installationer

Vejdirektoratet – Samlet driftsudbud 2012 April 2012 

ME-BY-ND 

Dokument: SAB-ME-Teknik.ME-BY-ND.BilagC-B-DriftsInstruks-Installationer 

ME-BY-ND 

SAB-ME-TEKNIK.BILAG-C-B. 

DRIFTINSTRUKS 

-INSTALLATIONER

Vejdirektoratet – Samlet driftsudbud 2012 

ME-BY-ND 

Bygværkstekniske installationer og systemer 

LTUN_Driftsinstruks-Installationer 

Limfjordstunnelen Indholdsfortegnelse 

Driftsinstruks - installationer 

Side: 1 

Bygværk nr.: M70-5169 Dato: 2007-02-07 

Indholdsfortegnelse 

April 2012 

Side 1 

Dokument: SAB-ME-Teknik.ME-BY-ND.BilagC-B-DriftsInstruksInstall 

1. Introduktion 1-1 

2. Administration 2-1 

3. Anlægsbeskrivelse 3-1 

3.1 Anlægselementbeskrivelse 3-1 

3.1.1 Højspændingsinstallationer 3-1 

3.1.1.1 Transformerstation syd 3-2 

3.1.1.2 Transformerstation Nord 3-4 

3.1.2 Nødforsyning 3-4 

3.1.2.1 Nødforsyningshovedtavle 3-6 

3.1.2.2 Dieselgeneratoranlæg 3-10 

3.1.2.3 No-breakaggregat 3-13 

3.1.3 Fordelingstavler 3-16 

3.1.3.1 Hovedtavler 3-17 

3.1.3.2 Gruppetavler 3-19 

3.1.3.3 Undertavler 3-20 

3.1.4 Belysningsanlæg 3-22 

3.1.5 Ventilationsanlæg 3-24 

3.1.6 Afvandingsanlæg 3-29 

3.1.6.1 Afvandingsanlæg sdr. rampebassin 3-30 

3.1.6.2 Afvandingsanlæg sdr. portalbassin 3-32 

3.1.6.3 Afvandingsanlæg tunnelbassin 3-34 

3.1.6.4 Afvandingsanlæg ndr. portalbassin 3-35 

3.1.6.5 Afvandingsanlæg ndr. rampebassin 3-37 

3.1.6.6 Afvandingsanlæg motorvejsbassin 3-39 

3.1.6.7 Afvandingsanlæg fugekammer 3-40 

3.1.7 Portalbygning 3-41 

3.1.7.1 Klimaanlæg i søndre portalbygning 3-41 

3.1.7.2 Lys- og kraftinstallationer i portalbygninger 3-41 

3.1.7.3 Adgangskontrol i portalbygninger 3-43 

3.1.8 Køvarslingsanlæg 3-44 

3.1.9 Flugtvejsskilte 3-52 

3.1.10 Jordingsanlæg 3-53 

3.1.11 SRO-anlæg 3-55 

3.1.12 Alarmskabe 3-57 

3.1.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse 3-60 

3.1.13.1 Brandalarmanlægget 3-60 

3.1.13.2 Hovedvandledning. 3-61 

3.1.13.3 Brandstandere. 3-62 

3.1.13.4 Håndildslukkere. 3-62


ME-BY-ND 





Side: 2 


April 2012 

Side 2 


3.1.14 ITV-anlæg 3-62 

3.1.15 Telefonanlæg 3-64 

3.1.16 Trafikreguleringsanlæg 3-66 

3.1.16.1 Styre- og overvågningsanlæg. 3-69 

3.1.16.2 Mekaniske tavler. 3-72 

3.1.16.3 Vognbanesignaler. 3-74 

3.1.16.4 Vippebomme. 3-75 

3.1.16.5 Svingbomme. 3-78 

3.1.16.6 Skydebom 3-80 

3.1.16.7 Spærrelinielys 3-81 

3.1.16.8 Stop- og udrykningsblink. 3-83 

3.1.16.9 Højdekontrolanlæg. 3-83 

3.1.16.10 Installationer. 3-85 

3.1.16.11 Bom-anlæg ved Rørdalsvej 3-87 

3.1.17 CO- /NOx måling 3-87 

3.1.18 Rampepaneler 3-90 

3.1.19 Beredskabscenter Aalborg 3-91 

3.1.20 Antenneanlæg 3-93 

3.1.21 AID-anlæg (Automatic Incident Detection) 3-94 

3.1.22 Informationstavler 3-96 

3.1.23 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 3-97 

4. Ledelsesværktøjer 4-1 

5. Trafikal drift 5-1 

6. Drift og vedligehold 6-1 

6.1 Logbog/døgnrapport 6-1 

6.2 Betjening 6-1 


6.2.1.1 Transformerstation syd/ -nord 6-1 


6.2.2.1 Net 6-6 

6.2.2.2 Dieselgenerator 6-6 

6.2.2.3 Statisk No-break anlæg 6-7 

6.2.2.4 Nødstrømstavlen 6-9 





6.2.5 Tunnelventilation 6-17 


6.2.6.1 Generelt 6-19


ME-BY-ND 





Side: 3 


April 2012 

Side 3 


6.2.6.2 Afvandingsanlæg sdr. rampebassin 6-19 

6.2.6.3 Afvandingsanlæg sdr. portalbassin 6-21 

6.2.6.4 Afvandingsanlæg tunnelbassin 6-25 

6.2.6.5 Afvandingsanlæg ndr. portalbassin 6-27 

6.2.6.6 Afvandingsanlæg ndr. rampebassin 6-28 

6.2.6.7 Afvandingsanlæg motorvejsbassin 6-31 

6.2.6.8 Afvandingsanlæg fugekammer 6-32 


6.2.7.1 Klimaanlæg 6-33 




6.2.11 SRO-anlæg 6-44 


6.2.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr 6-46 

6.2.13.1 Brandalarmanlæg 6-46 

6.2.13.2 Betjening hovedvandledning 6-47 

6.2.14 TV-anlæg 6-47 



6.2.17 CO- /NOx -måling 6-49 




6.3 Eftersyn 6-57 

6.4 Vedligehold og reparation 6-57 


6.4.1.1 Transformerstationer 6-57 






6.4.5 Ventilationsanlæg 6-71 






6.4.11 SRO-anlæg 6-78 


6.4.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr 6-79 

6.4.14 TV-anlæg 6-80


ME-BY-ND 





Side: 4 


April 2012 

Side 4 




6.4.17 CO- /NOx –måling 6-83 




6.4.21 AID-anlæg (Automatic Incident Detection) 6-86 

6.4.22 Informationstavler 6-87 

6.4.23 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 6-87 

7. Materiel og materialer 7-89 

8. Bilag 8-89 

8.1 Bilag tilhørende afsnit 1 8-89 



8.3.1 Bilag tilhørende afsnit 3.1 8-89 

8.3.1.1 Tegningsliste 8-89 

8.3.1.2 Anlægsdefinition for 10 kV-kabeltraceer (1.3/4) 8-89 

8.3.1.3 Beskrivelse af højspændingstavler type PKL 10. (3.4.1/1) 8-89 

8.3.1.4 Beskrivelse af minioliebryder type MIM 8-89 

8.3.1.5 AEG – transformerdata (3.4.1/2). 8-89 

8.3.1.6 PLC-dokumentation for nødstrømsanlæg 8-89 

8.3.1.7 Anlægsdokumentation, Nødforsyning, syd (3.4.2/8) 8-89 

8.3.1.8 Anlægsdokumentation, Nødforsyning, nord (3.4.2/9) 8-89 

8.3.1.9 Reservedele, Nødforsyning (3.4.2/10) 8-89 

8.3.1.10 Krav, Nødforsyning (3.4.2/11) 8-89 

8.3.1.11 Eldokumentation for styretavler for højspænding (3.4.1/3-SH16) 8-89 

8.3.1.12 Eldokumentation for Hovedfordelingstavler (3.4.2/12-SH17) 8-90 

8.3.1.13 Eldokumentation for Gruppetavler (3.4.2/13-SH18) 8-90 

8.3.1.14 Eldokumentation for Belysningsanlæg (3.4.2/14-SH19) 8-90 

8.3.1.15 Eldokumentation for afvandingsanlæg (3.4.2/15-SH20) 8-90 

8.3.1.16 Eldokumentation for Flugtvejsskilte (3.4.2/16-SH21) 8-90 

8.3.1.17 Eldokumentation for jordingsanlæg (3.4.2/17-SH22) 8-90 

8.3.1.18 Eldokumentation for SRO-anlæg (3.4.3/25-SH23) 8-90 

8.3.1.19 Eldokumentation for Rampepaneler (3.4.3/26-SH24) 8-90 

8.3.1.20 Eldokumentation for Beredskabcenter Aalborg (3.4.3/27-SH25) 8-90 

8.3.1.21 Datablade/Manualer for tavlekomponenter (3.4.2/18-SH26) 8-90 

8.3.1.22 Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/28-SH27) 8-90 

8.3.1.23 Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/29-SH28) 8-90 

8.3.1.24 Datablade/Manualer for Installationsmateriel (3.4.2/19-SH29) 8-90 

8.3.1.25 Datablade/Manualer for Tunnelbelysning (3.4.2/20-SH30) 8-90 

8.3.1.26 Datablade/Manualer for flugtvejsskilte (3.4.2/21-SH31) 8-91


ME-BY-ND 





Side: 5 


April 2012 

Side 5 


8.3.1.27 Datablade/Manualer for installationskabler (3.4.2/22-SH32) 8-91 

8.3.1.28 PLC-dokumentstion Rutediagrammer (3.4.3/30-SH33) 8-91 

8.3.1.29 PLC-dokumentation, snitfladeliste for søndre portalbygning (3.4.3/31-SH34) 8-91 

8.3.1.30 PLC-dokumentation, snitfladeliste for nordre portalbygning (3.4.3/32-SH35) 8-91 

8.3.1.31 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for søndre portalbygning (3.4.3/33- 

SH36) 8-91 

8.3.1.32 PLC-dokumentstion, Synonymliste for søndre portalbygning (3.4.3/34-SH37)8-91 

8.3.1.33 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for nordre portalbygning (3.4.3/35- 

SH38) 8-91 

8.3.1.34 PLC-dokumentstion, Synonymliste for nordre portalbygning (3.4.3/36-SH39)8-91 

8.3.1.35 PLC-dokumentstion, Software (3.4.3/37-SH40) 8-91 

8.3.1.36 Eldokumentation for ventilationsanlæg (3.4.2/7) 8-91 

8.3.1.37 Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Tunnelventilatorer (3.4.3/41) 8-91 

8.3.1.38 PLC-dokumentation for ventilationsstyring, (3.4.3/14) 8-92 

8.3.1.39 Ventilation i transformerrum (3.4.3/39). 8-92 

8.3.1.40 Ventilation i pumpebassiner (3.4.3/40) 8-92 

8.3.1.41 Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt). 8-92 

8.3.1.42 El-dokumentation for Kø-varsling (4 bind) (3.4.2/12) 8-92 

8.3.1.43 Variable kø-varslingstavler, Prisma ABB Electric A/S (3.4.3/24) 8-92 

8.3.1.44 Betjeningsmanual Styresystem inkl. detektorkort 8-92 

8.3.1.45 PLC-dokumentation for Kø-varsling (3.4.3/21) 8-92 

8.3.1.46 PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation for kø-varsling) (3.4.3/19)8-92 

8.3.1.47 PC/PLC softwarebackup for køvarslingsanlæg (3.4.3/20) 8-92 

8.3.1.48 PLC-manualer for køvarsling (3.4.2/22) 8-92 

8.3.1.49 Eldokumentation for Køvarsling, udvidelse 2000 8-92 

8.3.1.50 Trafikreguleringsanlæg, tavler, Dambach (3.4.3/6) 8-92 

8.3.1.51 Trafikreguleringsanlæg, vognbanesignaler, Brimos (3.4.3/7) 8-92 

8.3.1.52 Trafikreguleringsanlæg, vippebomme, E.R. Electric (3.4.3/8) 8-93 

8.3.1.53 Trafikreguleringsanlæg, svingbomme, AVN Hydraulik (3.4.3/9) 8-93 

8.3.1.54 Installationer, placering af kabelmuffer (3.4.3/10) 8-93 

8.3.1.55 Data for signalkabel til Aalborg Politi (3.4.3/11) 8-93 

8.3.1.56 Beskrivelse af højdekontrolanlæg (3.4.3/12) 8-93 

8.3.1.57 Beskrivelse af potentialudligningssystem (3.4.3/13) 8-93 

8.3.1.58 Trafikreguleringsanlæg, Eldiagrammer for understationer (3.4.3/5) 8-93 

8.3.1.59 ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation 8-93 

8.3.1.60 Antenneanlæg, dokumentation (3.4.3/38) 8-93 

8.3.1.61 Telefonanlæg. Anlægsdokumentation 8-93 

8.3.1.62 Anlægsdefinition for Telefonkabler-traceer (1.3/5) 8-93 

8.3.1.63 SRO-anlæg. Trafikregulering. PLC-kabel til overordnet PLC-netværk. 

Målerapporet 8-93 

8.3.1.64 AID-anlæg. Anlægsdokumentation 8-93 

8.3.1.65 Mekaniske tavler nord (Prismaflex). Visningsdokumentation 8-94 

8.3.1.66 Mekaniske tavler syd (Prismaflex). Visningsdokumentation 8-94


ME-BY-ND 





Side: 6 


April 2012 

Side 6 


8.3.1.67 Informationstavler. Anlægsdokumentation 8-94 

8.3.1.68 Informationstavler. Visningsbibliotek 8-94 

8.3.1.69 Lyslederforbindelser. Målerapporter 8-94 

8.3.1.70 PLC-anlæg trafik. Installationsmanualer til PLC-moduler 8-94 

8.3.1.71 Undertavler til kø-varsling. Anlægsdokumentation 8-94 

8.3.1.72 Datablad for EGE flow switch 8-94 

8.3.1.73 Datablad for spærrelinielys armatur, type Swarco Futurit Lanelight MLK150 8-94 

8.3.1.74 Alarmskabe, symbolskilt 8-94 

8.3.1.75 Brandalarmanlæg, anlægsdokumentation 8-94 

8.3.1.76 Datablad på brandkabel gennem alarmskabe 8-94 

8.3.1.77 Adgangskontrol, Anlægsdokumentation 8-95 

8.3.1.78 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 8-95 

8.3.1.79 Bom-anlæg v. Rørdalsvej 8-95 

8.3.1.80 Trafikreguleringsanlæg, skydebom, Polyteknik (3.4.3/9) 8-95 

8.3.1.81 Mekaniske prismetavler, fabrikat Prismaflex 8-95 

8.3.1.82 Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek 8-95 

8.3.1.83 Anlægsdokumentation UPS, Kø-varsling, fabrikat Atek 8-95 






8.6.2.1 Politiets betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlæg (2.6.3/1) 8-95 

8.6.2.2 Betjeningsvejledning til trafikprogrammet (2.6.3/3) 8-95 

8.6.2.3 Betjeningsvejledning. Kamera anlæg 8-95 

8.6.2.4 Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual (2.6.3/6) 8-95 

8.6.2.5 Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S0521-40402-04-03 8-96 

8.6.2.6 Betjeningsmanual, Politi 8-96 

8.6.2.7 Disp. 8-96 

8.6.2.8 Betjeningsvejledning for afstilling af brandalarm 8-96 


8.6.4 Bilag tilhørende afsnit 6.4 8-96


ME-BY-ND 


Limfjordstunnelen 3. Anlægsbeskrivelse 


Side: 3-1 


1. Introduktion 


Se LTUN_Driftsinstruks-fælles 

2. Administration 


3. Anlægsbeskrivelse 

3.1 Anlægselementbeskrivelse 

3.1.1 Højspændingsinstallationer 

April 2012 

Side 7 


Tunnelens højsp.forsyning består af to 10kV-anlæg (LT-station Nord og LTstation 

Syd), der er placeret i henholdsvis nordre og søndre portalbygning i separat 

aflåste rum. Hvert anlæg består af 2 stk. 1000 kVA tørtransformer med 

tilhørende koblingsanlæg. 

I normal drift forsynes LT-station Nord fra Nørresundby (ESV), og LT-station 

Syd fra Aalborg (AKE). Anlægsdefinition for 10 kV-kabeltraceer kan ses på 

bilag 8.3.1.2. 

Transformerne i LT-station Syd benævnes T1 og T2; i LT-station Nord, T3 og 

T4. Transformerne er på 0,4kV-niveaut (sekundærsiden) forbundet direkte til 

lavspændingshovedtavlens indgangsafbryder (maksimalafbryder) som følgende: 

T1 til SPA 1, T2 til SPA 2, T3 til NPA 1 og T4 til NPA 2. 

For at øge driftssikkerheden er de to transformerstationer forbundet med et kabel 

på 10 kV-niveau (3x70 mm²), således at syd automatisk overtager forsyningen 

til begge stationer i tilfælde af spændingssvigt fra nord og omvendt. Når 

forsyningen atter er normal, genindkobles normaleforsyningen til stationen med 

en tidsforsinkelse på 5 sek. (Se tegn. 510-500 og 513-150). 

Transformerne, der er af fabrikat AEG, har påbyggede kontakttermometre for 

styring af transformerkøling (ventilation) og udløsning af transformeren, hvis 

den bliver for varm. 

10kV-anlægget er et pladekapslet anlæg type PKL 10 af fabrikat LK. 

Lokalbetjening sker på fronten af det pladekapslede 10kV-anlæg, hvor der for 

hvert felt er placeret et mimik-diagram med omskifter for ind- og udkobling af


ME-BY-ND 




Side: 3-2 



10kV-afbryderen samt stillingsviser for 10kV-afbryderen. Endvidere er der på 

fronten af hvert felt placeret beskyttelsesrelæer og alarmtablau. 

Hvert felt kan fjernstyres fra SRO-anlægget (operatørstationen ”System 2000”). 

Henvisninger til andre afsnit 

3.1.5 Ventilation, funktion. Beskrivelse af automatisk styring 

3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring 

6.2.1 Højspændingsanlæg, betjening. Beskrivelse af betjening 

6.4.1 Højspændingsanlæg, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold 

Tegninger 

510-500 Elforsyning. Principdiagram. 

511-151 Hovedforsyning kabel. 

513-150 Omkobling af 10 kV-anlæg. Nøglediagram + lister. 

513-152 Målesystem og fjernvisning. 

514-167 Kabelliste - Betj. tavler og koblingsfelter. 

Bilag 

8.3.1.2 Anlægsdefinition for 10 kV-kabeltraceer 

8.3.1.3 Beskrivelse af højspændingstavler type PKL 10. 

8.3.1.4 Beskrivelse af minioliebryder type MIM 

8.3.1.5 AEG - transformerdata. 

8.3.1.11 Eldokumentation for styretavler for højspænding 

8.3.1.21 Datablade/Manualer for tavlekomponenter 

3.1.1.1 Transformerstation syd 

April 2012 

Side 8 


Beskyttelse 

Til beskyttelse af transformere og kabler er der i transformernes koblingsfelter 

monteret IT 5 strømrelæer (tegn. 6-021). Indstilling af relæerne er foretaget i 

samråd med AKE under hensyntagen til nettets selektivitet. 

I tilfælde af kortslutning eller overbelastning vil strømrelæerne udløse transformeren 

og samtidig afgive alarm. 

Transformerne er endvidere forsynet med kontakttermometre, som kan give 

alarm og forårsage udkobling (udløsning), hvis traformeren bliver for varm. 

Automatiske omkobling mellem station syd og -nord 

I tilfælde af 10kV sp.svigt i enten Aalborg og Nørresundby sker der automatisk 

indkobling af kabelforbindelse mellem sta. syd, felt A6 og sta. nord, felt N1.


ME-BY-ND 




Side: 3-3 



April 2012 

Side 9 


For at den automatiske omkobling er mulig skal omskifteren LOKAL-AUTO i 

felt A6 og N1 være i AUTO. Hvis en af omskifterne er i LOKAL medfører det 

blokering af automatisk omkobling til forsyning fra anden station. 

Ligeledes medfører det blorkering af automatisk omkobling, hvis transformerafbryderen 

(A2, A4, N2 eller N4) udløses af overstrømsrelæerne (IT5 relæer) 

eller som følge af overtemperatur i transformere (termostat). 

Transformere-afbrydere (A2, A4, N2 og N4) kan kun indkobles ved lokalbetjening. 

Afbryderne i tilgangsfelterne A1 og N6 udkobles ved bortfald af den normale 

10 kV-forsyning og genindkobles når den normale 10 kV-forsyning vender 

tilbage. Genindkoblingen af afbryderne er dog betinget af at afbryderen for reservekabel 

i Nørresundby (N1) ikke er indkoblet. 

Ved fejl på reservekablet vil dette blive udløst af differensbeskyttelsen i både 

felt A6 i sta. syd og i felt N1 i sta.nord, 

I normal drift er reservekablet spændingssat fra Syd, felt A6. I tilfælde af svigt i 

10 kV-forsyning fra enten Aalborg eller Nørresundby siden, indkobles automatisk 

afbryderen i Nord, felt N1, såfremt A1 eller N6 er udkoblet. Dette medfører 

sammenkobling af samleskinnerne i Syd og Nord. 

Når den normale 10kV spænding vender tilbage, vil afbryderen i felt N1 automatisk 

blive udkoblet after 5 sek. Der efter vil afbryderen i det tilgangsfelt, som 

før var spændingsløst, blive automatisk genindkoblet. 

I tilfælde af samtidig udfald af 10 kV-forsyningen på Aalborg og Nørresundby 

siden, vil afbryderen i Nord, felt N1 ikke blive indkoblet ved tilbagevendende 

af 10 kV-forsyningen. I et dette tilfælde er det kun muligt at indkoble afbryderene 

i Nord, felt N1 i lokalbetjening (Se afsnit 6.2.1). 

Hvis differential-beskyttelsen har udløst afbryderne ved fejl på reservekablet, 

skal der resettes i følgende rækkefølge: 

1. Differentialrelæet i Syd, felt A1. 

2. Lampetryk ”RESET KABELFEJL” (lyser rødt) aktiveres på manøvretavlen 

i Syd. 

Når differentialrelæet er resat, medføre tryk på RESET KABELFEJL at reservekabel 

igen kan indkobles. 

I AUTO vil reset medføre indkobling af reservekablets fra Syd, felt A6. 

Tryk på LAMPETEST skal medfører lys i de 3 kontrollamper


ME-BY-ND 




Side: 3-4 



Indstillinger 

Indstillingsværdier for relæbeskyttelsen og tidsrelæer fremgår udelukkende af 

nøgleskemaer iht. bilag. 

Leverandørliste 

Alle anvendte komponenter fremgå af komponentliste under tavle tegninger. 

Adresser for de enkelte leverandører fremgå af Leverandøradresselisten iht. 

bilag. 

Tegninger 

510-101: Målesystem og fjernoverføring af kW og KV. Principdiagram. 

513-152: Målesystem og fjernoverføring af kW og KV. Strømskema. 

513-153: Differentialbeskyttelse af "short-break"-kabel. Strømskema. 

6-119: Diff.beskyttelse af "short-break"-kabel NBB, tegn. nr. E 30652. 

6-21 10 kV anlæg syd. LK tegn. nr. 360Y136. 

3.1.1.2 Transformerstation Nord 

Som beskrevet for transformerstation syd afsnit 3.1.1.1 

Tegninger 

512-153 Transformer- og koblingsstation. Plan 1:20. 

512-154 Transformer- og koblingsstation. Tværsnit 1:20. 

512-155 Transformer- og koblingsstation. Længdesnit 1:20. 

6-020 10 kV anlæg nord. LK tegn. nr. 360 Y 13601. 

6-121 Transformerstation. Ledningsskema. LK tegn. nr. 360 Z 0554. 

6-022 Betj.tavle nord. Ledningsskema. LK tegn. nr. 299 Z 2790 A. 

6-125 Transformerstation. Ledningsskema. 



6-128 Transformerstation. Ledningsskema. Ledninger mellem felter. 

3.1.2 Nødforsyning 

April 2012 

Side 10 


Til nødforsyning af en del af tunnelens elektriske installationer er der installeret 

et no-break nødstrømsanlæg i såvel søndre som nordre portalbygning. Formålet 

med anlæggene er at kunne opretholde strømforsyning uden afbrydelser til vitale 

dele af de elektriske installationer under svigtende netforsyning. Anlæggene 

er ens, hvorfor de i den følgende beskrivelse vil blive omtalt under ét.


ME-BY-ND 




Side: 3-5 



I tilfælde af at anlægget skal betjenes skal vejledninger i afsnittet 6.2.2 Betjening 

følges. 

No-breakanlægget er leveret af Atek Teknik A/S, men er sammensat af forskellige 

fabrikater. Foruden at virke som nødstrømsanlæg for en del af tunnelbelysningen 

har det tillige til formål, at konstant opretholde forsyning til tunnelens 

trafikreguleringsanlæg, alarmanlæg, tv-overvågning, vitale manøvrestrømsgrupper 

m.m. 

De to no-break anlæg forsyner en del af de i afsnit 3.1.3 omtalte felter i gruppetavlen. 

Anlægget overvåges af SRO-anlægget som overfører alarmerne til 

D&V-entreprenøren og politiet. 

Hvert anlæg består af: 

Et stand-by dieselgeneratoranlæg. 

Et statisk no-breakanlæg med batteribackup. 

En tavle, indeholdende: 

diverse styring (primært af dieselgeneratoranlægget) 

net-del 

shortbreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra dieselgeneratoranlægget. 

nobreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra nobreakaggregatet. 

Anlægsdelens indbyrdes sammenhæng kan ses på tegning: 

30.03.05.050 Hovedstrømsskema, oversigt. 

April 2012 

Side 11 


Nødforsyningsanlægget netforsynes fra en bryder som midlertidigt er påbygget 

den gamle hovedtavle. 

Nødstrømsanlægget forsyner de gamle gruppetavler. Der er dog afsat nogle 

gruppeafgange i den nye nødforsyningshovedtavle. 

Efterfølgende beskrives kort hvordan anlægget fungerer under automatisk drift 

ved netsvigt. 

Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere 

tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene 

de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreakforsyne. 

Det statiske no-breakanlæg forsyner upåvirket de no-breakforsynede 

tavler. Hvis netsvigtet varer længere end 5 sek. startes dieselgeneratoranlægget 

op. En opstart tager normalt ca. 5 sek., hvorefter dieselgeneratoren forsyner 

dels no-breakanlægget og udvalgte pumper. Når spændingen er tilbage på nettet 

omkobles der efter 3 min fra dieselgenerator- til net-forsyning. Efter yderligere 

4 min standser dieselmotoren.


ME-BY-ND 




Side: 3-6 



Automatisk styring 

Nødstrømshovedtavlen forsynes normalt direkte fra nettet. I tilfælde af netsvigt 

opstartes og indkobles et stand-by anlæg (nøddieselgenerator), som herefter 

forsyner nødstrømshovedtavlen. Når netforsyningen vendere tilbage, udkobles 

stand-by anlægget og der forsynes igen direkte fra nettet. Opstart af stand-by 

anlæg samt ind- og udkobling af net og stand-byanlæg udføres automatisk af en 

styreenhed i nødstrømsanlægget. 

No-breakfordelingstavlen forsynes normalt via nødstrømshovedtavlen. I tilfælde 

af spændingssvigt på hovedtavlen omskiftes automatisk til forsyning via 

batteri. Skiftet foretages via elektroniske lastomskiftere, og foretages automatisk, 

styret af en styreenhed i nødstrømsanlægget. 

Ugeprogrammet. 

I PLC-programmet er indlagt en ugestyring for stand-by anlægget. Én gang om 

ugen testes dieselgeneratoren i begge portalbygninger. 

Dieselgeneratoren opstartes hvorefter prøvelastkontaktoren indkobles. Efter ca. 

30 min. udkobles prøvelastkontaktoren og dieselgeneratoren standses. Tidspunktet 

for testens udførelse kan ændres via PC'en. 

Tegninger 


30.03.05.021 Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, kælder 

30.03.05.026 Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, kælder 

30.03.05.071 Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, stue 

30.03.05.081 Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, stue 

3.1.2.1 Nødforsyningshovedtavle 

April 2012 

Side 12 


Nødforsyningshovedtavlen i søndre driftsbygning består af følgende el-skinner: 

SPA3 og SPA3.14 

Nødforsyningshovedtavlen i nordre driftsbygning består af følgende el-skinner: 

NPA3 og NPA3.14 

Dokumentationsmateriale for tavlerne består i: 

Hovedstrømsskemaer udarbejdet af H&H se tegning 30.03.05.051 og - 

055. 

Øvrig dokumentation i bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 anlægsdokumentationen 

for hhv. syd og nord, skilleblad 5, 6, 9 og 10. (H&H-hovedstrømsskemaerne 

i version "Sålede udført" er ligeledes placeret i anlægsdokumentatonsmappen)


ME-BY-ND 




Side: 3-7 



April 2012 

Side 13 


Dimensioneringsgrundlag 

Tavlerne er udføret: 

efter Ik max = 25 KA 

efter TN-C forsyningssystemet hvor nulleder og beskyttelsesleder er 

fælles indtil gruppetavlerne. 

så efterfølgende fordelingstavler er beskyttet mod indirekte berøring 

ved hjælp af hurtig udkobling i tilfælde af fejl. 

med alle udsatte dele (af tavle og komponenter) forbundet til PENskinnen. 

Indstillingsværdier og udløsekarakteristik for maximalafbryderne er valgt af 

tavlefabrikanten med henblik på selektivitet mellem disse og til foransiddende 

sikringsudstyr, og med baggrund i de på tegningerne angivne belastninger samt 

for at opnå beskyttelse mod indirekte berøring af nødforsyningshovedtavlen 

m.v. 

Der er selektivitet på kortslutningsbeskyttelsen fra niveau til niveau, således at 

alene afbryderen nærmest den opståede fejl udkobler. 

Teknisk beskrivelse 

Gruppetavlerne der er opbygget i modulsystem Løgstrup består af: 

Netdel 

Generatordel 

No-breakdel 

Short-breakdel 

By-passdel 

Tavlen er udført med intern afdækning som form 3 i henhold til IEC 439-1 

samt eksplosionskanaler fra hver sektion til udledning af eksplosionsgasser ud 

gennem tavlens top. 

Min. tæthedsklasse IP32 dog efter fjernelse af en aftagelig del min. IP2x. 

Alle maximalafbrydere er udført med stikforbindelser så de kan demonteres 

uden værktøj og uden nødvendigvis at afbryde spændingen. Maximalafbryderne 

kan stilles i testposition så styring og overvågning fungerer samtidig med at 

hovedstrømmen er afbrudt. 

Motorstartere i tavlen er udføret med automatsikringer, maximalafbrydere eller 

med kombineret motorstarterenhed indeholdende kortslutningsbeskyttelse, motorværn, 

kontaktorenhed. Smeltesikringer forefindes ikke. 

Motorværn er magnetbetjent og kan resettes uden brug af værktøj.


ME-BY-ND 




Side: 3-8 



Alle aflåselige afbrydere kan aflåses med min. tre hængelåse. 

Alle maximalafbrydere, automatsikringer og motorværn er forsynet med min. 1 

stk. hjælpeskiftekontakt. 

Alle styre og overvågningssignaler for de enkelte anlægsdele er samlet i nødforsyningshovedtavlen 

og signaler til og fra SRO-anlægget føres samlet herfra. 

Styrespændingen i tavlen er 230 V ac, medmindre andet fremgår af tavletegningerne. 

Overdragerelæer til fjernbetjening og overvågning via SRO-anlægget er udført 

som 110Vac/230Vac (SRO-anlægget opererer med 110Vac). 

Netdel 

Forsyning fremgår af hovedstrømsskema for nødforsynings-hovedtavlerne 

SPA3 samt NPA3. 

Netkontaktoren styres af dieselgeneratorstyringen. 

April 2012 

Side 14 


Overvågning fremgår af overførte signaler til SRO, se tegning 30.03.05.067 . 

Generatordel 

Tavledelen indeholder forsyning og styring til dieselmotoranlæg. 

Hovedforsyningen samt placering af betjeningsenheder og måleinstrumenter 

ses på hovedstrømsskemaerne. 

Styring af anlægget er beskrevet under afsnittet "nøddieselgeneratoranlæg". 

Dokumentation for styring af dieselgeneratoranlægget findes i anlægsdokumentationen 

(bilag 8.3.1.7 eller -8.3.1.8 skilleblad 9). 

Styrespænding til den interne dieselgeneratorstyring i form af en PLC tages fra 

backupbatteri placeret i tavlen. Backupbatteriet forsynes fra startbatteriet. 

No-break 

No-break tavledelen indeholder: 

Afbryder for tilgang fra nobreakaggregatet. 

3 Stk afgangsfelter for gruppeafgange. Der er en afbryder i hvert felt for 

afbrydelse i forbindelse med udvidelse af installationen. Der er en del 

disponibel plads. 

Direkte kabeltilslutning af hovedledning for elforsyning af gammel nobreakgruppetavle.


ME-BY-ND 




Side: 3-9 



Hovedforsyningen samt placering af måleinstrumenter ses på hovedstrømsskemaerne 

tegn. 30.03.05.051 og -055. 

Der er ingen styring af nobreakanlægget i nødforsyningshovedtavlen. Styringen 

ligger i no-breakaggregatet. 

Overvågningssignaler føres fra no-breakaggregatet til klemrække i nødforsyningshovedtavlen. 

Signalerne føres videre til SRO-anlægget herfra i henhold til 

tegning 30.03.05.067. 

No-breakaggregatets tilstand og måleværdier for strømme, spændinger mm. 

aflæses fra display på selve aggregatet. 

Short-breakdel: 

Short-break tavledelen forsynes fra nettet under normal drift og fra dieselgeneratoren 

under netsvigt. 

Short-break tavledelen indeholder: 

maximalafbryder i afgang for short-breakforsynet pumpetavle. 

maximalafbryder i afgang for no-break ensretter 

maximalafbryder i afgang for no-break statisk switch 




By-passdel: 

Mellem den no-breakforsynede skinnen og den short-breakforsynede findes en 

by-pass afbryder 14Q1 som kan anvendes i forbindelse med at nobreakanlægget 

skal afbrydes og no-breakskinnen skal short-breakforsynes. 

Afbryderen må kun anvendes som angivet i vejledningen til Afbrydelse- eller 

Opstart af no-break anlæg som dels findes i lomme på tavlefronten eller i anlægsdokumentationen 

(bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 for hhv. syd og nord, skilleblad 

8.5). 

Tegninger 

30.03.05.051 og –055 

30.03.05.067 . 

Bilag 

8.3.1.7 

8.3.1.8 

April 2012 

Side 15 

Dokument: SAB-ME-Teknik.ME-BY-ND.BilagC-B-DriftsInstruksInstall


ME-BY-ND 




Side: 3-10 


3.1.2.2 Dieselgeneratoranlæg 


1 stk. dieselgeneratoranlæg består af: 

Dieselmotor 

Olietank 

Generator 

Rumventilation i nødforsyningsrum (bibeholdt fra gl. anlæg). 


Dieselgeneratoranlægget er udført således at det bl.a. overholder nedenstående 

funktionskrav: 

Generatoreffekt: 

Generatoren er dimensioneret så følgende er opfyldt: 

Generatoren skal samtidig kunne forsyne 100 kVA shortbreak forsynet 

belastning, et 200 kVA statisk no-breakanlæg med uopladede batterier 

med kapacitet til 10 minutters fuldlastdrift, samt den effekt der skal til 

at drive selve dieselgeneratoranlægget. 

cosØ 0,8, vedvarende effekt i henhold til ISO 3046/1. 

Spænding på afgangsklemmer: 3x400/230 V. 

Netfrekvens: 50 Hz 

Omdrejningshastighed: 1500 o/min 

April 2012 

Side 16 


Dieselgeneratoranlægget skal kunne være fuldt synkroniseret med det statiske 

no-break anlæg, og kunne overtage fuld forsyning max. 15 sek. efter netsvigt. 

Dieselgeneratoranlægget har min. en overbelastningsevne således at det uden at 

tage skade kan belastes med 110% i 2 timer. 

Teknisk beskrivelse 

Styring af Dieselgeneratoranlægget: 

Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af anlægget: 

Lokalbetjening fra panel på nødforsynings-hovedtavlens front. 

Automatisk via styring i tavlen på baggrund af underspændingsrelæer. 

Automatisk start og stop af dieselgeneratoranlæg via det overordnede 

SRO-anlæg i forbindelse med testkørsel. 

De 3 styreniveauer er vist i prioriteret orden. For alle niveauer gælder, at de kan 

overtage styringen fra laverestående niveauer. 

I dieselgeneratoranlægget er indeholdt en styring af anlægget under netsvigt 

som beskrevet i indledningen.


ME-BY-ND 




Side: 3-11 



April 2012 

Side 17 



tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, skal nødstrømsanlæggene 

forsyne de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreak-forsyne. 

Det statiske anlæg overtager momentant forsyningen til de nobreakforsynede 

tavler, indtil dieselgeneratoranlægget overtager. Når spændingen 

er tilbage på nettet omkobles der efter et stykke tid tilbage til normal drift 

og dieselgeneratoren standses. 

Dieselgenerator anlægget starter automatisk op når der har været registreret 

netsvigt i f.eks. 5 sek. En normal start skal tage under 15 sek., hvorefter dieselgeneratoren 

bliver koblet ind og overtager forsyningen. 

SRO-anlægget overvåger spændingerne i det samlede anlæg. Hvis dieselanlægget 

ikke starter op inden 1 min. efter netsvigt, overfører SRO-anlægget en 

alarm til politiet, tunnelen lukkes og servicefolk tilkaldes. Tunnelen lukkes i 

løbet af ca 1 min fra ordren om lukning er givet. 

På baggrund af dette har dieselgeneratoranlægget 1 minut til 3 startforsøg inden 

tunnelen lukkes. Herefter må styringen ikke forsøge at starte motoren. 

Når servicefolkene er ankommet har de mulighed for at lokalstarte anlægget fra 

tavlefronten. 

Hvis dieselmotoren har været opstartet lokalt standser motoren ikke hvis tavledelen 

stilles fra lokalbetjening til automatik, hvis automatikken forlanger at 

motoren skal køre. Dette gælder uanset om generatorkontaktoren havde været 

koblet ind eller ej. 

Når nettet kommer tilbage efter et kortvarigt udfald, fortsætter generatoranlægget 

med at forsyne i 3 min. Efter yderligere 4 min standser dieselmotoren. Betjening 

af anlægget ses under afsnit 6.2.2 

Testkørsel: 

Dieselanlæggene vil blive belastningsprøvet under hvert kvartals check. Ved 

denne prøvekørsel kontrolleres funktioner og alarmer. 

Opstart og stop af dieselgeneratoranlægget fra det overordnede SRO-anlæg 

under en testkørsel er mulig. 

Dette er nærmere beskrevet i SRO-afsnit 3.1.11, 6.2.11 og 6.4.11 

Udgangssignalet fra SRO-anlægget starter generatoren når udgangen er høj (1) 

og kører så længe signalet er højt. Når signalet går lavt (0) skal generatoren 

standse. 

Hvis der opstår netsvigt samtidig med at der køres en automatisk test af dieselgeneratoranlægget 

nedprioriteres signalet fra SRO-anlægget, prøvelastkontak-


ME-BY-ND 




Side: 3-12 



toren kobles ud og generatoren indkobles til forsyning af no-breakanlægget i 

stedet for nettet. 

Alarmer og overvågning 

Det overordnede SRO anlæg overdrager overvågningssignaler i henhold til 

klemmelister på tegning nr. 30.03.05.067 . 

I anlægget måles motortemperaturen analogt, og målingerne sendes til det 

overordnede SRO-anlæg. 

SRO-anlægget sørger for at generere det første alarmniveau, hvor der skal tilkaldes 

servicefolk. Dieselgeneratoranlæggets interne styring registrerer hvornår 

temperaturen er så høj at motoren skal standses, og standser derefter motoren. 

Hvis nettet er kommet tilbage kobles det ind. Når SRO-anlægget registrerer at 

spændingen er forsvundet overfører SRO-anlægget en alarm til politiet, tunnelen 

lukkes og servicefolk tilkaldes på ny. 

Dieselmotoren har indbygget en overvågning af smøre-olietrykket så motoren 

standses ved for lavt tryk. Yderligere findes en forvarsling som SRO-anlægget 

kan registrere om der er utætheder i motoren inden der opstår fejl. Trykket er 

indstillet på 2,2 bar. 

Alarmer for motoren overføres til tavlefronten og SRO. 

Kortslutningsbeskyttelsesudstyr i no-breakanlæggets udgang overvåges af 

SRO-anlægget. 

Dieselmotor: 

Dieselmotoren er en type Volvo Penta - TWD1211G/P. 

April 2012 

Side 18 


Der er placeret nødstop på hver side af dieselgeneratoranlægget. 

Dokumentationsmateriale for motoren findes i bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 skilleblad 

3. Dieselregulatoren findes under skilleblad 11. 

Reservedelskatalog for dieselmotoren findes som bilag 8.3.1.9. 

Brændstofsystem: 

Det til dieselmotoren hørende brændstofsystem består af en olietank med et 

rumindhold på 1200 l, en elektropumpe med tilhørende niveaukontrol i tanken. 

Tanken er forsynet med 4 niveaufølere med følgende betydning. 

Stop (tanken er fuld) 

Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift (niveau 1) 

Lav brændstof mængde til min. 1 times drift (niveau 2). 

Stop dieselmotoren (tanken er næsten tom)


ME-BY-ND 




Side: 3-13 



Alarmen "Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift" skal sendes til SROanlægget 

som tilkalder servicefolk hvis alarmen optræder. 

Alarmen "Stop dieselmotoren" skal bruges af den interne styring til at standse 

dieselmotoren inden der kommer luft i brændstofsystemet. Alarmen sendes 

også til SRO-anlægget. 

Generator: 

Stamford type HC 534 D generator med en nominel ydelse på 510 kVA 

Rumventilation: 

Rumventilationen i nødforsyningsrum er bibeholdt fra det oprindelige anlæg. 

Rumventilationen styres under automatisk drift af en termostat placeret ved 

siden af nødforsyningshovedtavlen. 

Bilag 

8.3.1.7 

8.3.1.8 

8.3.1.9 

Tegninger 

30.03.05.067 

3.1.2.3 No-breakaggregat 

I hver tunnelende findes et statisk nødstrømsanlæg som blandt andet indeholder 

følgende enheder: 

3-faset ensretter 

3-faset vekselretter 

Elektronisk lastomskifter 

Batterianlæg inkl. stativ 

Styring og overvågning. 


Der installeres et statisk no-break anlæg som er modulopbygget med N+1 parallel 

redundant drift. Anlægget opbygges af 2x50kVA + 1x50kVA module 

med batteri-backup svarende til et forbrug på 100 kVA i 20 min. 

Data for det aktuelle anlæg findes i bilag 8.3.1.82. 

April 2012 

Side 19 


Generelt 

Der er stillet krav om at No-breakanlægget minimalt skal opfylde en række data 

i henhold til bilag 8.3.1.10.


ME-BY-ND 




Side: 3-14 



Teknisk beskrivelse af No-breakanlægget 

No-breakaggregat 

De aktuelle anlæg er af fabrikat Newave no-break anlæg type MX DPA 50. 

Dokumentationsmateriale for det aktuelle anlæg findes i bilag 8.3.1.82. 

Under normal drift føres effekten gennem ensretter og vekselretter. Herved er 

der konstant ladning på batterierne. I tilfælde af kortslutning føres effekten 

gennem den elektroniske lastomskifter forbi ensretter og vekselretter, således at 

nettet leverer kortslutningseffekten. 

I tilfælde af at no-breakaggregatet skal gøres spændingsløst skal vejledningen i 

bilag 8.3.1.82 skilleblad 4 følges. 

Batterianlæg til No-breakaggregat 

Batterianlæggene placeres i kældrene under no-breakrummene i henhold til 

tegningerne: 

30.03.05.021 - Dispositionsplan, søndre portal, kælder 

30.03.05.026 - Dispositionsplan, nordre portal, kælder 

Batterisystemet består af 2 parallelkoblede batteriblokke, hvor hver serieforbindelse 

er forsikret, inden de er sammenkoblet. 

Batterierne er lukkede og vedligeholdelsesfri. 

April 2012 

Side 20 


Det færdiginstallerede batterianlægget er udført med berøringssikkerhed IP3X. 

Batterierne er opstillet på lavasint behandlede stativer, konstrueret specielt til 

opgaven. 

Batterier er leveret med fuldisolerede mellemforbindelser og tilslutningsterminaler. 

