Denmark Yearbook - 2013

Statistisk 

Årbog 2013 

Statistical Yearbook 2013

Indledning 

Statistisk Årbog 2013 

Udgivet af Danmarks Statistik 

Juni 2013 

117. årgang 

ISBN 978-87-501-2073-5 

ISSN 0070-3567 

ISBN 978-87-501-2074-2 (internet-udgave) 

ISSN 1601-104x (internet-udgave) 

Statistisk Årbogs internetadresse: www.dst.dk/aarbog 

Redaktion 

Specialkonsulent Ulla Agerskov 

Tlf.: 39 17 39 39 

E-mail: uag@dst.dk 

Afdelingsleder Margrethe Pihl Bisgaard 

Tlf.: 39 17 31 62 

E-mail: mpb@dst.dk 

Udsnit af kort, hvortil Geodatastyrelsen har ophavsret, 

er gengivet med instituttets tilladelse. 

Sats: Danmarks Statistik, København 

Tryk: Rosendahls – schultz Grafisk A/S 

Oplag: 3.000 

Foto på omslag: Michael Daugaard/ Scanpix 

Øvrige fotos: Scanpix, Polfoto, Imageselect og Norden.org 

Pris 

Salg og 

abonnement 

© Danmarks 

Statistik 2013 

400 kr. inkl. 25 pct. moms 

Schultz Boghandel: 

Tlf.: 43 22 73 00. E-mail: boghandel@rosendahls.dk 

Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse 

af denne publikation uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik 

er forbudt efter gældende lov om ophavsret. 

Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse 

af denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik 

og i det omfang, som betinges af formålet. 

Henvendelse 

Danmarks Statistik 

Sejrøgade 11 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 17 39 17 

E-post: dst@dst.dk 

Internet: www.dst.dk 

2 Statistisk Årbog 2013

Indledning 

Forord 

Statistisk Årbog 2013 er en beskrivelse af danskernes liv og levevilkår. Tallene viser, 

hvordan vores samfund udvikler sig år for år. Sådan har det været hvert år 

siden 1896, hvor Statistisk Årbog blev udgivet for første gang. 

Statistisk Årbog er Danmarks Statistiks mest omfattende udgivelse og afspejler 

hovedparten af de statistikker, der bliver udarbejdet i institutionen. 

Omkring 160 af Danmarks Statistiks faglige specialister har bidraget til årbogen. 

Derudover præsenterer årbogen også en del statistikker fra andre myndigheder og 

institutioner. 

På www.dst.dk/aarbog kan du hente bogen i pdf-format helt tilbage til den første 

årbog, som udkom i 1896. Det er her også muligt at fremsøge tabeller ved at søge 

elektronisk via stikord. På siden findes også eventuelle rettede versioner af tabeller. 

Under tabeller og figurer i årbogen er henvisninger til yderligere talmateriale fx i 

Statistikbanken eller hos eksterne kilder. 

Årbogens opbygning og udseende er blevet fornyet i dette års udgave. Kapitlerne 

er blevet omstruktureret, så indholdet afspejler emnestrukturen på Danmarks Statistiks 

hjemmeside. På den måde håber vi, at det er nemmere for vores brugere at 

orientere sig på tværs af vores produkter. Desuden er Danmarks Statistik nye design 

blevet implementeret i form af nye farver i bogens tabeller og figurer. 

Den engelske version af årbogen hedder Statistical Yearbook og kan hentes i pdfformat 

på www.dst.dk/yearbook. 

Redaktionsarbejdet er udført af specialkonsulent Ulla Agerskov og afdelingsleder 

Margrethe Pihl Bisgaard. Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere 

er altid velkomne og kan sendes til mpb@dst.dk. 

Danmarks Statistik, maj 2013 

Jan Plovsing / Carsten Zangenberg 

Statistisk Årbog 2013 3

Indledning 

Indholdsfortegnelse 

Danmark 

Side 

Tabel 

Befolkning og valg 9-56 1-55 

Folketal, indvandrere og efterkommere, statsborgerskab, 

befolkningsfremskrivninger, opholdstilladelser, gennemsnitsaldre, 

fertilitet, adoptioner, aborter, dødelighed, navne, samlivsformer, 

folketingsvalg, regionsvalg, kommunale valg, Europa-Parlamentet, 

folkeafstemninger, menighedsrådsvalg 

Levevilkår 57-128 56-137 

Boliger, lægebesøg, sygehusaktivitet, sygdom, arbejdsulykker, 

kontanthjælp, boligstøtte, pension, sociale udgifter, børnepasning, 

barselsorlov, ældreomsorg, sociale institutioner, hjemmehjælp, 

færdselsuheld, anmeldelser, afgørelser, frihedsstraf, recidiv 

Uddannelse og viden 129-152 138-157 

Uddannelsesinstitutioner, elever, uddannelsesniveau, uddannelse 

og beskæftigelse, udgifter til forskning og udvikling, it-erhvervene i 

Danmark, brug af it, køb på internettet, adgang til pc, it og telefoni 

Kultur og kirke 153-174 158-188 

Rigsarkiv, landsarkiv, zoologiske haver, museer, biblioteker, 

dagblade, film, biografer, bøger, radio, tv, teatre, idræt, 

reklameforbrug, folkekirken 

Arbejde, løn og indkomst 175-220 189-225 

Beskæftigelse, pendling, fravær, løn, fagforeninger, dagpenge, 

ledighed, arbejdstid, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, 

ledige stillinger, indkomst 

Priser og forbrug 221-256 226-251 

Forbrugerprisindeks, detaljeret forbrug, elektronik i hjemmet, 

drikke- og tobaksvarer, prisudvikling, ejendomssalg, 

tvangsauktioner, motorkøretøjer 

Nationalregnskab og offentlige finanser 257-322 252-304 

Forsyningsbalance, indkomstanvendelse, finansielle konti for 

sektorer, produktion, beskæftigelse, forbrug, investeringer, 

bruttonationalprodukt, statens finanser, aktiver og passiver, 

regnskab for sektorer, skatter og afgifter, offentlige udgifter og 

indtægter, subsidier, statslig bistand til lande 

Penge og kapitalmarked 323-344 305-327 

Aktier, renter, penge- og realkreditinstitutter, finansieringsselskaber, 

aktier, obligationer, pensionskasser, valutareserven, 

pengemængde, forbrugerkredit, dankort, valutakurser 


Indledning 

Side 

Tabel 

Udenrigsøkonomi 345-368 328-340 

Samhandel med andre lande, mest importerede og eksporterede 

varer, handel med tjenester, betalingsbalance 

Erhvervslivet på tværs 369-384 341-352 

Firmaer, arbejdssteder, job, konkurser, regnskabsstatistik 

Erhvervslivets sektorer 385-438 353-404 

Landbrugsbedrifter, husdyr, høstudbytte, korn, pelsdyr, 

regnskabsresultater, råstofanvendelse, skov- og plantager, fiskeri, 

industri, byggevirksomhed, transport, turisme 

Geografi, miljø og energi 439-460 405-421 

Arealdække, natur, meteorologiske forhold, forurening, 

råstofindvinding, vandforbrug, pesticider, energibalance og - 

forbrug 

Færøerne 

Grønland 

International 

statistik 

Bilag 

Færøerne og Grønland 461-466 422 

Oversigtstabel med statistik fra samme områder som Danmark (fx 

areal, befolkning, retsvæsen, indkomster, fiskeri, byggeri, 

boligforhold, nationalregnskab mv.) 

International statistik 467-489 423-440 

Areal, befolkning, fertilitet, dødelighed, uddannelse, ledighed, 

kulturelle forhold, beskæftigelse, produktion, forurening, priser, 

infrastruktur, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Dansk Branchekode og standardgrupperinger 490-491 

Definitioner og ordforklaringer 492-521 

Stikordsregister 522-539 


Indledning 

Signaturforklaring 

- Nul 

• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 

0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 

0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed 

. . Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn 

. . . Oplysning foreligger ikke 

* Foreløbige anslåede tal 

— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt 

sammenlignelige 

Henviser til link til Statistikbanken, hvor du vil kunne finde flere tal for den pågældende 

statistik, fx tal for flere år. I Statistikbanken finder du også oplysninger 

om metode og kontaktpersoner 

Rød 

skrift 

Henviser fra figur i tekstafsnit til tabel 

Rød skrift i pdf-udgaven af årbogen henviser til, at der er rettet i forhold til den 

trykte udgave 

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 

Nye tabeller 

Udgåede tabeller 

Vielser af samme køn fordelt efter ægtefællernes alder (tabel 36) 

Recidivhastighed efter alder og uddannelse (tabel 134) 

Børnebidrag 

Indeks for udviklingen i kontantpriser, alm. fri handel 

Vurderingsresultater 

Pelsdyrbedrifter på landbrugsbedrifter 

Badevandskvalitet 


Indledning 

Statistisk Årbog er som fotografiet ovenfor, der viser et udsnit af København: 

Et øjebliksbillede, der viser en lang række facetter af danskernes liv og færden. 

Samtidig fortæller årbogen historien om livet i Danmark fra år til år 

mht. demografi, økonomi, kultur, uddannelse, forbrug osv. 


Indledning 

Danmark 

Geodatastyrelsen 


Befolkning og valg 

Befolkning og befolkningsfremskrivning 

Indvandrere og efterkommere 

Fødsler og adoptioner 

Dødsfald og middellevetid 

Husstande, familier og børn 

Vielser og skilsmisser 

Flytninger 

Navne 

Valg


Befolkning 

og befolkningsfremskrivning 

Figur 1 

Befolkningen 

5,7 

5,6 

5,5 

5,4 

5,3 

5,2 

5,1 

5,0 

4,9 

Mio. personer 

73 78 83 88 93 98 03 08 13 

www.statistikbanken.dk/hisb3 

Figur 2 

Befolkningens størrelse 

Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 mio. indbyggere i Danmark. Befolkningens 

størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 

1. januar 2013 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog 

faldende på grund af meget lave fødselstal. 

Kvinderne er i overtal 

Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 

mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end 

kvinder. I alle aldre op til midten af 50’erne, med undtagelse af 37 og 38-årige, 

er 

der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen 95-97 år er der 

fire gange så mange kvinder som mænd. 

Flere fødte end døde 

Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer 

og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af 

dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring 

(indvandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvan- 

drede end udvandrede. 

Befolkningens udvikling 

Tusinde personer 

80 

70 

60 

Fødte 

Døde 

50 

40 

Indvandrede 

Udvandrede 

30 

20 

1972 

1977 

1982 1987 1992 1997 

2002 

2007 2012 


Vi bliver ældre og ældre 

Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 

40,7 år 1. januar 2013. For mænd var den 39,7 år, og for kvinder var den 41,6 

år. 

Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 4 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år 

for mænd og 38,0 år for kvinder). 

Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset 

med 63 

pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 

1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere dere skyldes det, at de store årgange fra 

midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. 

10 

Statistisk Årbog 2013


Figur 3 

Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2013 

Mænd 

95+ 

90-94 

85-89 

80-84 

75-79 

70-74 

65-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-19 

10-14 

5-9 

0-4 

Kvinder 

Ugift 

Gift / separeret 

Fraskilt 

Enkestand 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

0 50 

100 150 

200 250 

www.statistikbanken.dk/folk1 


Flere er over 100 år 

Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. jamænd) 

på 100 år og derover. 

I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller 

ældre. Der er altså sket en seksdobling i løbet af 30 

nuar 2013 var der 1.009 personer (843 kvinder og 1661 

år. 

Figur 4 

Personer på 100 år + 

Tusinde 

Mænd Kvinder 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

1983 

1993 

2003 

2013 

2023 

2033 

2043 

www.statistikbanken.dk/bef5 og 

frdk111 

Den demografiske forsørgerbyrde 

Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. 

Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for 

den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil 

sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. 

Forsørgerbyrden vokser de kommende år 

Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20- 

-59 år, kan forsørgerbyrden i 2012 

beregnes 

til 0,91. . Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er 

der 91 personer, der skal forsørges. 

Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2011, vil forsør- 

gerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 

i år 2030. I 1970'erne var forsørger- 

byrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den ne- 

de på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere 

og flere ældre. 


11


Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne 

De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i be- 

folkningstilvækst. Kommuner muner i Østjylland, Østsjællandsjælland og Aalborg Kommune vil 

opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og 

det øvrige Jylland, delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. 

Befolkningsfremskrivningen fremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger 

mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. 

Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. 

Figur 5 

Befolkningsfremskrivning i kommunerne. 

Udvikling fra 2013 til 2033 

www.statistikbanken.dk/frkm112 



1. januar 2013 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,7 pct. af den samlede 

befolkning 

(600.674674 personer) – 8,1 pct. er indvandrere, og 2,6 pct. er efterkommere. 

54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et euro- 

pæisk land. 

I alt repræsenterer de 192 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i 

Tyrkiet, nemlig 60.672 

672 personer eller 10,1 pct. af alle indvandrere drere og efterkomme- 

re. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der har henholdsvis 34.000 og 

32.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. 

12 



Figur 6 

Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar 2013 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 


Efterkommere 

Indvandrere 

Tyrkiet 

Polen 

Tyskland 

Irak 

Libanon 

Bosnien- 

Hercegovina 

Pakistan 

Somalia 

Iran 

Norge 

Jugoslavien 

Sverige 

Afghanistan 

Vietnam 

Storbritannien 


Fødsler og adoptioner 

Hvor mange børn bliver der født? 

Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på 63.100 i gennemsnit 

om året. Det svarer til 173 om dagen. I 2012 er antallet faldet til 58.000. 

Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den 

fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, , det vil 

sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 

2012 på 1,73 børn. 

For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelig- 

hedsniveau en fertilitet på 2,26. . Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå 

fertiliteten ten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det 

laveste niveau i 1983 med 1,38. Herefter har fertiliteten været stigende. 

Figur 7 

Fertilitet i europæiske lande. 2011 

2,2 

2,0 

1,8 

1,6 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Irland 

Island 

Frankrig 


Sverige 

Norge 

Finland 

Belgien 

Litauen 

Nederlandene 

Danmark 

Montenegro 

Slovenien 

Estland 

Luxembourg 

Schweiz 

Bulgarien 

Malta 

Makedonien 

Slovakiet 

Tjekkiet 

Grækenland 

Østrig 

Italien 

Kroatien 

Tyskland 

Spanien 

Serbien 

Cypern 

Portugal 

Letland 

Polen 

Rumænien 

Ungarn 

Kilde: Eurostat 


13


Mødrene bliver stadig ældre 

Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2012 var genår. 

Denne udvikling har været særlig 

kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalde- 

ren for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i 2010. 

Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit 

Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2011 havde 

nemsnitsalderen en for de fødende kvinder 30,7 Irland den højeste fertilitet (2,05), mens Ungarn havde den laveste (1,23). Dan- 

mark lå på 1,75. 

Dødsfald og middellevetid 

Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder 

I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få al- 

dersklasser i barneårene, hvor meget få dør. . De har altså en såkaldt overdødeli 

delig- 

hed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 18-39 årige, 

hvor mændenes dødelighed i de fleste aldre er mellem to og syv gange så stor som 

kvindernes. 

Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring 55.000 personer 

om året. I 2012 var antallet på 52.325. . 88 pct. af dødsfaldene finder sted i alders- 

gruppen over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. 

Et mål for befolkningens sundhed 

Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens ns sundhed. Middellevetiden 

er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt 

i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste 

middellevetider er beregnet til 77,9 år for mænd og 81,9 

9 år for kvinder. 

Danskerne lever kortere end andre europæere 

Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark 

som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til 

stagnerende middellevetid. 

Figur 8 

Middellevetid i udvalgte lande. 2011 

90 

Alder 

Mænd 

Kvinder 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Island 

Schweiz 

Italien 

Sverige 

Norge 

Danmark 

Finland 

Bulgarien 

Letland 

Litauen 

Frankrig 

Spanien 

Island 

Finland 

Sverige 

Norge 

Danmark 

Rumænien 

Bulgarien 

Makedonien 


14 



Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middelle- 

vetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der 

igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste s 

ti år er middellevetiden 

for mænd øget med 3,2 år og for kvinder med 2,7 år. 

Figur 9 

Selvmord 

Antal personer 

1.800 

1.500 

1.200 Kvinder 

900 

600 

300 Mænd 

0 

75 80 85 90 95 00 05 10 

www.statistikbanken.dk/dod1 

En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme 

Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største 

dødsårsager. 50 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af 

dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år. 

Færre selvmord 

Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse 

viser 562 selvmord i 2010, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord 

forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 

Husstande, familier og børn 

Vi gifter os senere 

… 

Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 

år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende 

samlivsform, idet 78 

8 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er 

imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift 

og boede sammen med ægtefællen. I 2013 er andelen faldet til 31 pct. 

Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse 

steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 2 

27,5 år til 34,8 år i løbet af 

perioden en 1980-2012 

2. I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud 

til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midsig, 

betyder det ikke, at de venter med 

at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever 

sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. 

Mange lever ikke i parforhold 

Mere end en tredjedel, 36,5 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller 

som er 18-24 år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige. 53 

pct. af dem er 

ten af 1960’erne. 

… men lever alligevel i parforhold 

Når personerne bliver ældre, inden de gifter kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 94 9 

pct. af mændene helt alene. 

Resten bor sammen med andre personer, er, som ofte er deres børn. 


15


Figur 10 

Voksne personers familietype 

2.250 

2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

750 

500 

250 


Ægteskab 

Enlige 

Andre partyper 

0 

1986 

1989 

1992 1995 1998 

2001 2004 2007 

2010 2013 

www.statistikbanken.dk/fam100n 


Figur 11 


Pr. 10.000 indbyggere 

100 

80 

Vielser 

60 

40 

20 

Skilsmisser 

0 

1912 1937 1962 1987 2012 


Færre vielser … 

Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 

år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme perio- 

de blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med 24.300 vielser, 

hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca. 37.000 vielser 

årligt. Fra 2009 faldt antallet let af vielser markant og i 2012 blev 28.500 par viet. 

… og flere skilsmisser 

Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990’erne et årligt gennemsnit 

på 13.000, og i det følgende årti kom det op på knapt 15.000 i årligt gennem- 

snit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb 

har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive sepa- 

reret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, 

blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. 

Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det 

har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab 

for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev 

også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 

1970'erne. 

16 



Flest skilsmisser efter 3-8 års ægteskab 

Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti år af ægteskabet. Hyppigst 

sker skilsmissen efter 2-7 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var 

blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års s ægteskab, , var det tilfældet for 38 pct. af 

ægteskaberne fra 1980. 

Figur 12 

Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed. 2012 

1.100 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 

Varighed (år) 

www.statistikbanken.dk/ski107 

Flytninger 

Hver syvende person flyttede i 2012 

I 2012 blev der registreret lidt mere end 839.000 8 

indenlandske flytninger. Hver 

syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2012 

gik over kommunegrænser. 

Vandringer til og fra udlandet 

Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen 

ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sve- 

rige og Tyskland. 

Figur 13 

Ind- og udvandringer af danske og udenlandske ndske statsborgere 

80 

70 


Indvandringer 

80 

70 

Udvandringer 

60 

60 

50 

40 

Danske 

statsborgere 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1982 

1987 1992 

Udenlandske 

statsborgere 

1997 2002 2007 2012 

30 

20 

10 

0 

1982 1987 

Danske 

statsborgere 

Udenlandske 

statsborgere 

1992 1997 2002 2007 2012 

www.statistikbanken.dk/indvan 

indvan, udvan 


17


Danskerne udvandrer – og genindvandrer 

Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men 

danskere kan også indvandre. I 2012 var 30 pct. af alle indvandrede drede danske stats- 

borgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere 

tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Ser man på udvandringen fra 

Danmark i 2012, er 43 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der 

for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder 

således på et senere tidspunkt som indvandrere. 

Flere indvandrer fra fjerne lande 

De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor 

udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning 

fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom 

en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men m 

som noget nyt sås en stigende 

indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske 

lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygt- 

ninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste 

tiår har den største indvandring været af statsborgere fra Polen. 

Navne 

Jens og Anne er de mest udbredte fornavne 

I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Peter og Jens. Det hed hhv. 

50.080 og 49.977 personer 1. januar 2013, , hvilket svarer til 18 pr. 1.000 mænd. 

Anne og Kirsten lå med 47.238 og 44.650 personer nummer et og to på listen for 

kvinder, , svarende til 17 og 16 pr. 1.000 kvinder. 

Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn 

264.824 og 264.159 danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt 

mindre udbredt er Hansen, som 220.956 danskere har som efternavn. Tilsammen 

dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gam- 

melkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, sen, Larsen og Sørensen. Disse 

dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. 

William og Emma er de mest populære fornavne til nyfødte 

I 2011 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 22 

ud af 1.000 drenge. Også Oliver og Noah var populære – med hhv. 20 og 19 ud af 

1.000 drenge. . Hos pigerne fik 21 ud af 1.000 navnet Emma. Ida og Clara var 

nummer to og tre med hver 18 pr. 1.000 nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter 

hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra 1985 til 

1995, , men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Hos drengene er 

William favoritnavnet for andet år i træk, mens det er sjette gang for pigenavnet 

Emma. 

Valg 

Valg til folketinget 

Der offentliggøres statistik over en række ke forskellige valg: folketingsvalg, valg til 

kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), , valg til Europa- 

Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeaf- 

stemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter r det foregående folketingsvalg. 

Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. 

Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Si- 

18 



den 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem 

folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre 

valg. I 00’erne var der tre valg – i 2001, 2005 og 2007. Det seneste folketingsvalg 

var i 2011. 

Opstillede og valgte partier 

Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte 

opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni 

kom ind i Folketinget. 

Stemmeprocenten 

Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Se- 

nere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. 

Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. . Stemmeprocenten 

ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes 

valg til nationale parlamenter. 

Figur 14 

Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Antal mandater 

Tabel 46 

Socialdemokratiet 

Radikale 

Venstre 

Socialistisk 

Folkeparti 

Liberal 

Alliance 

Dansk 

Folkeparti 

Konservative 

Folkeparti 

2007 2011 

Venstre 

Enhedslisten 

Valg til Europa-Parlamentet 

Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i 

2009. . Danmark vælger 1 

13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved 

europaparlamentsvalg parlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, 

der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmedem 

blev repræsenteret. Af de 

valgte 13 kandidater var 6 kvinder. 

Folkeafstemninger 

Der er siden 1920 afholdt 1 

15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. 

Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 

og 1953), og fem m har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). 

Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til 

EF – senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte 

erhvervelse af landbrug og naturfredning. 

En folkeafstemning i 2009 vedrørte 

tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. 

Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks 

tiltrædelse af EF. 

procenten 59,5. . Ni partier opstillede, og seks af Statistisk Årbog 2013 

19


Tabel 1 

Folketal i landsdele 

1. januar 

Hovedstaden 

1 

Øerne (uden 

Hovedstaden) 

Jylland 

I alt 

Årlig 

tilvækst 

i pct. 

Befolknings- 

tæthed 

pr. km 2 

1769 

1787 

1801 

1840 

1850 

1860 

1870 

1880 

1890 

1901 

1911 

1921 2 

1921 

1930 

1940 

1950 

1960 

1970 

1980 

1990 

2000 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 


82 086 364 835 

92 701 397 616 

104 109 

439 768 

125 903 

618 032 

135 641 

678 131 

166 967 

741 189 

202 327 

794 295 

266 466 

834 062 

367 262 

862 998 

468 936 

916 812 

584 089 

974 530 

700 610 1 068 742 

700 610 1 068 742 

771 168 1 156 126 

890 130 1 230 882 

974 901 1 404 281 

923 974 1 643 114 

802 391 1 941 598 

654 437 2 129 762 

617 637 2 139 424 

653 983 2 212 855 

663 239 2 250 930 

661 636 2 261 787 

664 605 2 268 878 

672 218 2 275 444 

683 397 2 284 486 

695 978 2 289 719 

710 038 2 294 081 

722 079 2 295 607 

734 829 2 299 270 

350 663 

351 489 

385 124 

545 140 

600 876 

700 206 

788 119 

868 511 

942 120 

1 063 792 

1 198 457 

1 334 857 

1 498 479 

1 623 362 

1 723 300 

1 902 093 

2 018 168 

2 193 590 

2 337 866 

2 378 348 

2 463 182 

2 497 236 

2 504 036 

2 513 601 

2 528 129 

2 543 568 

2 549 041 

2 556 509 

2 562 830 

2 568 529 

797 584 

841 806 

929 001 

1 289 075 

1 414 648 

1 608 362 

1 784 741 

1 969 039 

2 172 380 

2 449 540 

2 757 076 

3 104 209 

3 267 831 

3 550 656 

3 844 312 

4 281 275 

4 585 256 

4 937 579 

5 122 065 

5 135 409 

5 330 020 

5 411 405 

5 427 459 

5 447 084 

5 475 791 

5 511 451 

5 534 738 

5 560 628 

5 580 516 

5 602 628 

. . . 20,5 

0,30 21,6 

0,74 23,8 

0,86 33,1 

0,97 36,3 

1,37 41,3 

1,10 45,8 

1,03 50,5 

1,03 55,8 

1,16 62,9 

1,26 70,8 

1,26 79,7 

• 76,1 

0,96 82,7 

0,83 89,6 

1,14 99,7 

0,71 106,6 

0,77 114,6 

0,21 118,9 

0,11 119,2 

0,31 123,7 

0,26 125,6 

0,30 125,9 

0,36 126,4 

0,53 127,1 

0,65 127,9 

0,42 128,4 

0,47 129,4 

0,36 130,1 

0,40 130,5 

Anm.: Folketallene efter 1921-60 omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 

fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. 

oktober 1864 fastsatte område. 

1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først 

medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og 1921. 2 Ekskl. Sønderjylland. 

Nye tal offentliggøres februar 2014 

www.statistikbanken.dk/ft 

Tabel 2 

Folketal i byer og landdistrikter 

1. januar 

1901 1921 1940 

1960 

1970 1981 1990 

2000 

2010 2013 

Hele landet 

2 449 540 3 269 554 3 844 312 4 585 256 4 937 579 5 123 989 5 135 409 

Hovedstadsområdet 1 491 276 700 610 1 021 499 1 289 406 1 380 204 1 381 882 1 337 114 

Byer i øvrigt med: 

Over 100.000 indbyggere 

- - 127 366 307 067 459 669 432 778 452 773 

10.000-99.999 indbyggere 

1.000-9.999 indbyggere 250 830 273 129 

547 364 374 295 691 891 

388 172 

913 860 

513 030 

998 485 1 024 886 1 067 874 

688 789 1 021 714 1 085 531 

500-999 indbyggere 

200-499 indbyggere 33 866 11 370 

99 437 82 384 123 697 

103 345 

160 066 

209 915 

202 905 216 105 237 774 198 058 227 478 

185 669 

Landdistrikter 

1 389 069 1 465 464 1 388 342 1 191 912 991 422 826 897 778 970 

Ikke-placerbar bopæl 

• • • • • • • 

1 I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 

5 330 020 5 534 738 5 602 628 

1 075 851 1 181 239 1 230 728 

481 939 511 531 533 261 

1 353 546 1 475 691 1 500 031 

1 194 188 1 212 254 1 209 670 

244 131 223 153 225 616 

183 995 193 897 188 069 

796 370 728 882 706 213 

• 8 091 9 040 

Nye tal offentliggøres april 2014 

www.statistikbanken.dk/bef44 

20 



Tabel 3 

Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede - rettelse 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

Levende- 

fødte 

Døde 

Tilflyt- 

tede fra 

udlandet 

Fraflyt- 

tede til 

udlandet 

Levende- 

fødte 

Døde 

Døde u. 1 år 

i pct. af 

levendefødte 

1851/60 gns. 1 

1861/70 gns. 

1871/80 gns. 

1881/90 gns. 

1891/00 gns. 

1901/10 gns. 

1911/20 gns. 

1921/30 gns. 

1931/40 gns. 

1941/50 gns. 

1951/60 gns. 

1961/70 gns. 

1971/80 gns. 

1981/90 gns. 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

1991/2000 gns. 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

tusinde 

1 523 1 714 1 888 2 087 2 301 2 594 2 921 3 426 3 705 4 070 4 445 4 774 5 059 5 123 5 154 5 171 5 189 2 5 205 2 5 228 2 5 262 2 5 284 2 5 301 2 5 319 2 5 337 2 49 400 52 700 59 300 66 600 69 400 74 156 72 588 71 215 66 239 

85 311 76 165 79 220 67 210 55 728 64 358 67 726 67 369 69 666 69 771 67 638 67 648 66 174 66 220 67 084 31 300 

34 100 

36 700 

38 700 

40 100 

36 927 

37 914 

38 317 

39 612 39 378 40 388 46 976 52 030 57 991 59 581 60 821 62 809 61 099 63 127 61 043 59 898 58 453 59 179 57 998 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

12 045 14 041 21 358 30 146 33 488 33 845 43 567 43 377 43 400 44 961 63 187 54 445 50 105 51 372 50 236 52 915 . . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

9 847 15 755 26 594 27 420 30 879 29 574 32 629 31 915 32 344 34 710 34 630 37 312 38 393 40 340 

41 340 43 417 32,4 

30,7 

31,4 

31,9 

30,2 

28,6 

24,9 

20,8 

17,9 

21,0 

17,1 

16,6 

13,3 

10,9 

12,5 

13,1 

13,0 

13,4 

13,3 

12,9 

12,8 

12,5 

12,4 

12,6 

5 245 2 67 365 60 401 49 757 36 703 12,9 

5 355 2 5 374 2 5 387 2 5 401 2 5 416 2 5 435 2 5 457 2 5 489 2 5 519 2 5 544 2 5 567 2 5 587 2 65 458 64 075 64 599 64 609 64 282 64 984 64 082 65 038 62 818 63 411 58 998 57 916 58 355 58 610 57 574 55 806 54 962 55 477 55 604 54 591 54 872 54 368 52 516 52 325 

55 984 52 778 49 754 49 860 52 458 56 750 64 656 72 749 67 161 68 282 69 298 71 739 43 980 43 481 43 466 45 017 45 869 46 786 41 566 43 490 44 874 45 882 46 684 47 988 12,2 

11,9 

12,0 

12,0 

11,9 

12,0 

11,8 

11,8 

11,4 

11,5 

10,6 

10,4 

pr. tusinde indbyggere 

20,6 

19,9 

19,4 

18,5 

17,4 

14,2 

13,0 

11,2 

10,7 

9,7 

9,1 

9,8 

10,3 

11,3 

11,6 

11,8 

12,1 

11,7 

12,1 

11,6 

11,3 

11,0 

11,1 

10,9 

11,5 

10,9 

10,9 

10,7 

10,3 

10,1 

10,2 

10,2 

9,9 

9,9 

9,8 

9,4 

9,4 

pct. 

13,0 

13,1 

13,3 

13,4 

13,4 

11,4 

9,4 

8,2 

6,6 

4,3 

2,5 

1,8 

1,0 

0,8 

0,7 

0,7 

0,5 

0,5 

0,5 

0,6 

0,5 

0,5 

0,4 

0,5 

0,5 

0,5 

0,4 

0,4 

0,4 

0,4 

0,4 

0,4 

0,4 

0,3 

0,3 

0,4 

0,3 

1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, , der kan downloades online på www.dst.dk/aarbogsarkiv. 

2 Folketal 1. juli. 


www.statistikbanken.dk/folk1 og hisb3 


21


Tabel 4 

Folketal fordelt efter køn og alder. 2013 

1. januar 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 

0 år 

1 år 

2 år 

3 år 

4 år 

2 778 852 

29 991 

30 402 

33 032 

32 921 

34 325 

2 823 776 

28 255 

29 316 

31 390 

31 085 

32 239 

5 602 628 

58 246 

59 718 

64 422 

64 006 

66 564 

50 år 51 år 52 år 53 år 54 år 39 383 38 174 38 105 36 328 36 344 

38 708 37 645 37 500 36 056 36 127 78 091 

75 819 

75 605 

72 384 

72 471 

5 år 

6 år 

7 år 

8 år 

9 år 

10 år 

11 år 

12 år 

13 år 

14 år 

15 år 

16 år 

17 år 

18 år 

19 år 

20 år 

21 år 

22 år 

23 år 

24 år 

25 år 

26 år 

27 år 

28 år 

29 år 

30 år 

31 år 

32 år 

33 år 

34 år 

35 år 

36 år 

37 år 

38 år 

39 år 

33 629 

34 197 

33 446 

33 628 

33 695 

33 498 

33 797 

34 841 

34 455 

34 863 

35 710 

36 099 

37 455 

37 572 

36 981 

37 928 

36 674 

36 904 

36 187 

35 357 

34 078 

33 753 

32 718 

31 548 

30 650 

31 684 

31 250 

33 162 

33 751 

34 842 

34 598 

36 142 

38 717 

38 288 

38 383 

32 014 

32 437 

32 230 

32 173 

32 071 

31 669 

32 476 

33 387 

33 094 

33 040 

33 883 

34 179 

35 379 

35 919 

35 047 

36 018 

35 457 

35 693 

35 150 

34 257 

32 926 

32 701 

32 152 

31 056 

30 640 

30 969 

31 121 

33 060 

33 648 

34 576 

34 498 

35 679 

39 081 

38 333 

38 252 

65 643 

66 634 

65 676 

65 801 

65 766 

65 167 

66 273 

68 228 

67 549 

67 903 

69 593 

70 278 

72 834 

73 491 

72 028 

73 946 

72 131 

72 597 

71 337 

69 614 

67 004 

66 454 

64 870 

62 604 

61 290 

62 653 

62 371 

66 222 

67 399 

69 418 

69 096 

71 821 

77 798 

76 621 

76 635 

55 år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år 65 år 66 år 67 år 68 år 69 år 70 år 71 år 72 år 73 år 74 år 75 år 76 år 77 år 78 år 79 år 80 år 81 år 82 år 83 år 84 år 85 år 86 år 87 år 88 år 89 år 35 939 36 002 35 446 34 255 34 821 33 880 33 298 33 688 33 238 34 812 36 693 37 621 35 774 33 179 29 795 27 667 23 947 22 713 21 019 20 088 18 412 17 154 15 525 14 230 12 849 11 614 10 685 9 746 8 813 8 058 6 796 6 134 5 144 4 339 3 456 

35 761 35 963 35 260 34 805 35 129 34 380 33 484 34 725 34 308 35 668 37 607 38 275 36 581 34 665 31 845 29 417 25 976 25 017 23 319 22 831 21 758 20 165 18 786 17 761 16 449 15 687 14 639 13 779 12 860 12 289 11 234 10 557 9 660 8 801 7 760 71 700 

71 965 

70 706 

69 060 

69 950 

68 260 

66 782 

68 413 

67 546 

70 480 

74 300 

75 896 

72 355 

67 844 

61 640 

57 084 

49 923 

47 730 

44 338 

42 919 

40 170 

37 319 

34 311 

31 991 

29 298 

27 301 

25 324 

23 525 

21 673 

20 347 

18 030 

16 691 

14 804 

13 140 

11 216 

40 år 

41 år 

42 år 

43 år 

44 år 

39 925 

39 916 

38 172 

38 172 

39 665 

39 996 

39 131 

37 693 

37 366 

38 507 

79 921 

79 047 

75 865 

75 538 

78 172 

90 år 91 år 92 år 93 år 94 år 2 727 2 298 1 780 1 164 873 

6 324 5 832 4 960 3 388 2 723 9 051 

8 130 

6 740 

4 552 

3 596 

45 år 

46 år 

47 år 

48 år 

49 år 

42 267 

45 376 

43 814 

42 961 

41 768 

41 341 

44 261 

42 912 

41 671 

40 980 

83 608 

89 637 

86 726 

84 632 

82 748 

95 år 96 år 97 år 98 år 99 år 100 år + 544 406 261 178 104 166 

2 072 1 595 1 093 804 

497 

843 2 616 

2 001 

1 354 

982 

601 

1 009 

Nye tal forventes offentliggjort februar 2014 


22 



Tabel 5 

Folketal i byer med over 5.000 indbyggere. 2013 

Kom- 

munekode 

Folketal 

1. januar 

Kommunekode 

Folketal 

1. januar 

Hele landet 

Hovedstadsområdet 

Øvrige byer 

751 Aarhus 

461 Odense 

851 Aalborg 

561 Esbjerg 

730 Randers 

621 Kolding 

615 Horsens 

630 Vejle 

265 Roskilde 

657 Herning 

217 Helsingør 1 

223 Hørsholm 1 

740 Silkeborg 

370 Næstved 

607 Fredericia 

791 Viborg 

259 Køge 

661 Holstebro 

169 Taastrup 

330 Slagelse 

219 Hillerød 1 

540 Sønderborg 

316 Holbæk 

479 Svendborg 

860 Hjørring 

813 Frederikshavn 

851 Nørresundby 

510 Haderslev 

329 Ringsted 

240 Ølstykke-Stenløse 

779 Skive 

230 Birkerød 1 

240 Smørumnedre 1 

746 Skanderborg 

190 Farum 

450 Nyborg 

376 Nykøbing F 

326 Kalundborg 

201 Lillerød 

580 Aabenraa 

250 Frederikssund 

269 Solrød Strand 

756 Ikast 

410 Middelfart 

330 Korsør 

707 Grenaa 

400 Rønne 

573 Varde 

360 Nakskov 

190 Værløse 

787 Thisted 

260 Frederiksværk 

810 Brønderslev 

155 Dragør 

846 Hobro 

390 Vordingborg 

169 Hedehusene 

5 602 628 

1 230 728 

256 018 

170 327 

106 916 

71 491 

60 895 

57 583 

55 253 

52 449 

48 186 

47 271 

46 474 

46 104 

42 910 

42 141 

39 914 

38 261 

35 618 

34 711 

32 984 

32 126 

30 865 

27 337 

27 096 

26 783 

24 982 

23 309 

21 728 

21 485 

21 423 

21 360 

20 503 

20 121 

19 296 

18 413 

18 091 

16 454 

16 354 

16 319 

15 904 

15 750 

15 654 

15 183 

15 129 

14 755 

14 501 

14 454 

13 730 

13 471 

13 243 

13 114 

13 067 

12 080 

11 889 

11 874 

11 754 

11 686 

11 472 

727 Odder 

766 Hedensted 

320 Haslev 

671 Struer 

751 Lystrup 

265 Jyllinge 

760 Ringkøbing 

530 Grindsted 

575 Vejen 

210 Humlebæk 

773 Nykøbing M 

813 Sæby 

260 Hundested 

210 Fredensborg 

813 Skagen 

561 Ribe 

751 Beder-Malling 

820 Aars 

710 Hadsten 

270 Helsinge 

746 Galten 

210 Nivå 

340 Sorø 

760 Skjern 

510 Vojens 

550 Tønder 

706 Ebeltoft 

791 Bjerringbro 

430 Faaborg 

710 Hinnerup 

665 Lemvig 

746 Hørning 

561 Bramming 

840 Støvring 

756 Brande 

751 Løgten 

851 Svenstrup 

710 Hammel 

250 Slangerup 

270 Gilleleje 

540 Nordborg 

330 Skælskør 

530 Billund 

580 Rødekro 

860 Hirtshals 

420 Assens 

360 Maribo 

440 Kerteminde 

746 Ry 

440 Munkebo 

430 Ringe 

217 Hellebæk 

849 Aabybro 

706 Hornslet 

217 Hornbæk-Dronningmølle 

851 Nibe 

306 Nykøbing S 

253 Tune 

621 Vamdrup 

11 407 

11 389 

11 306 

10 427 

10 376 

10 126 

9 718 

9 633 

9 393 

9 252 

9 040 

8 770 

8 632 

8 406 

8 220 

8 142 

8 131 

8 071 

7 968 

7 952 

7 831 

7 821 

7 801 

7 756 

7 611 

7 572 

7 528 

7 509 

7 249 

7 244 

7 141 

7 119 

7 095 

7 024 

6 980 

6 967 

6 912 

6 884 

6 831 

6 573 

6 447 

6 418 

6 155 

6 127 

6 028 

6 017 

5 936 

5 880 

5 680 

5 660 

5 584 

5 549 

5 528 

5 398 

5 189 

5 097 

5 096 

5 063 

5 023 

Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 

1 Er fordelt på flere kommuner. . Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. 



www.statistikbanken.dk/bef44 

23


Tabel 6 (side 1 af 2) 

Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2013 

Kom- 

mune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byom- 

råder 1 

Befolk- 

nings- 

tæthed 2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 

Befolk- 

nings- 

tæthed 2 

Hele landet 5 602 628 4 887 375 130,5 

Region Hovedstaden 1 732 068 1 686 224 678,4 

Byen Købehavn 716 958 716 260 4 227,3 

101 147 155 185 København 

Frederiksberg 

Dragør 

Tårnby 

Københavns omegn 

559 440 

102 029 

13 917 

41 572 

525 393 

559 440 102 029 13 585 41 206 521 355 7 246,6 

12 753,6 

760,5 

628,9 

1 534,9 

165 151 153 157 159 161 163 167 169 183 173 175 187 Albertslund 

Ballerup 

Brøndby 

Gentofte 

Gladsaxe 

Glostrup 

Herlev 

Hvidovre 

Høje-Taastrup 

Ishøj 

Lyngby-Taarbæk 

Rødovre 

Vallensbæk 

27 824 

48 211 

34 210 

73 360 

66 030 

21 869 

26 958 

51 341 

48 471 

21 131 

53 840 

37 351 

14 797 

27 613 47 694 34 010 73 360 66 030 21 805 26 890 51 202 46 832 20 552 53 501 37 169 14 697 1 199,3 

1 418,0 

1 629,0 

2 865,6 

2 651,8 

1 644,3 

2 227,9 

2 242,0 

619,0 

797,4 

1 387,6 

3 061,6 

1 557,6 

Region Sjælland 

Østsjælland 

253 Greve 

259 Køge 

350 Lejre 

265 Roskilde 

269 Solrød 

Vest- og Sydsjælland 

320 Faxe 

376 Guldborgsund 

316 Holbæk 

326 Kalundborg 

360 Lolland 

370 Næstved 

306 Odsherred 

329 Ringsted 

330 Slagelse 

340 Sorø 

336 Stevns 

390 Vordingborg 

Region Syddanmark 

816 359 658 230 113,0 

237 351 218 092 293,9 

47 980 

57 771 

26 901 

83 554 

21 145 

46 975 

51 583 

20 675 

78 630 

20 229 794,4 

225,2 

112,6 

394,5 

527,3 

579 008 440 138 90,3 

35 123 

61 322 

69 263 

48 294 

44 436 

81 163 

32 452 

33 217 

77 167 

29 288 

21 818 

45 465 

26 375 

43 144 

55 924 

35 251 

31 041 

65 534 

22 047 

26 791 

64 453 

21 602 

15 305 

32 671 86,7 

68,1 

120,0 

84,0 

50,2 

120,0 

91,6 

112,8 

135,9 

95,0 

87,2 

73,4 

1 201 419 1 001 531 98,0 

Nordsjælland 

201 Allerød 

240 Egedal 

210 Fredensborg 

250 Frederikssund 

190 Furesø 

270 Gribskov 

260 Halsnæs 

217 Helsingør 

219 Hillerød 

223 Hørsholm 

230 Rudersdal 

Bornholm 

400 Bornholm 

411 Christiansø 

448 910 417 692 309,8 

24 073 22 570 357,2 

42 018 39 067 333,7 

39 462 36 115 352,0 

44 365 38 816 179,5 

38 236 37 335 673,2 

40 655 34 711 145,5 

30 803 28 249 252,7 

61 613 59 114 518,2 

48 315 43 818 224,9 

24 543 23 971 784,1 

54 827 53 926 748,0 

40 807 30 917 68,9 

40 715 30 917 69,2 

92 • • 

Fyn 

420 Assens 

430 Faaborg-Midtfyn 

440 Kerteminde 

482 Langeland 

410 Middelfart 

480 Nordfyns 

450 Nyborg 

461 Odense 

479 Svendborg 

492 Ærø 

Sydjylland 

530 Billund 

561 Esbjerg 

563 Fanø 

607 Fredericia 

510 Haderslev 

621 Kolding 

540 Sønderborg 

550 Tønder 

573 Varde 

575 Vejen 

630 Vejle 

580 Aabenraa 

485 672 405 082 139,6 

41 325 

51 409 

23 787 

12 861 

37 523 

29 224 

31 350 

193 370 

29 162 

37 010 

19 109 

7 619 

30 075 

17 571 

25 108 

187 204 80,8 

81,1 

115,6 

44,5 

125,6 

64,6 

113,3 

632,8 

58 296 

6 527 

47 892 

4 332 140,3 

72,4 

715 747 596 449 81,5 

26 357 

115 051 

21 237 

104 542 49,1 

144,8 

3 237 

50 374 

56 051 

89 556 

75 732 

38 686 

49 969 

42 700 

108 826 

59 208 

2 920 

48 415 

44 642 

78 695 

66 500 

27 386 

35 669 

30 181 

89 151 

47 111 59,3 

377,1 

68,5 

148,2 

152,5 

30,2 

40,3 

52,5 

102,5 

62,9 

Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest 

indbyggere. 

1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder 

henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2 . 


www.statistikbanken.dk/folk1 og bef44 

24 




Folketal i de enkelte 

kommuner og regioner. 2013 

Kom- 

mune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byom- 

råder 1 

Befolk- 

nings- 

tæthed 2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 

Befolk- 

nings- 

tæthed 2 

Region Midtjylland 1 272 510 1 074 941 97,8 

Region Nordjylland 

580 272 466 449 73,7 

Østjylland 

710 Favrskov 

766 Hedensted 

615 Horsens 

707 Norddjurs 

727 Odder 

730 Randers 

741 Samsø 

740 Silkeborg 

746 Skanderborg 

706 Syddjurs 

751 Aarhus 

845 971 736 643 144,8 

47 156 37 786 87,3 

45 868 32 824 83,2 

84 871 75 058 163,4 

38 035 28 024 52,8 

21 800 16 336 97,5 

96 007 84 372 128,4 

3 806 1 292 33,5 

89 346 75 287 105,1 

58 094 48 594 139,3 

41 894 29 198 60,7 

319 094 307 872 682,3 

Nordjylland 

810 Brønderslev 

813 Frederikshavn 

860 Hjørring 

849 Jammerbugt 

825 Læsø 

846 Mariagerfjord 

773 Morsø 

840 Rebild 

787 Thisted 

820 Vesthimmerlands 

851 Aalborg 

580 272 466 449 73,7 

35 600 

60 775 

65 767 

38 597 

1 839 

42 111 

21 189 

28 866 

44 494 

37 586 

203 448 

25 543 

53 089 

49 968 

28 614 

1 085 

32 012 

13 179 

18 795 

30 735 

26 218 

187 211 56,2 

93,5 

71,0 

44,7 

15,5 

58,6 

57,8 

46,5 

41,4 

48,8 

178,9 

Vestjylland 

657 Herning 

661 Holstebro 

756 Ikast-Brande 

665 Lemvig 

760 Ringkøbing-Skjern 

779 Skive 

671 Struer 

791 Viborg 

426 539 338 298 59,5 

86 595 73 829 65,5 

57 254 47 972 72,2 

40 468 33 318 55,2 

21 223 14 643 41,7 

57 529 41 028 39,1 

47 291 36 005 69,2 

21 846 16 792 88,7 

94 333 74 711 67,0 

Tabel 7 

Ændringer i regionernes folketal. 2012 

Folketal 

1.1.2012 

Levendefødte 

Døde Nettotilflytning 

fra indland 

Nettotilflytning 

fra udland 

Tilvækst 1 

Folketal 

1.1.2013 

I alt 

Region Hovedstaden 



Region Midtjylland 


5 573 894 

1 711 254 

817 287 

1 200 370 

1 265 605 

579 378 

57 916 

20 631 

6 647 

11 554 

13 454 

5 630 

52 325 15 299 8 507 11 716 10 930 5 873 • 6 641 -11 536 -33 006 -949 

-11 150 23 751 9 420 2 441 4 265 5 290 2 335 

28 734 20 814 -928 

1 049 6 905 894 5 602 628 

1 732 068 

816 359 

1 201 419 

1 272 510 

580 272 

1 Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. 


www.statistikbanken.dk/bev107 


25


Tabel 8 

Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab. . 2013 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

1. januar 

0-14 år 15-64 år 65 år + 

I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + 

I alt 

I alt 

Vestlige lande 

Ikke-vestlige lande 

EU 

Heraf: Bulgarien 

Finland 

Frankrig 

Italien 

Letland 

Litauen 

Nederlandene 

Polen 

Rumænien 

Spanien 


Sverige 

Tyskland 

Ungarn 

Europa udenfor EU 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 

Island 

Jugoslavien 

Makedonien 

Norge 

Rusland 

Serbien og Montenegro 

Tyrkiet 

Ukraine 

Afrika 

Heraf: Marokko 

Somalia 

Nordamerika 

Heraf: Canada 

USA 

Syd- og Mellemamerika 

Heraf: Brasilien 

Asien 

Heraf: Afghanistan 

Filippinerne 

Indien 

Irak 

Iran 

Kina 

Myanmar 

Pakistan 

Sri Lanka 

Syrien 

Thailand 

Vietnam 

Oceanien 

Statsløse og uoplyst 

25 746 149 232 9 447 184 425 24 682 154 041 11 557 190 280 50 428 303 273 21 004 374 705 

9 318 80 329 5 361 95 008 8 978 73 584 6 366 88 928 18 296 153 913 11 727 183 936 

16 428 68 903 4 086 89 417 15 704 80 457 5 191 101 352 32 132 149 360 9 277 190 769 

7 590 66 678 3 820 78 088 7 297 57 554 4 136 68 987 14 887 124 232 7 956 147 075 

227 2 638 7 2 872 218 1 893 23 2 134 445 4 531 30 5 006 

86 549 80 715 83 1 328 269 1 680 169 1 877 349 2 395 

239 2 857 104 3 200 221 2 118 149 2 488 460 4 975 253 5 688 

192 3 277 214 3 683 170 1 792 44 2 006 362 5 069 258 5 689 

295 1 601 3 1 899 288 2 005 12 2 305 583 3 606 15 4 204 

570 3 816 4 4 390 587 3 756 16 4 359 1 157 7 572 20 8 749 

570 3 145 191 3 906 522 2 190 156 2 868 1 092 5 335 347 6 774 

1 971 11 964 78 14 013 1 881 10 587 278 12 746 3 852 22 551 356 26 759 

596 6 330 10 6 936 601 4 785 52 5 438 1 197 11 115 62 12 374 

136 2 172 72 2 380 114 1 998 56 2 168 250 4 170 128 4 548 

601 8 389 990 9 980 572 4 141 705 5 418 1 173 12 530 1 695 15 398 

503 4 424 621 5 548 497 6 059 1 254 7 810 1 000 10 483 1 875 13 358 

1 089 9 184 1 221 11 494 1 038 8 915 946 10 899 2 127 18 099 2 167 22 393 

135 1 209 7 1 351 123 1 300 11 1 434 258 2 509 18 2 785 

6 538 33 809 3 294 43 641 6 294 37 618 4 395 48 307 12 832 71 427 7 689 91 948 

731 4 275 681 5 687 654 3 789 883 5 326 1 385 8 064 1 564 11 013 

878 3 048 117 4 043 868 3 329 168 4 365 1 746 6 377 285 8 408 

534 2 519 342 3 395 522 2 449 430 3 401 1 056 4 968 772 6 796 

303 988 66 1 357 272 985 39 1 296 575 1 973 105 2 653 

462 4 788 755 6 005 459 7 413 1 452 9 324 921 12 201 2 207 15 329 

366 952 14 1 332 344 2 592 65 3 001 710 3 544 79 4 333 

218 805 21 1 044 224 829 41 1 094 442 1 634 62 2 138 

2 137 11 378 1 118 14 633 1 972 11 065 1 085 14 122 4 109 22 443 2 203 28 755 

424 2 937 3 3 364 404 2 786 19 3 209 828 5 723 22 6 573 

2 829 9 042 295 12 166 2 718 8 441 348 11 507 5 547 17 483 643 23 673 

222 976 94 1 292 197 1 218 109 1 524 419 2 194 203 2 816 

1 296 2 900 99 4 295 1 233 2 499 174 3 906 2 529 5 399 273 8 201 

314 4 114 487 4 915 290 3 837 416 4 543 604 7 951 903 9 458 

53 842 90 985 45 859 95 999 98 1 701 185 1 984 

261 3 272 397 3 930 245 2 978 321 3 544 506 6 250 718 7 474 

199 2 208 47 2 454 195 3 501 84 3 780 394 5 709 131 6 234 

51 543 4 598 50 1 253 16 1 319 101 1 796 20 1 917 

7 997 30 696 1 324 40 017 7 634 40 830 1 972 50 436 15 631 71 526 3 296 90 453 

1 222 3 976 129 5 327 1 163 3 112 177 4 452 2 385 7 088 306 9 779 

216 717 27 960 217 6 243 76 6 536 433 6 960 103 7 496 

449 2 595 39 3 083 398 1 590 39 2 027 847 4 185 78 5 110 

2 093 5 605 257 7 955 1 953 4 947 305 7 205 4 046 10 552 562 15 160 

339 2 659 165 3 163 288 1 846 249 2 383 627 4 505 414 5 546 

405 2 861 62 3 328 423 3 959 71 4 453 828 6 820 133 7 781 

350 776 1 1 127 328 596 3 927 678 1 372 4 2 054 

844 3 232 245 4 321 834 3 078 323 4 235 1 678 6 310 568 8 556 

194 874 66 1 134 187 1 120 137 1 444 381 1 994 203 2 578 

435 1 163 10 1 608 379 739 13 1 131 814 1 902 23 2 739 

393 982 12 1 387 435 6 866 80 7 381 828 7 848 92 8 768 

339 1 131 152 1 622 305 1 871 259 2 435 644 3 002 411 4 057 

54 1 098 57 1 209 41 955 36 1 032 95 2 053 93 2 241 

225 1 587 123 1 935 213 1 305 170 1 688 438 2 892 293 3 623 



26 



Tabel 9 

Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 2013 

Indvandrere 

Efterkommere 

I alt 

1. januar 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 


222 908 233 478 456 386 73 772 70 516 

93 373 

95 610 188 983 10 471 10 002 

144 288 

20 473 

296 680 303 994 600 674 

103 844 105 612 209 456 


EU 


Finland 

Frankrig 

Italien 

Letland 

Litauen 

Nederlandene 

Polen 

Rumænien 

Spanien 


Sverige 

Tyskland 

Ungarn 

129 535 137 868 267 403 63 301 60 514 

77 866 

2 823 

914 

2 991 

3 499 

1 794 

4 102 

3 330 

14 796 

7 052 

2 264 

8 121 

4 934 

13 754 

1 651 

75 635 153 501 8 461 8 060 

2 223 5 046 167 140 

2 265 3 179 265 214 

2 400 5 391 210 176 

1 770 5 269 145 140 

2 266 4 060 178 181 

4 158 8 260 361 364 

2 453 5 783 568 515 

15 107 29 903 2 127 1 975 

5 805 12 857 490 451 

2 167 4 431 116 88 

4 410 12 531 667 690 

8 134 13 068 998 981 

14 936 28 690 1 502 1 514 

1 790 3 441 197 167 

123 815 

16 521 

307 

479 

386 

285 

359 

725 

1 083 

4 102 

941 

204 

1 357 

1 979 

3 016 

364 

192 836 198 382 391 218 

86 327 

2 990 

1 179 

3 201 

3 644 

1 972 

4 463 

3 898 

16 923 

7 542 

2 380 

8 788 

5 932 

15 256 

1 848 

83 695 170 022 

2 363 5 353 

2 479 3 658 

2 576 5 777 

1 910 5 554 

2 447 4 419 

4 522 8 985 

2 968 6 866 

17 082 34 005 

6 256 13 798 

2 255 4 635 

5 100 13 888 

9 115 15 047 

16 450 31 706 

1 957 3 805 



Island 

Jugoslavien 

Makedonien 

Norge 

Rusland 


Tyrkiet 

Ukraine 

49 236 

8 710 

3 448 

5 058 

1 360 

5 193 

1 532 

1 127 

16 784 

3 186 

55 509 104 745 24 264 23 416 

8 716 17 426 2 559 2 419 

3 901 7 349 600 597 

5 141 10 199 3 059 3 023 

1 230 2 590 842 783 

9 667 14 860 737 730 

3 670 5 202 333 362 

1 186 2 313 477 431 

15 451 32 235 14 485 13 952 

3 168 6 354 417 389 

47 680 

4 978 

1 197 

6 082 

1 625 

1 467 

695 

908 

28 437 

806 

73 500 

11 269 

4 048 

8 117 

2 202 

5 930 

1 865 

1 604 

31 269 

3 603 

78 925 152 425 

11 135 22 404 

4 498 8 546 

8 164 16 281 

2 013 4 215 

10 397 16 327 

4 032 5 897 

1 617 3 221 

29 403 60 672 

3 557 7 160 

Afrika 


Somalia 

18 211 

2 708 

5 404 

16 175 34 386 9 199 8 812 

2 529 5 237 2 589 2 445 

4 764 10 168 3 796 3 709 

18 011 

5 034 

7 505 

27 410 

5 297 

9 200 

24 987 52 397 

4 974 10 271 

8 473 17 673 

Nordamerika 

Heraf: Canada 

USA 



4 840 

983 

3 857 

4 064 

798 

4 617 9 457 502 465 

1 103 2 086 156 129 

3 514 7 371 346 336 

6 265 10 329 497 492 

1 798 2 596 90 101 

967 

285 

682 

989 

191 

5 342 

1 139 

4 203 

4 561 

888 

5 082 10 424 

1 232 2 371 

3 850 8 053 

6 757 11 318 

1 899 2 787 

Asien 


Filippinerne 

Indien 

Irak 

Iran 

Kina 

Libanon 

Pakistan 

Sri Lanka 

Syrien 

Thailand 

Vietnam 

Oceanien 

66 825 

6 461 

1 254 

3 715 

11 622 

7 784 

3 644 

6 576 

6 678 

3 350 

2 271 

1 491 

4 211 

1 340 

73 755 140 580 30 548 29 043 

5 124 11 585 1 762 1 698 

8 238 9 492 532 549 

2 559 6 274 722 615 

9 541 21 163 4 674 4 362 

5 522 13 306 1 804 1 646 

5 180 8 824 781 798 

5 510 12 086 6 472 6 132 

5 654 12 332 4 940 4 814 

3 383 6 733 2 222 2 221 

1 767 4 038 1 059 960 

8 405 9 896 342 384 

4 863 9 074 2 832 2 605 

1 126 2 466 

85 72 

59 591 

3 460 

1 081 

1 337 

9 036 

3 450 

1 579 

12 604 

9 754 

4 443 

2 019 

726 

5 437 

157 

97 373 102 798 200 171 

8 223 

1 786 

4 437 

16 296 

9 588 

4 425 

13 048 

11 618 

5 572 

3 330 

1 833 

7 043 

6 822 

8 787 

3 174 

13 903 

7 168 

5 978 

11 642 

10 468 

5 604 

2 727 

8 789 

7 468 15 045 

10 573 

7 611 

30 199 

16 756 

10 403 

24 690 

22 086 

11 176 

6 057 

10 622 

14 511 

1 425 

1 198 2 623 


526 

396 

922 216 156 

372 

742 

552 1 294 

Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og 

efterkommere. 




27


Tabel 10 

Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark. 2012 

Antal 

1.1.2012 

Levende- 

fødte 

Døde 

Ind- 

vandring 

Udvandring 

Naturalisationer 

Nettotilvækst 

Korrek- 

tioner 

Antal 

1.1.2013 

I alt 



358 858 

172 248 

186 610 

7 185 1 060 50 064 27 123 

3 123 

4 062 

603 33 824 19 931 

457 16 240 7 192 

3 267 

344 

2 923 

25 799 

16 069 

9 730 

-9 952 374 705 

-4 381 183 936 

-5 571 190 769 

EU 


Finland 

Frankrig 

Italien 

Letland 

Litauen 

Nederlandene 

Polen 

Rumænien 

Spanien 


Sverige 

Tyskland 

Ungarn 

134 887 

4 007 

2 335 

5 428 

5 068 

3 853 

7 724 

6 587 

24 477 

9 453 

3 977 

14 962 

13 107 

22 055 

2 174 

2 470 

72 

49 

80 

48 

99 

191 

92 

558 

239 

53 

147 

300 

326 

42 

419 27 094 13 217 

5 1 380 327 

18 438 356 

13 1 296 835 

16 1 334 601 

2 868 454 

5 2 013 951 

23 651 426 

29 4 197 1 802 

5 3 954 1 068 

6 1 419 705 

69 1 314 679 

109 1 546 1 191 

106 2 863 2 147 

1 987 341 

277 

10 

10 

1 

7 

12 

4 

9 

32 

31 

5 

15 

45 

74 

4 

15 651 

1 110 

103 

527 

758 

499 

1 244 

285 

2 892 

3 089 

756 

698 

501 

862 

683 

-3 463 147 075 

-111 5 006 

-43 2 395 

-267 5 688 

-137 5 689 

-148 4 204 

-219 8 749 

-98 6 774 

-610 26 759 

-168 12 374 

-185 4 548 

-262 15 398 

-250 13 358 

-524 22 393 

-72 2 785 



Island 

Jugoslavien 

Makedonien 

Norge 

Rusland 


Tyrkiet 

Ukraine 

Afrika 


Somalia 

91 954 

11 148 

8 601 

7 216 

2 499 

15 282 

4 174 

2 297 

29 000 

6 259 

22 960 

2 843 

8 030 

1 665 

100 

217 

97 

55 

279 

139 

35 

389 

219 

650 

74 

207 

402 5 665 4 723 

84 83 95 

13 942 1 205 

46 16 74 

5 56 7 

124 1 798 1 617 

2 430 165 

5 16 15 

103 523 474 

2 1 324 819 

39 1 516 450 

5 65 32 

16 329 36 

652 

73 

11 

45 

13 

41 

77 

26 

278 

34 

468 

65 

185 

1 553 

-69 

-70 

-52 

86 

295 

325 

5 

57 

688 

1 209 

37 

299 

-1 559 91 948 

-66 11 013 

-123 8 408 

-368 6 796 

68 2 653 

-248 15 329 

-166 4 333 

-164 2 138 

-302 28 755 

-374 6 573 

-496 23 673 

-64 2 816 

-128 8 201 

Nordamerika 

Heraf: Canada 

USA 

9 864 

1 935 

7 929 

130 

35 

95 

30 3 272 3 400 

7 432 311 

23 2 840 3 089 

6 

- 

6 

-34 

149 

-183 

-372 9 458 

-100 1 984 

-272 7 474 



6 043 

1 912 

179 

56 

8 902 511 

2 291 206 

52 

11 

510 

128 

-319 6 234 

-123 1 917 

Asien 


Filippinerne 

Indien 

Irak 

Iran 

Kina 

Myanmar 

Pakistan 

Sri Lanka 

Syrien 

Thailand 

Vietnam 

87 677 

9 614 

7 373 

4 889 

15 735 

5 157 

7 494 

1 920 

8 230 

2 603 

1 856 

8 567 

4 014 

2 002 

185 

204 

101 

256 

67 

226 

61 

227 

41 

73 

214 

114 

135 9 646 4 447 

8 537 22 

4 1 433 936 

4 1 624 1 194 

21 124 96 

16 631 96 

3 1 313 841 

3 110 4 

21 551 179 

10 55 28 

2 937 8 

8 494 199 

14 169 70 

1 693 

458 

24 

20 

699 

125 

82 

2 

61 

43 

19 

42 

52 

5 373 

234 

673 

507 

-436 

461 

613 

162 

517 

15 

981 

459 

147 

-2 597 90 453 

-69 9 779 

-550 7 496 

-286 5 110 

-139 15 160 

-72 5 546 

-326 7 781 

-28 2 054 

-191 8 556 

-40 2 578 

-98 2 739 

-258 8 768 

-104 4 057 

Oceanien 

2 189 

16 

2 546 354 

10 

196 

-144 2 241 


3 284 

73 

25 1 423 21 

109 

1 341 

-1 002 3 623 


www.statistikbanken.dk/folk1, van1aar, van2aar og dkstat 

28 



Tabel 11 

Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab. 2012 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

0-17 år 18-39 år 40 år + 

I alt 0-17 år 18-39 år 40 år + I alt 0-17 år 18-39 år 40 år + 

I alt 

I alt 



560 610 308 1 478 559 

49 49 37 

135 43 

511 561 271 1 343 516 

858 372 1 789 

79 87 209 

779 285 1 580 

1 119 1 468 680 3 267 

92 128 124 

344 

1 027 1 340 556 2 923 

EU 

Heraf: Polen 

Rumænien 


Sverige 

Tyskland 

38 38 29 

3 7 - 

1 3 2 

4 2 1 

3 5 8 

11 11 13 

105 36 

10 2 

6 2 

7 1 

16 6 

35 7 

65 71 172 

11 

15 

2 

9 

9 

8 

5 

14 22 

25 

8 

29 

12 20 39 

74 103 100 

5 18 9 

3 18 10 

5 4 6 

9 14 22 

18 23 33 

277 

32 

31 

15 

45 

74 



Jugoslavien 

Kosovo 

Norge 

Rusland 


Tyrkiet 

Ukraine 

71 168 34 

9 19 3 

5 9 1 

5 10 1 

6 8 3 

17 5 7 

4 7 1 

22 92 13 

2 5 - 

273 69 

31 9 

15 7 

16 7 

17 4 

29 8 

12 3 

127 25 

7 1 

244 66 379 

27 

19 

3 

8 

6 

4 

1 

12 42 

30 

11 

24 

22 18 48 

2 14 

4 151 

9 27 

9 

122 

17 

140 412 100 

18 46 9 

12 28 5 

12 13 2 

10 16 15 

25 27 25 

7 16 3 

47 214 17 

3 22 9 

652 

73 

45 

27 

41 

77 

26 

278 

34 

Afrika 

Heraf: Etiopien 

Ghana 

Marokko 

Nigeria 

Somalia 

Uganda 

80 69 49 

8 - - 

2 6 1 

7 11 4 

2 2 2 

32 28 24 

2 2 - 

198 113 

8 7 

9 1 

22 11 

6 4 

84 60 

4 1 

108 49 270 

2 

6 

26 

4 

27 

- 

- 

6 

3 

14 9 

7 

43 

11 

101 

9 5 15 

193 177 98 

15 2 - 

3 12 1 

18 37 10 

6 6 5 

92 55 38 

3 11 5 

468 

17 

16 

65 

17 

185 

19 

Nordamerika 


2 - 1 

8 7 2 

3 - 

17 7 

2 

1 3 

16 12 35 

2 2 2 

15 23 14 

6 

52 

Asien 


Filippinerne 

Indien 

Irak 

Iran 

Kina 

Pakistan 

Sri Lanka 

Syrien 

Thailand 

Vietnam 

329 308 184 

83 98 53 

4 3 - 

3 8 - 

154 110 90 

15 22 17 

18 14 4 

9 16 4 

6 5 2 

7 2 2 

10 7 - 

5 11 3 

821 303 

234 97 

7 5 

11 1 

354 134 

54 15 

36 12 

29 6 

13 6 

11 - 

17 14 

19 4 

401 168 872 

105 22 224 

5 

4 

145 

7 

4 

66 17 

9 

345 

33 23 71 

17 17 46 

23 

13 

3 

11 32 

30 

5 

9 

26 

3 

2 

3 

8 

25 

33 

632 709 352 1 693 

180 203 75 458 

9 8 7 24 

4 12 4 20 

288 255 156 699 

30 55 40 125 

30 31 21 82 

15 39 7 61 

12 18 13 43 

7 7 5 19 

24 16 2 42 

9 37 6 52 

Oceanien 


3 2 3 

29 18 6 

8 2 

53 29 

- 

22 

- 2 

5 56 

5 2 3 

58 40 11 

10 

109 


www.statistikbanken.dk/dkstat 


29


Tabel 12 

Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne 


2015 

2020 2025 2030 2035 

2040 

2045 2050 

Levendefødte 

Døde 

Indvandring 

Udvandring 

Befolkningstilvækst 

Procentvis befolkningstilvækst 

57 042 

52 450 

57 688 

42 539 

19 742 

0,35 

57 356 

52 821 

56 041 

44 019 

16 558 

0,29 

65 546 69 589 69 632 68 243 

54 506 57 272 60 660 63 670 

53 842 53 669 53 791 54 144 

45 220 45 583 45 805 45 961 

19 660 20 403 16 960 12 757 

0,34 0,35 0,29 0,21 

66 076 

65 355 

54 570 

46 284 

9 006 

0,15 

65 118 67 669 

65 976 66 568 

55 255 55 861 

46 987 47 700 

7 409 9 262 

0,12 0,15 

Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, , der kan læses i Statistiske 

Efterretninger nr. 2013:4. 


www.statistikbanken.dk/frdk213 

Tabel 13 

Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser 


2015 2020 2025 2030 

2035 

2040 

2045 2050 

I alt 

0- 

4 år 

5- 

9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75-79 år 

80-84 år 

85-89 år 

90-94 år 

95-99 år 

100 år + 

5 602 628 312 956 329 520 335 120 358 224 359 625 322 222 328 063 371 971 388 543 427 351 374 370 353 381 341 481 352 035 241 994 

5 640 169 298 665 329 263 332 267 351 293 375 484 343 521 316 594 356 450 388 249 412 491 394 093 355 121 336 865 351 698 273 202 5 725 179 304 378 300 382 331 045 337 651 373 016 388 129 343 537 316 350 355 972 386 176 406 046 384 443 343 058 320 599 324 644 

5 827 319 341 632 305 301 301 939 336 090 359 189 386 328 387 480 340 888 314 139 353 379 379 972 396 345 372 512 328 406 299 023 5 923 334 

352 694 

342 281 

306 751 

306 999 

357 689 

373 463 

386 894 

385 197 

337 884 

311 090 

347 300 

371 282 

384 998 

358 449 

308 869 

173 089 118 170 

185 754 121 436 238 621 144 797 

286 304 189 976 267 195 

230 704 

73 881 74 594 79 160 96 686 130 142 

32 069 34 142 35 911 39 208 49 216 

7 554 7 951 10 053 10 919 12 408 

1 009 1 036 1 211 1 603 1 829 

5 999 733 6 055 717 6 096 195 6 135 809 

349 390 

353 390 

343 748 

311 949 

329 473 

372 300 

374 541 

385 288 

382 508 

334 512 

305 087 

339 395 

361 521 

371 937 

339 684 

279 016 

219 278 

159 985 

68 394 

16 149 

2 188 

340 782 330 822 333 087 

350 112 341 445 331 372 

354 906 351 650 342 963 

349 174 360 389 357 127 

334 957 372 503 383 777 

344 967 350 868 388 428 

373 637 346 663 352 688 

373 132 372 252 345 427 

383 031 371 066 370 261 

379 328 380 215 368 521 

328 305 373 206 374 510 

297 894 321 053 365 936 

330 925 290 585 313 864 

350 623 321 784 283 102 

354 418 336 108 309 782 

310 106 325 893 311 871 

232 478 262 348 278 398 

155 693 168 301 193 886 

84 874 85 181 94 345 

23 404 29 337 30 658 

2 971 

4 526 5 806 





Tabel 14 

Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe 


2015 

2020 2025 2030 2035 

2040 

2045 2050 

I alt 

Vestlige lande: 

Heraf: Indvandrere 

Efterkommere 

Ikke-vestlige lande: 

Heraf: Indvandrere 

Efterkommere 

Personer med dansk oprindelse 

5 602 628 5 640 169 5 725 179 5 827 319 5 923 334 5 999 733 

209 456 

188 983 

20 473 

391 218 

267 403 

123 815 

225 887 253 912 275 709 295 154 313 908 

203 099 223 709 236 407 246 388 254 657 

22 788 30 203 39 302 48 766 59 251 

409 499 450 204 488 146 523 647 556 612 

277 837 298 356 316 110 332 563 347 056 

131 662 151 848 172 036 191 084 209 556 

5 001 954 5 004 783 5 021 063 5 063 464 5 104 533 5 129 213 

6 055 717 6 096 195 6 135 809 

332 489 351 380 370 444 

261 758 268 149 274 040 

70 731 

587 510 

83 231 

615 736 96 404 

640 969 

359 320 369 050 376 041 

228 190 246 686 264 928 

5 135 718 5 129 079 5 124 396 





30 



Tabel 15 

Ind- og udvandring fordelt efter er statsborgerskab og land. 2012 

Danske statsborgere 

Udenlandske statsborgere 

I alt 

Indvandring 

Udvan- 

dring 

Nettoind- 

vandring 

Indvan- 

dring 

Udvandring 

Nettoindvandring 

Indvandring 

Udvan- 

dring 

Nettoind- 

vandring 

I alt 

Færøerne 

Grønland 

21 675 

1 344 

2 645 

20 865 

981 

1 858 

810 50 064 27 123 

363 27 8 

787 32 28 

22 941 

19 

4 

71 739 

1 371 

2 677 

47 988 23 751 

989 

1 886 

382 

791 



13 031 

8 644 

13 612 -581 35 454 19 298 

7 253 1 391 14 610 7 825 

16 156 

6 785 

48 485 

23 254 

32 910 15 575 

15 078 8 176 

EU 

Heraf: Belgien 

Bulgarien 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Italien 

Letland 

Litauen 

Nederlandene 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Slovakiet 

Spanien 


Sverige 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

8 821 

252 

24 

33 

464 

124 

237 

14 

29 

259 

84 

47 

35 

31 

809 

1 942 

2 663 

1 260 

33 

107 

8 562 

181 

31 

61 

399 

82 

194 

10 

16 

291 

86 

39 

21 

18 

687 

1 910 

2 392 

1 531 

259 

71 

-7 

-28 

65 

42 

43 

4 

13 

-32 

-2 

8 

14 

13 

122 

32 

271 

-271 27 955 370 1 351 419 1 319 469 1 312 855 2 035 722 4 173 396 3 964 473 1 557 1 394 1 907 2 970 12 154 

205 

220 

318 

739 

90 

492 

376 

762 

382 

1 566 

101 

902 

192 

636 

658 

1 439 

2 101 

36 

88 

-3 

19 

997 271 273 

199 

15 801 

165 

1 131 

101 

580 

379 

820 

479 

1 273 

340 

2 607 

295 

3 062 

281 

921 

736 

468 

869 

724 

72 

36 776 

622 

1 375 

452 

1 783 

593 

1 549 

869 

2 064 

981 

4 257 

443 

3 999 

504 

2 366 

3 336 

4 570 

4 230 

1 030 

378 

20 716 16 060 

386 236 

251 1 124 

379 73 

1 138 645 

172 421 

686 863 

386 483 

778 1 286 

673 308 

1 652 2 605 

140 303 

923 3 076 

210 294 

1 323 1 043 

2 568 768 

3 831 739 

3 632 598 

309 721 

287 91 


Heraf: Island 

Norge 

Rusland 

Schweiz 

Tyrkiet 

Ukraine 

1 606 

75 

892 

35 

328 

161 

20 

2 542 -936 5 955 4 813 

114 

1 589 

-39 

-697 895 2 033 1 050 

1 967 

51 

394 

271 

-16 

-66 

-110 394 337 516 125 

228 

404 

26 -6 1 342 780 

1 142 

-155 

66 

269 

109 

112 

562 

7 561 

970 

2 925 

429 

665 

677 

1 362 

7 355 206 

1 164 -194 

3 556 -631 

176 253 

622 43 

675 2 

806 556 

Afrika 

817 

638 

179 1 398 318 

1 080 

2 215 

956 1 259 

Nordamerika 

Heraf: Canada 

USA 

2 040 

278 

1 762 

2 059 

306 

1 753 

-19 3 588 3 483 

-28 433 296 

9 3 155 3 187 

105 

137 

-32 

5 628 

711 

4 917 

5 542 

602 

4 940 

86 

109 

-23 



490 

86 

423 

118 

67 882 450 

-32 301 184 

432 

117 

1 372 

387 

873 

302 

499 

85 

Asien 


Filippinerne 

Indien 

Iran 

Japan 

Kina 

Nepal 

Pakistan 

Singapore 

Syrien 

Thailand 

2 811 

29 

134 

164 

43 

65 

537 

20 

97 

180 

103 

281 

2 579 

18 

119 

117 

23 

76 

579 

21 

56 

205 

7 

304 

232 9 406 3 456 

11 480 10 

15 1 165 415 

47 1 509 1 023 

20 590 50 

-11 369 176 

-42 1 358 726 

-1 436 78 

41 473 91 

-25 204 139 

96 967 6 

-23 494 173 

5 950 

470 

750 

486 

540 

193 

632 

358 

382 

65 

961 

321 

12 217 

509 

1 299 

1 673 

633 

434 

1 895 

456 

570 

384 

1 070 

775 

6 035 6 182 

28 481 

534 765 

1 140 533 

73 560 

252 182 

1 305 590 

99 357 

147 423 

344 40 

13 1 057 

477 298 

Oceanien 

Heraf: Australien 

872 

700 

890 

733 

-18 640 411 

-33 530 357 

229 

173 

1 512 

1 230 

1 301 

1 090 

211 

140 


229 

333 -104 181 2 002 

-1 821 

410 

2 335 -1 925 

Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde 

indplaceret for sig selv og ikke under Nordamerika. 


www.statistikbanken.dk/van1aar og van2aar 


31


Tabel 16 

Opholdstilladelser givet i Danmark 

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012* 

I alt 

Asyl 

Flygtningestatus 

Andet grundlag 

Familiesammenføring 

Ægteskab eller fast samlivsforhold 

Mindreårige børn 

Andre familiemedlemmer 

Studie mv. 

Uddannelse 

Au pair 

Praktikanter 

Øvrige grunde 

Erhverv 

EU/EØS 

Lønarbejde 

Uddannelse 

Familiemedlemmer 


Det øvrige opholdsområde 

Adoption 


46 547 58 571 69 277 56 897 59 019 57 787 61 324 

1 095 1 278 1 453 1 376 2 124 2 249 2 585 

838 1 013 1 242 1 279 1 961 2 057 2 464 

257 265 211 

97 163 192 121 

3 582 2 787 4 455 3 616 

3 749 2 963 4 479 3 195 4 768 3 583 

2 902 2 089 3 173 

2 387 

795 837 674 816 899 739 786 

- 

2 112 468 286 

74 

- 

13 052 5 043 1 793 2 620 3 596 16 083 6 031 2 207 3 221 4 624 

20 235 7 358 2 937 3 142 6 798 16 837 6 145 2 773 2 160 5 759 15 273 5 751 2 649 1 647 5 226 

15 358 5 756 2 409 1 466 

5 727 15 963 

6 168 

2 109 

1 391 

6 295 

15 396 21 440 12 638 9 168 10 851 9 389 9 025 

12 806 3 704 5 744 1 936 1 422 14 621 4 532 5 997 2 980 1 112 

30 544 17 837 6 817 4 773 1 117 24 305 11 019 7 974 3 824 1 488 25 361 10 560 8 954 3 492 2 355 

27 395 11 673 9 034 3 537 3 151 30 085 

13 181 

9 202 

3 942 

3 760 

616 

347 

269 

694 

323 

371 

658 

308 

350 

732 

365 

367 

642 

313 

329 

494 

170 

324 

493 

132 

361 

Kilde: Udlændingestyrelsen 

Nye tal offentliggøres maj 2014 

www.statistikbanken.dk/van66 

Tabel 17 

Indenlandske flytninger. 2012 

Flytninger mellem kommuner 

Flytninger inden for kommuner 

Samtlige indenlandske flytninger 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 

145 574 141 697 

287 271 

276 075 

275 762 

551 837 421 649 417 459 839 108 

0- 

4 år 

5- 

9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

8 596 8 194 

4 595 4 533 

3 927 4 174 

13 397 16 767 

38 030 40 773 

16 790 

9 128 

8 101 

30 164 

78 803 

20 047 

15 505 

13 272 

24 212 

53 058 

18 798 

14 851 

13 011 

28 168 

54 787 

38 845 

30 356 

26 283 

52 380 

107 845 

28 643 26 992 55 635 

20 100 19 384 39 484 

17 199 17 185 34 384 

37 609 44 935 82 544 

91 088 95 560 186 648 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75-79 år 

80-84 år 

85-89 år 

90-94 år 

95 år + 

22 667 20 921 

14 591 11 750 

10 436 7 857 

7 699 5 748 

6 724 5 790 

4 744 4 474 

3 227 3 239 

2 766 2 732 

2 117 1 951 

951 1 026 

538 643 

309 457 

173 349 

69 240 

18 79 

43 588 

26 341 

18 293 

13 447 

12 514 

9 218 

6 466 

5 498 

4 068 

1 977 

1 181 

766 

522 

309 

97 

37 315 

25 508 

20 205 

16 414 

14 366 

9 392 

6 625 

5 289 

4 334 

2 960 

2 515 

2 282 

1 730 

829 

217 

33 981 

22 386 

18 818 

15 319 

13 655 

8 968 

6 428 

5 249 

4 659 

3 679 

3 483 

3 451 

3 273 

2 129 

669 

71 296 

47 894 

39 023 

31 733 

28 021 

18 360 

13 053 

10 538 

8 993 

6 639 

5 998 

5 733 

5 003 

2 958 

886 

59 982 54 902 114 884 

40 099 34 136 74 235 

30 641 26 675 57 316 

24 113 21 067 45 180 

21 090 19 445 40 535 

14 136 13 442 27 578 

9 852 

8 055 

6 451 

3 911 

9 667 

7 981 

6 610 

4 705 19 519 

16 036 

13 061 

8 616 

3 053 

2 591 

1 903 

898 

235 

4 126 7 179 

3 908 6 499 

3 622 5 525 

2 369 3 267 

748 983 


www.statistikbanken.dk/fly33 og fly66 

32 



Tabel 18 

Gennemsnitsaldre i befolkningen 

2003 


Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Alle 

Ugift, 18 år + 

Gift / separeret 

Enke / enkemand 

Fraskilt 

Registreret partnerskab 

Længstlevende af to partnere 

Ophævet partnerskab 

38,2 

33,6 

53,0 

74,4 

53,3 

46,3 

55,6 

42,1 

40,5 

32,8 

50,3 

75,7 

53,8 

43,4 

59,1 

41,4 

39,4 

33,3 

51,6 

75,4 

53,6 

45,1 

56,2 

41,8 

39,7 

34,6 

55,4 

75,7 

55,8 

50,3 

62,5 

47,9 

41,6 40,7 

33,3 34,0 

53,0 54,2 

77,1 76,8 

56,3 56,1 

45,8 48,0 

64,2 63,0 

45,2 46,4 

Personer med dansk oprindelse 

Indvandrere 

Efterkommere 

38,7 

37,9 

12,1 

41,2 

39,2 

12,2 

40,0 

38,6 

12,2 

40,4 

40,1 

15,4 

42,5 41,5 

40,6 40,4 

15,4 15,4 



Tabel 19 

Fertilitets- og reproduktionstal 

1980 1990 1995 2000 2005 2010 2012 

Antal levendefødte 

Summarisk fertilitetskvotient 

Generel fertilitetskvotient 

Samlet fertilitet 

Bruttoreproduktion 

Nettoreproduktion 

57 293 63 433 69 771 67 084 64 282 63 411 57 916 

pr. tusinde kvinder 

11,2 12,3 13,3 12,6 11,9 11,4 10,4 

46,8 48,5 53,8 53,5 52,0 50,5 46,0 

1 546 1 807 1 771 1 802 1 875 1 875 1 733 

754 878 862 882 915 915 842 

742 867 853 873 908 908 835 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 

Nye tal forventes offentliggjort februar 2014 

www.statistikbanken.dk/fodie og fod3 

Tabel 20 

Gennemsnitsalder for fødende kvinder 

1960 

1970 

1980 1990 2000 

2005 

2010 2012 

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 

Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 

23,1 

27,0 

23,7 

26,7 

24,6 26,4 28,1 

26,8 28,5 29,7 

28,9 

30,2 

29,1 . . . 

30,6 30,7 


www.statistikbanken.dk/fod11 

Tabel 21 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

Aldersbetingede fertilitetskvotienter 

1980 1990 1995 2000 2005 2010 2012 

pr. tusinde kvinder 

16,8 9,1 8,3 7,8 

5,8 5,1 4,4 

101,7 

117,9 71,4 

134,8 

61,6 

139,1 51,7 

128,3 43,4 125,2 

43,2 122,9 37,8 

113,0 

54,6 86,9 108,5 116,7 127,1 134,5 124,6 

15,7 27,3 38,5 43,0 50,5 58,9 56,3 

2,4 3,9 5,3 6,7 

8,1 10,0 10,1 

0,1 0,1 0,2 0,2 

0,3 0,5 0,6 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 




33


Tabel 22 

Adoptioner 

2008 

2009 

I alt 

Heraf: 

I alt 

Heraf: 

Drenge 

Piger 

Drenge 

Piger 

I alt 1 

1 240 

563 

673 

1 283 

605 

678 

Danmark 

791 

325 

466 

741 

335 

406 

Født i udlandet 

Heraf: Etiopien 

Kina 

Sydafrika 

Vietnam 

Thailand 

Colombia 

Sydkorea 

Indien 

Nigeria 

445 

65 

75 

39 

34 

49 

32 

20 

19 

6 

238 

43 

36 

24 

12 

27 

22 

11 

5 

3 

207 

22 

39 

15 

22 

22 

10 

9 

14 

3 

542 

118 

82 

64 

50 

40 

30 

29 

19 

15 

270 

56 

37 

38 

20 

23 

19 

15 

4 

6 

272 

62 

45 

26 

30 

17 

11 

14 

15 

9 

1 Der er i 2008 fire børn, der ikke har oplysninger om køn. Disse indgår derfor kun i totalen. 

www.statistikbanken.dk/adop3 

Tabel 23 

Legale aborter efter kvindens alder 

1975 1980 

1985 

1990 

1995 

2000 

2005 2010 

Antal legale aborter 

I alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

27 884 23 334 

4 505 4 272 

5 945 5 337 

6 452 4 550 

5 630 4 475 

3 618 3 237 

1 597 1 320 

137 143 

19 919 

3 118 

5 578 

4 033 

3 168 

2 664 

1 218 

140 

20 589 

3 100 

5 822 

4 949 

3 320 

2 207 

1 055 

136 

17 386 

2 305 

4 088 

4 120 

3 664 

2 247 

856 

106 

15 665 15 295 16 362 

1 953 

3 255 

3 430 

3 546 

2 517 

880 

84 

2 398 

3 042 

2 932 

3 167 

2 638 

1 035 

83 

2 580 

4 141 

3 002 

2 968 

2 508 

1 069 

94 

pr. 1.000 kvinder 

Aldersbetingede abortkvotienter 

I alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

23,7 19,0 

25,0 22,1 

32,5 29,4 

32,0 25,0 

30,8 22,2 

24,3 17,8 

11,5 8,9 

1,0 1,0 

15,6 

16,3 

28,8 

22,3 

17,4 

13,3 

6,7 

1,0 

15,7 

17,3 

30,2 

25,4 

18,3 

12,2 

5,3 

0,8 

13,4 

14,6 

22,2 

21,0 

18,6 

12,3 

4,7 

0,5 

12,5 

14,3 

19,8 

18,1 

17,8 

12,6 

4,8 

0,5 

12,4 13,0 

16,0 15,0 

21,3 25,6 

17,4 19,5 

16,6 17,1 

13,1 13,0 

5,2 

0,5 

5,3 

0,5 

Samlet abortkvotient 

786 632 

529 

547 

470 

439 

450 

480 

Kilde: Statens Serum Institut 

www.statistikbanken.dk/abort 

34 



Tabel 24 

Dødelighedstavle. 2011-20122 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Over- 

levende 

Aldersklassens 

dødshyppighed 

1 

Middellevetid 

2 

Overlevende 



1 

Middellevetid 

2 

Over- 

levende 



1 

Middellevetid 

2 

Overlevende 



1 

Middellevetid 

2 

0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 100 000 99 648 99 624 99 608 99 600 

352 

25 

15 

9 

15 

77,9 100 000 

77,2 99 667 

76,2 99 651 

75,2 99 628 

74,2 99 618 

333 81,9 50 år 96 002 361 

16 81,1 51 år 95 656 418 

23 80,2 52 år 95 255 488 

9 79,2 53 år 94 791 523 

10 78,2 54 år 94 295 572 

29,7 97 504 

28,8 97 289 

27,9 97 005 

27,0 96 702 

26,2 96 448 

220 33,1 

293 32,2 

312 31,3 

262 30,4 

398 29,4 

5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 99 585 99 576 99 555 99 552 99 546 

9 

21 

3 

6 

9 

73,2 99 609 

72,2 99 596 

71,2 99 584 

70,2 99 584 

69,2 99 584 

13 77,2 55 år 93 755 705 

13 76,2 56 år 93 095 791 

- 75,2 57 år 92 359 815 

- 74,2 58 år 91 606 808 

10 73,2 59 år 90 866 938 

25,3 96 064 

24,5 95 673 

23,7 95 212 

22,9 94 739 

22,1 94 270 

407 28,6 

482 27,7 

497 26,8 

495 25,9 

574 25,1 

10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 99 536 99 533 99 522 99 519 99 510 

3 

12 

3 

9 

11 

68,2 99 574 

67,2 99 565 

66,2 99 559 

65,2 99 544 

64,3 99 537 

9 72,2 60 år 90 014 880 

6 71,2 61 år 89 221 1 064 

15 70,2 62 år 88 272 1 136 

6 69,2 63 år 87 269 1 161 

3 68,2 64 år 86 256 1 202 

21,3 93 729 

20,5 93 158 

19,7 92 591 

18,9 91 884 

18,1 91 206 

610 24,2 

608 23,4 

764 22,5 

738 21,7 

879 20,8 

15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 99 499 99 482 99 458 99 425 99 381 

17 

24 

33 

45 

54 

63,3 99 534 

62,3 99 529 

61,3 99 520 

60,3 99 506 

59,3 99 491 

6 67,2 65 år 85 219 1 367 

9 66,3 66 år 84 055 1 709 

14 65,3 67 år 82 618 1 751 

15 64,3 68 år 81 171 1 891 

14 63,3 69 år 79 637 2 118 

17,3 90 404 

16,5 89 533 

15,8 88 596 

15,1 87 610 

14,4 86 500 

963 20,0 

1 047 19,2 

1 112 18,4 

1 267 17,6 

1 418 16,8 

20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 99 327 99 279 99 241 99 201 99 151 

48 

39 

40 

50 

55 

58,4 99 477 

57,4 99 465 

56,4 99 428 

55,4 99 422 

54,5 99 401 

12 62,3 70 år 77 950 2 347 

38 61,3 71 år 76 121 2 446 

6 60,3 72 år 74 259 2 910 

21 59,3 73 år 72 098 3 189 

25 58,3 74 år 69 799 3 315 

13,7 85 273 

13,0 83 937 

12,3 82 592 

11,7 81 053 

11,0 79 259 

1 567 16,0 

1 603 15,3 

1 864 14,5 

2 213 13,8 

2 277 13,1 

25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 99 097 99 036 

98 987 98 939 98 899 

61 

50 

49 

40 

61 

53,5 99 376 

52,5 99 364 

51,6 99 348 

50,6 99 325 

49,6 99 286 

13 57,3 75 år 67 485 3 965 

16 56,4 76 år 64 809 4 607 

23 55,4 77 år 61 823 4 946 

40 54,4 78 år 58 766 5 338 

29 53,4 79 år 55 629 6 432 

10,4 77 454 

9,8 75 388 

9,3 73 041 

8,7 70 470 

8,2 68 045 

2 667 12,4 

3 114 11,7 

3 519 11,1 

3 442 10,5 

4 296 9,8 

30 år 31 år 32 år 33 år 34 år 98 839 98 759 98 720 98 669 98 612 

81 

40 

51 

58 

76 

48,6 99 257 

47,7 99 202 

46,7 99 169 

45,7 99 124 

44,7 99 101 

55 52,4 80 år 52 051 6 535 

34 51,4 81 år 48 649 7 339 

45 50,5 82 år 45 079 7 689 

23 49,5 83 år 41 613 9 016 

35 48,5 84 år 37 861 10 288 

7,7 65 122 

7,2 62 021 

6,7 58 797 

6,2 55 190 

5,8 51 459 

4 761 9,2 

5 199 8,7 

6 134 8,1 

6 761 7,6 

7 329 7,1 

35 år 36 år 37 år 38 år 39 år 98 537 98 436 98 347 98 243 98 164 

103 

91 

105 

81 

126 

43,8 99 066 

42,8 99 013 

41,9 98 983 

40,9 98 954 

39,9 98 902 

53 47,5 85 år 33 966 10 856 

31 46,5 86 år 30 278 12 042 

29 45,5 87 år 26 632 14 498 

52 44,6 88 år 22 771 14 927 

58 43,6 89 år 19 372 16 650 

5,4 47 688 

5,0 43 951 

4,6 40 056 

4,4 36 269 

4,0 32 374 

7 835 6,7 

8 862 6,2 

9 456 5,7 

10 738 5,3 

12 350 4,9 

40 år 41 år 42 år 43 år 44 år 98 040 97 920 97 822 97 665 97 517 

123 

100 

160 

152 

185 

39,0 98 845 

38,0 98 797 

37,1 98 734 

36,1 98 649 

35,2 98 549 

49 42,6 90 år 16 147 17 880 

64 41,6 91 år 13 260 21 914 

86 40,7 92 år 10 354 22 064 

101 39,7 93 år 8 070 22 804 

138 38,7 94 år 6 229 26 437 

3,7 28 376 

3,4 24 414 

3,3 20 715 

3,1 16 864 

2,8 13 505 

13 963 4,5 

15 152 4,1 

18 590 3,8 

19 918 3,5 

21 638 3,3 

45 år 46 år 47 år 48 år 49 år 97 337 97 120 96 889 96 637 96 346 

223 

238 

261 

301 

357 

34,2 98 413 

33,3 98 291 

32,4 98 142 

31,5 97 949 

30,6 97 713 

124 37,8 95 år 4 582 29 907 

151 36,8 96 år 3 212 27 850 

197 35,9 97 år 2 317 33 540 

241 35,0 98 år 1 540 33 855 

214 34,0 99 år 1 019 26 435 

2,6 10 583 

2,6 8 226 

2,3 6 062 

2,3 4 345 

2,2 3 097 

22 266 3,0 

26 314 2,7 

28 327 2,6 

28 706 2,4 

32 029 2,2 

1 Tallene angiver (pr 100.000) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 

2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen. 




35


Tabel 25 

Mænds dødsfald. 2011 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-6969 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 

Tuberkulose 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør 

Ondartet svulst i mavesæk 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm 

107 23 

1 2 

- - 

- - 

- - 

- - 

28 359 1 139 

- 

- 

- 

- 

- 

2 14 

1 3 

- 26 

- 16 

3 16 

2 276 4 957 17 050 25 939 

24 57 264 

3 - 3 

93 210 211 

29 75 140 

54 164 461 

364 

10 

540 

260 

698 

Ondartet svulst i endetarm 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger 

Ondartet svulst i knogler og hud 

Ondartet svulst i brystkirtel 

Ondartet svulst i livmoderhals 

- - 

- - 

- 1 

- - 

• • 

- 

- 

1 

- 

• 

1 2 

2 42 

3 10 

- - 

• • 

30 83 202 318 

184 611 1 062 1 901 

21 59 120 215 

1 3 4 8 

• • • • 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder 

Ondartet svulst i blærehalskirtel 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur 

• • 

- - 

1 1 

- 4 

- 1 

• 

- 

3 

• 

- 

17 • 

- 

85 

4 12 19 

- - 1 

• • • • 

25 186 1 017 1 228 

238 571 1 281 2 197 

57 142 389 627 

2 22 102 128 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 

Sukkersyge 

Sygdomme i blod og bloddannende organer 

Mentale lidelser 

Hjernehindebetændelse 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 

Gigtfeber og følgetilstande heraf 

Blodtryksforhøjelse 

Iskæmiske hjertesygdomme 

Andre hjertesygdomme 

Karsygdomme i hjerne 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 

Andre sygdomme i kredsløbets organer 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza 

Lungebetændelse 

3 - 

- - 

1 - 

- - 

- - 

- 1 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

1 - 

- - 

- - 

2 - 

- 

- 

1 

- 

1 

6 

- 

19 11 

31 

3 

105 

- - - 

3 11 35 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

11 - 

8 

70 

51 

- 

1 

- 

- 

- 

3 22 

4 9 

2 5 

- 1 

4 11 

18 30 56 119 

61 160 514 772 

7 18 97 127 

177 230 787 1 318 

2 3 7 12 

58 117 544 769 

2 - 18 20 

17 72 265 362 

177 432 1 775 2 456 

85 199 1 116 1 462 

86 192 1 144 1 447 

26 89 396 526 

5 15 73 100 

1 2 4 8 

28 52 716 813 

Bronkitis, udvidede lunger og astma 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 

Sygdomme i lever og galdeveje 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 

- - 

- 1 

- - 

- - 

- - 

- 

1 

1 

1 

- 

2 15 

- 6 

- 6 

7 70 

3 17 

83 230 1 248 1 578 

19 42 188 257 

19 39 130 195 

183 190 158 609 

51 70 314 455 

Nyrebetændelse 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 

Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv 

- - 

- - 

- - 

• • 

- - 

- 

- 

- 

• 

- 

- 1 

- 2 

- 6 

• • 

1 3 

- 1 5 

1 5 28 

11 29 288 

• • • 

6 27 103 

7 

36 

334 

• 

140 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 

Andre medfødte misdannelser 

Sygdomme hos nyfødte 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 

4 - 

11 - 

58 - 

- - 

21 4 

1 

1 

- 

- 

2 

5 

3 

- 

- 

20 2 

3 

- 

- 

78 

3 3 2 20 

9 11 4 42 

- - - 58 

- - 225 225 

127 283 1 082 1 617 

Motorkøretøjsulykker 

Andre ulykker 

Selvmord 

Andre ydre årsager 

Dødsårsag ikke oplyst 1 

1 - 

2 4 

- - 

- 3 

1 1 

5 47 33 

1 67 100 

- 61 129 

1 27 38 

1 12 34 

21 17 36 

66 71 320 

108 66 73 

15 5 10 

43 74 68 

160 

631 

437 

99 

234 

1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 

Nye tal offentliggøres marts 2014 


36 



Tabel 26 

Kvinders dødsfald. 2011 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-6969 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 

Tuberkulose 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør 

Ondartet svulst i mavesæk 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm 

101 17 

- 3 

- - 

- - 

- - 

- - 

32 148 663 

- 

- 

- 

- 

- 

4 8 

- - 

1 9 

- 8 

- 18 

1 424 3 213 20 979 26 577 

15 37 334 

- 2 3 

21 42 119 

19 25 75 

47 142 547 

401 

5 

192 

127 

754 

Ondartet svulst i endetarm 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger 

Ondartet svulst i knogler og hud 

Ondartet svulst i brystkirtel 

Ondartet svulst i livmoderhals 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- 

- 

- 

- 

- 

- 7 

1 51 

1 13 

6 77 

3 11 

30 49 139 225 

195 508 1 010 1 765 

11 21 81 127 

159 280 678 1 200 

13 15 33 75 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder 

Ondartet svulst i blærehalskirtel 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur 

- - 

• • 

- 1 

- 2 

- - 

- 

• 

7 

1 

1 

• 

7 

10 5 

• 

82 

16 

- - 3 

7 46 87 146 

• • • • 

194 479 1 406 2 176 

34 80 322 465 

4 11 108 126 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 

Sukkersyge 


Mentale lidelser 

Hjernehindebetændelse 


Gigtfeber og følgetilstande heraf 

Blodtryksforhøjelse 

Iskæmiske hjertesygdomme 

Andre hjertesygdomme 

Karsygdomme i hjerne 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer 

Andre sygdomme i kredsløbets organer 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza 

Lungebetændelse 

- 2 

- - 

1 - 

- - 

- - 

1 1 

- - 

- - 

- - 

- 1 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

1 

- 

1 

- 

- 

7 10 23 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

1 

- 

3 

18 

7 

- 

- 

- 

1 

1 

6 8 

1 12 

2 2 

2 34 

- 1 

3 34 

- 2 

4 10 

1 - 

2 6 

6 16 152 191 

30 48 492 583 

6 5 125 142 

54 88 1 524 1 702 

1 4 11 17 

36 88 853 1 019 

- 2 29 31 

7 27 486 523 

39 123 1 822 2 004 

39 86 1 485 1 619 

55 138 1 723 1 953 

9 35 377 423 

9 14 130 167 

1 1 3 7 

12 36 960 1 017 

Bronkitis, udvidede lunger og astma 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk 

Sygdomme i lever og galdeveje 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

1 

- 

- 

- 

- 

1 6 

- 3 

- 1 

- 33 

2 8 

65 218 1 532 1 823 

5 19 177 204 

8 22 201 232 

88 103 165 389 

22 67 469 568 

Nyrebetændelse 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer 

Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen 

Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv 

- - 

- - 

- - 

- - 

- - 

- 

- 

- 

- 

- 

- - 

- - 

- 3 

2 - 

- 2 

- 1 9 

- 1 40 

3 15 317 

- - - 

7 22 219 

10 

41 

338 

2 

250 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 

Andre medfødte misdannelser 

Sygdomme hos nyfødte 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom 


11 3 

16 - 

53 - 

- - 

18 1 

- 

4 

- 

- 

2 

2 

3 

- 

- 

14 1 

5 

- 

- 

35 

2 1 - 20 

4 6 4 42 

- - - 53 

- - 646 646 

79 195 1 517 1 861 

Motorkøretøjsulykker 

Andre ulykker 

Selvmord 

Andre ydre årsager 

Dødsårsag ikke oplyst 1 

- 2 

1 - 

- - 

- - 

- 1 

1 13 8 

1 10 40 

- 23 36 

2 

2 

6 

4 

10 

4 

3 8 21 

33 29 463 

30 31 32 

6 5 4 

16 22 49 

56 

577 

152 

33 

98 

1 Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 




37


Tabel 27 

Døde 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

2011 

2012 

2011 

2012 

2011 2012 

I alt 

25 939 

25 911 

26 577 

26 414 

52 516 52 325 

0- 

4 år 

5- 

9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75-79 år 

80-84 år 

85-89 år 

90-94 år 

95 år + 

130 

11 

17 

55 

90 

80 

134 

220 

329 

590 

889 

1 387 

2 050 

2 907 

3 092 

3 747 

3 978 

3 624 

2 022 

587 

119 

19 

11 

50 

86 

75 

92 

182 

302 

574 

870 

1 374 

1 931 

3 028 

3 124 

3 713 

4 064 

3 583 

2 008 

706 

118 

19 

13 

27 

39 

25 

57 

87 

189 

387 

560 

864 

1 347 

1 866 

2 301 

3 171 

4 168 

4 986 

4 141 

2 212 

115 

6 

10 

19 

27 

38 

60 

81 

179 

350 

562 

867 

1 263 

2 016 

2 305 

3 119 

4 300 

4 762 

4 134 

2 201 

248 

30 

30 

82 

129 

105 

191 

307 

518 

977 

234 

25 

21 

69 

113 

113 

152 

263 

481 

924 

1 449 1 432 

2 251 2 241 

3 397 3 194 

4 773 5 044 

5 393 5 429 

6 918 6 832 

8 146 8 364 

8 610 8 345 

6 163 6 142 

2 799 2 907 



Tabel 28 

Ikke-naturlige dødsfald 

2009 

2010 

2011 

Dødsårsag 

Mænd Kvinder 

I alt 

Mænd Kvinder 

I alt 

Mænd Kvinder 

I alt 

I alt 

Motorkøretøjsulykker, i alt 

Heraf: Person i personbil 

Motorcyklist 

Fodgænger 

Cyklist 

Person i åben/lukket varevogn 

Andre ulykker, i alt 

Heraf: 

Faldulykker 

580 153 

558 

207 

Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer 149 62 

Ild 

36 27 

Kvælning 

18 9 

Uheld under kirurgisk/medicinsk behandling 

11 23 

Selvmord, i alt 

Heraf: 

Hængning, strangulation og kvælning 

Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 

Skud fra skydevåben 

Skarp genstand 

Spring fra højde 

Andre ydre årsager, i alt 

Heraf: Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 1 

Voldshandling 

Fald 1 

Drukning 1 

Krigshandlinger 

1 Uvist om ulykke eller forsætlig handling. 

38 

1 367 845 

207 106 

94 

45 

35 5 

33 29 

17 11 

6 - 

477 231 

145 

47 

82 62 

65 1 

21 4 

16 9 

103 48 

47 24 

29 14 

5 1 

7 4 

2 - 

2 212 1 222 785 

301 183 86 

151 79 49 

40 33 4 

62 33 19 

28 21 10 

6 5 1 

1 138 562 501 

360 199 259 

211 144 36 

63 29 33 

27 37 21 

34 7 12 

622 406 156 

278 168 42 

144 93 82 

66 73 1 

25 14 6 

25 18 9 

151 71 42 

71 31 9 

43 22 20 

6 

11 

2 

2 

5 

- 

1 

4 

- 

2 007 1 327 818 2 145 

269 160 56 

128 64 28 

37 35 3 

52 23 13 

31 22 10 

6 7 - 

1 063 631 577 1 208 

458 240 279 519 

180 153 55 208 

62 31 28 59 

58 24 19 43 

19 15 15 30 

562 437 152 

210 200 43 

175 99 66 

74 59 - 

20 24 6 

27 18 11 

113 99 33 

40 46 19 

42 31 12 

3 7 - 

9 3 - 

- 3 - 

216 

92 

38 

36 

32 

7 

589 

243 

165 

59 

30 

29 

132 

65 

43 

7 

3 

3 





Tabel 29 

Middellevetid 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

2001- 

2005 

1911- 

1915 

2011- 

2012 

1991-- 

1995 

2011- 

2012 

mænd 

kvinder 

0 år 

5 år 

10 år 

20 år 

30 år 

40 år 

50 år 

60 år 

70 år 

80 år 

90 år 

56,2 60,0 55,6 46,7 38,4 30,2 22,4 15,3 9,4 5,1 3,0 

70,9 

67,1 

62,3 

52,7 

43,2 

33,8 

24,9 

17,1 

10,8 

6,2 

3,2 

71,5 67,3 62,4 52,6 43,2 33,9 25,0 17,2 10,9 6,3 

3,4 

72,6 

68,2 

63,3 

53,5 

44,0 

34,7 

25,7 

17,7 

11,1 

6,4 

3,3 

75,1 77,9 59,2 76,5 

70,6 73,2 61,6 72,4 

65,6 68,2 57,2 67,5 

55,8 58,4 48,4 57,7 

46,2 48,6 40,2 48,0 

36,7 39,0 32,0 38,4 

27,7 29,7 24,0 29,4 

19,4 21,3 16,4 20,9 

12,2 13,7 9,9 13,3 

6,8 7,7 5,3 7,4 

3,5 3,7 2,8 3,6 

77,5 77,9 79,7 81,9 

73,2 73,4 75,1 77,2 

68,2 68,5 70,2 72,2 

58,4 58,6 60,3 62,3 

48,6 48,8 50,4 52,4 

39,1 39,2 40,7 42,6 

29,9 30,0 31,4 33,1 

21,6 21,5 22,6 24,2 

14,1 14,2 14,8 16,0 

7,9 8,1 8,6 9,2 

3,9 3,9 4,2 4,5 

Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis 

dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. 


www.statistikbanken.dk/hisb8 og hisb9 

Tabel 30 

Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde 

2001 2002 

2003 

2004 2005 2006 

2007 2008 2009 

2010 2011 

antal personer 

Sessionsresultat 

I alt 

Bedømt egnet 

Bedømt begrænset egnet 

Bedømt uegnet 

28 587 15 342 2 564 10 681 

28 414 

15 245 

2 508 

10 661 

27 646 27 660 28 954 31 933 

14 293 14 094 15 060 16 404 

2 647 

10 706 

2 612 10 954 

2 428 11 466 2 531 

12 998 

33 120 39 901 36 014 

17 933 20 289 19 603 

2 700 3 402 2 993 

12 487 16 210 13 418 

37 897 38 104 

20 169 19 530 

2 968 2 621 

14 760 15 953 

pct. 

I alt 

Bedømt egnet 

Bedømt begrænset egnet 

Bedømt uegnet 

100,0 53,7 

100,0 

53,7 

9,0 8,8 

37,4 37,5 

100,0 

51,7 

9,6 

38,7 

100,0 100,0 100,0 

51,0 52,0 51,4 

9,4 8,4 7,9 

39,6 39,6 40,7 

100,0 100,0 100,0 

54,1 50,8 54,4 

8,2 8,5 8,3 

37,7 40,6 37,3 

100,0 100,0 

53,2 51,3 

7,8 

38,9 

6,9 

41,9 


Værnepligtige 

I alt 

BMI under 25 

BMI mellem 25 og 29,9 

BMI på 30 + 

• • 

• • 

• • 

• • 

23 786 23 522 24 435 25 217 

17 510 17 031 17 635 18 428 

4 655 

1 621 

4 781 

1 710 

5 035 1 765 4 893 

1 896 

27 605 33 673 31 863 

19 959 23 950 22 112 

5 579 7 125 7 134 

2 067 2 598 2 617 

33 229 32 347 

23 271 22 107 

7 271 7 417 

2 687 2 823 

pct. 

I alt 

BMI under 25 

BMI mellem 25 og 29,9 

BMI på 30 + 

• • 

• • 

• • 

• • 

100,0 

73,6 

19,6 

6,8 

100,0 100,0 100,0 

72,4 72,2 73,1 

20,3 20,6 19,4 

7,3 7,2 7,5 

100,0 100,0 100,0 

72,3 71,1 69,4 

20,2 21,2 22,4 

7,5 7,7 8,2 

100,0 100,0 

70,0 68,3 

21,9 22,9 

8,1 8,7 

cm. 

Gennemsnitshøjde 

180,2 180,1 

180,3 

180,4 180,3 180,1 

179,9 180,2 180,3 

180,2 179,8 

Anm.: BMI er en forkortelse af det engelske udtryk ”Body mass index”. Det beregnes som 

kropsvægten divideret med højden 2 . Ved BMI mindre end 18,5 betegnes man som undervægtig, ved 

BMI mellem 18,5-24,9 betegnes man som normalvægtig, ved BMI mellem lem 25-29,929,9 betegnes man som 

overvægtig og ved BMI på 30 eller derover betegnes man som svær overvæg 

vægtig. 

Kilde: Forsvarets Rekruttering 



39


Tabel 31 

Husstande. 2013 

1. januar 

Enlig mand 

med/uden 

børn 

Enlig kvinde 

med/uden 

børn 

Ægtepar 1 

med/uden 

børn 

Par i øvrigt 

med/uden 

børn 

Ikke-hjemme- 

boende børn 

u. 18 år 

I alt 

Andre 

husstande 

i alt 

Husstande 

i alt 

I alt 

1 person 

2 personer 

3 personer 

4 personer 

5 personer 

6 personer + 

husstande med 1 familie 

500 096 665 514 949 702 301 285 1 298 2 417 895 189 981 2 607 876 

472 036 21 391 

531 681 

73 241 • 

522 870 

• 

176 205 

1 298 • 1 005 015 

793 707 

• 

69 858 1 005 015 

863 565 

5 592 46 567 133 884 62 053 

• 248 096 56 074 304 170 

924 11 116 207 287 48 957 

• 268 284 26 939 295 223 

119 2 172 71 460 11 398 

• 85 149 18 829 103 978 

34 737 14 201 2 672 

• 17 644 18 281 35 925 

1 Indeholder både ægtepar af forskellige køn samt ægtepar af samme køn. 



Tabel 32 

Familier. 2013 

1. januar 

Enlige 

Ægtepar 

1 

Andre 

par 

I alt 

Enlige 

Ægte- 

par1 

Andre 

par 

I alt 

Ikkehjemmeboende 

børn under 

18 år 

Familier 

i alt 

familier uden børn under 25 år 

familier med børn under 25 år 

I alt 

1 359 313 

562 555 180 731 2 102 599 178 913 460 732 

132 544 

772 189 

16 331 2 891 119 

1 person 

2 personer 

3 personer 

4 personer 

5 personer 

6 personer + 

1 359 313 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

562 555 

• 

180 731 1 359 313 

743 286 

• 

106 675 • 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

56 099 12 901 2 433 805 147 761 

220 508 

76 851 

15 612 

• 

• 

66 082 

51 531 

12 099 

2 832 

• 

106 675 

269 942 

284 940 

91 383 

19 249 

16 331 1 375 644 

• 849 961 

• 269 942 

• 284 940 

• 91 383 

• 19 249 

1 Indeholder både ægtepar af forskellige køn samt ægtepar af samme køn. 



40 



Tabel 33 

Børn. 2013 

Enlig far 

Enlig mor 

Ægtepar 

forskellig 

køn 

Børn, der bor hos: 

Ægtepar 

samme 

køn 

Registreret 

partnerskab 

Samlevende 

par 

Samboende 

par 

Ikkehjemmeboende 

børn under 

18 år 

I alt 

Alle børn 

0-2 år 

3-5 år 

6-8 år 

9-11 år 

12-14 år 

15-17 år 

18 år + 

40 716 230 948 

1 073 18 461 

2 768 27 987 

4 136 32 095 

5 105 35 609 

6 623 39 021 

8 891 41 871 

12 120 35 904 

885 629 

102 798 

126 373 

131 933 

129 762 

130 794 

130 665 

133 304 

124 

50 

17 

14 

13 

16 

9 

5 

1 619 

561 

363 

216 

166 

132 

105 

76 

168 634 

57 006 

34 266 

22 638 

17 051 

14 577 

12 409 

10 687 

47 277 16 331 1 391 278 

1 706 

3 281 

5 604 

7 476 

9 306 

10 533 

9 371 

731 182 386 

1 158 196 213 

1 475 198 111 

2 024 197 206 

3 210 203 679 

7 733 212 216 

• 201 467 



Tabel 34 

Børn og unge, hvis forældre er døde. 2013 

Børn der både 

har far og mor 

Børn der har far, 

men hvor mor 

er død 

Børn der har mor, 

men hvor far 

er død 

Børn hvor 

begge forældre 

er døde 

En eller begge 

forældre 

uoplyst 

I alt 

Alle børn 

1 149 988 

4 536 

10 815 

177 

24 785 

1 165 516 

Alder på barn: 

0 år 

1 år 

2 år 

3 år 

4 år 

5 år 

6 år 

7 år 

8 år 

9 år 

10 år 

11 år 

12 år 

13 år 

14 år 

15 år 

16 år 

17 år 

55 010 

58 395 

63 183 

62 658 

65 115 

64 311 

65 107 

64 138 

64 184 

63 978 

63 177 

64 130 

65 808 

65 009 

64 959 

66 086 

66 338 

68 402 

2 

9 

27 

44 

54 

78 

106 

124 

183 

212 

218 

288 

341 

390 

508 

552 

638 

762 

16 

46 

63 

122 

144 

197 

278 

312 

377 

499 

557 

680 

843 

979 

1 070 

1 341 

1 491 

1 800 

- 

- 

- 

- 

2 

- 

2 

4 

4 

5 

6 

11 

9 

10 

22 

18 

35 

49 

3 218 

1 268 

1 149 

1 182 

1 249 

1 057 

1 141 

1 098 

1 053 

1 072 

1 209 

1 164 

1 227 

1 161 

1 344 

1 596 

1 776 

1 821 

58 246 

59 718 

64 422 

64 006 

66 564 

65 643 

66 634 

65 676 

65 801 

65 766 

65 167 

66 273 

68 228 

67 549 

67 903 

69 593 

70 278 

72 834 


www.statistikbanken.dk/brn9 


41


Tabel 35 

Vielser af forskellige køn fordelt efter ægtefællernes alder. . 2012 

Under 

20 år 

20-29 

år 

30-3939 

år 

Brudgommens alder 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Brudens 

gns. 

vielses- 

alder 

Brudens alder 

I alt 

Under 20 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + 

Uoplyst 

Brudgommens gns. vielsesalder 

34 5 910 11 324 5 539 

18 

13 

88 

4 830 8 3 448 

1 

277 

- 

- 

- 

- 

- 

3 

19,3 

753 

28 

1 

- 

- 

210 

27,2 6 940 560 24 2 - 342 34,4 

1 993 

2 565 

381 

23 

1 

298 

44,6 

3 099 1 371 344 614 

- 

47 

230 

1 112 

1 342 

168 

11 

189 

54,3 

- 

7 

34 

114 

541 

547 

53 

75 

64,1 - 1 1 12 39 144 136 11 75,2 

13 

299 

164 

90 

38 

8 

2 

- 

• 

28 235 

128 

8 922 

10 115 

4 481 

2 366 

892 

203 

1 128 

39,1 

36,3 

19,2 

26,6 

34,2 

44,6 

54,0 

63,8 

74,5 

• 

• 


www.statistikbanken.dk/vie207 

Tabel 36 

Vielser 

af samme køn fordelt efter ægtefællernes alder. . 2012 

Under 

20 år 

20-29 

år 

30-3939 

år 

40-49 

år 

Alder for ældste 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Yngste 

gns. 

vielses- 

alder 

Alder for yngste 

I alt 

Under 20 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + 

Uoplyst 

Ældste gns. vielsesalder 

2 

2 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

19,5 

35 111 86 

1 1 - 

34 50 13 

- 60 40 

- - 33 

- - - 

- - - 

- - - 

- - - 

27,0 35,0 44,6 

21 

- 

- 

7 

13 

1 

- 

- 

- 

53,0 

11 2 - 

- - - 

- - - 

2 - - 

4 - - 

5 - - 

- - - 

- 2 - 

- - - 

63,5 87,5 • 

268 

4 

97 

109 

50 

6 

- 

2 

- 

39,9 

34,1 

19,5 

26,6 

34,8 

44,4 

54,5 

- 

78,5 

• 

• 


www.statistikbanken.dk/vie6 

42 



Tabel 37 


Vielser i alt 

Heraf: Kirkelige 

Borgerlige 

Reg. partnerskaber/vielser, mænd 1 

Reg. partnerskaber/vielser, kvinder 1 

Skilsmisser i alt 

1 223 3 472 6 682 13 593 14 381 14 460 15 709 

Heraf: Varighed af ægteskab: 0 -7 år . . . . . . 

. . . . . . 6 812 5 730 6 261 

Varighed af ægteskab: 20 år + . . . . . . 

. . . . . . 2 404 2 555 2 753 

Førstegangsviede, mænd 

Førstegangsviede, kvinder 

Alle viede, mænd 

Alle viede, kvinder 

1920 1940 1960 1980 2000 2010 2012 

26 991 35 262 35 897 26 448 38 388 30 949 28 503 

25 331 21 910 23 728 14 473 18 172 10 956 9 939 

1 660 13 352 12 169 11 669 20 172 17 538 16 428 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

antal 

gennemsnitsalder 

• 177 

• 131 

27,6 27,4 26,0 27,5 32,6 34,6 34,8 

25,2 24,5 22,9 24,8 30,1 32,1 32,4 

29,2 29,1 28,3 30,8 36,0 38,2 38,6 

25,8 25,3 24,7 27,9 33,3 35,4 35,8 

163 

247 

160 

225 

1 Fra 15. juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn, at indgå ægteskab. 


www.statistikbanken.dk/vie307, vie6, ireg1, ski107 og vie1 


43


Tabel 38 

Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed 

1980 

1990 

2000 

2005 

2010 

2012 

I alt 

Under 1 år 

1 år 

2 år 

3 år 

4 år 

5 år 

6-7 år 

8-9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25 år + 

Uoplyst 

13 593 

279 

594 

921 

1 017 

955 

909 

1 321 

1 102 

2 534 

1 691 

1 037 

1 033 

200 

13 731 14 381 

299 

699 

1 163 

1 152 

900 

765 

1 216 

920 

1 918 

1 550 

1 495 

1 554 

100 

293 

686 

856 

1 148 

1 149 

1 001 

1 679 

1 351 

2 460 

1 354 

1 031 

1 369 

4 

15 300 

169 

568 

872 

1 088 

1 277 

1 107 

1 763 

1 416 

2 816 

1 832 

1 008 

1 383 

1 

14 460 

150 

641 

851 

911 

891 

849 

1 437 

1 532 

2 747 

1 896 

1 168 

1 219 

168 

15 709 

142 

506 

856 

1 042 

975 

946 

1 794 

1 498 

3 030 

2 167 

1 305 

1 310 

138 



ski107 

Tabel 39 

Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 2012 

18-19 

år 

20-2929 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

Kvindens alder 

mandens alder 

I alt 

15-19 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + 

Uoplyst 

1 540 3 893 

1 2 2 

- 399 539 

- 108 2 818 

- 11 458 

- 1 21 

- 

- 

- 

- 

- 

19 - 

- 

55 

6 151 

- 

66 

1 748 

3 826 

428 

16 

2 

65 

3 411 

- 

15 

171 

1 456 

1 606 

121 

9 

33 

1 188 

- 

2 

26 

159 

482 

473 

29 

17 

287 

- 

1 

6 

14 

44 

130 

89 

3 

238 15 709 

2 

67 

7 

1 089 

76 4 953 

49 5 973 

29 2 611 

13 

2 

- 

753 

131 

192 



44 



Tabel 40 

De hyppigst anvendte navne til børn født i 2011 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte drenge 

Placering 

i 2010 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte piger 

Placering 

i 2010 

drenge 

piger 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

William 

Oliver 

Noah 

Emil 

Victor 

Magnus 

Frederik 

Mikkel 

Lucas 

Alexander 

667 

598 

563 

554 

553 

507 

501 

499 

492 

478 

22 

20 

19 

19 

19 

17 

17 

17 

17 

16 

(1) 1 

(9) 2 

(2) 3 

(10) 4 

(4) 5 

(6) 6 

(7) 7 

(5) 8 

(3) 9 

(14) 10 

Emma 

Ida 

Clara 

Laura 

Isabella 

Sofia 

Sofie 

Anna 

Mathilde 

Freja 

598 

514 

508 

503 

501 

499 

480 

467 

464 

462 

21 

18 

18 

17 

17 

17 

17 

16 

16 

16 

(4) 

(2) 

(16) 

(10) 

(1) 

(14) 

(9) 

(3) 

(5) 

(8) 

11 

12 

13 

14 

15 

Oscar 

Mathias 

Sebastian 

Malte 

Elias 

477 

463 

436 

432 

424 

16 

16 

15 

15 

14 

(11) 11 

(8) 12 

(12) 13 

(15) 14 

(18) 15 

Caroline 

Lærke 

Maja 

Josefine 

Liva 

445 

425 

410 

402 

366 

15 

15 

14 

14 

13 

(6) 

(11) 

(7) 

(13) 

(17) 

16 

17 

18 

19 

20 

Christian 

Mads 

Gustav 

Villads 

Tobias 

393 

384 

380 

374 

351 

13 

13 

13 

13 

12 

(17) 16 

(16) 17 

(13) 18 

(29) 19 

(20) 20 

Alberte 

Karla 

Victoria 

Olivia 

Alma 

362 

343 

328 

304 

302 

13 

12 

11 

11 

11 

(15) 

(21) 

(18) 

(22) 

(24) 

Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger 

summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt. 

Nye tal offentliggøres juli 2013 

www.dst.dk/navne 

Tabel 41 

De hyppigst anvendte navne i Danmark. 2013 

1. januar 

Antal 

i 2013 

Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2012 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2012 

Pr. 

tusinde 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

Peter 

Jens 

Lars 

Michael 

Henrik 

Søren 

Thomas 

Jan 

Niels 

Christian 

Jørgen 

Martin 

Hans 

Anders 

Morten 

Jesper 

Ole 

Per 

Erik 

Mads 

50 080 

49 977 

45 996 

45 529 

43 106 

42 218 

42 185 

39 440 

39 326 

37 364 

37 265 

37 225 

37 162 

34 851 

34 362 

34 244 

33 685 

33 223 

32 174 

30 572 

drenge 

18 

18 

17 

16 

16 

15 

15 

14 

14 

13 

13 

13 

13 

13 

12 

12 

12 

12 

12 

11 

50 336 

50 697 

46 209 

45 617 

43 258 

42 498 

42 258 

39 639 

40 048 

37 318 

38 145 

37 291 

38 062 

34 987 

34 423 

34 307 

34 130 

33 613 

32 885 

30 277 

18 1 

18 2 

17 3 

16 4 

16 5 

15 6 

15 7 

14 8 

14 9 

13 10 

14 11 

13 12 

14 13 

13 14 

12 15 

12 16 

12 17 

12 18 

12 19 

11 20 

Anne 

Kirsten 

Hanne 

Mette 

Anna 

Helle 

Susanne 

Lene 

Maria 

Marianne 

Inge 

Karen 

Lone 

Bente 

Camilla 

Pia 

Jette 

Charlotte 

Louise 

Inger 

47 238 

44 650 

40 297 

39 156 

35 649 

34 562 

31 823 

31 500 

28 365 

27 598 

27 383 

27 380 

25 909 

25 411 

24 734 

24 520 

24 064 

23 881 

23 856 

23 668 

piger 

17 

16 

14 

14 

13 

12 

11 

11 

10 

10 

10 

10 

9 

9 

9 

9 

9 

8 

8 

8 

47 466 

45 268 

40 595 

39 225 

36 001 

34 665 

31 949 

31 617 

28 183 

27 689 

27 946 

28 063 

26 001 

25 664 

24 705 

24 605 

24 207 

23 911 

23 881 

24 458 

17 

16 

14 

14 

13 

12 

11 

11 

10 

10 

10 

10 

9 

9 

9 

9 

9 

8 

8 

9 

Nye tal offentliggøres januar 2014 



45


Tabel 42 

De hyppigst anvendte efternavne i Danmark. 2013 

1. januar 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2012 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2012 

Pr. 

tusinde 

1 

2 

3 

4 

5 

Jensen 

Nielsen 

Hansen 

Pedersen 

Andersen 

264 824 

264 159 

220 956 

166 417 

161 379 

47 268 346 

47 267 030 

39 223 478 

30 168 268 

29 162 563 

48 26 

48 27 

40 28 

30 29 

29 30 

Frederiksen 

Laursen 

Henriksen 

Lund 

Schmidt 

20 472 

18 435 

17 638 

17 234 

15 842 

4 

3 

3 

3 

3 

20 592 

18 458 

17 743 

17 186 

15 869 

4 

3 

3 

3 

3 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

18 

19 

20 

Christensen 

Larsen 

Sørensen 

Rasmussen 

Jørgensen 

Petersen 

Madsen 

Kristensen 

Olsen 

Thomsen 

Christiansen 

Poulsen 

Johansen 

Møller 

Knudsen 

121 147 

118 144 

113 207 

96 250 

89 846 

81 250 

65 222 

61 274 

49 091 

39 473 

37 493 

32 526 

31 517 

30 321 

29 787 

22 122 199 

21 119 299 

20 114 366 

17 

16 

96 958 

90 695 

14 

12 

11 

9 

7 

7 

6 

6 

5 

5 

82 195 

65 686 

61 623 

49 522 

39 557 

37 763 

32 667 

31 702 

30 357 

30 019 

22 31 

21 32 

20 33 

17 34 

16 35 

15 36 

12 37 

11 38 

9 39 

7 40 

7 41 

6 42 

6 43 

5 44 

5 45 

Holm 

Eriksen 

Kristiansen 

Simonsen 

Clausen 

Svendsen 

Andreasen 

Iversen 

Østergaard 

Jeppesen 

Vestergaard 

Nissen 

Lauridsen 

Kjær 

Mogensen 

15 760 

15 046 

13 976 

13 203 

13 084 

11 812 

11 802 

10 674 

10 344 

9 944 

9 314 

9 277 

9 245 

8 999 

8 974 

3 

3 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

15 703 

15 073 

14 031 

13 188 

13 172 

11 898 

11 875 

10 724 

10 290 

9 987 

9 241 

9 248 

9 312 

8 929 

9 053 

3 

3 

3 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

2 

21 

22 

23 

24 

25 

Mortensen 

Jakobsen 

Jacobsen 

Mikkelsen 

Olesen 

29 651 

28 325 

24 711 

22 848 

22 844 

5 

5 

4 

4 

4 

29 797 

28 317 

24 788 

22 858 

22 970 

5 46 

5 47 

4 48 

4 49 

4 50 

Jespersen 

Nørgaard 

Jepsen 

Frandsen 

Søndergaard 

8 967 

8 696 

8 640 

8 587 

7 959 

2 

2 

2 

2 

1 

9 002 

8 633 

8 683 

8 624 

7 913 

2 

2 

2 

2 

1 



46 



Tabel 43 

Folketingsvalgene, oversigt 

8. februar 2005 

13. november 2007 

15. september 2011 

Danmark Færøerne Grønland 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Vælgere 

Afgivne stemmer 

Ugyldige stemmer 

Gyldige stemmer 

Heraf: personlige 

Stemmeprocent 

Ugyldighedsprocent 

Personlig stemmeprocent 

Kandidater 

Heraf: kvinder 

Valgte 


4 003 616 34 166 

3 384 560 24 966 

27 348 94 

3 357 212 24 872 

1 689 703 23 392 

84,5 73,1 

0,8 0,4 

50,3 94,0 

947 111 

299 33 

175 2 

66 - 

39 447 4 022 920 23 525 3 483 533 34 529 23 214 39 706 4 079 910 

25 589 3 579 675 

35 047 20 964 40 937 

23 546 

417 24 113 149 484 34 307 290 1 048 

23 108 3 459 420 22 342 1 756 636 23 065 21 518 25 105 3 545 368 

24 564 1 777 853 

20 674 19 307 22 498 

21 663 

59,6 

1,8 

96,7 

16 

6 

2 

- 

86,6 

0,7 

50,8 

808 

260 

175 

66 

67,2 0,6 93,3 94 34 2 

- 

64,4 

1,9 

97,8 

16 

9 

2 

1 

87,7 

1,0 

50,1 

804 

267 

175 

68 

59,8 

1,4 

93,4 

74 

28 

2 

- 

57,5 

4,5 

96,3 

16 

8 

2 

2 

Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. 

af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. 

Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 

www.statistikbanken.dk/fv11tot 


47


Tabel 44 

Valgte ved folketingsvalget. 15. september 2011 

A 

B 

C 

F 

I 

K 

O 

V 

Ø 

Uden 

for 

partierne 

I alt 

Hele landet 


44 17 

16 9 

8 16 

3 9 

9 

3 

- 22 

- 7 

47 12 - 

17 4 - 

175 

68 

Hovedstaden 


Københavns Storkreds 


10 7 

6 3 

3 3 

3 1 

3 5 

1 3 

1 3 

- 2 

3 

- 

1 

- 

- 5 

- 1 

- 2 

- - 

11 5 - 

3 2 - 

3 3 - 

- 2 - 

49 

19 

19 

8 

Københavns omegns Storkreds 


4 2 

2 1 

1 1 

1 - 

1 

- 

- 2 

- - 

3 1 - 

2 - - 

15 

6 

Nordsjællands Storkreds 


Bornholms Storkreds 


2 2 

1 1 

1 - 

- - 

1 1 

- 1 

- - 

- - 

1 

- 

- 

- 

- 1 

- 1 

- - 

- - 

4 1 - 

1 - - 

1 - - 

- - - 

13 

5 

2 

- 

Sjælland-Syddanmark 


Sjællands Storkreds 


Fyns Storkreds 


17 5 

5 4 

7 2 

1 1 

5 1 

3 1 

3 6 

1 4 

1 2 

- 1 

1 2 

1 2 

3 

2 

1 

- 

1 

1 

- 10 

- 5 

- 4 

- 3 

- 2 

- - 

18 4 - 

7 1 - 

7 2 - 

2 - - 

4 1 - 

1 1 - 

66 

29 

26 

8 

17 

10 

Sydjyllands Storkreds 


5 2 

1 2 

1 2 

- 1 

1 

1 

- 4 

- 2 

7 1 - 

4 - - 

23 

11 

Midtjylland-Nordjylland 


Østjyllands Storkreds 


17 5 

5 2 

7 3 

2 1 

2 5 

1 2 

1 2 

- - 

3 

1 

1 

- 

- 7 

- 1 

- 3 

- 1 

18 3 - 

7 1 - 

7 1 - 

4 - - 

60 

20 

25 

8 

Vestjyllands Storkreds 


Nordjyllands Storkreds 


4 1 

2 - 

6 1 

1 1 

- 1 

- - 

1 2 

1 2 

1 

- 

1 

1 

- 2 

- - 

- 2 

- - 

6 1 - 

1 - - 

5 1 - 

2 1 - 

16 

3 

19 

9 

Anm.: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. 

I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten 


www.statistikbanken.dk/fv11kand 

48 



Tabel 45 (side 1 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 

Stemme 

pct. 

Stemmefordeling i pct. 

A B C F I K O V Ø Uden for 

partierne 

Hele landet 87,7 24,8 9,5 4,9 9,2 5,0 0,8 12,3 26,7 6,7 0,1 

Hovedstaden 87,9 21,4 13,3 6,2 9,8 5,9 0,4 10,4 22,1 10,5 0,1 

Københavns Storkreds 86,4 18,9 16,7 5,5 12,4 5,8 0,3 8,4 15,2 16,6 0,1 

Østerbro 89,0 17,9 19,4 6,3 11,4 7,1 0,3 6,1 16,7 14,8 0,1 

Sundbyvester 84,9 19,5 16,5 4,6 12,4 6,6 0,2 8,9 15,2 16,0 0,1 

Indre By 84,6 13,8 21,0 6,7 11,6 8,2 0,2 4,2 15,7 18,5 0,1 

Sundbyøster 85,0 20,3 15,3 3,7 13,2 5,4 0,3 9,7 15,7 16,3 0,2 

Nørrebro 86,2 16,2 20,0 3,1 15,2 4,5 0,2 4,7 8,4 27,6 0,1 

Utterslev 81,4 21,5 14,2 4,0 14,0 4,6 0,4 9,6 11,2 20,3 0,1 

Brønshøj 86,0 22,7 13,5 4,7 13,5 4,5 0,4 11,1 14,6 14,9 0,1 

Valby 85,3 23,1 14,0 4,4 13,0 4,9 0,3 10,3 15,1 14,7 0,1 

Vesterbro 86,7 17,4 19,3 3,7 14,0 5,6 0,3 6,1 10,8 22,8 0,1 

Falkoner 90,9 15,6 20,4 9,9 10,4 7,2 0,2 6,1 17,7 12,4 0,0 

Slots 87,7 17,7 17,2 9,4 10,7 6,8 0,3 7,9 18,1 11,9 0,1 

Tårnby 88,4 22,6 8,4 5,6 8,9 4,8 0,3 17,4 24,8 7,1 0,1 

Københavns Omegns Storkreds 88,1 25,7 10,7 6,9 8,8 5,3 0,3 12,8 22,1 7,3 0,1 

Gentofte 91,3 11,9 15,1 15,0 4,8 10,2 0,3 6,9 30,8 5,1 0,0 

Lyngby 90,4 18,0 15,9 9,6 8,0 7,6 0,3 8,3 26,4 5,9 0,0 

Gladsaxe 88,2 26,0 12,7 5,4 9,7 4,7 0,4 11,6 20,3 9,2 0,1 

Rødovre 87,2 31,4 8,8 4,8 9,8 3,8 0,6 14,3 18,5 8,1 0,1 

Hvidovre 86,9 28,7 8,5 4,2 10,4 3,9 0,3 16,5 18,9 8,6 0,1 

Brøndby 85,8 30,1 7,8 5,1 9,7 3,7 0,3 16,1 20,4 6,8 0,1 

Taastrup 86,9 28,8 9,1 5,4 10,1 3,7 0,3 14,1 20,1 8,4 0,1 

Ballerup 88,2 31,8 8,2 4,6 8,4 4,2 0,4 15,1 20,5 6,8 0,1 

Nordsjællands Storkreds 90,1 18,8 11,7 6,9 7,3 7,2 0,4 10,5 31,9 5,2 0,0 

Helsingør 87,4 23,6 11,0 6,3 8,6 6,1 0,2 11,8 25,9 6,4 0,0 

Fredensborg 90,9 14,6 12,1 10,3 5,9 9,0 0,3 9,0 35,0 3,8 0,0 

Hillerød 89,8 19,1 10,6 5,1 7,5 5,8 0,9 11,3 33,9 5,8 0,0 

Frederikssund 87,5 23,7 8,0 3,8 9,0 5,0 0,4 14,1 29,9 6,0 0,0 

Egedal 92,1 19,7 13,1 6,8 7,1 7,3 0,2 10,1 30,5 5,2 0,0 

Rudersdal 92,5 12,8 15,0 9,5 5,9 10,0 0,3 6,9 35,2 4,3 0,0 

Bornholms Storkreds 85,3 35,8 5,5 2,1 7,3 1,9 2,5 10,9 26,7 7,3 0,0 

Rønne 85,5 39,3 5,6 2,3 7,3 1,8 2,1 10,2 24,7 6,7 0,0 

Aakirkeby 85,0 32,5 5,5 1,9 7,4 1,9 2,9 11,5 28,7 7,8 0,0 

Sjælland-Syddanmark 87,5 25,6 7,4 4,5 9,2 4,5 0,6 14,7 28,2 5,2 0,0 

Sjællands Storkreds 87,7 25,1 7,5 4,7 9,8 4,5 0,4 16,1 26,3 5,6 0,1 

Lolland 84,2 31,2 4,2 3,2 18,3 2,7 0,3 15,3 19,5 5,3 0,1 

Guldborgsund 86,4 31,7 5,6 3,9 10,3 3,1 0,5 16,0 23,3 5,6 0,0 

Vordingborg 87,7 27,2 6,8 4,3 10,7 4,0 0,4 15,8 23,8 7,0 0,0 

Næstved 87,5 28,8 6,7 5,3 8,9 4,3 0,5 15,3 24,8 5,2 0,0 

Faxe 88,3 22,5 7,2 5,2 8,6 4,4 0,3 17,9 28,5 5,2 0,0 

Køge 89,9 21,6 8,7 5,2 9,2 5,5 0,3 15,8 28,2 5,4 0,0 

Greve 90,3 19,6 7,7 5,8 6,4 5,8 0,3 16,6 34,0 3,8 0,0 

Roskilde 90,1 21,4 11,8 5,6 10,4 5,9 0,4 12,1 25,6 6,8 0,0 

Holbæk 87,4 25,9 8,4 4,9 9,2 4,3 0,4 14,5 26,3 6,1 0,0 

Kalundborg 86,3 25,0 6,4 3,3 9,7 3,3 0,4 19,4 26,5 5,9 0,0 

Ringsted 88,1 24,3 8,2 4,6 8,9 4,9 0,5 16,1 26,7 5,8 0,1 

Slagelse 85,7 25,7 6,1 4,1 9,7 4,6 0,3 18,3 25,6 5,4 0,2 

Fyns Storkreds 87,8 28,4 8,4 5,1 10,5 4,2 0,4 12,3 24,3 6,3 0,1 

Odense Øst 83,9 32,6 9,9 4,7 12,8 4,2 0,4 10,3 16,3 8,7 0,0 

Odense Vest 87,9 30,1 8,5 6,1 10,6 4,1 0,3 12,2 21,4 6,7 0,0 

Odense Syd 89,1 24,8 11,0 6,8 10,1 5,1 0,5 10,4 25,2 6,1 0,1 

Assens 88,4 28,9 7,1 4,8 9,3 4,2 0,5 13,4 26,5 5,2 0,0 

Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Anm. 2: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk 

Folkeparti. I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Ø: Enhedslisten. 


www.statistikbanken.dk/fv11tot 



Tabel 45 (side 2 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 

Stemme 

pct. 

Stemmefordeling i pct. 

A B C F I K O V Ø Uden for 

partierne 

Fyns Storkreds (fortsat) 

Middelfart 88,8 26,8 7,1 4,6 9,4 4,5 0,4 14,1 29,1 4,2 0,0 

Nyborg 88,8 31,1 6,7 4,2 10,4 3,9 0,3 13,6 24,6 5,1 0,1 

Svendborg 87,9 27,1 8,5 4,6 11,3 3,7 0,5 12,4 23,4 8,4 0,1 

Faaborg 88,0 26,6 8,0 4,8 9,3 3,6 0,5 13,0 28,8 5,4 0,0 

Sydjyllands Storkreds 87,1 24,1 6,6 4,0 7,7 4,9 1,0 14,8 33,1 3,8 0,0 

Sønderborg 86,6 27,4 5,9 5,1 7,1 4,4 0,5 15,4 31,1 3,1 0,0 

Aabenraa 85,8 24,9 5,7 3,4 6,0 4,2 1,0 15,6 36,0 3,1 0,0 

Tønder 85,4 24,3 5,4 3,6 6,9 4,7 1,8 13,8 36,5 2,9 0,0 

Esbjerg By 84,8 29,8 6,1 2,8 10,0 3,8 0,7 13,3 26,8 6,5 0,0 

Esbjerg Omegn 88,7 23,1 6,6 3,3 7,5 4,9 0,7 12,9 37,1 3,9 0,0 

Varde 87,7 18,8 6,1 3,0 5,9 4,5 1,7 14,2 42,9 2,8 0,0 

Vejen 87,6 21,9 5,6 3,6 6,0 5,1 1,2 15,3 38,9 2,5 0,1 

Vejle Nord 90,1 20,2 9,0 4,5 7,3 5,3 1,1 17,7 31,2 3,5 0,0 

Vejle Syd 86,4 24,0 8,2 4,2 8,4 5,8 1,1 15,9 27,7 4,7 0,0 

Fredericia 87,1 30,4 6,2 3,9 7,9 4,4 0,9 15,2 26,7 4,5 0,0 

Kolding Nord 88,0 20,5 8,2 5,1 9,4 6,3 0,7 12,9 32,6 4,3 0,0 

Kolding Syd 87,4 21,5 7,4 5,5 10,0 5,4 1,2 15,3 29,6 4,0 0,0 

Haderslev 87,0 24,2 6,2 3,7 8,4 5,1 1,3 13,8 33,4 3,9 0,0 

Midtjylland-Nordjylland 87,9 27,0 8,4 4,3 8,7 4,6 1,3 11,4 29,3 4,9 0,0 

Østjyllands Storkreds 88,5 27,2 10,4 3,7 9,0 4,9 0,6 10,4 27,3 6,3 0,0 

Aarhus Syd 90,5 26,1 13,1 4,6 9,5 5,2 0,5 7,8 25,8 7,4 0,0 

Aarhus Vest 87,2 30,3 11,5 3,6 10,0 4,1 0,6 9,9 21,9 8,0 0,1 

Aarhus Nord 88,5 27,3 14,8 3,6 11,9 5,2 0,9 7,4 19,0 9,9 0,1 

Aarhus Øst 89,7 21,7 16,7 4,5 10,6 6,3 0,6 6,0 23,9 9,7 0,0 

Djurs 86,5 29,0 7,5 3,2 7,8 3,9 0,5 13,1 30,0 4,9 0,0 

Randers Nord 86,4 36,6 5,4 2,7 7,5 3,3 0,6 12,1 27,6 4,2 0,0 

Randers Syd 86,3 32,0 6,9 3,1 7,2 4,1 0,8 11,8 29,6 4,4 0,0 

Favrskov 90,0 26,6 8,6 4,3 7,2 4,3 0,5 11,7 32,8 3,8 0,0 

Skanderborg 90,4 25,8 9,8 4,1 9,1 4,7 0,4 10,0 30,9 5,2 0,0 

Horsens 88,0 26,2 8,2 3,4 8,7 6,3 0,5 13,2 28,6 4,8 0,0 

Hedensted 89,6 21,1 6,2 3,3 6,2 5,4 1,6 15,7 37,4 2,9 0,0 

Vestjyllands Storkreds 88,4 23,0 7,3 3,8 8,1 4,9 2,9 12,2 34,3 3,5 0,0 

Struer 88,4 24,4 6,2 3,3 10,4 4,6 6,2 12,4 29,7 2,9 0,0 

Skive 87,4 29,1 7,3 2,6 8,7 4,2 0,8 12,4 31,1 3,7 0,0 

Viborg Vest 87,1 25,5 8,1 3,4 9,7 4,4 0,8 11,3 32,4 4,1 0,1 

Viborg Øst 88,7 22,3 8,1 3,5 7,6 4,8 1,3 11,7 37,2 3,3 0,1 

Silkeborg Nord 89,9 23,4 8,1 4,2 8,1 5,5 1,7 12,0 32,7 4,3 0,1 

Silkeborg Syd 89,0 25,4 9,7 4,7 9,4 5,8 0,7 10,1 28,2 5,8 0,0 

Ikast 87,9 21,6 6,0 4,7 6,0 4,6 1,7 16,1 36,4 2,7 0,1 

Herning Syd 87,0 21,9 7,3 4,7 7,0 4,9 1,9 12,1 37,0 3,1 0,0 

Herning Nord 90,5 18,0 7,0 4,3 5,8 5,0 3,5 12,2 41,8 2,4 0,0 

Holstebro 88,7 24,2 6,8 3,8 8,8 5,3 6,8 11,1 29,7 3,5 0,1 

Ringkøbing 88,5 17,5 5,7 3,3 7,1 4,3 5,1 13,3 41,3 2,3 0,0 

Nordjyllands Storkreds 86,6 30,3 6,9 5,4 8,7 4,0 0,8 12,1 27,4 4,4 0,0 

Frederikshavn 85,6 33,7 4,7 4,5 7,7 3,4 0,7 14,1 27,7 3,5 0,0 

Hjørring 86,4 28,0 6,2 7,1 9,1 3,7 0,9 11,9 29,2 3,9 0,0 

Brønderslev 87,4 31,5 5,9 5,4 8,1 3,8 0,9 12,5 28,3 3,4 0,0 

Thisted 87,1 30,9 5,7 4,6 6,3 3,4 1,3 13,6 30,6 3,7 0,0 

Himmerland 86,7 25,0 6,6 5,7 9,6 4,4 0,8 12,7 32,1 3,1 0,0 

Mariagerfjord 85,6 30,5 6,4 4,9 7,3 4,4 0,9 13,0 29,1 3,6 0,0 

Aalborg Øst 86,4 32,9 8,7 4,6 11,1 4,3 0,7 10,4 20,5 6,7 0,1 

Aalborg Vest 88,0 28,0 9,1 6,2 9,4 4,8 0,6 9,6 26,5 5,8 0,0 

Aalborg Nord 85,6 31,8 8,1 5,1 9,0 4,5 0,6 11,2 23,5 5,9 0,1 



Tabel 46 

Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling 


15. september 2011 

Stemmefordeling 

Antal 

Pct. 

Kandidater 

Valgte 


Antal Pct. 

Kandi- 

dater 

Valgte 

Danmark 


Radikale Venstre 

Konservative Folkeparti 

Socialistisk Folkeparti 

Liberal Alliance 

Kristendemokraterne 

Dansk Folkeparti 

Venstre 

Enhedslisten 

Uden for partierne 

3 459 420 881 037 177 161 359 404 450 975 97 295 30 013 479 532 908 472 74 982 549 100,0 25,5 5,1 10,4 13,0 2,8 0,9 13,9 26,3 2,2 0,0 

808 

93 

80 

90 

91 

97 

77 

83 

93 

91 

13 

175 

45 

9 

18 

23 

5 

- 

25 

46 

4 

- 

3 545 368 

879 615 

336 698 

175 047 

326 192 

176 585 

28 070 

436 726 

947 725 

236 860 

1 850 

100,0 

24,8 

9,5 

4,9 

9,2 

5,0 

0,8 

12,3 

26,7 

6,7 

0,1 

804 

93 

75 

86 

92 

74 

87 

92 

93 

92 

20 

175 

44 

17 

8 

16 

9 

- 

22 

47 

12 

- 

Færøerne 

Folkeflokken 

Sambandspartiet 


Selvstyrepartiet 

Republikanske Parti 

Centerpartiet 


23 065 4 728 5 414 4 702 799 5 849 1 573 100,0 20,5 23,5 20,4 3,5 25,4 6,8 

94 

19 

22 

22 

3 

18 

10 

- - - 

2 

- 

1 

- 

- 

1 

- 

- 

20 674 

3 935 

6 362 

4 332 

483 

3 995 

875 

692 

100,0 

19,0 

30,8 

21,0 

2,3 

19,3 

4,2 

3,3 

74 

14 

13 

12 

10 

19 

5 

1 

2 

- 

1 

1 

- 

- 

- 

- 

Grønland 

Atàssut 

Demokraatit 

Inuit Ataqatigiit 

Siumut 


25 105 4 097 4 586 8 347 8 075 100,0 16,3 18,3 33,2 32,2 

16 

4 

4 

4 

4 

- - - 

2 

- 

- 

1 

1 

- 

22 889 

1 728 

2 882 

9 780 

8 499 

- 

100,0 

7,5 

12,6 

42,7 

37,1 

- 

16 

4 

4 

4 

4 

- 

2 

- 

- 

1 

1 

- 


www.statistikbanken.dk/fv07tot, fv07kand, fv11tot og 

fv11kand 


51


Tabel 47 

Regionsvalg, oversigt. 17. november 2009 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

Hele landet 

Vælgere 



Heraf: Blanke stemmer 

Andre ugyldige stemmer 


Heraf: Personlige stemmer 

Opstillede kandidater 

Heraf: Mænd 

Kvinder 

Valgte kandidater 

Heraf: Mænd 

Kvinder 

1 309 796 

815 244 

37 258 

33 913 

3 345 

777 986 

326 970 

234 

164 

70 

41 

21 

20 

633 980 

423 287 

23 495 

21 723 

1 772 

399 792 

216 116 

212 

151 

61 

41 

28 

13 

926 362 

626 133 

40 762 

38 141 

2 621 

585 371 

350 498 

264 

201 

63 

41 

30 

11 

962 317 

652 767 

28 823 

26 986 

1 837 

623 944 

388 803 

230 

165 

65 

41 

29 

12 

451 439 4 283 894 

296 081 2 813 512 

12 398 142 736 

11 613 132 376 

785 10 360 

283 683 2 670 776 

198 464 1 480 851 

163 1 103 

109 

790 

54 

313 

41 

205 

25 

133 

16 

72 

pct. 

Stemmeprocent 



Kvindeprocent, opstillede kandidater 

Kvindeprocent, valgte kandidater 

62,2 

4,6 

42,0 

29,9 

48,8 

66,8 

5,6 

54,1 

28,8 

31,7 

67,6 

6,5 

59,9 

23,9 

26,8 

67,8 

4,4 

62,3 

28,3 

29,3 

65,6 65,7 

4,2 

5,1 

70,0 55,4 

33,1 28,4 

39,0 35,1 

Anm.: Stemmeprocenten 

er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Ugyldighedsprocenten er ugyldige 

stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Nye tal offentliggøres november 2013 

www.statistikbanken.dk/akva3 

52 



Tabel 48 

Regionsvalg. 17. november 2009 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

Hele landet 

Stemmeprocent 

62,2 

66,8 

67,6 

67,8 

65,6 65,7 

Valgte i alt 

41 

41 

41 

41 

41 

205 

A 


B 


C 


F 


I Liberal Alliance 

O 


V Venstre 

Ø Enhedslisten 

Andre 

29,3 

7,3 

14,6 

19,5 

- 

9,8 

14,6 

4,9 

- 

29,3 

2,4 

7,3 

19,5 

- 

12,2 

29,3 

- 

- 

pct. (hver kolonne = 100 pct.) 

29,3 

2,4 

9,8 

14,6 

- 

9,8 

31,7 

- 

2,4 

36,6 

2,4 

7,3 

14,6 

- 

7,3 

26,8 

- 

4,9 

41,5 33,2 

2,4 

3,4 

9,8 

9,8 

9,8 15,6 

- 

- 

7,3 

9,3 

29,3 26,3 

- 

1,0 

- 

1,5 

A 


B Radikale Venstre 

C 


F 


I 


O 


V Venstre 


Andre 

58,3 

66,7 

50,0 

75,0 

- 

- 

16,7 

50,0 

- 

41,7 

- 

33,3 

37,5 

- 

20,0 

25,0 

- 

- 

valgte kvinder i pct. 

41,7 

- 

- 

33,3 

- 

25,0 

23,1 

- 

- 

33,3 

- 

- 

50,0 

- 

33,3 

27,3 

- 

- 

35,3 41,2 

100,0 42,9 

50,0 30,0 

50,0 50,0 

- 

- 

33,3 21,1 

33,3 25,9 

- 50,0 

- 

- 



Tabel 49 

Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling 




Antal 

Pct. 

Opstillede 

kandidater 

Valgte 

kandidater 


Antal Pct. 

Opstillede 

kandi- 

dater 

Valgte 

kandi- 

dater 

I alt 

A 


B 


C 


F 


I 


O 


V Venstre 


Andre 

2 782 675 100,0 

960 327 34,5 

176 096 6,3 

284 573 10,2 

187 443 6,7 

• • 

206 748 7,4 

744 517 26,8 

96 689 3,5 

126 282 4,5 

1 422 

182 

161 

167 

108 

• 

62 

215 

143 

384 

205 2 670 776 

77 807 678 

11 104 533 

20 270 131 

12 408 148 

• 5 030 

14 244 045 

60 648 901 

6 70 353 

5 111 957 

100,0 

30,2 

3,9 

10,1 

15,3 

0,2 

9,1 

24,3 

2,6 

4,2 

1 103 

151 

103 

136 

103 

14 

40 

192 

106 

258 

205 

68 

7 

20 

32 

- 

19 

54 

2 

3 




53


Tabel 50 

Kommunale valg, oversigt. 17. november 2009 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

Hele landet 

Vælgere 








Heraf: Mænd 

Kvinder 


Heraf: Mænd 

Kvinder 

1 309 511 

817 070 

9 924 

7 489 

2 435 

807 146 

537 054 

2 630 

1 702 

928 

655 

402 

253 

633 943 

424 300 

5 244 

4 186 

1 058 

419 056 

314 662 

1 519 

1 042 

477 

453 

315 

138 

926 329 

627 559 

8 274 

6 526 

1 748 

619 285 

493 750 

2 054 

1 477 

577 

572 

409 

163 

962 201 

653 816 

7 871 

6 300 

1 571 

645 945 

509 577 

1 853 

1 291 

562 

503 

346 

157 

451 408 4 283 392 

296 382 2 819 127 

3 348 34 661 

2 725 27 226 

623 7 435 

293 034 2 784 466 

240 524 2 095 567 

993 9 049 

727 6 239 

266 2 810 

285 2 468 

211 1 683 

74 

785 

pct. 

Stemmeprocent 



Kvindeprocent, opstillede kandidater 

Kvindeprocent, valgte kandidater 

62,4 

1,2 

66,5 

35,3 

38,6 

66,9 

1,2 

75,1 

31,4 

30,5 

67,7 

1,3 

79,7 

28,1 

28,5 

68,0 

1,2 

78,9 

30,3 

31,2 

65,7 65,8 

1,1 

1,2 

82,1 75,3 

26,8 31,1 

26,0 31,8 

Anm.: Stemmeprocenten 

er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Ugyldighedsprocenten er ugyldige 

stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 


www.statistikbanken.dk/valgk3 

Tabel 51 

Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling 




Antal 

Pct. 

Opstillede 

kandidater 

Valgte 

kandidater 


Antal Pct. 

Opstillede 

kandi- 

dater 

Valgte 

kandi- 

dater 

I alt 

A 


B 


C 


F 


I 


O 


S Slesvigsk Parti 

V Venstre 


Andre 

2 880 007 100,0 

986 829 34,3 

148 882 5,2 

295 596 10,3 

211 793 7,4 

• • 

169 902 5,9 

4 301 0,2 

793 061 27,5 

78 116 2,7 

191 527 6,7 

11 407 

2 295 

1 067 

1 430 

1 071 

• 

611 

74 

2 283 

544 

2 032 

2 522 2 784 466 

900 853 221 

86 104 162 

257 306 187 

162 402 866 

• 7 329 

125 226 410 

4 5 249 

804 690 570 

24 64 827 

160 123 645 

100,0 

30,6 

3,7 

11,0 

14,5 

0,3 

8,1 

0,2 

24,8 

2,3 

4,4 

9 049 2 468 

1 856 801 

812 50 

1 116 262 

1 166 340 

84 

1 

597 186 

67 

6 

1 773 699 

461 14 

1 117 109 


www.statistikbanken.dk/valgk3 

54 



Tabel 52 

Valg til Europa-Parlamentet, oversigt 

13. juni 2004 

7. juni 2009 

Øerne 

Jylland 

Hele landet 

Hovedstaden 

Sjælland- 

Syddanmark 

Midtjylland- 

Nordjylland 

Hele landet 

Vælgere 


Brevstemmer 1 






2 159 795 

1 066 979 

54 254 

15 034 

12 734 

2 300 

1 051 945 

864 617 

1 852 868 

854 562 

32 703 

12 161 

10 682 

1 479 

842 401 

696 009 

4 012 663 1 201 192 1 500 561 1 355 347 4 057 100 

1 921 541 733 977 886 316 795 275 2 415 568 

86 957 46 747 36 255 30 771 113 773 

27 195 23 416 3 779 1 894 346 1 560 626 19 556 17 499 2 057 714 421 537 426 29 147 26 726 2 421 857 169 662 452 

24 737 22 994 1 743 770 538 601 461 73 440 

67 219 

6 221 

2 342 128 

1 801 339 


Heraf: Mænd 

Kvinder 


Heraf: Mænd 

Kvinder 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

142 92 50 14 9 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

102 

63 

39 

13 

7 

6 

pct. 

Stemmeprocent 

Brevstemmeprocent 


Personlige stemmepct. 

Kvindeprocent, kandidater 

Kvindeprocent, valgte 

49,4 

5,1 

1,4 

82,2 

. . . 

. . . 

46,1 

3,8 

1,4 

82,6 

. . . 

. . . 

47,9 4,5 1,4 82,4 35,2 35,7 61,1 6,4 2,7 75,2 . . . . . . 59,1 4,1 

3,3 

77,3 . . . 

. . . 

58,7 3,9 

3,1 

78,1 . . . 

. . . 59,5 

4,7 

3,0 

76,9 

38,2 

46,2 

Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller 

landslister. 

1 Brevstemmer i betragtning. 


Nye tal offentliggøres juni 2014 

Tabel 53 

Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling 

13. juni 2004 

7. juni 2009 


Antal 

Pct. 

Opstillede 

kandidater 

Valgte 

kandidater 


Antal Pct. 

Opstillede 

kandidater 

Valgte 

kandi- 

dater 

I alt 

A 


B 


C 


F 


I 


J JuniBevægelsen 

K 

Kristendemokraterne 

N Folkebevægelsen mod EU 

O 


V Venstre 

1 894 346 618 412 120 473 214 972 150 766 • 

100,0 32,6 6,4 11,3 7,9 

• 

142 

16 

16 

18 

18 

• 

171 927 24 286 97 986 128 789 366 735 9,1 1,3 5,2 6,8 19,4 

19 

14 

20 

12 

9 

14 

5 

1 

1 

1 

• 

1 

- 

1 

1 

3 

2 342 128 

503 439 

100 094 

297 199 

371 603 

13 796 

55 459 

• 

168 555 

357 942 

474 041 

100,0 

21,5 

4,3 

12,7 

15,9 

0,6 

2,4 

• 

7,2 

15,3 

20,2 

102 

10 

13 

12 

13 

3 

7 

• 

20 

10 

14 

13 

4 

- 

1 

2 

- 

- 

• 

1 

2 

3 

Anm.: Mandatfordelingen foretages på 

grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund 

ved 2009-valget: ABF, CIV og JN; - ved 2004-valget: AF, BK, CV og JN. 



55


Tabel 54 

Folkeafstemninger 

Vælgere 


I alt 

Heraf 

ugyldige 

stemme 

Stemmepct. 

Pct. af gyldige 

Jastemmer 

Pct. af vælgerne 

Jastemmer 

Nejstemmer 

Nejstemmer 

Grundlovsændring 

ndring 

6/9 1920 

23/5 1939 

28/5 1953 

Valgretsalder 

28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år 

30/5 1961: 23 til 21 år 

24/6 1969: 21 til 18 år 

21/9 1971: 21 til 20 år 

19/9 1978: 20 til 18 år 

Andre spørgsmål 

25/6 1963: Erhvervelse af landbrug 

Statshusmandslov 

Kommunal forkøbsret 

Naturfredning 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

1 291 745 2 173 420 2 585 800 2 815 100 2 880 337 3 309 551 

3 378 087 3 615 158 

640 759 1 063 764 1 527 658 1 608 625 1 074 558 2 103 854 2 911 749 2 283 276 6 940 

11 770 

25 231 

67 688 

9 299 

8 443 

78 201 

8 984 

⎧ 3 043 170 

⎨ 

⎩ 

2 222 264 

2 222 123 

2 222 238 

2 222 195 

23 920 

25 687 

22 160 

23 391 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

49,6 

48,9 

59,1 

57,1 

37,3 

63,6 

86,2 

63,2 

73,0 ⎧ ⎨ 

⎩ 

96,9 3,1 47,5 

91,9 8,1 44,5 

78,8 21,2 45,8 

54,6 1 45,4 1 29,9 1 

55,0 45,0 20,3 

21,4 78,6 13,5 

56,5 43,5 47,4 

53,8 46,2 33,8 

38,4 

38,6 

39,6 

42,6 

61,6 

61,4 

60,4 

57,4 

27,7 

27,9 

28,6 

30,8 

1,5 

3,9 

12,3 

24,9 1 

16,6 

49,8 

36,5 

29,1 

44,5 

44,3 

43,7 

41,5 

2/10 1972: Tiltrædelse af EF 

2/6 1992: Tiltrædelse af traktaten om 

Den Europæiske Union 

18/5 1993: Tiltrædelse af Edinburghafgørelsen 

og Maastrichttraktaten 

28/5 1998: Tiltrædelse af Amsterdamtraktaten 

28/9 2000: Deltagelse i den fælles valuta 

Vejledende folkeafstemninger 1916-1986 

14/12 1916: Salg af De Vestindiske Øer 

27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken 

Specifikation af afstemningen 7/6 2009: 

Ændring af tronfø 

ølgeloven 

Hele riget 

Grønland 

Færøerne 

Danmark 

heraf: Hovedstaden 

Sjælland-SyddanmarkSyddanmark 

Midtjylland-Nordjylland 

3 453 763 3 962 005 3 974 672 3 996 333 3 999 325 1 200 000 3 883 429 4 114 369 39 804 35 138 4 039 427 1 192 204 1 495 709 1 351 514 

3 113 122 3 290 610 3 436 940 3 046 781 3 503 525 449 094 2 927 652 2 399 913 8 686 4 147 2 387 080 720 181 878 027 788 872 19 316 

30 879 

34 635 

56 494 

40 358 

7 267 

29 383 

222 802 

180 

57 

222 565 

95 265 

66 110 

61 190 

90,1 

83,1 

86,5 

76,2 

87,6 

37,4 

75,4 

58,3 

21,8 

11,8 

59,1 

60,4 

58,7 

58,4 

63,3 36,7 56,7 

49,3 50,7 40,5 

56,7 43,3 48,6 

55,1 44,9 41,2 

46,8 53,2 40,5 

64,2 35,8 23,6 

56,2 43,8 41,9 

85,4 14,6 45,2 

92,6 7,4 19,8 

88,2 11,8 10,3 

85,3 14,7 45,7 

84,5 15,5 44,3 

85,0 15,0 46,1 

86,3 13,7 46,5 

32,9 

41,7 

37,0 

33,6 

46,1 

13,2 

32,7 

7,8 

1,6 

1,4 

7,9 

8,1 

8,1 

7,4 

1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv. »for» 

23 år« og »for 21 år«. 

Tabel 55 

Menighedsrådsvalg. dsvalg. 13. november 2012 

Københavns 

Stift 

Helsingør 

Stift 

Roskilde 

Stift 

Lolland- 

Falsters 

Stift 

Fyns 

Stift 

Haderslev 

Stift 

Ribe 

Stift 

Århus 

Stift 

Viborg 

Stift 

Aalborg 

Stift 

Hele 

landet 

Antal provstier i alt 

Antal provstier med afstemning 

Antal sogne med afstemning 

9 

3 

4 

13 13 

4 6 

8 14 

4 

2 

4 

11 7 

3 6 

4 9 

8 

7 

11 

14 11 

5 6 

6 15 

14 

7 

10 

104 

49 

85 

Stemmeberettigede 


Stemmeprocent 

Højeste stemmeprocent 

Laveste stemmeprocent 

31 108 51 680 51 003 

1 539 6 725 7 015 

5,0 

11,7 

3,1 

12,9 

34,3 

10,1 

13,8 

36,8 

6,9 

3 431 18 119 39 086 

937 2 335 6 819 

27,3 

36,4 

19,1 

12,9 

34,3 

10,1 

17,5 

57,0 

11,5 

43 783 37 713 36 884 

9 872 3 732 7 944 

22,6 

49,3 

12,2 

9,9 

16,8 

5,8 

21,5 

70,9 

10,1 

42 709 355 516 

6 345 53 263 

14,9 15,0 

36,3 70,9 

4,1 3,1 

Kilde: Kirkeministeriet 

Nye tal offentliggøres 2016 

56 


Levevilkår 

Boligforhold 

Sundhed 

Offentligt forsørgede 

Sociale ydelser 

Kriminalitet

Levevilkår 

Boligforhold 

Flest enfamiliehuse 

1. januar 2012 var der 2.748.675 

boliger i Danmark, hvoraf 2.583.367367 er beboede. 

44 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 39 pct. etageboliger, mens de resterende 

boliger findes i andre typer af bygninger. Halvdelen af de beboede boliger benyttes 

af ejeren selv, , mens 44 pct. er udlejningsboliger. Resten er uoplyst. 

Færre unge bor i en ejerbolig 

Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 58 pct. af alle 

personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget t nogenlunde jævnt siden 1981. An- 

delen af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 41 pct. i samme 

periode. Derimod er andelen af personer over 65 år, der bor i ejerbolig, steget fra 

47 pct. til 57 pct. 

Figur 1 

Andelen af personer på 20 år +, , der bor i en ejerbolig 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Pct. 

1981 2012 

0 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70 år + 

Mere e plads til den enkelte 

Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 51,8 m² i 2012. Der er 

dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- 

og 

lejeboliger. I 2012 drejede det sig om hhv. 55,6 og 46,6 m². 

Når der er blevet mere plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet 

mindre, samtidig med at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse 

er således faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,1 personer, og den gennem- 

snitlige boligstørrelse er i samme periode steget fra 106,4 m² til 111,3 m². 

De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme 

Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform Siden 1981 er andelen af be- 

boede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget fra 34 til 6 

63 pct., mens ande- 

len af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 53 til 1 

12 pct. Fjernvarme 

opvarmer 89 pct. af etageboliger og 39 pct. af enfamiliehusene. Naturgas, som blev 

introduceret i begyndelsen af 1980’erne, findes nu i 16 pct. af boligerne. 

58 


Levevilkår 

Figur 2 

Boliger fordelt efter varmeinstallation 

100 

90 

80 

Pct. 

Andet og uoplyst 

El 

Naturgas 

70 

60 

Oliefyr 

50 

40 

30 

Fjernvarme 

20 

10 

0 

1981 

1985 

1990 

2000 

2012 

Anm.: 1. januar. 

www.statistikbanken.dk/bol1 og bol11 

Ni ud af ti boliger opført efter 1900 

Ni ud af ti af Danmarks 

2,7 millioner boliger er opført efter 1900. 6 pct. af enfami- 

liehusene, 16 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 7 pct. af boligerne i eta- 

geboligbebyggelse er opført efter år 2000. 

Figur 3 

Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2012 

18 

Pct. 

15 

12 

9 

6 

3 

0 

Før 

1900 

1900- 

1909 

1910- 

1919 

1920- 

1929 

1930- 

1939 

1940- 

1949 

1950- 

1959 

1960- 

1969 

1970- 

1979 

1980- 

1989 

1990- 

1999 

2000- 

2009 

2000- 

2011 

www.statistikbanken.dk/bol33 

Sundhed 

Danskernes middellevetid er steget 

Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I 

Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden 

midten af 1990’erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden 2000/2001 2001 er 

middellevetiden steget med 3,4 år for mænd og 2,7 år for kvinder. Danmark er dog 

stadig ikke blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste middellevetid. I 

2011/2012 var den 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder. 


59

Levevilkår 

Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere 

peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hen- 

syn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx 

omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. 

Danskernes livsstil 

Andelen af befolkningen over 15 år, , der er ryger dagligt, , er faldet fra at udgøre 

halvdelen i 1980 til at udgøre under en femtedel i 2012 

2. . Der har i perioden indtil 

2011 været en større del af rygere blandt mændene end kvinderne, men forskellen 

er indsnævret væsentligt. I 2011 var andelen af daglige rygere for første gang høje- 

re hos kvinderne end hos mændene med hhv. 18 pct. og 17 pct., , mens mændene 

igen lå højst i 2012 med 17 pct. i forhold til kvindernes 16 pct. 

Figur 4 

Danskernes livsstil 

60 

50 

Pct. 

Rygning 

25 

20 

Pct. 

Alkohol 

Mænd 

Kvinder 

40 

30 

20 

15 

10 

10 

5 

0 

1980 1990 

2000 2012 

0 

2003 

2005 2010 

25 

Pct. 

Ingen motion 

50 

Pct. 

Fedtindtag 

20 

40 

15 

30 

10 

20 

5 

10 

0 

1987 1994 

2005 2010 

0 

1985 

1995 2003-2008 

Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger. 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og 

www.sundhedsprofil2010.dk (Alkohol og Ingen motion) 

Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol 

på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige 

grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen 

og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I 2010 var der 13,3 pct. af 

mændene og 8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne højrisiko- 

grænse. 

I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 

var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2010 ligger på 16 pct. Eksperter anbefaler, 

at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde 

fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I 2003- 

2008 var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil 2010 angives 

andelen af mænd hhv. hv. kvinder med usundt kostmønster som 18,0 hhv. 8,7 pct. 

60 


Levevilkår 

Forbruget af sundhedsydelser 

Ud over middellevetiden og livsstil bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt 

som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens 

sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp (sygesikring) findes i administrative regi- 

stre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. 

Sygehuskapacitet 

Kapaciteten på sygehusene kan bl.a. belyses ved antallet af sengepladser. I alt var 

der pr. 31. december 2011 ca. 16.400 normerede sengepladser på sygehusene. 

Hertil kommer de ambulante behandlinger og skadestuebesøg. 

Belægningsprocenten på alle sygehuse var 90 pct. i 2010, og den har dermed været 

den samme de sidste fire år. I 2011 var der 

ca. 1,3 mio. . indlæggelser på offentlige 

somatiske sygehuse og 4 

49.200 indlæggelser på psykiatriske sygehuse. I 2011 

var 

antallet af ambulante besøg (inkl. uafsluttede forløb) 7,7 mio., hvor de 7,0 mio. 

fandt sted på almindelige sygehuse. På skadestuerne er der ca. 1 mio. besøg om 

året. 

