• 55 cellekultur-supernatanter af <strong>HIV</strong> 1 (53 gruppe M og 2 gruppe O) og fortyndingspanelet "<strong>Ag</strong> VIH SFTS 96" er blevet fundet positive med Genetic Systems <strong>HIV</strong>-1 Antigen <strong>EIA</strong> testen med undtagelse af to fortyndinger af gruppe O cellekultur-supernatanter. - De 53 cellekultur supernatanter af <strong>HIV</strong>-gruppen M består af følgende genotyper: 10 genotyper A, 10 B, 9 C, 5 D, 11 E, 2 F, 2 G, 1 H, 2 J og 1 N. - Fortyndingspanelet "<strong>Ag</strong> VIH SFTS 96" omfatter følgende genotyper: A, B, C, D, E, F, G, H genotyper fra gruppe M og 1 fra gruppe O. Analytisk sensitivitet Testens sensitivitetsgrænse er vurderet på en række fortyndinger, der er forberedt efter den franske standard (renset viralt lysat af genotype B i negativt citratplasma), og BBI-panelet (PRA 801). Sensitivitetsgrænsen er bedømt til 8 pg/ml <strong>Ag</strong> <strong>HIV</strong> uanset fremgangsmåde. Kalibreringskurven opnået med <strong>HIV</strong>-1 <strong>Ag</strong> Standard (kode 72217) kalibreret prøve er lineær mellem 0 og 100 pg/ml. Diagnostisk specificitet Den diagnostiske specificitet, der er evalueret på : • 4038 bloddonorer, er bedømt til 99,95%. • 209 kliniske patienter, er bedømt til 100%. Et panel på 105 patientprøver er testet. Det består af prøver: • som indeholder antistoffer mod HAV, HCV, HTLV, HSV, EBV, Rubelle, Toxoplasma Gondii, Treponema Pallidum, CMV • som indholder auto-Ab, IgG, IgM reumatoid faktor • fra gravide kvinder, population med skrumpelever, population med mange transfusioner og patienter med SLE (Systemic Lupus Erythematosus) Der blev kun fundet en prøve, der kom fra en patient med SLE (Systemic Lupus Erythematosus), som var reaktiv med Genetic Systems <strong>HIV</strong>-1 <strong>Ag</strong> <strong>EIA</strong> testen, men ikke blev bekræftet med den bekræftende test. Nøjagtighed Reproducerbarheden i samme analysserie er vurderet ved at teste tre positive prøver og en negativ prøve 30 gange i samme kørsel. Reproducerbarheden mellem analyseserier er vurderet ved at teste tre positive prøver og en negativ prøve i fem dage med to forskellige teknikere. Variationskoefficienten for positive prøver var mindre end 10%. 14 - TESTENS BEGRÆNSNINGER • Genetic Systems <strong>HIV</strong>-1 Antigen <strong>EIA</strong>-procedure og fortolkning af resultater skal følges ved test af serum, plasma eller cellekulturprøver for tilstedeværelsen af <strong>HIV</strong>-1 antigen. Det anbefales brugeren af kittet at læse pakkens indlægsseddel grundigt, før testen udføres. Især skal testproceduren følges omhyggeligt hvad angår prøve- og reagenspipettering, vask af plader og tiderne for inkubationstrinnene. • En bestegnelse som reaktiv over for <strong>HIV</strong>-1 antigen må ikke baseres på et enkelt reaktivt testresultat. Der skal udføres yderligere test, som bekræftende testkørsler, for at fastlægge specificiteten af prøvemateriale, som er reaktivt på screeningproceduren. • Alle immunanalyser med høj sensitivitet har mulighed for at give ikke-specifikke reaktioner, som kan føre til falske positive resultater. Antallet af falske reaktiver afhænger af testkittets sensitivitet og specificitet. • Der kan opstå negative resultater, hvis mængden af den tilstedeværende markør i prøven er for lav til analysens konstateringsgrænser, eller hvis markøren, som konstateres, ikke findes på det stadium af sygdommen, hvor prøven er taget. • Med variationen af <strong>HIV</strong>-virus kan muligheden for falskt negative resultater ikke udelukkes. Ingen kendt testmetode kan give fuld sikkerhed for, at der ikke forefindes <strong>HIV</strong>-virus. • Undlader man at tilføre prøvemateriale eller reagens efter instruktionerne i proceduren, kan det give falske negative resultater. Det bør overvejes at gentage testen, hvor der er mistanke om kontaminering eller en procedurefejl. • En absorptionsværdi på under 0,000 AU antyder en procedure- eller instrumentfejl, og testen skal i så fald tages om. • Faktorer, som kan påvirke resultaternes validitet, er bl.a. at undlade at tilsætte prøvemateriale i brønden, utilstrækkelig vask af mikrotiterpladebrønde, at undlade at følge de opgivne inkubationstider og -temperaturer, tilsætning af forkerte reagenser i brøndene, tilstedeværelse af metaller eller stænk af natriumhypoklorit i brøndene. • Testens funktion er ikke vurderet på post mortem-prøver eller biologiske væsker ud over serum, plasma eller cellekulturprøver. 94
• Ved cellekulturprøver må prøvefortynderne ikke ændre farve efter cellekulturmediet. • Selvom den analytiske sensitivitet er bedømt til 8 pg/ml under testens vurderinger, kan den variere efter funktionsbetingelserne og variationer i batchen. Derfor garanterer Bio-Rad kun en analytisk sensibilitet under 15 pg/ml. • Den kolorimetriske metode til kontrol af prøve-, konjugat- og udviklingsopløsningsfordelingen kontrollerer ikke nøjagtigheden af de fordelte mængder. Denne metode viser kun forekomsten af prøvemateriale, konjugat og udviklingsopløsning i brønde. Fejlprocenten ved denne metode er tæt forbundet med nøjagtigheden af det anvendte system (en kumuleret variationskoefficient på mere end 10% for fordelingen og aflæsningen nedsætter kvaliteten af kontrollen markant). • I tilfælde af meget dårlig vaskeeffektivitet efter inkubationen af konjugatet kan den automatiske kontrol af pipettering af udviklingsopløsning (ved aflæsning af brøndenes OD ved 490 nm) give forkerte resultater med OD over 0,100 uden udviklingsopløsning. Dette fænomen er imidlertid aldrig observeret under bedømmelsen af 939 testede prøver. 15 - REFERENCER Se den franske udgave. 95
Change language