Drastrup Projektet - fugle - Aalborg Kommune

D R A S T R U P
P R O J E K T E T
Fugle

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, Tlf.: 9931 2251

Indholdsfortegnelse
Fugletællinger, ved Kurt Rasmussen
Artsliste
Side 5
Side 15

Fugle I Drastrup Området
v. Kurt Rasmussen - DOF-Nordjylland
Indledning
Siden projektets start i 1999 har Dansk Ornitologisk
Forenings Nordjyllands Afdeling (DOF-
Nordjylland) foretaget fugleoptællinger ca. en
gang om ugen. Kontinuerlige optællinger efter
et fast mønster giver senere muligheden for at
følge udviklingen i fuglelivet i takt med ændringerne
i projektområdet. Fuglelivet er en god indikator
for tilstanden i biotoperne og forandringernes
påvirkninger, da fuglene reagerer på et
øget insekt- og planteliv og samtidig ofte ligger
øverst i fødekæden. Da fuglene desuden er let
synlige er optællinger af disse en god metode til
at måle områdets generelle tilstand og reaktion
på de påførte forandringer. I Drastrup-projektet
er projektperioden på 3 år for kort til at konkludere
effekten af de tiltag der er gjort i området
ved udelukkende at se på fuglelivets udvikling.
De fugletællinger der er foretaget i projektperioden
og som afrapporteres herunder, bør
sammenlignes med tilsvarende tællinger udført
om fire-fem år, hvor der formentlig vil være flere
synlige effekter af projektets tiltag. Det er derfor
foreningens håb, at det vil være muligt at gennemføre
et til to års optællinger efter samme
metode som den i pilotprojektet anvendte for
dermed at skabe et sammenligningsgrundlag.
DOF-Nordjylland ønsker at rette en tak til lodsejerne
i Drastrup, der har tilladt foreningens
optællere at bevæge sig gennem de privatejede
områder. Dette har været en ikke uvæsentlig faktor
til at lette optællernes arbejde med at få overblik
over et stort område. Flere lodsejere har også
bidraget med egen viden om fugle- og dyrelivet i
området, hvilket foreningen sætter stor pris på.
4
Optællingerne
I hele projektperiodens løbetid er området besøgt
af optællerne 119 gange. Der er gjort 2301
registreringer af fugle og i alt er der registreret
101 art i området. Nogle af disse træffes året
rundt, andre kun i trækperioden eller vinterperioden.
Optællingerne er søgt afviklet efter et
fast mønster sådan at observationerne for det
meste er gjort fra faste punkter i projektområdet,
der har været opdelt i tre områder:
1. Området øst for Kærvedgårdvej og mellem
Nibevej og Ny Nibevej.
2. Området vest for Kærvedgårdvej og mellem
Nibevej og Ny Nibevej
3. Området syd for Nibevej afgrænset mod øst af
Drastruphedevej
I område 1 er der i alt optalt 100 dage (84%) og
der er gjort i alt 1236 registreringer (55%)
I område 2 er der i alt optalt 27 dage (23%) og
der er gjort i alt 160 registreringer (8%)
I område 3 er der i alt optalt 58 dage (50%) og
der er gjort i alt 843 registreringer (37%)
Optællingerne er foretaget af:
Jens Lilleør, Aalborg
Bjarne Borup, Aalborg
Albert Steen-Hansen, Nibe
Niels Fabek, Aalborg
Ole Riis Jensen, Aalborg
Ole Krogh, Aalborg

Observationerne
I det efterfølgende gennemgås de optalte arter
gruppevis og der drages en sammenligning mellem
optællingerne i første periode (1999) og anden
periode (2000/2001) hvor dette er muligt.
Andefugle
I alt er der truffet seks arter i gruppen. Sangsvane,
Grågås, Gravand, Krikand, Gråand og
Troldand. Kun Gråand er truffet ynglende og
Sangsvane er kun truffet som overvintrende art i
en kort periode. Sangsvane, Grågås og Troldand
er kun truffet i anden periode.
Rovfugle
Fra første periodes fire arter er gruppen efter
anden periode øget til seks arter. Rørhøg, Blå
Kærhøg, Duehøg, Spurvehøg, Musvåge og Tårnfalk.
Rørhøg er kun truffet én gang (12. august 2000)
hvor en enkelt bliver truffet over engene øst for
Vandværket i område 1. Blå Kærhøg er truffet to
gange i februar 1999 også over engene øst for
Vandværket. Både Duehøg, Spurvehøg og musvåge
kunne være ynglende for området, men er
ikke konstateret ynglende (udfløjne unger m.m.)
Tårnfalk optræder der imod som ynglende i område
1 hvor der er opsat flere kasser til arten.
Hønsefugle
For denne gruppe af arter er der stort set status
quo fra første til anden optællingsperiode. De fem
trufne arter (Agerhøne, Fasan, Vandrikse, Grønbenet
Rørhøne og Blishøne) optræder stort set i
de samme områder og med samme frekvens i
anden optællingsperiode som i første. Dog mangler
Vandrikse i anden periode Agerhøne optræder
jævnligt i område 1 og 2. Fasan er truffet i
samtlige områder men med dobbelt så mange
registreringer i område 3 som i de to øvrige områder
(37 mod 16). Vandrikse er kun truffet én
gang (10. maj 1999) ved vandværket i område 1.
Der er basis for at arten kunne yngle i området.
Grønbenet Rørhøne er truffet tre gange både i
område 1 og 3 mod kun en enkelt gang i område
2. Observationerne er gjort i april/maj og oktober
hvilket kunne indikere at arten har benyttet
området på træk. Men det kan ikke udelukkes at
arten trods alt har ynglet. Arten blev kun truffet
en enkelt gang i 1999 (15. oktober område 2).
Øvrige observationer er fra 2000. Blishøne ses
ligeledes oftere i 2000 med 8 registreringer mod
kun 2 i 1999. Langt de fleste observationer er fra
søen i område 2 og for nær en enkelt (18. juni
2000) alle fra forår og efterår. Der er ingen registreringer
af yngleaktivitet for arten, men den
yngler i større tal i flere områder langs Limfjorden
og træffes derfor i hele regionen.
Vadefugle
Denne gruppe
af fugle er meget
interessant,
da netop vadefugle
reagerer
meget på forandringer
i det
våde miljø. Det
vil sige, at engdragene
i områderne
1 og 2 er kerneområder for disse arter. I
første periode blev registreret seks arter (Lille
Præstekrave, Vibe, Dobbeltbekkasin, Rødben,
Svaleklire og Mudderklire). I anden periode er
antallet øget til ni arter. Ud over de allerede
nævnte tilføjes Hjejle, enkeltbekkasin og Hvidklire.
Alle tre arter der optræder på træk og overvintring.
Vibe optræder i første periode med 576 individer
optalt i løbet af 8 observationsdage (er lig 72
individer i gennemsnit pr. observationsdag. I anden
optællingsperiode optælles 238 individer også
5

