Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag
Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag Jørgen Olafsen-Holm: Bolsøyboka 2 - Romsdal Sogelag
351 kets samhold og lønnsomhet. Han var i en årrekke formann i styret for Bolsøy Aksjemeieri og bidrog her sterkt til dette foretakendes utvikling og oppbygging. * * Som det går fram av det foranstående var indre Årø setet for Romsdals Amts Landbruksskole fra våren 1863 til våren 1873. Av manntallet fra 1865 gjengitt side 345 øverst sees nevnt elevene det året. Alle disse er trolig nå død. Kongeskjøtet på Romsdals-ledingen. Indre Årø gård har en meget interessant historie. Det er bare enkle omriss vi har kunnet gi her. Gårdens nåværende hovedeiere, gårdbruker Wollert D. Krohn og grosserer Endre Krohn, har stillet til forfatterens rådighet gårdens omfattende arkiv av hjemmelsdokumenter m. m. som har interesse utover gårdens egen fortid. Plassen tillater ikke gjengiing her i større utstrekning. Et av disse dokumenter bør imidlertid særskilt omtales av forskjellige grunner, nemlig kongeskjøtet på den Romsdalske leding utstedt av Friderich den 3die. Det kongelige segl er tilheftet originaldokumentet innkapslet i en liten treeske. Det er det lille Majestætssegl. Ledingen (leidangen) var fra Håkon d. godes tid, ca. 940 e. Kr. en fast skatt som påla visse grupper av garder i fjord- og kystbygdene til utrustning og proviantering av sjøvernet - ledingsskipene. Til langt ut i middelalderen var det ytelser in natura av korn, smør, skinn, fisk o. l. avpasset etter gårdenes storleik eller i forhold til landskylden (matrikulskylden som det nå kalles). Ledingsflåten forfallt utover i seinmiddelalderen og skatten ble ikke nyttet til utrustning. Den gikk over til en pengeskatt som ble oppkrevet av de kongelige skattekrevere og inngikk i kongens kasse. Etterhanden, særlig etter det nasjonale kongedømmes forfall og under utenlandske konger ble statens og kongens personlige interesser mer og mer sammenrotet enten det gjaldt statens eiendommer eller kongen, som her vil si hans embedsverk, hadde rådigheten over alle statsskatter og avgifter. Det her omhandlede ledingsskjøte viser dette klart. Skjøtets tekstinnledning er denne: ,,Wi Friderich d. 3die af Guds Nåde Dannemarks Norges Konning ,,Giøre alle witterlig at Wii Nådigst for 3486½ Rigsbankdaler beregnet ,,til 96 danske :/ hver haver afstået såvelsom Wii og nu med dette
352 ,,Wort åbne brev allernådigst skiøder og afhænder fra Oss og Wåre ,,Kongelige Arvesuccessorer udj . . . forn. Wåre Arveriiger Dan- ,,nemark og Norge til Oss Elskel. Reinholdt von Howen til Køyke ,,Wåres bestaltede Obriste over det Trundhiemske Regimente samt hans ,,arvinger efter loven efternævnte efterskrevne Wåres Leding af Peder ,,Wibis og det Marselij Gods over gandske Romsdahls Fogderie udj ,,forn: Trundhiems Amt, der er årligen, / :Nembl. : ,,af Wesnæs Sogn: Giermunæs 12 Tveiter Korn og 18 Merker Smør ,,Wige : 5 Tveiter Korn 8 Mk Smør. Krogset 3½ Tv. K. 5 Mk. Sm. Osv. (Her følger en opprekning av en del ledingspliktige gårder i Wesnes, Sylte, Acherøe, Wågøe, Bolsøe, Wedøn, Grøtten m. fl. sogn, men med adskillig forvirring i plaseringen av de forskjellige gårder). Deretter følger skjøtets avslutningsklausul som lyder: ,, -- -- hvilke ,,foreskrevne Wåres Leding og Rettighed, som her er spesificeret af ,,bemeldte Gods forn. Reinholdt von Howen og hans arvinger skal og ,,må annamme, have nyde bruge og