Untitled - Levende Vann

Kjære venner,
Det gamle året – med dets byrde av nedtegnelser
– har gått inn i evigheten. Et nytt år har begynt. La
oss samle opp det svunnene årets skatter – minnet
om Guds godhet og nåde – og bære det med oss
inn i det nye året. La oss lyse opp framtiden ved
tanken på forgagne velsignelser. – E. G. White:
Pacifi c Union Recorder, 4. januar, 1902.
Idet jeg ser tilbake på året som har gått, takker
og priser jeg Gud for Hans godhet og ledelse ved
hvert skritt på veien. I løpet av det siste året har
Herren tillat Sin sannhet å bli forkynt i mange land,
og mennesker har gitt respons på evangeliets
kall. Det er et stort privilegium å ta del i Jesu Kristi
oppdrag – ”og evangeliet om riket skal forkynnes
til hele verden som et vitnesbyrd for alle folkeslag,
og så skal enden komme.” (Matt. 24: 14) Det er
ingen tvil om at sannhetens lys trenger gjennom til
denne verdens mørke kroker. Jeg fryder meg når
jeg hører ydmyke, overgitte menn og kvinner fra
forskjellige land, ofre tid, talenter og midler for å
fremme det evige evangeliet. Året som har gått har
ikke bare blitt karakterisert av erfarne arbeidere
for Jesus. Pris Herren – nytt blod fl yter i årene. I
denne utgaven av ”Levende Vann Nytt” vil du lese
vitnesbyrd fra unge mennesker med nye mål og
visjoner – og hvordan de ønsker å ta del i det store
oppdraget gitt av Jesus Kristus.
Idet vi går inn i et nytt år, vil vi benytte anledningen
til å takke den enkelte av dere som har gjort det
mulig for oss å utføre de forskjellige prosjektene
innenfor Levende Vann i løpet av det siste året.
Arbeidet har vokst, og kallet fra brødre og søstere
i Herren har brakt oss til forskjellige land som
Sveits, Tyskland, Danmark, England, Holland og
Kenya. Evangeliske møteserier, seminarer og
vekkelses-møter har blitt holdt, samt personlige
Bibelstudier, besøksarbeid – og mye mer. Dette
har bare vært mulig gjennom deres bønner og
økonomiske støtte. Takk for det dere har bidratt
med for å spre Guds Ords lys her i Norge og
utenlands. Idet vi går inn i et nytt år, vil vi fortsatt
sette pris på deres bønner og støtte som fører til
at det levende vannet fra Jesus kan fl yte og slukke
tørste sjelers tørst.
Min bønn er at du vil bli velsignet gjennom alle
erfaringene og vitnesbyrdene i denne utgaven av
Levende Vann Nytt. Som sitatet øverst uttrykker
det: ” La oss lyse opp framtiden ved tanken på
forgagne velsignelser.” Må Herren velsigne og
styrke deg i det nye året som ligger framfor oss!
I det velsignede håpet,
Daniel
Jeg er fremdeles S
”Det var en fl ott idé å holde
Bibelstudie hver søndag. Jeg
vil ærlig talt si at jeg hver
gang lærer noe nytt om Jesu
kjærlighet til oss. Dette er en
velsignet tid... Må Gud velsigne
dere, fordi Han elsker dere så
høyt! Joh. 3.3.”
Natalia Beschieru (fra Romania, for
tiden au-pair i Danmark) - med i den
nyoppstartede Bibelgruppen.

Å takknemlig!
Av Stine Gro Struksnæs
“Hvordan skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde seg etter Ditt Ord.
Av hele mitt hjerte har jeg søkt Deg. La meg ikke fare vill fra dine bud.
I mitt hjerte har jeg gjemt Ditt ord for at jeg ikke skal synde imot Deg.”
Salm. 119.9-11
Disse versene er så fulle av dybde og mening, og den siste tiden som har
gått her i Danmark, har vi virkelig fått erfare at Guds Ord er så fantastisk,
så unikt, at det på ingen måte fi nnes noe bedre og større.
I høst hadde jeg lagt inn i planen min å reise til Tyskland for å gi
dåpsundervisning til to av mine venner i en lengre periode. Men planen
ble endret fra deres side, og jeg er så takknemlig for at jeg i mye av
denne tiden fi kk lov til å være i Danmark sammen med mine nye venner!
Omkring samme tidspunkt begynte vi å studere et emne som jeg tror vi
kan fortsette å studere like inn i evigheten, og det har gitt oss SÅ mye!
Jeg vet Beathe har skrevet mer om det i sitt innlegg.
Det har vært fantastisk for meg å se den åndelige utviklingen hos fl ere
av mine venner her. Jeg har også opplevd at Gud arbeider med mitt
hjerte gjennom Sitt Ord, og at det å undervise andre er en uvurdelig
velsignelse. Jeg har blitt mer glad i min Bibel i løpet av dette året, og
det takker jeg Gud for! Nå ser jeg virkelig fram til å overvære Beathes
dåp den 12. januar, og fryder meg over å vite at Margit snart er i gang
med dåpsforberedelser på Stenshult i Sverige, hvor hun og Beathe skal
arbeide i et halvt års tid.
Jeg takker også Gud for mine andre venner her i Danmark - både for
dem som skriver i bladet denne gangen, og for de andre jeg får dele
Guds Ord med. Jeg takker for vår onsdags-studiegruppe, som ofte har
blitt holdt hjemme hos Jesper. Jeg takker for mulighet til å møtes omkring
Guds Ord i Vanløse Kulturhus en gang i mellom. Jeg takker for hjerterom
og husly hos kjære venner. Selv om jeg ikke har mitt eget hjem her i
Danmark, kan jeg gå fra det ene hjemmet til det andre, låse meg inn og
være ”hjemme”! Hvilken velsignelse!
Det er også en stor velsignelse å kunne samles søndag etter søndag
for å studere Guds Ord! Etter at Silvia og Daniel var kommet hjem fra
Afrika, var de på et kort besøk i Danmark hvor Daniel holdt en interessant
mini-møteserie i kjellerlokalene i Ebenezer. Hit kom også tre utenlandske
SDA au-pair-jenter, og etter et av møtene kom jeg til å snakke med en av
dem. Vi hadde tidligere møtt hverandre i kirken på Svanevej, men nå tok
ideen om en Bibelgruppe form.
Det har vært en stor velsignelse. Vi har sunget sammen, bedt sammen
og studert Bibelen og råd fra Ellen G. Whites skrifter. De fl este av jentene
er fra Filipinene, og et par ganger har også en katolsk, fi lipinsk jente blitt
med. Den første gangen hun kom, skulle vi nettopp snakke om sabbatens
betydning - hvordan den kan bli mer en regler for oss. Hvordan vi faktisk
kun kan verdsette den når Jesus fyller vårt liv - når vi har opplevd å bli
helliggjort, så vi med glede kan holde dagen hellig. Det ble også naturlig
å belyse hvilken dag som er Bibelens hviledag.
Idet Guds ords sannhet og alvor trengte inn som et tveegget sverd,
begynte tårene å trenge frem i øynene på en av jentene. Hun hadde
tillatt seg selv å arbeide noen få timer på sabbatene. I løpet av kvelden
kunne vi be sammen og oppmuntre hverandre til å være trofast mot Gud.
Beathe, som også var med meg denne kvelde, fortalte sitt vitnesbyrd om
hvordan Gud hadde åpnet opp veien for henne, da hun fortalte sin sjef at
hun måtte ha tidlig fri på fredager.
Noe av det aller viktigste vi kan snakke med hverandre om er hvordan vi
praktisk kan leve med Gud i hverdagen og i enhver situasjon av livet. Det
er så viktig at vi oppmuntrer hverandre til å stå fast og leve av hvert Ord
som går ut av Guds munn (Matt. 4.4).
”De som fryktet Herren, talte med hverandre, og Herren lyttet og hørte
på. Så ble en minnebok skrevet for Hans åsyn, for dem som frykter
Herren og som grunner på Hans navn.” Mal. 3.16
”Tro uten gjerninger er en
død tro, og gjerninger uten tro
er ingenting... Å gjøre gode
gjerninger ovenfor andre uten
at du kjenner Gud, vil ikke
frelse deg, heller ikke å ha bare
tro uten gode gjerninger - det
er ingenting. Mennesker skulle
vise andre at Gud bor i dem,
ikke bare ved ord. Bibelen sier:
“Av nåde er dere frelst, ved
tro”. Mennesker skulle huske
på dette så de ikke roste seg.
Mennesker skulle innse hva
Gud har gjort for oss, Han har
vist hvor høyt Han elsker oss:
Gud ga sin eneste Sønn, Jesus
Kristus, for å frelse oss fra
synd. På vår vandring gjennom
livet skulle vi alltid huske på at
Gud er med oss og hvor høyt
Han elsker oss.”
Cherry Morala (fra Filipinene,
for tiden au-pair i Danmark) - med
i den nyoppstartede Bibelgruppen.

