Download PDF - Air Greenland

Nannut tumisiorlugit 

PÅ SPORET AF ISBJØRNE 

TRACKING POLAR BEARS 

Silaannarmit oqaluttuat 

ANEKDOTER FRA LUFTEN 

ANECDOTES FROM THE AIR 

2010 

#04 

TIGORIANNGUARUK! 

TAG SULUK 

MED HJEM! 

YOUR 

PERSONAL 

COPY! 

TAX 

FREE

www.clubvino.gl 

Souvenirs 

fra Grønland 

Besøg Pilersuisoqs Souvenir-butik 

i lufthavnen i Kangerlussuaq. 

Kalaallit Nunaanniit 

tammajuitsut 

Kangerlussuup timmisartoqarfiani Pilersuisup 

tammajuitsoorniarfia alakkaruk. 

Check-in 

Viinninik nuan- 

narisalinnut 

tamanut 

Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pillugit 

clubvino.gl-imi atuakkit... 

For alle 

vinelskere 

Læs mere om klubben og dens aktiviteter 

på clubvino.gl... 

Udgang 

Souvenir 

Hotel / Cafeteria

Stort udvalg, 

lave priser 

Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, 

cigaretter, chokolade og parfume til absolut 

konkurrencedygtige priser. 

Husk at du kan handle både ved ankomst og 

afrejse eller bestille varer inden afrejse på webshop’en 

dutyfree.gl. 

www.dutyfree.gl 

Qinigassat arlallit, 

akit appasissut 

Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik, cigaritsinik, 

sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik 

akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut. 

Eqqaamallugu dutyfree.gl-imut tikinninni aallannginnermilu 

pisiniarsinnaagavit imaluunniit 

piniarsinnaagavit.

SULUK #04 Air Greenland inflight m 

2 


PÅ SPORET AF ISBJØRNE 

TRACKING POLAR BEARS 


ANEKDOTER FRA LUFTEN 

Anecdotes from the air 

Suluk Sulu er grønlandsk og 

betyder bety vinge 

Suluk Sulu is the Greenlandic 

word wor for wing 

TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI 

Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 

2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorluni 

nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut 

timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit 

allaaserisanik malunnartinniarparput. 

VELKOMMEN OMBORD 

Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! 

I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og 

det markerer vi blandt andet med en række artikler 

om selskabets funktioner og ansatte. 

WELCOME ON BOARD 

We wish you a pleasant journey with Air Greenland! 

In 2010, we celebrate our 50th anniversary in 

Green landic aviation! We celebrate this with a 

series of articles about Air Greenland and our 

employees. We hope this will give you some extra 

insight into our world! 

Inussiarnersumik inuulluaritsi 

Med venlig hilsen 

With kind regards 

AIR GREENLAND 

2010 

#04 

TIGORIANNGUARUK! 

TAG SULUK 

MED HJEM! 

YOUR 

PERSONAL 

COPY! 

TAX 

FREE

SULUK 

Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S 

sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. 

SULUK produceres af Sermitsiaq.AG 

for Air Greenland A/S. 

SULUK is produced for Air Greenland Inc. 

by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. 

AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING 

Inga Dora G. Markussen 

(akisuss./ansv./ed. in chief) 

Christian Schultz-Lorentzen 

(akisuss./red./ed.) 

AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/ 

REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD 

Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, 

Inga Dora G. Markussen & Christian Schultz- 

Lorentzen 

NUTSERISUT/ 

OVERSÆTTELSE/TRANSLATION 

Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson 

SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 

USSASSAARUTIT/ 

ANNONCER/ADVERTISING 

Salgskonsulent Peter S. Rasmussen 

E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag 

P.O. Box 150, 3900 Nuuk 

Tlf. + 299 38 39 40 - telefax 32 24 99 

ILUSILERSORNEQARFIA/ 

GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT 

Sermitsiaq.AG 

ASSEQ/FORSIDE FOTO/COVER PHOTO 

Ulrik Bang 

NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING 

Datagraf, Auning 

ISNN 0904-7409 

WWW.SERMITSIAQ.AG 

Imai 

News 4 

Pruffiitioqqusersoq Nannut tumisiorlugit 12 

Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20 

Air Silaannarmit Greenland oqaluttuat Charter 

24 

Nunarsuaq – issittumi immikkut tamaat suliffigaara ilisimasalik 23 31 

Ilusilersuisartoq Siriusikkut tikeraartut ingerlarsortoq 31 35 

Allaanerussuteqartitsisinnaavugut Filmiliortut nersorniarneqartut 35 41 

Puilasup News ernga nunarsuarmi atuisartunut 47 40 

News Nerisassat illinnartut qaqqami 48 52 

Anaanap Meeqqat quppernerat kaagiliai aallarniutaapput 51 60 

Meeqqat Air Greenlandip quppernerat nammineq silarsuaanut 58 64 

Air Nipilersuutit Greenlandip nammineq silarsuaanut 62 67 

Isiginnaagassiaq Isiginnaagassiat 66 68 

Nipilersuutit Menu 70 

Timmisartumut tikilluarit 71 72 

Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 73 74 

Timmisartuutit 75 

Ingerlaviit nunap assingani 76 

Københavnip mittarfia 77 

Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77 

Indhold 

News 4 

På sporet af isbjørne 14 

Kort nyt om navne 20 

Anekdoter fra luften 26 

Hele verden er min arbejdsplads 32 

Siriusfolk på visit 36 

Ros til filmpionerer 42 

News 47 

Gourmetmad i fjeldet 55 

Børnesiderne 60 

Fra Air Greenlands egen verden 65 

Musik 67 

Film 68 

Menu 70 

Velkommen ombord 72 

Gode råd undervejs 74 

Flyflåde 75 

Rutekort 76 

Københavns lufthavn 77 

Toldregler 77 

Contents 

News 4 

The Tracking false polar prophet bears 16 

Brief news about names 20 

Air Anecdotes Greenland from Charter the air – Arctic specialist 28 

Career The whole in full world swing is my workplace 33 

We Sirius can people make drop a difference in 37 

Spring Acclaim water to film for pioneers the world 44 43 

News 48 47 

It Gourmet all started food with in the mother’s fells cakes 56 

For Kids 58 60 

From Air Greenland’s World 62 66 

Film Music 

Music Film 

66 67 

70 68 

Welcome Menu on Board 71 70 

Good Welcome Advice on Board When Flying 73 72 

The Good Fleet Advice When Flying 75 74 

Route The Fleet Map 76 75 

Copengagen Route Map Airport 77 76 

Duty Copenhagen Regulations Airport 

Duty Regulations 

77 

77 

3

Arqaluartâ Rosing 

NEWS 

Iigartartoq annikilliartortoq 

Kalaallit Nunaata kujataani kangerluup 

Tasermiut immikkorluinnaq ittuunini 

kusanassutsilu tusaamaneqaatigaa. Ukiut 

tusindilikkaat ingerlanerini tamanna inuiannit 

inunnit qallunaatsiaanillu najugaqarfigineqartarsimavoq. 

Tamarmik iigartartumut 

tupinnnaannartumik kusanartumut isikkiveqarsimapput. 

Isikkivilli taanna taamaattuannarunnaarpoq. 

Silaannaap allanngoriartornera 

Kalaallit Nunaannut annertuumik 

malunniussimavoq. Tamanna geologip 

Andreas Nicolas Kornerupip (1857-1881) 

1876-miit qalipagaanit Arqaluartâ Rosingillu 

siorna aggustimi assilisaanit erserpoq. 

Tassani ersarilluinnartumik takuneqarsinnaavoq 

ukiut 133-it ingerlaneranni Tasermiut 

eqqaani iigartartoq milleriarujussuarsimasoq. 

4 

KAL Iigartartoq 1876mi 

imilertakkamik 

qalipanneqarsimasoq. 

Qalipaasoq: Andreas Nicolas 

Kornerup. 

DK Gletscheren gengivet i akvarel 

i 1876. Kunstner: Andreas 

Nicolas Kornerup. 

GB The glacier shown in a 

watercolour from 1876. Artist: 

Andreas Nicolas Kornerup. 

Gletscher på retur 

Den sydgrønlandske fjord Tasermiut 

er kendt for sin særprægede og vilde 

skønhed. Gennem årtusinder har området 

været beboet af både inuit og nordboere. 

Alle har haft udsigt til den imponerende 

gletscher. Men synet ville ikke være det 

samme mere. Klimaændringerne slår som 

bekendt igennem med voldsom kraft i Grønland. 

Det fremgår af geologen Andreas Nicolas 

Kornerups (1857-1881) akvarel fra 1876 

og Arqaluartâ Rosings fotografi fra august 

sidste år. Her dokumenteres det med al tydelighed, 

hvor meget gletscheren i Tasermiut 

har trukket sig tilbage de seneste 133 år. 

Glacier on the retreat 

The Tasermiut Fjord in South 

Greenland is known for its 

distinctive and wild beauty. For thousands 

of years the area has been populated by both 

Inuit and Norsemen. They have all had a view 

of the impressive glacier. But the sight will 

never be the same again. As we all know, 

climate changes are having a tremendous 

impact on Greenland. This is evident when 

you compare geologist Andreas Nicolas 

Kornerup’s (1857-1881) watercolour from 

1876 with Arqaluartâ Rosing’s photograph 

from August last year. These documents 

clearly show how much the glacier in 

Tasermiut has retreated over the past 

133 years. 

KAL Tasermiut eqqaani iigartartoq 

siorna aasaanerani taama 

isikkoqarpoq. 

DK Gletscheren i Tasermiut som 

den så ud i sensommeren 

sidste år. 

GB The glacier in Tasermiut as it 

was in late summer last year.

Namminersulernissaq 

ungaseqaaq 

Kalaallit namminersulernissaat 

pigaluttualinngilaq, naak Namminersorneq 

pillugu inatsimmi innuttaasut 

taasinerisigut Danmarkimit avissaarnissaq 

periarfissaqaraluartoq. Aningaasatigut inissisimanerup 

tamanna akimmisaartippaa, 

inuunermi atugassarititaasut maannakkut 

atuuttut ingerlanneqaannassappata. Tamanna 

misissueqqissaarnermi Kalaallit Nunaanni 

Sulisitsisut Peqatigiffiata siunnersuisarfik 

NIRAS suleqatigalugu ingerlassimasaani 

naqissuserneqarpoq. Misissueqqissaarnermi 

misissorneqarpoq, Kalaallit Nunaanni ukiumut 

Danmarkimit tamakkiisumik tapiissutit 

3,8 milliarder kronit nalinginut isertitaqarsinnaaneq 

sutigut pilersinneqarsinnaanersoq. 

Taamaattoqassappat ullumikkorniit 

20-riaammik annertunerusumik avammut 

niuertoqartassagaluarpoq. Innuttaasut illoqarfinnut 

ikinnernut katersuukkaluarpata, 

aluminiuliorfimmik pilersitsisoqarluni aatsitassarsiornerlu 

annertusilluni taamaattoq 

aatsaat ukiut 50-it tungaanut qaangiuppata 

tamakkiisumik tapiissutit nalingat isertinneqarsinnaapput. 

Misissueqqissaarnermi uuliasiornikkut 

isertitaasinnaasut akimmisaarfiupput, 

gultimi qernertoq piiaruminaappoq. 

Timmissat ingerlaarnerat 

isorartunerpaaq 

Pinngortitaleriffimmit biologi Carsten 

Egevang Tuluit Nunaanni, USA-mi 

Islandimilu suleqatini peqatigalugit nalunaaqutsersuinermikkut 

uppernarsisimavaat 

Kalaallit Nunaata imeqqutaalaa 100 grammimik 

oqimaassuseqarajuttoq tassaasoq 

nunarsuarmi timmissanit isorartunerpaamut 

ingerlaartartoq. Ukiut tamaasa imeqqutaalaq 

Kalaallit Nunaannit Sikuiuitsumut kujallermut 

utimullu Kalaallit Nunaannut piaqqiorfissaminut 

uternermini 70.000 kilometerit 

sinnerlugit timmisarpoq. Imeqqutaalarlu 

minnerpaamik ukiunik 34-nik utoqqaassuseqalersinnaasarmat, 

timmissap taassuma mikeqisup 

inuunermini qaammammut uterlugu 

pingasoriarluni timmisarsimassavaa. 

Uuttueriaatsit nutaat atorlugit misissuineq 

ingerlanneqarpoq, tassaasoq geolyslogger, 

qaamarngup sakkortussusaanik nalunaarsuisarluni 

taamaalillunilu sumiissusersiutinngortitsisarluni. 

Carsten Egevang 

KAL Aatsitassarsiornikkut isertitat 

annertusigaluarpataluunniit tamakkiisumik 

tapiissutit nalleruminaassapput. 

DK Selv voksende indtægter fra mineindustrien vil 

være længe om at udligne bloktilskuddet. 

Corporation 

GB Even with growing income from the mining 

industry, it would take a long time to earn the 

Crew 

equivalent of the block grant. Gold 

Længe til selvstændighed 

Grønlandsk selvstændighed ligger 

ikke lige rundt om hjørnet, selv om 

Selvstyreloven giver mulighed for en løsrivelse 

fra Danmark ved en folkeafstemning. 

Det tillader den økonomiske situation ikke, 

såfremt den nuværende levestandard skal 

opretholdes. 

Det fastslår en analyse, som Grønlands Arbejdsgiverforening 

har fået rådgivningsvirksomheden 

NIRAS til at udarbejde. Analysen 

har undersøgt, hvad der skal til for at Grønland 

kan skabe en årlig indtægt svarende til 

bloktilskuddet på 3,8 millioner kroner fra 

Danmark. Det kræver, at eksporten dobles 

20 gange i forhold til i dag. Selv hvis befolkningen 

placeres i færre byer, der etableres 

et aluminiumsværk og mineralindustrien 

vokser, vil det tage op imod 50 år, før indtjeningen 

kan udligne bloktilskuddet. Analysen 

er forbeholdent overfor de ellers lovende indtægter 

fra en olieindustri, da det sorte guld 

kan være svært at få fat i og udvinde. 

Længste fugletræk 

Biologen Carsten Egevang fra Grønlands 

Naturinstitut har sammen med kolleger fra 

Storbritanien, USA og Island med mærkning 

dokumenteret, at den grønlandske havtern, 

der typisk vejer omkring 100 gram, er den 

fugl i verden, som trækker de længste distancer. 

Hvert år tilbagelægger havternen således 

mere end 70.000 kilometer på sin rundtur fra 

Grønland til Antarktis og tilbage igen til sine 

ynglekolonier i Grønland. Da havternen kan 

blive mindst 34 år, svarer flyvningerne til, at 

den lille fugl igennem et helt liv tilbagelægger 

en distance, som svarer til tre gange til 

månen og tilbage igen. 

Studiet blev gennemført ved hjælp af en ny 

type måleinstrument, en såkaldt geolyslogger, 

der registrerer lysintensiteten, som kan 

omsættes til en geografisk position. 

The long road to 

independence 

Greenlandic independence is not 

just around the corner, even though 

the self-governance legislation makes 

provision for possible secession from 

Denmark following a referendum. The 

present economic situation does not allow 

this, if the present standard of living is to be 

maintained. 

This was made clear in an analysis made 

by consultancy firm NIRAS for The Danish 

Construction Association. The analysis has 

disclosed what would be required in order for 

Greenland to create annual income equal to 

the block grant of DKK 3.8 million it receives 

from Denmark. It shows that exports would 

need to be twenty times higher than today. 

Even if the population is located in fewer 

towns or if an aluminium smelter is built and 

the mineral industry grows, it will take up to 

fifty years before earnings are the equivalent 

of the block grant. The analysis is cautious 

with regard to the potential income from the 

oil industry, because the black gold can be 

hard to find and extract. 

Longest bird migration 

Biologist Carsten Egevang from 

the Greenland Institute of Natural 

Resources has, together with colleagues 

from Great Britain, USA and Iceland, 

documented through tagging that the arctic 

tern is the bird that migrates for the longest 

distances in the world. The bird weighs 

typically about 100 grams. 

Each year, the arctic tern travels more than 

70,000 kilometres on its round trip from 

Greenland to Antarctica and back to its 

breeding colonies in Greenland. The Arctic 

tern can live for about 34 years, so the small 

birds’ flights are the equivalent of travelling 

three times to the moon and back. 

The study was carried out using a new type 

of measuring instrument, a so-called light 

geologger which registers light intensity 

that can be translated into a geographical 

position. 

SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 5

NEWS 

Ullorissap anaa savimineq 

kajungernartoq 

Canadamiit Kalaallit Nunaannut inuit 

nunasisarneri kingulliit ukiut untritillit 

arlallit ingerlanerini pisimasuunngerataannaavoq, 

naak taama isumaqartoqartarsimasoq. 

Inuit nunasisarsimanerat sukkanerujussuarmik 

pisimasinnaavoq. Kajungerisaq 

tassaasimavoq savimineq atortuliassaq 

minnerunngitsumillu sakkuliassaq. 

Taama naliliivoq Canadami qanganisarsiooq 

Robert McGhee Canadami Umimmaat 

Nunaa ta eqqaani qeqertami Ruin Islandimi 

arlaleriarluni misissuereerluni. 

Kalaallit Nunaanni ullorissap anaa savimineq 

immaqa 100 tonsinik oqimaassuseqarsimavoq, 

ukiut 10.000 missaani matuma siorna 

Issittup qulaani qaarsimasoq ullorissallu 

anaat anginerit mikinerillu sumut ta maanga 

siammarsimallutik. Ingammik Kalaallit 

Nunaata avannaata kitaani Innaanganermi 

inuit ullorissap anaanik piiaasarsimerannik 

takussutissaqarpoq. McGheep inuit sukkanerusumik 

nunasisarsimanerannik oqarnermini 

tunngavilersuutaasa ilagaat, issittumi 

ilisimatooq Knud Rasmussen ukiualuinnaat 

atorlugit Amerikap avannaani issittoq napillugu 

ingerlaarsinnaasimammat. 

6 

KAL Geologi Minik Rosing 

Innaanganermiit ullorissap anaata 

saviminiusup eqqaani. 

Lokkende jernmeteorit 

Den seneste indvandringsbølge af 

inuitter fra Canada til Grønland foregik 

ikke nødvendigvis over flere hundrede 

år, som det tidligere har været antaget. Indvandringen 

foregik muligvis langt hurtigere. 

Lokkemaden var grønlandsk jern til redskaber 

og ikke mindst våben. 

Det hævder den canadiske arkæolog Robert 

McGhee efter en række undersøgelser på øen 

Ruin Island ved canadiske Ellesmere Island. 

Det grønlandske jern stammer fra en jernmeteor 

på måske 100 ton, der antagelig for 

omkring 10.000 år siden eksploderede over 

Arktis og faldt ned som store og små meteoritter. 

Især i Kap York-området i Nordvestgrønland, 

hvor der findes masser af spor fra 

inuit, som har slået flager af meteoritterne. 

McGhee understøtter desuden sin tese om 

en hurtig indvandring med, at polarforskeren 

Knud Rasmussen var i stand til rejse tværs 

over arktisk Nordamerika på få år. 

DK Geologen Minik Rosing ved netop 

en jernmeteorit fra Kap York. 

Lured by iron meteorite 

GB Geologist Minik Rosing next to the 

iron meteorite from Cape York. 

The latest wave of Inuit emigrants 

from Canada to Greenland did not 

necessarily take place over several hundreds 

of years as was previously thought. The 

emigration may have been much faster. The 

lure was Greenlandic iron for tools and not 

least for weapons. 

This is what Canadian archaeologist Robert 

McGhee maintains, following a series of 

studies on Ruin Island near Ellesmere Island, 

Canada. 

The Greenlandic iron comes from an iron 

meteorite weighing perhaps 100 tons that 

probably exploded over the Arctic 10,000 

years ago and fell as large and small 

meteorites, especially over the Cape York 

region in Northwest Greenland where there 

are many traces of the Inuit who chipped 

pieces off the meteorites. McGhee also 

supports his theory of a fast emigration 

with the fact that the polar explorer Knud 

Rasmussen was able to travel across Arctic 

North America in just a few years. 

Chr. Schultz-Lorentzen

Nunarsuarmi pitsaanerpaaq 

Neriniartarfik Noma ilaatigut kalaallit 

nerisassiassaannik sassaalliuteqartartoq 

ukioq manna siusinnerusukkut 

atuagassiami akimasuumi Restaurant 

Magazinemi nunarsuarmi pitsaanerpaatut 

toqqarneqarpoq. Neriniartarfik Københavnimi 

quersuatoqqamiippoq, taannalu aamma 

kalaallit, Savalimmiormiut Islandimiullu aallartitaqarfiisa 

allaffeqarfigaat. Taamaalilluni 

oqartoqarsinnaavoq nunat avannarliit tamarmik 

katersuussimasut. Arlalitsigullu tamanna 

eqqorpoq, nunammi avannarliit nerisassiassaasa 

nutaaliaralugit sassaalliutigineqartarnerisa 

neriniartarfimmi pisortaq René 

Redzepi nersorneqalersippaa. Taama nersorneqarneq 

malunniussimavoq. Neriniartarfik 

ullormut mailinik 1000-nik allagarsisarpoq, 

toqqarneqareernerullu kingorna qaammammi 

inuit 100.000-it neriniartarfimmi tusaamasaasumi 

nerinissaminnik inniminniiniaraluarsimapput. 

Iluatsitsigaanni assersuutigalugu 

Kalaallit Nunaanniit umimmammik nerisoqarsinnaavoq, 

patianik pujuukkamik iipilinik 

rødbedenillu ilallugu. Akigitinneqartullu 

imaapput, qaammatip naalernerani amerlanernut 

inornarlutik. 

KAL Igasullammaat kakkannersaat 

René Redzepi, neriniartarfiup 

Nomap saani. 

DK Stjernekokkenes ubestridte 

mester, Rene Redzepi, foran 

restaurant Noma. 

GB Undisputed champion of star 

chefs, Rene Redzepi, in front of 

Restaurant Noma. 

Verdens bedste 

Restaurant Noma, der bl.a. har 

grønlandske råvarer på menuen, blev 

tidligere på året kåret som verdens bedste 

restaurant af det anerkendte tidsskrift 

Restaurant Magazine. 

Restauranten har lokaler i et gammelt københavnsk 

pakhus, der samtidig huser den 

grønlandske og færøske repræsentation 

samt Islands ambassade. Dermed er hele 

det nordatlantiske så at sige samlet under 

samme tag. Og det passer på mere end én 

måde, da det netop er satsningen på de 

nordiske råvarer i nye tilberedninger, der har 

bibragt restaurationschef Rene Redzepi den 

enestående hæder. En anerkendelse, som har 

sat sine spor. Restauranten modtager over 

1000 mails om dagen, og 100.000 forsøgte 

i måneden efter kåringen at bestille bord på 

den berømte restaurant. Skulle man slippe 

gennem nåleøjet kan man som hovedret 

eksempelvis få grønlandsk moskusokse og 

røget marv med æble og rødbede. Priserne er 

for de fleste ikke til besøg sidst på måneden. 

World’s best 

Restaurant Noma, which includes 

ingredients from Greenland in its 

menu, was voted best restaurant in the world 

earlier this year by the acclaimed periodical 

Restaurant Magazine. 

The restaurant is situated in an old 

warehouse in Copenhagen which also houses 

the Greenlandic and Faroese Representations 

and the Embassy of Iceland. This means that 

all the North Atlantic, so to speak, is united 

under one roof. And this is true in more ways 

than one, because it is the focus on Nordic 

ingredients prepared in new ways that has 

brought chef Rene Redzepi this unique 

honour. The restaurant has received over 

1000 e-mails each day and in the month 

after the award 100,000 people tried to book 

a table at the famous restaurant. If you get 

through the camel’s eye, you could be served 

a main course consisting, for example, of 

Greenlandic musk-ox and smoked marrow 

with apple and beetroot. Prices will probably 

prevent most people from paying a visit at 

the end of a month. 

SULUK #04 Air Greenland Inflight Magazine 2010 7 

Chr. Schultz-Lorentzen

8 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et solidt 

fundament 

Sparbanks filialer i Grønland 

er blevet en del af BankNordik 

BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på 

jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din 

økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du 

får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. 

BankNordik er en solid samarbejdspartner for både 

privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet 

samarbejde baseret på kompetence, engagement og 

proaktivitet. 

Velkommen i BankNordik 

www.banknordik.gl

FOTO: ARNE FLEISCHER 

WWW.NORTHGREENLAND.COM 

Want to create or develop 

business in North? 

Your ONE-door non-profit business 

partner to North Greenland 

Municipality of Qaasuitsoq 

– the biggest municipality in the world: 

660.000 sq. km’s of opportunities 

Contact: info@northgreenland.com / phone +299 94 33 37

THULE AIR BASE 

EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND 

Greenland Contractors driver det lille basesamfund 

i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. 

Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for 

talrige spændende jobfunktioner f.eks.: 

Administration Kantinedrift Lufthavn 

Ingeniørafdeling Byggeledere IT 

Klinik Brandvæsen Mekanikere 

Fritidsaktiviteter Rengøring Indkøb/Lager 

Teknikere Miljø Håndværkere 

Læs mere om vores aktiviteter på: 

www.gc.gl 

Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00

BUDGETVÆRELSER ∙ STANDARDVÆRELSER ∙ POLARVÆRELSER ∙ JUNIORSUITER ∙ SUITER 

140 moderniserede værelser · 12 gratis tv-kanaler 

3 timers gratis trådløst internet i alle suiter og på polar class 

SPISESTEDET SARFALIK · SKYLINE BAR · A HEREFORD BEEFSTOUW 

Læs mere om hotellet og book dit hotelværelse online på www.HHE.gl 

Tlf. +299 32 42 22 booking@hhe.gl 

HOTEL HANS EGEDE 

MODERNE HOTELLEJLIGHEDER 

Eget køkken med opvaskemaskine · Adgang til hurtigt internet 

Lækkert badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler · Kan lejes i perioder på minimum 3 døgn. 

BUDGET ROOMS ∙ STANDARD ROOMS ∙ POLAR ROOMS ∙ JUNIOR SUITES ∙ SUITES 

140 refurbished rooms · 12 free TV channels 

Free 3-hour wireless Internet service in all suites and in Polar Rooms 

HOTEL APARTMENTS 

Private kitchen with dishwasher · Access to high-speed Internet service 

Luxurious bathroom with washer and dryer · To let for a minimum of 3 nights.


Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni Baffin Bugt-imi nannut qanoq 

siammarsimatiginersut erseqqissumik ilisimaneqanngilaq. Nannut 

nalunaaqqutsersornerisigut ilisimatuut tamatuminnga ilisimasaqalissapput 

Allattoq: Pia Christensen Bang 

– Aana! 

Erik W. Born sikup tungaanut tikkuarpoq, helikopterip 

siornani kipungasumi nannut tumaat erseqqissumik takuneqarsinnaapput. 

Apummit perserfigineqarlutik ersigunnaartinneqarsimanngillat. 

Nutaarluinnaallutilli. Helikopterimik 

ingerlatsisoq svenskeq Sebastian Holst ingerlaannaq qisuariarpoq, 

helikopteri sangutillugu uerterujussuarlugu, taavalu 

»piniarneq« aallartippoq. Air Greenland-ip helikopteriutaani 

aappaluttumik qalipaatilimmi AS 350-imi adrenalin aatsinni 

sukkasoorujussuarmik ingerlalerpoq, tamattalu immap sikua 

qimerlooqqissaarparput – pissangasorujussuulluta, soorlu Xfactor-imi 

aalajangiisoqarnialersoq. Nanoq sumiippa? 

Pinngortitaleriffiup Qimusseriarsuarmi nannunik nalunaaqqutsiiniarneranni 

peqataavunga, Qaasuitsup Kommuneani 

– nunarsuarmi kommuneqarfiit annersaanni – nunaqarfimmit 

Kullorsuarmit 60 km-it missaannik kujammut kitaaniilluta. 

Nannunik ilisimatusartup Erik W. Born-ip Pinngortitaleriffimmeersup 

suleqatini peqatigalugit ukioq manna suliani naammassingajalerpaa, 

Avannaata Kitaani sinerissami nannunik 

nalunaaqqutsersuineq nalunaarsuinerlu. Taassuma helikopterimillu 

ingerlatsisup Sebastian Holst-ip saniatigut Kristin Laidre 

aamma Dennis Andriashek suleqataapput. 

Sebastian-ip ilisimasaqarluartutut nannut tumai malippai – 

nannullu narluinnartukkut tamatigut ingerlaniarneq ajorput. 

Meterit 200-t missaanni avannamut ingerlasimavoq, isummani 

allanngoriarlugu kimmut saassimalluni, taava ammalortorujussuarmi 

pangalissimavoq, sangoqattaarsimalluni, taavalu kujammut 

sangujartuaarsimalluni. Ilaannikkut tumai tammaangajattarpavut, 

immaqa paatsiveerulluni sumiiffimmi ataatsimi 

tummartuisarsimammat, immaqa puisitorsimalluni qasuersersimallunilu, 

ingerlaqqinnginnermini aggerfini eqqungajallugu. 

