2010-01 - Inerisaavik
17.07.2013 • Views
Share Embed Flag

2010-01 - Inerisaavik

2010-01 - Inerisaavik

2010-01 - Inerisaavik

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
inerisaavik.gl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

•<br />

1 <strong>2<strong>01</strong>0</strong>

PI - Paasissutissat/Information<br />

Saqqummersitsisoq:<br />

<strong>Inerisaavik</strong><br />

Postboks 1610<br />

3900 Nuuk<br />

PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu<br />

atuagassiaq<br />

Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.<br />

Ilanngutassianik assitalinnilluunniit<br />

ilanngussiniaraanni ajornanngilaq<br />

aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik.<br />

Aaqqisuisut:<br />

Kirsten Olsen (akisuss.)<br />

E-mail: kir@inerisaavik.gl<br />

Ilusilersuisoq:<br />

René Olsen - ReneDesign.gl<br />

Nutserisoq/Oversætter:<br />

Lars Petersen<br />

Oplag: 1950<br />

PI - Paasissutissat/Information<br />

Udgives af:<br />

<strong>Inerisaavik</strong><br />

Postboks 1610<br />

3900 Nuuk<br />

PI er et informations- og debatblad for<br />

undervisere i Grønland.<br />

Bidrag i form af artikler og illustrati oner<br />

modtages gerne og bedes sendt til<br />

redaktionen.<br />

Redaktion:<br />

Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl<br />

Grafisk tilrettelæggelse:<br />

René Olsen - ReneDesign.gl<br />

Imai<br />

Siulequt ................................................................ 3<br />

Geoff Mills ............................................................ 4<br />

Kathrine Knudsen ................................................. 5<br />

Karen Mathiesen Vold ............................................ 6<br />

<strong>2<strong>01</strong>0</strong>-mi alloriarfinni misilitsinnerit ........................ 7<br />

Planchelerinersuaq ................................................ 8<br />

Atuaqatigiit pujortartuunngitsut 2009 ...................... 12<br />

Kalaallit meerartai qinngasaarneqartassanngillat ..... 16<br />

Inuk digitaaliusoq ................................................ 22<br />

Nipilersukkat filmillu atuartitsinermi<br />

atorneqarsinnaappat? ............................................. 26<br />

2009-mi misilitsinnerit nali-liisartunit nalilerneqarneri<br />

tunngavigalugit immikkut kaammattuutigerusutaq ... 27<br />

Atuarfeqarneq pillugu peqqussut<br />

2002-meersoq nalileqqinneqassaaq! ....................... 30<br />

Upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilu<br />

censorinut pikkorissartitsineq ................................. 36<br />

Ilinniartitsisut tamarmik oqaatsinut<br />

ilinniartitsisuupput ................................................. 42<br />

Indhold<br />

Forord ................................................................... 3<br />

Geoff Mills ............................................................ 4<br />

Kathrine Knudsen ................................................. 5<br />

Karen Mathiesen Vold ............................................ 6<br />

Trintest <strong>2<strong>01</strong>0</strong> ................................................... 7<br />

Planchefobi ........................................................... 10<br />

Elever for ikke-rygning 2009 ................................... 14<br />

Grønlandske børn skal være fri for mobberi ........... 19<br />

Digitale inuit .......................................................... 24<br />

Må man bruge musikstykker og film i undervisningen 26<br />

Landstingsforordningen fra 2002 skal evalueres! ..... 32<br />

Censorkursus i religion og filosofi ............................ 39<br />

Alle lærere er sproglærere ..................................... 45<br />

Assit - Fotos:<br />

Lars Poort: s. 1,24<br />

Lea Corell: s. 17,18,19,21<br />

Jesper Blæsild: s. 16,20<br />

Gitte Tilsted: s.12,13,14,15<br />

Peter Langendorff<br />

Hansen: s. 5,6,30,31,32,33,34,35,36,37,38,39

Siulequt<br />

Qujanartumik akissatsinnik nassaarpugut, taamaalilluta PI naqitatut saqqummersissinnaanngorlugu.<br />

Ukiup naanerani atuarfik - Atuarfitsialak nalilersorneqassaaq Ilulissani<br />

nalilersuilluni ataatsimeersuarnermi. Tamakku aammalu ilanngussat soqutiginartut allat<br />

atuartitsinerup silarsuaanit pisut uani atuagassiami atuarsinnaavatit. Aammalu Inerisaavimmi<br />

sulisut nutaat ilisaritinneqassapput.<br />

PI 2/<strong>2<strong>01</strong>0</strong> aasami sulinngiffeqartinnagu immikkut saqqummersinneqassaaq atuarfinni<br />

aqutsisut 2009-mi ataatsimeersuarneranni pisimasut sammineqassallutik.<br />

Forord<br />

Vi har heldigvis fundet midler, så vi igen er i stand til at lave en trykt udgave af PI.<br />

I slutningen af året skal Folkeskolen evalueres på et stort evalueringsseminar i Ilulissat.<br />

Dette, samt andre interessante indlæg fra undervisningens verden, kan du læse<br />

om her i bladet. Endvidere præsenteres et antal nye medarbejdere i <strong>Inerisaavik</strong>.<br />

PI 2/<strong>2<strong>01</strong>0</strong> udkommer inden sommerferien med et særnummer om skolelederkonferencen,<br />

der blev afholdt i 2009.<br />

3

Præsentation af nye medarbejdere<br />

From Australia to the Arctic<br />

By: Geoff Mills<br />

My name is Geoff Mills and I<br />

am the new professor in the<br />

Institute of Learning Processes<br />

where I have taken over from<br />

Professor Frank Darnell working<br />

in the masters program with<br />

Professor Anton Hoem. I am a<br />

native of Australia, and moved<br />

to the USA in 1986 to undertake<br />

doctoral studies at the University<br />

of Oregon. After completing my<br />

PhD in 1988, I accepted my first<br />

teaching position at Southern<br />

Oregon State College (now Southern<br />

Oregon University). After<br />

12 years of teaching, I moved<br />

in to university administration<br />

and am now in my tenth year as<br />

Dean and Professor of Education<br />

4<br />

in the School of Education at<br />

Southern Oregon University.<br />

I has traveled extensively and<br />

given invited educational research<br />

presentations in Australia,<br />

New Zealand, United Kingdom,<br />

Canada, and many states<br />

in the USA. In addition to Action<br />

Research: A Guide for the Teacher<br />

Researcher, 4e, I am also<br />

the only active author of Educational<br />

Research: Competencies<br />

for Analysis and Applications<br />

(2009) now in its 9th edition.<br />

In January, <strong>2<strong>01</strong>0</strong> I made my<br />

second trip to Greenland (my<br />

first trip was in 2004 when I<br />

worked with faculty from <strong>Inerisaavik</strong><br />

and the Teachers College<br />

on the topic of action research)<br />

and briefly visited Nuuk before<br />

heading to Ilulissat to teach<br />

a masters course. I was very<br />

excited to meet to the wonderful<br />

students in the program<br />

and was very impressed by the<br />

enthusiasm and leadership the<br />

students demonstrated. My vision<br />

for this group of students<br />

is clear: I believe that they are<br />

the future leaders of Greenland’s<br />

education system. Each student<br />

in the class has the potential<br />

to conduct research that will<br />

contribute to Greenland’s successful<br />

implementation of the<br />

educational reform legislation.<br />

I also think that within a short<br />

period of time, these masters<br />

graduates and candidates will<br />

provide the core leadership as<br />

future teachers in the masters<br />

programs offered through the<br />

Institute of Learning Processes.

Præsentation af nye medarbejdere<br />

Kathrine Knudsen,<br />

Pædagogisk medarbejder,<br />

Udlånsafdelingen<br />

Kathrinamik ateqarpunga, ukiut<br />

43-t matuma siorna Qassiarsummi<br />

inunngorpunga Sillisinilu<br />

– savaateqarfimmi peroriartorlunga.<br />

1991-imi ilinniartitsisunngorpunga,<br />

taamanerniillu 2006-ip<br />

tungaanut meeqqat atuarfiini<br />

illoqarfinni assigiinngitsuni sisamani<br />

ilinniartitsisuullunga.<br />

Ilinniartitsisutut sulininni: matematikkimi,<br />

kalaallit oqaasiini,<br />

inuiaqatigiilerinermi, upperisarsiornermi,<br />

immikkut annertusisamik<br />

aamma nalinginnaasumik<br />

atuartitsinermi atuartitsinerit<br />

annertunerusumik atuartitsiffigisarnikuuakka.<br />

Kiisalu Qeqertarsuarmi<br />

najugaq qimannagu<br />

ilinniartitsisunngornianut attaveqaataanikuullunga.<br />

Aamma 2006-imi Sulisartut<br />

Højskolianni ilinniartitsisunngorpunga,<br />

tassanilu ilinniartitsisutut<br />

allatulaaq sulineq misilillugu,<br />

nuannaritigalugulu Nuummut<br />

nooqqileriaratta soraarnikuullunga.<br />

Nuummut nooqqikkatta<br />

Rigsombudeqarfimmi<br />

nutserisutut sulivunga, tassanilu<br />

nalunaarutit, peqqussutit il.il.<br />

nutsertarlugit qallunaatuumit<br />

kalaallisuunngortillugit – tassani<br />

sulilluni pissarsiaqarnaqaaq al-<br />

laanerusunillu ilikkagaqarnarluni.<br />

Maani Inerisaavimmi atorniartarfimmi<br />

ikiortitut sulilerninni atuarfinnut<br />

tunngasunik suliaqaqqilernera<br />

nuannareqaara aamma<br />

ilinniartitsisut ilinniartitsisunngorniat<br />

allallu saaffiginnittut atuartitsissutinut<br />

tunngatillugu atortussanik<br />

ikiortarsinnaanissaat<br />

nuannerunartippara tamakkulu<br />

saniatigut immikkut atuartitsinermi<br />

upperisarsiornermi allanilu<br />

atorneqarsinnaasunik ilaartuisalernissara<br />

takorloorpara.<br />

Jeg hedder Kathrine, født i Qassiarsuk<br />

for 43 år siden, opvokset<br />

i Sillisit – et fåreholdersted.<br />

I 1991 blev jeg færdig med min<br />

uddannelse som lærer og har<br />

siden arbejdet som lærer indtil<br />

2006 i 4 forskellige byer.<br />

I mit arbejde som lærer har<br />

jeg mest undervist i: matematik,<br />

grønlandsk, samfundsfag,<br />

religion på næsten alle trin og<br />

i alm. og vidtgående specialundervisning.<br />

Mens jeg arbejdede<br />

i Qeqertarsuaq var jeg kontaktlærer<br />

for Ilinniarfisuaq for de<br />

decentrale lærerstuderende.<br />

I 2006 sagde jeg mit arbejde<br />

op som folkeskolelærer og begyndte<br />

at arbejde som lærer<br />

i Sulisartut Højskoliat, og der<br />

prøvede jeg lærerarbejdet på en<br />

lidt anderledes måde, og selvom<br />

jeg elskede mit arbejde som<br />

lærer på højskolen, måtte vi af<br />

forskellige årsager igen flytte til<br />

Nuuk. I Nuuk har jeg arbejdet<br />

som tolk i rigsombuddet, hvor vi<br />

oversatte bekendtgørelser, anordninger<br />

m.m.- et arbejde jeg<br />

har lært en masse af.<br />

Det er dejligt at arbejde med<br />

undervisning igen, og her som<br />

pædagogisk medarbejder i udlånsafdelingen<br />

vil jeg arbejde for<br />

og vejlede lærerne, lærerstuderende<br />

og andre og på den måde<br />

bruge mine erfaringer som lærer.<br />

Derudover regner jeg med<br />

at supplere med undervisningsforløb<br />

primært i matematik, religion<br />

samt specialundervisning.<br />

5

Præsentation af nye medarbejdere<br />

Karen Matthiesen Voldimik ateqarpunga.<br />

<strong>01</strong>.<strong>01</strong>.<strong>2<strong>01</strong>0</strong>-miillu<br />

Naliliinermi Immikkoortortaqarfiani<br />

suliffeqalerlunga, taamaalillunga<br />

sinnattutullusooq<br />

pilerigisara piviusunngorpoq.<br />

Ilisimatusarfimmili ilinniartuu-<br />

6<br />

gallarama Inerisaavimmi sulilernissara<br />

kissaatigisimavara,<br />

2009-llu naalernerani aviisini<br />

takuara Inerisaaviup Naliliinermi<br />

Immikkoortortaqarfia<br />

sulisussarsiortoq, taavalu<br />

iluatsitseqalunga atorfik pivara.<br />

Ukiut qulit kingulliit<br />

Namminersornerullutik/Namminersorlutik<br />

Oqartussani sulisuuvunga.<br />

Ilisimatusarfimmiit<br />

kandidatiuvunga pingaarnertut<br />

sammisimallugit oqaasilerineq,<br />

atuakkialerineq aamma<br />

tusagassiuutilerineq, taakkulu<br />

saniatigut danskit oqaasiinut<br />

ilinniaqqissimallunga (Københavnip<br />

Universitetiani). Atuakkat<br />

silarsuaanik soqutigisaqarnerma<br />

saniatigut pisuttuarneq<br />

pinngortitamiinnerlu nuannareqaakka.<br />

Jeg hedder Karen Mathiesen<br />

Vold og er ansat i Evalueringsafdeling<br />

pr. <strong>01</strong>.<strong>01</strong>.<strong>2<strong>01</strong>0</strong>, og det<br />

betyder, at min drøm er blevet<br />

til virkelighed. Siden studierne<br />

ved Ilisimatusarfik har jeg ønsket<br />

at arbejde i <strong>Inerisaavik</strong>,<br />

og i slutningen af 2009 så jeg<br />

i avisen, at <strong>Inerisaavik</strong> søgte<br />

en til evalueringsafdelingen og<br />

lykkeligvis fik jeg stillingen. Min<br />

jobsmæssige baggrund gennem<br />

de sidste 10 års tid er fra Hjemmestyret/Selvstyret.<br />

Jeg har en<br />

kandidatgrad fra Ilisimatusarfik<br />

med hovedfag i sprog, litteratur<br />

og medier og en suppleringsuddannelse<br />

i dansk (fra københavns<br />

Universitet). Udover min<br />

interesse for den boglige verden<br />

er jeg meget glad for at vandre<br />

og opholde mig ude i naturen.<br />

Allattut: Britta Lohmann aamma Jane Buus Sørensen, Ilinniarfissuaq

<strong>2<strong>01</strong>0</strong>-mi alloriarfinni<br />

misilitsinnerit<br />

Allattoq: Esekias Therkildsen,<br />

<strong>Inerisaavik</strong><br />

Ukioq manna <strong>2<strong>01</strong>0</strong>-mi 3. aamma<br />

7. klassimi alloriarfinni misilitsinnerit<br />

12. aprilimit 23. aprilimut<br />

atuarfinni tamani ingerlanneqassapput.<br />

2006/2007-imi alloriarfinni<br />

misilitsissutissat atulermatali<br />

annertunerusumik allanngortinnagit<br />

misilitsissutaasarput. Aallaqqaataaniit<br />

siunertaagaluarpoq<br />

misilitsissutissat 10%-ii ukiut<br />

tamaasa nutaanngortinneqartassasut.<br />

Inussaqarniarnerli piffissarlu<br />

pillugit maannamut ukiut<br />

tamaasa taama annertutigisumik<br />

allanngortinneq ajorpagut. Misilitsinneritnaammassereeraa-<br />

ngassuk ilinniartitsisut atuarfiillu<br />

misilitsissutit pillugit oqaaseqaataat<br />

tusarnaarniartarpagut,<br />

oqaaseqaatillu malillugit misilitsissutit<br />

ilaat annertunngitsumik<br />

allan-ngortittarlutigit.<br />

Ukioq manna misilitsissutini<br />

tamani suliassat 10%-ii allanngortitigaapput.<br />

Taassuma saniatigut<br />

3. aamma 7. klassimi<br />

misilitsissutini tamani suliassat<br />

10%-imik amerlisaapput.<br />

Tamatumunnga siullertut patsisaavoq<br />

nunani tamalaani misilitsissutit<br />

taama ittut 10%-imik<br />

nutarterneqartarneri malilllugit<br />

uagut nunatsinni aamma misilitsissutigut<br />

nutartertussaagatsigit.<br />

Suliassallu 10%-imik amerlinerinut<br />

patsisaavoq, atuartut<br />

Trintest <strong>2<strong>01</strong>0</strong><br />

Af: Esekias Therkildsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Her i <strong>2<strong>01</strong>0</strong> afholdes trintest i 3.<br />

og 7. klasse i perioden 12. april<br />

til 23. april på alle skoler.<br />

Siden trintestene blev introduceret<br />

i 2006/2007, har vi brugt opgaverne<br />

i trintestene uden større<br />

ændringer. Det var ellers fra<br />

starten intensionen, at 10% af<br />

opgaverne skulle udskiftes fra år<br />

til år. Vi har dog ikke udskiftet<br />

opgaverne i så stort omfang, da<br />

vi ikke har haft personale eller<br />

tid til det. Efter hver trintest får<br />

vi kommentarer fra både lærere<br />

og skoler. Dem hører vi godt<br />

efter og har sideløbende ændret<br />

nogle opgaver i mindre omfang<br />

efter disse kommentarer.<br />

I år har vi ændret 10% af opgaverne<br />

i samtlige fag, som indgår<br />

i trintestene. Der ud over er der<br />

10% flere opgaver i samtlige fag<br />

i 3. og 7. klasse.<br />

For det første ændres 10% af<br />

opgaverne efter samme praksis,<br />

som følges i andre lande i tilsvarende<br />

test.<br />

For det andet øges antallet af<br />

opgaverne med 10%, da vi ønsker<br />

at kunne måle elevernes<br />

misilitsissutini suliassiissutit qaangiinnagaatangumerinngitsuugaallu<br />

amerlagisassaanngitsut<br />

eqqaassanngikkaanni tamakkipajaarlugit<br />

maannakkut suliarisarmatigit,<br />

taamaammallu minutsini<br />

45-ni misilitsinnerup sivisussusaata<br />

iluani qanoq sukkatigalutik<br />

suliassaminnik naammassinnittarnerisauuttortaruminaatsorujussuunera.<br />

Atuartut qanoq qularnaatsigisumik<br />

suliassaminnik naammassinnittarnerat<br />

maannakkut uuttortarluarsinnaalereerparput.<br />

Suliassallu 10%-imik amerlinerisigut<br />

neriuutigaarput atuartut<br />

qanoq sukkatigisumik sulisarnerat<br />

aamma uuttortarsinnaalissallutigu.<br />

løsningshastighed inden for de<br />

45 minutter, trintestene varer. I<br />

dag løser eleverne stort set alle<br />

opgaverne, bortset fra nogle<br />

oversprungne opgaver og opgaver,<br />

der ikke bliver nået. Det er<br />

derfor meget vanskeligt at måle<br />

elevernes løsningshastighed<br />

inden for de 45 minutter, trintestene<br />

varer.<br />

Vi kan nu allerede måle elevernes<br />

løsningssikkerhed tilfredsstillende.<br />

Ved at øge antallet<br />

af opgaver med 10%, håber<br />

vi også kan måle elevernes løsningshastighed<br />

ved trintestene.<br />

7

Planchelerinersuaq...<br />

Allattoq: Lars Poort, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Ataani eqqartugaq oqaluttualiaavoq<br />

