Denmark Yearbook - 2008

Statistisk 

Årbog 2008 

Statistical Yearbook

Statistisk Årbog 2008 

Udgivet af Danmarks Statistik 

Juni 2008 

112. årgang 

ISBN 978-87-501-1673-8 

ISSN 0070-3567 

ISBN 978-87-501-1674-5 (internet-udgave) 

ISSN 1601-104x (internet-udgave) 

Statistisk Årbogs internetadresse: www.dst.dk/aarbog 

Redaktion 

Stefan Jul Gunnersen 

Tlf.: 39 17 31 67. E-mail: sjg@dst.dk 

Margrethe Pihl Bisgaard 

Tlf.: 39 17 31 62. E-mail: mpb@dst.dk 

Udsnit af kort, hvortil Kort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret, er gengivet med 

instituttets tilladelse. 

Sats: Danmarks Statistik, København 

Tryk: Scanprint, Viby J 

Oplag: 4.000 

Foto: David Trood/BAM (omslag) 

Pris 

Salg og 

abonnement 

© Danmarks 

Statistik 2008 

350 kr. inkl. 25 pct. moms 

Publikationssalg: 

Tlf.: 39 17 30 20. E-mail: publsalg@dst.dk 

Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation 

uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik er forbudt efter gældende lov om 

ophavsret. 

Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne 

publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af 

formålet. 

Henvendelse 

Danmarks Statistik 

Sejrøgade 11 

2100 København Ø 

Tlf.: 39 17 39 17 

E-post: dst@dst.dk 

Internet: www.dst.dk 

2 Statistisk Årbog 2008

Forord 

Statistisk Årbog 2008 er en bog om danskernes liv og færden i Danmark. Tallene viser, 

hvordan vores samfund udvikler sig, og hvordan levevilkårene ændres i takt 

hermed. 

Udviklingen afspejles bl.a. i tabellernes opbygning. Når der er strukturelle ændringer 

som Kommunalreformen, så vil nogle tabeller forholde sig til de nye kommuner, 

mens andre tabeller forholder sig til de gamle kommuner. Andre gange vil det være 

nye tendenser i samfundet, der fremhæves i årbogen. Sådan har det været hvert år 

siden 1896, hvor Statistisk Årbog blev udgivet for første gang. 

Statistisk Årbog er Danmarks Statistiks mest omfattende udgivelse og afspejler hovedparten 

af de statistikker, der bliver produceret i huset. Den medtager også en del 

statistikker fra andre myndigheder og institutioner. I alt bidrager ca. 160 af Danmarks 

Statistiks faglige specialister til årbogen. 

På www.dst.dk/aarbog kan du læse en række artikler om årbogen og downloade 

den nyeste årbog inklusive eventuelle rettelser i pdf-format, hvis du har brug for 

det. Du kan som noget nyt også downloade gamle årbøger, og det er endda muligt 

at søge i dem. Med tiden vil alle årbøger fra årgang 1896 til den allernyeste være tilgængelige. 

Sidst, men ikke mindst, kan du på hjemmesiden downloade eventuelle 

rettede versioner af tabeller, hvis der skulle blive konstateret fejl. 

Hver gang en ny årbog udgives, bliver tal fra tidligere år i nogle tilfælde revideret på 

grundlag af nye oplysninger. Det betyder, at hvis man sammenligner den samme 

tabel og det samme årstal i forskellige årbøger, så kan det være lidt forskellige tal, 

der optræder. Det er dog som regel kun små ændringer, der foretages. 

Den engelske version af årbogen hedder Statistical Yearbook og kan downloades på 

www.dst.dk/yearbook. 

Kommentarer og forslag til forbedringer fra bogens brugere er meget velkomne. 

Forslag kan sendes til mpb@dst.dk. 

Danmarks Statistik, maj 2008 

Jan Plovsing / Leon Østergaard 

Statistisk Årbog 2008 3

Indholdsfortegnelse 

Side 

Tabel 

Danmark 

Geografi og klima.................................................. 9- 17 1- 8 

Arealdække, natur, meteorologiske forhold 

Befolkning og valg ................................................ 19- 72 9- 61 

Folketal, indvandrere og efterkommere, fertilitet, dødelighed, 

vandringer, navne, samlivsformer, adoptioner, politiske valg o.l. 

Uddannelse og kultur ............................................ 73-112 62-114 

Uddannelsesinstitutioner, elever, uddannelsesniveau, køn og uddannelse, 

uddannelse og beskæftigelse, kursister, bøger, dagblade, 

radio, tv, biografer, biblioteker, museer, teatre, idræt 

Arbejdsmarked og løn ........................................... 113-152 115-151 

Beskæftigelse, pendling, løn, fagforeninger, dagpenge, ledighed, 

arbejdstid, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 

Sociale forhold, sundhed og retsvæsen ................ 153-205 152-216 

Institutioner, udgifter, børnebidrag, bistand til børn og unge, barselsorlov, 

børnepasning, ældreomsorg, sygesikring, pension, sygdom, 

anmeldelser, afgørelser, frihedsstraf, indsatte 

Indkomst, forbrug og priser .................................. 207-243 217-244 

Familie- og personindkomst, regnskab, detaljeret forbrug, vareforsyning, 

drikke- og tobaksvarer, prisudvikling, ejendomssalg 

Generel erhvervsstatistik ...................................... 245-268 245-261 

Firmastatistik, brancher, medarbejdere, nye firmaer, regnskabsstatistik, 

arbejdssteder, lønsum, forskning og udvikling 

Landbrug, skovbrug og fiskeri............................... 269-296 262-290 

Bedrifter, produktion, detailomsætning, arealanvendelse, høstudbytte, 

husdyrhold, miljøbelastning, kapitelstakster, regnskabsstatistik, 

skovareal, hugst, fiskerfartøjer, fiskeri 

Industri .................................................................. 297-303 291-293 

Omsætning, produktion, eksport, konjunkturudvikling 

Byggeri og boligforhold ........................................ 305-320 294-308 

Bygningsbestand, byggevirksomhed, boligbyggeri, samlet areal, 

omkostningsindeks, beskæftigede ved bygge og anlæg, befolkningens 

boligsituation, boligtyper, opvarmning, udlejning 

Serviceerhverv og informationssamfundet ........... 321-338 309-325 

Detailomsætning, rejser, turisme og overnatninger, omsætning 

og eksport i serviceerhverv, it-erhverv, virksomheders og familiers 

brug af it, varige forbrugsgoder, it og telefoni 


Side 

Tabel 

Transport ............................................................... 339-360 326-348 

Infrastruktur, transportmidler (biler, tog, skibe, fly etc.), trafik, 

person- og godstransport, personbiler, søulykker, færdselsuheld 

Miljø og energi ...................................................... 361-375 349-365 

Luftforurening, råstofindvinding, vandforbrug, pesticider, forurening, 

miljøudgifter og -indtægter, energibalance og -forbrug 

Udenrigshandel...................................................... 377-395 366-373 

Hovedtal, samhandel med andre lande, mest importerede og 

eksporterede varer 

Nationalregnskab og betalingsbalance................. 397-426 374-399 

Forsyningsbalance, indkomstanvendelse, regnskab og finansielle 

konti for sektorer, produktion, præsterede timer, beskæftigelse, 

forbrug, investeringer, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Offentlige finanser ................................................ 427-471 400-428 

Statens finanser, aktiver og passiver, regnskab for sektorer, skatter 

og afgifter, offentlige udgifter og indtægter, subsidier, statslig 

bistand til lande 

Penge- og kapitalmarked ...................................... 473-493 429-451 

Valuta, pengemængde, penge- og realkreditinstitutter, finansieringsselskaber, 

aktier, obligationer, pensionskasser, valutakurser 

Færøerne 

& 

Grønland 

Færøerne og Grønland .......................................... 496-501 452 

Oversigtstabel med statistik fra samme områder som Danmark 

(fx areal, befolkning, sundhed, retsvæsen, indkomster, fiskeri, 

byggeri, boligforhold, nationalregnskab mv.) 

International 

statistik 

International statistik............................................ 503-548 453-484 

Areal, befolkning, fertilitet, dødelighed, uddannelse, ledighed, 

kulturelle forhold, beskæftigelse, produktion, forurening, priser, 

infrastruktur, bruttonationalprodukt, betalingsbalance 

Bilag 

Dansk Branchekode og standardgrupperinger ..... 550-551 

Mål og vægt .......................................................... 552 

Definitioner og ordforklaringer............................. 553-579 

Stikordsregister..................................................... 580-599 


Signaturforklaring 

- Nul. 

• Tal kan efter sagens natur ikke forekomme. 

0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed. 

0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed. 

. . Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn. 

. . . Oplysning foreligger ikke. 

* Foreløbige anslåede tal. 

— Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er 

ikke fuldt sammenlignelige. 

Viser hvornår nye hovedtal til statistikken offentliggøres fra Danmarks Statistik. 

Henviser til link til Statistikbanken, hvor du vil kunne finde flere tal for den 

pågældende statistik, fx tal for flere år. I Statistikbanken finder du også oplysninger 

om metode og kontaktpersoner. 

Rød 

skrift 

Henviser fra figur i tekstafsnit til tabel. 

Rød skrift i pdf-udgaven af årbogen henviser til, at der er rettet i forhold til den trykte 

udgave. 

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. 

Nye tabeller 

Kvinders dødsfald fordelt efter årsag (tabel 27 – udskilt fra tabel 26) 

Folkekirken og anerkendte trossamfund (tabel 81) 

Folkekirkens inddeling (tabel 82) 

Folkekirkens kirkelige handlinger (tabel 83) 

Folkekirkemedlemmer (tabel 84) 

Fravær på grund af egen sygdom (tabel 126) 

Sociale institutioner og serviceydelser for voksne (tabel 154 – udskilt fra tabel 153) 

Husdyr og produktion på økologiske bedrifter (tabel 268) 

Udgåede tabeller 

De hyppigste kræftformer blandt nye kræfttilfælde, kvinder (sammenlagt med tabel 182) 

Kvinder i live efter tidligere at have fået konstanteret kræft (sammenlagt med tabel 183) 

Mælkeproduktion på økologiske bedrifter (sammenlagt med tabel 268) 

Ægproduktion på økologiske bedrifter (sammenlagt med tabel 268) 

Advokatvirksomhed, omsætning fordelt efter serviceydelser 

Aktitektbranchernes omsætning fordelt efter serviceydelser 

Ingeniørbranchernes omsætning og eksport 

Revisions- og bogføringsvirksomhedernes omsætning og eksport 

Meningsmåling og markedsanalysebranchens omsætning 

Anden virksomhedsrådgivnings omsætning og eksport 

Rengøringsbranchens omsætningsforhold 

Virksomhedernes brug af internet (udvalgte områder) 

Personbeskatningen. Oversigt 


Statistisk Årbog er lidt som fotografiet ovenfor, der viser et udsnit af København: 

Et øjebliksbillede, der viser en lang række facetter af danskernes liv og færden. 

Samtidig fortæller årbogen historien om livet i Danmark fra år til år 

mht. demografi, økonomi, kultur, uddannelse, forbrug osv. 


Danmark 


Geografi og klima 


1. Geografi 

Den lange danske kystlinje 

Danmark er et lille land målt i forhold til sine nærmeste naboer. Sverige og Tyskland 

er hhv. ti og otte gange større end Danmark, der har et areal på lidt mere end 

43.000 km². Til gengæld har vi en kystlinje, som er usædvanlig for landets størrelse. 

Danmark strækker sig over mere end 7.300 km kyst, hvilket er længere end Den 

Kinesiske Mur. Det svarer til knap halvanden meter kyst pr. indbygger. 

Et kendetegn ved Danmarks geografi er de mange øer, 407 i alt. I nævnte rækkefølge 

er Sjælland, Vendsyssel-Thy, Fyn, Lolland og Bornholm de største øer. Jylland 

(inkl. Vendsyssel-Thy) udgør 70 pct. af landets samlede areal. 

Det danske rige omfatter foruden Danmark de selvstyrende områder Grønland og 

Færøerne. Den isfri del af Grønland er næsten ti gange større end Danmark, og 

Danmark er 30 gange større end Færøerne. 

Danmarks natur er præget af landbrug og skov 

Danmark har i årtusinder været et landbrugsland, og det har i høj grad sat præg på 

det danske landskab. Således består to tredjedele af landskabet af landbrugsarealer. 

Skove er dog også synlige i landskabet i form af bl.a. løvskov og nåleskov. Af de 

mange skove er Rold Skov og Gribskov de største. 

Figur 1 

Fordeling af Danmarks areal efter arealtype 

Kunstige overflader, 9,8 pct. 

Landbrugsarealer, 66,3 pct. 

Fordeling på totalt areal 

Fordeling på kunstige overflader 

Byer, bygninger m.m., 

74,3 pct. 

Veje m.m., 20,6 pct. 

Skov og tørre natur-typer, 15,6 pct. 

Vådområder, søer m.m., 6,8 pct. 

Jernbane, broer og 

dæmninger, 1,4 pct. 

Uklassificeret, 1,5 pct. 

Andre kunstige overflader, 

3,7 pct. 

Se tabel 4. 

Menneskeskabt infrastruktur og bygninger fylder i landskabet 

Byer, veje, jernbaner, broer og andre former for menneskeskabte overflader dækker 

sammenlagt 10 pct. af det danske areal. Det svarer til tre gange Færøernes areal 

– eller 56 pct. af Sjælland. Heraf er bymæssige bebyggelser som fx villakvarterer, 

lejlighedskomplekser og industrikvarterer dominerende og optager tre fjerdedele 

af de menneskeskabte overflader. 

Statistisk Årbog 2008 Geografi og klima 9


2. Klima 

Det regner eller sner hver anden dag 

Det danske vejr er kendt for at være omskifteligt. Sikkert er det i hvert fald, at det 

regner eller sner hver anden dag i Danmark. Et år har nemlig i gennemsnit 171 dage 

med nedbør. 

Sne syv døgn om måneden i vinterperioden 

I Danmark har vi milde vintre uden store mængder sne, dog med meget regn. I 

gennemsnit er der syv snevejrsdøgn hver måned i december, januar og februar. 

Det falder til fem snevejrsdøgn, når vi når hen i marts, og i april er der gennemsnitligt 

tre døgn med sne. Enkelte gange har det sneet i maj, men det bliver sjældent til 

mere end et par timers snevejr fordelt på hele måneden. 

Figur 2 

2007 

Gns. 1961-1990 

Temperaturer i Danmark 

° C 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut. 

Temperatursvingning på 16 o C i løbet af året 

Set over et år svinger den gennemsnitlige døgntemperatur generelt fra 0 °C i januar 

til 16 °C i august. Det sker, at der er store variationer i forhold til gennemsnittet. 

Den koldeste dag i over hundrede år var en januardag i 1982 med temperaturer på 

-31 °C. Den varmeste dag var en augustdag i 1975 med temperaturer på 36 °C. 

”… og det bliver overskyet igen i dag” 

Gråvejr og mange skyer på himlen er et naturligt syn i en danskers hverdag. Skyerne 

dækker i gennemsnit to tredjedele af himlen på et år, men sommeren er dog 

den mindst skydækkede årstid med et gennemsnit på 60 pct. skydække. 

Ikke mange solskinstimer på et år 

Danmark er et land, hvor det samlede antal solskinstimer på et år giver anledning 

til at nyde solen, mens den er der. I gennemsnit er der fire timers solskin om dagen, 

naturligvis særligt i foråret og sommeren. Fra maj til august er der over seks 

timers solskin om dagen. 2007 havde 14 pct. flere solskinstimer set over hele året 

end i et normalt år. 

10 Geografi og klima Statistisk Årbog 2008

Tabel 1 

Danmarks areal, folketal og kystlinje 

Areal 

km 2 

Folketal 

1. januar 

2008 

Befolkningstæthed 

pr. km 2 

Antal 

øer 

Vandareal 

1959 

km 2 

Kystlinje 

1959 

km 

Danmark 43 098,31 5 475 791 127,1 407 700 7 314 

Landsdele 

Sjælland 7 450,59 2 310 624 310,1 99 184 1 735 

Lolland-Falster 1 795,34 111 715 62,2 45 24 587 

Bornholm 1 588,55 42 913 72,9 9 3 141 

Fyn 3 485,84 482 410 138,4 100 26 1 130 

Øerne i alt 13 320,32 2 947 662 221,3 253 237 3 593 

Jylland 29 777,99 2 528 129 84,9 154 463 3 721 

Regioner 

Region Hovedstaden 2 561,27 1 645 825 642,6 28 101 602 

København by 180,11 656 582 3 645,5 5 18 213 

Københavns omegn 340,08 504 481 1 483,4 . . . . . . . . . 

Nordsjælland 1 452,53 441 849 304,2 14 80 248 

Bornholm 588,55 42 913 72,9 9 3 141 

Region Sjælland 7 273,21 819 427 112,7 114 109 1 861 

Østsjælland 807,59 232 459 287,8 18 7 154 

Vest- og Sydsjælland 6 465,62 586 968 90,8 96 102 1 707 

Region Syddanmark 12 206,17 1 194 659 97,9 120 . . . . . . 

Fyn 3 485,84 482 410 138,4 100 26 1 130 

Sydjylland 8 720,33 712 249 81,7 20 . . . . . . 2 

Region Midtjylland 13 124,34 1 237 041 94,3 79 . . . . . . 

Østjylland 5 907,10 812 373 137,5 48 . . . . . . 

Vestjylland 7 217,24 424 668 58,8 31 . . . . . . 

Region Nordjylland 7 933,32 578 839 73,0 56 . . . . . . 

Færøerne 1 398,85 48 425 3 34,6 17 4 . . . 1 117 5 

Grønland 410 449,00 6 56 648 7 0,1 . . . . . . . . . 

Anm. 1: Danmarks sydligste punkt er Gedserodde på Falsters sydspids, 11°58’15” ø.l., 54°33’35” n.b., det nordligste ved Skagen 10°36’11” ø.l., 57°45’07” n.b., det 

vestligste Blåvandshuk 08°04’22” ø.l. 55°33’36” n.b. og det østligste Christiansø (Østerskær), 15°11’55” ø.l.,55°19’17” n.b. Europæisk Datum, 1950. 

Anm. 2: De grundlæggende opmålinger er foretaget af Geodætisk Institut i perioden 1953-1959 på de daværende målebordsblade (1:20.000), jf. Danmarks Areal 

(Statistiske Meddelelser 1968:4). Arealerne er ajourført af Danmarks Statistik ved planimetriske opmålinger på de nuværende 4 cm-kort (1:25.000). 

Anm. 3: Arealerne i kol. 1 omfatter alle arealer inden for landets konturer. Fjorde og vige, der ved den ovennævnte opmåling havde fri forbindelse til havet (fx 

Ringkøbing fjord), indgår ikke i arealtallene. 

Anm. 4: Tallene i kol. 5 og 6 er fra den i 1959 afsluttede planimetriske, opmåling og de er ikke ajourført på nyere kortmateriale. I kol. 5 indgår fire søer og to inddæmmede 

fjorde, der hver er over 1.000 ha (10 km2) - nemlig Arresø, Esrum sø, Mossø, Tissø, Saltbæk Vig og Stadil Fjord. I de danske søer er der 53 navngivne øer med et 

samlet areal på 1,97 km 2 . Kystlinien og vandarealerne er forsøgt fordelt de nye regioner efter kommuneinddelingen 1. januar 2007. 

Anm. 5: Navngivne søer, vandløb mv. i sogne, der 1. januar 2007 blev delt på kommuner beliggende i hver sin region, er medtaget under den region, hvor den største 

del af sognet ligger. 

Anm. 6: Tallene afviger fra tallene i tabel 4 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Inkl. Christiansø. 2 Landegrænsen mod Tyskland havde ved opmålingen en længde på 67,7 km. 3 1. februar 2008. 4 Beboede øer. 5 Opmålt 1955. 6 Kun den isfri del 

af Grønland er medtaget. Grønlands samlede areal er på 2.166.086 km 2 , hvoraf 81 pct. dækket af indlandsis. 7 1. januar 2007. 

Kilde: Danmarks geografiske yderpunkter (Kort- og Matrikelstyrelsen). 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/02 


Tabel 2 Danmarks administrative inddeling. 2008 

Kommune 

Kirke 

sogne 

Skatte- 

Valgkredse 2 

centre 1 

Storkredse 

Opstillingskredse 

I alt 98 2 121 30 10 92 

Øerne 56 891 16 6 48 

Region Hovedstaden 29 249 7 4 28 

København by 4 85 1 1 12 

Københavns omegn 13 56 2 1 8 

Nordsjælland 11 86 3 1 6 

Bornholm 1 22 1 1 2 

Region Sjælland 17 417 6 1 12 

Østsjælland 5 60 2 3 

Vest- og Sydsjælland 12 357 4 } 1 9 

Region Syddanmark 22 499 7 2 21 

Fyn 10 225 3 1 8 

Jylland 42 1 230 14 4 44 

Region Syddanmark (fortsat) 

Sydjylland 12 274 4 1 13 

Region Midtjylland 19 616 7 2 22 

Østjylland 11 357 4 1 11 

Vestjylland 8 259 3 1 11 

Nordjylland 11 340 3 1 9 

Anm. 1: I kirkelig henseende er der ti stifter (111 provstier og 1.281 pastorater) gældende for 2007. 

Anm. 2: Arbejdsformidling: Der er 91 jobcentre i den nye kommuneinddeling. 

Anm. 3: Retskredse: Der er 13 på Øerne og 11 i Jylland. 

Anm. 4: Politikredse: Der er syv på Øerne og fem i Jylland. 

Anm. 5: Landsretter: Østre Landsret har fem nævningekredse og Vestre Landsret har seks nævningekredse. 

Anm. 6: Miljøcentre: Der er tre på Øerne og fire i Jylland. 

