Den dynamiske celle - Effimedicin
Den dynamiske celle - Effimedicin
Den dynamiske celle - Effimedicin
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
inger (mikrovilli), <strong>celle</strong>kontakter (basolaterale <strong>celle</strong>-<strong>celle</strong> kontakter) samt forankring til basalmem-<br />
bran<br />
1. Okkluderende kontakter (tight junctions, zonula occludens)<br />
2. Forankrende kontakter (adhærerende kontakter, zonula adherens)<br />
3. Desmosomer<br />
Alle tre kontakter består af et transmembrant protein, der sidder i relation til et<br />
proteinkompleksnpå <strong>celle</strong>ns cytoplasmatiske side. De to <strong>celle</strong>rs ekstracellulære<br />
del af proteinkomplekset interagerer med hinanden og skaber adhærence. Tight<br />
junctions er organiseret lateralt lige nedenfor den apikale cellmembran.<br />
Kontakten udgøres af kæder af okkluderende proteiner (occludin, claudin, m.fl.),<br />
der strækker sig hele vejen rundt om <strong>celle</strong>n og ligger som perler på en snor i flere<br />
niveauer, hvorved intercellulærrum aflukkes fra det luminale rum. <strong>Den</strong>ne<br />
aflukning er grundlaget for barrierefunktionen og hindrer migration af <strong>celle</strong>r og<br />
bakterier samt diffusion af ioner. Tight junctions er også medvirkende til at<br />
opretholde polariseret distribution af membranproteiner, hhv. apikale og<br />
basolaterale. <strong>Den</strong> tilhørende cytoplasmatiske plaque (ZO-‐1, ZO-‐2) associerer 8<br />
med aktin cytoskelettet. Forankrende kontakter findes i form af en zone eller<br />
bælte rundt om <strong>celle</strong>n basalt for tight junctions, hvor <strong>celle</strong>-‐<strong>celle</strong> kontakten<br />
formidles af proteiner tilhørende cadherin familien af transmembrane proteiner.<br />
På den cytoplasmatiske side hæfter aktinfilamenter til de cytoplasmatiske plaques<br />
(cateniner, alpha-‐aktinin og vinculin). Forankrende kontakter tjener til<br />
stabilisering af epitelet som helhed, og medvirker også til afstivning af<br />
plasmamembranen og dennes børstesøm. Desomsomer er punktformede<br />
kontakter (bestående af desmoglein og desmoplakin, medlemmer i cadherin<br />
familien) og hæfter cytoplasmatisk (plakoglobin) til intermediære filamenter.<br />
Desmosomer tjener til at sprede de træk eller strækkræfter epitelet bliver udsat<br />
- beskrive inddelingen af (dæk)epiteler (enlaget, flerlaget, plade, kubisk, søjle etc.) og kunne be-skrive<br />
de forskellige epiteliale specialiseringer (keratinisering, cilier eller børstesøm).<br />
- redegøre for funktionen af de forskellige epiteler (beskyttelse, transport etc.) i relation til deres<br />
struktur. Du skal kunne identificere epitelerne i lysmikroskopiske præparater.<br />
- beskrive basalmembraners struktur og funktion (vægten lægges på sammensætning; laminin, type IV<br />
collagen, samt associerede glycoproteiner og deres binding til cellulære adhæsionsmolekyler; integriner<br />
og lamininreceptor), samt kende til særligt modificerede basalmembraner (nyrerne, cho-roideus plexus,<br />
etc.)<br />
Basalmembranen består af en basallamina, som forankrer epitel<strong>celle</strong>r, samt en retikulær<br />
lamina, som forankres til underliggende bindevæv via loops af kollagen VII. Basal lamina<br />
består hovedsageligt af et netværk af kollagen type IV (ikke-‐fibrillær) samt laminin, mens den<br />
retikulære lamina består af kollagen I og III fibre, som knyttes til basla lamina via kollagen IV