“8. klassemi atuartut sapaatip<br />

akunnerata kingulliup ingerlanerani<br />

peqqissuseq sammisimavaat.<br />

Atuartuni gruppip ataatsip<br />

nerisassat sammisimavaat, gruppip<br />

aappaata peqqinnissamut<br />

timip aalatittarnissaa sammisimallugu,<br />

gruppillu pingajuata<br />

pujortartarneq sammillugu.<br />

Gruppit sinnerisa sisamat sammisamut<br />

tunngasunik assigiinngitsunik<br />

suliaqarput.<br />

Gruppit paasissutissarpassuit katersorsimavaat,nalunngisarpassuillu<br />

suliassamut pilersaarusiamut<br />

tunngasut. Ilinniartitsisortik<br />

aperaat pappiaqqat qeratasuut<br />

assigiinngitsunik qalipaatillit sumiinnersut,<br />

aammalu kopimaskiina<br />

atorsinnaanerlugu. Ilinniartitsisup<br />

atuartut aperai pappiaraq<br />

qeratasooq sumut atussaneraat.<br />

Akissut:”Plancheliussagatta. Taamaaliortaratta.”<br />

Ullormi gruppit suliaminnik<br />

saqqummiussiffianni, takussutisseeriaatsit<br />

marluk salliupput.<br />

Atuartut plancheliorsimanngikkunik<br />

PowerPointiliorsimapput.<br />

Planchenut nipputsissimavaat allatami<br />

assingi printikkat, taakkunanilu<br />

ataatsimik marlunnilluunniit<br />

graf-iliorsimapput. Atuartut<br />

planchit saavanni nikorfapput,<br />

allassimasaminnillu nipituumik<br />

atuarlutik, ilaannilu graf-it ilaat<br />

tikkuartarlugit.<br />

Gruppikkaat allat PowerPoint-<br />

8<br />

imik atuisut saqqummiussimmata,<br />

aamma assinganik<br />

pisoqarpoq. Dias siulleq<br />

saqqummersoq tassaavoq suliap<br />

qulequtaa, kinguninngualu diasip<br />

tullianut nuuppoq, tassanilu<br />

takuneqarsinnaapput allatat assigiinngitsut,<br />

assigiinngitsunik<br />

naqinnertallit, taakkulu atuartut<br />

nipituumik pissanganarpianngitsumik<br />

atuarpaat. Dias-imiit diasimut<br />

taama ingerlarujoorpoq.<br />

Atuartut ilatik saqqummiussiffigisatik<br />

tununngavaat, dias-erpassuit<br />

amerlangaartut nipituumik<br />

atuarnerini.<br />

Kingornatigut naliliinermi ilinniartitsisut<br />

isumaqatigiilluinnarput<br />

suliaq iluatsilluarsimasoq, atuartullu<br />

ajunngitsumik saqqummiussisimasut.<br />

Atuartut nersualaarneqaqaat.”<br />

Qulaani eqqartorneqartoq pisoq<br />

kisiartaaqqajanngilaq, saqqummiussinermi<br />

suleriaatsitut.<br />

Kisianni akulikitsunik, suliaq<br />

saqqummiunneqartussanngoraangat,<br />

taamaattumik takusaqartuartarpugut.Tamatiguunngikkaluartoq,<br />

akulikitsunilli.<br />

Akuersaarneqarsinnaava? Akuersaarneqarsinnaava<br />

atuartut<br />

saqqummiussinerminni killilerneqarnissaat,<br />

imaluunniit ilinniarsimanngikkaat<br />

aammalu ilinniartitsisut<br />

piumasarisimanngikkaat<br />

allaanerusumik isikkulimmik<br />

saqqummiussisinnaaneq? Naakuku<br />

saqqummiussinerit atuartut<br />

suliaannik qitiutitsillutik takutit-<br />

sisut. Soorlu saqqummiussinermi<br />

timigissarneq sammineqarpat,<br />

pissusissamisuussagaluarpoq<br />

ilinniartitsisunit ilitsersuunneqarsimappata,saqqummiussinerminni<br />

sammisat ilaat timitik atorlugit<br />

takutissappatigit, Power-<br />

Pointimit isumaqarpianngitsumik<br />

nipituumik atuaratik. Soormi<br />

atuartut kaammattoraanni<br />

saqqummiussinermi tusarnaartut<br />

ilaatillugit, sammisaqartillugit<br />

timigissarnermik piareersariikkamik<br />

naakkaluamik misiliitillugit.<br />

Saqqummiussap imarippagu nerisassat<br />

peqqinnartut, piukkunnarluinnarpoq(ilaaffigiuminarnerullunilu)<br />

atuartut nerisassiaq,<br />

imaluunniit nerisassiat annertunngitsut<br />

saqqummiukkunikkit,<br />

tusarnaartullu misilissinnaavaat<br />

sanasuisa sunik akoqarnerinik<br />

peqqinnassusaanillu nasuiaanerini.<br />

Atuartut saqqummiussisussanngornerit<br />

tamaasa periarfissaqartittariaqarputamerlanerpaanik<br />

suliaminnik namminneq<br />

saqqummiussisinnaatillugit,<br />

uummaarinnerusumik aamma<br />

piumassuseqarpasinnerusumik<br />

takutitsissammata. Taamaattumik<br />

atuartut siunnersorneqartariaqarputsaqqummiusseriaatsinik<br />

nalunngilluakkatsitut<br />

plancheunngitsunik imaluunniit<br />

maskiinarpasissumik Power-<br />

Pointiunngitsunik, siunnersuinerlu<br />

tamanna faagini aamma<br />

sammisani tamani ingerlasariaqarpoq.<br />

Soormi makku ta-

kutitseriaatsit misilikkaanni:<br />

tusagassiaralugu saqqummiineq,<br />

erinarsorneq/nipilersorneq, ilusilersuineq,<br />

videoliorluni ussassaarusiorneq<br />

(soorlu mobiltelefuuni<br />

atorlugu), isiginnaartitsineq,<br />

pisuusaartitsineq, tarrat atorlugit<br />

takutitsineq, apersuineq,<br />

tegneserieliorneq, nipinik diasiliorneq<br />

imaluunniit oqalugiarneq<br />

– tamakkulu periarfissat<br />

ilaminiinnarai. Atuartut sammisassaminnik<br />

aalajangiigunik,<br />

suliassartillu pilersaarusiorlugu,<br />

pisariaqarpoq takutissallugit<br />

saqqummeeriaatsinik assigiinngitsunik,<br />

piukkunnarsinnasunik<br />

soqutiginnitsitsilersinnaasunillu,<br />

PRODUKTER<br />

saniatigullu saqqummiussinerup<br />

faaginut tunngasortaanik tapersiisinnaasunik.<br />

Allatut oqaatigalugu<br />

suliap aallaqqaataaniit<br />

saqqummiussinissaq eqqarsaatigineqaleriissaaq.<br />

Pingaarnersaavoq atuartut suliaasa<br />

pitsaanerpaamik saqqummiunneqarnissaat,<br />

imarisaata<br />

soqutiginassusaa tusarnaartunut<br />

tiguaassammat. Eqqaamalluguttaaq<br />

suliamik saqqummiineq<br />

imaluunniit assigisaanik saqqummiineq,<br />

atuartut siullermik misilikkunikku<br />

sapissanngikkaat<br />

ilimagisariaqanngitsoq. Atuartut<br />

arlalinnik saqqummeeriaatsinik<br />

misilittagaqartariaqarput assigiinngitsunillu<br />

sakkuuteqarlutik,<br />

aatsaat taamaalippat sungiutissammassuk<br />

suliaminnik allanut<br />

saqqummiussineq.<br />

Taamaalilluta kaammattuuteqarpugut<br />

atuartut atugassalerniarlugit,<br />

taamaalillutik nammineerlutik<br />

kiffaanngissuseqarlutillu<br />

oqaluttuarerusutatik nalunngisatillusaqqummiussinnaaniassammatigik.<br />

Isumataarfissat allat:<br />

“Udtryksformer” Signe Holm<br />

Larsen, Karin Larsen aamma<br />

William Splidsboel.<br />

UDTRYKSFORMER<br />

AV Billeder Dramatiske Eksperimentelle Kropslige Mundtlige Skriftlige<br />

Diasshow Graffiti Rollespil Udklædning Mimespil Debat Avisartikel<br />

Slideshow Foto Dukketeater Happening Akrobatik Diskussion Brev<br />

Cd-rom Tegning Musical Modeopvisning Dans Foredrag Ansøgning<br />

Video Maleri Kabaret Totalteater Radioprogram Annonce<br />

Novellefilm Collage Hørespil Drivhus Interview Manuskript<br />

Tegnefilm Udsmykning Revy Herbarium Talkshow Drejebog<br />

Debatprogram Træarbejde Sang/musik Modelbyggeri Fortælling Brugsanvisning<br />

Reportage Formbog Skyggespil Installation Læserbrev<br />

Tv-avis Uro Valgplakat<br />

Dokumentarprg. Skulptur Opskrift<br />

Musikvideo Relief Planche<br />

Reklame Papmaché Kontrakt<br />

Lyddias Figur<br />

Pjece<br />

Powerpoint Kikkasse Reklame<br />

Tableau Essay<br />

Reklame Anmeldelse<br />

Grafiske fremst. Lovforslag<br />

Dagbog<br />

Interview<br />

Sagn<br />

Myte<br />

Eventyr<br />

Tegneserie<br />

Digt<br />

Novelle<br />

Referat/resume<br />

Rapport<br />

Kirsten Olsen - Kilder: Amnitzbøll, Lise og Dinesen, Karen, Projekt i dansk, Dansklærerforeningen 2003 – Holm-Larsen, Signe m.fl.: Udtryksformer, Alinea 1999<br />

9

Planchefobi…<br />

Af: Lars Poort, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Beskrivelsen herunder er fiktiv.<br />

”Elever i en 8. Klasse har i den<br />

sidste uges tid arbejdet med<br />

emnet sundhed. Én gruppe af<br />

eleverne har arbejdet med kosten<br />

som tema, en anden gruppe<br />

med motions betydning for<br />

helbredet og en tredje gruppe<br />

har arbejdet med rygning. De<br />

resterende fire grupper har arbejdet<br />

med lignende temaer.<br />

Grupperne har indsamlet en<br />

stor mængde data og viden om<br />

deres problemstilling. De spør-<br />

PRODUKTER<br />

ger læreren, hvor de kan finde<br />

karton i forskellige farver, og<br />

om de må bruge kopimaskinen.<br />

Læreren spørger eleverne, hvad<br />

de skal bruge kartonen til. Svar:<br />

”vi skal da ha’ lavet en planche.<br />

Det plejer vi at gøre.”<br />

På dagen hvor grupperne skal<br />

fremlægge resultaterne af deres<br />

arbejde, er der to fremtrædende<br />

udtryksformer, der kommer for<br />

dagen. Enten har eleverne lavet<br />

en planche eller en PowerPoint.<br />

På plancherne har de klistret<br />

UDTRYKSFORMER<br />

AV Billeder Dramatiske Eksperimentelle Kropslige Mundtlige Skriftlige<br />

Diasshow Graffiti Rollespil Udklædning Mimespil Debat Avisartikel<br />

Slideshow Foto Dukketeater Happening Akrobatik Diskussion Brev<br />

Cd-rom Tegning Musical Modeopvisning Dans Foredrag Ansøgning<br />

Video Maleri Kabaret Totalteater Radioprogram Annonce<br />

Novellefilm Collage Hørespil Drivhus Interview Manuskript<br />

Tegnefilm Udsmykning Revy Herbarium Talkshow Drejebog<br />

Debatprogram Træarbejde Sang/musik Modelbyggeri Fortælling Brugsanvisning<br />

Reportage Formbog Skyggespil Installation Læserbrev<br />

Tv-avis Uro Valgplakat<br />

Dokumentarprg. Skulptur Opskrift<br />

Musikvideo Relief Planche<br />

Reklame Papmaché Kontrakt<br />

Lyddias Figur<br />

Pjece<br />

Powerpoint Kikkasse Reklame<br />

Tableau Essay<br />

Reklame Anmeldelse<br />

Grafiske fremst. Lovforslag<br />

Dagbog<br />

Interview<br />

Sagn<br />

Myte<br />

Eventyr<br />

Tegneserie<br />

Digt<br />

Novelle<br />

Referat/resume<br />

Rapport<br />

Kirsten Olsen - Kilder: Amnitzbøll, Lise og Dinesen, Karen, Projekt i dansk, Dansklærerforeningen 2003 – Holm-Larsen, Signe m.fl.: Udtryksformer, Alinea 1999<br />

10<br />

udprint af det de har skrevet,<br />

og har indtegnet en eller<br />

to grafer. Eleverne står foran<br />

plancherne og læser op fra de<br />

enkelte tekststykker og peger af<br />

og til på en graf.<br />

Da elevgrupperne med en PowerPoint<br />

skal fremlægge, er<br />

resultatet stort set det samme.<br />

Det første dias komme op på<br />

lærredet med titlen på projektet,<br />

der straks toner over i det<br />

næste dias, hvor der er listet en<br />

hel række tekstelementer med

fantasifulde teksttyper (fonte),<br />

som eleverne mekanisk læser<br />

op. Sådan fortsætter det dias<br />

efter dias. Elever har ryggen til<br />

publikum, mens de læser op af<br />

en endeløs række af dias.<br />

Ved den efterfølgende evaluering<br />

er lærerne enige om, at det<br />

har været et vellykket arbejde,<br />

og eleverne har lavet en tilfredsstillende<br />

fremlæggelse. Eleverne<br />

får stor ros”.<br />

Ovenstående situation er langt<br />

fra den eneste måde at fremlægge<br />

/ præsentere et arbejde<br />

på. Men ofte, når et arbejde<br />

skal præsenteres, er det det,<br />

der ses. Ikke altid, men ofte. Er<br />

det rimeligt? Er det rimeligt, at<br />

elever skal begrænses i deres<br />

fremlæggelse, eller at de ikke<br />

har lært andet, eller at der ikke<br />

er stillet krav fra lærerne om en<br />

anden udtryksform? Hvor er de<br />

fremlæggelser, der som omdrejningspunkt<br />

rent faktisk tager<br />

udgangspunkt i, hvad eleverne<br />

har arbejdet. Hvis emnet for<br />

fremlæggelsen eksempelvis er<br />

motion, er det da nærliggende,<br />

at eleverne bliver guidet så langt<br />

af lærerne, at de rent faktisk<br />

inddrager en eller flere fysiske<br />

aktiviteter, i stedet for at læse<br />

op af en intetsigende Power-<br />

Point.<br />

Hvorfor ikke anspore eleverne til<br />

at inddrage tilhørerne i fremlæggelsen,<br />

få dem til at agere ud<br />

fra et forud bearbejdet (kort)<br />

motionsprogram. Hvis indholdet<br />

for fremlæggelsen er sund kost,<br />

er det nærliggende (og langt<br />

mere involverende) hvis eleverne<br />

fremlægger en eller flere<br />

små retter, som tilhørerne kan<br />

smage, mens de forklarer, hvilke<br />

ingredienser der er brugt og<br />

deres næringsværdi.<br />

Eleverne bør i enhver fremlæggelsessituation<br />

have mulighed<br />

for at give udtryk for deres<br />

arbejde på så mange måder<br />

som det er muligt for at skabe<br />

dynamik og engagement. Eleverne<br />

skal altså have vejledning<br />

i andre udtryksformer end lige<br />

den klassiske planche eller den<br />

mekaniske PowerPoint, og den<br />

vejledning skal foregår i alle fag<br />

og emner. Hvorfor ikke prøve<br />

nogle af følgende udtryksformer:<br />

reportage, sang/musik, skulptur,<br />

video (mobiltelefon) reklame,<br />

skuespil, rollespil, skyggespil,<br />

interview, tegneserie, lyddias<br />

eller foredrag – og kun for at<br />

nævne nogle få. Når eleverne<br />

har en problemstilling og er i<br />

gang med at tilrettelægge projektet,<br />

er det nødvendigt, at de<br />

bliver præsenteret for en række<br />

udtryksformer, der med fordel<br />

kunne være inspirerende, og<br />

samtidig understøtte det faglige<br />

i fremlæggelsen. Der skal med<br />

andre ord vejledes allerede fra<br />

begyndelsen af projektet med et<br />

sigte på en fremlæggelse.<br />

Helt overordnet drejer det sig<br />

om, at elevernes arbejde skal<br />

frem på den bedst mulige måde,<br />

indholdet skal fange tilhørernes<br />

interesse. Husk derudover, at<br />

det at fremlægge et projekt eller<br />

en projektlignende opgave,<br />

ikke er noget man kan forvente<br />

eleverne kan første gang de<br />

prøver det. Eleverne skal prøve<br />

det mange gange og med en vid<br />

række af udtryksformer, før de<br />

bliver fortrolige med at fremlægge<br />

eget arbejde for andre.<br />

Hermed en opfordring til, at<br />

klæde eleverne på til at de får<br />

mulighed for frit at udtrykke<br />

deres budskaber og viden.<br />

Yderligere inspiration: ’Udtryksformer’<br />

af Signe Holm-Larsen,<br />

Karin Larsen og William Splidsboel.<br />

11

Atuaqatigiit pujorta<br />

All. Karla Petrussen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Paarisa atuaqatigiinnik pujortartuunngitsunik<br />

unammisitsinerani<br />

pingaarnertut suliassaavoq,<br />

inunnik amerlanerpaanik pujortarunnaarsitsiniarneq.Aammattaaq<br />

piumasaqaataavoq;<br />

12<br />

• atuaqatigiit akornanni pujortartartoqarsimappat,<br />

taakku<br />

pujortartartut unammisitsinerup<br />

naammassinerani tamarmik<br />

pujortartarunnaarsimassasut.<br />

• pujortarunnaarsitsiniarluni<br />

suliaq nalunaarusiornissaa, al-<br />

Napparsimavimmi paasitsitsiniaaneq<br />

laaseralugu qanoq iliornikkut<br />

pujortarunnaarsitsiniarneq ingerlassimanerlugu.<br />

• pujortarunnaarsitat uppernarsaateqassasut<br />

ilumut pujortarunnaarsimallutik,taamaaliorsinnaasut<br />

naatsumik pujortarunnaarnertik<br />

uppernarsarlugu<br />

allallutik, imaluunniit assilitillutik<br />

atsiorlutillu imaluunniit naatsumik<br />

videomut immiutsillutik.<br />

Atuaqatigiit klassit 14-it unammeqataaniarlutiknalunaarsimapput.<br />

Nalunaartunit klassit arfinillit<br />

piumasaqaataasut naammassillugit<br />

suliniutitik pillugit nalunaarusiaminnik<br />

nassitsisimapput.<br />

Nunatsinni illoqarfinni atuarfiit<br />

katillugit 24-put, nunaqarfinnilu<br />

atuarfiit katillugit 50 missaaniillutik.<br />

Unammisitsinermi ajugaasuupput<br />

5.x Tasiilap Alivarpia. Atuaqatigiit<br />

ilinniartitsisuata nalunaarusiaa<br />

ersarippoq, ullormiit ullormut<br />

sulerisarsimanerlutik nalunaarusiorsimagami.Pujortartarnermut<br />

tunngasunik atuaqatigiit<br />

piffissami atualeqqaarnermiit<br />

ukiaanerani atuanngiffeqarnissap<br />

tungaanut sammisaqarsimapput,<br />

atuartitsissutit makku aallaavigalugit;<br />

Inuiaqatigiilerineq,<br />

inuttut inerikkiartorneq aamma<br />

sumiiffinni qinigassiissutit. Sap.<br />

akunneranut akunnerit arlalialunnguit<br />

sammisamut tunngasunik<br />

suliaqartarsimapput.