1 Indeholder også Toldcentre og Skylds- og vurderingskredse. 2 Ifølge Lov nr. 1292 af 8. december 2006 om valg til Folketinget. 



Tabel 3 

Areal og folketal for landsdele og beboede øer 

Kommune 

kode 

Areal 

i ha 


Folketal 1. januar 

2007 2008 

Kommune 

kode 

Areal 

i ha 


Folketal 1. januar 


Hele landet 4 309 831 5 447 084 5 475 791 Fynske øgruppe 348 584 480 616 482 410 

Fyn 298 456 449 566 451 394 

Den sjællandske 430 Avernakø 586 110 111 

øgruppe 745 059 2 296 786 2 310 624 492 Birkholm 92 8 10 

Sjælland i alt 703 130 2 121 247 2 130 970 430 Bjørnø 150 36 36 

330 Agersø 684 231 233 420 Bågø 623 32 36 

Amager i alt 9 629 162 578 166 030 479 Drejø 426 62 71 

390 Bogø 1 307 1 114 1 124 410 Fænø 394 4 3 

370 Enø 340 278 275 479 Hjortø 90 12 12 

250 Eskilsø 139 3 2 482 Langeland 28 384 13 704 13 723 

390 Farø 93 5 5 430 Lyø 605 120 116 

370 Gavnø 575 35 35 482 Siø 131 19 18 

330 Glænø 559 59 62 479 Skarø 197 36 40 

211 Hesselø 71 - - 482 Strynø 488 214 216 

390 Langø 127 5 4 479 Thurø 753 3 741 3 728 

390 Masnedø 168 127 122 440 Tornø 21 4 4 

390 Møn 21 775 10 294 10 200 479 Tåsinge 6 979 6 160 6 188 

326 Nekselø 223 22 21 480 Æbelø 232 2 2 

390 Nyord 499 44 45 492 Ærø 8 807 6 786 6 702 

330 Omø 452 188 177 82 navngivne øer 1 170 • • 

316 Orø 1 502 893 890 

185 Saltholm 1 599 5 5 Jylland 2 977 799 2 513 601 2 528 129 

326 Sejerø 1 237 407 397 Jyske halvø 2 387 430 2 137 129 2 151 667 

101 Slotsholmen 21 20 21 Vendsyssel-Thy 468 573 289 517 289 630 

101 Trekroner 2 - 2 773 Agerø 385 37 38 

390 Tærø 175 3 4 727 Alrø 751 166 149 

78 navngivne øer 752 • • Als 31 222 52 052 52 109 

707 Anholt 2 237 164 164 

580 Barsø 266 26 23 

Den lolland- 851 Egholm 600 53 55 

falsterske øgruppe 179 534 112 174 111 715 615 Endelave 1 308 174 174 

- Lolland 124 286 67 908 67 306 563 Fanø 5 578 3 170 3 192 

376 Falster 51 376 43 494 43 640 779 Fur 2 229 900 872 

360 Askø 282 53 47 813 Hirsholm 17 4 4 

360 Fejø 1 600 558 557 766 Hjarnø 321 105 106 

360 Femø 1 138 144 150 671 Jegindø 791 526 524 

360 Lilleø 86 8 6 580 Kalvø 18 8 8 

360 Skalø 106 9 9 820 Livø 331 10 10 

360 38 navngivne øer 660 • • 825 Læsø 10 122 2 058 2 003 

561 Mandø 763 52 46 

773 Morsø 36 331 22 159 22 091 

550 Rømø 12 886 677 689 

Den bornholmske 741 Samsø 11 206 4 130 4 085 

øgruppe 58 855 43 135 42 913 580 Store Okseø 11 3 3 

400 Bornholm 58 815 43 040 42 817 727 Tunø 352 111 119 

411 Christiansø 1 25 671 Venø 646 199 201 

411 Frederiksø 1 4 } 95 96 

510 Årø 566 171 167 

411 6 navngivne øer 11 • • 129 navngivne øer 2 859 • • 

Anm.: Amager omfatter følgende kommuner: 155 og 185 (ekskl. Saltholm) plus 112.758 personer af Københavns Kommune. Den lolland-falsterske øgruppe omfatter 

følgende kommuner: 360 og 376. Vendsyssel-Thy omfatter følgende kommuner: 3.052 per soner af Struer Kommune, 787, 810, 813 (ekskl. Hirsholm), 849, 860, plus 

36.185 personer af Aalborg Kommune, 494 personer i Aggersborg sogn i Vesthimmerlands Kommune.. I alt 333 navngivne øer er uden beboere. 

1 Uden for kommuneinddelingen. Administreres af Forsvarsministeriet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. 



Tabel 4 Arealdække 1 

Km 2 

Pct. 

Samlet areal 43 560,76 100,00 

Kunstige overflader 4 246,46 9,75 

Bymæssige strukturer, industrielle og kommercielle enheder 2 3 154,63 7,24 

Motorvej 43,96 0,10 

Motortrafikvej 9,10 0,02 

Vej bredere end 6 meter 269,02 0,62 

Vej 3 – 6 meter 551,58 1,27 

Jernbane 58,22 0,13 

Bro 0,02 0,00 

Dæmning 2,64 0,01 

Landingsbane 3,31 0,01 

Råstofområde 19,94 0,05 

Teknisk areal 17,46 0,04 

Kirkegård 6,96 0,02 

Sportsanlæg 52,18 0,12 

Rekreativt område 57,44 0,13 

Landbrugsarealer 28 897,85 66,34 

Landbrug 28 615,01 65,69 

Gartneri 33,87 0,08 

Græsarealer 155,18 0,36 

Græs i byområder 93,72 0,22 

Blandet landbrug og natur 0,07 0,00 

Skov og tørre natur-typer 6 788,32 15,58 

Skov 1 829,48 4,20 

Løvskov 1 309,40 3,01 

Nåleskov 2 147,34 4,93 

Blandet skov 7,98 0,02 

Overdrev 391,92 0,90 

Hede 981,76 2,25 

Sand/klit 51,21 0,12 

Anden overflade med ringe vegetation 69,23 0,16 

Vådområder 2 274,89 5,22 

Eng 808,89 1,86 

Vådområde 205,66 0,47 

Mose 875,60 2,01 

Strandeng 384,74 0,88 

Søer og vandløb 670,59 1,54 

Sø 616,49 1,42 

Vandløb bredere end 8-12 meter 49,42 0,11 

Sø-rørskov 0,34 0,00 

Dambrug 4,34 0,01 

Uklassificeret 682,65 1,57 

Anm. 1: Datagrundlaget er arealanvendelseskortet i Miljøministeriets Areal Informations System. Tallene er en revision 

(ikke en opdatering) af de indsamlede data. Revisionen er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i 2001. 

Klassifikationen er baseret på den trecifrede CORINE land cover nomenclature, idet der er tilføjet et fjerde ciffer til 

nationalt brug. 

Anm. 2: Tallene afviger fra tallene i tabel 1 pga. forskellige opgørelsesmetoder. 

1 Tallene er baseret på forskellige datakilder, der dækker perioden fra ultimo 1980'erne til medio 1990'erne. 2 Omfatter 

bykerne, lav bebyggelse, høj bebyggelse, bebyggelse i åbent land og industri. Veje er ikke omfattet. 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dmu.dk 


Tabel 5 

Danmarks 15 største søer 

Navn Beliggenhed 1980-89 1999-2002 Navn Beliggenhed 1980-89 1999-2002 

km 2 km 2 

Arresø Sjælland 39,5 39,5 Søndersø Lolland 8,5 8,4 

Esrum sø Sjælland 17,4 17,4 Tystrup sø Sjælland . . . 6,7 

Stadil Fjord 1 Vestjylland 18,5 17,3 Tømmerby Fjord Nordjylland . . . 6,0 

Mossø Østjylland 16,6 16,6 Vejlen/Ulvedyb Nordjylland . . . 5,9 

Saltbæk vig 1 Sjælland 15,6 16,1 Julsø Østjylland . . . 5,8 

Tissø Sjælland 12,7 12,7 Tange sø Vestjylland 5,5 5,5 

Furesø Sjælland 9,3 9,3 Lund Fjord Nordjylland 5,4 5,1 

Skanderborg sø Østjylland 8,0 8,6 

Anm.: 1980-89: Arealerne er opgjort på baggrund af koordinatsætning af Geodætisk Instituts 4 cm kort i seneste udgave frem til 1988-89. Opmålingsgrundlaget 

spænder over reviderede ældre kort, hvor revisionsgraden er ukendt, til fotogrametrisk nyopmålte kort. Benævnte søer er søer, der er navngivet på målebordsbladene. 

1 Brakvandsområde. 

Kilde: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Flere tal og oplysninger findes på www.kms.dk 

Tabel 6 

Meteorologiske forhold, temperatur og graddage 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Året 

Maximumstemperatur 1 

1874-2007 Temp. 12,4 15,8 22,2 28,6 32,8 35,5 35,3 36,4 32,3 24,1 18,5 14,5 36,4 

Målt i året 2005 1990 1990 1993 1892 1947 1941 1975 1906 1978 1968 1953 1975 

2007 12,1 10,0 16,9 26,6 25,3 31,4 30,5 28,2 23,2 18,8 15,4 12,3 31,4 

Gns. dagtemperatur 

Normal (1961-1990) 2,0 2,2 4,9 9,6 15,0 18,7 19,8 20,0 16,4 12,1 7,0 3,7 10,9 

2007 7,1 3,8 9,6 13,9 15,5 20,1 19,2 20,7 16,1 12,0 7,4 5,3 12,6 

Middeltemperatur 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 2,1 5,7 10,8 14,3 15,6 15,7 12,7 9,1 4,7 1,6 7,7 

2007 5,0 2,2 6,1 9,3 11,5 16,1 15,7 16,8 12,9 8,7 5,0 3,7 9,5 

Gns. nattemperatur 1 

Normal (1961-1990) -2,9 -2,8 -0,8 2,1 6,5 9,9 11,5 11,3 9,1 6,1 2,3 -0,7 4,3 

2007 2,4 0,3 2,8 4,6 7,3 11,9 12,7 13,4 9,9 5,0 2,0 1,8 6,2 

Minimumtemperatur 1 

1874-2007 Temp. -31,2 -29,0 -27,0 -19,0 -8,0 -3,5 -0,9 -2,0 -5,6 -11,9 -21,3 -25,6 -31,2 

Målt i året 1982 1942 1888 1922 1900 1936 1903 1885 1886 1880 1973 1981 1982 

2007 -15,0 -7,1 -3,5 -5,4 -0,9 2,1 5,9 4,2 1,4 -3,5 -6,3 -7,3 -15,0 

Graddage 

Normal (1961-1990) 522 475 461 337 198 (84) (43) (47) 128 243 361 469 3 366 

2007 373 415 337 232 172 (50) (47) (35) 122 257 359 413 2 811 

Anm.: Fra og med 2007 er gns. dagtemperatur, middeltemperatur, gns. nattemperatur og graddage baseret på interpolation af stationsdata i et finmasket gridnet over 

Danmark. 

1 Maximumtemperatur/minimumtemperatur i årene 1874-2007 er fundet ved at udtage den højeste/laveste temperatur blandt samtlige ca. 62 stationer (ca. 100 før 

1960). Målt i året er det seneste år, hvor pågældende temperatur er forekommet. Graddage anvendes som et omtrentligt mål for opvarmningsbehovet i fyringssæsonen 

(1. september – 31. maj). Graddage er skyggetemperaturdage, og de opgives som et gennemsnit for hele landet. Graddagetallet fremkommer som summen af de 

enkelte måneders graddage. 


Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dmi.dk 


Tabel 7 Meteorologiske forhold, nedbør, soltimer, tryk og vind m.m. 2007 


Nedbør 

Normal (1961-1990) 57 38 46 41 48 55 66 67 73 76 79 68 712 

Hele landet 123 79 42 11 71 124 126 60 85 33 48 65 866 

Nordjylland 111 68 40 20 57 101 129 54 95 19 43 62 799 

Midt- og Vestjylland 132 86 45 15 61 124 116 52 96 40 62 81 910 

Østjylland 131 85 43 10 63 108 109 55 91 33 45 64 837 

Syd- og Sønderjylland 147 93 51 5 88 136 146 72 86 39 63 85 1 009 

Fyn 124 72 38 3 74 143 123 69 67 25 37 56 829 

Vest- og Sydsjælland, 

Lolland/Falster 98 70 33 6 80 130 118 65 69 31 33 42 778 

København og Nordsjæll. 109 66 28 14 84 147 170 65 78 38 42 41 882 

Bornholm 112 46 50 17 60 91 136 37 64 18 54 70 755 

Fugtighedsgrad, hele landet 1 

Normal (1961-1990) 91 90 87 80 75 77 79 79 83 87 89 90 84 

2007 87 91 83 75 80 78 83 81 84 86 85 93 84 

Skydække, hele landet 2 

Normal (1961-1990) 79 73 69 63 60 59 62 59 63 70 74 77 67 

2007 74 84 56 47 60 62 70 62 65 64 65 83 66 

mm. 

pct. 

Soltimer, hele landet 3 

Normal (1961-1990) 43 69 110 162 209 209 196 186 128 87 54 43 1 495 

2007 52 39 187 257 217 220 173 186 145 122 81 30 1 709 

Middellufttryk ved havoverfladen 

Aalborg 1 002 1 010 1 014 1 020 1 009 1 011 1 007 1 012 1 013 1 023 1 011 1 016 1 012 

Københavns Lufthavn 1 005 1 010 1 015 1 020 1 009 1 011 1 008 1 013 1 014 1 023 1 011 1 019 1 013 

Hyppigste vindretning 4 

Normal (1961-1990) V19 Ø18 V22 V20 V20 V29 V35 V28 V28 V22 V22 V23 V24 

2007 V38 SØ29 V21 V27 V25 V22 V41 V26 SV26 V19 NV24 SV30 V24 

Middelvindhastighed 

Normal (1961-1990) 6,5 6,1 6,3 5,6 5,2 5,1 5,3 5,0 5,8 6,0 6,5 6,5 5,8 

2007 7,5 5,6 5,5 4,9 4,3 3,7 4,9 4,6 5,6 3,6 5,3 4,5 5,0 

Anm 1.: Fra og med 2007 er nedbør, soltimer og middelvindhastighed baseret på interpolation af stationsdata i et fintmasket gridnet over Danmark. Endvidere er 

nedbørens fordeling på amter bortfaldet. I stedet for er nedbøren fordelt på de regioner DMI anvender i vejrudsigter. Regionsinddelingen kan ses på månedsoversigtens 

side 2 på www.dmi.dk. 

hPa 

m/sek 

Lufttrykket er vægten af den luftsøjle, som hviler på 1 cm 2 af en vandret flade. Måles i hPa = hektopascal = millibar. 

1 Fugtigheden i procent forholdet mellem de tilstedeværende vanddampe i luften og den mængde, ved hvilken luften ville være mættet ved den pågældende temperatur. 

2 Skydækket angiver hvor mange procent af himlen, der er dækket med skyer. I 2005 er der beregnet nye normaler for skydække baseret på syv stationer, således at 

normaltallene mere er i overensstemmelse med de faktiske forhold end tidligere. 3 Soltimerne (klart solskin dvs. 200 watt pr. m 2 ). DMI observerer nu antallet af solskinstimer 

ved hjælp af globalstrålingsmåling i stedet for ved hjælp af solautograf. Den nye metode er mere præcis, men betyder samtidig, at nye og gamle solskinstimemålinger 

ikke direkte kan sammenlignes: De nye værdier er typisk lavere om sommeren og højere om vinteren end de gamle. 

4 Vindhyppigheden angiver angiver den procentvise fordeling af de daglige observationer på de otte vindretninger og vindstille. 



Flere tal og oplysninger findes på www.dmi.dk 


Tabel 8 Meteorologiske forhold, døgnoplysninger. 2007 

Antal døgn i måneden, 

hele landet 


Sommerdage (maks. >25°) 

Normal (1961-1990) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 1,9 2,6 2,3 0,1 0,0 0,0 0,0 7,2 

2007 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 3,9 0,9 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 7,9 

Isdøgn (maks.


Befolkning og valg 


1. Udviklingen i Danmarks befolkning 

Figur 1 

Befolkningen 

5,5 

5,4 

5,3 

5,2 

5,1 

5,0 

4,9 

4,8 

Mio. 

70 75 80 85 90 95 00 05 

Se tabel 11. 

Befolkningens størrelse 

Siden starten af 1970'erne har der boet over fem millioner indbyggere i Danmark. 

Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. 

januar 2008 på 5,5 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende 

på grund af meget lave fødselstal. 

Kvinderne er i overtal 

Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end 

mænd i Danmark (50,5 pct. er kvinder). Det skyldes, at mændene dør tidligere end 

kvinderne. I alle aldre op til omkring 60 år er der flest mænd, men herefter kommer 

kvinderne i flertal. I alderen 95 år og derover er der mere end fire gange så 

mange kvinder som mænd. 

Flere fødte end døde 

Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer 

og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af 

dels en positiv naturlig tilvækst (fødte ÷ døde) og dels en positiv nettoindvandring 

(indvandrede ÷ udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede 

end udvandrede. 

Figur 2 

Befolkningens udvikling 

80.000 

Antal personer 

Fødte 

60.000 

Døde 

Indvandrede 

Udvandrede 

40.000 

20.000 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Se tabel 11. 

Vi bliver ældre og ældre 

Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 

40,0 år 1. januar 2008. For mænd var den 38,9 år, og for kvinder var den 41,0 år. 

Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen næsten tre år lavere (36,7 år i 

Statistisk Årbog 2008 Befolkning og valg 19


alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen 

skyldes, at antallet af gamle over 80 år er vokset med næsten 60 pct. i dette tidsrum, 

og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er fyldt 60 år. Endvidere 

skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og 

erstattes af mindre årgange. 

Figur 3 

Enkestand 

Fraskilt 

Gift / separeret 

Ugift 

Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2008 

Mænd 

95+ 

90-94 

85-89 

80-84 

75-79 

70-74 

65-69 

60-64 

55-59 

50-54 

45-49 

40-44 

35-39 

30-34 

25-29 

20-24 

15-19 

10-14 

5-9 

0-4 

Kvinder 

250 

200 

150 

100 

50 0 0 50 100 150 200 250 

Antal personer (i tusinde) 

Se tabel 12. 

2. Forsørgerbyrden i Danmark 

Den demografiske forsørgerbyrde 

Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. 

Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for 

den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem – det vil 

sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. 

Forsørgerbyrden vokser de kommende år 

Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59 år, kan forsørgerbyrden i 2008 beregnes 

til 0,89. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er 

der 89 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningsfremskrivninger, 

vil forsørgerbyrden vokse til 0,92 i år 2010 og til 1,1 i år 

2030. I 1970’erne var forsørgerbyrden højere, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 

1990’erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, 

da der bliver flere og flere ældre. 

20 Befolkning og valg Statistisk Årbog 2008


Lav forsørgerbyrde sammenlignet med andre lande i EU 

For 2007 er det muligt at sammenligne forsørgerbyrden for EU’s medlemslande. 

Her er den erhvervsaktive alder sat til 15-64 år. Tallene viser, at Danmark ligger 

blandt de fem lande inden for EU med den højeste forsørgerbyrde, nemlig 0,51. 

Slovakiet havde den allerlaveste forsørgerbyrde med 0,39. Frankrig havde den højeste 

forsørgerbyrde med 0,53 efterfulgt af Sverige med 0,52. Gennemsnittet for 

EU var 0,49. 

3. Fødsler 

Hvor mange børn bliver der født? 

Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på ca. 65.000 

om året, dog med en svag faldende tendens. Det svarer i gennemsnit til ca. 180 om 

dagen. Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er 

i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, 

det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark 

i 2007 på 1,85 børn. 

For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau 

en fertilitet på 2,07. Igennem 50’erne og det meste af 60’erne lå fertiliteten 

over dette niveau. Fra sidst i 60’erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau 

i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende, og det ser nu ud til, 

at den er stabiliseret på lidt over 1,8. 

Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit 

Med 1,85 barn pr. kvinde ligger Danmark blandt de lande i EU, som har den højeste 

fertilitet. I 2006 havde Island den højeste fertilitet (2,05), mens Slovakiet havde 

den laveste (1,24). 

Figur 4 

Fertilitet i europæiske lande. 2006 

2,2 

2,0 

1,8 

1,6 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

Island 

Frankrig 

Irland 

Norge 

Sverige 

Finland 

Storbritannien 

Danmark 

Holland 

Luxembourg 

Estland 

Cypern 

Makedonien 

Schweiz 

Liechtenstein 

Malta 

Østrig 

Grækenland 

Spanien 

Kroatien 

Bulgarien 

Letland 

Portugal 

Ungarn 

Tjekkiet 

Tyskland 

Italien 

Litauen 

Rumænien 

Slovenien 

Polen 

Slovakiet 

Kilde: Eurostat. 



Mødrene bliver stadig ældre 

Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2007 var gennemsnitsalderen 

for de fødende kvinder 30,4 år. Denne udvikling har været særlig 

kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen 

for kvinder, der føder deres første barn, var 28,9 år i 2005. 

4. Adoptioner 

To tredjedele af adoptivbørnene er født i udlandet 

I de senere år er antallet af adoptioner gået ned. I 2007 faldt det til 1.064. I lidt 

over halvdelen af tilfældene er der tale om adoption af ægtefællens eller den registrerede 

partners barn. En tredjedel af de adopterede børn kommer fra udlandet. I 

2007 var 360 ud af 1.064 adopterede børn født i udlandet. Flest kom der fra Kina 

(117 børn). Vietnam, Thailand og Indien bidrog hver med 30-40 børn. 

5. Samlivsformer 

Vi gifter os senere… 

Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 

år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende 

samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er 

imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift 

og boede sammen med ægtefællen. I 2008 er andelen faldet til 35 pct. Sideløbende 

hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for 

kvinder fra 22,9 år til 31,5 år og for mænd fra 25,1 år til 33,8 år i løbet af perioden 

1970-2007. 