Hver niende indlægges mindst en gang om året 

Næsten 643.000 personer eller 11,6 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller 

flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5- 

-14- 

årige – 5,1 pct. – og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen 

på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. 

Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i 

gennemsnit indlagt 2,9 dage, og personer fra 75 år og derover er indlagt mere end 

ti dage. Der er en tendens til, at mænd i gennemsnit er indlagt flere sengedage end 

kvinder. . 

Patienterne på almindelige sygehuse var indlagt i 4,1 mio. dage i 2011, når der ses 

bort fra personer født eller indvandret i løbet af året. Det gennemsnitlige antal 

sengedage for disse personer var 6,4 dage. Samme person kan have haft flere ind- 

læggelser. 

De hyppigste indlæggelsesårsager 

Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrela- 

terede indlæggelser. gelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser 

for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og traumer mv. (fx knog- 

lebrud). 

Årligt indlægges næsten 87.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et lidt 

højere antal – omkring 

92.000 – indlægges som følge af traumer mv. (fx knogle- 

brud). For hver af grupperne svarer det til ca. 14 pct. af de indlagte. Der er store 

aldersforskelle i diagnosemønstret. Fx er 37 

7 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 

32 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer, og ca. 15 

pct. af de 65-74-årige indlagt pga. svulster. 


61

Levevilkår 

Sociale forskelle betinger sygehusforbruget 

Sygehusforbruget afhænger i høj grad af de sociale forhold. Fx har voksne perso- 

ner med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger 35 pct. 

under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et for- 

brug, der ligger 32 pct. over gennemsnittet. 

Også for børnene har de sociale forhold betydning g for sygehusforbruget. Fx har 

drenge hhv. piger, der bor i familier, hvor familiens socioøkonomiske status er 

kontanthjælpsmodtagere, et sygehusforbrug, der ligger 24 hhv. 2 

28 

pct. over gen- 

nemsnittet for alle børn. Børn, der bor i familier, hvor den socioøkonomiske status 

er lønmodtager på højeste niveau, har omvendt et forbrug 9-12 pct. under gen- 

nemsnittet. 

Figur 5 

Indlæggelseshyppigheder efter familiens socioøkonomiske status. 2011 

140 

Indeks, alle drenge hhv. piger = 100 

Drenge 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Piger 

0 

Lønm. højesteniveau 

Lønm. niveau 

grund- 

Arbejdsløse 

Uddannelsessøgende 

Kontanthjælpsmodtagere 

Anm.: Børn fra 0-170 

år. 

94 pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2011 

Alle le personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som 

offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med be- 

søg hos praktiserende læge, speciallæge, læge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysio- 

terapeut mv. dækket ket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 94 

pct. af befolkningen sig af i 2011, , og hver person havde i gennemsnit kontakt til 

læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11,5 gange. 

Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. 4,9 mio. havde kontakt med en 

praktiserende læge, , og 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller 

flere gange. Øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af hhv. 0,6 mio. og 0,5 mio. 

personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer. 

62 


Levevilkår 

Figur 6 

Medicinudgifter 

Mia. kr. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

01 03 05 07 09 11 

Tabel 79 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen 

Udgifter til medicin på højt niveau 

48 pct. af den voksne befolkning brugte regelmæssigt receptpligtig medicin, og 68 

pct. har anvendt såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin inden for en 14-dages 

periode i 2010. Der er tale om en betydelig stigning siden 2000, hvor 35 pct. havde 

brugt receptpligtig medicin og 54 pct. havde brugt receptpligtig og/eller hånd- 

købsmedicin inden for de seneste 14 dage. Der er flere blandt kvinderne end 

blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De 

hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssæn- 

kende medicin og hjertemedicin. 

Udgifter til medicinforbruget i den primære sundhedssektor er steget støt indtil 

2008, og fra 2010 til 2011 var der et fald på 4,2 pct. Mængdeforbruget målt i DDD 

(defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn steg fra 2010 til 2011 med 1,8 

pct. Fra 2001 til 2011 steg medicinforbruget i løbende priser med 30,1 pct. fra 10,0 

til 13,0 mia. I 2011 udgjorde forbruget af nervemedicin 4,3 mia. og af åndedræts- 

medicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,3 mia. 

Brystkræft og prostatakræft de hyppigste kræftformer 

I 2011 blev der registreret omkring 36.600 

nye tilfælde af kræft, og ved udgangen 

af 2011 var der mere end 246.000, , der levede med en kræftsygdom, hvilket er en 

stigning på 5 pct. i forhold til året før. Blandt de nyregistrerede tilfælde var bryst- 

kræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel (prosta- 

ta) den hyppigste blandt mændene. 

Figur 7 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd 

160 

140 


Prostatakræft 

120 

100 

80 

Lungekræft 

Urinveje 

Tyktarms- og 

endetarmskræft 

60 

40 

20 

0 

1987- 

1991 

1997- 

2001 

2007- 

2011 

1987- 1997- 2007- 

1991 2001 2011 

1987- 

1991 

1997- 

2001 

2007- 

2011 

1987- 1997- 2007- 

1991 2001 2011 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980’erne 

I løbet af de sidste 25 år er det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde pr. år, målt i 

forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med ca. 50 pct. 

Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for 

kvindernes vedkommende. mende. For mændenes s vedkommende var det derimod lunge- 

kræft. 


63

Levevilkår 

Figur 8 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder 

160 

140 


Brystkræft 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

Kræft i livmoder og æggestok 

Lungekræft 

Livmoderhalskræft 

0 

1987- 

1991 

1997- 

2001 

2007- 

2011 

1987- 1997- 2007- 

1991 2001 2011 

1987- 

1991 

1997- 

2001 

2007- 

2011 

1987- 1997- 2007- 

1991 2001 2011 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Antallet af AIDS-patienter 

ligger på et meget lavt niveau 

I perioden 1980-201 

2012 blev der r i alt diagnosticeret 2.922 

personer med aids. Af 

disse var 2.102 døde pr. 31. december 2012 

2. . Antallet af diagnosticerede toppede i 

1993 med 239 og har herefter været faldende. I 2012 

blev der diagnosticeret 38 

personer. 

Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august 1990. Frem til ud- 

gangen af 2012 blev der i alt anmeldt 6.354 

hiv-positive personer. I 2012 blev 193 

personer anmeldt hiv-positive, , hvilket er et fald på 30 pct. i forhold til 2010. 

Fald i forekomsten af klamydiatilfælde 

Forekomsten af klamydia i 2012 er omkring 26.3002 

tilfælde, som er et fald på 3 

pct. i forhold til året før. Kvinderne tegner sig for hovedparten af tilfældene, og i 

2012 udgjorde kvinders tilfælde 62 pct. 

Figur 9 

Klamydia og aids/hiv (antal tilfælde) 

Laboratoriepåvist klamydia 

21.000 

18.000 

15.000 

Kvinder 

12.000 

9.000 

6.000 

Mænd 

3.000 

0 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 

Aids-patienter 

50 

40 

30 

20 

Mænd 

10 

0 

Kvinder 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 

Hiv-positive 

250 

200 

150 

Mænd 

100 

50 

Kvinder 

0 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 

Tabel 72-74 


64 


Levevilkår 

Offentligt forsørgede 

rgede 

Figur 10 

Fuldtidsmodtagere, 

fordelt efter ydelsestype. 

2012 

Registrerede ledige 

Vejledning og opkvalificering 

Støttet beskæftigelse 

Barselsdagpenge mv. 

Tilbagetrækning 

Øvrige ydelsesmodtagere 

Offentligt forsørgede, rgede, 16-64-årige 

Statistikken over offentligt forsørgede i alderen 16 til 64 år, giver et samlet over- 

blik over de registrerede ledige, deltagere i støttet ttet beskæftigelse, vejledning og 

opkvalificering, modtagere af syge- og barselsdagpenge, personer på førtidspensi- 

on, efterlønsmodtagere samt modtagere af øvrige ø forsørgelsesydelser. 

rgelsesydelser. 

Med denne afgrænsning var der 832.400 (omregnet til fuldtidsmodtagere) offent- 

ligt forsørgede i 2012. Antallet af offentligt forsørgede rgede har været faldende de sidste 

to år, og der er siden 2010 blevet over 25.000 færre f 

på offentlig forsørgelse. rgelse. I 2012 

udgjorde personer r i gruppen tilbagetrækning, dvs. føf 

ørtidspensionister og efter- 

lønsmodtagere, den største andel af de offentligt forsørgede rgede med en andel på 40,9 

pct. De øvrige ydelsesmodtagere udgjorde 20,7 pct., 14,3 pct. var registrerede 

ledige, 12,0 pct. var i støttet beskæftigelse, 6,4 pct. var p 

på barselsdagpenge mv. 

imens 5,7 pct. var i vejledning og opkvalificering. 

Støttet ttet beskæftigelse, herunder personer i fleksjob 

Støttet ttet beskæftigelse udgjorde som nævnt 12,0 pct. af det samlede antal personer 

uden ordinær beskæftigelse i 2012, svarende til 100.300 fuldtidspersoner. Heraf 

var 52.500 i fleksjob, mens de resterende 47.800 omfatter voksenlærlinge, skåne- 

job, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. 

Figur 11 

Fuldtidsdeltagere i fleksjob, fordelt efter alder 

60 

Tusinde 

50 

40 

50-66-årige 

30 

20 

10 

30-49-årige 

0 

2000 

2001 2002 

2003 2004 

16-29-årige 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

2012 

Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob steg konstant fra 2000 og frem til 2010, fra et 

niveau på 8.600 fuldtidspersoner til et stabilt niveau på 

p 

ca. 52.500 i 2010, 2011 og 

2012. Denne stigning frem til 2010 er sket for alle aldersgrupper, men stigningen 

har været størst blandt de 50-66-årige. I 2000 udgjorde de 50-66-årige således 

36,9 pct. af det samlede antal fuldtidsdeltagere i fleksjob, mens denne andel i 2012 

var steget til 54,3 pct. 


65

Levevilkår 

Figur 12 

Fuldtidspersoner på 

efterløn 

Tusinde 

200 

180 

160 

140 65 år + 

120 

100 

80 

60 60-64 år 

40 

20 

0 

00 02 04 06 08 10 12 

Færre og færre f 

efterlønsmodtagere 

Det samlede antal efterlønsmodtagere steg i perioden fra 1996 til udgangen af 

2003. Det hidtil højeste niveau var i 4. kvartal 2003, hvor antallet af efterlønsmo 

nsmod- 

tagere nåede op på 178.700 fuldtidspersoner. 

Fra 2004 til 2006 var der et fald på op mod 40.000 i antallet af efterlønsmodtag 

nsmodtage- 

re. Hovedårsagen til dette fald var nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 

65 år r for personer føf 

ødt efter 1. juli 1939. Fra 2006 til 2008 l 

lå antallet af efterlø 

øns- 

modtagere nogenlunde stabilt i underkanten af de 140.000 personer. Fra og med 

2008 er antallet af efterlønsmodtagere faldet støt t til et niveau på ca. 100.000 per- 

soner ved udgangen af 2012. 

Set i forhold til befolkningen i efterlønsalderen (60-64 64 år) er andelen af efterlø 

øns- 

modtagere i perioden fra 2009 til 2012 faldet for samtlige aldersgrupper. 

Figur 13 

Andel af befolkningen p 

på efterløn, fordelt efter alder 

55 

Pct. 

50 

45 

40 

64 år 

63 år 

35 

30 

62 år 

25 

20 

61 år 

15 

10 

2009 

2010 

2011 

60 år 

2012 

Anm.: Andelene er beregnet som antal personer (omregnet til fuld tid) på efterløn i forhold til befolkningstallet medio året 

(i i de enkelte aldersgrupper). 

Forældre holder barselsorlov i 265 dage med dagpenge 

Børn, der blev født i 2011, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 

265 dage på dagpenge efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 241 

dage, mens fædrene holdt 24 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde bar- 

selsorlov med dagpenge. Blandt dem, der ikke kan holde orlov på dagpenge, finder 

man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere mv. 

Når 14.591 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt t orlov, betyder det 

langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke erhvervsaktiv, 

eller han kan fx have brugt sine feriedage til at være hjemme hos bar- 

net. 

66 


Levevilkår 

Figur 14 Barselsorlov efter fødslen. 2011 

350 

Dage 

Mors orlov 

Fars orlov 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Kun mor har orlov: 

14.591 børn 

Kun far har orlov: 

4.986 børn 

Begge har orlov: 

32.783 børn 

Uden orlov: 

6.638 børn 

Alle: 

58.998 børn 

Tabel 97 

En kvart million førtidspensionister 

Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulig- 

hed for, er førtidspension. Der er i 2012 

250.000 førtidspensionister. Heraf er 

58.000 mellem 40 og 49 år, 94.000 mellem 50 og 59 år og 60.000 mellem 60 og 64 

år. 135.000 

kvinder og 114.000 mænd fik førtidspension i 2012. 

Af de 989.000 folkepensionister var 546.000 kvinder og 443.000 mænd i 2012. 

Figur 15 

Førtidspensionister 

Antal 

170.000 

160.000 

150.000 

Kvinder 

140.000 

130.000 

120.000 

Mænd 

110.000 

100.000 

90.000 

80.000 

1984 1988 1992 

1996 

2000 

2004 

2008 

2012 

www.statistikbanken.dk/pen1 

og pen11 


67

Levevilkår 


Sociale udgifter på 587 milliarder kr. i 2011 

De samlede udgifter til sociale ydelser var 587 mia. kr. i 2011, , hvilket svarer til 

105.500 kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde 

udgifterne til sociale ydelser 34,1 pct. i 2011. 

Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, pleje- 

hjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed 

og beskæftigelse er ste- 

også steget, 

men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer 

også udgifter til sundhedsvæsenet og get betydeligt i årene siden 2008. Udgifterne til alle øvrige formål er arbejdsmarkedsordninger. 

Figur 16 

Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2011 

Alderdom, 255 mia. kr. 

Sygdom og sundhed, 123 mia. kr. 

Familier, 73 mia. kr. 

Arbejdsløshed og beskæftigelse, 32 mia. kr. 

Invaliditet og revalidering, 73 mia. kr. 

Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 19 mia. kr. 

Boligstøtte, 13 mia. kr. 

www.statistikbanken.dk/udg1 

Finansiering af de sociale udgifter 

Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 

74 pct. i 2011, , heraf 45 pct. for staten (inkl. Sygehuse mv) og 29 pct. for kompct. 

og 

munerne. . Arbejdsgiverne bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 11 endelig blev 2 pct. finansieret af formueindkomst. 

Danmark med i toppen i EU 

Med en andel på 33,5 pct. i 2010 har Eurostat placeret Danmark på en anden- 

plads blandt de 27 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. 

Frankrig og Sverige ligger nummer et og tre. Ligesom tidligere ligger Rumænien 

og Letland i bunden af skalaen med en andel på 18 pct. 

Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale 

ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte 

lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Inter- 

nationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammen- 

ligning af de sociale udgifter. Der arbejdes for tiden med at forbedre mulighe- 

derne for at sammenligne EU-landenes udgifter på det sociale område. 

68 


Levevilkår 

Figur 17 Sociale udgifter som andel af BNP i EU. 2010 

Pct. 

35,0 

30,0 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

0,0 

Frankrig 

Danmark 

Nederlandene 

Tyskland 

Finland 

Sverige 

Østrig 

Belgien 

Italien 

Irland 

Grækenland 


Portugal 

Spanien 

Slovenien 

Ungarn 

Luxembourg 

Cypern 

Tjekkiet 

Malta 

Litauen 

Polen 

Slovakiet 

Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. 

Kilde: Eurostat/ESSPROS 

Estland 

Bulgarien 

Letland 

Mere børnepasning 

Stadig flere børn bliver passet ude i dagpleje, dagtilbud, fritidshjem og skolefri- 

tidsordninger. . I alt passes 587.000 børn ude, heraf 241.000 i skolefritidsordnin- 

ger og 13.000 i fritidshjem. I 1985 blev 262.000 børn passet ude. Dengang fandtes 

ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens 46.000 børn 

var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn 

således steget fra 46.000 til 254.000 og for børn under skolealderen fra 215.000 

i 1985 til 333.000 i 2011. 

Figur 18 Børnepasning 

100 

Pct. 

1990 1995 

2000 2005 

2011 

80 

60 

40 

20 

0 

0-2 år 

3-5 år 

6-9 år 

10-13 år 

www.statistikbanken.dk/pas11 

Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 

1985 til 63,7 pct. i 2011, , dvs. forholdsvist mere e end fordoblet. Størst dæknings- 

grad er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3 

3-5 år, hvor 97 pct. 

passes ude. Blandt de 0 

0-22 årige er andelen 68,2 pct., idet kun omkring 19 pct. af 

de 0-årige passes ude. Heraf blev 56 pct. passet i dagpleje. Forklaringen 

på den 

lavere dækningsgrad for de 0-årige er, at forældrene selv passer barnet under 

barselsorloven. 


69

Levevilkår 

For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 

84,4 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. 

For de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i 

alt 189.000 børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med 11.000 børn og 

børnehaver med 77.000 børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er 56.000. Med 

den store dækningsgrad er børnepasningen en central del af det danske vel- 

færdssystem. 

Personaleforbruget til pasning af børn og unge var 97.000 årsværk i 2011. I 1985 

udgjorde det 59.500 årsværk, og der er dermed på 25 år sket en stigning på 63 

pct. Personalet i skolefritidsordninger mv. er steget med næsten 125 pct., mens 

der er 60 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. 

Figur 19 

Tusinde årsværk 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1985 1990 1995 2000 

Ansatte i den sociale sektor 

Ældreomsorg mv. 

2005 2012 (1) 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber 

Tusinde årsværk 

Daginstitutioner og dagpleje 

1985 1990 1995 2000 2005 2011 

1 Der er databrud i tallene lene mellem 2005 og 2012. 

www.statistikbanken.dk/pas33, res2, res2n, res10 og res10x 

Mere hjemmehjælp 

Ud af i alt 229.500 personer på 80 år og derover i 2011 modtog 120.000 varig 

hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/pleje- 

hjemsbolig. Af de 120.000 var 31.000 mænd og 89.000 kvinder. Andelen, der får 

varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, , nemlig 35 pct. blandt de 80- 

-84- 

årige, 59 pct. blandt de 85-89-årige og 92 

pct. af alle i alderen 90 år og derover. 

Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt 

stigende med alderen. Inden for ældreom 

sorg mv. hænger det stigende persona- 

leforbrug i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kom- 

munernes personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede 

er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. 

Personaleforbrug i omsorg og pleje udgør 

103.000 årsværk. 

I nyere tid er der bl.a. oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom 

som 

forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- 

og ledsageordninger mv. 

Flere pleje- og ældreboliger 

Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med 

en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som er- 

statning for nedlæggelse af plejehjemspladser. 

70 


Levevilkår 

Der findes i dag 37.500 plejeboliger, 7.000 plejehjemsboliger og 1.500 beskyttede 

boliger samt 34.500 almene ældreboliger. I alt er der i 2012 81.000 pleje- 

og 

ældreboliger til ældre. . Dertil kommer 7.500 plejeboliger til handicappede. Derimod 

var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) 49.000 ple- 

jehjemsboliger, 7.000 beskyttede boliger og 4.000 ældreboliger, dvs., i alt 

60.000 pleje- og ældreboliger. 

Andelen af befolkningen, der bor i ældre- 

og plejeboliger, er stærkt stigende e med 

alderen. Således bor fx 6 pct. af de 75-79 79 årige, 12 pct. af de 80-84 årige og 23 

pct. af de 85-8989 årige i disse boliger, mens dette er tilfældet for 4 

41 

pct. af den del 

af befolkningen, der er 90 år og derover. 

I plejeboliger og plejehjemsboliger er der som udgangspunkt døgnvagt, servicearealer 

og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af 

tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne 

får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og 

rækkehuse. Beboere i almene ældreboliger er omfattet af fritvalgsordningen 

for 

hjemmehjælp. Ordningen blev etableret i 2003. 

Supplerende tilskudsordninger 

Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 208.000 husstande 

samlet modtog 247 millioner kr. i boligsikring i december 2011, mens 295.000 

pensionisthusstande i alt modtog 766 millioner kr. i boligydelse. 

590.000 familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 131.000 familier, 

hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. 

kvartal 2011. 201.000 familier fik udbetalt ungeydelse, der er indført pr. juli 

2011. 

Figur 20 

Straffelovsanmeldelser 

Tusinde 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

50 60 70 80 90 00 10 12 

www.statistikbanken.dk/straf22 

Bistand til børn og unge 

Ved udgangen af 2010 fik 28.000 børn og unge en eller flere former for støtte. 

Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for fore- 

byggende foranstaltninger. 15.000 børn og unge fik mindst én form for forebyggende 

foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde 

14.500. . Omkring 52 pct. af de forebyggende foranstaltninger består i aflast- 

ningsophold ngsophold for børn og unge, der bor hjemme. Andelen, der har fast kontakt- 

person, er 39 pct. 

Kriminalitet 

Kriminalitet og retspleje 

Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Dan- 

mark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige 

og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige 

afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlo- 

vene, samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken omfatter 

kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til 

politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. 


71

Levevilkår 

Figur 21 

Straffelovsanmeldelser 

fordelt efter kategori. 

2012 

Sædelighedsforbrydelser 

Voldsforbrydelser 

Ejendomsforbrydelser 

Andre straffelovsforbr. 


Antallet af anmeldelser faldet de seneste år 

Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra 

ca. 110.000 til knapt 550.000. Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor 

der blev anmeldt 425.000 overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg 

antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelca. 

ser. Både i 2010, , 2011 og 2012 er der sket fald og antallet i 2012 lå på 

441.000 

anmeldelser. I 1950 svarede anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr. 

100.000 indbyggere (over 15 år) mod 12.700 i 1994 og senest 9.600 i 2012. 

Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for 

ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger 

og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsik- 

ringsordninger, hvor erstatningsudbetaling kræver en anmeldelse til politiet. 

De mange indbrud og tyverier skal også ses i relation til den stigende velstand i 

samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom 

mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår 

primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt 

er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet 

af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. 

Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i b 

banker, forretninger, 

private hjem og fritidshuse. . Men også taske- og lommetyverier og tyverier af 

nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til 2012 

dækker især over færre indbrud, færre cykeltyverier og færre tilfælde af hærværk. 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Tusinde 

50 60 70 80 90 00 10 12 

Figur 22 

Anmeldte ejendoms- 

forbrydelser 


Ejendoms- og berigelsesforbrydelser 

Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 95 pct. af det årlige 

anmeldelsestal. al. I 2012 blev der anmeldt 414.0004 

ejendomsforbrydelser, hvilket 

er lavere i forhold til første halvdel af 1990’erne, hvor der årligt blev anmeldt 

over 500.000 ejendomsforbrydelser. I 201 

12 var der 81.000 indbrud og 191.0 

000 

tyverier – herunder 43.000 indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der 

anmeldt 10.000 00 tyverier af biler og 68.000 tyverier af cykler. 


Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig 

myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 an- 

meldelser i 1950 til 1 

19.500 i 2006. I årene herefter faldt antallet af voldsanmel- 

delser og ligger i 2012 på 17.000 anmeldelser. Omkring 60 pct. af de anmeldte 

voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig 

fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (17 pct.) og trusler 

(20 pct.). 

Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel 

vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 9.700 anmeldelser i 

2012. . Simpel vold er mest udbredt (83 pct.) og er steget 20 pct. siden 1990, men 

72 


Levevilkår 

Figur 

23 

Anmeldte volds- og 

sædelighedsforbrydelser 

Tusinde 

20 

18 

16 


14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 


0 

50 60 70 80 90 00 10 12 


har været faldende siden 2006. . Drab eller forsøg på drab lå i 2012 på 185 an- 

meldelser og i 1990 på 234. I 2012 var der i alt 43 fuldbyrdede drab. Siden 1990 

har antallet af drab eller forsøg på drab samlet ligget mellem 180-260. 


Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i 

sidste halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografi- 

loven, og har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigen- 

de tendens. Antallet toppede e i 2004 og faldt frem til 2009. Fra 2009 til 2010 var 

der en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdigheds- 

krænkelser. I 2012 blev der anmeldt 2.6 

600 sædelighedsforbrydelser, stort set 

samme antal som i 2010 og 2011. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i 

dag om blufærdighedskrænkelser (56 pct.), mens voldtægt udgør 15 pct. 

Regionale forskelle i anmeldelsestallet – flest i byer og byområder 

De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne 

er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens 

landkommunerne ligger lavt – eksklusive enkelte kommuner med store som- 

merhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- 

og voldsforbry- 

delser, mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. 

Figur 24 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2012 

0 - 49 

50 - 69 

70 - 89 

90 - 109 

110 + 

© Geodatastyrelsen 

www.statistikbanken.dk/straf22, bef607 og folk1 

Mindre end hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse 

I under en femtedel af de 450-500.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod 

en eller flere personer – i 2012 gjaldt det for 18 pct. af anmeldelserne. Men sig- 

telsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således blev 


73

Levevilkår 

der gennemsnitligt rejst sigtelse over for 747 

pct. af sædelighedsforbrydelserne og 

over for 79 pct. af voldsforbrydelserne i 2012, men kun over for 14 pct. af ejen- 

domsforbrydelserne. 

Strafferetlige afgørelser 

På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforsknin- 

gen er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2011 truffet 

216.800 strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller 

frihedsstraf, , men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal 

af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede over- 

trædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffe- 

lovsovertrædelser ligger mere konstant. 54.100 afgørelser angik i 2011 straffelo- 

særlove (fx lov om euforiserende stoffer, 

politivedtægten, miljøloven, loven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt 216.800 

ven, 118.600 færdselsloven og 44.200 afgørelser i 2011 

omfattede 313.700 kriminelle forhold eller sigtelser, der var 

begået af omtrent 169.500 forskellige personer. Dvs. flere personer har modta- 

get mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere 

end ét forhold. 

Hovedparten af afgørelserne ender i bøder 

Af de 216.800 afgørelser i 2011 var langt de fleste (ca. 172.000) ) bødeafgørelser, 

hvoraf to tredjedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 23.200 afgørelser 

var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 21.700 afgørelser omfatter tiltale 

undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Ca. halvdelen (12.200) af frihedsstraffene 

var i 2011 ubetingede frihedsstraffe. 

Figur 25 Strafferetlige afgørelser 

225 

Tusinde 

Frihedsstraf 

Bødestraf 

200 

175 

Afgørelser i alt 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 

www.statistikbanken.dk/straf4 og straf44 

74 


Levevilkår 

Flest mandlige lovovertrædere 

Ca. 80 pct. af de strafferetlige afgørelser har i de senere år angået mænd og ca. 

20 pct. kvinder. Kvindernes andel er hermed dobbelt så stor som i 1980, hvor 9 

pct. af afgørelserne angik kvinder. Kvindernes andel af afgørelserne inden for 

straffeloven er i samme periode steget fra 15 til 18 pct. og fra 6 til 22 pct. inden 

for færdselsloven. En mindre del af afgørelserne (2- 

( 

-3 pct.) er rettet mod virk- 

somheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove). 

Et stigende antal kvinder dømmes for vold 

Antallet af kvinder med voldsdomme er firedoblet siden 1990 – fra 329 til 1.263 i 

2011. . Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 19 år, hvor antallet 

siden 1990 næsten er syvdoblet. Specielt er det overtrædelser som simpel og 

alvorlig vold, vold mod offentlig myndighed og trusler, der er steget. De 15-19- 

årige udgjorde 29 pct. af afgørelserne i 2011, og 45 pct. af afgørelserne vedrørte 

kvinder under 25 år. I forhold til tallet i 1990 bliver næsten seks gange så mange 

kvinder idømt frihedsstraffe for vold – i alt 587 i 2011, hvoraf 30 pct. blev idømt 

ubetinget frihedsstraf. 

Men de fleste voldsforbrydelser begås af yngre mænd 

Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2011 366 år for mænd og 39 år for 

kvinder – men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger gen- 

nemsnitsalderen for voldsforbrydere med 30 år. Omkring en femtedel af volden 

begås af unge mænd under 20 år – i alt begås lidt under 90 pct. af volden af 

mænd. Gennemsnitsalderen for sædelighedsforbrydere er noget højere og var i 

2011 på 37 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd 

inden for økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldner- 

svig, grov skattesvig mv. eller overtrådt skatte- og afgiftslove, var i gennemsnit 

41-46 år i 2011. 

Unge mænd begår oftest ny kriminalitet 

Halvdelen af de mænd i alderen 15-19 19 år, der i 2008 blev løsladt fra en afsoning 

eller havde fået en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse 

indenfor 2 år. Gennemsnittet for alle mænd er 32 pct. 

Figur 26 

Tilbagefald til kriminalitet (recidiv), , mænd. 2008-2010 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Pct. 

1 gang 2-3 gange 4+ gange 

0 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 50-59 år 60 år + 

www.statistikbanken.dk/recidiv5 


75

Levevilkår 

For kvinderne var mønstret det samme, men med meget mindre forskelle: 18 

pct. for de 15-19- 

-årige og 14 pct. for gennemsnittet af alle kvinder. De unge 

mænd begår også kriminaliteten hurtigere. For de unge mænd under 30 år var 

der således 46 pct., der begik en ny kriminalitet indenfor 6 måneder. Den tilsva- 

rende andel for mænd på 50 år og derover var på 32 pct. 

Andelen, der begik ny kriminalitet, inalitet, var højest for personer, der blev løsladt fra 

afsoning. Her var der tale om næsten 60 pct. Til sammenligning var andelen kun 

på 26 pct. for de personer, der fik en bødeafgørelse i 2008. Blandt mændene og 

kvinderne var der hhv. 49 pct. og 66 pct., der kun begik én ny lovovertrædelse 

indenfor to år. Tilsvarende var der 33 pct. af mændene og 18 pct. af kvinderne, 

der begik tre eller flere lovovertrædelser. 

Ofre for straffelovsforbrydelser 

90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2012 var kvinder, mens stort 

set alle overgrebene blev begået af mænd. Mere end en tredjedel af voldsofrene 

var kvinder, og også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af 

mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser lå 

på 20 år, og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget 

ældre: : 32 år for både mænd og kvinder i 2012. 2 pct. af voldsofrene var under ti 

år, og mindre end 1 pct. var over 70 år. 

Figur 27 Ofre for personfarlig kriminalitet. 2012 

35 Tusinde 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Mænd 

Kvinder 

0 

forbrydelser 

Sædeligheds- 



Andre 

forbrydelser 


76 


Levevilkår 

Tabel 56 

Personer fordelt efter familiens velfærd. 2011 

0-15 år 

16-19 år 20-2424 år 25-29 år 30-39 år 40-4949 år 50-59 år 60-6969 år 69 år + 

I alt 

Hvor let er det for familien at få pengene til at slå til? 

I alt 

Meget let 

Let 

Nogenlunde let 

Lidt svært 

Svært eller meget svært 

100 

16 

26 

28 

17 

12 

100 100 100 

18 

26 

26 

15 

15 

14 

23 

32 

19 

13 

17 

28 

25 

17 

13 

pct. 

100 100 100 

18 21 26 

28 27 33 

29 25 24 

16 14 10 

9 13 7 

100 100 

25 29 

31 36 

27 22 

11 10 

6 4 

100 

21 

29 

26 

14 

10 

Synes familien, , at boligudgiften er en byrde? 

I alt 

Ikke noget problem 

Noget af en byrde 

En tung byrde 

100 

56 

33 

11 

100 100 100 

62 

24 

14 

58 

29 

13 

59 

31 

11 

100 100 100 

60 62 78 

30 27 16 

10 11 6 

100 100 

81 86 

15 11 

4 2 

100 

68 

24 

8 

Nye tal offentliggøres oktober 2013 

www.statistikbanken.dk/ifv1 og ifv5 

Tabel 57 

Befolkningens boligsituation 

1. januar 

Beboede boliger 

Beboere 

Gennemsnitligt antal beboere pr. bolig 

Personer pr. bolig 1 

I alt 

1 beboer 

2 beboere 

3 beboere 

4 beboere 

5 eller flere beboere 

Boligart 

I alt 

Husstande i: 

Stue-, parcel-, , række- og kædehuse 

Etageboliger og kollegier 

Andre boliger 

Udlejningsforhold 

I alt 

Benyttet af ejer 

Udlejet 

Uoplyst 

Installationsforhold: 

Andel af husstande med fjern- og centralvarme 

Andel af husstande med eget bad 

1960 

1 475 620 

4 437 550 

3,01 

100,0 

16,0 

27,4 

20,9 

18,9 

16,8 

100,0 

45,0 

55,0 

- 

100,0 

44,9 

55,1 

- 

47,0 

45,0 

1970 1980 antal 

1990 2000 2012 2 

1 796 648 4 832 842 2,69 2 000 231 4 947 728 2,47 pct. 

2 245 599 5 095 731 2,27 

2 414 513 5 287 379 2,19 2 583 367 

5 550 284 

2,15 

100,0 23,7 29,5 18,5 16,7 11,6 100,0 49,5 49,0 1,6 100,0 46,9 53,1 - 

100,0 27,9 31,6 16,1 16,5 7,9 100,0 57,7 41,6 0,6 100,0 54,6 44,1 1,3 100,0 33,5 33,0 15,1 13,4 5,0 

100,0 59,2 39,4 1,4 

100,0 54,2 44,2 1,6 

100,0 36,3 33,4 12,9 12,0 5,3 

100,0 58,8 39,3 1,9 

100,0 53,3 46,4 0,4 

100,0 

38,3 

33,0 

11,7 

11,5 

5,4 

100,0 

59,1 

39,3 

1,6 

100,0 

49,7 

43,9 

6,5 

84,0 71,3 91,3 84,0 89,1 89,5 

92,1 93,9 94,0 

96,7 

1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 2 Ny opgørelsesmetode fra 2010. 

Nye tal offentliggøres maj 2013 


77

Levevilkår 

Tabel 58 

Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2012 

1. januar 

Parcel-- og Række-, 

stuehuse 

kæde- og 

dobbelthus 

Boligens art 

Etageboliger 

Kollegieboliger 

Øvrige 

boliger 

Boliger 

i alt 

antal boliger 

Boliger i alt 

1 208 452 395 264 

1 062 036 

37 814 

45 109 2 748 675 

Antal værelser 1 : 

1 værelse 

2 værelser 

3 værelser 

4 værelser 

5 + værelser 

Uoplyst 

1 036 

15 388 

20 319 

78 429 

127 777 111 637 

338 611 123 346 

663 792 

47 008 

32 

10 

87 324 

367 686 

336 431 

150 123 

43 150 

4 

25 688 

4 570 

629 

57 

143 

- 

4 578 134 014 

4 607 475 611 

7 550 584 024 

7 866 620 003 

9 594 763 687 

5 982 6 028 

Bolig areal: 

0-49 m 2 

50-99 m 2 

100-149 m 2 

150-174 m 2 

175 + m 2 

Uoplyst 

2 660 

15 516 

147 142 244 817 

552 684 122 859 

360 173 

9 967 

145 782 

2 097 

11 

8 

122 423 

773 628 

142 802 

17 628 

5 553 

2 

33 711 

3 718 

112 

71 

202 

- 

7 397 181 707 

18 867 1 188 172 

7 958 826 415 

1 366 254 623 

2 685 290 901 

6 836 6 857 

Opførelsesperiode 

Før 1900 

1900-1919 

1920-1929 

1930-1939 

1940-1949 

1950-1959 

1960-1969 

1970-1979 

1980-1989 

1990-1999 

2000-2004 

2005-2009 

2010-2011 

Uoplyst 

125 969 

17 181 

122 785 

12 512 

71 551 

5 137 

85 748 

4 771 

52 189 

13 472 

101 555 

23 805 

212 687 

31 875 

244 603 

66 149 

77 556 105 032 

37 260 

51 051 

26 660 

28 939 

40 844 31 506 

8 895 

3 780 

150 

54 

105 224 

135 265 

59 609 

129 609 

79 424 

109 485 

141 953 

120 772 

59 162 

51 393 

25 383 

39 257 

5 451 

49 

1 071 

1 013 

485 

836 

888 

2 292 

8 877 

10 770 

2 622 

4 095 

1 762 

2 763 

340 

- 

3 566 253 011 

3 589 275 164 

1 408 138 190 

1 767 222 731 

1 273 147 246 

2 617 239 754 

7 102 402 494 

8 437 450 731 

3 446 247 818 

2 349 146 148 

2 237 84 981 

2 186 116 556 

408 18 874 

4 724 4 977 

Ejerforhold 

Privatperson inkl. I/S 

Alment boligselskab 

Private andelsboligforeninger 

Offentlig myndighed 

Andet / Uoplyst 

1 164 120 160 356 

9 491 140 869 

8 764 

47 094 

3 391 

18 608 

22 686 

28 337 

298 298 

378 776 

150 819 

32 277 

201 866 

629 

9 038 

328 

1 886 

25 933 

29 135 1 652 538 

2 388 540 562 

446 207 451 

5 345 61 507 

7 795 286 617 

Udlejningsforhold 1 

Beboet af ejer 

Udlejet 

Uoplyst 

1 021 972 125 907 

104 999 224 863 

24 596 

25 048 

114 977 

768 262 

101 479 

9 

24 853 

6 225 

19 661 1 282 526 

10 114 1 133 091 

10 402 167 750 

Installationsforhold 1 

Toilet, centralvarme og bad 

Toilet, centralvarme uden bad 

Toilet, bad uden centralvarme 

Toilet uden centralvarme og bad 

Uden toilet 

Uoplyst 

1 120 576 370 712 

13 417 

2 606 

13 476 

1 541 

1 383 

160 

2 622 

710 

93 

89 

929 137 

39 876 

2 154 

374 

13 002 

175 

26 976 

65 

6 

- 

4 040 

- 

28 794 2 476 195 

1 574 57 538 

1 947 19 124 

260 2 177 

1 600 21 974 

6 002 6 359 

1 Beboede boliger. 


78 


Levevilkår 

Tabel 59 

Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2012 

1. januar 

Boliger 

Husstande 

(beboede 

boliger) 

Personer 

Gns. antal 

personer pr. 

husstand 

antal 

I alt 

Parcel- og stuehuse 

Række-, , kæde- og dobbelthuse 

Etageboliger 


Boliger i døgninstitutioner 

Fritidshuse 

Øvrige boliger 

2 748 675 

1 208 452 

395 264 

1 062 036 

37 814 

5 664 

18 862 

20 583 

2 583 367 

1 151 567 

375 818 

984 718 

31 087 

5 664 

18 862 

15 651 

5 550 284 

3 015 338 

715 280 

1 696 246 

40 545 

14 851 

32 298 

35 726 

2,15 

2,62 

1,90 

1,72 

1,30 

2,62 

1,71 

2,28 


Tabel 60 

Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2012 

1. januar 

Fjernvarme 

Olie 

Centralvarme fra eget anlæg med 

Natur 

gas 

Andet 

el. uoplyst 

I alt 

Ovne, 

elovne og 

elpaneler 

Ingen eller 

uoplyst 

varme- 

installation 

I alt 

antal boliger 

Beboede boliger i alt 

Parcel- og stuehuse 

Række-, kæde- og dobbelthuse 

Etageboliger 



1 614 934 

454 473 

250 386 

872 642 

27 737 

9 696 

314 168 

256 769 

17 346 

35 632 

438 

3 983 

404 380 

255 464 

79 628 

64 295 

2 381 

2 612 

95 335 813 883 147 091 7 459 2 583 367 

88 303 600 536 95 639 919 1 151 567 

3 049 100 023 24 904 505 375 818 

2 292 102 219 

9 111 746 984 718 

66 

1 625 

2 885 

8 220 

458 

16 979 

7 

5 282 31 087 

40 177 


Tabel 61 

Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2012 

1. januar 

Parcel- og 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Boligens art 

Etageboliger 


Øvrige 

boliger 

Boliger 

i alt 

antal boliger 

Hele landet 






1 208 452 

192 508 

217 572 

319 707 

311 044 

167 621 

395 264 

106 541 

66 570 

98 953 

83 545 

39 655 

1 062 036 

523 345 

101 262 

162 359 

195 021 

80 049 

37 814 

15 687 

3 767 

7 117 

8 536 

2 707 

45 109 2 748 675 

11 994 850 075 

10 567 399 738 

8 276 596 412 

9 090 607 236 

5 182 295 214 



79

Levevilkår 

Tabel 62 

Husstande fordelt efter boligens art. 2012 

1. januar 

Parcel- og 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Boligens art 

Etage- 

boliger 

Kollegie- 

boliger 

Øvrige 

boliger 

Husstande 

(beboede 

boliger) 

i alt 

Heraf 

Beboet 

af ejer 

Beboet 

af lejer 

Husstande i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 

3 eller flere børn 

Husstande med enlig 

mand i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 


Husstande med enlig 

kvinde i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 


Husstande med ægtepar 

i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 


Øvrige husstande med 

par i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 


Andre husstandstyper i alt 

Heraf med: 

0 børn 

1 barn 

2 børn 


1 151 567 375 818 984 718 31 087 40 177 2 583 367 1 282 526 1 133 091 

680 064 161 367 221 052 

278 127 45 030 41 050 795 584 102 798 

62 182 

30 484 419 

153 

34 321 2 578 2 344 1 818 580 312 192 326 781 

794 056 171 201 230 422 897 170 

119 983 

82 093 

89 084 11 611 24 154 

31 934 125 814 86 847 33 845 

130 191 67 393 268 271 14 484 10 880 491 219 158 628 285 057 

117 127 63 545 258 539 14 466 10 584 464 261 145 359 273 302 

9 517 2 971 7 807 

14 243 20 552 9 791 9 253 

2 931 763 1 603 

2 

47 5 346 2 925 2 070 

616 114 322 

2 

6 1 060 553 432 

130 627 144 099 362 525 10 505 9 977 657 733 158 975 441 387 

99 607 113 366 294 711 10 349 8 903 526 936 131 159 353 205 

13 490 16 371 40 599 121 547 71 128 13 848 49 013 

12 925 11 637 20 786 

30 412 45 790 11 112 29 726 

4 605 2 725 6 429 

5 115 13 879 2 856 9 443 

674 662 114 948 150 374 

353 885 

92 488 

72 266 15 100 86 008 

25 924 

161 299 21 094 25 803 

66 990 6 488 12 639 

134 301 34 541 121 745 

60 747 18 829 89 144 

32 002 

31 822 

9 730 

8 243 

5 979 

1 490 

20 403 

9 668 

2 530 

81 786 14 837 81 803 

48 698 10 121 67 182 

13 870 

12 075 

7 143 

2 345 

1 577 

794 

8 065 

4 322 

2 234 

468 12 615 953 067 740 337 188 789 

255 9 847 522 261 398 514 112 903 

133 

65 

968 

1 271 134 613 209 532 

101 137 172 860 28 463 

30 921 

15 529 86 661 67 826 16 502 

2 652 3 123 296 362 139 300 130 786 

2 483 2 130 173 333 67 216 88 258 

115 

48 

6 

510 

363 

120 61 273 47 880 13 876 

32 279 31 179 8 626 23 897 

14 158 

4 473 

2 978 3 582 184 986 85 286 87 072 

2 931 2 857 131 789 51 808 69 502 

36 

8 

3 

310 

251 

164 24 626 18 233 10 338 

14 146 12 346 

6 986 9 357 

5 218 

2 995 

Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og 

personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, mens uden boligforhold oplyst betyder, 

at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en 

boligenhed på adressen i BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 25 år, der bor på 

samme adresse som en af deres forældre. re. 


80 


Levevilkår 

Tabel 63 

Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2012 

Med installationsmangler 

Uden installationsmangler 

I alt 

1. januar 

Region 

Hoved-- 

staden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hoved- 

staden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstaden 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

antal udlejede boliger (tusinde) 

I alt udlejede boliger 

32,4 25,5 

57,8 

427,0 648,3 1 075,3 

459,4 

673,7 1 133,1 

Boligens art: 

Enfamilie-, parcelog stuehuse 


Etageboliger 

Kollegiboliger 


0,8 4,4 

0,8 2,0 

29,1 16,5 

1,2 1,9 

0,4 0,7 

5,2 

2,7 

45,6 

3,2 

1,1 

12,0 87,7 99,8 

47,0 175,1 222,1 

355,8 366,9 722,7 

10,2 11,5 21,7 

2,0 7,1 9,0 

12,9 

47,8 

384,9 

11,5 

2,3 

92,1 105,0 

177,1 224,9 

383,4 768,3 

13,4 

7,8 

24,9 

10,1 

Bolig areal: 

0-49 m 2 

50-99 m 2 

100-149 m 2 

150-174 m 2 

175 m 2 + 

7,5 8,5 

21,8 14,0 

2,7 2,3 

0,2 0,3 

0,2 0,3 

16,0 

35,7 

5,0 

0,5 

0,5 

41,6 55,5 97,1 

310,1 447,5 757,7 

62,6 113,5 176,1 

6,1 13,2 19,2 

6,5 18,6 25,2 

49,1 

331,9 

65,3 

6,3 

6,7 

64,0 113,1 

461,5 793,4 

115,8 181,1 

13,4 

18,9 

19,7 

25,7 

Ejerforhold: 

Privatpersoner inkl. I/S 

Almene boligselskaber 

A/S, APS og andre selskaber 

Private andelsboligforeninger 

Offentlig myndighed 

Andet eller uoplyst 

4,9 13,2 

2,2 2,6 

3,7 5,8 

15,8 0,7 

1,6 1,4 

4,1 1,8 

18,1 

4,8 

9,5 

16,6 

3,0 

5,8 

56,8 153,3 210,2 

176,0 288,1 464,1 

43,5 89,1 132,6 

108,9 62,1 171,0 

9,2 27,2 36,4 

32,7 28,4 61,1 

61,7 

178,2 

47,2 

124,7 

10,8 

36,8 

166,5 228,2 

290,7 469,0 

94,9 142,1 

62,8 187,5 

28,6 

30,1 

39,4 

66,9 

Opførelsesperiode: 

Opført før år 1900 

1900-1919 

1920-1939 

1940-1949 

1950-1959 

1960-1964 

1965-1969 

1970-1974 

1975-1979 

1980-1984 

1985-1989 

1990-1994 

1995-1999 

2000-2004 

2005-2009 

2010-2011 

9,8 5,1 

9,2 6,6 

8,1 6,0 

2,6 2,4 

1,1 1,8 

0,3 0,8 

0,2 0,7 

0,2 0,4 

0,2 0,2 

0,2 0,3 

0,1 0,5 

0,0 0,3 

0,0 0,1 

0,2 0,1 

0,1 0,1 

0,0 0,1 

14,9 

15,8 

14,0 

5,0 

2,9 

1,1 

0,9 

0,6 

0,4 

0,5 

0,5 

0,4 

0,1 

0,2 

0,2 

0,1 

37,3 42,0 79,2 

42,5 51,3 93,8 

80,7 57,0 137,7 

34,1 35,3 69,4 

50,7 60,2 110,9 

26,3 34,5 60,8 

31,3 48,3 79,6 

34,9 53,3 88,2 

16,1 30,1 46,3 

14,6 43,0 57,6 

14,3 51,1 65,4 

13,4 42,7 56,1 

8,0 24,1 32,1 

6,8 36,3 43,0 

14,2 34,0 48,1 

2,1 5,1 7,2 

47,1 

51,7 

88,7 

36,7 

51,7 

26,6 

31,5 

35,1 

16,4 

14,8 

14,3 

13,5 

8,0 

6,9 

14,3 

2,1 

47,1 94,2 

57,9 109,6 

63,0 151,7 

37,7 74,4 

62,0 113,8 

35,3 61,9 

49,0 80,5 

53,7 88,8 

30,3 46,6 

43,3 58,1 

51,6 65,9 

43,0 56,4 

24,2 32,2 

36,3 43,3 

34,1 48,4 

5,2 7,3 


www.statistikbanken.dk/bol101 


81

Levevilkår 

Tabel 64 

Lægebesøg mv. 2011 

Mænd 

Kvinder I alt 1 

Mænd 

Kvinder I alt 1 

Mænd 

Kvinder 

I alt 1 

tusinde personer 

I alt 

Almen læge i alt 

Almen læge, konsultation, dagtid 2 

Almen læge, konsultation, aften mv. 

Almen læge, besøg, dagtid 2 

Almen læge, besøg, aften mv. 

Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 2 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. 

Almen læge, email- 

-konsultation 

Almen læge, forebyggelse, andre ydelser 

Almen læge, basishonorar og 

praksishonorar 3 

Speciallæge i alt 

Ørelæge 

Øjenlæge 

Øvrig speciallægehjælp 

Andre ydelser i alt 

Tandlæge 4 

Kiropraktik 

Fysioterapi 

Psykologhjælp 

Laboratorier 

Øvrige ydelser 

2 505 2 283 2 053 310 

56 

88 

1 435 419 

346 

473 

• 

703 

251 

250 

321 

1 307 1 169 167 

164 

17 

. . . 

42 2 709 2 603 2 414 351 91 108 1 937 547 621 629 

• 979 275 353 555 1 539 1 376 174 284 49 . . . 

48 5 214 

4 886 

4 467 

661 

148 

196 

3 372 

966 

967 

1 101 

• 

1 682 

526 

603 

876 

2 846 

2 546 

341 

448 

65 

. . . 

89 

tusinde kontakter 

23 861 36 060 59 985 5 792 

16 520 25 012 41 588 3 132 

8 417 11 835 20 280 1 095 

425 

157 

134 

5 056 

483 

263 

159 

8 416 916 420 294 13 480 

85 

34 

38 

128 

683 

973 

936 

1 887 1 627 2 860 

68 

43 

676 1 033 1 711 760 

• 

• • 881 

2 112 3 226 5 341 1 245 

526 

451 

1 135 

545 

655 

2 026 1 072 1 107 3 162 

291 

244 

709 

5 236 7 832 13 0744 1 416 

1 810 2 131 3 944 697 

900 1 105 2 008 51 

2 306 4 175 6 481 446 

85 

• 

135 

260 

• 

161 345 • 

2966 53 

134 

35 

mio. kr. 

8 323 14 196 

4 480 7 630 

1 538 2 637 

97 183 

57 91 

45 84 

213 342 

93 162 

82 125 

1 092 1 863 

1 262 2 143 

1 889 3 135 

296 588 

362 607 

1 230 1 940 

1 955 3 433 

773 1 472 

63 114 

697 1 143 

158 211 

222 416 

42 77 

Anm.: Tabellen omfatter offentlige ydelser bortset fra medicintilskud, rejsesygesikring mv. 

1 Inklusive et mindre antal (typisk udlændinge uden dansk personnummer) uden oplysning om køn. 

2 Mandag-fredag kl. 8-16. 3 Beløbet er beregnet ud fra antallet af tilmeldte i den enkelte lægepraksis 

uanset brugen af lægen. 4 Børn og unge e under 18 år er omfattet af børne- og ungdomstandplejen og 

indgår derfor ikke. 


www.statistikbanken.dk/sygk, 

sygp og sygu 

Tabel 65 

Sygehusaktiviteter. 2011 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

I alt 

Offentlige sygehuse 

Sengepladser 1 

Belægningsprocent 2 

5 828 2 303 3 400 3 113 

92 

90 

87 

89 

1 740 16 384 

91 90 

Offentlige somatiske sygehuse 

Gennemsnitlig liggetid 

Indlæggelser 

Ambulante behandlinger 

Offentlige psykiatriske sygehuse 

Indlæggelser 

Ambulante behandlinger 3 

Operationer på offentlige og private sygehuse 

Operationer 4 

Opererede personer 5 

3,2 451 822 2 298 931 20 661 257 325 

2,6 

219 519 795 444 7 587 75 829 3,3 

252 966 1 847 158 9 535 156 619 3,0 

274 294 1 493 390 8 123 

124 037 

3,7 

117 544 601 072 3 294 

51 996 3,1 

1 316 145 

7 035 995 

49 200 

665 806 

340 905 118 168 272 807 254 372 105 475 1 091 727 

170 834 59 137 142 197 131 334 55 735 551 472 

1 Normerede pr. 31. december 2011. 2 Tal er for 2010. 3 Ekskl. hjemmebesøg. 4 Ekskl. mindre 

kirurgiske procedurer og endoskopier. 5 Regionerne summer ikke op til landstotalen, da en 

person kan have været opereret i flere regioner. 

Kilde: Statens Serum Institut (Landspatientregisteret) 


www.ssi.dk 

82 


Levevilkår 

Tabel 66 

Personer indlagt på almindelige sygehuse. 2011 

Mænd 

Kvinder 

I alt 


I alt netto 1 

278 384 

364 210 

642 594 

Patienter uden symptomer eller sygdom 

Infektions- og parasitære sygdomme 

Svulster 

Ernærings- og stofskiftesygdomme 


Psykiske lidelser 


Sygdomme i kredsløbsorganer 

Sygdomme i åndedrætsorganer 

Sygdomme i fordøjelsesorganer 

Sygdomme i urin- og kønsorganer 

Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselsseng 

Sygdomme i hud og underhud 

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og bindevæv 

Medfødte misdannelser 

Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 


Traumer, forgiftninger og anden voldelig legemsbeskadigelse 

12 860 

16 528 

22 978 

11 846 

5 080 

6 615 

16 272 

48 970 

36 595 

33 580 

18 285 

• 

7 309 

23 030 

3 517 

293 

77 774 

45 105 

19 998 

14 932 

28 368 

16 104 

5 966 

5 175 

15 740 

37 791 

34 516 

35 460 

30 513 

67 428 

5 860 

29 076 

2 747 

258 

87 474 

47 078 

32 858 

31 460 

51 346 

27 950 

11 046 

11 790 

32 012 

86 761 

71 111 

69 040 

48 798 

67 428 

13 169 

52 106 

6 264 

551 

165 248 

92 183 

Anm.: Diagnose (S-listen). 

Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2011. . Dvs. 

personer født eller indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have været indlagt med 

flere forskellige diagnoser. 


www.statstikbanken.dk/pa11a 

Tabel 67 

Indlæggelser på almindelige sygehuse fordelt efter alder og køn. 2011 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Indlæggelser 

Indlagte Andel af 

personer befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

antal 

pct. 

antal 

pct. 

antal 

pct. 

I alt 

557 184 

278 384 

10,1 

650 577 364 210 

13,0 1 207 761 642 594 

11,6 

11-14 år 

15-14 år 

15-24 år 

25-34 år 

35-44 år 

45-54 år 

55-64 år 

65-74 år 

75-84 år 

85 år + 

31 973 

28 393 

29 052 

26 097 

40 289 

65 271 

92 330 

118 509 

88 301 

36 969 

19 081 

18 628 

19 480 

17 050 

24 024 

33 872 

43 165 

51 752 

35 891 

15 441 

14,4 

5,5 

5,5 

5,2 

6,2 

8,4 

12,2 

18,3 

27,4 

36,7 

23 484 

24 265 

47 708 

87 419 

70 148 

64 370 

79 185 

100 499 

91 559 

61 940 

14 366 

15 665 

31 197 

61 378 

45 491 

37 192 

40 682 

48 081 

41 469 

28 689 

11,4 55 457 33 447 

4,8 52 658 34 293 

9,2 76 760 50 677 

19,0 113 516 78 428 

11,8 110 437 69 515 

9,5 129 641 71 064 

11,4 171 515 83 847 

16,1 219 008 99 833 

24,6 179 860 77 360 

32,1 98 909 44 130 

12,9 

5,1 

7,3 

12,1 

9,0 

8,9 

11,8 

17,2 

25,8 

33,6 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2011. . Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


www.statstikbanken.dk/pa11 og ud11 


83

Levevilkår 

Tabel 68 

Sengedage. 2011 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

I alt 

11-14 år 

15-14 år 

15-24 år 

25-34 år 

35-44 år 

45-54 år 

55-64 år 

65-74 år 

75-84 år 

85 år + 

1 968 308 

60 150 

51 904 

66 047 

62 146 

110 447 

209 621 

343 932 

488 369 

399 180 

176 512 

7,1 

3,2 

2,8 

3,4 

3,6 

4,6 

6,2 

8,0 

9,4 

11,1 

11,4 

2 158 148 

47 595 

48 008 

97 008 

208 956 

171 674 

181 845 

271 357 

399 064 

423 956 

308 685 

5,9 

3,3 

3,1 

3,1 

3,4 

3,8 

4,9 

6,7 

8,3 

10,2 

10,8 

4 126 456 

6,4 

107 745 

3,2 

99 912 

2,9 

163 055 

3,2 

271 102 

3,5 

282 121 

4,1 

391 466 

5,5 

615 289 

7,3 

887 433 

8,9 

823 136 10,6 

485 197 11,0 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2011. . Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


www.statstikbanken.dk/ud33 

Tabel 69 

Indlæggelseshyppigheder fordelt efter uddannelse¹. 2011 

Grundskole 

eller 

uoplyst 2 

Almengymnasialuddannelse 

Erhvervs- 

faglig 

uddannelse 3 

Kort 

videre- 

gående 

uddannelse 

Mellemlang- 

videre- 

gående 

uddannelse 

Bachelor 

Lang 

videre- 

gående 

uddannelse 

I alt 

I alt 

132 

87 

100 

mænd 

83 79 68 

64 

100 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

142 

141 

148 

149 

142 

139 

131 

120 

115 

77 

86 

93 

93 

88 

87 

87 

96 

95 

107 

104 

103 

103 

100 

97 

95 

101 

100 

70 79 77 76 80 82 87 87 94 71 72 73 70 77 75 77 84 87 63 

68 

75 

70 

71 

68 

73 

68 

86 

58 

58 

58 

61 

56 

62 

66 

67 

78 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

kvinder 

I alt 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

133 

160 

145 

135 

147 

147 

143 

129 

118 

118 

87 

78 

103 

100 

91 

85 

84 

88 

96 

92 

103 

121 

116 

113 

107 

104 

100 

97 

99 

96 

82 86 66 

74 80 86 85 86 84 77 81 83 78 88 92 89 85 82 86 87 

88 

59 

69 

73 

74 

75 

71 

68 

. . 

. . 

65 

47 

55 

63 

66 

60 

66 

69 

74 

79 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

Anm.: Indlæggelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har 

været indlagt på sygehus. Hyppigheden er her angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en 

aldersgruppe er sat lig 100. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er 

korrigeret for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesgrupper. 

Indlæggelseshyppighederne er derfor indbyrdes sammenlignelige. 

1 Højeste igangværende eller afsluttede uddannelse 1.1.2011. 2 Inkl. personer med uoplyst uddannelse 

samt personer med Efg-basisår, kursus til handelseksamen mv. 3 Efg 2. del, lærlingeuddannelser mv. 


www.statstikbanken.dk/pa8 

84 


Levevilkår 

Tabel 70 

Udvalgte kræftformer blandt nye kræfttilfælde. 2011 

0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 

mænd 

75 år + 

I alt 

I alt 

Kræft i hoved-hals 

Kræft i tyk-- og endetarm 

Kræft i lunge, bronkier og luftrør 

Modermærkekræft, hud 

Anden hudkræft 1 

Kræft i blærehalskirtel / prostata 

Kræft i testikel 

Kræft i urinveje (neoplasi) 

Kræft i hjerne og centralnervesystem 

Anden kræft 

I alt 



Kræft i lunge, bronkier og luftrør 



Kræft i bryst 

Kræft i livmoderhals 




Anden kræft 

98 240 649 2 960 9 194 

1 

- 

- 

2 

2 

7 

1 

40 56 

34 

16 

128 

- 

- 

2 

2 

- 

66 17 

4 

129 

8 

24 

1 

45 35 

82 

61 76 148 

309 463 

334 1 105 

306 1 161 

233 381 

73 370 

431 2 612 

66 20 

300 934 

173 266 

735 1 882 

kvinder 

72 288 1 278 3 752 7 154 

1 34 61 154 221 

- 

- 

3 

3 

4 

77 37 

29 

251 

283 

379 

307 

861 

1 068 

309 

1 

- 

2 

14 19 

406 

72 1 310 

227 

1 911 

- 35 153 93 71 

1 10 48 321 613 

5 

19 

3 

50 18 

118 

109 

194 

331 

269 

42 56 138 530 1 273 

5 454 18 595 

136 967 

736 2 216 

763 2 247 

198 982 

538 1 000 

1 211 4 258 

3 286 

610 1 888 

114 704 

1 145 4 047 

5 420 17 964 

116 587 

950 2 134 

705 2 185 

205 1 152 

489 810 

966 4 607 

46 398 

373 1 366 

310 776 

130 780 

1 130 3 169 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år 

har ICD7 været anvendt. 

1 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Serum Institut, Cancerregisteret 


www.ssi.dk 


85

Levevilkår 

Tabel 71 

Personer der er i live efter tidligere at have fået konstateret kræft. 2011 

31. december 

I alt netto 1 



Kræft i bronkier og lunge 



Kræft i blærehals / prostata 

Kræft i testikel 



Anden kræft 

I alt netto 1 



Kræft i bronkier og lunge 



Brystkræft 

Livmoderhalskræft 




Anden kræft 

0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 

mænd 

614 1 978 6 413 16 847 45 732 

8 57 280 1 571 3 172 

- 24 188 1 477 6 240 

- 

6 

5 

153 45 

902 

540 1 978 

1 994 

3 537 

1 

- 

12 

9 

- 

370 98 

11 

2 232 

471 1 350 3 194 

2 403 

14 282 

1 688 

41 59 242 1 739 6 771 

131 465 964 1 552 2 102 

428 879 1 589 3 693 7 672 

kvinder 

480 1 831 8 605 28 887 57 958 

5 124 534 1 439 1 843 

- 28 153 1 367 5 248 

- 11 56 742 2 291 

6 362 2 033 3 410 4 436 

1 13 104 481 1 763 

- 36 1 739 12 158 26 525 

- 84 1 319 2 583 2 777 

6 58 278 2 050 6 081 

41 55 121 685 2 540 

116 408 1 141 2 116 3 017 

314 693 1 318 3 186 6 136 

75 år + I alt 

32 903 104 487 

1 622 6 710 

6 006 13 935 

1 301 3 885 

1 881 8 457 

4 232 7 214 

965 26 608 

373 7 869 

6 155 15 007 

780 5 994 

4 107 18 368 

43 895 141 656 

1 082 5 027 

7 416 14 212 

1 264 4 364 

2 764 13 011 

3 480 5 842 

15 801 56 259 

2 117 8 880 

6 266 14 739 

2 663 6 105 

1 615 8 413 

4 523 16 170 

Anm.: Kræfttilfældene er klassificeret i henhold til WHO’s ICD10-diagnoseklassifikation. I tidligere år 

har ICD7 været anvendt. Kræft i Danmark 1943-2010 inkluderer visse godartede svulster, for hvilke 

der er anmeldelsespligt; især svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan optræde med flere 

forskellige kræftformer. 2 Ekskl. basalcelle hudkræft. 

Kilde: Serum Institut, Cancerregisteret 


www.ssi.dk 

86 


Levevilkår 

Tabel 72 

Laboratoriepåviste tilfælde af seksuelt overførbare infektioner. 2012 

1-14 år 

15-1919 år 20-2424 år 25-29 år 

30-39 år 

40 år + 

I alt 

Mænd Kvinder 

Mænd Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd Kvinder 

Mænd Kvinder 

Mænd Kvinder 

Mænd Kvinder 

Klamydia 1 

Erhvervet syfilis 

Gonoré 3 

9 102 1 862 5 294 4 086 

- - 3 2 34 

1 - 31 29 100 

6 571 1 995 2 274 1 448 1 454 

4 35 6 97 5 

48 65 24 85 30 

633 506 10 067 2 16 228 2 

140 11 309 28 

81 17 364 4 149 4 

1 Der blev i 2012 påvist 20 tilfælde, hvor køn og/eller alder var uoplyst. Disse tilfælde er ikke medtaget 

i tabellen. 2 Inkl. 34 

tilfælde for mænd og 27 tilfælde for kvinder under 1 år. Heraf var 57 tilfælde 

påvist i øjenprøver, , ét i prøve fra svælget og tre i prøver fra uoplyst anatomisk atomisk sted. 3 For gonoré vises 

kun dyrkningspåviste tilfælde. På enkelte laboratorier udføres desuden molekylærbiologisk diagnostik. 

4 Inkl. ét tilfælde for mænd og ét tilfælde for kvinder under 1 år. Begge var nyfødte og havde 

gonorrhoisk øjenbetændelse. 



Tabel 73 

Diagnosticerede aids-patienter 

1990 

1995 

2000 

2010 

2012 I alt 1 

Mænd 

Antal diagnosticerede i alt 

Heraf døde pr. 31.12.2012 2 

180 

175 

184 

138 

43 

19 

36 

8 

33 2 478 

2 1 883 

Døde i året 3 

141 

206 

17 

19 

13 1 883 

Kvinder 

Antal diagnosticerede i alt 

Heraf døde pr. 31.12.2012 2 

17 

17 

29 

24 

18 

4 

11 

1 

5 

- 

444 

219 

Døde i året 3 

7 

31 

5 

3 

2 

219 

1 I alt i perioden 1980-2012. 2 Diagnosticeret 1.1 til 31.12 det angivne år og døde pr. 31.12.2012. 

3 I alt døde i året, uanset hvornår diagnosticeringen er sket. 



Tabel 74 

Anmeldte hiv-positive personer fordelt efter smittemåde 

1990 

1995 

2000 

2010 

2012 I alt 1 

I alt 

140 

304 

261 

274 

193 6 354 

Mænd i alt 

Homo/biseksuel 

Stiknarkomaner 

Heteroseksuel 

Blodtransfusion 

Medfødt smittede 

Andet/ukendt 

110 

80 

9 

14 

3 

- 

4 

224 

116 

20 

69 

1 

1 

17 

164 

73 

15 

68 

1 

2 

5 

201 

113 

10 

70 

- 

2 

6 

142 4 612 

80 2 559 

9 

325 

46 1 422 

- 

15 

2 

35 

5 

256 

Kvinder i alt 

Homo/biseksuel 

Stiknarkomaner 

Heteroseksuel 

Blodtransfusion 

Medfødt smittede 

Andet/ukendt 

30 

- 

6 

22 

- 

1 

1 

80 

- 

14 

58 

3 

2 

3 

97 

- 

5 

79 

4 

4 

5 

73 

- 

4 

67 

- 

1 

1 

51 1 740 

- 

- 

4 

193 

45 1 411 

- 

23 

2 

57 

- 

56 

1 Anmeldte personer i alt i perioden 1.8.1990-31.12.2012. 




87

Levevilkår 

Tabel 75 

Anmeldte arbejdsulykker. 2011 

Branchegruppe (DB07) 

Samtlige 

Heraf døde 

Mænd 

Kvinder 

I alt 1 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 

Landbrug, skovbrug og fiskeri 

Råstofudvinding 

Føde-, drikke-, , tobaksvareindustri 

Tekstil- og læderindustri 

Træ- og papirindustri, trykkerier 

Olieraffinaderier mv. 

Kemisk industri 

Medicinalindustri 

Plast-, glas- og betonindustri 

Metalindustri 

Elektronikindustri 

Fremstilling af elektrisk udstyr 

Maskinindustri 

Transportmiddelindustri 

Møbel- og anden industri 

Energiforsyning 

Vandforsyning og renovation 

Bygge og anlæg 

Handel 

Transport 

Hoteller og restauranter 

Forlag, TV og radio 

Telekommunikation 

IT- og informationstjenester 

Finansiering og forsikring 

Ejendomshandel og udlejning 

Rådgivning mv. 

Forskning og udvikling 

Reklame og øvrig erhvervsservice 

Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 

Offentlig administration, forsvar og politi 

Undervisning 

Sundhedsvæsen 

Sociale institutioner 

Kultur og fritid 

Andre serviceydelser 

Private husholdninger med ansat medhjælp 

Internationale organisationer og ambassader 

Uoplyst aktivitet 

24 712 17 771 

483 131 

50 5 

1 441 561 

56 16 

324 71 

4 - 

122 42 

91 73 

635 103 

1 065 116 

74 38 

104 35 

1 057 124 

200 38 

407 81 

104 10 

475 34 

4 534 152 

2 690 1 390 

3 131 979 

348 490 

50 26 

82 12 

37 34 

126 148 

324 112 

235 109 

33 42 

76 90 

1 261 667 

1 896 2 856 

902 1 463 

291 1 402 

935 5 376 

461 285 

234 253 

1 8 

- 3 

373 396 

42 567 

617 

55 

2 005 

72 

395 

4 

164 

164 

738 

1 187 

112 

139 

1 182 

238 

489 

114 

509 

4 692 

4 085 

4 146 

838 

76 

94 

71 

278 

437 

345 

75 

167 

1 929 

4 754 

2 365 

1 694 

6 316 

747 

490 

9 

3 

772 

40 

6 

2 

1 

1 

- 

- 

- 

- 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

2 

2 

9 

8 

2 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

1 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

41 

6 

2 

1 

1 

- 

- 

- 

- 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

2 

2 

9 

8 

2 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

2 

Anm.: Omfatter kun arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

1 Inkl. tilfælde med uoplyst køn. 

Kilde: Arbejdstilsynet 

Nye tal offentliggøres juni 2013 

www.at.dk 

88 


Levevilkår 

Tabel 76 

Anmeldte erhvervssygdomme. 2011 

Branchegruppe (DB07) 

Mænd 

Kvinder 

Uoplyst 

I alt 

I alt 


Råstofudvinding 








Metalindustri 


Fremstilling af elektrisk udstyr 



Møbel- og anden industri 




Handel 

Transport 


Forlag, TV og radio 


IT- og informationstjenester 






Rejsebureauer, rengøring, vagt- og anden operationel service 


Undervisning 






Internationale organisationer og ambassader 


8 852 

85 

2 

285 

34 

53 

- 

25 

48 

63 

74 

56 

36 

182 

15 

73 

12 

6 

122 

678 

180 

270 

37 

25 

21 

168 

55 

106 

36 

39 

375 

1 556 

486 

814 

1 282 

76 

374 

4 

- 

1 099 

8 609 

153 

40 

425 

28 

160 

3 

44 

28 

192 

326 

23 

26 

554 

161 

143 

83 

56 

1 269 

852 

477 

137 

28 

27 

18 

132 

103 

59 

16 

13 

220 

688 

181 

59 

133 

55 

91 

- 

2 

1 604 

14 

- 

- 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

1 

- 

- 

- 

- 

- 

1 

4 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

1 

2 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

4 

17 475 

238 

42 

711 

62 

213 

3 

69 

76 

255 

400 

79 

62 

737 

176 

216 

95 

62 

1 391 

1 531 

661 

407 

65 

52 

39 

300 

158 

165 

52 

52 

595 

2 245 

669 

873 

1 415 

131 

465 

4 

2 

2 707 

Anm.: Omfatter kun arbejdsbetingede sygdomme, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

Kilde: Arbejdstilsynet 


www.at.dk 

Tabel 77 

Anmeldelser og afgørelser i arbejdsskadesager. 2012 

Arbejdsulykker 

Erhvervssygdomme 

Brille- 

skader 

Pludselige 

løfteskader 

Anmeldte sager 

18 944 

20 171 

85 

- 

Afgjorte sager i alt 1 

Anerkendte sager 

Afviste sager 

Henlæggelser 

17 646 

13 083 

4 217 

346 

18 467 

4 384 

13 077 

1 006 

18 

2 

- 

16 

1 

- 

1 

- 

Tildeling af erstatning 2 

5 611 

2 798 

- 

- 

Anm.: Omfatter kun arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. 

1 En sag bliver ikke nødvendigvis afgjort samme år, som den anmeldes. Derfor er antallet af anmeldte 

og afgjorte sager ikke identisk. 2 Godtgørelse af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tildeling af 

erstatning vedrører sager, der tidligere er blevet anerkendt, enten i året eller i tidligere år. 

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen 


www.ask.dk 


89

Levevilkår 

Tabel 78 

Apoteker 

Distributionsenheder i alt 1 

Apoteker 

Apoteksfilialer 

Apoteksudsalg 

Håndkøbsudsalg 

Medicinudleveringssteder 

Personale i alt 

Farmaceuter 

Farmakonomer 

Øvrigt personale 

Receptsalg 

Til enkeltpersoner 

Til sygehuse 

Dyrlægeordinationer 

Antal pakninger 

Gennemsnitlig pris 

Bruttoomsætning 

Salg efter recept 

Håndkøbssalg 

Andet 

2010 

1 242 

247 

69 

126 

596 

204 

6 377 

757 

3 012 

2 608 

tusinde pakninger 

57 772 

56 385 

377 

1 010 

pr. tusinde indbyggere 

10 390 

pr. pakning i kr. 

167,4 

12 436 

9 669 

2 304 

463 

mio. kr. 

2011 

1 264 

246 

68 

123 

599 

228 

5 859 

707 

3 570 

1 582 

58 274 

56 806 

354 

1 114 

10 480 

158,1 

11 971 

9 210 

2 281 

480 

1 Ultimo året. 


Nye tal offentliggøres december 2013 

www.laegemiddelstyrelsen.dk 

90 


Levevilkår 

Tabel 

79 

Forbrug af medicin 

2010 

2011 

ATC- 

gruppe 

mio. kr. 

DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

A 

A02 

A10 

B 

C 

C03 

C07 

C08 

C09 

C10 

D 

G 

H 

J 

J01 

L 

L01 

M 

N 

N02 

N05 

N06 

P 

R 

R03 

S 

V 

- 

Medicinforbrug i alt 

Fordøjelse og stofskifte 

Midler mod mavesyre relaterede forstyrrelser 

Midler mod diabetes 

Blod og bloddannende organer 

Hjerte og kredsløb 

Vanddrivende midler (diuretika) 

Beta-receptorblokerende midler 

Calciumantagonister 

Midler med virkning på reninangiotensin systemet 

Lipid-modificerende midler 

Hudmidler 

Kønshormoner og midler til kønsorganer og urinveje 

Hormoner til systemisk brug, ekskl. kønshormoner og insuliner 

Systemiske lægemidler mod infektionssygdomme 

Antibakterielle midler til systemisk brug 

Cancermidler og lægemidler til immunsystemet 

Cytostatika 

Muskler, led og knogler 

Nervesystemet 

Smertestillende midler 

Psykofarmaka 

Antidepressive, psykostimulerende og anti-demens midler 

Parasitmidler 

Åndedrætsorganer 

Midler mod obstruktive luftvejssygdomme 

Sanseorganer 

Diverse 

Magistrelle lægemidler m.m. 

13 566,2 

1 553,8 

383,2 

642,7 

437,8 

1 653,5 

230,9 

160,4 

135,5 

539,6 

452,8 

326,9 

1 001,8 

227,2 

1 027,6 

439,3 

131,5 

31,2 

501,2 

4 301,1 

1 120,9 

1 026,6 

1 006,3 

80,7 

1 865,7 

1 304,6 

316,6 

54,7 

86,3 

1 398,8 148,7 57,3 46,9 113,3 506,3 106,3 35,1 78,4 159,5 107,6 2,8 101,9 27,2 18,0 17,0 4,3 

- 

13 002,9 1 459,1 219,9 

714,5 

407,0 1 345,8 228,0 140,4 

118,7 

271,7 453,6 327,3 

908,1 229,0 

1 009,2 

446,6 

120,3 

16,2 

1 423,4 

152,9 

60,7 

48,7 

114,5 

515,3 

100,6 

35,1 

82,5 

164,0 

114,0 

2,9 

102,4 

27,9 

18,6 

17,6 

4,5 

- 

70,1 265,4 94,4 43,4 91,7 1,3 123,3 59,2 16,1 

524,5 

4 259,1 1 095,4 

1 035,7 

1 020,8 

79,6 

1 853,1 1 285,6 

318,4 

72,8 

269,1 

95,3 

42,8 

94,2 

1,4 

125,1 

58,8 

16,1 

- 58,3 

0,1 

- 104,1 

- 

Anm.: Opgørelsen dækker lægemiddelforbruget i den primære sundhedssektor og bygger på 

oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Mængdeforbruget af medicin er 

opgjort i antal DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn, dvs. den promille af 

befolkningen, der dagligt kunne behandles med den forbrugte medicinmængde, hvis den definerede 

døgndosis blev indtaget. Vær opmærksom på, at ikke alle lægemidler ler har DDD-værdier, I nogle ATCgrupper 

drejer det sig om en stor del af lægemidlerne, og mængdeforbruget er kun opgjort for de 

lægemidler, der er tildelt en DDD-værdi. Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. moms 

og receptgebyr. 



www.laegemiddelstyrelsen.dk 


91

Levevilkår 

Tabel 80 

Kontanthjælp. 2011 

Under 

18 år 

Modtagerens alder 

18-24 

år 

25-39 

år 

40-67 

år 

68 år + Ægte- 

par 

Familietype 

Øvrige Heraf 

enlige 

kvinder 

med børn b 

Personer 

i alt 

inklusive 

uoplyste 

Økonomisk hjælp til forsørgelse rgelse i alt 1 

352 

Kontanthjælp mv. i alt 

247 

Kontanthjælp forsørgere rgere og starthjælp til gifte og 

samlevende fyldt 25 år 

111 

Kontanthjælp ikke-forsørgere rgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 

7 

Kontanthjælp og starthjælp til unge 

38 

Kontanthjælp til personer uden ret til social 

pension 

- 

Særlig støtte tte til kontant- og starthjælpsmodtagere 

- 

Revalidering mv. i alt 

Revalideringsydelse 

Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik 

Tillægsydelse under revalidering 

Løntilskud ved revalidenders ansættelse med 

løntilskud 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 103 

Forsørgelse rgelse under vejledning, opkvalificering og 

virksomhedspraktik 

29 

Særlig støtte tte til aktiverede kontant- og 

starthjælpsmodtagere 

- 

Aktiveringsgodtgø 

ørelse 

85 

Løntilskud til personer i tilskud efter kap. 12 

- 

Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering 1 

Introduktionsydelse i alt 

Introduktionsydelse 

Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge 

Ledighedsydelse i alt 

Ledighedsydelse mellem flexjob 

Ledighedsydelse i visitationsperioden 

Ledighedsydelse til personer i aktivering 

Ledighedsydelse under ferie 

Ledighedsydelse under sygdom og barsel 

Særlig ydelse til personer uden ret til 

ledighedsydelse 

Hjælp i særlige tilfælde i alt 

Hjælp vedr. samværsret mv. med børn 

Hjælp til sygebehandling mv. 

Hjælp enkeltudgifter og flytning 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse rgelse af børn med 

nedsat funktionsevne 

Merudgiftsydelser ved forsørgelse rgelse af voksne med 

nedsat funktionsevne 

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse rgelse af børn 

med nedsat funktionsevne 

Efterlevelseshjælp 

lp 

Løbende hjælp til visse persongrupper – (§29 i lov 

om aktiv socialpolitik) 

Hjælp til hjælpemidler mv. til aktiverede 

1 

- 

- 

2 

- 

31 

28 

19 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

30 897 

68 

893 

523 

29 035 

327 

3 217 

- 

• 

7 

5 

61 136 87 369 90 463 

52 866 67 151 59 178 

8 282 38 329 29 754 

4 598 29 288 30 667 

44 739 3 213 178 

- - 91 

526 8 551 13 983 

1 395 9 270 7 084 

874 7 381 4 531 

198 2 032 2 564 

722 3 474 2 852 

32 174 134 

44 862 47 407 36 611 

42 047 45 651 35 196 

327 5 503 7 780 

21 567 24 072 18 203 

530 1 225 1 065 

2 564 1 173 671 

1 204 2 782 1 029 

1 162 2 717 1 012 

914 1 956 754 

282 6 141 22 112 

102 2 420 8 968 

97 1 935 6 063 

128 2 611 8 511 

90 2 020 6 803 

9 318 889 

8 109 311 

12 297 23 544 28 870 

67 498 546 

3 611 5 111 7 560 

6 879 9 289 8 148 

227 267 334 

2 249 3 082 6 308 

126 6 491 7 414 

25 62 277 

310 597 321 

110 190 268 


1 082 49 060 188 964 

1 045 25 690 152 782 

35 14 993 60 849 

67 4 487 59 180 

- 6 517 41 313 

964 323 616 

14 1 170 21 620 

• 6 310 11 375 

• 4 412 8 339 

• 1 871 2 898 

• 2 743 4 286 

• 139 200 

1 16 423 111 582 

- 15 183 106 829 

- 454 13 056 

- 7 770 55 711 

1 416 2 390 

- 705 3 689 

42 2 181 2 840 

38 2 126 2 769 

20 1 466 2 160 

• 13 497 14 926 

• 5 203 6 256 

• 3 882 4 185 

• 5 320 5 911 

• 4 769 4 128 

• 575 631 

• 287 139 

1 269 36 165 59 980 

4 

1 183 

64 2 640 

1 109 

15 444 

75 1 561 22 961 

9 17 337 12 672 

10 5 133 6 657 

- 11 527 5 651 

19 3 376 

- 87 1 135 

1 152 421 

44 697 240 408 

36 196 180 487 

31 970 76 511 

4 141 64 627 

2 908 48 168 

5 1 055 

2 282 23 074 

3 375 17 750 

2 618 12 786 

838 4 794 

1 256 7 050 

51 340 

25 305 128 984 

24 453 122 923 

1 203 13 610 

12 418 63 927 

377 2 821 

644 4 409 

381 5 094 

369 4 962 

267 3 667 

3 704 28 535 

1 447 11 490 

1 116 8 095 

1 504 11 250 

1 181 8 913 

207 1 216 

26 

16 992 

428 

97 231 

174 1 183 

3 406 18 359 

5 862 24 920 

3 981 30 208 

1 098 11 976 

3 792 17 267 

70 383 

21 1 235 

65 574 

Anm.: Typer af hjælp, der kun modtages af meget få, , er ikke vist, men indgår i totalerne. 

1 Ekskl. hjælp i særlige tilfælde. 


www.statistikbanken.dk/kont3 

92 


Levevilkår 

Tabel 81 

Offentligt forsørgede. 2012 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Under 

30 år å 

30 år + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år r + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år + 

I alt 

I alt 

Registrerede ledige i alt 

Ledige dagpengemodtagere 

Ledige kontanthjælpsmodtagere 

Feriedagpenge 

Vejledning og opkvalificering i alt 

Vejlednings- og afklaringsforløb (d) 

Vejlednings- og afklaringsforløb (k) 6 ugers selvvalgt uddannelse (d) 

Støttet beskæftigelse i alt 

Virksomhedspraktik (d) 

Virksomhedspraktik (k) 

Ansættelse med løntilskud (d) 

Ansættelse med løntilskud (k) 

Fleksjob 1 

Skånejob Servicejob 2 

Voksenlærling 3 

Barselsdagpenge 

mv. i alt 

Barselsdagpenge, uden job 

Barselsdagpenge, med job 

Forsøg (k) 

Tilbagetrækning i alt 

Førtidspension 

Efterløn 

Øvrige ydelsesmodtagere i alt 

Kontanthjælp 

Kontanthjælp til udlændige 5 

Revalideringsydelse i øvrigt 

Ledighedsydelse 

Sygedagpenge, uden job 

Sygedagpenge, med job 

54 466 13 434 9 327 4 107 260 9 703 1 146 8 282 274 8 033 700 2 860 1 398 1 038 921 389 - 

727 660 147 508 5 

6 077 6 077 - 

16 302 11 996 443 215 206 2 213 1 230 309 078 

48 789 

40 627 

8 160 

2 141 

13 430 

3 808 

8 740 

881 

37 192 

1 611 

4 850 

4 618 

1 958 

19 849 

3 018 

50 

1 238 

3 812 

470 

3 331 

11 

146 233 

101 283 

44 949 

57 481 

26 273 

502 

699 

4 129 

14 300 

11 580 

363 544 66 388 402 429 468 817 

62 223 11 924 44 617 56 541 

49 956 8 552 39 591 48 143 

12 267 3 372 5 026 8 398 

2 401 

23 132 

4 954 

17 023 

1 155 

45 224 

2 312 

7 711 

6 016 

2 995 

20 770 

3 407 

49 

1 964 

4 471 14 551 34 360 48 910 

617 

3 839 

4 167 

10 378 5 660 28 689 9 827 

39 067 

15 5 12 16 

152 310 

107 360 

44 949 

antal fuldtidsdeltagere 

365 2 491 2 856 

8 464 16 167 24 631 

962 3 775 4 736 

7 257 11 306 18 564 

245 1 084 1 331 

6 569 48 501 55 069 

656 1 746 2 402 

2 175 5 234 7 409 

2 054 5 648 7 701 

653 1 402 2 056 

454 31 270 31 723 

204 2 179 2 383 

- 100 100 

374 921 1 294 

4 708 183 104 187 812 

4 708 124 043 128 751 

- 59 061 59 061 

73 784 19 808 73 192 92 999 

38 269 14 947 29 209 44 155 

945 

914 

4 334 

16 512 

12 810 

330 

254 

235 

2 439 

1 606 

497 1 295 8 217 16 082 17 892 827 

1 547 

8 453 

18 520 

19 497 

120 854 711 508 832 362 

25 357 

17 879 

7 478 

624 

18 167 

2 108 

15 539 

521 

14 601 

1 356 

5 035 

3 452 

1 691 

1 373 

593 

- 

1 101 

15 210 

4 314 

10 886 

10 

93 406 118 764 

80 219 98 099 

13 186 20 665 

4 635 5 257 

29 596 47 763 

7 582 9 690 

20 047 35 586 

1 966 2 486 

85 692 100 293 

3 358 4 714 

10 086 15 120 

10 265 13 717 

3 361 5 051 

51 119 52 493 

5 198 5 791 

149 

2 158 

150 

3 258 

38 172 53 382 

6 131 10 444 

32 019 42 906 

23 32 

10 784 329 337 340 121 

10 784 225 326 236 111 

- 104 011 104 011 

36 110 130 672 166 783 

26 943 

772 

469 

440 

4 651 

2 835 

55 481 

999 

1 992 

12 347 

30 381 

29 472 82 423 

1 772 

2 461 

12 787 

35 032 

32 307 

Anm.: (d)= dagpenge. (k)=kontanthjælp. 

1 Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er her foretaget udelukkende ved reduktion i forhold til antal 

hele dage i støttet beskæftigelse i året. 2 Tilgang til servicejob er stoppet 1. april 2002. 3 Fra og med 

2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, , idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der 

er påbegyndt i 2009 eller senere indgår. Omfanget af under vurderingen kendes ikke. 4 Modtagere af 

invaliditetsydelse er ikke medtaget i opgørelsen over personer på førtidspension. 5 Indtil 31. december 

2011 hed ordningen introduktionsydelse. 


www.statistikbanken.dk/auh01 


93

Levevilkår 

Tabel 82 

Offentligt forsørgede efter køn, alder og område. 2012 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Under 

30 år 

30 år + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år r + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år + 

I alt 


Hele landet 






54 466 

14 744 

7 960 

12 144 

12 753 

6 491 

309 078 

81 916 

46 944 

72 086 

68 208 

33 842 

363 544 66 388 402 429 468 817 

96 659 17 578 105 426 123 003 

54 906 9 337 61 717 71 053 

84 229 15 185 92 826 108 011 

80 961 16 064 94 345 110 408 

40 332 7 589 43 306 50 894 

120 854 711 508 832 362 

32 322 187 341 219 662 

17 297 108 662 125 959 

27 329 164 910 192 240 

28 817 162 553 191 370 

14 080 77 147 91 227 

Landsdel København by 

Landsdel Københavns omegn 

Landsdel Nordsjælland 

Landsdel Bornholm 

Landsdel Østsjælland 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 

Landsdel Fyn 

Landsdel Sydjylland 

Landsdel Østjylland 

Landsdel Vestjylland 

Landsdel Nordjylland 

6 824 

4 719 

2 809 

391 

1 838 

6 123 

5 279 

6 865 

8 629 

4 124 

6 491 

37 160 

24 070 

17 657 

3 025 

9 900 

37 046 

31 934 

40 151 

45 389 

22 818 

33 842 

43 985 8 475 43 285 51 759 

28 790 5 494 32 877 38 372 

20 467 3 182 25 661 28 843 

3 417 

11 738 

427 

2 167 3 602 14 728 4 029 

16 894 

43 168 7 170 46 988 54 159 

37 213 6 076 38 834 44 909 

47 016 9 109 53 993 63 102 

54 019 10 676 62 196 72 873 

26 942 5 388 32 148 37 535 

40 332 7 589 43 306 50 894 

15 299 

10 213 

5 992 

818 

4 004 

13 292 

11 355 

15 974 

19 306 

80 443 

56 947 

43 320 

6 628 

24 629 

84 035 

70 769 

94 142 

107 585 95 743 

67 161 

49 311 

7 446 

28 632 

97 327 

82 122 

110 118 

126 892 

9 511 

14 080 

54 967 

77 147 64 478 

91 227 



Tabel 83 

Modtagere af hjæ 

ælp til forsørgelse. 2011 

Antal 

modtagere 

Antal 

helårsmodtagere 

Gns. antal 

måneder 

med hjælp 

pr. person 

Gns. 

udbetalt 

beløb 

pr. måned 

Udbetalt 

i alt 

personer 

måneder 

kr. 

mio. kr. 

Økonomisk hjælp til forsørgelse rgelse i alt 

240 408 156 307 

7,8 

11 247 

21 096 

Kontanthjælp i alt 

Kontanthjælp til forsørgere rgere og starthjælp til 

gifte og samlevende fyldt 25 år 

Kontanthjælp til ikke-forsørgere rgere og starthjælp 

til enlige fyldt 25 år 

Kontant- og starthjælp til unge 

180 487 

76 511 

64 627 

48 168 

82 362 

39 315 

30 427 

11 047 

5,5 

6,2 

5,6 

2,8 

10 566 

12 417 

9 591 

5 485 

10 443 

5 858 

3 502 

727 

Revalidering mv. i alt 

17 750 

11 543 

7,8 

15 384 

2 131 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt 

128 984 

47 875 

4,5 

9 380 

5 389 

Introduktionsydelse i alt 

5 094 

3 312 

7,8 

7 565 

301 

Ledighedsydelse i alt 

28 535 

15 901 

6,7 

14 843 

2 832 


www.statistikbanken.dk/kont3 

94 


Levevilkår 

Tabel 84 

Overførselsindkomster rselsindkomster fordelt efter ydelsesart. 2012 

18-24 år 25-39 år 40-4949 år 50-5959 år 60-6464 år 65 år + 

I alt 


I alt 

Registrerede ledige i alt 

Ledige dagpengemodtagere 

Ledige Kontanthjælpsmodtagere 

Vejledning og opkvalificering 

Støttet beskæftigelse i alt 

Fleksjob 

Ledighedsydelse 

Kontanthjælp og revalidering 

Sygedagpenge 

Barselsdagpenge 


Efterløn 

Folkepension 1 

Øvrige ydelser 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 

1 Inkl. personer bosat i udlandet. 

53 692 10 660 6 133 4 527 10 429 5 724 293 226 412 45 898 37 213 8 685 20 007 27 905 7 789 

168 594 29 427 24 771 4 656 9 879 26 606 15 882 190 699 26 303 24 009 2 294 

6 411 30 555 21 236 192 965 6 475 

5 972 

502 

1 037 

9 503 

7 292 

1 005 759 - 

- 

- 

- 

- 

- 1 838 121 

118 764 

98 099 

20 665 

47 763 

100 293 

52 493 

75 2 551 4 202 5 445 

514 

- 12 787 

16 145 2 861 2 410 4 928 32 770 19 708 46 781 27 576 

20 941 19 861 4 064 

51 956 12 148 19 902 92 

88 499 2 881 

5 007 

3 

63 151 

- 

- 

- 

- 84 884 

67 339 

53 350 

236 111 

- 

- 

- 

- 104 011 

- 104 011 

- 

- 

- 

- 

- 1 005 759 1 005 759 

459 3 216 1 661 1 344 

383 

- 7 061 

8,3 

22,1 

20,7 

pct. 

26,2 56,5 100,6 40,4 



Tabel 85 

Dagpenge ved sygdom eller fødsel. 2012 

Udgifter 

i alt 1 

Dagpenge- 

dage 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

mio. kr. 

tusinde 

antal personer 2 

I alt 

Sygdom i alt 

Lønmodtagere i alt 

Første 21 dage 3 

Efter 21 dage 

Selvstændige i alt 

Første 2 uger 4 

Efter 2 uger 

Graviditet, fødsel f eller 

adoption mv. i alt 

Graviditet 

Fødsel, adoption 

23 657 14 088 13 392 1 850 11 453 696 153 543 9 569 1 358 8 211 47 327 27 738 26 146 2 808 23 145 1 593 288 1 305 19 589 2 881 

16 708 220 104 174 466 159 753 102 699 87 300 14 987 11 174 9 722 50 595 

• 50 595 

306 807 215 242 207 074 119 647 124 213 8 411 6 394 4 522 103 703 53 684 98 230 526 911 

389 708 

366 827 

222 346 

211 513 

23 398 

17 568 

14 244 

154 298 

53 684 

148 825 

1 Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. både afsluttede sager og sager, der var l 

løbende ved årets 

udgang. 2 Antal personer er opgjort netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype rstype til en 

anden inden for samme gruppe kun regnes med en gang. Personer, der både b 

har modtaget dagpenge 

ved sygdom og ved føf 

ødsel mv., er dog optalt to gange. 3 Dagpengesager, hvor det offentlige har 

overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge. I andre tilfælde lde skal arbejdsgiverne udbetale 

sygedagpenge de første f 

21 dage (arbejdsgiverperioden). 4 Især selvstændige, der har tegnet en frivillig 

dagpengeforsikring. 


www.statistikbanken.dk/socdag1 


95

Levevilkår 

Tabel 86 

Boligstøtte 

Husstande med boligstøtte 

Udbetalt boligstøtte 

Boligstøtte pr. husstand 

December 

Boligstøtte i alt 

Boligsikring i alt 

Almindelig boligsikring 

Byfornyelse 

Bofællesskaber 

Boligsikring til nye førtidspensionister i alt 1 

Boligydelse i alt 

Lejere i alt 

Almindelige lejligheder 

Ældreboliger 

Ejere 

Andelshavere 

Bofællesskaber 

2011 

540 921 

207 978 

207 722 

150 

106 

38 178 

294 765 

274 699 

216 782 

57 917 

828 

18 808 

430 

antal 

20122 2011 2012 2011 2012 

tusinde kr. 

kr. 

550 518 1 073 102 1 115 362 1 984 2 026 

216 939 246 955 263 171 1 187 1 213 

216 738 246 705 262 978 1 188 1 213 

95 118 58 787 

611 

106 132 135 1 245 1 274 

41 501 59 744 66 905 1 565 1 612 

292 078 766 403 785 286 2 600 2 689 

273 659 739 996 760 299 2 694 2 778 

215 361 526 278 538 582 2 428 2 501 

58 298 213 718 221 717 3 690 3 803 

744 1 345 1 203 1 624 1 617 

17 314 24 055 22 877 1 279 1 321 

361 1 007 907 2 342 2 512 

1 Boligsikring til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede, som er nye boligssikringsmodta- 

gere efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003. 


www.statistikbanken.dk/05 

96 


Levevilkår 

Tabel 87 

Førtidspension. 2012 


I alt 

1. januar 

Højeste 

Mellemste Alm./forhøjet 

almindelig 

Ny førtids- 

pension 

Modtagere i alt 

18-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-64 år 

Mænd i alt 

18-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-64 år 

Kvinder i alt 

18-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-64 år 

antal 

47 028 53 399 22 061 122 551 245 039 

951 

5 706 

11 900 

247 

3 292 

10 181 

3 

499 

3 336 

10 976 14 819 30 970 12 177 

24 316 

56 387 

17 579 21 813 

9 835 43 490 92 717 

10 892 17 866 

8 388 22 296 59 442 

24 102 22 994 8 920 55 872 111 888 

545 

3 256 

6 465 

8 698 

5 138 

155 

1 810 

4 933 

9 104 

6 992 

2 

278 

1 652 

4 096 

2 892 

6 207 6 971 13 436 19 143 10 115 6 909 

12 315 

26 486 

41 041 

25 137 

22 926 30 405 13 141 66 679 133 151 

406 

2 450 

5 435 

8 881 

92 

1 482 

5 248 

12 709 

1 

221 

1 684 

5 739 

4 769 7 848 17 534 24 347 5 268 

12 001 

29 901 

51 676 

5 754 10 874 

5 496 12 181 34 305 


www.statistikbanken.dk/pen11 

Tabel 88 

Ansøgninger om f 

førtidspension. 2011 

Ansøgninger 

i alt 

Tilkendelser 

Frakendelser 

Opretholdelser 

Uoplyst 1 Afslag påå førtidspension 

I alt 

I pct. af 

ansøgere 


pct. 

I alt 

18 324 

15 969 

6 

187 

142 2 020 11,0 

Mænd i alt 

Under 20 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-64 år 

8 650 

407 

761 

1 246 

2 264 

3 130 

842 

7 603 

396 

675 

1 056 

1 937 

2 790 

749 

5 

. 

. 

. 

3 

2 

. 

72 

. 

8 

25 

24 

14 

1 

67 1 

8 

10 21 21 6 

903 10 

70 

155 279 303 

86 10,4 

2,5 

9,2 

12,4 

12,3 

9,7 

10,2 

Kvinder i alt 

Under 20 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-64 år 

9 674 

273 

695 

1 550 

2 834 

3 618 

703 

8 366 

268 

577 

1 282 

2 397 

3 217 

625 

1 

. 

. 

1 

. 

. 

. 

115 

. 

16 

29 

42 

26 

2 

75 1 

7 

12 21 28 6 

1 117 4 

95 

226 374 347 

70 11,5 

1,5 

13,7 

14,6 

13,2 

9,6 

10,0 

Uoplyst 

1 

. 

. 

. 

. 

1 100,0 

Anm.: Statistikken omfatter kun kommunale afgørelser. 

1 Indeholder ansøgere med eller uden pension, hvor afgørelsen er uoplyst, samt ansøgere, hvor 

pensionsstatus er uoplyst. 

Kilde: Ankestyrelsen 


www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33 


97

Levevilkår 

Tabel 89 

Udbetaling af folke- og førtidspension. 2012 

januar 

Modtagere 

Folke- Højeste/ Almindelig 

pension mellemste /forhøjet 

førtids- almindelig 

pension førtidspension 

Ny 

førtids- 

pension 

I alt 

Udbetalte 

beløb 

i alt 

Gennemsnitligt månedligt beløb pr. modtager 

Folke- Højeste/ 

Almindelig 

pension 

mellemste /forhøjet 

førtids- 

almindelig 

pension førtidspension 

Ny 

førtidspension 

I alt 

antal 

mio. kr. 

kr. 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

988 943 100 427 

443 056 47 096 

545 887 53 331 

22 061 122 551 1 233 982 12 162 

8 920 55 872 554 944 5 305 

13 141 66 679 679 038 6 856 

8 733 14 487 12 548 

8 225 15 000 13 171 

9 145 14 034 12 125 

14 634 9 856 

14 987 9 560 

14 338 10 097 

Ydelsesart 

Grundbeløb: 

I alt 

Fuldt 

Reduceret 

Ingen udbetaling 

988 047 99 748 

925 635 95 082 

62 412 4 666 

896 679 

22 021 122 351 1 232 167 7 941 

20 617 80 580 1 121 914 7 251 

1404 41 771 110 253 690 

40 200 1 815 - 

5 530 5 619 5 587 

5 713 5 713 5 713 

2 817 3 705 3 737 

- - - 

14 658 6 445 

16 158 6 463 

11 764 6 256 

- - 

Pensionstillæg til enlige: 

I alt 

Fuldt 

Reduceret 


Pensionstillæg til øvrige: 

I alt 

Fuldt 

Reduceret 


405 902 

267 592 

138 310 

24 585 

64 901 

56 103 

8 798 

593 

436 016 24 920 

265 779 15 862 

170 237 9 058 

122 432 10 006 

13 880 

11 952 

1 928 

89 

6 478 

4 363 

2 115 

1 614 

- 484 683 2 510 

- 335 647 1 991 

- 149 036 518 

- 25 267 - 

- 467 414 1 108 

- 286 004 820 

- 181 410 288 

- 134 052 - 

5 093 5 620 5 599 

5 933 5 933 5 933 

3 468 3 624 3 529 

- - - 

2 367 2 394 2 476 

2 868 2 868 2 868 

1 585 1 564 1 667 

- - - 

- 5 178 

- 5 933 

- 3 478 

- - 

- 2 370 

- 2 868 

- 1 585 

- - 

Ægteskabstillæg 

Bistands- eller plejetillæg 

Invaliditetstillæg 

Ventetillæg/venteydelse 

Invaliditetsbeløb 

Erhvervsudygtighedsbeløb 

Førtidsbeløb 

Ekstra tillægsydelse 

18 

2 275 

1 

12 726 

12 205 

4 020 

4 314 

- 

14 

4 063 

- 

- 

100 423 

47 026 

- 

- 

- 

5 

- 

- 

- 

- 

22 057 

22 059 

- 32 - 

- 6 343 22 

- 1 - 

- 12 726 11 

- 112 628 310 

- 51 046 194 

- 26 371 37 

- 22 059 29 

778 786 - 

3 281 3 630 3 600 

1 000 

839 

2 747 

- 

- 2 750 

- 

- 

- 

3 805 3 806 - 

1 410 

- 

- 

- 

1 423 

1 298 

- 781 

- 3 505 

- 1 000 

- 839 

- 2 750 

- 3 806 

- 1 421 

- 1 298 

Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at 

udsætte pensionen. 



98 


Levevilkår 

Tabel 90 

Folkepension. 2012 

Grundbeløb 

I alt 

1. januar 

Fuldt 

beløb 

Reduceret 

beløbb 

Intet 

beløb 1 

I alt 

65-69 år 

70-79 år 

80-89 år 

90 år + 

Mænd i alt 

65-69 år 

70-79 år 

80-89 år 

90 år + 

Kvinder i alt 

65-69 år 

70-79 år 

80-89 år 

90 år + 

925 635 

312 059 

386 949 

187 431 

39 196 

410 142 

148 692 

178 799 

72 543 

10 108 

515 493 

163 367 

208 150 

114 888 

29 088 

antal 

62 412 

27 389 

25 846 

8 361 

816 

32 205 

14 645 

13 636 

3 658 

266 

30 207 

12 744 

12 210 

4 703 

550 

896 448 349 81 

18 

709 350 284 64 

11 

187 98 

65 

17 

7 988 943 

339 896 

413 144 

195 873 

40 030 

443 056 

163 687 

192 719 

76 265 

10 385 

545 887 

176 209 

220 425 

119 608 

29 645 

Anm.: Tabellen omfatter folkepensionister med bopæl i udlandet, men ikke personer, der har valgt at 

udsætte pensionen. 

1 Pensionisten har for meget i arbejdsindkomst til at få udbetalt grundbeløbet. 

bet. 



Tabel 91 

Pensionister med pension fra ATP 

Ydelser 

Med egen pension i alt 

Mænd 

Årlig pension under 2.0002 

kr. 

2.000-3.999 kr. 

4.000 kr. + 

Kvinder 

Årlig pension under 2.0002 

kr. 

2.000-3.999 kr. 

4.000 kr. + 

Med ægtefællepension i alt 

Mænd 

Kvinder 

2011 

mio. kr. 

10 190 

antal 

856 800 

418 700 

7 100 

20 200 

391 400 

438 200 

16 800 

49 800 

371 

600 

10 400 

100 

10 500 

2012 

11 012 

900 100 

438 700 

6 700 

20 000 

412 000 

461 400 

15 700 

48 000 

397 700 

9 100 

100 

9 000 

Kilde: ATP 

Nye tal offentliggøres marts 2013 



99

Levevilkår 

Tabel 92 

Sociale udgifter 

Kontante ydelser 

Naturalydelser 1 2011 

I alt 

2010 

2011 

2010 

2010 

2011 

mio.kr. 

Sociale udgifter i alt 

335 584 

348 626 

242 422 

238 883 

578 007 587 508 

Administration 2 

Sygdom 

Sygedagpenge i arbejdsgiver perioden 

Frivillig sygedagpengesikring 

Sygedagpenge 

Sygehuse 

Medicin 

Andet 

181 

969 

3 906 

185 

141 

878 

- 

- 

- 

• 

18 832 

3 979 

167 

14 687 

- 

- 

- 

• 

104 158 

- 

- 

- 

76 241 

7 070 

20 847 

• 

104 396 

- 

- 

- 

76 464 

6 544 

21 388 

• 

26 505 26 134 

123 127 123 229 

3 906 3 979 

185 

167 

14 878 14 687 

76 241 76 464 

7 070 6 544 

20 847 21 388 

Invaliditet og revalidering 


Andet 

484 

639 

393 

748 

8 890 

48 016 

40 983 

7 033 

24 997 

- 

24 997 

24 555 

- 

24 555 

73 636 

72 571 

39 748 

40 983 

33 887 31 588 

Alderdom 

Folkepension, personlige tillæg og 

delpension 

Efterløn 

ATP 

Tjenestemandspensioner 3 

Livsforsikring og diverse 

pensionskasser 4 

Andet 5 

204 077 

959 

499 

212 

345 

10 170 

212 

967 

55 096 

- 

216 415 

101 654 

20 281 

11 080 

22 599 

60 801 

- 

39 429 

- 

- 

- 

- 

- 

39 429 

38 558 

- 

- 

- 

- 

- 

38 558 

243 506 254 973 

95 499 101 654 

21 345 20 281 

10 170 11 080 

21 967 22 599 

55 096 60 801 

39 429 38 558 

Efterlevende 

2 

2 

141 

135 

143 

137 

Familier og børn 

292 

692 

Barsels dagpenge 

10 055 

Børnetilskud 

og børnefamilieydelse 

181 

758 

Diverse daginstitutioner 

og fritidshjem 

- 

Plejefamilier og døgninstitutioner 

- 

Andet 

879 

29 120 

9 874 

18 615 

- 

- 

631 

46 216 

- 

- 

27 667 

9 673 

8 876 

44 215 

- 

- 

26 534 

9 120 

8 562 

75 908 73 335 

10 055 9 874 

18 758 18 615 

27 667 26 534 

9 673 9 120 

9 755 9 193 

Arbejdsløshed og beskæftigelse 22 080 

Arbejdsløshedsdagpenge 

shedsdagpenge 

18 839 

Andet 

3 241 

22 540 

18 929 

3 612 

10 340 

- 

10 340 

9 596 

- 

9 596 

32 420 32 136 

18 839 18 929 

13 581 13 208 

Boliger 

Boligsikring 

Boligydelse 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

12 184 

3 229 

8 955 

12 701 

3 503 

9 198 

12 184 12 701 

3 229 3 503 

8 955 9 198 

Andre sociale ydelser 

Kontanthjælp 

Lønmodtagernes Garantifond 

Andet 

121 

125 

9 926 

668 

1 531 

13 699 

11 419 

759 

1 520 

4 958 

- 

- 

4 958 

4 725 

- 

- 

4 725 

17 083 18 424 

9 926 11 419 

668 

759 

6 489 6 245 

Sociale ydelser og administration i alt 335 5845 

348 626 

242 422 

238 883 

604 511 613 642 

Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU- 

landene. 

1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller 

tjenester – naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant udbetaling mod dokumentation af de 

faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og 

samlet i én post. 3 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens 

supplementydelse til afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under 

Finanstilsynet. 5 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. 


www statistikbanken.dk/udg11 

100 


Levevilkår 

Tabel 93 

Satser for kontante, sociale ydelser 

Børnetilskud 

Ordinært rt pr. barn 

Særligt, forældreløse børn 

Særligt tillæg, forældreløse børn 

Særligt, børn af enker og enkemænd nd med flere 

Ekstra, pr. familie, maksimum 

Flerbørnstilskudrnstilskud 

Babyydelse, pr. barn 0-20 

årr 

Småbørnsydelse, pr. barn 3 

3-6 år 

Børnefamilieydelse, pr. barn 7 

7-15 år 

Ungeydelse 15-17 år 

Normalbidrag 

Faders-/moders bidrag 

Dagpenge 1 

Ved sygdom, fødsel f 

og adoption, maks. 

Ved arbejdsløshed, shed, maksimum: 

Fuldtidsforsikrede 

Deltidsforsikrede 

Nyuddannede, heltidsforsikrede 

Den ny efterløn (for personer født efter 1,7,1939) 

Start ved 60 år r = 91 pct. af dagpengenes højeste beløb 

Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb 

Sociale pensioner 

Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: 

Grundbeløb, maksimum 

Pensionstillæg, maksimum 


Erhvervsudygtighedsbelø 

øb, når begge er berettigede 

Enlige og gifte, når n r kun den ene ægtefælle er pensionist: 

Grundbeløb, maksimum 

Pensionstillæg, maksimum 

Pensionstillæg, reelt enlige 


Erhvervsudygtighedsbelø 

øb 

Delpension, maksimum 30 timer/uge 

Samlet pension, højeste h 

beløb 

Højeste førtidspension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 

Andre 

Ny førtidspension (fra 1.1.2003): 1 

Ægtepar 

Andre 

Folkepension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 

Andre 

Begravelseshjælp 

Begravelseshjælp §16 (maksimum) 

Personer under 18 år r (maksimum) 

1.10-2011 

kr./kvartal 

1 240 

6 336 

822 

3 168 

1 263 

2 044 

4 248 

3 363 

2 646 

882 

12 672 

kr./år 

kr./uge (7 dage) 

3 830 

kr./uge (5 dage) 

3 830 

2 555 

3 140 

181 220 

199 160 

5 552 

2 787 

2 700 

3 726 

5 552 

2 787 

5 766 

2 700 

3 726 

11 034 

14 765 

17 744 

14 105 

16 594 

8 339 

11 318 

9 650 

8 050 

kr./år 

kr./md. 

kr. 

1.10-2012 

1 276 

6 522 

846 

3 261 

1 300 

2 103 

4 266 

3 375 

2 658 

885 

13 044 

3 940 

3 940 

2 625 

3 230 

186 420 

204 880 

5 713 

2 868 

2 778 

3 834 

5 713 

2 868 

5 933 

2 778 

3 834 

11 352 

15 193 

18 258 

14 514 

17 075 

8 581 

11 646 

9 900 

8 300 

1 Dagpenge udgør r 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. 

Kilde: Social- og Integrationsministeriet 




101

Levevilkår 

Tabel 94 

Børnefamilieydelser og b 

børnetilskud. 2011 

Antal 

familier 

Antal 

børn 

Udbetalte 

beløb 

tusinde kr. 

Udbetalt 

beløb b pr. 

familie i 

gnsn. kr. 

Børneydelser i alt 1 

Børnefamilieydelse 

Ungeydelse 3 

Ordinært børnetilskud 

Ekstra børnetilskud 

Særligt børnetilskud 

Flerbørnstilskudrnstilskud 

692 

264 1 197 120 

589 831 2 

200 548 

131 287 

130 384 

22 563 

9 312 

988 567 

218 563 

198 453 

• 

31 434 

9 436 

4 130 547 

3 051 967 

542 069 

247 081 

165 344 

104 787 

19 299 

5 967 

5 174 

2 703 

1 882 

1 268 

4 644 

2 072 

1 Antal familier og børn i alt er pr. 4. kvt. opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere 

former for tilskud. 2 At færre familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser b 

i alt skyldes, at 

man kun kan modtage børnefamilieydelse, hvis tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. 

Hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 3 Ungeydelsen udbetales pr. måned og ydes til 

de 15-17-årige, indført pr. juli 2011. 


www.statistikbanken.dk/bts44, bts55 og bts66 

Tabel 95 

Støtte til børn. 2010 

Fordelt efter alder 

Drenge 

Piger 

I alt 

31. december 

Med støtte i alt 

Anbringelser uden for hjemmet 

Anbringelsessted: 

Netværksplejefamilie 

Slægtsanbringelse 

Almindelig plejefamilie 

Døgninstitution. delvis lukket 

Døgninstitution. sikret afdeling 

Døgninstitution. anden afdeling 

Akutinstitution 

Socialpædagogisk opholdssted, 

værksteds- eller produktionsskole, 

mini-institution 

Kost-. ungdoms- efterskole eller lign. 

Eget værelse eller lignende 

Skibsprojekt 

Kommunalt døgntilbud 

Uoplyst 

Forebyggende foranstaltninger 

(netto) 

Aflastningsophold 

Personlig Rådgiver 

Fast kontaktperson 

Praktikophold 

Unge pålæg 

Opretholdelse af fast kontaktperson 

eller, personlig rådgiver for unge over 

18 år 

Personlig rådgiver for den unge i 

efterværn 

Fast kontaktperson for den unge i 

efterværn 

Udslusningsordning 

0-5 år 6-11 år 12-1717 år 18 år + 

2 452 6 863 15 193 3 364 16 027 11 845 27 895 1 

1 422 2 940 8 180 1 823 7 865 6 500 14 365 

80 138 189 

61 

90 155 

1 010 1 854 2 744 

0 

1 

13 

1 

2 

61 

127 389 1 545 

21 

53 114 

29 

0 

0 

1 

35 

57 

1 089 4 133 7 801 1 742 8 844 5 921 14 765 

985 3 413 3 201 

78 4 655 3 022 7 677 

5 

93 324 

88 299 211 510 

109 705 4 152 

774 3 406 2 334 5 740 

1 

1 494 

51 396 151 547 

0 

0 

1 

0 

1 

0 

1 

0 

1 

0 

0 

197 1 873 

3 453 

1 498 

0 

32 

134 344 

78 159 

1 

0 

0 

0 

6 

2 

9 

2 

24 

19 

432 

215 

153 

3 101 

216 

172 

2 939 431 

325 

6 040 

1 

35 

218 

8 

90 

1 377 

7 

9 

902 

15 

99 

2 279 

7 101 

94 195 

470 1 557 1 008 2 565 

59 

411 

12 

64 

75 

277 

426 

43 

312 

205 

238 

484 

2 

265 

164 

515 

910 

45 

577 

369 

247 

67 

406 

170 

136 

42 

225 

87 

118 

28 

190 

85 

254 

70 

415 

172 

1 Inkl. 23 børn, anbragt udenfor hjemmet, med hhv. ukendt alder eller ukendt køn. 


www.statistikbanken.dk/bu01, bu02 og bu04 

102 


Levevilkår 

Tabel 96 

Børnepasning. 2011 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Oktober 

0-2 år 3-55 år 6-9 år 10-13 år 14 år + 

I alt 

0-2 år 3-55 år 6-9 år 

10-13 år 

I alt 

0-13 

år 

I alt 

Dagpleje 

Vuggestuer 

Børnehaver 

Aldersintegrerede institutioner 

Skolefritidsordninger 

Fritidshjem 

Heldagsskole 

Fritids- og ungdomsklub 

Legestuer 

128 949 192 485 227 244 

55 800 545 . . 

11 127 44 . . 

3 767 71 930 1 051 

58 115 107 277 13 603 

97 11 944 194 867 

. . 559 11 630 

. . 96 1 535 

. . 21 4 549 

43 69 9 

92 802 15 939 657 419 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

56 345 

11 171 

76 748 

8 048 1 801 188 844 

32 283 1 494 240 685 

573 

1 668 

70 

877 12 832 

4 176 

50 228 11 694 66 492 

2 3 126 

68,2 97,1 86,8 

29,5 

5,9 

2,0 

0,3 

. . 36,3 

. . 

. . 

0,4 

30,7 54,1 5,2 

0,1 

. . 

. . 

. . 

. . 

6,0 

0,3 

. . 

. . 

. . 

74,4 

4,4 

0,6 

1,7 

. . 

34,4 69,8 

. . 6,1 

. . 1,2 

. . 8,4 

3,0 20,4 

12,0 26,0 

0,2 1,4 

0,6 0,4 

18,6 6,0 

. . . . 


www.statistikbanken.dk/pas11 og folk1 

Tabel 97 

Barselsorlov 2011- 

-2012 fordelt mellem mor og far – børn født i 2011 

Børn 

Børn i pct. 

Dage i gennemsnit 

Årgangen i alt 

58 998 

100 

265 

Faderen 

Moderen 

Begge forældre har modtaget dagpenge 

• 

• 

32 783 

• 

• 

56 

24 

241 

331 

Faderen - når begge forældre har modtaget dagpenge 

Moderen - når begge forældre har modtaget dagpenge 

Barnet - når begge forældre har modtaget dagpenge 

Kun en af forældrene har modtaget dagpenge 

Faderen - når kun faderen har modtaget dagpenge 

Moderen - når kun moderen har modtaget dagpenge 

Ingen af forældrene har modtaget dagpenge 

• 

• 

• 

19 577 

4 986 

14 591 

6 638 

• 

• 

• 

33 

8 

25 

11 

36 

295 

311 

52 

311 

• 

• 



103

Levevilkår 

Tabel 98 

Ældreomsorg. 2012 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-7979 80-89 

67 år år å år 

90 år + 

I alt 

Under 67-79 

67 år 1 år 

80-89 

år 

90 år + 

I alt 

I alt 

Plejehjem 

Beskyttede boliger 

Plejeboliger fortrinsvis til 

ældre 

Plejeboliger fortrinsvis til 

fysisk/psykisk handicappede 

Almene ældreboliger 

fortrinsvis til ældre 

Almene ældreboliger 

fortrinsvis til fysisk/psykisk 

handicappede 

Friplejeboliger 

15 819 

532 

149 2 672 4 459 6 562 1 360 

85 

20 510 1 469 278 7 973 317 10 208 174 91 30 630 

2 707 

416 

15 310 

74 

11 909 

61 

153 

16 394 83 353 

1 960 6 668 

367 1 210 

9 429 35 384 

19 

4 452 33 131 

16 

151 

4 869 

1 611 

480 

1,0 3,4 

. . 0,2 

. . . . 

0,2 1,3 

0,3 0,1 

0,4 1,7 

0,1 . . 

. . . . 

16,1 

1,4 

0,2 

8,0 

. . 

6,2 

. . 

0,1 

41,0 

4,9 

0,9 

23,6 

. . 

11,1 

. . 

0,4 

3,4 

0,3 

. . 

1,4 

0,2 

1,3 

0,1 

. . 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. 


www.statistikbanken.dk/resi01 og folk1 

Tabel 99 

Modtagere af varig hjemmehjælp. 2011 

Modtagere 

Modtagere pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-7979 80-89 

67 år år 

år 

90 år + 

I alt 

Under 67-79 

67 år 1 år 

80-89 

år 

90 år + 

I alt 

I alt 

Under 2 timer 

2- 3,9 timer 

4- 7,9 timer 

8-11,9 timer 

12-19,9 timer 

20 timer + 

32 690 20 203 3 318 3 053 1 467 1 925 2 725 

56 628 32 103 5 640 5 533 2 883 5 680 4 789 83 998 

43 237 

8 398 

8 906 

5 189 

10 624 

7 645 

36 093 209 410 

11 700 107 243 

3 618 20 973 

4 507 21 998 

3 184 12 724 

8 268 26 497 

4 817 19 975 

2,0 10,1 

1,2 5,7 

0,2 1,0 

0,2 1,0 

0,1 0,5 

0,1 1,0 

0,2 0,9 

44,2 

22,7 

4,4 

4,7 

2,7 

5,6 

4,0 

94,1 

30,5 

9,4 

11,7 

8,3 

21,5 

12,6 

8,6 

4,4 

0,9 

0,9 

0,5 

1,1 

0,8 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. 


www.statistikbanken.dk/aed05, aed06 og folk1 

104 


Levevilkår 

Tabel 100 

Sociale institutioner for b 

børn og unge. 2011 

Oktober 

Antal institutioner 

Indskrevne 

Personale 

Børnepasning mv. 

Dagpleje 

Vuggestuer 

Børnehaver 

Aldersintegrerede institutioner 

SFO 

Fritidshjem 

Heldagsskole 

Fritids- og ungdomsklub, soc.pæd. fritidsordning 

Legestuer 

Privat etableret børnehave 

Privat etableret legestue 

Tilskud til privat bø 

ørnepasning 

Tilskud til pasning af egne børn 

6 917 1 

• 

287 

1 613 

2 573 

1 790 

123 

63 

453 

8 

5 

2 

6 033 4 

687 4 

Legestuer 

1 Ekskl. dagpleje samt tilskud til privat børnepasning og pasning af egne bøb 

ørn. 2 19 

Da det samme barn 

kan modtage flere former for pasning, vil den anførte sum af indskrevne væv 

ære lidt overvurderet. 

3 Ekskl. personale i heldagsskoler mv. 4 Antal forældre, der modtager tilskud. 

664 839 2 

56 345 

11 171 

76 748 

188 844 

240 685 

12 832 

4 176 

66 492 

126 

206 

25 

6 378 

811 

301 

96 819 3 

17 310 

3 995 

14 455 

38 649 

18 163 

1 186 

. . . 

3 040 

21 

. . . 

. . . 

• 

• 


93 

www.statistikbanken.dk/pas22 

Tabel 101 

Sociale institutioner og serviceydelser for voksne. 2012 

Antal 

institutioner 

Indskrevne 

Brugere 

Beboere 

I alt 

Botilbud med længerevarende l 

ophold § 108 1 

Botilbud med midlertidigt ophold § 107 1 

Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud 

efter § 103 og § 104 

Krisecentre 

Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende, stof- og 

alkoholmisbrugere og hjemløse § 99 2 

Kontaktpersonordning for d 

døvblinde § 982 

Ledsagerordninger efter § 45 og § 97 2 

Socialpædagogisk 

bistand og behandlingsmæssige tilbud 

efter § 85 og § 102 

1 215 botilbud har både 107 og 108. 2 Der mangler tal for enkelte kommuner. 

1 708 77 889 15 439 

499 

823 

557 33 069 

44 

• 

• 4 340 

• 326 

• 8 917 

• 31 237 

• 8 421 

• 6 486 

• 

532 

• 

• 

• 


www.statistikbanken.dk/resv01 og resv05 

• 

Tabel 102 

Sociale institutioner for ældre. 2012 

Indskrevne 

I alt 

Plejehjem 

Beskyttede boliger 

Plejeboliger fortrinsvis til ældre 

Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 

Friplejeboliger 

Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre 

Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 

83 353 

6 668 

1 210 

35 384 

4 869 

480 

33 131 

1 611 


www.statistikbanken.dk/resi01 


105

Levevilkår 

Tabel 103 

Takster for børnepasning 

2010 

2011 

2012 

kr. pr. år 

Kommunal dagpleje (0-2 2 år) 

Vuggestuer 

Børnehave (3-5 år) 

Aldersintegreret inst. (0-2 2 år) 



Fritidshjem (6-9 år) 

Fritidsklubber (10-13 år) 

Ungdomsklubber (14-18 18 år) 

Skolefritidsordninger (6-9 9 år) 

Skolefritidsordninger (10-13 13 år) 

26 321 

35 344 

19 127 

36 221 

20 997 

13 318 

13 128 

5 311 

1 133 

18 180 

10 323 

26 920 

32 564 

17 863 

32 812 

18 704 

13 025 

13 134 

5 362 

1 230 

18 459 

10 519 

27 557 

32 872 

18 162 

33 070 

18 979 

13 090 

12 915 

5 266 

1 268 

18 973 

10 708 


www.statistikbanken.dk/res88 

Tabel 104 

Sociale ankesager. 2011 

Afgjorte 

sager 

i alt 

Afvisning/ 

henvisning 

Stadfæstelse 

Ophæ- 

velse/ 

ændring 

Hjemvisning 

Afgjorte 

Afvisning/ 

sager 

henvisi 

alt 

ning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvis- 

ning 

De sociale ankenæ 

ævn i: 

antal 

pct. 

Hele landet 

Statsforvaltningen Hovedstaden 

Statsforvaltningen Sjælland 

Statsforvaltningen Syddanmark 

Statsforvaltningen Midtjylland 

Statsforvaltningen Nordjylland 

31 844 9 925 4 772 7 272 7 057 2 818 3 437 

1 198 

667 

612 

640 

320 

20 616 

6 450 

2 940 

5 106 

4 224 

1 896 

4 321 1 490 546 873 1 008 404 3 470 

787 

619 

681 

1 185 

198 

100,0 10,8 64,7 

100,0 12,1 65,0 

100,0 14,0 61,6 

100,0 8,4 70,2 

100,0 9,1 59,9 

100,0 11,4 67,3 

13,6 10,9 

15,0 

11,4 

7,9 

13,0 

12,0 

14,3 

9,4 

16,8 

14,3 7,0 

Kilde: Ankestyrelsen 


www.ankestyrelsen.dk 

106 


Levevilkår 

Tabel 105 

Færdselsuheld med personskade 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2011 

Uheld i alt 

Heraf: 

Spiritusuheld 1 

Personskader i alt 

Dræbte 

Alvorligt tilskadekomne 

Lettere tilskadekomne 

Personskader i spiritusuheld 

Dræbte 

Alvorligt tilskadekomne 

Lettere tilskadekomne 

12 334 11 502 9 155 8 373 7 346 5 412 3 525 

2 622 2 403 1 613 1 282 1 272 

15 751 690 

14 627 

772 

11 287 634 

10 573 

582 

9 590 

498 

6 919 331 

4 259 

220 

8 477 6 584 8 672 5 183 

6 396 4 257 5 624 4 367 4 259 4 833 

3 072 3 516 2 172 

1 867 

3 654 246 

3 255 

261 

2 057 154 

1 672 123 

1 696 

110 

1 092 

85 

2 004 1 404 1 923 1 071 

1 176 

727 

893 

656 

738 

848 

458 

549 

870 

561 

698 

53 

327 

318 

1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille, der overstiger 0,5. 

Til og med 1996 blev uheld med fører eller fodgænger med en promille på 0,5 medregnet. 


www.statistikbanken.dk/uheldk7 og uheld9 

Tabel 106 

Færdselsuheld med personskade efter hovedsituation. 2011 

Hovedsituationer 

I alt 

0 1 

2 

3 4 

5 

6 

7 8 

9 

10 

Uheld i alt 

Uheld med impliceret: 

Almindelig personbil 

Taxi 

Køretøj 0-3.500 kg 

under udrykning 

Varebil 0-2.000 kg 

Varebil 2.001-3.500 kg Lastbil over 3.500 kg 

Rutebus 

Bus i øvrigt 

Traktor 

Motorcykel 

Knallert-45 

Knallert-30 med 

konstruktive ændringer 

Knallert-30 i øvrigt 

Cykel 

Fodgænger 

753 502 - 2 11 18 11 1 1 2 75 14 19 89 10 • 

386 

296 

3 

2 

16 

36 

40 

13 

3 

4 

23 

5 

6 

36 

125 

4 

324 372 302 

282 306 282 

4 5 4 

- 

15 

28 

44 

7 

1 

8 

24 

4 

2 - 

7 3 

24 17 

29 7 

2 2 

1 1 

8 2 

22 42 

9 6 

5 

28 

48 

13 

99 172 

8 

41 

113 

2 - - 

384 

336 

8 

1 

7 

21 

18 

4 

2 

5 

17 

7 

6 

56 

165 

- 

381 120 463 

329 99 321 

7 2 6 

2 

15 

30 

- 

3 15 

3 

8 

15 

19 18 10 

6 

1 

5 

28 

6 

1 

4 

4 

2 

2 

13 

1 

1 

4 

4 

9 

50 

1 16 

5 

29 

179 35 31 

1 2 463 

40 3 525 

14 2 767 

1 40 

- 

1 

1 

1 

- 

- 

- 

7 

2 

1 

9 

4 

- 

12 

86 

205 

197 

49 

15 

39 

244 

59 

73 

453 

882 

472 

Anm.: I alt omfatter hovedsituationer 0-9: 0: Eneuheld; 1: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej 

med samme kurs; 2: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med modsat kurs; 3: Uheld mellem 

kørende på samme vej med samme kurs og med svingning; 4: Uheld mellem kørende på samme vej 

med modsat kurs og med svingning; 5: Uheld mellem ligeud kørende i kryds; 6: Uheld mellem kørende 

på hver sin vej med svingning; 7: Uheld med parkeret køretøj; 8: Uheld mellem fodgænger og køretøj; 

9: Uheld med dyr, faste genstande mv. på kørebanen; 10: I alt. 


www.statistikbanken.dk/uheld6 


107

Levevilkår 

Tabel 107 

Dræbte ved færdselsuheld. 2011 

Person- 

bil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motor- 

cykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 

0- 6 år 

7-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-44 år 

45-64 år 

65 år + 

75 9 

1 - 

1 1 

11 - 

11 - 

21 4 

16 4 

14 - 

4 

- 

- 

- 

1 

1 

- 

2 

23 

- 

- 

- 

3 

8 

11 

1 

1 11 

- - 

- 1 

- 2 

- - 

- - 

1 5 

- 3 

20 

- 

1 

- 

1 

1 

7 

10 

18 

- 

- 

- 

3 

2 

4 

9 

161 

1 

4 

13 

19 

37 

48 

39 

Kvinder i alt 

0- 6 år 

7-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-44 år 

45-64 år 

65 år + 

31 1 

1 - 

- - 

2 - 

3 - 

6 - 

5 1 

14 - 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 2 

- - 

- - 

- 1 

- - 

- - 

- - 

- 1 

10 

- 

- 

1 

1 

- 

4 

4 

15 

1 

2 

- 

3 

2 

2 

5 

59 

2 

2 

4 

7 

8 

12 

24 

1 Inkl. bus og traktor. 



Tabel 108 

Dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld. 2011 

Personbil 

Varebil 

Lastbil 

mv. 1 

Benyttet transportmiddel 

Motorcykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel Andre 2 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 

0- 

6 år 

7-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-44 år 

45-64 år 

65 år + 

1 111 

18 

18 

171 

228 

364 

197 

115 

92 

- 

2 

8 

6 

47 

26 

3 

48 224 

1 - 

- 1 

1 9 

4 29 

17 92 

21 78 

4 15 

49 

- 

1 

12 

2 

18 

13 

3 

388 460 2 

- 

7 

2 44 

- 

- 

136 34 - 

31 37 - 

87 122 - 

102 146 2 

25 75 - 

222 2 596 

10 31 

29 102 

17 388 

28 365 

53 800 

47 632 

38 278 

Kvinder i alt 

0- 

6 år 

7-14 år 

15-19 år 

20-24 år 

25-44 år 

45-64 år 

65 år + 

832 

21 

37 

117 

96 

275 

183 

103 

27 

- 

- 

7 

3 

8 

7 

2 

18 29 

1 - 

- - 

5 4 

1 - 

4 10 

5 14 

2 1 

8 

- 

- 

- 

3 

1 

4 

- 

90 400 2 

- 

1 

- 27 

- 

1 

48 41 - 

6 61 - 

15 86 1 

16 127 - 

4 58 - 

246 1 652 

11 33 

17 83 

20 242 

23 193 

43 443 

55 411 

77 247 

Uoplyst køn og alder 

6 

- 

4 1 

- 

- 

- - 

- 

11 

1 Inkl. bus og traktor. 2 Hest med rytter. 



108 


Levevilkår 

Tabel 109 

Alvorligt tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift 

2009 

2010 

2011 

Passagerer 

Heraf dræbte 

5 

- 


1 

- 

2 

- 

Ansatte ved banen 

Heraf dræbte 

Andre 

Heraf dræbte 

3 

1 

22 

14 

- 

- 

17 

10 

3 

- 

12 

6 

Nye tal offentliggøres august 2013 

www.statistikbanken.dk/bane91 

Tabel 110 

Søulykker og forlis af danske skibe 

Handelsskibe 

Fiskerfartøjer 

I alt 

2011 

2012 

2011 

2012 

2011 2012 

antal 

I alt 

Brand 

Grundstødning 

Kollision 

Påsejling af skib 

Kontaktskade 

Kæntring 

Anden årsag 

32 

5 

9 

6 

2 

4 

- 

6 

33 

6 

10 

3 

1 

12 

1 

- 

29 

4 

4 

5 

1 

3 

2 

10 

11 

3 

1 

3 

1 

- 

- 

3 

61 

9 

13 

11 

3 

7 

2 

16 

44 

9 

11 

6 

2 

12 

1 

3 

Omkomne 

Tilskadekomne 

- 

6 

- 

1 

3 

- 

- 

1 

3 

6 

- 

2 

Kilde: Søfartsstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/skib92 og skib93 


109

Levevilkår 

Tabel 111 

Anmeldelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

med sigtelser 

Sigtelser i pct. 

af anmeldelser 

2011 

2012 

2011 

20122 2011 2012 

Straffeloven i alt 

466 765 

440 772 

84 364 

79 508 18,1 18,0 

Sædelighedsforbrydelser i alt 

Blodskam mv. 

Voldtægt mv. 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 

Blufærdighedskrænkelse 

Utugt mv. 

2 606 

51 

410 

171 

250 

4 

15 

1 476 

229 

2 616 

87 

389 

168 

285 

8 

12 

1 468 

199 

1 831 

48 

306 

160 

224 

4 

13 

865 

211 

1 933 78 297 153 263 8 12 936 186 

70,3 94,1 74,6 93,6 89,6 100,0 86,7 58,6 92,1 73,9 

89,7 

76,3 

91,1 

92,3 

100,0 

100,0 

63,8 

93,5 

Voldsforbrydelser i alt 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 

Manddrab 

Forsøg på manddrab 

Vold mod privatperson 

Simpel vold 

Alvorligere vold 

Særlig alvorlig vold 

Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 

Forbrydelser mod liv og legeme 

Forbrydelser mod den personlige frihed 

Trusler 

17 834 

2 843 

72 

49 

148 

10 494 

8 793 

1 686 

15 

23 

374 

286 

3 545 

16 876 

2 902 

34 

43 

142 

9 695 

8 033 

1 648 

14 

24 

403 

288 

3 345 

13 836 

2 441 

62 

43 

124 

7 784 

6 372 

1 399 

13 

23 

310 

239 

2 810 

13 320 2 528 29 32 115 7 315 5 922 1 381 12 24 339 254 2 684 

77,6 85,9 86,1 87,8 83,8 74,2 72,5 83,0 86,7 100,0 82,9 83,6 79,3 78,9 

87,1 

85,3 

74,4 

81,0 

75,5 

73,7 

83,8 

85,7 

100,0 

84,1 

88,2 

80,2 

Ejendomsforbrydelser i alt 

Dokumentfalsk 

Brandstiftelse 

Indbrud 

Indbrud i forretning, virksomhed m.v. 

Indbrud i beboelser 

Indbrud i ubeboede bebyggelser 

Tyverier 

Tyverier fra bil, bå 

åd mv. 

Butikstyverier mv. 

Andre tyverier 

Brugstyveri af køret 

retøjer 

Brugstyveri af knallert 

Brugstyveri af cykel 

Brugstyveri af andet 

Ulovlig omgang med hittegods 

Underslæb, bedrageri, mandatsvig 

Afpresning og åger 

Skyldnersvig 

Hæleri 

Røveri 

Grov skattesvig mv. 

Hærværk 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 

437 514 

3 420 

793 

91 732 

27 401 

45 369 

18 962 

192 736 

33 584 

20 705 

138 447 

14 349 

3 026 

71 697 

9 775 

880 

13 067 

287 

169 

1 985 

3 241 

285 

29 802 

270 

413 718 

2 594 

665 

80 930 

22 072 

43 480 

15 378 

191 103 

29 185 

21 215 

140 703 

10 876 

2 551 

68 451 

8 653 

794 

12 849 

272 

138 

2 014 

3 003 

303 

28 155 

367 

61 043 

2 927 

452 

7 035 

2 370 

3 752 

913 

29 342 

1 408 

16 307 

11 627 

2 390 

312 

663 

945 

777 

8 456 

226 

95 

1 943 

1 243 

128 

3 930 

179 

57 724 2 109 402 6 047 2 035 3 231 781 28 756 1 121 16 956 10 679 2 093 250 631 803 684 8 264 213 78 1 917 1 114 167 3 939 257 

14,0 85,6 57,0 7,7 

8,6 

8,3 

4,8 

15,2 4,2 

78,8 8,4 

16,7 10,3 

0,9 

9,7 

88,3 64,7 78,7 56,2 97,9 38,4 44,9 13,2 66,3 14,0 

81,3 

60,5 

7,5 

9,2 

7,4 

5,1 

15,0 

3,8 

79,9 

7,6 

19,2 

9,8 

0,9 

9,3 

86,1 

64,3 

78,3 

56,5 

95,2 

37,1 

55,1 

14,0 

70,0 

Andre forbrydelser i alt 

Salg af narkotika mv. 

Smugling af narkotika 

Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld 

Øvrige straffelovsbestemmelser 

8 811 

1 010 

143 

223 

7 435 

7 562 

831 

184 

211 

6 336 

7 654 

983 

136 

219 

6 316 

6 531 791 177 208 5 355 

86,9 97,3 95,1 98,2 84,9 86,4 

95,2 

96,2 

98,6 

84,5 



110 


Levevilkår 

Tabel 112 

Anmeldte overtræ 

ædelser af visse særlove. 2012 

Anmeldelser 

Anmeldelser med sigtelser 

Sigtelser i pct. af anmeldelser 

2011 

2012 

2011 

2012 

2011 2012 

Overtrædelser i alt 

91 297 

91 195 

53 454 

57 366 

58,5 62,9 

Lov om euforiserende stoffer 

Udlændingeloven 

Våbenloven 

Skatte- og afgiftslove mv. 

Politiloven (tidl. politivedtægten) 

Bygge- og boliglove 

Sundheds- og sociallove 

Miljølove 

Love om dyr, jagt mv. 

Love om arbejde, transport mv. 

Love om spil, bevilling, næring 

Andre særlove ekskl. færdselslov 

20 273 

8 136 

6 750 

1 827 

14 358 

152 

2 407 

2 761 

7 834 

11 370 

4 079 

11 350 

20 741 

8 966 

6 658 

4 143 

14 496 

150 

2 084 

2 868 

7 168 

10 774 

4 090 

9 057 

19 964 

905 

6 417 

301 

7 002 

17 

999 

720 

3 179 

5 567 

1 785 

6 598 

20 440 

1 102 

6 238 

1 324 

10 405 

11 

946 

871 

3 059 

5 879 

2 111 

4 980 

98,5 98,5 

11,1 12,3 

95,1 93,7 

16,5 32,0 

48,8 71,8 

11,2 

7,3 

41,5 45,4 

26,1 30,4 

40,6 42,7 

49,0 54,6 

43,8 51,6 

58,1 55,0 

Anm.: Ekskl. færdselsloven, f 

idet overtrædelser af færdselsloven kun undtagelsesvis anmeldes. 




111

Levevilkår 

Tabel 113 

Ofre for personfarlig kriminalitet. 20122 

Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

I alt 

Ofre i alt 

28 786 

41 314 

2 006 

72 106 

Sædelighedsovertrædelser 

Blodskam mv. 

Voldtægt mv. 

Hetero- eller homoseksuel sædelighedsforbrydelse 


230 

19 

8 

57 

146 

2 070 

55 

373 

375 

1 267 

12 

- 

- 

- 

12 

2 312 

74 

381 

432 

1 425 

Voldsovertrædelser 

delser 

Vold eller lignende mod offentlig myndighed 

Drab 

Drabsforsøg 

Vold mod privat person 

Heraf: 

Simpel vold 



Trusler 

9 625 

877 

31 

129 

6 608 

5 225 

1 374 

9 

1 712 

6 218 

832 

16 

31 

3 596 

3 236 

356 

4 

1 537 

1 326 

1 204 

- 

2 

30 

13 

17 

- 

46 

17 169 

2 913 

47 

162 

10 234 

8 474 

1 747 

13 

3 295 

Ejendomsovertræ 

ædelser 

Tasketyverier 

Tyveri fra lomme/taske 

Tricktyveri i beboelse 

Åger og afpresning 

Røveri 

18 507 

2 542 

13 626 

333 

208 

1 780 

32 628 

7 158 

23 844 

1 010 

56 

554 

644 

191 

379 

8 

8 

58 

51 779 

9 891 

37 849 

1 351 

272 

2 392 

Andre overtrædelser 

Overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning 

424 

411 

398 

317 

24 

16 

846 

744 



Tabel 114 

Ofre for personfarlig kriminalitet fordelt efter kø 

k 

øn og alder. 2012 

0-9 år 10-19 år 20-2929 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år å 60-69 år 70-79 år 80 år r + 

Uoplyst 

alder 

I alt 

Ofre i alt 

Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

855 

361 

494 

- 

11 309 22 203 10 786 

4 998 9 383 4 845 

6 311 12 820 5 941 

- - - 

8 781 6 095 4 354 2 998 2 718 2 007 72 106 

3 872 2 716 1 437 648 526 - 28 786 

4 909 3 379 2 917 2 350 2 192 1 41 314 

- - - - - 2 006 2 006 


Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

363 

79 

284 

- 

1 201 342 123 

112 13 9 

1 089 329 114 

- - - 

168 49 34 

5 6 5 

163 43 29 

- - - 

11 9 12 2 312 

1 - - 230 

10 9 - 2 070 

- - 12 12 


delser 

Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

397 

237 

160 

- 

3 225 4 486 2 899 

2 013 2 876 1 653 

1 212 1 610 1 246 

- - - 

2 697 1 526 485 

1 525 904 338 

1 172 622 147 

- - - 

102 26 1 326 17 169 

64 15 - 9 625 

38 11 - 6 218 

- - 1 326 1 326 


ædelser 

Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

94 

45 

49 

- 

6 867 17 278 7 662 

2 868 6 491 3 164 

3 999 10 787 4 498 

- - - 

5 759 4 096 3 825 2 883 2 670 645 51 779 

2 314 1 448 1 089 582 506 - 18 507 

3 445 2 648 2 736 2 301 2 164 1 32 628 

- - - - - 644 644 


Mænd 

Kvinder 

Uoplyst køn 

1 

- 

1 

- 

16 97 102 

5 

11 

3 94 

19 

83 

- - - 

157 424 10 

28 358 5 

129 66 5 

- - - 

2 13 24 

1 5 - 

1 8 - 

- - 24 

846 

424 

398 

24 



112 


Levevilkår 

Tabel 115 

Ofre for personfarlig kriminalitet fordelt efter art. 2012 

0-9 

år 

10-19 

år 

20-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-6969 

årr 

70-79 

år 

80 

år r + 

Uoplyst 

alder 

I alt 

Ofre i alt 


Blodskam mv. 

Voldtægt mv. 

Heteroseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 

Heteroseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 

Homoseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 

Homoseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 

Blufærdighedskrænkelse i alt 


delser 

Vold mod tjenestemand i funktion 

Vold mod politi mv. ved opløb 

Manddrab, forsøg på manddrab, barnedrab 


Simpel vold 



Forvolde fare for liv eller førlighed 

Undlade at hjælpe person i fare mv. 

Ulovlig tvang 

Frihedsberøvelse 

Kvalificeret frihedsberøvelse 

Trusler 


ædelser 

Tasketyverier 

Tyverier fra lomme eller taske 

Trick tyveri i beboelse 

Tyveri i forbindelse med prostitution 

Tyveri i forbindelse med vold 

Afpresning 

Åger 

Røveri mod andre 

Særligt farligt røveri mod andre 

Røveri mod person i egen bolig 

Særligt farligt røveri mod person i egen bolig 


Overtrædelse af advarsler 

Overtrædelse af tilhold, opholdsforb. og bortvisn. 

Forfølgelse ved gentagne beskyldninger 

Æreskrænkelse, bagvaskelse, fornærmelse 

Anm.: Alderen er beregnet på gerningstidspunktet. 

855 11 309 22 203 10 786 8 781 

363 1 201 342 

41 

11 

33 192 

- 

111 

113 

8 

44 225 

- 

11 

6 

1 

183 

1 

10 696 

- 

1 

219 

397 3 225 4 486 2 899 2 697 

- 

- 

4 

357 

3 

- 

17 2 411 

180 

- 

77 

3 228 

476 

- 

47 

1 707 538 

- 

37 

1 416 

313 2 085 2 622 1 373 1 148 

40 326 602 332 267 

4 

4 

- 

1 

1 

1 

29 

- 

35 

3 

83 

15 

4 654 

4 

52 

1 

40 

16 

6 

886 

2 

47 

2 

25 

10 

- 

585 

1 

30 

3 

25 

7 

- 

641 

94 6 867 17 278 7 662 5 759 

21 1 008 3 649 1 827 1 116 

67 5 061 12 860 5 480 4 371 

- 

- 

- 

- 

- 

5 

1 

- 

9 

71 

- 693 

9 

- 

6 

62 

3 

620 

- 

1 

- 

1 

1 

- 

- 

- 

9 17 

13 51 

2 1 

16 97 

- 16 

16 78 

- - 

- 3 

123 168 

- - 

26 30 

- - 

6 5 

- - 

- - 

91 133 

13 16 

- - 

2 3 

47 29 

2 2 

257 154 

3 6 

28 56 

3 6 

102 157 

18 20 

81 134 

- - 

3 3 

6 095 4 354 2 998 2 718 2 007 72 106 

49 34 11 

- - - 

9 2 - 

- - - 

- - 1 

- - - 

- - - 

40 32 10 

9 12 2 312 

- - 74 

- - 381 

- - 157 

- - 256 

- - 7 

- - 12 

9 12 1 425 

1 526 485 102 26 1 326 17 169 

415 95 2 - 1 204 2 913 

- - - - - - 

17 6 2 - 2 209 

738 263 66 18 30 10 234 

623 223 59 15 13 8 474 

114 39 7 3 17 1 747 

1 1 - - - 13 

28 10 3 1 42 252 

3 - - 1 2 15 

6 4 - 2 - 186 

- 1 - 3 - 53 

1 - - - - 12 

318 106 29 1 46 3 295 

4 096 3 825 2 883 2 670 645 51 779 

827 616 375 260 192 9 891 

3 041 2 984 2 150 1 456 379 37 849 

40 97 292 875 8 1 351 

- - - - - - 

2 1 1 - - 24 

29 8 2 - 7 255 

1 5 1 2 1 17 

115 74 36 33 52 2 039 

4 - 1 - 5 45 

35 39 24 44 1 292 

2 1 1 - - 16 

424 10 2 13 24 

20 2 - - 5 

399 6 1 13 16 

- - - - - 

5 2 1 - 3 

846 

82 

744 

- 

20 




113

Levevilkår 

Tabel 116 

Afgørelser af straffelovsovertrædelser fordelt efter alder og køn. 20111 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

Fældende afgørelser 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år å 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

Ikke 

fældende 

I alt 

afgørelser 

Alle 

afgø- 

relser 

Straffeloven i alt 1 


94 

Blodskam mv. 

3 

Voldtægt mv. 

7 

Heterosek. sæd. forbryd. børn u.12 år 8 

Heterosek. sæd. forbrydelser i øvrigt 

29 

Homosek. sæd. forbrydelser 

2 


40 

Utugt mv. 

5 


1 722 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 279 

Opløb/forstyrrelse af offentlig orden 3 

Manddrab 

1 


- 


1 287 

Simpel vold 

1 092 


193 


2 

Forsætlig legemskrænkelse 

- 

Uagtsomt manddrab/legemsbeskad. - 

Forbrydelse mod liv og legeme 

14 

Forbrydelse mod den personlige frihed 19 

Trusler 

119 


5 616 

Dokumentfalsk 

119 


67 

Indbrud 

659 

Indbrud i forretning, virksomhed mv. 283 


289 


87 

Tyverier 

2 611 

Tyveri fra bil, båd mv. 

67 


1 760 


784 


retøj 

327 


137 


49 


232 


95 

Underslæb, bedrag, mandatsvig 

156 


12 

Skyldnersvig 

- 

Hæleri 

186 

Røveri 

344 

Grov skattesvig mv. 

- 

Hærværk 

593 

Uagtsomt hæleri 

5 

Berigelsesforbrydelser og 

formuekrænkelser 

24 

Andre forbrydelser 

Salg af narkotika 

Smugling mv. af narkotika 

Uagtsomt manddrab mv. ved 

færdselsuheld 


7 932 

500 

31 

9 

17 

443 

7 907 5 099 8 047 

47 

1 

10 

3 

11 

1 

17 

4 

1 734 954 1 531 

306 200 346 

5 

3 

4 

1 199 

3 

7 

6 619 

6 

6 

7 

951 

927 467 755 

271 150 191 

1 

- 

3 

30 

26 

158 

2 

- 

3 

19 

14 

83 

5 

- 

2 

20 

29 

164 

5 301 3 480 5 511 

138 108 163 

43 

697 

21 362 

22 

467 

331 183 230 

300 155 211 

66 

2 592 

24 1 920 

26 

3 320 

82 

1 555 

57 1 284 

72 

2 431 

955 579 817 

218 133 142 

44 

51 

66 

125 

270 

8 

37 

34 

69 228 

14 

61 

46 

116 

399 

19 

1 

289 

12 

5 180 

17 

7 

275 

245 104 109 

1 

457 

7 226 

15 

308 

10 8 15 

35 

50 142 

1 5 

7 14 

1 9 

6 17 

1 1 

20 52 

14 44 

18 15 

825 615 863 

138 112 190 

21 28 40 

29 11 29 

637 464 604 

5 978 4 417 31 342 8 038 39 380 14 660 54 040 

152 132 585 

3 

12 

21 

5 

3 

19 17 

53 

61 

13 

1 

71 

8 

- 

64 79 

6 

252 

31 33 117 

1 122 586 6 802 

236 151 1 305 

- 

7 

5 

677 

- 

2 

5 

324 17 

24 

26 

4 514 

556 272 3 632 

119 51 870 

2 

- 

3 

18 

1 

- 

3 

14 12 

- 

13 

106 

12 

164 

4 

83 98 

699 

4 156 3 385 20 737 6 712 27 449 8 929 36 378 

131 68 534 193 727 312 1 039 

25 17 170 25 195 165 360 

226 27 2 358 80 2 438 1 867 4 305 

107 10 1 112 32 1 144 803 1 947 

100 14 1 035 34 1 069 870 1 939 

19 

2 718 

3 

2 740 211 

10 423 

14 

5 478 

225 15 901 194 

2 482 

419 

18 383 

28 

2 197 

8 

2 495 306 

6 928 

8 

4 794 

314 11 722 221 

546 

535 

12 268 

493 237 3 189 676 3 865 1 715 5 580 

74 19 875 38 913 717 1 630 

1 

29 

- 

13 194 

227 

10 

13 

204 240 79 

48 

283 

288 

20 10 388 20 408 167 575 

104 48 498 59 557 74 631 

316 203 1 095 477 1 572 1 018 2 590 

4 

18 

2 

10 62 

35 

4 

6 

66 41 62 

45 

128 

86 

162 52 1 046 98 1 144 485 1 629 

37 19 821 37 858 456 1 314 

38 32 84 9 93 58 151 

223 109 1 775 141 1 916 859 2 775 

13 5 49 7 56 6 62 

17 11 103 

548 314 3 218 

100 37 570 

33 15 133 

21 47 125 

394 215 2 390 

32 617 625 1 242 

1 18 19 37 

- 53 196 249 

- 61 64 125 

5 84 82 166 

- 6 8 14 

12 264 217 481 

14 131 39 170 

847 7 649 3 804 11 453 

213 1 518 236 1 754 

- 17 6 23 

2 26 11 37 

1 27 71 98 

543 5 057 2 661 7 718 

437 4 069 2 167 6 236 

105 975 489 1 464 

1 13 5 18 

- - - - 

1 14 3 17 

9 115 97 212 

6 104 62 166 

72 771 657 1 428 

17 120 29 

149 

447 3 665 1 302 4 967 

38 608 227 835 

13 146 33 179 

29 154 44 198 

367 2 757 998 3 755 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 16 virksomheder fik dom i 2011. 



114 


Levevilkår 

Tabel 117 

Straffelovsovertræ 

ædelser fordelt efter afgørelsesart. 2011 

Alle 

afgørelser 

I alt 


Dom til frihedsstraf 

Betinget Ubetinget 

Bøde 

Anden 

afgørelse 1 

Ikke fældende afgørelser 

I alt 

Påtale 

opgivet 

Fri- 

findelse 

Straffelov i alt 

54 056 

39 393 

7 836 9 315 18 435 3 807 

14 663 

12 941 1 722 


Voldtægt mv. 

Heteroseksuel usædelighed 

Homoseksuel usædelighed 


Andre sædelighedsforbrydelser 

1 242 

249 

291 

14 

481 

207 

617 

53 

145 

6 

264 

149 

178 

1 

42 

1 

76 

58 

231 134 74 

46 

73 

3 

40 

- 

- 

- 

125 6 

30 

2 

23 

69 9 13 

625 

196 

146 

8 

217 

58 

533 

180 

127 

7 

178 

41 

92 

16 

19 

1 

39 

17 


Vold o.l. mod off. myndighed mv. 

Manddrab 



Andre voldsforbrydelser 

11 453 

1 754 

37 

98 

7 718 

1 846 

7 649 

1 518 

26 

27 

5 057 

1 021 

2 956 3 158 353 1 182 

486 

- 

- 

2 091 

447 

21 

19 

2 215 200 - 

- 

83 385 

5 

8 

668 

379 456 70 116 

3 804 

236 

11 

71 

2 661 

825 

3 127 

192 

11 

68 

2 143 

713 

677 

44 

3 

518 

112 


Dokumentfalsk 


Indbrud 

Tyveri, brugstyveri 

Underslæb, bedr., mandatsvig 

Skyldnersvig 

Hæleri 

Røveri 

Hærværk 

Andre ejendomsforbrydelser 

36 385 

1 040 

360 

4 305 

21 159 

2 593 

86 

1 630 

1 314 

2 776 

1 122 

27 453 

727 

195 

2 438 

17 666 

1 574 

41 

1 145 

858 

1 916 

893 

4 147 4 307 16 777 2 222 

296 

63 

839 

185 

71 

1 138 185 4 

138 61 

57 

323 

1 442 1 503 13 459 1 262 

799 

31 

275 

101 

194 

107 

210 

3 

286 

674 

76 

161 

416 2 

493 3 

1 500 577 149 

5 

91 

80 

146 

48 

8 932 

313 

165 

1 867 

3 493 

1 019 

45 

485 

456 

860 

229 

8 106 

272 

153 

1 760 

3 191 

864 

40 

424 

423 

778 

201 

826 

41 

12 

107 

302 

155 

5 

61 

33 

82 

28 


Narkotika 


4 976 

1 014 

3 962 

3 674 

754 

2 920 

555 1 619 1 171 329 

81 644 3 26 

474 975 1 168 303 

1 302 

260 

1 042 

1 175 

242 

933 

127 

18 

109 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. 




115

Levevilkår 

Tabel 118 

Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter alder og k 

køn. 2011 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-4949 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Særlove i alt 1 



Våbenloven 

Brandundersøg./Brandlovg. 

Sikring af den offentlige orden 



Miljølove 




Særlovgivning i øvrigt 

5 083 

2 191 

21 

378 

30 

1 722 

1 

51 

31 

78 

18 

134 

428 

8 388 

3 840 

64 

509 

44 

2 295 

39 

156 

74 

256 

128 

306 

677 

5 112 7 736 6 790 5 922 

2 289 2 700 1 604 695 

126 

398 

35 

972 

52 

113 

64 

288 

221 

154 

400 

222 

582 

77 

803 

156 

188 

166 

864 

733 

229 

1 016 116 500 92 413 183 136 318 1 084 905 155 1 284 50 

402 

153 

211 

192 

123 

465 

1 339 

883 

76 

1 333 

34 714 

12 344 

456 

2 560 

334 

6 095 

551 

641 

959 

2 628 

2 732 

895 

4 519 

4 317 39 031 

975 13 319 

143 

209 

599 

2 769 

97 

321 

431 

6 416 

72 

126 

159 

623 

767 

1 118 

1 281 3 909 

156 2 888 

159 1 054 

619 5 138 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 5.133 virksomheder fik en dom under s 

særlovene i 

2011. 



Tabel 119 

Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter afgørelsens art. 2011 

Alle 

afgørelser 

I alt 




Bøde 

Anden 

afgørelse 1 


I alt 

Påtale 

opgivet 

Frifindelse 

Særlove i alt 

44 164 


13 321 


697 

Våbenloven 

2 772 

Brandundersøgelser/Brandlovgivning 

436 

Sikring af den offentlige orden 

6 418 


654 


900 

Miljølove 

1 444 


4 034 


4 472 


1 171 


7 845 

43 181 

12 847 

677 

2 416 

436 

6 416 

651 

877 

1 440 

4 006 

4 410 

1 171 

7 834 

929 1 267 40 193 792 

699 

11 

134 

- 

3 

45 

11 

- 

4 

7 

- 

15 

744 10 839 565 

199 456 11 

253 1 870 159 

- 436 - 

4 6 409 - 

38 568 - 

14 845 7 

- 1 408 32 

7 3 992 3 

3 4 386 14 

- 1 171 - 

5 7 813 1 

983 

474 

20 

356 

- 

2 

3 

23 

4 

28 

62 

- 

11 

855 

419 

19 

316 

- 

1 

2 

22 

3 

12 

51 

- 

10 

128 

55 

1 

40 

- 

1 

1 

1 

1 

16 

11 

- 

1 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 




116 


Levevilkår 

Tabel 120 

Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter alder og køn. 2011 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-2929 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Færdselsloven i alt 1 

Færdselsuheld med spiritus 

Spirituskørsel 

Mangler ved køretø 

øj 

Øvrige overtrædelser 

Overtrædelse af hastighedsbestemmelser 

Ikke efterkommet anvisning 

Vigepligtsforseelse 

Overlæs 

Andre 

8 969 13 909 11 724 25 825 28 397 28 910 91 852 

108 

604 

226 1 373 

167 945 287 

1 609 

3 183 1 045 595 870 

5 074 11 265 10 017 23 059 

2 086 6 302 6 170 16 332 

70 

238 

7 

2 673 

84 

413 

46 4 420 

51 285 54 3 457 54 

618 

218 

5 837 

330 345 1 264 

1 961 2 348 8 032 

875 693 6 649 

25 231 25 524 75 907 

19 187 19 652 50 452 

48 44 320 

623 1 230 2 222 

296 307 905 

5 077 4 291 22 008 

25 882 117 734 

199 1 463 

808 8 840 

612 7 261 

24 263 100 170 

19 277 69 729 

31 

1 185 

351 

3 407 

23 

3 747 

928 

25 755 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 854 virksomheder fik en dom i 2011. 



Tabel 121 

Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter afgørelsesart. 2011 

Alle 

afgørelser 

I alt 




Bøde 

Anden 

afgørelse 

1 


I alt 

Påtale 

opgivet 

Fri- 

findelse 

Færdselsloven i alt 




øj 

Øvrige overtrædelser 

Overtrædelse af hastighedsbestemmelser 

Ikke efterkommet anvisning 

Vigepligtsforseelse 

Overlæs 

Andre 

118 588 117 517 2 202 1 620 113 350 345 1 071 

1 463 1 348 319 132 

8 840 8 600 1 415 924 

7 323 7 292 - - 

100 962 100 277 468 564 

69 815 69 638 21 7 

351 

3 407 

348 

3 326 

2 

4 

- 

- 

1 248 1 245 - - 

26 141 25 720 441 557 

884 

6 219 

7 286 

98 961 284 

69 586 

343 

3 312 

1 244 

24 476 246 

13 115 

42 240 

6 31 

284 685 

24 177 

3 3 

10 81 

1 3 

246 421 

765 

95 

202 

24 

444 

118 

2 

31 

2 

291 

306 

20 

38 

7 

241 

59 

1 

50 

1 

130 




straf44 


117

Levevilkår 

Tabel 122 

Afgørelser efter straffelov og særlove. 2011 



Antal pr. 100.000 i alderen: 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Mænd i alt 15 år + 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50 år + 

Kvinder i alt 15 år + 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50 år + 

1 391 

3 398 

3 852 

2 689 

1 811 

1 130 

309 

346 

990 

737 

550 

408 

329 

135 

4 035 

4 325 

6 594 

5 992 

5 322 

5 055 

2 278 

1 109 

566 

1 365 

1 360 

1 727 

1 835 

637 

1 502 

2 533 

4 378 

2 852 

1 809 

1 366 

512 

182 

193 

342 

281 

263 

255 

86 

6 928 

10 255 

14 823 

11 533 

8 942 

7 551 

3 098 

1 637 

1 749 

2 444 

2 192 

2 398 

2 419 

858 

566 

1 413 

1 694 

1 181 

738 

418 

99 

82 

161 

214 

182 

121 

83 

21 

43 

40 

107 

88 

66 

41 

16 

5 

2 

10 

9 

8 

6 

2 

39 

56 1 510 

123 1 924 

102 1 372 

54 

31 

7 

858 

490 

123 

4 

7 

8 

9 

7 

3 

1 

647 

91 

170 

232 

200 

136 

92 

24 



Tabel 123 

Afgørelser efter straffelov og særlove fordelt efter straf. 2011 

Antal pr. 100.000 personer 

Alle 

afgørelser 

I alt 




Bøde 

Anden 

afgørelse 


I alt 

Påtale 

opgivet 

Frifindelse 

Mænd i alt 15 år + 

7 575 

6 928 

412 

514 5 812 190 

647 

565 

82 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50 år + 

11 765 

16 747 

12 904 

9 799 

8 041 

3 221 

10 255 

14 823 

11 533 

8 942 

7 551 

3 098 

1 096 

1 083 

653 

1 455 8 144 11 794 362 

491 

645 1 244 9 223 421 

480 

354 

122 

813 

487 

97 

7 368 6 544 2 837 281 

166 

42 

1 510 

1 924 

1 372 

858 

490 

123 

1 361 

1 705 

1 232 

747 

410 

98 

149 

219 

139 

111 

80 

25 

Kvinder i alt 15 år + 

1 728 

1 637 

73 

27 1 510 28 

91 

78 

13 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50 år + 

1 919 

2 676 

2 392 

2 534 

2 511 

882 

1 749 

2 444 

2 192 

2 398 

2 419 

858 

197 

165 

111 

90 

80 

23 

36 1 437 78 

64 2 158 57 

57 1 976 47 

50 2 221 37 

36 2 275 28 

5 821 9 

170 

232 

200 

136 

92 

24 

144 

202 

174 

114 

80 

20 

27 

30 

26 

22 

12 

4 



118 


Levevilkår 

Tabel 124 

Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffeloven. 2011 

Op til 30 dage 

31-60 dage 61-90 dage 

3 mdr. + 

I alt 


1 934 

2 178 

1 045 

4 092 

9 249 


Voldtægt 

25 

- 

27 

- 

26 

- 

149 

44 

227 

44 


Vold o.l. mod offentlig myndighed mv. 


Trusler 

520 

167 

250 

91 

1 014 

134 

782 

74 

478 

60 

363 

31 

1 121 

80 

804 

120 

3 133 

441 

2 199 

316 


Indbrud 

Tyveri/brugstyveri 

Hæleri 

Røveri 

923 

187 

542 

61 

10 

981 

269 

424 

61 

26 

457 

145 

165 

43 

35 

1 909 

531 

371 

121 

576 

4 270 

1 132 

1 502 

286 

647 


Salg eller smugling af narkotika 

466 

5 

156 

12 

84 

22 

913 

605 

1 619 

644 

1 Ekskl. ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. 



Tabel 125 

Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af færdselslov f 

og særlove. 2011 

Op til 30 dage 

31-60 dage 

61-90 dage 3 mdr. + 

I alt 

Færdselslov i alt 

823 

542 

161 94 1 620 



Færdselslov i øvrigt 

67 

450 

306 

38 

286 

218 

13 14 

115 73 

33 

7 

132 

924 

564 

Særlove i alt 


Våbenloven 



761 

376 

202 

10 

173 

232 

166 

14 

18 

34 

108 164 1 265 

89 112 

6 30 

4 

6 

9 16 

743 

252 

38 

232 

1 Ekskl. Ubetingede frihedsstraffe med uoplyst straflængde. 




119

Levevilkår 

Tabel 126 

Afgjorte straffesager i f 

første instans. 2011 

Byretterne 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Afsluttede sager 

46 324 

34 512 

47 721 

128 557 

Med domsmænd 

Uden domsmænd 

Nævningesager 

Tilståelsessager 

Øvrige straffesager 

5 199 

37 047 

61 

3 605 

412 

4 542 

26 052 

23 

3 413 

482 

6 915 

35 030 

39 

4 985 

752 

16 656 

98 129 

123 

12 003 

1 646 

1 Retskredse i København og omegn. 

Kilde: Domstolsstyrelsen 



Tabel 127 

Afgjorte civile retssager i f 

første instans. 2011 

Byretterne 

Landsretterne 

I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

Hele 

landet 

Østre 2 

Vestre 2 

Domssager i alt 

38 094 

37 462 

49 446 125 002 

192 

74 125 268 

Sagens art 

Almindelige sager 

Småsager 

Boligsager 

Ægteskabssager 

Forældreansvar 

Faderskabssager 

Værgemålssager 

Andre sager 

13 025 

17 377 

2 417 

1 019 

1 680 

367 

414 

1 795 

10 997 

19 109 

1 436 

908 

2 184 

527 

379 

1 922 

15 358 

23 935 

1 570 

1 348 

3 295 

768 

492 

2 680 

39 380 

60 421 

5 423 

3 275 

7 159 

1 662 

1 285 

6 397 

192 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

74 39 646 

- 60 421 

- 5 423 

- 3 275 

- 7 159 

- 1 662 

- 1 285 

- 6 397 

1 Retskredse i København og omegn og Sø- og Handelsretten. 2 Fra 1. januar 2007 starter alle 1. 

instanssager i byretterne, derfor vil tal for landsretterne med tiden forsvinde. 




120 


Levevilkår 

Tabel 128 

Personer med fældende f 

afgørelser, straffelov. 2011 

I alt 


I alt Betinget 

Ubetinget 

Bøde 

Tiltale- 

frafald 

Anden 

afgørelse 


30 486 

15 045 

7 440 

7 605 13 320 1 123 

998 


Blodskam mv. 

Voldtægt mv. 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 


Utugt mv. 

630 

21 

58 

68 

87 

2 

6 

253 

135 

431 

17 

52 

62 

65 

2 

4 

112 

117 

180 

5 

1 

16 

29 

1 

- 

74 

54 

251 

12 

51 

46 

36 

1 

4 

38 

63 

131 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

122 

9 

31 

1 

- 

1 

19 

- 

- 

9 

1 

37 

3 

6 

5 

3 

- 

2 

10 

8 


Vold o.l. mod off. myndighed mv. 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 

Manddrab 



Simpel vold 



Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 

Forbrydelser mod liv og legeme 

Forbrydelser mod den personlige frihed 

Trusler 

7 412 

1 386 

16 

30 

31 

4 992 

3 997 

983 

12 

6 

115 

103 

733 

6 064 

900 

14 

26 

23 

4 299 

3 394 

896 

9 

4 

104 

95 

599 

2 912 

469 

11 

- 

- 

2 073 

1 887 

185 

1 

1 

44 

24 

290 

3 152 

431 

3 

26 

23 

2 226 

1 507 

711 

8 

3 

60 

71 

309 

295 

163 

1 

- 

- 

74 

72 

2 

- 

2 

- 

- 

55 

475 

92 

1 

- 

- 

359 

339 

20 

- 

- 

2 

1 

20 

578 

231 

- 

4 

8 

260 

192 

65 

3 

- 

9 

7 

59 


Dokumentfalsk 


Indbrud 

Indbrud i forretning, virksomhed mv. 



Tyveri 

Tyverier fra bil, bå 

åd mv. 




retøjer 





Underslæb, bedr., mandatsvig 


Skyldnersvig 

Hæleri 

Røveri 

Grov skattesvig 

Hærværk 

Uagtsomt hæleri 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 

20 788 

560 

200 

1 870 

925 

763 

182 

11 138 

201 

8 185 

2 752 

745 

180 

166 

355 

438 

1 392 

62 

41 

907 

817 

93 

1 678 

53 

93 

7 090 

368 

143 

1 614 

806 

678 

130 

1 524 

107 

375 

1 042 

648 

22 

18 

56 

86 

965 

60 

36 

445 

737 

86 

258 

7 

17 

3 996 

291 

66 

782 

415 

289 

78 

996 

59 

184 

753 

329 

19 

11 

33 

51 

786 

12 

32 

257 

104 

27 

185 

4 

11 

3 094 12 616 

77 163 

77 

4 

832 91 

391 32 

389 21 

52 38 

528 9 174 

48 79 

191 7 539 

289 1 556 

319 32 

3 156 

7 143 

23 286 

35 340 

179 357 

48 

- 

4 

2 

188 414 

633 

3 

59 

4 

73 1 332 

3 46 

6 69 

767 

22 

7 

123 

65 

48 

10 

378 

14 

236 

128 

47 

2 

4 

10 

8 

54 

1 

2 

31 

4 

2 

67 

- 

5 

315 

7 

46 

42 

22 

16 

4 

62 

1 

35 

26 

18 

- 

1 

3 

4 

16 

1 

1 

17 

73 

1 

21 

- 

2 


Salg af narkotika 

Smugling af narkotika 

Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld 


3 117 

606 

101 

56 

2 354 

2 014 

579 

100 

39 

1 296 

537 

74 

6 

8 

449 

1 477 

505 

94 

31 

847 

895 

3 

- 

14 

878 

127 

5 

- 

3 

119 

81 

19 

1 

- 

61 


www.statistikbanken.dk/strafna1 


121

Levevilkår 

Tabel 129 

Personer med fældende f 

afgørelser, fæ 

rdselslov og særlove. 2011 

I alt 


I alt Betinget 

Ubetinget 

Bøde 

Tiltale- 

frafald 

Anden 

afgørelse 

Færdselslov i alt 

102 265 

3 660 

2 110 

1 550 98 403 

148 

54 

Færdselslov med spiritus 



øj 

Færdselslov i øvrigt 

1 075 

7 077 

6 383 

87 730 

433 

2 254 

- 

973 

305 

1 369 

- 

436 

128 633 

885 4 803 

- 6 378 

537 86 589 

7 

8 

2 

131 

2 

12 

3 

37 

Særlov i alt 

32 000 

1 809 

900 

909 29 724 

400 

67 


Våbenloven 


Særlove i øvrigt 

10 821 

1 997 

430 

18 752 

1 255 

381 

83 

90 

681 

131 

43 

45 

574 9 254 

250 1 511 

40 

45 

347 

18 612 

280 

81 

- 

39 

32 

24 

- 

11 



Tabel 130 

Kriminalitetshyppighed og national oprindelse. 2011 

Indvandrere 


Efterkommere 

I alt 


Indvandrere 

Efterkommere 

I alt 

Dansk 

oprindelse 

Mænd, 15-79 år, i alt 

Kvinder, 15-79 år, 

i alt 

Mænd, 15-79 år 

Heraf: 

15-19 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70-79 år 

3 292 

1 148 

65 

78 

46 

70 

74 

93 

93 

124 

333 3 625 11 706 4 237 15 943 101 104 

83 1 231 2 395 678 3 073 29 658 

indeks, mænd i alt = 100 

102 67 154 228 

94 95 111 109 85 165 186 

83 49 72 76 92 96 127 167 151 158 153 146 158 

127 

191 

247 

259 

225 

225 

0 

0 

indeks, kvinder i alt = 100 

168 

183 

177 

171 

153 

146 

158 

126 

96 

92 

94 

95 

97 

98 

99 

99 

Kvinder, 15-79 år 

84 

105 85 102 172 

112 

100 

Anm.: Omfatter alene personer, der er fundet skyldige (dvs. ekskl. personer med p 

påtale opgivet eller 

frifindelse) i overtrædelse af straffelov, færdselslov eller andre særlove. s 

Kriminalitetshyppigheden 

angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har fået f 

en dom for kriminalitet. 