i løbet af 8 observationsdage (lig 30 individer i
gennemsnit). Det skal dog bemærkes at der i september
og oktober 1999 træffes henholdsvis 150,
180 og 200 individer
på to optællinger,
ligesom der
i 2000 optræder
74 individer på en
optælling i august
og 65 på en i december.
Alle andre
observationer
ligger fra én til 20
individer pr.
observationsdag.
Det repræsentative antal for området er formentlig
under 20 i gennemsnit.
Vibe observeres i samtlige årets måneder for nær
februar, men der er ingen sikre observationer af
ynglende par. Det må dog anses for sandsynligt
at nogle få par yngler i område 1.
Lille Præstekrave træffes en enkelt gang (1 individ)
i maj 1999. Denne observation må anses for
at være en gennemtrækkende fugl. I 2000 observeres
arten oftere. Et individ midt i maj, to unger
og én voksen den 4. juli. Arten er i Danmark ofte
tilknyttet grusgrave og lignende områder og kan
yngle i disse selv om der er/kan være stor industriel
aktivitet.
Den 10. december observeres én Enkeltbekkasin
i område 1. Fuglen er med stor sandsynlighed en
sen trækfugl. Trækket af stort set alle arter blev
ved helt frem mod jul i 2000 grundet det meget
varme efterår. Dobbeltbekkasin træffes kun én
gang i januar 1999 og én gang i februar 2000.
Arten burde træffes oftere og kunne med lidt
hævet vandstand på engene blive lokal ynglefugl.
Mudderklire træffes fire gange i første periode i
område 2 og 3 men kun en enkelt gang i anden
periode i område 3. I 1999 var der ekstraordinært
mange Mudderklire i Nordjylland på forårstrækket
hvilket måske er årsagen til de flere observationer
i Drastrup. For nær en enkelt i juli
findes de øvrige observationer af arten i 1999 kun
i maj måned. Mudderklire burde også kunne findes
omkring søerne som ynglefugl. Rødben er
6
kun truffet én gang med to individer den 15.
august 1999. Svaleklire og Hvidklire er almindelige
trækfugle i Nordjylland og træffes da også i
Drastrup. Hvidklire en enkelt gang i anden periode
og Svaleklire én enkelt gang i begge perioder.
Måger
I forhold til første optællingsperiode er antallet
af trufne arter det samme. Hættemåge, Stormmåge,
Sølvmåge og Svartbag træffes på område
1 og 2´s engarealer som de benytter dels til fouragering
og dels til rasteplads.
Duer
Kun Ringdue er truffet i området. Der er observationer
fra alle måneder i året koncentreret om
områderne 1 og 3. Selv om der ingen direkte
ynglefund er, har arten flere steder fløjet parringsflugt
og i øvrigt opført sig som ynglende.
Ugler
Gruppen er meget dårligt repræsenteret, hvilket
formentlig skyldes at samtlige besøg i området
er foretaget i de lyse timer. Fra Skovhornugle og
Mosehornugle blev der i 1999 fundet gylp, men
ingen af arterne er direkte observeret. Skovhornuglen
bør være ynglende i området med 1-2
par, medens Mosehornuglen formentlig kun optræder
på trækket og/eller som overvintrende art.
Stadig ved optællingernes afslutning mangler information
om Natugle. Det er sandsynligt at arten
findes i området og at den oven i købet også
yngler med flere par.
Den helt store overraskelse kom dog i 2000 hvor
gruppens største repræsentant - Stor Hornugle -
blev truffet ved flere lejligheder. Den 9. april træffes
et par rastende i område 3. Igen den 8. august
høres både han og hun og den 13. november træffes
parret igen. Stor Hornugle yngler med 2-3 de