… men lever alligevel i parforhold 

Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med 

at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever 

sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. 

Figur 5 

Voksne personers familietype 

2.500 

Antal personer (tusinde) 

Ægteskab 

Enlige 

Andre partyper 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2008 

Anm.: Opgørelsesmetoden for familietyper er ændret fra og med tallene for 2008, hvilket bl.a. har bevirket et fald i enlige. 

Se tabel 41 og 42. 



Mange lever ikke i parforhold 

Mere end en tredjedel af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er 18- 

24 år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 

pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 68 pct. af kvinderne og 69 pct. af mændene 

helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 

Figur 6 

Vielser og skilsmisser 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Pr. 10.000 indbyggere 

1901 1926 1951 1976 2001 

Vielser Skilsmisser 

Se tabel 35. 

Færre vielser og flere skilsmisser 

Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. 

Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode 

blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982, hvorefter niveauet steg og 

har stabiliseret sig fra 1990’erne og frem. 

Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser og færre vielser. 

Gennem 1900-tallet har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det 

nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden 

er blevet sat ned, blev der midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte 

dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere 

været nødvendigt at gifte sig for at få en nogenlunde god levestandard. Den 

økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor 

kom på arbejdsmarkedet i 1970’erne. 

Flest skilsmisser efter 4-5 års ægteskab 

Mere end halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ni år af ægteskabet. 

Hyppigst sker skilsmissen efter 4-5 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 

1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 40 

pct. af ægteskaberne fra 1980. 

Figur 7 

Skilsmisser efter ægteskabets varighed. 2006 

1.100 

1.000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 

Varighed (år) 

Se tabel 40. 



6. Dødelighed 

De fleste af os passerer de 70 år 

Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på ca. 56.000 personer om 

året. I 2007 var antallet på ca. 55.600. Godt 86 pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen 

over 60 år og 48 pct. i aldersgruppen over 80 år. 

Figur 8 

Personer på 100 år 

og derover 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

1987 

1997 

Se tabel 47. 

2007 

Mænd 

Flere er over 100 år 

Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 

2008 var der 731 personer (628 kvinder og 103 mænd) på 100 år og derover. 

I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. 

Der er altså sket hen mod en femdobling i løbet af 28 år. 

Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder 

I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd. De har altså en såkaldt 

overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen 

18-35 år, hvor mændenes dødelighed er op til 2-3 gange så stor som kvindernes. 

Et mål for befolkningens sundhed 

Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden 

er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt 

i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste 

middellevetider er beregnet til 76,0 år for mænd og 80,5 år for kvinder. 

Middellevetid i udvalgte lande. 2006 

Mænd 

Kvinder 

85 

80 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Alder 

Island 

Schweiz 

Sverige 

Norge 

Spanien 

Frankrig 

Danmark 

Finland 

Ungarn 

Letland 

Frankrig 

Spanien 

Schweiz 

Island 

Finland 

Sverige 

Norge 

Danmark 

Ungarn 

Letland 

2017 

2027 

2037 

Kvinder 

Figur 9 




Figur 10 

Antal selvmord 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 


75 80 85 90 95 00 05 

Mænd 

Kvinder 

Danskerne lever kortere end andre europæere 

Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark 

som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til 

stagnerende middellevetid. Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som 

havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. 

I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste 

ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,7 år og for kvinder med 2,1 år. 

En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme 

Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største 

dødsårsager. Knap to tredjedele af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet 

af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år, mens antallet 

af døde af kræftsygdomme viser den modsatte udvikling. 

Færre selvmord 

Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse 

viser 628 selvmord i 2005, hvilket svarer til ca. 1,2 pct. af alle dødsfald. Selvmord 

forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 

7. Vandringer og flytninger 

Vandringer til og fra udlandet 

Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen 

ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige 

og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske 

statsborgere, men danskere kan også indvandre. En tredjedel af alle indvandrede 

er danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere 

eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. 

Danskerne udvandrer – og genindvandrer 

Ser man på udvandringen fra Danmark, er størsteparten, 57 pct., danske statsborgere. 

Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere 

eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. 

Figur 11 

Indvandringer af 

danske statsborgere 

Udvandringer af 

danske statsborgere 

Indvandringer af 

udenlandske statsborgere 

Udvandringer af 


Ind- og udvandringer 


40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 




Flere indvandrer fra fjerne lande 

De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor 

udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning 

fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom 

en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende 

indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske 

lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge 

og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. 

Indvandrere og efterkommere 

1. januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,1 pct. af den samlede befolkning 

(498.000 personer) – ca. 6,9 pct. er indvandrere, og 2,2 pct. er efterkommere. 

45 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk 

land. I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe 

har baggrund i Tyrkiet, nemlig 57.129 personer eller 11,5 pct. af alle indvandrere 

og efterkommere. Det er mere end dobbelt så mange som nummer to og tre 

på listen hver har, Irak og Tyskland. 

Figur 12 

Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 2008 

60 

Tusinde personer 

50 

40 

Efterkommere 

30 

Indvandrere 

20 

10 

0 

Tyrkiet 

Irak 

Tyskland 

Libanon 

Bosnien- 

Hercegovina 

Polen 

Pakistan 

Jugoslavien 

(eks.) 

Somalia 

Norge 

Iran 

Sverige 

Vietnam 


Afghanistan 

Se tabel 18. 

Næsten hver ottende person flytter på et år 

I 2007 blev der registreret lidt mere end 836.000 indenlandske flytninger. Næsten 

hver ottende person flyttede i løbet af året. Af disse flyttede 109.300 personer dog 

to eller flere gange. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2007 gik over kommunegrænser. 

Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne 

De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. 

Kommuner i Østjylland, Vest- og Sydsjælland og på Fyn vil generelt 

opleve en fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det 

øvrige Jylland delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen 

er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem 

kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor 

tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. 



Figur 13 

Befolkningsfremskrivning i kommunerne. 2007-2030 

Under -5 pct. 

-4,9 - 0 pct. 

0 - 4,9 pct. 

5 - 9,9 pct. 

10 pct. + 

© Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 

Se tabel 46-48. 

8. Navne 

Jens og Anne er de mest udbredte fornavne 

I Danmark er de mest udbredte fornavne Jens og Peter. Det hed hhv. 53.686 og 

51.357 personer 1. januar 2008, hvilket svarer til hhv. 19,8 og 18,9 pr. 1.000 

mænd. Anne og Kirsten lå med 48.313 og 47.657 personer nummer tre og fire på 

listen, svarende til 17,5 og 17,2 pr. 1.000 kvinder. Samtidig var de to navne nummer 

et og to på listen over pigenavne. 

Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn 

282.249 og 279.122 danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt 

mindre udbredt er Hansen, som 234.079 danskere har som efternavn. Tilsammen 

dækker disse navne hver syvende dansker. Derefter følger en række gammelkendte 

navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 

13 pct. af danskerne. 

Mikkel og Mathilde er de mest populære fornavne til nyfødte 

I første halvdel af 2007 var Mikkel det mest populære navn til nyfødte drenge og 

blev givet til 25 ud af 1.000 drenge. Også Lucas og Mathias er populære drengenavne. 

Hos pigerne fik 26 ud af 1.000 nyfødte navnet Mathilde, efterfulgt af 24 ud 

af 1.000 med navnet Emma. Sofie og Laura, der året forinden lå nummer et og to 

på pigernes liste, er stadig blandt de fem mest populære pigenavne. 



Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn 

Lucas fra 1985 til 1993, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag, 

hvor det har stabiliseret sig. Mathilde gennemgik nogenlunde samme stigning i perioden, 

men toppede i popularitet i 2004. 

9. Valg 

Folketingsvalg 

Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til 

kommunalbestyrelser og amtsråd, valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. 

Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget 

afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation 

kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer 

i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 

15 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 

1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg – i 1990, 1994 og 1998. Det seneste 

folketingsvalg var i 2007. 

Figur 14 

Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 

60 

50 

2005 

40 

30 

2007 

20 

10 

0 

Radikale 

Venstre 

Socialdemokraterne 

Konservative 

Folkeparti 

Socialistisk 

Folkeparti 

Dansk 

Folkeparti 

Venstre 

Ny 

Alliance 

Enhedslisten 

Se tabel 52. 

Opstillede og valgte partier 

Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte 

opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni 

kom ind i Folketinget. 

Stemmeprocenten 

Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere 

valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. 

Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 86,6. Stemmeprocenten 

ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes 

valg til nationale parlamenter. 



Valg til Europa-Parlamentet 

Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i 

2004. Danmark vælger 14 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg 

er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg var 

stemmeprocenten 47,9. Ni partier opstillede, og otte af dem blev repræsenteret. 36 

pct. af de valgte kandidater var kvinder. 

Folkeafstemninger 

Der er siden 1920 afholdt 14 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. 

Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 

og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). 

Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til 

EF – senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte 

erhvervelse af landbrug og naturfredning. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne 

har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen 

om Danmarks tiltrædelse af EF. 


Tabel 9 

Folketal i landsdele 

Hovedstaden 

1 

Øerne (uden 

Hovedstaden) 

Jylland I alt Årlig 

tilvækst 

i pct. 


pr. km 2 

1769 82 086 364 835 350 663 797 584 20,5 

1787 92 701 397 616 351 489 841 806 0,30 21,6 

1801 104 109 439 768 385 124 929 001 0,74 23,8 

1840 125 903 618 032 545 140 1 289 075 0,86 33,1 

1850 135 641 678 131 600 876 1 414 648 0,97 36,3 

1860 166 967 741 189 700 206 1 608 362 1,37 41,3 

1870 202 327 794 295 788 119 1 784 741 1,10 45,8 

1880 266 466 834 062 868 511 1 969 039 1,03 50,5 

1890 367 262 862 998 942 120 2 172 380 1,03 55,8 

1901 468 936 916 812 1 063 792 2 449 540 1,16 62,9 

1911 584 089 974 530 1 198 457 2 757 076 1,26 70,8 

1921 2 700 610 1 068 742 1 498 479 3 104 209 1,26 79,7 

1921 700 610 1 068 742 1 498 479 3 267 831 • 76,1 

1930 771 168 1 156 126 1 623 362 3 550 656 0,96 82,7 

1940 890 130 1 230 882 1 723 300 3 844 312 0,83 89,6 

1950 974 901 1 404 281 1 902 093 4 281 275 1,14 99,7 

1960 923 974 1 643 114 2 018 168 4 585 256 0,71 106,6 

1970 802 391 1 941 598 2 193 590 4 937 579 0,77 114,6 

1980 654 437 2 129 762 2 337 866 5 122 065 0,21 118,9 

1985 633 412 2 126 674 2 351 022 5 111 108 -0,02 118,6 

1990 617 637 2 139 424 2 378 348 5 135 409 0,11 119,2 

1995 625 810 2 171 062 2 418 846 5 215 718 0,37 121,0 

2000 653 983 2 212 855 2 463 182 5 330 020 0,31 123,7 

2005 663 239 2 250 930 2 497 236 5 411 405 0,26 125,6 

2006 661 636 2 261 787 2 504 036 5 427 459 0,30 125,9 

2007 664 605 2 268 878 2 513 601 5 447 084 0,36 126,4 

2008 672 218 2 275 444 2 528 129 5 475 791 0,53 127,1 

Anm.: Folketallene efter 1921-60 omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, 

mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 

1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden 

fra henholdsvis 1860 og 1921. 2 Ekskl. Sønderjylland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ft 

Tabel 10 

Folketal i byer og landdistrikter 

1901 1921 1940 1960 1970 1981 1990 2008 

indbyggere 

Hele landet 2 449 540 3 269 554 3 844 312 4 585 256 4 937 579 5 123 989 5 135 409 5 475 791 

Hovedstadsområdet 1 491 276 700 610 1 021 499 1 289 406 1 380 204 1 381 882 1 337 114 1 153 615 

Byer i øvrigt med: 

over 100 000 indbyggere - - 127 366 307 067 459 669 432 778 452 773 517 532 

10 000-99 999 indbyggere 250 830 547 364 691 891 913 860 998 485 1 024 886 1 067 874 1 410 561 

1 000-9 999 indbyggere 273 129 374 295 388 172 513 030 688 789 1 021 714 1 085 531 1 216 777 

500-999 indbyggere 33 866 99 437 123 697 160 066 202 905 237 774 227 478 235 088 

200-499 indbyggere 11 370 82 384 103 345 209 915 216 105 198 058 185 669 192 011 

Landdistrikter 1 389 069 1 465 464 1 388 342 1 191 912 991 422 826 897 778 970 743 700 

Ikke placerbar bopæl • • • • • • • 6 507 

1 I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2007. 



Tabel 11 

Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

Levendefødte 

Døde 

Tilflyttede 

fra 

udlandet 

Fraflyttede 

til 

udlandet 

Levendefødte 

Døde 

Døde u. 1 år 

i pct. af 

levendefødte 

tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 

1851/60 gns. 1 1 523 49 400 31 300 . . . . . . 32,4 20,6 13,0 

1861/70 gns. 1 714 52 700 34 100 . . . . . . 30,7 19,9 13,1 

1871/80 gns. 1 888 59 300 36 700 . . . . . . 31,4 19,4 13,3 

1881/90 gns. 2 087 66 600 38 700 . . . . . . 31,9 18,5 13,4 

1891/00 gns. 2 301 69 400 40 100 . . . . . . 30,2 17,4 13,4 

1901/10 gns. 2 594 74 156 36 927 . . . . . . 28,6 14,2 11,4 

1911/20 gns. 2 921 72 588 37 914 . . . . . . 24,9 13,0 9,4 

1921/30 gns. 3 426 71 215 38 317 . . . . . . 20,8 11,2 8,2 

1931/40 gns. 3 705 66 239 39 612 12 045 9 847 17,9 10,7 6,6 

1941/50 gns. 4 070 85 311 39 378 14 041 15 755 21,0 9,7 4,3 

1951/60 gns. 4 445 76 165 40 388 21 358 26 594 17,1 9,1 2,5 

1961/70 gns. 4 774 79 220 46 976 30 146 27 420 16,6 9,8 1,8 

1971 4 963 75 359 48 858 35 026 31 626 15,2 9,8 1,4 

1972 4 992 75 505 50 445 31 200 25 762 15,1 10,1 1,2 

1973 5 022 71 895 50 526 41 948 29 703 14,3 10,1 1,1 

1974 5 045 71 327 51 637 33 146 39 751 14,1 10,2 1,1 

1975 5 060 72 071 50 895 31 946 40 659 14,2 10,1 1,0 

1976 5 073 65 267 54 001 33 320 30 000 12,9 10,6 1,0 

1977 5 088 61 878 50 485 32 740 26 906 12,2 9,9 0,9 

1978 5 104 62 036 52 864 32 059 26 735 12,2 10,4 0,9 

1979 5 117 59 464 54 654 33 183 27 731 11,6 10,7 0,9 

1980 5 123 57 293 55 939 30 311 29 913 11,2 10,9 0,8 

1971/80 gns. 5 059 67 210 52 030 33 488 30 879 13,3 10,3 1,0 

1981 5 122 53 089 56 359 27 874 29 719 10,4 11,0 0,8 

1982 5 118 52 658 55 368 28 223 28 328 10,3 10,8 0,8 

1983 5 114 50 822 57 156 27 718 25 999 9,9 11,2 0,8 

1984 5 112 51 800 57 109 29 035 25 053 10,1 11,2 0,8 

1985 5 114 53 749 58 378 36 214 26 715 10,5 11,4 0,8 

1986 5 121 55 312 58 100 38 932 27 928 10,8 11,3 0,8 

1987 5 127 56 221 58 136 36 296 30 123 11,0 11,3 0,8 

1988 5 130 58 844 58 984 35 051 34 544 11,5 11,5 0,8 

1989 5 133 61 351 59 397 38 391 34 949 12,0 11,6 0,8 

1990 5 141 63 433 60 926 40 715 32 383 12,3 11,9 0,7 

1981/90 gns. 5 123 55 728 57 991 33 845 29 574 10,9 11,3 0,8 

1991 5 154 64 358 59 581 43 567 32 629 12,5 11,6 0,7 

1992 5 171 67 726 60 821 43 377 31 915 13,1 11,8 0,7 

1993 5 189 2 67 369 62 809 43 400 32 344 13,0 12,1 0,5 

1994 5 205 2 69 666 61 099 44 961 34 710 13,4 11,7 0,5 

1995 5 228 2 69 771 63 127 63 187 34 630 13,3 12,1 0,5 

1996 5 262 2 67 638 61 043 54 445 37 312 12,9 11,6 0,6 

1997 5 284 2 67 648 59 898 50 105 38 393 12,8 11,3 0,5 

1998 5 301 2 66 174 58 453 51 372 40 340 12,5 11,0 0,5 

1999 5 319 2 66 220 59 179 50 236 41 340 12,4 11,1 0,4 

2000 5 337 2 67 084 57 998 52 915 43 417 12,6 10,9 0,5 

1991/2000 gns. 5 245 2 67 365 60 401 49 757 36 703 12,8 11,5 0,5 

2001 5 355 2 65 458 58 355 55 984 43 980 12,2 10,9 0,5 

2002 5 374 2 64 075 58 610 52 778 43 481 11,9 10,9 0,4 

2003 5 387 2 64 599 57 574 49 754 43 466 12,0 10,7 0,4 

2004 5 401 2 64 609 55 806 49 860 45 017 12,0 10,3 0,4 

2005 5 416 2 64 282 54 962 52 458 45 869 11,9 10,1 0,4 

2006 5 435 2 64 984 55 477 56 750 46 786 12,0 10,2 0,4 

2007 5 457 2 64 082 55 604 64 656 41 566 11,7 10,2 0,4 

1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922. 2 Folketal 1. juli. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1, bef6, bef607 og hisb3 


Tabel 12 Folketal fordelt efter køn og alder. 2008 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 2 712 666 2 763 125 5 475 791 

0 år 32 976 31 436 64 412 50 år 36 930 36 283 73 213 

1 år 33 797 31 925 65 722 51 år 37 129 36 546 73 675 

2 år 33 129 31 864 64 993 52 år 36 677 35 973 72 650 

3 år 33 280 31 936 65 216 53 år 35 542 35 510 71 052 

4 år 33 398 31 865 65 263 54 år 36 198 35 969 72 167 

5 år 33 269 31 442 64 711 55 år 35 297 35 264 70 561 

6 år 33 615 32 210 65 825 56 år 34 825 34 416 69 241 

7 år 34 593 33 088 67 681 57 år 35 340 35 754 71 094 

8 år 34 174 32 765 66 939 58 år 35 056 35 434 70 490 

9 år 34 534 32 749 67 283 59 år 36 890 36 960 73 850 

10 år 35 332 33 495 68 827 60 år 38 982 39 133 78 115 

11 år 35 555 33 737 69 292 61 år 40 313 39 960 80 273 

12 år 36 924 34 853 71 777 62 år 38 560 38 451 77 011 

13 år 36 875 35 266 72 141 63 år 36 117 36 486 72 603 

14 år 35 822 34 013 69 835 64 år 32 600 33 689 66 289 

15 år 36 271 34 251 70 522 65 år 30 543 31 314 61 857 

16 år 34 634 32 961 67 595 66 år 26 640 27 887 54 527 

17 år 34 652 32 798 67 450 67 år 25 473 26 960 52 433 

18 år 33 490 31 849 65 339 68 år 23 993 25 371 49 364 

19 år 32 550 30 807 63 357 69 år 23 211 25 086 48 297 

20 år 31 662 30 027 61 689 70 år 21 586 24 185 45 771 

21 år 31 720 30 361 62 081 71 år 20 516 22 785 43 301 

22 år 31 140 30 178 61 318 72 år 18 944 21 551 40 495 

23 år 30 313 29 424 59 737 73 år 17 834 20 746 38 580 

24 år 29 713 29 259 58 972 74 år 16 450 19 430 35 880 

25 år 30 646 29 971 60 617 75 år 15 393 19 153 34 546 

26 år 30 393 30 208 60 601 76 år 14 537 18 218 32 755 

27 år 32 182 32 200 64 382 77 år 13 773 17 726 31 499 

28 år 32 978 32 941 65 919 78 år 12 901 16 838 29 739 

29 år 34 179 34 025 68 204 79 år 12 298 16 659 28 957 

30 år 34 170 33 896 68 066 80 år 10 884 15 634 26 518 

31 år 35 694 35 066 70 760 81 år 10 338 15 169 25 507 

32 år 38 401 38 499 76 900 82 år 9 235 14 585 23 820 

33 år 38 008 37 877 75 885 83 år 8 427 13 860 22 287 

34 år 38 247 37 821 76 068 84 år 7 159 12 905 20 064 

35 år 39 811 39 609 79 420 85 år 6 235 11 419 17 654 

36 år 39 870 38 730 78 600 86 år 5 635 11 236 16 871 

37 år 38 074 37 357 75 431 87 år 4 794 10 232 15 026 

38 år 38 207 37 109 75 316 88 år 3 531 7 844 11 375 

39 år 39 833 38 283 78 116 89 år 3 037 7 001 10 038 

40 år 42 446 41 189 83 635 90 år 2 248 5 869 8 117 

41 år 45 722 44 156 89 878 91 år 1 877 4 986 6 863 

42 år 44 144 42 873 87 017 92 år 1 362 3 960 5 322 

43 år 43 412 41 671 85 083 93 år 1 085 3 393 4 478 

44 år 42 229 41 080 83 309 94 år 757 2 580 3 337 

45 år 39 985 38 789 78 774 95 år 569 1 994 2 563 

46 år 38 787 37 873 76 660 96 år 370 1 404 1 774 

47 år 38 823 37 815 76 638 97 år 243 1 069 1 312 

48 år 37 140 36 415 73 555 98 år 141 699 840 

49 år 37 210 36 445 73 655 99 år 79 464 543 

100 + 103 628 731 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07 


Tabel 13 (side 1 af 5) 

