Les anmeldelsen av Bjørn Davidsen i Bergensposten, s ... - NORDIKI

Recommendations

Info

prestene som hadde vært i kallet, om spesielle hendelser og ellers alt som kunne være av interesse for ettertiden. Han reformerte arkivholdet og journalføringen ved bispeembetet, og det var langt bedre orden i rutinene etter at han tiltrådte. Sommeren 1841 fikk han besøk av Ivar Aasen, som viste biskopen sin målføregransking Den sunnmørske Dialekt. Neumann ble imponert og satte språkforskeren i kontakt med Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim. Vitenskapsselskapet støttet Aasen med midler slik at han kunne granske alle de norske målførene. Neumann ble gjennom dette døråpner for det nynorske skriftspråket. Kristensyn Jacob Neumann fant liten glede i Pontoppidans forklaring til Luthers katekisme, og i 1811 gav han ut sin egen omarbeidede versjon av Luthers Lille Katekisme. Han gjorde til dels betydelige endringer i oversettelsen. I forklaringen til artikkel to i trosbekjennelsen lot han Kristus gå «over i Aandernes Verden» , i stedet for at han «nedfoer til Helvede» . Det ble for sterkt for myndighetene i København, som nektet å godkjenne verket. Neumann var motstander av haugianerbevegelsen, men han var også negativ til N. F. S. Grundtvigs kristensyn. Selv om han med årene ble mindre avvisende til disse og lignende bevegelser, var han hele livet gjennom motstander av vekkelser og nyortodoks kristendomsforståelse. Til Menighederne i Bergens Bye. 1823 Martz 2. Christelige Medborgere! Den Hellige Lære, til hvilken vi, i Jesu Christi Navn, med Aand og Hierte ere bundne, kiender intet høiere Maal for sine Virkninger paa Menneskesamfundet, end det, at forædle og trøste og lyksaliggjøre alle dem, som ville lytte til dens venlige Stemme, saaledes, at de, under Vandringen til Udødelighedens Land kunde selv i Dødelighedens betrygges for mange af de ængstende Sorger som i høiere eller ringere Grad maa tænkes uadskillelige fra mskets ufuldkomne Tilstand paa Jorden. Ethvert Middel, som kan lede til hine store og ædle Hensigters Opnaaelse, er derfor christeligt saaledes overenstemmende med Christendommens Aand, og værdigt at anvende. Men blant saadanne Midler bør med Rette henregnes enhver Foranstaltning, som Mennesker udtænkte sig til Sædelighed, Flids og Sparsommeligheds befordring; thi – er Kjødets Sands, som d.H. Skrift lærer os, Fiendskab mod Gud, da kan lyksalighed umulig boe i det Hjerte, hvor vilde Sandselige Begjæringer uindskrænket raade: er det tillige værdt at lægge Mærke til, hvad en Jesu Apostel har sagt, at det bør os som Christne at giøre nyttig gjerning for at vinde det nødtørftige Udkomme i Livet, og at den, som ikke vil arbeide, fortjener heller ei at æde, saa er det 54 Bergensposten 3 / 2012
klart, at der aldrig vil aabne sig blide Udsigter til Velstand for den, som lægger Hænderne i Skjødet: og er det endelig som et christeligt Viisdomsbud at agte, hvad vor Forløser selv foreskrev os, at vi, under Nydelsen af det gode, som Gud forunder os, skulle være betænkte paa at samle omhyggelig de overblevne Levninger, at Intet spildes, saa viser dette os, i Forening med vor egen Erfaring, at mangel, og Kummer og ængstende Næringssorger vorder lettelig dens lod, der letsindig og daarlig forøder hvad Himlen beskjærer ham, og ikke holder tilraade med dens milde Gaver, for at have Noget paa den uvisse Nødens dag, eller i det for hans timelige Lykke og hans Hjertes Tilfredsstillelse beleilige Øieblik. Under deslige Betragtninger, og for at sætte kraftig dæmning mod Usædelighed, Letsind og Overdaad, har man i senere Tider anseet Sparebanker, som henhørende blant de for Borgersamfundets samtlige Classer mest