Denmark Yearbook - 2014

Levevilkår
Sociale forskelle betinger sygehusforbruget
Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne personer
med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger 35
pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse
har et forbrug, der ligger 34 pct. over gennemsnittet.
Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har
børn, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er kontanthjælpsmodtagere,
et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. over gennemsnittet
for alle børn. Drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske
status er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et sygehusforbrug på 10
pct. hhv. 14 pct. under gennemsnittet.
Figur 5 Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status. 2012
160
Indeks, alle drenge hhv. piger = 100
Drenge
Piger
140
120
100
80
60
40
20
0
Lønm. højesteniveau
Lønm. grundniveau
Arbejdsløse
Uddannelsessøgende
Kontanthjælpsmodtagere
Anm.: Børn fra 0-17 år.
93 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2012
Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt
som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet
med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut,
fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer
eller ca. 93 pct. af befolkningen sig af i 2012, og hver person havde i gennemsnit
kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,4 gange.
Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. 4,9 mio. havde kontakt med
en praktiserende læge, og 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en
eller flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,6 mio. og
0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer.
62 Statistisk Årbog 2014