Batterierne er leveret med batteriovervågning som overvåger systemets tilstand 

ved måling af, overskridelse af spændingstolerancer for celle/blok spændingerne, 

samt kortsluttes eller afbrude celle/blok. 

Styring af nobreakaggregat 

I no-break anlægget er indeholdt en intern styring af anlægget under normaldrift 

og netsvigt. Det er ikke muligt at styre det statiske anlæg fra det overordnede 

SRO-anlæg. 


tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg og Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene 


Det statiske anlæg skal momentant overtage forsyningen til de no-


ME-BY-ND 




Side: 3-15 



breakforsynede tavler. Under normale forhold vil dieselgeneratoranlægget inden 

1 minut overtage nettets rolle og forsyne no-breakanlægget. Når spændingen 

er tilbage på nettet omkobles der til normal drift og dieselgeneratoren 

standses. 

Anlægget styres normalt automatisk. Styringen er opbygget internt i det statiske 

no-breakanlæg. 

PC-overvågningen af no-breakaggregat indeholder følgende: 

Oversigtsdiagram over no-breakaggregaternes status i form af blokdiagram. 

Advarsel i tilfælde af fejl eller unormal drift. 

Mulighed for at betjene no-breakaggregatet med samme muligheder, 

som ved direkte lokalbetjening. 

Mulighed for at aflæse spændinger, strømme, belastningsgrad, tilbageværende 

batterikapacitet i tid. 

Automatisk opdatering af alarmer og meddelelser fra nobreakaggregaterne 

til PC-memory. 

Let fejlsøgning og diagnose ved hjælp af alarm og meddelelses historik. 

Mulighed for udprintning af meddelelser og alarmer hvis printer er tilsluttet. 

Dokumentation findes i bilag 8.3.1.82 skilleblad 8. 

Henvisninger til andre afsnit 

6.2.2 Betjening, Nødstrømsanlæg 

3.1.2 Funktion, Nødstrømsanlæg 

6.4.2 Vedligeholdelse, Nødstrømsanlæg 

April 2012 

Side 21 


Bilag 

8.3.1.7 Nødstrømsanlæg, Syd, Anlægsdokumentationen fra SES 

8.3.1.8 Nødstrømsanlæg, Nord, Anlægsdokumentationen fra SES 

8.3.1.9 Nødstrømsanlæg, Reservedelskatalog for Volvo Penta dieselmotor. 

(Findes hos H&H og i tunnelen) 

8.3.1.10 Krav Nødforsyningsanlæg 

8.3.1.82 Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek 

Tegninger 

Tegninger for nødstrømsanlæggene har tegningsnumre inden for følgende intervaller: 

30.03.05.xxx El-forsyning 

30.05.12.xxx SRO-anlæg


ME-BY-ND 




Side: 3-16 



Se tegningsfortegnelser for "Således udført" for el-forsyning i anlægsdokumentationen 

bilag 8.3.1.82 for hhv. syd og nord. De gældende tegningsversioner 

findes dog i tunnelens gældende tegningsfortegnelse for el-installationer. 

3.1.3 Fordelingstavler 

Fordelingstavlerne er placeret i portalbygningerne og har til opgave at forsyne 

fordelingsstederne i tunnel, på ramper og i portalbygninger, således at der i videst 

muligt omfang er taget hensyn til, at fejl på en styre-, gruppe- eller hovedledning 

ikke forårsager svigt af brugsgenstande, der kan betragtes som stående 

til reserve for hinanden. 

Tavlernes forsyningsområde er fordelt således, at tavlerne hver for sig jævnt 

dækker hele tunnelen, dvs. ved f.eks. et spændingssvigt i syd er der stadig lys i 

hele tunnelen, men dog i mindre grad. 

Hovedtavlerne forsyner normalt følgende tavler: Gruppetavler, belysningstavler, 

ventilationstavler, Afvandingstavler, flugtvejstavler og nødforsyningshovedtavle. 

Ved spændingssvigt i begge hovedtavlerne forsynes kun de tavler der forsynes 

fra nødforsyningshovedtavlen, og ikke de tavler der forsynes direkte fra hovedtavlerne. 

Ovenstående kan ses mere detaljer i oversigten for Hovedforsyningen 

Bilag 8.3.1.12. 

I no-break gruppetavlerne (SPA 3.3 og NPA 3.3) er tavlesektionerne for vitale 

dele i søndre portalbygning forbundet med de tilsvarende sektioner i nordre 

portalbygning, via et 4x50 mm² short-break kabel, der er ført gennem tunnelen. 

Sektionerne er forbundet via kontaktorer med indbyrdes elektrisk styring, der 

muliggør, at forsyningen til de pågældende vitale no-break forbrug, trafikregulering, 

alarmering, TV-overvågning, styrespændinger, SRO-anlæg og lys i portalbygningerne 

kan opretholdes selv om hovedforsyninger fra henholdsvis Aalborg 

og Nørresundby og et af de to no-break anlæg skulle svigte samtidigt. 

Henvisning. 

3.1.1 Højspændingsanlæg, funktions beskrivelse 

6.2.1 Højspændingsanlæg, betjening 

6.4.1 Højspændingsanlæg, vedligehold og reparation 

3.1.2 Nødforsyning, funktions beskrivelse 

6.2.2 Nødforsyning, betjening 

6.4.2 Nødforsyning, vedligehold og reparation 

April 2012 

Side 22 



ME-BY-ND 




Side: 3-17 



3.1.3 Fordelingstavler, funktions beskrivelse. 

6.2.3 Fordelingstavler, betjening. 

6.4.3 Fordelingstavler, vedligehold og reparation. 

3.1.11 SRO-anlæg, funktions beskrivelse 

6.2.11 SRO-anlæg, betjening 

6.4.11 SRO-anlæg, vedligehold og reparation. 

Bilag. 

8.3.1.12 Eldokumentation for Hovedtavler 

8.3.1.13 Eldokumentation for Gruppetavler for diverse 

8.3.1.21 Datablade/Manualer tavle komponenter, adresseliste 

8.3.1.24 Datablade/Manualer for installationsmateriel 

8.3.1.27 Datablade/Manualer installationskabler 

3.1.3.1 Hovedtavler 

Hovedtavlen i søndre portalbygning SPA 1 forsynes normalt fra transformer 1, og 

SPA 2 forsynes normalt fra transformer 2. 

Hovedtavlen i nordre portalbygning NPA 1 forsynes normalt fra transformer 3, og 

NPA 2 forsynes normalt fra transformer 4. 

Forbindelserne fra transformernes sekundærside til indgangsafbryder i hovedtavlerne 

er udført med parallelle enleder kabel. Forbindelserne fra hovedtavlernes 

afgangsklemmer er udført med kabelforbindelser til alle tavler. Klemrækkerne er 

placeret i hovedtavlernes kabelfelt. Hovedtavlerne er forsynet med volt- og amperemeter 

for indikering af den normale netforsyning, samt aktuel effekt måling til 

SRO anlæg. 

Hovedtavlene (SPA/NPA 1 og SPA/NPA 2) indeholder følgende: 

en indgangsafbryder efter hver transformer 

en skinnekobler for sammenkobling af hovedtavlerne, ved spændingssvigt 

på den ene hovedtavle 

en 250 A maksimalafbryder til ventilationstavle SPA/NPA 1.1 


en 160 A maksimalafbryder til afvandingstavler SPA/NPA 1.3 

en 160 A maksimalafbryder til belysningstavler SPA/NPA 2.1 


en 160 A maksimalafbryder til gruppetavler SPA/NPA 2.3 

to 630 A maksimalafbryder til nødforsyningshovedtavlen SPA/NPA 3 

Lysbuevagt 

April 2012 

Side 23 



ME-BY-ND 




Side: 3-18 



Der er etableret 2 stk. lysbuevagter for overvågning i følgende tavlefelter : 

Indgangsafbryder SPA1 

Indgangsafbryder SPA2 

Skinne-kobler mellem SPA1 & 2 (en fra hver lysbuevagt) 

2 stk. afbrydere til nødforsyningshovedtavle 

Automatiske funktioner. 

Nedenstående funktioner er kun beskrevet for sdr. portalbygning SPA 1 og SPA 2, 

funktionen er den samme for Ndr. portalbygning NPA 1 og NPA 2. 

Hovedtavlerne kan ikke styres automatisk af SRO-anlægget. 

Styringen af til- og afgange bliver udført decentralt i hver hovedtavle. 

Følgende til- og afgange kan styres (se hovedforsyning princip bilag 8.3.1.12): 

Tavle SPA 1: 

Indgangs afbryder i SPA 1 (1) 

Skinne kobler mellem SPA 1 & SPA 2 (2) 

Tavle SPA 2: 

Indgangs afbryder i SPA2 (3) 

April 2012 

Side 24 


Under normal drift er afbryder (1) og(3) indkoblet, således at hver tavledel SPA 

1 og SPA 2 forsynes fra hver sin transformer. Ved fejl på en transformer udkobles 

den aktuelle højspændingsafbryder. Dette registreres af et fasebrudsrelæ, 

som aktiverer en timer (2 sek.). 

Efter timerens udløb udkobles afbryder (1), som samtidig aktiverer en timer (1 

sek.). Efter timerens udløb indkobles skinne-kobleren afbryder (2), således at 

tavlerne SPA 1 og SPA2 forsynes fra en transformer. 

Når spændingen kommer tilbage, registres dette af fasebrudsrelæet ,som aktiverer 

en timer (10 min). Efter timer udløb udkobles skinnekobler (2), som samtidig 

arktiverer en timer (1 sek). Efter timer udløb indkobles afbryder (1) igen, og 

SRO-anlægget indkobler den aktuelle belastning igen. 

Ved udkobling af afbryder 3 fungerer styringer på samme måde som ovenstående. 

Samtidig med udkoblingen af den aktuelle indgangsafbryder registreres dette i 

SRO-anlægget . 

Ved en lysbuefejl i SPA 1 udkobler indgangsafbryder i SPA 1 og der spæres for 

indkobling af skinnekobler. 

Ved en lysbuefejl i SPA 2 udkobler indgangsafbryder i SPA 2 og der spærres for 

indkobling af skinnekobler.


ME-BY-ND 




Side: 3-19 



Overbelastning eller en anden fejl i den ene hovedtavle medfører ingen udkobling 

af den anden hovedtavle. 

Parameter indstillinger for komponenter 

Alle indstillelige komponenters indstillingsområder og indstillingsværdier 

fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. bilag. 


Alle anvendte komponenter fremgå af komponentlist under tavle tegninger. 


bilag. 

Henvisninger til andre afsnit. 

6.2.3.1 Hovedtavler, beskrivelse af betjening 

6.4.3 Hovedtavler, vedligehold. 

Tegninger: 

30.4.03.010 Ventilation - Tunnel - Portal nord/syd - Installationsplan. 

30.4.03.020 Ventilation - Nordre portal, tavlerum - Plan, tavleplacering. 

30.4.03.021 Ventilation - Søndre portal, tavlerum - Plan, tavleplacering. 

30.4.03.040 Hovedtavle NPA1 (ventilation) - Nordre portal - Hovedstrømsskema. 

30.4.03.041 Hovedtavle SPA1 (ventilation) - Søndre portal - Hovedstrømsskema. 

30.4.03.90 Ventilationsinstallation - kabellister. 

3.1.3.2 Gruppetavler 

April 2012 

Side 25 


Gruppetavler for diverse består i alt af 4 tavler, 2 i søndre portalbygning(SPA 

3.3/SPA 2.3) og 2 i nordre portalbygning (NPA 3.3/NPA 2.3). De 2 tavler i 

hver portalbygning er henholdsvis normal forsynet og no-break forsynet. 

Tavlerne indeholder automatsikringer for tunnelens diverse installationer såsom 

belysning i portalbygning, EDB, varme, SRO- anlæg, trafikanlæg, Q-vadis 

osv.. 

Tavlerne indeholder også lokalbetjening af ventilation i tavlerum og transformerrum 

med tilhørende motorværn/kontaktor. 

De no-break forsynede tavler (SPA/NPA 3.3)er opdelt i en vital og ikke vital 

del. De grupper der er tilknyttet de vitale dele er i tilfælde af fejl, yderlig forsynet 

gennem et lavspændingsreserveforsyningskabel som ligger gennem tunnelen.


ME-BY-ND 




Side: 3-20 



Automatiske funktioner 

Ventilatorer i transformerrum starter på signal fra termostat placeret på tranformer. 

Signalet overføres via styretavle for højspænding til SRO-anlægget og 

videre til gruppetavler for diverse. 

Ventilatoren i tavlerum Sdr. portalbygning er en to hastighedsmotor med to 

tilhørende termostater. Ventilatoren starter på lav hast. ved 20C og på høj hast. 

ved 25C. 

Ventilatoren i tavlerum Ndr. portalbygning starter på tilhørende termostat ved 

20C. 

Ovenstående forudsætter at omskifter på tavlen er i automatik. 

Lavspændingsreserveforsyningskablet (LSF) indkobles ved spændingssvigt i 

enten nord eller syd (fasebrudsrelæ). Når spændingen vender tilbage udkobles 

(LSF) efter en justerbar tid (5 sek.) 



fremgår udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. 




henvisninger. 


6.2.3.2 Gruppetavler, beskrivelse af betjening 

6.4.3 Gruppetavler, vedligehold. 

3.1.3.3 Undertavler 

April 2012 

Side 26 


Undertavlerne er forsynet fra gruppetavlerne og er placeret i umiddelbar nærhed 

af det pågældende forbrugssted 

De enkelte undertavler er beskrevet under de pågældende afsnit. 

Undertavle for motorvejsbassin er placeret i bassinets øverste etage med nedgang 

fra en lem i taget.


ME-BY-ND 




Side: 3-21 



April 2012 

Side 27 


Undertavle for trafikregulering syd er placeret i kælder i sdr. portalbygning - 

ved nedgang (trappe) til østrør. 

Undertavle for trafikregulering nord er placeret i tavlerum i ndr. portalbygning. 

Tegninger: 

121 Trafikregulering, Hovedforsyning. (H&H)


ME-BY-ND 




Side: 3-22 


3.1.4 Belysningsanlæg 


April 2012 

Side 28 


Belysningsanlægget består af følgende: 

Et grundtrin bestående af 1160 stk. 58 W dæmpebarer armaturer, som 

er placeret i 2 rækker i hvert tunnelrør mellem sdr. - og ndr. portalbygning. 

Lyskilde: 1 stk. L58/31-830 PLUS pr. armatur. 

Et rampetrin bestående af 250 stk. 58 W dæmpebarer armaturer, som er 

placeret i 2 rækker, i hvert tunnelrør på ramperne (indkørsels zone). 

Lyskilde: 1 stk. L58/31-830 PLUS pr. armatur. 

To tillægstrin (1 og 2) bestående af 194 stk. 400 W armaturer, som er 

placeret i 2 rækker, i hvert tunnelrør både i ind-og udkørselses zoner. 

Lyskilde: 1 stk. 400 W SON-T pr. armatur. 

Rampebelysning er placeret på de åbne ramper uden for tunnelen. 

Rampebelysningen består af 100 W og 150 W HNa armaturer. 

Lyskilde: 1 stk. ? pr. armatur. 

Eksisterende belysning på skilteportaler består af 140 W armaturer og 

forsynes fra samme grupper som rampebelysningen. 

Lyskilde: 1 stk. ? pr. armatur. 

To belysningsføler som varetager det meste af styring af belysningsanlægget. 

Belysningsfølerne er placeret i hhv. østrør under solskærmen og 

vestrøret under solskærmen. 

Den nøjagtige placering af armaturer fremgår af tegn. 30.4.05.150 Bilag 

8.3.1.14 

De enkelte trin forsynes fra 4 tavler, 2 i søndre portalbygning(SPA 2.1/SPA 

3.4) og 2 i nordre portalbygning(NPA 2.1/NPA 3.4). De 2 tavler i hver portalbygning 

er henholdsvis normal forsynet og no-break forsynet. 

Fordelingen af belysningstrinene på de enkelte tavler fremgå af tegn. 

30.4.05.160 bilag 8.3.1.14 


Generelt styres belysning individuelt for hvert tunnelrør. Omskifter for lokal/auto 

skal være i pos. auto og dermed styres belysningstrinene efter nedenstående. 

Grundtrinet styres udelukkende på baggrund af motorvejsbelysningen dvs. når 

motorvejsbelysningen er tændt er grundtrinet indkoblet på dæmpet lys (30%)og 

når motorvejsbelysningen er slukket er grundtrinet indkoblet på fuld lys. 

Grundtrinet kan ikke slukkes hverken i automatik, manuel eller lokalbetjening. 

Rampetrinet styres på baggrund af belysningsføleren i det tilhørende tunnelrør, 

og motorvejsbelysningen som vist i matrix A og B nedenfor.


ME-BY-ND 




Side: 3-23 



Tillægstrinene styres på baggrund af belysningsføleren i det tilhørende tunnelrør 

som vist i matrix A og B nedenfor. 

Matrix A 

Tændings- Lysmængde AL Rampetrin Tillægstrin 1 Tillægstrin 2 

niveau fra tunnelrør fuldlys 

tændt 

tændt 

T1 AL< N1 X 

T2 N1 AL < N2 

T3 N2 AL < N3 X 

T4 

Matrix B 

N3 AL X X 

Mortorvejs- Grundtrin Rampetrin Tillægstrin 1 Armeturer 

belysning 

og 2 i udkørsels 

zone under 

overledning 

Rørdalsbro 

Tændt dæmpet dæmpet 

Slukket fuldt fuldt X X 

N1,N2 og N3 er justerbarer niveauer fra PC arbejdsstationen. 

AL er aktuel lysniveau fra lysmåleren. 

April 2012 

Side 29 


Rampebelysningen (åben ramper) tænder udelukkende sammen med motorvejsbelysningen 

Alle automatiske restriktioner der skal udføres ved fejl på dele af belysningsanlægget 

fremgår af belysningsmatrix for hhv. TEK_SPA PLC og TEK_NPA 

PLC bilag 8.3.1.14 







henvisninger. 


6.2.4 Belysningsanlæg, betjening. 

6.4.4 Belysningsanlæg, vedligehold. 

3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning


ME-BY-ND 




Side: 3-24 



Tegninger 

30.4.05.150 

30.4.05.160 

Bilag. 

8.3.1.14 Eldokumentation for Belysningsanlæg 


8.3.1.24 Datablade/Manualer for Installationsmateriel 

8.3.1.25 Datablade/Manualer for Tunnelarmaturer 

8.3.1.27 Datablade/Manualer for Installations kabel 

3.1.5 Ventilationsanlæg 

April 2012 

Side 30 


Ventilationsanlæggenes formål er at fjerne forurenet luft fra tunnelrør og pumpebassiner, 

samt i portalbygningerne at fjerne den fra tavleanlæggene og transformatorerne 

afgivne varme. I tilfælde af brand i tunnelen, fjernes røg og varme 

af tunnelventilatorerne 

Forsyning til ventilations anlægget er fordelt på 4 tavler i hhv. syd og nord, 

hvoraf den ene i hver ende er no-break forsynet. 

Ventilationssystemerne i de to rør er identiske og vil her blive beskrevet under 

et. 

Så længe trafikken afvikles glidende, vil den luftmængde, trafikken selv trækker 

gennem det pågældende rør, være tilstrækkelig til at friholde tunnelrøret for 

ansamlinger af røg- og udstødningsgasser, herunder kuliltedannelse. Er der 

imidlertid tale om langsomt kørende kø-trafik eller trafikstop, hvor motorerne 

går i tomgang, vil der være behov for, at ventilationsanlægget startes. Ventilationen 

vil foregå i den normale kørselsretning, men af hensyn til dobbeltrettet 

trafik gennem et tunnelrør kan ventilationsretningen manuelt reverseres. 

Opbygning. 

I hvert tunnelrør er opsat 28 impulsventilatorer, de er fordelt i fire sektioner 

med 7 ventilatorer i hver række. De to sydlige sektioner i hvert tunnelrør forsynes 

fra søndre portalbygning, og de to nordligste sektioner i hvert tunnelrør fra 

nordre portalbygning. Ventilatorerne i en gruppe er fordelt på flere tavler, hvoraf 

nogle er stand-byforsynet. Den nøjagtige placering af ventilatorerne på de 

enkelte tavler, fremgår af tegn. nr. 30.4.03.001 

Ventilatormotoren er en 18,5 kW/2940 omdr./min. kortslutningsmotor fabr. 

Howden, type APR-630/280-8. Ventilatorerne yder 10 m 3 luft pr. sek.


ME-BY-ND 




Side: 3-25 



April 2012 

Side 31 


Styring og overvågning af ventilationsanlæg 

Al styring, regulering og overvågning varetages af SRO-anlægget, bestående af 

to PLC'er (TEK_SPA og TEK_NPA) og PC'eren i kontrolrummet. 

Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af ventilationsanlægget: 

Lokalt via betjening på lavspændingstavlens front. 

Manuelt via PLC'er og PC'er. 

Automatisk via PLC'er. 

De 3 styreniveauer er vist i prioritets orden. For alle niveauer gælder, at de kan 


Da der er mulighed for at antallet af ventilatorer på et senere tidspunkt bliver 

ændret, er styringen opbygget modulært og fleksibelt. Hver enkelt ventilator 

styres og overvåges særskilt 

Styring, manuelt: 

Ventilationsanlægget styres automatisk af SRO anlægget, som opererer på baggrund 

af største CO og NOx målinger i tunnelen samt brandalarmer. 

Ventilationsanlægget kan endvidere styres manuelt fra PC arbejdes stationen 

placeret i søndre portalbygning samt lokalt fra ventilationsgruppetavlernes front 

i hhv. nordre-søndre portalbygning. 

Ved lokalbetjening stilles lavspændingstavlerne i lokalbetjening i sektioner af 9 

ventilatorer, hvorefter disse kan startes og stoppes individuelt. Reversering foretages 

for 9 ventilatorer inden for samme lavspændingsgruppetavle. 

Ved lokalbetjening bestemmes indkoblingstidspunktet for hver enkelt ventilator 

af operatøren. 

Der er indlagt fast tidsforsinkelse ved reversering svarende til ventilatorernes 

udløbstid. 

Af hensyn til solskærmene over tilkørselsramperne er trinkontaktorerne for den 

ventilatorrække, der sidder nærmest portalåbningen blokeret, således at denne 

række ikke kan startes, når der køres med reverseret ventilationsretning. 

Styring, automatisk: 

Ventilationsanlægget i et tunnelrør er opdelt i 7 trin, hvert omfattende 4 ventilatorer. 

Ved indkobling af et trin vælges automatisk 4 driftklare ventilatorer hensigtsmæssigt 

fordelt igennem tunnelrøret. Automatikken sørger for at vælge de 

ventilatorer, som har stået stille i længst tid.


ME-BY-ND 




Side: 3-26 



April 2012 

Side 32 


En ventilator er ikke driftklar, hvis en af følgende tilstande er registreret: 

Automatik/lokalbetjening, omskifter er i lokalbetjening. 

Strømmålerelæet i lavspændingstavlen indikerer at ventilatoren ikke er i 

drift som forventet. 

Termorelæet i lavspændingstavlen indikerer at ventilatoren er overbelastet. 

Ventilatoren er fejlmeldt fra PC'en i kontrolrummet. 

Når NOx og CO måleudstyret overskrider startniveauet, begynder ventilationsanlægget 

at starte trin for trin. Af hensyn til startstrømsstødet er der indlagt 

mindre tidsforsinkelse mellem indkobling af de enkelte ventilatorer. 

Så længe NOx- eller CO-koncentrationen er over startniveauet, fortsættes opstarten 

til alle 7 ventilationstrin kører. Falder koncentrationen til under startniveau 

standser opstarten af flere ventilationstrin, mens de allerede opstartede 

ventilatorer fortsætter med at køre, indtil NOx- eller CO-koncentrationen er 

faldet til under stopniveau. Så udkobles ventilationstrinene successivt fra og 

med det trin, hvortil indkoblingen var nået. Udkoblingen stopper, hvis stopniveauet 

atter overskrides. Hvis startniveauet atter overskrides starter indkobling 

at trin igen. 

Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau, foretages automatisk en nødstart. 

Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene forbikobles. 

Samtidig hermed afgives alarm til politiet samt signal til trafikreguleringsanlægget 

for etablering af fuld stop. 

Der er etableret komfortventilation i hver tunnelrør dvs. at startniveauet for 

ventilatorerne sænkes i en given tid. Tiden og startniveauet er justerbart på PC 

arbejdes stationen. 

Ved brandalarm fra et tunnelrør i form af aktiveret brandtryk opstartes ventilationsanlægget 

automatisk på trin 4, hvis der er normal ensrettet trafikafvikling 

gennem tunnelen. Er der imidlertid overledt trafik standses alt eventuelt kørende 

ventilation i pågældende tunnelrør. Uanset om ventilationsanlægget, som 

følge af brandalarm, er opstartet på trin 4 eller er standset, så kan anlægget efterfølgende 

kontrolleres ved manuel betjening fra rampepanelerner samt fra 

drift-pc i tunnelens kontrolbygning. 

Ugeprogrammet. 

I PLC-programmet er indlagt en ugestyring for tunnelventilationen. En gang 

om ugen testes alle ventilatorer i begge tunnelrør. 

Ventilationsanlægget startes på trin 1 og kører i 2 min, hvorefter ventilatorerne 

stoppes. Efter 1 min startes ventilationsanlægget atter på trin 1, og således fort-


ME-BY-ND 




Side: 3-27 



sættes indtil alle ventilatorer er afprøvet. Tidspunktet for testens udførelse kan 

ændres på PC arbejdes stationen 


3.1.17 CO/NOx-anlæg, beskrivelse 

6.2.5 Tunnelventilation, betjening. 

6.2.17 CO/ NOx -anlæg, betjening 

April 2012 

Side 33 



ME-BY-ND 




Side: 3-28 



April 2012 

Side 34 


Tegninger. 

30.5.06.100 - 

30.5.06.109. Rutediagrammer for styring og overvågning af ventilati- 

onsanlægget. 

30.5.06.120 – 

30.5.06.121 Skærmbillede for ventilationsanlægget 

510-750 Elforsyning. Ventilation tunnel. Skematisk oversigt. 

30.4.03.010 Lavspændingsfordeling, Ventilation, Tunnel, Portal 

Nord/Syd, Installationsplan 

30.4.03.040 Lavspændingsfordeling, Hovedtavle NPA1, Nordre portal, 

Hovedstrømsskema 

30.4.03.041 Lavspændingsfordeling, Hovedtavle SPA1, Søndre portal, 

Hovedstrømsskema 

30.4.03.051 Lavspændingsfordeling, Gruppetavle NPA1.1, Nordre 

portal, Hovedstrømsskema 



30.4.03.053 Lavspændingsfordeling, Gruppetavle SPA1.1, Søndre 












30.4.03.090 Lavspændingsfordeling, Ventilationsinstallation, Tunnel, 

Kabelfortegnelse 

30.4.03.01 Forsyningsoversigt af ventilator grupper 

Bilag: 

8.3.1.36 Eldokumentation for gruppetavler til ventilation 

8.3.1.37 Drifts- og vedliholdelsesmanualer for tunnelventilatorer 

8.3.1.38 Ventilationsstyring, PLC-dokumentation bind 1 - 4 

8.3.1.39 Ventilation i transformerrum. 

8.3.1.40 Ventilation i pumpebassiner.


ME-BY-ND 




Side: 3-29 


3.1.6 Afvandingsanlæg 


Til opsamling af vand fra tunnelens afvandingsområde, vand fra sanitære installationer 

i nordre portalbygning samt gulvafløb i varmecentraler og installationskældre 

i portalbygningerne, er der i de to tunnelramper, og under portalbygningerne 

bygget 4 pumpestationer. 

I tunnelens dybdepunkt er endvidere bygget en pumpestation til opsamling af 

vand hidrørende fra brandslukning og spuling med mere. 

Bassinerne benævnes som rampe-, portal- og tunnelbassiner. 

I pumpebassinerne er der placeret en analog niveau måler til start af pumperne, 

samt en vippeafbryder til forceret start af pumperne uafhængig af SRO-anlæget. 

For tunnelbassinets vedkommende er der yderligere en vippeafbryder til vand 

på kørebanen, alarm her for videreføres til politiet og etablerer "Fuldt stop" i 

begge rør. 

I fugekammeret er der placeret 2 pumper med tilhørende niveau vipper for start. 

Derudover er der en niveau vippe for høj vandstand som melder direkte tilbage 

til SRO anlægget. 

I motorvejsbassinet er der placeret 2 pumper som styres, og vandstanden kontrolleres 

via 5 niveaufølere 

De enkelte pumper og ventilatorer er fordelt på følgende tavler: 

SPA 1.3 Pumpe 1 sdr. rampebassin 

Pumpe 2 sdr. rampebassin 

Ventilator 1 sdr. portalbassin 

Ventilator 2 sdr. portalbassin 

Ventilator 1 Tunnelbassin 

SPA 3.2 Pumpe 1 sdr. portalbassin 

Pumpe 2 sdr. portalbassin 

Pumpe 1 Tunnelbassin 

NPA 1.3 Pumpe 1 ndr. rampebassin 

Pumpe 2 ndr. rampebassin 

Pumpe 3 ndr. rampebassin 

Pumpe 1 Fugekammer 

Pumpe 2 Fugekammer 

Ventilator ndr. rampebassin 

Ventilator 1 ndr. portalbassin 

Ventilator 2 ndr. portalbassin 

Ventilator 2 Tunnelbassin 

April 2012 

Side 35 



ME-BY-ND 




Side: 3-30 



NPA 3.2 Pumpe 1 ndr. portalbassin 

Pumpe 2 ndr. portalbassin 

Pumpe 2 Tunnelbassin 

Der er ventilation i følgende bassiner: 

sdr. portalbassin (2 ventilatorer) 

tunnelbassin (2 ventilatorer) 

ndr. portalbassin (2 ventilatorer) 

ndr. rampebassin (1 ventilatorer) 

I pumpebassinerne, med ventilation, er der placeret en gasdetektor som hhv. 

starter ventilationen og afgiver alarm til pc arbejdsstationen for 25% og 40% 

gas-koncentration. 

Hvis der udføres servicearbejde i bassinet, der kan medføre, at en af ovennævnte 

alarmer udløses, skal politiet underrettes før arbejdet påbegyndes. 

De enkelte bassiner er nærmere beskrevet i afsnit: 

3.1.6.1 Søndre Rampebassin 

3.1.6.2 Søndre Portalbassin 

3.1.6.3 Tunnelbassin 

3.1.6.4 Nordre Portalbassin 

3.1.6.5 Nordre Rampebassin 

3.1.6.6 Motorvejsbassin 

3.1.6.7 Fugekammer 


3.1.11 SRO-anlæg, funktion og opbygning 

Bilag: 

8.3.1.41 Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt). 

8.3.1.15 Eldokumentation for afvandingsanlæg 




8.3.1.72 Datablad for EGE flow switch 

(Flow switch fabrikat EGE (kaloriemeter type) findes kun i tunnelbassin og i 

Sdr. rampebassin) 

3.1.6.1 Afvandingsanlæg sdr. rampebassin 

April 2012 

Side 36 



ME-BY-ND 




Side: 3-31 



I bassinet er der monteret 2 stk. pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, 

EEx DII BT4 - IP68 – termistorer F-isolation. Pumpernes formål og anvendelsesområde 

er at fjerne overfladevand (væsker) fra motorvejs områderne. 

Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en analog niveauføler 

samt en vippeafbryder for forceret start. 

Over nedgang til pumpebassin og ophejsningshuller i dækket er der indstøbt 3 

stk. Elkington dæksler type D-55 (se tegn. nr. 562-450). 

Der er ikke monteret ventilatorer i bassinet 


Pumperne i bassinet styres med successiv ind- og udkobling på baggrund af den 

analoge niveaumåler. Der findes et justerbar start og stop niveau for alle pumper. 

Pumperne i samme bassin starter med alternerende drift, men ikke under manuel 

betjening. 

Ved alternerende drift benyttes “Antal drift timer” til bestemmelse af hvilke 

pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes. 

Tørløbsvagten stopper den enkelte pumpe, når pumpens start niveau opnås, 

starter pumpen igen. 

Ved ulogisk logik mellem den analog niveaumåler og vippeafb. for forceret 

start starter alle pumper i bassinet på forceret start og stopper vha. tørløbsvagt 

relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen. 

Hvis flowswichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. 

Hvis niveauvipper “Forceret start” påvirkes starter alle pumper i det pågældende 

bassin, uafhængig af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. 

Belysningen er ikke styret over SRO anlægget, men der afgives alarm for tændt 

belysning ved sand strømmåling. 







henvisninger. 


April 2012 

Side 37 



ME-BY-ND 




Side: 3-32 



6.2.6.1 Afvandingsanlæg, betjening. 

6.4.6 Afvandingsanlæg, vedligehold. 

Tegninger. 

6-609 Afvanding - Søndre portalbassin. Plan og snit. 

6-515 Rørbæringer for pumpe- og varmeledninger i afvandingsbassiner. 

560-250 Afvanding. Søndre rampe og portalbygning. Kloakanlæg 1:1000. 

562-450 Afvanding. Detaljer i pumpebassiner. 

3.1.6.2 Afvandingsanlæg sdr. portalbassin 

April 2012 

Side 38 



EEx DII BT4 - IP68 – termistorer F-isolation. 

Pumpernes formål er at fjerne overfladevand (væsker) fra kørebanerne på søndre 

rampe. 

Desuden er gulvafløb fra varmecentral og installationskælder i søndre portalbygning 

ført til portalbassinet. 



Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. I 

nichen forefindes stige til brug ved servicearbejder i bassinet. 

Over pumpegruben er monteret en galv. elefantrist i profiljernskarm. Pumpestationens 

opbygning fremgår af tegning nr. 6-610. 

Ovenover bassinet er der monteret 2 stk. ventilatorer som blæser luft fra tunnelen 

ned i bassinet, ventilatorerne er styret på baggrund af gasdetektor i bassinet. 




Pumperne i samme bassin starter med alternerende drift, men ikke under manuel 

betjening. 







relæ. Pumperne starter først når forceret start opnås igen.


ME-BY-ND 




Side: 3-33 




Hvis niveauvipper “Forceret start” påvirkes starter alle pumper i bassinet, uafhængig 

af SRO anlægget, og der afgives alarm for forceret start. 

Ventilatorerne i bassinerne styres automatisk fra SRO anlægget på basis af 

gasmåleren i bassinet. Begge ventilatorer, i det pågældende bassin, starter når 

lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift. 

Ved aktivering af et hvilken som helst brandtryk stopper alle ventilatorer. 









henvisninger. 




April 2012 

Side 39 


Tegninger 


560-250 Afvanding Søndre rampe og portalbygning i kloakanlæg 1:1000. 

560-300 Afvanding Søndre portalbygning etage 1. Faldrør, sanitet og kloak 

1:50. 

560-301 Afvanding Søndre portalbygning etage 2. Faldrør 1:50. 


563-300 Afvanding Søndre portalbygning. Faldrørsdiagram 1:50. 

511-910 El-forsyning. Afvanding Søndre portalbassin. Installationsplan.


ME-BY-ND 




Side: 3-34 


3.1.6.3 Afvandingsanlæg tunnelbassin 


April 2012 

Side 40 




er at fjerne overfladevand (væsker fra tunnelens yderfortove). 


samt en vippeafbryder for forceret start og en vippeafbryder for vand på 

kørebanen. 

Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. 

Pumpegruben er dækket med dørpladedæksel i profiljernskarm, se tegning 6- 

611. 

Pumpestationens opbygning fremgår af tegning nr. 6-611. 






Pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. 








Hvis niveauvipper “Vand på kørebanen” påvirkes og der ikke er ulogisk logik 

mellem niveaumåleudstyret, vil SRO anlægget sørge for fuld stop i tunnel 

(begge retninger). 






lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift.


ME-BY-ND 




Side: 3-35 












henvisninger. 




Tegninger 

6-611 Afvanding tunnelbassin. Plan og snit. 

6-588 Spændejern for 160 mm PVC-pumpeledninger i yderfortove. Tunnelbassin 

- nordre portalbygning. 


511-920 El-forsyning.Afvanding tunnelbassin. Installationsplan. 

3.1.6.4 Afvandingsanlæg ndr. portalbassin 

April 2012 

Side 41 




er at fjerne overfladevand (væsker) fra kørebanerne på nordre rampe 

og spildevand fra sanitære installationer i nordre portalbygning (no-breakrum, 

håndvaske og bruser m.v.). 



Over pumpeåbningen i midtervæg er anbragt beslag for ophejsning af pumper. 

Talje for ophejsning af pumper opbevares i sdr. portalbygning. I nichen forefindes 

stige til brug ved servicearbejde i bassinet. 

Over pumpegruben er monteret en galv. elefantrist i profiljernskarm. 


Det bemærkes, at pumpeledningerne fra tunnelbassin er ført til nordre portalbassin.


ME-BY-ND 




Side: 3-36 








Pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel betjening. 








Hvis flow swichen registrere fejl på en pumpe, startes yderlig en pumpe. 





lyset tændes. Ventilatorerne starter ved alternerende drift. 










henvisninger. 




April 2012 

Side 42 



ME-BY-ND 




Side: 3-37 



Tegninger 

6-612 Afvanding. Nordre rampebassin. 


560-251 Afvanding. Nordre rampe og portalbygning. Kloakanlæg 1:1000. 

560-303 Afvanding. Nordre portalbygning etage 1. Faldrør 1:50. 

560-304 Afvanding. Nordre portalbygning etage 2. Faldrør, sanitet og kloak 

1:50. 


563-301 Afvanding. Nordre portalbygning. Faldrørsdiagram 1:50. 

3.1.6.5 Afvandingsanlæg ndr. rampebassin 

April 2012 

Side 43 


I bassinet er der monteret 3 pumper af fabrikat Hidrostat Trige pumper, 1 stk. 

7.5 KW EEx DII BT4 - IP68 – termistorer F-isolation. 

2 stk. (22kW) 56 A, EEx DII BT4 - IP68 – termistorer F-isolation. 

Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) 

fra motorvejsområderne. 



Over nedgang til pumpebassin og ophejsningshuller i dækket er indstøbt 3 stk. 

Elkington dæksler. 


For at undgå frostsprængning af pumperørene er disse selvtømmende gennem 

et 10 mm hul boret i rørene. 

I det ene dæksel for ophejsning over bassinet er der monteret 1 stk. ventilatorer, 

som blæser luft fra det fri ned i bassinet, ventilatoren er styret på baggrund af 

gasdetektor i bassinet. 




I ndr. rampebassin starter den mindste pumpe altid først og stopper altid sidst. 

Der er således kun etableret alternerende drift på de to store pumper. 

De to store pumperne starter med alternerende drift, men ikke under manuel 

betjening. 


pumper, der har færrest driftstimer og dermed skal startes.


ME-BY-ND 




Side: 3-38 











Ventilatoren i bassinet styres automatisk fra SRO anlægget på basis af gasmåleren 

i bassinet. Ventilatoren starter når lyset tændes. Ved aktivering af et hvilken 

som helst brandtryk stopper ventilatoren. 







Alle anvendte komponenter fremgå af komponentlist under tavle tegninger. 


henvisninger. 




April 2012 

Side 44 


Tegninger: 

6-613 Afvanding. Nordre rampebassin. Plan og snit. 

6-511 Nordre rampebassin. Pumpeledninger. 

513-733 El-forsyning. Gruppetavle L nord. Strømskema for pumpestationer. 

560-251 Afvanding. Nordre rampebassin og portalbygning. Kloakanlæg 

1:1000. 

562-450 Afvanding. Detaljer i pumpebassiner.


ME-BY-ND 




Side: 3-39 


3.1.6.6 Afvandingsanlæg motorvejsbassin 


I bassinet er der monteret 2 stk. pumper fabrikat Hidrostat Trige pumper, EEx 

DII BT4 - IP68 – termistorer F-isolation. 

Pumperne fungere efter samme princip, som er beskrevet for de øvrige bassiner 

med hensyn til automatisk styring etc. Pumperne styres, og vandstanden kontrolleres 

via 5 niveaufølere af typen ENH-10. 

Pumpestyring er udskfitet efterår 2006. 

April 2012 

Side 45 


Strømforsyning. 

El-forsyningen er fremført fra gruppetavlen i nordre portalbygning. Bassinets to 

fødekabler er tilsluttet to automatsikringer 63A. 

Styring. 

Under normale driftsforhold kører pumperne automatisk - styret af niveaufølerne. 

De to stop-følere er placeret lavest og i samme niveau. Et stykke højere oppe 

er start-føleren for først startende pumpe placeret og over den igen den anden 

start-føler. Når vandstanden i bassinet stiger og påvirker den underste startføler, 

aktiveres startautomatikken, og efter 2 sek. forløb starter den første pumpe. 

Se tegn. nr. 5113-900. 

Hvis vandstanden vedbliver at stige, påvirkes den anden start-føler, og den næste 

pumpe vil også starte. Begge pumper vil køre, til vandstanden er sunket til 

niveau for stop-følerne. 

Under normale omstændigheder vil den ene pumpes kapacitet være tilstrækkelig. 

Hver gang vandstanden stiger og påvirker start-føleren, skifter kiprelæet i automatikudstyret, 

hvorved startrækkefølgen af pumperne skiftes. 

Pumpen, der skal starte som nr. 2, vil starte, når vandstanden når start-føler nr. 

2, uanset om den første pumpe er startet. 

Niveau-føleren for højtvandsalarm er placeret over start-føleren for den anden 

startende pumpe. 

Foruden den automatiske styring kan bassinet tømmes fra pc arbejdsstationen 

ved at af give tøm signal i manuel betjening, pumperne stopper ved vippeafbryder 

for stop niveau. 

Det er dog en forudsætning herfor, at vandstanden i pumpebassinet er højere 

end stop-niveauet. Der er status på pc arbejdsstationen om hvorvidt pumperne 

køre eller ej. 

Ved termofejl på en af pumperne afgives alarm til pc arbejdsstationen "fejl i 

motorvejsbassin". Hvis vandstanden i bassinet overstiger en given grænse, der 

ligger over startniveauet for anden startende pumpe, udløses alarmen "Høj 

vandstand Motorvejsbassin" på pc arbejdsstationen.


ME-BY-ND 




Side: 3-40 




6.2.6.6 Betjening af pumper i motorvejsbassin. 

6.4.6 Vedligeholdelse af pumpeinstallationer. 

Tegninger: 

513-733 El-forsyning. Gruppetavle L nord. Strømskema for pumpestationer. 

513-902 El-forsyning. Afvanding pumpestation nord. Nøglediagram. 

514-900 El-forsyning. Afvanding. Kabelliste. 

3.1.6.7 Afvandingsanlæg fugekammer 

I fugekammeret er der monteret 2 pumper 

Pumpernes formål og anvendelsesområde er at fjerne overfladevand (væsker) 

fra fugekammeret. 

Pumperne styres, og vandstanden i bassinet kontrolleres via en vippeafbryder 

for hver pumpe og en vippeafbryder for høj vandstand. 

Pumpestationens opbygning fremgår af tegning 30.4.04.144. 


Pumperne i fugekammeret styres udelukkende af hver sin vippeafbryder dvs. 

når vandstanden når op til vippeafb. starter pumpen og når vandstanden falder 

under vippeafb. igen stopper pumpen. Derudover er der alarm til pc arbejdsstationen 

for høj vandstand. 


belysning. 







henvisninger. 




April 2012 

Side 46 



ME-BY-ND 




Side: 3-41 


3.1.7 Portalbygning 

3.1.7.1 Klimaanlæg i søndre portalbygning 


Køleanlæg monteret på tag i sdr portalbygning, til afkøling af pc rum, anlægget 

fungerer automatisk, med betjening på panel i pc rum. 

Rumventilation. 

Der er ventilations anlæg i tavlerum styret ved hjælp af rumtermostat i tavlerum. 

Der er ingen køling kun frisk luft. 

3.1.7.2 Lys- og kraftinstallationer i portalbygninger 

April 2012 

Side 47 


Portalbygningerne fungerer som maskincentraler for tunnelens tekniske installationer. 

Her er det udstyr anbragt, der er nødvendigt for de i øvrige afsnit nævnte forsynings-, 

fordelings-, regulerings- og overvågningsinstallationer. 

Lys og kraft. 

I værkstedsrummene i begge portalbygninger er installeret for værktøjsmaskiner 

samt 3x380 volt stikkontakt såvel som 220 volt stikkontakt for håndværktøj. 

I begge varmecentraler er installeret svejsestikkontakt 60 Amp. 

I værkstedet i søndre portalbygning er ligeledes installeret en svejsestikkontakt. 

Forsyningen til disse installationer er fremført fra gruppetavlens felt 13-14. 

Varmtvandsforsyning. 

