AKERSHUS FYLKESKOMMUNE SPAhus

Versjon 01 / 25. juni 2003 

Delfunksjonsprogram 

del III av IV, Medisinsk service 

Arkitektfirmaet C. F. Møller

NYE A-HUS REVISIONER 

Revideret delfunktionsprogram af 11.06.2003 

REVISIONER FORETAGET I DEL I - IV 

Revisionsdato Udgave Del Revision omfatter 

Udarbejdet : khn, kg, can, esl, jø 

Kontrolleret : khn/kg 

Godkendt : khn/kg 

Arkitektfirmaet C. F. Møller Side 2

NYE AHUS 6 - MEDICINSK SERVICE 


INDHOLDSFORTEGNELSE, DEL I - IV 

DEL I: 

1. Generel indledning 

1.1 Baggrund og formål 

1.2 Arbejdsoplæg 

1.3 HFP beregningsgrundlag, revideret programmeringsanvisning og arealoversigt 

2. Overordnede forudsætninger 

2.1 Rammer 

2.2 Hovedmål 

2.3 Befolkningsudvikling 

2.4 Kapacitet 

2.5 Policies med betydning for programmeringen 

3. Tværgående funktioner, logistikforudsætninger 

3.1 Ankomstforhold til sygehuset 

3.2 Pasientflyt 

3.3 Personaleflyt 

3.4 Pårørende og gæster 

3.5 Varer og transport 

3.6 Universitet og undervisning 

3.7 Arkiv og journalisering 

3.8 Renhold og hygiejne 

3.9 Personalfunksjoner 

4. HMS-målsetting 

4.1 Prioritering av HMS i prosjektet 

4.2 Helse, miljø og sikkerhet i det ferdige sykehus 

4.3 Ivareta miljøhensyn 

4.4 Redusere ulempene ved parallell bygging og drift 

4.5 Arbeidsmiljø og sikkerhet på byggeplassen 




DEL II: 

5. Klinisk virksomhed 

DEL III: 

5.1 Standard sengeområde 

5.2 Medicin 

5.3 Kirurgi 

5.4 Ortopædi 

5.5 Gastroenterologi 

5.6 Barnecenter 

5.7 Kvindeklinik, inkl. føde 

5.8 Neurologi 

5.9 ØNH 

6. Medicinsk service 

DEL IV: 

6.1 AMM 

6.2 Anæstesi 

6.3 Operationsafdeling 

6.4 Dagkirurgi 

6.5 Sterilcentral 

6.6 Billeddiagnostik 

6.7 Laboratorier 

6.8 Sygehusapotek 

6.9 Fysioterapi 

7. Almen service, drift, forskning og undervisning 

7.1 Administration 

7.2 Oplæring 

7.3 Patientservice 

7.4 Personaleservice 

7.5 Drift 




7.6 Heltef 

7.7 Universitet 

7.8 Bibliotek 

7.9 Patienthotel 



Revideret delfunktionsprogram af 25.06.2003 6.1 - AMM 

6.1 AMM 

6.1.1 Programmæssige forudsætninger 

Delfunktionsprogrammet (DFP) for AMM omfatter følgende funktioner: 

· Akuttmodtag 

· Observationspost 

· Kontorer og møderum 

6.1.1.1 Dimensionerende patient- og bemandingsgrundlag 

Patienter: 

Der regnes i 2015 med 26.000 indlæggelser via AMM, ekskl. føde og barn, hvilket svarer til 65% 

af alle indlæggelser. 

Af de 26.000 indlæggelser vil 5.853 være observationspatienter. 

Nedenstående bemandingsangivelse er alene medtaget af hensyn til dimensionering af arealer. 

Bemanding i ht. HFP: 

Faktisk bemanding 2001 Bemanding 2015 

Læger Øvrige I alt Læger Øvrige I alt 

AMM 0 55 55 2 63 65 

6.1.1.2 Opgaver og kapacitet 

AMM 

AMM er en organisatoriske enhet som omfatter følgende funksjonsområder: 

Akuttmottak 

Observasjonspost. 

Kontorområde 

Det overordnede organisatoriske driftsansvaret for enheten er lagt til avdeling for akuttmedisin. 

Det forutsettes at alle funksjonsområde i AMM etableres på samme plan i Nye Ahus, og at alle 

funksjonsområdene framstår som en tilnærmet integrert enhet. 

Formålet med AMM er å: 

• ta i mot øyeblikkelig hjelp innleggelser for definerte pasientgrupper i sykehuset hele døgnet 

• observere voksne pasienter med diffuse diagnoser før det bestemmes innleggelse i 

sykehuset eller hjemreise. 

• motta og observere pasienter utsatt for kjemisk forurensing. 

• motta katestrofepasienter 

Akuttmottaket i Nye Ahus skal ta i mot, undersøke og evt iverksette primærbehandling av alle 

øyeblikkelig hjelp pasienter med behov for innleggelser. Unntaket er barn med medisinske 

lidelser som skal direkte til barnesenteret. 

Fødende skal ankomme til sykehuset via AMM. Også mottak av psykiatriske pasienter til 

øyeblikkelig hjelp skal skje via AMM. Dersom det er tvil om det foreligger et reelt behov for 

innleggelse skal voksne pasienter fraktes til observasjonsposten i AMM. Barn fraktes til 

observasjonsposten i barnesenteret. Øyeblikkelig hjelp pasienter som i akuttmottaket er avklart 

med hensyn til innleggelsesbehov, skal ikke via observasjonsposten. 




Pasienter utsatt for kjemisk smitte skal tas i mot gjennom egen inngang direkte til saneringsrom 

i AMM. For å hindre overføring av kjemikalier kreves det at personalet som utfører saneringen 

bruker tilpasset verneutstyr og drakter. Ved behov forutsettes det at arealet avsatt til kjemisk 

forurensing kan benyttes til andre tilstander som krever spesiell rengjøring/isolasjon/skjerming. 

Verneutstyr for personalet som utfører saneringen ved kjemisk forurensning skal oppbevares i 

lagerrom for katastrofeutstyr. 

I DFP er det lagt til grunn at saneringsdusj skal etableres med 2 rom á 16 kvm. I slusen skal 

pasientene kontrolleres, ved hjelp av instrumenter, om det fortsatt er fare for forurensing. DFP 

forutsetter ikke eget isolat for observering av pasienter utsatt for kjemisk forurensing. 

I Nye Ahus skal mottak av øyeblikkelig hjelp pasienter til akuttmottaket skal skje gjennom: 

• inngang for ambulansemottak 

• inngang for øyeblikkelig hjelp pasienter som kommer gående og for 

pårørende til pasienter i AMM 

• egen indgang for sanering 

Kapacitet: 

Med et aktivitetsniveau på 26.000 patienter via akuttmodtagelsen svarer dette til 71,2 

øjeblikkelig-hjælp indlæggelser i gennemsnit pr. døgn og ca 3 i gennemsnit pr. time. DFP 

foreslår på denne baggrund at planlægge 8 undersøgelse/behandlingsrum. Med en 

gennemsnitlig konsultationstid på 75 min. pr. indlæggelse forudsætter dette en effektiv 

udnyttelses af undersøgelses/behandlingsrummene i 11 timer pr. døgn. 

Alle undersøgelse/behandlingsrum planlægges ens med hensyn til udformning og udstyr. 

Det etableres 5 behandlingsrom og 1 gipsestue, alle med et arealbehov på 24 kvm netto. 

Rommene benyttes til akuttmedisinske tilstander, mindre kirurgiske lidelser og 

ultralydundersøkelser. 

DFP foreslår to behandlingsrum på hhv. 40 og 60 m², som tilsammen skal kunne udgør en 

skadeenhed. Ved større ulykker vil arealbehovet være 100 m². Der etableres dobbelte 

automatiske skydedøre mellem de to rum. Det skal være muligt at benytte røntgen i begge de to 

rum der indgår i traumeenheden. 

Ekspedisjonen programmeres med 2 faste arbeidsplasser for innskriving av pasienter og annen 

skrivetjeneste . Rommet utformes med skranke for å ivareta resepsjonsfunksjonen for 

øyeblikkelig hjelp pasienter og pårørende som kommer gående til akuttmottaket. Skranken skal 

ha innsyn til inngang og venterom for gående pasienter. 

I akuttmottaket vil det til enhver tid være flere leger tilstede samtidig. Disse vil ha behov for 

arbeidsbase. I tillegge er det behov for å etablere eget kontor for ansvarshavende leger fra 

avdelinger utenom AMM. Kontoret etableres med tre data/arbeidsplasser á 4 kvm. 

Akuttmottaket skal ha oppstillingsplass for bårer i korridor. Patienter får først en seng, når de 

kommer til sengeafdeling eller observationspost. Transporten fra AMM og sengeområder 

foregår hovedsagligt i bårer. 

Ambulansetjenesten har behov for areal i akuttmottaket til rom for rengjøring av bårer og 

diverse utstyr. Rommet programmeres med 20 kvm netto. Rommet deles i to, en ren og en uren 

sone. Begge sonene skal ha adkomst fra korridor. Uren sone utformes for bruk av 

høytrykksspyler. 




I tillegg er det behov for lager til væsker og tøy. Dette rommet programmeres med 10 kvm 

netto.Tøylager programmeres med 2 tøynisjer. Disse må plasseres like i nærheten av 

ambulanseinngangen. 

Avdeling for akuttmedisin har behov for lagerrom til katastrofeutstyr med minimum 20 kvm netto. 

Observationspost 

Observasjonsposten dimensjoneres for voksne pasienter over 18 år. 

Observasjon av barn, 0 -18 år, skal skje i observasjonsposten i barnesenteret. 

Gjennom HFP er det lagt til grunn 23 observasjonssenger for voksne i AMM. 

Observasjonsposten foreslås etablert med 3 stk ensengsrom. Rommene etableres med 

dusj/toalett tilpasset funksjonshemmede. De øvrige plassene etableres med 1 stk tosengsrom 

og 6 stk tresengsrom. Her deler to rom dusj og toalett. 

Arbeidsstasjonen i observasjonsposten må plasseres sentralt med innsyn til sengeplassene og 

med mulighet for plass til overvåkingsutstyr. Møterommet programmeres for 8 personer, og skal 

i hovedsak benyttes av personalet som arbeidsbase. 

Samtalerommet i observasjonsposten etableres med mulighet for dikteringsplass for legene. 

Der programmeres eget opholdsrum for oppegående patienter. 

Kontorer 

6.1.1.3 Arealer 

Funksjonsområdet omfatter kontorer for leger, ledere og merkantilt personale med tjenestested 

AMM, i avdeling for akuttmedisin. 