par i det østlige Himmerland, og det ville være
naturligt hvis nye par spreder sig i regionen. Grusgrave
og lignende områder er artens foretrukne
ynglehabitat. Trods flere eftersøgninger af ynglespor
udeblev disse dog i Drastrup. Så selv om
arten er truffet i yngleperioden er der ingen tegn
på at parret har ynglet.
Gøge
Fra starten af maj til september høres Gøg jævnligt.
Langt de fleste observationer (21) stammer
fra område 1. Gøgen er karakterfugl for engområderne.
Der er ingen fund af yngleforekomst
og ej heller af udfløjne unger. Det er dog overvejende
sandsynligt at arten yngler med mindst 1
par i området.
Svaler og sejlere
Mursejleren træffes sporadisk i hele området fra
maj til august. Arten yngler ikke i Drastrup men
benytter især engarealer som fourageringsområder.
Der er formentlig tale om ynglefugle fra
Aalborg By. Digesvale er gruppens helt store vinder.
Det anslås at arten
yngler i grusgravene
i område 3 med et
sted mellem 70 og 100
par. Arten optræder
ved alle observationer
i område 3 fra starten
af maj til midt i august.
I første optællingsperiode
er arten truffet
11 gange i område
3 med i alt 377 individer (gennemsnitligt 35 pr.
observationsdag) hvor største observation var den
27. maj med 105 individer. I anden optællingsperiode
er arten truffet 7 gange med i alt 485
individer (gennemsnitligt 70 individer pr.
observationsdag) hvor største observation er den
12. august med 110 individer. Fra første periode
er der flere forårsobservationer med relativt få
individer. Fra anden periode optræder arten alle-
rede tidligt med store tal og også de sene observationer
er mere talrige.
Landsvale optræder i store tal over engene i
område 1. Arten yngler formentlig normalt i
området og ses primært under fouragering. De
store tal fremkommer primært i sensommeren og
efteråret, eksempelvis 1. oktober 1999 med 130
individer og 9. august 2000 med 70 individer.
Bysvale træffes jævnligt især i område 1. Største
observation er fra den 15. august 1999 med 30
individer. Hverken for Land- eller Bysvale er foretaget
undersøgelser ved besøg på gårde for at
fastslå antallet af ynglende fugle. Det er dog sandsynligt
at også Bysvale optræder som lokal ynglefugl
i mindre antal.
Spætter
Gruppen repræsenteres af de to almindeligst forekommende
spætter i Danmark. Stor Flagspætte
og Grønspætte. Den første optræder kun i område
3 normalt med et enkelt individ pr. observation.
Den 4. juli 1999 træffes dog et sikkert ynglepar
i område 3. Grønspætten er kun set/hørt tre
gange. Alle fra område 3 og alle fra første
optællingsperiode. Arten lever forholdsvis skjult
og erkendes for det meste tidligt morgen hvor
dens vidtlydende stemme høres.
Lærker, pibere og vipstjerter.
Sanglærke optræder i store tal især i områderne
1 og 3. I område 1 blev der i første optællingsperiode
set/hørt 193 individer på 18 observationsdage
(gennemsnitligt 11 individer på gang) med
største observation den 13. juni 1999 på i alt 20
syngende fugle. I anden periode blev observeret
77 individer på 11 observationsdage (gennemsnitligt
7 individer pr. gang) med største observation
på 9 individer den 18. juni 2000. Der er
ingen direkte ynglefund af arten, men det vil være
helt usandsynligt hvis engområderne ikke huser
ind til flere par.
Skov- og Engpiber er også efter anden delperiode
7

to eneste arter fra denne gruppe. Skovpiberen
optræder meget stabilt med 26 observerede individer
i første periode og 25 i anden. Langt de
fleste observationer af arten er fra område 3, hvor
der den 22. juni 1999 høres 4 syngende individer.
Den 30 juli 1999 træffes 7 juvenile individer
i område 3. Arten er således sikkert ynglende med
mindst to par. Engpiber optræder sporadisk fra
midten af april til slutningen af oktober primært i
områderne 1
og 2. For nær
en enkelt
observationsdag
ses fra 1 til
6 individer pr.
gang. Den 3.
oktober 2000
observeres i
område 1 150
fouragerende
og rastende individer.
Dette er en trækflok der er gået til ro i
området formentlig på grund af dårligt vejr.
Vipstjerterne repræsenteres af Hvid og Gul Vipstjert.
Den hvide optræder fra midten af april til
sidst i september i hele området. Kun et enkelt
ynglepar blev fundet i april 1999 i område 2. Gul
Vipstjert er kun truffet en enkelt gang i området.
Den 22. august observeres ca. 50 individer på
engene i område 1. Der er tale om en rastende
trækflok. Gul Vipstjert yngler fåtalligt i Danmark
blandt andet på Egholm. Der er da mulighed for
at arten kan yngle i området.
Jernspurve
Område 1 og 3 er Jernspurvens foretrukne. Der
er ingen sikre ynglefund, men arten træffes jævnligt
syngende i hele yngleperioden så det er overvejende
sandsynligt at arten yngler med flere par
i området.
8
Drosler
Gruppen lader sig repræsentere af 11 arter: Gærdesmutte,
Rødhals, Nattergal, Husrødstjert, Rødstjert,
Stenpikker, Ringdrossel, Solsort, Sjagger,
Sangdrossel, Vindrossel og Misteldrossel.
Gærdesmutte, Rødhals, Nattergal, Solsort og
Sangdrossel hører til de lokalt ynglende arter med
Solsort som den altdominerende art. Rødstjert
og Misteldrossel må betragtes som muligt
ynglende, da der kun er få observationer af de to
arter. Til trækfuglene hører Stenpikker, Ringdrossel,
Sjagger og Vindrossel. Stenpikker træffes
kun en enkelt gang (5. december 1999) med
fire individer i område 3. Ringdrossel ses på træk
den 1. maj 1999 med to individer. Sjagger optræder
jævnligt i træk- og vinterperioden. Største
observation er fra område 2 den 27. januar
2001, hvor en flok på 105 individer blev observeret.
Vindrossel hører ligeledes træk- og vinterperioden
til. Arten er dog noget mere anonym
end Sjagger og ses da også i langt mindre tal.
Størst observerede antal er en lille flok på 5 fugle
den 9. april 2000.
Sangere
Gruppen lader sig repræsentere af 11 arter alle
mere eller mindre almindeligt forekommende i
Danmark. Græshoppesanger, Sivsanger, Kærsanger,
Rørsanger, Gulbug, Gærdesanger, Tornsanger,
Havesanger, Munk, Gransanger og Løvsanger.
Alle arterne observeres i begge optællingsperioder.
Græshoppesanger høres én gang i første
periode og to gange i anden. Observationerne
er fra henholdsvis 23. maj og 15. maj. Det er ikke
muligt at afgøre, om arten har ynglet. Sivsanger
optræder 2 gange syngende i første periode (6.
juni) og én enkelt gang i anden periode (20. juni).
Her er det heller ikke muligt at afgøre om arten
har ynglet. For Kærsangerens vedkommende observeres
den én gang med tre individer i område
1 i første optællingsperiode og med to individer i
område to. Observationerne er henholdsvis fra

