Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
LeiFF JoeFSeN<br />
Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover.<br />
INUIT AVIISIAT • ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT | 150 ÅR • www.sermitsiaq.AG • PINGASUNNGORNEQ • ONSDAG • OKTOBARIP 19-AT 2011 • NR. 42 • UGE 42<br />
CIA-imik suliaq:<br />
Aalajangiisuussanngilaq<br />
Outlined font: CIA-sag: Skal ikke blive<br />
kardinalpunkt 4-5<br />
ÍSLENSKA SIA.IS FLU 51339 09.2010<br />
1861-2011<br />
TMA110804<br />
Font: Myriad Pro Bold.<br />
Angalaneq alianartoq:<br />
Youth Forum:<br />
Meeqqat inuusuttullu<br />
inuunerissut<br />
Bedre liv for<br />
børn og unge 10-11<br />
18-21<br />
INUIT:<br />
Augusta<br />
Petersen<br />
Sammisaq/Tema:<br />
Sisimiut 12-16<br />
Peerariit ajunaartut<br />
INUIT AVIISIAT • AG UKIUT 150-IT • AG 150 ÅR • www.sermitsiaq.ag • MARLUNNGORNEQ • TYRSDAG • 17. FEBRUAR 2009 • NR. 80 • UGE 8 30 kr.<br />
Tragisk sejltur:<br />
Kærestepar omkommet<br />
Flyv med Air Iceland til Island. Weekend rejser til Reykjavik.<br />
MOBILT Bredbånd<br />
MOBILT Bredbånd<br />
Basic<br />
1 Mbit/s<br />
85 qaam./md<br />
Mobilt bredbånd-imik atuisutut Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Aasianni, Qaqortumi, Maniitsumi, Kangerlussuarmilu taanna atorsinnaavat. Du kan bruge dit mobile bredbåndsabonnement i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat, Maniitsoq og Kangerlussuaq.<br />
www.airiceland.dk<br />
<strong>Reservationer</strong>: info@igdlo.com<br />
30 kr.<br />
3
2 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
AG isumaqarpoq AG mener<br />
Anniaatit<br />
toqU sioqqUllUGU inuusarpugut. nanortalimmi<br />
inuusuttunnguit pingasut tamanna<br />
sivikitsuinnarmik misigaat. sivikippallaamik.<br />
tamarmik ullut qulinit ikinnerusut<br />
ingerlaneranni alianaqisumik ajunaarput.<br />
Periutsit inuiaqatigiittut perloqqussutitut<br />
ittut marluk atorlugit: inuusuttut imminut<br />
toquttarnerat kiisalu imigassartorsimatilluni<br />
ajunaarnerit.<br />
soorUnaMi ilaqutariit ikinngutaasullu<br />
sakkortoqisumik eqqugaasut eqqarsaatitsinniipput.<br />
ilami inuit tamarmik tassanngaannaq<br />
paasiuminaatsumillu suujunnaartoqarneranik<br />
misigisimasut. tamattami immitsinnut<br />
attuumavugut. ippassaq maaniipput.<br />
Ullumikkut peeruteriataarput. taamatut pisoqartussaanngikkaluarpoq.<br />
iMMinUt toquttarneq annertuallaarujussuaqaaq.<br />
agguaqatigiissillugu innuttaasoq<br />
ataaseq sapaatip akunneranut imminut toqunnissaminik<br />
aalajangertarpoq, ilaatigut<br />
inuusuttorpassuit. taakku saniatigut aamma<br />
imminut toqoriaraluarnerpassuit ilanngunneqartarput.<br />
tamanna inuiaqatigiinni ajornartorsiuteqarnitsinnik<br />
alianaqisumik takussutissaavoq.<br />
Ukiorpassuarni inuit taamaatut<br />
annaanniarlugit sulisoqartaraluartoq suli<br />
amerlaqisut annaaneqartarput. suli ajorluinnartumik<br />
inissisimavugut. Paasinarluarpoq<br />
sooq illoqarfippassuarni inuit arfininngornermi<br />
septembarip 10ani nuna tamakkerlugu<br />
imminut toquttarnerup pinaveersaartinnissaanut<br />
ulloqartitsinermi ingerlaaqatigiinnersut,<br />
arlallit ilaatigut ikumatitalisarlutik.<br />
soorlu aamma kalaallit nunaani<br />
meeqqat siullermeertumik ilulissani uani<br />
sapaatip akunnerani ataatsimeersuarneranni<br />
imminut toquttarneq qulequttat ilagissagaat.<br />
Smerte<br />
Der finDes et liv før døden. Det fik tre<br />
unge mennesker fra nanortalik kun en lille<br />
oplevelse af. en alt for lille. De er alle omkommet<br />
på tragisk vis inden for mindre end<br />
10 dage. På to måder, der begge hviler som<br />
en forbandelse over os: Unge der begår selvmord<br />
og ulykker i forbindelse med alkohol.<br />
Man kan naturligvis ikke lade være med at<br />
lade tankerne gå til de hårdt ramte familier<br />
og venner af de døde. Ja, alle dem, der sidder<br />
tilbage med en pludselig og uforståelig tomhed.<br />
for vi er en del af hinanden. i går var<br />
de her. i dag er de pludselig væk. Det skulle<br />
aldrig have været tilfældet.<br />
selvMorDsraten er uhyggelig. i gennemsnit<br />
er der en medborger om ugen, som<br />
vælger at tage sit eget liv, heriblandt mange<br />
unge. Dertil skal lægges alle selvmordsforsøgene.<br />
et tragisk vidnesbyrd om de problemer,<br />
der plager vores samfund. trods årelange<br />
indsatser for at redde mennesker i den<br />
dybeste fortvivlelse, hænger mange fortsat<br />
i kviksandet. Der er stadig noget fuldkommen<br />
galt. Man forstår at et væld af byer gik<br />
sammen, da man lørdag den 10. september<br />
over hele landet markerede dagen for forebyggelse<br />
af selvmord – flere med fakkeloptog<br />
gennem byen. nøjagtigt som selvmord<br />
er et af temaerne, når Grønland afholder sit<br />
første børnetopmøde i ilulissat i denne uge.<br />
NAQITERISITSISOQ | UDGIVER<br />
sermitsiaq.ag<br />
Sipisaq avannerleq 10<br />
Postbox 39, 3900 Nuuk<br />
Tlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99<br />
administration@sermitsiaq.ag<br />
www.sermitsiaq.ag<br />
CVR .Reg.nr. erf 387083<br />
ger nr. og se.nr.: 12341954<br />
AAQQISSUISUUNEQ<br />
ANSVARSHAVENDE<br />
CHEFREDAKTØR<br />
Heidi Møller<br />
heidi@ag.gl<br />
oqa./tlf.: 38 39 53<br />
mobiili: 52 35 02<br />
kisianni qanorluunniit pitsaatigisumik siunertaqaraluaraanni<br />
ajornartorsiut aaqqikkuminaappoq.<br />
iliuuseriniakkat maannakkut<br />
pisut soorlu paasisitsiniaanerit, siunnersuinerit<br />
ikiunerillu kisimik atorfissaqanngillat.<br />
aammali piffissaq sivisunerusoq isigalugu<br />
inuiaqatigiit pitsaanerulernissaannik sulinissaq<br />
pineqarpoq. iluarinngikkaluarutsiguluunniit<br />
imminut toquttarnerit amerlanerujussuisa<br />
takutippaat inuit amerlavallaarujussuartut<br />
katataasutut misigisimasut. allannguinerilli<br />
tamarmik piffissami sivisuumi<br />
ingerlanneqartariaqartarput.<br />
iMMinUt toquttarnerpassuit kisimik ajornartorsiutaanngillat.<br />
nakuusernerpassuit<br />
aamma amerlavallaarujussuaqaat. amerlaner<br />
tigut imigassamut attuumassuteqartuusarlutik.<br />
imigassaq aamma peqqutaalluni<br />
sapaatip akunnerani kingullermi inuusuttunnguit<br />
marluk ajunaarput anorleqisumi<br />
nunaqarfimmiit tasiusamiit nanortalimmut<br />
aalakoorlutik ingerlaniartillutik. taakku<br />
marluk kattunnerat ajorluinnartumik kinguneqarpoq.<br />
qujanartumilli aalakoornermi<br />
qaratsap atorunnaarnerani tamatigut taama<br />
ajortigisumik pisoqarneq ajorpoq. tamannali<br />
utoqqatsissutaanngilaq. navianartorsiornermit<br />
aniguigaanni imaanngilaq ajutoornissaq<br />
ungasittartoq. napparsimmavinni<br />
nakorsiartarfinnilu suliaritittariaqartut<br />
pillugit politiit nalunaarsugaat namminneq<br />
takussutissaapput. tassani inuit aalakoorlutik<br />
suliaritittut amiilaarnartumik amerlapput.<br />
annaasavUt utertissinnaaneq ajorpavut,<br />
ilinniarfigisinnaavagulli.<br />
ProbleMet er desværre langt sværere at<br />
løse end selv de bedste hensigter. Der er ikke<br />
kun brug for akutte indsatser som oplysning,<br />
rådgivning og hjælp. Det handler også om at<br />
ændre samfundet til det bedre på den lange<br />
bane. om vi kan lide det eller ej, er det høje<br />
antal selvmord udtryk for, at alt for mange<br />
mennesker føler sig tabt i tilværelsen. Men<br />
alle ændringer tager sin tid. og omkostningerne<br />
er ufattelig høje.<br />
Men Det er ikke kun det høje antal selvmord,<br />
som martrer os. vi har også et rekordhøjt<br />
antal voldsepisoder. ofte med alkohol<br />
indblandet. sidstnævnte var også indblandet,<br />
da to unge mennesker mistede livet i<br />
sidste uge, da de i beruset tilstand forsøgte<br />
at sejle fra bygden tasiusaq til nanortalik i<br />
strid vind. en kombination, som fik fatale<br />
følger. Heldigvis er det ikke altid, at det går<br />
så galt, når alkoholen slår hjernen fra. Men<br />
det er ingen undskyldning. Der er nødvendigvis<br />
ikke langt til katastrofen, selv om man<br />
slipper med skrækken. såvel politiets døgnrapporter<br />
som antallet af behandlinger på<br />
sygehuse og sundhedsklinikker taler sit tydelige<br />
sprog. Her fylder berusede personer<br />
uhyggeligt meget i statistikken.<br />
vi kan ikke få det tabte tilbage. Men vi kan<br />
lære af det.<br />
AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION<br />
Paornanguaq Kleist oqa./tlf.: 383952 / 554438<br />
muku@ag.gl<br />
Ludvig Siegstad oqa./tlf.: 383954<br />
ludvig@ag.gl<br />
DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK<br />
DANMARKSREDAKTION<br />
Najuugarisami aaqqissuisoq<br />
Lokalredaktør<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
Tlf. +45 33 91 38 78<br />
Mobil +45 21 40 84 68<br />
Frimærkit nipiteriaannaat<br />
(MF) POST Greenland ataasinngormat frimærkinik nutaanik sisamanik nipitittariaannarnik<br />
saqqummiipput. Frimærkit assiliartaannut qulequtaavoq<br />
nunatsinni aatsitassarsiornerup oqaluttuassartaa juullernissarpullu.<br />
Aatsitassarsiorneq pillugu frimærkit marluk Ina Rosing-ip suliarai. Taakku nipiteriaannartut<br />
taamaallaat pisiarineqarsinnaapput.<br />
Juullip frimærkii marluk Camilla Nielsen-ip titartarpai. Taakku nipiteriaannartut isugutseqqaarlugillu<br />
nipitittakkatut pisiarineqarsinnaapput.<br />
Moderne frimærker<br />
(MF) POST Greenland udgav i mandags fire nye selvklæbende frimærker.<br />
Temaerne på frimærkemotiverne er henholdsvis historisk grønlandsk minedrift, og den<br />
forestående jul.<br />
Ina Rosing står bag minedriftsfrimærkerne, som kun kan købes som selvklæbende<br />
mens Camilla Nielsen er kvinden bag julefrimærkerne, der kan fås både som selvklæbende<br />
og som traditionelle frimærker, der skal fugtes først.<br />
Tele-p pisortaa soraarpoq<br />
Sermitsiaq.AG-ip allassimanera naapertorlugu Brian Buus Pedersern atorfimminit soraarpoq.<br />
Pissutsilli arlallit qularnaagassaapput, nammineerluni soraarnersoq soraarsitaanersorluunniit.<br />
Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata Agner N. Markip nalunaarutaani paasissutissat<br />
amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit<br />
soraarnersoq allassimanani.<br />
Brian Buus Pedersenip soraarneranut atatillugu suliffeqarfiup nammineerluni nittartagaani<br />
– avammuunngitsoq, atuarneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen Tele Greenland<br />
A/S-mi pisortaanertut soraartoq. Tassani allassimasoqanngilaq qaqugu soraassanersoq.<br />
Qaammat ataaseq qaangiummat ilisimatitsissutigineqarpoq Brian Buus Pedersen<br />
napparsimanini -stresserpallaarnini pissutigalugu qaammatini pingasuni sulinngiffeqarallarniartoq,<br />
aningaasaqarnermut pisortamit Steen Montgomery-Andersenimillu taarserneqarallassasoq.<br />
Erseqqissarneqarporli isumaqatigiissutigineqarsimasoq allanik paasissutissanik<br />
saqqummiussisoqassanngitsoq. Nalunaarutigineqartoq siulittaasumit Agner N. Markimit<br />
atsiorneqarsimavoq.<br />
Brian Buus Pedersenilli soraarnini pitsunnguutigilernavianngilaa.<br />
Tele Greenlandip ukiumoortumik 2010-mi nalunaarutaani allassimavoq Brian Buus Pedersen<br />
ukiumut 2,78 million koruuninik aningaasarsiaqartoq. Soraarsitaassaguni ukiuni<br />
marlunni aningaasarsiaqartinneqassasoq. Ajunnngitsorsiassaqarporlu, aningaasarsiami<br />
ukiumut imaluunniit ukiut appaat avillugu amerlaqataannik ajunngitsorsiassaqartitaassalluni.<br />
Taamalilluni assammineqarsinnaassalluni 9,7 million koruuninik aningaasartilimmik.<br />
Billedtekst:<br />
Tele Greenlands bestyrelsesformand har sendt meget sparsomme oplysninger, om<br />
Brian Buus Pedersen er fyret eller selv har forladt jobbet. Foto: Leiff Josefsen.<br />
Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut<br />
ilanngunneqarsimapput, Brian Buus Pedersen soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit<br />
soraarnersoq allassimanani.<br />
Tele´s direktør fratræder<br />
Ifølge Sermitsiaq.AG fratræder Brian Buus Pedersen sin stilling - men der er flere faktorer,<br />
som er uafklarede, om han selv forlader jobbet eller er blevet fyret.<br />
Tele Greenlands bestyrelsesformand Agner N. Mark har sendt meget sparsomme oplysninger,<br />
om han er fyret eller selv har forladt jobbet, stod ikke noget om.<br />
De eneste oplysninger om Brian Buus Pedersen’s fratræden, der foreløbigt er sendt<br />
ud til på virksomhedens hjemmeside er, at Brian Buus Pedersen er fratrådt stillingen som<br />
administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Der oplyses ikke nogen dato for fratrædelsen.<br />
For en måneds tid siden blev det oplyst, at Brian Buus Pedersen havde fået sygeorlov<br />
i tre måneder på grund af stress, og at økonomidirektør Steen Montgomery-Andersen<br />
fungerede som administrerende direktør.<br />
Men det præciseres, at det er aftalt, at der ikke gives yderligere oplysninger om fratrædelsen.<br />
Meddelelsen er underskrevet af Agner N. Mark, bestyrelsesformand.<br />
Men Brian Buus Pedersen<br />
forlader ikke sit<br />
job som en fattig mand.<br />
I Tele Greenlands<br />
årsrapport 2010 fremgår<br />
det, at Brian Buus<br />
Pedersens løn i 2010<br />
var 2,78 millioner kroner,<br />
og at hvis Brian<br />
Buus Pedersen er blevet<br />
sagt op, skal han<br />
have løn i to år. Dertil<br />
kommer en godtgørelse<br />
på et eller halvandet<br />
års løn alt efter omstændighederne.Dermed<br />
kan et såkaldt<br />
gyldne håndtryk blive<br />
op imod 9,7 millioner<br />
kroner.<br />
Tuniniaanermi<br />
immikkoortortaqarfik<br />
SALGafdelingen<br />
annoncer@sermitsiaq.ag<br />
Jesper Krogh Kjeldsen<br />
Direkte telefon 38 39 69<br />
Peter S. Rasmussen<br />
Direkte telefon 38 39 70<br />
Martin Møller Kristensen<br />
Direkte telefon 38 39 71<br />
Pilerisaarninermut<br />
immikkoortortaqarfik<br />
MARKETINGafdelingen<br />
Direkte telefon 38 39 71<br />
Marketingchef<br />
Nicolai Jacobsen<br />
Direkte telefon 70 79 13<br />
SULIARINNITTOQ | PRODUKTION<br />
David Petersen oqa./tlf.: 38 39 55<br />
david@sermitsiaq.ag<br />
ag pingasunngornermi<br />
saqqummertarpoq<br />
ag udkommer onsdag<br />
LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 3<br />
Kalaallit Nunaata kujataani illoqarfik Nanortalik<br />
alianartunik marlunnik nalaanneqarpoq, inuit inuusuttut<br />
pingasut inuunerannik naleqartumik.<br />
Den sydgrønlandske by Nanortalik er på kort tid ramt af<br />
to tragedier, som har kostet tre unge mennesker livet.<br />
Nanortalimmiut aliasupput<br />
Peerariit inuusuttut inuunertik annaavaat sumik peqquteqarnerlutik umiatsiaaqqamik angalaarnerminni ajunaaramik,<br />
ullualuit tamatuma siornagut arnaq inuusuttoq illoqarfimmi imminut toqoreersorlu<br />
Ullut 14iunngitsut matuma siorna<br />
nanortalimmi arnaq inuusuttunnguaq<br />
imminut toquppoq. Pisumi<br />
alianaqisumi nunatta kujataani innuttaasut<br />
aliasungaalerput. Ullualuit<br />
tamatuma kingornagut, sapaatip<br />
akunnerani kingullermi tallimanngornermi<br />
nanortalik aamma<br />
ajorluinnartumik pisoqarfioqqippoq.<br />
tassani peerariit, arnaq 19inik<br />
ukioqartoq angullu 20nik ukioqartoq<br />
ajunaarput ullaaralaakkut<br />
silarloqisumi nunaqarfimmit tasiusamiit<br />
umiatsiaaqqamik nanortaliliarniartillutik.<br />
inuusuttut pingasut tamarmik<br />
nanortalimmi Pareersarfimmi ilinniartuupput.<br />
Peerariit klassimi 16inik<br />
ilinniartoqartumiipput inuussutissarsiornikkutilinniarnissaminnik<br />
piareersaleruttorlutik. arnaq<br />
imminut toquttoq sulinermik sungiusarpoq.<br />
tallimanngormat politiit nalunaarutigimmassuk<br />
inuusuttunik<br />
marlunnik ujaasinertik taamaatiinnarlugu<br />
ilinniarfik aliasunnermik<br />
eqqugaaqqippoq. Ulloq taanna<br />
peqatigiilluta nuannaarneq neriunnerlu<br />
attanniarsaraarput. Pineqartut<br />
inuit nuannersuupput, maannakkullu<br />
aliasungaarluta qimagaavugut.<br />
ingammik ajuusaarnaqaaq<br />
ullualuit tamatuma siorna arnaq<br />
inuusuttoq imminut toqussimammat.<br />
qujanartumik qaqortumiit inuusuttunut<br />
siunnersorti ikiuiartorluni<br />
tikissimavoq, misigissutsivullu<br />
suliarilereersimallutigik. avataaneersumik<br />
oqaloqateqarneq iluaqutaavoq,<br />
thora andreassen Piareersarfimmi<br />
alisasuffioqisumi siun<br />
Nanortalik knuget af sorg<br />
nersorti oqaluttuarpoq.<br />
aGmit nanortalimmi inuit arlaqartut<br />
peerariinnik inuusuttunik<br />
ilisisarisimannittut attaveqarfigaavut.<br />
ilaat oqaluttuarpoq:<br />
ajorluinnarpoq. ajunaartut<br />
ilaqutarpassuaqarput, soorlu aamma<br />
niviarsiaraq imminut toquttoq.<br />
tamatta alisasunnermik eqqugaavugut.<br />
inuiaqatigiinnguuvugut imminut<br />
qanilluta inuusugut. sakkortoqaaq.<br />
assorsuaq pisoq sakkortuvoq.<br />
inutsialassuupput. arnaq inuusuttoq<br />
pikkorillunilu poqersuuvoq, inuusuttut<br />
mikineraniilli ilisarisimannittoq<br />
oqarpoq.<br />
Silarluk<br />
arnaq inuusuttoq 19inik ukiulik<br />
angullu inuusuttoq 20nik ukiulik<br />
pingasunngormat nanortalimmit<br />
Et ungt kærestepar mistede livet, da det af ukendte årsager gik galt under en<br />
jollesejlads – få dage forinden havde en yngre pige fra byen begået selvmord<br />
for mindre end 14 dage siden valgte<br />
en ung pige i nanortalik at tage sit<br />
eget liv. Den meningsløse tragedie<br />
kastede beboerne i den lille sydgrønlandske<br />
by ud i dyb sorg. få<br />
dage efter fredag i sidste uge blev<br />
nanortalik ramt af endnu en ulykkelig<br />
hændelse. Det skete, da et kærestepar<br />
– en 19årig kvinde og 20årig<br />
mand – omkom, da de tidligt<br />
om morgenen i hårdt vejr forsøgte<br />
at sejle fra bygden tasiusaq til nanortalik.<br />
alle tre unge var elever på Piareersarfik<br />
i nanortalik. kæresteparret<br />
var tilknyttet en klasse med 16 elever,<br />
og i færd med at gennemføre en<br />
forberedelse til erhvervsuddannel<br />
se. Pigen, der begik selvmord, var i<br />
arbejdstræning.<br />
Da politiet fredag meddelte, at<br />
man havde opgivet eftersøgningen<br />
af de to unge mennesker blev hele<br />
huset igen ramt af en nedtrykt stemning.<br />
vi havde været sammen hele<br />
dagen for at holde humøret og håbet<br />
oppe. Det var to dejlige mennesker,<br />
og vi sidder nu tilbage dybt<br />
ulykkelige. særligt slemt er det, at<br />
en ung pige få dage forinden også<br />
havde begået selvmord. Heldigvis er<br />
vores ungdomsrådgiver fra qaqortoq<br />
ankommet for at hjælpe os, og vi<br />
er nu i færd med at bearbejde vores<br />
følelser. Det hjælper at snakke med<br />
én udefra, fortæller thora andreas<br />
sen, vejleder for den traumeramte<br />
klasse i Piareesarfik.<br />
aG har været i kontakt med flere<br />
personer i nanortalik, som kendte<br />
det unge kærestepar. en af dem fortæller:<br />
Det er frygteligt. Mange er i familie<br />
med de to omkomne, ligesom<br />
med pigen, der begik selvmord.<br />
Men vi er alle berørt af tragedien.<br />
vi er et lille samfund, som lever tæt<br />
sammen. Det er hårdt. Det trækker<br />
virkelig tænder ud det her. Det var<br />
nogle herlige mennesker. Pigen var<br />
både dygtig og velbegavet, lyder det<br />
fra en person, som har kendt de<br />
unge fra de var helt små.<br />
tasiusamut umiatsiaaqqamik 16<br />
fodsimik 40 hkmik motorilimmik<br />
tillitaminnik aallarput. sakkortuumik<br />
avannerpoq anorip sakkortussusaa<br />
2430 sekundmeterinik sakkortussuseqarluni.<br />
taamatut sila<br />
itsillugu mallit mianernartutut taaneqartarput.<br />
takunnissimasut naapertorlugit<br />
peerariit piffissami sivisuumi imminnut<br />
ilisarisimasimasut masaqalutik<br />
nunaqarfimmut tikipput.<br />
sisamanngormat ullaassakkut<br />
04.30 peerariit aalakoorlutik nunaqarfimmit<br />
aallarput. nanortalimmut<br />
anngutinngisaannarput, tasiusap<br />
nanortaliullu akornanni immami<br />
nilleqisumi ajunaarlutik. tallimanngormat<br />
ullaakkut umiatsiaaraq<br />
sissami pusingasoq nassaarineqarpoq.<br />
Et hårdt vejr<br />
Den 19årige kvinde og 20årig<br />
mand var onsdag sejlet fra nanortalik<br />
i en stjålet 16 fods jolle med<br />
en 40 hk. påhængsmotor med kurs<br />
mod bygden tasiusaq. Der var en<br />
kraftig storm fra nordvest og vindstyrken<br />
var på omkring 2430 meter<br />
pr. sekund. et vejr, som blandt øger<br />
risikoen for »forkerte« bølger.<br />
ifølge vidner var kæresteparret,<br />
som havde kendt hinanden gennem<br />
længere tid, ankommet til bygden<br />
drivvåde.<br />
torsdag morgen ved 04.30tiden<br />
forlod parret bygden i beruset tilstand.<br />
De nåede aldrig frem til nanortalik<br />
i live, men omkom i det is<br />
nutaarsiassat nyheder<br />
Politiit angallataat sisak 3 sisamanngormalli<br />
sumiiffimmut aallartinneqarpoq,<br />
soorlu aamma politiit<br />
sakkutuut imarsiortut angallataannit<br />
Hvidbjørnernimit ejner Mikkelsenimillu<br />
ikiorneqarlutik. taassuma<br />
saniatigut qulimiguulik gummibådillu<br />
arlaqartut inunnik inuusuttunik<br />
marlunnik ujaaseqataapput,<br />
nassaarineqanngillalli.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson<br />
kolde vand mellem tasiusaq og nanortalik.<br />
fredag morgen blev jollen<br />
fundet på stranden med bunden i<br />
vejret.<br />
Politikutteren sisak 3 blev allerede<br />
torsdag sendt til området, ligesom<br />
politiet fredag fik assistance af<br />
inspektionsskibet Hvidbjørnen og<br />
inspektionsfartøjet ejner Mikkelsen.<br />
Derudover medvirkede en helikopter<br />
og flere gummibåde i eftersøgningen<br />
af de to unge mennesker,<br />
hvis lig endnu ikke er fundet.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
PaoRNÁNgUaq KLeiST
4 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
nutaarsiassat nyheder<br />
CIA-mut atatillugu suliaq<br />
aalajangiisuussanngilaq<br />
CIA-p arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik<br />
misissorneqarnissaa naalakkersuinermik suliallit piumasaqaatigiuarsinnarpaat,<br />
aaqqiagiinngissuteqarnerli Danmarkimik<br />
suleqateqarnermut tamarmut sunniuteqartariaqanngilaq<br />
Justus Hansen nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami<br />
siulit-taasoq: – Qallunaat naalakkersuisui tusaanianngippata<br />
tamanna allatigut pissarsiffiusariaqarpoq.<br />
Justus Hansen, formand for det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske<br />
Udvalg: – Hvis regeringen ikke vil lytte, så bliver<br />
det noget for noget i andre sammenhænge.<br />
kamanneq kipiluttunartorsiornerlu<br />
ersaripput. kalaallit naalakkersuinermik<br />
suliallit tamarmik Ciap<br />
timmisartuussisarneranik arlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunit<br />
misissuisoqarnissaanik<br />
piumasaqarput, tamannami maannakkut<br />
naalakkersuisunngortut sapaatip<br />
akunnialui matuma siorna<br />
folketingimi illuatungiliuttuusut<br />
neriorsuutigaa. qalliuniartuarnissarli<br />
killeqartariaqarpoq.<br />
naalakkersuisut siulittaasuata<br />
kuupik kleistip inatsisartunilu nunanut<br />
allanut sillimaniarnermullu<br />
ataatsimiititaliami siulittaasup Justus<br />
Hansenip nassuerutigaat, Ciap<br />
kalaallit silaannartaanni timmisartuussisarnerarneqarnerataarlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunit<br />
misissuisoqarnissaata pingaassusaa<br />
ima annertutigissanngitsoq<br />
siunissami Danmarkimik sule<br />
vreden og frustrationerne er til at<br />
øjne. alle grønlandske politikere<br />
står fast på en uvildig undersøgelse<br />
af Ciaflyvningerne, som de nuværende<br />
regeringspartier lovede, da<br />
de for få uger siden sad i opposition<br />
i folketinget. Men der er grænser<br />
for, hvor meget man skal sætte hårdt<br />
mod hårdt.<br />
formanden for naalakkersuisut,<br />
kuupik kleist, og formanden for inatsisartuts<br />
Udenrigs og sikkerhedspolitiske<br />
Udvalg, Justus Hansen, erkender<br />
således vigtigheden af, at en<br />
manglende uvildig undersøgelse af<br />
de påståede Ciaflyvninger i grønlandsk<br />
luftrum ikke må spidse så<br />
meget til, at det truer med at ødelægge<br />
det fremtidige samarbejde<br />
med Danmark.<br />
qateqarnissamikinnarliisinnaalerluni. qallunaat naalakkersuisui sorliunersut<br />
apeqqutaatinnagit pitsaasumik<br />
attaveqarnissaq kalaallit nunaannut<br />
pingaartuuvoq, kuupik<br />
kleist oqarpoq nangillunilu:<br />
suli arlalippassuartigut Danmarkimik<br />
suleqateqartussaavugut. Uani<br />
Ciap timmisartuussisarsimanera<br />
kisimi pingaaruteqanngilaq, naak<br />
tamanna nunat taakku marluk akornanni<br />
ilungersunaraluartoq. taamaattumik<br />
Ciamut suliaq suleqatigiinnissatsinnutaalajangiisuutissallugu<br />
mianersuutissavarput. Pissutsit<br />
tamakku eqqumaffigisariaqarpavut,<br />
kuupik kleist oqarpoq, novembarip<br />
aallartilaarnerani nunanut<br />
allanut ministerimik villy<br />
søvndalimik ataatsimeeqateqartussaq<br />
aaqqiagiinngissutip aaqqinniarnissaa<br />
eqqartorniarlugu.<br />
Uanset hvilken dansk regering,<br />
der er tale om, er det vigtigt for<br />
Grønland at have gode relationer til<br />
den, siger kuupik kleist og fortsætter:<br />
vi har stadig en masse områder,<br />
hvor vi skal samarbejde med Danmark.<br />
Det drejer sig ikke kun om en<br />
enkeltsag som Ciaflyvningerne,<br />
uanset at den kan virke nok så belastende<br />
for det danskgrønlandske<br />
forhold. Derfor skal vi passe på med<br />
at gøre Ciasagen til et kardinalpunkt<br />
i vores samarbejde. Det er et<br />
hensyn, vi generelt bør være opmærksomme<br />
på, siger kuupik kleist,<br />
som i starten af november mødes<br />
med udenrigsminister villy søvndal<br />
for at drøfte en løsning på hårdknudesagen.<br />
Pissarsiffiusariaqarpoq<br />
Demokraatiniit Justus Hansenip tamanna<br />
nalunngilluarpaa.<br />
Ciamut suliaq aalajangiisuutissanngilarput.<br />
kuupik kleistip iluatsinngippagu<br />
qallunaat nunanut<br />
allanut ministerianik naammaginartumik<br />
aaqqiissutissamik nas<br />
saarnissaq taava tamanna iluaqutiginiartariaqarparput.<br />
naalakker<br />
suisut tusaanianngikkunik allatigut<br />
immaqa tusaaniarnerusinnaapput.<br />
arlaannik isertugassaqarsimappat<br />
tamanna aamma akeqartariaqarpoq,<br />
Justus Hansen oqarpoq, tikkuarpaalu<br />
aamma periarfissaqartoq<br />
toqqaannartumik ministeriunermut<br />
Helle thorningschmidtimut kalaallit<br />
nunaannut aamma oqartussaaffeqartumutsaaffiginninnissamut.<br />
naalakkersuisummi partiivi illuatungiliuttuugallaramikarlaan<br />
Noget for noget<br />
et synspunkt som Demokraternes<br />
Justus Hansen er på bølgelængde<br />
med.<br />
vi skal ikke gøre Ciasagen til et<br />
kardinalpunkt. Hvis det ikke lykkedes<br />
kuupik kleist at opnå en tilfredsstillende<br />
løsning på mødet<br />
med den danske udenrigsminister,<br />
skal vi i stedet forsøge at bruge afvisningen<br />
til vores fordel. Hvis regeringen<br />
ikke vil lytte, bliver det noget<br />
for noget i andre sammenhænge.<br />
Hvis man har noget at skjule, må det<br />
koste i den anden ende, siger Justus<br />
Hansen, som også peger på muligheden<br />
af, at Grønland henvender<br />
sig direkte til statsminister Helle<br />
thorningschmidt, der har Grønland<br />
som sit ressortområde.<br />
naannulluunniitattuumassuteqanngitsunik misissuinissaq neriorsuutigaat.<br />
qineqqusaarutiminnik eqquutsitsinnginnerujussuatnaalakkersuisunut<br />
pitsaasumik isikkoqanngilaq,<br />
nunatsinnut tunngasuuppata<br />
imaluunniit Danmarkimi pissutsinut<br />
tunngasuuppata. Danmarkip<br />
kalaallit nunaat ataqqisariaqarpaa,<br />
Justus Hansen oqarpoq tusagassiuutitigullu<br />
nalunaarut inatsiartut nunanut<br />
allanut sillimaniarnermullu<br />
ataatsimiititaliaata nassiussaa innersuussutigalugu,<br />
kuupik kleistip ataatsimiititaliamitapersorneqarnerata<br />
kingunerani allanneqarsimasoq:<br />
»apersuinermi arlaannaannulluunniit<br />
attuumassuteqanngitsumik<br />
misissuisitsinissap danskit naalakkersuisuinutaalajangiusimaneqassasoq<br />
tamanit isumaqatigineqarpoq.<br />
taamaalilluni inatsisartut naa<br />
CIA-sagen skal ikke blive et kardinalpunkt<br />
vi er jo blevet lovet en uvildig<br />
undersøgelse af regeringspartierne,<br />
da de sad i opposition. Det ser ikke<br />
godt ud for regeringen med alle deres<br />
brudte valgløfter. Hverken overfor<br />
Grønland eller på den indenrigspolitiske<br />
scene i Danmark efter valget.<br />
Danmark må tage forholdet til<br />
Grønland seriøst, siger Justus Hansen<br />
med henvisning til den pressemeddelelse,<br />
som inatsisartuts Udenrigs<br />
og sikkerhedspolitiske Udvalg<br />
udsendte, efter kuupik kleist forleden<br />
havde været i samråd i udvalget:<br />
»Der var ved samrådet enighed<br />
om at fastholde kravet om en uvildig<br />
undersøgelse overfor den danske<br />
regering. inatsisartut og naalakkersuisut<br />
har således fælles fodslag i<br />
dette spørgsmål, hvilket sender et<br />
lakkersuisullu apeqqummi matumani<br />
ataatsimoorput, danskit naalakkersuisuisaqaangiinnarsinnaanngisaannik.<br />
Maanna tassa apeqqutaalerpoq<br />
danskit naalakkersuisui piareersimanersut<br />
nunatsinnit piumasaqaatip<br />
naammassinissaanut. suliassaq<br />
manna imaalluarsinnaavoq takutitsisoq<br />
namminersorneruneq pillugu<br />
inatsimmi siunertarineqartumik naligiimmik<br />
ataqqeqatigiinnerup<br />
tatigeqatigiinnerullu siuarsarnissaannik<br />
kissaateqarnermik danskit<br />
naalakkersuisui qanoq paasinnissimanersut«.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson<br />
Politikerne står fast på en uvildig CIA-undersøgelse, men uenigheden må ikke overskygge for alt andet samarbejde med Danmark<br />
stærkt signal til den danske regering.<br />
spørgsmålet er så nu, hvorvidt<br />
den danske regering er indstillet på<br />
at imødekomme kravet fra Grønland.<br />
sagen vil meget vel kunne ses<br />
som en lakmusprøve på, hvilket<br />
konkret indhold den danske regering<br />
lægger i selvstyrelovens ord om<br />
at fremme ligeværdighed og gensidig<br />
respekt i partnerskabet mellem<br />
Danmark og Grønland«.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 5<br />
Apeqqutit akissutinit amerlanerupput<br />
Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik<br />
CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat<br />
nunat assigiinngitsut silaannartaasigut<br />
Ciap isertuussilluni tigusanik<br />
timmisartuussisarsimaneranut<br />
tunngasut suliassaajuarsinnarput.<br />
apeqqutimmi akissutaasuniit amerlanerujuarput.timmisartuussisarsimanerit<br />
pillugit Usamiit oqaaseqarusunnginnerisa<br />
kinguneranik.<br />
taamaalillutik nunat ilisimasaqaratik<br />
inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput,silaannartamikkutpeqqarniisaarniatut<br />
pasineqartut timmisartuunneqariarlutiknaalliutsitaasarsimasinnaammata.<br />
Ciap timmisartuussilluni kalaallit<br />
nunaannut mittarsimaneragaanera,<br />
enhedslistenimit 2006imi<br />
folketingimi siulermik oqallisissiarineqarmat,<br />
naalakkersuisut talerperliit<br />
taama iliortoqarsimannginnerarpaat.<br />
Pisimasoq taamanikkut<br />
kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq.<br />
ilaatigut<br />
kuupik kleistimit, taamanikkut ia<br />
sinnerlugu folketingimut ilaasorsumit.<br />
Pineqartoq 2008mi Drimiit<br />
filmiliami piviusulersaarummi »qallunaaq<br />
Ciap atassuteqaataa«ni<br />
amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigusanik<br />
timmisartuussisarsimanera<br />
eqqartorneqaqqilerpoq. Ciap<br />
rumæniami, Usbekistanimi kiisalu<br />
afghanistanimi peqqarniisaarnianut<br />
iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni<br />
nunanut taakununnga<br />
timmisartuussinermini ingerlatsiviit<br />
isertuussiniarluni atortarsimasaasa<br />
aamma kalaallit nunaanni<br />
mittarfinnut akunnittarsimanerat,<br />
filmimi piviusulersaarummi<br />
uppernarsarniarneqarput.<br />
filmimi piviusulersaarummi takutinneqartut<br />
aallaavigalugit, qallunaat<br />
naalakkersuisui ministereqarfiit<br />
arlallit kalaallit nunaanniillu<br />
sinniisuutitat peqataaffigisaannik<br />
suleqatigiissitaliussallutik aalajangerput.timmisartuussisarsimanerit<br />
ilumut pisarsimanersut pisarsimannginnersulluunniitsuleqatigiissitamit<br />
uppernarsineqanngillat.<br />
tamakkua pinerisa nalaanni, Usa<br />
allakkatigut neriorsuivoq, siunissami<br />
Cia taamatut timmisartuussissatillugu<br />
Danmarkimiit pisortatigut<br />
akuersissummik piniaqqaartoqartassasoq.<br />
nalunarusiaq taamani naalerkkersuisunut<br />
illuatungiliuttunit –<br />
maannakkut naalakkersuisunngortunit<br />
– arlaannaannulluunniit at<br />
tuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat,<br />
nunanullu allanut<br />
ministerqarfimmi atorfilittanik<br />
nalunnginnittutut akisussaaffilerlugitapersuisoqarsinnaasimannginnera<br />
pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq.<br />
kingorna Wikileaksimiit uppernarsaatini<br />
saqqummiunneqartuni<br />
atuarneqarsinnaavoq, naalaker<br />
suisut pisimasoq ilungersunartutut<br />
tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilittanut<br />
nuimasunut allarluinnarmik<br />
naalakkiisoqarsimasoq. taakkua<br />
atorfillit taamaammat amerikamiut<br />
Danmarkimi aallartitaannut, James<br />
P. Cainimut oqarsimapput, akissuteqartoqarnissaa<br />
naalakkersuisut<br />
kissaatiginngikkaat, pineqartut<br />
Flere spørgsmål end svar<br />
puigorneqaannarnissaat neriuutigalugu.<br />
Uppernarsaatit saqqummermata,<br />
isornartorsiuisut tamanna<br />
marloqiusamik pissusilersornertut<br />
taavaat.<br />
ataatsimut isigalugu qallunaat<br />
naalakkersuisui tatigaagut. tamanna<br />
apeqquserneqarsinnaanngilaq,<br />
pisimasumulli uunga atatillugu<br />
marloqiusamik pissusilersortoqarsimarpasippoq,<br />
kuupik kleist taamani<br />
oqarpoq.<br />
Neriorsuineq ersarissoq<br />
Januaarip 19ianni Cia pillugu folketingimi<br />
oqallittoqarnerani maannakkut<br />
naalakkersuisooqatigiilersut<br />
– De radikale venstre, sf aamma<br />
socialdemokratit – taamani nunanut<br />
allanut ministeri, lene espersen<br />
sakkortuumik persaralugu, arlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunikmisissuititsisoqarnissaa<br />
avaqqunneqarsinnaanngitsoq<br />
oqaatigalugu piumasaqaatigaat. naluneqanngitsutulli<br />
taamatut piumasaqaateqarnertik<br />
qimarratigaat.<br />
socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput:<br />
– tigusanut<br />
tunngasoq tamaat allallu pisimasut<br />
pillugit, irakimi sorsoqataalerneq<br />
ilanngullugu misissorneqartaria<br />
qartut isumaqarpugut, Mogens Jensen,<br />
oqallinnerup nalaani kalaallit<br />
nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq<br />
oqarpoq.<br />
De radikale venstret nunanut allanut<br />
oqaaseqartartuat siornatigullu<br />
nunanut allanut ministeriusimasoq,<br />
niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni<br />
oqarpoq:<br />
De radikale venstret pereersimasut<br />
pillugit misissuititsinissat orniginerpaasangikkaluarpaat.<br />
Uanili<br />
kalaallit nunaannut attuumassutillit<br />
ilungersunartut salliutinneqartariaqarmata,misissuititsisoqarnissaa<br />
eqqortumik iliuuseqarnertut<br />
isigaarput.<br />
thulemimi pisimasut qallunaat<br />
kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput.<br />
taamanimi kalaallit<br />
nunaanni sakkunik atomitalinnik<br />
inissiisoqarsimanera pillugu kalaallit<br />
ilisimatinneqarsimanngillat.<br />
oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit<br />
taamatut iliorneq<br />
imaassinnaavoq illersorneqarsin<br />
naasoq. tamannali kalaallit nunaata,<br />
Danmarkip Usallu akornanni<br />
tatigeqatigiikkunnaarnermik<br />
kinguneqarpoq. taamatut tatigeqatigiinnginnerup<br />
suli annertusinissaapinngitsoortinniartariaqarparput.<br />
taamaammat – kalaallit nunaannut<br />
kalaallit nunaannullu politikkip<br />
sunnerneqarnera pingaartillugu<br />
– arlaannaannulluunniit attuu<br />
nutaarsiassat nyheder<br />
massuteqanngitsunikmisissuititsisariaqarpugut, niels Helveg Petersen<br />
taamani oqarpoq, taamatullu<br />
misissuititsisoqanngippat pisimasup<br />
eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqoriarlugu.<br />
Uppernarsaataasinnaasut<br />
amerlaqaat<br />
Ciap isortortumik tigusanut iliuuserisartagassamisut<br />
aaqqissuussaa,<br />
amerikamiut oqaaseqarnaveersaaraluartut,<br />
siornatigut aaqqissuussamut<br />
tassunga pisortaasimasoq,<br />
Michael scheuer oqarpoq, kilitsisiaqarfimmeertut<br />
nunat allat silaannartaatiguussagaangamikmittarfiinilu<br />
orsersussagaangamik, kinaassutsiminnik<br />
eqqunngitsumik<br />
nalunaaruteqartarnerat nalinginnaasoq.<br />
nunani allani Ciap isertuussaminikpaarnaarussiveqarnikuunera<br />
tamakkunanilu peqqar<br />
niisaarniatut pasineqartut killi<br />
siorneqartarsimanerat, præsidentiusimasup<br />
George W. buship nassuerutigereernikuuaa.<br />
eUparlamentip siornatigut nalunaarusiami<br />
naqissusereernikuuaa,<br />
naalagaaffinni naalakkersuisut nipangiussiinnarlutikakuersissuteqarnerisigut,<br />
Cia anngiortumik amerlasooriarluni<br />
tigusanik angallas<br />
sinermini, europami mittarfeqarfiit<br />
aqqusaartarsimagai. nalunaarusiami<br />
allassimasut naapertorlugit,<br />
2001imiit 2005ip tungaanut minerpaamik<br />
1245riarluni timmisartuussisoqartarsimavoq,<br />
ilaatigullu<br />
Danmarkip kalaallit nunaatalu silaannartaasiguttimmisartuussisoqartarsimavoq,<br />
ilaanni mittarfinnut<br />
aamma akunnittoqartarsimalluni.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Nutserisoq Ulf Fleischer<br />
Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA<br />
Ciaflyvningerne med hemmelige<br />
fangetransporter gennem andre<br />
landes luftrum er en af den slags<br />
sager som ikke vil dø. Der er ganske<br />
enkelt fortsat flere spørgsmål<br />
end svar. et resultat af, at Usa er<br />
mere end ordknap, når det gælder<br />
spørgsmål om flyvningerne. lande<br />
kan således intetanende have været<br />
medinddraget i brud på menneskerettighederne,<br />
fordi deres luftrum<br />
blev anvendt til transport af terrormistænkte<br />
fanger, som senere blev<br />
udsat for tortur.<br />
sagen om de påståede ulovlige<br />
Ciaoverflyvninger og landinger i<br />
Grønland blev første gang taget op<br />
i det danske folketing i 2006 af enhedslisten,<br />
men den borgerlige regering<br />
hævdede, at der ikke var noget<br />
at komme efter. en sag, som allerede<br />
dengang havde de grønlandske<br />
politikeres bevågenhed. blandt<br />
andet af kuupik kleist, der dengang<br />
var medlem af folketinget for ia.<br />
i 2008 tog sagen en ny drejning,<br />
da Drdokumentarfilmen »Cia’s<br />
danske forbindelse« satte fornyet fokus<br />
på den amerikanske efterretningstjenestes<br />
eventuelle fangetransporter.<br />
Dokumentarfilmen<br />
sandsynliggjorde, at Cia med så<br />
kaldte dækselskaber igennem flere<br />
år havde brugt lufthavne i Grønland<br />
som mellemstation, når der<br />
skulle gennemføres operationer<br />
med transport af fanger til lande<br />
som rumænien, Usbekistan og afghanistan,<br />
hvor Cia menes at have<br />
haft hemmelige fængsler for terrormistænkte.<br />
Den danske regering besluttede<br />
på baggrund af dokumentarfilmen<br />
at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe<br />
med deltagelse af<br />
blandt andre repræsentanter fra<br />
Grønland. arbejdsgruppen konkluderede,<br />
at det hverken kunne be eller<br />
afkræftes at flyvningerne var<br />
fundet sted. samtidig garanterede<br />
Usa skriftligt, at der ikke fremover<br />
ville finde Ciaoverflyvninger sted,<br />
uden at der først var indhentet en<br />
officiel tilladelse fra Danmark.<br />
rapporten blev af oppositionen –<br />
den nuværende regering – kritiseret,<br />
fordi den ikke var udført af en uvildig<br />
kommission, som kunne afhøre<br />
embedsfolk i blandt andet Udenrigsministeriet<br />
under vidneansvar.<br />
siden har dokumenter fra Wikileaks<br />
vist, at mens regeringen sagde<br />
til offentligheden, at de tog sagen<br />
alvorligt, var instruksen anderledes<br />
til deres topembedsmænd. De meddelte<br />
således den amerikanske ambassadør<br />
i københavn, James P.<br />
Cain, at regeringen ikke ønskede<br />
svar, men stilhed i håb om, at sagen<br />
døde hen. Dobbeltspil lød anklagen<br />
fra kritikere, da dokumenterne blev<br />
afsløret.<br />
Generelt stoler vi på den danske<br />
regering. Det skal der ikke være nogen<br />
tvivl om, men i denne her sag<br />
virker det, som om man har spillet<br />
dobbeltspil, sagde kuupik kleist<br />
dengang.<br />
Et klart løfte<br />
så sent som den 19. januar gik de<br />
nuværende regeringspartier – Det<br />
radikale venstre, sf og socialdemokraterne<br />
– hårdt til daværende<br />
udenrigsminister lene espersen i<br />
en forespørgselsdebat i folketinget<br />
om Ciasagen. Der var ikke noget at<br />
rafle om. en uvildig undersøgelse<br />
var påkrævet. et løfte, de som bekendt<br />
er løbet fra.<br />
for socialdemokraterne er der ingen<br />
tvivl: vi ønsker en undersøgelse<br />
af hele fangesagen og af de andre<br />
sager, herunder grundlaget for<br />