Mit første Bibelstudium...
Av Margit Bavnhøy
Jeg går på en daghøjskole, og der har jeg ikke lagt skjul på, at jeg er kristen. Jeg har
benyttet enhver lejlighed, som har budt sig til at vidne om, hvad Gud gør i mit liv og hvordan
det er at leve med Gud i min hverdag. Jeg er blevet spurgt om rigtig mange ting og efter
en dag med mange spørgsmål fi k jeg om aftenen den idé, at jeg ville holde mit første
Bibelstudium og invitere mine medkursister hjem til mig en aften.
Mange bad for mig og denne aften og før mine medkursister kom, fi k jeg en sms fra Stine
Gro, med et fantastisk skriftsted: Luk. 21,13-15!
Der kom 6 fra mit hold og jeg serverede en vidunderkage med bl.a. carob, honning og
mandelolie, uden sukker og mælk, sammen med en god urtete, én fi k også senere en kop
kornkaffe.
Jeg startede aftenen med en bøn og jeg gjorde opmærksom på, at der i løbet af denne
aften sikkert ville være mange ting, de ville undre sig over, blive provokeret af, blive
blufærdige over og have modstand på. Sådan havde jeg selv haft det!
Jeg fortalte mit vidnesbyrd, hvordan jeg er blevet kristen. Jeg kommer egentlig fra en folkekirke- kristen opdragelse, da min far
var præst. Men det var også et hjem, hvor ord og handling ikke hang sammen, så gradvist tog jeg afstand fra kristendommen.
Jeg har altid været et søgende menneske, og jeg begyndte gradvist at komme mere og mere inde i det alternative miljø. Da
jeg efter mange år var fuldstændig indfi ltret i dette miljø, tog jeg nogle store beslutninger og handlede i egen kraft, hvilket
havde dybe konsekvenser for mit liv og jeg endte i en dyb depression. Indlæggelse på psykiatrisk hospital og behandling
inden for det etablerede system med medicin og elektrochokbehandlinger hjalp ikke. Jeg blev inspireret af min veninde til at
begynde at bede til Gud og komme i en Syvende Dags Adventistkirke. Og Gud har gjort mirakler! Jeg er blevet rask, det er
ikke helt til at forstå, jeg har valgt at trappe ud af medicinen og er nu fri for den også.
Efter at have fortalt dem dette vidnesbyrd begyndte jeg at fortælle om, hvad Syvende Dags Adventisterne står for. Rent
praktisk var der ingen, der havde en Bibel, som de kunne tage med, så min gik på skift, så de selv kunne læse op fra den. Jeg
sagde også, at denne aften ville blive fyldt med oplysninger, som jeg påstod, fordi vi ikke kunne gå ind i alt, men til gengæld fi k
de en forsmag på mange ting, som hvis de var interesserede og nysgerrige, så kunne det studeres på et senere tidspunkt.
Jeg forklarede om sabbaten. Jeg fortalte om skabelsen, De 10 bud, og hvilke dage, der hhv. er den 7. og 1. dag i ugen.
Hvornår hviledagen blev lavet om og senere kalenderen. Om reformationen og Martin Luther.
Jeg forklarede om Jesu genkomst. Om året 1844 og om at mennesker studerede videre og gik dybere ned i Bibelen efter den
store skuffelse. Jeg forklarede om syndfrihed og om at være parat til, at Jesus kommer igen, ned gennem skyerne. Det er
altså lidt vildt at forklare dette til nogle, som ikke kender Bibelen, og jeg sagde også, at det kunne/måtte lyde helt skørt i deres
ører, men det er altså det, der står i Bibelen og jeg tror på det!
Hvorfor skal vi så tro på Bibelen? Der er så mange profetier i Bibelen og de er alle gået i opfyldelse, og så er det nu, vi skal
stole på, at de sidste profetier også går i opfyldelse. Adventbudskabet opfordrer os til at gøre os rede til Jesu genkomst.
Jeg fortalte om dåben, at adventister lader sig voksendøbe med fuld nedsænkning og forklarede, hvad Bibelen siger om tro,
omvendelse og dåb, og at barnedåb oprindelig er en katolsk tradition.
De var meget spørgelystne. Jeg kunne svare på meget og andet skrev jeg ned til senere studier, så jeg kunne uddybe deres
spørgsmål. De har senere fået studiet på skrift og også besvarelser på deres spørgsmål.
Vi talte om skabelsen kontra evolutionsteori; Er historien om Noa af hedensk oprindelse?; Det ny Jerusalem på jorden; Hvad
er Helligånden?; Hvad er sandheden?; Ying og yang i modsætning til Gud og Satan; Om homoseksualitet. Og om meget
mere og andet.
P.g.a. deres spørgsmål kom vi også meget hurtigt ind på, nok allerede efter jeg havde fortalt om Jesu genkomst, hvad det
betyder for mig i min dagligdag, at jeg er blevet kristen. Hvad har ændret sig? Hvordan bruger jeg Gud?
Jeg beder, (1. Thess. 5,17); Jeg overgiver mig hver dag, (2. Kor. 2,8-9); Jeg har erkendt, at jeg intet kan i mig selv, (2.Kor.
3,5); Men at jeg formår alt i ham, der giver mig kraft, (Fil. 4, 13); At jeg søger først Guds rige…så skal alt andet gives jer i tilgift,
(Matt. 6,33); Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk, (2. Kor. 12, 1-10, men især 9-10); Ikke fristes over evne, (1. Kor. 10,13);
Holde de 10 bud, ikke i egen kraft men i Guds kraft, (1. Joh. 5,3); Hvor Herrens Ånd er, der er der frihed, (2. Kor. 3,17); Have
Jesus i fokus og hvis jeg synder, har jeg Jesus, som går i forbøn for mig, (Rom. 8,34); Jeg kan komme til Jesus og han vil
give mig hvile, (Matt. 11,28-30); Det gamle er forbi, noget nyt er blevet til, (2. Kor. 5,17); Der er meget mere og jeg vil slutte
med Rom. 8,28.
Dette gav et billede af min hverdag, hvordan jeg fuldstændig tænker anderledes end sådan som jeg gjorde tidligere.
Tankemåder som: Jeg kan selv, jeg skal nok klare det hele; de ti bud, tager jeg ikke så seriøst; fuld accept til alt; bekymrethed
og på et tidspunkt angstfuldhed var hverdag for mig.
Jeg kunne fortælle, hvor provokeret jeg var blevet over nogle af ovenstående skriftsteder i starten og jeg kunne fortælle om
min tvivl, modstand og usikkerhed og om hvordan jeg så er blevet forvandlet.
At Jesus er min frelser og det er ham, der har gjort, at jeg ikke behøver at leve, som nogle kristne tror, man gør, netop som
det står skrevet i Rom. 7,18.19, men ja, at vi som sagt har fået en løsning i Rom. 8,1-2. DET er fantastisk. At Jesus er død
for min skyld, for at rense mig fra AL synd, ikke bare noget synd, men AL synd. At når jeg angrer, bliver jeg tilgivet. Det er da
utroligt men jo sandt!

