Hans Petter Schjønsby - Helsetilsynet

65. Helland A. Topografi sk-statistisk
beskrivelse av Kristians
Amt. Del 2. Kristiania: Aschehoug,
1913.
66. RA. SK. Kopibok 1809-12.
Pk. 4, nr. 23.
67. RA. SK. Journalsaker
1809-10. Pk. 9, nr. 37.
inkluderte Sjåk) 3413 innbyggere (65).
Tallene ovenfor innebar en dødelighet
på ca. 70 pr 1000 innbyggere, og det tilsvarte
omtrent den tidligere beskrevne
dødeligheten i Odalen og Vinger i 1809
og 1813. Hver tiende innbygger døde i
bygda, og det var altså snakk om en
omfattende og betydelig epidemi.
6.2.4 Forebyggende tiltak iverksettes
Epidemien ble nå meldt på foreskreven
vis av sognepresten i Lom til distriktskirurgen
på Fåberg. Petersen ante hva
dette kunne utvikle seg til, og sørget for
at prosedyrene for forebyggende tiltak
ble iverksatt, slik de var beskrevet i
forordningen av 1782. Nå meldte han
om epidemien til fogd Lyng i
Gudbrandsdal, eller som han skrev til
kollegiet:
”Da Epidemien blev mig af Sognepræsten
meddeelt og at den rasede
Gaard for Gaard i selve Præstegjeldet,
tilmeldte jeg øieblikkelig
denne Indberetning til Hr. Foged
Lyng, og udbad mig den Tieneste, at
der maatte anordnes strax de nødvendige
Forsigtighedsregler til
Sygdommens Standsning …”
Disse tiltakene var fl ere (66). De ble
opplest på prekestolen av sogneprest
Arntsen og bekjentgjort bl.a. på kirkebakken
av lensmannen. Det fremgikk at
”Sammenløb, Begravelses-Gilder blev
under stræng Mulct forbudt”, og ”de
Døde hastig begravne og under 4 Alen
Muld”. Og endelig: ”Luften blev forbedret
ved Røgning, ved at aabne Døre
eller et Vindue – dog uden Træk for de
Syge – ved at sætte reent, koldt vand i
Hiørnene i Stuen, hvilket blev ombyttet
2de Gange daglig.”
På samme tid reiste distriktskirurgen til
Lom, en reise på minst to døgn. Her
utdelte han medisiner og
”anordnede det øvrige og meddelte
Hr. Arntsen en Mængde Medicin og
disse bestod af Pulv.rad.ipecahuan.,
pulv.Rhei, cort.Peruvuan. etc og
indberettede til Hr. Amtmand
Sommerfeldt om det forefaldne.”
6.2.5 Sunnhetskollegiets konklusjon
Den 6. desember 1809 gikk det så et
brev fra sunnhetskollegiet til kanselliet i
København, der kollegiet oppsummerte
(67). Første del av brevet var et konsentrat
av distriktskirurgens brev, og det lot
ikke til at kollegiet hadde noe å
bemerke til Petersens beskrivelse.
I siste del bidro kollegiet med konklusjoner
og forslag til til ytterligere tiltak
ved slike sykdomsutbrudd:
”Og har denne Sygdom i afvigte
Sommer og Høst grasseret i forskiællige
Egne saaledes i Østerdalens og
Soløers Fogderier og manglede disse
Stede ved Epidemiens Udbrud de
nødvendige Læger, hvilke, efter den
Kongelige Regieringskommission
denne til Collegiet gjordte
Anmeldelse blev forskaffet: Denne
Mangel paa de Syges betimelige
Hjælp, som til deels ogsaa ansees
som Aarsag til Smittens større
Udbredelse der deels ogsaa hidrøres
i Mangel af de Smittedes fornødne
Indsporing, passende Diæt o:d:l:”.
Det ble derfor foreslått å styrke informasjonen
til alle som var involvert i
tiltakene mot spredning av epidemiene,
slik som
”at uddrage en Extract af de i saa
henseende udsendte Kongelige Forordninger
og Cancellie bestemmelser,
med de efter nærværende Tarv og
locale Omstændig heder nødvendige
Modifi cationer, for ved disse
Indskiærpelse og Efterbrug bidrage
til Smittens aldeles Udryddelse …”
Kollegiet pekte også på at legemangelen
nå ble mindre, ettersom krigshandlingene
var opphørt, og at man i samarbeid
med ”Generalcommandoen” kunne
beordre militærleger til å ha tilsyn med
”de af Epidemien smittede Syge”.
Samtidig kunne kollegiet konstatere at
nå, i desember 1809, var epidemien ”i
mærkelig aftagende”. (Og det stemte
nok. Store deler av 1810 var et rolig og
epidemisk sett nærmest normalt år).
Kollegiet mente nå, etter å ha innhentet
”de forskiællige Lægers Anmærkninger”,
å fremme et forslag for kanselliet om
”en forbedret Medicinalpleie under
Epidemiers Grasseren”.
HANS PETTER SCHJØNSBY: SUNDHEDSCOLLEGIET 1809-1815. DET FØRSTE SENTRALE ADMINISTRASJONS- OG TILSYNSORGAN FOR HELSEVESENET I NORGE
/ RAPPORT FRA HELSETILSYNET / 1/2009 / 42