irakkrigen, sagde Mogens Jensen,<br />
socialdemokraternes Grønlands<br />
CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit<br />
Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai<br />
ilimanarluinnarpoq.<br />
Ukiorpassuarni taamatut iliortoqartarsimanerailimagineqaraluartoq,<br />
qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq.<br />
CIA brugte efter alt at dømme<br />
grønlandske lufthavne til mellemlandinger.<br />
En formodning, som har<br />
stået på i årevis, men som formentlig<br />
aldrig bliver endelig afklaret.<br />
ordfører under forespørgselsdebatten.<br />
Det radikale venstres udenrigsordfører<br />
og tidligere udenrigsminister<br />
niels Helveg Petersen var endnu<br />
mere uddybende:<br />
Det radikale venstre er normalt<br />
ikke de hidsigste til at ville iværksætte<br />
undersøgelser af ting, der er<br />
foregået. når vi finder det rigtigt at<br />
gøre det i denne sag, er det for det<br />
første ud fra et tungtvejende hensyn<br />
til Grønland.<br />
Hele thulesagen hviler jo stadig<br />
væk som en skygge over det danskgrønlandske<br />
forhold. situationen<br />
her var jo, at man udlod at oplyse<br />
grønlænderne om, at der var atomvåben<br />
på grønlandsk territorium. Det<br />
kan der være historiske, fornuftige<br />
grunde til, at man gjorde. Men det<br />
har været med til at sætte mistro<br />
imellem Grønland og Danmark og<br />
Usa. Det er vigtigt at modarbejde, at<br />
en sådan mistro breder sig yderligere.<br />
Derfor er vi tilhængere af –<br />
blandt andet ud fra et stort hensyn til<br />
Grønland og Grønlandspolitikken –<br />
at vi får en uvildig undersøgelse af<br />
sagen, sagde niels Helveg Petersen,<br />
som forudså, at sagen i modsat fald<br />
ville blive ved med at rumle.<br />
Mange tegn<br />
trods den amerikanske fåmælthed<br />
har den tidligere chef for Cia’s<br />
hemmelige fangeprogram, Michael<br />
scheuer sagt, at det er fast praksis,<br />
at fly fra efterretningstjenesten opgiver<br />
falsk identitet, når de flyver<br />
gennem andre landes luftrum og<br />
benytter landenes lufthavne til at<br />
tanke op. tidligere præsident George<br />
W. bush har indrømmet, at<br />
Cia har haft hemmelige fængsler<br />
i andre lande, hvor formodede terrorister<br />
blev afhørt.<br />
i en rapport har eUparlamentet<br />
tidligere konkluderet, at Cia har<br />
gennemført et utal af ulovlige transporter<br />
og tilbageholdelser af terrormistænkte<br />
fanger på europæisk<br />
grund med regeringernes hemmelige<br />
velsignelse. ifølge rapporten er<br />
der tale om mindst 1245 flyvninger<br />
alene fra 2001 til 2005, heriblandt<br />
talrige overflyvninger af dansk og<br />
grønlandsk luftrum med landinger<br />
i lufthavne med fly, der sættes i forbindelse<br />
med Cia.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
6 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
itisiliineq indblik<br />
Lars Bjørknæs: - Kalaallit tusagassiortut kinguaariit<br />
nutaat tunuarsimaanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut<br />
aallartinnissaat utaqqiinnarpara.<br />
Lars Bjørknæs: - Jeg venter egentlig bare på, at der<br />
kommer en ny generation af grønlandske journalister,<br />
som tør tage skridtet fuldt ud og både selv<br />
finde og følge historier til dørs.<br />
Det sorte mediefår runder sit andet år<br />
Hjemmesiden aviisi.gl stanger igen - forleden begyndte den utraditionelle mediehybrid<br />
igen at levere nyheder, der ikke mindst ser politikerne efter i sømmene<br />
fragt, opsætning og indkøb af gardiner<br />
til 33.000 kroner i en politikers<br />
tjenestebolig. rejsebilag fra<br />
sermersooq kommune, hvor en delegation<br />
brugte omkring 100.000<br />
kroner på et besøg på vestnordisk<br />
travel Markt på færøerne for at promovere<br />
Paamiut som ny turistdestination.<br />
sådan lyder et par af overskrifterne<br />
på den for mange måske lidt<br />
ukendte nyhedshjemmeside aviisi.<br />
gl, som efter en forlænget sommerpause<br />
igen er klar med nyheder, der<br />
hovedsageligt tilvejebringes gennem<br />
et bombardement af aktindsigtsansøgninger<br />
hos offentlige<br />
myndigheder.<br />
Hjemmesiden, der om få uger kan<br />
fejre to års fødselsdag, er ofte blevet<br />
beskyldt for at have et strøg af personforfølgelse<br />
og bryde de almindelige<br />
journalistiske regler, om ikke at<br />
høre forskellige parter i en sag. nøjagtigt<br />
som i ovenstående eksempler.<br />
Men selv kalder manden bag aviisi.<br />
gl – lars bjørknæs, som styrer hjemmesiden<br />
fra sit domicil i spanien og<br />
tidligere har arbejdet i Grønland –<br />
sin hjemmeside for en mediehybrid.<br />
en nyhedsplatform, hvor den uddannede<br />
jurist selv fremlægger og<br />
fortolker dokumenterne.<br />
Jeg fremsender altid mit materiale<br />
til kommentar hos de personer,<br />
som jeg skriver om. Men folk svarer<br />
aldrig igen, siger lars bjørknæs,<br />
som ikke forsyner sine artikler med<br />
en tilføjelse om, at det ikke har været<br />
muligt at indhente en kommentar<br />
fra de aktuelle personer. ellers<br />
en grundregel i journalistik, der<br />
skal understrege at hele sagens sammenhæng<br />
ikke nødvendigvis er kor<br />
rekt afdækket, og som er særlig vigtig,<br />
når der rettes hårde personangreb.<br />
Det blinde øje<br />
Uanset om almindelige journalistiske<br />
regler holdes i hævd eller ej,<br />
rykker det ikke ved, at lars bjørknæs<br />
via sit gravearbejde i offentlige<br />
dokumenter ofte finder opsigtsvækkende<br />
informationer, som<br />
den etablerede presse i princippet<br />
kunne arbejde videre med. enten<br />
for at af eller bekræfte påstandene.<br />
Men det sker sjældent.<br />
Grønlandske medier er gode til<br />
at dække de nære ting, som man<br />
sjældent ser indarbejdet i nyhedsdækningen<br />
på samme måde andre<br />
steder i verden. set ude fra virker<br />
det til, at det er dér, man har ekspertisen,<br />
og at man derfor ikke lægger<br />
så meget vægt på egentlig gravervirksomhed.<br />
Det kan være en stor<br />
del af forklaringen på, at mediehusene<br />
knr og sermitsiaq.aG ikke<br />
vægter kritisk journalistik specielt<br />
højt. Derfor skal der ikke så meget<br />
til for at være det sorte grønlandske<br />
mediefår.<br />
omvendt kan det undre, at man<br />
ikke tager de åbenlyse historier, der<br />
i bogstaveligste forstand er lige foran<br />
næsetippen. Den mest åbenlyse<br />
er hashens tilstedeværelse og handel<br />
på gadeplan, som var meget tydelig,<br />
da jeg boede i nuuk, siger<br />
lars bjørknæs, som må være optændt<br />
af en uransagelig ild. i hvert<br />
fald oplyser han, at hjemmesiden<br />
drives som et fritidsprojekt finansieret<br />
af egen lomme. Han er ikke interesseret<br />
i annoncer.<br />
De manglende annoncører bety<br />
der, at jeg ikke behøver at tage samme<br />
hensyn til for eksempel store<br />
grønlandske virksomheder som<br />
sermtisiaq.aG og knr alt andet<br />
lige kan være nødt til, fortæller lars<br />
bjørknæs.<br />
På hjemmesiden aviisi.gl skriver<br />
han om baggrunden for sit specielle<br />
nyhedsmedie:<br />
»formålet med aviisi.gl er ganske<br />
klart – at skabe et undersøgende nyhedsmedie,<br />
som forsøger at gå bagom<br />
de historier, som præger nyhedsbilledet.<br />
På samme måde er det formålet<br />
med aviisi.gl at bringe mange<br />
af de historier af mere kritisk art,<br />
som normalt bliver sorteret fra på<br />
de grønlandske reaktioner. fokus<br />
på aviisi.gl vil af samme årsag være<br />
på det politiske liv i Grønland, hvor<br />
der samtidig sker en prøvelse af, om<br />
der er sammenhæng mellem det,<br />
som de politiske aktører siger, og<br />
det som de rent faktisk gør«.<br />
selv fremhæver lars bjørknæs på<br />
den baggrund to væsentlige historier,<br />
som har fundet vej til aviisi.gl i<br />
det forløbne år. Det gælder dels en<br />
artikel om en politiker, der for år<br />
tilbage lod en kollega kautionere<br />
for et lån, som han efterfølgende<br />
ikke overholdt betalingerne af. Dels<br />
en historie om en politikers forbrug<br />
af mobiltelefoni på det offentliges<br />
regning.<br />
Op af stolen<br />
lars bjørknæs væsentligste arbejdsværktøj<br />
er aktindsigt hos offentlige<br />
myndigheder. et værktøj, som han<br />
i det store hele kan anvende ubesværet.<br />
som jeg for nylig sagde til dem,<br />
der udfører korruptionsundersøgel<br />
sen for transperancy international,<br />
så virker det heldigvis som om, at<br />
størstedelen af forvaltningen kører<br />
100 procent efter reglerne. Det hele<br />
afhænger tilsyneladende af, hvem<br />
man får fat i og hvilke oplysninger,<br />
de ligger inde med. Men fra tid til<br />
anden er der dog underholdende<br />
situationer – som da for eksempel et<br />
ministersekretariat blev ved med at<br />
påstå, at man ikke havde individuelle<br />
telefonregninger, men kun fik<br />
én samlet regning for alle de telefoner,<br />
man havde. en tilgang til telefonregninger,<br />
der også kom bag på<br />
tele.<br />
Mens lars bjørknæs kan kritiseres<br />
for ikke at overholde væsentlige<br />
journalistiske spilleregler, beskriver<br />
han omvendt de etablerede medier<br />
for generelt at levere en alt for tynd<br />
journalistik. Han savner en journalistisk<br />
linje i qanorooqs udsendelser,<br />
mens kvaliteten svinger for meget<br />
i aviserne sermitsiaq og aG.<br />
Men aviserne beviste ved dækningen<br />
af de i øvrigt overraskende<br />
dyre jobannoncer, at man godt kunne<br />
arbejde kritisk og effektivt. Man<br />
kunne så bare godt ønske sig, at<br />
denne kritiske samfundstilgang<br />
også var til stede, når det handlede<br />
om andet end eget kundegrundlag.<br />
i øvrigt mangler jeg stadig at læse<br />
væsentlige dele af forklaringen på,<br />
hvordan og hvornår en væsentlig<br />
del af beslutningen om fjernelsen af<br />
jobannoncerne tilsyneladende blev<br />
truffet. Med lidt held kan medierne<br />
forhåbentlig nå at finde frem til<br />
den, inden det fremgår af min bog,<br />
siger lars bjørknæs, der tidligere<br />
har annonceret udgivelsen af en<br />
bog med afslørende journalistik om<br />
en række forhold i Grønland. Den<br />
blev aldrig til noget.<br />
Under luppen<br />
i stedet har han tilsyneladende nu<br />
to andre bøger på trapperne.<br />
Den ene indeholder blandt andet<br />
en gennemgang af, om den siddende<br />
regering er billigere eller dyrere<br />
i drift end enoksens. om der er<br />
sket overholdelse af valgløfterne, og<br />
hvorvidt gennemsigtigheden i det<br />
grønlandske samfund fremstår bedre<br />
eller dårligere under kuupik &<br />
Co end siumut. Den anden bliver<br />
en opdatering af den grønlandske<br />
udgave af Den blå bog, som er tættest<br />
på at være færdig, siger lars<br />
bjørknæs, som ikke kan oplyse om<br />
forlagets navn eller tidspunktet for<br />
udgivelserne.<br />
trods de krasse bemærkninger<br />
om den etablerede presses manglende<br />
evne til de dybere journalistiske<br />
spadestik, ser lars bjørknæs fortrøstningsfuld<br />
på fremtiden.<br />
Jeg venter egentlig bare på, at<br />
der kommer en ny generation af<br />
grønlandske journalister, som tør<br />
tage skridtet fuldt ud og både selv<br />
finde og følge historier til dørs. Det<br />
er kun et spørgsmål om tid, så derfor<br />
er jeg ikke så bange for de grønlandske<br />
mediers fremtid, lyder det<br />
fra mediehybridredaktøren, der<br />
som minimum vil fortsætte aviisi.gl<br />
frem til næste valg og blandt andet<br />
varsler flere historier om politikernes<br />
rejseudgifter, herunder i brugen<br />
og udgifterne til privatfly.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 7<br />
itisiliineq indblik<br />
Tusagassiuutini nikagisaq marlunnik ukioqalerpoq<br />
Nittartagaq aviisi.gl aallarteqqippoq, qanittukkullu tusagassiuut taanna immikkuullarissoq nutaarsiassanik<br />
saqqummersitseqqittalerpoq minnerunngitsumik naalakkersuinermik sulialinnik sulialinnik nakkutilliilluni<br />
nakkutilliilluni<br />
assartuineq, naalakkersui<br />
naalakkersui nassiuttarpakka oqaaseqanermillu<br />
suliallip sulinermiateqaqqullugit. inuilli akinnut<br />
inigisaani saagunik ngisaannarput, lars bjørk<br />
33.000 koruuninut pisineq iknæs oqarpoq, allaaserisakussinerlu.<br />
kommuneqarfik miniliilanngutinngisaannar sermersuumi angalanermut paa inuit pineqartut oqaase<br />
aningaasartuutit takussutisqartinniaraluarneratiluatsissaat savalimmiuni vestnorsimanngitsoq. tamanna tusadisk<br />
travel Martimi peqataagassiortut tunngaviusumik<br />
nermut aallartitat 100.000 ko maleruagassaanniippoq, tasruunit<br />
atorsimallugit Paasanilunaqissuserniarneqarmiut takornariarfissatut ustarpoq suliami paasissutissat<br />
sassaarutigineqarnerani. attuumassuseqartut tamar<br />
taama qulequttat ilaat mik eqqortumik qulaajarne<br />
nipeqarput nutaarsiassanik qarsimanngitsut, tamannalu<br />
nittartakkami ilisimeqarpal inuit sakkortuumik saassunlaarunanngitsumiaviisi.glneqartillugitpingaarutileruimi,<br />
aasaanerani uninngajussuusarpoq.reerluni nutaarsianik saqqummersitseqqittalermat,<br />
Isiginngitsuusaarneq<br />
taakkulu ingammik pissar tusagassiornermi maleruasiarineqartarputpisortaqargassat<br />
nalinginnaasut malinfinni<br />
allagaatinik takunnisneqarnersutmalinneqansinnaanermutqinnuteqaaternginnersulluunnitapeqqupassuit aqqutigalugit. taatinnagit lars bjørknæs pi<br />
nittartagaq sapaatip akunsortat pappiliaataanni ujaanialuit<br />
qaangiuppata ukiusitilluni paasissutissanik uismik<br />
marluliisussaq inunnik suumminartuniknassaarajut ataasiakkaanik malersuinetarpoq, tamakkulu tusagasrarneqartarpoq<br />
sulianilu arsiuutit pioreersut suliareqqislaqarluni<br />
illuatungerisanik sinnaavaat, eqqortuunersut<br />
tusarniaasannginnermini eqqunngitsuunersullu upper<br />
tusagassiornikkut maleruanarsiniarlugu,taamaattoqargassanik nalinginnaasunik piarnerli ajorpoq.<br />
unioqqutitsinerarneqartarlu kalaallit nunaanni tusani.<br />
soorlu siuliani taasatut itgassiuutit inuunermi pisut natuni<br />
taamaattoq. aviisi.glilli linginnaasut samminissaat<br />
inuttaata lars bjørknæsip nit pikkoriffigaat nunarsuup sintartagaq<br />
spaniami angerlarnerani nutaarsiassanik samsimaffimminiit<br />
aquppaa, misaqarnermiilanngunne siusinnerusukkullu kalaallit qartorsuuneq ajortut. avataa<br />
nunaanni sulisimalluni, nitniit isigalugit isumaqarnartartakkanilu<br />
tusagassiuutitut tarpoq taakku ilisimasaqarfi<br />
akusatut taallugu, tassaasoq gilluaraat, taamaattumillu<br />
nutaarsiassanik saqqummer ujaasinissaq aallunneqarneq<br />
sitsisarfik tusagassiortup ilin ajorluni. tamanna peqqutiginiarsimasup<br />
nammineq saqgunarlugu tusagassiuutit<br />
qummersitsisarfiaallagaatil knr aamma sermitsiaq.aG<br />
lu nammineq paasinninnini tusagassiuutitigut isornartor<br />
malillugu allaaserisarlugit. siuinissamikingerlataqar suliariniakkakka tamaasa piarneq ajorput. taamaattu<br />
inunnut allaaseriniakkannut mik kalaallit nunaanni im<br />
mikkukajaartuunermiktaaneqarnissaqajornanngitsuararsuuvoq. illuatungaatigut tupigineqarsinnaavoq<br />
sooq uaneeraq<br />
pisunik ersarilluartunik<br />
allaaserisaqarneq ajortut.<br />
saqqumilaarnerpaaq tassaavoq<br />
hashi, taassumalu aqqusinermi<br />
tuniniagaanera<br />
nuummi najugaqartillunga<br />
ersarissupilussuaq, lars<br />
bjørknæs pissatsissimaaqisoq<br />
oqarpoq. oqaatigaami nittartakkani<br />
nammineq aningaasalersorlugu.Ussassaarisussanik<br />
pissarsiniarusunngilaq.<br />
Ussassaarisoqannginnerma<br />
kinguneraa kalaallit nunaanni<br />
suliffeqarfissuit immikkutmianerisussaannginnakkit<br />
soorlu sermitsiaq.aG<br />
knrilu taamaaliortariaqarsimassasut,<br />
lars bjørknæs<br />
oqarpoq.<br />
nittartakkami aviisi.glimi<br />
nutaarsiassaqartitsivinni immikkut<br />
ittoq pillugu allappoq:<br />
»aviisi.glip siunertaa ersarippoq,nutaarsiassalerinermik<br />
misissuinermik tunngaveqartumikpilersitsinissaq,<br />
allaaserisat tunuliaqutaannik<br />
paasiniaasumik. taamaalilluni<br />
aviisi.glip siunertaraa<br />
allaaserisanik isornartorsiuisunik<br />
amerlanerpaanik<br />
saqqummersitsinissaq, nalinginnaasumik<br />
nunatsinni<br />
tusagassiuutinit peerneqartartunik.<br />
taamaattumik aviisi.glimi<br />
kalaallit nunaanni<br />
naalakkersuinermik sulineq<br />
samminiarneqarpoq, tassanilu<br />
aamma paasiniarneqarluni<br />
naalakkersuinermik suliaqartut<br />
oqarnermisut iliortarnersut«.<br />
lars bjørknæsip tassunga<br />
atatillugu nammineq eqqaa<br />
vai allaaserisat pingaartut<br />
ukiuni kingullerni aviisi.glimi<br />
allaaserineqarsimasut.<br />
aappaa tassaavoq naalakkersuinermik<br />
sulialimmik allaaserisaq<br />
ukiualuit matuma<br />
siornaq suleqatimi taarsigassarsinissaanutqularnaveeqqusiisimasumik,taarsiiniarnerillu<br />
eqquutsinneqaratik.<br />
aamma naalakkersuinermik<br />
suliaqartup oqarasuaammik<br />
angallattakkamik atuinera pisortanik<br />
akilerneqartoq.<br />
Aalassatsitsivoq<br />
lars bjørknæsip annermik<br />
sulinermini pisortat allagaataannik<br />
takunnissinnaaneq<br />
atortarpaa. sakku taanna<br />
ajornaquteqanngitsumik<br />
atorsinnaavaa.<br />
soorlu qanittukkut transperency<br />
internationalimik<br />
imminut iluaqusersornissamik<br />
misissuisartunut oqar<br />
tunga pisortaqarfinni tamakkiisumik<br />
maleruagassat malillugitingerlatsisoqarneranik<br />
isikkoqartoq. apeqqutaavorli<br />
kina paasissutissanik<br />
pissarsinersoq paasissutissallu<br />
suut pineqarnersut. ilaannikkulli<br />
alutornartumik pisoqarsinnaasarpoq,<br />
soorlu<br />
ilaanni ministerip allattoqarfiani<br />
oqartoqartuartoq inuit<br />
ataasiakkaat oqarasuaataannut<br />
akiligassiisoqarneq ajortoq<br />
oqarasuaatinullu pigineqartunut<br />
ataatsimut akiligassiisoqartartoq.<br />
taamatut<br />
pissuseqarneq telemi aamma<br />
uissuummissutigineqarpoq.<br />
lars bjørknæs tusagassiornikkut<br />
maleruagassanik<br />
tunngaviusunik eqquutsitsineq<br />
ajortutut isornartorsiorneqartartoq,tusagassiuutit<br />
atuuttut nalinginnaasumik<br />
tusagassiornikkut ikkappallaartunikimaqartarnerarlugit<br />
isornartorsiorpai. qanoruup<br />
aallakaatinnerani tusagassiuuteqarnikkutsammi<br />
veqarnissaq maqaasivaa, ser ser<br />
mitsiami aGmilu aviisit pitsaassutsikkutnikerarpallaarnerarlugit.<br />
aviisilli uppernarsarpaat,<br />
sulisussarsiuussinermi ussassaarutit<br />
tupinnaannartumik<br />
akisuut pisaraluarlugit taamaattoq<br />
isornartorsiorlutillu<br />
pitsaasumik allassinnaasut.<br />
kissaatiginaraluarporli inuiaqatigiit<br />
pineqartillugit aamma<br />
taamatut isornartorsiuisoqarsinnaanissaa.<br />
aammami<br />
atuassallugu amigaatigaara<br />
sulisussarsiuussilluni ussassaarutit<br />
peernissaannut aalajangiineq<br />
qanoq qangalu pisimanersoq.<br />
neriuppunga tamanna<br />
tusagassiuutit iluatsitsilaarnermikkutpaasissagaat<br />
uanga atuakkianni<br />
saqqummertinnagu, lars<br />
bjørknæs oqarpoq, siusinnerusukkut<br />
nalunaarsimasoq<br />
kalaallit nunaanni pisutsit<br />
assigiinngitsut tusagassiuutitigut<br />
saqqummiunnissaannut<br />
atuakkiorniarluni. tamannali<br />
piviusunngunngitsoorpoq.<br />
Misissuineq<br />
taarsiullugu atuakkanik<br />
marlunnik saqqummersitsinialerunarpoq.<br />
aappaani ilaatigut sammineqarpoq<br />
maannakkut<br />
naalakkersuisut ingerlanneqarnerat<br />
enoksenip naalakkersuisuuneraniitakikinnerunersoqakisunerunersorluunniit.<br />
qineqqusaarutit<br />
eqquutsinneqarnersut, aammalu<br />
inuiaqatigiit kalaallit<br />
kuupikkunnit ingerlanneqarlutik<br />
siumukkunniit<br />
ingerlanneqarnerminniit pitsaanerunersutpaasiniarneqarluni.<br />
atuakkiap aappaani<br />
Den blå bog kalaallit nunaanni<br />
atuuttoq nutarterniarneqarpoq,<br />
taannalu<br />
naammassilerunarpoq, lars<br />
bjørknæs oqarpoq, oqaatigiumanngilaalisaqqummersitsisarfik<br />
suna atorniarnerlugu<br />
qaqugulu saqqummersinneqarniarnersut.<br />
tusagassiuutit qangali<br />
atuuttut paasiniaasannginnerat<br />
pillugu lars bjørknæs<br />
sakkortujaanik oqaaseqaraluarluni,<br />
taamaattoq siunissamut<br />
isumalluarpoq.<br />
kalaallit tusagassiortut<br />
kinguaariit nutaat tunuarsimaanngitsut<br />
tamakkiisumillu<br />
samminnissinnaasut aallartinnissaat<br />
utaqqiinnarpara.<br />
Piffissaq taamaallaat apeqqutaavoq,<br />
taamaattumik kalaallit<br />
nunaanni tusagassiuuteqarnikkut<br />
siunissamut<br />
ernumanngilanga, tusagassiuuteqarnikkut<br />
akusami<br />
aaqqissuisoq oqarpoq, minnerpaamik<br />
tulliani qinersisoqarnissaata<br />
tungaanut aviisi.<br />
glimik ingerlatsiniartoq,<br />
ilaatigullu naalakkersuinermik<br />
suliallit angalanerannit<br />
aningaasartuutinut tunngasunik<br />
arlalinnik saqqummiussinissaminut<br />
ilimasaaraluni,<br />
ilaatigut timmisartumik attartorneq<br />
tassungalu aningaasartuuteqarnerit.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Nutserisoq:<br />
Benedikte Thorsteinsson<br />
GRØNLAND i TIVOLI<br />
Vil du være med til at føre ‘Grønland i Tivoli’ videre?<br />
Projekt Grønland i Tivoli søger en herboende frivillig,<br />
der har lyst, vilje, tid, energi og masser af ideer til at<br />
udbrede kendskabet til grønlandsk kunst og kultur på de<br />
årlige Grønlandsdage i Tivoli 30. og 31. juli samt 1. august.<br />
Skriv ‘Ansøgning til GiT’ i emnefeltet på en mail til projektleder Sidsel Møller<br />
og send nogle ord om dig selv til sidsel@dingrafiker.dk<br />
Uddybende samtale finder sted i Nuuk torsdag 20/10.
8 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
peqqinneq sundhed<br />
Radonimut illersuutissaq pitsaanerusoq takkutissaaq<br />
Kræfti pillugu nalunaarusiami siunertaavoq innuttaasut gasit ilaannut kræfteqalernartunut<br />
radonimut pitsaanerusumik illersuutissaqarnissaat<br />
kiisami angerlarsimaffinni radonimik<br />
ajornartorsiuteqarneq iliuuseqarfigineqalerunarpoq.Ukiorpanni<br />
innuttaasut angerlarsimaffinni<br />
radonimik sunnerneqartarnerisa<br />
killilersimaarnissaanut naalakkersuinermi<br />
suliallit atorfilittallu nunat<br />
tamat akornanni inassuteqaatinik<br />
tusaaniartarsimanngillat. tamanna<br />
pivoq naak radon tassaagaluartoq<br />
gasit ilaat nuanniilluinnartoq<br />
puakkut kræfteqalissutaasinnaasoq,<br />
uuttortaanerillu takutikkaat<br />
kalaallit nunaanni illoqarfinni arlaqartuni<br />
ingammillu narsami radon<br />
angerlarsimaffinniikkajuttoq.<br />
kræfti pillugu nalunaarusiami<br />
Peqqissutsimut naalakkersuisoqarfimmitsaqqummersinneqaqqammersumi<br />
angerlarsimaffimmi radonimik<br />
ajornartorsiuteqarnerup<br />
killilersimaarnissaanut marlunnik<br />
suliniuteqartoqarnissaa innersuussutavoq.<br />
siullertut inissiani radoneqassutsipqaffasinnerpaaffissaanik<br />
piumasaqaatit sukaterneqassapput.<br />
sanaartornermut maleruagassat<br />
sukaterneqassapput, taamaalilluni<br />
inissiami radonip killissaa tassaalissalluni<br />
100bq/m3. tamanna<br />
aamma nunani avannarlerni killigitinneqarpoq.<br />
killigititaq aamma<br />
nutaanik sanaartornermi maan<br />
nakkullu inissiani atuutissasoq,<br />
kræfti pillugu nalunaarusiami allassimavoq.<br />
WHo nunanilu avannarlerni<br />
oqartussaasut qinngornernik suliaqartut<br />
septembarimi 2009mi illut<br />
iluini annerpaamik 100 bq/m³<br />
(becquerel kubikmeterimut) ataallugu<br />
radoneqartarnissaanik nutaamik<br />
kaammattuuteqarput, ta<br />
manna sioqqullugu kaammattuut<br />
200 bq/m³ tikillugu qaffasissuseqarpoq.<br />
kaammattuutit nutaat tunuliaqutaralugit<br />
ineqarnermut attave<br />
qarnermut angallannermullu<br />
naa lakkersuisoqarfik illut pillugit<br />
maleruagassani aalajangersakkanik<br />
sukaterilersaarpoq, taamaalilluni<br />
WHop nunanilu avannarlerni oqartussat<br />
qinngornernik suliaqartut<br />
Bedre beskyttelse mod radon på vej<br />
kaammattuutaat malinneqalersinnaaqqullugit.<br />
taamaalilluni illut<br />
pillugit maleruagassat pilersaarutaareersumik<br />
nutarterneranni illup<br />
iluani silaannaap radonimik akua<br />
(maannakkut 200 bq/m³imit) 100<br />
bq/m³imit qaffasinnerutillugu illumik<br />
pitsanngorsaanerit aallartinneqartassasut<br />
kaammattuutigine qartalissaaq.<br />
Ny kræfteredegørelse lægger op til, at befolkningen bliver bedre beskyttet mod den kræftfremkaldende gasart radon<br />
nu ser det endelig ud til, at der for<br />
alvor bliver gjort noget ved problemet<br />
med radon i boligerne. i årevis<br />
har politikere og embedsmænd<br />
overhørt internationale anbefalinger<br />
om at begrænse befolkningens<br />
udsættelse for radon i hjemmet.<br />
Det, selvom radon er en særdeles<br />
ubehagelig gasart, der kan give lungekræft,<br />
og målinger har vist, at radon<br />
i flere sydgrønlandske byer og<br />
i særdeleshed i narsaq er en alt for<br />
hyppig gæst i hjemmene.<br />
Den nye kræftredegørelse, som<br />
Departementet for sundhed netop<br />
har sendt på gaden, lægger op til to<br />
Tidslinje:<br />
initiativer, der skal begrænse problemet<br />
med radon i hjemmene. for<br />
det første skal der fremover stilles<br />
skærpede krav til radonniveauet i<br />
boliger. bygningsreglementet strammes,<br />
så grænseværdien for radon i<br />
boliger bliver 100 bq/m3. Det er<br />
samme niveau som i de øvrige nordiske<br />
lande. niveauet skal gælde<br />
både for nybyggeri og eksisterende<br />
boliger. i kræftredegørelsen står<br />
der.<br />
WHo og de nordiske strålemyndigheder<br />
har i september 2009 offentliggjort<br />
nye anbefalinger om, at<br />
bygninger bør have et radonind<br />
2005: Rapporten »Radon i Grønlandske Boliger« udkommer. Konklusionerne er<br />
klare. Radon i boligen er et alvorligt problem i Sydgrønland, særligt i Narsaq, hvor<br />
mere end hver fjerde undersøgte bolig har et radonniveau over 200 bq/m3. Hvis<br />
man bor hele sit liv i et hus med 200 bq/m3, har man 1,4 procent risiko for at dø<br />
af lungekræft. Den højeste måling viser hele 1.532 bq/m3. Et så højt niveau medfører<br />
over 10 procents risiko for at dø af lungekræft, hvis man bor i huset hele sit<br />
liv.<br />
WHO sætter samme år fokus på radon. Det fastslås, at radon i boligen i mange<br />
lande er den næstmest hyppige årsag til lungekræft, kun overgået af rygning.<br />
WHO anbefaler en grænseværdi for radon i boligen på 100 bq/m3, og at der udformes<br />
nationale handlingsplaner til nedbringelse af folks udsættelse for radon.<br />
De fleste nordiske lande har en grænse på 200 bq/m3. Grønland har ingen grænse.<br />
Grønlandske politikere og myndigheder følger ikke WHO’s anbefalinger, hvad<br />
angår eksisterende byggeri, og sylter rapporten om radon i grønlandske boliger.<br />
2006: Et nyt bygningsreglement stiller krav om, at nybyggeri i Sydgrønland sikres<br />
mod et radonniveau over 200 bq/m3. For eksisterende byggeri sker der fortsat<br />
intet.<br />
2009: De nordiske strålemyndigheder strammer anbefalingerne til grænseværdi<br />
for radon i boliger til 100 bq/m3<br />
2010: AG afslører, hvordan grønlandske politikere og embedsmænd i fem år<br />
har syltet og siden glemt problemet med radon i eksisterende boliger.<br />
Efter AG’s afsløringer går INI i gang med at undersøge radonniveauet i selvstyreejede<br />
en-etage huse i Narsaq og Nanortalik.<br />
2011: AG skriver en artikel om, at der stadigvæk ikke er en national handlingsplan<br />
for radon på vej. Umiddelbart efter beslutter naalakkersuisoq for boliger,<br />
Jens B. Frederiksen, at en sådan handlingsplan skal udformes.<br />
hold på under 100 bq/m³ (becquerel<br />
pr. kubikmeter) mod før 200<br />
bq/m³. På baggrund af de nye anbefalinger<br />
agter Departementet for<br />
boliger, infrastruktur og trafik at<br />
skærpe bygningsreglementets bestemmelser,<br />
så de følger WHo og de<br />
nordiske strålemyndigheders anbefalinger.<br />
i en planlagt revision af<br />
bygningsreglementet vil det således<br />
blive anbefalet, at der iværksættes<br />
forbedringer i eksisterende boliger,<br />
hvis radonindholdet i indeklimaet<br />
overstiger 100 bq/m³ (i stedet for<br />
som nu 200 bq/m³).<br />
Pisut piffissalernerat:<br />
Oplysningskampagne<br />
Det er ikke kun offentligt ejede boliger,<br />
der har problemer med radon,<br />
tværtimod er problemet størst i etplans<br />
huse uden ventileret kælder,<br />
hvor radon har størst mulighed for<br />
at sive direkte fra jorden og op i huset.<br />
De fleste etplans huse i sydgrønland<br />
er privatejede. Derfor vil Departementet<br />
for boliger, infrastruktur<br />
og trafik også gøre en indsats for<br />
at oplyse sydgrønlændere med eget<br />
hus om risikoen ved radon og hjælpe<br />
dem til at gøre noget ved problemet.<br />
samtidigt agter Departementet<br />
for boliger, infrastruktur og trafik<br />
Paasisitsiniaaneq<br />
Pisortat inissiaataanni taamaallaat<br />
radonimik ajornartorsiuteqartoqanngilaq,<br />
ilami illuinnarni qaliaqanngitsuni<br />
naqqup ataani silaannarissarfeqanngitsuni<br />
radoninik<br />
nunamiit toqqaannartumik illumut<br />
isaasoqarnerusarpoq. kalaallit nunaata<br />
kujataani illuinnaat qalia qanngitsut<br />
inuinnarnik pigineqarnerup<br />
put. taamaattumik ineqarnermut,<br />
attaveqarnermut angallannermullu<br />
naalakkersuisoqarfik kujataamiunut<br />
namminerisaminnik illoqar<br />
tunut radonip navianassusaanik<br />
qanorlu iliuuseqarsinnaanerannik<br />
paasisitsiniaaniarpoq.<br />
aamma ineqarnermut, attaveqarnermut<br />
angallannermullu naalakkersuisoqarfimmi<br />
periarfissaq<br />
manna iluatsillugu illuutilinnut paasisitsiniaaniarpoq<br />
nunatsinni sumi<br />
illup iluani radoneqarnerusarnersoq.<br />
taama kræfti pillugu nalunaarusiami<br />
allassimavoq.<br />
aGmiit narsaq siorna tikeraarneqarmat<br />
innuttaasut ikittuinnaat<br />
angerlarsimaffimminni radone qarsinnaanera<br />
ilisimavaat.<br />
asger Lind Krebs<br />
redaktion@ag.gl<br />
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson<br />
at benytte anledningen til at iværksætte<br />
en oplysningskampagne, så<br />
husejere informeres om, hvor i landet<br />
der kan være risiko for radon i<br />
indeklimaet, hvordan man får sit<br />
hus undersøgt, og hvor man kan få<br />
råd om sikring af huset mod radon<br />
i indeklimaet. står der i kræftredegørelsen.<br />
Da aG sidste år besøgte narsaq,<br />
var kun meget få indbyggere opmærksomme<br />
på, at der kunne være<br />
problemer med radon i deres hjem.<br />
asger Lind Krebs<br />
redaktion@ag.gl<br />
2005: Nalunaarusiaq »Kalaallit Nunaanni Inissiani Radon« saqqummerpoq. Innersuussutaasut ersaripput.<br />
Kalaallit Nunaata kujataani ingammik Narsami inissiani radon annertuumik ajornartorsiutaavoq, inissiat misissorneqartut<br />
sisamararterutaat sinnerlugit 200 bq/m3 sinnerlugu radoneqarlutik. Inuuneq tamaat illuni<br />
200 bq/m3-eqartumi najugaqarsimagaanni puakkut kræftetimik toqquteqarnissaq 1,4 procentiusarpoq.<br />
Uuttortaanermi qaffasinnerpaaq tassaasimavoq 1.532 bq/m3. Radoneqarnera taama qaffasitsigitillugu puakkut<br />
kræftimik toqquteqarnissaq 10 procentiuvoq, illumi taamaattumi inuuneq naallugu najugaqarsimagaanni.<br />
Ukioq taanna WHO-mi radon sammineqarpoq. Tassani naqissuserneqarpoq nunarpassuarni inissiani radon<br />
puakkut kræfteqalernermi toqqutaanerpaasartoq, taamaallaat pujortarnermik qaangerneqarluni.<br />
WHO-mi innersuussutigineqarpoq inissiap radoneqassusia 100 bq/m3-mut killeqassasoq, innuttaasullu radonimik<br />
pitarneqannginnissaanik nunani ataasiakkaani iliuusissanik pilersaarusiornissamut suliaqartoqarnissaanik.<br />
Nunani avannarlerni amerlanermi killigitinneqarpoq 200 bq/m3. Nunatsinni killeqartitsisoqanngilaq.<br />
Kalaallit Nunaani naalakkersuinermik suliallit pisortallu WHO-p innersuussutai malinngilaat inissiat pioreersut<br />
eqqarsaatigalugit, Kalaallillu Nunaanni inissiani radoneqarneranik nalunaarusiaq kinguarsarusaarlugu.<br />
2006: Nutaanik inissialiornermut maleruagassani piumasaqaataavoq Kalaallit Nunaata kujataani nutaanik<br />
sanaartornermi radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaa 200 bq/m3-ussasoq. Inissianut pioreersunut suli<br />
susoqarsimanngilaq.<br />
2009: Nunani avannarlerni qinngornernut atatillugu pisortat 100 bq/m3-mik radoneqassusissaq killilerpaat.<br />
2010: AG-mi saqqummiunneqarpoq kalaallit naalakkersuisuisa atorfilittallu ukiuni tallimani inissiani pioreersuni<br />
radonimik ajornartorsiuteqarneq kinguarterusaarsimagaat kingornalu puigorlugu.<br />
AG-p saqqummiussaasa kingunerisaanik INI Narsami Nanortalimmilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni<br />
qaliaqanngitsuni radoneqassutsimik misissuilerpoq.<br />
2011: AG-mi allaaserineqarpoq suli nunatsinni radonimut tunngasumik iliuusissanik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq.<br />
Taassuma kinguninngua ineqarnermut naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen aalajangerpoq iliuusissanik<br />
pilersaarusiortoqassasoq.<br />
LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 9<br />
KiK KaMaPPoq:<br />
- Inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsineruvoq<br />
Aasianni ilinniartut inaannit anisitaasunut tunngatillugu KIK ilannguppoq, maleruagassat qasukkarneqarnissaat piumasaralugu<br />
kikmit sakkortuumik kamaatigaarput<br />
ilinniartut inigisaminnit<br />
anisitaasarsimammata inigisaminni<br />
imigassaateqarnertik piinnarlugu.<br />
tamanna inuup pisinnaatitaaffianik<br />
unioqqutitsineruvoq. kinaluunniimmi<br />
inuk 18it sinnerlugit ukiulik<br />
imigasssamik pisisinnaallunilu<br />
paarisaqarsinnaatitaavoq, ilinnia gaqartut<br />
kattuffiat, kik, naalakkersuinermik<br />
sulialinnut aammasumik<br />
allakkamini allappoq.<br />
kikmillu sakkortunerpaamik<br />
piumasarissavarput avannaani ilinniarnertuunngorniarfimmiaqutsisut<br />
qulaanit peqquneqassasut taama<br />
pissusilersornertik piaarnerpaamik<br />
unitseqqullugu, ilinniartullu anisitaasimasut<br />
kingumut uterteqqinneqassasut,angummanniarnerminnullu<br />
immikkut ikiorneqassasut,<br />
kik ilaatigut allappoq.<br />
rektorip flemming Gundtofte<br />
nielsenip erseqqissarpaa, pineqartut<br />
ilinniartut arfinillit ilinniarfimminniit<br />
anisinneqanngimmata, al<br />
Paasissutissat:<br />
Anisinneqartut maalaarsinnaapput<br />
lamilli inissarsiortariaqarlutik.<br />
ilinniartut tallimat imigassaq<br />
peqqutigalugu iniminniit anisinneqarput,<br />
ilaallu aamma immiaaqqat<br />
saniatigut hashiuteqarluni.<br />
Uani pineqarpoq imigassamik toqqortaqarluniluimigassartorsimaneq.<br />
anisitaasut ilaat, illumi immikkut<br />
attartukkatsinni, ineeqqamini<br />
immiaqqanik karsinik sisamanik<br />
peqarpoq. alla karsimi ilivitsumi<br />
igalaap silataani nivingasumi, pu iaa<br />
sat pingasut amiakkoralugit.<br />
ineeqqami annertuumik imigassaateqartarneq<br />
siusinnerusukkut<br />
ajornartorsiutaasimasoq rektorip<br />
oqaatigaa. ilinniartut najugaanni<br />
ilinniartisisut pedelillu tamakku<br />
nangikkiarnermi atorneqartartut ilimagisarsimavaat.<br />
taamaattumik imigassaateqarnissaq<br />
inerteqqutaavoq.<br />
rektorip aamma nassuiarpaa a nisinneqartut<br />
ilaat ineqqamini imigassaateqannginnissamikmaleruagassanik<br />
unioqqutitsisimanngitsoq, al<br />
Suliamut atatillugu KIK-p eqqartuussissuserisoq Lissi Olsen attaveqarfigaat<br />
imigassamik toqqortaqarneq peqqutigalugu ilinniartunut inissiani<br />
najugaqartut anisinneqarsinnaanersut paasiniarlugu. Eqqartuussissuserisup<br />
akissutaa imaappoq:<br />
»Ilinniartunut inissiani najugaqartup imigassamik toqqortaqarnera taamaallaat<br />
tunngavigalugu, ilinniartunut inissiat pillugit Namminersornerullutik<br />
Oqartussat nalunaarutaani nr. 18-mi novembarip 1-ani 2007-meersumi<br />
paragraf 42 atorneqarsinnaanngitsoq isumaqatigaara. Imigassaq<br />
anisitsinermi tunngaviginiaraanni kollegiami najugaqartoq imigassartornerminut<br />
atatillugu nuanniitsuliorsimassaaq, soorlu pissusilersornermigut<br />
ilinniartoqatini ersiortillugit. Anisinneqartut nalunaarut taanna tunngavigalugu<br />
maalaarsinnaapput.<br />
Maluginiaqquneqarpoq paragraf 6, imm. 2 tassani ilaatigut imigassaq<br />
pillugu malerugassiortoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq attartortup maleruagassani<br />
aalajangersakkat ilaat unioqqutissimagaa. Taamaassimappat<br />
paragraf 41 naapertorlugu inigisaminit anisinneqarsinnaavoq. Maalaarnerli<br />
kinguartitsinermik kinguneqassaaq. Imaappoq attartortoq maalaarutip suliarineqarnissaata<br />
tungaanut inigisaminit anisinneqarsinnaanngilaq.«<br />
lamilli peqquteqartumik arlaleria<br />
mianersoqqusissutisereernermi kingorna<br />
anisitaasimasoq.<br />
ilaat allamik inissarsiorneranik<br />
ikiorsimavagut ikiorniarlugillu kollegiamiit<br />
aninissaat kinguartissimavarput.<br />
Ajornartorsiuteqareerneratigut<br />
sukaterinerit<br />
flemming Guntofte nielsen naapertorlugu<br />
ilinniartitsisut ilinniartut<br />
peqatigalugit isumasioqatigiinnerisa<br />
kingorna maleruagassat sukaterneqarsimapput,<br />
inissiat toqqissisi<br />
manartuussappata qanoq iliortoqartariaqarnersoqeqqartorneqarmat.<br />
ilinniartut suleqatigiissitani peqataapput,<br />
namminnerlu imigassap<br />
ajornartorsiutaanera taallugu. suleqatigiiaat<br />
suliaat katersorneqarput<br />
pædagogisk udvalgimut ingerlateqqinneqarlutik,<br />
taakkulu ilinniartut<br />
siunnersuisoqatigiivinit ilaqarput<br />
aamma sulisunit ilinniartitsisunillu.<br />
Maleruagassat sukaterneqassasut<br />
ataatsimiititaliamit aalajangerneqarpoq.<br />
taamaalilluni ilinniartunut<br />
KiK RaSeR:<br />
- Det er brud på menneskerettigheder<br />
KIK blander sig i sagen om de bortviste kollegianere i Aasiaat og kræver reglerne lempet<br />
vi fra kik er harme over, at studerende<br />
er blevet smidt ud bare fordi<br />
de havde opbevaret alkohol inde<br />
på deres kollegieværelser. Det er et<br />
brud på menneskerettighederne,<br />
for enhver person over 18 år har ret<br />
til at købe og have alkohol på sig,<br />
skriver forbundet for studerende<br />
kik i et åbent brev til politikerne.<br />
vi kræver derfor, at man fra politisk<br />
side kræver, at lederne af<br />
nordgrønlands Gymnasium straks<br />
stopper med at gøre sådan. vi kræver<br />
derefter, at de udsmidte studerende<br />
straks får deres værelser tilbage<br />
og får den nødvendige hjælp<br />
til at kunne følge med i skolen igen,<br />
skriver kik blandt andet.<br />
rektor flemming Guntofte nielsen<br />
understreger, at de seks bortviste<br />
ikke er blevet smidt ud af skolen,<br />
men har måttet finde sig et andet<br />
sted at bo.<br />
fem studerende blev smidt ud af<br />
kollegiet på grund af alkohol, hvoraf<br />
én også havde hash foruden øl på<br />
bordet. Det er tale om både opbevaring<br />
og indtagelse af alkohol. Den<br />
ene havde fire kasser øl stående på<br />
værelset i et af os lejet hus, og den<br />
anden havde kun tre flasker tilbage<br />
i en kasse, der hang uden for vinduet.<br />
ifølge rektoren har problemet tidligere<br />
været, at der blev opbevaret<br />
store mængder alkohol på værelserne,<br />
og at kollegielærere og pedeller<br />
havde en formodning om, at de blev<br />
brugt til efterfest.<br />
Derfor er der forbud mod opbevaring.<br />
rektoren forklarer også, at én af<br />
de bortviste ikke havde brudt reglerne<br />
om alkohol på kollegiet, men<br />
havde fået flere advarsler om noget<br />
andet.<br />
vi har forsøgt at hjælpe nogle af<br />
dem med at finde et sted at bo, og<br />
skolen har udsat tidspunktet for<br />
hvornår de skal være ude for at hjælpe<br />
dem.<br />
Stramning efter problemer<br />
ifølge flemming Guntofte nielsen<br />
blev reglerne strammet op efter, at<br />
lærere sammen med eleverne holdt<br />
Ilinniartut sisamat imigassamikpeqquteqartumik<br />
anisitaareersullu,<br />
KIK-p Aasianni AvannaataIlinniarnertuunngorniarfiani<br />
maleruagassat allanngortinneqarnissaat<br />
piumasaraa. Rektorilli<br />
Flemming Guntofte<br />
Nielsenip maleruagassat<br />
allanngortikkusunngilai.<br />
KIK kræver ordensreglerne<br />
for GU kollegierne i<br />
Aasiaat ændret efter, at<br />
fem studerende er blevet<br />
smidt ud på grund af<br />
alkohol. Men rektor<br />
Flemming Guntofte<br />
Nielsen agter at<br />
fastholde reglerne.<br />
pædagogiske dage, for at tale om<br />
hvad der kunne gøres for at gøre<br />
kollegierne til et trygt sted at bo.<br />
eleverne deltog i arbejdsgrupperne,<br />
og var selv med til at definere<br />
alkohol som et problem. De forskellige<br />
gruppers arbejde blev derefter<br />
samlet og givet videre til det pædagogiske<br />
udvalg, som havde repræsentanter<br />
fra elevrådet, de øvrige<br />
ansatte og lærerne.<br />
Udvalget besluttede at der skulle<br />
strammes op på reglerne. Det betød<br />
at en kollegiebeboer bliver smidt ud<br />
uden advarsel, hvis vedkommende<br />
bryder reglerne om alkohol, siger<br />
flemming Guntofte nielsen, og forklarer<br />
at beslutningen blev taget efter<br />
gentagne problemer med forbudte<br />
fester på kollegiet.<br />
