Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag
Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag
795 Ordet thagal i denne sammensetning er det samme som tagall på oldn. skrevet thagall, (med det særegne enkeltbokstavtegn for lyden th som uttales med tungespissen mot fortennene). Dette ord har ifølge Ivar Aasen bare en mening: Taus stille, av gjerningsordet tegja. Thagalsetre skulle etter dette bety den tause eller stille, ensomme bustad, gård. Det vil ha gått frem av det som er sagt om gårdene på Sørstranda at de fleste av dem er reist eller busett i etter måten nyere tid. Talset derimot er en oldtidsgård. Sammen med Talsethagen, som uten tvil er gått ut fra Talset, har gården opphavelig en fullgårds landskyld 3 voger blankt, og er uten sammenlikning den største gården på Sørstrauda, jamnstor med Tollaasen og Solomdalen når Gjerdet regnes med. Mellom Solomdalen, Tollassen og Mauset, men helst helt inn til Ulleland i øst, var Talset i oldtia den eneste bustaden. Her var således en stor ødemark, veiløs og uten ferdesfolk gjennem bygda tillands. Her var tagalt og ensomt. Det kan være grunn til å sette dette gårdnavnet og disse tagalle tilhøve i samband med det navnet som Sørstranda i det hele hadde mer før i tia, nemlig Kurrestranda (Kurestranda? Kyrrestranda? m. fl. uttaleformer). Ordet (Kurr, Kyrr Kjørr) betyr etter Ivar Aasen også stille, rolig, (se foran om Sørstrandanavnet) en betegning som stranda sikkert fortjente ved de tider da navnet var gitt. Talset var, reknet fra vest, fra nærmeste bygd den først busette gården på stranda. Det første setr eller bu-sete på Kurrestranda, og på dette busete var det tagalt. Talset nevnes ikke i Aslak Bolts jordbok. Gården har derfor ikke tilhørt erkestolen ved denne tid (ca. 1440). Heller ikke oml. 1520, for den nevnes heller ikke i Olaf Engelbregtsons jordbok over erkestolgods i Bolsøy. Derimot nevnes gården i Rike Torsteins jordbrever, som må antas å sikte til eiendomstilhøve ved 14 h. tallets utgang. I et av jordbrevene heter det - se bokens første del s. 291 .- : ,,Jtem ett pergamentzbreff, At Suein Olluffsen haffuer soldt gunder halkelssenn marckeboll wdj forne sogenn och ottung (Fanne) - " Se om disse personer under Mjelve og Hjælset. Vi vet ikke hvem de var, men vi ser altså at en Svein Olluffsen og en Halkjell Gundersen har eid en betydelig part i Talset ved 15 h. tallet. Da det ikke nevnes noen fra Talset i sølv- og jordskattmanntallet av 1521 kan Talsetmannen eller mennene ikke ha vært særlig rik på gods eller penger den gang. I 1596 nevnes derimot Olluff thalsett og Thruendt thalsett under ,,leiglenndingerne som icke haffuer så megedt Indkompst att thendt fierde
partt kandt Beløbe sig til 1 daler - “ Denne pendingeskatten av 1596/97 ser ut til a ha vært en 25 prosent skatt, og at det minste skattebeløp skulde være 1 daler. Nådde ikke inntekten opp i så meget at fjerdeparten ble 1 daler, ser det ut til at bonden ble fri for denne skatt. Det må her dreie seg om kontantinntekten. Det måtte da ut ifra en ikke ukjent skattementalitet være rimelig at det var mange bønder som ønsket seg inn i denne velsignede klasse under 4 dalers Indkompst. Vi lar nå kildene utover tale direkte: 1603 skattemanntall, leilendings bønder: Olluff Talleszet 1 daler. 