Måske fi k de mest ud af at
høre om mine erfaringer med
Gud, min hverdag, min nye
tankemåde. Jeg ved det ikke,
men der var i hvert fald til tider
meget meget stille, når jeg havde
fortalt om mine erfaringer.
Alt har jo ændret sig og jeg
fortalte om alt det, jeg har
smidt væk af bøger, tøj, cd’er,
noder og ting fra mit gamle liv,
at jeg ikke ser fjernsyn mere,
at underholdning generelt og
Tivoli, teater, fi lm og opera ikke
interesserer mig mere. Jeg går
ikke med make-up og smykker.
Mine madvaner har ændret sig
og de ser jo min store dejlige
veganerfrokost hver dag, måber
over den og over, at jeg kan
spise så meget!
Heldigvis fi k jeg også talt om de
8 helseprincipper, om GUDS
PLAN. Jeg fortalte om kød,
alkohol og andre stimulanser.
Vi læste fra Bibelen og også
hvad Ellen G. White siger. Jeg
forklarede dog ikke, at hun er
en sand profetinde. De havde
rigeligt at forholde sig til ud fra
Bibelen, syntes jeg, og de havde
fået rigeligt med informationer!
Jeg fi k lejlighed til at fortælle
om gammel og ny vin, da der
selvfølgelig blev spurgt til Jesu
forvandling af vand til vin. De
fl este blev ramt af, at der så
tydeligt stod om alkoholens
virkninger i Ord. 23,29-35. 1.
Kor. 10,31, tænkte de også
over.
Efter lidt over 3 timers studie tog
de stille og roligt hjemad! Deres
reaktion på aftenen var, at det
havde været en spændende
aften, at det var godt at høre om
min baggrund, forvandling og få
uddybet, hvad jeg tror på.
Dagen efter fi k de resten af
vidunderkagen på skolen, den
gør indtryk!
Det jeg skal gøre er at gå med
Gud og lade mig bruge som et
redskab. Heldigvis er det ikke
mig, der forvandler nogen som
helst, men det er Ordet og Gud
og sikken en lettelse!
Tak for bønner, tanker,
Bibelstudier og snakke,
alt har gavnet så meget til
forberedelsen af denne aften
og til at styrke mig i mit eget
forhold til Gud! Jeg er meget
taknemmelig over at blive kendt
med adventbudskabet!
Mit møde med Adventisterne...
Mit møde med adventisterne, blev jeg faktisk ledt til af Gud. Jeg havde været en del år
i pinsemenigheder med dertil hørende tungetale, helbredelse og håndspålæggelse
osv., men oplevde en stigende utilfredshed uden at kunne forklare det.
Men så opdagede jeg, at når vi talte om de ti bud (hvad der sjældent skete), fi k vi at
vide, at det var ikke så vigtigt! Direkte udspurgt om de ti bud, svarede en præst, at
det var sandelig ikke særlig vigtigt.
Jeg tabte respekten for denne præst og forlod menigheden. Den næste
pinsemenighed var ikke bedre, for der fi k jeg at vide af lederen, at de ti bud, det var
sekundært! Selvfølgelig ved jeg nu, at uden Jesus kan vi ikke holde de ti bud, men
tager vi imod Jesus tager vi også imod kraft til at holde dem. På den måde bliver
Jesus og loven uadskillelige.
Efter at have oplevet andre sære ting, jeg ikke kunne få svar på, når jeg spurgte, bad
jeg en lørdag aften så stærkt til Gud, at nu måtte han lære mig, hvad der var ægte
og hvad der var uægte. Jeg bad også om at han ville lede mig til nogle mennesker,
som kunne og ville svare på mine efter hånden mange spørgsmål.
Mandag morgen er jeg på gaden lidt i kl. 09.00 (hvilket jeg normalt ikke er). Der
møder jeg en bekendt (fra en pinsemenighed), som arbejder i et vaskeri nær min
bopæl. Han hilser og sier: “Skal du ikke med til foredrag på lørdag?” Jeg spørger:
“Hvad handler det om?”, og får svaret: “Ægte og uægte profetier”. Jeg siger med det
samme: “Jo, hvad tid er det?”. Det var jo lige, hvad jeg havde bedt Herren om for et
par døgn siden.
Jeg er meget forundret og tænker, hvis jeg var kommet to minutter senere, havde
min bekendte været inde i butikken, og vi havde ikke talt sammen.
Det var hurtig bønnesvar, for om lørdagen møder jeg adventist Daniel Pel, som
underviser i emnet “Ægte og uægte profetier”.
En helt ny verden åpnede sig for mig, jeg kom til en række undervisningstimer med
Stine Gro Struksnæs i forskellige emner fra Bibelen, og altid med skriftsteder som
udgangspunkt for undervisningen.
Specielt oplever jeg en forunderlig tilstand, da jeg bliver præsenteret for det
oprindelige 4. bud, hviledagsbudet, eller sabbaten (som jeg aldrig havde hørt om
før), som Herren har velsignet og helliget, da han hvilede på den 7. dagen efter at
have udført og skabt hele sit værk. (1. Mos. 2.1-3)
Da jeg introducerede dette emnet for min sidste pinsemenighed, mødte jeg megen
modstand. Lederen havde jo sagt at det var sekundært, en anden person truede
mig, og forstanderen virkede hård og aggressiv. Han afl everede et A4 skrevet ark
som modargument mod at holde det 4. bud. Han brugte kun et eneste skriftsted
som modbevis, men det duede ikke, da jeg undersøgede det nærmere. Der blev
også brugt to personers udtalelser (Justin Martyr, AD 140 og Barnabas AD 120) om
hvorfor vi kunne holde søndagen som hviledag - fordi det var en glædens dag og
Jesu opstandelsesdag. Men der står ingen steder i Bibelen at søndagen (den 1. dag)
er hviledagen. Ej heller kan man bruge menneskers udsagn, da ingen mennesker
kan gå ind og forandre Guds Ord, nemlig Bibelen. Der står jo fl ere steder at det er
den 7. dag som er Herrens hviledag og hans sabbat, som er et tegn mellem ham og
hans folk. (Ezek. 20.12+20)
Jeg blev meget trist og ked af at opdage, at disse pinsefolk brugte meget energi
på at være så negative ovenfor Guds bud. Tænk hvor meget Jesus har lidt - og
det for vores skyld, og så er der nogen som bekender sig til at følge Jesus, som
har modstand på at ære og adlyde Gud ved at holde hans bud. Derfor må vi bede
for disse mennesker, at Gud må lede dem til til en dybere forståelse. Jeg føler mig
nødsaget til at citere 1. Joh. 2.3-5: “Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om
vi holder hans bud. Den, der siger: “Jeg kender ham,” og ikke holder hans bud, han
er en løgner, og i ham er sandheden ikke; men den der holder hans ord, i ham er
sandelig Guds kærlighed blevet fuldkommet. Derpå kender vi, at vi er i ham.”
Nu holder jeg sabbat, og oplever en fred med det og er blevet mere rolig og
omhyggelig i min hverdag. Og efter selv at have undersøgt div. skriftsteder fra
undervisningen, må jeg konstantere, at jeg aldrig har fået en så fyldestgørende
forståelse for nogle af mine spørgsmål.
Det har været en velsignelse at lære adventisterne at kende. Dem jeg har mødt, er
venlige og ligefremme mennesker altid parat til at svare på spørgsmål, og så er de
vegetarer, hvilket er en befrielse for mig, da jeg er vegetar på 30. år.
Tak til disse utrættelige og tålmodige mennesker. Gud er stor.
Fra en sandhedssøgende Bibelstuderende

Vi kan sejre over synd!
Av Beathe Strands Barndorff
Guds Ord og Guds Ånd er vidunderlig! Lidt efter lidt åbenbarer
Guds Ånd sin sandhed for os. Han åbner vore øjne, så vi mere
og mere ser hans herlighed, og Guds Ånd leder os skridt for
skridt, og bringer os dag for dag til endnu større erkendelser af
hans væsen og natur.
Det er ikke for småt at sige, at da Gud, i og efter studier
med Stine Gro, åbenbarede for os, at vi kan sejre over synd,
tændtes der en reformation i vore hjerter!
Jeg ved med sikkerhed, at vi ikke er kommet i nærheden af
at forstå alle frelsesplanens uendelige dybder og, at vores
horisont vil kunne udvides gennem hele evigheden, men vi har
alligevel forstået noget; GUD KAN GIVE OS KRAFT TIL AT
SEJRE OVER SYND!
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne beskrive den jubel, det
vækker i os, når Gud, under studier og bøn i vores hverdag,
lader os forstå denne sandhed. Det er som om, at en del af
Herrens plan for frelsen skinner igennem til vores sind så
tydeligt. I glimt ser vi en lille fl ig af Guds kærlighed, hans
længsel efter at samle sit folk og bringe ondskab, lidelser og
død til ophør.
Når budskabet spredes og når budskabet sløres
Efter at min veninde og jeg havde forstået, at Gud kan og
ønsker at give os kraft til at sejre over synd, begyndte Guds
Ånd at påvirke os til at længes efter, at endnu fl ere mennesker
måtte forstå denne sandhed, enten igen eller for første gang,
og Gud er god og besvarer bøn! Gud har ladet sit sandheds lys
skinne ind i hjertet på en trosbror, der som os kommer ude fra
verden, og som nu ligeledes ser og oplever, at budskabet om
at sejre over synd totalt og aldeles har ændret og til stadighed
ændrer hans liv.
Det er bedrøveligt at skulle sige, at sandheden omkring sejr
over synd forsvandt fra vores trosbrors hjerte og sind efter
noget tid i Adventistkirken. Guds Ånd havde inden vores
trosbrors møde med Adventbudskabet og Adventistkirken ledt
ham til forståelsen af, at det kristne budskab ingen mening gav,
hvis ikke Guds kraft og Ånd kunne bringe os til at sejre over
synd i vores daglige liv, men efter ca. 2 år i Adventistkirken,
med enten ingen eller en tilsløret forkyndelse af budskabet om
muligheden for at sejre over synd, begyndte han at tvivle på
Guds kraft.
I mellemtiden studerede min veninde og jeg med Stine Gro,
og selvom jeg i starten ikke begreb, hvad det budskab betød,
begyndte jeg at bede til Gud; ”Kære Gud! Jeg ved ikke, om det
er sandt, at du kan lade mig sejre over synd, men jeg beder til
dig i troen på, at du vil vise mig, om du kan, og om det er din
mening”.
Første sejr
Efter i marts måned 06 at være blevet bekendt med
Adventbudskabet forstod jeg ca. to måneder senere, at jeg
havde brug for at afl ægge mig min vane med at bruge sminke.
Dels var det gift for kroppen, men Guds Ånd lod mig også
forstå, at brugen af det dækkede over en mistillid til mit eget
værd og mistillid til, at Gud nogen sinde ville kunne lede mig
til en mand, som jeg ville kunne dele mit liv med, hvis jeg ikke
brugte make-up. Jeg ved, at det kan lyde mærkeligt for mange,
at make-up og dét at blive ledt til en ægtefælde kan have noget
med hinanden at gøre, men i mit indre var det stærkt forbundet.
Jeg mente ganske enkelt, at JEG kunne styre mit liv i ”den
rigtige retning”, hvis jeg bare fi k lov til at beholde min Make-up.
Sminken var min sikkerhed for, at jeg ikke ville ende op som
ugift og uden mulighed for ægteskab, men Guds Ånd lod mig
vide, at denne kamp handlede 100 % om, om jeg i tillid ville
overgive min vilje og mit liv tilGud, eller om jeg ville styre mit liv
i min egen kraft og styre det mod…”sejr” …
Paradoksalt nok ser jeg nu i skrivende stund, at menneskets idé
om sejr i forhold til Guds visdom om sejr er så dybt forskellig, at
det er mere end pinligt, ja faktisk er det skammeligt at nævne
det i sammenhæng med hinanden, men jeg tillader mig at gøre
det her, kun for bedre at kunne beskrive den kamp, der foregik
inden i mig.
Gud på prøve
Der var en stemme i mig, der ønskede at sætte Gud på prøve.
Jeg bøjede mine knæ og bad grædende Gud om at hjælpe
mig. Jeg bad ham inderligt om at give mig modet til ikke
længere at bruge sminke, og samtidig give mig kraften til ikke
at skamme mig over mit udseende. Samtidig bad jeg Gud om
at bevise, at det ikke var perfektheden i mit ansigt, der afgjorde,
om jeg skulle kunne møde en mand, med hvem, jeg kunne
indgå ægteskab med.
Det er svært at forklare, hvor meget smerte jeg gik igennem i
mine bønner. Det var som om, at Gud ledte mig igennem alle
de tankeopbygninger og syge og forkerte sammenhænge, der
prægede mit indre tankemønster på dette område, og Guds
Ånd ledte mig til forståelse af mange ting, som jeg havde brug
for at bede om hjælp til at få helet op og taget fra mig.
Fra den dag af lod jeg sminken blive i sminkepungen, og det
var svært, men Gud hjalp mig til at sejre, og til at give 100 %
slip på min afgud! Næste skridt var at få briller. I mange år var
jeg gået rundt med et meget svagt syn, der ligesom sminken,
forhindrede mig i at se på det ansigt, hvis ”grimhed” jeg så
gerne ville skjule. Igen måtte jeg ned på knæ i en inderlig bøn
om, at Gud måtte lade mig sejre over min forfængelighed, og
tro mig; Det var svært! Efter 34 år med verdens påvirkning
omkring skønhedsidealer, var der virkelig noget at give over
til Gud! JEG KUNNE IKKE KLARE DET SELV!! Gud måtte
hjælpe mig, og det gjorde han!! Efter lang tids forsøg med
kontaktlinser og mennesketanker frem og tilbage gav Gud mig
kraften til at få bestilt et par briller, og da de omsider ankom
til forretningen og jeg fi k muligheden for at tage dem på, var
der ikke mange i min omgangskreds der opdagede, at jeg nu
var begyndt at gå md briller. Til gengæld var der mange, der
spurgte, om jeg ikke var blevet klippet…
Sejr over synd - et privilegium fra Gud
Gud kan give os kraften til at sejre over synd! Det er dét,
som hele vores kristenliv går ud på, og det er dét, som gør,
at Jesus vil kunne komme tilbage og hente sit folk i rene
bryllupsklæder.
Vi kan ikke sejre i vores egen kraft, men alt formår vi i ham,
som giver os kraften til det. Satan vil blive ved med at angribe
os, og det er så vidunderligt at have opdaget, at jeg sammen
med Gud kan sejre. At Gud og jeg kan kæmpe sammen, og
at det ikke længere er min egen kamp eller Guds alene. Jeg
arbejder ikke længere bare for Gud men også med Gud.
Jesus, Ordet, er blevet mere levende end nogen sinde før,
for både min veninde, min trosbror og mig, og den indvirkning
sejr over synd har på vores liv er ubeskrivelig! Det forandrer
ganske enkelt alt. Vores tro på og erfaring med at sejre over
synd har ligeledes, gennem Guds Ånd, i den korte tid vi kendt
til budskabet, påvirket mange mennesker omkring os. Både de
og vi forvandles af Guds Hellige Ånd dag for dag. Jeg beder
om, at Guds Ånd vil påvirke kristne menneskers hjerter til at
forstå, at dét, at hver eneste dag, i Guds kraft, at kunne sejre
over synd, er af afgørende betydning for, m vi vil kunne stå
rene og dadelfrie den dag, Jesus kommer tilbage for at hente
sit folk. Må Gud hjælpe os alle til at være rede.

