Noter Modul 6

Syre sekretion sker i 3 faser ved fordøjelse af maden.
Cephal fasen: Denne fase initieres af synken, lugten, smagen og tanken om mad. Dette aktivere
vagus og syre sekretion sker. Dette stimulere sekretion via ACh direkte, stimulerer histamin
sekretion fra ECL, stimulering af GRP til frigivelse af gastrin og inhibereing af D celler.
Denne fase står for 30% af total syre sekretion og det sker inden maden når mavesækken.
Gastriske fase: Føden når mavesækken og stimulerer syre sekretion. Ved distention af
mavesækken igangsættes vagovagal refleksen som sender afferente fibre til medulla oblongata, som
derefter sender efferente informationer til cellerne i mavesækken, som eliciterer syre sekretion.
Peptoner i antrum stimulerer direkte G celler til at frigive gastrin. Peptoner opstår ved at en lav pH
fremmer konvertering af pepsinogen til pepsin, og pepsin nedbryder proteiner til peptoner.
Denne fase står for ca. 50-60% af den totale syresekretion.
Intestinal fasen: De mange peptoner i den proximale del af tyndtarmen, giver også syre sekretion.
Denne fase står for ca. 5-10% af den totale syre sekretion.
Pepsinogen kommer fra hovedcellerne primært og stimuleres af agonister som calcium cAMP og
vigtigst ACh. Pepsinogen omdannes til pepsin ved pH mellem 3-5. Er pH dog under 3-3,5 vil
pepsin være med til at omdanne pepsinogen til pepsin.
Mucus secerneres af tre celler, overflade mucus celler, mucus neck celler og kirtel mucus celler.
Mucin er et molekyle som også secerneres herfra og danner et mucus gel lag som beskytter
overfladen af epithelet.
Dette gel lag fungere som en neutraliserings zone. HCO3- ligger i dette lag, og prøver H+ ioner at
penetrere vil HCO3- gå sammen med H+ og danne H2CO3 CO2+H2O.
Når føden skal passere ind til mavesækken vil LEC og den øvre del af mavesækken afslappes.
Afslapning i fundus reguleres af den vagovagale refleks og kaldes den receptive refleks. Trykket i
mavesækken øges ikke ved fyldning af føde, dette sker først når en hvis tærskelværdi er nået. Dette
skyldes at der sker aktiv dilation i fundus og kaldes en gastrisk tilpasning. Trykket stiger først
omkring 800ml fyldning.
Føden som ligger i corpus bliver skubbet ned i antrum. Her aflukkes det og bliver ”malet”. Kun
partikler mindre end 2mm fortsætter videre i duodenum. Noget af føden passerer tilbage i corpus
igen for at bliver processeret endnu engang, for at opløse det til mindre partikler.