13. juni og 30. maj 1999. I anden periode observeres
arten to gange i område 1, første observation
den 5. juni (1) og anden gang den 18. juni
igen med 3 eksemplarer. I område 2 høres et enkelt
individ den 15. maj. I område tre, hvorfra
der ingen observationer var i første optællingsperiode,
registreres arten den 15. maj med i alt 4
fouragerende individer. Som for de to førstnævnte
arter er der ikke sikre yngletegn, men aktivitetsniveauet
sandsynliggør et enkelt eller to par i
2000.
Rørsangeren er karakterfugl for området omkring
Vandværket i område 1. Her er i alt observeret
14 eksemplarer, her i blandt et sikkert ynglefund.
Gulbug optræder to gange i område 1 i første
optællingsperiode. Første gang ses to fouragerende
fugle den 23. maj og anden gang høres ligeledes
to syngende den 13. juni. Fra område 3
findes kun enkelt observation af en syngende den
27. maj. Der er til gengæld ingen observationer
fra område 1 i anden optællingsperiode, men to
fra område tre. Henholdsvis den 15. maj 2000
og den 18. juni høres en enkelt syngende i området.
For arten er heller ikke nogen sikre yngleobservationer
gjort. Gærdesanger optræder kun
få gange i første periode. Tre registreringer fra
område 1 og to fra område 3. Første gang høres
Gærdesangerens karakteristiske sang den 9. maj
og sidste gang den 11. juni. I anden optællingsperiode
observeres arten noget mere hyppigt. Fra
område registreres syngende individer seks gange
og fra område tre igen to gange. Tidligste observation
er fra den 4. maj og sidste fra den 11. september.
Ingen sikre ynglefund men for anden
optællingsperiodes vedkommende træffes arten
syngende igennem hele yngleperioden hvorfor det
er overvejende sandsynligt at et enkelt par har
ynglet i område 1. Tornsanger topper listen af
hyppigst optrædende sangfugl sammen med
Gransanger.
74 individer er optalt af Tornsanger over hele
optællingsperioden. Heraf er de 40 fra område 1
fordelt over 12 observationsdage i 1999 og 8 i
2000. Observationerne tæller fra en til tre individer
pr. gang. Dog træffes et par med seks unger
den 18. juni 2000. Fra område 3 registreres 24
individer fordelt over otte observationsdage i
1999 og tre i 2000. Fra dette område høres jævnligt
fire syngende pr. observationsdag. Tidligste
Tornsanger i Drastrup registreres i 1999 den 9.
maj og i 2000 den 4. maj. Sidste fugl høres i 1999
den 30. juli og i 2000 den 22. august. Arten er
registreret sikkert ynglende med mindst et par i
område 1, men det er overvejende sandsynligt at
den har ynglet med få par både i område 1 og 3.
Havesanger høres syngende i område 1 og 3 kun
i perioden 22. maj til 3. juli. Fra anden periode
optræder arten fra 5. maj til 7. juli. Alle observationer
for nær to drejer sig om et enkelt syngende
individ. I de to andre tilfælde træffes tre syngende
fugle i område 1 den 13. juni 1999 og ligeledes
tre fouragerende fugle i område 3 den 15. maj
2000. Det er muligt arten har ynglet i området,
selv om observationerne måske er lidt sparsomme.
Munk høres og ses lidt oftere end Havesanger
men her er ej heller sikre ynglefund eller
observationer der sandsynliggør at arten har været
lokalt ynglende. Tidligste observation af arten
er den 1. maj 1999 i område 1 og sidste samme
år den 7. juli også i område 1. For anden periode
høres arten første gang den 4. maj i område 3 og
sidste gang den 18. juni i område 1.
Som nævnt tidligere er Gransangeren den hyppigst
forekommende sangfugl i Drastrup. I alt er
der registreret 74 individer fordelt med 36 fra
område 1, tre fra område 2 og 35 fra område 3.
Udover at Gransanger optræder jævnligt er det
også den sangfugl der ankommer tidligst. Allerede
den 29. marts i 1999 og den 2. april i 2000
registreres arten syngende i området. Største
observation er fra den 13. april 1999 på fire syngende
individer i område 1. Der er ingen sikre
ynglefund, men det er utænkeligt at arten ikke
har ynglet med få par både i område 1 og 3. Sidste
art i gruppen er Løvsanger. Arten optræder
jævnligt både i område 1 og 3 med henholdsvis
20 og 26 individer. Der er ingen sikre ynglefund,
men den 7. juli 1999 registreres en enkelt ungfugl
i område 1. Det vil da også være usandsynligt
at denne meget almindelige sangfugl ikke
skulle have ynglet med få par i området. Tidligste
observation af arten er den 1. maj 1999 hvor
der i område 1 registreres 3 syngende individer
og i område 3 fire syngende. Seneste registre-
9

