Manual de instrucciones

DEL II – Håndtering
1. Montering
Følgende oplysninger er meget vigtige for teleskopets positions- og
sporingsnøjagtighed på en observationsnat.
Teleskopet har en såkaldt ”parallaktisk montering”
(eller ækvatorialmontering). Dette kendetegnes ved to lodrette akser,
som drejer rundt om hinanden (ill. 16, a+b).
Den såkaldte rektascensionsakse (også kaldet RA eller timeakse)
(ill. 16, b) skal være indstillet parallelt med jordens polakse (ill. 26, c).
Den rigtige polhøjdeindstilling findes i Del II – 4
(Håndtering – Indstilling).
Ved hjælp af deklinationsaksen (også kaldet DEC- eller højdeakse)
(ill. 16, a) indstilles et himmelobjekts højde i forhold til
himmelækvatoren (ill. 26, d). Du kan finde et himmelobjekts
deklinationskoordinater på et stjernekort, eller du kan selv opdage
objekterne.
Du afbalancerer jordens omdrejning kontinuerligt i modsat retning
ved at bevæge rektascensionsaksen manuelt over den bøjelige
stang (ill. 1, 15) Således forbliver de valgte
(= positionerede) objekter altid i okularets synsfelt.
Fordi rektascensionsaksen hele tiden skal bevæges over de bøjelige
stænger for at afbalancere, ville en elektrisk sporing også være
praktisk (anordning tilgængelig – se Dele: Montage).
2. Opstilling:
Et mørkt sted er meget vigtigt for mange observationer, idet
forstyrrende lys (lamper, lygter) kan hæmme teleskopbilledets
detaljeskarphed betydeligt.
Når du kommer fra et oplyst rum om natten og går udenfor, skal
dine øjne først vænne sig til mørket. Efter cirka 20 minutters forløb,
kan du så begynde astroobservationen.
Observér ikke fra lukkede rum og stil teleskopet og tilbehør op på et
sted cirka 30 min. før observationen begynder, for at sikre temperaturkompensation
i tubusen.
Desuden skal du sørge for, at teleskopet står på en solid bund, i
højde med jordoverfladen.
3. Balance
Teleskopet skal afbalanceres før observationen. Det vil sige,
deklinations- og rektascensionsaksen indstilles, så arbejdet bliver
nemt og præcist.
Rektascensionsaksen afbalanceres ved at løsne fikseringsskruen (ill.
16, I) og vippe vægtstangen til vandret position. Flyt kontravægten
(ill. 16, H) på stangen, til tubusen og modvægten bliver siddende i
denne vandrette position. Stram atter rektascensionsaksens fikseringsskrue
(ill. 16, I) til. Deklinationsaksen afbalanceres ved at løsne
dens fikseringsskrue (ill. 16, D). Derpå løsnes skruerne på
tubusholderen (ill. 16, A) og tubusen flyttes til den også bliver siddende
i vandret position. Husk at skrue skruerne til tubusholderen
og fikseringsskruerne til deklinationsaksen på igen.
4. Indstilling:
Indstil breddegradsaksen (ill. 16, F) (polhøjde) ved at løsne
fikseringsskruen (ill. 18, X) og indstille den passende polhøjde med
indstillingsskruen (ill. 18, Y).
Det tal, du indstiller aksen til, afhænger af dit steds breddegrad (fx.
München 48°, Hamburg 53°).
Husk at skrue fikseringsskruen på igen. Indstil derpå
deklinationsaksen (ill. 16, C), ved at løsne og stramme
fikseringsskruen (ill. 16, D) til 90°. Teleskoptubusen er nu indstillet
parallelt med jordaksen. Det kalder man polarindstilling.
- 48 -
TIP:
Du kan altid finde den nøjagtige breddegrad på dit
observationssted i højre eller venstre margen i et atlas.
Du kan desuden indhente oplysninger på et kommuneeller
matrikelkontor eller på Internettet. På www.heavens-above.com.
kan du fx få oplysningerne ved at
vælge dit land under ”Anonymous user > Select“.
5. Polarindstilling:
Ret teleskopet med tubusåbningen vendt fremad i nordlig retning.
Løsn derpå låseskruen (ill. 19). Nu kan du dreje teleskoptubusen og
indstille den nøjagtigt mod nord. Brug om nødvendigt et kompas.
Skru atter låseskruen fast.
Kontrollér om teleskopet er opstillet som vist i ill. 28. Modvægten (ill.
28, X) peger mod jorden, og sammen med tubusen danner den således
en lodret akse.
I denne position vil du gennem søgeren se himlens nordpolsområde
med Nordstjernen. Nordstjernen er det klareste objekt i dette område.
(Ill. 27).
Derfor skulle man også være i stand til at se det midt i okularets
synsfelt (f=20 mm). Nu har du polarindstillingen. Denne opstilling
kræver lidt tålmodighed, men du belønnes med en god position, når
du søger efter stjernekoordinater.
I denne polarindstilling skal deklinationsaksens delecirkel (skala) (ill.
29) stå på ”9“ (= 90°) og rektascensionsaksens delecirkel (ill. 30) på
”0“ (= 0 timer). Om nødvendigt skal du dreje begge skalaer forsigtigt
hen på den pågældende værdi (hen på pilene, én ad gangen).
Med denne indstilling kan du finde himmelobjekter ved hjælp af
delingscirklerne (skalaerne) (se også 3,1. Mulige observationsobjekter).
6. Søger
Teleskopet er nu stort set justeret og indstillet.
For at få en bekvem observationsposition, løsn forsigtigt skruerne
på tubusbeslaget (ill. 9, X) så du kan dreje teleskoptubusen. Sæt nu
okularet og søgekikkerten/LED-søgeren i en bekvem observationsposition.
Der kan derpå finindstilles vha. søgekikkerten. Se gennem søgeren
og prøv at indstille Nordstjernen (ill. 27) midt i søgerkikkertens trådkors
(ill. 31). Timeaksens (ill. 16, b), stang (ill. 16, K) og deklinationsaksens
(ill. 16, a) stang (ill. 16, E) kan hjælpe dig med at få en nøjagtig
indstilling.
7. Observation:
Når du har indstillet Nordstjernen i søgerkikkerten/LED-søgeren og
kikker gennem okularet, vil du kunne se Nordstjernen i teleskopet.
Om nødvendigt kan du nu ved hjælp af de bøjelige stænger indstille
stjernen mere nøjagtigt, og du kan indstille fokuseringen med
finindstillingsskruen (ill. 16, B).
Desuden kan du indstille til en større forstørrelse ved at skifte
okularet (mindre brændvidde). Læg venligst mærke til, at stjernens
forstørrelse næppe kan detekteres.
TIP:
Okularer er et linsesystem, der vendes imod øjet. Vha.
okularet optages det billede, der opstår i objektivets
brændpunkt, dvs. det gøres synligt og forstørres atter.
Man skal have okularer med forskellige brændvidder
for at få forskellige forstørrelser.
Begynd hver observation med et okular med mindre
forstørrelse (= 20 mm større brændvidde).