Hans Petter Schjønsby - Helsetilsynet

83. De tre Riker. Rikshospitalet
1826-2001. Natvig JB, Børdahl
PE, Larsen Ø, Swärd ET, red.
Oslo: Gyldendal/Rikshospitalet,
2001.
84. RA. SK. Kopibok 1813-15.
Pk. 5, nr. 223.
85. RA. SK. Journalsaker
1809-12. Pk. 9, nr. 138.
1837 fi kk fødselsstiftelsen i Christiania
endelig oppholdssted ved Rikshospitalet
i Akersgaten 44 (83).
* Storgt.36; Prins Christian Augusts Minde.
** En slags realskole, lå den gang på hjørnet
av Kirkegt. og Rådhusgt.
6.11 Sunnhetskollegiet og
ansettelse av embetsleger
Den viktigste helsepersonellgruppen for
sunnhetskollegiet var av naturlige
grunner embetslegene. Det var ikke
mange av dem, men de hadde nøkkelposisjoner
i oppbyggingen av et offentlig
helsevesen. Kollegiet administrerte
dem slik det var angitt i sin instruks.
Det avga innstilling overfor myndighetene
i København når det gjaldt ansettelser
eller dispensasjoner og hadde
til enhver tid god oversikt over embetslegene,
samtidig som kollegiets
personalkjennskap var omfattende.
Særlig Thulstrup var overbevisende i
sine innstillinger. Det var da heller ikke
sjelden han ga anbefalinger på bakgrunn
av at han kjente vedkommende
personlig, slik det sto i en uttalelse fra
kollegiet:
”For saavidt som Supplicanten i den
korte Tid han har opholdt sig i
Norge, kan være kiendt af dette
Collegium, og fornemmelig af undertegnede
Stabs-Chirurg Thulstrup, kan
man ikke andet end meddeele ham et
fordeelagtigt Vidnesbyrd for hans
Duelighed og Orden, hvorfor vi allerunderdanigst
maa anbefale hans
Ansøgning til Deres Majestæts aller
naadigste Bønhørelse”. (84).
For øvrig foregikk innstillingene kortfattet,
regelbundet og meget seriøst.
Lang tjeneste i utsatte eller værharde
distrikter meritterte, og kollegiet viste
ofte i sine innstillinger at de hadde gode
kunnskaper om søkeren og hans
familie. Et eksempel er da det blant
annet skulle ansettes ny distriktskirurg
eller distriktslege i Romdals amt i 1813
(84). Det var tre søkere, og kollegiet innstilte
som følger til sunnhetskollegiet i
København:
”Til det vacante Districtschirurgicat
i Romsdahls Amt, fremsendes
Ansøgninger af Districtschirurgen i
Land og Valders Palle Saabye Mürer
(1774-1823), af Battaillonschirurg
Ludvig Theodor Wirsching
(1783-1822) og Districtschirurg Suhr
(1768-1816) i Finmarken bringes i
Forslag til dette Embede”.
”Til at meddeles Districts chirurgicatet
i Romsdahls Amt synes Suhrs 19 Aars
Tieneste i Finmarken fortrinlig at
give Adkomst til Befordring, og vil
Chirurgen ved at ansættes i
Romsdahls Amt komme til at boe i
Molde, hvor Anledning til hans Børns
Underviisning ikke vil savnes.
Districtschirurg Mürer der i øvrigt
fortiener den bedste Anbefaling, har
dog ikke tient i et saa besværligt
Embede i saa lang Tiid, og synes saaledes
ikke at burde foretrækkes
Chirurg Suhr, hvorimod man meget
maa anbefale, at han, som han
ansøger, maa forundes Prædicat af
Regiments Chirurg. Battaillons chirurg
Wirsching, som nyelig examineret og
nyelig ansat, troer man ikke at burde
anbefales til det ansøgte Embede, da
det søges af tvende Ældre og mer fortiente
Chirurger.”
Suhr fi kk stillingen. Han døde kort tid
etter i 1816, og ble etterfulgt av Mürer.
6.12 Om fl åtekirurg Reehorst som
ville i land
I et brev 19. mai 1810 ba kanselliet om
sunnhetskollegiets innstilling når det
gjaldt en søknad kanselliet hadde fått
fra kirurg Wessel ter Reehorst
(1769-1831) om å få tilladelse til å
praktisere medisin i Farsund og omegn
(85). Reehorst var tysker og hadde tatt
eksamen som underkirurg i Amsterdam
og senere vært skipskirurg, senest på en
dansk orlogsbrigg.
Svaret fra sunnhetskollegiet er interessant
fordi det gir oss et innblikk i daværende
regler for praksistillatelse for
leger/kirurger med utenlandske papirer:
”Endskiønt det ifølge de Kongelige
Forordninger er bestemt at enhver i
Hans Majestæts Rige practiserende
HANS PETTER SCHJØNSBY: SUNDHEDSCOLLEGIET 1809-1815. DET FØRSTE SENTRALE ADMINISTRASJONS- OG TILSYNSORGAN FOR HELSEVESENET I NORGE
/ RAPPORT FRA HELSETILSYNET / 1/2009 /
55