Christian Alsted: Tough Guys and femmes fatales - Civilisatorik

~ -
I i
I
i

»~his Hlre". Gun En af for Film o hold til Wilder o ' Premin ger o ' Lang Og Siodmak , o ) oHun
er lige
Noirs positive hand- så selvstændig, stærk, aktiv og handlIngsdommerende som
lek~K;ftige kvinder,
polItiagentenVeronita Lake, der (forhendes
negative modstykke
o o'
der tYPisk som detektivens
solo-mordersken. Hun
sekretær og fastholder,
optræ-
meget
g~ves) forsøger at
tiske
hindre
lejemorder
den psykopa-
moralsk, denne hjælperposition, selvom hun ikke retter sig
e ft er hans P åbu d om at ho Ide sIg o u de a fd en kri mma o lmtnge, o o
Alan Ladd i at begå
flere drab, for at
redde ham fra hans
egen dødo Veronica
han er truet af. I »The Dark Corner« hjælper hun således
Mark Stevens intellektuelt, kammeratligt samtidig med at
h h l , ti okk bi o . k o o
un om ygge Igt sørger or I e at Ive erotIs mtlm-
Lake optr~der her
modsætning til den
skønt hun, verbalt, har erklæret, at hun er fascineret af
am. rotl en s Ippes ørst øs som ønmng e er at m-
som den diametrale h E okk l , ti l bel o ft o
amoralske femme fa- trigerne er udredt.
tale,
seksualitet
der udnytter
til bloao
sin
at I Fran k Tutt les » Th IS o Gun tior HIre« ' optræ d er d en a ktlve o
lade den passione- politiagent (Veronica Lake) ligeledes i en forstående, mor~de
mand dræbe for
SIR -for bagefter selv
at dræbe ham
ralsk stærk moderrolle overfor den fortablte og desperate
o o o
lejemorder (Alan Ladd) I forsøget på at få ham til at stoppe
sin psykopatiske dræber-tilbøjelighed -uden held ganske
I Siodmaks "Cry of visto
the r;itr" er den enes~e
rlRtlgt selvstændlRe
OR selverhver-
20 Den forelskede kvindeo Hendes positivitet defineres
først Og fremmest af hendes følelsesmæssige engagement Og
vende ganRster- støtte overfor den truede mand i krise. En kærlighed der
kvinde (Hopc. J!:mer- næres af håbet og forventningen om ægteskab og familieson)
en eksplicit trussel
mod RanRstero
..
dannelseo Således måske den mest tradItionelle kvmdefigur,
manden; Ikke så me-
~et kvinde, fordi men hun fordi er
der stoler på mandens moralske og intellektuelle valg. På
denne m åde bi Iver o hun re d mngsp o lan ken tior d en lamlleon- ~ 010 o
hu~ er liRe så psykopatlsk
siR af de OR samme benytter barenterede
far og gangster (Victor Mature) i Hathaways »Kiss
f De th o
o. a « I Co le~n Grays ~ kikke lse. Efter at ha:ns kone har
[ 1;
ske,metoder som sine
mandli~e kolleger i underverdenen"
begaet selvmord I desperation over Qans fængsling, opsøges
han i fængslet af den forelskede ' tidli gere barne o pige ( Gra y) '
~ som kommer til at fungere som en arketYPisk god stedmol
J der og husmodero Netop i denne film, der ellers er berømt
c for Richard Widmarks psykopatiske morder-figur, betones
., .'
"Laura~'ooBilledkompOSItionen
den dobbelte bruR og af
familien uafladeligt som det eneste holdepunkt, der kan afværge
kri mma o lo Itet og resocla o llsere o d en kri mIne o Ile.