Suleqatigiilli tumisiorneq sungiusimalluarpaat, ingerlaannarlu 

nassaareqqittarlugit, sikumillu meterinik arlaqanngitsunik portussusilikkut 

helikopteri ingerlavoq – saamimmut, talerpimmut 

sangusarluni, kaajallattarlunilu – maannalu soorlumi angulissagipput, 

eqqarsarpunga, tassanngaannarlu takuarput – aakulu 

siunitsinni meterit 200-t missaannik ungasitsigisumi. Aakulu, 

taama allappunga, marluummata! Nuannaarluni suaartarneq 

helikopterimi tusarsaavoq, yeah – angutiviaq arnaviarlu nuliunialersut, 

ingerlaannaq takusinnaavaat. 

ULIKKAARTOQ 

Dennis-ip, tuminik malinninnitsinni sakkuusivimmik sarliarsi- 

12 

masup qarsunillu ilisimajunnaartitsissutissanik piareersaasimasup, 

sakkuusivik sanimini issiavimmut ilivaa, aallaallu saqqummerlugu. 

Immerpaa, issiaviup siorna’tungaanut ingilluni, 

sanimullu saariarluni igalaaq mikisoq ammarlugu. Taamaalinerani 

nannut marluk qanillisimavagut, inupiluit pissusilersortarnerattut 

avissaarlutik tamarmik immikkut sammivilerlutik 

pangalilerlutik. Arnaviaq siulliullugu malipparput. Arnaviaq 

ilisimajunnaarsinneqarpat angutiviaq nuliujumasoq qanittumiiginnaasoq 

ilisimatuut nalunngilaat, qarsumillu eqqornissaa 

ajornanngitsuararsuussasoq. Helikopteri aatsaat taama aalatigilerpoq. 

Nanoq sapinngisamik paatsiveerutitinnaveersaassavarput, 

taamaattumik tuaviortariaqarpugut. Sebastian-ip helikopterimik 

qanillattorpaa, sikumit meterinik arlaqanngitsunik 

qutsissuseqarluni, nanorlu helikopterip ataanut takussaajun- 

SULIAQ NAATSUMIK 

Uummannap Qimusseriarsuullu akornanni marts-aprilimi 

2010-mi nannut 20-t qaammataasakkut nassitsissutinik pilerneqarput. 

Nannut 29-t nalunaaqqutserneqarlutik. Ukiuni 

marlunni ilisimatusarnerup tamanna siullersaraa, canadamiut 

peqatigalugit Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut 

kisinneqarnissaat pilersaarutaalluni. Danmark-imi 

Miljøstyrelsen aamma Pinngortitaleriffik ilisimatusarnermi 

aningaasaliisuupput. 

naarpoq, kaajallappugut, misileeqqilluta, helikopterillu siku 

attungajappaa, sikullu aputaa teqqalavoq, kisiannili Dennis 

eqqissisimalluinnarpoq. Ukiuni 35-ni misilittagaqarnera tassani 

erseqqissumik erserpoq, minutsillu marlussuit qaangiuttut 

siullermeerluni aallaariarluni, tamanna pisariaqarmat. Nanoq 

arnaviaq quttoqqamigut qarsumik eqqorneqarpoq, minutsillu 

marlussuit qaangiuttut ilisimajunnaarluni. Tassalu tamaannga 

killippugut. 

Angutiviaq killormut aallarsimavoq, taassumali malinnissaa 

aamma aalajangiullugu. Radiukkut nassitsissummik aamma 

pilerneqassaaq – aammalumi nuanniilluinnassagaluarpoq 

arnavissap misissorneqarnerata nalaani takkussimasuuppat. 

Annertunerusumik ungavarsimanngilaq, helikopterimillu 

qimaamigatsinni alapernaasilerluni arnaviaq ilisimanngitsoq 

kigaatsumik qanillattulerpaa. Anngutilivinnissaata 

tungaanut utaqqivugut, Sebastian-illu helikopteri sukkatsiseq-

qippaa, sivikitsumik, Dennis-ilu aappassaanik qarsumik 

ilisimajunnaarsaam mik igeriarpoq. Eqqorpaa, minutsillu marlussuit 

qaangiuttut sikumut nannut marluk eqqaannut nunnippugut, 

marluullutik ilisimajunnaarsimallutik sanileriittut. 

Suleqatigiit tamanna arlalippassuariarlutik misilittareersimavaat, 

nunallu issittut kunngiisa tupinnarluinnartut taama 

qanillitiginerat meeqqatut nuannaarnerat annikillisinnaanngilaq. 

Tamarmik nuannaarput, illarlutik, tuimikkullu imminnut 

pattalaarlutik. Angutiviaq arnaviarlu inersimasut qaammataasakkut 

aallakaatitsissutinik pilernissaat »amigaataammaat« 

nuannaarnerannut minnerunngitsumik pissutaavoq. Nuannaarneralli 

suliamik ilisimasaqarluarnerannit sukkasuumik 

taarserneqarpoq. Sakkuusivinnit taskenillu pussugutit, kapuutit, 

sakkut kakiuutit, uuttuutit, allattuiffiit allarpassuillu 

saqqummerneqarput. Sulerinissartik kikkut tamarmik nalunngilaat, 

ikioqatigiillutillu. 

NALUNAARSUINEQ 

Nannut tamarmik uuttortarneqartarput, qanorlu atitutiginerisa 

qanoq oqimaatsiginerat takutittarpaa. Tamatuma kingorna 

meq quinik misissugassanik peersisoqartarpoq, kukiata nuuanik, 

amianik, aavanik aamma orsuanik. Arnaviaq piaralik 

pineqarsimappat, immuanik misissugassamik aamma tigusisoqartarpoq. 

Aavata, orsuata, meqquisa immuatalu misissornerisa 

ilaatigut takutittarpaat, nanoq qanoq mingutsitsinermik 

annertutigisumik eqqorneqarsimanersoq, nappaateqarsinnaaneralu 

aamma paasineqarsinnaasarluni. 

Pinngortitami nanoq qaqutigut 30-t sinnerlugit utoqqaassuseqalersarpoq. 

Taamaalilluni nannut ilisimajunnaartitavut 

Nunavummi imaluunniit Kalaallit Nunaanni piniartumit kingorna 

immaqa pisarineqarsimassapput. Aammalu kingusinnerusukkut 

ilisimatuunit ilisimajunnaartinneqarsinnaapput 

misissorneqarsinnaallutillu. Nannut ilisarineqarsinnaaqqullugit 

tamarmik nalunaaqqutserneqartarput. Siutaannut plastikinik 

ilisarnaatinik mikisunik ikkussivigineqartarput. Ilisarnaataallu 

katassimassagaluarpata nanoq aamma ilisarineqarsinnaasarpoq, 

ilisarnaataasa normoqataannik kakkiviaasigut kakiorneqartarmata. 

Helikopterimit takuneqarsinnaanngitsutut kissaatigisaannik 

nannut akornusersimallugit nalunngilarput – tassami nuliunialersimammata. 

Sivikitsumillu naapinnerat piaqqinermik kinguneqassappat, 

taava taanna nannup arnavissap siullermeerluni 

piarartaarneranik kinguneqarsimassagaluarpoq, iviangiisa 

mulii »atorneqanngitsut« takugamigit Dennis oqarpoq. Helikopterimit 

qulaannerani nanoq arnaviaq arfineq-pingasunik 

ukioqassasoq eqqoriarsimavaa, qanimulli misissorneratigut 

tallimanik ukioqassasoq eqqoriarpaa, amerlanerpaamik arfinilinnik. 

Akerlianik nanoq angutiviaq misilittagaqarnerussaaq 

– 15-17-inik ukioqassalluni, Dennis eqqoriaavoq, qanoq angitiginera, 

pualatiginera, meqqui minnerunngitsumillu kigutaasa 

nungullarsimanerat misissoreerlugit. Nannut ukioq manna 

naammattoorsimasaasa angutiviaq annersaraat kusanarnersaralugulu, 

suleqatigiit isumaqarput. 2 meterinik 60 cm-inillu 

angissuseqarpoq, 420 kilollu missaannik oqimaassuseqarluni. 

Arnaviaq minnerungaatsiarpoq, 2 meterinik 10 cm-inillu angissuseqarluni, 

180 kilot missaannik oqimaassuseqarluni. 

Angutivissap siutaanut talerperlermut qaammataasakkut aallakaatitsissummik 

ikkussisoqarpoq, arnaviaq aallakaatitsissummik 

qungasiatigut ikkussivigineqarluni. Sukappallaarnagu, 

ajoqutigissaguniummi nammineq peersinnaasariaqarmagu, 

aammalumi puallarnissaminut periarfissinneqartariaqarmat. 


TIMMISARTUT ATUKKIUTTAKKAT 

Air Greenland-ip timmisartut atukkiuttagai tassaapput helikopterit 

22-t, Twin Otter-it marluk, King Air ataaseq, ilaaffissallu 

sinnneruttut timmisartuutini DASH 7-ini aamma Airbus 

330-200-mi tuniniarneqartarlutik. Immikkoortortaqarfik 

allaffissornikkut arfineq-marlunik sulisoqarpoq, aammalu 

timmisartortartunik aalajangersimasumik atorfinitsinneqarsimasunik 

attartorneqartartunillu arlalinnik sulisoqarluni. 

Timmisartunik attartortitsisarnerup allakkanik nassiussanillu 

assartuisarneq sullissinerlu pillugu isumaqatigiissutit 

peqatigalugit Air Greenland-ip kaaviiaartittagaasa affaat 

isertitsissutigisarpai, Kalaallit Nunaannilu ukiumut timmisartut 

angalasarneri 12.000-it missaat atortarlugit. Ilaatigut 

suliarineqartarput aatsitassanik misissuisut timmisartuunneqartarneri, 

aamma tusaamasat VIP-it timmisartuunneri, 

kiisalu kunngikkormiunik timmisartuussisarnerit. 

Nannut Baffin Bugt-imi angalaartarnerisa paasineqarnissaa 

Pinngortitaleriffiup misissuinerani anguniarneqarpoq. Sikumi 

tissukartumi qanoq uumaniartarnersut paasiumaneqarpoq, 

ukiuni qulikkaani kingullerni siku malunnaatilimmik annikilleriarsimammat. 

SUMUT ANGALASARNERI 

Naggataagut Kristin puussiamik plastikimik saqqummiivoq, 

qillertuusamik qernertumik qalipaammik qalipaasiummillu 

imalimmik. Taavalu »atserneqarput«, tassalu normunik 28mik 

aamma 29-mik, quttoraasa tunua’tungaannut kisitsisit 

angisuut allanneqarlutik. Taamaalilluni nannut silaannarmit 

ungasissumit ilisarineqarsinnaassapput, taamalu aappassaanik 

ilisimajunnaartinneqassanatik, naammattooqqinneqassagunik. 

Nannullu taakku nalunaaqqutserneqarsimasut 

aallakaatitsissummillu ikkussivigineqarsimasut piniartut 

aamma takusinnaas savaat. Qaammatini tulliuttuni amerlasoorpassuarni 

nannut sumut angalaartarnerat qaammataasakkut 

aallakaatitsissutit paasissutissiissutigissavaat, taamaattumillu 

pisarineqaqqusaanatik. 

Nannut marluk, arfininngornermi ullaap’tungaani silagissumi, 

issittumi seqinnarissumilu naammattuukkavut nalunaaq qut - 

sikkavullu suleqatigiit ukioq manna nalunaaqqutsigaasa kingullersaraat. 

Maannalu nannut »sulisinneqaannassapput«, 

nassitsissutaannillu paasissutissanik tigooqqaasoqassalluni, 

Baffin Bugt-imi sumi ngerlaartarnersut pillugit. Ullut sisamat 

allortarlugit nassitsissutit nalunaarutigisarpaat nannut sumiinnersut. 

Nassitsissutit qaammataasamut nassiussuisarput, paasissutissat 

Frankrig-imut ingerlatinneqartarlutik, ilisimatuullu 

allaffiinut ingerlateqqinneqartarlutik. Nannunillu tamanit paasissutissarpassuit 

ukioq ataaseq qaangiuppat suliarineqassaput 

paasiniarneqarlutillu, immap sikuata siammarsimanera pillugu 

paasissutissat ilanngullugit. Nannut qanoq angalaartarnerisa 

allaaserinissaat anguniarneqarpoq, immallu sikuata allanngornera 

qanoq qisuariarfigisarneraat. Canadamiut peqatigalugit 

2011-mi Baffin Bugt-imi nannut qanoq amerlatiginersut kisinneqarnissaat 

pilersaarutaavoq. Kisitsinerit nalaanni nannut 

qanoq siammarsimatiginersut nassitsissutit nannunut ikkunneqartut 

paasissutissanik pingaarutilinnik pilersuissapput. 

13 

Ulrik Bang

Ulrik Bang 

På sporet af isbjørne 

Ingen kender den nøjagtige udbredelse af isbjørnebestanden i Baffin 

Bugten mellem Grønland og Canada. Det skal en mærkning af de 

hvide bjørne skaffe forskerne viden om 

Af Pia Christensen Bang 

– Dér! 

Erik W. Born peger energisk ned på isen, og lidt skråt 

foran helikopteren er der tydelige isbjørnespor. De er ikke føget 

til med sne, men er helt friske. Piloten, svenske Sebastian Holst, 

reagerer lynhurtigt og drejer helikopteren, så den lægger sig 

helt om på siden, og så begynder »jagten« for alvor. Adrenalinet 

pumper i blodet hos os alle fem i Air Greenlands rødmalede 

AS350-helikopter. Vi spejder fokuseret ud over den frosne havis 

– spændte som lige før afgørelsen i X-factor. Hvor er den? 

Jeg er med Grønlands Naturinstitut på isbjørnemærkning i Melvillebugten, 

og vi befinder os godt 60 km sydvest for bygden 

Kullorsuaq i Qaasuitsup Kommunea, verdens største kommune. 

Isbjørneforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut er 

sammen med sit team ved at afslutte årets projekt med mærkning 

og registrering af isbjørne langs den nordvestgrønlandske 

kyst. Ud over ham selv og piloten Sebastian Holst består holdet 

af Kristin Laidre og Dennis Andriashek. 

Sebastian følger rutineret isbjørnesporene – og jeg skal hilse og 

sige, at de store bamser ikke just holder sig til den lige vej. Så er 

den gået et par hundrede meter mod nord, inden den har skiftet 

mening og retning til vest, så er den løbet i en stor cirkel, videre 

i zigzag, så en blød bue mod syd. Ind imellem er vi lige ved at 

tabe sporet, fordi den måske har trampet forvirrende meget 

rundt på et enkelt sted, måske nydt en enkelt sæl til frokost og 

hvilet sig, inden den er gået videre i næsten samme retning, 

som den kom fra. Men holdet er vant til at tyde sporene og får 

hurtigt øje på dem igen, og helikopteren fortsætter sin rutsjetur 

få meter over isen – højre, venstre, cirkler – nu må vi da snart 

have indhentet den, når jeg lige at tænke, inden de pludselig er 

der – et par hundrede meter ret forude. Og DE, skriver jeg, for 

der er to! Jubelråb fylder det lille cockpit, yeah – både en han 

og en hun i parring, kan de se med det samme. 

FULDT HUS 

Dennis, der har siddet med sin værktøjskasse på skødet og gjort 

bedøvelsespile klar, mens vi har fulgt sporene, sætter kassen 

fra sig på sædet ved siden af sig og finder riflen frem. Han lader 

den, sætter sig ud på kanten af sædet, drejer sig og åbner det 

lille sidevindue. Imens har vi nærmet os de to isbjørne, der forsøger 

at bruge det gamle forbrydertrick med at dele sig og løbe 

14 

PROJEKTET KORT 

I marts-april 2010 blev der sat satellitsendere på i alt 20 

isbjørne mellem Uummannaq og Qimusseriarsuaq/Melville 

Bugt. I alt mærkede man 29 isbjørne. Det er første led i et 

toårigt studium, hvor planen er at optælle isbjørne i Baffin 

Bugten sammen med Canada. 

Studiet finansieres af den danske Miljøstyrelse og Grønlands 

Naturinstitut. 

i hver sin retning. Vi forfølger hunnen først. Forskerne ved, at 

har man først fået bedøvet hunnen, så holder den brunstige han 

sig i nærheden og er let at ramme med den næste pil. Nu bliver 

det først rigtig rutsjebane-agtigt at sidde i helikopteren. Vi skal 

selvfølgelig stresse bjørnen mindst muligt, så det skal helst gå 

stærkt. Sebastian flyver helt tæt på hende, kun få meter over 

isen, hun forsvinder ind under helikopteren, vi slår en cirkel, 

prøver igen, nærmest lægger helikopteren ned, sneen på isen 

hvirvler op, men Dennis er fuldstændig rolig. 35 års erfaring 

kommer tydeligt til udtryk her, og efter et par minutter affyrer 

han det ene skud, der er nødvendigt. Frøken Isbjørn har nu en 

pil i bagdelen og lægger sig efter et par minutter til at sove. Så 

langt, så godt. 

Hannen var jo stukket af den anden vej, men vi beslutter os til 

at tage ham også. Han skal også have en radiosender på – og 

det vil heller ikke være så hyggeligt, hvis han undervejs i undersøgelsen 

af hans veninde finder på at komme luskende. Han 

er ikke gået så langt væk, og da vi trækker os lidt væk med helikopteren, 

bliver han nysgerrig og nærmer sig langsomt sin sovende 

mage. Vi venter, til han er næsten derhenne, så sætter Sebastian 

igen fart på det lille røde lyn, en ganske kort rutsjetur, 

og Dennis har affyret dagens andet skud med bedøvelsesmidlet. 

Igen en fuldtræffer, så et par minutter senere lander vi på isen 

ved de to isbjørne, der ligger nydeligt bedøvet side om side. 

Holdet her har gjort det mange gange før, men det mindsker 

ikke deres barnlige begejstring over igen at være så tæt på de 

imponerende, arktiske konger. Alle jubler, ler, klapper hinanden 

på skuldrene. Glæden skyldes ikke mindst, at man lige netop

»manglede« en voksen han og en voksen hun for at sætte de allersidste 

satellitsendere ud. Euforien afløses dog lynhurtigt af 

en markant professionalisme. Frem fra værktøjskasser og tasker 

findes tænger, kanyler, tatoveringsværktøj, målebånd, notesblok 

og meget mere. Alle ved, hvad der skal gøres, og de hjælper 

hinanden. 

REGISTRERINGEN 

Hver bjørn bliver målt, og omkredsen afslører dens vægt. Derefter 

bliver der taget små prøver af hår, spidsen af en klo, hud og 

blod og fedt. Er der tale om en mor med unger, bliver der også 

taget en mælkeprøve. Analyser af blod, fedt og hår og mælk vil 

blandt andet afsløre, hvor forurenet isbjørnene er og vil også 

kunne afsløre eventuelle sygdomme. 

I naturen kan isbjørne i sjældne tilfælde blive over 30 år gamle. 

Det vil sige, at de bjørne, vi har bedøvet, senere kan blive skudt 

af en fanger enten i Nunavut eller i Grønland. De kan også blive 

udsat for at blive bedøvet og studeret af forskere i efterfølgende 

år. For at kunne genkende dyrene, bliver de alle mærket. Der 

bliver sat små plasticmærker med et nummer i hvert øre. Skulle 

mærkerne falde ud, så kan man alligevel genkende isbjørnen, 

fordi den har fået tatoveret samme nummer på indersiden af 

hver overlæbe. 

Vi ved godt, at vi er kommet til at afbryde isbjørneparret i noget, 

de næppe havde ønsket en helikopter som vidne til – de 

havde ganske enkelt været ved at parre sig. Og hvis der når 

at komme en lille unge ud af deres korte møde, så bliver det 

Frøken Isbjørns første, konstaterer Dennis hurtigt med et blik 

på hendes »ubrugte« dievorter. Oppe fra luften havde han gættet 

hende til at være måske otte år, men ved nærmere eftersyn 

retter han det til fem, max seks år. Hannen er til gengæld en 

erfaren herre – i hvert fald 15-17 år, vurderer Dennis ved at se 

på størrelse, tykkelse, pels og ikke mindst slitagen på tænderne. 

Hannen er den største og flotteste, de har haft fat i i år, mener 

holdet. Han måler 2 meter og 60 cm over ryggen og vejer cirka 

420 kg. Hun er betragteligt mindre, 2 meter og 10 cm og med 

en vægt på cirka 180 kg. 

Hannen får sat en lille satellitsender i det højre øre, mens hunnen 

får et halsbånd med en sender sat på. Ikke for stramt, hun 

skal selv kunne få det af, hvis det generer hende, og der skal 

også være plads til, at hun kan blive tykkere i det. Formålet 

med Naturinstituttets studium er at afsløre isbjørnenes vandrin- 

KAL Nanoq ilisimajunnaarsinneqaraangat Erik W. Born, 

Kristin Laidre aamma Dennis Andriashek pimoorullugu 

peqqissaartumillu sulilersarput, misissugassanik 

uuttuinernillu pisariaqartinneqartunik tigusisarlutik, 

helikopteri qimagussinnaallugu nannullu eqqissillutik 

silattorsinnaaqqullugit. 

CHARTERSEKTIONEN 

DK Når først isbjørnene er bedøvet og sover, arbejder Erik 

W. Born, Kristin Laidre og Dennis Andriashek koncentreret 

og effektivt for at tage de nødvendige prøver og målinger, 

så helikopteren kan være væk igen og bamserne 

kan vågne i fred. 

Air Greenlands charterafdeling råder over 22 helikoptere, 2 

Twin Ottere, 1 King Air og sælger desuden overskudskapacitet 

på rutemaskinerne DASH 7 og Airbus 330-200. Afdelingen 

har syv administrative medarbejdere og disponerer over 

en lang række såvel fastansatte som freelance piloter. 

Charter står sammen med post/fragt og servicekontrakterne 

for omkring halvdelen af Air Greenlands omsætning og producerer 

tilsammen cirka 12.000 flyvetimer pr. år i Grønland. 

Blandt opgaverne er alt fra flyvninger for mineralefterforskningsselskaber 

til VIP-flyvninger med den royale familie. 

ger i Baffin Bugten. Man vil se, hvordan de klarer sig i drivisen, 

der er gået markant tilbage i de senere årtier. 

CHECK PÅ BEVÆGELSER 

Til sidst finder Kristin en plasticpose frem, der viser sig at indeholde 

en bøtte sort maling og en pensel. Og så får de »navne«, 

nemlig nummer 28 og nummer 29, der bliver skrevet med store 

tal på begge sider af deres bagdel. På den måde kan bjørneholdet 

genkende dem fra luften på lang afstand og undgå at bedøve 

dem igen, hvis man skulle komme over dem igen. Fangerne 

har også mulighed for på afstand at opdage, at disse bjørne lige 

er blevet mærket og har fået sendere på. Satellitsenderne skal 

afsløre isbjørnenes færden i de næste mange måneder, og derfor 

bør de ikke skydes. 

Kæresteparret, som vi fandt og mærkede denne smukke, kolde 

og solbeskinnede lørdag formiddag blev som sagt holdets sidste 

i denne sæson. Nu er det bare om at lade isbjørnene »arbejde« 

og modtage oplysninger fra deres sendere om, hvordan de 

bevæger sig rundt i Baffin Bugten. Senderne giver hver 4. dag 

melding om, hvor isbjørnene befinder sig. Dyrene sender til satellitter, 

der sender data videre til Frankrig og så til forskerne i 

deres kontorer. Om et år skal de mange data fra alle isbjørnene 

så behandles og analyseres sammen med oplysninger om udbredelsen 

af havisen. Målet er at beskrive isbjørnenes færden og 

reaktion på, at havisen ændrer sig. Det er planen sammen med 

canadierne at optælle isbjørnebestanden i Baffin Bugt i 2011. 

Isbjørnene med sender vil give vigtige oplysninger om bestandens 

udbredelse under tællingerne. 

GB Once the polar bears have been tranquilized and are 

asleep, Erik W. Born, Kristin Laidre and Dennis 

Andriashek work concentrated and efficiently to take the 

necessary samples and measurements so the helicopter 

can be off again and the bears can wake up in peace 

and quiet. 


Ulrik Bang

Tracking polar bears 

No-one knows the precise extent of the polar bear population in Baffin 

Bay, situated between Greenland and Canada. Tagging the white bears 

will give researchers this information 

By Pia Christensen Bang 

– There! 

Erik W. Born points energetically down at the ice. 

Diagonally across, in front of the helicopter there are clear 

bear tracks. They haven’t filled with drifting snow so they are 

quite fresh. The Swedish pilot, Sebastian Holst, reacts quickly 

and swings the helicopter round, turning it on its side and the 

»hunt« is on. Adrenalin is pumping through the veins of all five 

of us in Air Greenland’s red-painted AS350 helicopter. We stare 

intently out across the frozen sea ice – just as excited as when 

we wait for the decision in X Factor. Where is it? 

I am out with the Greenland Institute of Natural Resources to 

tag polar bears in Melville Bay. We are a good 60 kilometres 

southwest of the settlement of Kullorsuaq in Qaasuitsup 

Kommunea, the world’s biggest municipality. Polar bear 

researcher Erik W. Born from The Greenland Institute of 

Natural Resources and his team are finishing this year’s tagging 

project, registering polar bears along the northeast coast of 

Greenland. In addition to himself and pilot Sebastian Holst, the 

team consists of Kristin Laidre and Dennis Andriashek. 

Sebastian is skilfully following the bear tracks – and I have to 

say that these big teddies don’t follow a straight path. It travels 

a couple of hundred metres to the north, before changing its 

mind and its direction to the west, running in a great circle, 

zigzagging onwards, then in a soft curve to the south. At times 

we almost lose the tracks because it has stamped confusingly 

around in one place, perhaps enjoyed a seal for lunch and taken 

a nap, before going onwards in almost the same direction from 

which it came. But the team is used to reading the tracks and 

quickly catches sight of them again and the helicopter continues 

its roller-coaster flight just a few feet above the ice – right, 

left, circle – I just manage to think that we should have caught 

up with it by now, when suddenly they are there – a couple of 

hundred metres straight ahead and I write THEY, because there 

are two! Cheers fill the small cockpit. Yes – a male and a female 

– mating, as we see at once. 

FULL HOUSE 

Dennis, who has been sitting with his toolbox on his lap 

preparing the tranquilizer darts, while we followed the tracks, 

puts his box on the seat beside him and gets the rifle out. He 

loads it, moves to the edge of his seat and opens the small side 

window. Meanwhile we have closed in on the two polar bears, 

who are attempting to use the old trick used by criminals and 

have split up and are running in different directions. We chase 

the female first. Researchers know that if the female is sedated 

16 

THE CHARTER SECTION 

Air Greenland’s charter department has at its disposal 22 

helicopters, 2 Twin Otters and 1 King Air. In addition it sells 

surplus capacity on the DASH 7 and Airbus 330-200 which 

are used for scheduled flights. The department has 7 

administrative members of staff and has at its disposal a 

range of full-time and freelance pilots. 

Charter and mail/cargo together with service contracts 

represent about half of Air Greenland’s turnover and 

together they operate about 12,000 flying hours per year in 

Greenland. Assignments range from flying for mineral 

exploration companies to VIP flights with the royal family. 

first, the excited male will stay close and be easy to hit with the 

next dart. Now it’s really a roller-coaster ride in the helicopter. 

Of course, we have to stress the bears as little as possible, so we 

must work quickly. Sebastian flies right up close to her, only a 

few feet above the ice and she disappears under the helicopter. 

We circle round, make another attempt, the helicopter almost 

flying on its side and the snow on the ice is whirled up, but 

Dennis is absolutely calm. His 35 years of experience is showing 

now and after a couple of minutes he fires the one shot that is 

required. Miss Polar Bear now has a dart in her backside and 

after a few minutes she lies down and sleeps. So far, so good. 

The male has run off in a different direction, but we decide 

to take him too. He is to be fitted with a transmitter– and it 

wouldn’t be so nice, to have him prowling around while we 

were studying his girlfriend. He hasn’t gone far and he is slowly 

closing in on his sleeping mate. We wait until he is almost there 

and then Sebastian speeds up the little red lightening bolt, 

there is a short roller-coaster ride and Dennis has fired the 

second shot of the day with the tranquilizer. It’s another bull’seye 

and a few minutes later we land on the ice next to the two 

polar bears, lying nicely tranquilized side by side. 

The team has done this many times before, but that does not 

spoil their child-like excitement over again being so close to 

these impressive, Arctic kings. Everyone cheers, laughs and 

claps each other on the shoulders. The joy is not less because an 

adult male and an adult female were just what were needed in 

order to place the very last transmitters. However, the euphoria 

is quickly replaced by a singular professionalism. Pliers, 

syringes, tattoo tools, measuring tapes, notebooks and much 

more are taken out of toolboxes and bags. Everyone knows 

what to do and they help each other. 

REGISTRATION 

Each bear is measured and the circumference reveals its 

weight. Then small samples are taken of hair, the tip of a claw, 

skin and blood and fat. In the case of a female with cubs, a milk

KAL Nannut qaammataasamut 

nassitsissutinik ikkussivi- 

gineqaraangata, nannut 

sumiinnersut ullut sisamat 

allortarlugit ilisimatuut 

paasissutissinneqartarput. 

DK Når isbjørnene har fået 

satellitsendere på, får forskerne hver 

4. dag melding om, hvor dyrene 

befinder sig. 

GB When the polar bears have been 

fitted with satellite transmitters, the 

scientist get signals every fourth day 

revealing the location of the animals. 

sample is also taken. Analyses of blood, fat, hair and milk can 

reveal, among other things, how contaminated the polar bears 

are and also show possible disease. 

In rare cases, polar bears can reach 30 years of age in the wild. 