tuunngitsut 2009<br />

Inuttut inerikkiartornermi ilikkagassatut<br />

anguniakkap ”aangajaarniutinik<br />

atornerluinerup namminermut,<br />

ilaquttanut, qanigisanut,<br />

inuiaqatigiinnullu piffissaq<br />

qaninnerusoq ungasinnerusorlu<br />

isigalugit timikkut, tarnikkut<br />

inooqatigiinnermullu kingunipilugisinnaasaiilisimasaqarfigissagaat”<br />

pingaarnertut aallaavigineqarsimanera<br />

malunnarpoq.<br />

Atuaqatigiit qanigisatik illoqarfimmioqatitillu<br />

pujortartarnerup<br />

navianassusianik paasititsiniaallutik<br />

suliniuteqarsimapput.<br />

Illoqarfimmi inuit amerlanersaat<br />

ornittagaanut takussutissianik<br />

sanaartorsimapput, suliniutertik<br />

annertunerpaamik sunniuteqarniassammat.<br />

Atuaqatigiit amerlanerpaanik<br />

pujortarunnaarsitsiniarlutik suliniuteqarnerminni<br />

atuarfimmi<br />

atuartunut angajullernut, ilinniartitsisunut<br />

illoqarfimmilu suliffeqarfiit<br />

assigiinngitsunut saaffiginnissimapput.Saaffiginninnerminni<br />

inunnut ataasiakkaanut<br />

apeqqusiorsimapput. Apeqqutinut<br />

akisimasut inuit ataasiakkaat<br />

pujortarunnaarusuttut piffissap<br />

ingerlanerani uterfigeqqittarsimavaat<br />

uppernarsaatillugit atsiortillugit.<br />

Atuaqatigiit paasitsitsiniaanerminni<br />

namminneq sanaaminnik<br />

atisalersorlutik saqqumilaarsimapput,<br />

siunertartik malugitilluarlugu.<br />

Ilinniartitsisuata oqaluttuaraa<br />

taammatut saqqumilaarnerminni<br />

illaatigineqartarsimallutik, inuilli<br />

eqqaasittarsimallugit pujortartarnerup<br />

navianassusianik.<br />

Inuit amerlanersaasa aqqusaartagaanni paasitsitsiniaaneq.<br />

13

Elever for ikke<br />

Af: Karla Petrussen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Oversættelse: Signe Åsblom<br />

I Paarisa´s konkurrence for elever<br />

mod rygning er det vigtigste<br />

arbejde at få så mange mennesker<br />

som muligt til at holde op<br />

med at ryge. Der er også andre<br />

formål:<br />

• Hvis nogle af eleverne ryger,<br />

er det meningen, at man skal få<br />

dem alle sammen til at holde op<br />

med at ryge, inden konkurrencen<br />

slutter.<br />

• Når man afslutter konkurren-<br />

14<br />

5.X<br />

cen mod rygning og skal skrive<br />

om resultatet, skal man fortælle,<br />

hvad man har gjort for at få<br />

mennesker til at holde op med<br />

at ryge.<br />

• Dem, der er holdt op med<br />

at ryge, skal selv fortælle om,<br />

at de virkelig er holdt op med<br />

at ryge. Det kan de gøre ved at<br />

skrive et lille kort stykke om det.<br />

Eller de kan lade sig fotografere<br />

og skrive under - eller optage et<br />

kort indslag på video.<br />

Eleverne i 14 skoleklasser har<br />

tilmeldt sig konkurrencen. Af de<br />

tilmeldte har seks klasser opfyldt<br />

kravene om at indsende en rapport<br />

om deres arbejde. Der er i<br />

alt 24 skoler i byerne i Grønland,<br />

og der er i alt 50 skoler i bygderne.<br />

Klasse 5.x i Taasilap Alivarpia<br />

vandt konkurrencen. Klassens<br />

lærer har skrevet en detaljeret<br />

rapport med en beskrivelse af<br />

deres arbejde fra dag til dag.<br />

Lige fra skolestart efter sommerferien<br />

indtil efterårsferien

-rygning 2009<br />

har klassen arbejdet med emner,<br />

som drejer sig om rygning, og<br />

det har de gjort med udgangspunkt<br />

i samfundsfag, personlig<br />

udvikling og i valgfrie fag. De<br />

har brugt flere timer om ugen til<br />

arbejdet med dette emne.<br />

Det ses tydeligt, at udgangspunktet<br />

for emnet er taget fra<br />

læringsmålet i personlig udvikling<br />

”…. har viden om de kortsigtede<br />

og langsigtede fysiske,<br />

psykiske og sociale konsekvenser<br />

som stofmisbrug, herunder<br />

snifning, rygning og alkoholisme,<br />

har for dem selv, deres familie,<br />

deres nære omgivelser og samfundet.”<br />

Eleverne har udført deres arbejde<br />

med det formål at oplyse<br />

deres familier og byens øvrige<br />

borgere om rygningens skadelige<br />

virkninger. For at opnå det<br />

bedst mulige resultat af deres<br />

arbejde har de fremstillet plakater,<br />

som de har sat op på steder<br />

i byen, hvor flest mennesker<br />

kommer forbi.<br />

I deres arbejde for at få så<br />

mange rygere som muligt til<br />

at holde op med at ryge, har<br />

eleverne været i kontakt med<br />

skolens ældste klasser og med<br />

lærerne og med forskellige arbejdspladser<br />

i byen. Og her har<br />

de stillet spørgsmål til forskellige<br />

personer. Når nogen har svaret<br />

på spørgsmålene og har ønsket<br />

at holde op med at ryge, er<br />

eleverne senere vendt tilbage<br />

til dem og har fået dem til at<br />

skrive under på en erklæring.<br />

I deres oplysningsarbejde har<br />

eleverne været klædt ud i tøj,<br />

som de selv har fremstillet for<br />

Oplysning på sygehuset<br />

tydeligt at vise formålet med<br />

deres arbejde.<br />

Læreren fortæller, at nogle har<br />

moret sig over deres fremstilling,<br />

men at folk på den måde<br />

er kommet til at tænke over<br />

rygningens skadelige virkninger.<br />

15

Kalaallit meerartai qinng<br />

Af projektledergruppen:<br />

Wencke Jansen, Mary Fonden,<br />

Lars Netteberg, Red Barnet og<br />

Kaali Olsen, Kiiin.<br />

Ukiut pingasut ingerlanerini<br />

danskit meerartaasa akornanni<br />

iluatsitsiffioreersoq, maannakkut<br />

suliaq “Kammagiitta – qinngasaarisoqarani”<br />

kalaallit meerartaannut<br />

siaruartissallugu suliniutaalerpoq.<br />

Kalaallit suliffeqarfiini<br />

arfineq pingasuni misilerarneqalereerluni,<br />

suliniut pilersaarusiaq<br />

kalaallinut naleqqussarluagaq<br />

aasaq 2<strong>01</strong>1-mi aallartissaaq.<br />

Suliniutip kalaallit meerartaasa<br />

3-niit 8-nut ukiullit akornanni<br />

qinngasaarisarneq pinaveersaartittussaavaa.<br />

Misissuisarnerit misilittakkallu<br />

takutippaat, piaarnerpaamik<br />

qinngasaarisarneq periuseqarfigineqaraangami,<br />

kinguneri inunnut<br />

ataasiakkaanut inuiaqatigiillu<br />

iluani annikinnerusartut. Taamaattumik<br />

Mary Fonden aamma<br />

Red Barnet pilersaarusiamik<br />

ineriartortitsisimapput meeqqanut<br />

mikisunut sammisumik,<br />

tassalu 3-nit 8-nut ukiulinnut,<br />

taakkunanimi nalinginnaasumik<br />

qinngasaarisarneq annertuumik<br />

ajornartorsiutaasanngilaq, taamaattumik<br />

taakkunani qinngasaariffiunngitsumi<br />

atuarnissaq<br />

tunngavilerluarneqarsinnaavoq.<br />

Kunngikkormiusut ataqqinassusilik<br />

kronprinsesse Mary-p<br />

suliniut aallartissimavaa Australiamiut<br />

suliniutaat “Better Buddies”<br />

isumassarsiffigisimallugu.<br />

2008-miilli Mary Fonden aamma<br />

Red Barnet danskit meeqqervii<br />

Ukiut tamaasa Danmarkimi “Fri for Mobberi” malunnartinneqartarpoq,<br />

Københavnimi Århusimilu stafetterluni meeqqanut arpaliutsitsinermik.<br />

Uani kunngikkormiusut ataqqinassusillip Kronprinsesse Mary ajugaasut<br />

ujamissaanik meeqqanut tunioraavoq.<br />

16<br />

neqeroorfigisimavaat 0. - 2.klassenut<br />

atuartullit, qinngasaarinaveersaartitsinermutsuliniummik<br />

ateqartumik “Fri for<br />

Mobberi” (Qinngasaarisoqanngitsoq)<br />

atorsinnaagaat. “Fri for<br />

Mobberi”-mut kufferti tunngasoq<br />

perorsaanermut atortunik imalik<br />

makkuninnga; bamse tuppallersartagaq,<br />

atuakkat, oqaloqatigiinnermi<br />

takussutissiat atortakkat,<br />

rytmeqarluarluni aalaneq,<br />

tagiartuineq nipilersorneq,<br />

perorsaasut aamma ilinniartitsisut<br />

pinnguarneq aqqutigalugu<br />

meeqqanut manna nalunaarutigaat:<br />

Qinngasaarineq pissusissamisuunngilaq.<br />

Akuerissanngilat.<br />

Minnerunngitsumillu: Nammineerlutit<br />

ikinngutit qinngasaartinnermik<br />

akuersinnginnissaanut<br />

kaammattussavat – imaluunniit<br />

inersimasumut ikiortissarsiorlutit.<br />

Qinngasaarinermik<br />

isiginneriaaseq nutaaq<br />

Ullumikkut danskit meerartaat<br />

45.000-it “Fri for Mobberi” misilissimalereerpaat,ilisimatusarlutik<br />

misissuisunit, tamakkuninnga<br />

sammisalinnit, angajoqqaanit<br />

aamma meeqqanit, pilersaarusiamik<br />

atuisimasunit naliliinerit<br />

ajunngeqaat. Tammakkuninnga<br />

sammisallit isumassarsiatik,<br />

perorsaanermut tunngasoq quppersagaq<br />

aammalu kuffertinut<br />

tamanut atasoq pikkorissarneq<br />

naatsoq nuannaarutigeqaat.<br />

Tassani isumassarsisarput periaatsit<br />

nutaat atorlugit qanoq<br />

akerleriinnerit qaangerneqartarnersut<br />

aammalu ilaluarinninnerit<br />

qanoq pinngitsoortinneqarsin-

asaarneqartassanngillat<br />

naanersut, tassa qinngasaarinermik<br />

isiginneriaaseq atorlugu, “Fri<br />

for Mobberi”-ip takutitaa: Qinngasaarineq<br />

gruppini pisarpoq,<br />

tassalu gruppini annikittumik<br />

akaareqatigiiffiusumi pisarluni.<br />

Taakkunani ataatsimoortitsisinnaasunik<br />

peqanngimmmat<br />

qinngasaarineq ataatsimoortitsilertarpoq.<br />

“Fri for Mobberi”<br />

aqqutigalugu qinngasaarisoq<br />

qinngasaartitsisorlu tikkuartorneqassanngillat,<br />

kisiannili gruppini<br />

pisut sammineqassallutik isiginnaaginnartut<br />

ilanngutsinnissaat<br />

pingaartinneqarluinnarluni. Immikkut<br />

nalunngisallit oqaluttuarput,<br />

taamaaqqammiit ikiorneqarneq<br />

meeqqamut ajornartorsiortumut<br />

pingaarluinnartoq.<br />

Tapersersuineq annertooq<br />

Ilaatigut paasisat atugarliornermut<br />

tunngasut tunuliaqutaralugit,<br />

nalunaarusiami “Børn i<br />

Grønland”-imi (2009), Nuummi<br />

Ilaqutariinnut Allaffeqarfimmi<br />

Det nationale Forskningscenter<br />

for Velfærd-imilu takuneqarsinnaasut,<br />

tupaallannanngilaq<br />

Mary Fonden-ip Kalaallit Nunaat<br />

aamma soqutigilersimammagu.<br />

Mary Fonden-ip meeqqat qimarnguinniittut<br />

nammattakkanik<br />

nassittarpai aammalu meeqqanut<br />

atuagaq kalaallisooq/qallunaatooq<br />

angerlarsimaffinni sakkortusaartarneq<br />

pillugu saqqummersissimallugu.<br />

Taamaattumik<br />

allaffeqarfiup Kalaallillu Nunaanni<br />

kommunit soqutiginninnerat<br />

tunngavigalugu iluatsillugu periarfissaqalerpoq<br />

“Fri for Mobberi”<br />

aallartissallugu, aamma Kalaallit<br />

Nunaanni meeqqanut 3-nit 8-nut<br />

ukiulinnut. Maannakkut “Kaammagiitta<br />

– Fri for Mobberi” Kalaallit<br />

Nunaanni aallartereerpoq.<br />

Qularnaarniarlugu perorsaanermut<br />

atortussat kalaallit meerartaannut<br />

piukkunnarluarnissaat<br />

aammalu tamakkuninnga suliaqartut<br />

pisariaqartitaat, piffissaq<br />

siulleq misileraanermut atorne-<br />

qarpoq, tassani suliffiit arfineq<br />

pingasut qinerneqarsimapput<br />

– kommunenit marlukkaarlugit<br />

– taakkunani “Kammagiitta – Fri<br />

for Mobberi” atorneqassangatinneqarpoq<br />

aasaq 2<strong>01</strong>1-ip tungaanut.<br />

Maannakkut sulissutigineqarpoq,<br />

ilisimatusarnermik suliaqartut<br />

ingerlaavartumik nalilersuinissaannik,<br />

suliffinni paasisat<br />

Aajuna Mariann Lund, Århusimi børnehaveklasselæreri, sapaatip<br />

akunnerani “Fri for Mobberi” pillugu ataatsimeeqataasoq.<br />

Oqaloqatigiinnermi pappiaqqat atortartut iluaqutigalugit aammalu<br />

maskotti, Bamse ikinngut iluaqutigalugu, meeqqat eqqaasinneqartarput<br />

ikinngutaalluarneq qanoq paasisariaqarnersoq.<br />

17

pillugit, taakkulu tunngavigalugit<br />

suliaq isikkussaminik aaliangiiffigineqassammat.“Kaammagiitta<br />

– Fri for Mobberi” inernissaa<br />

qinngasaarinaveersaartitsinermi<br />

pilersaarutit inernerissavaat,<br />

Kalaallit Nunaanni pisariaqartitanut<br />

piumasanullu tulluarsagaq.<br />

Siunertaavoq aasaq 2<strong>01</strong>1-miit<br />

2<strong>01</strong>2-mut pilersaarutit suliffinni<br />

Kalaallillu Nunaanni kommuneni<br />

sisamani atulissasut, taakkunanilu<br />

pilersaarutit tamani politikkikkut<br />

tapersersorluarneqarput.<br />

18<br />

“Fri for mobberi”<br />

kuffertiuvoq<br />

perorsaanermut<br />

atortunik imalik,<br />

taakku atorlugit<br />

qinngasaarinaveersitsisoqarsinnaavoq.<br />

Bamse lilla<br />

maskottiuvoq,<br />

meeqqanillu<br />

tuppallersaatitut<br />

atortarpoq.<br />

Kalaallit danskillu suleqatigiinnerat qinngasaarisarneq akiorniarlugu<br />

“Kammagiitta – Fri for Mobberi”-mut suliniummi pilersaarusiat aqutsisunit suliaqarlunilu<br />

gruppimit ingerlanneqarput.<br />

Aqutsisut:<br />

Birgitte Hagemann Snabe, Mary Fonden-ip direktøria<br />

Mimi Jakobsen, Red Barnet-ip generalsekretæria<br />

Lise Lennert Olsen, Allaffeqarfimmi aqutsisoq, Kulturimut, Ilinniartitaanermut,<br />

Ilisimatusarnermut aamma Ilagiinnut allaffeqarfimmi<br />

Martha labansen, KANUKOKA-p direktøria<br />

Aaja C. Larsen, Sermersuup Kommuniata velfærdsforvaltningiani direktøri<br />

Suliaqarluni gruppi<br />

Suliaqarnermi aqutsisut:<br />

Kaali Olsen, Allaffeqarfik<br />

Wencke Kathrine Jansen, Mary Fonden<br />

Lars Stilling Netteberg, Red Barnet<br />

Pilersaarusianik suliaqarnermi suleqatigiit:<br />

Line Dalentoft, pinaveersaartitsinerni siunnersorti, Kommuneqarfik Sermersooq, Nuuk<br />