At gang-
,
r
" spejle fre!1lhæve~ den
psykopatloske .cllfton
steren (Victor Mature) overhovedet begår kriminalitet for-
klarer filmen (bi a gennem en Yderst faderli g Og form a-
l;\! Webb's sjælelIRe o , ..." ..
spaltninR samt inter- nende polltladvokats hjælp) som et svigt I hans famlllefø-
t
esseopunktet for hans
erotiske Kvindens beRær: udseende,
som o~~å studeres af
Gene Hendes llerney erotiske selv. tillelseo
Ansvarligheden og solidariteten er fejlagtigt knyttet til
gangster ban d en I ' ste det ti or ti .1 hustruen og bomene.
k
I
d
»Where G the T Sidewalk Ends« bringer den gode og forel-
' d Id l , ~ d '
S e e ene lemeyen vo e Igt alspore e (og negativt
trækninf\ byggc.r o
al,!ne pa, en fetlchlfaderbundne)
politidetektiv (Dana Andrews) ud i et mo-
ralsk/følelsesmæssigt dilemma der ender med at han be-
stlsk objektgøreIse -, o' o'
en drørnmeaKti~ pro- kender SIne synder, er rede til at tage SIn straf, men også
o
jektion, hvis selvoptaRne
karakter fremgår
af den manRkan
nære et begrundet håb om en ægteskabelig og følelses-
,. ,
mæsslg stabil fremtid, bagefter.
lende øjenkontakt OR
Webbs halvt lukkede
30 Den
o o
uskyldsrene jomfru -»den hvide madonna«. Et
ø
j
n
e
.
C
l
i
f
t
o
n
W
e
b
b
p
o
S
l
t
~
V
t
~
d k
s
t
y
k O l d d d
anRiver desuden me- Ideallsenngsfigur, der aktiverer posItive lIbIdInøse kræfter
sterliRt, i den by- o hos en i øvrigt negativt karakteriseret mand (typ isk gangstedende,
herskeragtlge .o
attitude, det fatalt ri- ren) og I kraft af sm uskyldsrenhed får den mandlige hovedgide
i hans kvindeop- person til at erkende. omvende sig selv. Hun er stærk nok
fattelseo Enhver fra- Ol O' o
vigeIse fra objektgø- ti, I sm ulmponeret he d a f gangsterens mora lvær dier,
at øve
relsen vil blive straf- moralsk pression som det er tilfældet i Polonskys »Force of
fet Evil«, hvor John Garfields kyniske gangsteradvokat-figur
"Cry of the City"o ledes tilbage på rette vej, efter at gangsterbossen har dræbt
Gangsteren ~ichard
Conte med Sit
uskyldsrene, madonhans
bror og således angrebet hans familiefølelse. I kraft af
d .d lo d h d o o
en I ea Isere e ren e , Beatnce Pearson besIdder, optrænaagtige
(Debra Pa~et), kvindeideal som der hun som en handlingsmæssig oft passiv modpol o ' en lytter
han ikke forenes med
i ofilmen på grund af
gister Sit enorme o Th. den syndere- posiog
kommentator, en moralsk skri efader, der Ikke er pas-
sioneret forelsket i den afsporede mand, men nærmest tager
~ d ti h I T O f h P o d . a!s~n o ~ am. ou.rneurs »0 ut o t e ~st« m gar hun
tive mandlige mod- (I VIrgInIa Hustons skikkelse) I filmens nutIdsramme som
I
~I, politidetektiven
Victor Mature, der
udrydder den afspoda
Robert Mitchums
Ol kk
meget
l o
unge
ok
kæreste,
kt
der
l
ikke
o
formår
'
at
nne et ti stræ e Igt erotIs stær a tematlv ti l Jane
rede gangster Greers besættende femme fatale figur.
e
t
i
»
~
n
s
o
r
t
e
m
,
a
o
o
n
~
a
~
<
:
-
e
n
m
a
n
l '
I
g
83

»Thieves' High-
Ne g ative mandsfi g urer way«. D;en morals~
stærke nolr-hævner (I
Richard Contes skik-
1. Chancerytteren -»den sorte antihelt«. Er typisk svag, kelse) falder .ikke for
d ~ .1. ti .d H al . d .gangsterpIgens og
ensom, u en lamiie og remti. ar t at VIn e og Intet at gadeluderens (Valen-
tabe og er derfor i princippet opportunistisk beregnende -tina C.ortes~) direkte
men 'n frustreret mand der i mødet med den fader- Og erotIske tilnæ.rmel-
C ..' ,ser, som har til for-
moderløse og famllle-negerende femme fatale hvirvles ind mål at aflede hans
i den altopslugende passions stærke kræfter, motiveret af et passionerede hævn-
fy , k . l
.. k be ft ~ ~ togt mod den gang-
SIS og matena IStIs gær e er penge og lemme lata- ster, der har gjort
le'ns erotiske krop (Fred MacMurray i »Double Indem- hans far til krøbling
t .