Folketal i byer med over 1.000 indbyggere 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Hele Landet 5 294 860 5 475 791 740 Bryrup 2 1 166 1 569 

615 Brædstrup 3 206 3 466 

Hovedstadsområdet 1 1 379 413 1 153 615 810 Brønderslev 11 365 11 882 

575 Brørup 4 156 4 414 

Øvrige byer 461 Bullerup 3 3 094 • 

573 Agerbæk 1 212 1 310 580 Bylderup-Bov 1 452 1 478 

550 Agerskov 1 226 1 253 630 Børkop 2 962 3 948 

400 Allinge-Sandvig 1 905 1 795 

707 Allingåbro 1 957 1 891 621 Christiansfeld 2 603 2 846 

621 Almind 1 131 1 630 

573 Alslev 1 082 1 131 320 Dalby 1 717 2 085 

561 Andrup • 1 054 851 Dall Villaby 1 115 1 102 

270 Annisse Nord 1 471 1 437 766 Daugård • 1 071 

740 Ans 1 495 1 699 340 Dianalund 3 487 3 866 

573 Ansager 1 448 1 381 155 Dragør 1 • 11 251 

846 Arden 2 356 2 425 810 Dronninglund 2 927 3 102 

575 Askov 1 179 1 738 540 Dybbøl 2 140 2 449 

306 Asnæs 2 567 2 900 

846 Assens 1 546 1 557 420 Ebberup 1 291 1 308 

420 Assens 5 723 6 053 706 Ebeltoft 4 4 396 7 501 

730 Assentoft 2 210 2 981 615 Egebjerg 1 541 1 914 

810 Asaa 1 333 1 235 561 Egebæk 1 184 1 191 

540 Augustenborg 3 081 3 315 540 Egernsund 1 613 1 538 

657 Aulum 2 883 2 977 630 Egtved 1 977 2 236 

707 Auning 2 454 2 662 259 Ejby By 2 286 2 727 

350 Ejby By 1 762 2 023 

779 Balling 1 183 1 163 410 Ejby By 1 864 1 922 

751 Beder 3 986 4 285 461 Ejlstrup • 1 309 

787 Bedsted 1 013 • 756 Ejstrupholm 1 609 1 711 

461 Bellinge 4 177 4 253 813 Elling 1 265 1 195 

849 Biersted 1 726 1 720 756 Engesvang 1 873 1 943 

530 Billund 5 796 6 049 607 Erritsø By 5 7 266 • 

860 Bindslev 1 155 1 155 561 Esbjerg 73 422 70 880 

Birkerød 1 • 19 540 376 Eskilstrup 1 060 1 164 

201 Heraf i Allerød Kommune • 25 Espergærde 1,6 • 11 524 

190 Heraf i Furesø Kommune • 14 210 Heraf i Fredensborg-Humlebæk • 66 

230 Heraf i Rudersdal Kommune • 19 501 217 Heraf i Helsingør Kommune • 11 458 

791 Bjerringbro 7 201 7 590 

259 Bjæverskov 2 071 2 819 820 Farsø 3 098 3 305 

270 Blistrup • 1 043 190 Farum 1 • 18 376 

201 Blovstrød 1 • 2 150 320 Faxe 3 810 3 943 

480 Bogense 3 294 3 629 320 Faxe Ladeplads 2 663 2 906 

580 Bolderslev 1 220 1 248 580 Felsted 1 110 1 116 

756 Bording 2 130 2 314 370 Fensmark 3 898 4 632 

259 Borup 2 757 3 965 849 Fjerritslev 3 332 3 361 

561 Bramming 6 511 7 020 330 Forlev 2 031 2 400 

756 Brande 6 214 6 642 461 Fraugde • 1 280 

550 Bredebro 1 583 1 522 210 Fredensborg St.by 1 • 8 464 

630 Bredsten 1 375 1 642 607 Fredericia 5 29 376 39 391 

630 Brejning 2 191 2 718 791 Frederiks 1 655 1 853 

671 Bremdal 1 434 1 868 340 Frederiksberg 2 917 3 311 

410 Brenderup 1 139 1 334 813 Frederikshavn 24 768 23 551 

540 Broager 3 159 3 384 250 Frederikssund 14 244 15 115 

430 Brobyværk 1 036 1 035 260 Frederiksværk 11 368 12 052 

849 Brovst 2 622 2 805 851 Frejlev 1 954 2 506 

420 Brylle 1 166 1 194 370 Fuglebjerg 1 838 2 001 

Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i 

1 Hovedstadsområdet: I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 1. januar inklusiv Velling. 3 Indgår 1. januar 2007 i Odense By. 4 Flere 

udvidelser gennem årene. 5 Indgår 1. januar 2000 i Fredericia By. 6 Udskilt af Helsingør By. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2009. 





Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


430 Faaborg 7 352 7 222 269 Havdrup 4 • 

3 946 

306 Fårevejle Stationsby 1 798 1 821 169 Hedehusene 4,5 • 11 401 

730 Fårup 1 062 1 062 766 Hedensted 8 761 10 797 

740 Fårvang 1 134 1 266 530 Hejnsvig • 1 053 

217 Hellebæk 5 081 5 454 

219 Gadevang 1 021 1 083 270 Helsinge 6 283 7 241 

265 Gadstrup 1 835 1 842 217 Helsingør 6 44 860 34 350 

740 Galten 4 244 7 729 370 Herlufmagle 1 085 1 244 

746 Gammel Rye 1 018 1 294 657 Herning 29 231 44 763 

851 Gandrup 1 529 1 533 219 Hillerød 27 019 29 296 

240 Ganløse 2 703 2 773 710 Hinnerup 5 926 7 176 

615 Gedved 1 371 1 847 860 Hirtshals 6 949 6 346 

370 Gelsted 1 173 1 351 810 Hjallerup 3 170 3 490 

Gelsted 1 556 1 720 671 Hjerm 1 084 1 141 

420 Heraf i Assens Kommune • 10 580 Hjordkær 1 734 1 716 

410 Heraf i Middelfart Kommune 1 556 1 710 751 Hjortshøj 2 213 2 795 

350 Gevninge 1 400 1 542 860 Hjørring 24 881 24 815 

270 Gilleleje 5 233 6 374 846 Hobro 10 704 11 387 

430 Gislev 1 567 1 376 316 Holbæk 22 920 26 267 

316 Gislinge 1 156 1 341 360 Holeby 1 926 1 631 

851 Gistrup 3 714 3 590 370 Holme Olstrup 1 084 1 164 

630 Give 4 092 4 375 661 Holstebro 30 770 33 939 

657 Gjellerup 1 3 598 • 575 Holsted 3 100 3 201 

740 Gjern 1 112 1 322 217 Hornbæk 3 240 3 581 

420 Glamsbjerg 3 064 3 178 706 Hornslet 4 561 5 192 

370 Glumsø 1 558 2 075 766 Hornsyld 1 388 1 644 

779 Glyngøre 1 615 1 627 615 Horsens 48 410 51 670 

851 Godthåb 2 1 642 • 727 Hov 1 101 1 420 

510 Gram 2 681 2 512 615 Hovedgård 1 571 1 917 

561 Gredstedbro 1 042 1 062 210 Humlebæk 4 • 8 942 

707 Grenaa 14 441 14 439 260 Hundested 8 260 8 917 

530 Grindsted 9 497 9 494 787 Hurup 2 791 2 753 

250 Græse Bakkeby By 1 287 2 348 671 Hvidbjerg 1 217 1 251 

270 Græsted 3 086 3 315 760 Hvide Sande 3 249 3 132 

540 Gråsten 3 779 4 077 306 Højby 1 468 4 570 

540 Guderup 2 254 2 649 461 Højby 4 178 1 484 

657 Gullestrup 1 707 2 058 550 Højer 1 520 1 304 

265 Gundsømagle 2 202 2 261 779 Højslev St.by 7 1 870 2 657 

561 Gørding 1 702 1 770 326 Høng 3 725 4 331 

326 Gørlev 2 180 2 492 746 Hørning 5 582 6 507 

219 Gørløse • 1 098 Hørsholm 4 • 32 886 

630 Gårslev • 1 102 210 Heraf i Fredensborg Kommune • 9 434 

223 Heraf i Hørsholm Kommune • 23 439 

510 Haderslev 21 106 21 279 230 Heraf i Rudersdal Kommune • 13 

710 Hadsten 6 616 7 552 540 Høruphav 2 281 2 612 

846 Hadsund 4 848 5 068 306 Hørve 2 286 2 416 

791 Hald Ege • 1 228 420 Haarby 2 287 2 497 

851 Hals 2 216 2 511 336 Hårlev 2 329 2 522 

710 Hammel 5 618 • 

657 Hammerum By 1 2 991 • 376 Idestrup 1 021 1 240 

787 Hanstholm 2 574 2 383 756 Ikast 14 014 14 714 

665 Harboøre 1 848 1 662 

751 Harlev 3 2 686 3 440 779 Jebjerg 1 303 1 209 

730 Harridslev • 1 023 630 Jelling 2 615 3 178 

400 Hasle 1 880 1 723 575 Jels 1 682 1 814 

320 Haslev 10 058 10 972 766 Juelsminde 2 992 3 866 

615 Hatting 1 385 1 543 316 Jyderup 3 707 3 961 

1 Indgår 1. januar 2006 i Herning By. 2 Indgår 1. januar 2007 i Svenstrup By. 3 Tidligere benævnt Framlev. 4 Hovedstadsområdet: I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer 

udskilt af Hovedstadsområdet. 5 Tidligere benævnt Fløng. 6 Se Espergærde. 7 1. januar 2006 inkl. Dommerby. 




Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


265 Jyllinge 8 181 10 034 661 Mejrup Kirkeby 5 1 275 

• 

250 Jægerspris 3 516 4 041 390 Mern • 1 045 

410 Middelfart 12 898 14 081 

326 Kalundborg 15 400 16 489 370 Mogenstrup 1 315 1 704 

320 Karise 1 792 2 186 480 Morud 1 079 1 529 

370 Karrebæksminde 1 388 1 691 851 Mou 1 081 1 158 

791 Karup 2 152 2 240 440 Munkebo 5 386 5 480 

440 Kerteminde 5 468 5 766 791 Møldrup 1 238 1 301 

657 Kibæk 2 433 2 672 706 Mørke 1 405 1 412 

350 Kirke Hvalsø 1 3 373 3 871 316 Mørkøv 1 688 1 780 

350 Kirke Hyllinge 1 217 1 923 751 Mårslet 2 568 4 067 

350 Kirke Såby 1 652 1 737 

190 Kirke Værløse 2 • 1 019 360 Nakskov 14 769 14 013 

740 Kjellerup 4 180 4 676 461 Neder Holluf 6 5 763 • 

851 Klarup 3 739 3 817 390 Neder Vindinge 1 977 2 217 

580 Kliplev 1 179 1 213 400 Nexø 3 717 3 833 

621 Kolding 53 012 55 596 851 Nibe 3 925 4 784 

706 Kolind 1 666 1 725 210 Nivå 2 • 7 907 

580 Kollund 1 017 • 540 Nordborg 7 763 7 157 

751 Kolt 3 4 763 • 563 Nordby 2 659 2 569 

851 Kongerslev 1 325 1 337 376 Nordbyen 7 • 1 529 

430 Korinth 1 074 1 115 787 Nors 1 125 1 027 

330 Korsør 14 515 14 659 219 Ny Hammersholt 1 440 1 420 

580 Kruså 1 829 1 712 450 Nyborg 15 861 16 467 

250 Kulhuse 1 155 • 540 Nybøl • 1 040 

430 Kværndrup 1 498 1 622 376 Nykøbing Falster 16 244 16 260 

259 Køge 32 935 34 792 773 Nykøbing Mors 9 319 9 189 

849 Kås 2 041 2 049 306 Nykøbing Sjælland 5 202 5 212 

390 Nyråd 2 127 2 361 

440 Langeskov 3 565 3 972 376 Nysted 1 397 1 372 

730 Langå 2 609 2 808 461 Næsbyhoved Broby 1 069 1 197 

350 Lejre 1 916 2 312 370 Næstved 39 270 41 810 

760 Lem 1 423 1 432 219 Nødebo 1 842 1 920 

665 Lemvig 7 302 7 148 840 Nørager • 1 055 

Lille Skensved 1 345 1 486 849 Nørhalne 1 109 1 232 

259 Heraf i Køge Kommune 1 345 1 436 376 Nørre Alslev 2 103 2 425 

269 Heraf i Solrød Kommune • 50 430 Nørre Broby 1 367 1 468 

201 Lillerød 2 • 15 339 430 Nørre Lyndelse 1 626 1 822 

657 Lind By 4 3 624 • 573 Nørre Nebel 1 178 1 326 

766 Lindved 1 121 1 289 665 Nørre Nissum • 1 064 

260 Liseleje 2 725 2 544 756 Nørre Snede 1 860 1 897 

615 Lund 1 297 1 638 410 Nørre Aaby 2 608 2 840 

621 Lunderskov 2 420 3 006 

201 Lynge 2 • 4 013 727 Odder 9 886 11 109 

751 Lystrup 8 652 9 606 461 Odense 145 296 158 163 

791 Løgstrup 1 350 1 651 573 Oksbøl 2 669 2 779 

820 Løgstør 4 552 4 389 479 Ollerup 1 170 1 292 

751 Løgten 4 332 5 780 350 Osted 1 916 2 049 

550 Løgumkloster 3 133 3 113 480 Otterup 4 383 4 726 

580 Løjt Kirkeby 1 878 2 143 573 Outrup • 1 022 

860 Løkken 1 502 1 519 461 Over Holluf • 1 404 

746 Låsby 1 529 1 763 730 Over Hornbæk 8 1 549 • 

510 Over Jerstal 1 194 1 136 

751 Malling 3 043 3 285 

846 Mariager 2 288 2 517 580 Padborg 4 751 4 585 

360 Maribo 5 604 6 104 849 Pandrup 2 702 2 877 

492 Marstal 2 522 2 259 390 Præstø 3 486 3 961 

1 Tidligere benævnt Hvalsø. 2 Hovedstadsområdet: I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 3 Indgår 1. januar 2004 i Århus By. 4 Indgår 1. 

januar 2006 i Herning By. 5 Tidligere benævnt Mejrup By, indgår 1. januar 2007 i Holstebro By. 6 Indgår 1. januar 2006 i Odense By. 7 Er en sammenlægning af 

Bangsebro, Mølllehave og Stubberup 1. januar 2007. 8 Indgår 1. januar 2007 i Randers By. 




Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


270 Ramløse 1 474 1 582 Smørumnedre 3,6 • 

19 528 

730 Randers 56 123 59 565 151 Heraf i Ballerup Kommune • 8 061 

479 Rantzausminde 1 593 1 928 240 Heraf i Egedal Kommune • 9 070 

820 Ranum 1 244 1 177 190 Heraf i Furesø Kommune • 1 212 

766 Rask Mølle 1 560 1 017 787 Snedsted 1 120 1 185 

316 Regstrup 1 571 1 965 657 Snejbjerg 7 3 500 • 

740 Resenbro 1 1 571 • 607 Snoghøj 8 2 023 • 

561 Ribe 8 046 8 229 751 Solbjerg 2 685 2 974 

430 Ringe 4 846 5 380 269 Solrød Strand 3 • 14 845 

760 Ringkøbing 9 166 9 638 510 Sommersted 1 118 1 092 

329 Ringsted 17 883 20 188 740 Sorring • 1 029 

540 Rinkenæs 1 163 1 239 340 Sorø 6 678 7 535 

265 Roskilde 42 462 45 824 730 Spentrup 2 222 2 451 

779 Roslev 1 391 1 415 760 Spjald 1 267 1 282 

482 Rudkøbing 4 849 4 647 510 Starup 1 997 2 326 

340 Ruds Vedby 1 357 1 565 751 Stavtrup 3 371 3 698 

746 Ry 4 778 5 345 390 Stege 3 876 3 973 

706 Ryomgård 1 888 2 298 340 Stenlille 1 771 2 039 

430 Ryslinge 1 874 1 779 240 Stenløse 9 12 472 5 526 

360 Rødby 2 512 2 294 217 Stenstrup • 1 093 

360 Rødbyhavn 2 101 1 966 479 Stenstrup 1 498 1 722 

575 Rødding 2 587 2 632 390 Stensved 1 307 1 530 

779 Rødding • 1 016 730 Stevnstrup 1 458 1 637 

580 Rødekro 5 280 6 002 461 Stige 2 280 2 484 

791 Rødkærsbro 1 706 1 584 746 Stilling 3 422 3 782 

336 Rødvig 1 359 1 599 791 Stoholm 2 049 2 408 

706 Rønde 2 041 2 405 336 Store Heddinge 3 244 3 492 

400 Rønne 14 342 14 056 316 Store Merløse 1 270 1 240 

320 Rønnede 2 043 2 487 851 Storvorde 2 498 3 123 

306 Rørvig • 1 053 813 Strandby 2 531 2 416 

410 Strib 3 948 4 473 

751 Sabro 1 792 2 338 671 Struer 11 272 10 846 

376 Sakskøbing 4 796 4 762 336 Strøby Egede 10 2 495 3 656 

461 Sankt Klemens 2 704 2 584 376 Stubbekøbing 2 265 2 296 

461 Seden 2 3 203 • 580 Stubbæk 1 200 1 191 

169 Sengeløse 3 • 1 357 840 Støvring 5 639 6 641 

740 Silkeborg 36 762 41 674 840 Suldrup 1 083 1 217 

860 Sindal 3 011 3 052 851 Sulsted 11 • 1 537 

813 Skagen 10 674 8 941 376 Sundby 2 941 2 905 

791 Skals 1 660 1 797 657 Sunds 3 419 3 960 

746 Skanderborg 12 067 13 864 400 Svaneke 1 111 1 157 

250 Skibby 2 440 3 057 326 Svebølle 2 060 2 271 

630 Skibet 4 • 1 963 740 Svejbæk 3 495 3 842 

779 Skive 20 557 20 643 479 Svendborg 27 604 27 318 

760 Skjern 6 949 7 563 330 Svenstrup 1 727 2 016 

575 Skodborg 1 277 1 306 851 Svenstrup 4 555 6 431 

230 Skodsborg 3 • 1 190 316 Svinninge 2 331 2 671 

746 Skovby 5 2 410 • 265 Svogerslev 4 192 4 261 

330 Skælskør 6 107 6 564 813 Sæby 8 584 8 892 

607 Skærbæk 1 517 1 915 710 Søften 1 951 2 413 

550 Skærbæk 3 120 3 115 360 Søllested 1 477 1 548 

219 Skævinge 1 575 2 182 621 Sønder Bjert 1 919 1 992 

840 Skørping 2 273 2 785 657 Sønder Felding 1 493 1 493 

479 Skårup 1 464 1 579 530 Sønder Omme 1 883 1 783 

330 Slagelse 31 012 31 879 540 Sønderborg 26 546 27 286 

250 Slangerup 5 633 6 774 480 Søndersø 2 827 2 993 

270 Smidstrup • 1 339 330 Sørbymagle • 1 128 

1 Indgår 1. januar 2006 i Silkeborg By. 2 Indgår 1. januar 2007 i Odense By. 3 Hovedstadsområdet: I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 

4 Inkl. Østengård. 5 Indgår 1. januar 2007 i Galten By. 6 Måløv indgår 1. januar 2006 i Smørumnedre By. 7 Indgår 1. januar 2006 i Herning By. 8 Indgår 1. januar 

2007 i Fredericia By. 9 Delen fra den gamle Ølstykke Kommune indgår 1. januar 2006 i Ølstykke Stationsby. 10 1. januar 2006 inkl. Strøby Ladeplads og Jærnen. 11 Sulsted 

Stationsby indgår 1. januar 2006 i Sulsted By. 




Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

1998 

Folketal 

1. januar 


657 Sørvad 

• 

1 035 240 Veksø 1 873 1 886 

155 Søvang 1 • 1 730 661 Vemb 1 353 1 324 

615 Søvind • 1 038 259 Vemmedrup 1 707 1 745 

760 Tarm 3 978 4 126 851 Vestbjerg 2 349 2 289 

561 Tarp 1 326 1 533 851 Vester Hassing 2 145 2 478 

607 Taulov 2 641 2 953 621 Vester Nebel • 1 524 

400 Tejn 1 023 1 068 479 Vester Skerninge • 1 053 

840 Terndrup 1 528 1 514 540 Vester Sottrup 1 310 1 465 

740 Them 1 811 2 192 791 Viborg 31 872 34 831 

787 Thisted 12 609 12 835 265 Viby 4 169 4 596 

740 Thorning • 1 013 760 Videbæk 3 870 4 300 

706 Thorsager 1 260 1 325 306 Vig 1 284 1 515 

710 Thorsø 1 467 1 712 657 Vildbjerg 3 348 3 680 

479 Thurø 3 213 3 410 479 Vindeby 2 164 2 253 

665 Thyborøn 2 750 2 337 661 Vinderup 3 013 3 139 

630 Thyregod 1 235 1 298 265 Vindinge 1 838 2 079 

580 Tinglev 2 790 2 843 316 Vipperød 2 256 2 353 

573 Tistrup 1 366 1 423 740 Virklund 2 823 3 299 

270 Tisvilde 1 671 1 555 420 Vissenbjerg 3 112 3 184 

561 Tjæreborg 2 093 2 471 851 Vodskov 4 269 4 469 

550 Toftlund 3 477 3 352 740 Voel • 1 312 

420 Tommerup 1 494 1 641 510 Vojens 7 885 7 749 

420 Tommerup St.by 2 142 2 313 530 Vorbasse 1 170 1 164 

751 Tranbjerg 2 7 542 • 390 Vordingborg 8 713 9 131 

751 Trige 2 331 2 642 860 Vrå 2 205 2 382 

479 Troense 1 149 1 146 376 Væggerløse 1 389 1 380 

Trørød 1 • 11 456 190 Værløse 1 • 12 441 

223 Heraf i Hørsholm Kommune • 188 

230 Heraf i Rudersdal Kommune • 11 268 492 Ærøskøbing 1 045 • 

219 Tulstrup 1 224 1 241 

253 Tune 1 • 5 042 630 Ødsted 1 203 1 372 

661 Tvis 1 132 1 155 573 Ølgod 3 823 3 965 

851 Tylstrup 1 036 1 292 260 Ølsted 1 347 1 783 

316 Tølløse 2 857 3 788 240 Ølstykke St. 4 5 138 14 472 

550 Tønder 8 161 7 831 450 Ørbæk 1 266 1 548 

766 Tørring 2 233 2 448 390 Ørslev 1 854 1 845 

860 Tårs 1 872 1 952 707 Ørsted 1 483 1 529 

169 Taastrup 1 • 31 917 791 Ørum 1 180 1 315 

615 Østbirk 1 496 1 940 

326 Ubby 3 1 170 2 003 730 Øster Bjerregrav • 1 057 

270 Udsholt Strand • 1 156 766 Øster Snede • 1 108 

706 Ugelbølle • 1 169 813 Øster Vrå 1 392 1 405 

766 Uldum 1 188 1 316 

661 Ulfborg 1 902 2 010 580 Aabenraa 16 218 15 966 

450 Ullerslev 2 527 2 730 849 Aabybro 4 346 5 096 

851 Ulsted 1 051 1 019 265 Ågerup 1 364 1 357 

710 Ulstrup 1 902 1 999 630 Ågård 5 1 144 1 291 

316 Undløse 1 015 1 131 400 Aakirkeby 2 087 2 123 

219 Uvelse • 1 008 851 Aalborg 119 157 121 818 

851 Heraf: Aalborg • 100 873 

851 Vadum 2 198 2 242 851 Heraf: Nørresundby • 20 945 

621 Vamdrup 4 329 4 962 813 Ålbæk 1 590 1 596 

573 Varde 12 478 12 913 820 Aalestrup 2 824 2 716 

265 Veddelev 1 176 1 163 751 Århus 2,6 215 587 237 551 

270 Vejby 1 018 1 073 820 Aars 7 066 7 771 

575 Vejen 8 507 8 910 430 Årslev 2 856 3 450 

430 Vejle 1 023 1 091 420 Aarup 2 443 2 895 

430 Vejle 47 839 50 213 

1 Hovedstadsområdet: I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. 2 Indgår 1. januar 2008 i Århus By. 3 1. januar 2006 inkl. Jerslev. 4 Se 

note 8 i Stenløse By. 5 Tidligere benævnt Gravens. 6 Fra 1. januar 2004 inkl. Kolt By. 


Tabel 14 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2008 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Hele Landet 5 475 791 4 725 584 127,1 Vest- og Sydsjælland 586 968 438 657 90,8 

320 Faxe 35 418 26 119 87,6 

84 Region Hovedstaden 1 645 825 1 598 313 670,0 376 Guldborgsund 63 496 44 144 70,3 

316 Holbæk 69 010 54 829 119,2 

København by 656 582 656 302 3 645,5 326 Kalundborg 49 743 35 473 82,4 

101 Københavns 509 861 509 861 5 777,5 360 Lolland 48 219 33 195 54,1 

147 Frederiksberg 93 444 93 444 10 655,0 370 Næstved 80 732 64 417 118,0 

155 Dragør 13 261 12 981 731,0 306 Odsherred 33 129 21 437 93,2 

185 Tårnby 40 016 40 016 616,1 329 Ringsted 32 092 25 501 108,6 

330 Slagelse 77 457 63 726 136,5 

84 Københavns omegn 504 481 501 907 1 483,4 340 Sorø 29 180 21 365 94,2 

165 Albertslund 27 602 27 602 1 198,0 336 Stevns 21 892 14 957 87,5 

151 Ballerup 47 116 46 722 1 382,1 390 Vordingborg 46 600 33 494 75,0 

153 Brøndby 33 831 33 831 1 638,3 

157 Gentofte 68 913 68 913 2 698,2 83 Region Syddanmark 1 194 659 984 285 97,9 

159 Gladsaxe 62 562 62 562 2 502,5 

161 Glostrup 20 673 20 673 1 553,2 Fyn 482 410 396 240 138,4 

163 Herlev 26 567 26 567 2 206,6 420 Assens 42 054 29 306 82,1 

167 Hvidovre 49 380 49 380 2 253,8 430 Faaborg-Midtfyn 51 950 35 997 81,5 

169 Høje Taastrup 47 158 45 592 601,4 440 Kerteminde 23 630 18 352 114,8 

183 Ishøj 20 687 20 073 797,5 482 Langeland 13 741 8 391 47,2 

173 Lyngby-Taarbæk 51 449 51 449 1 323,3 410 Middelfart 37 274 29 171 124,3 

175 Rødovre 36 144 36 144 2 982,2 480 Nordfyn 29 470 16 993 65,3 

187 Vallensbæk 12 399 12 399 1 355,1 450 Nyborg 31 607 24 754 114,4 

461 Odense 186 932 180 460 614,2 

Nordsjælland 441 849 407 815 304,2 479 Svendborg 59 040 48 310 141,7 

201 Allerød 23 493 21 527 348,4 492 Ærø 6 712 4 506 74,2 

240 Egedal 40 533 36 951 322,2 

210 Fredensborg 39 240 35 929 350,1 Jylland 2 528 129 2 079 284 84,9 

250 Frederikssund 44 102 38 653 177,4 

190 Furesø 37 667 36 667 664,6 Sydjylland 712 249 588 045 81,7 

270 Gribskov 40 512 33 402 144,7 530 Billund 26 181 20 854 48,8 

260 Halsnæs 30 824 28 265 254,3 561 Esbjerg 114 244 102 790 151,8 

217 Helsingør 60 844 58 139 500,3 563 Fanø 3 192 2 862 57,2 

219 Hillerød 46 568 41 893 217,2 607 Fredericia 49 463 47 318 367,9 

223 Hørsholm 24 197 23 627 771,1 510 Haderslev 56 414 44 432 69,4 

230 Rudersdal 53 869 52 762 734,5 621 Kolding 87 781 76 672 143,5 

540 Sønderborg 76 913 67 326 154,9 

Bornholm 42 913 32 289 72,9 550 Tønder 40 367 28 522 32,2 

400 Bornholm 42 817 32 289 72,8 573 Varde 50 125 35 190 40,2 

411 Christiansø 96 • 240,0 575 Vejen 42 447 29 522 52,1 

630 Vejle 104 933 84 837 98,4 

85 Region Sjælland 819 427 651 747 112,7 580 Aabenraa 60 189 47 720 63,9 

Østsjælland 232 459 213 090 287,8 82 Region Midtjylland 1 237 041 1 032 658 94,3 

253 Greve 47 773 46 886 793,8 

259 Køge 56 637 50 385 221,7 Østjylland 812 373 699 530 137,5 

350 Lejre 26 603 20 153 110,8 710 Favrskov 45 604 35 601 84,3 

265 Roskilde 80 687 75 790 380,8 766 Hedensted 45 561 32 034 82,6 

269 Solrød 20 759 19 876 519,1 615 Horsens 80 102 69 891 155,5 

707 Norddjurs 

38 581 28 089 53,5 

Anm.: Nogle sogne i Jylland er blevet delt på to kommuner. Arealet er tildelt den kommuner, der har flest indbyggere. 

1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed 

forstås folketal pr km 2 . 




Tabel 14 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner. 2008 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

Kommune 

kode 

Folketal 

1. januar 

Byområder 

1 


2 

727 Odder 21 562 15 776 95,8 671 Struer 22 672 17 667 90,4 

730 Randers 93 644 81 563 125,5 791 Viborg 92 084 72 149 64,9 

741 Samsø 4 085 1 566 35,8 

740 Silkeborg 87 371 72 526 101,0 81 Region Nordjylland 578 839 458 581 73,0 

746 Skanderborg 56 044 46 358 121,2 810 Brønderslev 35 525 25 011 56,1 

706 Syddjurs 41 281 28 227 59,3 813 Frederikshavn 62 751 54 546 96,7 

751 Århus 298 538 287 899 636,7 860 Hjørring 67 121 49 924 72,2 

849 Jammerbugt 38 957 28 181 44,6 

Vestjylland 424 668 333 128 58,8 825 Læsø 2 003 1 151 17,6 

657 Herning 84 208 70 989 63,6 846 Mariagerfjord 42 667 31 508 59,0 

661 Holstebro 57 020 47 139 71,3 773 Morsø 22 091 13 923 60,1 

756 Ikast-Brande 39 893 32 405 54,2 840 Rebild 28 753 18 712 46,2 

665 Lemvig 22 067 15 010 43,4 787 Thisted 45 549 30 909 41,3 

760 Ringkøbing-Skjern 58 368 41 138 39,2 820 Vesthimmerlands 38 277 26 573 49,3 

779 Skive 48 356 36 631 70,0 851 Aalborg 195 145 178 143 170,6 


Tabel 15 Folketal fordelt efter køn og alder i regioner. 2008 

1. januar 0-6 år 7-16 år 17-24 år 25-39 år 40-64 år 65 år + I alt 

Mænd og kvinder i alt 456 142 691 892 499 943 1 074 285 1 900 488 853 041 5 475 791 

Region Hovedstaden 139 181 189 091 153 580 371 378 549 276 243 319 1 645 825 

Region Sjælland 66 771 107 851 64 222 140 784 304 759 135 040 819 427 

Region Syddanmark 97 183 157 887 106 685 215 755 420 505 196 644 1 194 659 

Region Midtjylland 107 609 162 757 120 726 242 826 421 927 181 196 1 237 041 

Region Nordjylland 45 398 74 306 54 730 103 542 204 021 96 842 578 839 

Mænd i alt 233 464 354 714 255 240 540 693 956 354 372 201 2 712 666 

Region Hovedstaden 71 658 96 805 75 784 185 029 274 212 100 991 804 479 


Region Syddanmark 49 354 80 881 55 254 109 401 212 474 87 223 594 587 

Region Midtjylland 54 791 83 445 61 845 123 085 213 441 80 298 616 905 


Kvinder i alt 222 678 337 178 244 703 533 592 944 134 480 840 2 763 125 







Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef1a07 

Tabel 16 Ændringer i regionernes folketal. 2007 

Folketal 

1.1.2007 

Levendefødte 

Døde Nettotilflytning 

fra indland 

Nettotilflytning 

fra udland 

Tilvækst 1 

Folketal 

1.1.2008 

I alt 5 444 242 64 082 55 604 - 23 090 31 549 5 475 791 

Region Hovedstaden 1 635 233 21 340 16 737 -1 669 7 637 10 592 1 645 825 


Region Syddanmark 1 189 463 13 220 12 289 -363 4 660 5 196 1 194 659 

Region Midtjylland 1 226 754 14 871 11 390 758 6 019 10 287 1 237 041 

Region Nordjylland 576 789 6 125 6 170 -608 2 704 2 050 578 839 

1 Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bev107 


Tabel 17 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab. 2008 

Mænd Kvinder I alt 

1. januar 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 0-14 år 15-64 år 65 år + I alt 1980 2007 2008 

I alt 23 921 116 671 7 159 147 751 22 625 118 873 9 241 150 739 99 796 278 096 298 490 

Vestlige lande 6 120 55 833 3 718 65 671 5 625 51 305 4 643 61 573 57 791 113 864 127 244 

Ikke-vestlige lande 17 801 60 838 3 441 82 080 17 000 67 568 4 598 89 166 42 005 164 232 171 246 

EU-lande 4 201 42 948 2 535 49 684 3 836 36 564 3 082 43 482 38 246 81 219 93 166 

Heraf: Finland 87 546 74 707 83 1 257 181 1 521 2 201 2 156 2 228 

Frankrig 208 2 319 52 2 579 160 1 679 97 1 936 1 734 4 061 4 515 

Holland 630 2 781 120 3 531 584 1 803 102 2 489 1 555 5 810 6 020 

Irland 27 746 16 789 26 410 15 451 853 1 205 1 240 

Italien 112 2 335 129 2 576 105 1 101 38 1 244 1 729 3 457 3 820 

Letland 88 474 2 564 89 874 4 967 - 1 261 1 531 

Litauen 178 1 524 0 1 702 135 1 649 3 1 787 - 2 945 3 489 

Polen 516 6 747 47 7 310 502 5 769 172 6 443 970 9 701 13 753 

Rumænien 74 959 8 1 041 72 1 236 37 1 345 49 1 672 2 386 

Spanien 48 1 458 32 1 538 36 1 321 34 1 391 1 048 2 620 2 929 

Storbritannien 598 7 748 614 8 960 516 3 669 512 4 697 9 361 13 183 13 657 

Sverige 459 4 105 513 5 077 457 5 563 1 002 7 022 7 726 11 555 12 099 

Tyskland 916 7 861 801 9 578 851 6 794 778 8 423 8 788 15 435 18 001 

Ungarn 28 442 4 474 20 518 7 545 204 724 1 019 

Østrig 42 424 62 528 42 392 38 472 798 887 1 000 

Øvrige Europa 7 769 33 136 2 762 43 667 7 309 35 623 3 529 46 461 35 426 87 765 90 128 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 993 4 549 669 6 211 932 4 045 870 5 847 - 12 229 12 058 

Island 1 052 2 921 89 4 062 952 3 176 111 4 239 2 651 7 984 8 301 

Jugoslavien (eks.) 936 3 015 367 4 318 918 2 891 435 4 244 7 126 8 720 8 562 

Makedonien 273 821 36 1 130 234 786 35 1 055 - 2 109 2 185 

Norge 535 4 742 608 5 885 526 6 984 1 031 8 541 10 030 14 170 14 426 

Rusland 242 738 11 991 218 2 207 40 2 465 - 3 269 3 456 

Schweiz 41 612 91 744 27 499 115 641 1 226 1 330 1 385 

Serbien-Montenegro 553 1 109 23 1 685 557 1 088 37 1 682 - 3 281 3 367 

Tyrkiet 2 837 11 040 829 14 706 2 660 10 696 781 14 137 14 086 28 752 28 843 

Ukraine 92 2 666 5 2 763 98 1 863 20 1 981 - 3 398 4 744 

Afrika 2 813 7 923 210 10 946 2 805 7 379 311 10 495 4 112 20 801 21 441 

Heraf: Ghana 68 474 4 546 82 361 3 446 150 939 992 

Marokko 255 989 85 1 329 221 1 186 91 1 498 1 943 2 760 2 827 

Somalia 1 578 2 923 73 4 574 1 590 2 521 164 4 275 102 9 012 8 849 

Nordamerika 251 3 679 355 4 285 242 3 341 279 3 862 5 096 7 515 8 147 

Heraf: Canada 45 718 77 840 39 716 68 823 825 1 522 1 663 

USA 206 2 961 278 3 445 203 2 625 211 3 039 4 271 5 993 6 484 

Syd- og Mellemamerika 237 1 696 35 1 968 197 2 751 56 3 004 1 644 4 512 4 972 

Heraf: Brasilien 68 372 3 443 61 976 9 1 046 129 1 288 1 489 

Asien 8 167 24 976 1 111 34 254 7 783 31 279 1 800 40 862 13 671 70 974 75 116 

Heraf: Afghanistan 1 612 3 248 85 4 945 1 517 2 879 144 4 540 26 9 432 9 485 

Filippinerne 171 526 21 718 151 3 481 64 3 696 784 3 464 4 414 

Indien 218 1 882 35 2 135 226 887 36 1 149 1 048 2 365 3 284 

Irak 3 162 6 373 186 9 721 2 967 5 355 271 8 593 102 18 133 18 314 

Iran 348 1 822 177 2 347 291 1 476 271 2 038 215 4 388 4 385 

Japan 23 310 26 359 28 627 45 700 568 1 055 1 059 

Kina 261 2 715 60 3 036 316 3 133 83 3 532 212 6 114 6 568 

Libanon 181 525 44 750 159 729 74 962 1 586 1 680 1 712 

Myanmar 179 463 1 643 144 270 1 415 - 807 1 058 

Pakistan 610 2 400 166 3 176 603 2 717 228 3 548 6 400 6 587 6 724 

Sri Lanka 238 841 54 1 133 233 1 110 164 1 507 181 2 662 2 640 

Thailand 400 753 3 1 156 446 5 094 40 5 580 353 6 248 6 736 

Vietnam 346 1 100 207 1 653 355 1 605 324 2 284 1 319 3 909 3 937 

Oceanien 46 935 40 1 021 43 744 25 812 548 1 661 1 833 

Heraf: Australien 36 668 31 735 36 590 19 645 406 1 235 1 380 

Statsløse og uoplyst 437 1 378 111 1 926 410 1 192 159 1 761 1 053 3 649 3 687 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef2a og krbef2a 


Tabel 18 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. 2008 

Indvandrere Efterkommere I alt 

1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 185 952 192 713 378 665 60 904 58 393 119 297 246 856 251 106 497 962 

Vestlige lande 68 054 72 916 140 970 8 006 7 503 15 509 76 060 80 419 156 479 

Ikke-vestlige lande 117 898 119 797 237 695 52 898 50 890 103 788 170 796 170 687 341 483 

EU-lande 53 346 54 324 107 670 6 212 5 773 11 985 59 558 60 097 119 655 

Heraf: Finland 989 2 254 3 243 246 198 444 1 235 2 452 3 687 

Frankrig 2 423 1 937 4 360 164 142 306 2 587 2 079 4 666 

Holland 3 072 2 205 5 277 484 446 930 3 556 2 651 6 207 

Italien 2 589 1 170 3 759 116 113 229 2 705 1 283 3 988 

Letland 564 989 1 553 50 70 120 614 1 059 1 673 

Litauen 1 607 1 783 3 390 143 110 253 1 750 1 893 3 643 

Polen 8 934 9 572 18 506 1 351 1 195 2 546 10 285 10 767 21 052 

Rumænien 1 400 1 877 3 277 224 175 399 1 624 2 052 3 676 

Spanien 1 623 1 518 3 141 77 59 136 1 700 1 577 3 277 

Storbritannien 7 372 3 986 11 358 578 612 1 190 7 950 4 598 12 548 

Sverige 4 831 8 038 12 869 944 900 1 844 5 775 8 938 14 713 

Tyskland 12 417 13 410 25 827 1 243 1 219 2 462 13 660 14 629 28 289 

Ungarn 895 956 1 851 157 142 299 1 052 1 098 2 150 

Øvrige Europa 48 935 53 185 102 120 20 997 20 286 41 283 69 932 73 471 143 403 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 9 036 8 951 17 987 1 978 1 881 3 859 11 014 10 832 21 846 

Island 3 587 3 901 7 488 472 451 923 4 059 4 352 8 411 

Jugoslavien (eks.) 5 823 5 686 11 509 2 970 2 893 5 863 8 793 8 579 17 372 

Makedonien 1 113 992 2 105 643 601 1 244 1 756 1 593 3 349 

Norge 5 140 9 152 14 292 695 687 1 382 5 835 9 839 15 674 

Rusland 1 133 2 874 4 007 179 197 376 1 312 3 071 4 383 

Serbien-Montenegro 1 349 1 362 2 711 370 359 729 1 719 1 721 3 440 

Tyrkiet 16 511 14 922 31 433 13 061 12 635 25 696 29 572 27 557 57 129 

Ukraine 2 763 2 084 4 847 132 123 255 2 895 2 207 5 102 

Afrika 16 489 14 366 30 855 7 520 7 187 14 707 24 009 21 553 45 562 

Heraf: Egypten 902 473 1 375 272 256 528 1 174 729 1 903 

Ghana 796 614 1 410 145 143 288 941 757 1 698 

Marokko 2 678 2 348 5 026 2 292 2 153 4 445 4 970 4 501 9 471 

Somalia 5 498 4 859 10 357 3 136 3 057 6 193 8 634 7 916 16 550 

Nordamerika 4 230 4 058 8 288 470 446 916 4 700 4 504 9 204 

Heraf: Canada 835 959 1 794 153 123 276 988 1 082 2 070 

USA 3 395 3 099 6 494 317 322 639 3 712 3 421 7 133 

Syd- og Mellemamerika 3 268 5 015 8 283 388 382 770 3 656 5 397 9 053 

Heraf: Brasilien 577 1 381 1 958 73 73 146 650 1 454 2 104 

Asien 58 026 60 494 118 520 25 042 24 094 49 136 83 068 84 588 167 656 

Heraf: Afghanistan 5 138 4 485 9 623 1 127 1 127 2 254 6 265 5 612 11 877 

Filippinerne 1 016 5 240 6 256 430 477 907 1 446 5 717 7 163 

Indien 2 833 1 672 4 505 581 492 1 073 3 414 2 164 5 578 

Irak 11 712 9 469 21 181 3 732 3 500 7 232 15 444 12 969 28 413 

Iran 6 921 4 932 11 853 1 519 1 392 2 911 8 440 6 324 14 764 

Jordan 561 443 1 004 482 482 964 1 043 925 1 968 

Kina 3 380 4 113 7 493 507 550 1 057 3 887 4 663 8 550 

Kuwait 637 471 1 108 344 323 667 981 794 1 775 

Libanon 6 573 5 461 12 034 5 723 5 529 11 252 12 296 10 990 23 286 

Pakistan 5 671 4 946 10 617 4 476 4 385 8 861 10 147 9 331 19 478 

Sri Lanka 3 303 3 321 6 624 1 903 1 961 3 864 5 206 5 282 10 488 

Syrien 819 959 1 778 814 732 1 546 1 633 1 691 3 324 

Thailand 1 258 6 528 7 786 226 245 471 1 484 6 773 8 257 

Vietnam 4 264 4 571 8 835 2 381 2 204 4 585 6 645 6 775 13 420 

Oceanien 1 076 839 1 915 77 78 155 1 153 917 2 070 

Statsløse og uoplyst 582 432 1 014 198 147 345 780 579 1 359 

Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bef3 og krbef3 


Tabel 19 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark. 2007 

Antal 

1.1.2007 

Levendefødte 

Døde 

Indvandring 

Udvandring 

Naturalisationer 

Nettotilvækst 

Korrektioner 

Antal 

1.1.2008 

I alt 278 096 2 785 935 42 623 17 795 3 648 23 030 -2 636 298 490 

Vestlige lande 113 864 793 496 27 906 13 410 386 14 407 -1 029 127 242 

Ikke-vestlige lande 164 232 1 992 439 14 717 4 385 3 262 8 623 -1 607 171 248 

EU-lande 81 219 544 323 21 381 8 708 248 12 646 -699 93 166 

Heraf: Finland 2 156 11 12 424 331 9 83 -11 2 228 

Frankrig 4 061 24 12 1 098 568 6 536 -82 4 515 

Holland 5 810 57 17 611 408 9 234 -24 6 020 

Irland 1 205 2 3 116 67 2 46 -11 1 240 

Italien 3 457 19 15 865 428 3 438 -75 3 820 

Letland 1 261 20 3 505 204 12 306 -36 1 531 

Litauen 2 945 47 5 1 198 617 8 615 -71 3 489 

Polen 9 701 66 21 5 435 1 355 39 4 086 -34 13 753 

Rumænien 1 672 16 3 877 153 12 725 -11 2 386 

Spanien 2 620 11 7 901 493 2 410 -101 2 929 

Storbritannien 13 183 68 55 1 139 550 37 565 -91 13 657 

Sverige 11 555 66 91 1 844 1 215 48 556 -12 12 099 

Tyskland 15 435 100 69 3 984 1 380 42 2 593 -27 18 001 

Ungarn 724 3 1 457 146 2 311 -16 1 019 

Østrig 887 5 3 253 131 4 120 -7 1 000 

Øvrige Europa 87 765 807 364 7 699 4 204 1 235 2 703 -321 90 147 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 12 229 77 77 103 30 224 -151 -20 12 058 

