Den dynamiske celle - Effimedicin

More documents

Recommendations

Info

Nukleolus • Størrelse – ca. 0.5 – 1.0 µm. Sæde for syntesen af præ-‐rRNA og samlingen af ribosomer ud fra præ-‐RNA og proteiner importeret fra cytosol til nukleolus. Der findes 10 små nukleoli umiddelbart efter mitose, men de samler sig hurtigt til 3-‐5 pr. <strong>celle</strong> 4 . • Dannes i relation til et af de 10 nukleolusorganiserende områder (NOR, 5 regioner per haploid genom), der findes i kromosomerne og koder for rRNA. • LM – afrundet eller oval legeme, som er omgivet af en basofil ring (nukleolus associeret heterokromatin), kan have rødligt skær pga. positivt ladede proteiner. • EM – granulær komponent (protein og rRNA), som omgiver den tætte fibrillære komponent (grænseområde) sæde for færdig samling af ribosomer, fribillær komponent der omgiver de fibrillære centre (fibrillære centre – sæde for transskription af præ-‐rRNA). Funktion – syntese af ribosomer, der består af RNA (rRNA, 28s, 18 s, 5.8s og 5s) og ribosomalt protein: De processer, der er ansvarlige for kopieringen af genetisk information fra den ene generation til den næste (DNA replikation): Initiering ved replication origins, relaxering og denaturering af DNA, syntese af leading og lagging strand DNA. DNA polymerasers virkemåde, herunder nuclease aktiviteter og proofreading. De processer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af den genetiske information (DNA reparation): spontane og UV inducerede kemiske ændringer i DNA molekylet; mutationer; base exision repair, nucleotid exicion repair og mismatch repair. Principperne for reparation af dobbeltstrengsbrud i DNA. De processer, hvorved den genetiske information afkodes (RNA syntese eller transskription): genstruktur, virkemåde og specificitet af RNA polymerase I, II og III. De processer, hvorved den genetiske information omsættes til dannelse af proteiner (RNA modifikation og protein syntese eller translation): RNA splicing, capping og polyadenylering; syntese af ribosomalt 4 Der kan sagtens være mere end én nukleolus.
RNA, herunder strukturen af nucleolus; ribozymer; den genetiske kode; struktur og funktion af tRNA, herunder dannelse af aminoacyl-tRNA; ribosomer og polyribosomer; de enkelte trin i proteinsyntesen, herunder proofreading. Der benyttes methionyl-‐tRNA i eukaryoter og formylmethionyl-‐tRNA i prokaryoter. I eukaryoter binder den lille ribosomale subunit ved cap-‐strukturen i 5'-‐enden af mRNA, og scanner derpå hen over mRNA indtil den møder startcodon (AUG). Herefter bindes den store ribosomale subunit. I prokaryoter bindes den lille ribosomale subunit til en sekvens på mRNA (Shine-‐ Dalgarno sekvensen), som er komplementær til det ribosomale RNA i den lille subunit og ligger umiddelbart foran initieringscodon (AUG). Herefter bindes den store ribosomale subunit. Såfremt der er flere læserammer på mRNA molekylet kan der ske initiering ved hver af dem. I både eu-‐ og prokaryoter sker initieringen under medvirken af initieringsfaktorer, og der er til den lille ribosomale subunit bundet et molekyle aminoacyl-‐tRNA i P-‐sitet (hhv. methionyl-‐ og formylmethionyl-‐tRNA). 2.2 Genregulation Du skal kunne redegøre for: Opbygningen af gener i pro- og eukaryoter. Muligheden for regulation af genekspression på mange trin fra RNA syntese til det funktionelle protein. Sekvensspecifik binding af genregulatoriske proteiner: Regulation af transskriptionsinitiering i pro- og eukaryoter: Generelle og specifikke transskriptionsfaktorer samt coregulatorer. Betydningen af histon acetylering og –methylering samt kromatin remodellerende faktorer. Kombinatorisk genregulering. Regulation af mRNA modning: Alternativ/differentiel pre-mRNA splejsning som mekanisme for dannelse af funktionelt forskellige proteiner. Regulering af mRNA stabilitet. 2.3 Genteknologi Du skal kunne redegøre for og anvende: Gelelektroforese af nukleinsyrer. SDS-PAGE af proteiner og Western blot. (herunder også restriktionsenzymer). Restriktionsenzymer skærer DNA’et specifikke steder ud fra den nukleotidsekvens det pågældende sted har, de kløver derved et lang dobbelt strenget DNA molekyle i bestemte størrelser. Der findes mange
Page 1 and 2: Noter til 2. Semester Celle-væv-bi
Page 3 and 4: o Singe-pass transmembrane proteine
Page 5 and 6: - redegøre for struktur, organisat
Page 7 and 8: LM Funktion: • Omsætning af glyk
Page 9 and 10: o En særlig modifikation af N-bund
Page 11 and 12: Endocytose o Lysosomer indeholder i
Page 13 and 14: med fokale adhæsioner Funktioner C
Page 15 and 16: - Cardiolipin → barriere. - F1F0-
Page 17 and 18: etydning for ATP- syntese samt impo
Page 19 and 20: A: Adenin: er en pyrin (2 ringe, hv
Page 21 and 22: • Domæne shuffling: Man mener at
Page 23 and 24: Nukleolemma • LM - tynd mørk str
Page 25: celler med høj aktivitet (f.eks. f
Page 29 and 30: ækvatorialt. Mikrotubuli er organi
Page 31 and 32: G1: Her er cellen i sin normale fun
Page 33 and 34: € Den er proportional til koncent
Page 35 and 36: I dette afsnit skal der redegøres
Page 37 and 38: • beskrive typer af ionkanaler og
Page 39 and 40: Ved højere stimulation hurtigere
Page 41 and 42: aktionspotential, og angive årsage
Page 43 and 44: • redegøre i store træk for cyk
Page 45 and 46: Ekstra α og β adrenerge receptore
Page 47 and 48: • redegøre for transmitterelimin
Page 49 and 50: For lugtesansen: dufte • angive e
Page 51 and 52: tærskelværdien, så reducerer de
Page 53 and 54: • beskrive stimuleringsfrekvensen
Page 55 and 56: 4.6.3. Excitations-kontraktionskobl
Page 57 and 58: inger (mikrovilli), cellekontakter
Page 59 and 60: Funktion Celler Typer findes i basa
Page 61 and 62: • Løst bindevæv glykoproteincoa
Page 63 and 64: Endvidere er hvert axon omgivet af
Page 65 and 66: - Mikrogliaceller - Ependymceller
Page 67 and 68: • Mye Schwann celle kun omkring k
Page 69 and 70: • Dendritter • Axon • Neuront
Page 71 and 72: o Exokrine kirtler - Kan spottes. P
Page 73 and 74: • Endokrin: • Trabekulært kirt
Page 75: Modner til erytrocyt inden for 1 -2

Den dynamiske celle - Effimedicin

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?