nity«, John Garfield i »The Postman Always Rings Twice«, »Thieves' High-
Burt Lancaster
be h
i »The
rytt
Killers«
'~
og »Criss
d od
Cross«). I realited
k
way«. Richard Con-
tes maskuline bruta-
t~n væger c anc~ er~n sig alS e m sm egen estru -litet overfor »gadepi-
tIon ansporet af sm passIons amoralske karakter. Chance- gen fra Frisco« (bilrytteren
har et umodent præg med stærke ubevidste bindin- ledet i, midten)
.1b ' d . k l k . k
l k kikk l I F . l skræmmer Ikke Va-
l l
ger tI a e patnar a s e og matnar a s e s e ser. I m lentino Cortesa, men
Noir universet repræsenterer de patriarkalske bindinger de
, .. k d . kal k b. d .indtægt
poSItIve, etIs e normer, mens e matnar s e m Inger
tages tværtimod til
for vilje-
styrke selvom den
repræsenteres
brin g er ham
i det afsporede driftsliv,
ud På skrå p lanet -enten
der får overtaget og
i forhold til samfungentagn~
gange ram-
me~ hende uretfærdIgt.
I denne film
det eller gangsterbandenjbossen (»Out of the Past«). Chan- noir er det kvinden,
cerytteren
.,
er den fortabte ødipale søn traumatisk
'
bundet til so~ må foretage en
pinefuld bodsvansm
fortId. dring for at overbe-
2. Gangsteren.
l. d .~.
Den stærke
ti b
patriark
d O
i negativ.
d . d
En hand-
. / helt
vise den moralske
om, at hun ikke
mgs ygtIg, prOleSSlone or ry er. ptræ er I e socla e blot er forelsket i
familiære rammer, som gangsterbanden udgør og har som ham, men også kæmmodstandere
politiet og privatdetektiven Han besidder per .på .han~ side.
.'. o' Først til sidst Indser
klare psykopatIske træk I sm kYnIske foragt for menneske- Richard Conte henliv,
men er først og fremmest en økonomisk forbryder. Han des føleIsers ægth.ed
l .., k ' kk f k . d f o o og lader hende blive
elmmeres tYPlS I e a en vm e, men a en pOSItIV, hans kvinde i stedet
mandlig heltefigur -rendyrket i »Cry of the City«, hvor to fo~ den sm.åborger-
b d ti d . l , k k . N Y k lige fra hjembyen.
arn omsvenner ra et lta lens e varter I ew or er Således bliver den
blevet hhv. politidetektiv og gangster, der kæmper sig igen- voldelige kamp mod
nem et dødeligt personli
gø r (Victor
gt op
Mature Og Richard en [e.mme fatale en
POSItiV kraft. en flt-
Conte). lelsernes prøve over-
Kun den forelskede kvinde eller »den hvide madonna« for den desiflusione-
, rede kvinde, der
kan redde ham som det f.eks. er tIlfældet med John Gar- samtidig selv gør op
fieids gangster-advokat i »Force
3 D k . k f,
..en psy Opa!IS e si} o-mor
of Evil«.
d h
er -,)? omme
fi f, E
ata e«. n
med figuren på ~rund
af sit følelses-engagement
i manden.