ing er fra den 5. september 1999 hvor en enkelt
syngende fugl registreres i område 1.
Mejser m. fl.
Fuglekonge høres og ses hele året i begge
optællingsperioder og der er i alt registreret 120
individer på 41 observationsdage, hvilket svarer
til et observeret gennemsnit på tre individer. Største
enkeltobservation er den 5. januar 2001 hvor
20 fouragerende individer registreres i område
3. Der er ingen tvivl om at arten er lokalt ynglende
selv om sikre fund ikke er registreret. Sumpmejse
optræder kun to gange. Første gang den 13. april
1999 og anden gang den 5. december samme år.
Det må derfor antages at arten ikke yngler eller
forekommer jævnligt i området. Topmejse optræder
det meste af året, men kun med 12 individer
registreret på 10 observationsdage. Der er
ingen observationer fra juni, juli og august måned,
hvilket kunne betyde at arten ikke yngler i
området. Sortmejse optræder hyppigt over hele
året. Der er kun to efterårsobservationer fra
område 1. Resten, 22 observationsdage med i alt
57 individer, stammer fra område 3. Arten er truffet
sikkert ynglende med mindst et par. Blåmejse
optræder i samtlige måneder i både område 1 og
3. Fra område 2 er der kun fire iagttagelser af
arten. I område 1 optælles totalt 60 individer på
34 observationsdage og i område 3 registreres
80 individer på 27 observationsdage. Blåmejse
er således en meget almindelig fugl og sikkert
ynglende med flere par. I første optællingsperiode
blev registreret i alt 63 individer og i anden i alt
84. Musvit er ikke overraskende den mest observerede
art i gruppen. I alt er der registreret
279 individer fordelt med 116 fra område 1, 10
fra område 2 og 153 fra område 3. Arten forekommer
hele året og er sikkert ynglende med flere
par i område 1 og 3. Årstotalerne er næsten ens
for første og anden optællingsperiode med henholdsvis
142 individer og 137 individer. Det er
bemærkelsesværdigt at Spætmejse slet ikke er
registreret i området!
10
Tornskader og kragefugle
Kun to registreringer af Rødrygget Tornskade er
gjort. Begge fra 1999 hvor en voksen hun
fouragerer den 22. maj i område 1 og en anden
registreres den 4. juli i område 3. Arten yngler
fåtalligt i Nordjylland og der er formentlig tale
om observationer af omstrejfende individer. Der
er ingen indikationer af at arten skulle være lokalt
ynglende i området.
Skovskade optræder jævnligt i løbet af årets
måneder. Af 33 registrerede individer er alle fra
område 3 undtagen to fra område 1. De 31 registrerede
individer i område 3 fordeler sig med 15
fra 1999 over 12 observationsdage og 16 fra 2000
over 8 observationsdage. Fordelingen er således
meget lige. I september og oktober 2000 er der
to observationer af individer. Registreringerne er
ikke sikre på dette punkt, men der kunne være
tale om en familiegruppe. Det er da også sandsynligt
at arten er fast ynglefugl i område 3. Husskade
optræder i alle måneder. Der er i alt registreret
213 individer med hovedvægten fra område
1 (115 individer). Arten træffes både enkeltvis
og i småflokke på op til 20 individer. Flokkene
optræder primært efterår og vinter og er formentlig
samling af årets ungfugle eventuelt også fra
andre områder. Det vil dog være utænkeligt at
tro, at Husskade ikke skulle yngle i Drastrup med
nogle få par.