Helga Nielsen, pinaveersaartitsinerni siunnersorti, Qaasuitsup Kommunia, Ilulissat<br />

Bolethe Stenskov, pinaveersaartitsinerni siunnersorti, Kommune Kujalleq, Narsaq<br />

Arnaq Brønlund, pinaveersaartitsinerni siunnersorti, Qeqqata Kommunia<br />

Kunuunnguaq Fleischer, Allaffeqarfik<br />

Ivalo Adolfsen, “Meeqqerivitsialak”<br />

Agga Lund, “Meeqqerivitsialak”<br />

Naasunnguaq Lyberth, “Meeqqerivitsialak”<br />

Jens Jacobsen, “Atuarfitsialak”

Grønlandske børn skal<br />

være fri for mobberi<br />

Af projektledergruppen:<br />

Wencke Jansen, Mary Fonden,<br />

Lars Netteberg, Red Barnet<br />

og Kaali Olsen, KIIIN.<br />

Efter 3 års succes blandt danske<br />

børn, er arbejdet med at få<br />

”Kammagiitta - Fri for Mobberi”<br />

ud til alle grønlandske børn nu i<br />

fuld gang. Efter en test-periode<br />

i 8 grønlandske institutioner,<br />

forventes et skræddersyet grønlandsk<br />

forebyggelsesprogram<br />

færdigt til udrulning i sommeren<br />

2<strong>01</strong>1. Programmet skal være<br />

med til at forebygge mobning<br />

hos de 3-8-årige grønlandske<br />

børn.<br />

Al forskning og erfaring viser, at<br />

jo før man sætter ind overfor<br />

mobning, jo mindre bliver både<br />

de personlige og samfundsmæssige<br />

konsekvenser. Derfor har<br />

Mary Fonden og Red Barnet<br />

ønsket at udvikle et forebyggelsesprogram<br />

rettet mod de helt<br />

små børn, de 3-8-årige, hvor<br />

mobning endnu sjældent er et<br />

decideret problem, men hvor<br />

man effektivt kan styrke fundamentet<br />

for et senere mobbefrit<br />

skoleliv.<br />

H.K.H. Kronprinsesse Mary har<br />

taget initiativ til projektet med<br />

inspiration fra det australske<br />

”Better Buddies”-program. Siden<br />

2008 har Mary Fonden<br />

og Red Barnet tilbudt danske<br />

børnehaver og 0. - 2. klasser<br />

antimobbeprogrammet ”Fri<br />

for Mobberi”. Med en ”Fri for<br />

Mobberi”-kuffert med pædago-<br />

giske redskaber som fx trøstebamse,<br />

bøger, samtale-tavler,<br />

rytmik, massage og musik, leger<br />

pædagoger og lærere de vigtige<br />

budskaber ind i børnegruppen:<br />

Det er aldrig okay at drille. Du<br />

skal sige fra. Og ikke mindst: Du<br />

kan selv være med til at sige nej<br />

på vegne af en kammerat, der<br />

bliver drillet - eller kalde på en<br />

voksen.<br />

Nyt mobbesyn<br />

I dag har cirka 45.000 danske<br />

børn været i berøring med ”Fri<br />

for Mobberi” og tilbagemeldingerne<br />

fra forskere, fagfolk, forældre<br />

og børn, som har brugt<br />

Her er Mariann Lund, børnehaveklasselærer i Århus, i gang ugens<br />

”Fri for Mobberi”-møde. Ved bl.a. samtaletavler og den lilla maskot,<br />

Bamsevennen, får børnene en bevidsthed om, hvad det vil sige at<br />

være en god ven.<br />

19

Hvert år markeres ”Fri for Mobberi” i Danmark med et stafetløb for børn i København og Århus. Her uddeler<br />

H.K.H. Kronprinsesse Mary medaljer til børnene.<br />

programmet, har været meget<br />

positive. Fagfolk er især glade<br />

for den inspiration, de får i det<br />

pædagogiske faghæfte og på et<br />

kort kursus, der følger med hver<br />

kuffert. Her får de inspiration til,<br />

hvordan man på nye måder kan<br />

løse op for konflikter og udelukkelse<br />

som følge af det nye mobbesyn,<br />

som ”Fri for Mobberi”<br />

repræsenterer: Mobning er et<br />

gruppefænomen, der opstår i<br />

grupper med lav tolerance. Her<br />

bliver manglen på andre samlingspunkter<br />

en måde at skabe<br />

fællesskab på. ”Fri for Mobberi”<br />

handler med andre ord ikke om<br />

at udstille mobberen eller offeret,<br />

men at fokusere på gruppedynamikken.<br />

Desuden spiller<br />

20<br />

inddragelsen af de passive tilskuere<br />

en stor rolle. Eksperterne<br />

fortæller, at en håndsrækning<br />

fra en jævnaldrende er af afgørende<br />

betydning for det udsatte<br />

barn.<br />

Stor opbakning<br />

På baggrund af bl.a. resultaterne<br />

om trivselsproblemer i<br />

rapporten ”Børn i Grønland”<br />

(2009) fra Departementet for<br />

Familie i Nuuk og Det Nationale<br />

Forskningscenter for Velfærd er<br />

det naturligt for Mary Fonden<br />

også at have fokus på Grønland.<br />

Mary Fonden sender i forvejen<br />

rygsække til børn på krisecentre<br />

og har udgivet en grønlandsk/<br />

dansk børnebog om vold i hjem-<br />

met. Derfor var interessen fra<br />

departementet og kommunerne<br />

i Grønland kærkommen og en<br />

oplagt lejlighed til at få udrullet<br />

”Fri for Mobberi” til også at omfatte<br />

Grønlands 3-8-årige. I dag<br />

er etableringen af ”Kammagiita<br />

- Fri for Mobberi” i Grønland i<br />

fuld gang. For at sikre, at de<br />

pædagogiske redskaber bedst<br />

muligt rammer de grønlandske<br />

børn og fagpersoners behov,<br />

er første skridt en pilot-fase,<br />

hvor 8 udvalgte institutioner –<br />

2 fra hver kommune - bruger<br />

”Kammagiita - Fri for Mobberi”<br />

formentligt frem til sommeren<br />

2<strong>01</strong>1. Der arbejdes i øjeblikket<br />

på, at forskere kan foretage løbende<br />

evaluering af erfaringerne

i test-institutionerne, som kan<br />

danne grundlag for den endelige<br />

tilpasning. Det endelige ”Kammagiitta<br />

- Fri for Mobberi” bliver<br />

derfor et antimobbeprogram, der<br />

er skræddersyet til grønlandske<br />

behov og ønsker. Ambitionen<br />

er, at man fra sommeren 2<strong>01</strong>1<br />

og frem til 2<strong>01</strong>2 kan udrulle<br />

programmet bredt til alle institutioner<br />

og skoler i Grønlands 4<br />

kommuner, hvor projektet alle<br />

steder har mødt stor politisk<br />

opbakning.<br />

Grønlandsk-dansk samarbejde mod mobning<br />

”Kammagiitta - Fri for Mobberi”-projektet i Grønland drives af en styregruppe og projektgruppe.<br />

Styregruppe:<br />

Birgitte Hagemann Snabe, direktør for Mary Fonden<br />

Mimi Jakobsen, generalsekretær for Red Barnet<br />

Lise Lennert Olsen, departementschef for Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke<br />

