Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

20 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit inuit Ulloq manna tikillugu, Augustap pattagiarsorsinnaanini nuannaarutigisarpaa. Den dag i dag finder Augusta glæde ved at spille klaver. augusta Petersen folder hænderne, smiler inderligt og ser op. Dette er hendes svar på hvad fremtiden bringer, nu hvor hun har rundet hele 90 år. Det bestemmer Gud, siger hun. og det er rent faktisk sagt i ramme alvor. for augusta er, om man så må sige, født med sin gudstro. Hun er nemlig datter af en af Grønlands store kulturpersonligheder Jonathan Petersen (18811961), der blandt andet komponerede to af vores nationalsange »nunarput utoqqarsuanngoravit« og »nuna asiilasooq«. augustas far var grønlandsk salme og sangdigter og komponist. efter kateketuddannelse tog han organisteksamen og virkede herefter som blandt andet organist og læ 90 års fødselsdag Augusta er datter af nationaldigteren Jonathan Petersen – i lørdags dykkede hun ned i minderne rer i musik og grønlandsk ved seminariet i nuuk. »fadervor« og kirkebesøg var, og er den dag i dag, noget der hører livet til. Der går ikke en dag, hvor augusta glemmer at folde sine hænder og takke for livet – morgen og aften. Jeg ved udmærket godt at jeg er alene, men jeg føler mig aldrig ensom, fortæller hun og forklarer det med at det skyldes hendes tro. Jeg har det nogle gange som om at stuen er fyldt med folk – selv om jeg kun er mig selv. Ud over benet som værker og en smule gigt, så føler augusta ikke som sådan at alderen trykker. Hun har travlt hver dag i huset syd for køge med at vaske tøj, gøre rent og ikke mindst lave god mad til sig selv. Det er dog så som så med besøgene. og dette på trods af, at hun har både børne og oldebørn i byen. De har jo så travlt med deres eget liv, siger hun. Hver tirsdag kommer der dog en besøgsveninde og får en sludder og en tår kaffe. Et musikalsk par Det lille hyggeligt hjem i landsbyen Hårlev, er pyntet med indrammede familiefotos og flotte malerier. langt de fleste har augusta selv malet. De forestiller den grønlandske natur og familien. augusta fortæller vidt og bredt om sin far Jonathan som var en god, men også streng far. vi skulle være hjemme klokken 21 hver dag – var der dansemik, så var det senest klokken 23 – og vi skulle gå samlet arm i arm hjem – han ville ikke have der skulle ske os noget, fortæller hun. som den eneste af sine 10 søskende, lærte augusta at spille klaver. Det blev aldrig til noder, men til gengæld kan hun spille alt efter gehør. Der skal heller ikke nogen overtalelse til, før hun sidder bag klaveret i stuen og spiller en smuk traditionel grønlandsk melodi, som prompte frembringer en klump i halsen og giver våde øjne. Jo, hun kan sandelig spille. Det er tydeligt at hun er i sit es som hun sidder der bag tangenterne og underholder. Det var også musikken der bragte de to unge mennesker sammen tilbage i slutningen af 40’erne. både augusta og sven var ombord på skibet Disko. Jeg spillede klaver og pludselig var der en lille ung mand, med en guitar under armen, der prikkede mig på skulderen og spurgte om han måtte spille med, fortæller augusta med lys i øjnene. og man kan vist roligt sige, at sød musik opstod. sven var i marinen i nuuk og efter hele tre invitationer til henholdsvis biografen, juleaften og sankt Hans aften, overgav augusta sig. siden den aften om bord på Disko, optrådte parret mange gange ved festlige lejligheder. Men også når det kun var de to eller familien samlet spillede de klaver og guitar. Danmark tur/retur allerede i 1947 havde augusta bosat sig i københavn sammen med en på det tidspunkt forlovet. Ham skippede hun dog hurtigt. Det var NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 21 vist noget med for meget