Varmtvandsforsyning i søndre portalbygning er etableret med en 100 l varmtvandsbeholder 

tilsluttet fjernvarmeforsyningen. 

Varmtvandsforsyningen i nordre portalbygning er etableret med en 15 l hurtig - 

vandvarmer anbragt i bygningens kælder. 

El-forsyningen er fremført fra gruppetavlens. 

Hovedvandledningen. 

Hovedvandledningen gennem tunnelen passerer gennem begge portalbygninger. 

For at imødegå faren for oversvømmelse af installationskældrene er der her 

anbragt sonder (vibrationsfølere), der i tilfælde af vand på gulvet automatisk 

lukker en elektrisk drevet motorventil (Hydromatventil) i søndre portalsbygnings 

kælder. 

Samtidig afgives der alarm til centralalarmpanelet, og via dette til politiet. Se 

afsnit 3.1.13.


ME-BY-ND 




Side: 3-42 



April 2012 

Side 48 


El-forsyningen er fremført fra gruppetavlernes felt 24 i henholdsvis nordre og 

søndre portalbygning. 

Taljer og køreskinner. 

Over hvert no-break-anlæg er placeret en bæreskinne for 1000 kg belastning 

monteret med en løbekat og talje for håndkædefremføring. 

Endvidere er der i begge portalbygninger langs nordfacaderne placeret bæreskinner 

monteret med elektrotalje. 

Specielt gældende for nordre portalbygning er der etableret mulighed for adgang 

til vejbanen gennem lemme i gulvet i begge etageadskillelser. 

Lemmene er placeret over udkørslen af østre tunnelrør. 

For at kunne benytte taljen til vejbanen er det nødvendigt at demontere den del 

af tunnelens loftsbeklædning, der er anbragt på lemmen. 

Herefter fjernes lemmene successivt ved hjælp af taljen. 

Når lemmene fjernes skal der etableres effektiv afspærring af åbningerne i gulvene. 

Installationer i nordre fugekammer. 

Der er etableret belysning i nordre fugekammer med 40W lysrørsarmaturer. 

Installationen er via en skilletransformer tilsluttet gruppen for lys i nordre portalbygning 

i gruppetavle L. 

Til oppumpning af vand fra nordre fugekammer er der i den østre skaktbund 

monteret en pumpe. Motor 3x380 V, 3 Hk. Pumpen startes og stoppes manuelt 

på lavspændingsfordelingstavlens felt nr. 11, A, hvor motorværnet er monteret. 

I den østre skakt er monteret en niveauvippe for centralalarmanlæggets alarm 

for høj vandstand i nordre fugekammer. 

Tegninger 

511-950 El-forsyning. Kraft sdr. portalbygning etage 3. 

511-970 El-forsyning. Belysning sdr. portalbygning etage 1. 



511-980 El-forsyning. Belysning ndr. portalbygning etage 1. 

511-981 El-forsyning. Belysning ndr. portalbygninge etage 2. 

6-044 Armatur (lysende i kontrolrum). 

6-075 Hydromatventil - installation. 

6-075 A Hydromatventil. Diagram for styretavle. 

6-75 B Hydromatventil. Styretavle. 

511-982 El-forsyning. Lys og kraft, nordre fugekammer.


ME-BY-ND 




Side: 3-43 


3.1.7.3 Adgangskontrol i portalbygninger 


Der er installeret adgangskontrolanlæg i begge portalbygninger. 

Anlægget i sdr. portalbygning er etableret i 2009 og i ndr. portalbygning i 2010. 

Der er installeret adgangskontrolanlæg til styring af de to hovedindgange til 

Sdr. portalbygning samt til døren til serverrummet. Der er placeret kortlæser/låsecomputer 

ved hver af de 3 døre. 

Der er installeret adgangskontrolanlæg til styring af porten til Ndr. portalbygning 

samt indgangsdøren til Ndr. portalbygning. Der er placeret kortlæser/låsecomputer 

ved porten og ved indgangsdøren. 

D&V-entreprenøren udleverer og administrerer brikker hvormed der gives adgang 

til bygværket. For hver brik programmeres det hvilke døre brikken må 

kunne åbne samt i hvilken periode brikken er aktiv (brugbar). 

Som udgangspunkt kodes der 3 typer brikker: 

Brik A der giver adgang til alle døre 

Brik B der giver adgang til alle døre undtagen til serverrummet 

Brik C der kun giver adgang til stueetagen i sdr. portalbygning. Denne 

type for brik er blevet udleveret til diverse sevice firmaer, såsom elforsyning 

og vejbelysnings entreprenører. 

Nøgler/brikker administreres fra en pc i serverrummet. 

April 2012 

Side 49 


Tyverialarm 

I sdr. portalbygning er der til anlægget knyttet en PIR-baseret (bevægelse) tyverialarm 

på 1.sal. 

I ndr. portalbygning er der til anlægget knyttet en PIR-baseret (bevægelse) tyverialarm 

ved indgangsdøren til tavlerummet, som værende et knudepunkt for 

personer der kommer ned af trappen fra hoveddøren og op ad trappen fra tunnelrøret. 

Hvert sted tilkobles alarmen ved at holde brik A eller brik B foran kortlæseren i 

5 sekunder indtil dioden på kortlæseren lyser fast gult. Fast gult indikerer tilkoblet 

alarm. Man kan ligeledes tilkoble anlægget ved at trykke Stjerne 0 på 

kortlæseren. Alarmen frakobles automatisk, når døren åbnes med en elektronisk 

brik type A eller B. 

I tilfælde at indbrud vil SRO-anlægget give alarm til teknisk døgnvagt samt til 

Nordjyllands politi i Aalborg. Der vil ligeledes blive sendt billeder fra kameraerne 

til vagthavende ved Norjyllands Politi. Der er opsat kameraer:


ME-BY-ND 




Side: 3-44 



sdr. portalbygning, kontrolrum 

sdr. portalbygning, gang 1. sal 

sdr. portalbygning, gang stue 

ndr. portalbygning, ved PIR-detektor, indgang til tavlerum 

I tilfælde af en fejlalarm kan de afstilles med brik-A. 

Bilag: 

8.3.1.77 Anlægsdokumentation 

3.1.8 Køvarslingsanlæg 

Køvarslingssanlægget, består af to separate anlæg henholdsvis nord og syd for 

tunnelen, er udført med variable afmærkninger omfattende mekaniske hastighedstavler, 

lysende hastighedstavler, mekaniske køvarslingstavler med tilhørende 

undertavler samt detektorspoler nedfræset i vejbanen. 

Placeringen af de variable afmærkninger på motorvejen nord for tunnelen i 

sydgående retning samt på motorvejen syd for tunnelen i nordgående retning er 

vist på følgende tegninger: 

Motorvejen nord for tunnelen: tegn. 30.5.13.011 

Motorvejen syd for tunnelen:tegn. 30.5.13.012 

April 2012 

Side 50 


Styrings- og overvågningsanlægget er baseret på et PLC system bestående af en 

kø-hovedstation (syd) placeret i tunnelens kontrolrum i søndre portalbygning, 

en kø-hovedstation (nord) placeret i nordre portalbygning, 6 understationer placeret 

nord for tunnelen og 6 understationer placeret syd for tunnelen. Opbygningen 

er skitseret på tegn. 30.5.13.001. 

Trafikrestriktioner kan etableres dels automatisk i tilfælde af kødannelser eller 

langsomtkørende trafik og dels ved betjening fra PC'ens betjeningsflade placeret 

hos Aalborg politi og i tunnelens kontrolrum. 

Anlæggets opbygning, oversigt 

Køvarslingsanlægget, som er en udvidelse til det eksisterende trafikreguleringsanlæg 

består af følgende hoveddele. 

1. Central styre- og overvågningsenhed bestående af 2 PLC-hovedstationer og 

en udvidelse af trafikreguleringsanlæggets PC-system med skærmterminaler, 

der letter betjeningen og overvågningen. Derudover 12 decentrale PLCunderstationer. 

2. Variable lysende hastighedstavler, som ved hjælp af lysdioder kan vise forskellige 

forbuds- og ophævvisninger alt efter den aktuelle trafiksituation.


ME-BY-ND 




Side: 3-45 



April 2012 

Side 51 


3. Variable køvarslingstavler som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret 

folie kan vise restriktioner i forbindelse med kødannelser og i forbindelse 

med skrivning af manuel tekst til teksttavler. 

4. Variable teksttavler som ved hjælp af lysdioder kan vise restriktioner i forbindelse 

med kødannelser og i forbindelse med skrivning af manuel tekst til 

tavlerne. 

5. Variable mekaniske hastighedstavler i motorvejstilkørslen fra Hirtshals 

nord for tunnelen som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie 

kan vise hastighedsrestriktioner alt efter den aktuelle trafiksituation på motorvejen. 

6. Variable mekaniske hastighedstavler genetableret i tunnelområdet som ved 

hjælp af drejelige prismer med påklistret folie kan vise hastighedsrestriktioner, 

som skal skabe en glidende overgang mellem køvarslingsanlægget og 

tunnelanlægget. 

7. Detektorspoler nedfræset i vejbanen som registrerer data for hver enkelt 

køretøjspassage. Dataene udgør grundlaget for de algoritmer, som er bestemmende 

for hele styringen af anlægget. 

8. Installationer, der forsyner og forbinder anlægsdelene. 

Anlæggets restriktioner 

Med køvarslingsanlægget er det muligt at lave trafikrestriktioner i trafikprogrammet. 

Restriktionsmulighederne er beskrevet på tegn. 30.5.13.210. 

Hastighedstavlerne fungerer normalt automatisk i forbindelse med langsomtkørende 

trafik og decideret kø. Det er dog muligt manuelt at etablere følgende 

restriktioner: 

Individuel hastighedsregulering for hvert enkelt af de 7 lysende hastighedstavlesnit 

nord for tunnelen og hvert enkelt af de 7 lysende hastighedstavlesnit 

syd for tunnelen. 

Ophævelse af samtlige hastighedsreguleringer på een gang enten nord 

eller syd for tunnelen. Der er naturligvis også mulighed for at ophæve 

hastighedsreguleringen individuelt for de enkelte hastighedstavlesnit. 

Udkobling af hele anlægget nord for tunnelen eller syd for tunnelen. 

Udkobling forhindrer, at variable afmærkninger kan aktiveres. 

Ophævelse af udkobling af hele anlægget nord eller syd for tunnelen. 

Køvarslingstavler med tilhørende undertavler fungerer normalt automatisk i 

forbindelse med kødannelser. Det er dog muligt manuelt at etablere nogle foruddefinerede 

tekster på teksttavler, f.eks. i forbindelse med ulykker, vejarbejde 

osv. Ligeledes er det muligt at angive forventede ventetider. 

For en nærmere beskrivelse af de ovenfor nævnte restriktioner henvises til: 

Politiets betjeningsmanual for trafikreguleringsanlæg - Bilag 8.6.2.1 

Betjeningsvejledning til trafikprogrammet - Bilag 8.6.2.2


ME-BY-ND 




Side: 3-46 



April 2012 

Side 52 


Styre- og overvågningsanlæg 

Al styring og overvågning af køvarslingsanlægget udføres af et PLC industristyresystem. 

Betjeningen foregår enten via PLC'ens indgange eller via et PCsystem, 

som desuden viser køvarslingsanlæggets tilstand og registrerer alle 

alarmer og driftsdata. Styre- og overvågningsanlæggets opbygning fremgår af 

tegn. 30.5.13.001.


ME-BY-ND 




Side: 3-47 



Systemet består af følgende dele: 

April 2012 

Side 53 


Hovedstation 

Hovedstationen består af 2 PLC enheder, Kø-hovedstation Syd placeret i Søndre 

portalbygning og Kø-hovedstation Nord placeret i Nordre portalbygning. 

PLC-enhederne er af fabrikat MITSUBISHI A2U. Se desuden bilag 8.3.1.45. 

Ind- og udgangsbeskrivelser samt den elektriske opbygning af hovedstationerne 

fremgår af bilag 8.3.1.42. 

Understationer 

Systemet består af 6 understationer syd for tunnelen (KS1, KS2, KS3, KS4, 

KS5 og KS6) og 6 understationer nord for tunnelen (KN1, KN2, KN3, KN4, 

KN5 og KN6). Understationerne er placeret i rabatareal langs motorvejen. 

PLC-enhederne er af fabrikat MITSUBISHI A1S. Se desuden bilag 8.3.1.45. 

Hovedstationerne og understationer er indbyrdes forbundet med lysledere. 

Ind- og udgangsbeskrivelser samt den elektriske opbygning af de enkelte understationer 

fremgår af bilag 8.3.1.42. 

PC-enheder 

Systemet omfatter 5 PC-enheder, hvoraf 3 er placeret i søndre portalbygnings 

kontrolrum, 1 på politigården i vagtstuen og 1 hos Vejdirektoratet. 

Kontrolrummets 3 PC'ere betegnes PC hovedstation, PC hot-backup og LOG- 

PC. 

PC hovedstation og PC hot-backup er via direkte tilkobling (i Søndre portalbygning) 

og via ledige fibre i lyslederkabel (i Nordre portalbygning) forbundet 

til PLC-hovedstationer. LOG-PC er via RS232 forbindelser forbundet til PLChovedstationer 

og via Ethernet med TCP/IP kommunikationsprotokol forbundet 

til Quo Vadis anlæg. 

PC hovedstation har modemforbindelse wavecom for sms opkaldog en modemforbindelse 

og en modemforbindelse (zyxel) for opkald fra PC'ere udefra (hos 

f.eks. Vejdirektoratet og Hansen & Henneberg). 

Desuden er der tilkoblet printer af fabrikat H.P desckjet 895cxi. 

PC hot-backup har modemforbindelse Wavecom for opkald for sms


ME-BY-ND 




Side: 3-48 



April 2012 

Side 54 


Politigårdens PC har modemforbindelse (NOKIA) til begge PC'er i kontrolrum 

via nedgravet kabel mellem Søndre portalbygning og politigården, for reducering 

af risikoen for udfald af politigårdens PC. 

Alt betjening foregår via mus/trackerball på PC-skærmene i et vinduesbaseret 

miljø. 

PC hovedstation er opbygget omkring Intel Pentium/120 Mhz processorer, konfigureret 

med 40 MB RAM, 850 MB harddisk og 1.44 MB drev. Endvidere er 

der monteret en 150 MB tapestreamer. Skærmen er en 20" Hitachi med en opløselighed 

på 1024x768 og 256 farver. 

PC hot-backup og politigårdens PC er opbygget omkring Intel 486/66 MHz 

processorer med 36 MB RAM, 300 MB harddisk og 1.44 MB floppydrev. 

Skærmene er en 20" (politigårdens PC) henholdsvis 17" (PC hot-backup) Hitachi 

med en opløselighed på 1024x768 og 256 farver. 

LOG-PC'en er opbygget omkring Intel Pentium/90 MHz processor, konfigureret 

med 16 MB RAM, 2GB harddisk og 1.44 MB drev. Skærmen er 14". 

Variable lysende hastighedstavler 

Der er etableret 29 variable lysende hastighedstavler, fordelt med 14 hastighedstavler 

(= 7 hastighedstavlesnit) nord for tunnelen og med 15 hastighedstavler 

(= 7 hastighedstavlesnit) syd for tunnelen. 

Tavlerne er baseret på lysdioder arrangeret på en sådan måde på tavlefronten, at 

de ønskede symboler fremkommer når tavlen lyser. 

Tavlerne tændes ved fuld lysstyrke i dagslys og med reduceret lysstyrke, når 

det er mørkt. 

Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Brimos, bilag 

8.3.1.42, bind 4 af 4. 

Variable køvarslingstavler – rev. af dette afsnit udestår 

Der er etableret 5 variable mekaniske køvarslingstavler, fordelt med 3 tavler 

nord for tunnelen og 2 tavler syd for tunnelen. 

Tavlerne har 3 roterende trekantprismer, hvor der på de 2 sider med højreflekterende 

folie vises symboler til advarsel om kø eller symboler til at gøre opmærksom 

på vigtig meddelelse, og hvor den tredje side er neutral. 

Tavlerne er forsynet med et belysningsarmatur, som tændes hvis det er mørkt 

og hvis tavlen ikke viser neutral.


ME-BY-ND 




Side: 3-49 



April 2012 

Side 55 


Tavlerne, som er af fabrikatet Prisma, er nærmere beskrevet i manual og tegninger 

fra firmaet ABB Electric A/S, bilag 8.3.1.43. 

Variable teksttavler (årsagstavler) 

Der er etableret 5 teksttavler, fordelt med 3 tavler nord for tunnelen og 2 tavler 

syd for tunnelen. Tavlerne er placeret i forbindelse med de mekaniske variable 

køvarslingstavler. 

Teksttavlerne indeholder lysdioder arrangeret i en matrix på tavlefronten, således 

at der kan skrives vilkårlige tegn og tal på tavlen. Der kan maksimalt være 

13 karakterer på en tavle, som primært oplyser om køernes stationering og 

længde. 

Tavlerne, som er af fabrikatet Swarco Futurit, er nærmere beskrevet i bilag 

8.3.1.71. 

Variable mekaniske hastighedstavler i tilkørsel 

Der etableres 2 variable mekaniske hastighedstavler i tilkørslen fra Hjørring og 

Thisted nord for tunnelen. 


folie vises normale færdselstavler og hvor den tredje side er neutral. 

Tavlerne er forsynet med en belysning med halogenprojektører. Belysningen 

tændes automatisk, hvis det er mørkt og tavlen ikke viser neutral. 

Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Dambach, se 

bilag 8.3.1.50. 

Variable mekaniske hastighedstavler i tunnelområdet 

Der etableres 4 variable mekaniske hastighedstavler, fordelt på 2 hastighedstavlesnit 

henholdsvis nord og syd for tunnelen. Tavlerne er placeret som overgangstavler 

mellem køvarslingsanlægget og tunnelens trafikreguleringsanlæg. 


folie vises normale færdselstavler og hvor den tredje side er neutral. 

Tavlerne er forsynet med en belysning med halogenprojektører. Belysningen 

tændes automatisk, hvis det er mørkt og tavlen ikke viser neutral. 

Tavlerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Dambach, se 

bilag 8.3.1.50.


ME-BY-ND 




Side: 3-50 



April 2012 

Side 56 


Detektorspoler 

Det samlede køvarslingsanlæg består af 89 detektorspoler, som er fordelt på 43 

dobbeltsløjfer og 3 enkeltsløjfer, som igen er fordelt på 24 detektorsnit. Detektorspolerne 

består dels af spoler fra Quo Vadis og spoler etableret i forbindelse 

med køvarslingsanlægget. Der er følgende fordeling nord og syd for tunnelen: 

Nord: 1 stk. nyt detektorsnit med 3 dobbeltsløjfer. 

2 stk. nye detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 

8 stk. Quo Vadis detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 

2 stk. Quo Vadis detektorsnit med 1 enkeltsløjfe. 

Dvs. i alt 13 detektorsnit med 23 dobbeltsløjfer og 2 enkeltsløjfer, 

svarende til 48 detektorspoler. 

Syd: 4 stk. nye detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 

6 stk. Quo Vadis detektorsnit med 2 dobbeltsløjfer. 

1 stk. Quo Vadis detektorsnit med 1 enkeltsløjfe. 

Dvs. i alt 11 detektorsnit med 20 dobbeltsløjfer og 1 enkeltsløjfe, 

svarende til 41 detektorspoler. 

Ved hver køretøjspassage registrerer detektorspolerne data, som behandles og 

benyttes til styring af anlægget. 

Detektorspoler og detektorkort af typen VEK M4C-E i understationer er beskrevet 

i bilag 8.3.1.44. 

Opbygning, installationer. 

Alle anlægsdele i køvarslingsanlægget er nødforsynet. Inden for tunnelområdet 

er anlægget forsynet fra tunnelens nødforsyningsanlæg, uden for tunnelområdet 

er anlægget forsynet i min 10 minutter med separate nødstrømsanlæg i hver elfordelingstavle 

og i hver plc-understation. 

Uden for tunnelområdet er køvarslingsanlæggets hastigheds og køvarslingstavler 

forsynet via el-fordelingstavler fra vejbelysningsanlægget. I hver af disse elfordelingstavler 

er der indbygget et batteridrevet nødforsyningsanlæg, med en 

batterikapacitet til min. 10 minutters drift ved den absolut maksimale belastning 

der kan forekomme på fordelingstavlen. Nødforsyningen vil i de fleste tilfælde 

kunne opretholde funktionen i ca. 20 minutter eller mere afhængig af belastningen. 

Forsyningen til el-fordelertavlerne er tilsluttet 3-faser uden nul i vejbelysningstavlerne 

og fremført til el-fordelertavlerne via kabler af typen PVIKSJ-AL-M 

4x16 mm². I tilgangen til hver el-fordelertavle er anbragt en transformer der 

nedtransformerer de 400 volt mellem to faser til tavlens normalforsyning 1 X


ME-BY-ND 




Side: 3-51 



April 2012 

Side 57 


230 V. Denne forsyningsløsning er valgt for at minimerer kabeldimensionerne 

samtidig med at ønsket om mindre spændingsfald tilgodeses. 

Mellem el-fordelertavlerne og hastighedstavlerne er udlagt kabler af typen 

PVIKJ 3x2,5 mm², et for normalforsyning (Varme) og et for nødforsyning 

(Visninger). 

Inden for tunnelområdet er el-fordelertavlerne forsynet på tilsvarende måde via 

understationerne hørende til trafikreguleringsanlægget. 


6.2.8 Kø-varslingsanlæg, Lavspændingsanlæg, betjening. 

3.1.8 Kø-varslingsanlæg, Anlægsbeskrivelse. 

Tegninger: 

30.10.09.031 EL-forsyning, Fordelertavler, Hovedstrømsskema, Tavlespecifikation 

30.10.09.020 Elforsymning, Kabelliste 

30.2.03.201 Føringsveje, Plantegning 

30.2.03.203 Elforsyning, Placering af underskydninger 

30.1.02.002 Oversigt, Kabelforbindelser 

30.10.03.106 Prismetavle, Hastighedstavle i St.296.700, Klemrækkediagram 

30.2.03.200 Fremmede ledninger, Plantegning 

30.10.03.100 Hastighedstavle, Prismetavler, Snittegning 

30.10.09.123 Hastighedstavler, Lysledertavler, Fundamentstegninger. 

30.10.09.141 Køvarslingsportal, Opstalt og snit 

30.5.13.011 Komponentnummerering - Nord, Oversigtstegning 

30.5.13.012 Komponentnummerering - Syd, Oversigtstegning 

30.1.01.001 Oversigtskort 

30.10.03.201 Lysledertavle, Hastighedstavle, Klemrækkediagram 

30.10.09.120 Hastighedstavle, lysledertavle, Detailtegning og snit. 

30.10.09.121 Hastighedstavle, Lysledertavle, Opstalt 

30.10.09.145 Køvarslingsportaltavle inkl. undertavle, Klemrækkediagram 

30.10.09.110 Hatighedstavle, fast tavle, Detailtegning og snit 

30.10.09.030 El-forsyning, fordelerskabe, Snit og detailer 

30.10.09.010 Forbindelsesdiagram, Principtegning 

30.10.03.105 Hastighedstavle i St.291.870 og 294.434, Klemrækkediagram 

30.10.09.142 Køvarslingsportal, Opstalt 

30.10.02.001 Komponentplaceringer i terræn, Plantegning 

30.10.09.144 Køvarslingsportal, styreboks, Hovedstrømsskema 

30.10.03.104 Hastigh.tavle, Prismetavle, V96.70-11/12, Detailtegning, 

Folie


ME-BY-ND 




Side: 3-52 



30.10.03.102 Hastigh.tavle, Prismetavle, Ø1.87-V4.44, Detailtegning, Folie 

30.10.03.101 Hastigh.tavle, Prismetavle, Ø1.87-V4.44, Detail- og opstalt 

tegning 

30.10.03.103 Hastigh.tavle, Prismetavle, V96.70, Detail- og opstalt tegning 

30.9.01.300/2 Trafikreguleringsanlæg, Variabel afmærkning, Oversigtsplan 

30.9.01.300/1 Trafikreguleringsanlæg, Variable afmærkninger, Oversigtsplan 

30.9.01.001 Reversible vognbaner, Oversigt over tavler og bomme, 

Nordgående trafik 

30.9.01.002 Reversible vognbaner, Oversigt over tavler og bomme, Sydgående 

trafik 

Bilag: 

8.3.1.42 Køvarsling El-dokumentation (4 bind). 

8.3.1.46 PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation). 

8.3.1.47 PC-/PLC-softwarebackup for køvarsling. 

8.3.1.48 PLC-manualer for køvarsling. 

8.3.1.49 El-dokumentation for køvarling, udvidelse 2000. 

3.1.9 Flugtvejsskilte 

Anlægget består af 17 stk. nødgennemgange hvoraf 14 har to døre og tre har én 

dør. Over hver nødgennemgang er der opsat et flugtvejsskilt, i alt 34. Nødgennemgangene 

er nummereret 1-17. Nødgennemgange med lige nummer er forsynet 

fra sdr. portalbygning mens resten forsynes fra ndr. portalbygning. 

Der er fuld overvågning af alle nødgennemgange på operatørstationen ”System 

2000”. 

Flugtvejsskiltene kan ikke betjenes lokalt fra tavlen 

April 2012 

Side 58 



Ved indkobling af automatsikringer for flugtvejslamperne vil fast lys lampe i 

hvert skilt lyse konstant. Lamperne vil være overvåget via en sand måling af 

strømforbruget i lamperne. 

Ved aktivering af dørene i nødgennemgange vil fast lys lamperne slukke og den 

blinkende lampe i hver skilt begynde at blinke med en blinkfrekvens på 0,5Hz. 

Blinket kan kun resettes fra PC arbejdsstation når dørene er lukkede.


ME-BY-ND 




Side: 3-53 



Hvis en lyskilde (fast eller blinkede) springer i et skilt, overtager den anden 

lyskilde i skiltet som fast lys uanset om dørene er åben eller lukket 

Der kan i øvrigt henvises til rutediagrammer iht. henvisninger. 







henvisninger. 


6.2.9 Flugtvejsskilte, betjening. 

6.4.9 Flugtvejsskilte, vedligehold. 

3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning 

Bilag 

8.3.1.16 Eldokumentation for flugtvejsskilte 



8.3.1.26 Datablade/Manualer for Philips flugtvejsskilt 


3.1.10 Jordingsanlæg 

Supplerende udligningsforbindelser i tunnelen 

Føringsveje tunnel: 

Den langsgående kabelstige gennem tunnelen er udlignet ved hver portal med 

en 35 mm² kobberleder til hvert rør fra hovedjordskinnen, tværgående kabelstiger 

i tunnelen er forbundet på langsgående stige med rustfrie bånd. 

Ventilator tunnel: 

Ventilatorerne er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder. Der er ikke 

udført supplerende udligningsforbindelser herfor. 

Belysningsanlæg: 

Belysningsarmaturerne er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er 

ikke udført supplerende udligningsforbindelser på belysningsanlægget. 

Afvandingsanlæg: 

April 2012 

Side 59 



ME-BY-ND 




Side: 3-54 



Pumper og ventilatorer er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er 

ikke udført supplerende udligningsforbindelser på afvandingsanlægget. 

Flugtvejssklite: 

Flugtvejsskilte er udlignet med den fremførte beskyttelsesleder, der er ikke udført 

supplerende udligningsforbindelser. 

Udligningsforbindelser i portalbygning: 

Udligning i tavlerum: 

Fremmed ledende dele i tavlerummene er forbundet til PE skinnen i hovedtavlerne, 

der er udført udligningsforbindelser på ventilationsanlæg og dørpartier af 

metal til tavlerummene. Forbindelserne fremgår af principtegningerne 

30.4.08.001 og 30.4.08.002 

Udligning i føringsrum kælder 

Kabelstiger og bakker er udlignet, forbindelserne er monteret på hovedjordskinnen. 

Hovedudligningsforbindelser i portalbygning: 

Hovedudligning ndr. portal 

Der er udført hovedudligningsforbindelser til hovedvandrør brugsvand og hovedrør 

for afvandingsanlæg. 

Forbindelserne fra ny hovedudligningsskinne fremgår af principtegning 

30.4.08.001 bilag 8.3.1.17 

Hovedudligning sdr. portal 

Der er udføret hovedudligningsforbindelser til hovedvandrør brugsvand, hovedvandrør 

fjernvarme og hovedrør for afvandingsanlæg. 

Forbindelserne fra ny hovedudligningsskinne fremgår af principtegning 

30.4.08.002 bilag 8.3.1.17 




henvisninger. 


6.4.10 Jordingsanlæg, vedligehold. 

April 2012 

Side 60 


Bilag. 

8.3.1.17 Eldokumentation for Jordingsanlæg 


8.3.1.27 Datablade/Manualer for Installations kabel


ME-BY-ND 




Side: 3-55 


3.1.11 SRO-anlæg 

Afventer opdatering ifm. Opsætning af nyt PLC anlæg. 


SRO-anlæggets formål er at styre, regulerer og overvåge driftstilstande fra tunnelens 

diverse anlæg. SRO-anlæg er et elektronisk styring og overvågningsanlæg 

som består af 4 SRO tavler (SPA 10, SPA 11, NPA 10, NPA 11) som er 

placeret i tavlerumet i hhv. syd og nord. Foruden at indikere den modtagne 

fejlmelding kan SRO-anlægget videregive meldinger til politiet og trafikreguleringsanlægget. 

SRO-anlæggets betjeningsdel består af følgende enheder: 

To stk. trafik PLC'er, som er hot-backup for hinanden. 

To stk. teknisk PLC (TEK_SPA og TEK_NPA) 

Et stk. PLC til afvikler af øveprogrammet. 

To stk. PC'ere i Sdr. portalbygning. som er hot-backup for hinanden. 

Et stk. PC hos politiet som er forbundet til PC-hovedstationen via en 

APL-forbindelse (et kombineret koaksial- og parsnoet signalkabel. Se 

tegning 6-101-1, 6-102-2 og 6-103-2) 

SRO-anlæggets opbygning fremgår af oversigtstegning 30.5.01.100. 

Politiets PC har forbindelse til den aktive PC i kontrolrummet, som har forbindelse 

til den aktive trafik PLC. Det er imidlertid kun den aktive PC i kontrolrummet, 

der kan benyttes til betjening. 

Trafik PLC styrer og overvåger alt udstyr i forbindelse med trafikreguleringsanlægget. 

De to tekniske PLC’er styrer og overvåger tekniske installationer i hhv. syd og 

nord, dvs. at f.eks. belysningsanlægget er styret fra både TEK_SPA og 

TEK_NPA fordelt i forhold til hvorfra det forsynes. 

Følgende anlæg er kun styret og overvåget fra TEK_SPA: 

Alarmskabe 

ABA-anlæg 

TV-anlæg 

Nødtelefonanlæg 

April 2012 

Side 61 


Følgende anlæg er styret og overvåget fra både TEK_SPA og TEK_NPA: 

Ventilationsanlægget 

Belysningsanlæg 

Afvandingsanlæg 

Gruppetavler for diverse


ME-BY-ND 




Side: 3-56 



April 2012 

Side 62 


Flugtvejsskilte 

Rampepaneler 

Hovedtavler 

Alarmer, fejl, meddelelser og status som anlægget generere, er beskrevet på 

følgende tegninger: 

30.5.97.090. Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og 


30.5.97.100 Ventilationsanlægget 

30.5.07.004 Alarmliste, alle eksisterende anlæg 

30.5.98.060-30.5.98.110 Belysningsanlæg 

30.5.98.060-30.5.98.110 Afvandingsanlæg 

30.5.98.060-30.5.98.110 Gruppetavler for diverse 

30.5.98.060-30.5.98.110 Flugtvejsskilte 

30.5.98.060-30.5.98.110 Rampepaneler 

30.5.98.060-30.5.98.110 Hovedtavler 

Ind- og udgangslister for SRO-anlæggets ind- og udgangskort, er beskrevet på 

følgende tegninger: 

30.5.98.050-30.5.98.100 Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og 


30.5.98.050-30.5.98.100 Ventilationsanlægget 

30.5.98.050-30.5.98.100 Belysningsanlæg 

30.5.98.050-30.5.98.100 Afvandingsanlæg 

30.5.98.050-30.5.98.100 Gruppetavler for diverse 

30.5.98.050-30.5.98.100 Flugtvejsskilte 

30.5.98.050-30.5.98.100 Rampepaneler 

30.5.98.050-30.5.98.100 Hovedtavler 

Klemmelister for SRO-anlæggets klemmerækker, er beskrevet på følgende tegninger: 

30.5.99.090, -091, -092 og -093 Alarmskabe, ABA-anlæg, TV-anlæg og 


30.5.99.100, -111 og -112. Ventilationsanlægget 

30.5.01.001 -30.5.01.050 SRO-anlæg SPA/NPA 11 


Indstillingsområder og -værdier for de komponenter, som kan instilles, fremgår 

udelukkende af nøgleskemaer iht. henvisninger. 




henvisninger.


ME-BY-ND 




Side: 3-57 




6.2.11 SRO anlæg, betjening. 

6.4.11 SRO anlæg, vedligehold. 

April 2012 

Side 63 


Tegninger: 

30.5.01.100 SRO-anlæg, Anlægsopbygning, PLC- og betjeningsanlæg. 

30.5.01.110 SRO-anlæg, Anlægsopbygning, Systemtegning. 

6-101-1, 6-102-2og 6-103-2 Anlægsdefinition for signalkabel mellem tunnel 

og Aalborg politi 

Bilag: 

8.3.1.18 Eldokumentation for SRO-anlæg 


8.3.1.22 Datablade/Manualer for PLC udstyr 

8.3.1.23 Datablade/Manualer for PLC udstyr 

8.3.1.28 PLC-dokumentstion, Rutediagrammer 

8.3.1.29 PLC-dokumentstion, SPA snitfladeliste 

8.3.1.30 PLC-dokumentstion, NPA snitfladeliste 

8.3.1.31 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste TEK_SPA 

8.3.1.32 PLC-dokumentstion, Synonymliste TEK_SPA 

8.3.1.33 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste TEK_NPA 

8.3.1.34 PLC-dokumentstion, Synonymliste TEK_NPA 

8.3.1.35 PLC-dokumentstion, Software 

8.6.2.4 Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual - Teknik. 

3.1.12 Alarmskabe 

Alarmskabene er placeret i begge sider af vejbanerne, i ramper og tunnelrør, 

med en indbyrdes afstand på 50 m. Skabene er indbygget i tunnelvæggene og er 

placeret gruppevis på tværs af tunnelen med 4 skabe i hver gruppe. Undtaget 

herfra er de yderste skabe i ramperne, hvor der kun er 2 skabe i hver gruppe. 

Skabene er nummereret fra syd mod nord gruppevis således, at der startes med 

skab nr. 1 B og 1 C, derefter nr. 2 A - 2 B - 2 C og 2 D osv. Bogstav A betegner 

det vestligste og D det østligste i hver gruppe. Der er således i alt 72 alarmskabe, 

som alle er udstyret med samme funktioner. 

Tunnelstrækningen, der markeres på lampetableauer ved søndre og nordre rampe 

samt på kontroltavlens felt 3, er inddelt i følgende seks alarmzoner: 

Zone syd-vest dækker alarmskabene 1 B til 6 A/B. 

Zone syd-øst dækker alarmskabene 1 C til 6 C/D. 

Zone midt-vest dækker alarmskabene 7 A/B til 12 A/B. 

Zone midt-øst dækker alarmskabene 7 C/D til 12 C/D. 

Zone nord-vest dækker alarmskabene 13 A/B til 19 A. 

Zone nord-øst dækker alarmskabene 13 C/D til 19 D.


ME-BY-ND 




Side: 3-58 



Hvert alarmskab har følgende funktioner: 

April 2012 

Side 64 


Åbning af alarmskabsdør 

Ved åbning af døren til et alarmskab afgives via en magnetkontakt anbragt i 

dørkarmen, alarm- og styresignal til følgende anlæg: 

På politiets skærm angives fra hvilket tunnelrør og fra hvilket alarmskab 

alarmen kommer fra. 

Til trafikreguleringsanlægget afgives signal om etablering af 50 km hastighedsbegrænsning 

for det pågældende tunnelrør. 

Til TV-anlægget afgives indkoblingssignal for det TV-kamera, der 

dækker den tunnelstrækning, hvorfra alarmen er afgivet. Hvis anlægget 

i forvejen er indstillet på et andet kamera, frakobles dette, og kameraet 

for alarmzonen gives prioritet. 

Over alarmskabet er anbragt advarselslampe, der vil vedblive med at 

udsende blinklys, indtil alarmskabet er lukket, og alarmen afstillet. 

Afstilling ved lukning af alarmskabsdør 

Afstilling af reetableret alarmskab kan kun ske, når døren atter er lukket, og 

udføres enten fra politiets betjeningstastatur eller grafisk skærm i kontrolrummet 

i søndre portalbygning. 

Udstyr til brug for nødstedte trafikanter 

I hvert alarmskab er til brug for nødstedte trafikanter placeret henholdsvis en 

nødtelefon, et brandalarmeringstryk samt en håndildslukker. Betjening af dette 

udstyr giver anledning til følgende funktioner: 

Nødtelefon 

Når denne løftes af, etableres der direkte forbindelse til Aalborg politi. Opkaldet 

registreres hos politiet som et 112-opkald i politiets 112-system, hvorved 

der automatisk fremkommer en alarmrapport på politiets pc hvor nødtelefonens 

placering på forhånd er angivet til Limfjordstunnelen med angivelse af rør og 

indkørsel/tunnelmidte/udkørsel. Politiet skal herefter blot indtaste hvilken assistance 

der behøves, hvorefter de kan trykke på en knap og straks tilkalde assistance 

hos Beredskabscenter Aalborg eller Falck. 

Telefonforbindelsen afbrydes ved at hænge telefonen på plads igen. 

Brandalarmtryk 

Ved betjening af brandalarmtrykket afgiver brandalarmsignal fra brandalarmanlægget 

til SRO-anlægget. Ved aktivering af brandtryk i et alarmskab blinker 

alle symbolskiltene i den pågældende brandalarmzone samt i brandalarmzonen 

i det modsatte tunnelrør. 

På politiets skærm indikeres fra hvilket rør alarmen er afgivet, samt fra hvilken 

zone.


ME-BY-ND 




Side: 3-59 



Afstilling af brandalarm kan ske fra politiets PC eller fra PC'en i kontrolrummet 

i søndre portalbygning, men forinden skal alle brandalarmsignaler fra brandalarmanlægget 

til SRO-anlægget være afstillet. Brandalarmsignalet afstilles på 

brandalarmanlæggets betjeningspanelet i søndre portalbygning. 

Håndildslukker 

Ved fjernelse af håndildslukker afgives alarmsignal til politiet. På politiets 

skærm indikeres fra hvilket rør alarmen er afgivet, samt hvilket alarmskab 

alarmen kommer fra. 

Udløsning af alarm ved fjernelse af en håndildslukker sker via en induktiv følere 

placeret ved siden af ildslukkeren, og derved igangsættes blink i alle 4 symbolskilte 

på tværs af tunnelen. For afstilling af alarm, for håndildslukker fjernet, 

skal ildslukkeren være bragt på plads. Alarmer kan kun afstilles fra enten politiets 

PC eller PC'en i søndre portalbygnings kontrolrum. 

Ved betjening af brandalarmtrykket eller ved fjernelse af håndildslukker afgives 

et signal til trafikreguleringsanlægget om etablering af fuldt stop i begge 

kørselsretninger, uanset fra hvilket tunnelrør alarmen er afgivet. 

Advarsel. 

Håndildslukker må under ingen omstændigheder flyttes med mindre alarmskabet 

er fejlmeldt fra PC'en i kontrolrummet i søndre portalbygning eller blokering 

af alarm for en tunnelvæg som foretages ved drejeafbryder i PLC-tavle i 

Søndre Portalbygning. 

I modsat fald afgives der alarm med etablering af fuldt stop i begge tunnelrør til 

følge. 


6.2.12 Betjening af alarmskabe. 

6.4.12 Vedligeholdelse af alarmskabe. 

April 2012 

Side 65 


Tegninger 

550-700 Oversigtsplan. 

551-300 Samlingstegn. 

552-700 Snit af skab og lamper. 

553-701 Diagram. 

553-711 Klemrækker i underskab. 

6-024 Ledningsskema. 

582-570 Kontroltavle forplade. 

6-169 Ledningsskema felt 3. 

583-665 Nøglediagram, forsyning alarmskabe. 

583-666 Nøglediagram for signaler, alarmskabe. 

514-850 Kabelliste. Alarmskabe. 

540-750 Oversigtstegning. Kommunikation. 

30.5.03.006 SRO-anlæg, Alarmskabe, Skærmbillede


ME-BY-ND 




Side: 3-60 



Bilag 

8.3.1.74 Alarmskabe, symbolskilt 

3.1.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse 

3.1.13.1 Brandalarmanlægget 

er udført som et dobbelt sløjfeanlæg med brandalarmskabet placeret i tavlerum 

i søndre portalbygning. 

Brandalarmcentralen og brandkablet gennem tunnelen blev udskiftet i 2007. 

Brandalarmskabet er et Mx-4000 alarm fra ADI-ALARMSYSTEM. Brandalarmanlægget 

er tilsluttet SRO-anlægget og dermed politiets skærmterminal. 

Anlægget strømforsynes fra lavspændingstavlen. I brandalarmanlægget er indbygget 

et batteri, så anlægget kan være i drift op til 8 timer efter netspændingssvigt. 

Brandsløjferne er opdelt i følgende 8 grupper: 

Vestrør udkørsel : alarmskabene 1 B til 6 A/B. 

Østrør indkørsel : alarmskabene 1 C til 6 C/D. 

Vestrør tunnelmidte : alarmskabene 7 A/B til 12 A/B. 

Østrør tunnelmidte : alarmskabene 7 C/D til 12 C/D. 

Vestrør indkørsel : alarmskabene 13 A/B til 19 A. 

Østrør udkørsel : alarmskabene 13 C/D til 19 D. 

kælder gr. 13, stueplan gr. 14 og 15 samt 1. sal gr. 16 og 17. 

Kælder gr. 18, Stue gr. 19 og Stueplan gr. 20. 

I portalbygningerne er melderne udført som iondetektorer som vist på tegningerne 

Nye tegninger ikke opdateret . 

I tunnelen er melderne placeret i alarmskabene som en trykknap. 

Brandalarmsystemet er udført således, at det afgiver melding om unormal 

driftstilstand: ledningsbrud, afledning til jord, sikringsfejl og netspændingsfejl. 

Fejlene overføres som et signal til SRO-anlægget, fejl brandalarmanlæg. 

Alarmlamper og -klokke samt afstillingsnøgle er placeret ved brandalarmanlæggets 

kontrolpanel ved indgangen I stueetage sønder portalbygning 

Afgivelse af brandalarm fra et af tunnelens alarmskabe, d.v.s. aktivering af 

brandtryk har følgende funktioner: 

Hos politiet: 

April 2012 

Side 66 



ME-BY-ND 




Side: 3-61 



Den akustiske alarm i forbindelse med skærmterminalen lyder. På skærmen 

fremkommer alarmtekst med oplysninger om, øst- eller vest-tunnelrør, samt 

hvilken zone alarmen kommer fra. 

I kontrolrummet: 

Den akustiske alarm i brandalarmanlæggets kontrolpanel lyder, og en røde diode 

lyser. Der afgives signal til trafikreguleringsanlægget om etablering af fuldt 

stop i begge kørselsretninger. 3 minutter efter effektuering af fuldt stop aktiveres 

hvidt blink ved tunnelens fire tilkørselsveje som signal til udrykningskøretøjer 

om at benytte den modsatte vejbane for at nå frem til alarmstedet. 

For at afstille af brandalarm skal man først afstille brandalarmanlægget fra kontrolpanelet 

ved indgangen til stueplan i Søndre portalbygning og herefter afstille 

alarmen fra politiets tastatur eller grafisk skærm i kontrolrummet i søndre 

portalbygning. Afstilling af brandanlægget på kontrolpanelet foretages på følgende 

måde: Lydgiver stoppes ved at trykke på knappen med symbolte for "et 

horn med et kryds henover". Hvorefter nøglen sættes i nøglehullet og drejes til 

vandret stilling. Nøglen er placeret i en rød nøgleboks ved siden af kontrolpanelet. 

Herefter trykkes på knappen med en buet pil. Nøglen tages ud og hænges på 

plads igen. 

Automatisk brandalarmering via iondetektorer eller termomeldere i tunnelens 

portalbygninger vil på politiets skærmterminal og i brandalarmanlæggets kontrolpanel 

have tilsvarende funktioner som omtalt under alarmering fra alarmstederne. 