Av Emmanuel Kaingo, Tyskland / Kenya
Kjære brødre og søstre i Kristus,
Jeg hilser dere i vår Herre og Frelser, Jesus Kristi navn,
som har sett det tjenelig til å gjøre oss til Sine Egne
samarbeidspartnere. Må Herren gi dere mer av Sin nåde og
fred. Priset være Hans navn!
Igjen vil jeg takke for tiden vi kunne arbeide sammen
i Kenya. Nå fortsetter vi marsjen mot nye høyder,
ettersom Herren åpner dører…
Jeg ankom her i Namibia den 27. september, og fant
broren min rimelig syk av prostata-kreft. Umiddelbart
satte jeg i gang behandlingen med safter og et sunt
kosthold – og forenet med bønn er Herren i ferd med å
utføre mirakler. Jeg underviste ham selv og hans kone i
de 8 helselovene, og de likte det. Min svigerinne spurte så
om jeg kunne undervise det samme i Windhoek Central
Church – en forsamling på over 1000 medlemmer. Dere
kan forestille dere hvor redd jeg var. Jeg ba. Den Hellige
Ånd tok kontroll og underviste dem – og de likte det.
Dette var den 14. oktober. Den 16. oktober ble jeg spurt
om å komme til hoved-radiostasjonen i Namibia for et
opptak om de 8 helselovene. I dag ble dette programmet
sendt på lufta til hele nasjonen + Sør-Afrika, Zambia
o.s.v. Utrolig – jeg var helt overveldet! Men fredag, den
20. oktober, så Herren at det ville tjene til Hans ære at
jeg nok en gang ble intervjuet som en helse-evangelist, slik at
det på nytt kunne nå ut til hele Sør-Afrika. Jeg innser uten tvil
at Herren bruker Sitt uverdige leirkar. Jeg har blitt kjøpt med
en høy pris, og vil følge min Mester hvor Han enn leder. Priset
være Hans navn!
Jeg vil dele med dere noen oppmuntrende vitnesbyrd fra noen av kontaktene mine i
Kenya. Jeg håper de vil bli til velsignelse, og fremfor alt at vår Frelser – som er vår styrke
og inspirasjon – må bli herliggjort.
”Noen ganger kan sannheten se ut som løgn, og kan bli møtt med skepsis og forakt. Emnet
om den levende Guds sabbat er ukjent for mange. Jeg er takknemlig for bøker som ”Mot
Historiens Klimaks” og ”Søndagslov” som Herrens tjenere har brakt hit. Jeg har bestemt
meg for å holde den levende Guds sabbat i den Hellige Ånds kraft. Jeg utfordrer hver
sabbatsholder som kjenner sannheten og har smakt Herrens godhet, til å nå ut til andre i
mørke. La oss kjempe troens gode strid!” –Anthony
”En dag møtte jeg en mann ved navnet Emmanuel – pris Herren! Jeg priser Gud for det jeg
har lært gjennom Bibelstudier med ham. Dette har forandret livet mitt, og jeg har bestemt
meg for å helt og fullt å gi mitt liv til Jesus. Jeg har hørt kallet om å gå ut fra Babylon, og gitt
respons på det ved å ta imot Herrens sabbat og hele advent-troen.” –John
”Dypt i mitt hjerte var det et ønske om å få vite hva som er sannhet. Herren svarte min bønn ved å sende en budbærer til vårt
område. Tidlig en morgen møtte jeg en ung mann, Emmanuel. Han virket så ydmyk, og jeg bestemte meg for å studere Bibelen
med ham. Jeg lærte også om de 8 helsenøklene, og hvordan jeg kunne behandle sykdom ved hjelp av naturlige legemidler. Jeg
har hatt utrolige erfaringer! Mine tre barn har vært fri for sykdom et helt år! Kona mi og jeg ble døpt forrige måned etter grundige
Bibelstudier. Vi har bestemt oss for å hjelpe til med å dele dette fantastiske budskapet med våre naboer og alle Herren vil sende
oss til.” -Fredrik
[Dette er et vitnesbyrd fra en fi sker som kom til møte-serien vi holdt i Kenya forrige år. La oss lytte til hva som skjedde etter at vi
forlot ham. Det forteller hvor viktig etter-arbeidet er:]
Etter en stund reiste våre europeiske søsken tilbake til Europa, men bror Emmanuel ble igjen for å undervise oss. Jeg var blitt
overbevist om sabbaten, men forlot sannheten etter en tid. Men bror Emmanuel inviterte meg til huset sitt, og underviste meg
tydelig om sabbatens viktighet – og å ta en beslutning for å følge Herren og motta lyset Han hadde gitt meg. Der og da ga jeg livet
mitt til Jesus, og siden har jeg gått til Syvende Dags Adventist-menigheten. Jeg har også lært helse-budskapet, og mine to små
barn er fri for de sykdommene som pleide å plage dem. Jeg har bestemt meg for å hjelpe til med å spre evangeliet.” -David
Vær så snill å be for disse dyrebare sjelene! De har virkelig overgitt sine liv til å følge sannheten, selv under vanskelige
omstendigheter, for å spre evangeliet.
Av Ruth Tarnutzer,
Sveits / Kenya

