Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

24 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit inooriaaseq livsstil Eqqumiitsuliortut sannaviat Qiperoq, tassanilu Jens Pavia Møller ulapippoq, pulaartulli oqaloqatigissallugit piffissaqarpoq. Kunstværkstedet i Qiperoq, hvor Jens Pavia Møller var travlt optaget af sit arbejde, men gav sig tid til en snak med de besøgende. Frederik Olsenip Halmtorvet oqaluttuaraa, tassani cafet neriniartarfiillu amerligaluttuinnarmata angerlarsimaffeqanngitsut oqartussaasunit peersinneqarsimallutik. Frederik Olsen forklarer om Halmtorvet, hvor et voksende cafe- og restaurantmiljø har fået myndighederne til at fortrænge de hjemløse.. Ornittakkami Qiperormi inerujussuaq, pingaartumillu tassungartarput atuisartut ingerlalluarnerusut. Det store rum i værestedet Qiperoq, som især besøges af mere velfungerende brugere. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN CHR. SCHULTz-LoReNTzeN CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Stenbroens barske liv Mange hjemløse lever et forhutlet liv på Vesterbro i København – AG var med, da guiden fra Gadens Stemmer, Frederik Olsen, gav et indblik i det berygtede kvarter og åndehullerne for områdets grønlændere tandlægeklinikken bisserne tilbyder gratis behandling til de hjemløse på Mændenes Hjem. Men det gælder kun de hjemløses egne tænder. tandlægerne laver ikke gebisser. Dem sælger de hjemløse bare videre. sådan fortæller den grønlandske guide frederik olsen med et lavmælt strøg af galgenhumor, da vi gør ophold på Halmtorvet med kig ned mod Mændenes Hjem på hjørnet af lille istedgade og istedgade. et af de hårdeste kvarterer på vesterbro i københavn samt byens største fixerum for stenbroens narkomaner. i lille istedgade er det ikke unormalt at se en narkoman stikke kanylen i sin lyske i forsøget på at ramme en nogenlunde intakt blodåre. Det til trods for, at politistationen, station City, ligger lige rundt om hjørnet, og en lind strøm af politibiler ruller gennem den korte gade. Der har tidligere været tale om at etablere et fixerum for narkomanerne i stampesgade tæt på Hovedbanegården, hvor narkosælgere har fast plads ved udgangen til reventlowsgade. beboerne i stampesgade, der tæller mange unge familier med små børn, fik imidlertid nedlagt fogedforbud. Men debatten ruller fortsat for og imod offentlige fixerum på vesterbro. Michael lodberg har i stedet på eget initiativ etableret et mobilt fixerum – en gammel ambulance bemandet med en læge og sygeplejerske, der kører rundt i kvartet. Det er der hårdt brug for. københavn har europæisk rekord i dødsfald blandt narkomaner. Stødes væk 47årige frederik olsen går i spidsen for de 14 deltagere, der denne sene fredag eftermiddag under en lavt hængende sol har valgt at booke sig ind på en guidet tur med den tidligere hjemløse. en tur, der handler om, hvilken betydning bydelens byfornyelse har haft for områdets udsatte, og hvor misbrugerne søger hen. om hvordan et hotelværelse kan være et pusterum, og hvil ke sociale tilholdssteder, der er for områdets grønlandske borgere, som i årevis har været en synlig del af det hårde kvarter med narkomaner, pornobutikker og værtshuse. Men også et hastigt voksende cafe og restaurantmiljø, som har fået myndighederne til at skubbe de hjemløse stadig længere væk fra københavns centrum – ned til enghave Plads. væk fra kultorvet, vesterbro torv og nu også i stigende grad væk fra Halmtorvet, hvor der som aldrig før nippes til cappuccinoen og studeres franskinspirerede menukort. Her er det ikke godt for forretningen, når narkomaner dukker op for at tigge penge. Det er kun få grønlændere, som fixer. og sker det, bliver de udstødt af fællesskabet. Mange ryger til gengæld hash og drikker, siger den tidligere sømand frederik olsen, som er født i qullissat og opvokset i aasiaat. Han lægger ikke skjul på, at han har levet et omtumlet misbrugsliv. 20 års arbejde på verdenshavene for diverse rederier, gav ikke mulighed for at slå rod med tag over hovedet. Det var ikke nemt at gå i land. Men det går fremad. for fem dage siden fik jeg en lejlighed på østerbro med eget toilet og bad. Jeg er også begyndt på en behandling for mit alkoholmisbrug. Det sker i samarbejde med en støtteperson. Det går rigtigt godt, men naturligvis kan der forekomme en smutter. Jeg tjener nu så mange penge ved at være guide, at jeg er blevet smidt ud af kontanthjælpssystemet. i september havde jeg alene 30 ture som guide, forklarer frederik olsen, der fik lejligheden tilbudt efter i en lang periode, at have ført et stabilt liv. københavns kommune tilbyder således hjemløse, der har