Martha Labansen, direktør for KANUKOKA<br />

Aaja C. Larsen, direktør for velfærdsforvaltningen i Sermersooq Kommune<br />

Projektgruppe<br />

Projektledelse:<br />

Kaali Olsen, Departementet<br />

Wencke Kathrine Jansen, Mary Fonden<br />

Lars Stilling Netteberg, Red Barnet<br />

”Fri for Mobberi”<br />

er en kuffert med<br />

pædagogiske<br />

redskaber til<br />

at forebygge<br />

mobning. Den<br />

lilla bamse er<br />

maskot, og<br />

bruges ofte som<br />

trøstebamse af<br />

børnene.<br />

Projekt-team:<br />

Line Dalentoft, forebyggelseskonsulent, Kommuneqarfik Sermersooq, Nuuk<br />

Helga Nielsen, forebyggelseskonsulent, Qaasuitsup Kommunia, Ilulissat<br />

Bolethe Stenskov, forebyggelseskonsulent, Kommune Kujalleq, Narsaq<br />

Arnaq Brønlund, forebyggelseskonsulent, Qeqqata Kommunia<br />

Kunuunnguaq Fleischer, Departementet<br />

Ivalo Adolfsen, ”Den gode daginstitution”<br />

Agga Lund, ”Den gode daginstitution”<br />

Naasunnguaq Lyberth, ”Den gode daginstitution”<br />

Jens Jacobsen, ”Den gode skole”<br />

21

Inuk digitaaliusoq<br />

Allattoq Chris Paton, ilinniartitsisoq,<br />

Uummannaq<br />

Facebookimiippisi? Mobiilersi<br />

atorlugu assiliisarpisi, ikinngutissinnullu<br />

takutillugit? Internetsip<br />

sukkassusaa nalunnginneruisiuk<br />

frimærkit akiininngaannit? Taamaakkussi<br />

digitaalip silarsuaanut<br />

ilaasimavusi. Apeqqutaavoq digitaalip<br />

silarsuaani najugaqavissuunersusi,<br />

imaluunniit digitaalip<br />

silarsuaanut nuuttuunersusi?<br />

Digitaalip silarsuaani nunaqavissut<br />

1980-ip kingorna inuusimapput,<br />

imannak paasillugu, tamatuma<br />

nalaani digitaalimi teknologiit,<br />

allanut atassuteqarnermi atorsinnaasut<br />

atorneqarluarmata<br />

(Palfrey&Gasser, 2008). 1980-ip<br />

kingorna inuusimasut, ilimanarluinnarput<br />

digitaalip teknologiianit<br />

ulluinnarni inuunerminni sunnertissimassasut,taamaassimassallutillu<br />

inuusuttunnguugallaramilli.<br />

Eqqarsaatigilaariartigu meeqqat<br />

ullumikkorpiaq inunngortut, digitaalimik<br />

assilineqartut, ullormillu<br />

siullermit nalunaarsorneqarlutik,<br />

immaqalu suli siornatigut naat<br />

iluaniikkallaramik scannerummik<br />

assilineqarsimallutik – eqqarsaatigeriartigulu,<br />

nalunaarsuilluni suliat<br />

tamakku silarsuaq tamakkerlugu<br />

qanoq annertutigisumik siaruartinneqartarnersut,<br />

atassuteqaatit<br />

digitaaliusut aqqutigalugit soorlu<br />

assersuutigalugu Facebookikkut.<br />

Uagummi utoqqaanerulaartut?<br />

Aap, uagut naluneqanngilagut<br />

digitaalip silarsuaanut nuuttuusugut.<br />

Digitaalilli siaruariartornerani<br />

ilaavugut, ilaqarunarpugullu<br />

22<br />

digitaalip silarsuaani najugaqavissutut<br />

inuusuttutut piginnaaneqartigisunik.<br />

Periaatsilli ilaat<br />

qanganisaarpasipput, ilaatigut<br />

sumiorpasinnertut taaneqartartut,<br />

ima paasillugu eqqartugaq<br />

ajornartinngivillugu atunngilarput<br />

(Presky, 20<strong>01</strong>). Computerinut<br />

atortut nassuiaataat atuaqqaartariaqartarpagut<br />

torrutiinnarnagit,<br />

imaluunniit allatigut paasiniaqqaartarpagut,<br />

internetsi misissortinnagu.<br />

Makkununnga atuinissamut periarfissaqarneq;<br />

mobiilimut teknologiimik<br />

aammalu allanut atassuteqarnermi<br />

teknologiinut digitaaliusunut,<br />

tusagassiuutitigut eqqartorneqartuarput,atuartitsinermullu<br />

tunngasortai poliitikerinik,<br />

ilisimatusarluni misissuisartunit<br />

aamma ilinniartitsisunit eqqartorneqartarput.<br />

Silarsuarmi arlalinnik<br />

inoqarsimassaaq digitaalip silarsuaani<br />

inuusut taamaaqqataannik,<br />

teknologiinulli tamakkununnga<br />

atuisinnaanissaminnut periarfissaqanngitsunik.<br />

Tamatumalu ilaa,<br />

taaneqartarpoq digitaalip silarsuaata<br />

qunnera, taassumalu inuit<br />

immikkoortittarpai computerimut/<br />

internetsimullu atuinissamut periarfissalinnutperiarfissaqanngitsunullu,<br />

kingulliiillu taaneqartut<br />

digitaalip silarsuaanit sunnertissinnaanerat<br />

annikippoq. Nunat<br />

arlalippassuit meeqqat internetsimut<br />

periarfissaqartinnissaannik<br />

aallusseruttorfianni, taamaalillutik<br />

paasisassanik ujarlersinnaanermut<br />

ilinniarnermullu periarfissaqarluartikkusullugit,<br />

Kalaallit Nunaat<br />

maannakkut isumaga malillugu<br />

digitaalip qunnerata saavaniillunilu<br />

tunuaniippoq. Meeqqat tamarmik<br />

angerlarsimaffimminni computerimik<br />

atuinissamut periarfissaqanngillat.<br />

Amerlasuut computerinut<br />

atuinissamut atuarfinni periarfissaqarput,<br />

kisiannili silarsuarmut<br />

digitaaliusumut pitsaanerpaamik<br />

periarfissaqanngillat, soorlu<br />

onlinernermut, pissutigalugu<br />

internetsikkut attaviit pitsaanngimmata<br />

arreeqalutillu. Aamma<br />

Kalaallit Nunaanni internetsikkut<br />

attaveqarneq akisoorujussuuvoq,<br />

tamannalu pissutaalluni erseqqippoq<br />

periarfissaqarneq tamanut<br />

atuutinngitsoq aammalu Kalaallit<br />

Nunaanni digitaalip silarsuaata<br />

qunnera alliartortoq. Mobiilip teknologiiata<br />

periarfissakinneq akiorsinnaagaluarpaa,<br />

nunap immikkoortortaani<br />

atuuttoq. Tamanna<br />

kingusinnerusukkut eqqartorneqasssaaq.<br />

Avatangiisitsinnut atassuteqarsinnaaneq<br />

teknologiit digitaaliusut<br />

atorlugit, atuartitseriaatsigut ilinniartitseriaatsigullu<br />

annertuumik<br />

allanngortissinnaavaat aammalu<br />

atuartut ilinniarnerat paasinneriaasiallu.<br />

Silarsuarmi atuarfeqarpoq<br />

matematikkimi aktienik sammisaqartartunik.<br />

Tiimi aallartippat<br />

aktiet maannakkut soqutiginarnerpaat<br />

misissorneqartarput, atuakkat<br />

nutaanngikannersut kisitsisitallit<br />

atornagit. Inuiaqa-tigiilerinermi<br />

atuartut maannakkut pisut<br />

suliaqarfigisinnaavaat ilanngullugit<br />

inuiaqatigiinnut sunniutaat, atuartut<br />

allat nunap immikkoortortaasa<br />

ilaaniittut chatteqatiginerisigut.<br />

Fagit akimorlugit aamma nunat

akimorlugit, suliaqarsinnaapput videot<br />

isiginnaarnerisigut, imaluunniit<br />

nutaarsiassat tulleriiaarlugit<br />

inissitat isiginnaarnerisigut, soorlu<br />

Haitimi nunap sajunnera pillugu.<br />

Atuartut misissorsinnaavaat<br />

aamma oqallisigalugit ajornartorsiutit<br />

piviusut maannakkut pisut.<br />

Atuartut nutaaliorsinnaanerat<br />

sulerusussusiallu taamaalillutik<br />

pitsanngussapput, unaannaassannginnami<br />

paasisat nutaat qanoq<br />

ilinniarneqarnissaat. Eqqaamasassaminnik<br />

mappiliorsinnaapput<br />

onlinekkut, tamakkulu silarsuaq<br />

tamakkerlugu atuartut atorsinnaavaat:<br />

suleqatigiissinnaapput<br />

sumiiffimminni gruppitut, nunallu<br />

assigiinngitsut akimorlugit wikesideliorlutik,<br />

taamaalillutik paasissutissat<br />

aamma ilikkakkat atuartut<br />

akornanni agguarneqarsinnaapput,<br />

kultuurii aamma eqqarsariaasii<br />

assigiinngikkaluartut. Soorlu<br />

taaneqareersoq, periarfissat killeqanngillat,<br />

digitaalip silarsuaanut<br />

atassuteqarnissamik periarfissaqaraanni.<br />

Atuartulli qanorluunniit piumassuseqartigigaluarpata<br />

uuminnga<br />

unissaammik killilerneqartarput...<br />

ilinniartitsisoq. Ilinniartitsisuusugut<br />

digitaalip silarsuaani<br />

najugaqalivissuullutalu aamma<br />

nuuttuuvugut. Aammalu arlaqassaagut<br />

digitaalip qunnerata atsissuaniittuusugut.<br />

Kalaallit Nunanni<br />

ukiut hundredikkuutaat 21-anni<br />

atuartitsineq pitsaanerpaanngortissagutsigu,<br />

pingaarluinnarpoq<br />

eqqarsaatigilluassallugu, qanoq<br />

ililluta digitaalip silarsuaa ilinniartitsinitsinnut<br />

ilanngutissanerlutigu.<br />

Atuartoq digitaalip silarsuaani<br />

najugaqavissuugaluaruni ikiuunnerput<br />

pisariaqartippaa, digitaalip<br />

silarsuaani angalanissamut, min-<br />

nerunngitsumikulorianarsinnaammat eqqarsarluanngikkaanni<br />

cyberspacemi angalanermut tunngatillugu.<br />

Atuartut pisariaqartippaat<br />

paasissallugu, teknologii<br />

qanoq ilillutik atorluarnerpaasinnaanerlugu,<br />

qanoq ilillutik paasissutissanik<br />

ujarlersinnaanerlutik,<br />

pisariaqartitamut piukkunnartunik<br />

aammalu paasissutissat uppernarnersut<br />

paasissanerlugit. Paasisinnaasariaqarpaat,<br />

qanoq ililluni<br />

onlinekkut imminnut atassuteqartoqarsinnaanersoq,<br />

qanorlu paasisariaqarnersoq<br />

nammineerluni<br />

paasissutissat imminut tunngasut<br />

webbeqarfinnut assigiinngitsunut<br />

nalunaarutigigaanni, pissutigalugu<br />

paasissutissat taammaalilluni imminut<br />

tunngasut kikkulluunniit<br />

takusinnaanngussammatigit, kikkulluunniillu<br />

atorsinnaanngorlugit.<br />

Naatsumik oqaatigalugu, ilinniartitsisuulluta<br />

atuartut digitaalip<br />

silarsuaani perorsarnissaat isumagisinnasariaqarparput.<br />

Qanoq ililluta? Qanoq ililluta<br />

isumagisinnaavarput, kalaallit<br />

Nunaanni inuit tamarmik digitaalip<br />

silarsuaani assigiimmik<br />

perorsarneqarnissaannut. Uagut<br />

ilinniartitsisuusugut internetsip<br />

akia atassuteqaataalu sunniuteqarfigisinnaanngilagut.<br />

Tamatigut<br />

piumasagut eqquutsissinnaanngilagut<br />

atuartitsinermi computerit<br />

nutaat pillugit. Kisianni, sunniuteqarfigisinnaavarputpaasinneriaaserput,<br />

qanoq ililluta atuartitsinerput<br />

kinguaariinnut digitaaliusunut<br />

piukkunnarsassanerlugu, maannakkullueqqarsaatigeriinngikkutsigu,<br />

atuartunik sukkasuumik<br />

qaangerneqassaagut. Atuartut<br />

qaangereernikuuaatigut, computerinut<br />

atuinissamut periarfissaqanngikkaluartut,<br />

immaqa nutaali-<br />

aalluinnartunikmobiltelefuuneqarput. Mobiltelefuunit periarfissiisarput<br />

teknologiimut digitaaliusunut<br />

amerlanerpaanut, Kallaallillu<br />

Nunaanni atuartut nalunngilaat<br />

qanoq atorneqarnissaat. Atuartut<br />

sungiunnikuuaat ataatsikkut arlalinnik<br />

sammisaqarsinnaaneq, assersuutigalugu<br />

mobiilitik atorlugit,<br />

amerlanertigullu sukkanerusumik<br />

SMS-erlutik nalunaaruteqarsinnaapput,<br />

oqalussinnaanerminnut<br />

naleqqiullugu. Tupaallaatigisariaqanngilarput,<br />

atuartut ordbogit<br />

atorlugit oqaatsit paasiniassallugit<br />

ajornakusoortippassuk – oqaatsimmi<br />

“google”-rsinnaavaat akineqarlutillu<br />

sekuntialunnguit qaangiunneranni.<br />

Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisuusugut<br />

internetsikkut atassutit akikinnerit<br />

utaqqillugit, uninngaannassanngilagut.<br />

Atuartut mobil<br />

digital teknologiimik ineriartornerat<br />

eqqumaffigissavarput. Nammineerluta<br />

digitaalip silarsuaanit<br />

unamminartut naaperiartassavagut<br />

aammalu isummersorfigalugu<br />

nammineq ilinniartitseriaaserput.<br />

Pisariaqarpugut sukkasuumik ullutsinni<br />

atuartut atugaat paasissallutigit,<br />

tassami annertuumik<br />

ineriartornerup qeqqaniikkatta<br />

nunaqavissuniit inunnut digitaaliusunut.<br />

Atuakkat atukkat:<br />

Palfrey, J.&Gasser, U. (2008).<br />

Born Digital:Understanding The<br />

First generation of Digital Natives,<br />

Basic Book, New York.<br />

Prensky, M. (20<strong>01</strong>). Digital natives,<br />

Digital Natives, Digital Immigrants,<br />

2. marts <strong>2<strong>01</strong>0</strong>,<br />

http://www.marcprensky.com/<br />

com/writing/default.asp.<br />

23

Digitale Inuit<br />

Af Chris Paton<br />

lærer, Uummannaq<br />

Er I på Facebook? Tager I billeder<br />

med jeres mobil og deler<br />

dem med vennerne? Kender I<br />

mere til internettets hastighed<br />

end prisen på frimærker? Så er<br />

I en del af den digitale verden.<br />

Spørgsmålet er, om I hører til<br />

dem, der kaldes for de digitale<br />

indfødte, eller om I er digitale<br />

indvandrere?<br />

De digitale indfødte er alle dem,<br />

der er født efter 1980, forstået<br />

på den måde, at det var på dette<br />

tidspunkt, at sociale digitale<br />

teknologier blev etableret for<br />

alvor (Palfrey & Gasser, 2008).<br />

De, der er født efter 1980, er<br />

24<br />

sandsynligvis påvirket af digitale<br />

teknologier i deres daglige liv og<br />

har været det, siden de var meget<br />

unge. Tænk lige et øjeblik<br />

på de børn, der bliver født netop<br />

i dag, og som bliver fotograferet<br />

digitalt og dokumenteret fra<br />

dag et, muligvis endda endnu<br />

tidligere med et scanningsbillede<br />

- og tænk på, hvor meget den<br />

slags dokumentation bliver delt<br />

rundt om i verden ved hjælp af<br />

digitale sociale netværker som<br />

fx Facebook.<br />

Hvad med os, som er lidt ældre?<br />

Ja, vi er kendt som digitale<br />

indvandrere. Vi er også med i<br />

den digitale bølge, og nogle af<br />

os er måske lige så kompetente<br />

som de yngre digitale indfødte.<br />

Vi har dog stadig mange gammeldags<br />

træk, også kendt som<br />

accenter, dvs. vi er ikke flydende<br />

(Prensky, 20<strong>01</strong>). Vi læser først<br />

vejledningen for det nye computerprogram<br />

i stedet for at bare<br />

prøve det af, eller vi søger vores<br />

oplysninger andre steder, før vi<br />

tjekker internettet.<br />

Adgang til computere, mobil<br />

teknologi og dermed sociale digitale<br />

teknologier er meget omtalt<br />

i medierne og, med hensyn<br />

til undervisning, af politikere,<br />

forskere og lærere. Der kan dog<br />

være mange rundt om i verden,<br />

der rent aldersmæssigt passer<br />

til den digitale generation, men<br />

simpelthen ingen adgang har til<br />

disse teknologier. De er en del af<br />

den såkaldte digitale kløft, som<br />

tydeligt adskiller de mennesker,<br />

der har og de, der ikke har adgang<br />

til computere/ internettet<br />

og dermed er mindre påvirket af<br />

den digitale verden. Imens flere<br />

lande sætter fokus på at give<br />

alle børn adgang til internettet<br />

for at optimere deres adgang til<br />

viden og læring, befinder Grønland<br />

sig efter min mening på<br />

nuværende tidspunkt på begge<br />

sider af den digitale kløft. Ikke<br />

alle børn har adgang til computere<br />

derhjemme. Mange har<br />

adgang til computere på skolen,<br />

men ikke optimal adgang til den<br />

større digitale verden, der findes<br />

online, på grund af den ofte<br />

ringe og enormt langsomme<br />

internetforbindelse. Adgang til

internettet i Grønland er også<br />

enormt dyr, og igen bliver det<br />

tydeligt at se, at adgang ikke<br />

er for alle og den digitale kløft i<br />

Grønland vokser. Mobil teknologi<br />

kan måske kompensere for den<br />

manglende adgang, der findes<br />

rundt omkring i landet. Mere om<br />

det senere.<br />

Adgang til omverden gennem<br />

digitale teknologier kan markant<br />

ændre vores nuværende undervisningsmetoder<br />

og påvirke<br />

elevernes læring og forståelse.<br />

Der er skoler i verden, der arbejder<br />

med aktier i matematik.<br />

I starten af timen tjekkes de<br />

mest aktuelle aktier i stedet for<br />

at arbejde med tal fra en halvgammel<br />

tekstbog. I samfundsfag<br />

kan eleverne arbejde med<br />

aktuelle begivenheder og disses<br />

indflydelse på samfundet ved at<br />

chatte med andre elever i andre<br />

dele af landet De kan arbejde på<br />

tværs af fag og lande ved at se<br />

video eller streaming af nyhedsklip<br />

om fx jordskælvet i Haiti.<br />

Eleverne kan undersøge og diskutere<br />

autentiske aktuelle problemer<br />

med hinanden. Elevernes<br />

kreativitet og indsats vil også<br />

forbedres på denne måde, idet<br />

de ikke er begrænset i, hvordan<br />

de vil bearbejde denne ny viden,<br />

de tilegner sig. De kan lave et<br />

online mindmap, som kan deles<br />

med andre elever jorden rundt:<br />

De kan samarbejde i lokale eller<br />

internationale grupper om<br />

en wikiside, hvor information og<br />

læring blive delt blandt flere elever<br />

med forskellige kulturel baggrund<br />

og meninger. Som sagt,<br />

mulighederne er ubegrænsede<br />

og uendelige, så længe man har<br />

adgang til den digitale verden.<br />

Der er dog en ting, som kan<br />

begrænse selv de mest entusiastiske<br />

elever ... læreren. Vi<br />

lærere tilhører begge grupper<br />

af digitale indfødte og indvandrere.<br />

Der er sikkert også flere<br />

af os, som befinder sig dybt<br />

nede i den digitale kløft. For<br />

at optimere undervisningen i<br />

Grønland i det 21. århundrede,<br />

er det vigtigt, at vi virkelig overvejer,<br />

hvordan vi inddrager den<br />

digitale verden i vores undervisning.<br />

Selv den dygtigste digitale<br />

indfødte elev har brug for vores<br />

hjælp til at navigere rundt i den<br />

digitale verden, ikke mindst fordi<br />

det kan være farligt, når man<br />

ikke anvender sund fornuft i<br />

cyberspace. Eleverne har brug<br />

for at vide, hvordan de anvender<br />

teknologien optimalt, hvordan<br />

de søger oplysninger med et<br />

kritisk øje på relevans og kildernes<br />

pålidelighed. De skal kunne<br />

forstå, hvordan man interagerer<br />

med hinanden online, og hvad<br />

det betyder for en, når man frivilligt<br />

indtaster personlige oplysninger<br />

på forskellige websteder,<br />

fordi ens personlige oplysninger<br />

bliver hurtigt en del af det offentlige<br />

rum, som mange har let<br />

adgang til. Kort sagde, vi lærere<br />

skal kunne sørge for elevernes<br />

digitale dannelse.<br />

Hvordan det? Hvordan sørger<br />

vi for, at alle i Grønland har lige<br />

mulighed for digital dannelse?<br />

Vi lærere er ikke i stand til at<br />

påvirke internettets pris eller<br />

forbindelsen. Vi kan ikke altid<br />

få opfyldt vores ønske om nyere<br />

computere til undervisning.<br />

Men, vi kan gøre noget ved<br />

vores forståelse for, hvordan vi<br />

tilpasser undervisningen til den<br />

digitale generation, og hvis ikke<br />

vi tænker over det nu, bliver vi<br />

hurtigt overhalet af eleverne.<br />

Eleverne er allerede foran os,<br />

selv de der ikke har adgang til<br />

computere, har måske en avanceret<br />

mobiltelefon. Mobiltelefoner<br />

giver adgang til de fleste<br />

digitale teknologier, og eleverne<br />

i Grønland ved, hvordan man<br />

bruger dem. Eleverne er blevet<br />

vant til at multitaske med bl.a.<br />

deres mobiler, og de kan ofte<br />

udtrykke sig hurtigere med en<br />

SMS, end de kan tale. Det burde<br />

ikke overraske os, at eleverne<br />

har svært ved at slå ord op i en<br />

ordbog - de kan jo bare ’google’<br />

ordet og få et svar indenfor et<br />

par sekunder.<br />

Imens vi lærere i Grønland ser<br />

frem til en hurtigere og billigere<br />

internetforbindelse, skal vi ikke<br />

stå stille. Vi skal holde øje med<br />

elevernes udvikling med mobil<br />

digital teknologi. Vi skal selv<br />

tage imod digitale udfordringer<br />

og reflektere over vores nuværende<br />

undervisningsmetode. Vi<br />

er nødt til hurtigt at danne os<br />

en forståelse for eleverne situation<br />

i dag, da vi befinder os midt<br />

i den markante udvikling fra et<br />

oprindeligt folk til digitale Inuit.<br />

Litteratur:<br />

Palfrey, J. & Gasser, U. (2008).<br />

Born Digital: Understanding The<br />

First Generation of Digital Natives,<br />

Basic Books, New York.<br />

Prensky, M. (20<strong>01</strong>). Digital<br />

Natives, Digital Immigrants,<br />

2. marts <strong>2<strong>01</strong>0</strong>,<br />

http://www.marcprensky.com/<br />

writing/default.asp.<br />

25

Nipilersukkat<br />

filmillu<br />

atuartitsinermi<br />

atorneqarsin-<br />

naappat?<br />

Allattoq: Kirsten Olsen,<strong>Inerisaavik</strong><br />

Ilinniartitsisoq ukiup atuarfiusup<br />

ingerlanerani aperivoq, atuartitsinermi<br />

nipilersukkat atorneqarsinnaanersut.<br />

Danskit kulturministeeriaannit<br />

sulisumit akissut una pisimavarput,<br />

aammattaaq atuartitsinermi<br />

filminik atuinermut tunngasoq:<br />

Nipilersugaq nalinginnaasumik<br />

piginnittussaatitaanermut malittarisassanik<br />

illersorneqartarpoq. Suliaq<br />

illersorneqartarpoq suliarinnittup<br />

Af: Kirsten Olsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

En lærer stillede tidligere i skoleåret<br />

et spørgsmål, om man måtte<br />

bruge musikstykker i sin undervisning.<br />

Fra en medarbejder i det danske<br />

kulturministerium har vi fået dette<br />

svar, der også handler om anvendelse<br />

af film i undervisningen:<br />

Et musiknummer vil typisk være<br />

beskyttet af ophavsretsretten.<br />

Værket er beskyttet indtil 70 år<br />

efter ophavsmandens død.<br />

Ophavsmanden har eneret til at<br />

fremstille eksemplarer af værket<br />

og til at gøre værket tilgængeligt<br />

for almenheden. Hvis du ønsker<br />

toquneranit ukiut 70-it qaangiunneri<br />

tikillugit.<br />

Piginnittussaatitaasup kisimi suliaq<br />

amerlisissinnaavaa, suliarlu kisimi<br />

kikkunnut tamanut nittarsaassinnaallugu.<br />

Suliaq atorusukkukku,<br />

piginnittussaatitaasup kisimiilluni<br />

piginninneranik illersuinerup iluani,<br />

suliap atunnginnerani piginnittussaatitaasumiit<br />

akuersissummik piniaqqaasaatit.<br />

Nipilersuusiaq filmiluunniit kikkunnut<br />

tamanut ammasumik takutinneqaruni,<br />

kikkunnut tamanut nittarsaanneqassaaq.<br />

Saqqummiussineq<br />

kikkunnut tamanut ammassaaq,<br />

kikkut piumasut tamarmik takusinnaappassuk.<br />

Piginnittussaatitaasoq<br />

akuersiteqqaartittaria-qanngilaq<br />

filmi privaatimik takutikkaanni.<br />

Takutitsinerit kikkunnut tamanut<br />

ammasuussanngillat, filmimik takutitsisoq<br />

isiginnaartullu imminnut<br />

at bruge et værk på en måde,<br />

som er omfattet af ophavsmandens<br />

eneret, skal du derfor indhente<br />

tilladelse fra ophavsmanden<br />

inden du bruger værket.<br />

Når et musiknummer eller en<br />

film, fremføres offentligt bliver det<br />

tilgængeligt for almenheden. En<br />

fremførelse er offentlig, hvis alle<br />

og enhver i princippet har adgang<br />

til fremførelsen. Det er ikke nødvendigt<br />

at indhente tilladelse fra<br />

ophavsmanden, hvis filmen vises<br />

i privat sammenhæng. Fremførelser<br />

vil typisk ikke være offentlige,<br />

hvis der er personlige bånd<br />

mellem den der viser filmen og<br />

tilskuerne.<br />

En skolelærer vil typisk have<br />

nalunngisariippata.<br />

Ilinniartitsisoq atuartitaminut<br />

nalunngisarinnittutut isigineqartarpoq.<br />

Taamaattumik atuartunut<br />

takutitsineq klassimi ataatsimi<br />

tunngaviatigut kikkunnut tamanut<br />

ammasuunngilaq. Filminik takutitsissagaanni<br />

klassinut arlalinnut,<br />

imaluunniit atuarfinniittunut tamanut,<br />

takutitsineq kikkunnut tamanut<br />

naatsorsuunneqarsinnaavoq, taavalu<br />

piginnittuutitaasunit akuersaarneqaqqaartariaqarpoq.<br />

Apeqqut qaqugukkut takutitsineq<br />

tamanut ammanersoq, pisumiit<br />

pisumut nalilersorneqartarpoq,<br />

tamannalu eqqartuussiviit tikillugit<br />

aalajangiiffigineqarsinnaalluni.<br />

Må man bruge musikstykker og film i undervisningen?<br />

26<br />

Piginnittussaatitaaneq pillugu<br />

paasisassarsiorsinnaavutit<br />

Kulturministeriap nittartagaani http://<br />

www.infokiosk.dk/sw8194.asp.<br />

et personligt bånd til eleverne<br />

i en skoleklasse. Derfor vil en<br />

fremførelse for elever i en enkelt<br />

skoleklasse som udgangspunkt<br />

ikke være offentlig. I forbindelse<br />

med fremførelser af film for flere<br />

klasser, eller for hele skoler, kan<br />

der dog være tale om en offentlig<br />

fremførelse, som kræver samtykke<br />

fra rettighedshaverne.<br />

Spørgsmålet om hvornår en fremførelse<br />

er offentlig, baseres på en<br />

konkret vurdering, som i sidste<br />

ende foretages af domstolene.<br />

Du kan læse mere om ophavsretten på<br />

Kulturministeriets hjemmeside http://<br />

www.infokiosk.dk/sw81194.asp.