I løbet af i alt 30 observationsdage registreres
911 individer af Allike alene i område 1. Der er
ingen ynglefund i Drastrup af arten, men der er
ingen tvivl om, at engene i område 1 tjener som
fouragerings- og rastelokalitet. Største enkeltobservation
af arten er fra den 29. juli 1999 hvor
en flok på 138 individer registreres og fra den
29. oktober 2000 hvor en flok på 179 rastende
individer registreres. Råge optræder også i store
flokke på engene i område 1. I løbet af 50
observationsdage registreres knap 3.500 individer.
Største enkeltobservation er fra den 29 februar
2000 hvor 450 individer registreres
fouragerende i området. Område 2 udnyttes i
noget mindre omfang. Her er der på 6
observationsdage registreret 421 eksemplarer
hvoraf kun to observationer er på større flokke
(175 og 150). Sortkrage er observeret en enkelt
gang den 25. juli 1999. Arten er ikke almindeligt
forekommende i Nordjylland og observationen
må være en omstrejfende fugl sønden fra. Gråkrage
optræder i alle måneder i området enten
enkeltvis eller i småflokke på 5-10 individer. Kun
få sensommerobservationer tæller flokke med op
til 60 individer. I modsætning til Råge og Allike
yngler Gråkrage ikke i kolonier men enkeltvis.
Den er desuden diskret på ynglepladsen hvorfor
det ikke kan udelukkes at den har ynglet med få
par i området, selv om der ikke er gjort reelle
ynglefund.
Stære
Stæren forekommer i alle måneder specielt på
engene i område 1. Her er gjort registreringer af
arten fra et enkelt individ til flokke på op til 200
individer. De store flokke optræder i efteråret
hvor vinter- og de tidlige forårsobservationer er
af en eller få fouragerende fugle. Der er ikke registreret
sikre ynglefund, men det må antages at
arten yngler i området.
Finker og spurvefugle
Denne store gruppe af fugle kan deles op i standfugle
og træk-/overvintrende fugle. Den førstnævnte
gruppe omfatter Gråspurv, Skovspurv,
Bogfinke, Grønirisk, Tornirisk, Stillids, Dompap,
Kernebider, Gulspurv, Rørspurv og Kornværling.
Alle disse arter træffes hele året i området
og yngler alle med flere par, Stillids, Dompap
og Kernebider dog kun muligt ynglende.
Blandt træk- og overvintrende arter er truffet
Kvækerfinke, Grønsisken, Bjergirisk og Gråsisken.
Disse arter er almindeligt forekommende
i Nordjylland på trækket og i milde vintre. Gråsisken
er dog truffet en enkelt gang den 9. maj
1999 ( 1 par).
Pattedyr
Under optællingerne er der også i et vidst omfang
registreret pattedyr, hvad enten dyret selv
er set eller genkendelige spor fra det.
Hare bliver registreret over hele området, men
med en stor overvægt i område 1, hvor engene
naturligvis er dyrets opholdssted. I første
optællingsperiode registreres 45 individer i løbet
af 16 observationsdage og i anden periode 25 i
løbet af 8 observationsdage. For begge perioders
vedkommende ses således ca. 3 dyr pr.
optællingsdag.
11

Ræv er ikke observeret mere end få gange. Langt
de fleste observationer drejer sig om sikre spor
af ræv. Men den 22. juni 1999 registreres to unger
i område 1.
Grævling er et dyr der er meget svært at få øje
på. Men den 18. januar 1999 registreres sikre spor
på dyrets færden i området. Den 2. marts 2000
registreres en nyligt benyttet grav i område 2.
Desuden er Vandflagermus, Egern, Mulvarp,
Spidsmus, Nordmarksmus, Mink, Brud, Kat og
Rådyr truffet lejlighedsvis i området.
Insekter
Enkelte observatører har også registreret nogle
af de insekter der er truffet i området.
Blandt sommerfuglene er det Nældens Takvinge,
Kålsommerfugl, Dagpåfugleøje, Grønåret Kålsommerfugl,
Klitrandøje, Stor Kålsommerfugl,
Stor Bredpande, Lille Ildfugl, Okkergul Randøje,
Dværgblåfugl, Seksplettet Køllesværmer,
Sortåret Hvidvinge og Tidselfugl.
Øvrige insekter omfatter blandt andre Brun Sandspringer,
Jordkrebs og Rovflue.
Rødlistede arter
Rødlisten omfatter arter der er forsvundne, truede,
sårbare og/eller sjældne i Danmark og som
landet har en særlig forpligtigelse til at beskytte.
Af ovenstående registrerede arter er følgende optaget
på rødlisten:
Mosehornugle, Stor Hornugle og Lille Præstekrave,
der jo ynglede i område 3. Desuden også
Vandflagermus.
12
Konklusion
Projektområdet markerer sig ikke nævneværdigt
i forhold til andre områder af lignende karakter.
Registrering af 101 fuglearter i området på kun
tre år er rimeligt godt, men skal også ses i lyset
af, at området faktisk byder på mange forskellige
biotopstyper. Område 1 med afgræssede engområder,
lille sø ved Vandværket, buske og krat.
Område 2 igen med eng og mark, samt sø. Endelig
område 3 med grusgrave inklusive sø,
afgræssede engområder, dyrket mark og skov.
Der er således grobund for et godt fugleliv. Projektets
planer om opkøb af landbrugsjord der efterfølgende
ikke vil blive gødet og sprøjtet og
enten holdt afgræsset eller nytilplantet med skov,
vil med sikkerhed forbedre fuglelivets vilkår i
området.
Optællingerne viser, at området er en god lokalitet
for stand- og ynglefugle, hvor artsdiversiteten
af rastende og overvintrende fugle, især på engområderne,
er af mindre målestok. I denne sammenhæng
skal dog huskes, at Limfjordsområdet
som helhed byder på gode rastemuligheder (Ulvedybet,
Vejlerne m.m.) for især vadefugle, svaner
og gæs. Derfor er Drastrup som raste- og
overvintringslokalitet måske af mindre betydning.
Som tidligere nævnt bør optællingen af fuglelivet
i Drastrup gentages om nogle år, for på den
måde at indsamle nye data til sammenligning med
projektperiodens optællinger. Først efter en ny
optællingsperiode vil det være muligt at drage
slutninger om effekten af områdets nye tilstand.
DOF-Nordjylland håber, at der vil kunne gennemføres
en tilsvarende tælling på et senere tidspunkt,
for på den måde at tilføre projektet endnu mere
viden og erfaring om effekterne af kombinationen
af naturbevarelse, drikkevandssikring og rekreativ
udnyttelse af det samme område.