Av Jana Lauter, Tyskland
Møteserie i Tyskland
Evangelisk virksomhet i Grevensmühlen, oktober 2006 – når jeg leser disse ordene, farer mange
tanker gjennom hodet mitt, og minner blir vakt til live. Jeg tenker gjerne tilbake på de herlige
erfaringene vi hadde. Det var utrolig å se hvordan Gud forberedte mennesker allerede lang tid
i forveien, og førte dem til foredragene. Det er så verdifullt å få lov til å ta del i prosessen idet
et menneske – samme hva det måtte koste – beslutter seg for å gå Herrens vei. Når man ser
hvordan Gud forandrer et menneskeliv, blir man på en ny og levende måte oppmerksom på Guds
forvandlende makt.
Gud sender oss ut med oppdraget: ”Du skal være til velsignelse” (1. Mos. 12. 2) Likevel opplevde
jeg nok en gang at man i dette oppdraget faktisk mottar de største velsignelsene selv! Jeg fi kk
også oppleve hvor betydningsfullt det kristne fellesskapet er, enten det var den tiden vi tilbrakte
sammen mens vi delte ut innbydelser, eller i bønnefellesskapet der vi tryglet Gud om velsignelse i
forkant av foredragene. Hvor viktig er ikke dette aspektet – hvilken dyrebar erfaring – å få utføre et
oppdrag for HERREN sammen med trossøsken! Dette fellesskapet i tjeneste ville jeg ikke for alt i
verden være foruten. Man kan lære så mye fra hverandre, gjensidig oppmuntre hverandre, be for
og med hverandre. Gjennom dette blir man dradd nærmere Gud, og kan oppleve åndelig vekst.
Jeg vil også gjerne fortelle en personlig erfaring jeg hadde mens vi var sammen. I løpet av
forberedelsene til møteserien ble jeg mer og mer klar over at det ikke fi nnes noe bedre i dette
livet enn å gi seg fullstendig til Herrens tjeneste. Guds vingård er stor, men bare de færreste er
villige til å stille seg fullt ut til tjeneste for Mesteren. Jeg innså at dette var tilfelle med meg: Litt
her og der for Gud – men fullt og helt? Jeg var ikke tilfreds med min situasjon og visste at det
ikke kunne fortsette slik, men samtidig vek jeg tilbake for de mulige konsekvensene. Jeg visste
at om jeg skulle ta dette skrittet, ville det også innebære forandringer: Jeg måtte gi opp ting som
syntes viktige for meg og forandre mine framtidsplaner. Selv om jeg forsøkte å skjule det utadtil,
foregikk det en heftig kamp i mitt indre. Med forbauselse slo jeg fast at Gud stadig gjorde meg
oppmerksom på bestemte aspekter i mitt liv gjennom andakter, Bibelstudier og samtaler med
trosfeller. Jeg trengte dypere inn på Gud og ba om at Han måtte gjøre Sin vilje med mitt liv helt
klart og tydelig, og jeg klamret meg til løftet i Salmene 32. 8: ”Jeg vil rettlede deg og vise deg den
veien du skal gå. Jeg vil gi deg råd med Mitt øye.” Gud ville svare meg raskt. Ved Herrens ledelse
talte Daniel Pel om nettopp dette temaet på Gudstjenesten den følgende sabbaten, idet han gikk
ut ifra lignelsen om den 11. times arbeidere. Jeg visste at Gud talte direkte til meg gjennom den
Hellige Ånd. Det ble veldig klart for meg at på grunn av den alvorlige og spesielle tiden vi lever i,
kan vi ikke bare slentre gjennom livet (stå ledige på markedet)! Burde vi ikke mye heller gi HELE
vår kraft til Gud?
Allerede fra vår skapelse har Gud nedlagt en helt spesiell plan for vårt liv. Er vi beredt til å
akseptere Guds plan, og la oss bruke på den måten Han har forutsett? Idet jeg tenkte over dette,
og Guds Ånd banket på min hjertedør, kunne jeg ikke annet enn å bekjenne under tårer: Herre,
her er jeg – gjør med meg etter ditt velbehag! (Jesaia 6.8; 2. Samuel 15. 15, 26b).
Siden jeg tok dette valget, har det allerede gått et stykke tid. Likevel kan jeg si at jeg ikke angrer på
det skrittet jeg tok. Herren er så god, og fra dypet av mitt hjerte er jeg takknemlig for Hans ledelse.
Det fi nnes ikke noe som er mer herlig enn å la seg lede helt og fullt av Gud – og stole på Ham.
Guds veier er best, og jeg kan bare oppmuntre hver enkelt – og særlig dere unge: Våg å gå med
Jesus! Han har en plan for ditt liv! Er du rede til å følge Hans kall?
Etter foredragene hadde u
til et innbydene, sunt “sn
det anledning til å utveksle
ens foredrag og bli bedre k
Mange reiste seg som resp
iel ga den avsluttende sa
var tydelig til stede. Vi op
nesbyrd - tårer og smil i sk

ngdommene rigget
ack-bord”. Her var
inntrykk fra kveldjent.
ons på kallet Danbbaten.
Guds Ånd
plevde sterke vitjønn
forening.
Øst-Tyskland er tydeligvis et vanskelig område når det kommer til
evangelisk virksomhet. Enda kan man merke spor av kommunisme,
og ateismens ånd fl orerer. Men til tross for at deltagerantallet i den
lille landsbyen Grevesmühlen ikke var så høyt som i andre storbyer
i Europa, var det uten tvil lyspunkt. Det var spesielt to trofaste
deltagere som har fått en spesiell plass i hjertet vårt. Gud hadde
på forunderlig vis forberedt dem for møteserien idet Han førte
dem i kontakt med familien Anders (som var med på å arrangere
møteserien). Dessverre kan vi av plassmangel ikke gjengi hele
deres vitnesbyrd, men det var prinsippfasthet og omsorg fra denne
familiens side som hadde gjort tilstrekkelig inntrykk på en nabo til
at hun var villig til å undersøke deres tro. Hun ble så grepet at hun
delte sine nye oppdagelser med sin kollega. Begge to stilte trofast
opp hver kveld av møteserien – og den ble en milepæl i deres
liv. Her ga de for første gang offentlig til kjenne at de ønsket å
følge ”den nye veien”. Vi kunne merke deres kunnskapstørst – og
iver etter å dele videre det de selv hadde fått et innblikk i. Stadig
besøkte de bokbordet, for å kjøpe seg selv og andre mer kunnskap
og inspirasjon. Ja, slik er det når man er grepet av den første
kjærligheten…
Etter møteserien har familien Anders fortsatt å holde fl ammen ved
like gjennom jevnlige Bibelstudier. La meg dele et lite utsnitt fra et
brev vi nylig fi kk fra Damaris (15):
”Til vår store glede kan vi dele med dere at vi hadde det første
Bibelstudiet med ”Martin” den 14. 11. 2006, og han ville vite så mye.
Han har fortalt oss at søstera hans stadig spør hva som forårsaker
forandringene i hans liv, og da forteller han henne hva som står i
”Mot Historiens Klimaks” og hva han har lært på foredragene. Nå er
søstera hans også interessert, og hun stiller mange spørsmål. Det
var også et par spørsmål han ikke kunne svare på, som han spurte
oss om. Til slutt sa han at det er blitt klart for ham at han ikke lenger
kan gå to veier, og at han har bestemt seg for å gå med Jesus! Det
er bare herlig å se mennesker gripe Guds Ord, og umiddelbart gi det
videre med begeistring. ”Karin” (ei annen som kom til møteserien)
ringte i dag og ville gjerne ha en god Bibel som hun kunne gi i gave
til mannen sin. Hun har også allerede sortert ut en hel kasse med
bøker som ikke er bra, som hun ønsker å fjerne fra sitt hjem. Sist
torsdag fortalte hun en arbeidskollega om oss, og ga henne en ”Mot
Historiens Klimaks”. Hun vil også bli kjent med oss. Vi gleder oss
virkelig over at Gud virker på deres hjerter, men vi må også be mye
for dem så de ikke blir holdt tilbake – for Fienden er også på tråkket.
Jeg tenkte dere også ville glede dere over dette, så selv om jeg ikke
har fortalt alt, vet dere nå litt mer om framgangen, slik at dere kan
holde dem i bønn…”
”Det arbeidet som Kristus har kalt oss til, består i å arbeide for sjelers
frelse. For å utføre dette arbeidet, må vi gå inn i pakt med Ham. Hvis vi
unndrar oss, beviser vi at vi er utro mot Kristus. Men for å utføre dette
arbeidet, må vi følge Hans eksempel – vi må vise trofast og samvittighetsfull
oppmerksomhet ovenfor de små ting. Her ligger hemmeligheten bak
framgangen i all kristelig virke og innfl ytelse.” (COL, 358)
Av Silvia Pel / Fam. Anders
I løpet av tiden i Tyskland, fi kk vi
også anledning til å møte igjen
fl ere av de som kom til den offentlige
møteserien vi hadde i
Möckern i mars. Vi gledet oss
over å se at fl ere av dem hadde
vokst i Herren siden sist.
Sammen med familien Kellmann
besøkte vi en skole i
Øst-Tyskland. De ønsket at vi
skulle fortelle fra misjons-turen
til Kenya. Ved Guds nåde fi kk vi
lov til å avlegge et vitnesbyrd om
Guds ledelse - og våre afrikanske
søskens nød og lengsel etter Guds
Ord. Barna fulgte svært godt med,
og det gjorde et sterkt inntrykk på
læreren. Han tok med glede imot
“Mot Historiens Klimaks”.

