7. del Arne Rodahl, Forskellige kabinettyper og ... - System Audio
7. del Arne Rodahl, Forskellige kabinettyper og ... - System Audio 7. del Arne Rodahl, Forskellige kabinettyper og ... - System Audio
3. Del - kabinetkonstruktioner Simuleret sammenspil mellem kabinetrumfang, dæmpevat og port kan aflæses i Simuleringsområdet: ”Cone + porten SPL”. Se plancher nr. 21 og nr. 22, Diias nr. 77 og 80 Eksperimenter med baffelmål og relaterede diffraktionstab. Jo mindre bafflemål des principielt bedre stereoperspektiv og gradvis højere startfrekvens for diffraktionstab. Simuleret diffraktionstab vises relateret til punkteret kurve i simuleret SPL. Diffraktionstab: Mindre respons fra lave frekvenser der ikke reflekteres af bafflen beroende på baffelarealet. Årsagen er lave frekvensers større bølgelængder end højere frekvensers bølgelængder, der reflekteres af bafflen. Eksperimenter med ændringer af kabinetrumfangets størrelse påvirker systemets nedre grænsefrekvens. Mindskes eksempelvis kabinetrumfanget i forhold til det ”optimalt beregnede” vil nedre grænsefrekvens typisk blive højere, ligesom portlængden vil øges. Ændringer medfører automatisk nye beregninger af porten. Ændringer bør efterfølgende justeres med dæmpevattets fyldningsprocent samt portens afstemningsfrekvens til maksimal flad frekvensrespons. Eksperimenter med portens afstemningsfrekvens kan som nævnt foretages for opnåelse maksimal flad frekvensrespons, men kan også foretages for opnåelse af en ønsket ”sound”. Eksempelvis vil en højere afstemningsfrekvens end den optimal beregnede afstedkomme et øget niveau i et frekvensafsnit, f.eks. 60 – 90 Hz, der af nogle foretrækkes til beat / rock musik. Det bør tilføjes at denne højere portafstemning påvirker den nedre grænsefrekvens. Se planche nr. 20, Dias nr. 76 Omvendt vil en lavere afstemningsfrekvens af porten afstedkomme et let faldende niveau af de helt lave frekvenser, hvilket ofte kan være fordelagtig såfremt højttaleren ønskes placeret tæt ved vægflader. Se planche nr. 19, Dias nr. 75 Portens diameter og areal er relateret til den anvendte enhed og er dermed fastlagt. Se planche nr. 21, Dias nr. 77 Det betyder at eksperimenter med portens afstemning foretages med portens længde. Hertil kan eksempelvis anvendes variable, såkaldte teleskop refleksrør eller standard PVC rør, der findes i adskillige diametre og kan tilpasses (saves) i ønskede længder.
3. Del - kabinetkonstruktioner Planche nr. 23 Slavebassystemet fungerer og beregnes i princippet som basreflekssystemet, men kræver en del eksperimenter med slavens afstemning relateret til kabinet og fyldningsgrad af dæmpevat. Denne afstemning skal være ret præcis, hvis systemet skal fungere optimalt. Det kan anbefales at holde sig til producentens ”parede” sæt af basenhed og slaveenhed. (afstemninger af slaveenheder kan foretages med eksperimenter med montering af lodder) Det vil tillige være nyttigt med et supplement af målinger til eksperimenterne. Er slavesystemet afstemt korrekt muliggør dette et endnu mindre kabinet end basreflekskabinettet og vel at mærke med den samme basgengivelse og uden risiko for den vindstøj porten i basreflekssystemt kan forårsage. Slavenenheden, der blot er en højttaler uden magnet og svingspole, flytter mere luft end den aktive højttaler og skal derfor være større, - typisk med dobbelt så stort membranareal som den aktive enhed. Slavesystemet er dog ikke uden ulemper idet den aktive og den passive enhed kan komme ud af takt grundet slavens inerti, især hvis man spiller meget højt. Signalement af højttalerenheder velegnet til slavebassystemer. Visuelle kendetegn: Stor magnet. Relativt stift membranophæng for at undgå alt for store kabinetter. Resonansfrekvens spiller ikke helt samme rolle som ved trykkammersystemet, idet der er flere muligheder til at styre den nedre afskæring ved kombinationer mellem enhed, kabinet og slaveenhed. Basenhedens Qt bør være ca. 0,2 – 0,5. Basenhedens EBP til slavebassystem: 100 – 149 Inputs til beregninger i LAB 3: T/S parametre for basenheden: •Resonansfrekvens (fs) •Ækvivalentvolumen (Vas) •Totale Q (Qt) •Fyldningsgrader af dæmpevat: ca. 10 – 50 %. Slavebassystem Dæmpevat Slavebasenhed