Tegninger: 

Tegninger til brandalarmanlægget revideres senere. 

April 2012 

Side 67 


Bilag: 

Bilag 8.3.1.75 Anlægsdokumentation på brandalarmanlæg 

Bilag 8.3.1.76 Datablad på brandkabel gennem alarmskabe i tunnelen 

3.1.13.2 Hovedvandledning. 

Hovedvandledningen forsyner søndre og nordre portalbygning samt de i tunnel 

og ramper monterede brandstandere med koldt brugsvand. 

På murstykkets flange i søndre portalbygning, se tegn. nr. 6-608, er montret 1 

stk. hånd- og motordrevet 250 mm afspærringsventil Hydromat DBP type 

UVE-10-K med elektrisk udstyr SSW AN 4A. 

I installationskælderen i nordre portalbygning er monteret 1 stk. håndbetjent 

afspærringsventil Hydromat DBP type UDV 10.


ME-BY-ND 




Side: 3-62 



Til sikring mod oversvømmelse ved brud i søndre og nordre portalbygning er 

der i hver portalbygnings etage 1 monteret 1 stk. niveauindikator Nivotester C 7 

med stavsonde, der ved vandstand i installationskældre vil forårsage lukning af 

den i søndre portalbygning monterede Hydromatventil. Stavsonderne er monteret 

i umiddelbar nærhed af Hydromatventilerne i rustfrie beslag som angivet på 

tegn. nr. 6-580. 

Hydromatventilen afgiver fejlmelding på centralalarmpanelet relæ nr. 101. 

Denne alarm videreføres til politistationen. 

Når hydromatventilen er lukket, er vandforsyningen til samtlige brandstandere 

afbrudt. 

Tegninger 

6-580 Ophængningsbeslag for stavsonde. 

3.1.13.3 Brandstandere. 

Der er ikke udarbejdet input til driftsinstruksesn vedr. brandstandere. 

3.1.13.4 Håndildslukkere. 

Der er placeret håndildslukkere på flg. lokaliteter. 

1 stk. i hver alarmskab. 

1 stk. i hver af flg. rum: 

sdr. portalbygning: 11, 15, 21, 26 og 36. 

Ndr. portalbygning: 12 og 21. 

April 2012 

Side 68 


3.1.14 ITV-anlæg 

Til overvågning af trafikken i og gennem tunnelen er der installeret et ITVanlæg 

(Intern TV anlæg). Anlægget består af 55 kameraer fordelt med: 

18 kameraer i hvert tunnelrør. 

1 kamera ved hvert overledningssted. 

8 kameraer nord for tunnelen. 

5 kameraer syd for tunnelen. 

1 kamera ved hver tunnelindkørsel (høj læs portal). 

Kameraerne i tunnelrøret anvendes også til AID (Automatic Incident Detection) 

– se separat afsnit om dette anlæg. 

Generelt er kameraerne navngivet Knn, hvor nn angiver kameraets nummer. 

Der anvendes et system med lige numre for den nordgående trafik (østrøret) og 

ulige numre for den sydgående trafik (vestrøret).


ME-BY-ND 




Side: 3-63 



April 2012 

Side 69 


Anlægget kan styres manuelt via Pcer placeret kontrolrummet og hos Aalborg 

Politi. Som betjeningssystem anvendes JAIs system Hawkeye. 

Anlægget styres automatisk fra udstyr placeret i kontroltavlens felt 14 og SROanlægget. 

Overførslen af signaler til politiet sker via lyslederkabel lejet hos Aalborg 

Kommunes El-forsyning, se lejeaftale bilag 8.2.5.14 ”Aftale mellem VD - AKE 

Entreprise om leje af 1 par lyslederfibre mellem Limfjordstunnel og Aalborg 

politi”. 

Strømforsyning. 

Kontrolenheder for de enkelte kameraer er dels placeret i alarmskabene (alarmpultens 

nederste venstre side), dels i skabe placeret på kameramaster i terræn. 

Udstyret strømforsynes via gruppeafbrydere placeret i alarmskabe. 

Det automatiske udstyr i kontroltavlens felt 14 el-forsynes fra en stotz-afbryder 

i gruppetavlens no-break sektion, felt 25, via de dobbeltsikrede no-break skinner. 

Monitorerne på politigården el-forsynes fra en speciel gruppe her. 

Opbygning. 

ITV-anlægget er opbygget omkring en Ernitec System 1000 matrice placeret i 

sdr. portalbygning. 

Video- og styresignaler fra/til de enkelte kameraer er ført til ITV-matricen enten 

via kobber kabler eller via lysleder kabler. Ved overførsel af video-/styresignaler 

på lyslederkabler anvendes fiberoptisk transmissions udstyr. 

Fra ITV-matricen er der udgange til 4 stk. monitorer i kontrolrummet samt til 4 

stk. monitorer hos Aalborg politi. Signalerne til monitorerne hos Aalborg politi 

overføres via fiberoptisk transmissions udstyr på den ene af de 2 lejede fibre i 

lyslederkablet mellem tunnel og politi. 

De 2 betjenings PCere, henholdsvis i kontrolrum og hos Aalborg politi, er tilsluttet 

RS232 indgange i ITV-matricen. PCen hos politi kommunikerer via 

APL-modem gennem 2x2 parsnoede ledere i tunnelens eget kobberkabel mellem 

tunnel og politi. 

Betjeningen af ITV-anlægget fra politi og fra kontrolrum foregår uafhængigt af 

hinanden.


ME-BY-ND 




Side: 3-64 



SRO-anlægget foretager automatisk indkobling af relevante kameraer på monitorerne 

ved: 

Åbning af alarmskab 

Åbning af nøddør 

Detektering af høje læs 

Behov for kørsel med svingbomme 

Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*) 

Der er tilsluttet video båndoptagere til ITV-matricen. SRO-anlægget foretager 

automatisk igangsætning af en 2 minutters optagelse ved: 

Åbning af alarmskab(*) 

Åbning af nøddør(*) 


Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*) 

**: Denne funktion kan frakobles via SRO-anlægget i teknikprogrammets 

skærmbillede for uheldsdetektering, se betjeningsmanual ved bilag 8.6.2.4 

”Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual” 

Alle kamearer er gennemsløjfet en videooptager, som ved løbende overskrivning 

gemmer optagelser fra de seneste 3 døgn. Videooptagerne kan administreres 

over internet (er password beskyttet) eller lokalt fra kontrolrummet. Videooptagerne 

er af fabrikat Dedicated Micros. 


6.2.14 Betjening af TV-anlæg. 

April 2012 

Side 70 


Bilag: 

8.2.5.14 Aftale mellem VD - AKE Entreprise om leje af 1 par 

lyslederfibre mellem Limfjordstunnel og Aalborg politi 

8.6.2.4 Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual 

8.3.1.59 ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation. 

3.1.15 Telefonanlæg 

Generelt 

Telefoncentralerne AlcatelOmniPCXOffice er installeret i sommeren 2008. 

Telefonanlægget består af en hoved telefoncentral i sdr. portalbygning og en 

undercentral i ndr. portalbygning. De to centraler er sammenkoblet via lyslederkabel. 

Alle telefoner i tunnelen er tilsluttet én af de to centraler. Dette omfatter:


ME-BY-ND 




Side: 3-65 



April 2012 

Side 71 


74 stk. nødtelefoner i alarmskabe og på udkørselsramper 

Brandalarmer 

Telefon-, fax- og modem linier i sdr. portalbygning 

Telefon- og modem linier i ndr. portalbygning 

Fra hovedcentralen i sdr. portalbygning kommunikeres der ud til omverdenen 

via 4 stk. ISDN-II by-linier. 

Der er oprettet en nummerserie 9631 9900 – 9631 9999 således at hver nødtelefon, 

brandalarm, kontor telefon, fax og modem linie har sit eget nummer, se 

telefon liste ved bilag 8.2.3.1. 

Telefonanlægget er dokumenteret ved bilag 8.3.1.61 ”Telefonanlæg. Anlægsdokumentation.” 

Nødtelefoner 

Der forefindes nødtelefoner i tunnelens alarmskabe samt i 1 skab på hver udkørselsrampe. 

Nødtelefonerne består af et telefonrør med mikrofon og højttaler. 

Nødtelefonerne er oprettet i telefoncentralen med individuelle numre. 

Når røret løftes af ringer centralen automatisk op til et forudprogrammeret 

nummer hos Aalborg politi. 

På linierne, tilsluttet det nye telefonanlæg, tilkobles et ”direkte nummer” til 

nødtelefonerne, opdelt i 8 grupper, ”vest ud”, ”vest midt”, ”vest ind”, ”øst ud”, 

”øst midt”, ”øst ind” samt ”vigeplads syd” og ”vigeplads nord”. Dette telefonnummer 

vil – forudsat ISDN-nettet anvendes – blive præsenteret i displayet ved 

Aalborg Politi, vil der være muligt for modtegeren af nødopkaldet at se i klar 

tekst, hvor kaldet kommer fra eksempelvis ”vest ud”. 

Åbningen af alarmskabet, der er nødvendig for at komme ind til nødtelefonen, 

markeres endvidere på SRO-anlæggets betjenings PC hos politiet. 

Indkaldsnummeret hos Aalborg politi er tlf. nr. 98 76 06 64. 

BEMÆRK, dette nummer medfører opkald til Aalborg politi som ligestilles 

med 112-opkald. Det skal derfor opfattes og behandles med samme respekt 

som nummeret 112. 

Brandalarmer 

Brandalarmer fra de forskellige brandalarm grupper er ført til telefoncentralen 

som ”virtuelle” nød-telefon apparater. 

Ved brandalarm ringer centralen automatisk op til et forudprogrammeret nummer 

hos Aalborg politi. Her kan politiet ud fra nummervisningen se, fra hvilken 

brandalarm grupppe opkaldet kommer, idet tunnelen er opdelt i:


ME-BY-ND 




Side: 3-66 



Indkørsel vest 

Vest midt 

Udkørsel vest 

Indkørsel øst 

Øst midt 

Udkørsel øst 

Portalbygning syd 

Portalbygning nord 

Brandalarmen markeres endvidere på SRO-anlæggets betjenings PC hos politiet. 

Telefon-, fax- og modem linier. 

Der er etableret diverse analoge og digitale (ISDN) telefon-, fax- og modem 

linier i sdr. og ndr. portalbygninger. 

For både nødtelefoner og brandalarmer gælder det, at hvis den faste forbindelse/linie 

anvendes, vil det ikke blive præsenteret, hvor kaldet kommer fra, da 

dette er en analog linie. 

Bilag: 

8.3.1.61 Telefonanlæg. Anlægsdokumentation. 

8.2.3.1 Telefonliste – tunnelens telefoncentral 

3.1.16 Trafikreguleringsanlæg 

April 2012 

Side 72 


Det færdige trafikreguleringsanlæg består af ca. 200 variable afmærkninger 

omfattende mekaniske tavler, lysledersignaler, bomme, røde stoplys, signaler 

for udrykningskøretøjer og signaler for højt læs. 

Placeringen af de variable afmærkninger i og udenfor tunnelen er vist på tegning 

30.9.01.300/1 og 30.9.01.300/2 

Styrings- og overvågningsanlægget er baseret på et PLC system bestående af en 

hovedstation placeret i tunnelens kontrolrum og en række understationer placeret 

i og udenfor tunnelen. 

Trafikrestriktioner kan etableres dels automatisk i tilfælde af alarm fra tunnelens 

centralalarmsystem, og dels ved betjening fra betjeningspaneler placeret 

hos Aalborg politi og i tunnelens kontrolrum. 

Anlæggets trafikrestriktioner 

Med trafikreguleringsanlægget kan etableres følgende trafikrestriktioner:


ME-BY-ND 




Side: 3-67 



April 2012 

Side 73 


Neutral (tegn. 30.5.05.300) 

Hastighedsbegrænsning (tegn. 30.5.05.301) 

Spærring af højre vognbane (tegn. 30.5.05.302) 

Spærring af venstre vognbane (tegn. 30.5.05.303) 

Spærring af højre og venstre vognbane (tegn. 30.5.05.304) 

Spærring af højre og midterste vognbane (tegn. 30.5.05.305) 

Spærring af venstre og midterste vognbane (tegn. 30.5.05.306) 

Spærring af tunnelrør (tegn. 30.5.05.307) 

Overledning til østrør, 1 bane hver vej (tegn. 30.5.05.308) 

Overledning til vestrør, 1 bane hver vej (tegn. 30.5.05.309) 

Redningsvej for beredskab (tegn. 30.5.05.310) 

Overledninger til østrør (tegn. 30.5.05.382) 

(tegn. 30.5.05.384) 

(tegn. 30.5.05.386) 

(tegn. 30.5.05.444) 

Overledninger til vestrør (tegn. 30.5.05.383) 

(tegn. 30.5.05.385) 

(tegn. 30.5.05.387) 

(tegn. 30.5.05.445) 

Returneringer af højt læs (tegn. 30.5.05.440) 

(tegn. 30.5.05.441) 

(tegn. 30.5.05.442) 

(tegn. 30.5.05.443) 

Alle restriktioner for spærring af vognbaner samt hastighedsbegrænsning kan 

foretages for et tunnelrør ad gangen. 

Restriktioner etableres som udgangspunkt altid for et helt tunnelrør omfattende 

tilkørselsvejene og hele det pågældende tunnelrør. Den tilhørende hastighedsbegrænsning 

er på 50 km/t. 

Fra restriktionerne spærring af vognbaner og hastighedsbegrænsningen (tegn. 

30.5.05.301-306) kan der etableres følgende mildere restriktioner: 

(50,70): Hastighedsbegrænsningen øges fra 50 til 70 km/t efter tunnelrampen. 

(70/70): Hastighedsbegrænsningen mildnes fra 50 til 70 km/t på hele 

strækningen (tilkørselsveje og tunnel). 

(50,ophæv): Den etablerede restriktion bibeholdes på tilkørselsvejene 

men ophæves ved tunnelindkørslen således at tunnelen er 

åben for trafik i alle 3 vognbaner.


ME-BY-ND 




Side: 3-68 



April 2012 

Side 74 


(70,ophæv): Hastighedsbegrænsningen for den etablerede restriktion 

mildnes fra 50 til 70 km/t på tilkørselsvejene og restriktionen 

ophæves ved tunnelindkørslen. 

Fra de enkelte restriktioner er det endvidere muligt at etablere overgang til andre 

restriktioner uden at den stående restriktion først behøver at annulleres. 

De samlede restriktions- og overgangsmuligheder for øst- henholdsvis vestrøret 

er vist på tegning nr. 30.5.07.500. 

Anlæggets opbygning 

Det nye trafikreguleringsanlæg består af følgende hoveddele. 

1. En central styre- og overvågningsenhed bestående af et PLC industristyresystem 

og et PC system med skærmterminaler der letter betjeningen og 

overvågningen. 

2. Mekaniske tavler som ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie 

kan vise forskellige restriktion og vognbaneforløb. 

3. Vognbanesignaler som er placeret over de enkelte vognbaner og, som ved 

hjælp af matrixbilleder baseret på lyslederteknik kan vise rødt kryds eller 

grøn pil, og dermed angive hvilke vognbaner der skal køres i. 

4. Vippebomme opsat på drejefod med momentudløser der aktiveres ved påkørsel 

og med detektorspoler i vejbanen. Bommene spærrer for videre kørsel 

i forbudte vognbaner. 

5. Svingbomme der bevæges med hydraulikcylindere, som kan spærre for et 

tunnelrør og lede trafikken over i det andet tunnelrør, samt sikre korrekt tilbageføring 

af trafikken. 

6. En skydebom der bevæges med en el-motor, som kan lukke hullet i overledningszonen 

mellem øst- og vest-røret nord for tunnelen. 

7. Spærrelinielys der er belysningskilder nedfældet i vejbanen for at lede trafikken 

ved overledninger. 

8. Røde dobbelte stopblink før hver tunnelindkørsel. 

9. Blå udrykningsblink der signalerer til udrykningskøre-tøjerne, når de kan 

køre frem mod normal kørselsretning. 

10. Højdekontrolanlæg der med gule blink markerer at et højt læs skal stoppe. 

11. Installationer der forsyner og forbinder anlægsdelene. 

12. Særligt bom-anlæg ved Rørdalsvej med blå blink v. Nyhavnsgadekryds 

Anlæggets funktion 

Trafikanlæggets styresystem sørger for al styring og overvågning ud til de 35 

understationer. 

Herfra sendes styresignaler til alle trafikreguleringsanlæggets tavler, signaler og 

bomme. 

Tavlerne, signalerne og bommene reagerer på styresignaler og sender tilbagemeldinger 

eller evt. alarmer til styresystem.


ME-BY-ND 




Side: 3-69 



I det følgende gennemgås funktionen af styresystemet og de forskellige tavler, 

signaler og bomme. 

Installationer i terræn 

Tegn. 30.2.03.118 Kabelgrav, snittegning 

Tegn. 30.2.03.130 Opmålt kabeltrace, oversigtstegning. 

Tegn. 30.2.03.201 Føringsveje, køvarsling. 

Tegn. 30.9.10.001 Højdekontrolanlæg 

Tegn. 30.9.20.123 Portentialudligningsanlæg for styresystem. 

Tegn. 30.10.02.001 Køvarsling, komponentplacering i terræn. 

3.1.16.1 Styre- og overvågningsanlæg. 

April 2012 

Side 75 


Opbygning 

Al styring og overvågning af trafikreguleringsanlægget udføres af et PLC industristyresystem. 

Betjeningen foregår enten direkte på PLC'ens indgange eller 

via et PC-system, som desuden viser trafikreguleringsanlæggets tilstand og registrerer 

alle alarmer og driftdata. Styre-og overvågningsanlæggets opbygning 

fremgår af tegn. 30.5.01.100. 

Systemet består af følgende dele: 

Hovedstation. 

Hovedstationen består af 2 PLC enheder, hvoraf den ene fungerer som "hot 

back up". PLC enhederne er af typen Allen-Bradley CLX5000. 

Understationer. 

Der findes følgende understationer: 

26 understationer, som opsamler tilbagemeldinger og afgiver styresignaler 

til de variable afmærkninger. Understationerne er placeret i rabatareal 

langs motorvejen, i kældrene i nordre og søndre portalbygning, 

hos Nordjyllands politi i Aalborg samt i nicher i tunnelvæggene. Se 

tegn. 401. 

2 understationer ved betjeningspanelerne på nordre og søndre tilkørselsrampe. 

Se tegn. 429. 

1 understation i kontrolrummet i søndre portalbygning. 

Understationerne er opdelt på 5 kanaler. Se tegning nr. 30.5.01.100. Hovedstationen 

og understationer er indbyrdes forbundet primært med coax kabler, men 

på strækningen mod politi også via lyslederkabler.


ME-BY-ND 




Side: 3-70 



Ind- og udgangsbeskrivelse samt den elektriske opbygning af de enkelte understationer 

fremgår af manual fra B. V. Elektronik & Strøm Hansen A/S - se bilag 

8.3.1.58. 

PC-enheder. 

Systemet omfatter 3 PC-enheder hvoraf to er placeret i søndre portalbygnings 

kontrolrum og en på politigården i vagtstuen. 

Den ene PC i kontrolrummet fungerer som hovedstation mens den anden fungerer 

som hot-backup. 

Hovedstation- og hot-backup-PC samt hovedstation- og hot-backup-PLC samt 

betjenings-pc hos politi er indbyrdes forbundet i et Ethernet TCP/IP netværk, se 

tegning 30.05.06.001. Anlægget kan fjernserviceres via VPN-forbindelse. 

Til hovedstationen- og hot-backup-PC er der tilkoblet GSM-modems for udsendelse 

af alarmer via SMS. 

Hos politiet er der etableret 6 lokale pc’er ved politiets pulte, hvormed politiets 

pc kan fjernbetjenes via VNC. Dette så den enkelte vagt kan overvåge tunnelsystemet 

direkte fra sin pult. 

Styresystem funktion. 

Alle de variable afmærkninger styres og overvåges af et PLC-system. 

Etablering af restriktioner kan enten igangsættes via centralalarmsystemet eller 

fra et af betjeningsstederne. Derudover kan alle de variable afmærkninger lokalstyres 

fra understationerne. 

Etablering fra betjeningssteder. 

Fra PC'erne hos Aalborg Politi og i tunnelens kontrolrum kan alle restriktionstyper 

etableres. De samlede restriktionsmuligheder fremgår af tegning nr. 

30.5.07.500 

Fra nødbetjeningstastaturet hos Aalborg Politi kan hastighedsbegrænsning, 

spærring af enkelte vognbaner, fuld stop og ophæv restriktion etableres. 

Hvordan trafikreguleringsanlægget betjenes fra PC eller nødbetjeningstastatur 

fremgår af betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlægget - Bilag 8.6.2.1. 

Et af følgende betjeningssteder er altid indkoblet: 

POLITI. 

KONTROLRUM. 

NØDBETJENING. 

April 2012 

Side 76 



ME-BY-ND 




Side: 3-71 



April 2012 

Side 77 


Omskiftning mellem betjeningsstederne fremgår af betjeningsvejledningen for 

trafikreguleringsanlægget - bilag 8.6.2.1 og Limfjordstunnelens SRO-anlæg, 

betjeningsmanual - teknik - bilag 8.6.2.4 

Lokalstyring. 

Lokalstyring af en afmærkning foregår ved dreje omskifteren, som typisk er 

placeret i lavspændingstavlen, fra position AUTO til LOK. Ved siden af lokalstyringsomskifteren 

er placeret andre omskiftere der benyttes for at køre afmærkningen 

i de forskellige positioner. 

Alarmanlæg og statistikprogrammer. 

Alle alarmer såvel som andre udvalgte data logges på pc’erne, og kan præsenteres 

for brugeren i rapporter efter ønske. 

Foruden alarmer registrerer PC'en også driftstider for ventilatorerne samt hvilke 

restriktioner, der har været etableret og i hvor lang tid. Betjening af alarmanlæg 

og statistikprogram fremgår af Limfjordstunnelens SRO-anlæg, betjeningsmanual 

- teknik - bilag 8.6.2.4. 

PLC-program. 

PLC-programmet indeholder for hvert rør et hovedprogram og et antal underprogrammet, 

som tilsammen styrer afmærkningerne for etablering af restriktionerne. 

Hovedprogrammet varetager opgaver af overordnet karakter, som f.eks. igangsættelse 

af restriktioner på baggrund af informationsudvekslinger med PC, 

nødbetjeningstastatur eller alarmer fra teknisk PLC. 

I hovedprogrammet afgøres det således hvilke restriktioner der må udføres ud 

fra anlæggets tilstand. 

Hovedprogrammet sørger endvidere for at afgive ordrer til underprogrammerne 

om styring af de enkelte afmærkninger. Ordrerne afgives sekventielt, dvs. at 

etableringen af en trafikrestriktion foregår gennem flere trin, f.eks. sættes der 

først hastighedsbegrænsning, dernæst varsling af vognbaneforløb og til sidst 

aktivering af bomme. 

Underprogrammerne styrer og overvåger de enkelte variabel afmærninger. Ordrerne 

fra hovedprogrammet omsættes til fysiske styresignaler til afmærkningerne, 

og underprogrammerne overvåger afmærkningerne og returnerer på baggrund 

heraf alarmer, fejl, meddelelser og statusmeldinger til anvendelse af andre 

underprogrammet og for opdatering af PC'ens skærmbillede.


ME-BY-ND 




Side: 3-72 



PC-program 

PC-programmet er udviklet under SYSTEM2000. SYSTEM2000 læser via 

OPC tag’s i PLCen, og på baggrund af disse genereres dynamik til grafiske 

billeder og symboler på skærmen. 

3.1.16.2 Mekaniske tavler. 

Opbygning 

Der er opstillet 49 variable mekaniske tavler, som er udført i varierende størrelser 

og med varierende visninger, se tegn. 30.9.01.300/1/2 samt bilagene 

8.3.1.65 og 8.3.1.66. 

Tavlerne har et antal roterende trekantprismer med højreflekterende folie, hvor 

der vises normale færdselstavler på to af siderne, og neutral på den tredie side.. 

Tavle belysningen består af halogenprojektører. For tavlerne, der er placeret 

uden for tunnelen, tændes belysningen automatisk, hvis det er mørkt og tavlen 

ikke viser neutral. For tavlerne, der er placeret i tunnelen, tændes belysningen 

altid når tavlerne ikke viser neutral. 

Alle hastighedstavler forventes udskiftet til lysende LED-tavler i foråret 2011 i 

forbindelse med etablering af trafikledelsesanlægget ITS Aalborg. 

Alle øvrige tavler er i 2010 udskiftet til fabrikat Prismaflex, leveret af Olsen 

Engineering og opsat/udskiftet af Strøm Hansen. 

Dambachtavlerne er beskrevet i manual og tegninger i bilag nr. 8.3.1.50. 

Prismaflextavlerne er beskrevet i manual og tegninger i bilag nr. 8.3.1.81. 

Se i øvrigt tegning nr. 210-233. 

April 2012 

Side 78 


Mekaniske tavler, funktion. 

Tavlernes spændingsforsyningen er 220V ac. Den anvendes til tavlebelysning 

og motordrift. For motordrift omformes 220V ac til 24V dc. 

Tavlerne har 3 stillinger, 2 visninger og neutral. Tavlerne er opbygget således 

der køres frem og tilbage mellem positionerne og neutral visning, som er placeret 

i midten. 

Styresignalerne er faste spændinger på 110V ac. Hvis tavlen ikke har kvitteret 

indenfor 4 sekunder, afbrydes styresignalet og der gives alarm.


ME-BY-ND 




Side: 3-73 



Tilbagemeldingerne gives af et sæt endestop, der er afhængige af endestoppene 

for styringen af prismebevægelsen. 

Spændingsforsyningen overvåges af et underspændingsrelæ, som giver alarm, 

hvis spændingen forsvinder. Motorerne beskyttes af en termoudløser, som 

overvåges på den måde, at der gives alarm efter ca. 4 sekunder, fordi tavlen 

ikke når den ønskede position. . 

Belysningen tændes og overvåges i understationerne. 

Særligt for Prismaflextavlerne gælder følgende: 

• Tavlerne indeholder en automatisk motionering, som med mellemrum vibrerer/drejer 

prismerne 

• Styreelektronik og el-material er til hver tavle monteret i en boks udvendig 

på bagsiden af tavlen. 

• Hver tavle indeholder en tavle-lokal betjeningsmulig som forefindes i tavlens 

styreboks. Denne tavle-lokal betjeningsmulighed må ikke forveksles 

med den almene lokalbetjening som kan foretages fra sro-anlæggets understation. 

Med en omskifter i styreboksen på tavlens bagside kan man skifte 

mellem fjernbetjening og tavle-lokal. Når omskifteren står i tavle-lokal kan 

man styre tavlen mellem de 3 mulige visninger ved tryk på 3 ringetryk i styreboksen. 

Bemærk !!! Omskifteren er IKKE overvåget, og det er derfor 

op til montøren at huske at stille omskifteren tilbage til fjernbetjening 

efter brug, da tavlens ellers ikke vil reagere på ordre fra sro-anlægget 

eller på ordre fra den almene lokalbetjening. 

For styring af hver mekanisk tavle anvendes følgende PLC-ud- og -indgange: 

PLC-udgange: - Sæt pos. 1 

- Sæt pos. 2 

- Sæt pos. 3 

- Tænd belysning 

PLC-indgange: - Tilbagemelding for pos. 1 

- Tilbagemelding for pos. 2 

- Tilbagemelding for pos. 3 

- Belysning er tændt 

- Lokalstyring/spændingssvigt 

April 2012 

Side 79 


Funktionen fremgår i øvrigt af manual og tegninger fra Firmaet Dambach (bilag 

nr. 8.3.1.50) og Prismaflex (bilag nr. 8.3.1.81).


ME-BY-ND 




Side: 3-74 


3.1.16.3 Vognbanesignaler. 


Opbygning 

Vognbanesignalkonstruktionen er baseret på lyslederteknik, hvor man, via fiberoptik 

fra få lyskilder inde i signalet, viser symbolerne (rødt kryds eller grøn 

pil) som punkter i en matrixflade. 

For at undgå at signalerne i det fri blænder om natten, reguleres spændingen til 

signalet således, at luminansen reduceres til 1/3. 

Da hvert symbol dannes af punkter fra mindst 2 lyskilder, er symbolet stadig 

intakt selv om den ene lyskilder falder ud. 

Signalerne indeholder en overvågningselektronik, som sikrer at kun et symbol 

kan være indkoblet ad gangen og som melder til overvågningsenheden, når signalet 

er i funktion eller hvis en af lyskilderne falder ud. 

Ved bortfald et signal sikrer en aflåsning at, de 2 (3) andre der er placeret ved 

siden af på den samme bjælke slukkes automatisk. Dette medfører, at alle 3 (4) 

vognbanesignaler i en bjælke på tværs af tunnelen altid være tændte eller slukkede 

på samme tid, og det vil dermed ikke skabe så stor usikkerhed for trafikanterne, 

som hvis enkelte vognbanesignaler ikke virkede. 

Der er 113 vognbanesignaler som er udført i 3 typer med hver sin størrelse: 

Type 660 er de største og er opsat udenfor tunnelen. 

Type 450 er mellemstørrelsen, der er opsat i tunnelen. 

Type 260 er de mindste, der er opsat i et specielt lavt område i tunnelen. 

Signalerne er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra firmaet Brimos, se 

bilag nr. 8.3.1.51. 

Se i øvrigt tegn. nr. 201, 250-253. 

April 2012 

Side 80 


Vognbanesignaler, funktion. 

Vognbanesignalerne modtager en 220V spænding, der forsyner lamperne til det 

røde kryds eller en 220V spænding der forsyner lamperne til de grønne pile. I 

vognbanesignalerne sidder en 220/12V transformer for hver af de specielle 

12V/50W halogenlamper der er installeret i signalerne. 220V spændingerne til 

det røde kryds eller grønne pile i signalerne udenfor tunnelen dæmpes om natten 

så blænding af bilisterne undgås. 

Herudover forsynes signalerne med en fast 110V ac hjælpespænding til forsyning 

af den interne styring og overvågning.


ME-BY-ND 




Side: 3-75 



Til sidst forsynes vognbanesignalerne med 220V til et varme-element. Denne 

forsyning styres fra en centralt placeret temperatur og fugtighedsmåling. 

Signalets interne overvågning indeholder en relæaflåsning mellem spændingerne 

til den grønne pil og det røde kryds der fungeres således, at hvis begge 

spændinger optræder samtidigt slukker signalet. 

For hvert vognbanesignal (med 2 visninger) anvendes 2 PLC-udgange og 5 

PLC-indgange. 

PLC-udgange: - Tænd kryds 

- Tænd pil 

PLC-indgange: - Tilbagemelding for kryds 

- Tilbagemelding for kryds fejlramt 

- Tilbagemelding for pil 

- Tilbagemelding for pil fejlramt 


Tilbagemeldingerne måles ved at en lysleder i lyslederbundtet for hver lampe 

føres ind i en fotoforstærker, der giver signal for om de pågældende lamper er 

tændt. 

Iøvrigt fremgår funktionen af manual og tegninger fra firmaet Brimos bilag nr. 

8.3.1.51 og af tegning nr. 252 og 253. 

3.1.16.4 Vippebomme. 

Opbygning 

Der er 16 vippebomme, der er fysisk skal spærre for videre kørsel i den eller de 

vognbaner der er spærret. 

Vippebommene er udført i en kraftig konstruktion af hensyn til vindkræfterne 

på de store flader. Bomhuset er opsat på en drejefod med momentudløser så 

hele bommen svinger i bilens kørselsretning ved påkørsel. 

Bommene har en tydelig beskiltning, som er belyst når det er mørkt, og som 

ved normale tværafmærkninger er der påsat kraftige advarselsblink med halogenlamper. 

Når bommen sænkes tændes advarslesblink 6 s. forinden. 

April 2012 

Side 81 



ME-BY-ND 




Side: 3-76 



For at hindre at bommene kan sænkes ned oven i holdende biler, er der i vejbanen 

nedlagt detektorspoler som standser bommen, hvis der befinder sig et køretøj 

nedenunder. 

Der er følgende 4 typer bomme: 

4 stk. korte ledebomme med udladningsblink. 

4 stk. korte repeterende ledebomme med halogenlamper. 

4 stk. lange ledebomme med halogenlamper. 

4 stk. stopbomme med halogenlamper. 

Bommene er nærmere beskrevet i manual og tegninger fra E.R. Electric, se bilag 

nr. 8.3.1.52. 

Se i øvrigt tegning nr. 260-263 og 266, 267. 

Vippebomme, funktion 

Data. 

Bommotorernes sp.forsyning er 3x380V. 

Bomskabene kan modtage følgende 110 V ac styresignaler: 

Bom ned 

Bom op 

Bom blink 

Tænd belysning(er samtidig signal til natdrift af blink) 

Bommene giver følgende tilbagemeldinger: 

Bom nede 

Bom oppe 

Blink tændt 

Belysning tændt 

Detektorspole aktiveret 

Bommene giver følgende alarmer: 

Spændingssvigt, lokalstyring 

Blink delvist slukket 

Termorelæ for bommotor 

April 2012 

Side 82 


Elektrisk funktion. 

Når bommene skal sænkes giver det centrale styresystem signal til at tænde 

bomblinket og bomblinkenes overvågnings enhed giver tilbagemelding om at 

ordren er udført.


ME-BY-ND 




Side: 3-77 



Hvis der ikke er signal fra detektorspolen om at der er en bil under bommen 

giver det centrale styresignal til bommen om at køre ned. 

Hvis detektorspolen aktiveres medens bommen er på vej ned, stopper det centrale 

styresystem bombevægelsen indtil bomenden er ca. 2 m over vejen. I denne 

stilling giver bommen tilbagemelding om at den er nede, styresystemet kobler 

detektorspolens indflydelse fra, og bommen kører ned til den stoppes af 

bommens andet endestop i den rigtige højde over vejen. 

Bomblinkene kan justeres til forskellige blinkkarakterer og blinkhastigheder. 

Blinkovervågningskontakterne skifter stilling når blinkene startes, dog kan kontakten 

for delvis indkobling vente med at koble ind til en hel blinkcyklus er 

gennemløbet. 

For hver vippebom anvendes 6 PLC-udgange og 8 PLC-indgange. 

PLC-udgange: - Sæt pos. 1 ned 

- Sæt pos. 1 ned (dubleret) 

- Sæt pos. 2 op 

- Sæt pos. 2 op (dubleret) 

- Tænd lys 

- Tænd blink 

April 2012 

Side 83 


PLC-indgange: - Tilbagemelding for pos. 1 ned 

- Tilbagemelding for pos. 2 op 


- Blink er tændt 

- Blink fungerer delvis 

- Detektorspole fri 

- Detektorspole besat 

- Lokalstyring/spændingssvigt (sumering af alle alarmer) 

Der henvises i øvrigt til tegninger fra E.R. Electric bilag nr. 8.3.1.52 og til tegning 

266. 

Mekanisk funktion. 

Elektromotoren bevæger via en kobling bomstangen op og ned. Bomarmen er 

afbalanceret med fjedre. 

Hele bomhuset er monteret på en rund fod, der tillader at det drejer rundt, hvis 

der skubbes til bomarmen.


ME-BY-ND 




Side: 3-78 



En pal der låser den drejende bomhusbevægelse er dimensioneret, så den slås 

over ved påkørsel af bomarmen. 

Der henvises i øvrigt til manual fra E.R. Electric bilag nr. 8.3.1.52. 

3.1.16.5 Svingbomme. 

Opbygning 

De 4 hydrauliske svingbomme, anvendes både til at spærre for nedkørsel i et 

lukket tunnelrør, til at lede trafikken over i det åbne tunnelrør, samt til at sikre 

at trafikken efter overledning ledes tilbage til den rigtige vejbane. 

Svingbommene er ensidigt ophængt på rullelejer og svinges med en kraftig hydraulikcylinder 

så store vindkræfter kan overvindes. 

Bommene kan have 2 eller 3 stoppositioner udover den neutrale. 

For at gøre bommene synlige og lede trafikken er de forsynet med pileafmærkning 

udført med højreflekterende folie. 

Afmærkningen er belyst, når det er mørkt og bommene er yderligere forsynet 

med advarselsblink med halogenlamper. 

Der er 2 typer bomme, hvor den ene er 14 m lang med beskiltning til begge 

sider, og den anden er 17 m lang med beskiltning til en side. 

Bommene er nærmere beskrevet i manual og Tegninger fra Carl Christensen og 

co. Svingbomstyringen er beskrevet på tegn. 30.5.07.001, 30.5.07.002 og 

30.5.07.010-18. 

Se i øvrigt tegning nr. 270-273. 

Svingbomme, funktion 

Data. 

Svingbommene drives hydraulisk og styres elektrisk. 

Kraftforsyningen af hydraulikmotoren er 3x380V. 

April 2012 

Side 84 


Elektrisk funktion. 

Når en svingbom skal svinges ud, giver det centrale styresystem signal til at 

tænde bomblinket og blinkenes overvågningsenhed giver tilbagemelding om at 

ordren er udført.


ME-BY-ND 




Side: 3-79 



Herefter trykker betjeningspersonalet på en "bom kør" knap, som skal holdes 

nede under hele bombevægelsen, og styresystemet giver styresignal til at bommen 

skal køre i position. Når bommen er kørt i position giver endestoppet signal 

til det centrale styresystem som udkobler køreordenen. 

Såfremt der er fejl på advarselsblinket kan bommen kun køres mod neutral. 

Når en bom ikke er i vinkelrum øst eller vinkelrum vest opfatter styresystemet 

det som bommen er i neutral. 

Bomblinkene kan justeres til forskellige blinkkarakterer og blinkhastigheder. 

Blinkovervågningskontakterne skifter stilling når blinkene startes, dog kan kontakterne 

for delvis indkobling vente med at koble ind til en hel blinkcy-klus er 

gennemløbet. 

For hver svingbom (med 3 stoppositioner udover neutral) anvendes 6 PLCudgange 

og 22 PLC-indgange. 

PLC-udgange: - Kør mod øst 

- Kør mod øst (inverteret signal) 

- Kør mod vest 

- Kør mod vest (inverteret signal) 

- Tænd lys 

- Tænd blink 

PLC-indgange: - Bom i vinkelrum 1 (eks. øst 1) 

- Bom i vinkelrum 2 (eks. øst 2) 

- Bom i vinkelrum 3 (eks. vest) 

- Bom i pos. 1 (eks. øst 1) 

- Bom i pos. 2 (eks. øst 2) 

- Bom i pos. 3 (eks. vest) 

- Bom i pos. 4 (eks. neutral) 

- Strømmålerelæ trukket bommotor 

- Fejl på olie temperatur/niveau 

- Bommotor termisk udkoblet 

- Nødstop aktiveret 

- Dørkontakt i bomskab 


- Blink er tændt mod øst 

- Blink fungerer delvis mod øst 

- Blink er tændt mod vest 

- Blink fungerer delvis mos vest 

- Lokalbetjening 

- Hovedspænding OK 

- Styrespænding til bom OK 

April 2012 

Side 85 



ME-BY-ND 




Side: 3-80 



- Styrespænding til lys OK 

- Styrespænding til blink OK 

I øvrigt henvises til tegning nr. 270-273. 

Hydraulisk funktion. 

Bevægelsen af hydraulikcylinderen styres af 3-vejs proportionalventil. Proportionalventilen 

kontrolleres af et styrekort med justerbare rampefunktioner, der 

bestemmer cylinderens accelleration. 

I tilfælde af strømsvigt kan bommene drives med en håndpumpe. 

Se i øvrigt manual fra Carl Christensen og co, bilag 8.3.1.53. 

3.1.16.6 Skydebom 

Opbygning 

Skydebommen anvendes for at lukke hullet i overledningszonen mellem øst- og 

vest-røret nord for tunnelen. 

Skydebommen er ophængt i rullelejer og bevæges via en tandstang og en elmotor. 

Skydebom, funktion 

Data: 

April 2012 

Side 86 


Elektrisk funktion: 

Når skydebommen skal åbnes, giver det centrale styresystem signal til at køre 

bommen tilbage. 

Når skydebommen skal lukkes, trykker betjeningspersonalet på en "bom kør" 

knap, som skal holdes nede under hele bombevægelsen, og styresystemet giver 

styresignal til at bommen skal køre frem. 

Når bommen kører vil en sirene advare 5 s. før bommen bevæger sig og indtil 

bommen er kørt helt i position. 

En programmæssig aflåsning mellem skydebommen og svingbommen der er 

placeret umiddelbart ved siden af, sikrer at svingbommen ikke kan køre ind i 

vinkelrum vest når skydebommen ikke er åben, og at skydebommen ikke kan 

lukke hvis svingbommen er i vinkelrum vest. 

Til styring af skydebommen anvendes følgende PLC-udgange og –indgange:


ME-BY-ND 




Side: 3-81 



PLC-udgange: - Kør bom åben 

- Kør bom åben (inverteret signal) 

- Kør bom lukket 

- Kør bom lukket (inverteret signal) 

PLC-indgange: - Bom er i pos. åben 

- Bom er i pos. lukket 

- Bomspænding OK 

- Strømmålerelæ trukket bommotor 

- Bommotor termisk udkoblet 

- Nødstop aktiveret 

- Dørkontakt i bomskab 

- Lokalbetjening 

Skydebomstyringen er beskrevet på tegn. 30.5.07.001, 30.5.07.002 og 

30.5.07.030-34. 

Mekanisk funktion: 

Bommen bevæges med en el-motor der med et tandhjul og en tandstang kan 

skubbe bomme frem og tilbage. 

Se i øvrigt skemaer og tegninger fra Polyteknik, bilag 8.3.1.80. 

3.1.16.7 Spærrelinielys 

April 2012 

Side 87 


Opbygning 

Spærrelinielys er lyselementer der er nedfældet i kørebanen, og som udsender 

orange lys. Linierne benyttes i overledningssituationer for at lede trafikken 

igennem overledningszonerne. 

Linierne fungerer som almindelige spærrelinier, og trafikken skal derfor køre 

mellem linierne og ikke på linierne. 

Hver lyselement består af en lyskilde og et prisme der sender lyset op fra vejbanen 

i en nærmere bestemt horizontal vinkel og retning. 

For at undgå at signalerne blænder om natten, bliver spændingen til signalet 

reguleret så luminansen reduceres (oprindeligt til 1/3, men nu til et niveau der 

er i samarbejde med politiet er fundet gennem forsøg). Nedreguleringen tænder 

samtidig med motorvejsbelysingen. 

Der er 18 linier fordelt på 4 grupper, hvor hver linie består af et antal lyselementer.


ME-BY-ND 




Side: 3-82 



Hver linie kan tændes og lysstyrke-reguleres individuelt. 

Spærrelinielys, funktion 

Der er fremført et 5-leder kabel mellem de enkelte understationer og hver af de 

18 linier hvorpå de enkelte armaturer er tilsluttet parallelt (som en busforbindelse). 

Der er i alt 129 armaturer i anlægget. 

Udover jord-lederen i kablet anvendes de 4 resterende ledere til: 

Forsyning (VCC) 

Forsyning (GND) 

Dæmpningssignal (PWM) 

Tilbagemelding (FB) 

Forsyningen kan være 15-48 V. 

Dæmpningssignalet (PWM) er et 500 Hz pulsmoduleret signal, hvor dutycyclen 

bestemmer lysstyrken på armaturet. En 100% duty cycle (dvs. signalet 

er konstant ON) sætter max. lysstyrke. En 50% duty cycle (dvs. signalet er ON 

i 1 mS og OFF i 1 mS) sætter lysstyrken til 50% af max. 

Tilbagemeldingssignalet (FB) 

I LIMFJORDSTUNNELEN anvendes PWM og FB signaler ikke. 

PWM signalet er sat konstant ON, og lysstyrken reguleres alene på forsyningsspændingen 

idet lysstyrket regulerer ned hvis forsyningsspændingen sænkes til 

under 15 V. 

Der er i hver understation etableret 2 regulerbare strømforsyninger hvortil alle 

linier fra pågældende understation er tilsluttet. Med et relæ vælges det om linierne 

skal forsynes fra den ene eller den anden strømforsyning. Forsyningerne er 

justeret således at den ene giver max. belysning mens den anden giver en dæmpet 

belysning til natniveau. 

Til styring af spærrelinielys anvendes følgende PLC-udgange og –indgange: 

PLC-udgange: - Tænd linie 1 

- Tænd linie 2 





- Sæt fuld belysning 

- Sæt dæmpet belysning 

PLC-indgange: - Linie 1 er tændt, fuld belysning 

- Linie 2 er tændt, fuld belysning 

April 2012 

Side 88 



ME-BY-ND 




Side: 3-83 







- Relæ er trukket for indkobling af dæmpet belysning 


Spærrelinielys er beskrevet på tegn. 30.5.07.001, 30.5.07.002 og 30.5.07.040- 

42. 

