Hans Petter Schjønsby - Helsetilsynet

99. RA.SK Kopibok 1813-15.
Pk. 9, nr. 180.
100. Ibid. Nr. 19.
101. Ibid. Nr. 159.
muende Borgerclasser var den udvidede
Kartoffeldyrkning; thi det var
først i Krigens Tid, at denne Sæds
Vigtighed blev paaskjønnet, ikke, som
i vore Dage for at føde Brændeviinsbrænderierne,
men for at vederqvege
den hungrige og formindske Nøden i
Huusmands-Hytten.”
Det var iallfall et faktum at mel som var
iblandet islandsmose ikke alltid ble satt
pris på av menigmann, blant annet var
smaken av brød av slikt mel bittert, og
det var til dels betydelig motstand blant
folk mot å ta i bruk denne veksten.
I 1813, da nøden var på sitt høyeste,
måtte sunnhetskollegiet svare slik på en
forespørsel fra pastor Finchenhagen i
øvre Romerike om bruken av islandsmose
var skadelig (99):
”At man fra dette Collegium under
22de d:M: i Norges Stiftsaviser og
Budstikker indrykkede Bekiendtgiørelser
om Anvendelse af islandsk
Maas til Fødemiddel … er det dessverre
aldeles rigtigt som Hr Pastoren
anfører, at Almuens Fordomme ikke
ere lette at udrydde, og vil Anmeldelser
i offentlige Blad kun lidet
hielpe i saa Henseende, det virksomste
Middel er Exemplet. Og naar der
i hver Bøygd kun fandtes en enkelt
forstandig og fordoms frie Almuesmand
der under nuværende Kornmangel
vilde benytte de vilde Planter
eller Plantedele der kan afgive uskadelig
Føde for Mennesker, vilde det
blive det meest overtydende Middel
mod Fordomme.”
Sunnhetskollegiet var aktivt i sin
forsøks- og informasjonsvirksomhet.
I desember 1812 hadde det henvendt
seg til allmennheten med anvisning om
hvordan man skulle behandle frossent
korn. Uåret 1812 skyldtes nemlig i stor
grad at kornet var frosset før innhøsting.
Samtidig hadde man igangsatt forsøksvirksomhet
av bruk av forskjellige
former for surrogatbrød, og 6. februar
1813 gikk det ut et rundskriv fra
kollegiet til amtmennene:
”I Forbindelse med den fra dette
Collegium under 10de Decbr. f:A:
tilstilte Anviisning om frossent Korns
Anvendelse til Menneskeføde, følger
herved en Deel Exemplarer af en af
Vice-Statholdersskabet udsendt
Anviisning til Besparelse af Kornmeel
med Reenmoss og Fiskemeels
Anvendelse til Brød, af Cancellieraad
og Stadsphysicus Dr. Friman.
Hvilken som gavnlig og hensigtsmæssig
under nærværende Kornmangel
ønskes bragt til Almuens
Kunskab for saa meget som mueligt
at benyttes i de Egne hvor disse
Midler kan haves.” (100).
I juni 1813 gikk det ut et skriv fra sunnhetskollegiet
til stattholderskapet (101).
Denne gangen redegjorde kollegiet for
sitt forsøksarbeid med bruk av fi skemel
blandet i forskjellige forhold med
kornmel ”saavel i blødt Brød som i
Kavringer”. Når det gjaldt måten å tilberede
fi sken på, var det to metoder
man valgte mellom for å fremstille fi skemel.
Disse gjengis for å illustrere kollegiets
grundighet og iver, og i dette tilfellet
personlige deltagelse i dets forsøksvirksomhet.
Om dette melet falt i
forbrukernes smak er kanskje tvilsomt.
”Den eene af Over Commissionen i
Bergen, og den anden af Collegiets
Secretair Schandorff, Efter den første
af disse, skal Fisken blødes og koges,
og naar Hovedet og Beenene ere
borttagne, stødes fi int og æltes i
Korn meel. Denne Maade har den
Fordeel, at den kan anvendes overalt,
uden at man behøver Stamper eller
Møller, men ved at borttage Hinder og
Beenene, mister en Deel af Fiskens
meest nærende Deele, og da det paa
nærværende Tid er af yderste Vigtighed,
at intet Næringsmiddel gaaer
ubenyttet bort; saa har Collegiet
bestemt sig af Hr Schandorffs Tilberedningsmaade
som fi ndes udførligen
anført i Christiania Intelligentssedler
for 1808.
Efter den Anviisning hugges Fisken
først i Stykker af en Haands Størrelse,
stampes derpaa til den bliver saa fi in
som Ærter, tørres i en Bagerovn og
males til Meel paa en almindelig
Sammalingsqvern.”
I dette skrivet, som for øvrig var svært
utførlig og informerende når det gjaldt
HANS PETTER SCHJØNSBY: SUNDHEDSCOLLEGIET 1809-1815. DET FØRSTE SENTRALE ADMINISTRASJONS- OG TILSYNSORGAN FOR HELSEVESENET I NORGE
/ RAPPORT FRA HELSETILSYNET / 1/2009 /
65