ARTSLISTE
FUGLE
720 SKARV PHALACROCORAX CARBO Overflyvende
1220 FISKEHEJRE ARDEA CINEREA Fouragerende
1540 SANGSVANE CYGNUS CYGNUS Overflyvende
1610 GRÅGÅS ANSER ANSER Overflyvende
1730 GRAVAND TADORNA TADORNA Ynglende ?
1840 KRIKAND ANAS CRECCA Rastende/Overvintrende
1860 GRÅAND ANAS PLATYRHYNCHOS Ynglende
2030 TROLDAND AYTHYA FULIGULA Rastende/kan yngle
2600 RØRHØG CIRCUS AEROGINOSUS Rastende/Træk
2610 BLÅ KÆRHØG CIRCUS CYANEUS Rastende/Træk
2670 DUEHØG ACCIPITER GENTILIS Kan yngle
2690 SPURVEHØG ACCIPITER NISUS Ynglende ?
2870 MUSVÅGE BUTEO BUTEO Ynglende ?
3040 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS Ynglende
3670 AGERHØNE PERDIX PERDIX Ynglende ?
3940 FASAN PHASIANUS COLCHICUS Ynglende ?
4070 VANDRIKSE RALLUS AQUATICUS Kan yngle
4240 GRØNBENET RØRHØNE CALLINULA CLOROPUS Kan yngle
4290 BLISHØNE FULICA ATRA Ynglende ?
4690 LILLE PRÆSTEKRAVE CHARADRIUS DUBIUS Ynglende
4850 HJEJLE PLUVIALIS APRICARIA Rastende/Overvintrende
4930 VIBE VANELLUS VANELLUS Ynglende ?
5180 ENKELTBEKKASIN LYMNOCRYPTES MINIMUS Rastende/Træk
5190 DOBBELTBEKKASIN GALLINAGO GALLINAGO Kan yngle
5460 RØDBEN TRINGA TOTANUS Kan yngle
5480 HVIDKLIRE TRINGA NEBULARIA Rastende/Overvintrende
5530 SVALEKLIRE TRINGA OCHROPUS Rastende/Træk
5560 MUDDERKLIRE ACTITIS HYPOLEUCOS Ynglende ?
13

5820 HÆTTEMÅGE LARUS RIDIBUNDUS Fouragerende/rastende
5900 STORMMÅGE LARUS CANUS Fouragerende/rastende
5920 SØLVMÅGE LARUS ARGENTATUS Fouragerende/rastende
6000 SVARTBAG LARUS MARINUS Fouragerende/rastende
6700 RINGDUE COLUMBA PALUMBUS Ynglende ?
7240 GØG CUCULUS CANORUS Ynglende ?
7440 STOR HORNUGLE BUBO BUBO Kan yngle
7670 SKOVHORNUGLE ASIO OTUS Kan yngle
7680 MOSEHORNUGLE ASIO FLAMMEUS Rastende/Overvintrende
7950 MURSEJLER APUS APUS Fouragerende
8560 GRØNSPÆTTE PICUS VIRIDIS Ynglende ?
8760 STOR FLAGSPÆTTE DENDROCOPOS MAJOR Ynglende ?
9760 SANGLÆRKE ALAUDA ARVENSIS Ynglende
9810 DIGESVALE RIPARIA RIPARIA Ynglende
9920 LANDSVALE HIRUNDO RUSTICA Ynglende
10010 BYSVALE DELICHON URBICA Ynglende
10090 SKOVPIBER ANTHUS TRIVIALIS Ynglende ?
10110 ENGPIBER ANTHUS PRATENSIS Ynglende ?
10170 GUL VIPSTJERT MOTACILLA FLAVA Rastende/Kan yngle
10200 HVID VIPSTJERT MOTACILLA ALBA Ynglende ?
10660 GÆRDESMUTTE TROGLODYTES TROGLODYTES Ynglende
10840 JERNSPURV PRUNELLA MODULARIS Ynglende
10990 RØDHALS ERITHACUS RUBECULA Ynglende ?
11030 NATTERGAL LUSCINIA LUSCINIA Ynglende
11210 HUSRØDSTJERT PHOENICURUS OCHRUROS Ynglende ?
11220 RØDSTJERT PHOENICURUS PHOENICURUS Ynglende ?
11460 STENPIKKER OENANTHE OENANTHE Kan yngle
11860 RINGDROSSEL TURDUS TORQUATUS Rastende/Træk
11870 SOLSORT TURDUS MERULA Ynglende
11980 SJAGGER TURDUS PILARIS Rastende/Overvintrende
12000 SANGDROSSEL TURDUS PHILOMELOS Ynglende ?
12010 VINDROSSEL TURDUS ILIACUS Rastende/Overvintrende
14