This means that the bears we have tranquilized could later be 

shot by a hunter either in Nunavut or in Greenland. They 

could also be subjected to scientific study in years to come. The 

animals are all tagged so they can be recognized. Small, 

numbered plastic tags are placed in each ear. If the tags fall out 

it will still be possible to recognize the polar bears, because the 

same number is tattooed on the inside of each upper lip. 

We know that we have disturbed the polar bears in the middle 

of something, they would not want to be witnessed from a 

helicopter – they were in the middle of mating and if this short 

meeting results in a cub, it will be Miss Polar Bear’s first, 

Dennis quickly determines, with a glance at her »unused« teats. 

From the air, he had guessed her to be perhaps eight years old, 

but after a closer look he corrects this to five years, six at the 

most. The male, on the other hand is an experienced gentleman 

– at least 15-17 years old, guesses Dennis by looking at its size, 

coat and not least wear and tear of its teeth. The male is the 

largest and finest they have had hold of this year. He measures 

at least 2 metres and 60 centimetres across the back and weighs 

about 420 kilos. She is considerably smaller, at 2 metres and 10 

centimetres, with a weight of about 180 kilos. 

The male is given a small satellite transmitter in its right ear, 

while the female gets a collar with a transmitter. Not too tight, 

she must be able to get it off herself, if it bothers her and there 

must room for her to grow. The purpose of the Greenland 

Institute of Natural Resources’ study is to determine the 

migrations of polar bears in Baffin Bay. They want to know how 

the bears manage in the drift ice, which has been significantly 

reduced over recent decades. 

THE PROJECT MAP 

In March-April 2010 

satellite transmitters 

were placed on a total 

of 20 polar bears 

between Uummannaq 

and Qimusseriarsuaq/ 

Melville Bay. In all, 29 

polar bears were 

tagged. This is the first 

part of a two-year study, 

where the plan is to 

work together with the 

Canadians to count the 

polar bear population in 

Baffin Bay. 

The study is funded 

by the Danish 

Environmental 

Protection Agency and 

the Greenland Institute 

of Natural Resources. 

CHECKING MOVEMENTS 

Finally, Kristin gets out a plastic bag that proves to contain a tin 

of black paint and a paint brush and they are given »names« – 

number 28 and number 29 which are written in large numbers 

on each side of their bottoms. In this way, the bear team will 

be able to recognize them from the air at a distance and avoid 

tranquilizing the bears again if they should come across them. 

Hunters will also be able to see from a distance that these 

bears have just been tagged with transmitters. The satellite 

transmitters will disclose the movements of the polar bears for 

many months to come and they should therefore not be shot. 

The courting couple we found and tagged on this beautiful, 

cold and sunny Saturday morning was, as mentioned, the 

team’s last for this season. All that’s left is to leave the polar 

bears to do the »work« and to receive information from their 

transmitters about how the bears move around in Baffin Bay. 

The transmitters send a signal every fourth day giving the 

location of the polar bears. The transmitters on the animals 

send signals to satellites which in turn relay the data to France. 

From here it is sent to the scientists in their offices. In a year’s 

time the data from all the polar bears will be processed and 

analyzed together with information about the extent of the sea 

ice. The aim is to describe the movements of the polar bears 

and their reaction to the changes in the sea ice. The plan is to 

work together with the Canadians to count the polar bear 

population in Baffin Bay in 2011. The polar bears with 

transmitters will provide important information about the 

extent of the population during the counting. 


Ulrik Bang

INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES 


Privat 

20 

Ivars Silis, atuakkiortoq assiliisartorlu, 

nunatsinni Letlandimut 

honorær konsulinngortinneqarpoq. Silis 

Ivalo Frank, antropologi filminillu 

ilitsersuisartoq filimiliaminik nuannaarnartumik 

»Tro, håb og Grønland« iluatsitsilluarpoq. 

Ukioq manna siusinnerusukkut 

filmi Berlinimi filmertarfiit pitsaasut ilaanni 

qaammat ataaseq ingerlaannartumik takutinneqarpoq. 

Kulturimik filimiliani kalaallit 

eqqumiitsuliortut sisamat Makka Kleist, 

Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg 

aamma Peter Tuusi Motzfeldt oqaloqatigineqarput. 

Ivalo Frank, antropolog og filminstruktør, 

har haft stor succes med sin 

opløftende film »Tro, håb og Grønland«. Tidligere 

på året var filmen på lærredet en må- 

Pia Anning Nielsen takornariartitseqatigiiffimmi 

Destination East 

Ivars Silis 

ukiorpassuarni Qaqortumi najugaqarpoq, 

1940-mili Letlandimi illoqarfiit pingaarnersaanni 

Rigami inunngorluni. 1980-ikkunnili 

Silisip Letlandimi ilinniartut tusagassiortullu 

nammineq piumassutsiminnik nunatsinnut 

tikeraarnissaannik kajumilersittarsimavai. 

Taamatut suliniuteqarnermigut nutaamik 

taaguuserneqarsimavoq. 

Ivars Silis, forfatter og fotograf, er 

blevet udnævnt til honorær konsul for 

Letland i Grønland. Silis har i en lang årrække 

boet i Qaqortoq, men er født i Letlands 

hovedstad Riga i 1940. Siden 1980-erne 

har Silis inspireret og på egen hånd hjulpet 

ned i træk i en af Berlins kvalitetsbiografer. 

Kulturfilmen er bygget op over interviews 

med de fire grønlandske kunstnere Makka 

Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie Edel Hardenberg 

og Peter Tuusi Motzfeldt. 

Ivalo Frank, anthropologist and 

film director, has had great success 

with her uplifting film »Faith, Hope 

and Greenland«. Earlier this year, the film 

was screened for a whole month in one of 

Berlin’s quality cinemas. This cultural film is 

based on interviews with four Greenlandic 

artists: Makka Kleist, Mikisoq H. Lynge, Julie 

Edel Hardenberg and Peter Tuusi Motzfeldt. 

Pia Anning g Nielsen 

Ivalo Frank 

Greenlandimi pisortanngorpoq. Arfinilinnik 

ukioqarluni Qaqortumiit Tasiilamut nuuppoq, 

taamaniillu illoqarfik taanna inuunerani qitiulerpoq. 

38-nik ukkiulik Pia Anning Nielsen, 

sunngiffimmini sakkortuumik timersortartoq 

ukioq manna siusinnerusukkut Roskilde Universitetscenterimi 

tarnip pissusaanik attaveqarnermillu 

ilinniarnermini naammassivoq. 

Pia Anning Nielsen, ny direktør for 

turistselskabet Destination East 

Greenland, har Østgrønland helt inde under 

huden. Som seksårig flyttede hun fra 

Qaqortoq til Tasiilaq, som siden har været 

centrum for hendes liv. 38-årige Pia Anning 

Nielsen, der i sin fritid dyrker ekstrem sport, 

bl.a. lettiske studerende og mediefolk til at 

besøge Grønland. Denne indsats har udløst 

den nye titel. 

Ivars Silis, writer and photographer, 

has been appointed honorary consul 

for Latvia in Greenland. Silis has lived for 

many years in Qaqortoq, but he was born 

in Latvia’s capital, Riga in 1940. Since the 

1980s Silas has independently inspired and 

helped, among others, Latvian students and 

media folk to visit Greenland. These efforts 

resulted in the new title. 

fuldendte tidligere på året sin uddannelse 

i psykologi og kommunikation på Roskilde 

Universitetscenter. 


Pia Anning Nielsen, new director of 

the tourist company Destination East 

Greenland, has East Greenland right under 

her skin. When she was six years old she 

moved from Qaqortoq to Tasiilaq and this 

town has since had a central place in her 

life. 38 year old Pia Anning Nielsen, who 

practices extreme sports in her spare time, 

graduated in psychology and communication 

at Roskilde University earlier this year.

INUIT PILLUGIT NUTAARSIASSAT NAATSUT | KORT NYT OM NAVNE | BRIEF NEWS ABOUT NAMES 


Microsoftimik aallarniisup milliardærillu 

Bill Gatesip nunarput nuannareqaa. 

Ingammik sisorarnikkut periarfissat. 

Arlaleriarluni sisorartarfimmi Apussuit 

Adventure Campimiittarsimavoq. Ingammik 

heliskiing Bill Gatesip soqutigisaraa. Tassaavoq 

sisorariaaseq immikkorluinnaq ittoq, 

peqataasut qulimiguulimmik qaqqap qaanut 

angallanneqartarlutik kingornalu ammut 

sisusarlutik. 

Bill Gates, milliardær og stifter af Microsoft, 

er glad for Grønland. Især for 

skimulighederne. Han har flere gange besøgt 

skicenteret Apussuit Adventure Camp. Det er 

Minik Rosing nunarsuaq tamakkerlugu 

geologimi ilisimatooq 

København imilu Danmarks Geologiske 

Museumimi pisortaq Dronningimit saqqarmiulerneqarpoq, 

ilisimatusarnerup iluani nunatsinni 

inuuneq siullerpaaq pillugu aqqutissiuussisumik 

suliniuteqarsimanini pillugu 

– tassalu planktonit ujaranngorsimasut 

Nuup kangerluani qaqqami nassaarigamigit. 

Minik Rosing, verdenskendt geologiprofessor 

og chef for Danmarks 

Geologiske Museum i København, er blevet 

især heliskiing, som har Bill Gates interesse. 

En særlig eksklusiv form for skisport, hvor 

deltagerne transporteres med helikopter op 

på en fjeldtop for derefter at suse ned. 

Bill Gates, billionaire and founder 

of Microsoft, likes Greenland. 

Especially the skiing. He has visited the 

Apussuit Adventure Camp ski centre several 

times. Bill Gates is particularly interested 

in the heliskiing. This is a special, exclusive 

form of ski sport where the participants are 

taken by helicopter up to a mountain peak so 

they can whiz down. 

Per Berthelsen 

Bill Gates 

Per Berthelsen ukiut 40-t sinnerlugit 

rockimik nipilersoqatigiinni Sumemi 

ilaasortaasimasoq nalunaarpoq nipilersoqatigiit 

cd-liortut saqqummersittakkanik 

tamanik imaqartumik. Taassuma saniatigut 

Sumekkut nutaanik EP-liorput immiussanik 

nutaani imaqartumik, siusinnerusukkut 

saqqummersitat katersat akornanniinngitsunik. 

Aamma Per Berthelsen Sumekkut 

oqaluttuassartaa pillugu atuakkiorpoq. 

Per Berthelsen, medlem af det mere 

end 40 år gamle rockorkester Sume, 

oplyser, at bandet vil udgive en komplet cdboks 

med tilhørende dvd. Samtidig sender 

Minik Rosing 

tildelt ridderkorset for sin banebrydende 

forskningsindsats af det første liv på jorden 

– planktonaflejringer på et fjeldmassiv i 

Godthåbsfjorden. 

Minik Rosing, world-famous 

professor of geology and leader 

of Denmark’s Geological Museum in 

Copenhagen has been awarded the Cross of 

the Order of Chivalry for his groundbreaking 

work on the first life on earth – plankton 

deposits in the massif in Godthåb Fjord. 

Sume en EP på gaden med nyindspilninger af 

fire numre, der ikke tidligere har været udgivet 

på opsamlingsplader. Herudover udgiver 

Per Berthelsen separat en bog om Sumes 

legendariske historie 

Per Berthelsen, member of the over 

forty year old rock band Sume, says 

the band is going to release a complete CD 

box with accompanying DVD. At the same 

time, Sume is releasing an EP with new 

recordings of four titles which have not 

previously been released on any compilation 

CD. In addition, Per Berthelsen is to publish 

a book about Sume’s legendary history. 


Christian Schultz-Lorentzen

22

HOTELLET I CENTRUM 

HOTEL HVIDE FALK 

POSTBOKS 20 · 3952 ILULISSAT 

+299 943343 

www.hotelhvidefalk.dk 

reception@hotelhvidefalk.dk


Sungiusimanngisanik avatangiiseqaraanni misigisat mikisut 

angisuullu sakkortunerusutut misigineqartarput. Taamaattumik 

angalanernik oqaluttuat immikkut ittuupput 

Allattoq: Susanne Mailand Lauridsen 

Matu ammarpoq, majuartarfiillu pingasunik tummerallit 

saqqummerput. Timmisartullu qimannginnerani timmisartumi 

saqisup tamatta inuulluaqquaatigut. Timmisartup 

orsussaata tikkata sakkortuup silaannaq nillertoq ulikkaarpaa, 

silaannarmillu nillertumik naapitsinermi sorluit ingerlaannaq 

matuneqarput. Suut tamarmik ilisisarnartutut ipput. Aput 

asfalt imi teqqalaartillugu mittarfimmilu ilusilersuitillugu, tamatta 

pisulluataavilluta tikittarfimmut ingerlavugut, ilaquttat 

ikinngutillu takunissaat qilanaaralugu pissanngatigalugulu. 

Amerlanerit Kalaallit Nunaannut attuumassuteqartut Air 

Greenland-imi misigisartakkatik pillugit arlalinnik oqaluttuassaqarput. 

Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu 

angalanermi oqaluttuassat, nunap iluani timmisartornermi timmisartup 

sakkortuumik aalasarneranik oqaluttuassat aamma 

meeraanermi eqqaamasat nuannersut oqaluttuassat ilagaat 

assersuutissat, Air Greenland-ip nalliuttorsiorneranut atatillugu 

ungasissumit qanittumillu angalasut Air Greenland-imik 

avitseqatigissallugit toqqarsimasaat. Oqaluttuat taakku Air 

Greenland-ip oqaluttuassartaanik oqaluttuartuupput, timmisartortitseqatigiiffiullu 

ukiunik 50-inik pisoqaassusillip kalaallinut 

inuiaqatigiinnut sunniutigisimasai. 

MISIGISAT KIFFARTUUSSINERLU 

Ornigassat akornanni siumut utimullu angalasut tusintinik 

untritilinnik arlalinnik amerlassusillit Air Greenland-ip ukiut 

tamaasa angallattarpai. Timmisartut aappaluttut qaqortunik 

toornillit inuttaallu ullut tamaasa ulapaartarput, ilaasut 

toqqissisimanartunik misigisaqaqqullugit, sapinngisamillu 

pitsaanerpaamik kiffartuunneqaqqullugit. Mikkel Andersen 

Qaqortumeersoq ima oqaluttuarpoq: Sulinngiffeqarluta Danmark-imut 

angalasussaavugut, nuliannut, marluliaatitsinnut 

ukiup aappaa avillugu utoqqaassusilinnut uannullu pitsaasunik 

bilitsisilluta. Nerisussanngoratta annertuumik tupaallatsinneqarpugut. 

Meeqqat nerisassaat marluinnaat piniarneqarsimapput, 

taamaat tumik nuliara uangalu nerisassaqanngilagut. Nerisassavut 

sumiinnersut timmisartumi saqisut paasiniarpaat... 

Kingornali paasillugu nerisassaqanngitsugut. Oqaaseq KIFFAR- 

TUUSSINEQ timmisartumi saqisut allatut isumaqartilerpaat. 

Nerisassat puui ammarneqanngitsut ilaaqatitsinnit katersorpaat, 

qaarsillarluinnarlutalu nerivugut. Allaat uanga kinguleqqiutinik 

pingasunik nerivunga. 

Misigisaqarnerni tamani angalanermi eqqaamasassat pingaaruteqarput. 

Timmisartumi saqisut qanilaarnermik saniatigullu 

kiffartuussinermik isumaginnittut ilaasunik nuannaalersitsi- 

24 

sarput, misigisaqarnermut pingaarutilinnik, eqqaamasassanillu 

nassataqartarlutik. Mikkel Andersen-ip misigisaa sulinngiffeqarluni 

angalanermi eqqaamasassat nuannersut aallarniutigisimagunarpaat. 

SILA PEQQARNIITSOQ 

Amerlanerit Kalaallit Nunaannut angalasartut silap peqqarniinnera 

timmisartumik angalanermi sunniuteqartartoq ilisimassavaat. 

Tikittarfinni sivisuumik utaqqisarnerit, timmisartumut 

sakkortuumik aalasumut ilaasarnerit, silap peqqarniitsup 

nassataasa ilagiinnarpaat. Utaqqisarfinni inuit tattorliuuttarput, 

amerlanertigulli misigissutsit kissartuusarput, piffissarlu 

ingerlalertoqqullugu ilaaqatit oqaloqatigineqalersarlutik. Højtalerillu 

nippakkaangata utaqqisarfik nipaaruttarpoq, paasissutissat 

nutaat nalunaarutigineqartillugit. Ullumikkut aallassaagut, 

imaluunniit aqagumut utaqqissaagut? 1990-ikkunni 

ukiuunerani Nuup Narsarsuullu akornanni angalanini Niels 

Glytkjær-ip oqaluttuaraa. Sila akornusersuigaluartoq Nuummi 

mittarfimmut ullut tamaasa orniguttarpoq, ullullu tamaasa 

ineqarfimminut utertarluni, timmisartup angalanissaa amerlasoorpassuariarluni 

kinguartinneqartarmat. Kiisami silagissivoq, 

allaaqqissuarmilu sermersuaq qulaallugu timmisartoq DASH 7 

aallarpoq. Kisiannili Niels Glytkjær ilaaqatinilu ungasissumut 

anngutsinnagit silap ajornera pissutigalugu Nuummi mittarfik 

matuneqarpoq, taamalu utiinnartariaqalerlutik. Kujataanut 

mikkiartorneq aallartippoq: Qaqqap sinaatigut sisusutut ippugut 

– soorlu qamutinik. Timmisartoq sukkatsikkiartorpoq, 

timmisartullu motoorii nipiliortorujussuupput, timmisartup 

timitaa aalasorujussuutillugu. Sequnngerlunga issiavunga. Sanilima 

assaa – piniartup utoqqasaap – assannut tuttoq tassanngaannaq 

misigilerpara. Kulturit marluk, kinguaariit marluk 

assammikkut tigummisut. »Manna ajunngitsumik qaangissagutsigu 

Guuti qutsavigissavara«, sanilera isussuttoq tusaavara. 

Soorunami mittarfimmut mippugut, eqqissiallallutalu illarluta. 

Timmisartumut ilaanermi timmisartup sakkortuumik aalaffigisaani 

ilisareqatigiinnerit amerlasuut pilersarput. Sila peqqarniitsoq 

pissutsinik immikkut ittunik pilersitsisarpoq, qaqutigut 

allani takuneqarsinnaasunik. Sila taassumalu nukingi 

amerlasuut assut ataqqisarpaat, tamatumunngali atatillugu 

timmisartumut ilaanissamut periarfissat tamarmik atorluarniarneqartarlutik. 

ALLAQQAATAA 

Air Greenland/Grønlandsfly A/S 7. november 1960-imi pilersinneqarpoq. 

Timmisartut Catalinat Canadamit attartorne-

KAL Ilaasut assigiinngitsorpassuit 

Air Greenlandimut 

ilaasarsimapput. 

Qimmit, qitsuit, 

timmissat aamma 

marsvin-it akuttunngitsumik 

ilaasuusarput, 

aammali nannut 

piaraat uku ilaasorisimavagut. 

DK Der har været mange 

forskellige passagerer 

med Air Greenland. 

Hunde, katte, fugle 

og marsvin er ofte 

passagerer, men vi 

har også haft disse 

isbjørneunger med. 

GB Air Greenland 

has carried 

many different 

passengers: Dogs, 

cats, birds and 

guinea pigs, but 

we have also 

carried these polar 

bear cubs. 

qarsimasut atorneqarput, imaanut aamma Kangerlussuarmi 

Narsarsuarmilu mittarfinnut missinnaasut. Paamiuni meeraalluni 

timmisartut Catalinat illoqarfimmut tikittalernerat Peter 

Møller-ip eqqaamavaa. Puigunaalluinnartoq. Paamiuni umiarsualiviup 

imartaa timmisartut siullermik »mittarfittut« atortarpaat, 

uagullu taamaattunik takusaqarsimanngisaannartut 

assut tupigusuttarpugut. Ima nangippoq: Ilutigiit arlaliulluta 

ikaartarfik puttasoq angallammik ornipparput. Takusaqanngitsugut 

Catalina missimavoq, puttasumullu ingerlalluni. Ilagut 

tuaviorlutik angallammut ikiorarput, ikinngutiga uangalu 

puttasumut qimalluta. Catalina kigaatsumik qanilliartorpoq, 

timmisartorlu puttasumut pitunneqarluni. Matu mikisunnguaq 

tassanngaannaq ammarneqarpoq. Ikeqqulluta qinnuigaatigut. 

Nuannaarutigisatsinnik timmisartup iluani angallanneqarpugut, 

kingorna puigunngisaannakkannik. Angallanneqarnitta 

kingorna tyggegumminik tunineqarpugut, aatsaallu taama nuannertigisumik 

misigisaqarpunga. 

Ukiuni kingullerni 50-ini Kalaallit Nunaata sukkasuumik ineriartornerani 

Air Greenland peqataasimavoq. Nukappiaqqat 

marluk misigisaat Peter Møller-ip oqaluttuaraa, aammali Air 

Greenland-ip taamani aallartinnera oqaluttuaralugu, Air 

Greenland-ilu qanoq ililluni Kalaallit Nunaanni amerlasuunut 

akuusimanersoq. 


TIMMISARTORTITSEQATIGIIFFIUINNANNGILAQ 

Napparsimasunik angallassineq Air Greenland-ip akisussaaffiisa 

ilagaat. Ajutoorsimasut ikiorniarneranni timmisartortartut 

sila ajortoq soqutiginagu timmisartuussisarsimapput. Karen Sofie 

Hansen ima oqaluttuarpoq: Oqaluttuassara 1977-imi pivoq. 

Alianartumik pisoqarneratigut aqqaluara ajoqusersimavoq. 

Ingerlaannaq aallarunneqartariaqarpoq, helikopterillu Sikorskyp 

aasussaavaa. Sila ajorluinnartoq oqaluttuunneqarpunga, 

immikkullu ittumik annaassiniarneq heliportimi sulisup allaat 

tupigusuutigaa. Aqqaluara ima annertutigisumik aaversimatigaaq, 

allaat toqqutigalugu, aqqaluaralu toqusimasoq tusarneqarmat 

helikopteri utiinnarpoq. 

Taama alianartumik naggateqaraluartoq Karen Sofie Hansen-ip 

oqaluttuaata takutippaa, napparsimasunik timmisartuussisarnerpassuit 

inuiaqatigiinnut qanoq sunniuteqarsimatigisut. 

Inuia qatigiinni tamani ajutoornerup kingorna sukkasuumik 

passunneqarnissamik pisariaqartitsineq qanoq pisariaqartigisoq. 

Karen Sofie Hansen ima naggasiivoq: Sila taama ajortigigaluartoq 

Grønlandsflyp annaassiniarluni ornigunnera kingumut 

eqqarsaatigileraangakku, inuit annaassiniarlutik qanoq 

iliuuseqarsinnaanerat tupinnarluinnarpoq. 

25

Anekdoter fra luften 

Både små og store oplevelser føles ofte stærkere, når man ikke er i sine 

vante omgivelser. Derfor er rejsefortællinger i en kategori for sig selv 

Af Susanne Mailand Lauridsen 

Døren åbner og trappen med de tre trin kommer til syne. 

Stewardessen tager afsked med os alle, inden vi forlader 

maskinen. Duften af brændstof skærer gennem den friske kolde 

luft og mødet med den bidende kulde får snart næseborene til 

at lukke til. Det hele virker meget genkendeligt. Mens sneen 

snor sig over asfalten og efterlader mønstre på landingsbanen, 

vandrer vi alle i raske skridt hen mod ankomsthallen opsatte og 

spændte på gensynet med familie og venner. 

De fleste med tilknytning til Grønland har op til flere beretninger 

om deres oplevelser med Air Greenland. Anekdoter om 

rejser til og fra Grønland, historier om voldsomme turbulente 

indenrigsflyvninger og gode barndomsminder er blot et par 

eksempler på nogle af de anekdoter, som rejsende fra nær og 

fjern, i anledningen af Air Greenlands jubilæum, har valgt at 

dele med Air Greenland. Disse beretninger fortæller historien 

om Air Greenland og den rolle, som det nu 50 år gamle selskab 

spiller i det grønlandske samfund til dagligt. 

OPLEVELSER OG SERVICE 

Hvert år transporterer Air Greenland flere hundrede tusinde 

rejsende frem og tilbage mellem destinationer. De røde fly med 

de hvide prikker og deres besætning knokler hver dag for, at 

passagererne får en behagelig oplevelse og en så god service 

som muligt. Mikkel Andersen fra Qaqortoq beretter: 

Vi skulle til Danmark på ferie og jeg havde fået nogle gode billetter 

til min kone, vores tvillinger på godt 1½ år og mig selv. 

Da det var blevet tid til maden, fik vi os en slem overraskelse. 

Der var kun bestilt to børnemenuer, så ingen mad til konen og 

jeg. Kabinepersonalet prøvede at finde ud af hvor vores mad 

var... Men efter en tid fandt de ud af, at der ingen var. Her er 

det kabinepersonalet bragte ordet SERVICE til nye højder. De 

samlede ubrudte madbokse ind hos vores medpassagerer og vi 

blev alle mere end mætte. Jeg fik endda 3 desserter. 

Rejseminderne er vigtige for hele oplevelsen. Et kabinepersonale 

som udviser nærhed og yder noget ekstra, skaber en positiv 

stemning blandt passagerne, har stor betydning for oplevelsen 

som helhed og de minder man tager med sig. Mikkel Andersens 

oplevelse var forhåbentlig starten på en fornøjelig og mindeværdig 

ferie. 

BARSK KLIMA 

De fleste som har fløjet i Grønland vil vide at det hårde klima 

ofte har konsekvenser for flytrafikken. Lange ventetider i ankomsthaller 

og turbulente flyvninger er blot nogle af de følger, 

26 

som klimaet har. Folk står pakket i lokalerne, men stemningen 

er ofte varm og man begynder at snakke med sine medrejsende 

for at få tiden til at gå. Med ét bliver der stille i lokalet, når tonerne 

i højtaleren lyder, og der er ny information på vej. Flyver 

vi i dag eller må vi vente til i morgen? Niels Glytkjær fortæller, 

hvordan han i 90’erne rejste mellem Nuuk og Narsarsuaq om 

vinteren. Selvom vejret drillede, mødte han dagligt op i lufthavnen 

i Nuuk og dagligt tog han tilbage til sin indkvartering 

efter talrige udsættelser af flyvningen. Endelig var der hul i 

vejret og med blå himmel og Indlandsis under sig, fløj DASH 7 

maskinen af sted. Inden Niels Glytkjær og hans medpassagerer 

nåede langt, lukkede lufthavnen i Nuuk dog grundet det dårlige 

vejr, og de måtte vende om. Indflyvningen i syden begyndte: 

Med et kurede vi næsten ned af en fjeldside – som på en slæde. 

Farten tog til og flyets motorer brølede øredøvende mens flyets 

krop rystede. Jeg sad med lukkede øjne. Min sidemands hånd- 

en ældre fanger – mærkede jeg pludselig i min. To kulturer, to 

generationer hånd i hånd. »Jeg takker min Gud, hvis vi kommer 

helt gennem dette,« hørte jeg min sidemand hviske. Selvfølgelig 

landede vi og vi grinede af lettelse. 

Mange bekendtskaber er blevet skabt på baggrund af urolige og 

turbulente flyvninger. Det hårde klima skaber nogle specielle 

forhold, som sjældent ses andre steder. Alle har dyb respekt for 

vejret og dets kræfter, men samtidig skal enhver mulighed for at 

komme i luften udnyttes. 

BEGYNDELSEN 

Air Greenland/Grønlandsfly A/S blev stiftet den 7. november 

1960. Flyene var chartrede canadiske Catalina-fly, som både 

kunne lande på vand og på landingsbanerne i Kangerlussuaq 

og Narsarsuaq. Peter Møller husker, da han var barn i Paamiut 

og Catalinaflyene begyndte at komme til byen. Det var uforglemmeligt. 

I begyndelsen brugte flyveren havnebassinet ved 

Paamiut som »landingsbane«, og for os, der aldrig havde set 

lignende, var det ret imponerende. Han fortsætter; Vi var en 

håndfuld jævnaldrende, som sejlede ud til pontonbroen. Uden 

vi havde bemærket det, var Catalinaen landet og på vej ind mod 

broen. Resten af flokken skyndte sig at hoppe i båden og flygtede 

væk fra mig og en af mine venner på broen. Catalinaen kom 

langsomt nærmere og flyet blev fortøjet ved broen. Pludselig 

blev en lille luge åbnet af en mand. Han bad os komme ombord. 

Jeg og min ven blev vist rundt i flyet til stor fornøjelse for os, og 

som jeg senere aldrig ville glemme. Efter rundvisningen fik vi 

tyggegummi, og aldrig har jeg oplevet noget så skønt. 

Air Greenland har været en del af den hastige udvikling Grøn-

land har gennemgået de sidste 50 år. Peter Møllers beretning 

fortæller historien om to drenges eventyr, men også historien 

om dengang Air Greenland begyndte og hvordan Air Greenland 

for manges vedkommende er en del af Grønland. 

MERE END ET FLYSELSKAB 

Ambulanceflyvninger er også en del af Air Greenlands ansvarsområde. 

