Hans Petter Schjønsby - Helsetilsynet

81. RA. SK. Kopibok 1809-12.
Pk. 4, nr. 167.
82. RA. SK. Kopibok 1813-15.
Pk. 5, nr. 124.
personell som fi kk en klage mot seg, og
det gjaldt også leger, hadde ikke noen
innsyns- eller uttalerett, slik at deres
oppfatninger kunne følge saken. Til
gjengjeld var behandlingstiden
velsignet kort.
Likevel, en større sak var nok at Norge
manglet en fødselsstiftelse for fødende
og til undervisning for kommende jordmødre
og leger.
6.10 Om behovet for en
”Accoucheur-Indretning” i
Christiania
Sunnhetskollegiet var meget opptatt av
krigens og blokadens konsekvenser for
tilgangen på nødvendig helsepersonell.
Det gjaldt problemene med mangelen
på feltskjærere og kirurger til hæren,
men det handlet også om jordmødre.
Blokaden betydde at det ble forbundet
med store vanskeligheter å få sendt
”læredøtre” ned til fødselsstiftelsen i
København, og dermed sviktet tilgangen
på ”examinerede Giordemødre”.
Den 28. oktober 1810 skrev kollegiet til
”Comitteen for Christiania Byes
Sygehuus” * om saken (81). Kollegiet ba
komiteen om det kunne innrettes 3-4
rom på sykehustomten, eventuelt at
værelsene kunne plasseres i annen
etasje på det bestående sykehuset; og da
til bruk som fødeavdeling eller
Accoucheur-Indretning, som man kalte
det den gangen. Søknaden ble grunngitt
slik:
”Da det vilde være af særdeles
Vigtig hed at der i Christiania var en
offentlig Accoucheur-Anstalt hvor
frugtsommelige Fruentimmer saavel
af den ugifte som gifte Stand, hvis
kummerlige Omstændigheder nægte
dem de allernødvendigste Tilsyn og
Pleie under og efter Fødselen, kunde
indlægges og hvori tillige fl ere
Fødselshjælpere kunde oplæres, for
siden at ansættes i de forskjællige
Egne af Norge hvor disse aldeles
mangler; saa har Collegiet resolveret
derom at indgive allerunderdanigst
Forslag til Hans Majestæt.”
* ”Byens civile Sygehus” lå i lille Strandgate
ved det nåværende jernbanetorg, ble åpnet i
1808 og overdradd til Rikshospitalet i 1826.
(OBL)
I 1813 tok kollegiet igjen et initiativ.
Denne gangen skrev Thulstrup på vegne
av kollegiet til stiftsdireksjonen i
Akerhus Amt. Denne direksjonen besto
av biskopen og stiftsamtmannen (82).
Kollegiet meldte at planene for en
fødselsavdeling i Christiania fra 1810
ikke kunne realiseres på grunn av
”at det paafølgende Tidsløbs
Conjuncturer alt mer og mer har sat
sig imod denne Plans Udførelse da
den ligevel vilde udkræve en ikke
ubetydelig Summa, saa Sagen saaledes
siden er bleven henstaaende;
Mangelen som skulde afhielpes er
imidlertid bleven større og større”.
Kollegiet argumenterte så for opprettelsen
av en føde- og undervisningsklinikk,
og pekte som i 1810 på betydningen
av et undervisningssted for kommende
jordmødre. Klinikken måtte også
brukes til ”de vordende Læger der skal
dannes ved det Norske Universitet”.
Thulstrup viste forståelse for landets
vanskelige økonomi, og uttrykte derfor
ønsket om en eventuell midlertidig
løsning:
”Men da som foranført, det under
nærværende Conjuncturer vil være
vanskeligt at faae en saadan Indretning
istandbragt som den burde
være, saae er man af den Formeening
at man for Øieblikket burde ved en
interims Indretning søge at afhielpe
den væsentligste Mangel. I saa
Henseende skulde man tienstligst
udbede sig Stiftsdirectionens behagelige
Tanker meddeelt om hvorvidt der
i den saakaldte Mangelsgaard *
kunde afgives nogle Værelser til en
saadan Indretning, da man i saa Fald
skal nærmere afgive Vor underdanige
Forslag til Hans Høyhed Prinds
Statholderen angaaende
Indretningens Organisation.”
Ting tok tid, og Norge var på den tiden
et utarmet land. Fra 1815 underviste
Thulstrup kommende jordmødre i noen
rom på Borgerskolen**, og først fra
1817 fi kk han plass på byens civile
sykehus i lille Strandgate. Det ble heller
ikke noen permanent plassering, men i
HANS PETTER SCHJØNSBY: SUNDHEDSCOLLEGIET 1809-1815. DET FØRSTE SENTRALE ADMINISTRASJONS- OG TILSYNSORGAN FOR HELSEVESENET I NORGE
/ RAPPORT FRA HELSETILSYNET / 1/2009 / 54