Island 7 984 148 16 1 683 1 420 18 377 -60 8 301 

Jugoslavien (eks) 8 720 96 44 65 44 165 -92 -66 8 562 

Makedonien 2 109 23 7 81 7 25 65 11 2 185 

Norge 14 170 62 98 1 806 1 382 93 295 -39 14 426 

Rusland 3 269 35 4 429 160 54 246 -59 3 456 

Schweiz 1 330 5 13 173 95 3 67 -12 1 385 

Serbien-Montenegro 3 281 54 2 112 15 57 92 -6 3 367 

Tyrkiet 28 752 256 97 717 220 527 129 -38 28 843 

Ukraine 3 398 23 2 2 131 725 22 1 405 -59 4 744 

Afrika 20 801 435 34 1 297 313 560 825 -185 21 441 

Heraf: Marokko 2 760 40 5 105 12 40 88 -21 2 827 

Somalia 9 012 235 13 98 91 317 -88 -75 8 849 

Nordamerika 7 515 29 39 2 389 1 563 21 795 -163 8 147 

Heraf: Canada 1 522 6 9 410 219 4 184 -43 1 663 

USA 5 993 23 30 1 979 1 344 17 611 -120 6 484 

Syd- og Mellemamerika 4 512 16 6 902 327 56 529 -69 4 972 

Heraf: Brasilien 1 288 2 1 342 116 9 218 -17 1 489 

Asien 70 974 909 143 7 734 2 405 1 470 4 625 -483 75 116 

Heraf: Afghanistan 9 432 172 15 103 20 178 62 -9 9 485 

Filippinerne 3 464 14 6 1 390 405 27 966 -16 4 414 

Indien 2 365 29 4 1 456 447 43 991 -72 3 284 

Irak 18 133 337 24 533 96 515 235 -54 18 314 

Iran 4 388 39 16 148 58 89 24 -27 4 385 

Japan 1 055 6 4 215 181 1 35 -31 1 059 

Kina 6 114 55 2 1 331 670 162 552 -98 6 568 

Libanon 1 680 19 5 75 14 27 48 -16 1 712 

Myanmar 807 25 1 223 1 1 245 6 1 058 

Pakistan 6 587 79 23 316 99 93 180 -43 6 724 

Sri Lanka 2 662 31 14 90 42 73 -8 -14 2 640 

Thailand 6 248 17 4 667 111 61 508 -20 6 736 

Vietnam 3 909 34 20 222 54 129 53 -25 3 937 

Oceanien 1 661 5 7 474 239 4 229 -57 1 833 

Heraf: Australien 1 235 3 6 386 192 2 189 -44 1 380 

Statsløse og uoplyst 3 649 40 19 747 36 54 678 -659 3 668 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/krbef2a, van211 og van222 


Tabel 20 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab. 2007 


I alt 1 597 2 051 3 648 

Vestlige lande 155 231 386 

Ikke-vestlige lande 1 442 1 820 3 262 

EU-lande 93 155 248 

Heraf: Polen 5 34 39 

Storbritannien 21 16 37 

Sverige 24 24 48 

Tyskland 17 25 42 

Øvrige Europa 574 661 1 235 

Heraf: Bosnien-Hercegovina 110 114 224 

Island 7 11 18 

Jugoslavien (ex) 78 87 165 

Markedonien 14 11 25 

Norge 44 49 93 

Rusland 14 40 54 

Serbien-Montenegro 25 33 58 

Tyrkiet 259 268 527 

Ukraine 7 15 22 

Afrika 243 317 560 

Heraf: Egypten 9 7 16 

Etiopien 16 16 32 

Gambia 7 8 15 

Ghana 6 12 18 

Marokko 16 24 40 

Nigeria 6 9 15 

Somalia 134 183 317 

Tunesien 9 7 16 

Nordamerika 7 14 21 

Heraf: USA 5 12 17 

Syd- og Mellemamerika 18 38 56 

Asien 637 833 1 470 

Heraf: Afghanistan 109 69 178 

Filippinerne 6 21 27 

Indien 21 22 43 

Irak 244 271 515 

Iran 43 46 89 

Kina 29 133 162 

Libanon 12 15 27 

Pakistan 46 47 93 

Sri Lanka 22 51 73 

Sydkorea 12 2 14 

Thailand 25 36 61 

Vietnam 42 87 129 

Oceanien 1 3 4 

Statsløs og uoplyst 24 30 54 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dkstat 


Tabel 21 

Fertilitets- og reproduktionstal 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2007 

Antal levendefødte 57 293 53 749 63 433 69 771 67 084 64 282 64 082 

pr. tusinde kvinder 

Summarisk fertilitetskvotient 11,2 10,5 12,3 13,3 12,6 11,9 11,7 

Generel fertilitetskvotient 46,8 42,2 48,5 53,8 53,5 52,0 53,3 

Samlet fertilitet 1 546 1 447 1 668 1 807 1 772 1 802 1 850 

Bruttoreproduktion 754 708 810 878 862 882 901 

Nettoreproduktion 742 697 798 867 853 873 893 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod107 og fod3 

Tabel 22 

Gennemsnitsalder for fødende kvinder 

1960 1970 1980 1990 2000 2005 2007 

Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23.1 23.7 24.6 26.4 28.1 28.9 . . . 

Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,7 30,2 30,4 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod11 


Tabel 23 

Aldersbetingede fertilitetskvotienter 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2007 

pr. tusinde kvinder 

15-19 år 16,8 9,1 9,1 8,3 7,8 5,8 5,9 

20-24 år 101,7 76,7 71,5 61,6 51,7 43,4 42,4 

25-29 år 117,9 118,1 134,8 139,1 128,3 125,2 125,4 

30-34 år 54,6 64,1 86,7 108,5 116,7 127,1 131,0 

35-39 år 15,7 18,4 27,3 38,5 43,0 50,5 55,3 

40-44 år 2,4 2,8 3,9 5,3 6,7 8,1 9,0 

45-49 år 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 

Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. 



Tabel 24 Legale aborter efter kvindens alder og bopæl. 2006 

Kvindens alder 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år I alt 

Samlet 

abortkvotient 

Hele landet 2 518 3 138 2 861 2 973 2 373 1 107 83 15 053 446 

Københavns Kommune 281 631 592 522 309 130 12 2 477 578 

Frederiksberg Kommune 35 71 65 79 55 23 1 329 480 

Københavns Amt 356 443 393 362 362 187 20 2 123 600 

Frederiksborg Amt 199 173 147 206 214 98 12 1 049 535 

Roskilde Amt 127 122 103 153 123 52 4 684 504 

Vestsjællands Amt 181 184 186 182 153 55 2 943 554 

Storstrøms Amt 173 132 145 150 132 37 6 775 569 

Bornholms Regionskommune 18 21 15 21 15 5 1 96 506 

Fyns Amt 215 221 195 221 166 90 4 1 112 387 

Sønderjyllands Amt 85 104 76 89 66 28 - 448 331 

Ribe Amt 86 95 108 96 95 43 2 525 406 

Vejle Amt 128 163 178 174 95 74 3 815 373 

Ringkøbing Amt 89 79 79 92 81 36 4 460 284 

Århus Amt 275 370 314 326 289 139 4 1 717 385 

Viborg Amt 83 88 73 93 57 40 2 436 335 

Nordjyllands Amt 187 241 192 207 161 70 6 1 064 363 

abortkvotienter 

Pr. tusinde kvinder 16,3 21,8 17,6 15,6 12,2 5,4 0,5 12,2 • 

Kilde: Sundhedsstyrelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fod6 og bef6 


Tabel 25 Dødelighedstavle. 2006-2007 

Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middellevende 

klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 

døds- døds- døds- dødshyppig- 

hyppig- hyppig- hyppighed 

1 hed 1 hed 1 hed 1 

mænd kvinder mænd kvinder 

0 år 100 000 475 76,0 100 000 355 80,5 50 år 94 619 518 28,3 97 009 278 31,9 

1 år 99 525 46 75,3 99 645 34 79,8 51 år 94 129 564 27,5 96 739 357 31,0 

2 år 99 479 22 74,3 99 611 17 78,8 52 år 93 598 628 26,6 96 394 391 30,1 

3 år 99 457 13 73,4 99 594 9 77,8 53 år 93 010 673 25,8 96 017 385 29,2 

4 år 99 444 9 72,4 99 585 10 76,8 54 år 92 384 694 25,0 95 647 422 28,3 

5 år 99 435 9 71,4 99 575 9 75,8 55 år 91 743 755 24,1 95 243 477 27,5 

6 år 99 426 13 70,4 99 566 9 74,8 56 år 91 050 834 23,3 94 789 525 26,6 

7 år 99 413 16 69,4 99 557 11 73,8 57 år 90 291 869 22,5 94 291 567 25,7 

8 år 99 397 10 68,4 99 546 8 72,8 58 år 89 506 921 21,7 93 756 611 24,9 

9 år 99 387 9 67,4 99 538 5 71,9 59 år 88 682 1 015 20,9 93 183 625 24,0 

10 år 99 378 11 66,4 99 533 9 70,9 60 år 87 782 1 117 20,1 92 601 700 23,2 

11 år 99 367 8 65,4 99 524 7 69,9 61 år 86 801 1 240 19,3 91 953 828 22,3 

12 år 99 359 8 64,4 99 517 4 68,9 62 år 85 725 1 349 18,6 91 192 872 21,5 

13 år 99 351 16 63,4 99 513 8 67,9 63 år 84 569 1 474 17,8 90 397 909 20,7 

14 år 99 335 24 62,4 99 505 17 66,9 64 år 83 322 1 583 17,1 89 575 1 004 19,9 

15 år 99 311 25 61,5 99 488 22 65,9 65 år 82 003 1 727 16,3 88 676 1 109 19,1 

16 år 99 286 41 60,5 99 466 25 64,9 66 år 80 587 1 874 15,6 87 693 1 213 18,3 

17 år 99 245 51 59,5 99 441 27 63,9 67 år 79 077 1 962 14,9 86 629 1 294 17,5 

18 år 99 194 57 58,5 99 414 21 62,9 68 år 77 526 2 190 14,2 85 508 1 445 16,7 

19 år 99 137 65 57,6 99 393 14 61,9 69 år 75 828 2 492 13,5 84 272 1 649 16,0 

20 år 99 073 76 56,6 99 379 14 61,0 70 år 73 938 2 748 12,8 82 882 1 892 15,2 

21 år 98 998 86 55,6 99 365 19 60,0 71 år 71 906 3 064 12,2 81 314 2 097 14,5 

22 år 98 913 76 54,7 99 346 22 59,0 72 år 69 703 3 412 11,5 79 609 2 300 13,8 

23 år 98 838 67 53,7 99 324 18 58,0 73 år 67 325 3 782 10,9 77 778 2 560 13,1 

24 år 98 772 63 52,8 99 306 25 57,0 74 år 64 779 4 215 10,3 75 787 2 833 12,4 

25 år 98 710 68 51,8 99 281 30 56,0 75 år 62 049 4 700 9,8 73 640 3 148 11,8 

26 år 98 643 70 50,8 99 251 23 55,0 76 år 59 133 5 136 9,2 71 322 3 511 11,2 

27 år 98 574 63 49,9 99 228 25 54,0 77 år 56 096 5 498 8,7 68 818 3 797 10,6 

28 år 98 512 68 48,9 99 203 32 53,1 78 år 53 012 6 182 8,2 66 205 4 160 9,9 

29 år 98 445 68 47,9 99 171 35 52,1 79 år 49 735 6 894 7,7 63 451 4 683 9,4 

30 år 98 378 76 47,0 99 136 30 51,1 80 år 46 306 7 531 7,2 60 480 5 183 8,8 

31 år 98 303 92 46,0 99 106 30 50,1 81 år 42 819 8 213 6,8 57 345 5 810 8,2 

32 år 98 213 93 45,0 99 076 36 49,1 82 år 39 302 9 044 6,3 54 013 6 516 7,7 

33 år 98 122 89 44,1 99 040 38 48,1 83 år 35 748 10 240 5,9 50 494 7 099 7,2 

34 år 98 035 89 43,1 99 002 50 47,2 84 år 32 087 11 409 5,5 46 909 7 828 6,7 

35 år 97 948 97 42,2 98 952 56 46,2 85 år 28 426 12 304 5,1 43 237 8 908 6,3 

36 år 97 853 110 41,2 98 897 54 45,2 86 år 24 928 13 408 4,8 39 385 9 962 5,8 

37 år 97 745 129 40,3 98 844 60 44,2 87 år 21 586 14 774 4,5 35 461 10 988 5,4 

38 år 97 619 138 39,3 98 785 74 43,3 88 år 18 397 16 289 4,1 31 565 12 365 5,0 

39 år 97 484 147 38,4 98 712 78 42,3 89 år 15 400 18 238 3,9 27 662 13 849 4,7 

40 år 97 341 169 37,4 98 635 85 41,3 90 år 12 591 19 538 3,6 23 831 15 198 4,3 

41 år 97 176 206 36,5 98 551 102 40,4 91 år 10 131 20 824 3,4 20 209 16 739 4,0 

42 år 96 976 221 35,5 98 450 119 39,4 92 år 8 021 23 712 3,1 16 826 18 498 3,7 

43 år 96 762 220 34,6 98 333 135 38,4 93 år 6 119 24 903 2,9 13 714 20 221 3,5 

44 år 96 549 251 33,7 98 200 161 37,5 94 år 4 595 26 556 2,7 10 941 21 798 3,2 

45 år 96 307 289 32,8 98 042 172 36,6 95 år 3 375 29 722 2,5 8 556 24 262 3,0 

46 år 96 029 303 31,9 97 873 181 35,6 96 år 2 372 30 175 2,4 6 480 26 203 2,8 

47 år 95 738 336 31,0 97 696 220 34,7 97 år 1 656 33 904 2,1 4 782 28 263 2,6 

48 år 95 416 385 30,1 97 481 239 33,8 98 år 1 095 38 321 2,0 3 430 30 869 2,4 

49 år 95 049 452 29,2 97 248 246 32,8 99 år 675 42 433 1,9 2 371 33 835 2,2 

1 Tallene angiver (pr 100.000) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal 

jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb7, hisb8 og hisb9 


Tabel 26 Mænds dødsfald fordelt efter årsag. 2005 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 168 28 34 465 1 265 2 628 4 628 17 347 26 563 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 2 - - 3 23 36 44 207 315 

Tuberkulose - - - - 4 1 - 13 18 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - 1 38 109 163 206 517 

Ondartet svulst i mavesæk - - - 1 17 34 51 130 233 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - 1 13 64 175 446 699 

Ondartet svulst i endetarm - - - - 15 36 74 177 302 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - - 55 263 583 1 135 2 036 

Ondartet svulst i knogler og hud - - 1 5 17 20 39 81 163 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - - - 2 5 6 13 

Ondartet svulst i blærehalskirtel - - - - 3 34 174 894 1 105 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer 1 2 6 17 87 279 533 1 177 2 102 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - 1 4 15 27 59 114 349 569 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur 1 - - 2 7 11 37 148 206 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 3 2 - 3 14 33 39 113 207 

Sukkersyge - - - 8 37 89 147 424 705 

Sygdomme i blod og bloddannende organer - - - 1 6 5 7 55 74 

Mentale lidelser - - - 17 129 240 201 574 1 161 

Hjernehindebetændelse 1 - 1 1 - 3 3 9 18 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 1 3 4 21 28 60 85 384 586 

Gigtfeber og følgetilstande heraf 1 - - - - 1 - 1 3 

Blodtryksforhøjelse - - - 1 12 30 64 190 297 

Iskæmiske hjertesygdomme - - - 10 76 231 565 2 654 3 536 

Andre hjertesygdomme 1 1 2 14 50 100 256 1 314 1 738 

Karsygdomme i hjerne - - - 9 38 101 217 1 654 2 019 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 2 12 27 111 593 745 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 2 11 18 27 87 145 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - 1 - - - - 14 15 

Lungebetændelse - - - 2 10 27 38 708 785 

Bronkitis, udvidede lunger og astma 1 2 1 1 11 61 177 1 151 1 405 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer 1 1 - 1 4 17 40 179 243 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - 1 12 17 28 174 232 

Sygdomme i lever og galdeveje - - - 9 114 212 181 125 641 

Nyrebetændelse - - - - 1 7 5 36 49 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - - 1 2 27 30 

Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - 1 1 9 26 372 409 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 18 1 2 5 1 1 2 1 31 

Andre medfødte misdannelser 28 3 1 3 6 16 5 18 80 

Sygdomme hos nyfødte 90 2 - - - - - - 92 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - 1 1 124 126 

Motorkøretøjsulykker 1 2 4 106 57 26 20 45 261 

Andre ulykker 3 6 2 79 107 93 68 348 706 

Selvmord - - 3 74 107 86 67 116 453 

Andre ydre årsager 1 2 1 36 55 35 16 13 159 

Dødsårsag ikke oplyst 1 - - - - - - - - - 

1 Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 




Tabel 27 Kvinders dødsfald fordelt efter årsag. 2005 

Under 

1 år 

1-4 

år 

5-14 

år 

15-34 

år 

35-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

I alt 

I alt 115 21 21 171 772 1 681 3 145 22 054 27 980 

Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) 1 - 1 3 14 21 31 305 376 

Tuberkulose - - - - 1 - 1 6 8 

Ondartet svulst i mundhule og spiserør - - - 1 12 26 44 122 205 

Ondartet svulst i mavesæk - - - 2 12 14 33 110 171 

Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm - - - - 16 61 133 601 811 

Ondartet svulst i endetarm - - - 1 9 18 51 150 229 

Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger - - - 1 71 247 461 885 1 665 

Ondartet svulst i knogler og hud - - - 4 16 18 31 70 139 

Ondartet svulst i brystkirtel - - - 1 93 189 288 684 1 255 

Ondartet svulst i livmoderhals - - - 8 23 25 22 59 137 

Ondartet svulst i andre dele af livmoder - - - - 3 18 38 112 171 

Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer - 1 - 22 70 257 429 1 454 2 233 

Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv - 2 3 8 20 36 74 335 478 

Godartede svulster og svulster af uspec. natur - - - 4 6 8 28 199 245 

Endokrine lidelser og mangelsygdomme 2 1 1 5 9 19 26 348 411 

Sukkersyge - - - 3 18 22 63 515 621 

Sygdomme i blod og bloddannende organer - - - - 1 2 4 132 139 

Mentale lidelser - - - 5 36 64 67 1 176 1 348 

Hjernehindebetændelse 1 1 - 1 3 3 4 10 23 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 2 1 2 6 26 42 75 612 766 

Gigtfeber og følgetilstande heraf - - - - - 1 1 5 7 

Blodtryksforhøjelse - - 1 - 2 11 26 326 366 

Iskæmiske hjertesygdomme - - - 4 20 56 174 2 905 3 159 

Andre hjertesygdomme 1 2 - 3 22 44 116 1 757 1 945 

Karsygdomme i hjerne - - 1 4 36 73 174 2 439 2 727 

Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer - - - 2 4 13 51 646 716 

Andre sygdomme i kredsløbets organer - - - 2 8 13 17 138 178 

Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza - - - - - 1 3 28 32 

Lungebetændelse 1 1 - - 4 11 28 888 933 

Bronkitis, udvidede lunger og astma 1 - - 3 12 73 228 1 313 1 630 

Andre sygdomme i åndedrætsorganer - - - - 4 5 25 157 191 

Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk - - - - 2 16 26 292 336 

Sygdomme i lever og galdeveje - - - 2 52 100 90 153 397 

Andre sygdomme i fordøjelsesorganer 1 - - 2 7 36 63 623 732 

Nyrebetændelse - - - 1 - 3 5 24 33 

Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer - - - - - - 1 32 33 

Andre sygd. i urin- og kønsorganer samt brystkirtel - - - - - 4 24 348 376 

Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen - - - - - - - - - 

Sygd. i hud, knogler, bevægelsessystem og bindevæv - - - 3 8 11 23 280 325 

Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer 13 - 1 1 1 1 - 2 19 

Andre medfødte misdannelser 17 4 - 3 6 10 11 7 58 

Sygdomme hos nyfødte 70 1 - - 1 - - - 72 

Senilitet uden oplysning om sindssygdom - - - - - - 1 496 497 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 4 1 1 2 9 31 63 684 795 