1611 1 dalerskatt: Olluff thallsett 1 dr. 1610.--11 jordebok, leding: Talset 4 thunder Korn 5 mrk smør. 1614, leilendingsbønder: Olluff Talsedt 1 dlr. 1617, leilendingsbønder : Olluff Talszett 1 dlr. Ødegårdtsmend och huszmender: Olluff Talszet ½ daller. 1619-20 leding: Olluff och Sammund thalszet, Korn 4 tunder, smør 5 march. Forbedred Kornn 1½ thunder, smør 2 march. Tiende: Oluff Talszett 9½ schepr. 1621 skattemarintall, Ødegårdtss och hussmend : Somund thalszett ½ dlr. Fosseleie: Olluff thalszett aff en liiden bæckequærnn Pendinge 1 ortt. Frandzs lille thalszett, aff en liiden quærnn Pendinge 1 ortt. 1623, leilendingskatt: Olluff thallszett 1 dlr. Semund ibm. 1 dlr. 1633, leilendingskatt : Ennkenn thallszett 1 dlr. Ødegårdtzmendt : Semund thalszet ½ dr. T.hj. lensregnskap pk. 711, 1637-38. Joen paa Thaldset for j tømer stoch, som hand haffuer fondet och i fra taget Peder Jbsen Bølsøhn Aff dømpt for 3 mrk. sølff och gaff penge 1½ dr. Poffuel och Anders Olluffsen paa Thalsedt, som ehr 2 små drenge, for Jdt diur dj drebte på søen ved Meldued aff dømbt for 8 ortug och 13 mrk. gaff for penghe 7 dlr. Det må ha vært et stort og verdiullt ,,Diur” som disse 2 små ,,Drenge tynte på søen”. Antakelig en elg eller en hjort. Det er kjent fra gjentatte tilfeller i senere tid at slikt storvilt er drept under svømning over Fannefjorden her inne. Men enten har drengene ikke vært så ganske små, eller så kan diuret ikke ha vært så stort. Straffen 8 Ortug og 13 skilling var en temmelig stor bot for to barn. Det kan ha vært et fredet dyr. Eller ulovligheten kan ha bestått i at dyret ble drept på sjøen uansett fredningstid, og at dyr på sjøen utenfor privat grunn ikke kunne felles av tilstøtende eier. Chr. IV.s Norske lov som gjaldt på denne tid (utgitt 1604) bestemmer herom: ,,Farer mand i jagt met hunde da jage på sin egen mark. Reigser hand diur på egen marck: da ejer hand det som reigser, ihuem det veider, om hand far effter. Løber diur aff sit rette løb vd sund, oc anden skiuder det: da haffuer hand skudboge som skød det oc skiere aff met skindit, vden
- Page 741 and 742: 744 Andersen Groven til Iver Anders
- Page 743 and 744: Almenningsbegrepet og - betegningen
- Page 745 and 746: 748 Osen, ,,inni Osa”. Ellers for
- Page 747 and 748: 750 er nemlig enten Wedøen presteb
- Page 749 and 750: 752 Denne bekrefting finner vi neml
- Page 751 and 752: 754 Anna Catherine var en datter av
- Page 753 and 754: 756 Sagbrukene i Osen. Vass-sagen b
- Page 755 and 756: 758 til futembeder ved denne tid (f
- Page 757 and 758: 760 fordi her var skogvirke nok sam
- Page 759 and 760: Kleivemennene. Verkets hovedbygning
- Page 761 and 762: 764 av fjelldraget Langryggen med T
- Page 763 and 764: 766 ½ daler. 1623. Leilendingskatt
- Page 765 and 766: 768 Horsgård, Maren Nilsdtr., 40
- Page 767 and 768: 770 Mtr. nr. 74. L.nr. 154, Ullelan
- Page 769 and 770: 772 steget i gradene og er nå leil
- Page 771 and 772: 774 Fogdregnskap 1763. Jacob I. Sch
- Page 773 and 774: 776 dersen Nakken til sønn Peder E
- Page 775 and 776: 778 småtiende 8 s. Siufer Berg bø
- Page 777 and 778: 780 spd. 6 mrk., leding 1 ort 4 s.
- Page 779 and 780: 782 1701 som har formen Risan. Utta
- Page 781 and 782: 784 Risan - Risan skoleplass, bnr.