12020 MISTELDROSSEL TURDUS VISCIVORUS Kan yngle
12360 GRÆSHOPPESANGER LOCUSTELLA NAEVIA Ynglende ?
12430 SIVSANGER ACROCEPHALUS SCHOENOBAENUS Ynglende ?
12500 KÆRSANGER ACROCEPHALUS PALUSTRIS Ynglende ?
12510 RØRSANGER ACROCEPHALUS SCIRPACEUS Ynglende
12590 GULBUG HIPPOLAIS ICTERINA Ynglende ?
12740 GÆRDESANGER SYLVIA CURRUCA Ynglende ?
12750 TORNSANGER SYLVIA COMMUNIS Ynglende
12760 HAVESANGER SYLVIA BORIN Ynglende ?
12770 MUNK SYLVIA ATRICAPILLA Ynglende ?
13110 GRANSANGER PHYLLOSCOPUS COLLYBITA Ynglende ?
13120 LØVSANGER PHYLLOSCOPUS TROCHILUS Ynglende ?
13140 FUGLEKONGE REGULUS REGULUS Ynglende ?
14400 SUMPMEJSE PARUS PALUSTRIS Ynglende ?
14540 TOPMEJSE PARUS CRISTATUS Ynglende ?
14610 SORTMEJSE PARUS ATER Ynglende ?
14620 BLÅMEJSE PARUS CAERULEUS Ynglende
14640 MUSVIT PARUS MAJOR Ynglende
15150 RØDRYGGET TORNSKADE LANIUS COLLURIO Kan yngle
15390 SKOVSKADE CARRULUS CLANDARIUS Ynglende ?
15490 HUSSKADE PICA PICA Ynglende ?
15600 ALLIKE CORVUS MONEDULA Kan yngle
15630 RÅGE CORVUS FRUGILEGUS Kan yngle
15671 SORTKRAGE CORVUS CORONE CORONE Strejfende
15673 GRÅKRAGE CORVUS CORONE CORNIX Ynglende ?
15820 STÆR STURNUS VULGARIS Ynglende ?
15910 GRÅSPURV PASSER DOMESTICUS Ynglende ?
15980 SKOVSPURV PASSER MONTANUS Ynglende ?
16360 BOGFINKE FRINGILLA COELEBS Ynglende
16380 KVÆKERFINKE FRINGILLA MONTIFRINGILLA Rastende/Overvintrende
16490 GRØNIRISK CARDUELIS CHLORIS Ynglende ?
16530 STILLITS CARDUELIS CARDUELIS Ynglende ?
15

16
16540 GRØNSISKEN CARDUELIS SPINUS Rastende/Overvintrende
16600 TORNIRISK CARDUELIS CANNABINA Ynglende ?
16620 BJERGIRISK CARDUELIS FLAVIROSTRIS Rastende/Overvintrende
16630 GRÅSISKEN CARDUELIS FLAMMEA Rastende/Overvintrende
17100 DOMPAP PYRRHULA PYRRHULA Ynglende ?
17170 KERNEBIDER COCCOTHRAUSTES COCCOTHRAUSTES Ynglende ?
18570 GULSPURV EMBERIZA CITRINELLA Ynglende ?
18770 RØRSPURV EMBERIZA SCHOENICLUS Ynglende ?
18820 KORNVÆRLING EMBERIZA CALANDRA Ynglende ?
Bemærkningsfeltets betydning
Ynglende = Truffet sikkert ynglende i området
Ynglende ? = Med stor sandsynlighed ynglende men ikke truffet sikkert ynglende
Kan yngle = Arten kan yngle i området men er truffet i så lille tal at dette kun er muligt
Rastende = Arten benytter området som opholdsted
Træk = Arten er kun truffet i trækperioden
Overvintrende = Arten træffes i området gennem vinteren
Overflyvende = Arten er ikke truffet i området, men kun under passage
PATTEDYR
20000 HARE LEPUS CAPENSIS
20001 RÆV VULPES VULPUS
20002 GRÆVLING MELES MELES
20004 MULDVARP TALPA EUROPAEA
20005 SPIDSMUS SOREX ARANEUS
20020 VANDFLAGERMUS MYOTIS DAUBENTONI
20023 EGERN SCIURUS VULGARIS
20034 NORDMARKMUS MICROTUS AGRETIS
20038 MINK MUSTELA VISON
20040 BRUD MUSTELA NIVALIS
20042 KAT FELIS CATUS
20056 RÅDYR CAPREOLUS CAPREOLUS

INSEKTER
31000 AURORA
31010 ADMIRAL
31020 NÆLDENS TAKVINGE AGLAIS URTECAE
31030 KÅLSOMMERFUGL ARTOGELIA RAPAE
31040 DAGPÅFUGLEØJE INACHIS IO
31050 GRØNÅRET KÅLSOMMERFUGL
31060 KLITRANDØJE
31070 STOR KÅLSOMMERFUGL PIERIS BRASSICAI
31080 STOR BREDPANDE
31090 LILLE ILDFUGL
31100 OKKERGUL RANDØJE COENONYMPHA PAMPHILUS
31110 DVÆRGBLÅFUGL CUPIDO MINIMUS
31120 SEKSPLETTET KØLLESVÆRMER ZYGAENA FILIPENDULA
31130 SORTÅRET HVIDVINGE APORIA CRATAEGI
31140 TIDSELFUGL CYNTHIA CARDUI
DIVERSE
32010 BUTSNUDET FRØ
33010 VINBJERGSNEGL
34001 BRUN SANDSPRINGER CICINDELA HYBRIDA
34002 JORDKREBS GRYLLOTALPA GRYLLOTALPA
34003 ROVFLUE ASILUS CRABRONIFORMIS
17