Kontorområdet programmeres ud fra en antaget bemanding på 2 læger i AMM i år 2015. 

Kontor/møterum for ledelsen programmeres med 30 kvm. 

Ved større ulykker og katastrofer har katastrofekomiteen, 3 personer, behov for et såkalt 

katastroferom. Møterommet for kontorområdet planlegges for en slik aktivitet 

Funktion Antal 

Areal i alt 

Akuttmodtagelse 900 

Observationspladser 23 460 

Administration 85 

AMM i alt 1445 

Antal Arealnorm Areal i alt 

Administration 

Lægekontorer 2 10 20 

Møderum, ledelse 1 40 40 

Ekspedition 1 25 25 

I alt 85 




6.1.2 Nærhed og specielle planløsninger 

AMM 

Det legges til grunn at akuttmottakets personale må kunne yte nødvendig bistand ved behov i 

observasjonsposten. Dette forutsetter en tilnærmet integrert planløsningsmodell for 

observasjonsposten og akuttmottaket. 

AMM må planlegges med god og direkte adkomst for øyeblikkelig hjelp pasienter, ambulanser 

og helikopterlandingsplass. Det må vær lett adkomst, uten sløsing av tid, for transport av 

øyeblikkelig hjelp pasienter fra AMM til operasjonsavdelingen, intensiv- og hjerteovervåking, 

fødeavdelingen og radiologi. Observasjonsposten i barnesenteret bør etableres i umiddelbar 

nærhet til akuttmottaket. 

Tøylager for ambulansetjenesten, plassert i nisjer, må etableres like ved ambulanseinngangen. 

Ekspedisjonen skal ha utsyn til venterom og inngang for gående pasienter/ pårørende. 

Vaktsentral, ekspedisjon og rom for kontormaskiner må plasseres nær hverandre. 

1 samtalerom i akuttmottaket plasseres nær bårerommet og 1 nær venterommet 

Observationspost 

Det er ønskelig at observasjonsposten og akuttmottaket nesten framstår som en fullstendig 

integrert enhet. Kravet om nærhet til akuttmottaket er derfor stort. 

Det må være lett adkomst fra observasjonsposten til røntgen og sengeavdelingene . 

Det er ønskeligt at observasjonsposten etableres med direkte utgang til uteareal. Begrunnelsen 

er å hindre at pasienter og pårørende fra observasjonsposten belaster akuttmottaket med 

unødig trafikk-/gjennomgang. 

Kontorer 

Kontorområdet krever nær tilknytting til de øvrige funksjonsområdene i AMM. 

Det er ønskelig at kontorområdet skjermes for pasienttrafikk/gjennomgang. 

6.1.3 Relationer til andre funktioner 

Akutmottakket indgår i sygehusets akutsøjle sammen med intensiv, radiologi, hjerteovervåkning 

og operation. 

Portørtjenesten opholdsrom placeres nær akutmottakket 

Universitetet har vagtrum i akutmodtaket. 

Vagtværelser for vagthavende læger ved de enkelte specialer placeres fortrinsvis ved 

akutmottakket. 

6.1.4 Specielle krav til HMS, bygning og udstyr 

Saneringsrommet planlegges med to spesialdusjer og eget avløp med rister nesten over hele 

gulvet. Det etableres egen inngang til saneringsrommet fra uteareal. Inngangen må 

dimensjoneres for å kunne ta imot ambulanser. 

Revidert DFP forutsetter eget ventilasjons- og avløpssystem for areal avsatt til sanering. 

Avløpsvannet fra disse arealene krever spesialbehandling. 

Personalets sikkerhed skal ivaretas, f.eks. ved overvågning 




6.1.5 Rumprogram 

Se tilhørende rumliste. 



Revideret delfunktionsprogram af 25.06.2003 6.2- Anæstesi 

6.2 Anæstesi 


Delfunktionsprogram (DFP) for anæstesi omfatter følgende funktioner: 

• Intensiv 

• Smertepoliklinik 

• Postoperativ afsnit for indlagte patienter 

• Kontorer. 

Anæstesi ved centraloperation og afsnit for dagkirurgi bliver behandlet under afsnit for hhv. 

operation og dagkirurgi 



Bemanding i ht. HFP 

Faktisk bemanding 2001 Bemanding 2015 Vektede 

patienter 

Arkitektfirmaet C. F. Møller Side 11 

2001 

Vektede 

patienter 

2015 

Læger Øvrige I alt Læger Øvrige I alt I alt I alt 

Intensiv/opvågn. 0* 78 78 0* 101 101 42.056 40.561 

Anæstesi 30 55 85 34 64 98 58.121 67.833 

Anæstesi i alt 30 133 163 34 165 199 

*Læger er medtaget under anæstesi 


Intensiv 

Intensiv behandling igangsættes når en patient har truende eller manifest akut svigt i en eller 

flere organfunktioner. Tilstanden skal være potentielt reversibel. 

Kapacitetsbehov i h.t. HFP: 

Liggedøgn Liggedøgn Udnyttelsesgrad Beregnet Forslag til Ekstra 

2001 2015 

antal senge antal senge senge 

2.839 3.190 66 % 13,29 14 5 

Der regnes med et øget kapacitetsbehov på 12,3% fra 2001 til 2015 svarende til forventet 

befolkningstilvækst i optageområdet. 

Der er forudsat en stigning i udnyttelsesgraden på ca. 5% i forhold udnyttelsesgraden i 1999. 

På grund af underdækning i 2001 er der ved den endelige faglige vurdering medregnet en 

ekstra kapacitet på 5 senge, så der i alt er 19 intensivpladser. Nødvendig ekstra kapacitet beror 

på en skønmæssig vurdering. 

På intensivafdelingen skal der være 2 luftsmitteisolater og 3 kontaktsmitteisolater. 

Smertepoliklinik 

Det forudsættes at smerteklinikken ved Nye Ahus skal dække behovet for smertebehandling i 

sygehusets optageområde. 

Smertepoliklinikken er et multidisciplinært afsnit for udredning og behandling af patienter med 

kroniske smerter.



Smertepoliklinikkens arbejdsområder er: 

• Udredning af kroniske ikke-maligne smertetilstande og cancer-smerter 

• Indlede og udføre smertebehandling for polikliniske og indlagte patienter 

• Udføre smertebehandling som f.eks. blokader, kryobehandling, radiafrekvens, akupunktur, 

fysioterapi m.m. 

• Oplæring i smertemestring (smerteskole) af patienter i samarbejde med psykolog 

• Forskning og projektarbejde 

De nuværende aktivitetstal er lave på grund af ressource og personalemangel og der må ventes 

en stor stigning i aktivitetstallene i de kommende år. 

Postoperative afsnit for indlagte patienter 

Det postoperative afsnit skal modtage nyopererede patienter og alle børn under 1 år som har 

været i narkose uanset om det har været i dagkirurgi eller på operation. 

Afsnittet forudsættes at være åbent 24 timer i døgnet. 

Børn bør overvåges i særskilte rum. 

På afdelingen skal der være et afsnitskøkken som kan forsyne patienter med mad. 

Der skal være et HK-toilet for patienter. 

Nyopererede patienter vil blive transporteret til postop af personale fra centraloperation. 

Dimensionering af de postoperative afsnit er en direkte følge af dimensioneringen og 

organisering af operationsafsnittene. 

I HFP for operation er antal operationer som der skal planlægges for som følger: 

Speciale 


Operationer i 2015 Operationer i 

dagstid 

Forslag til antal 

OP-rum 

Kirurgi 3.178 2.701 3 

Ortopædi 3.289 2.796 3 

Kvindeklinik 2.316 1.968 2 

ØNH* 0 0 0 

*Operationer foregår på dagkirurgisk enhet 

Der gennemføres 8.783 operationer, hvoraf 85% vil foregå i dagstid. Det forudsættes at 

samtlige at disse patienter vil få postoperativ behandling i postop. afsnit. 

Der oprettes 17 postoperative pladser. En af pladserne skal være et kontaktsmitteisolat. 

Funktion Antal senge Arealnorm pr. 

seng 

Areal kvm. netto 

Intensiv 19 40 760 

Funktion Antal enheder Arealnorm pr. 

enhed 


Smerte 4 46 184 




Funktion Antal enheder Arealnorm pr. 

enhed 


Postoperative indlagte 17 16 272 

Kontorarealer, anæstesi Antal rum Arealnorm pr. 

enhed 


Antal læger 34 10 340 

Lederteam/koordinering 40 40 

Ekspedition 25 25 

I alt 405 


Intensiv-, postoperativ- og operationsafdelingen må ligge i umiddelbar nærhed af hinanden, evt. 

med god og nær heisadkomst. Medicinsk overvågning, hjerteovervågning, CT-lab og 

akutmodtagelse kan ligge på forskellige etager, men må ligge direkte under 

intensiv/postoperativ/operation. Dette forudsætter god hejskapacitet for transport af patienter 

mellem enhederne. 

De 19 intensivsenge vil driftsmæssigt blive opdelt i 2 team. Programmet for afsnittet vil derfor 

tage højde for en sådan driftsmæssig opdeling, selvom hele intensivafsnittet vil have en del 

fælles rum. 

Det er ønskeligt med nærhed mellem smertepoliklinikken og hovedindgangen så dagpatienter 

får let adgang. 

Postop skal udgøre et lokalemæssigt afsnit. Afhængig af postops beliggenhed i forhold til 

operation vil der blive en indgang og en udgang, alternativt en fælles indgang/udgang. 

Postoperativt afsnit skal have egen indgang for operationspatienter/personale og en anden 

indgang for pårørende. 

Infektionsfarlige patienter skal transporteres ind på isolat fra korridor via sluse uden at skulle 

transporteres ind på postop. Isolerede patienter betjenes af personale fra postop. via sluse. 

Af hensyn til kontinuitet i overvågningsarbejdet og sikre tilgængelig personalekapacitet, lægges 

forholdene tilrette for personalet som arbejder i postop. for indlagte patienter og intensivafsnit 

kan tage sin spisepause i afdelingen. 


Under FSH programmeres et undervisningsrum til færdighedstræning i intensivafsnittet. 


Der må påregnes installering og håndtering af tungt udtstyr. 

Der etableres udluftning af narkosegasser iht. gældende forskrifter. 

Der etableres punktudsugning ved en del af de postoperative pladser. 

Medikamenthåndtering må ivaretages iht. gældende forskrifter og vejledninger herom 





Revideret delfunktionsprogram af 11.04.2003 6.3 - Operationsafdeling 

6.3 Operationsafdeling 


Delfunktionsprogram (DFP) for operation omfatter: 

• Kirurgi, herunder urologi, gastroenterologi, mamma, kar- og thorax samt generel kirurgi 

• Kvindeklinik 

• Ortopædi 

• Anæstesifunktionen på OP-afdelingen. 