Hyppigheden er her angivet som indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe er sat lig 100. 

De samlede kriminalitetshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. Kriminalitetshyppighederne er derfor 

indbyrdes sammenlignelige. 



122 


Levevilkår 

Tabel 131 

Kriminalitetsindeks for mænd. 2011 

Straffelov 

Færdselslov 

Særlov 

I alt 

indeks, alle mænd = 100 

EU-lande 

Danmark 

Polen 

Rumænien 


Sverige 

Tyskland 

100 

40 

40 

38 

51 

32 

97 

82 

87 

65 

61 

59 

102 

42 

22 

49 

57 

31 

99 

65 

61 

57 

57 

49 

Øvrige Europa 

Jugoslavien 

Tyrkiet 

Bosnien-Hercegovina 

Island 

Litauen 

Norge 

269 

152 

154 

59 

49 

43 

220 

233 

101 

85 

80 

63 

186 

149 

108 

76 

32 

44 

211 

192 

110 

76 

62 

54 

Afrika 

Marokko 

Somalia 

255 

258 

182 

104 

245 

258 

196 

175 

Asien 

Libanon 

Pakistan 

Irak 

Afghanistan 

Iran 

Sri Lanka 

Vietnam 

294 

119 

165 

137 

157 

106 

124 

276 

195 

180 

152 

144 

144 

78 

234 

169 

133 

124 

127 

108 

86 

243 

170 

158 

138 

137 

127 

85 

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med mindst 100 dømte mænd. Standardiseret for alder og 

socioøkonomisk status. 



Tabel 132 

Recidivhastighed efter straffens art. 2008-2010 

½ år 

Ny y lovovertrædelse efter: 

1 år 2 år 

I alt 

Ingen ny 

lovovertrædelse 

I alt 

Recidiv-pct. 

I alt 

Løsladt efter afsoning i fængsel mv. Løsladt efter afsoning på bopæl 

Foranstaltningsdom ophørt/ophævet 

Betinget dom og samfundstjeneste 

Betinget dom 

Bødeafgørelse 

Tiltalefrafald med vilkår 

Tiltalefrafald uden vilkår 

15 891 1 624 

158 

45 

393 

958 

12 139 22 

552 

9 995 

662 

102 

24 

244 

539 

8 165 

9 

250 

12 724 633 

101 

42 

303 

698 

10 712 12 

223 

38 610 2 919 

361 

111 

940 

2 195 

31 016 43 

1 025 

96 452 2 104 

501 

280 

1 704 3 254 87 593 

67 

949 

135 062 

5 023 

862 

391 

2 644 

5 449 

118 609 

110 

1 974 

29 

58 

42 

28 

36 

40 

26 

39 

52 




123

Levevilkår 

Tabel 133 

Recidivhastighed efter alder og køn. 2008-2010 

½ år 

Ny y lovovertrædelse efter: 

1 år 2 år 

I alt 

Ingen ny 


I alt 

Recidiv 

pct. 

Mænd i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

Kvinder i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

14 461 2 957 3 265 2 111 1 715 1 366 

2 017 8 900 1 650 1 765 1 183 1 061 

897 1 487 

11 119 

1 827 1 844 1 380 1 321 1 259 

2 143 34 480 6 434 6 874 4 674 4 097 3 522 5 647 71 670 6 808 8 772 7 456 7 880 8 238 16 117 

106 150 

13 242 

15 646 

12 130 

11 977 

11 760 

21 764 

703 588 930 2 221 9 562 11 783 

327 269 415 1 011 6 837 7 848 

1 430 1 095 1 605 4 130 24 782 28 912 

177 120 153 450 1 988 2 438 

181 125 194 500 2 403 2 903 

162 108 163 433 2 296 2 729 

182 122 223 527 2 904 3 431 

206 160 220 586 3 205 3 791 

343 297 409 1 049 6 265 7 314 

105 115 155 375 3 350 3 725 

74 

48 

88 210 2 371 2 581 

32 

49 

44 

39 

34 

30 

26 

19 

13 

14 

18 

17 

16 

15 

15 

14 

10 

8 

1 Alder på løsladelses/afgørelsestidspunktet. 



124 


Levevilkår 

Tabel 134 

Recidivhastighed efter alder og uddannelse. 2008-2010 

½ år 

Ny overtrædelse efter: 

1 år 2 år 

I alt 

Ingen ny 


I alt 

Recidiv 

pct. 

Grundskoleuddannelse i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

8 623 

2 079 

2 063 

1 272 

990 

711 

1 031 

308 

169 

4 755 5 495 18 873 28 774 47 647 

1 105 1 225 4 409 4 701 9 110 

966 1 004 4 033 3 771 7 804 

654 

543 

432 

677 

242 

136 

704 

622 

543 

872 

344 

181 

2 630 2 155 1 686 2 580 894 

486 2 695 2 616 2 854 5 587 3 507 3 043 

5 325 

4 771 

4 540 

8 167 

4 401 

3 529 

40 

48 

52 

49 

45 

37 

32 

20 

14 

Gymnasial uddannelse i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

686 

160 

152 

83 

80 

84 

91 

28 

8 

547 

124 

114 

58 

46 

70 

95 

30 

10 

756 1 989 7 081 9 070 

158 

155 

72 

92 

82 

127 

57 

13 

442 

421 

213 

218 

236 

313 

115 

31 

1 626 1 553 

638 

626 

646 

1 274 

508 

210 

2 068 

1 974 

851 

844 

882 

1 587 

623 

241 

22 

21 

21 

25 

26 

27 

20 

18 

13 

Erhvervsuddannelse i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

4 533 

759 

901 

623 

573 

495 

767 

272 

143 

3 281 4 403 12 217 37 113 49 330 

492 

643 

400 

409 

369 

625 

242 

101 

544 

699 

543 

570 

532 

949 

393 

173 

1 795 2 243 1 566 1 552 1 396 2 341 907 

417 2 305 4 275 3 963 4 459 4 475 9 071 5 065 3 500 

4 100 

6 518 

5 529 

6 011 

5 871 

11 412 

5 972 

3 917 

25 

44 

34 

28 

26 

24 

21 

15 

11 

Videregående uddannelse i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

976 

0 

71 

103 

128 

160 

296 

153 

65 

879 1 470 3 325 19 511 22 836 

1 

49 

101 

106 

130 

287 

148 

57 

2 

73 

131 

187 

239 

475 

240 

123 

3 

193 

335 

421 

529 

1 058 541 

245 

23 

1 023 1 845 2 562 2 994 5 554 3 377 2 133 

26 

1 216 

2 180 

2 983 

3 523 

6 612 

3 918 

2 378 

15 

12 

16 

15 

14 

15 

16 

14 

10 

Uoplyst uddannelse i alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60 år + 

1 073 

136 

259 

192 

126 

122 

175 

47 

16 

533 

48 

118 

78 

79 

56 

100 

41 

13 

600 2 206 3 973 6 179 

51 

107 

93 

73 

83 

129 

51 

13 

235 

484 

363 

278 

261 

404 

139 

42 

141 

553 

611 

521 

474 

896 

455 

322 

376 

1 037 

974 

799 

735 

1 300 

594 

364 

36 

63 

47 

37 

35 

36 

31 

23 

12 

1 Alder på løsladelses/afgørelsestidspunktet. 2 Højeste fuldførte/igangværende 

uddannelse pr. oktober 2007. 




125

Levevilkår 

Tabel 135 

Indsatte i fængsler, f 

arresthuse og pensioner 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

2010 

2011 

2010 

20111 2010 2011 

Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 

3 940 

4 031 

179 

169 4 119 4 200 

Antal nyindsættelser i løbet af året 1 

13 326 

12 785 

1 143 

1 161 14 469 13 946 

Arresthuse og Københavns fængsler: 


Varetægt og anholdelse 

Fængsel og forvaring 

Bøde 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 

Andet 

1 644 

1 302 

287 

0 

55 

0 

1 722 

1 316 

330 

0 

75 

0 

87 

69 

11 

- 

8 

- 

72 56 10 0 

7 

0 

1 731 1 370 298 

0 

63 

0 

1 794 

1 372 

340 

0 

82 

0 

Statsfængsler: 


Varetægt og anholdelse 

Fængsel og forvaring 

Bøde 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 

Andet 

2 150 

11 

2 122 

1 

- 

17 

2 156 

11 

2 128 

1 

- 

17 

85 

4 

81 

0 

0 

0 

87 2 

85 0 

- 

0 

2 235 14 

2 203 1 

- 

17 

2 243 

13 

2 213 

1 

- 

17 

Pensioner: 

Gennemsnitligt dagligt antal beboere 

Varetrægt 

Betinget dømte 

Prøveløsladte 

Fængselsdømte 

Klienter i frivilligt tilsyn 

147 

0 

0 

1 

109 

38 

154 

1 

1 

3 

126 

24 

7 

- 

1 

- 

6 

- 

9 154 

- 

0 

- 

1 

0 

1 

8 115 

1 

38 

163 

1 

1 

3 

133 

25 

Anm.: Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå 

asylafdeling. 

1 Omfatter personer, der er nyindsat i arresthuse og fængsler som anholdte, varetægtsarrestanter eller 

dømte. Overførsler rsler mellem institutioner er ikke medtalt. 

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen 



Tabel 136 

Anke og kære af strafferetlige afgørelser. 2012 

Østre 

Landsret 

Vestre 

Landsret 

I alt 

Fra 

Østre Ø 

Landsret 

Højesteret 

Fra 

Vestre 

Landsret 

Fra 

anden 

ret 

I alt 

Ankesager i alt 

1 871 1 276 3 147 

21 

8 

3 

32 

Tiltalte i alt 

Heraf 

Skærpet afgørelse 

Stadfæstet afgørelse 

Formildet afgørelse 

Anden afgørelse 

Frifindelse begge instanser 

Dom byret/frifindelse landsret 

Frifindelse byret/dom landsret 

1 573 1 389 2 962 

250 

804 

318 

28 

5 

86 

18 

161 411 

483 1 287 

235 553 

20 

48 

7 

12 

59 145 

18 

36 

24 

1 

6 

11 

1 

. . . 

. . . 

. . . 

10 

2 

5 

0 

0 

. . . 

. . . 

. . . 

4 

0 

2 

1 

0 

. . . 

. . . 

. . . 

38 

3 

13 

12 

1 

. . . 

. . . 

. . . 

Kæremål i alt 

1 840 1 602 3 442 

22 

10 

0 

32 

Anm.: Anden afgørelse er inklusive hævede og bortfaldne sager. 




126 


Levevilkår 

Tabel 137 

Fogedforretninger, tinglysninger, døds 

ds- og konkursboer m.m. 2011 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Fogedforretninger 

Almindelige sager: 

Pengekrav 

Pengekrav med udpantningsret 

Kreditaftaleloven 

Øvrige almindelige sager 

Særlige sager: 

Forældremyndighedssager 

Umiddelbare fogedforretninger 

Forbud-/bevissikringssager 

Øvrige særlige sager 

Inkassoproces: 

Begæringer om auktion over fast ejendom 

Afholdte tvangsauktioner over fast ejendom 

Heraf: Gennemførte tvangsauktioner 

Betalingspåkrav i øvrigt 

113 224 

59 770 

2 793 

443 

449 

591 

15 135 

110 

281 

2 483 

2 391 

542 

28 778 

148 975 

82 592 

4 680 

678 

262 

785 

9 492 

90 

644 

6 397 

6 142 

2 305 

37 213 

165 297 

86 094 

4 943 

764 

302 

1 000 

9 622 

163 

660 

5 964 

6 327 

1 928 

49 458 

427 496 

228 456 

12 416 

1 885 

1 013 

2 376 

34 249 

363 

1 585 

14 844 

14 860 

4 775 

115 449 

Notarialforretninger 

26 274 

14 145 

23 487 

63 906 

Tinglysningsforretninger i alt 

Heraf: 

Adkomstdokumenter 

Pantsætningsdokumenter 

Servitutdokumenter 2 

Bil- og personbogen 3 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

1 894 653 

168 192 

1 415 930 

251 143 

33 882 

Dødsboer i alt 

Almindelige dødsboer: 

dsboer: 

Boudlæg § 18 

Udlagt til efterlevende ægtefælle § 22 

Uskiftet bo § 24 

Privat skifte § 25 

Forenklet privat skifte §§ 33-34 

Bobestyrerbo § 36 

Sluttet i øvrigt 

Genoptagne sager med ændret bobehandlingsmådede 

Andre alm. sager 

Særlige dødsboer dsboer i alt 

13 034 

4 418 

121 

2 068 

3 134 

1 260 

1 598 

259 

116 

50 

10 

17 528 

4 833 

246 

4 015 

3 617 

2 058 

2 381 

224 

109 

37 

8 

24 437 

6 706 

261 

5 786 

5 631 

3 307 

2 358 

177 

125 

56 

30 

54 999 

15 957 

628 

11 869 

12 382 

6 625 

6 337 

660 

350 

143 

48 

Andre Skiftesager 4 

Konkursbegæring 

Anmodning om gæ 

ældssanering 

Anmodning om betalingsstandsning 

Anmodning om tvangsopløsning 

Ægtefælleskifter 

Øvrige sager 

297 

42 

61 

2 

24 

158 

10 

6 476 

2 442 

1 771 

71 

1 907 

234 

51 

9 034 

3 322 

2 707 

152 

2 441 

317 

95 

15 807 

5 806 

4 539 

225 

4 372 

709 

156 

1 Retskredse i København og omegn, dvs. nr. 1-1212 og Sø- S 

og Handelsretten. 2 Inkl. Matrikulære 

ændringer. Fra 2. november 2010 indgår Bilbogen i modtagne og afsluttede tinglysningssager, da den 

blev digital. Person- og Andelsbogen bliver først digital i løbet af de første måneder af 2011. 

3 Bil-, Person- og Andelsbogen opgøres ikke efter, om sagerne er afsluttet. Alle indgåede sager 

betragtes som afsluttet. Tallene ovenfor angår kun de første måneder af 2011, hvorefter Bil-, Person- 

og Andelsbogen blev digitaliseret, og tal derefter indgår i Tinglysningsrettens tal som alle andre 

sagstyper. 4 Eksklusive 

5.825 sager behandlet i Sø- og Handelsretten. 





127


Uddannelse og viden 

Det danske uddannelsessystem 

Befolkningens uddannelsesniveau 

Fuldtidsuddannelser 

Kurser og voksenuddannelse 

Uddannelsesforløb 

Uddannelse i internationalt lys 

Forskning, udvikling og innovation 

Informationssamfundet


Det danske uddannelsessystem 

De ordinære uddannelser omfatter uddannelser, der går fra børnehaveklassen til 

lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser (Ph.d.). Figuren 

nedenfor giver et billedet af, hvordan uddannelsessystemet er bygget op. På skala- 

en i venstre side fremgår det, hvor mange år man som minimum har gået i skole 

for at gennemføre den pågældende uddannelsesdel. Man kan også se, hvilken al- 

der en elev har på et givet uddannelsestrin, , hvis eleven er startet i børnehaveklasse 

som 6 årig og uden pauser g 

går 

gennem uddannelsessystemet på de normerede 

uddannelsestider. stider. Skalaen i høje side viser, hvordan de enkelte uddannelsesde- 

le er niveauplaceret i den internationale uddannelsesnomenklatur ISCED. 

Ved siden af det ordinære uddannelsessystem ligger voksenuddannelsessystemet. 

Voksenuddannelsessystemet adskiller sig fra de ordinære uddannelser ved at være 

korte uddannelsesforløb eller deltidsforløb. Typisk er der tale om enkeltstående 

kurser, som i visse tilfælde kan kombineres og bygges op til en samlet kvalifikation, 

der kan sammenlignes med kvalifikationerne i det d 

ordinære uddannelsessystem. 

Figur 1 

Alder År 

26 20 

25 19 Ph d 9.805 

24 18 

Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2011 

ISCED 1) 

6 

23 17 

22 16 

21 15 

20 14 

19 13 

Kandidatuddannelser 60.913 

Bacheloruddannelser 71.034 

Mellemlange videregående 

uddannelser 76.932 

Korte videregående 


5 

18 12 

17 11 

16 10 

Erhvervsgymnasiale 


Hhx Htx 

Tekniske- og 

merkantile 

uddannelser 

Erhvervsfaglige uddannelser 

132.150 

Hf- 

kursus 

Almengymnasiale 


Gymnasium 

Studenter 

kursus 

Landbrugsog 

søfartsuddan. 

mv. 

Social- og 

sundhedsuddannelser 

Voksenuddannelse 

3 

16 10 

15 9 

14 8 

13 7 

12 6 

11 5 

10 4 

9 3 

8 2 

7 1 

6 0 

Efterskoler 

27.295 

Grundskole 712.197 

2 

1 

1 International Standard Classification of Education 

130 



Befolkningens uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveauet er steget 

I 2012 havde 70 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannel- 

se. Andelen udgjorde 63 pct. i 2002. En erhvervskompetencegivende uddannelse 

er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. Der er en lige fordeling af 

mænd og kvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Flest med erhvervsfaglig uddannelse 

Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige 

er hyppigst en erhvervsfaglig ud- 

dannelse. I 2012 havde 38 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, , mens 31 pct. havde 

en videregående uddannelse. Andelene er steget med 0,4 procentpoint for de er- 

hvervsfaglige uddannelser og 6,2 procentpoint for de videregående uddannelser 

siden 2002. 

Blandt de resterende 31 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 23 pct. en 

grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste ud- 

dannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. 

Regionale forskelle 

Andelen, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for 

hver region. Der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetence- 

givende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den lave- 

ste andel er i landets yderområder. I den seneste tiårsperiode er der dog sket en 

udjævning af forskellene, idet mange af yderområderne har haft en kraftigere stig- 

ning i uddannelsesniveauet end de store byer. 

Figur 2 

Andel med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige. Pct. 

2002 

2012 

0 - 59 

60 - 64 

65 - 69 

70 - 74 

75 + 




131


Forskelle i kønnenes uddannelsesmønster 

Der er tydelige forskelle mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster 

både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervs- 

faglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder e 

end mænd havde 

mellemlange videregående uddannelser i 2012. . Forskellen er indsnævret på de 

lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder 

end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. 

Figur 3 

Fag for 30-69-årige 

med erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte 

Sundhed 

Transport 

Jordbrug og fiskeri 

Levnedsmiddel og husholdning 

Service 

2002 

2012 

Mænd 

Mænd 

Kvinder 

Kvinder 

Teknik og industri 

Grafisk 

Jern og metal 


Handel og kontor 

Pædagogisk 

0 

10 20 30 40 50 

60 70 

80 90 

100 

Pct. 

www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 

På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som 

jern og metal (fx mekaniker og smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), 

transport og jordbrug (fx chauffør og landmand) og det grafiske område (fx grafiker). 

Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri (fx teknisk designer), pæ- 

dagogik, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er der- 

imod kvindedominerede. 

Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede 

Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: 

Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx 

skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og for- 

svarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og 

sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folke- 

skolelærer, lærer, pædagog og sygeplejerske. 

På de lange uddannelser er f 

fordelingen mellem mænd og kvinder mere e lige 

Ved de lange videregående uddannelser er særligt de to fagområder teknik og for- 

svar mandsdominerede, det pædagogiste og humanistiske område domineret af 

kvinder, , mens fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige indenfor fagområderne: 

jordbrugsvidenskab, samfundsvidenskab , det kunstneriske område og 

sundhed. 

132 



Figur 4 

Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 

Forsvar 

Sundhed 

Jordbrugsvidenskabelig 

Levnedsmiddel og ernæring 

Teknisk 

2002 Mænd 

2012 

Mænd 

Kvinder 

Kvinder 

Samfundsvidenskabelig 

Naturvidenskabelig 

Kunstnerisk 

Humanistisk og teologisk 

Pædagogisk 

0 

10 20 

30 40 

50 60 

70 80 90 100 Pct. 

www.statistikbanken.dk/hfu1 og krhfu1 

Fuldtidsuddannelser 

Børnehaveklasse til 10. klasse 

I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børneha- 

veklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2011 gik 712.800 

elever i grund- 

skolen. Af disse var der 66.600, 0, der begyndte i børnehaveklasse, mens 177. 300 gik 

i 8.-10. kl., og blandt disse gik 27.300 på efterskoler. 

. Antallet af elever i 8.- 

-10. 

klasse har været faldende i perioden frem til 1999, men er i perioden fra 1999 frem 

til 2011 

tilsammen steget med 25 pct. 

Flest unge studerer samfundsfag 

Samfundsfaglige, pædagogiske og de humanistiske uddannelser er langt de største 

uddannelser med hhv. 29, 13 og 15 pct. af de i alt 240. .900 studerende på videregående 

uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store 

uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. 

Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 

13 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. 

ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 

14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. 

Flere tager en erhvervskompetencegivende uddannelse 

Antallet af elever er steget med 6,5 pct. på erhvervsuddannelserne og 21 pct. på de 

videregående uddannelser 

dannelser fra 2001 til 2011. I 2011 var der 132.200200 elever ved de 

erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var 240.900 studerende på de videregående 

uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge. Dette tal inkluderer 

10.000 ph.d. studerende. 


133


Figur 5 

Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 


160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

2001 2011 

0 

Erhvervsuddannelser 

Korte vidg. uddannelser 

Mellemlange vidg. 

uddannelser 

Bachelor, lange vidg., 

og ph.d.-uddannnelser 

www.statistikbanken.dk/u11 

og u1107 

Kurser og voksenuddannelse 

Voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer 

Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser 

af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesfor- 

løb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannel- 

sessystem. 

I skoleåret 2010-11 

afsluttede over 1,3 mio. kursister deres deltagelse i offentligt 

styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMU- 

og erhvervsuddannelserne 64 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx 8.-9. 

klasse og HF, udgjorde 2 

27 pct. og ved videregående uddannelser 9 pct. 

Der var 40 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuld- 

ført uddannelse, 28 

pct. havde en grundskoleuddannelse, 8 pct. en gymnasial ud- 

pct. havde en videregående uddannelse 

som højest fuldført. 

dannelse, 9 pct. uoplyst uddannelse, og 16 Seks ud af ti ved almen voksenuddannelse er kvinder 

49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenudda 

enuddanog 

erhvervskurserne. På de 

videregående uddannelser var 59 pct. kvinder. 

nelse var der 59 pct. kvinder mod kun 44 pct. på AMU- Uddannelsesforløb 

Otte ud af ti unge er i uddannelse straks efter grundskolen 

Tre måneder efter eleverne fra årgang 2010 

10-11 forlod grundskolen, var 82 pct. i 

gang med en ny uddannelse. 62 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgym- 

nasial uddannelse (hhx, htx), mens 20 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx 

tømrer, murer eller frisør. 

134 



Figur 6 

Årgange efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskole 

100 

Pct. 

90 

Ikke i gang 

80 

70 

60 

Erhvervsuddannelse 

50 

40 

Erhvervsgymnasial 

30 

20 

10 

Almen gymnasial 

0 

1991- 

1992 

1993- 

1994 

1995- 

1996 

1997- 1999- 

1998 2000 

2001- 

2002 

2003- 

2004 

2005- 

2006 

2007- 

2008 

2009- 

2010 

www.statistikbanken.dk/afgang11 

For årgang 1991-92 

2 var der 41 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse 

tre måneder efter afgang g fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en er- 

hvervsfaglig uddannelse. I perioden fra 1991-92 til 2010-11 har der således været 

en stigning i andelen af unge, som vælger en gymnasial uddannelse, mens relativt 

færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af unge, som ikke er i 

gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen er uændret 21 

pct. i løbet af tiårsperioden, dog med et mindre fald i 2010-1111 til 18 pct. 

22 pct. af studenterårgang 2010-11 fra de almen gymnasiale uddannelser var tre 

måneder efter afgang i gang på en uddannelse. nelse. Samme andel for årgang 2000-01 

var 18 pct. Andelen, der var i gang med en uddannelse 3 måneder efter afgang fra 

erhvervsgymnasiet, var 3 

39 pct. for årgang 2010-11. 

83 pct. af den årgang fra 2010-11, , som havde taget en almen- eller erhvervsgymnasial 

uddannelse og som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, 

havde valgt en videregående uddannelse. 

Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence 

Ti år efter afgang fra grundskolen havde 474 

pct. af årgang 2000-01 fuldført en 

erhvervskompetencegivende uddannelse. 28 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig 

og 20 pct. en videregående uddannelse, mens 27 2 

pct. fortsat var i gang med en 

uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende ud- 

dannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, 

udgjorde 25 pct. af årgang 2000-01. 

Uddannelse har betydning for beskæftigelse 

I 2011 var 68 pct. af de 30-69 årige i beskæftigelse, 2,4 pct. arbejdsløse, 28 pct. var 

udenfor arbejdsstyrken og 2 pct. under uddannelse. Personer med erhvervskompe- 

tencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden er- 

hvervskompetencegivende uddannelse. 75 

pct. af personer med en erhvervskom- 

petencegivende uddannelse var i beskæftigelse i 2011, , mens det samme kun var 

gældende for 52 pct. af de personer, som ikke havde en erhvervskompetence- 

givende uddannelse. 


135


Figur 7 

30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering efter uddannelses 

annelsesniveau. niveau. 1. januar 2011 

Med 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Uden 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Under uddannelse 

I beskæftigelse 

Ledig 

Uden for arbejdsmarkedet 

www.statistikbanken.dk/krhfu2 

Uddannelse i internationalt lys 

Danskernes uddannelsesniveau ligger over OECD-gennemsnittet 

I alle OECD-landene var der i gennemsnit 31 pct. af de 25-64 årige, som havde 

fuldført en videregående uddannelse i 2010 

10. . Danmark lå med 33 pct. lidt over 

gennemsnittet på samme niveau som Sverige og Belgien. . De tre højeste andele 

havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Italien og Portugal. 

Figur 8 

Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2010 

Pct. 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Canada 

Japan 

USA 

Finland 


Irland 

Danmark 

Belgien 

Sverige 

OECD 

Spanien 

Polen 

Tjekkiet 

Portugal 

Italien 

Tyrkiet 

Kilde: OECD, Education at a glance 2012. 

Et barn, der startede i første klasse i Danmark i 2009, , vil i gennemsnit uddanne 

ne 

sig i 16,7 år (fuldtids) gennem hele sit liv. Gennemsnittet for OECD-landene var 

16,8 år. I toppen ligger Irland, Island, Australien, New Zealand og Finland der 

alle har en uddannelsestid på 18 år eller derover. I bunden ligger Tyrkiet, Mexico 

og Israel der alle har under 15 års uddannelsestid. 

136 



Forskning, udvikling og innovation 

Den private sektor bidrager med to tredjedele edele af FoU-udgifterne 

Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for 

udviklingen i virksomhedens konkurrenceevne og dermed for den økonomiske 

vækst i samfundet. Skabelse af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne 

er centrale drivkræfter i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af intro- 

duktion af nye produkter og produktionsprocesser. 

FoU-aktiviteter udføres både i den private og offentlige sektor. De samlede dan- 

ske FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er mere end fordoblet i 

perioden 1998-2010 og er opgjort til 53 mia. kr. i 2010. Den private sektors FoUudgifter 

har igennem hele perioden udgjort to tredjedele af de samlede FoU- 

udgifter. 

Figur 9 

FoU-udgifter i den offentlige og private sektor 

60 

50 

Mia. kr. 

Den private sektor 

Den offentlige sektor 

40 

30 

20 

10 

0 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Industrien investerer mest i FoU 

Især industrien investerer i FoU og havde i 2010 en samlet udgift på 18,5 mia. kr. 

til egen FoU. Det svarer til 5 

52 pct. af den private sektors udgifter til egen FoU. 

Den resterende del af erhvervslivets FoU-investeringer domineres af information 

og kommunikation, erhvervsservice, samt finansiering og forsikring. Virksomhe- 

der inden for information og kommunikation, som bl.a. omfatter tv og radio, te- 

lekommunikation og it- og informationstjenester mv. anvendte i 2010 5,8 mia. kr. 

til egen FoU, svarende til 16 pct. af den private sektors FoU. . Erhvervsservice 

brugte 5,3 mia. kr. (16 pct.) og finansiering og forsikring 3,9 mia. kr. (11 pct.) 


137


Figur 10 

Innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 2008-2010 

60 

50 

40 

Pct. 

Innovative i alt 

Produktinnovativ 

Procesinnovativ 

30 

20 

10 

0 

Industri 

Bygge/ 

anlæg 

Handel 

Transport 

Hotel, 

restauration 

Information/ 

kommunikation 

Finansiering/ 

forsikring 

Erhvervsservice 

I alt 

47 pct. af alle virksomheder er innovative 

Langt hovedparten af de mindre danske virksomheder udfører ikke forsknings- og 

udviklingsaktiviteter. I stedet søger de at forbedre deres konkurrenceevne ved at 

introducere nye produkter og produktionsprocesser, nye organisatoriske metoder 

eller markedsføringstiltag, dvs. via innovation. 47 pct. af de danske virksomheder 

har introduceret innovationer i perioden 2008-2010. 2010. De innovative virksomheder 

findes især inden for information og kommunikation samt industri, hvor hhv. 53 

pct. og 50 pct. var innovative i perioden 2008-2010. 

De danske virksomheders innovationsaktivitet er kendetegnet ved en stor bran- 

chemæssig sig variation. Således er virksomheder inden for information og kommu- 

nikation i højere grad produkt- end procesinnovative, mens branchegruppen 

transport i højere grad introducerer nye produktionsprocesser. 

Virksomhederne inden for industri er derimod lige så ofte produkt- som procesmia. 

kr. i 

innovative (27 pct.). . De samlede innovationsudgifter udgjorde 4 

44,3 2010, hvoraf 35,4 mia. kr. blev anvendt til egen forskning og udvikling. Herud- 

over købte de danske virksomheder FoU-tjenester for 15,8 mia. kr. i 2010. 

Informationssamfundet 

Om informationssamfundet 

Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene 

og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, 

den offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. 

It-erhvervene 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der 

primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it- 

industri, it-engroshandel, telekommunikation og it-service samt konsulentvirk- 

k- 

somhed. 

138 



Fald i beskæftigelsen i it-industriindustri 

I 2010 havde it-erhvervene 

82.900 fuldtidsansatte, hvilket er et lille fald på 4 pct. 

i forhold til 2007. Det dækker dog over et fald på 40 pct. i it-industri industri og en stig- 

ning på 5 pct. i it-service, konsulenter mv. Ud af it-erhvervenes samlede beskæfti- 

gelse, var 58 pct. ansat inden for it-service, 20 pct. i telekommunikation, 16 pct. i 

it-engroshandel og 7 pct. i it-industri. industri. 

Figur 11 

Fuldtidsansatte i it-erhvervene 

50.000 

2007 

2008 

2009 2010 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

It-industri 

It-engroshandel 


It-service, konsulenter mv. 

Brancher er opgjort ud fra branchenomenklaturen DB07. Tallene kan ikke sammenlignes med tidligere offentliggjorte tal. 

Virksomhedernes it-anvendelse 

Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2012, og næ- 

sten ni ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ni ud af ti virksomheder 

havde bredbåndsforbindelse til internettet (adgangsveje, der er hurtigere end 

analogt modem eller ISDN). Næsten hver anden virksomhed har mobilt bredbånd 

(dvs. med 3G modem eller hurtigere). Syv ud af ti virksomheder har købt elek- 

tronisk (afgivet ordrer online) i løbet af 2011, dvs. via internettet eller andre net- 

værk, mens tre ud af ti har solgt elekronisk (modtaget ordrer online). 

Figur 12 

Virksomhedernes brug af it. 2012 

100 

Pct. af virksomheder 

80 

60 

40 

20 

0 

Internetadgang 

Egen 

hjemmeside 

Bredbånd 

Heraf mobilt 

bredbånd 

Afgivet ordre 

on-line 

Modtaget ordre 

on-line 

Anm.: Bredbåndsforbindelse adgangsveje, , der er hurtigere end analogt modem eller ISDN. 


139


Næsten alle har en mobiltelefon 

Flere og flere familier har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet 

og mobiltelefon. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret udbre- 

delsen af pc, og i 2012 havde hele 97 pct. af de danske familier mobiltelefon mod 

68 pct. i 2000. I 2012 havde 92 

pct. af familierne adgang til computer i hjemmet 

mod 60 pct. i 1999. 

Figur 13 

Familiernes adgang til it-goder 

Pct. 

100 

Mobiltelefon 

90 

Pc 

80 

Internet 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Anm.: 1. januar. 

www.statistikbanken.dk/varforbr 

Otte ud af ti går på nettet dagligt eller næsten dagligt 

81 pct. af befolkningen gik på internettet dagligt eller næsten dagligt i 2012. Det 

dækker dog over store forskelle le mellem aldersgrupperne. Mens næsten alle 16-54 

årige tilgår nettet hver dag, er det kun 67 7 pct. af de 55-64 årige og 47 pct. af de og 

65-74 årige. For 75-89 årige ligger andelen helt nede på 21 pct. 

Brugen af internet på mobilen mest udbredt hos unge 

Næsten hver tredje dansker går daglig på nettet via en mobiltelefon. Der dog også 

store aldersforskelle her, idet b 

brugen af mobil til internetadgang er mest udbredt 

hos unge. Lidt over halvdelen af de 16-34 årige går på internettet med mobilen, 

men s det kun er hhv. 12 og 4 pct. af de 55-64 årige samt 65-74 årige. 

140 



Figur 14 

Adgang til internet. . 2012 

100 

Pct. af befolkningen 

Daglig brug af internet 

Daglig brug af internet på mobilen 

80 

60 

40 

20 

0 

I alt 

16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 

www.statistikbanken.dk/bebrit03 

bebrit03 

Elektronisk sags- og dokumenthåndtering 

Myndighedernes overgang til elektronisk sagsstyring er støt stigende i disse år. 83 

pct. af myndighederne anvendte i 2011 et system til elektronisk sagsstyring, hvor 

det i 2010 var 76 pct. Blandt alle myndigheder nævnte 52 pct. i 2011, at mindst 

hver anden sag håndteres papirløst – en stigning fra 40 pct. i 2010. Indførelse af 

elektronisk sagsstyring er således ikke ensbetydende med, at alle sager håndteres 

papirløst. 

Figur 15 

Myndigheder med elektronisk sagsstyring 

Pct. 

100 

80 

60 

Har elektronisk sagsstyring 

40 

20 

Mindst hver anden sag er papirløs 

0 

2003 2004 

2005 

2006 2007 2008 

2009 

2010 2011 

Anm.: Ved elektronisk sagsstyring forstås et system, der understøtter sagsforløbet mellem sagsbehandlere. 


141


Tabel 138 

Uddannelsesinstitutioner. 2011 

Antal institutioner 

Elever 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

2 938 

606 558 

617 763 

1 224 321 

Almene skoler 

Offentlige grundskoler 

Private grundskoler 

Efterskoler 

Gymnasier, HF- og studenterkurser 

2 672 

1 704 

536 

261 

171 

406 397 

301 316 

50 512 

13 477 

41 092 

407 917 

281 218 

52 215 

13 444 

61 040 

814 314 

582 534 

102 727 

26 921 

102 132 

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 

Institutioner med social- og sundhedsuddannelser 

Institutioner med pæ 

ædagogiske uddannelser 

Transport- og navigationsskoler 

Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv. 

Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel 

Sociale højskoler 

Tekniske højskoler og arkitektskoler 

Universiteter 

Professionshøjskoler 

Erhvervsakademier 

Øvrige 

institutioneritutioner med erhvervsrettede uddannelser 

266 

45 

25 

9 

6 

27 

14 

6 

11 

8 

6 

9 

100 

200 161 

5 443 

8 935 

887 

1 656 

2 489 

3 280 

1 088 

6 245 

65 154 

3 749 

12 626 

88 609 

209 846 

35 000 

23 428 

64 

352 

3 238 

1 065 

3 760 

2 082 

75 918 

2 497 

8 817 

53 625 

410 007 

40 443 

32 363 

951 

2 008 

5 727 

4 345 

4 848 

8 327 

141 072 

6 246 

21 443 

142 234 

Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. 

Nye tal offentliggøres september 2013 


Tabel 139 

Elever i uddannelsessystemet. 2011 

1.10.2010 - 30.09.2011 

Elever 2010 

Tilgang 1 

Afgang med 

eksamen 2 

Afgang uden 

eksamen 

Elever 2011 

I alt 

Børnehaveklasse 

Grundskole/forberedende 

Gymnasiale 

Erhvervsfaglige 


ende 


Bachelor 

Lange videregåendeende 

1 215 112 

• 

722 535 

134 036 

134 282 

20 573 

71 154 

66 362 

66 170 

388 052 209 815 

• 

• 

164 782 

85 396 

58 732 

41 178 

73 669 

31 983 

11 436 

6 344 

27 646 

14 924 

27 319 

14 097 

24 468 

15 893 

161 610 

• 

84 871 

9 910 

43 818 

3 490 

6 944 

8 550 

4 027 

1 231 739 

• 

717 050 

141 680 

132 150 

22 175 

76 932 

71 034 

70 718 

Mænd 



Gymnasiale 



ende 


Bachelor 

Lange videregående 

ende 

602 916 

• 

370 355 

62 197 

74 166 

11 203 

24 893 

30 547 

29 555 

192 984 

• 

84 231 

27 832 

39 740 

6 265 

10 693 

13 074 

11 149 

99 341 

• 

42 806 

18 589 

16 247 

3 234 

4 862 

6 289 

7 314 

85 261 

• 

43 451 

5 292 

25 146 

2 031 

3 041 

4 266 

2 034 

611 301 

• 

368 330 

66 148 

72 513 

12 204 

27 684 

33 066 

31 356 

Kvinder 



Gymnasiale 



ende 


Bachelor 


ende 

612 196 

• 

352 180 

71 839 

60 116 

9 370 

46 261 

35 815 

36 615 

195 068 110 474 

• 

• 

80 551 

42 590 

30 900 

22 589 

33 929 

15 736 

5 171 

3 110 

16 953 

10 062 

14 245 

7 808 

13 319 

8 579 

76 349 

• 

41 420 

4 618 

18 672 

1 459 

3 903 

4 284 

1 993 

620 438 

• 

348 720 

75 532 

59 637 

9 971 

49 248 

37 968 

39 362 

1 Tilgang til grundskole dækker tilgang til 1.-6. klasse og tilgang til 7.- 10. klasse. 2 Afgang med 

eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. 


www.statistikbanken.dk/u1107, u2107, u3107 og u4107 

142 



Tabel 140 

Elever fordelt efter national oprindelse. 2011 

Grund- 

skole/ 

forbere- 

dende 

Gymna- 

siale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videre- 

gående/ 

ph.d 

I alt 

pct. 

Mænd og kvinder i alt 

Heraf: Indvandrere og deres efterkommere 

Fra vestlige lande 

Fra ikke-vestlige lande 

58 12 11 

53 10 11 

31 6 8 

60 11 11 

2 

4 

9 

2 

6 

8 

13 

6 

6 

6 

11 

5 

6 1 231 739 

9 138 714 

23 31 849 

5 106 861 

Mænd i alt 




60 11 12 

56 10 10 

34 5 9 

62 11 10 

2 

4 

9 

3 

5 

6 

12 

5 

5 

5 

9 

4 

5 611 301 

8 67 261 

21 14 905 

5 52 356 

Kvinder i alt 




56 12 10 

50 10 11 

29 6 8 

57 11 12 

2 

4 

8 

2 

8 

9 

13 

7 

6 

7 

12 

5 

6 620 438 

10 71 453 

24 16 944 

5 54 505 



Tabel 141 

Elever ved almene uddannelser 

Tilgang 

01.10.10-30.09.11 

Fuldført 

01.10.10-30.09.11 

Afbrudte 

uddannelser 

Elever 

01.10.11 1 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

I alt 



Gymnasier 

Hf 

Studenterkurser 

Adgangskurser til videregå. udd. 

Hhx 

Htx 

Adgangseksamen til 

ingeniøruddannelserne 

112 063 

• 

84 231 

13 192 

4 098 

234 

41 

5 469 

3 734 

1 064 

111 451 

• 

80 551 

20 072 

5 116 

320 

135 

3 935 

1 155 

167 

61 395 

. . . 

42 806 

8 961 

2 332 

146 

20 

3 836 

2 586 

708 

65 179 

. . . 

42 590 

14 524 

3 364 

218 

93 

3 471 

835 

84 

85 261 76 349 434 478 424 252 

• 

43 451 

• 

41 420 

• 

368 330 • 

348 720 

1 940 

927 

114 

5 

998 

858 

2 550 

937 

112 

24 

729 

183 

33 480 7 027 

379 

41 

14 472 9 924 51 661 

8 897 

470 

133 

11 162 

3 077 

450 

83 

825 

132 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107 

Tabel 142 

Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2011 

Fuldførte uddannelser 

Karaktergennemsnit 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 

Gymnasier 

Hf 

Studenterkurser 

Adgangskurser, videregående uddannelser 

Hhx 

Htx 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 

18 589 8 961 2 332 146 20 3 836 2 586 708 

22 589 14 524 3 364 218 93 3 471 835 84 41 178 

23 485 5 696 364 113 

7 307 3 421 792 

• 

6,7 

6,2 

6,7 

• 

5,9 

6,4 

• 

• 

7,1 

6,1 

6,8 

• 

6,3 

7,1 

• 

• 

6,9 

6,1 

6,8 

• 

6,1 

6,6 

• 




143


Tabel 143 

Elever ved videregående uddannelser 

Tilgang 

01.10.10–30.09.11 

Fuldført 

01.10.10–30.09.11 

Afbrudte 

uddannelse 

Elever 

01.10.11 1 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

41 181 

49 688 

21 699 

29 559 

5 437 

6 775 104 310 136 549 


uddannelser 

Pædagogisk 

Formidling og erhvervssprog 

Kunstnerisk 

Samfundsfaglig 

Teknisk 

Levnedsmiddel og husholdning 

Jordbrug og fiskeri 

Transport mv. 

Sundhed 

Politi og forsvar 

6 265 

5 

884 

16 

3 339 

1 390 

76 

124 

200 

39 

192 

5 171 

26 

616 

37 

2 729 

1 196 

86 

121 

65 

236 

59 

3 234 

. . 

425 

10 

1 525 

664 

55 

74 

105 

11 

365 

3 110 

16 

332 

14 

1 427 

833 

67 

103 

34 

181 

103 

2 031 

1 

325 

. . 

1 174 

393 

19 

23 

63 

8 

25 

1 459 12 204 9 971 

13 

192 

7 

864 

270 

19 

31 

15 

36 

12 

8 

1 625 

56 

6 130 

2 594 

141 

203 

286 

83 

1 078 

88 

1 095 

88 

4 904 

2 332 

170 

242 

106 

632 

314 


uddannelser 

Pædagogisk 

Formidling og erhvervssprog 

Kunstnerisk 


Teknisk 


Transport mv. 

Sundhed 

Forsvar 

10 693 

2 932 

242 

161 

1 366 

3 774 

121 

805 

851 

115 

16 953 

6 309 

283 

533 

2 603 

1 086 

603 

46 

5 346 

11 

4 862 

1 321 

129 

128 

394 

1 811 

38 

401 

374 

102 

10 062 

4 011 

141 

225 

1 118 

593 

422 

16 

3 477 

4 

3 041 

1 003 

49 

12 

287 

1 048 

40 

190 

295 

16 

3 903 27 684 49 248 

1 568 

70 

27 

508 

268 

8 318 

775 

517 

2 516 

10 132 20 000 

803 

1 302 

6 217 

2 825 

179 

11 

1 241 

2 

294 

1 943 

2 314 

398 

1 927 

88 

15 893 

28 

Bachelor 

Humanistisk 

Kunstnerisk 



Teknisk 



Sundhed 

13 074 

2 846 

159 

2 467 

5 041 

1 643 

26 

113 

779 

14 245 

4 931 

98 

1 504 

5 048 

792 

68 

371 

1 433 

6 289 

1 173 

114 

1 006 

2 625 

870 

12 

56 

433 

7 808 

2 508 

74 

749 

2 839 

456 

55 

273 

854 

4 266 

1 184 

27 

934 

1 483 

418 

10 

45 

165 

4 284 33 066 37 968 

1 762 

16 

573 

1 329 

7 485 

459 

6 098 

12 357 13 303 

335 

3 847 

13 122 

206 

20 

106 

272 

4 100 

60 

289 

2 218 2 073 

195 

897 

4 196 


uddannelser 

Pædagogisk 


Kunstnerisk 



Teknisk 



Sundhed 

Forsvar 

9 773 

184 

1 511 

136 

1 482 

3 832 

1 831 

29 

146 

526 

96 

12 110 

764 

2 978 

158 

1 100 

4 573 

820 

137 

371 

1 201 

8 

6 479 

83 

954 

134 

952 

2 404 

1 220 

18 

107 

498 

109 

7 889 

368 

1 816 

178 

664 

2 914 

553 

68 

228 

1 088 

12 

1 911 

34 

419 

28 

303 

774 

275 

1 

52 

25 

. . 

1 883 26 354 34 559 

127 

687 

41 

140 

670 

909 

4 589 

488 

3 300 

10 649 3 114 

8 905 

671 

2 520 

12 480 

86 

8 

58 

66 

. . 

4 289 

72 

374 

1 578 

106 

1 969 

314 

892 

3 686 

8 

Forskeruddannelser 


Kunstnerisk 



Teknisk 


Sundhed 

1 376 

95 

18 

336 

134 

407 

74 

312 

1 209 

124 

29 

193 

164 

185 

121 

393 

835 

78 

11 

138 

92 

270 

60 

186 

690 

77 

11 

120 

87 

109 

68 

218 

123 

10 

. . 

23 

26 

39 

7 

18 

110 5 002 4 803 

24 

3 

13 

20 

23 

4 

23 

457 

57 

1 065 

633 

1 421 

339 

1 030 

595 

86 

659 

647 

661 

558 

1 597 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33 

144 



Tabel 144 

Kursusdeltagere ved voksen- 

og efteruddannelse. Skoleåret 2010/2011 

1 

Højeste fuldførte uddannelse 

Grund- 

skole 

Gymnasiale 


Korte 

videre- 

gående 

Mellemlange 

videre- 

gående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

Uoplyst 

I alt 

I alt 1 

Deltagelse i almene og 

forberedende kurser 

Grundskole 

Heraf: Almene voksenuddannelse 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 

Forberedende uddannelser 

Heraf: Almene og erhvervsrettede 

forløb 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 

376 544 102 819 

171 490 33 076 

110 785 8 032 

107 432 7 004 

3 353 1 028 

2 849 4 201 

2 250 3 641 

599 560 

Almengymnasial uddannelser 

Heraf: Hf 

Adgangskurser til videregående 

57 811 57 101 20 772 

7 294 

uddannelser 

710 13 478 

Erhvervsgymnasial uddannelser 45 71 

Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere ejdere og 

faglærte 

Heraf: Industri og metalindustri 

Handel, administration, 

205 054 2 956 197 681 28 154 69 743 

1 229 

57 301 

4 893 

kommunikation og ledelse 57 274 32 299 

Serviceerhverv 

18 276 3 926 

Bygge/anlæg og industri 

13 598 1 505 

Mejeri og Jordbruget 

6 149 542 

Køkken, hotel, restaurant, 

bager, konditor og kødbranchen 9 091 3 055 

Transporterhverv 

34 924 5 339 

Det pædagogiske område, 

social- og sundhedsområdet 10 784 1 747 

Øvrige kurser 

19 431 3 995 

Korte videregående uddannelser 


uddannelser 

Bachelor 

Lange videregående uddannelser 

2 118 2 110 28 161 3 466 

6 711 

257 

779 

535 865 62 922 101 864 13 441 

54 805 

36 889 

35 605 

1 284 

1 127 

533 

594 

16 687 

16 130 

557 

102 

481 060 57 315 89 819 10 382 

5 606 

451 958 43 509 38 693 6 124 

71 884 5 177 3 533 492 

172 527 22 287 18 269 4 042 

20 364 

26 487 

15 931 

1 519 

1 362 

1 156 

2 059 1 203 629 222 

67 

66 

10 780 

45 970 

46 699 

41 316 

12 176 

10 750 

72 

498 

5 607 12 045 3 059 

3 049 7 357 1 068 

2 670 6 834 847 

379 523 221 

851 1 190 1 431 

61 301 74 

790 889 1 357 

1 697 3 493 557 

1 375 3 203 372 

322 290 185 

10 5 3 

717 8 412 355 

1 085 1 882 214 

5 809 2 492 383 

1 276 5 828 220 

3 838 2 798 418 

5 188 3 347 927 

7 099 33 794 1 876 

148 304 248 

654 5 269 852 

36 608 115 588 1 345 651 

6 516 

2 676 

2 273 

403 

2 235 

54 

2 181 

1 604 

1 498 

106 

1 

30 092 

1 140 

12 316 

1 657 

7 334 

569 

251 

360 

390 

772 

340 

643 

2 815 

7 766 

295 

5 760 

79 156 365 754 

44 218 214 074 

15 175 177 840 

29 043 36 234 

30 988 44 872 

1 994 8 908 

28 994 35 964 

3 948 106 569 

3 065 90 038 

883 16 531 

2 239 

36 432 979 897 

683 21 098 

30 581 838 163 

5 658 121 448 

8 069 322 101 

3 715 50 650 

2 145 46 618 

542 25 375 

1 843 28 340 

4 591 100 280 

1 354 68 248 

2 664 75 103 

912 30 949 

1 984 72 090 

175 1 527 

2 097 16 070 

1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben 

uddannelse. 


www.statistikbanken.dk/veu107 


145


Tabel 145 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen. 2011 

Afgangsår 

2001 

2002 2003 2004 2005 

2006 

2007 2008 

Afgangsårgang i alt 

57 221 

56 842 59 539 60 964 64 585 

67 866 

67 207 69 518 

I gang med en uddannelse 


Almengymnasiale uddannelser 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 

Erhvervsfaglige grundforløb 



Mellemlange videregående uddannelser 

Bachelor 


24 278 

86 

2 855 

3 453 

3 139 

11 245 

532 

995 

1 913 

60 

22 488 23 360 23 131 24 284 

78 

2 787 

84 

2 786 119 2 480 173 

3 260 

1 905 1 909 1 700 1 835 

2 931 3 002 2 703 2 727 

10 976 11 463 11 303 11 824 

631 

1 083 

600 

1 139 680 1 314 657 

1 321 

2 089 2 369 2 829 2 481 

8 8 3 6 

27 737 

373 

4 025 

2 108 

3 582 

12 455 

814 

1 682 

2 694 

4 

24 918 29 682 

372 

. 

513 

4 144 

1 812 1 978 

3 903 3 687 

12 609 12 101 

919 1 027 

2 030 2 200 

3 268 4 029 

5 3 



Tabel 146 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gym. udd. 2011 

Afgangsår 

2001 

2002 2003 2004 2005 

2006 

2007 2008 

Afgangsårgang i alt 

19 907 

20 308 19 439 19 987 20 818 

22 467 

22 700 23 469 

I gang med en uddannelse 


Almengymnasiale uddannelser 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 

Erhvervsfaglige grundforløb 



Mellemlange videregående uddannelser 

Bachelor 


15 205 

9 

• 

157 

300 

1 070 

750 

5 298 

6 184 

1 437 

15 539 14 987 15 521 16 226 

11 

• 

15 

329 

1 198 

9 

• 

9 

270 

1 066 8 

• 

12 247 1 064 4 

• 

10 

190 

1 099 

823 

5 436 

803 

5 059 784 5 271 785 

5 539 

6 591 7 031 7 580 8 011 

1 136 740 555 588 

17 494 

8 

3 

15 

242 

999 

983 

6 025 

8 519 

700 

18 230 19 459 

11 5 

4 10 

10 5 

199 223 

862 797 

960 958 

6 403 6 834 

8 859 9 840 

922 787 



146 



Tabel 147 

Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2012 

Alder 

1. januar 2012 

1. -6. klassetrin 

eller uoplyst 

7. -10. 

klassetrin 

Gymnasium, 

hf og 

studenterkursus 

Hhx, htx og 

adgangs eksamen 

til ingeniørudd. 

I alt 

I alt 

223 959 

2 482 071 940 618 

319 191 

3 965 839 

15-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

37 014 

41 700 

53 159 

39 753 

35 062 

17 271 

486 070 134 227 

128 599 

98 880 

322 945 227 974 

469 794 223 843 

499 488 163 429 

575 175 

92 265 

49 289 

47 011 

111 958 

81 385 

23 541 

6 007 

706 600 

316 190 

716 036 

814 775 

721 520 

690 718 

Mænd 

15-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

113 520 

17 536 

20 415 

27 251 

21 041 

19 057 

8 220 

1 329 093 386 047 

265 232 

78 085 

191 343 

261 795 

253 561 

279 077 

49 939 

35 897 

85 197 

91 194 

74 699 

49 121 

164 866 

28 379 

25 030 

54 635 

38 145 

14 260 

4 417 

1 993 526 

361 086 

159 427 

358 426 

412 175 

361 577 

340 835 

Kvinder 

110 439 

1 152 978 554 571 

154 325 

1 972 313 

15-24 år 

25-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

19 478 

21 285 

25 908 

18 712 

16 005 

9 051 

220 838 

84 288 

50 514 

62 983 

131 602 142 777 

207 999 132 649 

245 927 

88 730 

296 098 

43 144 

20 910 

21 981 

57 323 

43 240 

9 281 

1 590 

345 514 

156 763 

357 610 

402 600 

359 943 

349 883 



Tabel 148 

Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og k 

køn. 2012 

Alder 

1. januar 2012 

Grundskole 

Gymnasiale 

Erhvervs- 

faglige 

Korte 

videregående 

Mellem- 

lange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående/ 

ph.d 

Uoplyst 

I alt 

pct. 

I alt 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

22,6 

15,6 

19,2 

25,9 

30,4 

4,8 

6,4 

6,0 

4,2 

2,3 

38,2 

33,8 

39,9 

38,1 

41,0 

5,1 

6,3 

5,8 

4,7 

3,7 

16,0 

16,5 

15,5 

16,9 

15,0 

1,3 

2,6 

1,6 

0,5 

0,3 

9,0 

13,4 

9,3 

7,3 

5,8 

3,0 2 943 049 

5,4 716 036 

2,6 814 775 

2,4 721 520 

1,6 690 718 

Mænd 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

22,3 

17,8 

21,2 

24,2 

26,2 

4,9 

6,5 

5,6 

4,6 

2,7 

41,6 

37,3 

41,8 

42,9 

44,3 

5,9 

7,0 

6,8 

5,3 

4,2 

11,0 

10,1 

10,5 

11,0 

12,5 

1,2 

2,4 

1,2 

0,6 

0,3 

9,8 

12,9 

9,7 

8,6 

8,0 

3,4 1 473 013 

5,9 358 426 

3,0 412 175 

2,8 361 577 

1,7 340 835 

Kvinder 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

22,9 

13,3 

17,1 

27,7 

34,4 

4,6 

6,3 

6,4 

3,7 

1,9 

34,9 

30,3 

38,0 

33,2 

37,7 

4,4 

5,6 

4,7 

4,1 

3,1 

20,9 

22,8 

20,6 

23,0 

17,4 

1,4 

2,9 

2,1 

0,4 

0,2 

8,2 

14,0 

9,0 

5,9 

3,8 

2,6 1 470 036 

4,9 357 610 

2,2 402 600 

2,0 359 943 

1,5 349 883 




147


Tabel 149 

Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region. 2012 

30-69-årige 

Bopæl 1.1.2012 

Grundskole Gymnasiale 

Erhvervs- 

faglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående/ 

ph.d 

Uoplyst 

I alt 

Hele landet 


København 

Frederiksberg 




Region Nordjylland 664 658 167 498 50 329 6 656 111 456 157 791 148 503 79 410 

140 887 61 315 23 316 4 288 17 571 23 345 28 374 10 282 1 125 335 280 155 64 306 11 335 192 984 262 598 261 548 128 050 

151 344 

47 153 

12 960 

2 614 

22 807 

32 301 

35 285 

13 798 

469 931 

148 871 

45 654 

9 296 

66 859 

101 755 

107 246 

45 200 

37 775 

18 364 

8 823 

1 638 

3 517 

5 904 

7 416 

2 574 

264 973 88 146 2 943 049 

140 424 36 554 900 334 

54 692 17 183 277 263 

13 608 

24 419 

32 938 

2 442 

9 899 

17 051 51 877 

449 512 

633 683 

50 223 16 717 655 312 

16 969 7 925 304 208 



Tabel 150 

Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2011 

30-69-årige 

Under uddannelse 

Ikke under uddannelse 

I alt 

Beskæftiget 

Ledig 

Uden for 

arbejdsstyrken 

I alt 

Grundskole/uoplyst 

Gymnasial 

Erhvervsfaglig 

Videregående 

64 016 

12 414 

9 588 

17 246 

24 768 

1 993 986 

371 594 

96 790 

801 521 

724 081 

69 586 

21 141 

3 566 

28 851 

16 028 

817 496 

361 070 

30 502 

283 094 

142 830 

2 945 084 

766 219 

140 446 

1 130 712 

907 707 

Mænd 


Gymnasial 


Videregående 

25 266 

5 000 

4 269 

6 131 

9 866 

1 045 164 

211 376 

51 439 

452 470 

329 879 

41 450 

13 190 

1 976 

18 439 

7 845 

363 214 

151 867 

14 497 

138 657 

58 193 

1 475 094 

381 433 

72 181 

615 697 

405 783 

Kvinder 


Gymnasial 


Videregående 

38 750 

7 414 

5 319 

11 115 

14 902 

948 822 

160 218 

45 351 

349 051 

394 202 

28 136 

7 951 

1 590 

10 412 

8 183 

454 282 

209 203 

16 005 

144 437 

84 637 

1 469 990 

384 786 

68 265 

515 015 

501 924 



148 



Tabel 151 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 2009 

mio. kr. i løbende priser 

FoU-udgifter i alt 



36 451 

11 663 

24 788 

37 958 

12 050 

25 908 

40 424 

13 366 

27 058 

40 433 

12 788 

27 645 

48 787 52 611 

14 707 15 897 

34 080 36 714 

pct. 

FoU-udgifter i alt i procent af BNP 



2,49 

0,80 

1,69 

2,46 

0,78 

1,68 

2,48 

0,82 

1,66 

2,39 

0,75 

1,63 

2,78 3,15 

0,84 0,95 

1,94 2,20 

Kilde: 2004-2006 - Dansk Center for Forskningsanalyse 


www.dst.dk/fui 

Tabel 152 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 2009 

mio. kr. i 2009-priser 

FoU-udgifter i alt 



41 246 

13 197 

28 049 

41 750 

13 254 

28 496 

43 538 

14 395 

29 142 

42 577 

13 466 

29 111 

49 288 52 611 

14 858 15 897 

34 430 36 714 

Kilde: 2004-2006 - Dansk Center for Forskningsanalyse 


www.dst.dk/fui 


149


Tabel 153 

It-erhvervene i Danmark. 2010 

Antal firmaer 

Fuldtidsansatte 

Omsætning 

Løn, pension mv. 

mio. kr. 

It-erhverv i alt 

It-industri 

It-engroshandel 


It-service, konsulenter mv. 

11 650 

293 

1 093 

364 

9 900 

82 890 

5 513 

12 941 

16 303 

48 133 

185 805 46 397 

9 929 2 546 

51 103 7 348 

48 263 6 752 

76 510 29 751 

Anm.: Tallene kan ikke direkte sammenlignes med tidligere årbøger, hvor der er brugt andre 

branchenomenklaturer til afgrænsningen af it-erhvervene 

end DB07. 

www.statistikbanken.dk/iterhv 

Tabel 154 

Virksomhedernes brug af it. 2012 

Internetadgang 

Egen hjemmeside 

Bredbåndsforbindelse 

2 

pct. 

Alle virksomheder 1 

99 

89 

93 

Branchegrupper 

Industri 


Handel og transport mv. 

Information og kommunikation 

Erhvervsservice og finans 

100 

100 

98 

99 

98 

93 

91 

84 

96 

93 

94 

90 

92 

97 

95 


10-19 ansatte 

20-49 ansatte 

50-99 ansatte 

100 ansatte + 

98 

99 

99 

100 

86 

91 

95 

96 

91 

93 

97 

99 

1 Alle virksomheder med mindst ti ansatte. 2 Alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem 

eller ISDN; ekskl. mobilt bredbånd. Inklusive mobilt bredbånd. 


www.dst.dk/it samt www.statistikbanken.dk/vita1 

150 



Tabel 155 

Befolkningens køb b på internettet. 2012 

2 

16-24 år 25-34 år 35-44 år 

45-54 år 

55-64 år 65-74 år 75-89 år 

I alt 

pct. af aldersgruppen 

Internetkøb i det sidste år i alt 

87 87 83 

77 

62 

39 

12 

68 

Billetter til teater, koncerter mv. 

Øvrige rejseprodukter 

Overnatning ifm. ferie 

Tøj, sports- og fritidsudstyr 

Møbler og husholdningsartikler 

Film, musik , video 

Internet, tv- eller telefoniabb. 

Bøger, tidsskrifter, aviser 

Elektronik 

Øvrig software og opgraderinger 

Video- eller computerspil 

Computerhardware 

Finansielle ydelser 

Dagligvarer 

E-learning-materiale 

Medicin 

59 63 54 

43 54 53 

30 45 51 

53 51 52 

22 44 43 

36 46 36 

30 36 30 

19 31 28 

28 31 30 

20 27 21 

29 22 26 

20 22 20 

9 16 12 

6 11 12 

11 11 8 

5 3 5 

pct. af befolkningen 

52 

54 

53 

39 

34 

26 

30 

26 

23 

22 

16 

17 

14 

10 

7 

7 

34 

40 

39 

18 

25 

16 

20 

20 

13 

13 

6 

9 

9 

6 

3 

7 

19 

23 

23 

7 

12 

6 

13 

10 

7 

9 

3 

6 

5 

3 

2 

6 

5 

7 

5 

2 

3 

2 

3 

3 

2 

2 

0 

2 

2 

1 

0 

2 

44 

42 

38 

35 

28 

26 

25 

21 

20 

18 

16 

15 

11 

8 

6 

5 


www.statistikbanken.dk/bebrit08 

Tabel 156 

Befolkningens adgang til pc og internet i hjemmet 

2005 2006 2007 

2008 

2009 

2010 

2011 2012 

pct. af familier 

Adgang til en computer i hjemmet 

I alt 

Enlig uden børn 

Par uden børn 

Enlig med børn 

Par med børn 

84 85 83 

71 72 70 

83 85 84 

87 93 93 

98 97 97 

85 

0 

85 

92 

0 

86 

80 

87 

93 

98 

88 

82 

90 

96 

98 

90 

84 

93 

94 

98 

92 

84 

94 

97 

99 

Adgang til internet i hjemmet 

I alt 

Enlig uden børn 

Par uden børn 

Enlig med børn 

Par med børn 

74 78 78 

58 64 63 

75 79 80 

70 83 87 

93 94 96 

82 

0 

81 

89 

0 

83 

74 

84 

91 

97 

86 

79 

88 

95 

97 

90 

84 

93 

91 

99 

92 

83 

93 

99 

99 


www.statistikbanken.dk/fabrit01 


151


Tabel 157 

It og telefoni 

2010 1 

20111 1 

2012 

Fastnetabonnementer tusinde 2 

Pr. 100 indbyggere 

Mobilabonnementer 3 tusinde 

Pr. 100 indbyggere 3 

Internetabonnementer tusinde 

Pr. 100 indbyggere 

xDSL-abonnementer tusinde 

Kabelmodemabonnementer tusinde 

Fiberabonnementer tusinde 

Mobile 4 bredbåndsabonnementer 

tusinde 

Dedikerede dataabonnementer tusinde 

2 258 

40,6 

7 790 

140,1 

2 150 

38,7 

1 243 

559 

171 

3 546 

791 

2 162 

38,77 

8 088 

144,9 

2 185 

39,2 

1 208 

576 

218 

4 651 

915 

2 016 

36,0 

8 292 

148,0 

2 219 

39,6 

1 191 

609 

272 

5 427 

1 020 

mio. min. i perioden 

Indlandstrafik, fastnettelefoni 5 

Udlandstrafik, fastnettelefoni 5 

Indlandstrafik, mobiltelefoni 

Udlandstrafik, mobiltelefoni 

6 068 

428 

10 733 

591 

5 322 

413 

11 170 

730 

4 622 

403 

11 536 

734 

Sendte SMS-beskeder 

Sendte MMS-beskeder 

13 029 

85 

antal mio. i perioden 

12 179 

97 

11 285 

147 

antal mio. MB i perioden 

Mobil datatrafik 

14 997 

25 963 

42 906 

mio. kr. 

Omsætning 

40 506 

39 420 

. . . 

1 2010 og 2011 er opdaterede i forhold til sidste års årbog. 2 Inklusive fastnet IP-telefoni-abonnementer. 

3 Omfatter GSM-, , UMTS-, CDMA2000-abonnementer, mobilt bredbånd og aktive GSM- og UMTS-tale- 

tidskort. Et taletidskort anses for aktivt, hvis der har været indgående eller udgående trafik eller reloads 

af taletidskortet inden for de seneste 3 måneder. Eksklusive rene GPRS-abonnementer uden samtidig 

tale og telemetri-abonnementer. 

4 Omfatter flg. abonnementer med en markedsført/teoretisk 

downstream-kapacitet på minimum 256 kbit/s: Standard mobilabonnementer anvendt til internet data- 

trafik, tillægsdataabonnementer til mobilabonnementer og dedikerede dataabonnementers. 5 Inklusive 

trafik fra fastnet IP-telefoni. 

Kilde: Erhvervsstyrelsen 


152 


Kultur og kirke 

Museer og kulturarv 

Biblioteker 

Film og medier 

Scenekunst 

Kulturvaner og idræt 

Kulturlivets økonomi og struktur 

Folkekirken



13,3 mio. museumsbesøg 

De danske museer havde i alt 13,3 mio. besøg i 2011. . Ud af de 281 museer, der 

indgår i statistikken, var 147 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller stats- 

støttede museer havde 10,4 mio. besøgende 

ende i 2011, , svarende til 78 

pct. af det sam- 

lede antal besøg ved museerne i 2011. I 2011 havde de e zoologiske anlæg og bota- 

niske haver samt akvarier i alt 4,4 mio. besøg. 

Markant flere besøgende på ARoS 

Med 975.000 besøgende i 2011 er Nationalmuseet det klart mest besøgte museum. 

Louisiana er med 629.000 besøgende det næst mest besøgte museum. . Men ARoS Aarkraftigt 

ind. Med en stigning i besøgstallet på 136 pct. fra 

2010 til 2011 er ARoS den absolutte højdespringer blandt de ti største museer. 

Med 523.000 besøgende ligger ARoS nu på en tredjeplads. 

Den store stigning skyldes 

dels en Jorn-udstilling, dels åbningen af Your Rainbow hus Kunstmuseum haler Panorama. 

Figur 1 

De ti mest besøgte museer 

Nationalmuseet 

Louisiana 

ARoS Aarhus Kunstmuseum 

Ny Carlsberg Glyptotek 

Experimentarium 

Den Gamle By 

Statens Museum for Kunst 

Frilandsmuseet 

Rosenborgsamlingen 

Post & Tele Museum 

2011 

2010 

0 200 400 

600 

800 

1000 1200 

Tusinde besøg 

www.statistikbanken.dk/mus 

Biblioteker 

Danskerne er fortsat ivrige boglånere 

Folkebibliotekerne udlånte 3 

30 mio. bøger i 2011. . Det svarer til, at hver dansker 

låner seks bøger om året på et af landets folkebiblioteker. I tre ud af fire tilfælde er 

det enten bøger (68 pct.) eller tidsskrifter (5 ( 

pct.), som udlånes. De øvrige mate- 

rialer fordeler sig på musik (10 pct.), film (10 pct.), lydbøger (3 pct.), multimedier 

mv. (3 pct.) og andre materialer (1 pct.). 

154 




Biblioteker 


Scenekunst 



Folkekirken



13,3 mio. museumsbesøg 

De danske museer havde i alt 13,3 mio. besøg i 2011. . Ud af de 281 museer, der 

indgår i statistikken, var 147 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller stats- 

støttede museer havde 10,4 mio. besøgende 

ende i 2011, , svarende til 78 

pct. af det sam- 

lede antal besøg ved museerne i 2011. I 2011 havde de e zoologiske anlæg og bota- 

niske haver samt akvarier i alt 4,4 mio. besøg. 

Markant flere besøgende på ARoS 

Med 975.000 besøgende i 2011 er Nationalmuseet det klart mest besøgte museum. 

Louisiana 

er med 629.000 besøgende det næst mest besøgte museum. . Men ARoS Aarkraftigt 

ind. Med en stigning i besøgstallet på 136 pct. fra 

2010 til 2011 er ARoS den absolutte højdespringer blandt de ti største museer. 

Med 523.000 besøgende ligger ARoS nu på en tredjeplads. 

Den store stigning skyldes 

dels en Jorn-udstilling, dels åbningen af Your Rainbow hus Kunstmuseum haler Panorama. 

Figur 1 

De ti mest besøgte museer 

Nationalmuseet 

Louisiana 

ARoS Aarhus Kunstmuseum 


Experimentarium 

Den Gamle By 


Frilandsmuseet 



2011 

2010 

0 200 400 

600 

800 

1000 1200 

Tusinde besøg 


Biblioteker 

Danskerne er fortsat ivrige boglånere 

Folkebibliotekerne udlånte 3 

30 mio. bøger i 2011. . Det svarer til, at hver dansker 

låner seks bøger om året på et af landets folkebiblioteker. I tre ud af fire tilfælde er 

det enten bøger (68 pct.) eller tidsskrifter (5 ( 

pct.), som udlånes. De øvrige mate- 

rialer fordeler sig på musik (10 pct.), film (10 pct.), lydbøger (3 pct.), multimedier 

mv. (3 pct.) og andre materialer (1 pct.). 

154 



Figur 2 

Folkebibliotekernes udlån. 2011 

Bøger, 68,0 pct. 

Lydbøger, 3,3 pct. 

Musik, 9,9 pct. 

Film, 10,3 pct. 

Multimedier, 2,8 pct. 

Tidsskrifter, 4,5 pct. 

Andre materialer 1,2 pct. 

www.statistikbanken.dk/bib1 


Dagbladenes oplagstal faldt igen fra 2011-2012 

I 2012 var der 154.000 færre hverdagsoplag end i 2011. Dette skyldes blandt an- 

det, at avisen Urban er lukket. Urban stod i 2012 for 6,6 pct. at det totale hverdagsoplag, 

svarende til 93.000. Lidt over 60 pct. af faldet mellem 2011 og 2012 

kan forklares med nedlæggelsen af Urban. 

Figur 3 

Dagligt oplag 

Tusinde 

2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

750 

500 

Gratisaviser 

Regionale dagblade 

Landsdækkende dagblade 

250 

0 

2004 

2006 

www.statistikbanken.dk/dagblad 

2008 

2010 

2012 

Fremgang i biografernes billetsalg 

Det samlede billetsalg steg med 9 pct. fra 2011 til 2012 og endte på 13,6 mio. solgbilletter 

eller 

te billetter. Amerikanske film havde en lille tilbagegang på 42.000 

0,6 pct. i forhold til 2011. Danske film havde en fremgang på 16 pct. De tre mest 

sete film i 2012 var Skyfall, Hvidsten gruppen og Den skaldede frisør. Danske film 

havde en andel på 29 pct. af samtlige solgte billetter i 2012. . Det er en stigning på 2 

procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Hvidsten 

gruppen, , der solgte 754.000 billetter i 2012. 

. 


155


Figur 4 

Biografernes billetsalg 

9 

8 

7 

6 

mio. 

Amerikanske film 

5 

4 

Dansk film 

3 

2 

Europæiske film 

1 

0 

2000 

2001 2002 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Øvrige film 

2010 2011 2012 

www.dst.dk/bio 

Lille fald i det daglige tv-forbrug 

Januar er den måned på året, hvor danskerne over 3 år ser mest tv. Her ser hver 

dansker over 3 år i gennemsnit fjernsyn i 3 timer og 46 minutter om dagen. Den 

måned i 2012 vi så mindst tv i, var juli med 2 timer og 51 minutters tv-forbrug. 

Sammenlignet med 2011 er tv-forbruget 

lavere i alle måneder med undtagelse af 

april og juni. Musik, underholdning og dramatik er stadig førende i danskernes 

valg af programtype. I 2012 brugte danskere fra 3 år 57 pct. af deres tv-forbrug på 

denne kategori. 

Figur 5 

Tv-forbrug efter programtyper. 2012 

Nyheder, aktualitet og debat, 15 pct. 

Undervisning, oplysning og kultur, 16 pct. 

Musik, underholdning og dramatik, 57 pct. 

Sport, 11 pct. 

Regional tv, 1 pct. 

Tabel 176 

Scenekunst 

Tilskuerne siver fra de statsstøttede teatre 

Der var i alt 2 mio. tilskuere til teaterforestillingerne ne på de statsstøttede teatre i 

sæsonen 2011/2012, hvilket er 100.000 færre end i den foregående sæson, sva- 

rende til et fald på 4,8 pct. Herved fortsatte et fald, som satte ind efter sæsonen 

2008/2009. I de statsstøttede teatre var der 2,2 pct. flere 

forestillinger i 

2011/2012 end i 2010/2011, men 2,5 pct. færre opførelser. Der var 174 tilskuere 

pr. opførelse i sæsonen 2011/20122012 i mod 179 i 2010/ /2011; et fald på 2,8 pct. i 

forhold til sæsonen 2010/2011. 

156 



Figur 6 

Tilskuere ved statsstøttede teatre. 2002-20122012 

2,5 

Mio. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

02/03 03/04 

04/05 05/06 06/07 

07/08 08/09 09/10 

10/11 11/12 

www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 


Fodbold er Danmarks nationalsport 

Målt på antal medlemmer er fodbold danskernes foretrukne idrætsgren, og Dansk 

boldspilunion (DBU) oplevede en medlemsfremgang på 4 pct. fra 2010 til 2011. 

Danskerne har også i stor stil kastet sig over golfspillet, og golfklubberne har oplevet 

et støt stigende medlemstal i løbet af de sidste ti år. I 2011 var der dog et min- 

dre fald i golfklubbernes medlemstal. 

Figur 7 

Idrætsorganisationers medlemstal 

400 

350 

300 

250 

Tusinder 

Fodbold 

200 

150 

100 

Svømning 

Gymnastik 

Golf 

Håndbold 

50 

Tennis 

0 

2001 

2002 2003 2004 

2005 2006 2007 

2008 2009 2010 

2011 

www.statistikbanken.dk/medlem 


157



Idræt, radio og tv får flest kulturpenge 

Selvom niveauet har ændret sig en smule i forhold til tidligere år, går de største andele 

af kulturbevillingerne også i 2012 til idræt (19 pct.), radio og tv (19 pct.) og biblioteker 

(17 pct.). Scenekunst modtager omkring 7 pct., mens musik og museer i 2012 hver 

modtager 6 pct. af kulturpengene. De øvrige kulturemner udgør 25 pct. af bevillingerne. 

I dette tal er indeholdt folkeoplysning og folkehøjskoler, som modtager 6 pct. 

Dette område indgår fra og med 2012 som en del af kulturbevillingerne. 

Figur 8 

Samlede offentlige kulturbevillinger. 20122 

Scenekunst, 7 pct. 

Musik, 6 pct. 

Radio og tv, 19 pct. 

Biblioteker, 17 pct. 

Museer, 6 pct. 

Idræt, 19 pct. 

Øvrige, 25 pct. 

www.statistikbanken.dk/bevil02 

Kulturbevillinger omfatter nu også folkeoplysning og folkehøjskoler 

De offentlige kulturbevillinger for 2012 er på lidt over 22 mia. kr. Det er 2 mia. kr. 

mere end i 2011. . Stigningen på 1,6 mia. kr. skyldes et databrud pga. ressortom- 

lægninger efter regeringsdannelsen i 2011, , sådan at folkeoplysning og folkehøjskoler 

samt kulturejendomme nu regnes med. Når der ses bort fra disse ressortomlægninger, 

er niveauet for de offentlige kulturmidler nogenlunde uændret fra 2011 til 2012. I 

2012 fordelte bevillingerne sig på 56 pct. statslige og 44 pct. kommunale midler. Langt 

de fleste statslige midler kommer fra finanslovbevillinger (7,0 mia. kr. i 2012), mens 

licenspenge bidrog med 4,2 mia. kr. og tipsmidler med 1,2 m 

mia. kr. 

Folkekirken 

Færre er medlem af folkekirken 

Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen, som er med- 

lem af folkekirken udgjorde 79,1 

pct. 1. januar 2013. Andelen udviser en faldende 

tendens og udgjorde 79,8 i 2012. For ti år siden var andelen oppe på 83,8 pct. 

Størst tilslutning til folkekirken i Vestjylland 

Andelen af medlemmer af folkekirken varierer meget landsdelene imellem. Landsdelen 

med den højeste medlemsskabsandel er Vestjylland efterfulgt af Nordjylland og 

Sydjylland. ylland. Landsdelen med den mindste medlemsskabsandel er Byen København 

efterfulgt af Københavns omegn og Nordsjælland. 

158 



Figur 9 

Medlemskab af folkekirken. 1. januar 2013 

Medlem af Folkekirken 

Ikke medlem af Folkekirken 

Hele landet 

Byen København 


Nordsjælland 

Bornholm 

Østsjælland 


Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

0 

10 20 

30 40 50 60 70 

80 90 

100 Pct. 

www.statistikbanken.dk/km6 


159


Figur 4 

Biografernes billetsalg 

9 

8 

7 

6 

mio. 

Amerikanske film 

5 

4 

Dansk film 

3 

2 

Europæiske film 

1 

0 

2000 

2001 2002 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

Øvrige film 

2010 2011 2012 


Lille fald i det daglige tv-forbug 

Januar er den måned på året, hvor danskerne over 3 år ser mest tv. Her ser hver 

dansker over 3 år i gennemsnit fjernsyn i 3 timer og 46 minutter om dagen. Den 

måned i 2012 vi så mindst tv i, var juli med 2 timer og 51 minutters tv-forbrug. 

Sammenlignet med 2011 er tv-forbruget lavere i alle måneder med undtagelse af 

april og juni. Musik, underholdning og dramatik er stadig førende i danskernes 

valg af programtype. I 2012 brugte danskere fra 3 år 57 pct. af deres tv-forbrug på 

denne kategori. 

Figur 5 

Tv-forbrug efter programtyper. 2012 

Nyheder, aktualitet og debat, 15 pct. 

Undervisning, oplysning og kultur, 16 pct. 

Musik, underholdning og dramatik, 57 pct. 

Sport, 11 pct. 

Regional tv, 1 pct. 

Tabel 176 

Scenekunst 

Tilskuerne siver fra de statsstøttede teatre 

Der var i alt 2 mio. tilskuere til teaterforestillingerne ne på de statsstøttede teatre i 

sæsonen 2011/2012, hvilket er 100.000 færre end i den foregående sæson, sva- 

rende til et fald på 4,8 pct. Herved fortsatte et fald, som satte ind efter sæsonen 

2008/2009. I de statsstøttede teatre var der 2,2 pct. flere 

forestillinger i 

2011/2012 end i 2010/2011, men 2,5 pct. færre opførelser. Der var 174 tilskuere 

pr. opførelse i sæsonen 2011/20122012 i mod 179 i 2010/ /2011; et fald på 2,8 pct. i 

forhold til sæsonen 2010/2011. 

156 



Figur 6 

Tilskuere ved statsstøttede teatre. 2002-20122012 

2,5 

Mio. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

02/03 03/04 

04/05 05/06 06/07 

07/08 08/09 09/10 

10/11 11/12 

www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 


Fodbold er Danmarks nationalsport 

Målt på antal medlemmer er fodbold danskernes foretrukne idrætsgren, og Dansk 

boldspilunion (DBU) oplevede en medlemsfremgang på 4 pct. fra 2010 til 2011. 

Danskerne har også i stor stil kastet sig over golfspillet, og golfklubberne har oplevet 

et støt stigende medlemstal i løbet af de sidste ti år. I 2011 var der dog et min- 

dre fald i golfklubbernes medlemstal. 

Figur 7 

Idrætsorganisationers oners medlemstal 

400 

350 

300 

250 

Tusinder 

Fodbold 

200 

150 

100 

Svømning 

Gymnastik 

Golf 

Håndbold 

50 

Tennis 

0 

2001 

2002 2003 2004 

2005 2006 2007 

2008 2009 2010 

2011 



157



Idræt, radio og tv får flest kulturpenge 

Selvom niveauet har ændret sig en smule i forhold til tidligere år, går de største andele 

af kulturbevillingerne også i 2012 til idræt (19 pct.), radio og tv (19 pct.) og biblioteker 

(17 pct.). Scenekunst modtager omkring 7 pct., mens musik og museer i 2012 2 hver 

modtager 6 pct. af kulturpengene. De øvrige kulturemner udgør 25 pct. af bevillingerne. 

I dette tal er indeholdt folkeoplysning og folkehøjskoler, som modtager 6 pct. 

Dette område indgår fra og med 2012 som en del af kulturbevillingerne. 

Figur 8 

Samlede offentlige kulturbevillinger. 20122 

Scenekunst, 7 pct. 

Musik, 6 pct. 

Radio og tv, 19 pct. 

Biblioteker, 17 pct. 

Museer, 6 pct. 

Idræt, 19 pct. 

Øvrige, 25 pct. 


Kulturbevillinger omfatter nu også folkeoplysning og folkehøjskoler 

De offentlige kulturbevillinger for 2012 er på lidt over 22 mia. kr. Det er 2 mia. kr. 

mere end i 2011. . Stigningen på 1,6 mia. kr. skyldes et databrud pga. ressortom 

sortom- 

lægninger efter regeringsdannelsen nelsen i 2011, , sådan at folkeoplysning og folkehøjskoler 

samt kulturejendomme nu regnes med. Når der ses bort fra disse ressortomlægninger, 

er niveauet for de offentlige kulturmidler nogenlunde uændret fra 2011 til 2012. I 

2012 fordelte bevillingerne sig på 56 pct. statslige og 44 pct. kommunale midler. Langt 

de fleste statslige midler kommer fra finanslovbevillinger (7,0 mia. kr. i 2012), mens 

licenspenge bidrog med 4,2 mia. kr. og tipsmidler med 1,2 mia. kr. 

Folkekirken 

Færre er medlem af folkekirken 

Flere og flere vælger at stå uden for folkekirken. Andelen af befolkningen, som er med- 

lem af folkekirken udgjorde 79,1 

pct. 1. januar 2013. Andelen udviser en faldende 

tendens og udgjorde 79,8 i 2012. 

For ti år siden var andelen oppe på 83,8 pct. 

Størst tilslutning til folkekirken i Vestjylland 

Andelen af medlemmer af folkekirken varierer meget landsdelene imellem. Landsdelen 

med den højeste medlemsskabsandel er Vestjylland efterfulgt af Nordjylland og 

Sydjylland. Landsdelen med den mindste medlemsskabsandel er Byen København 

efterfulgt af Københavns omegn og Nordsjælland. 

158 



Figur 9 

Medlemskab af folkekirken. 1. januar 2013 

Medlem af Folkekirken 

Ikke medlem af Folkekirken 

Hele landet 



Nordsjælland 

Bornholm 

Østsjælland 


Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

0 

10 20 

30 40 50 60 70 

80 90 

100 Pct. 



159


Tabel 158 

Rigsarkivet og landsarkiverne. 2011 

Samlingerne 

Total hyldekapacitet 

Omfang 

ultimo året 

Modtagne 

bøger mv. 

i antal 

hyldemeter 

Læsesalene 

Besøg 

Ekspederede 

enheder 

Fjernlån 

ekspederede 

enheder 

Personale 

aflønnet 

af egne 

budgetter 

tusinde meter 

meter 

tusinde 

antal 

Arkiverne i alt 

Rigsarkivet 

Landsarkivet i: 

København 

Odense 

Viborg 

Aabenraa 

Erhvervsarkivet 

Dansk Data Arkiv 

762 

538 

50 

24 

63 

17 

70 

- 

426 

204 

50 

20 

74 

21 

57 

- 

12 360 39 133 16 641 

6 295 12 

52 5 453 

640 12 

804 5 

3 089 7 

1 174 1 

358 2 

- 

- 

23 1 828 

7 1 474 

39 5 895 

5 1 036 

7 

955 

- 

- 

194 

94 

12 

12 

43 

8 

14 

11 

Kilde: Rigsarkivet 


www.sa.dk 

Tabel 159 

Zoologiske og botaniske haver mv. 

Antal 

Besøg i alt 

Heraf: 

Københavns Zoo 

Odense Zoo 

Aalborg Zoo 

Givskud Zoo 

Randers Regnskov 

Jesperhus Resort 

Knuthenborg Safaripark 

Nordsømuseet 

Ree Park - 

Ebeltoft Safari Gravlev 

Jyllands Park Zoo 

Kattegatcentret 

Danmarks Akvarium 

AQUA Silkeborg 

Den Geografiske Have 

Fjord- og bæltcentret i Kerteminde 

Øresundsakvariet 

Skandinavisk Dyrepark, Nødager 

Odsherred Zoo - Dyrepark 

Skærup Zoo 

2010 

25 

4 017 

1 056 

349 

326 

280 

285 

220 

202 

187 

145 

165 

151 

132 

102 

60 

53 

47 

52 

50 

35 

tusinde 

2011 

28 

4 404 

1 152 

406 

377 

327 

291 

215 

202 

186 

173 

166 

145 

142 

110 

59 

53 

53 

53 

50 

35 

Anm.: Besøgstallene i tabellen omfatter kun zoologiske og botaniske haver mv., for hvilke besøgstal er 

oplyst begge år og havde mere end 30.000 besøgende. Besøgstallene i alt omfatter alle zoologiske og 

botaniske haver mv. 



160 



Tabel 160 

Besøg på museer 

2010 2011 

2010 

2011 

Antal museer i alt 

Kulturhistoriske museer 

Kunstmuseer 

Naturvidenskabelige museer 

Andre museer 

Antal besøg (tusinde) 

a. Kulturhistoriske museer i alt 

Heraf: 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 

Den Gamle By 

Nationalmuseet, Frilandsmuseet 



Egeskov Slot 

Kronborg Slot 

Frederiksborg Slot 

Moesgård Museum 

Fregatten Jylland 

Vikingeskibsmuseet 

Museet på Koldinghus 

Danmarks Jernbanemuseum 

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 

Gammel Estrup Herregårdsmuseet 

Danfoss Universe A/S 

Den Fynske Landsby 

Marstal Søfartsmuseum 

H.C. Andersens Hus 

Arbejdermuseet i København 

Nationalmuseet, Frihedsmuseet 

Øhavsmuseet 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum 

Valdemars Slot, Herregårdsmuseum 

Gavnø Slot 

Amalienborg Museet Christian VIII's Palæ 

Esrum Kloster og Møllegård 

Andelslandsbyen Nyvang 

Ruinerne under Christiansborg 

Museumscenter Hanstholm 

Museum Østjylland, Randers 

Københavns Museum 

Museet Ribes Vikinger 

Tøjhusmuseet 

Kulturhistorie Sønderborg Slot 

Nationalmuseet, Liselund Gl. Slot 

Historiecenter Dybbøl Banke 

Det Kongelige Bibliotek Bog- og Fotomuseum 

Danmarks Tekniske museum 

Kroppedal Museum 

Møntergården 

267 

175 

57 

5 

30 

281 Nationalmuseet, Frøslevlejrens museum 

183 Lemvig Museum 

58 Handels- og Søfartsmuseet Kronborg 

4 Industrimuseet, Horsens 

36 Bork Vikingehavn 

Koldkrigsmuseum Stevnsfort 

6 763 6 912 b. . Kunstmuseer i alt 

Heraf: 

434 

312 

319 

238 

153 

201 

195 

175 

128 

125 

111 

115 

91 

87 

87 

105 

85 

85 

87 

101 

64 

83 

72 

71 

62 

87 

48 

54 

34 

56 

55 

50 

62 

43 

55 

49 

44 

35 

56 

37 

50 

413 

360 

303 

243 

224 

217 

204 

189 

125 

117 

115 

113 

104 

101 

101 

99 

91 

91 

87 

77 

73 

71 

70 

68 

67 

67 

64 

61 

57 

56 

55 

55 

53 

53 

52 

51 

51 

50 

50 

48 

48 Louisiana Museum for Moderne Kunst 

ARoS, , Aarhus Kunstmuseum 



Arken Museum for Moderne Kunst 

Skagens museum 

Ordrupgaard 

Designmuseum Danmark 

Kunstmuseet Trapholt 

Kunsten Museum of Modern art Aalborg 

Thorvaldsens museum 

Randers kunstmuseum 

KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum 

Glasmuseet, Ebeltoft 

Vejle Kunstmuseum 

Johannes Larsen Museet 

Naturama 

Naturhistorisk Museum 

c. . Naturhistoriske museer i alt 

Heraf: 

Naturama 

Naturhistorisk Museum 

d. . Andre museer i alt 

Heraf: 

Eksperimentarium 

Carlsberg Besøgscenter 

De Kongelige Repræsentationslokaler 

Fiskeri- og Søfartsmuseet / Saltvandsakvariet 

Det Danske Filminstitut/ Museum og Cinematek 

Guinness World Record Museum 

Naturbornholm 

H. C. Andersen Eventyrhuset 

Bornholms Middelaldercenter 

Ripley's Believe it or not 

Sophienholm 

Det Mystiske Eksperimentarium 

a-d. . Besøgstal i alt 

46 

53 

41 

36 

48 

38 

3 039 3 464 

558 

222 

356 

448 

120 

103 

60 

66 

63 

66 

53 

51 

30 

53 

17 

53 

73 

51 

270 

73 

51 

1 959 2 573 

286 

158 

117 

125 

117 

77 

60 

71 

59 

66 

51 

50 

48 

46 

44 

41 

41 

40 

629 

523 

421 

348 

182 

118 

64 

63 

61 

61 

56 

53 

52 

47 

44 

42 

75 

50 

308 

75 

50 

379 

220 

142 

121 

107 

80 

63 

62 

62 

61 

60 

54 

12 030 13 257 

Anm.: Besøgstallene for de enkelte museer i tabellen omfatter kun museer, for hvilke besøgstal er 

oplyst begge år. Besøgstallene for museumskategorierne omfatter alle museer. I tabellen er kun 

specificeret museer, som i 2011 havde mere end 40.000 besøgende. 




161


Tabel 161 

Folkebiblioteker, nøgletal 

2010 

2011 

I alt 

Bøger 

Lydbøger 

Musikoptagelser 

Levende billeder 

Multimediematerialer 

Andre materialer 

Seriepublikationer 

I alt 

Bøger 

Lydbøger 

Musikoptagelser 

Levende billeder 

Multimediematerialer 

Andre materialer 

Seriepublikationer 

Brug af elektroniske ressourcer 

Materialeudgifter 

45 983 308 

31 034 130 

1 558 435 

5 044 231 

4 492 562 

1 291 574 

527 490 

2 034 886 

23 163 086 

18 884 295 

468 782 

2 724 160 

490 053 

218 549 

261 457 

udlån 

bestand 

abonnementer 

115 790 

11 394 197 

download 

tusinde koner 

354 495 

44 598 113 

30 322 274 

1 473 685 

4 412 920 

4 607 685 

1 243 491 

520 115 

2 017 943 

21 879 739 

17 765 237 

451 215 

2 588 770 

498 732 

212 712 

254 898 

108 175 

12 310 435 

335 622 

Nye tal forventes offentliggjort juli 2013 


Tabel 162 

Folkebiblioteker fordelt efter aktivitet 

2010 

antal 

2011 

Hovedbiblioteker 

Filialer 

Bogbusser 

Servicepunkter 

Hovedbibliotekets åbningstimer pr. uge 

Filialers åbningstimer pr. uge (sum) 

Bogbussers åbningstimer pr. uge 

Aktive lånere 

Aktive lånere fra bibliotekskommune 

Aktive lånere fra andre kommuner 

Besøgstal 

Besøg på website 

Sidevisninger på website 

Arbejdsstationer til publikum 

Arbejdsstationer til publikum med internet 

Antal biblioteksbetjente institutioner 

Bibliotekarer, årsværk 

Øvrigt akademisk personale, årsværk 

Assistenter, årsværk 

Øvrigt personale, årsværk 

97 

353 

32 

43 

4 198 

11 566 

651 

1 726 518 

1 513 870 

212 648 

36 124 933 

22 752 141 

175 745 795 

5 050 

4 802 

15 114 

2 112 

177 

1 790 

410 

timer 

antal 

97 

352 

33 

62 

4 243 

11 756 

678 

1 726 859 

1 518 747 

208 112 

36 297 751 

23 882 921 

170 552 567 

5 162 

4 944 

13 716 

2 040 

195 

1 675 

388 

Nye tal forventes offentliggjort juli 2013 


162 



Tabel 163 

Forskningsbiblioteker 

Hovedbibliotek, åbningstimer pr. uge 

Filialernes samlede åbningstid, timer pr. uge 

Siddepladser med bordplads 

Publikumsareal, netto 

Lukket magasinareal, netto 

Samlet bygningsareal, netto 

Arbejdsstationer til publikumsbrug 

Besøg på website 

Sidevisninger på website 

Aktive lånere 

Besøg 

Låneforespørgsler 

Referencespørgsmål 

Udstillinger 

Arrangementer 

Afviklede lektioner til brugerundervisning 

Fremmødte deltagere til brugerundervisning 

Personale i alt 

Forskningsbibliotekarer 

Bibliotekarer 

Assistenter mv. 

Øvrigt akademisk uddannet personale 

Øvrige personale 

Personale, heraf i beskæftigelsesordning mv. 

2010 

timer 

1 343 

1 530 

8 529 

kvm. 

86 293 

75 593 

204 405 

antal 

1 496 

8 793 617 

90 262 391 

287 454 

4 261 225 

627 129 

216 191 

206 

172 

8 617 

79 953 

årsværk 

1 366 

153 

457 

370 

176 

210 

70 

2011 

1 326 

1 452 

9 252 

85 311 

76 443 

203 682 

1 421 

8 631 923 

90 945 149 

249 988 

4 077 614 

645 623 

206 447 

119 

248 

8 307 

78 227 

1 351 

173 

453 

346 

182 

197 

71 


www.statistikbanken.dk/forsk1 

Tabel 164 

Dagblade 

Antal dagblade 

Oplag 

Hverdage 1 

Søndage 

Hverdage 

Søndage 

2010 

2011 2012 2010 2011 2012 

2010 2011 

2012 2010 2011 2012 

tusinde 

Dagblade i alt 2 

35 

33 33 11 

11 12 1 471 1 402 

1 248 877 833 

764 

Efter oplag pr. nummer: 

Under 10.000 

10.000-19.999 

20.000-29.999 

30.000-49.999 

50.000-99.999 

100.000 + 

8 

11 

3 

2 

5 

6 

8 9 - 

9 10 1 

3 2 1 

2 2 - 

7 8 5 

4 2 4 

- 1 

1 1 

1 1 

- 

6 6 

3 3 

49 52 

152 122 

71 69 

89 85 

331 511 

779 563 

60 

135 

- 

13 - 

13 

48 28 25 

83 

574 

- 

336 - 

418 

347 499 378 

2 

13 

22 

- 

379 

349 

1 Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroeXpress. 

2 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) 

målt i 1. halvår 2012. 

Kilde: Dansk oplagsbulletin 2012 


www.statistikbanken.dk/dagblad 


163


Tabel 165 

20 udvalgte 

dagblade 

Oplag 1 

Hverdage 2 201 

Hverdage 

Søndage 

2011 

2012 

2011 

2012 

tusinde 

MetroXpress 

24Timer 

Urban 

Jyllands-Posten 

Politiken 

Berlingske 

Ekstra Bladet 

Børsen 

B.T. 

JydskeVestkysten 

Nordjyske Stiftstidende 

Fyens Stiftstidende 

Frederiksborg Amts Avis 

Kristeligt Dagblad 

Information 

Aarhus Stiftstidende 

Lolland-Falsters Folketidende 

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 

Sjællandske 

Horsens Folkeblad 

201 

154 

93 

104 

99 

101 

67 

73 

67 

60 

52 

46 

39 

27 

22 

20 

17 

16 

16 

14 

200 

147 

• 

97 

98 

90 

59 

65 

59 

54 

50 

46 

37 

27 

21 

18 

16 

16 

16 

12 

• 

• 

• 

135 

125 

118 

94 

• 

89 

67 

57 

53 

• 

• 

• 

25 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

122 

120 

107 

82 

• 

81 

60 

54 

53 

• 

• 

• 

22 

• 

• 

• 

• 

1 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, 

MetroXpress og Urban. 



www.statistikbanken.dk/dagblad1 

Tabel 166 

Forbrugerbetalte magasiner 

Oplag 

2010 

2011 

2012 

tusinde 

Billed Bladet 

Familie Journalen 

Se & Hør 

Ude og Hjemme 

Hjemmet 

Her og Nu 

Bo Bedre 

Ugebladet Søndag 

Alt for damerne 

Femina 

Illustreret Videnskab 

Kig Ind 

M! 

Costume 

I Form 

Woman 

Vi Unge 

Anders And & Co. 

Hendes Verden 

Isabellas 

186 

183 

159 

143 

132 

106 

78 

81 

61 

63 

54 

53 

45 

41 

39 

48 

40 

39 

39 

44 

172 

172 

148 

132 

124 

98 

79 

78 

58 

54 

53 

43 

42 

41 

41 

41 

36 

35 

35 

35 

161 

163 

133 

125 

118 

97 

75 

73 

50 

52 

49 

37 

38 

40 

35 

37 

35 

32 

32 

36 

Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. 



www.statistikbanken.dk/magasin 

164 



Tabel 167 

De mest sete biograffilm 

1976-2012 

2012 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

04-1998 Titanic 

51-2001 Ringenes Herre – Eventyret om ringen 

40-1976 Olsen banden ser rødt 1 

51-2003 Ringenes Herre – Kongen vender tilbage 

51-2009 Avatar 

51-2002 Ringenes Herre – De to tårne 

11-1976 Gøgereden 

39-1977 Olsen banden deruda’ 

51-1982 E.T. 

46-1994 Løvernes Konge 

tusinde 

1 428 1 43-2012 Skyfall 

1 332 2 09-2012 Hvidsten Gruppen 1 

1 201 3 36-2012 Den skaldede frisør 1 

1 168 4 29-2012 The Dark 

Knight Rises 

1 158 5 13-2012 En kongelig affære 1 

1 123 6 40-2012 Far til fire - til søs 1 

1 120 7 47-2012 De urørlige 

1 045 8 46-2012 Twilight saga: Breaking dawn – del 2 

1 019 9 26-2012 Ice age 4 – På gyngende grund 

1 009 10 05-2012 Min søsters børn alene hjemme 1 

tusinde 

825 

754 

631 

531 

514 

403 

355 

337 

328 

304 

Olsen banden deruda’ 1 Film fordelt efter nationalitet. 2012 

1 Danske film. 



Tabel 168 

Film fordelt efter nationalitet. 2012 

Foreviste spillefilm 

Solgte billetter 

Entréindtægt i alt 

tusinde 

tusinde kr. 

Biografforeviste spillefilm i alt 

Dansk 

Udenlandsk i alt 

Heraf: Europæiske 

Amerikanske 

Øvrige og uoplyste 

Biografforeviste spillefilm i 2011 

541 

85 

456 

198 

222 

36 

656 

13 591 

3 898 

9 693 

2 585 

6 943 

164 

12 433 

842 725 

218 634 

624 091 

158 727 

455 535 

9 829 

749 802 



Tabel 169 

Film fordelt efter premieretidspunkt. 2012 

Foreviste spillefilm 

Solgte billetter 

Entréindtægt i alt 

tusinde 

tusinde kr. 

Biografforeviste spillefilm i alt 

Premieretidspunkt: 

2012 

2011 

2010 

2009 

2008 

2007 

2006 

2001-2005 

1996-2000 

1991-1995 

1986-1990 

1981-1985 

1971-1980 

1961-1970 

1951-1960 

Før 1951 

Uoplyst 

541 

231 

128 

40 

15 

12 

11 

10 

34 

16 

4 

3 

5 

11 

3 

8 

4 

6 

13 591 

12 648 

718 

7 

2 

1 

1 

1 

18 

101 

65 

0 

1 

12 

0 

0 

1 

16 

842 725 

787 626 

41 255 

184 

47 

23 

26 

35 

1 076 

7 811 

3 457 

11 

24 

426 

8 

21 

49 

647 




165


Tabel 170 

Biografer 

2010 

2011 

2012 

Biografernes antal ultimo året 

Antal biografer 

Antal faste siddepladser (tusinde) 

161 

57 

161 

57 

163 

59 

Biografernes virksomhed 

Antal solgte billetter (tusinde stk.) 

Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) 

12 952 

796 

12 433 

750 

13 591 

843 



Tabel 171 

Oversatte bøger. 2011 

Svensk 

Norsk 

Nordisk- 

i øvrigt 

Originalsprog 

Engelsk/ 

amerikansk 

Tysk 

Fransk 

Russisk 

Andre 

sprog 

Oversatte 

titler 

til dansk 

i alt 

antal titler 

Oversatte titler i alt 

Skønlitteratur 

Faglitteratur 

318 

235 

83 

169 20 1 294 

104 17 858 

65 3 436 

231 

138 

93 

139 

101 

38 

4 202 2 377 

4 177 1 634 

- 25 

743 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter 


Tabel 172 

Udkomne bøger. 2011 

Bøger og småtryk 

Efter art 

Efter udgave 

I alt 

Heraf 

Decimal- 

Småtryk Bøger 

klassedeling (17-48 sider) (o. 48 sider) 

Førsteudgaver 

Reviderede 

udgaver 

Skolebøger 

1 

Børne- 

bøger 

antal titler 

Titler i alt 

3 125 

9 734 

10 782 

2 077 

12 859 

904 1 718 

Skønlitteratur i alt 82-8888 

Romaner og noveller 

Skuespil 

Digte 

Humor, tegneserier mv. 

Børne- og ungdomsbøger 

1 125 

40 

2 

64 

17 

1 002 

2 600 

1 468 

25 

198 

78 

831 

3 048 

1 015 

26 

250 

90 

1 667 

677 

493 

1 

12 

5 

166 

3 725 

1 508 

27 

262 

95 

1 833 

432 1 451 

52 1 324 

- 5 

1 44 

- 78 

379 • 

Faglitteratur i alt 

00-81,89-99 

Almindelige skrifter 00-0707 

Filosofi 

10-1919 

Religion 

20-2929 

Samfundsvidenskab 30-39, 39, 59 

Geografi og rejser 

40-4949 

Naturvidenskab 

50-5858 

Anvendt videnskab 60-6969 

Kunst, spil og sport 70-7979 

Litteraturhistorie, sprog 80-81,8981,89 

Historie 

90-9999 

2 000 

40 

47 

57 

504 

103 

172 

642 

252 

49 

134 

7 134 

137 

323 

233 

1 558 

336 

414 

2 201 

708 

261 

963 

7 734 

169 

290 

258 

1 606 

338 

518 

2 425 

885 

250 

995 

1 400 

8 

80 

32 

456 

101 

68 

418 

75 

60 

102 

9 134 

177 

370 

290 

2 062 

439 

586 

2 843 

960 

310 

1 097 

472 

7 

17 

23 

73 

17 

125 

32 

28 

108 

42 

267 

3 

2 

16 

24 

3 

62 

79 

57 

5 

16 

1 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, 

voksenundervisning og selvstudium. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter 


166 



Tabel 173 

Radioudsendelser, DR 

2010 

2011 

Analog 

Digital 

Analog 

Digital 

timer 

Programmer efter indhold 

Nyheder 

Aktualitet og debat 

Oplysning og kultur 

Dramatik/Fiktion 

Musik 

Underholdning 

Sport 

Undervisning 

Kor- og orkester virksomhed 

Præsentation og service 

54 162 

4 712 

23 584 

4 036 

121 

15 630 

4 285 

910 

- 

122 

762 

184 151 

10 122 

1 139 

1 685 

137 

163 777 1 

7 025 

7 

- 

3 

256 

52 965 

4 716 

23 702 

3 281 

108 

15 086 

4 392 

813 

- 

115 

752 

99 810 

11 258 

1 238 

9 521 

21 

70 736 1 

6 789 

1 

- 

57 

190 

1 DR har fra 2010 foretaget en omlægning af kanal porteføljen på DAB og NET. Dette har medført et 

væsentligt fald i antallet af timer på digital radio. 

Kilde: Danmarks Radio 


www.statistikbanken.dk/for441b 

Tabel 174 

Fjernsynsudsendelser, DR og TV2 

Danmarks Radio 

TV2 

2010 

2011 

2010 

2011 

timer 

Fjernsynsudsendelser i alt 

Landsprogrammer i alt 

Nyheder 

Aktualitet og debat 

Oplysning og kultur 

Undervisning 

Musik 

Underholdning 

Dansk dramatik 

Udenlandsk dramatik 

Sport 

Præsentation og service 

Regionaludsendelser i alt 

Reklamer 

Fordelt efter produktion 2 

Egen produktion 

Fremmed produktion 

Genudsendelser (inkl. snaprepriser) 

32 811 

32 811 

9 655 

1 570 

7 645 

565 

1 052 

835 

1 408 

8 605 

633 

842 

3 968 

2 877 

25 966 

• 

• 

34 054 1 

34 054 

9 601 

1 617 

8 604 

662 

643 

767 

1 210 

9 735 

395 

821 

3 588 

3 322 

26 861 

• 

• 

12 576 

7 207 

719 

1 164 

417 

2 

20 

724 

260 

2 852 

817 

232 

4 031 

1 338 

1 425 

3 118 

2 664 

12 586 

7 135 

760 

1 252 

876 

- 

71 

494 

263 

2 708 

481 

230 

4 078 

1 373 

1 498 

2 575 

3 062 

1 Inkl. samsendte udsendelser. 2 For TV2 ekskl. regionaludsendelser og reklamer. 

Kilde: Danmarks Radio og TV2 


www.statistikbanken.dk/for4213 


167


Tabel 175 

Husstandenes adgang til tv-stationer 

2010 

2011 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande med tv 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande med tv 

tusinde 

pct. 

tusinde 

pct. 

Antal husstande i alt, 1. januar 

2 573 

• 

2 584 

• 

Heraf antal husstande med tv 

DR 1 

DR 2 

DR Update 

DR K 

DR HD 

DR Ramasjang 

TV2 

TV2 ZULU 

TV2 Charlie 

TV2 Film 

TV2 Film HD 

TV2 News 

TV2 Sport 

TV2 Sport HD 

TV3 

TV3+ 

TV3+ HD 

TV3 Puls 

Kanal 4 

Kanal 5 

Kanal 5 HD 

6'eren 

6'eren HD 

Voice TV 

Discovery Channel 

Discovery World 

Discovery Science 

Animal Planet 

Cartoon Networks 

Boomerang 

MTV 

Nickelodeon 

VH-1 

TCM 

Disney Channel 

Playhouse Disney 

Disney XD 

Eurosport 

Eurosport 2 

DK4 

NRK 

TV 2 Norge 

Sverige 1 

TV4 Sverige 

2 496 

2 486 

2 486 

1 490 

1 956 

1 080 

1 988 

2 479 

1 766 

1 753 

1 405 

. . 

1 530 

1 224 

273 

1 714 

1 556 

279 

1 123 

1 653 

1 541 

275 

1 370 

. . 

873 

1 408 

429 

278 

1 353 

1 120 

528 

1 260 

792 

883 

1 016 

1 194 

365 

662 

1 284 

472 

1 407 

982 

746 

1 391 

1 048 

100 

100 

99 

60 

78 

43 

80 

99 

71 

70 

56 

. . 

61 

49 

11 

69 

62 

11 

45 

66 

62 

11 

55 

. . 

35 

56 

17 

11 

54 

45 

21 

51 

32 

35 

41 

48 

15 

27 

51 

19 

56 

39 

30 

56 

45 

2 497 

2 481 

2 461 

1 684 

2 094 

1 389 

2 093 

2 477 

1 715 

1 725 

1 367 

492 

1 605 

1 209 

431 

1 669 

1 486 

516 

1 105 

1 542 

1 639 

530 

1 350 

464 

840 

1 311 

406 

236 

1 299 

1 080 

478 

1 200 

834 

898 

872 

1 115 

. . 

660 

1 208 

530 

. . 

. . 

. . 

. . 

1 048 

100 

99 

99 

67 

84 

56 

84 

99 

69 

69 

55 

20 

64 

48 

17 

67 

60 

21 

44 

62 

66 

21 

54 

19 

34 

53 

16 

10 

52 

43 

19 

48 

33 

36 

35 

45 

. . 

26 

48 

21 

. . 

. . 

. . 

. . 

42 

Kilde: TNS Gallup A/S, Annual survey 2011 og 2012 


www.statistikbanken.dk/dis135 

168 



Tabel 176 

Seertid efter tv-kanaler og programtype. 2011 

Nyheder, 

aktualitet 

og debat 

Undervisning, 

oplysning og 

kultur 

Musik, underholdning 

og 

dramatik 

Sport 

Regional 

tv 

pct. 

Seertid i alt 

DR 1 

DR 2 

DR Update 

DR K 

DR HD 

DR Ramasjang 

TV2 

TV2 ZULU 

TV2 Charlie 

TV2 Film 

TV2 News 

TV2 

Sport 

TV3 

TV3+ 

TV3 PULS 

Kanal 4 

Kanal 5 

6'eren 

26 

36 

22 

100 

1 

1 

. . 

35 

. . 

. . 

. . 

99 

. . 

. . 

. . 

. . 

5 

9 

1 

15 

16 

40 

. . 

52 

32 

20 

10 

2 

2 

. . 

1 

. . 

30 

13 

52 

30 

3 

5 

48 

44 

36 

. . 

46 

63 

80 

34 

97 

97 

100 

. . 

. . 

70 

56 

43 

66 

87 

65 

8 

5 

2 

. . 

. . 

4 

. . 

11 

1 

. . 

. . 

. . 

100 

. . 

31 

4 

. . 

. . 

29 

3 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

11 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

. . 

Kilde: TNS Gallup og TV-meter årsrapport 

Nye tal offentliggøres marts 2013 

www.statistikbanken.dk/for4213 og for4214 

Tabel 177 

DR og TV2, indtægter og udgifter 


TV2 

2009 

2010 

2011 

2009 

2010 2011 

tusinde 

Antal tilmeldte husstande i alt 

2 417 

2 418 

2 420 

2 417 

2 418 2 420 

Antal licenser i alt 1 

Heraf: Medielicens 

Radiolicens 

Antal tilmeldte 

Erhverv/institutioner 

2 514 2 

2 367 

50 

97 

2 518 3 

2 368 

50 

100 

2 529 4 

2 370 

50 

109 

2 514 2 2 518 3 2 529 4 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

mio. kr. 

Årsregnskab 

Driftsindtægter 

Heraf: Licens 

Reklame, sponsor 

Andet 

Omkostninger i alt 

3 760 

3 392 

4 

364 

3 338 

3 861 

3 493 

4 

364 

3 328 

3 866 

3 516 

4 

346 

3 251 

2 060 

- 

1 219 

841 

1 932 

2 147 2 311 

- 

- 

1 318 1 429 

829 

882 

1 974 2 106 

1 DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR, 

TV2/DANMARK, lokalradio- og tv m.fl. 2 1.6.2009. 3 31.12.2010. 4 25.12. 2011. 

Kilde: DR og TV2 



169


Tabel 178 

Salg af musikmedier 

Salg 

Omsætning 

20111 

2012 

2011 

2012 

antal 

tusinde kroner 

Total 1 

CD-albums 

LP (plader)/ MC (kassettebånd) 

DVD-audio 

DVD-Audio sets 

CD-sets 2 

CD/sacd 

CD-maxi/ CD-single 

CD-Child 

Digital albums 

Digital Track 

Digital andet 3 

Club sales 

Ringtunes single 

Musikvideo 

Mobil andet 

Andet 

435 053 213 822 349 584 

3 962 868 

3 169 597 

32 761 

46 099 

20 832 

3 402 

73 

1 700 

447 364 

136 636 

111 

241 

1 612 

2 175 

116 898 

97 422 

7 818 274 

989 554 

24 469 695 197 608 636 

397 336 919 620 020 963 

16 902 

5 157 

470 333 

169 956 

93 079 

65 366 

264 409 

30 562 

1 083 

2 118 

419 960 

206 237 

3 102 

886 

2 

30 487 

10 

79 

6 586 

47 099 

54 221 

61 574 

996 

809 

7 339 

487 

46 

408 222 

164 065 

4 608 

262 

2 

9 575 

11 

48 

3 901 

47 920 

60 113 

111 710 

307 

659 

4 622 

325 

93 

Anm.: IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udenlandske pladeselskaber, hvis 

omsætning udgør mere end 95 pct. af samtlige de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. 

1 Inkl. Grønland og Færøerne. 2 Dobbeltalbums og lignende produkter, der indeholder mere end ét 

fonogram, men som fremtræder som ét produkt. 3 Størstedelen er abonnementssalg. 

Kilde: IFPI Danmark 


www.ifpi.dk 

Tabel 179 

Scenekunst. 2011/2012 

Antal af 

opførelser 

I alt 

Antal forestillinger 

Heraf 

Premiere i sæson 

danske 

I alt 

Heraf 

danske 

Antal tilskuere 

I alt 

Solgte 

billetter 

antal 

tusinde 

Statsstøttede teatre i alt 

Det Kongelige Teater i alt 

Skuespil 

Opera 

Ballet og dans 

11 429 

604 

344 

104 

156 

602 

46 

13 

10 

23 

418 

13 

3 

1 

9 

416 

29 

11 

6 

12 

275 1 993 

15 382 

5 108 

1 117 

9 157 

. . . 

331 

79 

111 

141 

Landsdelsscenerne i alt 

Københavns Teater 

Landsdelsscenerne i provinsen 

1 866 

832 

1 034 

74 

33 

41 

36 

21 

15 

74 

33 

41 

37 

18 

19 

543 

291 

252 

465 

249 

216 

Øvrige statsstøttede teatre i alt 8 959 

folketeatret.dk/turne og Den Jyske 

Opera 

387 

Små storbyteatre 

2 860 

Egnsteatre 

2 891 

Støtte ydet af Kunstrådet 

2 821 

482 

13 

95 

153 

221 

369 

8 

78 

122 

161 

313 

13 

74 

90 

136 

223 1 068 

4 

53 

68 

98 

132 

327 

368 

241 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Ikke-statsstøttede teatre i alt 

Ballet og dans 

Performance 

Opera 

Operette og musical 

Skuespil 

Revy og kabaret 

Musikdramatik 

Nycirkus 

Animation/dukketeater 

Andet 

3 583 

621 

55 

44 

381 

1 021 

285 

230 

29 

679 

238 

250 

41 

11 

6 

9 

70 

10 

20 

2 

46 

35 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

967 

160 

3 

5 

322 

149 

225 

25 

3 

41 

34 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Anm.: Teatrenes virksomhed er ekskl. gæstespil. Opgørelsen vedrører sæsonen, der går fra 1. juli til 

30. juni. 

170 


www.statistikbanken.dk/teat1, teat2, teat3 og teat 8 



Tabel 180 

Ungdoms-, , idræts- og friluftsorganisationer 

Antal medlemmer 

Børne- og ungdomsorganisationer i alt 1 

Det Danske Spejderkorps 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 

De grønne pigespejdere 

KFUM-spejderne i Danmark 

Danske Baptisters Spejderkorps 

DUI - LEG og VIRKE 

Idrættens hovedorganisationer 2 

Dansk Idræts-Forbund 

Badminton 

Fodbold (DBU) 

Golf 

Gymnastik 

Håndbold 

Ridning 

Sejlsport 

Svømning 

Tennis 

Øvrige forbund 

Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger 

Badminton 

De danske Skytteforeninger 

Fodbold 

Gymnastik 

Håndbold 

Svømning 

Tennis 

Øvrige idrætsgrene 

Børneidræt 

Motion og fritidsliv 

Efterskoler, ungdomsskoler mv. 

Dansk Firmaidrætsforbund 

Badminton 

Fodbold 

Håndbold 

Bowling 

Motionscenter 

Motionsgymnastik 

Motionsløb 

Øvrige idrætsgrene 

Friluftsorganisationer i øvrigt 

Dansk Camping Union 

Dansk Cyklist Forbund 

Danmarks Naturfredningsforening 

Danmarks Jægerforbund 

Det Danske Haveselskab 

2010 

tusinde 

84 

26 

23 

5 

24 

1 

5 

1 721 

95 

343 

158 

125 

115 

74 

58 

137 

62 

554 

1 700 

145 

141 

284 

342 

117 

166 

55 

340 

8 

78 

24 

321 

19 

32 

2 

21 

37 

11 

29 

170 

151 

17 

132 

95 

40 

2011 

85 

27 

22 

5 

25 

1 

5 

1 734 

91 

357 

157 

130 

113 

73 

57 

146 

60 

550 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

331 

19 

32 

2 

20 

38 

11 

29 

180 

155 

17 

133 

95 

41 

1 Omfatter medlemmer af de uniformerede korps tilsluttet Børne- og Ungdomsorganisationernes 

Samråd. 2 DIF omfatter kun aktive medlemmer; de andre organisationer omfatter også passive 

medlemmer. Hvis en person samtidig dyrker flere idrætsgrene, vil den pågældende normalt blive talt 

med flere gange. 

Kilde: Organisationerne 




171


Tabel 181 

Tilskuertal til udvalgte sportsgrene 

Sæson 2009/2010 

Tilskuere 

Kampe 

Tilskuer- 

gennemsnit 

pr. kamp 

Sæson 2010/2011 

Tilskuere 

Kampe 

Tilskuer- 

gennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuer- 

gennemsnit 

pr. kamp 

pct. udvikling 

Fodbold 

Superligaen – herrer 

1. division – herrer 

2. division – herrer 

Håndbold 

Håndboldliga – herrer 

1. division– herrer 

Håndboldliga – damer 

1. division – damer 

Ishockey 

Al-Bank ligaen – herrer 

Play-off og slutspil – herrer 

Sæsonen totalt 1 – herrer 

Badminton 2 

Denmark Open 

Copenhagen Masters 

DM 

Hold-finalen 

Basketball 

Basketligaen – herrer 

1 645 907 198 8 313 1 394 436 198 7 043 -15,3 

314 358 240 1 310 356 200 240 1 484 13,3 

123 430 

480 257 138 013 480 288 11,8 

279 025 85 479 169 979 36 963 

217 185 167 194 

1 286 462 1 018 191 456 038 77 073 162 659 39 576 226 192 165 192 

2 018 401 986 

206 

56,9 

-13,1 

-3,1 

8,2 

209 703 162 1 294 202 956 156 1 301 

0,5 

61 396 37 1 659 67 720 

30 2 257 36,0 

271 099 

199 1 362 270 676 186 1 455 

6,8 

5 770 3 574 4 226 2 165 . . . . . . . . . . . . 

. . . . . . . . . . . . 9 500 3 876 3 125 2 165 . . . 

. . . 

. . . 

. . . 

79 361 154 515 79 638 159 501 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

-2,8 

1 Pokalkampe er ikke inkluderet. 2 Kun større turneringer, både dame- og herrebadminton. 

Kilde: Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund, 

Danmarks Ishockey Union, Danmarks Badminton Forbund, 

Danmarks Basketball-Forbund 


www.statistikbanken.dk/sport1 

Tabel 182 

Reklameforbrug 

2009 

2010 pct. 

2011 

mio. kr. 

pct. 

mio. kr. 

mio. kr. 

pct. 

Reklameforbrug i alt 

24 303 

100,0 

24 694 

100,0 

25 477 100,0 

Pressens annonceomsætning i alt 

Dagblade 

Magasiner 

Fagblade mv. 

Distriktsblade 

Andet 

6 168 

2 065 

328 

742 

2 143 

890 

25,4 

8,5 

1,3 

3,1 

8,8 

3,7 

5 874 

1 946 

333 

707 

2 033 

855 

23,8 

7,9 

1,3 

2,9 

8,2 

3,5 

5 558 

1 908 

346 

685 

2 059 

560 

21,8 

7,5 

1,3 

2,7 

8,1 

2,2 

Andre reklameaktiviteter i alt 

Radio 

TV 

Biografer 

Tryksager 

Sportssponsorering 

Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 

Internet 

Reklameartikler 

Ufordelte adm.- og prod.omkostninger 

18 135 

217 

2 059 

53 

6 067 

1 104 

491 

3 030 

547 

4 567 

74,6 

0,9 

8,5 

0,2 

25,0 

4,5 

2,0 

12,5 

2,2 

18,8 

18 820 

232 

2 256 

59 

5 799 

1 196 

499 

3 484 

557 

4 738 

76,2 

0,9 

9,1 

0,2 

23,5 

4,8 

2,0 

14,1 

2,3 

19,2 

19 919 

270 

2 517 

59 

5 728 

1 203 

537 

4 019 

635 

4 951 

78,2 

1,1 

9,9 

0,2 

22,5 

4,7 

2,1 

15,8 

2,5 

19,4 

Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler 

eksklusive afgifter. 

Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2011, 

Dansk Oplagskontrol 


www.do.dk 

172 



Tabel 183 

Erhvervsfrekvenser efter uddannelsesinstitutioner. 2011 

Begge køn 

dimittendårgange 

2000-2009 

Kvinde 

Mand 

Alle uddannelsesinstitutioner 

Arkitektskolen Aarhus 

Kunstakademiets Arkitektskole 

Kunstakademiets Designskole 

Kunstakademiets Designskole, 

Bornholm 

Kunstakademiets Konservatorskoleskole 

Designskolen Kolding 

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 

Rytmisk Musikkonservatorium 

Det Jyske Musikkonservatorium 

Syddansk Musikkonservatorium og 

Skuespillerskole – musik 

Syddansk Musikkonservatorium og 

Skuespillerskole – scenekunst 

Statens Scenekunstskole 

Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 

Kunstakademiets Billedkunstskoler 

Den Danske Filmskole 

Det Informationsvidenskabelige 

Akademi 

87,9 

87,5 

86,7 

85,1 

84,0 

93,3 

84,4 

86,4 

89,3 

92,7 

92,7 

87,5 

84,7 

84,7 

79,8 

83,1 

91,7 

86,0 

84,5 

84,0 

83,1 

85,4 

91,6 

80,7 

83,9 

85,4 

91,0 

89,6 

80,6 

78,0 

91,2 

80,6 

79,6 

92,2 

90,4 

91,3 

89,8 

89,9 

78,3 

100,0 

94,4 

88,5 

90,7 

94,2 

95,0 

94,4 

91,5 

78,9 

79,0 

85,6 

90,1 


www.statistikbanken.dk/kubesk2 

Tabel 184 

Offentlige kulturbevillinger. 2012 

Idræt 

og fritid 

Kultur 

-arv 

Medier, 

biblioteker 

og litteratur 

Scene 

og musik 

Visuel kunst 

og design 

Anden 

kulturel 

aktivitet 

I alt 

Offentlige kulturbevillinger i alt 4 284 1 897 8 916 2 978 

Kommuner 

Staten i alt 

Finanslov – Kulturministeriet 

Finanslov – Øvrige ministerier 

Tipsmidler 

Licensmidler 

3 463 564 2 905 

mio. kr. 

951 

821 20 1 333 1 317 

6 011 1 669 2 027 

1 938 

- 

- 

90 

- 

801 

16 

33 

89 

- 

- 4 220 

- 

520 3 518 22 113 

- 1 811 9 694 

520 1 707 12 419 

93 1 427 6 465 

414 

13 

- 

6 

274 

- 

509 

1 226 

4 220 



Tabel 185 

Statens Kunstfond. 2011 

3-årige 

stipendier 

Engangs- 

ydelser 

Konkurrencer 

og præmier 

Bestillinger 

og indkøb 

Andre 

ydelser 

I alt 

tusinde kr. 

I alt 

Billedkunst 

Forfattere 

Rytmisk tonekunst 

Klassisk tonekunst 

Fælles tonekunst 

Kunsthåndværk og design 

Arkitektur 

Film og teater 

17 447 44 317 

3 815 9 818 

6 840 8 817 

- 4 858 

855 1 927 

- 1 610 

1 710 7 200 

3 372 3 359 

855 6 728 

2 895 

1 010 

525 

550 

115 

- 

695 

- 

- 

8 059 

6 190 

20 

- 

- 

- 

1 849 

- 

- 

15 292 88 010 

9 987 30 820 

-99 16 193 

426 5 834 

2 888 5 785 

1 047 2 657 

705 12 159 

96 6 827 

152 7 735 

Kilde: Beretning for Statens Kunstfond 



173


Tabel 186 

Folkekirkens inddeling. 2013 

Antal kirkelig inddeling 

1. januar 

Kirker 

Præster 

Provstier 

Sogne 

Hele landet 

Københavns Stift 

Helsingør Stift 

Roskilde Stift 

Lolland-Falsters Stift 

Fyns Stift 

Haderslev Stift 

Ribe Stift 

Aarhus Stift 

Viborg Stift 

Aalborg Stift 

2 335 

117 

163 

337 

109 

243 

185 

211 

355 

289 

326 

2 033 

211 

268 

264 

58 

182 

185 

154 

315 

179 

217 

104 

9 

13 

13 

4 

11 

7 

8 

14 

11 

14 

2 194 

103 

147 

317 

104 

233 

174 

203 

332 

276 

305 



Tabel 187 

Folkekirkens kirkelige handlinger. 2012 

Døbte i pct. 

af fødte 2012 

Konfirmerede 2012 i pct. 

af 14-15-årige 1. januar 2013 

Kirkeligt begravede i pct. 

af døde 2012 

pct. 

Hele landet 

Københavns Stift 

Helsingør Stift 

Roskilde Stift 

Lolland-Falsters Stift 

Fyns Stift 

Haderslev Stift 

Ribe Stift 

Aarhus Stift 

Viborg Stift 

Aalborg Stift 

74,9 

45,1 

68,8 

90,2 

91,7 

84,1 

84,5 

91,3 

79,4 

87,8 

86,6 

71,0 

43,9 

61,9 

70,0 

76,9 

72,4 

74,8 

79,8 

77,4 

82,0 

84,0 

87,6 

74,0 

81,9 

88,5 

87,8 

90,0 

90,8 

93,0 

91,5 

94,7 

93,6 




Tabel 188 

Folkekirkemedlemmer. 2013 

1. januar 

Mænd 

Hele landet 

Kvinder 

Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen 

I alt 

København 

Bopælsstift 

Helsingør, 

Roskilde og 

Lolland- 

Falster 

Fyn 

Jylland 

Antal tusinde 

folkekirke- 

medlemmer 

i alt 

I alt 

0-4 år 

5-9 år 

10-14 år 

15-19 år 

20-29 år 

30-39 år 

40-49 år 

50-59 år 

60-69 år 

70-79 år 

80 år + 

77,1 

65,0 

75,0 

78,7 

81,9 

72,0 

71,3 

76,8 

78,0 

81,8 

87,2 

91,0 

81,0 

65,4 

75,2 

79,5 

83,1 

74,1 

75,5 

81,9 

83,4 

87,1 

91,3 

93,5 

79,1 

65,2 

75,1 

79,1 

82,5 

73,0 

73,4 

79,3 

80,7 

84,5 

89,4 

92,6 

61,2 

43,0 

47,2 

53,3 

69,1 

64,2 

56,5 

61,5 

64,1 

68,7 

72,9 

77,9 

76,9 

72,1 

73,4 

78,0 

78,0 

66,2 

75,9 

78,2 

77,5 

81,6 

80,8 

80,2 

82,7 

78,8 

78,7 

86,1 

86,4 

74,3 

82,9 

84,0 

82,6 

86,2 

86,2 

83,2 

84,2 4 431 

81,6 204 

83,8 247 

88,2 265 

87,8 296 

76,2 498 

83,7 514 

84,5 647 

84,4 587 

87,8 586 

86,9 371 

83,7 215 



174 


Arbejde, løn og indkomst 

Tilknytning til arbejdsmarkedet 

Beskæftigelse 

Arbejdsløshed 

Pendling 

Fravær 

Løn- og arbejdsomkostninger 

Et europæisk perspektiv 

Indkomster


Tilknytning til arbejdsmarkedet 

Mænd og kvinder i arbejdsstyrken – forskellen mindskes 

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den in- 

ternationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: 

Figur 1 

Erhvervsfrekvens for 

16-64-årige. 1981-2012 

- Beskæftigede 

- Ledige 

- Personer uden for arbejdsstyrken 

90 

85 

Pct. 

Mænd 

Arbejdsstyrken består af beskæftigede og ledige, og erhvervsfrekvensen opgøres 

som arbejdsstyrken i forhold til befolkningen i den erhvervsaktive aldersgruppe 

(16-6464 år). 

80 

I alt 

75 

Kvinder 

70 

81 85 89 93 97 01 05 09 

www.statistikbanken.dk/ras110 

Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra starten af 

1980’erne og frem til 2012 er der markante forskelle for mænd og kvinder. Kvindernes 

erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne. Udviklingen begyndte i realiteten 

allerede før 1981, men Danmarks Statistik råder kun over en årlig opgørelse af 

befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem. 

Mændenes er- 

hvervsfrekvens faldt i 1980’erne. 

I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur – var såvel 

mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. 

Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, og herefter steg kvin- 

dernes erhvervsfrekvens frem til 2002, , mens mændenes fortsatte med at falde. Fra 

2006 og frem til 2008 steg erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder en smu- 

le. Herefter falder erhvervsfrekvensen for såvel mænd som kvinder pga. den øko- 

statistikken er omlagt i 2009. 

Oplysningerne for 2009 og frem er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de tidli- 

gere 

nomiske krise. Faldet bliver dog ekstra stort, fordi år. 

Figur 2 

Erhvervsfrekvens fordelt efter alder 

100 

90 

Erhvervsfrekvens 

Mænd, , 2012 

Mænd, 1981 

80 

70 

Kvinder , 2012 

60 

50 

Kvinder, 1981 

40 

30 

20 

10 

16 

19 22 25 28 31 

34 37 40 43 46 

49 52 

55 58 61 64 

Alder 

Den stigende erhvervsdeltagelse for kvinder betyder, at de aldersfordelte erhvervsfrekvenser 

for kvinder har ændret sig markant over tid. I 1981 begyndte kvinder- 

nes erhvervsfrekvens allerede at falde svagt, når de var først i trediverne. Når 

176 



kvinderne nåede midten af fyrrene, begyndte de for alvor at forlade arbejdsstyr- 

ken. I 2012 holder kvindernes aldersfordelte erhvervsfrekvenser sig på et højt ni- 

veau helt frem til 60-års alderen, ligesom det er tilfældet for mændene. 

Kvindernes s erhvervsfrekvens er lavere end mændenes undtagen for de helt unge 

aldersgrupper. Således har kvinderne en højere erhvervsfrekvens end mændene op 

til 20-års alderen. For både mænd og kvinder gælder i øvrigt, at erhvervsfrekven- 

sen for de 18-årige er lavere end for de 17-årige. 

Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet 

Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra 

108.000 til 430.000 i perioden 1981-2012. . Det er især antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen 

36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 275 

75.000 i 2012. 

Figur 3 

Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. 2012 

Pct. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Indvandrere fra 

Indvandrere fra ikke- 

Efterkommere fra 

Efterkommere fra 

vestlige lande 



ikke-vestlige lande 

Mænd 

Kvinder 

Personer med dansk 

oprindelse 


Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af 

dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande havde den laveste erhvervs- 

frekvens på 54,4 pct. i 2012. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders 

erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Gruppen af 

efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, 

hvorfor en væsentlig del fortsat er under uddannelse. Alligevel har efterkommerne 

erne 

fra ikke-vestligikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og 

kvinder mindre for efterkommerne end for lande en højere erhvervsfrekvens (57,99 pct.) end indvandrere fra 

indvandrerne. 


177


Højest andel af ledige stillinger inden for information og kommunikation 

I 2012 var der i gennemsnit t for de fire kvartaler 18.200 ledige stillinger i den pri- 

vate sektor. Andelenen af ledige stillinger var på 1,2 pct., hvilket svarer til en uæn- 

dret andel i forhold til 2010 og 2011. Andelen opgøres som antallet af ledige stil- 

linger i forhold til summen men af ledige og besatte stillinger. 

Branchegruppen information og kommunikation havde i 2012 en andel af ledige 

stillinger på 2,1 pct., hvorved det var den branchegruppe, der r havde den største 

andel af ledige stillinger. Med andele på 0,9 pct. havde branchegrupperne finan- 

siering, forsikring og ejendomshandel samt bygge og anlæg de laveste andele e af 

ledige stillinger. Fra 2011 til 2012 steg andelen af ledige stillinger inden for f 

infor- 

mation og kommunikation med 0,1 procentpoint, , hvorimod den faldt med 0,1 

procentpoint inden for bygge og anlæg. I de resterende fire hovedbrancher var 

andelene uændret i forhold til 2011. 

Figur 4 

Ledige stillinger – fordelt efter branche 

I alt 

Industri, råstofindvinding 

og forsyningsvirksomhed 

2011 

2012 




Finansiering, forsikring 

og ejendomshandel 


0,0 

0,5 

1,0 

1,5 2,0 2,5 Pct. 

www.statistikbanken.dk/ls01 

De mindre arbejdssteder har den største andel af ledige stillinger 

De mindre arbejdssteder (færre end 10 ansatte) havde relativt flere ledige stillin- 

ger end de større arbejdssteder. r. I 2012 havde de mindre arbejdssteder en andel af 

ledige stillinger på 1,5 pct. De største arbejdssteder (flere end 100 ansatte) havde 

til sammenligning en andel af ledige stillinger på 1,0 pct. 

Højest andel af ledige stillinger i Region Hovedstaden 

Med en andel af ledige stillinger på 1,5 pct. havde Region Hovedstaden den høje- 

ste andel af ledige stillinger i 2012. . Den laveste andel havde Region Nordjylland, 

idet kun 0,9 pct. af samtlige ledige og besatte stillinger i Nordjylland var ledige i 

2012. . Fra 2011 til 2012 steg andelen af ledige stillinger med 0,1 procentpoint i 

Region 

Hovedstaden og i Region Nordjylland. . Samtidig var andelen uændret i 

Sjælland og Syddanmark og faldt med 0,2 procentpoint i Midtjylland. 

178 



Figur 5 

Ledige stillinger – fordelt efter region 

Hele landet 


2011 

2012 





0,0 

0,5 

1,0 

1,5 

2,0 Pct. 


Beskæftigelse 

Figur 6 

Beskæftigede fordelt efter branchegrupper. 2011 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Tusinde beskæftigede 

Landbrug, 

Industri, Bygge 

Handel og Infor- 

Finan- 

Ejendoms- 

skovbrug 

råstofud- 

og anlæg 

transport 

mation og siering 

handel og 

og fiskeri 

vinding 

mv. kommu- 

og forsik- 

udlejning 

og forsyningsnikatioring 

virksomhed 


Offentlig 

Kultur, 

admini- 

fritid og 

stration, 

anden 

undervisning 

service 

og sundhed 

www.statistikbanken.dk/atr30 

Langt de fleste beskæftigede i Danmark arbejder i tjenesteydende erhverv. Således 

er de to største branchegrupper offentlig administration, undervisning og sundhed 

med 872.000 beskæftigede (32,3 pct. af de beskæftigede) og handel og transport 

mv. med 655.000 beskæftigede (24,3 pct.). Primære erhverv som landbrug, skov- 

brug og fiskeri udgør en langt mindre del med 71.000 7 

beskæftigede (2,6 pct.). 

Kvinder arbejder færre timer end mænd 

Kvinder arbejder ikke lige så mange timer som mænd. I 2011 var 36,5 pct. af kvinpct. 

af de beskæftigede mænd var på 

deltid. I forhold til 2008 er mændenes deltidsfrekvens faldet en anelse fra 22,4 pct. 

til 21,5 pct. i 2011. 

derne deltidsbeskæftigede, mens kun 21,5 


179


Figur 7 

Beskæftigede på deltid 

40 Pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

2008 2011 

0 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

Anm.: Deltidsbeskæftigelse er her defineret som personer der arbejder mindre end 32 timer om ugen i deres hovederhverv. 

erhverv. 

Kilde: Årligt arbejdstidsregnskab. 

Fald i beskæftigelse fladet ud 2010-2011 

2011 

Fra 2010 til 2011 faldt beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 16.000 

personer, svarende til 1,8 pct., hvorimod beskæftigelsen i den markedsmæssige del 

af økonomien steg en smule (1.200 personer, svarende til en stigning på 0,1 pct.). 

Figur 8 

Beskæftigelse fordelt 

efter sektor 

112 

110 

108 

106 

104 

102 

100 

98 

96 

94 

Indeks 2010=100 

Privat 

Offentlig 

2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/atr 

Denne udvikling er omvendt i forhold til perioden 2008 til 2010, hvor beskæftigel- 

sen i offentlig forvaltning og service i gennemsnit steg med 15.600 personer pr. år, 

svarende til en stigning på 1,8 pct. pr. år, og beskæftigelsen faldt drastisk i den 

markedsmæssige del af økonomien (den private sektor og de offentligt ejede sel- 

skaber). Faldet var i gennemsnit på 93.700 personer pr. år, svarende til et fald i 

beskæftigelsen sen på 4,8 pct. pr. år. 

Siden beskæftigelsen toppede i 2008, er r antallet af beskæftigede i gennemsnit faldet 

med 57.000 personer (2,0 pct.) pr. år. Faldet i beskæftigelsen er dog fladet ud, 

idet beskæftigelsen i gennemsnit faldt med 78.000 personer (2,8 pct.) pr. år fra 

2008 til 2010, mens faldet i beskæftigelsen var på 14.800 personer (0,5 pct.) fra 

2010 til 2011. Faldet i beskæftigelsen fra 2010 til 2011 skyldes et fald i beskæfti- 

gelsen i offentlig fentlig forvaltning og service, mens faldet i beskæftigelsen fra 2008 til 

2010 skyldes et fald i beskæftigelsen i den markedsmæssige ssige del af økonomien. 

Færre beskæftigede kvinder 

Kvinders beskæftigelse faldt fra 2010 til 2011 med 15.100 personer, svarende til 

1,2 pct., hvorimod beskæftigelsen for mænd var stort set uændret med en stigning 

på 300 personer i samme periode. Beskæftigelsen for både kvinder og mænd faldt i 

perioden 2008-2011. 2011. Faldet var størst for mændene, idet deres beskæftigelse faldt 

med hele 35.400 personer i gennemsnit nemsnit pr. år, svarende til et fald på 2,4 pct. pr. år, 

hvor kvindernes beskæftigelse faldt med 21.600 personer pr. år svarende til 1,6 

pct. pr. år. 

Når mænds beskæftigelse faldt forholdsmæssigt meget fra 2008 til 2010, hænger 

det sammen med, at 82 pct. af mændene er beskæftiget i den private sektor. Faldet 

i kvindernes beskæftigelse er noget mindre end mændenes i denne periode, hvilket 

hænger sammen med at 46 pct. af kvinderne er beskæftiget i offentlig forvaltning og 

service. 

180 



Figur 9 

Beskæftigelse fordelt efter køn 

110 

Indeks 2010=100 

108 

106 

104 

102 

100 

98 

Mænd 

Kvinder 

96 

2008 

2009 

2010 

2011 

www.statistikbanken.dk/atr 

Mindre fald i præsterede timer 

Antallet af præsterede arbejdstimer forblev uændret fra 2010 til 2011, mens beskæftigelsen 

faldt med 0,5 pct. Dette står i modsætning til perioden 2008 til 2010, 

hvor antallet af præsterede arbejdstimer i gennemsnit faldt med 3,4 pct. pr. år, 

mens beskæftigelsen i gennemsnit faldt med 2,8 pct. pr. år. 

Arbejdsløshed 

Den samlede ledighed l 

har været stort set uændret de sidste tre år 

Bruttoledigheden steg med 2 

2.000 personer fra 2011 til 2012, til 161.600 ledige i 

2012, , svarende til 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Den sæsonkorrigerede ledighed nåede 

det laveste niveau i nyere tid i midten af 2008 og har siden da været stigende for 

både mænd og kvinder frem til 2010. Siden 2008 er ledigheden således steget med 

hele 88.400, svarende til mere end en fordobling. 

Figur 10 

Sæsonkorrigeret bruttoledighed i pct. af arbejdsstyrken 

8 

7 

6 

5 

4 

Pct. 

Mænd 

Kvinder 

3 

2 

1 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

www.statistikbanken.dk/aus07 


181


I dag har r mænd og kvinder samme ledighedsniveau 

Ledighedsstigningen 

fra 2008 til 2010 ramte mændene langt hårdere end den ram- 

te kvinderne. Det skyldtes i høj grad at de beskæftigede i de hårdest ramte bran- 

cher – industri, byggeri og servicefag – typisk er mænd. Siden starten af 2010 er 

merledigheden for mænd faldet fra over 2 procentpoint til at være ca. den samme 

for mænd og kvinder i slutningen af 2011 og gennem 2012. Historisk set har det 

været kvinderne, , der har haft den højeste ledighedsprocent. Før 2008 skal man 

således helt tilbage til 1976 for at finde en situation, hvor ledigheden var højere 

blandt mænd end blandt kvinder. 

Figur 11 

Bruttoledige fordelt efter ledighedsgrader 

180 

Tusinde 

2011 2012 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0,0 - 0,2 

0,2 - 0,4 

0,4 - 0,6 

0,6 - 0,8 

0,8 - 1,0 

www.statistikbanken.dk/auaar12 

Dem der var berørt af ledighed i 2012 var i gennemsnit ledige i 20 uger 

I 2012 var 429.000 personer berørt af ledighed i kortere eller længere tid, hvilket 

er 5.300 flere end I 2011. Den gennemsnitlige årsledighedsgrad steg fra 0,259 i 

2008 til 0,381 i 2010 for så igen at falde en smule til 0,377 i 2012. . En gennemsnit- 

lig årsledighedsgrad sgrad på 0,377 betyder, at de ledige i gennemsnit var ledige i 20 

(0,377 x 52) uger i 2012. I 2008 var de ledige i gennemsnit kun ledige i 13 uger. 

Pendling 

Uændret pendlingsafstand 

Danskerne rejste i gennemsnit 19,7 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2011. 

Det er uændret i forhold til 2010 og 0,2 km længere end i 2009 og 2,1 km længere 

end i 2006. Mænd arbejder i gennemsnit 23,2 km fra deres bopæl, mens kvinder 

kun har 16,1 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige 

pendlingsafstand and er dermed 7,1 

km, hvilket er lidt mere end i 2006, hvor den var 

6,4 km. 

Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. 

Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme 

adresse. Som regel f 

foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, 

men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjæld- 

nere. 

182 



Københavnere pendler kortest – vest- og sydsjællændere længst 

Beskæftigede med bopæl i Vest- 

og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 27,1 

km i gennemsnit. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn 

pendler derimod kun 12,4 og 12,8 km til arbejde. Beskæftigede med bopæl i alle 

andre landsdele pendler mellem 19,8 og 22,1 km. til arbejde. 

Figur 12 

Pendling. 2011 

www.statistikbanken.dk/afstb2 

Fravær 

Kvinder har mere sygefravær end mænd 

I 2011 var de ansatte i den kommunale og regionale sektor i gennemsnit fraværen- 

de pga. egen sygdom i 12,1 arbejdsdage. Sygefraværet i den kommunale og regionale 

sektor lå på et højere niveau end i de øvrige sektorer. I staten lå sygefraværet 

på 7,6 arbejdsdage, mens de privatansatte i gennemsnit havde 6,8 fraværsdage 

pga. sygdom i 2011. 

. 

I alle sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet 

i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommuner og 

regioner er 77 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 4 

444 pct. i staten og 

37 pct. i den private sektor. 

I de tre sektorer er der også forskel på de opgaver, der udføres, hvilket har betydning 

for fraværets omfang. I den kommunale sektor er en stor del af de ansatte fx 

beskæftiget inden for branchen sundhed og socialvæsen, , som er et område med højt 

sygefravær. 


183


Figur 13 

Fravær på grund af egen sygdom. 2011 

16 Dage 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Den statslige sektor 

Den kommunale og regionale sektor 


www.statistikbanken.dk/fra05 

Løn- og arbejdsomkostninger 

Fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste 

Løn består af den betaling, som går fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager, 

herunder ferie- og søgnehelligdagsbetaling, personalegoder, bonus, hele pensionsbidraget 

m.m. Lønnen kan bl.a. sættes i forhold til både de timer, som lønmod- 

tageren har arbejdet i perioden, og de timer, som lønmodtageren normalt arbejder 

i perioden. 

De to lønbegreber kaldes i lønstatistikken for henholdsvis fortjeneste pr. præsteret 

time og standardberegnet timefortjeneste. Den standardberegnede timefortjeneste 

er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er ”aftalt” mellem arbejds- 

giver og lønmodtager – mens fortjeneste pr. præsteret time siger noget om, hvad 

det koster arbejdsgiveren at have en lønmodtager ansat pr. time, lønmodtageren 

er på arbejde. 

Mandlige ledere i den private sektor har den højeste løn 

Uanset hvordan lønnen opgøres, tjener mænd i gennemsnit mere end kvinder. 

Ledere tjener mere end andre lønmodtagere, og sjællændere tjener mere end jy- 

j 

der. De ansatte i den statslige sektor tjener i gennemsnit mere end de ansatte i den 

regionale, private og kommunale sektor. 

Til gengæld er lønspredningen størst i den private sektor. De ti procent højest be- 

talte lønmodtagere i den private sektor tjente mere end 444 kr. pr. præsteret time i 

2011, , mens de ti procent lavest betalte tjente mindre end 172 kr. pr. præsteret 

time. De ti procent højest betalte i den statslige sektor tjente mere end 413 kr. pr. 

præsteret time, mens de ti procent lavest betalte i sektoren tjente mindre end 215 

kr. I kommunerne er tallene henholdsvis 337 kr. og 191 

kr. og i regionerne 438 

kr. 

og 205 kr. 

184 



Figur 14 

Fortjeneste pr. præsteret time. 2011 

Sektor 

Gennemsnit 

Alle 

Privat 

Stat 

Kommune 

Region 

150 200 250 300 

350 

400 

450 kr. 

http://www.statistikbanken.dk/10327 

Et europæisk perspektiv 

Nederlandene havde 

den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU 

Med 74,9 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse havde 

Nederlande- 

undersøgelsen. 

Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer 

og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen 

sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i 

alle EU-lande. 

I 2011 var beskæftigelsesfrekvensen i Nederlandene betydeligt over EU-gennem- 

snittet på 64,3 pct. . Nederlandene lå højere end Sverige og Danmark, der havde 

beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 73,6 og 73,1 pct. De laveste beskæftigel- 

sesfrekvenser havde Grækenland og Ungarn, med henholdsvis 55,6 og 55,8 pct. 

ne den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU i 2011 ifølge arbejdskraftundersøgelsen 

Figur 15 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU. 2011 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Nederlandene 

Sverige 

Danmark 

Tyskland 

Østrig 


Finland 

Cypern 

Tjekkiet 

Estland 

Luxembourg 

Slovenien 

EU-27 

Portugal 

Frankrig 

Belgien 

Letland 

Litauen 

Polen 

Slovakiet 

Irland 

Rumænien 

Bulgarien 

Spanien 

Malta 

Italien 

Ungarn 

Grækenland 



185


Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i 

forhold til t 

antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet 

International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. 

Nederlandene havde 

den højeste e beskæftigelsesfrekvens for mænd 

Nederlandene havde med 79,8 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd 

blandt de 27 EU-lande 

lande, efterfulgt af Østrig og Tyskland, , hvor henholdsvis 77,8 og 

77,3 pct. af mændene var beskæftigede. Danmark havde den fjerdehøjeste beskæf- 

tigelsesfrekvens for mænd med 75,9 pct. 

Bulgarien og Ungarn havde begge med 61,2 pct. samt Litauen med 60,4 pct. de 

laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Gennemsnittet for de 27 EU-lande 

i 

2011 var på 70,1 pct. og dermed uændret i forhold til 2010. 

Figur 16 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Mænd. 2011 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

Nederlandene 

Østrig 

Tyskland 

Danmark 

Sverige 


Tjekkiet 

Cypern 

Malta 

Luxembourg 

Fnland 

EU-27 

Frankrig 

Portugal 

Estland 

Slovenien 

Italien 

Belgien 

Polen 

Slovakiet 

Grækenland 

Romænien 

Spanien 

Irland 

Letland 

Bulgarien 

Ungarn 

Litauen 


Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder 

Sverige havde den højeste beskæftigelsesfrekvens ens for kvinder i EU. . I 2011 var 71,3 

pct. af kvinderne i Sverige i arbejde. Siden 2004 har Danmark ellers haft den højeste 

beskæftigelsesfrekvens for kvinder, men nu ligger Danmark efter Sverige med 

en beskæftigelsesfrekvens på 70,4 pct. Efter Sverige og Danmark havde Nederlan- 

dene den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder på 69,9 p 

pct. Gennemsnittet i 

de 27 EU-lande var 58,55 pct. og Malta og Grækenland havde med 40,9 og 45,1 pct. 

de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i EU. 

186 



Figur 17 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU. Kvinder. 2011 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sverige 

Danmark 

Nederlandene 

Figur 18 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Pct. 

Spanien 

Grækenland 

Letland 

Litauen 

Irland 

Slovakiet 

Tyskland 

Finland 

Østrig 


Estland 

Cypern 


Østrig havde den laveste ledighed i EU 

Blandt de 27 EU-lande 

var det Østrig, , der havde den laveste AKU-ledighed 

på 4,2 

pct., efterfulgt af Nederlandene og Luxembourg med henholdsvis 4,4 og 4,9 pct. i 

2011, , mens AKU-ledigheden 

blandt de 15-64 

64-årige i Danmark var 7,7 pct. i 2011. 

Ledighed 

i EU. 15-64-årige. 2011 

Portugal 

Estland 

Bulgarien 

Ungarn 

Polen 

EU-27 

Frankrig 

Italien 

Slovenien 


Cypern 

Sverige 

Finland 

Danmark 

Romænien 

Belgien 

Tjekkiet 

Malta 

Tyskalnd 

Luxembourg 

Nederlandene 

Østrig 

Slovenien 

Portugal 

Letland 

Litauen 

Frankrig 

EU-27 

Tjekkiet 

Luxenbourg 

Belgien 

Bulgarien 

Irland 

Polen 

Slovakiet 

Spanien 

Rumænien 

Ungarn 

Italien 

Grækenland 

Malta 



187


Den højeste ledighed i 2011 findes i Spanien og Grækenland, , hvor henholdsvis 

21,8 pct. og 17,9 pct. var arbejdsløse. Gennemsnittet for EU var med 9,7 pct. uæn- 

dret i forhold til 2010. 

Ledige i arbejdskraftundersøgelsen er de ubeskæftigede, som har søgt arbejde in- 

i 

denfor de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job indenfor to uger. 

Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af ledighed 

og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. 

Disse personer indgår ikke i den registrerede ledighed, da de ikke modtager dag- 

penge eller kontanthjælp. 

Ledighedsprocenten er antallet af ledige i en bestemt aldersgruppe i forhold til 

arbejdsstyrken i den samme aldersgruppe. 

I kapitlet International statistik findes der ledighedstal for en bredere kreds af lande. 

Ungdomsledigheden 

i EU 

Når man ser på ungdomsledigheden i EU i 2011, dvs. ledigheden blandt de 15- 

-24- 

årige, lå 

Danmark også forholdsvis lavt, , men Nederlandene, Østrig og Tyskland 

havde dog en noget lavere ungdomsledighed end Danmark. . Danmark havde 

en 

ungdomsledighed 

på 14,2 pct., mens Nederlandene, Østrig og Tyskland var nede 

på henholdsvis 7,6, 8,3 og 8,6 pct. 

I vores naboland Sverige var ungdomsledigheden høj i 2011. Her var den 22,8 pct., 

mens ledigheden for de 15-64-årige kun var 8,0 pct. 

Den højeste ungdomsledighed i EU findes i 2011 i Spanien og Grækenland, hvor henpct. 

holdsvis 

46,4 og 44,4 pct. af de 15-24-årige var ledige. EU-gennemsnittet 

var 21,3 Figur 19 

Ungdomsledighed i EU. 15-24-årige. 2011 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Spanien 

Grækenland 

Slovakiet 

Litauen 

Letland 

Portugal 

Irland 

Italien 

Ungarn 

Polen 

Bulgarien 

Rumænien 

Sverige 

Cypern 

Estland 

Frankrig 

EU-27 


Finland 

Belgien 

Tjekkiet 

Luxembourg 

Slovenien 

Danmark 

Malta 

Tyskland 

Østrig 

Nederelandene 


188 



Indkomster 

Indkomstbegreber 

Indkomststatistikken omfatter både en familie- og en personstatistik. Hoved- 

begreberne er hhv. 

personindkomst i alt, , diponibel indkomst og familieindkomst i 

alt. 

• Personindkomsten 

omsten dannes som summen af erhvervsindkomst, formueindkomst, 

overførselsindkomst mv. før skat. Den disponible indkomst er indkomsten ef- 

ter skat. 

• Familieindkomsten 

dannes som summen af personindkomst i alt for alle familiemedlemmer. 

Par med børn har størst indkomst 

Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige ind- 

komst før skat i 2011 på 831.100 kr. Efter skat havde disse familier 550.600 kr. til 

disposition. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst før skat 565.000 

kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn typisk er 

ældre end par med børn, og at børn i et vist omfang kan bidrage til den samlede 

familieindkomst. 

Figur 20 

Gennemsnitlige familieindkomster. 2011 

900 

Tusinde kr. 

Indkomst i alt 

Disponibel indkomst 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Par 

uden børn 

Par 

med børn 

Enlige 

mænd uden 

børn 

Enlige 

mænd med 

børn 

Enlige 

kvinder uden 

børn 

Enlige 

kvinder med 

børn 

Tabel 2244 

Mænd har større indkomst end kvinder 

I 2011 var den gennemsnitlige personindkomst i alt for personer på 15 år eller 

derover 286.600 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet 

mænds gennemsnitlige indkomst var 322.900 kr. mod kvindernes 251.600 

kr. 

Niveauet for den personlige indkomst topper for mænd såvel som kvinder i slut- 

ningen af fyrrerne. 


189


Figur 21 

Gennemsnitlig personindkomst i alt i de enkelte aldersklasser. 2011 

450 

Tusinde kr. 

Mænd 

Kvinder 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-34 

år 

35-39 

år 

40-44 

år 

45-49 

år 

50-54 

år 

55-59 

år 

60-64 

år 

65-69 

år 

70-74 

år 

75 + 

år 

Nordsjællandske kommuner landets rigeste 

Den gennemsnitlige familieindkomst efter er skat, dvs. den disponible familieind- 

komst, var 321.900 kr. i 2011. De højeste gennemsnitlige disponible familieindkomster 

fandtes i kommunerne nord for Københavns Kommune. I Gentofte var 

den 552.500 kr. og i Rudersdal 541.700 kr. De laveste gennemsnitlige familieind- 

komster fandtes i København med 259.100 

kr. I Jylland topper familier i Skander- 

borg med en indkomst på 392.600 kr. 

Figur 22 

Gennemsnitlig disponibel familieindkomst. 2011 

190 



Socioøkonomisk indkomstfordeling 

Fordeles personerne e 

efter både disponible personindkomst og efter socioøkono- 

misk placering er der blandt topledere kun 1,5 pct. med en disponibel indkomst 

under 100.000 kr. i 2011, , mens der i den anden ende af skalaen var 97,1 pct. af de 

uddannelsessøgende og 36,9 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne ind- 

komst. 

Figur 23 

Selvst. og medarb. ægtefæller 

Topledere 

Lønmodtagere højeste niveau 

Lønmodtagere mellemniveau 

Lønmodtagere grundniveau 

Øvrige lønmodtagere 

Arbejdsløse 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 

Uddannelsessøgende 

Pensionister mv. 


Øvrige uden for arbejdsstyrken 

Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2010 

0 - 100.000 kr 

100.000 - 199.999 kr. 

200.000 - 299.999 kr. 

300.000 kr + 

0 

20 

40 

60 

80 

100 Pct. 

Indkomstfordeling i EU-27-landene 

Til at måle, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt, anvender man gini- 

koefficienten. Gini-koefficienten viser, hvor stor en del af de samlede indkomster 

der skal dirigeres om, for at der er fuld lighed. Jo højere gini-koefficienten er, des 

mere ulige er indkomstfordelingen i landet. 

Figur 24 

Gini-koefficienter i EU. 2010 

40 

Gini-koefficient 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Litauen 

Letland 

Spanien 

Portugal 

Rumænien 

Bulgarien 

Irland 


Grækenland 

Estland 

Italien 

Polen 

Frankrig 

Tyskland 

Cypern 

Malta 

Luxembourg 

Danmark 

Belgien 

Østrig 

Slovakiet 

Nederlandene 

Finland 

Tjekkiet 

Ungarn 

Sverige 

Slovenien 

Kilde: Eurostat. 


191


Hvis gini-koefficienten antager værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige for- 

delt – dvs. alle har præcis den samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien 

100, er indkomsterne fuldstændigt ulige fordelt, dvs. d 

én person har al indkomst i 

landet. 

Størsteparten af indkomsten går til forbrug 

Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske 

forhold bliver undersøgt, gør det muligt at se, hvad den samlede husstands- 

indkomst bliver brugt til. 

En gennemsnitshusstand havde i 2009 en samlet indkomst på 558.317 kr. (forbrugsundersøgelsens 

indkomstbegreb og husstandsdefinition adskiller sig fra indkomststatistikkens). 

En stor del af denne indkomst tilfaldt dog ikke husstanden 

selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på hus- 

standens lån (herunder lån i ejerboligen) – 

i alt 200.267 kr. Tilbage havde en gen- 

nemsnitshusstand 358.050 kr. 

Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 289.487 kr. – mens 66.130 kr. gik til 

opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 7.596 kr. 

gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgørenhed, 

mens husstandene fik udbetalt 5.164 kr fra kapitalpensioner som betragtes 

som negativ opsparing. 

Figur 25 

Indkomstens anvendelse i forskellige husstande i pct. af samlet indkomst. 2009 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 


Indkomstskatter mv. 

Renteudgifter mv. 

Forbrug 

Opsparing 

Nettokapitalpensioner mv. 

Velgørenhed, kontingenter mv. 

Øvrige ude af erhverv 

-10 

0 10 

20 30 40 

50 60 

70 80 

Pct. 

Lønmodtagerne brugte næsten hver anden tjente krone på forbrug 

Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2009 de grupper, hvor forbruget 

udgjorde den mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og 

øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var 

bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug. 

192 



Husstandstyperne er meget forskellige 

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er 

meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager 

eller selvstæn- 

dig, er væsentlig større end de øvrige husstande, hhv. 2,5 og 2,3 personer pr. husog 

øvrige husstande på 1,9 

stand, mod pensionisthusstandene på 1,4 personer personer. 

Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for erhverv, nemlig 

i gennemsnit 325.206 kr. i pensionisthusstandene og 286.421 kr. i øvrige ude af 

erhverv. 


193


Tabel 189 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1834 1840 1845 

1855 1860 1870 1880 

1890 1901 


Befolkningen i alt 

Landbrug 

Fiskeri og søfart 

Håndværk og industri 

Handel og omsætning 

Immateriel virksomhed 

Formue 

Understøttelse 

1 224 1 283 1 350 

704 720 744 

34 35 37 

261 302 334 

51 56 60 

81 82 83 

48 48 52 

45 41 40 

1 500 1 601 1 785 1 969 

816 

40 

389 

78 

86 

58 

33 

853 

45 

423 

95 

92 

58 

35 934 47 460 121 106 69 48 

1 006 

54 

511 

152 

132 

81 

33 

2 172 2 450 

997 1 015 

59 73 

606 721 

214 277 

159 194 

92 113 

45 56 

pct. 


Landbrug 

Fiskeri og søfart 

Håndværk og industri 


Immateriel virksomhed 

Formue 

Understøttelse 

100 100 100 

58 56 55 

3 

21 

3 24 

3 

25 

4 

7 

4 

3 

4 

6 

4 

3 

4 

6 

4 

3 

100 

54 

3 

26 

5 

6 

4 

2 

100 100 100 

53 52 51 

3 3 3 

26 26 26 

6 7 8 

6 6 7 

4 4 4 

2 3 2 

100 

46 

3 

28 

10 

7 

4 

2 

100 

41 

3 

29 

11 

8 

5 

2 

Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt 

personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele 

befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på 

tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

Tabel 190 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 

1965 1970 



Landbrug mv. 

Industri 


Transportvirksomhed 

Administration og liberale erhverv 

Uoplyst branche 

Pension, formue, understøttelse 

2 450 2 589 

975 999 

721 737 

238 291 

126 138 

118 135 

53 68 

219 220 

2 757 

1 041 

788 

310 

162 

141 

73 

241 

3 551 3 844 4 281 

1 127 1 066 1 012 

1 091 1 285 1 492 

421 484 557 

236 249 306 

223 268 363 

86 

367 

73 

418 63 

487 

4 585 

861 

1 674 

631 

335 

480 

31 

574 

4 768 4 938 

703 495 

1 776 1 758 

661 681 

331 330 

605 770 

43 69 

649 834 

pct. 


Landbrug mv. 

Industri 


Transportvirksomhed 

Administration og liberale erhverv 

Uoplyst branche 

Pension, formue, understøttelse 

100 100 

40 39 

29 28 

10 11 

5 5 

5 5 

2 3 

9 8 

100 

38 

29 

11 

6 

5 

3 

9 

100 100 100 

32 

31 

12 

7 

6 

2 

10 

28 

33 

13 

7 

7 

2 

11 

24 

35 

13 

7 

8 

1 

11 

100 

19 

37 

14 

7 

10 

1 

13 

100 

15 

37 

14 

7 

13 

1 

14 

100 

10 

36 

14 

7 

16 

1 

17 

Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er 

placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervs-gruppering som ved tællingen i 1950. 

1901-1911 1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens 

udvikling i Danmark 1901-76 

194 



Tabel 191 

Beskæftigede personer fordelt efter erhverv 

2002 

2007 

2012 


I alt 


Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 







Offentlig administration, undervisning og sundhed 

Kultur, fritid og anden service 


2 782 

95 

457 

172 

643 

107 

79 

34 

236 

830 

114 

15 

2 822 

79 

404 

191 

670 

101 

83 

39 

276 

850 

117 

11 

2 674 

70 

321 

154 

633 

99 

81 

45 

270 

866 

118 

16 

Nye e tal offentliggøres marts 2014 

www.statistikbanken.dk/ras150 og rasa11 

Tabel 192 

Lønmodtagere fordelt efter køn og sektor. 2012 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

personer 

I alt 

Stat 

Sociale kasser og fonde 

Regioner 

Kommuner 

Offentlig forvaltning og service i alt 

Offentlige selskaber mv. 

Den offentlige sektor i alt 

Privat 

Udenlands sektoren 

Uoplyst sektor 

1 252 293 

107 934 

591 

29 372 

119 416 

257 313 

43 688 

301 001 

951 215 

77 

- 

1 215 893 

103 129 

1 657 

108 885 

394 168 

607 839 

25 923 

633 762 

582 112 

19 

- 

2 468 186 

211 063 

2 248 

138 257 

513 584 

865 152 

69 611 

934 763 

1 533 327 

96 

- 


www.statistikbanken.dk/rasoff33 


195


Tabel 193 

Beskæftigede fordelt efter branche og socioøkonomisk status. 2012 

Selv- 

stændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

Topledere 

Højeste 

niveau 

Lønmodtagere 

Grundniveau 

Andre 

Uden 

nærm. 

ang. 

Mellemniveau 

Lønmodtagere 

i alt 

Beskæf- 

tigede 

i alt 




Industri, råstofindvinding og 

forsyningsvirksomhed 







Offentlig administration, undervisning og 

sundhed 



200,2 5,1 

33,5 1,9 

8,4 0,2 

17,5 0,3 

42,2 1,3 

7,7 0,1 

0,4 0,0 

10,0 0,1 

31,9 0,6 

19,3 0,2 

14,0 0,2 

15,4 0,1 

101,2 592,7 291,3 

0,2 0,8 0,9 

18,2 34,1 43,4 

6,3 3,4 9,0 

29,6 26,7 65,2 

5,1 39,4 17,7 

5,2 33,4 20,4 

1,5 1,8 5,3 

9,3 57,6 39,3 

22,3 373,8 78,0 

3,6 21,6 12,1 

0,0 0,0 0,0 

1 038,2 237,7 207,1 

10,5 2,7 19,2 

168,8 30,3 17,9 

85,5 20,4 11,6 

315,7 80,4 72,2 

17,4 

17,3 

13,9 

59,5 

4,7 

1,2 

3,9 48,7 

6,7 

3,4 

8,2 

23,3 

313,0 35,1 24,7 

36,7 10,2 19,7 

0,1 0,0 0,1 

2 468,2 2 673,6 

34,2 69,6 

312,7 321,3 

136,2 154,0 

589,9 633,5 

90,9 98,7 

80,8 81,2 

34,6 44,7 

237,7 270,2 

847,0 866,5 

103,9 118,0 

0,3 15,7 

Mænd i alt 











sundhed 



143,5 0,6 

30,3 0,1 

6,6 0,0 

16,9 0,0 

30,9 0,3 

6,7 0,0 

0,3 0,0 

7,9 0,0 

21,5 0,1 

8,0 0,1 

5,3 0,0 

9,2 0,0 

73,0 245,3 138,5 

0,2 0,4 0,6 

15,4 23,9 25,7 

5,7 2,9 6,5 

22,3 15,4 39,3 

4,0 29,1 12,7 

4,0 18,7 9,9 

1,1 1,0 2,7 

7,0 35,6 16,8 

10,9 108,3 18,5 

2,3 9,9 5,8 

0,0 0,0 0,0 

536,5 133,2 125,9 

8,1 2,0 14,3 

122,4 21,6 11,6 

78,3 19,5 9,8 

177,8 48,1 44,1 

8,6 

5,3 

8,7 

29,2 

2,8 

0,4 

2,2 24,4 

4,8 

2,1 

5,6 

13,5 

84,4 

13,7 

0,0 

7,9 10,8 

4,1 9,2 

0,0 0,1 

1 252,3 1 396,4 

25,6 56,0 

220,6 227,2 

122,8 139,7 

347,1 378,2 

62,0 68,7 

40,4 40,7 

21,3 29,2 

126,4 148,0 

240,8 248,8 

45,2 50,5 

0,2 9,4 

Kvinder i alt 











sundhed 



56,7 4,5 

3,2 1,8 

1,8 0,2 

0,6 0,3 

11,4 1,1 

1,0 0,1 

0,0 0,0 

2,2 0,1 

10,4 0,5 

11,3 0,2 

8,7 0,1 

6,1 0,1 

28,2 347,4 152,7 

0,0 0,3 0,3 

2,7 10,2 17,8 

0,5 0,6 2,4 

7,3 11,3 25,9 

1,1 10,2 5,0 

1,2 14,7 10,5 

0,4 0,9 2,6 

2,3 22,0 22,5 

11,4 265,5 59,6 

1,3 11,7 6,3 

0,0 0,0 0,0 

501,8 104,5 81,2 

2,4 0,7 4,9 

46,4 

7,2 

137,9 32,2 

8,8 

11,9 

5,2 

30,3 24,3 

8,7 6,3 

0,9 1,8 

32,2 28,1 

1,9 1,8 

0,8 1,3 

1,7 2,6 

24,3 9,9 

228,6 27,2 14,0 

23,0 6,1 10,5 

0,0 0,0 0,0 

1 215,9 1 277,2 

8,6 13,7 

92,1 94,1 

13,4 14,3 

242,8 255,2 

28,9 30,0 

40,5 40,5 

13,3 15,6 

111,2 122,2 

606,2 617,6 

58,7 67,6 

0,1 6,3 

Nye tal forventes offentliggjort marts 2014 

www.statistikbanken.dk/rasa11 

196 



Tabel 194 

Befolkningen fordelt efter køn, bopæl l og socioøkonomisk status. 2012 

2 

Selv- 

stændige 

Med- 

arbej- 

dende 

ægte- 

fæller 

I arbejdsstyrken 

Løn-mod-- 

tagere 

I alt 

Uden for arbejdsstyrken 

Pensionister 

Arbejdsløse 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbage-trækning 

fra 

arbejds-- 

styrken 

Andre 

uden for 


Befolk- 

ningen 

i alt 








200,2 

59,9 

30,5 

41,7 

46,1 

21,9 

5,1 2 468,2 122,2 

1,0 783,8 41,4 

0,8 350,7 17,5 

1,3 514,1 26,6 

1,3 569,0 23,8 

0,7 250,7 13,0 

2 795,8 106,2 109,5 1 078,6 

886,2 28,0 24,8 293,5 

399,5 14,9 18,8 177,2 

583,7 24,4 26,5 253,4 

640,1 26,2 25,2 234,2 

286,3 12,6 14,2 120,3 

1 490,5 5 580,5 

482,1 1 714,6 

207,5 817,9 

313,4 1 201,3 

341,0 1 266,7 

146,6 580,0 

Mænd i alt 






143,5 

40,1 

22,1 

30,7 

33,9 

16,6 

0,6 1 252,3 65,7 

0,1 389,5 22,0 

0,1 177,4 9,2 

0,1 263,4 14,9 

0,1 292,6 12,3 

0,1 129,4 7,3 

1 462,1 43,6 45,7 458,0 

451,7 11,4 10,1 121,9 

208,8 

309,1 

6,3 

10,2 7,9 11,2 

76,7 

108,5 

339,1 10,5 10,4 99,3 

153,4 5,3 6,0 51,7 

757,4 2 766,8 

243,8 838,9 

105,9 405,5 

159,4 598,4 

173,0 632,3 

75,3 291,7 

Kvinder i alt 






56,7 

19,8 

8,4 

11,0 

12,2 

5,3 

4,5 1 215,9 56,6 

0,9 394,3 19,4 

0,7 173,3 8,4 

1,2 250,7 11,7 

1,1 276,3 11,4 

0,6 121,3 5,7 

1 333,7 62,5 63,8 620,5 

434,5 16,6 14,7 171,6 

190,7 

274,6 

8,7 

14,2 10,9 15,2 

100,5 

145,0 

301,1 15,7 14,8 134,9 

132,9 7,4 8,2 68,6 

733,1 2 813,7 

238,3 875,7 

101,5 412,4 

154,0 603,0 

167,9 634,4 

71,3 288,3 



Tabel 195 

16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning. 2012 

Befolkningen 

Arbejdsstyrken 

Beskæftigede 


Beskæftigelses- 

frekvens 

personer 

pct. 

