22.07.2013 Views

Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag

Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag

Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

757<br />

sal. Anders Iffuersøns (enke) oppføres i 1650 som eier av Øffuer Aaeszens<br />

saug. Den årlige sagskatten er nu blitt meget høy, 25 rdlr. pr.<br />

sag, og sagreduksjonen tar til. Om Osen og sagene heter det i lensregnskapene<br />

for 1650, ,,- - Flombsauger huilcke ere efter Danne-<br />

,,mændtz Besichtelse taxerit aff deris ringe brug som epter føllger:<br />

,,Johann Momme aff Offuer Aaeszen saug 20 rdlr. Inger Jacobsdtr. aff<br />

,,Aases saugh 20 rdlr. Johan Momme aff Neder Aases saugh 26 rdlr.,<br />

,,tilsammen med Giert Dauidsen. - - ,, Alle disse sju sauger lå i<br />

Osen. Om Bordalsagen her er medreknet er ikke klart, men det er<br />

sannsynlig at Inger Jacobsdtr. oppføres med denne. Findt Holsbøen<br />

eier i 1621 tuende sauger uten stedsangivelse, men det er nok i Osen.<br />

I 1669 er det en sag i Sotaaen og i 1723 ingen. Se ellers under de<br />

forskjellige gårder, matr. 1723, hvor alle sager er oppgitt.<br />

Dels som følge av skogens ødeleggelse ved den forserte drift og<br />

dels av forbud mot hugst og drift av sagbruk uten kgl. tillatelse, innskrenkes<br />

sagenes antall på 17 h. tallet meget sterkt. Hertil bidrog også<br />

de meget høye sagskatter eller ,,fossleye’, som de benevntes i tidligere<br />

manntall. Sageierne fikk det nu travelt med å skaffe seg bevis for at<br />

deres sager var enten ,,aldeles nedraaden” eller at det ,,ingen brug och<br />

tømmer var til saugen”, eller at ,,paa N. N Saug udi aaret intet ehr<br />

schorett” eller lignende, hvorved sagen enten aldeles fritokes for skatten<br />

eller denne ble satt i billigste klasse.<br />

Det som særlig satte en stopper for sagbrukdriften i Osen og tilstøtende<br />

deler av Fanne otting, var imidlertid at det her nu søktes<br />

reist en ny storindustri fra 1750 tallet med Osen jernverk, som vi nu skal<br />

omtale ganske kort, i forbindelse med Cammerråd og fogd over Søndmøre<br />

Ole Alsing, nu eier av storparten av ,,Osen gods“ med sagleier.<br />

Cammerråd Ole Alsing og Osen jernverk.<br />

Ingen av dem som har skrevet om Ole Alsing*) - men det kan<br />

være at det foreligger andre kilder enn den som vi har hatt høve til<br />

å gjennemgå - har opplyst når og hvor Alsing var født. Han er antakelig<br />

født ca. 1710 i Danmark, på Als, men noe bevis for det has<br />

ikke for hånden. Siden han først finnes omtalt som foged på Søndmøre<br />

har han antakelig først vært embedskontorist eller muligens lakei<br />

hos en adelig embedsmann i Kjøbenhavn. Begge disse stillinger førte<br />

*) I Brovold i Vestnes Beskrivelse. Bastian Dahll: Molde og <strong>Romsdal</strong>. O. <strong>Olafsen</strong>:<br />

Veøy i fortid og nutid. Amund Helland: <strong>Romsdal</strong>s Amt. A. Schneider: Molde<br />

og <strong>Romsdal</strong>en. Gerh. Schønning: Reise i Norge 1773/75.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!