drikkeri. Han var ikke værd at samle på. Hun havde på det tidspunkt en totreårs erfaring som bogbinder fra bogtrykkeriet i nuuk og arbejdede nu som bogbinder i storbyen. ved juletid blev længslen efter det velkendte og den gode julehygge i nuuk for stor. Hun forlod forlovede og Danmark for at tage på juleferie. kort tid efter besluttede hun sig for at blive i Grønland. noget godt kom der da ud af det kulsejlede forhold, for augusta var nu mor til en lille pige ved navn Dianna. Der skulle gå et par år før augusta igen satte sine fødder på dansk jord og denne gang var det i Jylland og med sin elskede sven ved sin side. svigerfar havde på forhånd Aappariit Augusta aamma Sven akuttunngitsumik, guitarimik pattagissamillu aliikkusersuisarput. Asseq Nanortalimmi katersortarfimmi assilisaavoq. Ægteparret Augusta og Sven optrådte ofte med guitar og klaver. Billedet er fra forsamlingshuset i Nanortalik. arrangeret et bogbinderjob til svigerdatteren, som han holdt så umådelig meget af. sven var i gang med maskinmesteruddannelsen. sammen fik de to døtre erna lise og Ditte. efter nogle år i varde søgte sven arbejde i Grønland og blev ansat som elværksbestyrer i sisimiut. De nåede også at bo i nanortalik, aasiaat og Upernavik. sven gik på pension allerede som 55årig og parret forlod Grønland til fordel for Jylland. og her blev de indtil sven døde i 2006. Jeg græd og græd fra morgen til aften – til sidst var jeg nødt til at sige »nu skal du være en stor pige«. lige pludselig skulle jeg klare alt selv – papirarbejde, som jeg intet kendte til. Jeg savnede ham ubeskri veligt meget. augusta valgte at flytte til sjælland hvor hendes børn, børnebørn og oldebørn befandt sig. Undervejs i samtalen falder augusta somme tider i fordybelse med blikket vendt bort, for derefter at vende smilende tilbage til nuet. et gæt vil være, at hun har dvælet ved minderne og tiden sammen med sven og deres tre døtre når de sammen sad i stuen og lod tonerne fra guitar og klaver fylde hjemmet. Prøvelser sidste gang augusta besøgte sit hjemland var helt tilbage i 1986 til sin søsters begravelse. Hun mener ikke, at det står i kortene at hun kommer tilbage igen. Men hun føl PRiVaT ger med i de grønlandske nyheder og ser her til sin store forbløffelse hvorledes landet er i rivende udvikling. Man kan dog spotte en vis higen efter det gamle land i hendes mange naturtro landskabsmalerier der hænger på væggene. indtil for kort tid siden var hun nemlig en produktiv maler. augusta er født den 15. oktober 1921, i en tid hvor titler som kolonibestyrer ikke var ualmindeligt. og hvor man ikke satte spørgsmålstegn ved at sende sine små børn langt bort på kostskole i et fremmede land Danmark. sådan var det bare, siger hun og får et hårdt udtryk i ansigtet. Man lærer, selv om man skal græde mange gange først, tilføjer Aappariit pinnersut - Sven aamma Augusta Petersen. Et særdeles smukt ægtepar - Sven og Augusta Petersen. Qatanngutigiippassuit. Saamerliit sisamaattut Augusta takuneqarsinnaavoq. En dejlig stor søskendeflok. Augusta ses som nummer fire fra venstre. inuit hun og gentager, Jeg var heldig, at jeg giftede mig med en god mand. Parret sendte også deres egne døtre på kostskole inden de skulle konfirmeres. Heller ikke det, blev der gjort det store nummer ud af. Jo vist jeg savnede dem, men sådan var det bare, understreger hun. Det er tydeligt at hun er barn af en tid hvor man gjorde hvad der blev sagt, uden at stille spørgsmålstegn og uden tanke for alternativer. alle mennesker skal igennem prøvelser, siger hun og smiler igen. Nicolai Stampe qvistgaard redaktion@ag.gl PRiVaT PRiVaT
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3 and 4: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 19: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?