Christian Alsted: Tough Guys and femmes fatales - Civilisatorik

More documents

Recommendations

Info

»Thieves' High- Ne g ative mandsfi g urer way«. D;en morals~ stærke nolr-hævner (I Richard Contes skik- 1. Chancerytteren -»den sorte antihelt«. Er typisk svag, kelse) falder .ikke for d ~ .1. ti .d H al . d .gangsterpIgens og ensom, u en lamiie og remti. ar t at VIn e og Intet at gadeluderens (Valen- tabe og er derfor i princippet opportunistisk beregnende -tina C.ortes~) direkte men 'n frustreret mand der i mødet med den fader- Og erotIske tilnæ.rmel- C ..' ,ser, som har til for- moderløse og famllle-negerende femme fatale hvirvles ind mål at aflede hans i den altopslugende passions stærke kræfter, motiveret af et passionerede hævn- fy , k . l .. k be ft ~ ~ togt mod den gang- SIS og matena IStIs gær e er penge og lemme lata- ster, der har gjort le'ns erotiske krop (Fred MacMurray i »Double Indem- hans far til krøbling t . nity«, John Garfield i »The Postman Always Rings Twice«, »Thieves' High- Burt Lancaster be h i »The rytt Killers« '~ og »Criss d od Cross«). I realited k way«. Richard Con- tes maskuline bruta- t~n væger c anc~ er~n sig alS e m sm egen estru -litet overfor »gadepi- tIon ansporet af sm passIons amoralske karakter. Chance- gen fra Frisco« (bilrytteren har et umodent præg med stærke ubevidste bindin- ledet i, midten) .1b ' d . k l k . k l k kikk l I F . l skræmmer Ikke Va- l l ger tI a e patnar a s e og matnar a s e s e ser. I m lentino Cortesa, men Noir universet repræsenterer de patriarkalske bindinger de , .. k d . kal k b. d .indtægt poSItIve, etIs e normer, mens e matnar s e m Inger tages tværtimod til for vilje- styrke selvom den repræsenteres brin g er ham i det afsporede driftsliv, ud På skrå p lanet -enten der får overtaget og i forhold til samfungentagn~ gange ram- me~ hende uretfærdIgt. I denne film det eller gangsterbandenjbossen (»Out of the Past«). Chan- noir er det kvinden, cerytteren ., er den fortabte ødipale søn traumatisk ' bundet til so~ må foretage en pinefuld bodsvansm fortId. dring for at overbe- 2. Gangsteren. l. d .~. Den stærke ti b patriark d O i negativ. d . d En hand- . / helt vise den moralske om, at hun ikke mgs ygtIg, prOleSSlone or ry er. ptræ er I e socla e blot er forelsket i familiære rammer, som gangsterbanden udgør og har som ham, men også kæmmodstandere politiet og privatdetektiven Han besidder per .på .han~ side. .'. o' Først til sidst Indser klare psykopatIske træk I sm kYnIske foragt for menneske- Richard Conte henliv, men er først og fremmest en økonomisk forbryder. Han des føleIsers ægth.ed l .., k ' kk f k . d f o o og lader hende blive elmmeres tYPlS I e a en vm e, men a en pOSItIV, hans kvinde i stedet mandlig heltefigur -rendyrket i »Cry of the City«, hvor to fo~ den sm.åborger- b d ti d . l , k k . N Y k lige fra hjembyen. arn omsvenner ra et lta lens e varter I ew or er Således bliver den blevet hhv. politidetektiv og gangster, der kæmper sig igen- voldelige kamp mod nem et dødeligt personli gø r (Victor gt op Mature Og Richard en [e.mme fatale en POSItiV kraft. en flt- Conte). lelsernes prøve over- Kun den forelskede kvinde eller »den hvide madonna« for den desiflusione- , rede kvinde, der kan redde ham som det f.eks. er tIlfældet med John Gar- samtidig selv gør op fieids gangster-advokat i »Force 3 D k . k f, ..en psy Opa!IS e si} o-mor of Evil«. d h er -,)? omme fi f, E ata e«. n med figuren på ~rund af sit følelses-engagement i manden. for kvInden dødelIgt farlIg person, der Ikke dræber for øko- Denne prøve ville nomisk vindings skyld, men på grund af en afsporet libido, den. p~ykopatiskd ak . f o k Ol o f .