Armaturerne er beskrevet ved bilag nr. 8.3.1.73. 

3.1.16.8 Stop- og udrykningsblink. 

Opbygning 

Stopblink 

De røde dobbelte stopblink er fabrikat DSI, og er placeret med 3 blink i en 

bjælke nord for tunnelen og 4 blink i en bjælke syd for tunnelen. 

De 2 midterste blink i bjælken syd for tunnelen er koblet ledningsmæssigt fuldstændigt 

parallelt. 

Udrykningsblink. 

De blå udrykningsblink er placeret med 3 blink syd for tunnelen og 2 blink 

nord for tunnelen. 

Udrykningsblinkenes funktion er at tænde 3 min. efter etablering af fuld stop 

for indikering til udrykningskøretøjer om at fremrykning er mulig på frakørselsvejene 

imod trafikken. 

Stopblink og udrykningsblink, funktion. 

De dobbelte røde stopblink og de blå udrykningsblink indeholder kun lyskilder. 

Al blinkfunktion og lyskildeover-vågning er placeret i understationerne. 

3.1.16.9 Højdekontrolanlæg. 

April 2012 

Side 89 


Opbygning 

Der er installeret 4 højdekontrolanlæg af fabr. Honeywell med infrarøde sendere 

og modtagere.


ME-BY-ND 




Side: 3-84 



April 2012 

Side 90 


Anlæggene er placeret som vist på tegning 109, på hhv. motorvej og tilkørselsveje 

nord og syd for tunnelen. 

I hvert anlæg indgår 2 sæt fotoceller (infrarøde sendere og modtagere), placeret 

overfor hinanden på 5 m rørmaster langs motorvejen, se tegning nr. 111. 

De tilhørende styringer og forstærkerudstyr er placeret i nærmeste styreskab for 

trafikregulering, skab nr. TN1, TS2 og S12, se tegning nr. 109 og bilag for højdekontrolanlæg 

bilag nr. 8.3.1.56. 

Udover fotocellerne og styringerne består højdekontrolanlæggene af informationstavler 

med gule dobbelt blink og stopportaler. 

Der er etableret vigepladser med TV-overvågning og telefoner som vist på tegning 

nr. 109. I tilfælde af højt læs alarm tændes automatisk det kamera der viser 

den pågældende vigeplads. 

Højdekontrolanlæg, funktion. 

Højdekontrolanlæggene aktiveres af for høje læs der bryder de infrarøde stråler 

på tværs af vejen. Dette medfører aktiverin af de gule dobbeltblink på orienteringstavlerne 

over motorvejen og på orienteringstavlerne ved vigepladserne. 

For at et anlæg kan aktiveres skal begge fotocellesæt i anlægget brydes inden 

for en given (variabel) tid. Fotocellesæt nr. 2 i kørselsretningen skal brydes 

inden for den givne tid (ca. 60 sek.) efter at fotocellesæt nr. 1 er brudt - bliver 

kun et af fotocellesættene brudt af f.eks. en fugl resettes anlægget automatisk 

når tiden er udløbet. 

Anlæggene er endvidere udstyret med flg. funktioner: 

Tidsrelæ for indstilling af den tid dobbeltblinkene skal være i funktion. 

Tidsrelæ for indstilling af blinkhastighed og interval mellem blinkene. 

Overvågning (self-checking) af forstærkere med alarmudgang. 

Manuelle betjenings- og testfunktioner for afprøvning af anlæg, med 

indiksringslamper for anlæggets status. 

Fotocellesættene kan afstilles og tested enkeltvis - ligesom dobbeltblinkene kan 

afprøves. 

Anlæggene er udstyret med flg. drift- og fejlmeldinger der overføres til styresystemet 

via potentialfrie kontakter. 

"Intern fejl i udstyr" fås for flg. Tilstande: 

- Spændingssvigt. 

- Fejl i elektronik. 

- Fotocelle aktiveret i mere end 180 sek. 

- Manuel afstilling.


ME-BY-ND 




Side: 3-85 



"Anlæg aktiveret". 

Begge meldinger overføres til politiet, melding b) medfører automatisk indkobling 

af TV-kamera på den aktuelle vigeplads. 

Anlæggene opbygning, funktion og betjening er beskrevet i følgende bilag: 

Beskrivelse af højdekontrolanlæg - bilag 8.3.1.56 

Manual fra Strøm Hansen A/S - bilag 8.3.1.58, kanal 2 afsnit 10, kanal 

3 afsnit 5 og kanal 4 afsnit 5. 

3.1.16.10 Installationer. 

April 2012 

Side 91 


Opbygning 

Trafikreguleringsanlægget er installationsmæssigt opbygget på flg. måde: 

Hovedforsyning til understationer, rampepaneler og bomskabe fra nobreakforsynede 

fordelingstavler i sdr. portalbygning (i kælderetage ved nedgang 

til østrør) og ndr. portalbygning (tavlerum på 1. sal), se tegning nr. 121, 

samt LK-tegninger nr. 156B5044 og 156B5045. 

Hovedkablerne er i stor udstrækning gamle hovedforsyningskabler fra DSI's 

trafikreguleringsanlæg. Føringsvejene i terræn for disse kabler er ukendt. Nye 

hovedkabler er lagt i de på tegning nr. 130 viste føringsveje i terræn. 

Kablerne er nedlagt i føringsvejene som vist på tværsnitstegning nr. 118. 

Placering af eventuelle kablemuffer er angivet i bilag 8.3.1.54. 

Hovedforsyningen tjener til forsyning af decentrale PLC-styringer i understationerne, 

samt til forsyning af skilte og tavler m.v., via fordelingsarrangementer i 

understationerne. 

Kabler mellem fordelingsarrangementerne og skilte, tavler m.v. er ført i de på 

tegning 130 og 118 viste føringsveje. 

Kabler mellem fordelingsarrangementerne og skilte, tavler m.v. er ført i de på 

tegning 130 og 118 viste føringsveje. 

Opbygningen af fordelingsarrangementerne fremgår af Manual fra Strøm Hansen 

A/S bilag 8.3.1.58. 

Understationerne og hovedstationen i sdr. portalbygning kommunikerer via et 

transmissionsnet, opbygget som beskrevet i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag 

8.3.1.58.


ME-BY-ND 




Side: 3-86 



Transmissionskablerne er nedlagt i de på tegning nr. 130 og 118 viste føringsveje. 

Kablerne er overalt ført adskilt fra stærkstrømskabler, undervejs er kablerne 

ført i separate underføringsrør. 

Kommunikationen til Aalborg Politi sker via et specialkabel, se bilag 8.3.1.55. 

Kommunikationen sker dels via modem, placeret i kontrolrum, dels via overdragerelæer 

placeret i kælderetage i sdr. portalbygning. 

PC og PLC udstyret i kontrolrummet i sdr. portalbygning forsynes via et statisk 

no-break anlæg, placeret i det tilstødende tavlerum. No-breakanlægget er beskrevet 

i bilag 8.3.1.7. Anlægget forsynes fra hovedtavlen i sdr. portalbygning, 

sektion 25/C-D. Anlægget strømdiagram er vist i Manual fra Strøm Hansen A/S 

bilag 8.3.1.58, kanal 5 afsnit 2. 

Trafikreguleringsanlæggets grænseflade til øvrige anlæg er beskrevet i Manual 

fra Strøm Hansen A/S bilag 8.3.1.58 kanal 3 afsnit 1 og kanal 5 afsnit 1. Alarmer 

fra øvrige anlæg der overføres til politiet er ført til klemmerække i felt 16. 

Installationsmæssigt omfatter anlægget i tunnelen endvidere et potentialudligningssystem 

i et omfang som vist på tegning 123. 

Alle ledende anlægsdele er generelt jordet til potentialudligningssystemet. 

Forsyningskabler og transmissionskabler er tilsluttet anlægget via overspændingsventiler, 

se tegning nr. 131 og bilag 8.3.1.57. 

Potentialudligningssystemet er ikke tilsluttet transformerstationernes jordingsanlæg, 

men anlægget er forberedt herfor i form af laskeforbindelser i begge 

portalbygninger. 

Hos Aalborg Politi forsynes PC-udstyret lokalt fra politigårdens el-tavle via et 

no-breakanlæg placeret på etage under vagtstuen. No-breakanlægget er beskrevet 

i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag 8.3.1.58. 

Installationer, funktion. 

Hovedforsyning: 

Hovedforsyningskablerne er dubbleret i et omfang som vist på tegning nr. 121. 

Omkobling fra hovedkabel til reservekabel sker manuelt i understationerne. 

Transmissionsnet: 

Transmissionsnettet er dubleret som vist i Manual fra Strøm Hansen A/S bilag 

8.3.1.58. 

Omkobling fra hovedkabel til reservekabel sker manuelt i understationerne og 

felt 15 i kontrolrum i sdr. portalbygning. 

Statisk no-breakanlæg i sdr. portalbygning: 

April 2012 

Side 92 



ME-BY-ND 




Side: 3-87 



Anlægget forsyner normalt PC og PLC udstyret via inverteren. 

Anlægget er udstyret med manuel by-pass funktion. 

3.1.16.11 Bom-anlæg ved Rørdalsvej 

Ved tilkørslen fra Rørdalsvej mod Aalborg er der etableret et særligt bomanlæg, 

som anvendes ved trafikrestriktionen ”Redningsvej for beredskab”. 

”Redningsvej for beredskab” etablerer en redningsvej, som beredskabet ved 

større ulykker og katastrofesituationer kan anvende ved fremrykning til tunnelen. 

Redningsvej for beredskab omfatter lukning af trafikken gennem tunnelen i 

begge retninger. En given tid efter at stopbommene er gået ned, formodes det 

sidste køretøj at have passeret tunnelen hvorefter man ikke forventer yderligere 

køretøjer på motorvejen væk fra tunnelen. Denne situation indikeres ved aktivering 

af blå ”udrykningsblink” hvorefter beredskab med forsigtighed kan foretage 

fremrykning mod normal kørselsretning på motorvejen ned til tunnelen, og 

derved undgå den kø der måtte være opbygget foran tunnelen. 

Bom-anlægget ved Rørdalsvej er et supplement til dette princip for etablering 

af redningsvej for beredskab idet bom-anlægget lukker for trafikken ad Østre 

Allé mod Aalborg. Ved Nyhavnsgade er der placeret et blåt udrykningsblink, 

og når det blink, kan beredskabet med forsigtighed foretage fremrykning mod 

normal kørselsretning ad Østre Alle og frem gennem Kridtsvinget til tunnelen, 

og derved undgå den kø der ofte opbygges på Østre Allé ud af byen i myldretiderne. 

Bom-anlægget indeholder: 

røde ”stop for blink” ved tilkørslen 

vippebom ved tilkørslen 

understation TS3 ved tilkørslen 

blåt udrykningsblink ved Nyhavnsgadekrydset 

Udrykningsblinket ved Nyhavnsgadekrydset forsynet fra krydsets signalanlæg 

men kommunikerer med TS3 via en radiolink. 

Datablade på anlægget fremgår af bilag 8.3.1.79. 

3.1.17 CO- /NOx måling 

April 2012 

Side 93 


Opbygning. 

Måleudstyret der er leveret af Duotec A/S, fabrikat Bieler + Lang, består af: 

2 stk. CO- måleceller type 6000 (bilag 8.3.1.21, afsnit 26).


ME-BY-ND 




Side: 3-88 



2 stk. NO- måleceller type 8640 (bilag 8.3.1.21, afsnit 26). 

1 stk. Analyseenhed bestående af en Siemens CPU315-2DP PLC samt to 

analoge indgangskort og 2 digitalt udgangskort. 

Målecellerne er placeret i tunnelens nordlige og sydlige ende. 

I den nordlige ende føres CO- og NO-målesignalerne direkte ind i SROanlægget 

NPA 11 i nordre portalbygning 

I den sydlige ende føres CO- og NO-målesignalerne direkte ind i SROanlægget 

SPA 10 i søndre portalbygning. 

Funktion. 

Måleudstyret giver signal ved fire fastsatte alarmniveauer. Alarmniveauerne fastsættes 

fra betjenings PC’en, som også giver mulighed for vælge alternative ”komfort” 

alarmniveauer i en given periode. Alarmniveauerne for normal drift er som 

udgangspunkt sat til: 

CO-udstyret Alarmniveau 1 er ved 25 ppm CO 

Alarmniveau 2 er ved 50 ppm CO 



NOx -udstyret Alarmniveau 1 er ved 25 ppm NOx 

Alarmniveau 2 er ved 50 ppm NOx 



Alarmniveauerne for komfort drift er som udgangspunkt sat til: 

CO-udstyret Alarmniveau 1 er ved 10 ppm CO 



NOx -udstyret Alarmniveau 1 er ved 10 ppm NOx 



April 2012 

Side 94 


Signalerne fra måleudstyret styrer ventilationsanlægget således: 

Når grænsekontakten for alarmniveau 2 slutter, begynder ventilationsanlægget at 

starte trin for trin.


ME-BY-ND 




Side: 3-89 



Så længe CO- koncentrationen holder sig på alarmniveau 2 eller derover, fortsættes 

opstarten til alle fire ventilationstrin kører. 

Falder koncentrationen til under alarmniveau 2 standser opstarten af flere ventilationstrin, 

mens de allerede opstartede ventilatorer fortsætter med at køre, indtil 

CO- eller NO koncentrationen falder og grænsekontakten for alarmniveau 1 afgiver 

signal. 

Så udkobles ventilationstrinene successivt fra og med det trin, hvortil indkoblingen 

var nået. Udkoblingen stopper, hvis alarmniveau 1 grænsen atter overskrides. 

Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau 3, foretages automatisk en nødstart. 

Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene forbikobles. 

Ventilationsanlægget styres altid på baggrund af den største CO- /NOxmåleværdi 

udfra følgende princip: 

Når alarmniveau 2 opnås, starter ventilationsanlægget umiddelbart på trin 1 og 

avancerer derefter trin for trin op til trin 7. 

Forsinkelsen mellem hvert trin i styringen justeres således at anlægget starter 

op på trin 4 med korte mellemrum og fortsætter fra trin 4 til trin 7 med længere 

tidsforsinkelser. 

Tidsforsinkelserne fremgår af nedenstående tabel: 

Trin-interval Tidsforsinkelse [Sek.] 

0 - 1 0 (Kan ikke ændres) 

1 - 2 15 

2 - 3 15 

3 - 4 15 

4 - 5 120 

5 - 6 120 

6 - 7 120 

April 2012 

Side 95 


Falder koncentrationen til under alarmniveau 2 standser opstarten af flere ventilationstrin, 

mens de allerede startede ventilatorer fortsætter med at køre. 

Falder koncentrationen til under alarmniveau 1 kobles ventilationstrinene ud 

trin for trin med en fast tidsforsinkelse på 5 minutter. Udkoblingen stopper, 

hvis alarmniveau 1 grænsen atter overskrides.


ME-BY-ND 




Side: 3-90 



Overskrides alarmgrænsen ved alarmniveau 3, foretages automatisk en 

nødstart. Dette vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af trinene 

forbikobles og trinene indkobles med en forceret tidsforsinkelse på 5 sek. 

Tunnelen lukkes automatisk hvis CO- NOx-koncentrationen ikke kommer under 

alarmniveau 3 efter 5 min. 

SRO-anlægget genererer følgende alarmer på grundlag af CO- /NOxmålingerne, 

som alle overføres til politiets skærm: 

Vestrør nord alarm høj gaskoncentration 

Vestrør syd alarm høj gaskoncentration 

Østrør syd alarm høj gaskoncentration 

Østrør nord alarm høj gaskoncentration 

Vestrør syd CO-målere ude af drift 

Østrør syd CO-målere ude af drift 

Vestrør nord CO-målere ude af drift 

Østrør nord CO-målere ude af drift 

Herudover genererer SRO-anlægget følgende drift og fejlmeldinger, som kun 

overføres til kontrolrummets PC i Søndre Portalbygning. 

Vestrør nord høj CO-koncentration 

Vestrør syd høj CO-koncentration 

Østrør nord høj CO-koncentration 

Østrør syd høj CO-koncentration 

Vestrør nord NOx og CO måler fejlbehæftet 

Vestrør syd NOx og CO måler fejlbehæftet 

Østrør nord NOx og CO måler fejlbehæftet 

Østrør syd NOx og CO måler fejlbehæftet 

Bilag 

8.3.1.18 Eldokumentation SRO anlæg 

3.1.18 Rampepaneler 

April 2012 

Side 96 


Rampepanelerne er et udtryk for to betjenings tavler som hhv. er placeret uden 

for tunnelen i midterrabatten (syd), og i rabatten ved indkørsel til vestrøret 

(nord). Fra rampepanelerne kan følgende anlæg betjenes: 


Ventilationsanlæg 

Trafikanlæg 

Afvandingsanlæg


ME-BY-ND 




Side: 3-91 



Rampepanelet kommunikerer hver for sig direkte, via lysleder, til hhv. 

TEK_SPA (SRO tavle syd) og TEK_NPA (SRO tavle nord). 

Rampepanelerne forsynes fra undertavle til trafikanlæg. 

Rampepanelern er aflåst, for betjening, med Ruko systemnøgle 

”TUN”. Betjeningsknapperne er placeret på en svingramme bag tavle låge. 


Den interne belysning i rampepanelet tænder når rampepanelet åbnes. 

Hvis rampepanel kabinettet åbnes etableres der forbindelse til beredskabscentret 

Aalborg via 2 stk. ISDN-linie. I tilfælde af at der ikke opnås forbindelse 

på den ene linie afgives der alarm på både pc arbejdsstationen og beredskabscenteret 

via den anden linie. 





Alle anvendte komponenter fremgå af komponetlist under tavle tegninger. 


henvisninger. 


6.2.18 Rampepanel, betjening. 

6.4.18 Rampepanel, vedligehold. 

3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning 

Bilag. 

8.3.1.19 Eldokumentation for rampepaneler 




3.1.19 Beredskabscenter Aalborg 

April 2012 

Side 97 


På Beredskabscenter Aalborg er der placeret en Pc’er som gør det muligt at 

betjene de mest vitale anlæg i tunnelen, følgende anlæg kan betjenes: 



Trafikanlæg 

Afvandingsanlæg


ME-BY-ND 




Side: 3-92 



April 2012 

Side 98 


Pc’er på beredskabscenteret kommunikerer direkte, via 2 ISDN modem, til hhv. 

TEK_SPA (SRO tavle syd) og TEK_NPA (SRO tavle nord). Dvs. når pc’er 

betjenes er der er altid to linier åben i det tilfælde hvor en linie ikke fungerer 

kan ovenstående anlæg stadig betjenes fuldt ud. Når anlæggene betjenes via en 

linie overføres kontrol-, status- og alarmord via profibus til den anden PLC. 

Til at styre det automatiske opkald, via modem, på beredskabscenter er der 

monteret en opkaldsbox indeholdende en PLC (Micro Logic) 

Til at styre det automatiske opkald, via modem, fra rampepanelerne er der monteret 

en opkaldsbox i SRO tavlerne 

Pc’er på beredskabscenteret forsynes fra eksisterende UPS-anlæg på beredskabscenteret. 


Ved at aktivere trykket ”Etablere modem forbindelse”, under faneblad ”Modem”, 

ringer Pc’eren op til begge plc’er i portalbygningene og knappen bliver 

grøn. 

Når de to forbindelser er i gang med at ringe op, og endnu ikke har fået forbindelse, 

vises teksten ”Der er ved at blive etableret forbindelse”. Når der er forbindelse 

på de to linier, vises teksten ”Forbindelse 

Ved afbrydelse af modem forbindelsen aktiveres trykket 

”afbryd modem forbindelsen” under fanebladet ”Modem” og modem forbindelsen 

bliver afbrudt. 

Når forbindelsen er afbrudt vises teksten ”Ikke forbindelse. 

I tilfælde af fejl på den en af linierne blinker fanebladet ”Modem” rødt 

For at imødekomme situationer hvor en bruger glemmer af afbryde forbindelsen 

til tunnelen kommer der efter 1 time tilslutning en rød blinkende operatørdialogbox 

frem på skærmen, der spørger om ”ønsker du at afslutte” hvis ”ja” 

afslutttes forbindelsen til tunnelen, hvis nej opnås en ny tidssekvens på 1 time. 

Ved unormal drift situation dvs. at mindst en omskifter ikke står i pos ”auto” 

eller for trafikanlægget vedkommende i pos ”blokeret for betjening af trafikanlæg” 

blinker de pågældende faneblade rødt. 

Ved at aktivere fanebladet ”hjælp” vises en hjælpe side med hjælpe tekster/vejledninger 

til systemet.


ME-BY-ND 




Side: 3-93 









henvisninger. 


6.2.19 Beredskabscenter Aalborg, betjening. 

6.4.19 Beredskabscenter Aalborg, vedligehold 

3.1.11 SRO-anlæg, funktion 

Bilag. 


8.3.1.20 Eldokumentation for Beredskabscenter 

3.1.20 Antenneanlæg 

Antenneanlægget består af et radierende kabel i hvert tunnelrør, ophængt under 

loftet. 

På taget af sdr. portalbygning er opsat antenne for forbindelse til Beredskabscenter 

Aalborg samt Falck. 

Endvidere er radioanlægget hos Aalborg politi direkte opkoblet til tunnelen via 

APL-linie. 

I sdr. portalbygning er opsat radiostation der forbinder ovenstående enheder. 

Funktion. 

Der er etableret radiodækning mellem tunnelen og basestationer uden for tunnelen 

for Aalborg politi, Falck og Beredskabscenter Aalborg med følgende kanaler: 

For Aalborg politi: 1 semiduplex kanal og 9 simplex kanaler (kun aktiv 

ad gangen) 

For Falck: 1 semiduplex kanal 

For Beredskabscenter Aalborg: 2 semiduplex kanaler 

Styring og overvågning 

Ved fejl på anlægget overføres alarm til SRO-anlægget. 

Bilag 

8.3.1.60 Antenneanlæg, dokumentation 

April 2012 

Side 99 



ME-BY-ND 




Side: 3-94 


3.1.21 AID-anlæg (Automatic Incident Detection) 

Der er i 2004 etableret AID i Limfjordstunnelen. Anlægget kan på baggrund af 

billeder fra kameraer i tunnelen afgive alarm for langsomtkørende og standsede 

køretøjer. 


April 2012 

Side 100 


Funktion. 

Anlægget arbejder på billeder fra 18 kameraer i vestrøret og 19 kameraer i 

østrøret. Alle kameraer er ubevægelige farvekameraer pegende med den normale 

kørselsretning. Kameraerne anvendes også til visuel overvågning fra operatørpladserne. 

Dækningsområdet er hele strækningen uden nødspor, dvs. en strækning på ca. 

1000 m. i hvert tunnelrør fra overledningssted til overledningssted. Det enkelte 

kamera overvåger således en strækning på 50-60 m. 

Billederne fra kameraerne sløjfes gennem detektorenhederne og herfra videre 

til ITV-matricen i tunnelens ITV-anlæg. Detektorenhederne består af Autoscope 

Rackvision enheder. 

For hvert kamera detekteres der individuelt for hver af de 3 vognbaner: 

Langsomtkørende køretøjer 

Standsede køretøjer 

Langsomtkørende køretøjer er enkeltkøretøjer med en hastighed der er lavere 

end den indstillede grænseværdi. Grænseværdien er indstillet til 20 km/t. 

Standsede køretøjer er enkeltkøretøjer der holder helt stille. Sådanne køretøjer 

detekteres inden for 10 sek., dog er detekteringstiden for 6 kameraer, der skal 

detektere under vanskelige lysforhold, forøget til 20 sek. 

Det totale antal fejlalarmer for både langsomtkørende og standsede køretøjer 

for samtlige kameraer skal i gennemsnit være mindre end 1,85 fejlalarmer pr. 

dag. Ved fejlalarm forstås alarmer der overføres til SRO-anlægget uden at betingelsen 

for afgivelse af alarmen har været til stede (dvs. der har ikke været 

hverken langsomtkørende eller standset køretøj). 


Når der detekteres et langsomtkørende eller standset køretøj sluttes en kontakt 

der aftastes af SRO-anlæggets tekniske PLC-SPA. Herved overføres hændelsen 

til SRO-anlægget, og SRO-anlægget afgiver herved alarm som for øvrige hændelser 

i tunnelen.


ME-BY-ND 




Side: 3-95 



April 2012 

Side 101 


Ved manglende videosignal fra et kamera sluttes ligeledes en kontakt, hvorved 

der afgives alarm for fejl på kamera. 

SRO-anlæggets tekniske PLC-SPA kan ved en tilsvarende grænseflade kvittere 

for alarmer i- samt udkoble AID-anlægget. 

Der er programmeret en automatisk kvittering af alarmer i SRO-anlægget efter 

5 minutter. 

Alarmer for langsomtkørende eller standset køretøj overføres til politi og indløber 

her efter samme principper som for øvrige alarmer fra tunnelen, dvs. pop-up 

alarmvindue, akustisk alarm, grafisk indikering på tunnelbilledet osv. 

Der er ikke tilknyttet automatiske restriktioner til alarmerne. Politiet skal selv 

vurdere situationen og etablere de fornødne trafikrestriktioner. 

Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg foretage følgende betjeninger: 

Udkoble al detektering I de enkelte vognbaner 

Udkoble al detektering I de enkelte rør 

Fejlmelde de enkelte kameraer (dvs. al detektering på pågældende kamera 

udkobles) 

Udkoble detektering af langsomtkørende køretøjer I de enkelte rør (indkobles 

automatisk igen efter 30 minutter) 

Kvittere for alle alarmer I det enkelte rør. 

SRO-anlægget blokerer automatisk AID ved følgende situationer: 

Ved ind-/udkobling af belysningstrin udkobles anlægget I ca. 1 minut 

Ved overledning af trafik udkobles anlægget permanent 

Ved kameravask udkobles anlægget I ca. 1 minut 

Tegninger 

30.01.02.004 Oversigtstegning. Målfast længdesnitstegning 

30.05.17.000 SRO-anlæg. Programstruktur. Rutediagram 

30.05.17.002 SRO-anlæg. Alarmer, fejl og meddelelser. 

30.05.17.020 SRO-anlæg. Alarmering. Rutediagram 

30.05.17.021 SRO-anlæg. Overvågning for fejl. Rutediagram 

30.05.17.022 SRO-anlæg. Udkobling og fejlmelding. Rutediagram 

30.05.17.024 SRO-anlæg. Alarmreaktioner. Rutediagram 

30.05.17.025 SRO-anlæg. Sumsignaler. Rutediagram 

30.05.17.030 Uheldsdetektering. Systemopbygning. Principtegning 

30.05.17.031 Uheldsdetektering. Signaludveksling. Principtegning 

30.05.18.003 SRO-anlæg. Automatisk kameraindkobling. Rutediagram 

30.05.18.004 SRO-anlæg. Automatisk video recording. Rutediagram


ME-BY-ND 




Side: 3-96 



Bilag 

8.3.1.64 AID-anlæg, Anlægsdokumentation 

April 2012 

Side 102 


3.1.22 Informationstavler 

Der er i 2004 etableret 3 stk. informationstavler ved Limfjordstunnelen. 

Funktion. 

Normalt styres tavlerne automatisk ved at visningerne tilpasses den aktuelle 

trafikrestriktion i tunnelen. 

Tavlerne kan overstyres manuelt fra betjenings-PCen hos Aalborg politi. 

Detaljeret information omkring tavlernes funktion fremgår af bilagene. 


Tavlerne styres og overvåges af SRO-anlægget. Betjeningsanlægget udfører 

den aktive styring mens kø-varslingsanlæggene etablerer forbindelse mellem 

betjeningsanlægget og informationstavlerne. 

Bilag 

8.3.1.67 Informationstavler. Anlægsdokumentation 

8.3.1.68 Informationstavler. Visningsbibliotek


ME-BY-ND 




Side: 3-97 


3.1.23 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 


Der er i 2009 etableret automatisk brandslukningsanlæg i flg. Rum/tavler. 

Sdr. portalbygning: 

-Tavlerum 

-Lille serverrum 

Ndr. portalbygning: 

-SRO tavle 

April 2012 

Side 103 


Funktion. 

Brandsluknings anlægget er bygget op omkring en sluknings- og brandcentralen 

XC10, der benyttes til at overvåge og betjene de funktioner der er tilsluttet 

slukningsanlægget. 

Alle detektorer, sirener, advarselspaneler og andre overvågede enheder og styringer, 

er alle tilsluttet til sluknings- og brandcentralen. 

Når en detektor detekterer brand, går detektorens gruppe i alarmtilstand. Dette 

indikeres på sluknings- og brandcentralen. Sluknings- og brandcentralen er 

programmeret til, at der skal detekteres 2 brandalarmer før centralen går i slukningstilstand. 

Da der er hævet gulv i tavlerum på 1.sal i sdr. portalbygning, er der monteret 

detektor under gulv der overvåger området under det hævet gulv. 

Slukningen begynder med en tidsforsinkelse, også kaldet evakueringstid. I evakueringstiden 

skal slukningsområdet forlades. Når evakueringstiden er udløbet, 

vil slukningsmidlet blive frigivet og fylde det overvågede slukningsområde. 

Inden frigivelse af slukningsmidlet i slukningsområdet, er der sikkeret, at andre 

brandbeskyttelsesinstallationer er aktiveret. Branddørene er lukket og ventilation 

afbrudt sådan at slukningen med slukningsmidlet er effektiv. 


Samtidigt med alarmtilstand på sluknings- og brandcentralen og lokal alarmering 

vha. sirener/horn, overføres alarmsignalet til SRO som videresender alarmen 

til Politi og teknisk døgnvagt. 

Slukningen kan også aktiveres med et manuelt udløsetryk, der er placeret i eller 

uden for slukningsområdet. 

Bilag 

8.3.1.78 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum


ME-BY-ND 


Limfjordstunnelen 8. Bilag 


Side: 6-1 


4. Ledelsesværktøjer 



5. Trafikal drift 


6. Drift og vedligehold 


6.1 Logbog/døgnrapport 

6.2 Betjening 



Betjening af 10kV-anlægget må kun foretages af personer, der er godkendt af 

AKE. 

Betjening af 10kV-anlægget må kun foregå i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen. 

I sløjfefelterne er der anbragt håndbetjente afbrydere (AL1, AL2 og NL1, NL2) 

for de indkommende højspændingskabler samt for afgang til koblingsfeltet. Disse 

afbrydere er aflåste og må kun betjenes af AKE. 

Ved arbejde på højspændingsanlægget SKAL POLITIET ADVISERES, INDEN 

ARBEJDET PÅBEGYNDES. Dette kan ske fra kontrolrummet ved at benytte den 

direkte telefonforbindelse til POLITIET, eller ved opkald, hvor henvendelse rettes 

til VAGTHAVENDE på den almindelige telefon. 

Tegn. 

Tegn. 30.03.01.001 Omkobling af 10kV anlæg. Principdiagram 

6.2.1.1 Transformerstation syd/ -nord 

Indledning 

April 2012 

Side 104 



ME-BY-ND 




Side: 6-2 



Transformerstationen er bygget for automatisk drift. Lokal betjening forekommer 

kun i forbindelse med fejl på anlægget eller i forbindelse med vedligeholdelsen. 

Transformerstationens betjeningstavle er vist for henholdsvis SPA0 og NPA0 

på tegn. 30.3.01.111og 30.3.01.121. 

Betjeningsvejledning for lokal betjening: 

Omskifter LOKAL-AUTO skal i normal driftstilstand være i pos. AUTO. I pos. 

LOKAL lyser en hvid lampe på fronten af manøvretavlen, og der gives signal 

til SRO-anlægget om at et er feltet lokalstyret. 

Ind-/udkobling af 10kV afbrydere 

Ved manuel ind- og udkobling af en 10 afbryder sættet omskifter for auto/lokal 

i pos. lokal. 

Vha omskifteren IND-0-UD som er fjederpåvirket mod IND og UD, kan 

afbrydere ind- og udkobles. 

Transformerudløsning pga. overstrøm eller overtemperatur 

Ved en udløsning af Transformer (A2, A4, N2 og N4) pga. overstrøm (husk at 

relæet IT 5 skal resettes) eller overtemperatur skal afbryderen indkobles manuelt 

i lokalbetjening.(se afsnit ovenfor) 

Ind-/udkobling af 10kV kabel (A1/N6) 

Omskifter for auto/lokal skal være i pos. lokal. 

A1/N6 kan indkobles, såfremt N1 ikke er indkoblet. 

A1/N6 kan udkobles uafhængig af spændingsrelæ 

April 2012 

Side 105 


Ind-/udkobling af 10kV reservekabel (A6/N1) 

Omskifter for auto/lokal skal være i pos. lokal. 

N6 kan indkobles, når A1 eller N6 ikke er inde. 

A6 kan indkobles, når der ikke er differensbeskyttelsesfejl og kabelfejl er resat. 

A6 og N1 kan udkobles uafhængig af andre signaler. 

Tryk på LAMPETEST skal medfører lys i de 3 kontrollamper 

Hvis differentialbeskyttelsen har udløst reservekablet skal differentialrelæet 

resettes og der trykkes på RESET KABELFEJL, hvilket medføre, at reservekabel 

igen kan indkobles. 

Betjeningsvejledning for manuel betjening fra rampepanel: 

Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel.


ME-BY-ND 




Side: 6-3 



April 2012 

Side 106 


Betjeningsvejledning for SRO-anlæg. 

Den generelle betjening af SRO-anlægget er beskrevet i ”Betjeningsvejledning 

til teknikprogram” bilag 8.6.2.4. 

Tekst mærket med ” ” svarer til teksten på den fysiske knap. 

I anlægsmenuen findes en knap for Elforsyning ”Elforsyning” ved påvirkning 

af denne knap fremkommer skærmbilledet for forsyningsoversigten. 

Skærmbilledet indeholder følgende ”knapper” for henholdsvis syd og nord: 

”Højspændingsanlæg” 

”Hovedtavler” SPA/NPA 1-2 

”Normalforsynet tavler” SPA/NPA 1.1-1.2-1.3 


”Nødforsyning” SPA/NPA 3 

”Stand-by tavler” SPA/NPA 3.1-3.2 

”No-break tavler” SPA/NPA 3.3-3.4-3.5 

Ved påvirkning af knappen ”Højspændingsanlæg” fremkommer oversigtbilledet 

over højspændingsanlæg. 

Udover status for afbrydere på alle kobler og transformer, indeholder skærmbilledet 

følgende knapper: 

”Alarmblokering” 

Ventilation ved Transformer 1 og 2 

”Vent. V. T1 og T2” for nord ”Vent. V. T3 og T4” 

Ved påvirkning af knappen ”Alarmblokering” fremkommer skærmbilledet med 


alarmblokering af alle alarmer ”Bloker alle” 

ophævning af alle alarmblokeringer ”Ophæv alle” 

alarmblokering af hver kobler, ventilator og Transformer ”Blokér” 

ophævning af alarmblokeringer for hver kobler, ventilator og Tranformer 

”Ophæv” 

Ved påvirkning af knappen ” Vent. V. T1 og T2” fremkommer skærmbilledet 

med følgende knapper: 

”Start ventilator ved T1” 

”Stop ventilator ved T1” 

”Ventilator ved T1 i auto” 

”Start ventilator ved T2” 

”Stop ventilator ved T2” 

”Ventilator ved T2 i auto” 

For nord er knapperne for transformerne benævnt med T3 og T4


ME-BY-ND 




Side: 6-4 



Afprøvning af forsyningsomkobling. 

Bag lågen i feltet over samleskinnens koblingsfelt er placeret sikringer for forsyningssløjfens 

spændingstransformere. Ved at fjerne sikringerne simuleres 

spændingssvigt på den pågældende fase. Stationen vil koble om som beskrevet 

i pkt. 3.1.1. Når sikringen atter sættes på plads, kobler stationen som beskrevet i 

samme pkt. tilbage til normal driftstilstand. 

Tegninger og Bilag – Nord/syd 

Se under Anlægsbeskrivelse pkt. 3.1.1.1/3.1.1.2. 


April 2012 

Side 107 


Generelt 

Nødstrømsanlægget er selvstyrende og skifter derfor mellem forsyning fra net, 

dieselgenerator eller batterianlæg uafhængigt af SRO-anlægget. 

SRO-anlæggets primære funktion i forbindelse med nødstrømsanlægget består i 

overvågning af anlæggets installationer. Styring via SRO-anlægget kan kun foretages 

for dieselgeneratoranlæggene i sdr. og ndr. portalbygning. Særlige alarmer 

fra nødstrømsanlægget kan dog forårsage automatisk etablerede trafikrestriktioner. 

Automatisk styring og overvågning af nødstrømsanlæg 

Al automatisk driftsmæssig styring og regulering af nødstrømsanlægget varetages 

internt i nødstrømsanlæggets styreenheder uafhængigt af SRO-anlægget. 

SRO-anlægget har kun en sekundær styrende funktion overfor dieselgeneratoranlægget 

samt prøvelastkontaktoren. 

Ved registrering af netsvigt afgives alarm til politi og der etableres automatisk 

hastighedsbegrænsning på 50 km/t i begge tunnelrør. 

Ved registrering af en situation, hvor det forudses at de nødforsynede anlæg snart 

vil være spændingsløse, f.eks. ved fejl på dieselgeneratoranlæg under netsvigt, 

afgives alarm til politi og der etableres automatisk fuld stop i begge tunnelrør. 

Politiet informeres automatisk via SRO-anlægget, om ophævelse af de automatisk 

etablerede restriktioner ved forsyningssvigt, når forsyningen i tunnelen er genoprettet. 

Selve ophævelsen af den automatisk etablerede restriktion skal foretages 

manuelt via PC'en.


ME-BY-ND 




Side: 6-5 



April 2012 

Side 108 


Dieselgeneratorerne i sdr. og ndr. portalbygninger afprøves én gang ugentlig ved 

en automatisk testkørsel, hvor generatorerne opstartes i 30 min. og hvor de belastes 

med en prøvelast. Prøvelasten er p.t. ikke tilkoblet. 

Tidspunktet for automatisk prøvekørsel af standby anlægget, kan justeres via 

PC'en. 

Lokalbetjening 

På fronten af lavspændingstavlerne er der mulighed for at stille tavlen i lokalbetjeningsposition. 

Det bevirker at den automatiske og manuelle styring sættes ud 

af drift. 

Tegninger af tavlefront findes i bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 for hhv. syd og nord. 

Manuel styring 

Dieselgeneratoranlæggene i sdr. og ndr. portalbygninger kan manuelt startes via 

SRO-anlægget. 

Prøvelastkontaktorerne i sdr. og ndr. portalbygninger kan manuelt ind- og udkobles 

via SRO-anlægget. 

Der kan manuelt forceres en automatisk testkørsel, såfremt denne ønskes på et 

tidspunkt uden for den ugentlige rutinekørsel. 

PC-overvågning af no-breakaggregat 

Er ikke etableret. 

Blokering af alarmer 

Der kan blokeres for komponentalarmer fra nødstrømsanlægget. Alarmer for 

netsvigt og forudsigelse af forsyningssvigt, hvis stand-by anlægget fejler under 

et netsvigt, kan ikke blokeres. 

Bilag 

Bilag nr. 8.3.1.6 Nødstrømsanlæg, PLC-dokumentation 

Bilag nr. 8.6.2.4 Betjeningsvejledning til teknikprogrammet 

Tegninger 

Rutediagrammer for styring og overvågning af nødstrømsanlægget. 

Tegn. nr. 30.5.12.000 

30.5.12.020 - 30.5.06.024 

30.5.12.031 - 30.5.06.037 

30.5.12.040 

Tegninger for opbygning af skærmbillede til styring og overvågning af nødstrømsanlægget.


ME-BY-ND 




Side: 6-6 



Tegn. nr. 30.5.12.010 - 30.5.06.014 

Tegn. nr. 30.5.05.291 

Tegn. nr. 30.5.01.100 SRO-anlæg, anlægsopbygning, systemtegning 

Tegn. nr. 30.5.12.001 Informationsudveksling, nødstrømsanlæg 

Tegn. nr. 30.5.07.003 SRO-anlæg. Alarmliste. Alle alarmer 

Tegn. nr. 30.5.07.004 SRO-anlæg. Alarmliste. Alarmer til OPS 

6.2.2.1 Net 

Følgende kan aflæses på netdelens tavlefront: 

Netspændingsinstrument med omskifter for O-RO-SO-TO 

R-S-T strømmåling med et instrument pr. fase. 

Følgende alarmer præsenteres på fronten af nødforsyningshovedtavle: 

H48.Netsvigt 

H55.NK inde 

H56.NK fejl 

Følgende kan styres fra tavlefronten: 

Ind og udkobling af netkontaktoren kan foretages når generatordelen er 

sat i lokalbetjening. 

6.2.2.2 Dieselgenerator 

April 2012 

Side 109 


Følgende målinger kan aflæses på generatordelens tavlefront: 

Generatorspænding med omskifter for O-RO-SO-TO 

Strømmåling for R-S-T med et instrument pr. fase. 

Effekt i kW. 

Frekvensmåling. 

Følgende alarmer er præsenteret på nødforsyningshovedtavle-fronten: 

H41.Temperatur høj 

H42.Olietryk lav 

H43.Generatorspænding 

H44.Overstrøm 

H45.Startsvigt 

H46.Smøreolietemp. høj 

H47.Lav kølevandstand 

H51.DM i drift 

H52.Ikke driftklar 

H53.Overspeed 

H54.GK inde


ME-BY-ND 




Side: 6-7 



H57.Brændstofmangel 

H58.Brændstofmangel 

Nærmere forklaring på disse alarmer samt hvilke effekt de har på dieselgeneratoranlægget 

kan ses i anlægsdokumentationen bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 for hhv. 

syd og nord. 

Efter en fejlindikering skal alarmerne resettes vha. Alarm reset trykkontakt. 

Følgende kan foretages efter tavlen er stillet i lokal styring fra drejekontakt i 

tavlefronten: 

Dieselmotoren kan startes og stoppes. 

Generatorkontaktoren kan kobles ind og ud, men kun hvis nettontaktoren 

er ude. 

Prøvelastkontaktoren kan kobles ind og ud, men kun hvis generatorkontaktoren 

er ude. 

Dieseloliepumpen startet med fjederpåvirket drejekontakt. 

Lampetest kan foretages. 

Alarm reset. 


Dieselgeneratoren kan startes og standses manuelt fra PC'en i sdr. portalbygning, 

ligesom prøvelastkontaktoren kan ind- og udkobles. 

6.2.2.3 Statisk No-break anlæg 

April 2012 

Side 110 


No-breakanlægget kan lokalbetjenes dels fra no-breakaggregatets front og dels 

fra PC-i kontrolrummet. 

Når anlægget styres lokalt, kan operatøren koble med anlægget og har den fulde 

kontrol og ansvar. 

Vejledning til betjening direkte fra aggregatet findes i bilag 8.3.1.82 anlægsdokumentationen 

for hhv. syd og nord. 

Vejledning til betjening fra PC-i kontrolrummet findes ligeledes i bilag 8.3.1.7 

og -8.3.1.8. 

Bemærk: Manuel betjening af no-breakaggregatet kræver nøje indsigt i 

anlæggets opbygning og virkemåde. En række indgreb vil kunne medføre 

at nobreakforsyningen til tunnelen afbrydes. Vejledningerne som dels fin-


ME-BY-ND 




Side: 6-8 



April 2012 

Side 111 


des i lomme på tavlefronten eller i bilag 8.3.1.82 anlægsdokumentationen 

for hhv. syd og nord skal følges nøje. 

Hvis no-breakforsyningen afbrydes fra den ene tunnelende vil en del af 

den gamle no-breakforsynede gruppetavle blive forsynet fra nobreakanlægget 

i den modsatte tunnelende. 

På aggregatets front er et mimisk diagram med overblik over anlæggets driftsituation. 

Betjening foregår fra et trykknapfelt og digitalt display. 

Status- og fejlsignaler for nobreakaggregatet kan aflæses i displayet. 

Hvis nobreakaggregatet skal gøres spændingsløst skal vejledningen, i lomme på 

tavlefronten eller i bilag 8.3.1.82, følges nøje. 

Princippet ved en sådan omkobling beskrives hermed: 

Nobreakaggregatet sættes i bypass via den elektroniske lastomskifter. 

Nobreakaggregatet sættes i servicebypass via den manuelle service omskifter 

Q2 i selve aggregatet og nobreakudgangen afbrydes på Q1 i aggregatet. 

No-breakaggregatet slukkes. 