2009-mi misilitsinnerit naliliisartunit<br />

nalilerneqarneri<br />

tunngavigalugit immikkut<br />

kaammattuutigerusutaq<br />

Allattoq: Sørine Lange – Kalaallisut<br />

atuartitsinermut siunnersorti<br />

Naliliisartut naliliineranni ilaatigut<br />

kukkusat maluginiarneqartut nalinginnaanerpaat<br />

aamma maluginiagassanut<br />

ilaapput. Tassani<br />

ilaatigut imatut naliliisoqarpoq:<br />

“Ataatsimut isigalugit allaaserisat<br />

ilaat imakittuararsuupput...”<br />

aamma “Killiffilersuutinik atuineq<br />

sanngiiffigineqartoq malunnarpoq”.<br />

Ulluinnarni atuartitsinermi misilitsissutini<br />

piumasaqaatitut ittunik<br />

annertunerusumik atuartitsinissaq<br />

aamma naliliisartunit<br />

kaammattuutigineqarpoq. Minnerunngitsumik<br />

eqqarsaatigalu,<br />

kalaallisut oqaasilerinermik aammalu<br />

allattariarsornermi oqaluttariarsornermilu<br />

allariaatsinik<br />

(genre) sammi-saqartitsisarnerit<br />

suliaqartitsisarnerillu sukumiinerusumik,<br />

Nukarlerniit aallartittumik<br />

atuarneq tamaat<br />

ingerlanneqartarnissaasa qanoq<br />

pingaaruteqartiginera paasineqarneruleriatortillugu.Taamaattumik<br />

atuartut allariaatsinik<br />

paasinninnissamut atuisinnaalernissamullu<br />

sakkussanik pigiliussaqarnissaasa<br />

atuartitsinermi<br />

eqqumaffiginissaa pingaarutilittut<br />

inissisimavoq.<br />

Tamanna tunngavigalu matumu-<br />

una naatsunnguugaluamik, ilaatigut<br />

naliliisartut siunnersuutaat<br />

aallaavigalugit qaqitaqalaarusuppunga.<br />

Soorlu allattariarsorluni<br />

misilitsinnernut ilaalersimavoq<br />

allalinnginnermi oqaloqatigiinneq.<br />

Oqaloqatigiinnerup isummanik<br />

tuniusseqatigiinnissaq,<br />

pisassiissutini piumasaqaatasunik<br />

paasinnilluarnissaq, kaammattoqatigiinnissaqallalinnginnermilu<br />

eqqarsaatinik oqaasinngortitsinissaqsiunnersoqatigiissinnaanerlu<br />

ilaatigut siunertarai.<br />

Una assersuut allaatigisaq<br />

tunngavigalugu oqaloqatigiinnermik<br />

imaqarpoq, pioreersumik<br />

aallaaveqarluni oqaloqatigiinneq<br />

oqinnerusutut aallartikkuminarnerusutullu<br />

issinnaanera eqqarsaatigalugu.<br />

Atuartitsinermut<br />

siunnnersuutit<br />

Ulluinnarni atuartitsinermi misilitsissutini<br />

piumasaqaatitut ittunik<br />

annertunerusumik atuartitsinissaq<br />

kaammattuutigineqarpoq.<br />

Aamma naliliisartunit siunnersuutigineqarpoq<br />

atuartitsineq<br />

makkuninnga imaqartinneqarsinnaasoq:<br />

Allaatigisap ilusaa oqaluusereriarlugu<br />

”ilaarlugu” allaaserinninneq.<br />

Taava aperisoqarsinnavoq; sooq<br />

atuartut ilaarsillutik allassappat?<br />

Uani ilaarsinissaq pingaarnerutinneqanngilaq,<br />

kisiannili<br />

periutsip atuartumit paasineqarnissaa<br />

pingaartinneqarpoq.<br />

Tassanimi pineqarpoq atuartut<br />

genri allaatigisami atorneqartoq<br />

oqaloqatigiinneq aqqutigalugu<br />

paasinerulissagaat.<br />

Assersuutigalugu makku oqaluuserineqarsinnaapput:<br />

• Allaatigisaq piviusulikker<br />

saarutaava, oqaluttualiaa-<br />

va, ilanngutassiaava il.il.?<br />

• Qanga pisimasuutinne-<br />

qarpa?<br />

• Sumi nunami?<br />

• Allaaserisami piffissamik<br />

atuineq?<br />

• Inuttaasoq pingaarneq?<br />

Qanoq pissuseqarpa?<br />

Qanoq inissisimava?<br />

• Ikiorteqarpa? Taanna qa-<br />

noq ittuua? Qanoq ikiuiva?<br />

• Inuttat allat?<br />

• Oqaluttuaq qanoq aallar-<br />

tippa?<br />

• Pissanganartuua? Sooq?<br />

• Naanera?<br />

• Oqariartuutaa?<br />

27

Taava tamakku eqqartoriarlugit<br />

atuartut namminneerlutik<br />

oqaluttuap ilusaa malillugu<br />

oqaluttualiussapput, immaqalu<br />

allaaserisassaminnut imassaqarnerulersinnaallutik.<br />

Taamatut periuseqarluni sammisaqartitsinikkut<br />

atuartut genrit<br />

assigiinngitsut qanoq iluseqarsinnaanerinikilinniartinneqassapput,<br />

tassanilu pingaarutilik<br />

uaniissoraara; atuartut allaaserisaq<br />

oqaluuseriinnassanngilaat<br />

aammali ilusaa malillugu namminneq<br />

allaaserinnissapput. Taamatut<br />

periuseqarnikkut atuartut<br />

allariaatsinut assigiinngitsunut<br />

piginnaasaqalernissaat paasinninnissaallukaammattorneqassaaq.<br />

Periuseq taanna malillugu sammitinneqarsinnaapput<br />

allaatigisat<br />

suulluunniit; oqaluttuatoqqat, pinerluttulersaarutit,isiginnaagassiat,<br />

taalliat, ilanngutassiat il.il.<br />

Ilikkagassatummi pilersaarutini<br />

imatut ilaatigut allassimasoqarpoq:<br />

“Takorluukkanik aamma aalajangersimasunik<br />

sammisalinnik,<br />

soorlu naalisakkanik, taallianik,<br />

isiginnaagassianik, allakkanik<br />

allannermik, naliliilluni saqqummiussanik,<br />

ullorsiutinik, nalunaarusianik<br />

atuagassianullu ilanngutassianik<br />

allassinnaassasut”.<br />

Ilinniartitsisoq sammisamut naleqqussaallunipisassiissutissami-<br />

28<br />

nik piareersaasarpoq, atuartullu<br />

allaaserisassap piumasaqaatitaanik<br />

eqqumaffiginninnissamut<br />

sungiusarnertut pinngitsooratik<br />

aamma aallarniutigalugu oqaluuserissavaat:<br />

• Pisassiissut qanoq imaqarpa?<br />

• Suna suliakkiutaava?<br />

• Qanoq annertutigissava?<br />

• Qanoq imaqarsinnaava?<br />

• Genri?<br />

• Il.il<br />

Killiffilersuutinik<br />

atuinermik sungiusarneq<br />

Nalinginnaasumik killiffilersuutinik<br />

atuinissamut atuartitsinerup<br />

saniatigut aamma qulaani periutsitut<br />

ittumik periuseqartoqarsinnaavoq<br />

soorlu: Allaatigisaq<br />

tun-ngavigalugu killiffilersuutit<br />

qanoq atorneqarnerannik misissuilluni<br />

oqaloqatigiinnikkut;<br />

qaqugukkut naggat atorneqarpa?<br />

Uniffik? Sooq? Oqaaseqatigiik<br />

qanoq iluseqarmat apersuut<br />

atorneqarpa? Torluut? Qaqugukkut<br />

ungaluutit atorneqarpat?<br />

Kittoraat? Ilaallu ilanngullugit.<br />

Taavalu killiffilersuutit ilinniarneqartut<br />

atorlugit, oqaluttuaaraliornermik<br />

suleqatigiinneq naggaserneqarsinnaalluni.<br />

Naggataatigut timitaliilluni<br />

oqaluttuaaraliornissaq pingaarutilittut<br />

isigaara, tassami taamaaliornikkut<br />

ilinniarneqartut<br />

oqaluuserineqarsimasullu misilinneqassapput<br />

”timitaliinerlu”<br />

aqqutigalugu pineqartut atuuffissaat<br />

paasiuminarnerusutut<br />

ilisarput, namminermi misiliigaangatta<br />

paasisaqarnerusaratta.<br />

Taakkartorneqartut allat<br />

Atuartitsinermi eqqummaffigineqartussatut<br />

naliliisartunit<br />

taakkartorneqartut aamma makkuupput:<br />

• Naalisaaneq/imaqarniliorneq/<br />

oqaluttuareqqiineq assigiin-<br />

ngissusaat paasitinniarlugu<br />

sungiusarneq<br />

• Misissueqqissaarnerit<br />

• Piffissaliinerit ersarissut<br />

(tids linie)<br />

• Aviisinut ilanngussassamik<br />

allanneq<br />

• Genrit assigiinngitsut sam-<br />

mineri<br />

• Brainstorming (allaaserisap<br />

imarisinnaasaanik allattueq-<br />

qaarneq)<br />

• Pappilissap atorluarnissaanik<br />

sungiusarneq<br />

• Qulequtaq aalajangiussaq<br />

tunngavigalugu minutsini 15-<br />

ini allattuineq (allaaserisat<br />

ilaanni atuartut ersersippaat<br />

”takorluuisinnaannginnamin-<br />

ngooq imassaqartinnagu”).

• Piumasaqaatit paasilluarlugit<br />

akinissaannut sungiusarneq.<br />

(suniartungaana piumasaqaat<br />

qanoq imaqarpa / akineqar-<br />

sinnaava?)<br />

• Aallaaserisap piareernerani<br />

atuaqqaarnissaa pingaartuuvoq<br />

- sungiusagassanut ilaatinneqassaaq.<br />

• Ineriartuaartumik allanneq<br />

(processkrivning)<br />

• Pappilissamik/titarnermik<br />

atorluaanissamik sungiusar-<br />

neq<br />

• Killiffilersuutinik eqqortumik<br />

atuinissamik sungiusarneq<br />

• Titarnertaap atornissaanik<br />

sungiusarneq<br />

• Oqaaseqatigiinnik atuineq –<br />

oqaaseq naallugu allanneq<br />

Neriuppunga taamatut naakkaluamik<br />

ilanngussinera isumassarsiffiusinnaassasoq<br />

atuartitsinermi<br />

iluaqutaasinnaasumik.<br />

29

Atuarfeqarneq pillugu peqqussut<br />

2002-meersoq nalileqqinneqassaaq!<br />

Allattoq: Jens Jakobsen,<br />

immikkoortortaqarfimmi aqutsisoq<br />

Inerisaavimmi.<br />

Ilinniartitaanermut Instituti, suleqatigalugit<br />

KIIIN, KANUKOKA<br />

aamma IMAK pilersaarusiorlutik<br />

aallartipput, november <strong>2<strong>01</strong>0</strong>mi<br />

naliliilluni paasiniaaqatigiittoqarnissaanut,<br />

pillugu inatsisartut<br />

peqqussutaat nr.8 21.maj<br />

2002-minngaaneersoq atuarfeqarneq<br />

pillugu.<br />

Naliliilluni paasiniaaqatigiinnissap<br />

siunertaraa nalilissallugu atuar-<br />

30<br />

tut pissarsiarisartagaat ilinniartitaanerminni,<br />

atuarfeqarnerup<br />

siunertaanut naleqqiullugu aammalu<br />

maannakkut tunngavigisaanut<br />

naleqqiullugu, taavalu naliliineq<br />

tamakkiisoq pisussaassaaq<br />

2<strong>01</strong>3-imi atuaqatigiit siulliit atuarnerminnik<br />

naammassinerini.<br />

Naliliilluni paasiniaaqatigiinnermik<br />

piareersaasussamik<br />

pilersaarusiortussanik gruppiliortoqarpoq,<br />

ukunanngaaneersunik<br />

ilalinnik KIIIN, IMAK, KANUKOKA<br />

aamma Ilinniartitaanermut Instituti.<br />

Suliassaata siunertaaraat:<br />

• Saqqummiussisoqassasoq<br />

paasissutissanik nalunaarsukkanillu<br />

suliarilluakkanik, atuartut<br />

atuarnerminni pissarsiaat pillugit,<br />

ilinniartitaanermilu siunertaasut<br />

aallaavigalugit, aammalu<br />

siunnersuuteqaqqullugit suleqqinnissami<br />

sammisassssanut<br />

tunngasunik,<br />

• Misissoqqissaassallugit<br />

aamma nalilersussaallugit atuarluni<br />

aallartinnermi aqqusaagassat,<br />

atuarnermi naliginnaasumi<br />

aqqusaagassat aammalu ilinniaqqinnermut<br />

ikaarsaarneq,

sunngiffik aamma suliffeqarfinnut<br />

tunngasut, siunnersuillutillu<br />

sammisamik suliaqaqqinnissamut,<br />

• Misissoqqissaassallugit<br />

aamma nalilersussaallugit maannakkumut<br />

aaliangersakkat atuartitsinerup<br />

imarisassai pillugit,<br />

taassuma ataani inuttut ineriartorneq,<br />

aaqqissuussisimaneq,<br />

atuartitsinermi atortut aamma<br />

naliliineq, taavalu siunnersuillutik<br />

sammisamik suliaqaqqinnissamut,<br />

• Misissoqqissaassallugit aamma<br />

nalilersussaallugit maannakkut<br />

aaliangersakkani ilinniarnermi<br />

anguniakkat ataqatigiinneri,<br />

aaliangersakkat ilinniarnermut<br />

tunngasut ilinniartitsisunngorniarnermi<br />

aamma ilinniaqqinnermi,<br />

kiisalu perorsaanermi ineriartortitsilluni<br />

suliaqarnermi,<br />

• Misissoqqissaassallugit aamma<br />

nalilersussaallugu atuarfiit<br />

aamma angerlarsimaffiit akornanni<br />

suleqatigiinneq, aammalu<br />

atuarfiit siulersuisuisa sulinerat<br />

kommunenillu suleqateqarnerat,<br />

inuiaqatigiinnik aamma atuarfiit<br />

aqutsisuinik suleqateqarnerat,<br />

taavalu suliap ingerlateqqinneqarnissaanutsiunnersuuteqarlutik,<br />

• Nalunaarusiamik saqqummiissallutik<br />

atuarfiit aamma<br />

kommunit imminnut nalilernerat<br />

pillugu, atuarfinnut peqqussut<br />

qanoq atornerlugu.<br />

Gruppi pilersaarusiortussaq<br />

pingasunut gruppinut agguarsimavoq,<br />

taakkulu makkuninnga<br />

sammisaqassapput; atuartitsinermut<br />

tunngasut, ilinniartitsisut<br />

aamma paasissutissat kiisalu<br />

takussutissiorneq.<br />

Gruppip pilersaarusiortussap<br />

aaliangerpaa atuartut naliliillutik<br />

paasiniaaqatigiissasut, ta-<br />

amaalillutik atuartut sinniissaasa<br />

novemberimi paasiniaaqatigiinnermi<br />

atuartitaanerup nutarterneqarnera<br />

pillugu angusat,<br />

atuartut qanoq nalilissaneraat<br />

nalunaarutigissammassuk.<br />

Atuartut, ilinniartitsisut, aqutsisut,<br />

angajoqqaat, atuarfinni<br />

siulersuisut, allaffinni aqutsisut,<br />

suliniaqatigiiffiit politikerillu<br />

paasiniaaqatigiinnermut qaaqqusaapput,<br />

ilimagineqarporlu<br />

katillugit inuit 80-it ilaassasut.<br />

Naliliilluni paasiniaaqatigiinneq<br />

pissaaq 10.-11.-12.- aamma<br />

13.november <strong>2<strong>01</strong>0</strong> Ilulissani.<br />

31

Landstingsforordningen fra 2002<br />

skal evalueres!<br />

32<br />

Af: Jens Jakobsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Institut for læring er, i samarbejde<br />

med KIIIN, KANUKOKA og<br />

IMAK, påbegyndt planlægningsarbejdet<br />

for evalueringsseminar i<br />

november <strong>2<strong>01</strong>0</strong> om Landstingsforordning<br />

nr. 8 af 21. maj 2002<br />

om folkeskolen.<br />

Formålet med evalueringsseminaret<br />

er at evaluere elevernes<br />

udbytte af undervisningen i<br />

forhold til folkeskolens formål<br />

og grundlag på nuværende tidspunkt,<br />

og således at den samlede<br />

evaluering kan foretages<br />

ved det første hold elevers gennemførelse<br />

af hele skoleforløbet<br />

i 2<strong>01</strong>3.<br />

Til at forberede evalueringsseminaret<br />

er der nedsat en planlægningsgruppe<br />

bestående af folk<br />

fra KIIIN, IMAK, KANUKOKA og<br />

Institut for Læring. Målet med<br />

deres arbejder er:<br />

• at der bliver fremlagt bearbejdede<br />

data og dokumentationsmateriale<br />

vedr. elevernes<br />

udbytte af undervisningen ud fra<br />

læringsmål samt komme med<br />

anbefalingerer til det videre arbejde,<br />

• at analysere og evaluere<br />

overgange i indskolingen, gennem<br />

skoleforløbet og ved overgang<br />

til videre uddannelse,<br />

fritid og arbejdsmarked og

komme med anbefalinger til det<br />

videre arbejde,<br />

• at analysere og evaluere nuværende<br />

bestemmelser om undervisningens<br />

indhold, herunder<br />

personlig udvikling,<br />

organisering, undervisningsmaterialer<br />

og evaluering og<br />

komme med anbefalinger til det<br />

videre arbejde,<br />

• at analysere og evaluere nuværende<br />

bestemmelsers sammenhæng<br />

mellem læringsmål,<br />

studieordninger på læreruddannelse<br />

og efter- og<br />

videreuddannelse samt pædagogisk<br />

udviklingsarbejde.<br />

Endvidere behandles, hvilke kon-<br />

sekvenser lærernes overtidsarbejde<br />

har for undervisningen:<br />

• at analysere og evaluere<br />

samarbejdet mellem skole og<br />

hjem samt skolebestyrelsernes<br />

virke og samarbejde<br />

med kommunerne, samfundet<br />

og skoleledelse og<br />

komme med anbefalinger til det<br />

videre arbejde,<br />

• at fremlægge rapport om<br />

skolernes og kommunernes<br />

selvevaluering af implementering<br />

af folkeskoleordningen.<br />

Planlægningsgruppen har delt<br />

sig i 3 grupper, som kommer til<br />

at arbejde med undervisnings-<br />

forhold, lærere og data og dokumentation.<br />

Planlægningsgruppen besluttede<br />

at eleverne holder evalueringskonference,<br />

således at elevrepræsentanterne<br />

kan komme<br />

med elevernes evaluering af<br />

skolereformen i novemberseminaret.<br />

Elever, lærere, ledere, forældre,<br />

skolebestyrelser, administratorer,<br />

organisationer og politikere vil<br />

blive inviteret til seminaret, og<br />

der forventes et samlet antal<br />

deltagere på 80 personer. Evalueringsseminaret<br />

finder sted den<br />

10.-11.-12.-og 13. november i<br />

<strong>2<strong>01</strong>0</strong> i Ilulissat.<br />

33

34

35

Upperisalerinermi isum<br />

censorinut pikk<br />

Allattoq: Kirsten Olsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Ukiuni kingullerni <strong>Inerisaavik</strong><br />