Motorkøretøjsulykker 1 2 6 21 10 8 8 28 84 

Andre ulykker - 1 2 15 30 27 41 539 655 

Selvmord - - - 17 44 26 36 50 173 

Andre ydre årsager - 3 2 11 31 17 7 9 80 

Dødsårsag ikke oplyst 1 - - - - - - - - - 

1 Omfatter personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. 




Tabel 28 

Ikke-naturlige dødsfald 

2000 2001 

Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 1 890 1 466 3 356 1 819 1 259 3 078 

Motorkøretøjsulykker, i alt 334 155 489 323 123 446 

Heraf: Person i personbil i kollision 153 75 228 165 72 237 

Fodgænger i kollision 54 42 96 37 23 60 

Cyklist i kollision 29 28 57 39 18 57 

Motorcyklist i kollision 66 3 69 56 - 56 

Person i uspecificeret køretøjsulykke 15 3 18 15 8 23 

Andre ulykker, i alt 862 1 021 1 883 838 846 1 684 

Heraf: Faldulykker 250 332 582 168 151 319 

Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer 122 42 164 119 45 164 

Kvælning 32 30 62 44 36 80 

Ild 40 27 67 34 31 65 

Drukning 31 6 37 42 7 49 

Selvmord, i alt 533 196 729 508 219 727 

Heraf: Hængning, strangulation og kvælning 237 56 293 243 67 310 

Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 124 83 207 96 80 176 

Skud fra skydevåben 79 3 82 70 1 71 

Drukning 21 24 45 20 36 56 

Spring fra højde 25 18 43 29 17 46 

Andre ydre årsager, i alt 161 94 255 150 71 221 

Heraf: Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer 1 88 48 136 85 41 126 

Voldshandling 35 32 67 31 18 49 

Ild 1 4 1 5 8 6 14 

Drukning 1 17 6 23 8 2 10 

Kontakt med skarp genstand 1 3 - 3 7 - 7 

1 Uvist om ulykke eller forsætlig handling. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2008. 



Tabel 29 

Døde fordelt efter køn og alder 


2006 2007 2006 2007 2006 2007 

I alt 27 197 27 045 28 280 28 559 55 477 55 604 

0-4 år 165 179 124 129 289 308 

5-9 år 20 16 14 12 34 28 

10-14 år 26 22 15 16 41 38 

15-19 år 75 82 36 34 111 116 

20-24 år 118 105 27 30 145 135 

25-29 år 105 116 44 53 149 169 

30-34 år 168 163 66 65 234 228 

35-39 år 263 239 129 118 392 357 

40-44 år 444 458 262 240 706 698 

45-49 år 667 661 358 423 1 025 1 084 

50-54 år 1 115 1 140 657 671 1 772 1 811 

55-59 år 1 631 1 584 1 037 999 2 668 2 583 

60-64 år 2 408 2 419 1 504 1 589 3 912 4 008 

65-69 år 2 499 2 554 1 801 1 738 4 300 4 292 

70-74 år 3 230 3 148 2 488 2 469 5 718 5 617 

75-79 år 4 028 3 879 3 560 3 419 7 588 7 298 

80-84 år 4 357 4 318 4 747 4 851 9 104 9 169 

85-89 år 3 464 3 585 5 392 5 605 8 856 9 190 

90-94 år 1 855 1 815 4 061 4 087 5 916 5 902 

95 år + 559 562 1 958 2 011 2 517 2 573 



Tabel 30 

Middellevetid fordelt efter dødelighedserfaringerne 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

1911- 

1915 

1971- 

1975 

1981- 

1985 

1991- 

1995 

2001- 

2005 

mænd 

0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 

5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 61,6 72,4 73,1 73,4 75,1 

10 år 55,6 62,3 62,3 63,3 65,6 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 

20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 

30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 

40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 32,0 38,4 39,0 39,2 40,7 

50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 24,0 29,4 29,9 29,9 31,4 

60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 

70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 

80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 

90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 

Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hisb8 og hisb9 

kvinder 


Tabel 31 Dødelighed og erhverv. 1996-2000 

Antal 

personer 

20-64 år 

1/1-1996 

Antal 

døde 

Dødelighedsindeks 

Antal 

personer 

20-64 år 

1/1-1996 

Antal 

døde 


mænd 

kvinder 

Alle i erhverv 1 373 194 21 698 100 1 195 054 11 136 100 

Selvstændige 169 736 3 531 92 55 261 711 105 

Heraf: Landmænd 35 471 654 68 3 027 35 80 

Fiskere 2 630 71 131 . . . . . . 

Detailhandel 15 710 301 97 9 575 112 106 

Restaurationsvirksomhed 4 086 71 128 2 441 30 126 

Medhjælpende ægtefæller 1 020 24 93 22 287 401 96 

Topledere 52 958 934 74 10 294 116 93 

Lønmodtagere på højeste niveau 162 314 2 048 71 120 719 995 83 

Heraf: Læger på hospitaler 5 994 66 63 3 354 28 123 

Lærere på gymnasier 8 197 143 79 6 091 62 92 

Lærere i folkeskoler 21 016 279 67 35 543 350 84 

Journalister 4 231 69 102 2 420 18 96 

Lønmodtagere på mellemniveau 157 477 2 304 89 225 753 1 703 89 

Heraf: Sygeplejersker, sundhedsvæsen . . . . . . 29 620 176 80 

Pædagoger mv. 2 630 26 100 22 289 145 87 

Programmører 6 298 59 94 2 294 13 97 

Kaptajner, lodser 2 617 91 158 . . . . . . 

Lønmodtagere på grundniveau 611 170 9 126 109 565 343 4 982 103 

Heraf: Kontorassistenter 21 101 232 127 94 175 918 109 

Kokke, tjenere 11 032 157 159 18 691 181 150 

Plejepersonale, hospital 5 028 97 116 13 887 180 108 

Bagere, konditorer 3 567 52 106 . . . . . . 

Øvrige lønmodtagere 217 499 3 716 135 195 363 2 227 114 

Anm.: Tabellen omfatter personer, der var 20-64 år den 1.1.1996. Dødeligheden er observeret i perioden 1.1.1996 til og 

med 31.12.2000. Dødelighedsindekset måler dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved beregningen 

er der taget højde for forskellen i aldersfordelingen mellem erhvervene. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. 


Tabel 32 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land. 2007 

Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt 

Indvandrede 

Udvandrede 

Nettoindvandrede 

Indvandrede 

Udvandrede 


Indvandrede 

Udvandrede 


I alt 22 033 23 771 -1 738 42 623 17 795 24 828 64 656 41 566 23 090 

Færøerne 1 374 1 064 310 13 9 4 1 387 1 073 314 

Grønland 2 729 2 034 695 23 23 - 2 752 2 057 695 

Vestlige lande 13 842 16 410 -2 568 28 847 13 090 15 757 42 689 29 500 13 189 

Ikke-vestlige lande 4 088 4 263 -175 13 740 4 673 9 067 17 828 8 936 8 892 

EU-lande 9 606 11 842 -2 236 21 960 8 289 13 671 31 566 20 131 11 435 

Heraf: Belgien 306 227 79 197 115 82 503 342 161 

Bulgarien 18 21 -3 297 44 253 315 65 250 

Finland 58 48 10 392 297 95 450 345 105 

Frankrig 576 651 -75 1 114 484 630 1 690 1 135 555 

Holland 309 260 49 639 387 252 948 647 301 

Irland 185 175 10 113 53 60 298 228 70 

Italien 298 214 84 852 332 520 1 150 546 604 

Letland 35 31 4 513 185 328 548 216 332 

Litauen 25 27 -2 1 200 588 612 1 225 615 610 

Polen 97 125 -28 5 484 1 210 4 274 5 581 1 335 4 246 

Portugal 52 39 13 213 52 161 265 91 174 

Rumænien 21 21 - 861 118 743 882 139 743 

Slovakiet 29 34 -5 294 69 225 323 103 220 

Spanien 922 1 042 -120 994 443 551 1 916 1 485 431 

Storbritannien 2 208 2 353 -145 1 144 505 639 3 352 2 858 494 

Sverige 2 439 4 812 -2 373 2 079 1 588 491 4 518 6 400 -1 882 

Tjekkiet 53 41 12 265 127 138 318 168 150 

Tyskland 1 551 1 324 227 4 128 1 275 2 853 5 679 2 599 3 080 

Ungarn 42 42 - 460 126 334 502 168 334 

Østrig 86 87 -1 272 114 158 358 201 157 

Øvrige Europa 1 830 2 174 -344 7 722 4 148 3 574 9 552 6 322 3 230 

Heraf: Island 137 169 -32 1 663 1 334 329 1 800 1 503 297 

Norge 1 018 1 274 -256 1 874 1 556 318 2 892 2 830 62 

Rusland 53 50 3 412 117 295 465 167 298 

Schweiz 324 385 -61 227 151 76 551 536 15 

Tyrkiet 167 161 6 643 160 483 810 321 489 

Ukraine 25 36 -11 2 169 685 1 484 2 194 721 1 473 

Afrika 815 680 135 1 206 243 963 2 021 923 1 098 

Nordamerika 2 007 1 927 80 2 569 1 509 1 060 4 576 3 436 1 140 

Heraf: Canada 228 247 -19 440 186 254 668 433 235 

USA 1 779 1 680 99 2 129 1 323 806 3 908 3 003 905 

Syd- og Mellemamerika 523 411 112 889 256 633 1 412 667 745 

Heraf: Brasilien 95 78 17 359 90 269 454 168 286 

Asien 2 084 2 301 -217 7 557 1 747 5 810 9 641 4 048 5 593 

Heraf: Filippinerne 53 47 6 1 311 144 1 167 1 364 191 1 173 

Indien 83 105 -22 1 411 354 1 057 1 494 459 1 035 

Irak 49 28 21 490 42 448 539 70 469 

Japan 73 57 16 212 171 41 285 228 57 

Kina 366 470 -104 1 320 516 804 1 686 986 700 

Nepal 25 19 6 398 11 387 423 30 393 

Pakistan 109 87 22 290 58 232 399 145 254 

Thailand 254 228 26 668 104 564 922 332 590 

Vietnam 107 78 29 218 37 181 325 115 210 

Oceanien 745 811 -66 552 247 305 1 297 1 058 239 

Heraf: Australien 570 649 -79 441 210 231 1 011 859 152 

New Zealand 161 158 3 104 37 67 265 195 70 

Statsløse og uoplyst 320 527 -207 132 1 324 -1 192 452 1 851 -1 399 

Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret for sig selv og ikke under Nordamerika. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/van211 og van222 


Tabel 33 

Opholdstilladelser givet i Danmark 

2000 2006 2007 

I alt 32 331 46 543 58 503 

I asylsager 5 156 1 095 1 275 

Flygtningestatus 4 388 838 1 015 

Heraf: Konventionsstatus 1 327 201 . . . 

De facto-status 2 541 107 . . . 

Kvoteflygtninge 464 530 . . . 

Andet grundlag 768 257 260 

Heraf: Humanitær opholdstilladelse 31 216 . . . 

Familiesammenføring 10 021 3 582 4 462 

Ægtefæller og samlevende 6 399 2 787 3 619 

Mindreårige børn 3 384 795 841 

Forældre over 60 år 238 - 2 

EF/EØS-beviser 5 925 12 802 14 595 

Andre opholdstilladelser 11 229 29 064 38 171 

Beskæftigelsesmæssige grunde 2 195 16 235 22 941 

Uddannelsesmæssige grunde 4 239 5 170 6 143 

Øvrige grunde 4 795 7 659 9 087 

Anm.: Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention for, hvornår en 

person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men kan få asyl efter de 

danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med 

UNHCR. Tallene for familiesammenføringer indeholder ikke tilladelser til børn født i Danmark. 

Kilde: Udlændingeservice. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/van6 

Tabel 34 Indenlandske flytninger fordelt efter køn og alder. 2007 

Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

I alt 143 566 141 037 284 603 275 115 276 140 551 255 418 681 417 177 835 858 

0- 4 år 9 905 9 066 18 971 18 532 17 637 36 169 28 437 26 703 55 140 

5- 9 år 5 487 5 062 10 549 16 461 15 535 31 996 21 948 20 597 42 545 

10-14 år 4 854 4 944 9 798 14 228 13 990 28 218 19 082 18 934 38 016 

15-19 år 12 560 17 083 29 643 20 063 24 999 45 062 32 623 42 082 74 705 

20-24 år 31 093 34 894 65 987 44 811 49 370 94 181 75 904 84 264 160 168 

25-29 år 22 664 21 580 44 244 37 240 35 247 72 487 59 904 56 827 116 731 

30-34 år 16 912 13 807 30 719 29 430 25 758 55 188 46 342 39 565 85 907 

35-39 år 11 121 7 960 19 081 22 757 19 210 41 967 33 878 27 170 61 048 

40-44 år 8 561 6 399 14 960 19 151 16 668 35 819 27 712 23 067 50 779 

45-49 år 5 680 5 039 10 719 13 158 11 853 25 011 18 838 16 892 35 730 

50-54 år 4 270 4 224 8 494 9 317 8 756 18 073 13 587 12 980 26 567 

55-59 år 3 433 3 480 6 913 7 080 6 810 13 890 10 513 10 290 20 803 

60-64 år 3 280 3 111 6 391 6 276 6 315 12 591 9 556 9 426 18 982 

65-69 år 1 708 1 632 3 340 4 529 4 886 9 415 6 237 6 518 12 755 

70-74 år 910 895 1 805 3 532 4 064 7 596 4 442 4 959 9 401 

75-79 år 550 637 1 187 2 889 4 005 6 894 3 439 4 642 8 081 

80-84 år 313 516 829 2 721 4 170 6 891 3 034 4 686 7 720 

85-89 år 179 433 612 1 858 3 765 5 623 2 037 4 198 6 235 

90-94 år 78 209 287 856 2 301 3 157 934 2 510 3 444 

95 år + 8 66 74 226 801 1 027 234 867 1 101 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fly33 og fly66 


Tabel 35 Vielser fordelt efter ægtefællernes alder. 2006 

Under 

20 år 

20-29 

år 

30-39 

år 

Brudgommens alder 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Brudens 

gns. 

Uoplyst I alt vielsesalder 

Brudens alder 

I alt 72 9 313 15 102 6 404 3 252 1 187 287 835 36 452 34,8 

Under 20 år 38 216 21 3 - - - 74 352 18,9 

20-29 år 17 7 355 5 004 356 35 4 - 426 13 197 26,6 

30-39 år - 1 367 8 762 2 443 247 37 1 207 13 064 34,1 

40-49 år - 54 835 2 845 1 277 154 6 87 5 258 44,3 

50-59 år - 3 32 401 1 355 499 32 31 2 353 54,2 

60-69 år - - 1 23 162 407 117 6 716 63,7 

70 år + - - - - 5 30 119 2 156 75,4 

Uoplyst 17 318 447 333 171 56 12 2 1 356 • 

Brudg. gns. vielsesalder 18,9 27,3 34,3 44,3 54,5 63,6 75,9 • 37,4 • 

Anm.: Den gennemsnitlige vielsesalder var i 2006 ved første ægteskab 33,8 år for mænd og 31,5 år for kvinder. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/vie207 

Tabel 36 De hyppigst anvendte navne til børn født i 2006 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte drenge 

Placering 

i 2005 

Antal 

Pr. tusinde 

fødte piger 

Placering 

i 2005 

drenge 

1 Lucas 909 27 (1) 1 Laura 823 26 (2) 

2 Mikkel 823 24 (7) 2 Sofie 801 25 (3) 

3 Frederik 770 23 (4) 3 Mathilde 768 24 (1) 

4 Magnus 768 23 (2) 4 Emma 749 23 (4) 

5 Mads 751 22 (11) 5 Freja 738 23 (6) 

6 Emil 742 22 (6) 6 Caroline 718 22 (5) 

7 Oliver 742 22 (5) 7 Ida 691 22 (7) 

8 Sebastian 729 22 (10) 8 Anna 645 20 (10) 

9 Mathias 725 21 (3) 9 Sara 629 20 (8) 

10 Tobias 721 21 (9) 10 Julie 601 19 (9) 

11 Victor 693 21 (8) 11 Maja 575 18 (13) 

12 Noah 680 20 (16) 12 Clara 503 16 (14) 

13 Christian 658 19 (15) 13 Cecilie 470 15 (11) 

14 Marcus 637 19 (14) 14 Emilie 457 14 (18) 

15 William 618 18 (23) 15 Signe 457 14 (17) 

16 Rasmus 588 17 (13) 16 Victoria 424 13 (20) 

17 Nikolaj 583 17 (12) 17 Amalie 408 13 (16) 

18 Alexander 567 17 (22) 18 Isabella 407 13 (24) 

19 Gustav 554 16 (25) 19 Josefine 407 13 (12) 

20 Jonas 538 16 (17) 20 Lærke 401 13 (19) 

Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/navne 

piger 


Tabel 37 De hyppigst anvendte navne i Danmark. 2008 

1. januar 

Antal 

i 2008 

Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2007 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2007 

Pr. 

tusinde 

drenge 

piger 

1 Jens 53 686 20 54 464 20 Anne 48 313 17 48 423 18 

2 Peter 51 357 19 51 590 19 Kirsten 47 657 17 48 159 18 

3 Lars 47 035 17 47 207 18 Hanne 41 606 15 41 856 15 

4 Michael 45 933 17 45 943 17 Mette 39 541 14 39 611 14 

5 Henrik 43 834 16 43 989 16 Anna 37 190 13 37 476 14 

6 Søren 43 535 16 43 771 16 Helle 35 018 13 35 095 13 

7 Niels 42 732 16 43 453 16 Susanne 32 328 12 32 483 12 

8 Thomas 42 177 16 42 133 16 Lene 31 949 12 32 051 12 

9 Hans 41 743 15 42 726 16 Karen 31 117 11 31 973 12 

10 Jørgen 41 461 15 42 276 16 Inge 30 155 11 30 698 11 

11 Jan 40 399 15 40 529 15 Marianne 28 004 10 28 097 10 

12 Martin 37 308 14 37 267 14 Inger 27 723 10 28 554 10 

13 Christian 36 694 14 36 418 14 Maria 27 260 10 27 025 10 

14 Ole 35 870 13 36 261 13 Bente 26 549 10 26 770 10 

15 Erik 35 824 13 36 553 14 Lone 26 341 10 26 433 10 

16 Anders 35 233 13 35 201 13 Else 26 336 10 27 274 10 

17 Per 34 883 13 35 168 13 Pia 24 795 9 24 866 9 

18 Morten 34 657 13 34 718 13 Jette 24 680 9 24 797 9 

19 Jesper 34 494 13 34 542 13 Camilla 24 453 9 24 330 9 

20 Poul 31 487 12 32 328 12 Charlotte 23 999 9 23 987 9 



Tabel 38 De hyppigst anvendte efternavne i Danmark. 2008 

1. januar 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2007 

Pr. 

tusinde 

Antal 


Pr. 

tusinde 

Antal 

i 2007 

Pr. 

tusinde 

1 Jensen 282 249 52 288 050 53 26 Frederiksen 20 970 4 21 045 4 

2 Nielsen 279 122 51 283 928 52 27 Laursen 18 623 3 18 713 3 

3 Hansen 234 079 43 238 251 44 28 Henriksen 18 123 3 18 262 3 

4 Pedersen 175 422 32 178 578 33 29 Lund 17 090 3 16 964 3 

5 Andersen 166 936 30 168 761 31 30 Schmidt 15 835 3 15 832 3 

6 Christensen 126 425 23 128 168 24 31 Holm 15 386 3 15 328 3 

7 Larsen 123 792 23 125 438 23 32 Eriksen 15 207 3 15 287 3 

8 Sørensen 118 396 22 119 929 22 33 Kristiansen 14 126 3 14 248 3 

9 Rasmussen 100 045 18 101 154 19 34 Clausen 13 353 2 13 445 2 

10 Jørgensen 93 998 17 95 244 17 35 Simonsen 13 185 2 13 125 2 

11 Petersen 86 382 16 88 036 16 36 Svendsen 12 133 2 12 242 2 

12 Madsen 67 521 12 68 251 13 37 Andreasen 12 038 2 12 091 2 

13 Kristensen 62 783 11 63 487 12 38 Iversen 10 853 2 10 888 2 

14 Olsen 51 322 9 52 075 10 39 Jeppesen 10 131 2 10 190 2 

15 Thomsen 39 923 7 40 125 7 40 Østergaard 9 996 2 9 924 2 

16 Christiansen 38 726 7 39 112 7 41 Lauridsen 9 346 2 9 399 2 

17 Poulsen 33 250 6 33 441 6 42 Nissen 9 314 2 9 314 2 

18 Johansen 32 229 6 32 478 6 43 Mogensen 9 231 2 9 356 2 

19 Knudsen 30 793 6 31 129 6 44 Jespersen 9 125 2 9 171 2 

20 Møller 30 574 6 30 635 6 45 Vestergaard 8 827 2 8 675 2 

21 Mortensen 30 328 6 30 555 6 46 Jepsen 8 713 2 8 726 2 

22 Jakobsen 28 501 5 28 662 5 47 Frandsen 8 712 2 8 743 2 

23 Jacobsen 25 454 5 25 599 5 48 Kjær 8 600 2 8 510 2 

24 Olesen 23 328 4 23 484 4 49 Nørgaard 8 285 2 8 141 1 

25 Mikkelsen 22 947 4 23 019 4 50 Søndergaard 7 655 1 7 517 1 




Tabel 39 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder. 2006 

Kvindens alder 

18-19 

år 

20-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50-59 

år 

60-69 

år 

70 år 

+ 

Uoplyst 

I alt 

mandens alder 

I alt 2 744 4 391 5 176 2 713 869 164 284 14 343 

15-19 år - 8 - - - - - 1 9 

20-29 år 2 524 781 101 13 2 - 92 1 515 

30-39 år - 167 3 013 1 712 174 37 1 98 5 202 

40-49 år - 15 500 3 012 1 146 131 10 61 4 875 

50-59 år - 3 34 278 1 248 333 30 23 1 949 

60-69 år - - 4 18 103 334 74 8 541 

70 år + - - 2 - 4 20 47 1 74 

Uoplyst - 27 57 55 25 12 2 - 178 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ski107 

