Noter Modul 6

Pancreatiske dukt celler: Hovedfunktionen for disse celler er at sekrere HCO3-, som skal gøre
sekretet fra acinar cellerne mere basisk inden de forlader kirtlen. HCO3- kommer to steder fra inden
den forlader den apikale del af cellen ind i lumen. Dels vha. carbonanhydrase (CO2 & OH-) og dels
direkte vha. en Na/HCO3 cotransporter. HCO3- forlader derefter cyosolet ved en Cl-HCO3
exchanger. Det er altså nødvendigt at Cl- er til stede i lumen. Der er to kanaler som hjælper til med
dette ORCC (Outward rectifying Cl Channel, humeralregulation) som er ATP afhængig og CFTR
(cystisk fibrose transmembran regulator, fra CF genet, humeral regulator)kanalen som er cAMP
afhængig. cAMP øges ved at secretin binder til receptoren på den basolaterale del. For at H+ ikke
ophobes i cellen vil det forlade cellen vha. af en H+ pumpe som behøver ATP og en Na/H pumpe.
Glycoproteiner sekreres også fra disse celler.
Pancreas sekrerer ca. 1,5L væske/dag 5-15 g proteiner a 20 forskellige slags som amylase, lipase
proteaser. Under hvile stadiet. Hvor ingen føde indtages vil der være en konstant, men lille
sekretion af enzymer fra pancreas. Ved indtagelse af føde under et måltid vil denne stige 5-20 gange
normalen.
Under et MMC vil sekretionen følges med faserne dvs. i fase II & III vil der ske sekretion.
Telezepine er en hæmmer for sekretion og CCK er en stimulator. Atropin hæmmer sekretion af
enzymer og HCO3-.
Ligesom den gastriske sekretion af HCl som er delt i tre faser, deles sekretion af enzymer også op i
tre faser, den cephale-, gastriske- og intestinale fase.
Cephale fase: Ved lugt og smagen af føden øges sekretionen af enzymer i pancreas via stimulering
af efferente nervefibre til sekretion af ACh som sætter sig på muscarin receptorer i acinar cellerne.
Gastriske fase: Ved tilstedeværelse af føde i maven, sker der pancreas sekretion ved at der frigives
hormoner, stimulering af nerveveje og pH værdien i mavesækken. Stimulering af gastrin i
mavesækken stimuleres også i pancreas under denne fase.
Intestinal fasen: Føde i tyndtarmen stimulerer pancreas sekretion ved tre mekanismer. 1) mavesyre
i duodenum stimulerer S celler som frigiver secretin, som stimulerer dukt celler til at frigive HCO3-
og vand.
2) lipider (monoglycerider) i I celler frigiver CCK som stimulerer acinar celler til at frigive
fordøjelsesenzymer. 3) den samme stimuli som trigger I celler aktiverer vagovagal refleksen til også
at stimulerer acinar cellerne.
Pancreas fungerer også som et reserve lager af enzymer. Det er ikke altid at alle enzymer skal
bruges til at fordøje et måltid, så derfor lagres enzymerne i pancreas, hovedsageligt dem til
kulhydrater og proteiner.
Efter en maximal sekretion af enzymer i pancreas vil lipider i den distale del af tyndtarmen
indhibere denne sekretion som skyldes peptid YY. Somatostation og glucagon kan også virke
inhiberende.
Spytkirtlerne: Den største agonist for spyt sekretion er ACh (M3 receptor) og NA (alpha & beta)
fra parasympaticus og sympaticus.
Øget beta (sympaticus) stimuli giver øget cAMP som stimulerer amylase sekretion hvorimod alpha
øger Ca2+. PArasympaticus fungerer på samme måde som på alpha receptorer.
Spyt dukt celler: absorberer Na, Cl og sekrerer K, HCO3- og H+.
Spyt er med til at nedbryde bakterier så epithelceller ikke beskadiges, det lubrikerer dog også
mundhule og svælg. Proline rige proteiner secerneres også og bruges til at få maden til at glide
lettere ned og beskytter og vedligeholder tænder. Det fjerner desuden også snavs fra smagsløgene,
så man kan smage noget ”nyt”. Spysekretion har en netto sekretion af HCO3- som er med til at gøre
mavesyren mere basisk som vil refluxe op i oesophagus.