Hele befolkningen 

3 556 448 

2 657 220 

2 534 971 

74,7 

71,3 

Indvandrere fra: 


146 268 

92 616 

87 456 

63,3 

59,8 


Afghanistan 

Bosnien-Hercegovina 

Irak 

Iran 

Jugoslavien (ex.) 

Libanon 

Pakistan 

Somalia 

Tyrkiet 

232 982 

9 393 

15 702 

18 707 

11 675 

9 146 

11 225 

10 421 

8 918 

29 313 

126 713 

4 395 

8 505 

7 696 

6 321 

4 933 

4 390 

5 846 

3 511 

18 202 

111 721 

3 829 

7 780 

6 456 

5 644 

4 345 

3 691 

5 002 

2 543 

15 236 

54,4 

46,8 

54,2 

41,1 

54,1 

53,9 

39,1 

56,1 

39,4 

62,1 

48,0 

40,8 

49,5 

34,5 

48,3 

47,5 

32,9 

48,0 

28,5 

52,0 

Efterkommere 

51 205 

30 465 

27 901 

59,5 

54,5 

Personer af dansk oprindelse 

3 125 993 

2 407 426 

2 307 893 

77,0 

73,8 


www.statistikbanken.dk/ras110 og ras120 


197


Tabel 196 

Pendlingsafstande for beskæftigede. 2011 

Pendling 

i alt 

Ingen 

pendling 

Indtil 

5 km 

5-10 

km 

10-20 

km 

20-30 

km 

30-40 

km 

40-50 

km 

Over 50 

km 

Ikke 

beregnet 

Gennemsnit 

Mænd og kvinder i alt 2 667 424 179 537 839 326 475 630 497 832 257 684 

Region Hovedstaden 834 907 46 303 279 316 190 626 173 741 70 007 


384 418 29 569 93 818 44 571 66 167 46 713 

Region Syddanmark 560 161 40 415 178 138 97 819 98 900 55 337 


614 666 42 675 198 397 101 122 110 618 57 738 

Region Nordjylland 273 272 20 575 89 657 41 492 48 406 27 889 

Landsdel Byen København 

354 260 15 508 157 519 96 696 49 340 13 279 






Landsdel Fyn 

245 474 217 439 

17 734 116 319 268 099 220 570 

12 425 16 776 1 594 7 864 21 705 15 536 69 828 

45 191 

6 778 

24 261 

69 557 

70 495 

63 325 

27 960 

2 645 

12 952 

31 619 

40 980 

74 364 46 779 3 258 21 156 45 011 38 150 15 194 

39 489 

2 045 

20 845 

25 868 

19 372 



339 591 405 547 

24 879 107 643 

25 835 126 530 

56 839 

73 064 

60 750 73 680 35 965 

35 967 

Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 209 119 273 272 

16 840 20 575 71 867 

89 657 

28 058 

41 492 

36 938 48 406 21 771 

27 889 

Mænd i alt 

1 390 282 129 653 385 767 230 421 249 071 134 674 












Landsdel Fyn 



Landsdel Vestjylland Landsdel Nordjylland 200 195 295 305 324 625 145 659 178 907 125 292 110 878 

9 421 

59 530 140 665 114 458 180 847 211 672 112 953 145 659 

21 549 29 484 31 411 15 487 10 457 8 600 11 506 1 159 5 596 15 953 11 179 18 305 18 798 12 613 15 487 41 179 

84 406 

94 139 

43 332 

71 007 

29 226 

19 148 

3 330 

9 872 

31 307 

32 550 

51 856 

58 438 

35 701 

43 332 

20 235 

47 735 

49 827 

20 963 

47 682 

30 893 

11 799 

1 287 

5 696 

14 539 

19 266 

28 469 

35 611 

14 216 

20 963 

29 953 48 553 54 369 23 734 28 381 40 462 22 006 1 613 9 862 20 091 18 738 29 815 36 141 18 228 23 734 23 462 

28 437 

29 619 

14 059 

8 167 

8 921 

20 929 

1 080 

11 198 

12 264 

9 967 

18 470 

18 600 

11 019 

14 059 

Kvinder i alt 

1 277 142 49 884 453 559 245 209 248 761 123 010 



Region Syddanmark 184 223 264 856 

8 020 10 931 52 639 

93 732 

24 336 

50 084 

36 214 50 347 23 251 

26 900 


290 041 11 264 104 258 51 295 56 249 28 119 

Region Nordjylland 127 613 5 088 46 325 20 529 24 672 13 830 







Landsdel Fyn 




Landsdel Nordjylland 175 353 120 182 106 561 

8 313 

56 789 127 434 106 112 158 744 193 875 

96 166 127 613 

5 051 3 825 5 270 435 2 268 5 752 4 357 6 574 7 037 4 227 5 088 86 512 

40 602 

26 043 

3 448 

14 389 

38 250 

37 945 

55 787 

68 092 

36 166 

46 325 

49 014 

32 432 

16 161 

1 358 

7 256 

17 080 

21 714 

28 370 

37 453 

13 842 

20 529 

20 959 33 902 24 773 1 645 11 294 24 920 19 412 30 935 37 539 18 710 24 672 5 112 

6 273 

18 560 

965 

9 647 

13 604 

9 405 

17 495 

17 367 

10 752 

13 830 

137 145 78 331 195 315 

32 555 14 781 26 152 

32 115 18 696 52 129 

26 195 14 700 46 458 

31 851 22 011 49 104 

14 429 8 143 21 472 

7 346 2 486 11 391 

3 566 1 488 5 015 

21 196 10 803 8 914 

447 

16 465 

4 7 845 

832 

4 814 

15 650 10 851 47 315 

9 742 6 422 18 709 

16 453 8 278 27 749 

21 153 15 421 33 198 

10 698 6 590 15 906 

14 429 8 143 21 472 

76 591 46 850 131 237 

19 045 9 291 17 296 

17 588 11 104 34 548 

14 387 8 484 31 746 

17 862 13 326 33 001 

7 709 4 645 14 646 

4 210 1 468 6 968 

2 352 1 009 3 598 

12 235 6 812 6 145 

248 

9 360 

2 4 679 

585 

3 157 

8 228 6 425 31 391 

5 308 3 671 12 686 

9 079 4 813 19 060 

12 005 9 393 22 035 

5 857 3 933 10 966 

7 709 4 645 14 646 

60 554 31 481 64 078 

13 510 5 490 8 856 

14 527 7 592 17 581 

11 808 6 216 14 712 

13 989 8 685 16 103 

6 720 3 498 6 826 

3 136 1 018 4 423 

1 214 479 1 417 

8 961 3 991 2 769 

199 

7 105 

2 3 166 

247 

1 657 

7 422 4 426 15 924 

4 434 2 751 6 023 

7 374 3 465 8 689 

9 148 6 028 11 163 

4 841 2 657 4 940 

6 720 3 498 6 826 

6 624 19,7 

1 426 14,7 

640 25,6 

2 199 21,1 

1 150 20,4 

1 209 22,1 

695 12,4 

269 12,8 

331 20,3 

131 

117 

21 

22,1 

523 27,1 

1 164 21,3 

1 035 20,9 

699 20,8 

451 19,8 

1 209 22,1 

6 018 23,2 

1 213 17,1 

577 30,4 

2 073 

1 071 

25 

23,9 

1 084 26,4 

567 14,3 

231 

298 

15 

23,5 

117 26,3 

110 25,3 

467 32,6 

1 093 25,6 

980 24,7 

651 24,4 

420 22,9 

1 084 26,4 

606 16,1 

213 12,4 

63 20,7 

126 16,9 

79 16,9 

125 17,6 

128 10,6 

38 10,6 

33 17,3 

14 15,6 

7 18,8 

56 21,5 

71 

55 

17 

16,8 

48 17,1 

31 16,4 

125 17,6 

Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. 


www.statistikbanken.dk/afstb1 og afstb2 

198 



Tabel 197 

Ind- og udpendling for større kommuner. 2012 

Personer med arbejdssted 

i området 

Beskæftigede personer 

med bopæl l i området 

Nettoindpendling 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 







København 

Frederiksberg 


Ballerup 

Gentofte 

Gladsaxe 

Hvidovre 

Høje-Taastrup 

Lyngby-Taarbæk 

474 269 

161 863 

287 858 

322 778 

143 340 

205 966 

171 970 

17 935 

171 482 

23 181 

18 394 

19 260 

14 086 

15 846 

17 050 

442 983 

158 205 

262 510 

286 472 

126 400 

208 468 

175 820 

21 550 

141 538 

18 269 

19 819 

16 905 

12 127 

12 195 

14 963 

personer 

917 252 429 772 415 043 844 815 

320 068 199 580 182 392 381 972 

550 368 294 205 262 894 557 099 

609 250 326 705 289 640 616 345 

269 740 146 131 127 190 273 321 

414 434 182 990 179 712 362 702 

347 790 144 299 140 267 284 566 

39 485 25 204 26 218 51 422 

313 020 126 540 120 783 247 323 

41 450 11 110 10 717 21 827 

38 213 17 806 17 810 35 616 

36 165 16 140 15 532 31 672 

26 213 12 537 11 853 24 390 

28 041 11 948 10 764 22 712 

32 013 12 956 12 775 25 731 

44 497 

-37 717 

-6 347 

-3 927 

-2 791 

22 976 

27 671 

-7 269 

44 942 

12 071 

588 

3 120 

1 549 

3 898 

4 094 

27 940 72 437 

-24 187 -61 904 

-384 -6 731 

-3 168 -7 095 

-790 -3 581 

28 756 51 732 

35 553 63 224 

-4 668 -11 937 

20 755 65 697 

7 552 19 623 

2 009 2 597 

1 373 4 493 

274 1 823 

1 431 5 329 

2 188 6 282 


Hillerød 


87 554 

12 694 

9 267 

84 768 

14 463 

8 209 

172 322 110 742 106 197 216 939 

27 157 12 237 12 015 24 252 

17 476 9 500 8 351 17 851 

-23 188 

457 

-233 

-21 429 -44 617 

2 448 2 905 

-142 

-375 


Roskilde 

Landsdel Vest-og Sydsjælland 

Holbæk 

Næstved 

Slagelse 

Landsdel Fyn 

Odense 

48 574 

19 648 

113 289 

13 167 

14 731 

16 209 

104 234 

46 705 

47 144 

20 678 

111 061 

14 046 

16 355 

15 812 

101 742 

48 710 

95 718 59 969 56 711 116 680 

40 326 20 974 20 130 41 104 

224 350 139 611 125 681 265 292 

27 213 17 497 16 021 33 518 

31 086 19 894 18 266 38 160 

32 021 18 497 16 905 35 402 

205 976 113 484 104 769 218 253 

95 415 43 845 42 477 86 322 

-11 395 

-1 326 

-26 322 

-4 330 

-5 163 

-2 288 

-9 250 

2 860 

-9 567 -20 962 

548 -778 

-14 620 -40 942 

-1 975 -6 305 

-1 911 -7 074 

-1 093 -3 381 

-3 027 -12 277 

6 233 9 093 


Esbjerg 

Kolding 

Sønderborg 

Vejle 

Aabenraa 


Horsens 

Randers 

Silkeborg 

Aarhus 


Herning 

Holstebro 

Ringkøbing-Skjern 

Viborg 


Frederikshavn 

Hjørring 

Aalborg 

183 624 

31 391 

25 962 

17 057 

26 142 

14 366 

206 248 

21 182 

20 532 

20 024 

90 466 

116 530 

23 787 

15 135 

16 607 

25 764 

143 340 

15 131 

15 211 

53 900 

160 768 

27 447 

23 192 

16 158 

24 765 

12 612 

188 832 

19 176 

20 342 

18 115 

85 062 

97 640 

20 146 

14 141 

12 726 

22 417 

126 400 

12 929 

14 210 

49 441 

344 392 180 721 158 125 338 846 

58 838 28 876 25 762 54 638 

49 154 22 908 20 748 43 656 

33 215 17 490 15 762 33 252 

50 907 27 930 24 987 52 917 

26 978 14 434 12 632 27 066 

395 080 213 149 194 105 407 254 

40 358 21 430 18 714 40 144 

40 874 23 833 21 197 45 030 

38 139 23 201 20 580 43 781 

175 528 77 658 74 920 152 578 

214 170 113 556 95 535 209 091 

43 933 23 057 19 445 42 502 

29 276 15 140 13 232 28 372 

29 333 15 936 12 855 28 791 

48 181 24 772 21 396 46 168 

269 740 146 131 127 190 273 321 

28 060 14 775 13 049 27 824 

29 421 16 409 14 642 31 051 

103 341 49 798 45 474 95 272 

2 903 

2 515 

3 054 

-433 

-1 788 

-68 

-6 901 

-248 

-3 301 

-3 177 

12 808 

2 974 

730 

-5 

671 

992 

-2 791 

356 

-1 198 

4 102 

2 643 5 546 

1 685 4 200 

2 444 5 498 

396 

-222 

-37 

-2 010 

-20 -88 

-5 273 -12 174 

462 

-855 

214 

-4 156 

-2 465 -5 642 

10 142 22 950 

2 105 5 079 

701 1 431 

909 904 

-129 542 

1 021 2 013 

-790 -3 581 

-120 

-432 

236 

-1 630 

3 967 8 069 


www.statistikbanken.dk/rasa11 og rasb11 


199


Tabel 198 

Fravær r på grund af egen sygdom fordelt efter alder. 2011 


Den kommunale og 

regionale sektor 


Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

fraværsdag rsdag pr. fuldtidsansat 

Alder i alt 

-19 

år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60 år + 

6,38 

7,58 

8,15 

6,71 

5,60 

5,66 

5,68 

6,13 

6,40 

7,38 

6,72 

9,08 

9,11 

10,05 

8,67 

9,00 

8,82 

8,72 

9,21 

9,03 

9,73 

9,27 

7,56 

8,25 

8,68 

7,50 

7,20 

7,21 

7,17 

7,54 

7,47 

8,31 

7,69 

8,86 13,03 12,09 

7,09 10,80 10,09 

9,19 13,10 12,16 

8,92 15,33 14,10 

8,55 14,65 13,39 

8,39 13,46 12,37 

9,01 12,86 12,05 

8,57 12,42 11,63 

8,80 12,51 11,68 

9,51 12,47 11,73 

8,96 11,14 10,43 

5,73 

4,64 

6,70 

5,86 

5,96 

5,55 

5,31 

5,21 

5,96 

6,43 

5,60 

8,50 6,75 

4,61 4,62 

8,73 7,49 

9,05 7,06 

9,32 7,22 

8,62 6,70 

8,17 6,40 

8,38 6,40 

8,22 6,78 

9,28 7,41 

6,95 5,99 



Tabel 199 

Fravær r på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion. 2011 

Den 

statslige sektor 

Den kommunale 

og regionale sektor 

Den 

private sektor 

I alt 

Militært arbejde 

Ledelsesarbejde 

Højt kvalifikationsniveau 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 

Kontor- og kundeservicearbejde 

Service- og salgsarbejde 

Arbejde i landbrug, skovbrug og fiskeri 

Håndværkspræget arbejde 

Operatør-, , monterings- og transportarbejde 

Andet manuelt arbejde 

7,56 

7,77 

4,76 

5,67 

8,81 

10,20 

9,62 

9,06 

8,46 

6,28 

11,73 

fraværsdage rsdage pr. fuldtidsansat 

12,09 

• 

5,96 

11,35 

9,82 

10,88 

14,40 

12,14 

9,88 

6,76 

13,23 

6,75 

• 

3,13 

5,33 

5,83 

8,18 

7,94 

10,56 

7,33 

8,21 

8,11 



200 



Tabel 200 

Arbejdsstandsninger 

Arbejdsstandsninger 

Berørte rte ansatte 

Tabte arbejdsdage 

2010 

2011 

2010 

2011 

2010 

2011 

antal 

I alt 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Industri i alt 

Heraf: 



Træ-, papir- og grafisk industri 

Kemisk industri og plastindustri 

Sten-, ler- og glasindustri 

Jern- og metalindustri 

Møbelindustri og anden industri 

Energi- og vandforsyning 


Handel 

Hotel og restauration 

Transport, post og tele 

Stat, regioner og kommuner 

Øvrige 

Uoplyst 

329 

1 

118 

38 

- 

7 

18 

14 

32 

9 

20 

45 

17 

2 

41 

22 

63 

- 

280 

7 

79 

21 

2 

6 

12 

8 

27 

3 

- 

49 

14 

6 

94 

16 

15 

- 

15 828 

20 

7 169 

2 657 

- 

289 

566 

457 

2 759 

441 

588 

1 209 

389 

67 

2 411 

2 207 

1 768 

- 

13 127 

139 

3 588 

1 624 

58 

232 

344 

287 

885 

158 

- 

1 622 

347 

435 

5 713 

571 

712 

- 

18 500 15 000 

0 

100 

10 000 5 200 

4 400 2 900 

- 

200 

500 

300 

2 000 

400 

700 

200 

1 900 1 200 

500 

100 

700 

- 

1 700 2 000 

400 

400 

200 

200 

1 600 5 700 

2 000 

500 

1 800 

800 

- 

- 


www.statistikbanken.dk/abst1 


201


Tabel 201 

Løn opdelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2011 

Fortjeneste Overtidstillæg 

Fraværsbetalinger 

Genetillæg 

Personale- 

Uregel-goder 

mæssige 

betalinger 

Pension 

inkl. ATP 

Basisfortjeneste 

Standard- 

beregnet 

måneds- 

fortjeneste 

Alle 

Militært arbejde 


Højt kvalifikationsniveauniveau 


Alle Privat Offentlig Alle Privat 

Offentlig Alle Privat Offentlig 

286,50 290,36 279,60 283,07 • 

283,08 468,06 481,51 409,19 1,00 1,18 0,68 0,01 

• 0,01 0,16 0,18 0,08 

10,04 

7,54 

14,52 

11,04 

• 

11,04 

10,37 

9,96 

12,18 

Alle Privat Offentlig 

333,80 368,16 307,90 0,68 0,36 0,91 

13,75 

10,06 

16,53 

Alle 302,15 0,47 9,64 

Privat 310,49 0,47 8,29 

Offentlig 278,37 0,47 13,48 

Almindeligt kontor- 

og kundeservicearbejde 


246,28 247,18 242,59 0,51 0,55 0,36 

8,30 

7,31 

12,39 


Alle Privat 

221,40 209,86 0,46 0,41 

9,29 

4,73 

Offentlig 231,34 0,50 13,23 

Arbejde inden for landbrug, 

skovbrug mv. 


219,24 213,90 237,85 1,03 1,16 0,61 

6,20 

5,18 

9,76 


Alle Privat 

253,46 252,89 2,60 2,65 

7,00 

6,78 

Offentlig 264,68 1,61 11,43 

Operatør-, monterings- og 

transportarbejde 


237,35 234,71 315,13 3,44 3,52 1,30 

6,71 

6,62 

9,48 


Alle 210,24 1,85 6,37 

Privat 210,19 2,24 4,93 

Offentlig 210,39 0,58 11,10 

kr. pr. præsteret time 

4,70 

3,07 

7,61 

14,15 

• 

14,15 

0,95 13,09 13,37 57,90 

0,95 15,82 13,62 57,49 

0,95 1,14 12,27 59,68 

4,11 

1,41 

6,15 

1,96 

1,80 

2,39 

1,75 

1,88 

1,20 

9,92 

4,21 

14,84 

1,44 

1,34 

1,81 

4,12 

4,00 

6,53 

7,95 

7,65 

17,03 

4,36 

4,32 

4,48 

1,95 4,84 35,09 

2,86 4,93 34,51 

0,31 4,68 36,13 

0,21 20,10 27,53 

• • • 

0,21 20,10 27,53 

1,48 5,88 43,89 

2,96 7,27 45,93 

0,37 4,84 42,36 

3,21 4,62 38,01 

4,18 5,08 38,11 

0,43 3,31 37,73 

0,85 2,67 30,07 

0,99 2,59 29,57 

0,28 3,00 32,15 

0,72 2,54 23,38 

1,45 2,02 21,67 

0,09 2,99 24,85 

0,60 1,63 25,62 

0,60 1,15 23,97 

0,58 3,32 31,34 

0,56 4,80 30,04 

0,57 4,64 29,88 

0,39 7,92 33,10 

0,23 2,88 27,60 

0,20 2,80 27,28 

0,99 5,32 37,03 

0,26 2,52 23,19 

0,29 2,53 22,87 

0,15 2,47 24,24 

kr. 

228,87 38 090 

236,27 39 130 

215,66 36 233 

210,03 37 337 

• • 

210,03 37 337 

372,22 63 562 

383,49 65 554 

322,89 54 838 

264,00 43 963 

300,18 49 512 

236,74 39 780 

244,24 40 403 

252,55 41 836 

220,56 36 320 

202,13 32 887 

204,29 33 210 

193,23 31 553 

175,08 29 153 

175,36 28 508 

174,84 29 708 

182,72 29 472 

180,50 28 926 

190,43 31 378 

204,33 33 995 

204,36 33 955 

203,69 34 778 

188,53 31 696 

186,65 31 341 

243,98 42 169 

171,69 28 117 

173,01 28 356 

167,37 27 332 

Anm.: Den offentlige sektor er ansatte i den statslige, kommunale og regionale sektor. Tabellen 

omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 


www.statistikbanken.dk/slon 

lon21 

202 



Tabel 202 

Løn opdelt efter branche og sektor. 2011 



Genetillæg 

Personale- 

Uregel-goder 

mæssige 

betalinger 

Pension 

inkl. ATP 


Standard- 

beregnet 

måneds- 

fortjeneste 


kr. 

Alle 






286,50 290,36 279,60 1,00 1,18 0,68 

10,04 

7,54 

14,52 

Alle 255,72 0,27 9,05 

Privat 

• • • 

Offentlig 255,71 0,28 9,31 

Alle 290,05 1,72 7,98 

Privat 290,31 1,73 7,93 

Offentlig 274,42 1,16 11,01 

Alle 268,84 2,13 6,47 

Privat 269,45 2,10 6,24 

Offentlig 252,82 3,11 12,68 

4,70 

3,07 

7,61 

1,13 

• 

0,74 

4,90 

4,87 

6,34 

2,70 

2,31 

12,73 

1,95 4,84 35,09 

2,86 4,93 34,51 

0,31 4,68 36,13 

1,00 2,69 35,50 

• • • 

1,01 2,69 35,75 

2,47 5,84 35,22 

2,50 5,75 35,23 

0,53 11,06 34,48 

2,50 6,59 31,98 

2,58 6,71 32,08 

0,40 3,63 29,56 

228,87 38 090 

236,27 39 130 

215,66 36 233 

206,07 34 023 

• • 

205,94 33 973 

231,93 39 013 

232,29 39 058 

209,85 36 241 

216,45 36 281 

217,44 36 414 

190,72 32 820 


Alle 264,49 1,31 6,49 

Privat 262,93 1,32 6,35 

Offentlig 310,70 1,05 10,65 

3,39 

3,13 

11,17 

3,63 3,94 30,30 

3,73 3,90 30,03 

0,81 4,96 38,45 

215,43 35 730 

214,48 35 540 

243,60 41 365 


Alle 350,62 0,29 8,57 

Privat 350,69 0,29 8,57 

Offentlig 316,77 0,35 11,92 

1,81 

1,81 

2,35 

4,16 9,21 40,07 

4,17 9,22 40,06 

1,00 5,40 45,07 

286,51 47 461 

286,59 47 473 

250,70 41 973 


Alle 384,50 0,83 12,64 

Privat 384,79 0,83 12,62 

Offentlig 325,22 0,46 17,58 

0,91 

0,91 

1,19 

2,11 7,10 56,71 

2,12 7,10 56,76 

1,06 7,52 46,10 

304,20 50 734 

304,46 50 778 

251,31 41 979 


Alle 270,07 0,33 6,99 

Privat 268,81 0,33 6,80 

Offentlig 306,15 0,60 12,37 

0,86 

0,71 

5,14 

1,56 2,42 32,32 

1,59 2,09 32,01 

0,60 12,03 41,27 

225,58 36 548 

225,28 36 416 

234,13 40 341 


Alle 294,82 0,73 7,97 

Privat 299,86 0,78 7,01 

Offentlig 265,57 0,44 13,54 

2,45 

2,39 

2,81 

2,39 3,86 33,23 

2,73 3,92 32,85 

0,43 3,48 35,45 

244,19 39 771 

250,19 40 670 

209,42 34 556 

Offentlig administration, 

undervisning og sundhed 

Alle 278,00 0,62 14,00 

Privat 261,43 0,13 7,59 

Offentlig 279,88 0,68 14,73 

7,41 

3,70 

7,83 

0,33 4,45 35,55 

0,61 2,13 30,39 

0,30 4,71 36,13 

215,64 36 120 

216,88 35 205 

215,50 36 224 


Alle 292,23 0,42 8,97 

Privat 298,59 0,50 8,18 

Offentlig 267,82 0,10 12,01 

1,26 

0,88 

2,73 

1,34 2,18 34,44 

1,61 2,01 33,91 

0,28 2,82 36,46 

243,61 39 212 

251,49 40 267 

213,42 35 171 




www.statistikbanken.dk/slon40 


203


Tabel 203 

Løn opdelt efter uddannelse og sektor. 2011 



Genetillæg 

Personale- 

Uregel-goder 

mæssige 

betalinger 

Pension 

inkl. ATP 


Standard- 

beregnet 

måneds- 

fortjeneste 

Alle 

Grundskole 

Almengymnasial uddannelser 

Erhvervsgymnasial uddannelser 


Alle Privat Offentlig Alle Privat Offentlig 

286,50 290,36 279,60 231,87 233,00 228,41 1,00 1,18 0,68 1,74 2,16 0,46 

10,04 

7,54 

14,52 

7,67 

6,17 

12,25 

Alle 260,99 0,62 7,51 

Privat 269,13 0,68 6,29 

Offentlig 241,24 0,45 10,47 


270,62 278,23 237,35 0,57 0,61 0,37 

7,63 

7,05 

10,18 

Alle 263,45 1,12 8,90 

Privat 269,53 1,32 7,18 

Offentlig 247,30 0,57 13,47 

Korte videregående uddannelser Alle Privat 

300,09 309,80 0,65 0,51 

9,41 

8,53 

Offentlig 273,50 1,05 11,80 


uddannelser 


313,16 367,58 286,35 0,41 0,39 0,42 

14,64 

9,10 

17,37 

Bachelor 

Alle Privat 

306,25 319,11 0,48 0,32 

9,26 

8,19 

Offentlig 271,01 0,94 12,19 

Lange videregående uddannelser Alle Privat 

401,45 422,12 0,94 0,31 

12,48 

10,78 

Offentlig 376,70 1,69 14,51 

Forskeruddannelser 

Alle 436,81 0,74 11,91 

Privat 484,20 0,17 12,15 

Offentlig 409,94 1,07 11,77 


4,70 

3,07 

7,61 

5,19 

4,48 

7,37 

5,04 

3,95 

7,68 

3,33 

2,60 

6,54 

5,08 

3,17 

10,17 

3,61 

1,88 

8,32 

4,93 

2,13 

6,30 

2,54 

1,78 

4,63 

3,26 

1,11 

5,84 

4,27 

0,57 

6,37 

1,95 4,84 35,09 

2,86 4,93 34,51 

0,31 4,68 36,13 

0,90 3,14 26,28 

1,13 2,96 26,35 

0,17 3,70 26,08 

1,70 4,66 28,80 

2,31 4,50 29,93 

0,23 5,04 26,08 

3,08 4,95 30,13 

3,73 4,90 31,01 

0,24 5,17 26,28 

1,84 3,82 31,68 

2,45 3,92 32,44 

0,22 3,55 29,68 

3,00 4,99 37,13 

3,95 5,04 38,02 

0,37 4,86 34,68 

1,89 4,66 40,36 

5,21 7,17 45,85 

0,25 3,42 37,65 

3,04 6,25 36,20 

3,99 6,65 36,21 

0,43 5,17 36,15 

3,28 10,51 53,65 

5,41 10,87 51,94 

0,73 10,08 55,70 

2,26 11,94 62,05 

4,70 15,38 61,91 

0,87 9,99 62,13 

kr. 

228,87 38 090 

236,27 39 130 

215,66 36 233 

186,94 30 878 

189,74 31 305 

178,38 29 576 

212,66 35 040 

221,47 36 405 

191,29 31 731 

220,92 36 410 

228,31 37 592 

188,58 31 238 

211,01 35 094 

219,05 36 292 

189,65 31 912 

241,31 40 150 

251,86 41 695 

212,42 35 918 

246,27 40 952 

297,73 49 706 

220,93 36 640 

248,48 41 066 

261,97 43 094 

211,50 35 508 

317,33 53 646 

341,72 56 928 

288,14 49 716 

343,65 58 700 

389,32 65 357 

317,75 54 926 




www.statistikbanken.dk/slon10 

204 



Tabel 204 

Arbejdsomkostninger fordelt efter arbejdsfunktion. 2011 


Samlede 

arbejdsomkostninger 

Fortjeneste 

Øvrige 

arbejds- 

omkost- 

ninger 

Bidrag til 

offentlige 

kasser 

Refusion Andre 

fra lovpligtige 

offentlige omkost- 

kasser ninger 

Heraf 

Aftalebestemt 

bidrag 

Aftalebestemt 

refusion 

Uddannelse 

Andre 

personale 

omkost- 

ninger 


Alle 


Højt kvalifikationsniveau 


Almindeligt kontor- 

og 

kundeservicearbejde 


Arbejde inden for landbrug, 

skovbrug mv. 


Operatør-, monterings- og 

transportarbejde 


301,34 

497,78 

385,43 

323,79 

257,81 

215,07 

221,55 

260,71 

242,44 

215,76 

290,36 10,98 5,24 

481,51 16,26 6,73 

368,16 17,27 9,62 

310,49 13,30 6,41 

247,18 10,63 5,88 

209,86 5,21 2,57 

213,90 7,64 3,32 

252,89 7,82 2,33 

234,71 7,73 2,62 

210,19 5,57 2,32 

3,90 

1,81 

3,70 

3,66 

4,84 

4,89 

4,47 

3,75 

3,83 

4,19 

1,64 0,55 0,05 

2,02 0,76 0,04 

1,03 0,48 0,02 

1,33 0,53 0,03 

1,35 0,45 0,05 

1,27 0,50 0,03 

2,35 0,44 0,22 

2,55 0,60 0,05 

2,43 0,62 0,06 

1,92 0,55 0,11 

1,54 5,97 

1,52 7,08 

2,39 7,46 

1,84 6,88 

1,69 6,16 

1,17 4,62 

1,13 5,09 

1,01 5,13 

1,02 4,92 

0,87 4,22 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkost- 

ninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


www.statistikbanken.dk/sao32 og sao42 

Tabel 205 

Arbejdsomkostninger fordelt efter branche. 2011 


Samlede 

arbejdsomkostninger 

Fortjeneste 

Øvrige 

arbejds- 

omkost- 

ninger 

Bidrag til 

offentlige 

kasser 

Refusion Andre 

fra lovpligtige 

offentlige omkost- 

kasser ninger 

Heraf 

Aftalebestemt 

bidrag 

Aftalebestemt 

refusion 

Uddannelse 

Andre 

personale 

omkost- 

ninger 


Alle 









Undervisning og sundhed mv. 


301,34 

299,36 

278,03 

269,47 

361,65 

433,35 

281,81 

308,05 

265,66 

312,76 

290,36 10,98 5,24 

290,31 9,05 2,24 

269,45 8,58 2,32 

262,93 6,53 2,36 

350,69 10,96 2,13 

384,79 48,56 39,70 

268,81 12,99 8,31 

299,86 8,19 2,23 

261,43 4,23 3,52 

298,59 14,16 8,12 

3,90 

3,35 

2,78 

4,26 

3,31 

4,23 

4,38 

3,65 

6,48 

4,34 

1,64 0,55 0,05 

2,27 0,67 0,04 

3,62 0,68 0,07 

1,53 0,47 0,04 

0,79 0,62 0,02 

0,28 0,59 0,00 

1,37 0,53 0,02 

1,15 0,45 0,09 

1,45 0,47 0,04 

1,45 0,36 0,04 

1,54 5,97 

1,51 5,75 

0,72 4,08 

1,28 5,19 

2,23 8,53 

2,98 9,25 

1,37 5,82 

1,43 6,68 

1,81 3,50 

1,63 6,98 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. De samlede arbejdsomkost- 

ninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


www.statistikbanken.dk/sao12 og sao21 


205


Tabel 206 

Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. 2012 

Gennemsnitlige normale antal arbejdstimer 

Gennemsnitlige faktiske antal arbejdstimer 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

timer 

I alt 

37,5 

32,1 

34,9 

33,0 

26,8 30,0 

Alder 

15-29 år 

30-54 år 

55-66 år 

28,1 

40,7 

39,2 

22,4 

35,4 

34,1 

25,4 

38,1 

36,9 

24,7 

35,8 

34,2 

18,6 

29,4 

29,2 

21,8 

32,7 

31,9 

Branche 

Landbrug, , skovbrug og fiskeri 

Industri, råstofudvinding og 



Handel og transport 





Offentlig administration, 

undervisning og sundhed 


45,3 

38,9 

39,9 

35,8 

38,4 

39,2 

37,9 

37,9 

36,1 

32,2 

34,1 

34,9 

33,4 

27,3 

33,4 

35,5 

32,0 

33,0 

33,4 

29,3 

43,1 

37,7 

39,4 

32,4 

37,0 

37,4 

35,9 

35,7 

34,2 

30,5 

41,8 

34,3 

34,5 

32,0 

33,1 

34,6 

34,1 

33,1 

31,0 

28,3 

30,8 

29,0 

27,1 

23,6 

29,1 

28,3 

26,5 

27,6 

27,5 

25,0 

39,7 

32,7 

33,9 

28,6 

31,9 

31,6 

31,6 

30,6 

28,5 

26,4 


www.statistikbanken.dk/aku502 og aku503 

Tabel 207 

Bruttoledige fordelt efter k 

køn og område. 2012 

Fuldtidsledige 

Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 


pct. 

Hele landet 






83 868 27 701 12 092 18 458 16 312 8 773 

77 764 25 693 11 350 16 346 16 259 7 730 161 631 

53 394 

23 441 

34 804 

32 571 

16 503 

6,1 

6,5 

6,2 

6,4 

5,1 

6,1 

6,1 

6,1 

6,2 

6,2 

5,6 

6,0 

6,1 

6,3 

6,2 

6,3 

5,4 

6,1 







Landsdel Fyn 





14 349 7 710 4 950 692 2 851 9 241 8 928 9 530 11 131 5 181 8 773 

13 294 7 133 4 671 594 2 813 8 536 7 121 9 225 10 854 5 405 7 730 27 644 

14 843 

9 621 

1 287 

5 664 

17 777 

16 048 

18 756 

21 985 

10 586 

16 503 

7,6 

6,1 

4,7 

7,5 

4,9 

6,8 

7,9 

5,4 

5,3 

4,8 

6,1 

7,2 

5,9 

4,5 

7,0 

5,0 

6,8 

6,7 

5,8 

5,6 

5,7 

6,0 

7,4 

6,0 

4,6 

7,3 

4,9 

6,8 

7,3 

5,6 

5,5 

5,2 

6,1 


www.statistikbanken.dk/aul01 og aulp01 

206 



Tabel 208 

Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken efter køn k 

n og område. 2012 

Mænd 

Kvinder 


Under 

30 år 

30 år + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år + 

I alt 

Under 

30 år 

30 år + 

I alt 

Hele landet 












Landsdel Fyn 





6,7 

6,5 

7,9 

6,8 

5,8 

7,1 

6,2 

7,4 

6,0 

9,9 

6,7 

8,4 

8,1 

6,0 

6,0 

5,3 

7,1 

5,9 

6,4 

5,8 

6,3 

5,0 

5,9 

8,2 

5,8 

4,4 

7,0 

4,5 

6,4 

7,8 

5,2 

5,1 

4,6 

5,9 

6,1 6,3 6,0 

6,5 5,5 6,3 

6,2 7,5 5,9 

6,4 6,9 6,0 

5,1 6,1 5,5 

6,1 7,0 5,8 

7,6 5,4 8,1 

6,1 6,0 5,8 

4,7 4,9 4,4 

7,5 7,6 6,9 

4,9 5,7 4,8 

6,8 8,2 6,4 

7,9 7,1 6,6 

5,4 6,7 5,6 

5,3 5,9 5,5 

4,8 6,7 5,4 

6,1 7,0 5,8 

6,1 

6,1 

6,2 

6,2 

5,6 

6,0 

7,2 

5,9 

4,5 

7,0 

5,0 

6,8 

6,7 

5,8 

5,6 

5,7 

6,0 

6,5 

6,0 

7,7 

6,8 

5,9 

7,0 

5,8 

6,7 

5,5 

8,9 

6,2 

8,3 

7,6 

6,3 

5,9 

6,0 

7,0 

6,0 

6,4 

5,9 

6,1 

5,2 

5,8 

8,1 

5,8 

4,4 

6,9 

4,7 

6,4 

7,2 

5,4 

5,3 

5,0 

5,8 

6,1 

6,3 

6,2 

6,3 

5,4 

6,1 

7,4 

6,0 

4,6 

7,3 

4,9 

6,8 

7,3 

5,6 

5,5 

5,2 

6,1 

Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. 



Tabel 209 


køn n og alder. 2012 


Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 


pct. 

I alt 

16-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

83 868 

9 299 

77 764 7 405 

161 631 

16 704 

11 072 10 193 

9 417 

11 111 11 251 10 720 22 182 

21 444 

20 136 

9 249 9 548 18 797 

10 302 9 292 19 595 

9 205 7 376 16 580 

9 940 7 928 17 868 

5 191 3 133 8 324 

6,1 

5,1 

9,0 

7,1 

5,6 

5,3 

5,6 

5,9 

6,9 

5,3 

6,1 

4,1 

9,9 

8,4 

6,7 

5,8 

5,3 

4,9 

5,8 

4,4 

6,1 

4,6 

9,4 

7,7 

6,1 

5,6 

5,5 

5,4 

6,3 

4,9 

Anm.: Personernes alder opgøres ultimo december. 




207


Tabel 210 

Forsikrede fuldtidsledige fordelt efter køn k 

og a-kasse. 2012 

Forsikrede ledige 

Ledige i procent af forsikrede 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

I alt 

Akademikere (AAK) 

Business 

Byggefagenes a-kasse 

Børne- og Ungdomspædagoger dagoger (BUPL-A) 

Danske Lønmodtagere (DLA) 

Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 

El-faget 

Fag og Arbejde (FOA) 

Faglig Fælles a-kasse (3F) 

Frie Funktionærer (FFA) 

Funktionærer og Servicefag 

Funktionærer og Tjenestemænd nd (FTF-A) 

Fødevareforbundet (NNF) 

Handels- og Kontorfunktionærer rer (HK) 

Ingeniører (IAK) 

Journalistik, Kommunikation og Sprog 

Kristelig a-kasse 

Ledere 

Lærere 

(DLF-A) 

Magistre (MA) 

Metalarbejdere 

Min akasse 

Selvstændige (DANA) 

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 

Socialpædagoger (SLA) 

Teknikere 

Økonomer (CA) 

67 493 66 552 134 045 6,4 

2 034 842 1 344 360 133 3 211 998 1 150 21 222 637 590 2 058 1 091 3 707 1 819 677 7 140 2 216 731 1 504 5 289 1 252 985 

3 924 358 955 1 268 

3 097 304 452 2 189 1 320 2 867 23 7 282 9 592 899 599 3 221 610 10 307 664 1 166 8 302 932 1 841 2 592 277 649 671 3 004 1 120 1 306 1 265 5 131 1 146 1 796 2 550 1 453 6 078 1 020 8 431 30 813 1 535 1 189 5 279 1 701 14 015 2 483 1 843 15 442 3 148 2 572 4 096 5 566 1 901 1 656 6 928 1 478 2 261 2 533 5,1 

4,4 

9,5 4,2 

2,6 

7,1 

4,8 5,7 

10,9 5,6 

5,1 

3,9 

7,9 7,0 

3,0 

8,6 

7,5 

3,2 

3,4 

6,2 

6,9 4,2 

4,6 

4,3 

4,4 

7,1 5,5 

5,4 

5,7 

13,3 

4,4 

1,7 

8,1 

10,8 

5,3 

13,5 

6,1 

7,3 

4,3 

10,4 

6,4 

4,4 

8,7 

9,1 

3,6 

3,6 

7,6 

11,9 

4,9 

6,5 

5,9 

4,3 

10,5 

6,0 

6,2 

6,3 

5,3 

4,7 

10,2 

4,4 

1,7 

7,5 

4,8 

5,3 

11,6 

5,9 

6,0 

4,2 

8,6 

6,5 

3,3 

8,7 

8,3 

3,3 

3,5 

7,1 

7,1 

4,4 

5,2 

4,8 

4,3 

8,7 

5,7 

Anm.: Antal forsikrede personer opgøres ultimo året og er ekskl. personer p 

på efterløn. 


www.statistikbanken.dk/aul01 

208 



Tabel 211 


køn og oprindelsesland 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

2011 

2012 

2011 

2012 

20111 2012 


I alt 

Danmark 

86 073 83 868 

71 806 69 364 

73 543 

60 365 

77 764 

63 540 

159 616 161 631 

132 170 132 904 

Udenlandsk oprindelse i alt 

Heraf: Vestlige lande 


14 244 14 482 

3 436 

3 694 

10 808 10 788 

13 174 

3 286 

9 887 

14 219 

3 866 

10 353 

27 418 28 701 

6 723 7 560 

20 695 21 141 

EU-lande 27 

Heraf: Polen 


Sverige 

Tyskland 

2 887 

690 

402 

210 

562 

3 150 

783 

372 

201 

526 

2 700 

836 

130 

272 

433 

3 258 

1 026 

131 

278 

426 

5 587 6 409 

1 526 1 809 

532 

503 

482 

479 

995 

952 

Europa ekskl. EU 27 

Heraf: Bosnien-Herzegovina 

Jugoslavien (eks.) 

Norge 

Tyrkiet 

4 205 

537 

514 

158 

2 390 

4 102 

494 

492 

159 

2 370 

4 092 

363 

389 

245 

2 216 

4 271 

399 

415 

255 

2 283 

8 297 8 373 

901 

893 

904 

908 

403 

413 

4 606 4 653 

Afrika i alt 

Heraf: Somalia 

Nordamerika i alt 

1 945 

720 

137 

1 932 

712 

146 

1 339 

422 

92 

1 448 

440 

96 

3 284 3 380 

1 142 1 152 

229 

243 

Syd- og Mellemamerika i alt 

Asien i alt 

Heraf: Irak 

Iran 

Libanon 

Pakistan 

Sri Lanka 

Vietnam 

242 

4 764 

896 

530 

610 

669 

275 

421 

249 

4 823 

839 

539 

636 

671 

270 

418 

336 

4 575 

605 

348 

417 

732 

290 

423 

349 

4 750 

626 

360 

437 

752 

296 

391 

579 

598 

9 339 9 573 

1 501 1 465 

878 

900 

1 028 1 073 

1 401 1 423 

565 

566 

844 

809 

Oceanien i alt 

Statsløse 

32 

18 

34 

27 

17 

11 

21 

13 

49 

29 

55 

39 

Uoplyst 

Uoplyst herkomst 

14 

23 

19 

21 

12 

5 

13 

5 

26 

28 

32 

26 

Anm.: Antallet af bruttoledige er omregnet til fuld tid. 


www.statistikbanken.dk/aul03 


209


Tabel 212 

Udbetalte arbejdsløshedsdagpenge shedsdagpenge og efterløn 

Fuldtidsmodtagere af dagpenge 1 

Udbetalte dagpenge mio. kr. 

Udbetalte feriedagpenge mio. kr. 

Udbetalt efterløn mio. kr. 2 

Nettotilskud fra staten: 

I mio. kr. 

I pct. af udbetalinger 

2011 

108 395 

20 619,5 

1 325,7 

19 226,3 

27 962,7 

67,9 

2012 

118 764 

22 012,2 

1 275,0 

17 935,0 

28 847,2 

70,0 

1 Fra 2011 dagpengemodtagere og aktiverede dagpengemodtagere. 2 Ekskl. udbetalt skattefri præmie. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet 


www.adir.dk 

Tabel 213 

Dagpengemodtagere fordelt efter køn n og årsag til ledighed. 2012 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Bruttoledige i alt 

Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere 

83 868 

19 475 

77 764 

13 451 

161 631 

32 926 

Bruttoledige i løntilskud mv. 

6 204 

7 964 

14 167 

Bruttoledige dagpengemodtagere 

Heraf: Opsagt af arbejdsgiver 

Midlertidigt hjemsendt 

Har selv sagt op 

Frigørelsesattest relsesattest eller arbejdsfordeling 

Dimittend eller afsluttet værnepligt 

Ophørt med fuldført aktivering 

Ophørt med orlov eller barsel 

Midlertidig udtræden den af arbejdsmarkedet 

Ophørt med selvstændig virksomhed 

Andet 

Ledighedsårsag uoplyst 

58 189 

40 434 

149 

1 670 

118 

2 344 

3 926 

660 

476 

1 473 

6 708 

231 

56 349 

32 830 

30 

2 949 

176 

2 586 

5 724 

1 651 

1 027 

1 079 

7 934 

363 

114 538 

73 264 

179 

4 619 

294 

4 931 

9 650 

2 311 

1 503 

2 552 

14 642 

594 


210 



Tabel 214 

Ledige stillinger fordelt efter størrelse og branche. 2012 

Ledige stillinger 

Andel ledige stillinger 

1-9 

ansatte 

10-49 

ansatte 

50-99 100 + 

ansatte ansatte 

Fiktive 

enheder 

I alt 

1-9 

ansatte 

10-49 50-99 

ansatte ansatte 

100 + 

ansatte 

Fiktive 

enheder 

I alt 

antal 

pct. 

Ledige stillinger i alt 

Industri, råstofudvinding og 





Finansiering, forsikring og 

ejendomshandel 


4 252 6 021 1 920 

249 802 428 

443 455 126 

1 924 2 556 623 

503 645 148 

280 257 105 

855 1 308 491 

4 825 1 196 18 214 

1 542 106 3 125 

114 2 1 139 

1 371 148 6 621 

496 16 1 807 

448 3 1 093 

855 922 4 429 

1,5 1,2 

0,9 1,0 

1,2 0,8 

1,4 1,0 

3,9 2,8 

1,0 0,8 

2,1 2,0 

1,0 1,0 1,6 

0,9 1,0 2,6 

0,8 0,6 0,2 

0,8 1,0 0,7 

1,6 1,2 1,2 

0,9 0,9 0,5 

1,4 1,3 2,0 

1,2 

1,0 

0,9 

1,1 

2,1 

0,9 

1,8 



Tabel 215 

Hele landet 






Fiktive enheder 

Ledige stillinger fordelt efter regioner. 2012 

Ledige stillinger 

antal 

18 214 

7 660 

1 568 

3 121 

3 464 

1 205 

1 196 

Andel ledige stillinger 

pct. 

1,2 

1,5 

1,0 

1,0 

1,0 

0,9 

1,6 




211


Tabel 216 

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2013 

3 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 1 

Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 

Dansk Artistforbund 

Dansk EL-Forbund 

Dansk Frisør- og kosmetikerforbund 

Dansk Jernbaneforbund 

Dansk Metal 

Fagligt Fælles Forbund -3F 

FOA - Fag og Arbejde 

Fængselsforbundet i Danmark 

Fødevareforbundet NNF 

HK/Danmark 

Hærens Konstabel- 

og Korporalforening 

Håndboldspillerforeningen 

Malerforbundet i Danmark 

Service- og Funktionærforbund 

Socialpædagogerne 

Spillerforeningen 

Teknisk Landsforbund 

Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Fællesråd (FTF) 

Attorfillit Kattuffiat, Grønland 

BUPL 

CO 1O – gruppen i FTF 

Heraf: 

CS-Gruppen 

Danmarks Kordegneforening 

Dansk Told- og Skatteforbund 

Foreningen af Prælimin 

liminære Organister 

Foreningen af Tekniske og Administrative 

Tjenestemænd nd (TAT) 

Forsvarets Civil-Etat 

Handelsskolernes Lærerforening 

Politiforbundet i Danmark 

Trafikforbundet 

Andre foreninger 

Cabin Union Denmark 

Danmarks Lærerforening 

Dansk Musiker Forbund 2 

Dansk Skuespillerforbund 

Dansk Socialrådgiverforening 

Dansk Sygeplejeråd 

Dansk Tandplejerforening 

Danske Psykomotoriske Terapeuter 

Danske Bioanalytikkere 

Danske Forsikr.funktionæreres Landsforening 

Danske Fysioterapeuter 

Danske Skov- og Landskabsingeniører 

Ergoterapeutforeningen 

Farmakonomforeningen 

Film- og TV-arbejderforeningen 

Finansforbundet 

Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer 

Frie Skolers Lærerforening 

Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg 

1 095 420 538 062 HI – Organisation for ledende medarbejdere 

9 826 

1 263 

28 539 

4 033 

5 327 

116 005 

323 076 

28 

550 

280 

3 865 

765 

4 804 90 328 

i idræt-kultur-fritid 

JID 

Jordmoderforeningen 

Konstruktørforeningen 

rforeningen 

Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 

Kost og Ernæringsforbundet 

ringsforbundet 

Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter 

192 670 168 054 Lederforeningen i TeleDanmark 

3 278 

33 362 

1 059 10 733 

Lederforum – Social & Sundhedssektoren 

Merkonomernes Hovedorganisation 

281 219 210 627 PROSA – EDB-fagets fagforening 

4 557 

337 

11 100 

16 308 

36 790 

259 

153 

3 185 

3 915 27 593 

Radiograf Rådet Danmark 

SAFU Sammenslutningen af Funktionærer 

Uddannelsesforbundet 

Andre Foreninger 

Ledernes Hovedorganisation 

1 180 

26 550 

126 11 738 

Lederne 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 3 

Arkitektforbundet 

348 903 240 591 Bibliotekarforbundet 

990 

52 335 

535 44 485 

Dansk Journalistforbund 

Dansk Musikpædagogisk Forening 

29 252 7 735 Den Danske Dyrlægeforening 

Forsvarsgruppen i AC 

6 731 

522 

3 807 

617 

404 

378 

2 170 

370 

Gymnasieskolernes Læ 

ærerforening 

Jordbrugsakademikerne 

Jurist- 

og Økonomforbundet 

Kommunikation og Sprog 

Lægeforeningen 

802 

1 010 

1 505 

11 598 

682 

1 978 

1 461 

61 958 

409 

212 

752 

1 980 

205 

855 

1 025 43 669 

Magisterforeningen 

Pharma-Danmark 

Præsteforeningen 

Psykologforeningen 

Tandlægeforeningen 

Tandlægernes Ny Landsforening 

Andre foreninger 

Uden for hovedorganisationerneorganisationerne 

3 009 

1 666 

10 938 

53 181 

722 

880 

9 507 51 402 

2B - Bedst og Billigst 

Brancheafdelingen Trafik & Jernbane 

Business Danmark 

Dansk Formands Forening 

1 247 

631 

5 332 

8 065 

9 450 

526 

6 525 

4 185 

667 

43 630 

1 197 

596 

5 017 

5 097 

7 242 

65 

6 198 

4 125 

167 23 208 

Dansk Journalistforbund 4 

Den Danske Landinspektørforening 

Fagforeningen Danmark 

FRIE Funktionærer 

Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 

rdsansatte 

Forbundet for Tjenestemænd ved Fødevare- og 

Undervisningsministeriet m.fl. 

Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 

Ingeniørforeningen i Danmark 

JOBtryghed 

575 

9 319 

642 

87 

5 859 

243 

Kristelig Fagforening 1 

Maskinmestrenes Forening 

662 

944 

1 718 

51 

293 

1 716 

4 212 

559 

6 540 

647 

153 

6 384 

1 408 1 342 

860 

666 

822 

8 674 

354 

606 

452 

1 251 

1 626 1 171 

1 223 

9 236 

636 

4 332 

4 169 2 142 

94 073 26 138 

94 073 26 138 

145 691 80 708 

4 356 2 206 

3 663 2 802 

1 974 1 087 

778 

1 609 

3 541 

12 975 

434 

825 

150 

6 947 

3 353 1 579 

47 680 23 899 

5 235 4 779 

16 718 8 682 

28 855 16 898 

4 333 3 536 

2 500 1 341 

4 623 3 525 

1 734 1 005 

670 

1 094 

358 760 

568 

445 

151 176 

17 126 8 243 

2 655 1 328 

24 533 4 740 

1 060 

16 003 

16 

7 097 

872 

40 241 

229 

14 789 

15 905 9 300 

1 416 679 

362 

22 908 

48 

12 544 

53 509 11 192 

19 015 8 963 

136 060 71 944 

7 095 64 

Anm.: Tallene er ekskl. Danmarks Frie Fagforening pga. manglende indberetning. 

1 Inkl. medlemmer, der ikke betaler fuldt kontingent, herunder lærlinge, elever, fritidsjobbere, 

efterlønsmodtagere og pensionister. 2 Kun medlemmer under FTF. 3 Kun lønmodtagere. 4 Inkl. 1.974 

medlemmer med dobbelt medlemskab under AC. 

Kilde: Hovedorganisationerne samt fagforbund uden for 

hovedorganisationerne 

Nye tal forventes offentliggjort juni 2014 

212 



Tabel 217 

Forsikringsaktive medlemmer i arbejdsløshedskasserne 

shedskasserne 

Antal a-kasser 

Arbejdsløshedsforsikrede shedsforsikrede i alt 

Heltidsforsikrede i alt 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 

2 

FTF3 

Lederne 4 

AC5 

Øvrige forbund 6 

Deltids- og kombinationsforsikrede i alt 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 

2 

FTF3 

Lederne 4 

AC5 

Øvrige forbund 6 

2011 1 

27 

2 041 040 

2 020 550 

867 182 

324 396 

95 128 

266 118 

467 726 

20 490 

9 613 

3 057 

30 

740 

7 050 

2012 1 

27 

2 028 062 

2 009 634 

841 419 

324 029 

98 531 

273 545 

472 110 

18 428 

8 743 

2 774 

32 

1 057 

5 822 

1 Opgjort 1. januar. 2 

Landsorganisationen i Danmark. 3 Funktionærernes og Tjenestemændenes ndenes 

Fællesråd. 4 Ledernes Hovedorganisation. 5 Akademikernes Centralorganisation. 6 Inkl. 

arbejdsløshedskasser shedskasser med forbund tilmeldt forskellige hovedorganisationer. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet 


Tabel 218 

Personindkomster fordelt efter indkomsttype. 2011 

I alt 

Arbejds- 

løsheds- 

dagpenge 

o.l. 

Overførselsindkomstrselsindkomst 

Pensioner 

mv. 

Sociale 

ydelser 

I alt 3 

Erhvervsindkomst 

Løn mv. Virksomheds 

overskud 

mv. 

Formueindkomst, 

netto 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 


Selvstændige i alt 1 

Selvstændige med ansatte 

Selvstændige uden ansatte 

Medarbejdende ægtefæller 

Lønmodtagere i alt 

Topledere 

Lønmodtagere, højeste niveau 

Lønmodtagere, mellemniveau 

Lønmodtagere, grundniveau 

Andre lønmodtagerel 

Uden nærmere angivelse 

Arbejdsløse 

Midlertidigt ude af 


Uden for arbejdsstyrken 



Andre uden for arbejdsstyrken 2 

184,8 

25,3 

14,7 

29,2 

11,6 

350,3 

689,3 

464,8 

372,5 

287,2 

254,9 

302,4 

43,2 

10,9 

2,5 

4,2 

11,4 

16,8 

389,8 

697,8 

306,5 

149,9 

2,5 

7,8 

5,3 

1,9 

1,2 

0,9 

3,5 

2,3 

0,2 

0,5 

0,0 

0,4 

201,7 4,5 52,0 8,3 

415,2 2,3 22,3 8,0 

712,5 

335,7 

161,5 

0,2 

3,0 

0,3 

9,9 26,0 25,4 7,4 

8,3 

4,9 

352,9 3,8 4,9 3,8 

697,1 

470,1 

374,4 

288,4 

255,8 

305,9 

1,1 

2,4 

2,4 

4,5 

7,3 

4,1 

8,3 5,9 3,8 3,2 3,9 11,7 1,0 

2,5 

3,3 

4,2 

5,9 

5,0 

45,5 122,1 1,2 28,6 

11,1 51,4 6,9 104,2 

2,9 

4,2 

11,8 

0,1 178,2 1,2 

0,3 2,5 130,7 

0,2 4,6 5,8 

74,3 

37,9 

20,7 

43,1 

39,2 

20,6 

13,8 

18,8 

19,2 

20,1 

24,1 

28,0 

161,4 

177,7 

187,6 

151,4 

28,6 

11,2 198,8 

-62,0 268,5 

-211,4 349,0 

-19,7 248,7 

12,9 163,8 

12,8 255,9 

73,0 461,8 

18,7 326,4 

10,3 269,4 

3,9 213,8 

1,3 193,6 

26,7 242,3 

1,1 157,7 

-0,3 146,6 

25,0 163,6 

-2,5 120,6 

3,0 41,8 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkp1 fremgår r det, hvordan indkomsten er beregnet. 

1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 3 Inkl. andre overførsler. 




213


Tabel 219 

Disponibel indkomst fordelt efter køn og indkomstniveau. 2011 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

I alt 

tusinde 

pct. 

Antal personer i alt 


Under 50.000000 kr. 

50.000 - 99.999 kr. 

100.000 - 149.999 kr. 

150.000 - 199.999 kr. 

200.000 - 249.999 kr. 

250.000 - 299.999 kr. 

300.000 - 349.999 kr. 

350.000 - 399.999 kr. 

400.000 - 449.999 kr. 

450.000 - 499.999 kr. 

500.000 - 599.999 kr. 

600.000 - 699.999 kr. 

700.000 - 799.999 kr. 

800.000 - 899.999 kr. 

900.000 - 999.999 kr. 

1.000.000 - 1.999.999 kr. 

2.000.000 - 2.999.999 kr. 

3 mio. kr. + 

2 227,8 224,4 193,3 365,3 379,6 359,1 273,4 166,9 94,6 54,6 32,7 34,1 16,3 9,4 

2 303,0 201,7 272,4 442,3 498,2 399,2 255,6 120,5 52,6 24,5 12,6 11,5 4,7 2,3 4 530,8 

426,1 

465,7 

807,6 

877,8 

758,3 

529,0 

287,4 

147,2 

79,1 

45,3 

45,6 

21,0 

11,7 

5,7 1,3 7,1 

3,8 0,8 4,6 

11,0 2,0 13,0 

2,0 0,3 2,3 

1,7 0,3 2,1 

49 

53 

42 

45 

43 

47 

52 

58 

64 

69 

72 

75 

78 

80 

81 

83 

85 

86 

84 

51 

47 

58 

55 

57 

53 

48 

42 

36 

31 

28 

25 

22 

20 

19 

17 

15 

14 

16 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 

100 



214 



Tabel 220 

Disponibel indkomst fordelt efter køn og alder. 2011 

Antal 

personer 

Nedre kvartil 

Median 

Øvre kvartil 

Gennemsnit 

Gini-koefficient 

1 

tusinde 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder 

I alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75 år + 

4 530,8 

354,5 

329,7 

300,9 

324,7 

377,1 

388,6 

419,9 

367,5 

351,2 

350,1 

339,3 

230,3 

397,1 

118,2 

7,2 

64,1 

105,5 

159,7 

180,3 

184,0 

180,7 

175,1 

170,3 

146,2 

117,3 

110,2 

120,2 

181,3 

20,2 

96,9 

161,0 

211,0 

233,2 

240,1 

238,6 

232,9 

228,1 

195,4 

156,7 

146,3 

147,9 

254,9 

43,4 

134,3 

209,4 

259,9 

290,2 

304,5 

305,3 

300,1 

294,7 

270,4 

222,5 

195,3 

183,1 

198,8 

30,2 

103,6 

160,0 

212,2 

243,2 

259,9 

263,5 

258,9 

253,0 

228,2 

192,4 

172,9 

167,9 

0,29 

0,31 

0,34 

0,27 

0,24 

0,24 

0,26 

0,26 

0,27 

0,27 

0,28 

0,27 

0,25 

0,21 

Mænd 

I alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75 år + 

2 227,8 

182,1 

168,8 

151,5 

161,7 

188,0 

196,0 

212,2 

184,6 

175,2 

173,3 

166,7 

109,2 

158,5 

122,1 

6,7 

61,5 

105,1 

157,1 

179,2 

184,3 

184,1 

182,4 

180,5 

158,5 

132,9 

126,4 

124,0 

193,5 

19,4 

98,2 

167,4 

217,6 

240,9 

249,3 

250,7 

248,3 

246,4 

217,6 

175,6 

160,5 

152,4 

274,9 

43,2 

143,1 

220,9 

272,9 

307,8 

326,3 

330,1 

328,6 

322,9 

302,8 

258,4 

227,5 

205,0 

216,1 

30,7 

107,4 

166,8 

220,0 

254,6 

276,6 

285,6 

283,1 

279,9 

258,8 

221,9 

198,9 

185,6 

0,29 

0,31 

0,35 

0,27 

0,24 

0,25 

0,26 

0,27 

0,27 

0,27 

0,29 

0,28 

0,26 

0,24 

Kvinder 

I alt 

15-19 år 

20-24 år 

25-29 år 

30-34 år 

35-39 år 

40-44 år 

45-49 år 

50-54 år 

55-59 år 

60-64 år 

65-69 år 

70-74 år 

75 år + 

2 303,0 

172,4 

160,8 

149,4 

163,1 

189,0 

192,6 

207,8 

182,9 

176,0 

176,8 

172,5 

121,1 

238,5 

114,4 

7,7 

66,9 

105,8 

161,5 

181,0 

183,8 

178,5 

170,7 

163,9 

137,6 

104,0 

95,1 

115,9 

172,1 

21,0 

96,0 

156,4 

205,9 

227,3 

232,8 

229,0 

220,6 

213,5 

178,0 

143,0 

135,4 

145,9 

237,7 

43,5 

127,1 

199,2 

248,6 

276,0 

286,8 

284,9 

276,8 

269,9 

240,4 

191,7 

170,1 

172,8 

182,1 

29,6 

99,7 

153,2 

204,4 

231,8 

242,8 

241,0 

234,5 

226,2 

198,3 

163,9 

149,5 

156,1 

0,28 

0,31 

0,32 

0,26 

0,23 

0,24 

0,25 

0,25 

0,26 

0,26 

0,27 

0,26 

0,24 

0,20 

1 Gini-koefficienten er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. 




215


Tabel 221 (side 1 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2011 

Mænd Kvinder I alt 

Komm. 

kode 

Erhvervs- Overførselsindkomst 

indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Hele landet 241,4 67,0 216,2 163,2 81,5 182,1 201,7 74,3 198,8 

Byen København 247,9 56,6 210,0 181,9 71,9 183,4 214,0 64,4 196,3 

101 København 238,4 54,3 199,9 178,6 69,4 177,3 207,9 62,0 188,4 

147 Frederiksberg 294,0 63,1 248,2 197,0 80,9 205,0 241,9 72,7 225,0 

155 Dragør 318,1 78,3 298,7 208,6 80,9 232,9 261,2 79,6 264,5 

185 Tårnby 246,3 65,4 228,2 178,8 78,9 193,3 211,4 72,4 210,2 

Københavns omegn 280,6 67,6 250,3 184,6 83,2 203,3 230,8 75,7 225,9 

165 Albertslund 203,6 68,4 191,5 156,3 82,2 173,3 179,6 75,4 182,3 

151 Ballerup 236,6 73,0 217,2 171,1 87,1 188,6 202,8 80,3 202,4 

153 Brøndby 205,2 71,3 198,3 146,6 88,2 172,8 174,9 80,0 185,1 

157 Gentofte 492,5 73,9 430,5 238,0 82,6 268,7 355,7 78,6 343,5 

159 Gladsaxe 261,7 61,1 228,5 188,7 80,4 200,3 224,0 71,0 213,9 

161 Glostrup 246,2 65,3 217,5 174,0 84,0 189,2 208,7 75,0 202,8 

163 Herlev 237,9 68,0 217,3 173,4 83,4 189,6 204,3 76,0 202,9 

167 Hvidovre 234,1 62,9 209,0 173,2 80,5 185,3 202,8 72,0 196,8 

169 Høje-Taastrup 238,6 65,5 214,1 169,1 80,5 184,1 203,4 73,1 198,9 

183 Ishøj 208,9 64,6 192,0 151,8 81,5 171,4 179,8 73,2 181,5 

173 Lyngby-Taarbæk 344,6 70,5 298,3 213,1 86,6 235,5 275,3 79,0 265,2 

175 Rødovre 230,5 65,5 208,8 165,8 85,7 185,6 196,7 76,1 196,7 

187 Vallensbæk 287,9 64,4 250,1 199,4 74,6 204,6 242,8 69,6 226,9 

Nordsjælland 307,9 73,6 270,9 196,6 82,4 212,9 250,4 78,2 240,9 

201 Allerød 350,5 68,4 294,1 229,5 72,7 235,3 288,3 70,6 263,9 

240 Egedal 311,5 58,9 258,0 216,1 69,5 210,4 263,0 64,3 233,8 

210 Fredensborg 314,3 70,8 266,6 192,6 81,7 209,2 250,7 76,5 236,6 

250 Frederikssund 252,3 67,6 223,2 179,9 80,8 190,8 215,4 74,3 206,7 

190 Furesø 334,2 75,9 287,4 217,8 83,5 227,7 273,6 79,9 256,3 

270 Gribskov 244,1 74,5 228,1 176,6 81,5 194,0 209,8 78,0 210,8 

260 Halsnæs 212,3 75,6 203,5 158,8 87,4 179,0 185,3 81,5 191,1 

217 Helsingør 252,1 75,5 234,7 172,4 87,7 195,4 210,9 81,8 214,4 

219 Hillerød 292,6 65,1 245,9 198,5 76,7 203,8 243,7 71,1 224,0 

223 Hørsholm 457,3 93,9 398,5 210,6 92,4 249,4 324,8 93,1 318,4 

230 Rudersdal 433,4 87,1 387,0 225,7 89,6 259,9 324,5 88,4 320,4 

Bornholm 178,8 83,9 184,8 126,5 94,3 163,2 152,2 89,2 173,8 

Østsjælland 276,5 64,5 238,8 188,8 76,9 197,0 231,7 70,8 217,4 

253 Greve 278,5 67,2 246,5 193,5 76,6 201,7 235,0 72,0 223,6 

259 Køge 253,3 64,3 219,6 173,7 80,1 185,6 212,5 72,3 202,2 

350 Lejre 288,9 62,1 239,6 195,7 74,3 196,1 241,8 68,3 217,6 

265 Roskilde 278,9 64,7 240,6 191,5 76,9 199,8 233,9 71,0 219,6 

269 Solrød 310,0 60,7 265,7 200,8 72,2 207,7 254,2 66,5 236,1 

Vest- og Sydsjælland 213,2 73,5 199,1 148,9 87,1 173,9 180,6 80,4 186,3 

320 Faxe 234,4 65,6 205,4 159,2 82,7 176,0 196,5 74,2 190,6 

376 Guldborgsund 184,7 81,4 178,2 135,8 91,1 166,8 159,9 86,3 172,4 

316 Holbæk 237,6 64,7 210,3 166,2 80,0 180,9 201,1 72,5 195,2 

326 Kalundborg 216,9 74,0 203,0 148,2 88,6 175,2 182,5 81,3 189,1 

360 Lolland 166,4 89,8 176,3 118,4 99,4 157,4 142,4 94,6 166,9 

370 Næstved 227,0 68,9 208,1 155,9 84,5 177,8 190,5 76,9 192,6 

306 Odsherred 184,1 85,9 189,1 133,1 96,4 170,9 158,4 91,2 179,9 

329 Ringsted 246,7 60,9 213,6 169,0 78,1 180,6 207,3 69,7 196,9 

330 Slagelse 210,2 72,3 200,2 146,1 86,1 173,1 177,6 79,4 186,4 

340 Sorø 237,1 66,3 210,1 163,6 83,1 180,1 199,8 74,8 194,9 

336 Stevns 236,4 70,2 215,2 163,3 80,9 180,7 199,6 75,6 197,8 

390 Vordingborg 197,4 80,3 191,8 139,0 93,3 171,2 167,6 87,0 181,3 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsten er beregnet. Nye tal offentliggøres december 2013 




Tabel 221 (side 2 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2011 

Mænd Kvinder I alt 

Komm. 

kode 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Fyn 207,3 73,1 200,6 145,1 86,5 172,2 175,7 79,9 186,2 

420 Assens 216,6 69,8 197,5 149,7 83,8 170,5 182,9 76,8 183,9 

430 Faaborg-Midtfyn 206,5 72,0 195,7 143,5 87,1 170,6 174,7 79,6 183,1 

440 Kerteminde 213,4 77,0 206,8 146,0 88,1 172,9 179,3 82,7 189,6 

482 Langeland 161,4 90,4 173,3 115,4 97,2 155,8 138,3 93,8 164,5 

410 Middelfart 238,3 70,6 212,2 159,8 85,1 182,1 198,6 78,0 197,0 

480 Nordfyns 216,9 69,3 196,7 149,2 84,1 171,4 183,4 76,6 184,2 

450 Nyborg 204,9 80,5 199,6 140,4 92,7 170,2 172,2 86,7 184,7 

461 Odense 203,7 70,9 201,3 145,9 84,8 172,9 174,0 78,0 186,7 

479 Svendborg 202,9 76,0 204,8 142,6 87,9 173,5 172,3 82,0 188,9 

492 Ærø 172,2 85,2 191,4 109,3 95,7 155,1 141,0 90,4 173,4 

Sydjylland 231,5 67,0 207,3 150,4 82,5 172,5 190,7 74,8 189,8 

530 Billund 246,6 59,1 214,9 156,3 79,4 174,2 201,6 69,2 194,6 

561 Esbjerg 230,5 68,0 213,2 149,2 82,3 171,5 189,6 75,2 192,2 

563 Fanø 233,6 88,3 247,1 149,8 92,0 185,1 190,5 90,2 215,2 

607 Fredericia 228,3 73,2 209,2 148,9 87,5 172,5 188,4 80,3 190,8 

510 Haderslev 218,3 70,5 195,1 142,8 85,7 168,5 180,2 78,1 181,7 

621 Kolding 246,2 62,9 217,6 160,2 78,9 178,7 202,7 71,0 197,9 

540 Sønderborg 208,0 73,7 199,6 141,9 87,1 167,8 174,6 80,5 183,5 

550 Tønder 212,1 68,6 182,5 134,0 85,2 162,8 173,0 77,0 172,6 

573 Varde 244,7 61,6 203,8 151,8 79,0 170,3 198,6 70,2 187,2 

575 Vejen 240,3 59,9 196,2 145,1 79,9 165,3 193,0 69,8 180,9 

630 Vejle 248,0 64,1 219,8 165,2 80,4 183,4 206,1 72,4 201,4 

580 Aabenraa 216,5 69,6 200,0 142,0 82,6 166,8 178,8 76,2 183,2 

Østjylland 237,4 64,0 212,2 159,3 79,6 180,1 197,8 71,9 195,9 

710 Favrskov 267,0 56,6 223,2 175,5 73,3 185,7 221,2 64,9 204,4 

766 Hedensted 251,3 56,3 211,6 162,0 75,7 176,6 206,8 66,0 194,1 

615 Horsens 232,8 63,4 210,2 154,9 80,6 176,5 193,6 72,0 193,3 

707 Norddjurs 207,6 70,1 194,6 137,8 84,0 164,5 172,7 77,0 179,6 

727 Odder 245,3 66,8 222,3 163,0 81,1 187,8 203,1 74,1 204,6 

730 Randers 219,3 68,6 200,0 146,3 84,9 170,3 182,5 76,8 185,0 

741 Samsø 187,6 84,6 184,3 126,7 98,3 170,1 156,4 91,6 177,0 

740 Silkeborg 251,2 61,1 211,1 162,3 78,8 183,1 206,2 70,0 196,9 

746 Skanderborg 282,1 56,8 240,4 188,2 72,3 197,1 234,7 64,6 218,5 

706 Syddjurs 228,1 71,7 212,8 151,2 83,8 178,7 189,4 77,8 195,6 

751 Aarhus 231,3 64,8 212,1 159,6 79,3 181,5 194,6 72,2 196,4 

Vestjylland 236,3 63,6 210,3 151,0 81,0 173,9 193,8 72,3 192,1 

657 Herning 237,4 61,0 222,7 150,4 79,8 174,9 193,8 70,4 198,8 

661 Holstebro 244,0 62,9 214,5 153,0 79,3 175,0 197,9 71,2 194,5 

756 Ikast-Brande 234,8 59,8 207,3 148,6 79,2 172,2 192,1 69,4 189,9 

665 Lemvig 243,0 67,2 208,3 143,3 81,3 167,3 193,9 74,1 188,2 

760 Ringkøbing-Skjern 246,5 61,6 209,6 148,2 80,3 170,9 197,9 70,9 190,5 

779 Skive 214,9 68,6 195,1 142,5 84,8 169,4 179,2 76,6 182,4 

671 Struer 222,7 72,1 205,5 141,6 87,8 169,1 182,3 79,9 187,3 

791 Viborg 238,0 63,8 207,9 161,5 80,8 179,6 199,6 72,3 193,7 

Nordjylland 220,1 68,7 198,3 147,3 83,5 170,1 183,7 76,1 184,2 

810 Brønderslev 220,6 68,4 190,2 149,0 84,7 169,6 185,1 76,5 180,0 

813 Frederikshavn 209,1 76,2 201,2 136,6 89,1 169,1 172,6 82,7 185,0 

860 Hjørring 215,5 71,0 196,1 145,5 84,2 169,3 180,2 77,6 182,6 

849 Jammerbugt 217,1 69,6 197,1 148,4 83,9 171,2 183,0 76,7 184,3 

825 Læsø 182,1 87,0 191,0 115,1 96,3 160,5 149,2 91,5 176,0 

846 Mariagerfjord 224,3 66,6 197,7 148,9 82,8 169,9 186,9 74,6 183,9 

773 Morsø 204,6 74,9 184,7 127,6 90,1 160,8 166,4 82,4 172,8 

840 Rebild 264,9 58,5 215,6 169,5 74,7 178,4 217,8 66,5 197,2 

787 Thisted 220,8 68,3 192,5 139,2 85,1 167,1 180,1 76,7 179,9 

820 Vesthimmerlands 218,1 67,0 189,4 141,0 84,4 163,8 179,9 75,6 176,7 

851 Aalborg 220,6 67,1 202,0 152,7 81,4 172,4 186,4 74,3 187,1 



Tabel 222 

Indkomst i alt. 2011 

Antal familier 

Nedre kvartil 

Median 

Øvre kvartil 

Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 

Med 3 eller flere bø 

ørn 

2 811,3 209,2 

2 044,3 187,3 

315,6 374,0 

327,3 530,8 

124,0 522,9 

351,0 

278,6 

587,4 

720,1 

730,7 

623,3 

446,8 

797,4 

917,5 

944,5 

463,5 

363,4 

642,4 

782,4 

816,7 

Par 

Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

1 331,0 409,2 

737,7 328,0 

212,6 553,7 

272,5 628,6 

108,2 608,7 

619,7 

486,0 

705,8 

772,0 

773,3 

822,8 

685,9 

889,0 

965,3 

984,3 

683,6 

564,9 

773,4 

857,9 

877,0 

Enlige i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 


ørn 

1 480,2 167,9 

1 306,6 161,0 

103,0 249,2 

70,7 293,1 

221,6 

209,0 

338,2 

371,4 

330,5 

306,9 

439,6 

465,6 

265,7 

249,7 

371,9 

407,2 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår r det, hvordan indkomsten er beregnet. 



Tabel 223 

Indkomst i alt fordelt efter familietype og indkomstniveau. 2011 


Enlige 

Par 

I alt 

Uden 

børn 

Med 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 

2 + 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

børn 

Med 

3 + 

børn 

Antal familier i alt 2 811,3 2 044,3 767,0 1 480,2 1 306,6 

tusinde 

103,0 70,7 1 331,0 737,7 212,6 

272,5 108,2 

Under 50.000 kr. 

50.000 -99. 999 kr. 

100.000 -149.999999 kr. 

150.000 -199.999999 kr. 

200.000 -249.999999 kr. 

250.000 -299.999999 kr. 

300.000 -349.999999 kr. 

350.000 -399.999999 kr. 

400.000 -449.999999 kr. 

450.000 -499.999999 kr. 

500.000 -599.999999 kr. 

600.000 -699.999999 kr. 

700.000 -799.999999 kr. 

800.000 -899.999999 kr. 

900.000 -999.999 kr. 

1.000.000 -1.999.999 kr. 

2.000.000 -2.999.999 kr. 

3 mio. kr. + 

70,0 66,9 3,1 65,2 63,9 

89,4 87,3 2,0 86,3 85,1 

131,5 127,7 3,8 124,7 122,1 

345,5 335,2 10,3 332,9 324,9 

296,2 270,5 25,6 242,9 221,7 

254,3 222,2 32,1 170,2 144,8 

214,7 178,3 36,4 138,1 112,4 

183,1 143,3 39,7 105,2 80,6 

145,9 107,8 38,0 72,2 52,5 

119,5 83,1 36,4 45,4 31,5 

209,9 128,2 81,7 46,7 31,5 

202,0 98,2 103,8 20,9 14,1 

167,7 67,4 100,3 10,3 7,0 

120,3 42,6 77,7 5,9 4,2 

79,8 26,1 53,7 3,4 2,5 

161,3 51,0 110,3 7,9 6,1 

12,9 5,0 8,0 1,1 0,9 

7,4 3,4 4,1 1,0 0,8 

0,9 0,4 4,8 

0,9 0,4 3,0 

2,0 0,6 6,8 

6,5 1,5 12,5 

15,7 5,5 53,3 

14,4 11,0 84,1 

14,5 11,1 76,6 

13,7 11,0 77,9 

10,5 9,2 73,6 

7,4 6,5 74,1 

8,3 6,8 163,2 

3,7 3,1 181,2 

1,8 1,5 157,4 

0,9 0,8 114,4 

0,5 0,4 76,4 

1,1 0,8 153,4 

0,1 0,1 11,8 

0,1 0,1 6,5 

3,0 0,6 

2,3 0,3 

5,6 0,6 

10,3 1,2 

48,9 2,3 

77,4 3,5 

65,9 5,5 

62,8 6,7 

55,3 8,3 

51,5 10,3 

96,7 28,6 

84,1 36,3 

60,4 33,0 

38,4 24,5 

23,6 16,6 

44,9 31,1 

4,1 2,1 

2,6 1,0 

0,7 

0,3 

0,4 

0,7 

1,4 

2,1 

3,5 

5,0 

6,4 

8,4 

27,6 

45,1 

47,2 

37,4 

26,2 

54,5 

3,7 

1,9 

0,4 

0,1 

0,2 

0,4 

0,7 

1,1 

1,8 

3,4 

3,6 

3,8 

10,3 

15,6 

16,9 

14,0 

10,0 

22,8 

1,9 

1,0 




218 



Tabel 224 

Familieindkomster fordelt efter boligforhold. 2011 

Boligtype 

Boligform 

Parcelog 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Etage- 

boliger 

Kollegie- 

boliger 

Andre 

boliger 1 

I alt 

Ejerbolig 

Lejer- 

bolig 2 

tusinde kr. 



Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

610,7 

471,6 

765,2 

860,0 

912,3 

413,4 332,9 115,2 300,0 

340,1 293,7 111,8 258,6 

574,3 481,6 281,8 551,7 

686,7 573,0 361,2 691,1 

682,9 528,5 323,2 768,4 

463,5 

363,4 

642,4 

782,4 

816,7 

640,9 312,0 

508,8 267,8 

796,1 463,4 

882,2 549,1 

938,9 547,6 

Par i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

742,4 

607,3 

834,7 

895,0 

943,8 

623,2 551,4 231,3 572,6 

522,8 493,9 214,9 493,4 

737,8 631,7 325,3 713,9 

814,2 697,7 387,9 803,4 

777,5 600,3 290,7 844,7 

683,6 

564,9 

773,4 

857,9 

877,0 

750,9 526,1 

619,1 455,4 

853,1 609,7 

908,0 674,2 

957,2 630,4 

Enlige i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 


ørn 

308,3 

285,8 

436,4 

463,0 

274,3 253,0 102,9 200,7 

253,2 241,9 102,2 193,9 

377,8 336,3 200,0 320,6 

406,5 365,5 290,6 364,3 

265,7 

249,7 

371,9 

407,2 

358,4 235,6 

337,3 221,5 

492,0 329,7 

522,7 365,0 

Samlet indkomst med nettorenter 


Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 

Med 3 eller flere børn 

621,2 

492,6 

760,7 

859,4 

886,7 

421,0 330,0 114,4 299,5 

349,8 292,2 111,0 262,0 

573,8 472,3 278,5 525,0 

690,1 562,5 357,0 661,0 

684,0 519,8 320,7 709,3 

468,1 

372,2 

636,7 

780,1 

796,5 

658,0 305,8 

537,4 263,5 

796,6 450,4 

885,9 532,9 

916,3 532,6 

Par i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

751,4 

632,1 

828,8 

893,8 

916,6 

634,3 545,0 229,4 569,2 

539,0 490,8 213,2 505,5 

738,3 619,5 322,0 674,7 

819,7 684,7 383,6 768,1 

780,2 590,3 287,7 774,9 

689,3 

581,4 

766,4 

855,4 

854,3 

764,6 513,2 

648,1 446,6 

851,5 591,6 

910,7 653,0 

933,3 611,9 

Enlige i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 


ørn 

322,3 

301,6 

438,3 

466,7 

279,6 251,3 102,2 201,2 

259,8 240,9 101,5 195,0 

376,1 329,8 196,8 311,8 

404,8 359,4 287,3 351,6 

269,3 

254,1 

368,7 

405,3 

384,5 231,8 

365,3 218,4 

503,3 321,3 

538,1 356,7 



Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

423,2 

341,9 

509,2 

572,2 

599,2 

293,6 229,3 87,2 212,6 

247,4 203,3 84,7 187,8 

389,2 324,3 208,8 357,8 

468,6 388,8 265,1 451,9 

476,2 378,8 251,5 490,9 

321,9 

259,5 

429,7 

523,4 

544,8 

448,1 214,1 

372,7 185,0 

532,4 310,1 

589,4 369,1 

617,2 385,5 

Par i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 

Med 2 børn 

Med 3 eller flere børn 

509,5 

438,0 

553,3 

593,1 

617,0 

434,0 372,5 172,1 396,4 

376,2 337,1 160,5 358,1 

493,4 416,6 237,6 452,8 

546,7 461,9 282,4 517,5 

531,9 419,1 226,6 531,1 

468,6 

402,7 

512,5 

569,1 

579,1 

518,5 352,0 

448,9 309,2 

568,0 398,5 

604,4 439,5 

627,4 430,8 

Enlige i alt 

Uden børn 

Med 1 barn 


ørn 

225,1 

210,3 

300,7 

336,9 

200,5 177,0 78,2 145,5 

186,1 168,6 77,7 141,0 

264,0 235,0 154,8 222,6 

299,9 272,0 224,0 264,2 

190,0 

178,6 

258,7 

299,8 

267,4 164,8 

254,2 154,3 

342,5 229,2 

381,0 270,1 

Anm.: På www.statistikbanken.dk/indkf1 fremgår det, hvordan indkomsterne er beregnet. 

1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Andelsboliger er talt med under lejerboliger. 




219


Tabel 225 

Børnefamiliers indkomst. 2011 

Antal 

familier 

0-2 år 

3-6 år 

Yngste barns alder 

7-12 år 13-14 år 15-17 år 18-24 

år 

I alt 



Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Par i alt 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Enlige i alt 

Med 1 barn 


ørn 

Samlet indkomst med nettorenter 


Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Par i alt 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Enlige i alt 

Med 1 barn 


ørn 



Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Par i alt 

Med 1 barn 

Med 2 børn 


ørn 

Enlige i alt 

Med 1 barn 


ørn 

tusinde 

767,0 

315,6 

327,3 

124,0 

593,3 

212,6 

272,5 

108,2 

173,7 

103,0 

70,7 

767,0 

315,6 

327,3 

124,0 

593,3 

212,6 

272,5 

108,2 

173,7 

103,0 

70,7 

767,0 

315,6 

327,3 

124,0 

593,3 

212,6 

272,5 

108,2 

173,7 

103,0 

70,7 

663,4 

592,3 

705,9 

732,3 

709,8 

648,0 

741,8 

771,5 

278,3 

253,8 

308,2 

650,7 

580,2 

696,0 

713,0 

696,3 

634,8 

731,5 

750,8 

272,6 

248,4 

302,1 

442,0 

392,1 

471,7 

490,9 

470,3 

426,5 

493,5 

513,2 

207,0 

183,0 

236,4 

711,4 

561,1 

750,7 

791,3 

808,3 

710,5 

821,7 

856,2 

336,9 

310,2 

361,1 

702,9 

552,5 

746,8 

774,1 

798,9 

700,4 

817,9 

836,9 

331,6 

304,1 

356,5 

475,6 

375,1 

501,3 

530,3 

534,8 

467,6 

544,3 

567,4 

246,7 

219,6 

271,2 

747,4 

568,0 

785,8 

864,5 

875,1 

758,0 

884,0 

940,4 

383,2 

354,1 

408,2 

741,7 

563,2 

786,5 

842,5 

868,6 

752,8 

885,2 

915,3 

379,9 

349,6 

406,0 

497,5 

380,1 

523,3 

572,5 

575,6 

499,6 

582,5 

615,5 

274,7 

245,5 

299,7 

tusinde kr. 

758,7 

604,6 

821,9 

931,1 

897,2 

787,0 

924,8 

996,5 

765,4 

663,4 

882,7 

974,3 

911,3 

831,4 

981,0 1 041,9 

791,6 768,7 923,9 1 002,3 926,3 908,3 1 016,2 1 078,8 730,4 

642,4 

782,4 

816,7 

831,1 

773,4 

857,9 

877,0 

406,7 

372,7 

447,3 

420,4 

389,3 

495,7 

469,7 458,2 573,2 386,3 

371,9 

407,2 

755,5 

597,5 

825,2 

910,1 

893,3 

777,1 

928,5 

972,0 

763,8 

661,6 

884,5 

944,8 

909,2 

829,6 

982,7 1 007,1 

789,5 767,1 920,7 956,0 923,5 906,3 1 011,4 1 025,1 723,7 

636,7 

780,1 

796,5 

823,3 

766,4 

855,4 

854,3 

405,6 

369,0 

449,2 

419,8 

387,5 

498,3 

469,5 457,6 576,1 383,6 

368,7 

405,3 

506,8 

403,0 

549,9 

621,1 

592,6 

516,9 

611,9 

659,1 

289,0 

258,0 

326,0 

515,9 532,5 488,3 

446,6 516,3 429,7 

596,0 627,6 523,4 

653,2 658,3 544,8 

608,7 620,1 550,6 

553,9 607,1 512,5 

657,1 686,5 569,1 

692,9 701,6 579,1 

296,4 323,4 275,4 

271,6 314,4 258,7 

356,7 404,2 299,8 




220 


Priser og forbrug 

Forbrugerpriser 

Erhvervslivets priser 

Omkostningsindeks 

Forbrug 

Ejendomme 

Biler



Inflationen toppede i 1974 

I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på 15 

pct., og i 1980 udgjorde inflationen 12 pct. 

Siden starten af 1990’erne har inflatio- 

nen ligget i området omkring 2 pct. I 2008 var den dog en anelse højere og udgjor- 

de 3,4 pct., , men er sidenhen faldet tilbage igen. Den høje inflation i 70’erne kan i 

høj grad tilskrives de to oliekriser i 1974 og 1980, hvor priserne på olie og benzin 

steg kraftigt. Ligeledes spillede devalueringer af den danske krone samt den tids 

dyrtidsreguleringer ind. Den lave e inflation i 90’erne og o frem skal bl.a. ses i lyset af 

den førte pengepolitik, herunder fastkurspolitikken over for euroen. 

Forbrugerprisindekset er et udtryk for inflationen 

Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbrugerne 

typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter, 

bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisindek- 

set udtrykker landets inflation. 

Figur 1 

Udviklingen i inflationen 

16 

Pct. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

70 72 74 76 78 80 82 84 

86 88 90 

92 94 96 

98 00 02 04 06 08 10 12 

www.statistikbanken.dk/pris9 

Vare- og tjenesteindeksene 

De årlige ændringer i forbrugerprisindekset kan opdeles på udviklingen inden for 

hhv. varer og tjenester. Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje inflationsniveau 

fra starten af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjeneste- 

indekset var større end stigningerne i vareindekset i perioderne før og efter oliekri- 

serne. 

Siden slutningen af 1980’erne har tjenesteprisindekset i n 

næsten alle år ligget høje- 

re end vareprisindekset. Dette kan delvist henføres til, at tjenesteindekset i højere 

grad end vareindekset påvirkes af lønudviklingen. I 2008 steg priserne på varer 

imidlertid mere end priserne på tjenester, hvilket især kan h 

henføres til høje prisstigninger 

på fødevarer i løbet af året. I 2011 steg priserne på varer ligeledes mere 

end priserne på tjenester. Dette kan i stort omfang henføres til høje prisstigninger 

på benzin og andre energiprodukter. I 2012 var prisstigningerne på tjenester dog 

atter højere end på varer. 

222 



Figur 2 

Årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester 

Pct. 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

Tjenester 

4 

2 

Varer 

0 

-2 

1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 


2012 

Bolig-, , fødevare- og transportindeksene 

De årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks ( 

(bolig-, fødevare- 

og 

transportindekset) viser samme me udvikling som forbrugerprisindekset, dvs. størst 

ændringer i perioden omkring de to oliekriser. 

Figur 3 

Årlige ændringer i udvalgte delindeks fra forbrugerprisindekset 

16 

Per cent 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

Housing 

Transport 

Food and non-alcoholic beverages 

2 

0 

-2 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 

2002 2004 2006 2008 2010 2012 


Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under prisudvik- 

lingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem faldende, 

mens de efterfølgende er steget mere og mere frem til 2008. I 2008 steg fødevarepriserne 

ganske kraftigt med 7,6 pct., hvorefter de i 2009 og 2010 stort set var 

uændrede I 2009 faldt priserne på transport som følge af især lavere priser på 

brændstof. Fødevarepriserne steg igen i 2011 og 2012 som følge af bl.a. stigende 

kaffepriser og afgifter på bl.a. smør og spiseolier. 


223


I 2012 steg priserne på fødevarer med 4,3 pct. som følge af stigende priser på bl.a. 

smør og spiseolier, s 

sukkervarer og kød. Boligindekset steg 2,6 pt. som følge af højere 

priser på bl.a. husleje, vandledningsafgift og fjernvarme. Transportindekset 

steg 1,9 pct. i 2012 især som følge af højere priser på benzin. 

Største prisstigninger stigninger og fald siden 2000 

I figuren nedenfor vises de største prisstigninger og prisfald i perioden januar 2000 

til januar 2013. Prisen på telefoner 

er i perioden faldet mest med 91 pct. Her er det 

især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere ( 

(-79 pct.) og fotopct., 

mens 

grafisk udstyr (-75 pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet 50 kartofler er faldet 344 pct. i perioden. 

Modsat har de stigende oliepriser medvirket til, at priserne på fyringsolie er steget 

113 pct. siden år 2000. Vandafledningsafgiften er i perioden steget med 105 pct. 

Uddannelse er steget med 9 

96 pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne er 

blevet nedsat. Havearbejde mv. er steget 92 pct., og hjemmeservice (bl.a. rengø- 

ring og vindues-pudsning) er steget 97 pct. Stigningen for d 

de to tjenestegrupper 

skyldes bl.a. bortfald af tilskud til hjemmeservice. 

Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er 

faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester og energiprodukter er steget mest. 

Figur 4 

De største e ændringer i forbrugerpriserne. 

Januar 2000 – januar 2013 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

-100 

-120 

Pct. 

Telefoner 

Fotografisk 

udstyr 

Radio 

og TV 

Kartofler 

Computere 

Havearbejde 

Uddannelse 

Hjemmeservice 

Vandafledning 

Olie 

International sammenligning af forbrugerpriserne 

I anden halvdel af 2007 tog inflationen i både USA, EU, Danmark og Japan et 

spring opad, hvilket bl.a. skyldtes globalt stigende priser på fødevarer og energi. 

Denne stigning aftog dog i de sidste måneder af 2008, 

, og stigningerne har været 

beskedne i 2009 – 

USA og Japan har endda oplevet deflation i flere måneder i 

2009. I 2010 og2011 var prisstigningerne igen tiltagende, hovedsagligt som følge 

af stigende energipriser. I 2012 aftog prisstigningerne noget, hvilket bl.a. hænger 

sammen med, at energipriserne steg noget mindre i 2012 end de to foregående år. 

224 



Figur 5 

Inflation i EU, Danmark, USA og Japan 

Pct. 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

USA 

Danmark 

Japan 

EU 

-3 

2001 

2002 2003 

2004 2005 2006 2007 2008 

2009 2010 

2011 2012 

Erhvervslivets priser 

Stor variation i prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning belyser prisudviklingen i første omsætningsled. 

Det vil for importerede varer sige udviklingen i importørenes faktiske 

købspriser, mens det for danskproducerede varer til hjemmemarkedet er udviklin- 

gen i producenternes faktiske salgspriser. Priserne er uden afgifter. 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbru- 

gerprisindekset. Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

indeholder en række ke råvarer, hvor priserne svinger relativt meget, og som ikke 

indgår i forbrugerprisindekset. Devalueringerne af den danske krone i slutningen 

af 1970'erne var desuden med til at hæve importpriserne, der slår stærkere igen- 

nem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

Figur 6 

Udviklingen i prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

Pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

70 72 74 76 78 80 82 84 

86 88 90 

92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 

12 



225



De samlede byggeomkostninger for boliger er steget 

I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsin- 

dekset for boliger. . Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye in- 

deks også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. De samlede byggeom- 

kostninger for boliger er fra 1988 til 2012 steget med 104,9 pct., dvs. mere end en 

fordobling. Arbejdsomkostninger 

er i den samme periode steget med 125,3 pct. og 

materialeomkostninger 

med 97,4 pct. 

Figur 7 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

140 

Indeks, 1. kvt. 2003 = 100 

Materialer 

Arbejdsløn 

120 

100 

I alt 

80 

60 

40 

20 

0 

1988 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

2012 

Anm.: Tallene fra 1988 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, , mens tallene for 2003 og 

frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger. 

www.statistikbanken.dk/byg5 

Omkostningsindeks for anlæg 

Omkostningsindeks for anlæg beskriver udviklingen i omkostningerne forbundet 

med anlægsarbejder: dvs. jordarbejder, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jern- 

og stålkonstruktioner samt totalomkostningerne for anlæg af veje. 

Figur 8 


for anlæg 

200 

190 

Indeks, marts 1995 = 100 

Anlæg af veje 

180 

170 

Jordarbejde mv. 

160 

150 

Asfaltarbejde 

140 

130 

120 

Betonkonstruktioner 

110 

100 

2005 

2010 

2012 

Jernkonstruktioner 


byg6 

226 



Forbrug 

Hvordan bruges indkomsten? 

Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske 

forhold bliver undersøgt, gør det muligt at se, hvad den samlede husstands- 

indkomst bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i 2010 en samlet indkr. 

(forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdefinition 

adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst til- 

faldt dog ikke husstanden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og even- 

tuelle renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen) – 

i alt 

komst på 566.639 192.314 kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 374.325 kr. 

Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 305.596 kr. – mens 65.159 kr. gik til 

opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 8.884 kr. 

gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgøren- 

hed, , mens husstandene fik udbetalt 5.314 kr. fra kapitalpensioner som betragtes 

som negativ opsparing. 

Figur 9 

Indkomstens anvendelse i forskellige husstande i pct. af samlet indkomst. 2010 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 




Forbrug 

Opsparing 

Nettokapitalpensioner mv. 

Velgørenhed, kontingenter mv. 

Øvrige ude af erhverv 

-10 

0 10 

20 30 

40 50 

60 70 

80 90 

Pct. 

Lønmodtagerne brugte næsten hver anden tjente krone på forbrug 

Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2010 de grupper, hvor forbruget 

udgjorde den mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og 

øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var 

bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug. 

Husstandstyperne er meget forskellige 

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er 

meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager 

eller selvstænpersoner 

pr. hus- 

stand, mod pensionisthusstandene på 1,4 personer og øvrige husstande på 1,7 

dig, er væsentlig større end de øvrige husstande, hhv. 2,5 og 2,4 personer. . Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for er- 

hverv, , nemlig i gennemsnit 335.454 kr. i pensionisthusstandene og 265.838 kr. i 

øvrige ude af erhverv. 


227


Pensionisterne har haft størst forbrugsfremgang 

Fra 2005 til 2010 har pensionisterne haft den største stigning i forbruget (10( 

pct.) 

målt i faste priser, efterfulgt af de selvstændige (7 pct.) og lønmodtagerhusstande- 

ne (5 pct.), mens forbruget for husstande ude af erhverv kun er steget med 3 pct. 

Forskellen skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling, 

mens den relative sammensætning inden for den enkelte gruppe har ændret sig i 

mindre grad. 

Figur 10 Forbrugsændring fra 2005 til 2010. . Målt i faste 2005-priser 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Tusinde kr. pr. husstand 

2005 2010 2005 2010 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

Fødevarer, beklædning mv. 

Bolig, opvarmning 

Transport 

Andet 

2005 2010 2005 2010 


Øvrige 

De fleste penge gik til boligbenyttelse 

Boligbenyttelse var i 2010 den største forbrugspost, idet 23 pct. af det samlede 

forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet hus- 

leje i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 8 pct. til opvarmning og 

elektricitet. . Transport mv. indgik med 17 pct. Udgiften til fødevarer, drikkevarer 

og tobak var på 14 pct., mens posten andre varer og tjenester, der bl.a. omfatter 

udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige lige tjene- 

steydelser, forsikringer mv. var på 14 pct. Fritidsudstyr og underholdning tegnede 

sig for 11 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgik med 5 pct. 

Figur 11 

Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2010 

Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct. 

Beklædning og fodtøj, 5 pct. 

Boligbenyttelse, 23 pct. 

Opvarmning og el, 8 pct. 

Boligudstyr mv., 6 pct. 

Transport og kommunikation, 17 pct. 

Medicin og lægeudgifter, 2 pct. 

Fritidsudstyr, underholdning mv., 11 pct. 

Andre varer og tjenester, 14 pct. 

www.statistikbanken.dk/fu5 

228 



Vi bruger andelsmæssigt mindre på fødevarer og mere på bolig 

Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig mar- 

kant. Siden 1982 er 

forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgø- 

re 24 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre mindre end 15 pct. i 

2012. 

Omvendt er andelen af udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 

25,4 pct. i 1982 til 29,3 pct. i 2012. Beklædning og fodtøjs s andel af privatforbruget 

er faldet fra at udgøre 5,6 pct. i 1982 til 4,5 pct. i 2012, , mens andelen af udgifterne 

til transport og kommunikation er steget en smule de sidste 15 år fra 13,3 pct. til 

14,2 pct. 

Figur 12 Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Pct. 

1982 1992 2002 2012 

0 

Føde-, drikkevarer 

og tobak 

Beklædning 

og fodtøj 

Boligbenyttelse, 

opvarmning og el 

Transport og 

kommunikation 

www.statistikbanken.dk/nat05 

Vi drikker mindre og mindre øl 

Danskernes indtag af øl var i 2010 det laveste i de ti år, hvor forbruget er blevet beregnet. 

Det samlede forbrug udgjorde 453 mio. liter, hvilket er 4,9 pct. mindre end 

året før. I 2000 blev der drukket 614 mio. liter øl, og ølforbruget er dermed faldet 

med 26 pct. i løbet af de sidste ti år. 

Til gengæld drikker vi lidt mere vin. I 2010 drak vi 192 mio. liter vin, hvilket er 1,3 

pct. højere end året før – en tendens, der er set de seneste fire å 

år. Forbruget af vin 

er det højeste siden 2000. Forbrugsgruppen vin indeholder både de mere traditionelle 

former for vin samt ciderprodukter, der de senere år har oplevet en stor 

fremgang. 

113 færre genstande årligt på ti år 

Forbruget af alkohol omregnet til rent alkohol var 11,3 liter pr. person over 14 år i 

2010. Det er 1,7 liter mindre end ti år tidligere, hvor forbruget udgjorde 13,0 liter. 

I forhold til sidste år er det en stigning på 0,2 liter alkohol. De 11,3 liter ren alkohol 

svarer til omkring 14 genstande om ugen eller 1,5 cl ren alkohol. I forhold til for ti 

år siden, , hvor hver indbygger over 14 år i gennemsnit drak 1 

13 liter ren alkohol, er 

forbruger reduceret ret med 113 genstande eller mere end to genstande om ugen. 


229


Figur 13 Samlet forbrug af afgiftsberigtiget alkohol 

60 

Mio. liter à 100 pct. ren alkohol 

50 

Spiritus 

40 

Vin 

30 

20 

10 

Øl 

0 

2000 

2001 2002 2003 

2004 2005 2006 

2007 2008 2009 

2010 

www.statistikbanken.dk/alko4 

Omregning af alkoholmængderne for forskellige typer alkohol til ren alkohol sker 

på baggrund af en antagelse om den gennemsnitlige alkoholprocent inden for hver 

afgiftsklasse. I 2010 er der sket en opjustering af den gennemsnitlige alkoholprocent 

i to afgiftsklasser for vin. Dette gør, at sammenligningen af forbruget af rent 

alkohol mellem 2009 og 2010 skal fortolkes varsomt. 

Over 200 0 færre cigaretter på fem år 

Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2010 med 170 mio. stk. svarende til, 

at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 55 cigaretter færre end året før. I de 

sidste fem år er forbruget faldet med ca. 550 mio. stk. Det svarer til, at hver ind- 

bygger over 14 år i gennemsnit røg mere end 200 cigaretter færre i 2010 end i 

2005. 

Figur 14 

Forbruget af tobaksvarer 

9 

Mia. stk. 

2.500 

8 

7 

2.000 

6 

5 

1.500 

4 

1.000 

3 

2 

500 

1 

0 

0 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

Tons 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

www.statistikbanken.dk/alko4 

230 



Husstandene og det offentlige 

Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offentlige, 

som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis eller 

prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning. 

ning. 

På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en 

betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre 

afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det 

offentlige som vist i tabellen nedenfor. 

Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2010 

Alder 

Alle 

17-29 30-49 50-59 

tusinde kr. 

60-66 67 + 

Borgernes betaling til det offentlige 


Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 

227 

158 

68 

131 299 279 

84 216 203 

47 83 77 

218 

146 

72 

130 

82 

48 

Offentlige ydelser til borgerne 

Indkomstoverførsler 

Udvalgte tilskud 

159 

92 

67 

142 170 109 

65 65 65 

77 105 44 

142 

127 

14 

202 

157 

46 

Nettoydelse til det offentlige 

68 

-11 129 170 

76 

-73 

Gennemsnitlig husstandsindkomst 

567 

322 736 700 

561 

335 

Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene 

skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande stande som de ældre husstande 

er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og som oftest be- 

står af to erhvervsaktive voksne. 

Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Indkomstoverførslerne 

omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension, 

bistandshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, bolig- 

ydelse og børnefamilieydelse. 

Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydelser inden for sundhedsområdet, uddan- 

nelse og børnepasning, idet medicintilskuddene dog ikke er opgjort af praktiske 

grunde. 

Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen 

Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60 

år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepen 

pen- 

sion, så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger 

det, som de betaler til det offentlige i skat og afgifter. 


231


Ejendomme 

Fald i antal solgte ejendomme i alle regioner 

Efter en stigning i salget fra 2009 til 2010 oplevede alle landets fem regioner et fald i 

salget af ejendomme fra 2010 til 2011. Mindst var faldet i Region Hovedstaden. Her 

var det samlede fald på 12,8 pct., mens faldet var størst i Region Midtjylland med 21,7 

pct. 

Figur 15 

Salg fordelt efter regioner 

30.000 

Antal salg 

2009 2010 

2011 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

Midtjylland 

Syddanmark 

Nordjylland 

Sjælland 

Hovedstaden 

15 pct. færre solgte boliger 

I 2011 faldt salget af enfamiliehuse med 15,4 pct., ejerlejligheder med 15,6 pct. og 

sommerhuse med 14,7 pct. Det samlede salg af ejendomme på landsplan, inklusive 

erhvervsejendomme, landbrug og grunde, var på 85.388 ejendomme. Det er et 

fald på 17,2 pct. i forhold til 2010. 

Figur 16 

Tinglyste salg fordelt efter ejendomskategorier 

160.000 

Antal salg 

Samtlige salg 

Enfamiliehuse 

Ejerlejligheder 

Sommerhuse 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

2001 2002 

2003 2004 2005 

2006 2007 

2008 2009 2010 

2011 

www.statistikbanken.dk/ejen6 

232 



Kraftig vækst i boligpriserne afløst af faldende priser 

Fra 2009 til 2010 steg priserne på både enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder, 

men allerede året efter faldt ejendomspriserne atter. Prisen på enfamiliehu- 

se faldt med 2,5 pct. fra 2010 til 2011 og ejerlejligheder med små 0,3 pct. Mest 

faldt prisen på sommerhuse med hele 5,2 pct. 

Figur 17 

Udviklingen i priser på ejerboliger 

110 

Indeks, 2006 = 100 

100 

90 

80 

70 

Enfamiliehuse 

Sommerhuse 


60 

50 

40 

2000 

2001 2002 2003 2004 2005 

2006 2007 2008 

2009 2010 

2011 


Færrest tvangsauktioner i 2006 

Det laveste antal bekendtgjorte tvangsauktioner siden statistikkens start i 1979 var 

i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med 

1.695 om måneden. I 2012 var der i gennemsnit 427 tvangsauktioner om måne- 

den. 

Figur 18 

Bekendtgjorte tvangsauktioner, sæsonkorrigeret 

1.800 

Gennemsnit pr. måned 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 


233


Biler 

Næsten 170.000 registreringer af nye personbiler 

Med 169.000 nyregistrerede personbiler i 2012 fortsatte bilsalget på det rekordhø- 

je niveau fra 2011. . Erhvervenes andel af registreringerne har ligget stabilt på 35- 

42 pct. i perioden 2000-2008, 2008, men var i 2010 og 2011 over 50 pct. I 2012 vendte 

billedet igen med en andel på 40 pct. af registreringerne. Udviklingen hænger dels 

sammen med en afdæmpet leasingaktivitet, 

, dels en kraftig vækst i husholdninger- 

nes registreringer af små og billige biler. 

Figur 19 

Nyregistrerede personbiler 

180 

160 

Tusinde 

Personbiler i alt 

I husholdningerne 

I erhvervene 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2002 2003 

2004 2005 

2006 2007 2008 

2009 2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/bil5 

Energieffektiviteten er steget 

Energieffektiviteten for nyregistrerede 

benzin- og dieseldrevne personbiler i 2011- 

2012 var i gennemsnit 20,8 km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i 1997- 

1998. . Det svarer til en stigning på 57,9 pct. For bilerne købt af de private hushold- 

ninger var de e tilsvarende tal hhv. 21,0 km/l og 13,4 km/l, mens de for erhvervenes 

biler var r hhv. 20,5 km/l og 12,5 km/l. 

234 



Figur 20 

Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler 

Km/l 

35 

30 

25 

20 

15 

Diesel v. 1.000 kg 

Diesel 

Benzin v. 1.000 kg 

10 

5 

Benzin 

0 

2004 

2005 

2006 2007 2008 

2009 

2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/ee1 


235


Tabel 226 

Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit 

År 

Indeks 

Årlig 

stigning i 

pct. 

År 

Indeks 

Årlig 

stigning i 

pct. 

År 

Indeks 

Årlig 

stigning i 

pct. 

År 

Indeks 

Årlig 

stigning i 

pct. 

1900=100 

1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 1909 1910 1911 1912 1913 1914 1915 1916 1917 1918 1919 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 1930 100 101 101 102 102 103 106 107 108 109 109 113 116 119 140 165 191 223 264 315 268 228 237 251 244 207 200 199 198 188 

-0,2 

1,3 

-0,2 

1,3 

-0,5 

0,7 3,5 0,9 0,7 0,7 0,2 3,8 2,6 2,3 18,0 17,8 15,8 16,8 18,6 19,3 

-15,0 

-15,0 

4,2 6,0 

-2,8 

-15,0 

-3,4 

-0,6 

-0,6 

-4,8 

1931 

1932 

1933 

1934 

1935 

1936 

1937 

1938 

1939 

1940 

1941 

1942 

1943 

1944 

1945 

1946 

1947 

1948 

1949 

1950 

1951 

1952 

1953 

1954 

1955 

1956 

1957 

1958 

1959 

1960 

178 

177 

181 

188 

196 

198 

205 

207 

213 

266 

305 

315 

318 

325 

328 

326 

335 

344 

352 

384 

429 

439 

436 

444 

474 

498 

504 

509 

519 

531 

-5,7 1961 555 

-0,7 1962 591 

2,7 1963 622 

3,9 1964 645 

3,8 1965 686 

1,2 1966 733 

3,6 1967 787 

1,2 1968 850 

2,9 1969 880 

24,4 1970 937 

14,7 1971 992 

3,5 1972 1 058 

0,8 1973 1 156 

2,2 1974 1 333 

1,1 1975 1 461 

-0,7 1976 1 592 

2,9 1977 1 769 

2,5 1978 1 946 

2,4 1979 2 133 

9,1 1980 2 396 

11,7 1981 2 677 

2,2 1982 2 948 

-0,5 1983 3 152 

1,9 1984 3 350 

6,7 1985 3 507 

5,0 1986 3 636 

1,2 1987 3 782 

0,9 1988 3 953 

2,1 1989 4 142 

2,3 1990 4 251 

4,5 

6,6 

5,2 

3,6 

6,4 

6,8 

7,4 

8,0 

3,5 

6,5 

5,9 

6,6 

9,3 

15,3 

9,6 

9,0 

11,1 

10,0 

9,6 

12,3 

11,7 

10,1 

6,9 

6,3 

4,7 

3,7 

4,0 

4,5 

4,8 

2,6 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

4 353 

4 445 

4 500 

4 590 

4 686 

4 785 

4 890 

4 980 

5 104 

5 253 

5 377 

5 507 

5 622 

5 687 

5 790 

5 900 

6 001 

6 205 

6 287 

6 432 

6 609 

6 768 

2,4 

2,1 

1,3 

2,0 

2,1 

2,1 

2,2 

1,8 

2,5 

2,9 

2,4 

2,4 

2,1 

1,2 

1,8 

1,9 

1,7 

3,4 

1,3 

2,3 

2,8 

2,4 


www.statistikbanken.dk/pris8 og pris9 

Tabel 227 

Forbrugerprisindeks 

Jan. 

Feb. 

Marts 

April Maj Juni 

Juli 

Aug. 

Sept. 

Okt. 

Nov. 

Dec. 

Års 

gns. Stigning i 

pct. 

2000=100 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 98,3 100,6 103,1 105,8 107,0 108,1 110,4 112,4 115,7 117,8 120,2 123,4 126,8 

98,9 

101,3 

103,8 

106,8 

107,8 

109,2 

111,5 

113,6 

117,1 

119,3 

121,6 

124,9 

128,4 

99,6 99,7 100,1 100,4 100,0 

101,9 102,4 102,8 102,7 102,4 

104,5 104,9 105,0 105,0 104,7 

107,5 107,5 107,3 107,3 106,7 

108,3 108,4 108,7 108,5 108,1 

109,8 110,4 110,3 110,4 110,3 

111,9 112,4 112,5 112,8 112,5 

114,1 114,3 114,5 114,4 113,9 

117,6 118,0 118,4 118,8 118,4 

119,7 119,6 119,9 120,2 119,6 

122,3 122,5 122,5 122,3 122,3 

125,6 126,1 126,3 126,0 125,9 

129,0 129,0 129,0 128,8 128,8 

99,9 100,6 100,8 100,9 100,8 

102,4 102,9 103,0 102,8 103,0 

104,8 105,4 105,6 105,6 105,6 

106,6 107,4 107,1 107,2 107,1 

107,9 108,6 108,9 108,6 108,4 

110,3 111,2 111,1 110,8 110,8 

112,5 112,9 112,8 112,7 112,8 

113,7 114,3 114,7 115,5 115,4 

118,6 119,1 118,9 118,6 118,2 

119,9 120,1 120,1 120,1 119,9 

122,7 123,2 123,1 123,2 123,3 

125,9 126,3 126,5 126,4 126,4 

129,2 129,5 129,4 129,3 128,9 

100,0 

102,4 

104,8 

107,0 

108,3 

110,2 

112,3 

114,2 

118,1 

119,7 

122,4 

125,8 

128,8 

2,9 

2,3 

2,4 

2,1 

1,2 

1,8 

1,9 

1,7 

3,4 

1,3 

2,3 

2,8 

2,4 

Nye tal offentliggøres hver måned 


236 



Tabel 228 

Forbrugerprisindeks for hovedgrupper 

Vægte pr. 

jan. 2009 

2011 

gns. 

Vægte pr. 

jan. 2012 

2012 

gns. 

Forbrugerprisindeks i alt (2000 = 100) 

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 

Fødevarer 

Ikke-alkoholiske drikkevarer 

Alkoholiske drikkevarer og tobak 

Alkoholiske drikkevarer 

Tobak 

Beklædning og fodtøj 

Beklædning 

Fodtøj 

Bolig 

Husleje 

Vedligeholdelse og reparation af boligen 

Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 

Brændsel, el, gas og varme 

Boligudstyr og husholdningstjenester 

Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 

Boligtekstiler 

Husholdningsapparater og reparation heraf 

Glas, service og husholdningsredskaber 

Værktøj og udstyr til hus og have 

Varer og tjenester til almindelig husførelse 

Sundhed 

Medicinske produkter og udstyr 

Ambulant behandling 

Hospitalsbehandling 

Transport 

Anskaffelse af køretøjer 

Drift af personlige transportmidler 

Transporttjenester 

Kommunikation 

Fritid og kultur 

Audiovisuelt og fotografisk udstyr og databehandlingsudstyr 

Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 

Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 

Tjenester ifm. fritid, kultur og sport 

Aviser, bøger og papirvarer 

Charterrejser 

Uddannelse 

Restauranter og hoteller 

Restauranter, cafeer, kantiner mv. 

Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem 

Andre varer og tjenester 

Personlig pleje 

Andre personlige effekter 

Daginstitutioner og social forsorg 

Forsikringer 

Finansielle tjenester 

Andre tjenester 

Varer i alt 

Tjenester i alt 

100,00 

11,53 

10,20 

1,33 

3,68 

1,79 

1,89 

4,98 

4,11 

0,87 

27,86 

19,91 

0,83 

1,80 

6,32 

6,07 

2,31 

0,52 

0,87 

0,80 

0,57 

0,89 

2,75 

1,26 

1,07 

0,42 

14,15 

6,64 

6,32 

1,19 

2,13 

11,46 

2,74 

0,64 

2,36 

2,92 

1,60 

1,20 

0,73 

5,00 

4,73 

0,28 

9,66 

2,20 

0,77 

1,91 

2,53 

1,77 

0,49 

53,45 

46,55 

125,8 

129,1 

127,2 

144,2 

120,5 

104,8 

136,4 

99,2 

94,3 

125,0 

137,6 

132,7 

126,9 

165,5 

146,7 

118,3 

111,2 

115,3 

108,2 

127,0 

113,5 

142,2 

118,5 

103,5 

136,8 

126,1 

129,1 

108,8 

145,3 

136,6 

84,6 

103,9 

47,1 

115,6 

103,7 

143,3 

135,8 

141,0 

181,7 

132,7 

133,3 

124,4 

137,9 

128,6 

129,6 

137,8 

159,5 

130,8 

141,4 

117,7 

136,0 

100,00 

128,8 

11,80 

134,6 

10,42 

132,9 

1,38 

147,8 

3,71 

129,7 

1,73 

113,1 

1,98 

146,4 

4,74 100,9 

3,88 

95,1 

0,86 

131,4 

30,98 

141,2 

20,87 

136,2 

0,85 

130,8 

2,29 

172,8 

6,98 

149,1 

5,58 

119,4 

1,87 

111,8 

0,47 

118,9 

0,98 

106,9 

0,67 

129,7 

0,54 

115,1 

0,88 

144,4 

2,96 

118,6 

1,30 

101,9 

1,19 

139,3 

0,47 

126,0 

12,37 

131,5 

4,48 

107,7 

6,59 

150,0 

1,30 

144,1 

1,94 

81,0 

10,63 

103,8 

2,20 

44,6 

0,50 

118,7 

2,15 

103,8 

0,59 

147,1 

1,33 

142,3 

1,17 

133,5 

0,80 

188,0 

4,83 

137,7 

4,58 

138,3 

0,25 

128,6 

9,66 

143,4 

2,07 

129,9 

0,69 

135,7 

2,05 

139,8 

2,09 

165,8 

2,17 

143,5 

0,59 

144,5 

50,26 

120,3 

49,74 139,6 


237


Tabel 229 

Nettoprisindeks 

Jan. 

Feb. 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

Aug. 

Sept. 

Okt. 

Nov. 

Dec. 

Års 

gns. Stigning 

i pct. 

2000=100 

2000 98,1 

2001 100,4 

2002 103,1 

2003 105,8 

2004 107,4 

2005 108,7 

2006 111,3 

2007 113,3 

2008 117,1 

2009 119,5 

2010 122,3 

2011 125,2 

2012 128,2 

98,9 99,5 99,7 

101,4 102,0 102,5 

104,1 104,7 105,1 

107,0 107,8 107,8 

108,3 108,9 109,0 

109,9 110,6 111,2 

112,4 112,8 113,4 

114,7 115,1 115,4 

118,6 119,1 119,5 

121,7 122,1 122,1 

123,8 124,6 124,7 

126,9 127,7 128,3 

129,9 130,5 130,3 

100,1 100,4 100,0 

102,9 102,9 102,4 

105,2 105,1 104,8 

107,6 107,5 106,9 

109,4 109,1 108,7 

111,1 111,2 111,0 

113,5 113,7 113,5 

115,6 115,5 115,1 

120,1 120,4 120,2 

122,5 122,8 122,3 

124,7 124,6 124,5 

128,4 128,1 128,1 

130,3 130,1 130,1 

99,8 100,6 100,8 

102,3 102,8 103,0 

104,8 105,5 105,7 

106,9 107,5 107,6 

108,4 109,0 109,4 

111,0 111,9 111,8 

113,5 113,8 113,6 

114,9 115,6 116,0 

120,3 120,7 120,5 

122,6 122,6 122,7 

124,8 125,3 125,2 

128,0 128,4 128,3 

130,5 130,8 130,7 

101,0 100,9 100,0 

102,8 103,0 102,4 

105,6 105,6 104,9 

107,8 107,6 107,3 

109,1 108,9 108,8 

111,5 111,6 111,0 

113,6 113,6 113,2 

116,8 116,7 115,4 

120,2 119,8 119,7 

122,7 122,4 122,2 

125,2 125,4 124,6 

128,1 128,1 127,8 

130,5 130,1 130,2 

3,1 

2,4 

2,5 

2,3 

1,4 

2,0 

2,0 

1,9 

3,7 

2,1 

2,0 

2,6 

1,9 



Tabel 230 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt 100,00 

Produktionsmidler 

Råvarer til landbrug 

Råvarer til øvrige erhverv 

Brændstoffer og smøreolier 

Maskiner og værktøj; varetransportmidler 

Forbrugsvarer 

Animalske fødevarer ekskl. fisk 

Fisk og fiskeprodukter 

Vegetabilske fødevarer 

Nydelsesmidler 

Andre forbrugsvarer 

Fordelt efter oprindelse: 

Danske varer 

Danske produktionsmidler 

Danske forbrugsvarer 

Importvarer 

Importerede produktionsmidler 

Importerede forbrugsvarer 

Vægt- 

fordeling 

pct. 

62,84 

3,08 

42,33 

4,46 

12,98 

37,16 

6,56 

1,94 

2,81 

2,81 

23,04 

36,77 

25,35 

11,43 

63,23 

37,49 

25,74 

2011 

gns. 

2005 =100 

121,2 

128,0 

155,2 

128,2 

192,9 

97,7 

109,6 

117,0 

120,7 

120,9 

121,4 

102,9 

131,2 

136,9 

118,5 

114,7 

121,8 

104,2 

2012 

gns. 

124,6 

132,2 

163,5 

130,8 

211,9 

100,4 

111,5 

121,0 

129,1 

123,1 

126,0 

103,4 

135,3 

140,9 

122,8 

117,6 

126,0 

105,1 

Importerede uforarbejdede råvarer i alt 

= Råvareprisindeks i alt 

Råvarer til landbrug 

Råvarer til øvrige erhverv 

Brændstoffer og smøreolier 

9,27 

0,61 

6,17 

2,49 

164,7 

135,1 

140,0 

233,7 

173,2 

165,2 

139,8 

260,0 


www.statistikbanken.dk/pris10 og pris11 

238 



Tabel 231 

Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler 

Forsyning i alt 

2009 

2010 

2011 

tusinde tons 

Mælk og fløde 

Sødmælk og letmælk 1 

Skummetmælk og kærnemælk 

Ymer og yoghurt 

Andre konsummælkprodukter 2 

Fløde (inkl. creme fraiche) 

Fedtstoffer 

Smør 3 

Margarine 

Ost 

Æg 

Kød 

Oksekød og kalvekød 4 

Svinekød 4 

Fjerkrækød 

Hestekød 

Fårekød og lammekød 

Vildtkød 

Mel og gryn mv. 

Hvedemel 

Durumhvede fx pastaprodukter 

Rugmel 

Havregryn 

Risengryn og rismel 

Andet mel og gryn mv. 

208 

302 

107 

58 

52 

10 

42 

. . 

82 

137 

198 

115 

0 

8 

4 

300 

34 

78 

32 

35 

60 

210 

314 

102 

59 

56 

11 

42 

. . 

88 

154 

193 

134 

0 

7 

4 

318 

. . . 

76 

34 

. . . 

58 

198 

317 

110 

58 

58 

. . 

46 

. . 

87 

157 

178 

. . 

0 

7 

4 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Sukker 

Kartofler 

Økologiske produkter 5 

Mælk og fløde 

Æg 

. . . 

304 

172 

8 

. . . 

222 

182 

8 

. . . 

223 

186 

9 

Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer. 

1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkter samt 

kakaomælk og kakaoskummetmælk. 3 Hertil kommer blandingsprodukter. 4 Tallene er eksklusive 

forbruget af spiselige biprodukter. 5 Andel af samlet forsyning. 


www.statistikbanken.dk/fvf1 


239


Tabel 232 

Indeks for landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen 

Vægte 

(2005- 

værdier) 

Mængdeindeks 

2010 2011 

Prisindeks 

2010 2011 

pct. 

2005=100 

Salgsprodukter i alt 

100,0 

104,2 

105,4 

112,4 126,3 

Vegetabilske produkter i alt 

Korn i alt 

Heraf: Hvede 

Byg 

Industriafgrøder 

Foderafgrøder og halm 

Grøntsager og prydplanter 

Heraf: Potteplanter 

Kartofler 

Frugt og bær 

Frø til udsæd 

32,7 

12,5 

6,4 

5,3 

2,7 

7,3 

7,1 

4,2 

1,6 

0,3 

1,1 

105,1 

102,4 

108,2 

91,6 

115,6 

125,1 

92,0 

81,8 

92,5 

129,4 

72,6 

105,0 

98,9 

104,6 

88,4 

122,1 

122,4 

97,1 

96,5 

103,8 

107,6 

70,3 

116,9 137,7 

134,3 183,9 

138,4 182,7 

129,5 186,5 

116,5 109,9 

96,6 101,5 

110,8 115,5 

106,2 109,5 

105,3 107,5 

112,5 131,7 

110,8 110,8 

Animalske produkter i alt 

Kød og levende dyr i alt 

Heraf: Kvæg 

Svin 

Fjerkræ 

Produkter fra husdyr i alt 

Heraf: Naturmælk 

Pelsskind 

67,3 

40,3 

4,2 

33,2 

2,5 

27,0 

18,5 

7,4 

103,8 

101,2 

94,7 

101,9 

105,1 

107,8 

108,4 

108,5 

105,5 

102,8 

99,3 

103,2 

105,7 

109,6 

107,8 

116,3 

110,3 120,7 

107,0 115,4 

105,0 123,1 

105,2 112,4 

133,3 142,8 

115,2 128,8 

111,0 118,3 

125,7 156,7 

Forbrug i produktionen i alt 

Udsæd 

Energi 

Gødningsstoffer 

Bekæmpelsesmidler 

Dyrlæge og medicin 

100,0 

4,2 

6,8 

3,7 

3,2 

2,6 

104,3 

107,8 

82,4 

89,5 

114,5 

110,5 

103,4 

111,4 

79,9 

93,3 

117,2 

110,9 

119,8 134,6 

109,3 120,0 

120,9 143,1 

126,1 166,4 

101,3 97,3 

108,9 110,5 

Foderstoffer i alt 

Enkeltfoderstoffer 

Blandingsfoderstoffer 

Reparation og vedligeholdelse 

Landbrugsmæssige tjenester 

Indirekte bankomkostninger 

Direkte bank- og kreditomkostninger 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 

42,7 

23,7 

19,0 

8,6 

7,3 

3,0 

4,7 

13,2 

98,3 

107,8 

86,5 

108,1 

91,6 

192,0 

126,7 

111,4 

99,0 

113,8 

80,6 

106,2 

88,3 

189,6 

121,6 

105,6 

122,6 145,8 

120,8 142,3 

125,0 150,1 

113,3 115,2 

129,7 134,8 

110,0 112,6 

111,2 112,0 

122,2 128,8 


www.statistikbanken.dk/lbfpris 

240 



Tabel 233 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

Sammen- 

vejnings- 

faktorer 

Gns. 

Gns. 

2011 2012 

Byggeomkostningsindeks for boliger i alt 

Jord- og betonarbejde 

Betonelementarbejde 

Murerarbejde 

Tømrerarbejde 

Snedkerarbejde 

Malerarbejde 

VVS-arbejde 

El-arbejde 

Undergrund 

Råhus 

Bygningskomplettering 

VVS-anlægg 

El- og mekaniske anlæg 

Bygningsinventar 

1. kvt. 2003=100 

1 000 164 

89 

126,0 123,3 120,5 129,3 

126,2 

123,0 

165 253 127 

50 

128,3 126,7 119,6 125,0 132,2 

129,5 

124,9 

129,1 

87 136,0 139,0 

65 131,5 133,6 

98 120,5 123,1 

301 379 100 

125,6 126,1 131,2 128,2 

130,3 

135,4 

55 137,7 141,4 

67 115,4 116,7 



Tabel 234 

Omkostningsindeks for anlæg 

Anlæg af veje 

Jordarbejder mv. 

Asfaltarbejde 

Betonkonstruktioner 

Jernkonstruktioner 

Gns. 2000 

121,90 

120,42 

126,80 

114,72 

111,42 

Gns. 2011 Gns. 2012 

1995=100 

177,11 181,85 

169,66 171,88 

188,77 198,14 

167,90 168,48 

175,02 173,70 




241


Tabel 235 

Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2010 

Husstandens samlede indkomst 

Alle 

Under 

150.000 kr. 

150.000- 

299.999999 kr. 

300.000- 

499.999999 kr. 

500.000- 

799.999999 kr. 

800.000000 kr. 

+ 

A. Erhvervsindkomst (B+C) 

B. Løn mv. 

C. Virksomhedsoverskud mv. 

D. Formueindkomster 

E. Overførsler fra private 

F. Overførsler fra det offentlige 

G. Andre indkomster og afstemning 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 

J. Samlet indkomst (H+I) 

K. Indkomstskatter mv. 

L. Private renteudgifter mv. 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 

O. Skat af udbetalinger fra kapitalpensioner 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 

Q. Bøder 

R. Gaver, velgørenhed 

S. Kontingent til foreninger 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 

U. Pensions- og ATP-bidrag 

V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. 

X. Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 

Z. Forbrug (P-Q-R- 

-S-T) 

Fødevarer 

Drikkevarer og tobak 

Beklædning og fodtøj mv. 

Boligbenyttelse 

Elektricitet, opvarmning 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 

Medicin og lægeudgifter 

Køb af transportmidler 

Anden transport og kommunikation 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 


Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 

Børnepasning 

Uddannelse 

Sundhed 

Produktions- og importskatter i alt 

Moms 

Punktafgifter 

Stempelafgifter 

Ejendomsskatter 

Personer pr. husstand 

Heraf voksne 

Husstande i undersøgelsen 

Husstande i Danmark – tusinde 

5 530 

31 334 

-25 803 

551 

4 926 

63 586 

1 381 

75 974 

1 538 

77 511 

21 139 

3 323 

53 050 

6 782 

2 731 

57 101 

169 

1 220 

930 

-94 874 

3 793 

1 322 

4 481 

-104 469 

149 656 

15 330 

5 484 

7 681 

38 715 

12 753 

6 475 

3 410 

2 108 

17 582 

18 566 

21 553 

64 397 

788 

51 118 

12 491 

29 215 

19 150 

7 392 

398 

2 275 

1,2 

1,1 

113 

152 

kr. pr. husstand 

43 940 41 724 2 217 13 731 23 014 140 983 1 200 222 869 1 832 224 700 50 962 7 906 165 832 2 928 1 218 167 542 165 2 251 1 325 -11 110 3 527 109 1 622 -16 369 174 910 18 288 7 341 7 708 53 947 19 332 7 525 5 693 3 857 15 669 17 094 18 457 55 521 2 977 19 604 32 941 36 651 21 789 11 241 47 3 574 207 124 198 642 8 482 28 485 50 677 102 338 3 920 392 544 3 729 396 273 103 137 19 777 273 359 12 597 5 047 280 909 265 3 975 3 250 18 914 21 009 892 3 480 -66 467 254 504 25 105 10 152 10 568 64 016 22 794 13 079 7 133 12 260 27 691 29 107 32 601 49 899 10 068 23 830 16 002 56 511 32 506 18 913 180 4 912 antal 

451 263 432 314 18 949 47 809 53 237 80 363 4 583 637 256 7 759 645 015 179 472 41 586 423 957 13 804 6 325 431 436 303 3 400 6 156 71 936 53 563 1 691 16 917 

-236 

349 641 35 797 13 174 14 975 77 526 28 289 20 249 8 147 21 646 40 126 37 146 52 567 64 670 17 673 38 328 8 669 79 667 47 364 25 756 261 6 287 

916 376 873 431 42 945 77 466 56 095 46 164 5 209 1 101 310 43 485 1 144 795 341 235 75 624 727 936 9 501 4 137 733 300 358 

6 604 9 461 223 707 118 266 4 101 31 764 69 576 493 171 50 681 14 365 28 214 98 929 34 565 30 857 10 342 30 193 61 520 52 175 81 329 99 969 28 873 61 998 9 099 112 676 67 194 34 043 797 

10 641 375 988 

360 589 

15 400 

38 960 

42 805 

91 804 

3 528 

553 085 

13 554 

566 639 

158 484 

33 830 

374 325 

9 297 

3 983 

379 639 

264 

3 890 

4 731 

65 159 

45 826 

1 659 

12 699 

4 975 

305 596 

31 206 

10 812 

14 851 

71 229 

25 318 

17 068 

7 536 

15 816 

34 800 

32 677 

44 284 

67 347 

13 848 

36 576 

16 923 

68 254 

40 474 

21 369 

325 

6 088 

1,3 1,2 456 667 1,8 1,5 604 618 2,5 

1,8 

645 547 

3,2 

2,2 

789 631 2,1 

1,6 

2 607 

2 614 


www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6 

242 



Tabel 236 

Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2010 

Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status 

Alle 

Selvstændige 

Lønmod- 

tagere på 

højeste- 

niveau 

Lønmodtagere 

på 

mellemniveau 

Lønmodtagere 

på 

grundniveau 

Arbejds- 

løse 

Uddan- 

nelsessøgende 

Pensionister 

og 

efterlønsmodtagere 

Ude af 

erhverv 

i øvrigt 


B. Løn mv. 






H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) I. Kapitaloverførsler til husstanden J. Samlet indkomst (H+I) 





O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 


Q. Bøder 





V. Indbetaling til privat livsforsikring 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 


-S-T) 

Fødevarer 





Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. Medicin og lægeudgifter 


Anden transport og kommunikation Fritidsudstyr, underholdning og rejser Andre varer og tjenester 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt Indirekte tilskud vedrørende børnepasning Indirekte tilskud vedrørende uddannelse Indirekte tilskud vedrørende sundhed 


Moms 

Punktafgifter 




Heraf voksne 


Husstande i Danmark - tusinde 

490 007 166 977 323 030 57 305 47 449 61 482 4 534 

660 776 15 235 676 011 194 411 56 057 425 544 9 732 

4 374 

430 902 568 

3 185 

6 208 

31 138 65 541 3 844 

36 924 -75 171 389 803 42 483 12 648 16 220 93 098 25 816 29 546 9 700 

17 232 37 107 44 313 61 642 67 881 12 358 44 292 11 231 85 093 56 051 19 859 360 

8 823 

2,4 

1,8 

81 

90 835 740 830 735 5 006 51 479 24 442 37 703 6 761 956 126 31 613 987 739 303 456 60 707 623 576 2 788 1 408 624 955 361 4 618 

8 464 168 637 110 295 3 059 21 707 33 576 442 876 45 399 12 719 25 746 89 339 28 173 26 245 9 128 32 430 56 688 45 109 71 899 91 616 26 603 58 546 6 467 98 179 58 037 30 253 764 9 126 2,7 1,8 474 358 

623 913 

617 815 

6 098 

39 407 

24 215 

38 330 

4 907 

730 771 

18 855 

749 627 

218 707 

48 983 

481 937 

2 097 

1 006 

483 028 

275 

4 716 

7 139 

102 494 

77 932 

2 544 

20 576 

1 442 

368 405 

37 370 

11 105 

20 876 

78 876 

25 404 

22 832 

6 825 

21 025 

44 300 

40 900 

58 891 

79 858 

23 655 

48 635 

7 568 

82 539 

49 667 

25 397 

687 

6 788 

2,5 

1,7 

391 

302 


487 889 295 025 36 710 17 648 

483 032 283 876 34 506 14 792 

4 857 11 150 2 205 2 856 

33 096 19 675 1 767 46 198 

17 676 10 009 14 532 89 655 

52 599 121 291 74 143 171 468 

3 761 

595 022 

357 

446 357 876 128 029 

1 007 

325 975 

10 500 5 931 403 9 479 

605 522 452 288 128 432 335 454 

170 412 131 577 21 334 80 223 

38 479 28 612 2 805 13 512 

396 630 292 099 104 293 241 719 

6 144 

3 049 

399 725 

271 

162 

292 208 221 130 104 384 

19 721 

7 858 

253 581 

331 

2 529 

518 

1 985 208 312 

89 

5 749 

5 718 4 000 1 102 1 664 

75 821 44 528 -37 787 16 853 

50 944 36 913 964 6 642 

1 823 

14 157 

862 

13 116 7 537 

598 

3 020 

8 897 -66 363 -39 295 6 594 

315 326 241 177 140 549 229 226 

32 385 20 100 15 268 22 748 

12 417 11 325 6 120 8 561 

15 934 6 496 9 304 7 779 

66 866 58 080 30 706 68 744 

26 186 24 683 8 680 24 827 

17 790 14 783 4 832 10 638 

6 467 3 479 2 061 9 111 

16 677 10 103 4 865 7 494 

39 216 37 512 16 597 19 128 

33 738 22 212 17 800 24 827 

47 649 32 403 24 317 25 370 

69 883 34 593 113 095 42 128 

16 714 5 987 1 978 70 

46 659 20 932 108 573 2 638 

6 511 7 674 2 544 39 420 

72 948 56 928 25 554 49 225 

43 336 33 149 17 994 27 903 

24 116 17 790 5 895 15 406 

293 

5 203 

2 

5 987 15 1 650 

95 

5 821 

2,4 

1,8 

803 

855 

antal 

1,6 1,3 1,4 

1,4 1,2 1,4 

23 71 697 

35 67 778 

56 369 375 988 

52 028 360 589 

4 341 15 400 

9 866 38 960 

41 493 42 805 

169 486 91 804 

6 560 3 528 

283 774 553 085 

3 525 13 554 

287 298 566 639 

61 143 158 484 

17 444 33 830 

208 712 374 325 

9 092 9 297 

3 668 3 983 

214 136 379 639 

337 

572 

264 

3 890 

1 720 4 731 

-6 164 65 159 

5 917 45 826 

552 1 659 

7 222 12 699 

-19 855 4 975 

217 671 305 596 

23 966 31 206 

8 790 10 812 

10 141 14 851 

56 220 71 229 

22 868 25 318 

10 317 17 068 

4 775 7 536 

8 233 15 816 

24 165 34 800 

21 599 32 677 

26 598 44 284 

90 910 67 347 

29 113 13 848 

46 739 36 576 

15 059 16 923 

48 848 68 254 

29 797 40 474 

15 083 21 369 

70 

3 898 

325 

6 088 

2,0 2,1 

1,3 1,6 

67 2 607 

128 2 614 




243


Tabel 237 

Forbrug for udvalgte år 

Kr. pr. husstand 

Andel i pct. 

2004 

2007 

2010 

20044 2007 2010 

Samlet indkomst 


Private renteudgifter mv. 


Forbrug i alt 

Fødevarer 

Ris, brød, pasta, kager, mel mv. 

Kød, fisk og pålæg 

Mælkeprodukter, æg, margarine mv. 

Frugt 

Grøntsager 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is mv. 

Salt, krydderier, suppeterninger mv. 


Drikkevarer uden alkohol 

Drikkevarer med alkohol 

Cigaretter og tobak 


Beklædning mv. 

Fodtøj mv. 

Boligbenyttelse, opvarmning mv. 

Husleje mv. 

Reparation, vedligeholdelse af bolig 

Vandforsyning, renovation mv. 

Elektricitet, gas, fjernvarme mv. 


Boligudstyr, møbler, tekstiler mv. 

Hårde hvidevarer, køkkenudstyr mv. 

Værktøj, udstyr til hus og have 

Rengøringsudstyr og husholdningstjenester 


Medicin, vitaminer mv. 

Briller, hæfteplastre, termometre mv. 

Tandlæge, læge, fysioterapi, hospital mv. 


Biler, motorcykler mv. 

Cykler 


Brændstof og smøremidler 

Reparation, reservedele og andre udgifter 

Bus, tog, taxa, fly, færge mv. 

Porto, telefon, telefonabonnement mv. 


Tv, musikanlæg, cd, pc, fotoudstyr mv. 

Campingvogn, båd, musikinstrumenter mv. 

Sportsudstyr, legetøj, planter, kæledyr mv. 

Forlystelser, tv-licens mv. 

Aviser, bøger, papir mv. 

Pakkede rejser 


Uddannelser 

Restaurant, kantine, hotel, camping mv. 

Frisører, skønhedspleje mv. 

Smykker, tasker, barnevogne mv. 

Daginstitutioner 

Forsikringer og andre tjenesteydelser mv. 

469 714 

145 118 

27 202 

297 393 

250 166 

26 866 

4 744 

7 785 

4 810 

2 121 

3 197 

3 312 

897 

10 780 

2 702 

4 353 

3 724 

12 025 

9 628 

2 397 

74 058 

45 150 

4 527 

6 160 

18 222 

15 023 

6 620 

3 687 

1 787 

2 929 

6 574 

1 868 

1 224 

3 481 

14 236 

13 586 

650 

28 514 

8 321 

9 893 

4 295 

6 005 

28 220 

5 846 

1 956 

6 185 

7 434 

3 310 

3 489 

33 870 

976 

9 881 

5 532 

1 818 

3 164 

12 498 

564 369 

180 394 

35 563 

348 413 

308 033 

31 165 

5 461 

9 577 

5 181 

2 682 

3 741 

3 502 

1 021 

10 370 

3 077 

3 917 

3 376 

16 468 

13 121 

3 347 

82 671 

47 557 

7 885 

7 062 

20 167 

18 071 

8 415 

4 488 

1 803 

3 365 

8 556 

2 887 

1 878 

3 792 

20 568 

19 904 

664 

35 484 

9 967 

13 286 

5 451 

6 780 

39 170 

7 959 

3 190 

7 867 

9 683 

3 939 

6 531 

45 512 

1 688 

16 166 

6 940 

1 951 

3 368 

15 399 

566 639 

158 484 

33 830 

374 325 

305 596 

31 206 

5 100 

9 478 

5 411 

2 893 

3 723 

3 422 

1 179 

10 812 

2 942 

4 594 

3 276 

14 851 

12 073 

2 778 

96 546 

57 814 

5 123 

8 292 

25 318 

17 068 

6 887 

5 081 

1 724 

3 376 

7 536 

2 211 

1 116 

4 209 

15 816 

14 995 

822 

34 800 

9 820 

12 324 

5 518 

7 138 

32 677 

6 228 

1 350 

6 788 

9 853 

3 223 

5 236 

44 284 

1 540 

15 070 

6 564 

2 353 

3 577 

15 180 

100,0 100,0 100,0 

30,9 32,0 28,0 

5,8 6,3 

6,0 

63,3 61,7 66,1 

100,0 100,0 100,0 

10,7 1,9 3,1 1,9 0,8 1,3 1,3 0,4 

10,1 1,8 

3,1 

1,7 

0,9 

1,2 

1,1 

0,3 

10,2 

1,7 

3,1 

1,8 

0,9 

1,2 

1,1 

0,4 

4,3 3,4 

1,1 1,0 

1,7 1,3 

1,5 1,1 

4,8 5,3 

3,8 4,3 

1,0 1,1 

29,6 18,0 1,8 2,5 7,3 

26,8 15,4 2,6 

2,3 

6,5 

31,6 

18,9 

1,7 

2,7 

8,3 

6,0 5,9 

2,6 2,7 

1,5 1,5 

0,7 0,6 

1,2 1,1 

2,6 2,8 

0,7 0,9 

0,5 0,6 

1,4 1,2 

5,7 6,7 

5,4 6,5 

0,3 0,2 

3,5 

1,0 

1,5 

1,1 

4,9 

4,0 

0,9 

5,6 

2,3 

1,7 

0,6 

1,1 

2,5 

0,7 

0,4 

1,4 

5,2 

4,9 

0,3 

11,4 3,3 4,0 1,7 2,4 

11,5 3,2 

4,3 

1,8 

2,2 

11,4 

3,2 

4,0 

1,8 

2,3 

11,3 2,3 0,8 2,5 3,0 1,3 1,4 

12,7 2,6 

1,0 

2,6 

3,1 

1,3 

2,1 

10,7 

2,0 

0,4 

2,2 

3,2 

1,1 

1,7 

13,5 0,4 3,9 2,2 0,7 1,3 5,0 

14,8 0,5 

5,2 

2,3 

0,6 

1,1 

5,0 

14,5 

0,5 

4,9 

2,1 

0,8 

1,2 

5,0 



244 



Tabel 238 

Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter husstandstype. 2010 

Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hoved- 

person 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


B. Løn mv. 















Q. Bøder 






X. Værdi af til- og ombygning af bolig 



-S-T) 

Fødevarer 











243 398 

238 381 

5 017 

13 187 

12 057 

53 102 

1 386 

323 130 

2 345 

325 475 

93 567 

16 899 

215 008 

419 

251 

215 176 

281 

2 656 

2 943 

18 833 

26 662 

741 

3 625 

-12 194 

190 463 

16 916 

8 094 

9 173 

49 348 

15 703 

9 808 

4 256 

7 227 

22 734 

21 597 

25 608 


41 151 252 187 563 270 162 037 746 224 804 601 375 988 

38 017 248 392 535 150 135 124 716 591 814 775 360 589 

3 134 

38 034 

56 108 

127 820 

651 

263 763 

3 796 

13 677 

29 316 

90 797 

17 195 

403 173 28 120 38 591 22 436 61 762 2 686 688 745 26 914 

65 572 

132 636 

172 052 

1 070 

533 368 

29 633 

50 633 

20 643 

70 459 

6 925 

894 883 

-10 174 

55 855 

33 766 

79 381 

5 809 

979 411 15 400 

38 960 

42 805 

91 804 

3 528 

553 085 

4 389 2 703 18 531 26 166 17 137 37 609 13 554 

268 152 405 876 707 276 559 534 912 021 1 017 020 566 639 

68 193 

9 911 

190 048 

93 429 

21 609 

290 838 201 273 42 008 463 996 141 879 

26 942 

390 714 

269 804 

67 175 

575 042 

289 704 64 341 

662 975 158 484 

33 830 

374 325 

10 348 

4 142 

196 254 

1 853 

1 111 

291 580 6 522 3 713 466 804 39 734 

15 830 

414 617 

1 647 

987 

575 703 

2 935 

1 246 

664 664 9 297 

3 983 

379 639 

49 

3 821 

1 560 

4 830 

8 459 

109 

2 812 

-6 550 

404 

804 

4 036 

12 645 

30 326 

1 313 

3 485 

-22 480 

354 4 819 6 319 103 691 68 761 2 396 15 534 17 000 121 

8 759 

3 636 

74 114 

27 799 

2 142 

14 201 

29 973 

405 

2 262 

8 105 

112 965 

85 891 

2 385 

29 522 

-4 834 

390 

2 264 

9 022 

188 864 96 161 

4 703 

16 260 

71 741 

264 

3 890 

4 731 

65 159 

45 826 

1 659 

12 699 

4 975 

185 994 273 691 351 621 327 987 451 967 464 123 305 596 

17 137 

6 734 

6 305 

61 131 

22 197 

7 539 

8 276 

3 909 

13 893 

18 896 

19 977 

30 731 

9 341 

14 542 

68 086 

24 091 

13 276 

4 462 

9 051 

29 762 

29 008 

41 341 

32 517 13 289 16 241 75 998 25 156 22 410 7 965 22 401 43 533 39 640 52 471 32 746 

11 968 

12 271 

85 293 

29 670 

19 325 

11 267 

16 439 

31 787 

38 353 

38 869 

51 169 

13 748 

25 908 

86 259 

33 217 

26 664 

7 656 

29 038 

54 583 

44 817 

78 909 

54 113 

15 651 

28 293 

89 467 

35 267 

24 783 

9 544 

26 912 

67 216 

46 590 

66 287 31 206 

10 812 

14 851 

71 229 

25 318 

17 068 

7 536 

15 816 

34 800 

32 677 

44 284 


Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 

29 848 

0 

20 532 

9 317 

44 293 137 712 37 148 20 539 

0 

1 113 

43 181 

44 854 

84 134 

8 724 

0 

30 989 6 159 0 

1 764 

18 775 

151 609 130 553 67 347 

56 654 

82 718 

5 787 

113 072 13 848 

36 576 

12 237 11 694 16 923 


Moms 

Punktafgifter 



40 483 

24 513 

12 448 

118 

3 403 

39 062 

22 307 

11 686 

133 

4 936 

58 847 79 973 75 184 102 542 107 075 68 254 

35 374 47 744 42 587 62 332 62 652 40 474 

18 760 25 554 24 035 31 579 35 051 21 369 

268 346 203 767 476 325 

4 445 6 329 8 358 7 864 8 896 6 088 

antal 


Heraf voksne 



1,0 

1,0 

464 

578 

1,0 

1,0 

352 

464 

2,5 

1,0 

110 

2,0 

2,0 

427 2,0 

2,0 

488 

127 395 382 

3,8 

2,0 

583 

523 

4,0 2,1 

3,2 1,6 

183 2 607 

144 2 614 




245


Tabel 239 

Forbrug fordelt efter boligform. 2010 

Eget 

hus 

Egen 

ejerlejlighed 

Lejet 

hus 

Lejet 

lejlighed 

Andelsbolig 

Lejet 

værelse 

Alle 




Beløb til rådighed 

Nettoopsparing 

763 613 

214 730 

500 813 

102 496 

621 573 

174 539 

396 336 

89 162 

415 408 

115 311 

292 402 

37 501 

353 149 447 032 121 107 566 639 

96 472 129 293 25 335 158 484 

250 224 303 752 94 814 379 639 

26 470 29 372 -27 349 65 159 

Forbrug i alt 

386 659 

297 866 

248 315 

217 665 267 360 120 265 305 596 

A 

Fødevarer 

39 312 

26 643 

26 636 

22 047 29 061 13 651 31 206 

B 


11 968 

8 755 

10 429 

9 842 10 260 6 109 10 812 

C 


18 475 

10 473 

11 328 

11 001 16 139 7 050 14 851 

D 

Boligbenyttelse i alt 

Husleje 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig 

Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 

Beregnet husleje mv., ejerbolig 

Ejendomsskat, ejerbolig 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig 

Værdi af fri bolig 

Beregnet husleje mv., fritidsbolig 

Ejendomsskat, fritidsbolig 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig 

Materialer til vedligeholdelse af bolig 

Materialer til reparation af bolig 

Fliser mv. til have 

Reparation mv., håndværker, bolig 

Vandforsyning 

Renovation 

Vandafledningsafgift, kloak 

Diverse vedligeholdelse o.l. 

Fællesudgifter, kontingenter o.l. 

86 108 

705 

- 

170 

52 905 

8 493 

245 

- 

2 985 

654 

19 

1 790 

1 516 

340 

5 430 

2 182 

2 506 

3 132 

2 371 

663 

73 506 

2 396 

- 

24 

42 437 

4 557 

503 

- 

2 945 

951 

- 

1 823 

254 

56 

1 096 

1 832 

2 209 

2 383 

1 524 

8 514 

64 489 

54 373 

- 

286 

- 

339 

- 

- 

1 098 

173 

4 

882 

239 

10 

922 

1 721 

2 299 

1 640 

403 

102 

56 644 55 059 23 878 71 229 

49 312 45 052 21 626 24 118 

- 

78 

- 

34 

- 

74 

910 

188 

38 

321 

464 

- 

589 

1 329 

1 981 

1 098 

79 

148 

133 

649 

- 

87 

- 

- 

1 218 

267 

- 

419 

263 

133 

659 

1 487 

1 917 

1 421 

130 

1 222 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

352 

- 

- 

- 

566 

828 

473 

- 

32 

11 

184 

26 652 

4 231 

137 

21 

1 998 

441 

20 

1 141 

900 

173 

2 909 

1 789 

2 242 

2 176 

1 252 

834 

E 


32 312 

20 883 

23 852 

18 020 18 917 8 204 25 318 

F 


23 237 

17 446 

12 464 

10 152 13 905 6 452 17 068 

G 


8 752 

10 060 

5 301 

6 303 

7 678 1 731 7 536 

H 


23 813 

12 372 

8 021 

8 572 

9 884 2 583 15 816 

I 


45 059 

30 792 

27 787 

24 425 28 264 12 802 34 800 

J 


41 161 

36 271 

25 327 

22 638 30 408 15 707 32 677 

K 


56 464 

50 664 

32 682 

28 023 47 787 22 101 44 284 

Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) 

Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 

Samlet indkomst pr. person 

Forbrug i alt pr. person 

45 946 

23 676 

297 126 

150 451 

46 396 

8 676 

369 984 

177 301 

2 576 

801 

211 943 

126 691 

700 

1 578 

214 030 

957 

8 580 

264 516 

- 

- 

106 234 24 100 

12 699 

269 828 

131 918 158 201 105 496 145 522 

antal mv. 

Areal til beboelse, m 2 

Opførelsesår 

Antal personer i husstanden 

Heraf voksne 

Antal husstande i undersøgelsen 

Antal husstande i Danmark - tusinde 

Antal personer i Danmark - tusinde 

143 

1950 

2,6 

1,9 

1 502 

1 225 

3 143 

90 

1944 

1,7 

1,4 

132 

114 

191 

99 

1965 

2,0 

1,5 

188 

264 

517 

79 

1949 

1,6 

1,4 

553 

751 

1 239 

88 

1949 

1,7 

1,4 

184 

210 

354 

54 112 

1956 1951 

1,1 2,1 

1,1 1,6 

48 2 607 

50 2 614 

57 5 501 



246 



Tabel 240 

Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter regioner. 2010 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

Alle 


B. Løn mv. 















Q. Bøder 






X. Værdi af til- og ombygning af bolig 



-S-T) 

Fødevarer 












Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 


Moms 

Punktafgifter 




Heraf voksne 




397 827 381 047 16 780 35 548 51 229 81 362 3 486 569 452 18 652 588 104 168 346 33 010 386 747 6 654 2 842 390 558 319 4 328 4 705 72 249 45 925 840 10 354 15 131 308 957 32 154 12 093 16 004 74 735 24 155 15 827 7 970 11 292 32 766 34 060 47 902 

385 615 369 089 16 526 43 840 46 263 89 833 2 970 568 520 9 976 578 496 159 454 39 927 379 115 9 102 3 744 384 473 197 3 158 5 271 61 071 46 160 2 323 13 975 -1 387 314 776 31 813 12 461 12 225 73 953 25 408 19 002 7 878 20 222 36 838 33 470 41 506 345 958 324 761 21 197 38 655 39 169 107 769 3 888 535 438 10 784 546 221 153 950 30 328 361 943 10 035 4 215 367 764 227 4 155 4 325 63 197 42 664 1 598 11 944 6 992 295 860 30 546 9 541 14 752 67 937 24 864 16 829 7 553 16 259 35 283 30 504 41 794 385 015 370 246 14 769 42 852 35 412 90 127 3 737 557 143 7 926 565 069 155 085 35 338 374 646 8 952 3 646 379 951 264 

4 446 4 842 61 256 49 330 2 055 13 177 

-33 306 309 143 31 235 9 469 15 242 70 332 24 832 17 487 7 295 19 736 35 679 32 962 44 873 

338 639 339 627 -988- 

34 982 35 489 97 097 3 245 509 452 20 608 530 059 143 573 31 909 354 577 16 858 8 037 363 399 268 

1 832 4 659 61 496 44 131 2 526 18 641 

-33 802 295 145 28 767 10 092 14 333 65 435 30 713 17 779 6 214 14 300 35 327 31 230 40 956 375 988 

360 589 

15 400 

38 960 

42 805 

91 804 

3 528 

553 085 

13 554 

566 639 

158 484 

33 830 

374 325 

9 297 

3 983 

379 639 

264 

3 890 

4 731 

65 159 

45 826 

1 659 

12 699 

4 975 

305 596 

31 206 

10 812 

14 851 

71 229 

25 318 

17 068 

7 536 

15 816 

34 800 

32 677 

44 284 

67 026 13 591 39 008 14 426 

59 085 16 891 30 316 11 878 63 065 14 068 34 224 14 773 81 557 12 973 41 466 27 119 

58 383 11 827 32 266 14 290 67 347 

13 848 

36 576 

16 923 

66 321 39 655 18 382 491 7 793 

73 092 41 287 25 038 437 6 330 66 591 39 965 21 476 115 5 035 69 388 40 912 22 877 244 

5 356 

68 482 41 967 21 986 263 

4 266 68 254 

40 474 

21 369 

325 

6 088 

antal 

2,0 

1,6 

780 830 

2,2 

1,6 

378 376 2,1 

1,6 

560 560 2,2 

1,7 

615 

577 

2,1 2,1 

1,6 

1,6 

274 2 607 

272 2 614 




247


Tabel 241 

Elektronik i hjemmet 

Antal familier 

Tørretumbler 

Vaskemaskine 

Opvaskemaskine 

Mikrobølgeovn 

Robotstøvsuger 

Digital videokamera 

Digital kamera 

CD-afspiller 

DVD-afspiller uden harddisk 

Tv-harddiskoptager 

Tv-harddiskoptager der kan vise tidsforskudt udsendelse 

BluRay-afspiller 

3D-tv 

PC 

Stationær computer 

Bærbar computer 

Tablet pc, mini computer 

Mobiltelefon 

Smartphone 

Fastnettelefon 

MP3-afspiller o.l. 

DAB radio 

GPS navigation 

GPS-ur 

Spillekonsol 

E-boglæser 

Interviewede personer 

Anm.: Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. 

2011 

2 440 

tusinde 

54 

80 

67 

75 

. . 

22 

79 

84 

78 

26 

20 

16 

4 

91 

53 

78 

9 

97 

33 

58 

48 

32 

52 

10 

40 

2 

993 

pct. 

antal 

2012 

2 477 

52 

79 

67 

73 

7 

31 

76 

82 

68 

28 

19 

23 

14 

92 

49 

81 

19 

97 

50 

51 

46 

35 

54 

11 

40 


www.statistikbanken.dk/varforbr 

4 

994 

248 



Tabel 242 

Forbrug af drikke- 

- og tobaksvarer 

2009 

2010 

2011 

mio. liter 

Forbrug af øl 

Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenter 

Skønnet grænsehandel (netto) 

Forbrug af vin 

Afgiftsbelagt salg 


Forbrug af spiritus 



Forbrug af alkoholsodavand 



476 

406 

70 

189 

175 

14 

20 

18 

2 

0 

0 

0 

453 

383 

70 

189 

175 

14 

19 

17 

2 

0 

0 

0 

. . . 

380 

. . . 

. . . 

178 

. . . 

. . . 

18 

. . . 

. . . 

0 

. . . 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år 

9,2 

11,1 

gns. antal liter 

9,5 

11,3 

. . . 

. . . 

mio. stk. 

Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 



8 089 

7 939 

150 

7 919 

7 769 

150 

. . . 

6 972 

. . . 

stk. 

Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 

Pr. indbygger 

Pr. indbygger over 14 år 

1 466 

1 763 

1 428 

1 708 

1 253 

1 501 

tons 

Forbrug af røgtobak 



1 029 

779 

250 

965 

715 

250 

. . . 

677 

. . . 

Tal for forbrug og grænsehandel i 2011 beregnes først i forbindelse med næste offentliggørelse i 2013. 


www.statistikbanken.dk/alko2 og alko4 


249


Tabel 243 

Gennemsnitspriser på fødevarer 

1980 

1990 

2000 

2010 2012 

Mængde 

kr. i løbende priser 

Rugbrød, groft 

Franskbrød, alm. 

Rundstykker 

Wienerbrød, alm. 

Tørkage, alm. 

Oksesmåkød 

Hamburgerryg 

Bayerske pølser 

Leverpostej 

Medisterpølse 

Torsk, middelstore 

Rødspætter, middelstore 

Sødmælk 

Piskefløde 

Ost, 45% 

Æg, str. L 

Smør, saltet 

Spiseæbler 

Vindruer 

Appelsiner 

Bananer 

Gulerødder 

Løg 

Tomater 

Agurker 

Hvidkål 

Blomkål 

Kartofler, danske 

Kaffe 

1 kg 

300 g 

1 stk 

1 stk 

1 stk 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1/1 l 

1/2 l 

1 kg 

10 stk 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

1 kg 

4,56 

3,23 

1,10 

2,05 

2,78 

43,44 

40,72 

31,17 

22,34 

23,70 

15,30 

24,21 

3,49 

9,71 

39,15 

9,71 

23,85 

7,58 

23,55 

7,96 

9,02 

7,28 

8,07 

20,27 

13,98 

2,88 

10,19 

2,82 

60,97 

7,46 

5,81 

2,12 

4,43 

6,10 

77,73 

70,31 

53,46 

31,18 

35,73 

38,97 

57,42 

6,39 

12,84 

65,27 

14,12 

41,20 

12,06 

33,67 

11,27 

13,46 

8,34 

8,49 

25,33 

18,75 

4,75 

12,91 

4,49 

51,87 

13,63 16,94 18,87 

7,38 

2,99 

6,51 

8,83 

8,56 

4,45 

9,69 

11,96 8,98 

5,13 

11,90 

14,78 

98,71 123,18 124,71 

57,30 60,94 62,05 

47,89 58,92 64,59 

30,33 43,27 47,38 

38,27 47,88 48,59 

60,80 110,31 117,35 

88,76 116,37 119,75 

6,19 

12,84 

7,40 

12,51 7,56 

15,15 

62,93 78,82 90,59 

18,32 22,35 21,98 

45,40 59,68 75,13 

13,13 15,45 15,74 

28,82 32,97 34,29 

11,43 12,95 11,56 

14,53 15,48 14,73 

8,58 

8,35 

25,29 

7,15 

7,75 

27,50 7,21 

7,33 

26,41 

21,27 21,46 19,63 

5,14 

12,51 

6,63 

15,16 5,93 

13,90 

7,11 

61,25 

8,47 

67,30 8,41 

85,83 



250 



Tabel 244 

Ejendomssalg i almindelig fri handel 

Antal tinglyste salg 

i alt 

Gns. pris pr. ejendom 

tusinde kr. 

Købesum i pct. af 

ejendomsvurdering 1 

2010 

2011 

2010 

2011 

2010 

2011 

Enfamiliehuse 

Hele landet 






38 987 

8 633 

6 208 

9 425 

9 901 

4 820 

32 200 

6 949 

5 032 

7 887 

8 064 

4 268 

1 847 

2 950 

1 625 

1 403 

1 674 

1 281 

1 770 

2 856 

1 548 

1 359 

1 614 

1 225 

113,8 110,8 

121,8 119,8 

107,7 102,2 

110,6 106,5 

110,2 108,0 

109,5 107,9 


Landsdel Københavns Omegn 





Landsdel Fyn 





1 357 

3 074 

3 684 

518 

1 866 

4 342 

3 839 

5 586 

6 224 

3 677 

4 820 

1 034 

2 470 

3 019 

426 

1 514 

3 518 

3 081 

4 806 

5 066 

2 998 

4 268 

3 282 

3 286 

2 820 

920 

2 333 

1 299 

1 474 

1 357 

1 920 

1 247 

1 281 

3 291 

3 210 

2 685 

826 

2 256 

1 215 

1 407 

1 329 

1 855 

1 191 

1 225 

121,9 122,8 

124,2 122,3 

120,1 117,5 

109,1 93,8 

120,7 118,0 

98,9 91,6 

109,3 104,9 

111,5 107,5 

111,8 110,7 

106,1 101,2 

109,5 107,9 


Hele landet 







Landsdel Københavns Omegn 





Landsdel Fyn 





13 968 

7 702 

1 058 

1 474 

2 694 

1 040 

4 870 

1 790 

1 026 

16 

528 

530 

682 

792 

2 275 

419 

1 040 

11 864 

6 865 

774 

1 230 

2 182 

813 

4 492 

1 544 

815 

14 

349 

425 

500 

730 

1 846 

336 

813 

1 701 

2 022 

1 213 

1 177 

1 441 

1 120 

2 132 

1 840 

1 642 

615 

1 382 

1 050 

1 158 

1 191 

1 521 

978 

1 120 

1 679 

1 999 

1 170 

1 101 

1 385 

1 085 

2 122 

1 781 

1 608 

650 

1 336 

1 004 

1 039 

1 138 

1 463 

946 

1 085 

117,9 117,9 

120,1 121,5 

106,0 100,7 

110,4 101,7 

116,9 116,6 

115,9 114,6 

121,5 123,8 

117,1 116,9 

114,8 112,6 

100,8 112,3 

111,7 109,0 

99,5 91,5 

109,5 103,9 

111,0 100,6 

118,5 118,5 

104,2 102,0 

115,9 114,6 

Andre ejendomme 

Blandet beboelse-forretning 

Rene forretningsejendomme 

Fabriks- og lagerejendomme 

Landbrug i alt 

Sommerhuse 

1 331 

1 036 

838 

2 942 

6 124 

1 305 

968 

686 

2 843 

4 892 

4 721 

10 500 

6 467 

184 

1 260 

4 590 

8 055 

6 499 

174 

1 203 

108,3 102,3 

118,7 104,0 

106,9 99,1 

98,5 92,6 

110,1 104,7 

Anm.: For landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk. 

1 For begge år anvendes 2010-vurderingen. 




251


Tabel 245 

Prisindeks for ejendomssalg. 2011 

Enfamiliehuse 

Sommerhuse 


2006=100 

Hele landet 






Landsdel Byen B København 






Landsdel Fyn 





88,2 

78,7 

78,9 

98,3 

96,8 

99,8 

81,9 

80,6 

74,7 

88,9 

76,4 

78,4 

96,7 

99,3 

94,4 

101,5 

99,8 

83,9 

75,3 

76,7 

100,6 

92,4 

85,7 

. . 

. . 

73,3 

112,8 

65,6 

77,5 

105,4 

99,1 

87,0 

98,0 

85,7 

79,1 

74,7 

77,1 

89,5 

90,4 

100,3 

79,0 

65,9 

68,7 

. . 

75,2 

79,3 

86,3 

92,0 

87,5 

111,9 

100,3 



Tabel 246 

Afsluttede gennemførte sager om tvangsauktioner over fast ejendom 

I alt 

Beboelsesejendomme 

Ejerlejligheder til beboelse 

Ejerlejligheder til erhverv 

Beboelse og erhvervsejendomme 

Landbrugsejendomme 

Ubebygget grund 

Sommerhuse 

Udlejningsejendomme 

Erhvervsejendomme 

Andet 

2011 

4 775 

2 762 

536 

222 

239 

209 

200 

240 

112 

229 

26 

2012 

4 683 

2 830 

485 

90 

297 

208 

249 

253 

50 

188 

33 



252 



Tabel 247 

Nyregistrerede motorkøretøjer 

Køretøjer i alt 


Personbiler i husholdningerne 

Personbiler i erhverv 

Benzindrevne 

Dieseldrevne 1 

Busser 

Motorcykler 

Knallert 45 

Varebiler i alt 2 

Under 2.001 kg 

2.001-3.000 kg 

3.001-3.5003.500 kg 

Lastbiler i alt 2 

3.501-6.000 kg 

over 6.000 kg 

Sættevognstrækkere 

20111 

antal 

202 907 

169 794 

83 313 

86 481 

87 744 

81 585 

661 

1 964 

2 473 

24 325 

4 161 

12 806 

7 358 

1 483 

88 

1 395 

2 207 

2012 

200 961 

168 857 

101 458 

67 399 

100 852 

67 475 

623 

1 713 

2 150 

23 884 

4 200 

11 606 

8 078 

1 693 

90 

1 602 

2 041 

1 Inkl. gas og el mv. 2 Totalvægt. 



Tabel 248 

Nyregistrerede motorkøretøjers energieffektivitet 

Benzin 

Diesel 

I alt 

2010 

2011 1. halvår 

2012 

2010 2011 

1. halvår 

2012 

2010 

2011 1. halvår 

2012 

km pr. liter 

I alt 

Husholdningerne 

Erhvervene 

18,3 

18,7 

17,7 

18,7 20,0 21,3 21,9 

19,1 20,4 22,4 23,1 

17,8 18,7 20,8 21,3 

22,7 

23,9 

22,1 

19,7 

19,8 

19,5 

20,2 21,1 

20,3 21,3 

20,1 20,9 

kg 

I alt 

Husholdningerne 

Erhvervene 

1 035 1 033 985 1 335 1 362 

998 984 943 1 257 1 271 

1 093 1 124 1 103 1 374 1 403 

1 338 

1 257 

1 381 

1 173 

1 080 

1 261 

1 189 1 129 

1 070 1 020 

1 303 1 279 


www.statistikbanken.dk/EE1, EE2 and EE3 


253


Tabel 249 

Familiernes rådighed r 

over personbiler. 2012 

1. januar 

Familier 

Uden bil i alt 

Med bil i alt 

Med 1 bil 

Med 2 biler + 


Hele landet 






2 867 656 

929 461 

410 786 

601 100 

632 692 

293 617 

40,3 

52,8 

33,4 

33,3 

35,9 

34,6 

59,7 

47,2 

66,6 

66,7 

64,1 

65,4 

45,1 

37,3 

48,7 

49,8 

47,7 

49,5 

14,6 

9,9 

17,9 

16,9 

16,4 

15,8 







Landsdel Fyn 





428 512 

264 730 

214 317 

21 902 

112 663 

298 123 

248 781 

352 319 

426 950 

205 742 

293 617 

68,9 

45,0 

31,8 

36,5 

32,8 

33,6 

36,5 

31,0 

39,2 

29,0 

34,6 

31,1 

55,0 

68,2 

63,5 

67,2 

66,4 

63,5 

69,0 

60,8 

71,0 

65,4 

27,5 

43,5 

47,7 

51,4 

48,0 

49,0 

48,3 

50,8 

45,1 

53,1 

49,5 

3,6 

11,5 

20,5 

12,1 

19,2 

17,4 

15,2 

18,2 

15,7 

17,9 

15,8 



254 



Tabel 250 

Familiernes køb b af nye personbiler 

Familier 1. januar 

2010 

2011 

Købt ny bil 

2010 

2011 

Hele landet i alt 

2 846 699 

2 867 656 

74 132 82 614 


Hele landet 






921 144 

409 414 

597 523 

626 973 

291 645 

929 461 

410 786 

601 100 

632 692 

293 617 

2,6 

2,2 

3,0 

2,7 

2,8 

2,9 

2,9 

2,4 

3,2 

3,0 

3,2 

3,1 

Landsdel Byen B København 

Landsdel Københavns K 

omegn 





Landsdel Fyn 





423 541 

262 497 

213 112 

21 994 

111 644 

297 770 

247 141 

350 382 

422 238 

204 735 

291 645 

428 512 

264 730 

214 317 

21 902 

112 663 

298 123 

248 781 

352 319 

426 950 

205 742 

293 617 

1,2 

2,6 

3,5 

2,5 

3,3 

2,9 

2,6 

2,8 

2,6 

3,0 

2,9 

1,3 

2,9 

3,8 

2,4 

3,6 

3,1 

2,9 

3,1 

3,1 

3,4 

3,1 



Tabel 251 

Familiernes køb b af nye personbiler fordelt efter regioner og landsdele 

Familier 1. januar 

2010 

2011 

Købt ny bil 

2010 2011 

Hele landet 

2 846 699 

2 867 656 

74 132 82 614 

pct. 