~ narclsslskefemme er tIveres a en erotIs ti træknIng a kvInden. Den la- fatale på in~en måde tale mand optræder som et ensomt soloindivid, uden bestå stærke menneskelige relationer, Clifton Webb i »Laura« er en arketypisk ren figur -mens Richard Widmark i »Kiss of »Kiss of Death«. Vic- Death« ikke specielt lader sine y strnord l gå ud over kvin- tor den M~~re POSItiV i.en nolr-rolle an- der, selvom de klart har lIbidInøs karakter. I »Thls Gun for -som gangsteren der Hire« forklares Alan Ladds morderiske psykopati som ud- f°rt.rrd!r og blive~ sprunget af en barndom, hvor han for at overleve måtte polItIstIkker, fordI han indser, at han dræbe l , den d onde d, ubønhørligt d l .~ straffende tå d stedmor. V . En hand- Lak ti har svigtet sin fami- lie. Filmen er usæd- Co;! mg som en go mo er Igt lors en eromca e or- vanlig, fordi dn ofrer e, e tolker som værende den egentlige kerne bag dræbertilbøje- ga!1!!stervæsenets p~ ligheden Hvert drab er et symbolsk drab på stedmoderen sl,tIve modpol, faml- ., lIedanneisen og det patriarkalske ansvar for hustruen og bør- ..nene stor opmærk- Positive mandsfigurer somhed. Usædvanlig er også den betingelo o o sesløst forelskede og 1. Den patriarkalske detektiv. En hYPpigt optrædende figur, hengivne kvinde (Coder repræsenterer lov og orden. Han er modig og er i besid- leen Gra,y), der inve: , ...sterer sIne følelser I delse af en ubestikkelIg etIk. Han råder over stærke vaben, håbet om en fælles der er i stand til at eliminere såvel kvindelige som mandlige ægteskabelig fremtid kri . Il I H h B kikk l d h med Mature. Hun mIne e. ump rey ogarts s e se optræ er an fremstår som den ar- som »the private eye« -en individualistisk solo-figur, der ketypisk gode kvinde, ffi k . d lo. . 1 d .. l der bringer den kri- er mere e e tIv en po ItIet og sa e es opererer I et socla t seramte mand på ret rum, hvor de offentlige samfundsinstitutioner ikke er posi- køl igen 84
tive. Det er de derimod i de film, hvor politidetektiven spiller en afgørende rolle (f.eks. Barry Fitzgerald i Dassins »The Naked City« og Dana Andrews i Premingers »Laura«) og i de film, hvor forsikringsdetektiven arbejder med samme effektivitet (Edward G. Robinson i »Double lndemnity« og Edmond O'Brien i »The Killers«). Både politide- I H h K .tektiven og forsikringsdetektiven repræsenterer i højere of Death« at aways» undergår ISS grad end pnvatdete ' k tlven . k o Il e kt lYt ' eta bI ere d e vær d . ler hovedpersonen (Vic- som familien økonomisk moralsk og juridisk stabilitet - tor Mature) en veri- I:"- d l , ' gh d P, l , .d k . k l " tabel renselsespro- samt la er 19 ær 1 e. o 1t1 e tlven er d en mora l s k mest ces isprængt religiøse helstøbte og idealiserede af alle noir-figurer. unde~oner og be~æ- 2 Hævneren Fun g erer aktivt som en efterforskende (deger sig fra det nOlr- ..' .. ske skyggeland op til tektiv1sk) figur ud fra følelsesmæssIge og personlIge hævn- ~nlophøjet motiver. Typisk udgør drabet eller forulempelsen af en nær I:o~~~~~~~t er dette mandlig familiær eller venskabelig relation det igangsæt- udviklingsforløb tende moment, som f.eks. gangsterovergrebet på Richard markeret j!ennem lyssætuinikke mindst C .ontes 1:"-. lar 1 ». Th 1eves " , H 1. 