Ofte har piloter trodset dårligt vejr for at komme 

tilskadekomne til hjælp. Karen Sofie Hansen fortæller: Min 

historie går tilbage til 1977. Min lillebror var under tragiske 

omstændigheder kommet til skade. Han skulle evakueres og en 

Sikorsky skulle komme og hente ham. Jeg fik fortalt, at det var 

rigtigt dårligt vejr og selv medarbejderen på heliporten var imponeret 

over den usædvanlige redningsaktion. 

Min lillebror havde for stort blodtab og desværre overlevede 

han ikke, så helikopteren vendte om, da de hørte, lillebror var 

gået bort. 

Trods den triste afslutning skildrer Karen Sofie Hansens historie 

den betydning, som de mange ambulanceflyvninger har 

haft og har for befolkningen. At man hurtigt har mulighed 

for behandling efter en ulykke er en nødvendighed i et hvert 

samfund. Karen Sofie Hansen afslutter: Når jeg tænker tilbage 

på, at der trods uvejret alligevel var en redning på vej fra Grønlandsflys 

side, det – ja det synes jeg, er ud over menneskelig 

redningsindsats. 


KAL »Ungasissuseq piissavarput« pillugu paasisitsiniaaneq Air Greenland-imit 2003-mi 

aallartinneqarpoq, inuit nunatsinni tamarmi filmiliarineqarlutik. Naak issittumi assilineqartarsimagaluarlutik 

nuannersumik kissassusermik assit takutitsisarput. 

DK I 2003 startede Air Greenland sin ’Vi fjerner afstanden’-kampagne, hvor mennesker blev 

filmet rundt om i landet. Selvom det var iskolde optagelser, kom billederne ofte til at se 

dejligt varme ud. 

GB In 2003 Air Greenland started its ‘We shorten the distance’ campaign, where people were 

filmed around the country. Although it was freezing cold during filming, the pictures often 

looked wonderfully warm. 

27

Anecdotes from the air 

Both great and small experiences often feel stronger, if you don’t 

experience them in your usual surroundings. These travel stories 

therefore belong in a class of their own 

By Susanne Mailand Lauridsen 

The door opens and the staircase with the three steps 

appears. The stewardess says goodbye to all of us before 

we leave the aircraft. The smell of fuel cuts through the fresh, 

cold air and the meeting with the biting cold soon closes our 

nostrils. It all seems so familiar. While the snow sweeps across 

the asphalt, leaving patterns on the runway, we walk quickly 

towards the arrival hall, eager and keen to be reunited with 

friends and family. 

Most people with connections to Greenland have several stories 

to tell about their experiences with Air Greenland. Anecdotes 

about trips to and from Greenland, stories about extremely 

turbulent domestic flights and fond childhood memories are 

just a few examples of some of the anecdotes from near and 

far, passengers have chosen to share with Air Greenland on the 

occasion of Air Greenland’s anniversary. These stories recount 

28 

KAL 1964-imi Kalaallit Nunaanni timmisartut 

imaanut mittartut suli atorneqarput. 

Angallammik timmisartumut ikaartoqartarpoq 

ikisoqartarlunilu. Angut 

bowler-imik nasalik ajaappialillu 

ilaanni isippoq. Oqaluttuaq taanna pillugu 

Air Greenland-ip nalliuttorsiornermut 

atatillugu internetimi quppernerani 

tusagaqarnerugit. 

DK I 1964 fløj man stadig med vandflyvere 

i Grønland. Her sejlede man ud til 

flyet og steg på. Det lykkedes engang 

at tabe en mand med bowlerhat og stok 

i vandet! Hør mere om den historie på 

Air Greenlands jubilæumshjemmeside. 

GB Seaplanes were still used in 

Greenland in 1964. You sailed out to 

the aircraft and boarded. Once, a man 

with a bowler hat and walking stick 

fell into the water. Read more of this 

story on Air Greenland’s anniversary 

site. 

the history of Air Greenland and the role the now 50 year old 

company plays in society in Greenland today. 

EXPERIENCES AND SERVICE 

Each year, Air Greenland carries several hundred thousand 

travellers back and forth between different destinations. The 

red aircraft with the red dots and their crews work hard every 

day to give passengers a pleasant experience and the best 

possible service. Mikkel Andersen from Qaqortoq recounts: 

We were going to Denmark for a holiday and I had some good 

tickets for my wife, our 1½ year old twins and myself. When 

it was time for the meal, we had a nasty surprise. Only two 

children’s menus had been ordered, so there wasn’t any food 

for me or my wife. The cabin crew tried to find out where our 

food was, but discovered after a while that there wasn’t any. It 

was here that the cabin crew took the word SERVICE to new

heights. They collected unopened food boxes from the other 

passengers and everyone had plenty of food. I even had three 

desserts. 

Travel memories are important for the experience as a whole. A 

member of the cabin crew who shows nearness and who makes 

an extra effort creates a positive attitude among the passengers, 

and this has an enormous influence on the experience as a 

whole and on what the passenger remembers. 

Mikkel Andersen’s experience was hopefully the start of pleasant 

and memorable holiday. 

TOUGH CLIMATE 

Most people who have flown in Greenland know that the tough 

climate often has consequences for air traffic. Long waits in 

arrival halls and turbulent flights are just some of the 

results of the climate. People stand in crowded rooms, but the 

atmosphere is often warm so passengers talk amongst 

themselves to pass the time. There is a sudden hush in the room 

when the tones are heard in the speakers, signalling that new 

information is on the way. Are we flying today, or must we 

wait until tomorrow? Niels Glytkjær tells how, in the 90s, he 

travelled between Narsarsuaq and Nuuk in the winter. 

Although the weather was bothersome, he went to the airport 

in Narsarsuaq every day and every day he went back to his 

quarters after countless postponements of the flight. Finally 

there was a window in the weather and with blue skies above 

and inland ice below, the Dash 7 aircraft took to the air. Before 

Niels Glytkjær and his fellow passengers had got far, the airport 

in Nuuk closed because of the bad weather and they had to turn 

back. The descent in the south began: suddenly we almost slid 

down a mountain – like a sled. The speed increased and the 

aircraft’s engines roared deafeningly while the aircraft’s 

fuselage shuddered. I sat with closed eyes. I suddenly felt the 

hand of the person in the seat next to me – an older hunter 

– in mine. Two cultures, two generations hand in hand. 

»I will thank my God if get we through this,« I heard my 

fellow-passenger whisper. Naturally we landed and we laughed 

with relief. 

Many acquaintances have been forged on the basis of rough and 

turbulent flights. The tough climate creates special conditions 

which are seldom seen in other places. Everyone has a deep 

respect for the weather and its forces, but at the same time any 

opportunity to get airborne must be exploited. 

THE BEGINNING 

Air Greenland/Greenlandair A/S was founded on November 

7th, 1960. The aircraft were chartered Canadian Catalina 

airplanes which could land both on water and on the runways 

at Kangerlussuaq and Narsarsuaq. Peter Møller remembers 

when he was a child in Paamiut and the Catalinas started to 

come to the town. It was unforgettable. In the beginning the 

aircraft used the harbour basin in Paamiut as a »runway«, and 

for those of us, who had never seen anything like it, it was very 

impressive. Peter Møller continues: We were a handful of boys 

of the same age and we sailed out to the pontoon bridge. We 

hadn’t noticed that the Catalina had landed and was on its way 

towards the bridge. The other boys quickly jumped into the 

boat, leaving me and one of my friends on the bridge. The 

Catalina came slowly closer and was moored to the bridge. 

Suddenly a man opened a small hatch. He invited us boys on 

board. To our great delight, my friend and I were shown round 

the aircraft and this is something I will never forget. After 

being shown round we were given chewing gum. I had never 

experienced something so wonderful. 

Air Greenland has been part of the rapid development 

experienced by Greenland over the past 50 years. Peter Møller 

tells a story about the adventures of two boys, but this is also 

the story of the beginning of Air Greenland and how Air 

Greenland is a part of Greenland for many people. 

MORE THAN JUST AN AIRLINE 

Medical evacuations are also a part of Air Greenland’s 

responsibilities. Pilots often defy bad weather to come to the 

assistance of injured people. Karen Sofie Hansen tells: My story 

goes back to 1977. My little brother had been hurt under tragic 

circumstances. He was to be evacuated and a Sikorsky was 

supposed to come and get him. I was told that the weather was 

really bad and even the staff member at the heliport was 

impressed by the unusual rescue mission. 

My little brother had lost too much blood and unfortunately he 

didn’t survive. The helicopter turned back at the news that my 

little brother had passed away. 

Despite the sad ending, Karen Sofie Hansen’s story illustrates 

the importance the many medical evacuations have had, and 

still have for the population. Getting fast medical assistance 

after an accident is important in any society. Karen Sofie 

Hansen concludes: When I think back on the fact that, in spite 

of the weather, rescue was on the way from Greenlandair – 

well, I think that was much more than an ordinary rescue 

effort. 

KAL Ukiut ingerlanerini inuit untritillit arlallit Air Greenland-imi ilinniartinneqartarsimapput 

– ukioq 2000-ip missaani aaku ataatsimut assilisissimasut. 

DK Air Greenland har uddannet flere hundrede personer gennem årene – her er et lille udpluk 

fra et gruppefoto fra omkring år 2000. 

GB Air Greenland has trained several hundred people over the years. Here is a small selection 

from a group photo from around the year 2000. 


29

Besøg www.hotelarctic.com og få 

en opdateret udsigt over Isfjorden 

fra hotellets webkamera. 

★★★★★ 

4-star hotel / 5-star conference 

Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: conference@hotel-arctic.gl 

www.hotelarctic.com 

Vi byder på en eventyrlig 

oplevelse for alle dine sanser 

Hotel Arctic er på rigtig mange måder det bedste udgangspunkt for 

eventyr. Ude i naturen, i dit stille sind eller i fælles flok, når det 

gælder. 

Vores gæster giver os ret gang på gang, så tag os med i over - 

vej elserne næste gang du ønsker en god overnatning i pagt 

med naturen - 250 km nord for Polarcirklen. TIKILLUARIT. 

Det er i ke uden grund at vores hotelvideo i 2010 har vundet prisen som verdens bedste - se videoen påwww.hotelarctic.com 

BBQ på terrassen med direkte 

udsigt til UNESCO verdensarv 

Mandage og lørdage i sæsonen (fra første lørdag i juni) byder 

hotellets Restaurant Ulo på 2 specielle gourmetoplevelser, nemlig 

den store barbecue på hotellets terrasse (lørdage) samt den store 

aftenbuffet med grønlandske specialiteter (mandage). 

Begge arrangementer byder samtidig på en meget 

appetitvækkende udsigt over isfjorden. 

Ilulissat

Privat 

Nunarsuaq tamaat suliffigaara 

Kiinnamik taniisarnermi (make-up) immikkut ilisimasalik Nauja 

Fellah Narsameersoq ullaakkut iteraangami sumiinnerluni tamatigut 

eqqaamaneq ajorpaa. Tamannalumi tupinnanngilaq, sapaatip akunnerata 

siuliani Brasiliami, tulliani Sverige-mi, pingajuannilu Mauritius-imi... 

Allattoq: Jesper Kunuk Egede 

Suliffiit sapaatip akunneraniit sapaatip akunneranut 

allanngortarput, kalaallimullu kiinnamik taniinermik 

immikkut ilisimasalimmut nalunaaqquttap akunnerinik arlaqanngitsunik 

periarfissaqartinneqarluni kuffertiminik poortuisarnini 

pisussaannartut isumaqarfigaa. Teqeqqoq kaajallaannarlugu 

angalaneq pineq ajorpoq. Avatangiisini alutornartuni 

assiliinerit pinerusarput. Katissimagaanni meeraqarlunilu – 

Århus-illu eqqaani Risskov-imi najugaqaraanni – tamanna oqimaaqatigiissitsiniarnermi 

ajornakusoortutut nipaqarsinnaavoq, 

kisiannili Nauja uinilu Simon eqqortumik aaqqiissutissamik 

ingerlaannaq nassaarput. 

Ilaqutariittut inuunerup ataqatigiissinnissaa ajornakusoorpallaarsimanngilaq, 

Simon eqqumiitsuliortuummat angerlarsimaffimmi 

sulisarluni, soorunamilu Inuk paarisarlugu, uangalu 

suliffimmut ornigullunga suliartortarlunga, Nauja oqarpoq. 

NAASOQ SIKKERTOQ 

Eqqarsarsinnaanini atorlugu sulisussaalluni Naujap siusissumik 

paasivaa. Nauja meeraalluni Narsami hestiutini aapparalugu 

nammineq silarsuarmini inuuvoq. Naujap arnaa Kirsten Jespersen 

meeqqanik paaqqinnittarfimmi meeqqanut atuartitsisuuvoq, 

kujataamiulli nipilersugaannik erinarsugaannillu 

katersisartutut aamma tusaamasaalluni, nutaat nutaanngitsullu 

ammaffigalugit. 

Igalaaminiliorluni pullaasartutut ilaatigut ilinniartuuvunga, 


tamannalu nuannersorujussuuvoq, sivisunngilarli. Arlaannut 

angalarusuppunga. Piffissap ingerlanerani arlalinnik misiliivunga, 

ikinngutigalu aqqutigalugu aliikkusersuisartuni stylistitut 

sulilerpunga, kiinnanik taniineq aamma suliarisarlugu. 

Assilisittartunik allaffiutillip aliikkusersuineq isiginnaaramiuk 

suliffimmini sulilersippaanga, Nauja oqaluttuarpoq. Ikinngutigaa 

Naja Munthe, munthe plus simonsen-imeersoq, taamatullu 

suliaqarfimmi sukkasuumik tusaamaneqalerpoq. 

PEQQINNARTUMIK INUUNEQ 

Nutaalianik suliaqarfinni tamatigut angalasoqartarpoq, ullaakkut 

sisamanut makittoqartarluni, taamaattumik paasisassat 

nutaat ammaffigisariaqarput, imminullu naalakkersinnaasariaqarluni. 

Peqqinnartumik inuuneqarneq Naujap taamaattumik 

attatiinnarsimavaa. 

Kalaallit qallunaallu kulturiinit taama assigiinngitsigisunit 

pisuulluni paasisassat nutaat ammaffigineqarnerusarput. Kalaallisut 

kultureqarnikkut akuersaartutut, alapernaatsutut, 

assigiinngitsunik pissusilittut minnerunngitsumillu uummammit 

nukissaqarluarnikkut, ulluinnarni sulininni ikiorneqartarpunga. 

Ullullu tamaasa nalunaaqquttap akunnerani ataatsimi 

aamma eqqarsaqqissaartarpunga. Inuttut ineriartorneq imaqartorujussuuvoq 

– pinngortitaq assigalugu – inuuninni annertuumik 

atugara. Eqqissisimanermik pisariaqartitannik taassuma 

tunisarpaanga. 

31

Hele verden er min arbejdsplads 

Make-up eksperten Nauja Fellah fra Narsaq kan ikke altid huske, 

hvor hun er, når hun vågner. Det tror pokker, når det den ene uge er i 

Brasilien, den næste i Sverige, den tredje på Mauritius... 

Af Jesper Kunuk Egede 

Arbejdspladserne skifter fra uge til uge og for 

den efterspurgte grønlandske make-up artist 

er det en selvfølge, at hun er klar til at pakke kufferten 

med få timers varsel. Turen går sjældent lige 

rundt om hjørnet. Fotooptagelserne foregår typisk 

i eksotiske omgivelser. Når man er gift og har barn 

– og bor i Risskov ved Århus – kan det lyde som en 

svær balancegang, men Nauja og hendes mand Simon 

fandt hurtigt den rette løsning. 

– Det har været forholdsvis nemt at få familielivet 

til at hænge sammen, for Simon er kunstner og arbejder 

hjemme, så han tog sig selvfølgelig af Inuk, 

mens det var mig, der gik på arbejde, siger Nauja. 

EN BLOMST SPRINGER UD 

Det stod tidligt klart for Nauja, at hun ville arbejde 

kreativt. Som barn levede Nauja sig ind i sin egen 

verden med sin hest i Narsaq. Naujas mor Kirsten 

Jespersen var børnehavelærer, men ligeså kendt for 

at indsamle sydgrønlandsk musik og sange og åben 

for nyt og gammelt. 

– Efter skolen kom blandt andet i lære som glaspuster, 

hvilket var sjovt, men det holdt ikke i længden. 

Jeg ville ud. Jeg prøvede forskellige ting undervejs, 

og gennem en veninde blev jeg stylist på et show, 

hvor jeg også lavede make-up. Ejeren af et modelbureau 

så showet og fik mig så i stald, fortæller Nauja. 

Veninden var Naja Munthe fra munthe plus simonsen, 

så efterhånden gik det hurtigt med at skabe sig 

et ry i branchen. 

SUNDT LIV 

I modebranchen er man altid på farten og står op 

klokken fire om morgenen, så det handler om at 

være åben for nye indtryk og kunne holde sig selv grounded. 

Nauja har derfor holdt fast i en sund livsstil. 

– Når man kommer fra to så forskellige kulturer som den grønlandske 

og danske, er man også mere åben for nye indtryk. Min 

grønlandske kultur med tolerence, nysgerrighed, mangfoldighed 

og ikke mindst den store hjerteenergi hjælper mig dagligt i 

mit job. Desuden mediterer jeg en time hver dag. Personlig udvikling 

fylder – ligesom naturen – meget i mit liv. Det giver mig 

den ro, jeg har brug for. 

32 

KAL Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen aamma 

peppercorn sullittakkat ilagaat, Nauja kiinnanik taniilialeraangat. 

DK Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen og 

peppercorn er blandt kunderne, når Nauja svinger sin 

pensel. 

GB Eurowoman, Oxmo, munthe plus simonsen and 

peppercorn are among the customers, when Nauja 

swings her brush. 

Privat

Privat 

The whole world is my workplace 

Make-up expert Nauja Fellah from Narsaq can’t always remember 

where she is, when she wakes up. And no wonder when one week she 

is in Brazil, the next in Sweden and the third in Mauritius... 

By Jesper Kunuk Egede 

The workplaces change from week to week and for the 

popular Greenlandic make-up artist, and packing a bag 

at a few hours’ notice is a matter of course. The destination is 

seldom just around the corner. The photo shoots typically take 

place in exotic surroundings. When you are married and have 

a child – and live in Risskov near Århus – it may seem to be 

something of a balancing act, but Nauja and her husband Simon 

quickly found the right solution. 


– It has been relatively easy to make everyday 

life work, because Simon is an artist and works at 

home so of course he took care of Inuk, while it 

was me who went to work, says Nauja. 

A BUD OPENS 

Nauja knew from early on, that she wanted to work 

creatively. As a child, Nauja lived in her own world 

with her horse in Narsaq. Nauja’s mother Kirsten 

Jespersen was a kindergarten teacher, but she was 

also well known for collecting music and songs 

from South Greenland and for being open to both 

new and old. 

– After school I was an apprentice glassblower 

which was fun, but it didn’t last. I wanted to get 

out. I tried different things for a while and through 

a friend I became a stylist on a show, where I also 

did the make-up. The owner of a model agency saw 

the show and took me on board, tells Nauja. Her 

friend was Naja Munthe from munthe plus 

simonsen, so she quickly made a name for herself 

in the business. 

HEALTHY LIFE 

In the fashion business you are always on the go, 

getting up at four in the morning, so it’s about 

being open to new impressions and keeping 

yourself grounded. Nauja therefore maintains a 

healthy lifestyle. 

– When you come from two such different cultures 

as the Greenlandic culture and the Danish culture, 

you are also more open to new impressions. My 

Greenlandic culture with tolerance, curiosity, diversity 

and, not least, lots of heart energy helps me 

every day in my job. In addition, I meditate for one hour every 

day. Personal development – like nature – has a big place in my 

life. It gives me the tranquillity I need. 

33

34 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GrønlandsBANKEN Gr Grø Gr GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” ban bank ank k 

med me m med mange og store erhvervsengagemen 

mmenter ter og en betydelig privatkundekreds 

privatkundekreds. ds. . 

Det D Det er BANKENs politik at være tekknol 

no nologisk ogisk i front, hvilket sikres i sammarb aarbejde ejde med Bankernes EDB 

B 

Central, Cen C tral, PBS etc.. ..

34 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GrønlandsBANKEN Gr Grø Gr GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” ban bank ank k 

med me m med mange og store erhvervsengagemen 

mmenter ter og en betydelig privatkundekreds 

privatkundekreds. ds. . 

Det D Det er BANKENs politik at være tekknol 

no nologisk ogisk i front, hvilket sikres i sammarb aarbejde ejde med Bankernes EDB 

B 

Central, Cen C tral, PBS etc.. ..

Siriusikkut tikeraartut 

Qimussit marluk, angutit marluk kalaallillu qimmii 13-it 

Siriusimi sakkutuunit nakkutilliisuneersut ukioq manna 

siusinnerusukkut siullermeerlutik Canadami suleqatitik – rangerit 

– tikeraarpaat, inuilaarsuarmi sikuinnarsuarmi misilittakkanik 

paarlaasseqatiginiarlugit. 

Sakkutuut nakkutilliisut Siriusikkut qimussit atortaraat rangerit 

issittumi nuna qamuteralannik angalaarfigisarpaat. 

Qimussit marluk Mann Riverimut Alertimi sakkutooqafimmiit 

10 kilometerinik ungasitsigisumiittumut ingerlapput. 

Tupaallaatissaagunan ngilaq qamuteralaat 

immap sikuani manissumi sukka- 

Siriusfolk på visit 

Et slædehold på to mand og 13 grønlandske slædehunde 

fra Sirius Patruljen var tidligere på året for første gang på 

besøg hos deres canadiske kolleger – rangerne – for at udveksle 

erfaringer med ekspeditioner i isødemarken. 

Mens Siriusfolkene benytter sig af hundeslæder forcerer rangerne 

det arktiske terræn på snescootere. 

De to hold kørte til Mann River, som ligger 10 km fra militærbasen 

Alert. Det kommer næppe som en overraskelse, at 

36 

nerullutik tikeqqaarmata. Canadamiut qamuteralaat nukittunerupput, 

qamutinut useqarluartunut naleqqiullugit. Tamanna 

Siriusikkut iluaqutigaat, tikikkamimmi Canadamiut tupiinut 

isiinnarsin naapput. Ilaatigut sassaalliutigineqarput iffiat siatsivimmi 

uutat, baconimik, uanitsunik aalisakkanillu igami 

nerisassiat. Tassaniinnerminni sakkutuut nakkutilliisut aamma 

Amerikamiut aallartitaqarfianit Canadamilu illersornissamut 

ministerimit tikeraarneqarput. 

KAL Rangerit salliupput qamuteralallit. 

DK Rangere i front på deres snescootere. 

GB Rangers in front on their snowmobiles. 

snescooterne kom hurtigere frem på den relativt plane havis. 

Canadierne har med snescooterne også en større trækkræft, 

når det gælder fremdriften af en mere velforsynet slæde. Det 

nød Siriusfolkene godt af, da canadierne bød inden for i teltet. 

Her stod menuen på bl.a. pandebagt brød og en gryderet med 

bacon, løg og fisk. Under opholdet fik de to militærpatruljer 

også besøg af den amerikanske ambassadør og den canadiske 

forsvarsminister. 

Shilo Adamson

Sirius people drop in 

A two-man sled team and 13 sled dogs from the Sirius 

Patrol dropped in for the first time to visit their Canadian 

colleagues – the Rangers – to exchange experiences from 

expeditions in the icy wilderness. 

While the Sirius people use dog sleds, the Rangers make their 

way in the Arctic terrain on snowmobiles. 

The two teams drove to Mann River, which lies 10 km from 

KAL Siriusikkut aallarnissaminnut piareersartut. 

DK Siriusfolkene gør klar til afgang. 

GB The Sirius team ready for departure. 


Alert, a military base. It hardly comes as a surprise that the 

snowmobiles made better time on the relatively flat sea ice. 

With the snowmobiles, the Canadians had the advantage of 

greater pulling power to drag their well-loaded sled. The Sirius 

team reaped the benefit of this when the Canadians invited 

them inside the tent. They were served pan-baked bread and a 

stew with bacon, onions and fish. During the stay, the two 

military patrols received visits from the American Ambassador 

and the Canadian Minister of Defence. 

Shilo Adamson 

37

VERDENS 

SMUKKESTE 

sørejse 

NY KATALOG FOR 2011 

INDTIL 20% 

RABAT 

Bestil rejse før 30.09 og få indtil 20% rabat 

www.hurtigruten.no 

Hurtigruten er kendt for sine omfattende og eventyrlige 

rejser. Med 117 års maritim erfaring og en fl åde på 

tretten comfortable skibe tilbyder vi sørejser, som 

ofte overgår vore passagerers forventninger. Dette er 

rejser, hvor du møder forskellige lokalsamfund, dyreliv 

og mennesker. Ifølge god norsk tradition vil vi også 

udforske og sejle i farvande, som ligger langt borte fra 

vores naturlige horisont – Spitsbergen, Grønland og 

Antarktis. 

Kontakt dit nærmeste rejsebureau 

for vores brochure og gode 

rejsetilbud med Hurtigruten. 

Se også www.hurtigruten.com

HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser 

• egen indgang 

• eget toilet / bad 

• eget køkken 

• møntvaskeri 

• telefon 

• fjernsyn 

• satellit TV 

• stereoanlæg 

• fuldt møbleret 

• internet 

Lejligheder fra 30 - 75 m 2 

2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum 

Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk 

Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00 

E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl

Filmiliortut nersorniarneqartut 

Filmi aliikkutassiaq Nuummioq kalaallinit siullertut 

suliarineqarsimasoq filminik takutitsisarfinni ataqqineqarnerpaani 

marlunni takutinneqarpoq – Cannes-imi aamma Sundance 

Filmfestival-imi. Taamaattoq amigartooruteqarnissaq 

navianaateqarpoq 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

KAL Nukappissat pingasut nuannaartut. Saamerlernit: 

Filmiliortoq Mikisoq H. Lynge, ilitsersuisoq Otto 

Rosing aamma isiginnaartitsisartoq Lars Rosing 

Sundance Filmfestival-imi. 

DK Tre glade gutter. Fra venstre: filmproducent 

Mikisoq H. Lynge, instruktør Otto Rosing og 

skuespiller Lars Rosing på Sundance Filmfestival. 

GB Three happy guys: From left, film producer 

Mikisoq H. Lynge, director Otto Rosing and actor 

Lars Rosing at the Sundance Film Festival. 

Eqqumiitsuliortutut iluatsitsineq aamma aningaasatigut 

nakkaattoorneq. Mikisoq H. Lyngep filmiliortitsisarfiani 

3900 Pictures-imi pissutsit killormut innerat navianaataasinnaasullu 

taamaapput. filmimik aliikkutassiamik Nuummiumik 

sanasimasumut, filmiliaalu Cannes-imi aamma Sundance Pictures-imi 

takutinneqarpoq. 

– Filmip suliarinera 5 millioner koruunit sinnilaarlugit akeqarpoq. 

Filmi nunanut arlalinnut tunineqassasoq maannakkut 

neriuutigaara, akiligassaqarfikka akilersinnaajumallugit, 

Mikisoq H. Lynge oqarpoq, Nuummiup siammarternissaani 

pisinnaatitaaf fimmik tuluit ingerlatsiviannut The Works International-imut 

tunniussisimasoq. 

Pappiarat malillugit periarfissat ajunngillat. Atuagassiap Hollywood 

Reporter-ip filmi »tupaallannartumik ajugaanermik« 

taallugu allaaseraa, aamma »filmiliorneq tupaallannartumik 

iluatsilluinnarsimasoq«, tamatumani innersuussutigalugu isiginnaartitsisut 

filmiliortullu amerlasuut suliamik ilinniagaqarsimannginnerat. 

Tamatumunngalu ilanngunneqassaaq Cannesimi 

aamma Sundance-mi filmimik ilisarititsinissaq immini 

pitsaassutsiminik naqissusiisoq. 

Sulisartoq Malik 35-nik ukiulik Nuummiup imaraa, arnamik 

iluarisaminik naapitsisoq, taamaalineranili kræftimik toqqutaasinnaasumik 

nappaateqartoq paasineqarluni. Inuunermi tallissutissaanik 

katsorsartissalluni Danmark-iliarnissani imaluun- 

niit qaammatit arlaqanngitsut qaangiuppata Nuummiilluni 

toqunissani toqqagassarai. Filmimi ilaatigut inuttaapput Julie 

Berthelsen, Lars Rosing, Angunnguaq Larsen, Marius Olsen, 

Makka Kleist, filmiliornermilu ilitsersuisuupput Otto Rosing 

aamma Torben Bech. 

Filmiliorneq ilungersunartuusimasoq Mikisoq H. Lyngep isertornianngilaa. 

Imaanngitsoq filmiliornissani pinngitsoorumasimagamiuk. 

Tullianilli Nuummiumit misilittakkat ilinniutigineqassapput, 

A-mit Z-imut isumagisassat isumagisimallugit. 

– Filmiliornermi aningaasat atugassat amerlanerit piareersimariissasut 

isumagissavara, filmiliorneq aallartitsinnagu, Mikisoq 

H. Lynge oqarpoq, filmiliani nammineq ima oqaatigalugu. 

– Nuummioq immikkut isikkoqarpoq sukkassuseqarlunilu. 

Tamatuma pitsaasunngortippaa allaanerulersillugulu. Takutinnagu 

filmi taamaattoq pisariaqartinneqarnersoq ilisimaneqarsinnaanngilaq. 