for kvInden dødelIgt farlIg person, der Ikke dræber for øko- Denne prøve ville
nomisk vindings skyld, men på grund af en afsporet libido, den. p~ykopatiskd
ak . f o k Ol o f .~ narclsslskefemme
er tIveres a en erotIs ti træknIng a kvInden. Den la- fatale på in~en måde
tale mand optræder som et ensomt soloindivid, uden bestå
stærke menneskelige relationer, Clifton Webb i »Laura« er
en arketypisk ren figur -mens Richard Widmark i »Kiss of »Kiss of Death«. Vic-
Death« ikke specielt lader sine
y strnord
l
gå ud over kvin- tor
den
M~~re
POSItiV
i.en
nolr-rolle
an-
der, selvom de klart har lIbidInøs karakter. I »Thls Gun for -som gangsteren der
Hire« forklares Alan Ladds morderiske psykopati som ud- f°rt.rrd!r og blive~
sprunget af en barndom, hvor han for at overleve måtte
polItIstIkker, fordI
han indser, at han
dræbe
l ,
den
d
onde
d,
ubønhørligt
d l .~
straffende
tå d
stedmor.
V .
En hand-
Lak ti
har svigtet sin fami-
lie. Filmen er usæd- Co;!
mg som en go mo er Igt lors en eromca e or- vanlig, fordi dn ofrer
e, e
tolker som værende den egentlige kerne bag dræbertilbøje- ga!1!!stervæsenets p~
ligheden Hvert drab er et symbolsk drab på stedmoderen sl,tIve modpol, faml-
., lIedanneisen og det
patriarkalske ansvar
for hustruen og bør-
..nene stor opmærk-
Positive mandsfigurer somhed. Usædvanlig
er også den betingelo
o o sesløst forelskede og
1. Den patriarkalske detektiv. En hYPpigt optrædende figur, hengivne kvinde (Coder
repræsenterer lov og orden. Han er modig og er i besid- leen Gra,y), der inve:
, ...sterer sIne følelser I
delse af en ubestikkelIg etIk. Han råder over stærke vaben, håbet om en fælles
der er i stand til at eliminere såvel kvindelige som mandlige ægteskabelig fremtid
kri . Il I H h B kikk l d h med Mature. Hun
mIne e. ump rey ogarts s e se optræ er an fremstår som den ar-
som »the private eye« -en individualistisk solo-figur, der ketypisk gode kvinde,
ffi k . d lo. . 1 d .. l der bringer den kri-
er mere e e tIv en po ItIet og sa e es opererer I et socla t seramte mand på ret
rum, hvor de offentlige samfundsinstitutioner ikke er posi- køl igen
84

tive. Det er de derimod i de film, hvor politidetektiven
spiller en afgørende rolle (f.eks. Barry Fitzgerald i Dassins
»The Naked City« og Dana Andrews i Premingers »Laura«)
og i de film, hvor forsikringsdetektiven arbejder med
samme effektivitet (Edward G. Robinson i »Double lndem-
nity« og Edmond O'Brien i »The Killers«). Både politide-
I H h K .tektiven og forsikringsdetektiven repræsenterer i højere
of Death«
at aways»
undergår
ISS
grad end pnvatdete
' k tlven . k o Il e kt lYt ' eta bI ere d e vær d . ler
hovedpersonen (Vic- som familien økonomisk moralsk og juridisk stabilitet -
tor Mature) en veri- I:"- d l , ' gh d P, l , .d k .
k l "
tabel renselsespro- samt la er 19 ær 1 e. o 1t1 e tlven er d en mora l s k mest
ces isprængt religiøse helstøbte og idealiserede af alle noir-figurer.
unde~oner og be~æ- 2 Hævneren Fun g erer aktivt som en efterforskende (deger
sig fra det nOlr- ..' ..
ske skyggeland op til tektiv1sk) figur ud fra følelsesmæssIge og personlIge hævn-
~nlophøjet motiver. Typisk udgør drabet eller forulempelsen af en nær
I:o~~~~~~~t er dette mandlig familiær eller venskabelig relation det igangsæt-
udviklingsforløb tende moment, som f.eks. gangsterovergrebet på Richard
markeret
j!ennem lyssætuinikke
mindst
C .ontes 1:"-. lar 1 ». Th 1eves " , H 1. 'gh way« og M ary A sto.rs ne d s k y d -
j!en. Det arketypi- nIng af detektIvkollegaen til Humphrey Bogart 1 »The Mal-
ske, stilrene noir tese Falcon«. Eller gangstermordet på Humphrey Bogarts
»Iow-key« lys med .'
stærkt sidelys og soldaterkammerat 1 »Dead Reckomng«. Hævneren er en
brug af persiennt;r
understrej!eranslgtsmimikkens og kropssolo-figur
"
sterp1gen,
på sit
uden
hævntogt
dog at
og lokkes
udslettes
ofte
heraf,
på afveje
I:"enten
lor
af gang- d.