Der var altid problemer med<br />
sene fester og efterfester på kollegiet.<br />
Mange fremmede, der ikke<br />
havde noget med gymnasiet at gøre,<br />
deltog i festerne. nogle gange kunne<br />
det komme så vidt, at politiet<br />
blev tilkaldt, hvilket ikke var betryggende<br />
for de andre beboere.<br />
inissiani najugalik imigassamut<br />
tunngasunik maleruagassanik unioq<br />
qutitsisoq mianersoqqutiseqqaarnani<br />
anisinneqartalerpoq, flemming<br />
Guntofte nielsen oqarpoq<br />
nassuiaavorlu taamatut aalaja ngerneq,<br />
arlaleria unioqqutitsilluni ilinniartut<br />
inaanni nuannatoqartarnerata<br />
ajornartorsiutaanera pissutigalugu<br />
pisoq.<br />
ilinniartunut inissiani unnuaannakkut<br />
nuannattoqartarnera nangik<br />
kiartoqartarneralu ajornartorsiutaavoq.<br />
inuppassuit ilinniarnertuunngorniarfimmutattuumassuteqanngitsut<br />
peqataasarput. ilaatigut<br />
ima pisoqartarpoq politiit aggersarneqartariaqartarlutik,<br />
tamannalu<br />
na jugaqartunut allanut toqqissisimananngilaq.<br />
aatsaat siullermeertumik ernguttoqarneranut<br />
atatillugu ilinniartunik<br />
anitsitsinngilagut. siusinnerusukkutallaanerussutigiinnarpaa<br />
anisitsinnginnitsinni mianersoqqussummiktuniseqqaartarnerput,<br />
flemming Guntofte nielsen<br />
oqarpoq. taanna sukaterinerup<br />
sunniuteqarsimanera malunniute<br />
Det er ikke første gang vi smider<br />
kollegiebeboere ud på grund af alkohol<br />
og fester. tidligere fik de bare<br />
en advarsel først, siger flemming<br />
Guntofte nielsen, der har mærket<br />
en effekt efter stramningen af reglerne.<br />
De strammere regler har jo faktisk<br />
haft en effekt. langt færre kollegiebeboere<br />
bryder reglerne om<br />
alkohol. vi agter derfor at fastholde<br />
de nye regler i dette skoleår.<br />
Hvis de skal ændres, så skal det<br />
være enten fordi det viser sig at vi<br />
ikke har hjemmel til det, eller ved at<br />
kollegianerne selv har et forslag til,<br />
hvordan det samme kan opnås med<br />
ændrede regler. Der kan også komme<br />
en besked fra departementet,<br />
som vi selvfølgelig retter os efter, siger<br />
flemming Guntofte nielsen.<br />
bortvisning fra kollegiet gælder i<br />
et halvt år. Derefter er der mulighed<br />
for, at få tilbudt et andet kollegieværelse.<br />
Medea Frederiksen<br />
medea@ag.gl<br />
ilinniartitaaneq uddannelse<br />
qarsimanerarpaa.<br />
Maleruagassat sukaterneri sunniuteqarput.<br />
ilinniartunut inissiani<br />
najugaqartut imigassamut maleruagassanik<br />
unioqqutitsisartut ikinnerujussuanngorput.<br />
taamaattumik<br />
maleruagassat nutaat ukiumi ilinniarfiusumi<br />
uani attanniarpavut.<br />
taamaaliornissatsinnut inatsisitigut<br />
tunngavissaqanngikkutta aatsaat<br />
maleruagassat allanngortissavagut.<br />
imaluunniit assinganik sunniutilimmik<br />
ilinniartunut inissiani<br />
najugallik maleruagassat allannguutissaanik<br />
siunnersuuteqarpata.<br />
aamma naalakkersuisoqarfimmit<br />
peqquneqassagutta malikkumaarparput,<br />
flemming Guntofte nielsen<br />
oqarpoq.<br />
ilinniartut inaanniit anisitaaneq<br />
ukiup affaani atuuttarpoq. tamatuma<br />
kingorna ilinniartoq inissamik<br />
allamik innersuunneqarsinnaavoq.<br />
Medea Frederiksen<br />
medea@ag.gl<br />
nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson<br />
Fakta:<br />
De udsmidte kan klage<br />
KIK har i forbindelse med sagen<br />
kontaktet advokat Lissi Olsen for,<br />
at finde ud af hvorvidt det er tilladt,<br />
at smide kollegiebeboere ud<br />
på grund af opbevaring af alkohol.<br />
Af advokatens svar fremgår følgende:<br />
»Jeg er enig i, at man ikke kan<br />
bruge paragraf 42 i Hjemmestyrets<br />
bekendtgørelse nr. 18 af 1.<br />
november 2007 om kollegier,<br />
bare fordi kollegianeren opbevarer<br />
øl på værelset. Ophævelse på<br />
grund af alkohol kræver, at kollegianeren<br />
har udvist en negativ<br />
adfærd i forbindelse med alkohol,<br />
for eksempel opført sig sådan at<br />
andre blev bange. De kan klage<br />
ifølge samme bekendtgørelse.<br />
Bemærk paragraf 6, stk. 2,<br />
hvorefter der kan fastsættes ordensregler<br />
om blandt andet alkoholiske<br />
drikke. Måske har lejeren<br />
overtrådt en bestemmelse i ordensreglerne.<br />
I så fald kan lejeaftalen<br />
ophæves jævnfør paragraf<br />
41. Til gengæld har klagen opsættende<br />
virkning. Det vil sige, at hvis<br />
lejeren klager kan lejeren ikke smides<br />
ud, før klagen er behandlet.«
10 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
itisiliineq indblik<br />
YoUTH FoRUM DeLTageR:<br />
- Målet er, at børn får et bedre liv<br />
- Men hvordan de får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at<br />
debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut<br />
Hun er netop fyldt 15 år i mandags,<br />
og er dermed en af de ældste deltagere<br />
blandt de 40 unge, der i denne uge<br />
deltager ved nakuusa Youth forum i<br />
ilulissat. Det er den første og største<br />
konference, der udelukkende består<br />
af unge mellem 1315 år, hvor temaet<br />
er børn og unges vilkår. topmødet<br />
slutter fredag eftermiddag med, at de<br />
unge afleverer et slutdokument med<br />
anbefalinger til naalakkersuisut om<br />
hvilke tiltag de mener der bør ses på.<br />
De er stærke<br />
og der er mange emner at tage fat<br />
på. Problematikker som alkoholmisbrug<br />
i familien, børn der går sultne<br />
i seng, og seksuelt misbrug af børn<br />
fylder mere og mere i vores bevidsthed.<br />
også hos de unge selv.<br />
Jeg ved, at der findes unge som<br />
oplever disse ting. Men vi skal huske<br />
på, at det ikke kun er her til lands<br />
det forekommer. Det sker også i andre<br />
lande. Men vi må blive bedre til<br />
at formindske disse problemer, siger<br />
akiMatilde HøeghDam.<br />
Hun har selv venner, hvis liv er berørt<br />
af svære omstændigheder, og<br />
mener, at mange unge kæmper.<br />
Jeg anser nogle af mine venner<br />
som stærke, og de prøver at komme<br />
videre i deres liv. Jeg ved også at deres<br />
forældre vil ud af misbrug, men<br />
det lykkes ikke helt. Hvorfor gør vi<br />
ikke mere fra samfundets side, for at<br />
hjælpe de familier der har det hårdt,<br />
spørger akiMatilde HøeghDam.<br />
Hun oplever ofte, at venner og bekendte<br />
siger; »Jeg glæder mig til på<br />
fredag. så kan jeg drikke mig helt<br />
væk fra verden«.<br />
Jeg oplever det som, at de gerne<br />
vil slippe væk fra følelserne for en<br />
stund. Men det er ikke godt. vi må<br />
acceptere vores følelser. Det skal for<br />
eksempel være i orden at græde.<br />
Husk det positive<br />
akiMatilde mener, at vi også skal<br />
huske at der findes mange positive<br />
sider i livet.<br />
Jeg tror, at selv negative sider,<br />
også har nogle positive sider. Der er<br />
mange der har et hårdt liv, men der<br />
er også mange der har et godt liv. vi<br />
skal passe på ikke kun at fokusere<br />
på det negative, siger hun.<br />
Hun virker også som en positiv og<br />
glad pige. Hvad laver hun når hun<br />
ikke går i skole?<br />
Jeg laver lektier, og når jeg er<br />
færdig med det, går jeg med vennerne<br />
rundt i byen, til klubben eller<br />
ser film hjemme. også maler jeg<br />
også, svarer hun.<br />
akiMatilde har masser på hjerte,<br />
og hun skal nok fremføre sine tanker<br />
og erfaringer videre på Youth<br />
forum. Men hvordan vil hun sprede<br />
den viden hun har fået fra topmødet<br />
videre til andre unge.<br />
Unge diskuterer deres rettigheder og vilkår<br />
For første gang nogensinde i Grønlands historie er 40 udvalgte unge fra både nord, syd,<br />
øst og vest samlet for at diskutere deres vilkår og rettigheder. Det sker ved NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat<br />
Hvad er et godt børneliv? Det<br />
spørgsmål er til debat i denne uge,<br />
hvor 40 udvalgte unge mellem<br />
13 og 15 år fra hele landet er<br />
samlet på Perorsaanermik<br />
ilinniarfik/socialpædagogisk<br />
seminarium i ilulissat<br />
til nakUUsa Youth<br />
forum.<br />
Youth forum er en del<br />
af det femårige samarbejde,<br />
som selvstyret og Uni<br />
Cef Danmark påbegyndte<br />
i januar i år. formålet er<br />
at sætte fokus på grønlandske<br />
børn og unges rettigheder<br />
– med de unge selv<br />
som talerør. De bliver samtidig<br />
klædt på til at tage de<br />
Fakta:<br />
OM NAKUUSA<br />
NAKUUSA (Lad os være stærke) er et femårigt<br />
samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut<br />
og UNICEF Danmark, som i praksis<br />
blev begyndt den 1. januar 2011. NAKUUSA<br />
arbejder ud fra værdierne i FNs Børnekonvention,<br />
og visionerne for samarbejdet er:<br />
- Børn og unge skal have større kendskab<br />
til deres rettigheder<br />
- Forældre skal støttes, så de på bedste<br />
vis tager ansvar for deres børn<br />
- Samfundet skal sikre de bedst tænkelige<br />
vilkår for børn og unges opvækst og udvikling <br />
batten med hjem, blandt andet<br />
via workshops<br />
om kommunikation<br />
og sociale<br />
medier.<br />
10 unge skal være talerør<br />
Den viden, de unge leverer på Youth<br />
forum, bliver dokumenteret i samarbejde<br />
med MiPi – videnscenter<br />
for børn og Unge og skal bruges<br />
fremadrettet i<br />
de aktivit<br />
e <br />
ter, nakUUsa sætter i gang over<br />
de næste fem år. samtidig bliver<br />
der nedsat et panel med 10 unge,<br />
som skal arbejde<br />
aktivt<br />
med børn<br />
og unges<br />
r e t t i g <br />
heder<br />
Jeg vil begynde med min klassekammerater,<br />
mine venner og familie.<br />
og mund til mundmetoden fungerer<br />
godt, siger hun med et smil.<br />
Hun går på 1.g i sisimiut sammen<br />
med 24 klassekammerater og en parallelklasse,<br />
så hendes berøringsflade<br />
er stor.<br />
Det er dog ikke kun i sisimiut<br />
hun har bekendte. akiMatilde har<br />
boet mange steder i Grønland, så<br />
det bliver nok til en hel del, der via<br />
mund til mundmetoden får indsigt<br />
i børn og unges tanker om livet.<br />
inga Dóra g. Markussen<br />
redaktion@ag.gl<br />
og være et slags talerør, når der for<br />
eksempel bliver lavet lovforslag, der<br />
vedrører børn og unge.<br />
På fredag afleverer de unge deltagere<br />
på nakUUsa Youth forum<br />
et slutdokument med alle deres<br />
anbefalinger til landets politikere.<br />
Mimi karlsen, medlem<br />
af naalakkersuisut for familie,<br />
kultur, kirke og ligestilling,<br />
tager imod dokumentet.<br />
i alt 149 grønlandske unge<br />
ansøgte om at komme med til<br />
Youth forum – det er hvert 20.<br />
grønlandske barn mellem 13 og<br />
15 år. nakUUsa Youth forum får<br />
blandt andet støtte af bikubenfonden<br />
og Dronning Margrethe og<br />
Prins Henriks fond.<br />
Paasissutissat:<br />
NAKUUSA PILLUGU<br />
NAKUUSA Naalakkersuisut aamma UNICEF Danmarkip<br />
ukiuni tallimani suleqatigiillutik suliniutigaat 2001-imi<br />
januaarip aallaqqaataani aallartittoq. NAKUUSA FN-p<br />
Meeqqanut isumaqatigiissutaani naleqartitat aallaavigalugit<br />
sulivoq, suleqatigiinnermilu siunertaapput:<br />
- Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqarnerussapput<br />
- Angajoqqaat tapersersorneqassapput, pitsaanerpaamik<br />
meeqqaminnik akisussaassuseqaqqullugit<br />
- Meeqqat inuusuttullu peroriartorneranni ineriartornerannili<br />
pitsaanerpaanik atugassaqarnissaat inuiaqatigiit<br />
qulakkiissavaat.
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 11<br />
YoUTH FoRUMiMi PeqaTaaSoq:<br />
- Meeqqat pitsaanerusumik<br />
inuuneqalernissaat anguniarneqarpoq<br />
- Qanorli ilillutik pitsaanerusumik inuuneqalissappat? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamanna<br />
akissutissarsiumaarlutigu naatsorsuutigaara, Sisimiuneersoq Aki-Matilde Høegh-Dam oqarpoq<br />
Inuusuttut pisinnaatitaaffitik<br />
atugarisatillu oqaluuseraat<br />
Nunatta oqaluttuarisaanerani siullerpaamik inuusuttut 40-t<br />
immikkut toqqakkat avannaaneersut, kujataaneersut,<br />
tunumeersut kitaaneersullu katersuupput atugarisatik<br />
pisinnaatitaaffitillu oqaloqatigiissutigalugit<br />
Meeqqatut inuuneq pitsaasoq<br />
qanoq ittuua? apeqqut tamanna<br />
sapaatip akunnerani<br />
uani oqaluuserineqarpoq, inuusuttuaqqat<br />
40t immikkut<br />
toqqakkat 13it 15illu akornanni<br />
ukiullit nunamit tamarmeersut<br />
ilulissani Perorsaanermik<br />
ilinniarfimmi nakUUsa<br />
Youth forumimut<br />
katersuummata.<br />
Youth forum ukiuni tallimani<br />
suleqatigiinnerup,<br />
namminersorlutik oqartussat<br />
aamma UniCef Danmarkip<br />
ukioq manna januaarimi<br />
aallartitaasa, ilagaa.<br />
siunertaavoq kalaallit meerartaasa<br />
inuusuttortaasalu pisinnaatitaaffiisasammineqalersinnissaat<br />
– inuusuttut<br />
namminneq oqariartortillugit.<br />
tamanna peqatigalugu<br />
angerlarunik oqallinnerup<br />
nanginnissaanut su ngiu sarneqarput,<br />
ilaatigut attaveqa<br />
qatigiinneq pillugu workshopit<br />
attaveqarfitsigullu inuit<br />
naapittarfii aqqutigalugit.<br />
Inuusuttut qulit<br />
oqaaseqartartuussapput<br />
Paasisat inuusuttuaqqat<br />
Youth forumimi pissarsiaat<br />
MiPi – Meeqqat inuusuttullu<br />
Pillugit ilisimasaqarfik – su leqatigalugukatersorneqassapput<br />
suliniutinilu, nakUUsap<br />
ukiuni tulliuttuni tallimani<br />
aallartitassaani, siumut sammisumik<br />
ator ne qassallutik.<br />
tamanna peqatigalugu inuusuttunik<br />
qulinik panelimik<br />
pi lersitsisoqassaaq, taakkualu<br />
meeq qat inuusuttullu pisinnaatitaaffiiniksuliaqassapput,<br />
assersuutigalugulu<br />
meeq qanut inuusuttunullu<br />
attuumassutilinnik inatsisissatutsiunnersuuteqartoqarpat<br />
oqaaseqartartutut taa ne<br />
Aki-Matilde 15-nik ukiulik,<br />
sunngiffimmini qalipaasarpoq.<br />
Aajuna qalipagaasa<br />
ilaat.<br />
15-årige Aki-Matilde maler<br />
i sin fritid. Her er hun<br />
med et af sine malerier.<br />
qarsinnaasumikinissisimassallutik. tallimanngorpat inuusuttuaqqat<br />
nakUUsa Youth forumimi<br />
peqataasut inassuteqaatiminnik<br />
tamanut nunami<br />
politikerinut naggataarutaasumik<br />
allakkiussapput. allakkiaat<br />
ilaqutariinnut, kulturimut,<br />
ilageeqarnermut<br />
naligiissitaanermullu naalakkersuisumut<br />
Mimi karlsenimut<br />
tunniunneqassaaq.<br />
kalaallit inuusuttut katillugit<br />
149t Youth forumimut<br />
peqataaniarlutik qinnuteqarsimapput<br />
– tassa kalaallit<br />
meeq qat 13it 15illu akornanni<br />
ukiullit 20iugaangata<br />
ataaseq qinnuteqartarsimalluni.<br />
nakUUsa Youth forum<br />
ilaatigut bikubenfondenimit<br />
aamma Dronning Margrethe<br />
og Prins Henriks fondimit tapiiffigineqarpoq.<br />
PRiVaT<br />
taanna ataasinngormat 15inik<br />
ukioqalerpoq, taamaalillunilu<br />
ilulissani nakuusa<br />
Youth forumimi peqataasut<br />
40t angajullersaannut ilaalluni.<br />
Meeqqat inuusuttullu<br />
atugaat pillugit inusuttut<br />
13iniit 15it tungaannut ukiuliinnaatataatsimeersuarnerisa<br />
siullersaralugulu annersaraat.ataatsimeersuarneq<br />
tallimanngorpat naammassineqarpat,<br />
peqataasut<br />
iluarsiissutissatut siunnersuutitik<br />
naalakkersuisunut tunniutissavaat.<br />
Nukittoqaat<br />
sammineqartussallu amerlaqaat.<br />
ilaqutariinni imagassamik<br />
atornerluinerit, meeqqat<br />
perlilerlutik innartarneri<br />
kiisalu meeqqat kinguaassiuutitigutatornerlunneqartarneri<br />
tusarsaajuarput. inuusuttullu<br />
namminneq<br />
aamma tamakkua eqqarsaatigiuarpaat.<br />
inuusuttut tamakkuninnga<br />
misigisaqartartut nalunngilara.eqqaamasariaqarparpulli<br />
nunatsiniinnaq taamatut<br />
pisoqarneq ajormat.<br />
nunani allani aamma tamakkuninnga<br />
pisoqartarpoq.<br />
ajornartorsiutilli tamakkua<br />
annikillisartuartariaqarpagut,<br />
akiMatilde HøeghDam<br />
oqarpoq.<br />
taamatut ajornartorsiutilinnik<br />
taanna ikinnguteqarpoq,<br />
inuusuttorpassuillu taamatut<br />
ajornartorsiutillit qaangerniaapiloortutilimagalugu.<br />
ikinngutima ilaat nukittoqaat,<br />
inuunertillu ingerlateqqinniarsaralugu.<br />
taakkua<br />
angajoqqaavi atornerluiunnaarusuttut<br />
nalunngilakka,<br />
kisianni iluatsitsivissorneq<br />
ajorput. ilaqutariit tamakkua<br />
artorsaateqaqisut sooq inuiaqatigiinnitannertunerusumik<br />
ikiorsiiffigineqarneq ajorpat,<br />
akiMatilde Høegh<br />
Dam aperivoq.<br />
taassuma ikinngutini ilisarisimasaniluakuttunngitsumik<br />
oqartarnerarpai; »tallimanngorneq<br />
qilanaareqaara,<br />
tammaannarniassagama«.<br />
Misigissutitik puigorusuttarunarpaat.<br />
tamannali ajorpoq.<br />
Misigissutsivut akuerisinnaasariaqarpagut.assersuutigaluguqiasinnaasariaqarpugut.<br />
Ajunngitsut<br />
eqqaamallugit<br />
akiMatilde isumaqarpoq, inuunitsinninuannersorpassuaqarneraeqqaamasariaqaripput.<br />
isumaqarpunga pitsaanngitsut<br />
aamma pitsaasortaqarsinnaasut.artornartorsiortorpassuaqarpoq,<br />
aammali<br />
pitsaasumik atugaqartut amerlaqaat.<br />
ajortuinnaat eqqarsaatigisariaqanngilagut,<br />
taanna oqarpoq.<br />
namminerlumi nuannersussarsiortoorpasillunilunuannaartuuvoq.atuanngikkaangamimitaava<br />
susarpa?<br />
atuakkerereeraangama ikin<br />
ngutikka ilagalugit illoqarfimmipisuttuaqatigisarpakka,<br />
klubbiliartarlutalu angerlarsimaannarlutafilmertarpugut.<br />
aamma qalipaasarpunga,<br />
taanna akivoq.<br />
akiMatilde oqaasissaqaqaaq,<br />
isummani misilittakkanilu<br />
Youth forumimi saqqumiutissaqqaarpai.ataatsimeersuarnermili<br />
paasisani<br />
qanoq ililluni inuusuttoqatiminutsiammartissamaarpai.<br />
atuaqatikka, ikingutikka<br />
ilaquttakkalu aallarniutigissavakka.<br />
oqaasiinnakkut siammarterisinnaanerput<br />
ajorneq<br />
ajorpoq, taanna qungujulluni<br />
oqarpoq.<br />
nammineq sisimiuni 1.gmi<br />
ilinniartuuvoq 24nillu<br />
ilinniartooqateqarluni, allallu<br />
ilinniartooqatigiit nalunngisarigamigitinuppassuarnut<br />
anngussisinnaavoq.<br />
itisiliineq indblik<br />
- Meeqqanukua inuusuttullu<br />
qanoq inuunermini<br />
atugarissaarnerulersinnaasut?<br />
Uagut inuusuttut<br />
oqallinnitsinni tamakkua<br />
akissutissarsinissaat naatorsuutigaara,<br />
Aki-Matilde<br />
Høegh-Dam, Sisimiuneersoq<br />
oqarpoq.<br />
- Men hvordan børn og<br />
unge får et bedre liv? Det,<br />
regner jeg med at vi unge<br />
kommer til at debattere og<br />
finde svar på, siger<br />
Aki-Matilde Høegh-Dam,<br />
der kommer fra Sisimiut.<br />
sisimiuniinnarli ilisarisimasaqanngilaq.<br />
akiMatilde<br />
kalaallit nunaanni sumiiffinni<br />
assigiinngitsuni najugaqartarnikuugami,<br />
meeqqat<br />
inuusuttullu inuuneq pillugu<br />
eqqarsaataannut atatillugu<br />
paasisai oqaasiinnakkut siammarterneqassaqqaarput.<br />
inga Dóra g. Markussen<br />
redaktion@ag.gl<br />
Neriuffiit Kattuffiata sapaammi oktoberip aappaanni nuna tamakkerlugu katersuiniarnermi<br />
nammineq piumassuseq tunngavigalu suleqataasorpassuarnut qujanarujussuaq. Qujanarujussuaq<br />
suliffeqarfinnut pisiniarfinnullu tunissuteqarsimasorpassuarnut tamanut minnerunngitsumillu<br />
innuttaasunut tunissuteqarsimasunut tamanut.<br />
Nappaammik kræftmik eqqugaasunut atorluarneqarnissaat sulissutigissavarput.<br />
Neriuffiit Kattuffianni siulersuisut.<br />
I forbindelse med landsindsamlingen søndag d. 2. Oktober i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens<br />
bekæmpelse i Grønland, vil vi takke af hjertet alle de mange frivillige, der hjalp til. Vi takker<br />
alle de mange virksomheder og forretninger ,der har givet en donation og ikke mindst vil vi<br />
af hjertet takke alle de mange, der har givet et beløb til indsamlingen.<br />
Vi vil arbejde for at pengene bliver anvendt godt til de kræftramte.<br />
Bestyrelsen i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland.<br />
NERIUFFIIT KATTUFFIAT<br />
Nappaammik kræftemik akiuiniarfik<br />
Kræftens Bekæmpelse i Grønland<br />
Box 1546, 3900 Nuuk<br />
Mobil 49 04 89 , Fax nr. 31 25 04<br />
Email neriuffik@greennet.gl<br />
Nittartagaq/Hjemmeside: www.neriuffik.gl<br />
PRiVaT
12 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
sisimiut<br />
eNTRePeNøR:<br />
- Undersøg torskeforekomsterne<br />
Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger<br />
én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet<br />
Jeg mener, at der sagtens kan fanges<br />
mange flere tons torsk end antaget,<br />
da jeg mener, at biologerne kun<br />
efterser, eller indsamler data i tre<br />
eller fire fjorde, hvor der er torsk.<br />
Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet<br />
data fra andre steder, så kan<br />
det tænkes, at der er endnu flere<br />
torsk end formodet. Dette vil resultere<br />
i, at den anbefalede kvote for<br />
kystnært fiskeri fra biologerne vil<br />
blive meget højere end i dag, siger<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish<br />
aps´ direktør.<br />
Han mener, at der vil blive en<br />
kontinuerligt fiskeri året rundt, og<br />
fuld beskæftigelse på indhandlingsstederne.<br />
Der er nemlig mange fjorde,<br />
som ikke bliver undersøgt af biologerne,<br />
understreger Hanseeraq enosksen.<br />
biologerne har i de seneste to år<br />
anbefalet, at der ikke skal fiskes direkte<br />
af den indenskærs torskebe<br />
stand, for at give gydebestanden de<br />
bedste forudsætninger for en genopbygning.<br />
Dog har naalakkersuisut<br />
fastsat for indenskærs torskekvoter<br />
på henholdsvis 9.250 tons i<br />
2010, og 10.000 tons for i år, med en<br />
ekstra forhøjelse på 1.500 tons for<br />
resten af året.<br />
Da vi på forhånd ikke kan vide,<br />
hvor meget kvoterne for de forestående<br />
år vil blive, føler vi til tider, at<br />
vi har bind for øjnene, da man er<br />
usikker på, hvor meget indtjeningsårene<br />
vil blive. vi kan ikke med sikkert<br />
grundlag budgettere, hvor<br />
mange penge, der skal afsættes for<br />
fornyelse til fiskefartøjerne tillige<br />
indhandlingsstederne.<br />
70 medarbejdere<br />
Hanseeraq enosksen er en af Grønlands<br />
driftigste personer indenfor<br />
fiskeri og forarbejdning af fisk på<br />
land. Han er medejer og direktør<br />
for sisimiut fish aps, hvor virksom<br />
To fjorde undersøges årligt<br />
heden er en af de største i sisimiut.<br />
i højsæsonen beskæftiger virksomheden<br />
omkring 70 medarbejdere<br />
i tre indhandlingssteder og<br />
otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps<br />
har en indhandlingssted i sisimiut,<br />
sarfannguaq og itilleq.<br />
foretagendet har fire rejekuttere<br />
og fire fartøjer til torskefiskeri og<br />
andre fisk. virksomheden havde to<br />
lejede indhandlingsskibe, som fiskerne<br />
kunne indhandle deres<br />
fangst i løbet af sommeren, hvor der<br />
blev indhandlet på omkring 4050<br />
tons per døgn.<br />
Desværre er fiskefartøjerne nu<br />
fortøjet til kajen, da de ikke længere<br />
kan fiske torsk. Mandskabet er også<br />
afmønstret af den grund, understreger<br />
Hanseeraq enoksen.<br />
Da kvoten for indenskærs torsk<br />
blev opfisket den 25. september,<br />
blev kvoten forhøjet med 1.500 tons<br />
torsk, hvor ekstrakvoten er øremærket<br />
til indhandling til fabrikker,<br />
Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet<br />
fjordene ved sisimiut og nuuk<br />
er blevet undersøgt årligt siden<br />
1985, udtaler anja retzel, forsker<br />
på Grønlands naturinstitut. Hanseeraq<br />
enoksen påstår, at biologer<br />
undersøger kun tre eller fire fjorde<br />
for torsk. og han mente, at der ville<br />
være flere torsk end antaget, hvis<br />
naturinstituttet begyndte at undersøge<br />
andre fjordes torskeforekomster.<br />
Jeg mener, at der sagtens kan<br />
fanges mange flere tons torsk end<br />
antaget. Jeg mener, at biologerne<br />
kun efterser, eller indsamler data<br />
kun i tre eller fire fjorde, hvor der<br />
er torsk. Hvis biologerne begyndte,<br />
at få indsamlet data fra andre steder,<br />
så kan det tænkes, at der er endnu<br />
flere torsk end formodet, siger<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish<br />
aps´ direktør, bland andet om sin<br />
påstand.<br />
for at få belyse om Hanseeraq enoksens<br />
påstand holder stik, spurgte<br />
aG naturinstituttet, om hans påstand<br />
holder vand.<br />
Siden 1985<br />
naturinstituttet har siden 1985<br />
undersøgt årligt områderne ved<br />
sisimiut og nuuk. ved sisimiut undersøges<br />
følgende fjorde: amerloq,<br />
ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk<br />
og itilleq. og ved nuuk undersøges<br />
ameralik og Godthåbsfjorden,<br />
understreger anja retzel, forsker<br />
på naturinstituttet.<br />
sydgrønland er desuden blevet<br />
undersøgt siden 1985.<br />
naturinstituttet har dog ikke på<br />
årligt basis undersøgt området, men<br />
som producerer til hjemmemarkedet.<br />
Da vi udelukkende producerer<br />
til udenlandsk marked, kan vi ikke<br />
drage nytte af den ekstrakvote, som<br />
naalakkersuisut udstedte for to uger<br />
siden, siger Hanseeraq enoksen.<br />
Fire forhold<br />
sisimiut fish aps er i de seneste<br />
år blevet ekstra hårdt ramt af fire<br />
forhold; begrænset mængde torsk,<br />
prisstigning på olie, royal arctic lines<br />
(ral) forhøjelse af skibsfragt<br />
og den globale økonomiske krise.<br />
brændstofprisen steg med 1,10<br />
kroner i sommer, hvor literen i dag<br />
koster 5, 57 kroner. og ifølge departementet<br />
for fiskeri anslås det, at<br />
prisstigningen på olien betyder<br />
mere udgifter på mindre end seks<br />
millioner kroner i det kystnære torskefiskeri<br />
i år.<br />
sisimiut fish aps´ afsætningslande<br />
er blandt andet spanien, Portu<br />
modtager måleprøver fra området,<br />
fortæller anja retzel.<br />
i sydgrønland undersøges følgende<br />
fjorde: tunulliarfik, igaliko<br />
fjord, kangerluarsorujuk, lichtenau<br />
fjord og Uunartoq fjord.<br />
anja retzel understreger, at biologerne<br />
inden for de sidste tre år via<br />
togter og biologiske indsamlinger<br />
har undersøgt mange fjorde for gydende<br />
torsk fra sydgrønland til<br />
Uummannaq. Yderligere undersøger<br />
naturinstituttets medarbejdere<br />
årligt udenskærs survey på vestky<br />
- Nunanut allanut tunisassiortuugatta<br />
naalakkersuisunit immikkut sapaatip<br />
akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunittunisassiorsinnaanngilagut,<br />
Hanseeeraq Enoksen oqarpoq.<br />
- Da vi udelukkende producerer til<br />
udenlandsk marked, kan vi ikke drage<br />
nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut<br />
udstedte for to uger, siger<br />
Hanseeraq Enoksen.<br />
gal og Grækenland.<br />
Da landene i dag har store økonomiske<br />
kvaler, er vore afsætninger<br />
meget begrænsede. Det er også blevet<br />
sværere at afsætte produkterne,<br />
understreger Hanseeraq enoksen.<br />
sisimiut fish aps måtte blandt<br />
andet i 2009 afhænde 200 tons torsk<br />
til en spotpris 7 kroner for et kilo<br />
fisk da det ikke havde andre muligheder<br />
for afsættelse.<br />
Det er ikke blevet bedre i de seneste<br />
år, at handle med de nævnte<br />
lande, pointerer Hanseeraq enoksen.<br />
ral´s skibsfragt stigning betød<br />
også meget for sisimiut fish aps´<br />
økonomi. før maj kostede et kilo<br />
fisk omkring 1,25 kroner for at fragte.<br />
i dag koster det omkring 2 kroner,<br />
for at fragte sisimiut fish aps´<br />
forarbejdede 1.800 tons torsk til udlandet.<br />
Ludvig Siegstad, ludvig@ag.gl<br />
sten, fra Upernavik kujalleq til østkysten,<br />
nord for tasiilaq.<br />
Ludvig Siegstad<br />
Ludvig@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 13<br />
aaLiSaRTiTSiSaRToq:<br />
- Saarulleqarfiit misissorneqarlik<br />
Kangerluit marluk ukiumut misissorneqartarput<br />
Kangerluit amerlasuut saarullinnik suffivigineqartartut misissuiffigineqartarput,<br />
pinngortitaleriffimmiit erseqqissaassutigineqarpoq<br />
sisimiut<br />
Isumaqarpunga saarullippassuaqartoq biologinit misissuiffigineqaanngisaannartunik, nunatsinni aalisarnermut tunngasumik<br />
sulilluarnerpaat ilaat oqarpoq<br />
isumaqarpunga saarullinnik<br />
amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq.<br />
aamma isumaqarpunga<br />
biologit kangerluit<br />
saarulleqarfiusut pingasuinnaat<br />
sisamaannaalluunniit taamaallaat<br />
misissuiffigisaraat. biologit kangerlunni<br />
allani misissuisartuulerpata<br />
qularutissaanavianngilaq ilimagisamit<br />
saarulleqarnerujussuussasoq.<br />
taamaalilluni sinerissap qanittuani<br />
biologinit saarullittassatut innersuussutigineqartut<br />
ullumikkornit<br />
amerlineqarsinnaakutsuussagaluarlutik,<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut<br />
fish apsip pisortaa oqarpoq.<br />
isumaqarporlu ukioq kaajallallugusaarullinniartoqalersinnaassagaluartoq<br />
tunitsivinnilu aamma<br />
aalaakkaasumik sulisoqalersinnaagaluarluni.<br />
kangerluimmi amerlasuut saarulleqarnerinik<br />
biologinit misissuiffigineqarsimanngillat,<br />
Hanseeraq<br />
enoksen erseqqissaavoq.<br />
biologit sinerissap qanittuani saarullinnik<br />
aalisartoqassanngitsoq<br />
ukiuni kingullerni marlunni innersuussutigisarpaat,<br />
saarulliit ta<br />
maaniittut suffilluarniassammata.<br />
sisimiut nuullu eqqaat ukiut tamaasa<br />
1985mit misissuiffigineqartarput,<br />
anja retzel, pinngortitaleriffimmi<br />
ilisimatooq oqarpoq.<br />
isumaqarpunga saarullinnik<br />
amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq.<br />
aamma isumaqarpunga<br />
bilogit kangerluit saarulleqarfiusut<br />
pingasuinnaat sisamalluunniit<br />
taamaallaat misissuiffigisaraat.<br />
biologillu kangerlunni<br />
allani aamma misissuisartuulerpata<br />
naalakkersuisulli sinerissap qanittuani<br />
2010mi 9.250 tonsinik pisassiipput,<br />
aamma ukioq manna<br />
10.000 tonsinik pisassiillutik, taakku<br />
nungummata 1.500 tonsik pisasseeqqillutik.<br />
Pisassiissutigineqartussat siumungaaq,<br />
tassa pisassiissutaaju<br />
maartussat ukiuni aggersuni qanoq<br />
amerlatigissanersut ilisimaneq ajoratsigit<br />
ilaatigut misigisimasarpugut<br />
soorlu sattalluta sulissuteqarniartarluta,<br />
soorlu aamma ukiuni taakkunani<br />
aalisakkanit qanoq amerlatigisunikaningaasarsissuteqassanerluta<br />
ilisimaneq ajoripput. qular<br />
naannerpaamik missingersuusiorsinnaasanngilagut,<br />
soorlu aningaasat<br />
qassit aalisariutit pitsanngor<br />
saavigineqarnissaannut atorneqassanersut,<br />
taamatuttaaq aamma tunitsivinnut<br />
qassit immikkoortissallugit<br />
ilisimaqqissinnaarneq ajorparput.<br />
Sulisut 70-it<br />
Hanseeraq enoksen nunatsinni aalisarnermik<br />
aalisakkanillu tunitsiveqartitsinermik<br />
sulilluarnerpaat<br />
suliniuteqarnerpaallu ilagilluinnar<br />
qularutissaanavianngilaq ilimagisamit<br />
saarulleqarnerujuussasoq, taama<br />
Hanseeraq enoksen, sisimiut<br />
fish apsip pisortaa ilimagisarluni<br />
oqarpoq.<br />
Haanseeraq enoksenip ilimagisaa<br />
uppernarsiniarlugu Pinngortitaleriffik<br />
aperaarput, tamanna uppernarsarneqarsinnaanersoq.<br />
1985-miilli<br />
Pinngortitaleriffimmit sisimi<br />
paat. sisimiut fish apsimi piginneqataavoq<br />
tassanilu pisortaavoq.<br />
suliffeqarfiutaat sisimiuni suliffeqarfiit<br />
annersaasa ilagaat.<br />
aasaanerani ulapaarfiutillugu sulisut<br />
70it missaanniittut tunitsivinni<br />
pingasuni, aalisariutini arfineq<br />
pingasuusuni sulisorineqartarput.<br />
sisimiut fish aps sisimiuni, sarfannguani<br />
itillimilu tunitsiviuteqarpoq.<br />
sisamanik raajarniutaateqarput<br />
sinneri aalisariutaallutik. suliffeqarfik<br />
umiarsuarnik marlunnik tunitsivigineqarsinnaasunik<br />
aasaq<br />
attartugaqarpoq, taakkunani saarulliit<br />
ullormut 4050 tonsit suliarineqartarlutik.<br />
ajoraluartumik aalisariutit<br />
maannakkut taleqqaannarput saarullinniarsinnaannginnamik,inuttallu<br />
aamma niuinnartariaqarsimallutik,<br />
Hanseeeraq enoksen erseqqissaavoq.<br />
sinerissap qanittuani pisassiissutit<br />
septembarip 25anni nungummata<br />
immikkut 1.500 tonsinik pisasseeqqittoqarpoq.Pisasseeqqissutigineqartut<br />
tunitsivinnut nunatsinni<br />
tunisassiorsinnaasunut immikkoor<br />
ut nuullu eqqaat ukiut tamaasa<br />
1985miilli misissorneqartalerput.<br />
sisimiut eqqaanni kangerluit uku<br />
misissuiffigineqartarlutik: amerloq,<br />
ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk<br />
aamma itilleq. nuullu eqqaani<br />
ameralik nuullu kangerlua aamma<br />
misissuiffigineqartarput, anja retzel,<br />
Pinngortitaleriffimmi ilisimatooq<br />
erseqqissaavoq.<br />
kujataani aamma 1985miilli misissuisoqartarpoq.<br />
titaallutik.<br />
nunanut allanut tunisassiortuugatta<br />
naalakkersuisunit immikkut<br />
sapaatip akunneri marluk matuma<br />
siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut,Hanseeraq<br />
enoksen oqarpoq.<br />
Pissutsit sisamat<br />
sisimiut fish aps aningaasarsiornikkut<br />
pissutsinik assigiinngitsunik<br />
sisamanik ukiuni kingullerni eqqugaavoq:<br />
killilimmik saarullittassiissuteqarneq,<br />
uuliap akitsornera,<br />
royal arctic lineip (ral) assartuinermut<br />
akitsuinera nunarsuarmilu<br />
aningaasarliorneq.<br />
orsussaq 1,10 koruuninik aasaq<br />
akitsorpoq liiterimut 5,57 koruuneqalerluni.<br />
aalisarnermut naalakkersuisoqarfik<br />
naapertorlugu orsussap<br />
akitsornera sinerissap qanittuani<br />
saarullinniartunut 6 million koruuninik<br />
ikinnerunngitsunik aningaasartuuteqarfiunerulerluni.<br />
sisimiut fish apsip nunat tunitsivigisartagaasa<br />
ilaat tassaapput<br />
spania, Portugal Grækenlandilu.<br />
nunat pineqartut ulluni makkunani<br />
aningaasarliornertik pissuti<br />
Pinngortitaleriffimmiilli ukiut<br />
tamaasa misissuisoqarneq ajorpoq,<br />
misiligutinilli ukiut tamaasa pisarpoq,<br />
anja retzel oqaluttuarpoq.<br />
kujataani tunulliarfik, igalikup<br />
kangerlua, kangerluarsorujuk, alluitsup<br />
kangerlua Uunartullu<br />
kangerlua misissuiffigineqartarput.<br />
anja retzel erseqqissaavoq biologit<br />
misissuinerminnut atatillugu kujataanit<br />
Uummannaq angullugu<br />
ukiuni kingullerni pingasuni an<br />
galugu tunitsivigissallugit killeqartorujussuupput,<br />
soorlu aamma tunisassiatsinnik<br />
tuniniaaneq ajornarnerulersoq,<br />
Hanseeraq enoksen<br />
erseqqissaavoq.<br />
sisimiut fish apsip saarulliit 200<br />
tonsit taamaallaat kiilumut 7 koruunilerlugit<br />
allatut ajornartumik<br />
2009mi tunisariaqarsimavai, allanik<br />
periarfissaqannginnami.<br />
nunat tunitsivigisartakkagut<br />
niueqatigissallugit ukiuni kingullerni<br />
ajornarnerulerpoq, Hanseeraq<br />
enoksen erseqqissaavoq.<br />
ralip assartuussinermut akitsuinera<br />
sisimiut fish apsip aningaasarsiorneranutaningaasartuuteqarneranullusunniuteqartorujussuuvoq.<br />
Maaji nallertinnagu assartukkat<br />
kiilumut 1,25 koruuneqarsimariarlutik<br />
2 koruunit missaannut<br />
akitsorneqarput. sisimiut fish apsip<br />
nunanut allanut 1.800 tonsit nassiunneqarnerinut<br />
ikinngitsunik<br />
aningaasartuuteqarnerulerluni.<br />
Ludvig Siegstad<br />
ludvig@ag.gl<br />
galatillutik kangerlunni amerlaqisuni<br />
saarulliit suffivigisartagaanni<br />
paasissutissanik katersuisartut.<br />
aamma pinngortitaleriffimmeersut<br />
kitaata avataani, Upernavik kujalliup<br />
nalaanit tunumut tasiilap avannaanut<br />
paasissutissanik ukiut tamarluinnaasa<br />
katersisarput.<br />
Ludvig Siegstad<br />
ludvig@ag.gl
qeqqaTa KoMMUNia 14 onsdag 19. oktober 2011atUaGaGDliUtit<br />
sisimiut<br />
Sisimiut – illoqarfik innarluutilinnut naleqqussagaq<br />
Innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerannut atatillugu Sisimiuni innarluutillit periarfissaat isiginiarneqarput<br />
nuna tamakkerlugu innarluutillit<br />
sapaatip akunneqartinneqarnerat<br />
sap. ak. 41mi ingerlanneqarmat, innarluutillit<br />
ornittagaat »Pisoq« politikkerinik,<br />
innuttaasunik innarluutilinnik<br />
taakkulu angajoqqaavinik<br />
kiisalu kommunimi atorfilinnik<br />
qaaqqusimmat, saqqummiisoqarpoq<br />
illoqarfiullu innarluutilinnut<br />
periarfissarisai oqallisigineqarlutik.<br />
aaqqissuussineq sapaatip akunnerata<br />
siuliani marlunngornermi<br />
taseralimmi ingerlanneqartoq innuttaasunit<br />
30t missaannit peqataaffigineqarpoq<br />
politikerinilu<br />
kommunalbestyrelsimut ilaasortaq<br />
alfred olsen peqataalluni.<br />
atuisunik misissuinermit inerniliussaq<br />
aallaqqaasiutaavoq, taanna<br />
»Pisoq«mi atuisut suliarisimavaat,<br />
nunatsinni illoqarfiit annersaasa<br />
aappaani pisortat aqutaasa innarluutilittut<br />
ornikkuminassusaat saqqummiunneqarlutik.<br />
Misissuinermi<br />
illoqarfimmi innarluutillit periarfissaat<br />
qanoq innersut paasiniarneqarput.<br />
ilaatigut ineqarnermut<br />
tunngasut, aqutsiviit ornikkuminassusaat<br />
suliffeqalernissamullu periarfissat<br />
isiginiarneqarput.<br />
suli pitsanngorsaasoqartaria<br />
qarnera misissuinermit inerniliunneqarpoq.<br />
Pisiniarfiit isaariaat, kisiannili<br />
aamma illoqarfimmi najugaqarfiit<br />
ilaasa aammalu nammineq<br />
najugarisat anartarfiisa perusuersartarfiisalupitsanngorsartariaqarnerat<br />
eqqartorneqarput, qeqqata<br />
kommuniani innarluutilinnut<br />
sulissivimmi immikkoortortami pisortaq<br />
kristoffer lindberg oqarpoq.<br />
niels Mønsted kommunimi<br />
teknikkeqarnermik avatangiisinullu<br />
immikkoortortameersup oqaluttuaraa,<br />
qeqqata kommuniata ukiut<br />
kingulliit marluk 2 million koruunit<br />
kommunip sanaartugaataasa aqutaasaluornikkuminarsarneqarnerannut<br />
atorneqarsimasut.<br />
tamakku tassaapput kollegiani<br />
inissat innarluutilinnut naleqqussakkat,<br />
kommunip allaffiat, iliniarfiit,<br />
ilaqutariinnik siunnersuisarfik,<br />
atuakkanik atorniartarfik, innarluutillit<br />
sannaviat allallu.<br />
tamatuma saniatigut suliassani<br />
soorlu pisuinnaat aqqusernginik assigisaanillu<br />
sanaartortoqartillugu,<br />
innarluutilinnut naleqqussaaneq<br />
ilaatinneqartuarpoq, kristoffer<br />
lindberg oqaluttuarpoq.<br />
knud rasmussenip Højskoliani<br />
pisortaq Johanne olsen aaqqissuussinermi<br />
aamma peqataavoq oqaluuserisassamiksaqqummiussisinneqarluni.<br />
taassuma innuttaasut innarluutillit<br />
højskolimi ilinniarnissaminnut<br />
periarfissaat saqqummiuppaa. naggataatigut<br />
innarluutilik højskolimi<br />
ilinniartuusimasoq oqaluttuartinneqarpoq,<br />
taassuma højskolimiissimanerminit<br />
suut iluaqutaanersut<br />
eqqartorpai, kristoffer lindberg<br />
paasissutissiivoq.<br />
aaqqissuussineq tusarnaariat oqallitsinneqarneranniknaammassineqarpoq.<br />
Illoqarfik innarluutilinnut<br />
naleqqussarluarsimanerpaaq<br />
immikkoortortami pisortaq naapertorlugu<br />
sammisassat assigiinngitsorpassuit<br />
unnuk taanna oqaluuserineqarput.<br />
ilaatigut eqqartorneqarpoq<br />
qeqqata kommuniata qanoq<br />
isilluni innuttaasut innarluutillit<br />
atugarissaarnerulernissaat anguniarlugu<br />
suliniuteqarnersut, naak<br />
suli pitsanngorsagassat aammalu<br />
iluarsaassassat amerlagaluaqisut<br />
inerniliussaq erseqqippoq. sisimiut<br />
innarluutilinnut inuuffigiuminar<br />
Sisimiut – mest handicapvenlig<br />
neruvoq aamma Poul erik Christensen,<br />
qamutinik kaassuartakkanik<br />
atuisumut ataataasoq isumaqataavoq.<br />
taassuma qularutiginngilaa<br />
kalaallit nunaanni illoqarfiit annersaasa<br />
aappaat qangali innarluutilittut<br />
najugaqarfigissallugu siuarujussuarsimasoq.<br />
kalaallit nunaanni illoqarfinnit<br />
tamanit sisimiut innarluutilittut<br />
inuuffigissallugu pitsaanerpaajuvoq.<br />
Ukiut marluk matuma siorna<br />
pisiniarfik ataaseq qamutinik kaassuartakkanik<br />
atuisut iserfigisinnaavaat,<br />
maannakkut illoqarfiup pisiniarfiisa<br />
70 procentii innarluutilinnut<br />
piukkussagaapput, taanna<br />
oqarpoq nassuiaalluni, illoqarfinni<br />
allani innarluutilinnut atugassarititaasut<br />
misissoreerlugit taama inerniliilluni.<br />
Paniga nuummi Dronning ingridip<br />
napparsimavissuanut ilagaara<br />
taqqavaniinitsinni maluginiarpara<br />
pisiniarfiit pingasuinnaat kaassuartakkanik<br />
qamutilinnut iserfigineqarsinnaasut.<br />
kujataani pissutsit<br />
aamma taamaapput, Poul erik<br />
Christensen oqarpoq.<br />
sisimiuni siuariaatit ilaat tassaavoq<br />
ilinniartut innarluutillit inaat<br />
I forbindelse med handicapugen var der fokus på tilgængelighed for de handicappede i Sisimiut<br />
i anledning af den landsdækkende<br />
handicapuge i uge 41, havde det beskyttede<br />
værksted »Pisoq« indbudt<br />
politikere, borgere med handicap<br />
og deres forældre samt offentligt<br />
ansatte i kommunen til oplæg og<br />
debat om byens tilgængelighed for<br />
de handicappede.<br />
arrangementet fandt sted tirsdag<br />
i sidste uge, i byens kulturhus og tiltrak<br />
omkring 30 borgere, deriblandtkommunalbestyrelsesmedlem<br />
alfred olsen.<br />
Der blev lagt ud med en brugerundersøgelse,<br />
foretaget af brugerne<br />
af »Pisoq«, der fremlagde deres<br />
undersøgelse omkring handicapvenlige<br />
offentlige institutioner i landets<br />
næststørste by. Undersøgelsen<br />
