Botner i Høland

været lØSe og leedIge t'ersoner, som Ikke eyede eller brugte Gaarder,
dog har de begge vist nok haft Opholds-stæder; Men jeg maatte
spørge: Hvorfor anføres saadanne stæder ey tilligemed deres Navne
ligesaavelsom Joen og den anden Gudmund, deres supponerede
Opholds-stæder tilligemed navnene anføres? Men nok. Ja, maaskee,
meere end nok herom. Een Remarqve: Hvor mange gamle breve jeg
end haver jgiennemseet, saa har jeg dog ikke kundet finde, at nogen
mand paa Bottner har været besidder eller assistent i nogen Rett eller
beseglet noget Brev, nylig berørte undtagen.-
§ 14. Samme Brev, som anlediger mig til disse Tanker, giorde mig
tillige curieux, at jeg besøgte Aster eller Ester Bottners grav, da jeg
fandt den § 12 bemeldte Høy, om hvilken jeg ikke veed hvad jeg skal
dømme, enten at den er av Natuuren eller Kunst, lige det samme maae
jeg ogsaa sige om d. § cit. omskrevne smaa Høye eller graver, som fins
oven paa samme store Høy og hvilke er det eeniste beviis hvormed den
§ cit. bemeldte relation om een Kirke eller et Capell sammesteds
bekræftes: Opsidderen paa Bottner sagde, det han tidt havde tænkt at
vilde lade sig udi attermeldte Høy grave een, saa kaldet, Jord-Kelder,
men staar i tvivl om, hvad han tør eller ikke tør giøre, førend hand
finder een, der kand løse ham dette Spørsmaal: Om det er Efterkommerne
tilladt at forurolige deres forfædres døde Been? Jeg besaa
den saa kaldede Jutul-broe eller § 12 bemeldte Steen-broe, da jeg
fornam paa Bunden iVandet een heel hob temmelig store Steene,
saaledis lagde at ieg ikke kand indbilde mig andet, end at de der ere did
bragte ved Kunst og fliid, men ingenlunde ved Naturen. Der siges
ogsaa, som troeligt synes, at, naar der er meeget lavt eller lidet Vand,
mand da paa denne Broe eller disse Steene kand vade fra det eene til det
andet Land.-
§ 15. Om endskiønt Bottner udi den saa kaldede 7 Aars Feyde
(begyndt Anno 1563) blev lagt i Aske, og mangfoldige gamle Breve
tillige forkom udi Branden, saa findes der dog sammestæds een
temmelig Hob gamle documenter, ved hvis hielp jeg, maaskee, vel
kunde have forestillet flere af Bottner-Folkets gamle Forfædre, saa
fremt Embedets forretninger havde undt mig Lejlighed til atjgienn,.emløbe
samme gamle Breve og jeg havde agtet det fornødent, men jeg
haver dog ikkun søgt at viise, hvorledes nu værende Opsidder paa
Bottner sc: Guldbrand og hans Børn descenderer fra Guldbrand Halesøn,
efter hvilken Skifte holdtis den 2 den octobris 1613, og der var
ældste Broder til Even Halesøn, hvilken Even først boede paa Gaarden
Ouf paa Hedemarken, hvorfra han Anno 1602 fløttede til andet sit gods
78
hannem beleyligen thill sæde er falden (se: til gaarden Jellebøll her i
Sognet) comf. exemple sub Lit. D . & E. it. §6 og som, Evin Halesøn
nemlig, kalder de sub Lit. A antegnede Vaaben sine forfædres Vaaben;
J besynderlighed har jeg alleene ladet mig det være angelægen at udlede
de ældste Sønner, som stedse har beboet Hovedbøllet, vide §11 og
deres Sødskende, hvilke viises paa een Genealogisk Tabelle infra sub
Lit. B, omisses. Coluleralibus ut pore qvamplurimiss.-
Dette er da den underretning, som jeg kand give om Adelen i Høland
og den Oplysning, jeg for nærværende tiid haver om Bottne-Folket,
som nedstammer af gammelt Adel av hvilken mange blandt de nu
levende, skiønt de ere Bønder, synes ligesom at have Arvet noget
Ædelt og Fornemme, in genuum qvio, baade udi Ansigt og lader,
Væsen og opførsel, hvilken underretning jeg herved Underdanigst
insinuerer, med ønske, at jeg kunde befindes at have fuldkommet
ordre.
Hølands Præstegaard
den 2 den Octobris
Anno 1748.-
Litera A.
(Våpentavlen fra 1615, se bak i boken.)
Jens Pharo
79