Hans Petter Schjønsby - Helsetilsynet

92. RA.SK. Kopibok 1809-12.
Pk. 4, nr. 488.
93. RA.SK. Kopibok 1813-15
Pk. 5, nr. 242.
i Henseende til om Barnet har levet
efter Fødselen eller ei; Thi naar
Forraadnelsen er begyndt, bliver
Lungernes ”Substance specifi que”
lettere og kan svømme, om end
Barnet aldrig har draget Aanden.”
Sunnhetskollegiets kompetanse og
grundighet førte til en klar konklusjon.
Det dreide seg om en dødfødsel, og
vold mot barnet kunne ikke konstateres.
Og dette reddet Kari Jonsdatters liv.
Bataljonskirurg König slapp unna med
en reprimande:
”Collegiet har iøvrigt alvorligen
paamindet Obducenten om at bringe
meere Forsigtighed og Flid ved
Obductions Forretninger, om at være
nøyagtigere i at beskrive disse.”
6.16 Medisinpriser i et bankerott
land
Apoteksakene som kollegiet behandlet,
utgjorde 5-10 % av saksmengden.
Kollegiet hadde meget kompetente farmasøyter
som saksansvarlige. Det gjaldt
både sekretæren Schandorff og ikke
minst Maschmann. Begge var ledende
skikkelser innenfor apotekmiljøet (27).
På grunn av krigen, infl asjonen og
priskaoset, var det naturlig at sakene i
stor grad dreide seg om problemene
med fastsettelse av medisinpriser og
”Medicinaltaxtene”. Disse var sentralt
regulert gjennom kollegiet. Situasjonen
for apotekene var så forvirrende at
kollegiet i april 1812 måtte sende et
rundskriv til samtlige apotekere i landet
om hvilken prispolitikk de skulle forholde
seg til (92). Dette skrivet var ment
å være avklarende, men man må regne
med at adskillige apotekere brukte
betydelig tid på å sette seg inn i det:
”I den for Norge i afvigte Aar udgangen
Medicinaltaxt skal Collegiet
herved have fastsat en Forhøielse af
75 %, istedenfor den under 27de April
d:A: bestemte 40 % hvilke 75% tillægges
Simplicia *, Composita ** og
hvad der betales pro labore og bliver
fra undertegnede Dato og indtil videre
denne Forhøielse at beregne.
For at lette Revisionen af Mediciin-
Regninger bestemmes: at i Regningen
anføres Medicamenterne efter Taxten
for afvigte Aar, og naar Regningen er
opsummeret tillægges Procenten:
hvorfor maa bemærkes, at i Regninger
for havde indeværende Aar bliver for
hvad der i de første 10 Maaneder er
leveret tillagt de under 27de April
s:A: fastsatte 40%, og derefter indføres
de i de 2de sidste Maaneder af
Aaret leverede Medica menter hvortil
lægges foranførte 75 %.”
Fra begynnelsen av 1813 var landets
fi nanser og betalingssystem enda
dårligere, og kollegiet måtte nå fastsette
medisinaltaksten to ganger årlig etter
”Hans Majestæts aller høyeste Resolution”
26. april 1813. Kollegiet skrev i et
brev til Stattholderen (prins Christian
Frederik) i september 1813 at dette tok
mye av kollegiets tid, og i tillegg hadde
det fått et nytt problem, og det var ”Spiritacicen”
eller alkohol avgiften som vi ville
sagt i dag (93). Problemet besto i at
”… da Priisen paa samtlige
Spiritacice der udgiøre en stor Deel
af de Courante Medicamenter, ere
afhengige af Priisen paa Brændeviin,
og denne Artikel staaer i forskiællige
Norges Steder, i meget forskiællige
Priiser, saa vil man, hvis ingen anden
Foranstaltning i saa Henseende kan
træffes blive sat i den Forlegenhed,
enten at vente og efter den høieste
Priis hvorved det Almindelige lider,
eller ved at følge den laveste Priis at
forurette de Apothekere der maa indkiøbe
denne Vahre til høyere Priiser.”
Kollegiet hadde nå forståelige vanskeligheter,
og ga uttrykk for det overfor
Stattholderen. Men det hadde iallfall et
forslag. Det gikk ut på å benytte seg av
”Medicinalvaredepotet for Norge”. Det
befant seg på Akershus festning, og fra
dette festningsmagasinet kunne man
”med en bestemt Betaling udlevere
det til Medicinalbrug fornøden
Brændeviin (hvortil formeenes for et
Aar omtrent at vilde besørges 30-40
Oxehoveder***) og i Tilfælde af at
Brændevinet, formedelst betydelig
Tilførsel skulde falde i Priis, og
Apothekerne saaledes intet deraf
HANS PETTER SCHJØNSBY: SUNDHEDSCOLLEGIET 1809-1815. DET FØRSTE SENTRALE ADMINISTRASJONS- OG TILSYNSORGAN FOR HELSEVESENET I NORGE
/ RAPPORT FRA HELSETILSYNET / 1/2009 /
61