'gh way« og M ary A sto.rs ne d s k y d - j!en. Det arketypi- nIng af detektIvkollegaen til Humphrey Bogart 1 »The Mal- ske, stilrene noir tese Falcon«. Eller gangstermordet på Humphrey Bogarts »Iow-key« lys med .' stærkt sidelys og soldaterkammerat 1 »Dead Reckomng«. Hævneren er en brug af persiennt;r understrej!eranslgtsmimikkens og kropssolo-figur " sterp1gen, på sit uden hævntogt dog at og lokkes udslettes ofte heraf, på afveje I:"enten lor af gang- d. 1 han er holdningens fortabte stærk og handlekraftig nok (»Dead Reckoning«) eller fordi hårdkogthed Omvendelse~ til an- gangsterpIgen . s kiil ter SI . d e og bI Iver ' h ans h ljæ . l per som . 1 svarlig, familiær pa- »Thieves' Highway«. tr}ark sker fuldgyl- 3 Bodsvandreren. Det positive modstykke til »chancerytdlj!t. da j!angsteren .. besøger det nonne- 'i teren«. Også han er en fortabt søn, svag og ubevIdst bundet klos,ter, hvo~ ha~s \ til patriarkalske og matriarkalske symbolske figurationer. børn er sat I pleje. ' ' . , Den fortabte søn ta- TIl forskel fra »chancerytteren« Indser bodsvandreren SIne I ges til nåde af sam- fejl, fordi han er domineret af en faderbinding (først af ne- Jf. ~; fundet den patriarkalske (i filmen af ~tlv ' art,.som sa . er k en d es og; erstattes a f et" be VI 'd st person- 1-~ ~..tsadv!,kat D'An- lIgt over-jeg (Dana Andrews 1 »Where the Sldewalk Ends«» ,1 golo) Bnan Donleyy, O g derfor er åben og modtagelig for den forelskede kvinde ,; " der eksporterer Nick Bianco på børnebesø- og/eller den , patnarkalske detektIvs ' ' formanInger. Arket yj!et) på det tidsP,!nkt. hvor han lader sIRe børn komme til sig. pisk er Death«, bodsvandreren . hvor VIctor fremstillet Matures i Hathaways rfi gangste 19ur »Kiss ' d In ser of . SIn Et m,?tiv, som billed- I brøde, da han mister sin kone og sine børn. Bodsvandrin- mæsslgt understreges.; gen udgøres herefter af hans kamp imod gangsterne og Riaf det store Jesus- ... billede i nonneklo- chard Widmark i hans »dyrekøbte« indsats som polItlstlk- sterets forhal ker, hvor han skydes ned af Widmark for dog at overleve og blive forenet med sin hengivne, forelskede kvinde til slut. (Kvinden er ganske atypisk filmens eksplicitte fortæl- ler og afslutter moralsk med at fastslå, at der af noget ondt kan gro noget godt). Fra den ubevidst sønlige identifikation med forkerte faderskikkelser og autoriteter renser bodsvandreren sig selv og bliver selv patriark ved at tage kampen op både mod gangsterne, men så sandelig også mod den fatale kvinde som tilfældet er i Orson Welles' »The Lady from Shanghai«, hvor det går op for Orson Welles' ødipale chancerytterfigur, at Rita Hayworths hypnotiske magt over ,ham er ensbetydende med den visse død. Afgørende er &ksistensen af et »glemt« over-jeg eller moralsk styrke, som ~ækkes og kan føre personen tilbage til normaliteten -i :modsætning til psykopater som Alan Ladd i »This Gun for Hire«, der ikke kan frigøre sig fra sin stedmoderlige binding og derfor ikke kan lade være med at dræbe. Og i modsæ:t- ning til Fred MacMurray, der i »Double lndemnity« også går »straight down the line« mod selvdestruktionen på grund af sin bundethed til en anden ond, men nutidig, sted- moder (Barbara Stanwyck), der rummer klare narcissistiske træk. Noir -2. Verdenskrig -og idag Af figurgennemgangen fremgår det, at Film Noir er nogle 85
Page 1: ~ - I i I i
Page 6: " endda meget moralske film, der i

Christian Alsted: Tough Guys and femmes fatales - Civilisatorik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?