censorinik arlalinnik pikkorissartitsisarsimavoq<br />

pissutigalugu<br />

atuarfinni faagit misilitsiffissat<br />

amerlininngorsimammata.<br />

Censorinut pikkorissartitsinermi<br />

siunertat makkuupput:<br />

• censoreqatigiit ineriartortis-<br />

sallugit,<br />

• tunngaviit oqallisigalugit,<br />

atuartut assigiiaartumik nuna<br />

tamakkerlugu nalilersorne-<br />

qartarnissaat,<br />

• ilinniartitsisut misilitsitsisar-<br />

nissaannut piareersarlugit.<br />

Faagimut upperisalerinermi isumalioqqissaarnermilusiunnersorti<br />

Lone Hindby, GU-mi upperi-<br />

36<br />

salerinermik ilinniartitsisoq Klaus<br />

Engelbrechtsen suleqatigalugu,<br />

nuna tamakkerlugu pikkorissaanermi<br />

Nuummi censorinik<br />

pikkorissartitsipput, ilinnirtitsisut<br />

18-t peqataaffigisaanni. Pikkorissarnermi<br />

ilaasut periarfissinneqarput<br />

faagip tungaatigut paasisatik<br />

nalunngisatillu annertusassallugit,<br />

taammaalillutik faagimi<br />

ilikkagassatut anguniagassatut<br />

piumasaqaataasut angummaffigisinnaanngortillugit.<br />

Peqataasut sukumiisumik faagip<br />

ilikkagassatut anguniagaanut<br />

nassuiaaneqarput aammalu<br />

sammisamut inatsit nassuiarneqarluni.<br />

Aammattaaq allattariarsorluni<br />

misilitsinnerup<br />

sananeqaataa sammineqarpoq,<br />

atuartullu allattariarsorlutik akissutaat<br />

piviusut misissorneqarput,<br />

taakkulu peqataasunut naliler-<br />

soqqullugitsuliassiissutigineqarput. Naliliinermi tunngaviusartut<br />

oqallisigineqarput, neriunarluni<br />

peqataasunut pissarsiffiulluarsimassasoq,<br />

aammalu qanoq<br />

ataatsimut assigiiaammik naliliinissamutpaasissutaasimassalluni.<br />

Oqaluttariarsorluni<br />

misilitsitsinermut pilersaarutit<br />

suliarineqarput, aammalu oqallisigineqarput<br />

misilitsinnermi pissutsit<br />

apereriaatsillu. Peqataasut<br />

pisuusaartitsillutik isiginnaartitsipput,<br />

sammillugit misilitsitsineq<br />

aallartinneranit naaneranut, naliliinissamutisumaqatigiinniarnertalik<br />

aammalu karakteriliinertalik.<br />

Misilitsitsinerup ingerlanerata<br />

saniatigut aaqqissuisut aalajangersimasunik<br />

sammisassanik<br />

qinigaqarsimapput:<br />

1. Nipilersuutinik atuineq, eqqu-

alioqqissaarnermilu<br />

orissartitsineq<br />

miitsulianik suugaluanillu<br />

atuineq atuartitsineq atuar-<br />

tunut soqutiginarsarlugu tulluarsarlugulu.<br />

2. Malugeqqullugu faagimi im-<br />

mikkut oqariaatsit ineriartor -<br />

tinneqarnissaasa pingaassusiat,<br />

aammalu tamakku<br />

atuartut sungiusimallugit<br />

atortarnissaat.<br />

3. Upperisalerinerup oqaluttuas-<br />

sartaanik sammisaqarneq,<br />

nunarsuarmi upperisat anner-<br />

saat pillugit.<br />

Naliliinerup makku takutippai:<br />

• Ilinniartitsiut paasisimaneru-<br />

lersimavaat faagip atitussusia<br />

aamma annertussusia.<br />

• Pingaartorujussuuvoq faagit<br />

akimorlugit faaginik allanik<br />

suleqateqarneq.<br />

• Pikkorissarnissat amerlanerit<br />

pisariaqartinneqarput aamma<br />

sammisami annertunerusumik<br />

ilinniaqqinnissaq.<br />

Naliliinermi oqaaserisimasat,<br />

tassani peqataasut allappaat,<br />

pikkorissarnermi eqqarsaatit<br />

suut saqqummersimanersut:<br />

• Censoriulluni suliassaq anner-<br />

tuvoq, kisianni piareersimalluarlunga<br />

misigisimavunga.<br />

• Atuartitsininni faagit allat<br />

aamma faaginik akimuineq.<br />

• Filosofi pillugu atuagaq ka-<br />

laallit meerartaannut.<br />

• Faaginut siunertat aaqqis-<br />

suunneqarnissaat.<br />

• Pingaarluinnarpoq 1.-10. klas-<br />

simut ataatsimut siunertaqar-<br />

nissaa (“ujalussiaq aappalaar-<br />

toq”).<br />

• Ullutsinni amerlasuunik up-<br />

perisamut tunngasunik<br />

peqarpoq (pinnersaatit,<br />

assilissat, nipilersuutit).<br />

• Faagimut pikkorissarnerit<br />

annertunngitsut amerlasuut,<br />

faagimi sapinngisat annertu -<br />

sisarlugit itisilerlugillu.<br />

• Qanoq ililluta nammineq<br />

isummersuutigut atuartunut<br />

ingerlateqqissavagut.<br />

• Nammineq paasinneriaatsimik<br />

nutarterineq aamma ilinniar-<br />

titsissutissanik atortakkanik<br />

nutarterineq.<br />

• Ilinniartitsisoq censorilu atu-<br />

artut misilitsilluarnissaanut<br />

ikiuutissapput.<br />

• Ukiumut angumerisassat/<br />

37

misilitsinnermi sammisassat<br />

atuartut aalajangeeqqataaf-<br />

figisassavaat.<br />

• Faagip pingaassusia tiimit<br />

ikittut atorneqartaraluartut.<br />

38<br />

Nipilersukkat 30-it faagimut piukkunnartut:<br />

• Oqariaatsit faagimi atortut<br />

pingaassusaat.<br />

Nipilersortartoq/tut Atia<br />

1. Med på vejen (Michael Falch) Se nu stiger solen<br />

2. Rasmus Lyberth Inunngornerit<br />

3. George Harrison My Sweet Lord<br />

4. Yusuf The beloved<br />

5. Judy Collins Amazing Grace<br />

6. The Beatles Let it be<br />

7. Nana Mouskouri Ave Maria<br />

8. Lars Lilholt Jesus, Muhammed og Buddha<br />

9. Louis Armstrong What a Wonderful World<br />

10. Madonna Isaac<br />

11. Lilholt og Lyberth Når glæden stråler<br />

12. Louis Armstrong When the Saints<br />

13. Medicine Wheel Sunrise vision<br />

14. George Harrison Give me love<br />

15. Lars Lilholt Hvor går vi hen<br />

16. Rasmus Lyberth Nunamik<br />

17. Outlandish I only ask of God<br />

18. Etta Cameron Go tell It on the Mountains<br />

19. Poul Krebs Nu er jorden stille<br />

20. Rasmus Lyberth Ullorissat unga<br />

21. Etta Cameron Go tell it on the mountains<br />

22. Lars Lilholt Dalai Lama<br />

23. Yusuf Whispers from a spiritual Garden<br />

24. John Lennon Imagine<br />

25. Angelique Kidjo Agolo<br />

26. Gregorian Hymn<br />

27. Etta Cameron Babylon<br />

28. Etta Cameron Certainly Lord<br />

29. Protest Songs (Manfred Man) With God on Our Side<br />

30. Medicine Wheel Buffalo Entrance

Censorkursus i<br />

religion og filosofi<br />

Af: Kirsten Olsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

I de senere år har <strong>Inerisaavik</strong><br />

afholdt flere censorkurser som<br />

en konsekvens af, at der er<br />

kommet flere prøvefag i folkeskolen.<br />

Formålene med et censorkursus<br />

er:<br />

• at få opbygget et censor-<br />

korps,<br />

• at få diskuteret kriterier, så<br />

eleverne kan blive vurderet<br />

på en ensartet måde i hele<br />

landet,<br />

• at ’klæde lærere på’ til at<br />

afvikle prøver.<br />

Fagkonsulent for faget religion<br />

og filosofi, Lone Hindby, har i<br />

samarbejde med religionslærer<br />

Klaus Engelbrechtsen fra GU<br />

afholdt censorkursus i Nuuk for i<br />

alt 18 lærere fra hele landet.<br />

Deltagerne i kurset fik mulighed<br />

for at få en faglig opgradering<br />

svarende til de krav, der stilles i<br />

læringsmålene for faget.<br />

Deltagerne fik en grundig indføring<br />

i fagets læringsmål samt<br />

lovstoffet på området. Endvidere<br />

blev den skriftlige prøves udformning<br />

gennemgået, og der<br />

blev arbejdet med autentiske<br />

skriftlige elevbesvarelser, som<br />

deltagerne fik til opgave at vurdere.<br />

Vurderingskriterier blev<br />

diskuteret, hvilket forhåbentlig<br />

har givet deltagerne en god<br />

ballast og fælles forståelse for<br />

niveauet.<br />

Mundtlige prøveoplæg blev<br />

fremstillet, og der blev diskuteret<br />

prøvesituation og spørgeteknik.<br />

Deltagerne gennemførte et<br />

rollespil med en prøveafvikling<br />

lige fra start til afslutningen med<br />

votering og karaktergivning.<br />

Ud over selve prøveafviklingen<br />

havde arrangørerne valgt nogle<br />

særlige fokusområder:<br />

1. Brug af musik, kunst og<br />

genstande for at gøre under-<br />

visningen mere interessant<br />

og nærværende for eleverne.<br />

2. Gøre opmærksom på vigtigheden<br />

af at opbygge det<br />

særlige fagsprog, faget be-<br />

nytter sig af, og som elever -<br />

ne bør være fortrolige med.<br />

3. Religionshistorisk gennem-<br />

gang af de store verdens-<br />

religioner.<br />

Evalueringen viste, at:<br />

• lærerne var blevet mere be-<br />

vidste om fagets bredde og<br />

omfang.<br />

• det er vigtigt at samarbejde<br />

tværfagligt med andre fag.<br />

• der er behov for flere kurser<br />

og videreuddannelse på<br />

området.<br />

39

40<br />

30 stykker velegnet musik til faget:<br />

Kunstner Titel<br />

1. Med på vejen (Michael Falch) Se nu stiger solen<br />

2. Rasmus Lyberth Inunngornerit<br />

3. George Harrison My Sweet Lord<br />

4. Yusuf The beloved<br />

5. Judy Collins Amazing Grace<br />

6. The Beatles Let it be<br />

7. Nana Mouskouri Ave Maria<br />

8. Lars Lilholt Jesus, Muhammed og Buddha<br />

9. Louis Armstrong What a Wonderful World<br />

10. Madonna Isaac<br />

11. Lilholt og Lyberth Når glæden stråler<br />

12. Louis Armstrong When the Saints<br />

13. Medicine Wheel Sunrise vision<br />

14. George Harrison Give me love<br />

15. Lars Lilholt Hvor går vi hen<br />

16. Rasmus Lyberth Nunamik<br />

17. Outlandish I only ask of God<br />

18. Etta Cameron Go tell It on the Mountains<br />

19. Poul Krebs Nu er jorden stille<br />

20. Rasmus Lyberth Ullorissat unga<br />

21. Etta Cameron Go tell it on the mountains<br />

22. Lars Lilholt Dalai Lama<br />

23. Yusuf Whispers from a spiritual Garden<br />

24. John Lennon Imagine<br />

25. Angelique Kidjo Agolo<br />

26. Gregorian Hymn<br />

27. Etta Cameron Babylon<br />

28 Etta Cameron Certainly Lord<br />

29. Protest Songs (Manfred Man) With God on Our Side<br />

30. Medicine Wheel Buffalo Entrance

Citater fra evalueringerne, hvor<br />

deltagerne skrev om, hvilke tanker<br />

kurset havde sat i gang hos<br />

dem:<br />

• Det er en omfattende opgave<br />

at være censor, men jeg føler<br />

mig nu godt klædt på.<br />

• Andre fag og tværfaglighed i<br />

min undervisning.<br />

• Bog om filosofi til grønland-<br />

ske børn.<br />

• Redigering af fagmålene.<br />

• Det er meget vigtigt med en<br />

’rød tråd’ fra 1.-10 klasse.<br />

• Der findes mange religiøse<br />

’ting’ i vores hverdag<br />

(smykker, billeder, musik)<br />

• Behov for flere små faglige<br />

kurser til styrkelse og<br />

uddybelse af fagligheden.<br />

• Hvordan gengiver vi vores<br />

egne fortolkninger til elever -<br />

ne.<br />

• Opdatering af egen opfattelse<br />

og didaktik.<br />

• Lærer og censor skal så vidt<br />

muligt hjælpe eleverne til en<br />

god prøve.<br />

• Eleverne bør være med til at<br />

bestemme pensaopgivelser.<br />

• Fagets vigtighed på trods af<br />

det lave timetal<br />

• Vigtigheden af fagsprog<br />

41

Ilinniartitsisut tamarmik oqa<br />

Allattoq: Birthe Nielsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

Fagi ilinniaraanni oqaatsit<br />

fagimut tunngasut aamma<br />

ilinniarneqartarput. Atuartitsinermi<br />

oqaatsit fagimut<br />

tunngasut – pinngortitalerineq<br />

aallaavigalugu.<br />

Ullut tamaasa ilinniartitsisut naapittarpaat,<br />

faginiluunniit suugaluartuni<br />

atuartitsinerminni, atuartut<br />

oqaatsinik ilinniartariaqartut. Atuarnermut<br />

tunngatillugu pingaarpoq<br />

avissaartissallugit ulluinnarni<br />

oqaatsit aammalu atuartitsinermi<br />

oqaatsit atorneqartartut.<br />

Atuartitsinermi oqaatsit, oqaasiupput<br />

atuarfimmi nutaanik ilinniarnermi<br />

atorneqartartut. Oqaatsit<br />

taakku ulluinnarni oqaatsinit abstraktiunerupput<br />

sananeqaataallu<br />

ajornakusoornerullutik. Ulluinnarnimi<br />

oqaatsit maannakkut pisunut<br />

atorneqartarput. Atuarfimmi<br />

faginut tamanut oqaatsit aalajangersimasumikatorneqartarput<br />

– aamma taaneqartartumik<br />

oqaatsit allattorsimaffiat (sprogligt<br />

register). Taamaattumik fagi ilinniaraanni,<br />

fagimut oqaatsinik<br />

tunngasunik ilinniarneruvoq.<br />

Oqaatsit aalajangersimasumik<br />

atortarneri, fagini aalajangersimasuni<br />

atuartitsinermi, atuartunut<br />

oqaatsit sammineri unammillernartuupput,<br />

aammattaaq ilinniartitsisunut.<br />

Sammisat sisamat<br />

tikkuarneqarsinnaapput immikkut<br />

eqqumaffigisassat:<br />

• Oqaatsit amerlassusaat<br />

aamma immikkut fagini<br />

42<br />

oqaatsit atortakkat, faginut<br />

aalajangersimasunut attuu-<br />

massutillit.<br />

• Oqaatsinik atueriaatsit makkuninnga<br />

ilallit – killiliinngit-<br />

sulli – nassuiaanermut,<br />

uteqqiinermut, immikkoortite-<br />

rinermullu.<br />

• Oqaatsit sananeqaataat isik-<br />

kullu oqallisigineqarsinnaasut<br />

fagit aalajangersimasut<br />

oqaasertaannut atasut.<br />

• Oqaatsinik nalunngisaqarner-<br />

mut sapinngisat assigiinngit-<br />

sut soorlu tusarnaarneq<br />

(faginut tunngasunik nas-<br />

suiaasoqartillugu il.il.), atuar-<br />

neq (faginut tunngasunik<br />

il.il.) oqalunneq (soorlu fagi-<br />

nut tunngasunik saqqummii-<br />

nermi), allanneq (allaaserisat,<br />

rapportiliat il.il).<br />

Faginut tunngasut<br />

allattorsimaffiit (Register)<br />

Faginut tamanut attuumassuteqartunut<br />

oqaatsit aalajangersimasumik<br />

atortakkat imaluunniit<br />

oqaatsinut tunngasut registerit.<br />

Registeri tassaavoq oqaatsinik<br />

atueriaatsit ilaat, imannapajaaq<br />

nassuiarneqarsinnaasut “ersiutit<br />

ataatsimoortut asuliinnaanngitsumik<br />

malitsigiittartut”.<br />

Oqaatsit registeriannut fagimi<br />

oqariaatsit fagimilu oqaatsit<br />

aalajangersimasut attuumassuteqartarput.<br />

Oqaatsit fagimut<br />

tunngasut oqaasiupput assukummattaat<br />

imminnut ataqatigiittut.<br />

Oqaatsit faginut tunngasut ataatsimoortittarneratnalaatsorne-<br />

rusanngilaq, kisiannili fagip sumut<br />

atortarneranut qaffasinnerusumut<br />

tunngasuusarluni.<br />

Registeri pinngortitalerinermut<br />

tunngasoq<br />

Allakkiat pinngortitalerinermut<br />

tunngasut amerlasuut taksonomiit<br />

atorlugit sanaajupput, tassanilu<br />

fagimi taaguutit tekniskiusut ilisaritinneqartarput,nassuiarneqarlutik,<br />

allaaserineqarlutik immikkoortinneqartarlutillu.<br />

Oqaatsit pinngortitalerinermut<br />

tunngasut silarsuarmi pisut<br />

malunnaatillit aaqqissortarpaat.<br />

Pisut malunnaatillit tamakku taksonomiikkaarlugitaaqqissugaasarput.<br />

Taksonomi tassaavoq pisunik<br />

malunnaatilinnik aaqqissorluakkamik<br />

saqqummiussineq, pisut<br />

malunnaatillit immikkoortinneqartarput<br />

minnernut annernullu,<br />

imaluunniit pisut malunnaatillit<br />

aaqqissuunnerisigut nassuiarlugu<br />

ataatsimoortumut ((suliamut)<br />

komposition)) qanoq atassuteqarnersoq.<br />

Taksonomiit immikkoortitikkat<br />

diagrammikkut takutinneqarsinnaapput,<br />

ersersillugu fagini taaguutit<br />

qanoq pissuseqarnersut<br />

immikkoortitikkanut appasinnerusunut<br />

qaffasinnerusunulluunniit<br />

ilaanersut, imaluunniit immikkoortut<br />

ilaat qanoq ilillutik ataatsimoortumut<br />

ilaanersut.<br />

Allakkiat pinngortitalerinermut<br />

tunngasut ilisarnaataasa ilagisarpaattaaq,<br />

periaatsit ingerlanerinik<br />

nassuiaaterpassuit, taamaalillunilu<br />

oqaatsinik ataqatigiilersit-