39 00 Pictures kingullermeerluni filmiliussanngilaq. Færingehavn 

pillugu aasaru filmiliornissaq filmiliortitsisarfiup akuuffigissavaa. 

Filmillu tunngavilimmik oqaluttuassartallit piareersimatinneqarput, 

kiisalu filmi aliikkutassiaq kalaallimit 

ilitsersuiffigineqarsimasoq. 


Bo Bistrup 

Ros til filmpionerer 

Grønlands første egenproducerede spillefilm Nuummioq slap gennem 

nåleøjet til verdens to mest prestigefyldte filmfestivaler – Cannes og 

Sundance Filmfestival. Alligevel truer røde tal på bundlinien 

Kunstnerisk succes og økonomisk øretæve. Det er paradokset 

og risikoen for Mikisoq H. Lynges grønlandske 

filmselskab 3900 Pictures, der har produceret den anmelderroste 

spillefilm Nuummioq, som har indtaget lærredet ved både 

Cannes og Sundance Filmfestival. 

– Filmbudgettet var på godt fem millioner kroner. Nu håber jeg 

filmen bliver solgt til en række lande, så jeg kan få betalt kreditorerne, 

siger Mikisoq H. Lynge, der har overdraget rettighederne 

til international distribution af Nuummioq til det britiske 

selskab The Works International. 

På papiret skulle mulighederne være gode. Magasinet Hollywood 

Reporter kalder filmen for en »forbløffende triumf« og 

»en overraskende fuldendt produktion« med henvisning til, at 

mange af skuespillerne og folkene bag kameraet ikke er professionelle. 

Dertil kommer, at filmpræsentationen på Cannes og 

Sundance i sig selv er et kvalitetsstempel. 

Nuummioq handler om den 35-årige håndværker Malik, der 

møder kvinden i sit liv samtidig med, at han får konstateret 

en dødelig kræftsygdom. Han står nu over for valget om enten 

at tage til Danmark for at få livsforlængende behandling eller 

blive i Nuuk og dø inden for få måneder. På rollelisten er blandt 

42 

KAL Nuummioq ullutsinni pisunik 

isiginnaagassiaavoq, pinngortitami 

illoqarfimmilu inuunermik imaqartoq. 

DK Nuummioq er et samtidsdrama med 

både natur- og byliv. 

GB Nuummioq is a contemporary drama 

with both nature and urban life. 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

andre sangerinden Julie Berthelsen, Lars Rosing, Anngunguaq 

Larsen, Marius Olsen, Makka Kleist, mens instruktionen blev 

delt mellem Otto Rosing og Torben Bech. 

Mikisoq H. Lynge lægger ikke skjul på, at filmforløbet har været 

en hård prøvelse. Ikke at han ville have været filmen foruden. 

Men næste gang skal der læres af erfaringerne fra Nuummioq, 

hvor han var inde over fra A til Å. 

– Jeg vil i hvert fald sørge for, at en større del af filmens budget 

er på plads, inden der bliver sagt go, siger Mikisoq H. Lynge, 

der om sin egen film siger: 

– Nuummioq har sit helt specielle look og tempo. Det gør den 

god og anderledes. Man ved ikke, at der er brug for en sådan 

film, før man har set den. 

Det bliver ikke sidste gang, at 3900 Pictures navn figurerer på 

rulleteksterne. Her i sommer har selskabet været engageret i 

et kunstfilmprojekt om Færingehavn. På skrivebordet ligger 

desuden planer til to dokumentarfilm samt endnu en spillefilm 

med grønlandsk instruktør.

Acclaim to film pioneers 

Nuummioq, the first feature film to be produced in Greenland, 

came through the camel’s eye at the world’s two most prestigious 

film festivals – Cannes and the Sundance Film Festival. 

And yet it is threatened by negative figures on the bottom line 

By Christian Schultz-Lorentzen 

Artistic success and economic ruin. This is the paradox 

facing Mikisoq H. Lynge’s Greenlandic film company 

3900 Pictures after producing the critically acclaimed feature 

film Nuummioq, which was screened both in Cannes and at the 

Sundance Film Festival. 

– The film had a budget of DKK 5 million. I hope now that 

the film will be sold to other countries so I can pay the 

creditors, says Mikisoq H. Lynge. He has given the rights to the 

international distribution of Nuummioq to the British company 

The Works International. 

The prospects look good on paper. The magazine Hollywood 

Reporter calls the film »a stunning triumph« and »a startlingly 

accomplished piece of filmmaking« with reference to the fact 

that many of the actors and people behind the camera are not 

professionals. In addition, a presentation at Cannes and 

Sundance is in itself a stamp of quality. 

Nuummioq is about Malik, a 35 year old craftsman who meets 

the woman in his life at the same time as he is diagnosed with 

terminal cancer. He now faces the choice of going to Denmark 

for life-prolonging treatment or staying in Nuuk and dying in a 

few months. The cast includes singer Julie Berthelsen, Lars 


KAL Filmimi pingaarnertut inuttaq Lars 

Rosing aquttarfimmi. 

DK Filmens hovedperson, skuespilleren 

Lars Rosing, i styrhuset. 

GB The main character of the film 

played by actor Lars Rosing, in the 

wheelhouse.. 

Rosing, Anngunguaq Larsen, Marius Olsen and Makka Kleist, 

while the job of director was split between Otto Rosing and 

Torben Bech. 

Mikisoq H. Lynge doesn’t hide the fact that the filming was 

tough. Not that he would have been without the film, but next 

time, he will heed the lesson learned from the experience of 

making Nuummioq, where he was involved in everything from 

A to Z. 

– I would at least make sure that a major part of the film’s 

budget was in order before I gave the go-ahead, says Mikisoq H. 

Lynge, who said this about his own film: 

– Nuummioq has its own special look and pace. That makes it 

good and different. You don’t realise there is a need for such a 

film, until you have seen it. 

It won’t be the last time that the name 3900 Pictures is seen on 

the credits. This summer, the company has been busy with an 

art film project about Færingehavn. There are also plans on the 

drawing board for two documentaries and another feature film 

with a Greenlandic director. 

43 

Andreas Rydbacken

44 

Photo from Storø Gold Deposit 

Qingaaq prospect in the background. 

Qaasuitsup Kommunia 

Velkommen til Qaasuitsup 

Kommunia 

Du kan også besøge 

os på siden 

www.qaasuitsup.gl 

Welcome 

to The Municipality 

of Qaasuitsoq 

You can also visit us at 

www.qaasuitsup.gl 

2010 focus: 

• Nuuk Gold Province 

• Nanortalik Gold Province 

• Thule Iron Province 

• Rare Earth Elements 

• Diamonds 

NunaMinerals A/S 

Issortarfi mmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland 

Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10 

E-mail: info@nunaminerals.com · www.nunaminerals.com 

Bent Pedersen

Arctic Base Supply A/S is a joint venture between Danbor Service AS & Royal Arctic Line A/S 

 

 

 

 

A full-range supply of 

support and service for 

international companies dealing 

with the exploration and 

exploitation of oil and gas 

in Greenland: 

· All types of transport and logistics solutions 

· Transport and operation in Arctic conditions 

· Special tonnage 

· Bulk supplies 

· Forwarding 

· Ship agency 

· Stevedoring 

· Camp solutions 

· Ice pilots 

· Air cargo 

· Office facilities 

· Supply of CCU’s 

· Waste handling 

· Consolidation of goods and storage hotel 

· Repair and maintenance of equipment 

· Housing and accommodation 

· Miscellaneous 

· All types of supplies and procurement 

· Change of personnel and crew 

· Administrative tasks and bookkeeping 

· Safety and regulation compliance 

· Contact with authorities 

· Communication 

Arctic Base Supply A/S Aqqusinersuaq 52 P.O. Box 1580 3900 Nuuk Greenland Phone +299 34 92 00 www.abs.ral.gl


NEWS 

Issittoq sammineqartoq 

Sullualukkut nunattalu avannamut 

kangiatigut immakkut angalaffissat 

nutaat kiisalu uuliamik gassimik annertuumik 

nassaarsinnaaneq peqqutigalugit issittumi 

siunissami periarfissat soqutigineqarlualersimapput. 

Nunat arlallit – ilaatigut Kina – tamanna 

tunngavigalugu politikkikkut sunniisinnaanertik 

annertusarniarlugu Issittumi Siunnersoqatigiinni 

nunanit arfineq pingasunit 

ilaasortaaffigineqartumi, ilaatigut nunarput 

aamma ICC peqatigalugit, alaatsinaatsutut 

inissamik pissarsiniarpoq. 

Ingammik nunarsuarmioqatigiinniit issittumi 

uulia soqutigineqarpoq, uuliamik nassaar- 

Eqqartorneqaqaaq 

Branding Greenland ingerlalluarpoq. 

Aningaasat atugassat 3 million 

kronit atorlugit siorna suliniaqatigiiffimmit 

Tysklandimi, Tuluit Nunaanni, USA-mi Sverigemilu 

tusagassiuutini takornariaqarnikkut 

eqqartorneqarneq iluatsippaa, tamannalu 39 

million kronit naligaat, nunarput pillugu takoqqusaarutinik 

pisisussaasimagaluaraanni. 

Taama naliliivoq Namminersorlutik Oqartussani 

nunanut allanut allattoqarfik, ukiumut 

2009-mut nalunaarusiamini nunani tamalaani 

tusagassiuutitigut eqqartorneqarneq 

annerusumik tusagassiortut ataasiakkaat 

tikeraarnerannit angalanerannillu pisut 

aningaasanngorlugit naatsorsorniartillugit. 

Branding Greenland tassaavoq Naalakkersuisut 

siulittaasuata naalakkersuisoqarfianiit, 

Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut 

Inuu tissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiinniit, 

Air Greenlandimiit Royal Greenlandimiillu 

inuttalersorneqarsimasoq. 

KAL Issittumi uuliamik nassaartoqarsinnaanera 

peqqutigalugu nunarsuup immikkoortua 

taanna politikkikkut aningaasaqarnikkullu 

soqutigineqarnerulerpoq. 

DK Udsigten til oliefund i Arktisk skærper den politiske 

og økonomiske interesse for verdensdelen. 

GB The potential for discovering oil in the Arctic has 

sharpened political and economical interest in this 

part of the world. 

tarnerit nutaat akuttutsikkiartortillugit. US 

Geology Surveymi nalunaarusiami nalilerneqarpoq, 

qaasuitsup killeqarfiata avannaani 

uuliamik nappartanik 90 milliardinik annertussuseqartumik 

peqartoq – tassalu nunarsuarmi 

ukiuni pingasuni pisariaqartitat. 

Arktisk i fokus 

Nye sejladsmuligheder gennem både 

Nordvest- og Nordøstpassagen samt 

chancen for gigantiske gas- og oliefund har 

skærpet interessen for den arktiske verdensdels 

fremtidige muligheder. 

Flere lande – heriblandt Kina – forsøger på 

den baggrund at øge deres politiske indflydelse 

ved at søge observatørstatus i Arktisk 

Råd, der består af otte medlemslande, hvor 

også Grønland og inuitorganisationen ICC 

sidder med ved bordet. 

Særligt har den arktiske olie interesse i en 

Masser af omtale 

Branding Greenland har vind i sejlene. 

Med et budget på tre millioner kroner 

lykkedes det sidste år organisationen at skaffe 

turistomtale i medier i Tyskland, England, 

USA og Sverige for et beløb, der svarer til 39 

millioner kroner, hvis der tilsvarende skulle 

have været indrykket annoncer for Grønland. 

Sådan lyder skønnet fra Selvstyrets udenrigskontor, 

der i årsrapporten fra 2009 har 

forsøgt at sætte penge på den internationale 

medieomtale, som hovedsageligt er kommet 

til veje gennem individuelle pressebesøg og 

presserejser. 

Branding Greenland består af selvstyreformandens 

departement, Grønlands Turist- og 

Erhvervsråd, Air Greenland og Royal Greenland. 

verden, hvor der bliver længere og længere 

mellem nye oliefund. En rapport fra US Geologial 

Survey vurderer, at området nord for 

polarcirklen gemmer på op til 90 milliarder 

tønder råolie – nok til at dække verdens forbrug 

i tre år. 

Focus on the Arctic 

New possibilities for sailing through 

both the North West and the North 

East Passages as well as the potential for 

discovering huge gas and oil deposits have 

sharpened interest for future prospects in 

the Arctic regions. 

For this reason, several countries – 

including China – are attempting to increase 

their political influence by seeking observer 

status in the Arctic Council which consists 

of eight member countries and where 

Greenland and the Inuit organization ICC sit 

at the table. 

In particular, the Arctic oil has attracted 

interest in a world where new oil discoveries 

are fewer and farther between. A report from 

the US Geological Survey estimates that 

up to 90 billion tons of crude oil – enough 

to cover the world’s consumption for three 

years – may be found north of the Arctic 

Circle. 

Lots of publicity 

Branding Greenland has wind in its 

sails. With a budget of DKK three 

million the organisation succeeded last year 

in getting press coverage for tourism in 

media in Germany, England, USA and 

Sweden for what would equal DKK 39 million 

if translated into advertising for Greenland. 

This is the estimate from the government’s 

foreign office, which in its annual report for 

2009 has attempted to put a price on the 

international press coverage which has come 

about mainly due to individual press visits 

and trips for the press. 

Branding Greenland consists of the 

Premier’s Department, Greenland Tourism 

and Business Council, Air Greenland and 

Royal Greenland. 


NEWS 

Kelterit aava 

Vikingit ingammik Islandimiit Norgemiillu 

nunatsinnut ingerlasarsimanerat 

nalilersorneqartussanngorpoq. Kalaallit 

Nunaata kujataani oqaluffitoqqap ukiunik 

1000-nik pisoqaassusillip eqqaani ilerrinit 

amerlasuunit DNA-mik misissuinerup takutippaa, 

vikingit siulliit annertuumik kelterit 

aavannik akoqartut. 

Tamanna qallunaat qanganisarsiuut ilisimatusaqatigiillu 

NABO, North Atlantic 

Bioarchaeological Organization, ilisimatusarluni 

suliniutaata inerneranit takuneqarsinnaavoq. 

Ilisimatuut isumaqarput nassuiaatissaasoq 

Norgemiit vikingit aallaramik Tuluit Nunaat 

aqqusaarsimagaat – arnanik tiguaallutik 

– Savalimmiunut, Islandimut Kalaallillu Nunaannut 

ingerlaqqinnginnerminni. 

48 

Keltisk blod 

At det især var vikinger fra Island 

og Norge som stævnede ud og satte 

kursen mod Grønland, står til at blive revurderet. 

DNA-analyser fra en tidlig fællesgrav 

ved en 1000 år gammel kirke i Sydgrønland 

afslører, at de første vikinger havde et kraftigt 

keltisk islæt. 

Det viser resultater fra et forskningsprojekt 

bestående af danske arkæologer og forskernetværket 

NABO, North Atlantic Bioarchaelogical 

Organisation. 

Forskere mener, at forklaringen skal findes i, 

at de norske vikinger drog ud fra Norge, forbi 

de britiske øer – hvor de har fået kvinder med 

sig – inden de fortsatte videre til Færøerne, 

Island og Grønland. 

KAL Kelterit Kalaallit Nunaanni qallunaatsiaat ilagaat. 

DK Kelterne var en del af nordboernes befolkning i Grønland. 

GB The Celts were part of the Norse population in Greenland. 

Celtic blood 

The fact that it was mainly Vikings 

from Iceland and Norway who set sail 

for Greenland may now be up for revision. 

DNA analyses from an early common grave 

next to a 1000 year old church in South 

Greenland reveal that the first Vikings had a 

considerable Celtic element. 

This was revealed in the results of a research 

project conducted by Danish archaeologists 

and the research network NABO, North 

Atlantic Bio-archaeological Organisation. 

Researchers believe that the explanation 

could be, that the Norwegian Vikings set sail 

from Norway and passed the British Isles 

where they took women on board, before 

they continued onwards to the Faroe Islands, 

Iceland and Greenland. 

Model

Atisaliat nutaat 

KAL Nickie aamma Rita Isaksen 

ilusilersuisartutut iluatsinnertik 

Great Greenlandimut nuutinniarpaat. 

DK Nickie og Rita Isaksen 

forsøger nu at overføre deres 

designersucces til Great 

Greenlands produkter. 

GB Nickie and Rita Isaksen hope to 

transfer their designer success 

to Great Greenland’s products. 

Puisit amiinik tunisassiortoq nunarsuarmi 

ilisimaneqarluartoq Great 

Greenland atisanik ilusilersuisartunik ingerlarsortunik 

Isaksen Designimik piginnittunik 

isumaqatiiginneqqammerpoq, taakkumi 

Europami, USA-mi Japanimilu atisanik ilusilersukkaminnik 

tunisaqarluartooreerput. 

Piginnittut panigiit Nickie aamma Rita nunatsinni 

inunngorsimallutillu peroriartorsimapput. 

Nammineerlutik Great Greenlandip ukiamut 

ukiumullu atisaliaat ilusilersorsimavaat, 

tassaniippullu angutinut arnanullu atisaliat 

nutaat 30-t atortussallu allat. Nutaaliatut 

Nickie aamma Rita periutsinik nutaanik 

eqqussinissaminnut akuerineqarsimapput. 

Ilaatigut tassaavoq bomuldimik akuutissartaqanngitsumik 

atisaliat. Ilaatigut atisaliat 

puisit amiinik pingaarnertut suliaanngitsut, 

taamaattorli puisip amia pinnersaatitut atorneqarluni. 

Nye kollektioner 

Den verdenskendte sælskindsproducent, 

Great Greenland, har indgået et 

designsamarbejde med ejerne af det fremadstormende 

Isaksen Design, som i forvejen 

har oplevet et forrygende salg af deres egne 

kollektioner i Europa, USA og Japan. 

Indehaverne Nickie og Rita Isaksen er født og 

opvokset i Grønland og er samtidig mor og 

datter. De har personligt stået for designet 

af Great Greenlands nye efterårs- og vinterkollektion, 

der omfatter 30 nye herre- og 

kvindekollektioner samt diverse tilbehør. 

Som noget nyt har Nickie og Rita fået lov til 

at indføre to nye koncepter. Dels en økologisk 

bomuldslinie. Dels en kollektion, hvor 

sælskind ikke er det bærende element, men i 

stedet indgår som dekoration. 

New collections 

The world famous manufacturer of 

seal skin products, Great Greenland, 

has started a designer-collaboration with 

owners of the super-trendy Isaksen Design, 

which has already experienced tremendous 

sales of their own collections in Europe, USA 

and Japan. 

Owners Nickie and Rita Isaksen were born 

and raised in Greenland and are mother and 

daughter. They were personally responsible 

for the design of Great Greenland’s new 

autumn and winter collection, which 

includes 30 collections for men and women, 

with various accessories. The news is that 

Nickie and Rita have been allowed to 

introduce two new concepts. One is an 

organic cotton line; the other is a collection 

where seal skin is not the main element, but 

part of the decoration. 


Christian Schultz-Lorentzen


NEWS 

Uran pillugu oqallinneq 

nutarterneqarpoq 

Ukiaq manna aalajangerneqassaaq 

Greenland Minerals and Energy A/S 

Narsami Kuannersuarni aatsitassanik qaqutigoortunik 

piiaanissaminut periarfissanik 

misissuinissaminut 300 million kroninik 

naleqartumut akuerineqassanersoq. 

Suliffeqarfiup Australiamiunit pigineqartup 

aalajangiiviginissaanut pingaarluinnartuussaaq 

Naalakkersuisut aatsitassanut uranitalinnik 

piiaanissamut qanoq isumaqarnersut. 

Ukiut 20-t sinnerlugit Kalaallit Nunaanni 

aatsitassanik uranitalinnik piiaasinnaaneq 

inerteqqutaalluinnarpoq. Kuannersuarnili 

aatsitassat qaqutigoortut taamaallaat piiarneqarsinnaapput 

pisortat aatsitassat uranitallit 

piiarneqarsinnaanerannut akuersippata. 

Aallarniutitut Greenland Minerals and Energy 

A/S-imit piumasaqaataanngilaq uranimik 

piiaanissamut politikkikkut akuerineqarnissaq. 

Taamaallaat naaggaartoqannginnissaa 

kissaatigaat, Inatsisartut ukiamut uranimut 

tunngasut eqqartoreerpatigit. 

Narsami peqatigiiffik aatsitassarsiornissamik 

pilersaarutinut akerliuvoq, illoqarfiup avatangiisaatalu 

uranimik mingutsinneqarnissaat 

ernummatigigamiuk. 

50 

Fornyet urandebat 

Her til efteråret afgøres det om 

Greenland Minerals and Energy A/S 

vil påbegynde en 300 millioner kroner dyr 

undersøgelse af mulighederne for en kommerciel 

udvinding af sjældne jordarters 

metaller i Kvanefjeldet i Narsaq. 

Afgørende for beslutningen i det australsk 

ejede selskab bliver Naalakkersuisuts holdning 

til uran som biprodukt. Gennem mere 

end 20 år har Grønland haft en 0-tolerance 

overfor udvinding af uran. Men de sjældne 

metaller i Kvanefjeldet kan kun udnyttes, 

såfremt myndighederne tillader uran som 

biprodukt. 

Greenland Minerals and Energy A/S betinger 

sig i første omgang ikke et håndfast, politisk 

ja til uranproduktion. Bare det ikke bliver til 

et nej, når Inatsisartut efter planen skal diskutere 

uran på efterårssamlingen. 

En forening i Narsaq protesterer mod mineplanerne, 

da man frygter en uranforurening 

af byen og området. 

KAL Kuannersuarnut matoqqasumut 

isaariaq, tassani misileraavik 

Risø siusinnerusukkut atomip 

nukinganik nukiliorfiliornissaminnut 

uranimik piiaasimalluni. 

DK Indgangen til det nu forseglede 

Kvanefjeldet, hvor forsøgsstation 

Risø tidligere udvandt uran til 

brug for deres atomreaktorer. 

GB The entrance of the now sealed 

Kvanefjeldet, where the research 

centre Risø previously extracted 

uranium for their nuclear reactor. 

New uranium debate 

This autumn, it will be decided 

whether Greenland Minerals and 

Energy A/S will start a DKK 300 million 

feasibility study of the commercial 

exploitation of the rare earth metals found 

in Kvanefjeldet in Narsaq. 

Naalakkersuisut’s (Greenland’s government) 

position with regard to uranium as a 

by-product will be decisive for which 

decision the Australian-owned company 

makes. For more than 20 years, Greenland 

has had zero tolerance towards extraction of 

uranium. But the rare earth metals in 

Kvanefjeldet can only be exploited if the 

authorities allow uranium as a by-product. 

Greenland Minerals and Energy A/S is not 

demanding a firm, political yes to uranium 

production at first, it just doesn’t want a no, 

when Inatsisartut (parliament), holds the 

planned uranium debate at the autumn 

session. 

An association in Narsaq is protesting 

against the plans for a mine, for fear of 

uranium pollution of the town and its 

surroundings.


Naat quluartillugit 

Qeeraq, savaaraq, tuttu, qaleralik, 

suluppaagaq, saarullik, qaleruallit, 

puisi, eqaluk aamma umimmak. Københavnimi 

Christianshavn-imi Den Nordatlantiske 

Brygge kalaalimineerniarfimmi DayCatch 

A rctic Shop-imi nerisassat illinnartut tamakku 

ilagaat. 

Nunat issittut nerisassaataannik mamarisalinnut 

ornikkuminartoq. Inuillu taamaattut 

amerliartorput. 

– Nunat aallartitaannit Christianiami najugalinnut 

orniguttarput. Aammali takornariarpassuit, 

Kalaallit Nunaanni umimmaat 

neqaannik ussiisimasut, maannakkut Danmark-imi 

ilaquttamik ikinngutimillu tamakkuninnga 

sassaallerfiginissaannik kissaateqartut, 

Alberth Jakobsen oqarpoq, Arctic 

Shop-imi pisortaq, Tranhus-imi pukkitsumik 

initalimmi nutaanngitsumi niuertarfeqartoq, 

taassumalu aqqa Kalaallit Nunaanni niuernermik 

attaveqarneq eqqaasitsissutigaa. 

KAL Alberth Jakobsen nillataartitseverujussuup kalaaliminerpassuarnik 

nassaarfiusinnaasup eqqaani.. 

Når maven knurrer 

Havkat, lam, rensdyr, hellefisk, rødfisk, 

torsk, skaldyr, sælkød, fjeldørred 

og moskus. For nu at nævne et udvalg af de 

absolutte gastronomiske highlights i den 

grønlandske butik DayCatch Arctic Shop ved 

Den Nordatlantiske Brygge på Christianshavn 

i København. 

En oase for folk med smag for arktiske råvarer. 

Og dem bliver der stadig flere af. 

– Her kommer alt fra ambassadører til christianitter. 

Men også mange turister, som har 

smagt eksempelvist moskus i Grønland og 

nu gerne vil servere oplevelsen for familie 

og venner hjemme i Danmark, siger Alberth 

Jakobsen, daglig bestyrer af Arctic Shop, 

der har til huse i det gamle og lavloftede 

Tranhus, hvis navn vidner om et langvarigt 

handelsforhold til Grønland. 

DK Alberth Jakobsen ved den store køledisk, hvor du finder 

et væld af grønlandske råvarer. 

Filling rumbling stomachs 

Wolffish, lamb, reindeer, halibut, red 

fish, cod, shellfish, seal meat, Arctic 

char and musk-ox. These are just a few of the 

gastronomical highlights in the Greenlandic 

DayCatch Arctic Shop on Nordatlantiske 

Brygge (the North Atlantic Quay) on 

Christianshavn in Copenhagen. 

It is an oasis for those who have a taste for 

Artic ingredients. And their numbers are 

growing. 

– Everyone comes here, from ambassadors 

to locals. But there are also lots of tourists 

who have tasted e.g. musk-ox in Greenland 

and who now want to give their family and 

friends in Denmark the same experience, 

says Alberth Jakobsen, daily manager of 

Arctic Shop, which is located in the old, 

low-ceilinged Tranhus. The name Tranhus 

– which means Whale Oil House – bears 

witness to the lengthy trading relationship 

with Greenland. 

GB Alberth Jakobsen next to the large cold counter where 

you can find a wealth of Greenlandic produce and 

ingredients. 


Nerisassat illinnartut qaqqami 

Angalanermik nerisassiornermillu aallakaatitassiatigut arfinilitsigut 

Kalaallit Nunaat nunani allani nittarsaanneqassaaq. Iluaqutiginiarneqassapput 

pinngortitaq, ingerlatsiviit tunisassiassaatillu. Nunani 

arfinilinmi TV-qarfiit siumut neriorsuereersimapput tv-kut nangeqattaartuliaq 

takutinniarlugu 

All.: Christian Schultz-Lorentzen 

Assit: Esben Hardt 

Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat 

Ace & Ace takornariaqarnermik 

selskabi Destination East Greenland 

suleqatigalugu TV-kut nangeqattaartuliamut 

»A Taste of Greenland«-imut, New 

Zealandimiu/tuluk iggarissorsuaq Chris 

Coubrough aallakaatitassiamik aqutsisoralugu, 

aggustimi aallakaatitassiamik 

allamik sanassaaq – tamatumuuna Tunumi. 

TV-kut nangeqattaartuliami aallakaatitassiat 

inuttaat pingaarneq Chris 

Coubrough, Tuluit Nunaanni qallunaat 

aallartitaqarfianni piukkunnartussarsiornermi 

toqqarneqarsimasoq, nunatta 

nerisassiassaataanik nalissaqanngitsunik 

ujarlerpoq pinngortitami, angerlarsimaffimmi 

sumiiffinnilu pissanganartuni 

illinnartuliarinissaat siunertaralugu. 

Nerisassianik igajuminartunik peqqissaarussassanillu 

TV-mi igasup, tuluit 

TV-kut nangeqattaartuliaannit nuannarineqartumit 

Coastal Kitchen-imit 

ilisimaneqartup, takutinniarpaa kalaallit 

nerisassaataat qanoq illinnartuliarineqarsinnaanersut. 

– Aallakaatitassiani arfinilinni tamarmik 

akunnermik ataatsimik sivisussusilinni 

Chris Coubroughip nunap 

immikkoortui arfinillit, tamarmik 

immikkut nalissaqanngitsut, tikeraassavai, 

isiginnaartartullu nerisassanik 

misigisaqartinnerisa saniatigut Kalaallit 

Nunaata assigiinngisitaarnersuanik 

pinngortitarsuanillu nalissaqanngitsumik 

takutinneqassapput, Esben Hardt Ace & 

Ace-meersoq oqarpoq. 

Aallakaatitassiaq siulleq 2009-mi Kuja - 

taani aallakaatitassiarineqarpoq, aallakaatitassiarlu 

ilaatigut takornariaqarnermut 

pisortamit Pitsi Høeghimit nuannarineqarluarpoq. 

52 

– Isiginnaartoq kinaluunniit Kujataanukarnissaanik 

pilerilersissavaa, Chris 

Coubroughip kujataata illinnartuutaanik 

nerisassioreersoq takullugu radioqarfimmut 

tv-qarfimmullu KNR-imut oqarpoq. 

Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut 

Inuussutissarsiornermullu Siunnersuisoqatigiit 

pisortaat Anders Stenbakken 

Destination East Greenlandimi siusinnerusukkut 

pisortaasimavoq suliniummullu 

tassunga isumassarsisuusimalluni. 

