en oversigt over statslige interesser i kom- muneplanlægningen - 2013

Udarbejdes der lokalplanforslag på baggrund af rammen fra en genvedtaget kommuneplan, kan dette medføre
krav om kommuneplantillæg, idet der skal være overensstemmelse mellem de gældende kommuneplanrammer
og lokalplanen. Jf. ovenstående skal kommuneplantillægget være i overensstemmelse med gældende love.
KOmmuNEPLANEN SKAL AFSPEjLE DE STATSLIGE måL OG
DE STATSLIGE bESLuTNINGER
Kommuneplanen skal afspejle landsplanlægningen og skal være i overensstemmelse med den regionale
udviklingsplan. Ligeledes skal statslige sektorplaner og handleplaner ligge til grund for den kommunale planlægning.
Kommuneplanen er også bindeleddet til lokalplanernes bestemmelser om anvendelse og bebyggelse
af de enkelte delområder og mellem landsplanlægningen og den konkrete administration i det åbne land.
KOmmuNEPLANENS OvERORDNEDE måL
Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen.
I kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for byernes udvikling og for det åbne land,
infrastrukturen og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Kommuneplanen har
desuden rollen som den bærende og afgørende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer
mv. kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling.
KOmmuNEPLANENS INDHOLD
En kommuneplan består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i
kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanernes indhold
for de enkelte dele af kommunen. Der skal være retningslinjer for alle de emner, der fremgår af planlovens
kommuneplankatalog. Der er knyttet særlige nationale interesser til planlægningen for detailhandel og
kystområderne.
INTERESSEAFvEjNING
Kommuneplanen fastlægger arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejninger af forskellige hensyn. Det
er kommunalbestyrelsens opgave at afveje de forskellige statslige interesser / krav på baggrund af kommunalbestyrelsens
prioriteringer af de statslige interesser / kravs ’tyngde’ (lovkrav, statslige handleplaner, programmer,
planprincipper) samt de geografiske forhold, naturgivne muligheder og lokale forhold. Det skal ske inden
for de overordnede rammer, der fremgår af ’Oversigt over statslige interesser i planlægningen – 2013’.
Afvejning af modstridende interesser forklares, og det begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet
mod hinanden.
Kommunernes opgave er at afveje de enkelte interesser som skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanen.
Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der tilsidesættes og derfor
medfører en statslig indsigelse.
ANSvARSFORDELINGEN mELLEm myNDIGHEDER
Kommunalbestyrelserne har ansvaret for planlægningen af arealanvendelsen i byerne og i det åbne land,
inden for de rammer planloven og anden lovgivning sætter. Kommunerne har, som planlægningsmyndighed,
ansvaret for planlægning af både beskyttelsesinteresserne og benyttelsesinteresserne. Kommunen skal
derfor med kommuneplanen varetage alle emnerne fra kommuneplankataloget, jf. planlovens § 11a, og i
øvrigt sikre, at kommune- og lokalplaner er i overensstemmelse med planloven. Ved evt. ændringer af
retningslinjer og udpegninger af emner fra kommuneplankataloget, skal der foretages en afvejning af
interesser, se ovenstående afsnit.
Hvis de fornødne hensyn til de statslige interesser ikke er varetaget – eller hvis der er uklarhed om,
hvorledes det kan ske – kan det udløse en statslig indsigelse mod kommuneplanen.
Miljøministeren har efter planloven pligt til at gøre indsigelse overfor forslag til en kommuneplan og
ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med de overordnede interesser. Ved
overordnede interesser forstås forhold, der rækker ud over den enkelte kommunes interesser. Eksempelvis
kan nævnes behov for rent drikkevand, andre statslige sektorinteresser som landbrug, trafik, sikring af
energi- og affaldsforsyning eller placering af støjfølsomt byggeri.
KAPITEL 1
5