Der forudsættes en høj grad af standardiserede løsninger, så der opnås stor fleksibilitet i 

anvendelse af specialstuer. 


Operationer på indlagte patienter i h.t. HFP: 

Specialitet Indlagte 2015 OP-frekvens for 

indlagte 

OP indlagte 2015 

Kirurgi 6.651 0,5 3.178 

Ortopædi 6.024 0,5 3.289 

Kvindeklinik 2.021 1,1 2.316 

Somatik i alt 14.696 8.783 

De angivne operationsfrekvenser svarer til frekvenserne på Ahus i 2001, som forudsættes 

fastholdt. 

Nedenstående bemandingsgrundlag er alene medtaget af hensyn til dimensionering af arealer. 



Operation i alt 0 76 76 1 83 83 


Operationsafdelingen skal tilgodese befolkningens/patienternes behov for behandlinger og på et 

økonomisk rationelt grundlag er det målsætningen at opnå høj kvalitet og god tilgængelighed. 

Dette indebærer bl.a. at: 

• Ventetiden for planlagt operation skal være acceptabel for alle typer operationer med 

hensyn til medicinske krav og et rimeligt hensyn til patienternes ønsker og rettigheder. 

• Modtagelse, anæstesi, operation og det medfølgende postoperative ansvar for patienterne 

skal gøres med omtanke for patienten og med kvalificeret assistance fra 

operationspersonalet 

• Tilgængelige ressourcer med hensyn til personale, lokaler og udstyr skal udnyttes optimalt 

Afdelingen skal medvirke til at der udføres kvalificeret undervisning og forskning ved Nye Ahus 

og der forudsættes et tæt samarbejde med universitetet. 

For at kunne opnå flere af de ovenstående målsætninger må følgende vigtige forudsætninger 

være opfyldt: 




• Ressourcer må organiseres således at øjeblikkelig hjælp ivaretas på en god måde. 

• Planlægning af virksomheden må foretages med sigte på optimal patienttransport uden 

flaskehalse 

• Dagkirurgi og operationer på indlagte patienter må være adskilt 

Patientrutiner 

Patienter kommer til operation i seng/båre. Evt. preoperative forberedelser gøres inde på 

operationsstuen/i forberedelsesrummet eller et andet sted i OP eller den postoperative funktion. 

Der lægges evt. lokalanæstesi og blokade samme sted . 

Patienten bliver lagt til rette på operationsbordet i forberedelsesrummet, alternativt i 

operationsstuen. 

Når operationsstuen er gjort i stand køres patienten ind og får narkose inde på operationsstuen. 

Efter operation lægges bandage på operationssåret og patienten vækkes af narkosen inde på 

operationsstuen. Derefter flyttes patienten til seng/båre for transport til postoperativ 

overvågning.. 

Personalerutiner 

Preoperativ håndvask foretages direkte udenfor operationsstuerne. Diktering efter operation 

skal kunne ske direkte udenfor operationsstuerne. 

Der skal være opholdsrum/pauserum med spisemulighed for personalet, dvs. indrettet med 

minikøkken. Rummet skal også benyttes av vagtpersonalet. 

Veskeskab skal være indenfor afdelingen. 

For undervisning, gennemgang af operationsprogram m.m. er der behov for et konferencerum i 

afdelingen. 

Materialerutiner 

På operationsstuen findes nærlager for væsker for steril vask, suturer, handsker, kompresser og 

enkelte instrumenter som der ofte er brug for under operation, delvis i gennemstikskab og delvis 

i skab indfældet i væg. 

Operationsafdelingerne vil hver dag få færdigpakkede procedurevogne for den enkelte 

operation fra sterilcentralen. Disse vogne placeres i gennemstikskab ind til operationsstuerne. 

Både sterilt engangs- og cirkulationsgods kommer i autoklaverbare modulvogne med kasser og 

bakker. Sterilt gods leveres via ren hejs til sterile lagre, gennemstikskab på operationsstuer eller 

evt. direkte ind på operationsstuer. Modulvognene fragtes manuelt inde i ren zone. 

Efter operation kontroltælles instrumenter, kompresser etc. Derefter transporteres godset til 

sterilcentralen for vask, funktionskontrol, renhedskontrol, kontroltælling m.v. Returgods sendes 

via uren varehejs direkte til vaskeenhed ved sterilcentralen. 

Systemet gælder for både anæstesi- og operationsinstrumenter. 

Operationsstuen inkl. operationsleje og medicintekniske rack rengøres af rengøringspersonale. 

I forberedelsesrum er der nærlager af engangs anæstesiudstyr og mediciner som der er behov 

for i den daglige/ugentlige virksomhed. 




Anæstesi 

Anæstesipersonalet på operationsafdelingen tager sig af indlagte patienter ved ankomst til 

operationsafdelingen, i forberedelsesrum, i operationsstue og under transport til postoperativt 

afsnit. 

Anæstesipersonalet gennemfører enkelte egne procedurer som smerteforebyggende 

behandling, ECT på psykiatripatienter m.m. 

Aktivitetsniveauet for anæstesi er i overvejende grad afhængig af den operative virksomhed. 

Andet 

Anden virksomhed som vil foregå i eller i tilknytning til operationsafdelingen: 

• Eget rum for specielle anæstesiologiske procedurer inkl. ECT for psykiatrien 

• Sårskiftninger og andre procedurer som bør foregå i operationsafdelingen. 

Kapacitet 

Antallet af operationer som gennemføres i bekvem arbejdstid vil være dimensionsgivende for 

operationskapaciteten. I undersøgelse foretaget af anæstesiafdelingen er der registreret at 

andelen som gennemføres udenfor bekvem arbejdstid udgør 33% af samtlige operationer. Ved 

Nordland Sentralsykehus er andelen 19%. En så høj andel af operationer udenfor bekvem 

arbejdstid som Ahus har, repræsenterer en stor belastning af personalet og vanskeliggør 

rekruttering. Dette forhold er udtryk for en væsentlig underdimensionering af dagens 

operationskapacitet. 

Det er en målsætning at øge andelen af operationer som gennemføres i bekvem arbejdstid. I 

HFP forudsættes det at 85% af operationer på indlagte patienter gennemføres i bekvem 

arbejdstid. 

Bekvem arbejdstid sættes til 10 timer om dagen. 240 dage om året. 

Dette indebærer at 7465 operationer foretages i bekvem arbejdstid og 1.318 operationer 

foretages udenfor bekvem arbejdstid. 

Opera- 

tioner 

2015 

Opera- 

tioner i 

dagstid 

OP/indgreb 

pr. dag 

Minutter 

pr. 

operation 

OPtimer 

pr. dag 

Beregnet 

antal 


rum 

Forslag 

til antal 

OP-stuer 

Kirurgi 3.178 2.701 11,25 120 22,51 2,3 3 

Ortopædi 3.289 2.796 11,65 120 23,30 2,3 3 

Kvindeklinik 2.316 1.968 8,20 80 10,94 1,1 2 

ØNH 0 0 0,00 90 0,00 0,0 0 

Specialstuer * 2 

Akutstuer * 2 

I alt 8.783 7.465 56,75 8,7 12 

*) Der er behov for flere operationsstuer end det ovenfor beregnede antal: 

• Der er behov for at afsætte 2 akutstuer for øjeblikkelig hjælp. Èn 

ved gyn/føde og én ved ortopædi. 

• Èn specialstue udformes til smittespredende patienter (smittestue). Denne stue kan dog 

benyttes til andre operationer, når der ikke er smitsomme patienter.



• Én specialstue udformes som interventionsstue 

• Yderligere én interventionsstue programmeres af universitetet. 

I alt programmeres med 12 operationstuer i operationsafdelingen med en gennemsnitlig 

arealnorm på 110 m². Hertil kommer interventionsstuen fra universitetet. 

Det planlægges at etablere 4 stk 10 CFU stuer i afdeling for indlagte patienter. 

Organisation 


For at opnå optimal funktionalitet og effektivitet disponeres operationsafdeling ud fra følgende 

principper: 

• Opdeling i tre sektioner for at opnå rigtigt dimensionerede arbejdsenheder 

• Skærmning af personaleressourcer til at tage sig af øjeblikkelig hjælps-virksomheden 

uden at dette går ud over planlagt virksomhed. Dette behøver ikke indebære fysisk 

afskærmning af en vis del af operationsafdelingen. 

• Opdeling i grøn og hvid zone forudsættes at være døren til operationsstuen, hvor der ikke 

er forberedelsesrom og døren til forberedelsesrommet (ortopædi), hvor der er 

forberedelsesrom. 

Efter gennemgang af tilgængelige forskningsresultater indenfor sygehushygiejne har man 

konkluderet, at der i dag ikke er tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer 

særskilte indslusningsrutiner for patient og gods påvirker frekvensen af sårinfektioner. Det er på 

denne baggrund planlagt kun at etablere sluse i forbindelse med operationsstue til smittefarlige 

patienter. 

Fordeling af operationsstuer foreslås som følger: 

Speciale Antal OP-stuer indlagte patienter 

Kirurgi 3 

Ortopædi 3 

Kvindeklinik 2 

ØNH 0 

Specialstuer, kirurgi 2 

Akuttstuer 2 

Universitet, specialstue 1 

I alt 13 

Speciale Antal rum Arealnorm Areal kvm. 

pr. rum netto 

Kirurgi 3 330 

Ortopædi 3 330 

Kvindeklinik 2 220 

ØNH 0 0 

Specialstuer 2 220 

Akuttstuer 2 220 

I alt 12 110 1.320 




Fordeling af operationsstuer på sektioner foreslås som følger: 

Sektion 1: 

• Kirurgi, indlagte patienter 3 stuer 

• Kvindeklinik, indlagte patienter 2 stuer 

• Kapacitetstillæg, ØH 1 stue 

• Smittestue 1 stue 

• Interventionsstue 1 stue 

• Universitet (1 stue) 

Sum 8 stuer 

Sektion 2: 

• Ortopædi indlagte patienter 3 stuer 

• Kapacitetstillæg, ØH 1 stue 

Sum 4 stuer 

Afhængig af belastningen indenfor de forskellige specialiteter kan operationsstuer tildeles 

specialiteter indenfor hvilken som helst sektion, på samme måde som øjeblikkelig-hjælp 

operationer tildeles operationsstue, hvor det i det enkelte tilfælde er mest hensigtsmæssig. 

Kirurgi, KK Ortopædi 

Interv. 

stue 


Operationsafdelingen har behov for: 

Smitte 

-stue 

Univ. 