For at forsyne no-breakskinnen fra short-breakskinnen sluttes bryder 

14Q1 i nødforsyningshovedtavlen. Herved forsynes der nu både gennem 

nobreakaggregatets bypass og tavlens bypass. 

Alle forbindelser til nobreakaggregatet afbrydes på bryder 12Q1, 13Q1 

og 60Q1 samt sikringsafbryder ved batterierne i kælderetagen. 

Herefter er no-breakaggregatet totalt spændingsløst. 

Der er mulighed for at aflæse følgende målinger fra displayet på aggregates 

front: 

Afgangsspænding og frekvens. 

Afgangsstrøm. 

Vekselretterens afgangsspænding. 

Tilbageværende batteritid, batterispænding og -strøm. 

Netspænding på ensretteren og ensretterens udgangsstrøm. 

Der er mulighed for betjening af følgende: 

Tænde og slukke ensretter. 

Tænde og slukke vekselretter. 

Elektronisk by-pass system for afbrydelsesfri overførsel af lasten fra 

vekselretter til net eller omvendt. 

Service by-pass i form af to brydere i bunden af aggregatet.


ME-BY-ND 




Side: 6-9 


6.2.2.4 Nødstrømstavlen 


April 2012 

Side 112 


No-break 

No-break tavledelen indeholder: 

Afbryder for tilgang fra nobreakaggregatet. 




Direkte kabeltilslutning af hovedledning for elforsyning af gammel nobreakgruppetavle. 

Short-break 

Short-break tavledelen forsynes fra nettet under normal drift og fra dieselgeneratoren 

under netsvigt. 

Short-break tavledelen indeholder: 

maximalafbryder i afgang for short-breakforsynet pumpetavle. 

maximalafbryder i afgang for no-break ensretter 

maximalafbryder i afgang for no-break statisk switch 




By-pass 

Mellem den no-breakforsynede skinnen og den short-breakforsynede findes en 

by-pass afbryder 14Q1 som kan anvendes i forbindelse med at nobreakanlægget 

skal afbrydes og no-breakskinnen skal short-breakforsynes. 

Afbryderen må kun anvendes som angivet i vejledningen til Afbrydelse- 

eller Opstart af no-break anlæg som dels findes i lomme på tavlefronten 

eller i bilag 8.3.1.82 anlægsdokumentationen for hhv. syd og nord. 

Overvågning 

Der er følgende tilbagemeldinger fra lavspændingstavlen til SRO-anlægget: 

underespændingsrelæer på nettilgang, generatortilgang og afgang fra 

no-breakanlæg 

alle brydere, kontaktorer og maksimalafbrydere o.lign. for sluttet eller 

brudt funktion 

analog måling af kølevandstemperatur, afgivne effekt og frekvens fra 

stand-by anlæg 

div. fejlsignaler fra stand-by anlæg 

div. fejlsignaler fra no-break anlæg 

lokal/automatisk drift (omskifterkontakt)


ME-BY-ND 




Side: 6-10 



styrespændingssvigt 

Overvågningen anvendes til 

generering af alarmer, fejl og meddelelser 

styring af trafikreguleringsanlægget, i tilfælde af kritiske situationer 

med spændingssvigt etablerer hastighedsbegrænsning eller fuld stop i 

tunnelen 

registrering af driftstider for de to stand-by anlæg 



Lokalbetjening. 

Alle til- og afgange betjenes på tavle front. 

Sammenkobling af to hovedtavler i samme portalbygning kan kun fortages ved 

lokalbetjening. Dog er der gensidig spærring, således at skinnekobleren ikke 

kan indkobles, uden at mindst en af hovedtavlernes indgangsafbryder er udkoblet. 

Det er muligt at vælge, hvilken hovedtavle nødforsynings-hovedtavlen i det 

enkelte tavlerum skal forsynes fra og det sikres, at de ikke kan indkoble samtidig, 

ved 1 stk. nøgle for 2 afbryder. 

Betjening interface pr.afbryder (indgangsafbrydere og skinnekobler) 

Lampe for “styrestrøm OK" 

Omskifter for “lokal - Auto” (Fælles for afbryderne) 

Omskifter for afbryder “Ind” - “Ud” (kan kun betjenes i lokal) 

Lampe for afbryder “Klar “(lyser når afbryder er klar til indkobling) 

Lampe for anlæg i “Lokal ” (Fælles for afbryderne) 

De to afbryder for nødforsyningshovedtavle betjenes lokalt direkte på afbryderne 

i tavlefronten ,der er monteret mekanisk spærring, således at afbryderne ikke 

kan indkoble samtidig. Ved 1 stk. nøgle for 2 afbryder. 

Betjenings interface for øvrige afbryder 

0 - 1 Håndtag for lokal betjening 

April 2012 

Side 113 


Betjenings interface i øvrigt: 

3 stk. amperemeter m/ maks. visning i hvert indgangsfelt. 

1 stk. voltmeter og omskifter i hvert indgangsfelt.


ME-BY-ND 




Side: 6-11 



April 2012 

Side 114 


Betjening fra rampepanel. 

Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanelet 

Betjening vha. SRO-anlæg. 




I anlægsmenuen findes en ”knap” for ”Elforsyning”. Ved påvirkning af denne 

knap fremkommer skærmbilledet for forsyningsoversigten. 

Skærmbilledet indeholder følgende ”knapper” for hhv. syd og nord: 

”Højspændingsanlæg” 

”Hovedtavler” SPA/NPA 1-2 



”Nødforsyning” SPA/NPA 3 

”Stan-by tavler” SPA/NPA 3.1-3.2 

”No-break tavler” SPA/NPA 3.3-3.4-3.5 

Nedenstående er beskrevet ud fra syd, der er de samme skærmbilleder for nord. 

Ved påvirkning af knappen ”Hovedtavler SPA 1-2” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over alle bryder i SPA 1-2. 

Udover status på alle bryder, aktuel KW SPA 1, aktuel KW SPA 2, Maksimal 

KW SPA 1 og Maksimal KW SPA 2 indeholder skærmbilledet flg. knapper: 


Ventilation i tavlerum ”Vent. i tavlerum” 

Reset af maksimal KW SPA 1 ”Reset” 

Reset af maksimal KW SPA 2 ”Reset” 



alarmblokering af alarmer for SPA 1 ”Bloker” 

alarmblokering af alarmer for SPA 2 ”Bloker” 

alarmblokering af alarmer for skinnekobler ”Bloker” 

alarmblokering af alarmer for ventilation tavlerum ”Bloker” 

ophævning af alarmblokeringer for SPA 1 ”Ophæv” 

ophævning af alarmblokeringer for SPA 2 ”Ophæv” 

ophævning af alarmblokeringer for skinnekobler ”Ophæv” 

ophævning af alarmblokeringer for ventilation tavlerum ”Ophæv”


ME-BY-ND 




Side: 6-12 



Ved påvirkning af knappen ” Vent. i tavlerum” fremkommer skærmbilledet 


”Start ventilator høj” (kun i syd) 

”Start ventilator lav” (benævnt ”start ventilator” i nord) 

”Stop ventilator” 

”Ventilator i auto” 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.36 Eldokumentation for gruppetavler til ventilation 


April 2012 

Side 115 


Gruppetavlens normale funktioner styres automatisk, lokalt på tavlen eller 

fjernbetjenes manuelt fra PC arbejdsstationen. 

Lokalbetjening 

Der kan der kun fortages lokal betjening når omskifter for Lokal/Auto står i 

position Lokal. 

Ventilator i tavlerum (sdr portalbygning)har følgende betj.muligheder: 

omskifter ”Lokal betjening” og ”Automatik”. 

1-0-2 omskifter ”Lav hast.” og ”Slukket” og ”Høj hast.” 

Lampe for lokal betjenings. (hvid) 

Lampe for termo fejl. (rød) 

Lampe for drift. (grøn) 

Ventilatorerne i tavlerum (ndr portalbygning)har følgende betj.muligheder: 


omskifter ”Slukket” og ”Tændt”. 




Ventilatorerne i transformerrum har følgende betjenings muligheder: 


omskifter ”Slukket” og ”Tændt”. 




Der er ingen lokalbetjening af lavspændingsreserve-forsyningskablet.


ME-BY-ND 




Side: 6-13 



Betjening fra Rampepanel. 

Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel. 

Betjenings vha. SRO-anlæg. 

Betjening fra SRO-anlæget er beskrevet under Hovedtavler, betjening og højspændingstavler, 

betjening. 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.13 Eldokumentation for Gruppetavler for diverse 


April 2012 

Side 116 


Belysningsanlægget styres normalt i automatik, men der er yderligere mulighed 

for at styre belysningsanlægget manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen 

og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. 


Generelt kan der kun fortages lokalbetjening når omskifter Lokal/Auto står i 

pos. Lokal. 

Grundtrinet kan ialt betjenes 4 steder på tavlerne, 2 steder i syd for hhv. østrør 

yderside og vestrør yderside, og 2 steder i nord for hhv. østrør midterside og 

vestrør midterside. Alle 4 steder har følgende betjenings muligheder: 

omskifter for “lokal - Auto”, er omskifter i lokal giver dette fuld lys på 

de pågældende armaturer. 

Lampe for ”Drift”, lyser ved både fuld og dæmpet lys. 

Lampe for anlæg i “Lokal ” 

Lampe for ”Fejl sikring”, lyser når en sikring, til hørende grundtrinet i 

tavlen udkobler. 

Rampetrinet kan ialt betjenes 2 steder på tavlerne, i syd for østrør indkørsel, og 

i nord for vestrør indkørsel. Begge steder har følgende betjenings muligheder: 

omskifter for “lokal - Auto” 

omskifter for “Slukket - Tændt” 

Lampe for ”Drift”, lyser ved både fuld og dæmpet lys. 


Lampe for ”Fejl sikring”, lyser når en sikring, til hørende rampetrinet i 


Tillægstrinene 1 og 2 kan hver ialt betjenes 4 steder på tavlerne: 

I syd Tillægstrin 1 vestrør udkørsel 

Tillægstrin 1 østrør indkørsel 

Tillægstrin 2 vestrør udkørsel


ME-BY-ND 




Side: 6-14 



Tillægstrin 2 østrør indkørsel 

I nord Tillægstrin 1 vestrør indkørsel 

Tillægstrin 1 østrør udkørsel 

Tillægstrin 2 vestrør indkørsel 

Tillægstrin 2 østrør udkørsel 

April 2012 

Side 117 


Tillægstrinene har følgende betjenings muligheder: 

0-1 omskifter for “lokal - Auto” 

0-1 omskifter for “Slukket - Tændt” 

Lampe for ”Drift”. 

Lampe for anlæg i “Lokal ”. 

Lampe for ”Fejl sikring”, lyser når en sikring, til hørende tillægstrinet i 


Rampebelysningen kan ialt betjenes 3 steder på tavlerne, 2 steder i nord for 

hhv. åben rampe østrør og åben rampe vestrør, og 1 sted i syd for åben rampe 

vestrør. Alle 3 steder har følgende betjenings muligheder: 

omskifter for “lokal - Auto” 

omskifter for “Slukket - Tændt” 

Lampe for ”Drift”. 

Lampe for anlæg i “Lokal ”. 

Lampe for ”Fejl sikring” 

Manuel betjening fra rampepanel. 

Betjening af belysningsanlægget fra rampepanelerne er beskrevet under afsnit 

6.2.18. 

Betjening fra SRO-anlæg. 




I anlægsmenuen findes en knap for Belysningsanlægget ”Belysning” ved påvirkning 

af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over belysningsanlæg. 

Udover status for de enkelte belysningstrin, aktuel lysniveau og aktuel lystrin 

indeholder skærmbilledet følgende knapper: 


”Luminanskurver” 

”Parametrering” 

”Lysmåler” 

grundtrin ”G” (4 stk.) 

rampetrin ”R” (2 stk.)


ME-BY-ND 




Side: 6-15 



tillægstrin 1 ”T1” (4 stk.) 

tillægstrin 2 ”T2” (4 stk.) 

rampebelysning ”B” (3 stk.) 

April 2012 

Side 118 



knapper for alarmblokering/ophævning (”blokér” og ”ophæv”)af alt belysning i 

et helt tunnelrør og alarmblokering/ophævning for de enkelte belysningstrin. 

Yderligere er der alarmblokering/ophævning for lysmåler nord og syd. 

Ved påvirkning af knappen ” Luminanskurver” fremkommer skærmbilledet 


kurve for østrør ”SPA” 

kurve for vestrør ”NPA” 

Ovenstående 2 knapper giver en kurve over lysniveauet set i forhold til ind- og 

udkobling af de enkelte belysningstrin 

Ved påvirkning af knappen ” Parametrering” fremkommer skærmbilledet med 


”kalenderurprogram”, her er der mulighed for at justere alle parameter 

for kalenderurprogrammet. 

”Ind-/udkoblingsniveauer”, her vises matrix for ind- 

/udkoblingsniveauer og der mulighed for justering af N1-N3. 

”Tidsforsinkelser mv.”, her kan diverse tidsindstillinger justeres. 

”Dæmpningsprocenter auto”, her kan dæmpningsprocenterne justeres 

for grund- og rampetrin. 

Ved påvirkning af knappen for grundtrin ”G” fremkommer skærmbilledet med 


”Dæmp belysning” 

”Fuld belysning” 

”Belysning i auto” 

justering af dæmpesignal i manuel ”Justér” 

Ved påvirkning af knappen for rampetrin ”R” fremkommer skærmbilledet med 


”Dæmp belysning” 

”Fuld belysning” 

”Sluk belysning” 


justering af dæmpesignal i manuel ”Justér”


ME-BY-ND 




Side: 6-16 



Ved påvirkning af knappen for tillægstrin 1 eller 2 ”T1”/”T2” fremkommer 

skærmbilledet med følgende knapper: 

”Tænd belysning” 



Ved påvirkning af knappen for rampebelysning ”B” fremkommer skærmbilledet 


”Tænd belysning” 



Ved påvirkning af knappen ”Lysmåler” fremkommer skærmbilledet med følgende: 

Aktuel visning af lys niveau 

Max. niveau visning 

Min. niveau visnig 

”Reset” max. niveau visning 

”Reset” min. niveau visning 

fejlmelding af lysmåler ”Fejlmeld” 

ophævning af fejlmelding ”Ophæv fejlmeld” 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.14 Eldokumentation for Belysningsanlæg 

April 2012 

Side 119 



ME-BY-ND 




Side: 6-17 


6.2.5 Tunnelventilation 


Tunnelventilationsanlægget styres normalt automatisk af CO/NO-måler og 

brandalarmanlægget via en PC. Anlægget kan styres manuelt fra en PCterminal 

i kontrolrummet og lokalt ved hjælp af betjeningstryk placeret på tavlernes 

front. 

Styrring og overvågning 

Al styring og overvågning varetages af et SRO-anlæg, bestående af to PLC'er 

og en PC'er. 

Der opereres med 3 forskellige niveauer for styring af ventilationsanlægget: 

Lokalt via betjening på lavspændingstavlens front. 

Manuelt via PLC'er og PC'er. 

Automatisk via PLC'er. 

De 3 styreniveauer er vist i prioriteret orden. For alle niveauer gælder, at de kan 


Manuel og automatisk styring er beskrevet under del 3.1.5. 

Rampepanelstyring er beskrevet under del 6.2.18. 

April 2012 

Side 120 


Lokalbetjening fra lavspændingstavler 

På fronten af en lavspændingstavle er der for hver 9 ventilatorer mulighed for at 

stille tavlen i lokalbetjeningsposition. Det bevirker at den automatiske og manuelle 

styring for de valgte ventilatorer sættes ud af drift. 

Ventilatorerne reverseres i grupper af 9 stk. Hver motor kan startes og stoppes 

enkeltvis ved hjælp af trykkontakten placeret i frontlågen til den respektive 

ventilators tavlefelt. 

Den valgte ventilationsretning indikeres med lamper på tavlefronten. Ligeledes 

er der lampeindikation for drift af hver enkelt ventilator. Indikation af om lamperne 

er virksomme fås ved tryk på et lampetest-tryk. 

Halvdelen af ventilatorerne i et tunnelrør forsynes fra nordre portal og den resterende 

halvdel forsynes fra den søndre. Ventilatorerne forsynet fra en portalbygning 

kan kun lokalbetjenes fra denne lavspændingstavle. 

Operatøren som betjener lokalt har fuld kontrol over indkoblingsrækkefølge og 

tiden her imellem. Som sikkerhed er der ved reversering dog indlagt en tidsforsinkelse 

svarende til motorernes udløb.


ME-BY-ND 




Side: 6-18 



Det er ikke muligt at reversere ventilatorgrupperne nærmest solafskærmningerne 

ved hver tunnelindkørsel. 

Efter termofejl er det muligt at resette termorelæet fra tavlefronten. 


Ventilationsanlægget kan styres manuelt fra PC arbejdes stationen i søndre portalbygning. 

Man har mulighed for at ændre ventilationsretningen, starte og stoppe de enkelte 

ventilatortrin, samt starte og stoppe de enkelte ventilatorer. 

Overvågning 

Der er følgende tilbagemeldinger fra lavspændingstavlen til SRO-anlægget: 

strømmåling for hver motor (strømmålerelæ) 

overbelastningsindikering per motor (termorelæ) 

lokal/automatisk drift (omskifterkontakt) 

ventilationsretning pr. gruppe af 9 (hjælpekontakt) 

Ved at overvåge om hver enkelt ventilator er driftsklar har SRO-anlægget mulighed 

for at overspringe ventilatoren i styringen og automatisk indkoble en 

anden. Dette giver samtidig mulighed for at generer en alarm, når der er mindre 

end det tilladelige antal driftsklar ventilatorer i et tunnelrør. 

Ved at overvåge hver enkelt ventilator opnås samtidig en fleksibel styring, som 

er forberedt på et ændret antal ventilatorer. 

Der registreres driftstider for hver enkelt ventilator. 

April 2012 

Side 121 


Der er følgende tilbagemeldinger fra CO/NO måler til SRO-anlægget. 

NO over stop-, start- eller alarmniveau. 

CO over stop-, start- eller alarmniveau. 

Fejl på NO. 

Fejl på CO. 

Blokering af alarmer 

Der kan etableres to former for blokering af alarmer fra ventilationsanlægget. 

Den ene blokerer for videresendelse af alarmer til politiet samt blokerer for 

etablering af trafikrestriktioner. Denne blokering anvendes typisk ved afprøvning 

af ventilatorerne, fordi man ønsker at generere alarmer til politiet eller 

sætte en trafikrestriktion som følge af en bevidst handling.


ME-BY-ND 




Side: 6-19 



Den anden blokering blokerer for, at der kan genereres alarmer i SROanlægget. 

Denne blokering anvendes typisk, når en komponent har genereret 

flere alarmer, fordi den er fejlbehæftet, og derfor kan man fejlmelde komponenten, 

f.eks. en NO-måler. 

Henvisninger 

Afsnit 6.2.18 Rampepanelstyring 

Bilag og Tegninger 

30.4.03.070 Ventilationsinstallation, nøgleskema, reversering. 

30.4.03.071 Ventilationsinstallation, nøgleskema, ventilatorstart. 

Bilag 8.3.1.36 Eldokumentation for gruppetavler til ventilation 




Henvisninger. 

Afsnit 3.1.6.1 Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring 

Afsnit 6.4.6 Afvandingsanlæg, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold 

Afsnit 3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets opbygning 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.15 Eldokumentation for Afvandingsanlæg 

6.2.6.1 Generelt 


Ved udskiftning eller større renoveringer af pumper, skal strømmålerelæerne efterjusteres. 

Dette da nye/renoverede pumper kan trække andre strømme end de 

gamle/urenoverede. 

6.2.6.2 Afvandingsanlæg sdr. rampebassin 

Afvanding af sdr. rampebassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 

mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen og 

manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. 


April 2012 

Side 122 



ME-BY-ND 




Side: 6-20 



April 2012 

Side 123 



pos. Lokal. 

Betjening af pumpe 1 og 2 i sdr. rampebassin er placeret på tavle SPA 1.3 og 

har hver for sig følgende betjenings muligheder: 


0-1 omskifter for “Stop - Start” 

Lampe for ”Drift”, lyser ved en sand tilbagemelding fra flowswichen. 


Lampe for ”Termo fejl” 


Betjening af afvandingsanlægget fra rampepanelerne er beskrevet under afsnit 

6.2.18. 



I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget ”Afvanding” ved påvirkning 

af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. 

Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende knapper: 

”Sdr. rampebassin” 

”Sdr. portalbassin” 

”tunnelbassin” 

”Ndr. portalbassin” 

”Fugekammer” 

”Ndr. rampebassin” 

”Motorvejsbassin” 

”Kurver”, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel vandstand 

og pumper i drift. 

”Parametrering”, her sættes diverse parameter for hele afvandingsanlægget. 

Ved påvirkning af knappen ” Sdr. rampebassin” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over sdr. rampebassin udover status for pumper, belysning i bassiner 

og aktuel niveau indeholder skærmbilledet følgende knapper: 

”Pumpe 1” 

”Pumpe 2” 

”Flowmåler” 

”Niveau-udstyr” 

”Alarmblokering”


ME-BY-ND 




Side: 6-21 




knapper for alarmblokering/ophævning (”blokér” og ”ophæv”)af alle alarmer 

tilknyttet sdr. rampebassin. 

Ved påvirkning af knappen ” Pumpe 1” eller ”Pumpe 2” fremkommer skærmbilledet 


”Start pumpe” 

”Stop pumpe” 

”Pumpe i auto” 

Ved påvirkning af knappen ” Flowmåler” fremkommer skærmbilledet med følgende 

knapper: 

fejlmelding af Flowmåler 

ophævning af fejlmelding 

Ved påvirkning af knappen ”Niveau-udstyr” fremkommer skærmbilledet med 


Aktuel visning af niveau 





fejlmelding af analog niveau måler ”Fejlmeld” 


fejlmelding af vippeafbryder ”Fejlmeld” 


6.2.6.3 Afvandingsanlæg sdr. portalbassin 

April 2012 

Side 124 


Afvanding for sdr. portalbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 





pos. Lokal. 

Betjening af pumpe 1 og 2 i sdr. portalbassin er placeret på tavle SPA 3.2 og 

har følgende betjenings muligheder: 


0-1 omskifter for “Stop - Start”


ME-BY-ND 




Side: 6-22 



April 2012 

Side 125 





Betjening af ventilator 1 og 2 i sdr. portalbassin er placeret på tavle SPA 1.3 

og har følgende betjenings muligheder: 



Lampe for ”Drift”, lyser ved en sand tilbagemelding fra strømmålerelæ. 



Betjening via SRO-anlæg. 

I anlægsmenuen findes en knap for Afvandingsanlægget ”Afvanding” ved 

påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for oversigt over Afvandingsanlæg. 


Udover status for de enkelte bassiner, indeholder skærmbilledet følgende 

knapper: 











Ved påvirkning af knappen ”Sdr. portalbassin” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over sdr. portalbassin udover status for pumper, ventilatorer, 

belysning i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet 


”Pumpe 1” 

”Pumpe 2” 



”Gasmåler” 


”Ventilation”


ME-BY-ND 




Side: 6-23 



April 2012 

Side 126 


Ved påvirkning af knappen ”Alarmblokering” fremkommer skærmbilledet 

med knapper for alarmblokering/ophævning (”blokér” og ”ophæv”)af alle 

alarmer tilknyttet sdr. portalbassin. 

Ved påvirkning af knappen ” Pumpe 1” eller ”Pumpe 2” fremkommer 





Ved påvirkning af knappen ” Ventilation” fremkommer skærmbilledet med 


”Start ventilator 1” 

”Stop ventilator 1” 

”Ventilator 1 i auto” 




Ved påvirkning af knappen ” Flowmåler” fremkommer skærmbilledet med 




Ved påvirkning af knappen ”Niveau-udstyr” fremkommer skærmbilledet 











Ved påvirkning af knappen ”Gasmåler” fremkommer skærmbilledet med 


Aktuel visning af gas niveau 

Max. gas niveau visning 

Min. gas niveau visnig 

”Reset” max. gas niveau visning


ME-BY-ND 




Side: 6-24 



”Reset” min. gas niveau visning 

fejlmelding af analog gasmåler ”Fejlmeld” 


April 2012 

Side 127 


Henvisninger. 

Afsnit 3.16.2 Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk styring.


ME-BY-ND 




Side: 6-25 


6.2.6.4 Afvandingsanlæg tunnelbassin 


April 2012 

Side 128 


Afvanding for tunnelbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 





pos. Lokal. 

Betjening af pumpe 1 i tunnelbassinet er placeret på tavle SPA 3.2 

Betjening af pumpe 2 i tunnelbassinet er placeret på tavle NPA 3.2 

Pumperne har følgende betjenings muligheder: 






Betjening af ventilator 1 i tunnelbassinet er placeret på tavle SPA 1.3 

Betjening af ventilator 2 i tunnelbassinet er placeret på tavle NPA 1.3 

Ventilatorerne har følgende betjenings muligheder: 






Betjenings fra SRO-anlæg. 





knapper: 




”Ndr. portalbassin”


ME-BY-ND 




Side: 6-26 



April 2012 

Side 129 








Ved påvirkning af knappen ” Tunnelbassin” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over Tunnelbassin udover status for pumper, ventilatorer, belysning 

i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet 


”Pumpe 1” 

”Pumpe 2” 





”Ventilation” 



alarmer tilknyttet tunnelbassinet. 

Ved påvirkning af knappen ” Pumpe 1” eller ”Pumpe 2” fremkommer 
















ophævning af fejlmelding


ME-BY-ND 




Side: 6-27 












fejlmelding af vippeafbryder (forceret start) ”Fejlmeld” 


fejlmelding af vippeafbryder (Vand på kørebanen) ”Fejlmeld” 







”Reset” max. gas niveau visning 




Henvisninger. 


Bilag. 

Bilag 8.3.1.15 Eldokumentation for Afvandingsanlæg 

6.2.6.5 Afvandingsanlæg ndr. portalbassin 

April 2012 

Side 130 


Afvanding for ndr. portalbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 





pos. Lokal.


ME-BY-ND 




Side: 6-28 



Betjening af pumpe 1 og 2 i ndr. portalbassin er placeret på tavle NPA 3.2 







Betjening af ventilator 1 og 2 i ndr. portalbassin er placeret på tavle NPA 

1.3 og har følgende betjenings muligheder: 







Se under afsnit 6.2.6.2 Sdr. portalbassin. 

Henvisninger. 


6.2.6.6 Afvandingsanlæg ndr. rampebassin 

April 2012 

Side 131 


Afvanding for ndr. rampebassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 

mulighed for at styre det manuelt på pc arbejdsstationen, lokalt på tavlen 

og manuelt fra rampepanelet/beredskabscenter. 



pos. Lokal. 

Betjening af pumpe 1 og 2 i ndr. rampebassin er placeret på tavle NPA 1.3 






Lampe for ”Termo fejl”


ME-BY-ND 




Side: 6-29 



April 2012 

Side 132 


Betjening af ventilator ndr. rampebassin er placeret på tavle NPA 1.3 og har 

følgende betjenings muligheder: 













knapper: 











Ved påvirkning af knappen ” Ndr. rampebassin” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over Ndr. rampebassin udover status for pumper, ventilatorer, 

belysning i bassiner og aktuel niveau for gas/vand indeholder skærmbilledet 


”Pumpe 1” 

”Pumpe 2” 

”Pumpe 3” 






ME-BY-ND 




Side: 6-30 



April 2012 

Side 133 


”Ventilation” 



alarmer tilknyttet Ndr. rampebassinet. 

Ved påvirkning af knappen ” Pumpe 1”, ”Pumpe 2” eller ”Pumpe 3” fremkommer 







”Start ventilator” 

”Stop ventilator” 

”Ventilator i auto” 














fejlmelding af vippeafbryder (forceret start) ”Fejlmeld” 







”Reset” max. gas niveau visning 



ophævning af fejlmelding ”Ophæv fejlmeld”


ME-BY-ND 




Side: 6-31 



Henvisninger. 


6.2.6.7 Afvandingsanlæg motorvejsbassin 

April 2012 

Side 134 


Afvanding for motorvejsbassin styres normalt i automatik, men der er yderligere 

mulighed for at styre afvandingsanlægget manuelt på pc arbejdsstationen 


Pumperne kan kun startes og stoppet lokalt på tavle i motorvejsbassin. 


Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanelet. 






knapper: 











Ved påvirkning af knappen ” Motorvejsbassin” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over motorvejsbassin udover status for pumper og belysning i 

bassiner indeholder skærmbilledet følgende knapper: 

”Pumpe 1 og 2” 




ME-BY-ND 




Side: 6-32 





alarmer tilknyttet motorvejsbassin. 

Ved påvirkning af knappen ” Pumpe 1 og 2” fremkommer skærmbilledet 


”Tøm bassin” ved påvirkning starter begge pumper og stoppe ved 

vippeafbryder for stop niveau. 





Henvisninger. 


6.2.6.8 Afvandingsanlæg fugekammer 

April 2012 

Side 135 


Indledning 

Afvanding for fugekammer styres normalt i automatik, men der er yderligere 

mulighed for at styre afvanding for fugekammer, lokalt på tavlen og fra rampepaneler/beredskabscenter. 



pos. Lokal. 

Betjening af pumpe 1 og 2 i fugekammeret er placeret på tavle NPA 1.3 og 

har følgende betjenings muligheder: 








Tekst mærket med ” ” svarer til teksten på den fysiske knap.


ME-BY-ND 




Side: 6-33 




knapper: 








”Kurver”, her vises kurver for de enkelte bassiner mellem aktuel 

vandstand og pumper i drift. 


Ved påvirkning af knappen ” Fugekammer” fremkommer skærmbilledet 

med oversigt over fugekammer udover status for pumper og belysning i bassiner 

indeholder skærmbilledet følgende knapper: 





alarmer tilknyttet fugekammeret. 





Henvisninger. 



6.2.7.1 Klimaanlæg 

April 2012 

Side 136 


Klimaanlæg i sdr. portalbygning. 

Der er etableret aircondition på taget af bygning og ventilation i tavlerum


ME-BY-ND 




Side: 6-34 




Generelt 

Køvarslingsanlægget skal opfattes som en udvidelse til tunnelens trafikreguleringsanlæg. 

Køvarslingsanlægget består af to separate anlæg, henholdsvis nord og syd for tunnelen. 

Anlægsbetjeningen er delt op i et trafikprogram, som indeholder de trafikale betjeningsmuligheder, 

og et teknikprogram, som indeholder de mere tekniske betjeningsmuligheder. 

Køvarslingsanlægget har et interface til trafikreguleringsanlægget, som sikrer en 

glidende overgang mellem eventuelle trafikrestriktioner i de to anlæg (nærmere 

beskrevet i bilag 8.6.2.4). 

Betjeningen af komponenterne fremgår af manualerne for de enkelte komponenter. 

Se følgende bilag. 

Styresystem Bilag 8.3.1.44 

Lysende hastighedstavler Bilag 8.3.1.43 

Mekaniske hastighedstavler Bilag 8.3.1.50 

Køvarslingstavler Bilag 8.3.1.43 

Undertavler Bilag 8.3.1.71 

Detektorkort Bilag 8.3.1.44 

Nødforsyning Bilag 8.3.1.83 

Styre- og overvågningsanlæg 

Alle de variable afmærkninger styres og overvåges af et PLC-program. Etablering 

af restriktioner kan igangsættes fra et af betjeningsstederne. Derudover kan 

alle de variable afmærkninger lokalbetjenes fra understationerne. 

Etablering af restriktioner 

Fra politigårdens PC og fra PC'er i kontrolrummet, kan alle restriktionstyper 

etableres. De samlede restriktionsmuligheder og deres virkemåde fremgår af 

'Limfjordstunnelens trafikreguleringsanlæg samt køvarslingsanlæg - Betjeningsvejledning 

til trafikprogrammet', Bilag 8.6.2.2 og af 'Limfjordstunnelens 

trafikreguleringsanlæg samt køvarslingsanlæg - Betjeningsmanual i politiets 

sorte mappe', Bilag 8.6.2.1. 

Et af følgende betjeningssteder er altid indkoblet: 

POLITI 

KONTROLRUM 

April 2012 

Side 137 



ME-BY-ND 




Side: 6-35 



NØDBETJENING 

April 2012 

Side 138 


Omskiftning mellem betjeningssteder forgår manuelt ved at dreje en knap i 

kontrolrummet eller hos politiet. 

Betjening fra politi 

Politiet forestår trafikafviklingen i og omkring Limfjordstunnelen. Til dette benyttes 

køvarslingsanlæggets trafikprogram. 

Køvarslingsanlægget fungerer automatisk. Politiet behøver i normale situationer 

ikke at betjene anlægget. Anlægget har dog mulighed for manuel hastighedsregulering, 

manuel udkobling og manuel skrivning af tekst til teksttavler. Disse betjeningsfaciliteter 

administreres af politiet. 

Køvarslingsanlægget kan betjenes enten fra Politigården eller fra Søndre portalbygning. 

Betjeningssted bestemmes på en omskifter hos politiet. Hvis kablet til 

politiet fejlrammes, så omskifteren ikke virker, sidder der en nøgleomskifter i 

Søndre portalbygning, som kan koble politiet helt ud. Nøglen til denne omskifter 

ligger hos politiet. 

Betjeningen af køvarslingsanlægget fra Politigården og fra Søndre portalbygning 

er beskrevet i 'Betjeningsmanual til sort mappe', Bilag 8.6.2.1 samt 'Betjeningsvejledning 

til trafikprogrammet', Bilag 8.6.2.2 

I udrykningsinstruks er anvist, hvordan politiet skal forholde sig ved en brandalarm. 

Kontrolrum 

Lokalbetjening af en afmærkning foregår ved at dreje omskifteren, som typisk 

er placeret i lavspændingstavlen, fra position AUTO til position LOKAL. Ved 

siden af lokalbetjeningsomskifteren er placeret andre omskiftere, der benyttes 

for at køre afmærkningen i de forskellige positioner. 

Alarmanlæg og statistikprogrammer 

Alle alarmer opsamles i et alarmanlæg. Aktuelle alarmer og registrerede alarmer 

kan kaldes frem på skærmen. 

PC'en registrerer ligeledes data for køvarslingsanlægget, såsom driftstider for 

lysende tavler, forløb af restriktioner, inddata til tavler, varighed af restriktioner 

og hastighedsklassifikation. 

Disse emner er nærmere beskrevet i 'Limfjordstunnelens SRO-anlæg - Betjeningsvejledning 

til teknikprogrammet', Bilag 8.6.2.4.


ME-BY-ND 




Side: 6-36 



PLC-program 

PLC-programmet indeholder for anlægget nord for tunnelen og for anlægget 

syd for tunnelen et hovedprogram, som varetager opgaver af overordnet karakter. 

Dertil kommer et underprogram for hver understation i anlægget, dvs. 6 

underprogrammer for hvert delanlæg. Underprogrammerne varetager de lokale 

styringer og overvågninger. 

Se tegn. 30.5.13.410 for en oversigt over PLC-programstrukturen. 

Kildeteksten (udskrift) med kommentarer kan findes i Bilag 8.3.1.45. 

PC-program 

PC-programmet er udviklet under SYSTEM 2000, som læser flag og adresser i 

PLC'en og på baggrund af disse genereres der dynamik til grafiske billeder og 

symboler på skærmen. 

Dokumentationen af PC-programmet kan findes i Bilag 8.3.1.45. 

Backup af SYSTEM 2000 konfigurationen kan findes i Bilag 8.3.1.46. 

Alarmer 

I forbindelse med det overordnede styre- og overvågningsanlæg bliver der genereret 

nogle alarmer på PLC'er, kommunikationen mellem disse samt nogle 

overordnede alamer, som gælder hele køvarslingsanlægget : 

KØVARSLINGSANLÆG XX. Lokalbetjening i mere end 8 timer. 

KØVARSLINGSANLÆG XX. Manuel betjening i mere end 8 timer. 

KØVARSLINGSANLÆG XX. Alarmblokering i mere end 8 timer. 

KØVARSLINGSANLÆG XX. Mindst 5 fejlramte hastighedstavler. 

KØVARSLINGSANLÆG XX. Mindst 5 fejlramte detektorspoler. 

UNDERSTATION XX. Alarmblokering. 

UNDERSTATION XX. Styrespændingssvigt X01. 

UNDERSTATION XX. Styrespændingssvigt X02. 

UNDERSTATION XX. Fejl på PLC-moduler. 

UNDERSTATION XX. Fejl på kommunikation til hovedstation. 

HOVEDSTATION XX. Fejl på PLC-moduler. 

Variable lysende hastighedstavler 

Tavlerne har mulighed for 7 visninger: 

forbud 90 

forbud 70 

forbud 50 

ophæv 90 

ophæv 70 

ophæv 50 

neutral 

April 2012 

Side 139 



ME-BY-ND 




Side: 6-37 



Tavlerne er opbygget med Lysfibre, som er ført frem i tavlefronten. Alt efter 

hvilken visning, der er tale om, er bestemte dioder tændt. I neutral er ingen dioder 

tændt. 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag 8.3.45. 

For hver lysende tavle anvendes der 7 PLC-udgange og 13 PLC-indgange: 

PLC-udgange: - Sæt visning 4 (90) 

- Sæt visning 3 (70) 

- Sæt visning 2 (50) 

- Sæt visning 1 (ophæv) 

- Sæt visning 5 (forbud) 

- Tænd reduceret lys (tavlesnit) 

- Tænd varme (tavlesnit) 

PLC-indgange: - Visning 4 (90) sat fuld 

- Visning 4a (90) sat delvis 

- Visning 3 (70) sat fuld 


- Visning 2 (50) sat fuld 


- Visning 1 (ophæv) sat fuld 

- Visning 1a (ophæv) sat delvis 

- Visning 5 (forbud) sat fuld 

- Visning 5a (forbud) sat delvis 

- Reduceret indkoblet 

- Ej spændingssvigt (tavlesnit) 

- Automatik (tavlesnit) 

April 2012 

Side 140 


På baggrund af disse signaler, bliver der afgivet følgende alarmer til betjeningsanlægget: 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Ulogisk visning. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Visning fungerer delvis. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Visning fungerer ikke. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLE XX. Ej indkoblet reduceret. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Spændingssvigt. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Lokalbetjening. 

LYSENDE HASTIGHEDSTAVLESNIT XX. Manuel betjening.


ME-BY-ND 




Side: 6-38 



Følgende tegninger beskriver styringen og overvågningen af de lysende hastighedstavler: 

30.5.13.570 Lysende tavler - Overvågning for ulogisk visning. 

30.5.13.571 Lysende tavler - Overvågning for fejl på forbud eller 

ophæv. 

30.5.13.572 Lysende tavler - Overvågning for fejl på lys eller visning. 

30.5.13.573 Lysende tavler - Overvågning for visningsstatus. 

30.5 13.574 Lysende tavler - Styring. 

30.5.13.580 Tavlesnit - Styring/overvågning. 

Variable køvarslingstavler 


køvarsling 

neutral 

Tavlerne er opbygget som de lysende hastighedstavler. 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag 8.3.45. 

For hver køvarslingstavle anvendes der 4 PLC-indgange og 3 PLC-udgange: 

PLC-udgange: - Sæt visning 1 (neutral) 

- Sæt visning 2 (kø) 

- Tænd varme 

PLC-indgange: - Visning 1 (neutral) sat 

- Visning 2 (kø) sat 

- Ej spændingssvigt 

- Automatik 

April 2012 

Side 141 



KØVARSLINGSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. 

KØVARSLINGSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. 

KØVARSLINGSTAVLE XX. Ukendt position. 

KØVARSLINGSTAVLE XX. Forkert position. 

KØVARSLINGSTAVLE XX. Lokalbetjening. 

KØVARSLINGSTAVLE XX. Spændingssvigt.


ME-BY-ND 




Side: 6-39 



Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af de variable 

køvarslingstavler: 

Tegn. 30.5.13.560 Overvågning for fejl og status på visning. 

Tegn. 30.5.13.580 Tavlesnit - Styring/overvågning. 

Variable teksttavler 

Teksttavlerne er opbygget med lysdioder, som kan vise i alt 13 karakterer efter 

eget ønske. 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag 8.3.45 

For hver teksttavle er der anvendt 2 PLC-udgange og 3 PLC-indgange: 

PLC-udgange: - Tænd lys 

- Tænd varme 

PLC-indgange: - Fuld visning (alle dioder tændt) 

- Spændingssvigt 

- Automatik 

Den øvrige kommunikation med tavlen foregår serielt med RS485 kommunikation 

efter en specifik protokol. 


TEKSTTAVLE XX. Kommunikationssvigt. 

TEKSTTAVLE XX. Visning fungerer ikke. 

TEKSTTAVLE XX. Visning sat uden ordre. 

TEKSTTAVLE XX. Lokalbetjening. 

TEKSTTAVLE XX. Manuel betjening. 

TEKSTTAVLE XX. Spændingssvigt. 


teksttavler: 


Tegn. 30.5.13.610 Teksttavler - Styring/overvågning. 

Variable mekaniske hastighedstavler i tilkørsel 

Tavlerne har mulighed for tre visninger: 

ophæv 70 

blank 

forbud 50 

April 2012 

Side 142 



ME-BY-ND 




Side: 6-40 



Tavlerne er opbygget ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie. 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlen henvises til bilag 8.3.1.50. 

For hver mekanisk hastighedstavle er der anvendt 6 PLC-indgange og 5 PLCudgange: 

PLC-udgange: - Sæt visning 1 (ophæv 70) 

- Sæt visning 2 (blank) 

- Sæt visning 3 (forbud 50) 

- Tænd lys (tavlesnit) 


PLC-indgange: - Visning 1 (ophæv 70) sat 

- Visning 2 (blank) sat 

- Visning 3 (forbud 50) sat 

- Lys tændt 




MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Ukendt position. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Forkert position. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lokalbetjening. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Spændingssvigt. 


mekaniske hastighedstavler i tilkørslen fra Hjørring og Thisted: 

Tegn. 30.5.13.560 Mekaniske tavler - Overvågning for fejl og status på 

visning. 

Tegn. 30.5.13.561 Mekaniske tavler - Overvågning for lys. 

Tegn. 30.5.13.562 Mekaniske tavler - Styring. 


Tegn. 30.5.13.590 Overordnet styring af V 96.70-11/12. 

Variable mekaniske hastighedstavler i tunnelområde 


TYPE 1 TYPE 2 

forbud 90 forbud 70 

forbud 70 forbud 50 

April 2012 

Side 143 



ME-BY-ND 




Side: 6-41 



neutral neutral 

Tavlerne er opbygget ved hjælp af drejelige prismer med påklistret folie. 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af tavlerne henvises til bilag 

8.3.1.50. 

For hver mekanisk hastighedstavle i tunnelområdet er der anvendt 6 PLCindgange 

og 5 PLC-udgange: 

PLC-udgange: - Sæt visning 1 (forbud 90 eller 70) 

- Sæt visning 2 (forbud 70 eller 50) 

- Sæt visning 3 (neutral) 

- Tænd lys (tavlesnit) 


PLC-indgange: - Visning 1 (forbud 90 eller 70) sat 

- Visning 2 (forbud 70 eller 50) sat 

- Visning 3 (neutral) sat 

- Lys tændt 



Tavlerne får deres visningsordre på baggrund af visningen på køvarslingsanlæggets 

inderste lysende hastighedstavlesnit. Endvidere får køvarslingsanlægget 

besked om tænding af tavlelys og tavlevarme gennem dette interface. Til 

dette formål er der oprettet 3 PLC-udgange og 2 PLC-indgange: 

PLC-udgange: - Ø91.45 / V94.90 viser forbud 50 

- Ø91.45 / V94.90 viser forbud 70 

- Ø91.45 / V94.90 viser forbud 90 

PLC-indgange: - Lysniveau er højt (motorvejsbelysning) 

- Tænd varmelegeme i køvarslingsanlæg 

April 2012 

Side 144 



MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys fungerer ikke. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lys tændt uden ordre. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Ukendt position. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Forkert position. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Lokalbetjening. 

MEKANISK HASTIGHEDSTAVLE XX. Spændingssvigt.


ME-BY-ND 




Side: 6-42 



Følgende rutediagrammer beskriver styringen og overvågningen af variable 

mekaniske hastighedstavler i tunnelområdet: 

Tegn. 30.5.13.560 Mekaniske tavler - Overvågning for fejl og status på 

visning. 

Tegn. 30.5.13.561 Mekaniske tavler - Overvågning for lys. 

Tegn. 30.5.13.562 Mekaniske tavler - Styring. 


Tegn. 30.5.13.600 Interface til tunnelanlæg. 

Detektorspoler 

For en mere uddybende teknisk beskrivelse af detektorspoler og detektorkort 

henvises til bilag 8.3.1.44. 