skulle vise hverdagslivet i byen for<br />
de handicappede borgere, blandt<br />
andet med fokus på boligforhold,<br />
adgang til institutioner og jobmuligheder.<br />
konklusionen på undersøgelsen<br />
var, at der stadig er plads til forbedringer,<br />
blandt andet i indgangspartier<br />
til butikker, men også i forhold<br />
til toilet og badeforhold i byens boenheder<br />
og i private hjem for borgere<br />
med handicap, siger afdelingsleder<br />
kristoffer lindberg fra qeqqata<br />
kommunias handicapafdeling.<br />
niels Mønsted fra kommunens<br />
teknik og miljøafdeling fortalte, at<br />
qeqqata kommunia over de seneste<br />
to år har bevilget to millioner kroner,<br />
til forbedring af adgang og tilgængelighed<br />
i kommunens bygninger<br />
og institutioner.<br />
Det drejer sig om handicapvenlige<br />
kollegier, kommunekontoret, uddannelsesinstitutioner,familiecenter,<br />
bibliotek, beskyttet værksted og<br />
andre.<br />
Desuden arbejdes der løbende<br />
på at handicapperspektivet inddrages,<br />
i anlæggelsen af fortove og lignende,<br />
fortæller kristoffer lind<br />
berg.<br />
leder af knud rasmussens højskole<br />
Johanne olsen, var også med<br />
til arrangementet for at holde et oplæg.<br />
Hun fortalte om mulighederne<br />
for, at borgere med handicap uddanner<br />
sig på højskolen. Derefter<br />
fortalte en tidligere elev med handicap,<br />
om fordelene ved at gå på højskolen,<br />
oplyser kristoffer lindberg.<br />
arrangementet sluttede efter en<br />
debat blandt tilhørerne.<br />
Mest handicapvenlige by<br />
ifølge afdelingslederen blev mange<br />
forskellige temaer debatteret.<br />
blandt andet om hvordan qeqqata<br />
kommunia gøres mere tilgængelig<br />
for borgere med handicap og trods<br />
et stadigt behov for tiltag og forbedringer<br />
for handicappede, var konklusionen<br />
klar. sisimiut er blevet<br />
mere handicapvenlig og Poul erik<br />
Christensen, hvis datter er kørestols<br />
- Poul Erik Christensenip paniata, Rita Christensenip, 2008-mi<br />
upernaakkut USA-mi ilinniartilluni qitini napivaa. Kingorna angutaata<br />
innarluutillit pitsaanerusumik atugaqarnissaat sulissutigilerpaa,<br />
arlalitsigut pitsaasumik angusaqarluni. Assi toqqorsivimmit.<br />
- Rita Christensen, datter af Poul Erik Christensen, brækkede sin<br />
ryg under et studieophold i USA i foråret 2008. Siden da har hendes<br />
far arbejdet ihærdigt for, at få forbedret de handicappedes<br />
vilkår med flere gode resultater til følge.<br />
bruger, er enig. Han er overbevist<br />
om, at Grønlands næststørste by er<br />
længst fremme hvad angår handicapvenlighed.<br />
sisimiut er den mest handicapvenlige<br />
by i hele Grønland. for to år<br />
siden var der én butik som de handicappede<br />
selv kunne komme ind i,<br />
nu kan de komme ind i omkring 70<br />
procent af alle butikkerne her i<br />
byen, siger han og forklarer den udmelding<br />
med, at han har set tilgængeligheden<br />
for handicappede i andre<br />
byer.<br />
Jeg tog med min datter til Dronning<br />
ingrids Hospital i nuuk og under<br />
vores ophold var der tre butikker<br />
i byen som kørestolsbrugere<br />
kunne komme ind i. i sydgrønland<br />
forholdt det sig også sådan, siger<br />
han.<br />
et af de tiltag der er blevet gjort<br />
for de handicappede i sisimiut er, at<br />
der blevet lavet tre kollegielejligheder<br />
til handicappede studerende.<br />
pingasut sananeqarsimammata.<br />
taakkua saniatigut inissiat 89it innarluutilinnut<br />
naleqqussarlugit allanngortiterneqarsimapput.<br />
Maannakkut innarluutillit nammineerlutik<br />
iniminnit anillutik<br />
ilaquttaminnut ikinngutiminnullu<br />
pulaarsinnaalerput, angerlarsimaffimminni<br />
mattusimajunnaarlutik.<br />
Maanna innarluutillit aamma inuuneqalerput.<br />
Ukiut ingerlanerini sisimiuni<br />
pisuinnaat aqqutaat sanaartorneqarput.<br />
tamanna iluarusunnaqaaq,<br />
Poul erik Christensen oqarpoq<br />
pisuinnaallu aqqutaannik sanaartorneq<br />
suli ingerlaavartussaasoq<br />
oqaatigalugu.<br />
taassuma nammineerluni ukioq<br />
sisimiuni innarluutillit atugaat pillugit<br />
oqallititsinissamik aaqqissuivoq,<br />
tamatuma kingorna aalajangiunneqarpoq<br />
aappaagu inissiat<br />
innarluutilinnut naleqqussakkat 16it<br />
sisimiuni aamma Maniitsumi allat<br />
16it sananeqarumaartut.<br />
Medea Frederiksen<br />
medea@ag.gl<br />
Derudover er 89 lejligheder blevet<br />
ombygget og gjort tilgængelige for<br />
handicappede.<br />
nu kan de handicappede komme<br />
uden for deres hjem og besøge<br />
deres familie og kammerater, i stedet<br />
for at være låst inde i deres<br />
hjem. nu har de pludselig et liv.<br />
Der også blevet lavet fortove i sisimiut<br />
fra i år af. inde i selve byen er<br />
der lige nu blevet lavet fortov i omkring<br />
en tredjedel af byen. Det er<br />
virkelig positivt, siger svend erik<br />
Christensen, og oplyser at arbejdet<br />
med at lægge fortove stadig er i<br />
gang.<br />
i starten af året arrangerede han<br />
selv en debataften for handicappede<br />
i sisimiut, med det resultat til<br />
følge, at der fra næste år bliver bygget<br />
16 handicapvenlige boliger i sisimiut<br />
og 16 i Maniitsoq.<br />
Medea Frederiksen<br />
medea@ag.gl<br />
aRKiVFoTo
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 15<br />
» sUlIffImmI iSumAN-<br />
NAAlliSAANiKKuT PiSSuTSiT<br />
Isumalluutini pingaarnersaraarput uagut suliffeqarfitsinni inuk<br />
»aqutsilluarnikkut,<br />
Ilungersuutigaarput sulisut taarseraatinnginnissaat Tamanna pisinnaavoq<br />
«<br />
aqutsilluarnikkut, peqatigiinnikkut akisussaaqataanikakisussaaqataanikkullu<br />
aammalu timitalimmik atorfinitsitsilluarnikkut<br />
»<br />
ArBejdSmIljø<br />
Mennesket er den vigtigste ressource i vores virksomhed<br />
Vi bestræber os på at have en lav personaleomsætning<br />
«<br />
Dette sker igennem god ledelse, involvering og<br />
medansvar, samt gode fysiske ansættelsesforhold<br />
Eqqissillutit issianavianngilatit,<br />
ingerlaannaq malugissavat, ilinniarnerpit<br />
ingerlanerani imaluunniit atorfininninni<br />
Brugseni-mi, allanngueqataallutit ilungersornikkullu<br />
pisiniartumut<br />
sUllIssInIKKUt<br />
Du kommer ikke til at sidde stille,<br />
og du mærker hurtigt, at du<br />
igennem din uddannelsestid<br />
eller ansættelse i Brugseni, er<br />
med til at gøre en forskel i<br />
bestræbelserne på at<br />
servICere<br />
kunden<br />
IlInnIarfIssanI<br />
perIarfIssat KNB-mi:<br />
• Pisiniarfimmi neqaarniaq 4 år<br />
• Iffiortoq 3,5 år<br />
• Cafeteria aamma kantine assistenti 2,5 år<br />
• Pisiniarfimmi assistenti 4 år<br />
• Ussassaarusiortoq 4 år<br />
Uddannelses-<br />
mUlIgheder i KNB:<br />
• Butiksslagter 4 år<br />
• Bager 3,5 år<br />
• Cafeteria- og kantineassistent 2,5 år<br />
• Butikassistent 4 år<br />
• Mediegrafiker 4 år<br />
Brugseni sisimiut<br />
Aqqusinersuaq 52 · 3911 Sisimiut · Tlf. 86 40 86 · sisimiut@brugseni.gl<br />
Brugseneeraq Centrum<br />
Kaaleeqqap aqq. 2<br />
Brugseneeraq Kussangasoq<br />
Bolethep aqq. 1<br />
·
16 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
sisimiut<br />
Inuusuttut Brugsenimi ilinnialerrapput<br />
Illoqarfinni assigiinngitsuni inuusuttut Brugsenini ilinniarnissaminnik periarfissaqarluarput<br />
Pisiniarfimmi, allaffimmi, nerisassiorfimmiluunniit<br />
ikiortitut imaluunniit<br />
iffiortutut, neqaarniatut<br />
tusagassiuutitigulluunniit isikkulersuisutut<br />
ilinniarusuttut najugaqarfimminni<br />
brugsenimi suliffimmik<br />
misiliisinnaaneq periarfissaqarluarpoq.<br />
kalaallit nunaanni<br />
brugsenimmi (knb) 2004mili –<br />
marlussuinnarnik ilinniartuuteqarallaramik<br />
– ilinniartuuteqartarnissartik<br />
aallulluarsimavaat, ullumikkulu<br />
nuna tamakerlugu 45nik ilinniartuuteqarlutik.<br />
Ukiuni makkunani ilinniarfissat<br />
pilerigineqaqaat. knbmi nunatsinni<br />
ilinniartuuteqarnerpaat ilagilersimavaat.<br />
sisimiuni brugseninnarmi<br />
qulingiluanik ilinniartuuteqar<br />
pugut, Carsten olsen, knbmi sulisoqarnermut<br />
pisortaq oqarpoq.<br />
kristine filemonsen sisimiuni<br />
brugsenimi pisiniarfimmi ikiortitut<br />
ilinniartuuvoq. taassumalu ilinniarfini<br />
qallunaat oqaasiinik ilinniarluarnissaminutperiarfissiisimasoq<br />
nuannarinerarpaa.<br />
Pisortatta tullersortaa Charlotte<br />
olsen oqarfigigakku qallunaat oqaasii<br />
ajornartorsiutigalugit, suleqaterput<br />
qallunaaq oqaloqatigeriaratsigu<br />
oqaluunnerusalernitsigut ilikkagaqarneruvunga,<br />
kristine filemonsen<br />
oqaluttuarpoq, suliffimmillu<br />
misiliivimminiit tapersersorneqarluarnininuannaarutiginerarlugu.<br />
Unge strømmer til Brugsen<br />
Neqaarniaq nutaaq<br />
sisimiunilu brugsenimi neqaarniatut<br />
ilinniartoq ungasissorsuunngitsukkut<br />
ilinniakaminik naammassinnippoq.<br />
tassa karl lundblad oktobarip<br />
aallaqqaataani ilinniakkaminik<br />
naammassinnittoq.<br />
taanna neqaarniatut atorfinitsinniarlutigu<br />
aalajangerpugut, Jan<br />
sørensen, sisimiuni brugsenimi pisortaq<br />
oqarpoq.<br />
inuusuttut knbmi ilinniartungorusuttartut<br />
amerliartornerat,<br />
knbp siulittaasuata, akaaraq samuel<br />
olsenip soqutiginarnerarpaa.<br />
knbmi ilinniartuuteqartarnerput<br />
annertusarniarlugu siulersuisuunerni<br />
tapersersuisimavugut.<br />
taamaammat iliniartunngorniarlu<br />
Der er flere muligheder indenfor uddannelse i den lokale brugs for unge i byen<br />
vil man uddanne sig som butiks og<br />
kontorassistent, som delikatesseassistent,<br />
bager, slagter og mediegrafiker<br />
er der stor mulighed for at have<br />
en praktikplads i den lokale brugsen.<br />
for kalaallit nunaanni brugsen<br />
(knb) har siden 2004 – hvor<br />
der kun var et par elever – satset på<br />
uddannelse og har i dag 45 elever<br />
på landsplan.<br />
Der er rift om uddannelsespladserne<br />
i disse år. knb er nemlig ryk<br />
ket op i 1. divisionen af praktiskpladser<br />
her i landet. bare i brugseni<br />
sisimiut er der ni elever, fortæller<br />
Carsten olsen, Hrchef i knb.<br />
kristine filemonsen er butiksassistentelev<br />
på brugseni sisimiut.<br />
Hun er glad for sin elevplads, som<br />
har givet mulighed for at give hende<br />
bedre danskkundskaber.<br />
Jeg fortalte vores souschef Charlotte<br />
olsen, at jeg havde problemer<br />
med at tale dansk. Det har vi drøftet<br />
med en dansk kollega, som betød at<br />
vi talte sammen mere. Det har virkelig<br />
hjulpet, fortæller kristine filemonsen,<br />
som er virkelig glad for den<br />
opbakning hun får fra sin praktikplads.<br />
Ny slagter<br />
brugseni sisimiut har også for ikke<br />
så længe siden udklækket en ny slagter<br />
i butikken. karl lundblad blev<br />
nemlig færdig med sin uddannelse<br />
tik soqutiginnilluarnerat pissusissamisuuginnarpoq.<br />
inuusuttut ilinniakkaminniknaammassinnikkaangamikpiginnaangorsaqqinnissamut<br />
ilinniaqqinnissamullu periarfissaqarluartarneratnuannaarutigaara,<br />
akaaraq samuel olsen, nam<br />
den 1. oktober.<br />
vi har besluttet at fastansætte<br />
ham som mestersvend, siger Jan sørensen,<br />
uddeler på brugseni sisimiut.<br />
formand for knb, akaaraq samuel<br />
olsen, finder det interessant<br />
at flere unge søger ind som elev på<br />
knb.<br />
vi har fra hovedbestyrelsen støttet<br />
uddannelsen i knb. Derfor er<br />
det på sin plads at der er så stor in<br />
Hej Farmor<br />
mineq ilinniartitsisutut ilinniarsimasoq,<br />
1970ikkullu ingerlanerannili<br />
brugsenit peqatigiiffeqarnerannut<br />
suleqataasimasoq oqarpoq.<br />
Paornánguaq Kleist, muku@ag.gl<br />
Nutserisoq Ulf Fleischer<br />
Pisiniarfimmi kiortitut ilinniartoq Kristine Filemonsen, neqaarniaq Karl<br />
Lundblad kiisalu Sisimiuni Brugsenimi pisortaq Jan Sørensen.<br />
Butiksassistentelev Kristine Filemonsen, slagter Karl Lundblad og uddeler<br />
Jan Sørensen, Brugseni Sisimiut.<br />
teresse. Mulighederne for opkvalificering<br />
og videreuddannelse åbner<br />
sig for de unge, når de har gennemført<br />
en uddannelse, så jeg er rigtig<br />
glad for det, fortæller akaaraq samuel<br />
olsen, som er læreruddannet<br />
og har arbejdet med brugsforeninger<br />
siden 1970’erne.<br />
Paornánguaq Kleist<br />
muku@ag.gl<br />
Jeg er sejlet på forlænget weekend til Sisimiut. Grønland<br />
er godt nok enorm, når man sådan rejser til søs.<br />
I går kæmpede jeg mig op på Præstefjeldet sammen<br />
med nogle andre gæster, som bor på hotellet. Vi var godt<br />
kvæstede, da vi nåede toppen, men sikke en udsigt. Det<br />
var klasse, at sidder der på toppen og spise madpakke<br />
og bare nyde udsigten.<br />
I dag har jeg besøgt den gamle bydel, jeg siger dig, der<br />
emmer det bare af historie og hygge. På vejen fandt jeg<br />
den dejligste lille butik med moskusuld i alle afskygninger<br />
- og bare rolig Farmor… jeg HAR købt noget til dig også.<br />
Nu i aften skal jeg på snescootertur og se nordlys. Den<br />
kække guide siger godtnok, at man jo ikke bare kan putte<br />
en femmer i, og så tænder nordlyset - men jeg håber.<br />
Ellers må jeg jo slutte aftenen af med en grønlandsk kaffe<br />
i hotellets bar.<br />
I morgen er så sidste dag, og jeg skal på hundeslædetur,<br />
- jeg kommer nok til at snuppe en lille hundehvalp med<br />
hjem i tasken - de er bare for søde.<br />
Nå, jeg vil smutte ned og spise i restauranten.<br />
Sejltur med kystskib, hotelovernatning og aftensmad, det<br />
er simpelthen de bedste 2.995 kr. jeg nogensinde har<br />
brugt på en pakkerejse.<br />
Hils farfar og onkel Arne<br />
Kærlig hilsen Mads<br />
www.hotelsisimiut.gl<br />
KNB
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 17<br />
Nanook-kut nungukkiartortut<br />
Siullermik bassertuat tunuarpoq – ullorlu taanna aamma tumerparpaatuat tunuarluni<br />
nipilersoqatigiit kalaallit nunaanni<br />
nuannarineqarnerpaat ilaat nanook<br />
2009mili novembarimi saqqummersitseqqaaramik,tusarnaartitsisarnerat<br />
inuusuttunit nuannarineqarluarsimavoq.<br />
inersimasut,<br />
inuusuttut meeqqallu sineriammeersut<br />
Danmarkimeersullu nuannaarutigisarsimavaat.<br />
nipilersornermik ingerlatsiviutinnik<br />
akornusersuiniartut nipilersoqatigisarsinnaanngilakka,<br />
ib Uldum<br />
tunuarnerminut atatillugu<br />
oqarpoq. bassertumik ilaquttani<br />
ilaginiarlugit tunuarneranik, frederik<br />
elsnerip oqarnera taamaammat<br />
ilumuissunngilaq, naak Uldum<br />
aamma oqaraluartoq, ilaquttami<br />
Nanook i opløsning<br />
Først gik bassisten – og samme dag gik trommeslageren også<br />
siden én af Grønlands mest populære<br />
band nanook udkom med<br />
dets første plade i november 2009<br />
har der været rift om de unge musikeres<br />
underholdning fra scenen.<br />
både voksne, unge og børn har nydt<br />
bandmedlemmernes musik langs<br />
hele kysten og i Danmark.<br />
Jeg kan ikke være i et band, hvis<br />
medlemmer modarbejder mit musikselskab,<br />
siger ib Uldum, som argument<br />
til sin udmelding. frederik<br />
elsners første forklaring om at bas<br />
Daniel tikeraarluni tikikkaangat<br />
aatsaat aasartarpoq<br />
Daniel tikikkaangat qassusersorneq aallartittarpoq.<br />
Pingasuinnarnik ukioqaraluarluni aalisarneq<br />
uattulli nuannareqaa. Ullaaq pingasoraarpugut,<br />
angerlaqqitsinnaguli suli pisaqarnerussaqaagut…<br />
ilagerusunnerat aamma pissutaaqataasoq.<br />
ib Uldum nanookkunni nipilersoqataasarnermi<br />
saniatigut aamma<br />
qatanngutinilu nipilersukkanik<br />
saqqumersitsisarfiuteqarput, nipilersoqatigisartagaalu<br />
qatanngutigiit<br />
Christian aamma frederik elsner,<br />
atlantic Musicimik tunuliaqutaqarlutik.<br />
taamatut pisoqarnera ajusaarutigeqaarput,<br />
ibili ukiumi nutaami<br />
ataatanngortussaammat paasisinnaalluarparput,<br />
Christian elsner<br />
nassuiaavoq.<br />
ib Uldumip aalajangernera tumerparpaartuisa<br />
Martin Zinckip<br />
tunuarneranut sunniuteqarsimaner<br />
sisten ønskede at koncentrere sig<br />
om sin familie var således kun en<br />
halv sandhed, også selvom Uldum<br />
også bekræfter det sidste.<br />
ib Uldum har et pladeselskab<br />
med sine brødre samtidig med sit<br />
medlemskab af nanook, sammen<br />
med elsner brødrene Christian og<br />
frederik, som har en baggrund fra<br />
atlantic Music.<br />
vi er meget ked af, at det sker på<br />
denne her måde, men vi kan godt<br />
forstå ib, som også skal til at være<br />
William, pilluarluni aataajusoq aamma aalisarnermik nuannarisaqarluartoq<br />
soq ilisimanngilarput. taanna nammineq<br />
oqarpoq, timimigut ilumigullu<br />
qasunini pissutaasoq.<br />
Ulloq taannarpiaq marluulluta<br />
tunuariasaarnerput nalaatsornerinnaavoq.<br />
tapersersortiginerpaasara<br />
siorna annaavara, tapersersortima<br />
sallersaat. taamanikkulli piumassuseerukkiartulersimavunga.Piffissami<br />
qanoq sivisutigisumiussanerpoq,<br />
nipilersortarunnaarallarusuppunga.<br />
Piumassuseqaleqqinnissama tungaanut,<br />
allatut isumassarsiorlunga<br />
soqutigisara piffissaqarfiginikuunngisara<br />
aallukkallassavara. tassalu<br />
assiliisarneq, assinik iluarsaassineq<br />
filmiliornerlu, Martin Zinck oqaluttuarpoq.<br />
far ved årsskiftet, forklarer Christian<br />
elsner.<br />
om ib Uldums beslutning har<br />
haft en indvirkning på trommeslageren<br />
Martin Zincks beslutning om<br />
at gå fra banden er et godt spørgsmål.<br />
Hans egen forklaring er, at han<br />
er udmattet både fysisk og psykisk.<br />
Det er en ren tilfældighed at min<br />
udmelding kommer samme dag<br />
som ib Uldum. Jeg mistede en vigtig<br />
støtte sidste år, faktisk min primære<br />
støtte. siden har det været som om<br />
Det er først sommer,<br />
når Daniel kommer på besøg<br />
Når Daniel lander, så skal der gang i fiskenettet.<br />
Selvom han kun er 3 år, så elsker han at fiske som mig.<br />
I morges fangede vi tre fisk, og der skal hales mange flere<br />
indenbords, inden han tager hjem igen…<br />
William, lykkelig aataa og ivrig fisker<br />
sapaatip akunnerani kingullermi<br />
nanookimi nipilersoqatigiit nungungajakkaluartut,<br />
bassertoorusuttut<br />
pingasut tumerparpaartoorusuttullu<br />
sisamat saaffiginnissimapput.<br />
siumut isigerusuppugut. Decembariminipilersoqatigisinnaasatsinnik<br />
nassaarnikuuvugut. inuttassa<br />
luften langsomt sivede ud af ballonen.<br />
Jeg vil komme helt væk fra musikbranchen<br />
på ubestemt tid. indtil<br />
lysten skulle komme tilbage vil jeg<br />
beskæftige mig med en anden kreativ<br />
side, som jeg ikke har haft tid til.<br />
nemlig at tage billeder, redigere billeder<br />
og filme, fortæller Martin<br />
Zinck.<br />
selvom nanook nærmest var i opløsning<br />
i sidste uge er der allerede<br />
interesserede tre bassister og fire<br />
trommeslagere, som har kontaktet<br />
piorsarsimassuseq kultur<br />
Vi bringer det bedste frem<br />
gut kikkorpiaassanersut kingusinnerusukkut<br />
takujumaarparput. nipilersortaannarnissarputpingaarneruvoq,<br />
Christian elsner oqarpoq.<br />
Paornánguaq Kleist<br />
muku@ag.gl<br />
Nutserisoq: Ulf Fleischer<br />
bandet.<br />
vi vil se fremad. vi har fundet<br />
nogle som skal spille med os til december.<br />
vi vil senere finde ud af<br />
hvem de faste medlemmer skal<br />
være. Det vigtigste er at musikken<br />
fortsætter, siger Christian elsner.<br />
Paornánguaq Kleist<br />
muku@ag.gl<br />
a i r g r e e n l a n d . g l<br />
LeiFF JoSeFSeN
18 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
inuit<br />
90-iliilluni inuuissiortoq<br />
Augusta inuiattut taalliortutta Jonathan Petersenip panigaa – arfininngormat siuliani eqqaamasalikkersaarpoq<br />
augusta Petersenip assani paarlallugit<br />
qamannga pisumik qungujulluni<br />
qummut qiviarpoq. tassa maannakkut<br />
90iliigami siunissami susoqassaneranik<br />
apeqqummut akissutaa.<br />
Guutip tamanna aalajangissavaa,<br />
taanna oqarpoq.<br />
ilumoorsaarlunilu taamatut oqarpoq.<br />
augustammi Guutimut uppertuuneq<br />
inunnguuseraa. kalaallit<br />
nunaannimi inuiattut erinarsuutigut<br />
marluk, »nunarput utoqqarsuanngoravit«<br />
aamma »nuna asiilasooq«<br />
augustap ataataata, kulturikkut<br />
malunnaateqarluartup Jonathan<br />
Petersenip (18811961) erinniarinikuuai.<br />
augustap ataataa erinniortuuvoq<br />
kalaallisullu tussiusiortuullunilu e<br />
Augusta Petersen,<br />
inuusuttoq<br />
pinnersoq.<br />
En ung og<br />
køn Augusta<br />
Petersen.<br />
rinarsugassiortuuvoq. ajoqitut ilinniarnini<br />
naammassigamiuk organistitut<br />
soraarummeeriarluni oqaluffimmi<br />
pattattuusarlunilu nuummi<br />
ilinniarfissuarmi nipilersornermik<br />
kalaallillu oqaasiinik ilinniartitsisuusoq.<br />
»ataatarpooq« naalagiarnerlu<br />
taamani ullorlu manna tikillugu<br />
inuunermut ilaalluinnarput.<br />
Ullut tamarluinnaasa augusta assani<br />
paarlallugit inuunerminut qujaniartarpoq<br />
– ullaakkut unnukkullu.<br />
nalunngilluinnarpara kisimiillunga,<br />
kisianni kiserliunngisaannarpunga,<br />
augusta oqaluttuarpoq, tamatunngalu<br />
uppertuunini pissutaanerarlugu.<br />
ilaanni ini inunnik ulikkaartutut<br />
misigisimasarpara – naak kisimiik<br />
PRiVaT<br />
kaluarlunga.<br />
niuni ippigigaluarlugu gigteqalaaraluarlunilu,<br />
augustap utoqqalinermini<br />
sanngiillisutut misiginnginnerarpoq.<br />
køgep kujataani illumini<br />
errortassat, eqqiaaneq minnerunngitsumillu<br />
imminut nerisassiuunneq,<br />
ullut tamaasa ulapputigisarpai.<br />
Pulaartoqarpiarneq ajoraluarpoq,<br />
naak ernuttani ernutaqqiutinilu<br />
illoqarfeqatigigaluarlugit.<br />
taakkuami namminneq inuunerminni<br />
ulapputeqarput, augusta<br />
oqarpoq.<br />
Marlunngornerilli tamaasa arnamik<br />
pulaartoqaraangami, kaffisorujoorlutik<br />
oqaloqatigiittarput.<br />
Aappariit nipilersorumatuut<br />
nunaqarfeeqqami Hårlevimi anger<br />
- Iluatsitsillunga<br />
pitsaasumik uinippunga –<br />
ukiuni tamani pilluarluta<br />
inooqatigiippugut,<br />
Augusta oqarpoq.<br />
- Jeg var heldig at finde<br />
så god en mand - vi havde<br />
det godt alle årerne,<br />
siger Augusta.<br />
larsimaffia alianaatsoq, ilaqutaasa<br />
assinginik qalipakkanillu kusanartunik<br />
aliannaarsarsimavoq. taakkua<br />
amerlanersaat, kalaallit nunaanni<br />
pinngortitamik ilaquttaminillu,<br />
augustap nammineq qalipagarai.<br />
ataatani, Jonathan, angut ajunngitsoq<br />
sukannersorli, augustap<br />
assigiinngitsutigut oqaluttuaraa.<br />
Ullut tamaasa kingusinnerpaamik<br />
nalunaaqutaq unnukkut<br />
qulingiluanut angerlarsimasussaasarpugut<br />
– qitittoqaraangallu ki ngusinnerpaamik<br />
aqqanernut angerlarsimasussaasarluta<br />
– perlasinissarput<br />
pinngitsoorniartaramiuk, augusta<br />
oqaluttuarpoq.<br />
qatangutigiinni quliullutik augusta<br />
kisimi pattagiarsornermik<br />
ilinniarpoq. nuutit ilikkanngit<br />
Augusta Petersen,<br />
pinngortitaq assilillugu<br />
qalipakkami<br />
marluk saavanni.<br />
Augusta Petersen<br />
ved to af hendes naturmalerier.<br />
sooraluarlugit, tusaasani naapertorlugit<br />
suut tamaasa appissinnaavai.<br />
inimilu pattagiaqqullugu kimigiiserfigisariaqarani<br />
kalaallit erinaataat<br />
tusarnerluinnartoq appikkamiuk,<br />
qiasunnguummerluni qullipilaarpoq.<br />
ilumut, suli pattagiarsorsinnaavoq.<br />
Pattagiarsorujoorluni<br />
aliikkusersuilluni iluarusunnera ersarippoq.<br />
40kkut naalerneranni inuusuttut<br />
marluk naapinnerannut<br />
aamma nipilersorneq pissutaavoq.<br />
augusta aamma sven umiarsuarmi<br />
Diskomi ilaasuupput.<br />
Uanga pattagiarsorujoortunga<br />
tassanngaannaq inuusuttup angutip<br />
mikisup guitarini tigullugu tuikkut<br />
toortarpaanga, aperalungalu nipilersoqatigisinnaanerlunga,<br />
augustap<br />
isini pilluarpasittut oqaluttuarpoq.<br />
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD<br />
PRiVaT
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 19<br />
Augustap anaanani ataatanilu, Bolette aamma Jonathan Petersen, assilillugit qalipagai marluk, inimi iikkami nivingapput.<br />
På væggen i stuen hænger to af Augustas egne malerier som forestiller hendes mor og far. Bolette- og Jonathan Petersen.<br />
taamaalillutillu asannilersut oqaatigineqarsinnaavoq.<br />
sven taamani<br />
nuummi sakkutuujusoq, filmeriaqatigereerlugu<br />
kiisalu juullimi<br />
aamma arnaqquassaarnermut<br />
qaaq qusareerami, augusta tunniutiinnarpoq.<br />
Diskomi unnukkut nipilersoqatigiinnermik<br />
kingorna, katerisimaarnerpassuarnut<br />
aappariit<br />
aliikkusersueqatigiittarput. kisimiikkaluaraangamilluunniilliimaluunniit<br />
ilaquttatillu katerisimaartillutik<br />
aamma pattagiarsorlutillu<br />
guitarertarput.<br />
Danmarkimut uterlugulu<br />
1947mili augusta pissiarilersimasanilu<br />
københavnimi najugaqalerput.<br />
Piffissarli sivisunngitsoq qaangiuttoq<br />
augustap taanna qimappaa.<br />
imer pallaarsimagunarpoq. angut<br />
aapparisassaasimanngilaq. augusta<br />
nuummi naqiterivimmi ukiuni pingasuni<br />
atuakkanik ungalulersuisartutut<br />
misilittagaqareerpoq, illoqarfissuarmilu<br />
atuakkanik ungalulersuisartunngorluni.<br />
Juullilermat<br />
nuummi juullerpalaarnera nalunngilluakkanimaqaasivallaaleramiuk,<br />
pissiariniakkani Danmarkilu qimallugit<br />
juullisioriarpoq, sivit<br />
Nuummi meeraalluni peroriartorfia.<br />
Barndomshjemmet i Nuuk.<br />
sunngitsorlu kalaallit nunaanniiginnarniarluni<br />
aalajangerluni. Pissiaqaleraluarnerali<br />
nuannersumik<br />
kinguneqarpoq, augustammi Dianna<br />
panissaaraa.<br />
Ukiut marlussuit qaangiummata<br />
aatsaat augusta Danmarkiliaqqippoq<br />
– tamatumuunali Jyllandimut<br />
asasani sven ornillugu. sakiata<br />
ukussani asasani, atuakkanik ungalulersuisututatorfissarsereersimavaa.<br />
sven maskinmesteritut ilinniartuuvoq.<br />
aappariit marlunnik panissaarput,<br />
erna lise aamma Ditte.<br />
Ukiuni arlalinni vardemi najugaqariarlutik,<br />
sven kalaallit nunaanni<br />
suliffissarsiorami sisimiuni nukissiorfimmi<br />
pisortanngorpoq. kingorna<br />
aappariit aamma nanortalimmi,<br />
aasianni aamma Upernavimmi najugaqarput.<br />
sven 55iinnarnik ukioqarluni<br />
utoqqalinersiuteqalermat,<br />
kalaallit nunaat qimallugu Jyllandimi<br />
najugaqarlerput. svenillu 2006imi<br />
toqunissaa tikillugu tassani najugaqarlutik.<br />
taamani ullaarnganiit unnussuarmut<br />
qiaartarpunga – naggataatigulli<br />
imminut oqarfigisariaqalerlunga<br />
»angisoorsuartut pissuseqartariaqalerputit«.<br />
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD<br />
PRiVaT<br />
tassanngaannaq suut tamaasa<br />
nammineq isumagisariaqalerpakka<br />
– pappiaqqat suliarinissaat ilisimasaqarfiginngisakka.takorloorneqarsinnaanngitsumik<br />
sven taamani<br />
maqaasivara.<br />
taava augusta sjællandmut nuunniarluni<br />
aalajangerpoq, tassani<br />
meeq qani, ernuttani ernutaqqiutinilu<br />
najugaqarmata. oqaluunni arluta<br />
augusta ilaanni eqqaasaqarluni<br />
alartarpoq, qungujullinili qiviaqqittarluni.<br />
sven panitillu pingasut<br />
iniminni guitarerujoorlutillu pattagiarsorujoortarnitikeqqaasarsimassagai<br />
eqqoriarpara.<br />
Misigisat unammillernartut<br />
augustap qatanngutini arnaq 1986mi<br />
ilisaalermat, kingullermik nunaminut<br />
tikeraarpoq. Uteqqinnissanilu<br />
ilimaginngilaa. kalallit nunaannili<br />
nutaarsiassanut malinnaasarami,<br />
nunatta ineriartupiloornera assut<br />
tupaallaatigisarpaa. nunatoqqanili<br />
eqqarsaatigiuartaraa, qali pagaani<br />
piviusorpalaartuni pinngortitamut<br />
tunngasuni, iikkami nivingasuni<br />
takuneqarsinnaavoq. Unga sinngitsormi<br />
tikillugu augusta qali paajuartarsimavoq.<br />
augusta 1921mi oktobarip 15ianni<br />
inunngorpoq, taamani naalakkat<br />
maani nalinginnaagallarmata. taamani<br />
aamma meeqqat nunamut allamut<br />
– Danmarkimut – najugaqarfiutigalutik<br />
atuarfinnut atuariartortinneqartarneratapeqquserneqarneq<br />
ajorpoq.<br />
taamaattussaannartut isigineqarpoq,<br />
mersernarpasittumik isikkoqarluni<br />
augusta oqarpoq.<br />
qiasaqqaartariaqaraluaraanniluunniit<br />
ilikkarnartarpoq, augusta<br />
oqarpoq, kingumullu oqarluni,<br />
Uanga iluatsitsinikuuvunga pitsaasumik<br />
uinikkama.<br />
aappariit panitik suli apersortinngitsut,<br />
atuarfinnut najugaqarfiutigisunut<br />
atuariartortittarpaat.<br />
ta manna aamma sorsuartut isigineqanngilaq.<br />
Maqaasigaluaqaakka, taamaattussaannartulli<br />
isigaarput, augusta<br />
naqissusiivoq.<br />
Piffissami oqartoqaraangat a peqqusiinani,<br />
periarfissanillu allanik<br />
ujartuinani naalattarnerup nalaani<br />
peroriartorsimasoq ersarippoq.<br />
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD<br />
inuit<br />
Arnaq sorpassuarnik takusaqarsimasoq, Augusta<br />
Petersen arfininngormat 90-inik ukioqalerpoq.<br />
En kvinde som har set mangt og meget, i lørdags<br />
fyldte Augusta Petersen 90 år.<br />
inuit tamarmik unammilligassaminnik<br />
misigisaqartarput, augusta<br />
kingumut qungujulluni oqarpoq.<br />
Nicolai Stampe qvistgaard<br />
redaktion@ag.gl<br />
Nutserisoq Ulf Fleischer<br />
Prins Christian, 2006-imi januaarip 21-anni kuisikkami Augustap annoraaliaa<br />
atorpaa. Aajuna kunngikkormiut annoraamut qujallutik allagaat.<br />
Augusta har syet den anorak Prins Christian bar til sin dåb i Christiansborg<br />
Slotskirke den 21. januar 2006. Her er takkebrevet fra Kongehuset<br />
for blandt andet anorakken.<br />
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD<br />
PRiVaT
20 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
inuit<br />
Ulloq manna tikillugu,<br />
Augustap pattagiarsorsinnaanini<br />
nuannaarutigisarpaa.<br />
Den dag i dag finder<br />
Augusta glæde<br />
ved at spille klaver.<br />
augusta Petersen folder hænderne,<br />
smiler inderligt og ser op. Dette er<br />
hendes svar på hvad fremtiden bringer,<br />
nu hvor hun har rundet hele<br />
90 år.<br />
Det bestemmer Gud, siger hun.<br />
og det er rent faktisk sagt i ramme<br />
alvor. for augusta er, om man så<br />
må sige, født med sin gudstro. Hun<br />
er nemlig datter af en af Grønlands<br />
store kulturpersonligheder Jonathan<br />
Petersen (18811961), der<br />
blandt andet komponerede to af vores<br />
nationalsange »nunarput<br />
utoqqarsuanngoravit« og »nuna asiilasooq«.<br />
augustas far var grønlandsk salme<br />
og sangdigter og komponist.<br />
efter kateketuddannelse tog han<br />
organisteksamen og virkede herefter<br />
som blandt andet organist og læ<br />
90 års fødselsdag<br />
Augusta er datter af nationaldigteren Jonathan Petersen – i lørdags dykkede hun ned i minderne<br />
rer i musik og grønlandsk ved seminariet<br />
i nuuk. »fadervor« og kirkebesøg<br />
var, og er den dag i dag, noget<br />
der hører livet til. Der går ikke en<br />
dag, hvor augusta glemmer at folde<br />
sine hænder og takke for livet –<br />
morgen og aften.<br />
Jeg ved udmærket godt at jeg er<br />
alene, men jeg føler mig aldrig ensom,<br />
fortæller hun og forklarer det<br />
med at det skyldes hendes tro.<br />
Jeg har det nogle gange som om<br />
at stuen er fyldt med folk – selv om<br />
jeg kun er mig selv.<br />
Ud over benet som værker og en<br />
smule gigt, så føler augusta ikke<br />
som sådan at alderen trykker. Hun<br />
har travlt hver dag i huset syd for<br />
køge med at vaske tøj, gøre rent og<br />
ikke mindst lave god mad til sig selv.<br />
Det er dog så som så med besøgene.<br />
og dette på trods af, at hun har<br />
både børne og oldebørn i byen.<br />
De har jo så travlt med deres eget<br />
liv, siger hun.<br />
Hver tirsdag kommer der dog en<br />
besøgsveninde og får en sludder og<br />
en tår kaffe.<br />
Et musikalsk par<br />
Det lille hyggeligt hjem i landsbyen<br />
Hårlev, er pyntet med indrammede<br />
familiefotos og flotte malerier.<br />
langt de fleste har augusta selv malet.<br />
De forestiller den grønlandske<br />
natur og familien. augusta fortæller<br />
vidt og bredt om sin far Jonathan<br />
som var en god, men også streng far.<br />
vi skulle være hjemme klokken<br />
21 hver dag – var der dansemik, så<br />
var det senest klokken 23 – og vi<br />
skulle gå samlet arm i arm hjem –<br />
han ville ikke have der skulle ske os<br />
noget, fortæller hun.<br />
som den eneste af sine 10 søskende,<br />
lærte augusta at spille klaver.<br />
Det blev aldrig til noder, men til<br />
gengæld kan hun spille alt efter gehør.<br />
Der skal heller ikke nogen overtalelse<br />
til, før hun sidder bag klaveret<br />
i stuen og spiller en smuk traditionel<br />
grønlandsk melodi, som<br />
prompte frembringer en klump i<br />
halsen og giver våde øjne. Jo, hun<br />
kan sandelig spille. Det er tydeligt at<br />
hun er i sit es som hun sidder der<br />
bag tangenterne og underholder.<br />
Det var også musikken der bragte<br />
de to unge mennesker sammen tilbage<br />
i slutningen af 40’erne. både<br />
augusta og sven var ombord på skibet<br />
Disko.<br />
Jeg spillede klaver og pludselig<br />
var der en lille ung mand, med en<br />
guitar under armen, der prikkede<br />
mig på skulderen og spurgte om<br />
han måtte spille med, fortæller<br />
augusta med lys i øjnene.<br />
og man kan vist roligt sige, at sød<br />
musik opstod. sven var i marinen i<br />
nuuk og efter hele tre invitationer<br />
til henholdsvis biografen, juleaften<br />
og sankt Hans aften, overgav augusta<br />
sig. siden den aften om bord på<br />
Disko, optrådte parret mange gange<br />
ved festlige lejligheder. Men også<br />
når det kun var de to eller familien<br />
samlet spillede de klaver og guitar.<br />
Danmark tur/retur<br />
allerede i 1947 havde augusta bosat<br />
sig i københavn sammen med<br />
en på det tidspunkt forlovet. Ham<br />
skippede hun dog hurtigt. Det var<br />
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 21<br />
vist noget med for meget drikkeri.<br />
Han var ikke værd at samle på. Hun<br />
havde på det tidspunkt en totreårs<br />
erfaring som bogbinder fra bogtrykkeriet<br />
i nuuk og arbejdede nu<br />
som bogbinder i storbyen. ved juletid<br />
blev længslen efter det velkendte<br />
og den gode julehygge i nuuk for<br />
stor. Hun forlod forlovede og Danmark<br />
for at tage på juleferie. kort<br />
tid efter besluttede hun sig for at<br />
blive i Grønland. noget godt kom<br />
der da ud af det kulsejlede forhold,<br />
for augusta var nu mor til en lille<br />
pige ved navn Dianna.<br />
Der skulle gå et par år før augusta<br />
igen satte sine fødder på dansk<br />
jord og denne gang var det i Jylland<br />
og med sin elskede sven ved<br />
sin side. svigerfar havde på forhånd<br />
Aappariit Augusta<br />
aamma Sven akuttunngitsumik,<br />
guitarimik<br />
pattagissamillu aliikkusersuisarput.<br />
Asseq<br />
Nanortalimmi<br />
katersortarfimmi<br />
assilisaavoq.<br />
Ægteparret Augusta<br />
og Sven optrådte ofte<br />
med guitar og klaver.<br />
Billedet er fra forsamlingshuset<br />
i Nanortalik.<br />
arrangeret et bogbinderjob til svigerdatteren,<br />
som han holdt så umådelig<br />
meget af. sven var i gang med<br />
maskinmesteruddannelsen. sammen<br />
fik de to døtre erna lise og<br />
Ditte. efter nogle år i varde søgte<br />
sven arbejde i Grønland og blev ansat<br />
som elværksbestyrer i sisimiut.<br />
De nåede også at bo i nanortalik,<br />
aasiaat og Upernavik. sven gik på<br />
pension allerede som 55årig og<br />
parret forlod Grønland til fordel for<br />
Jylland. og her blev de indtil sven<br />
døde i 2006.<br />
Jeg græd og græd fra morgen til<br />
aften – til sidst var jeg nødt til at sige<br />
»nu skal du være en stor pige«.<br />
lige pludselig skulle jeg klare alt<br />
selv – papirarbejde, som jeg intet<br />
kendte til. Jeg savnede ham ubeskri<br />
veligt meget.<br />
augusta valgte at flytte til sjælland<br />
hvor hendes børn, børnebørn<br />
og oldebørn befandt sig. Undervejs<br />
i samtalen falder augusta somme<br />
tider i fordybelse med blikket vendt<br />
bort, for derefter at vende smilende<br />
tilbage til nuet. et gæt vil være, at<br />
hun har dvælet ved minderne og tiden<br />
sammen med sven og deres tre<br />
døtre når de sammen sad i stuen og<br />
lod tonerne fra guitar og klaver fylde<br />
hjemmet.<br />
Prøvelser<br />
sidste gang augusta besøgte sit<br />
hjemland var helt tilbage i 1986 til<br />
sin søsters begravelse. Hun mener<br />
ikke, at det står i kortene at hun<br />
kommer tilbage igen. Men hun føl<br />
PRiVaT<br />
ger med i de grønlandske nyheder<br />
og ser her til sin store forbløffelse<br />
hvorledes landet er i rivende udvikling.<br />
Man kan dog spotte en vis higen<br />
efter det gamle land i hendes<br />
mange naturtro landskabsmalerier<br />
der hænger på væggene. indtil for<br />
kort tid siden var hun nemlig en<br />
produktiv maler.<br />
augusta er født den 15. oktober<br />
1921, i en tid hvor titler som kolonibestyrer<br />
ikke var ualmindeligt. og<br />
hvor man ikke satte spørgsmålstegn<br />
ved at sende sine små børn langt<br />
bort på kostskole i et fremmede<br />
land Danmark.<br />
sådan var det bare, siger hun og<br />
får et hårdt udtryk i ansigtet.<br />
Man lærer, selv om man skal<br />
græde mange gange først, tilføjer<br />
Aappariit<br />
pinnersut - Sven<br />
aamma Augusta<br />
Petersen.<br />
Et særdeles<br />
smukt ægtepar<br />
- Sven og<br />
Augusta<br />
Petersen.<br />
Qatanngutigiippassuit.<br />
Saamerliit sisamaattut<br />
Augusta<br />
takuneqarsinnaavoq.<br />
En dejlig stor<br />
søskendeflok.<br />
Augusta ses som<br />
nummer fire<br />
fra venstre.<br />
inuit<br />
hun og gentager,<br />
Jeg var heldig, at jeg giftede mig<br />
med en god mand.<br />
Parret sendte også deres egne døtre<br />
på kostskole inden de skulle konfirmeres.<br />
Heller ikke det, blev der<br />
gjort det store nummer ud af.<br />
Jo vist jeg savnede dem, men sådan<br />
var det bare, understreger hun.<br />
Det er tydeligt at hun er barn af<br />
en tid hvor man gjorde hvad der<br />
blev sagt, uden at stille spørgsmålstegn<br />
og uden tanke for alternativer.<br />
alle mennesker skal igennem<br />
prøvelser, siger hun og smiler igen.<br />
Nicolai Stampe qvistgaard<br />
redaktion@ag.gl<br />
PRiVaT<br />
PRiVaT
22 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
inooriaaseq livsstil<br />
Illoqarfissuarmi inuuneq sakkortooq<br />
Angerlarsimanngitsorpassuit nakkaannikut Københavnimi Vesterbromi inuupput – AG peqataavoq <strong>Gadens</strong> <strong>Stemmer</strong>imit ilisimasortaq<br />
Frederik Olsen illoqarfiup ilaani tusaamanerlutami tamaanilu kalaallit katersuuttarfiinik takuniaasitsimmat<br />
kigusiartarfik bisserne Mændenes<br />
Hjemimi angerlarsimaffeqanngitsunut<br />
akeqanngitsumik kigutileritinnissamik<br />
neqerooruteqartarpoq.<br />
angerlarsimaffeqanngitsulli namminneq<br />
kigutaannik. kigutilerisut<br />
kigutaasanik sananeq ajorput. tamakkua<br />
angerlarsimaffeqanngitsut<br />
tuniniaannartarpaat.<br />
taamatut nipaatsumik nipeqarluni<br />
oqaluttuarpoq kalaaleq ilisimasortaq<br />
frederik olsen, Halmtorvetimi<br />
unillatsiaratta Mændenes Hjem,<br />
lille istedgadep istedgadellu naapiffianniittoq<br />
isiginnaajutigalugu.<br />
københavnimi vesterbromi illoqarfiup<br />
ilaata sakkortunerpaat ilaat, illoqarfissuarmilu<br />
nakormanit kapoortarfiisa<br />
annersaat. lille istedgademi<br />
qaqutigoortuunngilaq takussallugu<br />
narkomani imeqqutamini<br />
taqqamik kapoorfiuvallaarsimanngitsumik<br />
imminut kapiniarsarisoq.<br />
aali politeeqarfik, station City,<br />
ikaninnguamiittoq aqqusinikkullu<br />
naatsukkut politiit biilii saneqquteqattaartuartut.<br />
siusinnerusukkut oqaluuseri neqarsimavoq<br />
Hovedbanegårdip, ikiaroornartuerniartartutreventlowsgademut<br />
anisarfianut aalajangersi<br />
Gasværksvej, tassaniippullu kalaallit<br />
imerniartarfii arlallit aammalu<br />
Reden, taassumalu arnat atortittartut<br />
ikiortarpai, tamakkualu<br />
tassaapput Afrikameersut Europallu<br />
kangianeersut amerligaluttuinnartut.<br />
Gasværksvej med flere grønlandske<br />
værtshuse og Reden, der hjælper<br />
gadeprostituerede, som i stigende<br />
grad kommer fra Afrika og<br />
Østeuropa.<br />
masumik inissisimasarfiisa, eqqannguani<br />
stampesgademi narkomanit<br />
kapoortarfissaannik inimik pilersitsinissaq.<br />
stampesgademili najugallit<br />
ilaqutariit inuusuttorpassuit mikisunik<br />
meerartallit fogedikkut tamatuminnga<br />
inerteqquteqartitsipput.<br />
vesterbromili tamanut ammasumik<br />
ikiaroortartut kapoortarfissaanik<br />
pilersitsinissaq pilersitsinnginnissarluunniit<br />
suli oqallisigineqarpoq.<br />
taar siullugu Michael lodberg nammineq<br />
suliniuteqarluni kapoortarfimmik<br />
angalasumik pilersitsisimavoq<br />
– ambulancetoqaq nakorsamik<br />
peqqissaasumillu ilaasulik<br />
tamaani angalaartarpoq. tamanna<br />
atorfissaqartinneqartorujussuuvoq.<br />
narkomanimmi københavnimi toqusartut<br />
europami amerlanersaapput.<br />
Ajattorneqarput<br />
47nik ukiulik frederik olsen peqataasunut<br />