Taassuma tikkuarpaa Kalaallit Nunaata 

ussassaarutigineqarnerata ilaatut nerisassiassat 

atussallugit naleqqulluartoq. 

– Takornariaqarnermut atatillugu nerisassanik 

misigisat matut ilagaat sumunngarfiup 

assigiinngisitaartuuneranik 

takutitsiniarluni ammarneqarsinnaasut. 

Angalanermut pissutaasut ilagisarpaat 

nunami kulturip pinngortitallu suuneranik 

misigisassarsiornissaq. Tamatumanilu 

nerisassatigut misigisassat 

tamatumunnga ilaalluinnarput, Anders 

Stenbakken oqarpoq. 

SOQUTIGINEQAREEQAAQ 

Qallunaat filmiliortitseqatigiiffiat Ace & 

Ace siusinnerusukkut Kalaallit Nunaat 

pillugu TV-kut aallakaatitassiorsimavoq. 

Ilaatigut ukiuni arfineq-marlunni Arctic 

Team Challenge aallakaatitassiarisarsimavaa 

kiisalu kingullermik silap pissusia 

pillugu filmiliaq One Degree Matters, 

taannalu New York Timesimi »An 

Inconvenient Truth, Part 2«-mik taaneqarsimavoq. 

Ace Tunumit angerlariiginnarluni A 

Taste of Greenland killulissavaa, taamaasilluni 

TV-kut nangeqattaartuliaaraq 

marloriarluni minutsinik 52-inik sivisussusillit 

kiisalu sisamariarluni minutsinik 

26-inik sivisussusillit nunani tamalaani 

TV-kut takutinneqarnissaannut ukiaru 

piareeriis sallutik. Esben Hardtip qularutiginngilaa 

nerisassanik aallakaatitassiat 

nuannarineqarluassasut. 

– TV-kut nangeqattaartuliap nunani 

tamalaani TV-nut siammarsarnissaa 

qulakkeerneqarsimavoq TVF International-imik 

Londonimeersumik isumaqatigiissuteqarnikkut, 

taannalu nunani 

tamalaani siammarterisartutut Factual 

Specialist-itut tusaamasaavoq. TVF International 

angalanernik nerisassanillu 

aallakaatitassianik siammarsaanermik 

immikkut ilisimasaliuvoq. Ilaatigut TVkut 

igasumik ilisimaneqartumik Floydimik 

TV-kut aallakaatitassiat nunarsuaq 

tamakkerlugu siammarsarsimavai. 

TV-kut nangeqattaartuliaq suliluunniit 

naammassinngitsoq TVF Internationalip 

nunat arfiniliugallartut aallakaatitassiat 

siulliit takutinneqarnissaannik siumut 

isumaqatigiissuteqarfigereersimavai, 

TVF Internationalilu malillugu A Taste 

of Greenland soqutigineqartorujussuuvoq, 

taamaattumillu naatsorsuutigilluinnarpaa 

piffissami qaninnerpaami 

takutinneqarnissaannik amerlanerusunik 

isumaqatigiissuteqassalluni, Esben Hardt 

oqaluttuarpoq. 

Igasoq Chris Coubrough New Zealandimiuugaluarpoq 

ullumikkullu Tuluit 

Nunaanni najugaqarluni, tassani akunnittarfiit 

neriniartarfiillu nuannarineqartut 

sisamat pigalugit. Nammineq iganeq 

misilikkusukkaanni Air Greenlandip quppernerani 

nittartakkami – airgreenland. 

gl – igallammassuup kalaallit nerisassiassaataannik 

najoqqutaliai takuneqarsinnaapput.

»Isiginnaartoq kinaluunniit 

Kujataanukarnissaanik 

pilerilersissavaa« 

»Det må simpelthen gøre enhver 

seer »sulten« efter at komme 

til Sydgrønland« 

»It must make any viewer 

»hungry« to come 

to South Greenland« 

Pitsi Høegh

Gourmetmad i fjeldet 

Seks rejse- og madprogrammer skal promovere Grønland overfor 

udlandet. Løftestangen er naturen, virksomheder og råvarer. 

TV-stationer i seks lande har allerede givet forhåndstilsagn om at vise 

tv-serien 


Fotos: Esben Hardt 

Det danske filmselskab Ace & Ace 

producerer i samarbejde med turistselskabet 

Destination East Greenland 

her i august endnu et program i TV-serien 

»A Taste of Greenland« med den New 

Zealandske/engelske mester-kok Chris 

Coubrough – denne gang i Østgrønland. 

Udsendelsernes hovedperson Chris Coubrough, 

der blev udvalgt på en casting 

på den danske ambassade i England, er 

på jagt efter unikke grønlandske råvarer 

med henblik på at tilberede delikate retter 

i naturen, i private hjem og på andre 

spændende locations. Med både enkle og 

raffinerede retter vil TV-kokken, kendt 

fra den populære britiske TV-serie Coastal 

Kitchen, illustrere hvordan grønlandske 

råvarer fungerer som garant for store 

kulinariske oplevelser. 

– Chris Coubrough vil over seks programmer 

af en times varighed hver besøge 

seks regioner, som på hver sin måde er 

unikke, og hvor seeren udover madoplevelser 

er garanteret at opleve Grønlands 

enorme mangfoldighed og storslåede natur, 

siger Esben Hardt fra Ace & Ace. 

Det første program blev produceret i 

Sydgrønland i 2009, og programmet er 

blevet vel modtaget af blandt andre turistchef 

Pitsi Høgh; 

– Det må simpelthen gøre enhver seer 

»sulten« efter at komme til Sydgrønland, 

udtalte hun til radio- og TVstationen 

KNR efter at have set Chris Coubrough 

trylle med de sydgrønlandske råvarer. 

Direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd 

Anders Stenbakken var tidligere 

direktør i Destination East Greenland, 


hvor han var idemanden til projektet. 

Han peger på, at det er oplagt at bruge 

råvarer som en del af markedsføringen af 

Grønland. 

– I turistmæssig sammenhæng er madoplevelser 

en af de oplagte døre, man kan 

åbne for at anskueliggøre en destinations 

farverigdom. En af grundene til, at man 

rejser, er for at opleve den kulturelle og 

naturmæssige identitet af et land. Og dér 

går de kulinariske oplevelser helt hånd i 

hanke med det, siger Anders Stenbakken. 

ALLEREDE STOR INTERESSE 

Det danske filmselskab Ace & Ace har 

tidligere produceret en række TVprogrammer 

fra Grønland. Blandt andet 

diverse programformater igennem syv år 

om Arctic Team Challenge samt senest 

klimafilmen One Degree Matters, som er 

blevet døbt »An Inconvenient Truth, Part 

2« af The New York Times. 

Ace går i gang med at klippe A Taste of 

Greenland umiddelbart efter hjemkomst 

fra Østgrønland så der allerede i efteråret 

ligger en mini TV-serie på to gange 

52 minutter samt fire gange 26 minutter 

klar til international TV-visning. Esben 

Hardt er ikke i tvivl om, at rejse- og madprogrammerne 

vil få succes. 

– TV-serien er garanteret international 

TV-distribution gennem aftale med TVF 

International fra London, en internationalt 

anerkendt Factual Specialist distributør. 

TVF International er eksperter i at 

distribuere netop rejse- og madprogrammer. 

I deres katalog har de blandt andet 

TV-programmer med den kendte TV-kok 

Floyd, som er blevet vist over hele verden. 

Allerede inden TV-serien er færdig 

er det lykkedes for TVF International at 

lave forhåndsaftaler om visning af de første 

programmer i indtil videre seks lande 

og i følge TVF International er interessen 

for A Taste of Greenland stor, så de 

forventer absolut at lave flere visningsaftaler 

i nærmeste fremtid, fortæller Esben 

Hardt. 

Kokken Chris Coubrough er oprindeligt 

New Zealænder, og bor i dag i England, 

hvor han ejer fire populære hoteller og 

restauranter. Har man mod på selv at gå 

i krig med potter og pander, kan man 

på Air Greenlands hjemmeside – airgreenland.gl 

– finde en af mesterkokkens 

opskrifter med grønlandske råvarer og se 

filmen ombord på Air Greenlands atlantflyvninger. 

55

Gourmet food in the fells 

Six travel and cooking programmes are to promote Greenland abroad. 

The lever is nature, business and ingredients. TV stations in six 

countries have committed in advance to show the series 


Photos: Esben Hardt 

In August, the Danish film 

company Ace & Ace is to 

collaborate with tourist company 

Destination East Greenland to produce 

another programme in the TV series 

»A Taste of Greenland« with New 

Zealander/British master chef Chris 

Coubrough – this time in East Greenland. 

In the TV series the programme’s key 

figure, Chris Coubrough, who was 

chosen at a casting session at the 

Danish Embassy in England, is hunting 

for unique Greenlandic ingredients to be 

used in delicious dishes made outdoors, 

in private homes or in other exciting 

locations. Using both simple and refined 

dishes, the TV cook, known from the 

popular British TV series Coastal 

Kitchen, will illustrate how Greenlandic 

ingredients are a guarantee for a 

culinary experience. 

– In six one-hour programmes Chris 

Coubrough will visit six regions, each 

in its own way unique, where the viewer, 

in addition to food experiences is 

guaranteed to experience Greenland’s 

enormous diversity and magnificent 

nature, says Esben Hardt from Ace & Ace. 

The first programme was produced in 

South Greenland in 2009, and the 

program has been well received by, 

among others, tourist manager Pitsi 

Høgh; 

– It must make any viewer »hungry« to 

come to South Greenland, she said to 

radio and TV station KNR after seeing 

Chris Coubrough do his magic with 

56 5 

ingredients from South Greenland. 

Director for Greenland Tourism and 

Business Council, Anders Stenbakken, 

was previously director for Destination 

East Greenland, where he was the 

originator of the project. He points out 

that using Greenlandic ingredients to 

promote Greenland is an obvious choice. 

– With regard to tourism, food 

experience is one of the obvious doors 

you can open to demonstrate the 

colourfulness of a destination. One 

of the reasons people travel, is to 

experience the nature and cultural 

identity of a country. And a culinary 

experience fits in with this, says Anders 

Stenbakken. 

ALREADY GREAT INTEREST 

The Danish film company Ace & Ace 

has previously produced a range of TV 

programmes from Greenland. They 

include various programme formats 

over seven years about Arctic Team 

Challenge as well as the climate film 

»One Degree Matters« which was called 

»An Inconvenient Truth, Part 2« by The 

New York Times. 

Ace will start cutting »A Taste of 

Greenland« as soon as it arrives from 

East Greenland so there will already be 

a mini TV series of two times 52 minutes 

and four times 26 minutes this autumn, 

ready for international TV broadcasting. 

Esben Hardt has no doubt that these 

travel and cooking programmes will be 

a success. 

– The TV series is guaranteed 

international TV distribution through 

a contract with TVF International from 

London, an internationally recognized 

Factual Specialist distributor. TVF 

International are experts at distributing 

travel and cooking programmes. In their 

catalogue they include TV programmes 

with the famous TV cook Floyd, who has 

become famous all over the world. Even 

before the TV series is finished, TVF 

International has succeeded in making 

prior agreements regarding showing the 

first programmes in six countries until 

now, and according TVF International 

the interest in »A Taste of Greenland« is 

so great that they definitely expect to 

have more contracts for showings in the 

near future, says Eskben Hardt. 

Cook Chris Coubrough is originally 

from New Zealand, but today he lives in 

England, where he owns four popular 

hotels and restaurants. If you want to 

get busy in the kitchen, you can find 

one of the master cook’s recipes using 

Greenlandic ingredients on Air 

Greenland’s home page – airgreenland.gl. 

You can also see the first program on Air 

Greenland’s transatlantic flights.

SULUK #04 Air Greenland Inflight Inflig ight h Magazine 

2010 57

TMA100310 

TELEpoint 

Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq 

Trådløs Internet forbindelse 

Wireless Internet access 

Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq: 

• Kangerlussuarmi mittarfik 

• Nuummi mittarfik 

• Nuummi Sømandshjemmi 

• Nuummi Café Baristami 

Her finder du TELEpoint: 

• Kangerlussuaq lufthavn 

• Nuuk lufthavn 

• Sømandshjemmet i Nuuk 

• Café Barista i Nuuk 

TELEpoint is available here: 

• Kangerlussuaq Airport 

• Nuuk Airport 

• Seamen’s Home in Nuuk 

• Café Barista in Nuuk

Timmiaaraq 

Kinaassutsimut ilisarnaat 

Kinaassutsimut ilisarnaat (våbenskjold) sakkunut attuumassuteqanngilaq, 

nunamut illoqarfimmulluunniit sinniisuuffigisamut ilisarnaataalluni. Amerlasuut 

uumasunik saqqaqartinneqartarput. Amerlanertigut uumasuusarlutik 

nunamik pineqartumik takutitsisut, silatussutsimik, eqiasuissutsimik 

ajunngitsunillu pissusilersuutinik allanik. Soorlu liiuit ilisarnaatigissallugit 

nuannarineqarluartuupput, aamma uumasuuffigisamik avataanni. 

... tassa uagut tuttu qilalugarlu qernertaq. 

Siornagut marluulluta Nunavummi piniagaasimavugut 

pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnartut, inunnullu 25.000-inut 

tassani najugaqartunut suli annertuumik sunniuteqarluta. 

Tuttuuvugut pingasoriaammik amerlanerusut, tassalu 75.000-it. 

...nemlig os 2, rensdyret og narhvalen. Vi var begge før i tiden helt 

nødvendige nyttedyr her i Nunavut (»Vores Land«) og har stadig stor 

betydning for de ca. 25.000 mennesker som lever her. 

Vi er 3 x så mange rensdyr, altså 750000! 

...namely us two, the reindeer and the narwhal. 

Previously we were both necessary, useful animals here in Nunavut 

(»Our Country«) and we are still important to the around 

25,000 people who live here. There are three times 

as many of us reindeer, 

i.e. 75,000! 

Tuluttut ateqarpunga »The Bald Eagle«, USA-mut 

ilisarnaat, nattoraliugama angisooq, tamaallaat 

Amerikami Avannarlermi uumasuusoq. Uangali 

nujaqanngitsuunngilanga (bald = nujaqanngitsoq), 

»Bald« pivoq »Blade«-imit, tuluit oqaasitoqaat 

isumaqartoq »Qaqortoq«. Tassaavunga 

»Nattoralik qaqortumik niaqulik«. 

På engelsk hedder jeg »The Bald Eagle« og er UAS’s symbol, 

fordi jeg er en prægtig ørn, som kun lever i Nordamerika. 

Men jeg er aldeles ikke skaldet (bald = skaldet ) »Bald« 

kommer af »Balde«, gammelt engelsk for »Hvid«. 

Jeg er »Den hvidhovedet Ørn«. 

I am called the »The Bald Eagle« and I am USA’s symbol 

because I am a splendid eagle that only lives in North 

America. But I am not at all bald. »Bald« comes from 

»Balde«, old English for »White«. I am »The White-headed 

Eagle«. 

»Quetzal« Guatemalap ilisarnaatigaa, 

Amerikami Qiterlermi timmissat kusanarnersaat. 

Indianerit Majat ukiut 500-t matuma 

siorna tamaani inuusut illernartutut isigaat, 

høvdingillu kisimik meqqui niaqquminni 

pinnersaatitut atorsinnaavaat. Guatemalami 

aningaasat ullumikkut Quetzal-inik taaneqartarput, 

timmiaq taanna atsiullugu. 

»Quetzal’en« i Guatemala’s våbenskjold er en af mellemamerikas 

smukkeste fugle. Majafolket, som indtil for 500 år siden levede her, 

betragtede den som hellig og kun høvdingene måtte bruge fjerene i 

deres hovedprydelse. I vore dage hedder Guatemalas penge Quetzal 

efter fuglen. 

The »Quetzal« in Guatemala’s coat of arms is one of Central America’s 

most beautiful birds. The Maya people, who until 500 years ago lived 

here, considered them to be sacred and only the chiefs were allowed to 

use the feathers in their headdresses. In our day, Guatemala’s currency, 

the Quetzal, is named after the bird. 

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages 

Uanga »Nanoq« angisooq 

Kalaallit Nunaata ilisarnaatigaanga. 

Kalaallit Nunaanni amerlasoorpassuuvugut, 

nunarsuarmilu uumasut kiisortut annersaraluta. 

3 meteringajannik angissuseqarpunga, nunakkut 

immakkullu sukkasuujullunga, naak 400 kilongajannik 

oqimaassuseqarluarlunga! 

Nunavummi aamma amerlasoorpassuuvugut, tassanili 

uumasut allat nukittuut kusanartullu ilisarnaatissatut 

toqqarneqarsimallutik... 

Jeg, den store »Nanoq«, er Grønlands symbol. Vi er mange af 

slagsen i Grønland og er verdens største landlevende rovdyr. 

Jeg er knap 3 m lang og er hurtig på land og i vandet 

selvom jeg vejer næsten 400 kg! 

I Nunavut er der også massere af os, men her har man valgt 

nogle andre stærke, smukke dyr...... 

I, the great »Nanoq«, am the symbol of Greenland. 

There are many of us in Greenland and we are the 

biggest land-living predators. I am almost three metres 

long and I am fast on land and in the water, 

although I weigh almost 400 kilos! 

In Nunavut there are many of us, but they 

have chosen other strong, beautiful 

animals there.... 

Jamaicap nunatut ilisarnataaniippoq kuukkooriarsuaq. 

Kuukkooriarsuaq uumasuuvoq 

»pisoqarujussuaq«, ukiuni kingullerni 90 

millionini annertunerusumik allanngorsimanngitsoq. 

Dinosaurinut maannakkut uumasuusunut 

kisiartaasutut isigineqartarpoq. 

Øverst i Jamaicas våbenskjold sidder krokodillen. 

Krokodillen er en rigtig »gammel« fyr, som 

ikke har forandret sig særligt meget de sidste 90 

millioner år. Den bliver betragtet som den eneste, 

nulevende dinosaurer. 

At the top of Jamaica’s coat of arms there is a 

crocodile. The crocodile is a really »old« fellow 

that hasn’t changed much over the last 90 million 

years. It is considered to be the only surviving 

dinosaur.

Våbenskjold 

Våbenskjold har ikke noget med våben at gøre, men er symboler 

for det land eller den by som det representerer. Rigtig 

mange af dem har dyr som motiv, ofte dyr fra netop det land 

og som symboliserer styrke, klogskab, flid eller andre gode 

egenskaber. Løven er f.eks meget populær som symbol også 

uden for dens naturlige områder. 

Danmark-imi liiuit immikkut isikkullit 

pingasut nunamut ilisarnaataapput. 

Nunap assingani nuna alla liiuinik ilisarnaatilik 

nassaarisinnaaviuk? 

Nunat ilaat liiuimik »eqqortumik« 

ilisarnaatilik (kiisalu nagguaatsumik) tassaavoq 

Afrikami nuna Swaziland. Pissaaneq 

nukillu liiuip takutippai, piffissalli 

annersaani uumasuuvoq eqiasulluinnartoq, 

ulloq unnuarlu nalunaaqquttap 

akunnerini 21-ni qasuersertartoq. 

Nagguaatsoq nikuilluni sinittarpoq, 

taamaallaat nalunaaqquttap akunnerini marlunni. 

Afrikami nunat ilaat qitsuarsunnik nunatut ilisarnaatillit 

ilaatigut ilagaat Gabon, panter-imik qenertumik 

ilisarnaatilik. Gabon-imi uumasut nujuartat amerlasoorpassuupput, 

ilaatigut Afrikami gorillat qaqqartoormiut 

4/5-lii uumasuullutik. Alla tassa Den Demokratiske 

Republik Congo, leopard-imik ilisarnaatilik. Panteri 

qernertoq leopard-iuvoq meqqumi qalipaataani 

melanin-imik annertuumik pilik (amermini meqquminilu 

qernertumik akulik). Uumasut melanin-imik akoqanngitsut 

qaqqorissuusarput, albinotut isigineqartarlutik. 

Nunat ilisarnaataanni uumasut nujuannginerit aamma 

nassaassaapput. Botswana zebra-nik marlunnik 

aamma nersussuup angutivissap niaquanik ilisarnaateqarpoq, 

uumasut nujuartat nunalerisuunerlu takutinniarlugit. 

Zebrap titarniusai ammukaartut uumasunut 

nujuartanut taakkuninnga piniartartunut allamut 

saasaarutaapput. 

Eritrea nunaavoq inoqajuitsortalik, tassanilu kameli 

uumasuuvoq iluaqutaasoq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq. 

Sapaatit akunnerini arlalinni imernani uumasinnaavoq, 

aammali minutsit qulit ingerlanerini imermik 

114 literimik imersinnaalluni. 

Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages 

Coats of arms 

Coats of arms have nothing to do with arms, but are symbols 

of the country, town or family they represent. A lot of them 

have animal motifs. The animals often come from the country 

in question and symbolize strength, wisdom, diligence or 

other good qualities. The lion, for example, is a very popular 

symbol and is used even outside the countries it is native to. 

Danmark har tre fantasifulde 

løver i sit våbenskjold. Kan du finde et andet 

land på kortet som også har tre løver i 

skjoldet? 

Et af de lande, der har en »rigtig« løve (samt 

en elefant) som symbol, er det lille 

afrikanske land Swaziland. Løven 

symboliserer magt og 

kraft, men det meste 

af tiden er det faktisk 

et temmelig sløvt 

dyr, som sover eller 

hviler sig op til 21 

timer i døgnet. En 

elefant sover stående 

og kun to timer i døgnet! 

Andre afrikanske lande med kattedyr i deres 

nationalsymbol er bl.a. Gabon med sine sorte 

pantere. I Gabon lever rigtig mange vilde dyr 

bl.a. cirka fire femtedele af alle Afrikas bjerggorillaer. 

En anden er Den Demokratiske 

Republik Congo med sin leopard. En sort 

panter er en leopard med meget melanin i 

sine pigmenter (mørkt farvestof i hud og hår) 

Dyr uden melanin er helt hvide og betegnes 

som albinoer. 

Også mere fredelige dyr finder plads i landes 

våbenskjolde: Botswana har to zebraer og 

et tyrehoved, symbol for henholdsvis det frie, 

vilde dyreliv og landbruget. Zebraens striber 

er med til at forvirre rovdyr, som jager dem. 

Eritrea i nordøst er et ørkenland, hvor 

kamelen er et uundværligt nyttedyr. Den kan 

gå uden vand i ugevis, men så kan den også 

drikke 114 liter på 10 minutter! 

Uanga Australiami 

kængurojuvunga angisooq, 

10 meterinut pississinnaasoq. 

Jeg er Australiens røde kæmpekænguro 

og jeg kan springe 10 m! 

I am Australia’s giant 

red kangaroo and 

I can jump 

10 meters! 

Denmark has three imaginative lions in its 

coat of arms. Can you find another country 

on the map that also has three lions in its 

coat of arms? 

One of the countries that has a »real« lion 

(as well as an elephant) as a symbol is the 

small African country of Swaziland. The 

lion symbolizes power and strength, but 

most of the time it is actually quite a 

lethargic animal that sleeps or rests for 

up to 21 hours a day. An elephant sleeps 

standing for only two hours a day! 

Other African countries with cats as 

national symbols include Gabon with its 

black panthers. A lot of wild animals live in 

Gabon, among them about four fifths of 

all Africa’s mountain gorillas. Another is the 

Democratic Republic of the Congo with 

its leopard. A black panther is a leopard 

with a lot of melanin pigment (dark colour 

in skin and hair). Animals that have no 

melanin are all white and are called albinos. 

There are also more peaceful animals 

in the coats of arms of some countries: 

Botswana has two zebras and the head of 

a bull, symbols of free wildlife and farming 

respectively. The stripes of the zebra help 

to confuse the predators that hunt them. 

Eritrea in the north east is a 

desert country, where the camel is an 

indispensable animal. It can go without 

water for weeks, but it can also drink 114 

litres in ten minutes! 

Uanga Australiami 

timmissat annersaraannga, 

tassalu EMU. 

Timmisinnaanngilanga, kisiannili 

nalunaaqquttap akunneranut 50 km-inik 

pangalissinnaallunga. 

Jeg er Australiens største fugl, EMU’en. 

Jeg kan ikke flyve, men galoperer sagtens 

af sted med 50 km i timen 

I am Australia’s biggest bird, the emu. 

I cannot fly, but I can easily 

run at 50 kilometres 

an hour. 

© ASTRID VEBÆK

1 

2 

Quiz 

Angut Eritrea-meersoq 

ima aperivoq: 

Kamelip qatigaani 

tinupanersaq suua: 

A: Imeq 

B: Orsoq 

C: Nukiit 

Afrikami nagguaatsut 

qanoq amerlatigippat: 

Hvor mange elefanter 

er der ca. i hele Afrika: 

Roughly how many 

elephants are there in 

all of Africa? 

A: 86.000-it 

B: 400.000-it 

C: 27.000-it 

Nammineq ilisarnaatit 

titartaruk 

Ilisarnaat ilinnut ilaquttannullu 

naleqquttoq titartaruk. Qimmit nuannarigukkit, 

guitarersinnaaguit aammalu 

siku mamarisaralugu, taava soorlu ima 

isikkoqarsinnaavoq: 

Tegn dit eget våbenskjold 

Tegn et våbenskjold som passer til dig 

eller din familie. Hvis du er glad for 

hunde, at spille guitar og elsker at spise 

is, kunne det f.eks se sådan ud: 

Draw your own 

coat of arms 

Draw a coat of arms that suits you 

or your family. If you like dogs or you 

play guitar and you love eating ice 

cream, it could look like this: 

Quiz answer: 

1: B, 2: B, 3: B, the shark has several rows 

of teeth in its mouth which move forward 

tooth for tooth as the old teeth wear out. It 

can get up 30,000 teeth during its lifetime. 

Manden fra Eritrea 

spørger: 

Hvad er der i kamelens 

pukkel: 

A: Vand 

B: Fedt 

C: Muskler 

Manerassuarmi Solomon Island kuukkooriarsuarmik 

eqalusuarmillu ilisarnaateqarpoq. 

Uumasut marluullutik kiguterpassuaqarput, 

uumasuunertik tamaat assigiinngitsutigut 

kigutaat taarserneqartarlutik. 

Kikkut amerlanernik 

kiguteqarpat. 

A: Kuullooriarsuaq 

B: Eqalussuaq 

Solomon Islands i Stillehavet 

har i sit våbenskjold en 

krokodille og en haj. Begge 

dyr har mange tænder som 

på forskellig vis udskiftes 

gennem livet. 

Hvem får flest tænder. 

A: Krokodillen 

B: Hajen 

Quiz-svar: 

1: B, 2: B, 3: B, hajen har flere tandrækker 

i munden som tand for tand rykkes 

frem efterhånden som de gamle slides op. Den 

kan få op til 30.000 tænder i løbet af livet 

62 Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages 

The man from Eritrea 

asks: 

What is in the camel’s 

hump? 

A: Water 

B: Fat 

C: Muscles 

The Solomon Islands in the Pacific 

have a crocodile and a shark on 

their coat of arms. Both animals 

have many teeth that they change 

throughout their lives. 

Who has the most teeth? 

A: The crocodile 

B: The shark 

Apeqqummut akissut: 

1: B, 2: B, 3: B, eqalussuaq kiguteqarnersaavoq, 

nutaanngitsullu nungullariartortillugit kigutaat ataasiakkaarlutik 

nutaanik taarserneqartartut. Uumasuunermini 

30.000-it tikillugit kiguteqarsinnaasarpoq.

Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes 

Illoqarfiit marluk Berlin (Tyskland) aamma Bern (Schweiz) illoqarfittut ilisarnaatiminni 

nanortaqarput. Meeqqat arfineq-marluk titartartussaavaat, ataasiinnaalli 

eqqortumik titartarsimavai. Kinaava? 

De 2 byer Berlin (Tyskland) og Bern (Schweiz) har bjørne i deres våbenskjold. 7 

børn skulle tegne dem, men kun 1 havde tegnet begge korrekt. Hvem var det? 

The two cities of Berlin (Germany) and Bern (Switzerland) have bears in their 

coats of arms. Seven children drew them, but only one got it right. Who was it? 

Meeqqat quppernerat Børnesider · Children’s pages 


© ASTRID VEBÆK

Chr. Schultz-Lorentzen 

Alutornartoqarpoq. Piumassuseqartoqarluarpoq. Siullerpaamilli 

pop-imik erinarsukkat aaqqissuulluakkat 

atorneqartarput Kalaallit Nunaata erinarsortartua tusaamasaq 

erinarsoqatigiinnillu aqutsisoq Julie Berthelsen, kalaallinut 

erinarsoqatigiinnut 22-nut siuttuulluni tv-2-p erinarsornermik 

unammisitsinerani isiginnaartoqarluartartumi AllStarsimi ajugaammat. 

Taamaasilluni qaammatini pingasuni piareersarneq 

erinarsornermillu unammineq oqaluttuarisaanikkut pingaarutilimmik 

ajugaanermik kinguneqarpoq. 

Air Greenland maniguunnersaalluni peqataavoq. Tassami 

timmisartortitseqatigiiffik erinarsoqatigiinnut aningaasaleeqataasimavoq. 