For hvert detektorkort er der anvendt 6 PLC-indgange (digitale) og 2 PLCindgange 

(analoge): 

PLC-indgange (DI): - Spole A belagt 

- Spole B belagt 

- Hastighed valid 

- Længde valid 

- Mod normal kørselsretning 

- Fejl på enkeltspoler (detektorsnit) 

PLC-indgange (AI): - Hastighed 

- Længde 

April 2012 

Side 145 



DETEKTORSNIT XX. Fejlramt. 

DETEKTORSPOLE XX. Fejlmeldt. 

Følgende tegninger beskriver overvågningen og dataopsamlingen fra detektorspolerne: 

30.5.13.420 Overvågning af spoler. 

30.5.13.421 Overvågning af dobbeltsløjfer. 

30.5.13.422 Overvågning af detektorsnit. 

30.5.13.430 Opsamling og udjævning af måledata. 

30.5.13.431 Overvågning for høj trafik. 

30.5.13.432 Styring af dataopsamling og udjævning ved kø- og 

hastighedsregulering.


ME-BY-ND 




Side: 6-43 




April 2012 

Side 146 


Lokal betjening 

Der er ikke mulighed for lokalbetjening af flugtvejsskiltene. 

Manuel betjening fra rampepanel 

Der er ikke mulighed for manuel betjening fra rampepanel. 

Betjening fra SRO-anlæg 




I anlægsmenuen findes en knap for Alarmskabe og flugtvejsdøre ”Skabe/Døre” 

ved påvirkning af denne knap fremkommer skærmbilledet for 

Alarmskabe og flugtvejsdører. 

Skærmbilledet indeholder følgende knapper: 

afstilling af alle alarmer på nødgennemgangsdører ”Afstil alarmer” 

alarmblokering af alle alarmer ”Alarmblokering” 

hver enkelt nødgennemgang ”N1”, ”N2”, ”N3”, o.s.v. 

Ved påvirkning af knappen ”Afstil alarmer” fremkommer skærmbilledet 


afstilling af alle alarmer for nødgennemgangs-dørene ”Nødgennemgangsdører” 

afstilling af alle alarmer for alarmskabe ”Alarmskabe” 



alarmblokering af alle alarmer ”Bloker alle” 

ophævning af alle alarmblokeringer ”Ophæv alle” 

Ved påvirkning af knappen ”N1” fremkommer skærmbilledet over den enkelte 

nødgennemgang med følgende knapper/lamper: 

fejlmelding af dørswitch i vestrør ”Fejlmeld” 

fejlmelding af dørswitch i østrør ”Fejlmeld” 

ophævning af fejlmelding af dørswitch i vestrør ”Fejlmeld” 

ophævning af fejlmelding af dørswitch i østrør ”Fejlmeld” 

alarmblokering af hele gennemgangsdør ”Bloker” 

ophævning af alarmblokering af hele gennemgangsdør ”Ophæv” 

Lampe for blink i skilt i vestrør ”blink”


ME-BY-ND 




Side: 6-44 



Lampe for blink i skilt i østrør ”blink” 

Lampe for fast lys i skilt i vestrør ”Fast” 

Lampe for fast lys i skilt i østrør ”Fast” 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.16 Eldokumentation for flugtvejsskilte 


Der er ingen betjening af dette anlæg. 


April 2012 

Side 147 


Til betjening af SRO-anlægget henvises til 'Betjeningsvejledning til teknikprogrammet' 

bilag 8.6.2.4. Der kan yderlige henvises til de enkelte anlægs afsnit 

under betjening. 

Terminologien for styring af anlæggene som SRO-anlægget overvåger: 

Der skelnes mellem automatisk styring, manuel styring og lokalbetjening. 

Automatisk styring foregår uden menneskelige indgreb. Styringen sker i den 

tekniske PLC på grundlag af tilbagemeldinger fra målestederne. 

Manuel styring sker fra PC'en i kontrolrummet (søndre portalbygning) og giver 

operatøren mulighed for at styre anlæggene udenom automatikken. 

Lokalbetjening foregår udenom SRO-anlægget og kræver, at omskiften som 

typisk er placeret i lavspændingstavlen der forsyner anlægget, stilles fra 'Automatik' 

til 'Lokalbetjening'. Når installationen lokalbetjenes, er SROanlæggets 

styring afbrudt, og det er derfor ikke muligt at foretage automatisk 

eller manuel styring. 

Bilag. 

8.6.2.4 Betjeningsvejledning til teknik programmet, S0521-40402-04-02. 

8.6.2.5 Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S0521-40402-04-03. 

Tegninger 

30.5.01.110 SRO-anlæg, Anlægsopbygning, Systemtegning


ME-BY-ND 




Side: 6-45 




April 2012 

Side 148 


Adgang til alarmskabe. 

Adgang til alarmskabet i forbindelse med servicearbejde kan ske ved at betjene 

drejeomskifter i SRO-tavlen i sdr. portlabyning eller fejlmelde alarmskabet fra 

PC'en i kontrolrummet. 

Når et alarmskab fejlmeldes vil lyset i symbolskilte over alarmskabet slukkes. 

Ved blokering af alarmer for en hel tunnelvæg via drejeomskifter vil lyset symboltskilte 

stadig være tændt. 

Efter serviceeftersyn og alarmskabet er fundet iorden, ophæves fejlmeldingen 

eller alarmblokeringen af en hel tunnelvæggen, alt efter om alarmskabet er 

fejlmeldt eller alarmblokeret. 

Hvis alarmskabet ikke er fejlmeldet eller ingen alarmblokering, vil der ved åbning 

af alarmskabet, blive etableret 50 km-hastighedsbegrænsning i samme 

tunnelrør som alarmskabet. Hvis man derefter også fjerne ildslukker vil der 

blive etableret fuld stop i begge tunnelrør. 

Blokering af alarmer. 

Alarmerne for åbning af alarmskabe og ved fjernelse af håndildslukker kan 

blokeres for et tunnelrør af gangen ved at betjene en drejeomskifter placeret i 

SRO-tavlen i tavlenrummet - drejeomskifteren blokerer for alarmer som alle 

alarmskabene på en tunnelvæg kan generere. 

Alarmer fra brandalarmanlægget kan blokeres ved at betjene to drejeomskiftere 

for samme tunnelrør, herved blokeres for brandtrykkene i alarmskabene. 

Blokeringen af alarmer bevirker at der ikke overføres alarmer til politiet og 

endvidere at der ikke etableres trafikrestriktioner. 

Fejlmelding af alarmskab. 

Hver enkelt alarmskab kan fejlmeldes som foretages fra PC'en i kontrolrummet 

i sdr. portalbygning. Fejlmelding bevirker at der ikke registreres om alarmskab 

er åben eller håndildslukker er fjernet. Når en brandalarmzone med alarmskabe 

er fejlmeldt er også brandtrykkene for den pågældende brandalarmzone fejlmeldt. 

Nødtelefon. 

Nødtelefonen kan uden at alarmeringssystemet iøvrigt påvirkes, bruges til at 

videregive meddelelser til politiet, samt i undtagelsestilfælde som kommunikationsmiddel 

til tunnelens kontrolrum. 

Der er mulighed for at blokere for forbindelse til politiet og kontrolrum fra en 

drejeomskifter i SRO-tavlen. Der kan blokeres for alle nødtelefoner i henholdsvis 

øst- og vesttunnelrør.


ME-BY-ND 




Side: 6-46 


6.2.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr 

6.2.13.1 Brandalarmanlæg 


Alarmskabe. 

Aktivering af brandalarm fra tunnelens alarmskabe foretages ved at aktivere 

brandtrykket i skabet. Brandtrykket er af "knus glas" type med påtrykt standard 

betjeningsvejledning. 

Afstilling af alarmer fra alarmskabe. 

I tilfælde at en alarm indgår fra et alarmskab skal alarmen afstilles både, fra 

brandalarmcentralens betjeningspanel ved indgangen til stueetage og fra politiets 

PC-plads eller PC i kontrolrummet. 

Først afstilles brandalarm på brandalarmanlæggets kontrolpanel ved 

indgangen til stueetagen. Lydgiver stoppes ved at trykke på knappen 

med horn-symbolte med et kryds henover. 

Herefter sættes nøglen fra den røde nøgleboks ved siden af kontrolpanelet 

i nøglehullet og drejes til vandret stilling. . 

Alarmafstilling sker ved at trykke på knappen med en buede pil på 

180. Nøgle tages ud og hænges på plads igen. 

Herefter afstilles brandalarmen i afstillingsmenuen fra politiets betjeningsplads 

eller grafisk skærm i kontrolrummet. Kan afstilles i kontrolrum 

Portalbygninger. 

Aktivering af brandalarm fra tunnelens portalbygninger sker automatisk via 

iondetektorer der påvirkes af røgudvikling eller via de i no-breakrummene anbragte 

termomeldere, der påvirkes af unormal varmeudvikling. 

Er det en iondetektor, der har udløst alarmen, vil en glimlampe på siden af detektoren 

med blinksignal tilkendegive, at den har været påvirket. 

Termomeldere er ikke forsynet med signallampe, men et eftersyn vil godtgøre, 

om melderens glasrør er intakt. 

Afstilling af alarmer fra portalbygninger. 

Ved brandalarmering fra en portalbygning skal lokalerne undersøges, og årsagen 

til alarmen findes, inden alarmen afstilles. 

Herefter afstilles alarmen efter samme procedure som under afsnit Afstilling af 

alarmer fra alarmskabe. 

Blokering af brandalarmer. 

Blokering af brandalarmer, se del 6.2.12 Alarmskabe. 

April 2012 

Side 149 



ME-BY-ND 




Side: 6-47 



Bilag 

8.6.2.7 Betjeningsvejledning for branalarmeringsanlæg. 

8.3.1.75 Anlægsdokumentation for brandalarmanlæg 

6.2.13.2 Betjening hovedvandledning 

Hydromatventil 

Ved normale driftsbetingelser styres hydromatventilen automatisk. Stavsonderne 

i nordre og søndre portalbygning vil i tilfælde af et vist vandniveau indkoble 

motorværnet og ventilen vil lukke. 

I tilfælde af strømsvigt kan den i søndre portalbygning anbragte hydromatventil 

aktiveres manuelt. Ved "Fejl, hydromatventil" undersøges følgende: 

Om der er sket termiske udfald for relæ for hydromatventil. 

Om gruppe i no-break-syd tavle er intakt. 

Om stavsonders driftsplacering er normal. 

Såfremt hydromatventilen er lukket på grund af impuls fra en af de omtalte 

stavsonder, skal motorskabet ved hydromatventilen indkobles manuelt, og 

alarmen på kontroltavlen tilbagestilles. 

Frostsikring 

Er under udarbejdelse. 

6.2.14 TV-anlæg 

Generelt. 

Anlægget styres dels automatisk, dels manuelt. 

April 2012 

Side 150 


Den manuelle betjening foregår fra en betjenings PC hos politiet og en betjenings 

PC i kontrolrummet. 

Billederne fra kameraerne kan ses på 4 stk. monitorer hos politiet samt 4 stk. 

monitorer i kontrolrummet. Billedet fra den 1. monitor hvert sted kan endvidere 

ses på betjenings PCen. 

Fra PCerne er placeringen af de enkelte kameraer vist grafisk på oversigts kort. 

Man kan vælge hvilke kameraer man ønsker vist på de forskellige monitorer og 

man kan operere styrbare kameraer (panorering, tiltning, zoom, valg af prepositions).


ME-BY-ND 




Side: 6-48 



Betjeningen fra de to betjeningssteder foregår uafhængigt af hinanden. 

Vejledning i betjening af ITV-anlægget fra betjenings PC er beskrevet i bilag 

8.6.2.3 ”Betjeningsvejledning – Kamera anlæg”. 

SRO-anlægget foretager automatisk indkobling af relevante kameraer på monitorerne 

ved: 

Åbning af alarmskab 

Åbning af nøddør 


Behov for kørsel med svingbomme 

Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*)(**) 

Der er tilsluttet video båndoptagere til ITV-matricen. SRO-anlægget foretager 

automatisk igangsætning af en 2 minutters optagelse ved: 

Åbning af alarmskab(**) 

Åbning af nøddør(**) 


Alarm fra uheldsdetekteringsanlæg(*)(**) 

*: Uheldsdetekteringsanlægget er pt. ude af drift. 

**: Denne funktion kan frakobles via SRO-anlægget i teknikprogrammets 

skærmbillede for uheldsdetektering, se betjeningsmanual ved bilag 8.6.2.4 

”Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual” 

Bilag. 

8.6.2.3 Betjeningsvejledning – Kamera anlæg 

8.6.2.4 Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual 


April 2012 

Side 151 


Nødtelefonanlæg. 

Opkald fra en nødtelefon sker ved at man løfter telefonens talerør, hvorved centralen 

automatisk ringer op til et forudprogrammeret nummer hos Aalborg politi. 

Den vagthavende kan ud fra nummervisning på sin telefon se fra hvilken nødtelefon 

opkaldet kommer. 

Forbindelsen afbrydes når nødtelefonens talerør hænges på sin rette plads. 

Telefon-, fax- og modem linier 

Der kan ringes internt mellem enheder i anlægget, eller der trykkes 0 for at få 

”en linie ud”.


ME-BY-ND 




Side: 6-49 



Test, vedligehold, fejlsøgning og fejlretning 

Se bilag 8.3.1.61 samt gældende tjek-skemaer. 


Generelt. 

Betjening skal her forstås i bredere betydning, idet afsnittet både behandler betjening 

som den direkte kommandogivning til styresystemet, som myndighedernes 

udrykningsmetoder ved ulykker og som vedligeholdelsesfirmaernes betjening af 

anlæggets enkelte komponenter. 

Trafikreguleringsanlægget har en kobling til køvarslingsanlæggene (beskrevet 

under afsnit 6.2.8), som sikrer glidende overgang mellem eventuelle restriktioner i 

anlæggene (nærmere beskrevet i bilag 8.6.2.4). 

Trafikreguleringsanlægget betjenes af følgende myndigheder og firmaer med de 

angivne ansvarsområder: 

Myndighed/Firma: Ansvarsområde: 

Politi Betjening af styresystem og udrykning til brande 

og ulykker. 

Brandvæsen Udrykning til brande. 

Falck Udrykning til brande og ulykker. 

Aalborg Komm. Elforsyning Bestilling af restriktioner hos politiet i forbindelse 

med vedligeholdelsesarbejde. 

Strøm Hansen A/S Betjening af trafikreguleringsanlæggets enkelte 

dele i forbindelse med fejlfinding og vedligeholdelse. 

Specialfirmaer Under Strøm Hansens ansvar kan specialfirmaer 

betjene deres respektive anlægsdele. 

6.2.17 CO- /NOx -måling 

April 2012 

Side 152 


Generelt 

CO- /NOx-måleenhederne er leveret af Duetoc A/S og er af fabrikat Bieler + 

Lang. 

Signalerne fra CO- /NOx-måleenhederne styrer automatisk ventilationsanlægget 

via SRO-anlægget. 

Der forekommer ingen manuel betjening af CO- /NOx-måleenhederne. I kontrolrummet 

i sdr. portalbygning muligt at aflæse tunnelrørenes aktuelle CO- 

/NOx-koncentrationer.


ME-BY-ND 




Side: 6-50 



Blokering af signaloverførsel til SRO-anlægget 

Fra PC'en i kontrolrummet er det muligt at blokere for signaloverførsel fra CO- 

/NOx-måleenhederne til SRO-anlægget. Blokeringen vil typisk blive anvendt 

når en CO- /NOx-måleenhed er fejlbehæftet. 


Indledning 

Fra rampepanelerne kan følgende anlæg betjenes: 



Trafikanlæg 


Rampepaneler er aflåst, for betjening, med Ruko systemnøgle 

”TUN”. Betjeningsknapperne er placeret på en svingramme bag tavle låge. 

Lokal betjening 

Ikke relevant. 

April 2012 

Side 153 


Manuel betjening 

Belysningsanlæg: 

Der er mulighed for af sætte fuld lys på alt lys i tunnelen, for hhv. øst- og 

vestrøret, med omskifteren ”Auto” - ”Fuld lys”. Omskifteren overstyrer automatikken 

og manuel betjening fra pc arbejdsstationen, men ikke lokalbetjening 

på tavlen. 

Ventilationsanlæg: 

På rampepanelerne kan ventilationsanlægget styres uafhængigt for de to 

tunnelrør. 

Når omskifteren “AUTO-MANUEL” drejes i “AUTO” kan ventilationsanlægget 

ikke betjenes fra rampepanelerne, betjeningstrykkene i rampepanelet gøres 

inaktiv og ventilationsanlægget styres automatisk på baggrund af CO/NO målingerne 

i tunnelen. 

Når omskifteren “AUTO-MANUEL drejes i “MANUEL” afbrydes den automatisk 

styring i SRO anlægget. Ventilationstrinet skal vælges på de tilhørende 

knapper på rampepanelet. 

(Trin 1 til 7). 

Lamperne for indikering af ventilationstrin indikerer det aktuelle ventilations 

trin uanset betjeningsform (auto/manuel).


ME-BY-ND 




Side: 6-51 



Det aktuelle trin indikeres med en fast lysende lampe. 

Ved valg af andet trin indikeres dette ved en blinkende lampe for det ønskede 

trin. Den blinkende lampe bliver fast lysende når det aktuelle trin er opnået. 

Af hensyn til startstrømme er der i styringen indlagt en tidsforsinkelse mellem 

indkoblingen af hvert trin på 5 sekunder. 

Således at forstå at hvis der eksempelvis trykkes på trin 7 på et tidspunkt 

hvor ventilationsanlægget er stoppet vil knap for trin 7 blinke mens knapperne 

1-7 enkeltvis vil lyse fast efterhånden som ventilationstrinnene indkobles 

med 5 sekunders interval. 

Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne ændres ved at betjene omskifteren 

“VENTILATIONSRETNING SYD - NORD” , for vest rør. 

Når omskifterne “VENTILATIONSRETNING ” drejes på “SYD” blæser 

ventilatorerne med kørselsretning i vest røret. 

Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne ændres ved at betjene omskifteren 

“VENTILATIONSRETNING NORD - SYD” , for øst rør. 

Når omskifterne “VENTILATIONSRETNING ” drejes på “NORD” blæser 

ventilatorerne med kørselsretning i øst røret. 

Ved vending af ventilationsretning er der indlagt en tidsforsinkelse i styringen 

på 30 sekunder. I denne tid blinker lampen for det valgte ventilations 

trin indtil ventilationsretningen er opnået. 

Trafikanlæg 

Trafikanlægget består af en 2-stillings omskifter for hvert tunnelrør som bestemmer 

følgende: 

Blokeret ~ Betjening af trafikanlæg er blokeret 

Tilladt ~ Betjening af trafikanlæg er tilladt 

Der hører et lampetryk for hvert tunnelrør, som ved påvirkning laver fuld stop i 

det enkelte tunnelrør og indikerer fuld stop med lys i lampen. Fuld stop udføres 

kun hvis ovenstående 2-stillings omskifter står i ”Tilladt” 


Afvandingsanlæggets pumper kan manuel betjenes fra rampepanelerne udfra 

principperne “Simpel betjening og “Avanceret betjening. 

Der er ikke betjening af ventilatorerne fra rampepanelet. 

Simpel betjening: 

Simpel betjening består af en 3 stillings omskifter 

“Auto” - “Manuel” - “Stop alle pumper”. 

April 2012 

Side 154 



ME-BY-ND 




Side: 6-52 



I stilling “Auto” har omskifterne under avanceret betjening ingen indflydelse 

på afvandingsanlægget. 

I stilling “Manuel” overgår betjeningen til “Avanceret betjening”. 

I stilling “Stop alle pumper” stopper alle pumper undtaget motorvejsbassin. 

Avanceret betjening: 

Avanceret betjening består af en 3 stillings omskifter 

“Tøm” - “Auto” - “Stop”. 

Omskifteren er fjederpåvirket fra ”auto” i mod ”tøm”. 

I stilling “Tøm” starter alle pumper i det pågældende bassin og stopper når 

vandstanden er under stop niveau (analoge niveaumåler) 

I stilling “Auto” har omskifteren, for det enkelte bassin, ingen indflydelse på 

afvandingsanlægget. 

I stilling “Stop” stopper alle pumper i bassinet. 

Omskifteren har kun indvirkning på anlæggets drift når omskifteren for 

simpel betjening er i “Manuel” 

Drift lampe lyser når minimum en af pumperne i et bassinet er i drift. 

Betjeningsvejledning for SRO-anlæg 

Der er ikke mulighed for betjening fra SRO-anlæg. 

Henvisninger 

Afsnit 6.4.18 Rampepaneler, vedligehold. Beskrivelse af vedligehold 

Afsnit 3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets 

opbygning 

Afsnit 3.1.4 Belysningsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 3.1.5 Ventilationsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 3.1.6 Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 3.1.16 Trafikreguleringsanlæg, funktion. 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.19 Eldokumentation for Rampepaneler 

April 2012 

Side 155 



ME-BY-ND 




Side: 6-53 




På Beredskabscenter Aalborg er der placeret en Pc’er som gør det muligt at 

betjene de mest vitale anlæg i tunnelen, følgende anlæg kan betjenes: 



Trafikanlæg 


Betjeningsvejledning for lokal betjening 


Betjeningsvejledning for manuel betjening fra beredskabscenter: 

Generelt 

De animerede knapper på skærmbilledet ændre position ved at ”klikke” med 

musen på teksten for den pågældende knap. Hvis knappen ikke kan betjenes i 

en pågældende situation er den nedtonet, f.eks. ved afvandingsanlægget vil 

knapperne for de enkelte bassiner være nedtonet hvis knappen for simpel betjening 

ikke står i manuel. 

Ventilationsanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr. 30.5.02.004/30.5.02.005 

Ventilationsanlægget kan betjenes fra PC beredskabscenter for henholdsvis 

vest- og østrør. 

Ventilationsanlægget kan styres uafhængigt for de to tunnelrør. 

Når omskifteren “AUTO-MANUEL” står i “AUTO” kan ventilationsanlægget 

ikke betjenes fra PC´eren, betjeningstrykkene på PC´eren gøres inaktiv 

og ventilationsanlægget styres automatisk på baggrund af CO/NO målingerne 

i tunnelen. 

Når omskifteren “AUTO-0-MANUEL står i “MANUEL” afbrydes den automatisk 

styring i SRO anlægget, ventilationsanlægget forbliver i det aktuelle 

ventilationstrin. 

Ventilationstrinet kan ændres fra Pc’erne ved valg af Trin 1 til 7. 

Lamperne for ventilationstrinene indikere det aktuelle ventilationstrin uanset 

betjeningsform (auto/manuel). 

Det aktuelle trin indikeres med en fast lysende lampe. 

April 2012 

Side 156 


Ved valg af et andet trin indikeres dette ved en blinkende lampe for det ønskede 

trin. Den blinkende lampe bliver fast lysende når det aktuelle trin er 

opnået.


ME-BY-ND 




Side: 6-54 



April 2012 

Side 157 


Af hensyn til startstrømme er der i styringen indlagt en tidsforsinkelse mellem 

indkoblingen af hvert trin på 5 sekunder. 

Således at forstå at hvis der eksempelvis trykkes på trin 7 på et tidspunkt 

hvor ventilationsanlægget er stoppet vil knap for trin 7 blinke mens knapperne 

1-7 enkeltvis vil lyse fast efterhånden som ventilationstrinnene indkobles 

med 5 sekunders interval. 

Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne i vestrøret ændres ved at betjene 

omskifterne “VENTILATIONSRETNING SYD - NORD”. 

Når omskifterne “VENTILATIONSRETNING ” drejes på “SYD” blæser 

ventilatorerne med kørselsretning i vestrøret. 

Ventilationsretningen på ventilatorgrupperne i østrøret ændres ved at betjene 

omskifterne “VENTILATIONSRETNING NORD - SYD”. 

Når omskifterne “VENTILATIONSRETNING ” drejes på “NORD” blæser 

ventilatorerne med kørselsretning i østrøret. 

Ved vending af ventilationsretning er der indlagt en tidsforsinkelse i styringen 

på 30 sekunder. I denne tid blinker lampen for det valgte ventilations 

trin indtil ventilationsretningen er opnået. 

Afvandingsanlægget, iht. skærmbillede tegn. nr. 30.5.02.006 

Afvandingsanlægget kan manuel betjenes fra PC-eren udfra principperne 

“Simpel betjening” og “Avanceret betjening”. 

Simpel betjening: 

Simpel betjening består af en animeret 3 stillings omskifter 

“Auto” - “Manuel” - “Stop alle pumper”. 

I stilling “Auto” har omskifterne under avanceret betjening ingen indflydelse 

på afvandingsanlægget. 

I stilling “Manuel” overgår betjeningen til “Avanceret betjening”. 

I stilling “Stop alle pumper” stopper alle pumper undtaget motorvejsbassin. 

Avanceret betjening: 

Avanceret betjening består af 5 animeret 3 stillings omskifter “Tøm” - “Auto” - 

“Stop” til betjening af pumper i følgende bassiner: 

sdr. rampebassin 

sdr. portalbassin 

tunnelbassin 

ndr. rampebassin


ME-BY-ND 




Side: 6-55 



ndr. portalbassin 

Omskifterne er animeret såleder at de kun bliver i stilling ”Tøm” når museknappen 

holdes nede. 

I stilling “Tøm” starter alle pumper i det pågældende bassin og stopper når 

vandstanden er under stop niveau (analoge niveaumåler) 

I stilling “Auto” har omskifteren, for det enkelte bassin, ingen indflydelse på 

afvandingsanlægget. 

I stilling “Stop” stopper alle pumper i bassinet. 

Omskifteren har kun indvirkning på anlæggets drift når omskifteren for 

simpel betjening er i “Manuel” 

Drift lampe lyser når minimum en af pumperne i et bassinet er i drift. 

Belysningsanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr. 30.5.02.004 /30.5.02.005 

Betjening af belysningsanlægget består af en animeret 

2-stillings omskifter ”Auto” – ”Fuld lys” for hver tunnelrør. 

I stilling ”Auto” styres alt lys i det pågældende rør” efter lysmåler udstyr 

eller kalender ur program. 

I stilling ”Lokal” tænder alt disponibel lys i det pågældende rør. Dvs. grundtrin, 

tillægstrin 1, tillægstrin 2, rampetrin og rampebelysning. 

Trafikanlæg, iht. skærmbillede tegn. nr. 30.5.02.004 /30.5.02.005 

Betjening af trafikanlægget består af en animeret 2-stillings omskifter ”Blokeret” 

– ”Tilladt” samt et animeret lampetryk ”Fuld stop” for hvert tunnelrør. 

I stilling ”Blokeret” er betjening af trafikanlægget blokeret. 

I stilling ”Tilladt” er der mulighed for af lave fuld stop i det enkelte tunnelrør 

ved at påvirke ”Fuld stop” 

Fuld stop indikeres med rødt lys i lampetrykket. 

Betjeningsvejledning for SRO-anlæg 


Henvisninger 

April 2012 

Side 158 



ME-BY-ND 




Side: 6-56 



Afsnit 6.4.19 Beredskabscenter Aalborg, vedligehold. Beskrivelse af 

vedligehold 

Afsnit 3.1.11 SRO-anlæg, funktion. Beskrivelse af SRO anlæggets 

opbygning 

Afsnit 6.2.4 Belysningsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 6.2.5 Ventilationsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 6.2.6 Afvandingsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Afsnit 6.2.16 Trafikreguleringsanlæg, funktion. Beskrivelse af automatisk 

styring 

Bilag. 

Bilag 8.3.1.20 Eldokumentation for Beredskabscenter Aalborg 


Generelt 

Antenneanlægget er leveret af STENTO og er af fabrikat Motorola. 

Da der ikke forekommer driftsmæssig betjening af anlægget, betjenes dette kun i 

forbindelse med servicering og fejlfinding via PC i server rum i sdr. portalbygning. 

I den forbindelse kan system fjernovervåges via modem. 

Betjeningsvejledning for denne PC-betjening forefindes i bilag 8.3.1.60 Antenneanlæg, 

dokumentation. 

Blokering af signaloverførsel til SRO-anlægget 

Alarm for ”fejl på antenneanlæg” kan alarmblokeres i SRO-anlægget, i teknikprogram 

under skærmbilledet ”Diverse”. 

Bilag 

Bilag 8.3.1.60 Antenneanlæg, dokumentation 

April 2012 

Side 159 



ME-BY-ND 




Side: 6-57 


6.3 Eftersyn 


6.4 Vedligehold og reparation 


Procedure ved boringer og gravearbejde: 

- Kontakt Rambøll eller andre som kan have viden om rør/ledninger 

- Kontakt ÅFH&H eller andre, som kan have viden om el-ledninger. 

- Kontakt yderligere entreprenør for evt. lokal påvisning af el-ledninger 

og evt. kabelsøgning med måleinstrument. 


6.4.1.1 Transformerstationer 

April 2012 

Side 160 


Generelt. 

Vedligeholdelsen udføres een gang årligt i juni måned i henhold til checkskemaer 

for højspændingsanlæggene i henholdsvis nord og syd. 

Checkskemaer vedr. beskyttelsesudstyr mv. (Aktivitet 01.yy, 06.yy og 

07.yy hvor yy er underdeling af aktiviteten). 

Aktivitet 1,01 - Kontrol af alarm for manøvresp.svigt. 

Udføres ved at afbryde automatsikringen for manøvresp., som er placeret i den 

no-breakforsynet del af gruppetavlerne SPA/NPA 3.3 i tavlerummet. 

Aktivitet 1,02 - Simulering af 10 kV-spændingssvigt. 

Udføres som beskrevet i afsnit 6.2.1, ”Afprøvning af forsyningsomkobling". 

Aktivitet 6,yy - Simulering af kontakttermometrenes funktion. 

Udføres ved at kortslutte følgende klemmer i transformernes betjeningstavler. 

Station Trf. Kl.række Klemme Bemærkning 

Pkt. d1 Syd T1 RSB1 R4-96 Ventilation i T1 rum startes 

Syd T2 R4-93 Ventilation i T2 rum startes 

Nord T3 R4-93 Ventilation i T3 rum startes 

Nord T4 R4-96 Ventilation i T4 rum startes 

Pkt. d2 Syd T1 R4-94 Transformer T1 udløses 

Syd T2 R4-91 Transformer T2 udløses 

Nord T3 R4-91 Transformer T3 udløses 

Nord T4 R4-94 Transformer T4 udløses


ME-BY-ND 




Side: 6-58 



April 2012 

Side 161 


Aktivitet 7,yy - Kontrol og simulering af strømrelæernes (IT5) funktion. 

Udføres med relæprøvekuffert ved 1,2 gange hhv. I>- og I>>-indstilling. 

Strømtransformerne skal forblive tilkoblede under målingen. 

Aktivitet 08.yy: Kontrol af differentialudstyret til kortslutningsbeskyttelse af 

short-break kablet.(kun i syd) 

Kontrol af indikationslamperne udføres ved aktivering af udstyrets prøveknap. 

(Indikeringslamperne skal lyse i "prøvestilling"). 

Udløsning udføres ved manuelt at påvirke differentialrelæets udløsekontak. 

Genindkobling kan først ske efter reset på kontroltavlen. 

Checkskemaer vedr. pladekapslet 10 kV fordelingsanlæg (Aktivitet 02.yy 

til 05.yy). 

Vedligeholdsindsatsen varierer fra år til år: 

Hvert år inspiceres 10kV-felter og afbrydere og der foretages kontrolmåling 

af ind- og ud-koblingstider. 

Hvert 3. år udføres smøring af afbryderne samt kontrol af ind- og udkoblingstider. 

Hvert 10. år skiftes olien i afbryderne, og bagfelterne gennemgås. 

LS-sløjfeadskillerfelterne ved siden af tilgangsfelterne er AKE's ejendom og er 

ikke omfattede af nærværende vedligeholdelsesprocedure. 

Aktivitet xx.00: Visuel kontrol af feltets tilstand (hvor xx er aktiviteter fra 2 til 

5). 

Afbryderen udkobles, og afbrydervognen køres ud af feltet. Det kontrolleres, at 

asskillere mod henholdsvis samleskinne og kabelmuffe er intakte, at rummet er 

rent, og at vognen manøvreres uhindret. Endvidere efterses 10 kV kabelmuffen 

under feltet for tæthed og oliestand. 

Aktivitet xx.00: Kontaktpinde 

Begge kontaktpinde på de tre poler skal være rene og blanke. Kontaktpindene 

afpudses om fornødent med fint ståluld. 

Aktivitet xx.01: Olietæthed 

For hver af de tre afbryderpoler kontrolleres det, at olieglasset er intakt, og at 

der ikke er tendens til olieudsivning ved O-ringe i bundstykket. 

Aktivitet xx.02: Modstandsmåling 

Modstandsmåling foretages mellem tilslutningslapperne og udføres ved jævnstrøm 

10 A. Overholdes grænseværdien 90 ikke, revideres den pågældende 

pol jf. punkt h. Den målte værdi noteres i skemaet.


ME-BY-ND 




Side: 6-59 



Aktivitet xx.04: Smøring af mekanisme 

Følgende udføres hvert 3. år, første gang i 1995: 

Alle roterende akselender samt de på bilag 8.3.1.3, figur 5, viste steder smøres. 

Der anvendes almindelig smøreolie af god kvalitet -NB: ikke tilsat molykote 

som anført i bilag 8.3.1.3 Inden smøringen aftørres gammel olie og støv med 

fnugfri klude, evt. med petroleum. 

Aktivitet xx.03: Ind- og udkoblingstid 

Ind- og udkoblingstider måles for eksempel med relæprøvekuffert. Tiden regnes 

fra det øjeblik, hvor ind- eller udkoblingsspolen får spænding, til en indeeller 

ude-kontakt i signalomskifteren øverst på betjeningspanelet har sluttet. 

Spændinger måles i mimiktavlen eller 10 kV feltets klemrække. Om fornødent 

smøres mekanismen jf. punkt f. De endelige tider noteres i skemaet. 

Aktivitet xx.05: Skift af olie i afbryderpoler 

Da afbryderne kobler sjældent og med små strømme, anses det for tilstrækkeligt 

at skifte olie hvert 10. år. 

Aktivitet xx.06: Revision af afbryderpol 

Dette punkt gennemføres kun, når den pågældende pol har udvist en modstand 

> 90 . Afbryderen indkobles, og olien aftappes. Kontaktsystem med slukkekammer 

udtages efter fjerning af bundstykket. Hovedkontakter afpudses. 

Gnistkontakter udskiftes ved nævneværdige tegn på forbrændinger, såvel de 

faste wolframkontakter i i bunden som den bevægelige kontakttip. 

I afbryderpolens krumtaphus sidder to gummiringe om kontaktpinden, som kan 

blive hårde og skøre, og som i så fald skal udskiftes. 

Måles efter samling af polen fremdeles en for høj modstand, kontrolleres de fire 

ringformede glidekontaktfjedre. De udskiftes om fornødent. 

Aktivitet xx.05: Kontrol af bagfelter 

Hvert 10. år, første gang i 1995, åbnes samtlige pladekapslede sektioner. Isolatorer 

samt overflader på strøm- og spændingstransformere og kabelmuffer aftørres 

med rene, tørre og fnugfri klude. Evt. fastsiddende smuds fjernes med 

sprit. 

Endvidere efterses samtlige klemforbindelser, bolte mv. 

Bagfelternes faste kontakter og jordstikkere efterses og afpudses. 

Fejlfindings-/reparationsvejledning (styretavle). 

April 2012 

Side 162 



ME-BY-ND 




Side: 6-60 



April 2012 

Side 163 


Automatsikringer, kontaktorer, sokler og klemmer er alle dinskinne monteret 

og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. 

Knapper, instrumenter og stillingsviser er alle fast monteret i tavle låge og alle 

ledninger skal demonteres ved udskiftning


ME-BY-ND 




Side: 6-61 



Hjælperelæer kan udskiftes uden brug af værktøj. 

Emne Fejl Reparation Vedligehold 

Spændingssvigt 

Fejl på stillings-viser 

Fejl på instrument 

Fasebrud 

målekreds 

Sikring for tavle SPA/NPA 0 

plac. i SPA/NPA 3.3 

Sikring i tavle SPA/NPA 0 2 stk. 

Hjælperelæ for stillingsviser 

Fejl på Stillingsviser 

Fejl på Instrument 

Strøm signal fra HSP-felt 

Fejl spændings signal fra HSPfelt 

Sikring for målekreds i HSP-felt 

April 2012 

Side 164 


Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes 

Udskiftes 

Kalibrering/ 

udskiftning 

Kontrol/ 

udskiftning 

Kontrol/ 

udskiftning 

Udskift alle 

tre sikringer 

Funktionstest 

årligt 

Fejl på Hjælperelæ 

Udskiftes 

Overstrøm Kontrollér IT 5 relæ Justering/ Funktionstest 

transformer 

udskiftning årligt 

Kabel Fejl på kabel Udskiftes 

Diff. relæ Fejl på diff. relæ Udskiftes Funktionstest 

årligt 

strømtransformer 

Fejl på strømtransformer Udskiftes 

Bilag 

Bilag 8.3.1.3 Beskrivelse af højspændingstavler type PKL10, LK-brochure 

016A0680. 

Bilag 8.3.1.4 Beskrivelse af miniolieabryder type MIM, LK-brochure 

016V0404. Reservedelsliste MIM fase og MIM betjening. 

ABB Electric listenr. 470S0122 og 470S0131. 

Bilag 8.3.1.11 Eldokumentation for styretavler for højspænding 

Bilag 8.6.3.2 Checkskemaer.


ME-BY-ND 




Side: 6-62 




Til nødforsyning af en del af tunnelens elektriske installationer er der installeret 

et no-break nødstrømsanlæg i såvel søndre som nordre portalbygning. Formålet 

med anlæggene er at kunne opretholde strømforsyning uden afbrydelser til vitale 

dele af de elektriske installationer under svigtende netforsyning. Anlæggene 

er ens, hvorfor de i den følgende beskrivelse vil blive omtalt under ét. 

I tilfælde af at anlægget skal betjenes skal vejledninger i afsnittet 6.2.1 Betjening 

følges. 

No-breakanlægget er leveret af Scandinavian Engineering Systems A/S men er 

sammensat af forskellige fabrikater. Foruden at virke som nødstrømsanlæg for 

en del af tunnelbelysningen har det tillige til formål konstant at opretholde forsyning 

til tunnelens trafikreguleringsanlæg, alarmanlæg, tv-overvågning, vitale 

manøvrestrømsgrupper m.m. 

De to no-break anlæg forsyner en del af de i afsnit 3.1.2 omtalte felter i gruppetavlen. 

Anlægget overvåges af SRO-anlægget som overfører alarmerne til serviceteknikere 

og politiet. 

Anlæggenes placering ses på følgende dispositionstegninger: 

30.3.05.021 Batterianlæg, Søndre portal, kælder 

30.3.05.026 Batterianlæg, Nordre portal, kælder 

30.3.05.071 Nødforsyningsanlæg, Søndre portal, stue 

30.3.05.081 Nødforsyningsanlæg, Nordre portal, stue 

Hvert anlæg består af: 

Et stand-by dieselgeneratoranlæg. 

Et statisk no-breakanlæg med batteribackup. 

En tavle, indeholdende: 

diverse styring (primært af dieselgeneratoranlægget) 

net-del 

shortbreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra dieselgeneratoranlægget. 

nobreak-del, som i forbindelse med netsvigt forsynes fra nobreakaggregatet. 

Anlægsdelens indbyrdes sammenhæng kan ses på tegning: 


April 2012 

Side 165 


Nødforsyningsanlægget netforsynes fra en bryder som midlertidigt er påbygget 

den gamle hovedtavle.


ME-BY-ND 




Side: 6-63 



Nødstrømsanlægget forsyner de gamle gruppetavler. Der er dog afsat nogle 

gruppeafgange i den nye nødforsyningshovedtavle. 

Efterfølgende beskrives kort hvordan anlægget fungerer under automatisk drift 

ved netsvigt. 


tid ved udfald af forsyningen fra Aalborg eller Nørresundby, forsyner nødstrømsanlæggene 


Det statiske no-breakanlæg forsyner upåvirket de no-breakforsynede 

tavler. hvis netsvigtet varer længere end 5 sek. startes dieselgeneratoranlægget 

op. En opstart tager normalt ca 5 sek., hvorefter dieselgeneratoren forsyner dels 

no-breakanlægget og udvalgte pumper. Når spændingen er tilbage på nettet 

omkobles der efter 3 min fra dieselgenertor- til net-forsyning. Efter yderligere 4 

min standser dieselmotoren. 

Generelt 

Ved servicearbejder på anlæggene skal politiet på forhånd underrettes ved henvendelse 

til vagthavende. 

I tidsrum hvor et anlæg er taget ud af drift, skal der etableres hastighedsbegrænsning 

i begge tunnelrør. 

Hastighedsbegrænsningerne skal rekvireres hos Strøm Hansen som kontakter 

Aalborg Politi herom. 

Alle omkoblinger på anlægget, med undtagelse af aut. opstart og genindkobling 

i forbindelse med netsvigt, vil medføre at der udløses alarmer og etableres trafikrestriktioner, 

sidst nævnte kan forhindres ved at blokere for videresendelse af 

alarmer fra SRO-anlæggets 

Der udføres følgende servicearbejder på anlægget: 

April 2012 

Side 166 


Månedligt udføres følgende af den faste D&V-entreprenør : 

Visuel gennemgang 

Kontrol af smøreoliestand, kølevandstand, brandstofssystemet for lækager. 

Foretager netsvigt fra SPA1.7/NPA1.7 på hovedtavlen og kontrol af at 

SRO-anlægget har registreret hændelsen. 

Se i øvrigt checkskema i bilag 8.3.1.7 og -8.3.1.8 anlægsdokumentationen for 

hhv. syd og nord, skilleblad 3.2 .


ME-BY-ND 




Side: 6-64 



April 2012 

Side 167 


alvårligt udføres følgende af nødstrøms-vedligeholdelsesentreprenøren: 

Kontrol, reparation og forebyggende vedligeholdelse af dieselgeneratoranlæggene 

incl. nødforsyningshovedtavler i henhold til vejledning og 

checkskemaer i bilag 8.3.1.7 og – 8.3.1.8. 

Kontrol, reparation og forebyggende vedligeholdelse af Nobreakaggregaterne 

i henhold til vejledning og checkskemaer i bilag 

8.3.1.7 og – 8.3.1.8. 

Reservedele 

Der bør være følgende reservedele for dieselgeneratoranlægget: 

SES type nr. Type Placering Antal 

680 81 025 Netvagt Nød.hovedtavle 1 

680 13 095 Styreprint til batterilader Bat. modul 1 

S000-23410 Spændingsregulator Generator 1 

S RSK-5001 Dioder Generator 1 sæt 

466987-5 Brændstofsfilter Motor 2 

6638088-2 Pakning til brændstofsfilter Motor 2 

466634-3 Oliefilter Motor 2 

966993-8 Kilerem, generator Motor 2 

966398-0 Kilerem, Vandpumpe Motor 2 

823701-8 Luftfilter Motor 2 

410 27 646 Spole for nødstop Motor 1 

Et reservedelssæt for no-breakaggregatet fra Invertomatic-Victron består af: 

ER2 spare-list - ident. no. 153664.8 

For UPS type IM 090S/S2 (Single unit) - 160 kVA 

Item Ident.no. Denomination Pos. Nos. 

1 026.807.8 Fuse URGB 315/660V gr000 F1-4 4 

2 029.067.6 Fuse URB 500A/660VAC F5 2 

3 043.877.0 Fuse 6A/500VDC F6-F9 6 

4 025.047.2 SCR SKKT 210/12E Tyristor GT R/SSM 2


ME-BY-ND 




Side: 6-65 



5 029.077.5 N-CHANNEL IGBT 400A/12ooV 

Transistor 

TI-4 4 

6 026.907.6 Fan D2E 133-AM47-01 MI-4 1 

7 013.607.7 Fan W2E 250-BB15-01 M7-M9 1 

8 013.437.9 Elco-Capacitor 4700 uF/250VDC CB 1 

9 013.447.8 Elco-Capacitor 3300 uF/350VDC CB 1 

10 017.227.0 Filter Capacitor 3x82,9 uF/400 VAC CP 1 

11 106.903.8 IM 6501 Control Board, Printkort P19 1 

12 113.913.8 IM 9012 SCR Firing Amplifier, Printkort 

13 117.713.8 IM 9022 High Voltage Board, Printkort 

14 123.633.0 IM 9031 Driver for Transistor, Printkort 

P25-P27 1 

P5 1 

P16 1 

15 123.763.5 IM 9033 PW-Modulator 2, Printkort P24 1 

16 123.803.9 IM 9035 Regulation Board 3PH, 

Printkort 

P23 1 

Leverandørfortegnelse. 