Ungdomstreff i Holland
Av Rianne Belder, Holland
Fire ganger i året blir det arrangert et ungdomstreff her
i Holland. Denne gangen skulle Daniel og Silvia være
talere, og temaet var: “Et kall til tjeneste”.
Dette temaet tiltalte meg, og i tiden fram mot treffet ba jeg
Gud om at Han ville velsigne week-end’en, og hjelpe meg
til å forstå hva jeg kan gjøre. Hvordan kan jeg gi min tro
innhold – hvordan kan jeg stile mitt liv til tjeneste for Gud?
Jeg kom til treffet med mange spørsmål.
Det var en utrolig fi n week-end. Jeg kom hjem med så
mange velsignelser at jeg glødet i fl ere dager!
Fredag kveld ankom jeg dessverre for sent, så jeg gikk
glipp av vitnesbyrds-møtet. Jeg fi kk imidlertid med meg at
Gud ofte virker på helt spesielle måter.
Selvfølgelig kan jeg ikke fortelle alt jeg har lært denne week-end’en, så jeg begynner ganske
enkelt med å dele noe av det som har brent seg sterkest fast i sinnet mitt.
Morgenandakten på Sabbaten gjorde mest inntrykk på meg:
Gud gjør det tydelig for oss at VI er Hans Ambassadører på denne jorda – vi har et høyt kall.
Paulus gjør dette tydelig i brevene sine, f. eks. i Ef. 1: 1-6. Vi er kristne – Kristi etterfølgere
– og vi skal gjenspeile Hans karakter. Vi er lyset som skal skinne i denne verdens dype
mørke.
Men hvem er JEG – at JEG kan utføre dette enorme oppdraget? Jeg føler meg så avmektig,
svak og ikke god nok. Hvordan kan JEG utføre dette store oppdraget?
Idet vi leser igjennom Bibelen, møter vi mennesker som var like så usikre!
»Da sa jeg: »Å, Herre Gud! Se, jeg kan ikke tale, for jeg er en ungdom!« (Jer. 1: 6)
»De vil ikke lytte til meg, de vil ikke tro meg, jeg er ikke en god taler!« (2. Mos. 4: 1, 10)
Likevel kalte Gud dem, NETTOPP fordi de følte seg så svake og usikre! For når Gud kaller,
gir Han også muligheten til å utføre det oppdraget Han kaller til (les igjennom hele kapittel 4).
Egentlig sier Han: »JEG er din tunge, JEG hjelper deg! Det er sant at du er svak, men Jeg
er sterk. Bare la deg lede av Meg! »Si ikke: »Jeg er bare en ungdom«... Frykt bare ikke for
dem, for Jeg er med deg. Jeg skal utfri deg... Da rakte Herren fram Sin hånd og rørte ved min
munn, og Herren sa til meg: »Se, Jeg legger mIne ord i din munn.« (Jer. 1: 7-10)
Moses hadde fått en høy utdannelse gjennom sin Egyptiske oppdragelse. Han følte at han
klarte ting godt selv. Men Gud måtte først lære ham ydmykhet, gjennom å føre ham gjennom
en 40 års ørkenerfaring. Da åpenbarte Gud seg i den brennende busken – og Moses
svarte Gud at han ikke kunne tale. ”Nå kan Jeg bruke ham”, sa Gud, ”Min kraft blir fullendt i
skrøpelighet.” (2. Kor. 12: 9)
Lær fra de forbildene som er gitt oss i Bibelen! Tenk aldri at Gud ikke kan bruke deg! Vær
ydmyk selv, men stol på Guds styrke og still store forventninger til Ham! Han vil aldri, nei aldri,
forlate deg. Vi er de tomme leirkarene som Han vil fylle med Sin Ånd. Da vil all ære gå til
Ham, og intet til oss selv. ”Where God guides, He provides!” (Dit Gud leder deg, er Han også
i stand til å sørge for deg – og utruste deg med evner og talenter du trenger).
Denne helgas favoritt-sitat – for min del – er hentet fra E. G. White:
”Suksess avhenger ikke så mye av talenter, som av energi og villighet.” (CS, s. 264)
Denne morgenandakten gjorde et dypt inntrykk på meg, og har forandret mitt syn på meg
selv. Nå vet jeg at Gud kan bruke meg – ja MEG også! Og det vil jeg bli med på! Jeg ber om at
Gud må hjelpe hver og en av oss til å fortelle om DEN STORE KJÆRLIGHETEN, som hjelper

og står oss bi – og som aldri svikter oss. La ikke noe holde deg tilbake, men lær fra de mange
historiene fra Bibelen. Les om hvor usikre de følte seg, men også hvordan Gud grep inn – og
legg merke til de store tingene disse enkle menneskene så kunne gjennomføre i Guds kraft!
Hva mer har jeg lært? Masse, selvfølgelig... men i korthet vil jeg dele det følgende:
-Hvordan benytter jeg tiden min?
Hvor mye tid går tapt ved å vente, sove, se på TV, ’shoppe’, gå til forlystelsesparker... Kan jeg
fortsette slik? Hvordan kan jeg ellers benytte denne tiden? For eksempel ved å lese i Bibelen,
be eller besøke andre. Ja, bare tenk over det – eller nei, gjør noe med det! Bli mer bevisst på
hvordan du forvalter tiden din!
-Hva er våre unnskyldninger for ikke å videreformidle budskapet?
-For gammel? Moses var sannelig ikke en ungdom lenger!
-For ung? Hva så med Daniel – eller Jeremia?
-Ikke noen utdannelse? Det var det mange av profetene som ikke hadde heller...
-Ikke penger? »Gull og sølv har jeg ei, men det jeg har gir jeg deg«, sa Peter. (Apg. 3: 6)
-Redd? Jesus har lovt å gi deg kraft!
-Folk vil ikke lytte likevel? »Du skal tale Mine ord til dem, enten de hører eller lar det være«.
(Esek. 2: 7)
...Daniel fortsatte med å liste opp unnskyldninger, men det rekker – det er tydelig nok, ikke
sant? Eller har vi ikke lyst til å forstå det? Det er INGEN unnskyldning for å ikke svare på Guds
kall til deg og meg!
-Alt må forenes med bønn, Bibelstudie, seier over fristelse og synd – og vitnetjeneste.
Disse fi re aspektene har innfytelse på vår åndelige tilstand. Vi lærte hvordan vi kan forberede
og gi Bibelstudier. Når vi forkynner, må vi peke på Jesus. All den kraften Jesus mottok, er også
tilgjengelig for oss. Vi skal ikke formidle dine egne ord, men Jesus. Vi mottar – og gir videre.
Hvis du ikke bruker det du har fått, vil du miste det. (If you don’t use it, you’ll loose it!)
-Hva trenger du for å være en arbeider for Jesus?
-Ha en ydmyk ånd.
-Gjør det du kan, hvor du kan. »Alt det din hånd fi nner ut den skal gjøre, gjør det med all din
kraft!« (Fork. 9: 10) Begynn i det små – der hvor du er – og Gud vil lede deg skritt for skritt.
-»Kjøp (benytt / redd) den laglige tid« (Kol. 4: 5) Ved å studere Bibelen om morgenen, utruster
du deg for resten av dagen. Gud er en ordens Gud. Planlegg dagen, ellers vil du aldri få tid til
å be – eller å gjøre andre gode ting.
-Vær målrettet og utholdende. Bare les Esekiel 37. Som overskrift står det: En dal full av tørre
bein. Finnes det noe som er mer håpløst? Likevel gir Gud håp om at noe vil skje. Helt utrolig!
Sjekk dette – i vers 10 får vi vite at disse tørre beinene til slutt blir fylt med ånd og reiser seg
på sine føtter: En meget stor hær!
-Lær fra dine feil.
-Møt utfordringene!
-Vær forenet med Kristus, klyng deg til Gud i bønn: »Gi meg kraft til å vinne sjeler for Deg«.
Kristus må løftes opp i ditt liv.
-Ha et himmelsk perspektiv. Lever du i nu’et, eller lever du for den kommende verden?
Hvordan kan du lede dine daglige samtaler slik at de blir peilet inn på ting som har med Gud
å gjøre?
Jeg har lært mye, mye mer – og jeg er blitt et annet menneske. Det er helt sant!
Selve atmosfæren i løpet av week-enden var helt spesiell. Talerne var entusiastiske, unge
mennesker som vet hvordan de skal motivere – og de taler ut fra erfaring. Studiene var
interessante og praktiske.
Og så... tilbake til hverdagen – arbeid, fritid... Hvordan setter jeg det hele ut i livet? Vel, jeg
opplever fall, men jeg reiser meg igjen. Hver morgen prøver jeg å stå tidlig opp, slik at jeg har
tid til å be og lese Bibelen – eller forstå et studie bedre. På arbeidsplassen har jeg allerede
hatt fi ne samtaler om tro, og selv i min fritid har jeg fått en fi n samtale med ei muslimsk dame.
Jeg ber mer, og lever mer bevisst. Burde jeg gå til julemarkedet denne helga? Eller dra på
’shopping’? Hvilken bok skal jeg lese? Er denne samtalen meningsfull?
Denne week-end’en har utvilsomt forandret meg. Jeg merker at jeg omgås mye mer bevisst
selv med hverdagslige gjøremål...
Og energi og villighet har jeg nok av – så Herre, kall meg til tjeneste!

Av Samuel Rimesma, Holland
Idet jeg var på vei til ungdoms-helga, følte jeg virkelig
at jeg trengte åndelig fornyelse. Jeg hadde hatt en
hard uke på skolen, og hadde hatt liten tid til personlig
Bibelstudie. Jeg ba til Gud om at Han ville velsigne
week-end’en – og i etterkant kan jeg si at Han gjorde
det i overmål. Denne helga ble jeg ledet til mitt kall,
og utrustet med redskaper som satte meg i stand til å
utføre et mer effektivt arbeid.
Det mest positive var fokuset på sjelevinning og
fornyet overgivelse til Gud. Helga åpnet med et
personlig vitnesbyrd fra misjonsmarken. Daniel og
Silvia viste oss bilder og fortalte erfaringer om hvordan
Gud hadde ledet dem. Dette var veldig inspirerende. Etter gudstjenesten fortsatte
programmet med ’workshops’ for å utruste oss til tjenesten som ellevte times
arbeidere. Noen av temaene var: ”Hvordan kan vi studere Bibelen?” ”Hvordan
kan vi gi et Bibelstudie – eller et offentlig møte?” Alle disse seminarene var veldig
nyttige og inspirerende.
Faktisk er hver Kristen en sjelevinner. Jeg skulle organisere livet mitt slik at om jeg
går på skole eller arbeider, gjør jeg dette for å livnære meg – men sjelevinnende
arbeid skulle være den viktigste oppgaven i livet mitt.
Jeg opplevde ikke bare temaet for helga som en oppmuntrende erfaring, men også
fellesskapet med brødre og søstere som tar Gud og Hans Ord på alvor.
Et annet aspekt ved week-end’en jeg satte pris på, var at vi ble utfordret i stedet
for å bli underholdt. Jeg tror ungdommer i dag har fått nok av å bli underholdt med
en slags ”lollypop-kristendom”. Vi har hørt at Gud kaller
Sitt folk i denne timen av verdens historie for at de skal
utgjøre en forskjell og vise verden en høy standard av
kristen livsførsel. Slike treff viser at ungdommer svarer
på dette kallet.
Av Krista van de End, Holland
Denne week-end’en var virkelig fi n og lærerik!
Bibelstudiene var veldig interessante og tydelige. Jeg
har uten tvil fått noe ut av det, og vet nå med 100 %
sikkerhet at jeg vil ta dåp. Jeg håper dere kan komme
hit oftere for å gi Bibelstudier.
Av Elma Jacobs, Holland
17 november var tiden kommet for å begynne et nytt
ungdomstreff. Denne gangen skulle Daniel og Silvia komme
til Nederland for å tale. Temaet tiltalte meg virkelig – ”den
ellevte times arbeidere”. Så idet vi hadde stappet bussen full,
og var på vei til leiren, satt jeg med store forventninger...
Fredag er alltid en spesiell dag, da alt skal rigges raskt
til, slik at vi kan komme i orden til Sabbaten begynner.
Sabbatskveld begynte det første møtet. Som en rød tråd
gjennom helga, ble det pekt på tiden vår og hvordan vi
kan benytte den så nyttig som mulig. Vise lærdommer som
gjorde et sterkt inntrykk på meg – og mange andre.
Noen ganger var det som om det ble holdt et speil foran oss. Da forsto mange av oss
hvordan vi hadde latt mye tid gå tapt med unyttige ting. Det var virkelig bra at vi kunne
studere dette sammen!
For min del var det virkelig et kall til å våkne opp! Det ble så tydelig for meg at jeg ikke må
spille min tid. Gud forventer noe ganske annet av meg.
Idet vi kom hjem, begynte vi (min mor og jeg) med en gang å forandre på ting. Vi studerte i
stedet for å se på TV. Vi sørget for at alt var i orden, i stedet for bare å la ting ligge. Vi frydet
oss over å arbeide for å ære vår Herre! Og det har gitt oss utrolig mye glede!!!

