En velsignet jul ønskes våre lesere! - Selbu Menighet

Recommendations

Info

16 En Erindring fra Selbu - om en gammel skikk som er kommet bort Hva som kan skje når man sovner under en preken, finner vi fortalt i Apostlenes gjerninger 20,9. En ung gutt som het Evtykos satt i vinduet da apostelen Paulus talte, men talen hans varte nok så lenge. Evtykos falt i dyp søvn, og overmannet av søvnen falt han ut av vinduet fra tredje etasje. Da de tok ham opp trodde de at han var død, men Paulus fant ut at det var fortsatt liv i ham. Heldigvis. Preknene som holdes for tiden i våre kirker, er ikke lenger så langvarige. Da står man heller ikke i fare for å sovne inn som det skjedde med Evtykos. Men hvordan var det for dem som skulle lytte til en preken som varte i minst 30 min? Ole Johan Vold innleverte en nok så innholdsrik tekst om en gammel skikk i Selbu kirke som skulle hjelpe å holde søvnen unna. Teksten er nedtegnet av Olaf Guldseth og publisert i Selbygbogen fra 1931. I Selbygbogen stod det meddelelser om Selbyggenes slekt i Amerika og deres virke. Det var Sommeren 1896. Sammen med min Hustru havde jeg den Glæde at saa gjense det kjære gamle Land og hilse paa Slægt og Venner. Vi maatte selvfølgelig besøge Selbu. Flere af min Faders nærmere Slægtninger levede endda. Vi blev over en Søndag og vilde naturligvis komme ud til den gamle Kirke, hvor daværende Kapelan Domaas skulde forrette. Det var en varm Julidag og jeg husker Kirkeveien fra Guldseth i Vikhvervet til Kirken var noegt strævsom. Dog ikke for os som fik sidde i en god Kjærre. Men der var Afbrydelser. Vi maatte over Elven, nu har baade jeg og min Hustru glemt det nærmere angaaende Befordringen. Men en Ting fra denne Søndag har jeg ikke glemt. – Vi var komme ind i den store, vakre Kirke – den selvsamme Kirke, hvor min Fader i sin Ungdom gikk ind og ud. Saavidt jeg nu husker var Kirkestolene godt optaget. Pastor Domaas var kommen paa Prædikestolen og talte over Dagens gamle Evangelium: Farisæeren og Tolderen. Han talte i en jevn, rolig Tone og skjønt jeg nu intet kan erindre af Indholdet, tror jeg det var en meget god Prædiken. Men – hva skulde dette betyde? Ved at se mig om opdaget jeg at den ene efter den anden af gamle Mænd og Kvinder reiste sig og stod, efter at Presten havde talt en Tid. De stod en Stund og støttet sig paa sin Stav eller paa Bænkeryggen – satte sig saa ned for kanske senere at reise sig og staa en Stund igjen. Dette var mig en Gaade. Gamle Folk staa slig, naar de havde god Plads til at sidde! Jeg maatte faa en Forklaring her. Og da vi var S E L B U & T Y D A L M E N I G H E T S B L A D udenfor Kirken efter Gudstjenesten spurgte jeg en gammel Mand: Hvorfor staar dere under Prædikenen, dere som er gamle og trænger at sidde? Jeg havde ikke set nogen yngre staa. Jo, svarte han, det skal jeg sige dig. Vi er gamle Folk. Og vi har arbeidet hele Ugen med tungt Arbeide. I dag har vi gaaet lang Vei til Kirken. Og nu er det varmt og Luften tung. Vi er ”trøit”. – Og naar vi skal sidde og høre paa Prædikenen, saa vil Søvn komme og tage os. ”Men vi vil ijt saavaa i Kjerka!” – Derfor reiser vi os og staar, for da kan vi holde os vaagne. Jeg har som sagt glemt Pastor Domaas’s Prædiken. Men denne Prædiken som jeg fik atpaa af den gamle Mand har jeg ikke glemt. Hvilken Pietet og Ærefrygt for Gudstjenesten og Guds Ord kom ikke her tilsyne! Hvilken Opofrelse! – At plage de trætte og værkende Lemmer som saa vil kunde trænge Hvilen i Kirkestolen til at staa og værke endda mer – for at holde Søvnen borte! Jeg har Lyst til at saa minde den yngre Slægt af Selbufolk som nu lever – i den fagre Hjembygd i Norge eller her i Amerika – om disse ”Fædre” de har havt. Det er vel tvilsomt om dette Syn jeg her har nævnt nu længer sees i Selbu Kirke – eller i nogen Kirke nogensteds. Hvad nu end Bevæggrunden kunde være hos disse gamle til ikke at ville sove i Kirken, saa vidnet deres Handling ialfald om at de følte de var under Guds Øine i Kirken og Gud skulde ikke se dem som sit Ords Foragtere. Ære være slige gamles Minde! Olaf Guldseth
Tydal minnefond trenger gaver Selbu og Tydal sokn har hvert sitt ”minnefond”, hvor folk kan gi minnegaver i forbindelse med begravelser. Hensikten med fondene er å finansiere ekstra forskjønnelse og opprusting som ikke kan dekkes under kirkenes ordinære driftsbudsjett. Det gjelder bl.a. beplantning av blomster, busker og trær på fellesområdene. I Tydal beplantes hvert år blomsterkrukker og minnesteiner. Nylig er penger fra fondet brukt til å asfaltere parkeringsplassen foran Tydal kirke, slik at den kan holdes ren og pen. Dette er en langvarig investering og en stor forbedring for besøkende i småsko og pent tøy. Men Tydal minnefond har de senere årene mottatt mindre og mindre minnegaver. Stort sett går minnegavene til andre gode formål. Det vil si at minnefondet sakte men sikkert tappes for midler, noe som vil gjøre det vanskelig å opprettholde standarden på kirkegårdene. For ordens skyld: Minnefondet er ikke det samme som legat-/ gravstellsgraver. Gir man en minnegave til Tydal minnefond, vil pengene gå til generell forskjønnelse og beplantning av kirkegårdene både i Tydal og Stugudal. Ønsker man stell av ett spesielt gravsted, må man opprette en gravstellsavtale og betale inn etter ønske om antall år for stell. Gravstellsavtale opprettes hos kirkevergen. Tydal minnefond trenger inntekter for at beplantning generelt på kirkegårdene skal kunne foretas. Tydal menighetsråd, ved Nina Lunden Kirkeverge Glimt fra adventkonsert i Tydal kirke 4. desember S E L B U & T Y D A L M E N I G H E T S B L A D 17
Page 1 and 2: En velsignet jul ønskes våre lese
Page 3 and 4: Nyskapende suksess i 2011 skal føl
Page 5 and 6: Folk stiller opp Noe av det mest po
Page 7 and 8: Lekemester og leirleder på Countdo
Page 9 and 10: og det ble ikke mange måneder han
Page 11 and 12: Tydal kirke Ung finsnekker bak trad
Page 13 and 14: Flora kapell - en sprek 75-åring E
Page 15: Alterbildet i Flora, som ifølge Ha
Page 19 and 20: særmerke, var det å få frem det
Page 21 and 22: G A V E R T I L B L A D E T Jorid o
Page 23 and 24: K I R K E K A L E N D E R Desember

En velsignet jul ønskes våre lesere! - Selbu Menighet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?