Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

12 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit sisimiut eNTRePeNøR: - Undersøg torskeforekomsterne Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet Jeg mener, at der sagtens kan fanges mange flere tons torsk end antaget, da jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet data fra andre steder, så kan det tænkes, at der er endnu flere torsk end formodet. Dette vil resultere i, at den anbefalede kvote for kystnært fiskeri fra biologerne vil blive meget højere end i dag, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps´ direktør. Han mener, at der vil blive en kontinuerligt fiskeri året rundt, og fuld beskæftigelse på indhandlingsstederne. Der er nemlig mange fjorde, som ikke bliver undersøgt af biologerne, understreger Hanseeraq enosksen. biologerne har i de seneste to år anbefalet, at der ikke skal fiskes direkte af den indenskærs torskebe stand, for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en genopbygning. Dog har naalakkersuisut fastsat for indenskærs torskekvoter på henholdsvis 9.250 tons i 2010, og 10.000 tons for i år, med en ekstra forhøjelse på 1.500 tons for resten af året. Da vi på forhånd ikke kan vide, hvor meget kvoterne for de forestående år vil blive, føler vi til tider, at vi har bind for øjnene, da man er usikker på, hvor meget indtjeningsårene vil blive. vi kan ikke med sikkert grundlag budgettere, hvor mange penge, der skal afsættes for fornyelse til fiskefartøjerne tillige indhandlingsstederne. 70 medarbejdere Hanseeraq enosksen er en af Grønlands driftigste personer indenfor fiskeri og forarbejdning af fisk på land. Han er medejer og direktør for sisimiut fish aps, hvor virksom To fjorde undersøges årligt heden er en af de største i sisimiut. i højsæsonen beskæftiger virksomheden omkring 70 medarbejdere i tre indhandlingssteder og otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps har en indhandlingssted i sisimiut, sarfannguaq og itilleq. foretagendet har fire rejekuttere og fire fartøjer til torskefiskeri og andre fisk. virksomheden havde to lejede indhandlingsskibe, som fiskerne kunne indhandle deres fangst i løbet af sommeren, hvor der blev indhandlet på omkring 4050 tons per døgn. Desværre er fiskefartøjerne nu fortøjet til kajen, da de ikke længere kan fiske torsk. Mandskabet er også afmønstret af den grund, understreger Hanseeraq enoksen. Da kvoten for indenskærs torsk blev opfisket den 25. september, blev kvoten forhøjet med 1.500 tons torsk, hvor ekstrakvoten er øremærket til indhandling til fabrikker, Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet fjordene ved sisimiut og nuuk er blevet undersøgt årligt siden 1985, udtaler anja retzel, forsker på Grønlands naturinstitut. Hanseeraq enoksen påstår, at biologer undersøger kun tre eller fire fjorde for torsk. og han mente, at der ville være flere torsk end antaget, hvis naturinstituttet begyndte at undersøge andre fjordes torskeforekomster. Jeg mener, at der sagtens kan fanges mange flere tons torsk end antaget. Jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data kun i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet data fra andre steder, så kan det tænkes, at der er endnu flere torsk end formodet, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps´ direktør, bland andet om sin påstand. for at få belyse om Hanseeraq enoksens påstand holder stik, spurgte aG naturinstituttet, om hans påstand holder vand. Siden 1985 naturinstituttet har siden 1985 undersøgt årligt områderne ved sisimiut og nuuk. ved sisimiut undersøges følgende fjorde: amerloq, ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk og itilleq. og ved nuuk undersøges ameralik og Godthåbsfjorden, understreger anja retzel, forsker på naturinstituttet. sydgrønland er desuden blevet undersøgt siden 1985. naturinstituttet har dog ikke på årligt basis undersøgt området, men som producerer til hjemmemarkedet. Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger siden, siger Hanseeraq enoksen. Fire forhold sisimiut fish aps er i de seneste år blevet ekstra hårdt ramt af fire forhold; begrænset mængde torsk, prisstigning på olie, royal arctic lines (ral) forhøjelse af skibsfragt og den globale økonomiske krise. brændstofprisen steg med 1,10 kroner i sommer, hvor literen i dag koster 5, 57 kroner. og ifølge departementet for fiskeri anslås det, at prisstigningen på olien betyder mere udgifter på mindre end seks millioner kroner i det kystnære torskefiskeri i år. sisimiut fish aps´ afsætningslande er blandt andet spanien, Portu modtager måleprøver fra området, fortæller anja retzel. i sydgrønland undersøges følgende fjorde: tunulliarfik, igaliko fjord, kangerluarsorujuk, lichtenau fjord og Uunartoq fjord. anja retzel understreger, at biologerne inden for de sidste tre år via togter og biologiske indsamlinger har undersøgt mange fjorde for gydende torsk fra sydgrønland til Uummannaq. Yderligere undersøger naturinstituttets medarbejdere årligt udenskærs survey på vestky - Nunanut allanut tunisassiortuugatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunittunisassiorsinnaanngilagut, Hanseeeraq Enoksen oqarpoq. - Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger, siger Hanseeraq Enoksen. gal og Grækenland. Da landene i dag har store økonomiske kvaler, er vore afsætninger meget begrænsede. Det er også blevet sværere at afsætte produkterne, understreger Hanseeraq enoksen. sisimiut fish aps måtte blandt andet i 2009 afhænde 200 tons torsk til en spotpris 7 kroner for et kilo fisk da det ikke havde andre muligheder for afsættelse. Det er ikke blevet bedre i de seneste år, at handle med de nævnte lande, pointerer Hanseeraq enoksen. ral´s skibsfragt stigning betød også meget for sisimiut fish aps´ økonomi. før maj kostede et kilo fisk omkring 1,25 kroner for at fragte. i dag koster det omkring 2 kroner, for at fragte sisimiut fish aps´ forarbejdede 1.800 tons torsk til udlandet. Ludvig Siegstad, ludvig@ag.gl sten, fra Upernavik kujalleq til østkysten, nord for tasiilaq. Ludvig Siegstad Ludvig@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 13 aaLiSaRTiTSiSaRToq: - Saarulleqarfiit misissorneqarlik Kangerluit marluk ukiumut misissorneqartarput Kangerluit amerlasuut saarullinnik suffivigineqartartut misissuiffigineqartarput, pinngortitaleriffimmiit erseqqissaassutigineqarpoq sisimiut Isumaqarpunga saarullippassuaqartoq biologinit misissuiffigineqaanngisaannartunik, nunatsinni aalisarnermut tunngasumik sulilluarnerpaat ilaat oqarpoq isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. aamma isumaqarpunga biologit kangerluit saarulleqarfiusut pingasuinnaat sisamaannaalluunniit taamaallaat misissuiffigisaraat. biologit kangerlunni allani misissuisartuulerpata qularutissaanavianngilaq ilimagisamit saarulleqarnerujussuussasoq. taamaalilluni sinerissap qanittuani biologinit saarullittassatut innersuussutigineqartut ullumikkornit amerlineqarsinnaakutsuussagaluarlutik, Hanseeraq enoksen, sisimiut fish apsip pisortaa oqarpoq. isumaqarporlu ukioq kaajallallugusaarullinniartoqalersinnaassagaluartoq tunitsivinnilu aamma aalaakkaasumik sulisoqalersinnaagaluarluni. kangerluimmi amerlasuut saarulleqarnerinik biologinit misissuiffigineqarsimanngillat, Hanseeraq enoksen erseqqissaavoq. biologit sinerissap qanittuani saarullinnik aalisartoqassanngitsoq ukiuni kingullerni marlunni innersuussutigisarpaat, saarulliit ta maaniittut suffilluarniassammata. sisimiut nuullu eqqaat ukiut tamaasa 1985mit misissuiffigineqartarput, anja retzel, pinngortitaleriffimmi ilisimatooq oqarpoq. isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. aamma isumaqarpunga bilogit kangerluit saarulleqarfiusut pingasuinnaat sisamalluunniit taamaallaat misissuiffigisaraat. biologillu kangerlunni allani aamma misissuisartuulerpata naalakkersuisulli sinerissap qanittuani 2010mi 9.250 tonsinik pisassiipput, aamma ukioq manna 10.000 tonsinik pisassiillutik, taakku nungummata 1.500 tonsik pisasseeqqillutik. Pisassiissutigineqartussat siumungaaq, tassa pisassiissutaaju maartussat ukiuni aggersuni qanoq amerlatigissanersut ilisimaneq ajoratsigit ilaatigut misigisimasarpugut soorlu sattalluta sulissuteqarniartarluta, soorlu aamma ukiuni taakkunani aalisakkanit qanoq amerlatigisunikaningaasarsissuteqassanerluta ilisimaneq ajoripput. qular naannerpaamik missingersuusiorsinnaasanngilagut, soorlu aningaasat qassit aalisariutit pitsanngor saavigineqarnissaannut atorneqassanersut, taamatuttaaq aamma tunitsivinnut qassit immikkoortissallugit ilisimaqqissinnaarneq ajorparput. Sulisut 70-it Hanseeraq enoksen nunatsinni aalisarnermik aalisakkanillu tunitsiveqartitsinermik sulilluarnerpaat suliniuteqarnerpaallu ilagilluinnar qularutissaanavianngilaq ilimagisamit saarulleqarnerujuussasoq, taama Hanseeraq enoksen, sisimiut fish apsip pisortaa ilimagisarluni oqarpoq. Haanseeraq enoksenip ilimagisaa uppernarsiniarlugu Pinngortitaleriffik aperaarput, tamanna uppernarsarneqarsinnaanersoq. 