Air Greenlandip sivisuumik ileqqorisimavaa 

ilisimatusarnermik kulturikkullu suliniutinut assigiinngitsunut 

aningaasaliissuteqartarluni. Aningaasaliissutilli aatsaat taama 

innuttaasunik nuannatsitsitigaat, erinarsoqatigiit pingaarnerusumik 

erinarsortartuisa pikkorissut marluk, 38-inik ukiullip 

Mads Lumholtip 32-inillu ukiullip Nina Kreutzmann Jørgensenip 

Københavnimi finalimi ajugaaneq qulakkeermassuk erinarsorlugit 

Nabiha-p atugaa »Deep Sleep« Aretha Franklinillu 

atugaa »Natural Woman«. 

64 

AIR GREENLANDIP NAMMINEQ SILARSUAANIT 

KAL Ajugaareerlutik erinarsoqatigiit pikkusuttut. DK Sejren er i hus, og koret giver den fuld gas. GB Victory is theirs and the choir gives it all they’ve got. 

Allaanngillat inngilit erinarsortut 

Air Greenlandimit aningaasaliiffigineqartut, kalaallit AllStarsimi 

erinarsoqatigiivi tv-kut pop-ip oqaluttuarisaanerani pingaartuliorput 

qallunaat erinarsoqatigiivi pingasut ajugaaffigalugit 

Allattoq Christian Schultz-Lorentzen 

Pissanganeq qaangertinneqarmat kalaallit erinarsoqatigiit 

pississaarlutik imminnut eqillutik qittapput assiliisut assileqattaaraatsik. 

Aqqutaani erinarsoqatigiit unamminermi qallunaat erinarsoqatigiivi 

pingasut ajugaaffigaat. Arlalitsigut ajugaaneq nalinginnaasuulluanngilaq. 

Kalaallit kulturiannut takussutissat 

pingaa rutillit ilagaat erinarsornermik nuannarisaqarneq. Kulturikkut 

ilisarnaat qallunaat tamarmik ilisimasaqarfiginngisaat. 

Tamanna allanngortinneqarsimavoq. Unnuk taanna SETUP-ip 

studi aani qaarajuttumi erinarsoqatigiit aqutsisuata Julie Berthelsenip 

erinarsortartuisalu naalagaaffik tamaat tiguartippaat. 

Tamaangali killeqanngilaq. Ullualunnguit qaangiuttut nuannarisat 

angutit arnallu Nuummukarput nersortikkiartorlutik 

akeqanngitsumillu tusarnaartitsiartorlutik – ilaatigut Air 

Greenlandimit aningaasaliiffigineqartumik. Ajugaaneq aamma 

aningaasartaqarpoq 250.000 koruuninik, taakkualu Nanu 

Børn imut tunniunneqarput, Nuummi meeqqanik sumiginnakkanik 

suliniutilimmut.


FRA AIR GREENLANDS EGEN VERDEN 

Så englene synger 

Air Greenland sponsorerede det grønlandske Allstars-kor, der skrev sig 

ind i tv-pophistorien med sejren over tre danske kor 


Der var charme. Der var overskud. Men først og fremmest 

var der velarrangerede popsange på repertoiret, da 

Grønlands kendte sangstjerne og korleder Julie Berthelsen 

i spidsen for 22 grønlandske sangere i slutningen af maj 

vandt tv2-sangdysten og seermagneten Allstars. Dermed endte 

tre måneders forberedelse og sangkonkurrence i en historisk 

triumf. 

Air Greenland havde i al ydmyghed en finger med i spillet. Flyselskabet 

var nemlig med til at sponsorere koret. Air Greenland 

har en langvarig tradition for at sponsorere en bred vifte af 

forskningsmæssige og kulturelle projekter. Men aldrig tidligere 

har et sponsorat givet genlyd i en så stor folkelig glæde, som da 

korets dynamiske forsangere, 38-årige Mads Lumholt og 32-årige 

Nina Kreutzmann Jørgensen, i finalen i København sikrede 

sejren med to helstøbte udgaver af henholdsvis Nabihas energiske 

»Deep Sleep« og Aretha Franklins svingende, soulnummer 

»Natural Woman«. 


Da spændingen blev udløst, brød det grønlandske kor ud i hoppende 

festdans, mens de holdt om hinanden, og pressefotograferne 

knipsede løs. 

Undervejs havde koret ekspederet tre danske kor ud af konkurrencen. 

Det var på flere måder ikke nogen helt almindelig sejr. 

Hvis der er noget, der kendetegner den grønlandske kultur, er 

det glæden ved sang. Et kulturelt kendetegn, som ikke er alle 

danskere bekendt. Det er der blevet lavet om på. Denne aften 

i SETUP’s kuppelformede studie, hvor lysshowet flimrede for 

nethinden, tog korleder Julie Berthelsen og Co. hele riget med 

storm. 

Men hermed var det ikke slut. Få dage efter rejste koret af helte 

og heltinder til Nuuk for at blive hyldet og give gratis koncert – 

blandt andet sponsoreret af Air Greenland. Med førstepladsen 

fulgte også en kontant gave på 250.000 kroner, som blev overrakt 

til Nanu Børn, der arbejder med omsorgssvigtede børn i 

Grønland. 

KAL Juliep AllStars-imi erinarsortartoqatigiivi scenemi. DK Julies Allstars-kor på scenen. GB Julie’s Allstars Choir on the stage. 

65


There was charm. There was energy. But most of all 

there were well-arranged pop songs on the repertoire 

when Greenland’s famous song star and choir leader Julie 

Berthelsen stood in front of 22 Greenlandic singers when they 

won the popular TV2 song contest Allstars at the end of May. 

Thus three months of preparation ended in an historical 

triumph. 

Air Greenland had in all modesty played its own part. The 

airline helped to sponsor the choir. Air Greenland has a long 

tradition for sponsoring a wide range of cultural and researchrelated 

projects. But never before has a sponsorship resulted in 

such great public joy, as when the choir’s dynamic lead singers, 

38 year old Mads Lumholt and 32 year old Nina Kreutzmann 

Jørgensen, ensured victory at the final in Copenhagen with 

well-rounded versions of Nabiha’s energetic »Deep Sleep» and 

Aretha Franklin’s swinging soul song »Natural Woman«. 

66 

FROM AIR GREENLAND’S WORLD 

And the angels sing 

Air Greenland sponsored the Greenlandic Allstars Choir which wrote 

TV pop history by winning over three Danish choirs 


KAL Kalaallit erinarsoqatigiit finalimi isiginnaartunit 

tapersersorneqarluarput. 

DK Der var masser af farverig opbakning fra publikum til 

det grønlandske kor, da det gik løs i finalen. 

When the suspense was over, the Greenlandic choir jumped 

with joy while they held onto each other with the press 

photographers snapping pictures. 

In the process, the choir had sent three Danish choirs out of the 

competition. In many ways it was not quite an ordinary 

victory. If there is anything that characterizes Greenlandic 

culture, it is the joy of singing. Not all Danes have been aware 

of this cultural characteristic, but this has changed. On that 

evening, in SETUP’s dome-shaped studio with the light show 

flickering across our retinas, choir leader Julie Berthelsen and 

Company took the whole realm by storm. 

But it didn’t end here. A few days later, the choir of heroes and 

heroines travelled to Nuuk to receive acclaim and to give a free 

concert – sponsored by, among others, Air Greenland. Their 

victory was accompanied by a cash prize of DKK 250,000 

which was handed over to Nanu Children, an organisation for 

neglected children in Greenland. 

GB There was plenty of colourful support from the 

audience for the Greenlandic choir during the final.

MUSIC MUSIC 

CHANNEL 1 

Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax 

Corinne Bailey Rae I’d do it all again, 

Eric Clapton & Steve Winwood Can’t 

find my way home, John Martyn 

Sunshine’s better (Talvin Singh remix), 

Zero 7 Pop art blue, Air Love, Aitor 

Escobar Mi Keny, Eléni World, Myagi 

ft Clara Da Costa Eleanor rugby, Nitin 

Sawhney Homelands, Marcos Valle 

Agua de coco, Enya Watermark, Susan 

Boyle I dreamed a dream, Bardo State 

Sospiro, Fridrik Karlsson Magical 

atmosphere. 

CHANNEL 2 

Sallaatsut · Blød rock · Soft 

Jack Johnson To the Sea, Katie 

Melua The House, Jason Mraz We 

Sing. We Dance. We Steal Things, 

Monsieur Minimal Lollipop, Colbie 

Caillat Breakthrough, John Mayer 

Battel Studies, Rod Stewart & Mary 

J. Blige Soulbook, Seal Soul, Carla 

Bruni Comme si de rien n’était, 

Michael Bublé Crazy Love, King 

Harvest single, Fastball All the Pain 

Money Can Buy, Santana Ceremony: 

Remixes & Rarities, Federico Aubele 

Panamericana, Gotan Project La 

revancha del tango. 

CHANNEL 5 

Qangatuut · Klassisk · Classic 

London Symphony Orchestra 

Claudio Abbado Mendelssohn – Overture 

– A Midsummer Night’s Dream, 

Renaud Capuçon, Esther Hoppe 

(violins), Béatrice Muthelet (Viola), 

Gautier Capuçon (cello), Frank 

Braley, Michel Dalberto (pianos), 

Emmanuel Pahud (flute), Paul Meyer 

(clarinet), Janne Saksala (double 

bass), Florent Jodelet (percussion) 

Saint-Saëns – Le carnval des animaux, 

Andrew Manze (violin & director) 

The English Concert Vivaldi – Concerto 

in E major RV271, ´Lámoroso`, 1. 

Allegro, 2. Cantabile, 3. Allegro, Royal 

Philharmonic Orchestra Daniele 

Gatti Tchaikovsky – Romeo and Juliet, 


Angela Hewitt (piano) Bach – Goldberg 

Variations – Aira & Variation 1, 

BBC National Orchestra of Wales 

Tadaaki Otaka Rachmaninov – 

Vocalise, Renée Fleming, Czech 

Philharmonic Orchestra, Sir Charles 

Mackerras Dvorák – Rusalka – Invocation 

to the moon, Carlos Bonell, Orchestra 

Symphonique de Montréal, 

Charles Dutoit Rodrigo – Concierto de 

Aranjuez – 1. Allegra con spirito. 

CHANNEL 6 

Pop-imi nuannarineqarnerpaat 

Pop hits 

Infernal Love is all, Justin Bieber Somebody 

to love, Lena Meyer Satellite, 

Stromae Alors on danse, Goldfrapp 

Rocket, Mika Blame it on the girls, 

Alphabeat DJ, Edward Maya ft Vika 

Jigulina Stereo love, Thomas Ring My 

dream, Anna Bergendahl This is my 

life, Salem Al Fakir Keep on walking, 

Shakira Gypsy, Owl City Hello Seattle, 

Erik Hassle Hurtful, Agnes On and on, 

R.I.O. Serenade, Ellie Goulding Starry 

eyed, Mike Sheridan & Mads Langer 

Too close, Alicia Keys Empire state of 

mind (Part II) Broken down, Train Hey, 

soul sister, Christine Aguilera Not 

myself tonight, Melanie Fiona Monday 

morning, Gabriella Cilmi On a mission, 

Rob Thomas Mockingbird, Marine 

& The Diamonds I am not a robot, 

Jason Derulo The sky’s the limit, Plan 

B She said. 

CHANNEL 7 

Rock 

Meat Loaf If I can’t have you, Dúne 

Dry lips, Green Day The last of the 

American girls, Pearl Jam Amongst 

the waves, Slash ft Chris Cornell 

Promise, Buckcherry All night long, 

Nickelback Never gonna be alone, 

Marianas Trench Masterpiece theathe 

I, Tegan and Sara Arrow, Shinedown 

The crow & the butterfly, Them Crooked 

Vultures Dead end friends, Kings 

Of Leon Use somebody, AC/DC Rock n’ 

roll train, Bon Jovi We weren’t born to 

ON FLIGHTS BETWEEN GREENLAND AND DENMARK 

follow, Kiss All for the glory, Guns N’ 

Roses Chinese democracy. 

CHANNEL 8 

Danmarkimi nuannarineqarnerpaat 

Danske favoritter 

Danish favourites 

Medina Vi to, Svenstrup & Vendelboe 

ft Karen I nat, Rasmus Seebach Lidt 

i fem, Burhan G ft Medina Mest ondt, 

Kim Larsen Du er min, Sys Bjerre Gør 

det selv, Clara Sofie & Rune K Det 

er forbi, Julie Ingerlateqqiuk, Emma 

OS 2, Thomas Holm Selvmord på 

dansegulvet, Joey Moe Yo-yo, Kasper 

Nyemann Københavns brunette, Store 

Drømme Store drømme, Karen Sækken 

i katten, 8Ball Klunker, Maria Matilde 

Band Helt til grin, Louise Dubiel 

Forpulet perfekt. 

CHANNEL 9 

60-70-80 

Bill Haley and His Comets Rock 

around the clock, The Searchers 

Sweets for my sweets, Tommy Roe 

Dizzy, The O’jays Love train, The 

Doobie Brothers What a fool believes, 

Frankie Valli & The Four Seasons 

December, 1963 (Oh what a night!), 

Stevie WOnder Sir Duke, Carlos 

Santana Love, devotion & surrender, 

The Fifth Dimension Aquarius/Let 

the sunshine in, Andy Gibb Shadow 

dancing, Carole King I feel the earth 

move, Hanson Mmmbop, The Beach 

Boys Kokomo, The McCoys Hang on 

Sloopy, Toto Africa, Steve Miller Band 

The joker, Tina Turner The best. 

CHANNEL 10 

Meeqqanut 

Børnekanalen · Children 

Various Askepot, Kim Larsen I det finde 

hvide sand, DR Big Band ft Louise 

Hart Cirkus Summarum, DR Big Band 

ft Lousie Hart Det bare noget vi leger, 

DR Big Band ft Lousie Hart Se min 

kjole, DR Big Band ft Signe Lindkvist 

Marmeladesangen, DR Big Band ft 

Lousie Hart Barndommens gade, DR 

Big Band ft Lousie Hart Hulter til bulter, 

DR Big Band ft Sebastian Klein 

Dyrenes ABC, DR Big Band ft Søren H 

Fausbøll Brum brum, DR Big Band ft 

Anders F Larsen & Katrine B Grønning 

Vi er Anders og Katrine, DR Big 

Band ft Mathilde B Kaysen, Søren 

H Fausbøll & Sigrid K Husjord Klein 

Som et strejf af en dråbe, DR Big Band 

ft Anders F Larsen, Katrine B Grønning, 

Louise Hart & Sebastian Klein 

Venner forever-Pagten-Bare det var 

mig, DR Big Band ft Honik Ramasjang 

nationalsang, DR Big Band Kigkassen, 

DR Big Band Emil fra Lønnebjerg 

(”Hujedamej, sånt barn han var”) 

CHANNEL 11 

Kanali sallaatsoq 

Den bløde kanal 

The soft channel 

Nivé Nielsen My Coffee Boy, 

Per & Birthe Sallaattumik Appilluta, 

Nukaaraq Olsen Ikinngutiga, Nanook 

Sinnattut Naaffeqarput, Samuel 

Mørch Uteqqittissaajunnaavipputit, 

Sussat! Sila Qaammareerpoq, PeandeL 

Takorluukkat, Alter Me You’re 

Crazy, G60 Sorsunnata, Per & Birthe 

Kisimiinngilatit, Amarok Theatre Shot 

in the face, Chilly Friday Assit. 

CHANNEL 12 

Kanali eqeersimaartoq 

Den friske kanal 

The lively channel 

GR-7 Suleqatigiinneq, Qarsoq Meerannguaq, 

Nanook Sivittorpormi, 

Sussat! Annuppallaarnak, Naneruaq 

Kalaallip Nunaa, Ulf Fleischer Paarisa, 

Peter O. Petersen Aasami, Kalak Illit 

Kisivit Pigaat, Nuuk Posse Uteqqippugut, 

G60 Sila, Johannes Berthelsen 

Pisorusaarpunga, Nanook Qummut isigaara, 

Johanne Wille Qujangisarpara. 

67

FILM 

AUGUST 

DET’ INDVIKLET NDVIKLET / IT’S COMPLICATED DEAR JOHN 

Avikkamilli ukiut qulit qaangiupput, marluullutillu inuunerminni ingerlaqqissimagamik 

ikinngutigiittut inissimalersimallutik. Uiusimasoq Jake arnamik 

inuusunnerungaatsiartumik inooqateqalersimavoq, nuliaasimasorlu Jane neriniartarfiuteqarluni 

ingerlalluartumik. Maannakkorpiarlu Adamip Janep igaffiani nutaami sulisup 

aveqqammersup sulisitsisuni ajuutigilerpaa. Suulli tamarmik ernermik ilinniarluni allagartartaarnerani 

peqataammata ilungersunarseriasaarput, kingornami illoqarfimmi 

nereqatigiillutik nalliussigamikku....kajungerileqqeriasaarput. Jane allasiortutut misigisimaleriasaarpoq 

– Adamillu paasivaa pingasuusuni akuulerluni. 

Det er ti år siden, de blev skilt, og de har udviklet et let og venskabeligt forhold 

til hinanden, mens de begge er kommet videre i livet. Han med en (meget) yngre 

kvinde, hun med sin succesfulde restaurant. Og så er der lige her og nu den nyligt skilte 

Adam, der arbejder på Janes nye køkken, men som er ved at falde for sin arbejdsgiver. 

Men det hele bliver pludselig kompliceret, da Jane og Jake er til deres voksne søns college 

dimission og fejrer det med en middag i byen… og pludselig mærker suget i maven. 

Pludselig står Jane i den helt nye situation at være ’den anden kvinde’ – og stakkels 

Adam opdager, at han mod sin vilje er blevet involveret i et trekantdrama. 

Jane has three grown kids, a thriving Santa Barbara bakery and an amicable 

relationship with her ex-husband, Jake. Now, a decade after their divorce, an 

innocent dinner between Jane and Jake turns into the unimaginable – an affair. Caught 

in the middle of their rekindled romance are Jake’s young wife and Adam, a recently 

divorced architect who starts to fall for Jane. Could love be sweeter the second time 

around? It’s... complicated! 

68 

John angutaavoq inuusuttoq kusanartoq. Inuutissarsiutigalugu sakkutuujuvoq 

– USA-mi sakkutuuni imikkut ittuni Tysklandimiititani, taamaattoq aamma nunarsuarmi 

arlaatigut pinartoqartillugu, sorsuttuni aaqqiagiinngittoqartillugulu aggersarneqartartut. 

USA-mi angerlarsimaffimmini sulinngiffeqartilluni nalaatsornerinnakkut 

Savannah naapippaa, asannilerpullu. 

Sakkutuujunerminik sivitsuiniarani neriorsorpaa. Johnikkullu Savannahlu allakkatigut 

attaveqarluartarput. Immikkoornermik naammassinissaa marluullutillu siunissartik 

qilanaaraat. 9/11- imi illorsuit marluk qaartinneqarmata pilersarutaat sequminneqarput. 

John misigisimavoq sakkutuuginnartariaqarluni, Savannahli angerlarsimaannarpoq 

atorfissaqartinneqarfimmini asasaminilu. 

John er en ung, flot fyr. Han er professionel soldat - i US Army’s Special Forces, 

stationeret i Tyskland, men med opgaver i verdens aktuelle brændpunkter, 

konflikter og krige. På en orlov hjemme i USA møder han tilfældigvis Savannah og de 

forelsker sig i hinanden. 

Han lover ikke at forny sin kontrakt med militæret. Og John og Savannah holder intens 

kontakt med breve til hinanden. De kan begge se frem til både en ende på adskillelsen 

og en ny fremtid sammen. 9/11 - terrorbomberne i Twin Towers ændrer alle deres planer. 

John føler, han bør blive i militæret. Savannah bliver hjemme, hvor der er andre, som har 

brug for hende, og som hun holder af. 

Special Forces Army Sergeant John Tyree is home on a two-week leave from 

Germany. He meets Savannah Curtis and falls in love at first sight. Savannah 

is a college student at the University of North Carolina at Chapel Hill. She is on spring 

break and is helping build a house for Habitat for Humanity. John joins in with Savannah 

to help build the house. Along the way a budding romance occurs, and Savannah falls 

deeply in love with John. As she is about to go back to college, she promises to write 

John overseas during the next 12-months until he returns to her.

FILMIT KANAL 39-MI AAMMA 40-MI 

TAKUTINNEQARPUT 

TITARTAKKAT KANAL 36-MI TAKUTINNEQARPUT 

FILMIT IMMIKKUT ITTUT KANAL 37-MI 

TAKUTINNEQARPUT 

SEPTEMBER 

UP IN THE AIR A SPRING BREAKDOWN WN 

Ryan Bingham angalajuaannarpoq, nuannareqaalu. Mittarfiit, timmisartut, biilit 

attartukkat unnuillu tamaasa akunnitarfik nutaaq nuannareqai. Ryan Bingham 

pituttorsimanngilaq, kisimiipporli. Sivikitsumik arnaateqartarnera eqqaassanngikaanni, 

taakkulu aamma niuernerminnut atatillugu angalasuusarput. Misigissutsilli ingalassimaniartarnerat 

sulinerani aamma iluaqutaavoq. Ryan Bringhamip inuit sorarsinnissaat 

inuussutigaa. Pisortaasup sulisumi soraarsinnissaat nammineq saperaangamiuk, 

Ryan aggersarneqartarpoq. RyanBinghamili killilerneqartussanngorunarpoq, arnammi 

inuusuttup pisariillisaanermik immikkut ilisimasallip qarasaasiakkut webcam atorlugu 

soraarsitsineq isumagisalersimavaa. 

Ryan Bingham lever i sin kuffert, og han elsker det. Han elsker lufthavne, fly, 

lejede biler og et nyt hotel hver aften. Ryan Bingham er en fri fugl, men han er 

også alene. Når man ser bort fra kortvarige affærer med kvinder, der også tilhører de 

forretningsrejsendes eksklusive klub. Men den følelsesmæssige distance er også en klar 

fordel i hans job. Ryan Bingham lever af at fyre andre mennesker. Når chefen ikke har 

modet til at give medarbejderne sparket, så er det Ryan, der bliver tilkaldt. Men Ryan 

Bingham står til at få vingerne stækket, da en ung kvindelig rationaliseringsekspert finder 

på at klare fyringerne via webcam. 

Ryan Bingham is a corporate downsizing expert whose cherished life on the 

road is threatened just as he is on the cusp of reaching ten million frequent flyer 

miles and just after he’s met the frequent-traveler woman of his dreams. At the 

same time his boss hires arrogant young Natalie, who develops a method of video 

conferencing that will allow termination without ever leaving the office – essentially 

threatening the existence Ryan so cherishes. Determined to show the naive girl the 

error of her logic, Ryan takes her on one of his cross country firing expeditions, but as 

she starts to realize the disheartening realities of her profession, he begins to see the 

downfalls to his way of life. 


SPILLEFILMENE VISES PÅ KANAL 39 OG 40 

TEGNEFILM VISES PÅ KANAL 36. 

SPECIELLE FILM VISES PÅ KANAL 37 

FILMS ARE SHOWN ON CHANNEL 39 & 40 

CARTOONS ON CHANNEL 36 

SPECIAL FILMS ON CHANNEL 37 

Ikinngutigiilluartut Gayle, Becky aamma Judi 30-leereersimasut nuannarineqarnissartik 

takorloortuartarsimavaat. Beckylu naalakkami panianut Ashleymut 

ilinniarnertuunngorniaqatinilu South Padre Islandimut angalasussamut ingiallortaanissaminut 

periarfissaqalermat, arnat soqutigineqarpianngitsut aalajangerpaat inuunertik 

allanngortillugu akimasuut akornanni nuannateqataaniarlutik. Nuannannerpassuarnut 

ilaareerlutik Beckyp, Gaylep, Judip, Ashleyllu paasivaat taakkununnga ilaanissaminnut 

allaaneruallaarlutik. 

Hjerteveninderne Gayle, Becky og Judi er kommet i 30’erne og har altid drømt 

om at være populære. Så da Becky får mulighed for at agere uofficiel anstandsdame 

for sin chefs datter Ashley på hendes college-udflugt til South Padre Island, 

beslutter de totalt utjekkede tøser sig for at vende op og ned på deres liv og fyre den af 

sammen med overklassens festaber. Gennem et sandt maraton af fustager, forhold og 

skumfester indser Becky, Gayle, Judi og Ashley, at det er bedre at skille sig ud end at 

passe ind. 

The storyline revolves around three friends who are thirty something, who 

break the monotony of their uninspired lives by vacationing on an island that’s 

a popular spring break getaway for college co-eds. One of the women works for a 

powerful senator whose daughter is one of those co-eds, only she’s as geeky as her 

chaperones. 

69

MENU 

TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME 

Nanoq Class-imut tikilluarit 

Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni 

sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsimallutit 

apuunnissat isumagissavarput. 

Air Greenlandimi timmisartorninni 

ilorrisimaar nissat pingaartipparput. 

Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu 

timmisartuussinitsinni nerisassat mamarluartut, 

immikkut toqqartukkat nunani 

tamalaani igariaatsinut assingusumik piareersakkat, 

ilaatigut Royal Greenlandimeersut, 

sassaalliutigissavagut. 

Nerisassanullu imigassat aamma neqeroorutigaavut. 

Viinnit nerisassanut naleqquttut 

immikkut vin-inik misileraasartutsinnit 

toqqagaapput. 

Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffi gisarpaatigut, 

taamaattumik timmisartumi 

sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqassaguit 

tusarfi gerusuppatsigit. Atuisuttami 

kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik 

pitsanngorsaasinnaavugut. 

VIINNIT / VINE / WINE 

1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 

- Frankrig 

Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaamasoq 

mamassuseqarluarluni paarnarsunnillunilu 

naasorsunnitsoq. 

2. Les Terrasses 2009 - Frankrig 

Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon 

blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni 

iiuminarluni citrus-isunnila artoq. 

3. Malnera, Salento 2008 - Italien 

Viinni aappalaartoq Pugliameer soq 

qalipaataa taartuulluni pikkunartoq 

tikkalu akuutissanit assigiinn gitsunit 

pinngortoq. 

4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon 

2007 - Frankrig 

Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappalaartoq 

pikkunarlunilu tikka akuutissanit 

assigiinngitsunit pinngortoq. 

70 

Velkommen på Nanoq Class 

Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på 

Nanoq Class kan være med til at bringe dig 

frisk og udhvilet frem til dit bestemmelsessted. 

Det er vigtigt for os i Air Greenland at 

få dig til at føle dig godt tilpas ombord. 

På vores fl yvninger til og fra Grønland kan 

du opleve vores menuer, som er sammensat 

af delikate og specielt udvalgte råvarer fra 

bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af 

internationalt islæt. 

Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer. 

Vores vine er specielt udvalgt af vores team 

til at harmonere med menuerne. 

Mange af vore passagerer rejser hyppigt 

med vores selskab, så har du kommentarer 

til vores Infl ight Service, så lad os det vide. 

Vi bliver kun bedre af at lytte til vore 

kunders ønsker. 


- Frankrig 

Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig 

og rig hvidvin med enestående duft af 

eksotiske frugter og blomster. 

2. Les Terrasses 2009 - Frankrig 

En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin 

fra området sydvest for Rhônedalen. 

Frisk hvidvin med god balance og lidt 

duft af citrus. 

3. Malnera, Salento 2008 - Italien 

Fra Puglia kommer denne pragt fulde 

rødvin, mørk farve med fyldighed og 

behagelig kraft samt duft af eksotiske 

krydderier. 


2007 - Frankrig 

Fremstillet i det nordlige Corbières. En 

fyldig rødvin med kraft og elegance og 

duft af krydderier. 

NANOQ CLASS 

Welcome to Nanoq Class 

We will do our outmost for your journey at 

Nanoq Class. We will make every effort to 

ensure that you arrive fresh and relaxed 

at your destination. It is important for 

Air Greenland to make you feel comfortable 

onboard. 

On fl ights to and from Greenland you will 

enjoy our menu creations of delicious and 

special selected ingredients from e.g. 

Royal Greenland and blended with a twist 

of fl avours of other countries. 

Complimentary alcoholic and non-alcoholic 

beverages are offered. The wine list is 

especially selected by our team. 

Many of our passengers travel frequently 

with our airline. If you wish to provide us 

your feedback on the Infl ight Service, 

please let us know. We can only improve by 

listening to our customers. 

1. 2. 3. 4. 


- France 

Produced in north Corbières. A full bodied 

and rich white wine with an intense 

scent of fruits and fl owers. 

2. Les Terrasses 2009 - France 

A Grenache-and Sauvignon blanc white 

wine from the Rhône district. A fresh 

white wine with good balance and a 

scent of lemon. 

3. Malnera, Salento 2008 - Italy 

From Puglia comes this fantastic redwine, 

dark colour with a full bodied taste 

and scent of exotic spices. 


2007 - France 

Produced in north Corbières. A full bodied 

redwine with power and elegance and 

scent of spices.

ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH 

Menu 1. 

– 

Paarnat akuleriit 

Qingalissuaq pujuugaq 

Qingalissuaq chorizo 

Immussuit 

Manninnik imusaliaq immussualik 

Neqit aserortikkat siaasakkat 

Naatsiiat pom. rösti 

Spinaatit a la creme 

Frugt salat 

Røget kalkun 

Kalkun chorizo 

Ost 

Æggerulle m/ost 

Mini griller 

Pommes Rösti 

Spinat a la Creme 

Fruit salad 

Smoked turkey 

Turkey chorizo 

Cheese 

Eggroll w/cheese 

Mini meatballs 

Pommes Rösti 

Spinach a la Creme 

Menu 2. 