Ø.Hj. 

tilskud 

= fælles ressourcer for sektionerne 

• Direkte nærhed på samme etage til Postop. – transport af nyopererede patienter fra 

operationsafdeling til Postop. bør have kort afstand og ikke behøve brug af hejs. Afhængig 

af fysisk løsning af operationsafdelingen kan program/løsning af Postop påvirkes. 

• Direkte nærhed på samme etage, eller via intern hejs, til personalegarderober 

• God nærhed, helst på samme etage, til fødeafdeling 

• God nærhed til intensivafdelingen 

• God kontakt til fælles korridorsystem til opererende klinikkers sengeområder 




• God forbindelse til akutmodtagelse, billeddiagnostisk afdeling, blodcentral og patologilab 

• God forbindelse til sterilcentral 


Universitetet har følgende rum/funktioner placeret i operation: 

• Stor interventionsstue 

• Undervisningsrum til færdighedstræning 

• Video-/undervisningsrom mellem interventionsstuerne 

Under FSH er programmeret et undervisningsrum til ferdighedstræning indenfor 

operationsafdelingen. 

Færdighedstræningsrommene er til både operation og anæstesi. 


Luftkvaliteten i operationsstuer skal tilfredsstille følgende værdier for antal CFU/m³: 

•


Revideret delfunktionsprogram af 11.06.2003 6.4 - Dagkirurgi 

6.4 Dagkirurgi 


Delfunktionsprogram (DFP) for dagkirurgi omfatter følgende funktioner: 

• Pre-og postoperativt afsnit for dagkirurgi 

• Anæstesifunktionen på dagkirurgisk afsnit 

• Operation ved dagkirurgisk afsnit 

• Postop. ved dagkirurgisk afsnit 

• Tandhelse 

Dagkirurgien vil udgøre en selvstændig sektion med virksomhed indenfor alle specialer. 


Udviklingen på det kirurgiske område vil gå i retning af at kirurgiske indgreb i langt større 

udstrækning vil foregå ambulant. Dette betyder at der vil ske en omlægning så en stor del af de 

patienter der i dag indlægges kan overflyttes til dagkirurgisk behandling. 

Specialitet 

Antal OP 

dagpat. 2001 

Antal OP 

dagpat. 

fremskrevet i 

h.t. øgning 

Antal OP 

dagpat. Som 

følge af 

omlægning 

Antal OP 

dagpat. I alt 

2015 

Kirurgi 1.576 1.871 1.913 3.784 

Ortopædi 1.475 1.732 778 2.510 

Kvindeklinik 2.119 2.338 505 2.843 

ØNH 2.436 2.780 150 2.930 

Somatik ialt 7.603 8.722 3.346 12.068 

Der påregnes én tandlæge ansat i tandklinikken. 


Pre- og postoperativt afsnit 

Pre- og postoperativt afsnit skal dække behovet for forberedelse af patient før operation og 

postanæstetisk opvågning efter operation med faciliteter for hvile før hjemrejse. Tilsvarende 

service skal gives til følgende kategorier af patienter udenom operation: 

• Tandbehandling 

• Børn som har fået narkose ved radiologisk afdeling 

Pre- og postoperativt afsnit skal behandle både børn og voksne patienter, dog overvåges børn 

under 1 år på post-operativ for innlagte. 

Patient og evt. pårørende henvender sig i en ekspedition i pre- og postoperativt afsnit for 

dagkirurgi. Patienten bliver ført ind i et pre-/venteområde med senge/stole og med afskærmning 

mellem disse. Patienten fortager omklædning bag ved afskærmningen, alternativt kan der være 

omklædningsbåse, hvis patienten fortrækker dette. Der skal være garderobeskab til patienttøj 

og personlige ejendele i vente/omklædningsområdet. 

Det bør tilstræbes at børn og voksne skærmes for hinanden. 




Patienten skal som regel have en samtale og/eller undersøgelse med læge før indgreb. Der 

skal være samtalerum/undersøgelsesrum til dette. 

Premedicinering foregår i Pre-/venteområdet. 

Patienten bliver kørt på trolley (mobil båre) eller går til operationsstuen. 

Hvis patienten ikke har behov for postanæstetisk overvågning køres den pågældende direkte 

fra operationsstue til hvileområdet. 

Eventuel ny samtale og skriftlig information bliver givet i enten i hvilerommet eller et samtalerum 

før hjemrejse. 

HFP fastsætter at der skal være 33 pladser for pre/postop. og hvile/vente 

Disse pladser er alle programmeret som dagplasser ved de kirurgiske specialer. 

Anæstesifunktionen 

Anæstesifunktionen i dagkirurgisk afsnit varetager anæstetisk behandling af: 

• Patienter der opereres under narkose i dagkirurgisk afsnit 

• Patienter der skal have foretaget tandbehandling i narkose. 

Operation ved dagkirurgisk afsnit 

Operation ved dagkirurgisk afsnit skal dække behovet for alle kirurgiske indgreb på dagpatienter 

i hele optageområdet for nye Ahus. 

Operation ved dagkirurgisk afsnit vil udgøre en sektion med virksomhed indenfor alle specialer, 

fysiske adskilt fra operation på indlagte patienter. 

Dagkirurgiske operationer i h.t. HFP: 

Speciale 

Operationer 

2015 

OP/indgreb 

pr. dag 

Minutter 

pr. 

operation 

OP-timer 

pr. dag 

Beregnet 

antal rum 

Forslag til 

antal OPstuer 

Dagkirurgi 12.068 50,28 90 75,42 7,5 8 

Fordeling af operationer i h.t. HFP: 

Speciale Antal OP dagpat. I alt 2015 Procentvis fordeling af antal 

operationer 

Kirurgi 3.784 31,3% 

Ortopædi 2.510 20,8% 

Kvindeklinik 2.843 23,6% 

ØNH 2.930 24,3% 

I alt 12.068 100% 

Operationsstuerne tilstræbes indrettes fleksible, således at de kan bruges af flere specialer. 

Postop. ved dagkirurgisk afsnit 

Nyopererede patienter der har behov for postanæstetisk overvågning køres efter indgrebet til 

postoperativt afsnit. Senere føres patienten tilbage til hvile/venteområdet for samtale og 

udskrivning. 

HFP fastsætter at der er behov for 7 postoperative pladser med fast monitoreringsutstyr 




Tandhelse 

Tandklinikken udfører planlagt poliklinisk behandling for at dække den offentlige 

tandbehandlingstjenestes behov for behandling af unge patienter med 

behandlingsangst/vægring. Klinikken behandler desuden nogle voksne, hovedsagligt 

socialklienter. 

Andet 


Anden virksomhed som vil foregå i eller i tilknytning til dagkirurgi: 

• Nyrestensknuser, mobil enhed 

Arealbehov i h.t. HFP: 

Funktion Antal Arealnorm Areal kvm. netto 

Operationsstuer 8 110 880 

Pladser i pre/postop. 33 12 396 

Pladser i postop. 7 21 147 

Tandklinik 1 30 30 

Kontor, tandhelse 1 15 15 

I alt 1468 

Kontorfaciliteter, 

dagkirurgi 

Antal rum Arealnorm Areal kvm. netto 

1 Læge 1 10 10 

5 Sygeplejere 5 10 50 

Lederteam/koordinering 40 40 

Ekspedition 25 25 

I alt 125* 

* Inkl. andel til inneliggende pasienter 





Der skal være god nærhed for dagkirurgiske patienter til hovedindgang. 

Der skal etableres en løsning, der er overskuelig for både patienter og personale. Størrelsen på 

funktionen kan indebære, at det vil være formålstjenligt at dele funktionen rent fysisk i 2 

enheter. 

Pre- og postoperativt afsnit 

Diagram over patientflow: 

Sam 

tale 

Operationsafdeling 

Postop. 

Før Efter Efter Før 


Sam 

tale 

Omkl., gard., dusj/toiletter Omkl., gard., dusj/toiletter 

Hvile-/venteområde og postop. må placeres væg mod væg med mulighed for fleksibel brug. 

Der bør være mulighed for at skille børn fra andre børn der kommer (grædende) fra postop. 

Eventuelt kan børn blive liggende på samme sted helt til de skal hjem. 

Under hvilefasen efter behandling skal patienten have mad og drikke, hvorfor der må være et 

afdelingskøkken. 

Af hensyn til kontinuitet i overvågningsarbejde og sikre tilgængelig personalekapacitet skal 

personalet som arbejder i pre- og postop. have mulighed for at holde spisepause i afdelingen. 

Postop. ved dagkirurgisk afsnit 

Udviklingen går mod mere kompliceret dagkirurgi, hvilket indebære omfattende brug af narkose. 

Postop. bør derfor have samme standard med hensyn til plads og tekniske installationer som 

postop. for indlagte patienter. 


Ingen.




Luftkvaliteten i operationsstuer skal tilfredsstille følgende værdier for antal CFU/m³: 

•


Revideret delfunktionsprogram af 11.06.2003 6.5 - Sterilcentral 

6.5 Sterilcentral 







Sterilcentralen 0 7 7 0 Ca. 15 Ca. 15 


Sterilcentralen skal betjene alle funktioner som har behov for autoklavering af instrumenter og 

andet udstyr ved Nye Ahus. 

. Instrumenthåndtering 

Det forudsættes at alt cirkulationsgods bringes til sterilcentralen for vask og sterilicering. 

Instrumentene blir pakket og deretter autoklavert. 

Etter autoklavering blir instrumenter til operasjonsavdelingen brakt tilbake snarest mulig. 

Autoklaverte operasjonsinstrumenter skal lagres på sterillager. 

Sterilcentralen vil have hovedlager for sterilt cirkulationsgods og operationsafdelingen vil 

hver dag få færdigpakkede procedurevogne for den enkelte operation fra sterilcentralen. 

Transport af instrumenter vil foregå på autoklaverbare modulvogne med kasser/bakker 40 x 

60 cm. Vogne som går mellem operationsafdelingen og sterilcentralen, forudsættes at 

holdes indenfor samme renhedszone, dvs indenfor grøn zone. 

På operasjonsavdelingen blir brukte instrumenter lagt i den samme container som ble 

benyttet før operasjonen. Containeren med instrumenter blir lastet på en transportvogn. 

Denne blir transportert til sterilsentralen for vask. 

Containerne vaskes i vaskemaskin med eget rengjøringsmiddel. 

Den som betjener pakkebordet tar ut en instrumentsil ad gangen og kontrollerer og pakker 

instrumentsilen ferdig. Den ferdigpakkede instrumentsilen settes på en ny, rengjort vogn for 

autoklavering. 