- Page 1 and 2: 3. Del Kabinetkonstruktioner Denne
- Page 3 and 4: 3. Del - kabinetkonstruktioner Eksp
- Page 5 and 6: 3. Del - kabinetkonstruktioner Bere
- Page 7 and 8: 3. Del - kabinetkonstruktioner Tryk
- Page 9 and 10: 3. Del - kabinetkonstruktioner Teor
- Page 11 and 12: 3. Del - kabinetkonstruktioner Teor
- Page 13 and 14: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 15 and 16: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 17 and 18: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 19 and 20: 3. Del - kabinetkonstruktioner Teor
- Page 21: 3. Del - kabinetkonstruktioner Rød
- Page 25 and 26: 3. Del - kabinetkonstruktioner Bån
- Page 27 and 28: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 29 and 30: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 31 and 32: 3. Del - kabinetkonstruktioner Plan
- Page 33 and 34: 3. Del - kabinetkonstruktioner JBL
- Page 35 and 36: 3. Del - kabinetkonstruktioner Prak
- Page 37 and 38: 3. Del - kabinetkonstruktioner Prak
3. Del - kabinetkonstruktioner<br />
Simuleret sammenspil mellem kabinetrumfang, dæmpevat <strong>og</strong> port kan aflæses i Simuleringsområdet: ”Cone + porten SPL”.<br />
Se plancher nr. 21 <strong>og</strong> nr. 22, Diias nr. 77 <strong>og</strong> 80<br />
Eksperimenter med baffelmål <strong>og</strong> relaterede diffraktionstab.<br />
Jo mindre bafflemål des principielt bedre stereoperspektiv <strong>og</strong> gradvis højere startfrekvens for diffraktionstab.<br />
Simuleret diffraktionstab vises relateret til punkteret kurve i simuleret SPL.<br />
Diffraktionstab: Mindre respons fra lave frekvenser der ikke reflekteres af bafflen beroende på baffelarealet.<br />
Årsagen er lave frekvensers større bølgelængder end højere frekvensers bølgelængder, der reflekteres af bafflen.<br />
Eksperimenter med ændringer af kabinetrumfangets størrelse påvirker systemets nedre grænsefrekvens. Mindskes eksempelvis<br />
kabinetrumfanget i forhold til det ”optimalt beregnede” vil nedre grænsefrekvens typisk blive højere, ligesom portlængden vil øges.<br />
Ændringer medfører automatisk nye beregninger af porten.<br />
Ændringer bør efterfølgende justeres med dæmpevattets fyldningsprocent samt portens afstemningsfrekvens til maksimal flad frekvensrespons.<br />
Eksperimenter med portens afstemningsfrekvens kan som nævnt foretages for opnåelse maksimal flad frekvensrespons, men kan <strong>og</strong>så foretages<br />
for opnåelse af en ønsket ”sound”. Eksempelvis vil en højere afstemningsfrekvens end den optimal beregnede afstedkomme et øget niveau i et<br />
frekvensafsnit, f.eks. 60 – 90 Hz, der af n<strong>og</strong>le foretrækkes til beat / rock musik. Det bør tilføjes at denne højere portafstemning påvirker den<br />
nedre grænsefrekvens.<br />
Se planche nr. 20, Dias nr. 76<br />
Omvendt vil en lavere afstemningsfrekvens af porten afstedkomme et let faldende niveau af de helt lave frekvenser, hvilket ofte kan være<br />
for<strong>del</strong>agtig såfremt højttaleren ønskes placeret tæt ved vægflader. Se planche nr. 19, Dias nr. 75<br />
Portens diameter <strong>og</strong> areal er relateret til den anvendte enhed <strong>og</strong> er dermed fastlagt.<br />
Se planche nr. 21, Dias nr. 77<br />
Det betyder at eksperimenter med portens afstemning foretages med<br />
portens længde.<br />
Hertil kan eksempelvis anvendes variable, såkaldte teleskop refleksrør<br />
eller standard PVC rør, der findes i adskillige diametre <strong>og</strong> kan tilpasses (saves)<br />
i ønskede længder.
Change language