BORGARTING LAGMANNSRETT - Domstolene

udbytte, som hjemmehørende selskaber modtager fra ikke-hjemmehørende
selskaber, fik Domstolen desuden først i Verkooijen-dommen, Lenz-dommen
og Manninen-dommen lejlighed til at afklare, hvilke krav der følger af den
frie bevægelighed, der er sikret ved traktaten, navnlig med hensyn til
kapitalens frie bevægelighed.
216 Ud over i de tilfælde, der er omfattet af direktiv 90/435, foreskrev
fællesskabsretten nemlig ikke udtrykkeligt en forpligtelse for en medlemsstat
til at sikre, at udbytte, der udbetales til hjemmehørende personer af
hjemmehørende selskaber, og udbytte, der betales af ikke-hjemmehørende
selskaber, behandles lige i relation til mekanismer til undgåelse eller lempelse
af kædebeskatning eller økonomisk dobbeltbeskatning. Heraf følger, at den
problematik, der er rejst i den foreliggende præjudicielle anmodning, indtil
Verkooijen-dommen, Lenz-dommen og Manninen-dommen endnu ikke som
sådan var blevet behandlet i Domstolens praksis.
217 Det er i lyset af ovenstående, at den nationale ret skal vurdere de faktorer, der
er nævnt i denne doms præmis 213, særligt hvor klare og præcise de
tilsidesatte bestemmelser er, samt om eventuelle retsvildfarelser er
undskyldelige eller uundskyldelige.
Lagmannsretten finner også at EF-domstolens dom avsagt i ”Grand Chamber” 13.
desember 2005 i sak C-446/03 Marks & Spencer som gjaldt kildeskatt, har interesse.
Lagmannsretten gjengir først noe fra forslaget til avgjørelse satt fram av Generaladvokat
Maduro 7. april 2005. Han peker på at en hindring/restriksjon ikke behøver å være i strid
med fellesskapsretten, at den kan begrunnes ut fra tvingende allmenne hensyn, samt at
hensynet til å sikre sammenhengen i beskatningen kan begrense de fire frihetene i
fellesskapsretten, og også at det dreier seg om en ”ømfindtlige balance”. Han viser også til
Generaladvokat Kokotts uttalelse i Manninen-saken – flere Generaladvokater hadde vært
inne i saken på dens forskjellige stadier – om for ”rigide kriterier”, at medlemsstatene har
en ”alt for begrænset skønsmargin” og på behovet ”for at lempe disse kriterier”. Se om
dette premiss 55, 65, 66, 67 og 71:
55. Det står imidlertid tilbage at undersøge, om denne hindring kan være
begrundet i forhold til fællesskabsretten. Det fremgår således af fast
retspraksis, at en restriktiv foranstaltning ikke er forbudt i henhold til artikel
43 EF, hvis foranstaltningen har et lovligt formål, som er foreneligt med
traktaten, og som er begrundet i tvingende almene hensyn. Men i så fald
kræves desuden, at foranstaltningen er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det
pågældende mål, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette
mål (59).
65. Ifølge Domstolens praksis kan hensynet til at sikre sammenhængen i
beskatningsordningen berettige en lovgivning, der kan begrænse frihederne i
henhold til fællesskabsretten (68).
66. Begrebet skattemæssig sammenhæng har en vigtig korrigerende funktion i
fællesskabsretten. Det tjener til at korrigere virkningerne af udvidelsen af de
- 64 - Feil! Ukjent dokumentegenskapsnavn.