beholde og sig så nyttig giøre ,,som de bedst vil og kand til evindelig eiendom, Dog er og Våres ,,Kongelige Arvesuccessorer udj Rigerne sin Souverænitet samt andre ,.Kongelige Regalier og Høyhedsr. af forn: Gods Oss aldeles forbe- ,,holden og uforkrænkelig, forbydende alle og enhver herimod etter ,,som foreskrevet står at hindre eller i nogen Måde Forfang at giøre ,,Under Wår hyldist og Nåde. Skrivet på Wår Kongelige Residentz udj Kiøbenhavn d. 6 August 1665. UNDER WÅRT SIGNETT Friderich.” En kopi av Originalskjørtet er gitt følgende påtegning: ,,Copie af ,,Skiøde på Ledingen som Mns. Henrich Øwre kiøbt efter Fruu Must ,,for 3 200 Rdlr.” (Uten underskrift og dato). En fullstendig behandling av dette viktige kildedokument hører ikke hjemme i Bolsøyboka. Det må gjøres ved en historisk særutgreiing hvori en gjengiing av alle i dokumentet oppreknede gårder inntas. Skjøtet vil da vise forskjellige merkværdige ting, bl.a. gårder som ikke - iallfall i ettertida - gjenfinnes i Romsdal og en sokneinndeling som ikke er kjent i seinere tid. Det viser seg at skjøtet ikke omfatter leding for alle garder i Romsdal, enten det nå kommer av at de ikke nevnte gårder ikke var beskattet med leding, eller av at ikke den hele Romsdalske leding var solgt til Reinholdt v. Howen ved dette skjøtet. De Bolsøygårder hvis ledingskatt ble solgt ved kongeskjøtet til
- Page 297 and 298: 300 Under ommatrikuleringen i 1866
- Page 299 and 300: 302 Kviltorp vestre. Gnr. 31, bnr.
- Page 301 and 302: 304 tun hvorved denne enestående u
- Page 303 and 304: 306 bruker 7 phd. Sønner: Knud Ki
- Page 305 and 306: 308 i gården. Han gir oppholdsbrev
- Page 307 and 308: 310 Eikrem, m.nr. 13 lnr. 26 a, eie
- Page 309 and 310: Utsikt fra Eikrem haugen. Aslak Jø
- Page 311 and 312: 314 Ivar Audunsson på Aspen, d. 16
- Page 313 and 314: 316 svære grus- og sandmorener og
- Page 315 and 316: 318 ibid 1 dr. Ødegårdtzmendt och
- Page 317 and 318: 320 ytter Aarøe. Welbr. Ped: Wibes
- Page 319 and 320: uk. Med Årønesskylden 2 pund er d
- Page 321 and 322: 324 end dennem tilkommer med græsn
- Page 323 and 324: 326 hvilket og ble kors i hugget p
- Page 325 and 326: 328 Myrhaugen. Hans B. Olsen, husma
- Page 327 and 328: 330 Aarø ytre, Aslak Ellingsen, sk
- Page 329 and 330: Årømo, bnr. 16. Skjøte fra Bernh
- Page 331 and 332: 334 Ole Arnesen Aarø og hustru. Ol
- Page 333 and 334: 336 Årø ytre. Gnr. 33, br.nr. 13.
- Page 335 and 336: 338 en sidlendt strandflate som sti
- Page 337 and 338: 340 Lars Nielsen, 80, sønner: Asla
- Page 339 and 340: 342 Likeså tilstedes hende til bru
- Page 341 and 342: 344 22, ugivt, lever for det meste
- Page 343 and 344: 346 Årømyren. Ole Mortensen, husm
- Page 345 and 346: 348 Kronstad, bnr. 2. Skjøte fra W
- Page 347: dommer i nordre Odalen. - I 1882 de
- Page 351 and 352: 354 Gården Årønes. Gr.no. 53 br.
- Page 353 and 354: 356 Sæd: 1 skppd Blandkorn, 2 tdr.
- Page 355 and 356: 358 hjemmel til Hans Andreas Mølle
- Page 357 and 358: 360 Røbek, gård no. 36. Garden li
- Page 359 and 360: skvætqværn for 6 s. intet fiskeri
- Page 361 and 362: 364 Schjelderup, 4, f. i Bolsø, de
- Page 363 and 364: 366 tingl. 6/2 1838. Skjøte fra Ha
- Page 365 and 366: 368 Elvsaas, gård no. 37. Nu følg
- Page 367 and 368: 370 kjøpte hele gården - begge br
- Page 369 and 370: 372 Næsset. 5 får, 1 gjet. 1/8 td
- Page 371 and 372: 374 Opdal klarte det. De øket sin
- Page 373 and 374: like stor og kanskje større skyld.