– 


Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu 

Salaami naatsiianik akulik 

Immussuit 

Pannakaat ricottamik immussuallit 

Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq 

Naatsiiat pom. rösti 

Tomaatit akuleriit 

Frugt salat 

Pastrami 

Kartoffel spegepølse 

Ost 

Pandekage m/ricotta ost 

Kalvepølse 

Pommes Rösti 

Tomat mix 

Fruit salad 

Pastrami 

Potato salami 

Cheese 

Pancake w/ricotta cheese 

Veal sausage 

Pommes Rösti 

Tomato mix 

ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH 

Menu 1. 

– 

Salaatit akuleriit 

Eqaluk pujuugaq 

Nersussuup neqaa 

Immussuit 

Qaleralik siataq 

Naatsiiat aserortikkat broccolillit 

Naatitat aspargersit kuuloruujullu 

Miseraq citronisunnitsoq 

Mixet salat 

Røget forel 

Okse bresola 

Ost 

Stegt hellefi sk 

Kartoffelmos m/broccoli 

Grønne asparges og gulerødder 

Citron sauce 

Mixed salad 

Smoked trout 

Ox bresola 

Cheese 

Roasted halibut 

Mashed potatos w/broccoli 

Green asparagus and carrots 

Lemon sauce 


Menu 2. 

– 


Raajat 

Tinguliaasaq 

Immussuit 

Neqi siataq 

Naatsiiat aserortikkat persilellit 

Naatitat kuuloruujut eertallu 

Miseraq timiannilik 

Mixet salat 

Rejer 

Pate 

Ost 

Tournedos 

Kartoffelmos m/persille 

Gulerødder og sukkerærter 

Timian sauce 

Mixed salad 

Shrimps 

Pate 

Cheese 

Tournedos 

Mashed potatos w/parsley 

Carrots and sugar peas 

Timian sauce 

Menu 3. 

– 


Puulukimineq tarajortigaq 

Salami qasilitsulik 

Immussuit 

Manninnik imusaliaq skinkilik 

Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq 

Naatsiiat croquette 

Tomatinik miseqqiaq kimittooq 

Frugt salat 

Spegeskinke 

Peber spegepølse 

Ost 

Æggerulle m/skinke 

Kalvepølse 

Pommes Croquette 

Stærk tomat sauce 

Fruit salad 

Air-dried ham 

Pepper salami 

Cheese 

Eggroll w/ ham 

Veal sausage 

Pommes Croquette 

Spicy tomato sauce 

Menu 3. 

– 


Qaleralik pujuugaq 

Puulukip neqaa tarajortigaq 

Immussuit 

Kukkukuuaraq siataq 

Qaqorteqqasut 

Naatitat siaasakkat 

Miseraq demi glace 

Mixet salat 

Røget hellefi sk 

Spegeskinke 

Ost 

Stegt kyllingebryst 

Hvide og vilde ris 

Grillet rød og gul peber 

Demi glace sauce 

Mixed salad 

Smoked halibut 

Air-dried ham 

Cheese 

Roasted chicken 

White/wild rice 

Grilled red and yellow pepper 

Demi glace sauce 

71

Timmisartumut tikilluarit 

Velkommen ombord 

Welcome on Board 

Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta 

angalanerminni toqqissisimallutik 

qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. 

• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut 

naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq 

– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. 

• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik 

ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga 

imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, 

alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, 

sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut 

siggunnullu tarnut. 

• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik 

nutaarsiassanillu peqarpoq. 

ILITSERSUUTIT MAKKU 

AIRBUS 330-200-MUT ATUUPPUT 

Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut 

kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut 

nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut 

atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu 

aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut 

attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu 

peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq 

qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. 

72 

3 

5 

Ved indretningen af flyet har vi lagt stor 

vægt på komforten for vores passagerer, 

så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse 

som muligt. 

• For din komfort findes tæpper og puder på vore 

fly – spørg kabinepersonalet. 

• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. 

• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, 

ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og 

læbepomade. 

• Som en ekstra service har vi også blade og aviser 

ombord. 

FØLGENDE VEJLEDNINGER ER 

GÆLDENDE FOR VOR AIRBUS 330-200 

Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med 

fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- 

og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, 

regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde 

betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke 

på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage 

ved at trykke på den runde og den grønne knap på 

samme tid. 

TIMMISARTUMI INISSANI NALINGINNARNI ISSIAVIIT 

Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera 

allanngortissinnaavat. 

SÆDER PÅ ØKONOMIKLASSE 

Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. 

SEATING IN ECONOMY CLASS 

You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 

1 

4 

2 

When we outfitted our aircraft, we put a 

great deal of emphasis on the comfort of 

our passengers so their flight would be as comfortable 

and relaxing as possible. 

• Blankets and pillows are available on board for 

your comfort – please ask a cabin attendant. 

• Our Nanoq Class passengers receive an amenity 

kit. 

• The kit contains a dental kit, socks, earplugs, 

shoeshine, eye shades, lotion and lip salve. 

• Our service on board includes a selection of magazines 

and newspapers. 

THE FOLLOWING INFORMATION 

– APPLIES TO OUR AIRBUS 330-200 

The remote control is stowed in the side of the armrest. 

The remote control is used to select the music 

and video channels, to choose between 10 music 

channels, to adjust the volume, to turn the reading 

light on and to call for service. The remote control 

is released by pushing the square, green button and 

it is stowed by simultaneously pressing the round, 

green button. 

1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video 

(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud) 

2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light 

3 Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels 

4 Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume 

5 Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service

NANOQ CLASSIMI ISIGINNAARUT 

Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup 

qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu 

aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu 

saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut 

marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut 

utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit 

tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq. 

Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk + 

-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit 

aaq qissorneqassaaq. 

SKÆRM PÅ NANOQ CLASS 

Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæn 

ets overdel til siden og tryk på den røde knap 

for at få skærmen frigjort. Derefter kan den 

trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, 

frem/tilbage og til siden for at undgå generende 

refleksioner. Lyden justeres på skærmen 

NANOQ CLASSIMI NERRIVIK 

Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa 

tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik 

patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik 

angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu 

nerrivik siumut tunummulluunniit 

nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit 

sanimut illuartinneqarsinnaalluni. 

NANOQ CLASSIMI ISSIAVIIT 

Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup 

inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut 

ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu 

iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata 

iluarsi saatai aaqqissinnaavatit. 

SÆDER PÅ NANOQ CLASS 

På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra 

du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her 

justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt 

ændre ryglænets position. 

NANOQ CLASSIMI 

TUSARNAARUTIT 

Tusarnaarutit nipip pitsaassusaapitsaanerulersinniarlugu 

nipiliorpalummut 

nipikillisaati taqarput. Tusarnaarutit 

minnissaq sioqqullugu 

katersorneqartarput. 

ved de to knapper angivet med + og – eller fra 

fjernbetjeningen. 

SCREEN IN NANOQ CLASS 

The video screen is found in the armrest: Lift 

the top of the armrest to the side and press the 

red button to release the screen. It may then be 

pulled up. The screen can be adjusted in two directions, 

back/forward and to the side, to avoid 

reflections. The volume can be adjusted on the 

screen with the two + and – buttons or from the 

remote control. 

BORD PÅ NANOQ CLASS 

Bordet findes i armlænet: Løft armlænets 

overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan 

foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din 

komfort kan bordet trækkes frem og tilbage 

samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. 

1 2 3 4 5 

SEATING IN NANOQ CLASS 

The panel where you can adjust your seat is 

on the side of the armrest. You can adjust the 

leg-rest, headrest and backrest as well as the 

inclina tion of the backrest. 

HOVEDTELEFONER 

PÅ NANOQ CLASS 

Hovedtelefonerne er med 

indbygget støjdæmpning for at 

forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne 

bliver indsamlet 

inden landing. 

HEADSET 

IN NANOQ CLASS 

The headsets are with noise 

reduction to give better sound 

quality. The headsets will be 

collected before land ing. 

TABLE IN NANOQ CLASS 

The table is found in the armrest: Lift the top 

of the armrest to the side and pull the table up. 

The table can be folded, so it has two sizes. For 

your comfort, the table can be pulled back and 

forward and also turned, so it is easier for you 

to leave your seat. 

1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ 

Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 

2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte 

op og ned/Leg-rest up and down 

3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ 

Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 

4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af 

oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest 

5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering 

af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest 


Siunnersuutit pitsaasut 

ingerlaartilluni atugassat 

Gode råd undervejs 

Good Advice When Flying 

IMERLUARNISSAT EQQAAMAJUK 

Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik 

imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: 

imigassaq aala koornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaar 

ner mi arlaleriarluta imermik juice-mil luunniit 

piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu 

tamanna atorluaq quarput timivit imermik 

amigaa te qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. 

HUSK AT DRIKKE VÆSKE 

Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde 

væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke 

med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand 

og juice flere gange undervejs – tag endelig 

imod vores tilbud, som vil være med til at holde 

din væske balance i orden. 

REMEMBER TO DRINK 

PLENTY OF FLUIDS 

It is important to drink plenty of fluids when 

flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as 

these are diuretic.) Please take advantage of the 

repeated offers of water and juice during the 

flight, as this will help prevent dehydration. 

Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut 

pisinnaatitaapput pisariaqartillugu 

imigassallernerminni inummut ataatsimut 

marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat 

aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni 

imeq qusaanngillat. 

SIGARITSIT ELEKTRONISKIUSUT 

Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik 

elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. 

Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, 

piviusorpaluttuuppulli aalarlutik 

sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, 

isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. 

74 

AALALAARNISSAT EQQAAMAJUK 

Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, 

nissut taliillu peqeqat taar nissaat tasitsaalaartarnissarlu 

pisaria qarpoq – soorlu 

akunnermut ataasiar luni minutsini tallimani. 

Ajor nan ngip pat nikuilaarlutit issiaviit akor ni sigut 

uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa sulli allat sulisullu 

ajoqusersor naveer saarlugit. 

HUSK AT RØRE DIG 

Det er en god idé at lave små spænde-, bøje- 

og strækøvelser med arme og ben undervejs – 

gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, 

så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. 

Men vis venligst hensyn til de øvrige 

passagerer og personalet. 

REMEMBER TO MOVE AND STRETCH 

It is a good idea to spend five minutes bending 

and stretching your arms and legs, and increase 

circulation in your feet by moving your toes up 

and down. If possible, get up and walk up and 

down the aisle. But please show consideration 

to your fellow passengers and the cabin 

attendants. 

Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale 

autoriseret til i visse tilfælde at begrænse 

servering af alkoholiske drikke til to pr. person. 

Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte 

alkoholiske drikke ombord på vores fly. 

ELEKTRONISKE CIGARETTER 

Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske 

cigaretter ombord. 

Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, 

men ser realistiske ud og afgiver dampe, som 

nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor 

tolkes, som at rygning ombord er tilladt. 

ILUAALLIORPIT? 

Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq 

timmisartumi sulisut saaffigissavatit, 

taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta 

qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut 

apuunnissaat isumagisus saavaat. 

UTILPAS? 

Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, 

så kontakt venligst vores kabinepersonale med 

det samme – de vil gøre alt for, at alle vores 

pas sagerer ankommer friske og vel oplagte til 

deres bestemmelsessted. 

NOT FEELING WELL? 

If you feel unwell in any way, please contact 

our cabin personnel at once. Our cabin 

attendants will do their best to ensure that 

all our passengers arrive at their destination in 

good shape. 

Please note that crew members are 

authorised to limit alcoholic drinks to 

two per person due to safety on board. It is 

prohibited to consume your own duty free 

alcoholic beverages on board our flights. 

ELECTRONIC CIGARETTES 

Air Greenland does not permit the use of 

electronic cigarettes onboard. 

Electronic cigarettes are realistic looking 

substitute cigarettes that generate vapor, which 

looks like smoke. They are not a safety hazard, 

but their use on board is not allowed, as they 

may give anyone, who is not familiar with them, 

the perception that smoking is permitted.

Nammineq timmisartuutit 

EGEN FLYFLÅDE FLEET 

AIRBUS 330-200 

Number: 1 

Max. no of seats: 245 

Average speed km/t: 870 

Max. altitude m: 13,666 

BOEING 757-200 

Number: 1 




DHC-7 (DASH-7) 

Number: 6 




DASH 8-200 (starter maj 2010) 

Number: 2 

Max no. of seats: 37 

Avarage speed km/t: 537 

Max altitude meter: 7.620 

DHC-6-300 (TWIN OTTER) 

Number: 2 




BEECH SUPER KING AIR 200 

Number: 1 




BELL 222U 

Number: 1 


Average speed km/h: 240 

SIKORSKY S-61N 

Number: 2 




BELL 212 

Number: 7 




EUROCOPTER AS-350B2 & B3 

Number: 12 


Average speed km/h: 234 

Max. altitude m: 7.000 

Max. take-off weight kg: 230,000 

Max. range km: 10,500 

Length m: 58.37 

Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney 




Wingspan m: 38.0 Engines: 2 pcs. Rolls Royce 




Wingspan m: 28.35 

Max take off weight: 16.470 kg 

Max range km: 1.713 











Max. take-off weight kg: 3700 

Max. range km: 684 

Lenght m (incl. rotor) m: 15,38 

Rotordiameter m: 12,80 



Length m. (excl. rotor): 18.00 

Rotor diameter m: 18.9 



Length m. (incl. rotor): 17.42 

Rotor diameter m: 14.63 

Max. take-off weight kg: 2.250 


Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 

Rotordiameter m: 10,69 

Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney 

PT6A-50, Turbo Props 

Total engine power HP: 4,480 

Engines: Pratt & Whitney type, 

PW123D. 

Total engine horse power, 2 x 2150 

hp. 4.300 hp. 


PT6A-27, Turbo Props 



PT6A-41 


Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101- 

750C-1 

Total engine power HP: 2x684 

Engines: 2 pcs. General Electric 

CT58-140-2 



PT6T-3B 


Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 

1D1/2B/2B1 

Total engine power HP: 732/847

Kitsissut (Carey Øer) 

Siorapaluk 

Moriusaq 

Pituffik 

(Thule Air Base) 

Inglefield Land 

Pituffik 

Thule Savissivik Air Base 

Kangaamiut 

Attu 

Itilleq 

Maniitsoq 

Napasoq 

Atammik 

Qeqertarsuatsiaat 

(Fiskenæsset) 

QAANAAQ 

UPERNAVIK 

Upernavik Kujalleq 

Ukkusissat 

Niaqornat 

Qaarsut QaarsutSaatut 

UUMMANNAQ Ikerasak 

QEQERTARSUAQ (Disko Ø) 

Uummannaq 

Qeqertat 

Saqqaq 

QEQERTARSUAQ Qeqertarsuaq 

(Godhavn) (winter) 

Kitsissuarsuit Akun- ILULISSAT (Jakobshavn) 

naaq Ilimanaq 

AASIAAT (Egedesminde) 

Ilulissat 

Aasiaat QASIGIANNGUIT (Christianshåb) 

KANGAATSIAQ Ikamiut 

Ikerasaarsuk 

Niaqornaarsuk Qasigiannguit 

Iginniarfik (winter) 

DAVIS STRÆDE 

FLYRUTER FLYRUTER ROUTE MAP 

Cape York 

BAFFIN BUGT 

SISIMIUT 

(Holsteinsborg) 

MANIITSOQ 

(Sukkertoppen) 

NUUK 

(Godthåb) 

Innarsuit 

Sigguup Nuuna 

(Svartenhuk) 

Nordre Strømfjord 

Søndre Strømfjord 

Evighedsfjord 

Buksefjord 

KANGERLUARSORUSEQ 

(Færingehavn) 

76 

✈ 

PAAMIUT 

(Frederikshåb) 

LAUGE KOCH KYST 

Illorsuit 

Apussuit 

Frederikshåb Isblink 

✈ 

Sisimiut 

Tartupaluk 

(Hans Ø) 

Sermersuaq 

(Humbolt Glacier) 

Sarfannguit 

Kapisillit 

Nuuk 

Qaanaaq 

Kullorsuaq 

Nuussuaq 

Tasiusaq 

Aappilattoq 

Upernavik 

Kangersuatsiaq 

Nuugaatsiaq 

NARSAQ 

Qassimiut 

QAQORTOQ (Julianehåb) 

Washington Land 

Daugaard-Jensen Land 

KNUD RASMUSSENS LAND 

AVANERSUAQ 

Nuussuaq 

✈ ✈ ✈ 

Thule 

Kangerlussuaq 

(Søndre Strømfjord) 

KITAA 

Vestgrønland 

Godthåbfjord 

Paamiut 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ 

AVANNAA 

Nordgrønland 

Qaasuitsup Killeqarfia Avannarleq 

Kangerlussuaq 

(Polarcirklen) 

KUJATAA 

Sydgrønland 

Oodaap Qeqertaa 

(Oodaaq Ø) 

Kap Morris Jesup 

Summit 

(3.238 m) 

Narsalik Kangilinnguit 

(Grønnedal) 

Arsuk 

Ivittuut 

Qassiarsuk 

Narsarsuaq 

Igaliku 

Eqalugaarsuit Narsarsuaq 

Saarloq 

Alluitsup Paa 

Ammassavik 

Tasiusaq 

NANORTALIK 

Narsarmiit 

(Narsaq Kujalleq) 

Aappilattoq 

IKERASSUAQ (Prins Christianssund) 

Kap Farvel 

✈ 

PEARY LAND 

TUNU 

Østgrønland 

Prinsen af 

Wales Bjerge 

Kronprins 

Frederik Bjerge 

Mont Forel 

(3.360m) 

Watkins Bjerge 

Kulusuk 

Kuummiut 

Tiniteqilaaq 

Sermiligaaq 

Isortoq 

Kulusuk 

Tasiilaq 

TASIILAQ (Ammassalik) 

IRMINGER HAV 

Copenhagen 

✈ 

Independence Fjord 

Mylius-Erichsen 

Land 

PAAMIUT 

STATION NORD 

KRONPRINS CHRISTIAN LAND 

Paamiut 

Nioghalvfjerdsfjorden 

✈ 

Germania Land 

Dronning 

Margrethe 

Land 

ZACKENBERG 

Traill Ø 

Stauning 

Alper 

Jameson 

Land 

Gunnbjørn Fjeld 

(3.693 m) 

Clavering Ø 

Ymer Ø 

Ille de France 

Shannon 

Nerlerit Inaat 

(Constable Pynt) 

Kangertittivaq 

Blosseville Kyst 

DANMARKSHAVN 

Narsaq DANEBORG 

DANMARK S STRÆDE 

ITTOQQORTOORMIIT 

Ittoqqortoormiit 

(Scoresbysund) 

Copenhagen 

Keflavik (Reykjavik International Airport) 

Kangilinnguit 

København 

København 

Qaqortoq 

Alluitsup Paa 

NANORTALIK 

Airbus 330 

Dash 7 / Dash 8 

Helikopter 

Narsarsuaq 

✈ 

Nanortalik 

Nerlerit Inaat 

Narsarsuaq 

Keflavik 

✈ 

Ivittuut Qassiarsuk 

NARSAQ = Boeing 757/Airbus 330 

Qassimiut 

Igaliku 

Eqalugaarsuit = Dash 7 

QAQORTOQ 

Ammassavik 

Saarloq 

Alluitsup Paa 

= Dash 8 

Tasiusaq 

= Helicopter Aappilattoq 

Narsarmiit (Narsaq Kujalleq)

KØBENHAVNIP MITTARFIA KØBENHAVNS LUFTHAVN COPENHAGEN AIRPORT 

Mittarfimmiittut 

1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 

2 Issiaartarfik 

3 Naapittarfik 

4 Novia 

5 Servisair Billetkontor 

6 Meeraaqqanik nangilersuivik 

7 Qasuersaartarfik (1) 

8 Danske Bank 

9 Air Greenland kontor 

10 Air Greenland Check-in 


12 Atisaasivik 

13 Danske Bank 

14 Nordea 

15 Sixt 

16 Budget 

Politi 

Gates A18-A23 

Gates A2-A17 

17 Europcar Pitzner 

18 Hertz 

19 Biilinut inissiisarfik 

20 Avis 

21 Nordea 


23 Global Refund 

24 Servisair Ankomst Service (B) 

1 

A 

3 

2 

@ 

4 5 

6 7 

10 8 

Terminal 2 

9 

Til bagage 

@ 

Gates B2-B19 

25 Told VAT 

26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 

27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 

28 SAS-ip bilitseerniarfia 

29 Naapittarfik 

30 Nassatanut angisuunut tunniussivik 

T Akunnittut aqqusaartagaat 

(1) = 1. sal (2) = 2. sal 

(B) = Bagageområde 

Togstation 

Metrostation 

12 13 Security 

15 16 17 18 19 20 21 

Til bagage 

25 

Ankomster 

28 

T 

23 24 26 

27 

14 

@ 

@ 

11 22 

Gates C2-C9 

Terminal 3 

30 

29 

Gates C10 

Gates C15-C40 

Til bagage 

@ 

T 

Gates D101-D103 

B C 

AKITSUUTEQANNGITSUMIK PISIARISINNAASAT TOLDREGLER DUTY REGULATIONS 

DANMARKIMUT 

TIKINNERMI 

Pisisussat ima 

ukioqalersimassapput: 

Tupanik 17-inik 

Imigassanik 

viinninillu 17-inik 

KALAALLIT NUNAANNUT 

TIKINNERMI 

Qulaani allattorsimasut 

saniatigut amerissaatit pisiarineqarsinnaapput 

1.000 kr-it 

sinnernagu nalillit. 

Sukkulaatit mamakujuillu 

katillugit 2 kg. 

Pisisussat ima 

ukioqalersimassapput: 

Tupanik 18-inik 

Imigassanik 

viinninillu 18-inik 

VED INDREJSE 

TIL DANMARK 

VED INDREJSE 

TIL GRØNLAND 

ENTERING 

DENMARK 

ENTERING 

GREENLAND 

Sikaritsit 200-t Sikaritsit 200-t Cigaretter 200 stk. Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. Cigarettes 200 pcs. 

Imaluunniit 

Imaluunniit 

eller 

eller 

or 

or 

Sikaavaqqat 

Sikaavaqqat 

Cigarillos 

Cigarillos 

Cigarillos 

Cigarillos 

(max 3 gr. stk.) 100-t (max 3 gr. stk.) 100-t (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 g. a piece) 100 pcs. (max. 3 gr. a piece) 100 pcs. 

Imaluunniit 

Imaluunniit 

eller 

eller 

or 

or 

Sikaat 50-t Sikaat 50-t Cigarer 50 stk. Cigarer 50 stk. Cigars 50 pcs. Cigars 50 pcs. 

Tupat 250 gr. Tupat 250 gr. Røgtobak 250 gr. Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 250 gram Rolling tobacco 250 grams 

Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat Spiritus over 22% 1 liter Cigaretpapir eller 

Spirits above 22% 1 litre Cigarette papers 200 pcs. 

kimittunerusoq 1 literi iml. immertariaannaat 200-t 

eller 

cigarethylstre 200 stk. 

or 

Spirits above 22% 1 litre 

Imaluunniit 

Imigassaq 22%-init 

kimikinnerusoq 2 literi 

Viinni 4 literi 

Immiaaqqat 16 literi 

Tipigissaatit 50 gr. 

Tipigissaatit sakkukinnerit 

250 ml. 

Qulaani pisiat saniatigut 

akitsuuteqanngitsumik 

pisisoqarsinnaavoq katillugit 

1.300 kr-it sinnernagit 

nalilinnik. 

Imigassaq kimittooq 22%-init 

kimittunerusoq 1 liter 

imaluunniit 

Imigassaq 22%-init 

kimikinnerusoq 2 literi 

Viinni 15%-init 

kimikinnerusoq 2,25 literi 

Immiaaqqat 2 literi 

Tipigissaatit 50 gr. 

Tipigissaatit 

sakkukinnerit 250 ml. 

Kaffit imaluunniit tiit 1 kg 

Neqi, neqinit nioqqutissiat 

imaluunniit timmissat 5 kg 

Hedvin under 22% 2 liter 

Bordvin 4 liter 

Øl 16 liter 

Parfume 50 gr. 

Eau de toilette 250 ml. 

Værdi af toldfri varer udover 

ovennævnte må ikke overstige 

DKK 1.300. 

Alderskrav: 

Tobak 17 år 

Spiritus og vin 17 år 

Spiritus over 22% 1 liter 

eller 

Hedvin under 22% 2 liter 

Bordvin ikke 

over 15% 2,25 liter 

Øl 2 liter 

Parfume 50 gr. 


Kaffe eller the 1 kg 

Kød, kødvarer eller 

fjerkræ 5 kg 

Herudover kosmetik og andre 

hudplejeartikler til en samlet 

Dessert wine 

below 22% 2 litres 

Table wine 4 litres 

Beer 16 litres 

Perfume 50 grams 


In addition, other duty-free 

goods not exceeding DKK 

1.300 total value. 

Age limits: 

Tobacco 17 years 

Spirits and wine 17 years 

or 

Dessert wine 

below 22% 2 litres 

Table wine 

below 15% 2,25 litres 

Beer 2 litres 

Perfume 50 grams 


Coffee or tea 1 kilo 

Meat, meat products 

or poultry 5 kilo 

In addition cosmetics and 

other toiletries for a total ma- 

maksimal værdi af DKK 1.000. 

ximum of DKK 1.000. 


Chokolade 

og slik 2 kg i alt 

Alderskrav: 

Tobak 18 år 

Spiritus og vin 18 år 

Chocolate 

and candy 2 kilos total 

Age limits: 

Tobacco 18 years 

Spirits and wine 18 years 

77 

Gates D1-D6 

D

QAQORTOQ 

ILULISSAT 

MANIITSOQ 

78 

Salg og reparation 

ATV - Knallerter - Snescootere 

ARCTIC STAR ApS 

Ittukasiup aqq. 7 • P.O. Box 251 

DK 3911 Sisimiut • Greenland 

Phone: (+299) 865257 • Fax: (+299) 865752 

e-mail: arcticcat@greennet.gl 

ARCTIC 

STAR aps 

SISIMIUT 

NUUK

NUUK 

NUUK 

SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK 

CAFÉ SANDWICH-BAR 

ÅBENT: MANDAG-FREDAG . . . 8.00-17.00 

LØRDAG-SØNDAG . . . . . . . . . . 10.00-18.00 

LEVERING AF MAD UD AF HUSET 

Frokoster 

Receptioner 

Rejsegilder 

Buffet’er m/koldt og lunt 

Sejlerpakker og meget andet. 

Få vores menuforslag tilsendt. 

TLF. 32 15 06 

FAX. 32 35 06 

ANINGAASALEERIAATSIT 

KAPITALFORMIDLING 

Kalaallit Nunaanni 

inuussutissarsiutitigut 

aningaasaliisarfi k 

Grønlands Ventureselskab 

Kapitalformidling til 

erhvervslivet i Grønland 

Aqqusinersuaq 48 A 

Postboks 1068, 3900 Nuuk 

Telefon :32 72 57 

Telefax :32 79 21 

Email: greenland@venture.gl 

Homepage: www.venture.gl 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nioqqutissanik Danmarkimi 

pisinermi momsimik 

utertitsisinnaaneq! 

Takuuk: www.atuisoq.gl 

– Aamma sianerfigisinnaavatsigut 

nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33 

Refusion af moms på varer, 

købt i Danmark! 

Se: www.atuisoq.gl 

– Du kan også ringe til os 

mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33 


NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

GRAFISK PRODUKTION 

80 

Reklamebureau 

Produktudvikling 

Funktionel grafisk design 

Rationel produktion 

Alle slags tryksager 

God service 

Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med: 

Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central. 

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk 

Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 

E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl 

lpinvest@greennet.gl 

www.louispoulsen.com 

PH Kogle 

Design: Poul Henningsen 

LP-invest 

Postboks 485 

Tlf. 55 77 55 

Fax 32 38 55 

36.796 kr 

uden moms 

light style 

 

Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874 

Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.00- 14.00 

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR 

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland 

Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl 

OPEN 7 DAYS A WEEK 

Malermester 

H. Nørgaard 

Postboks 1885 • 3900 Nuuk 

Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl 

NUUK 

NUUK 

NUUK

NUUK 

NUUK NUUK 

 

Greenlandic art, 

handicraft and fur 

 

 

 

 

 

 

 

Tlf. +299 32 26 30 

Inspektørbakken 9 

3900 Nuuk 

MBring Bring back 

Galleri Roar Christiansen 

Et unikt udvalg af grønlandsk 

kunst, litografier, kunsttryk, 

plakater, akvareller, træsnit, 

kobberstik, linoliumstryk, post- 

og kunstkort. 

Se en del af vores udvalg på 

www.galleri.gl 

På gensyn i et galleri 

af en anden verden. 

A R T O F G R E E N L A N D 

Gallery Roar Christiansen 

A unique selection of Greenlandic 

art, lithographs, prints, posters, 

watercolours, wood carvings, 

copper engravings, linocuts, postand 

art cards. 

See some of our selection on 

www.galleri.gl 

See you in a gallery 

of another world. 

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 

Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk 

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl 

emories 

of Greenland 

Byens økologisk frisør 

Aqqusinersuaq 34 A, 1. th 

(Sømandshjemmi eqqaani – Nær Sømandshjemmet) 

Tlf: 32 27 27 

Mandag-fredag kl- 9-17 

NUUK 

NUUK

Download PDF - Air Greenland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?