Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
12 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
sisimiut<br />
eNTRePeNøR:<br />
- Undersøg torskeforekomsterne<br />
Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger<br />
én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet<br />
Jeg mener, at der sagtens kan fanges<br />
mange flere tons torsk end antaget,<br />
da jeg mener, at biologerne kun<br />
efterser, eller indsamler data i tre<br />
eller fire fjorde, hvor der er torsk.<br />
Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet<br />
data fra andre steder, så kan<br />
det tænkes, at der er endnu flere<br />
torsk end formodet. Dette vil resultere<br />
i, at den anbefalede kvote for<br />
kystnært fiskeri fra biologerne vil<br />
blive meget højere end i dag, siger<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish<br />
aps´ direktør.<br />
Han mener, at der vil blive en<br />
kontinuerligt fiskeri året rundt, og<br />
fuld beskæftigelse på indhandlingsstederne.<br />
Der er nemlig mange fjorde,<br />
som ikke bliver undersøgt af biologerne,<br />
understreger Hanseeraq enosksen.<br />
biologerne har i de seneste to år<br />
anbefalet, at der ikke skal fiskes direkte<br />
af den indenskærs torskebe<br />
stand, for at give gydebestanden de<br />
bedste forudsætninger for en genopbygning.<br />
Dog har naalakkersuisut<br />
fastsat for indenskærs torskekvoter<br />
på henholdsvis 9.250 tons i<br />
2010, og 10.000 tons for i år, med en<br />
ekstra forhøjelse på 1.500 tons for<br />
resten af året.<br />
Da vi på forhånd ikke kan vide,<br />
hvor meget kvoterne for de forestående<br />
år vil blive, føler vi til tider, at<br />
vi har bind for øjnene, da man er<br />
usikker på, hvor meget indtjeningsårene<br />
vil blive. vi kan ikke med sikkert<br />
grundlag budgettere, hvor<br />
mange penge, der skal afsættes for<br />
fornyelse til fiskefartøjerne tillige<br />
indhandlingsstederne.<br />
70 medarbejdere<br />
Hanseeraq enosksen er en af Grønlands<br />
driftigste personer indenfor<br />
fiskeri og forarbejdning af fisk på<br />
land. Han er medejer og direktør<br />
for sisimiut fish aps, hvor virksom<br />
To fjorde undersøges årligt<br />
heden er en af de største i sisimiut.<br />
i højsæsonen beskæftiger virksomheden<br />
omkring 70 medarbejdere<br />
i tre indhandlingssteder og<br />
otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps<br />
har en indhandlingssted i sisimiut,<br />
sarfannguaq og itilleq.<br />
foretagendet har fire rejekuttere<br />
og fire fartøjer til torskefiskeri og<br />
andre fisk. virksomheden havde to<br />
lejede indhandlingsskibe, som fiskerne<br />
kunne indhandle deres<br />
fangst i løbet af sommeren, hvor der<br />
blev indhandlet på omkring 4050<br />
tons per døgn.<br />
Desværre er fiskefartøjerne nu<br />
fortøjet til kajen, da de ikke længere<br />
kan fiske torsk. Mandskabet er også<br />
afmønstret af den grund, understreger<br />
Hanseeraq enoksen.<br />
Da kvoten for indenskærs torsk<br />
blev opfisket den 25. september,<br />
blev kvoten forhøjet med 1.500 tons<br />
torsk, hvor ekstrakvoten er øremærket<br />
til indhandling til fabrikker,<br />
Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet<br />
fjordene ved sisimiut og nuuk<br />
er blevet undersøgt årligt siden<br />
1985, udtaler anja retzel, forsker<br />
på Grønlands naturinstitut. Hanseeraq<br />
enoksen påstår, at biologer<br />
undersøger kun tre eller fire fjorde<br />
for torsk. og han mente, at der ville<br />
være flere torsk end antaget, hvis<br />
naturinstituttet begyndte at undersøge<br />
andre fjordes torskeforekomster.<br />
Jeg mener, at der sagtens kan<br />
fanges mange flere tons torsk end<br />
antaget. Jeg mener, at biologerne<br />
kun efterser, eller indsamler data<br />