Hele landet 







Landsdel Københavns K 

omegn 





Landsdel Fyn 





100,0 

32,4 

14,4 

21,0 

22,0 

10,2 

14,9 

9,2 

7,5 

0,8 

3,9 

10,5 

8,7 

12,3 

14,8 

7,2 

10,2 

100,0 

32,4 

14,3 

21,0 

22,1 

10,2 

14,9 

9,2 

7,5 

0,8 

3,9 

10,4 

8,7 

12,3 

14,9 

7,2 

10,2 

100,0 100,0 

27,0 26,7 

16,5 16,1 

21,7 21,8 

23,4 24,2 

11,4 11,2 

6,9 

6,9 

9,2 

9,3 

10,1 

9,9 

0,7 

0,6 

4,9 

5,0 

11,5 11,1 

8,6 

8,6 

13,1 13,2 

15,1 15,9 

8,4 

8,4 

11,4 11,2 




255


Nationalregnskab og 

offentlige finanser 

Dansk økonomi 2002 til 2012 

Finansielle fordringer 

Inflationen 

BNP i international sammenligning 


Offentlig forvaltning og service 

Skatter og afgifter 

Opgave- og byrdefordelingen 

Offentlige udgifter i EU-27

Nationalregnskab og betalingsbalance 

Dansk økonomi 2002 til 2012 

Figur 1 

Årlig realvækst i BNP 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

Pct. 

02 04 06 

08 10 12 

www.statistikbanken.dk/natn01 

Økonomisk tilbagegang i 2012 

Bruttonationalproduktet faldt med 0,5 pct. i 2012. . Efter fire år med høje vækstra- 

ter i 2004-2007, 2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,7 

pct. i 2009 genvandt dansk økonomi noget af det tabte i 2010 og 2011 inden den 

nye økonomiske tilbagegang i 2012. 

Til sammenligning voksede det reale BNP med gennemsnitligt 2,4 pct. årligt fra 

2003 til 2007, som var den seneste periode med højkonjunktur, nktur, mens den gen- 

nemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3- 

pct. Siden den økonomiske krise i 

2009 har den gennemsnitlige vækstrate været 0,7 pct. i 2010 til 2012. 

Fortsat fald i beskæftigelsen 

Tilbagegangen i beskæftigelsen fortsatte i 2012. . Beskæftigelsen faldt med 9.000 

personer i 2012, , svarende til 0,3 

procent. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 

2012 var 2.797.000. .000. Heraf var 39.000 på orlov. 

Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væk- 

sten i BNP. Det sås tydeligt ved afdæmpningen af den økonomiske vækst i 2001, i 

2004, hvor konjunkturerne vendte, og efter finanskrisen i 2008. 

Figur 2 

Årlig vækst i beskæftigelsen 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

-100 

-120 


1992 1994 

1996 1998 

2000 2002 2004 

2006 2008 2010 

2012 

Anm.: Inklusive orlov. 

www.statistikbanken.dk/nat18n 

De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksom- 

hed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2002 var 24,7 pct. 

beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,8 

pct. i 2012. I 

løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 40,3 

pct. i 2002 til 43,5 pct. i 2012). Andelen af ansatte inden for offentlige og personli- 

ge tjenesteydelser var 3 

35,1 pct. i 2002, , mens den i 2012 

var 35,7 pct. 

258 


Nationalregnskab og offentlige finanser 

Fremgang i efterspørgslen fra eksportmarkedet 

Den samlede efterspørgsel steg med 0,5 pct. i 2012 2 og fortsatte dermed den positi- 

ve tendens fra 2010 og 2011. Fremgangen var sammensat af stigninger i eksportefedet. 

Den forøgede efterspørgsel 

blev dækket via stigning i importen og et lille fald i bidraget fra BNP til den samle- 

de forsyning. 

Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identi- 

ske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan 

komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan 

dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. 

Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i im-porten, 

da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i 

forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden 2004-2006, 2006, hvor bidragene fra 

importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. 

terspørgslen og efterspørgslen fra hjemmemarkedet. I 2008, 08, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede efterspørgsel, 

som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig 

efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede – importen steg, mens BNP faldt. 

Store fald i efterspørgslen fra både eksport- 

- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til 

en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant 

tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. 

Figur 3 

Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Vækstbidrag i pct. 

Efterspørgsel 

Eksport 

Hjemlig 

efterspørgsel 

Samlet 

Efterspørgsel 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

-5 

-6 

-7 

-8 

Vækstbidrag i pct. 

Forsyning 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Import 

BNP 

Samlet 

forsyning 

2008 2009 2010 2011 2012 

Fortsat stigning s 

i eksport og import i 2012 

Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 

2010, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen fortsatte og forstærke- 

des i 2011 og fremgangen blev fastholdt i 2012, om o 

m end med mindsket styrke. I 

2012 nåede både importen og eksporten samme niveau som før krisen. 


259


Figur 4 

Import og eksport i pct. 

af BNP, årets priser 

Pct. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1997 2002 2007 2012 

Eksport af varer og tjenester 

Import af varer og tjenester 


Set over en længere årrække er udenrigshandelen vokset markant og udgør i dag 

en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er im- 

i 

porten og eksporten vokset fra at udgøre under 40 pct. i 1997 til over 50 pct. i 

2012. For importens vedkommende var udviklingen særlig kraftig under højkonjunkturen 

fra 2004 til 2007, mens eksporten udgjorde over 45 pct. af BNP allerede 

ved højkonjunkturens start. 

Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Således er tjenestetrans- 

aktionerne tredoblet siden 1992, mens varetransaktionerne er fordoblet i samme 

periode. På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten 

af den samlede udenrigshandel. 

Kapitalapparatet stort set uændret i 2011 

Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af 

fast realkapital) var stort set uændret fra 2010 til 2011. . Der var fra 2000 til 2009 

en realvækst på 12,4 

4 pct. I 2010 og 2011 har kapitalapparatet været stort set uæn- 

dret. Nettobeholdningen af fast realkapital har siden 199090 til 2009 været kontinuert 

voksende, men har i 2010 og 2011 været uændret. Ændringen i kapitalapparatet 

(nettobeholdningen af fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets 

priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket for- 

bruget af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. 

Figur 5 

Nettobeholdningen af fast realkapital 

Mia. kr. 

4.800 

4.600 

4.400 

4.200 

4.000 

3.800 

3.600 

1992 1994 

1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

Anm.: 2005-priser, kædede værdier. 


2,50 

2,25 

2,00 

1,75 

1,50 

1,25 

1,00 

0,75 

0,50 

0,25 

0,00 

-0,25 

-0,50 

Realvækst i pct. 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

Stigning i produktiviteten 

På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten 

beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejds- 

time. I 2011 steg timeproduktiviteten 1,6 pct. og fortsatte dermed den positive 

udvikling fra 2010 hvor produktiviteten steg 5.8 pct. efter nedgang i 2008 og 2009 

på henholdsvis 3,0 og 1,4 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 

2000 til 2011 var 0,88 pct. 

260 



Figur 6 

Markedsmæssig bruttov 

ruttoværditilvækst 

i kædede 2005-priser pr. time, årlig vækstrate 

Pct. 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

-3 

-4 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

www.statistikbanken.dk/natp23 

Fald i lønkvoten 

De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhe- 

derne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de 

samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede yderli- 

gere i 2011 og 2012. . 

Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i 2000 

og 2004. 

Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau 

med 67,7 pct. inden den begyndte at falde igen til 64,6 pct. i 2010, 64,4 pct. i 2011 

og 63,7 i 2012. Det laveste niveau siden 2006. 

Figur 7 

Lønkvote 

69 

Pct. 

68 

67 

66 

65 

64 

63 

62 

61 

60 

59 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 



261


Stabil opsparingskvote efter krisen 

Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonati- 

onalindkomst) steg jævnt fra 21,3 pct. i 1998 til 24,3 pct. i 2001. Herefter lå opsparingskvoten 

forholdsvis stabilt til og med 2008 med sit højeste niveau i 2006, 

hvor den nåede 25,7 pct. I 2009 faldt opsparingskvoten til 21,0 pct. og er siden 

steget til 22,6 pct. i 2010 og 23,22 pct. i 2011 

og 22,6 i 2012. 

Figur 8 

Opsparingskvote, , årets priser 

28 

Pct. 

27 

26 

25 

24 

23 

22 

21 

20 

19 

18 

1992 

1994 1996 1998 

2000 2002 2004 

2006 2008 2010 

2012 


Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og der- 

med, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhverve 

tofordringserhvervel- 

se. Nettofordringserhvervelsen steg markant i 2010 og er for 2012 opgjort til 96,7 

mia. kr. 

Finansielle fordringer 

Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue 

I 2011 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter ellers 

at være faldet i 2007 og 2008. 

Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor posihar 

givet kursgevinster til husholdningerne, 

hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne 

markante kurstab. 

Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle 

nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i 

livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regn- 

skaber for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig 

forvaltning og service samt udland. 

tive kursreguleringer i 2009 - 2011 262 



Figur 9 

Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 

Mia. kr. 

Fordringserhvervelse, netto 

Andre ændringer i status, netto 

600 

400 

200 

0 

-200 

-400 

Ændring i finansiel nettoformue 

-600 

2002 2003 

2004 2005 2006 

2007 2008 2009 

2010 2011 

Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passi- 

ver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede 

finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle netto- 

formue. 

Inflationen 

Gennemsnitlig inflation i 20122 

Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, var i 2012 2,1 pct. 

De senere år har budt på store udsving i inflationsudviklingen med markante stig- 

ninger i 2008 og 2010 og små stigninger i 2009 og 2011. I perioden forinden, fra 

1990-2007, var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den 

gennemsnitlige årlige prisstigning var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede infla- 

tionen op omkring 3 pct. Den gennemsnitlige inflation siden 2000 er 2,1 pct. 

Figur 10 

Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 

4,5 

Pct. 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

1992 

1994 1996 1998 

2000 2002 2004 

2006 2008 2010 

2012 

www.statistikbanken.dk/nat01 og nat02 


263


BNP i international sammenligning 

International økonomisk vækst 

I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbage- 

gang i de fleste lande med stor betydning for den økonomiske udvikling i Dan- 

mark. 

I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. I 2012 

oplevede EU som helhed en svagt negativ vækst, ligesom Danmark. 

Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, Sverige og Tyskland mens 

Japan og USA oplevede økonomisk fremgang på cirka 2 pct. Tyskland, Sverige og 

USA nåede i 2011 over niveauetet fra 2007, hvor krisen startede. 

Figur 11 

BNP i udvalgte lande, faste priser 

Danmark 

USA 

Sverige 


EU-27 

Tyskland 

Japan 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

Indeks, 2000=100 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Kilde: Eurostat, New Cronos. 


Sammensætningen af den offentlige sektor 

Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige sel- 

skaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). 

Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, ter, der 

hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist 

gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, 

uddannelse og sygehuse). 

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på 

markedsvilkår. Forskellen 

mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at 

de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en 

del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 

rksomheder). 

264 



Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller 

domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). 

Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virkso 

om- 

heder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. 

I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige 

område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil 

dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvalt- 

ning og service. 

Figur 12 

Den offentlige sektor fordelt efter område 

DEN OFFENTLIGE SEKTOR 


Selskabssektoren 


Politi 

Dronningen 

Forsvar 

Folketinget 

Overordnet vejnet 

Videregående 

uddannelser 

De sociale kasser 

og fonde 

Arbejdsløshedskasser 

Lønmodtagernes 

Garantifond 

Den kommunale 

sektor 

Folkeskole 

Ældrepleje 

Daginstitutioner 

Rådhuse 

Lokalt vejnet 

Genoptræning 

Den regionale 

sektor 

Sygehuse 

Offentlige 

selskabslignende 

virksomheder 

Statens Serum 

Institut 

Finanstilsynet 

Statens 

Luftfartsvæsen 


Danske Spil A/S 

DONG Energy A/S 

TV2 

Post Danmark A/S 

DSB 

Offentlige 

selskaber 

Kommunalreformen 2007 

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i 

den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt 

danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. 

Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev 

reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev 

oprettet fem regioner. 

I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og 

kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, 

mens staten bl.a. overtog de videregående egående uddannelser fra amterne. 

Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning 

af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye 

opgaver. Kommunerne kom samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 


265


Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 

I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor 

ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1993. 

Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den sam- 

lede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne siden 1999 har 

ligget på omkring 13-19 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 

Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af udgifterne 

til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to tredjedele 

af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt fordelt 

mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. 

Figur 13 

Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI 

32 

28 

24 

Pct. 

Offentlige selskaber 

Offentlige selskabslignende selskaber 

20 

16 

12 


8 

4 

0 

1998 

1999 2000 

2001 2002 

2003 2004 

2005 2006 

2007 2008 

2009 2010 

2011 

www.statistikbanken.dk/nat01 og off14 

Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. 

Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et 

eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virk- 

somhed, hvormed d selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. 

En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 

I 2011 skabte de offentlige selskaber 15 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 

9 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 39 

pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 

266 



Figur 14 

Offentlig sektor opdelt efter off. forvaltning og service og off. selskaber. 2011 

Bruttofaktorindkomst 

Aflønning af ansatte 

Bruttoinvesteringer 


De offentlige selskaber 

www.statistikbanken.dk/off14 

Figur 15 

Det offentlige overskud 

i pct. af BNP 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

-12 

Pct. 

77 82 87 92 97 02 07 12 

www.statistikbanken.dk/nat01, 

off3 og 16 

Underskud på de offentlige finanser siden 2009 

Årene siden 2009 har vist et underskud på de offentlige finanser. Der var overskud 

på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008 bortset fra et min- 

dre underskud i 2003. 

Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige 

finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge 

af en kortvarig højkonjunktur. 

Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur 

betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra 

skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. 

Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 

Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld. Gældens 

størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at 

påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. 

I 2011 vendte den offentlige nettoformue og blev til en nettogæld på 3,5 pct. af 

BNP. I 2012 er den offentlige nettogæld på 7 pct. af BNP. 

I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006 

havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der toppede i 1998 med 35,1 

pct. af BNP. Nettogælden var derefter faldende frem til 2007, hvor den vendte og 

blev til en nettoformue, der yderligere voksede frem til 2008, hvor den toppede 

med 6,1 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte 

at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i 2011. 


267



Figur 16 

Drifts- og kapital- 

udgifter i pct. af BNP 

62 

60 

58 

56 

54 

52 

50 

48 

46 

44 

Pct. 

77 82 87 92 97 02 07 12 


off3 og off16 

Offentlige udgifters andel af BNP konstant siden 2009 

Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af 

økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. 

Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse e i 1970’erne førte 

til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders 

deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. 

Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1993. I årende mel- 

lem 1993 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes 

andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- 

og kapitaludgifterne og udgjorde således 

57,9 pct. af BNP. Niveauet er næsten uændret i både 2010 og 2011, hvor ande- 

len af drifts- og kapitaludgifterne udgjorde hhv. 57,6 og 57,7 pct. af BNP. I 2012 

udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 59,3 pct. af BNP. 

Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 

I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx 

lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige for- 

brugsudgifter går til aflønning af ansatte. 

34 

33 

32 

31 

30 

29 

28 

27 

26 

Pct. 

77 82 87 92 97 02 07 12 

Figur 17 

Ansatte i offentlig forvaltning 

og service 

i pct. af samlet beskæf- 

tigelse 

www.statistikbanken.dk/nat18n, 

nat18 og nat18x 

I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service s 

21,2 pct. af den samlede 

beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til 

30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant. 

Den realøkonomiske fordeling af udgifterne 

I den realøkonomiske fordeling fordeles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler 

og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er 

tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige 

forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med pro- 

duktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. 

De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder 

pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investe- 

ringer i skoler, hospitaler og veje. 

Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig 

mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde 

en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne og frem til 2009 skete 

der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler 

faldt svagt. I 2011 faldt andelen af det offentlige forbrug svagt, og der var en 

svag stigning i de løbende overførsler. Andelen af kapitaludgifterne ifterne var faldende 

frem til midten af 1980’erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant. 

268 



Figur 18 

Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 

100 

Pct. 

Kapitaludgifter 

80 

60 

Løbende overførsler 

40 

20 

Offentligt forbrug 

0 

1981 

1986 

1991 1996 2001 

2006 

2011 

1 Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. 

www.statistikbanken.dk/off14 og off3 

Offentlige udgifter fordelt efter formål 

I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle 

fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de 

enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. 

Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde s 

stabil i perioden fra 

1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige 

og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige 

tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 

Figur 19 

Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2012 

Generelle offentlige tjenester, 15 pct. 

Forsvar, 3 pct. 

Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. 

Økonomiske anliggender, 6 pct. 

Miljøbeskyttelse, 1 pct. 

Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. 

Sundhedsvæsen, 14 pct. 

Fritid, kultur og religion, 3 pct. 

Undervisning, 13 pct. 

Social beskyttelse, 43 pct. 


Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden 

og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set t er udgangspunktet for offent- 

lig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 15 pct. af 

de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar 

og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 3 pct. og 2 pct. af ressour- 

cerne. 


269


Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betrag- 

tet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 69,9 pct. af udgifterne i 2012 blev 

anvendt til disse tre store områder. 

Figur 20 


i pct. af BNP 

Pct. 

55 

50 

45 

Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer 

(42,6 6 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge 

og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen ud- 

gør hhv. 13,2 pct. og 14,1 pct. af de samlede udgifter. 6,1 pct. af udgifterne anven- 

des især til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, 

kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til 

fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,6 pct. og 2,7 pct. 

40 

35 

81 86 91 96 01 06 11 


og off12 


Skatterne har siden 1988 8 udgjort en relativt konstant andel af BNP 

Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbe- 

hov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 

steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har 

denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2011 på 47,9 

pct. 

Skattestrukturen uændret i 40 år 

Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formue- 

skatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til 

sociale ordninger. 

Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Ind- 

komst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virk- 

somheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet 

til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). 

Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt 

af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges 

til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgif- 

ter). 

De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har 

provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle le i andre 

lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor 

tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til 

arbejdsmarkedet. 

270 



Figur 21 

Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 

a 

Pct. 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 

100 

Kapitalskatter 

80 

60 

Løbende indkomst- og formueskatter 

40 

20 

Produktions- og importskatter 

0 

1981 

1986 

1991 1996 2001 

2006 

2011 


Opgave- og byrdefordelingen 

Arbejdsdeling mellem delsektorerne 

Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, re- 

r 

gioner, stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling 

mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved 

at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne 

fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefor- 

delingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. 

Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 

2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end 

arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsek- 

torer for en række udgifter – specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 

Figur 22 

Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2011 

Opgavefordeling 

Byrdefordeling 

Statslige sektor 


Amtskommunale sektor 

Kommunale sektor 


271


Offentlige udgifter i EU-27 

Senest 1. januar i 2007 blev EU udvidet med to øst- og centraleuropæiske lande: 

Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab 

i 1952 af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og 

Nederlandene. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 

1986, 1995, 2004 og senest 2007. Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev 

udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande. 

Den offentlige sektors størrelse 

Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, vari- 

erer kraftigt i EU fra 35,6 pct. i Bulgarien til 57,9 pct. i Danmark. Variationen kan 

være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. stadie. Der er en 

tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. 

Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. 

u 

Figur 23 

Pct. af BNP 

70 

De offentlige udgifter i procent af BNP i EU. 2011 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Frankrig 

Finland 

Belgien 

Grækenland 

Sverige 

Slovenien 

Østrig 

Italien 

Nederlandene 

Ungarn 

Portugal 

EU27 


Irland 

Cypern 

Tyskland 

Spanien 

Polen 

Tjekkiet 

Malta 

Luxembourg 

Letland 

Estland 

Slovakiet 

Romænien 

Litauen 

Bulgarien 

Kilde: Eurostat, tabel tec00023 

Skattesammenligning 

Skattetrykket (skatte( 

skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 26,4 pct. i 

Litauen til 48,6 pct. i Danmark. 

Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket 

bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som 

nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. 

Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvor- 

imod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark 

er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtæg- 

terne er større. 

272 



Figur 24 

Pct. af BNP 

50 

Skatter og afgifter i procent af BNP. 2011 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Belgien 

Frankrig 

Sverige 

Østrig 

Finland 

Italien 

EU27 

Tyskland 

Nederlandene 

Luxembourg 


Slovenien 

Ungarn 

Portugal 

Cypern 

Grækenland 

Malta 

Tjekkiet 

Estland 

Spanien 

Polen 

Irland 

Slovakiet 

Romænien 

Letland 

Bulgarien 

Litauen 

Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag 

Offentlig ØMU-saldo 

og ØMU-gæld i EU 

I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offent- 

lige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rette- 

snor i EU og dækker over den offentlige ØMU-saldo 

og ØMU-gæld. ØMUikke 

må have større underskud end 3 pct. af 

BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. 

EU-landene 

havde samlet et ØMU-underskud på 4,4 pct. af BNP i 2011. Det offent- 

kriterierne foreskriver, at EU-landene 

lige ØMU-underskud 

er lavt i bl.a. Danmark med 1,8 pct. af BNP, og i Sverige var 

der et overskud på 0,4 pct. af BNP. 17 lande har underskud og ligger over grænsen 

på 3 pct. Det gælder bl.a. Irland og Grækenland, som har et ØMU-underskud på 

hhv. 13,4 pct. og 9,4 pct. EU-landene under ét havde en ØMU-gæld på 82,5 pct. af 

BNP i 2011. Gennemsnit emsnit for EU ligger med andre ord over den fastsatte grænse på 

60 pct. 

Bl.a. Italien og Grækenland havde en høj ØMU-gæld på 

hhv. 120,7 og 

170,6 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Bulgarien havde en lav ØMU-gæld med 

hhv. 6,1 pct. og 16,3 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld 

lå i 2011 på 46,6 pct. af 

BNP. 

Figur 25 

ØMU-saldo 

og ØMU-gæld i procent af BNP i EU. 2011 

ØMU-saldo i pct. af BNP 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

Estland 

Sverige 

Luxembourg 

Finland 

Bulgarien 

Danmark 

Tjekkiet 

Letland 

Litauen 

Polen 

Rumænien 

Slovakiet 

Slovenien 

Østrig 

Tyskland 

Malta 

EU27 

Belgien 

Nederlandene 

Frankrig 

Cypern 


Spanien 

Portugal 

Italien 

Grækenland 

-12 

-14 

Irland 

-16 

0 

20 

40 

60 

80 

100 

120 

140 

160 

180 

ØMU-gæld i pct. af BNP 

Kilde: Eurostat, , tabel tec00127 og tsdde410de410 


273


Tabel 252 

Forsyningsbalance 

Bruttonationalprodukt 

i markedspriser 

Import af 

varer og 

tjenester 

Forsyning 

i alt 

Privat 

forbrug 

Offentlig 

forbrug 

Brutto- 

investering 

Eksport af 

varer og 

tjenester 

årets priser, mio. kr. 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010* 

2011* 

2012* 

1 545 257 

1 631 659 

1 695 264 

1 753 152 

1 664 790 

1 761 116 

1 791 518 

1 820 247 

681 203 

797 745 

846 518 

903 963 

728 162 

788 693 

863 277 

912 335 

2 226 460 

2 429 404 

2 541 782 

2 657 115 

2 392 952 

2 549 809 

2 654 795 

2 732 582 

745 139 

786 583 

820 408 

840 017 

822 049 

857 578 

874 529 

900 586 

402 509 

422 604 

439 979 

465 404 

495 915 

509 779 

508 122 

520 110 

321 807 757 006 

370 615 849 602 

396 153 885 241 

392 109 959 585 

281 841 793 147 

295 439 887 012 

315 313 956 830 

319 433 992 455 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010* 

2011* 

2012* 

1 545 257 

1 597 714 

1 623 010 

1 610 288 

1 519 044 

1 543 003 

1 560 044 

1 552 721 

681 203 

772 600 

805 729 

832 649 

730 546 

754 080 

796 244 

816 538 

2005-priser kædede værdier 1 , mio.kr. 

2 226 460 

2 370 314 

2 428 894 

2 443 224 

2 249 957 

2 296 700 

2 353 942 

2 365 994 

745 139 

771 596 

794 952 

792 482 

763 844 

777 084 

773 255 

777 606 

402 509 

413 635 

419 185 

427 189 

436 306 

437 893 

431 532 

432 257 

321 807 757 006 

360 213 824 872 

367 028 847 735 

348 136 876 018 

260 425 792 967 

269 786 816 493 

285 413 869 944 

284 747 877 721 

årlig realvækst i pct. 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010* 

2011* 

2012* 

2,4 

3,4 

1,6 

-0,8 

-5,7 

1,6 

1,1 

-0,5 

11,1 

13,4 

4,3 

3,3 

-12,3 

3,2 

5,6 

2,5 

8,9 

6,5 

2,5 

0,6 

-7,9 

2,1 

2,5 

0,5 

3,8 

3,6 

3,0 

-0,3 

-3,6 

1,7 

-0,5 

0,6 

1,3 

2,8 

1,3 

1,9 

2,1 

0,4 

-1,5 

0,2 

5,4 

11,9 

1,9 

-5,1 

-25,2 

3,6 

5,8 

-0,2 

8,0 

9,0 

2,8 

3,3 

-9,5 

3,0 

6,5 

0,9 

1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. 

Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. 


www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04 

274 



Tabel 253 

Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 

2010* 

2011* 2012* 

Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 

+ Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 

Bruttofaktorindkomst, BFI 

+ Andre produktionsskatter minus -subsidier 

Bruttoværditilvækst 

+ Produktskatter 

÷ Produktsubsidier 

Bruttonationalprodukt, BNP 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 

÷ Aflønning af ansatte til udlandet 

+ Subsidier fra udlandet 

÷ Produktion- og importskatter til udlandet 

+ Formueindkomst fra udlandet 

÷ Formueindkomst til udlandet 

Bruttonationalindkomst, BNI 

+ Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 

÷ Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 

÷ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 

Disponibel bruttonationalindkomst 

÷ Privat forbrug 

÷ Offentlig forbrug 

Bruttoopsparing 

÷ Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 

÷ Offentlige bruttoinvesteringer 

Løbende saldo overfor udlandet 

+ Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 

÷ Betalte kapitaloverførsler til udlandet 

÷ Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende 

aktiver, netto 


979 251 

537 741 

1 516 993 

-281 

1 516 712 

260 034 

15 630 

1 761 116 

6 774 

16 015 

7 399 

3 275 

141 358 

95 120 

1 802 236 

4 195 

10 130 

496 

49 621 

1 766 444 

857 578 

509 779 

399 086 

257 028 

38 411 

103 648 

2 346 

1 953 

75 

104 116 

årets priser mio. kr. 

991 165 998 285 

548 953 569 332 

1 540 118 1 567 616 

-41 

-90 

1 540 077 1 567 527 

266 468 268 807 

15 027 16 087 

1 791 518 1 820 247 

6 833 7 035 

16 913 17 139 

7 305 7 388 

3 211 3 000 

148 442 151 912 

99 137 92 119 

1 834 837 1 874 324 

4 512 4 586 

12 005 12 248 

496 

616 

51 695 54 981 

1 799 162 1 835 562 

874 529 900 586 

508 122 520 110 

416 510 414 866 

276 698 274 431 

38 616 45 001 

101 197 95 434 

6 005 2 523 

2 044 2 003 

735 

784 

105 893 96 738 

1 Inkl. lagerændringer. 




275


Tabel 254 

Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering 

Nettoværditilvækst 

Faste 

priser 

Årlig stigning 

i faste priser 

Faste 

priser 

Samlet forbrug 1 

Faste priser 

pr. indbygger 

Årlig stigning 

i faste priser 

pr. indbygger 

Faste bruttoinvesteringer 

i faste 

priser 

1930-1939 gns. 

1940-1946 gns. 

1947-1950 gns. 

1951-1957 gns. 

1958-1965 gns. 

1966-1973 gns. 

1974-1975 gns. 

1976-1979 gns. 

1980-1981 gns. 

1982-1986 gns. 

1987-1993 gns. 

1994-2000 gns. 

2001-2003 gns. 

2004-2007 gns. 

2008-2012* gns. 

1980=100 

31 

31 

39 

44 

57 

79 

88 

95 

100 

110 

121 

140 

152 

158 

124 

pct. 

2,5 

0,2 

4,4 

1,7 

4,6 

3,7 

-1,5 

3,4 

-0,5 

3,5 

0,8 

2,9 

0,0 

1,7 

-0,9 

1980=100 

28 

27 

36 

40 

53 

76 

87 

97 

100 

107 

114 

132 

141 

156 

127 

40 

34 

44 

46 

58 

79 

88 

98 

100 

107 

113 

128 

135 

147 

118 

pct. 1980=100 

1,4 

0,6 

0,6 

1,0 

4,1 

3,6 

-0,9 

3,8 

-1,4 

3,1 

-0,1 

2,1 

0,6 

3,0 

-0,8 

17 

14 

26 

33 

56 

95 

101 

111 

94 

119 

148 

192 

211 

296 

177 

1 Inkl. lagerforøgelser. 



Tabel 255 

Danmark og udlandet 

2010* 2011* 2012* 

Eksport af varer 

+ Turistindtægter 

+ Eksport af øvrige tjenester 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 

+ Subsidier fra udlandet 

+ Formueindkomst fra udlandet 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 

Løbende indtægter fra udlandet i alt 

+ Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 

+ Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 

Indtægter fra udlandet i alt 

Import af varer 

+ Turistudgifter mv. 

+ Import af øvrige tjenester 

+ Aflønning af ansatte til udlandet 

+ Produktions- og importskatter til udlandet 

+ Formueindkomst til udlandet 

+ Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet 

+ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 

Løbende udgifter til udlandet i alt 

+ Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 

+ Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver 

Udgifter til udlandet i alt 

Varebalance (handelsbalance) 

Tjenestebalance 

Vare- og tjenestebalancen 

Saldo på de løbende poster 


Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. 

276 

årets priser i mio. kr. 

533 188 39 202 314 623 6 774 7 399 141 358 4 195 10 130 1 056 868 2 346 187 1 059 402 492 663 58 447 237 582 16 015 3 275 95 120 496 49 621 953 221 1 953 112 

955 286 40 525 57 795 

593 394 39 060 324 377 6 833 7 305 148 442 4 512 12 005 1 135 926 6 005 814 

1 142 745 552 705 57 236 253 335 16 913 3 211 99 137 496 

51 695 1 034 729 2 044 79 

1 036 852 40 689 52 865 609 140 

37 779 

345 536 

7 035 

7 388 

151 912 

4 586 

12 248 

1 175 623 

2 523 

873 

1 179 020 

584 038 

56 823 

271 475 

17 139 

3 000 

92 119 

616 

54 981 

1 080 189 

2 003 

90 

1 082 282 

25 102 

55 017 

98 320 103 648 104 116 

93 553 101 197 105 893 80 119 

95 434 

96 738 





Tabel 256 


2010* 

2011* 

2012* 

Produktion 

÷ Forbrug i produktionen 

Bruttoværditilvækst, BVT 

÷ Forbrug af fast realkapital 



÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 


÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 

Bruttooverskud af produktionen 

+ Produktions-og og importskatter 

÷ Subsidier 

+ Formueindkomst, netto 

Primær bruttoindkomst 

+Løbende indkomst-og og formueskatter mv. 

+ Bidrag til sociale ordninger 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 

+ Andre Løbende overførsler 

I alt bruttoindtægter 

+Løbende indkomst-og og formueskatter mv. 



+ Andre løbende overførsler 

I alt bruttoudgifter 

Disponibel bruttoindkomst 

÷ Sociale overførsler i naturalier 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 


÷ Samlet forbrug 



÷ Faktisk kollektivt konsum 


+ Kapitaloverførsler, netto 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 

÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 

÷ Lagerændringer 

÷ Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto 


537 113 

174 563 

362 550 

33 857 

328 693 

362 550 

-55 248 

367 798 

333 941 

33 857 

292 687 

44 440 

177 

282 282 

521 407 

33 970 

• 

14 780 

852 439 

• 

• 

303 701 

43 981 

347 682 

504 757 

364 888 

139 870 

504 757 

509 779 

-55 022 

139 870 

144 892 

-55 022 

-44 464 

-99 486 

38 411 

• 

-495 

-47 402 


534 942 

174 848 

360 094 

34 278 

325 817 

360 094 

-4 642 

364 736 

330 458 

34 278 

301 146 

45 652 

2 084 

291 856 

531 300 

35 113 

• 

17 239 

875 508 

• 

• 

312 317 

44 412 

356 729 

518 779 

363 606 

155 173 

518 779 

508 122 

10 656 

155 173 

144 517 

10 656 

-7 099 

3 558 

38 616 

• 

-119 

-34 939 

546 204 

180 850 

365 354 

35 500 

329 854 

365 354 

-5 064 

370 418 

334 918 

35 500 

304 769 

47 751 

-1 722 

290 796 

551 664 

34 495 

• 

15 103 

892 059 

• 

• 

322 313 

48 783 

371 096 

520 963 

370 955 

150 008 

520 963 

520 110 

854 

150 008 

149 154 

854 

-31 038 

-30 184 

45 001 

• 

221 

-75 407 




277


Tabel 257 

Selskabssektor 

2010* 

2011* 


2012* 

Produktion 


2 207 287 

1 244 815 

2 333 369 

1 353 315 

2 408 310 

1 407 099 



962 472 

193 513 

980 055 

195 688 

1 001 211 

191 510 


768 959 

784 366 

809 701 



962 472 

3 440 

980 055 

3 038 

1 001 211 

2 963 



959 032 

592 368 

977 017 

606 197 

998 248 

608 601 

Bruttooverskud af produktionen 


366 665 

29 266 

370 820 

29 318 

389 647 

37 654 


+ Løbende indkomst-og og formueskatter mv. 


+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 


395 931 

• 

132 653 

• 

55 060 

400 138 

• 

130 474 

• 

55 501 

427 301 

• 

134 130 

• 

54 463 




+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 


583 644 

48 870 

• 

65 813 

60 524 

586 113 

49 778 

• 

72 392 

61 955 

615 894 

55 503 

• 

77 718 

59 690 


175 207 

184 124 

192 911 


÷ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 

408 437 

66 840 

401 989 

58 082 

422 982 

56 411 



341 597 

299 

343 906 

10 462 

366 571 

2 329 




÷ Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 

341 896 

182 692 

-44 024 

173 

354 368 

186 081 

3 292 

-676 

368 900 

196 705 

-4 771 

-894 


163 055 

165 670 

177 861 

Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 



278 



Tabel 258 

Husholdningssektor 

2010* 

2011* 


2012* 

Produktion 


340 776 

149 086 

360 679 

160 751 

366 099 

165 137 



191 690 

70 997 

199 928 

67 056 

200 962 

67 607 


120 693 

132 872 

133 355 



191 690 

1 528 

199 928 

1 563 

200 962 

2 011 



190 162 

52 943 

198 365 

54 509 

198 951 

54 766 

Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 

+ Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 

+ Produktions-og og importskatter 

+ Subsidier 


137 219 

970 010 

• 

• 

16 794 

143 856 

981 084 

• 

• 

17 903 

144 185 

988 181 

• 

• 

23 860 


+ Løbende indkomst-og formueskatter mv. 




1 124 023 

• 

• 

367 256 

33 538 

1 142 844 

• 

• 

382 148 

31 906 

1 156 226 

• 

• 

397 385 

34 077 






1 524 817 

468 839 

167 120 

• 

35 609 

1 556 898 

477 507 

166 033 

• 

34 963 

1 587 689 

492 191 

169 115 

• 

34 768 


671 567 

678 503 

696 073 


+ Sociale overførsler i naturalier 

853 250 

364 888 

878 394 

363 606 

891 616 

370 955 


1 218 137 

1 242 000 

1 262 571 


+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 

÷ Individuel forbrug 

853 250 

66 840 

857 578 

878 394 

58 082 

874 529 

891 616 

56 411 

900 586 


62 511 

61 948 

47 441 


+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 

÷ Faktisk individuelt forbrug 

1 218 137 

66 840 

1 222 466 

1 242 000 

58 082 

1 238 135 

1 262 571 

56 411 

1 271 541 



62 511 

4 558 

61 948 

597 

47 441 

29 229 




÷ Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 

67 069 

79 036 

-677 

248 

62 545 

87 038 

287 

59 

76 671 

81 709 

788 

-111 


-11 538 

-24 839 

-5 716 

Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 

Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). 




279


Tabel 259 

Produktion 

Årets priser 

2005-priser, kædede værdier 1 

2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 

mio. kr. 

I alt 

3 085 177 3 228 991 

Heraf: Offentlig forvaltning 

537 113 

534 942 

A 

B 

C 


Råstofindvinding 

Industri 

77 000 

57 771 

561 468 

82 105 

69 916 

592 396 

D-E 

Forsyningsvirksomhed 

94 458 98 071 

D 

E 

F 

G-I 

G 

H 

I 

J 

K 

LA 

LB 





Handel 

Transport 


Information og kommunikation Finansiering og forsikring 

Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend. 

Boliger 

61 967 

32 491 

180 445 

722 913 

353 374 

318 489 

51 049 

152 375 

157 360 

61 644 

167 166 

63 008 

35 063 

196 968 

758 575 

375 455 

328 738 

54 382 

158 916 

162 025 

67 291 

172 713 

M-N 


232 193 

249 978 

M 

N 

Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring mv. 

153 050 

79 143 

161 243 

88 735 

O-Q 

Off. adm., undervisn., sundhed 538 563 

536 456 

O 

P 

Q 

Off. adm., forsvar og politi 

Undervisning 

Sundhed og socialvæsen 

150 684 

132 144 

255 735 

150 389 

134 412 

251 655 

R-S 

Kultur, fritid og anden service 81 819 83 581 

R 

SA 

SB 



Private husholdning. med ansatte 

39 096 

40 354 

2 370 

40 475 

40 879 

2 228 

3 320 614 

546 204 

84 843 

65 999 

617 757 

100 622 

65 499 

35 123 

196 853 

781 708 

376 072 

348 926 

56 710 

165 015 

167 179 

66 998 

178 420 

262 427 

166 088 

96 339 

548 166 

153 823 

137 390 

256 953 

84 627 

40 674 

41 676 

2 277 

2 718 112 

459 352 

62 020 

40 461 

504 779 

74 181 

47 284 

27 214 

155 923 

657 763 

310 592 

302 591 

45 240 

154 585 

152 414 

53 641 

143 975 

198 575 

129 677 

68 917 

459 292 

129 433 

112 692 

217 140 

69 411 

33 345 

34 049 

2 012 

2 776 611 2 790 688 

452 276 452 023 

60 042 59 843 

36 467 32 924 

513 866 525 947 

71 874 71 957 

43 638 44 177 

28 755 28 210 

164 321 160 970 

695 468 702 427 

322 625 316 487 

327 062 341 266 

47 006 47 401 

158 754 166 706 

153 534 144 323 

57 148 54 987 

145 186 146 393 

210 776 218 419 

135 382 137 775 

75 477 80 764 

452 045 452 153 

127 677 127 887 

113 189 113 206 

211 166 211 048 

69 205 68 790 

33 809 33 311 

33 608 33 757 

1 788 1 719 





280 



Tabel 260 


Årets priser 


2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 

mio. kr. 

Produktion i alt 

1 516 712 1 540 077 


362 550 

359 891 

A 

B 

C 



Industri 

21 818 

47 883 

172 766 

21 946 

59 880 

166 902 

D-E 


41 465 37 427 

D 

E 

F 

G-I 

G 

H 

I 

J 

K 

LA 

LB 





Handel 

Transport 





Boliger 

29 774 

11 691 

66 146 

300 437 

181 264 

97 877 

21 296 

67 928 

95 231 

37 427 

123 879 

25 490 

11 937 

74 172 

297 278 

183 935 

92 667 

20 675 

68 812 

101 552 

40 575 

126 692 

M-N 


117 173 

122 584 

M 

N 

Videnservice 


79 781 

37 392 

82 388 

40 195 

O-Q 


369 628 

O 

P 

Q 


Undervisning 


95 056 

97 181 

179 764 

94 329 

98 655 

176 644 

R-S 

Kultur, fritid og anden service 52 558 52 628 

R 

SA 

SB 




22 792 

27 396 

2 370 

23 022 

27 379 

2 228 

1 567 527 

365 354 

22 030 

56 423 

168 231 

38 539 

26 627 

11 912 

73 108 

305 115 

184 923 

97 829 

22 362 

68 639 

110 468 

40 940 

127 956 

127 044 

83 704 

43 339 

375 720 

95 815 

100 448 

179 457 

53 314 

23 179 

27 858 

2 277 

1 314 083 

305 681 

14 683 

32 430 

163 835 

35 888 

26 791 

9 238 

57 673 

256 774 

153 263 

83 662 

19 734 

77 378 

93 970 

32 256 

107 283 

93 919 

62 434 

31 216 

311 897 

80 130 

81 821 

149 954 

42 785 

18 638 

22 138 

2 012 

1 330 387 1 326 129 

302 433 301 215 

13 854 13 511 

28 894 25 985 

168 829 173 540 

32 641 32 830 

22 831 23 232 

9 750 9 562 

62 710 61 073 

262 315 262 727 

154 781 153 096 

87 911 89 971 

19 472 19 752 

79 969 83 914 

98 547 93 665 

34 343 33 118 

107 053 105 406 

99 587 103 401 

65 517 67 043 

33 830 36 167 

308 499 307 588 

79 379 79 191 

82 503 82 306 

146 641 146 115 

42 306 42 037 

18 764 18 477 

21 750 21 833 

1 788 1 719 






281


Tabel 261 

Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen 


Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 

2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 

mio. kr. 

I alt 


979 251 

333 941 

991 165 

330 458 

998 285 

334 918 

537 741 

33 857 

548 953 569 332 

34 278 35 500 

A 

B 

C 



Industri 

8 204 

1 832 

123 552 

D-E 


11 933 

D 

E 

F 

G-I 

G 

H 

I 

J 

K 

LA 

LB 





Handel 

Transport 





Boliger 

6 690 

5 244 

55 512 

204 060 

132 302 

54 395 

17 363 

50 734 

54 597 

8 154 

3 960 

M-N 


85 267 

M 

N 

Videnservice 


57 720 

27 547 

O-Q 


O 

P 

Q 


Undervisning 


80 601 

90 592 

164 316 

R-S 

Kultur, fritid og anden service 35 937 

R 

SA 

SB 




11 965 

21 602 

2 370 

8 365 

1 960 

125 320 

12 319 

6 931 

5 389 

56 213 

208 961 

134 574 

56 324 

18 063 

52 152 

55 553 

8 771 

4 067 

87 653 

59 473 

28 180 

333 790 

80 134 

91 646 

162 010 

36 040 

12 004 

21 809 

2 228 

8 639 

2 126 

125 286 

11 958 

6 463 

5 496 

56 564 

210 131 

135 829 

55 527 

18 774 

52 114 

54 166 

8 491 

4 155 

90 558 

61 750 

28 808 

337 930 

80 507 

92 581 

164 841 

36 166 

12 049 

21 840 

2 277 

21 026 

46 193 

50 720 

29 406 

23 090 

6 316 

10 686 

98 376 

49 709 

44 675 

3 992 

17 889 

36 545 

26 066 

110 606 

32 691 

22 727 

9 964 

40 016 

15 345 

7 491 

17 179 

17 522 

11 588 

5 934 

- 

21 334 21 375 

58 069 54 450 

43 148 44 560 

24 973 26 443 

18 564 20 170 

6 409 6 273 

18 007 16 595 

90 389 97 122 

50 133 49 891 

37 583 43 580 

2 672 3 650 

17 386 17 272 

41 683 51 864 

28 421 28 970 

112 765 113 669 

35 747 37 327 

23 610 22 670 

12 137 14 657 

39 504 41 569 

15 121 16 261 

7 948 8 835 

16 436 16 473 

17 528 18 116 

11 813 11 949 

5 715 6 167 

- 

- 



282 



Tabel 262 

Præsterede timer 

Præsterede timer for lønmodtagere 

Samlede præsterede timer 

2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 



3 967 532 3 957 863 

1 291 597 1 274 910 

A 

B 

C 



Industri 

62 170 

5 511 

472 801 

62 097 

5 757 

469 012 

D-E 


42 281 42 784 

D 

E 

F 

G-I 

G 

H 

I 

J 

K 

LA 

LB 





Handel 

Transport 



Ejend.hand., udl. af erhv.ejend. 

Boliger 

21 443 

20 838 

227 926 

938 599 

574 491 

245 278 

118 830 

163 764 

138 459 

39 370 

23 260 

21 714 

21 069 

228 870 

945 287 

573 975 

249 867 

121 445 

162 631 

136 726 

41 321 

23 942 

M-N 


354 571 

359 933 

M 

N 

Videnservice 


207 579 

146 991 

208 755 

151 178 

O-Q 

Off. adm., undervisn., sundhed 1 310 074 1 292 751 

O 

P 

Q 


Undervisning 


265 555 

334 905 

709 614 

268 867 

340 085 

683 799 

R-S 


186 752 

R 

SA 

SB 




62 610 

100 530 

25 606 

62 841 

100 294 

23 617 

3 942 727 

1 262 553 

63 801 

6 172 

462 335 

43 574 

22 417 

21 157 

229 731 

941 342 

569 227 

246 554 

125 562 

161 953 

133 490 

40 094 

24 080 

368 263 

214 531 

153 732 

1 282 528 

262 880 

336 496 

683 152 

185 364 

62 058 

99 684 

23 622 

tusinde timer 

4 290 681 

1 291 597 

127 094 

5 581 

486 953 

42 326 

21 443 

20 882 

269 495 

1 039 687 

641 289 

261 924 

136 475 

174 668 

138 459 

50 460 

23 867 

396 340 

237 618 

158 722 

1 330 774 

265 558 

338 305 

726 911 

204 978 

66 255 

113 117 

25 606 

4 284 167 4 264 800 

1 274 910 1 262 553 

128 655 130 020 

5 824 6 239 

482 996 476 227 

42 827 43 616 

21 714 22 417 

21 113 21 200 

272 118 272 205 

1 046 315 1 040 839 

640 494 634 801 

266 740 263 265 

139 080 142 773 

173 604 172 792 

136 726 133 490 

52 508 51 099 

24 559 24 684 

401 841 409 752 

238 884 244 417 

162 958 165 335 

1 313 384 1 302 711 

268 870 262 883 

343 460 339 716 

701 053 700 112 

202 809 201 126 

66 400 65 576 

112 792 111 928 

23 617 23 622 

Tallene for præsterede timer er baseret på nationalregnskabets martsversion. I forbindelse med nationalregnskabets 

juniversion vil de præsterede timer ekstraordinært blive reviderede for hele perioden 

1966 - 2012 på baggrund af ny information fra arbejdstidsregnskabet. Data vil være tilgængelige i 

statistikbanken. 




283


Tabel 263 

Beskæftigede og lønmodtagere 

Beskæftigede i alt 1 

Heraf lønmodtagere 2 

2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 

I alt 


A 

B 

C 



Industri 

72 765 

3 321 

316 784 

D-E 


26 371 

D 

E 

F 

G-I 

G 

H 

I 

J 

K 

LA 

LB 





Handel 

Transport 




Boliger 

13 148 

13 222 

163 530 

707 614 

455 209 

155 214 

97 191 

104 799 

93 300 

27 591 

12 608 

M-N 


265 725 

M 

N 

Videnservice 


151 205 

114 519 

O-Q 


O 

P 

Q 


Undervisning 


161 731 

227 719 

497 755 

R-S 


R 

SA 

SB 




45 094 

72 649 

17 380 

2 816 737 2 806 116 

868 344 

856 574 

72 334 

3 448 

313 790 

26 582 

13 280 

13 303 

163 771 

710 136 

453 928 

156 873 

99 335 

105 264 

92 483 

28 790 

12 825 

268 361 

152 662 

115 699 

874 624 

163 323 

231 081 

480 220 

133 708 

44 583 

72 953 

16 172 

1 Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. 


2 797 467 

845 816 

73 167 

3 685 

311 499 

26 815 

13 516 

13 299 

166 018 

709 499 

452 460 

153 876 

103 163 

104 759 

89 627 

28 255 

12 944 

273 077 

155 620 

117 458 

865 540 

160 079 

228 565 

476 897 

132 582 

44 601 

72 090 

15 892 

2 644 485 

868 344 

38 349 

3 281 

309 025 

26 348 

13 148 

13 199 

140 347 

660 973 

427 098 

145 293 

88 582 

99 234 

93 300 

22 240 

12 202 

239 458 

132 806 

106 651 

874 588 

161 730 

225 813 

487 045 

125 139 

43 160 

64 599 

17 380 

2 635 387 2 627 066 

856 574 845 816 

38 462 39 363 

3 409 3 646 

306 079 303 800 

26 560 26 792 

13 280 13 516 

13 280 13 277 

140 724 143 017 

663 888 663 340 

426 041 424 627 

147 031 144 053 

90 816 94 661 

99 735 99 241 

92 483 89 627 

23 469 22 945 

12 422 12 541 

242 300 247 066 

134 375 137 368 

107 924 109 698 

862 069 853 011 

163 322 160 078 

229 188 226 676 

469 559 466 258 

123 787 122 679 

42 671 42 691 

64 944 64 097 

16 172 15 892 



284 



Tabel 264 

Privat forbrug 

Årets priser 


2010* 

2011* 

2012* 

2010* 

2011* 2012* 

mio. kr. 

Privat forbrug i alt 

Husholdningers forbrug på dansk 

område 

Fødevarer 




Elektricitet og brændsel 

Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 

Medicin, lægeudgifter o.l. 

Anskaffelse af kørekøjer 




Turistbalance 

Turistindtægter 

Turistudgifter 

Organisationer, foreninger mv. 

Varer 

Varige 

Halvvarige 

Ikke varige 

Tjenester 



857 578 

840 966 

84 094 

39 982 

40 117 

192 529 

55 481 

43 890 

24 330 

36 702 

75 967 

93 571 

154 303 

3 313 

-39- 

202 

42 515 

13 299 

393 450 

85 392 

86 065 

221 993 

447 516 

192 529 

254 987 

874 529 

858 958 

86 046 

42 196 

39 810 

199 431 

50 479 

43 034 

23 861 

40 270 

79 729 

93 951 

160 152 

1 993 

-39 060 

41 052 

13 578 

396 541 

88 510 

85 701 

222 330 

462 417 

199 431 

262 986 

900 586 

884 785 

87 278 

43 327 

39 712 

206 980 

51 933 

44 368 

23 763 

41 621 

84 199 

94 989 

166 616 

2 514 

-37 779 

40 293 

13 287 

404 306 

90 614 

87 589 

226 103 

480 479 

206 980 

273 499 

777 084 

762 602 

73 276 

33 969 

39 888 

164 337 

46 111 

40 558 

22 640 

37 758 

67 964 

90 860 

144 483 

. . . 

-36 083 

39 522 

11 156 

363 594 

90 725 

82 983 

189 105 

399 254 

164 337 

234 710 

773 255 777 606 

760 420 765 196 

72 663 70 570 

33 892 32 704 

38 991 38 474 

165 880 167 763 

39 044 39 532 

39 312 40 288 

22 384 22 624 

41 812 43 689 

67 987 70 334 

90 575 90 783 

148 169 148 988 

. . . 

. . . 

-35 194 -33 162 

37 044 35 043 

11 055 10 638 

355 877 355 025 

94 457 97 203 

81 665 82 928 

180 164 176 236 

404 557 410 108 

165 880 167 763 

238 517 242 218 





Tabel 265 

Investeringer 

2010* 

Årets priser 

2011* 


2012* 2010* 2011* 2012* 

Maskiner og inventar 

Transportmidler 

Bygninger og anlæg 

Boligbyggeri 

Andet byggeri 

Anlæg 

Stambesætninger 

Anskaffelse af værdigenstande, netto 

Købt og egenudviklet software 

Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst 

Efterforskningsboringer 


Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og service 

Lagerforøgelser 

Bruttoinvesteringer 

Forbrug af fast realkapital 

Nettoinvesteringer 

mio. kr. 

75 053 81 352 89 705 71 562 79 007 87 349 

36 697 26 894 34 762 41 208 30 273 37 049 

141 517 156 293 149 984 123 000 131 288 123 396 

71 104 84 027 78 096 62 717 71 885 65 082 

40 998 38 861 37 468 36 372 33 376 31 573 

29 415 33 405 34 420 23 400 25 403 25 902 

-196 -56 24 -236 -26 12 

2 855 2 804 2 635 1 971 1 908 1 782 

41 431 41 506 43 470 35 223 35 950 37 518 

2 071 1 943 1 897 1 834 1 680 1 606 

712 998 939 675 849 790 

300 140 311 734 323 416 274 342 282 160 288 283 

37 573 39 955 43 404 34 036 35 474 38 104 

-4 701 3 579 -3 983 -2 760 2 265 -2 481 

295 439 315 313 319 432 269 786 285 413 284 747 

298 367 297 022 294 617 268 006 265 814 264 009 

-2 928 18 291 24 815 -1 025 5 821 6 230 






285


Tabel 266 


2007 

2008 

2009 

2007 

2008 2009 

årets priser, mio. kr. 

2005-priser, kædede værdier 1 , mio. kr. 

Faste Bruttoinvesteringer I alt 368 698 

Maskiner, inventar og transportmidler 140 881 


194 298 

Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 33 519 


31 846 



21 305 


A 


Maskiner, inventar og transportmidler 

17 754 

10 029 


7 243 

Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 481 

B 



7 751 

2 284 


4 666 


C Industri 


33 734 

19 333 


9 865 


D-E 



14 993 

5 949 


8 373 


F Bygge og anlæg 


8 190 

5 904 


1 697 


G-I 



66 477 

49 731 


12 109 


J 



18 860 

4 831 


5 848 


K 



7 713 

2 460 


219 


LA 



17 927 

3 149 


14 146 


LB Boliger 


110 035 

2 553 


106 879 


M-N 



20 871 

15 750 


2 553 


O-Q 

Off. adm., undervisn., sundhed 


29 853 

9 553 


17 855 


R-S 




2 845 


368 757 

141 176 

188 927 

38 654 

32 994 

7 984 

21 734 

3 276 

16 540 

9 636 

6 352 

552 

8 263 

2 624 

4 103 

1 536 

37 183 

20 314 

11 657 

5 213 

15 338 

5 087 

9 651 

600 

7 032 

5 593 

757 

682 

80 513 

50 670 

24 804 

5 039 

21 767 

4 232 

8 536 

8 999 

8 125 

2 439 

114 

5 573 

8 545 

3 131 

4 860 

554 

96 936 

2 863 

93 246 

827 

21 110 

15 226 

2 519 

3 365 

32 590 

10 460 

18 941 

3 189 

14 815 

8 901 

3 389 

2 525 

300 846 

114 169 

148 346 

38 331 

34 016 

7 424 

23 062 

3 530 

9 808 

5 025 

4 284 

499 

8 919 

2 523 

4 480 

1 916 

28 798 

18 219 

5 923 

4 655 

15 915 

5 820 

9 513 

583 

5 485 

4 251 

591 

642 

62 632 

43 281 

14 749 

4 602 

18 280 

3 152 

5 830 

9 298 

9 792 

4 316 

122 

5 354 

10 669 

1 949 

8 278 

441 

73 986 

2 734 

70 486 

765 

13 941 

8 455 

1 871 

3 614 

31 745 

9 194 

19 189 

3 362 

10 876 

5 248 

3 030 

2 598 

346 166 

139 392 

174 384 

32 744 

29 726 

7 966 

20 136 

2 702 

16 729 

9 702 

6 537 

473 

7 268 

2 278 

4 218 

768 

32 165 

18 648 

9 007 

4 440 

13 901 

5 710 

7 562 

656 

7 893 

5 764 

1 553 

577 

64 105 

48 623 

11 044 

4 537 

18 378 

5 124 

5 283 

8 003 

7 701 

2 594 

199 

4 914 

16 546 

3 191 

12 787 

620 

98 495 

2 628 

95 289 

595 

20 619 

15 740 

2 307 

2 509 

28 162 

9 732 

16 094 

2 394 

14 463 

9 673 

2 578 

2 260 

331 793 279 117 

135 817 114 166 

160 198 130 713 

36 760 35 556 

29 637 32 088 

8 171 7 583 

19 425 21 109 

3 129 3 264 

14 969 8 857 

9 008 4 481 

5 447 3 872 

529 

458 

7 290 8 206 

2 562 2 387 

3 398 3 939 

1 388 1 899 

33 942 26 094 

18 709 16 587 

10 151 5 292 

4 976 4 294 

12 435 13 297 

4 560 5 211 

7 295 7 577 

572 

537 

6 681 4 940 

5 419 3 853 

656 

523 

651 

591 

74 208 62 951 

47 555 45 736 

21 342 13 001 

4 809 4 253 

19 632 16 541 

4 446 3 309 

6 483 4 696 

8 589 8 595 

7 999 9 573 

2 598 4 670 

98 

115 

5 309 4 962 

7 620 9 791 

3 133 1 885 

4 179 7 456 

532 

408 

83 740 66 306 

2 886 2 699 

80 188 63 073 

795 

704 

20 583 13 430 

15 142 8 302 

2 168 1 653 

3 208 3 342 

29 704 29 341 

10 651 9 381 

16 153 16 822 

3 047 3 108 

14 464 10 621 

9 195 5 417 

2 914 2 659 

2 349 2 366 



286 






Forsyning med varer. 2009 

SITC 

Dansk 

omsætning 

Import 

inkl. 

told 

Eksport 

Inden- 

landsk 

forsyning 

Anvendt til 

Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 

Investeringer, 

lagre 

mio. kr. 

0 

00 

01 

02 

03 

04 

05 

06 

07 

08 

09 

1 

11 

12 

2 

21 

22 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

3 

32 

33 

34 

35 

4 

41 

42 

43 

5 

51 

52 

53 

54 

55 

56 

57 

58 

59 

6 

61 

62 

63 

64 

65 

66 

67 

68 

69 

Næringsmidler og levende dyr i alt 

Levende dyr 

Kød og kødvarer 

Mejeriprodukter og fugleæg 

Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 

Korn og kornvarer 

Frugt og grøntsager 

Sukker, sukkerprodukter og honning 

Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 

Foderstoffer (undtagen umalet korn) 

Diverse næringsmidler i.a.n. 

Drikkevarer og tobak i alt 

Drikkevarer 

Tobak og tobaksvarer 

Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt Huder, skind og pelsskind, uberedte 

Olieholdige frø og frugter 

Gummi, herunder syntetisk og regenereret 

Træ og kork 

Papirmasse og papiraffald 

Tekstilfibre og affald 

Gødningsstoffer og mineraler 

Malme og metalaffald 

Animalske og vegetabilske materialer i.a.n 

Mineral. brændsels-og smørestoffer o.l. i alt Kul, koks og briketter 

Rå mineralolier og produkter deraf 

Gas 

Elektricitet 

Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt Animalske olier og fedtstoffer 

Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. 

Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks 

Kemikalier og kemiske produkter i alt 

Organiske kemikalier 

Uorganiske kemikalier 

Farve-og garvestoffer 

Medicinske og farmaceutiske produkter 

Flygtige olier, parfume, toilet-og rensemidler 

Gødningsstoffer, bearbejdede 

Plast, ubearbejdet 

Plast, bearbejdet 

Kemiske materialer og produkter i.a.n. 

Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind 

Gummi, bearbejdet, i.a.n. 

Træ-og korkvarer, undt. møbler 

Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 

Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 

Jern og stål 

Ikke jernholdige metaller 

Metalvarer i.a.n. 

153 515 22 214 35 661 32 345 11 619 12 721 7 096 3 975 2 556 14 681 10 648 12 003 8 841 3 162 22 329 5 001 2 704 95 2 010 21 636 2 370 362 9 131 108 778 340 56 785 28 993 22 661 3 366 1 131 1 881 354 74 976 8 847 1 117 3 860 42 693 2 305 76 530 6 033 9 513 78 873 233 881 9 442 7 202 4 610 17 296 3 392 2 290 33 529 

46 860 

191 

7 132 

3 372 

9 028 

4 429 

8 497 

1 838 

2 940 

6 840 

2 594 

6 004 

5 252 

752 

11 927 

877 

1 176 

214 

3 863 

327 

207 

1 128 

466 

3 669 

54 681 

3 304 

49 069 

35 

2 273 

3 224 

880 

1 505 

838 

48 615 

4 103 

2 301 

2 855 

16 695 

4 635 

1 131 

6 570 

4 928 

5 397 

60 698 

430 

3 084 

4 398 

9 427 

6 333 

6 504 

10 274 

4 719 

15 529 

76 215 124 161 86 401 38 258 

3 784 18 622 18 167 122 

25 507 17 285 6 853 10 366 

11 964 23 752 17 728 6 336 

11 808 8 839 8 296 797 

4 912 12 238 8 380 4 569 

2 311 13 281 5 831 7 390 

2 322 3 491 2 018 1 476 

1 019 4 477 1 522 2 979 

4 348 17 173 15 843 992 

8 239 5 002 1 762 3 231 

5 335 12 672 3 963 9 007 

3 700 10 393 3 403 7 193 

1 635 2 279 560 1 814 

14 772 19 485 19 268 3 389 

4 092 1 786 537 - 

388 3 491 3 654 11 

150 

629 

158 

5 244 163 4 122 

- 

1 279 

55 

480 

703 

293 

364 

2 796 293 370 2 714 

- 

18 

113 

1 836 -11 009 3 176 - 

6 438 6 362 4 240 1 969 

48 349 115 110 95 434 19 195 

33 3 610 3 618 71 

38 719 67 135 59 115 7 502 

6 971 22 058 19 664 2 353 

2 627 22 307 13 037 9 270 

2 557 4 033 3 884 190 

1 104 

1 134 

907 

2 253 889 2 118 

24 

160 

318 

67 074 

873 

56 517 877 49 242 

5 

5 504 

7 609 5 341 5 690 30 

606 2 812 2 814 15 

3 024 3 691 3 530 335 

38 854 20 534 13 779 2 971 

3 059 3 881 2 091 1 878 

115 1 092 1 812 8 

1 215 5 885 6 001 3 

4 199 6 762 6 882 113 

8 392 6 518 6 643 151 

43 991 95 580 90 956 5 291 

246 

856 

417 

3 109 335 2 941 

135 

140 

2 960 10 880 10 474 639 

4 354 12 275 11 390 757 

5 004 5 939 4 492 1 264 

8 693 15 108 14 342 883 

5 076 8 590 8 921 4 

2 043 4 965 5 214 10 

14 760 34 298 32 846 1 456 

78 -576 

- 333 

- 66 

- -312 

- -254 

- -710 

- 60 

- -4 

- -24 

- 338 

78 -68 

- -298 

- -204 

- -94 

- -3 173 

- 1 249 

- -174 

- -5 

- -157 

- -1 

- -24 

- -32 

- -4 184 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

154 

480 

-78 

518 

41 

- 

-41 

-7 

-25 

-9 

4 044 -2 273 

- -379 

- -17 

- -174 

4 044 -260 

- -88 

- -729 

- -119 

- -233 

- -276 

506 -1 172 

- -54 

- 28 

- -234 

506 -379 

- 182 

- -117 

- -336 

- -259 

- -5 

1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i 

"Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug omfatter hovedsageligt tilskudsordnin- 

ger, fx til medicin. 

www.dst.dk/inputoutput 


287



Forsyning med varer. 2009 

SITC 

Dansk 

omsæt- 

ning 

Import 

inkl. 

told 

Eksport 

Inden- 

landsk 

forsyning 

Anvendt til 

Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

mio. kr. 

7 

71 

72 

73 

74 

75 

76 

77 

78 

79 

8 

81 

82 

83 

84 

85 

87 

88 

89 

9 

93 

96 

97 

Maskiner og transportmidler i alt 

Kraftmaskiner og motorer 

Specialmaskiner til forskellige industrier 

Maskiner til metalbearbejdning 

Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 

Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner App. til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse 

Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør Køretøjer 

Andre transportmidler 

Bearbejdede varer i.a.n. i alt 

Bygge-, , sanitets-, varme-og belysningsartikler Møbler og dele dertil 

Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 

Beklædningsgenstande og -tilbehør 

Fodtøj 

Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 

Diverse forarbejdede varer i.a.n. 

Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 

Varer, ikke klassificeret efter art 

Mønter 

Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald 

125 856 35 127 14 895 927 34 987 2 020 5 739 

16 522 5 973 9 665 78 115 3 172 14 992 2 2 808 312 13 973 1 364 41 493 15 

- 15 

- 

144 867 

8 603 

10 393 

1 064 

21 935 

17 361 

14 323 

20 874 

21 531 

28 784 

73 327 

2 933 

7 292 

1 106 

22 459 

4 881 

9 634 

2 506 

22 517 

1 491 

1 388 

3 

99 

107 508 163 215 79 462 22 675 

20 414 23 315 15 555 24 

12 982 12 306 3 768 303 

832 1 159 277 - 

26 851 30 072 20 914 149 

5 683 13 698 2 854 3 197 

7 301 12 761 6 725 4 021 

13 847 23 549 18 554 3 199 

10 931 16 572 4 657 11 324 

8 667 29 782 6 158 459 

66 646 84 796 46 706 27 660 

1 710 4 394 2 977 685 

10 754 11 530 2 079 4 697 

483 

15 611 

625 

9 656 137 1 897 

489 

8 095 

2 785 2 408 423 2 036 

12 905 10 702 7 508 181 

1 333 2 537 1 618 880 

21 067 42 944 30 067 10 596 

106 1 400 1 459 -66 

43 1 345 1 345 - 

10 

53 

8 

46 0 114 

0 

-66 

291 60 788 

- 7 736 

- 8 235 

- 883 

- 9 008 

6 7 642 

- 2 016 

3 1 793 

282 310 

- 23 165 

1 178 9 252 

6 726 

148 4 606 

- -1 

- -335 

7 -59 

14 2 998 

38 1 

965 1 316 

- 6 

- - 

- 8 

- -2 

Tabel 268 

Bruttonationalprodukt fordelt efter regioner og landsdele. 2011 

Bruttonational- 

produkt 


produkt 

pr. indbygger 1 


produkt 


Gns. årlig 

realvækst 

2005-2011 

Årlig realvækst 

2011 

årets priser mio. kr. 

årets priser 1 000 kr. hele landet = 100 

pct. 

Hele landet 2 

1 791 518 

322 

100 

0,2 

1,1 


Byen 

København 


Nordsjælland 

Bornholm 

667 512 

319 729 

225 607 

113 243 

8 932 

391 

458 

435 

253 

215 

122 

142 

135 

79 

67 

1,2 

2,0 

0,7 

0,2 

-1,4 

2,3 

2,9 

2,3 

0,5 

0,4 


Østsjælland 


184 401 

54 786 

129 615 

225 

232 

222 

70 

72 

69 

-1,1 

-0,7 

-1,3 

0,1 

0,2 

0,0 


Fyn 

Sydjylland 

341 603 

122 245 

219 358 

284 

252 

306 

88 

78 

95 

0,3 

0,1 

0,4 

1,0 

0,3 

1,4 


Østjylland 

Vestjylland 

364 372 

236 794 

127 578 

288 

283 

299 

90 

88 

93 

0,4 

0,8 

-0,1 

1,0 

1,3 

0,5 


Nordjylland 

162 794 

162 794 

281 

281 

87 

87 

0,2 

0,2 

2,0 

2,0 

Uden for regional inddeling 3 

70 836 

• 

• 

-8,8 

-10,5 

1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region. 2 For hele landet er tallene i 

overensstemmelse med den tidligere offentliggørelse – Nationalregnskab 2006-2011, 

novemberversion. 3 Kategorien udenfor region omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af 

råolie og naturgas i Nordsøen, produktion af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader 

og andre offentlige aktiviteter i udlandet. 

288 


www.statistikbanken.dk/rnat11 og rnat21 



Tabel 269 

Input-output tabel. 2009 

Input i brancher 

Landbrug, 

fiskeri og 

råstof 

Industri Forsyningsvirksomhed 

Bygge 

og 

anlæg 

Handel og 

Information 

Transport 

og 

mv. 

kommunikation 

Finans, 

bolig og 

erhvervsservice 

Off. adm 

mv. og 

kultur 

Input 

i alt 

Landbrug, fiskeri og råstof 

Industri 





Finans, bolig og erhvervsservice 

Off. adm mv. og kultur 

Indenlandsk leverance i alt 

Import inkl. told 

Produktskatter, netto og moms 

Anvendelse i køberpris 

Andre produktionsskatter, netto 


Br.overskud af prod. og bl. indkomst Produktionsværdi 

10 617 14 707 1 864 1 671 5 668 417 10 646 484 46 072 13 283 2 562 61 917 -7 708 10 025 51 263 115 496 46 542 

87 201 

11 533 

2 436 

40 527 

5 431 

35 374 

2 983 

232 028 

145 400 

3 437 

380 865 

-1 620 

129 025 

41 092 

549 361 


12 788 

2 046 

610 

36 068 

357 23 122 15 

7 460 

6 484 

4 997 

4 640 

310 

2 047 

23 731 

6 806 3 827 76 328 1 680 

3 532 

9 419 

1 573 

7 452 

771 

24 093 

15 756 72 764 24 964 

19 132 

815 

40 794 

423 

88 054 

5 105 204 066 4 026 

70 228 

7 339 24 359 180 933 15 596 

1 599 

49 731 

1 640 

114 053 

11 582 396 582 -353 

85 470 

102 

11 457 

-114 

58 752 

-2 224 206 133 -727 

50 116 

23 685 17 351 54 907 16 984 

84 976 190 042 655 397 151 844 

349 

6 198 

3 465 

31 838 

16 540 

28 260 

97 691 

8 012 

287 

10 382 

9 913 

6 642 

28 126 

18 891 

39 527 

21 914 

71 564 

187 183 

42 055 

56 992 

204 979 

96 064 

306 678 

43 762 

192 354 135 680 1 009 277 

31 162 

17 337 

28 248 

27 688 

446 320 

65 492 

240 854 191 616 1 521 089 

14 294 

153 475 

-4 706 

358 296 

-2 702 

977 279 

195 016 56 418 456 716 

603 639 601 625 2 952 381 

Endelig anvendelse 

Privat 

forbrug 

Offentligt 

forbrug 


Maskiner Bygninger 

og og anlæg 

transportmidler 

Øvrige 

investe- 

ringer 


Eksport 

I alt 

I alt 

Landbrug, fiskeri og råstof 

Industri 





Finans, bolig og erhvervsservice 

Off. adm mv. og kultur 

Indenlandsk leverance i alt 

Import inkl. told 

Turistindtægter mv. 

Produktskatter, netto og moms 

Anvendelse i køberpris 

3 242 41 

43 480 1 787 

33 599 0 

4 135 7 280 

182 771 3 556 

25 034 0 

237 906 5 521 

79 586 471 068 

609 754 489 253 

118 476 4 489 

-35 237 - 

129 056 2 173 

822 049 495 915 


185 

30 021 

0 

128 

0 

0 

0 

119 377 

1 399 1 924 247 181 735 

-9 380 

-83 

0 

14 181 

503 

4 234 

29 

49 281 

0 

0 

7 562 

174 

127 113 

8 428 12 927 5 728 4 422 35 256 -992 

-85 

0 

0 

-9 805 

52 111 

- 

12 777 

285 

- 

20 947 

4 859 - 

893 -11 746 

- 

-130 

114 170 148 345 41 007 -21 681 

38 330 

294 345 

43 932 

362 178 

115 496 

549 361 

9 158 

1 950 

42 921 

133 051 

84 976 

190 042 

242 474 450 418 655 397 

17 401 

36 010 

55 780 

296 961 

151 844 

603 639 

2 583 557 863 601 625 

642 252 1 943 104 2 952 381 

116 016 284 490 730 809 

35 237 

-358 

- 

165 358 

0 

230 850 

793 147 2 392 952 3 914 040 

Nye tal offentliggøres september 2014 

www.statistikbanken.dk/natio1N 


289


Tabel 270 

Fast realkapital 

Årets priser 


2009 

2010* 

2011* 

2009 

2010* 2011* 

mio. kr. 

Bruttobeholdning i alt, primo 




Boligbyggeri 

Erhvervsbygninger 

Anlæg 



Originalværker inden for 

underholdning, kultur og kunst 


9 901 373 9 934 777 

1 160 534 1 223 414 

458 611 

462 808 

8 085 572 8 035 634 

4 311 899 4 263 353 

2 490 114 2 499 194 

1 283 559 1 273 087 

7 931 7 982 

153 877 

168 923 

12 202 

22 645 

12 758 

23 258 

10 062 218 

1 150 850 

480 368 

8 204 838 

4 298 663 

2 575 112 

1 331 063 

7 871 

180 421 

12 716 

25 154 

8 673 923 

1 100 841 

452 042 

6 943 099 

3 714 058 

2 140 346 

1 089 339 

7 718 

143 535 

11 070 

21 879 

8 756 121 8 738 076 

1 145 263 1 099 584 

462 415 472 823 

6 968 462 6 978 188 

3 737 187 3 753 074 

2 138 451 2 129 037 

1 093 488 1 097 004 

7 847 7 660 

148 400 154 709 

11 278 10 977 

23 194 23 232 

Forbrug af fast realkapital i alt 




Boligbyggeri 


Anlæg 






298 461 

82 042 

34 951 

146 169 

65 678 

48 722 

31 769 

0 

32 537 

2 017 

745 

298 367 

80 261 

34 180 

144 436 

63 037 

48 608 

32 791 

0 

36 497 

2 192 

800 

297 022 

79 260 

34 744 

143 014 

61 313 

47 305 

34 396 

0 

36 939 

2 178 

888 

272 329 

79 648 

34 924 

125 755 

57 070 

41 405 

27 305 

0 

29 867 

1 833 

738 

268 006 265 814 

79 419 79 313 

33 516 34 037 

121 763 118 280 

54 471 52 357 

40 453 38 900 

26 850 26 999 

0 

0 

31 155 32 293 

1 945 1 890 

760 

757 

Nettobeholdning i alt, primo 




Boligbyggeri 


Anlæg 






5 439 765 5 398 808 

637 507 

633 733 

272 079 

274 254 

4 416 810 4 368 702 

2 352 412 2 319 426 

1 348 523 1 342 892 

715 875 

706 384 

7 931 7 982 

86 502 94 223 

6 668 

12 268 

6 912 

13 003 

5 477 620 

621 504 

288 465 

4 437 776 

2 317 250 

1 392 999 

727 528 

7 871 

101 184 

6 956 

13 864 

4 733 812 

601 168 

268 849 

3 761 896 

2 012 935 

1 142 864 

606 860 

7 718 

81 045 

6 049 

11 853 

4 734 691 4 729 118 

594 137 588 008 

274 829 281 851 

3 761 322 3 751 863 

2 016 827 2 018 944 

1 144 536 1 139 285 

600 761 594 586 

7 847 7 660 

82 670 86 737 

6 110 6 005 

12 968 12 805 





290 



Tabel 271 

Finansielle konti. Danmark og udlandet 

2009 

2010* * 2011* 

Finansiel konto 

Finansielle aktiver 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 

Sedler og mønt samt indskud 

Værdipapirer undtagen aktier 

Lån 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 

Forsikringstekniske reserver 

Andre forfaldne ikke-betalte 

mellemværender 

Finansielle passiver 




Lån 



Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 


Konto for andre ændringer i status 





Lån 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 







Lån 




Ultimostatuskonto 





Lån 








Lån 




Finansielle aktiver, netto 

Anm.: Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af 

udlandet, er således et passiv for Danmark og omvendt. 

77 704 

372 

-146 463 

154 195 

30 830 

43 546 

1 337 

-6 113 

133 969 

• 

-166 723 

188 758 

34 757 

87 078 

1 325 

-11 226 

-56 266 

-165 115 

• 

3 460 

-220 019 

8 448 

49 037 

758 

-6 799 

-74 891 

• 

8 644 

-229 029 

-4 173 

149 333 

-19 

353 

4 285 481 

• 

1 098 775 

1 661 286 

561 297 

843 584 

15 474 

105 065 

4 329 389 

• 

707 886 

1 425 986 

703 352 

1 331 128 

7 104 

153 933 

-43 908 


26 500 -110 575 

-88 

501 

39 250 -40 581 

-51 728 -54 205 

35 827 -65 635 

-353 

37 639 

55 3 556 

3 457 8 150 

130 616 -4 682 

• 

• 

-78 579 -33 071 

80 518 -72 317 

89 009 50 581 

32 937 33 616 

414 

895 

6 317 15 614 

-104 116 -105 

893 

390 788 182 061 

• 

• 

47 094 -3 668 

163 924 288 220 

-390 

-6 058 

169 594 -97 180 

1 025 1 018 

9 541 -271 

443 856 340 726 

• 

• 

11 840 1 953 

194 391 380 534 

11 852 -8 925 

212 781 -39 877 

-15 

-50 

13 007 7 091 

4 702 777 4 773 762 

• 

• 

1 185 119 1 140 870 

1 773 482 2 007 497 

596 734 525 041 

1 012 825 953 284 

16 554 21 128 

118 063 125 942 

4 903 861 5 239 905 

• 

• 

641 147 610 029 

1 700 895 2 009 112 

804 213 845 869 

1 576 846 1 570 585 

7 504 8 349 

173 256 195 961 

-201 084 -466 143 


www.statistikbanken.dk/nat10, , nat11, nat12 og nat13 


291


Tabel 272 

Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service 

2009 

2010* * 2011* 






Lån 









Lån 










Lån 








Lån 










Lån 








Lån 





Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 

sektoren ikke elimineres. 

68 636 

• 

-76 245 

55 279 

38 576 

-574 

8 

51 593 

114 705 

• 

324 

74 962 

7 971 

• 

• 

31 448 

-46 069 

1 929 

• 

233 

2 461 

260 

2 162 

10 

-3 197 

-12 724 

• 

- 

-13 502 

766 

• 

• 

10 

1 086 314 

• 

223 757 

187 198 

227 867 

264 138 

591 

182 764 

1 010 167 

• 

14 506 

662 668 

184 503 

• 

• 

148 491 

76 147 


28 369 31 321 

• 

• 

-15 863 62 182 

12 404 -2 562 

487 11 367 

2 564 2 306 

-66 

59 

28 784 -42 030 

75 770 66 261 

• 

• 

274 

154 

76 099 66 906 

5 908 8 022 

• 

• 

• 

• 

-66 511 -8 822 

-47 402 -34 939 

24 617 14 433 

• 

• 

- 

- 

9 834 10 655 

-341 

254 

12 816 2 033 

8 

11 

2 300 1 479 

23 202 65 002 

• 

• 

- 

- 

22 782 64 586 

420 

417 

• 

• 

• 

• 

- 

- 

1 139 300 1 185 053 

• 

• 

207 894 270 076 

209 436 217 529 

228 012 239 632 

279 518 283 857 

593 

663 

213 847 173 296 

1 109 139 1 240 403 

• 

• 

14 780 14 934 

761 548 893 040 

190 831 199 270 

• 

• 

• 

• 

141 980 133 158 

30 160 -55 349 



292 



Tabel 273 

Finansielle konti. Selskabssektor 

2009 

2010* * 2011* 






Lån 








Lån 










Lån 








Lån 









Lån 








Lån 





Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 


-284 098 

-372 

-380 769 

114 408 

-43 349 

80 903 

867 

-55 787 

-388 908 

• 

-416 704 

46 289 

-102 047 

72 929 

79 605 

-68 981 

104 810 

557 152 

13 484 

4 119 

-4 496 

31 551 

541 576 

343 

-29 423 

741 302 

• 

5 001 

28 843 

25 010 

624 325 

58 257 

-133 

14 569 448 

24 590 

2 087 185 

3 984 628 

4 547 134 

3 193 202 

27 157 

705 553 

16 057 515 

• 

3 527 313 

3 914 661 

2 026 261 

4 039 766 

1 953 550 

595 963 

-1 488 067 


1 094 808 596 929 

8 -501 

-72 698 -35 296 

304 805 302 660 

208 808 -12 446 

557 738 198 046 

1 554 3 720 

94 592 140 747 

931 752 431 259 

• 

• 

60 599 19 476 

94 007 247 038 

104 852 -152 514 

512 206 193 428 

54 535 47 978 

105 553 75 854 

163 055 165 670 

374 882 -116 958 

5 506 2 648 

-36 238 4 310 

76 967 179 743 

183 1 110 

347 197 -279 480 

274 

375 

-19 007 -25 665 

568 764 -133 636 

• 

• 

3 436 -2 702 

31 278 32 531 

-17 006 -2 

088 

389 155 -367 856 

158 876 203 056 

3 025 3 425 

16 039 138 16 519 109 

30 104 32 251 

1 978 248 1 947 262 

4 366 400 4 848 803 

4 756 125 4 744 789 

4 098 137 4 016 703 

28 985 33 081 

781 138 896 221 

17 558 031 17 855 655 

• 

• 

3 591 349 3 608 122 

4 039 946 4 319 514 

2 114 107 1 959 505 

4 941 127 4 766 699 

2 166 961 2 417 995 

704 542 783 820 

-1 518 893 -1 336 547 




293


Tabel 274 

Finansielle konti. Husholdningssektor 

2009 

2010* * 2011* 






Lån 








Lån 










Lån 








Lån 










Lån 








Lån 





Anm. 1: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i 


Anm. 2: Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 

115 090 

• 

20 375 

-16 262 

13 

36 132 

78 718 

-3 887 

117 564 

• 

- 

-2 388 

85 389 

- 

• 

34 564 

-2 475 

251 838 

• 

5 833 

7 995 

- 

180 883 

57 127 

- 

-21 365 

• 

- 

-371 

18 655 

- 

• 

-39 650 

4 084 188 

• 

839 988 

186 235 

175 

1 069 970 

1 917 432 

70 388 

2 603 771 

• 

- 

16 032 

2 422 356 

- 

• 

165 383 

1 480 417 


45 877 20 562 

• 

• 

31 605 

255 

-15 458 -4 205 

466 

17 

-14 806 -10 947 

53 346 41 537 

-99 276 -6 096 

57 415 45 400 

• 

• 

- 

- 

-600 

62 

45 818 27 214 

- 

- 

• 

• 

12 197 18 125 

-11 538 -24 839 

231 445 165 688 

• 

• 

4 421 -1 392 

-22 859 -1 416 

- 

- 

72 329 -33 105 

157 555 201 601 

- 

- 

-19 597 -29 520 

• 

• 

- 

- 

-586 

-449 

4 186 5 901 

- 

- 

• 

• 

-23 197 -34 972 

4 361 510 4 547 759 

• 

• 

876 014 874 877 

167 917 162 296 

640 

657 

1 127 493 1 083 441 

2 128 333 2 371 471 

61 113 55 017 

2 641 589 2 657 470 

• 

• 

- 

- 

14 846 14 459 

2 472 360 2 505 475 

- 

- 

• 

• 

154 383 137 536 

1 719 921 1 890 289 



, nat11, nat12 og nat13 

294 



Tabel 275 

Statens finanser, sammenfatning 

2012* 

2013* 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægsbudget 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægs- 

budget 

mio. kr. 

§ 1. Dronningen 

71,8 

§ 2. Medlemmer af det 

Kongelige hus m.fl. 

24,6 

§ 3. Folketinget 

988,3 

§ 5. Statsministeriet 

131,3 

§ 6. Udenrigsministeriet 

15 392,5 

§ 7. Finansministeriet 

23 493,4 

§ 8. Erhvervs- og 

Vækstministeriet 

1 772,1 

§ 9. Skatteministeriet 

5 510,2 

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet 204 391,1 

§ 11. Justitsministeriet 

16 598,3 

§ 12. Forsvarsministeriet 

22 803,6 

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og 

Landdistrikter 

1 560,9 

§ 15. Social- og Integrationsministeriet 138 902,3 

§ 16. Ministeriet for Sundhed og 

Forebyggelse 

6 087,1 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 

72 625,7 

§ 19. Ministeriet for Forskning, 

Innovation og Videregående 

Uddannelser 

44 172,9 

§ 20. Ministeriet for Børn 

og Undervisning 

30 214,9 

§ 21. Kulturministeriet 

6 336,5 

§ 22. Ministeriet for Ligestilling 

og Kirke 

604,1 

§ 23. Miljøministeriet 

2 040,1 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri 

2 804,1 

§ 28. Transportministeriet 

6 883,7 

§ 29. Klima- Energi- og 

Bygningsministeriet 

5 789,5 

§ 35. Generelle reserver 

10 241,6 

§ 36. Pensionsvæsenet 

21 786,0 

- 

- 

- 

- 

328,0 

2 300,1 

1 591,4 

1 313,4 

8,0 

1 865,0 

18,8 

- 

- 

- 

-3 909,7 

20,7 

- 

23,0 

- 

34,4 

- 

203,0 

7 754,7 

1 000,0 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

501,2 

- 

- 

- 

- 

-69,9 

-92,1 

224,1 

3,7 

-0,3 

-6,1 

16 390,4 

1 052,2 

1 382,9 

- 

72,1 

24,7 

1 023,5 

141,0 

15 691,6 

22 986,9 

3 206,7 

5 489,3 

195 893,5 

17 675,1 

22 788,1 

2 059,2 

143 860,4 

5 084,2 

69 211,3 

46 536,0 

30 259,5 

6 349,0 

587,7 

1 936,4 

2 701,2 

7 642,3 

947,8 

9 976,5 

22 057,8 

- 

- 

- 

- 

300,0 

1 572,3 

685,7 

- 

1 399,3 

- 

8,0 

- 

2 350,0 

- 

- 325,9 

- 

- 

- 

12 046,7 

20,7 

- -20,0 

23,0 198,6 

- 23,6 

32,0 44,3 

- 37,0 

241,8 14 893,0 

4 455,1 

0,4 

- 1 383,3 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

I alt 

641 226,6 

12 550,8 

19 386,1 

634 201,8 

23 134,6 

16 886,1 

§ 37. Renter 

§ 38. Skatter og afgifter 

25 605,2 

6 671,7 

15 216,5 594 516,8 

• 

• 

24 045,5 

15 233,0 

2 332,2 

647 384,8 

• 

• 

I alt 

Overskud 

682 048,3 613 739,3 

• -68 309,0 

19 386,1 

-19 386,1 

673 480,3 

• 

672 851,6 16 886,1 

-628,7 

-16 886,1 

Drifts- anlægs- og udlånsbudget 

• 

-87 695,1 

• 

• 

-17 514,8 

• 

§ 40. Genudlån mv. 

2 833,4 

§ 41. Beholdningsbevægelser mv. 

• 

§ 42. Afdrag på statsgælden (netto) -78 877,2 

• 

11 651,3 

• 

• 

• 

• 

17 817,0 

• 

-37 954,7 

• 

-22 622,9 

• 

• 

• 

• 

I alt 

-76 043,8 

-76 043,8 

• 

-20 137,7 

-20 137,7 

• 

Kilde: Finanslov 2013, , Hovedoversigt over statsbudgettet 



295


Tabel 276 

Statens aktiver og passiver 

2009 

2010 

2011 

mio. kr. 

Aktiver i alt 

Anlægsaktiver 

Immaterielle anlægsaktiver 

Materielle anlægsaktiver 

Finansielle anlægsaktiver 

Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 

Udlån og langfristede tilgodehavender 

Emissionskurstab mv. 

Værdipapirer irer og kapitalindskud 

Omsætningsaktiver 

Varebeholdninger 

Igangværende arbejder for fremmed regning 

Debitorer 

Periodeafgrænsningsposter 

Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn 

Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 

Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld 

i Statens KoncernBetalingssystem 

Andre tilgodehavender 

Mellemværende med Danmarks Nationalbank 

Finansministeriets ordinære konto 

Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 

Likvidbeholdninger 

Statsinstitutionernes likvide beholdninger 

Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec. 

Andre aktiver 

Aktiver for særlige fonde 

Den sociale pensionsfond 

Højteknologifonden 

Andre fonde 

Passiver i alt 

Egenkapital 

Egenkapital 

Hensættelser 

Hensættelser vedr. statens drift 

Afgivne tilsagn 

Langfristet gæld 

Indenlandsk statsgæld 

Udenlandsk statsgæld 

Periodiserede renter på statsgælden 

Prioritetsgæld 

Anden langfristet gæld 

Donationer 

Kortfristet gæld 

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 

Skyldige feriepenge 

Leverandører af varer og tjenester 

Periodeafgrænsningsposter 

Mellemregning med særlige fonde 

Gæld til Eksport Kredit Fonden 

Gæld til EKF Eksportlåneordningen 

Reserveret bevilling 

Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i 

Statens KoncernBetalingssystem 

Anden kortfristet gæld 

Andre Passiver 

Kapitaler for særlige fonde 

989 196,3 

449 494,3 

3 913,9 

207 400,6 

238 179,8 

1 297,4 

139 992,0 

-3 472,9 

100 363,3 

400 365,8 

13 692,3 

170,8 

106 179,9 

9 238,7 

20 408,2 

768,1 

41 768,1 

17 137,9 

193 278.3 

193 228.2 

50.1 

-2 276.5 

2 925.2 

-5 201.7 

139 336,2 

139 336,2 

125 242,3 

10 816,7 

3 277,2 

989 196,3 

-12 295,5 

-12 295,5 

96 225,5 

2 084,3 

94 141,3 

696 340,2 

487 915,5 

139 588,4 

1 689,1 

60,5 

65 200,4 

1 886,4 

69 589,8 

452,3 

5 418,2 

42 230,7 

563,5 

- 

3 534,2 

1 314,5 

2 267,7 

13 291,6 

517,1 

139 336,2 

139 336,2 

974 107,2 

443 248,9 

4 377,3 

204 726,4 

234 145,2 

1 107,6 

140 392,3 

-10 827,8 

103 473,1 

396 050,4 

13 750,7 

216,4 

94 043,9 

6 422,6 

22 305,3 

467,9 

41 577,7 

26 351,8 

177 089,5 

177 089,1 

0,4 

13 824,6 

707,5 

13 117,1 

134 807,9 

134 807,9 

118 982,0 

12 814,1 

3 011,8 

974 107,2 

-95 429,0 

-95 429,0 

103 249,3 

1 735,4 

101 513,9 

761 370,0 

576 413,3 

114 730,8 

2 105,2 

57,3 

66 108,2 

1 955,2 

70 109,0 

488,9 

5 336,6 

26 425,9 

1 275,2 

- 

4 841,2 

512,1 

1 430,8 

11 851,1 

17 947,1 

134 807,9 

134 807,9 

1 010 216,2 

448 976,6 

4 703,0 

209 160,0 

235 113,5 

1 106,9 

142 937,0 

-11 036,1 

102 105,7 

432 510,5 

12 963,4 

254,4 

85 027,7 

4 848,9 

24 146,9 

495,9 

41 971,9 

25 740,0 

222 607,9 

222 604,3 

3,6 

14 453,3 

878,7 

13 574,6 

128 729,1 

128 729,1 

111 305,7 

14 681,7 

2 741,7 

1 010 216,2 

-116 036,1 

-116 036,1 

95 163,4 

2 011,4 

93 152,0 

830 863,1 

645 927,2 

111 817,8 

2 474,0 

54,1 

68 499,2 

2 090,8 

71 496,6 

567,8 

5 283,2 

12 400,2 

899,7 

- 

5 672,9 

228,3 

1 294,9 

11 947,4 

33 202,3 

128 729,1 

128 729,1 

Kilde: Statsregnskabet 2010 og 2011 


296 



Tabel 277 

Statens gæld og låntagning 

1995 

2000 

2005 2010* 2011* 

pct. af BNP 

Samlet statsgæld 1 

Indenlandsk statsgæld 

Udenlandsk statsgæld 

75,5 

63,7 

11,8 

54,8 

48,2 

6,6 

39,3 39,2 42,3 

33,4 32,7 36,1 

5,9 6,56 

6,2 

mio. kr. 

Samlet låntagning 

Indenlandsk låntagning 

Udenlandsk låntagning 

149 876 

137 173 

12 703 

76 095 

65 672 

10 423 

46 446 171 318 174 143 

30 925 160 720 143 775 

15 521 10 598 30 368 

1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. 

Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank 


www.nationalbanken.dk 

Tabel 278 

Statens finansieringsbehov 

Nettofinansieringsbehov 

+ Emissionskurstab, udenl. statslån 

+ Valutakursregulering af udenl. statslån mv. 

+ Emissionskurstab, indenl. statslån 

+ Ændr. i DSP’s beh. af statspapirer 1 

= Ændring af statsgælden 

Samlet statsgæld 31. december 

Indenlandsk gæld (netto), i alt 

Obligationsgæld i alt 

a. Statsobligationer 

b. Kortfristet statsgældsbeviser 

c. Præmieobligationer 

d. Swaps 

e. Fiskeribankobligationer 

f. Skatkammerbeviser 

DSP’s beholdning af statspapirer 

Nettogæld til Danmarks Nationalbank 

Udenlandsk gæld, i alt 

Bruttofinansieringsbehov 2 

Afdrag i alt 

a. Afdrag på indenlandske lån 

b. Afdrag på udenlandske lån 

Indenlandske låntagning, i alt 

a. Obligationer 

b. Træk på Nationalbanken 

Udenlandske låntagning, i alt 

2010* 

93 662 

23 

13 871 

-10 265 

2 209 

99 500 

438 351 

323 620 

576 413 

556 900 

- 

- 

-6 834 

887 

25 460 

-75 511 

-177 282 

114 731 

204 967 

111 300 

74 800 

36 500 

194 369 

160 720 

33 649 

10 598 

mio. kr. 

2011* 

30 202 

71 

-6 503 

-2 987 

6 160 

26 943 

465 294 

353 476 

645 927 

606 627 

- 

- 

-5 686 

786 

44 200 

-69 351 

-223 100 

111 818 

128 325 

97 070 

64 970 

32 100 

97 957 

143 775 

-45 818 

30 368 

1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. 

Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank 


www.nationalbanken.dk 


297


Tabel 279 

De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter 

A-kasser mv. 


Garantifond 

Sociale kasser 

og fonde i alt 

2011* 2012* 2011* 2012* 2011* 2012* 

Driftsudgifter 

Forbrugsudgift 

Renter mv. 

Indkomstoverførsler til husholdninger 

Indkomstoverførsler til den statslige sektor 


Renter og udbytter mv. 

Obligatoriske bidrag 

Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 

Andre løbende overførsler 

Driftsoverskud 

Kapitaludgifter, netto 

Drifts- og kapitaloverskud 

58 199 56 778 

2 967 3 065 

- 

- 

41 566 41 338 

13 666 12 375 

61 231 88 495 1 142 

67 

63 

16 923 16 100 

44 241 72 332 

- 

- 

3 032 31 717 

2 682 31 001 

351 

716 

831 

71 

1 

759 

- 

- 

982 

- 

160 

311 

- 

311 

825 59 030 57 603 

79 3 038 3 144 

- 

746 

1 

42 325 - 

42 084 

- 13 666 12 375 

921 62 373 89 416 

- 

733 

67 

17 905 63 

16 833 

- 44 241 72 332 

188 

96 

160 

3 343 188 

31 813 

- 2 682 31 001 

96 662 812 



Tabel 280 

Regionernes regnskaber. 2011 

Driftsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 

Anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 

Drifts- og anlægsvirksomhed 

1 

Netto 

Tilskud fra 

staten 

Generelle 

tilskud 

Netto 

mio. kr. 

Samtlige regioner 






114 436 

36 706 

16 857 

24 252 

24 821 

11 800 

16 922 

6 533 

1 719 

3 117 

3 952 

1 601 

4 861 

1 534 

576 

1 197 

1 215 

339 

314 

114 

94 

14 

59 

33 

102 061 31 593 15 620 22 318 22 025 10 505 

84 194 26 452 13 036 18 021 17 819 8 866 19 028 

5 929 

2 998 

4 137 

4 095 

1 869 

Anm: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. statsrefusion. 

Nye tal forventes offentliggjort maj 2013 

www.statistikbanken.dk/regr31 

298 



Tabel 281 

Regioners udgifter og finansiering. 2011 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

regioner 

mio. kr. 

Sundhed i alt 


Sygesikring mv. 

Diverse udgifter 

Andel af fælles formål og administration 

Andel af renter 

34 348 

26 865 

6 799 

57 

659 

-32 

15 239 

11 525 

3 172 

43 

476 

23 

22 311 

17 204 

4 646 

101 

389 

-29 

22 494 

17 015 

4 811 

169 

442 

57 

10 570 104 962 

7 887 80 496 

2 298 21 726 

214 

151 

584 

2 117 

20 39 

Social og specialundervisning i alt 

Sociale tilbud og specialundervisning 


Andel af fælles formål og administration 


901 

848 

23 

15 

15 

716 

684 

10 

19 

3 

934 

867 

21 

37 

9 

1 314 

1 245 

38 

27 

4 

737 4 602 

707 4 351 

18 110 

12 110 

- 31 

Regional udvikling i alt 

Kollektiv trafik 

Kulturel virksomhed 

Erhvervsudvikling 

Uddannelse 

Miljø 


Andel af fælles udgifter og administration 


868 

490 

6 

100 

24 

145 

89 

15 

-1 

633 

403 

10 

75 

7 

36 

81 

19 

1 

482 

196 

3 

70 

28 

78 

86 

23 

-2 

629 

300 

8 

136 

32 

48 

94 

10 

1 

322 2 934 

154 1 543 

5 32 

53 434 

11 102 

45 352 

50 400 

4 71 

- - 

Fælles formål og administration i alt 

571 

294 

494 

442 

191 1 992 

Overførsel af renter 

18 

-25 

31 

-58 

-20 

-54 

Driftsudgifter, brutto 

36 706 

16 857 

24 252 

24 821 

11 800 114 436 

Sygehusvæsen, anlæg 

Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg 

Andre anlægsudgifter 

1 500 

23 

11 

506 

42 

28 

1 102 

83 

12 

1 151 

55 

9 

303 4 562 

34 237 

2 62 

Drifts- og anlægsudgifter, brutto 

38 240 

17 433 

25 449 

26 036 

12 139 119 297 

Driftsindtægter, sygehusvæsen 

Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning 

Andre driftsindtægter 

Andre anlægsindtægter 

4 954 

891 

115 

114 

777 

593 

71 

94 

1 488 

920 

291 

14 

1 947 

1 230 

394 

59 

458 9 624 

770 4 404 

211 1 082 

33 314 

Drifts- og anlægsudgifter, netto 

32 166 

15 898 

22 736 

22 406 

10 667 103 873 

Renteudgifter 

Renteindtægter 

Statsrefusion 

Nettoudgift til udligning af moms 

120 

139 

574 

0 

117 

92 

278 

- 

132 

164 

418 

- 

109 

51 

381 

- 

83 561 

63 509 

162 1 813 

- 0 

Til finansiering 

31 573 

15 645 

22 286 

22 083 

10 525 102 112 

Finansiering i alt 

Heraf: 

Tilskud fra staten 

Kommunale bidrag 

Nettolåneoptagelser 1 

Finansforskydninger 2 

31 573 

26 452 

5 929 

- 

-808 

15 645 

13 036 

2 998 

29 

-418 

22 286 

18 021 

4 137 

-524 

652 

22 083 

17 819 

4 095 

362 

-193 

10 525 102 112 

8 866 84 194 

1 869 19 028 

-52 -185 

-158 -925 

Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 1 og 2. 

1 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes ultimo balance 2010 

og 2011. 

2 Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. 




299


Tabel 282 

Regioners drifts- og anlægsregnskaber. 2011 

Sundhed 

Social og 

special- 

undervisning 

Regional 

udvikling 

Fælles formål 

og 

administration 

Renter 

mv. 

Tilsammen 

mio. kr. 

Nettoudgifter i alt 

99 010 

355 

2 729 

1 832 -54- 

103 872 

Bruttoudgifter i alt 

109 525 

4 839 

2 935 

2 051 -54- 

119 296 

Lønninger 1 

47 384 

3 622 

289 

1 166 

- 52 461 

Varekøb 

Fødevarer 

Brændsel og drivmidler 

Køb af jord og bygninger 

Anskaffelser 

Øvrige varekøb 

15 824 

469 

1 099 

57 

1 384 

12 815 

333 

80 

80 

-1 

15 

159 

26 

1 

5 

- 

1 

19 

180 

14 

23 

- 

28 

115 

- 16 363 

- 

564 

- 1 207 

- 

56 

- 1 428 

- 13 108 

Tjenesteydelser mv. 

Tjenesteydelser uden moms 

Entreprenør- og håndværkerydelser 

Betalinger til staten 

Betalinger til kommuner 

Betalinger til regioner 

Øvrige tjenesteydelser 

23 328 

9 718 

2 965 

26 

383 

4 929 

5 307 

703 

200 

257 

-1 

1 

2 

244 

580 

160 

44 

- 

- 

- 

376 

896 

200 

41 

- 

- 

- 

655 

- 25 507 

- 10 278 

- 3 307 

- 

25 

- 

384 

- 4 931 

- 6 582 

Tilskud og overførsler 

Tjenestemandspensioner mv. 

Overførsler til personer 

Øvrige tilskud og overførsler 

20 902 

25 

20 860 

17 

20 

- 

20 

- 

1 962 

18 

- 

1 944 

2 035 

1 998 

34 

3 

- 24 919 

- 2 041 

- 20 914 

- 1 964 

Finansudgifter 

- 

12 

- 

- 

- 

12 

Interne udgifter og indtægter 

Overførte lønninger 

Overførte varekøb 

Overførte tjenesteydelser 

Interne indtægter 

2 087 

98 

802 

3 196 

-2 009 

149 

22 

2 

215 

-90 

78 

2 

- 

79 

-3 

-22 226 257 

21 

-22 216 

-288 

-54- 

- 

- 

-54- 

- 

34 

379 

825 

1 220 

-2 390 

Bruttoindtægter i alt 

10 515 

4 484 

206 

219 

- 15 424 

Indtægter 

Egne huslejeindtægter 

Salg af produkter og ydelser 

Betalinger fra staten 

Betalinger fra kommuner 

Betalinger fra regioner 

Øvrige indtægter 

10 404 

126 

1 049 

477 

961 

5 939 

1 852 

4 474 

13 

109 

33 

4 197 

4 

118 

200 

- 

- 

129 

1 

4 

66 

219 

5 

23 

9 

18 

4 

160 

- 15 297 

- 

144 

- 1 181 

- 

648 

- 5 177 

- 5 951 

- 2 196 

Finansindtægter 2 

Finansindtægter 

Tilskud fra kommuner 

Statstilskud 

Øvrige finansindtægter 

111 

0 

12 

85 

14 

10 

- 

1 

5 

4 

6 

6 

0 

- 

- 

0 

- 

0 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

127 

6 

13 

90 

18 

Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion. 



300 



Tabel 283 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber. 2011 

Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

Netto 

Skatter 

Netto 

Generelle 

tilskud 

Netto 

Samtlige kommuner 410 190 114 533 21 563 5 776 311 444 227 177 85 051 

Region Hovedstaden i alt 126 374 32 895 7 017 1 343 99 153 80 927 19 092 

København 39 762 9 775 2 829 564 32 252 24 447 8 518 

Frederiksberg 6 403 1 649 321 56 5 019 4 469 694 

Albertslund 2 614 794 58 0 1 878 1 154 783 

Allerød 1 502 373 55 22 1 162 1 228 3 

Ballerup 4 146 1 088 202 33 3 227 2 530 651 

Bornholm 3 424 900 282 26 2 780 1 477 1 122 

Brøndby 3 045 843 140 20 2 322 1 431 871 

Dragør 812 160 33 7 678 688 7 

Egedal 2 590 634 82 60 1 978 1 862 176 

Fredensborg 2 968 792 160 29 2 307 2 017 278 

Frederikssund 3 225 881 124 50 2 418 1 934 550 

Furesø 2 625 575 70 27 2 093 2 117 135 

Gentofte 5 131 1 698 312 27 3 718 4 782 -1 283 

Gladsaxe 5 222 1 691 377 12 3 896 3 050 718 

Glostrup 1 784 516 67 5 1 330 1 039 286 

Gribskov 2 873 833 61 7 2 094 1 799 395 

Halsnæs 2 399 599 154 22 1 932 1 239 608 

Helsingør 4 744 1 148 260 51 3 805 2 766 935 

Herlev 2 170 543 71 29 1 669 1 219 443 

Hillerød 3 618 1 088 60 21 2 569 2 276 377 

Hvidovre 3 927 876 138 34 3 155 2 294 851 

Høje-Taastrup 3 745 875 209 89 2 990 2 200 911 

Hørsholm 1 512 334 56 5 1 229 1 684 -355 

Ishøj 2 064 652 103 39 1 476 801 684 

Lyngby-Taarbæk 3 624 840 144 82 2 846 2 911 -76 

Rudersdal 3 722 1 056 284 3 2 947 3 391 -468 

Rødovre 3 056 855 156 5 2 352 1 689 663 

Tårnby 2 753 594 121 13 2 267 1 724 549 

Vallensbæk 914 233 88 5 764 709 66 

Region Sjælland 60 657 17 070 2 906 425 46 068 32 031 14 035 

Faxe 2 486 690 102 6 1 892 1 290 602 

Greve 3 074 669 143 -8 2 556 2 114 387 

Guldborgsund 4 762 1 261 111 30 3 582 2 255 1 334 

Holbæk 4 920 1 292 233 27 3 834 2 510 1 307 

Kalundborg 3 773 980 117 19 2 891 1 876 974 

Køge 4 086 1 101 271 77 3 179 2 220 941 

Lejre 1 687 401 262 3 1 545 1 165 186 

Lolland 4 088 1 042 130 24 3 152 1 654 1 562 

Næstved 5 723 1 648 361 35 4 401 2 974 1 354 

Odsherred 2 643 752 66 9 1 948 1 358 623 

Ringsted 2 577 843 83 18 1 799 1 340 535 

Roskilde 5 998 1 721 322 80 4 519 3 903 630 

Slagelse 6 399 2 228 279 18 4 432 2 781 1 704 

Solrød 1 210 260 90 47 993 1 004 53 

Sorø 2 181 665 70 0 1 586 1 090 543 

Stevns 1 460 390 115 12 1 173 857 303 

Vordingborg 3 590 1 127 151 28 2 586 1 640 997 

mio. kr. 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 

1 Inkl. statsrefusion. 


www.statistikbanken.dk/regk31 og regk11 



Tabel 283 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber. 2011 

Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed 

Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter 

Netto 

Skatter 

Netto 

Generelle 

tilskud 

Netto 

Region Syddanmark 88 217 24 449 3 816 1 006 66 578 44 920 21 894 

Assens 2 869 685 163 20 2 327 1 521 817 

Billund 1 790 444 67 23 1 390 996 384 

Esbjerg 9 328 2 977 379 145 6 585 4 456 2 084 

Fanø 232 62 34 4 200 160 24 

Fredericia 3 919 1 101 221 32 3 007 2 058 904 

Faaborg-Midtfyn 3 645 950 193 10 2 878 1 888 994 

Haderslev 4 123 1 105 193 45 3 166 2 129 1 068 

Kerteminde 1 656 397 56 15 1 300 902 397 

Kolding 6 200 1 612 311 88 4 811 3 548 1 292 

Langeland 1 141 274 34 21 880 531 376 

Middelfart 2 774 879 83 5 1 973 1 459 561 

Nordfyns 2 030 469 42 9 1 594 1 090 569 

Nyborg 2 337 569 123 29 1 862 1 214 608 

Odense 14 402 4 041 703 156 10 908 6 752 3 998 

Svendborg 4 644 1 459 141 16 3 310 2 272 1 056 

Sønderborg 5 274 1 251 260 59 4 224 2 829 1 394 

Tønder 2 931 758 84 14 2 243 1 371 925 

Varde 3 410 883 155 15 2 667 1 909 778 

Vejen 2 804 666 147 17 2 268 1 519 752 

Vejle 7 839 2 635 285 212 5 277 3 885 1 574 

Ærø 581 185 32 51 377 245 166 

Aabenraa 4 288 1 047 110 20 3 331 2 186 1 173 

Region Midtjylland 91 061 27 348 5 300 1 345 67 668 47 584 19 591 

Favrskov 2 893 714 109 17 2 271 1 747 573 

Hedensted 2 961 755 100 23 2 283 1 621 689 

Herning 5 981 1 761 354 85 4 489 3 083 1 364 

Holstebro 4 218 1 343 108 25 2 958 2 134 869 

Horsens 6 160 1 823 375 64 4 648 2 982 1 656 

Ikast-Brande 2 906 849 99 4 2 152 1 496 691 

Lemvig 1 565 433 78 9 1 201 819 369 

Norddjurs 2 769 739 202 13 2 219 1 341 804 

Odder 1 421 379 106 43 1 105 833 272 

Randers 7 176 2 021 354 68 5 441 3 540 1 815 

Ringkøbing-Skjern 3 997 1 078 163 11 3 071 2 195 826 

Samsø 342 91 15 8 258 153 109 

Silkeborg 5 738 1 435 220 45 4 478 3 506 1 142 

Skanderborg 4 086 1 333 112 28 2 837 2 246 608 

Skive 3 521 1 029 223 78 2 637 1 726 906 

Struer 1 616 462 60 7 1 207 811 408 

Syddjurs 2 790 656 95 35 2 194 1 609 591 

Viborg 6 357 1 675 405 67 5 020 3 577 1 283 

Aarhus 24 564 8 772 2 122 715 17 199 12 165 4 616 

Region Nordjylland 43 881 12 771 2 524 1 657 31 977 21 715 10 439 

Brønderslev 2 747 770 78 12 2 043 1 268 721 

Frederikshavn 4 558 1 116 254 23 3 673 2 339 1 215 

Hjørring 4 838 1 226 188 54 3 746 2 453 1 264 

Jammerbugt 2 925 851 67 13 2 128 1 405 729 

Læsø 181 42 10 3 146 72 76 

Mariagerfjord 3 074 848 122 25 2 323 1 560 757 

Morsø 1 645 425 73 8 1 285 775 505 

Rebild 1 847 468 49 12 1 416 1 038 409 

Thisted 3 457 1 065 189 35 2 546 1 679 828 

Vesthimmerlands 3 006 920 108 21 2 173 1 413 798 

Aalborg 15 603 5 040 1 386 1 451 10 498 7 713 3 137 

mio. kr. 



Tabel 284 

Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber. 2011 

Sum af kommuner beliggende i 

Region 

Hoved- 

staden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Alle 

kom- 

muner 

mio. kr. 

Driftsvirksomhed i alt, netto 

106 273 50 810 

74 708 

74 787 36 404 342 982 

Børn og unge 

Folkeskolen m.m. 1 

Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge 

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov 

Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv. 2 

29 698 14 903 10 685 1 260 2 850 13 821 

8 102 

3 590 

623 

1 506 

18 726 

10 865 

5 163 

734 

1 964 

20 302 

11 709 

5 770 

845 

1 978 

9 343 91 890 

5 489 51 068 

2 332 27 540 

370 3 832 

1 152 9 450 

Ældre og voksne med særlig behov 

Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede 3 

Forebyggende indsats for ældre og handicappede 

Botilbud til ældre og voksne med særlig behov 4 

Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring 

Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse 

19 681 8 689 

11 585 5 136 

1 154 657 

4 880 1 885 

979 566 

1 083 445 

13 274 

8 118 

899 

2 695 

848 

714 

12 820 

7 729 

1 923 

1 796 

683 

689 

7 105 61 569 

4 456 37 024 

648 5 281 

1 251 12 507 

372 3 448 

378 3 309 

Sundhedsudgifter 

Kontante ydelser 

Andre områder 

5 732 2 590 

27 245 15 091 

23 917 10 619 

3 900 

23 444 

15 364 

3 755 1 809 17 786 

23 050 10 681 99 511 

14 860 7 466 72 226 

Statsrefusion i alt 

12 794 7 225 

10 939 

11 072 

5 295 47 325 

Anlægsvirksomhed i alt, netto 

5 672 2 482 

2 810 

3 955 

866 15 785 

Børn og unge 

Ældre og voksne med særlig behov 

Andre områder 

2 423 1 132 

624 296 

2 625 1 054 

1 012 

328 

1 470 

1 175 

839 

1 941 

525 6 267 

193 2 280 

148 7 238 

Renteudgifter 


Generelle og særlige tilskud i alt 5 

Nettoudgift til udligning af moms 

917 459 

1 115 315 

19 092 14 035 

23 -19 

589 

372 

21 894 

27 

614 

289 

19 591 

315 

199 

10 439 2 894 

2 290 

85 051 

49 3 83 

Til Finansiering 

79 885 32 152 

44 928 

48 452 21 655 227 072 

Finansieres af: 

Skatter 

80 927 32 031 

44 919 

47 584 21 716 227 177 

Optagne lån 

Afdrag på lån 

4 497 1 033 

5 756 1 118 

1 756 

1 436 

1 965 

1 438 

652 9 903 

620 10 368 

Nettolånoptagelse 

-1 259 -85 

320 

527 

32 -465 

Finansiering i alt 

79 668 31 946 

45 239 

48 111 21 748 226 712 

Finansforskydninger 

Heraf: 

Forbrug af likvide beholdninger 

Finansforskydninger i øvrigt 

217 206 

-961 

-867 

1 178 1 073 

-311 

-241 

-70 

341 

143 

198 

-93 360 

90 -1 836 

-183 2 196 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgn- 

institutioner for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk 

hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. 

kommunernes nes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 7,4 mia. kr. 


www.statistikbanken.dk/regk31 


303


Tabel 285 

Kommuners drifts- og anlægsregnskaber. 2011 

Byud- 

vikling, 

bolig 

og 

miljø 

Forsy- 

nings- 

virksom- 

heder 

mv. 

Transport 

og 

infra- 

struktur 

Undervisning 

og 

kultur 

Sundhedsområdet 

Sociale 

opgaver 

og 

beskæftigelse 

Fællesudgifter 

og 

admini- 

stration 

mv. 

Til- 

sammen 

Nettoudgifter i alt 

Bruttoudgifter i alt 

mio. kr. 

6 065 -658 

11 6666 65 962 18 013 

12 147 10 225 15 199 

76 973 18 384 

223 677 34 045 358 770 

260 901 37 924 431 753 

Lønninger 1 

2 9429 

683 3 082 44 413 

3 922 

85 242 23 760 164 044 

Varekøb 

Fødevarer 

Brændsel og drivmidler 

Køb af jord og bygninger, inkl. moms 

Køb af jord og bygninger, ekskl. moms 

Anskaffelser 

Øvrige varekøb 

1 836 2 617 2 193 4 954 

37 2 19 398 

527 2 155 818 1 418 

52 

- - - 

575 10 31 297 

91 42 244 200 

554 408 1 081 2 641 

306 

9 

26 

- 

-4 

37 

238 

9 131 

1 750 

1 387 

- 

343 

520 

5 131 

1 452 22 489 

178 2 393 

298 6 629 

- 

46 

52 

1 298 

-63 1 071 

993 11 046 

Tjenesteydelser mv. 

Tjenesteydelser uden moms 

Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten 

Betalinger til kommuner 

Betalinger til regioner 

Øvrige tjenesteydelser 

6 362 1 221 2 862 64 

83 

11 

2 121 6 843 1 447 974 

11 

- 

- 4 411 

7 526 1 080 4 384 88 21 71 1 882 22 478 

5 092 

4 657 

4 659 

4 204 

415 

3 451 

13 636 

747 

204 

2 

58 

12 395 

230 

60 981 

18 487 

4 944 

8 177 

15 711 

3 951 

9 711 

9 662 127 488 

931 29 005 

934 18 959 

255 13 256 

69 20 146 

3 16 846 

7 470 29 276 

Tilskud og overførsler 

Tjenestemandspensioner mv. 

Overførsler til personer 

Øvrige tilskud og overførsler 

927 

- 

32 

895 

53 2 773 4 831 

47 1 37 

1 4 1 366 

5 2 768 3 428 

510 

2 

505 

3 

104 801 

3 

102 537 

2 261 

3 887 117 782 

3 613 3 703 

131 104 576 

143 9 502 

Finansudgifter 

15 

29 1 - 

- 

9 

- 

54 

Interne udgifter og indtægter 

Overførte lønninger 

Overførte varekøb 

Overførte tjenesteydelser 

Interne indtægter 

65 

186 

6 

208 

-335 

- -376 

297 

- 676 160 

- 17 21 

- 511 771 

- -1 580 -655 

10 

8 

2 

26 

-26 

737 

1 101 

103 

3 298 

-3 765 

-837 

67 

34 

321 

-1- 

259 -104 

2 198 

183 

5 135 

-7 620 

Bruttoindtægter i alt 

6 082 10 883 3 533 11 011 

371 

37 224 

3 879 72 983 

Indtægter 

Egne huslejeindtægter 

Salg af produkter og ydelser 

Betalinger fra staten 

Betalinger fra kommuner 

Betalinger fra regioner 

Øvrige indtægter 

5 869 769 

10 864 

- 

3 504 17 10 898 

91 

826 5 570 1 974 4 169 

141 25 56 388 

97 

- 11 4 147 

93 

- 4 68 

3 943 5 269 1 442 2 035 

297 

5 

52 

41 

71 

11 

117 

35 916 

2 169 

12 452 

603 

16 370 

396 

3 926 

3 661 71 009 

37 3 088 

522 25 565 

197 1 451 

176 20 872 

15 

2 714 

587 

19 446 

Finansindtægter 2 

Statstilskud 

Øvrige finansindtægter 

213 

198 

15 

19 29 113 

- 22 99 

19 7 14 

74 

72 

2 

1 308 

1 156 

152 

218 1 974 

194 1 741 

24 233 

Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 

1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Ekskl. statsrefusion. 


www.statistikbanken.dk/regk11 

304 



Tabel 286 

Personindkomster og skatter 

2010 

2011* 

Skattepligtige personer 

Danmarks befolkning ultimo året 

Heraf skatteydere 

Forskudsskatter 

+ Forskudsskat i alt 

A-skat inkl. § 68-indbetalinger 

B-skat 

Aktieskat 

Frivillige indbetalinger 

§ 55-udbetalinger 

Godtgørelse vedrørende grøn check 

Godtgørelse vedrørende seniornedslag 

Overført restskat mv. 

÷ Overført restskat 

+ Hævede opsparede overskud 

Indkomster ved slutligningen 

+ Skattepligtig indkomst 

+ Beregningsfradrag 

+ Udskrivningsgrundlag 

Slutskatter 

+ Slutskat i alt 

Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) 

Bundskat 

Topskat 

Udligningsskat 

Sundhedsbidrag 

Skat for begrænset skattepligt 

Kirkeskat 

Kommunal indkomstskat 

Virksomhedsskat 

Aktieskat 

Ejendomsværdiskat 

Godtgørelse vedrørende seniornedslag 

Arbejdsmarkedsbidrag 

Godtgørelse vedrørende grøn check 

Slutopgørelsen 

Beregnet overskydende skat - beregnet restskat 

Beregnet overskydende skat 

Beregnet restskat 

Reguleret overskydende skat - reguleret restskat 

(inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 

Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling 

Reguleret restskat mv. til opkrævning 

Til opkrævning via forskudssystemet 

Til opkrævning via slutsystemet 


5 561 5 581 

4 938 4 963 

mio. kr. 

357 352 365 545 

313 343 322 197 

14 505 14 053 

9 258 7 682 

15 123 16 104 

-234 

-299 

4 960 4 921 

397 

887 

4 371 3 979 

2 631 2 094 

975 709 993 756 

187 787 189 648 

787 922 804 108 

343 151 350 194 

51 317 52 339 

34 140 34 465 

16 277 16 641 

• 

239 

62 661 63 973 

1 923 2 213 

5 605 5 711 

194 067 197 741 

2 793 3 174 

12 563 12 827 

12 619 12 864 

-397 

-887 

72 269 73 201 

-4 960 -4 921 

12 461 13 466 

20 696 21 733 

8 235 8 267 

11 637 13 475 

20 674 21 395 

9 037 7 920 

4 943 4 518 

4 094 3 402 


www.statistikbanken.dk/pskat1 


305



Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

Hele landet 24,92 24,91 0,89 0,88 204 818 217 969 6,4 

Region Hovedstaden 24,25 24,26 0,72 0,71 68 998 73 893 7,1 

101 København 23,80 23,80 0,80 0,80 19 882 21 159 6,4 

147 Frederiksberg 23,10 23,10 0,50 0,50 4 257 4 611 8,3 

165 Albertslund 24,60 25,10 0,85 0,85 981 1 037 5,7 

201 Allerød 25,30 24,30 0,58 0,58 1 177 1 238 5,3 

151 Ballerup 25,50 25,50 0,75 0,75 1 949 2 061 5,7 

400 Bornholm 25,90 25,90 0,93 0,93 1 404 1 479 5,4 

153 Brøndby 24,50 24,50 0,80 0,80 1 226 1 267 3,3 

155 Dragør 24,80 24,80 0,64 0,63 625 685 9,6 

240 Egedal 25,70 25,70 0,76 0,76 1 805 1 965 8,8 

210 Fredensborg 25,40 25,40 0,66 0,66 1 762 1 897 7,7 

250 Frederikssund 25,90 25,40 0,96 0,96 1 772 1 832 3,4 

190 Furesø 1 26,00 25,00 0,65 0,65 1 941 2 022 4,2 

157 Gentofte 22,80 22,80 0,44 0,42 4 165 4 397 5,6 

159 Gladsaxe 24,10 24,10 0,75 0,75 2 556 2 751 7,6 

161 Glostrup 24,20 23,90 0,67 0,67 855 885 3,6 

270 Gribskov 24,50 24,70 0,94 0,94 1 478 1 616 9,4 

260 Halsnæs 25,40 25,70 0,85 0,85 1 102 1 175 6,6 

217 Helsingør 25,40 25,40 0,76 0,72 2 429 2 627 8,1 

163 Herlev 23,70 23,70 0,77 0,77 1 007 1 060 5,3 

219 Hillerød 25,60 25,60 0,69 0,69 2 005 2 197 9,6 

167 Hvidovre 25,60 25,60 0,72 0,72 1 955 2 067 5,8 

169 Høje-Taastrup 24,70 24,70 0,85 0,85 1 775 1 862 4,9 

223 Hørsholm 23,50 23,50 0,62 0,62 1 347 1 522 13,0 

183 Ishøj 25,00 25,00 0,90 0,90 714 741 3,7 

173 Lyngby-Taarbæk 23,70 23,70 0,63 0,62 2 498 2 768 10,8 

230 Rudersdal 22,70 22,70 0,56 0,56 2 787 3 206 15,0 

175 Rødovre 25,70 25,70 0,72 0,72 1 455 1 527 5,0 

185 Tårnby 23,50 23,50 0,61 0,61 1 508 1 594 5,7 

187 Vallensbæk 25,10 25,10 0,68 0,68 582 645 10,7 

Region Sjælland 25,32 25,30 0,97 0,97 29 919 31 610 5,7 

320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1,08 1 271 1 338 5,3 

253 Greve 23,90 23,90 0,73 0,73 1 910 2 037 6,6 

376 Guldborgsund 25,80 25,80 1,17 1,16 2 121 2 216 4,5 

316 Holbæk 25,10 25,10 0,96 0,96 2 468 2 618 6,1 

326 Kalundborg 25,30 25,00 1,01 1,01 1 726 1 803 4,5 

259 Køge 24,90 24,90 0,87 0,87 2 095 2 229 6,4 

350 Lejre 25,40 25,40 1,06 1,06 1 080 1 163 7,8 

360 Lolland 26,70 26,70 1,23 1,23 1 617 1 653 2,3 

370 Næstved 25,00 25,00 0,98 0,98 2 842 3 002 5,7 

306 Odsherred 26,60 26,60 0,98 0,98 1 164 1 228 5,6 

329 Ringsted 26,70 26,70 0,99 0,98 1 246 1 315 5,6 

265 Roskilde 25,20 25,20 0,84 0,84 3 438 3 702 7,7 

330 Slagelse 24,70 24,70 0,96 0,96 2 631 2 753 4,7 

269 Solrød 24,80 24,80 0,90 0,82 882 932 5,7 

340 Sorø 26,40 26,40 0,95 0,95 1 110 1 155 4,1 

336 Stevns 25,00 25,00 1,10 1,10 775 825 6,5 

390 Vordingborg 25,20 25,20 1,02 1,02 1 546 1 639 6,0 

Region Syddanmark 25,27 25,26 0,92 0,92 41 877 44 258 5,7 

420 Assens 26,10 26,10 0,97 0,95 1 453 1 513 4,2 

530 Billund 25,20 25,20 0,89 0,89 921 973 5,6 

561 Esbjerg 25,40 25,40 0,81 0,81 4 150 4 424 6,6 

1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningsprocenten 27,20 i 2012 og 

26,20 i 2013, mens den i Værløse er 24,90 i 2012 og 23,90 i 2013. 


www.statistikbanken.dk/pskat 




Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

563 Fanø 24,30 24,30 1,14 1,14 117 126 7,4 

607 Fredericia 25,50 25,50 0,88 0,88 1 855 1 966 6,0 

430 Faaborg-Midtfyn 26,10 26,10 1,05 1,05 1 798 1 885 4,8 

510 Haderslev 26,50 26,50 0,95 0,95 2 014 2 112 4,9 

440 Kerteminde 26,10 26,20 1,00 1,00 859 912 6,2 

621 Kolding 25,00 25,00 0,94 0,94 3 165 3 399 7,4 

482 Langeland 27,80 27,80 1,15 1,15 481 496 3,1 

410 Middelfart 25,80 25,80 0,95 0,95 1 377 1 474 7,0 

480 Nordfyns 26,10 26,10 1,04 1,04 1 007 1 055 4,8 

450 Nyborg 26,40 26,40 1,15 1,15 1 154 1 208 4,7 

461 Odense 24,50 24,50 0,68 0,68 6 487 6 856 5,7 

479 Svendborg 26,80 26,80 1,06 1,06 2 107 2 204 4,6 

540 Sønderborg 25,20 25,20 0,93 0,93 2 694 2 812 4,4 

550 Tønder 25,30 25,30 1,20 1,20 1 292 1 317 2,0 

573 Varde 25,10 25,10 1,02 1,02 1 716 1 813 5,7 

575 Vejen 25,20 25,20 1,06 1,06 1 364 1 462 7,2 

630 Vejle 23,40 23,40 0,91 0,90 3 609 3 879 7,5 

492 Ærø 26,10 26,10 1,10 1,10 224 234 4,2 

580 Aabenraa 25,40 25,40 0,95 0,95 2 032 2 139 5,3 

Region Midtjylland 25,10 25,11 0,94 0,94 44 038 47 088 6,9 

710 Favrskov 25,70 25,70 1,03 1,02 1 659 1 787 7,8 

766 Hedensted 25,40 25,40 1,08 1,07 1 575 1 671 6,1 

657 Herning 24,90 24,90 0,99 0,99 2 896 3 090 6,7 

661 Holstebro 25,30 25,30 1,08 1,08 1 983 2 103 6,1 

615 Horsens 25,20 25,20 0,89 0,89 2 810 2 998 6,7 

756 Ikast-Brande 25,10 25,10 1,00 1,00 1 339 1 425 6,4 

665 Lemvig 25,20 25,20 1,27 1,27 743 829 11,6 

707 Norddjurs 25,10 25,10 1,00 1,00 1 242 1 311 5,5 

727 Odder 25,10 25,10 1,00 1,00 764 823 7,7 

730 Randers 25,60 25,60 0,89 0,89 3 303 3 483 5,4 

760 Ringkøbing-Skjern 24,70 24,70 1,05 1,05 1 983 2 058 3,8 

741 Samsø 26,00 26,00 1,50 1,48 137 139 1,9 

740 Silkeborg 25,50 25,50 0,95 0,95 3 217 3 398 5,6 

746 Skanderborg 25,70 25,70 0,86 0,86 2 160 2 357 9,1 

779 Skive 25,50 25,50 1,00 1,00 1 652 1 716 3,9 

671 Struer 24,90 24,90 1,20 1,20 758 805 6,1 

706 Syddjurs 25,30 25,70 1,00 1,00 1 421 1 550 9,1 

791 Viborg 25,80 25,80 0,95 0,95 3 373 3 592 6,5 

751 Aarhus 24,40 24,40 0,79 0,79 11 025 11 954 8,4 

Region Nordjylland 25,62 25,68 1,10 1,10 19 987 21 121 5,7 

810 Brønderslev 26,90 26,90 1,10 1,10 1 222 1 285 5,2 

813 Frederikshavn 25,60 25,60 1,03 1,03 2 148 2 253 4,9 

860 Hjørring 25,40 25,60 1,19 1,19 2 211 2 342 5,9 

849 Jammerbugt 25,30 25,70 1,20 1,20 1 276 1 362 6,7 

825 Læsø 25,60 25,80 1,30 1,30 61 68 10,9 

846 Mariagerfjord 25,70 25,90 1,15 1,15 1 459 1 543 5,7 

773 Morsø 25,30 25,30 1,20 1,20 711 727 2,2 

840 Rebild 25,10 25,10 1,20 1,20 993 1 041 4,9 

787 Thisted 25,50 25,50 1,28 1,28 1 492 1 577 5,7 

820 Vesthimmerland 27,20 27,10 1,18 1,18 1 303 1 357 4,2 

851 Aalborg 25,40 25,40 0,98 0,98 7 110 7 566 6,4 



Tabel 288 

Selskabsbeskatning. 2011 

Under 100. .000 kr. 100.000-1 mio. kr. 

Over 1 mio. kr. 

I alt 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

I alt 

34 818 

982 15 101 4 542 2 725 

34 094 

52 644 39 618 



Industri 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 







Metalindustri 


Fremst. af elektrisk udstyr 



Møbel og anden industri mv. 




Handel 

Transport 



Forlag, tv og radio 


It- og informationstjenester 



Videnservice 




Rejsebureauer, rengøring og anden 

operationel service 


Undervisning 






418 

Private husholdninger med ansat medhjælp - 

Internationale organisationer og ambassader - 


5 355 

18 

1 631 

122 

75 

195 

1 

28 

11 

100 

335 

66 

58 

201 

39 

400 

130 

50 

3 500 

5 220 

740 

642 

2 191 

401 

46 

1 744 

4 512 

2 711 

4 232 

3 332 

55 

845 

1 380 

14 

234 

999 

898 

101 

221 

620 

11 

1 

56 1 310 447 484 

4 

3 

7 

0 

1 

0 

3 

12 

2 

2 

7 

1 

14 

99 

54 

101 

0 

18 

9 

101 

318 

75 

61 

211 

19 

244 

32 18 30 0 

7 

3 

36 107 30 23 77 7 

78 58 

19 

26 

0 

26 

9 

53 

67 

42 

25 

91 

12 

56 

2 

2 

117 1 674 460 137 

172 3 540 1 141 816 

22 

20 

72 

11 

1 

59 

96 1 317 421 305 

71 

130 1 801 511 219 

103 1 366 387 161 

1 

25 

21 

414 

7 

117 14 

44 

41 

0 

7 

39 

37 

3 

6 

17 

- 

- 

100 

252 81 45 

17 

32 10 13 

49 16 17 

489 163 103 

257 73 25 

966 283 178 

189 60 47 

22 

755 

7 

216 4 

127 

916 252 103 

560 161 85 

6 

64 21 1 

759 197 32 

709 182 27 

50 15 5 

78 24 12 

165 42 28 

- 

7 21 

2 4 

- - 

- - - 

849 231 97 

136 

5 720 

8 534 

450 

74 

72 

0 

337 

3 416 

843 

228 

675 

186 

854 

42 

1 356 

373 

55 

401 

7 561 

718 

92 

2 431 

333 

1 406 

692 

5 573 

342 

794 

541 

124 

129 

473 

228 

2 

52 

42 

10 

51 

142 

- 

- 

435 

715 

56 5 709 

3 425 9 037 

279 486 

148 95 

322 109 

1 0 

72 345 

29 3 419 

254 882 

720 347 

183 707 

144 210 

503 938 

70 51 

700 1 447 

175 

116 

5 311 

9 576 8 874 

1 332 

924 

3 335 2 786 

637 

72 

404 

1 414 

2 626 967 

6 134 6 089 

3 730 

6 252 1 436 

4 859 1 031 

90 

1 303 

132 

272 

2 025 

24 

299 

1 790 

1 634 

156 

311 

813 

- 

- 

6 301 

228 

384 

74 

978 

903 

185 

665 

675 

230 

30 

288 

261 

28 

81 

201 

- 

- 

766 

Anm.: Pålignet selskabsskat inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. 


www.statistikbanken.dk/selsk1, selsk2 og selsk3 

308 



Tabel 289 

Told og forbrugsafgifter 

2010 

2011 

2012 

mio. kr. 

Told og importafgifter 

3 277 

3 222 

3 017 

Moms 

169 832 

174 038 

177 392 

Lønsumsafgift 

4 921 

5 703 

5 864 

Afgift af motorkøretøjer 

Vægtafgift og udligningsafgift 

Registreringsafgift 

Afgift af ansvarsforsikring 

25 264 

10 019 

13 390 

1 855 

25 391 

9 873 

13 760 

1 758 

24 898 

10 042 

13 125 

1 731 

Energiskatter 

Benzin 

Visse olieprodukter 

Elektricitet 

Stenkul, brunkul mv. 

Naturgas 

Kuldioxid (CO 2 ) 

Kvælstofoxider (NO x ) 

Svovl (SO 2 ) 

40 283 

8 132 

9 086 

10 204 

2 450 

4 418 

5 757 

189 

47 

41 953 

7 719 

9 252 

11 989 

2 418 

4 429 

5 897 

202 

47 

40 350 

7 457 

9 098 

11 155 

2 473 

4 005 

5 676 

443 

43 

Forureningsskatter 

Visse detailsalgspakninger 


Affald 

CFC (drivgasser) 

Klorerede opløsningsmidler 

Nikkel/kadmium batterier 

Spildevand 

Kvælstof 

PVC og ftalater 

Mineralsk fosfor 

2 140 

1 060 

461 

260 

56 

0 

4 

201 

23 

23 

52 

1 890 

936 

477 

125 

71 

0 

3 

185 

19 

22 

52 

2 055 

1 008 

551 

166 

69 

0 

1 

179 

13 

20 

48 

Afgift af spiritus, vin og øl 

Spiritus m.m. 

Vin 

Tillægsafgift af alkoholsodavand 

3 004 

1 009 

1 072 

901 

21 

3 069 

1 073 

1 063 

882 

51 

3 658 

1 065 

1 520 

1 035 

38 

Afgift af ikke-alkoholiske 

drikke 

Kaffe 

Te 

Mineralvand 

647 

255 

7 

385 

630 

247 

8 

375 

786 

278 

9 

499 

Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 

Chokolade-- og sukkervareafgift 

Konsum-is 

1 850 

1 646 

204 

1 913 

1 708 

205 

2 306 

2 032 

274 

Mættet fedt 

• 

171 

1 243 

Tobaksafgift 

Cigaretter, røgtobak m.m. 

Cigarer, cerutter og cigarillos 

Cigaretpapir 

8 339 

8 278 

33 

28 

7 495 

7 434 

32 

29 

8 780 

8 688 

54 

38 

Afgifter i øvrigt 

Glødelamper, elektriske sikringer mv. 

Råstofmaterialer 

Ledningsført vand 

Lystfartøjsforsikring 

Spillekasinoer 

Spilleautomater 

Andre afgifter 

2 670 

117 

114 

1 364 

120 

176 

659 

120 

2 614 

118 

142 

1 327 

110 

181 

628 

108 

2 735 

116 

138 

1 503 

106 

196 

662 

14 

Told og forbrugsafgifter i alt 

EU-afregninger 

262 227 

-2 341 

268 089 

-2 418 

273 081 

-2 247 




309


Tabel 290 

Den offentlige sektor. 2011 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

Offentlige 

selskabslignende 

virksomheder 

Offentlige 

selskaber 

Den 

offentlige 

sektor 

mio. kr. 

Produktionskonto 

Produktion 

Forbrug i produktionen 




Konto for indkomstdannelsen 


Produktionsskatter, netto 

Produktionsskatter 

Produktionssubsidier 



Bruttooverskud af produktion 


Nettooverskud af produktion 

Konto for indkomstfordelingen 

Bruttooverskud af produktion 

Renter samt udbytter 

Produktions-og og importskatter 

Løbende indkomst-og og formueskatter 

Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger Internationalt samarbejde 




Subsidier 

Løbende indkomst-og og formueskatter 

Sociale overførsler 

Internationalt samarbejde 





Disponibel nettoindkomst 

Indkomstanvendelseskonto 


Konsumudgift 

Ændr. i husholdningernes nettoformue 



Nettoopsparing 

Kapitalkonto 



Andre kapitaloverførsler 

I alt bruttoopsparing og kapitaloverførsler 


Lagerændringer 

Køb af jord og rettigheder, netto 

Investeringstilskud 


Heraf til offentlige delsektorer 


534 942 174 848 360 094 34 278 325 817 

360 094 -4- 

642 

-4- 

642 

. . 

364 736 330 458 34 278 34 278 0 

34 278 39 665 

301 146 

531 300 

18 793 

16 321 

2 518 

14 721 

958 740 37 581 45 652 

. . 

312 317 

25 563 

18 849 

439 962 518 779 34 278 484 501 518 779 508 122 

. . 

10 656 34 278 -23 621 10 656 4 694 

10 446 

25 797 38 616 . . 

-119 

22 239 

0 

0 

-34 939 

24 380 12 771 11 610 3 292 8 318 11 610 

131 

128 

3 

11 478 4 925 6 554 3 292 3 262 6 554 

861 

. . 

. . 

. . 

. . 

11 

201 

7 627 2 515 

150 

. . 

21 

. . 

175 

2 862 4 765 3 292 1 473 4 765 

. . 

. . 4 765 3 292 1 473 4 765 

. . 

87 

4 852 6 219 

0 

-22 016 

26 

10 

-6 

613 

131 706 79 624 52 082 17 606 34 476 52 082 -737 

. . 

737 

52 819 27 097 25 723 17 606 8 117 25 723 27 464 . . 

. . 

5 875 . . 

. . 

. . 

59 062 22 122 . . 

2 856 4 508 . . 

. . 

29 487 29 575 17 606 

11 969 29 575 . . 

1 352 28 224 17 606 10 618 28 224 . . 

. . 

28 224 18 058 0 

233 

. . 

. . 

. . 

9 933 691 029 

267 242 

423 786 

55 175 

368 611 

423 786 

-5 247 

-4 514 

740 

429 034 

362 480 

66 554 

55 175 

11 379 

66 554 

67 990 

301 146 

531 300 

24 668 

16 321 

2 529 

14 922 

1 025 429 

62 219 

45 802 

2 856 

316 847 

25 563 

19 025 

472 311 

553 118 

55 175 

497 943 

553 118 

508 122 

1 352 

43 645 

55 175 

-11 531 

43 645 

4 694 

10 533 

58 872 

62 893 

0 

-1 

902 

22 266 

10 

-6 

-24 393 



310 



Tabel 291 

Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 

2010* 

2011* 

2012* 

mio. kr. 

Driftsudgifter i alt 



Andre produktionsskatter og subsidier, netto 

Sociale ydelser i naturalier 

Renter mv. 

Subsidier 


Driftsindtægter i alt 

Salg af varer og tjenester 

Formue- og erhvervsindkomster mv. 



Bidrag til sociale ordninger 


Kapitaludgifter i alt 

Kapitalakkumulation 

Kapitaloverførsler 

Kapitalindtægter i alt 





960 117 

333 941 

174 563 

-5 248 

27 806 

36 934 

44 440 

347 682 

955 095 

55 140 

37 112 

292 687 

521 407 

33 971 

14 780 

51 809 

37 916 

13 893 

9 429 

3 779 

5 650 

-5 022 

-47 402 

968 049 

330 458 

174 848 

-4 642 

27 423 

37 581 

45 652 

356 729 

978 706 

54 243 

39 665 

301 146 

531 300 

35 114 

17 238 

60 736 

38 497 

22 239 

15 140 

4 694 

10 446 

10 656 

-34 939 

993 727 

334 918 

180 850 

-5 064 

27 782 

36 393 

47 751 

371 096 

994 580 

53 877 

34 672 

304 769 

551 664 

34 495 

15 103 

85 890 

45 223 

40 667 

9 629 

3 855 

5775 

854 

-75 407 



Tabel 292 

Udgifter og indtægter fordelt efter offentlige delsektorer. 2012* 

Den 

statslige 

sektor 

De 

sociale 

kasser og 

fonde 

Den 

samlede 

kommunale 

sektor 

Offentlig 

forvaltning 

og service 1 

mio. kr. 




Andre produktionsskatter og subsidier, netto Sociale ydelser i naturalier 

Renter mv. 

Subsidier 




Formue- og erhvervsindkomster mv. 



Bidrag til sociale ordninger 










781 473 94 589 64 639 742 

442 

33 460 

23 371 

564 229 725 055 23 326 

30 098 

279 704 

344 836 

7 263 39 827 25 434 17 168 

8 266 7 664 

3 854 

3 809 

-56 418 -74 189 57 612 2 355 797 

1 

- 

- 

- 54 459 89 425 

9 

63 

- 

- 16 833 72 520 31 001 

6 30 994 

- 

- 

- 31 813 812 

647 107 237 975 115 414 -55 807 27 340 2 933 24 380 244 873 672 566 30 541 4 512 25 065 206 828 10 399 395 221 29 565 28 049 1 516 2 075 - 

2 075 25 459 

-22 030 993 727 

334 918 

180 850 

-5 064 

27 782 

36 393 

47 751 

371 096 

994 580 

53 877 

34 672 

304 769 

551 664 

34 495 

15 103 

85 890 

45 223 

40 667 

9 629 

3 855 

5 775 

854 

-75 407 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 




311


Tabel 293 

De offentlige udgifter og indtægter 

2010* 

2011* 

2012* 

mio. kr. 





Kapitalindtægter 



714 654 

24 803 

687 656 

7 220 

-26 998 

-44 581 

730 840 

30 923 

712 274 

13 136 

-18 565 

36 352 

781 473 

25 434 

725 055 

7 664 

-56 418 

-74 189 

De sociale kasser og fonde 







60 366 

2 551 

63 283 

- 

2 917 

366 

59 039 

2 682 

62 382 

- 

3 343 

662 

57 612 

31 001 

89 425 

- 

31 813 

812 

Den samlede kommunale sektor 1 







621 900 

24 665 

640 960 

2 418 

19 059 

-33 187 

630 815 

27 217 

656 694 

2 090 

25 879 

752 

647 107 

29 565 

672 566 

2 075 

25 459 

-2 030 

Heraf: 

Den amtskommunale sektor 







115 171 

5 395 

119 722 

310 

4 551 

-535 

115 015 

6 266 

122 124 

230 

7 110 

1 074 

118 492 

7 555 

123 266 

202 

4 774 

-2 579 

Den kommunale sektor 







530 694 

19 270 

545 203 

2 109 

14 509 

-22 652 

539 996 

20 950 

558 765 

1 859 

18 769 

-322 

552 012 

22 009 

572 697 

1 873 

20 685 

549 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 



312 



Tabel 294 

Det offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling 

2011* 

2012* 

2013* 2 

mio. kr. 

Drifts-og kapitaludgifter i alt 

1 028 785 

1 079 617 

1 070 276 


968 049 

993 727 

1 014 274 



Andre produktionsskatter og 

andre produktionssubsidier, netto 

Sociale ydelser i naturalier 

330 458 

174 848 

-44 642 

27 423 

334 918 

180 850 

-5 064 

27 782 

339 055 

184 830 

-5 680 

28 084 

Løbende overførsler i alt 

Renter mv. 

+Subsidier 

Til offentlige kvasi-selskaber 

selskaber 

Til andre virksomheder 

+Andre løbende overførsler 

Til andre offentlige delsektorer 

Til husholdninger 

Til NPIH’er 1 

Til udland (a-d) 

a. Færøerne, netto 

b. Grønland, netto 

c. EU's institutioner 

d. Udland i øvrigt 

439 962 

37 581 

45 652 

13 340 

32 312 

356 729 

0 

312 317 

6 053 

38 359 

742 

3 836 

16 385 

17 396 

455 240 

36 393 

47 751 

14 386 

33 365 

371 096 

0 

322 313 

6 585 

42 198 

751 

3 933 

18 245 

19 268 

467 985 

33 360 

50 442 

14 190 

36 253 

384 183 

0 

335 763 

6 292 

42 128 

818 

4 130 

17 890 

19 289 


60 736 

85 890 

56 002 

Kapitalakkumulation i alt 

Faste nyinvesteringer 

+Køb af bygninger o.a. eksisterende 

investeringsgoder, netto 

+Lagerændring 

+Køb af jord og rettigheder, netto 

38 497 

39 955 

-11 339 

0 

-119 

45 223 

43 404 

1 597 

0 

221 

41 762 

42 544 

-582 

. . 

-200 

Kapitaloverførsler i alt 

Investeringstilskud og 

kapitaloverførsler i øvrigt 

Til offentlige kvasi-selskaber 

selskaber 

Til andre virksomheder 

Til andre offentlige delsektorer 

Til husholdninger 

Til NPIH’er 1 

Til udland (a-d) 

a. Færøerne, netto 

b. Grønland, netto 

c. EU's institutioner 

d. Udland i øvrigt 

22 239 

22 239 

1 995 

14 433 

0 

5 403 

282 

127 

0 

25 

0 

101 

40 667 

40 667 

2 979 

4 197 

0 

33 104 

309 

78 

-15 

8 

0 

85 

14 240 

14 240 

5 725 

3 681 

0 

4 493 

286 

55 

. . 

3 

0 

51 

1 Til non-profit institutioner rettet mod husholdningerne. 2 Budgettal. 




313


Tabel 295 

Det offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling 

2011* 

2012* 


mio. kr. 

Drifts-og kapitalindtægter i alt 

993 846 

1 004 209 

1 023 385 



Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber 


Jordrente mv. 

Produktions-og og importskatter 

Løbende indkomst-og formueskatter 


Frivillige bidrag til sociale ordninger 

Imputerede bidrag til sociale ordninger 


Fra andre offentlige delsektorer 

Fra andre indenlandske sektorer 

Fra udlandet 

EU's institutioner 

Udland i øvrigt 

978 706 

54 243 

1 110 

29 111 

9 444 

301 146 

531 300 

18 108 

685 

16 321 

17 238 

0 

14 721 

2 518 

1 734 

784 

994 580 

53 877 

1 287 

28 095 

5 290 

304 769 

551 664 

16 956 

668 

16 871 

15 103 

0 

12 916 

2 187 

1 337 

851 

1 011 768 

50 647 

853 

29 522 

610 

318 118 

561 711 

16 600 

637 

17 207 

15 864 

0 

13 471 

2 393 

1 518 

874 




Fra andre offentlige delsektorer 

Fra andre indenlandske sektorer 

Fra udlandet 

EU's institutioner 

Udland i øvrigt 

15 140 

4 694 

10 446 

0 

10 201 

245 

244 

1 

9 629 

3 855 

5 775 

0 

5 463 

311 

310 

1 

11 616 

6 000 

5 616 

0 

5 281 

336 

334 

0 


10 656 

854 

-2 506 

Drifts-og kapitaloverskud 1 

-34- 

939 

-75 407 

-46 891 

1 Drifts-og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. 2 Budgettal. 



Tabel 296 

Det offentliges forbrugsudgift 

2011* 

2012* 


mio. kr. 

Forbrugsudgift (1+2+3) 

508 122 

520 110 

531 937 

1. Produktion 




Andre produktionsskatter og andre 

produktionssubsidier, netto 

534 942 

330 458 

34 278 

174 848 

-4 642 

546 204 

334 918 

35 500 

180 850 

-5 064 

554 500 

339 055 

36 295 

184 830 

-5 680 

2. Sociale ydelser i naturalier 

27 423 

27 782 

28 084 

3. Salg af varer og tjenester 

-54 243 

-53 877 

-50 647 

1 Budgettal 



314 



Tabel 297 

Funktionel fordeling i offentlig forvaltning og service 

Udgifter 

2010 

2011 

2012 

mio. kr. 

I alt 

1. 

Generelle offentlige tjenester 

1.1 

Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten 

1.2 

Økonomisk bistand til udland 

1.3 

Generelle tjenester 

1.4 

Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 

1.5 

Generelle offentlige tjenester mv. 

1.6 

Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld og overførsler af generel art 

2. Forsvar 

2.1 

Militært forsvar mv. 

2.2 Civilforsvar 

3. 

Offentlig orden og sikkerhed 

3.1 Politi 

3.2 Brandvæsen 

3.3 Domstole 

3.4 Fængsler 

3.5 

Offentlig orden og sikkerhed mv. 

4. 

Økonomiske anliggender 

4.1 

Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 

4.2 

Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 

4.3 

Brændstof og energi 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 

4.5 

Transport, kommunikation og andre erhverv 

4.6 

F&U i emner inden for økonomi 

4.7 

Økonomiske anliggender mv. 

5. 

Miljøbeskyttelse 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 

5.2 

Beskyttelse af biodiversitet og landskab 

5.3 

Miljøbeskyttelse mv. 

6. 

Boliger og offentlige faciliteter 

6.1 Boligbyggeri 

6.2 

Boliger og offentlige faciliteter mv. 

7. 


7.1 

Medicinske produkter, apparater og udstyr 

7.2 


7.3 

Hospitalstjenester 

7.4 

F&U inden for sundhedsvæsen 

7.5 

Sundhedsvæsen mv. 

8. 

Fritid. kultur og religion 

8.1 Fritids- og sportstjenester 

8.2 

Kulturtjenester 

8.3 

Religiøse og andre organisationer 

8.4 

Fritid, kultur og religion mv. 

9. 

Undervisning 

9.1 

Folkeskolen og lign. 

9.2 

Ungdomsuddannelsesniveau 

9.3 

Højere og videregående uddannelse 

9.4 

Undervisning uden for niveauplacering 

9.5 

Undervisning mv. 

10. 

Social beskyttelse 

10.1 Sygdom og invaliditet 

10.2 Alderdom 

10.3 Familie og børn 

10.4 Arbejdsløshed 

10.5 Bolig 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 

10.7 Social beskyttelse mv. 

1 011 926 

136 733 

32 280 

18 911 

5 071 

15 619 

22 588 

42 265 

25 410 

24 455 

955 

19 683 

10 561 

1 764 

3 652 

3 393 

314 

58 781 

17 152 

2 401 

942 

165 

37 227 

463 

431 

7 430 

1 679 

2 897 

2 854 

6 384 

5 923 

461 

146 114 

8 868 

23 629 

108 878 

109 

4 629 

28 571 

7 652 

11 726 

8 301 

893 

139 079 

68 946 

30 967 

25 072 

9 583 

4 512 

443 740 

105 013 

135 714 

96 323 

59 917 

12 224 

24 245 

10 303 

1 028 785 

143 915 

39 157 

18 088 

4 572 

16 322 

22 118 

43 658 

24 746 

23 829 

917 

20 323 

10 715 

1 762 

4 130 

3 375 

341 

62 144 

18 565 

2 935 

653 

118 

37 992 

1 332 

550 

7 066 

1 731 

2 884 

2 451 

6 060 

5 841 

219 

147 303 

8 473 

24 245 

109 860 

152 

4 573 

28 496 

7 475 

11 916 

8 369 

736 

137 785 

69 409 

30 374 

26 688 

7 093 

4 221 

450 948 

104 419 

142 785 

93 871 

60 965 

12 740 

26 032 

10 135 

1 079 617 

167 107 

31 729 

18 827 

6 751 

16 321 

50 944 

42 534 

27 306 

26 473 

833 

20 366 

10 919 

1 790 

3 724 

3 457 

476 

66 199 

18 893 

2 946 

265 

168 

41 664 

1 405 

858 

8 280 

2 370 

3 371 

2 538 

6 560 

6 149 

411 

152 263 

8 129 

25 266 

114 102 

78 

4 688 

29 340 

7 517 

12 602 

8 428 

794 

142 676 

70 768 

32 086 

29 356 

6 503 

3 963 

459 520 

105 182 

149 692 

92 797 

60 838 

13 221 

27 436 

10 354 


www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 


315


Tabel 298 

Funktionel fordeling i delsektorer, off. forvaltning og service. 2012* 

Udgifter 

Den 

stats 

lige 

sektor 

De sociale 

kasser 

Den 

amts- 

Den 

primærog 

kommunale 

kommunale 

fonde 

sektor sektor 

Interne 

overførsler 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

i alt 

I alt 

806 907 88 613 126 048 

1. 

Generelle offentlige tjenester 

321 028 28 496 832 

1.1 

Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstj. 

1.2 

Økonomisk bistand til udlandet 

1.3 

Generelle tjenester 

1.4 

Grundforskning og F&U inden for generelle offentlige tjenester 

1.5 

Generelle offentlige tjenester mv. 

1.6 

Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art 

32 507 

18 828 

6 751 

16 293 

541 

246 108 

- 

- 

- 

- 

28 494 2 

- 

- 

- 

10 

234 

588 

2. Forsvar 

27 030 

- - 

2.1 

Militært forsvar mv. 

2.2 Civilforsvar 

26 473 

556 

- 

- 

- 

- 

3. 

Offentlig orden og sikkerhed 

18 576 

- - 

3.1 Politi 

3.2 Brandvæsen 

3.3 Domstole 

3.4 Fængsler 

3.5 

Offentlig orden og sikkerhed mv. 

10 919 

0 

3 724 

3 457 

476 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

4. 

Økonomiske anliggender 

39 241 

- 2 678 

4.1 

Generelle anliggender inden for økonomi. handel og arbejdsmarked 

4.2 

Landbrug, skovbrug. fiskeri og jagt 

4.3 

Brændstof og energi 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomh. og bygge- og anlægsvirksomh. 

4.5 

Transport, kommunikation og andre erhverv 

4.6 

F&U i emner inden for økonomi 

4.7 

Økonomiske anliggender mv. 

11 926 

2 946 

153 

150 

22 291 

1 405 

371 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

474 

- 

- 

12 

1 709 

- 

483 

5. 

Miljøbeskyttelse 

4 220 - 429 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 

5.2 

Beskyttelse af biodiversitet og landskab 

5.3 

Miljøbeskyttelse mv. 

1 462 

1 990 

767 

- 

- 

- 

429 

- 

- 

6. 

Boliger og offentlige faciliteter 

2 858 - 0 

6.1 Boligbyggeri 

6.2 

Boliger og offentlige faciliteter mv. 

2 447 

411 

- 

- 

0 

- 

7. 


2 856 - 114 837 

7.1 

Medicinske produkter, apparater og udstyr 

7.2 


7.3 

Hospitalstjenester 

7.4 

F&U inden for sundhedsvæsen 

7.5 

Sundhedsvæsen mv. 

377 

547 

472 

78 

1 382 

- 

- 

- 

- 

- 

6 796 

14 876 

90 087 

0 

3 078 

8. 

Fritid. kultur og religion 

14 749 

- 61 

8.1 Fritids- og sportstjenester 

8.2 

Kulturtjenester 

8.3 

Religiøse og andre organisationer 

8.4 

Fritid, kultur og religion mv. 

832 

5 077 

8 047 

794 

- 

- 

- 

- 

- 

61 

- 

- 

9. 

Undervisning 

80 661 116 99 

9.1 

Folkeskolen og lign. 

9.2 

Ungdomsuddannelsesniveau 

9.3 

Højere og videregående uddannelse 

9.4 

Undervisning uden for niveauplacering 

9.5 

Undervisning mv. 

10. 

Social beskyttelse 

10.1 Sygdom og invaliditet 

10.2 Alderdom 

10.3 Familie og børn 

10.4 Arbejdsløshed 

10.5 Bolig 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 

10.7 Social beskyttelse mv. 

12 691 

32 151 

29 488 

4 714 

1 618 

295 687 34 740 

131 598 

28 258 

78 746 8 846 

12 033 1 467 

- 

- 

- 

116 - 

60 001 - 

- 

- 

59 158 - 

746 97 

0 

0 

15 

0 

83 

7 112 

2 988 

2 349 

1 311 

- 

- 

151 

312 

mio. kr. 

574 021 515 972 1 079 617 

42 987 226 237 167 107 

- 777 

72 

- 

43 

21 912 

21 737 

0 

73 

0 

25 

237 

225 902 31 729 

18 827 

6 751 

16 321 

50 944 

42 534 

277 

- 

277 

1 790 

- 

1 790 

- 

- 

- 

24 558 

6 610 

- 

112 

6 

17 825 

- 

5 

3 666 

493 

1 395 

1 778 

3 989 

3 989 

- 

35 448 

1 314 

9 918 

23 975 

12 

230 

15 243 

6 696 

8 151 

396 

- 

66 770 

62 160 

86 

- 132 

2 374 

2 282 

379 293 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

0 

278 

117 

0 

0 

0 

161 

0 

0 

35 

14 

14 

7 

287 

287 

0 

878 

358 

75 

432 

12 

1 

713 

11 

687 

15 

0 

4 970 

4 083 

150 

15 

701 

21 

282 573 27 306 

26 473 

833 

20 366 

10 919 

1 790 

3 724 

3 457 

476 

66 199 

18 893 

2 946 

265 

168 

41 664 

1 405 

858 

8 280 

2 370 

3 371 

2 538 

6 560 

6 149 

411 

152 263 

8 129 

25 266 

114 102 

78 

4 688 

29 340 

7 517 

12 602 

8 428 

794 

142 676 

70 768 

32 086 

29 356 

6 503 

3 963 

459 520 

103 232 

125 771 

35 778 

110 026 105 182 

149 692 

77 585 

27 044 

14 357 

104 110 92 797 

60 838 

13 187 

23 903 

8 570 

8 812 

9 398 

92 13 221 

27 436 

10 354 


www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 

316 



Tabel 299 

Subsidier 

2011* 

2012* 

Subsidier i alt 

Fordelt efter modtager: 

Subsidier til offentlige kvasi-selskaber 

Subsidier til andre virksomheder 

Subsidier i medfør af EU-ordninger 

Fordelt efter art og ordning: 

1. Produktsubsidier i alt 

a. EU-ordninger i alt 

Heraf: Eksportstøtteordninger 

Øvrige EU-ordninger 

b. Danske ordninger i alt 

Heraf: Jernbaner 

Kommunal busdrift mv. 

2. Andre produktionssubsidier i alt 



Heraf: Rentesikring 

Andre private virksomheder 

Fordelt efter finansiering: 


EU's andel af EU-ordninger i alt 

Dansk andel af EU-ordninger i alt 


c. Dansk finansierede subsidier i alt 

mio. kr. 

52 957 

13 340 

31 987 

7 630 

15 027 

140 

29 

112 

14 887 

8 255 

3 261 

37 930 

7 490 

30 440 

3 217 

19 743 

7 630 

7 305 

325 

45 327 

45 652 

55 139 

14 386 

32 633 

8 120 

16 087 

147 

12 

135 

15 940 

8 809 

3 354 

39 052 

7 973 

31 079 

2 183 

20 675 

8 120 

7 388 

732 

47 019 

47 751 



317


Tabel 300 

Indkomstoverførsler fra den offentlige sektor 

2011* 

2012* 

Indkomstoverførsler i alt 

Sociale ydelser undtagen overførsler i 

naturalier i alt 

Tjenestemandspensioner 

Folkepension 

Højeste og mellemste førtidspension 

Personlige tillæg 

Specielle pensioner 

Efterløn 

Arbejdsløshedsdagpenge 

Kontantydelser 

Bruttorevalideringsydelse 

Syge- og barselsdagpenge 

Begravelseshjælp 

Børnetilskud og ungdomsydelser 

Orlovsydelse til forældre til børnepasning 

Tilskud til friplads i daginstitution 


Erstatninger og hædersgaver til 

besættelsens ofre 

Boligsikring og boligydelse 

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste 

Lønmodtagernes Garantifond 

Uddannelsesstøtte 

Uddannelsesydelse nelsesydelse til erstatning for 

arbejdstilbud 

Øvrige sociale overførsler 

Andre løbende overførelser i alt 

Befordring 

Indekstillæg 

Fri proces og advokathjælp 

Øvrige overførsler 

mio. kr. 

312 317 

305 739 

22 599 

100 191 

40 983 

1 435 

200 

20 281 

18 929 

14 485 

2 426 

24 561 

135 

4 078 

17 

2 579 

14 517 

330 

12 701 

753 

759 

16 169 

3 627 

3 983 

6 577 

1 198 

1 530 

451 

3 398 

322 313 

314 894 

23 484 

105 673 

41 683 

1 447 

201 

19 158 

20 067 

16 134 

2 053 

23 261 

141 

3 952 

53 

2 602 

14 548 

297 

13 180 

597 

746 

17 778 

3 646 

4 193 

7 419 

1 653 

1 609 

437 

3 719 


www.statistikbanken.dk/off10 og off10B 

318 



Tabel 301 

Den samlede beskatning 

Samlet beskatning 

Fordelt efter skatteart: 

Indkomstskatter 

Personlige indkomstskatter 

Statslig indkomstskat 

Kommunal indkomstskat 

Kirkeskat 

Arbejdsmarkedsbidrag 

Ejendomsværdiskat 

Andre personlige indkomstskatter 

Selskabsskat 

Pensionsafkastskat 


Sociale bidrag fra medlemmer 

Sociale bidrag fra arbejdsgivere 

Andre arbejdsmarkedsbidrag 

Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere 

Skat af formue, ejendom og besiddelse 

Afgift af arv og gave 

Afgifter på motorkøretøjer 


Frigørelses- og afståelsesafgift 

Afgifter af varer og tjenester 

Moms 

Lønsumsafgift 

Told og importafgifter 

Afgifter af specielle varer 

Registreringsafgift af motorkøretøjer 

Energiskatter 


Tobaksafgifter 

Afgifter af øl, vin og spiritus 

Andre afgifter af specielle varer 

Afgifter af specielle transaktioner 

Tinglysningsafgift 

Andre afgifter af specielle transaktioner 

Afgifter af specielle tjenester 

Omsætningsafgift af tipning mv. 

Afgift af motorkøretøjs- og lystfartøjsforsikring 

Andre afgifter af specielle tjenester 

Diverse afgifter 

Andre produktionsskatter 

Fordelt efter modtagende delsektor: 

Statslig forvaltning og service 


Kommunal forvaltning og service 

Supranationale myndigheder (EU) 

2011 * 

858 459 

523 226 

435 373 

126 779 

198 742 

5 741 

81 083 

12 822 

10 187 

49 778 

38 076 

18 108 

17 117 

991 

4 635 

4 635 

40 109 

4 694 

10 396 

25 018 

0 

272 229 

177 842 

5 761 

3 177 

74 139 

13 563 

42 040 

2 286 

7 495 

3 123 

5 633 

5 142 

5 060 

82 

6 014 

1 095 

1 854 

3 065 

152 

609 029 

17 905 

228 314 

3 211 

mio. kr. 

151 

2012 * 

880 244 

543 464 

445 759 

132 593 

202 108 

6 057 

81 687 

12 997 

10 318 

55 503 

42 202 

16 956 

16 210 

746 

5 722 

5 722 

39 238 

3 854 

10 563 

24 821 

0 

274 712 

181 601 

5 905 

2 967 

74 717 

13 034 

40 574 

2 070 

8 248 

3 660 

7 132 

4 917 

4 890 

27 

4 553 

79 

1 838 

2 637 

51 

152 

628 407 

16 833 

232 003 

3 000 




319


Tabel 302 

Beskatningen fordelt efter nationalregnskabsgrupper 

2011 * 

2012 * 

Samlet beskatning 

Nationalregnskabsgrupper: 

Danske ordninger 





EU-ordninger 


Skattetryk 1 i alt 





858 459 

301 146 

531 300 

18 108 

4 694 

3 211 

mio. kr. 

47,9 

17,0 

29,7 

1,0 

0,3 

pct. 

880 244 

304 769 

551 664 

16 956 

3 855 

3 000 

48,4 

16,9 

30,3 

0,9 

0,2 

1 Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet. 



Tabel 303 

De 40 lande med størst dansk statslig bistand. 2011* 

Projekt og 

program- 

bistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

Projekt og 

programbistand 

Ikkestatslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 

I alt 

I alt 

Afrika 

Asien 

Latinamerika 

Europa 

Ikke landefordelt 

Afrika, øvrige 

Tanzania 

Mozambique 

Asien, øvrige 

Afghanistan 

Kenya 

Ghana 

Uganda 

Bangladesh 

Vietnam 

Burkina Faso 

Zambia 

Bolivia 

Somalia 

Benin 

Sydsudan 

Nicaragua 

7 216,8 4 051,5 1 692,0 416,5 5,1 1 051,7 813,7 595,9 549,2 254,4 425,9 286,4 344,1 255,9 292,1 233,9 227,4 200,8 190,7 103,3 193,9 120,0 164,6 

981,9 

541,6 

177,9 

96,0 

0,3 

166,1 

196,6 

32,1 

45,6 

49,9 

7,7 

31,6 

39,4 

93,1 

15,5 

25,9 

- 

21,4 

20,8 

5,0 

- 

5,5 

23,0 

mio. kr. 

1783,4 11 577,3 Nepal 

142,6 

590,3 5 183,4 Mali 

163,8 

380,9 2 250,8 Zimbabwe 

134,8 

0,5 

132,2 

679,3 

513,0 

137,6 1 897,1 

Indonesien 

Etiopien 

Gaza/Vestbredden 

44,0 

32,3 

99,2 

218,0 1 228,3 Latinamerika, øvrige 

61,4 

48,3 

10,1 

195,0 

4,7 

76,0 

0,9 

16,6 

5,3 

48,2 

0,8 

1,8 

-0,1 

90,6 

0,3 

66,3 

- 

676,3 

604,9 

499,3 

438,3 

394,0 

384,4 

365,6 

312,9 

308,0 

228,2 

224,0 

211,4 

198,9 

194,2 

191,8 

187,6 

Pakistan 

Bhutan 

Burma (Myanmar) 

Cambodia 

Ukraine 

Niger 

Kosovo 

Serbien 

Moldova 

Belarus 

Albanien 

NAB programlande 

Tyrkiet 

Montenegro 

Balkan 

Central- og Østeuropa 69,5 

67,6 

55,1 

7,7 

0,2 

34,1 

0,8 

- 

- 

0,1 

0,1 

- 

- 

- 

4,0 

- 

mio. kr. 

31,7 

6,4 

23,6 

7,8 

29,4 

13,1 

52,2 

4,5 

1,1 

3,5 

17,2 

- 

12,0 

- 

- 

0,3 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

3,4 177,7 

0,2 170,4 

- 158,4 

73,5 125,3 

55,6 117,3 

2,6 114,9 

0,6 114,2 

21,6 95,6 

-0,8 67,9 

0,8 59,4 

26,7 51,6 

50,2 50,4 

1,0 47,1 

26,7 27,5 

12,0 12,0 

9,4 

9,1 

7,6 

5,0 

4,4 

4,3 

- 

2,7 

9,7 

9,2 

7,7 

5,0 

4,4 

4,3 

4,0 

2,7 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA 


320 



Tabel 304 

Statslig bistand til udviklingslande 

2010 

2011 * 

Samlet statslig bistand 

Bilateral bistand i alt 

Program og projektbistand 

Afrika 

Asien 

Latinamerika 

Personelbistand 

Danida Business Partnership 

Danida Business Finance 

Lånebistand, gældslettelse 

Bistand til regional- og nærområder 

Menneskerettigheder og demokratisering 

Naboskabsprogrammet 

Bistand gennem NGO’er (folkelige organisationer) 

Særlig miljøbistand til udviklingslandende 

Forskning og oplysning i Danmark 

Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 

International udviklingsforskning 1 

FN’s udviklingsprogram (UNDP) 1 

HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 1 

Globale miljøprogrammer 1 

FN’s øvrige bistandsprogrammer 1 

Verdensbankgruppen 1 

Regionale og øvrige udviklingsfonde 1 

Internationale menneskerettighedsorganisationer 1 

Multilateral humanitær bistand 1 

Multilateral bistand i alt 

Menneskerettigheder og demokratisering 2 

Særlig miljøbistand til udviklingslandende2 

Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB2 

International udviklingsforskning 

FN's udviklingsprogram (UNDP) 

FN's børnefond (UNICEF) 

HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 

FN’s Landbrugs- og fødevareprogram 

Globale miljøprogrammer 

FN’s øvrige bistandsprogrammer 

Verdensbankgruppen 

Regionale banker 

Regionale og øvrige udviklingsfonde 

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 

Multilateral humanitær bistand 

13 228 

10 058 

2 866 

1 225 

393 

373 

207 

375 

257 

38 

619 

157 

1 109 

638 

243 

1 008 

12 

3 

183 

118 

49 

144 

8 

14 

20 

3 170 

10 

80 

14 

36 

354 

183 

517 

55 

128 

65 

478 

108 

282 

420 

440 

mio. kr. 

13 054 

9 988 

3 442 

1 319 

388 

355 

268 

350 

6 

21 

506 

191 

982 

495 

252 

709 

20 

22 

152 

129 

25 

270 

66 

0 

20 

3 066 

8 

0 

30 

41 

363 

178 

475 

25 

125 

51 

436 

79 

306 

479 

470 

1 Til og med årsberetningen for 2010 blev disse hovedområder udelukkende regnet som multilateral 

bistand. For at følge OECD’s retningslinjer bliver nogle af aktiviteterne fra 2011 og fremover 

rapporteret som bilaterale. Disse bilaterale aktiviteter omfatter kernebidrag til internationale folkelige 

organisationer og øremærkede bidrag til projekter og programmer, der gennemføres af multilaterale 

organisationer. I det viste er principperne for 2011 også anvendt i tallene for 2010. 2 Til og med 

årsberetningen for 2010 blev disse hovedområder udelukkende regnet som bilateral bistand. For at 

følge OECD’s retningslinjer bliver nogle af aktiviteterne fra 2011 og fremover rapporteret som 

multilaterale. Disse multilaterale aktiviteter omfatter kernebidrag til multilaterale ale organisationer. I det 

viste er principperne for 2011 også anvendt i tallene for 2010. 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA 



321


Penge- og kapitalmarked 

Penge og kapitalmarkedet 

Rente og kursudvikling 

Værdipapirer 

Penge og realkreditinstitutter 

Andre finansielle formidlere 

Forsikrings- og pensionskasser


Penge og kapitalmarkedet 

Formidling af kapital 

Et kapitalmarked er et marked, hvor der handles med finansielle produkter såsom 

aktier, obligationer og kredit. Markedet gør det muligt at formidle kapital fra personer 

med opsparingsoverskud til personer med opsparingsunderskud. På den 

måde kan den enkelte tidsmæssigt adskille investeringer og forbrug i forhold til 

indtjeningen. 

En velfungerende betalingsmekanisme 

Pengemarkedets formål er at sikre en velfungerende betalingsmekanisme, så en 

handel uden større omkostninger og besvær kan blive afsluttet med en betaling. 

Pengemarkedet vedrører derfor den likviditet, der bruges til betalingsformidling 

ved økonomiske transaktioner. Der er ingen skarp grænse mellem penge- og kapitalmarkedet. 

Rente og kursudvikling 

Øget internationalisering 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant udvikling på de danske finansielle 

markeder i retning af deregulering, internationalisering og øget konkur- 

rence. Danske borgere kan uden større vanskeligheder eller omkostninger inve- 

stere i eller optage lån fra udlandet. 

Den frie kapitalbevægelighed ghed har sammen med fastkurspolitikken bl.a. betydet en 

udligning af priserne (renterne) på de finansielle produkter imellem m landene. I 

1980 var forskellen mellem den danske og tyske lange obligationsrente 10,6 procentpoint. 