atsinut ilinniartitsisuupput<br />

Taksonomi<br />

Immikkoortiteraluni<br />

Sananeqaatinik taksonomi<br />

(ataatsimoortoq aamma immikkoortortat)<br />

soorlu ippernap assingani immikkoortortaasa<br />

atii allassimasut<br />

Sananeqaammut diagrammi soorlu imannak isikkoqarsinnaavoq:<br />

Qaqutingoorporli taksonomi taanna atuakkani ilinniutini grafiskimik<br />

takutitassiarineqartarnera. Allakkiani ersittanngilaq atuartullu namminneq<br />

paasiniartariaqartarpaat. Soorlu:<br />

kumaat qumaarsussuit trikinit milugissat Iggissami<br />

milugissat<br />

ippernat<br />

isikkoq x x<br />

najugaq x x x x x x<br />

ajoqutaaneq x x x<br />

akiuutissat x<br />

Pisunut nassuiaat: ineriartornermi aqqusaagassanik nassuiaat<br />

Isumasiuut allakkiami pinngortitalerinermut<br />

tunngasuni qitiulluinnarpoq,<br />

takutinneqartarlunilu<br />

aalajangersimasumik oqaasiliornikkut:<br />

Oqaasiliorneq tamarmiusoq,<br />

oqaaseqatigiinnik annerusumik<br />

aammalu minnerusumik oqaaseqatigiiliarineqarsimasoq(minnerusumik<br />

oqaaseqatigiiliaq sam-<br />

misamut tunngasoq)=Isumasiuut/<br />

isumasiuummik nassuiaaneq,<br />

soorlu:<br />

• Uumasut uumasoqamminni<br />

inuusut soorlu uumasuaraap-<br />

put, uumasut naasulluunniit<br />

iluini qaaviniluunniit najugal -<br />

lit.<br />

• Kumaat uumasuupput uuma-<br />

soqatiminni inuusut, uumas-<br />

sisartut. Soorlu oqaatsit makku:<br />

sananeqaatigivaa, immikkoortiterneqarsinnaapput,<br />

sananeqaatigaat,<br />

milluppaa, arrortippaa, taartigiipput,<br />

piiarpaa, nungusarpaa, peerpaa,<br />

allanngortippaa.<br />

Ilinniutit atukkajuttarpaat takussutissiat<br />

assigiinngitsut grafiskiusut,<br />

soorlu ilusilikkat takussutissiat<br />

(figurer) aamma diagrammit,<br />

takutinniarlugit pisut taamaattut.<br />

Pisunut nassuiaat:<br />

piffiup ingerlanera<br />

Pisunut nassuiaat:<br />

flowdiagram<br />

susilinni aalajangersimasuni<br />

najugaqarsinnaasut.<br />

• Qumaq uumasuuvoq uuma-<br />

soqatimini inuusoq aalisakkat<br />

erlaviini najugaqarsinnaasoq,<br />

aamma miluumasut inuillu<br />

erlaviini.<br />

• Trikiinit qullugiaapput amma-<br />

lortut mikisut, taakkulu<br />

uumasut allat iluini inuunertik<br />

nallugu najugaqarsinnaapput.<br />

43

Faginut tunngasuni allakkiat imarisartagaat:<br />

Oqaatsit takussaasorujussuit 80% soorlu: uagut, uanga, pisuppoq, arpappoq<br />

Oqaatsit faginut tunngasut 5% oqaatsit faginut tunngalluinnartut<br />

Oqaatsit fagimut tunngasut<br />

siornaniittut 10% soorlu: agguarlugu, sanguvoq<br />

Oqaatsit atorneqarpianngitsut 5% soorlu: New Zealandimut innersuunneqarpoq<br />

(oqaatsit faginut tunngasut siornaniittut (oqaatsit akademiskiusut) oqaasiupput<br />

atassuteqalersitsisartut.<br />

Oqaatsit faginut<br />

tunngasut<br />

Oqaatsit faginut tunngasut oqaasiupput<br />

faginut sammisanut<br />

atassuteqarluinnartut,<br />

allatamilu sammisamut tunngasut.<br />

Perorsaanermut tunngatillugu<br />

pingaartuuvoq malugisariaqarlugu,<br />

atuartunut<br />

ataasiakkaanut oqaatsit suut ajornakusuussanersut,eqqoriakannerneqarsinnaagunaraluartoq<br />

oqaatsip takkuttarnerata<br />

akulikissusaa malillugu.<br />

Atuartitsinermi atuartunut ajornartorsiortitsisinnaavoqilinniartitsisup<br />

oqaatsit suut ajornakusoortutut<br />

isiginerai, taavalu ilinniartitsisup<br />

aalajangiisarneranut<br />

oqaatsit sorliit atuartunut nassuiarluarneqassanersut.<br />

Oqaatsit faginut<br />

tunngasut siornaniittut<br />

Oqaatsit faginut tunngasut siornaniittut,<br />

oqaasiupput oqariaasiullutillu<br />

immikkoortut, taakkulu<br />

oqaatsit faginut tunngasut ataasiakkaat<br />

ataatsimuulersittarpaat.<br />

Allatani faginut tunngasuni assigiinngitsuni<br />

nalinginnaasuupput,<br />

faginulli aalajangersimasunut attaveqaratik.<br />

Oqaatsit faginut tunngasut siorna-<br />

44<br />

niittut, oqaasiupput faginut<br />

tunngasuiunngitsut, nalinginnaasumillu<br />

atuakkani imaluunniit<br />

ilinniartitsinermi nassuiarneqartanngitsut,<br />

pissutigalugu ilinniartitsisoq<br />

isumaqartarmat oqaatsit<br />

ilisimaneqareersut. Oqaatsillu<br />

taakku atuartunut ajornartorsiortitsikkajuttuupput.<br />

Perorsaanermut tunngatillugu<br />

piukkunnarpoq oqaatsitsigut pimoorullugit<br />

sammissallugu, qanoq<br />

ililluni pinngortitami naapitassat<br />

ataatsimoorutissaannik takussutissanik<br />

nassaassanerluni.<br />

Atuartitsinissap ingerlanissaanik<br />

pilersaarusiornermi atuakkanik<br />

atugassanik aalajangiinermi,<br />

eqqarsaatigineqassaaq/oqallisigineqassaaq,<br />

atuartitsinermi pinngortitalerinermi<br />

registerip ilai<br />

sorliit qitiutinneqassanersut.<br />

Amerlasuutigut atuartut fagit registerianik<br />

atuinerat annikittaqaaq,<br />

pissutigalugu allatat faginut tunngasuttusarnaarneqarsinnaammata<br />

atuarneqarlutillu, aammalu<br />

misileraatissanik piareersaasoqarsinnaallunisuliarinittoqarsinnaammat<br />

oqaluppianngikkaluarluni,<br />

makkua avataasigut; utaqqilaarit,<br />

una qaalaaruk, qaalaarit il.il.<br />

Eqikkaalluni imannak oqartoqarsinnaavoq:<br />

• Fagip oqaasertai ilinniaraanni,<br />

paasiinnarnagit aamma nammi-<br />

neerluni atorneqarsinnaasariaqarput.<br />

• Pingaartuuvoq eqqumaffigissallugu,<br />

qanoq atsigisumik imaluunniit<br />

qanoq annikitsigisumik atuartut<br />

periarfissinneqarnersut oqaatsit<br />

registeriat atussallugu.<br />

• Periaatsit assigiinngitsut atorlugit<br />

faginut tunngasunik suliaqarnermi<br />

oqaatsit silarsuaat ilanngunneqarsinnaavoq,<br />

immikkoortutut<br />

ilanngutiinnakkatut saqqummerani.<br />

• Pingaarpoq erseqqissassallugu,<br />

oqaatsinik ilinniartitsisup oqaatsit<br />

tungaasigut akisussaaffia sunaanersoq,<br />

kinalu taarsiissanersoq<br />

akisussaaffiup taamaatiffiata killingani.<br />

Akulikippallaartutigut atuartut<br />

allataq paasiinnartussaasarpaat,<br />

akuttuallaartumillu allannikkut<br />

oqalunnikkulluunniit ingerlateqqittarlugu!<br />

Fagi pissaaneqarfigilissagaanni<br />

oqaasertassaanik<br />

sanasinnaasariaqarpoq!<br />

Tigusiffiit: Dansk som andetsprog i fagene;<br />

aaqqissuisoq Helle Pia Laursen.<br />

Allatami assersuusiat uanngaaneersuupput:<br />

”Snyltere og plageånder” qupperneq 56<br />

aamma “Biologik – Om det levende”

Alle lærere er<br />

sproglærere<br />

Af: Birthe Nielsen, <strong>Inerisaavik</strong><br />

At lære et fag er også at<br />

lære det sprog, der knytter<br />

sig til faget.<br />

Om fagsprog i undervisningen<br />

– med udgangspunkt i<br />

naturfag.<br />

Til dagligt møder alle lærere,<br />

uanset hvilket fag de underviser<br />

i, elever der skal lære sprog. I<br />

en skolemæssig sammenhæng<br />

er det vigtigt at skelne mellem<br />

en hverdags- og en skolemæssig<br />

sprogbrug.<br />

Skolesproget, er det sprog, der<br />

bruges, når der skal læres nyt<br />

stof i skolen. Dette sprog er<br />

langt mere abstrakt og kompliceret<br />

end hverdagssproget, der<br />

er knyttet til en situationsbundet<br />

her og nu brug.<br />

Til hvert eneste fag i skolen<br />

knytter der sig bestemte måder<br />

at bruge sproget på – også kaldet<br />

et sprogligt register. Derfor<br />

er det at lære et fag også at<br />

lære det sprog, der knytter sig<br />

til faget.<br />

Disse bestemte måder at bruge<br />

sproget på i fagundervisningen<br />

giver sproglige udfordringer for<br />

eleverne, men også for lærerne.<br />

Der kan peges på følgende fire<br />

områder, som kræver særlig<br />

opmærksomhed:<br />

• Ordforråd og fagudtryk, der<br />

er knyttet til det enkelte<br />

fagområde.<br />

• Sprogfunktioner, der omfat-<br />

ter – men ikke begrænser sig<br />

til – at forklare, at resumere,<br />

at klassificere.<br />

• Sproglige strukturer og dis-<br />

kursive træk, der er forbun-<br />

det med det konkrete faglige<br />

register.<br />

• Forskellige sproglige færdigheder<br />

som for eksempel lytning<br />

(til gennemgang af et<br />

fagligt stof mv.), læsning (af<br />

faglitteratur mv.), tale (blandt<br />

andet i forbindelse med præ-<br />

sentation af fagligt stof),<br />

skrivning (af rapporter mv.).<br />

Faglige registre<br />

Til ethvert fag knytter der sig<br />

altså bestemte måder at bruge<br />

sproget på eller bestemte sproglige<br />

registre. Et register er en<br />

slags sprogligt mønster, som<br />

kan beskrives som ”en klynge<br />

af forbundne træk, der har en<br />

mere-end-tilfældig tendens til at<br />

optræde sammen”.<br />

Forskellige fagudtryk eller fagord<br />

knytter sig til det sproglige register.<br />

De faglige ord er sproglige<br />

enheder, der sættes i relation<br />

til hinanden. Den måde, fagord<br />

sammenkædes på, er ikke tilfældig,<br />

men har at gøre med fagets<br />

overordnede funktion.<br />

Det naturfaglige register<br />

Mange naturvidenskabelige tekster<br />

er bygget op over taksonomier,<br />

hvori tekniske termer introduceres,<br />

defineres, beskrives og<br />

klassificeres.<br />

Det naturvidenskabelige sprog<br />

organiserer fænomener i verden.<br />

Disse fænomener vil typisk<br />

være organiseret i taksonomier.<br />

En taksonomi er en systematisk<br />

fremstilling af fænomener,<br />

der klassificerer fænomener via<br />

under- og overordning eller via<br />

organisering af fænomener gennem<br />

angivelse af, hvordan dele<br />

forholder sig til en given helhed<br />

(komposition).<br />

Klassificerende taksonomier kan<br />

repræsenteres ved et diagram,<br />

der viser, enten hvordan visse<br />

termer fungerer som underkategorier<br />

i forhold til en overkategori,<br />

eller hvordan givne dele er<br />

relateret i forhold til en helhed.<br />

45

Taksonomi<br />

Et kompositionsdiagram kan for<br />

eksempel se sådan ud:<br />

Det er dog sjældent, at denne taksonomi anskueliggøres grafisk i<br />

lærebøgerne. Den ligger ofte skjult i teksten og må udledes af eleverne<br />

selv. Fx:<br />

Procesbeskrivelse: Tegneserie<br />

Klassificerende<br />

Tidsakse/tidslinje Flowdiagram<br />

Definitionen er central i<br />

naturvidenskabelige tekster<br />

og udtrykkes ved en<br />

bestemt sætningsopbygning:<br />

Helsætning med oversætning<br />

og ledsætning<br />

(relativledsætning) = Definition/<br />

definerende beskrivelse, fx:<br />

46<br />

Kompositionstaksonomi<br />

(helhed og dele) fx billede af myg<br />

med navne på de dele den består af<br />

• Snyltere er fx små dyr, som<br />

lever enten inde i eller uden<br />

på andre dyr eller planter.<br />

• Lus er snyltere, som kun kan<br />

leve på bestemte organismer.<br />

• Bændelormen er en snylter,<br />

Et andet typisk træk ved naturfagstekster<br />

er, at de rummer<br />

mange procesbeskrivelser og<br />

dermed ord, der skaber relationer.<br />

Fx ord som består af,<br />

kan inddeles i, er sammensat af,<br />

optage, opløse, udveksle, udskille,<br />

nedbryde, afgive, omdanne.<br />

Ofte anvender lærebøgerne forskellige<br />

grafiske repræsentationer<br />

som figurer og diagrammer<br />

til at repræsentere processer<br />

som disse.<br />

som kan leve i tarmene fisk,<br />

pattedyr og mennesker.<br />

• Trikiner er små runde orme,<br />

som kan leve inde i andre dyr<br />

hele deres liv.

I en typisk fagtekst:<br />

Højfrekvente ord 80 % fx vi, jeg, gå, løbe<br />

Fagord 5 % specifikt knyttet til faget<br />

Før-faglige ord 10 % fx inddele, bøje af<br />

Lavfrekvente ord 5 % fx henvises til New Zealand<br />

Før-faglige ord (akademiske ord) er ord, der skaber sammenhæng og relationer.<br />

Faglige ord<br />

Faglige ord er ord, der er direkte<br />

knyttet til det specifikke fagområde,<br />

som den pågældende<br />

tekst behandler.<br />

I pædagogisk sammenhæng<br />

er det væsentligt at være opmærksom<br />

på, at det nok ikke er<br />

muligt at slutte sig til, hvad der<br />

opleves som værende vanskeligt<br />

for den enkelte elev i en given<br />

situation, om end man til en vis<br />

grad kan have formodninger<br />

derom blandt andet ud fra ordets<br />

generelle hyppighed.<br />

En faktor, der i undervisningssammenhæng<br />

spiller ind på elevernes<br />

faktiske vanskeligheder,<br />

hvad angår ordforråd, er lærerens<br />

vurderinger af, hvad der er<br />

vanskelige ord, og dermed hans<br />

eller hendes afgørelser over,<br />

hvilke ord der udtrykkeligt skal<br />

forklares for eleverne.<br />

Før-faglige ord<br />

Før-faglige ord er de særlige<br />

ord og udtryk, der angiver den<br />

logiske sammenhæng mellem de<br />

enkelte fagbegreber.<br />

Det er de ord, der er almindelige<br />

i forskellige typer af fagtekster,<br />

men som ikke er direkte knyttet<br />

til et bestemt fagområde.<br />

Før-faglige ord er de ord, som<br />

ikke er egentlige fagord, og som<br />

typisk ikke forklares hverken i<br />

tekstbogen eller i undervisningen,<br />

fordi læreren går ud fra, at<br />

det er kendte ord, men netop<br />

disse ord volder ofte særlige<br />

vanskeligheder for elever.<br />

I et pædagogisk perspektiv vil<br />

det derfor være oplagt at sætte<br />

sprogligt fokus på, hvorledes<br />

man kan udtrykke relationer<br />

mellem naturfaglige fænomener.<br />

I planlægningen af et undervisningsforløbet<br />

bør det på baggrund<br />

af de udvalgte lærebogsmaterialer<br />

overvejes/diskuteres,<br />

hvilke træk af det naturfaglige<br />

register der skal sættes fokus på<br />

i undervisningen.<br />

Ofte er elevernes brug af det<br />

faglige register yderst begrænset,<br />

fordi man godt kan lytte<br />

til og læse faglige tekster samt<br />

opstille og gennemføre forsøg<br />

uden at sige ret meget mere<br />

end vent lige lidt, giv mig lige den<br />

der, kom lige her osv.<br />

Sammenfattende kan man sige<br />

at:<br />

• Det at lære et fags sprog,<br />

er ikke alene at forstå det,<br />

men også selvstændigt at<br />

kunne anvende det aktivt.<br />

• Det er væsentligt at være<br />

opmærksom på, hvor meget<br />

eller hvor lidt eleverne faktisk<br />

får mulighed for at anvende<br />

det sproglige register.<br />

• Der er forskellige måder,<br />

hvorpå arbejdet med den<br />

sproglige dimension kan in-<br />

tegreres i det faglige arbejde,<br />

uden at fremstå som et løs-<br />

revet appendiks.<br />

• Det er væsentlig at få præci-<br />

seret, hvad der er sprog-<br />

lærerens sproglige ansvar, og<br />

hvem der tager over der,<br />

hvor ansvaret stopper.<br />

Alt for ofte skal eleverne kun<br />

forstå teksten, men sjældent<br />

formidle det videre skriftlig eller<br />

mundtligt!<br />

Magt over et fag<br />

er at kunne<br />

producere sprog<br />

omkring det!<br />

Kilde:<br />

Dansk som andetsprog i fagene;<br />

redigeret af Helle Pia Laursen<br />

Eksemplerne og illustrationerne<br />

i teksten er fra forskellige bøger<br />

i serien ”Biologik – Om det levende”,<br />

udgivet af Ilinniusiorfik.<br />

47

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!