1 han er
holdningens fortabte stærk og handlekraftig nok (»Dead Reckoning«) eller fordi
hårdkogthed
Omvendelse~ til an- gangsterpIgen
.
s kiil ter SI . d e og bI Iver ' h ans h ljæ . l per som . 1
svarlig, familiær pa- »Thieves' Highway«.
tr}ark sker fuldgyl- 3 Bodsvandreren. Det positive modstykke til »chancerytdlj!t.
da j!angsteren ..
besøger det nonne- 'i teren«. Også han er en fortabt søn, svag og ubevIdst bundet
klos,ter, hvo~ ha~s \ til patriarkalske og matriarkalske symbolske figurationer.
børn er sat I pleje. ' ' .
, Den fortabte søn ta- TIl forskel fra »chancerytteren« Indser bodsvandreren SIne
I ges til nåde af sam- fejl, fordi han er domineret af en faderbinding (først af ne-
Jf.
~; fundet
den patriarkalske
(i filmen af
~tlv
'
art,.som sa
.
er k en d es og; erstattes a f et" be VI 'd st person-
1-~ ~..tsadv!,kat D'An- lIgt over-jeg (Dana Andrews 1 »Where the Sldewalk Ends«»
,1 golo) Bnan Donleyy, O g derfor er åben og modtagelig for den forelskede kvinde
,;
"
der eksporterer Nick
Bianco på børnebesø- og/eller den
,
patnarkalske detektIvs
' '
formanInger. Arket yj!et)
på det tidsP,!nkt.
hvor han lader sIRe
børn komme til sig.
pisk er
Death«,
bodsvandreren
.
hvor VIctor
fremstillet
Matures
i Hathaways
rfi
gangste 19ur
»Kiss
' d
In ser
of .
SIn
Et m,?tiv, som billed- I brøde, da han mister sin kone og sine børn. Bodsvandrin-
mæsslgt understreges.; gen udgøres herefter af hans kamp imod gangsterne og Riaf
det store Jesus- ...
billede i nonneklo- chard Widmark i hans »dyrekøbte« indsats som polItlstlk-
sterets forhal ker, hvor han skydes ned af Widmark for dog at overleve
og blive forenet med sin hengivne, forelskede kvinde til
slut. (Kvinden er ganske atypisk filmens eksplicitte fortæl-
ler og afslutter moralsk med at fastslå, at der af noget ondt
kan gro noget godt). Fra den ubevidst sønlige identifikation
med forkerte faderskikkelser og autoriteter renser bodsvan-
dreren sig selv og bliver selv patriark ved at tage kampen
op både mod gangsterne, men så sandelig også mod den
fatale kvinde som tilfældet er i Orson Welles' »The Lady
from Shanghai«, hvor det går op for Orson Welles' ødipale
chancerytterfigur, at Rita Hayworths hypnotiske magt over
,ham er ensbetydende med den visse død. Afgørende er
&ksistensen af et »glemt« over-jeg eller moralsk styrke, som
~ækkes og kan føre personen tilbage til normaliteten -i
:modsætning til psykopater som Alan Ladd i »This Gun for
Hire«, der ikke kan frigøre sig fra sin stedmoderlige binding
og derfor ikke kan lade være med at dræbe. Og i modsæ:t-
ning til Fred MacMurray, der i »Double lndemnity« også
går »straight down the line« mod selvdestruktionen på
grund af sin bundethed til en anden ond, men nutidig, sted-
moder (Barbara Stanwyck), der rummer klare narcissistiske
træk.