Levende Vann’s Vintertreff
Levende Vann’s vinterleir i Norge – avholdt 6. -10. desemer, 2006 – samt reisen dit,
var en enorm velsignelse for meg. Jeg vil dele med dere noen av de velsignelsene
jeg mottok – og ønsker å prise Herren for alt Han har gjort.
Jeg ble veldig glad da jeg mottok invitasjonen. ”Hvilken velsignelse at vi kan ha slike
treff”, tenkte jeg, men kom så i tanke om at jeg jo ikke kunne delta selv, siden reisen
ville bli for dyr. Men jeg overlot det hele til Herren, og merkelig nok følte jeg at Han
ville gi meg det hele tilbake. Herren er så god! Kort tid før treffet skulle begynne, fi kk
jeg vite at noen ville sponse turen min. Jeg var så lykkelig, og priste Herren for at jeg
også kunne få delta på disse møtene.
Turen til Norge var allerede en velsignelse. Vi fi kk lov til å hjelpe en meget desperat
mann, og se hvordan Guds kjærlighet ga nytt håp til hans hjerte. Vi kunne se det i
ansiktet hans. Det smittet over på oss, og vi fyltes med en ubeskrivelig glede. Jeg
skal la være å gå inn i detaljene, for det ville blitt en skjønn, lang historie i seg selv.
Men la meg fortelle min erfaring fra misjonsarbeidet vi gjorde på gata i Oslo.
I løpet av det siste året har jeg arbeidet for Herren på forskjellige måter. Spesielt
gjennom oversettelses-arbeid og brevskrivning, der jeg forsøker å henlede folks
oppmerksomhet til Jesus – i tillegg til å arbeide her på gården og andre dagligdagse
gjøremål. Jeg har alltid vært redd for å bare gå ut å møte fremmede mennesker og
dele ut litteratur. Når jeg imidlertid brøt barrierene og gjorde det, var det en glede
– men det var alltid en stor utfordring for meg. Så ganske enkelt fokuserte jeg mer på
de tingene som lå lett for meg.
I løpet av dette treffet arbeidet Herren på en spesiell måte med mitt hjerte. Allerede
den første dagen ble det opplyst om en misjonstur til Oslo, og jeg undret meg over
hvordan jeg ville takle det. Likevel så jeg fram til hva som ville møte meg. Mitt ønske
og bønn for dette treffet var også at Herren ville åpenbare mer tydelig for meg
hvordan jeg skulle fortsette og gå framover, og hvordan jeg kunne utføre et mer
effektivt arbeid for Ham.
Så reiste vi til Oslo. Vi fant et bra sted der vi kunne stå og synge, dele ut litteratur
og dele budskapet med dem som gikk forbi. Noen få stoppet og hørte på, og vi
følte liksom at englene sang sammen med oss. Etter vi avsluttet sang- og taleprogrammet,
tok vi tid til å dele ut og snakke med mennesker. Til min store forundring
fi kk jeg anledning til å dele ganske mye, og noen av dem vi møtte på, oppmuntret
meg til og med på en veldig fi n måte. Jeg tenkte: ”Dette er jo et arbeid hver og en
med letthet kan utføre, og det er et veldig godt middel til å vinne mennesker og dele
budskapet med dem.” Det var en rik erfaring for meg, og jeg besluttet meg i mitt
hjerte at jeg ville forsøke det samme når jeg kom tilbake til Tyskland.
I løpet av treffet leste jeg i mine personlige andakter om de siste
scenene i Jesu liv. Som aldri tidligere fi kk jeg et sterkt inntrykk av
verdien av en menneskesjel i Kristi øyne – hvilke lidelser Han var
villig til å gå igjennom for å frelse oss. Og Herren fylte meg med en
dyp kjærlighet til mennesker og et ønske om å dele denne fantastiske
sannheten med andre på et personlig plan. I løpet av tiden vi var
i Norge, fi kk jeg også et større innblikk i hvordan Stine & hennes
foreldre og Daniel & Silvia arbeidet – og det var også til stor inspirasjon
og oppmuntring for meg. Dette – og også eksempelet til min bror i
Kristus, som jeg reiste sammen med, som delte ut materiale hvor enn
han kom – hjalp meg til å glemme min sjenanse ovenfor mennesker.
Det styrket min tro, hjalp meg å forstå at ved våre anstrengelser vil
virkelig mennesker bli vunnet, og det økte mitt ønske om å arbeide
mer personlig for mennesker.
Jeg er dypt takknemlig for disse og mange andre erfaringer som
Herren har velsignet meg med, og jeg ber om at Herren må styrke, utvide og
videreføre arbeidet i Norge og i de andre Skandinaviske landene.
Av Patricia Seifert,
Tyskland

Av Jay Kruger, Sverige - her i ferd
med å dele Guds Ord på Vintertreffet
“På disse mindre samlingene har vi merket at våre
hjerter blir bundet sammen med bånd av kjærlighet og
kristent fellesskap.” (E. G. White: GW, s. 243) Jeg tror
at vi ved å erfare dette sitatet opplever oppfyllelsen av
Jesu bønn i Johannes evangelium, kapittel 17. Jesus
trodde at Hans bønn ville bli oppfylt i disiplene, slik
at de kunne motta tidligregnet. På nytt – ved tidenes
ende – leder Jesus Sitt folk fram mot oppfyllelsen
av denne bønnen som en forberedelse til å motta
senregnet – som vil bli den endelige erklæringen av
Guds herlighet før Jesus kommer tilbake. Å, hvor skjønt det er med sann, kristen enhet!
Jeg er veldig takknemlig for at jeg hadde anledning til å være med på Levende Vann’s Vintertreff.
Jeg priser Herren for at Han sørget for løsninger på alle argumentene jeg hadde for ikke å dra.
Idet vi kommer nærmere og nærmere Jesu gjenkomst, vil vi motta velsignelser som vil føye oss
sammen i enhet, sannhet og kjærlighet.
Aspekter ved samlingen som jeg verdsatte, var tiden vi hadde for bønneønsker og bønnegrupper,
personlige vitnesbyrd, en variasjon av talere som framla Bibelske budskaper, og muligheten til
å se igjen gamle og møte nye brødre og søstere. Et annet positivt aspekt var muligheten til å
dele detaljer i misjons-arbeidet, å planlegge sammen, å etablere samarbeids-nettverk, spesielt
for misjonsarbeidet her i Skandinavia. Jeg oppmuntrer dere, mine brødre og søstere, til å gjøre
bestemte anstrengelser for å delta på slike samlinger – både for å bygge opp din egen tro, og
andres. ”Selv om den ene kan bli overmannet av en annen, så kan to holde stand mot ham. En
tretvinnet snor blir ikke så snart revet over.” (Fork.. 4. 12)
Av Jesper Steen Andersen, DK - Jesper er med i Bibelgruppa Stine Gro leder i
Danmark. På bildet ser du ham andektig lytte til sangen fra sine studievenner
Onsdag kl. 7.45 tog jeg Säffl ebussen fra København til Oslo, hvor også Henning var med denne gang.
Da vi kom til Oslo tog vi bussen til Nes. Det kostede 170 kroner!
Henning og jeg blev afhentet af Daniel Pel, og vi ankom ligesom det første møde startede kl. 19.45.
Næste dag var vi i Oslo for at evangelisere. Vi var en femten stykker på Karl Johans gågade, og det var
ret koldt, men vi fi k lidt varme fra en butik med en varmluftsblæser.
Sang og vidnesbyrd afl øste hinanden - men der var ikke mange der stoppede op for at høre på os. Mens
vi stod og sang i regnen, var der nogen der gik rundt og delte brochurer ud. Jeg gik selv en tur op til
slottet og tilbage igen og delte pamfl etter ud.
Kl. 16.00 kørte vi tilbage til lejren igen, hvor vi holdt
aftenmøde. Silvia Struksnæs Pel var mødeleder den
aften, og hun bemærkede, at jeg sang af hjertet med på
“The Old Rugged Cross”, så jeg måtte op for at fortælle,
hvorfor denne sang betød så meget for mig: Jeg havde
som student en bibelstudiekreds for udenlandske
studerende, idet jeg var aktiv i International Student
Center i København. Vi inviterede udenlandske
studerende til bibelkursus hos mig. Derfra hørte jeg
mange af de engelske vækkelsessange, og synger dem
med hjertet.
Om aftenen kom fl ere til lejren. Bl.a. Beathe, Margit og
Lena, så vi var 5 danskere på lejren - vi var en cirka 40
i alt, efter mit skøn.
Der blev holdt taler af bl.a. Daniel Pel og Abel Struksnæs, og der var desuden en broder, som holdt
en tre timer lang prædiken på Sabbaten. Det var en engageret og ildfuld prædiken om syvende-dagsadventistenes
historie.
Lejren var præget af en god atmosfære og hyggelig samvær. Jeg erfarede, at Mario Kellmann havde
købt hus i Norge, så han og hans familie fl ytter til Norge nu.
Der var vidnesbyrdsmøder tre aftener, så der var mange, der fi k mulighed for at dele ordet. I mellem
møderne var der muligheder for at tå tur i den idylliske norske natur. Her samtalede jeg med Patricia fra
Tyskland. De havde en luthersk baggrund, men så i en alder af 17 år var hun trådt over i adventisternes
rækker.
Når det blev sunget sange, var det både på norsk, engelsk, tysk og svensk.
Jay fra Stenshult var så broderkærlig at køre Beathe, Margit og mig til bussen søndag kl. 21. 45 i Oslo.
Det var en rigtig hyggelig lejr, hvor kammeratskabet stod i centrum. Guds fred!

