Den dynamiske celle - Effimedicin

glatte muskelceller og elastiske membraner.
Kapillærer kan op deles i kontinuerte og fenestrerede kapillærer samt sinusoider afhængigt af
endotelets og karrenes udformning. I fenestrede kapillærer (endokrine organer, tarm) og især
sinusoider er basalmembranen tilsvarende udformet med høj permeabilitet i form af huller
eller inkomplet basalmembran, hvilket underletter diffusion (hormoner fra endokrine kirtler)
og tillader passage af store molekyler (f.eks. LDL-­‐partikler i lever) eller hele celler (f.eks. i
knoglemarv og lymfeknuder).
- identificere de store blodkar lysmikroskopisk.
- beskrive mikrovaskulaturens struktur og funktion.
- identificere arterioler, venoler, kapillærer og sinusoider og deres cellulære komponenter (endotel,
glatte muskelceller og pericytter) lysmikroskopisk og elektronmikroskopisk
- redegøre for stamcellers biologi, herunder for begreberne statiske, stabile og fornyende
cellepopulationer. Du skal kunne beskrive den normale celles fænotype (f.eks. euploidi, reguleret
vækst, kontakthæmning, differentiering).
Statiske celler (cellepopulationer med intet proliferationspotentiale, f.eks. skeletmuskelfibre
eller neuroner), stabile (cellepopulationer i G0 som ved stimulering kan genindtræde i
mitose, f.eks. lever, nyreepitel, glatte muskelceller), og fornyende (celler der undergår
stadig celledeling (og død) f.eks. tarmepitel, hudepitel, hæmopoietiske stamceller).
- redegøre for neuronets struktur og funktion, herunder de cellulære strukturer der er involveret i
impulstransmissionen (myelin, ionkanaler, synapsen) og for de vigtigste neurotransmittere og deres
identifikation i histologiske præparater. Redegøre for exocytose af synaptiske vesikler, samt termi-
nering af nervesignalet.
Axonet forlader perikaryon (nervecellekroppen) ved udspringskonus og bevæger sig, evt.
under afgivelse af kolateraler, til sit endeområde, hvor axonet ofte forgrenes i multiple
axonterminaler. Axonet omvindes af multiple lag af myelinskeder og terminerer i en
presynaptisk terminal eller i et sensorisk endeorgan.
I perifere nerver er enkelte nervefibre organiseret i fascikler, hvor fibrene holdes sammen
af endoneurium. Fasciklerne er igen indlejret i perineuriet, som i periferien af nerven går
direkte over i epineuriet, den omgivende bindevævskappe. Hvert axon er omgivet af
myelin som extraheres ved paraffinindstøbning. Den perifere nerve vil derfor som helhed
være lys og luftig, og have et let bølgende forløb (pga. skrumpning). Der kan ses
cellekerner som tilhører enten Schwanske celler eller andre former for støtteceller.