Den enkle liv i natur som ideal. En sammelikning ... - Gabriel Scott

Alkejægeren
• «Her oplevet han glædesstunder, tidløse timer saa fulde av
lykke som det kan bli et menneske forundt. Han laa og blev som
helt borte imellom, slap sig likesom selv ut av hænde og
overgav sig til altet isteden. Vandet under ham, himmelen over
ham, jorden, suset og alt som var – han kjendte sig fast
omslutttet av det og fornemmet isammen med det og var ikke
længer bare én. Det kunde være en vaarnat, kanskje, ærfuglen
kom svømmende ind paa bukten, spovetrækket gik fløitende
over han – Gud, han visste i disse nætter at han hadde gjort det
eneste rette og fulgt et kald indi sig selv…»