Denne forskel er faldet frem til starten af 1990’erne, hvorefter de to 

renter har udviklet sig parallelt. I 2012 var renten (den lange rente) på både de 

danske og tyske statsobligationer 1,5 pct. 

Figur 1 

Renten på ti-årige statsobligationer 

16 

Pct. 

14 

12 

10 

Danmark 

8 

6 

4 

Tyskland 

2 

0 

1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

2012 

www.statistikbanken.dk/dnrenta 

324 



Den lange rente var oppe på 21 pct. i 1982 

Renten på en finansiel fordring udtrykker långivers kompensation for at stille kapital 

til rådighed. Man sondrer mellem korte og lange renter, dvs. renter på hhv. 

kortfristede og langfristede fordringer. Som indikator for den korte rente bruges 

normalt pengeinstitutternes 3 

3-måneders rente, e, hvor renten på 10-årige statsoblicentralt. 

Nationalbanken kan regulere mængde og 

pris på likviditeten i forhold til pengeinstitutterne. Den rente, pengeinstitutterne 

får og betaler til Nationalbanken, påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold 

til kunderne. Den lange rente dækker i høj grad over markedsbestemte faktorer, 

først og fremmest inflationsforventninger og risikoforventninger. Disse faktorer får 

mere indflydelse på renteudmålingen, desto længere løbetid fordringen har. Den 

lange rente vil normalt være højere end den korte rente. 

I 1981 var den lange rente helt oppe på 21 procent p.a. En del af forklaringen var 

de høje inflationsforventninger. 

gationer ofte bruges som indikator for den lange rente. 

Den korte rente kan påvirkes Aktien et risikofyldt placeringsobjekt 

En aktie er et ejerandelsbevis i en virksomhed. Værdien af aktien afhænger først og 

fremmest af forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening. Da der er 

knyttet stor usikkerhed til den fremtidige indtjening, kan aktieinvesteringer give 

anledning til såvel store tab som store gevinster. Aktiekursen afspejler – ud over 

specifikke forventninger ninger til den pågældende virksomhed – også mere generelle 

forventninger til branchen og til økonomien som helhed. 

Små ændringer i markedsinformationerne kan skabe betydelige fluktuationer på 

markedet. Det danske aktiemarked er ikke så stort som obligationsmarkedet. Det 

afspejler den danske erhvervsstruktur, som er karakteriseret af mange små og mel- 

lemstore virksomheder, hvor der ikke på samme måde som i udlandet er tradition 

for at gå på aktiemarkedet for at få finansieret sit kapitalbehov. I 2012 var 168 

selskaber noteret på Fondsbørsen. 

Figur 2 

OMXC, totalindeks for samtlige noterede aktier opgjort til markedsværdi 

450 

Ultimo året, 1995=100 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/mpk13 


325


Som indikator for udviklingen på aktiemarkedet bruges forskellige indeks. De mest 

almindelige er det ovenfor viste totalindeks, OMXC, der angiver markedsværdien 

af samtlige noterede aktier, og OMXC20, der er et vægtet markedsværdiindeks for 

de 20 største og mest handlede aktier. 

Der har været en tendens til stigende kurser, som har afspejlet udviklingen på de 

internationale markeder. Udbredte kursfald på aktiemarkederne kan dog observeres 

i de danske aktieindeks. Særligt i 2008 er der sket markante kursfald som følge 

af den finansielle krise, der startede i efteråret 2008, og senest i 2011 har den europæiske 

gældskrise medvirket til kursfald. I 2009, 2010 og 2012 indhentede ak- 

tiemarkederne noget af det tabte fra de seneste kriser. 

Værdipapirer 

Den danske realkreditobligation er internationalt enestående 

Obligationer er let omsættelige standardiserede gældsbeviser med lav risiko og fast 

afdragsprofil. Det danske obligationsmarked d var før introduktionen af euroen 

blandt de største i Europa 1 . Det er domineret af statsobligationer og realkredit- 

obligationer. Realkreditobligationer er obligationer med sikkerhed i fast ejendom 

med lang løbetid (op til 30 år). 

De danske realkreditobligationer og deres rolle i boligfinansieringen er enestående 

for det danske marked. Den relativt høje grad af sikkerhed skyldes ud over sikkerhedsstillelsen 

i fast ejendom de tilknyttede betingelser til realkreditinstitutternes 

låneudmåling vedrørende lånegrænser, løbetid og opbygning af reservefonde. 

Ultimo 2012 var ca. 18 pct. af den samlede obligationsmasse ejet af udenlandske 

investorer. Der har i de senere år været en stigende udenlandsk interesse for inve- 

stering i realkreditobligationer. Således lå 141 

pct. af disse på udenlandske dske hænder 

ultimo 2012, , hvor det kun var omkring 5 pct. i 1996. 

Figur 3 

Den cirkulerende aktie- og obligationsmasse på Københavns Fondsbørs 

5.000 

4.500 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Mia. kr. 

Cirkulerende børsnoterede obligationer, pålydende værdi 

Cirkulerende børsnoterede aktier, kursværdi 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/dnvpdkb 

1 Efter indførelsen af euroen 1. januar 1999 er eurolandenes markeder ikke længere regionalt opdelte, men udgør et sam- 

let marked. 

326 



Penge og realkreditinstitutter 

Nationalbanken handler på valutamarkedet for at stabilisere kronekursen 

Kronekursen afhænger af udbud og efterspørgsel efter valuta. Efterspørgslen efter 

fremmedvaluta øges ved importbetalinger er og kapitaleksport (f.eks. ved indlændinges 

køb af udenlandske værdipapirer eller ved indlændinges investeringer i udlandet). 

Omvendt vil eksportbetalinger og kapitalimport øge efterspørgslen efter 

kroner. . I tilfælde af en merefterspørgsel efter fremmedvaluta presses prisen på 

denne op, og kronekursen falder. 

Nationalbanken handler på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens 

kurs gennem køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med valutare- 

serven er således at give Nationalbanken n mulighed for at anvende intervention 

som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og euroen. Køb 

af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens salg af kroner, 

dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen. 

Størrelsen af den danske valutareserve er siden begyndelsen af 1990'erne og frem 

til 2003 steget meget. Det er udtryk for, at Nationalbanken i den forløbne periode 

har været nødt til netto at opkøbe valuta for at holde kronekursen nede. I perioden 

2003 – 2007 faldt valutareserven en smule. 

Markant stigning i valutareserven i de senere år 

I de senere år er der sket en markant stigning i valutareserven, fordi renteforskel- 

len mellem renterne i Danmark og især renterne i Euroområdet har gjort, at de 

udenlandske investorer har investeret mere i danske værdipapirer. Dette er sket, 

da renterne de senere år generelt er faldet, og derfor har en lille renteforskel givet 

enorm efterspørgsel. For at holde kronekursen nede har Nationalbanken derfor 

været nødt til at opkøbe udenlandsk valuta. 

Figur 4 

Valutareserven 

500 

Mia. kr. 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1984 

1986 1988 

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

2012 

www.statistikbanken.dk/dnivl 


327


Figur 5 

Dankortomsætning og beholdningen af sedler og mønt 

350 

300 

250 

Mia. kr. 

Omsætning på dankort 

200 

150 

100 

50 

Sedler og mønt i omløb 

0 

1992 1994 1996 1998 

2000 2002 2004 

2006 2008 2010 

2012 

Tabel 3244 og 326 

Danmark i valutakurssamarbejdet ERM ll 

Fra 1. januar 1999 har Danmark deltaget i et valutakurssamarbejde med Den Euro- 

pæiske Centralbank, som er en frivillig ordning for EU-lande, der ikke deltager i 

Den Økonomiske Monetære Union. I aftalen, der betegnes ERM II (Exchange Rate 

Mechanism II), deltager desuden Litauen og Letland. Samarbejdet skal sikre, at 

valutakurserne holder sig inden for det tilladte valutabånd på +/- 15 pct. i forhold 

til centralkursen. Danmark har aftalt et snævrere bånd på +/- 2,25 pct. i forhold til 

centralkursen. I tilfælde af ekstraordinært pres på kronen kan Danmark ud over at 

sælge ud af sin egen valutareserve også trække på en interventionskredit/eurokonto 

i Den Europæiske Centralbank. Valutakurssamarbejdet er således med til at 

sikre kronekursen i forhold til de europæiske valutaer og euroen, men ikke over for 

andre vigtige valutaer som f.eks. amerikanske dollar og yen. 

Penges funktion som betalingsmiddel 

Pengenes funktion som betalingsmiddel er i dag udelukkende baseret på tillid. 

Hvis en sælger skal modtage penge som betaling for sit produkt, må han kunne sto- 

le e på, at andre ligeledes vil modtage pengene som betaling. I tilfælde af høj infla- 

tion vil pengenes værdi som betalingsmiddel falde. 

Frem til 1931 var det muligt at indløse værdien af sine sedler og mønter til guld i 

Nationalbanken. Selvom guldindløseligheden derefter blev afskaffet, eksisterede 

guldfodssystemet formelt stadig helt frem til 1971. Det betød, at Nationalbanken 

var forpligtet til at opretholde en beholdning af guld svarende til værdien af sedler 

og mønter i omløb. I dag er penge stadig fordringer på Nationalbanken, men nu 

blot uden dækning af Nationalbankens guldbeholdning. 

Vanskeligt at vurdere pengemængden 

Det bliver stadigt sværere at vurdere mængden af den likviditet, l 

der er til rådighed 

i samfundet. Brugen af dankort har betydet, at kontoformer, der er knyttet til et 

dankort, hermed er blevet lige så likvide som sedler og mønter. Samtidigt kan der 

til dankortet knyttes visse kreditfaciliteter, ligesom udenlandske ndske pengeinstitutter 

kan stille kredit til rådighed for de danske borgere. Danmarks position som en lille 

åben økonomi med frie kapitalbevægelser gør, at pengemængden ikke længere har 

samme betydning som pengepolitisk måltal som tidligere. 

328 



Bank-, , realkredit- og forsikringsvirksomhed stadig klart adskilte brancher 

Siden begyndelsen af 1980’erne er der sket en overlapning af forretningsområder- 

ne i den finansielle sektor. Man kan eksempelvis i dag få tilbudt pensionsopspa- 

ringsordninger af sin bank, der ligger tæt op ad de ordninger, som livsforsikrings- 

selskaberne kan tilbyde. Det er dog stadig ikke tilladt at drive bank-, realkrediteller 

forsikringsvirksomhed i samme selskab. 

Ny lovgivning gjorde det muligt at etablere holdingselskaber og tværgående ejerskab 

blandt de finansielle selskaber indbyrdes. Et realkreditinstitut kan derfor godt 

eje en bank og omvendt. Som resultat er der foretaget en række fusioner og kon- 

cerndannelser på kapitalmarkedet. 

Få store pengeinstitutter og mange små 

Pengeinstitutsektoren varetager funktioner i forbindelse med betalings- og kreditformidling, 

omsætning af værdipapirer samt dertil hørende serviceydelser. På 

trods af de senere års fusioner blandt de større pengeinstitutter eksisterer der sta- 

dig et stort antal mindre pengeinstitutter. 

einstitutter. Der er registreret 11313 virksomheder 

ultimo 2011, , hvoraf de to største dækker 71 

pct. af balancesummen i branchen. 

Der er ofte fokus på udlånsaktiviteten i pengeinstitutsektoren, da den er meget 

konjunkturfølsom og kan tolkes som indikator for væksten bl.a. i forbrug og inve- 

steringer. Rentemarginalen, dvs. forskellen mellem udlåns- og indlånsrente, til- 

trækker også opmærksomhed. En betydelig del af bankernes indtjening ligger 

imidlertid på gebyrindtægter. 

Figur 6 

Pengeinstitutternes indtjening fordelt efter art 

2000 

2011 

Nettogebyr-indtægter 

Nettorente-indtægter 

Kursregulering 

Andre indtægter 


Realkreditinstitutternes låneaktivitet afhængig af renteændringer 

Realkreditinstitutter er eneberettigede til at drive realkreditinstitutvirksomhed ksomhed her 

i landet. Med realkreditvirksomhed menes lån mod registreret pant i fast ejendom 

på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Der er i dag otte aktører på 

markedet. Låneaktiviteten påvirkes især af renteudviklingen. Fluktuationer op 

eller er ned resulterer i konverteringsbølger, hvor låntager søger at omlægge sine lån 

til bedre vilkår. 


329



Forbrugerkredit 

Via finansieringsselskaber ydes der kredit til de danske forbrugere uden om banker 

og realkreditinstitutioner. Den samlede forbrugerkredit steg markant frem mod 

finanskrisens begyndelse i 2008. I en 5-årig periode steg forbrugerkreditten med 

50 pct. fra 14 mia. kr. ved udgangen af 2003 til 21 mia. kr. ved udgangen af 2008. 

Stigningen var hovedsageligt drevet af danskernes brug af blankolån, som er lån 

uden at stille sikkerhed. Siden finanskrisen har udviklingen på blankolån været 

faldende. I 2011 og 2012 er den samlede forbrugerkredit steget igen. Det skyldes 

primært et øget træk på købe- 

og kontokort, der omfatter alle former for udlån, 

hvor der er tilknyttet et købe- eller kontokort med eller uden sikkerhedsstillelse. 

Figur 7 

Forbrugerkredit delt op på t 

typer, ultimo året 

Mia. 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1999 2000 2001 2002 2003 

I alt 

Blankolån 

Saldo på købekort og kontokort 

Kredit mod sikkerhed 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 


Kraftig ekspansion i investeringsforeninger 

En investeringsforening er en forening, der placerer midler, som den har modtaget 

som indskud fra sine medlemmer. Medlemmerne er ofte småsparere, men kan 

også være livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde. Fordelen ved at optræde 

i fællesskab er sparede administrationsomkostninger og bedre mulighed for 

risikospredning. spredning. Investeringsforeninger er i de senere år ekspanderet kraftigt. Den 

samlede balancesum udgjorde 610 mia. kr. ved udgangen af 2011 mod 

290 mia. kr. ultimo 2002. 

Forsikrings- og pensionskasser 

Større del af den private opsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser 

Der skelnes mellem skadesforsikring samt livs- og pensionsforsikring. De forskellige 

forsikringsformer må ikke drives i samme virksomhed, men kan godt bindes 

sammen via tværgående ejerskab. Det er særligt livs- og pensionsforsikrings- 

området, der er vokset de senere e år. Udviklingen af arbejdsmarkedspensioner og 

forskellige former for skattebegunstigelser i forbindelse med pensionsindbetalinger 

har betydet, at en stadig større del af den private opsparing forvaltes af pensi- 

onskasserne og livsforsikringsselskaberne, som herved er blevet vigtige aktører på 

de finansielle markeder. 

330 


Penge og kapitalmarked 

Tabel 305 

Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. 2012 

Kursværdi, ultimo året 

Ejere 1 

Ikke-finansielle selskaber 

Industri 

Transport, 

post og tele 

Øvrige 

selskaber 

Finansielle 

selskaber 

Udenlandske 

selskaber 

I alt 

mia. kr. 

I alt 


Finansielle selskaber 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 


Husholdninger 2 

Heraf: Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 

Udlandet 

Uoplyst 

538,8 

79,9 

19,4 

6,0 

0,2 

71,8 

7,7 

1,3 

352,6 

61,0 

5,2 

6,7 

3,2 

0,2 

10,5 

0,5 

0,6 

34,2 

476,7 

185,1 

50,3 

12,9 

6,5 

61,9 

3,9 

2,8 

153,4 

1 153,157 

91,0 

165,0 

388,9 

22,0 

362,9 

18,2 

14,1 

91,0 

43,4 2 282,6 

2,1 364,8 

14,3 257,5 

3,2 417,3 

0,4 29,5 

14,4 523,2 

0,7 31,4 

0,4 19,5 

7,8 639,4 

1 Ved ejere forstås kontohavere i Værdipapircentralen. 2 Husholdninger består af personligt ejede 

firmaer, lønmodtagere, pensionister, mv. 

Kilde: Nationalbanken 


www.statistikbanken.dk/dnvpdks 

Tabel 306 

Aktieindeks ved årets udgang 

OMXC-indeks 

2010 

2011 

2012 

Ultimo 

ultimo 1995=100 

Aktier i alt 

Energi 

Materialer 

Industri 

Forbrugsgoder 

Konsumentvarer 

Sundhedspleje 

Finans 

It 


Forsyning 

395 

51 

453 

385 

143 

216 

1 032 

319 

318 

157 

307 

325 

10 

502 

273 

40 

171 

1 067 

218 

289 

149 

340 

404 

5 

571 

309 

58 

159 

1 397 

274 

442 

130 

188 

Kilde: Københavns Fondsbørs 




331


Tabel 307 

Sektorfordeling af den cirkulerende obligationsmasse. 20122 

Pålydende værdi ultimo året 

Stats- 

obligationer 

mv. 

Realkredit- 

obligationer 

mv. 1 

Andre 

obligationer 2 

I alt 

I alt 


Finansielle selskaber 

Monetære, finansielle institutioner 


Forsikringsselskaber og pensionskasser 251 838 515 798 27 099 794 735 


Statslig forvaltning og service 

Kommunal forvaltning og service 


Husholdninger 

Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 

Uoplyst 

Udlandet 

mio. kr. 

631 584 3 218 625 229 627 4 079 836 

3 060 121 387 7 705 132 152 

89 676 1 955 369 94 091 2 139 136 

26 879 1 496 946 43 256 1 567 081 

62 797 458 423 50 834 572 054 

70 250 69 852 377 72 297 35 532 35 886 

49 642 42 596 6 795 192 189 

147 980 

43 058 

21 880 251 1 152 

1 921 61 055 25 182 88 158 

1 920 23 274 836 26 030 

948 17 143 1 568 19 659 

211 972 452 302 23 504 687 778 

1 Realkreditobligationer samt obligationer udstedt af andre obligationsudstedende institutter. 

2 Kommuneobligationer, skibskreditfondsobligationer, erhvervsobligationer, udenlandske obligationer 

og CMO- obligationer. 

Kilde: Nationalbanken 


www.statistikbanken.dk/dnvpdks 

Tabel 308 

Effektiv rente af obligationer 

Effektiv nominel kreditorrente 

2010 

2011 2012 

pct. p.a. 

Statsobligationer: 

5-årige: 

10-årige: 

Ultimo året 

Årsgennemsnit 

Ultimo året 


2,04 

2,16 

2,98 

2,91 

0,62 

1,96 

1,58 

2,71 

0,06 

0,49 

1,05 

1,56 

Realkreditobligationer: 

20-årige: 

Ultimo året 


4,39 

4,18 

3,19 

4,05 

2,92 

3,40 

30-årige: 

Ultimo året 


4,53 

4,67 

3,94 

4,71 

3,46 

4,08 

Kilde: Danmarks Nationalbank 


332 



Tabel 309 

Den finansielle sektor, hovedtal 

2010 

2011 

Balance 

Virksomheder 

Ansatte 

Balance 

Virksomheder 

Ansatte 

I alt 

Pengeinstitutter 

Realkreditinstitutter 

Danmarks Skibskreditfond 

Fondsmæglerselskaber 

Investerings- og specialforeninger 

Investeringsforvaltningsselskaber (store) 1 

Investeringsforvaltningsselskaber (små) 1 

Skadesforsikringsselskaber 

Livsforsikringsselskaber 

Tværgående pensionskasser 

Firmapensionskasser 

ATP, LD, AES og SP 

mia. kr. 

11 130 4 288 3 239 

84 

2 644 0,3 

0,7 169 1 351 478 51 823 

antal 

471 123 8 

1 

44 94 3 

12 97 31 24 30 4 

66 342 44 186 4 371 58 

580 

. . . 98 276 12 019 3 766 266 37 

685 mia. kr. 

11 512 

4 307 

3 388 

79 

2 

610 

0,4 

0,7 

178 

1 496 

556 

53 

842 

antal 

445 65 179 

113 42 820 

8 4 527 

1 

58 

43 532 

91 . . . 

3 107 

11 264 

92 12 192 

29 3 666 

21 271 

29 

35 

4 707 

1 Investeringsforvaltningsselskaber; store – tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. 

Små – ikke tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed. 

Kilde: Finanstilsynet 




333


Tabel 310 

Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse og balance 

Resultatopgørelse 

Nettorenteindtægter 

Kursreguleringer 

Udbytte af aktier 


Omkostninger inkl. afskrivninger 

Årets resultat 

Balance 

Aktiver i alt 

Guldbeholdning 

Fordring på Den Internationale Valutafond (SDR) 

Fordringer på udlandet 

Udlån 

Obligationer og aktier 

Andre aktiver 


Seddelomløb 

Møntomløb 

Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) 

Forpligtelser over for udlandet 

Indlån 

Andre passiver 

Statens løbende konto 

Egenkapital 

2010 

3 546 

4 567 

129 

12 

-600 

7 654 

486 144 

16 938 

17 833 

397 085 

13 374 

32 609 

8 305 

486 144 

56 697 

5 844 

13 253 

3 134 

147 067 

14 737 

179 443 

65 969 

mio. kr. 

2011 2012 

4 265 3 834 

835 

637 

74 

122 

165 

60 

-606 

-611 

4 733 4 042 

569 804 628 549 

19 356 20 148 

20 545 21 364 

455 374 462 816 

28 101 69 748 

34 512 35 214 

11 916 19 259 

569 804 628 549 

56 687 60 045 

5 720 5 759 

13 511 13 323 

3 378 2 685 

158 712 312 026 

37 584 

315 

225 849 163 694 

68 363 70 702 




Tabel 311 

Danmarks Nationalbanks diskonto 

Diskonto 

Diskonto 

Diskonto 

pct. 

1995 

8. marts 

6. . juli j 

3. august 

25. . august 

9. november 

15. . december 

1996 

25. . januar j 

7. marts 

19. . april 

1997 

10. . oktober 

1998 

6. . maj 

29. . maj 

21. september 

5. november 

4. december 

1999 

4. . februar 

9. april 

5. . november 

2000 

4. februar 

6,00 

5,75 

5,50 

5,00 

4,75 

4,25 

4,00 

3,75 

3,25 

3,50 

4,00 

3,75 

4,25 

4,00 

3,50 

3,25 

2,75 

3,00 

3,25 

17. marts 

28. april 

9. juni 

1. september 

6. oktober 

2001 

14. maj 

31. august 

18. september 

9. november 

2002 

6. december 

2003 

7. marts 

6. juni 

2005 

2. december 

2006 

3. marts 

9. juni 

4. august 

6. oktober 

8. december 

2007 

9. marts 

3,50 

3,75 

4,25 

4,50 

4,75 

4,50 

4,25 

3,75 

3,25 

2,75 

2,50 

2,00 

2,25 

2,50 

2,75 

3,00 

3,25 

3,50 

3,75 

7. juni 

4,00 

2008 

4. juli 

4,25 

8. oktober 4,50 

7. november 4,00 

5. december 3,50 

2009 

16. januar 2,75 

6. marts 

2,00 

3. april 

1,75 

11. maj 

1,40 

8. juni 

1,20 

14. august 1,10 

28. august 1,00 

2010 

15. januar 0,75 

2011 

7. april 

1,00 

8. juli 

1,25 

4. november 1,00 

9. december 0,75 

2012 

1. juni 

0,25 

6. juli 

0,00 


www.statistikbanken.dk/disk 

334 



Tabel 312 

Pengeinstitutternes resultatopgørelse og balance 

Ultimo året 

Antal pengeinstitutter 

Antal ansatte, ultimo året 


+Renteindtægter 

÷Renteudgifter 

Renteindtægter, netto 

+Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele 

+Gebyrer og provisions-indtægter 

indtægter 

÷Afgivne gebyrer og provisions-indtægter 

Rente- og gebyrindtægter, netto 

+Kursstigning på værdipapirer og valuta 

+Andre ordinære indtægter 

Resultat af finansielle poster 

÷Udgifter til personale og administration 

÷Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 

÷Andre driftsudgifter 

÷Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto) 

+Kursstigning på kapital-interesserinteresser 

Resultat af ordinær drift 

+Ekstraordinærer indtægter (netto) 

Resultat før skat 

÷Skat 


Balance 

Aktiver i alt 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 

Udlån 

Obligationer mv. 

Aktier mv. 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 

Immaterielle aktiver 

Materielle aktiver 

Andre aktiver 


Gæld til kreditinstitutter mv. 

Indlån 

Udstedte obligationer mv. 

Andre passiver, periode-afgrænsningsposter 

Hensættelser til omkostninger 

Efterstillede kapitalindskud 

Egenkapital 

2010 

123 

44 186 

103 104 

44 140 

58 618 

802 

24 974 

6 199 

78 071 

5 004 

4 799 

87 852 

46 510 

3 468 

6 510 

35 951 

8 333 

4 042 

0 

4 042 

2 482 

1 622 

4 287 392 

604 097 

1 953 603 

943 051 

27 762 

147 113 

24 872 

17 528 

569 366 

4 287 392 

766 992 

1 627 502 

634 380 

869 441 

19 030 

119 798 

250 249 

mio. kr. 

2011 

113 

42 820 

101 310 

49 680 

51 254 

889 

24 621 

6 203 

70 431 

2 071 

4 426 

76 982 

48 125 

3 747 

2 319 

24 281 

4 698 

3 504 

0 

3 504 

1 613 

1 891 

4 308 665 

547 267 

1 787 831 

955 521 

25 703 

142 277 

25 565 

17 348 

807 153 

4 308 665 

797 917 

1 627 123 

500 526 

987 094 

13 440 

112 184 

270 381 

Anm.: Ekskl. grønlandske banker. 





335


Tabel 313 

Pengeinstitutters indenlandske indlån og udlån. 2012 

Indlån 

Udlån 1 

I alt 

Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 


Fremstillingsvirksomhed 

El-, gas- og fjernvarmeforsyning 

Vandforsyning; kloakvæsen og affaldshåndtering 

Bygge- og anlægsvirksomhed 

Engroshandel og detailhandel 

Transport og godshåndtering 

Overnatnings-faciliteter og restaurations-virksomhed 


Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 

Fast ejendom 

Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 

Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 

Offentlig forvaltning og forsvar; socialsikring 

Undervisning 

Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 

Kultur, forlystelser og sport 


Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion 

Ekstra-territoriale territoriale organisationer og organer 

Lønmodtagere, pensionister, mv. 

Uoplyst 

mio. kr. 

1 541 318 1 513 521 

16 906 58 542 

5 040 817 

26 258 58 056 

7 137 19 103 

4 120 2 389 

14 013 19 202 

37 845 61 624 

16 378 31 665 

6 523 7 674 

14 200 8 189 

404 009 501 864 

38 978 97 841 

40 842 27 607 

9 771 17 786 

20 802 27 786 

5 773 2 470 

12 685 7 655 

4 413 3 433 

14 800 5 691 

163 138 

37 

4 

828 831 538 397 

11 794 15 588 

1 Skyld ultimo året. 



Tabel 314 

Pengeinstitutternes særlige indlånsformer 

Ultimo året 

2010 

2011 

Ændring i pct. 

i forhold til året før 

mio. kr. 

pct. 

I alt særlige indlånsformer 

Indekskonti 

Kapitalpensionskonti 

Børneopsparingskonti 

Selvpensioneringskonti 

Investeringsfondskonti 

Etableringskonti 

Boligopsparings-kontrakter 

Ratepensionskonti 

Uddannelsesopsparing 

Gevinstopsparingskonti 

Konjunktur-udligningskonti 

udligningskonti 

216 039 

9 256 

93 498 

13 098 

2 435 

2 

812 

408 

89 465 

140 

6 891 

34 

209 589 

8 128 

91 579 

13 095 

1 931 

1 

774 

377 

87 163 

98 

6 413 

30 

-3,0 

-12,2 

-2,1 

0,0 

-20,7 

-50,0 

-4,7 

-7,6 

-2,6 

-30,0 

-6,9 

-11,8 




336 



Tabel 315 

Realkreditinstitutterne 

Antal institutter 


+ Renteindtægter 

–Renteudgifter 

Renteindtægter, netto 

+Gebyrer og provisioner mv. 

Rente- og gebyrindtægter, netto 

–Udgifter til personale, administration mv. 

–Afskrivninger og hensættelser 

+Kursstigning 

+Andre ordinære indtægter 

Ordinært driftsresultat 

+Ekstraordinære indtægter (netto) 

–Skat 


Balance 

Aktiver i alt 

Tilgodehavende hos kreditinstitutter mv. 

Udlån 

Obligationer og aktier, mv. 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 

Immaterielle aktiver 

Materielle aktiver 

Andre aktiver 


Gæld til kreditinstitutter 

Udstedte obligationer mv. 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 

Hensættelser til omkostninger 

Efterstillede kapitalindskud 

Egenkapital 

2010 

8 

109 519 

91 930 

17 589 

-1 456 

16 133 

5 067 

3 122 

1 418 

179 

9 541 

. . . 

1 714 

7 827 

3 239 355 

585 580 

2 407 462 

183 621 

29 529 

4 521 

646 

27 996 

3 239 355 

633 018 

2 357 553 

77 373 

1 398 

23 294 

146 719 

mio. kr. 

2011 

8 

109 558 

92 205 

17 353 

-1 

810 

15 543 

5 135 

3 553 

-2 111 

70 

4 812 

. . . 

884 

3 929 

3 387 676 

627 918 

2 499 393 

194 725 

30 225 

4 147 

643 

30 624 

3 387 676 

663 536 

2 468 032 

80 353 

1 371 

23 954 

150 429 




Tabel 316 

Realkreditinstitutternes nettoudlån 

2010 

2011 2012 

Udlån inkl. indekslån i alt 

Ejerboliger og fritidshuse 

Udlejningsejendomme 

Erhvervsejendomme 

Andre ejendomme 

Anm.: Realkreditinstitutternes udlån er opgjort til kontantværdier. Nettoudlån er lig bruttonyudlån 

fratrukket førtidige indfrielser og ordinære afdrag. 

67 224 

40 898 

5 781 

17 123 

3 422 

mio. kr. 

50 398 65 630 

24 638 27 560 

9 574 13 217 

14 258 22 839 

1 927 2 014 




337


Tabel 317 

Større finansieringsselskaber, factoring og anden udlån 

Tilgang i alt 

Status 

2010 

2011 Ult. 2010 Ult. 2011 

Factoring 

Anden udlån 

mio. kr. 

25 227 28 185 4 434 4 752 

11 223 15 346 34 649 36 947 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber 



Tabel 318 

Større finansieringsselskaber, leasing 

Aktiviteter i årets løb 

I alt 

Industriudstyr 

Edb- og kontorudstyr 

Lastvogne og varevogne 

Personvogne 

Skibe, fly, jernbanemateriel 

Bygninger 

Andet 

Status ultimo 

2010 

13 750 

1 770 

1 897 

4 265 

2 506 

11 

293 

3 008 

47 027 

mio. kr. 

2011 

18 072 

2 452 

2 001 

5 694 

3 517 

23 

1 448 

2 937 

46 226 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber 



338 



Tabel 319 

Livsforsikringsselskaber 

Antal selskaber 


A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 

+ Overført investeringsafkast 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 

-Forsikringsydelser for egen regning 

-Forøgelse af livsforsikringshensættelser 

-Administrationsudgifter 

-Ændring i bonusudjævningshensættelser 

+ Resultat af syge- og ulykkesforsikring 

Resultat af forsikringsvirksomheden 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Samlet investeringsresultat 

-Skat på pensionsafkast 

-Overført investeringsafkast til livs- og pensionsordninger 

-Overført investeringsafkast til syge- og ulykkesforsikringer 

Investeringsresultat 

C: Samlet virksomhed 

+ Resultat af primær drift 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto 

+ Ekstraordinære indtægter, netto 

-Skatter 

Årets nettoresultat 

D: Forøgelse af egenkapital 

+ Årets nettoresultat 

-Udbytte mv. 

Egenkapitalforøgelse, i alt 

heraf henlagt til sikkerhedsfond 

Balance 

Aktiver i alt 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 

Obligationer 

Kapitalandele 

Udlån 

Øvrige 

B: Øvrige aktiver 


Egenkapital 

Hensættelser 

Øvrige passiver 

2010 

31 

92 027 

95 416 

187 443 

63 092 

120 560 

4 196 

-2 811 

292 

2 698 

109 968 

14 552 

96 624 

-4 817 

3 609 

mio. kr. 

6 307 

983 

0 

1 485 

5 805 

5 805 

326 

5 479 

. . . 

1 351 032 

3 687 

515 863 

403 638 

29 682 

21 876 

376 286 

1 351 032 

58 349 

1 176 093 

116 590 

2011 

29 

98 329 

81 749 

180 078 

70 725 

119 046 

4 599 

-14 703 

31 

442 

94 215 

12 467 

76 534 

3 318 

1 896 

2 338 

920 

0 

613 

2 645 

2 645 

274 

2 371 

. . . 

1 496 225 

3 423 

505 577 

383 938 

76 042 

22 154 

505 091 

1 496 225 

58 677 

1 280 441 

157 107 



www.statistikbanken.dk/mpk50 og mpk51 


339


Tabel 320 

Skadesforsikringsselskaber 

Antal selskaber 


A: Forsikringsvirksomheden 

+Præmieindtægter for egen regning 

+Forsikringsteknisk rente for egen regning 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 

-Erstatningsudgifter for egen regning 

-Administrationsudgifter 

-Andre forsikringsmæssige poster 

Resultat af forsikringsvirksomheden 

B: Investeringsvirksomheden 

+Resultat af investeringsvirksomheden 

C: Samlet virksomhed 

Resultat af primær drift 

+Øvrige ordinære indtægter, netto 

+Ekstraordinære indtægter, netto 

-Skatter 


D: Forøgelse af egenkapitalen 


+Balanceposteringer 

+Kapitaltilførsler 

Tilgang i alt 

-Udbytte mv. 

Egenkapitalforøgelse, i alt 

Heraf henlagt til sikkerhedsfond 

Balance 

Aktiver i alt 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 

Obligationer 

Kapitalandele 

Udlån 

Øvrige 

B: Øvrige aktiver 


Egenkapital 

Hensættelser 

Øvrige passiver 

2010 

97 

50 199 

385 

50 584 

39 592 

9 140 

600 

1 252 

mio. kr. 

7 285 

8 537 

-1 238 

753 

861 

7 191 

6 156 

2 811 

16 

8 983 

4 684 

4 299 

. . . 

170 367 

5 206 

93 448 

45 216 

226 

1 668 

24 603 

170 367 

62 780 

85 942 

21 645 

2011 

92 

50 879 

474 

51 353 

38 247 

9 066 

704 

3 336 

3 708 

7 044 

-2 576 

756 

936 

4 288 

4 288 

1 120 

40 

5 448 

2 968 

2 480 

. . . 

177 659 

5 542 

97 692 

44 815 

245 

1 393 

27 972 

177 659 

64 066 

92 645 

20 948 



www.statistikbanken.dk/mpk52 og mpk53 

340 



Tabel 321 

Skadesforsikring fordelt efter branche 

Præmier 

Erstatninger 

2010 2011 2010 2011 

mio. kr. 

I alt 

Erhvervsforsikring i alt 

Arbejdsskadeforsikring 

Bygningsforsikring 

Løsøreforsikring mv. 

Erhvervsansvarsforsikring 

Sø- og transportforsikring 

Luftfartsforsikring 

Anden erhvervsforsikring 

Privatforsikring i alt 

Familieforsikring 

Grundejerforsikring 

Fritidshusforsikring 

Ejerskifteforsikring 

Anden privatforsikring 

Personulykkesforsikring i alt 

Sundhedsforsikring 

Enkelt ulykkes- og sygeforsikring 

Erhvervsudygtighedsforsikring 

Motorkøretøjsforsikring i alt 

Ansvar 

Kasko 

Kredit- og kautionsforsikring 

Turistassistance- og retshjælpsforsikring 

Direkte forretning i alt 

Indirekte forretning i alt 

Anm.: Præmier og erstatninger er angivet med reserveregulerede bruttobeløb. Indirekte forretning er 

den modtagne gen-forsikring, som det enkelte forsikringsselskab har overtaget fra andre forsikrings- 

selskaber. 

55 880 58 216 42 574 46 193 

15 890 

3 847 

5 038 

3 253 

1 670 

1 240 15 796 3 584 4 976 3 124 1 857 

1 316 

11 534 2 750 4 082 2 090 936 

1 150 

13 209 

1 632 

5 575 

3 243 

1 258 

685 

10 

12 

17 

14 

831 926 510 801 

13 289 

4 254 

5 706 

722 

14 203 4 615 6 160 

764 

11 603 3 810 5 170 523 

13 234 

4 659 

6 051 

543 

324 331 373 403 

2 283 2 334 1 727 1 578 

9 685 

999 10 187 1 155 

6 903 685 7 054 

3 157 

8 259 8 588 5 947 3 669 

427 444 271 228 

15 615 16 520 11 692 11 586 

6 313 6 383 5 077 4 978 

9 302 10 137 6 615 6 609 

273 

637 

55 388 57 765 42 330 45 911 

492 

336 

723 

451 

102 

497 

244 

210 

617 

282 


Nye tal offentliggøres oktober ober 2013 



341


Tabel 322 

Pensionskasser 

Tværgående pensionskasser 

Firmapensionskasser 

2010 2011 2010 2011 


Erhvervsaktive medlemmer 

Pensionerede medlemmer 

Pensionerede ægtefæller 

Børn, der oppebærer børnepension 

Løbende årlig pension i alt 

Pension til medlemmer 

Pension til ægtefæller 

Pension til børn 

Diverse indtægter 

Medlemsbidrag 

Heraf ekstraordinære bidrag 

Renteindtægter og udbytte 

Diverse udgifter 1 

Pensioner 

Udtrædelsesgodtgørelser 

Aktiver i alt 

Statsobligationer 1 

Andre obligationer 1 

Realkreditobligationer mv. 1 

Likvide beholdninger 

Lån i fast ejendom 

Lån mod anden sikkerhed 

Andre aktiver 

Præmiereserver 

Anm.: Visse pensionskassers regnskabsår er ikke sammenfaldende med kalender-året. 

1 Bogført værdi. 

704 688 586 760 96 071 13 282 8 575 723 620 598 891 102 499 13 702 8 528 

mio. kr. 

18 261 6 409 8 510 2 403 939 

17 174 

5 824 

8 162 

2 257 

931 

8 323 7 055 1 053 215 18 877 - 

10 402 9 092 1 092 218 

19 289 

-7 

11 956 8 746 3 193 17 

971 

798 

12 279 

9 052 

3 210 

17 

857 

397 

10 807 11 818 692 439 697 18 015 1 141 80 223 1 910 27 14 597 323 784 356 877 10 423 13 288 913 

555 614 10 702 1 903 93 487 1 789 20 

64 101 383 612 364 674 

1 336 1 899 . . . 

50 789 5 938 15 955 14 522 1 436 0 

212 

12 726 38 500 1 557 

1 815 

. . . 

53 019 

7 073 

11 209 

13 211 

1 419 

0 

1 

20 106 

43 130 




342 



Tabel 323 


Ultimo året 

Nationalbankens guldbeholdning 

Nationalbankens fordringer på udlandet 

Fordringer på Den Internationale Valutafond 

Andre aktiver 

Valutareserven i alt 

2010 

16,9 

397,1 

17,8 

54,3 

486,1 

2011 2012 

mia. kr. 

19,4 

20,1 

455,4 462,8 

20,5 

21,4 

74,5 124,2 

569,8 628,5 



Tabel 324 

Pengemængden 

2010 

2011 

2012 

mia. kr. 

Pengemængden 

Seddel- og møntomløb 

Indlån i banker og sparekasser 

-Anfordring 

-Aftaleindskud 

1 

962,3 

52,6 

909,7 

747,8 

161,9 

931,0 

52,5 

878,5 

727,2 

151,3 

986,3 

54,6 

931,6 

796,8 

134,8 

1 Dækker fx indlån på opsigelse og indlån på tidsindskud. 



Tabel 325 

Forbrugerkredit 

Ultimo året 

2010 

2011 

2012 

mio. kr. 

I alt 

Saldo på købekort og kontokort 

Heraf benzinselskaber 

Blankolån 

Kredit mod sikkerhed 

18 294 

6 475 

1 035 

8 995 

2 824 

18 632 

6 622 

1 202 

8 859 

3 151 

19 511 

7 552 

1 409 

8 396 

3 563 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber og kontoringe 




343


Tabel 326 

Omsætning på dankort 

1995 

2000 

2005 

2011 2012 

tusinde stk. 

Antal dankort 

Transaktioner 

2 703 

218 119 

3 018 

390 851 

3 511 

580 283 

4 496 4 794 

922 472 975 377 

mio. kr. 

Omsætning 

71 665 

132 970 

214 743 

298 274 309 876 

Kilde: NETS 



Tabel 327 

Valutakurser 

Møntenhed 

2010 

2011 2012 

kr. 

Britiske pund 

Bulgarske lev 

Lettiske lats 

Litauiske litas 

Norske kroner 

Polske zloty 

Schweiziske franc 

Svenske kroner 

Tjekkiske koruna 

Ungarske forint 

EUR Euro 

GBP 

BGN 

LVL 

LTL 

NOK 

PLN 

CHF 

SEK 

CZK 

HUF 

EUR 

869,02 

380,78 

1 050,80 

215,69 

93,02 

186,47 

540,60 

78,15 

29,47 

2,70 

744,74 

859,05 

918,37 

380,95 

380,60 

1 055,0101 1 067,58 

215,78 

215,59 

95,61 

99,62 

181,1414 178,05 

605,74 

617,57 

82,52 

85,62 

30,30 

29,61 

2,67 

2,58 

745,05 

744,38 

Amerikanske dollar 

Australske dollar 

Brasilianske real 

Canadiske dollar 

Hong Kong dollar 

Japanske yen 

Kinesiske yuan renminbi 

Singapore dollar 

Effektiv kronekurs, 1980 = 100 

USD 

AUD 

BRL 

CAD 

HKD 

JPY 

CNV 

SGD 

562,57 

516,96 

319,87 

546,08 

72,41 

6,43 

83,12 

413,16 

103,97 

536,22 

579,72 

552,82 

600,80 

320,51 

297,84 

541,84 

580,10 

68,8888 74,74 

6,74 

7,28 

83,00 

91,88 

426,32 

464,04 

103,600 100,59 

Anm.: Kursen er et årsgennemsnit. 



www.statistikbanken.dk/dnvala 

344 


Udenrigsøkonomi 

Udviklingen i den samlede udenrigshandel 

Udenrigshandel med varer 

Udenrigshandel med tjenester 

Betalingsbalance


Udviklingen i den samlede udenrigshandel 

Importen er nu også tilbage på før-krise niveau 

I 2009 faldt Danmarks samlede eksport og import kraftigt som følge af den globale 

finanskrise og den efterfølgende økonomiske tilbagegang. . Eksporten var i 2011 

tilbage på samme niveau som i 2008, mens det for importen skete i 2012. 

Danmarks samlede eksport af varer og tjenester har over de sidste 21 år været høog 

tjene- 

jere end den samlede import, og dermed har der været overskud på vare- ste balancen over for udlandet i hele perioden. Udviklingen i importen og eksporten 

efter 2008 har resulteret i en rekordhøj balance overfor udlandet i både 2010 

og 2011, men i 20122 faldt overskuddet på vare og tjenestebalancen til 82,2 mia. kr. 

Figur 1 

Udenrigshandel 

med varer og tjenester 

1.000 

Mia. kr. 

Balance i mia. kr. 

250 

900 

225 

800 

200 

700 

Eksport 

175 

600 

150 

500 

400 

300 

Import 

Balance (højre akse) 

125 

100 

75 

200 

50 

100 

25 

0 

1992 1994 

1996 1998 

2000 2002 2004 2006 2008 

2010 2012 

0 

www.statistikbanken.dk/bet3 

og www.statistikbanken.dk/bop3 

I opgørelsen af Danmarks samlede udenrigshandel benyttes varebegrebet fra beta- 

lingsbalancen, da udenrigshandel med varer og udenrigshandel med tjenester pga. 

mindre definitionsmæssige forskelle ikke 

kan lægges sammen. I tabel 338 ses 

overgangen fra det varebegreb, der bruges i statistikken over udenrigshandel med 

varer til det varebegreb, der bruges i betalingsbalancestatistikken 

– der korrigeres 

bl.a. for 

danske skibes køb af brændstof i udenlandsk havn og for fragtomkostni 

omkostninsig 

i samme 

ger i forbindelse med import af varer. 

Stor stigning i handlen med tjenester 

Handlen med varer og tjenester har i det meste af 1990’erne udviklet tempo, , men fra slutningen af 1990’erne øgede handlen med tjenester sin betyd- 

ning for Danmarks udenrigshandel, således at tjenestehandlen i 2012 var ca. fem 

gange større end i 1992 målt i løbende priser, , mens handlen med varer kun var ca. 

to en halv gange større. 

I 2009 faldt handlen med både varer og tjenester som følge af finanskrisen, men 

allerede i 2010 steg handlen igen – i 2012 var det alene importen af varer, der ikke 

var helt tilbage på niveauet fra før krisen. 

346 



Figur 2 

Udviklingen i samhandlen med udlandet, årets priser 

550 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

Indeks, 1990=100 

Import af tjenester 

Eksport af tjenester 



100 

1992 

1994 1996 1998 

2000 2002 

2004 2006 2008 

2010 2012 

www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3 


Varehandlen øget gennem de seneste 21 år 

Varehandlen med udlandet var i 2012 to en halv gange større end i 1992 målt i 

løbende priser. Eksporten var steget fra 251,0 

mia. kr. i 1992 til 612,5 mia. kr. i 

2012, , mens importen i samme periode steg fra 214,2 mia. kr. til 533,3 mia. kr. 

Figur 3 


700 

Mia. . kr. 


140 

600 

Eksport 

120 

500 

400 

Import 

100 

80 

300 


60 

200 

40 

100 

20 

0 

1992 1994 1996 1998 

2000 2002 2004 2006 2008 

2010 2012 

0 

www.statistikbanken.dk/uhv7 

Overskud på handelsbalancen de seneste 25 2 

år 

Danmarks udenrigshandel med varer har siden afslutningen af 2. verdenskrig været 

karakteriseret ved, at der først var en meget lang periode med permanent un- 

derskud på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden 1987 har været 

en lang periode med overskud. Handelsbalancen beregnes som forskellen mel- 

lem eksport og import af varer. 


347


Handelsbalancen fra 1952 til og med 1986 viste e et gennemsnitligt årligt under- 

skud i handlen med udlandet på 4,4 pct. af bruttonatio 

nationalproduktet (BNP). I den 

efterfølgende periode frem til og med 2012 

2 var der et gennemsnitligt årligt over- 

skud på 3,2 pct. af BNP. Siden starten af 1950’erne har både importen og ekspor- 

ten i store træk udgjort en fjerdedel af BNP. De seneste år har denne andel for eksporten 

dog ofte udgjort næsten en tredjedel 

af BNP. 

Figur 4 

Handelsbalancen 

Pct. af BNP 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

Figur 5 

Import og eksport 

-8 

1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 

www.statistikbanken.dk/nat01, sitc5r3y og sitc5r4y 

2002 2007 

2012 

Pct. af BNP 

35 

Eksport 

30 

25 

Import 

20 

15 

62 72 82 92 02 12 


kbanken.dk/nat01, 

sitc5r3y og sitc5r4y 

Værdien af udenrigshandlen afhænger ikke blot af mængden af de varer, der im- 

i 

porteres og eksporteres, men også af deres prisniveau. 

For eksempel medførte 

Koreakrigens udbrud i starten af 1950’erne stigende råvarepriser. Det betød i sig 

selv, , at både importens og eksportens andel af BNP steg kraftigt. Også de to olie- 

kriser i 1970’erne gav stigende importpriser. Eksportens andel af BNP steg således 

kraftigt i slutningen af 1970’erne frem til midten af 1980’erne. Siden 1987 har 

eksportens andel af BNP oversteget importens – en udvikling, der har bidraget 

positivt til væksten i BNP. Under finanskrisen i 2008 og 2009 faldt både importen 

og eksporten kraftigt, så overskuddet på handelsbalancen blev bevaret. 

Vore største samhandelspartnere er vore naboer 

Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt på Danmark. Såle 

edes 

tegnede 

de øvrige 26 EU-lande sig for 66 pct. af Danmarks samlede udenrigshan- 

del med varer i 2012 

2 og Norge 6 pct. Danmarks udenrigshandel er endvidere kon- 

aftog de ti største ek- 

sportmarkeder 67 pct. af den samlede danske vareeksport, mens ti lande tegnede 

centreret på få dominerende samhandelspartnere. re. I 2012 sig for 72 

pct. af vareimporten til Danmark. 

Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, men i de senere år har andelen 

været svagt faldende. I 2012 udgjorde importen fra Tyskland 2 

21 pct. af Danmarks 

samlede import og eksporten udgjorde 15 pct. Ti år tidligere udgjorde importen fra 

Tyskland 22 pct., mens eksporten udgjorde 191 

pct. Kina er det land, der i de senere 

år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, og Kina er nu 

Danmarks 

fjerdestørste importland med 7 pct. i 2012. . Danmarks eksport til Kina 

har ikke helt samme betydning, idet Kina ligger nummer otte på listen med ca. 3 

pct. af Danmarks samlede vareeksport. 

348 



Figur 6 

Top10 eksportmarkeder og importlande 

25 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

2002 

2012 

25 

Pct. 

Andel af samlede import 

2002 2012 

20 

20 

15 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

0 

Tyskland 

Sverige 


USA 

Norge 

Nederlandene 

Frankrig 

Kina 

Italien 

Polen 

Tyskland 

Sverige 

Nederlandene 

Kina 


Norge 

Italien 

Polen 

Belgien 

Frankrig 

www.statistikbanken.dk/sitc2r3y og sitc2r4y 

Eksporten domineres af landbrugs-, olie-består i hovedtræk af en bred vifte af industriprodukter, 

olie samt landbrugsprodukter. Blandt de mest betydende varer i industrieksporten 

ses især 

medicinske produkter 

samt maskiner, men også beklædning, møbler og 

fødevarer præger eksporten. Importen af varer domineres af olie samt varer til 

og industriprodukter 

Danmarks eksport af varer 

forbrug og til anvendelse i industri og andre erhverv. 

Figur 7 

Udenrigshandel med varer fordelt efter varegrupper. . 2012 

Andel af samlede eksport, pct. 

Medicinske og pharmac. prod. 

Rå mineralolier og prod. deraf 

Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n. 


Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 

Elektr. maskiner og app. i.a.n. 

Beklædn.genstande og -tilbehør 


Metalvarer, i.a.n. 

Specialmask. til forsk. industrier 

0 5 10 15 

www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 

sitc2r4y 

Rå mineralolier og prod. deraf 

Køretøjer 

Elektr. maskiner og app. i.a.n. 

Beklædn.genstande og -tilbehør 

Maskiner og -tilbehør til ind. i.a.n. 

Div. forarbejdede varer, i.a.n. 

Medicinske og pharmac. prod. 

App. til telekomm., lydoptag. mv. 

Kontormask., aut.databeh.udstyr 

Andel af samlede import, pct. 


0 

5 

10 

Eksporten domineres af færdigvarer og halvfabrikata 

Siden starten af 1960’erne er landbrugsvarernes andel (inkl. fisk) af den samlede 

eksport mere end halveret, så salget i dag udgør omkring 17 pct. af den samlede 

eksport. Færdigvarernes andel af eksporten en er derimod steget betydeligt i den 

samme periode og udgør i dag 39 pct. af eksporten. Eksporten af halvfabrikata er 

ligeledes steget, nemlig fra ca. 20 pct. i 1960 til nu at udgøre 3 

31 pct. af den samle- 

de eksport. 


349


Færdigvarer udgør halvdelen af importen 

Siden 1960 er færdigvarernes andel af den samlede import steget betragteligt, og 

handlen med disse varer udgør i dag knap halvdelen af den samlede import. I 

samme periode er importen af halvfabrikata tilsvarende reduceret, så andelen i 

dag kun udgør knap p en tredjedel af den samlede import. Set over de seneste 10 år 

er brændslers andel øget, færdigvarer mindsket, mens andelene af hhv. halvfabri- 

kata samt andre varer er næsten uændret. 

Figur 8 

Eksport og import af varer fordelt efter varegrupper 

100 

Pct. af eksport i alt 

90 

80 

Halvfabrikata 

70 

60 

50 

Færdigvarer 

40 

30 

Andre varer 

20 

10 

Landbrugsvarer 

0 

1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 

100 

Pct. af import i alt 

90 

80 

Halvfabrikata 

70 

60 

Brændselsstoffer 

50 

Andre varer 

40 

30 

Færdigvarer 

20 

10 

0 

1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 

Figur 9 

Eksport og import 

af råolie 

16 

Mio. tons 

Eksport 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

Import 

0 

87 92 97 02 07 12 

Danmark er nettoeksportør af olie 

Importen af olie og olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 

for omkring 10 pct. af den samlede import. Herefter betød de store stigninger i 

oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til midten af 1980’erne 

værdimæssigt udgjorde 20 pct. af den samlede import. Efterfølgende følgende er olie og 

olieprodukternes andel af importen reduceret, så den i dag u 

udgør 

9 pct. af den 

samlede import. 

Olieeksporten har udviklet sig anderledes, idet den steg kraftigt fra 1997 til 2004, 

hvorefter den har været kraftigt faldende. I 2012 udgjorde eksporten af olie og 

olieprodukter knap 10 pct. af den samlede eksport. . Hvis vi alene ser på råolie, så er 

den eksporterede mængde i dag dobbelt så stor som den importerede. Danmark 

har siden 1997 har v 

været nettoeksportør af olie. 


og sitc5r4y 

350 



Figur 10 

Mængdeindeks for 

import og eksport 

Indeks, 1995=100 

190 

Import 

180 

170 

160 

150 

Eksport 

140 

130 

120 

110 

100 

98 00 02 04 06 08 10 12 

www.statistikbanken.dk/konj42 

og bec42 

Stigninger i både importen og eksporten i 2012 

Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandlen viser, at både importen og 

eksporten steg ganske kraftigt frem til 2007 med undtagelse af et mindre fald i 

2003. I 2008 var der et lille mængdemæssigt fald i udenrigshandlen, mens 2009 

var præget at et historisk stort fald, , hvorefter både importen og eksporten steg igen 

fra 2010. I 2012 steg den importerede mængde således med 11 pct., mens ekfulgtes 

sportmængden 

blev øget med 5 pct. 

Eksportpriserne stiger mere end importpriserne 

Siden 1995 har priserne på de importerede og eksporterede varer som regel tæt ad – en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindeksene ne samt af bytteforhol- 

det. Både import- og eksportpriserne steg 

efter samme mønster frem til 2008, 

hvorefter de begge faldt kraftigt i 2009. Efter 2009 er eksportpriserne steget væ- 

sentligt mere end importpriserne. Udvikling 

dviklingen i import- - og eksportpriserne frem til 

2009 har resulteret i e 

et relativt stabilt bytteforhold over for udlandet, da byttefor- 

holdet beregnes som forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen. 

Efter 2009 er bytteforholdet steget markant, idet eksportpriserne er steget mere 

end importpriserne. 

Figur 11 Enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

95 

Indeks, 1995=100 

Eksport 

Import 

Bytteforhold 

90 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/konj42, bec42 og byt22 


Stærk vækst i tjenestehandlen de seneste 21 år 

I perioden fra 1992 til 2012 er tjenestehandlen med udlandet blevet næsten fem- 

doblet – i 2012 var eksporten af tjenester på 377,4 mia. kr., mens importen var på 

335,0 mia. kr. Stigningen i tjenestehandlen blev især drevet af søtransport, men 

også luft- og vejtransport, vareformidling og rådgivning 

bidrog til væksten. 

I 2009 faldt både eksporten og importen af tjenester kraftigt som følge af finanskri- 

sen, men handlen er i dag tilbage på niveauet før krisen. 


351


Figur 12 


400 

Mia. kr. 


80 

350 

70 

300 

60 

250 

200 

Eksport 


50 

40 

150 

Import 

30 

100 

20 

50 

10 

0 

0 

-50 

1992 

1994 1996 1998 

2000 2002 

2004 2006 2008 

2010 2012 

-10 

www.statistikbanken.dk/bet3 og www.statistikbanken.dk/bop3 

Stort overskud på handlen med tjenester 

Siden 1999 har der været et stigende overskud på tjenestebalancen frem til 2008, 

hvor overskuddet blev på 52,1 mia. kr. Især transporttjenesterne 

tjenesterne bidrog til denne 

stigning. Finanskrisen resulterede i en kraftig reduktion i den danske tjenestehan- 

del, og især eksporten faldt kraftigt, hvilket resulterede i et fald i overskuddet på 

tjenestehandlen til 20,8 mia. kr. i 2009. De største fald skete inden for transportsteget 

mere end importen, hvilket igen har resulteret i store overskud på tjenestebalan- 

cen. I 2012 var overskuddet på 42,4 mia. kr. 

Danmarks største samhandelspartnere 

Sammenlignet med 2005 aftager Danmarks traditionelle le markeder som fx Sverige, 

tjenesterne, , hvor især søtransport faldt kraftigt. Efter 2009 er eksporten Tyskland og Storbritannien i 2012 en mindre andel af den samlede danske ek- 

sport. På den anden side har andelen været stigende for især Kina, men også for 

Norge, , USA og Schweiz. I samme periode er importen fra især USA reduceret betyøget 

deres an- 

del af den danske deligt, hvorimod Kina, men også Schweiz, Sverige og Tyskland har import. 

Figur 13 

Top10 eksportmarkeder og importlande 

16 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

2005 2012 

16 

Pct. 

Andel af samlede import 

2005 2012 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

USA 

Sverige 

Tyskland 

Norge 


Kina 

Schweiz 

Nederlandene 

Frankrig 

Japan 

Tyskland 

USA 

Sverige 


Norge 

Schweiz 

Nederlandene 

Spanien 

Kina 

Frankrig 

www.statistikbanken.dk/uht3 

352 



USA aftager flest tjenester 

USA var Danmarks vigtigste eksportmarked i både 2005 og 2012, hvilket især 

skyldes, at amerikanske kunder aftager mange tjenester inden for søtransport. Det 

forhold, at meget søtransport er knyttet til USA, er ikke nødvendigvis et udtryk for, 

at den fysiske søtransport foregår til og fra USA. Det afgørende i opgørelsen af 

tjenestehandlen er, at de danske rederier sejler for amerikanske kunder. 

På importsiden har Tyskland overhalet USA som den største handelspartner, hvil- 

ket især skyldes, at USA's andel er faldet fra 14,4 pct. i 2005 til 10,6 pct. i 2012. 

Søtransport er også i forhold til Tyskland en betydende tjenestegruppe, men også 

rejser og vejtransport er væsentlige i den danske tjenesteimport fra Tyskland. Sverige 

og Tyskland er efter USA vores største samhandelspartnere. For disse to lande 

spiller søtransporten også en væsentlig rolle, men samhandlen med disse lande 

dækker en bred vifte af tjenesteydelser, 

bl.a. luft- og vejtransport, rejser mv. 

Søtransport dækker næsten halvdelen af tjenestehandlen 

Søtransport er Danmarks suverænt vigtigste tjenestehandelsaktivitet. I 2012 kom 

47 pct. 

af Danmarks tjenesteeksport og 37 pct. af Danmarks tjenesteimport fra 

denne tjenestegruppe. 

For eksporten er gruppen andre forretningstjenester den næststørste tjenestegrup- 

pe, hvilket kan tilskrives merchanting, men også indtægter i forbindelse med arki- 

tekt- og ingeniørtjenester samt forsknings- og udviklingstjenester spiller ind. Merogså 

kendt under begrebet ’trekantshandel’, hvor en dansk mellem- 

handler køber varer i ét land og derefter sælger dem i et andet land, uden at varer- 

ne har krydset Danmarks grænser. Merchanting indgår kun i eksporten. 

chanting er Figur 14 

Udenrigshandel med tjenester fordelt efter tjenestegrupper. Top 10 for 20122 

Andel af samlede eksport, pct. 

Andel af samlede import, pct. 

Søtransport 

Søtransport 

Andre forretningstjenester 


Rejser 

Rejser 

Lufttransport 

Anden transport 

Anden transport 

Lufttransport 

Royalties og licenser 

Datatjenester mv. 

Datatjenester mv. 



Audiovisuelle tjenester 

Kommunikationstjenester 


Audiovisuelle tjenester 

Bygge- og anlægstjenester 

0 5 

10 15 20 25 30 35 40 

45 50 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 


For importen er gruppen andre forretningstjenester også den næststørste tjeneste- 

gruppe. Gruppen dækker især over import af arkitekt-- og ingeniørtjenester samt 

forsknings- og udviklingstjenester, , men også en betydelig import af operationel 

leasing, , fx leje af skibe uden besætning. Rejser 

er den tredje største tjenestegruppe i 

både importen og eksporten. Importen dækker over danskeres udgifter i forbindel- 

se med især ferie- og forretningsrejser i udlandet, men også udlandsrejser i forbin- 

delse med sygdom og uddannelse indgår. 


353


Betalingsbalance 

Overskud på betalingsbalancen siden 1999 

I mange år havde Danmark vedvarende underskud på betalingsbalancen, som før- 

te til en støt stigende udlandsgæld. Danmark har imidlertid siden 1990 – bortset 

fra 1998 – haft overskud på betalingsbalancens løbende poster, hvilket har bidra- 

get til en stigning i Danmarks tilgodehavender i udlandet. Fra at have en udlands- 

ved ud- 

gæld på over 30 pct. af BNP i begyndelsen af 1990’erne havde Danmark gangen af 2012 en positiv nettoformue over for udlandet på 35 pct. af BNP 1 . 

Figur 15 

Betalingsbalancens løbende poster og nettoformuen 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

Pct. af BNP 

Overskud på løbende poster 

Nettoformue 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 

2006 2008 2010 

2012 

www.statistikbanken.dk/bop3 og DNDAPU 

Danmarks nettoformue, eller nettoaktiver, er påvirket dels af overskuddet på beta- 

lingsbalancens løbende poster og dels af værdireguleringer. Fx vil kursændringer i 

Danmarks aktiver og passiver over for udlandet påvirke udviklingen i nettoformu- 

en. Dette te var bl.a. tilfældet fra 2006 til 2008, hvor der igen kom udlandsgæld på 

trods af overskud på betalingsbalancens løbende poster. 

Vare- og tjenestehandel samt formueindkomst bag overskud 

Overskuddet et på betalingsbalancens løbende poster var i 2012 på 95,4 mia. kr. 

Dette var sammensat af et overskud på vare- og tjenestehandlen på 82,2 mia. kr. 

og et overskud på løn- og formueindkomst på 47,6 mia. kr., mens løbende overbidrog 

negativt med et underskud på 3 

34,4 

mia. kr. 

førsler, , herunder ulandsbistand og overførsler til og fra EUs institutioner, Formueindkomst 

dækker bl.a. over indtægter i forbindelse med renter og udbytter 

af udenlandske aktier, obligationer og lign. ejet af danskere, eller tilsvarende udgifter 

i forbindelse danske værdipapirer ejet af udlændinge. For direkte udenland- 

ske investeringer indgår både de udloddede udbytter samt den indtjening, der ikke 

udloddes. Formueindkomsten bidrog i 2012 med et overskud på 57,7 mia. kr. 

Formueindkomsten opgøres af Danmarks Nationalbank. 

1 Opgørelsen af Danmarks nettoformue og Danmarks formueindkomst foretages af Danmarks Nationalbank. 

354 




Udenrigshandel med varer fordelt efter lande 

Eksport Import Handelsbalance 

2011 2012* 2011 2012* 2011 2012* 

mio. kr. 

Alle lande 

597 036 612 538 513 443 533 341 83 593 79 198 

EU-Lande (27) 381 754 379 265 360 974 376 981 20 780 2 285 

Belgien 8 205 8 498 16 317 16 306 -8 112 -7 808 

Bulgarien 550 555 620 621 -70 -65 

Cypern 702 537 201 147 501 390 

Den Tjekkiske Republik 5 698 6 090 6 175 6 701 -476 -610 

Estland 1 320 1 643 1 716 1 796 -396 -153 

Finland 13 754 14 553 8 728 8 745 5 027 5 808 

Frankrig og Monaco 23 015 20 359 16 906 15 984 6 109 4 374 

Grækenland 3 257 2 764 930 957 2 326 1 807 

Irland 5 184 4 146 5 693 6 298 -508 -2 152 

Italien 16 537 15 544 17 840 19 265 -1 303 -3 721 

Letland 1 518 1 790 2 280 2 660 -762 -870 

Litauen 2 615 2 618 2 819 3 256 -204 -637 

Luxembourg 346 331 924 850 -578 -519 

Malta 259 253 85 462 174 -210 

Nederlandene 26 832 26 522 36 233 39 386 -9 401 -12 863 

Polen 15 719 14 932 15 738 17 136 -19 -2 204 

Portugal 1 945 1 676 2 167 2 290 -222 -614 

Rumænien 2 135 2 809 1 028 1 302 1 107 1 507 

Slovakiet 1 993 1 766 2 230 2 232 -237 -466 

Slovenien 510 541 1 348 1 548 -838 -1 007 

Spanien 13 412 11 363 7 409 7 940 6 003 3 423 

Storbritannien 55 997 57 044 31 937 29 933 24 060 27 111 

Sverige 75 649 80 461 68 336 70 799 7 313 9 661 

Tyskland 94 803 92 866 104 762 110 770 -9 959 -17 905 

Ungarn 3 279 3 434 3 873 4 319 -593 -885 

Østrig 3 910 4 009 4 679 5 277 -769 -1 268 

Uoplyst land EU-lande 2 608 2 161 - - 2 608 2 161 

Ikke-EU i alt 215 283 233 273 152 469 156 360 62 813 76 913 

Algeriet 1 263 1 167 767 1 841 496 -674 

Angola 112 167 25 515 88 -348 

Argentina 1 149 958 3 124 2 662 -1 975 -1 704 

Aruba 18 155 - - 18 155 

Aserbajdsjan 126 233 5 115 120 119 

Australien 6 850 6 381 1 388 951 5 463 5 430 

Bahrain 146 185 227 649 -81 -463 

Bangladesh 327 363 1 898 2 516 -1 571 -2 153 

Brasilien 4 614 5 781 2 622 3 182 1 992 2 599 

Canada 6 337 4 494 2 201 2 657 4 136 1 836 

Chile 970 1 115 831 875 138 240 

Colombia 419 737 1 683 1 088 -1 264 -351 

De Britiske Jomfruøer 968 747 1 0 966 747 

De Forenede Arabiske Emirater 2 353 2 442 487 1 516 1 866 926 

Den Dominikanske Republik 433 458 6 19 427 439 

Ecuador 106 177 102 104 4 73 

Egypten 1 399 1 507 187 147 1 212 1 360 

Færøerne 1) 2 348 2 691 998 880 1 350 1 811 

Ghana 192 164 237 213 -45 -49 

Gibraltar 264 798 - 1 263 797 

Grønland 2) 3 083 3 238 2 488 2 549 595 688 

Hongkong 9 165 10 849 946 875 8 219 9 975 

Hviderusland 339 460 226 63 113 397 

Indien 3 202 2 631 5 320 4 445 -2 117 -1 814 

Indonesien 617 982 1 512 1 656 -896 -674 

1 Færøerne er medregnet i Europa. 2 Grønland er medregnet i Nordamerika. Nye tal offentliggøres oktober 2013 





Udenrigshandel med varer fordelt efter lande 

Eksport Import Handelsbalance 

2011 2012* 2011 2012* 2011 2012* 

Irak 244 364 - - 244 364 

Iran 1 172 1 033 66 59 1 107 974 

Island 2 123 2 444 640 767 1 483 1 677 

Israel 1 212 1 164 528 498 685 666 

Japan 10 438 12 091 2 882 2 466 7 556 9 625 

Jordan 455 444 14 5 441 438 

Kasakhstan 357 487 564 414 -207 73 

Kenya 137 190 19 23 118 168 

Kina 15 143 17 636 36 277 37 701 -21 134 -20 066 

Kroatien 892 628 191 236 701 393 

Kuwait 410 405 671 424 -261 -18 

Libanon 659 677 24 24 635 654 

Libyen 156 457 163 1 268 -7 -811 

Malaysia 1 128 1 240 1 415 1 471 -287 -231 

Marokko 342 1 535 141 257 201 1 278 

Mexico 2 062 2 307 787 1 071 1 275 1 236 

New Zealand 603 713 1 100 558 -496 155 

Nigeria 884 867 3 551 881 316 

Norge 38 891 41 636 23 592 28 618 15 299 13 018 

Oman 880 732 187 28 692 704 

Pakistan 646 527 549 543 96 -16 

Panama 517 395 15 53 502 341 

Peru 266 330 681 1 101 -414 -771 

Philippinerne 552 578 324 364 229 214 

Qatar 460 476 1 450 1 529 -990 -1 053 

Rusland 12 064 11 971 11 865 7 527 198 4 444 

Saudi Arabien 3 118 4 064 259 564 2 859 3 500 

Schweiz 5 659 5 574 4 742 4 637 917 937 

Serbien 588 652 139 148 450 504 

Singapore 7 356 3 775 675 972 6 682 2 803 

Sri Lanka 138 239 135 162 3 78 

Sydafrika 1 627 1 819 1 259 840 368 978 

Sydkorea 3 876 4 669 2 093 2 640 1 783 2 029 

Syrien 236 157 12 10 224 147 

Taiwan 1 663 1 668 2 752 2 625 -1 089 -957 

Thailand 1 423 1 667 4 011 2 434 -2 588 -767 

Tunesien 329 235 64 41 264 194 

Tyrkiet 3 936 4 139 4 901 5 628 -966 -1 490 

Ukraine 1 717 2 041 939 890 778 1 151 

Uruguay 475 528 80 65 394 463 

USA 37 708 45 373 14 748 14 704 22 960 30 668 

Venezuela 381 599 615 209 -233 390 

Vietnam 1 173 1 087 1 555 1 662 -382 -575 

Yemen 246 387 - 1 246 386 

Uoplyst land 3. Lande 152 743 230 61 -78 682 

ØMU-lande 215 985 207 370 228 169 240 255 -12 184 -32 884 

OECD-lande 494 679 502 826 414 386 434 619 80 293 68 208 

EFTA-lande 46 703 49 672 28 988 34 034 17 716 15 638 

BRIK 35 023 38 019 56 084 52 874 -21 061 -14 855 

Europa 450 972 452 705 409 340 426 483 41 631 26 222 

Afrika 7 732 9 411 3 941 6 130 3 791 3 280 

Nordamerika 47 128 53 104 19 437 19 912 27 691 33 192 

Syd- og Mellemamerika 13 559 15 414 10 848 10 549 2 711 4 865 

Asien 69 512 73 849 67 142 68 675 2 369 5 175 

Oceanien 7 982 7 313 2 505 1 530 5 478 5 783 

mio. kr. 



Tabel 329 

Udenrigshandel med varer, kvantum- og enhedsværdiindeks 

Kvantum 

2010 2011 2012* 

1995=100 

2010 

Enhedsværdi 

2011 2012* 

Import 1 

Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 

Varer fortrinvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 

Transportmidler i alt 

Varer fortrinvis til direkte forbrug i alt 

153 166 184 

115 130 132 

167 185 191 

128 139 148 

110 119 207 

167 186 201 

121 145 146 

202 216 214 

117 

146 

103 

111 

327 

102 

111 

108 

122 

150 

103 

113 

415 

104 

113 

110 

123 

164 

102 

111 

434 

106 

109 

111 

Eksport 1 

Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 

Animalske landbrugsvarer 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 

Kød- og mælkekonserves i alt 

Industrivarer i alt 

Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 

Rå pelsskind 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 

Bytteforhold 

155 165 174 

142 146 142 

95 105 103 

94 95 93 

173 189 193 

172 187 189 

91 92 101 

222 215 220 

149 136 201 

• • • 

121 

106 

125 

128 

106 

108 

127 

177 

403 

103 

126 

108 

130 

135 

107 

111 

135 

214 

513 

103 

131 

117 

131 

136 

110 

114 

137 

266 

546 

107 

Anm.: I eksporten er gruppen andre varer udeladt, men den indgår i totalerne. 

1 Ekskl. skibe, fly og bore- og produktionsplatforme. 


www.statistikbanken.dk/bec42, konj42 og byt22 


357


Tabel 330 (side 1 af 2) Udenrigshandel med varer fordelt efter lande og varegrupper. 2012* 

SITC Udvalgte varegrupper I alt EU-lande (27) Ikke-EU i alt BRIK 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 612 538 533 341 379 265 376 981 233 273 156 360 38 019 52 874 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 101 151 58 864 69 026 42 358 32 125 16 506 6 825 2 485 

01 Kød og kødvarer 31 431 9 230 20 568 8 896 10 864 334 3 098 79 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 15 001 4 232 10 074 3 969 4 927 263 524 29 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 16 576 11 063 12 827 2 695 3 749 8 368 1 045 583 

04 Korn og kornvarer 6 833 5 379 4 170 5 155 2 663 224 487 24 

05 Frugt og grøntsager 3 300 9 662 2 565 8 452 735 1 210 22 295 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 2 389 1 733 1 476 1 595 912 138 11 62 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 1 434 4 005 1 024 3 486 410 519 36 131 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 5 814 9 705 3 978 4 566 1 836 5 139 394 1 254 

1 Drikkevarer og tobak i alt 6 227 6 598 5 019 5 229 1 208 1 368 17 61 

11 Drikkevarer 5 009 5 638 4 219 4 500 791 1 137 8 3 

12 Tobak og tobaksvarer 1 217 960 800 729 418 231 9 58 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 28 959 15 825 13 791 11 969 15 169 3 855 2 960 770 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 11 221 1 282 1 042 1 043 10 179 239 1 666 - 

24 Træ og kork 886 5 261 564 4 380 323 881 124 448 

28 Malme og metalaffald 5 200 680 3 336 602 1 864 78 622 12 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt 65 643 57 910 54 070 24 977 11 573 32 933 580 4 552 

32 Kul, koks og briketter 23 2 476 19 186 4 2 291 1 726 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 59 587 49 701 48 201 20 291 11 386 29 410 579 3 825 

34 Gas 3 287 364 3 203 348 84 16 - - 

35 Elektrisk strøm 2 745 5 368 2 647 4 152 98 1 216 - - 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 3 960 4 959 1 942 2 455 2 018 2 504 425 109 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 104 909 64 464 48 589 53 856 56 320 10 607 10 127 3 974 

51 Organiske kemikalier 8 552 6 143 4 299 4 167 4 253 1 976 846 901 

52 Uorganiske kemikalier 961 2 683 691 2 085 270 598 15 149 

53 Farve- og garvestoffer 3 527 3 418 2 699 2 849 829 569 127 235 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 66 757 23 130 25 321 18 315 41 435 4 816 7 393 2 059 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 4 670 5 005 3 149 4 539 1 522 466 89 102 

57 Plast, ubearbejdet 1 820 8 990 1 544 8 454 276 536 56 56 

58 Plast, bearbejdet 5 208 5 960 4 025 5 537 1 183 423 175 62 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 54 738 74 492 39 941 58 369 14 797 16 122 1 472 7 598 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 459 3 869 1 046 3 223 413 647 81 299 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 3 046 4 811 2 499 3 953 547 858 35 432 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse 5 728 10 038 4 475 9 349 1 253 689 88 317 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 6 106 7 257 4 642 4 934 1 464 2 323 110 1 131 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 6 772 6 863 4 038 5 475 2 733 1 388 149 763 

67 Jern og stål 7 579 16 283 5 059 13 003 2 519 3 280 440 1 891 

68 Ikke jernholdige metaller 3 119 6 337 2 695 4 500 425 1 837 68 130 

7 Maskiner og transportmidler i alt 147 268 158 788 82 445 127 609 64 822 31 178 11 869 12 406 

71 Kraftmaskiner og motorer 21 561 8 087 12 398 6 657 9 162 1 430 1 484 457 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 19 900 12 784 8 783 10 373 11 117 2 411 2 154 577 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 145 2 067 504 1 732 640 334 172 62 

74 Maskiner og tilbehør til industrien i.a.n. 41 538 25 934 22 894 20 824 18 644 5 110 4 711 2 354 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 9 266 20 176 4 995 17 257 4 271 2 919 453 1 639 

76 App. til telekomm., lydoptag. /gengivelse 11 537 20 780 6 448 17 347 5 089 3 434 542 1 685 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør 22 953 28 420 14 496 20 918 8 457 7 502 1 636 3 925 

78 Køretøjer 14 804 31 998 10 942 28 513 3 862 3 485 586 1 037 

79 Andre transportmidler 4 564 8 541 984 3 987 3 580 4 554 132 670 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 90 967 84 504 60 186 47 790 30 780 36 713 3 335 20 592 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 3 115 3 375 2 216 2 407 899 968 39 747 

82 Møbler og dele dertil 12 887 8 407 7 917 5 405 4 971 3 002 138 2 195 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 669 1 518 484 738 186 781 10 667 

84 Beklædningsgenstande og tilbehør 22 468 26 607 18 359 8 495 4 109 18 112 182 11 034 

85 Fodtøj 3 933 5 978 2 849 3 406 1 085 2 572 118 1 555 

87 Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n. 18 590 11 086 9 892 7 592 8 698 3 494 1 969 672 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 647 2 914 868 1 913 779 1 001 145 266 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 8 717 6 939 4 257 2 366 4 460 4 573 410 326 

mio. kr. 

Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-varegrp. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. 

BRIK består af landene Brasilien, Rusland, Indien og Kina 





OECD-lande Kina Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

502 826 434 619 17 636 37 701 41 636 28 618 57 044 29 933 80 461 70 799 92 866 110 770 45 373 14 704 

82 003 48 236 3 295 775 3 629 2 816 11 360 1 843 10 856 5 004 20 922 14 922 2 173 1 090 

26 579 9 022 1 770 5 143 63 5 004 272 2 901 305 5 715 3 971 994 - 

11 474 4 166 140 1 356 5 1 764 131 2 141 524 3 050 1 623 351 47 

14 334 6 575 781 518 736 2 332 1 351 322 1 749 626 3 316 731 72 349 

5 130 5 031 208 7 458 65 481 335 664 873 1 719 1 757 279 11 

2 871 9 023 7 140 189 12 235 150 1 197 483 459 1 960 39 222 

2 120 1 638 1 5 540 7 34 74 466 257 309 445 6 9 

1 205 3 614 4 8 103 63 28 197 361 946 394 1 066 20 14 

4 827 5 467 105 67 773 240 198 175 616 277 946 2 546 26 371 

5 631 6 042 3 2 320 88 374 421 650 211 2 460 883 164 192 

4 561 5 318 3 2 169 51 306 414 526 208 2 156 612 102 176 

1 070 725 - 1 151 37 67 7 124 3 304 271 62 16 

16 492 12 681 2 308 202 729 827 706 407 2 120 3 124 5 544 2 343 253 341 

1 210 1 071 1 647 - - 136 - - 58 312 84 122 1 1 

661 3 677 116 22 69 99 53 46 140 1 629 249 589 9 80 

4 406 628 390 5 88 27 88 3 476 414 1 949 131 10 2 

62 181 42 884 499 2 4 216 16 436 17 215 6 869 20 870 10 542 6 999 1 065 3 475 855 

22 328 1 - 2 110 - - 3 35 8 27 - - 

56 175 36 825 498 1 4 097 15 108 16 895 6 541 20 348 6 510 2 309 869 3 475 848 

3 238 363 - - 19 1 320 328 189 7 2 365 9 - 7 

2 745 5 368 - - 98 1 216 - - 330 3 990 2 317 162 - - 

3 148 2 831 17 2 1 099 211 266 60 895 206 205 1 558 46 105 

80 565 58 403 4 042 1 505 3 535 1 237 4 466 4 572 9 397 5 765 8 243 15 410 18 700 1 806 

6 484 4 927 306 701 120 109 310 546 333 295 906 1 575 1 078 423 

851 2 442 3 53 52 138 22 144 126 150 152 823 82 91 

3 070 3 071 43 136 235 106 151 175 563 824 729 888 53 62 

50 116 20 013 3 192 338 1 342 278 2 991 1 535 4 185 1 378 3 811 4 170 15 758 561 

4 300 4 868 16 67 974 44 179 566 1 644 654 314 1 035 28 191 

1 616 8 788 18 50 53 206 41 253 397 946 426 2 271 30 66 

4 751 5 737 61 57 441 49 338 372 751 754 813 1 744 172 66 

49 284 62 897 509 5 140 6 021 3 022 5 241 2 783 8 476 9 931 10 801 19 449 1 951 856 

1 221 3 435 48 225 87 17 75 637 235 275 298 1 273 88 34 

2 861 3 838 22 269 298 110 342 113 480 587 808 780 29 10 

5 310 9 593 64 273 537 224 388 132 1 144 3 041 1 002 2 621 61 38 

5 368 5 289 36 834 477 95 651 335 735 534 1 111 1 384 233 57 

6 141 5 781 54 711 923 107 420 300 1 146 704 1 121 1 827 590 148 

6 612 13 904 47 270 1 303 537 392 498 1 231 2 068 1 591 4 653 130 114 

2 920 5 992 37 101 128 1 401 93 151 386 648 951 1 736 78 38 

114 448 140 246 4 956 11 678 10 986 2 396 11 969 8 882 15 264 26 374 20 612 42 873 12 016 5 295 

17 521 7 538 820 434 847 307 4 998 289 2 444 640 1 679 3 162 2 965 172 

13 955 11 980 803 528 1 548 622 778 884 1 792 1 313 1 797 3 823 1 413 635 

844 1 948 74 61 98 15 37 55 63 99 171 1 105 130 52 

31 109 22 855 1 972 2 225 2 107 346 2 216 1 026 3 309 2 714 5 905 8 109 2 995 703 

7 851 17 756 146 1 634 2 124 53 465 1 031 2 020 4 010 711 3 844 461 281 

8 841 18 253 266 1 680 912 108 748 1 425 1 382 8 710 1 689 2 795 807 365 

19 144 23 008 760 3 852 1 341 287 1 702 2 228 2 598 3 556 3 819 7 225 2 290 933 

12 769 30 057 49 720 1 484 132 833 1 143 1 435 5 225 4 628 12 110 360 145 

2 414 6 851 66 544 524 527 191 801 222 107 212 700 596 2 008 

82 590 54 567 1 681 18 171 10 156 707 5 208 3 781 11 466 9 223 16 355 11 653 6 040 2 440 

2 893 2 521 9 711 364 57 178 88 521 640 307 531 176 20 

12 064 5 075 81 2 126 2 655 244 862 141 1 470 1 785 2 316 842 594 21 

624 782 3 470 96 6 46 105 121 162 136 138 6 8 

21 649 11 036 10 9 259 2 519 22 1 111 500 3 320 1 450 5 926 1 793 78 48 

3 587 3 415 91 1 310 600 8 141 110 625 363 939 694 76 7 

14 899 9 949 1 039 655 658 117 1 044 835 1 177 959 2 785 2 332 2 209 1 375 

1 264 2 435 93 261 96 7 115 321 124 408 250 508 140 46 

6 484 5 831 327 224 944 879 240 316 467 420 725 614 555 1 724 



Tabel 331 

Import af varer fordelt efter anvendelse 

BEC – varegrupper 

Import i alt 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt 

Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn 

Foderstoffer 


Andre varer til landbrug og gartneri 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 

Tømmer af nåletræ, bearbejdet 

Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug 

Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 

Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 

Andre varer til anvendelse i bygge- 

og anlægsvirksomhed 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt 

Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) 

Papirmasse og papiraffald 

Papir, pap og varer deraf 

Tekstilfibre 

Tekstilgarn 

Tekstilstoffer 

Kemiske grundstoffer og forbindelser 

Plast, samt varer deraf 

Andre kemiske materialer og produkter 

Jern og stål 

Ikke-jernholdige metaller 

Forskellige metalvarer 

Andre råvarer og halvfabrikata 

Dele og tilbehør til ikke-elektriske elektriske maskiner og mekaniske instrumenter 

Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 

Andre dele og tilbehør 

Dele og tilbehør til transportmidler 

Flyvemaskinemotorer 

Motorer fortrinsvis til andre transportmidler 

Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt 

Kul, koks og briketter 

Rå jordolie 

Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) 

Gasolier og brændselsolier 

Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 

Landbrugs- og mejerimaskiner 

Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner 

Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed 

Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske 

Elektriske maskiner, apparater og udstyr 

Transportmidler i alt 

Skibe 

Fly 

Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug 

Personbiler 

Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 

Næringsmidler, drikkevarer og tobak 

Andre ikke-varige forbrugsvarer 

Beklædning 

Fodtøj 

Andre halvvarige forbrugsvarer 

Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug 

Andre varige forbrugsvarer 

Varer ikke andetsteds medtaget 

2011 

mio. kr. 

513 443 

14 493 

1 662 

9 054 

1 978 

1 798 

37 370 

1 958 

3 506 

9 462 

7 917 

14 526 

152 503 

1 381 

440 

8 381 

269 

873 

3 238 

7 581 

14 394 

12 747 

16 127 

6 058 

4 573 

24 185 

20 845 

10 334 

3 717 

16 815 

57 

488 

52 668 

4 500 

12 402 

7 600 

21 154 

7 012 

59 102 

2 670 

13 269 

1 394 

17 209 

24 560 

32 173 

4 865 

1 364 

7 993 

17 951 

157 604 

49 143 

26 639 

26 051 

5 611 

25 765 

1 488 

22 908 

7 531 

2012* 

533 341 

16 101 

2 057 

10 066 

2 144 

1 833 

37 993 

1 846 

3 566 

9 580 

7 880 

15 121 

156 678 

1 730 

438 

8 035 

242 

885 

3 162 

8 271 

15 030 

13 901 

15 687 

5 721 

4 922 

24 098 

23 280 

11 330 

3 744 

15 772 

40 

389 

57 182 

2 385 

15 792 

9 058 

22 482 

7 465 

65 743 

2 628 

14 836 

1 795 

18 342 

28 141 

30 368 

2 881 

2 283 

9 137 

16 068 

162 067 

50 619 

29 066 

26 715 

5 903 

26 812 

1 541 

21 412 

7 209 

Nye tal forventes offentliggjort oktober 2013 

www.statistikbanken.dk.dk/bec2Y 

.dk/bec2Y 

360 



Tabel 332 

Eksport af varer fordelt efter oprindelse 

KONJ – varegruppe 

Eksport i alt 

Animalske landbrugsprodukter i alt 

Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset 

Levende svin; svinekød 

Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset 

Smør 

Ost 

Æg med skal 

Svine- og fjerkræfedt 

Kvæg- og hestehuder, uberedte 

Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk 

Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste 

Andre animalske landbrugsprodukter 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 

Korn 

Frø, frugter og sporer til udsæd 

Blomster, planter, frugt og grøntsager 

Andre vegetabilske landbrugsprodukter 

Kød- og mælkekonserves i alt 

Kødkonserves 

Mælkekonserves 

Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, skibe mv.) 

Sukker og melasse 

Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter 

Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret 

Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) 

Øl 

Andre drikkevarer (undtagen frugt- 

og grøntsagssaft) 

Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 

Medicinske og pharmaceutiske produkter 

Andre kemiske artikler 

Læder og lædervarer; beredte pelsskind 

Gummi, bearbejdet 

Træ- og korkvarer, undtagen møbler 

Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 

Tekstil og beklædning 

Varer af ikke-metalliske mineraler 

Metaller 

Metalvarer mere bearbejdet 

Maskiner og instrumenter 

Transportmidler (undtagen skibe og fly) 

Møbler og dele dertil 

Forskellige varer af plast 

Andre industriprodukter 

Skibe, fly, bore- og produktionsplatforme 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 

Rå pelsskind 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 

Andre varer 

2011 

mio. kr. 

597 036 

45 570 

2 629 

25 608 

1 486 

1 837 

8 354 

151 

573 

350 

564 

2 036 

1 982 

10 973 

3 383 

1 745 

4 169 

1 675 

7 232 

3 893 

3 338 

431 756 

1 160 

21 356 

4 140 

6 180 

1 781 

2 631 

3 241 

56 268 

38 915 

465 

1 276 

3 308 

5 507 

29 275 

6 949 

12 307 

21 744 

140 531 

17 586 

12 116 

7 775 

37 243 

9 668 

12 307 

8 537 

60 067 

10 927 

2012* 

612 538 

47 271 

2 950 

26 824 

1 631 

1 665 

8 288 

155 

533 

325 

641 

2 212 

2 049 

10 855 

3 216 

1 765 

4 347 

1 528 

7 164 

4 051 

3 113 

446 477 

1 421 

22 798 

4 323 

5 759 

1 749 

3 260 

3 527 

66 757 

38 670 

464 

1 459 

3 080 

5 728 

28 579 

6 772 

10 881 

20 938 

147 870 

17 085 

13 022 

8 138 

34 198 

2 134 

12 290 

10 894 

64 923 

10 530 


www.statistikbanken.dk/konj2y 


361


Tabel 333 

De mest importerede varer 

2011 

2012* 

tusinde kr. 

1 

Import i alt 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt. i form af kondensater af naturgas 

513 443 234 

8 916 029 

533 340 311 

12 400 391 

2 

Lægemidler bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, 

i doseret stand 

10 405 894 

11 888 098 

3 

Gasolie undt. til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke 

over 0,001 vægtprocent 

9 900 635 

8 459 133 

4 

Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 

5 061 902 

7 611 194 

5 

Bærbare digitale automatiskeatiske databehandlingsmaskiner max 10 kg, bestående af mindst en 

centralenhed, et tastatur og en skærm 

5 650 973 

6 572 696 

6 

Motorkøretøjer til personbefordring, diesel- eller semi-dieselmotor, 

nye, over 1500 max 2500 

kubikcm, undt. til beboelse eller camping 

7 405 505 

5 852 964 

7 

8 

9 

Elektrisk strøm 

Jetpetroleum af middelsvær olie 

Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl 


3 781 194 

3 830 177 

5 627 139 

5 368 208 

4 972 777 

4 571 316 

10 

Oliekager og andre restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet eller i form af piller 

4 029 848 

4 138 107 

11 

Motorkøretøjer, til personbefordring, med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, 

nye, over 1000 max 1500 kubikcm 

2 743 515 

3 730 294 

12 

Personbiler, med forbrændingsmotor, med frem-/tilbagegående stempel, nye, over 1500 max 3000 

kubikcm, ej til beboelse/camping 

4 361 399 

3 658 825 

13 

14 

Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 

Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt proces eller kemisk omdannelse, indhold af svovl 

over 1 vægtprocent 

3 485 893 

2 530 743 

3 391 348 

3 112 108 

15 

16 

Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal u 95 

2 424 056 

744 891 

2 499 746 

2 311 023 

17 

18 

Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 

Apparater til modtag, konvertering, overførsel og gendannelse a 

af tale, billeder eller 

ler af data, 

herunder apparater til kobling/rutning 

2 213 703 

1 860 535 

2 256 427 

2 251 212 

19 

Gearkasser 

1 982 767 

2 226 688 

20 

21 

22 

Træpiller 

Dele og tilbehør til trykkemaskiner, kopieringsmaskiner, printere, telefaxapparater, i.a.n. 

Lastbiler, nye, diesel- el semi-dieselmotor, totalvægt max 5 tons, max 2500 kubikcm, undt dumpers 

1 934 461 

2 013 755 

1 598 653 

2 198 185 

2 192 220 

2 004 835 

23 

24 

Maskiner til bearbejdning af data, i.a.n. 

Gasolie undt. til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl over 

0,002 vægtprocent 

1 569 458 

12 318 447 

1 982 610 

1 963 169 

25 

T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld 

1 994 184 

1 892 826 

Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk 

fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. 

Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle 

grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som 

følge af ændringer til grupperingen. 


www.statistikbanken.dk/kn8y 

362 



Tabel 334 

De mest eksporterede varer 

2011 

2012* 

tusinde kr. 

1 

Eksport i alt 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt. i form af kondensater af naturgas 

597 036 206 

30 813 529 

612 538 447 

28 108 693 

2 

Lægemidler bestående af 

brug, i doseret stand 

blandede eller 

ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk 

14 151 161 

15 147 604 

3 

Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 

8 473 368 

10 907 417 

4 

Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt processer eller kemisk omdannelse, indhold af 

svovl over 0,1 vægtprocent 

4 648 812 

10 052 354 

5 

6 

7 

Generatorer, elektriske, vinddrevne 

Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 

Gasolie undt. til behandling ved en bestemt proces og kemisk omdannelse, indhold af svovl ikke 


10 155 228 

8 151 876 

5 005 141 

8 669 921 

7 960 381 

7 150 305 

8 

Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe, lipoprotein lipase og aspergillus 

alkalin protease 

5 301 502 

5 974 375 

9 

10 

11 

12 

13 

14 

15 

16 

17 

Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt. forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 

Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt på 26 vægtprocent og derover 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal u 95 

Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 

Dele til kraftmaskiner og motorer, undt. til reaktionsmotorer, hydrauliske motorer 

Høreapparater, undt. dele og tilbehør 

Tamsvin, levende, af vægt under 50 kg, undt racerene avlsdyr 

Tårne og gittermaster, af jern og stål, samt dele dertil 

Kanyler, katedre, nåle og lign, 

undt.sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 

5 995 806 

4 670 642 

3 560 654 

4 550 777 

2 952 673 

4 791 203 

3 135 980 

4 901 521 

3 424 928 

5 948 863 

5 278 394 

4 997 753 

4 752 396 

4 672 581 

4 373 033 

4 347 558 

4 324 920 

3 946 065 

18 

Statiske vekselrettere, over 

7,5 kVa, undt. ensrettere og -ensretterapparater, ter, til svejsning, 

akkumulatorladere 

2 691 655 

3 695 437 

19 

20 

Letbenzin og andre handelsmæssige blandinger af lette olier, undt. . jet-, flyve-, , motor- og 

specialbenzin 

Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 

401 161 

2 641 280 

3 008 967 

2 916 385 

21 

22 

Frisk ost samt ostemasse, fedtindhold max 40 vægt% 

Elektrisk strøm 

2 860 776 

3 619 160 

2 841 143 

2 745 365 

23 

24 

Affald og skrot af jern og stål, i.a.n. 

Dele til væskepumper 

2 657 086 

2 143 707 

2 629 074 

2 390 308 

25 

Brændselsolie undt. til behandling ved en bestemt processer eller kemisk omdannelse, indhold af 

svovl over 1 vægtprocent 

2 471 861 

2 315 662 

Anm. 1: Der gøres opmærksom på, at visse varer er hemmeligholdte af hensyn til statistisk 

fortrolighed, og at listen derfor skal anvendes med forsigtighed. 

Anm. 2: Bemærk, at den internationale gruppering af varer ændres lidt fra år til år, dvs. at nogle 

grupper slås sammen, og andre deles op. Derved kan varernes placering på listen ændres alene som 

følge af ændringer til grupperingen. 


www.statistikbanken.dk/kn8y 


363


Tabel 335 (side 1 af 

(side 1 af 2) 

Udenrigshandel el med tjenester fordelt efter lande 

Eksport 

Import 

Handelsbalance 

2010* 

2011* 

2010* 

2011* * 2010* 2011* 

mio.kr. 

Alle landel 

1 

348 987 

357 844 

300 037 

316 991 48 949 40 853 

EU-lande (27) 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Estland 

Finland 

Frankrig, Monaco 

Grækenland 

Irland 

Italien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiske Rep. 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

EU Institutioner 

162 727 

7 459 

514 

567 

621 

6 999 

10 212 

1 821 

2 213 

7 139 

949 

1 214 

947 

212 

11 739 

3 497 

1 052 

471 

513 

356 

7 155 

21 795 

35 768 

1 070 

33 850 

1 425 

2 003 

1 165 

163 277 

6 945 

476 

575 

591 

6 890 

9 620 

1 876 

2 771 

7 291 

1 023 

1 192 

922 

379 

10 525 

3 947 

1 035 

462 

497 

311 

6 084 

21 053 

38 018 

996 

34 902 

1 536 

2 282 

1 075 

158 268 

4 279 

600 

944 

514 

2 826 

8 828 

3 812 

2 611 

8 397 

806 

1 155 

912 

322 

9 573 

2 788 

1 030 

302 

630 

175 

10 752 

23 792 

29 884 

2 192 

37 937 

725 

2 471 

9 

172 717 

4 812 526 631 644 

3 253 

9 764 

3 984 

2 725 

8 924 904 

1 305 

905 

239 

10 820 

3 013 

1 145 

424 617 192 

10 729 

26 623 

31 817 

1 596 

43 846 856 

2 405 19 

4 459 3 179 -87- 

-378 

108 

4 173 1 384 -1 991 -398 

-1 258 143 

60 

35 

-110 

2 166 709 

22 

169 

-117 

180 

-3 598 -1 996 5 884 -1 121 -4 087 700 

-468 

1 157 -9 440 

2 133 

-50 

-56 

-53 

3 637 

-144 

-2 

107 

46 

-1 

632 

119 

-112 

17 

141 

-295 

935 

-111 

38 

-120 

118 

-4 

646 

-5 

570 

6 201 

-599 

-8 

945 

680 

-122 

1 057 

Ikke-EU i alt 

Afghanistan 

Algeriet 

Angola 

Argentina 

Australien 

Bahamaøerne 

Bahrain 

Bangladesh 

Bermudaøerne 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Colombia 

Costa Rica 

Dominik.Rep 

Ecuador 

Egypten 

Forenede Arabiske Emirater 

Færøerne 

Ghana 

Grønland 

Hongkong 

Hviderusland 

Indien 

Indonesien 

Irak 

186 259 

281 

452 

192 

793 

4 453 

303 

130 

65 

836 

4 292 

2 904 

1 735 

613 

607 

253 

562 

1 117 

3 680 

482 

272 

921 

4 181 

249 

4 423 

1 058 

149 

194 567 

400 

374 

178 

1 132 

4 683 

232 

181 

67 

709 

4 034 

2 986 

1 651 

770 

524 

160 

553 

1 224 

3 571 

394 

266 

1 020 

3 621 

61 

5 397 

1 001 

80 

141 769 

674 

245 

166 

381 

2 381 

207 

121 

512 

614 

1 777 

1 843 

861 

334 

204 

53 

194 

4 355 

1 629 

332 

775 

1 573 

3 255 

40 

2 544 

579 

207 

144 274 633 258 203 

501 2 226 135 

124 

371 414 2 389 1 924 844 517 233 43 273 

4 492 2 712 315 584 1 743 2 685 87 3 161 1 111 136 

44 490 -393 

208 

26 

412 

2 072 96 

8 

-448 

221 

2 515 1 061 874 

279 

404 

200 

369 

-3 238 2 051 

151 

-503 

-652 

926 

209 

1 878 478 -59- 

50 293 

-234 

116 

-25 

631 

2 458 

97 

57 

-304 

296 

1 645 

1 062 

807 

253 

291 

117 

280 

-3 

269 

859 

79 

-318 

-724 

936 

-26 

2 236 

-110 

-55 

1 Inkl. Internationale organisationer og ufordelt handel. 



364 



Tabel 335 (side 2 af 

(side 2 af 2) 

Udenrigshandel med tjenester fordelt efter lande 

Eksport 

Import 


2010* 

2011* 

2010* 

2011* * 2010* 2011* 

Iran 

Island 

Israel 

Japan 

Jordan 

Kasakhstan 

Kenya 

Kina 

Kroatien 

Kuwait 

Libanon 

Liberia 

Makedonien 

Malaysia 

Marokko 

Marshalløerne 

Mexico 

Mozambique 

New Zealand 

Nigeria 

Norge 

Oman 

Pakistan 

Panama 

Peru 

Philippinerne 

Qatar 

Rusland 

Saudi Arabien 

Schweiz 

Serbien 

Singapore 

Sri Lanka 

Sydafrika 

Sydkorea 

Syrien 

Taiwan 

Tanzania 

Thailand 

Tunesien 

Tyrkiet 

Uganda 

Ukraine 

Uruguay 

USA 

Venezuela 

Vietnam 

Yemen 

255 

542 

816 

6 682 

221 

49 

392 

13 949 

342 

365 

197 

265 

59 

922 

538 

102 

1 189 

194 

2 272 

481 

28 209 

373 

598 

948 

334 

421 

505 

5 148 

1 072 

10 096 

68 

4 659 

220 

1 815 

5 151 

130 

1 395 

181 

1 411 

169 

1 989 

100 

529 

307 

47 028 

462 

588 

111 

316 

600 

783 

9 352 

283 

91 

421 

14 423 

324 

294 

221 

141 

39 

919 

536 

237 

1 155 

206 

2 205 

599 

26 944 

330 

532 

1 130 

306 

300 

648 

6 591 

1 458 

12 038 

76 

5 048 

207 

1 740 

5 470 

64 

1 176 

149 

1 350 

180 

2 266 

108 

669 

269 

49 473 

456 

696 

99 

185 

1 082 

338 

4 894 

306 

36 

690 

8 504 

731 

290 

72 

588 

98 

1 312 

937 

976 

771 

584 

764 

392 

12 513 

245 

354 

2 230 

177 

582 

223 

2 355 

1 242 

9 818 

50 

6 923 

241 

1 507 

2 627 

125 

909 

747 

2 603 

127 

3 345 

646 

437 

121 

35 450 

497 

1 057 

36 

mio. kr. 

166 

1 093 396 4 108 247 43 

511 9 323 734 258 

144 240 96 1 631 912 255 999 279 789 610 

13 423 225 460 2 517 185 816 253 3 203 733 11 621 52 

7 361 303 1 620 1 840 112 

847 363 3 024 97 

4 076 408 447 

170 33 502 482 808 41 

70 

-540 

477 

1 787 -85- 

13 

-298 

5 445 -389 

75 

125 

-323 

-39- 

-390 

-399 

-874 

419 

-390 

1 508 89 

15 696 128 

244 

-11 281 158 

-161 

282 

2 793 -170 

278 

18 

-22 264 -22- 

308 

2 524 5 

486 

-566 

-11 191 42 

-11 356 -545 

93 

186 

11 578 -36- 

-470 

75 

150 

-492 

387 

5 243 

35 

48 

-90 

5 100 

-410 

36 

77 

-99 

-57 

-713 

-375 

-18 

156 

-73 

1 415 

-11 

13 520 

106 

72 

-1 387 

121 

-517 

395 

3 388 

725 

417 

23 

-2 312 

-96 

121 

3 631 

-48 

330 

-214 

-1 674 

83 

-1 810 

-299 

223 

99 

15 971 

-26 

-111 

58 

Europa 

Afrika 

Nordamerika 


Asien 

Oceanien 

211 221 

8 425 

50 853 

14 393 

54 459 

7 005 

213 649 

8 492 

53 478 

14 358 

58 866 

7 232 

189 350 

14 211 

38 867 

9 981 

43 365 

4 251 

208 129 

12 578 

37 169 

11 098 

44 616 

3 372 

21 871 -5 786 11 987 4 412 11 094 2 754 5 520 

-4 

086 

16 309 

3 260 

14 250 

3 860 

ØMU-lande 

EFTA 

OECD 

BRIK 

94 236 

38 986 

230 313 

27 812 

92 906 

39 728 

245 529 

30 445 

95 502 

23 510 

230 313 

15 180 

104 991 

26 252 

245 529 

18 076 

-1 265 15 476 40 932 12 631 -12 

086 

13 476 

33 246 

12 369 


365


Tabel 336 

Udenrigshandel med tjenester efter lande og tjenestegrupper. 2012* 

I alt 

EU-- lande (27) 

Ikke-EU i alt 

OECD 

BRIK 

Eksport 

Import 

Eksport 

Import 

Eksport 

Import 

Eksport 

Import 

Eksport 

Import 

mio. kr. 


377 373 334 997 164 238 181 349 

213 135 153 652 288 772 259 374 

35 933 19 947 

Transport 

Søtransport 

Søtransport, person 

Søtransport, gods 

Søtransport, hjælpevirksomhed 

Lufttransport 

Anden transport (end sø- og luft) 

Rejser 




Forsikringstjenester 


Data- og informationstjenester 



Audiovisuelle tjenester mv. 1 

Offentlige tjenester 

232 753 177 950 79 774 74 420 

195 046 139 461 53 270 46 149 

1 606 

187 411 

6 030 

19 835 

17 870 

35 688 

108 932 

199 

65 688 

73 573 

17 754 

20 734 

54 139 

102 908 1 358 50 277 1 633 12 166 14 337 25 275 59 187 

175 

27 606 

18 366 

10 413 

17 859 

37 453 

69 475 

3 532 

937 

1 661 

4 064 

11 209 

14 478 

66 899 

3 411 

2 741 

4 325 

3 083 

2 607 

1 829 

11 659 

10 652 

60 503 

5 567 

2 683 2 211 403 951 2 718 7 393 5 496 37 297 1 523 1 195 

2 976 

1 808 

1 684 

1 179 

8 852 

5 946 

42 079 

4 524 

427 

152 978 103 529 162 955 121 501 

141 779 93 312 127 131 87 339 

249 

137 134 

24 

38 082 1 602 120 621 

199 

48 356 

4 395 55 206 4 907 38 783 

7 668 7 342 18 735 15 778 

3 533 2 876 17 089 18 387 

10 415 16 686 34 675 44 885 

49 741 33 437 91 141 92 985 

1 320 1 349 2 955 3 699 

532 1 275 541 2 760 

709 

1 346 

3 817 

923 

650 

2 808 1 460 3 444 10 676 

2 212 

1 628 

11 233 

8 979 4 707 11 475 10 493 

29 602 18 425 57 653 53 861 

1 889 1 044 2 287 5 480 

1 547 2 256 650 1 619 

30 622 16 127 

30 136 15 241 

0 0 

29 951 4 016 

186 11 222 

320 494 

165 393 

605 1 370 

4 709 2 450 

45 54 

19 130 

40 24 

107 16 

99 207 

1 413 22 

2 501 1 915 

366 

119 

8 

74 

USA 

Tyskland Sverige 


Norge 

Kina 

Eksport Import Eksport 

Import Eksport 

Import Eksport 

Import Eksport Import Eksport 

Import 


Transport 

Søtransport 

Søtransport, person 

Søtransport, gods 

Søtransport, hjælpevirksomhed 

Lufttransport 

Anden transport (end sø- og luft) 

Rejser 




Forsikringstjenester 


Data- og informationstjenester 



Audiovisuelle tjenester mv. 1 

Offentlige tjenester 

mio. kr. 

54 684 35 639 34 823 45 258 37 956 33 362 22 378 28 227 28 206 14 439 18 497 10 845 

39 800 21 757 14 743 19 871 17 063 12 239 11 835 9 640 12 058 7 183 16 020 8 749 

38 064 20 710 9 102 13 799 5 063 2 769 10 315 7 887 5 510 2 955 15 881 8 263 

18 

37 953 

3 

7 833 489 

8 183 

24 10 044 

203 4 422 12 

1 811 

201 9 876 100 

4 849 

214 

2 375 

20 2 404 0 

15 811 

0 

1 762 

94 12 876 431 3 732 438 945 239 2 940 2 921 532 70 6 501 

1 499 733 816 754 8 406 7 014 772 1 043 4 358 3 373 115 301 

236 314 4 827 5 318 3 594 2 455 746 709 2 191 854 23 185 

1 798 2 768 9 998 10 381 8 265 5 090 1 993 2 429 6 459 1 834 300 746 

13 090 11 115 10 082 15 009 12 626 16 034 8 551 16 158 9 688 5 425 2 176 1 350 

198 253 320 136 922 2 050 232 222 414 361 7 9 

18 548 107 352 126 162 62 469 117 75 11 68 

33 126 96 458 132 94 329 556 403 242 14 13 

372 113 150 75 857 189 402 401 146 122 69 0 

953 1 075 963 1 917 2 796 2 704 800 1 554 1 743 781 30 37 

3 065 2 723 655 1 209 370 1 861 996 693 374 125 956 17 

8 272 5 104 7 652 10 424 6 925 6 829 5 202 11 061 6 172 3 484 1 047 1 157 

63 418 115 407 483 2 140 474 1 176 304 232 12 4 

116 755 24 31 15 5 54 26 15 3 30 45 

1 Inkl. tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation. 



366 



Tabel 337 

Betalingsbalancen over for udlandet 

A. Løbende indtægter i alt 

Eksport af varer (fob) 

Tjenester 


Formueindkomst 

Løbende overførsler fra EU 


B. Løbende udgifter i alt 

Import af varer (fob) 

Tjenester 



Løbende overførsler til EU 


C. Overskud på løbende poster (A-B) 

D. Kapitaloverførsler mv., nettoindtægt 

E. Finansielle poster, ændring af nettopassiver 

Direkte investeringer 

I udlandet 

I Danmark 

Porteføljeinvesteringer 

Fordringer 

Forpligtelser 

Derivater 

Andre investeringer 

Fordringer 

Forpligtelser 

Valutareserve 

F. Fejl og udeladelser (-C-D-E) 

2010* 

1 055 308 

533 188 

348 987 

6 774 

144 635 

8 720 

13 005 

951 660 

479 815 

300 036 

16 015 

102 401 

19 221 

34 172 

103 647 

468 

-297 

-64 314 

611 

-64 926 

-12 002 

-91 901 

79 900 

27 699 

74 482 

-46 887 

121 370 

-26 164 

-103 819 

2011* * 2012* 

mio. kr. 

1 133 712 1 173 013 

593 393 609 139 

357 844 377 373 

6 832 7 034 

151 820 155 243 

8 812 9 451 

15 010 14 770 

1 032 515 1 077 579 

538 076 569 300 

316 991 334 997 

16 912 17 139 

105 133 97 547 

19 595 21 231 

35 807 37 366 

101 197 95 434 

4 695 1 303 

-87 561 -102 123 

-3 400 -24 251 

-71 501 -30 338 

68 100 6 086 

21 277 -90 155 

20 467 -156 911 

810 66 757 

3 863 41 534 

-53 416 -18 400 

46 423 -315 

-99 839 -18 087 

-55 885 -10 850 

-18 331 5 386 


www.statistikbanken.dk/bop3 

Tabel 338 

Import 

Overgang fra varehandelsopgørelse til betalingsbalanceopgørelse. 2012* 

Eksport 

mio. kr. 

Udenrigshandlens vareimport 1 

541 274 

Udenrigshandlens vareeksport 

612 538 

+ Proviantering og bunkring 

+ Reparationer mv. 

- Returvarer 

- Fragt mv. på indførslen 

46 551 

3 416 

7 201 

14 738 

+ Reparationer mv. 

- Returvarer 

3 802 

7 201 

= Betalingsbalancens vareimport 

569 301 

= Betalingsbalancens vareeks 

eksport 

609 140 

1 Vareimporten afviger i 2012 fra importen i tabel ”Udenrigshandel med varer fordelt efter lande”som 

flg. af versionsforskelle i de bagved-liggende data. 

www.dst.dk/bopdok. 


367


Tabel 339 

Betalingsbalancens løbende poster og kapitalbalancen 

Varer og 

tjenester, 

netto 1 

mio. kr. 

Formue- 

indkomst, 

netto 1 

mio. kr. 

Betalingsbalancens 

løbende poster, netto 1 

mio. kr. 

I pct. af brutto- 

nationalproduktet 

Nettoaktiver over for 

udlandet ultimo året (Kapitalbalancen) 2 

mio. kr. I pct. af brutto- 

Pr. indnational- 

bygger 

produktet 

kr. 

1960 

1970 

1975 

1980 

1985 

1990 

1995 

2000 

2005 

2010* 

2012* 

-458 

33 

-3 452 

-334 

-1 800 -11 866 

-4 090 -99 580 

-533 

-27 045 

41 863 -33 891 

41 306 -25 815 

77 693 -33 001 

82 229 13 671 

102 324 42 234 

82 214 57 697 

-407 

-4 077 

-3 176 

-13 400 

-28 833 

3 425 

7 153 

18 208 

67 137 

103 647 

95 434 

-1,0 

-3,4 

-1,5 

-3,6 

-4,7 

0,4 

0,7 

1,4 

4,3 

5,9 

5,2 

-417 

-14 929 

-26 818 

-99 700 

-243 500 

-282 000 

-268 000 

-218 000 

61 000 

227 000 

636 000 

-1,0 

-90 

-12,6 

-3 016 

-12,4 

-5 294 

-26,7 

-19 457 

-39,6 

-47 593 

-33,5 

-54 795 

-26,3 

-50 657 

-16,8 

-40 754 

3,9 11 239 

12, ,9 40 735 

35, ,0 113 561 

1 Ændret opgørelse fra og med 1988 til IMF's femte betalingsbalancemanual og Færøerne og Grønland 

som udland. 2 Fra og med ultimo 1991 varetages opgørelsen af Danmarks Nationalbank. 

Kilde (for nettoaktiver): Danmarks Nationalbank 


www.statistikbanken.dk/bop6 

Tabel 340 

Aktiver og passiver over for udlandet (Kapitalbalancen) 

31. december 

2010* 

2011* 

2012* 

mia. kr. 

INSTRUMENTER 

Aktiver i alt 

Aktiver i alt ekskl. reserveaktiver 



Aktier mv. 


Finansielle derivater,netto 


Reserveaktiver 




Aktier mv. 



4 594 

4 163 

1 229 

1 821 

763 

1 057 

37 

1 077 

431 

4 367 

785 

1 957 

521 

1 436 

1 625 

4 724 

4 234 

1 316 

1 776 

735 

1 041 

120 

1 023 

490 

4 238 

806 

1 918 

451 

1 467 

1 514 

5 093 

4 583 

1 369 

2 056 

899 

1 157 

128 

1 030 

510 

4 457 

819 

2 133 

609 

1 524 

1 505 

SEKTORER 

Aktiver i alt 

Private selskaber og husholdninger 


Monetære og Finansielle Institutioner 

Danmarks Nationalbank 





Nationalbanken (valutareserven) 

Nettoaktiver 

i alt (aktiver 

- passiver) 





4 594 

2 930 

35 

1 197 

432 

4 367 

1 753 

285 

2 325 

5 

227 

1 177 

-250 

-1 128 

428 

4 724 

3 064 

38 

1 130 

492 

4 238 

1 664 

378 

2 192 

5 

486 

1 400 

-340 

-1 061 

487 

5 093 

3 396 

35 

1 150 

512 

4 457 

1 818 

378 

2 257 

5 

636 

1 578 

-343 

-1 106 

507 



www.statistikbanken.dk/dndapu1 

368 


Erhvervslivet på tværs 

Virksomheder generelt 

Virksomhedernes udvikling 

Regnskaber 

Globalisering


Virksomheder generelt 

De fleste arbejdssteder er små 

I Danmark er der lidt over 282.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halv- 

delen af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens omkring 30 pct. findes i hoved- 

stadsområdet. Der udføres lidt over 2,8 mio. job på disse arbejdssteder. 

I gennemsnit er der omkring ti job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af me- 

get forskellig størrelse. Langt den største del af arbejdsstederne er små. På to tred- 

jedele af arbejdsstederne er der mindre end fem job, og der er kun lidt over 8.5 

500 

arbejdssteder i Danmark med 50 eller flere job. De store arbejdssteder er koncen- 

treret omkring de store byer. 

Figur 1 

Arbejdssteder fordelt efter er branche og størrelse. 2010 

Landbrug og fiskeri 


Tjenesteydelser 

i øvrigt 


1-4 job 

5-19 job 

20-49 job 

50 job + 

Industri 

0 

20 

40 

60 

80 

100 

Pct. 

Figur 2 

Job fordelt efter sektorer. 

2010 

Tabel 345 

Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da omkring 

91 pct. af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder 

omfatter kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på dette 

arbejdssted. 

De største arbejdssteder findes i industrien 

og inden for tjenesteydelser i øvrigt. 

For tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at 

mange af arbejdsstederne er store. 

Privat sektor, 63,8 pct. 

Offentlige selskaber, 2,5 pct. 

Offentlig forvaltning og service, 33,7 pct. 

Tabel 348 

En tredjedel af alle job er i den offentlige sektor 

Den offentlige sektor, der omfatter offentlig forvaltning og service samt de offent- 

ligt ejede selskaber, står for lidt over en tredjedel af alle j 

job i Danmark. 33 pct. af 

alle job ligger i offentlig forvaltning og service, mens offentligt ejede selskaber skaber står 

for knap 3 pct. af jobbene. Den private sektor er næsten dobbelt så stor, idet op 

imod to tredjedele af alle job ligger i private virksomheder. 

Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat 

Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de sene- 

ste årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugsog industrisamfund til at blive 

et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende. 

370 



Ved indgangen til det nye årtusinde arbejdede næsten tre fjerdedele af de beskæftigede 

inden for de tjenesteydende erhverv. Tjenesteydelser omfatter såvel private 

tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, videnservice og personlige 

tjenesteydelser som offentlige tjenesteydelser. Serviceerhvervenes vækst er fortsat 

ind i det nye årtusinde indtil den økonomiske krise i 2008. Krisen synes umiddel- 

bart at have påvirket videnservice mindre end erhvervslivet generelt. 

Udviklingen kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-20 

2012. 

Erhvervslivets samlede vækst i omsætningen steg med 42 pct. i løbende priser indtil 

2008 og faldt derefter til et niveau på 25 

pct. over 2001-niveauet i 2009. I 2012 

var niveauet oppe på 52 pct. over 2001-niveauet. 

Der er dog store forskelle bran- 

chegrupperne imellem. 

Omsætningen i videnservice steg med 81 pct. i perioden indtil 2009, og har siden 

ligget stabilt i området omkring 80 pct. over 2001-niveauet 

niveauet. Bygge og anlæg ople- 

vede en markant vækst i omsætningen ngen frem til og med 2007 på 5 

52 

pct., hvorefter 

væksten bremsede kraftigt op i 2008. Der var frem mod 2010 et stort fald i omsæt- 

ningen i bygge og anlæg til et niveau helt nede på 9 pct. over 2001-niveauet. Frem 

mod 2012 er en del af det tabte inden for bygge ge og anlæg dog genvundet, og denne 

branche ligger nu på 35 pct. over 2001-niveauet. 

Figur 3 

Udvikling i firmaernes salg for udvalgte brancher. . Løbende priser 

190 

Indeks, 2001=100 

180 

170 

160 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Videnservice 

I alt 

Industri 


2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Anm.: Databrud i 2009 grundet nyt produktionssystem med ændrede fordelingsprincipper. 

Firmaer og arbejdssteder 

Erhvervslivets struktur beskrives ved at anvende to virksomhedsniveauer: Firmaer 

og arbejdssteder. Det overordnede niveau er firmaet, , som er juridisk og økonomisk 

ansvarlig for virksomhedens drift. Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del 

af et firma, som ligger på en given adresse og producerer en eller flere varer eller 

tjenesteydelser. Arbejdsstederne er således der, hvor den fysiske produktion af 

firmaets varer eller tjenesteydelser finder sted. 

Antal firmaer 

I Danmark er der lidt over 298.000 

reelt aktive firmaer. Der er flest firmaer inden 

for handel og transport (24 pct.) og erhvervsservice 

(155 pct.), mens 11 pct. af firpct. 

har ho- 

vedaktivitet inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. 

maerne har hovedaktivitet inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 7 Statistisk Årbog 2013 

371


Figur 4 

Firmaer fordelt efter branche 





2010 

2000 







0 10 

20 30 

40 50 60 70 80 90 

Tusinde firmaer 

www.statistikbanken.dk/gf5 

De fleste arbejder i et stort firma 

Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange helt små firmaer med 

under ti fuldtidsansatte ( 

(93 pct.). Alligevel arbejder mere end 1,3 mio. fuldtidsan- 

satte – eller 63 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 

100 eller flere fuldtidsansatte. Den største koncentration i den private sektor finpct. 

er beskæftiget i de største 

firmaer, mens denne gruppe kun står for 5 pct. af de fuldtidsansatte inden for 

landbrug, skovbrug og des inden for finansiering og forsikring, , hvor 81 fiskeri. 

Figur 5 

Antal fuldtidsansatte fordelt efter firmastørrelse. 2010 

1-9 

10-19 

100 + 

20-49 

50-99 


372 



Omsætning og eksport 

Danske firmaer omsatte for i alt 3.128 mia. kr. i 2010. . Heraf blev varer og tjenester 

for 854 

mia. kr. eksporteret til udlandet. Resten blev solgt i Danmark. Industrifir- 

maer står direkte for 38 pct. af salget af varer og tjenester til udlandet. En betyde- 

lig del af industriens eksport består af forarbejdede landbrugsog fiskerivarer. 

Dette forhold sammenholdt med, at uforarbejdede varer fra disse primære erhverv 

eksporteres via handelsvirksomheder, er forklaringen på, at eksporten direkte fra 

landbrug, skovbrug og fiskeri er af en beskeden størrelse ( 

(4.425 mio. kr.). Bygge 

og anlæg er helt overvejende et hjemmemarkedserhverv, v, hvor eksporten kun ud- 

gør ca. 2 pct. af den samlede omsætning i branchen. 

Virksomhedernes udvikling 

Flere nye firmaer i 2010 

Nye firmaer er en vigtig faktor i et dynamisk erhvervsliv, da de skaber økonomisk 

vækst gennem åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produkt- 

innovation. 

Der blev etableret næsten 31.400 nye firmaer i 2010, , mens tallet i 2009 lå på næ- 

af de 

nye firmaer startede op inden for industri. 

De nye firmaer er sårbare i starten af deres levetid. 26 pct. af de nystartede firmaer 

i 2009 var ikke længere aktive i 2010. 42 pct. af de nye firmaer fra 2005 var stadig 

sten 27.400. Heraf startede 23 pct. inden for erhvervsservice, mens kun 4 pct. aktive i 2010. 

I 2010 ophørte flere firmaer, end der startede. I alt ophørte 37.424 firmaer i 2010. 

Det angivne antal ophørte firmaer er dog noget højere end det endelige antal vil 

være, idet firmaer, der genstarter i 2011 endnu ikke er kendt, og derfor ikke kan 

sorteres fra. 

Figur 6 

Nye firmaer fordelt efter branche. 2010 











0 

1 2 

3 4 5 6 7 8 

Tusinde firmaer 

www.statistikbanken.dk/demo4 


373


Overlevelse blandt virksomheder 

Ud over at der er kommet flere firmaer i 2010, er der også sket en bedring i overle- 

velsesraten for nye firmaer året efter deres startår. Overlevelsesraten for de nye 

firmaer fra 2009 var således på 74 pct. efter et år, mens den tilsvarende rate for de 

nye firmaer fra 2008 var på 71 pct. 

Oversigt 1 Overlevelsesrate for nye firmaer 

Overlevelsesår 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 2009 2010 

Startår 

2004 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

100 

• 

• 

• 

• 

• 

74 

100 

• 

• 

• 

• 

63 

73 

100 

• 

• 

• 

pct. 

56 

63 

77 

100 

• 

• 

50 

56 

64 

73 

100 

• 

45 

47 

• 

42 

53 48 

59 52 

71 60 

100 74 


Mange konkurser i disse år 

Set i et historisk perspektiv er der et rekordhøjt antal konkurser i Danmark i disse 

år. Antallet af konkurser udgjorde i både 2011 og 2012 lige omkring 5.450. Dette 

er dog lidt under rekorden i 2010, hvor der var 6.450 konkurser. I 1979 var antal- 

let helt nede på 1.175. 

Figur 7 

Erklærede konkurser. 1979-2012 

7 000 

6 500 

6 000 

5 500 

5 000 

4 500 

4 000 

3 500 

3 000 

2 500 

2 000 

1 500 

1 000 

79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 

www.statistikbanken.dk/konk9 

konk9 

374 



Regnskaber 

Lav værditilvækst i handelserhvervene 

For at fastholde et velfærdssamfund er det væsentligt, at firmaerne har en høj værditilvækst. 

Firmaernes værditilvækst, dvs. driftsindtægter minus forbrug af varer 

og tjenester, går bl.a. . til at aflønne arbejdskraften og foretage nye investeringer. 

De danske firmaer havde i 2010 

en gennemsnitlig værditilvækst på 28 pct. i forhold 

til driftsindtægterne. Hoteller og restauranter (41 

( 

pct.), , information og kom- 

munikation (45 pct.) og ejendomshandel og udlejning (59 pct.) lå højt, mens han- 

del og transport lå under gennemsnittet (hhv. 15 og 23 pct.). 

Figur 8 

Firmaernes resultater, udvalgte brancher. 2010 



Transport 


Hotel og restaurant 

Erhvervsservice mv. 

Industri og genbrug 


Forbrug af varer 

og tjenester 

Løn mv. 

Andre udgifter 

Ordinært resultat 

før skat 

Handel 

0 10 

20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

Tabel 352 

Den lave overskudsprocent for handelsbrancherne skyldes, at firmaerne i disse 

brancher videresælger produkter uden at ændre dem. Derfor er arbejdsindsatsen 

pr. omsat krone væsentlig mindre i handelsfirmaerne end i firmaer i andre erhverv, 

og følgelig er indtjeningen i forhold til omsætningen mindre. 

Disse forhold afspejler sig i regnskabsposterne på den måde, at forbrug af varer og 

tjenester i handelserhvervene udgør en meget stor del af omsætningen, mens de 

øvrige serviceerhverv samt råstofudvinding har forholdsvis små omkostninger til 

forbrug af varer og tjenester. Til gengæld er lønninger en stor omkostning i en 

række serviceerhverv, som erhvervsservice mv. og information og kommunikation 

samt industri og bygge og anlæg. 


375


Globalisering 

Udenlandsk-ejede ejede firmaer i Danmark 

Udenlandsk-ejede ejede firmaer står for 20 pct. af den samlede beskæftigelse, selvom de 

kun udgør 1 pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor i Danmark. De 

3.700 udenlandsk ejede firmaer i Danmark beskæftigede 2 

280.000 fuldtidsansatte 

i 

2010 og havde en omsætning på 740 mia. kr.– det svarer til 24 pct. af den samlede 

omsætning i den private sektor. 

Brancherne information og kommunikation 

samt industri, råstofindvinding og for- 

syningsvirksomhed er med hhv. 46 og 25 pct. de brancher, som har de største ande- 

le af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede ede firmaer. Bygge- og anlægserhvervene (6 

pct.) har den laveste andel af medarbejdere ansat i udenlandsk ejede firmaer. 

Figur 9 

Ansatte fordelt efter udenlandske og danske firmaer. 2010 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

I alt 

Industri, råstofindvinding 

og forsyningsvirksomhed 

Bygge og 

anlæg 

Handel 

og 

transport 

mv. 

Finansiering 

og 

forsikring 

Udenlandske 

Information 

og kommunikation 

Ejendomshande 

og udlejning 

Danske 


Tabel 351 

Firmaer med udenlandsk ejer er i gennemsnit større end firmaer med dansk ejer. 

Der var i gennemsnit 74 ansatte pr. firma i de udenlandsk-ejede ejede firmaer i 2010, 

mens der var 4 ansatte pr. firma i de dansk-ejede firmaer. 72 pct. af de ansatte i de 

udenlandsk-ejede ejede firmaer arbejder i firmaer ejet af andre EU-lande. Sverige og 

Storbritannien repræsenterer de største ejerandele, idet firmaer ejet fra disse to 

lande har henholdsvis 29 og 11 pct. af udenlandsk-ejede ejede firmaers ansatte. 

376 



Figur 10 

Udenlandsk k ejede firmaer, andel af antal ansatte. 2010 

USA 

12 pct. 

Øvrige 

9 pct. 

Sverige 

29 pct. 

Norge 

7 pct. 

Øvrige EU 

15 pct. 

Nederlandene 

4 pct. 

Tyskland 

12 pct. 


11 pct. 


377


Tabel 341 

Firmaer fordelt efter virksomhedsform og branche. 2010 

Enkeltmandsvirksomhed 

Aktieselskab 

Fond, 

forening 

mv. 

Interessentskab 

mv. 

Anpartsselskab 

Andelsselskab 

mv. 

Offentlig 

myndighed 

Anden 

ejer 

I alt 

antal firmaer 

I alt 











sundhed 



151 644 15 929 31 502 

28 880 3 095 602 

6 222 1 185 5 265 

16 964 562 3 284 

35 303 3 082 9 674 

5 518 384 1 969 

261 79 2 427 

6 941 3 415 3 126 

25 021 1 629 4 470 

15 596 1 839 255 

10 914 651 408 

24 8 22 

75 781 13 926 1 983 269 

1 418 74 25 - 

4 987 

10 552 

20 932 

5 172 

5 882 

8 400 

13 256 

3 158 

1 913 

111 

1 589 652 - 

15 44 - 

609 669 2 

287 68 - 

292 100 1 

2 460 48 2 

571 182 13 

2 473 27 235 

5 536 165 16 

20 3 - 

7 047 298 081 

49 34 143 

255 20 155 

167 31 588 

764 71 035 

199 13 597 

294 9 336 

272 24 664 

378 45 520 

2 070 25 653 

2 590 22 193 

9 197 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 

årsværk. 



Tabel 342 

Firmaer fordelt efter størrelse og branche. 2010 

Antal fuldtidsansatte 

0 

1-9 

10-19 

20-49 

50-99 

100 + 

I alt 

antal firmaer 

I alt 



Industri 




Handel 

Transport 





Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring ring og anden operationel 

service 


sundhed 

Undervisning 



Andre serviceydelser mv. 


158 551 

21 764 

78 

5 709 

1 227 

2 078 

15 295 

16 239 

5 849 

5 822 

7 996 

5 293 

19 836 

19 080 

9 367 

14 

2 421 

10 123 

2 607 

7 737 

16 

117 684 

12 034 

89 

6 688 

371 

362 

13 809 

23 779 

5 417 

6 856 

4 589 

3 662 

4 383 

9 738 

4 738 

40 

1 357 

8 835 

2 936 

7 821 

180 

11 183 

254 

13 

1 397 

32 

47 

1 535 

2 731 

609 

532 

505 

116 

235 

829 

513 

16 

407 

830 

220 

361 

1 

6 734 

77 

11 

1 078 

25 

37 

737 

1 588 

373 

226 

289 

99 

148 

473 

310 

20 

554 

351 

126 

212 

- 

2 046 

7 

4 

438 

10 

13 

129 

400 

117 

47 

108 

67 

36 

152 

107 

24 

210 

88 

36 

53 

- 

1 883 298 081 

7 34 143 

8 

408 

203 

15 718 

10 1 675 

22 2 559 

83 31 588 

288 45 025 

127 12 492 

35 13 518 

110 13 597 

99 9 336 

26 24 664 

121 30 393 

92 15 127 

177 

140 

291 

5 089 

46 20 273 

28 5 953 

56 16 240 

- 197 


årsværk. 



378 



Tabel 343 

Fuldtidsansatte fordelt efter firmaernes størrelse og branche. 2010 

1-99 10-1919 20-49 

50-99 

100 + 

I alt 

antal fuldtidsansatte 

I alt 



Industri 




Handel 

Transport 





Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring ring og anden operationel 

service 


sundhed 

Undervisning 





Anm.: Omfatter antal fuldtidsansatte i reelt aktive firmaer. 

307 709 21 903 238 23 041 1 157 922 40 844 71 970 15 112 17 929 11 630 5 708 9 808 23 607 13 007 170 3 458 23 212 6 598 17 101 294 

149 868 3 263 166 19 044 432 641 20 427 36 576 8 167 6 934 6 875 1 576 3 148 11 011 6 945 224 5 938 10 753 2 900 4 834 14 199 536 2 136 311 33 299 689 1 155 21 436 47 072 11 099 6 616 8 786 3 129 4 339 13 958 9 228 638 15 840 10 070 3 774 5 961 . . 

141 850 466 313 30 405 650 847 8 597 27 650 7 680 3 194 7 448 4 590 2 526 10 453 7 489 1 814 15 227 6 320 2 438 3 743 

. . 

1 340 268 1 511 2 554 158 330 7 102 4 877 24 318 115 582 74 632 10 153 52 335 64 528 5 510 47 772 31 099 646 179 61 110 11 950 6 811 13 915 . . 

2 139 231 

29 279 

3 582 

264 119 

10 030 

8 442 

115 622 

298 850 

116 690 

44 826 

87 074 

79 531 

25 331 

106 801 

67 768 

649 025 

101 573 

62 305 

22 521 

45 554 

308 



Tabel 344 

Nye firmaer 

I alt 













årsværk. 

2009 

27 370 

1 584 

1 328 

2 413 

5 551 

2 136 

1 301 

2 580 

5 981 

2 185 

2 199 

112 

2010 

31 393 

1 661 

1 288 

2 673 

6 451 

2 664 

1 941 

1 986 

7 373 

2 808 

2 485 

63 




379


Tabel 345 

Arbejdssteder fordelt efter størrelse, branche og region. 2010 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 2-44 5-9 

10-19 

20-49 

50-99 

100 + 

I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 

121 305 71 700 39 052 

25 625 

16 281 

5 214 

3 307 282 484 

Branche 


Industri, råstoffer, forsyning 










18 991 5 657 13 379 21 376 6 668 1 712 9 596 23 333 11 654 8 804 135 8 793 4 595 7 458 23 648 2 435 1 187 4 345 8 683 5 415 5 082 59 

2 284 

2 813 

3 792 

14 503 

1 085 

1 097 

1 369 

3 720 

5 371 

2 999 

19 

500 

2 213 

2 002 

9 065 

700 

683 

485 

2 199 

5 972 

1 800 

6 

125 

1 798 

1 037 

4 886 

468 

345 

206 

1 310 

4 971 

1 135 

- 

18 

667 

221 

1 079 

141 

127 

41 

432 

2 266 

222 

- 

3 30 714 

544 18 287 

95 27 984 

593 75 150 

135 11 632 

127 5 278 

19 16 061 

308 39 985 

1 383 37 032 

100 20 142 

- 219 

Region 






Uden for landet 

37 573 19 181 24 425 27 486 12 618 20 760 10 271 15 667 16 594 8 352 

10 911 

5 420 

8 881 

9 178 

4 617 

22 56 45 

7 174 

3 494 

5 786 

6 201 

2 948 

22 

4 982 

2 073 

3 517 

3 968 

1 730 

11 

1 570 

649 

1 163 

1 245 

579 

8 

1 311 84 281 

338 41 426 

658 60 097 

711 65 383 

280 31 124 

9 173 



Tabel 346 

Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter branche. 2010 

Antal 

arbejds- 

steder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 

fuldtids- 

beskæf- 

tigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 

Landbrug, skovbrug, , og fiskeri 


Industri 




Handel 

Transport 





Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring ring og anden 

operationel service 


Undervisning 





282 484 30 714 265 2 775 513 67 861 4 335 

2 150 729 29 804 4 457 932 126 

9 427 

3 119 

15 195 1 187 1 640 27 984 49 429 12 396 13 325 11 632 5 278 16 061 26 511 13 474 1 861 7 438 27 733 5 597 14 545 291 541 12 154 12 357 148 925 422 758 133 636 98 118 99 705 85 066 48 987 141 827 137 381 158 399 241 502 532 243 57 254 80 957 

262 871 10 376 10 173 116 648 304 908 118 385 47 171 83 514 79 012 28 676 109 897 98 859 141 472 190 829 434 994 31 934 46 280 122 913 

5 718 

4 414 

48 873 

121 097 

51 712 

14 222 

47 158 

50 455 

12 172 

59 466 

37 402 

62 274 

83 822 

165 514 

12 354 

19 801 

219 507 468 215 



380 



Tabel 347 

Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter sektor. 2010 

Antal arbejds- 

steder ultimo 

november 

Antal job 

ultimo 

november 

Antal 

fuldtids- 

beskæftigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 

Privat sektor 

Offentlig sektor i alt 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 




Den regionale sektor 


282 484 2 775 513 

259 573 1 770 405 

22 911 1 005 108 

1 530 68 985 

21 381 936 123 

5 032 234 684 

126 

2 223 

1 383 139 970 

14 840 559 246 

2 150 729 

1 299 642 

851 087 

65 470 

785 617 

189 640 

2 033 

130 608 

463 337 

932 126 

586 074 

346 052 

29 754 

316 299 

84 814 

1 021 

57 368 

173 096 



Tabel 348 

Job fordelt efter størrelse og sektor. 2010 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 

2-4 5-9 10-19 

20-49 50-99 

100 + Uoplyst 

I alt 

antal job 

I alt 

Privat sektor 

121 305 194 043 256 967 347 718 482 954 357 072 875 228 

120 247 187 162 229 387 264 234 316 314 181 616 425 126 

140 226 46 319 2 775 513 

1 770 405 

Offentlig sektor i alt 

1 058 6 881 27 580 83 484 166 640 175 456 450 102 93 907 1 005 108 

Offentlige selskaber og selskabslign. virksomheder 144 652 1 687 3 748 10 594 11 060 40 589 511 68 985 


914 6 229 25 893 79 736 156 046 164 396 409 513 93 396 936 123 


243 1 981 7 061 14 582 31 655 32 128 144 975 2 059 234 684 


3 127 220 311 432 626 504 - 2 223 

Den amtskommunale sektor 

68 526 1 851 4 523 8 197 8 633 116 063 109 139 970 


600 3 595 16 761 60 320 115 762 123 009 147 971 91 228 559 246 



Tabel 349 

Konkurser 

I alt 





Handel 

Handel med biler og motorcykler 

Engroshandel 

Detailhandel 

Transport 









2011 

5 468 

114 

356 

774 

1 607 

1 032 

128 

465 

439 

249 

326 

211 

299 

287 

632 

104 

126 

958 

2012 

5 456 

127 

341 

752 

1 695 

1 149 

152 

471 

526 

234 

312 

211 

387 

274 

681 

120 

108 

760 


www.statistikbanken.dk/konk4 


381


Tabel 350 

Økonomiske oplysninger for firmaer. 2010 

Omsætning 

Eksport 

Ordinært 

resultat 


netto 

mio. kr 

I alt 



Industri 




Handel 

Transport 





Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring ring og anden operationel service 


Undervisning 





3 128 120 

96 217 

. . 

629 336 

132 071 

27 736 

169 311 

1 108 458 

349 173 

43 308 

162 628 

. . 

62 427 

151 080 

86 815 

. . 

172 

19 614 

18 951 

13 030 

. . 

853 713 

4 425 

. . 

320 633 

31 137 

3 353 

3 172 

198 572 

206 242 

529 

20 806 

. . 

649 

31 093 

7 783 

. . 

3 

65 

151 

266 

. . 

210 600 

. . 

. . 

43 406 

9 688 

2 071 

6 881 

34 133 

16 388 

2 526 

12 999 

. . 

26 410 

10 652 

5 016 

. . 

. . 

. . 

1 701 

440 

. . 

127 835 

. . 

. . 

23 052 

10 428 

9 188 

3 160 

14 104 

18 883 

1 128 

11 681 

. . 

19 555 

7 507 

5 144 

. . 

. . 

. . 

136 

55 

. . 

Anm.: Beløbene er opgjort for reelt aktive firmaer. 



Tabel 351 

Dansk og udenlandsk ejede firmaer i den private sektor 

Danske 

Udenlandske 

I alt 

2008 2009 

2010 

2008 2009 2010 

2008 

2009 2010 

Omsætning 1 


Antal firmaer 

Fuldtidsansatte pr. firma 

Omsætning 1 


Antal firmaer 

2 665 2 309 

1 260 334 1 116 108 1 070 642 293 423 279 646 272 797 

301 292 285 752 287 987 3 778 3 593 3 664 

4 4 4 78 78 74 

77, ,0 77,1 

81,1 80,0 

98,8 98,8 

2 379 

76,3 

79,7 

98,7 

mia. kr. 

798 686 737 

antal 

pct. 

23,0 22,9 23,7 

18,9 20,0 20,3 

1,2 1,2 1,3 

3 463 

1 553 757 1 3953 

754 1 343 439 

305 070 289 345 291 651 

5 5 5 

100,0 

100,0 

100,0 

2 995 3 116 

100,0 100,0 

100,0 100,0 

100,0 100,0 

1 Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. 


www.statistikbanken.dk/ifatsf1 

382 



Tabel 352 (side 1 af 2) Regnskabsstatistik for private byerhverv for udvalgte erhverv. 2010 

I alt 1 


Industri og 

genbrug 

Bygge og 

anlæg 

Handel 


mio. kr. 

Omsætning 2 763 147 57 785 632 192 169 119 1 099 808 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 1,8 0,2 1,6 1,8 1,6 

Vareforbrug 52,3 7,4 53,8 39,6 76,0 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 2,5 0,4 0,9 13,7 0,3 

Løn, pension mv. 17,7 3,8 20,1 29,1 10,8 

Af- og nedskrivninger 3,4 10,0 3,9 2,5 1,2 

Andre ordinære udgifter 18,9 12,3 16,0 12,8 10,2 

Ordinært resultat 7,0 66,3 6,9 4,1 3,1 

Finansielle indtægter 4,2 12,6 5,5 1,1 1,8 

Finansielle udgifter 3,7 5,1 2,9 1,8 1,6 

Ekstraordinære udgifter, netto 0,0 -0,2 0,0 0,1 0,0 

Selskabsskat 1,8 44,4 1,5 0,3 0,6 

Resultat efter selskabsskat 5,7 29,5 8,1 2,9 2,7 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 3 254 718 90 369 664 903 109 556 627 731 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 62,5 71,8 53,4 37,7 43,3 

Immaterielle anlægsaktiver 4,1 0,9 4,9 2,3 3,7 

Grunde og bygninger 21,8 0,9 9,6 14,9 7,9 

Tekniske anlæg og maskiner 5,3 26,5 9,2 4,2 1,0 

Andre driftsmidler 6,4 5,9 3,7 9,7 5,0 

Finansielle anlægsaktiver 24,9 37,5 26,0 6,5 25,6 

Omsætningsaktiver i alt 37,5 28,2 46,6 62,3 56,7 

Varelagre 6,8 1,2 12,6 7,0 17,8 

Tilgodehavender fra salg 10,5 11,2 13,1 26,1 16,8 

Andre omsætningsaktiver 20,2 15,8 20,9 29,1 22,1 

Passiver: 

Egenkapital 41,6 43,9 44,6 26,6 38,1 

Hensættelser 3,5 10,4 2,6 3,2 1,7 

Langfristet gæld 20,6 28,4 13,9 17,2 13,4 

Kortfristet gæld 34,3 17,2 38,8 52,9 46,8 

mio. kr. 

Investeringer, netto 104 117 3 816 23 091 3 160 14 104 

Stigning fra 2009 til 2010 

Omsætning 3,3 14,8 3,3 -11,1 3,1 

Resultat efter skat 55,2 23,8 54,7 -26,9 25,0 

Aktiver i alt = passiver i alt 1,3 5,7 -2,5 -3,1 1,2 

Egenkapital -0,1 19,5 -1,1 -10,7 1,2 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 27,8 79,9 30,5 35,2 15,0 

Bruttoavance (pct.) 45,2 92,2 45,3 46,7 23,7 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 2 340 15 942 2 365 1 287 3 478 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 411 565 434 388 364 

Antal firmaer 202 997 203 15 856 31 588 45 025 

Antal beskæftigede (i årsværk) 1 202 377 3 631 271 717 133 686 321 209 

Heraf: ansatte (i årsværk) 1 086 639 3 578 265 122 115 598 298 989 

pct. 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energi- og vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, 

forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. 


www.statistikbanken.dk/regn3 og regn3a 



Tabel 352 (side 2 af 2) Regnskabsstatistik for private byerhverv for udvalgte erhverv. 2010 

Transport 2 

Hotel og 

restaurant 

Information 

og kommunikation 

Ejendomshandel 

og service mv. 

Erhvervs- 

udlejning 3 


mio. kr. 

Omsætning 308 682 43 266 151 772 61 015 239 508 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 1,7 2,5 2,2 7,2 2,1 

Vareforbrug 20,8 34,0 26,9 17,8 28,0 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 6,9 0,8 3,2 0,4 3,9 

Løn, pension mv. 13,2 31,7 29,4 12,2 35,6 

Af- og nedskrivninger 6,0 3,9 7,6 6,8 4,3 

Andre ordinære udgifter 50,9 26,2 26,5 26,7 23,7 

Ordinært resultat 4,0 5,8 8,5 43,3 6,7 

Finansielle indtægter 4,7 1,8 3,8 20,1 7,8 

Finansielle udgifter 3,5 4,0 4,3 44,2 5,5 

Ekstraordinære udgifter, netto 0,0 -0,1 0,4 1,7 -0,2 

Selskabsskat 0,6 0,3 1,7 0,6 1,0 

Resultat efter selskabsskat 4,7 3,4 6,0 16,9 8,2 

Balance 

2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber. 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 372 619 38 984 196 466 709 318 444 772 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 69,9 77,1 65,7 88,1 57,8 

Immaterielle anlægsaktiver 0,7 4,2 25,2 0,2 4,6 

Grunde og bygninger 3,4 53,0 2,5 73,3 4,5 

Tekniske anlæg og maskiner 8,3 2,0 10,4 0,0 5,1 

Andre driftsmidler 23,1 12,9 5,9 1,8 5,0 

Finansielle anlægsaktiver 34,4 5,0 21,6 12,8 38,6 

Omsætningsaktiver i alt 30,1 22,9 34,3 11,9 42,2 

Varelagre 1,3 2,2 1,1 0,5 1,1 

Tilgodehavender fra salg 9,7 3,8 12,4 0,8 9,8 

Andre omsætningsaktiver 19,1 16,9 20,9 10,6 31,2 

Passiver: 

Egenkapital 43,5 23,6 37,5 37,3 53,6 

Hensættelser 1,9 4,6 2,0 7,4 2,1 

Langfristet gæld 20,7 34,7 24,7 34,8 14,1 

Kortfristet gæld 33,9 37,1 35,8 20,5 30,2 

mio. kr. 

Investeringer, netto 14 888 1 128 11 669 19 555 12 705 

Stigning fra 2008 til 2009 

Omsætning 19,0 -1,2 1,8 -0,4 -1,6 

Resultat efter skat -303,7 3,6 29,1 232,9 -0,7 

Aktiver i alt = passiver i alt 13,8 -16,8 -7,2 -0,3 7,2 

Egenkapital 14,9 -35,4 -7,5 -8,5 5,1 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 23,0 40,5 45,0 58,7 46,0 

Bruttoavance (pct.) 72,3 65,2 69,9 81,8 68,1 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 3 253 802 1 765 2 200 1 207 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 416 286 506 439 451 

Antal firmaer 12 252 13 518 13 445 23 921 47 189 

Antal beskæftigede (i årsværk) 96 550 55 302 87 862 29 725 202 695 

Heraf: ansatte (i årsværk) 87 649 45 054 81 602 15 963 173 084 

pct. 


Erhvervslivets sektorer 

Landbrug, gartneri og skovbrug 

Fiskeri og akvakultur 

Industri 

Byggeri og anlæg 

Transport 

Handel 

Turisme


Landbrug, , gartneri og skovbrug 

EU's landbrugspolitik og statistikken 

Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, 

der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik 

har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og 

beslutningsadfærd og dermed de krav, som EU stiller til landbrugsstatistikken. 

Faldende andel af samfundsøkonomien 

Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre 

sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske 

betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både 

omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den 

samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. 

Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter 

Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et 

fald i antallet af bedrifter år for år. I 2011 var der ca. 40.700 bedrifter over 5 ha i 

Danmark, hvilket næsten er en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en 

bedrift er nu 65 hektar, langt over gennemsnittet i EU. 

Ikke desto mindre er der fortsat mange mindre bedrifter i Danmark. Bedrifter på 

under 30,0 ha udgør faktisk over halvdelen af alle bedrifter, nemlig 55 pct., hvor 

denne andel for 20 år siden var 58 pct. Mellemstore bedrifter på mellem 30,0 og 

74,9 ha udgør 20 pct. mod 32 pct. i 1991. Endelig udgør de største bedrifter på 

mindst 75,0 ha 25 pct. af alle bedrifter mod kun 10 pct. i 1991. 

Figur 1 

Bedrifter fordelt efter arealstørrelse 

90 

Tusinde bedrifter 

80 

70 

60 

50 

40 

75,0 ha + 

30 

30,0-74,9 ha 

20 

10 

0 - 30,0 ha 

0 

1991 

1993 1995 1997 

1999 2001 2003 

2005 2007 2009 

2011 

www.statistikbanken.dk/bdf og bdf07 

386 



Landbrugets arealanvendelse 

Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, 

der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles 

naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion 

af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som 

animalske fødevarer. Korn er klart den vigtigste afgrøde med 5 

57 pct. af det sam- 

lede areal. 

Figur 2 

Landbrugets arealanvendelse 

100 

80 

60 

Pct. 

Andet 

Bælgsæd og rodfrugter 

Græs og grønfoder 

40 

20 

Korn 

0 

1990 

1992 1994 1996 

1998 2000 2002 

2004 2006 2008 

2010 

www.statistikbanken.dk/afg og afg07 

Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen 

andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens 

græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, 

herunder brak. 

Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn, 

mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr. 

Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsvarende 

stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er blevet erstat- 

tet af majs til ensilage. 

Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige 

grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. 

Vegetabilsk produktion 

Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. 

Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære 

kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, 

mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næstvigtigste aktivi- 

tet. 

Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer, 

enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til foder 

til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre 

non-food afgrøder. 


387


Figur 3 

Høstudbytter 

Mia. foderenheder 

20 

I alt 

18 

16 

14 

12 

Korn 

10 

8 

00 02 04 06 08 10 12* 

* Foreløbige tal 

www.statistikbanken.dk/hst6 

Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, 

bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduk- 

tion, sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden 

de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et natur- 

ligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære 

forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. 

forbrug. 

Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes en 

lang række græs- og grønfoderafgrøder, der, som primært anvendes til kvægfoder. I 

figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabil 

etabil- 

ske produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter. 

Husdyrbrug og animalsk produktion 

Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de 

to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige landbrug 

med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede be- 

drifter. Næsten 60 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 2 pct. af bedrif- 

terne har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968. 

Figur 4 

Specialiseringsgrad 

100 

Pct. 

80 

Uden kvæg og svin 

60 

Med svin, uden kvæg 

40 

20 

Med kvæg, uden svin 

0 

1968 1975 1980 1985 1990 1995 

Både kvæg og svin 

2000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 

Figur 5 

Produktion og eksport 

af svinekød 

Mio. kg 

2.200 

Produktion 

2.000 

1.800 

1.600 

Eksport 

1.400 

1.200 

97 99 01 03 05 07 09 11 

www.statistikbanken.dk/komb og komb07 

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende 

Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder 

dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. 

stk. i 1980 til nu 122 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i samme 

periode steget fra knap 150 til omkring 2.800. Samtidig med denne stigning er 

effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at svinekødsproduktionen 

er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I figur 

5 vises foruden den samlede produktion af svinekød også den eksporterede 

mængde, som har gjort Danmark til en af verdens største eksportører af svinekød. 

www.statistikbanken.dk/ani5 og 

kn8y 

388 



Mælkeproduktionen 

Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. 

Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en 

EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. 

I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, 

men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme 

produktion på 5,07 

mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne 

mælkeproduktion været økologisk og udgør 10 pct. af den samlede indvejede 

mælk på mejerierne. 

Figur 6 

Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko 

9.500 

9.000 

Kg mælk 

Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen 

8.500 

8.000 

7.500 

Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik 

7.000 

6.500 

1994- 1995- 

1995 1996 

1996- 

1997 

1997- 

1998 

1998- 

1999 

1999- 

2000 

2000- 2001- 

2001 2002 

2002- 

2003 

2003- 

2004 

2004- 

2005 

2005- 2006- 

2006 2007 

2007- 

2008 

2008- 

2009 

2009- 

2010 

Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælke- 

ydelse. Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 91 pct. af den samlede 

malkekobestand. 

Tabel 261 

Økonomien i landbrugssektoren 

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet 

for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af 

landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkost- 

ninger. 

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst vækst i 

producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen 

på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som 

landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren 

sektoren 

betaler. 

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 7, , varieret kraftigt de seneste 

ti år. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på svinekød, som er landbru- 

gets vigtigste te produkt og eksportvare. Det forbedrede resultat i 2011 er dog også 

stærkt påvirket af en prisstigning på korn. 

Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's 

landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte 

areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er 

nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. 

2010- 

2011 


389


Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver fra 15 til 20 

pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU. 

Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget 

til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. 

Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på knap 400 mia. kr. gik ca. 2 

pct. til Danmark. 

Figur 7 

Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst 

28 

Mia. kr. 

26 

24 


22 

20 

18 


i basispriser 

16 

14 

12 


i producentpriser 

10 

8 

1999 

2000 2001 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 

2009* 2010* 

2011* 

www.statistikbanken.dk/lbfi1 

Investeringer, gæld og renter 

Landbrugets bruttoinvesteringer var i 2011 

på 7,3 mia. kr. og dermed 0,1 mia. kr. 

mindre 

end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner og 

inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev op- 

gjort til 10,1 mia. kr. 

Der var således i 2011 – ligesom sidste år - en negativ nettoinvestering i land- 

brugserhvervet. Den generelt negative nettoinvestering har sammenhæng med 

strukturudviklingen. 

Landbrugets gæld er opgjort til 343 mia. kr. ultimo 201 

11 og hvilket er et fald i for- 

hold til sidste år. . Renteudgifterne beløb sig i 2011 til 11,3 mia. kr., en stigning i 

forhold til det foregående år, , mens der set over en længere årrække er tale om 

færre renteudgifter. 

7 pct. af alle bedrifter økologiske 

Det økologiske landbrug i Danmark udgør en øget andel sammenlignet med for ti 

år siden. De økologiske bedrifter udgjorde godt 7 pct. af alle bedrifter i 2011, mens 

det fuldt ud omlagte økologiske areal udgjorde ca. 6 pct. af det samlede land- 

brugsareal. I 2000, udgjorde de økologiske bedrifter ca. 6 pct. af alle bedrifter, og 

det økologiske areal godt 5 pct. af det samlede landbrugsareal. 

390 



Figur 8 

Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 

300 

Tusinde ha 

Løvtræ 

300 

Tusinde ha 

Nåletræ 

250 

250 

200 

200 

150 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2010 

0 

1881 1907 1923 

1931 1951 1965 1976 1990 

2000 2006 2010 

www.statistikbanken.dk/skov1 

Skovtællinger 

Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige 

mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik 

blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skov- 

tællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træ- 

arts- og aldersklassefordeling mv. 

Skovloven 

I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles 

landsdækkende statistik på skovområdet. I 

2000 gennemførte Danmarks Statistik 

en skovtælling med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev der 

indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etab- 

leringsmetoder for den seneste tiårsperiode. 

Figur 9 

Hugsten 

3.500 

3.000 

Tusinde m³ 

Nåletræ 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

Løvtræ 

0 

94 98 02 06 10 

 


For 2006 og 2010 har Skov & Landskab (Københavns Universitet) opgjort 

skovarealet på grundlag af en stikprøve baseret på konkrete målinger på et stort 

antal prøveflader. Forskellene i metode mellem opgørelserne fra 2006 og de tidli- 

gere skovtællinger gør, at sammenligninger mellem disse i mange tilfælde skal 

tolkes med varsomhed. I figur 8 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevok- 

sede areal fra 1881 til 2010. I denne periode skete en fordobling af det danske 

skovareal – først og fremmest mest gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. 

For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven 

fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en 

periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år). 

Skovens produktion 

Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gen- 

nem en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Over halv- 

delen af den samlede hugst har siden 2009 været til energiformål. 

Stormfaldene i 1999 og senest i 2005 afspejler r sig tydeligt for nåletræets vedkommende. 

Der har i mange år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de nye- 

ste tal indikerer en lille stigning. 


391


Fiskeri 

og akvakultur 

EU's fælles fiskeripolitik 

EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme be- 

står bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer 

gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. 

Fiskerflåden 

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som 

fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en til- 

ladelse fra NaturErhvervsstyrelsen til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiske- 

ri. 

I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks 

meters længde eller derover. 

Figur 10 

Den danske fiskerflåde 

4.000 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Antal 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

Tabel 376 

110.000 

105.000 

100.000 

95.000 

90.000 

85.000 

80.000 

75.000 

70.000 

65.000 

60.000 

Brutto tonnage (BT) 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 

2010 2011 2012 

Saltvandsfiskeriet 

Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været 

faldende i perioden 2002-2012. Fra 1,4 mio. tons i 2002 til 500.000 tons i 2012. 

Værdien af fangsten i 2012 er med 2,9 mia. kr. ca. 20 pct. lavere end i 2002, målt i 

årets priser. Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, lan- 

dingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i NaturErhvervsst 

hvervssty- 

relsen. 

Figur 

11 

Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi 

1.600 

Tusinde tons 

3.800 

Mio. kr. 

1.400 

3.600 

3.400 

1.200 

3.200 

1.000 

3.000 

2.800 

800 

2.600 

600 

2.400 

2.200 

400 

2.000 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012* 

2002 2003 2004 

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012* 

Tabel 377 

392 



Industri 

Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende 

Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale 

tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien 

de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, pro- 

duktion eller bruttoværditilvækst. 

Industrien udgør 11 1 pct. af samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst 

Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 

23 pct. i 1972 til 11 pct. i 2012. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i 

samme periode, men knap så markant fra 181 

pct. til 11 pct. . Endelig er også ande- 

len af produktionen faldet fra 2 

28 

pct. i 1972 til 19 pct. i 2012. 

Figur 12 

Industriens andele af de samlede erhverv 

30 

Pct. 

28 

26 

Produktion 

24 

22 

20 

Samlet antal beskæftigede 

18 

16 

14 


12 

10 

1972 

1977 

1982 1987 1992 1997 

2002 

2007 

2012 

Anm.: Råstofindvinding er ikke inkluderet. 


Indeks for industriproduktion afspejler konjunkturerne 

Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste 

priser og korrigeres for normale sæsonudsving. sving. Belyst ved industriens produkti- 

onsindeks har der været en markant konjunkturbevægelse i perioden 2002 

2 til 

2012. 

I perioden 2002-2004 2004 var industriproduktionen nogenlunde stabil på grund af den 

internationale afmatning efter kollapset af IT-boblen i 2000. Derefter fulgte en 

periode frem til 2007 med en forholdsvis kraftig vækst i industriproduktionen. 

Finanskrisen betød fald i industriproduktionen 

I efteråret 2008 indtraf den internationale finanskrise, som ledte til et fald i industriproduktionen 

på mere end 20 pct. frem til udgangen af 2009. I løbet af 2010 

rettede industriproduktionen sig noget, fulgt af en stabilisering i 2011 og 2012 på 

et niveau, som ligger ca. 10 pct. lavere end i 2002. 


393


Figur 13 

Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 

110 

Indeks, 2005=100 

105 

100 

95 

90 

85 

80 

75 

2002 

2003 2004 2005 2006 2007 

2008 2009 2010 2011 2012 

www.statistikbanken.dk/prod01 

Industriens eksportandel er stor 

Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2012 udgjorde 

eksportomsætningen 63 pct. af den samlede industriomsætning. Industriens eksportandel 

svinger meget fra branche til branche. Den laveste eksportandel findes i 

træ- og papirindustri, trykkerier 

med 26 pct. Den højeste eksportandel har mediciindustrien 

nalindustri 

med 91 pct. Herefter følger elektronikindustrien 

industrien og maskinindustrien 

med hhv. 86 og 82 pct. 

Figur 14 

Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2012 

Industri i alt 

Møbler og anden industri mv. 





Metalindustri 



Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 




0 

20 

40 

60 

80 100 Pct. 

Industriens brancheprofil i 2 

2012 

Siden 2000 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder 

med mindst ti beskæftigede steget fra 476 mia. kr. til 6 

680 mia. kr. i 2012, inkl. 

råstofindvinding. Føde-, drikke- 

og tobaksvareindustrien udgjorde 22 pct. af induog 

stod dermed for den største del af industriens 

omsætning. Herefter fulgte maskinindustri med 181 

pct., kemisk industri og olieraf- 

finaderier mv. med 13 pct. og råstofindvinding med 8 pct. af den samlede omsæt- 

striens samlede omsætning i 2012 ning. 

394 



Vindmølleproduktionen har stigende betydning 

Sammenlignet med 2000 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende 

hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget mar- 

kant i relativ betydning. Den ene er maskinindustrien, 

industrien, hvor især vindmølleindustr 

industri- 

en har bidraget til den store vækst. Den anden er råstofindvinding, , her hænger 

stigningen dog især sammen med, at statistikkens dækningsgrad er forbedret i 

perioden. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri 

og tekstil- og læderindustri. 

Figur 15 

Industriens omsætning fordelt efter branche 




2012 

2000 



Metalindustri 








0 

5 

10 

15 

20 25 Pct. 

www.statistikbanken.dk/oms4 

Koncentration på industrivirksomheder 

Industriens tre største virksomheder bidrog med 12,6 1 

pct. til l industriens samlede 

omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 3 

31,7 pct. Koncentrationsgraden, 

dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et be- 

grænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. 

En af de brancher, hvor omsætningen er koncentreret på ganske få store virksom- 

heder, er medicinalindustrien, hvor de tre største virksomheder i 2012 bidrog med 

84,2 pct. af den samlede omsætning. Indvinding af olie og gas, mejerier og legetøj og 

anden fremstillingsvirksomhed 

svirksomhed er r andre store brancher med høje koncentrationsgrader. 

Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration hos store 

virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, hvor de ti største virk- 

somheder stod for 23,7 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomhe- 

der stod for 24,5 pct. af den samlede omsætning i 2012. 

Industriproduktionen fordelt på varer 

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i overordnede varegrupper. De ti 

mest producerede af disse varegrupper i Danmark i 2012 fremgår af figur 5. Rå 

mineralolier og produkter heraf udgjorde 16 pct. af industriens omsætning, mens 

medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde godt 7 pct. 


395


Figur 16 

De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2012 

2 

Rå mineralolier og produkter heraf 

Medicinske og farmaceutiske produkter 

Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 



Maskiner og udstyr til industrien, i.a.n. 


Mejeriprodukter og æg 

Specialmaskiner til forskellige industrier 

Elektriske maskiner og apparater 

0 

5 

10 

Pct. 

www.statistikbanken.dk/varer3 

Tabel 380 

Byggeri og anlæg 

Boligbyggeriet toppede i 1970’erne 

Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne og 

1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger. Antallet af fuldførte boliger kul- 

minerede i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 55.000 fuldførte boliger. 

Den økonomiske vækst i midten af 2000’erne betød også en markant stigning i 

antallet af fuldførte førte boliger fra 2003 til 2007, hvor det toppede med 32.000 fuld- 

førte boliger. Det var især parcelhusbyggeriet, der stod for stigningen. 

Figur 17 

Fuldførte boliger 

60 

Tusinde 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1950 

1955 1960 

1965 1970 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

www.statistikbanken.dk/bygv03 

Krisen fra 2008 har resulteret i en kraftig opbremsning i boligbyggeriet, der i 2012 

ligger på knap 16.000 fuldførte boliger, hvilket kun er halvdelen af boligbyggeriet i 

2007, hvor det toppede, inden den økonomiske krise satte ind. I årene 2010 og 

2011 var boligbyggeriet på det laveste niveau siden starten af 1960’erne. 

396 



Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 

Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når bygge- 

riet opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kva- 

dratmetre om året til beboelse end til erhvervsformål. 

Men siden 1980 er billedet vendt, således at der derefter er blevet fuldført flere 

kvadratmeter hvert år til erhvervsformål end til beboelse. Dog har stigningen i 

boligbyggeriet byggeriet siden 2003 betydet, at antallet af kvadratmetre til beboelse kraftigt 

har nærmet sig omfanget af fuldført samlet etageareal til erhvervsbygninger – og 

oversteg erhvervsbyggeriet i 2007. Den kraftige opbremsning i økonomien siden 

2008 har resulteret i markante fald i såvel erhvervsbyggeriet som i antal kvadrat- 

meter til beboelse, , dog stadig med flest kvadratmeter til erhvervsbyggeriet. For 

erhvervsbyggeriets vedkommende er de mest iøjefaldende fald siden 2008 sket 

indenfor driftsbygninger til landbrug, o.lign og fabriksbygninger. 

Figur 18 

Fuldført byggeri, samlet etageareal 

14 

Samlet etageareal i mio. kvadratmeter 

12 

10 

I alt 

8 

6 

Erhverv 

4 

2 

Beboelse 

0 

1960 

1965 1970 1975 

1980 1985 

1990 1995 2000 

2005 2010 


Bygningsbestanden vokser 

1. januar 2012 udgjorde det samlede etageareal 723,8 

7 

mio. m² – heraf findes 50 

pct. i bygninger til helårsbeboelse, 40 pct. i erhvervsbygninger og 10 pct. i bygnin- 

ger til kultur- og fritidsformål. 

Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1981 steget 13,6 pct., og 

hvor der er sket en fordobling af antallet af række-, , kæde- og dobbelthuse. Der er 

sket et fald på 8,1 pct. i antallet af erhvervsbygninger. Faldet skyldes udelukkende 

et stort fald i antallet af driftsbygninger til landbrug o.lign. 

Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) 

har været markant faldende siden starten af 1970’ere. Siden 

starten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede b 

bruttoværditilvækst ligget 

ret stabilt på lidt over 5 pct., men er siden 2010 faldet til lidt under 5 pct. I 2012 er 

andelen faldet til 4,7 pct. Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæf- 

tigelse har siden slutningen af 

1960’erne udgjort en stadig mindre andel af den 

samlede beskæftigelse i landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 

9,5 pct. af den samlede beskæftigelse, er andelen i 2010 faldet til 5,9 

pct. 


397


Byggebeskæftigelsen er faldet 

Fra 2004 til 2007 var der en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 2008 

vendte denne udvikling imidlertid. Fra 2008 til 2009 faldt beskæftigelsen således 

fra 184.000 beskæftigede til 1 

161.0001.000 - et fald på 23.000 ansatte svarende til et fald 

på 13 pct. på kun et år. Fra 2009 til 2010 faldt beskæftigelsen inden for bygge- 

og 

anlægssektoren yderligere til 145.000, hvilket svarer til et fald på 10 pct. De seneste 

år har byggebeskæftigelsen været relativt stabil med en lille stigning i 2011 

med 0,5 pct., og et fald i 2012 på 1,5 pct. 

Fordeling af byggebeskæftigelsen 

beskæftigelsen 

I 2012 var 33.000 beskæftiget med nybygning og tilbygning, svarende til 23 pct. af 

den samlede byggebeskæftigelse; 54.000 var beskæftiget med reparationsarbejde, 

svarende til 38 pct., og 19.000 eller 16 pct. var beskæftiget med anlægsarbejde. 

Derudover var knap 4.000 beskæftiget med andet arbejde, såsom transport, lager- 

arbejde, salg af varer mv. i 2012, , hvilket svarer til 3 pct. af den samlede byggebe- 

skæftigelse, mens i alt 23.000 udførte kontorarbejde, svarende til 16 pct. 

Figur 19 

Ikke på arbejde (sygdom mv.) 

Kontor arbejde 

Andet arbejde 

Anlægsarbejde 

Reparation og ombygning 

Nybyggeri og tilbygning 

Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 


200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

2011 2012 

Anm.: : Årstallene lene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. 

www.statistikbanken.dk/bygTransport 

398 



Figur 20 

Bestanden af 

personbiler 

Tusinde 

2.300 

2.200 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

03 05 07 09 11 13 


Transport 

Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler 

Der var 2.911.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar 2013. . Heraf er 77 pct. perbusser 

og 

lastbiler. Væksten på 59.800 eller 2 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 200909 til 

sonbiler, 14 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten er 2013 fremkommer ved, at der er blevet 144.000 flere personbiler og motorcykler, 

mens antallet af busser, vare- og lastbiler, sættevognstrækkere og knallert-45 er 

faldet med 84.000. I det seneste år er bestanden af varebiler faldet med 65.000. 

Flere biler til rådighed 

I 2013 var der 399 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed fin- 

der man i Vestjylland med 437 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens København 

By ligger lavest med 238 personbiler pr. 1.000 indbyggere. 

Figur 21 

Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere. 1. januar 2013 

København By 

Københavns Omegn 

Nordsjælland 

Østsjælland 


Bornholm 

Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

Antal 

0 

100 

200 300 

400 

500 

www.statistikbanken.dk/folk1 og bil707 

Færre lokomotiver, flere togsæt og flere siddepladser 

Mens antallet af lokomotiver er faldet t med 323 

pct. siden 2002, er antallet af togsæt 

steget med 40 pct. Primo 2012 var der 681 togsæt i brug, som havde 132.400 sid- 

depladser. Det er 41 pct. flere end for ti år siden. 30 pct. af pladserne er i S-tog. 

84 

pct. af godstransporten med tog i 2011 var transitkørsel. Al kørsel blev foretaget 

med udenlandske godsvogne, idet de danske jernbanevirksomheder ikke længere 

ejer nogle godsvogne mod 1.746 

i 2002. 

62 pct. af danske lastskibes bruttotonnage tonnage er i containerskibe 

1. januar 2013 var der 1.781 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 

20 BT. . Det er stort set uændret i forhold til året før. 32 pct. af skibene var fiskerfar- 

tøjer og 31 pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 11,6 mio. BT, hvilket 

er uændret i forhold til året før. 

Containerskibenes bruttotonnage var primo 2013 

på 6,6 mio. BT, , mod 3,9 mio. BT i 2003. . I 2013 svarede det til 62 pct. af de danske 

lastskibes samlede bruttotonnage. 


399


Figur 22 Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2013 

Antal skibe 

Bruttotonnage, BT 

Tankskibe 

Containerskibe 

Tørlastskibe i øvrigt 

Passagerskibe/færger 


Andre skibe 

www.statistikbanken.dk/skib11 

Den danskflagede e handelsflåde er den 18. 1 

. største i verden 

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. 

Den var 1. januar 2013 på 483 skibe med tilsammen 11,1 mio. BT. Den danskfla- 

gede e handelsflåde havde 1 

1,1 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2012. Det 

var den 7. største handelsflåde i EU og den 18. . største i verden. 

Mere biltrafik og mindre cyklisme 

Danske køretøjer kørte mere end 49 mia. km på danske veje i 2011, når cykel- 

og 

knallertkørsel kørsel medregnes. Fra 2001 til 2011 har der været en tilvækst i trafikken 

på 11 pct. Motorkøretøjerne alene har i samme periode haft en tilvækst på 12 pct., 

mens bestanden af biler er vokset med 18 pct. 73 pct. af det samlede trafikarbejde 

med motorkøretøjer blev udført af personbiler. . Cykeltrafikken er steget med 3 pct. 

over de seneste 10 år. 

Øget biltrafik over Storebælt og Øresund efter åbningen af broerne 

På de fem mest befærdede motorveje, som alle er indfaldsveje til København, kørte 

der mellem 75.000 og 105.000 biler i døgnet i 2011, , mens der på de to mindst 

trafikerede motorveje på Lolland og nord for Limfjorden kørte mellem 6.000 og 

7.000 biler i døgnet. Storebælt blev i 2011 passeret af 29.000 biler i døgnet, 60 pct. 

mere end i broens første år. Øresund blev passeret af 19.000 biler i døgnet, 110 

pct. mere end i broens første år. I forhold til sidste år er biltrafikken over Storebælt 

og Øresund dog uændret. 