Instrumenter som skal gå til andre avdelinger enn operasjonsavdelingen og dagkirurgisk 

enhed, blir transportert på modulvogner via AGV systemet til/fra sterilsentralen. 

Forudsætningen er at bakkesystemet i modulvognene er de samme som for 

operationsafdelingen. Disse vognene tas imot i korridoren utenfor sterilsentralens 

desinfeksjon/rengjøringsrom. Instrumentsilene og modulvognen løftes av AGV vognen og 

transporteres inn for vasking/rengjøring. Instrumentsilene transporteret frem til et pakkebord. 

Der blir instrumentene kontrollert og pakket. Modulvogner med pakkede instrumenter blir 

sterilisert i autoklaverne. Autoklaverte instrumenter lagres på sterillager. 

Ved utleveranse blir autoklaverte instrumenter plassert i modulvogn i kasse/bakke 40 x 60 

cm for transport til avdelingene. Ferdigpakkede vogner oppstilles for transport ut til 

avdelingene. 




Vogner som har vært brukt til transport til operasjonsavdelingen og til andre avdelinger må 

kunne vaskes. 

Operasjonsavdelingen inkl. dagkirurgi er den største ”kunde” til sterilsentralen. Virksomheten 

ved sterilsentralen er derfor en direkte funksjon av den operative virksomhet. 

Dimensjonerende for sterilsentralens kapasitet blir virksomheten på en hverdag. Det er 

forventet 20.851 operasjoner i året. Hvis alle operasjoner gjennomføres på hverdager, 

ca.240 dage om året, vil det være i gjennomsnitt 87 operasjoner per dag. Det regnes med i 

gjennomsnitt 3 siler per operasjon hvilket gir i alt 260 siler per dag. 

Av andre ”kunder” til sterilsentralen hører de fleste avdelinger ved sykehuset. De største 

kundene foruten operasjon vil være fødeavdelingen og poliklinikkene. I dag leveres det 25 

sterile instrumentpakker per dag til disse funksjonene. 

. Egenproduserte pakker 

Sterilsentralen produserer og autoklaverer en del mindre pakker selv. Pakking foregår på 

pakkerommet. Det er behov for et buffertlager for slike pakker før autoklavering. 

. Lagring og distribusjon av sterilt engangsutstyr 

I program for tverrgående funksjoner ved Nye Ahus og Follo sykehus er det fastlagt at 

lagring og distribusjon av sterilt engangsutstyr skal skje fra sentrallageret. Med et 

centrallager, forudsat beliggende udenfor Ahus-tomten, vil der foregå hyppige transporter af 

materiale til sterilcentralen, herunder af: 

• Sterilt og ikke sterilt engangsmateriell som benyttes i sterile pakker som blir levert fra 

sterilsentralen. 

• Leveranser av vogner pakket med fabrikksterilisert gods for innsetting i gjennomstikkskap 

til hvert operasjonsrom. 

• Buffertlager av fabrikksterilisert gods hvis det blir opprettet et felleslager utenfor 

sykehuset. 

For denne funksjonen må det avsettes plass til: 

• Mottak og utpakking av varer 

• Lager for ikke sterile varer 

• Lager for sterile varer 

• Oppstilling av vogner for utleveranse av varer 

. Sterile tekstilpakker 

Det forutsettes at sterile tekstilsett autoklaveres i sterilsentralen. Tekstilene kommer vasket 

og pakket efter bestemte procedurer fra vaskeriet, herunder kontrolleret på lysbord for 

eventuelle huller. I sterilsentralen blir ”grønne” tekstiler mellomlagret. 

Ferdigpakkede sett blir lagret i et eget buffertlager før autoklavering. 

Deretter blir pakkene autoklavert og lagret i sterillager før uttransport til bruker. 

I dag er sterile tekstilsett i stor utstrekning erstattet av sterilt engangsmateriale. Det er 

imidlertid en tendens til at man går tilbake til tekstilsett av hensyn til miljøet. 

Det er ikke usannsynlig at man vil gå bort fra engangs operasjonsfrakker og gå over til 

tekstilfrakker. Dette program forutsetter en slik utvikling. 

Det må avsettes plass for lagring av rene tekstiler, div. materiale og plass til oppstilling av 

vogner med ferdige pakker før autoklavering. 





I henhold til programmeringsanvisningen af 12.03.2003 planlægges 470 m², evt. med mulighed 

for at overflytte areal fra OP-afdelingen og dagkirurgi 


Sterilcentralen må planlægges med direkte forbindelse til operationsafdelingen. 

Sterilsentralen ligger innenfor avgrenset område og kan derfor ikke renholdes med vogn som 

også benyttes ved andre avdelinger. Det må derfor etableres eget renholdsrom for 


Personale som arbeider i sterilsentralen må skifte fra sivilt tøy til arbeidstøy i egen garderobe for 


Av hensyn til at sterilsentralen ligger innenfor avgrenset område bør personalet ved 

sterilsentralen kunne ta sin spisepause i avdelingen. 


Sterilt lager i operationsafdelingen 

Sterilt lager i dagkirurgisk enhed 

Lager for sterilt engangsgods i eksternt centrallager. 


Rum til pakning af instrumenter og til udpakning og lagring af fabrikssteriliseret gods skal have 

en renhedsgrad på mindre end 100 CFU/m3, temperatur 18-22 ° C og relativ fugtighed på 35- 

70%. 

Der etableres aftræk fra autoklaver og formalinovn 

Eksponering af skiftene instrumenter ivaretas 





Revideret delfunktionsprogram af 11.06.2003 6.6 - Billeddiagnostik 

6.6 Billeddiagnostik 


Delfunktionsprogram (DFP) for billeddiagnostik omfatter følgende funktioner: 

• Radiologi 

• Nuklearmedicin 


Undersøgelser 

i Befolkningstilvækst 

Undersøgelser i alt 

optageområdet 

i i optageområdet fra 

i 2015 

2001 

2001 - 2015 

radiologi 93.858 12,3% 105.338 

Nuklear 7.700 12,3% 8.647 

I alt 101.558 12,3% 113.985 

Der dimensioneres for ca. 20 lægestillinger indenfor røntgen. 


Fællesfunktioner for radiologi og nuklearmedicin 

• Ekspedisjon, mottagelse av pasienter, sentral venteplass 

• Pasientadministrativt datasystem av type RIS, radiologisk informasjonssystem 

• Digitalt billedarkiv og distribusjonssystem for digitale bilder, PACS 

• Demonstrasjonsrom 

• Medisinteknisk service 

• Møte- og personalrom 

Så langt det er mulig bør polikliniske pasienter resp inneliggende være adskilt vedr. adkomst, 

korridorer og venterom. 

Ikke planlagte undersøkelser forekommer for følgende kategorier: 

• Av medisinske grunner ved behov for undersøkelse av polikliniske og inneliggende 

pasienter. 

• Enkle undersøkelser som innenfor radiologi tas imot direkte etter bestilling fra poliklinikkene 

for å gi god service, oftest barn-, skjelett- og ultralydundersøkelser. 

Inneliggende pasienter transporteres vanligvis til og fra billeddiagnostikk med portør og/eller 

følges av sengepostpersonalet. Pasienter fra andre helseinstitusjoner kommer med 

transportambulanse. 

Ved ekspedisjonen skal det være venterom med eget område for barn og eget båreventerom 

Der planlægges ventepladser i tilknytning til undersøgelsesrom. 




Det skal være adskilte venterom nær inngang for nukleærmedisinske pasienter som har fått 

radioaktive legemidler. 

Omkledningsbåser/avlukke skal i prinsipp ikke sees som ventelokaler men bare som plass for 

av- og påkledning. 

Både akutte og inneliggende pasienter kan brått bli dårligere i forbindelse med en 

undersøkelse. Disse kan ha behov for behandling med sug av luftvei og/eller surstoff m.m. 

Planlægges installeret i sengeventerom rundt i avdelingen. 

I forbindelse med visse kompliserte undersøkelser vil det være behov for anestesi og spesiell 

etterbehandling. Av hensyn til pasientenes pleiekrav og av effektivitetshensyn bør det derfor 

være forberedelses- og etterbehandlingsrom i forbindelse med kompliserte undersøkelser på 

angio-, CT- og MR-rom. 

Pasienter som trenger tilsyn/overvåkning etter undersøkelse på Radiologisk avdeling bringes til 

overvåkning på Postop. 

Det forventes at behovet for filmarkiv er borte ved ibruktakelse av Nye Ahus, da viktige bilder 

etter hvert vil bli overført til digitale bilder. 

Det vil være behov for sekundærarkiv innenfor radiologi opp til 10 år etter seneste 

undersøkelse. For radioterapijournaler vil det være behov for arkivering uten tidsbegrensning. 

Når det gjelder granskning av bilder kan dette inndeles i fire forskjellige kategorier: 

a: Primærgranskning, som gjøres mens pasienten fremdeles er inne på 

undersøkelsesrommet eller innenfor billeddiagnostikkens lokaler. 

b: Vurdering, som innebærer en mer omfattende granskning, bearbeidelse av bilder, en 

sammenlikning med tidligere undersøkelser etc. 

- vurderingen utføres etter at pasienten har gått fra billeddiagnostikkens lokale, men før 

demonstrasjon. 

c: Sekundærgranskning, som utfører fullstendig granskning oftest i forbindelse med 

demonstrasjon. 

d: Ettergranskning, som innebærer granskning av tidligere undersøkelser utført på eget eller 

et annet sykehus. 

Diktering av uttalelsen gjøres i forbindelse med alle fire granskningskategorier, men 

hovedsakelig i forbindelse med vurdering som er den vanlige rutinen. 

Beskrivelse av undersøgelse gjøres av radiolog, sannsynligvis v.h.a. et 

talegjenkjenningsprogram tilknyttet PACS (eller lydfil). Udtalelsen signeres digitalt. Senere kan 

man regne med et system for talegjenkjenning som overfører diktat til en textfil i PACS 

Granskning av CT, MR og mammografibilder skjer i tilslutning til resp. laboratorier. Øvrige 

undersøgelser granskes i felles granskninger, en pr. etasje. Nukleærmedisin har eget 

granskningsrom. 

Demonstrasjon av undersøkelsesresultatet kommer delvis til å skje som i dag på radiologisk 

avdeling - diskusjonene i forbindelse med demonstrasjonene tilfører diagnostikken verdifull 

information og har stor utdannelsesverdi både for leger og radiologer/nukleærmedisinere. 

Demonstrasjoner kommer til å gjennomføres med mindre grupper av leger og for utvalgte 

undersøkelser – ett stort demonstrasjonsrom må det imidlertid være. 