- Page 783 and 784: 786 1701. Folketelling. Mauset, Ind
- Page 785 and 786: 788 Johansdtr. kone, 58. Sønner: A
- Page 787 and 788: 790 Fra Peder Eriksens enke Marit A
- Page 789 and 790: 392 sommertinget, ble det meldt fra
- Page 791: 794 Matrikulutgaven av 1907 oppfør
- Page 795 and 796: 798 1701 folketelling. Opsiddere: P
- Page 797 and 798: 800 Riksmatrikulen av 1840 oppføre
- Page 799 and 800: 802 0,76. Br.nr. 4, Talset. Kristof
- Page 801 and 802: 804 32. kapitel. Tillegg. Etter at
- Page 803 and 804: Fru Emilie Strømme f. Tolaas. Unde
- Page 805 and 806: 808 Under gård nr. 21 Kringstad (s
- Page 807 and 808: 810 Under Strande gård nr. 38. Sam
- Page 809 and 810: 812 Innhald. Bolsøyboka, Annen Del
- Page 811 and 812: 814 Bokens forfatter Tollaasen går
partt kandt Beløbe sig til 1 daler - “ Denne pendingeskatten av<br />
1596/97 ser ut til a ha vært en 25 prosent skatt, og at det minste<br />
skattebeløp skulde være 1 daler. Nådde ikke inntekten opp i så meget<br />
at fjerdeparten ble 1 daler, ser det ut til at bonden ble fri for denne<br />
skatt. Det må her dreie seg om kontantinntekten. Det måtte da ut<br />
ifra en ikke ukjent skattementalitet være rimelig at det var mange<br />
bønder som ønsket seg inn i denne velsignede klasse under 4 dalers<br />
Indkompst. Vi lar nå kildene utover tale direkte:<br />
1603 skattemanntall, leilendings bønder: Olluff Talleszet 1 daler.<br />
1611 1 dalerskatt: Olluff thallsett 1 dr. 1610.--11 jordebok, leding:<br />
Talset 4 thunder Korn 5 mrk smør. 1614, leilendingsbønder: Olluff<br />
Talsedt 1 dlr. 1617, leilendingsbønder : Olluff Talszett 1 dlr. Ødegårdtsmend<br />
och huszmender: Olluff Talszet ½ daller. 1619-20 leding:<br />
Olluff och Sammund thalszet, Korn 4 tunder, smør 5 march. Forbedred<br />
Kornn 1½ thunder, smør 2 march. Tiende: Oluff Talszett 9½<br />
schepr. 1621 skattemarintall, Ødegårdtss och hussmend : Somund<br />
thalszett ½ dlr. Fosseleie: Olluff thalszett aff en liiden bæckequærnn<br />
Pendinge 1 ortt. Frandzs lille thalszett, aff en liiden quærnn Pendinge<br />
1 ortt. 1623, leilendingskatt: Olluff thallszett 1 dlr. Semund ibm. 1 dlr.<br />
1633, leilendingskatt : Ennkenn thallszett 1 dlr. Ødegårdtzmendt : Semund<br />
thalszet ½ dr. T.hj. lensregnskap pk. 711, 1637-38. Joen paa<br />
Thaldset for j tømer stoch, som hand haffuer fondet och i fra taget<br />
Peder Jbsen Bølsøhn Aff dømpt for 3 mrk. sølff och gaff penge 1½ dr.<br />
Poffuel och Anders Olluffsen paa Thalsedt, som ehr 2 små drenge,<br />
for Jdt diur dj drebte på søen ved Meldued aff dømbt for 8 ortug och<br />
13 mrk. gaff for penghe 7 dlr.<br />
Det må ha vært et stort og verdiullt ,,Diur” som disse 2 små<br />
,,Drenge tynte på søen”. Antakelig en elg eller en hjort. Det er kjent<br />
fra gjentatte tilfeller i senere tid at slikt storvilt er drept under svømning<br />
over Fannefjorden her inne. Men enten har drengene ikke vært<br />
så ganske små, eller så kan diuret ikke ha vært så stort. Straffen 8<br />
Ortug og 13 skilling var en temmelig stor bot for to barn. Det kan<br />
ha vært et fredet dyr. Eller ulovligheten kan ha bestått i at dyret ble<br />
drept på sjøen uansett fredningstid, og at dyr på sjøen utenfor privat<br />
grunn ikke kunne felles av tilstøtende eier. Chr. IV.s Norske lov som<br />
gjaldt på denne tid (utgitt 1604) bestemmer herom: ,,Farer mand i jagt<br />
met hunde da jage på sin egen mark. Reigser hand diur på egen<br />
marck: da ejer hand det som reigser, ihuem det veider, om hand far<br />
effter. Løber diur aff sit rette løb vd sund, oc anden skiuder det: da<br />
haffuer hand skudboge som skød det oc skiere aff met skindit, vden