14inut ilisimasortaavoq,<br />
ulloq taanna tallimanngornikkut<br />
ua likkut kingusissukkut seqineq<br />
tar rikkiartuaalersoq angerlarsimaffeqanngitsuusimasumik<br />
taassu minngatakornariartinneqarnissaminnik<br />
inniminniisimasunut. angalaar<br />
nermi tassani takutinniarneqarpoq<br />
illoqarfiup immikkoortuata nutarterneqarsimanera<br />
atugarliortunut<br />
qanoq kinguneqarsimanersoq, atornerluisullu<br />
ornigartarfiat. akunnittarfimmi<br />
ineeraq qanoq anersaartorfiusinnaanersoq,<br />
tamaanilu suut<br />
kalaallit naapittarfigineqaraat, ukiorpassuarni<br />
takussaasumik tassaasimasoq<br />
illoqarfiup immikkoortua<br />
sakkortooq narkomanilik, pornonik<br />
pisiniartarfilik imerniartarfilillu.<br />
ammattaarli cafeqarfik neriniartarfeqarfillu<br />
alliartupiloortoq, angerlarsimaffeqanngitsulluoqartussaasunit<br />
københavnip qeqqanit ungasilligaluttuinnartumutajattorneqarlutik<br />
– enghave Pladsip tungaanut.<br />
kultorvetimit, vesterbro<br />
torvimit aammalu maanna annertusigaluttuinnartumikHalmtorvetimit<br />
peersillugit, tamaani neriniartarfiit<br />
amerligaluttuinnarmata. tamaani<br />
niuertarfimmut pitsaasuunngilaq<br />
nakomanit takkuttarnerat<br />
ani ngaasanillu qinnuuloorlutik.<br />
kalaallit ikittuinnaat kapoortarput.<br />
taamaasiuleraangatalu ataatsimooqatigiinnermitajattorneqartarput.<br />
akerlianik amerlaqisut hashitortarput<br />
imertarlutillu, umiartor<br />
tuusimasoq frederik olsen oqarpoq,<br />
taannalu qullissani inunngorsimavoq<br />
aasiannilu peroriartorluni.<br />
taassuma isertuutinngilaa atornerluilluni<br />
tamalikalluni inuusimalluni.<br />
Ukiuni 20ni umiarsuaatileqatigiiffinni<br />
assigiinngitsuni imavissuarni<br />
angalareersimalluni eqqissilluni<br />
najugaqarluni inuulernissamut<br />
periarfissaqarsimanngilaq. nunamiutanngorneqajornaatsuinnaasimanngilaq.<br />
siuariartorporli.<br />
Ullut tallimat matuma siornatigut<br />
østerbromi initaarpunga nammineq<br />
perusuersartarfilimmik uffarfilimmillu.<br />
aammalu imigassamik<br />
atornerluininnut katsorsartilersimavunga.<br />
tamanna pivoq inuk<br />
ikorfartuisoq suleqatigalugu. ingerlalluartorujussuuvoq,<br />
soorunamili<br />
ilaannikkut utertoorsinnaasarpunga.<br />
ilisimasortatut ima aningaasarsiortigilersimavunga<br />
ikiorsiissutinik<br />
pisartagaqarunnaarsitaasimallunga.<br />
septembariinnarmi 30eriarlunga<br />
ilisimasortatut angallassisimavunga,<br />
frederik olsen nassuiaavoq, sivusuumillu<br />
tutsuiginartumik inooreersimalluniilisimasortanngornissaanik<br />
neqeroorfigineqarsimavoq. taamaasilluni<br />
københavns kommunep<br />
angerlarsimaffeqanngitsut qaammatini<br />
tallimani unnuisarfimmi najugaqarsimasut<br />
inissiamik neqeroorfigisarpai,<br />
iluamik inuuneqarpasi lersimagaangata.<br />
inissiamilli utaqqingaatsiartoqartarsinnaavoq.ineqarnermullu<br />
akiliut ajornartorsiutaasarsinnaavoq.<br />
Nunat allamiut<br />
angalaarnitsinni frederik olsenip<br />
illoqarfiup immikkoortuata oqaluttuassartai<br />
piviusorpalaarnerusut<br />
nammineq inuunerminik akoorlugit<br />
oqaluttuarai. Pingaarniarani ima<br />
luunniit imminut naakkigerpasin<br />
nani, eqqissisimasumilli ilisimasalittullu<br />
ingalassimalaartumik, kikkut<br />
tamaasa peqataasinnaatillugit.<br />
Hovedbanegårdimik oqaluttuunneqarpugut.<br />
kødbyenimik Halmtorvetimillu.<br />
ornittakkat assigiinngitsut,<br />
unnuakkut cafet (inersuit sinittarfiit)<br />
unnuisarfiillu (nammineq<br />
ineeralerluni). angerlarsimaffeqanngitsut<br />
sumiittarfii. Pissusissamisuuis<br />
sutulli ingerlanngilaq. tallimanngornerinnaanngilaq.<br />
aamma ulloq<br />
akissarsiffiuvoq.<br />
istedgade ullumikkut piumasaarsorfiulaarpoq,<br />
taamaattumik
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 23<br />
angallavissarput allanngortilaarsimavara,<br />
frederik olsen oqaluttuarpoq,<br />
gruppilu kajumissaarpaa ataatsimoorpallaaratik<br />
pisoqqullugit,<br />
ingerlaqatigiit peqqusaarpasippallaaqqunagit.<br />
Uumasunimmi katersugaasiviunngilaq.<br />
angalaarfissatta allanngortinnera<br />
pissutigalugu istedgademi oqaluffik<br />
saneqqutinngilarput, tassaniilluni<br />
Maria tjenesten. oqaluttuunneqarpugulli<br />
nunat allamiut ornittagatuaannik<br />
unnuiffigisinnaasaannik.<br />
Unnuisarfiit allat tamarmik qallunaatut<br />
innuttaassusilinnut naatsorsuussaapput.<br />
taamaattumik nunat<br />
allamiut angerlarsimaffeqanngitsut<br />
unnuisarfimmut ataasiinnarmut<br />
amerlavallaaqaat, ilaallu Danmarkimi<br />
illoqarfiit pingaarnersaanni silaannarmi<br />
unnuisariaqartarput. tamaanilu<br />
aasakkut tivolimi qummoroortarneq<br />
isiginnaartarsinnaavaat.<br />
angerlarsimaffeqannginneq ilungersornaqaaq.<br />
sapissanngikkaanni<br />
imerajuttuupajaasariaqarpoq. sumiiffissamik<br />
pitsaasumik nassaarniartariaqarpoqsaassunneqarfiusinnaasullu<br />
ingalassimaarniarlugit.<br />
qanorluunniilli piareersimaniartigigaluaraanni<br />
aqqusinermi najugaqarnermi<br />
tamatigut annaasaqartoqartarpoq.<br />
Uanga telefonera angallattagaq<br />
qaammammut marlussoriarlunga<br />
annaasarsimavara. taavalu<br />
aningaasanik pissarsiniartariaqartarpunga.<br />
Puiaasanik katersineq inuussutigisimavara.<br />
Puiaasat imaqan<br />
ngitsut qulit kirkens korshærimi<br />
10 koruunilimmik nerissutaasinnaapput.<br />
Unnuisarfik inuulluataarfik<br />
taartumili aamma qaamaneqartarpoq.<br />
frederik olsenip immikkut<br />
kissalaartumik unnuisarfik nuannarisani<br />
oqaluttuaraa.<br />
Paasisimavara kommunini pisuuniunnuiffissarsiortoqarsinnaasoq.<br />
assersuutigalugu frederiksberg<br />
imi unnuisarfeqarpoq lærkeholmimik<br />
atilimmik. tassani inunnut<br />
12iinnarnut inissaqarpoq matulu<br />
aatsaat 22.30 ammarneqartarpoq,<br />
unnuisarfinnut allanut sanilliullugu<br />
kingusinnerusukkut. Unnuiartortut<br />
siniffinnit amerlanerusut<br />
takkuppata makitsinikkut toqqaasoqartarpoq.<br />
akerlianik errortassanut<br />
Frederik Olsen Kofoeds Skolep ornittarfiutaata<br />
Naapiffiup saavani.<br />
Frederik Olsen foran Kofoeds Skoles<br />
værested Naapiffik.<br />
kooreqarpoq atisat tassunga ilineqarsinnaallutik.<br />
taava unnuap ingerlanerani<br />
errorneqartarput. iluameersunik<br />
oqorutinut pooqarpoq<br />
ipeqanngitsunillu allaruteqarluni.<br />
inuit 12it uffarfiit tallimat avittarpaat.<br />
Pissutsit unnuisarfimmit<br />
sund holmimit, ornikulasarsimasannit,<br />
allaanerulluinnartut. tassani inuit<br />
30t uffarfiit marluinnaat atortarpaat.<br />
aqaguanilu kommunimik<br />
oqaloqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarsimanngikkaannilærkeholmimi<br />
nalunaaqutaq qulit tungaa<br />
nut sinittoqarsinnaavoq, frederik<br />
olsen oqaluttuarpoq, allamillu<br />
aamma iliortaaseqarpoq. aningaasanik<br />
ikiorsiissutinik pigaangami<br />
qaammammut ataasiarluni ullut<br />
marlukpingasut akunnittarfimmi<br />
najugaqartarpoq.<br />
taamaasillunga aqqusinermi inuuleqqinnissannutnukissaqalertarpunga.<br />
Periuseq tamanna ukiuni<br />
arlalinni atorsimavara.<br />
Halmtorvet sønder boulevardilu<br />
aqqusaartillugit frederik olsen<br />
akuttunngitsumik unittarpoq. oqaluttuarisarpai<br />
kalaallit angerlarsimaffeqanngitsut<br />
najugaqatigiiffiat<br />
anne Cathrines Gademiittoq<br />
kfUMip ornittagaata klippen, kalaallit<br />
imerniartarfii Gasværksvejimilu<br />
reden, angerlarsimaffeqanngitsullu<br />
qasuersaartarfii allat.<br />
Kalaallit<br />
skelbækgademi ornittagaq qiperoq<br />
pulaarparput, taannalu kalaallit illuutaannit<br />
ingerlanneqarpoq ikiuiniarnermut<br />
atugassanit aningaasa<br />
liissutit atorlugit. eqqumiitsuliornermik<br />
sannavimmi Jens Pavia<br />
Møller ulloq taanna tuttut nassuinik<br />
qiperugaaraliorpoq.<br />
qiperoq Danmarkimi kalaallit<br />
nunaata ilamininnguaraa. tassungartarput<br />
kalaallit ingerlalluarnerusut,<br />
tamannalu peqatigalugu<br />
socialrådgiverimit, Danmarkimi<br />
naapitannit kalaallisut oqaluttutuamit,<br />
ikiorserneqarsinnaallutik kiisalu<br />
aqqusinermi ornigulluni sulisartumit,<br />
frederik olsen nassuiaavoq,<br />
taannalu aamma ikerasaliani immikkut<br />
angalaartitsinerni ilisimasortaasarpoq<br />
– taannalu aamma<br />
<strong>Gadens</strong> stemmerimit aaqqissuunneqartarpoq.<br />
qiperumit ungasinngitsumi<br />
vesterbromi kalaallit ornittagaat<br />
alla pulaarparput – naapiffik, kofoed<br />
skolemit ingerlanneqartoq,<br />
taan nalu amagerimi inissisimaffimmini<br />
aamma kalaallinut immikkoortortaqarpoq<br />
qassimik atilimmik.<br />
qiperumisut ornittagaq imigassartorfiunngilaq.<br />
aalakoorlutik takkuttut<br />
anisitaasarput. Piffissamili<br />
aalajangersimasumi takkuteqqusaajunnaaginnartarput.angerlarsimaffeqanngitsummi<br />
inuupput piumasaminnik<br />
ingerlasut, frederik olsen<br />
oqarpoq, tassanngaanniillu arkonagadep<br />
ingerslevgadellu naapiffianni<br />
kiilerimi inimut pukkitsumukarpugut,<br />
tassani kalaaleq inuusuttoq<br />
nerriviup eqqaani guitarertoq.<br />
ornittagaq marlunnik uffarfilik ataatsimoorluni<br />
ingerlanneqarpoq.<br />
tassa imaappoq, atuisartut namminneq<br />
erruisarput, eqqiaasarput,<br />
pisiniartarput, nerisassiortarput<br />
ilaalu ilanngullugit. tamatumunnga<br />
akissarsiassatut nerinermut billetsinik<br />
pisarput. allatut oqaatigalugu<br />
sulisariaqarpoq nererusukkaanni.<br />
tamatuma saniatigut atuisartut<br />
qaammatit pingasukkaarlugit<br />
psykoterapimik kursusernissamik<br />
neqeroorfigineqartarput.<br />
naapiffiup eqqaani biilit uninngasarfianniippoq<br />
kofoeds skolep<br />
minibussia aappalaartoq. taanna<br />
takoqqillugu frederik olsen ingerlaannavik<br />
nuannaajallappoq.<br />
kofoeds skole qaammatit tamaasa<br />
arlaleriarluni bussimik pinngortitamut<br />
angalaartitsisarpoq. sapaatip<br />
akunnerisa naaneraniunerusartoq.<br />
angalaarnerit nuannarineqartorujussuupput.ajoraluartumilli<br />
bussi arfineqpingasuinnarnik<br />
ilaasoqarsinnaavoq. inissaat siulliunniunneq<br />
atorlugu agguaanneqartarput,<br />
frederik olsen oqarpoq, seqineq<br />
illoqarfissuup illuisa qaavisigut<br />
tarrittorlu, akunnernilu marlunni<br />
vesterbromi angalaarneq<br />
naammassivoq. Unnuk nutaaq unnuarlu<br />
takisooq angerlarsimaffeqanngitsorpassuit<br />
atoqqissavaat,<br />
maannali aamma piffissaq nillertoq<br />
takkutilerpoq.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@agl.gl<br />
Nutserisoq: Nuka Jørgensen<br />
inooriaaseq livsstil<br />
Frederik Olsen Lille Istedgade tikkuarpaa – Danmarkimi<br />
narkomanit kapoortarfiisa annersaat.<br />
Frederik Olsen peger ned mod Lille Istedgade – Danmarks største<br />
fixerum.<br />
KFUM-p ornittagaataa Klippen angerlarsimaffeqanngitsut<br />
Vesterbromi qasuersaartarfiisa ilagaat.<br />
KFUM’s værested Klippen er et af de hjemløses åndehuller på<br />
Vesterbro.<br />
Illu aappalaartoq saamerleq Vesterbrop qeqqaniippoq taannalu<br />
kalaallinut angerlarsimaffeqanngitsunut immikkut<br />
najugaqateqarfiuvoq, init quleriit siulliat aappaallu atortarlugu.<br />
Den røde bygning til venstre ligger midt på Vesterbro og huser et<br />
særlig bofællesskab for hjemløse grønlændere, som har første- og<br />
andensalen til rådighed.<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
24 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
inooriaaseq livsstil<br />
Eqqumiitsuliortut sannaviat Qiperoq, tassanilu Jens Pavia Møller<br />
ulapippoq, pulaartulli oqaloqatigissallugit piffissaqarpoq.<br />
Kunstværkstedet i Qiperoq, hvor Jens Pavia Møller var travlt<br />
optaget af sit arbejde, men gav sig tid til en snak med de besøgende.<br />
Frederik Olsenip Halmtorvet oqaluttuaraa, tassani cafet<br />
neriniartarfiillu amerligaluttuinnarmata angerlarsimaffeqanngitsut<br />
oqartussaasunit peersinneqarsimallutik.<br />
Frederik Olsen forklarer om Halmtorvet, hvor et voksende cafe- og<br />
restaurantmiljø har fået myndighederne til at fortrænge de<br />
hjemløse..<br />
Ornittakkami Qiperormi inerujussuaq, pingaartumillu<br />
tassungartarput atuisartut ingerlalluarnerusut.<br />
Det store rum i værestedet Qiperoq, som især besøges af mere<br />
velfungerende brugere.<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
Stenbroens barske liv<br />
Mange hjemløse lever et forhutlet liv på Vesterbro i København<br />
– AG var med, da guiden fra <strong>Gadens</strong> <strong>Stemmer</strong>, Frederik Olsen, gav et<br />
indblik i det berygtede kvarter og åndehullerne for områdets grønlændere<br />
tandlægeklinikken bisserne tilbyder<br />
gratis behandling til de hjemløse<br />
på Mændenes Hjem. Men det<br />
gælder kun de hjemløses egne tænder.<br />
tandlægerne laver ikke gebisser.<br />
Dem sælger de hjemløse bare<br />
videre.<br />
sådan fortæller den grønlandske<br />
guide frederik olsen med et lavmælt<br />
strøg af galgenhumor, da vi gør ophold<br />
på Halmtorvet med kig ned<br />
mod Mændenes Hjem på hjørnet af<br />
lille istedgade og istedgade. et af de<br />
hårdeste kvarterer på vesterbro i københavn<br />
samt byens største fixerum<br />
for stenbroens narkomaner. i lille<br />
istedgade er det ikke unormalt at se<br />
en narkoman stikke kanylen i sin lyske<br />
i forsøget på at ramme en nogenlunde<br />
intakt blodåre. Det til trods<br />
for, at politistationen, station City,<br />
ligger lige rundt om hjørnet, og en<br />
lind strøm af politibiler ruller gennem<br />
den korte gade.<br />
Der har tidligere været tale om<br />
at etablere et fixerum for narkomanerne<br />
i stampesgade tæt på Hovedbanegården,<br />
hvor narkosælgere har<br />
fast plads ved udgangen til reventlowsgade.<br />
beboerne i stampesgade,<br />
der tæller mange unge familier med<br />
små børn, fik imidlertid nedlagt fogedforbud.<br />
Men debatten ruller<br />
fortsat for og imod offentlige fixerum<br />
på vesterbro. Michael lodberg<br />
har i stedet på eget initiativ etableret<br />
et mobilt fixerum – en gammel<br />
ambulance bemandet med en læge<br />
og sygeplejerske, der kører rundt i<br />
kvartet. Det er der hårdt brug for.<br />
københavn har europæisk rekord i<br />
dødsfald blandt narkomaner.<br />
Stødes væk<br />
47årige frederik olsen går i spidsen<br />
for de 14 deltagere, der denne<br />
sene fredag eftermiddag under<br />
en lavt hængende sol har valgt at<br />
booke sig ind på en guidet tur med<br />
den tidligere hjemløse. en tur, der<br />
handler om, hvilken betydning bydelens<br />
byfornyelse har haft for områdets<br />
udsatte, og hvor misbrugerne<br />
søger hen. om hvordan et hotelværelse<br />
kan være et pusterum, og hvil<br />
ke sociale tilholdssteder, der er for<br />
områdets grønlandske borgere, som<br />
i årevis har været en synlig del af<br />
det hårde kvarter med narkomaner,<br />
pornobutikker og værtshuse.<br />
Men også et hastigt voksende<br />
cafe og restaurantmiljø, som har<br />
fået myndighederne til at skubbe de<br />
hjemløse stadig længere væk fra københavns<br />
centrum – ned til enghave<br />
Plads. væk fra kultorvet, vesterbro<br />
torv og nu også i stigende grad<br />
væk fra Halmtorvet, hvor der som<br />
aldrig før nippes til cappuccinoen<br />
og studeres franskinspirerede menukort.<br />
Her er det ikke godt for forretningen,<br />
når narkomaner dukker<br />
op for at tigge penge.<br />
Det er kun få grønlændere, som<br />
fixer. og sker det, bliver de udstødt<br />
af fællesskabet. Mange ryger til gengæld<br />
hash og drikker, siger den tidligere<br />
sømand frederik olsen, som<br />
er født i qullissat og opvokset i<br />
aasiaat. Han lægger ikke skjul på, at<br />
han har levet et omtumlet misbrugsliv.<br />
20 års arbejde på verdenshavene<br />
for diverse rederier, gav ikke mulighed<br />
for at slå rod med tag over hovedet.<br />
Det var ikke nemt at gå i land.<br />
Men det går fremad.<br />
for fem dage siden fik jeg en lejlighed<br />
på østerbro med eget toilet<br />
og bad. Jeg er også begyndt på en<br />
behandling for mit alkoholmisbrug.<br />
Det sker i samarbejde med en støtteperson.<br />
Det går rigtigt godt, men<br />
naturligvis kan der forekomme en<br />
smutter. Jeg tjener nu så mange penge<br />
ved at være guide, at jeg er blevet<br />
smidt ud af kontanthjælpssystemet.<br />
i september havde jeg alene 30 ture<br />
som guide, forklarer frederik olsen,<br />
der fik lejligheden tilbudt efter<br />
i en lang periode, at have ført et stabilt<br />
liv. københavns kommune tilbyder<br />
således hjemløse, der har boet<br />
fem måneder på herberg, en lejlighed,<br />
hvis de ellers synes at være<br />
kommet på ret køl. Men lejlighederne<br />
kan alligevel lade vente på sig.<br />
og lejeprisen kan være et problem.<br />
Udlændinge<br />
På vandringen krydrer frederik ol<br />
sen de mere faktuelle historier om<br />
kvarteret med oplysninger om sit<br />
eget liv. Det sker uden at være påtrængende<br />
eller have strøg af selvmedlidenhed,<br />
men med en afklaret<br />
og professionel distance som gør, at<br />
alle kan være med.<br />
vi får fortællingen om Hovedbanegården.<br />
om kødbyen ud mod<br />
Halmtorvet. De forskellige væresteder,<br />
natcafeer (sovesale) og herberger<br />
(eget værelse). De hjemløses oaser.<br />
Helt efter bogen går det dog<br />
ikke. Det er ikke kun fredag. Det er<br />
også lønningsdag.<br />
istedgade er lidt vild i dag, så jeg<br />
har ændret ruten lidt, fortæller frederik<br />
olsen, som opfordrer gruppen<br />
til at gå spredt, så optoget ikke<br />
virker provokerende. Det er ikke<br />
zoologisk have.<br />
Ændringen betyder, at vi ikke<br />
kommer forbi kirken på istedgade,<br />
hvor Maria tjenesten holder til.<br />
Men vi får historien om det eneste<br />
værested, hvor udlændinge kan finde<br />
plads for natten. alle andre herberger<br />
kræver et dansk cpr. nummer.<br />
Derfor udgør udlændingene<br />
en uforholdsmæssig stor del af den<br />
gruppe hjemløse, som tvinges til at<br />
tilbringe natten under åben himmel<br />
i den danske hovedstad. Her kan de<br />
så flere gange om ugen i sommerperioden<br />
betragte fyrværkeriet fra tivoli,<br />
hvor den mere velbjergede del<br />
af det danske samfund forsøder sig.<br />
Det er hårdt at være hjemløs.<br />
Man skal nærmest være på flasken<br />
for at klare det. Det gælder om at<br />
finde de gode steder og undgå dem,<br />
hvor man risikerer at blive overfaldet.<br />
Men uanset hvilke forholdsregler<br />
man tager, mister man altid noget<br />
ved at bo på gaden. Jeg mistede min<br />
mobiltelefon et par gange om måneden.<br />
og så skal man skaffe penge.<br />
Jeg levede af at samle flasker. 10 tomme<br />
flasker var lig med et måltid til 10<br />
kroner hos kirkens korshær.<br />
Luksus-herberg<br />
Men der er også lyspunkter i mørket.<br />
frederik olsen beretter med en<br />
særlig varme om sit yndlingsherberg.
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 25<br />
Jeg fandt ud af, at man kunne<br />
søge ud i de rige kommuner. På frederiksberg<br />
ligger eksempelvis herberget<br />
lærkeholm. Der er kun plads<br />
til 12 personer, og dørene åbnes<br />
først kl. 23.30, hvad der er sent i forhold<br />
til andre herberger. Dukker<br />
der flere gæster op, end der er sengepladser<br />
til, bliver man udvalgt ved<br />
lodtrækning. til gengæld er der en<br />
vaskekurv, hvor man kan lægge sit<br />
tøj i. så bliver det vasket i løbet af<br />
natten. Der er rigtigt sengetøj og<br />
rene håndklæder. De 12 personer<br />
deles om fem badeværelser. noget<br />
helt andet i forhold til herberget på<br />
sundholm, hvor jeg har holdt til en<br />
del. Her deles 30 mennesker om<br />
kun to badeværelser. og hvis man<br />
ellers ikke har en aftale med kommunen<br />
tidligt næste dag, kan man<br />
sove til kl. 10.00 på lærkeholm, siger<br />
frederik olsen, som også havde<br />
et andet trick. når han fik udbetalt<br />
kontanthjælp, tog han en gang om<br />
måneden på hotel i totre dage.<br />
Det gav mig kræfter til at leve på<br />
gaden igen. Det system praktiserede<br />
jeg i flere år.<br />
På vores vej ud af Halmtorvet og<br />
sønder boulevard gør frederik olsen<br />
jævnligt ophold. Der fortælles<br />
om det særlige grønlandske hjemløsebofællesskab<br />
i anne Cathrines<br />
Gade, om kfUM’s værested klippen,<br />
de grønlandske værtshuse og<br />
reden på Gasværksvej og andre åndehuller,<br />
hvor de hjemløse søger<br />
ind.<br />
Det grønlandske<br />
i skelbækgade besøger vi værestedet<br />
<strong>Gadens</strong> <strong>Stemmer</strong><br />
På en gåtur gennem de københavnske<br />
gader kan forskellige borgergrupper<br />
i fællesskab diskutere, hvordan<br />
marginaliserede menneskers<br />
levevilkår kan forbedres. Derfor er<br />
Poverty Walks vigtige. De synliggør<br />
det usynlige og støtter de udsatte til<br />
utraditionel og fleksibel beskæftigelse,<br />
hvor de kan bidrage med deres<br />
ressourcer til glæde for sig selv<br />
og til gavn for samfundet.<br />
sådan beskriver fondsprojektet<br />
UDenfor, der i 2010 tog initiativ<br />
til Poverty Walks, baggrunden for<br />
deres projekt, som har modtaget<br />
både offentlig og privat støtte.<br />
De syv faste guider tidligere eller<br />
stadig hjemløse er blomstret i takt<br />
med projektets vokseværk og selvtillidsboostet<br />
skal ikke underkendes,<br />
når endnu en flok lydhøre medborgere<br />
følger med rundt og får<br />
præsenteret de hjemløsetilbud,<br />
byen rummer. siden 1. juni 2010 har<br />
knap 4000 deltagere været spørgelystne<br />
og ivrige efter at få indsigt i<br />
en fremmed verden og få gjort op<br />
med fordomme om nogle af sam<br />
fundets mest udsatte borgere.<br />
ideen med byvandringer med gadens<br />
folk er oprindeligt inspireret af<br />
et lignende koncept i bruxelles, belgien.<br />
siden er der kommet »skæve«<br />
byvandringer til i blandt andet<br />
Utrecht i Holland, Hamburg og<br />
london.<br />
qiperoq, som drives af Det Grønlandske<br />
Hus for midler bevilliget<br />
af satspuljemidlerne. i kunstværkstedet<br />
er Jens Pavia Møller denne<br />
dag optaget af at lave små figurer af<br />
rensdyrgevir.<br />
qiperoq er som et stykke Grønland<br />
i Danmark. Her kommer de<br />
mere velfungerende grønlændere,<br />
som samtidig kan få hjælp hos den<br />
eneste grønlandsk talende socialrådgiver,<br />
jeg har mødt i Danmark<br />
samt en opsøgende gademedarbejder,<br />
forklarer frederik olsen, der<br />
også fungerer som guide på særlige<br />
kanalrundfarter – ligeledes arrangeret<br />
af <strong>Gadens</strong> stemmer.<br />
ikke langt fra qiperoq besøger vi<br />
det andet grønlandske værested på<br />
vesterbro – naapiffik, som drives af<br />
kofoed skole, der tillige har en<br />
egentlig grønlænderafdeling, qassi,<br />
i deres domicil på amager.<br />
ligesom i qiperoq er værestedet<br />
alkoholfrit. Hvis man møder op påvirket,<br />
bliver man smidt ud. Der er<br />
dog kun tale om en karantæne.<br />
Hjemløse er jo skæve eksistenser, siger<br />
frederik olsen, inden vi går ned<br />
i det lavloftede kælderlokale på<br />
hjørnet af arkonagade og ingerslevsgade,<br />
hvor en ung grønlænder<br />
sidder og spiller guitar ved et bord.<br />
værestedet, der råder over to brusekabiner,<br />
drives kollektivt. Det vil<br />
sige, at brugerne selv står for opvask,<br />
rengøring, indkøb, madlavning<br />
etc. som modydelse får man<br />
spisebilletter. Med andre ord skal<br />
man være aktiv for også at nyde.<br />
Hver tredje måned tilbydes brugerne<br />
desuden et psykoterapikursus.<br />
i en parkeringsbås lidt fra naapiffik<br />
holder kofoeds skoles røde minibus.<br />
Gensynet vækker øjeblikkelig<br />
begejstring hos frederik olsen.<br />
kofoed skole arrangerer hver<br />
måned flere udflugter ud i naturen<br />
med bussen. Mest i weekenden. Udflugterne<br />
er utroligt populære. Men<br />
desværre har bussen kun plads til<br />
otte passagerer. Pladserne fordeles<br />
så efter først til mølleprincippet, lyder<br />
det fra frederik olsen, mens solen<br />
er forsvundet bag storbyens tage<br />
og den knap to timer lange vandring<br />
på vesterbro er til ende. en ny<br />
aften og lang nat venter mange af<br />
de hjemløse, der nu også går en<br />
kold tid i møde.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Angerlarsimaffe qanngitsut nipaat<br />
Susannah L. Sønderlund, angerlarsimaffeqanngitsut<br />
illoqarfimmi angallassisarnerannikataqatigiissaarisuuvoq.<br />
Taassuma uani Frederik<br />
Olsen ilagalugu assilitissimapput.<br />
Susannah L. Sønderlund, som i <strong>Gadens</strong><br />
<strong>Stemmer</strong> er tovholder på byvandringerne.<br />
Her ses hun sammen<br />
med Frederik Olsen.<br />
Frederik Olsenip Stampesgademi ajornartorsiutit<br />
oqaluttuarai, tassani najugallit<br />
kommunip narkomaninut kapoortarfiliariniagaa<br />
akerlerisimallugu. Kalaallit ikittuinnaat<br />
imminnut kapoortarput. Taamaattulli<br />
ataatsimooqatigiinnermit ajattorneqartarput.<br />
Frederik Olsen fortæller om problemerne i<br />
Stampesgade, hvor beboerne har modsat<br />
sig et kommunalt fixerum for narkomaner.<br />
Kun få grønlændere tager hårde stoffer.<br />
Men så udstødes de også af fællesskabet.<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN<br />
innuttaasut eqimattakkaat assigiinngitsut<br />
københavnip aqquserngitigoorlutik,<br />
inuit immikkoortitaasut<br />
inuuniarnerminni atugaasa qanoq<br />
pitsanngorsarneqarsinnaanerat pillugu,<br />
ataatsimoorlutik oqallittarsinnaapput.<br />
taamaammat Poverty<br />
Walks pingaaruteqarput. takuneqartanngikkaluittakuneqarsinnaan<br />
ngorpaat assigiinngitsunillu<br />
suliaqarsinnaanerinik periarfissillugit,<br />
piginnaasaminnik tapiisinnaanngorlugit,<br />
namminneq nuannaarutigisinnaasaminnikinuiaqatigiinnullu<br />
iluaqutaasinnaasumik.<br />
aningaasanik katersuisarlutik suliniutaat,<br />
UDenfor, 2010mi Poverty<br />
Walksinik aallartitsisut, suliariniakkamik<br />
pisortanit inunnillu nalinginnarnit<br />
aningaasatigut taperneqartartoq<br />
pillugu, tunuliaqutaat<br />
taamatut nassuiarpaat.<br />
aalajangersimasumik ilisimasortaasartut<br />
arfineq marluk – siornatigut<br />
maannakkullumi suli angerlarsimaffeqanngitsut<br />
– suliariniagaq<br />
annertusiartortillugu qiimmakkiartorsimapput<br />
– innuttaasut tusaaru<br />
inooriaaseq livsstil<br />
suttut taakkunannga malinnillutik<br />
angerlarsimaffeqanngitsut illoqarfimmi<br />
neqeroorutigisinnaasaannik<br />
saqqummiussivigineqaraangamik,<br />
imminut annertuumik tatigineruler<br />
nerat annikinnerarneqarsinnaanngilaq.<br />
2010mili juunip aallaqqaataani<br />
inuit apersorusuttut 4000ingajaat,<br />
inuiaqatigiinni atugarliornerpaat<br />
atugarisaat pillugit takorloortakkatik<br />
allanngortillugit inuuniarneratpaasisaqarfiginiartarsimavaat.<br />
illoqarfinni aqqusinerni angerlarsimaffeqanngitsunikangalaaqateqartarneq,<br />
belgiami bruxellesimi<br />
iliuuserineqartartut aallaavigalugit<br />
isumassarsiarineqarsimavoq. Maannakkut<br />
Hollandimi Utrechtimi,<br />
Hamburgimi kiisalu londonimi angerlarsimaffeqanngitsutangalaartitsisalernikuupput.<br />
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
26 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
piorsarsimassuseq kultur<br />
Kalaallit Nunaat<br />
oqalualaaralugu<br />
Søren Vestergaard Mikkelsen, Kalaallit Nunaanniisimanerminit<br />
oqaluttuaaqqat assigiinngitsut –<br />
aliikkutaalluartuniit paasissaarpianngitsunut<br />
saqqummersippai<br />
oqalungusiat quianartut pitsaanerpaajugaangamik<br />
ilimananngitsunik<br />
inerneqartarput, oqaluttuat nuannersut.<br />
angusinnaasaq imaannaanngitsoq,<br />
søren vestergaard Mikkelsenip<br />
atuakkiamini »akuerisaalluni nunaq<br />
qataanermi misigisat« assorsuaq<br />
iluatsilluarpaa. oqaluttuat naatsut<br />
atuakkiortup bornholmemi inunngorsimasup<br />
kalaallit nunaanni<br />
najugaqarnerminit suliffeqarnerminillu<br />
misigisarsimasai.<br />
oqaluttuat tunngavimmikkut a tuakkap<br />
qulequtaa »Ukiuni 33ni kalaallit<br />
nunaanni inuuninni piffissat<br />
tupinnartut« anguniartussaavaa.<br />
aallaavik tuusimit isumassarsiaasimasoq,<br />
ilaannimi Mikkelsen akilluavillugu<br />
akisimavaa, piffissat tassaasut<br />
nunarsuarmut nutaamut nassatassami<br />
pingaarnersaat.<br />
eqqortumik oqaatigissagaanni<br />
Mikkelsenip atuakkiaani torrallaalluni<br />
oqaluttuat quianartut eqqumiilaartullu<br />
amerlaqaat. ima nalilikkaniit<br />
nåhnåh allat qamanngamik<br />
illariarujussuartitsisut. soorlu oqaluttuat<br />
ilaanni immikkuullarissumik<br />
allalluagaasumi atuarneqarsinnaavoq,<br />
ikinngutigiit ilaasa Jonathan<br />
Motzfeldt assorsuaq aqagutaartoq<br />
salloqittagarisimagaat,<br />
Juun taap saavani undulaati pisse qattaartoq<br />
ilumut takusinnaannginnerarlugu.<br />
atuakkiaq pikkunaalleriarfeqarpoq.<br />
oqaluttuat ilaat oqaaqqissaarinernik<br />
nipilerlutik naasarput soorlu<br />
ilai qiimmisaarpalukkaluarlutik piumasaannarmik<br />
oqaluinnarnerusut.<br />
taamaalilluni atuakkap nammineq<br />
qulequtaminit piumasaqaataa: Piffissat<br />
tupinnartut oqaluttuareqqinnissaat<br />
uniungajattarlugit. taamaattorli<br />
Mikkelsenip iluani perorsaasoq<br />
imaasiallaannaq uppisinneqarsinnaanngilaq.<br />
Mikkelsenip nakooqutigaa isumassarsiullaqqissuunini<br />
aammalu<br />
oqaluttuamik ilusiliiartortarnera<br />
oqaluttuaaqqat naammassinerini<br />
torrallaalluinnarluni inernilertarmagit<br />
soorlu eqqartuussissuserisoq<br />
nassuiaamik pikkunarnganut saqqummiussiinnallartoq.taamaattumik<br />
oqaluttuat ilaat pikkunaannerit<br />
isumakkiiginnarsinnaavagut. atuarluni<br />
oqaluttuamut tullermut niki lernermi<br />
naatsorsuutiginarpoq suli<br />
pikkunarnermik atuagassaqarluni.<br />
atuagaq siniffiup eqqaaniititassaq.<br />
allattartut nalunngilaat qungujunnartussanik<br />
allannissaq nalunarnerpaarpaat<br />
ilagigaat. suna tamaat<br />
qulaajarlugu isigineqarsinnaasariaqarpoq<br />
tissinartortaa anguniaraanni.<br />
tamakkiisumik isiginnis<br />
sinnaaneq. atuakkiortup taamaannera<br />
qularutissaanngilaq.<br />
Mik kelsenip nipaa ersarissoq oqaluttuarpassuarni<br />
sumut tamaanga<br />
teqqalasuni aalajaatsumik ersarippoq.<br />
Pingaartumik oqaluttuanik nuannarisaqarpalunnera<br />
aammalu inuit<br />
nuannarisai ilai qanganngoreernikut<br />
amerlalluinnarput, taamaattumik<br />
atuagaq utoqqaanerumaanut<br />
naatsorsuussaavoq.<br />
taamaattorli Mikkelsenip silarsuaani<br />
atugassarititaasut ajornerunngillat.<br />
illuatungaanit atuakkiortup<br />
atuartussani kikkuussanersut<br />
nalornigaa imaluunniit nammineq<br />
qitiutilluni inississinnaanini atuinnarpaa.<br />
atuakkami tupinnaannartumik<br />
inuk imminut ilisaritippoq<br />
oqaluttualiallumi, taakku arlalippassuit<br />
ukiuni kingullerni aGmi<br />
ilanngunneqartarsimapput. aallaqqaasiummi<br />
aleqaa birte skot Hansen<br />
aamma nunatsinniissimasoq isiginnaartitsisartoq<br />
flemming Jensen<br />
atuakkamik kajumissaarutaat atuarneqarsinnaapput.<br />
atuakkap sinaakkutaata<br />
illuatungaani inuit toq<br />
qakkat oqaaseqaataat suli kajumissaarinerusut<br />
atuarneqarsinnaapput,<br />
tamakkua saniatigut atuakkiortup<br />
nammineq siuleqqiutitut oqaaseqaatai.<br />
naak, Mikkelsen namminersortutut<br />
ingerlatsinermik inuussutissarsiuteqartoq<br />
suut tamarmik ingattaanneqarsinnaapput.<br />
soorlu viinnit<br />
puiaasai qalipaatigissut ima nilliarpasissut:<br />
Pisiarinnga, pisia rinnga…<br />
uffa immaqa imarisaa mamar<br />
pallaanngikkaluaq. Uggornaq,<br />
pisariaqanngikkaluarpormi. »akuerisaalluni<br />
nunaqqataanermi misigisat«<br />
oqaluttuaq ataaseq imaappoq:<br />
namminersornerullutik oqartus<br />
Grønland som litterær snack<br />
Søren Vestergaard Mikkelsen udgiver en række minifortællinger fra sin tid i Grønland<br />
– fra det stærkt underholdende til det sludrende<br />
Humoristiske anekdoter rummer i<br />
bedste fald mere end den umiddelbare,<br />
sjove historie.<br />
en vanskelig kunst, som søren vestergaard<br />
Mikkelsen i vid udstrækning<br />
lykkedes med i bogen »øjeblikke<br />
fra et liv på tålt ophold« 110<br />
korte fortællinger fra den bornholmskfødte<br />
forfatters 33 års private<br />
og professionelle samliv med<br />
Grønland.<br />
Præmissen for fortællingerne er<br />
»forunderlige øjeblikke i mit liv gennem<br />
33 år i Grønland«. et udgangspunkt,<br />
der er inspireret af tuusi,<br />
som skarpsindigt engang svarede<br />
Mikkelsen, at øjeblikke ville være<br />
det vigtigste for ham at tage med til<br />
en ny verden.<br />
og sandt at sige er der mange<br />
spøjse og sjove øjeblikke i Mikkelsens<br />
velfortalte bog. skalaen går fra<br />
nåhnåh, en indre klukken til<br />
uhæmmede latterbrøl. som den<br />
ubetaleligt godt fortalte historie<br />
om, hvordan et par venner som en<br />
practical joke driller en tømmermandsplaget<br />
Jonathan Motzfeldt<br />
med, at de skam ikke kan se den undulat,<br />
som vitterlig hopper rundt<br />
foran ham.<br />
bogen har sine bump. De moraliserende<br />
konklusioner luftes engang<br />
imellem, ligesom der sludres på et<br />
veloplagt plan. Dermed risikerer bogen<br />
at svigte sin egen præmis: at<br />
skulle gengive forunderlige øjeblikke.<br />
Mikkelsens indre pædagog er<br />
ikke sådan at tæmme.<br />
Mikkelsens styrke ligger i improvisationen<br />
og opbygningen af en historie<br />
med en forløsende pointe <br />
nøjagtigt som når en dygtig forsvarsadvokat<br />
skal fremlægge sin<br />
procedure med overbevisende<br />
kraft. Men afstikkerne tilgives. som<br />
læser drives man frem i forventning<br />
om, at man i næste kapitel måske<br />
dumper ned i nye godbidder. en<br />
bog lige til natbordet.<br />
Søren Vestergaard Mikkelsen<br />
Kalaallit Nunaanni<br />
suliniutit kisissaanngitsut<br />
ukiut 33-it ingerlaneranni<br />
peqataaffigai.<br />
Søren Vestergaard Mikkelsen<br />
har gennem 33 år<br />
været involveret i et utal<br />
af projekter i Grønland.<br />
Humor er en af de vanskeligste<br />
discipliner i skrivekunsten. Man<br />
skal have øje for helheden, for at<br />
kunne se det morsomme i detaljen.<br />
overblik. i den forstand føler man<br />
sig på sikker grund. Mikkelsens faste<br />
stemmeføring er en rød tråd<br />
gennem virvaret af historier, som<br />
flager i alle retninger. især med forkærlighed<br />
for historier og et persongalleri,<br />
der ligger så lang tid tilbage,<br />
at bogen ikke kan siges at være målrettet<br />
til den yngre generation.<br />
Men alt i alt er man på mere end<br />
tålt ophold i Mikkelsens selskab. til<br />
gengæld synes forfatteren at være noget<br />
usikker på bogens læserpotentiale<br />
eller så udstiller han blot sin<br />
evne til at placere sig selv i centrum.<br />
i hvert fald præsterer bogen en overvældende<br />
introduktion af både ham<br />
selv og historierne, hvoraf mange i<br />
øvrigt har været bragt som klummer<br />
i aG det seneste år. indledningsvis er<br />
hans storesøster birte skot Hansen<br />
sat pisortaqarfiisa kisissaanngitsut<br />
ilaasa ataatsimeersuartitsineranni<br />
uumitsaatigaara arnat pisortat ilaat<br />
erseqqissumik nalunaarneq ajormat.<br />
erseqqissumik nalunaartannginnera<br />
uanga ima nalilerpara, peqataasut<br />
imminnut tatigiunnaariartortut<br />
takusinnaannginnamikku politikkikkut<br />
aqutsinikkuulluunniit aqqut<br />
sorleq ingerlaffigissanerlugu.<br />
kuupik kleist maalaarfigaara<br />
taan na taamani allaffeqatigisara<br />
oqarfigalugu:<br />
»kuupik, qaa iluamik, aalajangiisinnaanini<br />
takutittariaqarpaa!«<br />
kuupik ikasarpasissumik kiinner<br />
og den Grønlandsrustne skuespiller<br />
flemming Jensen klar med varme<br />
anbefalinger. og på bogens ene flap<br />
er der fra udvalgte personer et væld<br />
af korte citater med endnu mere rosende<br />
omtale. Dertil kommer forfatterens<br />
eget forord.<br />
selv om Mikkelsen er indehaver af<br />
et managementfirma, kan alt overdrives.<br />
Det er ligesom med vinflasker<br />
med farvestrålende etiketter,<br />
som siger: køb mig, køb mig… Men<br />
som i virkeligheden bare skal dække<br />
over et elendigt indhold. synd, for<br />
det er slet ikke nødvendigt. Hør for<br />
eksempel denne historie fra »øjeblikke<br />
fra et liv på tålt ophold«:<br />
Under et seminar for nogle af<br />
hjemmestyrets utallige direktorater,<br />
blev jeg irriteret over, at specielt en<br />
af de kvindelige ledere ikke markerede<br />
sig tydeligt nok.<br />
Denne mangel på markering indebar<br />
i mine øjne, at deltagerne<br />
blev usikre og ikke rigtigt kunne se,<br />
luni akivoq:<br />
»aap, tassa ajornartorsiut tassaniikkamitaamaasiorsinnaannginnami!«<br />
»akuerisaalluni nunaqqataanermi<br />
misigisat«, søren vestergaard<br />
Mikkelsenip allappaa atuagaq Martin<br />
brandt Hansenimit ilusilersugaavoq.<br />
atuagaq 250 koruuneqarpoq<br />
danskisut kalaallisullu eskimo<br />
Managementimit saqqummersinneqarluni.<br />
atuagaq tuniniarneqarpoq<br />
bornholms tidendes forlag:<br />
www.tidende.dk aqqutigalugu.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
hvad vej man fra politisk og administrativt<br />
side ønskede at gå.<br />
i min nød beklagede jeg mig til<br />
kuupik kleist, som jeg på det tidspunkt<br />
delte kontor med, og sagde:<br />
»Jamen, for helvede kuupik, hun<br />
er sgu nødt til at vise, hvem der har<br />
bukserne på!«<br />
kuupik kiggede skælmsk på mig<br />
og svarede:<br />
»Jamen, det er jo det, der er hele<br />
problemet, for det har hun jo næsten<br />
aldrig!«<br />
»øjeblikke fra et liv på tålt ophold«<br />
er skrevet af søren vestergaard<br />
Mikkelsen og illustreret af Martin<br />
brandt Hansen. bogen koster<br />
250 kroner og er udgivet af eskimo<br />
Management både på dansk og<br />
grønlandsk. bogen sælges via bornholms<br />
tidendes forlag: www.tidende.dk<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 27<br />
»oqaluttualiat« »fortællinger«<br />
Oqaatiginngisaannassavara<br />
nuup ukiuni 250inngortorsiorneranut<br />
atatillugu nalliuttorsiornerit<br />
aqaguani kunngikkormiut<br />
umiarsuaata<br />
Dan nebrogip qaani Dronning<br />
Margrethe aappaat pequerusuleriaramiikinngussuarminut<br />
Jonathan Motz<br />
feldtimutoqaatigerusutaqalersimavoq. »isumaqarpunga borgmesteri<br />
takuneri tamaasa ammalortikkiartuinnartoq.nikorfanersoqinnanganersorluunniitimmikkoortikkuminaalliartorpoq!«<br />
Søren Vestergaard Mikkelsenip nangeqattaartuliaa »Akuerisaalluni nunaqqataanermi misigisat« malinnaaffigiuk. Allaaserisamigut ukiuni 33-ni<br />
nunatsinni nunaqqataanermini misigisartakkani tusartakkanilu Suulup oqaluttuarai. Nangeqattaartut 2011 naallugu malinnaaffigineqarsinnaapput.<br />
| Følg med i serien »Øjeblikke på tålt ophold« hvor Søren Vestergaard Mikkelsen deler oplevelser og skrøner, som han har erfaret under sit<br />
33-årige liv i Grønland. Serien kører i hele 2011.<br />
taama oqarniutaa dronningip<br />
oqaatsini peqqissimissutigai<br />
ileqqorissaarnissamut<br />
tulluanngimmata:<br />
»neriorsussavarma kimulluunniitingerlateqqinngilluinnassallugit!«<br />
Juntaap dronningi ilu<br />
moor saarluni isigaa na ngaanngivillunilu<br />
neriorsuilluni:<br />
»soorunami ataqqinartorsuaq,oqaatiginngisaannassavara!«<br />
oqaloqatigiinnertillu nangippaat<br />
soorlu susoqarsimanngitsoq.<br />
Juntaarli eqqis<br />
Min mund er lukket med syv segl<br />
Det var på dækket af kongeskibet<br />
Dannebrog dagen efter<br />
festligholdelsen af Godthåbs<br />
250 års jubilæum, at<br />
Dronning Margrethe den ii<br />
følte trang til at være lidt løs<br />
sluppen og betro sig til sin<br />
gode ven Jonathan.<br />
»Jeg synes altså, at borgmesteren<br />
bliver mere og mere<br />
rund, for hver gang jeg ser<br />
ham. Man kan snart ikke se,<br />
Spændende artikler. Fantastiske<br />
billeder. Tusindvis af begejstrede<br />
læsere.<br />
Tegn en annonce i Air Greenlands<br />
in-flight magasin Suluk og bliv<br />
en velkommen del af Grønlands<br />
slagkraftige annoncemedie.<br />
Med fem udgivelser om året og<br />
et samlet oplag på 60.000 er<br />
Suluk synligt i alle højder.<br />
Kvalitetsmagasinet må tages<br />
med hjem af passagererne.<br />
Suluk er både her og der.<br />
Nøjagtig som Air Greenland.<br />
Snyd ikke dig selv for at få dit<br />
budskab effektivt igennem.<br />
Flyv til økonomipris på annoncemarkedets<br />
business klasse.<br />
om han står oprejst, eller om<br />
han ligger ned!«<br />
i samme sekund, som ordene<br />
var sagt, fortrød dronningen sit<br />
brud på etiketten og sagde:<br />
»Men De må love mig al<br />
drig at nævne det, jeg har<br />
sagt, med et ord til nogen<br />
som helst!«<br />
Jonathan så alvorligt på<br />
dronningen og aflagde uden<br />
at rødme følgende løfte:<br />
Salgskonsulent Martin Møller Kristensen – E-mail: annoncer@Sermitsiaq.AG<br />
P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – www.Sermitsiaq.AG<br />
siveerukkiartorpoqtusarnaarpiarunnaarpasilluni,ilami umiarsuarmit niunissani<br />