Beklager feil datoer
for LV-sommertreff
i forrige nummer.
Riktig info. følger:
Levende
Vann Sommertreff
:
4.-8. juli,
2007
Noen av deltagerne ute på tur...
”Studiene jeg hørte denne weekend’en
var veldig oppmuntrende og
inspirerende. De fi kk meg til å evaluere
mine prioriteringer i livet og overgi meg til
Herren på ny.
Det var en stor velsignelse å dele med
andre frelsens gode nyheter på gata i
Oslo.”
Gate-misjon i Oslo...
-Zuzanna Cahlova, England
CD’er / DVD’er til salgs:
Ønsker du å bestille CD’er / DVD’er fra
LV Vintertreff, vennligst ta kontakt med:
Benjamin Løfstrøm, Vegheim, 3812
Akkerhaugen, Norge. Tlf.: 35955452 /
91520159
Flere av studiene som har blitt holdt i
Danmark, er også tilgjengelig på CD
- spesielt seminaret som nylig har blitt
holdt: “Seier over synd”.
Disse kan bestilles fra Benjamin Greisen,
på telefon: +45 61795016
»Det var en velsignesle å treffe igjen gode
venner! Stedet der møtene ble holdt ga en fi n
ramme rundt treffet - et koselig tømmerhus,
som ga feriefornemmelser.
Torsdag morgen reiste vi til Oslo alle sammen,
for å dele ut brosjyrer og synge på gata - et
helt spesielt og herlig arbeid. Man opplever
alltid noe spennende - alt blir ledet! Jeg traff
på en mann som hadde begynt med å be for
bare to uker siden. Akkurat denne morgenen
hadde han bedt om å treffe noen som kunne
hjelpe ham videre med troen! Et guddommelig
sammentreff!!!
I løpet av helga ble det gitt forskjellige
Bibelstudier. Det ble mye stoff å fordøye og
tenke over. Jeg lærer stadig mer. Det er så
styrkende å oppleve felleskapet med brødre og
søstere. Jeg forstår mer og mer hvorfor Ellen G.
White sier at det er så viktig. Jeg er takknemlig
for alle de nye vennene jeg har truffet - venner
som har fått en plass i mitt hjerte.
Det var trist å måtte reise hjem, men jeg har
gode framtidsutsiker. I februar reiser jeg til en
helsemisjons-skole i Amerika. Deretter håper
jeg å kunne starte min egen virksomhet - hvis
det er Guds vilje. Hvis Gud har andre planer,
ber jeg Ham om å lede meg dit Han vil ha meg.
La ikke min vilje skje, Herre, men Din!«
-Elma Jacobs, Holland
LV-informasjon:
Norge / Internasjonalt:
Stiftelsen Levende Vann, Daniel og Silvia Pel,
Bølbekkvn. 8, 2860 Hov, Norge.
E-mail: danielsilvia@combitel.no
Tlf.: +47 61122248 / Mobil: +47 93020036
Bank-opplysninger:
Postbanken (kun Norge): 05400857263
DnB NOR, Bank ASA, 0021 Oslo, Norge:
Kontonr.: 16380938808 / Swift-kode: DNBANOKK
IBAN-nr.: NO1416380938808 /
Danmark / Internasjonalt:
Stiftelsen Levende Vann, Stine Gro Struksnæs,
Solberg, 3522 Bjoneroa, Norge.
E-mail: stinegro78@hotmail.com
Tlf.: +47 61127747 / Mobil: +45 22831844
Bank-opplysninger:
NORDEA, Jernbanegt. 27, 4690 Haslev, Danmark:
Kontonummer: 8967658880
IBAN-nr.: DK0820008967658880 /
Reg. nr.: 2750 / Swift-kode: NDEADKKK

Evt. retur:
Stiftelsen Levende Vann
Daniel og Silvia Pel
Bølbekkvn. 8
2860 Hov, Norge
Her følger siste del av møtereferat 1 fra foredrags-serien “Hva vil fremtiden bringe?”
Vi har valgt å gjengi dem på dansk - fra møteserien som ble holdt i København.
Fødder af jern og ler – opdelt Europa 476 e. Kr. - ?
Dan 2:41-43 – Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være
delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler,
betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande
sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler.
Ifølge menneskelig logik ville vi forvente, at et femte rige ville overvinde det fjerde af jern, men det var ikke det, Gud forudså og
heller ikke det, som skete. I stedet for en femte verdensmagt forudsagde Gud en opsplitning, en smuldren af benene af jern. Gik det
i opfyldelse? Fra årene 351 e.Kr. til 476 e.Kr. invaderede barbariske tropper hele Vesteuropa og opsplittede det engang mægtige
Romerrige. Der var angelsaksere, som drog til Englands kyster, frankerne, som etablerede Frankrig, allemanderne, som byggede
Tyskland, burgunderne, vandalerne, ostrogotherne, suevierne, herulierne, lombarderne og visigoterne – ti i alt.
Rom var delt, og Gud har forudsagt, at det aldrig ville samles igen. Mange har prøvet at ’vende’ profetien, men til ingen nytte.
Charlemagne i 800 tallet, Charles V, Louis XlV, Napoleon, Hitler; men ikke en eneste har været i stand til at bevise Daniels vision som
værende falsk. Napoleon erklærede, »Jeg ville skabe et europæiskt system, en europæisk lovkodeks, en europæisk appeldomstol.«
Europa ville være blevet én nation, ét folk. Men det var ikke, hvad Gud havde forudsagt. Da Napoleon blev besejret ved Waterloo,
sagde han: »Gud den Almægtige har været for meget for mig.« Guds ord har sagt, »De vil ikke holde fast ved hinanden,« og ikke
engang i Roms tid er disse ord blevet modbevist. Guds ord står fast. Når vi ser dem, som prøver at forene Europa igen, ved vi på
grund af autoriteten i Guds ufejlbarlige ord, at det vil endnu engang ende med en sørgelig katastrofe.
Udfordringen blev besvart
I det sjette århundrede før Kristus, da denne grundliggende profeti blev givet, gav Herren et panoramisk syn af det, der nu er
verdenshistorie. Enhver historiestuderende i dag lærer om disse fire efterfølgende rigers fremgang og undergang, men dengang,
dette syn blev givet, var det stadig en forudsigelse. I dag er denne forudsigelse opfyldt så nøje, at vi kan være sikre på, at Gud kan se,
hvad der vil ske i de sidste tider, helt fra begyndelsen af. Hvis denne profeti var forkert, ville enhver skeptiker i verden have forkyndt
vidt og bredt, at Guds ord var slået fejl, og at det ikke var til at stole på. Men vi hører ikke dette. Hvorfor? Fordi det sikre profetiske
ord aldrig har fejlet, men har bevist Guds ultimative udfordring.
Det evige rige
Dan 2:44-45 – I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk
skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten
blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har
kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast.“
Selv om profetien er et billede på verdensrigernes opståen og undergang, verdens ufred og krige, så efterlader Gud os ikke uden
håb. Efter at have skildret verdens historie, løfter han sløret for det største løfte, som han kunne give. Verdens kongeriger kom og
svandt. Nebukadnesar ventede, at Babylon skulle stå til evig tid, men den ligger nu i ruiner i ødemarken. Hvor menneskelige kræfter
kommer til kort, vil Gud indsætte et kongedømme, hvor ingen sorg, pine eller død eksisterer – det bedste af alle riger, som er uden
ende. I dage med et delt Europa og i en delt verden, vil Gud sende stenen, som vil knuse alle kongeriger af denne verden. I Skriften
bliver stenen ofte brugt som et symbol på Jesus Kristus.
1 Kor 10:3 – og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus.
Matt 21:42-44 – Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore
øjne? Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. Og den, der falder over denne sten,
bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.
Stenen, der vil blive til et kongerige, som vil fylde hele jorden, er et symbol på Kristus Jesus og hans ledsagere, som vil indstifte Hans
evige kongedømme. Ønsker vi at blive en del af dette perfekte, evige rige, skal vi blot åbne døren for Ham til vort hjerte og lukke Ham
ind. I Åbenbaringen beder Johannes os om at åbne døren til vore hjerter.
Åb 3:20-21 – Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham
og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på
hans trone.
Ønsker du at være borger i det evige kongerige? Det kongedømme giver til sidst stabilitet i dit liv i denne verden med konstant
forandring. Vil du åbne hjertet for Herren Jesu Krist og lukke ham ind? Vil du tillade ham at være Herren i dit liv, så du kan leve med
ham i evighedernes evigheder?