Noir -2. Verdenskrig -og idag
Af figurgennemgangen fremgår det, at Film Noir er nogle
85

"
endda meget moralske film, der i sidste instans handler om triarker). Den sønlige binding til en narcissistisk krævende
nødvendigheden af genoprettelsen og videreførelsen af den »Big Mama«", der destruerer ethvert løsrivelsesforsøg fra
patriarkalske samfundsorden og familie. I de mange indre hendes golde selvbeundring og dermed hindrer sønnen i
og ydre kriser, som Film Noirs figurer udkæmper er overlevelsen
og fremtiden knyttet til et kristent/etisk livssyn
familiedannelse og identifikation med en familiær patriark
-det er denne afsporing som udgør det fatalt sorte rum i
,i samt viljen og evnen til at realisere dette. Psykologisk er Noir. Den sorte labyrint som antiheltene farer vild i og dør
:
1::
synspunktet placeret hos de mandlige hovedpersoner. Det i, hvis de ikke får gjort op med deres Ødipuskompleks.
er dem, der udvikler sig, mens de kvindelige hovedpersoner At Film Noir i dag er genstand for så intens en fascina-
~i er statiske. Den ødipale, fortidsbundne jeg-svage mand, der tion må skyldes, at filmene rummer en række identifika-
'iI har kludder med over-jeg'et udgør i kombination med den tionspunkter for et moderne publikum. Måske udgør fascii!
a-familiære, dominerende og narcissistiske kvinde den stør- nationskraften længslen efter patriarken, således at Film
ste
disse
trussel
to figurer,
mod
som
den
Film
moralske
Noir
og
i særlig
sociale
grad
stabilitet.
straffer og
Det
sener
Noir
opstået
leverer
som en
et
konsekvens
kartharsis-materiale
af den fatale
for den
destruktion
angst, som
af faer
"
-'
der i døden. Den »faderløse søn« og den »narcissistiske miliedannelsen, som anti-autorita:re ungdomsbevægelser
mor«. og rødstrømpebevægelsen har skabt. Eller også rækker fas-
,... "J
~;
Film Noir behandler derfor nok så meget den moralske cinationen kun til en identifikation med de ødipale og nar- ~
krise, som 2. Verdenskrig førte USA ud i, og som blev skabt cissistiske træk i Noirs figurer -selvom de er fatale og tegn !l
af, at familiefædrenes position i storbyen blev svækket af på, at personerne er gået vild. ..;~
mobiliseringen og krigen. Den faderløse familie og storby
åbnede op for en udvikling af ødipale bindinger og dermed
:;1
/°1
for en mandskarakter, der ikke blot stod i fare for at blive Litteratur "~~
kriminel (d.v.s. sætte sig op mod den gældende samfunds- l
orden -det sociale patriarkat), men simpelthen ikke mag- Hirsch. Foster: Film Noir -The Dark Side of the Screen. Da Capo Press, l
J NewcYorkFI98 I. dl" S bol 1&2Rhod 1975 ' tede at føre familien videre (det psykologiske ..ung,..: patriarkat).
orvan mgens ym er .os .'
'I
t
I?et er den fa.dersvækkede, moderdommerede storbyfa~l- Kami.nsky, Stuart A.: American Film Oenres. Pflaum Publishing, Dayton c
l1es psykologiske konsekvenser for sønnerne, som Fllm Ohlo 1974. " ...:
Noir sætter under lup -og fordømmer (i modsætning til KarJ7S: E. Ann (edit.). Women m Film Nolr. Bntlsh Film InstItute, London
gangsterfilmen, der nok rummer en tilsvarende psykologisk McCarthy, Todd & Charles Flynn (edit.): Kings of the Bs. Dutton & Co., ~
k k . fik t å d d . l h dl .New York 1975 c
onstru bon, men er 1 sere p e y re, SOCla e .an m- Solomon. Stanley J.: Beyond Formula -American Film Oenres. Hartcourt
ger, som de afsporede gangstere udfører som »negabve« pa- Brace Jovanovich, Inc. USA 1976. 1
86
1
f