BORGARTING LAGMANNSRETT - Domstolene

Ettersom denne dommen senere er omtalt i teorien, nevner lagmannsretten EF-domstolens
dom avsagt 13. april 2000 i sak C-251/98 Baars bosatt i Nederland. I premiss 30 fastslo
domstolen at ”lovgivningen (indebærer) dermed en forskelsbehandling af de skattepligtige
alt efter, hvor de selskaber, i hvilke de skattepligtige er indehavere af kapitalandele, har
deres hjemsted” og i premiss 31 at ”(d)enne forskelsbehandling af de skattepligtige er
principielt i strid med traktatens artikel 52.” Forskjellsbehandlingen ble i premiss 38 ikke
funnet berettiget i den saken.
De ankende parter har særlig vist til EF-domstolens dom avsagt 6. juni 2000 i sak C-35/98
Verkooijen med Nederland som motpart. Saken gjaldt nederlandske skatteregler som ga
rett til bunnfradrag for utbytte mottatt fra nederlandsk selskap til fysiske personer, men
ikke i utbytte fra utenlandsk selskap. Reglene skulle motivere til å skaffe kapital til
nederlandske selskaper og sikre sammenheng i det nederlandske skattesystemet.
Domstolen viste til Bachmann, men fant at det var en forskjell, og den sammenheng i
skattesystemet Nederland hadde påberopte førte ikke fram ”i den foreliggende sag”, se
premiss 56, 57, 58 og 62 som også viser til Rdir 88/361:
56 For så vidt angår nødvendigheden af at sikre sammenhængen i den
nederlandske beskatningsordning, bemærkes, at selv om Domstolen har
udtalt, at nødvendigheden af at sikre sammenhængen i en beskatningsordning
kunne berettige forskrifter, der begrænsede de grundlæggende friheder
(ovennævnte Bachmann-dom og dom i sagen Kommissionen mod Belgien),
er dette imidlertid ikke tilfældet i den foreliggende sag.
57 I ovennævnte Bachmann-sag og sagen Kommissionen mod Belgien var der
en direkte forbindelse, da det drejede sig om en og samme skatteyder, mellem
indrømmelsen af en skattemæssig fordel og kompensationen for denne fordel
ved en skattemæssig forudbetaling inden for samme beskatning. Det drejede
sig om en forbindelse mellem fradragsret for præmier og beskatning af de
beløb, der udbetales af forsikringsselskaber til opfyldelse af kontrakter om
alderspensionsforsikringer og forsikringer mod risikoen for dødsfald, som
skulle bevares for at sikre sammenhængen i den pågældende
beskatningsordning.
58 Der er imidlertid ikke en sådan direkte forbindelse i den foreliggende sag
mellem indrømmelse af en fritagelse for aktionærer, der bor i Nederlandene,
for så vidt angår indkomstskat af modtaget udbytte, og beskatningen af
overskud for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater. Det drejer sig
om to særskilte beskatningsformer, der rammer særskilte skatteydere.
62 Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 1, stk. 1, i direktiv
88/361 er til hinder for en medlemsstats lovbestemmelse som den i
hovedsagen omhandlede, hvorefter indrømmelse af fritagelse for den
indkomstskat, som er pålagt udbytte, der udbetales til fysiske personer, som
er aktionærer, er betinget af, at nævnte udbytte udbetales af selskaber med
hjemsted i den pågældende medlemsstat.
- 50 - Feil! Ukjent dokumentegenskapsnavn.