Noter Modul 6

Cl- absorption kan være en ren passiv transport drevet af den elektrokemiske gradient enten
paracellulært eller transcellulært. Der sker primært en paracellulær passiv transport i den proximale
del af tyndtarmen (jejunum). I den proximale del af colon sker det hovedsageligt via en Cl-HCO3
exchanger.
Igennem stortset hele tarmsystemet sker der en lille sekretion af Cl- fra celler i krypterne. Denne er
en aktiv transport og kan fx stimuleres af ACh.
Passiv K+ absorption i jejunm og ileum sker i sammenhæng med vandoptag.
Passiv K+ sekretion som står for størstedelen af den totale net sekretion af K+ i tyktarmen og sker
når lumen har et potentiale på 15-25mV.
Aktiv K+ sekretion sker vha. en NA/K transporter og en Na/K/Cl cotransporter primært i den
proximale colon. K+ sekretion fra den apikale del sker primært kun via Na/K/Cl cotransporter,
Na/K bruges som en genbrugs transporter, hvorpå denne er mest aktiv under når lumen ikke
behøver så meget K+.
Aldosterone: øger passiv sekretion ved at øge Na/K pumpens aktivitet. Netto effekten er at øget
lumen potentialet, så der sker en sekretion. Aldosterone øger også begge transportere på den
apikale og basolaterale membran til aktiv transport af K+.
Angiotensin øger absorption i tyndtarmen af NaCl.
Histamine fra mastceller kan både påvirke direkte på epithelcellerne eller via ENS og derefter til
epithelcellerne.
Agonister til at stimulerer absorption er chorticosteroider og somatostatin.
Kap 44
Kulhydraternes fordøjelse & absorption:
Tyndtarmen kan kun optage monosaccarider. Ca. 45%-60% af kulhydrater er i form af stivelse som
er en polysaccarid som består af amylose og amylopectin. Ca. 30-40% af kulhydrater er i form af
disaccarider som lactose (fra mælk) og sucrose (alm. Sukker). Ca. 5-10% er af monosaccarider som
fructose og glucose. Kostfibre findes som opløselige og uopløseligesom lignin, pectin og cellulose
findes i frugt, grøntsager og korn. Disse kan ikke fordøjes i tyndtarmen men enzymer fra
tyktarmens bakterier kan nedbryde dem til en vis grad, undtagen cellulose.
Amylase i spyt begynder nedbrydning af stivelse ved fødeindtag men stopper når det når
mavesækken, hbor amylase i pancreas færdiggører processen. Det kan ikke nedbryde alpha 1,4 og
alpha 1,6 bindinger.
Lactase nedbryder lactose til glycose og galactose samt alpha 1,4 bindinger. Maltase kan nedbryde
alpha 1,4 bindinger. Sucrase nedbryder sucrose til clucose og fructose. Isomaltase er det eneste
enzym som kan nedbryde alpha 1,6 bindinger.
Glucose og galactose bliver optaget via en Na/glucose transporter (SGLT1) på den apikale
membran, den basolaterale membran bruger en GLUT2 transporter. Fructose kan dog kun optages
på den apikale membran via en GLUT5 transporter. Er Na ikke tilstede vil det forringe
absorptionen.
Protein fordøjelse & absorption: (optag er ca. 70-100g/dag, for lidt)
Proteiner skal nedbrydes fra peptider til aminosyrer. Dette kan ske vha. enzymer i lumen, proteaser
eller via flere membranproteiner. Proteiner kommer både fra føde og fra endogene kilder (nucleus).
Proteiner som kommer fra dyr bliver hurtigere fordøjet end dem fra planter. Ca. 50% af proteiner
kommer fra endogene kilder, som indtræder i tyndtarmen. Det meste af nitrogen føres ud som
fæces.
Protein enzymer forekommer som proenzymer, hvilket betyder at de skal aktiveres først.
Trypsinogen aktiveres via en enteopeptidase (på enterocytter), som er et membran protein, til