Den dynamiske celle - Effimedicin

A: Adenin: er en pyrin (2 ringe, hvor af den ene er
mindre)
Adenosine
G: Guanin: er en pyrin Guanosine
C: Cytosin: er en pyrimidin (1 ring) Cytidine
T: Thymin: er en pyrimidin Thymidine
U: Uracil: er en pyrimidin. Uridine
Nukleotider er sat fast sammen af fosfordiesterbindinger mellem 5’ og 3’ carbon enderne for at danne
nuklinsyre. Man angiver normalt den linære sekvens af nukloetider i en nuklinsyre ved en
enbogstavskode, hvor 5’ enden står til venstre. F.eks.
5’-A-T-T-G-C-3’
DNA består af en dobbelt helix grundet den kemiske struktur af de to polynukleotid kæder, fordi disse
er holdt sammen af hydrogenbindinger mellem baserne, hvorfor Sukker og fosfat kommer til at udgøre
backbonen, og baserne de enkelte trin i trappen. A og T sidder altid sammen med 2 hydrogenbindinger,
mens C og G altid sidder sammen med 3 hydrogenbindinger. I DNA er der altid kun en fosfatgruppe
sat på sukkeret.
Denne komplementær baseparring ”packer” baseparrene på en måde der er energisk mest favorabelt.
For at effektiviteten bliver bedst, danner de to ”backbones” en tur rundt om hinanden (wind?) for at
danne en dobbelt heliz der har en komplet vending hver 10. Basepar.
De to strenge er antiparallele – hvor polariteten af en streng er arrangeret omvendt polariteten af den
anden streng. Derfor er hver streng altid komplementære til den anden.
Gener indeholder informationer til at producere proteiner. DNA må derfor kode for proteiner.
Proteiner
• er dannet ud fra en lang kæde af aminosyrer, der alle er sat sammen vha. Peptidbindinger.
• Den repeterende sekvens af atomer danner ”backbonen” for proteinet. Denne består af
peptidbindingerne mellem den N-terminale og C-terminale del af en aminosyrer.
• Aminosyrernes sidekæder danner side kæderne i proteinet.
• Nedenstående figur viser de forskellige aminosyrers polaritet og andet.