Botner i Høland

at de Hrochenhuuser: Deres 5 Sønner, av hvilke ingen er paa dette
Stæd, staaer alle udi Hans Kongelige Majestæts Tieneste.- 2
§2. Ellers findes her eendel Bønder, som descenderer av Adelig Familie,
hvis Forfædres Vaaben sees paa een udi dette Sogns Hoved-Kirke
over Chors-Dødren tedt ved Prædikke-stolen opsadt tavle, av hvilken
infra sub Lit. A. findes een nogenlundes rigtig Copie; Om samme
Familie vil jeg herhos underdanigst give underretning; Thi, om end
skiøndt Høystbemeldte ordre maaskee, ej forbandt mig her til, saa
kand det, maaskee ey blive gandske ubehageligt at læse, aller helst
efterdi jeg formodentlig skal beviise, at det er visere end saadan
Jndbildning, hvorom Hr Baron L. Holberg skriver udi sin Danmarks
og Norges- beskrivelse pag. 534.- 3
§ 3. Bemeldte Bønder eller Slægt kaldes av een her i Sognet beliggende
Gaard Bottner, Bottner-Folket, med hvilket Navn Deres Forfædre
eller Familien i førrige tiider ogsaa er bleven kaldet: vide inscript Tab. §
2. memor.-
§ 4. Gaarden Bottner haver een smuk situation: For nærværende tiid er
den ey anderledes bygget, end som andre Vel-byggede Bøndergaarder:
Men i gamle dage var den meere pyndted og stafferet: Da var
denjndhegnet med Stakketer og forsynet med 5 store Porte, av hvilke
den eene var overmaade stoer, ovenover hvilken der hengte enn stoer
Klokke, som Hr Jacob Provst og Sogne-Præst her paa Stædet, kiøbte
til Kirken i det lille Annex Zittskougen, hvor samme Klokke endnu
findes; Dette mindes afgagne Guldbrand Torkildsøn og Anne
Ovesdatter Krag, som boede paa Bottner, Deres end nu leven Datter,
henimod 90 Aar gammel, Margrethe, afhvilken dette er mig fortalt.- 4
§ 5. Nu omstunder skylder denne Gaard ikke meere end 1 1/2 Skippd,
men i fordum tiid skyldede den 7 Skippd;s Thi da henhørende
derunder endeel andre omkring liggende smaae Gaarders Ejendeele,
Nemlig Gaardene Holtet, Brangerud, Grepperud, Slorebak, Gasviig
og Lille Fosser, hvilket jeg ej alleene har hørt, men haver ogsaa tildeels
seet av et Skifte-brev efter Ragnhild Rolfsdatter, datt. Bottner d. 26
Novembr. 1660.-
§ 6. Herforuden Ejede Opsidderen paa Bottner meeget andet Gods
baade i dette og andre Sogner, hvilket jeg veed av Skifte-Pante- og
andre Breve.- Om Hustrue Aase Bottner, Even Halesøns Broder­
Kone, een, ut ajunt, vidt bekandt og berømt Frue, fortælles, at naar
hun stoed i sit Høy-loft (saa kaldtes i fordum tiid, Giæste-stuerne eller
de paa Gaarderne fornemste Værelser, hvilket var almindeligen bygde i
høyden og oven over andre Værelser) saa kunde hun sige, at alle de
72
Gaarder, som derav saaes, var Hende tilhørende, hvilket saafremt
denne Fortælling er sandt, har været een anseelig Mængde Gods helst
efterdi Gaarden Bottners Situation er temmelig Høy: Besynderlig er
her at merke, at Bottner-Folket tilforn havde været Odels-beretigede
til een stoer Skiøn Gaard i Wangs Præstegield paa Hedemarken ved
Nafn Ouff all Ov, hvilket Navn, efterdi det i daglig omgiengelse
pronunceres som et simpelt O, den Eenfoldige Malere, der ikke haver
været bædre Ortographus, end Skildrer, har paa den § 2. bemeldte
Tavle exprimeret ved et simpelt O, naar det heeder: Evin Halesøn av
Bottne Folket til O. Og haver jeg hørt, at der paa samme Gaard skal
findes een gammel stoer Stue eller Værelse, i hvilken, man fortæller, at
een Herremand haver boet. -
§ 7. Som Bottner-Folket i gamle dage haver været Formuende, saa skal
.det og saa have været een Goddædig Familie jmod Kirken og Kirkens
Tienere: Der siges, at fordum stoed Præstegaarden paa et stæd, hvor nu
een av dens Pladser, som heeder Muuleberg, ligger; Men een av
Bottner-Folket forærede gaarden, Løgen, til Præstebolig, og da blev
Præstegaarden forfløttet fra Muuleberg til Løgen, hvorfore dette Stæds
Præstegaard siden alle tiider fordum er bleven kaldet, ligesom den
. endnu som oftest kaldes, Løgen Præstegaard, og Kirken Løgen Kirke;
Hvilket jeg ikke vil nægte, men vil lade det staae ved sit værd: I
midlertiid finder jeg i eet gammelt Provs-brev, datteret A o 1577, at
der tales om fordomm Præstegaardt kaldet Muuleberg: 6 Jeg seer
ogsaa at Jutulen (vid: infra § 12) i gamle dage haver Ejet Løgen, som nu
er Præstegaard: I et gammelt pergament-brev blandt andre Præstebordets
Breve læser jeg disse ord: Alle mende dem som dette Breff se eller
høre sender Gutuluer Bennedictsøn quede gud och sine jeg giør eder
kunigt at paa andre aare och 20 Riikis min verdelige Herre Magnusen
med gudtz miskundt Norriges Sverrigs og gottis Konning, da seldejeg
ford lH
' gutuluer Effuen Astesøn merckeboll Jorden i Løgen som
ligger paa Hølandum for 2 marcker og XX forgyld.- 7 J særdelished
fortælles om § 6. benævnte Hustrue Aase Bottner, at hun skal have til
Præstegaarden foræret een temmelig stoer Plaine, som kaldes Skiedsmoe,
og det, fordi det maatte være hende tilladt, undertiiden til Husbehov
at tage sig een taar, hvortil dette legges, at, der hun loftede aldt for
tidt og meeget paa Flasken, blev saadant Hende atter forbuden, formodentlig
av Præsten, som (maaskee) haver tænkt igien at profitere
noget, men forgiæves: Hustru Aase Bottner drak aldrig meere, men
søbede ikkun med Skeer sit Nectar; Hvad Sandhed er, ved jeg ikke;
Men eftersom det første om Hendes gave til Præstegaarden ey synes
73