BORGARTING LAGMANNSRETT - Domstolene

Artikkel 58 (tidligere artikkel 73 D, nå artikkel 65)
1. Bestemmelsen i artikkel 56 berører ikke den rett medlemsstatene har til
a. å anvende de relevante bestemmelser i sin skattelovgivning som sondrer
mellom skatteytere som ikke er i samme situasjon med hensyn til bosted eller stedet
for kapitalanbringelsen,
b. (…)
2. Bestemmelsen i dette kapittel skal ikke være til hinder for bruk av de
begrensninger på etablering som er forenlig med denne traktat.
3. Tiltakene og ordningene omhandlet i nr. 1 og 2, skal ikke være et middel
til vilkårlig forskjellsbehandling eller en skjult hindring for den frie bevegelighet
for kapital og betalinger etter artikkel 56.
I EF-retten er det i domstolspraksis fra 1979 utviklet en uskreven regel om at ”tvingende
allmenne hensyn”, den såkalte ”rule of reason test”, kan forsvare et inngrep i en av de
grunnleggende friheter, se Andreas Bullen ”EU, EØS og SKATT” på side 485 følgende, se
også samme forfatter i ”Skatterett” nr. 1 for 2003 i en artikkel med tittel ”Er vilkårene for å
få fradrag for godtgjørelse i strid med artikkel 40 i EØS-avtalen (reglene om fri
bevegelighet av kapital)?” fra side 2, se punkt 4.7.1 på side 34. Bullen viser begge steder til
dom avsagt 20. februar 1979 i sak C-120/78 Cassis de Dijon, hvor nasjonale bestemmelser
aksepteres hvis de er ”uomgængeligt nødvendige” særlig av hensyn til en effektiv
skattekontroll og på noen andre områder, se premiss 8:
8 Da der ikke finnes en fælles ordning vedrørende fremstilling og salg af
alkohol – Rådet har endnu ikke truffet afgjørelse vedrørende et forslag til
forordning, som Kommisjonen har forelagt den 7. december 1976 (EFT C
309, s. 2) – tilkommer det medlemsstaterne at anordne alle de regler, der på
deres område skal gælde for fremstilling og afsætning af alkohol og
alkoholholdige drikkevarer; hindringer for samhandelen inden for
fællesskabet, der beror på forskelle i de nationale lovgivninger vedrørende
afsætningen af de pågældende produkter, må accepteres i det omfang, disse
bestemmelser er uomgængeligt nødvendige av hensyn til især en effektiv
skattekontroll, beskyttelse af den offentlige sundhed, god handelsskik og
forbrugerbeskytelse.
I rettspraksis fra EF-domstolen er det også vist til Rdir 88/361/EØF av 24. juni 1988 om
gjennomføring av EF-traktatens artikkel 67, som er gjort til en del av Norges forpliktelser
etter EØS-avtalen. Direktivets artikkel 4 om adgangen til å treffe tiltak som er ”tvingende
nødvendige” har likhetstrekk med regelen gjengitt ovenfor om ”tvingende allmenne
hensyn”, og lagmannretten finner ikke grunn til noen nærmere vurdering av forholdet dem
i mellom:
Bestemmelsene i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe
foranstaltninger, der er tvingende nødvendige for at imødegå overtrædelser af deres
love og forskrifter, især på skatteområdet eller inden for tilsynet med penge- og
finansieringsinstitutter, (…). Iværksættelsen af sådanne foranstaltninger og
- 16 - Feil! Ukjent dokumentegenskapsnavn.