boet fem måneder på herberg, en lejlighed, hvis de ellers synes at være kommet på ret køl. Men lejlighederne kan alligevel lade vente på sig. og lejeprisen kan være et problem. Udlændinge På vandringen krydrer frederik ol sen de mere faktuelle historier om kvarteret med oplysninger om sit eget liv. Det sker uden at være påtrængende eller have strøg af selvmedlidenhed, men med en afklaret og professionel distance som gør, at alle kan være med. vi får fortællingen om Hovedbanegården. om kødbyen ud mod Halmtorvet. De forskellige væresteder, natcafeer (sovesale) og herberger (eget værelse). De hjemløses oaser. Helt efter bogen går det dog ikke. Det er ikke kun fredag. Det er også lønningsdag. istedgade er lidt vild i dag, så jeg har ændret ruten lidt, fortæller frederik olsen, som opfordrer gruppen til at gå spredt, så optoget ikke virker provokerende. Det er ikke zoologisk have. Ændringen betyder, at vi ikke kommer forbi kirken på istedgade, hvor Maria tjenesten holder til. Men vi får historien om det eneste værested, hvor udlændinge kan finde plads for natten. alle andre herberger kræver et dansk cpr. nummer. Derfor udgør udlændingene en uforholdsmæssig stor del af den gruppe hjemløse, som tvinges til at tilbringe natten under åben himmel i den danske hovedstad. Her kan de så flere gange om ugen i sommerperioden betragte fyrværkeriet fra tivoli, hvor den mere velbjergede del af det danske samfund forsøder sig. Det er hårdt at være hjemløs. Man skal nærmest være på flasken for at klare det. Det gælder om at finde de gode steder og undgå dem, hvor man risikerer at blive overfaldet. Men uanset hvilke forholdsregler man tager, mister man altid noget ved at bo på gaden. Jeg mistede min mobiltelefon et par gange om måneden. og så skal man skaffe penge. Jeg levede af at samle flasker. 10 tomme flasker var lig med et måltid til 10 kroner hos kirkens korshær. Luksus-herberg Men der er også lyspunkter i mørket. frederik olsen beretter med en særlig varme om sit yndlingsherberg.
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 25 Jeg fandt ud af, at man kunne søge ud i de rige kommuner. På frederiksberg ligger eksempelvis herberget lærkeholm. Der er kun plads til 12 personer, og dørene åbnes først kl. 23.30, hvad der er sent i forhold til andre herberger. Dukker der flere gæster op, end der er sengepladser til, bliver man udvalgt ved lodtrækning. til gengæld er der en vaskekurv, hvor man kan lægge sit tøj i. så bliver det vasket i løbet af natten. Der er rigtigt sengetøj og rene håndklæder. De 12 personer deles om fem badeværelser. noget helt andet i forhold til herberget på sundholm, hvor jeg har holdt til en del. Her deles 30 mennesker om kun to badeværelser. og hvis man ellers ikke har en aftale med kommunen tidligt næste dag, kan man sove til kl. 10.00 på lærkeholm, siger frederik olsen, som også havde et andet trick. når han fik udbetalt kontanthjælp, tog han en gang om måneden på hotel i totre dage. Det gav mig kræfter til at leve på gaden igen. Det system praktiserede jeg i flere år. På vores vej ud af Halmtorvet og sønder boulevard gør frederik olsen jævnligt ophold. Der fortælles om det særlige grønlandske hjemløsebofællesskab i anne Cathrines Gade, om kfUM’s værested klippen, de grønlandske værtshuse og reden på Gasværksvej og andre åndehuller, hvor de hjemløse søger ind. Det grønlandske i skelbækgade besøger vi værestedet Gadens Stemmer På en gåtur gennem de københavnske gader kan forskellige borgergrupper i fællesskab diskutere, hvordan marginaliserede menneskers levevilkår kan forbedres. Derfor er Poverty Walks vigtige. De synliggør det usynlige og støtter de udsatte til utraditionel og fleksibel beskæftigelse, hvor de kan bidrage med deres ressourcer til glæde for sig selv og til gavn for samfundet. sådan beskriver fondsprojektet UDenfor, der i 2010 tog initiativ til Poverty Walks, baggrunden for deres projekt, som har modtaget både offentlig og privat støtte. De syv faste guider tidligere eller stadig hjemløse er blomstret i takt med projektets vokseværk og selvtillidsboostet skal ikke underkendes, når endnu en flok lydhøre medborgere følger med rundt og får præsenteret de hjemløsetilbud, byen rummer. siden 1. juni 2010 har knap 4000 deltagere været spørgelystne og ivrige efter at få indsigt i en fremmed verden og få gjort op med fordomme om nogle af sam fundets mest udsatte borgere. ideen med byvandringer med gadens folk er oprindeligt inspireret af et lignende koncept i bruxelles, belgien. siden er der kommet »skæve« byvandringer til i blandt andet Utrecht i Holland, Hamburg og london. qiperoq, som drives af Det