Untitled - Levende Vann

Av Jay Kruger, Sverige - her i ferd
med å dele Guds Ord på Vintertreffet
“På disse mindre samlingene har vi merket at våre
hjerter blir bundet sammen med bånd av kjærlighet og
kristent fellesskap.” (E. G. White: GW, s. 243) Jeg tror
at vi ved å erfare dette sitatet opplever oppfyllelsen av
Jesu bønn i Johannes evangelium, kapittel 17. Jesus
trodde at Hans bønn ville bli oppfylt i disiplene, slik
at de kunne motta tidligregnet. På nytt – ved tidenes
ende – leder Jesus Sitt folk fram mot oppfyllelsen
av denne bønnen som en forberedelse til å motta
senregnet – som vil bli den endelige erklæringen av
Guds herlighet før Jesus kommer tilbake. Å, hvor skjønt det er med sann, kristen enhet!
Jeg er veldig takknemlig for at jeg hadde anledning til å være med på Levende Vann’s Vintertreff.
Jeg priser Herren for at Han sørget for løsninger på alle argumentene jeg hadde for ikke å dra.
Idet vi kommer nærmere og nærmere Jesu gjenkomst, vil vi motta velsignelser som vil føye oss
sammen i enhet, sannhet og kjærlighet.
Aspekter ved samlingen som jeg verdsatte, var tiden vi hadde for bønneønsker og bønnegrupper,
personlige vitnesbyrd, en variasjon av talere som framla Bibelske budskaper, og muligheten til
å se igjen gamle og møte nye brødre og søstere. Et annet positivt aspekt var muligheten til å
dele detaljer i misjons-arbeidet, å planlegge sammen, å etablere samarbeids-nettverk, spesielt
for misjonsarbeidet her i Skandinavia. Jeg oppmuntrer dere, mine brødre og søstere, til å gjøre
bestemte anstrengelser for å delta på slike samlinger – både for å bygge opp din egen tro, og
andres. ”Selv om den ene kan bli overmannet av en annen, så kan to holde stand mot ham. En
tretvinnet snor blir ikke så snart revet over.” (Fork.. 4. 12)
Av Jesper Steen Andersen, DK - Jesper er med i Bibelgruppa Stine Gro leder i
Danmark. På bildet ser du ham andektig lytte til sangen fra sine studievenner
Onsdag kl. 7.45 tog jeg Säffl ebussen fra København til Oslo, hvor også Henning var med denne gang.
Da vi kom til Oslo tog vi bussen til Nes. Det kostede 170 kroner!
Henning og jeg blev afhentet af Daniel Pel, og vi ankom ligesom det første møde startede kl. 19.45.
Næste dag var vi i Oslo for at evangelisere. Vi var en femten stykker på Karl Johans gågade, og det var
ret koldt, men vi fi k lidt varme fra en butik med en varmluftsblæser.
Sang og vidnesbyrd afl øste hinanden - men der var ikke mange der stoppede op for at høre på os. Mens
vi stod og sang i regnen, var der nogen der gik rundt og delte brochurer ud. Jeg gik selv en tur op til
slottet og tilbage igen og delte pamfl etter ud.
Kl. 16.00 kørte vi tilbage til lejren igen, hvor vi holdt
aftenmøde. Silvia Struksnæs Pel var mødeleder den
aften, og hun bemærkede, at jeg sang af hjertet med på
“The Old Rugged Cross”, så jeg måtte op for at fortælle,
hvorfor denne sang betød så meget for mig: Jeg havde
som student en bibelstudiekreds for udenlandske
studerende, idet jeg var aktiv i International Student
Center i København. Vi inviterede udenlandske
studerende til bibelkursus hos mig. Derfra hørte jeg
mange af de engelske vækkelsessange, og synger dem
med hjertet.
Om aftenen kom fl ere til lejren. Bl.a. Beathe, Margit og
Lena, så vi var 5 danskere på lejren - vi var en cirka 40
i alt, efter mit skøn.
Der blev holdt taler af bl.a. Daniel Pel og Abel Struksnæs, og der var desuden en broder, som holdt
en tre timer lang prædiken på Sabbaten. Det var en engageret og ildfuld prædiken om syvende-dagsadventistenes
historie.
Lejren var præget af en god atmosfære og hyggelig samvær. Jeg erfarede, at Mario Kellmann havde
købt hus i Norge, så han og hans familie fl ytter til Norge nu.
Der var vidnesbyrdsmøder tre aftener, så der var mange, der fi k mulighed for at dele ordet. I mellem
møderne var der muligheder for at tå tur i den idylliske norske natur. Her samtalede jeg med Patricia fra
Tyskland. De havde en luthersk baggrund, men så i en alder af 17 år var hun trådt over i adventisternes
rækker.
Når det blev sunget sange, var det både på norsk, engelsk, tysk og svensk.
Jay fra Stenshult var så broderkærlig at køre Beathe, Margit og mig til bussen søndag kl. 21. 45 i Oslo.
Det var en rigtig hyggelig lejr, hvor kammeratskabet stod i centrum. Guds fred!