qilanaareqaa dronningip qimerluuillaqqissusiakikkunnut<br />
tamanut oqaluttuariniassagamiuk.<br />
»selvfølgelig Høje Dronning<br />
min mund er lukket<br />
med syv segl!« og samtalen<br />
fortsatte som om intet var<br />
hændt, samtidig med at Jonathan<br />
mistede koncentrations<br />
Søren Vestergaard Mikkelsen<br />
LeiFF JoSeFSeN<br />
evnen, fordi han dårligt kunne<br />
vente med at komme fra<br />
borde. så meget glædede han<br />
sig til at fortælle Gud og hver<br />
mand, om dronningens fantastiske<br />
iagttagelsesevne.<br />
suluk<br />
– et magasin man glæder sig til
28 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
»isumaga« »klummen«<br />
Oktobarip eqqarsaatissiissutai<br />
»oktober, qimaatippat aasaq<br />
pisooq inuulluataarfigisarput.<br />
silaannaq kialluni qaamaqi<br />
soq supuukkat kujammut<br />
tingippat«.<br />
taallap ilumuussusia misigalugu<br />
oktobarimi makittalerpugut.<br />
oqorutit kissalaartut<br />
ullaakkut aasatulli kissalaartututsakimminartigisaleramik.<br />
takkia kujasik suersoq,<br />
pueqqortinneranik misigititsilluartoq.<br />
sakimminartulli kipisarneri<br />
anigugassaasarput makissinnaatilluni.<br />
taalliortoraa Pavia Petersen,<br />
ajoqi, atuakkiortoq taalliortorlu,<br />
39nnarnik ukioqarluni<br />
1943mi sakialluummik<br />
nappaateqarluni toqusoq. inuuneq<br />
sivikitsoq atoraluarlugu<br />
taallanik nuannersunik,<br />
torrallatanik eqqarsaatissiisunillu<br />
tunivaatigut, kinguaariinni<br />
arlaqartuni akisuasutullusooqtusaqqoornartunikeqqarsaatissiisunillu.<br />
Uanga oktobarimi inuuilinnut<br />
ilaagama taallaq taanna<br />
nuannarilluinnagaraara tu<br />
nissutitullu pigerusullugu.<br />
Pe riarfissaqaleraangama isumasiortarpara<br />
aammami<br />
makku juunimi juulimilu inuuileralaatqinngasaarutiginiaannartarmassuk,akissutissarsiulaarnissaq<br />
aamma pi sariaqartarmat.<br />
Immikkut pinnissusilik<br />
Uagut meeraagallaratta oktobarip<br />
aallartinnera nuannarilluinnagaraarput<br />
tatsit sikoqqaataanni<br />
napasup tarsersuani<br />
qitullittaartaratta.<br />
kø benhavnip tivoliani<br />
rutche banep aqajannguumminartua<br />
sussaq. siku saalluni<br />
qituttoq meerarpassuulluta<br />
arpalikaarfigigaangatsigu<br />
nuannisarnerup nillialaartitserpalunneraliuna<br />
kisimi. isitalaarlunili<br />
angerlamut saaginnartariaqalerneq<br />
na veersin<br />
nissamik siooranermik ilalik,<br />
sunaana taama uumilaasarnartigisoq.<br />
taavalu taanna oktobarimi<br />
inuueqarneq nalissaqanngitsoq<br />
oktobarimi inuueqanngit<br />
sut naluaat.<br />
aasaq sivikitsoq taarteqartarpoq<br />
ukiarsarneranik aam<br />
Tanker i oktober<br />
»oktober, du har bortdrevet<br />
vor rige sommer.<br />
Du blæser den milde, lyse<br />
brise mod syd«.<br />
vi må sande digtets rigtighed<br />
om morgenen, når vi står<br />
op. Den varme seng minder<br />
os om de varme sommermorgener.<br />
Den kolde søndenvind<br />
med gus minder os om efteråret.<br />
Men så længe vi har kræfter<br />
til at stå op om morgenen,<br />
kan vi leve med afsavnet.<br />
Digtet er skrevet af kateket,<br />
forfatter og digter Pavia Pe<br />
tersen, der døde af tuberkulose<br />
i 1943, 39 år gammel. i<br />
sit korte liv nåede han at give<br />
os smukke digte og velskrevet<br />
stof til eftertanke, som vil blive<br />
husket i generationer.<br />
Jeg tilhører dem, der har<br />
fødselsdag i oktober. Derfor<br />
er jeg meget glad for digtet<br />
og betragter den som en<br />
gave. når lejligheden byder<br />
sig analyserer jeg teksten, for<br />
at kunne svare på drillerier<br />
fra dem, der har fødselsdag i<br />
juni og juli.<br />
Sapaatip akunneri tamaasa AG-mi inuit pingasut nikittaallutik tamalaat, maluginiakkanik, eqqarsaatersuutitik misigisatillu pillugit allattarput.<br />
Hver uge skiftes AG’s tre klummeskribenter til at skrive om vidt og bredt, om observationer, overvejelser og oplevelser.<br />
Isummersorlutik allaaserisaqartartut tassaapput | De tre klummeskribenter er:<br />
Naja Paulsen, Jørgen Chemnitz aamma / og Vivi Sørensen.<br />
ma immikkut pinnissusilimmik.<br />
Ukiamuna qalipaatai<br />
aamma immikkuullarissut,<br />
pingaartumik pinngortitami<br />
naasut orpikkallu toquliorlutik<br />
kajortikkiartuaarnerat qalipaaterpassuarnikpinngortitsisarpoq.<br />
Ukulu qaqqat<br />
nunalu apummik qaallorimmik<br />
qalligaq. aamma imaq<br />
peqqarniippasissoq ilulissanik<br />
pinnersaatilik piniagassat<br />
ajornarnerulernerannik eqqaasitsisarpoq.<br />
inuuneq aamma taamaappoq.<br />
ilaanni atukkagut nuannersut<br />
naassaanngitsutut isigisarpagut,<br />
piisaarluta eqqasuuteqaratalu<br />
inuulluta aatsaallu<br />
ullut artornartut nalliukkaangata<br />
eqqaasaraarput<br />
ulloqarmat allatut atugassaqartitsisunik.<br />
Perorsarfik<br />
taalliortup nammineq inuunermik<br />
sakimmerinninnera<br />
taalliaasigut takuneqarsinnaavoq.<br />
taalliaqarpormi arlalinnik<br />
itisuunik kimeqarluartunillu<br />
oqariartuutilinnik.<br />
Pikkoriffigisaa tassaavoq pinngortitarsuup<br />
pisuussutaanik<br />
Ekseptionel skønhed<br />
vi yndede som børn i starten<br />
af oktober at lege på den nye<br />
tynde is på søen i napasoq.<br />
Det kan ikke måle sig med<br />
rutsjebanen i tivoli. når vi<br />
rutsjede af sted på den tynde<br />
is, kunne man høre jubelråb.<br />
På vej hjem kunne man<br />
indimellem grue for at blive<br />
skældt ud for at være blevet<br />
våd efter en tur gennem isen.<br />
andre mennesker, der ikke<br />
har fødselsdag i oktober, kender<br />
ikke til disse glæder.<br />
Den korte sommer bliver<br />
tunissutaanillu tappiffigisaminikoqaasertalersuisinnaanini,<br />
ulloq manna tikillugu<br />
tiguartiffiusinnaasunik.<br />
oktobarili pillugu taalliaa<br />
naliitsuuvoq, inuit aasami<br />
ilorrisimaareerlutik oktobarimi<br />
qiiaammersimaartut peqqaannaguavoqqaarteriarlugit,<br />
eqqaasimmatigut ilikkartariaqagarput<br />
tassaasoq ukiut<br />
tamaasa oktobari takkuttartoq,<br />
ullut ajornarnerusut timikkut<br />
tarnikkullu piareersimaffigisassattakkukkaluttualersutkalerrisaarutigiartorlugu.<br />
taamaattumik juunimi juulimilu<br />
inuuileralaat qinngasaarileraangata<br />
puigugaannik<br />
pingaartumik eqqaasilaartarpakka<br />
tassalu taallami allassimasutut<br />
oktobarip nullut<br />
nipaalaartittarai nalugassiuk?<br />
aammaana taalliortuata<br />
eqqaaneqarnera ataqqisarialik,<br />
erianartorsuarnik taalliuussimammatigut.<br />
erstattet af efteråret, der har<br />
sin egen specielle skønhed.<br />
efterårsfarverne er helt fantastiske,<br />
især når blomster og<br />
buske falmer og får brunlige<br />
farver i alle afskygninger.<br />
Der er sne på fjelde og dale.<br />
Det rå isfyldte hav minder os<br />
om, at det bliver sværere med<br />
fangst.<br />
sådan er det også i dagligdagen.<br />
indimellem tror vi, at<br />
livets glæder ikke vil få en<br />
ende, og vi bruger løs af alle<br />
ressourcer uden tanke på<br />
morgendagen, indtil vi en<br />
aTUaKKaNiK NaLiLiiNeq:<br />
Meeqqanut atuakkiat eqqarsarnartut<br />
1.<br />
Oktober, qimaatippat aasaq pisooq<br />
inuullualaarfigisarput.<br />
Silaannaq kialluni qaamaqisoq<br />
supuukkat kujammut tingippat.<br />
2.<br />
Oktober, sumik taarteqartippiuk<br />
pisuunngorfik peersitat aasaq?<br />
Pujoorfipput soormi pujoqquiuk<br />
matoorlugu aamma qisussaq?<br />
3.<br />
Oktober, imaq isumalluutiga,<br />
qajassuukkumanngilat allaat.<br />
Imaanit peqartup uninngatigai<br />
malissuit sakkortuallaat.<br />
4.<br />
Oktober, perorsarfigiinnarpagit<br />
oqaasissaqarmata ullut.<br />
Inuttut qujassutigiinnarpagit<br />
nipaalaartilaarakkit nullut.<br />
5.<br />
Oktober, ajornartut ulluinut<br />
isertarfigaatsigit illit!<br />
Sioqqullutit piareersartunut<br />
nanertuisuussanngeqaatit.<br />
All. / Af: Naja Paulsen<br />
dag bliver mindet om noget<br />
andet, når livet gør ondt.<br />
Den sidestykke<br />
Glæden ved livet kan også læses<br />
af digterens tekster. Han<br />
har skrevet flere indholdsrige<br />
og stærke digte. Han var god<br />
til at beskrive den skønne natur<br />
i digte, som vi stadig henter<br />
inspiration fra.<br />
Hans digt om oktober er<br />
uden sidestykke, han bebrejdede<br />
folk, som om sommeren<br />
kun havde øje for fornøjelser<br />
og som glemte, at oktober vil<br />
le komme. og han mindede<br />
dem om, at der også ville<br />
komme sværere tider for<br />
krop og sjæl.<br />
Derfor minder jeg ind imellem<br />
folk, der har fødselsdag i<br />
juni og juli, om de ting, de<br />
har glemt at huske, og som<br />
står i digtet om oktober.<br />
Man skal også huske at ære<br />
digteren for at have givet os<br />
et så bevaringsværdigt digt.<br />
Angajoqqaat imigassamik atuigaangata imaluunniit annersaagaangata meeqqat isaannit atuakkiat marluk soqutiginartut<br />
anna rosenbergip inger<br />
thor mannillu isumassarsiaat<br />
najoqqutaralugit amalia<br />
lynge Pedersenip atuakkiai<br />
»anaana ataatalu annersaagaangata«<br />
aamma »anaana<br />
a taatalu aalakooraangata«<br />
meeq qanut mikinernut atualerlaanut<br />
naleqqututut oqaatigineqarsinnaasutsaqqummeqqammerput.<br />
sammineqartut oqimaakujupput<br />
paquminartuullutillu<br />
– ingammik meeqqat silarsuaanni.<br />
atuakkiani erseqqissumiksaqqummersinneqarpoq<br />
meeqqat angajoqqaamik<br />
aalakooraangata annersaakkaangataluunniit<br />
qanoq misigisimasinnaasarnersut.assiliartai<br />
Christian fleischer<br />
reximit titartarneqarsimasut<br />
oqaluttuanut tulluarput qalipaatigillutik<br />
ilisarnarlutillu.<br />
atuakkat sammissallugit<br />
pingaaruteqarput. takorloor<br />
sinnaavara immaqa atuarfim<br />
mi immikkut sammineqarsinnaasut<br />
tassami pineqartut i<br />
nuiaqatigiinniajornartorsiu soorunami angerlarsimaftaapput<br />
amerlasuunit atugaafimmi aamma atuffassissutisut.<br />
gineqarsinnaapput, uangali<br />
meeqqannut atuffassissutigis<br />
sallugit oqimaagikujuppakka,<br />
meeqqannummi nuanner nuanner<br />
sunik oqittunillu atuffasserusunneruvunga.<br />
kisianni aamma<br />
imaalluarsinnaavoq uanga<br />
nammineq meeraaninni<br />
misigisimasannut qanimmata<br />
attortinnarigikka. Paquminartulluqaangerniassagutsigit<br />
immitsinni aallartittariaqarpugut.<br />
Paornánguaq Kleist<br />
muku@ag.gl<br />
Amalia Lynge Pedersen<br />
»Anaana ataatalu aalakooraangata«<br />
ISBN 978-87-91359-94-1<br />
Qup. 44<br />
»Anaana ataatalu annersaagaangata«<br />
ISBN 978-87-91359-95-8<br />
Qup. 40<br />
Assiliartalersuisoq Christian<br />
Fleischer Rex<br />
milik publishing, 2011<br />
Akia 149 kroner
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 29<br />
kommune kujallermi isu maginninnermi<br />
pisortap, Martha<br />
lund olsenip naalakkersuisut<br />
meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatillugu aningaasaliissutigeqqitaat<br />
25<br />
mio. kriusut 28. september<br />
aGmi oqaaseqarfigai.<br />
Martha lund olsenip allaaserisaminuttunngavilersuutigalugu<br />
oqaatigaa matumani<br />
25 mio. kr. eqqartor neqartut,<br />
kisiannili kisitsisit piviusut<br />
tassaasut 7,2 mio. kr.,<br />
taakkunanngalu taamaallaat<br />
1,1 mio. kr. toqqaannartumik<br />
meeqqanik isumaginninnermutatugassanngortinneqarsimasut.<br />
aallaqqaasiutigalugu Martha<br />
lund olsenip naatsorsuinerani<br />
kukkunerit ersarissut<br />
marluk tikkualaarusuppakka.<br />
siullermik allaaserisaani takuneqarsinnaavoq<br />
2011imut<br />
aningaasanut inatsisip kontoani<br />
pingaarnermi 30.14.29imi<br />
kr. 5.834.000 aningaasaliissutigineqarsimasut.kisiannili<br />
aningaasanut inatsimmi<br />
allassimasumi takuneqarsinnaavoq<br />
kisitsisit piviusut<br />
tassaasut 12.823.000 kr. kisiannili<br />
taakkua 2011imi kontoni<br />
pingaarnerni pingasuni<br />
aningaasaliussat katillutik<br />
47.547.000 kriusut, aammalu<br />
allaaserisami eqqortumik<br />
ilanngunneqarsimasut, allanngortinnavianngilaat.aappassaanik<br />
aningaasanut inatsimmi<br />
kontomi pingaarnermi<br />
30.01.01imi meeqqanut<br />
inuusuttunullu tunngatillugu<br />
ilisimasatigut piginnaasatigullu<br />
ineriartortitsinermi<br />
aningaasaliussat 2 mio. krinik<br />
ilaqqinneqarsimapput.<br />
allaaserisamili tamanna ilanngunneqarsimanngilaq.<br />
Martha lund olsenip allaaserisamini<br />
isumaqarpoq<br />
25 mio. kr.nit eqqartorneqartut<br />
meeqqanik isumaginninnermut<br />
aningaasaliissutaasut.<br />
tamatumunnga atatillugu<br />
ersseqqissaatigissavara meeqqanik<br />
isumaginninneq tas<br />
saammat kommunemit akisussaaffigineqartoq,taakkualu<br />
25 mio. kr.it tassaasut<br />
meeq qanut inuusuttunullu<br />
tungatillugu suliniutaasunut<br />
tamarmiusunut aningaasaliissutaasut.<br />
naalakkersuisummi<br />
kisimiillutik meqqanik isu maginninnermutaningaasaliiffiginissaatkissaatigisimagaluarunikku<br />
kommuninut ataatsimoortumikaningaasaliunneqartutqaffaannarsimassagaluarmatigik.<br />
kisiannili<br />
25 mio. kr.inut pineqartunut<br />
tunngatillugu aallaqqaataaniilli<br />
eqqarsaataasimavoq<br />
taak kua meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatillugu suliniutinut<br />
assigiinngitsunut arlaqartunut<br />
aallartitsinissamut<br />
atorneqarumaartut – taakkuamianingaasartaliunneqanngikkaluarpatasuliniutissatpiviusunngortinneqarnavianngikkaluarmata.<br />
kisiannili pissutsit piviusut<br />
qanoq isikkoqarpat? Meeqqanut<br />
inuusuttunullu tunngatillugu<br />
taamaallaat 1 mio. krit<br />
aning a a saliunneqarpat?<br />
naatsumik akissagaanni naamik.<br />
allaaserisami kisitsisit<br />
katinnerat kukkuvoq, taamaattumillu<br />
naatsorsukkat<br />
inernerat kukkuvoq.<br />
oqaatigineqareersutut<br />
kon tomi pingaarnermi<br />
30.01.01imi meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatillugu ilisimasatigut<br />
piginnaasatigullu<br />
ineriartortitsinermi aningaasaliussat<br />
2 mio. krinik ilaqqinneqarsimapput,<br />
kisiannili<br />
kontoni pingaarnerni marluusuni,<br />
tassa 30.01.03imi<br />
aamma 30.14.29imi suliniutit<br />
meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngassuteqanngillat. tamatuma<br />
kingunerisaanik<br />
kon tot pingaarnerit taakkua<br />
aningaasaliissutitaasa katinneriilanngunneqarsinnaanngillat,<br />
taamaattumillu taakkua<br />
ilannguteriarlugit katinnerisa<br />
ataatigut marlunnik titariarluguoqartoqaannarsinnaanani<br />
naatsorsuutit imatut<br />
Meeqqanut inuusuttunullu<br />
aningaasaliissutigeqqitat<br />
pillugit kukkusumik naatsorsuineq<br />
isikkoqassapput. taakkuami<br />
katinnerisa meeqqanut inuusutttunullu<br />
tunngatillugu qanorpiaqaningaasaliisoqarsimanersoq<br />
takutinngilaat –<br />
taa maaliorniaraannimi kontoni<br />
pingaarnerni ataasiakkaani<br />
aningaasaliissutit qanoqtulleriaarneqarsimanersut<br />
takoqqaarnissaat pisariaqarpoq.<br />
tabelimi ilanngunneqartumi<br />
takuneqarsinnaavoq<br />
takkua 25 mio. kr. 2010 /<br />
2011imi qanoq agguataar neqarsimanersut.<br />
soorlu Matha<br />
lund olsenip uparuaatigaa<br />
suliniutit tamakkerlutik toqqaannartumik<br />
meeqqanut<br />
isu maginninnermik suliniutinik<br />
annertusaataanngillat.<br />
kisisannili soorlu oqaatigineqareersoq<br />
taamatut pilersaaruteqartoqanngilaq.akilianilli<br />
pilersaarutigineqartoq<br />
tassa meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatillugu suliniutit<br />
ataatsimoortillugit annertusaavigineqarnissaat,<br />
kiisalu<br />
tabelimi suliniutigineqartut<br />
meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatinneqarneri amerlanerpaanitisumaqatigineqarpoq.<br />
Martha lund olsenip suliniutit<br />
arlaqartut allattorsimavai,<br />
namminerlu isiginninnini<br />
naapertorlugu aningaasa<br />
liunneqartut 25 mio. kr. iluani<br />
ilaareersut imaluunniit<br />
suliniutaasut siusinnerusukkut<br />
naalakkersuisut suliniutigalugit<br />
aallartereersimasaat.<br />
immikkortut ataasiakkaarlugit<br />
nassuiarnissaat matumani<br />
annertuallaarpoq, kisiannili<br />
ilaatigut oqaatigisinnaavakka:<br />
angajoqqaanngortussat<br />
s u l i n iut e q a r f i g i n i s s a a t<br />
(1.046.000 kr.) kiisalu angajoq<br />
qaarsiaqartarnerup suliniuteqarfiginissaa<br />
(3.351.000<br />
kr.). suliniutit taakkua Martha<br />
lund olsenip aningaasa<br />
isumaliutersuut kronik<br />
liussat 25 mio. kr.inut ilaasutut<br />
isigai, kisiannili soorlu tabelimi<br />
takunaqarsinnaasoq,<br />
taamaanngilaq.<br />
kiisalu Martha lund olsenip<br />
oqaatigaa ilisimasatigut<br />
piginnaasatigullu ineriartortitsineq<br />
(900.000 kr.)<br />
2008mi inatsiartut Upernaakkut<br />
ataatsimiinneranni<br />
aalajangiiffigineqartoq. tamanna<br />
ilumoorpoq, siunnersuullu<br />
akuersissutigineqatoq<br />
siusinnerusukkut naalakkersuisut<br />
nalaanni 2008mi inatsiarttut<br />
Upernaakkut ataatsimiinneranniaalajangiiffigineqartoq<br />
aamma ilumoorpoq.<br />
kisiannili taamanikkut<br />
2009mut aningaasatigut inatsisissamutilanngutinnginnissaat<br />
toqqarneqarpoq. tamannali<br />
aatsaat naalakkersuisut<br />
maannakkut atuuttut<br />
2010mut aningaasatigut inatsimmik<br />
suliaqarnerannut<br />
atatillugu pivoq.<br />
25t tungaannut kisitsineq<br />
assigiinngitsorpassuarnik ingerlanneqarsinnaavoq,kiisalu<br />
meeqqanut inuusuttunullu<br />
tunngatillugu suliniuteqarneritassigiinngitsorpassuarniknalilersorneqarsinnaapput.<br />
kisiannili uvanga isumaqanngilanga<br />
taamaallaat 1<br />
mio. krinik ilasinerarluta<br />
oqaneq naapertuilluartuusoq.<br />
Uannut pingaaruteqarnerusoq<br />
tassa meeqqanut inuusuttunullusuliniuteqarner<br />
mut tamarmiusumut atatillugu<br />
suliniutigineqartussat<br />
pingaarnersiorneqarpata,<br />
aamma atuarfeqarnermut ilaqutariinnullu<br />
suliniutit matumani<br />
ilaatillugit.<br />
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut,<br />
Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu<br />
Naalakkersuisumit, Mimi Karlsenimit<br />
allaaserisaq<br />
konto qulequtaq fl 2010 (1.000 kr.) fl 2011 (1.000 kr.)<br />
30.01.01 ilisimasat piginnaasaluu<br />
ineriartortinniss 2.000 2.000<br />
30.01.01 katillugit 2.000 2.000<br />
30.01.03 ilisimasat piginnaasaluu<br />
ineriartortinniss 900 900<br />
30.01.03 katillugit 900 900<br />
30.10.45 kinguaassiuutitigut atornerlugaanermik<br />
nalaataqasimasut suliniafigineri 6.000 6.094<br />
30.10.45 eqqarsariartaatsinik allannguinermik sul 1.200 1.219<br />
30.10.45 sumiiffinni suliniuteqarnernut 1.900 1.930<br />
30.10.45 familiecenterenut/familiehøjskolinullu<br />
agguagassat 2.700 0<br />
30.10.45 qimarnuvinnut sumiginagaasullu<br />
sullinnerinut agguagassat 2.700 2.742<br />
30.10.45 familiehøjskolertitsinernut tapiissutit 0 1.740<br />
30.10.45 familiecenterinut tapiissutit 0 1.077<br />
30.10.45 katillugit 14.500 14.802<br />
30.14.29 Meeqqanut tunngatillugu suliniutit 5.600 5.600<br />
30.14.29 Meeqqanut tunngatillugu siunnersuineq 2.000 2.000<br />
30.14.29 katillugit 7.600 7.600<br />
aningaasaliissutigeqqitat katillugit 25.000 25.302<br />
LeiFF JoSeFSeN
30 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
isumaliutersuut kronik<br />
Misvisende regnestykke om ekstra midler til børn og unge<br />
socialchef i kommune kujalleq,<br />
Martha lund olsen,<br />
kommenterer i aG den 28.<br />
september på de ekstra 25<br />
millioner kroner, som naalakkersuisut<br />
har tilført børne<br />
og ungeområdet.<br />
i sit indlæg argumenterer<br />
Martha lund olsen for, at vi<br />
taler om ekstra 25 mio. kr.,<br />
men at det reelle tal snarere er<br />
7,2 millioner kroner, hvoraf<br />
kun 1,1 millioner kroner er direkte<br />
rettet mod børneforsorg.<br />
indledningsvist vil jeg gerne<br />
pege på to faktuelle fejl i<br />
Martha lund olsens regnestykke.<br />
for det første fremgår<br />
det af artiklen, at der på finanslovens<br />
hovedkonto<br />
30.14.29 for 2011 er afsat<br />
5.834.000 kroner. et opslag i<br />
finansloven viser imidlertid,<br />
at det faktiske tal er<br />
12.823.000 kr. Det ændrer<br />
dog ikke på, at den samlede<br />
bevilling på de tre hovedkonti<br />
er 47.547.000 kroner i 2011,<br />
som det korrekt fremgår i artiklen.<br />
for det andet er der på<br />
finanslovens hovedkonto<br />
30.01.01 tilført yderligere 2<br />
millioner kroner til videns<br />
og kompetenceudvikling på<br />
børne og ungeområdet. Det<br />
fremgår ingen steder i artiklen.<br />
Martha lund olsen antager<br />
i sin artikel, at de 25 mil<br />
AKILIISINNAAJUN<br />
NAARNEQ<br />
Akiliisinnaajunnaartup Pizats ApSip,<br />
na.nr. 360.056, pigisaanik naggataarutaasumik<br />
suliaqarnissaq i -<br />
nger lanneqassaaq ataasinngorneq,<br />
ulloq 7. november 2011 nal. 10.15,<br />
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik<br />
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut<br />
akiligassaqarfigisanut<br />
41,7706383%-imik agguagarsiaqartitsilluni<br />
agguaassinissamut siunnersuusiaq<br />
atuuttussanngortinneqassaaq.<br />
Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata<br />
allaffianut ornigulluni<br />
mi sissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat<br />
piumasaqaatillu naatsorsuutit<br />
atuuttussanngortinneqarfissaattut<br />
ul luliussap ilimagineqartup kingorna<br />
aatsaat nalunaarutigineqartut i -<br />
ma luunniit nalunaaruteqarnissamut<br />
ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsutnaatsorsuutigineqarsinnaanngillat.Atuuttussanngortitsereernerup<br />
kingorna sapaatit<br />
akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat,<br />
pisassarineqartut akiliutigineqassapput.<br />
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi,<br />
Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.<br />
KALAALLIT NUNAATA<br />
EQQAARTUUSSISUUNE-<br />
QARFIA<br />
ulloq 13. oktober 2011<br />
KONKURS<br />
I konkursboet Pizats ApS, reg. nr.<br />
360.056, afholdes afsluttende skiftesamling<br />
mandag, den 7. november<br />
2011 kl. 10.15 til stadfæstelse af<br />
udkast til boregnskab og udlodning<br />
i medfør af konkurslovens §148<br />
med en dividende på 41,7706383%<br />
til simple kreditorer. Udkastet ligger<br />
til eftersyn på landsrettens kontor.<br />
Fordringer og andre krav, der først<br />
anmeldes efter regnskabets forventede<br />
stadfæstelse den nævnte dag eller<br />
som ikke har været anmeldt inden<br />
tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser,<br />
kan ikke tages i betragtning.<br />
Udbetaling foretages 4 uger efter<br />
stadfæstelsen med mindre anke forinden<br />
er sket. Skiftesamlingen afholdes<br />
i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk.<br />
GRØNLANDS<br />
LANDSRET<br />
den 13. oktober 2011<br />
lioner kroner er afsat til børneforsorg.<br />
Hertil må jeg bemærke,<br />
at børneforsorg som<br />
sådan er et kommunalt anliggende,<br />
og at de 25 millioner<br />
kroner er tilført til indsatser<br />
på hele børne og ungeområdet.<br />
Hvis naalakkersuisut alene<br />
ønskede at tilføre midler<br />
til børneforsorgen kunne vi<br />
blot have forhøjet kommunernes<br />
bloktilskud. imidlertid<br />
har intentionen med de<br />
25 millioner kroner hele tiden<br />
været at igangsætte en<br />
bred vifte af indsatser på hele<br />
børne og ungeområdet indsatser<br />
som ellers ikke ville<br />
være blevet ført ud i livet.<br />
Men hvordan ser det reelle<br />
billede så ud? er der kun blevet<br />
tilført 1 mio. kr. til børne<br />
og ungeområdet? Det korte<br />
svar må blive nej. tallene i artiklen<br />
er opgjort forkert, og<br />
derfor bliver resultatet af regnestykket<br />
misvisende.<br />
som nævnt er der tilført<br />
yderligere 2 millioner kroner<br />
på hovedkonto 30.01.01 som<br />
led i en forbedret videns og<br />
kompetenceudvikling på børne<br />
og ungeområdet, mens<br />
der under de to hovedkonti<br />
30.01.03 og 30.14.29 er aktiviteter,<br />
der ikke vedrører børn<br />
og unge. Det medfører, at<br />
man ikke blot kan tage summen<br />
af bevillingerne på de to<br />
hovedkonti, slå to streger under<br />
og sige, at sådan ser regnestykket<br />
ud. resultatet viser<br />
nemlig ikke, hvad der reelt er<br />
bevilget til børn og unge her<br />
er det nødvendigt at se på,<br />
hvordan midlerne på den enkelte<br />
hovedkonto bliver prioriteret.<br />
Den indsatte tabel viser,<br />
hvordan de 25 millioner kroner<br />
fordeler sig i 2010 / 2011.<br />
som Martha lund olsen peger<br />
på, kan man indvende, at<br />
ikke alle tiltag er direkte rettet<br />
mod børneforsorg. Men<br />
det har som sagt heller ikke<br />
været intentionen. intentionen<br />
har derimod været at<br />
styrke indsatserne på børne<br />
og ungeområde samlet, og de<br />
fleste vil være enige i, at tilta<br />
inatsisiliortutsinnut kutsiuut - qinnut<br />
1. august 1996imi inissiaq<br />
qaava 10 a3 angajoqqaakka<br />
illusimmata taamanikkut<br />
a/s boligselskabet inimit<br />
ullumikkut iseritsiusumit<br />
isumaqatigiissusiornikkut inigilerpara.<br />
ajoraluartumik ini<br />
taanna nuannareruttorlugu,<br />
inissisimaneralu meeqqakkalu<br />
kisimeeqatigisakka sungiuteruttorlutigu<br />
inatsisartut inatsisiliarsi<br />
nr. 2 majip 12ani<br />
2005meersoq malillugu<br />
anisitaavugut.<br />
inatsisiliarsi kiammitaava<br />
inatsisartunut ilaasortap eqaannerusumikinuiaqatigiinnilu<br />
innuttaasunit atoruminarninngortillugu,inissarsiortunullusullisserusunnermik<br />
kingunilimmik allan nguiffiginissaasulissutigerusuppaa?<br />
angutaavunga ilinniarsi<br />
gene i tabellen er målrettet<br />
børne og ungeområdet.<br />
Martha lund olsen oplister<br />
en række initiativer, som<br />
hun anser, enten er en del af<br />
de 25 millioner kroner eller<br />
er initiativer, der blev igangsat<br />
under det tidligere naalakkersuisut.<br />
Det bliver for<br />
omfattende her at gennemgå<br />
de enkelte punkter, men<br />
blandt andet kan jeg nævne:<br />
tiltag til vordende forældre<br />
(1.046.000 kroner) og tiltag<br />
på plejefamilieområdet<br />
(3.351.000 kroner). Disse tiltag<br />
anser Martha lund olsen<br />
som værende en del af de 25<br />
millioner kroner, men som<br />
det fremgår af tabellen, er<br />
det ikke tilfældet.<br />
Martha lund olsen nævner<br />
desuden at tiltag som videns<br />
og kompetenceudvikling<br />
(900.000 kroner) er besluttet<br />
i forbindelse med fM<br />
2008. Det er korrekt, og forslaget<br />
er ganske rigtigt vedtaget<br />
under tidligere naalakkersuisut<br />
ved eM 2008. imidlertid<br />
valgte man dengang<br />
ikke at afsætte midlerne på<br />
masoq. Marlunnik erneqarpunga.<br />
kisimiillungalu perorsaasuuvunga.ilinniarsimasanni<br />
nuummi suliffissarsisinnaannginnamakangerlussuarmi<br />
Mittarfeqarfimmi suliffissarsigama<br />
suliffittaama<br />
sulisunut isumaqatigiissusiaa<br />
malillugu atorfinitsinne qarpunga<br />
qujanartumik meeqqakkaluinissaqartinneqaratta.<br />
naatsorsuutigigaluarpara<br />
meeqqakka inerissimanerulerpata<br />
inigisannut allamulluunniit<br />
iseritip taamanikkussamutinnersuussutigisinnaasaanututerfissaqarumaarluta.<br />
Paasivarali inatsisiliarisimasarsi<br />
taamatut periarfissiinngitsoq.<br />
inatsisersi malillugu ini attartortippara<br />
– inatsisersi ma<br />
finansloven for 2009. Det er<br />
først sket under det nuværende<br />
naalakkersuisut i forbindelse<br />
med fl 2010.<br />
Der er mange måder at tælle<br />
til 25 på, og der er mange<br />
måder at vurdere indsatserne<br />
lillugu attartortitsivissap killilimmik<br />
sivisussusilikkap iluani<br />
naammat, inatsisersi malillugu<br />
inigisara iseritip uterfigeqquvaa<br />
– taamaanngippallu<br />
inatsisersi malillugu<br />
aneqqullunga.<br />
inatsisersi malillugu periarfissaqarsorileraluarakku<br />
qin nutigisinnaallugu inissiaq<br />
attartugara utertikkallarsinnaalluguperiarfissinneqarlunga/akuersissummik<br />
tu nine<br />
qarlunga qaqugu utileruma<br />
piffissap aalajangersimasup<br />
iluani siusinaarlunga kalerriillunga<br />
iseritimiit inissaqartinneqarsinnaallunga<br />
–<br />
su naaffali inatsisersi aamma<br />
taama periarfissiinngilaq –<br />
taamaallaalligooq sulisitsisuminnit<br />
allamut suliartortinneqarsimasut<br />
kisimik taama<br />
pineqassapput.<br />
for børn og unge. Men jeg<br />
mener ikke, man med rimelighed<br />
kan sige, at vi kun har<br />
afsat 1 millioner kroner millioner<br />
kroner ekstra. for mig<br />
er det væsentlige, at vi prioriterer<br />
de indsatser, der bedst<br />
taamaattumik inatsisiliortugut<br />
apererusuppakka taamatut<br />
perorsagallit kajumillutillu<br />
sulerusussuseqartut<br />
perorsaanermi atukkat oqinnerulaaqqullugit<br />
allatut ajornavissumik<br />
illoqarfimmut allamutsuliffissarsiortariaqarsimasut,<br />
illoqarfigisaminni<br />
suliffissarsisinnaannginneq<br />
pissutigalugu inigisaminnit<br />
inatsisersi malillugu anisitaasut/aneqquneqartutperiarfis<br />
samik pitsaanerusumik tunerusunginnerisiinnuttaasuniksullisserpalaarnerusumik<br />
nassatalimmik, pinngitsaaliinertalimmikkinguneqanngitsumik,<br />
taamatummi<br />
pineqartut inatsisersi malillugu<br />
aallaqqaataaniit initaarniarlutik<br />
qinnuteqartut allattorsimaffiannut<br />
ilanngunne qartussaapput,<br />
ukiunilu minner<br />
gavner børn og unge i et samlet<br />
perspektiv, herunder skole<br />
og familieindsatser.<br />
Mimi Karlsen,<br />
Medlem af Naalakkersuisut for<br />
Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling<br />
konto overskrift fl 2010 (1.000 kr.) fl 2011 (1.000 kr.)<br />
30.01.01 videns og kompetenceudvikling 2.000 2.000<br />
30.01.01 i alt 2.000 2.000<br />
30.01.03 videns og kompetenceudvikling 900 900<br />
30.01.03 i alt 900 900<br />
30.10.45 tiltag for personer som har været<br />
udsat for seksuelt misbrug 6.000 6.094<br />
30.10.45 Holdningsbearbejdende kampagne 1.200 1.219<br />
30.10.45 Pulje målrettet geografisk indsats 1.900 1.930<br />
30.10.45 Pulje til fordeling mellem<br />
familiecentre/familiehøjskoler 2.700 0<br />
30.10.45 Pulje til fordeling mellem krisecentre<br />
og tiltag der forebygger omsorgssvigt 2.700 2.742<br />
30.10.45 tilskud til afholdelses af familiehøjskole 0 1.740<br />
30.10.45 tilskud til familiecentre 0 1.077<br />
30.10.45 i alt 14.500 14.802<br />
30.14.29 aktiviteter målrettet børn 5.600 5.600<br />
30.14.29 rådgivende organ indenfor børneområde 2.000 2.000<br />
30.14.29 i alt 7.600 7.600<br />
samlet ekstrabevilling 25.000 25.302<br />
paamik qulini utaqqisariaqassallutinngooq<br />
iserit malillugu.<br />
allatut oqaatigalugu siornatigut<br />
initaarniarlunga qinnuteqarama<br />
utaqqinera ukiunik<br />
nutaanik qulinik ilagaanni<br />
katillugit ukiut minnerpaamik<br />
20it inuuninni<br />
initaarniarlunga utaqqisariaqarsimassaanga.<br />
inissiaq inigineqanngitsoq<br />
suliassartaqannginneruvoq<br />
inummit inissarsiortumingarnit,<br />
taamaattumik inatsit inatsisiliaasariaqaraluarpoqinuup<br />
innuttaaqatigiinni sullinnissaa<br />
qitiutillugu.<br />
Uuma allakkap assinga ineqarnermutnaalakkersuisumut<br />
nassiunneqarpoq.<br />
Anders Andersen<br />
Kangerlussuaq<br />
LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 31<br />
Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavat sigut.<br />
AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat<br />
nalu naarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut.<br />
Kommunit suliassaqarfinnik<br />
tigusinissaminnut piumassuseqaqaat<br />
naalakkersuisut »kommunit<br />
pillugit nassuiaataata« ippassaq<br />
(sapaatip akunnerata matuma<br />
siuliani, aaq.) inatsisartuni<br />
oqallisigineqarnerata kingorna<br />
pisariaqalerpoq kommunit<br />
suliassaqarfinnik<br />
nam minersorlutik oqartussanit<br />
tigusinissaminnut qanoq<br />
kajumitsiginerannik tigu<br />
siniarnermullu suut aporfiusimanerannik<br />
apeqqutit<br />
erseqqissaateqarfigissallugit.<br />
inuit ataqatigiit sinnerlugit<br />
oqaaseqarnermini inatsisartunut<br />
ilaasortap isak Hammondip<br />
kommunit namminersorlutik<br />
oqartussanit suliassaqarfinnik<br />
tigusinissamut<br />
tunngatillugu piumassuseqarnerunissaat<br />
ujartorpaa.<br />
kommunit kattunnissaat pisortallu<br />
suliassaqarfiisa aaqqissuussaanerannikiluarsaaqqinnissaq<br />
ataatsimut isigalugu<br />
sulissutigineqalermat kommunitpeqataarusunnerminnut<br />
tunngavigisaasa ilagilluinnarsimavaat<br />
suliassa qarfinnik<br />
qitiusumik oqartussanit kommuninut<br />
nussuinissaq.<br />
kommuninullu pingaarute<br />
qarpoq suliassaqarfiit isumaginninnermuttunngasuinnaanngitsut<br />
aammali inuussutissarsiornermutsanaartornermullu<br />
tungasut tigunissaat.<br />
Kommunerne har stor<br />
vilje til at overtage<br />
opgaver fra Selvstyret<br />
Debatten i inatsisartut i går<br />
(i sidste uge, red.) om naalakkersuisuts»kommuneredegørelse«<br />
giver anledning<br />
til et par nødvendige præciseringer<br />
om på den ene side<br />
kommunernes motivation til<br />
at overtage opgaveområder<br />
fra selvstyret og på den anden<br />
side om de hindringer,<br />
der hidtil har været i overtagelsesprocessen.<br />
i sin ordførertale på vegne<br />
af inuit ataqatigiit efterlyste<br />
medlem af inatsisartut, isak<br />
Hammond, større vilje fra<br />
kommunernes side i processen<br />
med at overtage områder<br />
fra selvstyret.<br />
netop flytning af opgaveområder<br />
fra centraladministrationen<br />
ud til kommunerne<br />
har netop været en af de<br />
vigtigste forudsætninger for<br />
kommunernes villige deltagelse<br />
i kommunesammenlægningen<br />
og i strukturreformen<br />
af den offentlige sektor i det<br />
erseqqissartariaqarpoq<br />
kommunit suliassaqarfinnik<br />
namminersorlutik oqartussanit<br />
tigusinissaminnut piumassuseqarluinnarmata.kisiannili<br />
suliassaqarfinnik tigooraaneq<br />
ullumikkornit suk kane rusumik<br />
ingerlanneqassappat<br />
namminersorlutik oqartussat<br />
taamatuttaaq politikkikkut allaffissornikkullupiumassuseqarluinnartariaqarput.<br />
tigooraaniarneq kigaannerpaaffissaanutinissinneqarsimavoqapeqqutigineqaraluartut<br />
akineqarneq ajormata,<br />
namminersorlutillu<br />
oqartussat kiisami iliuuseqaraangamik<br />
suliassaqarfiit a<br />
aqqusinermi angallanneq<br />
isumannaallisarneqarli<br />
aqqusinermi angallannermi<br />
ajutoortarneq eqqarsaatigalugu<br />
isumaqarpunga isumannaallisaaneq<br />
annertuumik<br />
sukateriffigineqartariaqartoq.<br />
assersuutigiinnaraannimi<br />
qaammatit kingulliit marluk<br />
ingerlanerinnaani nuummi<br />
aportittut marluupput, aportittup<br />
aappaa meeraavoq aappaalu<br />
inuusuttuaraalluni, ajutoornerillu<br />
taakku pisuinnaat<br />
ikaartarfianni pipput.<br />
apuinerit taakku marluk<br />
assigiinngitsunik peqqute qarsinnaapput,<br />
immaqa bilinik<br />
ingerlatsisup mobilini passussimavaa<br />
angallannerlu tamak<br />
kiisumik malinnaaffigisimanagu?<br />
imaluunniit susoqarsimava?<br />
hele taget. og det er vigtigt<br />
for kommunerne at overtage<br />
ikke kun de sociale opgaver,<br />
men også områder med relation<br />
til erhverv samt bygge<br />
og anlæg.<br />
Det skal understreges, at<br />
kommunerne altid har haft<br />
stor vilje til at overtage opgaver<br />
fra selvstyret. Men en<br />
overtagelsesproces, der er<br />
hurtigere end det hidtil har<br />
været tilfældet, kræver en lige<br />
så stor vilje i selvstyrets eget<br />
politiske og administrative system.<br />
Processen er blevet sat i<br />
den laveste hastighed på<br />
grund af forespørgsler, der<br />
ikke bliver besvaret, og når<br />
der endelig er konkrete udspil<br />
fra selvstyret, er det i<br />
form af underfinansierede<br />
bud.<br />
forhandlingerne kommer<br />
således til at trække i langdrag<br />
på grund af alt for små<br />
økonomiske rammer, der bli<br />
aqqusinerni narlunerusuni<br />
aamma qullersuarnut innaarsunnullu<br />
aportarnerit pisareernikuupput,<br />
qanorpiarlu<br />
pisoqarsimanera annerusumikoqaluttuarineqarsinnaaneq<br />
ajorpoq sukkavallaartoqarsimaneraeqqaassanngikkaanni.<br />
Ullutsinni angallannermi<br />
pisut eqqarsaatigalugit inatsimmik<br />
eqqortitsinngitsut amerlavallaaqaat,<br />
tassa amerlavallaat<br />
bilerlutik mobiliminnik<br />
passussisarput, qiterutaasamik<br />
atuinngitsut takuneqar<br />
tarput uffa ilaannit oqaatigineqartartoq<br />
bilertorooq<br />
imigassamik najorsisoq ta kuneqarsimasoq<br />
aammalu ataasiinnaanngitsunikoqaatigineqartarpoq<br />
bilernermut al<br />
ver sat af de respektive departementer.<br />
og denne træge<br />
proces er ikke blevet bedre<br />
af, at selvstyret politisk og administrativt<br />
fokuserer meget<br />
på spørgsmålet om, hvorvidt<br />
kommunernes indtægter udvikler<br />
sig bedre end selvstyrets.<br />
et spørgsmål, som i<br />
bund og grund er uaktuelt,<br />
når man ved, at udgiftspresset<br />
i den kommunale økonomi<br />
er blevet hårdere.<br />
Det er disse faktiske forhold,<br />
der bør lægges frem,<br />
når man i debatten begynder<br />
at sætte spørgsmålstegn ved<br />
kommunernes vilje til at tage<br />
videre skridt i strukturreformen.<br />
til orientering vedlægges<br />
svar fra kanUkoka til høring<br />
om kommuneredegørelsen<br />
i slutningen af juni 2011.<br />
Martha Abelsen<br />
Formand for KANUKOKA<br />
lagartaqaranibilertoqartartoq. Uangalu isumaqarpunga<br />
ajutoortarnerit mobilimik<br />
passussinermik, imigassartornermik<br />
sukkavallaamillu<br />
ingerlatsinermik peqquteqartartutannikillisaavigineqarsinnaasut,taamaaliorsinnaavugullu<br />
filmiliuutinik sukkassusersiutinillu<br />
ikkussuinikkut<br />
taamaasilluni angallannermi<br />
nakkutilliineq isumannaallisaanerluajornannginnerusumikmalinnaaffigineqalersinnaallunilu<br />
ajutoortar nernikannikillisaavigineqarsinnaavoq.<br />
Angutinnguaq Heilmann,<br />
Kattuseeqatigiit Partiiat<br />
migartunikaningaasartalerlugit tunniunniartarmatigit.<br />
isumaqatigiinniarnerit sivisunaaleraraatnaalakkersuisoqarfiit<br />
pineqartut ikippallaanikaningaasaliinialeraangata.<br />
suliarlu sukkatsinneq<br />
ajorpoq namminersorlutik<br />
oqartussat politikeriisa atorfilittaasalu<br />
kommunit isertitaasa<br />
namminersorlutik oqartussat<br />
isertitaannit pitsaanerusumikineriartorsimanerannik<br />
apeqqut assut eqqarsaatigeqqajaasarmassuk.apeq<br />
qullu tamanna suliassanut<br />
pineqartunut immikkut<br />
pingaaruteqanngikkaluarpoq<br />
nalunngikkaanni kommunit<br />
aningaasartuutissaat<br />
amerliartuinnarsimasut.<br />
oqallinnermi kommunit<br />
pisortat suliassaqarfiisa aaqqissuussaanerannikiluarsaaq<br />
qinnermi peqataarusussuseqarneratapeqquserneqartalissappat<br />
pissutsit piviusut<br />
tamakku saqqummiunneqartariaqarput.<br />
ilisimatitsissutitut ilannguppara<br />
kommunit pillugit<br />
nalunaarusiassaq tusarniaassutigineqarmatkanUkokamit<br />
akissutigineqarsima soq.<br />
Martha Abelsen<br />
KANUKOKA-p siulittaasua<br />
KATERSUINIARNEQ<br />
Arfininngorneq novembarip tallimaat<br />
Lørdag den 5. november<br />
illit isummat din mening<br />
Siumup Cia-mik<br />
nalunaarutaa<br />
akerlilerparput<br />
ippassaq (sapaatip akunnerata<br />
matuma siuliani) tusagassiuutitigut<br />
qanoruukkut oqaatigineqarpoq,<br />
aleqa<br />
Ham mondip Cia pillugu<br />
misissuititsinissaq kalaallit<br />
nunaata akileeqataaffigisariaqaraa.<br />
tamanna kattusseqatigiit<br />
Partiianiit akuerseqataaffigisinnaanngilarput,<br />
siullertut, kalaallit naalakkersuisui<br />
aammalu inatsisartui<br />
tamatumunnga ilisimatinneqarsimanngimmata,akisussaaffik<br />
annerusumik qallunaat<br />
nunaanniippoq, taamattumillu<br />
tamanna qallu<br />
2011<br />
Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv tapersersukkit<br />
SMS MIBB A 1880-mut, tunissut kr. 50<br />
SMS MIBB B 1880-mut, tunissut kr. 100<br />
SMS MIBB C 1880-mut, tunissut kr. 150<br />
Air Greenland sms aqqutigalugu tunisisunut tamanut<br />
angalanissamut tunissuteqarniarpoq.<br />
Støt Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv<br />
SMS MIBB A til 1880 og giv kr. 50<br />
SMS MIBB B til 1880 og giv kr. 100<br />
SMS MIBB C til 1880 og giv kr. 150<br />
Air Greenland sætter et rejsegavekort<br />
på højkant til alle der støtter<br />
indsamlingen via sms.<br />
naat nunaata tamakkiisumik<br />
qulaajaaneq ingerlattariaqaraa<br />
kattusseqatigiit Partiianiit<br />
isumaqarpungut.<br />
aappaattut, tigusanik angallassisarsimaneqsorsunnermut<br />
irakimut tunngassuteqarmat<br />
tamanna nunatta<br />
annerusumik akueriffigisariaqanngikkaaisumaqarpungut.<br />
tamannalu qallunaat<br />
nunaata oqartussaaffianiik<br />
ingerlanneqartariaqarpoq.<br />
Knud Fleischer<br />
Kattuseeqatigiit Partiiat sinnerlugu<br />
Inatsisartunut ilaasortaq<br />
LeiFF JoSeFSeN
32 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
illit isummat din mening<br />
Siumut piareerpoq atugartuussusitta atorunnaarsinnissaanut<br />
nassuerpunga. qulequtaa<br />
sakkortukuluppoq, kisiannili<br />
tassa takujuminaakujuppoq<br />
siumup qanoq ililluni ukiumut<br />
5 milliarder koruuninik<br />