Navn Fabrikat Antal SES nr. 

HOVEDTAVLE Hovedtavle SES 1 103 350 02 

NO-BREAK 

ANLÆG 

Eprom SES 1 680 89 115 

UPS Invertomatic 1 90-14 206 

Fiamm batteri Unibat 2 9410.1 

Stativ for batteri Unibat 2 9410.1 

INSTALLATON Start batterimodul SES 1 103 350 08 

Termostat Storel 1 

Spjældmotor Belimo 2 680 86 000 

Rumventilator 

April 2012 

Side 168 



ME-BY-ND 




Side: 6-66 



ANLÆG Motortavle SES 1 103 350 03 

Motor TWD1211G Volvo 1 2120225054- 

225054 

Generator C534D Stamford 1 CO48412/02 

Gendec Woodward 1 680 85 081 

Kabelsæt for Gendec 

Udstødningsslange SES 

Niveauindikator 

Woodward 1 680 85 089 

Bundrammer SES 1 287 50 

Dæmper Cushy-float 

sh75 

Dæmper Cushy-float 

sh45 

4 410 52 133 

4 410 52 140 

Niveauindikator Pressostat 2 bar Teddington 2 410 27 746 

Niveauføler 

VP22EPN 

PC-UDSTYR: Breakout box Danbit 

April 2012 

Side 169 


Modem Thiim 

RS232 kabel Thiim 

Forlængerkabel Thiim 

Kabel nul modem Thiim 

Interfacekort Thiim 

Mouseman box Thiim 

Bilag 

Bilag 8.3.1.7 Nødstrømsanlæg, Syd, Anlægsdokumentationen fra SES 

Bilag 8.3.1.8 Nødstrømsanlæg, Nord, Anlægsdokumentationen fra SES 

Bilag 8.3.1.9 Nødstrømsanlæg, Reservedelskatalog for Volvo Penta dieselmotor.


ME-BY-ND 




Side: 6-67 





Generelt. 

Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. 

Funktionen af hovedtavlerne skal kontrolleres en gang årligt, herunder ligger 

kontrol af følgende: 

at udkobling af indgangsafbryder medfører indkobling af skinnekobler.(checkskema 

aktivitet 4,xx til 7,xx) 

at nødforsyningshovedtavlens forsyningspunkt i hovedtavlen, omkobles 

til den anden hovedtavle. (checkskema aktivitet 8 til 9) 

Der skal udføres termografering af hovedtavlerne en gang hvert andet år 

(checkskema aktivitet 10) 

Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler 

og tavlerne rengøres. (checkskema aktivitet 1 til 4) 

Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer 

Fejlfindings-/reparationsvejledning. 

Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, timer, sokler og klemmer er 

alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. 




Sikring for SPA 1 

(gruppetavle SPA 

3.3) 

Sikring for SPA 2 

(gruppetavle SPA 

3.3) 

Sikring for Skinnekobler 

(gruppetavle 

SPA 3.3) 

April 2012 

Side 170 


Indkobles/ 

udskiftes 

Skinne-kobler Kontrollér fasebruds- Udskiftes Funktionstest år-


ME-BY-ND 




Side: 6-68 




indkobler og 

indgangs-afb. 

relæ 

ligt 

Udkobler Sikring for fasebrudsrelæ 

Indkobles 

Fejl Amperemeter 

visning 

Kontrollér trf. kobler 

Kontrollér strømsløjfe 

Kontrollér instrument 

Bilag. 

Bilag 8.6.3.2 Checkskemaer 


Indkobles(AKE) 

Udskiftes/ 

kalibreres 

Generelt. 


Funktionstest årligt 

Funktionen af lavsp.reserveforsyningskablet skal kontrolleres en gang årligt, 

herunder ligger kontrol af følgende: 

at udkobling af forsyning til SPA/NPA 3.3 medføre indkobling af 

lavsp.reserveforsyningskablet.(checkskema aktivitet 1,00 og 2,00) 

at tilbage kobling af spændingen medføre at lavsp.reserve-forsyningskablet 

udkobler efter en tid (5 sek.). 

(checkskema aktivitet 1,01 og 2,01) 

Der skal udføres termografering af gruppetavler der er under 12 år hvert 4. år 

og tavler der er over 12 år hvert andet år. (checkskema aktivitet 6) 


og tavlerne rengøres. (checkskema aktivitet 3 til 5) 


April 2012 

Side 171 




alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning.


ME-BY-ND 




Side: 6-69 






LSP-kabel 

indkobler 

Max afb. for NPA/SPA 

3.3-2.3 

Kontrollér fasebrudsrelæ 

Sikring for fasebrudsrelæ 

Kontrollér spænding 

Bilag. 



Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes/ 

justeres 

Indkobles 

Generelt. 


April 2012 

Side 172 


Funktionstest 

årligt 

Der skal fortages serie udskiftning af lyskilder i grundtrin en gang hvert andet 

år. (checkskema aktivitet 2,00) 

De øvrige lyskilder for Rampetrin, tillægstrin og rampebelysning udskiftes på 

baggrund af timetællerne på pc arbejdsstation. Dvs. har et trin været tændt i 

mere end 16000/18000 timer ved den kvartalsvise aflæsning af timetællerne, 

skal alle lyskilder i det pågældende trin udskiftes. (checkskema aktivitet 1,00 til 

1,12 og 2,02) 

Serieudskiftning af lyskilder skal foretages udfra følgende leverandøranvisninger: 

Lysrør 58W type L 58/31-830 PLUS Ca. 16000 Timer 

(grund- og rampetrin) 

HNa armaturer 400W Type NAV-T Ca. 18000 Timer 

(Tillægstrin 1 og 2) 

Funktionen af belysningsanlægget skal kontrolleres en gang årligt, herunder 

ligger kontrol af følgende: 

Indkobling af T0-T4 i manuel fra pc arbejds-station.(checkskema aktivitet 

3,00)


ME-BY-ND 




Side: 6-70 



Sætte fuldlys fra rampepanelet 

Kontrol af belysningsføler 

Kontrol af automatiske restriktioner ved fejl på dele af belysningsanlægget 

iht. belysningsmatrix bilag 8.3.1.14 


og tavler og lysmålerudstyr rengøres. (checkskema aktivitet 9 til 10) 








Alarm for 

sprungen lyskilde 

Enkelte armaturerlyser 

ikke 

Max afb. for 

NPA/SPA 2.1-3.4 

Sikring i SRO tavle 

for belysningsanlæg 

Mere en 4 stk lysrør er 

sprungen 

Kontrollér strømmålerelæ 

Kontrollér hjælperelæ 

for strømmålerelæ 

Sikring for de enkelte 

armaturer 3 stk 1p pr. 

gruppe 

Bilag. 


April 2012 

Side 173 


Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes 

Justeres til aktuel 

strøm-forbrug eller 

udskift ved fejl 

Udskiftes ved fejl 

Serie- 

/punktudskiftning


ME-BY-ND 




Side: 6-71 


6.4.5 Ventilationsanlæg 


Tunnelventilation 

Der udføres følgende servicearbejder på anlægget. 

a Kontrol af lokalbetjening. Start/stop, lampetekst, reversering fra gruppetavlefront. 

Jfr. checkskema nr. 11. 

b Kontrol af manuel styring via PC-terminal. Trinindkoblinger retvendt og 

reverseret. Jfr. checkskema nr. 12. 

c Kontrol af automatisk styring i forbindelse med afprøvning af CO, NOx 

måleudstyr samt alarmer til politi, jvf. checkskema nr. 12. 

Servicearbejderne udføres af Strøm Hansen A/S 1 gang hvert år. 

Vedr. service på ventilatorernes mekaniske konstruktion henvises til afsnit 

4.8.1. 

Ventilation i pumpebassiner. 

Servicearbejde på ventilatorinstallationerne udføres i forbindelse med service 

på pumpeinstallationerne, jfr. checkskema Bilag 8.6.3.2. 

Arbejdet udføres af D&V entreprenøren 1 gang hvert år og omfatter en funktionsprøve. 

Vedr. service på ventilatorernes mekaniske konstruktion henvises til afsnit 

4.8.1. 

Ventilation i transformerrum. 

Servicearbejde på ventilatorinstallationerne udføres i forbindelse med service 

på højspændingsanlæggene, jfr. checkskema Bilag 8.6.3.2 

Arbejdet udføres af AKE 1 gang hvert år og omfatter en funktionsprøve. 

Delespjældets funktion i transformerrummet i sdr. portalbygning undersøges 

ved at skifte transformer og iagttage spjældets vandring i transformerrum nr. 1. 

Ventilatorer i lavspændingsrum og i kontrolrum i sdr. portalbygning. 

Der udføres ikke regelmæssige serviceeftersyn på ventilatorinstallationerne i 

lavspændingsrum og kontrolrum. 

Bilag. 


April 2012 

Side 174 



ME-BY-ND 




Side: 6-72 




Generelt. 


Funktionen af afvandingsanlægget skal kontrolleres en gang årligt, herunder 


Funktions kontrol af vippeafbryder ”forceret start” 

(checkskema aktivitet 3,00) 

Funktions kontrol af vippeafbryder ”Vand på kørebanen” 

(checkskema aktivitet 5,00)(tunnelbassin) 

Funktions kontrol af analog niveau måler 

(checkskema aktivitet 1,00-2,00) 

Kontrol på kalibrering af gasdetektor 

(checkskema aktivitet 6,00/7,00) 

Manuel betjening fra rampepanel og pc arbejdsstation 

(checkskema aktivitet 4,00) 

Derudover gennemgås tavlerne, og deres indhold, for visuelle fejl og mangler, 

tavlerne rengøres. 








Max afb. for 

NPA/SPA 1.3-3.2 

Sikring i SRO 

tavle for afvandingsanlæg 

Forceret start Fejl på vippeafbryder 

Analog niveau 

måler 

Vippeafb. sidder 

fast 

Der er sand /skidt 

omkring føleren 

April 2012 

Side 175 


Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes 

Frigøres 

Rengøres 

Funktions test 

Funktions test


ME-BY-ND 




Side: 6-73 




Defekt føler Udskiftes 

Flow-switch Der er sand /skidt 

omkring føleren 

Rengøres 

Defekt føler 

Gas-detektor Føler beskidt 

Føler skal kalibreres 

Udskiftes 

Fjern top dæksel og 

Rengør 

Kalibreres med 

prøve gas 

Bilag. 

Bilag 8.3.x.x Reservedelsliste for Flygt pumpe type CP. 


Reservedele/leverandørfortegnelse for pumpeinstallationer 

Reservedele. 

1 stk. Flygt pumpe type CP/100. 

1 stk. Flygt pumpe type CP/200. 

Niveauvipper type ENH-10. 


Flygt Pumper A/S 


Aircondition-anlægget efterses en gang årligt ifølge checkskema. 


April 2012 

Side 176 


Funktions test 

Generelt. 

Serviceeftersyn udføres 4 gange hvert år i marts, juni, september og december 

måned. Politiet skal underrettes før serviceeftersynet påbegyndes. 

Hvert 5. år: 

PLC-understationer: 

Hvert 5 år udskiftes samtlige batterier for back-up af PLC, hvilket vil 

fremgå af checkskema, bilag 8.6.3.2.


ME-BY-ND 




Side: 6-74 



Hvert 3. år: 

Lysende hastighedstavler: 

Hvert 3. år gennemgås samtlige lysende tavler, under gennemgangen testes 

alarmerne for defekte lyskilder. Under testen afprøves samtlige alarmerne 

fra samtlige lampegrupper (Kombinationer af lyskilder der kan 

tænde samtidig). Det kontrolleres at skiltet slukker når to lyskilder fjernes. 

Lampegrupper er angivet i bilag 8.3.1.51 (Dokumentation fra Brimos) 

Ovenstående udføres med nogle tavler ad gangen i hvert kvartal planlagt 

således at alle tavler har været kontrolleret efter 3 år. 

Checkskema for ovenstående er beskrevet i bilag 8.6.3.2 

Årligt: 

El-fordelertavler: 

Tavlerne efterses indvendigt og udvendigt for eventuelle fejl, tavlerne 

rengøres indvendigt for fugt, støv og andet snavs. 

Temostat og varmelegeme afprøves. 

Mekaniske tavler: 

Tavlerne efterses og smøres indvendigt og udvendigt. Tavlernes funktion 

afprøves. Tavlerne herunder labyrintfilter rengøres indvendigt. Printkort 

efterses visuelt. 

Lysende årsagstavler: 

Tavlerne rengøres indvendigt. Tavlerne efterses for løse eller defekte 

dele. Tavlernes ophængsbeslag og tavlens retning i forhold til kørebanen 

kontrolleres. Varmelegme kontrolleres. 

Detektorspoler: 

Alle spolerne gennemmåles for isolationsmodstand og sløjfemodstand. 

Måleresultaterne sammenlignes med tidligere målinger for at konstanterer 

om spolen er intakt eller der er sket forandringer der tyder på at spolen 

er ved at blive uarbejdsdygtig. 

Checkskema for ovenstående er beskrevet i bilag 8.6.3.2. 

April 2012 

Side 177 


Halvårligt: 


Batterierne til nødstrømsanlægget efterses og kontrolleres.


ME-BY-ND 




Side: 6-75 



April 2012 

Side 178 


Kvartalsvis: 

Lysende hastighedstavler: 

Tavlerne skal kontrolleres for ulogiske visninger. Lystyrken fra tavlen 

skal kontrolleres. Tavlerne skal efterses for smuds som kan forringe lysudsendelsen. 

Eventuelle tilsmudsninger fjernes med vand, graffiti-wash 

og blød børste. Efter behandling med graffiti-wash gives tavlerne en behandling 

med anti-graffiti. 

Tavlerne skal efterses indvendigt for fugt og mekanuiskeskader samt tegn 

på misfarvning af materialer på grund af varmeproblemer. Varmelegemets 

funktion skal afprøves. Defekte lyskilder skal udskiftes. 


Det skal kontrolleres at ventilatoren i nødstrømsanlægget kan løbe rundt 

og at der er fri luftpassage i ventilationsåbningerne. Der skal genneføres 

test af nødstrømsanlæggets batterier ved anvendelse af den indbyggede 

testfunktion. Defekte komponenter skal udskiftes. Inden ovenstående test 

gennemføres skal batteriladespændingen (Vedligeholdelsesladespændingen) 

kontrolleres og eventuelt justeres. 

Tavlens transientbeskyttelser skal kontrolleres. 

PLC-understationer: 

Understationen undersøges for vandindtrængen, om varmeventilationen 

fungerer og om der er belægning på klemmeforbindelserne. 

Understationerne undersøges udvendigt for begyndende tærring,lakskader 

eller lignende. 

Lågepakning og lukketøj efterses for korrekt funktion. 

Døre smørres med almindelig olie. Låsene smøres med Ruko-låsespray. 

UPS for PLC-anlæg skal kontrolleres. Fault indikator kontrolleres såfremt 

den lyser findes og rettes fejlen. Der skal trykkes på knappen 

"Test", "Battery mode" skal lyse og herefter kontrolleres om "Battery 

Low/Weak" tænder, hvis den tænder skal batteriet udskiftes. 

Kort for detektorspoler kontrolleres. Det konstanteres at kortet registrerer 

biler der passerer spolen. 

PLC-Hovedstation: 

Stationen skal visuelt kontrolleres for løse eller defekte komponenter. 

Koponenter skal rengøres, ventilationsåbninger efterses og friholdes for 

genstande der kan spærre for luftens fri passage. 

Betjeningsanlæg: 

Betjeningsanlæggene i Sdr. portalbygning og hos Politiet rengøres, tastatur 

skærm PC'ere etc.


ME-BY-ND 




Side: 6-76 



Bilag. 

Bilag 8.6.3.2 Checkskemaer. 

Reservedels-/leverandørliste 

Generelt: 

Der henvises til dokumentationen for anlægget bilag 8.3.1.9 hvori der er angivet 

resevedelslister og leverandørlister. 

Checkskema for reservedele er beskrevet i bilag 8.6.3.2 


Generelt. 


Funktionen af flugtvejsskiltene skal kontrolleres en gang i kvartalet, herunder 


åben dørene hver for sig, og kontrollér status og alarm herfor på operatørstationen. 

kontrollér at begge skilte blinker ved åbning af hver af dørene. 

Herudover skal følgende udføres: 

serie udskiftning af begge lyskilder i et skilt en gang årligt. 

Ved gennemgang af serviceeftersyn skal de nødvendig restriktioner udføres for 

at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed. 

Politiet skal underrettes før opstart af serviceeftersyn. 


April 2012 

Side 179 



Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, sokler og klemmer er alle 

dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning.


ME-BY-ND 




Side: 6-77 






Fejl lyskilde 

Alarm for 

dør åben 

Sikring for aktuel 

flugtvejspasage (2 skilte) 

Sikring i nødforsyningstavle 

SPA/NPA 3 

Lyskilde defekt 

Indstilling af strømmålerelæ 

Funktion af strømmålerelæ 

Hjælperelæ defekt 

Dørkontakt 

Hjælperelæ for dørkontakt 

Bilag. 



Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes 

Indstilles til aktuel 

lyskilde forbrug 

Udskiftes 

Udskiftes 

Udskiftes 

Udskiftes 

Generelt. 


April 2012 

Side 180 


Der skal ikke udførtes service eftersyn på jordingsanlægget. 

Serieudskiftning 

årligt 

Funktionstest 

kvartal 

Korrosionsforhold: 

Udligning til rustfrie kabelstiger 

Ved alle udligningsforbindelser der er boltet på rustfrie kabelstiger, er der påført 

der electrical coating mod korrosion som fabrikat 3M. Midlet er påført kabelstigen 

inden montage af forbindelsen.


ME-BY-ND 




Side: 6-78 




Generelt. 


Funktionen af SRO anlægget afprøves under de enkelte anlægs afsnit. 

Der skal foretages udskiftning af batterier for CPU i TEK_SPA og TEK_NPA 

hvert 3. år. Udskiftningen skal fortages iht. Siemens System manual side 3-18 

til 3-19 (bilag 8.3.1.23). 

Der udføres serviceeftersynet i henhold til checkskemaer 






Base fejl Kontroler fin sikring 

for basen 

Udskiftes 

Slot fejl Kontroler at kortet 

sidder rigtigt 

Tag kortet ud og ind 

Sikring for kortet 

Bilag. 

Bilag 8.6.3.2 checkskemaer 


April 2012 

Side 181 


Indkobles/ udskiftes 

Generelt. 

Der udføres service-arbejder på alarmskabene 4 gange hvert år, i marts og september 

måned, jfr. checkskema. 

Før servicearbejderne påbegyndes skal alarmer til politiet blokeres og vagthavende 

underrettes. 

Serviceeftersyn omfatter en visuel gennemgang af skabenes komponenter samt 

rengøring af skabene indvendigt.


ME-BY-ND 




Side: 6-79 



Servicearbejdet omfatter en funktionsprøve af zoneindikeringer samt kontrol af 

symbollamper og varmelegemer. 

Bilag. 



Håndildslukkere: H. Meisner-Jensen. 

Magnetkontakter: Fabr. Siemens. 

Microswitch for ildslukker: Fabr. Schmeisal. 

6.4.13 Brandalarmanlæg og brandbekæmpelsesudstyr 

Generelt. 

Der udføres serviceeftersyn på brandalarmanlægget 4 gange hvert år jfr. checkskema. 

Der udføres serviceeftersyn på ildslukkerne 1 gang hvert år jfr. checkskema nr. 

20. 

Før arbejdet påbegyndes skal alarmer blokeres og politiet underrettes. 

Servicearbejdet omfatter funktionsprøve af flg.: 

alarmknap i alarmskabe. 

ildslukker-kontakt i alarmskabe. 

detektorer i driftbygningen. 

Funktionsprøverne udføres på flg. måde. 

a) Alarmer til politi og trafikregulering blokeres ved drejeafbryder som er 

placeret i SRO-anlæggets tavler i søndre portalbygning. 

Installationerne funktionsprøves i fuldt omfang incl. indikeringer i hovedcentral 

og centralalarmanlæg. 

b) Blokering af alarmer til politi og trafikregulering ophæves. 

I forbindelse med ophævning af en overledning (umiddelbart før) afprøves 

"Fuld stop"-funktionerne og alarmoverførsel til politiet. 

Udover ovennævnte omfatter serviceeftersynet kontrol af batterispænding og 

indirekte en funktionsprøve af telefonanlægget. 

Bilag. 


Reservedele. 

Ingen. 

April 2012 

Side 182 



ME-BY-ND 




Side: 6-80 




Brandalarmcentral: Fabr. Cerberus. 

6.4.14 TV-anlæg 

Generelt. 

Serviceeftersyn på TV-anlægget udføres 2 gange årligt, hvert år i marts og september 

måned, jfr. checkskema. 

Herudover udføres der "uge-check" af TV-anlægget på Aalborg politistation 

samt evt. aftørring af kameralinser efter tunnelvask. 

Omfatter funktionsprøve af automatisk og manuel styring, samt visuel gennemgang 

af anlægget for fejl og mangler. 

Bilag. 


Reservedele. 

Ingen. 


Ingen. 


Bynet-telefoner. 

Afprøves løbende 

Nødtelefonanlæg. 

Nødtelefonerne funktionsprøves 4 gange hvert år jfr. checkskema. 

Bilag. 



Vedligeholdelsen af trafikreguleringsanlægget omfatter vedligeholdelse af de 

fælles installationer og vedligeholdelse af de enkelte anlægsdele. 

Fælles Strøms Hansen A/S 

Mekaniske tavler Strøms Hansen A/S 

Vognbanesignaler Strøm Hansen A/S 

April 2012 

Side 183 



ME-BY-ND 




Side: 6-81 



Vippebomme Strøm Hansen A/S 

Svingbomme CC og Co 

Strøm Hansen A/S 

Styresystem B.V. Elektronik 

Strøm Hansen A/S 

Vask af anlæg Aalborg kommune 

Vedligeholdelsens omfang er nærmere beskrevet i det følgende under de enkelte 

anlægsdele. 

Vedligeholdelse der medfører trafikrestriktioner skal begrænses som følger: 

Vestrør. 

Spærringer etableres ikke i tidsrummet fra kl. 6.00-9.00. 

Spærring af en enkelt vognbane kan tillades i tidsrummet fra kl. 15.00- 

18.00. 

Østrør. 

Spærringer etableres ikke i tidsrummet fra kl. 15.00-18.00. 

Spærring af en enkelt vognbane kan tillades i tidsrummet fra kl. 6.00- 

9.00. 

Nord for tunnel. 

Spærring af venstre vognbane udføres ikke i myldretiden. 

Fælles. 

D&V-entreprenøren vedligeholder alle installationer som ikke er dækket af 

specialfirmaer. Se serviceaftaler afsnit 2.5. 

Specialfirmaer. 

Specialfirmaerne vedligeholder deres respektive anlægsdele i henhold til serviceaftalerne, 

samt i henhold til fremsendte checkskemaer. 

Vedligeholdelsesarbejderne er i øvrigt nærmere beskrevet i manualerne for de 

enkelte anlægsdele. 

Bilag. 


April 2012 

Side 184 



ME-BY-ND 




Side: 6-82 



Reservedele: 

Mekaniske tavler: 

2 stk. print type 2-00250A 

2 stk. print 

2 stk. motorer 

2 stk. klemmerækker 

2 stk. transformere 

2 stk. printholdere 

30 stk. 0,2A sikring 




20 stk. mikrokontakter 

20 stk. skiver for mikrokontakter 

19 stk. tandhjul 

10 stk. slæder 

2 stk. beslag for tandstang 

6 stk. tykke skiver 

2 stk. specialskruer 

1 stk. tandstang 

4 stk. Thorn halogen type 200W/K11 

1 stk. 70x70 cm tavle (demo) 

1 stk. 120x120 cm tavle 

Lysledersignaler. 

5 stk. transformer 220V/12V 

2 stk. hjælperelæ 

1 stk. varmerelæ 

30 stk. GE lamper 12V/50W 

1 stk. lampeholder 

2 stk. printkort 

1 stk. vognbanesignal 60x60 

1 stk. vognbanesignal 45x45 (demo) 

1 stk. vognbanesignal 26 cm 

100 stk. plastikskruer for printkort 

1 stk. 60x60 matrix med lysledere 

4 stk. vippebeslag 

2 stk. ophængningsbeslag tunnel (lev. SH) 

2 stk. ophængningsbeslag (26 cm) (lev. SH) 

Vippebomme. 

1 stk. bomarm 9,2 m incl. beslag 


April 2012 

Side 185 



ME-BY-ND 




Side: 6-83 




1 stk. skilt ledebom 9,2 m 

1 stk. skilt stopbom 9,2 m 

1 stk. skilt ledebom 7,8 m 

1 stk. skilt ledebom højre 5,0 m 

1 stk. skilt ledebom venstre 5,0 m 

1 stk. gummiflap ledebom 

1 stk. gummiflap ledebom højre 

1 stk. gummiflap ledebom venstre 

10 stk. bomarmaturer 

10 stk. reflektorer 

10 stk. pal for momentudløsning 

2 stk. tag for bomhuse 

2 stk. låger 

16 stk. refleksbånd forskellige 

3 stk. ben 

4 stk. fjedre 

3 stk. vantskruer 

5 stk. blinklys Philips halogen 12V/20W, 13078 

7 stk. blitzlys 

Leverandørliste. 

Projektering Elinstallationer Hansen & Henneberg 

Vedl. og udførelse af el-installationer Strøm Hansen 

Styresystem B.V. Elektronik og Strøm Hansen 

Mekaniske tavler Dambach Werke 

Mekaniske tavler Prismafleks gennem Olsen Engineering 

Vognbanesignaler Brimos 

Vippebomme E.R. Electric 

Svingbomme Boissevain 

Strøm Hansen 

AVN Hydraulik 

6.4.17 CO- /NOx –måling 

Generelt. 

Måleudstyret funktionsprøves 4 gange hvert år jfr. Checkskema 

Kalibrering af udstyr foretages 1 gang hvert år. 

April 2012 

Side 186 



ME-BY-ND 




Side: 6-84 



Bemærkninger til aktiviter. 

Funktionsprøverne udføres ved hjælp af testudstyr bestående af prøvegasser på 

trykflasker. 

Målecellerne i tunnelen påvirkes af gasserne, koncentrationerne aflæses på PC 

arbejds stationen og det kontrolleres at ventilationsanlæg og trafikregulering 

reagerer korrekt. 

Ventilationsanlægget skal starte ved ca. 50 ppm og stoppe ved 25 ppm. Ved 90 

ppm skal ventilationsanlægget starte via "nød-program", hvis koncentrationen 

efter ca. 1 min. stadig er over 90 ppm skal der etableres "fuldt stop" i det pågældende 

tunnelrør. 


Måleudstyret der er af fabr. Bieler & Lang, er leveret af Duotec A/S 


Generelt. 


Funktionen af Rampepanelerne skal kontrolleres en gang i kvartalet, herunder 

ligger kontrol af følgende knapper: 

funktions test af rampepanel mht. Ventilationsanlægget. 

funktions test af rampepanel mht. Trafikanlæg. 

funktions test af rampepanel mht. Afvandingsanlæg 

funktions test af rampepanel mht. Belysningsanlægget 

Kontrol af varme og ventilation i rampepanel. 

Funktions test af rampepanel mht. afvandingsanlæg og belysningsanlæg er indholdt 

i check skemaer for hhv. afvandings- og belysningsanlæg. 


og tavler rengøres. 


at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed. 

Serviceeftersynet udføres i henhold til checkskemaer og Politiet skal underrettes 

før opstart af serviceeftersyn. 


April 2012 

Side 187 



ME-BY-ND 




Side: 6-85 



Automatsikringer, kontaktorer, strømtransformer, sokler og klemmer er alle 

dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres ved udskiftning. 




Alarm for dør 

åben 

Kommunikations 

fejl 

Sikring for rampepanel 

(trafik undertavle) 

Sikring for styrestrøm i 

rampepanel 

Dørkontakt 

Hjælperelæ for dørkontakt 

Sikring for OLM-modul 

(105F7)i rampepanel 

Sikring kommunik. 

(105F7)i SRO tavle 

Fejl på lysleder 

Bilag. 



Indkobles/ 

udskiftes 

Udskiftes 

Udskiftes 

Indkobles/ 

udskiftes 

Indkobles/ 

udskiftes 

Kontrol af 

lysleder 

Generelt. 


April 2012 

Side 188 


Funktionstest 

årligt 

Funktionstest 

årligt 

Funktionen af Pc’eren på beredskabscenteret skal kontrolleres en gang i kvartalet, 

herunder ligger kontrol af følgende: 

funktions test mht. Ventilationsanlægget. 

funktions test mht. Trafikanlæg. 

funktions test mht. Afvandingsanlæg. 

funktions test mht. Belysningsanlægget. 


at opretholde såvel personsikkerhed som trafiksikkerhed.


ME-BY-ND 




Side: 6-86 



Politiet skal underrettes før opstart af serviceeftersyn. 



Sokler og klemmer er alle dinskinne monteret og alle ledninger skal demonteres 

ved udskiftning. 

Hjælperelæer/optokobler kan udskiftes uden brug af værktøj. 


Spændingssvigt 

Kommunikations 

fejl 

Sikring kommunik. 

(105F7)i SRO tavle 

Sikring for forsyning 

til modem/ISDN forb. 

Fejl UPS-anlæg på 

beredskabsc. 

Forsyning til modem 

(4 stk.) 

ISDN forbindelser 

Indkobles/ 

udskiftes 

Indkobles 

Tele danmark 

Løse stik 

Kontrollér alle stik 

Fejl PC’er Fast låst skærmbilled Genstart maskine 

Bilag 



Følger senere. 

6.4.21 AID-anlæg (Automatic Incident Detection) 

April 2012 

Side 189 


Funktionstest 

kvartalsvis 

Generelt. 

Generelt er alle anvendte komponenter vedligeholdelsesfri. For hver 3. måned 

bør man dog kontrollere kameraernes mekaniske indstillinger (synsfelt) ikke 

har forskubbet. Dette gøres som beskrevet i anlægsdokumentationen under fane 

”3. Dokumentation”, blad ”Forebyggende vedligeholdelser og procedurer”. 


Ved fejlramt eller manglende video signal afgives der alarm via SRO-anlægget.


ME-BY-ND 




Side: 6-87 



Tilstanden af de enkelte detektorer kan aflæses på video billedet fra den enkelte 

detektor, der overlejres med yderligere information af detektorenhederne, samt 

fysisk via indikatorer på fronten af de enkelte detektorenheder. Fejlfindings- og 

reparationsvejledning vedr. dette er beskrevet i anlægsdokumentationen under 

fane ”3. Dokumentation”, blad ”IDS opfølgning på åbne spørgsmål af 

05.07.01” (3 sider). 

Bilag 

Bilag 8.3.1.64 AID-anlæg, Anlægsdokumentation 


6.4.22 Informationstavler 

Generelt. 

Der skal udføres halvårlige og årlige eftersyn af tavlerne, som beskrevet i bilag 

8.3.1.67. 


Se bilag 8.3.1.67 

Bilag 

Bilag 8.3.1.67 Informationstavler. Anlægsdokumentation 


6.4.23 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 

Generelt. 

Generelt er der ikke noget som skal udskiftes, før noget er defekt eller falskerne 

bliver skudt af. 

Der skal dog udføres kvartal og årlige eftersyn af anlægget, som beskrevet i 

bilag 8.3.1.78. 

Kvartal: 

- Visuel kontrol af det manuelle udløsetryk 

- Visuel kontrol af flaskebatteri 

April 2012 

Side 190 



ME-BY-ND 




Side: 6-88 



Årlig: 

-Kontrol af flaskebatteri, herunder flasketryk mv. 

-Kontrol og afprøvning af optiske og akustiske alarmgivere på anlæg og 

central 

-Kontrol og afprøvning af alarmgivere i slukningsområdet (Horn og lys, 

advarselspanel). 

-Kontrol og afprøvning af detektorer og manuelt udløsetryk. 

-Kontrol af backup batterier (kræver tekniker). 


Se bilag 8.3.1.78 

April 2012 

Side 191 


Bilag 

Bilag 8.3.1.78 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 

Bilag 8.6.3.2 Checkskemaer.


ME-BY-ND 




Side: 8-89 


7. Materiel og materialer 

8. Bilag 

8.1 Bilag tilhørende afsnit 1 



8.3.1 Bilag tilhørende afsnit 3.1 

8.3.1.1 Tegningsliste 

Bilag 8.3.1.1 

8.3.1.2 Anlægsdefinition for 10 kV-kabeltraceer (1.3/4) 

Bilag 8.3.1.2 

8.3.1.3 Beskrivelse af højspændingstavler type PKL 10. (3.4.1/1) 

Bilag 8.3.1.3 

8.3.1.4 Beskrivelse af minioliebryder type MIM 

Bilag 8.3.1.4 

8.3.1.5 AEG – transformerdata (3.4.1/2). 

Bilag 8.3.1.5 

8.3.1.6 PLC-dokumentation for nødstrømsanlæg 

Bilag 8.3.1.6 

8.3.1.7 Anlægsdokumentation, Nødforsyning, syd (3.4.2/8) 

Blag 8.3.1.7 

8.3.1.8 Anlægsdokumentation, Nødforsyning, nord (3.4.2/9) 

Bilab 8.3.1.8 

8.3.1.9 Reservedele, Nødforsyning (3.4.2/10) 

Bilag 8.3.1.9 

8.3.1.10 Krav, Nødforsyning (3.4.2/11) 

Bilag 8.3.1.10 

8.3.1.11 Eldokumentation for styretavler for højspænding (3.4.1/3-SH16) 

Bilag 8.3.1.11 


April 2012 

Side 192 



ME-BY-ND 




Side: 8-90 


8.3.1.12 Eldokumentation for Hovedfordelingstavler (3.4.2/12-SH17) 

Bilag 8.3.1.12 

8.3.1.13 Eldokumentation for Gruppetavler (3.4.2/13-SH18) 

Bilag 8.3.1.13 

8.3.1.14 Eldokumentation for Belysningsanlæg (3.4.2/14-SH19) 

Bilag 8.3.1.14 

8.3.1.15 Eldokumentation for afvandingsanlæg (3.4.2/15-SH20) 

Bilag 8.3.1.15 

8.3.1.16 Eldokumentation for Flugtvejsskilte (3.4.2/16-SH21) 

Bilag 8.3.1.16 

8.3.1.17 Eldokumentation for jordingsanlæg (3.4.2/17-SH22) 

Bilag 8.3.1.17 

8.3.1.18 Eldokumentation for SRO-anlæg (3.4.3/25-SH23) 

Bilag 8.3.1.18 

8.3.1.19 Eldokumentation for Rampepaneler (3.4.3/26-SH24) 

Bilag 8.3.1.19 

8.3.1.20 Eldokumentation for Beredskabcenter Aalborg (3.4.3/27-SH25) 

Bilag 8.3.1.20 

8.3.1.21 Datablade/Manualer for tavlekomponenter (3.4.2/18-SH26) 

Bilag 8.3.1.21 

8.3.1.22 Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/28-SH27) 

Bilag 8.3.1.22 

8.3.1.23 Datablade/Manualer for PLC-udstyr (3.4.3/29-SH28) 

Bilag 8.3.1.23 

8.3.1.24 Datablade/Manualer for Installationsmateriel (3.4.2/19-SH29) 

Bilag 8.3.1.24 

8.3.1.25 Datablade/Manualer for Tunnelbelysning (3.4.2/20-SH30) 

Bilag 8.3.1.25 


April 2012 

Side 193 



ME-BY-ND 




Side: 8-91 


8.3.1.26 Datablade/Manualer for flugtvejsskilte (3.4.2/21-SH31) 

Bilag 8.3.1.26 

8.3.1.27 Datablade/Manualer for installationskabler (3.4.2/22-SH32) 

Bilag 8.3.1.27 

8.3.1.28 PLC-dokumentstion Rutediagrammer (3.4.3/30-SH33) 

Bilag 8.3.1.28 

8.3.1.29 PLC-dokumentation, snitfladeliste for søndre portalbygning 

(3.4.3/31-SH34) 

Bilag 8.3.1.29 

8.3.1.30 PLC-dokumentation, snitfladeliste for nordre portalbygning 

(3.4.3/32-SH35) 

Bilag 8.3.1.30 

8.3.1.31 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for søndre 

portalbygning (3.4.3/33-SH36) 

Bilag 8.3.1.31 

8.3.1.32 PLC-dokumentstion, Synonymliste for søndre portalbygning 

(3.4.3/34-SH37) 

Bilag 8.3.1.32 

8.3.1.33 PLC-dokumentstion, Krydsreferenceliste for nordre 

portalbygning (3.4.3/35-SH38) 

Bilag 8.3.1.33 

8.3.1.34 PLC-dokumentstion, Synonymliste for nordre portalbygning 

(3.4.3/36-SH39) 

Bilag 8.3.1.34 

8.3.1.35 PLC-dokumentstion, Software (3.4.3/37-SH40) 

Bilag 8.3.1.35 

8.3.1.36 Eldokumentation for ventilationsanlæg (3.4.2/7) 

Bilag 8.3.1.36 

8.3.1.37 Drifts- og vedligeholdelsesmanual for Tunnelventilatorer 

(3.4.3/41) 

Bilag 8.3.1.37 


April 2012 

Side 194 



ME-BY-ND 




Side: 8-92 


8.3.1.38 PLC-dokumentation for ventilationsstyring, (3.4.3/14) 

Bilag 8.3.1.38 

8.3.1.39 Ventilation i transformerrum (3.4.3/39). 

Bilag 8.3.1.39 

8.3.1.40 Ventilation i pumpebassiner (3.4.3/40) 

Bilag 8.3.1.40 

8.3.1.41 Beskrivelse af pumpe type CP og niveauvippe ENH 10 (Flygt). 

Bilag 8.3.1.41 

8.3.1.42 El-dokumentation for Kø-varsling (4 bind) (3.4.2/12) 

Bilag 8.3.1.42 

8.3.1.43 Variable kø-varslingstavler, Prisma ABB Electric A/S (3.4.3/24) 

Bilag 8.3.1.43 

8.3.1.44 Betjeningsmanual Styresystem inkl. detektorkort 

Bilag 8.3.1.44 

8.3.1.45 PLC-dokumentation for Kø-varsling (3.4.3/21) 

Bilag 8.3.1.45 

8.3.1.46 PC-dokumentation for system 2000 (hovedstation for køvarsling) 

(3.4.3/19) 

Bilag 8.3.1.46 

8.3.1.47 PC/PLC softwarebackup for køvarslingsanlæg (3.4.3/20) 

Bilag 8.3.1.47 

8.3.1.48 PLC-manualer for køvarsling (3.4.2/22) 

Bilag 8.3.1.48 

8.3.1.49 Eldokumentation for Køvarsling, udvidelse 2000 

Bilag 8.3.1.49 

8.3.1.50 Trafikreguleringsanlæg, tavler, Dambach (3.4.3/6) 

Bilag 8.3.1.50 

8.3.1.51 Trafikreguleringsanlæg, vognbanesignaler, Brimos (3.4.3/7) 

Bilag 8.3.1.51 


April 2012 

Side 195 



ME-BY-ND 




Side: 8-93 


8.3.1.52 Trafikreguleringsanlæg, vippebomme, E.R. Electric (3.4.3/8) 

Bilag 8.3.1.52 

8.3.1.53 Trafikreguleringsanlæg, svingbomme, AVN Hydraulik (3.4.3/9) 

Bialg 8.3.1.53 

8.3.1.54 Installationer, placering af kabelmuffer (3.4.3/10) 

Bilag 8.3.1.54 

8.3.1.55 Data for signalkabel til Aalborg Politi (3.4.3/11) 

Bilag 8.3.1.55 

8.3.1.56 Beskrivelse af højdekontrolanlæg (3.4.3/12) 

Bilag 8.3.1.56 

8.3.1.57 Beskrivelse af potentialudligningssystem (3.4.3/13) 

Bilag 8.3.1.57 

8.3.1.58 Trafikreguleringsanlæg, Eldiagrammer for understationer 

(3.4.3/5) 

Bilag 8.3.1.58 

8.3.1.59 ITV-anlæg. Anlægs- og komponent dokumentation 

Bilag 8.3.1.59 

8.3.1.60 Antenneanlæg, dokumentation (3.4.3/38) 

Bilag 8.3.1.60 

8.3.1.61 Telefonanlæg. Anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.61 

8.3.1.62 Anlægsdefinition for Telefonkabler-traceer (1.3/5) 

Bilag 8.3.1.62 

8.3.1.63 SRO-anlæg. Trafikregulering. PLC-kabel til overordnet PLCnetværk. 

Målerapporet 

Bilag 8.3.1.63 

Bemærk, dette bilag er beregnet for at indeholde målerapporter på samtlige 

kabelstrækninger og på både hoved- og reservekabel. Efterhånden som der måles 

på kabler, tilføjes disse målinger til dette bilag. Bilaget skal dog kun indeholde 

én måling for hver fiber, nemlig den seneste måling. 

8.3.1.64 AID-anlæg. Anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.64 


April 2012 

Side 196 



ME-BY-ND 




Side: 8-94 


8.3.1.65 Mekaniske tavler nord (Prismaflex). Visningsdokumentation 

Bilag 8.3.1.65 

8.3.1.66 Mekaniske tavler syd (Prismaflex). Visningsdokumentation 

Bilag 8.3.1.66 

8.3.1.67 Informationstavler. Anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.67 

8.3.1.68 Informationstavler. Visningsbibliotek 

Bilag 8.3.1.68 

8.3.1.69 Lyslederforbindelser. Målerapporter 

Bilag 8.3.1.69 

Bemærk, dette bilag er beregnet for at indeholde målerapporter på samtlige 

kabelstrækninger. Efterhånden som der måles på yderligere strækninger, tilføjes 

disse målinger til dette bilag. Bilaget skal dog kun indeholde én måling for hver 

fiber, nemlig den seneste måling. 

8.3.1.70 PLC-anlæg trafik. Installationsmanualer til PLC-moduler 

Bilag 8.3.1.70 

8.3.1.71 Undertavler til kø-varsling. Anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.71 

8.3.1.72 Datablad for EGE flow switch 

Bilag 8.3.1.72 

8.3.1.73 Datablad for spærrelinielys armatur, type Swarco Futurit 

Lanelight MLK150 

Bilag 8.3.1.73 

8.3.1.74 Alarmskabe, symbolskilt 

Bilag 8.3.1.74 

8.3.1.75 Brandalarmanlæg, anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.75 

8.3.1.76 Datablad på brandkabel gennem alarmskabe 

Bilag 8.3.1.76 


April 2012 

Side 197 



ME-BY-ND 




Side: 8-95 


8.3.1.77 Adgangskontrol, Anlægsdokumentation 

Bilag 8.3.1.77 

8.3.1.78 Automatisk Brandslukningsanlæg, tavlerum 

Bilag 8.3.1.78 

8.3.1.79 Bom-anlæg v. Rørdalsvej 

Bilag 8.3.1.79 

8.3.1.80 Trafikreguleringsanlæg, skydebom, Polyteknik (3.4.3/9) 

Bilag 8.3.1.80 

8.3.1.81 Mekaniske prismetavler, fabrikat Prismaflex 

Bilag 8.3.1.81 

8.3.1.82 Anlægsdokumentation UPS, Portalbygninger, fabrikat Atek 

Bilag 8.3.1.82 

8.3.1.83 Anlægsdokumentation UPS, Kø-varsling, fabrikat Atek 

Bilag 8.3.1.83 






8.6.2.1 Politiets betjeningsvejledningen for trafikreguleringsanlæg 

(2.6.3/1) 

Bilag 8.6.2.1 

8.6.2.2 Betjeningsvejledning til trafikprogrammet (2.6.3/3) 

Bilag 8.6.2.2 

8.6.2.3 Betjeningsvejledning. Kamera anlæg 

Bilag 8.6.2.3 

8.6.2.4 Limfjordstunnelens SRO-anlæg, Betjeningsmanual (2.6.3/6) 

Bilag 8.6.2.4 


April 2012 

Side 198 



ME-BY-ND 




Side: 8-96 


8.6.2.5 Programdokumentation for Limfjordstunnelen, S0521-40402-04- 

03 

Bilag 8.6.2.5 

8.6.2.6 Betjeningsmanual, Politi 

Bilag 8.6.2.6 

8.6.2.7 Disp. 

Bilag 8.6.2.7 

8.6.2.8 Betjeningsvejledning for afstilling af brandalarm 

Bilag 8.6.2.8 




April 2012 

Side 199

installationer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?