kun i tre eller fire fjorde, hvor der<br />
er torsk. Hvis biologerne begyndte,<br />
at få indsamlet data fra andre steder,<br />
så kan det tænkes, at der er endnu<br />
flere torsk end formodet, siger<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish<br />
aps´ direktør, bland andet om sin<br />
påstand.<br />
for at få belyse om Hanseeraq enoksens<br />
påstand holder stik, spurgte<br />
aG naturinstituttet, om hans påstand<br />
holder vand.<br />
Siden 1985<br />
naturinstituttet har siden 1985<br />
undersøgt årligt områderne ved<br />
sisimiut og nuuk. ved sisimiut undersøges<br />
følgende fjorde: amerloq,<br />
ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk<br />
og itilleq. og ved nuuk undersøges<br />
ameralik og Godthåbsfjorden,<br />
understreger anja retzel, forsker<br />
på naturinstituttet.<br />
sydgrønland er desuden blevet<br />
undersøgt siden 1985.<br />
naturinstituttet har dog ikke på<br />
årligt basis undersøgt området, men<br />
som producerer til hjemmemarkedet.<br />
Da vi udelukkende producerer<br />
til udenlandsk marked, kan vi ikke<br />
drage nytte af den ekstrakvote, som<br />
naalakkersuisut udstedte for to uger<br />
siden, siger Hanseeraq enoksen.<br />
Fire forhold<br />
sisimiut fish aps er i de seneste<br />
år blevet ekstra hårdt ramt af fire<br />
forhold; begrænset mængde torsk,<br />
prisstigning på olie, royal arctic lines<br />
(ral) forhøjelse af skibsfragt<br />
og den globale økonomiske krise.<br />
brændstofprisen steg med 1,10<br />
kroner i sommer, hvor literen i dag<br />
koster 5, 57 kroner. og ifølge departementet<br />
for fiskeri anslås det, at<br />
prisstigningen på olien betyder<br />
mere udgifter på mindre end seks<br />
millioner kroner i det kystnære torskefiskeri<br />
i år.<br />
sisimiut fish aps´ afsætningslande<br />
er blandt andet spanien, Portu<br />
modtager måleprøver fra området,<br />
fortæller anja retzel.<br />
i sydgrønland undersøges følgende<br />
fjorde: tunulliarfik, igaliko<br />
fjord, kangerluarsorujuk, lichtenau<br />
fjord og Uunartoq fjord.<br />
anja retzel understreger, at biologerne<br />
inden for de sidste tre år via<br />
togter og biologiske indsamlinger<br />
har undersøgt mange fjorde for gydende<br />
torsk fra sydgrønland til<br />
Uummannaq. Yderligere undersøger<br />
naturinstituttets medarbejdere<br />
årligt udenskærs survey på vestky<br />
- Nunanut allanut tunisassiortuugatta<br />
naalakkersuisunit immikkut sapaatip<br />
akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunittunisassiorsinnaanngilagut,<br />
Hanseeeraq Enoksen oqarpoq.<br />
- Da vi udelukkende producerer til<br />
udenlandsk marked, kan vi ikke drage<br />
nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut<br />
udstedte for to uger, siger<br />
Hanseeraq Enoksen.<br />
gal og Grækenland.<br />
Da landene i dag har store økonomiske<br />
kvaler, er vore afsætninger<br />
meget begrænsede. Det er også blevet<br />
sværere at afsætte produkterne,<br />
understreger Hanseeraq enoksen.<br />
sisimiut fish aps måtte blandt<br />
andet i 2009 afhænde 200 tons torsk<br />
til en spotpris 7 kroner for et kilo<br />
fisk da det ikke havde andre muligheder<br />
for afsættelse.<br />
Det er ikke blevet bedre i de seneste<br />
år, at handle med de nævnte<br />
lande, pointerer Hanseeraq enoksen.<br />
ral´s skibsfragt stigning betød<br />
også meget for sisimiut fish aps´<br />
økonomi. før maj kostede et kilo<br />
fisk omkring 1,25 kroner for at fragte.<br />
i dag koster det omkring 2 kroner,<br />
for at fragte sisimiut fish aps´<br />
forarbejdede 1.800 tons torsk til udlandet.<br />
Ludvig Siegstad, ludvig@ag.gl<br />
sten, fra Upernavik kujalleq til østkysten,<br />
nord for tasiilaq.<br />
Ludvig Siegstad<br />
Ludvig@ag.gl
Change language