isertitsinerusalernissarput piviusunngortinniarneraapartiipnamminersulivinnissamut<br />
takorluugaa piviusunngortinniarlugu.<br />
Doris Jakobsen paatsuugassaanngilaq,<br />
qanittukkut dan<br />
skit aviisiannut berlingskemut<br />
oqaaseqarami. oqarpoq<br />
ersarilluinnartumik namminersulivinnissamutaningaasat<br />
apeqqutaanngitsut, kisiannili<br />
qaqugu misigisimalissanersugut<br />
piareerluta. oqarpoq<br />
kiffaanngissutsip tamanna<br />
akigissagaa.<br />
tamanna tunngavigalugu<br />
Doris Jakobsen apererusuppaga<br />
(taamaasillungalu siu<br />
LeiFF JoSeFSeN<br />
Tlf.: 34 38 50<br />
Fax: 32 54 83<br />
e-mail: redaktion@ag.gl<br />
mut): kiffaanngissutsip suna<br />
akigaa aamma aki kiap akilissavaa?<br />
suunuku kiffartuussinerit<br />
partiip piiarniarai kiffaanngissuseqalerumalluni?<br />
Piviusuuvorli akiliisoqartariaqarmat.taamaattumi<br />
nguna Demokraatini isumaqartugut,namminersulivissasugut<br />
akissaqartilerutsigu.<br />
aningaasarsiornikkut namminersulertariaqarpugut,<br />
Dan markimit tapiissutinik<br />
isumalluutaarulluta peqataa<br />
nillu minnerpaamik qulakkeerlugu<br />
ullumikkutut tungiuinikkutpiginnaassuseqarnissarput.eqqarsarluaqqaanngikkutta,<br />
taava namminersulivissaagut<br />
– piitsuullutali – nunatut.<br />
qularaara siumut innuttaasunut<br />
taamatut atugaqartitserusulersimassasoq.<br />
Anda Uldum<br />
Demokraatit sinnerlugit Inatsisartuni<br />
ilaasortaq<br />
Siumut klar til at droppe vores velfærd<br />
indrømmet. overskriften på<br />
dette indlæg er lidt stram,<br />
men det er ærlig talt svært<br />
at se, hvordan siumut ellers<br />
har tænkt sig at fremtrylle<br />
omkring 5 milliarder kroner<br />
årligt, så partiets drøm om at<br />
blive selvstændigt kan blive<br />
opfyldt.<br />
Doris Jakobsen var meget<br />
klar i mælet, da hun for nylig<br />
udtalte sig til den danske avis<br />
berlingske. Hun siger klart,<br />
at selvstændighed ikke er et<br />
spørgsmål om økonomi, men<br />
om hvornår vi føler os klar.<br />
Hun kalder det prisen for frihed.<br />
Jeg vil på den baggrund<br />
gerne spørge Doris Jakobsen<br />
(og dermed siumut): Hvad er<br />
prisen på frihed og hvem skal<br />
betale den pris? Hvilke velfærdsydelser<br />
er det partiet vil<br />
spare væk til fordel for frihed?<br />
fakta er nemlig, at nogle<br />
skal betale. Det er derfor Demokraterne<br />
mener, at vi først<br />
skal være selvstændige, når<br />
vores økonomi er klar til det.<br />
vi er nødt til at skabe en selvbærende<br />
økonomi, der er<br />
uafhængig af bloktilskuddet<br />
fra Danmark, men som samtidig<br />
er stærk nok til som mi<br />
Mittarfittaarnatik aqqusinniorlik<br />
Mittarfittaartoqarniaannarlunimittaarfittaartoqarsinnaanngilaq,<br />
taama oqaasertalerpara<br />
pissutigalugu nUnarPUtmittarfittaarniaannartunut<br />
akissaqanngilaq. innuttaasut<br />
soorunalumi inuiaqatigiilerisut<br />
Politikkerit<br />
eq qarsarluarsinnaasuugunik<br />
ajunnginnerpaaq pitsaanerpaaq<br />
akikinnerpaaq imminullu<br />
akilersinnaasoq piler<br />
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik<br />
Oqartussat pissarsiorpoq<br />
Allagarsiuteqqitaq: DcR-imi<br />
Siunnersortinut immikkoortortaqarfik<br />
Siunnersortimik pissarsiorpoq<br />
DcR-imi Siunnersortinut immikkoortortaqarfik<br />
Siunnersortimik pissarsiorpoq<br />
saarusiorunikkunassaarisinnaagunikku narsarsuup tungaanut<br />
aqquserniorneq siunniussinnaavaatpitsaanerpaamikangusaqarusukkunik.<br />
eqqoriarpara eqqartorsimassuaat,<br />
kisiannili mittarfittaarusunnermikpeqarusunnermik<br />
aallaaveqarlutik mittarfittaarniaannarlutikingerlasoqarpoq<br />
kujataani ajoralu<br />
Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede<br />
af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses<br />
den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten.<br />
artumik, akissaqartinnagulu.<br />
takusimanerpaat sumiluunnit<br />
nunarsuarmi mittarfissuaqarpoq,<br />
ornissagaanni<br />
aqquserngit takisinnaasut ingerlaffigeqqaartarput,soorunami<br />
tamakku nalinginnaasuupputavaqqunneqarsinnaanngittut,<br />
kiisalu aamma<br />
taamaalillutik aqqusinersuaq<br />
atuarlugu narsaliartoqarsinnaavoq<br />
eqqaanullu ku<br />
Attaveqaqatigiinnermut Allaffik<br />
paasissutissiisartunik<br />
2-nik pissarsiorpoq<br />
Atorfinnut paasissutissat amerlanerusut uani atuarsinnaavatit www.nanoq.gl<br />
nimum at bevare det velfærdsniveau,<br />
vi har i dag.<br />
Hvis ikke vi tænker os om,<br />
så ender vi med at blive et<br />
selvstændigt – men fattigt –<br />
land. og det kan da ikke<br />
være det, som siumut ønsker<br />
at byde vor befolkning.<br />
Anda Uldum<br />
Medlem af Inatsisartut<br />
for Demokraterne<br />
jasinnerusunullu,taamaasilluni kujataani angallanneq<br />
pitsaanerulissagaluarpoq?<br />
naggataagut mittarfittaarniaanarlutik<br />
pisut akerleralugitaqqusernioqquinnarlugit<br />
eqqarsarluarnissaannik<br />
kissaappakka ajunngikkisilu.<br />
Otto Larsen<br />
Paasissutissiinermik suliaqartussanik suliassanik<br />
kivitsisinnaasunik piaartumik sulilersussanik<br />
Attaveqaqatigiinnermut Allaffik pissarsiorpoq.<br />
SERMITSIAQ.AG
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 33<br />
Suliffeqarfiup akiliisinnaajunnaartup<br />
GH Byg Nuuk ApS-p, CVR.nr.<br />
387.982, Aqqusinersuaq 23, st. Postboks<br />
1520, 3900 Nuummiit ingerlanneqarsimasup<br />
pigisaannik isumaginnittut<br />
eqqartuussissuserisumut Jens<br />
Paulsenimut, Kissarneqqortuunngu aq<br />
9, 3900 Nuummut ataatsimiigiaqquneqarput<br />
marlunngornermi novembarip<br />
8-ani 2011, nal. 10.00<br />
piumasaqaatit nalunaarutigineqartut<br />
misilinneqarnissaat siunertaralugu.<br />
Kuratorip piumasaqaatit pillugit in -<br />
nersuussineri kuratorip allaffiani<br />
Nunattalu Eqqartuussiviani, Jens<br />
Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuummi<br />
takuniarneqarsinnaapput, ataatsimiinnissaq<br />
sapaatip akunnerinik marlunnik<br />
sioqqullugu.<br />
Kuratori Jens Paulsen, eqqartuussissuserisoq.<br />
I konkursboet GH Byg Nuuk ApS<br />
under konkurs, CVR.nr. 387.982,<br />
der har drevet virksomhed fra adressen<br />
Aqqusinersuaq 23, st., Postboks<br />
1520, 3900 Nuuk, indkaldes til møde<br />
hos advokat Jens Paulsen, Kissarneqqortuunnguaq<br />
9, 3900 Nuuk<br />
tirsdag den 8. november 2011,<br />
kl. 10.00<br />
til prøvelse af yderligere anmeldte<br />
krav. Kurators indstilling vedrørende<br />
kravene ligger til eftersyn på kurators<br />
kontor og i Grønlands Landsret, Jens<br />
Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuuk, to<br />
uger før mødet.<br />
Kurator Jens Paulsen, advokat.<br />
AVATANGIISINUT<br />
AKORNUTAANNGITSUUTILLUGU<br />
AKUERSINEQ<br />
Naalakkersuisut Illersornissamut ministereqarfimmi illuutinut immikkoortortaqarfik<br />
nalunaarfigaat Mestersvigimi nunap uuliamik mingutsinneqarsimasup salinnissaanut<br />
ineriartortitsinermut suliniut akuerisimallugu. Avatangiisinut akuersissut<br />
suliniutip avatangiisitigut teknikkikkullu allaaserineranik imaqarpoq kiisalu<br />
suliarinissaanut piumasaqaatinik, taannalu Nunamut Namminermut, Pinngortitamut<br />
Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfimmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaavoq.<br />
Kinaluunniit suliamut tunngasumik soqutigisaqartoq akuersissut pillugu maalaaruteqarsinnaavoq,<br />
maalaarullu naalakkersuisut pinngortitap illersorneqarnissaa<br />
pillugu maalaarnissamut ataatsimiititaliaanut saqqummiullugu. Maalaarut taamaattoq<br />
decembarip 2at 2011 tikitsinnagu nassiunneqassaaq uunga:<br />
Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik<br />
Postboks 1614, 3900 Nuuk<br />
illit isummat din mening<br />
Maanna iliuuseqarfissanngorpoq, Kuupik Jens B.-lu<br />
siumup nuannaarutigeqisaanik<br />
Jens b. frederiksen Demokraatit<br />
sinnerlugit maanna<br />
Ciap isertortumik timmisartuussivigineqartarsimanera<br />
pillugu attuumassuteqanngitsumikmisissuiffigineqarnissaa<br />
soqutigerpaluppaa.<br />
taamaasilluni siumup isumaanut<br />
aammalu Doris Jakob<br />
senip pingaartitaanut isuma<br />
qataalluni (uanilu naalakkersuisooqatigisatik<br />
iakkut<br />
tunuarsimaartut assiginagit).<br />
Jens b. frederiksenip konservativikkutsuleqatigigallaramigit<br />
suliaq manna pingaar<br />
tissimagaluarunikku<br />
massa tamassa misissuisoqarsimanissaa<br />
immaqa qaninnerusimassagaluaripput.<br />
isumaqartoqassappat Danmarkiminaalakkersuisooqatigiilersut<br />
uppisinneratigut<br />
Ciap isertortumik timmisartuussinera<br />
taava misissuiffigineqalissasoq,<br />
taava imminut<br />
sianiinaaginnartussaavoq.<br />
Jens b. frederiksenip ikinngutai<br />
tassalu talerperliuniat<br />
attuumassuteqanngitsumik<br />
misissuititsinissamik kissaateqanngilluinnarput.erseqqissumik<br />
oqareerput.<br />
siumumi erseqqissumik suliap<br />
ingerlanneqarnissaa kissaatigaarput,siunnersuute<br />
qar lutalu qanoq isiornikkut<br />
tamanna suliarineqarsinnaanersoq<br />
asuli oqarluartaar nerinnaq<br />
akerliuinnarnerlu takutinnagit.<br />
Maanna Danmarkimi naalakkersuisooqatigiinnut<br />
su leqatitsinnut<br />
saaffiginnippugut<br />
aaqqiissuteqarnissamik paaseqatigiikkumalluta<br />
suliaq ingerlaqqitsikkumalluguminnerunngitsumillupaasissutissanillu<br />
pissarsinissaq anguniarlugu<br />
nuntasinnut tamanut<br />
iluaqutissamik.<br />
nunanut allanut naalakkersuisumut<br />
siumut saaffiginnissuteqareerpoqapeqquteqaateqartumik<br />
attuumassute qanngitsumik<br />
misissuititsinissaq<br />
aningaasartuuteqarfissai qanoq<br />
annertutiginersut paasisaqarfigiumallugit.<br />
nunatsinni naalakkersuisuvut<br />
Danmarkimi naalakkersu<br />
LeiFF JoSeFSeN<br />
isunut uppisitsinissamut oqalukkunnaalaarlutiknamminneq<br />
sulillutik iliuseqarnissaat<br />
kaammattuutigaara Danmarkimilu<br />
suleqatitik peqatigalugit<br />
aaqqiissutissamik isumaqatiginninniarunik.<br />
nunatsinni naalakkersuisutta<br />
akisussaaffigaat qulakkeerniassallugu<br />
kalaallit nunatsinni<br />
nunami maani sakkutooqarnikkut<br />
allatigullu<br />
atugassaritinneqartut pillugit<br />
sillimaniarnikkut isumannaatsumik<br />
atugassat pillugit<br />
paasissutissanik pissarsinia ssallutik.<br />
akisussaaffik tamanna<br />
saramiinnanilu Dorisimiinngilaq,<br />
suliassat ilaattut<br />
pingaartillugu folketingimi<br />
qaqissinnaagaluaraat.<br />
naalakkersuisut akisussaaffik<br />
tigullugu neqerooruteqartariaqarputattuumassuteqanngitsumikmisissuititsinissap<br />
aningaasartuutaata affai<br />
akilerumallugit ingerlariaqqikkunik<br />
taamaasilluni affai<br />
Danmarkip akilertussan ngorlugit,<br />
akisussaaqatigiilluni susas<br />
sareqatigiilluni ingerlariaqqiffigalugu.<br />
ilanngullugu isumaqatiginninniarnikkutanguniarneqar<br />
sinnaavoq nunatta silaannartaata<br />
atorneqartar nera<br />
pillugu nakkutilliineq nunatsinni<br />
tiguneqarnissaanut –<br />
maanna taassuma ator ne qar<br />
nera nalornissutigine qarani<br />
siunissami assingusut pinngitsoortissinnaalissallugit.<br />
Maanna iliuuseqarfissanngorpoq,<br />
kuupik kleist Jens<br />
b. frederiksenilu – tassa akisussaaffissi!<br />
Aleqa Hammond,<br />
Siumut<br />
Så er det nu, Kuupik og Jens B.<br />
siumut har med glæde noteret<br />
sig den interesse Jens b.<br />
frederiksen og dermed Demokraterne<br />
nu lægger for<br />
dagen for at få en ny uvildig<br />
undersøgelse af Cias ulovlige<br />
flyvninger over Grønland.<br />
Dermed er han jo helt på<br />
linje med Doris Jakobsens og<br />
dermed siumut (men vist<br />
ikke rigtig sin egen regeringspartner<br />
ia, der er noget nølende<br />
i denne sag).<br />
Hvis bare Jens b. frederiksen<br />
havde udvist samme forståelse<br />
dengang hans parti<br />
var søsterparti med de konservative,<br />
kunne vi måske<br />
have haft denne undersøgelse<br />
allerede i dag.<br />
nu er det bare sådan, at<br />
man skal være udsøgt naiv for<br />
at tro, at det at vælte den nye<br />
danske regering, vil føre til<br />
20. oktober 2011<br />
en ny undersøgelse af Cias<br />
flyvninger.<br />
nærmere tværtimod, for<br />
Jens b. frederiksens venner<br />
på højrefløjen i Danmark har<br />
jo ikke det ringeste ønske om<br />
en sådan undersøgelse. Det<br />
har de sagt helt klart.<br />
i siumut er vi interesserede i<br />
at komme længere i denne sag<br />
og ikke i tomme demonstrationer<br />
og politisk benspænd.<br />
vi har derfor henvendt os til<br />
vores samarbejdspartnere i<br />
den danske regering og opfordret<br />
dem til et finde en løsning,<br />
så vi kan komme videre<br />
i denne sag og få undersøgt,<br />
om det overhovedet er muligt,<br />
at opnå yderligere oplysninger<br />
til gavn for Grønland omkring<br />
disse flyvninger.<br />
vi har også bedt Udenrigsministeren<br />
redegøre for, hvad<br />
Air Greenland-imi ukiut 25-it<br />
25 år i Air Greenland<br />
Kasper Poulsen<br />
Teamleader<br />
Air Greenland qamannga pisumik pilluaqqusivoq<br />
Air Greenland ønsker hjertelig tillykke<br />
en uvildig undersøgelse kan<br />
komme til at koste.<br />
Det ville klæde vores regering<br />
herhjemme, hvis de i stedet<br />
for at søge at blande sig i<br />
folketingets arbejde, selv tog<br />
arbejdstøjet på og fik forhandlet<br />
en bedre løsning af denne<br />
sag på plads med deres partnere<br />
i den danske regering.<br />
for det er faktisk deres ansvar<br />
at sikre Grønlands sikkerhed<br />
og skaffe den nødvendige<br />
viden om, hvad der foregår<br />
af militære aktiviteter i<br />
landet. ikke hverken saras eller<br />
Doris’ hvor meget de end<br />
måtte forsøge at hjælpe via<br />
deres plads i folketinget<br />
Det ansvar kunne naalakkersuisut<br />
passende leve op til<br />
ved at tilbyde at betale halv<br />
AKILIISINNAAJUN<br />
NAARNEQ<br />
Akiliisinnaajunnaartup Qisuerniaq<br />
ApS-ip, na.nr. 425.673, pigisaanik<br />
naggataarutaasumik suliaqarnissaq<br />
ingerlanneqassaaq ataasinngorneq,<br />
ulloq 7. november 2011 nal. 10.00,<br />
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik<br />
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut<br />
akiligassaqarfigisanut<br />
1,4031167%-imik agguagarsiaqartitsilluni<br />
agguaassinissamut siunnersuusiaq<br />
atuuttussanngortinneqassaaq.<br />
Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata<br />
allaffianut ornigulluni<br />
mi sissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat<br />
piumasaqaatillu naatsorsuutit<br />
atuuttussanngortinneqarfissaattut<br />
ul luliussap ilimagineqartup kingorna<br />
aatsaat nalunaarutigineqartut<br />
i maluunniit nalunaaruteqarnissamut<br />
ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsutnaatsorsuutigineqarsinnaanngillat.Atuuttussanngortitsereernerup<br />
kingorna sapaatit<br />
akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat,<br />
pisassarineqartut akiliutigineqassapput.<br />
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi,<br />
Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.<br />
KALAALLIT NUNAATA<br />
EQQAARTUUSSISUUNE-<br />
QARFIA<br />
ulloq 13. oktober 2011<br />
KONKURS<br />
I konkursboet Qisuerniaq ApS, reg.<br />
nr. 425.673, afholdes afsluttende skiftesamling<br />
mandag, den 7. november<br />
2011 kl. 10.00 til stadfæstelse af<br />
ud kast til boregnskab og udlodning<br />
i medfør af konkurslovens §148<br />
med en dividende på 1,4031167%<br />
til simple kreditorer. Udkastet ligger<br />
til eftersyn på landsrettens kontor.<br />
Fordringer og andre krav, der først<br />
anmeldes efter regnskabets forventede<br />
stadfæstelse den nævnte dag eller<br />
som ikke har været anmeldt inden<br />
tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser,<br />
kan ikke tages i betragtning.<br />
Udbetaling foretages 4 uger efter<br />
stadfæstelsen med mindre anke forinden<br />
er sket. Skiftesamlingen afholdes<br />
i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk.<br />
GRØNLANDS<br />
LANDSRET<br />
den 13. oktober 2011<br />
delen af den undersøgelse vi<br />
alle ønsker, så det sker i et<br />
samarbejde med den danske<br />
regering og letter noget af<br />
det økonomiske pres på den.<br />
samtidig kunne de så kræve,<br />
at der blev indledt forhandlinger<br />
om, at vi selv<br />
fremover overtager kontrollen<br />
med vores eget luftrum –<br />
hvilket vel burde være den<br />
mest åbenlyse konsekvens af<br />
hele denne triste affære.<br />
Det er nu det gælder Jens<br />
b. og kuupik – og det er jeres<br />
ansvar!<br />
Aleqa Hammond,<br />
Siumut<br />
AKILIISINNAAJUN<br />
NAARNEQ<br />
Akiliisinnaajunnaartup P.P. Concepts<br />
ApS-ip, na.nr. 186.615, pigisaanik<br />
naggataarutaasumik suliaqarnissaq<br />
ingerlanneqassaaq ataasinngorneq,<br />
ul loq 7. november 2011 nal. 9.00,<br />
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik<br />
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut<br />
akiligassaqarfigisanut<br />
75,2222%-imik kiisalu piumasaqaatit<br />
nalunaarutigineqartut naapertorlugit<br />
pisassarisanik misissuisoqassasoq,<br />
agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut<br />
siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq.<br />
Siunnersuusiaq<br />
taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut<br />
ornigulluni misissuataarneqarsinnaavoq.<br />
Pisassarisat piumasaqaatillu<br />
naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut<br />
ulluliussap ilimagineqartup<br />
kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut<br />
imaluunniit nalunaaruteqarnissamut<br />
ulluliunneqarsimasup<br />
iluani nalunaarutigineqarsimanngitsutnaatsorsuutigineqarsinnaanngillat.<br />
Atuuttussanngortitsereernerup<br />
ki ngorna sapaatit akunneri sisamat<br />
qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat,pisassarineqartut<br />
akiliutigineqassapput.<br />
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi,<br />
Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.<br />
KALAALLIT NUNAATA<br />
EQQAARTUUSSISUUNE-<br />
QARFIA<br />
ulloq 13. oktober 2011<br />
KONKURS<br />
I konkursboet P.P. Concepts ApS,<br />
reg. nr. 186.615, afholdes afsluttende<br />
skiftesamling mandag, den 7. november<br />
2011 kl. 9.00 til stadfæstelse af<br />
udkast til boregnskab og udlodning<br />
i medfør af konkurslovens §148,<br />
med en dividende på 75,2222%%<br />
til simple kreditorer og at der foretages<br />
fordringsprøvelse efteranmeldte<br />
krav. Udkastet ligger til eftersyn på<br />
landsrettens kontor. Fordringer og<br />
andre krav, der først anmeldes efter<br />
regnskabets forventede stadfæstelse<br />
den nævnte dag eller som ikke har<br />
været anmeldt inden tidligere fastsat<br />
sidste frist for anmeldelser, kan<br />
ikke tages i betragtning. Udbetaling<br />
foretages 4 uger efter stadfæstelsen<br />
med mindre anke forinden er sket.<br />
Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet,<br />
Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1,<br />
3900 Nuuk.<br />
GRØNLANDS<br />
LANDSRET<br />
den 13. oktober 2011
34 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
REG.NR. ApS499573. NAVN: GREENLANDICE ApS. ADRESSE: Noorlernut 37A, postboks<br />
737, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Stiftelsesdato: 01.07.2011. Seneste<br />
vedtægtsdato: 01.07.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt i<br />
værdier kr. 125.000,00 til kurs 100,00. Stifter: Maik Grabiel Jensen Carretero, c/o<br />
Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk. Bestyrelse: Maik Grabiel Jensen Carretero,<br />
c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Direktion: Maik Grabiel<br />
Jensen Carretero, c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Selskabet<br />
tegnes af direktionen. Revision: A-Revision, Quassunnguaq 44, postboks 816,<br />
3900 Nuuk, den 01.07.2011. Første regnskabsår: 01.07.2011 - 30.06.2012. Regnskabsår:<br />
01.07 - 30.06. - Registreret 15.09.2011.<br />
REG.NR. ApS499986. NAVN: NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. ADRESSE: Noorlernut<br />
14, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Selskabet er stiftet ved spaltning,<br />
den 07.09.2011. Selskabets aktiver og gæld er overdraget fra REG.NR. A/S213591<br />
NAQITAT A/S. Seneste vedtægtsdato: 07.09.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde:<br />
Indbetalt ved spaltning kr. 125.000,00 til kurs 2.221,56. Direktion:<br />
Sven Lyse, Topshøjvej 13A, 4180 Sorø, den 07.09.2011. Selskabet tegnes af den<br />
samlede direktion. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKON-<br />
TOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900 Nuuk,<br />
den 07.09.2011. Første regnskabsår: 01.01.2011 - 31.12.2011. Regnskabsår: 01.01<br />
- 31.12. - Registreret 23.09.2011.<br />
REG.NR. ApS500058. NAVN: EJENDOMSSELSKABET KALIFONIA ApS. ADRESSE:<br />
c/o Thomas Riis, Uiffak 8B, postboks 1788, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq.<br />
Stiftelsesdato: 05.07.2011. Seneste vedtægtsdato: 05.07.2011. Kapital:<br />
kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt kontant kr. 125.000,00 til kurs 100,00.<br />
Stifter: Thomas Riis, c/o Postboks 1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011.<br />
Bestyrelse: Aviaja Bolethe Bodil Helms, c/o Box 1531, Ku nuu tip Aqqutaa 2, 3900<br />
Nuuk, den 05.07.2011, Anne Marie Hviid Kristensen, c/o Box 1882, Qunguleq 7,<br />
0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Peter Højbjerg Kristensen, c/o Box 1882,<br />
Qunguleq 7, 0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Thomas Riis, c/o Postboks<br />
1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Lene Therkildsen, c/o Box 7017,<br />
Tupaarnat 21, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011. Selskabet tegnes af den samlede<br />
bestyrelse. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S,<br />
STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneq 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den<br />
05.07.2011. Første regnskabsår: 05.07.2011 - 31.12.2012. Regnskabsår: 01.01 -<br />
31.12. - Registreret 27.09.2011.<br />
REG.NR. A/S63962. NAVN: NIRAS GREENLAND A/S. ADRESSE: postboks 769, 3900<br />
Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIE-<br />
SELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATER-<br />
HOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen<br />
44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S66508. NAVN: STARK KALAALLIT NUNAAT A/S. ADRESSE: Industrivej 16,<br />
postboks 140, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET<br />
REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB,<br />
Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S108963. NAVN: NUNA-CON A/S. ADRESSE: c/o Steen Peter Johnsen,<br />
postboks 234, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den<br />
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORIS-<br />
ERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. -<br />
Registreret 30.09.2011.<br />
REG.NR. A/S185513. NAVN: ICE TRAWL GREENLAND A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland<br />
A/S, postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af<br />
revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAU-<br />
TORISEREDE REVISORER. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STATSAU-<br />
TORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København NV,<br />
den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011.<br />
REG.NR. A/S185517. NAVN: ARCTIC IMPORT NORDHAVNEN A/S. ADRESSE: Postbox.580,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den<br />
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORIS-<br />
ERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011.<br />
- Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. A/S207892. NAVN: GAIA FISH A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland A/S,<br />
postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE<br />
REVISORER, den 15.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STAT-<br />
SAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København<br />
NV, den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011.<br />
REG.NR. A/S209716. NAVN: PISIFFIK A/S. ADRESSE: J.M. Jensenip Aqq 2, postboks<br />
1009, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR.<br />
16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISION-<br />
SAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICE-<br />
WATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen<br />
44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Aktiver og gæld er overdraget til REG.NR. 11-<br />
355.707 NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. - Registreret 23.09.2011.<br />
REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 19.09.2011. Bestyrelse:<br />
Udtrådt af bestyrelsen: Pia Majbritt Ingeborg Hoseassen, den 19.09.2011. Indtrådt<br />
i bestyrelsen: Niels Karl Davidsen, Tupaarnat 6, 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011,<br />
Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuus suaq, den<br />
19.09.2011. Direktion: Indtrådt i direktionen: Fru Emma Helene Amalie Junge<br />
Dalager, Unaaq 2, 0202., 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011. Selskabet tegnes af 2 direktører<br />
i forening, direktøren sammen med formanden, direktøren sammen med<br />
næstformanden eller den samlede bestyrelse. - Registreret 27.09.2011.<br />
REG.NR. A/S215154. NAVN: TELE GREENLAND A/S. ADRESSE: Farip Aqqutaa 8,<br />
postboks 1002, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen:<br />
Brian Buus Pedersen, den 21.09.2011. Indtrådt i direktionen: Steen Smed<br />
Montgomery-Andersen, c/o Box 602, Nigerleq 46, 3905 Nuussuaq, den 21.09.2011.<br />
- Registreret 21.09.2011.<br />
REG.NR. A/S232731. NAVN: SPAR VEST GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Sparbank<br />
Vest A/S, Qullilerfik 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af<br />
revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIE-<br />
SELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS<br />
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Resenvej 81, 7800 Skive, den<br />
01.07.2011. - Registreret 30.09.2011.<br />
REG.NR. A/S234734. NAVN: DONG E&P GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirma<br />
Malling & Hansen Damm, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWA-<br />
TERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den<br />
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS<br />
OFFICIELT<br />
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup,<br />
den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S236271. NAVN: GREENLAND ICE CAP PRODUCTIONS A/S. ADRESSE:<br />
Mestervej 813B, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret:<br />
27.09.2011. Kapitalforhøjelse kr. 219.000,00: kr. 119.000,00 indbetalt ved konvertering<br />
af gæld, kurs 200,00. kr. 100.000,00 indbetalt kontant, kurs 200,00. Kapitalen<br />
udgør herefter kr. 891.863,00. - Registreret 30.09.2011.<br />
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Svend Erik<br />
Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i direktionen: Hr. Jan-Erik Sund quist, Halsbowagen<br />
73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 15.09.2011.<br />
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATER-<br />
HOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011.<br />
Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVI-<br />
SIONSPARTNERSELSKAB, Enghavevej 20, 7100 Vejle, den 01.07.2011. - Registreret<br />
16.09.2011.<br />
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Svend Erik<br />
Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Hr. Jan-Erik Sund quist, Halsbowagen<br />
73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 20.09.2011.<br />
REG.NR. A/S294328. NAVN: VVS SERVICE SISIMIUT AF 1.12.2001 A/S. ADRESSE:<br />
postboks 237, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen:<br />
Lars Weiss, den 17.08.2011. - Registreret 07.09.2011.<br />
REG.NR. A/S318413. NAVN: ILULISSAT TRAVEL A/S. ADRESSE: Kussangajaannquaq<br />
9, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:<br />
10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 367.419,86 indbetalt kon tant, kurs<br />
100,00. kr. 483.430,14 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen<br />
udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 16.09.2011.<br />
REG.NR. A/S337257. NAVN: DISKO LINE A/S. ADRESSE: Aron Mathiesenip Aqq<br />
2A, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:<br />
10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 365.984,25 indbetalt kontant, kurs<br />
100,00. kr. 484.865,75 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen<br />
udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. A/S337633. NAVN: GRØNLANDS BYGGECENTER A/S. ADRESSE: Industrivej<br />
27, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den<br />
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORIS-<br />
ERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro, den 01.07.2011.<br />
- Registreret 29.09.2011.<br />
REG.NR. A/S346913. NAVN: PIKKORI SPORT A/S. ADRESSE: Aqqusinersuaq 16, postboks<br />
160, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTS SELSKAB, den<br />
24.08.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISION-<br />
SKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900<br />
Nuuk, den 24.08.2011. - Registreret 29.09.2011.<br />
REG.NR. A/S389528. NAVN: CHEVRON GREENLAND EXPLORATION A/S. ADRESSE:<br />
c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWA-<br />
TERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den<br />
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS<br />
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup,<br />
den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S405336. NAVN: GREENLAND ICE WATER A/S. ADRESSE: J.Guldagerip<br />
Aqq 11A, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen:<br />
Monica Reib, den 22.01.2011. - Registreret 05.09.2011.<br />
REG.NR. A/S430183. NAVN: MALMBJERG MOLYBDENUM A/S. ADRESSE: c/o Nuna<br />
Advokater, Qullilerfik 2, 6., postboks 59, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse:<br />
Udtrådt af bestyrelsen: Jesper Alling Coverdale Kofoed, den 15.09.2011.<br />
- Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. A/S445125. NAVN: CHEVRON EAST GREENLAND EXPLORATION A/S.<br />
ADRESSE: c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900<br />
Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIE-<br />
SELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATER-<br />
HOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNER SEL SKAB, Strandvejen<br />
44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. A/S498979. NAVN: COASTAL VENTURE A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirmaet<br />
Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Vedtægter ændret: 09.09.2011. Nyt navn: COASTAL VENTURES<br />
A/S. Ny adresse: c/o Advokatfirmaet Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27,<br />
postboks 1046, 3900 Nuuk. - Registreret 09.09.2011.<br />
REG.NR. ApS50207. NAVN: VAREHUSET UILOQ ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq<br />
ApS, postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter<br />
ændret: 21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den<br />
21.07.2011, Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet<br />
tegnes af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen,<br />
den 21.07.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS197513. NAVN: REBEKKA OLSVIG REVISION OG REGNSKAB, RE-<br />
GISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB. ADRESSE: Tjalfesvej 30, postboks 575,<br />
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 28.06.2011. Nyt navn: RE-<br />
BEKKA OLSVIG REVISION & REGNSKAB, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB.<br />
Ny adresse: Jens Kreutzmannip Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Revision:<br />
Udtrådt af revisionen: A-Revision, den 28.06.2011. - Registreret 27.09.2011.<br />
REG.NR. ApS199005. NAVN: MURERMESTER STEEN PETER JOHNSEN ApS. ADRESSE:<br />
c/o dir. Steen Peter Johnsen, Jagtvej 21, postboks 235, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STAT-<br />
SAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen:<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB,<br />
Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. - Registreret 30.09.2011.<br />
REG.NR. ApS219483. NAVN: AI NR. 1 ApS. ADRESSE: postboks 580, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS<br />
STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen:<br />
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSK-<br />
AB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011. - Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. ApS234261. NAVN: CAFE PAAMIUT ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq ApS,<br />
postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:<br />
21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den 21.07.2011,<br />
Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet tegnes<br />
af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen, den<br />
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN<br />
Kampmannsgade 1, 1780 København V.<br />
Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99<br />
21.07.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS243918. NAVN: NANU TRAVEL ApS. ADRESSE: postboks 393, 3980<br />
Ittoqqortoormiit. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen:<br />
Hans-Kristian Scoresby Hammeken, den 01.08.2011, Marius Elias Emil Karl Ferdinand<br />
Madsen, den 01.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Direktør Thomas Avgo<br />
Evald Jaerus Barselajsen, (formand), Mittarpiip Aqqulaa, Bygning 0309, 3980 Ittoqqortoormiit,<br />
den 01.08.2011, Kontorchef Susanne Pike, Mittarpiip Aqqulaa 309,<br />
3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011. Direktion: Udtrådt af direktionen: Martin<br />
Hartmann Munck, den 01.08.2011. Indtrådt i direktionen: Hans-Kristian Scoresby<br />
Hammeken, (adm. dir), Jørnip Aqqulaa, Bygning 0443, 3980 Ittoqqortoormiit, den<br />
01.08.2011. - Registreret 15.09.2011.<br />
REG.NR. ApS258293. NAVN: ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. ADRESSE: postboks<br />
150, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte anmodning<br />
til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret.<br />
- Registreret 05.09.2011.<br />
REG.NR. ApS288799. NAVN: NAJA & PREBEN NUUK ApS UNDER TVANGSOPLØSN-<br />
ING. ADRESSE: Lyngby-Taarbækvej 31, 4., postboks 1167, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61<br />
sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS324156. NAVN: QASIGIANNGUIT TRANSPORT ApS. ADRESSE: postboks<br />
105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
Frederik Hove Jørgensen, den 28.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 17835998<br />
DANSK REVISION AALBORG REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB, Sofiendalsvej<br />
85, 9200 Aalborg SV, den 28.09.2011. - Registreret 29.09.2011.<br />
REG.NR. ApS325770. NAVN: GODTHÅB OLIEFYRSERVICE ApS UNDER TVANGS-<br />
OPLØSNING. ADRESSE: Augo Lyngesvej 4, postboks 1212, 3900 Nuuk. Kommune:<br />
Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61<br />
sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS. ADRESSE:<br />
Avannarliit 19, postboks 1543, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Ny adresse:<br />
postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011.<br />
REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS UNDER<br />
TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: postboks 1082, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq.<br />
Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til<br />
skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS362738. NAVN: TØMRERFIRMAET LYNGE & JENSEN ApS. ADRESSE:<br />
postboks 214, 3950 Aasiaat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 06.09.2011.<br />
Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Finn Ove Kristian Jensen, den 06.09.2011, Peter<br />
Lynge, den 06.09.2011. Selskabet tegnes af direktøren. - Registreret 29.09.2011.<br />
REG.NR. ApS366893. NAVN: AVI NUUK 2 ApS. ADRESSE: Paarnarluk 1, postboks 16,<br />
3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Bente<br />
Egede, den 15.06.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS368422. NAVN: ARCTIC TAMALAAT ApS UNDER TVANGSOPLØSN-<br />
ING. ADRESSE: Paamaap Kuua 10, 104., postboks 3577, 3911 Sisimiut. Kommune:<br />
Qeqqata. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til<br />
skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS379533. NAVN: NUKARTAA ApS. ADRESSE: c/o Nikolaj Løvstrøm, Saattut<br />
764, 3961 Uummannaq. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 20.09.2011.<br />
Kapitalforhøjelse: kr. 300.000,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00.<br />
Kapitalen udgør herefter kr. 425.000,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Nikolaj<br />
Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Michael Skourup,<br />
c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011. Direktion: Udtrådt af<br />
direktionen: Nikolaj Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i direktionen:<br />
Michael Skourup, c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011.<br />
- Registreret 20.09.2011.<br />
REG.NR. ApS401717. NAVN: ANNE MERRILD ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.<br />
ADRESSE: Nipinngaaq 11, 81., postboks 180, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq.<br />
Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten<br />
i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS406341. NAVN: CC & KS ApS I LIKVIDATION. ADRESSE: Kigutaarnat 33,<br />
postboks 392, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Likvidation sluttet, og selskabet<br />
opløst. - Registreret 27.09.2011.<br />
REG.NR. ApS408280. NAVN: MARIAARAQ ApS. ADRESSE: c/o Helge Johansen,<br />
Gertrud Rasksvej 27, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret:<br />
15.08.2011. Den under 21.06.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten<br />
i Grønland om opløsning af selskabet, er tilbagetaget. Kapitalforhøjelse: kr.<br />
81.740,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalnedsættelse besluttet<br />
og gennemført 15.08.2011 dækning af underskud kr. 81.740,00 til kurs 100,00.<br />
Kapitalen udgør herefter kr. 125.000,00. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR.<br />
ApS444731 REVISOREN I SISIMIUT REGISTRERET REVISIONS ANPARTSSELSKAB, den<br />
15.08.2011. Indtrådt i revisionen: REVISIONSFIRMAET LIS AAS, Østbanegade 19, kl.,<br />
2100 København Ø, den 15.08.2011. - Registreret 16.09.2011.<br />
REG.NR. ApS414087. NAVN: EJENDOMSSELSKABET NOORLERNUT 39 ApS.<br />
ADRESSE: c/o Rebekka Olsvig Revision og Regnskab ApS, Jens Kreutzmannip<br />
Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret:<br />
28.06.2011. Selskabet tegnes af direktionen. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, den<br />
28.06.2011. - Registreret 27.09.2011.<br />
REG.NR. ApS428475. NAVN: KANG-TOTAL-BYG ApS. ADRESSE: B 1944, postboks<br />
150, 3910 Kangerlussuaq. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte<br />
anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret.<br />
- Registreret 05.09.2011.<br />
REG.NR. ApS429225. NAVN: MIKISOQ MEDIA ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.<br />
ADRESSE: postboks 1526, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om<br />
opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i<br />
Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS432126. NAVN: HALIBUT GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o B1910,<br />
Amutsivimmut Aqqut 1, postboks 1020, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup.<br />
Vedrørende det under 20.05.2008 registrerede meddeles, at følgende fejlagtigt<br />
ikke er registreret som stifter: REG.NR. A/S215824 GREENLAND VENTURE A/S,<br />
Aqqusinersuaq 48, postboks 1068, 3900 Nuuk. - Registreret 08.09.2011.<br />
REG.NR. ApS462448. NAVN: EJENDOMSSELSKABET AF 1/1 2009 ApS. ADRESSE:<br />
postboks 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 15.08.2011.<br />
Kapitalforhøjelse: kr. 10.000,00 indbetalt ved overførte reserver / overskud, kurs<br />
100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 135.000,00. Bestyrelse: Indtrådt i be styrelsen:<br />
EDB-assistent Peter Egede Gantzhorn, (formand), Ib Schønbergs AllÈ 8, 3. th.,<br />
2500 Valby, den 13.04.2010, Viktoria Egede, Tuapannguit 36A, 3900 Nuuk, den<br />
13.04.2010, Pia Thomassen Gantzhorn, Arkildsdal 149, 3. th., 9400 Nørresundby,<br />
den 13.04.2010. - Registreret 20.09.2011.