Innenfor den billeddiagnostiske virksomheten utføres strålevern ved Ahus. To fysikere bør 

derfor knyttes til billeddiagnostikken. 

Billeddiagnostikk er den største utstyrseieren vid Ahus. Teknologisk kjennetegnes området ved 

at mange forskjellige tekniske disipliner er representert, med en klar utvikling mot elektronikk-, 

digital- og datateknikk. I løpet av de nærmeste år kommer kommunikasjons- og billedteknikk til 

å være de områder som utvikles fortest. 

Når billeddiagnostikken har behov for medisinskteknisk service, vedlikehold og utvikling er dette 

Medisinsk Teknisk seksjon ansvarsområde. Seksjonens ingeniører som for det meste er 

stasjonert innenfor billeddiagnostikken har også ansvar for de øvrige billeddiagnostiske enheter 

i Østfylket 

Behovet for IT-service blir stort i framtiden og IT-teknikker bør har sin arbeidsplass innenfor 

avdeling for billeddiagnostikk, selv om de organisatoriskt hører inn under en annen avdeling. 

Radiologi 

Nye Ahus (Nordbyhagen, Stensby og Lillestrøm legevakt) vil sannsynligvis få ansvaret for 

radiologisk diagnostik og behandling af befolkningen i Romerike, Oslobydele og noen bydeler i 

Groruddalen. Det forudsættes at den nuværende egenandel på 50% i forhold til private tilbud 

forsat vil være 50% i 2015. 

Kapacitetsbehov jf. HFP: 

Undersøgelsestype Fordeling 

2015 

Antal 

røntgen 

undersøgelser 

i 2015 

-heraf 

i 

dagtid 

Minutter 

pr. 

undersøgelse 

Us.timer 

pr. dag 

Beregnet 

antal lab. 

Forslag 

til antal 

lab. 

Konv. radiologi 40% 42.135 33.708 15 37 3,7 4 

CT 20% 21.068 16.854 30 37 3,7 4 

Ultralyd 20% 21.068 21.068 30 46 4,6 5 

MR 20% 21.068 21.068 30 46 4,6 5 

I alt 100% 105.338 92.698 165 16,5 18 

I tillegg er det lagt inn 2 akutt-laboratorier (i alt 20 laboratorier) 

Udnyttelsesgraden er baseret på 10 timer pr. dag i 240 dage om året. 

For konventionel røntgen og CT-scanning forventes kun 80% af undersøgelserne at ske i 

dagtid, mens det for ultralyd og MR-scanning forventes at være 100% 

Af det totale antal af egne undersøgelser forventes 50% at være undersøgelse/behandling af 

polikliniske patienter. 

Der etableres mammaklinik i radiologisk område. 




Efter konkret vurdering – og efter aftale med brugerne i billediagnostisk område, bestykkes den 

således: 

MODALITET, TYPE ANTAL 

Mammografi 2 

Ultralyd 3 

Gennemlysning 2 

Skjelett 2 *) 

Thorax 1 

CT 4 

Angio-intervensjon 2 

MR 3 

IALT 19 

*) Yderligere en thorax-modalitet etableres i et skjelett-lab. 

Nuklearmedicin 

Nuklearmedisinsk enhet skal betjene befolkningens/pasientenes behov for nuklearmedisinske 

undersøkelser og behandlinger med vanlig aksepterte metoder og moderne utstyr, på en 

økonomisk måte med høy kvalitet og god tilgjengelighet. 

Radiofarmakologisk utvikling skjer både hva gjelder tillgjengelige radionuklider og radiofarmaka 

for å oppnå ett spesifisert diagnostisk og/eller terapeutisk mål. 

Med den forventede kraftige befolkningsøkning og økende andel av eldre, vil man kunne 

forvente øket antall utredninger av demens. 

Receptorteknikken innenfor nuklearmedisin holder også på å forandre nuklearmedisinens 

tilgjengelighet for terapi først og fremst innenfor tumorområdet. Et stort antall ferdige preparater 

er blitt utviklet, men også etablerte teknikker for lokal syntese og innmerking. 

Dette innebærer håndtering av store aktivitetsmengder, med dertil hørende problemer med 

strålevern og det øvrige miljø, som har stor betydning for planlegging av lokaler for 

nuklearmedisin 

Nukleærmedisinsk enhet utfører i dag et stort antall forskjellige undersøkelser og vil både i nær 

fremtid og på sikt ta i bruk nye undersøkelsesmetoder. Særlig forventer man høy frekvens av 

hjerneundersøkelser, hjerteundersøkelser, infeksjonsutredninger og utredning av onkologiske 

pasienter. I tillegg til flere all-around to-hodete og en-hodete kameraer, vil flere typer mer 

spesialiserte kameraer være nødvendig. 

Hot-lab-virksomheten omfatter mottagelse, oppbevaring og forberedelse for bruk av radioaktivt 

materiale. I radiofarmasirom forberedes de legemidler som skal injiseres/gis til pasientene. 

Radioaktivt avfall oppbevares i eget lager ved hot-lab i foreskrevne tidsperioder inntil de blir 

hentet. 

Der planlægges i alt 3 nuklearmedicinske laboratorier svarende til en kapacitet på 9.600 

undersøgelse/behandlinger om året ved en udnyttelsesgrad på 10 timer/dag, 240 dage /år. 





Arealbehov ifølge HFP: 

Forslag til antal Arealnorm pr. Areal kvm. netto 

rum 

rum 

Konv. radiologi 4 90 360 

CT 4 90 360 

Ultralyd 5 90 450 

MR 5 90 450 

Akutt 2 90 180 

Nuklearmedicin 3 93 279 

Kontorfaciliteter 265 

I alt 

2.344 

Kontorfaciliteter Antal rum Arealnorm Areal 

Kontorarbeidsplasser 20 10 200 

Lederteam/møde 1 40 40 

Ekspedition 1 25 25 

I alt 


Der skal være direkte adgang mellem billeddiagnostik og AMM, alternativt må der etableres 

decentral røntgenunit i AMM. 

Der må være nær forbindelse til billeddiagnostik fra ortopædisk poliklinik eller alternativt 

oprettes en røntgenunit i ortopædisk poliklinik. 

Der børe være let adgang til billeddiagnostik fra hovedindgang og de polikliniske områder, da 

50% af de patienter der undersøges er dagpatienter. 


Der planlægges for røntgenlab. i ekstern lægevagt. 


Omfattende teknikk stiller ekstreme krav til planlegging av belysning og ventilation. 

Rom for intervensjonsradiologi skal ha ventilasjon med overtrykk og med min. 15 

luftvekslinger/tim. Luftkvaliteten skal svara mot < 10 CFU/m3. 

Alle undersøkelsesrom innenfor billeddiagnostikk skal være utstyrt med strålevern ifølge 

bestemmelser fra Statens Strålevern. 

Et gammakamerarom bør ikke utsettes for større magnetstyrke enn ½ gauss. Dette må tas 

hensyn til når planløsningen utformes, spesiellt i når det gjelder plassering av MR-rom. Større 

tålighet kan oppnås ved skjerming. 


265



For hotlab med birom innen nukleærmedisin gjelder spesielle krav til strålevern og ventilasjon. 

Det må finnes en løsning på adgang for utskifte av stort utstyr f.eks. ved å fjerne et 

fasadeelement. 

Fylling av Helium fra 500 l tanker til MR-magnet krever takhøyde på 3,7 m ved fyllingspunkt. 

Hvis Helium må fylles ved f.eks. varelevering må der tages højde for tilstrækkelig takhøyde, 

heisstørrelse og dørbredder. 

Et av lagrene på billeddiagnostisk avdeling må utstyres forskriftsmessig for behandling av 

formaldehyd og glutaraldehyd. 

Døre til rum hvor der benyttes ioniserende stråler må være blybelagte. 

Ved evt. placering af PACS-arbejdsstationer og aflæsningsstationer rundt i afdelingerne må der 

tages højde fra evt. støjgener fra disse maskiner. 





Revideret delfunktionsprogram af 11.06.2003 6.7 - Laboratorier 

6.7 Laboratorier 


Delfunktionsprogram (DFP) for laboratorier omfatter følgende funktioner: 

• Fællesfunktioner 

• Klinisk kemi 

• Mikrobiologi 

• Immunologi og transfusionsmedicin 

• Patologisk anatomi 

• Sygehushygiejne 

• Universitet, udvikling 

Det forudsættes at alle laboratoriefunktioner ved Nye Ahus samlolkaliseres som én 

organisatorisk enhed. Formålet er at samle funktioner, metoder og teknologier, som er fælles for 

flere specialer, i enheder som kan betjene alle/flere laboretorier. 

6.7.1.1 Dimensionerende bemandingsgrundlag 

Det påregnes at 22 læger vil være tilknyttet laboratorierne. Bemandingsangivelsen er alene 

medtaget af hensyn til dimensionering af arealer. 


Fællesfunktioner 

. Præanalytisk sektion 

Præanalytisk sektion består af prøvetagning, prøvemodtagelse og præanalytisk 

prøvebehandling i tillegg til videreforsendelse av prøver til laboratorier utenfor Ahus 

Blodprøvetagning 

Ansvaret for blodprøvetagning ved Nye Ahus vil i størst mulig grad legges til de kliniske 

avdelingene. 

• Prøvetagning voksne 

Prøvetakingsenhet for polikliniske pasienter, dagpasienter ved medisinsk, kirurgisk, 

ortopedisk, nevrologisk og ØNH-avdeling forutsettes å ligge i tilknytning til 

hovedvestibylen. 

Da det dreier seg om stort antall prøveglass, bør prøvetakingsenheten ligge så nær 

laboratoriets prøvemottak som mulig. I tillegg må det etableres transportør med høy 

kapasitet mellom prøvetakingen og prøvemottaket. 

• Prøvetagning, børn 

Prøvetakingsenhet for barn forutsettes å ligge i tilknytning til vestibylen for barnesenteret. 

Det er behov for store prøvetakingsrom fordi barn kan være i følge med flere pårørende 

og 2 bioingeniører kan være påkrevet. 

• Prøvetagningsenhed ved prøvemottaket 

Det er behov for å ta prøver på polikliniske pasienter utenom normal åpningstid i 

prøvetakingsenheten i hovedvestibylen. 

Der planlægges et enkelt prøvetagningsrum til denne patientgruppen i tilknytning til 

prøvemottak/ekspedisjon ved laboratoriet. 




Prøvemodtagelse 

Henvendelse, prøveindlevering og udlevering til/fra alle laboratorieenheder sker via den 

fælles modtagelse – en ”Front desk” mod eksterne brugere. 