gavnlige og velgjørende Indretninger; og Erfarenhed har viist, at de fortjente dette Navn. Opmuntret ved den Fordeel, de tilbyde, har allerede mangen Vildfarende vendt tilbage fra Usædeligheds Vei, og har heller villet anbetroe hine Banker de Penge, han af sin Fortjeneste kunde afsee, end han vilde nedlægge dem i de Huse, hvor man for Penge kjøber døden i berusende drikke; og mangen forstandig Yngling og Pige har af sin Løns Overskud el. af tilfældig erhvervede Penge nedlagt i dem en grundvold for sin Fremtids Forsørgelse; og mangen forsynlig Fader gjorde i dem sit Barns Spare- penge til en voxende og i Tiden vigtig Capital. En saadan Indretning, christelige Medborgere, har i dette nu sit Sæde mellem os. Bergen har fra dette Øieblik sin egen Sparebank. Den aabnes i morgen. Overtydet om den gavnlige Indflydelse en saadan Indretning kan have paa Sædelighed, Orden, Vindskibelighed, Tarvelighed, Sparsommelighed, og flere christelige dyder, anseer jeg det for min Pligt at henvende Eders Opmærksomhed paa den. Tyer hen til den, med hvad I kunde undvære fra Eders strængeste Fornødenheder! Nedlægger eders Spareskilling, den I maaske ikke ellers havde sparet, der; og Gud skal velsigne den for Eder til et Øieblik, da I ville ansee den for en funden Skat, eller for et Frelsens Middel fra Himlen ! Betrygger Eders Ægtefæller, eders Børn, Eders Undergivne en Arv, som kan opreise deres Mod i det Øieblik, da de med Taarer i Øiet omringe Eders Grav, og sige: vor Forsørger er borte ! O ; vandrer med Eders Overskud, saa ofte I det kunne, hen til dette Sparsommelighedens hellige Gjemmested, langt hellere, end at I skulle forøde det paa de vanhellige Steder, hvor dyd og Sædelighed haanes under lysternes vilde Tummel; og naar vindesyge Syndere ville lokke Eder ind i disse Lasternes Lønkamre, da Siger: Nei, en bedre Aand driver mig did, hvor jeg kan udsætte mit lovligen fortjente Overskud paa Velsignelsens Renter fra Himlen for mine Efterladte, og høste Velsignelsens Løn i min sidste Stund fra taknemmelige Læber, som et Reisepas til Saligere Egne !— Bergensposten 3 / 2012 55
Page 1 and 2:
NR.3 desember 2012 15. ÅRGANG
Page 3 and 4:
Innhold Fra redaktøren ...........
Page 5 and 6: Erling Gjelsvik: Minnenes Palass 1.
Page 7 and 8: årstall, dato, åsted, navn. Svunn
Page 9 and 10: Hvor er mønsteret og borden? Tiden
Page 11 and 12: Klosteret 17, «Bethlehem» - bygni
Page 13 and 14: Bergen bystyre bestemte 12. desembe
Page 15 and 16: der har ikke funnet spor av slike d
Page 17 and 18: Anette Skogseth Clausen: Kunsten p
Page 19 and 20: Mens bindersen er laget i cortenst
Page 21 and 22: Christie (1745-1823) som 24 år gam
Page 23 and 24: dom, at Christie vende tilbake til
Page 25 and 26: Avlsgardar, paktargardar og lystgar
Page 27 and 28: Fotografi frå Straume på 1920-tal
Page 29 and 30: Huset på Straume som i dag har adr
Page 31 and 32: Østen og Knut var svograr og delte
Page 33 and 34: I tillegg til inntektene frå garde
Page 35 and 36: Christie garden til John David Morr
Page 37 and 38: sitetsmuseenes gjøren (s. 209- 230
Page 39 and 40: er uberettiget til at lade dem hens
Page 41 and 42: Erik O. Paulsen - forfatter og hist
Page 43 and 44: » Servering ved Festmiddagen den 7
Page 45 and 46: Bjørn Davidsen: Bombemål S/N 102
Page 47 and 48: hold. Boken inneholder dessuten en
Page 49 and 50: nomføres av spesialsoldater fra br
Page 51 and 52: forhold og at Bergen stod på NAVTA
Page 53 and 54: le? Tja: «Slik som skolen lå, var
Page 55: Jacob Neumann — biskop, arkeolog
Page 59 and 60: Nybygget, en sen ettermiddag i dese
show all

Les anmeldelsen av Bjørn Davidsen i Bergensposten, s ... - NORDIKI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?