Vi transporterer os 

s 39 km om dagen 

Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker 14.000 1 

km i løbet af 2011, svarende til 

38 km om dagen, lidt mere end året før. Stigningen skyldtes fremgang i transport 

hovedsagelig med cykler og knallerter og i mindre grad med med tog og personbil. 

Vi kører mest i bil 

Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (77 

pct.), mens 9 pct. foregår med bus og 9 pct. med tog. Andelen af transport t 

med 

cykel/knallert er faldet i de seneste år. 

400 



Figur 23 

Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler 

Bil, 77 pct. 

2011 

1991 

Bil, 77 pct. 

Bus, 9 pct. 

Bus, 9 pct. 

Tog, 9 pct. 

Tog, 7 pct. 

Cykel, 4 pct. 

Cykel, 5 pct. 

Andet, 1 pct. 

Andet, 2 pct. 

www.statistikbanken.dk/pkm1 

Øget landsdækkende togtransport og flere rejser med metro 

Der har været en tydelig vækst i den landsdækkende persontransport med tog i de 

seneste år. I 2011 var der gennemsnitligt 192.000 togrejser om dagen i den lands- 

dækkende trafik, heraf 1 

107.000 øst for Storebælt, 61.000 vest for Storebælt og 

23.000 over Storebælt. Der var 29.000 rejser 

over Øresund, , der var 275.000 rejser 

med S-tog og Metroen havde 148.000 rejser pr. dag, 3 pct. flere end året før. 

Fortsat vækst i udenrigsruterne 

Antal passagerer med indenrigsfly faldt t efter åbningen af Storebæltsbroen. Fra 

1996 til 2003 blev antal afrejsende indenrigspassagerer næsten halveret, men 

bortset fra 2008 har der indtil 2010været passagerfremgang. Fra 2010 til 2011 

faldtpassagertallet med 2 pct. Antallet af afrejsende passagerer med internationale 

rutefly har været støt stigende siden 1990 bortset fra en midlertidig opbremsning i 

2003 bl.a. pga. krigen i Irak. Den økonomiske krise i 2008 medførte en opbrems- 

ning i 2008 og et fald i 2009. I 2011 var der en stigning i antallet af afrejsende pas- 

sagerer på 7 pct. i forhold til året før. Tre ud af a 

f fire afrejsende flypassagerer fra 

danske lufthavne rejser med udenrigs rutefly. 

National godstransport sker mest med lastbil – den internationale med skib 

I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i 

Danmark, blev der pålæsset 183 

mio. tons i 2011 mod 170 mio. tons i 2010. Lastbipct. 

af den samlede godsmængde; 6 pct. blev transporteret med fragtskib og under 1 

len – uanset nationalitet – er langt det mest anvendte transportmiddel med 92 pct. med tog. 

Figur 24 

Godsmængder – national og international trafik. 2011 

1 

National 

International 

Udenlandske lastbiler 

Danske lastbiler 

Tog 

Skib 

Fly 

www.statistikbanken.dk/uvg1, nvg1, ivg41, bane1, bane401, skib41 og flyv41 


401


Figur 25 

Transportarbejde ved 

international lastwww.statistikbanken.dk/ivg4 

og 

bilkørsel 

Mia. tonkm 

14 

12 

10 

8 

Eksport 

6 

4 

Import 

2 

0 

01 03 05 07 09 11 

ivg41 

I den internationale trafik, dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er 

skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2011 fragtedes 75 mio. 

ton gods i international trafik mod 73 mio. tons i 2010. 0. 67 pct. af godset i 2011 

gik 

med fragtskib, 9 pct. med danske lastbiler og 23 pct. med udenlandske lastbiler. 

Resten kørte hovedsageligt med tog. 

Stigning i national godstransport med dansk lastbil 

Det samlede nationale transportarbejde med lastbil steg fra 10,6 

mia. tonkm i 

20100 til 12,0 mia. tonkm i 2011. . Vognmandskørsel, dvs. kørsel for fremmed reg- 

ning havde en fremgang på 1,5 mia. tonkm, hvorimod firmakørsel havde en lille 

tilbagegang. Hovedparten af transportarbejdet med lastbil foregår ved vogmands- 

kørsel med en andel på 85 pct. i 2011. 

International 

godstransport med dansk lastbil foregår i vognmandskørsel 

International vejgodstransport med danske lastbiler foregår overvejende i vognmandskørsel. 

Siden starten af 1990’erne har transportarbejdet svinget mellem 10 

og 13 mia. tonkm, men efter udvidelsen af EU medio 2004 indtraf der en markant 

tilbagegang. Fra 2004 til 2011 faldt det internationale transportarbejde med dan- 

ske lastbiler med 67 

7 pct. til 4,1 

mia. tonkm. I samme periode faldt den samlede 

transport med lastbil mellem Danmark og udlandet med 32 pct., hvilket illustrerer 

de danske lastbilers tabte markedsandel. 

Danske lastbilers markedsandel er reduceret til 212 

pct. 

De udenlandske lastbiler dækkede 79 pct. af det samlede transportarbejde med 

lastbil mellem Danmark og udlandet i 2011 

1, mod 78 pct. i 2010 og 40 pct. i 2000. 

Tyske og polske lastbiler med hhv. 37 pct. og 212 

pct. af de udenlandske lastbilers 

transportarbejde i 2011 var dominerende. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af 

danske firmaer til udlandet og det udvidede fælles marked i EU. 

Figur 26 

Containeromsætning 

på de fem største 

havne 

Tusinde TEU 

800 

700 

600 

500 

400 

01 03 05 07 09 11 

Anm.: TEU, containerenhed på 20 

fod 

 


Stigende skibsgodsmængde fra 2010 0 til 2011 

Godstransporten over d 

danske havne med fragtskib eller færge i 2011 var på 81 

mio. tons. Det var en n stigning fra 76 mio. ton gods i 201 

10. . Den søværts godstransport 

over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlan- 

det. 82 pct. af skibsgodset var udenrigsgods. 18 pct. af godset var i indenrigstrafik 

mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn. 

Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet halvdelen af godsomsætningen 

ligger på de seks største havne. Næsten to tredjedele af godset er 

enten fast bulk, især kul, sten, sand og grus, kalk, cement mv. og foderstoffer, eller 

flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel er færge- 

gods, især lastbilgods. 

Stigning i containere fra 20100 til 2011 

Mængden af containere med fragtskibe steg fra 2010 0 til 2011. I 2011 ekspederede ederede 

danske havne 465.000 containere (2010: 437.000), svarende til 782.000 20-fods 

enheder (TEU) (201 

10: 734.000), 

hovedparten 

i Aarhus Havn, som havde 55 pct. af 

de ekspederede containere. 

402 



Handel 

Detailomsætningen faldt i 2012 

Udviklingen i den samlede detailhandel stabiliserede sig i løbet af 2009 efter en 

brat nedtur i 2008. Siden 2010 har indekset været jævnt faldende. Indekset var i 

december 2012 2 pct. lavere end i december 2011 og faldet skete primært i første 

halvdel af 2012. 

Detailhandlens ns omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligva- 

rer, beklædning mv. 

og andre forbrugsvarer (bl.a. udstyr til bolig og fritid). Fødeva- 

rer og andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør begge omkring 45 pct. af den 

samlede detailomsætning, ng, mens beklædning mv. står for de resterende omkring 10 

pct. Sammenlignes hele året 2012 med 2011 var der et samlet fald på 2,5 pct. Sal- 

get af fødevarer og andre dagligvarer faldt 3,9 pct., mens der i varegruppen beklæd- 

var i 2012 1,3 pct. 

lavere end i 2011. Alle tal er renset for normale sæsonudsving og prisudvikling. 

ning mv. var et fald på 1,6 pct. Salget af andre forbrugsvarer Figur 27 Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen 

120 

115 

110 

Indeks, 2010 gns. = 100 

Beklædning mv. 

Detailhandel i alt 

105 

Andre forbrugsvarer 

100 

95 

Fødevarer og andre dagligvarer 

90 

2008 

2009 

2010 

2011 

2012 

www.statistikbanken.dk/deta21x 

Turisme 

Lidt færre overnatninger i 2012 

I 2012 var der tilsammen 4 

44,2 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, 

vandrerhjem, lystbådehavne og i feriehuse. Det er 0,5 mio. eller 1 pct. færre f 

over- 

natninger end året før. Hoteller o.l. oplevede en vækst på 3 pct., hvorimod cam- 

ping havde en nedgang på 5 pct. Overnatninger på vandrerhjem 

v 

og i lystbådehav- 

ne forblev uændrede sammenlignet med i 2011. . Feriehuse udlejet igennem danske 

udlejningsbureauer gik ned med 2 pct. sammenlignet med året før. 


403


Figur 28 

Overnatninger fordelt efter kategori 

50 

Mio. overnatninger 

45 

Feriehuse 

Lystbådehavne 

40 

35 

30 

Vandrerhjem 

25 

Camping 

20 

Hoteller og Feriecentre 

15 

10 

5 

0 

2002 2003 

2004 2005 

2006 2007 2008 

2009 2010 2011 2012 

* Statistikken for feriehuse 2012 er baseret på foreløbige tal. 

Anm.: På grund af ændret besætningsstørrelse er der databrud for lystbådehavne mellem 2006 og 2007. 

www.statistikbanken.dk/turist 

Danskernes ferie- og forretningsrejser 

I 2011 var Spanien endnu engang det mest populære feriemål i udlandet, da 16 

pct. af alle ferierejser med mindst fire overnatninger gik hertil. Fly var det fore- 

trukne transportmiddel til udlandet, idet 66 pct. af de lange rejser til udlandet 

foregik med fly. Omvendt foretrak danskerne bilen på tre ud af fire rejser i Dan- 

mark. 

På 43 pct. af rejserne i Danmark var indkvarteringsformen familie/venner, 21 pct. 

var i eget feriehus og 1 

18 pct. var i lejet sommerhus. Også camping var en populær 

ferieform i Danmark med 1 

10 pct. af rejserne. På rejser til udlandet havde 54 pct. 

valgt hotel som indkvarteringsform, mens 17 pct. boede hos familie/venner. 

Figur 29 

Danskeres udgifter på ferierejser. 2011 

12.000 

DKK per rejse 

Korte rejser i DK 

Korte rejser udland 

Lange rejser DK 

Lange rejser udland 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

0 

15-24 år 

25-44 år 45-64 år 

65 år + 

Gennemsnit 

404 



Tabel 353 

Landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse. 2011 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,929,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 ha + 

I alt 

antal bedrifter 

Hele landet 






København og Nordsjælland 


Landsdel Fyn 




10 685 

616 

1 930 

2 740 

3 181 

2 217 

579 

37 

1 068 

1 672 

1 866 

1 316 

7 559 

608 

1 325 

1 807 

2 255 

1 564 

504 

104 

440 

1 367 

1 088 

1 167 

4 076 177 639 1 238 1 279 743 157 21 471 767 570 708 4 669 239 866 1 184 1 482 898 151 88 402 782 803 679 5 633 242 952 1 746 1 746 948 143 99 542 1 204 667 1 079 

8 038 268 1 320 2 571 2 361 1 518 153 115 

616 1 955 999 1 362 40 660 

2 151 

7 032 

11 286 

12 304 

7 888 

1 687 

464 

3 539 

7 747 

5 994 

6 310 

Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en 

landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke 

nødvendigvis overens med enkelttallene. 


www.statistikbanken.dk/bdf07 

Tabel 354 

Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og landsdel. 2011 

Agerbrug 

Gartneri 

Permanente 

beplantninger 

Kvæg 

mv. 

Svin 

og 

fjerkræ 

Blandet 

planteavl 

Blandet 

husdyrhold 

og 

pelsdyr 

Planteavl 

og 

husdyrhold 

Alle 

brugs- 

typer 


Hele landet 

18 237 

738 

287 11 893 3 330 586 

1 542 

4 048 40 660 






1 048 

4 235 

4 590 

5 331 

3 033 

59 

154 

299 

177 

49 

19 624 117 38 

83 1 317 331 128 

127 3 683 1 024 225 

45 3 593 1 144 99 

14 2 676 715 96 

16 

107 

389 

528 

502 

230 2 151 

678 7 032 

949 11 286 

1 388 12 304 

803 7 888 

København og Nordsjælland 


Landsdel Fyn 




839 

209 

1 722 

2 868 

3 013 

2 318 

55 

4 

231 

68 

116 

61 

18 551 12 34 

1 

109 

72 

667 105 330 4 

116 

18 3 016 694 109 

33 1 457 523 64 

12 2 136 620 35 

9 

8 

66 

323 

103 

424 

169 1 687 

61 

298 

464 

3 539 

651 7 747 

684 5 994 

704 6 310 



Tabel 355 

Landbrugsbedrifters forpagtning. 2011 

Arealstørrelse 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,919,9 

ha 

20,0-29,929,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 

I alt 


Bedrifter uden forpagtning 

Bedrifter med forpagtning 

Forpagtet areal 

Gns. forpagtet areal pr. bedrift 

9 351 1 334 5 256 2 303 

2 469 1 607 2 220 2 449 ha 

1 541 

4 092 

661 

7 377 21 498 

19 162 

4 644 15 741 15 392 34 172 92 286 689 445 851 680 

3,5 

6,8 9,6 14,0 22,6 93,5 44,5 




405


Tabel 356 

Kapitelstakster for byg og hvede 

Byg 

Hvede 

20111 

2012 

2011 

2012 

kr. pr. 100 kg 

Gennemsnit for hele landet 

148,31 

158,83 

128,95 

160,08 

Kapitelstakstområder: 

Sjælland med omliggende øer 

Lolland-Falster med omliggende øer 

Bornholm 

Fyn med omliggende øer 

Sønderjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

150,19 

154,00 

133,79 

147,56 

145,68 

147,40 

150,51 

144,82 

157,53 

157,51 

151,42 

160,03 

158,54 

158,94 

160,76 

159,90 

124,23 

125,18 

123,35 

130,19 

131,30 

129,89 

131,92 

131,90 

153,51 

149,18 

155,85 

163,73 

162,82 

162,14 

166,98 

164,69 

Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset 

byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af 

december det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord. 


www.statistikbanken.dk/kapit1 

Tabel 357 

Husdyr og produktion på økologiske bedrifter 

2010 

2011 

Økologiske husdyr 

Kvæg 

Svin 

Fjerkræ 

Andre dyr 

Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 

Mælkeproduktion 

Andel af samlet produktion 

Økologiske bedrifter med ægproduktion 

Ægproduktion 

Andel af samlet produktion 

1 533 612 

164 523 

180 787 

1 174 770 

13 532 

422 

antal 

mio. kg 

477 

10 

146 

pct. 

antal 

mio. kg 

8 

15 

pct. 

1 691 964 

169 784 

171 229 

1 337 031 

13 920 

417 

474 

10 

143 

9 

16 


www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8 

406 



Tabel 358 

Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse 

2010 

2011 

Økologiske bedrifter 

Procent af alle bedrifter 


Procent af alle bedrifter 

I alt 

Under 10,0 ha 

10,0-19,9 ha 

20,0-29,9 ha 

30,0-49,9 ha 

50,0-99,9 ha 

100,0 ha + 

Uoplyst areal 


2 671 

724 

445 

247 

311 

318 

557 

69 

pct. 

6,3 

7,9 

5,7 

5,7 

6,4 

5,4 

6,9 

. . . 


2 670 

729 

445 

238 

296 

326 

557 

69 

pct. 

6,5 

8,2 

5,9 

5,8 

6,3 

5,8 

6,9 

. . . 

Kilde: NaturErhvervstyrelsen 



Tabel 359 

Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2011 


Alle bedrifter Økologiske bedrifter 

Alle bedrifter Økologisk areal i pct. 

af samlet areal 

ha 

pct. 

Samlet dyrket areal 

Korn 

Bælgsæd 

Rodfrugter 

Industrifrø 



Gartneri 

Braklægning 

Andre afgrøder 

153 416 

43 139 

1 967 

1 495 

609 

3 333 

97 782 

2 534 

195 

2 362 

2 640 224 

1 490 606 

7 109 

84 462 

153 113 

66 122 

753 078 

19 852 

4 367 

61 515 

100,0 

28,1 

1,3 

1,0 

0,4 

2,2 

63,7 

1,7 

0,1 

1,5 

100,0 

56,5 

0,3 

3,2 

5,8 

2,5 

28,5 

0,8 

0,2 

2,3 

5,8 

2,9 

27,7 

1,8 

0,4 

5,0 

13,0 

12,8 

4,5 

3,8 

Kilde: NaturErhvervstyrelsen 

Nye tal offentliggøres september 2012 

www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1 


407


Tabel 360 

Detailomsætning af økologiske fødevarer 

2010 

2011 

Omsætning i alt 

Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 

Heraf: Rugbrød 

Mel 

Gryn, cornflakes, müesli o.l. 

Kød, pålæg, , indmad 

Heraf: Okse- og kalvekød 

Svinekød 

Pålæg af kød og fjerkræ 

Fisk og skaldyr 

Mælk, ost, æg 

Heraf: Letmælk 

Minimælk 

Skummetmælk 

Ost 

Æg 

Fedtstoffer, madolier 

Heraf: Smør, blandingsprodukter 

Frugt 

Heraf: Citrusfrugter, friske 

Bananer, friske 

Æbler, friske 

Tørret frugt, frugtpålæg 

Grøntsager 

Heraf: Tomater, friske 

Gulerødder, friske 

Kartofler, friske 

Løg, friske 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 

Heraf: Sukker 

Sirup, honning, kagepynt 

Syltetøj, marmelade ade o.l. 

Krydderier, suppeterninger o.l. 

Heraf: Krydderier 

Babymad (konserves) 

Kaffe, te, kakao o.l. 

Juice, frugtsaft o.l. 

Vin, cider, øl o.l. 

tusinde kr. 

5 097 526 

749 056 

63 783 

106 658 

180 081 

329 550 

127 095 

38 961 

101 911 

6 358 

1 754 195 

157 849 

380 985 

271 746 

185 770 

303 796 

247 068 

192 968 

418 877 

76 265 

78 775 

53 164 

87 639 

775 342 

80 266 

161 706 

74 706 

36 946 

216 423 

33 049 

33 971 

48 524 

202 723 

33 403 

49 653 

169 085 

154 785 

74 063 

5 464 421 

806 215 

61 014 

113 962 

210 180 

369 923 

138 765 

48 824 

120 872 

5 668 

1 927 087 

158 876 

412 552 

290 081 

210 663 

330 443 

273 471 

192 834 

427 532 

83 319 

78 345 

53 464 

81 307 

771 348 

83 591 

167 915 

54 433 

31 565 

223 934 

32 769 

35 499 

49 096 

242 472 

70 124 

60 752 

190 366 

141 638 

84 766 


www.statistikbanken.dk/oeko3 

408 



Tabel 361 

Det dyrkede areals anvendelse 

2009 

2010 

2011 

ha 


Korn 

Bælgsæd 

Rodfrugter 

Industrifrø 


Græs og grønfoder i omdriften 

Gartneriprodukter 

Græs uden for omdriften 

Øvrige arealer 

Braklagt areal med tilskud 

2 623 975 

1 460 859 

6 332 

80 998 

161 779 

90 112 

535 607 

21 114 

191 529 

69 946 

5 699 

2 646 400 

1 469 168 

10 349 

81 331 

165 721 

66 655 

562 358 

20 130 

199 859 

60 956 

9 874 

2 639 905 

1 490 606 

7 109 

84 462 

152 834 

66 122 

566 426 

19 852 

186 652 

61 515 

4 367 

pct. 


Korn 

Bælgsæd 

Rodfrugter 

Industrifrø 


Græs og grønfoder i omdriften 

Gartneriprodukter 

Øvrige arealer 


Braklagt areal med tilskud 

100,0 

55,7 

0,2 

3,1 

6,2 

3,4 

20,4 

0,8 

7,3 

2,7 

0,2 

100,0 

55,5 

0,4 

3,1 

6,3 

2,5 

21,2 

0,8 

7,6 

2,3 

0,4 

100,0 

56,5 

0,3 

3,2 

5,8 

2,5 

21,5 

0,8 

7,1 

2,3 

0,2 


www.statistikbanken.dk/afg07 

Tabel 362 

Landbrugets råvareanvendelse 

2009/2010 2010/2011 2011/2012 

Foderforbrug i alt 

Kraftfoder 

Korn i alt (inkl. klid mv.) 

Oliekager, -mel og -skrå 

Andre vegetabilske foderstoffer 

Fiskemel, -ensilage og -affald 

Mælk og mælkeprodukter 

Grovfoder 

Rodfrugter (rod) 


Halm 

mio. foderenhed 

15 534 15 389 15 534 

6 921 2 402 334 375 94 

7 011 2 741 281 

212 

111 

6 590 

2 496 

376 

204 

124 

5 408 338 4 839 231 

5 033 320 

4 510 203 

5 744 

366 

5 169 

209 

Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer 

Kvælstof 

Fosfor 

Kalium 

tusinde tons 

190 197 

11 

11 

42 

45 

187 

13 

43 

Forsyning med bekæmpelsesmidler 

I alt (i virksomme stoffer) 

Mod ukrudt 

Mod svampe 

Mod insekter 

Vækstregulerende midler 

tons 

2 798 2 012 484 40 

262 

3 891 3 172 491 

33 

195 

4 244 

3 512 

543 

30 

158 


www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2 


409


Tabel 363 

Høstudbytte 

2011 

2012* 

2011 2012* 2011 2012* 

tusinde tons 

foderenhed 

hkg pr. ha 

Samlet høstudbytte 

Korn (kerne) i alt 

Vinterhvede 

Vårhvede 

Rug 

Triticale 

Vinterbyg 

Vårbyg 

Havre og blandsæd 

Raps i alt 

Vinterraps 

Vårraps 

Bælgsæd 

Halm i alt, der er bjærget 

Heraf kornhalm, der er bjærget 

Rodfrugter 

i alt 

4 604 

Læggekartofler under kontrol 

143 

Kartofler til melproduktion 

904 

Spisekartofler 

573 

Sukkerroer til fabrik 

2 700 

Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 284 

Græs og grønfoder i alt 

Lucerne 

Majs til ensilering 

Korn til ensilering 

Græs og kløver i omdriften 


Efterslæt efter korn og helsæd 

8 794 

4 746 

86 

294 

138 

724 

2 526 

225 

508 

504 

4 

• 

34 

3 275 

3 174 

27 769 

348 

6 765 

1 141 

15 660 

3 302 

554 

• 16 667 . . . • 

9 527 8 721 9 394 59 

4 398 4 860 4 504 65 

147 

400 

118 

653 

3 435 

88 

294 

138 

691 2 413 

151 400 118 623 3 281 44 

51 

52 

56 

53 

309 179 245 48 

478 

474 

4 

25 

. . . 

. . . 

866 814 34 

859 808 34 

7 6 22 

37 27 32 

612 . . . 33 

586 . . . 33 

. . . 1 021 . . . 538 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

27 

246 

113 

585 

51 

. . . . . . . . . . . . . . . 269 

464 

342 

676 

705 

. . . 5 418 . . . • 

. . . 

. . . 

47 1 792 

. . . . . . 497 

385 

. . . 

. . . 

318 2 661 

. . . . . . 185 

469 

. . . 

. . . 

526 

74 

. . . . . . 158 

47 

• 

64 

75 

48 

62 

54 

64 

55 

53 

37 

37 

22 

32 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

• 


www.statistikbanken.dk/hst6 

Tabel 364 

Anvendelse af korn 

2009 

2010 

2011 

tusinde tons 

Høstudbytte efter svind 

Import 

Primo lager 

Til rådighed 

Eksport 

Udsæd 

Industriforbrug 

Ultimo lager 

Anvendt til foder 

9 813 

819 

6 603 

17 235 

1 895 

283 

787 

7 753 

6 517 

8 485 

722 

7 753 

16 960 

2 425 

281 

707 

6 478 

7 069 

8 530 

605 

6 478 

15 613 

2 038 

283 

757 

5 840 

6 695 


www.statistikbanken.dk/korn 

410 



Tabel 365 

Landbrugets husdyrhold 

Juni 

1970 

Juni 

1980 

Juni 

1990 

Maj 

Juli 

2000 2011 

Heste 

Kvæg i alt 

Køer 

Heraf malkekøer 

Heraf ammekøer 

Svin i alt 

Søer i alt 

Slagtesvin 

Får 

Fjerkræ i alt 

Heraf høner 

Heraf slagtekyllinger 

Kalkuner 

Ænder 

Gæs 

45 413 2 842 271 1 152 681 . . . . . . 8 360 575 998 874 . . . 

69 610 17 847 000 6 330 000 7 809 000 504 000 638 000 180 000 49 596 2 960 926 1 104 468 1 039 623 64 845 9 956 800 1 070 927 2 449 211 55 748 14 243 000 4 563 000 7 533 000 382 000 802 000 82 000 38 215 2 239 097 839 988 753 114 86 874 9 497 219 903 820 2 425 004 158 563 15 498 332 4 326 935 9 802 327 212 975 494 711 42 800 

39 737 1 867 937 760 310 635 519 124 791 11 921 573 1 083 192 3 363 118 145 492 20 981 657 3 680 647 16 046 632 545 751 296 039 6 826 61 476 

1 567 971 

663 768 

565 108 

98 660 

12 931 678 

1 062 535 

3 475 738 

143 890 

19 319 392 

3 814 794 

12 528 256 

212 310 

230 030 

7 195 

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på én bestemt dag i året, tællingsdagen. Tællingsdagen er enten i 

foråret eller sommeren. 


www.statistikbanken.dk/hdyr07 

Tabel 366 

Landbrugets husdyrhold fordelt efter regioner. Juli 2011 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Hele 

landet 

Heste 

7 665 

12 350 

14 142 

15 524 

11 795 61 476 

Kvæg i alt 

Heraf køer 

Heraf malkekøer 

Heraf ammekøer 

27 714 

11 838 

9 171 

2 667 

76 603 

30 920 

20 962 

9 957 

591 089 

259 246 

232 539 

26 707 

500 391 

205 308 

171 196 

34 112 

372 173 1 567 971 

156 457 663 768 

131 240 565 108 

25 217 98 660 

Svin i alt 

Heraf søer 

Heraf slagtesvin 

324 368 1 346 071 

23 058 113 150 

108 324 

336 681 

3 841 933 

315 076 

1 071 239 

4 463 734 

369 001 

1 161 512 

2 955 572 12 931 678 

242 249 1 062 535 

797 981 3 475 738 

Får i alt 

16 145 

29 403 

45 189 

37 130 

16 022 143 890 

Høns i alt 

Heraf høner 

Heraf slagtekyllinger 

Kalkuner 

223 702 40 588 

1 000 398 

601 744 

176 918 

11 970 

. . 

. . 

7 491 069 

1 741 710 

4 764 385 

28 501 

5 623 508 

1 021 625 

3 485 327 

49 651 

4 980 716 19 319 392 

409 127 3 814 794 

4 089 656 12 528 256 

134 143 212 310 

Ænder 

. . 

. . 

66 846 

154 601 

1 507 230 030 

Gæs 

279 

3 388 

1 406 

2 102 

20 7 195 

Anm: Tabellen viser antallet af dyr på tællingsdagen 15. maj 2009. 


www.statistikbanken.dk/hdyr07 


411


Tabel 367 

Pelsdyrhold 

2009 

2010 

2011 

Antal farme 1 

Mink 

Ræve 

Chinchilla 

1 489 

12 

63 

stk. 

1 430 

12 

55 

1 355 

9 

35 

Antal pelsdyr 

Mink 

Ræve 

Chinchilla 

2 719 600 

1 420 

14 229 

2 697 582 

1 717 

14 411 

2 754 439 

2 254 

11 402 

Produktion af skind 

Mink 

Ræve 

Chinchilla 

14 000 

. . . 

34 

tusinde skind 

14 000 

. . . 

34 

15 000 

. . . 

34 

Gennemsnitspris 

Mink 

Ræve 

Chinchilla 

328 

. . . 

337 

kr. pr. skind 

392 

. . . 

316 

496 

. . . 

332 

Værdi af skind 

Salgsværdi i alt 

4 596 

mio. kr. 

5 506 

7 444 

Mink 

Ræve 

Chinchilla 

4 585 

. . . 

11 

5 495 

. . . 

11 

7 433 

. . . 

11 

Værdi af besætningsforskydningerne 

-6 

47 

79 

1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for 

hver af disse arter. 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening 


www.statistikbanken.dk/pels1 og pels2 

412 



Tabel 368 

Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter 

Produktion 

Eksport 

2011 2012 2011 2012 

Naturmælk 

Mælk 

Mælkeydelse pr. malkeko 

Gennemsnitlig fedtprocent 

Gennemsnitlig proteinprocent 

Mejeriprodukter 

Smør 

Ost 

Sødmælks-- og flødepulver 

Skummetmælkspulver 

Æg 1 (inkl. rugeæg) 

Kød 2 (inkl. spiselige biprodukter) 

Okse- og kalvekød 

Svinekød 

Fjerkrækød 

Hestekød 

Fåre- og lammekød 

Kød i alt 

Heraf: Spiselige biprodukter 

Vildtkød 

Spiseligt okse- og svinefedt 

4 880 5 009 

8 463 . . . 

4,28 4,28 

3,46 3,48 

37 278 114 36 39 

303 

. . . . . . 

52 

. . 

100 

21 

79 . . . 

145 138 119 

2 008 1 902 2 018 

2 371 2 220 2 280 

86 82 

89 

84 80 

tusinde tons 

215 177 142 

1 

1 

0 

2 

2 

1 

3 

kg 

pct. 

mio. kg 

3 

. . . 

• 

• 

• 

38 

0 

36 

. . . 

• 

• 

• 

. . . 

. . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen 

produktion til konsum og til salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget 

til foder. 

1 Producentforbrug og direkte salg til forbrugere af æg, er fra 2009 nedsat fra 16,0 mio. kg årligt til 

8,0 mio. kg. 2 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning. 


www.statistikbanken.dk/08 og 13 


413


Tabel 369 

Landbrugets regnskabsresultater. 2011 

1 

Heltid 

Deltid 

Alle bedrifter 

Konventionelt 

landbrug 

Økologisk 

landbrug 

Gartneri Konventionelt 

landbrug 

Økologisk 

landbrug 

Gartneri 


Antal bedrifter 

Stikprøve 

Bruttoudbytte i alt 

Planteproduktion, landbrug 

Planteproduktion, gartneri 

Kvæg 

Svin 

Fjerkræ 

Pelsdyr 

Andre husdyr 

Produkttilknyttede tilskud 


Driftsomkostninger 

Udsæd 

Energi 

Gødning, indkøbt 

Kemikalier 

Foderstoffer 


Vedligeholdelse 

Maskinstation 

Forsikringer 

Varer og tjenester i øvrigt 

Afskrivninger 

Lønnet arbejdskraft 

Grønne afgifter 

Ejendomsskat 

Driftsresultat før renter 

Finansieringsomkostninger 

Nettorenteudgifter 

Øvrige finansieringsomkostninger 

Generelle driftstilskud 

Driftsresultat 

1. kvartil 

4. kvartil 

Investeringer 

Balance, ultimo 

Aktiver 

Gæld 

Forpagtningsværdi 

Egenkapital 

Nøgletal 

Brugerfamiliens vederlag 

Overskudsgrad, pct. 

Afkastningsgrad, pct. 

Soliditetsgrad, pct. 

11 023 655 

1 253 224 

5 642 1 455 5 

4 516 1 322 

7 

6 182 311 

5 497 

378 264 1 

282 

196 

0 

1 230 1 986 174 505 

16 

2 417 

300 

274 

0 

4 

2 

3 

14 

0 

0 

38 

24 

2 

0 

3 

34 

2 

5 

0 

15 

29 

12 

1 

3 

4 

241 180 353 

43 

26 

4 765 100 221 122 

103 

2 154 95 

3 920 106 

178 

9 

0 

1 647 

71 

5 512 903 

565 

100 

94 

15 

0 

417 17 

22 

33 

17 

67 

3 

369 

17 

19 

4 

0 

70 

5 

299 206 67 

301 

311 

57 

280 

66 

80 

48 

31 

18 

41 

44 

17 

396 552 404 342 518 

339 

1 289 

422 

1 659 

77 

71 

4 

73 

70 

2 

19 

16 

30 

2 

2 

29 

24 

10 

8 

8 

877 597 

956 988 

917 964 

38 

24 

407 640 

865 18 634 890 

240 240 

58 

670 

1.000 kr. pr. bedrift 

443 105 118 

412 103 116 

31 

2 

2 

138 

328 249 364 -54 -88 -73 92 

-11 004 -671 

-587 -270 

-263 -231- 

-536 

1 757 1 201 1 623 158 

82 

39 909 

1 192 894 1 031 186 

42 212 22 394 6 905 8 998 42 003 20 589 9 949 7 642 

17 923 8 213 2 454 5 497 10 441 3 561 788 4 731 9 698 3 461 1 076 

3 897 

5 364 2 086 128 

2 410 21 973 

10 398 

3 092 

6 206 

-39 

89 118 

421 15,3 2,4 

447 

17,5 

2,2 

431 

6,1 

2,8 

140 -23,6 

-1,3- 

151 

-43,0 

-1,7 

148 

-73,7 

-6,4 

250 

10,9 

1,5 

25,5 23,8 35,5 49,0 45,2 46,0 44,9 

-88 

39 

415 32 482 

31 2 046 

228 2 398 

32 686 

169 151 

2 489 

0 694 

0 

66 

0 171 

0 

8 

0 

12 

25 121 

267 2 096 

25 

71 

16 107 

9 

63 

14 

47 

2 805 

0 

35 

31 144 

12 

97 

11 

37 

79 223 

48 252 

16 191 

1 

9 

3 

16 

-39 

53 

51 

1 

19 

89 

302 

420 

405 

15 

209 

559 

Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra bedrifter med mindst 10 ha eller en tilsvarende 

produktion. 


www.statistikbanken.dk/jord1 

414 



Tabel 370 

Landbrugets bruttofaktorindkomst 

2009 

2010 

2011 

mio. kr. 

A. 

Bruttoproduktion i alt (B+C+D+E) 

61 974 

71 311 

76 722 

B. 

Landbrugets salgsprodukter i alt 

58 911 

65 080 

74 354 

Vegetabilske salgsprodukter i alt 

Korn i alt 

Heraf: Hvede 

Byg 

21 555 

7 914 

4 597 

2 771 

23 107 

9 434 

5 271 

3 413 

26 652 

12 445 

6 722 

4 746 

Industriafgrøder 

Foderafgrøder og halm 

Grøntsager og prydplanter i alt 

Heraf: Potteplanter 

2 124 

4 923 

4 914 

2 019 

2 342 

4 817 

4 877 

1 999 

2 145 

4 941 

5 382 

2 432 

Kartofler 

Frugt og bær 


867 

293 

521 

869 

275 

493 

981 

267 

492 

Animalske salgsprodukter i alt 

Kød og levende dyr i alt 

Heraf: Kvæg 

Svin 

Fjerkræ 

37 356 

21 903 

2 169 

18 086 

1 480 

41 973 

23 610 

2 400 

19 382 

1 633 

47 701 

26 695 

2 909 

21 691 

1 896 

Produkter fra husdyr i alt 

Heraf: Naturmælk 

Pelsskind 

15 453 

10 189 

4 596 

18 363 

12 172 

5 506 

21 006 

12 894 

7 384 

C. 

Værdi af landbrugsmæssige tjenester i alt 

2 510 

2 604 

2 613 

D. 

Værdi af sekundære aktiviteter 

934 

1 110 

1 088 

E. 

Forskydninger hos producenter i alt 

Lagerforskydninger for korn 

Besætningsforskydninger 

-381 

-740 

359 

2 516 

2 664 

-147 

-1 333 

-962 

-372 

F. 

Forbrug i produktionen i alt 

Udsæd 

Energi 




Foderstoffer i alt 

Enkeltfoderstoffer 

Blandingsfoderstoffer 

50 246 

2 188 

3 059 

2 293 

1 652 

1 398 

20 585 

11 702 

8 883 

52 304 

2 082 

3 243 

1 675 

1 662 

1 310 

21 397 

12 743 

8 654 

57 955 

2 334 

3 662 

2 365 

1 635 

1 333 

25 757 

16 101 

9 656 

Reparation og vedligeholdelse 

Landbrugsmæssige tjenester 

Indirekte bankomkostninger 

Direkte bank- og kreditomkostninger 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 

4 193 

3 676 

2 379 

2 072 

6 751 

4 469 

3 656 

2 650 

2 741 

7 420 

4 467 

3 660 

2 679 

2 650 

7 413 

G. 

H. 

I. 

J. 

K. 

L. 

M. 

Bruttoværditilvækst i producentpriser (A-F) 

Produkttilknyttede driftstilskud 

Produkttilknyttede skatter og afgifter 

Bruttoværditilvækst i basispriser (G+H-I) 

Generelle driftstilskud 

Generelle skatter og afgifter 

Bruttofaktorindkomst orindkomst (J+K-L) 

11 727 

262 

40 

11 949 

7 508 

1 131 

18 325 

19 007 

301 

64 

19 245 

7 313 

1 208 

25 349 

18 766 

246 

71 

18 941 

7 544 

792 

25 693 

Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, 

pelsdyravl, jagt og biavl. 


www.statistikbanken.dk/lbfi1 


415


Tabel 371 

Landbrugets bruttoinvesteringer 

20099 2010 2011* 

Bruttoinvesteringer i årets priser 

Bruttoinvesteringer i alt 

Driftsbygninger mv. 


Plantager og grundforbedring 

Bruttoinvesteringer i 2005-priser 





mio. kr. 

8 350 4 023 4 152 174 7 479 3 676 3 662 141 

7 395 3 199 4 055 142 

6 486 2 905 3 468 113 

7 282 

2 813 

4 329 

139 

6 271 

2 502 

3 661 

108 

Bruttoinvesteringer i årets priser 

indeks 2005 = 100 





77 

85 

69 

120 

68 

67 

68 

98 

67 

59 

72 

96 

Bruttoinvesteringer i 2005-priser 





69 

77 

66 

99 

60 

61 

62 

80 

58 

53 

66 

76 


www.statistikbanken.dk/jb1 

Tabel 372 

Landbrugets renteudgifter og gæld 

2009 

2010 

2011 

mio. kr. 

Renteudgifter i alt 

Realkreditlån 

Pengeinstitut 

Andet 

15 918 

11 000 

3 816 

1 102 

11 129 

6 750 

3 532 

847 

11 382 

6 863 

3 734 

785 

Gæld i alt 

Realkreditinstitut 

Pengeinstitut 

Anden gæld 

343 892 

253 645 

67 340 

22 907 

355 109 

261 324 

69 646 

24 139 

343 071 

253 668 

64 732 

24 671 


www.statistikbanken.dk/jb3 

416 



Tabel 373 

Skov- og plantageareal 

Hele landet 

Øerne 

Jylland 

2000 

2006 2011 2000 2006 

2011 

2000 

2006 2011 

tusinde ha 

Skovareal i alt 

Hjælpearealer 

486 

13 

554 600 149 164 

8 8 4 3 

172 

2 

337 

9 

390 

5 

428 

6 

Skovbevokset areal i alt 

Midlertidig ubevokset 

473 

5 

545 592 145 160 

10 11 1 3 

170 

3 

328 

4 

385 

6 

422 

8 

Løvtræ i alt 

Bøg 

Eg 

Ask 

Ær (Ahorn) 

Birk 

Andre løvtræarter 

174 

80 

43 

13 

9 

. . . 

30 

240 278 90 108 

74 

49 

21 

19 

32 

44 

79 

62 

20 

22 

39 

56 

44 19 8 6 . . . 13 40 

19 

12 

12 

10 

15 

118 

42 

22 

11 

13 

10 

20 

85 

36 

24 

5 

3 

. . . 

17 

132 

34 

31 

9 

7 

22 

29 

160 

38 

40 

8 

9 

29 

35 

Nåletræ i alt 

Rødgran 

Sitkagran mv. 

Ædelgran 

Fyrrearter 

Nordmandsgran 

Nobilis 

Andre nåletræarter 

Ukendt 1 

294 

132 

34 

15 

. . . 

28 

12 

72 

. . . 

292 301 54 48 

106 

35 

15 

67 

21 

10 

37 

93 

37 

18 

71 

29 

13 

40 

27 4 2 . . . 

10 3 9 24 

4 

2 

4 

6 

3 

6 

4 

3 . . . 1 

49 

22 

3 

2 

4 

9 

2 

6 

0 

240 

105 

30 

14 

. . . 

18 

9 

63 

. . . 

243 

83 

31 

13 

63 

15 

8 

31 

4 

252 

71 

33 

16 

67 

20 

11 

35 

2 

Anm.: På grund af ændret skovdefinition og ny målemetode er arealerne i 2006 og 2011 ikke direkte 

sammenlignelige med arealerne i 2000. 

1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen træart. 



Tabel 374 

Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2010 

Privatejede og 

selskaber 

Fonde mv. 

Statsskov 

Andre 

statsligt 

ejede skove 

Øvrige 

offentligt 

ejede 

skove 

Ukendt 

I alt 

pct. 

Skovareal i alt 

Hjælpearealer 

68,4 

23,7 

3,8 

2,7 

18,2 

11,3 

0,9 

- 

4,1 

1,8 

4,6 100,0 

60,5 100,0 

Skovbevokset areal i alt 

Midlertidig ubevokset 

68,9 

54,0 

3,8 

3,8 

18,3 

12,4 

0,9 

0,9 

4,1 

- 

3,9 100,0 

28,9 100,0 


Bøg 

Eg 

Ask 

Ær (Ahorn) 

Andre løvtræarter 

74,0 

67,3 

71,2 

79,7 

76,4 

79,5 

4,7 

6,4 

4,2 

5,8 

5,6 

3,0 

14,0 

20,2 

15,4 

7,2 

10,4 

10,2 

1,1 

0,7 

1,7 

0,9 

0,7 

1,1 

5,2 

4,4 

6,1 

4,8 

6,2 

5,2 

1,1 100,0 

1,0 100,0 

1,3 100,0 

1,6 100,0 

0,7 100,0 

0,9 100,0 


Rødgran 

Sitkagran 

Nobilis 

Nordmannsgran 

Andre ædelgranarter 

Andre nåletræarter 

67,6 

69,9 

61,5 

86,6 

91,3 

62,2 

59,8 

3,1 

4,1 

4,2 

3,5 

2,2 

3,1 

2,1 

23,4 

21,3 

28,9 

6,8 

4,8 

25,9 

30,0 

0,8 

0,9 

1,0 

- 

- 

0,8 

1,0 

3,4 

2,8 

1,7 

0,8 

0,5 

5,8 

5,2 

1,7 100,0 

1,0 100,0 

2,7 100,0 

2,3 100,0 

1,2 100,0 

2,2 100,0 

1,9 100,0 

Ukendt 1 

14,7 

1,5 

1,1 

- 

0,8 

82,0 100,0 

Anm.: Baseret på oplysninger fra Københavns Universitet, Skov og Landskab, som siden 2002 har stået 

for skovtællinger. 

1 Opstår når der på en prøveflade på et træbevokset areal ikke er målt træer eller registreret nogen 

træart. 



417


Tabel 375 

Hugst i skove og plantager. 2011 

Øerne 

Jylland 

I alt 

0-99,9 ha 

100-999,9 ha 1.000 ha + 

tusinde m 3 

Løv- og nåletræ i alt 

Gavntræ 

Brænde 

Energitræ 


Gavntræ i alt 

Finér- og savværkskævler 

Industrikævler 

Andet gavntræ 

Brænde 

Energitræ 

Bøg i alt 





Brænde 

Eg i alt 





Brænde 

Andet løvtræ i alt 





Brænde 



Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 

Korttømmer 

Industritræ 


Brænde 

Energitræ 

837,4 

418,0 

217,2 

202,2 

424,1 

129,2 

88,5 

34,4 

6,3 

206,1 

88,8 

153,1 

60,3 

37,9 

19,5 

2,9 

92,8 

31,7 

15,8 

9,8 

5,2 

0,9 

15,9 

150,5 

53,1 

40,8 

9,7 

2,6 

97,4 

413,3 

288,8 

20,4 

137,1 

129,2 

2,1 

11,1 

113,4 

1 727,7 

730,5 

192,9 

804,3 

265,4 

60,0 

36,4 

21,7 

1,9 

132,6 

72,9 

80,9 

22,4 

13,8 

7,7 

0,8 

58,6 

24,1 

9,0 

4,4 

4,4 

0,2 

15,0 

87,5 

28,5 

18,2 

9,5 

0,8 

59,0 

1 462,3 

670,5 

87,6 

341,4 

222,1 

19,5 

60,3 

731,4 

2 565,1 

1 148,5 

410,1 

1 006,4 

689,5 

189,1 

124,9 

56,1 

8,2 

338,7 

161,7 

234,0 

82,6 

51,7 

27,2 

3,7 

151,4 

55,7 

24,9 

14,2 

9,6 

1,1 

30,9 

238,1 

81,6 

59,0 

19,3 

3,4 

156,5 

1 875,6 

959,4 

108,0 

478,5 

351,3 

21,6 

71,4 

844,8 

662,8 

227,0 

146,7 

288,9 

195,5 

42,0 

30,7 

8,4 

2,9 

100,5 

52,9 

39,0 

7,2 

5,6 

0,2 

1,4 

31,8 

16,1 

5,4 

3,2 

2,3 

0,0 

10,7 

87,4 

29,4 

21,9 

6,0 

1,6 

58,0 

467,3 

185,0 

22,7 

85,3 

66,8 

10,3 

46,2 

236,0 

901,5 1 000,8 

443,5 477,9 

134,8 128,6 

323,2 394,2 

240,7 253,4 

68,1 79,0 

50,4 43,8 

13,2 34,4 

4,4 

0,8 

120,0 118,2 

52,6 56,2 

87,8 107,2 

31,4 44,1 

21,8 24,2 

7,2 19,9 

2,3 

0,0 

56,4 63,1 

14,5 25,2 

6,3 13,1 

4,4 

6,7 

1,4 

5,9 

0,5 

0,5 

8,1 12,1 

85,8 64,9 

30,4 21,8 

24,2 12,9 

4,7 

8,6 

1,6 

0,3 

55,4 43,1 

660,8 747,4 

375,4 398,9 

45,6 39,7 

157,4 235,8 

162,0 122,5 

10,4 

0,9 

14,8 10,4 

270,6 338,1 



418 



Tabel 376 


Bruttotonnage-grupper 

grupper 

2011 

2012 

31. december 

Antal 

BT 

Antal 

BT 

I alt 

Under 10 ton 

10-49,9 ton 

50-199,9 ton 

Over 200 ton 

2 787 

2 192 

390 

138 

67 

64 501 

5 106 

8 742 

12 800 

37 854 

2 744 

2 168 

376 

136 

64 

65 176 

4 980 

8 413 

12 718 

39 064 


www.statistikbanken.dk/fisk1 

Tabel 377 

Saltvandsfiskeriet 

2011 

2012* 

Mængde 

Værdi 

Mængde 

Værdi 

Danske fiskeres samlede udbytte 

Heraf landet i Danmark i alt 

Hovedstaden 

Midtjylland 

Nordjylland 

Sjælland 

Syddanmark 

Danske fiskeres landinger 

i udenlandske havne i alt 

EU-lande 

Ikke EU-lande 

Fordeling efter fangststed 

Skagerak 

Kattegat 

Nordsøen 

Østersøen 

Andre farvande 

Fordeling efter fangstart 

Torsk 

Torskefisk i øvrigt 

Rødspætte 

Tunge 

Fladfisk i øvrigt 

Sild 

Makrel 

Industrifisk 

Dybvandsrejer 

Jomfruhummer 

Blåmusling 

Krebs- og bløddyr i øvrigt 

Fisk i øvrigt 

tons 

708 962 610 364 15 825 272 009 292 767 10 456 19 307 98 598 56 073 42 524 23 217 15 007 542 823 67 536 60 380 23 346 10 491 19 840 734 5 801 85 934 34 829 475 230 6 664 3 595 34 443 4 965 3 090 tusinde 

3 168 233 2 568 674 135 754 762 652 1 494 128 88 375 87 764 599 560 327 297 272 263 447 912 152 903 1 919 681 339 896 307 842 373 672 136 117 207 263 65 153 143 522 372 776 424 543 794 894 160 285 271 498 38 116 81 007 99 388 

tons 

495 512 389 533 15 595 159 515 182 874 10 985 20 565 105 979 77 953 28 026 21 518 20 305 343 825 61 046 48 818 24 822 9 965 20 356 717 6 275 125 275 36 233 216 940 4 733 3 528 39 430 4 074 3 163 tusinde 

2 915 900 

2 204 441 

131 523 

635 625 

1 213 767 

89 880 

133 646 

711 459 

453 218 

258 241 

409 742 

154 767 

1 732 765 

324 268 

294 357 

369 139 

131 292 

207 162 

57 815 

134 018 

647 422 

265 199 

455 633 

169 870 

214 731 

47 774 

116 505 

99 338 

Kilde: Fiskeridirektoratet 


www.fd.dk 


419


Tabel 378 

Industriens omsætning. 20122 

Branche 

Råstofindvinding og industri 


Indvinding af olie og gas 

Indvinding af grus og sten 

Service til råstofindvinding 

Industri 

Føde-, , drikke- og tobaksvareindustri 

Slagterier 

Fiskeindustri 

Mejerier 

Bagerier, brødfabrikker, mv. 

Anden fødevareindustri 

Drikkevareindustri 

Tobaksindustri 


Tekstilindustri 

Beklædnings-, læder- og fodtøjsindustri 


Træindustri 

Papirindustri 

Trykkerier 



Plast-, , glas- og betonindustri 

Plast- og gummiindustri 

Glasindustri og keramisk industri 

Betonindustri og teglværker 

Metalindustri 

Fremstilling 

af metal 

Metalvareindustri 


Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 

Fremst. af andet elektronisk udstyr 


Fremst. af elektriske motorer mv. 

Fremst. af ledninger og kabler 

Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 


Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 

Fremst. af andre maskiner 


Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 

Fremst. af skibe og andre transportmidler 


Møbelindustri 

Fremstilling 

af medicinske instrumenter 

Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 

Reparation og installation af maskiner og udstyr 

Samlet 

omsætning 

mio. kr. 

679 774 

57 113 

50 374 

2 482 

4 256 

622 661 

152 552 

45 104 

12 095 

28 596 

9 219 

43 908 

12 318 

1 313 

7 456 

5 089 

2 366 

26 803 

10 161 

8 669 

7 973 

85 007 

44 036 

38 898 

20 999 

2 328 

15 571 

45 407 

8 762 

36 645 

27 711 

9 120 

18 591 

17 472 

8 413 

4 234 

4 825 

120 162 

78 625 

41 537 

10 108 

6 929 

3 179 

47 049 

13 318 

6 449 

20 270 

7 012 

Omsætningsandele 

De tre 

De ti 

største 

største 

pct. 

12,6 31,7 

79,2 94,8 

89,8 100,0 

48,3 84,4 

78,2 99,8 

13,7 30,8 

34,5 50,2 

64,4 87,0 

33,4 62,3 

88,4 96,2 

30,6 71,2 

33,4 56,2 

76,1 96,9 

94,0 100,0 

26,9 49,2 

34,7 59,3 

44,8 76,7 

11,5 30,1 

25,7 53,7 

35,5 69,1 

18,1 40,2 

68,8 86,6 

84,2 96,6 

13,7 29,4 

23,9 43,8 

48,7 79,7 

22,2 48,5 

11,3 25,3 

38,7 79,9 

13,2 24,5 

29,9 56,2 

47,3 67,2 

39,3 69,7 

34,1 57,5 

62,1 79,5 

68,2 93,4 

32,2 66,0 

37,2 56,0 

56,8 84,4 

11,3 23,7 

19,7 49,2 

26,5 59,9 

47,7 81,3 

47,8 62,4 

38,1 56,9 

65,9 81,3 

94,0 97,6 

21,5 46,3 


www.statistikbanken.dk/oms4 

420 



Tabel 379 

Produktionsindeks for industrien 

Råstofindvinding og industri 


Industri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 

Industri 


Slagterier 

Fiskeindustri 

Mejerier 

Bagerier, brødfabrikker mv. 












Metalindustri 




Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 

Fremst. af andre maskiner 


Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 

Fremst. af skibe og andre transportmidler 

Møbel og anden industri mv. 


Råstofindvinding, industri og energiforsyning 

Investeringsgodeindustri 

Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 

Mellemproduktindustri 

Fremstilling af varige forbrugsgoder 

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 

Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 

2011 

2005 = 100 

88,5 

65,3 

94,9 

94,3 

92,1 

98,8 

99,9 

92,1 

102,9 

93,9 

84,8 

29,8 

72,3 

65,4 

101,4 

103,7 

76,8 

72,7 

80,3 

81,7 

84,3 

117,1 

88,4 

118,5 

139,6 

101,2 

51,0 

62,3 

32,0 

103,5 

94,0 

88,9 

110,9 

112,8 

85,4 

61,7 

95,3 

71,8 

2012 

88,4 

61,6 

95,7 

95,1 

89,8 

95,2 

97,8 

86,7 

102,8 

93,9 

83,7 

26,1 

59,5 

61,2 

108,0 

118,3 

72,8 

68,0 

74,8 

78,9 

82,9 

124,1 

87,9 

119,7 

149,2 

95,4 

47,3 

59,9 

26,1 

104,3 

86,1 

88,3 

112,0 

114,1 

85,6 

57,2 

97,8 

66,5 


www.statistikbanken.dk/prod01 


421

Erhvervslivets ets sektorer 

Tabel 380 

De mest solgte dansk fremstillede varer 


Råolie 

Generatorer til vindmøller 

Gasolie med svovlindhold max 0,001 vægtprocent 

Lægemidler (undtagen med antibiotika, insulin, hormoner eller vitaminer), i doseret stand 

Dyrefoder til husdyr 

Lægemidler med hormoner, i doseret stand 

Lægemidler med insulin, i doseret stand 

Naturgas 

Jern- og stålkonstruktioner 

Fersk/kølet svinekød (undtagen forende, kam, brystflæsk og stykker deraf), udbenet 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g/l, oktantal


Tabel 381 

Byggevirksomhed 

Udstedte byggetilladelser 

Påbegyndt i 

Fuldført i 

Byggeri i hele landet, målt i etageareal 

Heraf til- og ombygninger 

Beboelsesbygninger 

Fritliggende enfamiliehuse 1 


Etageboligbebyggelse 

Øvrige bygninger 

Produktions- og administrationsbygninger mv. Landbrug mv. 

Fabrikker, værksteder mv. 

El-, , gas-, vand- & varmeværker 

Transport-, , kommunikations- og garageanlæg 

Administration, handel, liberale erhverv 

Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 


2 786 1 289 301 

26 

96 925 

43 

106 

2 205 1 006 278 53 

102 

666 34 

66 

2 092 795 256 32 

84 

823 22 

80 

1 388 554 

205 

21 

59 

486 

23 

38 

2 316 938 

291 

24 

104 

843 

60 

55 

2 272 

944 

261 

39 

94 

842 

25 

69 

Bygninger til kulturelle formål samt 

institutioner 

Heraf: 

Bygninger til undervisning og forskning 

Hospitaler, sygehjem mv. 

Bygninger i øvrigt 

Heraf: Sommerhuse 

Geografisk fordeling 

Hele landet 






2011 2012 2011 2012 2011 2012 

tusinde m 2 

6 108 4 630 5 106 3 198 5 437 5 310 

587 160 523 225 

2 132 1 169 307 473 183 

1 392 914 161 260 57 

1 931 1 145 240 380 165 

1 118 679 136 

238 

64 

1 938 1 316 245 

263 

114 

1 981 

1 071 

250 

493 

167 

378 370 332 190 

206 230 154 125 

66 

76 

56 

25 

812 662 751 502 

175 135 163 100 

6 108 967 593 1 615 2 000 934 

4 630 832 462 1 327 1 293 715 5 106 797 492 1 323 1 690 805 3 198 609 

308 

875 934 472 

5 437 804 

627 

1 388 1 814 804 

5 310 

919 

548 

1 308 

1 692 

842 

222 

278 

186 

9 

905 

208 

526 

321 

197 

32 

737 

164 

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 




423


Tabel 382 

Boligbyggeri 


Påbegyndt i 

Fuldført i 

2011 

2012 

2011 

2012 

2011 2012 

antal boliger 

Hele landet i alt 

Heraf: 

Til- 

og ombygninger 

15 773 

1 004 

9 731 

513 

14 170 

765 

8 383 

752 

12 392 15 617 

342 1 175 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 1 



Kollegier 

Døgninstitutioner 


4 246 

2 877 

5 563 

363 

1 689 

1 029 

3 387 

1 390 

3 356 

90 

486 

1 019 

4 284 

2 235 

4 792 

431 

1 453 

969 

2 590 

1 236 

3 172 

168 

543 

674 

4 796 3 807 

2 149 2 233 

3 026 6 421 

278 

637 

988 1 431 

1 147 1 088 

Bygherreforhold 

Private bygherrer 

Boligforeninger 

Stat og kommune 

11 082 

2 881 

1 777 

7 905 

1 054 

757 

10 221 

2 233 

1 662 

6 609 

1 219 

549 

10 169 11 948 

1 236 2 466 

790 1 121 

Geografisk fordeling 






2 708 

1 291 

3 614 

5 816 

2 344 

3 183 

646 

2 021 

2 689 

1 192 

2 325 

1 152 

3 074 

5 362 

2 257 

2 714 

528 

1 768 

2 492 

881 

2 690 3 909 

1 306 1 403 

2 825 2 979 

4 216 5 637 

1 355 1 689 

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv03 

424 



Tabel 383 

Bygningsbestand. 2012 

1. januar 

Antal 

bygninger 

Fjern- 

varme 

Bygningens varmeform 

Central- 

Anden 

varme 

opvarmning 2 

Ingen el. 

uoplyst 

varmein- 

stallation 

Bygning- 

ernes 

bebyg- 

gede 

areal 3 

Bygning- 

ernes 

samlede 

areal 4 

tusinde m 2 

Bygningsbestanden i alt 1 

Bygningernes hovedsagelige 

anvendelse 

Bygninger til beboelse i alt 

Heraf: 

Parcelhuse 



Bygninger til erhverv i alt 

Heraf: 

Avls- og driftsbygninger 

Fabrikker, værksteder o.l. 

Bygninger til administration 

(heru. off. adm.), handel, lib. erhverv Øvrige bygninger i alt 

Heraf: 

Bygninger til kulturelle formål 

Bygninger til undervisning og 

forskning 

Bygninger til hospitaler o.lign 

Sommerhuse 

Regioner 






2 531 701 

1 545 129 

1 089 274 

236 029 89 717 670 047 459 031 68 278 75 682 

309 452 11 324 18 776 2 337 220 448 

418 443 455 199 643 571 647 745 366 743 296 289 

201 520 

80 021 

25 731 

89 989 

61 023 

1 197 

11 696 40 362 33 746 3 330 

18 090 4 041 

188 

91 668 24 904 68 546 76 013 35 159 

222 202 136 556 

89 597 

10 710 

11 135 

71 604 

13 054 

31 473 

21 755 14 042 1 355 

6 380 

1 195 

877 

54 312 43 057 53 037 48 520 23 272 52 886 26 387 

18 548 

2 789 

1 109 

7 993 

1 246 

2 790 

2 431 18 506 548 

415 

39 

15 635 

8 893 12 326 9 133 9 215 5 605 151 627 

334 

106 

34 

61 

148 734 121 659 9 968 8 076 2 559 

316 

318 

28 

243 8 688 22 639 45 488 45 669 29 141 

507 840 217 150 

139 722 29 317 266 228 

241 421 

129 166 

49 205 

45 654 49 270 3 596 15 167 1 975 16 079 80 314 79 147 136 886 137 726 73 767 723 771 

364 797 

188 272 

39 264 

102 294 

289 354 

137 156 

55 927 

72 624 

68 853 

5 549 

25 203 

5 303 

16 943 

163 561 

102 926 

176 204 

179 417 

93 177 

1 Inkl. bygninger med uoplyst enhedsanvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder 

ovne, elpaneler m.m. . 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. kælder og tageetage. 


www.statistikbanken.dk/bygb11 

Tabel 384 

Bygningernes samlede areal 

1986 

1990 

2000 

2010 

2012 

mio. m2 

I alt 

Bygninger til beboelse 

Heraf: 

Parcelhuse 



Bygninger til erhverv 

Heraf: 

Avls- og driftsbygninger til landbrug 

Fabrikker og værksteder 

Kontor, handel, lager og administration 


Heraf: 

Kulturelle formål og institutioner 

Sommerhuse 

566,4 

293,8 

146,8 

22,9 

85,8 

222,9 

121,7 

41,7 

43,5 

49,7 

32,9 

11,4 

598,8 

305,4 

152,1 

27,1 

87,9 

240,5 

126,3 

46,3 

50,0 

52,8 

34,8 

12,0 

648,3 

326,9 

166,9 

31,7 

92,5 

261,2 

130,7 

52,2 

57,9 

60,2 

38,9 

13,4 

716,4 

359,4 

184,7 

38,7 

101,3 

287,5 

137,6 

55,9 

70,8 

69,6 

43,2 

16,4 

723,8 

364,8 

188,3 

39,3 

102,3 

289,4 

137,2 

55,9 

72,6 

68,9 

41,6 

16,9 


www.statistikbanken.dk/bygb3 og bygb33 


425


Tabel 385 

Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger 

1990 

1995 

2000 

2005 

2010 2012 

m 2 pr. bolig 

Helårsbeboelse i alt 1 

Stuehuse 

Parcelhuse 



Kollegier 

85 

206 

134 

80 

73 

37 

98 

196 

145 

84 

77 

37 

120 

230 

164 

91 

99 

37 

120 

241 

177 

96 

93 

47 

150 

268 

204 

116 

103 

47 

120 

248 

203 

98 

88 

41 

antal boliger 

Fuldført boligbyggeri i alt 

Stuehuse til landbrugsejendomme 

Parcelhuse 



Kollegier 


27 237 

245 

3 147 

12 431 

9 417 

833 

1 164 

13 503 

251 

3 106 

2 444 

6 266 

306 

1 130 

16 334 

250 

5 080 

3 715 

4 877 

391 

2 021 

27 369 

317 

7 314 

6 863 

9 509 

945 

2 421 

11 774 15 617 

395 

266 

4 052 3 541 

1 485 2 233 

3 444 6 421 

248 

637 

2 150 2 519 

1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. 


www.statistikbanken.dk/bygv3 og bygv33 

Tabel 386 

Beskæftigede ved bygge og anlæg 

Gns. 

2011 

145 640 

23 733 

13 921 

23 853 

16 271 

31 626 

12 630 

11 252 

12 354 

Gns. 

2012 

143 287 

22 734 

14 913 

23 546 

16 136 

30 565 

12 505 

10 283 

12 606 


Byggeentreprenører 

Anlægsentreprenører 

El-installation mv. 

VVS- og blikkenslagerforretninger 

Tømrer- og bygningsvirksomhed mv. 

Maler- og glarmestervirksomhed mv. 

Murere 

Anden specialiseret bygge- 

- og anlægsvirksomhed mv. 

Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche 

uden for bygge- og anlægssektoren. 



426 



Tabel 387 

Vare- og lastbiler mv. 

Bestand (primo) 

Varebiler i alt 

Under 2.001 kg 

2.001-3.000 kg 

3.001-3.5003.500 kg 

Lastbiler i alt 

3.501-6.000 kg 

Over 6.000 kg 

Sættevognstrækkere 

Påhængsvogne over 2.000 kg 

Sættevogne 

2012 

antal 

426 688 

83 156 

230 318 

113 213 

29 698 

2 188 

27 510 

12 862 

43 983 

35 154 


417 016 

90 949 

214 104 

111 963 

29 952 

2 165 

27 787 

12 589 

46 594 

35 831 


www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909 

Tabel 388 

Personbiler, busser og motorcykler mv. 

Bestand (primo året) 


Heraf i husholdninger 

Heraf i erhverv 

Benzindrevne 

Dieseldrevne 

Alder: 

0-3 år 

4-7 år 

8-11 år 

12-15 år 

16-19 år 

over 19 år 

Gennemsnitsalder i år 

Busser i alt 

Rutebusser 

Turistbusser 

Campingvogne 

Motorcykler 

Knallert-45 

2012 

2 197 831 

2 021 381 

176 450 

1 632 047 

565 009 

553 170 

560 594 

365 940 

428 238 

183 033 

106 856 

9,3 

14 014 

5 972 

8 042 

142 654 

148 817 

51 780 

antal 


2 237 122 

2 060 151 

176 971 

1 615 582 

620 236 

574 702 

583 600 

376 013 

402 338 

193 361 

107 102 

9,2 

13 485 

5 977 

7 508 

142 667 

149 665 

49 578 


www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10 


427


Tabel 389 

De 20 mest solgte personbilmærker. rker. 2012 

Antal 

Andel i pct. 

Placering i 2011 

Nyregistreringer i alt 

1 Volkswagen 

2 Toyota 

3 Peugeot 

4 Ford 

5 Citroën 

6 Kia 

7 Skoda 

8 Hyundai 

9 Renault 

10 Opel 

11 Fiat 

12 Suzuki 

13 Chevrolet 

14 Audi 

15 Nissan 

16 Seat 

17 Mercedes-Benz 

18 BMW 

19 Mazda 

20 Honda 

Øvrige 

168 857 

20 135 

15 756 

15 191 

13 077 

12 149 

10 960 

9 023 

8 897 

8 671 

7 289 

7 172 

6 411 

6 034 

5 187 

4 419 

3 631 

3 539 

2 893 

2 552 

2 108 

3 763 

100,00 

11,92 

9,33 

9,00 

7,74 

7,19 

6,49 

5,34 

5,27 

5,14 

4,32 

4,25 

3,80 

3,57 

3,07 

2,62 

2,15 

2,10 

1,71 

1,51 

1,25 

2,23 

(1) 

(5) 

(2) 

(3) 

(4) 

(13) 

(11) 

(7) 

(8) 

(6) 

(12) 

(10) 

(9) 

(14) 

(16) 

(20) 

(17) 

(18) 

(15) 

NY 

• 



Tabel 390 

De 20 mest udbredte personbilmærker. rker. 2013 

Bestand (primo) 

1 Volkswagen 

2 Peugeot 

3 Toyota 

4 Ford 

5 Citroën 

6 Opel 

7 Suzuki 

8 Skoda 

9 Fiat 

10 Hyundai 

11 Mazda 

12 Audi 

13 Renault 

14 Volvo 

15 Kia 

16 Mercedes-Benz 

17 Nissan 

18 BMW 

19 Chevrolet 

20 Seat 

Øvrige 

Antal 

2 237 390 

251 535 

228 511 

207 494 

177 462 

156 988 

155 686 

106 586 

105 058 

94 170 

81 158 

76 574 

70 405 

68 270 

60 470 

56 122 

51 536 

46 926 

43 077 

37 507 

33 595 

128 260 

Andel i pct. 

100,00 

11,24 

10,21 

9,27 

7,93 

7,02 

6,96 

4,76 

4,70 

4,21 

3,63 

3,42 

3,15 

3,05 

2,70 

2,51 

2,30 

2,10 

1,93 

1,68 

1,50 

5,73 



428 



Tabel 391 

Skibe over 20 BT 

1. januar 

Danske skibe i alt 

Tankskibe 





Andre skibe 

Skibstonnage i alt 

Tankskibe 





Andre skibe 

2012 

1 772 

174 

99 

267 

108 

576 

548 

antal 

tusinde BT 

11 559 

3 555 

6 624 

530 

424 

110 

316 


1 781 

175 

99 

275 

111 

564 

557 

11 604 

3 436 

6 624 

643 

440 

112 

350 



Tabel 392 

Flybestand 

2011 

2012 

1. januar 

Fly 

Pladser 

Fly 

Pladser 

antal 

Danske fly i alt 

1 132 

• 

1 111 

• 

Flytyper 

Jet, 3-44 motorer 

Jet, 2 motorer 

Turbo-propel, 4 motorer 

Turbo-propel, 2 motorer 

Propel, 2 motorer 

Propel, 1 motor 

Helikoptere 

12 

158 

6 

54 

53 

717 

132 

1 723 

12 731 

309 

1 737 

318 

2 384 

693 

14 1 827 

156 12 760 

5 

255 

50 1 688 

55 

322 

701 2 329 

130 

676 

Pladser 

1-22 pladser 

3-55 pladser 

6-99 pladser 

10-99 pladser 

100 pladser + 

• 

226 

609 

92 

146 

59 

19 895 

382 

2 319 

667 

4 923 

11 604 

• 19 857 

226 

382 

594 2 264 

88 

641 

143 4 908 

60 11 662 

Kilde: Trafikstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/flyv11 


429


Tabel 393 

Trafik på veje, jernbaner, havne og lufthavne 

2009 

2010 

2011 

mio. køretøjkm 

Vejtrafik i alt 

Personbiler 

Motorcykler 

Varebiler 

Lastbiler 

Sættevogntrækkere 

Rutebusser 

Turistbusser mv. 

Cykler/knallerter 

Knallert 45 

49 089 

33 820 

436 

9 170 

1 123 

920 

369 

218 

2 950 

83 

48 160 

33 535 

444 

8 807 

1 099 

989 

371 

217 

2 620 

78 

49 209 

34 347 

446 

8 668 

1 098 

1 053 

379 

204 

2 940 

74 

mio. togkm 

Banetrafik i alt 

S-tog 

Metro 

Passagertog på Banedanmarks net 

Godstog på Banedanmarks net 

Privatbanerne 

81,7 

15,5 

5,1 

49,3 

3,2 

8,6 

83,0 

14,5 

4,8 

50,3 

3,7 

9,6 

84,8 

15,2 

4,7 

51,0 

4,4 

9,5 

tusinde anløb 

Skibstrafik i alt 

Passagerskibe og færger 

Fragtskibe 

541 

519 

22 

520 

499 

21 

514 

492 

21 

tusinde operationer 

Flytrafik i alt 

Indenrigsfly (rute og charter) 

Udenrigsfly (rute og charter) 

330 

93 

237 

344 

98 

246 

357 

99 

258 


www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib221 og flyv21 

Tabel 394 

Persontransport 

Persontransport i Danmark 

Bil 

Motorcykel 

Bus 

Cykel/knallert 

Knallert 45 

S-tog og Metro 

Tog i øvrigt 

Færge 

Fly 

Indenrigsfærger i alt 

Heraf: Kattegat-ruterne 

Udenrigsfærger i alt 

Heraf: Danmark-Sverige 

Danmark-Tyskland 

Danmark-Norge 

Rute- og charterfly i alt 

Rutefly, indenrigs 

Rutefly, udenrigs 

Charterfly 

2010 

mio. personkm 

77 284 

60 005 

466 

6 884 

2 620 

78 

1 347 

5 230 

184 

470 

tusinde passagerer 

9 374 

2 040 

22 907 

11 165 

8 103 

3 373 

13 335 

2 285 

9 708 

1 342 

2011 

78 870 

61 060 

468 

6 804 

2 940 

74 

1 485 

5 404 

176 

459 

9 348 

2 045 

22 395 

11 054 

7 792 

3 372 

14 044 

2 234 

10 401 

1 409 


www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21, 

skib31, skib32 og flyv32 

430 



Tabel 395 

Godstransport med danske lastbiler over 6 ton totalvægt 

National godstransport i alt 

Vognmandskørsel 

Firmakørsel 

National godstransport i alt 

Vognmandskørsel 

Firmakørsel 

International godstransport i alt 

Fra Danmark 

Til Danmark 

Tredjelandskørsel 

Cabotagekørsel 

International godstransport i alt 

Fra Danmark 

Til Danmark 

Tredjelandskørsel 

Cabotagekørsel 

2010 

156,7 

125,0 

31,8 

mio. ton 

mio. tonkm 

10 573 

8 720 

1 853 

mio. ton 

9,0 

4,0 

2,8 

0,8 

1,3 

mio. tonkm 

4 445 

2 033 

1 469 

634 

310 

2011 

169,4 

136,4 

33,0 

12 025 

10 193 

1 832 

8,6 

3,7 

2,7 

0,7 

1,5 

4 095 

1 790 

1 387 

547 

371 

Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel 

er kørsel, hvor på- og aflæsning sker i samme udland. 


www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg41 

Tabel 396 

Godstransport med tog, skib og fly 

Godsmængde med tog 

National 

Til Danmark 

Fra Danmark 

I transit 

Godstransportarbejde med tog 

National 

Til Danmark 

Fra Danmark 

I transit 

Godsmængde med fragtskib 

National 

Til Danmark 

Fra Danmark 

Godsmængde med færge 

National 

International 

Godsmængde med fly 

National 

International 

2010 

tusinde ton 

8 100 

737 

908 

470 

5 985 

mio. tonkm 

2 240 

167 

143 

64 

1 866 

tusinde ton 

57 156 

9 897 

26 681 

20 578 

19 371 

3 841 

15 530 

151 

4 

147 

2011 

9 260 

912 

989 

402 

6 956 

2 614 

196 

159 

56 

2 203 

61 253 

10 978 

30 359 

19 916 

19 576 

3 658 

15 918 

156 

3 

153 


www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41 


431


Tabel 397 

Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte veje og broer mv. 

Europavejstrækninger 

E20 Øresundsbroen 

Amagermotorvejen, ved Kalveboderne 

Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 

Sjællandsbroen, København 

Vestmotorvejen, øst for Ringsted 

Storebæltsbroen 

Fynske Motorvej, nord for Nyborg 

Fynske Motorvej, syd for Odense 

Den Ny Lillebæltsbro 

Fynske Motorvej, ved Taulov 

Esbjerg-Kolding, ved Holsted 

Gammelby Ringvej i Esbjerg 

E45 

Landegrænsen, Kruså 

Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 

E20/45 

Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 

E45 

Vejlefjordsbroen 

Midtjyske Motorvej, ved Horsens 

Midtjyske Motorvej, ved Stilling 

Nordjyske Motorvej, ved Randers 

Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 

Limfjordstunnelen 

Frederikshavnsmotorvejen, ved Vodskov 

Frederikshavnmotorvejen, ved Sæby 

Nord for Sæby 

E39 

Hirtshalsmotorvejen, mellem og 

Hirtshalsmotorvejen, ved Hjørring 

E47/55 

Flynderborgvej i Helsingør 

Helsingørmotorvejen, ved Nærum 

Motorring 3, ved Husum 

E20/47/55 

Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 

Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 

E47/55 

Sydmotorvejen, ved Tappernøje 

Sydmotorvejen, syd for Algestrup 

Farøbroerne, nord for Farø 

Guldborgsundtunnelen 

E47 

Sydmotorvejen, syd for Rødby 

E55 Ørslev-Gedser 

Andre veje og broer 

8 Alssundbroen 

9 

Svendborgmotorvejen, nord for , Årslev 

9 

Svendborgsundbroen 

9 

Frederik IX's Bro 

15 

Herningmotorvejen, øst for Kløverbladet 

15 

Herningmotorvejen, vest for 

18 

Midtjyske Motorvej, syd for , Herning 

21/23 

Holbækmotorvejen, vest for Ring 3 

21/23 

Holbækmotorvejen, øst for Roskilde 

O4 

Motorring 4, ved Herstedvester 

55 Limfjordsbroen 

153 

Storstrømsbroen 

53 

Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund 

16 Bispeengbuen 

16 

Hillerødmotorvejen, Fiskebækbroen 

Knippelsbro, København 

Langebro, København 

2010 

gns. antal biler pr. døgn 

19 388 

87 952 

57 819 

47 200 

42 736 

28 567 

29 174 

52 927 

59 789 

34 535 

18 246 

11 541 

16 264 

50 267 

63 302 

64 129 

43 130 

51 438 

37 118 

41 071 

64 791 

18 345 

8 844 

14 366 

22 897 

6 570 

6 971 

75 024 

62 298 

105 900 

91 100 

22 890 

36 322 

21 007 

10 861 

7 144 

14 082 

22 993 

24 076 

16 919 

20 779 

19 708 

19 499 

17 270 

79 457 

49 500 

60 420 

28 700 

4 800 

19 201 

48 300 

50 267 

25 800 

56 400 

2011 

19 146 

88 207 

59 300 

44 502 

44 146 

29 427 

28 465 

51 942 

61 727 

34 827 

18 999 

11 000 

16 253 

49 989 

64 283 

66 171 

44 729 

51 467 

37 454 

41 769 

65 827 

18 182 

9 136 

14 783 

23 161 

7 144 

6 514 

75 544 

61 999 

104 885 

95 710 

23 256 

37 275 

21 340 

11 056 

6 133 

14 529 

23 246 

24 589 

16 303 

23 779 

18 155 

20 102 

18 427 

68 313 

51 528 

59 235 

28 477 

4 688 

19 456 

41 501 

49 989 

22 923 

46 535 

Kilde: Vejdirektoratet 


www.statistikbanken.dk/vej22 

432 



Tabel 398 

Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne 

Øresund nord n 

Nordgående 

Sydgående 

Øresund syd s 

Nordgående 

Sydgående 

Store Bælt nord n 

Nordgående 

Sydgående 

Store Bælt syd s 

Nordgående 

Sydgående 

Lille Bælt nord n 

Nordgående 

Sydgående 

Lille Bælt syd s 

Nordgående 

Sydgående 

2010 

observationer 

32 297 

15 050 

17 247 

33 158 

15 455 

17 703 

24 497 

13 670 

10 827 

19 617 

11 112 

8 505 

6 290 

3 195 

3 095 

4 722 

2 392 

2 330 

2011 

30 792 

14 399 

16 393 

32 095 

15 013 

17 082 

23 630 

12 989 

10 641 

19 922 

11 020 

8 902 

6 478 

3 252 

3 226 

6 455 

3 176 

3 279 

Kilde: Søfartsstyrelsen 




433


Tabel 399 

Værdiindeks for detailomsætning 

2010 

2011 2012 

2010 = 100 

Detailhandel undtaget servicestationer, i alt 

Supermarkeder og varehuse mv. 

Købmænd og døgnkiosker 

Supermarkeder 

Discountforretninger 

Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger 

Special butikker med fødevarer 

Frugt- og grøntforretninger 

Slagter- og viktualieforretninger 

Fiskeforretninger 

Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 

Detailhandel med drikkevarer 

Tobaksforretninger 

Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 

Detailhandel med forbrugerelektronik 

Detailhandel med computere, ydre enheder og software 

Radio- og tv-forretninger 

Detailhandel med tekstiler og hushold.artikler mv. 

Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 

Farve- og tapetforretninger 

Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 

Detailhandel med tæpper mv. 

Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 

Møbelforretninger 

Boligtekstilforretninger 

Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn og lign. 

Forhandlere af musikinstrumenter 

Apoteker 

Detailhandel med produkter til personlig pleje mv. 

Blomsterforretninger 

Dyrehandel 

Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 

Optikere 

Fotoforretninger 

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 

Detailhandel med andre varer i.a.n. 

Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter 

Detailhandel med bøger 

Detailhandel med musik- og videooptagelser 

Forhandlere af sports- og campingudstyr 

Cykel- og knallertforretninger 

Detailhandel med spil og legetøj 

Detailhandel med beklædning og fodtøj 

Tøjforretninger 

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 

Skotøjsforretninger 

Lædervareforretninger 

Internethandel, postordre mv. 

Detailhandel fra postordreforretninger 

100 100 

100 101 

100 100 

100 

97 

100 108 

100 

97 

100 

98 

100 

82 

100 101 

100 

92 

100 

97 

100 104 

100 

91 

100 112 

100 

98 

100 103 

100 

94 

100 

98 

100 

71 

100 

95 

100 103 

100 

90 

100 107 

100 

99 

100 100 

100 102 

100 

91 

100 

97 

100 103 

100 

82 

100 101 

100 102 

100 102 

100 

83 

100 105 

100 

86 

100 100 

100 

98 

100 

84 

100 101 

100 111 

100 101 

100 

98 

100 

99 

100 

91 

100 

96 

100 115 

100 100 

100 100 

100 

103 

97 

94 

118 

97 

96 

74 

102 

88 

91 

107 

91 

111 

98 

105 

93 

97 

69 

93 

102 

86 

122 

97 

103 

96 

85 

93 

104 

72 

105 

94 

102 

78 

106 

81 

99 

95 

63 

105 

121 

95 

97 

98 

88 

95 

118 

100 

94 


www.statistikbanken.dk/deta11 og deta21 

434 



Tabel 400 

Ferierejser 

4 + overnatninger 

1-33 overnatninger 

Danmark 

Udlandet 

2010 

2011 

2010 

2011 

2010 

2011 

Rejser i alt 

3 068 000 

3 009 771 4 375 000 

4 539 134 

20 345 000 

20 409 523 

Overnatninger pr. rejse 

8,9 

7,3 

9,6 

9,5 

1,6 

1,6 

Transportmiddel 

Fly 

Bil 

Bus 

Tog 

Skib 

Andet 

2 

75 

3 

13 

2 

5 

1 

77 

3 

15 

2 

2 

59 

27 

8 

3 

3 

1 

pct. 

66 

24 

5 

2 

2 

1 

4 

72 

5 

13 

2 

5 

3 

73 

4 

13 

1 

6 

Indkvarteringsform 

Hotel 

Feriecenter 

Camping 

Vandrerhjem 

Lejet feriehus 

Eget feriehus 

Lystbåd 

Familie/venner 

Andet 

2 

2 

11 

1 

13 

23 

1 

46 

2 

3 

1 

10 

1 

18 

21 

0 

43 

3 

51 

4 

5 

2 

6 

4 

0 

20 

8 

54 

4 

6 

2 

6 

4 

1 

17 

6 

7 

1 

2 

0 

2 

13 

. . . 

74 

1 

7 

1 

2 

0 

3 

13 

. . . 

73 

1 

Destinationer 

Danmark 

Frankrig 

Grækenland 

Italien 

Norge 

Spanien 


Sverige 

Tyskland 

Europa i øvrigt 

Andre lande 

100 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

100 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

6 

5 

7 

7 

13 

4 

9 

8 

21 

20 

• 

8 

6 

9 

5 

16 

3 

7 

7 

12 

27 

90 

0 

0 

0 

1 

0 

1 

4 

3 

0 

0 

92 

0 

0 

0 

1 

0 

1 

3 

3 

0 

0 

Anm.: Undersøgelsen blev omlagt i 2008, således at der nu kun spørges til lange ferierejser 3 måneder 

tilbage mod tidligere 12 måneder. Derfor er sammenligning med de tidligere undersøgelser ikke mulig. 

Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til t 100. 




435


Tabel 401 

Forretningsrejser 

Danmark 

Udlandet 

2010 

2011 

2010 

2011 

Rejser 

1 152 000 1 237 538 

1 560 000 

1 780 848 

Overnatninger pr. rejse 

1,7 

3,0 

4,2 

4,3 

Transportmiddel 

Fly 

Bil 

Bus 

Tog 

Skib 

Båd 

Cykel 

Andet 

12 

71 

5 

12 

. . . 

. . . 

. . . 

1 

8 

72 

2 

17 

. . . 

. . . 

. . . 

1 

pct. 

75 

18 

2 

1 

2 

. . . 

. . . 

1 

84 

11 

2 

2 

1 

. . . 

. . . 

0 

Destinationer 

Danmark 

Norge 


Sverige 

Tyskland 

Frankrig 

Spanien 

Grækenland 

Europa i øvrigt 

Andre lande 

100 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

100 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

5 

8 

8 

9 

1 

2 

. . . 

14 

9 

• 

7 

5 

6 

11 

2 

1 

0 

19 

9 



Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. 



Tabel 402 

Danskernes rejseintensitet 

2011K1 

2011K2 

2011K3 

2011K4 

tusinde 

Befolkning 15 år + 

4 584 

4 589 

4 594 

4 606 

pct. 

Pct. med lange ferierejse 

1 ferierejse 

2 ferierejser 

3 ferierejser 

22 

4 

1 

30 

6 

2 

33 

8 

1 

25 

4 

0 

I alt med lange ferierejser 

Ingen lange ferierejser 

27 

73 

38 

62 

42 

58 

29 

71 

tusinde 

Antal personer med ferierejse 

Antal ferierejser 

1 223 

1 450 

1 743 

2 164 

1 936 

2 365 

1 360 

1 570 

rejser 

Rejser pr. rejsende 

Rejser pr. person 

1,19 

0,32 

1,24 

0,47 

1,22 

0,51 

1,15 

0,34 



Da alle procenttal afrundes, er det ikke altid muligt at summere til 100. 



436 



Tabel 403 

Overnatninger. 2012 

Hoteller 

o.l. 

Camping- 

pladser 

Vandrerhjem 

Lystbådehavne 

1 

Sommer-huse2 

I alt 

tusinde personnætter 

Hele landet 












Landsdel Fyn 





16 239 10 681 

7 194 

916 

1 218 1 315 

3 680 4 008 

1 874 2 313 

2 274 2 129 

5 756 

. . 

490 

. . 

570 

. . 

378 

. . 

169 

. . 

1 048 

. . 

873 

. . 

2 807 

. . 

1 325 

. . 

549 

. . 

2 274 

. . 

1 118 

510 

116 

252 

132 

108 

362 

29 

77 

42 

40 

76 

63 

188 

79 

53 

108 

970 

134 

151 

389 

171 

125 

36 

8 

54 

36 

6 

145 

260 

128 

153 

18 

125 

15 182 44 190 

. . 8 753 

. . 2 799 

. . 8 328 

. . 4 491 

. . 4 637 

. . 6 154 

. . 

527 

. . 

701 

. . 

456 

. . 

215 

. . 1 269 

. . 1 197 

. . 3 124 

. . 1 557 

. . 

620 

. . 2 507 

Nationalitet 

Danmark 

Sverige 

Norge 

Tyskland 


Nederlandene 

Øvrige Europa 

USA 

Andre lande 

9 452 8 259 

1 261 

171 

1 379 

260 

66060 1 507 

544 

27 

286 

244 

1 606 

198 

411 

3 

640 

12 

723 

59 

56 

70 

35 

16 

123 

10 

26 

497 

78 

30 

305 

6 

37 

12 

1 

4 

3 636 22 567 

216 1 786 

669 2 394 

9 953 12 496 

. . 

614 

349 

932 

. . 1 938 

. . 

424 

358 1 039 

Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser 

med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. ninger. Sommerhuse, der udlejes 

gennem danske udlejningsbureauer. 

1 Statistikken dækker månederne maj-september. 

2 Statistikken for sommerhuse 2012 er endnu ikke 

udkommet. Tallene vist er de foreløbige månedstal for 2012, hvorfor korrektioner kan forekomme. 


www.statistikbanken.dk/hotel1, , camp1, vandrer, 

lyst1 

og ferieh3 

Tabel 404 

Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2012 

Hoteller 

o.l. 

Hotel-senge 

1 

Hotelværelser 

1 

Campingpladser 

1 

Campingenheder 

1 

Vandrerhjem 

Lystbåde- 

havne 

Både- 

pladser 

Hele landet 






594 181 62 144 112 97 130 398 45 694 12 009 31 507 17 766 23 651 

51 231 

21 176 

4 247 

11 097 

7 817 

6 987 

417 

44 

65 

133 

100 

75 

98 052 

8 764 

12 313 

30 875 

26 925 

19 175 

94 

16 

18 

27 

18 

15 

257 49 009 

46 12 377 

68 9 678 

69 14 160 

39 7 242 

35 5 552 

1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke, da regionerne har deres maksimale 

kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er det maksimale antal åbne enheder i løbet af året i 

det pågældende område. 


www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3 


437


Geografi, miljø og energi 

Klima og areal 

Infrastruktur 

Miljø 

Energi


Klima og areal 

Den lange danske kystlinje 

Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskomkring 

land er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på 43.000 km². . Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig for landets størrel- 

se. Danmark strækker sig over mere end 7.300 km kyst, , hvilket er længere end Den 

Kinesiske Mur. . Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. 

Et kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer, 391 i alt. I nævnte række- 

følge er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm de største øer. Jyl- 

land (inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 69 pct. af landets samlede areal. 

Det danske rige omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og 

Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange s 

større end Danmark, og 

Danmark er 30 gange større end Færøerne. 

Danmarks natur er præget af landbrug og skov 

Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på 

det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer. 

Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov. 

Af de mange skove er Rold Skov og Gribskov de største. 

Figur 1 

Kunstige overflader, 9,8 pct. 

Landbrugsarealer, 66,3 pct. 

Skov og tørre naturtyper, 15,6 pct. 

Vådområder, søer m.m., 6,8 pct. 

Uklassificeret, 1,5 pct. 

Fordeling af Danmarks areal efter arealtype 

Fordeling på totalt areal 

Fordeling på kunstige overflader 

Tabel 408 

Byer, bygninger m.m., 

74,3 pct. 

Veje m.m., 20,6 pct. 

Jernbane, broer og dæmninger, 1,4 pct. 

Andre kunstige overflader, 3,7 pct. 

Menneskeskabt infrastruktur og bygninger fylder i landskabet 

Byer, veje, jernbaner, broer og andre former for menneskeskabte overflader dækker 

sammenlagt 10 pct. af det danske areal. Det svarer til tre gange Færøernes 

areal – eller 56 pct. af Sjælland. Heraf er bymæssige bebyggelser som fx villakvarterer, 

lejlighedskomplekser og industrikvarterer dominerende og optager tre fjer- 

dedele af de menneskeskabte overflader. 

Det regner eller sner hver anden dag 

Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at det 

regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit 171 

dage med nedbør. 

440 



Sne syv døgn om måneden i vinterperioden 

I Danmark har vi milde vintre uden store mængder sne, dog med meget regn. I 

gennemsnit er der syv snevejrsdøgn hver måned m 

i december, januar og februar. 

Det falder til fem snevejrsdøgn, når vi når hen i marts, og i april er der gennemsnit- 

ligt tre døgn med sne. 

Figur 2 

Temperaturer i Danmark 

° C 

19 

17 

15 

13 

11 

9 

7 

5 

3 

1 

-1 

-3 

-5 

Jan 

Feb 

Mar 

Apr 

Maj 

Jun 

Gennemsnit 

1961-1990 

Jul 

2012 

Aug 

Sep 

Okt 

Nov 

Dec 

Kilde: www.dmi.dk 

Temperatursvingning på 16 o C i løbet af året 

Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur 

generelt fra 0 °C i januar 

til 16 °C C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. 

Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på 

-31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 °C. 

”… og det bliver overskyet igen i dag” 

Gråvejr og mange skyer på himlen er et naturligt syn i en danskers hverdag. Skyer- 

ne dækker i gennemsnit to tredjedele af himlen på et år, men sommeren er dog 

den mindst skydækkede årstid med et gennemsnit på 60 pct. skydække. 

Ikke mange solskinstimer s 

på et år 

Danmark er et land, hvor det samlede antal solskinstimer på et år giver anledning 

til at nyde solen, mens den er der. I gennemsnit er der fire timers solskin om da- 

gen, naturligvis særligt i foråret og sommeren. Fra maj til august er der over seks 

timers solskin om dagen. 

Infrastruktur 

Flere km motorveje og motortrafikveje 

Der var 73.930 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2012. . Efter kommunalreformen 

i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen af de lokalt orientere- 

de tidligere e amtsveje, mens staten overtog de øvrige amtsveje. Statsvejnettet omfatter 

nu 5 pct. af det offentlige vejnet, mens de resterende 95 pct. bliver admini- 

streret af kommunerne. Hovedparten af det offentlige vejnet, 65 pct., findes i Jyl- 

land, mens det resterende vejnet fordeler sig med 9 pct. i Region Hovedstaden og 

26 pct. på øerne i øvrigt. 


441


Over de seneste ti år er det offentlige vejnet øget med 2.500 km, overvejende ved 

tilgang af kommuneveje. Samtidig er det overordnede vejnet udbygget. Siden 

2001 er motorvejsnettet orvejsnettet øget med 16 pct. til 1.130 km i 2011, , og længden af mo- 

tortrafikveje er vokset med 25 pct. til 381 km i 2011. 

Figur 3 

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling 

Vejnettet. 1. januar 2012 

Trafikarbejdet. 2011 

Personbiler 

Motorveje 

Øvrige statsveje 

Kommuneveje 

Varebiler 

Lastbiler og trækkere 

Cykler og knallert-30 

Andre 

www.statistikbanken.dk/vej11 og vej20 

Næsten en fjerdedel af jernbanenettet er elektrificeret 

Længden af det samlede jernbanenet var 1. januar 2011 

på 2.667 km, det samme 

som året før. I forhold til landets samlede areal er der 6 

62 km jernbane pr. 1.000 

km 2 . Heraf er hovedparten statsbaner, som forvaltes af Banedanmark. 

514 km banenet drives af andre selskaber end Banedanmark, mens Københavns 

Metro driver 21 km. Siden 1990 er jernbanenettet blevet næsten 200 km kortere, 

overvejende pga. nedlæggelse af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. 

Sammenlignet med Sverige og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede 

jernbanenet hhv. to og fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre 

europæiske lande er tætheden af det danske jernbanenet noget mindre. 

Primo 2011 var næsten en fjerdedel af jernbanenettet elektrificeret. Det er omtrent 

tre gange så meget som i 1990, men dog uændret i forhold til sidst år. 

Den søværts godsomsætning er koncentreret på 22 havne 

Der var 113 danske havne med godsomsætning i 2010. . De 22 største havne ekspeaf 

den 

samlede søværts godsomsætning. Målt efter godsomsætning e 

er r Fredericia Havn og 

Aarhus Havn landets største havne med hhv. 15 1 

pct. og 11 pct. af den samlede 

søværts godsomsætning. 

derede hver mere end 1 mio. ton gods om året og stod tilsammen for 85 pct. Passagertrafikken til søs er koncentreret på 36 havne 

74 havne har passagertrafik. Heraf har 36 over 200.0002 

0.000 passagerer om året, og de 

står for 92 pct. af skibspassagererne. Største havn er Helsingør Havn med 20 pct. af 

samtlige passagerer, efterfulgt af Rødby Færgehavn med 1 

15 pct. af passagererne i 

2010. 

442 



Figur 4 

Udledning af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter 

Mio. tons CO2-ækvivalenter (GWP) 

140 

120 

100 

80 

60 

Halocarboner 

Metan 

Lattergas 

CO2 

40 

20 

0 

1990 

1992 1994 1996 

1998 2000 2002 

2004 2006 2008 

2010 

Miljø 

Drivhusgasser 

88 pct. af udslippene af danske drivhusgasser kom i 2010 fra CO 2 . Metan tegnede 

sig for 5 pct., mens lattergas bidrog med 6 pct. Udslippene af halocarboner udgjor- 

de under 1 pct. af de samlede udslip. Ved omregning til CO 2 

-ækvivalenter er der 

taget hensyn til, at stofferne har forskellig effekt i atmosfæren og dermed forskel- 

ligt opvarmningspotentiale. 

Anm.: Halocarboner udgør under 1 mio. tons CO 2 

-ækvivalenter og er derved næsten usynlig (placeret øverst af variablene). 

Husholdningernes og erhvervenes udledning af drivhusgasser 

Når udslippene af CO 2 , metan og lattergas ses under ét og vægtes i forhold til deres 

opvarmningspotentiale, tegnede erhvervene sig i perioden 1990 til 2010 for ca. 90 

pct. af de samlede danske menneskeskabte udslip, mens husholdningerne stod for 

resten. Landbrug, skovbrug og fiskeri bidrog med 12 pct. af opvarmningspotentialet. 

Bidraget kom hovedsageligt fra landbrugets udslip af metan og lattergas, mens 

udslip af CO 2 spillede en mindre rolle. 

Figur 5 

Drivhusgassernes fordeling på erhverv og husholdninger. 2010 

Husholdninger 

Kultur, fritid, anden service 

Off. adm, undervisn., sundhed 


Boliger 

Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend. 






Industri 



CO2 

Lattergas 

Metan 

0 

10 

20 

30 

40 

50 

Anm. Udslippene af lattergas og metan er opgjort som CO 2 

-ækvivalenter (GWP). 


443


Forsyningsvirksomhed bidrog i 2010 med 222 

pct. af opvarmningspotentialet. Er- 

hvervet omfatter bl.a. hele forsyningen af el og fjernvarme. Alle udslip, der er knyttet 

til el og fjernvarmeproduktionen, kommer fra dette erhverv, mens selve forbru- 

get i erhverv og husholdninger ikke direkte giver anledning til udslip. 


stod for 47 pct. af opvarmningspotentialet fra CO 2 , metan og 

lattergas. Udslippene omfatter alle udslip fra virksomheder, der udfører transport 

som en serviceydelse for andre erhverv og husholdninger, hvad enten denne 

transportydelse finder sted i Danmark eller i udlandet. Derimod omfatter de ikke 

udslip fra den transport, som andre erhverv og husholdningerne udfører med egne 

person-, , vare- og lastbiler. 

Udslip af drivhusgasser fra transport 

Ser man på de samlede udslip af drivhusgasser fra transport i erhvervene og hus- 

holdningerne, e, udgjorde disse 52 pct. af det samlede opvarmningspotentiale. Ud- 

slip fra dansk opererede skibe i udlandet udgjorde 37 pct. af de samlede udslip af 

drivhusgasser og 711 pct. af udslippene fra al transport. 

Udslip fra husholdningernes kørsel i bil udgjorde 37 pct. af de samlede udslip af 

drivhusgasser fra dansk transport, når man ser bort fra den del af udslippene, der 

er forbundet med de dansk opererede skibe og flys tankning i udlandet. 

Miljørelaterede skatter 

I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter, eller mere præcist miljørelaterede 

skatter i et stigende omfang. Miljørelaterede skatter inddeles i forureningsrelate- 

rede, energirelaterede, ressourcerelaterede og transportrelaterede skatter. 

Figur 6 

Miljøskatter 

120 

Mia. kr. 

Transportskatter 

Ressourceskatter 

100 

Energiskatter 


80 

60 

40 

20 

0 

1999 2000 

2001 2002 

2003 2004 2005 

2006 2007 

2008 2009 

Sammenlignet med Statistisk Årbog 2009 ser størrelsesforholdet mellem "forureningsrelaterede skatter" og "ressourcerelaterede 

skatter" nu anderledes ud. Det skyldes, at kulbrinteskatten og selskabsskat af kulbrintevirksomhed nu begge er 

klassificerede som ressourcerelaterede skatter og ikke ke forureningsrelaterede skatter. Ændringerne er ført tilbage i tid. 

www.statistikbanken.dk/mreg2s 

444 



I 2009 var statens samlede indtægter fra de miljørelaterede skatter 79,4 mia. kr., 

hvilket svarer til knap 10 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. De energi- 

relaterede skatter vejede i 2009 tungest blandt de miljørelaterede skatter. Den 

samlede indtægt fra de energirelaterede skatter udgjorde således 36,4 mia. kr. 

svarende til 45,8 pct. af de s 

samlede miljørelaterede skatter. 

De transport- og ressourcerelaterede skatter udgjorde hhv. 31,4 pct. og 19,0 pct. af 

de miljørelaterede skatter i 2009, mens de forureningsrelaterede skatter udgjorde 

3,7 pct. af de miljørelaterede skatter samme år. 

Faldet i de ressourcerelaterede skatter fra 2008 til 2009 kan primært tilskrives 

selskabsskat af kulbrintevirksomhed (faldt 5 mia. kr.) og kulbrinteskat (faldt knap 

5,8 mia. kr.), mens faldet i de transportrelaterede skatter primært kan tilskrives 

registreringsafgift af motorkøretøjer (faldt 7,4 mia. kr.). 

Energi 

Danmark er selvforsynende med energi 

Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være indvindingen 

af råolie og naturgas fra Nordsøen samt produktionen af vedvarende energi. 

Den danske energiproduktion har været stigende frem til 2005. 

I 2006 var der for første gang i flere år et større fald i energiproduktionen, hvilket 

primært skyldes en mindre produktion af olie- og naturgas. Faldet er fortsat i de 

efterfølgende år. Energiproduktionen en var dog i 2011 stadig større end det samlede 

energiforbrug i Danmark. 

Ændret sammensætning af energiforbruget 

Bruttoenergiforbruget opgøres som forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende 

energi mv. Ved opgørelsen korrigeres for import og eksport af elektricitet. Det sam- 

lede bruttoenergiforbrug i Danmark faldt med 5 pct. fra 2010 til 2011. 

Figur 7 

Egen produktion og bruttoenergiforbrug i Danmark 

1.400 

1.200 

PJ 

Egen produktion 

1.400 

1.200 

PJ 

1.000 

1.000 

800 

600 

Bruttoenergiforbruget 

i Danmark 

800 

600 

Vedvarende energi 

Kul og koks 

400 

400 

Naturgas 

200 

200 

Olie 

0 

1993 1995 

1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 

2011 

0 

1993 1995 1997 

1999 2001 

2003 2005 2007 2009 2011 


445


Siden 1990’erne har brændselssammensætningen ændret sig markant, idet der 

generelt har været stigende forbrug af naturgas og vedvarende energi på bekost- 

ning af især kul. 

Mere vedvarende energi 

Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en årrække og udgør nu 24 

pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig rolle i 

relation til udledningen af drivhusgasser og den globale opvarmning, idet stigende 

anvendelse af vedvarende energi medfører reduceret udledning af drivhusgasser, 

når fossile brændsler som kul og olie erstattes. 

Vedvarende energi er dels energiformer som fx vindkraft og solvarme, der ikke 

medfører nogen udledning af drivhusgasser, dels CO 2 

-neutrale brændsler som fx 

halm og træ, der under væksten optager CO 2 fra atmosfæren og derefter afgiver 

CO 2 igen ved afbrændingen. 

446 



Tabel 405 

Danmarks areal, folketal og kystlinje 

Areal 

km 2 

Folketal 

1. januar 


Befolknings- 

tæthed 

pr. km 2 

Antal 

øer 

Vandareal 

1959 

km2 

Kystlinje 

1959 

km 

Danmark 

42 915,7 5 602 628 

130,5 

391 

700 7 314 

Landsdele 



Nordsjælland 

Bornholm 1 

Østsjælland 


Fyn 

Sydjylland 

Østjylland 

Vestjylland 

Nordjylland 

169,6 716 958 

342,3 525 393 

1 449,0 448 910 

592,3 40 807 

807,7 237 351 

6 414,9 579 008 

3 478,7 485 672 

8 777,3 715 747 

5 841,4 845 971 

7 164,3 426 539 

7 878,6 580 272 

4 227,3 

1 534,9 

309,8 

68,9 

293,9 

90,3 

139,6 

81,5 

144,8 

59,5 

73,7 

13 

1 

22 

6 

15 

103 

96 

23 

49 

25 

38 

18 

213 

. . . 

. . . 

80 

248 

3 

141 

7 

154 

102 1 707 

26 1 130 

. . . 

. . . 2 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Regioner 

Hovedstaden 

Sjælland 

Syddanmark 

Midtjylland 

Nordjylland 

2 553,1 1 732 068 

7 222,6 816 359 

12 255,6 1 201 419 

13 005,7 1 272 510 

7 878,6 580 272 

678,4 

113,0 

98,0 

97,8 

73,7 

42 

118 

119 

74 

38 

101 

602 

109 1 861 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Færøerne 

1 393,0 48 351 3 

34,7 

17 

. . . 1 117 4 

Grønland 

410 449,0 5 56 370 

0,1 

. . . 

. . . 44 087 

Anm. 1: Danmarks sydligste punkt er Gedserodde på Falsters sydspids, 11°58’15” ø.l., 54°33’35” n.b., 

det nordligste ved Skagen 10°36’11” ø.l., ., 57°45’07” n.b., det vestligste Blåvandshuk 08°04’22” ø.l. 

55°33’36” n.b. og det østligste Christiansø (Østerskær), 15°11’55” ø.l.,55°19’17” n.b. Europæisk 

Datum, 1950. 

Anm. 2: Fra og med 1. januar 2011 bygger arealopgørelsen på data fra Geodatastyrelsens 

matrikelregister, som løbende ajourføres ved indberetning fra landopmålinger foretaget af 

landinspektører. Kun matrikulerede områder er medtaget ved opmålingen, hvilket medfører, at de 

fleste søer ikke er medtaget i arealopgørelsen. For landsdele e med mange og store søer vil arealet 

således typisk være faldet sammenlignet med den hidtidige opgørelse fra Geodætisk institut foretaget 

fra 1953-59. 59. For København og Frederiksberg indgår veje ikke i det opmålte areal. 

Anm. 3: Tallene i kol. 5 og 6 er fra den i 1959 afsluttede planimetriske, opmåling og de er ikke 

ajourført på nyere kortmateriale. I kol. 5 indgår fire søer og to inddæmmede fjorde, der hver er over 

1.000 ha (10 km 2 ) - nemlig Arresø, Esrum sø, Mossø, Tissø, Saltbæk Vig og Stadil Fjord. I de danske 

søer er der 53 navngivne øer med et samlet areal på 1,97 km 2 . Kystlinien og vandarealerne er forsøgt 

fordelt på de nye landsdele og regioner efter kommuneinddelingen 1. januar 2007. 

Anm. 4: Navngivne søer, vandløb mv. i sogne, der 1. januar 2007 blev delt på kommuner beliggende i 

hver sin region, er medtaget under den landsdel og region, hvor den største del af søen og vandløbet 

ligger. 

Anm. 5: Tallene afviger fra tallene i tabel 4 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Inkl. Christiansø. 2 Landegrænsen mod Tyskland havde ved opmålingen en længde på 67,7 km. 3 1. 

januar 2012. 4 Opmålt 1955. 5 Kun den isfri del af Grønland er medtaget. Grønlands samlede areal er 

på 2.166.086 km 2 , hvoraf 81 pct. dækket af indlandsis. 

Kilde: Danmarks geografiske e yderpunkter 

(Geodatastyrelsen) 


www.statistikbanken.dk/folk1 og are207 


447


Tabel 406 

Danmarks administrative inddeling. 2013 

Kommune 

Sogne 

Told- og 

skattecentre 

Valgkredse 1 

Storkredse 

Opstillingskredse 

I alt 

98 

2 194 

37 

10 

92 

Øerne 

56 

904 

18 

6 

48 

Jylland 

42 

1 290 

19 

4 

44 




Nordsjælland 

Bornholm 

29 

4 

13 

11 

1 

250 

81 

56 

91 

22 

8 

2 

1 

4 

1 

4 

1 

1 

1 

1 

28 

12 

8 

6 

2 


Østsjælland 


17 

5 

12 

421 

60 

361 

6 

2 

4 

1 

} 1 

12 

3 

9 


ark 

Fyn 

Sydjylland 

22 

10 

12 

523 

233 

290 

9 

4 

5 

2 

1 

1 

21 

8 

13 


Østjylland 

Vestjylland 

19 

11 

8 

640 

357 

283 

9 

5 

4 

2 

1 

1 

22 

11 

11 


11 

360 

5 

1 

9 

1 Ifølge Lov nr. 1292 af 8. december 2006 om valg til Folketinget. 


448 



Tabel 407 

Areal og folketal for øer 

Folketal 

1. januar 


Areal 

km 2 

Kommune 

kode 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 


Areal 

km 2 

Hele landet 

5 602 628 43 059,62 

Den fynske øgruppe 

430 Avernakø 

Den sjællandske øgruppe 2 401 862 7 473,16 492 Birkholm 

330 Agersø 

181 8,08 430 Bjørnø 

Flere Amager 

180 657 96,28 420 Bågø 

390 370 Bogø 

Dybsø 

1 108 1 14,40 1,38 

479 479 Drejø 

Frederiksø 

370 Enø 

332 3,53 Flere Fyn 

250 390 370 330 190 390 390 390 326 390 330 316 185 326 Eskilsø 

Farø 

Gavnø 

Glænø 

Klaus Nars holm 

Langø 

Masnedø 

Møn 

Nekselø 

Nyord 

Omø 

Orø 

Saltholm 

Sejerø 

6 

5 

31 

51 

3 

2 

129 

9 580 18 

41 

154 

846 

1 

348 1,40 . . . 5,65 . . . 0,00 1,32 1,71 218,31 2,23 5,57 4,45 15,03 

16,72 

12,50 

410 479 482 430 482 479 482 479 440 479 492 Fænø 

Hjortø 

Langeland 1 

Lyø 

Siø 

Skarø 

Strynø 

Thurø 

Tornø 

Tåsinge 

Ærø 

78 navngivne ubeboede øer 

Den jyske øgruppe 

Flere Sjælland 

2 208 348 7 049,27 773 Agerø 

101 101 390 Slotsholmen 

Trekroner 

Tærø 


18 

1 

1 

• 0,21 0,02 1,71 13,38 

727 540 707 580 Alrø 

Als 

Anholt 

Barsø 

851 Egholm 

Den lolland-falsterske øgruppe 105 758 1 796,96 615 Endelave 

360 376 360 360 360 Askø 

Falster 

Fejø 2 

Femø 

Lilleø 

37 

42 544 464 

123 

7 2,80 513,99 17,04 11,40 0,84 

563 779 813 766 671 Fanø 

Fur 

Hirsholm 

Hjarnø 

Jegindø 

Flere Lolland 

62 578 1 244,97 Flere Jyske halvø 

360 Vejrø 


5 

• 1,60 4,33 

580 820 Kalvø 

Livø 

825 Læsø 

Den bornholmske øgruppe 40 807 589,68 561 Mandø 

400 411 Bornholm 

Christiansø 3 

40 715 92 589,32 0,21 

773 550 Mors 

Rømø 


• 0,14 741 Samsø 

580 Store Okseø 

727 Tunø 

Flere Vendsyssel-Thy 

671 Venø 

615 Vorsø 

510 Årø 


485 672 114 3 489,80 

5,74 

11 0,91 

32 1,48 

27 6,19 

64 4,28 

2 0,06 

456 128 2 988,62 

2 3,90 

8 0,91 

12 644 283,54 

101 6,21 

15 1,43 

33 1,96 

202 4,92 

3 595 7,58 

4 0,24 

6 174 69,99 

6 516 87,51 

• 14,30 

2 568 529 29 710,03 

26 3,49 

147 7,70 

50 682 311,39 

169 21,75 

22 2,66 

48 6,06 

176 13,23 

3 237 59,60 

826 21,95 

3 0,17 

104 3,23 

464 7,77 

2 186 789 23 861,05 

13 0,19 

9 3,32 

1 839 112,86 

41 8,54 

21 163 360,46 

618 86,56 

3 806 112,26 

4 0,08 

109 3,56 

297 886 4 674,24 

190 6,35 

1 0,59 

157 5,88 

• 15,11 

Anm.: Arealet er baseret på Kort- og Matrikelstyrelsens 

kort10. I forhold til arealet i tabel 1 er her 

også medtaget ikke-matrikulerede områder, som fx søer og veje. 

1 Inkl. Lindø. 2 Inkl. Skalø. 3 Uden for kommuneinddelingen. Administreres af Forsvarsministeriet. 


www.statistikbanken.dk/bef4 og are207 


449


Tabel 408 

Arealdække 

Samlet areal 

Kunstige overflader 

Bymæssige strukturer, industrielle og kommercielle enheder 1 

Motorvej 

Motortrafikvej 

Vej bredere end 6 meter 

Vej 3 – 6 meter 

Jernbane 

Bro 

Dæmning 

Landingsbane 

Råstofområde 

Teknisk areal 

Kirkegård 

Sportsanlæg 

Rekreativt område 

Landbrugsarealer 

Landbrug 

Gartneri 

Græsarealer 

Græs i byområder 

Blandet landbrug og natur 

Skov og tørre natur-typer 

Skov 

Løvskov 

Nåleskov 

Blandet skov 

Overdrev 

Hede 

Sand/klit 

Anden overflade med ringe vegetation 

Vådområder 

Eng 

Vådområde 

Mose 

Strandeng 

Søer og vandløb 

Sø 

Vandløb bredere end 8-12 meter 

Sø-rørskov 

Dambrug 

Uklassificeret 

Anm. 1: Tallene er baseret på forskellige datakilder, der dækker perioden fra ultimo 1980'erne til 

medio 1990'erne. Datagrundlaget er arealanvendelseskortet i Miljøministeriets Areal Informations 

System. Tallene er en revision (ikke en opdatering) af de indsamlede data. Revisionen er foretaget af 

Danmarks Miljøundersøgelser i 2001. Klassifikationen er baseret på den trecifrede CORINE land cover 

nomenclature, , idet der er tilføjet et fjerde ciffer til nationalt brug. 

Anm. 2: Tallene afviger fra tallene i tabel 1 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Omfatter bykerne, lav bebyggelse, høj bebyggelse, bebyggelse i åbent land og industri. Veje er ikke 

omfattet. 

Km 2 

43 560,76 

4 246,46 

3 154,63 

43,96 

9,10 

269,02 

551,58 

58,22 

0,02 

2,64 

3,31 

19,94 

17,46 

6,96 

52,18 

57,44 

28 897,85 

28 615,01 

33,87 

155,18 

93,72 

0,07 

6 788,32 

1 829,48 

1 309,40 

2 147,34 

7,98 

391,92 

981,76 

51,21 

69,23 

2 274,89 

808,89 

205,66 

875,60 

384,74 

670,59 

616,49 

49,42 

0,34 

4,34 

682,65 

Pct. 

100,00 

9,75 

7,24 

0,10 

0,02 

0,62 

1,27 

0,13 

0,00 

0,01 

0,01 

0,05 

0,04 

0,02 

0,12 

0,13 

66,34 

65,69 

0,08 

0,36 

0,22 

0,00 

15,58 

4,20 

3,01 

4,93 

0,02 

0,90 

2,25 

0,12 

0,16 

5,22 

1,86 

0,47 

2,01 

0,88 

1,54 

1,42 

0,11 

0,00 

0,01 

1,57 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser 

www.dmu.dk 

450 



Tabel 409 

Danmarks 15 største søer 

Navn 

Landsdel 

2012 

Navn 

Landsdel 

2012 

Arresø 

Esrum sø 

Mossø 

Stadil Fjord 1 

Saltbæk Vig 1 

Tissø 

Furesø 

Skanderborg sø 

Nordsjælland 

Nordsjælland 

Østjylland 

Vestjylland 



Nordsjælland 

Østjylland 

km 2 

39,7 

17,4 

16,5 

16,2 

15,9 

12,5 

9,4 

8,5 

Søndersø 

Tystrup sø 

Tømmerby Fjord 

Julsø 

Ulvedybet 

Tange sø 

Lund Fjord 

Vest-- og Sydsjælland 

Vest-- og Sydsjælland 

Nordjylland 

Østjylland 

Nordjylland 

Østjylland 

Nordjylland 

km 2 

8,0 

6,7 

5,7 

5,6 

5,5 

5,4 

5,1 

1 Brakvandsområde. 

Kilde: Geodatastyrelsens kort10-tema 

tema 

www.gst.dk 


451


Tabel 410 

Meteorologiske forhold 

Jan. 

Feb. 

Marts 

April Maj Juni 

Juli 

Aug. 

Sept. 

Okt. 

Nov. Dec. Året 

Middeltemperatur 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

0,0 0,0 

2,3 -0,5 

o 

C 

2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 

5,7 6,3 12,1 12,7 15,9 

15,7 12,7 

16,7 12,9 

9,1 4,7 1,6 

8,8 6,1 0,2 

7,7 

8,3 

Gns. dagtemperatur 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

2,0 2,2 

4,2 2,2 

4,9 9,6 15,0 18,7 19,8 

9,1 9,7 16,3 16,4 19,9 

20,0 16,4 

21,1 16,1 

12,1 7,0 3,7 10,9 

11,3 7,9 2,2 11,4 

Gns. nattemperatur 

Normal (1961-1990) 1990) 

2012 

-2,9 -2,8 

0,0 -4,0 

-0,8 2,1 6,5 9,9 11,5 

2,8 2,9 8,0 9,2 11,9 

11,3 9,1 

12,5 9,9 

6,1 2,3 -0,7 

6,3 4,0 -2,3 

4,3 

5,1 

Maksimumstemperatur 

1874-2012 

Målt i året 

2012 

12,4 15,8 

2005 1990 

10,6 15,1 

22,2 28,6 32,8 35,5 35,3 36,4 32,3 

1990 1993 1892 1947 1941 1975 1906 

19,1 20,7 28,3 25,0 29,6 32,9 27,5 

26,9 18,5 14,5 36,4 

2011 1968 1953 1975 

20,9 12,2 10,0 32,9 

Minimumtemperatur 

1874-2012 

Målt i året 

2012 

-31,2 -29,0 

1982 1942 

-10,4 -23,1 

-27,0 -19,0 

-8,0 -3,5 

-0,9 -2,0 -5,6 

1888 1922 1900 1936 1903 1885 1886 

-4,2 -8,6 

-3,4 1,1 5,1 5,6 0,5 

-11,9 -21,3 

-25,6 -31,2 

1880 1973 1981 1982 

-5,7 -6,4 

16,5 -23,1 

Graddage 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

522 491 

456 509 

graddage 

461 337 198 84 43 

351 321 159 128 49 

47 128 

28 123 

243 361 469 3 382 

255 328 520 3 234 

Nedbør 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

57 38 

79 31 

46 41 48 

21 55 36 

mm. 

55 66 

98 91 

67 73 

69 98 

76 79 68 

93 65 78 

712 

819 

Soltimer, hele landet 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

43 69 

73 106 

timer 

110 162 209 209 196 

164 159 252 182 224 

186 128 

215 115 

87 54 43 1 495 

90 44 45 1 674 

Sommerdage (maks. >25°) 

Normal (1961-1990) 

1990) 

2012 

0,0 0,0 

0,0 0,0 

døgn 

0,0 0,0 0,2 1,9 2,6 

0,0 0,0 1,2 0,0 2,5 

2,3 0,1 

2,5 0,1 

0,0 0,0 0,0 

0,0 0,0 0,0 

7,2 

6,3 

Frostdøgn (min.


Tabel 411 

Transportens infrastruktur 

1. januar 

Vejnettet i alt 

Heraf motorveje 

Statsveje 

Kommuneveje 

Jernbanenettet i alt 

Heraf Metro 

Heraf privatbaner 

Standsningssteder for tog 

Havne 

Lufthavne 

2011 

74 171 

1 130 

3 786 

70 344 

2 667 

21 

514 

545 

113 

23 

km 

antal 

2012 

73 929 

1 143 

3 790 

70 098 

2 650 

21 

514 

541 

113 

23 


www.statistikbanken.dk/vej11, bane41 og skib101 

Tabel 412 

Udgifter til transportens infrastruktur 

Vejnet 

Anlægsudgifter 

Drifts og vedligeholdelse 

Banedanmarks banenet 

Nyinvesteringer (nyanlæg) 

Reinvesteringer (fornyelser) 

Øvrige investeringer 

Privatbanerne 

Havne 

Anlæg 

Bygninger 

Lufthavne 

Storebæltsforbindelsen 

Øresundsforbindelsen 

Metroen i København 

2010 

mio. kr. 

14 854 

6 975 

7 879 

2 234 

490 

1 650 

94 

8 

368 

350 

18 

356 

66 

7 

637 

2011 

14 401 

7 838 

6 563 

2 607 

1 211 

1 322 

74 

6 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

99 

67 

3 651 


www.statistikbanken.dk/vej2, , bane42, flyv2 og skib2 


453


Tabel 413 

Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten 

1990 

1995 

2000 

2005 

2008 2009 2010 

1.000 tons CO 2 -ækvivalenter 



Industri 






Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend. 

Boliger 


Off. adm, undervisn., sundhed 

Kultur, fritid, anden service 

15 285 

1 162 

8 203 

26 734 

818 

16 184 

130 

78 

37 

58 

257 

869 

170 

14 292 

1 493 

9 295 

32 159 

932 

18 606 

134 

58 

43 

41 

258 

868 

139 

13 102 12 448 12 407 11 873 11 985 

2 523 

9 251 

25 062 

2 453 

7 780 

21 962 2 166 7 096 22 994 

1 925 5 838 22 898 2 003 

6 051 

22 752 

1 091 

26 073 

1 367 

40 429 1 643 56 633 

1 488 50 171 1 553 

48 064 

167 

61 

58 

26 

289 

698 

151 

167 

74 

59 

24 

387 

931 

167 

164 

79 

68 

25 

413 

797 

173 

156 

72 

66 

23 

389 

843 

166 

162 

72 

71 

24 

402 

821 

174 

Erhverv i alt 

Husholdninger 

Andet 

69 985 

9 761 

5 565 

78 319 

10 775 

4 716 

78 551 88 248 104 657 95 908 94 135 

10 257 10 092 9 085 8 838 8 677 

4 442 3 949 4 152 3 054 3 853 

I alt 

85 310 

93 810 

93 250 102 290 117 894 107 799 106 665 

CO2 Reduktion fra vedmassetilvækst 

-836 

-916 

1 915 

1 069 -11 017 -33 603 -5 689 

Dansk økonomis bidrag til drivhuseffekten 

Heraf: 

Dansk opererede skibes tankning i udlandet 

Dansk opererede flys tankning i udlandet 

84 474 

9 360 

275 

92 894 

11 166 

431 

95 165 103 358 116 877 104 197 100 976 

19 330 32 955 48 145 42 398 40 013 

520 1 628 1 871 1 738 1 442 

Erhverv i alt ekskl. tankning i udlandet 

Emissioner fra biomasse 

60 350 

4 587 

66 722 

5 725 

58 701 53 665 54 641 51 772 52 680 

6 899 10 728 12 324 12 628 14 860 

Nye tal offentliggøres september ember 2013 

Tabel 414 


1990 

1995 

2000 2011 

tusinde m 3 

Råstofindvinding i alt 

33 976 

34 210 

40 945 36 176 

Råstofindvinding på land i alt 

Sand, grus og sten 

Kvartssand 

Granit 

Ler 

Ekspand. ler 

Moler 

Kridt/kalk 

Tørv 

Andre råstoffer 

28 106 

22 534 

186 

811 

462 

303 

195 

2 924 

399 

292 

28 558 

21 721 

191 

662 

739 

311 

186 

4 049 

259 

440 

33 809 28 654 

27 587 23 017 

479 

297 

199 

202 

788 

377 

313 

244 

227 

201 

3 405 2 362 

247 

200 

563 1 754 

Indvinding fra havområder 

Sand, grus, sten, sandfyld mv. 

5 870 

5 652 

7 136 7 522 


www.statistikbanken.dk/rst01 og rst3 

454 



Tabel 415 

Udslip af drivhusgasser fra danske transportaktiviteter 

1990 

1995 

2000 

2008 

2009 2010 

1.000 tons CO 2 -ækvivalenter 

I alt 

Vejtrafik husholdninger 

Vejtrafik erhverv 

Tog 

Dansk opererede skibes tankning i Danmark 


Dansk opererede flys tankning i Danmark 


22 168 

4 623 

4 804 

294 

811 

9 360 

2 001 

275 

25 730 

5 598 

5 165 

305 

1 106 

11 166 

1 959 

431 

34 005 

6 036 

5 343 

230 

935 

19 330 

1 610 

520 

65 269 

5 938 

7 079 

241 

918 

48 145 

1 076 

1 871 

58 347 55 998 

5 620 5 338 

6 675 6 903 

235 

247 

740 

723 

42 398 40 013 

941 1 332 

1 738 1 442 

pct. 

I alt 

Vejtrafik husholdninger 

Vejtrafik erhverv 

Tog 

Dansk opererede skibes tankning i Danmark 


Dansk opererede flys tankning i Danmark 


100,0 

20,9 

21,7 

1,3 

3,7 

42,2 

9,0 

1,2 

100,0 

21,8 

20,1 

1,2 

4,3 

43,4 

7,6 

1,7 

100,0 

17,8 

15,7 

0,7 

2,7 

56,8 

4,7 

1,5 

100,0 

9,1 

10,8 

0,4 

1,4 

73,8 

1,6 

2,9 

100,0 100,0 

9,6 

9,5 

11,4 12,3 

0,4 

0,4 

1,3 

1,3 

72,7 71,5 

1,6 

2,4 

3,0 

2,6 

Nye tal offentliggøres september ember 2012 

Tabel 416 

Sammenhæng mellem totalt dansk CO2-udslip og Kyoto-opgørelsenopgørelsen 

Totalt CO 2 -udslip fra dansk økonomi (Miljøøkonomisk regnskab) r 

- Binding af CO 2 i biomasse 

Biomasse anvendt som brændsel 

Yderligere biomassetilvækst 

- CO 2 -udslip fra danske skibe og flys tankning i udlandet 

Skibe 

Fly 

- Andre forskelle i udslip fra transport og grænsehandel 

=Totalt udslip i Kyoto-opgørelsenopgørelsen 

1990 

mio. tons 

74,0 

5,5 

4,7 

0,8 

9,4 

9,2 

0,3 

1,9 

57,2 

2010 

108,6 

20,5 

14,9 

5,7 

40,7 

39,2 

1,4 

0,8 

46,6 



455


Tabel 417 

Salg af pesticider 

Salg af pesticidprodukter 1 

Salg i alt 

Herbicider 

Fungicider 

Midler mod algevækst 

Insekticider 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 

Midler mod utøj på husdyr mv. 

Vækstregulatorer 

Kombinerede fungi- og insekticider 

Jorddesinfektionsmidler 

Gnavermidler 

Afskrækningsmidler 

Midler til behandling af træværk 

Heraf virksomt stof 2 

Virksomt stof i alt 

Herbicider 

Fungicider 

Midler mod algevækst 

Insekticider 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 

Midler mod utøj på husdyr mv. 

Vækstregulatorer 

Kombinerede fungi- og insekticider 

Jorddesinfektionsmidler 

Gnavermidler 

Afskrækningsmidler 

Midler til behandling af træværk 

1 Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive 

fyldstoffer. 2 Den del af produktet, der har den egentlige giftvirkning. 

2009 

9 673 

4 872 

1 452 

22 

1 475 

- 

17 

419 

12 

10 

275 

14 

1 105 

3 267 

2 218 

572 

4 

74 

- 

2 

270 

5 

9 

1 

4 

108 

tons 

2010 

2011 

12 919 13 868 

8 368 9 154 

1 753 2 008 

17 

16 

804 1 181 

- 

- 

60 

68 

321 

271 

9 

15 

17 

- 

585 

337 

15 

16 

969 

803 

4 321 4 741 

3 362 3 742 

562 

626 

3 

16 

50 

49 

- 

- 

1 

1 

203 

171 

3 

5 

16 

- 

3 

1 

4 

4 

115 

125 

Kilde: Miljøstyrelsen 


www.statistikbanken.dk/pest2 

456 



Tabel 418 

Energiregnskab for Danmark. 2011 

Råolie 

og halvfabrikata 

Kul og 

koks mv. 

Oliepro- 

dukter 

Natur- 

gas 

Anden 

gas 

Vedvarende 

energi mv. 

El 

Fjern- 

varme 

Produktion 

Import 

Tilgang i alt 

Eksport 


Ledningstab og svind 

Erhverv og husholdninger i alt 

Husholdninger 

Brancher i alt 



Industri 






Handel 

Transport 




Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejd. 

Boliger 


Videnservice 

Rejsebureauer, rengøring oa. operationel service 

Offentlig adm., , undervisning og sundhed 


Undervisning 






11 311 

3 138 

14 449 

7 117 

52 

73 

7 207 

- 

7 207 

- 

- 

7 207 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

tusinde tons 

mio. Nm 3 

tusinde 

tons 

- 6 511 6 779 460 

6 628 19 395 198 8 

6 628 25 906 6 977 468 

385 5 057 2 071 95 

618 1 698 912 -7 

62 

5 563 

68 

19 083 3 

3 992 4 

375 

1 1 869 655 38 

5 561 17 214 3 336 337 

49 

5 

174 

5 333 

5 333 

- 

- 

- 

634 

24 

555 

187 

151 

36 

441 

14 997 36 653 820 1 538 1 521 17 10 104 3 

0 

318 

1 

0 

1 

2 

3 

- 

- 

322 

14 658 

72 8 

2 

0 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

17 

35 

13 

17 

4 

97 

37 

60 

180 

109 

28 

42 

30 

11 

19 

- 

24 14 9 

3 

3 

33 18 15 91 13 35 44 20 15 5 

- 

1 

0 

- 

0 

0 

1 

1 

0 

5 

2 

2 

1 

2 

1 

1 

- 

TJ 

147 471 

35 459 

182 930 

2 726 

- 

1 020 

179 185 

33 611 

145 574 

2 290 

845 

6 225 

135 284 

134 925 

358 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

930 

121 

298 

512 

- 

- 

- 

- 

GWh 

TJ 

33 493 131 522 

11 963 

45 456 

- 

131 522 

10 375 

- 

2 388 

- 

- 

26 335 

32 693 105 187 

10 156 67 065 

22 537 38 122 

1 898 1 585 

69 

7 659 

20 

5 199 

1 213 1 824 

608 

605 

- 

1 824 

202 

5 647 

- 

11 019 

3 643 7 629 

1 319 

685 

855 

2 535 

1 009 1 527 

311 

127 

8 

570 

970 

334 

350 

3 486 

409 1 855 

161 1 632 

3 082 9 686 

414 1 355 

1 192 3 723 

1 476 4 609 

742 2 122 

550 1 626 

192 

- 

496 

- 

Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet 

Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet 

- 

- 

- 12 796 

- 348 

- - 

- - 

- 

- 

- 

- 

- 

- 

1 De dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport. 


www.statistikbanken.dk/ene1n 


457


Tabel 419 

Bruttoenergiforbrug 

1970 

1980 

1990 

2000 2011 

TJ 

Erhverv og husholdninger i alt 

Husholdninger 

Brancher i alt 



Industri 






Handel 

Transport 





Boliger 


Videnservice 




Undervisning 






838 381 

329 344 

509 037 

42 524 

5 424 

182 392 

5 685 

948 

4 737 

13 303 

219 991 

47 864 

166 133 

5 994 

5 227 

2 200 

622 

865 

5 300 

2 547 

2 753 

20 766 

5 177 

6 601 

8 989 

4 738 

2 628 

2 111 

0 

894 135 

325 343 

568 791 

57 588 

3 908 

182 764 

6 875 

1 914 

4 961 

13 027 

231 181 

56 794 

166 534 

7 853 

7 059 

3 881 

877 

1 622 

8 035 

4 412 

3 623 

44 620 

15 651 

12 496 

16 473 

7 352 

4 545 

2 807 

0 

904 604 

292 284 

612 320 

58 724 

13 322 

178 879 

8 693 

2 724 

5 969 

15 605 

263 674 

52 839 

202 239 

8 597 

7 857 

4 533 

1 447 

2 198 

10 029 

6 339 

3 689 

39 811 

10 265 

12 177 

17 369 

7 547 

5 078 

2 469 

0 

1 048 703 1 293 471 

286 517 283 363 

762 186 1 010 107 

58 053 48 084 

30 395 28 625 

188 511 143 281 

10 681 13 953 

2 953 5 035 

7 728 8 918 

16 688 21 074 

383 373 669 184 

47 895 51 349 

326 931 608 569 

8 547 9 266 

8 686 11 061 

3 841 4 194 

1 789 2 152 

992 

717 

10 902 13 190 

6 050 7 216 

4 852 5 974 

39 251 44 849 

9 474 9 828 

11 853 15 477 

17 925 19 544 

9 023 9 744 

6 326 6 793 

2 697 2 951 

0 

0 

Heraf dansk opererede skibes bunkring i udlandet 

Heraf dansk opererede flys bunkring i udlandet 

91 506 

1 448 

96 821 

2 360 

117 645 

3 777 

242 966 516 958 

7 144 15 134 

1 De dansk opererede skibe og flys bunkring i udlandet indgår i erhvervet transport. 


www.statistikbanken.dk/ene3n 

458 



Tabel 420 

Energiforbrug for industrien. 2009 

Fast 

brændsel 

Flydende 

brændsel 

Gas 

Elektricitet 

Fjernvarme 

tusinde GJ 

Industri i alt 1 

Indvinding af grus og sten 

Service til råstofindvindingr 

Slagterier 

Fiskeindustri 

Mejerier 

Bagerier, brødfabrikker mv. 




Tekstilindustri 

Beklædningsindustri 

Læder- og fodtøjsindustri 

Træindustri 

Papirindustri 

Trykkerier mv. 


Basiskemikalier 

Maling og sæbe s mv. 





Metal 

Metalvareindustri 

Computere og kommunikationsudstyr mv. 

Andet elektronisk udstyr 

Elektriske motorer mv. 

Ledninger og kabler 

Husholdningsapparater, lamper mv. 

Motorer, vindmøller og pumper 

Andre maskiner 

Motorkøretøjer og dele hertil 

Skibe og andre transportmidler 

Møbelindustri 

Medicinske instrumenter mv. 

Legetøj j og anden fremstillingsvirksomhed 

Reparation og installation af maskiner og udstyr 

11 253 890 15 130 421 

44 780 

678 

0 8 9 

89 225 1 819 

488 432 1 162 

0 593 3 860 

3 61 1 217 

1 220 0 3 323 67 

2 958 

1 411 

0 27 120 

0 14 370 

2 3 6 

22 1 13 

1 639 1 637 0 233 179 16 

249 

1 742 

206 

0 766 13 879 

0 205 1 638 

607 139 2 266 

0 193 928 

17 78 588 

0 10 951 

3 824 6 433 3 152 

9 60 1 292 

131 1 015 1 429 

12 17 254 

2 4 34 

1 8 81 

0 5 73 

0 3 76 

9 103 836 

110 329 589 

9 33 233 

3 34 363 

525 50 183 

0 7 25 

3 11 56 

0 26 36 

24 222 4 922 

187 3 

19 17 

1 470 107 

440 62 

772 1 

758 80 

2 377 512 

521 61 

89 17 

388 42 

17 14 

14 0 

604 232 

877 34 

499 132 

1 139 586 

1 637 428 

863 76 

1 173 677 

1 653 104 

437 28 

1 543 44 

706 77 

1 551 324 

199 30 

182 76 

118 40 

157 27 

91 46 

1 301 449 

697 206 

364 37 

273 58 

533 62 

90 91 

355 42 

129 99 

Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæ 

æftigede ved industri. 

1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv. 



459


Tabel 421 

Produktion af vedvarende energi 

Vedvarende energi i alt 

Solvarme 

Vindkraft 

Vandkraft 

Halm 

Skovflis 

Brænde 

Træpiller 

Træaffald 

Biogas 

Affald, bionedbrydeligt 1 

Biodiesel 

Fiskeolie 2 

Jordvarme3 

1 Opgørelsesmetoden er ændret i 2008 mht. beregning af energi for affald. 

2 Fiskeolie benævnes i 2010 

bioolie. 3 Varmepumper og geotermi. 

1990 

47 688 

100 

2 197 

101 

12 481 

1 724 

8 757 

1 575 

6 191 

752 

10 508 

- 

744 

2 558 

2000 2011 

TJ 

77 519 134 774 

335 

784 

15 268 35 187 

109 

61 

12 220 19 756 

2 744 11 291 

12 432 20 469 

2 984 2 411 

6 895 7 523 

2 912 4 106 

17 870 21 202 

- 2 965 

49 

784 

3 701 8 234 

Kilde: Energistyrelsen 

www.ens.dk 

460 


Færøerne og Grønland 

Færøerne 

© Kort Geodatastyrelsen 

& Matrikelstyrelsen 



Grønland 

© Kort Geodatastyrelsen 



Befolkningerne 

Den økonomiske udvikling


Befolkningerne 

Ét rige – tre forskellige samfund 

Færøerne og Grønland har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab 

med Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra Danmark 

og har i dag et udbygget hjemmestyre. Ved folkeafstemninger er en større selv- 

stændighed indført. . I Grønland blev hjemmestyret blev indført den 1. maj 1979 og 

selvstyret den 21. juni 2009. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfælles- 

skabet ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre 

fra 1948 og udøver det parlamentari- 

ske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. 

Figur 1 

Befolkningernes 

udvikling 

Indeks, 1991=100 

110 

Danmark 

106 

Grønland 

102 

98 

94 

Færøerne 

90 

91 94 97 00 03 06 09 12 

Færøerne og Grønland lovgiver om egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, han- 

del, kommunale forhold mv., mens spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedspolitik 

er 

fællesanliggender efter dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden blevet mindre 

økonomisk afhængige af Danmark, men modtager betydelige midler fra den 

danske stat. I 2013 modtager Færøerne 632 mio. kr. i bloktilskud, mens Grønland 

modtog 3.662 mio. kr. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. 

retsvæsen og forsvar. Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressour- 

cer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket. 

Små befolkninger i forhold til den danske 

Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 

5,6 mio. mennesker i Danmark, mens der bor 48.000 på Færøerne og 56.000 i 

Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk probefolkningen 

er steget svagt i Danmark og Grønland siden 1990, oplevede 

færingerne i midten af 1990’erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedårsagen 

var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløs- 

hed. Det færøske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 150 pct. 

af BNP. Først i 2003 var der lige så mange mennesker på Færøerne, som der var i 

vinsby. 

Færøernes krise i midten af 1990’erne 

Mens 1990. 

Figur 2 

Ledighed i Danmark, Færøerne og Grønland 

14 

Pct. af arbejdsstyrken 

12 

10 

8 

Grønland 

6 

4 

Danmark 

2 

Færøerne 

0 

1990 

1992 1994 1996 1998 2000 

2002 2004 2006 2008 2010 

2012 

464 



Figur 3 

Fertilitet 

Børn pr. kvinde 

4 

3 

Kvinder føder færre børn … 

For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for knap 40 

år siden. I Grønland fik en kvinde 2,7 børn i 1970 mod 2,1 børn i dag. I 1970 fik en 

færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,2 børn i dag, , og i Danmark fik kvin- 

derne næsten to børn i 1970 mod 1,7 i dag. Fertiliteten har således været mest 

nedadgående på Færøerne. 

2 

1 

0 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

… og lever længere 

Det er også på Færøerne, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på 

Færøerne er 80 år, mens danske mænd lever, til de er 788 år, og grønlandske mænd 

til de er 68 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 85 år, mens 

danske kvinder gennemsnitligt lever, til de er 82 8 

år, og grønlandske kvinder 73 år. 

1970 Nyeste 

Anm.: Data for Danmark og 

Færøerne er fra 2012, , og 

Grønland fra 2011. 

Den økonomiske udvikling 

Små økonomier i forhold til den danske 

De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. 

Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 1.820 mia. kr. i 2012, var 

BNP i Grønland 13,1 

mia. kr. i 2011. . Færøernes BNP udgjorde i 2011 

13,2 mia. kr. 

Figur 4 

Udviklingen i BNP i løbende priser 

155 

Indeks 2000=100 

150 

145 

140 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

2000 2001 2002 

Færøerne 

Grønland 

Danmark 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 


Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord 

Foruden den generelle konjunkturudvikling 

udvikling har den økonomiske udvikling på 

Færøerne og Grønland været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. Grønlands 

økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer. er. Færøernes økonomi er ligeledes 

stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for opdrættede 

laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. 

Hvis du vil vide mere 

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for Færøerne og Grønland helt tilbage til 

den første Statistiske Årbog i 1896. Både Færøerne og Grønland har i dag deres 

eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger. De to landes 

statistikbureauer findes www.hagstova.fo for Færøerne F 

og www.stat.gl for Grøn- 

land. Beretningerne fra Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønland er også 

gode kilder til orientering. 


465


Tabel 422 

Nøgletal for Danmark, Færøerne og Grønland 

År 

Danmark 

År 

Færøerne 

År 

Grønland 

Total areal, km 2 

Middeltemperatur, januar, celsius 1 

Middeltemperatur, juli, celsius 1 

Nedbør, mm. 1 

Befolkning 

Fertilitet 

Middellevetid, mænd 

Middellevetid, kvinder 


1961-19901990 1961-19901990 1961-19901990 42 916 

0,0 15,6 712 2013 

1961-1990 

1961-1990 

1961-1990 1 396 

3,4 

10,3 1 284 

2013 1961-19901990 

1961-19901990 

1961-19901990 

2 166 086 

-7,4 

6,5 

752 

2013 2012 2011:2012 2011:2012 

5 602 628 

1,7 

77,9 81,9 2013 

2012 

2011:2012 

2011:2012 

48 197 

2,5 

79,6 

84,6 

2013 2010 

2006:2010 2006:2010 56 370 

2,3 

67,8 

72,8 

Uddannelsesudgifter i pct. af BNP 

2011 3,9 

2009 

9,2 2011 

6,4 


Ledige i pct. af arbejdsstyrken 2 

Erhvervsfrekvens, mænd i pct. 

Erhvervsfrekvens, kvinder i pct. 

2012 2 795 801 

2012 6,1 

2012 76,7 

2012 72,7 

2010 27 010 2011 26 791 

2010 

2010 

2010 

6,8 

85,3 

81,4 

2011 

2006 2006 9,4 

78,3 

73,3 

Offentlige udgifter til social beskyttelse i pct. af BNP 2011 25,2 

2009 

22,7 2011 17,5 

Sundhedsudgifter i pct. af BNP 

Læger pr. 100.000 indbyggere 

2011 8,2 

2010 348 

2009 

2007 

8,2 2011 10,1 

189 2009 

167 

Udførte aborter pr. 1.000 levendefødte børn 

2010 258 

Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 levendefødte, drenge 2012 3,4 

Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 levendefødte, piger 2012 3,4 

2012 

2012 

2012 

55 2010 

747 

9,6 2012 10,3 

17,5 2012 

7,6 

Selvmord pr. 100.000 indbyggere 

2011 

11 2007-2010 

4,1 2 010, 34,4 

Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere 2012 95,7 

Heraf tyveri og indbrud 

2012 59,1 

Heraf sædelighedsforbrydelser 

2012 0,6 

2012 

2012 

2012 

22,7 2011 85,1 

9,0 2011 11,8 

0,6 2011 

5,5 

Forbrugerprisindeks (inflation), årlig vækst i pct. 

2012 2,4 

2012 

2,1 2012 

1,7 

Samlet fiskerifangst, 1.000 tons 

Heraf fangst af rejer i pct. af samlet fangst 

2012 496 

2012 1,0 

2011 

2011 

355 2011 

104 

2,1 2011 53,1 

Adgang til internet, pct. af 16-74-årige 

3 

Mobiltelefonabonnement, pct. af 16-74-årige 

2012 92 

2011 148 

2012 

2012 

49 2006 

174 2012 

69 

140 

Import, mio. kr. 

Heraf import fra Danmark i pct. 

Eksport mio. kr. 

Heraf eksport til Danmark i pct. 

Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 

Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, mio. kr. 

Årlig realvækst i pct. af BNP 

BNP i årets priser pr. indbygger, kr. 

Betalingsbalancen, løbende poster, mio. kr. 

Betalingsbalancen i pct. af BNP 

2012 533 333 

• • 

2012 611 862 

• • 

2012 2,7 

2012 1 820 247 

2012 -0,5 

2012 324 892 

2011 101 197 

2011 5,6 

2012 6 660 2011 4 822 

2011 

2012 

26,4 5 493 

2011 2011 40,5 

2 541 

2011 

2012 

7,5 

91,3 

2011 2011 92,0 

92,5 

2011 13 254 2011 13 060 

. . . 2011 

3,2 

2011 273 843 2011 230.681 

2011 1 043 2006 1 720 

2011 

7,9 2006 16,2 

Overskud på offentlige finanser i pct. af BNP 

2011 -2,0 

Offentlige sektors nettogæld i pct. af BNP, ultimo året 2011 3,5 

Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr. 

• • 

2011 


-2,1 2011 

3,5 

. . . 

… 

632 2013 3 662 

1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland. 2 Ledigheden på 

Grønland opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle arbejdsstyrke. 3 Opgjort som 

internetabonnement på Færøerne. 

Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands 

Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook 

466 


International statistik 

Udviklingen i verdens befolkning 

Verdensøkonomien


Udviklingen i verdens befolkning 

Vi bliver endnu flere mennesker på jorden 

I løbet af det 20. århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. I 

1900 boede 1,65 mia. mennesker på jorden, mens dette tal er estimeret til omkring 

6,9 mia. i 2010. Udviklingen tog særlig til fra 1960’erne frem til 1990’erne med en 

vækst på omkring 20 pct. hvert årti. I 2050 forventes jordens befolkning at være på 

omkring 9,3 mia. 

Figur 1 

Verdens befolkning 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Mia. 

1900 

1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 

1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 

Kilde: : United Nations, Department of Economic and Social Affairs 

Vi bliver også ældre 

Samtidig med, at vi bliver flere mennesker på jorden, lever vi også længere. I 1960 

var den forventede middellevetid for alle verdens nyfødte børn i gennemsnit 50 år. 

I 2010 var r den forventede middellevetid steget til omkring 68 år. . I 2050 forventes 

middellevetiden at være steget til knap 766 år. Tallene dækker over meget store 

forskelle mellem lande og verdensdele. Et barn født i Japan i 2010 

kan forvente at 

blive mere end 82 år, mens et barn født i Mozambique i Afrika kun kan forvente at 

fylde 39 år. 

Figur 2 

Gennemsnitlig forventet levetid for nyfødte. Verden 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Alder 

1955-19601965-19701975-19801985-19901995-20002005-20102015-20202025-20302035-20402045-20502045-2050 

Kilde: United Nations, Department of Economic and Social Affairs 

468 



Der bor flest mennesker i Asien 

Verdens befolkning er vokset på alle kontinenter, men da kvinder i Asien og Afrika 

generelt føder flere børn, har verdensdelenes andel af jordens samlede befolkning 

ændret sig en del. I 1950 udgjorde den europæiske befolkning 22 pct. af verdens 

samlede befolkning, mens denne andel i 2011 var mindsket til 11 

pct. Modsat er 

den asiatiske befolkning vokset fra at udgøre 56 pct. af verdens befolkning i 1950 

til 60 pct. i 2010. 

Figur 3 

Verdens befolkning fordelt efter verdensdel 

1950 

Nordamerika 

Oceanien 

2011 

Nordamerika 

Oceanien 

Europa 

Afrika 

Latinamerika 

og 

Caribien 

Europa 

Afrika 

Latinamerika 

og Caribien 

Asien 

Asien 

Kilde: FN’s befolkningsprognose 

Verdensøkonomien 

Stabil vækst og øget samhandel 

Set over de seneste 30 år har verdensøkonomien været i stabil vækst med en gen- 

nemsnitlig årlig realvækst på 3,6 pct. af verdens samlede BNP. Periodens mest 

udtalte konjunkturnedgang var i 2009, hvor BNP for verdensøkonomien som hel- 

hed faldt med 0,6 pct. Ligeledes har tiden siden 1980 generelt vist en øget ver- 

denshandel, men med en kraftig tilbagegang i 2009 pga. den finansielle krise. For- 

brugerpriserne (inflationen) har de seneste år været på et historisk lavt niveau, 

dog med en kraftig stigning isoleret set i 2008. Inflationen i den samlede verdens- 

økonomi udgjorde lige under 4 pct. i 2012. 

Figur 4 

Nøgleindikatorer for verdensøkonomien 

7 

Pct. 

Årlig BNP-vækst 

15 

Pct. 

Årlig vækst i verdenshandlen 

40 

Pct. 

Årlig inflation 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

1980 

1984 

1988 

1992 

1996 

2000 

2004 

2008 

2012 

12 

9 

6 

3 

0 

-3 

-6 

-9 

-12 

1980 

1984 

1988 

1992 

1996 

2000 

2004 

2008 

2012 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1980 

1984 

1988 

1992 

1996 

2000 

2004 

2008 

2012 

Kilde: IMF – global indicators 


469


Tabel 423 

Hovedstæder i udvalgte lande 

Land 

By 

År 

Tusinde 

Land 

By 

År 

Tusinde 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Bruxelles 

Sofia 

Nicosia 

København 1 

Tallinn 

Helsingfors 

Paris 

Athen 

Dublin 

Reykjavik 

Rom 

Zagreb 

Riga 

Vilnius 

Luxembourg 

Valetta 

Amsterdam 

Oslo 

Warszawa 

Lissabon 

Bukarest 

Moskva 

Bern 

Bratislava 

Ljubljana 

Madrid 

London 

Stockholm 

Prag 

Berlin 

Budapest 

Wien 

2007 

2011 

2009 

1 2011 

2005 

2010 

1999 

2001 

2006 

2010 

2001 

2011 

2011 

2011 

2010 

2005 

2010 

2011 

2003 

2001 

2002 

2002 

2009 

2001 

2011 

2008 

2008 

2009 

2010 

2010 

2009 

2011 

1 031 Sydafrika 

1 292 

313 Brasilien 

1 210 Canada 

397 Chile 

583 Mexico 

9 645 USA 

746 

1 046 Indien 

118 Indonesien 

2 547 Israel 

793 Japan 

700 Kina 

539 Singapore 

91 Sydkorea 

6 Tyrkiet 

1 053 

907 Australien 

1 707 New Zealand 

2 548 

1 926 

10 383 

123 

599 

272 

3 213 

7 620 

829 

1 249 

3 461 

1 712 

1 724 

Pretoria 

Brasilia 

Ottowa 

Santiago 

Mexico By 

Washington D.C. 

New Delhi 

Jakarta 

Jerusalem 

Tokyo 

Beijing 

Singapore 

Seoul 

Ankara 

Canberra 

Wellington 

2000 1 084 

2010 2 482 

2009 1 221 

2002 4 668 

2010 8 555 

2010 602 

2001 

2010 

301 

9 610 

2009 

2010 

773 

8 946 

2010 19 612 

2006 4 484 

2010 9 794 

2009 4 651 

2006 

2006 

323 

361 

1 Landsdele: København og Københavns Omegn. 

Kilde: The Statesman's Yearbook 2013 

og de Nationale Statistikbureauers hjemmesider 

470 



Tabel 424 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater i forskellige lande 

1 2010. 2 2008. 3 2009. Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 20 

2011 

Middellevetid 

Beregnet 

Pr. 1 000 indbyggere 

Døde i 

År Mænd 

Kvinder 

folketal 

1. leveår i ‰ 

0 år 

0 år 

1. juli 

Levendefødte Døde 

af samtlige 

levendefødte 

millioner 

promille 

OECD-lande 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

. . . 

. . . 

10 996 7 348 851 5 567 1 340 5 388 63 294 11 326 4 484 318 60 739 4 412 2 066 3 222 512 418 16 693 4 953 38 204 10 637 1 

21 385 142 961 7 911 5 398 2 053 46 125 62 436 9 449 10 495 81 798 9 974 8 423 50 587 

192 376 

34 483 17 248 107 551 3 

311 592 1 192 503 236 954 

7 759 127 817 1 344 100 5 184 50 111 74 224 22 621 4 405 . . . . . . 11,9 9,6 11,3 10,6 11,0 11,1 12,6 9,2 16,7 14,1 9,1 9,3 9,0 10,7 10,9 10,2 10,7 12,2 10,2 9,2 9,2 12,6 10,2 11,3 10,5 10,3 13,0 1 11,8 10,4 8,1 8,8 9,3 

- 

- 

11,3 3 14,9 3 - 13,5 3 22,8 2 - 

21,4 8,4 1 11,9 7,6 9,4 1 17,2 

13,4 1 13,9 

. . . . . . 9,6 14,7 6,5 9,4 11,4 9,4 8,6 9,6 6,3 6,2 

9,7 11,6 13,8 12,7 7,4 

7,8 8,1 8,4 9,8 9,7 11,8 13,5 7,8 9,6 9,1 8,4 9,0 1 

9,5 10,2 10,4 12,9 9,1 - 

- 

7,2 2 

5,4 3 

5,3 1 

8,0 1 

7,4 2 - 

5,2 9,3 1 

7,1 

3,5 5,1 1 - 

6,4 1 

6,8 . . . 

. . . 

3,3 8,5 3,1 3,5 2,5 2,4 3,5 1 

3,8 3,8 1 - 

3,4 1 

4,4 1 

6,7 4,2 - 

8,2 2 

3,8 1 

2,4 4,7 3,1 9,4 7,3 3,8 4,9 3,0 3,4 4,3 1 

2,1 2,7 3,6 4,9 3,9 1 - 

- 

5,1 2 

7,9 3 - 

6,4 3 

53,0 2 - 

3,4 2,3 1 - 

2,6 1 

3,2 1 

12,6 4,1 1 

4,7 . . . 

. . . 

2006 

2008-20102010 2006-20072007 2009-20102010 2010 2009 

2007-20092009 2009 2002 

2009-20102010 2008 

1988-19901990 2010 2010 

2005-20072007 2010 2009 2010 2010 

2008-20102010 2008-20102010 2009 2010 2010 2010 2010 

2006-20082008 2010 2010 

2009-20112011 2010 2010 2009 2009 

2006-20082008 2010 2008 2008 

2002-20062006 1990-19951995 2006-20102010 2010 2000 2010 2010 2009 

2008-20102010 2009-20112011 . . . 

. . . 

77,0 70,0 78,3 77,1 70,6 76,5 77,6 77,7 75,1 79,5 78,8 68,3 68,8 68,0 77,6 78,9 78,5 78,9 72,1 76,1 69,8 62,8 80,1 71,6 76,3 78,9 77,4 79,5 74,4 77,7 70,5 77,7 53,5 69,4 78,5 75,8 72,8 75,6 62,6 61,0 79,0 79,6 69,6 79,3 77,2 71,5 79,5 79,1 . . . 

. . . 

82,7 

77,2 

81,9 

81,2 

80,5 

83,1 

84,4 

82,8 

80,3 

83,5 

84,1 

75,9 

78,4 

78,8 

82,7 

83,1 

82,7 

83,2 

80,6 

82,1 

77,3 

74,7 

84,5 

78,8 

82,7 

84,9 

81,6 

83,5 

80,6 

82,7 

78,1 

83,2 

57,2 

77,0 

83,2 

81,2 

77,5 

80,6 

64,2 

64,5 

82,8 

86,4 

73,3 

84,1 

84,1 

76,1 

84,0 

82,8 

Demographic Yearbook, 2011 


471


Tabel 425 

Levendefødte børn pr. 1.000 kvinder 

År 

15-19 år 

20-24 år 

Antal levendefødte pr. 1 000 kvinder 

25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 

Samlet 

fertilitet 

pr. kvinde 

2009 

OECD-lande 

. . . . . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

. . . . . . 

. . . . . . 

2010 41,3 

. . . . . . 

2010 5,0 

2010 17,1 

2010 8,5 

2008 10,2 

2009 11,6 

2010 14,9 

2010 13,0 

2005 6,8 

2010 11,9 

2010 16,6 

2010 14,5 

2010 7,6 

2010 18,9 

2010 5,1 

2010 8,4 

2010 15,2 

2009 15,3 

2010 36,9 

2010 27,3 

2010 3,9 

2010 22,9 

2010 4,9 

2010 10,8 

2009 25,0 

2010 5,9 

2010 11,1 

2010 8,9 

2010 17,9 

2010 10,2 

. . . . . . 

. . . 

. . . 

73,1 

. . . 

42,9 

61,2 

57,3 

60,7 

46,4 

54,6 

71,9 

32,9 

55,1 

50,9 

55,6 

42,5 

39,5 

37,3 

59,0 

56,0 

43,8 

62,3 

87,3 

34,0 

53,5 

42,7 

34,5 

73,0 

50,7 

45,5 

38,9 

40,1 

48,2 

. . . 

. . . 

. . . 

86,8 

. . . 

123,1 

103,2 

117,4 

134,0 

86,4 

86,9 

137,8 

72,2 

98,7 

73,7 

114,0 

92,1 

86,3 

111,9 

124,0 

94,4 

72,7 

79,9 

96,9 

83,8 

87,3 

111,5 

62,0 

107,3 

118,2 

99,0 

81,1 

73,9 

88,6 

. . . 

. . . 

. . . 

65,1 

. . . 

133,8 

88,8 

120,9 

123,5 

99,0 

134,9 

127,8 

88,1 

84,8 

58,6 

87,1 

115,7 

85,5 

135,1 

128,0 

75,1 

82,5 

59,2 

68,0 

111,7 

79,6 

108,3 

95,7 

112,6 

137,8 

97,2 

93,1 

77,0 

89,3 

. . . 

. . . 

. . . 

26,1 

. . . 

58,8 

46,1 

59,0 

56,1 

49,9 

98,1 

73,8 

50,0 

35,9 

28,7 

32,7 

55,9 

40,8 

58,6 

57,7 

31,3 

41,6 

23,3 

30,4 

60,1 

32,6 

42,5 

62,4 

57,9 

69,2 

39,5 

46,8 

35,4 

42,4 

. . . 

. . . 

. . . 

4,1 

. . . 

9,6 

10,5 

11,6 

11,5 

10,3 

21,6 

14,1 

10,4 

6,0 

7,0 

5,9 

13,5 

5,4 

9,1 

10,8 

6,1 

8,0 

4,6 

5,9 

11,2 

5,7 

6,0 

12,5 

11,9 

13,3 

5,9 

8,4 

6,7 

8,0 

. . . 

. . . 

. . . 

0,2 

. . . 

0,5 

0,2 

0,6 

0,6 

1,3 

1,0 

0,2 

0,4 

0,2 

0,3 

0,3 

0,7 

0,1 

0,3 

0,6 

0,2 

0,5 

0,2 

0,2 

0,5 

0,3 

0,4 

0,9 

0,7 

0,8 

0,3 

0,4 

0,3 

0,4 

. . . 

. . . 

1,9 

1,6 

. . . 

1,8 

1,6 

1,9 

2,0 

1,5 

2,1 

. . . 

1,4 

1,5 

1,3 

1,5 

. . . 

. . . 

1,8 

2,0 

1,4 

1,3 

1,4 

1,6 

1,5 

1,4 

1,5 

1,4 

2,0 

1,9 

1,5 

1,4 

1,3 

1,4 

2,5 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

. . . . . . 

2009 14,1 

2009 54,4 

. . . . . . 

2008 41,5 

. . . 

51,2 

85,4 

. . . 

103,0 

. . . 

100,7 

95,2 

. . . 

115,1 

. . . 

107,0 

84,9 

. . . 

99,3 

. . . 

50,6 

50,7 

. . . 

46,9 

. . . 

9,2 

13,8 

. . . 

9,8 

. . . 

0,4 

0,7 

. . . 

0,6 

1,8 

1,6 

1,9 

2,1 

2,1 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

. . . . . . 

. . . . . . 

2010 13,0 

2010 4,6 

. . . . . . 

2010 4,9 

2010 1,8 

2010 32,1 

2010 15,4 

2011 25,9 

. . . 

. . . 

109,1 

33,5 

. . . 

24,7 

16,7 

110,9 

52,5 

72,4 

. . . 

. . . 

173,8 

84,6 

. . . 

74,6 

81,9 

123,3 

100,2 

104,6 

. . . 

. . . 

176,5 

93,6 

. . . 

95,0 

116,1 

89,3 

123,3 

121,7 

. . . 

. . . 

103,9 

45,9 

. . . 

47,6 

34,2 

42,5 

69,7 

71,3 

. . . 

. . . 

26,9 

8,0 

. . . 

7,0 

4,3 

10,6 

14,8 

14,8 

. . . 

. . . 

2,4 

0,2 

. . . 

0,3 

0,2 

1,8 

0,7 

0,8 

2,7 

2,1 

3,0 

1,4 

1,8 

1,2 

1,3 

2,1 

1,9 

2,1 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2009-201 

2011 

United Nations: World Development Indicators, 2012 (kolonne 9) 

472 



Tabel 426 

Uddannelse i forskellige lande. 2010 

Forventet uddannelsestid 

Personer i befolkningen, der har fuldført en videregående uddannelse 

Folkeskole 

Ungdoms- Videregående 

uddannelser uddannelser 

I alt 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 

I alt 

antal år 

pct. 

OECD-lande 1 

EU-lande 2 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chilie 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

9,6 

9,4 

8,7 

. . . 

. . . 

9,5 

9,1 

9,0 

9,3 

9,4 

11,0 

9,9 

8,3 

. . . 

. . . 

. . . 

9,3 

. . . 

10,3 

10,0 

8,9 

10,6 

. . . 

. . . 

9,6 

8,8 

8,8 

10,7 

9,6 

9,8 

9,0 

10,3 

8,1 

. . . 

. . . 

10,1 

12,4 

8,1 

10,5 

9,1 

. . . 

10,5 

8,8 

9,2 

8,1 

. . . 

9,0 

8,5 

11,5 

10,2 

3,9 

4,0 

5,8 

. . . 

. . . 

3,9 

3,5 

4,9 

3,4 

3,4 

4,1 

5,4 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

3,9 

. . . 

3,5 

3,9 

3,9 

3,7 

. . . 

. . . 

3,6 

3,8 

4,4 

2,4 

4,5 

4,3 

4,3 

3,6 

4,9 

. . . 

. . . 

3,1 

. . . 

3,8 

2,0 

2,9 

. . . 

1,9 

3,0 

. . . 

. . . 

. . . 

2,9 

3,4 

3,3 

4,4 

3,3 

3,2 

3,2 

. . . 

. . . 

3,3 

3,2 

4,0 

2,7 

4,6 

4,2 

3,2 

3,0 

. . . 

. . . 

. . . 

0,8 

. . . 

3,0 

3,0 

3,7 

2,7 

. . . 

. . . 

2,4 

2,6 

4,1 

3,1 

2,5 

3,2 

2,9 

2,5 

2,7 

. . . 

. . . 

1,8 

2,9 

3,4 

1,4 

4,2 

. . . 

1,2 

2,9 

. . . 

1,0 

. . . 

4,8 

2,8 

3,4 

3,6 

16,8 

16,6 

17,7 

. . . 

. . . 

16,7 

15,7 

18,0 

15,4 

17,4 

19,3 

18,5 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

14,0 

. . . 

16,8 

16,9 

16,5 

17,0 

. . . 

. . . 

15,5 

15,2 

17,3 

16,3 

16,6 

17,3 

16,2 

16,4 

15,8 

. . . 

. . . 

15,0 

. . . 

15,3 

13,9 

16,2 

. . . 

13,5 

14,7 

. . . 

. . . 

. . . 

16,7 

14,6 

18,2 

18,2 

38 

. . . 

44 

. . . 

. . . 

38 

38 

39 

43 

31 

48 

36 

21 

. . . 

. . . 

. . . 

44 

. . . 

41 

47 

37 

25 

. . . 

55 

40 

24 

31 

39 

46 

42 

23 

26 

26 

21 

. . . 

12 

56 

38 

22 

42 

. . . 

. . . 

44 

57 

6 

. . . 

65 

17 

44 

46 

33 

. . . 

39 

. . . 

. . . 

37 

33 

46 

34 

27 

42 

39 

16 

. . . 

. . . 

. . . 

41 

. . . 

34 

41 

23 

16 

. . . 

58 

38 

16 

27 

35 

41 

37 

16 

28 

19 

21 

. . . 

11 

57 

27 

16 

43 

. . . 

. . . 

49 

50 

5 

. . . 

47 

12 

40 

42 

28 

. . . 

31 

. . . 

. . . 

31 

39 

39 

22 

23 

30 

31 

12 

. . . 

. . . 

. . . 

28 

. . . 

30 

33 

15 

10 

. . . 

54 

33 

15 

20 

26 

35 

30 

16 

27 

18 

19 

. . . 

11 

47 

21 

16 

40 

. . . 

. . . 

44 

46 

3 

. . . 

27 

9 

35 

39 

23 

. . . 

26 

. . . 

. . . 

28 

31 

30 

18 

17 

21 

23 

11 

. . . 

. . . 

. . . 

25 

. . . 

26 

27 

13 

9 

. . . 

44 

28 

13 

16 

18 

30 

27 

12 

25 

16 

16 

. . . 

9 

42 

19 

12 

41 

. . . 

. . . 

45 

29 

3 

. . . 

13 

9 

30 

34 

31 

. . . 

35 

. . . 

. . . 

33 

35 

38 

29 

25 

37 

33 

15 

. . . 

. . . 

. . . 

35 

. . . 

32 

37 

23 

15 

. . . 

54 

35 

17 

24 

31 

38 

34 

17 

27 

20 

19 

4 

11 

51 

27 

17 

42 

. . . 

4 

46 

45 

5 

. . . 

40 

13 

38 

41 

1 Gennemsnit af procenterne for alle OECD-lande ved befolkningens højeste uddannelse. 2 EU-lande 

hvor alle data foreligger. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, OECD indicators 


473


Tabel 427 

Beskæftigelse og erhvervsfrekvens. 2011 


Beskæftigede 

personer 


mænd 


kvinder 


pct. 

OECD-lande 

569 448 

522 995 

79,5 

61,8 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

240 033 

4 856 

3 322 

432 

2 924 

696 

2 682 

28 390 

4 968 

2 166 

179 

25 075 

1 724 

1 028 

1 620 

236 

180 

8 757 

2 620 

17 853 

5 543 

9 868 

75 752 

4 550 

2 720 

1 019 

23 104 

31 611 

5 018 

5 258 

42 238 

4 280 

4 323 

217 021 

4 509 

2 950 

398 

2 703 

609 

2 474 

25 778 

4 091 

1 849 

166 

22 967 

1 493 

862 

1 371 

225 

169 

8 369 

2 536 

16 130 

4 837 

9 138 

70 732 

4 366 

2 351 

936 

18 105 

29 078 

4 642 

4 904 

39 737 

3 812 

4 144 

64,7 

59,7 

56,5 

70,7 

68,4 

68,2 

68,7 

61,8 

62,9 

67,9 

83,2 

59,1 

53,0 

65,3 

64,8 

65,0 

66,9 

70,8 

73,9 

64,5 

68,0 

62,4 

74,4 

75,5 

68,3 

63,7 

66,7 

68,9 

73,9 

67,6 

66,5 

59,0 

68,0 

50,7 

47,0 

46,5 

57,5 

59,6 

56,1 

63,5 

51,7 

43,9 

52,7 

76,4 

38,5 

39,1 

53,1 

54,2 

50,3 

35,0 

59,0 

68,6 

48,4 

55,2 

46,9 

62,9 

60,8 

50,4 

52,3 

52,4 

56,2 

68,0 

49,5 

54,1 

44,1 

54,8 

Sydafrika 

Brasilien 1 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 2 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

17 622 

22 473 

18 699 

8 061 

48 856 

153 617 

388 020 

118 385 

3 205 

64 022 

785 790 

3 239 

25 099 

26 692 

13 265 

22 473 

17 306 

7 487 

46 306 

139 869 

374 286 

110 476 

3 025 

61 110 

764 200 

3 178 

24 244 

24 072 

61,1 

66,5 

71,5 

72,7 

78,5 

70,5 

79,7 

. . . 

62,3 

71,2 

. . . 

. . . 

73,1 

71,6 

47,7 

49,0 

62,3 

47,3 

42,9 

58,1 

29,0 

. . . 

52,7 

48,2 

. . . 

. . . 

49,7 

28,8 

Australien 

New Zealand 

12 050 

2 370 

11 435 

2 215 

72,3 

74,6 

59,0 

62,5 

Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. . OECD landenes aldersafgrænsning er 15-64 

år. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser (Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. 

1 Udvalgte byområder. 2 2010. 

Kilde: ILO. International Labour Organization. www.ILO.org 

474 



Tabel 428 

Ledighed. 2011 

OECD-lande 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

Brasilien 1 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 2 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

1 Udvalgte byområder. 2 2010. 

Ledige 

personer 


46 449 

23 012 

347 

372 

34 

221 

87 

209 

2 612 

877 

317 

13 

2 108 

232 

167 

249 

12 

12 

389 

84 

1 723 

706 

730 

5 020 

184 

368 

83 

4 999 

2 534 

377 

354 

2 501 

468 

179 

4 358 

1 426 

1 393 

574 

2 550 

13 747 

13 734 

7 909 

180 

2 912 

21 590 

61 

855 

2 620 

614 

155 

Anm.: Aldersafgrænsningen er som hovedregel 15 år +. OECD landenes aldersafgrænsning er 15-64 

år. Alle lande anvender arbejdskraftundersøgelser (Labour Force Surveys), bortset fra Indien og Kina. 

ILO bearbejder ledighedstallene, for at gøre dem mere sammenlignelige, derfor kan antallet af ledige 

afvige en smule fra de tal Eurostat opgør. 

Ledigheds- 

procenten 

pct. 

8,2 

9,7 

7,1 

11,2 

7,9 

7,6 

12,5 

7,8 

9,2 

17,7 

14,6 

7,0 

8,4 

13,4 

16,2 

15,4 

4,9 

6,5 

4,4 

3,2 

9,6 

12,7 

7,4 

6,6 

4,0 

13,5 

8,2 

21,6 

8,0 

7,5 

6,7 

5,9 

10,9 

4,1 

24,7 

6,0 

7,5 

7,1 

5,2 

8,9 

3,5 

6,7 

5,6 

4,5 

2,7 

1,9 

3,4 

9,8 

5,1 

6,5 

Ledige 

mænd 


26 001 

12 422 

188 

216 

18 

118 

46 

117 

1 300 

429 

213 

7 

1 114 

129 

95 

144 

5 

7 

211 

47 

879 

366 

431 

2 727 

91 

205 

45 

2 689 

1 472 

200 

172 

1 407 

253 

93 

2 158 

601 

774 

292 

1 594 

7 684 

9 370 

4 449 

95 

1 792 

. . . 

31 

530 

1 734 

322 

80 

Ledige 

kvinder 

20 447 

10 590 

158 

157 

16 

103 

41 

92 

1 312 

448 

104 

5 

993 

103 

71 

105 

7 

4 

178 

37 

843 

340 

299 

2 294 

93 

163 

38 

2 310 

1 061 

177 

181 

1 095 

215 

86 

2 200 

825 

619 

281 

956 

6 063 

4 364 

3 460 

85 

1 119 

. . . 