Her vil også bli tatt imot prøver fra primærhelsetjenesten utenfor sykehus og eksterne 

institusjoner 

Preanalytisk prøvebehandling 

Forbehandling av prøverne vil i stor grad foregå i et helautomatisk system som er knyttet opp 

mot videre analysering. 

I tillegg vil det være behov for manuell prøvebehandling slik at spesialkrav kan ivaretas, bl.a. 

for prøver fra spedbarn. 

. Analysecentre 

Prøver som skal analyseres etter samme metodikk skal i prinsipp kun uttføres et sted i 

laboratorieetasjen. Disse er samlet i egne sentre: 

• Flowcytometri 

• Hematologi 

samt 

• Klinisk kemi – Serologi – Immunologi 

• Genteknologi 

Klinisk kemi 

Klinisk kjemisk laboratorium utfører laboratoriediagnostikk for følgende pasientkategorier: 

• Innlagte pasienter ved Nye Ahus 

• Polikliniske pasienter ved Nye Ahus 

• Kirurgiske og medisinske dagpasienter 

• Tilsendte prøver fra primærhelsetjenesten 

• Prøvetaking på pasienter henvist fra primærhelsetjenesten pga vanskelig prøvetaking 

• Tilsendte prøver fra andre sykehus i Akershus fylkeskommune 

Klinisk kjemisk laboratorium inneholder følgende funksjonsområder: 

• Klinisk kjemi 

• Hematologi 

• Morfologi 

• Koagulasjon 

• Proteinanalyser 

• Analyser med immunologisk metodikk for hormoner, tumormarkører og medikamenter 

• Prøvetaking på inneliggende pasienter 

• Poliklinisk seksjon med prøvetaking 

• Administrasjon, logistikk 

Nuklearmedicin er medtaget under DFP for billeddiagnostik. 

Mikrobiologi 

Mikrobiologisk avdeling er et fylkeslaboratorium i medisinsk mikrobiologi for Akershus fylke. 

Avdelingen giver mikrobiologiske tjenester til 

• Nye Ahus (inkl. Lillestrøm Sykehus) 

• Øvrige sykehus i fylket (inkl. infektionsimmunologisk diagnostikk for alle blodbankene) 

• Sykehjem 

• Primærhelsetjenesten i Akershus 

• Feiringklinikken 




• Genteknologiske undersøgelser foretages for hele Helse Øst. 

• Noen serologiske undersøkelser for Radiumhospitalet, Rikshospitalet og Østfold fylke. 

Mikrobiologisk avdeling inneholder følgende funksjonsområder: 

• Bakteriologi 

• Serologi 

• Genteknologi 

• Substratfremstilling 

• Administrasjon 

Immunologi 

Immunologi og transfusjonsmedisin inneholder følgende funksjoner: 

• Blodtapping, både ”vanlige” blodtappinger og aferesetappinger 

• Produksjon av blodprodukter av fullblod 

• Pasientbehandling 

• Blodtypeserologi 

• Immunologi (inkl. vevstype) 

• Revmatologisk undersøkelser 

• Immunhistokjemi 

Patologisk anatomi 

Avdeling for patologi er det eneste patologisk laboratorium i Akershus fylke. Avdelingen betjener 

Ahus, Stensby og 90% av primærsektoren i øvre og nedre Romerike. 

Patologisk afdeling inneholder følgende funksjoner: 

• Vevsmateriale (biopsier) fra Ahus’ operative avdelinger og poliklinikker, Ski og Stensby 

sykehus og fra primærhelsetjenesten i øvre og nedre Romerike 

• Indstøbning og snitning af vævsprøver 

• Farvning og specialfarvning 

• Fremstilling af cytologiske preparater 

• Immunhistokemi/speciallaboratorium 

• Molekylær biologiske specialundersøgelser 

• Frysesnitenhed 

• Telemedicin/telepatologi 

• Diagnostik 

• Obduktion (stell, pynting og nedlegg i kiste) 

• Modtagelse og opbevaring af døde 

Sygehushygiejne 

Sykehushygienisk enhet har ansvaret for å drive smittevern blant pasienter og ansatte, noe som 

innebærer at enheten er bygget opp med kompetanse innen sykehushygiene, yrkesmedisinsk 

smittevern og infeksjonsepidemiologi. 

Hensikten med smittevernenhet er å: 

• Ha en helhetlig styring av smitteverntiltak både mot pasienter og personell i henhold til 

gjeldene infeksjonskontrollprogram 

• Kunne ha en molekylærbiologisk genotypingsberedskap ved utbrudd av sykehusinfeksjoner 





• Kunne drive en kontinuerlig endemisk molekylær genotypingsregistrering av risikomikrober 

og deres forflytning innen sykehusets mest infeksjonsbelastede enheter, som 

intensivavdelingen og ortopedisk avdeling. 

Enheten bedriver også forskningsvirksomhed og en omfattende undervisning. 

Med udgangspunkt i ovennænvte opgaveområder, vil Sygehushygiejnisk sektion skulle have 

adgang til følgende funktionsområder: 

• Vaccinationsrum med ekspedition og venterum 

• Molekylærbiologisk laboratorium 

• Kontorområde inkl. møderum/bibliotek, toiletter og nærlager/kopimaskine 

Organisatorisk indgår Molekylærbiologisk laboratorium i den fælles anvendelse af 

analysecenter, genteknologi m.v. 

Universitetslaboratorium og udviklingslaboratorium 

For å sikre den faglige og vitenskapelige kompetansen på Ahus ser universitetet det som viktig 

å få til oppbyggingen av et tungt utstyrt forskningslaboratorium med hovedfokus på 

molekylærbiologiske teknikker. Ny kunnskap om de fleste sykdomsgrupper kan oppnås ved 

hjelp av molekylærbiologiske teknikker, og med sitt store kliniske materiale har Ahus her et 

fortrinn. 

Instituttet er tenkt som en selvstendig enhet, ikke knyttet til noen enkelt avdeling. Gjennom en 

fleksibel oppbygging i en åpen struktur vil man kunne ha en glidende avgrensing mellom 

forskningsarealer og mer teknisk metodeutprøving, som en gråsone mellom 

laboratoriavdelingene og forskningslaboratoriene. Dette setter klare rammer for hvordan 

instituttet skal bygges opp. En nødvendig nærhet er til laboratorieavdelingene ved sykehuset, 

spesielt patologi og mikrobiologi, og dette legger føringer for en klinisk vinkling på den forskning 

som det legges til rette for. 

. Generelle laboratorier 

Store laboratorier for vanlig laboratoriearbeide bygger på standard laboratorie-modul. 

Laboratoriene består av mange standardmoduler satt sammen og det er viktig at disse 

laboratoriene ikke blir for små. Laboratorier opp mot 120 - 140 m2 kan være hensiktsmessig 

for å oppnå den fleksibilitet man vil være avhengig av også med henblikk på fremtidige 

behov. Laboratoriearelaet bør omfatte minst 3 slike generelle storlaboratorier 

. Specielle laboratoriefunktioner 

I tillegg til de store åpne generelle universitetslaboratorierna trengs en rekke avgrensede 

spesiallaboratorier, som for eks.: 

Det er dessuten lagt in en del forutsetninger om at medier og andre kjemikalier som 

benyttes i arbeidet på universitetslaboratorierne vil bli levert fra enhet for substratproduksjon 

opptatt under Mikrobiologi. Dyrking forutsettes også bli utført på Mikrobiologi. 

Der er afsat i alt 4000 kvm. netto til alle laboratoriefunktionerne, dog ekskl. laboratorier under 

universitet, som henhører under DFP for universitetet 





Prøvetakingsenheten for voksne bør ligge nært prøvemottaket i laboratoriet 

Blodgiverenhedens ekspedition må placeres med let adgang fra sygehusets hovedindgang. 

Udlevering og forsendelse af blodprodukter bør placeres i tilknytning til immunhematologisk 

laboratorium og produktionsrum for blodprodukter. 

Sygehushygiejnisk sektion har et tæt samarbejde med Mikrobiologisk afdeling og ønsker derfor 

nærhed til denne. 

Seksjonen ønsker også en plassering som vil være lett tilgjengelig for de kliniske avdelinger og 

lett tilgjengelig for sykehusets ansatte. 

Universitetslaboratorierne bør lokaliseres som en integreret del af/tæt på laboratorieafdelingen i 

Nye Ahus. 


I tilknytning til patologisk laboratorium etableres et flerkulturelt sørgerum, venterum og 

kapelfunktion under DFP for patientservice. 


For alle laboratoriene kan krav til hygiene, miljø, bygninger og utstyr sammenfattes som følger: 

Standarder 

Se bl.a.: 

• Norsk standard NS-EN 12128, Bioteknologi. Laboratorier for forskning, utvikling og analyse. 

Sikkerhetsnivåer for mikrobiologiske laboratorier, risikoområder, lokaliteter og fysiske 

sikkerhetskrav. Januar 1999. 

• Arbeidstilsynets forskrift nr. 550, Vern av arbeidstakere mot farer ved arbeid med biologiske 

faktorer. 19 des. 1997. Med veiledning nr 549, Biologiske faktorer. 

Blodgiverrom, intervjurom og produksjonsrom må forholde seg til GMP- og GLP-regelverk. 

Fleksibilitet 

Det må legges til rette for installasjonsmessig fleksibilitet i form av rommelig dimensjonerte og 

fornuftig plasserte vertikale og horisontale traceer for tekniske føringer. Spesielt påpekes 

kanalføringer for ventilasjon som er svært plass-krevende, rørføringer for vann og avløp, samt 

kablingsanlegg og areal for informasjonsteknologisk utstyr. 

Tilstrekkelige takhøyder må vies spesiell oppmerksomhet under den videre planlegging. 

Vegger må enkelt kunne rives ned og bygges opp igjen. En del utstyr er tungt. Dekkene må 

være dimensjonert for å tåle relativt store belastninger. 

Arbeidsmiljø, klimastabilitet og luftkvalitet 

Av hensyn til arbeidsmiljø, forsøksvirksomhet og de enkelte instrumenter må det settes 

spesielle krav både til temperaturregulering og luftfuktighet. Vinduer mot solside må ha 

varmereflekterende glass/automatisk tidsstyrt skjerming. Det må stilles spesielle krav til 




ventilasjonen i rom der instrumenter genererer betydelig varme. Videre vil en del 

spesiallaboratorier kreve egne avtrekkssystemer, f.eks. ved arbeid med toksiske forbindelser, 

virus og patogene mikroorganismer. 

Det vil være spesielle krav for P3-laboratorier i ht. standarder for indeslutningspladser samt 

specielle krav for øvrige spesiallaboratorier for celle-/vevskulturarbeide som alle krever filtrert 

luft. I større laboratorielandskap kreves en rekke avsug avhengig av virksomhet. 