Grønlandske Hus for midler bevilliget af satspuljemidlerne. i kunstværkstedet er Jens Pavia Møller denne dag optaget af at lave små figurer af rensdyrgevir. qiperoq er som et stykke Grønland i Danmark. Her kommer de mere velfungerende grønlændere, som samtidig kan få hjælp hos den eneste grønlandsk talende socialrådgiver, jeg har mødt i Danmark samt en opsøgende gademedarbejder, forklarer frederik olsen, der også fungerer som guide på særlige kanalrundfarter – ligeledes arrangeret af Gadens stemmer. ikke langt fra qiperoq besøger vi det andet grønlandske værested på vesterbro – naapiffik, som drives af kofoed skole, der tillige har en egentlig grønlænderafdeling, qassi, i deres domicil på amager. ligesom i qiperoq er værestedet alkoholfrit. Hvis man møder op påvirket, bliver man smidt ud. Der er dog kun tale om en karantæne. Hjemløse er jo skæve eksistenser, siger frederik olsen, inden vi går ned i det lavloftede kælderlokale på hjørnet af arkonagade og ingerslevsgade, hvor en ung grønlænder sidder og spiller guitar ved et bord. værestedet, der råder over to brusekabiner, drives kollektivt. Det vil sige, at brugerne selv står for opvask, rengøring, indkøb, madlavning etc. som modydelse får man spisebilletter. Med andre ord skal man være aktiv for også at nyde. Hver tredje måned tilbydes brugerne desuden et psykoterapikursus. i en parkeringsbås lidt fra naapiffik holder kofoeds skoles røde minibus. Gensynet vækker øjeblikkelig begejstring hos frederik olsen. kofoed skole arrangerer hver måned flere udflugter ud i naturen med bussen. Mest i weekenden. Udflugterne er utroligt populære. Men desværre har bussen kun plads til otte passagerer. Pladserne fordeles så efter først til mølleprincippet, lyder det fra frederik olsen, mens solen er forsvundet bag storbyens tage og den knap to timer lange vandring på vesterbro er til ende. en ny aften og lang nat venter mange af de hjemløse, der nu også går en kold tid i møde. Christian Schultz-Lorentzen christian@ag.gl Angerlarsimaffe qanngitsut nipaat Susannah L. Sønderlund, angerlarsimaffeqanngitsut illoqarfimmi angallassisarnerannikataqatigiissaarisuuvoq. Taassuma uani Frederik Olsen ilagalugu assilitissimapput. Susannah L. Sønderlund, som i Gadens Stemmer er tovholder på byvandringerne. Her ses hun sammen med Frederik Olsen. Frederik Olsenip Stampesgademi ajornartorsiutit oqaluttuarai, tassani najugallit kommunip narkomaninut kapoortarfiliariniagaa akerlerisimallugu. Kalaallit ikittuinnaat imminnut kapoortarput. Taamaattulli ataatsimooqatigiinnermit ajattorneqartarput. Frederik Olsen fortæller om problemerne i Stampesgade, hvor beboerne har modsat sig et kommunalt fixerum for narkomaner. Kun få grønlændere tager hårde stoffer. Men så udstødes de også af fællesskabet. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN innuttaasut eqimattakkaat assigiinngitsut københavnip aqquserngitigoorlutik, inuit immikkoortitaasut inuuniarnerminni atugaasa qanoq pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu, ataatsimoorlutik oqallittarsinnaapput. taamaammat Poverty Walks pingaaruteqarput. takuneqartanngikkaluittakuneqarsinnaan ngorpaat assigiinngitsunillu suliaqarsinnaanerinik periarfissillugit, piginnaasaminnik tapiisinnaanngorlugit, namminneq nuannaarutigisinnaasaminnikinuiaqatigiinnullu iluaqutaasinnaasumik. aningaasanik katersuisarlutik suliniutaat, UDenfor, 2010mi Poverty Walksinik aallartitsisut, suliariniakkamik pisortanit inunnillu nalinginnarnit aningaasatigut taperneqartartoq pillugu, tunuliaqutaat taamatut nassuiarpaat. aalajangersimasumik ilisimasortaasartut arfineq marluk – siornatigut maannakkullumi suli angerlarsimaffeqanngitsut – suliariniagaq annertusiartortillugu qiimmakkiartorsimapput – innuttaasut tusaaru inooriaaseq livsstil suttut taakkunannga malinnillutik angerlarsimaffeqanngitsut illoqarfimmi neqeroorutigisinnaasaannik saqqummiussivigineqaraangamik, imminut annertuumik tatigineruler nerat annikinnerarneqarsinnaanngilaq. 2010mili juunip aallaqqaataani inuit apersorusuttut 4000ingajaat, inuiaqatigiinni atugarliornerpaat atugarisaat pillugit takorloortakkatik allanngortillugit inuuniarneratpaasisaqarfiginiartarsimavaat. illoqarfinni aqqusinerni angerlarsimaffeqanngitsunikangalaaqateqartarneq, belgiami bruxellesimi iliuuserineqartartut aallaavigalugit isumassarsiarineqarsimavoq. Maannakkut Hollandimi Utrechtimi, Hamburgimi kiisalu londonimi angerlarsimaffeqanngitsutangalaartitsisalernikuupput. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3 and 4: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 23: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?