30 

325 

886 

293 

75 

Kilde: ILO, International Labour Organization, www.ILO.org 


475


Tabel 429 


Årlig procentvis vækst i forbrugerpriser 

2010 

2011 

2012 

OECD-lande 

1,9 

2,9 

2,2 

EU-lande 

1,6 

2,7 

2,5 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

2,3 

3,0 

2,6 

2,2 

2,7 

1,7 

1,7 

4,7 

-1,6 

7,5 

1,6 

1,1 

-1,2 

1,2 

2,8 

2,0 

0,9 

2,3 

2,7 

1,4 

6,1 

6,9 

0,6 

0,7 

2,1 

2,0 

3,3 

1,9 

1,2 

1,2 

4,7 

1,7 

3,4 

3,4 

3,5 

2,7 

5,1 

3,3 

2,3 

3,1 

1,2 

4,2 

2,9 

2,2 

4,2 

4,1 

3,7 

2,5 

2,5 

1,2 

3,9 

3,6 

5,8 

8,4 

0,1 

4,1 

2,1 

3,1 

4,5 

1,4 

2,1 

2,5 

3,9 

3,6 

2,6 

2,4 

3,1 

2,4 

4,2 

3,2 

2,2 

1,0 

1,9 

6,0 

3,3 

3,4 

2,3 

3,2 

2,9 

3,2 

2,8 

0,4 

3,7 

2,8 

3,4 

5,1 

-0,7 

3,7 

2,8 

2,4 

2,8 

0,9 

3,5 

2,1 

5,7 

2,6 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

4,1 

5,0 

1,8 

1,4 

4,2 

1,6 

12,0 

5,1 

2,7 

-0,7 

3,3 

2,8 

4,5 

8,6 

5,0 

6,6 

2,9 

3,3 

3,4 

3,2 

8,9 

5,4 

3,5 

-0,3 

5,5 

5,2 

4,3 

6,5 

5,7 

5,4 

1,5 

3,0 

4,1 

2,1 

9,3 

4,3 

1,7 

0,0 

2,6 

4,6 

2,2 

8,9 

Australien 

New Zealand 

2,8 

2,3 

3,4 

4,0 

1,8 

1,1 

Kilde: Eurostats og OECD's database 

476 



Tabel 430 

Sammenligning af BNP pr. indbygger og prisniveau. 2011* 

BNP pr. indbygger 

omregnet med 

valutakursen 

BNP pr. indbygger 

omregnet 

med 

købekraftparitet 

Prisniveau for 

husholdningernes 

forbrug i alt 

Prisniveau alene for 

fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

EU27 = 100 

OECD-lande 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

EU-lande 

100 

100 

100 

100 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

134 

21 

84 

172 

47 

140 

122 

73 

141 

126 

103 

42 

39 

40 

326 

62 

143 

283 

38 

64 

. . . 

. . . 

241 

51 

70 

92 

111 

163 

59 

126 

40 

142 

. . . 

119 

46 

94 

125 

67 

114 

108 

79 

129 

111 

100 

61 

58 

66 

271 

85 

131 

186 

64 

77 

49 

. . . 

157 

73 

84 

98 

109 

127 

80 

121 

66 

129 

. . . 

111 

49 

89 

144 

78 

125 

110 

96 

116 

114 

104 

73 

74 

66 

123 

78 

108 

156 

59 

87 

60 

. . . 

160 

72 

86 

97 

102 

126 

77 

103 

64 

106 

. . . 

111 

70 

109 

143 

87 

118 

109 

106 

118 

117 

112 

94 

88 

79 

116 

96 

96 

180 

65 

91 

71 

. . . 

153 

90 

97 

94 

96 

121 

87 

106 

85 

120 

. . . 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

138 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

30 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

148 

. . . 

. . . 

. . . 

105 

. . . 

. . . 

. . . 

52 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

88 

. . . 

. . . 

. . . 

130 

. . . 

. . . 

. . . 

64 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

86 

. . . 

New Zealand 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

Anm.: Tallene er foreløbige. Endelige tal foreligger december 2014. . Tallene er beregnet i årets priser 

og løbende købekraftspariteter. 

Kilde: Eurostat database 


477


Tabel 431 

Verdens 20 største økonomier 


i årets priser 

Procentvis vækst i bruttonationalproduktet i faste priser 

2011 1 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

mia. Dollars 

pct. 

Hele verden 

USA 

Kina 

Japan 

Tyskland 

Frankrig 

Brasilien 


Italien 

Rusland 

Indien 

Canada 

Australien 

Spanien 

Mexico 

Sydkorea 

Nederlandene 

Tyrkiet 

Saudi Arabien 

Belgien 

Polen 

Danmark 

69 899 

15 076 

7 298 

5 867 

3 607 

2 778 

2 493 

2 431 

2 199 

1 850 

1 827 

1 739 

1 487 

1 480 

1 154 

1 116 

838 

774 

597 

515 

515 

332 

5,4 

1,9 

14,2 

2,2 

3,4 

2,3 

6,1 

3,6 

1,7 

8,5 

10,0 

2,2 

4,7 

3,5 

3,2 

5,1 

3,9 

4,7 

2,0 

2,9 

6,8 

1,6 

2,8 

-0,3 

9,6 

-1,0 

0,8 

-0,1 

5,2 

-1,0 

-1,2 

5,2 

6,9 

0,7 

2,5 

0,9 

1,2 

2,3 

1,8 

0,7 

4,2 

1,0 

5,1 

-0,8 

-0,7 

-3,1 

9,2 

-5,5 

-5,1 

-3,1 

-0,3 

-4,0 

-5,5 

-7,8 

5,9 

-2,8 

1,4 

-3,7 

-6,0 

0,3 

-3,7 

-4,8 

0,1 

-2,8 

1,6 

-5,7 

5,1 

2,4 

10,4 

4,5 

4,0 

1,7 

7,5 

1,8 

1,8 

4,3 

10,1 

3,2 

2,5 

-0,3 

5,6 

6,3 

1,6 

9,2 

5,1 

2,4 

3,9 

1,6 

4,0 

1,8 

9,2 

-0,8 

3,1 

1,7 

2,7 

0,8 

0,4 

4,3 

6,8 

2,4 

2,1 

0,4 

3,9 

3,6 

1,1 

8,5 

7,1 

1,8 

4,3 

1,1 

Anm.: Målt efter årets bruttonationalprodukt. 

1 Omregnet til US Dollars ved internationale valutakurser. Se tabel vedrørende 

købekraftsparitetskorrigeret BNP pr. indbygger. 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook 

Database, October 2012 

478 



Tabel 432 

Bruttonationalprodukt, import og anvendelse. 2011 


produkt i dollars 


Privat 

konsum 

Procentvis andel af bruttonationalproduktet 

Offentligt 

konsum 

Faste brutto- 

investeringer 


og tjenester 


og tjenester 

pct. 

OECD-lande 

62,9 

19,4 

18,5 

28,8 

27,9 

EU-lande 

58,0 

21,7 

19,1 

42,4 

43,6 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Schweiz 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

37 781 

13 789 

27 521 

37 048 

20 379 

35 981 

35 068 

26 258 

40 838 

38 060 

30 464 

18 014 

16 818 

19 125 

80 559 

25 598 

42 023 

53 396 

20 184 

23 363 

12 493 

16 736 

23 304 

28 843 

30 478 

36 522 

40 705 

44 452 

27 063 

38 077 

19 591 

41 556 

10 970 

52,6 

60,7 

66,5 

48,5 

51,1 

55,5 

57,7 

75,5 

46,5 

51,9 

61,3 

59,1 

61,9 

63,4 

33,3 

61,4 

45,0 

41,5 

61,2 

66,3 

62,0 

50,3 

57,5 

57,8 

58,3 

64,3 

47,8 

57,4 

50,8 

57,4 

53,0 

54,4 

58,6 

24,4 

15,5 

20,1 

28,6 

19,5 

24,3 

24,5 

17,5 

18,4 

25,3 

20,5 

19,9 

16,1 

18,9 

16,5 

21,1 

27,9 

21,5 

18,0 

20,1 

14,4 

17,9 

18,1 

20,8 

20,9 

22,4 

26,4 

11,1 

20,6 

19,3 

20,8 

18,8 

21,5 

21,8 

23,1 

16,5 

17,5 

24,8 

20,9 

20,6 

14,5 

10,3 

14,2 

19,7 

21,1 

26,8 

20,5 

20,7 

12,5 

18,1 

23,2 

21,9 

17,5 

28,8 

25,0 

21,8 

20,1 

21,5 

14,9 

19,6 

20,8 

24,6 

18,3 

19,5 

23,2 

19,7 

83,1 

65,8 

45,9 

48,4 

87,6 

41,4 

29,8 

31,5 

82,9 

50,8 

30,3 

41,9 

63,6 

80,4 

135,2 

93,1 

74,1 

28,3 

46,4 

39,3 

43,5 

22,3 

86,5 

71,2 

31,1 

34,1 

43,7 

40,4 

68,5 

45,1 

84,6 

54,0 

29,4 

84,3 

66,5 

42,8 

53,8 

91,5 

40,7 

27,0 

24,0 

104,9 

59,3 

28,8 

41,8 

58,8 

77,6 

164,7 

98,0 

83,0 

42,1 

45,2 

35,5 

38,3 

31,1 

89,1 

72,4 

30,3 

32,5 

49,9 

51,2 

72,5 

50,2 

91,3 

57,3 

28,8 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

11 769 

40 519 

17 361 

14 653 

48 328 

60,3 

57,2 

60,2 

65,0 

71,6 

20,7 

21,4 

11,8 

11,4 

17,3 

19,7 

22,8 

24,6 

24,8 

14,9 

12,6 

32,4 

34,7 

32,9 

17,8 

11,9 

31,2 

38,1 

31,7 

14,0 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

3 663 

4 665 

31 467 

34 748 

8 387 

59 710 

31 220 

14 393 

40 847 

28 012 

56,0 

54,6 

58,3 

60,3 

35,0 

39,4 

52,9 

71,2 

54,2 

59,9 

11,7 

9,0 

23,9 

20,6 

13,1 

10,3 

15,4 

13,9 

17,7 

20,2 

35,5 

32,8 

18,7 

19,9 

49,2 

22,4 

29,5 

23,8 

28,0 

19,0 

29,8 

24,9 

37,8 

16,1 

27,1 

182,3 

54,1 

32,6 

21,2 

29,4 

24,6 

26,3 

36,9 

15,2 

30,6 

209,0 

56,2 

23,7 

21,6 

30,3 

1 Beregnet på baggrund af købekraftspariteter. 

Kilde: United Nations Statistics Division, National Accounts 


479


Tabel 433 

Skattetryk. 2010 


i alt 

1995 2010 

Personlige 

indkomstskatter 

Andre 

indkomst- 

skatter 

Bidrag 

til 

sociale 

ordninger 

Skat af 

formue, 

ejendom 

og 

besiddelse 

Generelle 

omsætningsafgifter 

Told 

Afgifter på 

mv. 

specielle 

varer og 

tjenester 

samt obl. 

gebyrer mv. 

procent af BNP, årets priser 

OECD-lande 

34,5 33,8 

8,0 

3,2 9,2 1,9 

6,9 

0,2 

4,4 

EU-lande 1 

38,6 37,3 

8,5 

2,7 11,7 1,7 

7,7 

0,2 

4,8 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

43,5 43,5 

. . . . . . 

. . . . . . 

49,0 47,7 

33,5 34,9 

45,7 42,4 

43,2 43,1 

29,1 30,9 

32,0 27,6 

31,2 35,2 

39,9 42,9 

. . . . . . 

. . . . . . 

. . . . . . 

37,4 37,4 

. . . . . . 

41,6 38,7 

40,9 42,9 

36,2 31,7 

29,2 31,2 

. . . . . . 

. . . . . . 

26,9 28,1 

41,0 28,2 

40,4 38,1 

32,2 33,1 

34,1 34,8 

47,5 45,5 

35,9 34,2 

37,2 36,1 

41,5 37,9 

41,3 42,1 

12,2 

. . . 

. . . 

24,3 

5,5 

12,6 

7,3 

4,4 

7,5 

12,9 

11,7 

. . . 

. . . 

. . . 

7,9 

. . . 

8,6 

10,1 

4,5 

5,6 

. . . 

. . . 

9,1 

2,3 

5,8 

7,2 

10,0 

12,7 

3,6 

8,8 

6,5 

9,5 

2,7 14,1 2,7 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

4,8 1,0 2,2 

1,4 13,4 0,8 

2,5 12,6 1,3 

2,1 16,7 3,4 

2,5 10,9 1,3 

2,5 5,6 1,7 

2,8 4,1 3,0 

2,4 13,4 1,7 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

5,8 10,9 2,4 

. . . . . . . . . 

2,2 14,1 2,4 

10,1 9,7 1,6 

2,0 11,1 1,7 

2,8 9,0 1,0 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

3,9 6,7 2,3 

2,7 12,3 1,0 

1,9 15,4 1,2 

2,2 12,4 1,8 

3,1 6,6 4,1 

3,5 11,4 1,3 

3,4 15,3 0,9 

1,5 14,1 1,0 

1,2 11,9 1,3 

2,4 14,6 0,9 

7,1 

. . . 

. . . 

9,9 

9,0 

8,5 

7,3 

7,5 

6,3 

8,0 

6,3 

. . . 

. . . 

. . . 

6,2 

. . . 

7,2 

8,0 

7,6 

7,8 

. . . 

. . . 

3,6 

6,3 

8,5 

5,5 

6,5 

9,8 

7,0 

7,2 

11,1 

8,0 

0,3 

. . . 

. . . 

0,2 

0,2 

0,1 

0,1 

0,1 

0,1 

0,4 

0,1 

. . . 

. . . 

. . . 

0,0 

. . . 

0,3 

0,1 

0,1 

0,1 

. . . 

. . . 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

0,1 

0,1 

4,3 

. . . 

. . . 

5,3 

4,6 

4,8 

6,2 

4,3 

3,9 

4,0 

7,3 

. . . 

. . . 

. . . 

4,1 

. . . 

4,0 

3,4 

4,8 

4,9 

. . . 

. . . 

2,3 

3,4 

5,3 

3,8 

4,3 

6,7 

3,9 

3,3 

5,8 

6,6 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

. . . . . . 

. . . . . . 

35,6 31,0 

18,5 19,6 

15,2 18,8 

27,8 24,8 

. . . . . . 

. . . . . . 

36,7 32,4 

26,4 27,6 

. . . . . . 

. . . . . . 

20,0 25,1 

17,5 25,7 

. . . 

. . . 

10,8 

1,4 

2,4 

8,1 

. . . 

. . . 

6,3 

5,1 

. . . 

. . . 

3,6 

3,7 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

3,7 4,7 3,9 

6,2 1,4 1,1 

2,8 2,9 0,4 

2,7 6,4 3,9 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

3,2 5,6 3,5 

3,2 11,4 2,9 

. . . . . . . . . 

. . . . . . . . . 

3,5 5,7 1,3 

1,9 6,1 0,7 

. . . 

. . . 

4,3 

7,6 

3,9 

2,0 

. . . 

. . . 

9,8 

2,6 

. . . 

. . . 

4,4 

5,7 

. . . 

. . . 

0,2 

0,2 

0,2 

0,2 

. . . 

. . . 

0,3 

0,2 

. . . 

. . . 

0,9 

0,3 

. . . 

. . . 

3,3 

1,8 

6,3 

1,5 

. . . 

. . . 

3,7 

2,2 

. . . 

. . . 

5,6 

7,3 

Australien 

New Zealand 

28,2 25,6 

36,1 31,5 

9,9 

11,9 

4,8 

5,0 

• 2,1 

• 2,9 

3,5 

9,7 

0,4 

1,0 

4,9 

1,1 

1 EU-21. 

Kilde: OECD: Revenue Statistics of OECD Member Countries 

1965-2011. Paris 2012 

480 



Tabel 434 

ØMU-gæld, underskud(-) ) / overskud(+). 2011 

ØMU-gæld 

ØMU underskud(-) ) / overskud(+) 

Belgien 

Cypern 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Italien 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Portugal 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 

Tyskland 

Østrig 

mio. euro 

361 625 

12 777 

975 

92 849 

1 716 966 

355 658 

169 232 

1 906 738 

7 804 

4 607 

394 197 

184 699 

29 911 

16 954 

736 468 

2 087 998 

217 782 

pct. af BNP 

97,8 

71,1 

6,1 

49,0 

86,0 

170,6 

106,4 

120,7 

18,3 

70,9 

65,5 

108,1 

43,3 

46,9 

69,3 

80,5 

72,4 

mio. euro 

-13 771 

-1 132 

182 

-1 167 

-103 324 

-19 686 

-21 256 

-61 758 

-140 

-177 

-27 009 

-7 525 

-3 414 

-2 307 

-100 402 

-20 230 

-7 591 

pct. af BNP 

-3,7 

-6,3 

1,1 

-0,6 

-5,2 

-9,4 

-13,4 

-3,9 

-0,3 

-2,7 

-4,5 

-4,4 

-4,9 

-6,4 

-9,4 

-0,8 

-2,5 

Euro-zone 

Bulgarien 

Danmark 

Letland 

Litauen 

Polen 

Rumænien 


Sverige 

Tjekkiet 

Ungarn 

8 227 833 

6 284 

111 800 

8 618 

11 863 

192 703 

44 608 

1 546 712 

150 987 

60 803 

72 029 

87,3 

16,3 

46,6 

42,2 

38,5 

56,4 

33,4 

85,0 

38,4 

40,8 

81,4 

-390 708 

-785 

-4 368 

-692 

-1 694 

-18 643 

-7 543 

-137 149 

1 375 

-5 091 

4 342 

-4,1 

-2,0 

-1,8 

-3,4 

-5,5 

-5,0 

-5,5 

-7,8 

0,4 

-3,3 

4,3 

EU-lande 

10 433 926 

82,5 

-560 834 

-4,4 



481


Tabel 435 

Eksport fordelt efter varegrupper. 2011 

1 

Heraf 

SITC-afsnit/kapitel 

Føde- 

varer 

0 + 1 + 

22 + 4 

Landbrugsråstoffer 

2 ÷ (22 + 

27 + 28) 

Brændsel 

Mineraler 

og 

metaller 

3 27 + 28 

+ 68 + 667 

+ 971 

Bearbejdede 

varer 

5 – 8 ÷ 

(667 + 68) 

Kemiske 

Andre 

produkter 

bearbejdede 

varer 

5 6 + 8 ÷ 

(667 + 68) 

Maskiner 

og 

transportmidler 

7 

Diverse 

varer 

i.a.n. 

9 

Total 

værdi 

pct. 

mio. US $ 

OECD-lande 

8,1 1,7 

9,3 

4,9 70,6 14,0 20,2 

36,4 

5,5 10 501 181 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

9,3 1,5 

8,8 1,4 

15,2 1,3 

15,1 0,8 

17,7 3,0 

8,7 5,0 

2,8 6,0 

12,7 1,0 

18,3 1,7 

9,8 0,5 

42,6 0,7 

7,6 0,7 

11,3 3,9 

14,7 10,9 

15,8 2,4 

7,2 2,6 

8,0 0,2 

17,2 3,3 

6,4 0,5 

10,7 1,2 

11,2 2,9 

8,6 2,1 

2,4 2,1 

3,7 0,3 

4,3 1,0 

3,4 1,4 

16,8 1,3 

6,4 0,8 

4,4 3,6 

4,1 1,4 

5,4 0,9 

8,0 0,8 

8,3 2,0 

7,1 

10,8 

13,5 

28,2 

9,1 

13,3 

9,5 

4,6 

30,2 

1,5 

1,9 

4,7 

12,3 

7,9 

25,5 

1,2 

5,1 

17,5 

67,8 

5,0 

6,9 

5,5 

59,1 

3,1 

7,4 

5,1 

4,3 

13,6 

7,3 

4,2 

2,2 

3,5 

2,9 

3,4 74,6 15,8 23,0 

3,8 

19,0 

5,6 

1,7 

3,2 

5,4 

2,6 

8,9 

1,4 

40,3 

2,3 

5,1 

4,4 

1,8 

5,9 

0,5 

3,3 

6,0 

5,0 

3,4 

4,1 

5,2 

3,7 

3,1 

4,1 

3,7 

4,8 

5,2 

2,2 

3,3 

2,0 

3,2 

68,5 28,3 19,6 

48,4 7,5 24,5 

47,9 17,6 11,0 

60,6 11,3 24,1 

65,0 6,1 24,9 

73,6 11,1 33,1 

76,0 17,1 21,3 

38,0 10,3 18,3 

85,9 60,1 13,8 

14,0 3,0 6,4 

80,8 11,3 34,4 

66,8 11,3 25,1 

54,6 8,4 28,7 

52,7 13,5 21,8 

79,7 8,3 48,5 

85,9 9,4 18,5 

58,3 17,5 16,1 

15,7 2,9 5,0 

77,9 9,0 29,6 

73,5 9,1 37,7 

77,8 6,2 30,7 

13,5 4,6 6,5 

85,5 35,6 29,0 

82,9 4,9 25,5 

67,9 13,0 24,6 

73,5 14,1 25,6 

66,3 16,8 18,2 

73,9 10,1 25,1 

86,3 6,1 26,3 

82,7 14,4 21,4 

81,6 9,3 17,3 

82,8 11,1 33,3 

35,9 

20,6 

16,4 

19,4 

25,2 

33,9 

29,4 

37,6 

9,4 

12,1 

4,6 

35,1 

30,4 

17,5 

17,4 

23,0 

58,0 

24,7 

7,8 

39,3 

26,7 

40,9 

2,5 

20,8 

52,5 

30,3 

33,9 

31,3 

38,7 

53,9 

47,0 

55,0 

38,4 

4,0 6 013 549 

6,6 477 925 

2,6 28 165 

2,3 1 958 

7,9 112 784 

4,9 18 158 

2,7 78 794 

3,0 581 542 

3,0 31 711 

0,9 129 346 

0,5 5 349 

3,8 523 179 

0,5 12 289 

7,6 12 015 

1,9 28 154 

3,4 21 749 

0,3 4 105 

0,3 666 207 

3,7 159 361 

0,2 183 292 

2,1 58 932 

1,9 62 692 

17,7 478 009 

3,8 234 426 

1,2 78 487 

18,1 34 709 

0,4 296 496 

8,2 472 096 

5,5 187 179 

1,8 162 112 

5,4 1 482 202 

4,2 111 125 

0,8 168 435 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

7,2 2,0 

30,2 3,5 

9,7 3,7 

17,6 5,8 

6,2 0,4 

8,9 2,5 

9,0 2,5 

16,2 7,5 

3,4 0,8 

0,6 0,8 

2,9 0,6 

2,1 0,3 

1,1 1,2 

10,5 0,5 

8,6 

10,5 

25,7 

1,0 

15,9 

8,7 

18,8 

33,9 

2,8 

2,0 

1,7 

19,8 

9,6 

4,8 

30,2 

19,9 

8,5 

60,8 

3,9 

3,8 

3,9 

7,8 

1,6 

2,6 

1,4 

1,2 

2,3 

4,2 

34,7 6,1 12,9 

32,9 5,9 11,9 

44,9 8,8 11,8 

13,0 4,3 5,8 

70,7 4,1 14,0 

64,3 14,0 16,5 

50,3 10,4 26,1 

33,6 5,7 17,2 

60,9 27,8 13,5 

88,0 10,3 19,4 

93,2 6,0 39,6 

68,1 12,6 9,8 

85,3 10,9 20,3 

77,3 5,3 44,3 

15,7 

15,2 

24,4 

2,9 

52,6 

33,9 

13,9 

10,7 

19,7 

58,3 

47,5 

45,8 

54,1 

27,8 

17,3 92 976 

3,0 256 039 

7,5 450 397 

1,8 81 411 

2,9 349 569 

11,8 1 479 730 

15,6 301 483 

1,1 203 497 

30,5 67 796 

6,1 823 292 

0,3 1 898 388 

8,4 409 504 

0,6 555 209 

2,7 134 915 

Australien 

New Zealand 

10,8 3,0 

53,5 10,5 

28,0 

5,2 

37,1 

3,8 

11,4 3,0 3,6 

22,0 4,4 9,8 

4,8 

7,9 

9,7 245 631 

5,0 37 633 

Anm.: Grupperingen er baseret på SITC, Revision 3. 

Kilde: UN, UNCTAD Handbook of Statistics 2011 

482 



Tabel 436 

Betalingsbalancens løbende poster for forskellige lande. 2011 

Eksport 

fob 

(a) 

Import 

fob 

(b) 

Varer, 

netto 

(a – b) 

Tjenester, 

netto 

Løn- og Løbende 

formueindkomst, 

netto 

overførsler, 

netto 

Løbende 

poster 

i alt, 

netto 

Løbende 

Nettotilgodehavender 

over 

poster 

i pct. af 

for udlandet 

BNP 

ultimo 

mio. U.S. $ 

pct. 

mio. U.S. 

OECD-lande 

. . . 

. . . 

. . . . . . . . . 

. . . 

. . . 

. . . 

. . . 

EU-lande (27) 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

2 165 781 324 404 

28 248 

2 354 107 

336 121 

31 222 

-188 

326 

-11 

717 

-2 973 

168 785 4 024 3 265 82 326 

9 670 

-2 428 

2 748 7 950 -5 202 4 143 160 

110 610 

14 535 

100 296 

15 246 

10 314 

-711 

7 614 2 136 6 831 

-1 298 

82 390 79 264 3 125 -2 392 -462 

593 513 

27 954 

681 618 

65 838 

-88 

105 

-37 

884 

19 737 20 545 64 871 

-11 981 

126 704 

5 344 

67 111 

4 506 

59 593 

838 

-11 091 363 -44 331 

-1 992 

502 978 

13 453 

523 076 

22 126 

-20 

098 

-8 674 

-12 542 8 881 -12 566 

-2 279 

11 499 14 740 -3 241 2 010 -265 

27 029 29 524 -2 494 1 978 -1 601 

18 807 26 269 -7 462 29 676 -16 521 

4 238 5 661 -1 423 1 903 -559 

544 175 159 207 

195 209 

60 006 

480 578 

89 102 

209 245 

79 672 63 597 70 105 

-14 

036 

-19 

667 

13 500 -5 100 5 662 10 599 19 289 

6 769 

-22 880 

-11 923 

55 808 68 358 -12 

550 2 651 -3 091 

512 872 345 615 

78 398 

315 758 

320 424 

75 076 

197 115 25 191 

3 322 

-34 881 22 642 -476 

-60 208 

1 165 

-2 336 

29 570 30 757 -1 187 1 753 -772 

304 335 479 149 189 090 131 416 

1 495 427 

98 956 

359 737 

639 794 

174 271 

126 987 

1 274 236 

95 204 

-55 

402 

-160 

645 14 819 

4 428 221 191 

3 752 

48 046 112 941 20 815 4 663 -37 656 5 450 -36 311 

48 591 

13 227 

-14 387 

66 539 

-8 514 

169 893 102 858 256 040 461 211 

81 411 

175 433 

100 403 

226 233 

460 471 

70 618 

-5 540 

2 455 29 807 

739 10 793 

13 973 -4 879 -37 952 -23 305 -2 417 -3 482 

-9 286 

-47 319 

-26 918 

-14 015 

349 946 

1 500 916 299 387 191 713 

64 185 

351 116 

2 235 819 

415 800 

156 869 

72 026 

-1 171 

-734 

903 

-116 

413 34 844 

-7 842 

-14 230 175 065 12 733 -11 319 6 645 -16 726 

227 007 

-17 932 

-25 667 

-5 625 

789 951 

1 812 319 429 368 551 765 143 497 271 645 

794 425 

1 569 850 

361 916 

520 105 

232 486 

242 333 

-4 474 242 469 67 453 31 660 

-88 

989 29 313 

-38 431 -54 148 1 844 -5 850 17 895 -9 027 175 794 

-11 868 

-5 596 

2 891 

-7 626 

-52 617 

38 381 35 606 2 774 -733 

-8 558 

-100 331 

-9 078 

2 363 

-269 

-5 872 

350 

-2 260 

-50 940 

737 

-1 657 

-73 

-22 160 

1 626 

868 

1 498 

-1 493 

37 

-15 064 

-5 081 

6 231 

4 176 

4 646 

-3 191 

-13 098 

-497 

210 

-8 252 

-35 141 

-7 156 

-1 053 

-46 434 

632 

-2 685 

-1 972 

2 984 

-3 509 

2 418 

22 974 

-133 092 

61 574 

4 212 

8 726 

-13 825 

25 261 

-6 712 

-2 633 

1 734 

-1 422 

-170 

-37 546 

-7 102 

227 

-1 169 

18 887 

477 

-1 989 

-54 437 

-28 583 

2 514 

-864 

-67 366 

-446 

-628 

-619 

4 199 

-42 

81 323 

66 694 

-25 023 

-16 814 

-8 344 

98 834 

35 900 

12 

4 

-51 919 

-34 255 

41 703 

-6 349 

203 640 

1 320 

2 266 

-13 683 

-52 480 

-52 993 

-3 220 

-9 153 

-465 923 

-60 038 

2 070 

1 905 

119 064 

201 714 

56 989 

26 068 

-76 986 

-33 753 

-6 686 

-0,2 

-1,4 

. . . 

307 523 

0,4 -43 

406 

-4,7 -18 

586 

5,6 84 387 

2,1 -12 

024 

-1,6 30 254 

-1,9 -426 

380 

-9,8 -233 

530 

1,1 -198 

663 

-6,5 -75 

346 

-3,1 -432 

150 

-0,7 -52 

615 

-2,2 -19 

418 

-1,4 -20 

937 

6,9 59 086 

-0,5 

10,1 

330 

269 150 

14,3 430 621 

-4,8 -282 

854 

-7,0 -233 

316 

-4,4 -110 

126 

5,3 137 955 

8,4 863 100 

0,0 -58 

146 

13,8 -19 

596 

-3,5 -1 276 420 

-1,3 -422 

300 

7,0 -38 

987 

-2,7 -96 

237 

6,2 1 074 470 

0,9 -115 

833 

0,6 -11 

701 

-3,4 -27 

480 

-2,1 -729 

778 

-2,8 -209 

684 

-5,2 -23 

876 

-0,8 -337 

049 

-3,1 -4 030 250 

-3,2 -211 

123 

0,2 -318 

995 

1,0 34 020 

2,0 3 255 440 

2,8 1 774 746 

21,9 674 048 

2,3 -97 

114 

-9,9 -321 

411 

-2,2 -869 

794 

-4,1 -113 

358 

Kilde: IMF: Balance of Payments Statistics, 

International Financial Statistics.( Stats.oecd.org. 

Epp.eurostat.eu.) 


483


Tabel 437 

Udvalgte fødevarer fordelt efter de fem mest producerende lande 

2010 

2011 

2010 

2011 

tusinde tons 

tusinde tons 

Hvede, i alt 

Kina 

Indien 

USA 

Rusland 

Frankrig 

653 355 

115 181 

80 803 

60 062 

41 507 

40 787 

704 080 Majs, i alt 

117 410 USA 

86 874 Kina 

54 413 Brasilien 

56 240 Mexico 

38 037 Argentina 

850 445 

316 165 

177 541 

55 364 

23 302 

22 677 

883 460 

313 918 

192 904 

55 660 

17 635 

23 800 

Rug, i alt 

Tyskland 

Polen 

Rusland 

Hviderusland 

Kina 

12 072 

2 903 

2 852 

1 636 

735 

700 

12 949 Ris, i alt 

2 521 Kina 

2 601 Indien 

2 971 Indonesien 

804 Bangladesh 

715 Vietnam 

701 128 

197 212 

143 963 

66 469 

50 061 

40 006 

722 760 

202 667 

155 700 

65 741 

50 627 

42 332 

Byg, i alt 

Tyskland 

Frankrig 

Ukraine 

Rusland 

Spanien 

123 844 10 412 

10 102 

8 485 

8 350 

8 157 

134 279 8 734 8 775 9 098 16 938 8 328 

Sukkerrør, i alt 

Brasilien 

Indien 

Kina 

Thailand 

Mexico 

1 694 505 

717 464 

292 302 

111 501 

68 808 

50 422 

1 794 359 

734 006 

342 382 

115 124 

95 950 

49 735 

Havre, i alt 

Rusland 

Canada 

Australien 

Polen 

USA 

19 932 

3 220 

2 480 

1 374 

1 334 

1 178 

22 505 Sukkerroer, i alt 

5 332 Frankrig 

2 997 USA 

1 128 Tyskland 

1 382 Rusland 

779 Tyrkiet 

228 748 

31 875 

29 061 

23 858 

22 256 

17 942 

271 645 

37 259 

26 152 

25 000 

47 643 

16 127 

Svinekød, i alt 

Kina 

USA 

Tyskland 

Spanien 

Brasilien 

109 370 

51 681 

10 186 

5 488 

3 369 

3 195 

110 012 Te, i alt 

51 535 Kina 

10 331 Indien 

5 616 Kenya 

3 469 Sri Lanka 

3 227 Turkiet 

4 548 

1 467 

991 

399 

331 

235 

4 669 

1 640 

967 

378 

328 

222 

Fåre- og lammekød, i alt 

Kina 

Australien 

New Zealand 

Indien 


8 242 

2 070 

556 

471 

289 

277 

7 912 Kaffe, i alt 

2 050 Brasilien 

513 Vietnam 

465 Indonesien 

293 Columbia 

289 Indien 

8 254 

2 907 

1 106 

684 

514 

290 

8 284 

2 700 

1 168 

634 

468 

302 

Kvægkød, i alt 

USA 

Brasilien 

Kina 

Argentina 

Australien 

64 276 

12 045 

9 115 

6 244 

2 630 

2 108 

62 543 Kartofler, i alt 

11 988 Kina 

9 030 Indien 

6 182 Rusland 

2 420 Ukraine 

2 110 USA 

334 263 

81 594 

36 577 

21 141 

18 705 

18 338 

374 382 

88 350 

42 339 

32 682 

24 248 

19 362 

Hønsekød, i alt 

USA 

Kina 

Brasilien 

Mexico 

Rusland 

86 854 16 971 

12 000 

10 693 

2 681 

2 564 

89 363 17 110 12 082 11 000 2 765 2 909 

Vin, i alt 

Frankrig 

Italien 

Spanien 

USA 

Kina 

28 060 

5 846 

4 580 

3 610 

2 211 

1 658 

28 674 

6 591 

4 673 

3 340 

2 211 

1 658 

Kilde: FAO, FAOSTAT-AgricultureAgriculture 

484 



Tabel 438 

De 20 største skibsfartslandes handelsflåde. 2012 

Flagstat 

Hele verden 

Panama 

Liberia 

Hongkong 

Marshall Islands 

Singapore 

Bahamas 

Malta 

Grækenland 

Kina 

Cypern 

Italien 

Japan 


Tyskland 

Norge 

Isle of Man 

Sydkorea 

Danmark 

Antigua og Barbuda 

Bermuda 

Skibe 

antal 

54 769 

6 773 

2 998 

2 022 

1 802 

1 863 

1 180 

1 619 

1 160 

2 390 

836 

937 

3 422 

620 

473 

965 

332 

1 277 

426 

1 251 

151 

Tonnage 

tusinde BT 

1 016 204 

213 309 

123 749 

77 309 

76 853 

55 992 

48 461 

42 639 

41 843 

37 584 

19 557 

18 002 

17 314 

16 584 

14 261 

14 146 

12 811 

11 234 

10 998 

10 891 

10 725 

Anm.: Kun handelsskibe over 100 BT er medtaget. 

Kilde: Danmarks Rederiforening. Skibsfarten i tal november 2012 


485


Tabel 439 

Areal og folkemængde i stater og lande 

Folkemængde 

Samlet areal 

Antal 

Seneste opgørelse 

Folkemængde pr. km 2 

OECD-lande 

tusinde 

1 186 542 

2008 

34 

km 2 

35 196 426 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

501 103 

10 840 

7 365 

839 

5 561 

1 340 

5 351 

64 714 

10 788 

4 468 

318 

60 340 

4 290 

2 068 

3 054 

502 

413 

16 656 

2010 1 

2010 

2011 

2011 

2011 

2010 

2011 

2010 

2011 

2010 

2010 

2010 

2011 

2011 

2011 

2010 

2010 

2011 

116 

355 

66 

90 

129 

30 

18 

119 

82 

64 

3 

200 

76 

33 

49 

194 

1 307 

490 

4 325 897 

30 528 

111 002 

9 251 

43 098 

45 227 

303 907 

543 965 

131 957 

70 273 

102 819 

301 338 

56 542 

64 559 

65 300 

2 586 

316 

41 543 

Norge 2 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 

4 920 

38 187 

10 562 

21 462 

142 905 

7 786 

5 425 

2 050 

47 190 

2011 

2010 

2011 

2010 

2010 

2010 

2010 

2011 

2011 

16 

122 

115 

90 

8 

189 

111 

101 

93 

323 787 

312 685 

92 207 

238 391 

17 075 400 

41 285 

49 034 

20 273 

506 030 

Storbritannien 3 

Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

62 008 

9 341 

10 562 

81 752 

10 014 

8 431 

2010 

2010 

2011 

2010 

2010 

2011 

271 

21 

137 

229 

108 

102 

228 938 

450 295 

78 867 

357 121 

93 030 

83 879 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

50 110 

190 756 

34 238 

16 803 

112 337 

308 746 

1 210 193 

237 641 

7 045 

128 057 

1 339 725 

5 077 

48 580 

72 561 

2009 

2010 

01-10-2010 

2009 

2010 

2010 

2011 

2010 

2009 

2010 

2010 

2010 

2010 

2010 

41 

22 

3 

22 

57 

31 

382 

124 

319 

351 

140 

7 441 

488 

94 

1 219 090 

8 514 877 

9 984 670 

756 096 

1 964 375 

9 833 517 

3 287 263 

1 910 931 

22 072 

377 950 

9 572 900 

682 

99 461 

783 562 

Australien 

New Zealand 

22 621 

4 188 

30-6-2011 

2009 

3 

15 

7 702 315 

270 534 

1 Primo året. 2 Ekskl. Svalbard og Jan Mayen. 3 Ekskl. Nordirland. 

Kilde: The Statesman's Yearbook 2013 

og de Nationale Statistikbureauers hjemmesider 

486 



Tabel 440 

Forbrug af elektricitet i forskellige lande pr. indbygger 

1999 

2009 

OECD-lande 

EU-lande 

Belgien 

Bulgarien 

Cypern 

Danmark 

Estland 

Finland 

Frankrig 1 

Grækenland 

Irland 

Island 

Italien 2 

Kroatien 

Letland 

Litauen 

Luxembourg 

Malta 

Nederlandene 

Norge 

Polen 

Portugal 

Rumænien 

Rusland 

Schweiz 3 

Slovakiet 

Slovenien 

Spanien 


Sverige 

Tjekkiet 

Tyskland 

Ungarn 

Østrig 

Sydafrika 

Brasilien 

Canada 

Chile 

Mexico 

USA 

Indien 

Indonesien 

Israel 

Japan 

Kina 

Singapore 

Sydkorea 

Tyrkiet 

Australien 

New Zealand 

kWh 

. . . 

. . . 

8 343 

4 420 

. . . 

7 964 

5 320 

16 098 

7 909 

4 748 

5 066 

24 361 

5 490 

. . . 

2 493 

2 933 

15 389 

. . . 

6 937 

27 379 

3 549 

4 257 

2 221 

5 701 

8 376 

5 246 

6 004 

5 538 

6 467 

16 738 

5 973 

6 845 

3 796 

7 935 

4 206 

2 250 

16 016 

2 556 

2 348 

14 688 

541 

463 

6 189 

8 418 

973 

. . . 

5 694 

1 841 

10 740 

9 998 

. . . 

. . . 

8 385 

5 024 

4 793 

6 642 

6 605 

15 753 

8 263 

5 803 

6 574 

53 349 

5 601 

4 185 

3 194 

3 719 

14 661 

5 219 

7 150 

25 609 

3 909 

5 159 

2 587 

6 830 

8 658 

5 038 

6 588 

6 261 

6 140 

15 186 

6 572 

7 041 

4 141 

8 336 

4 981 

2 618 

16 916 

3 661 

2 322 

13 723 

753 

668 

7 111 

8 281 

2 774 

8 452 

. . . 

2 701 

11 915 

10 057 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Liechtenstein. 

Kilde: United Nations, Energy Statistics Yearbook 


487



International statistik siden 1898 

Lige siden 1898 har årbogen indeholdt et afsnit med international statistik. Flere af 

statistikkerne fra dengang er medtaget i årbogen den dag i dag, fx areal og fol- 

kemængde i stater og landområder. 

Nogle tabeller er i mellemtiden lemtiden røget ud, fx indvandringen ingen til Amerikas forenede 

Stater, , mens andre er kommet til, fx ØMU-gælden. 

Udvalget af tabellerne sker med 

øje for, at statistikkerne fortsat både har kontinuitet og aktualitet. 

International harmonisering af statistikker 

Udviklingen de sidste 100 år har forøget behovet for international statistik. En 

direkte sammenligning af de nationale statistikker er som regel vanskelig, fordi de 

enkelte lande ofte har forskellige opgørelsesmetoder. Derfor arbejder de internati- 

onale organisationer fortsat på at sikre, at definitioner, klassifikationer og opgørel- 

sesmetoder er ensartet på tværs af landene. 

Dette harmoniseringsarbejde strækker sig fra vejledende retningslinier til mere 

direkte krav til de statistikker, som medlemslandene indberetter til organisatio- 

nerne. 

Statistikpublicerende organisationer 

Blandt de helt centrale internationale statistikpublicerende organisationer – som 

også indgår som kilder i Statistisk Årbog – kan nævnes: 

Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor) 

OECD (Organisation for Economic Co-operation operation and Development) 

UN/FN (United Nations – Forenede Nationer) – herunder bl.a.: 

- ECE (Economic Commission for Europe) 

- FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) 

- ILO (International Labour Organisation) 

- IMF (International Monetary Fund) 

- UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) 

- WHO (World Health Organization) 

- World Bank 

International sammenlignelig statistik publiceres i form af trykte statistiske publi- 

kationer, på cd-rom og i databaser med adgang fra de statistikproducerende insti- 

tutioners hjemmesider. 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er hovedfagbibliotek for beskrivende 

statistik, rummer Danmarks største samling af dansk, udenlandsk og inter- 

national statistik. 

Samlingen udbygges løbende og suppleres med det nyeste materiale fra de stati- 

stikproducerende organisationer. Ud over den store bestand af trykte publikatio- 

ner og cd-rom’er giver biblioteket adgang til en lang række internationale tionale databa- 

ser. 

488 

Statistisk Årbog 201 

013

Bilag 


Dansk Branchekode og standardgrupperinger 


Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret brancheklassifikation, der beskriver den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk 

brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's brancheklassifikation NACE, og NACE er en underopdeling af FN's branche-klassifikation ISIC. 

De to første cifre i Dansk Branchekode svarer således til ISIC, mens de fire første cifre svarer til NACE. Der er derved en direkte sammenhæng imellem 

DB og internationale brancheklassifikationer, hvor DB er yderligere underopdelt i de brancher, der er relevante at belyse mere detaljeret i forhold til 

den danske erhvervsstruktur. 

1. januar 2008 trådte Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt nye standardgrupperinger i kraft, og alle virksomheder er fra 1. januar 2008 registreret 

med en DB07-branchekode. DB07 består af 726 branchekoder, og der er dermed sket en reduktion af antallet af 6-cifrede branchekoder i forhold til 

DB03´s 825 branchekoder. Yderligere information om DB07 kan ses på www.dst.dk/db. Nedenfor er vist de fire standardgrupperinger med hhv. 10, 

19, 36 og 127 grupper, som danner udgangspunkt for anvendelsen af DB07 i Danmarks Statistiks offentliggørelser. De fire standardgrupperinger 

afspejler et stigende detaljeringsniveau i opdelingen. Kodestrukturen knytter sig til koderne i DB07 og angiver, hvor i DB07 man befinder sig. 10- 

grupperingen anvender etcifrede løbenumre, mens 19-grupperingen anvender ét bogstav, 36-grupperingen anvender et til to bogstaver og 127- 

gruppe¬ringen femcifret. På www.dst.dk/db kan man se sammenhængen imellem standardgrupperingerne og de sekscifrede branchekoder. På 

www.dst.dk/db findes et link til tidligere versioner af Dansk Branchekode. 

Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel 

10 19 36 127 10 19 36 127 

1 A A Landbrug, skovbrug og fiskeri CH Metalindustri 

01.00.0 Landbrug og gartneri 24.00.0 Fremst. af metal 

02.00.0 Skovbrug 25.00.0 Metalvareindustri 

03.00.0 Fiskeri CI Elektronikindustri 

2 Industri, råstoffer, forsyning 26.00.1 Fremst. af it-udstyr 

B B Råstofindvinding 26.00.2 Fremst. af andet elektronisk udstyr 

06.00.0 Indvinding af olie og gas CJ Fremst. af elektrisk udstyr 

08.00.9 Indvinding af grus og sten 27.00.1 Fremst. af elektriske motorer mv. 

09.00.0 Service til råstofindvinding 27.00.2 Fremst. af ledninger og kabler 

C Industri 27.00.3 Fremst. af husholdningsapp. 

CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri CK Maskinindustri 

10.00.1 Slagterier 28.00.1 Fremst af motorer, vindmøller 

10.00.2 Fiskeindustri 28.00.2 Fremst. af andre maskiner 

10.00.3 Mejerier CL Transportmiddelindustri 

10.00.4 Bagerier, brødfabrikker mv. 29.00.0 Fremst. af motorkøretøjer 

10.00.5 Anden fødevareindustri 30.00.0 Fremst. andre transportmidler 

11.00.0 Drikkevareindustri CM Møbel og anden industri mv. 

12.00.0 Tobaksindustri 31.00.0 Møbelindustri 

CB Tekstil- og læderindustri 32.00.1 Fremst. af medicinsk udstyr 

13.00.0 Tekstilindustri 32.00.2 Fremst. af legetøj mv. 

14.00.0 Beklædningsindustri 33.00.0 Rep. og inst. af maskiner mv. 

15.00.0 Læder- og fodtøjsindustri D D Energiforsyning 

CC Træ- og papirindustri, trykkerier 35.00.1 Elforsyning 

16.00.0 Træindustri 35.00.2 Gasforsyning 

17.00.0 Papirindustri 35.00.3 Varmeforsyning 

18.00.0 Trykkerier mv. E E Vandforsyning og renovation 

CD 19.00.0 Olieraffinaderier mv. 36.00.0 Vandforsyning 

CE Kemisk industri 37.00.0 Kloak- og rensningsanlæg 

20.00.1 Fremst. af basiskemikalier 38.00.0 Renovation og genbrug 

20.00.2 Fremst. af maling og sæbe mv. 39.00.0 Rensning af jord og grundvand 

CF 21.00.0 Medicinalindustri 3 F F Bygge og anlæg 

CG Plast-, glas- og betonindustri 41.00.0 Byggeentreprenører 

22.00.0 Plast- og gummiindustri 42.00.0 Anlægsentreprenører 

23.00.1 Glasindustri og keramisk industri 43.00.1 Bygningsinstallation 

23.00.2 Betonindustri og teglværker 43.00.2 Bygningsfærdiggørelse 

43.00.9 Murere mv. 



Standardgruppe Titel Standardgruppe Titel 

10 19 36 127 10 19 36 127 

4 Handel og transport mv. 8 Erhvervsservice 

G G Handel M Videnservice 

45.00.1 Bilhandel MA Rådgivning mv. 

45.00.2 Bilværksteder mv. 69.00.1 Advokatvirksomhed 

46.00.1 Agenturhandel 69.00.2 Revision og bogføring 

46.00.2 Engrosh. med korn og foderstof 70.00.0 Virksomhedskonsulenter 

46.00.3 Engrosh. føde-, drikke-, tobaksvarer 71.00.0 Arkitekter og rådg. Ingeniører 

46.00.4 Engrosh. med hushold.artikler MB 72.00.0 Forskning og udvikling 

46.00.5 Engrosh. med it-udstyr MC Reklame og øvrig erhvervsservice 

46.00.6 Engrosh. med andre maskiner 73.00.0 Reklame- og analysebureauer 

46.00.7 Anden engroshandel 74.00.0 Anden videnservice 

47.00.1 Supermarkeder og varehuse mv. 75.00.0 Dyrlæger 

47.00.2 Specialbutikker med fødevarer N N Rejsebureauer, rengøring mv. 

47.00.3 Tankstationer 77.00.0 Udlejn. og leasing af materiel 

47.00.4 Detailhandel m. elektronik 78.00.0 Arbejdsformid., vikarbureauer 

47.00.5 Detailhandel m. hushold.artikler 79.00.0 Rejsebureauer 

47.00.6 Detailhandel m. fritidsprodukter 80.00.0 Vagt og sikkerhedstjeneste 

47.00.7 Detailh. med beklædning og fodtøj 81.00.0 Ejendomsservice mv. 

47.00.8 Internethandel, postordre mv. 82.00.0 Anden operationel service 

H H Transport 9 Off. adm, undervisn., sundhed 

49.00.1 Regional- og fjerntog O O Offentlig adm., forsvar og politi 

49.00.2 Lokaltog, bus og taxi mv. 84.00.1 Offentlig administration 

49.00.3 Fragtvognmænd og rørtransport 84.00.2 Forsvar, politi og retsvæsen 

50.00.0 Skibsfart P P Undervisning 

51.00.0 Luftfart 85.00.1 Grundskoler 

52.00.0 Hjælpevirksomhed til transport 85.00.2 Gymnasier, erhvervsskoler 

53.00.0 Post og kurertjeneste 85.00.3 Videregående udd.institutioner 

I I Hoteller og restauranter 85.00.4 Voksenundervisning mv. 

55.00.0 Hoteller mv. Q Sundhed og socialvæsen 

56.00.0 Restauranter QA Sundhedsvæsen 

5 J Information og kommunikation 86.00.1 Hospitaler 

JA Forlag, tv og radio 86.00.2 Læger, tandlæger mv. 

58.00.1 Forlag QB Sociale institutioner 

58.00.2 Udgivelse af computerspil mv. 87.00.0 Plejehjem mv. 

59.00.0 Prod. af film, tv og musik mv. 88.00.0 Daginstitutioner, -centre mv. 

60.00.0 Radio- og tv-stationer 10 Kultur, fritid, anden service 

JB 61.00.0 Telekommunikation R R Kultur og fritid 

JC It- og informationstjenester 90.00.0 Teater, musik og kunst 

62.00.0 It-konsulenter mv. 91.00.0 Biblioteker, museer mv. 

63.00.0 Informationstjenester 92.00.0 Lotteri og andet spil 

6 K K Finansiering og forsikring 93.00.1 Sport 

64.00.1 Pengeinstitutter 93.00.2 Forlystelsesparker mv. 

64.00.2 Kreditforeninger mv. S S Andre serviceydelser mv. 

65.00.0 Forsikring og pension 94.00.0 Organisationer og foreninger 

66.00.0 Finansiel service 95.00.0 Rep. af husholdningsudstyr 

7 L L Ejendomshandel og udlejning 96.00.0 Frisører, vaskerier mv. 

68.00.1 Ejendomsmæglere mv. 97.00.0 Private husholdn. med ansatte 

68.00.2 Boligudlejning 99.00.0 Intern. organisat. og ambassader 

68.00.3 Udlejning af erhvervsejendomme 11 X X 99.99.9 Uoplyst aktivitet 


Definitioner og ordforklaringer 


Abort, legal 

Abortkvotient, samlet 

Affald 

Afgang (fra uddannelse) 

Afgiftsangivet 

omsætning 

Afgørelse 


Aids 

Aktieindeks 

Aktieselskab 

Aktiver 

Aldersbetinget 

fertilitetskvotient 

Almengymnasiale 

uddannelser 

En fremkaldt abort foretaget i overensstemmelse med gældende lov. 

Det antal legale aborter, som ville blive foretaget på 1.000 kvinder i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) der i hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som angivet 

ved årets aldersbetingede abortkvotienter. 

Affald er ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter 

at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. 

Består i uddannelsesstatistikken af personer, som har fuldført en almen- eller erhvervskompetencegivende 

eksamen, og personer, som har forladt uddannelsen 

uden en kompetencegivende eksamen. 

Omfatter salg på hjemmemarkedet af afgiftspligtige varer og tjenesteydelser, samt 

den afgiftsfri eksport mv. I den afgiftspligtige salgsværdi indgår told- og punktafgifter, 

hvorimod moms og registreringsafgift (biler) ikke er medregnet. 

Resultatet af en retshandling foretaget på baggrund af en sigtelse. Afgørelsen kan 

fx være ubetinget eller betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller frifindelse. 

Omfatter i nationalregnskabssammenhæng lønninger af enhver art, dvs. også akkord- 

og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til 

pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. Der 

medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens nationalitet. 

Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, 

fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark (danske residenter). 

Se også Løn/fortjeneste. 

Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom) er 

slutstadiet af hiv-infektionen. På dette stadium vil immunforsvaret fungere så dårligt, 

at en lang række sygdomme vil kunne forekomme. Se også Hiv. 

Benyttes til at vurdere den generelle udvikling på aktiemarkedet. Aktieindeks udtrykker 

værdistigningen af en kontantformue placeret i en aktieportefølje, hvis 

sammensætning afspejler sammensætningen af massen af børsnoterede aktier. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter personligt 

for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af deltagerne 

tilvejebragte aktiekapital. 

Et regnskabsmæssigt udtryk for formueværdi. Aktiver modsvares af passiver. 

Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i 

den pågældende aldersklasse i middelfolketallet eller 1.-juli-folketallet (anvendes 

fra 1989). 

De almengymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker over 

matematisk og sproglig studentereksamen, hf-eksamen og matematisk og sprogligt 

studenterkursus. 



Almindelig fri handel 

Ammekøer 

Ammonium 

Analfabetisme 

Andelskasse 

Anden ejer 

Andre løbende 

overførsler 

Andre løbende 

overførsler til 

og fra udlandet 

Anke og kære 

Anlægsaktiver 

Anmeldelse 

Anpartsselskab 

Arbejder 

Arbejdsbetinget 

lidelse 

Arbejdsformidling 

Arbejdsfunktion 

Arbejdsløse 

Arbejdsløshedskasse 

Omsætning af ejendomme, bortset fra familiesalg og tvangsauktion mv. 

Køer, der normalt ikke malkes, men dies af kalve til opdræt af kødrace. 

NH 4 

er den kemiske betegnelse for ammonium. NH 4 

opstår fx, når landbruget 

spreder ammoniakholdigt gylle på landbrugsjorden. NH 4 

bidrager til forsuring. 

Når et menneske over 15 år hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om 

vedkommende hverdag. 

Lokalt pengeinstitut som modtager indskud fra og yder kredit til medlemmerne. 

Omfatter statslige, kommunale og selvejende institutioner samt foreninger 

Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. 

Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og service, 

selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere 

er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import 

af tjenester, henført til denne gruppe. 

En afgørelse i første instans kan eventuelt forelægges en højere retsinstans, dvs. 

landsretterne eller højesteret, til fornyet afgørelse. 

Den del af de samlede aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for selskabet. 

En lovovertrædelse anmeldt til politiet eller som på anden måde er kommet til 

politiets kundskab. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte indskudskapital. 

Ansatte mandlige og kvindelige arbejdere samt medarbejdende mestre, der i almindelighed 

deltager i håndværksfaget. Omfatter faglærte arbejdere, lærlinge, EUelever 

og ikke-faglærte. 

Enhver sygdom, som er – eller formodes at være – opstået som følge af påvirkninger 

i arbejdsmiljøet. 

Den statslige arbejdsformidling udføres af AF-kontorerne. AF-kontorernes arbejdsformidling 

udgør en del af den samlede pladsomsætning på arbejdsmarkedet. 

Om den kommunale arbejdsformidling, som indførtes i 1990, foreligger ingen 

statistik. 

Arbejdsfunktionen angiver, hvilket arbejdsområde en person er beskæftiget med. 

Se Fuldtidsledige. 

En af staten anerkendt forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, 

der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig økonomisk 

bistand i tilfælde af ledighed. For at blive statsanerkendt skal kassen opfylde nogle 

betingelser; bl.a. har det siden 01.01.1985 været en betingelse, at der er mindst 

5.000 medlemmer. Det har medført en række sammenlægninger af mindre kasser. 



Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP) 

Arbejdsmarkedsplacering 

Arbejdsomfang 

Arbejdsstandsning 

Arbejdssteder og job 

ultimo november 

Arbejdsstyrke 

Arbejdsulykke 

Areal 

Bachelor 

Basispriser 

BEC 

Bedrift 

Befolkningstilvækst 

ATP er en obligatorisk aldersforsikring for lønmodtagere i alderen 16–66 år med 

mindst ni timers ugentlig arbejdstid. 

Arbejdsmarkedsplacering dannes ved først at udskille de ledige, herefter afgrænses 

personer som uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, pensionister, modtagere 

af overgangsydelse samt personer på orlov. Disse personer klassificeres som 

uden for arbejdsstyrken. Tilbage er de beskæftigede. Metoden er modificeret, således 

at personer, der er i gang med en uddannelse, udskilles først og placeres 

under uddannelse uanset personens arbejdsmarkedsplacering. 

For forsikrede personer er arbejdsomfanget beregnet ud fra forsikringskategorien. 

Således betragtes heltidsforsikrede som heltidsbeskæftigede og deltidsforsikrede 

som deltidsbeskæftigede. For ikke-forsikrede personer beregnes arbejdsomfanget 

ud fra det indbetalte ATP-beløb og ansættelseslængden. 

De mest almindelige udtryk for arbejdsstandsninger er strejker og lockouter. I 

statistikken skelnes der ikke mellem rets- og interessetvister eller mellem overenskomstmæssige 

og overenskomststridige arbejdsstandsninger. 

Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, hvor der er 

henført jobs til på dette tidspunkt. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere 

og dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

Summen af beskæftigede og arbejdsløse. 

Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde på arbejdspladsen, der har 

medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. 

Areal omfatter i boligstatistikken en bygnings samlede etageareal af samtlige etager 

i bygningen, målt til ydersiden af ydervæggene, samt areal i tagetagen, der kan 

udnyttes, men eksklusive kælderareal. 

Bacheloruddannelsen varer tre år, og den blev indført ved bachelorreformen i 

1993. Bacheloruddannelsen bygger oven på de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale 

uddannelser, og den er en forudsætning for master-, kandidat- og 

ph.d.-uddannelserne. 

Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive produktskatter, 

netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også værditilvækst 

kan defineres i basispriser (s.d.). 

Classification by Broad Economic Categories. Udarbejdes af FN. 

Landbrugs- eller gartneribedrift. Teknisk-økonomisk enhed, der omfatter det areal 

med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, der af bedriftens indehaver betragtes 

som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller flere 

selvstændigt vurderede landbrugsejendomme og/eller en eller flere dele af selvstændigt 

vurderede landbrugsejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes 

under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer betragtes 

som hørende til den bedrift, der har forpagtet eller lejet arealet. 

Fødte og indvandrede minus døde og udvandrede. 



Beskæftigede 

Beskæftigelsesfrekvens 

Betinget frihedsstraf 

Bilrådighed 

Bistand til 

børn og unge 

Bolig 

Bolig- eller 

erhvervsenhed 

Boligstøtte 

Brugte biler 

Bruttoavance 

Bruttoenergiforbruget 

Bruttofaktorindkomsten 

Bruttofortjenesten 

Bruttoledighed 

De beskæftigede består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

For at blive klassificeret som beskæftiget skal man udføre et arbejde mod en 

form for betaling i mindst en time i referenceperioden. Endvidere vil personer, der 

i referenceperioden er midlertidigt fraværende (pga. sygdom, ferie, orlov mv.), 

blive betragtet som beskæftiget. En lønmodtager skal have en fast tilknytning til en 

arbejdsgiver for at blive betragtet som midlertidigt fraværende. 

Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede i alderen 16-64 år i procent af 

den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

En domfældelse, hvor frihedsberøvelsen kun iværksættes, hvis personen inden for 

en vis prøvetid begår et nyt strafbart forhold eller overtræder vilkår fastsat af retten. 

En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller 

flere personbiler eller varebiler, uden at ejeren har tilknytning til en erhvervsvirksomhed 

eller firmabil til rådighed. 

Hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service vedrørende 

børnefamilier med særlige behov. Omfatter anbringelse uden for eget hjem 

med eller uden forældres samtykke samt visse forebyggende foranstaltninger. 

Et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstændig 

adgang samt beliggende i en permanent bygning. 

En boligenhed eller en erhvervsenhed i en bygning defineres som et værelse eller 

flere sammenhængende værelser med tilhørende øvrige rum, anvendt til beboelse 

eller erhverv, eventuelt til både beboelse og erhverv. Der kræves selvstændig adgang 

fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang- eller trappearealer. 

Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt i overensstemmelse 

med ovenstående krav om selvstændig adgang. 

Hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomstog 

boligforhold kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder 

o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist. Boligydelse 

kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig 

samt bofællesskaber. 

Køb af brugt bil omfatter køb ved genregistrering af tidligere registreret bil, herunder 

importeret brugt bil, eller ved ejerskifte af allerede registreret bil. 

Bruttofortjeneste i pct. af omsætning. 

Den mængde energivarer, der er til rådighed efter konvertering i raffinaderier og 

inden konvertering i el-, gas- og fjernvarmeværker. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. Er lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og underentrepriser. 

Den registrerede ledighed inklusive de aktiverede, der vurderes at være jobklar. 



Bruttonationalproduktet 

i 

markedspriser 


i udvalgte lande 

Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser 

at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. Dette 

begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud 

af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. Endelig 

kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i 

køberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. 

Bruttonationalprodukt pr. indbygger er opgjort som indeks i forhold til gennemsnittet 

af EU27=100. Hvis indekset for et land er højere end 100, betyder det, at 

det pågældende lands BNP pr. indbygger er højere end EU-gennemsnittet og omvendt. 

BNP pr. indbygger omregnet med købekraftpariteter udtrykker mængdemæssige 

forskelle mellem lande, da der ved omregning er taget højde for forskelle i prisniveauet 

mellem landene. 

Omregning med valutakursen tager imidlertid ikke fuldt ud hensyn til forskelle i 

prisniveauet i de lande, der sammenlignes. Det medfører, at BNP overvurderes i 

lande med højt prisniveau og undervurderes i lande med lavt prisniveau. 

Bruttonationalindkomsten 


Bruttoopsparingen 

Bruttooverskud af 

produktion i 

offentlig forvaltning 

og service 

Bruttooverskud af 

produktionen og 

blandet indkomst 

Bruttoreproduktionstal 

Bruttotonnagen (BT) 


i basispriser 

Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage formueindkomst 

samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet. 

Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af 

privat og kollektivt forbrug. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringer 

plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. 

Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det offentliges 

produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttooverskuddet pr. 

definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af fast realkapital, 

i offentlig forvaltning og service. 

Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter, 

netto, og aflønning af ansatte. 

Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås nettooverskud af produktionen 

og blandet indkomst, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde i egen 

virksomhed og til forrentning af kapital mv. 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder sætter i verden i løbet af de fertile 

aldre 15-49 år, hvis ingen af dem dør, før de er fyldt 50 år, og de i hver aldersklasse 

føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Er et ubenævnt tal, der er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. 

Dette mål har nu afløst bruttoregistertonnagen (BRT). 

Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv 

som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser. 

Det er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning 

af ansatte og bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet 

som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som bruttonationalproduktet 

i markedspriser minus produktskatter, netto. 



Bygningens hovedsagelige 

anvendelse 

Bygningsbegrebet 

Byområde 

Bytteforholdet 

Bøger og småtryk 

Børnebidrag 


Børnetilskud 

Cirkulerende 

børsnoterede 

obligationer 

Dagpenge ved 

sygdom eller fødsel 

Svarer til bygningens faktiske anvendelse. I tilfælde af flere anvendelser er den 

anvendelse registreret, der beslaglægger det største etageareal. 

Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, i det væsentligste opført 

af ensartede materialer og i reglen med samme antal etager. 

Omfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 

200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige 

anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende 

Udtryk for forholdet mellem enhedsværdiindekset for eksporten og enhedsværdiindekset 

for importen udtrykt i pct. 

Ikke-periodisk trykte publikationer gjort tilgængelige for offentligheden; bøger er 

defineret som publikationer på mindst 49 sider, mens småtryk er på 5–48 sider. 

Bopælskommunen udbetaler i visse tilfælde (fx efter aftale mellem forældrene, 

eller når bidrag ikke betales rettidigt) forskudsvis børnebidrag (normalbidrag) til 

børn født uden for ægteskab eller til separerede og fraskilte ægtefællers børn, når 

den bidragsberettigede ikke bor sammen med den anden af barnets forældre. Forskudsvis 

udbetaling af børnebidrag dækker ikke de bidrag, der udbetales rettidigt 

af de bidragspligtige uden det sociale udvalgs medvirken. 

Ydelse som udbetales uafhængigt af indkomstforholdene til alle familier med børn 

under 18 år som et fast beløb pr. barn. Ydelsens størrelse afhænger af barnets aldersgruppe 

(0-3 år, 4-6 år, 7-17 år). 

Tilskud som udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra børnetilskud 

til enlige forsørgere med børn under 18 år. Særligt børnetilskud udbetales til 

forældreløse børn, børn af pensionister, børn af enker/enkemænd samt børn født 

uden for ægteskab, hvor ingen er anset som bidragspligtig. 1. april 2000 blev særligt 

børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Siden 1. januar 2001 er særligt 

børnetilskud desuden tildelt familier, hvor mindst én forælder deltager i en SUberettiget 

uddannelse, og i disse tilfælde er tilskuddet indtægtsreguleret. 

Værdien af de udestående obligationer (inkl. statsgældsbeviser, skatkammerbeviser 

og CMO-obligationer) noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i værdipapircentralen. 

Dagpengeydelse som sikring ved indtægtstab pga. sygdom, tilskadekomst, fødsel 

eller adoption. Ordningen omfatter alle erhvervsaktive personer med bopæl og 

skattepligt i Danmark og består for sygedagpengenes vedkommende dels i en obligatorisk 

sikring for alle lønmodtagere fra første fraværsdag, dels i en frivillig sikring 

efter to ugers fravær for selvstændige. 

Statistikken omhandler alene de tilfælde, hvor kommunen udbetaler dagpenge. 

Ved sygdom skal private arbejdsgivere normalt udbetale dagpenge til lønmodtagere 

i de første to uger af fraværsperioden og offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden. 

Dansk oprindelse 

En person har dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger 

og født i Danmark. 



Delpension 

Deltagelsesgrad 

Diskonto 

Disponibel bruttonationalindkomst 



Distriktsblade 

Dødelighedsindeks 

Dødshyppighed 

Effektiv kronekurs 

Efterkommer 

Egenkapital 

Ejendomsvurdering 

Ejendomsværdi 

Ydelse til lønmodtagere og selvstændige i alderen 60–65 år, når visse betingelser 

om bopælstid og arbejdsforhold er opfyldt. Arbejdstiden skal nedsættes til 12–30 

timer pr. uge. Delpensionen beregnes ud fra dagpengesatsen og kan højst udgøre 

82 pct. af indtægtstabet ved arbejdstidsnedsættelsen. 

For hver arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning beregnes en deltagelsesgrad for 

opgørelsesperioden på basis af en registreret startdato, en kendt eller en planlagt 

slutdato og en oplysning om antal timer pr. uge i foranstaltningen. Deltagelsesgraden 

udregnes som forholdet mellem de dage i perioden, som en person deltager 

i en foranstaltning, og periodens dage ganget med forholdet mellem det ugentlige 

antal timer i foranstaltningen og det mulige antal ugentlige timer. 

Rente, beregnet som procentuelt fradrag ved salg eller indløsning af en fordring. 

Nationalbankens diskonto: Nationalbankens basisrente i forhold til hvilken renten 

på mellemværende med pengeinstitutterne fastsættes. 

Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende 

overførsler mv. (netto) til EU’s institutioner og øvrige udland. 

Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og 

opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. 

Periodiske publikationer med begrænset, men varieret tekst, der husstandsomdeles 

gratis. Økonomien er baseret på annoncer. 

Mål for dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved 

beregning er der taget højde for forskellen i aldersdelingen mellem erhvervene. 

Angiver (i 100.000-dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag 

til den næste. Anvendes i dødelighedstavler. 

Indekset for den effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen 

i 25 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den danske 

krone. 

En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, 

og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 

Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, 

vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte 

forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, klassificeres deres børn 

som efterkommere. 

Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser 

og gæld. 

Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering af alle landets faste ejendomme, 

der foretages årligt som baggrund for ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. 

Værdifastsættelse af fast ejendom (jord og bygninger) skete frem til 1996 normalt 

ved vurderinger hvert fjerde år samt ved årsreguleringer. Siden 1998 er værdifastsættelsen 

sket ved årlige vurderinger. Ejendomsværdien består af grundværdi 

og bygningsværdi (forskelsværdi). 



Ejer 

Ejerform 


og tjenester 

Elektronisk handel 

Energi- og ressourceafgifter 

Enfamiliehus 

Enhedsværdiindeks 

Enlig 

Erhverv 


uddannelser 

Erhvervsgymnasiale 

uddannelser 


Erhvervsindkomst 

Omfatter i erhvervsstatistikken ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse i 

firmaet, inkl. medarbejdende ægtefælle. 

Firma med begrænset ansvar mv.: Aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), andelsselskab 

med begrænset ansvar (AmbA). Ansvarligt firma: Enkeltmandsfirma, 

interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab i øvrigt. Øvrige ejere er staten, 

kommunerne, fonde, foreninger og selvejende institutioner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis endeligt 

forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, og 

dels alle tjenester, som danske enheder leverer til udenlandske enheder. 

Salg eller køb baseret på ordrer afgivet via internettet. I visse sammenhænge omfatter 

elektronisk handel også ordrer afgivet via andre computerbaserede netværk, 

eksempelvis i form af EDI (Electronic Data Interchange). 

Afgifter på elektricitet, gas, benzin, naturgas samt visse olieprodukter. Desuden 

afgifter på stenkul, brunkul og koks mv. 

Stuehus til en landbrugsejendom, parcelhus, række-, kæde- eller dobbelthus. 

Enhedsværdiindekset udtrykker ændringer i prisen på de importerede og eksporterede 

varer. 

En enlig person er en person, der ikke lever i par. En enlig under 25 år må ikke 

være hjemmeboende barn (se dette) i forældrenes familier. I indkomststatistikkens 

familietabeller indgår også ikke-hjemmeboende børn, som ved årets slutning var 

fyldt 15 år, i gruppen enlige. Se også Par og Familie. 

Placering af de beskæftigede på erhverv. Grupperingerne af erhvervene følger 

Dansk Branchekode. Se årbogens afsnit om erhvervsgruppering. 

Erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsfagligt grundforløb og erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb. Disse uddannelser er erhvervskompetencegivende, men 

det gælder dog ikke for grundforløbet alene. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis 

murer, tømrer og elektriker. Uddannelserne er en blanding af praktisk 

oplæring på arbejdspladsen og skoleophold. 

De erhvervsgymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og omfatter 

højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 

Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken i alderen 16-64 år i procent 

af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

Omfatter løn o.l., herunder bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

og nettooverskud af selvstændig virksomhed. 

Erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter er holdt ude fra opgørelsen af 

virksomhedsoverskuddet. Bl.a. af denne grund er det ikke muligt direkte at sammenligne 

selvstændiges og lønmodtageres erhvervsindkomster. 

Erhvervspendling 

Factoring 

En person opgøres som erhvervspendler, når vedkommende ikke bor og arbejder i 

samme kommune. 

Ved factoring belåner finansieringsselskabet en kreditors fakturaer. 



Fagblade og 

tidsskrifter 

Faktisk arbejdstid 

Faktorpriser 

Familie 


Periodiske publikationer, der primært henvender sig til målgrupper med fælles 

faglige/økonomiske selektive interesser. Økonomien er baseret på medlemskontingenter, 

abonnementer og eventuelt annoncer. 

Faktisk arbejdstid er den faktiske ugentlige arbejdstid, inklusive evt. faktisk overarbejde. 

Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og 

ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier. Det er det prisniveau, 

bruttofaktorindkomsten (BFI) måles i. BFI kaldes også bruttonationalproduktet 

(BNP) i faktorpriser. 

En eller flere personer, som bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes 

relationer. En familie består af en enlig med eller uden børn, af et par med eller 

uden børn, eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende børn 

(se dette) regnes med til forældrenes familier. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af erhvervs-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. 

I familietabellerne er det summen af indkomster for alle personer i familien. 

Fast ejendom 

Fast realkapital 

Faste 

bruttoinvesteringer 

Fastlønnede 

Ferie- og 

forretningsrejser 

Fertilitet, samlet 

Fertilitetskvotient, generel 

Fertilitetskvotient, 

summarisk 

Selvstændigt matrikuleret ejendom bestående af jord og bygninger. 

Fast realkapital opgøres både brutto og netto alt efter, om der tages hensyn til slid 

og faldende restlevetid for kapitalgoder, der indgår i en produktionsproces. Ved 

bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort 

i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I faste priser er nettobeholdningen lig 

bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital og afspejler 

derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. 

Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) og 

anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar mv. Hertil 

kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. 

Lønmodtagere, hvis løn opgøres på månedsbasis, typisk funktionærer, men fx også 

lønmodtagere ansat på funktionærlignende vilkår uden at være omfattet af funktionærloven. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser med mindst én overnatning. Beskriver danskernes 

rejsemønstre, aldersfordeling, rejsegruppens størrelse, rejsens organisation 

og turisternes samlede udgifter ved rejsen. 

Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile 

aldre fra 15 til 49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i den fertile alder 15-49 år. 

Antal levendefødte pr. år. pr. 1.000 indbyggere. 



Finansielle 

transaktioner 

Finanslån 

Firma 

Flerfamiliehus/ 

etagebyggeri 

Foderenhed (FE) 

Finansielle transaktioner i betalingsbalancen forekommer, når fx den danske stat, 

danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optager lån i udlandet, eller 

danske værdipapirer bliver solgt til udlandet. I begge tilfælde fremkommer der en 

statusforringelse over for udlandet, der modsvares af en stigning i valutareserven. 

Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager afdrag på lån, der er ydet til 

udlandet. Omvendt vil et lån, ydet herfra til personer i udlandet, og de afdrag, som 

her i landet betales på en gæld, man har i udlandet, optræde som en forbedring af 

status, der modsvares af en nedgang i valutareserven. 

Lån optaget i udlandet, typisk i udenlandsk valuta, med en løbetid på mindst et år. 

I erhvervsstatistikken en juridisk enhed, der udøver én eller flere økonomiske aktiviteter 

på én eller flere lokale enheder (virksomheder). 

Typisk en udlejnings- eller ejerlejlighedsejendom, hvor der findes to eller flere lejligheder, 

der tjener som bolig. 

Regningsenhed med udgangspunkt i foderværdien. Fx er 1 foderenhed lig foderværdien 

af 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg, 1,26 kg havre, 

0,92 kg bælgsæd eller 0,59 kg raps. 

En foderenhed for halm beregnes med 5,5 kg hvede-, havre- og triticalehalm, 5 kg 

byghalm eller 7,5 kg rughalm. For grønfoder og rodfrugternes vedkommende er 

omregningen baseret på tørstofindholdet. 

Folkepension 

En social alderspension for alle personer, der opfylder nærmere angivne betingelser 

om dansk indfødsret og bopælstid. Hvis man er født før den 1. juli 1939, kan 

man få folkepension, når man fylder 67 år. Hvis man er født 1. juli 1939 eller senere, 

kan man få folkepension, når man fylder 65 år. 

Forberedende 

uddannelser 

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der begge er indkomstbestemte. 

Grundbeløbets størrelse afhænger af indkomst ved personligt 

arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af ægtefælles/samlevers samlede 

indkomst ud over folke- og førtidspension. 

Ikke-kompetencegivende uddannelser af kortere varighed, der forbedrer grundskolen 

og ungdomsuddannelserne, fx teknisk introduktionskursus og indgangsår 

til social og sundhed samt værkstedskurser. 



Forbrug 

I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget som de private husstandes samlede 

udgifter til varer og tjenester, når hensigten er direkte behovstilfredsstillelse. 

Specielt opgørelsen af boligforbruget for boligejere indebærer visse problemer. I 

forbrugsundersøgelsen er problemet søgt løst ved at beregne en husleje (lejeværdi 

af egen bolig). Beregningen tager udgangspunkt i tilgængelige statistikker over, 

hvor stor huslejen ville være i en tilsvarende udlejningsbolig, altså i en bolig af 

samme størrelse og alder, samme beliggenhed og med samme faciliteter. 

Opdelingen af forbruget følger i hovedsagen de nationalregnskabsmæssige principper 

og bygger på det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95. Efter dette 

system inddeles varer og tjenester efter formål. 

I den mest detaljerede form indgår i forbrugsundersøgelsen ca. 1.200 enkelte forbrugstyper, 

der hver er tildelt en ottecifret kode. I Statistisk Årbog sker offentliggørelsen 

på det to- eller det fire-cifrede niveau, mens detaljerede opgørelser leveres 

på servicebasis. 

Forbrug af fast 

realkapital 

Forbrug i 

produktionen 

Forbrugerbetalte 

magasiner 

Forbrugerprisindekset 

Forbrugerprisindeks, 

1900 = 100 

Forbrug af fast realkapital i årets priser er et mål for den faste realkapitals fysiske 

og tekniske værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. 

Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber. 

Afskrivninger i virksomhedsregnskaber kan tillige indeholde 

et element af omvurdering som følge af prisændringer. 

Beregnes som de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen. I offentlig 

forvaltning og service defineres det som køb af varer og tjenester til løbende forbrug, 

herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier 

samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere betragtes 

en del af anskaffelserne af varige goder til militæret (våbensystemer) fortsat per 

konvention som forbrug i produktionen. 

Periodiske publikationer med informativ og underholdende tekst udgivet ugentlig 

eller sjældnere, primært rettet mod familien/familiemedlemmer. Økonomisk baseret 

på løssalg og annoncer. 

Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfundet. Forbrugerprisindekset 

opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler for 

varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Vægtgrundlaget er baseret 

på nationalregnskabets opdeling af det private forbrug på dansk område kombineret 

med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Frem til 1963 er indekset baseret på materiale fra beregning af detailpristallet, idet 

direkte skatter og kontingenter mv., som indgik i detailpristallet, er trukket ud. 

Herved er beregningsgrundlaget for årene før 1964 tilnærmet de principper, som 

fra 1964 er lagt til grund for forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget i detailpristallet 

var baseret på leveomkostningerne i arbejder- og tjenestemandsfamilier 

ifølge de afholdte forbrugsundersøgelser, mens vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset 

fra 1964 har været baseret på det private forbrug for alle husholdninger. 

Ved sammenkædningen af indeksene i 1964 er der set bort fra disse 

afvigelser, idet de erfaringsmæssigt vil være uden afgørende indflydelse. 





til og fra udlandet 

Forpagtning 


(FoU) 

Forskningsbiblioteker 

Forsyning 

Fortjeneste 

Frivillige bidrag 

til sociale 

sikringsordninger 

Fuldført byggeri 

Fuldtidsbeskæftigede 

Består af renter og udbytter samt den beregnede husleje af ejerbolig. Indtægterne 

omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber 

samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne omfatter 

bl.a. renter af lån i udlandet, udbytter til danske aktier på udenlandske 

hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og datterselskaber 

her i landet. I Indkomststatistikken omfatter formueindkomst nettorenteindtægt, 

herunder også nettorenteindtægt i forbindelse med selvstændig 

virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste ved salg af visse formuegoder og en beregnet 

lejeværdi af egen bolig. 

Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, 

selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, 

aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende måde fremkommer 

renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, moderselskaber 

osv. 

Leje af et areal. 

FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den 

eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. 

Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. 

FoU-begrebet omfatter tre typer af aktiviteter: grundforskning, dvs. eksperimenterende 

eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse 

uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning som er eksperimenterende 

eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse, og 

hvor arbejdet primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Endelig omfatter 

begrebet også udviklingsarbejde, som er systematisk arbejde baseret på anvendelse 

af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det 

formål, at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, 

systemer eller tjenesteydelser. 

Alle biblioteker, som i det væsentlige er finansieret med offentlige midler, og som 

ikke er folke- eller skolebiblioteker eller knyttet til folkebibliotekssektoren. 

Industriens salg af egen produktion + import ÷ eksport. 

Se Løn. 

Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, 

at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger omfatter 

bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, hovedsageligt 

fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig ordningen. 

Byggeri, hvortil der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig ibrugtagningstilladelse, 

eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset om der foreligger 

en ibrugtagningstilladelse. 

Udtrykker den samlede præsterede arbejdsmængde målt i fulde arbejdsår. Ansatte, 

der arbejder på deltid eller kun har været ansat en del af året, indgår med en 

tilsvarende brøkdel. Beregnes på grundlag af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension 

(ATP), som varierer forholdsmæssigt med arbejdstidens længde. 




Personer klassificeres som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden ikke er i arbejde, 

men er til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger arbejde. Statistikken 

over registrerede arbejdsløse (CRAM) udarbejdes i bedst mulig overensstemmelse 

hermed. 

I CRAM beregnes en persons ledighed ud fra antal ledige timer i ugen. Antallet af 

fuldtidsledige beregnes ved at multiplicere antallet af personer, der har været ledige 

i perioden med deres gennemsnitlige ledighedsgrad. 

I den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) opgøres antallet af ledige som 

de personer, der ifølge CRAM var fuldt ledige i sidste uge i november. 

Fungicider 

Funktionsfordeling 

Fængsel 

Færdselsuheld 

Fødte 

Første instans 

Svampebekæmpelsesmidler, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme. 

Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Den viser, 

hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offentlig forvaltning 

og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige 

tjenester, samfundsmæssige og sociale forhold og erhvervsøkonomiske forhold. 

Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger 

forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Frihedsstraf, som kan idømmes enten på livstid eller på tid fra 30 dage til 16 år. 

Uheld, der er sket på en offentlig tilgængelig vej, plads eller lignende, når uheldet 

står i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte områder, og mindst en 

af de implicerede parter har været kørende. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken 

alle dødsfald, der er en følge af færdselsuheld, og som indtræffer 

indtil 30 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle øvrige 

personer, der efter politiets oplysninger er kommet til skade ved færdselsuheld. 

Levendefødte + dødfødte. 

Omfatter første retsafgørelse i sager ved byretterne og landsretterne, herunder søog 

handelsretten. 

Førtidspension Social pensionsydelse, der efter ansøgning kan tilkendes personer i alderen 18-66 

år. Pension kan tilkendes, når der er tale om en varig nedsættelse af erhvervsevnen 

pga. fysisk eller psykisk invaliditet (helbredsbestemt førtidspension), eller når der 

foreligger et varigt forsørgelsesbehov af sociale og økonomiske grunde (behovsbestemt 

førtidspension). Tildelingskriterierne og de udbetalte beløbsarter varierer 

med pensionsformerne: Højeste, mellemste, almindelig og forhøjet almindelig 

førtidspension samt invaliditetsydelse. 

Genanvendelse 

Generalhandel 

Generel fertilitetskvotient 

Genetillæg 

Gennemsnitlig 

omsætning 

Omfatter genbrug af affald i oprindelig form og genvinding af affald, fx genanvendelse 

af brugte flasker efter skylning og rensning. 

Opgørelse, der i princippet omfatter alle ind- og udførte varer. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år). 

Overtidstillæg, holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg. 

Defineres som den samlede afgiftsangivne omsætning pr. registreringsenhed for 

de enheder, der har været i drift hele året. 



Gennemsnitlige 

antal deltagere 

Godstransportarbejde 

Grundskolen 

Grundværdi 

Guldbeholdning 

Gæld 


Hektar (ha) 

Hensættelser 

Herbicider 

HIV 

Hjemmeboende barn 

Hjælp efter lov om 

aktiv socialpolitik 

Hjælpeenhed 

Hotel 

For AMFORA er det gennemsnitlige antal deltagere for en periode beregnet som 

summen af deltagelsesgraderne inden for gruppen. 

Ét ton transporteret én km. – måles i tonkm. 

Omfatter 1.-10. klasse. 1.-9. klassetrin er obligatorisk. 8.-10. klasse kan også tages 

ved efterskoler. 

Værdiansættelse af jorden til en ejendom. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af guld opgøres til en pris, der er baseret på 

den seneste officielle notering (”gold fixing”) i London. 

Beløb, som en virksomhed eller person skylder. Der skelnes mellem fast gæld i 

form af fx obligationer og løs gæld i form af fx kassekredit og varegæld. 

Værdien af udførslen minus værdien af indførslen. 

1 ha er lig 10.000 m², dvs. 100 ha er lig med 1 km². 

Forpligtelser, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt 

skat og pensionsforpligtelser. 

Ukrudtbekæmpelsesmidler, der benyttes til bekæmpelse af uønsket plantevækst i 

planteavlen. 

HIV (Human Immundefekt Virus) er en virus, som angriber kroppens immunforsvar. 

En person, som er smittet med HIV, vil danne antistoffer mod dette og kaldes 

pga. den positive prøve for antistoffer for HIV-positiv. 

En person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 

som aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, og som ikke 

selv har børn. 

Omfatter hjælpeforanstaltninger i henhold til lovene om aktiv social politik og 

social service i form af kontant støtte, fx hjælp til underhold eller uddannelse (revalidering) 

til familier eller enkeltpersoner, som pga. en social begivenhed er 

kommet i en økonomisk trangssituation uden mulighed for hjælp efter anden lovgivning. 

En særskilt placeret lokal enhed, som producerer hjælpestoffer eller tjenesteydelser 

til de virksomheder, den betjener. 

Virksomhed, der yder ekstra service som fx forplejning til de overnattende gæster. 

Omfatter hoteller, moteller, kroer, feriepensionater, feriecentre, o.l., der tilbyder 

overnatningsmulighed til rejsende. 



Hovedstadsområdet 

Husholdningers 

forbrug 

Husleje 

Husstand 

Hæfte 

Ikke-funktionsfordelte 

udgifter 

Ikke-markedsmæssig 

aktivitet 


IMF 


og tjenester 

Imputerede bidrag til 

sikringsordninger 

Hovedstaden og for perioden 1. januar 1970-1979 følgende 18 omegnskommuner: 

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, 

Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Taarnby, Vallensbæk, 

Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Pr. 1. januar 1980 yderligere syv omegnskommuner: 

Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humle-bæk, Karlebo, 

Greve og Solrød. Fra 1. januar 1999 er Ballerup, Dragør, Høje Taastrup, Ishøj, 

Ledøje Smørum, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg- 

Humlebæk, Hørsholm, Karlebo, Greve og Solrød kommuner udskilt af Hovedstadsområdet 

og opdelt i by/land efter samme principper som øvrige kommuner i 

landet. 

Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark 

som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges 

udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås husholdningernes 

forbrug på dansk område. 

Det beløb, der lovligt kan afkræves lejeren. Huslejen omfatter ikke varmebidrag, 

ligesom eventuel boligsikring ikke er fratrukket i huslejen. 

Omfatter i forbrugsundersøgelsen de personer, der bor sammen og har en høj grad 

af fælles økonomi. Logerende mv. danner egne husstande. I befolkningsstatistikken 

består en husstand af den eller de personer, der bor på en adresse. 

Frihedsstraf, som kan idømmes fra syv dage til seks måneder. Personer, der udstår 

hæftestraf, har særlige rettigheder i forhold til personer, der udstår en fængselsstraf. 

Denne hovedgruppe indeholder i offentlige finanser især rentebetalinger og andre 

omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. Betaling 

af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er finansieret 

ved låntagning snarere end ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter er ikke 

knyttet til de løbende aktiviteter og kan derfor ikke entydigt klassificeres til en 

særlig funktion. 

Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger 

eller af private husholdninger med henblik på eget forbrug. 

Alle lande, der ikke er vestlige lande. 

International Monetary Fund – Den Internationale Valutafond. Reservestillingen i 

IMF opgøres som forskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver over for 

IMF. Det vil sige forskellen mellem det af Danmark indbetalte beløb til IMF og 

IMF’s beholdning af danske kroner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte), som mod betaling eller gratis definitivt 

får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, og dels alle tjenester, 

som udenlandske enheder leverer til danske enheder. 

Beregnet bidrag fra tjenestemænd m.fl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent 

pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den 

udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. 



Indirekte målte 

finansielle formidlingstjenester 

(FISIM) 


Indkomsten 

Indkomsten i 

markedspriser 

Indkomsterstattende 

ydelser 

Indtægter fra jord 

og rettigheder 

Indvandrer 

Innovation 

Input-output 

For de fleste producenter kan værdien af deres produktion opgøres direkte med 

udgangspunkt i de indtægter, de har i forbindelse med salget af ydelser. Når det 

gælder producenter af visse typer af finansielle formidlingstjenester er denne 

fremgangsmåde kun anvendelig for de indtægter, der opnås i form af provisioner 

og gebyrer, men ikke for de, der opnås ved at den rentesats der anvendes ved udlån 

er højere end den der anvendes ved indlån (rentemarginalen). Om den del af 

betalingen for finansielle formidlingstjenester, der opnås gennem rentemarginalen, 

anvender nationalregnskabet betegnelsen indirekte målte finansielle formidlingstjenester 

eller forkortelsen FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly 

Measured). Det er typisk i forbindelse med banklån og bankindskud, at en del af 

betalingen sker i form af FISIM, hvorimod der f.eks. ikke forekommer FISIM i forbindelse 

med realkreditlån. FISIM indgår i nationalregnskabet som enhver anden 

produceret tjenesteydelse, dvs. den samlede tilgang, der består af indenlandsk 

produktion og import, er lig med den samlede anvendelse, der består af forbrug i 

produktionen, privat forbrug og eksport. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af erhvervs-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. . I familietabellerne 

er det summen af indkomster for alle personer i familien. 

Er i nationalregnskabssammenhæng lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. 

Denne dannes i nationalregnskabssammenhæng ved fra bruttonationalproduktet i 

markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte 

(netto) til udlandet. 

Omfatter kontanthjælp efter lov om aktiv social politik mv., arbejdsløshedsdagpenge 

o.l., sygedagpenge, offentlige pensioner, efterløn mv., orlovsydelser, stipendier 

og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Renteindtægter indgår ikke 

i overførselsindkomsten. 

Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l. 

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og 

født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysning om nogen af forældrene, og personen 

er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

Innovation er selve introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede produkter, 

produktionsprocesser eller markedsføringsmetoder, samt væsentligt organisatoriske 

ændringer. Forskning og udvikling er altid en del af virksomhedens samlede 

innovationsaktiviteter. 

En input-output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur 

og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som en 

yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for hhv. varer og 

tjenester, produktion og indkomstdannelse. 

Input-output tabellen udgør derfor en integreret del af nationalregnskabsstatistikken 

og er konsistent med nationalregnskabets data i såvel det enkelte år som over 

tid. 



Insekticider 

Installationsmangler 

Interessentskab 

Investering 

Investeringer, netto 

It-sektoren 

Joule 


Insektbekæmpelsesmidler, der benyttes i planteavl. 

En bolig har installationsmangler, hvis den mangler toilet, bad og/eller centralvarme. 

Et selskab med to eller flere deltagere, der har indgået en aftale om i forening at 

drive økonomisk virksomhed. Deltagerne er fuldt ansvarlige over for virksomhedens 

kreditorer. 

Anskaffelser minus salg af fast ejendom og driftsmidler. 

Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger mv.) 

og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Tilgang opgøres til anskaffelsespris 

før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel købte som 

leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen. 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært 

er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan statistisk opdeles i 

fire undergrupper, nemlig it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itkonsulentydelser. 

Disse grupper kan igen underopdeles på i alt 35 enkeltbrancer, 

heraf 16 industribrancher, ni engroshandelsbrancher, en telekommunikationsbranche 

og ni brancher inden for konsulentydelser. 

Måleenhed for energi (GJ = 1 mia. joule). 

I offentlige finanser omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning 

og service. Kapitalakkumulation opgøres som: 

Faste nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) = faste bruttoinvesteringer 

Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto) + køb af jord og rettigheder 

(netto) = kapitalakkumulation 

Kapitalapparat 




Kapitelstakster 

Kommanditselskab 

Se Fast realkapital. 

Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægsog 

investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende 

ydelser, oftest af engangskarakter. 

Omfatter transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige 

sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. 

Der kan være tale om investeringstilskud til eller fra EU's institutioner og arv. 

Gennemsnitlige producentpriser opnået ved salg af korn (byg og hvede) fra høstens 

begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksterne beregnes 

af Danmarks Statistik og anvendes hovedsagelig i forbindelse med forpagtningskontrakter. 

Et selskab, hvor en eller flere af deltagerne hæfter solidarisk og med hele deres 

formue for selskabets forpligtelser (komplementarerne), mens de øvrige deltagere 

kun hæfter med et bestemt beløb (kommanditisterne). 



Kommuner, amter 

og regioner 

Kontantpris 

Korrektioner i 

befolkningsregnskab 

Danmark var indtil 1. januar 2007 inddelt i 271 kommuner; de 268 kommuner 

udgør 13 amter. Bornholms regionskommune samt København og Frederiksberg 

kommuner var uden for den amtskommunale inddeling. Christiansø, der er uden 

for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet. Fra 1. januar 2007 

er Danmark inddelt i 98 kommuner og fem regioner. 

Kontant udbetaling på en ejendom med tillæg af kursværdien af prioriteterne. 

Omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere og er desuden en afstemningspost, 

hvori indgår annulationer af hændelser i foregående periode. 


uddannelser 

Kriminalforsorgen 

Kriminalitetshyppighed 

Kursreguleringer 

Kvantumindeks 

Kvartil (nedre og øvre) 

De korte videregående uddannelser omfatter uddannelser med en længde op til to 

år oven på den almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelse. Korte videregående 

uddannelser er fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent. 

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager driften af åbne og lukkede anstalter, 

arresthuse og den fri kriminalforsorgs afdelinger. 

I undersøgelsen af kriminalitet og national oprindelse opgøres de aldersbetingede 

kriminalitetshyppigheder for de forskellige herkomstgrupper (indvandrer, efterkommer 

eller dansk) som indekstal, hvor 100 angiver landsgennemsnittet (dvs. 

talværdier over 100 angiver, at hyppigheden er over gennemsnittet). Endvidere er 

kriminalitetshyppighederne aldersstandardiseret, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. 

Ændringer i værdien af aktier, obligationer og pantebreve, som følge af renteændringer 

siden sidste opgørelse. 

Kvantumindekset udtrykker de mængdemæssige ændringer i import og eksport. 

Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet, og 75 

pct. har en indkomst, der ligger over. 

Øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne i 75 pct. med en indkomst, der 

ligger under, og 25 pct., der ligger over. 

Kvartilfordeling 

Kvotienter 

Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststørrelse opgøres det, hvor 

stor en andel af indkomstmassen, hver fjerdedel af indkomstmodtagerne råder 

over. 

Kvotienter inden for befolkningsstatistikken: 

Aldersbetingede: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse 

pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Kvotienterne på femårs-aldersklasserne 

er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de enkelte 

étårs-aldersklasser af kvinder i de fertile aldre, hvorved man fjerner virkningerne 

af forskydningerne fra år til år i kvindernes aldersfordeling inden for de enkelte 

femårs-aldersklasser. 

Generelle: Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser, dvs. 15- 

49 år. 

Summariske: Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere. 



Kvælstofilter 

Kvælstofoxider (NOx) 

Køb af bygninger, 

netto 

NOx er en betegnelse for nitrogenoxider eller på dansk: Kvælstofilter. Det er en 

kemisk forbindelse mellem et nitrogenatom og et eller flere oxygenatomer. Kvælstofilter 

spredes med vinden og bidrager til forsuring af miljøet. 

Forbindelser af kvælstof og ilt, der dannes ved forbrænding. Kvælstofoxider er 

sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til salpetersyre, 

der øger nedbørens surhedsgrad og bidrager til algevækst. 

Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste størrelse, 

minus tilsvarende salg. 

Køb af jord og rettigheder, 

netto 

Købekraftpariteter 

Køretøjkm 


Landbrugssektor 


uddannelser 

Leasing 

Ledige 

Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus 

salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. 

Købekraftpariteter – også kaldet PPP (Purchasing Power Parities) – er forholdet 

mellem forskellige landes priser i de nationale valutaer for de samme varer eller 

tjenester. Købekraftpariteter anvendes først og fremmest ved omregning af BNP og 

andre nationalregnskabsposter til internationalt sammenlignelige størrelser. Ved 

anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der højde 

for forskelle i prisniveauet. Ved omregning med valutakurserne tages der derimod 

ikke fuldt ud højde for forskelle i priserne. Købekraftpariteter anvendes derudover 

til opgørelse af prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Et køretøj, der har flyttet sig en kilometer. 

Omfatter i nationalregnskabsstatistikken rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, 

engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, 

der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige 

besætningsforskydninger samt EU-interventionslagre i Danmark. Består i statistikken 

over offentlige finanser primært af køb af varer til interventionslagre og 

strategiske lagre minus salg fra disse lagre. 

Omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

De lange videregående uddannelser omfatter både master-, kandidat- og ph.d.- 

uddannelser. Masteruddannelser er af længden et til to år, kandidatuddannelser er 

toårig og ph.d.-uddannelser varer tre-fire år. 

Ved leasing køber leasingselskabet typisk et leasingaktiv efter aftale med aktivets 

fremtidige bruger. Herefter leases – eller udlejes – aktivet til brugeren. 

Se Arbejdsløse. 



Ledighedsgrad og 

gennemsnitlig 

ledighedsgrad 

Ved opgørelsen af ledigheden i arbejdsløshedsstatistikken (CRAM) beregnes der 

en ledighedsgrad for hver enkelt af de personer, der har været berørt af ledighed i 

perioden. For forsikrede personer beregnes ledighedsgraden ved at sætte antallet 

af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. 

Hvis en person er arbejdsløshedsforsikret for 37 timer om ugen, og pågældende er 

ledig i 19 timer, vil ledighedsgraden være 0,514; hvis den samme person havde 

været arbejdsløshedsforsikret for 26 timer om ugen, ville ledighedsgraden være 

0,731. 

En person med ledighedsgraden 1 er fuldt ledig, dvs. at den pågældende har været 

ledig i det antal timer, den pågældende er forsikret for i en given periode. På baggrund 

af de enkelte personers ledighedsgrader beregnes en gennemsnitlig ledighedsgrad. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for den gennemsnitlige 

varighed af en ledighedsperiode. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad fås ved at summere ledighedsgraderne i perioden 

og dernæst dividere med antallet af ledighedsberørte personer i perioden. 

Ledighedsprocenter 

Der beregnes ledighedsprocenter for hhv. arbejdsløshedsforsikrede personer og 

for registrerede ledige i alt, dvs. arbejdsløshedsforsikrede inkl. ikke-forsikrede 

ledige. For begge beregninger gælder, at aldersafgrænsningen er 16-64 år (før 

2006: 16-66 år), og at personer på efterløn og overgangsydelse ikke medtages. 

Ledighedsprocenten for registrerede ledige beregnes ved at sætte det gennemsnitlige 

antal ledige i forhold til arbejdsstyrken (RAS). Ledighedsprocenten for forsikrede 

beregnes ved at dividere den gennemsnitlige ledighed i perioden for de personer, 

der samtidig er forsikrede ultimo perioden, med antallet af forsikrede personer 

ultimo perioden. 

Levendefødt 

Liniefart 

Luftkvalitet 


Barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller 

græder) uanset svangerskabsperiodens længde. 

Angiver sejlads med skib i faste ruter og i regelmæssige, forud planlagte rundrejser. 

Et mål for koncentrationen af forskellige forurenende stoffer i luften. Ren luft indeholder 

78 pct. kvælstof, 21 pct. ilt og 1 pct. ædelgasser mv. 

Kategorien anvendes i statistikken over offentlige finanser. Påvirker de løbende 

disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. 

Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, tjenestemandspension, 

arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- og 

barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil kommer 

andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. 



Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen og hjælp til udviklingslandene. 

Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner, på indtægtssiden 

støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden Danmarks 

bidrag til EU's budget. 



Løn/fortjeneste 

Lønnen, også kaldet fortjenesten, omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse 

med ansættelsesforholdet, herunder løn og arbejdsgiverbetalte dagpenge 

i forbindelse med sygefravær mv., feriebetalinger og såvel arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag 

til pensionsordninger. 

Se også Aflønning af ansatte. 

Lønmodtagerorganisationer 


Garantifond (LG) 

Lønsum 

Løsøre 

Maksimal 

udjævningsprocent 

Markedsmæssig 

aktivitet 

Markedspriser 

Markedsværdi 

Medianen 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse 

og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål at arbejde for medlemmernes 

fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer 

af en hovedorganisation (fx LO, FTF og AC), mens et mindre antal står uden for 

hovedorganisationerne. 

LG er en lovbestemt sikring af lønmodtagernes krav på løn, feriegodtgørelse mv. i 

tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens ophør eller lign. 

Omfatter den samlede årlige lønudbetaling til alle ansatte på et arbejdssted samt 

eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. 

I beløbet indgår feriegodtgørelse, men ikke pensionsbidrag eller ATP. 

Rørlige ejendele, fx møbler og maskiner. 

Angiver, hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra indkomstmodtagere 

med højere indkomst end den gennemsnitlige til indkomstmodtagere med 

lavere indkomst end den gennemsnitlige for at opnå en præcis ligelig fordeling. 

Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning 

på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste 

herved. 

Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab 

kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). 

For nettotilgangen af børsnoterede obligationer beregnes denne som bruttotilgangen 

til kursværdi fratrukket udtrækninger til pari (kurs 100) og anden afgang 

til kursværdi. 

I en indkomstfordeling er medianen det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at halvdelen har en indkomst, der ligger under beløbet, og halvdelen 

har en indkomst, der ligger over. 

Mellemlange videregående uddannelser er af varigheden to til fire år og efterfølger 

en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Siden 2000 har 

det været muligt at blive professionsbachelor med en mellemlang videregående 

uddannelse, som giver mulighed for videreuddannelse ved masteruddannelser og 

særlige kandidatuddannelser. Mellemlange videregående uddannelser er fx sygeplejerske, 

folkeskolelærer og diplomingeniør. 

Middellevetid Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, 

hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er konstateret 

i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til enhver 

alder. 



Miljøskatter 

Momsregistrerede 

virksomheder 

Naturalisation 

Nettoprisindekset 

Nettoreproduktion 

NH4 

Nitrat 

Normal arbejdstid 

NOx 

Nyregistrerede 

motorkøretøjer 

Obligationer 

Offentlig forvaltning 

og service 

Omfatter afgifter lagt på affald, CO2, SO2, emballage, engangsservice, CFC, bekæmpelsesmidler, 

råstoffer, ledningsført vand, NiCd-batterier og klorerede opløsningsmidler. 

Virksomheder registreret i toldvæsenets register over enheder indeholdelsespligtige 

for merværdiafgift (moms). 

Erhvervelse af dansk statsborgerskab. 

Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer 

og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug, ekskl. indirekte skatter og afgifter 

og inkl. pristilskud. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets opdeling 

af det private forbrug på dansk område kombineret med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Fra januar 2001 er grupperingen af varer og tjenesteydelser 

baseret på den internationale klassifikation for opdeling af husholdningers forbrug 

(COICOP). 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis de 1.000 kvinder fra 0-årsalderen antalsmæssigt reduceres 

svarende til årets dødelighedserfaringer, og de i hver aldersklasse føder netop 

så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Se Ammonium. 

Nitrat er et næringssalt, som i vandmiljøet bidrager til algevækst og forsuring. 

Normal arbejdstid er den sædvanlige ugentlige arbejdstid, inklusive evt. normalt 

overarbejde. 

Se Kvælstofilter. 

Nye motorkøretøjer, der indregistreres første gang. Importerede brugte motor-køretøjer, 

der registreres for første gang i Danmark indgår ikke i opgørelserne, men 

opgøres som brugtbilkøb. 

Efter Værdipapircentralens etablering i 1979 består obligationer ikke længere som 

fysiske enheder. Obligationer prisfastsættes dagligt på Københavns Fondsbørs og 

udstedes i serier af staten, realkreditinstitutterne, andre obligationsudstedende 

institutter eller af erhvervsvirksomheder. 

Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis 

hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester 

og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster. Afgrænsningen af 

den offentlige forvaltning og service skal ses i forhold til de offentligt ejede virksomheder, 

som sammen med den offentlige forvaltning og service udgør den samlede 

offentlige sektor. 



Offentlig 

forbrugsudgift 

Den offentlige forbrugsudgift eller forbrug omfatter driftsaktiviteter i sektoren for 

offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige forbrugsudgift 

kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt forbrug. Opgøres 

fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: 

Aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital = bruttofaktorindkomst (BFI) 

Bruttofaktorindkomst (BFI) + forbrug i produktionen = produktion 

Produktion + sociale ydelser i naturalier ÷ salg af varer og tjenester = offentlig 

forbrugsudgift 

Offentlige kvasi-selskaber 

Offentlige kvasi-selskaber er karakteriseret ved, at deres regnskaber er integreret i 

stats- eller kommuneregnskaberne. Sektoren for offentlig forvaltning og service 

kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser og 

dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers driftsoverskud. Det 

betyder, at disse virksomheder kun indgår i statistikken for offentlig forvaltning og 

service med deres over- eller underskud. 

Det offentliges dækning af kapitaludgifter til fx faste nyinvesteringer i selskaberne 

fremgår dog ikke af statistikken, da der i statistisk forstand er tale om, at det offentlige 

erhverver ejerandelsbeviser. Eksempler på offentlige kvasi-selskaber er 

DSB, kommunale forsyningsvirksomheder og dele af renovationsbranchen. 

Følgende forudsætninger gælder for et offentligt kvasi-selskab: Regnskaberne er i 

stats- eller kommuneregnskaberne; produktionen er markedsbestemt, fremstilles i 

stor skala og sælges hovedsageligt til den private sektor, dvs. indtægter ved salg 

udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter; selskaberne drives erhvervsmæssigt. 

Offentlige udgifter 

til kultur 

Offentlige veje 

Omsætning 

Omsætning mv. 

Omsætningsaktiver 

De offentlige udgifter til kultur omfatter nettodriftsudgifterne under Kulturministeriet 

og uddelingen af tipsmidler til kulturelle formål. Endvidere er kommuners 

og amters nettodriftsudgifter til kultur omfattet. 

Veje, der er under bestyrelse af kommunerne, amtskommunerne eller Vejdirektoratet. 

Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der stammer fra firmaets primære 

drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. afgifter m.m., der 

direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning og 

opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. 

Omsætningen og andre driftsindtægter. 

Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable værdipapirer, 

der ikke er bestemt til vedvarende eje. 

OMXC-aktieindeks Er fondsbørsens totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den 15. 

juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX. 



Opgave-/ 

byrdefordeling 

Belyser med udgangspunkt i opdelingen af offentlig forvaltning og service i stat, 

kommuner og sociale kasser og fonde, hvordan opgaver og finansieringsmæssige 

byrder er fordelt mellem delsektorerne. 

Ved opgavefordelingen inden for det offentlige ses på, hvilken sektor eller myndighed 

der har det direkte ansvar for løsning af opgaven, hvad enten der er tale 

om levering af en ydelse eller en overførsel til borgerne. 

Den opgaveudførende enhed kan i mange tilfælde få udgiften helt eller delvist 

refunderet af andre offentlige myndigheder. 

Byrdefordelingen viser, hvordan den endelige finan-sieringsbyrde er fordelt på de 

forskellige offentlige delsektorer. 

Overordnede 

offentlige tjenester 

Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, 

dvs. at de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. 

Hovedgruppen omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, 

de lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske 

aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede 

salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. 

Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret 

samfund. 

Par 

Parcelhus 

Partikler 

Passiver 

Pengeinstitutter 

Pengemængden 

Personkm 

Persontransportarbejde 

Pesticider 

To voksne personer, der bor på samme adresse udgør et par i familiestatistikken, 

hvis de enten er gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab, eller 

hvis de har fælles børn uden at være gift med hinanden. Desuden medregnes ikkegifte 

par uden fællesbørn, hvis der ikke er andre voksne på adressen, de er af hvert 

sit køn, ikke er søskende, og aldersforskellen er mindre end 15 år. Personer ned til 

16 år kan indgå i et samboende par. Se også Enlig. 

Fritliggende enfamiliehus, der overvejende eller udelukkende tjener som bolig, og 

hvor der som hovedregel kun er èn bolig. 

Betegnelse for partikler, der kan holde sig svævende i luft. I visse situationer defineres 

svævestøv som partikler med diameter mindre end 10 µm. I andre tilfælde 

er svævestøvet defineret som de partikler, der opsamles ved en bestemt procedure, 

og som godt kan omfatte partikler større end 10 µm. 

Regnskabsmæssigt udtryk for hvordan den samlede formue (aktiver) er finansieret. 

Består af danske banker og sparekasser med en arbejdende kapital (egenkapital, 

ansvarlig indskudskapital og indlån) større end 250 mio. kr. 

Pengemængden består af sedler og mønt uden for pengeinstitutsektoren med tillæg 

af husholdningernes, kommunernes og de ikke-finansielle virksomheders indskud 

på anfordring, opsigelse og tid i pengeinstitutterne. 

Transportenhed – en person transporteret en kilometer. 

Måles i personkm. 

Kemiske produkter til bekæmpelse af uønsket biologisk aktivitet, såsom insekter, 

ukrudt og svampe. 



Prioriteter 

Prisindeks for indenlandsk 

vareforsyning 

Prisniveauindeks 

Prisrelation 

Privat forbrugsudgift 

Private kursusudbydere 

Produktionsskatter 

Påbegyndt byggeri 

Realkredit-obligationer 

Recidiv 

Registrerede skibe 

Registreret 

partnerskab 

Rejser 

Rene næringsstoffer 


Lån mod pant i fast ejendom. 

Indekset belyser udviklingen i producenternes og importørernes salgspriser eksklusive 

moms og indenlandske punktafgifter. Vægtgrundlaget, der er baseret på 

nationalregnskabets produktbalance for 1998, er lig summen af import- og produktionsværdierne 

til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter 

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for 

den reelle forskel i prisniveauer mellem lande. I EU-prisundersøgelsen angiver 

prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet af 

EU. Hvis et land har et prisniveauindeks højere end 100, betyder det, at prisniveauet 

i det pågældende land er højere end gennemsnittet i EU og omvendt. 

Forholdet mellem to priser. Anvendes til at belyse udviklingen i forholdet mellem 

et produkts pris og et til produktets fremstilling vigtigt produktionsmiddel. 

Udgøres af summen af det samlede forbrug for husholdningerne og gruppen foreninger, 

organisationer mv., der omfatter den endelige anvendelse af den ikkemarkedsmæssige 

produktion i private forbrugsorienterede, ikke-udbyttegivende 

institutioner. 

Omfatter kursusaktivitet i privat regi, fx private kursusvirksomheder, lønmodtager- 

og arbejdsgiverorganisationer, forvaltningsskoler og en række selvejende 

institutioner, samt kurser i oplysningsforbund, der ikke er i regi af daghøjskoler. 

Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte består 

altovervejende af ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer anvendt i 

produktionen. 

Den fysiske påbegyndelse af byggearbejdet. For erhvervsbygninger til landbrug 

mv. anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet. 

Obligationer udstedt af realkreditinstitutter. 

Ny kriminalitet begået indenfor to år efter: 

1. løsladelse efter endt afsoning og/eller 

2. idømmelse af ubetinget frihedsstraf, der er udstået ved varetægtsfængsling 

og/eller 

3. udståelse/ophævelse af en foranstaltningsdom og /eller 

idømmelse af en fældende afgørelse, der ikke er en ubetinget frihedsstraf 

Skibe på mindst 20 BT i privat eller offentligt eje, dog undtagen Søværnets skibe. 

Registreret partnerskab er en ægteskabslignende relation mellem to personer af 

samme køn. 

Omfatter i betalingsbalancestatistikken indtjening ved udlændinges rejser og ophold 

her i landet og udgifter ved danskeres rejser og ophold i udlandet samt indtægter 

og udgifter ved grænsehandel. 

Gødningsforbruget: Indholdet af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium 

(K) i de enkelte gødninger. 

Omfatter i indkomststatistikken såvel private som erhvervsmæssige renteindtægter. 

I forbrugsundersøgelsen indgår kun private renteindtægter. 



Renteindtægter, 

udbytter mv. 


Reproduktionstallet, netto 

Returpapir 

Råvareprisindekset 

Salg af egne 

produkter 

Salg af varer og 

tjenester 

Samfundsmæssige og 

sociale forhold 

Samlet fertilitet 


Omfatter inden for offentlige finanser – ud over de egentlige nominelle renter, 

dividender o.l. – tillige kursgevinster minus eventuelle tab. 

Omfatter inden for offentlige finanser, såvel egentlige, pålydende eller nominelle 

renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. 

Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. 

Se Nettoreproduktion. 

Indsamlet, delvist renset og oparbejdet brugt papir. 

Indekset belyser udviklingen i priserne for importerede uforarbejdede råvarer og 

brændstoffer og er et delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

Faktureret salg af varer, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, behandlet 

eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds på basis 

af materiale leveret af virksomheden. 

Faktureret salg af varer og tjenester, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, 

behandlet eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds 

på basis af materiale leveret af virksomheden. 

Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes 

til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, 

sundhedsvæsen, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig og 

nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. 

Se Fertilitet, samlet. 

Forbrugsundersøgelsens data fremkommer ved at sammenholde forskellige datakilder. 

Det har derfor også været muligt at opstille et bredere indkomstbegreb 

end i den generelle registerbaserede indkomststatistik. I forbrugsundersøgelsens 

samlede indkomst indgår således bl.a. også indkomst ved sort arbejde, forskellige 

gevinster mv. For selvstændige er evt. virksomhedsrenteudgifter fratrukket. 

Samlet indkomst med 

nettorenter 

Sammenhængende 

socialstatistik 

SDR 

Sigtelse 

SITC 

Samlet indkomst med nettorenter er Indkomst i alt tillagt en beregnet lejeværdi af 

egen bolig og fratrukket renteudgifter. 

Samlet årlig opgørelse over personer, der har modtaget indkomsterstattende ydelser. 

Der kan enten være tale om modtagelse af midlertidige ydelser, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, 

syge/barselsdagpenge, kontanthjælp/revalidering, orlov, aktivering 

– eller om modtagelse af varige ydelser, dvs. folkepension, førtidspension 

eller efterløn/overgangsydelse. I opgørelsen skelnes mellem berørt ydelse, som er 

de ydelsesarter, personen har modtaget i løbet af året, og dominerende ydelse, 

som er den ydelsesart, der inden for året dominerer mht. varighed. 

Særlige trækningsrettigheder i IMF (se IMF). SDR er et internationalt betalingsmiddel, 

som kan benyttes til betalinger mellem centralbankerne indbyrdes og mellem 

centralbankerne og IMF. 

Mistanke om strafbart forhold fremsat af politiet. 

Standard International Trade Classification, udarbejdet af FN. 



Skatkammerbeviser 


Værdipapirer udstedt af staten med tre eller seks måneders løbetid. Skatkammerbeviser 

har ingen påtrykt rente, men den effektive rente bestemmes som forskellen 

mellem priser på købstidspunktet og hovedstolen. Skatkammerbeviser sælges hovedsagelig 

til pengeinstitutterne. 

Defineres i statistikken over offentlige finanser som obligatoriske ydelser, der udskrives 

til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel modydelse. 

I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter og nationalregnskabsgrupper. 

Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige dele af 

nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og afgifters forskelligartede 

påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne opdeles i 

nationalregnskabet i produktions- og importskatter og løbende indkomst- og formueskatter 

samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obliga-toriske gebyrer 

samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen af skatter og 

afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivnings-grundlag. 

Smalfortjeneste 

SO2 


i naturalier 

Spillefilm 

Statsgældsbeviser 

Statsobligationer 

Statsstøttede teatre 

Straffelovsovertrædelser 

Subsidier 

Summarisk 

fertilitetskvotient 

Svovldioxid 

Begrebet er det, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår 

ved en timeløn. 

Se Svovldioxid. 

Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler, som sektoren for 

offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningerne i form af 

hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere visse specifikke produkter 

til husholdningerne. 

Film optaget til forevisning som biograffilm (long film) med en længde på over 

1.600 meter 35 mm film (ca. en times spilletid). Film under 1.600 meter defineres 

normalt som kortfilm (ofte dokumentarfilm). 

Statspapirer med en løbetid på under to år. 

Obligationer udstedt i Danmark af den danske stat. 

Foruden Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne de teatre, som af Teaterrådet i henhold 

til loven om teatervirksomhed får bevilget statsstøtte. 

Omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og 

andre forbrydelser, heraf statsforbrydelser, falsk forklaring, salg af narkotika mv. 

Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder med en markedsmæssig 

produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige 

kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om det er produktsubsidier, 

dvs. tildeles proportionalt med produktion af varer, eller andre 

produktionssubsidier. Dækning af underskud i offentlige kvasi-selskaber klassificeres 

som produktsubsidie. 

Se Fertilitetskvotient, summarisk. 

Svovldioxid (SO2) – på dansk svovltveilte – er en giftig luftart, der fremkommer 

som biprodukt ved afbrænding af fx kul og olie. Svovldioxid spredes med vinden 

og bidrager til forsuring af miljøet. 



Sygesikring 

Ordning, der sikrer alle bosat i Danmark adgang til sygdomsbehandling og sundhedsvæsenets 

faciliteter uanset helbred, alder og indtægt. 

De sikrede kan uanset indtægtsforhold vælge mellem gruppe 1 med bl.a. fast og 

gratis lægehjælp og gruppe 2 med frit lægevalg og reduceret betaling. 

Sælgerpantebrev 

Særlovsovertrædelser 

Søtransport 

Pantebrev med sælger som kreditor og køber af fast ejendom som debitor. 

Lovovertrædelser, som ikke er omfattet af straffeloven, fx overtrædelser af færdselsloven, 

lov om euforiserende stoffer, våbenloven samt skatte- og afgiftslove. 

Kategori i betalingsbalancestatistikken. Indtægterne omfatter dels danske rederiers 

indtjening ved sejlads i udenrigsfart undtagen fragt af varer fra udlandet til 

Danmark, og dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til bl.a. bugsering og 

skibsmæglere. 

Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede havne, og dels udgifter 

til søfragten på importen ved udenlandske rederier. 

Tilgang Omfatter i uddannelsesstatistikken personer, der i løbet af en given periode (1. 

oktober til 30. september det følgende år) tilmelder sig en uddannelse eller en 

uddannelsesgruppe. 

Tiltalefrafald 

Timecharter 

Togkm 

Tonkm 

Tonnage 

Trafikarbejde 

Transportarbejde 

Undladelse i henhold til retsplejeloven af at rejse tiltale i en straffesag, fx hvis sagen 

er bagatelagtig eller over for unge. 

Indtægter ved udlejning af skibe. 

Transportenhed – et tog bevæget en kilometer. 

Transportenhed – et ton gods transporteret en kilometer. 

Angiver kapacitet af et skib. Et mål for tonnagen er bruttotonnagen (BT). 

Antal kørte kilometre. 

En beregning af danske lastbilers transport, som både tager hensyn til godsmængde 

og turens længde. 

Det måles i tonkm, der defineres som et ton gods transporteret en kilometer. 

Trampfart 

Transit/transfer 

lufttrafik 

Udslip 


Udtræk af indkomst 

fra kvasiselskaber 

Angiver sejlads med skibe, der ikke er i linjefart. 

Angiver trafik, der mellemlander. Transit angiver, at rejsen fortsætter med samme 

fly. Transfer angiver, at der skiftes fly. 

Udslip af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. 

Tilladelse til at påbegynde byggeri givet af den kommunale bygningsmyndighed. 

Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder på 

de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning og service, fx 

havnevæsener og Finanstilsynet. 

Ved beregningen af overskuddet indgår de beregnede afskrivninger som en driftsudgift. 

Endvidere indgår statens andel af Nationalbankens overskud. 



Valg, folketingsvalg 

Valg, regionsvalg 

Valg, kommunale 

Valg, menighedsrådsvalg 

Valg, Europa-parlamentet 


Folketingsvalg afholdes med højst fire års mellemrum. 

Regionsvalg afholdes hvert fjerde år. Første gang var i november 2005 med henblik 

på sammensætningen af regionsrådene, der trådte i funktion i forbindelse 

med reformen af den administrative struktur 1. januar 2007. 

Valg til de kommunale råd afholdes hvert fjerde år. 

Menighedsrådsvalg afholdes hvert fjerde år i november måned blandt folkekirkens 

medlemmer. 

Valg til Europa-parlamentet afholdes hvert fjerde år. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af likvide midler, der kan benyttes til betalinger 

over for udlandet. V 

alutareserven består af Nationalbankens guldbeholdning, fordringen på Den Internationale 

Valutafond (IMF) og Den Europæiske Central-bank, reservestillingen 

i IMF og Nationalbankens fordringer på udlandet. 

Vandforsyning 

Vandringsoverskud 

Vandværk 

Vareforbrug 

Vareforbrug mv. 

Varer 

En vandforsyning består af ét eller flere vandværker, én eller flere indvindingsboringer 

og et forsyningsnet. Almene vandforsyninger karakteriseres ved enheder, 

som forsyner mindst ti husstande med drikkevand. 

Nettoindvandring: Indvandring minus udvandring. 

Ved vandværk forstås et vandbehandlingsanlæg med hertil knyttet rentvandsbeholder. 

Råvandstilførslen kan stamme fra én eller flere indvindingsboringer. 

Det forbrug, som medgår til omsætningen i form af rå- og hjælpestoffer, handelsvarer 

og energiprodukter samt direkte udgifter i forbindelse med købet som fx told 

og fragt. 

Vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. 

I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport af varer fob, hvilket 

i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres for påløbne 

fragtomkostninger ved søtransport. 

Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken for en række mindre poster. 

Varetægtsfængsling 


Videregående 

uddannelser 

Vielseskvotient 

Virksomhed 

Frihedsberøvelse iflg. retskendelse for at sikre en sigtet persons tilstedeværelse. 

Vestlige lande omfatter alle EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, 

Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New 

Zealand. 

Alle videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende. Videregående 

uddannelser opdeles i korte, mellemlange og lange alt efter længden på uddannelsen. 

Antal vielser pr. 1.000 indbyggere. 

En lokal økonomisk enhed. 



Virksomme stoffer 

Voksen- og 

efteruddannelse 

Værditilvækst 

Ægtepar 

ØMU-gæld 

Øvrige tjenester 

Bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktive stoffer i de enkelte bekæmpelsesmidler, 

dvs. uden fyldstoffer, vand mv. Mængden af virksomme stoffer varierer med bekæmpelsesmidlet 

(fra ca. 10 pct. til ca. 80 pct. af handelsmængden). 

Omfatter voksen- og efteruddannelse efter afslutning af grundskoleniveauet. Kursusaktiviteten 

sigter mod at erhverve eller vedligeholde kompetencer. 

Værditilvækst beregnes som driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenester. 

I familiestatistikken er et ægtepar to personer, der er gift med hinanden, og som 

bor på samme adresse. 

ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel 

værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1) Sedler og mønt 

samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En mere fuldstændig 

opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi) som offentliggøres i sammenhæng 

med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. Nettogælden 

beregner forskellen imellem de samlede finansielle aktiver og passiver. 

I betalingsbalancen en række transaktioner af løbende karakter, fx vedrørende 

land- og lufttransport, forsikringer og licenser. 


Stikordsregister 

Tal angiver sidetal 


Der henvises til tabeller og ikke tekstafsnit. 


A 

a-kasser 

arbejdsløse 208 

medlemmer 213 

regnskab 298 

aborter 34, 466 

administrativ inddeling 448 

AF-aktivering 93, 95 

afgifter 309 

aflastningsophold, børn og unge 102 

aflønning af ansatte, brancher 282 

aids 87 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 212 

aktier 

børsnoterede 331 

OMXC-indeks 331 

aktieselskaber 378 

aktivering 93, 95, 100 

akvarier 160 

alder, gennemsnit 33 

aldersfordeling 22, 26 

aldersintegrerede institutioner 103, 105-106 

aldrende befolkning 22, 466 

alkoholholdige drikkevarer, forbrug 249 

almen læge 82 

alternativ energi 457, 460 

anbringelser uden for hjemmet 102 

andelsselskaber 378 

andre medier, antal 163 

animalske landbrugsprodukter 

eksport 410, 413 

produktion 240, 413 

økologiske 239, 406 

ankesager 126 

Ankestyrelsen 106 

anlægsarbejder, omkostningsindeks 241 

anlægsregnskab, regioner 298, 300 

anmeldelser, arbejdsskader 89 

annonceomsætning 172 

anpartsselskaber 378 

apoteker 90 

arbejdsbetingede lidelser 89 

arbejdsformidling 448 


arbejdsløshedskasser 208 

indkomst 213 

internationalt 475 (fortsættes) 

arbejdsløse (fortsat) 

køn 206-207, 209 

køn og alder 207 

køn og region 197 

landsdele 206-207 

ledighedsprocent 207-209, 208-209, 466 

oprindelsesland 209 

regioner 206-207 

arbejdsløshedsdagpenge 

modtagere 95, 210 

satser 101 

udgifter 100, 210 

arbejdsløshedsforsikrede 208 

arbejdsløshedskasser 


medlemmer 213 

regnskab 298 

arbejdsløshedsprocent 207-210, 208-210, 466 

internationalt 475 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 99-100, 333 

arbejdsmarkedsbidrag 305 

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 93 

arbejdsmarkedstilknytning 197 

arbejdsmarkedsuddannelse, elever 145 

arbejdsomkostninger 205 

arbejdsskader 88-89 

arbejdsstandsninger 201 

arbejdssteder 381 

beskæftigede 381 

brancher 380 

brancher, region 380 

sektor 381 

arbejdsstyrken 197, 466 


arbejdstid 195, 206 

brancher 283 

arbejdstilladelser 32 

arbejdstimer, brancher 283 

arbejdsulykker 88-89 

areal 447, 466 

benyttelse 450 

byer 450 

bygninger 425-426 

dyrket 405, 409, 450 

forpagtet 405 


jernbane 450 

landsdele 447, 449 

skove 417, 450 

søer 450-451 (fortsættes) 




areal (fortsat) 

vandareal 447, 450-451 

veje 450 

vådområder 450 

øer 449 

økologisk landbrug 407 

arkiver 160 

arresthuse, indsatte 126 

asylsager 32 

ATP 99 

autohandel, service og tankstationer 


regnskab 382-384, 383-384 

aviser 163-164 

B 

badminton, tilskuere 172 

banenet 453 

barselsdagpenge 95, 100-101 

barselsorlov 103 

basketball, tilskuere 172 

bebygget areal 425 

befolkning 247, 447, 466 


byer 20, 23-25, 24-25 

byer, internationalt 470, 486 

erhverv 194 

folketal 20-21, 447, 449 

folketal, internationalt 471, 486 

gennemsnitsalder 33 

kommuner 24-25 


landdistrikter 20 

landsdele 20, 24-25, 449 

levetid 35, 39, 466 

levetid, internationalt 471 

region 24-25, 447 

socioøkonomisk status 196-197, 243 

uddannelsesniveau 147-148 

uddannelsesniveau, internationalt 473 

uddannelsesplacering 146 

udenlandske statsborgere 26-28, 27-28, 33 

værnepligtiges højde 39 

øer 449 

befolkningen, køb på internet 151 

befolkningsfremskrivning 30 

befolkningsprognose 30 

befolkningstilvækst 20, 25, 30 

udenlandske statsborgere 28 

befolkningstæthed 20, 24-25, 447, 466 


begravelse 174 

begravelseshjælp 101 

bekæmpelsesmidler, forbrug 409, 456 

benzinforbrug 458 

beskyttede boliger 104-105 

beskæftigede 195, 381 

arbejdstid 195, 206 

brancher 195-196, 284, 379-380, 466 

bygge og anlæg 195-196, 284, 379-380, 426 

dansk- og udenlandskejede firmaer 382 

finansielle sektor 333 


køn 196 

køn og bopæl 197 

køn og sektor 195 

nationalregnskab 284 

offentlige sektor 100-101, 105, 195-196, 284, 379, 381 

private sektor 195, 202, 284, 379, 381 

sociale institutioner 105 

socioøkonomisk status 196 

beskæftigelse, personer uden ordinær 94 

beskæftigelsesfrekvens 197 

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 93 

betalingsbalance 367-368, 466 


betalingsbalanceopgørelse 367 

betjeningssteder, antal 163 

biblioteker 162 

bilateral udviklingsbistand 320-321 

biler 

alder 427 

antal 427 

bilmærker 428 

familier med 254-255 

nyregistreringer 253 

trafik 430, 432 

biogas 457, 460 

biografer 165-166 

biomasse 455 

bistand til børn og unge 102 

bistand til udviklingslande 320-321 

blankolån 343 

BluRay, familier med 248 

boligbyggeri 

byggeomkostninger 241 

byggetilladelser 424 

bygherreforhold 424 

fuldført 423-424, 426 

påbegyndt 423-424 

boliger 

alder 78, 81 

antal 425 

areal 425-426 

boligstøtte 96, 100 

byggeri 423-424, 426 

ejendomssalg 251-252 

ejerforhold 78, 81 

husstande 77 

installationsforhold 77-79, 78-79, 81, 425 

lejeboliger 78, 81 

opvarmningsforhold 77-78, 425 

regioner 79 

størrelse 78, 81 

tvangsauktioner 252 (forsættes) 




boliger (fortsat) 

type 78-79, 81, 423, 425 

udlejningsforhold 78 

boligforhold 77-81, 78-81, 466 

boligsikring 96, 100 

boligydelse 96, 100 

botaniske haver 160 

botilbud 104-105 

broer, trafik 432 

bruttoenergiforbrug 458 

bruttofaktorindkomst (BFI) 275 

husholdningssektor 279 

landbrug 415 

offentlig forvaltning og service 277 

selskabssektor 278 

bruttoinvesteringer 

brancher 286 


landbrug 416 

nationalregnskab 274, 276, 285-286 

bruttonationalindkomst (BNI) 275 

bruttonationalprodukt (BNP) 274-275, 466 

internationalt 478-479 

region 288 

bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger, internationalt 

477 

bruttoopsparing, nationalregnskab 275, 277-279, 278-279 

bruttooverskud af produktionen 277-279, 278-279 

brancher 282 

bruttoreproduktion 33 

bruttovirksomhedsindkomst, selskabssektor 278 

bruttoværditilvækst (BVT) 275 

brancher 281 


landbrug 415 

offentlig forvaltning og service 277, 281 


brændselsforbrug 457-459, 458-459 

busser 253, 427, 430 

byer 

areal 450 

folketal 20, 23-25, 24-25 

folketal internationalt 470, 486 

bygge og anlæg 

aflønning af ansatte 282 



arbejdstimer 283 

beskæftigede 195-196, 284, 379-380, 426 

bruttoinvesteringer 286 

bruttooverskud af produktionen 282 

bruttoværditilvækst 281 


energiforbrug 457 

firmaer 378 

input-output 289 

konkurser 381 

lønsum 380 

produktion 280 (fortsættes) 

bygge og anlæg (fortsat) 

regnskab 382-384, 383-384 

byggegrunde 251-252 

byggeomkostningsindeks for boliger 241 

byggeri 

boliger 423-424 


byggetilladelser 423-424 

erhvervsbygninger 423 

fuldført 423-424 

påbegyndt 423-424 

regioner 423 

type 424 

byggetilladelser 423-424 

bygherreforhold 424 

bygninger, regioner 425 

bygningsbestanden 425 

byretter 120 

bytteforhold, udenrigshandel 357 

bærbar computer, familier med 248 

bødestraffe 115-118, 116-118 

bøger 

biblioteker 162 

udkomne titler 166 

børn anbragt uden for hjemmet 102 

børne- og ungdomsorganisationer 171 

børnebidrag 100-101 

børnedødelighed 21, 38, 466 


børnefamilier 40 

boligforhold 80 

indkomst 218-220, 219-220 

type 40-41 

børnefamilieydelser 100-102, 101-102 

børnehaver 103, 105-106 

børnepasning 103 

takster 106 

børnetilskud 100-102, 101-102 

børsnoterede aktier 331 

børsnoterede obligationer 332 

C 

campingpladser 437 

campingvogne 427 

cd-afspiller, familier med 248 

cd-albums, salg 170 

chincillaavl 412 

cigaretforbrug pr. indbygger 249 

cirkulerende obligationer 332 

civile retssager 120 

cykler, trafik 430 

D 

DAB-radio, familier med 248 

dagblade 163-164 




daghjem 105 

daginstitutioner 

børn 100, 103, 106, 466 

voksne 105 

ældre 105 

dagpenge 

arbejdsløshed 95, 100-101, 210 

fødsel og graviditet 95, 100-101 

satser 101 

sygdom 95, 100-101 

dagpengemodtagere 210 

dagpleje 100, 103, 105-106 

dagspressen 163-164 

dankort 344 


diskonto 334 

guldbeholdning 334, 343 

regnskab 334 

valutareserve 343, 367-368 

Danmarks Radio 167, 169 

Dansk Data Arkiv 160 

danskejede firmaer 382 

delpension 

satser 101 

udgifter 100 

deltidsbeskæftigede 195, 206 

detailhandel 


omsætning 434 

regnskab 382-384, 383-384 

detailomsætning 408 

økologi 408 

detailomsætningsindeks 434 

digitalkamera, familier med 248 

digitalt videokamera, familier med 248 

diskonto, Danmarks Nationalbank 334 

disponibel bruttoindkomst, nationalregnskab 277-279, 278- 

279 

disponibel bruttonationalindkomst 275 

domstole 120, 126 

drengenavne 45 

driftsregnskab 


regioner 298, 300 

drikkevarer 

afgifter 309 

forbrug 249 

drivhuseffekt 455 

drivhusgasser 454-455 

dvd-afspiller, familier med 248 

dyrket areal 405, 409, 450 

økologisk 407 

døde 21 

fremskrivning 30 

ikke-naturlige årsager 36-38, 37-38, 88, 107-109, 108- 

109, 466 



region 25 (fortsættes) 

døde (fortsat) 


ulykker 36-38, 37-38, 107-109, 108-109 

døde under 1 år 21, 35, 38, 466 


dødelighed 21, 35, 39 


dødsboer 127 

dødsårsager 36-37 

ikke-naturlige 36-38, 37-38, 88, 107-109, 108-109, 466 

døgninstitutioner 100, 105 

ældre 104 

dåb 174 

E 

effektiv kronekurs 344 

efterkommere 27 




kriminalitet 122 

uddannelse 143 

efterløn 

modtagere 95 

satser 101 


efternavne 46 

efterskoler 142 

efteruddannelse 145 

ejendomsforbrydelser 110, 112-115, 113-115, 119, 121, 

466 


ejerboliger 81 


tvangsauktioner 252 

type 78 

eksamen, uddannelsesinstitutioner 143-144 

eksport 

brancher 382 

energi 457 

enhedsværdiindeks 357 


kvantumindeks 357 

landbrugsprodukter 410 

lande 355-356 

tjenester 364-366, 365-366 

varer 287-288, 361, 363 

varer og lande 358-359 

varer og tjenester 274 

eksport, lande 364-366, 365-366 

elektricitet 

energibalance 457 

forbrug 457-459, 458-459 

forbrug internationalt 487 

produktion 457 

elektronikindustri 420-421 




elever 

arbejdsmarkedsuddannelse 145 

efterskoler 142 

efteruddannelse 145 

erhvervsskoler 142-143, 145 

folkeskolen 142-143 

grundskolen 142-143 

gymnasier 142-143 

national oprindelse 143 


videregående uddannelser 142-145, 143-145 

voksenuddannelse 143, 145 

emigration 21, 25 


statsborgerskab 28, 31 

emission 454-455 

energi- og vandforsyning 





beskæftigede 195-196, 284, 379-380 





firmaer 378 


konkurser 381 

lønsum 380 


produktionsindeks 421 


energieffektivitet, biler 253 

energieksport 457 

energiforbrug 

brancher 457 

brutto 458 

husstande 457 

industri 457, 459 

energiimport 457 

energiproduktion 457, 460 

energiskatter 309 

engroshandel 


regnskab 382-384, 383-384 

enhedsværdiindeks, udenrigshandel 357 

enkeltmandsfirmaer 378 

Erhvervsarkivet 160 

erhvervsbygninger 

antal 425 

areal 425 

byggeri 423 

ejendomssalg 251 

opvarmningsforhold 425 


erhvervsfaglige uddannelser 142-143, 145 

erhvervsfrekvens 197, 466 

erhvervspendling 198-199 

erhvervssygdomme 89 

EU-folkeafstemninger 56 

EU-subsidier 317 

Europa-Parlamentsvalg 55 

F 

factoring 338 

fagblade 164 

fagforeninger 212 

faglitteratur 166 

familiepleje 102 

familier 

beskatning 242-243, 247 

bilrådighed 254-255 

boligforhold 77, 79-80 

boligstøtte 96 


forbrug 242-247, 243-247, 285 

indkomst 218-220, 219-220, 242-243, 247, 466 

it-anvendelse 151, 248 

køb på internet 151 

tv-stationer 168 

type 40-41 

varige forbrugsgoder 248 

velfærd 77 

familiesammenføringer 32 

fangst 419, 466 

fast ejendom og forretningsservice, regnskab 383-384 

fast realkapital 290 

faste bruttoinvesteringer 274, 276, 285-286 


fastnetabonnenter 152 

ferie 

overnatninger 437 

rejser 435-436 

fertilitet 21, 33, 466 

aldersfordeling 33 


film 165 

finansielle konti 

Danmark og udlandet 291 




finansielle sektor 333 

finansiering og forretningsservice 





beskæftigede 195-196, 284, 380 





firmaer 378 (fortsættes) 




finansiering og forretningsservice (fortsat) 


konkurser 381 

lønsum 380 


finansieringsselskaber 337-338 

finanslov 295 

firmaer 

beskæftigede 379, 383-384 

brancher 378 

dansk- og udenlandskejede 382 

it-anvendelse 150 

nye 379 

regnskaber 382-384, 383-384 

virksomhedsform 378 

FISIM 281-282, 289 

fiskearter, fangst 419 

fiskerfartøjer 419, 429, 466 

fiskeri 


fangst 419 

regnskab 382 

fjerkræhold 411 

økologiske 406 

fjernsyn 

licenser 169 

seertid 169 

udsendelser 167 

flybestand 429 

flygtninge 32 

flytninger 25, 32 

fodbold, tilskuere 172 

foderstoffer, forbrug 240, 409 

fodterapi 82 

fogedforretninger 127 

folkeafstemninger 56 

folkebiblioteker 162 

andre medier 163 

folkekirke 174 

folkepension 

modtagere 95, 98-99 

satser 101 


folkeskolen 142-143 

folketal 20-21, 447, 466 

byer 20, 23-25, 24-25 

byer, internationalt 470, 486 

internationalt 471, 486 



landdistrikter 20 

landsdele 20, 24-25, 449 

region 24-25, 447 

udenlandske statsborgere 26-28, 27-28 

øer 449 

folketingsvalg 

kandidater 47, 51 

mandater 48, 51 

stemmefordeling 48-51, 49-51 (fortsættes) 

folketingsvalg (fortsat) 

stemmeprocent 47, 49-50 

stemmetal 47 

valgkredse 48-50, 49-50 

vælgere 47 

folketællinger 194 

forbrug 

alkoholholdige drikkevarer 249 

bekæmpelsesmidler 409, 456 

drikkevarer 249 

elektricitet 457-459, 458-459 

elektricitet, internationalt 487 

energi 457-459, 458-459 

familier 244 

fast realkapital 290 

foder 240, 409 

fødevarer 239 

handelsgødning 240, 409 

husstande 242-247, 243-247, 285 

medicin 90-91 

offentligt 274, 277-279, 278-279, 287-289, 288-289, 313- 

316, 314-316 

offentligt, internationalt 479 

pesticider 409, 456 

privat 274, 279, 287-289, 288-289 

privat, internationalt 479 

regioner 247 

reklamer 172 

socioøkonomisk status 243 

tobak 249 

økologiske varer 239 

forbrugerkredit 343 

forbrugerprisindeks 236-237 


forbrugsafgifter 309 

forbrugsgoder, varige 248 

forbrugslån 343 

forbrydelser 110-119, 111-119, 121-122, 466 

fordringserhvervelse 275-279, 276-279 

foreninger kultur og renovation 382 

forlis 109 

fornavne 45 

forpagtning 405 

forretningsrejser 436 

forretningsservice 


regnskab 382 

forsikringer 339 

forsikringsselskaber 333, 339-340 

forskning og udvikling (FoU), udgifter 149 

forskningsbiblioteker 162 

forskudsskatter 305 

forsorgshjem 105 

forsyningsbalance 274, 287-288 

forsørgerbyrden 22 


fortjeneste 

arbejdsfunktion 202-204, 203-204 

kommunale sektor 203 (fortsættes) 




fortjeneste (fortsat) 

køn 202-204, 203-204 

private sektor 202 

statslige sektor 204 

forurening 454-455 

brancher 455 

forureningsskatter 309 

fravær 200 

arbejdsfunktion 200 

privat sektor 200 

fremstilling og forarbejdning af metal 420-421 

frihedsstraffe 115-119, 116-119, 122, 125 

friluftsorganisationer 171 

fritidshjem 103, 105-106 

fuldført byggeri 423-424, 426 

fuldtidsbeskæftigede 195, 206, 379-382, 380-382 

fungicider 456 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 

212 

fysioterapi 82 

fængselsstraffe 115-119, 116-119, 122 

fængsler, indsatte 126 

færdselslovovertrædelser 117 

færdselsulykker 36-38, 37-38, 107-109, 108-109 

færgefart 

godstransport 431 

persontransport 430 

trafik 430 

Færøerne 

aborter 466 

aldrende befolkning 466 

arbejdsstyrken 466 

areal 447, 466 

befolkning 447, 466 

befolkningstæthed 447, 466 


betalingsbalance 466 


bruttonationalprodukt (BNP) 466 

døde under 1 år 466 

fertilitet 466 

firmaer 466 

fiskerfartøjer 466 

fiskeri 466 

indkomst 466 

inflation 466 

internetadgang 466 

klima 466 


kystlinje 447 

ledighedsprocent 466 

levetid 466 

meteorologiske forhold 466 

mobiltelefoner 466 

nedbør 466 

offentlig gæld 466 

politiske partier 51 

realvækst 466 

selvmord 466 (fortsættes) 

Færøerne (fortsat) 

skilsmisser 466 

sociale udgifter 466 

soltimer 466 

straffelovovertrædelser 466 

sundhedsvæsen 466 

temperaturforhold 466 

tilskud fra Danmark 466 

turisme 466 

uddannelsesudgifter 466 

udenrigshandel 466 

valg 47, 51 

vejrforhold 466 

vielser 466 

føde-, drikke- og tobaksvareindustri, omsætning 420 

fødevareforbrug 239 

fødevarer 250 

gennemsnitspriser 250 


fødte 21, 25, 33 



kvindens alder 33 


førstegangsfødende 33 

førtidspension 

ansøgninger 97 

modtagere 95, 97-98 

satser 101 


fårehold 411 

G 

gartnerier 405 

gas 


forbrug 457-459, 458-459 

gennemsnitsalder, viede 43 

godstransport 

lastbil 431 

transportmåde 431 

GPS-navigation, familier med 248 

GPS-ur, familier med 248 

graddage 452 

granitproduktion 454 

gratisaviser 164 

grundloven, folkeafstemninger 56 

grundskolen 142-143 

grusproduktion 454 

Grønland 

aborter 466 

aldrende befolkning 466 

arbejdsstyrken 466 

areal 447, 466 

befolkning 447, 466 

befolkningstæthed 447, 466 

beskæftigede 466 (fortsættes) 




Grønland (fortsat) 


bruttonationalprodukt (BNP) 466 

døde under 1 år 466 

erhvervsfrekvens 466 

fertilitet 466 

firmaer 466 

fiskerfartøjer 466 

fiskeri 466 

indkomst 466 

inflation 466 

internetadgang 466 

klima 466 


ledighedsprocent 466 

levetid 466 

meteorologiske forhold 466 

mobiltelefoner 466 

offentlig gæld 466 

politiske partier 51 

realvækst 466 

selvmord 466 

sociale udgifter 466 

straffelovovertrædelser 466 

sundhedsvæsen 466 


tilskud fra Danmark 466 

turisme 466 

uddannelsesudgifter 466 


valg 47, 51 

vejrforhold 466 

grønne afgifter 309 


gummi- og plastindustri 420-421 

gymnasier 142-143 

gæld 

indenlandsk 296-297 

kapitalbalance 368 

landbrug 416 

offentlig 296-297, 301-302, 368, 466 

offentlig, internationalt 483 

udenlandsk 296-297, 368 

gødning 240, 409 

H 

handel, hotel og restauration 





beskæftigede 195-196, 284, 380 





firmaer 378 (fortsættes) 

handel, hotel og restauration (fortsat) 


konkurser 381 

lønsum 380 


regnskab 383-384 

handelsbalance 276, 355-356, 368 

tjenester 364-366, 365-366 

handelsflåden 429 

handelsgødning 240, 409 

havne 

antal 453 


udgifter 453 

heltidsbeskæftigede 195, 206, 379-382, 380-382 

herbicider 456 

hestehold 411 

hiv 87 

hjemmecomputer, familier med 151 

hjemmehjælp 105 

modtagere 104 

hjemmesider, virksomheder med 150 

hospitaler 82-84, 83-84 

udgifter 100 

hoteller 437 

hoteller og restauranter 


firmaer 378 

regnskab 382-384, 383-384 

hugst 418 

husdyrhold 411 


husholdningssektor 279, 284 

huslejetilskud 96, 100 

husstande 

beskatning 242-243, 247 

bilrådighed 254-255 

boligforhold 77, 79-80 

boligstøtte 96 


forbrug 242-247, 243-247, 285 

indkomst 218-220, 219-220, 242-243, 247, 466 


køb på internet 151 

tv-stationer 168 

type 40 

højde, værnepligtige 39 

Højesteret 126 

høstudbytte 410 

håndbold, tilskuere 172 

håndkøbsudsalg 90 

I 

idrætsorganisationer 171 

ikke-naturlige dødsfald 36-38, 37-38, 88, 107-109, 108- 

109, 466 

ikke-statsstøttede teatre 170 




immigration 21, 25 



import 

energi 457 




lande 355-356 

tjenester 364-366, 365-366 

varer 287-288, 360, 362 


varer og tjenester 274 

import, lande 364-366, 365-366 

importafgifter 309 

indbyggere pr. km2 20, 24-25, 447, 466 


indenlandsk vareforsyning, prisindeks 238 

indenlandske vandringer 25, 32 

indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) 

281-282, 289 

indkomst 

familier 218-220, 219-220, 466 

husstande 242-243, 247 


personlig 213-215, 214-215 

personlig, gennemsnitlig 216-217 

personlig, kommuner 216-217 

skattepligtig 305 

socioøkonomisk status 243, 247 

indkomstanvendelse, nationalregnskab 275 

indkomstbegreber, nationalregnskab 275 

indkomsterstattende ydelser 

modtagere 92-99, 93-99, 210 

satser 101 

udgifter 94-96, 95-96, 98, 100, 210, 318 

indkomstskatter 305-307, 306-307 

indlæggelser 82-84, 83-84 

uddannelse 84 

indlån 335-336, 343 

indpendling 199 

indsatte, fængsler 126 

industri 





beskæftigede 195-196, 284, 379-380 





energiforbrug 457, 459 

firmaer 378 


konkurser 381 

kornforbrug 410 

lønsum 380 

omsætning 420 (fortsættes) 

industri (fortsat) 



regnskab 382-384, 383-384 

indvandrere 21, 25, 27 






uddannelse 93, 143 

inflation 236, 466 


input-output, brancher 289 

insektmidler 409, 456 

installationsforhold 77-79, 78-79, 81, 425 

institutionstakster 106 

integrationsuddannelse 93 

interessentskaber 378 

internet, køb af produkter 151 

internetadgang 

abonnenter 152 

befolkningens 151, 466 

virksomheder med 150 

introduktionsydelse 92 

investeringer 

brancher 286, 382-384, 383-384 


landbrug 416 

nationalregnskab 274, 276, 285-286 

investeringsforeninger 331, 333 

ishockey, tilskuere 172 

it-anvendelse 

befolkningens 151 

virksomheder 150 

it-erhvervene, omsætning 150 

J 

jernbaner 

areal 450 

banelængde 453 



trafik 430 

udgifter 453 

ulykker 109 

jobtræning 93 

jordvarme 460 

K 

kalkproduktion 454 

kapitalbalance 368 

kapitelstakster 406 

kartoffelforbrug 239 

kassettebånd, salg 170 




kemisk industri 420-421 

kirke 174 

kirkegårde 450 

kirkelig inddeling 174, 448 

kirkelige handlinger 174 

kirkeskat 306-307 

kirkesogne 448 

kiropraktik 82 

klima 452, 466 

klubber 105 

knallerter 427, 430 

kommunal aktivering 93, 95 

kommunale sektor 


beskæftigede 100-101, 105, 195, 381 

fravær 200 

indtægter 311-312 

løn 203 

lønsum 381 

personbeskatning 306-307 

regnskab 301-304, 302-304 

skatteprocenter 306-307 

udgifter 311-312, 316 

kommunalvalg 54 

kommuner 

anlægsregnskaber 303-304 

driftsregnskaber 303-304 

konfirmation 174 

konkurser 127, 381 

kontanthjælp, modtagere 92, 94-95 

kontokort 343 

kornanvendelsen 410 

kornpriser 406 

kreditaftaler 343 

kreditkøb 343 

kridtproduktion 454 

kriminalitet 110-119, 111-119, 121-125, 122-125, 466 

recidiv 123-125, 124-125 

kriminalitetshyppighed 122 

kriminalitetsindeks, nationalitet 123 

kristendom 174 

kræftsygdomme 36-37, 85-86 

kultur, erhvervsfrekvens 173 

kulturudgifter 173 

kvantumindeks, udenrigshandel 357 

kvartssandproduktion 454 

kvæghold 411 


Kyoto 455 

kystlinje 447 

kæremål 126 

købekort 343 

købekraftpariteter 477 

kød 

eksport 413 

forbrug 239 


kønssygdomme 87 

L 

landbrug 

animalsk produktion 239-240, 406, 413 

bedrifter 405 

bekæmpelsesmidler 240, 409 

bruttofaktorindkomst 415 



dyrket areal 405, 409, 450 

foderstoffer 240, 409 

forpagtning 405 

gæld 416 

gødning 240, 409 

husdyrhold 411 

høstudbytte 410 

kapitelstakster 406 

mængdeindeks 240 

pelsdyravl 412 

prisindeks 240 

regnskaber 414-416, 415-416 

råvareanvendelse 240, 409 

subsidier 317, 415 

vegetabilsk produktion 240, 410 

økologisk 406-407 

landbrug, fiskeri og råstofudvinding 




beskæftigede 195-196, 284, 380 





firmaer 378 


konkurser 381 

lønsum 380 


landbrug, gartneri og skovbrug 


regnskab 382 

landbrugsejendomme 



landinger, fisk 419 

landsarkiver 160 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 212 

landsretter 120, 126 

lastbiler 

antal 427 



trafik 430 

leasing 338 

Ledernes Hovedorganisation 212 

ledige 


forsikrede 208 (fortsættes) 




ledige (fortsat) 

indkomst 213 


køn 206-207, 209 


køn og region 197 

landsdele 206-207 

oprindelsesland 209 


ledighed 210 

ledighedsprocent 207-209, 208-209, 466 


legale aborter 34 

lejeboliger 78, 81 

lerproduktion 454 

levendefødte 21, 25, 33 



kvindens alder 33 


levetid 35, 39, 466 


ligeløn 202-204, 203-204 

livsforsikringsselskaber 333, 339 

lovovertrædelser 123-125, 124-125 

færdselslove 122 

færdselsloven 117-118 

køn og alder 114, 117-118 

miljølove 111, 116, 119 

national oprindelse 122 

straffeloven 110, 112-115, 113-115, 118-119, 121 

særlove 111, 116, 118-119 

særlove;straffe 122 

LP-plader, salg 170 

luft 454-455 

luftfart 

flybestand 429 



luftforurening 454-455 

lufthavne 

antal 453 

trafik 430 

udgifter 453 

lystbådehavne 437 

lægemiddelforbrug 90-91 

læger 466 

løbende saldo over for udlandet 275-276 

løn 

arbejdsfunktion 202-204, 203-204 

kommunale sektor 203 

køn 202-204, 203-204 



lønmodtagere 

arbejdstid 195, 206, 283 

brancher 196, 284 

indkomst 213 

kommunale sektor 203 (fortsættes) 

lønmodtagere (fortsat) 

køn og arbejdsfunktion 202 


sektor 195 

staten 204 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 333 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 298 

lønmodtagerorganisationer 212 

lønsum 

brancher 380 

sektor 381 

løvtræ 417-418 

M 

magasiner 164 

margarineforbrug 239 

maskinindustri 420-421 

medarbejdende ægtefæller 

arbejdstid 206 

brancher 196 

indkomst 213 

medicinforbrug 90-91 

medicinudgifter, offentlige 100 

medlemmer, folkekirke 174 

mejeriprodukter 

eksport 413 


melforbrug 239 

menighedsrådsvalg 56 

meteorologiske forhold 452, 466 

metroen, udgifter 453 

middellevetid 35, 39 


mikrobølgeovn, familier med 248 

miljølovovertrædelser 111, 116, 119 

miljøskatter 309 

mineralolieindustri 420-421 

minkavl 412 

mobiltelefoner 

abonnenter 152, 466 

familier med 248, 466 

molerproduktion 454 

moms 309 

motorcykler 253, 427, 430 

motorkøretøjer 

afgifter 309 

antal 427 

dødsulykker 36-38, 37-38 

færdselsuheld 107-108 



trafik 430, 432 

motorveje 

areal 450 

længde 453 

trafik 432 

mp3-afspiller, familier med 248 




multilateral udviklingsbistand 320-321 

museumsbesøg 161 

musikfiler, salg 170 

musikmedier, salg 170 

mælk 

eksport 413 

forbrug 239 


økologisk 239, 406 

mængdeindeks 



møbelindustri 379, 382, 420-421 

møntomløb 334, 343 

månedsmagasiner 164 

N 

narkotikaforbrydelser 110, 114-115, 119, 121 

Nationalbanken 

diskonto 334 


regnskab 334 


nationalregnskab, indkomstbegreber og indkomstanvendelse 

275 

naturalisationer 28 

naturgas 457-458 

navne 45-46 

nedbør 466 

nettoindvandring 25 


nettoprisindeks 238 

nettoreproduktion 33 

nettoværditilvækst, nationalregnskab 276-279, 277-279 

notarialforretninger 127 

nye firmaer, brancher 379 


næringsmidler, forbrug 239 

nåletræ 417-418 

O 

obligationer 332 

cirkulerende 332 

præmieobligationer 297 

rente 332 

statsobligationer 297 

obligationsudstedende institutter 337 

offentlig administration, beskæftigede 379 





beskæftigede 195, 284, 381 

bruttofaktorindkomst 277 

bruttoinvesteringer 286 (fortsættes) 

offentlig forvaltning og service (fortsat) 


bruttoværditilvækst 277, 281 

disponibel bruttoindkomst 277 

finansielle konti 292 

indtægter 277, 310-312, 311-312 

lønsum 381 


udgifter 277, 310-312, 311-312, 315-316 

offentlig gæld 296-297, 301-302, 368, 466 


offentlige og personlige tjenester 





beskæftigede 195-196, 284, 380 





firmaer 378 


konkurser 381 

lønsum 380 


offentlige sektor 


beskæftigede 195-196, 284, 379-381, 380-381 

firmaer 378 

forbrug 314 

indkomstoverførsler 318 

indtægter 277-278, 310-312, 311-312 

indtægter, realøkonomisk fordeling 314 

løn 203-204 

lønsum 381 


salg 314 

sociale ydelser 314 

udgifter 277-278, 283, 310-312, 311-312, 314, 466 

udgifter, FoU 149 

udgifter, funktionel fordeling 316 

udgifter, kultur 173 

udgifter, realøkonomisk fordeling 313 

offentlige virksomheder 310, 381 

offentligt ansatte 195-196, 284, 379-381, 380-381 

løn 203-204 

offentligt forbrug 274, 277-279, 278-279, 287-289, 288- 

289, 313, 315-316 


ofre 112-113 

olie 


forbrug 457-458 

omkostninger til arbejdskraft 205 

omkostningsindeks for anlæg 241 

omsætning 

apoteker 90 

brancher 382 (fortsættes) 




omsætning (fortsat) 

dankort 344 

dansk- og udenlandskejede selskaber 382 

detailhandel 434 

industri 420 

it-erhvervene 150 

musikmedier 170 

økologi 408 

OMXC-indeks 331 

opholdstilladelser 32 

opsparing 

husstande 242 


opstillingskredse 448 

opvarmningsforhold 77-79, 78-79, 425 

opvaskemaskine, familier med 248 

orlovsordninger 

deltagere 93, 95, 103 

udgifter 100 

ost, forbrug af 239 

overførselsindkomster 

modtagere 92-99, 93-99, 210 

satser 101 

udgifter 94-96, 95-96, 98, 100, 210, 318 

overgangsydelse 

modtagere 93 

udgifter 210 

overlevelsestabel 35 

overnatninger 435-437, 436-437, 466 

P 

papir- og grafisk industri 420-421 

pasningstilbud 105 

pastorater 174, 448 

patienter 82-84, 83-84 

pc, familier med 151, 248 

pelsdyravl 412 

pendling 198-199 


pengeinstitutter 

antal 333, 335 


ind- og udlån 335-336, 343 

regnskaber 335 

valutakurser 344 

pengemængden 343 

pension 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 99 

satser 101 


pensionister 95, 97-99, 98-99, 197 

indkomst 213 

pensionskasser 333, 342 

personbiler 428 

alder 427 

antal 427 

bilmærker 428 (fortsættes) 

personbiler (fortsat) 



producenter af 428 

trafik 430 

udbredte mærker 428 

personfradrag 305 

personindkomst 213-215, 214-215, 466 


personnavne 45-46 

personskader 107-109, 108-109 

personskatter 305-307, 306-307 

persontransport, transportmiddel 430 

pesticider 240, 409, 456 

pigenavne 45 

plantager 417-418 

plejeboliger 105 

plejehjem 104-105 

politiske partier 48-51, 49-51, 53-55, 54-55 

post og tele 


regnskab 382 

pressen 163-164 

priser, pelsdyrskind 412 

prisindeks 

aktier 331 


ejendomspriser 252 

forbrugerpriser 236-237 

forbrugerpriser, internationalt 476 

indenlandsk vareforsyning 238 

inflation 236, 466 

inflation, internationalt 476 

købekraftspariteter 477 


nettopriser 238 

privat forbrug 274, 279, 287-289, 288-289 


privatansatte 195-196, 202, 284, 379-382, 380-382 

privatbaner 430, 453 

privatbiler 

alder 427 

antal 427 

bilmærker 428 



trafik 430 

private sektor 

beskæftigede 195-196, 284, 379, 381 

firmaer 378, 382 

løn 202 

udgifter, FoU 149 

produktion 

brancher 280 

udvalgte varer 422 

produktionsindeks, industri 421 

provstier 174, 448 

præmieobligationer 297 

præster 174 




præsterede timer 283 

psykologhjælp 82 

påbegyndt byggeri 423-424 

påhængsvogne 427 

R 

radiolicenser 169 

radioudsendelser 167 

realkreditinstitutter 333, 337 

realkreditobligationer 332 

realvækst 274, 288, 466 


recidiv 123 

alder og køn 124 

uddannelse 125 


anlægsregnskab 298, 300 

driftsregnskab 298, 300 

finansiering 299 

personbeskatning 306-307 

regnskaber 298, 300 

skatteprocenter 306-307 

udgifter 299 

regionsvalg 52-53 

registreret partnerskab 43 

regnskaber 


brancher 382-384, 383-384 

Danmarks Nationalbank 334 

Danmarks Radio 169 

forsikringsselskaber 339-340 

kommuner 301-304, 302-304 

kommuner, kommunefordelt 301-302 

landbrug 414-416, 415-416 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 298 

obligationsudstedende institutter 337 

pengeinstitutter 335 

pensionskasser 342 

regioner 298 

sociale kasser og fonde 298 

staten 296 

TV 2/Danmark 169 

rejser 435-436 

reklameforbrug 172 

religion 174 

rentefod, obligationer 332 

ressourceskatter 309 

restskatter 305 

retskredse 448 

revalidering, modtagere 95 

revalideringsinstitutioner 105 

Rigsarkivet 160 

robotstøvsuger, familier med 248 

rygning 249 

ræveavl 412 

råolie 457-458 

råstofindvinding 454 

råstofudvinding 


dansk- og udenlandskejede selskaber 382 



regnskab 382-384, 383-384 

råvareanvendelse, landbrug 240, 409 

S 

s-togskørsel 430 

saldo over for udlandet 275-276 

sandproduktion 454 

seddelomløb 334, 343 

seertid 169 

selskaber, offentlige 195, 310, 380-381 

selskabsbeskatning 308 

selskabssektor 278, 283 

finansielle konti 293 

selskabsskatter, brancher 308 

selvmord 36-38, 37-38, 109, 466 

selvstændige 

arbejdstid 206 

brancher 196 

indkomst 213 


sengedage 84 

sengepladser 82 

servicejob 93 

SFO'er 103, 105-106 

skadesforsikringer 341 

skadesforsikringsselskaber 333, 340 

skadestuebesøg 82 

skattecentre 448 

skattepligtig indkomst 305 

skattepligtige personer 305 

skatteprocenter, kommunale 306-307 

skatter 

husstande 242 

kommunale 306-307 

miljø 309 

nationalregnskabsgrupper 320 

personbeskatning 305-307, 306-307 


samlede beskatning 319 

selskabsbeskatning 308 

skattepligtige 305 


skattetryk 320 


skibe 454-455 

antal 429 

fiskerfartøjer 419, 429, 466 

søulykker 109 

skibsfart 430 


passager gennem Sundet og Bælterne 433 





skibsforurening 454-455 

skibsværfter 420-421 

skilsmisser 43-44, 466 

skindpriser 412 

skolebiblioteker 162 

skolefritidsordninger 103, 105-106 

skoler 142 

skove 

areal 417, 450 

ejerforhold 417 

hugst 418 

træarter 417 

skyldkredse 448 

skønlitteratur 166 

slutskat 305 

smartphone, familier med 248 

smørforbrug 239 

sociale ankenævn 106 

sociale ankesager 106 

sociale institutioner 

antal 105 


børn og unge 105 

indskrevne 105 

voksne 105 

ældre 105 

sociale kasser og fonde 




lønsum 381 

regnskab 298 

udgifter 311-312, 316 

sociale ydelser 

modtagere 82, 92, 94-98, 95-98, 102, 105 

satser 101 

udgifter 82, 94-96, 95-96, 98, 100, 102, 210, 318 

voksne 105 

ældre 105 

socioøkonomisk status 196-197, 243, 247 

sogne 174, 448 

solvarme 460 

sommerhuse 

antal 425 

areal 425 


opvarmningsforhold 425 



speciallæge 82 

spejderkorps 171 

sphagnumproduktion 454 

spillefilm 165 

spillekonsol, familier med 248 

spiritus 

afgifter 309 

forbrug 249 

spirituskørsel 117, 119 

spiritusuheld 107 

sportsgrene, tilskuere 172 

sportsorganisationer 171 

spædbørnsdødelighed 21, 35, 38, 466 


staten 

aktiver 296 

budget 295 

finansieringsbehov 297 

fravær 200 

gæld 296-297 


indtægter, ministerier 295 

løn 204 

lønsum 381 

låntagning 296-297 

passiver 296 

regnskab 296 

udgifter 311-312, 316 

udgifter, ministerier 295 

udviklingsbistand 320-321 

Statens Kunstfond 173 

statsansatte 195, 381 

statsborgerskab 


indvandring 31 


skift til dansk 29, 41 

udenlandske statsborgere 26, 28 

udvandring 31 

statsfængsler 126 

statsgældsbeviser 297 

statsobligationer 297, 332 

statsstøttede teatre 170 

sten-, ler- og glasindustri 




regnskab 382 

stenproduktion 454 

stifter 174, 448 

Storebæltsforbindelsen, udgifter 453 

storkredse 448 

straffe 115-119, 116-119 

straffeloven 

afgørelser 114-115, 118-119, 121 

anke og kære 126 

lovovertrædelser 110, 112-115, 113-115, 121, 466 


strejker 201 

støttet beskæftigelse 93 

subsidier 

danske ordninger 317 

EU-ordninger 317 

landbrug 415 

sukkerforbrug 239 

sundhedsvæsen 



svampemidler 409, 456 




svinehold 411 


sygdom 200 

sygdomme 

aids 87 

arbejdsbetingede 89 

dødsårsager 36-37 

egen 200 

hiv 87 

kræft 85-86 

kønssygdomme 87 

patienter 83 

sygedagpenge 95, 100 

modtagere 95 

satser 101 

sygehuse 82-84, 83-84 

udgifter 100 

sygesikring 82, 100 

udgifter 82 

sædelighedsforbrydelser 110, 112-115, 113-115, 119, 121, 

466 

Særlig Pensionsopsparing (SP) 305 

særlove 

afgørelser 116, 118-119, 122 

lovovertrædelser 111 

sættevogne 427 

sættevognstrækkere 253, 427 

søer (vandområder) 450-451 

søulykker 109 

T 

tablet pc, familier med 248 

tandlæge 82 

teatre 170 

tekstil- og læderindustri 




regnskab 382 

telefonabonnenter 152 

telefonvæsen 152 

temperatur 452 


tidsskrifter 164 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 93, 197 

tilskuere 

sportsgrene 172 

teaterforestillinger 170 

timeløn 

kommunale sektor 203 



tinglysninger 127 

tjenestebalance 276, 368 

tobak 

afgifter 309 

forbrug 249 

tog 454-455 

togtrafik 430, 454-455 

told 309 

toldcentre 448 

topledere 

brancher 196 

indkomst 213 

trafik 

biler 430, 432 

broer 432 

cykler 430 

færdselsulykker 36-38, 37-38, 107-109, 108-109 

jernbane 430 

luftfart 430 

motorkøretøjer 430 

motorveje 432 

skibsfart 430 

veje 430, 432 

trafikarbejde, transportmiddel 430 

trafikulykker 36-38, 37-38, 107-109, 108-109 

transaktioner med udlandet 275-276 

transport 


gods 431 

infrastruktur 453 

personer 430 

regnskab 382 

transport, post og tele 





beskæftigede 195-196, 284, 379-380 





firmaer 378 


konkurser 381 

lønsum 380 


regnskab 383-384 

transportarbejde 431 

transportmiddelindustri 420-421 

transportskatter 309 

trossamfund 174 

træarter 417 

træhugst 418 

træindustri 420-421 

turister 435-437, 436-437, 466 

TV 2/Danmark 167, 169 

tv-harddiskoptager, familier med 248 

tv-stationer 168-169 

tv-udsendelser 167 


tvangsfjernelser 102 

tyverier 110, 112-115, 113-115, 119, 121, 466 

tørretumbler, familier med 248 




tørveproduktion 454 

U 

uddannelse 



højst fuldførte 147 

indvandrere 93, 143 

uddannelsesinstitutioner 

antal 142 

eksamen 143-144 

elever 142-144, 143-144 

uddannelsesniveau 147-148 



udenlandske statsborgere 

aldersfordeling 26 



arbejdstilladelser 32 

asylsager 32 


befolkningstilvækst 28 

døde 28 


familiesammenføringer 32 

flygtninge 32 

folketal 26-28, 27-28 

fødte 28 

indvandrere 27-28, 31 



opholdstilladelser 32 

statsborgerskab 26 

uddannelse 93, 143 

udvandrere 28, 31 

udenlandske vandringer 21, 25, 28, 31 

udenlandskejede firmaer 382 

udenrigshandel 

bytteforhold 357 

eksport, varer 361, 363 


forsyningsbalance 287-288 

handelsbalance 355-356, 368 

import, varer 360, 362 



lande 355-356 

nationalregnskab 274 

tjenester 364-366, 365-366 

varer 360-363, 361-363 


udlandsgæld 296-297, 368 


udlandssektor 381 


beskæftigede 381 (fortsættes) 

udlandssektor (fortsat) 

lønsum 381 

udlejning og ejendomsformidling 



regnskab 382 

udlån 335 

andre medier 163 

udpendling 199 

udskrivningskredse 448 

udvandrere 21, 25 



udviklingsbistand 320-321 

ugeblade 164 

ukrudtsmidler 240, 409, 456 

ulykker 36-38, 37-38, 88-89, 107-109, 108-109 

undervisning, beskæftigede 379 

ungdomsorganisationer 171 

unge anbragt uden for hjemmet 102 

V 

valg 

Europa-Parlamentet 55 

folkeafstemninger 56 

folketinget 47-51, 48-51 

kommunale 54 

menighedsråd 56 


stemmeberettigede 47, 52, 54-56, 55-56 

stemmeprocenter 47, 49-50, 52-56, 53-56 

valgkredse 448 

valgretsalder 56 

valutakurser 344 


vandareal 447, 450-451 


vandkraft 460 

vandrerhjem 437 

vandringer 

indenlandske 25, 32 

udenlandske 21, 25, 28, 31 

varebalance 276, 355-357, 356-357, 368 

varebiler 253, 427, 430 

vareopgørelse 367 

vareproduktion, mest producerede varer 422 

varer, forsyningsbalance 287-288 

varer og tjenester 

afgifter 309 

nationalregnskab 274, 287-288 

varig hjemmehjælp 105 

varige forbrugsgoder 248 

vaskemaskine, familier med 248 

vedvarende energi 457, 460 

vegetabilske landbrugsprodukter, produktion 240, 410 

veje 

areal 450 (fortsættes) 




veje (fortsat) 

længde 453 

omkostningsindeks for anlæg 241 

trafik 430, 432 

udgifter 453 

vejledende folkeafstemninger 56 

vejrforhold 452, 466 

vejtrafik 454-455 

Vestre Landsret 120, 126 

videokamera, familier med 248 

videregående uddannelser 142-145, 143-145 

vielser 42-43, 466 

borgerlige 43 

kirkelige 43 

samme køn 42 

vin 

afgifter 309 

forbrug 249 

vindkraft 460 

virksomheder 

beskæftigede 379, 383-384 

brancher 378 



nye 379 

offentlige 310, 381 

regnskaber 382-384, 383-384 

virksomhedsform 378 

voksenomsorg 105 

voksenuddannelse 145 

voldsforbrydelser 110, 112-115, 113-115, 119, 121, 466 

voldtægt 110, 112-115, 113-115, 119, 121 

vuggestuer 103, 105-106 

vurderingskredse 448 

vækstregulerende midler 409, 456 

vælgere 47, 52, 54-56, 55-56 

værdiindeks, detailomsætning 434 

værnepligtiges højde 39 

vådområder 450 

Z 

zoologiske haver 160 

Æ 

æg 

eksport 413 

forbrug 239 


økologiske 239, 406 

ægteskaber 42, 44, 466 

samme køn 42 

ældreboliger 104-105 

ældrebyrden 22 


ældreomsorg 104-105 

Ø 

øer 447, 449 

øjenlæge 82 

økologisk landbrug 406-407 

økologisk mælk 239, 406 

økologiske husdyrhold 406 

økologiske varer, forbrug 239 

økologiske æg 239, 406 

økonomi 455 

øl 

afgifter 309 

forbrug 249 

ØMU 481 

ørelæge 82 

Øresundsforbindelsen, udgifter 453 

Østre Landsret 120, 126 

Å 

årlig realvækst 274, 288, 466

Denmark Yearbook - 2013

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?