- Page 375 and 376: 378 1603, skattemanntall, leilendig
- Page 377 and 378: 388 Presteb, 1½ Wedøe Kierche 2 p
- Page 379 and 380: 382 og fornø: brendeved. 3 skvetqv
- Page 381 and 382: 384 Erichen Fugelseth, Lars Larsen
- Page 383 and 384: 386 deres barn, alle f. i Bolsø. 1
- Page 385 and 386: 388 mål eng, 12½ læs hø af bø-
- Page 387 and 388: 390 Andersen til Peder Olsen, dat.
- Page 389 and 390: 392 1893. Fra John R. Strande til R
- Page 391 and 392: 394 Gården Lønset (Krokgaren) br.
- Page 393 and 394: gjør på tinget om Ytter-Nesjes od
- Page 395 and 396: 398 Kvegskatt 1657. Niels Løndset
- Page 397 and 398: 400 enken Synnøve Andersdtr. L. p
352<br />
,,Wort åbne brev allernådigst skiøder og afhænder fra Oss og Wåre<br />
,,Kongelige Arvesuccessorer udj . . . forn. Wåre Arveriiger Dan-<br />
,,nemark og Norge til Oss Elskel. Reinholdt von Howen til Køyke<br />
,,Wåres bestaltede Obriste over det Trundhiemske Regimente samt hans<br />
,,arvinger efter loven efternævnte efterskrevne Wåres Leding af Peder<br />
,,Wibis og det Marselij Gods over gandske Romsdahls Fogderie udj<br />
,,forn: Trundhiems Amt, der er årligen, / :Nembl. :<br />
,,af Wesnæs Sogn: Giermunæs 12 Tveiter Korn og 18 Merker Smør<br />
,,Wige : 5 Tveiter Korn 8 Mk Smør. Krogset 3½ Tv. K. 5 Mk. Sm.<br />
Osv. (Her følger en opprekning av en del ledingspliktige gårder i<br />
Wesnes, Sylte, Acherøe, Wågøe, Bolsøe, Wedøn, Grøtten m. fl. sogn,<br />
men med adskillig forvirring i plaseringen av de forskjellige gårder).<br />
Deretter følger skjøtets avslutningsklausul som lyder: ,, -- -- hvilke<br />
,,foreskrevne Wåres Leding og Rettighed, som her er spesificeret af<br />
,,bemeldte Gods forn. Reinholdt von Howen og hans arvinger skal og<br />
,,må annamme, have nyde bruge og beholde og sig så nyttig giøre<br />
,,som de bedst vil og kand til evindelig eiendom, Dog er og Våres<br />
,,Kongelige Arvesuccessorer udj Rigerne sin Souverænitet samt andre<br />
,.Kongelige Regalier og Høyhedsr. af forn: Gods Oss aldeles forbe-<br />
,,holden og uforkrænkelig, forbydende alle og enhver herimod etter<br />
,,som foreskrevet står at hindre eller i nogen Måde Forfang at giøre<br />
,,Under Wår hyldist og Nåde.<br />
Skrivet på Wår Kongelige Residentz udj Kiøbenhavn<br />
d. 6 August 1665.<br />
UNDER WÅRT SIGNETT<br />
Friderich.”<br />
En kopi av Originalskjørtet er gitt følgende påtegning: ,,Copie af<br />
,,Skiøde på Ledingen som Mns. Henrich Øwre kiøbt efter Fruu Must<br />
,,for 3 200 Rdlr.” (Uten underskrift og dato).<br />
En fullstendig behandling av dette viktige kildedokument hører<br />
ikke hjemme i <strong>Bolsøyboka</strong>. Det må gjøres ved en historisk særutgreiing<br />
hvori en gjengiing av alle i dokumentet oppreknede gårder<br />
inntas. Skjøtet vil da vise forskjellige merkværdige ting, bl.a. gårder<br />
som ikke - iallfall i ettertida - gjenfinnes i <strong>Romsdal</strong> og en sokneinndeling<br />
som ikke er kjent i seinere tid.<br />
Det viser seg at skjøtet ikke omfatter leding for alle garder i<br />
<strong>Romsdal</strong>, enten det nå kommer av at de ikke nevnte gårder ikke var<br />
beskattet med leding, eller av at ikke den hele <strong>Romsdal</strong>ske leding var<br />
solgt til Reinholdt v. Howen ved dette skjøtet.<br />
De Bolsøygårder hvis ledingskatt ble solgt ved kongeskjøtet til