1985-miilli Pinngortitaleriffimmit sisimi paat. sisimiut fish apsimi piginneqataavoq tassanilu pisortaavoq. suliffeqarfiutaat sisimiuni suliffeqarfiit annersaasa ilagaat. aasaanerani ulapaarfiutillugu sulisut 70it missaanniittut tunitsivinni pingasuni, aalisariutini arfineq pingasuusuni sulisorineqartarput. sisimiut fish aps sisimiuni, sarfannguani itillimilu tunitsiviuteqarpoq. sisamanik raajarniutaateqarput sinneri aalisariutaallutik. suliffeqarfik umiarsuarnik marlunnik tunitsivigineqarsinnaasunik aasaq attartugaqarpoq, taakkunani saarulliit ullormut 4050 tonsit suliarineqartarlutik. ajoraluartumik aalisariutit maannakkut taleqqaannarput saarullinniarsinnaannginnamik,inuttallu aamma niuinnartariaqarsimallutik, Hanseeeraq enoksen erseqqissaavoq. sinerissap qanittuani pisassiissutit septembarip 25anni nungummata immikkut 1.500 tonsinik pisasseeqqittoqarpoq.Pisasseeqqissutigineqartut tunitsivinnut nunatsinni tunisassiorsinnaasunut immikkoor ut nuullu eqqaat ukiut tamaasa 1985miilli misissorneqartalerput. sisimiut eqqaanni kangerluit uku misissuiffigineqartarlutik: amerloq, ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk aamma itilleq. nuullu eqqaani ameralik nuullu kangerlua aamma misissuiffigineqartarput, anja retzel, Pinngortitaleriffimmi ilisimatooq erseqqissaavoq. kujataani aamma 1985miilli misissuisoqartarpoq. titaallutik. nunanut allanut tunisassiortuugatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut,Hanseeraq enoksen oqarpoq. Pissutsit sisamat sisimiut fish aps aningaasarsiornikkut pissutsinik assigiinngitsunik sisamanik ukiuni kingullerni eqqugaavoq: killilimmik saarullittassiissuteqarneq, uuliap akitsornera, royal arctic lineip (ral) assartuinermut akitsuinera nunarsuarmilu aningaasarliorneq. orsussaq 1,10 koruuninik aasaq akitsorpoq liiterimut 5,57 koruuneqalerluni. aalisarnermut naalakkersuisoqarfik naapertorlugu orsussap akitsornera sinerissap qanittuani saarullinniartunut 6 million koruuninik ikinnerunngitsunik aningaasartuuteqarfiunerulerluni. sisimiut fish apsip nunat tunitsivigisartagaasa ilaat tassaapput spania, Portugal Grækenlandilu. nunat pineqartut ulluni makkunani aningaasarliornertik pissuti Pinngortitaleriffimmiilli ukiut tamaasa misissuisoqarneq ajorpoq, misiligutinilli ukiut tamaasa pisarpoq, anja retzel oqaluttuarpoq. kujataani tunulliarfik, igalikup kangerlua, kangerluarsorujuk, alluitsup kangerlua Uunartullu kangerlua misissuiffigineqartarput. anja retzel erseqqissaavoq biologit misissuinerminnut atatillugu kujataanit Uummannaq angullugu ukiuni kingullerni pingasuni an galugu tunitsivigissallugit killeqartorujussuupput, soorlu aamma tunisassiatsinnik tuniniaaneq ajornarnerulersoq, Hanseeraq enoksen erseqqissaavoq. sisimiut fish apsip saarulliit 200 tonsit taamaallaat kiilumut 7 koruunilerlugit allatut ajornartumik 2009mi tunisariaqarsimavai, allanik periarfissaqannginnami. nunat tunitsivigisartakkagut niueqatigissallugit ukiuni kingullerni ajornarnerulerpoq, Hanseeraq enoksen erseqqissaavoq. ralip assartuussinermut akitsuinera sisimiut fish apsip aningaasarsiorneranutaningaasartuuteqarneranullusunniuteqartorujussuuvoq. Maaji nallertinnagu assartukkat kiilumut 1,25 koruuneqarsimariarlutik 2 koruunit missaannut akitsorneqarput. sisimiut fish apsip nunanut allanut 1.800 tonsit nassiunneqarnerinut ikinngitsunik aningaasartuuteqarnerulerluni. Ludvig Siegstad ludvig@ag.gl galatillutik kangerlunni amerlaqisuni saarulliit suffivigisartagaanni paasissutissanik katersuisartut. aamma pinngortitaleriffimmeersut kitaata avataani, Upernavik kujalliup nalaanit tunumut tasiilap avannaanut paasissutissanik ukiut tamarluinnaasa katersisarput. Ludvig Siegstad ludvig@ag.gl
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3 and 4: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 11: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?