Noter Modul 6

Leverens fysiologi (fra R& T)
Leveren er det største orgaan og får ca ¼ af cardiac output. V. Porta afgiver næring fra
tarmsystemet til leveren som derefter optager og lagre dette. Leveren er også med til at regulere
blodglukose niveauet og lipider i blodet i form af VLDL. Mange plasma proteiner bliver også
syntetiseret i leveren.
Anatomi: To hepatocytter ligger sig som regel omkring en galdekanal som er adskildt af et
pericellulært rum ved tight junctions. Galden fra kanalerne tømmer sig i en galde dukt som derefter
vil gå sammen med pancreas dukten og ud i duodenum. Drænagen af galde bliver reguleret af en
spinchter nemlig Oddi’s Sphinchter.
Det perisinusoidale rum også kaldt Disse’s rum separerer sinosoiden med dets endothellvæg fra
hepatocytterne, hvor hepatocytterne har en form for cilier der øger kontakt overfladen til at optage
den næring der udskilles fra sinusoiderne.
I sinusoiderne finder man Kupffer celler som er nogle monocyte-macrophag celler. Disse laver
endocytose på bakterier mv. fra blodet som ikke skal optages i levercellerne.
Stellate celler er celler som indeholder lipid-dråber som oplagrer vitamin A. Under inflammatoriske
processer omdannes disse celler til myofibroblaster som sekrerer type-I-kollagen.
Leverens lymfesystem ligger sig opad centrale vener, v. porta og langs a. hepatica. Størstedelen af
drænagen sker fra sinusoiderne.
Leveren er regenererende og kan både øges i masse eller tabe sin masse ved apoptose. Faktorer som
TGF (transforming), HGF (Hepatic) og EGF (Epidermal) kan stimulere DNA-syntesen. TNF
(tumor necrosis factor) kan forårsage ukontrolleret celledød.
Stoffer som indtages kan være ”giftige” såsom alkohol. For at disse hydrofobe stoffer kan udskilles
via nyrerne som urin, skal disse omdannes til hydrofile stoffer. Konversionen sker ved to faser.
1.fase: Se figur.