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 35<br />
REG.NR. ApS464213. NAVN: TAXA SAMMENSLUTNINGEN GRØNLAND ApS.<br />
ADRESSE: Issortarfimmut 4, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Ny adresse:<br />
postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011.<br />
REG.NR. ApS464451. NAVN: NUUK VAND OG VARMESERVICE ApS. ADRESSE: Industrivej<br />
33, postboks 642, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision:<br />
Udtrådt af revisionen: DELOITTE STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB,<br />
den 16.09.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISION-<br />
SKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900<br />
Nuuk, den 30.10.2009. - Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. ApS465169. NAVN: ASSAGIARSUK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.<br />
ADRESSE: c/o Peter Olsen, Iiminaq 41, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Anmodning<br />
om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten<br />
i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. ApS467723. NAVN: GREENICE ApS. ADRESSE: Inuusuttut Aqqutaat 832<br />
- B, 3921 Narsaq. Kommune: Kujalleq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Birger<br />
Bjørgvinsson, den 15.09.2011. - Registreret 30.09.2011.<br />
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR<br />
INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune:<br />
Kujalleq. Vedtægter ændret: 19.07.2011. Ny adresse: Torvevej 163, postboks<br />
199, 3920 Qaqortoq. Kapitalforhøjelse: kr. 161.400,00 indbetalt kontant,<br />
kurs 426,19. Kapitalen udgør herefter kr. 329.400,00. Bestyrelse: Indtrådt i bestyrelsen:<br />
Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuussuaq, den<br />
19.07.2011. - Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: Torvevej<br />
163, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret:<br />
23.08.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 42.000,00 indbetalt kontant, kurs 426,19. Kapitalen<br />
udgør herefter kr. 371.400,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Kalistat<br />
Carl Hanseraq Lund, den 23.08.2011, Per Brinch Rødgaard, den 23.08.2011, Peter<br />
Erik Anders Thomsen, den 23.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Morten Mikael Ole Johan<br />
Berthelsen, c/o Box 1126, Tuapannguit 11A, 0702., 3900 Nuuk, den 23.08.2011.<br />
- Registreret 19.09.2011.<br />
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR<br />
INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune:<br />
Kujalleq. Vedtægter ændret: 14.07.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 43.000,00 indbetalt<br />
kontant, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 168.000,00. - Registreret<br />
19.09.2011.<br />
REG.NR. ApS492408. NAVN: PER AARSLEFF GRØNLAND ApS. ADRESSE: H J Rinksvej<br />
29, postboks 28, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SER VICES STATSAUTOR-<br />
ISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR.<br />
33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNER-<br />
SELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. ApS497820. NAVN: MICRO CLEAN GREENLAND ApS. ADRESSE: Saqqarliit<br />
74, kl., postboks 491, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
CVR-NR. 73317428 ERNST & YOUNG GODKENDT REVISIONSAKTIESELSKAB,<br />
den 12.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 26052394 ERNST & YOUNG P/S, Gyn-<br />
gemose Parkvej 50, 2860 Søborg, den 12.09.2011. - Registreret 12.09.2011.<br />
FILIALENS REG.NR. FAS479309. NAVN: COUGAR HELICOPTERS GREENLAND, FILIAL<br />
AF COUGAR HELICOPTERS INC, CANADA. ADRESSE: c/o Nuna Advokater, Qullilerfik<br />
2, 6., 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Filialen slettet jf. aktieselskabslovens §<br />
152, stk. 1. - Registreret 03.10.2011.<br />
REG.NR. LEV240412. NAVN: KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI. ADRESSE:<br />
Aqqusinersuaq 4, 2. th., postboks 1092, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq.<br />
Retsform: Andelsselskab med begrænset ansvar. Landsbestyrelse: Tiltrådt som<br />
formand: Akaaraq Samuel Jacob Sivert Peter Olsen, den 25.07.2011. Udtrådt: Ole<br />
Mølgaard-Motzfeldt, den 25.07.2011. Indtrådt: Josef Petersen, Qaqqamut 1, 1028.,<br />
3921 Narsaq, den 25.07.2011. - Registreret 05.09.2011.<br />
REG.NR. LEV347915. NAVN: KK ENGROS I/S. ADRESSE: postboks 1065, 3900 Nuuk.<br />
Kommune: Sermersooq. Retsform: Interessentskab. Revision: Udtrådt af revisionen:<br />
CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTOR-<br />
ISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR.<br />
33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNER-<br />
SELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.<br />
REG.NR. VIR263019. NAVN: SULINERMIK INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT SO-<br />
RAARNERUSSUTISIAQALERNISSAMUT ANINGAASAATEQARFIAT, ARBEJDSTA GER-<br />
NES PENSIONSKASSE. ADRESSE: postboks 9, 3900 Nuuk. Kommune: Ser mersooq.<br />
Vedtægter ændret: 25.03.2011. - Registreret 05.09.2011.<br />
A/S60114. KNUD PEDERSEN JAKOBSHAVN A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 16.09.2011.<br />
A/S209527. ROYAL ARCTIC LINE A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort<br />
13.09.2011.<br />
A/S215154. TELE GREENLAND A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort<br />
29.09.2011.<br />
A/S240391. AASIAAT SKIBS-EL & KØLETEKNIK A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 12.09.2011.<br />
A/S391461. HURTIGRUTEN GREENLAND A/S. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 13.09.2011.<br />
A/S422520. BLACK ANGEL MINING A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
09.09.2011.<br />
A/S459842. ANGEL MINING (GOLD) A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
08.09.2011.<br />
A/S481973. SBS CONSULT A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
12.09.2011.<br />
ApS14908. EJENDOMSSELSKABET BRØNDUM GRØNLAND ApS. 01.05.2010-<br />
30.04.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 04.10.2011.<br />
ApS24137. P. VAGN MADSEN ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentlig-<br />
gjort 27.09.2011.<br />
illit isummat din mening<br />
aNaaNaaSUP aPeqqUTaa:<br />
innarluutillit allatulli ilinniarnissaminnut pisinnaatitaannginnamik?<br />
soorlu naluneqanngitsutut<br />
innarluutillit assigiinngitsorpassuarnik<br />
innarluuteqarput,<br />
eqqaaginnarsinnaavara timik<br />
kut innarluutillit aamma<br />
tarnikkut innarluutillit assingiinngequtaat.taakkuninngalu<br />
namminneq immikkorluinnaq<br />
ajoquteqarput – ti mimikkut<br />
ajoqutillit apeqqutaalluni<br />
timip sukkut innarlersimanera,<br />
tarnikkullu innarluutillit<br />
immaqa suli ajoqutaat<br />
assigiinnginnerupput.<br />
ilai assakaasulimmik ingerlanngikkunik<br />
sumut nikissinnaanngitsut,<br />
ilaalli namminneq<br />
ingerlasinnaasut.<br />
ilai eqqarsartaatsimikkut,<br />
ilaallu tarnimikkut. taakkuuppullu<br />
paasinartumik in<br />
narluuteqarnerinaapertorlugit ataatsimut inissinneqarsinnaanngitsut.taamaattumik<br />
sinerissami innarluutillit<br />
inaat ikeqisut tamarmik immikkutinissinneqarsinnaanngitsut,minnerunngitsumillu<br />
sulisussat taakkununngarpiaq<br />
tulluussakkamik amerlanerit<br />
ilinniarnikuunngitsut.<br />
Unaliuna tikinniaringa, uanga<br />
nammineq erneqarpunga<br />
tarnikkut innarluutilimmik,<br />
ernerma kissaatigilluinnarpaa<br />
atuaqqilernissaq.<br />
kissaataa ersarippallaaqimmat<br />
qinnuteqaasiorlunga alla<br />
gaqarpunga kommunimut<br />
attuumassutaanut, sumilli<br />
ataasinnguamilluunniit akineqanngilanga.<br />
innarluutillit<br />
MoDeLFoTo: LeiFF JoSeFSeN<br />
najugaqarfianut pisortaasumut<br />
allakkama assingi nassiuppakka,<br />
taassuma akivaanga<br />
ukiui taamaalereermata atuarteqqinneqarsinnaanngitsoq,<br />
imannallu imalimmik<br />
ilallugit sannavimmi sulisarnera<br />
inuttaanut iluaqutaasoq<br />
massa uangalu ikiorniaraat<br />
naammagittaalliuutigigiga.<br />
innarluutillit sannavimmi sulineri<br />
akunnermut imannaralaaq<br />
akilerneqartarput, sapaatit<br />
akunneranut aningaasannguamiktigusitinneqartarput»tuppallersaatissaannaannik«.<br />
soorunalimi taakku<br />
sulisut nukippassuit atorlugit<br />
angajoqqaat ilaquttat sinnerluta<br />
sulimmata isorinngilakka,<br />
ullulluunniit affaa sannavimmiittarnermi<br />
saniatigut<br />
atuartinneqartarnissaa kissaa<br />
tigigiga.<br />
Uanga ernerma innarluutaa<br />
immikkuullarittuuvoq<br />
aamma, kaammattorneqarnermigut<br />
ullut tamaasa pikkorilliartuinnarpoq,siunissamilu<br />
aamma uagutsitulli pilernissaa<br />
qularutiginngilara.<br />
soorunalimi tapersersorluarneqaruni<br />
aatsaat. ernerma<br />
silarsuaa nipilersuutinut atalluinnarpoqassersuutigiinnarlugu<br />
nuuteeqqamik pisi<br />
guni nalusarpai kikkut atugaat<br />
pisiarinerlugu, ilumullimi<br />
atuarteqqinneqaraluaruni<br />
siunissami atuarneq aqqutigalugu<br />
silarsuaa ammassagaluarpoq,<br />
paasisassarpassuillu<br />
paasisalerlugit.<br />
qanoruna uanga anaanatut<br />
ernerma innarluutillup<br />
kissaatigilluinnagaa piviusunngortinniarluguiliorniar<br />
MILJØGODKENDELSE<br />
OFFICIELT<br />
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN<br />
Kampmannsgade 1, 1780 København V.<br />
Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99<br />
tunga? sooruna avataanit isiginnaaginnartututmisigisunga?<br />
qangarsuarli tassani inissippoq,<br />
qanorililluniuna inuttulli<br />
allatut inuunini ingerlariarteqqinniaraa?<br />
Uagut ullumikkut<br />
qanoriliallallutalu arlaannut<br />
inuunitsinnut ilua qutaasinnaasumikpikkorissartuarpugut,<br />
soorliuna innar<br />
luutillit pisinnaatitaanngitsut<br />
ineriartortinneqarnissaminnut?<br />
naggataatigut innarluutillit<br />
sapaatit akunneritaat pillugu<br />
innarluutilit tamassi pilluaqquassi.<br />
Nuka-Marie Kristiansen Karlsen,<br />
Qaqortukulooq<br />
Naalakkersuisut har meddelt Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste<br />
godkendelse af et udviklingsprojekt til rensning af olieforurenet jord i Forsvarets<br />
Vagt Mestersvig. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af<br />
projektet samt vilkår herfor og kan fås ved henvendelse til Departementet for<br />
Indenrigsanliggender, Natur og Miljø.<br />
Enhver, der har individuel eller væsentlig interesse i sagen, kan klage over godkendelsen<br />
og få klagen forelagt for Naalakkersuisuts klageudvalg vedrørende<br />
miljøbeskyttelse. En sådan klage skal inden den 2. december 2011 indsendes til:<br />
Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø<br />
Postboks 1614<br />
3900 Nuuk<br />
ApS48854. BUTIK NO. 11, GODTHÅB ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
16.09.2011.<br />
ApS210614. ANPARTSSELSKABET AF 1. APRIL 1997 AASIAAT. 01.04.2010-31.03.2011<br />
Årsregnskab. Offentliggjort 09.09.2011.<br />
ApS214239. B.H. SUPERMARKED ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
16.09.2011.<br />
ApS216397. TULUGAQ ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
22.09.2011.<br />
ApS258293. ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 05.09.2011.<br />
ApS283311. HOTEL NARSAQ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
05.09.2011.<br />
ApS301903. NUNA HEALTH ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
06.09.2011.<br />
ApS347456. EJENDOMSSELSKABET B-2652 ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 03.10.2011.<br />
ApS351500. ATUAGKAT BOGHANDEL ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
28.09.2011.<br />
ApS387981. NIPISA ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
05.09.2011.<br />
ApS406341. CC & KS ApS. 01.01.2011-22.07.2011 Afsl. likv.regnsk. Offentliggjort<br />
27.09.2011.<br />
ApS408280. MARIAARAQ ApS. 01.10.2009-30.09.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
16.09.2011.<br />
ApS413930. ILULISSAT EL ApS AUTORISERET EL-INSTALLATØR. 01.04.2010-<br />
31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011.<br />
ApS413932. INBO EJENDOMSSELSKAB ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab.<br />
Offentliggjort 03.10.2011.<br />
ApS428475. KANG-TOTAL-BYG ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
05.09.2011.<br />
ERF287397. FONDEN JUULLIP NIPITITTAGAA (DEN GRØNLANDSKE JULE MÆR-<br />
KEFOND). 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort<br />
16.09.2011.<br />
FAS453028. RAFMIDLUN GRØNLAND, FILIAL AF RAFMIDLUN HF, ISLAND.<br />
01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 28.09.2011.
36 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
illit isummat din mening<br />
Tryghed er vigtigere end en grundlov<br />
både ia og siumut har officielt<br />
stillet forslag om, at vi<br />
skal have vores egen grundlov.<br />
Det bliver en dyr proces<br />
som kommer til at koste et<br />
sted mellem 15 og 30 millioner<br />
kroner. Hertil skal det bemærkes,<br />
at det først bliver relevant<br />
med en grundlov, når<br />
vi økonomisk er klar. og det<br />
er der desværre et godt stykke<br />
tid til endnu.<br />
at man ønsker at være<br />
herre i eget hus er en god og<br />
rigtig drøm, men det er imidlertid<br />
ikke det samme som at<br />
vÆre herre i eget hus. før<br />
man bygger et hus beregner<br />
man som regel omkostningerne.<br />
vi skal derfor sikre os, at vi<br />
har råd til at bygge huset, og<br />
dernæst bygge fundamentet<br />
og til sidst bygge huset.<br />
Det »hus vi har bygget« i<br />
Hjemmestyrets regi er utæt,<br />
fyldt med huller og skimmelsvamp.<br />
en grundlov rummer<br />
flotte ord og tanker om frihedsrettigheder,borgerrettigheder<br />
og en definition af<br />
hvilket samfund vi ønsker os.<br />
Men alt sammen ting, vi sagtens<br />
kan tale om uden en<br />
grundlov.<br />
Helt grundlæggende har vi<br />
brug for tryghed og stabilitet<br />
i alle niveauer af samfundet<br />
ikke en gang i fremtiden,<br />
men nu. særligt vores børn<br />
og unge har ikke den tryghed<br />
og kærlighed, man kunne ønske<br />
sig. enhed og selvværd i<br />
befolkningen er nogle helt<br />
grundlæggende ting som der<br />
skal arbejdes meget mere<br />
med i praksis. Der er alt for<br />
mange selvmord blandt unge<br />
ressourcer. Desuden er levevilkårene<br />
i Grønland skæve.<br />
Dertil kan man tilføje at der<br />
Grønlands Selvstyre søger<br />
Controller på AC-niveau til<br />
Økonomi - og Personalestyrelsen<br />
er store udfordringer indenfor<br />
sundhedsvæsenet.<br />
vi bør spørge os selv om vi<br />
har løst ovenstående behov<br />
for tryghed og stabilitet hos<br />
befolkningen på tilfredsstillende<br />
vis? svaret er åbenlyst.<br />
i forlængelse af dette har<br />
en stor del af befolkningen<br />
har valgt at bosætte sig i Danmark<br />
af forskellige årsager.<br />
nogle flygter fra problemer<br />
og andre ønsker velfærd og<br />
den føromtalte tryghed. særlig<br />
uheldigt er det, at nogle<br />
veluddannede grønlændere<br />
vælger vores land fra. De udgør<br />
en tavs befolkningsgruppe<br />
som har muligheden for at<br />
virkeliggøre deres egne<br />
drømme om velfærd og stabilitet<br />
andre steder end deres<br />
eget hjemland. Det signal bør<br />
tages seriøst.<br />
landet har brug for langt<br />
Den centrale regnskabsenhed (DcR) i Selvstyret<br />
søger en controller på AC- niveau til at bistå regnskabschefen<br />
snarest muligt.<br />
Genopslag: Konsulent søges<br />
til konsulentafdelingen i DcR<br />
Genopslag: Konsulent søges til Konsulentafdelingen<br />
i DcR<br />
flere uddannede grønlændere<br />
og kvalificeret arbejdskraft.<br />
Der skal satses massivt<br />
på uddannelse for at opbygge<br />
fundamentet i samfundet. På<br />
nogle områder kan vi importere<br />
arbejdskraften. Det har<br />
vi gjort i mange år, men der<br />
er en stor gennemstrømning<br />
af fortrinsvis arbejdskraft fra<br />
Danmark. Det giver ikke den<br />
nødvendige ro til at slå rod,<br />
når de rejser efter nogle få år.<br />
På den måde mister vi ikke<br />
blot arbejdskraften, men<br />
også kvalifikationer og viden.<br />
er ovenstående ikke på<br />
plads først vil grundlovens<br />
ordlyd ikke være andet end<br />
tomme ord.<br />
Grønland bør tage udgangspunkt<br />
i, hvad man har<br />
opnået i dag. Man skal dyrke<br />
det til perfektion, og sideløbende<br />
udvikle nye indtægts<br />
Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl<br />
kilder uden at miste fokus på,<br />
hvad der er opnået i de sidste<br />
mange årtier. Den nuværende<br />
nationaløkonomi har sit<br />
udgangspunkt i fiskeri,<br />
fangst, forarbejdning samt en<br />
række service og turisterhverv.<br />
Hvis man kigger på island,<br />
færøerne og norge har<br />
Grønland faktisk en meget<br />
lille værditilvækst på fiskeriprodukter<br />
i forhold til sine<br />
naboer. Det meste af værditilvæksten<br />
sker udenfor Grønland.<br />
en økonomi hvor Grønland<br />
bliver helt afhængig af<br />
råvarepriser og turisme vil<br />
skabe en meget usikker økonomi,<br />
hvor befolkningen vil<br />
lide, hver gang verdensøkonomien<br />
kommer i krise.<br />
vi skal derfor opbygge en<br />
industri, hvor vi har sikret befolkningens<br />
deltagelse, så vi<br />
derved kan sikre lokal beskæf<br />
Kommunikationskontoret søger<br />
2 informationsmedarbejdere<br />
tigelse, jobs, social lighed og<br />
velfærd. i tiden før Hjemmestyrets<br />
indførelse sang man<br />
»at vi var blevet tilskuere til vores<br />
egen udvikling«. Man argumenterer<br />
at arbejdet med<br />
en grundlov er en proces der<br />
tager tid, og det er ganske rigtigt.<br />
Det samme er tilfældet<br />
med en økonomisk forsvarlig<br />
politik og opbygningen af en<br />
ny industri. Det er korrekt, at<br />
der er gode tegn i horisonten,<br />
men hvis vi ikke selv løfter opgaven<br />
gennem befolkningens<br />
inddragelse er og bliver det<br />
ikke andet end et håb for<br />
fremtiden. en selvbærende<br />
økonomi og ansvarlighed er<br />
derfor vigtigere end en grundlov.<br />
Allan Chemnitz<br />
Formand for lokalafdelingen<br />
Demokraatit i Nuuk<br />
Selvstyrets centraladministration søger en analytiker<br />
/ projektleder med god kommunikationsevne og<br />
med sund økonomisk sans med fokus på arbejdsprocesser<br />
og projektanalyse<br />
SERMITSIAQ.AG<br />
LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 37<br />
Ønsker du at lykønske et familiemedlem eller venner, vise respekt for en kær<br />
afdød, eller blot sende en hilsen, så kan du sende billede med kort tekst til<br />
redaktion@ag.gl eller per post til AG, Postboks 150, 3900 Nuuk. Mærkes med<br />
teksten »tamalaat«. Billedet skal være af høj opløsning.<br />
HOROSKOP oktobarip 24. - 30. 2011<br />
vÆDDeren (20. marts 19. april)<br />
en uge hvor du arbejder intensivt<br />
og der er gode resultater, især hvis<br />
du ønsker at være kreativ. Parforhold<br />
er prægede af tiltrækning og<br />
erotiske gnister.<br />
anGUteralak sapaatip akunnerani sulilluassaatit<br />
pitsaasunik angusaqarlutit, pingaartumik<br />
nutaanik pilersitserusukkuit. aappariinnermi<br />
imminut kajuminneq tiingarusunnerlu malunnaateqassapput.<br />
tYren (20. april 20. maj) i kærlighedsforhold<br />
har man modsatte<br />
interesser, og man prøver kræfter<br />
med hinanden. i virkeligheden<br />
gælder det om at lære noget om det<br />
modsatte køn.<br />
anGUtikUlooq asaqatigiit assigiinngitsunik<br />
soqutigisaqarput imminnulli misilerarput. tunngaviatigut<br />
illuatungip qanoq ittuuneranik paasiniaaneruvoq.<br />
tvillinGerne (21. maj 20.<br />
juni) Det kan godt være at du skruer<br />
bissen lidt på i denne uge, men<br />
måske er det nødvendigt. Det gælder<br />
især på arbejdet… og kollegaer<br />
forelsker sig hemmeligt.<br />
MarlUlissat imaassinnaavoq sapaatip akunnerani<br />
uani sukanganerusutit immaqa pisariaqarsimammat.<br />
tamanna pingaartumik suliffinni<br />
misinnassaaq… suleqatitillu isertuussaminnik<br />
asannilersoorsimassapput.<br />
Aja Arnamineq<br />
oktobarip 18anni 25nik<br />
ukioqalerninni qamannga<br />
pisumik pilluangaarit.<br />
Asasitit<br />
Soralussatit Gabriel, Markus &<br />
Taatsiannguaq kiisalu Pavia<br />
Mukulu<br />
Leiff Josefsen<br />
oktobarip 19anni<br />
inuuinni pilluarit.<br />
Suleqatitit<br />
krebsen (21. juni 21. juli) Det er<br />
en periode hvor dit kærlighedsliv<br />
er i højsædet og hvor intimiteten<br />
betyder rigtig meget. Du kunne gå<br />
hen og møde en uimodståelig person.<br />
PeqqUk Piffissami massumani asanninneq<br />
pingaaruteqaqaaq qanilaaqatigiinneq isuma qaqa<br />
luni. inummik naaggaagassaanngitsumik naapitseriaannaavutit.<br />
løven (22. juli 22. aug.) nu hvor<br />
Mars er i dit tegn er du en rigtig<br />
frækkert og derfor kunne du gå<br />
hen og score. to vidt forskellige<br />
mennesker må finde ud af det sammen.<br />
liiveq Piffissami massumani marsimit sunnertisimagavit<br />
naalanngeqqajaavutit taamaattumillu<br />
aappassarsisinnaallutit. inuit marluk assigiinngitsorujussuit<br />
ajunngitsumik inooqatigiissinnaasariaqarput.<br />
JoMfrUen (23. aug. 22. sep.)<br />
Der er en masse under overfladen<br />
som ikke bliver sagt åbent og du<br />
samler måske nogle hemmeligheder<br />
sammen. folk i baggrunden<br />
fylder, men du siger fra.<br />
niviarsiaq qamaniittuutivit ilaat qaffatsinneq<br />
ajorpatit oqaatigissanagillu immaqa isertukkanik<br />
katersivgavit. inuit eqqanniittut imartupput taakkuli<br />
naalagarinianngilatit.<br />
19.10.11<br />
Asasaaraaterput Natasha<br />
angisuujuterput pingasunik ukioqalerninni pilluarit,<br />
neriuppugut ulloq nuannisarlutit atorumaarit<br />
IGG! Asanerpaavatsigit ataata anaanalu.<br />
Dadaduu
38 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit<br />
timersorneq sport<br />
Inissat pilerngunneqassapput<br />
Unammillerneq annertoqaaq, naligiittupilussuuppummi, taamaattumik Kalaallit Nunaata<br />
assammik arsarluni angutit nunanut allanut unammisartui nukittuujupput<br />
sapaatip akunnerani kingullermi kalaallit<br />
angutit assammik arsarlutik<br />
nunanut allanut unammisartut nunatsinni<br />
siullermeertumik kater suupput.<br />
taamaattorli taamaalllaat unammisartut<br />
nunatsinni najuga qartut peqataapput,<br />
Danmarkimi na jugaqartut<br />
tamarmik Danmarkimi klubbiminni<br />
unammisussaammata.<br />
taamaalilluni ilulissaniit, sisimiuniit,<br />
Maniitsumiit nuummiillu arsartartut<br />
katersuupput. katillugit arsartartut<br />
23t sungiusarnermi peqataapput,<br />
nunanullu allanut sunigusaasoq<br />
nutaaq niels Møller peqatigalugu<br />
sungiusangaatsiarlutik. Ullormut<br />
marloriarlutik sungiusartarput,<br />
taamaalillutik inussivimmi<br />
qinngutsinnilu Hans lyngep atuarfiani<br />
atuarfiup timersortarfittaavani<br />
katillugit akunnerni arfineq pingasuni<br />
sungiusarput.<br />
katersuunnerat iluatsippoq.<br />
Maannakkut kalaallit arsartartut ilisimanerulerpakka.<br />
arsartartut tamarmik<br />
sungiusarluarsimapput sungiusarnerminnilu<br />
tamakkiisumik<br />
tunniusimallutik. tamarmik pi moorussipput,<br />
arsartartutsialattut illutik,<br />
niels Møller oqarpoq.<br />
tamarmilli ajoratik katersuutinngillat.<br />
sungiusarnerup naajartulernerani<br />
qasunertik peqqutigalugu<br />
arsartartut ilaat annikitsumik ajoquserput.<br />
tassalu inussamikkut pilluttoorlutik,<br />
annikitsumik nukim<br />
Der bliver kamp om pladserne<br />
mikkut ajoquserlutik, annikitsumillu<br />
isikkamikkut pillutsitsillutik.<br />
tagiartuisartoq berit Duus sungisarnerup<br />
nalaani sammisassaaleqinngilaq.<br />
sungiusaqatigiinneq naggaserlugu<br />
pitsaasumik unammipput. arsartartut<br />
marlunnut avinneqarput, nunanullu<br />
allanut unammisartunngorniarlutik<br />
unammillualaavipput, upernaaru<br />
aasalerpat brasiliami<br />
ame rikap nunavittaani unammersuarnermi<br />
peqataanissamut.<br />
Novembarimi<br />
katersuuteqqissapput<br />
arsartartut tamakkerlutik 36upput.<br />
arsartartut ilaat Danmarkimi<br />
Konkurrencen er hård – jævnbyrdigheden stor – derfor får Grønland<br />
også et stærkt herrelandshold i håndbold<br />
i sidste weekend var det grønlandske<br />
herrelandshold samlet til sin første<br />
samling i Grønland. Det var dog<br />
kun spillerne fra Grønland der deltog,<br />
idet de spillere der bor i Danmark<br />
alle spillede kamp for deres<br />
danske klub.<br />
Der var således spillere fra ilulissat,<br />
sisimiut, Maniitsoq og nuuk.<br />
Der deltog 23 spillere i træningslejren<br />
– og de fik trænet en hel del under<br />
den nye landstræner niels Møller.<br />
Der var træning to gange dagligt<br />
– i alt blev der trænet otte timer<br />
i henholdsvis inussivik og den nye<br />
skolehal i qinnqorput – Hans lynge<br />
hallen.<br />
Det blev en god samling. nu kender<br />
jeg en hel del mere om de grønlandske<br />
spillere. samtlige spillere<br />
viste god form og ofrede sig fuldt ud<br />
under træningen. De tog det seriøst<br />
og alvorligt – sådan som en god spiller<br />
skal gøre, siger niels Møller.<br />
Det var nu ikke alle der slap helskindet<br />
fra samlingen. På grund af<br />
træthed i den afsluttende trænings<br />
kamp var der nogle spillere der fik<br />
nogle mindre skader. Der var tale<br />
om forstuvede fingre, mindre fiberskader,<br />
og lettere forstuvet fødder.<br />
så fysioterapeuten, berit Duus, havde<br />
rigeligt at se til under træningen.<br />
Det blev en fin kamp som afslutning<br />
på træningslejren. spillerne<br />
blev opdelt i to hold, og der blev<br />
kæmpet for at sikre sig en plads på<br />
det landshold, der i foråret / sommeren<br />
skal deltage i de Pan amerikanske<br />
mesterskaber i brasilien.<br />
Ny samling i november<br />
bruttotruppen består af omkring 36<br />
spillere. Det er de spillere der bor i<br />
Danmark – og så dem der var samlet<br />
i nuuk i den forgangne weekend.<br />
Denne trup vil blive barberet kraftigt<br />
ned – så til den næste samling<br />
vil der blive færre spillere indkaldt.<br />
Den næste samling bliver også i<br />
nuuk. Det sker i weekenden den 5.<br />
6. november. til denne samling<br />
kommer der fire af de etablerede<br />
spillere fra Danmark til Grønland.<br />
Det drejer sig om den nye målmand,<br />
Michael lukacs, Minik Dahl Høegh,<br />
angutimmarik kreutzmann og<br />
akutaaneq kreutzmann.<br />
Dertil kommer de spillere der bliver<br />
udtaget fra denne samling. Der<br />
vil blive arrangeret en kamp mellem<br />
et nuuk byhold og landsholdet som<br />
afslutning på samlingen. Derved får<br />
publikum i nuuk også mulighed for<br />
at se, hvor stærke vores herrelandshold<br />
egentlig er.<br />
fra den næste samling begynder<br />
landsholdet endelig at tage form.<br />
og fra samlingen i november bliver<br />
der udtaget en trup, der i januar<br />
2012 skal samles i Danmark til en<br />
ugelang træningslejr.<br />
John Jakobsen<br />
redaktion@ag.gl<br />
Tagiartuisartoq Berit Duus<br />
nunanullu allanut sungiusaasoq<br />
Niels Møller.<br />
Fysioterapeut Berit Duus og<br />
landstræner Niels Møller.<br />
najugaqarput ilaallu sapaatip akunnerata<br />
naanerani nuummi katersuullutik.<br />
arsartartut taakku ikilingaatsiartussaapput,<br />
tulliani katersuunnissamiikilingaatsiarsimassallutik.<br />
tulliani katersuunneq nuummiissaaq,<br />
tassalu novembarip 56ani sapaatip<br />
akunnerata naanerani. katersuunnermi<br />
tassani Danmarkimi<br />
unammisartut ilaat nunatsinnukassapput.<br />
tassalu målmandi nutaaq<br />
Michael lukasc, Minik Dahl Høegh,<br />
angutimmarik kreutzmann aamma<br />
akutaaneq kreutzmann.<br />
taakku saniatigut arsartartut ilaat<br />
maannakkut katersuunnermi peqataasut<br />
ilaassapput. nuummi arsar<br />
Sapaatip akunnerata naanerani<br />
Nuummi sungiusarnermi, uani<br />
Qinngutsinni Hans Lyngep<br />
atuarfiata timersortarfittaavani.<br />
Spillerne der deltog i weekendens<br />
træningssamling i Nuuk – ses her i<br />
den nye skolehal i Qinnqorput –<br />
Hans Lynge hallen.<br />
tartut ilaannik unamminissamik<br />
aaqqissuussisoqassaaq katersuunnerat<br />
naggaserlugu. taamaalillutik<br />
nuummi igisinnaartartut takusinnaassavaat<br />
angutit nunanut allanut<br />
unammisartut qanoq pikkoritsiginersut.<br />
tulliani katersuunnissap kingorna<br />
paasinarsissaaq nunanut allanut<br />
unammisartut kikkuussanersut. novembarimi<br />
katersuunnerup kingorna<br />
unammisartut jannuaarimi 2012mi<br />
Danmarkimi katersuunnissami<br />
peqataasussat toqqarneqassapput.<br />
John Jakobsen<br />
redaktion@ag.gl<br />
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson<br />
JoHN JaKoBSeN<br />
JoHN JaKoBSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 39<br />
Nuussuup atuarfia ajugaavoq<br />
Torrak´mi Nuummi atuartut 750-it missaanniittut arsaqataapput<br />
(ls) nuummi 4. klassinit 10. klassinut atuartut nuummi illorsuarmi<br />
oktobarip 12ani 13anilu ajugaanniullutik unammisaqattaarput.<br />
Nuussuup atuarfiani atuartut pissutissaqavissorlutik<br />
nuannaarput. Torrak´mi ajugaaniutivinnermi angusat<br />
katinnerini atuarfik ajugaavoq.<br />
Der var grund til at smile og juble hos elever fra<br />
Nuussuup atuarfia. Samlet vinder blev skolen i<br />
Torrak-turneringen.<br />
Nuummi 5. klassini atuartuni pissartat, Nuussuup atuarfia.<br />
Vindere af 5. klasse elever, Nuussuup atuarfia.<br />
Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, pissartat.<br />
6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, vindere.<br />
Nuussuup atuarfiani 9. a-t, klasseqatimminnit<br />
kakkannersaallutik.<br />
9.a elever fra Nuussuup atuarfia, det bedste hold fra 9.<br />
klasser.<br />
Kangillunnguit atuarfianni 8.b-t, pissartat.<br />
8.b i Kangillunnguit atuarfiat, vindere.<br />
Nukappiaqqat Ukaliusami 7.a-mi atuartut pissartanngorput.<br />
Drenge fra 7.a i Ukaliusaq skolen vandt turneringen.<br />
Nuussuarmi 5. b-it, klasseqataasa artugaat.<br />
5. klassernes bedste hold, Nuussuup atuarfia.<br />
Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, ajugaasut.<br />
6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, mestre.<br />
Nuuk Internationale Friskolemi 4.a-t, klasseqataasa artugaat.<br />
4. a i Nuuk Internationale Friskole, 4. klassernes bedste<br />
fodboldhold.<br />
Niviarsiaqqat Atuarfik Hans Lyngemi 4. klassit, pissartaallutik<br />
qungujussimapput.<br />
De ser glade ud, vinderne af 4. klasser, Atuarfik Hans Lynge.<br />
timersorneq sport<br />
Nuussuup atuarfia vandt<br />
I alt deltog omkring 750 elever i Torrak<br />
turneringen i Nuuk<br />
(ls) elever mellem 4. klasser og 10. klasser deltog i turneringen, som foregik<br />
den 12. og 13. oktober i Godthåbhallen.<br />
Ukaliusami atuartut niviarsiaqqat 9.b-it pissartanngorput.<br />
Piger fra 9. b i Ukaliusaq skolen vandt turneringen.<br />
Torrak-mi pissartat, Nuussuup atuarfiani 7.a-t<br />
Vindere af Torrak-turnering, 7.a i Nuussuup atuarfia.<br />
Kangillunnguit atuarfianni 10. b-t pissartanngorlutik nuannaarput.<br />
10.b i Kangillunnguit atuarfiat, jublende vindere at turneringen.<br />
Nuussuup aamma atuarfiarneersut, 8.b, pissartat<br />
Endnu engang vindere fra Nuussuup atuarfia, 8.b.<br />
Angajullerni pissartat, Kangillinnguit atuarfianni 10.b-t<br />
De ældste vindere i turneringen, 10.b i Kangillunnguit<br />
atuarfiat.<br />
gRøNLaNDS aRBeJDSgiVeRFoReNiNg gRøNLaNDS aRBeJDSgiVeRFoReNiNg<br />
gRøNLaNDS aRBeJDSgiVeRFoReNiNg<br />
gRøNLaNDS aRBeJDSgiVeRFoReNiNg<br />
gRøNLaNDS aRBeJDSgiVeRFoReNiNg
Isumaga<br />
Ataqqeqatigiinneq?<br />
Ullut ilaanni mittarfimmi:<br />
silarluppoq aallarnissarlu<br />
akunnikkaartumik kinguartinneqaqattaarpoq,naggataagullutaamaatinneqarluni....<br />
angalaniartut timmisartuutileqatigiiffiulluunniit<br />
sila<br />
allanngortissinnaanngilaa,<br />
taamaattorli aallariartortarfimmiileqqorissaartoqarnerusariaqarpoq.<br />
angalanissaq taamativinneqartinnaguakuttunngitsumik<br />
kalaallisut qallunaatullu<br />
mittarfimmi sulisunit inussiarnersunitnalunaaruteqartoqartarpoq.<br />
nuanniigisaqaara utaqqisarfimmi<br />
ilaasussat utaqqisut<br />
nippaallugu oqaluttarmata<br />
kalaallisut nalunaartoqarnerata<br />
nalaani, qallunaatulli<br />
nalunaarutigineqarnerani nipangersimaqqissaartarlutik!<br />
qulequtsiussanni apeqqutiga<br />
eqqarsarnaqisumik ersarissumilluakineqarsinnaavoq:<br />
naagga! kanngunaq!<br />
Heidi Møller<br />
heidi@ag.gl<br />
Klumme<br />
Gensidig respekt?<br />
en lang dag i lufthavnen:<br />
Dårligt vejr og afgang udsættes<br />
time efter time for til sidst<br />
at blive aflyst…<br />
Det med vejret kan hverken<br />
passagerer eller flyselskab<br />
gøre noget ved, men takt og<br />
tone i transithallen skal forbedres.<br />
inden afgang aflyses helt,<br />
bliver der løbende annonceret<br />
over højtalerne på grønlandsk<br />
og dansk af det venlige<br />
lufthavnspersonale.<br />
til min store frustration er<br />
der øredøvede snak blandt de<br />
ventende passagerer i venteværelset,<br />
under den grønlandske<br />
annoncering – men<br />
bum stille under den danske!?<br />
Mit indledende spørgsmål i<br />
overskriften må derfor være<br />
et stort og tankevækkende:<br />
neJ!<br />
fy!<br />
Heidi Møller<br />
heidi@ag.gl<br />
JoHN JaKoBSeN<br />
PINNGASUN-<br />
NGORNERIT<br />
TAMAASA<br />
HVER ONSDAG<br />
Jakob Janussen 70-liissaaq<br />
AVIISI ATAASEQ<br />
LØSSALG: 30 KR.<br />
INTERNETTIKKOORLUGU<br />
PISARTAGAQARNEQ<br />
VIA INTERNET-ABONNEMENT:<br />
UKIOQ 1 ÅR: 1,550,- KR.<br />
Naalagaaffiit aaqqissugaanerinik immikkut ilisimasalik, silatuumik<br />
nalilersuillaqqisoq, namminersoneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi<br />
siulittaasuusimasoq. Pisortaqarfinni suligallarami tatigineqarluni<br />
allarpassuarnik aamma ilaasortaaffeqartarsimasoq, Jakob<br />
Janussen pingasunngorpat oktobarip 26-anni 70-liissaaq.<br />
Qaniginerpaasani ilagalugit inuuissiussaaq. Atuagassiami Grønne<br />
Bogimi allassimavoq Jakob Janussen ukiut 70-ingajaat matuma<br />
siorna Narsami inunngortoq, Viborg Katedralskolemit ilinniarnertuunngorsimasoq,<br />
kingornalu Aarhus Universitetimi naalagaaffiit<br />
aaqqissuussaanerinik ilinniarsimasoq. Ilinniakkaminik<br />
naammassinnikkami ukiut 30-it sinnerlugit pisortani atorfeqarsimavoq.<br />
Jakob Janussen fylder 70 år<br />
Angallattut<br />
Politolog, skarpsindig analytiker, tidligere formand for selvstyrekommissionen,<br />
og mange flere tillidsposter, har Jakob Janussen<br />
haft i sin aktive erhvervskarriere i det offentlige. Han fylder 70 år<br />
onsdag 26. oktober. Selve dagen fejres privat sammen med de<br />
nærmeste. Ifølge Grønlands Grønne Bog er Jakob Janussen<br />
født for snart 70 år siden i Narsaq. Blev student i Viborg Katedralskole,<br />
hvorefter han studerede statskundskab i Aarhus Universitet.<br />
Efter endt uddannelse arbejdede han i det offentliges<br />
tjeneste i mere end 30 år.<br />
Jens Frederik Nielsen<br />
pissartanngorniutivinnermi<br />
uniinnarpoq.<br />
Jens Frederik Nielsen<br />
måtte opgive i finalen.<br />
Isumassat siunnersuutilluunniit pissanganartut? Allaaserisinnasanik<br />
isumassarsiaqaruit pissanganartunilluunniit siunnersuutissaqaruit AG-p<br />
tusarusuppai. Allaffigisinnaavatsigut uunga: redaktion@ag.gl<br />
Gode ideer eller spændende tips? AG vil gerne høre dine ideer og<br />
tips til hvad vi kan skrive om. Du er meget velkommen til at sende os<br />
en e-mail til redaktion@ag.gl<br />
(CSL) Ungasinngitsukkut politikerit Københavniliartut arlallit Naalakkersuisut<br />
siulittaasuata, Kuupik Kleistip siuttuuffigissavai. Novembarip aallaqqaataaniit<br />
pingajata tungaanut Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata<br />
Folketingimi ataatsimiinnissaannut peqataajartortussaapput.<br />
Qullersat ataatsimiinneranni, Norgemi juulip 22-anni peqqarniisaarneq<br />
alianartoq aallaavigalugu, nunani avannarlerni naalagaaffiit ammasut<br />
immikkut oqallisigineqassapput.<br />
Ataatsimiinnissamut tassunga atatillugu kalaallit poitikerii Palle Christiansen,<br />
nunani avannarlerni suleqatigiinnermut akisussaasoq siuttoralugu,<br />
Københavnimi Kalaallit Illuutaanni apeqqarissaartitsiniarput.<br />
Aaqqissuineq sapaammi oktobarip 30-anni nal. 15.00-imiit ingerlanneqassaaq.<br />
Siorna Island Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata ataatsimiinnerannik<br />
aaqqissuisuummat, aamma taamatut Kalaallit Illuutaanni<br />
iluatsilluartumik aaqqissuussisoqarpoq.<br />
Det store træk<br />
(CSL) Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut, kommer til at stå i<br />
spidsen for en større delegation af politikere, som om kort tid sætter<br />
kursen mod København. Det sker for at deltage i Nordisk Råds session,<br />
som finder sted i Folketinget fra den 1. til 3. november. Temaet for<br />
topmødet er de åbne nordiske samfund med baggrund i de tragiske<br />
terrorhandlinger i Norge den 22. juli.<br />
I forbindelse med mødet inviterer de hjemlige politikere under ledelse<br />
af Palle Christiansen, der er ansvarlig for det nordiske samarbejde,<br />
grønlændere i Danmark til spørgetime i Det Grønlandske Hus i København.<br />
Arrangementet finder sted søndag den 30. oktober kl. 15.00.<br />
Sidste år afholdt man med stor succes et tilsvarende arrangement, da<br />
Island var vært for Nordisk Råds session.<br />
Ajugaaniutivinnermi<br />
uniinnarpoq<br />
Sulorartartoq Jens Frederik Nielsen, Danmarkimi<br />
najugaqarluni timersortartoq, sapaatiummat<br />
angutit kisimiittut Helsingemi B-turneringimi<br />
unammilluni ajorsarpoq. Jens Frederik pissartanngorniutivinnermut<br />
anngukkaluarluni,<br />
pingajussaannik nikillutik seeqquni annersikkamiuk<br />
uniinnartariaqarsimavoq. Taamaalilluni<br />
Stefan Nielsen, Blistrupimeersoq pissartanngorpoq.<br />
Jens Frederik Nielsenip ajutuunnginnerani,<br />
unammisut tamarmik ataasiarlutik ajugaallutik<br />
naligiikkaluaqaat.<br />
Opgav i finalen<br />
Badmintonspilleren Jens Frederik Nielsen, der<br />
bor og dyrker sin sport i Danmark, tabte i søndags<br />
i finalen i herre-single i en B-turnering i<br />
Helsinge. Jens Frederik havde spillet sig i finalen,<br />
men vred her om på sit knæ i tredje sæt.<br />
Det betød, at han måtte opgive at fuldføre finalen.<br />
Derved vandt Stefan Nielsen fra Blistrup.<br />
De to spillere var dog jævnbyrdige, og havde<br />
vundet et sæt hver – inden uheldet stoppede<br />
Jens Frederik Nielsen.<br />
ALLAKKERIVIMMI IMMERSUGASSAQ · RESERVERET POSTVÆSENET
Change language