BORGARTING LAGMANNSRETT - Domstolene

egler, der gælder for tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om
skyld, ligesom der er adgang til at anlægge sådanne sager inden for kortere
eller længere frister, i visse tilfælde inden for den almindelige formueretlige
forældelsesfrist (jf. bl.a. dom af 9.2.1999, sag C-343/96, Dilexport, Sml. I, s.
579, præmis 24).
17 Disse forskelle mellem de nationale ordninger er navnlig en følge af, at der
ikke findes fællesskabsretlige bestemmelser om tilbagesøgning af nationale
afgifter, der er opkrævet med urette. I en sådan situation tilkommer det hver
enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at udpege de kompetente retter og
fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de
rettigheder, som fællesskabsretten medfører for borgerne. Disse regler må dog
ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på
grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må heller ikke i praksis
gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder,
der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet) (jf.
bl.a. dom af 15.9.1998, sag C-231/96, Edis, Sml. I, s. 4951, præmis 34).
18 For så vidt angår sidstnævnte princip har Domstolen fastslået, at det er
foreneligt med fællesskabsretten, at der af retssikkerhedshensyn fastsættes
rimelige, præklusive søgsmålsfrister til beskyttelse af både den afgiftspligtige
og den pågældende myndighed (Edis-dommen, præmis 35).
19 I denne sag fastsætter CPT’s artikel 123, der er erstattet af CPPT’s artikel
102, stk. 1, litra a), en forældelsesfrist på 90 dage for anlæggelse af søgsmål
om annullation af den retsakt, hvorved afgiften er blevet fastsat, der beregnes
fra den frivillige betaling heraf.
20 Selv om Edis-dommen vedrørte en forældelsesfrist på tre år fra betalingen af
afgiften, dvs. en væsentlig længere frist end den i hovedsagen omhandlede,
følger det også af denne dom og af Domstolens faste praksis, at
medlemsstaterne frit kan fastsætte mere eller mindre lange frister for
tilbagesøgning af beløb erlagt i urigtig formening om skyld, forudsat at disse
ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de
rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden.
21 I denne sag må en frist på 90 dage, som beregnes fra dagen for udløbet af
fristen for frivillig betaling af afgiften, anses for at udgøre en tilstrækkelig
lang periode til, at den afgiftspligtige har mulighed for at træffe beslutning
om at anlægge annullationssøgsmål med fuldt kendskab til sagen og for i
denne hensigt at samle alle nødvendige faktiske og retlige oplysninger.
22 Som det fremgår af punkt 41 i generaladvokatens forslag til afgørelse, kan
denne frist anses for rimelig i forhold til de frister af tilsvarende længde, der
er fastsat i flere andre medlemsstaters interne retsordener.
Spørsmålet om nasjonale skranker er behandlet av den tidligere danske Generaladvokat
Niels Fenger i hans bok ”Forvaltning og fællesskab”, København 2004, hvor han på side
737 skriver om søksmålsfrister:
- 22 - Feil! Ukjent dokumentegenskapsnavn.