Hovedinntaket av luft må plasseres med stor omtanke. Store luftmengder må kunne filtreres. 

Avtrekksystemet må baseres på en kombinasjon av vanlige avtrekksskap og punktavsug. Det 

må være enkelt å etablere nye avtrekks-muligheter når behovet melder seg. Det må etableres 

et system for uttak til punktavsug. 

Fysisk stabilitet 

Vibrasjonsfølsomme instrumenter krever et stabilt fundament for å fungere optimalt 

(elektronmikroskopering, mikropunksjon og mikroinjeksjon av celler). 

Elektronisk og magnetisk stabilitet 

Elektronmikroskoper er følsomme overfor ledningsnett, heissjakter og andre instrumenter som 

kan avgi elektromagnetiske felt. 

Vannkvalitet 

Det er behov for rent vann av typen RO-vann. I tillegg må det finnes ett antall steder med 

ultrarent vann. 

Enkelte forsøk krever kontinuerlig tilgang av vann med stabilt vanntrykk.. 

Gasser og tryckluft 

En rekke laboratorier har behov for gasser, bl.a. nitrogen, CO2, propan, argon, hydrogen og 

helium. I tillegg trenges medisinsk trykkluft. 

Eksplosjons- og brannsikring 

I flere laboratorier foregår det virksomhet med fare for eksplosjoner og brann. Det må både i 

planløsning og i valg av tekniske installasjoner legges vekt på eksplosjons- og brannsikring 

samt effektive og sikre rømningsveier. 

Støy 

Analysemaskiner og annet laboratorieutstyr utvikler støy. Dette gjør støydemping i de enkelte 

rom og krav til lyddemping mellom rom nødvendig. 

Spesielle tekniske krav 

Også andre rom som f.eks. kjøle- og fryserom, isotoprom og vaskerom har spesielle 

bygningsmessige krav som må avklares nærmere. 





Revideret delfunktionsprogram af 10.04.2003 6.8 - Sygehusapotek 

6.8 Sygehusapotek 


6.8.1.1 Dimensionerende bemandingsgrundlag 


Bemanding i ht. HFP: 



Pharmasi, LIS, FIA 0 6 6 0 7 7 


Ahus får nå sin medisinforsyning fra Sykehusapoteket i Lørenskog som leier areal av 

sykehuset. Sykehusapoteket er organisert som et av flere sykehusapotek i foretaket 

Sykehusapotekene Helse Øst og Sør ANS. 

Sykehusapoteket forutsettes at forsyne den somatiske og psykiatriske funksjonen som er 

samlet i Nordbyhagen. 

Det er forutsatt at sykehusapoteket er leveringsdyktig for sykehusets døgndrift. 

Publikumsekspedisjonen betjenes i poliklinikkenes/dagbehandlingenes åpningstid. 

Sykehusapoteket består av: 

• Publikumsekspedisjon som betjener kunder 

• Sykehusapotekets hovedekspedisjon som betjener sykehusets funksjoner 

Publikumsekspeditionen 

Publikumsekspedisjonen ekspederer apotekvarer, legemidler og legemiddelinformasjon til 

pasienter, pårørende, ansatte på sykehuset samt andre personer som finner det 

hensiktsmessig å bruke publikumsekspedisjonen. 

Ekspedisjonen består av: 

• Reseptfritt salg/selvvalg, informasjonsmateriell, datainfo, utstilling m.m. 

• Reseptur utfra elektronisk/papir resept 

• Informasjonsrom for individuell informasjon/demonstrasjon 

• Arbeidsrom/lager 

• Kompaktskuffelager 

Sygehusapoteket 

Sykehusapoteket produserer/telbereder og leverer ferdige medisiner pr. pasient pr. 

medisinintervall. 

Sykehusapoteket gir legemiddelinformasjon/opplæring/veiledning til helsepersonell på 

sykehuset. 

Sykehusapoteket driver kontroll og dokumentasjon 

Sykehusapoteket består av: 




• Produksjonsenhet 

• Automasjon/dosedispensering 

• Kontormiljø/møterom 

• Beredskapslager/akuttlager for sykehuset. 

• Kjølerom for legemidler. 

Produksjonsenheten 

Produksjonsavdelingen skal produsere sterile og ikke-sterile legemidler som ikke lages av 

farmasiindustrien. Dette gjelder tilsetninger av legemidler i infusjonsvæske, ernæringsløsninger, 

antibiotika, cytostatika o.l. 

Produksjonenheten planlegges som en egen enhet der man sluser seg inn til de enkelte 

laboratorier samt når man henter ferdige legemidler for videre distribusjon til brukersted. 

Der planlegges med 4 laboratorier: 

• 1 Galenisk 

• 1 for sterilproduksjon 

• 1 for cytostatika 

• 1 for antibiotika 

Alle laboratorier må ha egen sluse. Galenisk lab. må ha eget vaskerom. 

Indenfor sluse til produksjonsenheten er det eget kjølelager, lager for legemidler og 

produksjonsutstyr samt renholdsrom. 

Enheten har store krav til ventilasjon og renhet. Dette må vies spesiell oppmerksomhet. 

Automasjon/dosedispensering 

Det forutsettes en fullautomatisert løsning der det leveres ferdige medikamentpakninger til den 

enkelte pasient/enkelte spesialfunksjon. 

Rekvirering skjer elektronisk og medisinene påføres innhold/batchcode og pas.navn. 

Det forutsettes innstallert rørpost og at medisinene sendes direkte fra 

dosedispenser/automasjon eller apotek til det enkelte brukersted. 

Legemidler kommer i forseglet transportvogn fra leverandør via varemottak og kjøres med AGV 

direkte til sykehusapotekets varemottak. 

Det er beregnet at enkelte funksjoner på Nye Ahus får legemidler (flasker o.lign.) som ikke kan 

sendes via rørpost. Disse vil bli sendt i lukket vogn med AGV til brukersted. 

Kontormiljø/møterom 

Det planlegges kontormiljøer samt infosenter og et større møte- oppholdsrom. 

Farmasøytisk Tilsynsordning i Akershus, FIA 

Farmasøytisk tilsynsordning er en fylkeskommunal virksomhed under Helse- og 

Sosialdirektøren. Målsætningen er at optimere de forhold som vedrører medikamentel 

behandling af patienter. Arbejdet sker i stor udstrækning ude på de forskellige helseinstititioner. 

Arbejdet på Nye Ahus er en ren kontorfunktion. 





Arealrammen for sykehusapotekets funksjoner er på 740 kvm. netto. 


Publikumsekspedisjonen bør ligge i Glassgaten med lett adkomst for alle kunder. Det er vigtig å 

ta hensyn til pasienter med funksjonsproblemer og pasienter som henter medisiner før de reiser 

hjem etter innleggelse/behandling. 

Sykehusapoteket og publikumsekspedisjonen må ligge tett sammen utifra bemanningshensyn 

og andre fellesfunksjoner. 


Ingen. 


Det stilles spesielle krav til produksjonsenheten jmfr. forskrifter og krav fra norske 

helsemyndigheter. 

Sikkerhetskrav/adgangskontroll må ivaretas innen Sykehusapoteket 

Det vil være spesielle krav til luftrenhet der dosedispenser/automasjon plasseres. 

Transport/oppbevaring av medisiner må ivaretas i henhold til forskrifter/love. 





Revideret delfunktionsprogram af 10.04.2003 6.9- Fysioterapi 

6.9 Fysioterapi 




Læger 

Faktiske bemanding 2001 Bemanding 2015 

Øvrige 

I alt 

Læger 

Øvrige 

Fysioterapi 0 30 30 0 36 36 



Fysioterapiafdelingen behandler patienter indlagt ved Nye Ahus. Der bliver givet poliklinisk 

opfølgning af en del patienter som har vært indlagt ved Nye Ahus. 

Det forudsættes at en stor del af individuelle behandlinger og al gruppebehandling gennemføres 

i fysioterapiens lokaler. 

I slagenheden i nevrologisk afdeling etableres der et decentral undersøgelses- og 

behandlingsrum. 

I barnecentret planlægges fysioterapienhed og bassin for børn med egen barnefysioterapeut til 

genoptræning af børn. 

. Virksomhed tilknyttet poliklinikkerne 

Fysioterapi tilknyttet poliklinikkerne omfatter tværfaglige vurderinger og individuel 

behandling/kontrol/opfølgning. Dette gælder specielt ortopædisk, kirurgisk, neurologisk og 

pædiatrisk poliklinik. 

. Central virksomhed 

I afdelingens centrale lokaler foregår behandling av indlagte og polikliniske patienter, 

individuelt og i grupper. Behandlingen foregår dels i separate behandlingsrum, dels i 

grupperum eller træningssal. Afdelingens ekspedition samt venterum for patienter findes i 

afdelingen. 

. Bassin 

Der er i HFP planlagt 1 barnebassin, som placeres i barnecentret. 

Arealrammen for fysioterapiafdelingen er jf. HFP afsat til 734 kvm. netto, hvoraf 24 kvm. er til 

decentralt behandlingsrum i neurologisk afdeling 


Det er ønskelig at fysioterapiavdelingen blir plassert sentralt i forhold til sengeområdene og 

spesielt de avdelinger som man har meget samarbeid med, som rehabiliteringsavdeling, 

ortopedi, nevrologi, barnesenter og medisinsk avdeling. Utlån av lokaler til velferdstiltak er 

aktuelt. 

Fysioterapiavdelingen bør ligge på bakkeplan med muligheter for bruk av utendørs arealer for 

pasientene. 


I alt


Revideret delfunktionsprogram af 10.04.2003 6.9- Fysioterapi 

Ekspedisjonen, som bl.a. ivaretar inneliggende og polikliniske pasienter, bør også ha en sentral 

plassering i tilknytning til sjefsfysioterapeuts kontorarbejdsplads. 


Fysioterapien har decentralt behandlingsrum i slagenheden i neurologisk afdeling. 

Fysioterapiafdelingen har desuden nære samarbejdsrelationer til: 

• Indlagte patienter i sengeområderne 

• Polikliniske patienter 

• Intensive patienter 


Det er behov for vinduer/dagslys i gymsal, de fleste behandlingsrom, ekspedisjon, skriverom og 

møterum. 

Ved udformning af barnebassin må sikkerhedsmæssige forhold for både barn og personale 

ivaretas. Vandet i barnebassinet må have en jævn temperatur på 34 gr. C. 



H:\2002\02172\Reprogrammering\DFP 250603\del 3 - medicinsk service 001.doc

AKERSHUS FYLKESKOMMUNE SPAhus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?