Tabel 40 

Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed 

2000 2005 2006 

I alt 14 381 15 300 14 343 

Under 1 år 293 169 155 

1 år 686 568 544 

2 år 856 872 824 

3 år 1 148 1 088 830 

4 år 1 149 1 277 1 076 

5 år 1 001 1 107 1 004 

6-7 år 1 679 1 763 1 763 

8-9 år 1 351 1 416 1 421 

10-14 år 2 460 2 816 2 593 

15-19 år 1 354 1 832 1 771 

20-24 år 1 031 1 008 999 

25 år + 1 369 1 383 1 361 

Uoplyst 4 1 2 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj 2008 

Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ski107 


Tabel 41 Husstande fordelt efter antal personer i husstanden. 2008 

1. januar 

Enlig mand 

med/uden 

børn 

Enlig kvinde 

med/uden 

børn 

Ægtepar 

med/uden 

børn 

Par i øvrigt 

med/uden 

børn 

Ikke-hjemmeboende 

barn 

u. 18 år 

I alt 

Andre 

husstande 

i alt 

Husstande 

i alt 

husstande med 1 familie 

I alt 482 846 648 697 963 908 290 266 1 458 2 387 175 160 202 2 547 377 

1 person 459 305 525 155 • • 1 458 985 918 • 985 918 

2 personer 17 780 66 216 523 324 171 519 • 778 839 61 131 839 970 

3 personer 4 824 43 692 138 503 58 871 • 245 890 46 304 292 194 

4 personer 800 10 665 213 086 46 114 • 270 665 21 373 292 038 

5 personer 112 2 211 72 636 11 165 • 86 124 15 430 101 554 

6 personer + 25 758 16 359 2 597 • 19 739 15 964 35 703 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/fam55n 

Tabel 42 Familier fordelt efter antal personer i familien. 2008 

1. januar 

Enlige 

Ægtepar 

Andre 

par 

I alt Enlige Ægtepar 

Andre 

par 

I alt 

Ikkehjemmeboende 

børn 

under 18 år 

Familier 

i alt 

familier uden børn under 25 år 

familier med børn under 25 år 

I alt 1 278 362 558 788 175 136 2 012 286 161 328 470 126 124 572 756 026 16 492 2 784 804 

1 person 1 278 362 • • 1 278 362 • • • • 16 492 1 294 854 

2 personer • 558 788 175 136 733 924 93 801 • • 93 801 • 827 725 

3 personer • • • • 51 984 150 091 61 895 263 970 • 263 970 

4 personer • • • • 12 238 224 780 48 167 285 185 • 285 185 

5 personer • • • • 2 475 77 481 11 745 91 701 • 91 701 

6 personer + • • • • 830 17 774 2 765 21 369 • 21 369 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/fam44n 

Tabel 43 Børn fordelt efter familietype. 2008 

Børn, der bor hos: 

Enlig far Enlig mor Ægtepar Registreret 

partnerskab 

Samlevende 

par 

Samboende 

par 

Ikkehjemmeboende 

børn 

under 18 år 

I alt 

Alle børn 34 229 214 661 908 205 924 159 301 45 044 16 492 1 378 856 

0-2 år 957 18 467 118 893 296 54 210 1 721 583 195 127 

3-5 år 2 105 26 494 132 450 185 29 728 3 345 883 195 190 

6-8 år 3 223 32 460 135 364 138 21 698 6 171 1 391 200 445 

9-11 år 4 452 35 728 136 920 108 17 787 8 192 2 215 205 402 

12-14 år 6 246 38 389 140 419 86 15 407 9 692 3 514 213 753 

15-17 år 7 931 36 922 130 699 67 11 902 9 472 7 906 204 899 

18 år + 9 315 26 201 113 460 44 8 569 6 451 • 164 040 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i marts 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fam111n 


Tabel 44 Adoptioner fordelt efter art og barnets alder. 2007 

Mandens 

adoption af 

ægtefællens 

barn 

Kvindens 

adoption af 

ægtefællens 

barn 

Reg. partners 

adoption af 

partners 

barn 

I alt 

Barnet 

født i 

Danmark 

Barnet 

født i 

udlandet 

I alt 

Adoptioner 

i alt 

stedbarnsadoptioner 

andre adoptioner 

I alt 566 43 103 712 74 278 352 1 064 

Drenge 228 23 59 310 32 111 143 453 

Piger 338 20 44 402 42 167 209 611 

Barnets alder 

Under 1 år - 1 88 89 28 95 123 212 

1- 4 år 7 1 14 22 7 161 168 190 

5- 9 år 59 9 1 69 3 17 20 89 

10-14 år 71 7 - 78 1 1 2 80 

15-19 år 108 5 - 113 10 2 12 125 

20 år + 321 20 - 341 25 2 27 368 

Anm.: Ved stedbarnsadoptioner forstås adoptioner, hvor den ene ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/adop1 

Tabel 45 

De værnepligtiges højde 

1896-1900 

gns. 

1920 1940 1960 1980 2000 2006 

Værnepligtige i alt 18 039 27 898 29 712 15 727 12 928 25 971 25 454 

159 cm og derunder 1 298 2 035 945 7 17 56 47 

160-164 cm 3 729 5 204 3 411 18 128 249 219 

165-169 cm 6 138 8 860 7 928 143 582 1 141 1 142 

170-174 cm 4 614 7 304 9 000 875 2 176 3 722 3 655 

175-179 cm 1 841 3 513 5 899 2 942 3 608 6 888 6 834 

180-184 cm 375 844 2 048 4 711 3 615 7 255 7 127 

185-189 cm 40 126 410 4 214 1 989 4 530 4 383 

190-194 cm 

195-199 cm 

200 cm + 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

4 12 71 

Gennemsnitlig højde i cm 168,4 169,4 172,5 . . . 179,9 180,6 180,6 

Anm.: Den gennemsnitlige højde for perioden 1852-1856 var 165,4 cm. 

Kilde: Forsvarets Rekruttering. 


2 065 

636 

116 

668 

125 

20 

1 657 

396 

77 

1 601 

381 

65 

Tabel 46 

Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne 

2007 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2049 

Levendefødte 63 890 61 040 59 755 62 596 64 876 64 567 63 154 61 699 61 200 61 855 

Døde 54 797 53 254 52 715 54 021 56 616 60 116 63 784 66 809 68 856 70 077 

Indvandring 56 515 56 905 57 553 58 202 58 851 59 500 59 500 59 500 59 500 59 500 

Udvandring 47 591 50 585 53 326 55 273 56 735 57 825 57 461 57 408 57 626 57 802 

Befolkningstilvækst 18 017 14 106 11 266 11 504 10 376 6 127 1 411 -3 018 -5 782 -6 525 

Procentvis befolkningstilvækst 0,33 0,26 0,20 0,20 0,18 0,11 0,02 -0,05 -0,10 -0,11 

Anm.: Fremskrivningen er baseret på følgende forudsætninger: Fertiliteten vil for kvinder med dansk oprindelse stige fra 1,849 i 2007 til 1,900 i 2030; for indvandrere 

fra vestlige lande vil den stige fra 1,659 i 2007 til 1,750 i 2030; for indvandrere fra ikke-vestlige lande vil den falde fra 2,030 i 2007 til 1,900 i 2030; for efterkommere 

fra vestlige lande vil den stige fra 1,498 i 2007 til 1,750 i 2030; for efterkommere fra ikke-vestlige lande vil den falde fra 2,040 i 2007 til 1,900 i 2030. Efter 2030 holdes 

fertiliteten konstant. Dødeligheden tager udgangspunkt i middellevetiden for 2005/06 for mænd på 75,88 år og for kvinder 80,43 år. Middellevetiden forudsættes i 

fremskrivningerne at stige og nå op på 83 år for mænd og 86 år for kvinder i 2049. Indvandringen forudsættes at stige fra 56.515 i 2007 til 59.500 i 2030 fordelt på de 

forskellige befolkningsgrupper. Efter 2030 holdes indvandringen konstant. Udvandringen er beregnet som hyppigheder betinget af alder og persongruppe. Det er 

forudsat, at udvandringshyppighederne stiger jævnt med 0,5 pct. årligt indtil 2030. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog10 


Tabel 47 

Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser 

2007 2010 2020 2030 2040 2050 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 2 696 662 2 750 422 2 722 690 2 773 979 2 783 306 2 832 866 2 830 318 2 886 701 2 838 462 2 897 707 2 814 771 2 868 831 

0- 4 år 166 381 158 502 164 310 156 688 157 547 150 105 168 315 160 298 162 519 154 779 159 872 152 257 

5- 9 år 172 068 164 148 168 323 160 710 156 568 149 335 165 696 157 966 166 712 158 900 160 304 152 814 

10-14 år 181 190 171 864 177 166 168 130 166 291 158 545 159 674 152 097 170 121 161 976 164 640 156 757 

15-19 år 165 784 157 037 179 366 170 185 171 893 163 774 160 585 152 756 169 517 161 162 170 561 162 104 

20-24 år 150 535 145 720 161 512 155 482 182 581 174 187 172 160 165 035 166 027 159 220 175 808 168 068 

25-29 år 162 254 161 568 151 482 150 497 180 521 175 541 173 036 168 987 163 093 159 358 170 944 166 436 

30-34 år 189 259 188 119 174 024 173 694 159 651 158 191 176 548 173 401 167 618 165 357 162 395 160 275 

35-39 år 197 949 192 267 193 127 191 266 151 286 152 058 176 102 173 940 169 385 167 813 160 754 159 190 

40-44 år 215 543 208 447 209 124 203 177 173 484 174 205 159 163 158 510 174 857 172 800 166 830 165 397 

45-49 år 189 246 185 052 201 422 196 500 189 823 190 058 149 969 151 613 173 488 172 677 167 416 166 927 

50-54 år 181 838 179 903 182 907 180 604 201 260 199 536 168 135 171 372 154 785 156 271 169 945 170 191 

55-59 år 182 743 182 755 174 673 175 436 190 847 190 822 181 052 184 902 144 121 148 147 166 689 168 679 

60-64 år 180 609 181 558 185 406 187 026 170 072 172 319 188 332 190 952 158 869 164 706 146 962 150 652 

65-69 år 123 532 131 233 145 899 152 837 156 016 162 827 172 896 178 384 165 709 173 457 132 834 139 387 

70-74 år 92 336 106 216 102 008 114 239 154 391 165 481 145 818 154 792 163 573 172 409 139 182 149 114 

75-79 år 68 331 88 586 70 455 89 009 109 013 124 954 121 947 136 448 138 462 151 520 134 226 147 859 

80-84 år 45 710 72 946 47 172 70 698 63 026 81 782 103 191 124 101 102 064 119 214 116 308 133 679 

85-89 år 22 661 47 713 24 715 49 553 32 035 50 945 57 510 78 392 68 827 89 022 80 693 100 817 

90-94 år 7 304 20 775 7 928 21 410 13 255 26 866 22 513 36 390 41 343 59 506 43 300 59 438 

95 år + 1 389 6 013 1 671 6 838 3 746 11 335 7 676 16 365 17 372 29 413 25 108 38 790 









Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog7a 

Tabel 48 

Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe 

2007 2010 2020 2030 2040 2050 

I alt 5 447 084 5 496 669 5 616 172 5 717 019 5 736 169 5 683 602 

Vestlige lande: 147 175 163 314 193 661 211 239 223 146 231 458 

Indvandrere 130 303 144 578 167 875 178 962 185 911 190 784 

Efterkommere 16 872 18 736 25 786 32 277 37 235 40 674 

Ikke-vestlige lande: 330 525 352 141 414 145 459 560 492 177 515 238 

Indvandrere 230 599 241 600 273 719 298 005 311 853 317 088 

Efterkommere 99 926 110 541 140 426 161 555 180 324 198 150 

Personer med dansk oprindelse 4 969 384 4 981 214 5 008 366 5 046 220 5 020 846 4 936 906 









Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prog7a 


Tabel 49 

Folketingsvalgene, oversigt 

8. februar 2005 13. november 2007 

Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland 

Vælgere 4 003 616 34 166 39 588 4 022 920 34 529 39 634 

Afgivne stemmer 3 384 560 24 936 23 516 3 483 533 23 214 25 589 

Ugyldige stemmer 27 348 94 457 24 113 149 500 

Gyldige stemmer 3 357 212 24 842 23 059 3 459 420 23 065 25 089 

Heraf personlige 1 689 703 23 362 22 342 1 756 636 21 149 24 564 

Stemmeprocent 84,5 73,0 59,4 86,6 66,8 65,6 

Ugyldighedsprocent 0,8 0,4 1,9 0,7 0,6 1,9 

Personlig stemmeprocent 50,3 94,0 96,9 50,8 46,1 97,9 

Kandidater 947 111 16 808 94 16 

Heraf kvinder 299 33 6 260 34 9 

Valgte 175 2 2 175 2 2 

Heraf kvinder 66 - - 66 - 1 

Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige 

stemmer i pct. af gyldige. 

Kilde: Velfærdsministeriet. 


Tabel 50 Valgte ved folketingsvalget. 13. november 2007 

A B C F K O V Y Ø Uden 

for 

partierne 

I alt 

Hele landet 45 9 18 23 - 25 46 5 4 - 175 

Heraf kvinder 15 4 8 11 - 9 15 2 2 - 66 

Hovedstaden 12 3 6 8 - 6 10 2 2 - 49 

Heraf kvinder 7 2 4 6 - 2 4 1 1 - 27 

Københavns Storkreds 4 1 2 4 - 2 2 1 1 - 17 

Heraf kvinder 4 1 1 3 - - 1 - 1 - 11 

Københavns omegns Storkreds 4 1 2 2 - 2 3 - 1 - 15 

Heraf kvinder 2 - 2 1 - - 2 - - - 7 

Nordsjællands Storkreds 3 1 2 2 - 2 4 1 - - 15 

Heraf kvinder 1 1 1 2 - 2 1 1 - - 9 

Bornholms Storkreds 1 - - - - - 1 - - - 2 

Heraf kvinder - - - - - - - - - - - 

Sjælland-Syddanmark 16 3 6 8 - 11 19 2 1 - 66 

Heraf kvinder 5 1 2 3 - 6 6 1 1 - 25 

Sjællands Storkreds 7 1 2 3 - 5 8 1 1 - 28 

Heraf kvinder 1 - - 1 - 4 2 1 1 - 10 

Fyns Storkreds 4 1 2 2 - 2 3 - - - 14 

Heraf kvinder 1 - 1 1 - 1 1 - - - 5 

Sydjyllands Storkreds 5 1 2 3 - 4 8 1 - - 24 

Heraf kvinder 3 1 1 1 - 1 3 - - - 10 

Midtjylland-Nordjylland 17 3 6 7 - 8 17 1 1 - 60 

Heraf kvinder 3 1 2 2 - 1 5 - - - 14 

Østjyllands Storkreds 7 1 2 3 - 3 6 1 1 - 24 

Heraf kvinder 2 - 1 1 - - 2 - - - 6 

Vestjyllands Storkreds 4 1 1 2 - 2 6 - - - 16 

Heraf kvinder - - - - - - 1 - - - 1 

Nordjyllands Storkreds 6 1 3 2 - 3 5 - - - 20 

Heraf kvinder 1 1 1 1 - 1 2 - - - 7 

Anm.: A: Socialdemokraterne. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Y: Ny Alliance. Ø: Enhedslisten. 



Tabel 51 (side 1 af 3) Folketingsvalget. 13. november 2007 

Stem- 

Stemmefordeling i pct. 

me 

pct. A B C F K O V Y Ø Uden for 

partierne 

Hele landet 86,6 25,5 5,1 10,4 13,0 0,9 13,9 26,2 2,8 2,2 0,0 

Hovedstaden 86,7 24,6 7,2 11,9 15,6 0,6 12,4 19,8 3,9 4,0 0,0 

Københavns Storkreds 84,8 24,2 8,9 10,1 21,0 0,5 10,6 13,7 4,3 6,7 0,0 

Østerbro 87,0 23,7 10,6 11,6 20,1 0,5 7,9 14,6 4,9 6,1 0,0 

Sundbyvester 82,6 25,1 8,6 8,8 21,6 0,5 11,4 13,5 4,3 6,2 0,0 

Indre By 83,7 19,2 11,7 12,0 21,4 0,4 5,6 14,6 6,0 9,1 0,0 

Sundbyøster 83,3 26,2 7,8 7,8 22,0 0,6 12,4 13,8 3,9 5,4 0,1 

Nørrebro 83,8 22,7 11,0 6,5 27,3 0,4 7,0 8,6 4,2 12,3 0,0 

Utterslev 79,8 27,0 7,6 7,7 22,9 0,7 12,6 11,0 3,3 7,2 0,0 

Brønshøj 85,1 27,1 7,1 8,6 20,4 0,6 13,7 13,4 3,6 5,5 0,0 

Valby 83,2 27,2 7,1 8,5 21,4 0,4 13,1 13,1 3,6 5,6 0,0 

Vesterbro 84,6 23,5 10,3 6,7 27,0 0,5 8,1 9,4 4,0 10,5 0,0 

Falkoner 89,0 20,5 10,9 17,0 17,2 0,4 7,8 15,6 5,4 5,2 0,0 

Slots 86,6 22,0 8,9 16,3 17,5 0,6 10,0 15,2 4,8 4,7 0,0 

Tårnby 87,8 26,7 4,2 10,7 12,8 0,4 18,8 21,9 2,9 1,6 0,0 

Københavns Omegns Storkreds 87,3 27,6 5,5 13,2 13,3 0,5 14,6 19,5 3,3 2,5 0,0 

Gentofte 89,9 13,7 8,0 27,8 8,8 0,4 7,9 25,5 5,5 2,4 0,0 

Lyngby 89,4 20,3 8,9 18,8 12,1 0,5 9,8 22,5 4,8 2,3 0,0 

Gladsaxe 87,4 27,7 6,7 10,7 15,6 0,5 13,3 18,4 3,7 3,4 0,0 

Rødovre 86,3 33,2 4,4 9,3 14,6 0,8 16,5 16,4 2,3 2,5 0,0 

Hvidovre 86,0 30,8 4,2 8,2 14,7 0,5 18,9 17,3 2,6 2,8 0,0 

Brøndby 85,6 31,2 3,7 10,0 13,4 0,4 18,5 18,2 2,5 2,1 0,0 

Taastrup 86,0 29,7 4,4 9,9 15,2 0,4 16,0 18,9 2,6 2,9 0,0 

Ballerup 87,9 34,7 3,9 9,6 12,3 0,4 16,8 17,9 2,5 1,9 0,0 

Nordsjællands Storkreds 89,1 20,7 7,1 13,8 10,8 0,5 12,6 28,2 4,3 2,0 0,0 

Helsingør 86,0 25,3 6,9 11,7 12,8 0,4 13,7 22,6 4,1 2,5 0,0 

Fredensborg 89,7 16,3 7,6 18,5 8,2 0,3 11,0 31,4 5,1 1,6 0,0 

Hillerød 88,6 22,1 6,3 11,2 11,2 1,1 13,6 28,5 3,8 2,2 0,0 

Frederikssund 86,6 25,9 4,8 9,4 11,7 0,5 16,8 26,1 3,0 1,8 0,0 

Egedal 91,6 20,4 7,5 14,8 11,4 0,4 12,0 27,0 4,5 2,0 0,0 

Rudersdal 91,5 14,4 9,8 17,8 9,2 0,4 8,4 32,5 5,6 1,9 0,0 

Bornholms Storkreds 85,1 35,4 2,2 6,0 11,9 2,0 12,0 26,3 2,2 1,9 0,1 

Rønne 84,4 39,4 2,3 6,1 11,5 1,9 11,9 23,4 1,7 1,7 0,1 

Aakirkeby 85,7 31,6 2,1 5,9 12,3 2,1 12,2 28,9 2,7 2,1 0,1 

Sjælland-Syddanmark 86,4 24,9 4,0 9,6 12,6 0,6 15,9 28,6 2,4 1,4 0,0 

Sjællands Storkreds 86,8 25,5 3,9 8,5 12,8 0,4 16,8 27,8 2,7 1,6 0,0 

Lolland 83,3 25,5 1,7 4,8 25,8 0,3 16,8 22,6 1,3 1,2 0,0 

Guldborgsund 85,8 30,7 3,0 6,9 12,7 0,4 17,0 25,9 2,0 1,4 0,0 

Vordingborg 87,1 25,9 4,0 7,7 14,6 0,3 16,4 26,7 2,3 2,1 0,0 

Næstved 86,6 29,4 3,4 9,8 11,5 0,5 15,9 25,7 2,5 1,3 0,0 

Faxe 87,1 24,1 3,7 9,6 11,1 0,4 17,4 29,6 2,7 1,4 0,0 

Køge 89,1 24,6 4,3 9,3 11,4 0,4 16,1 29,1 3,2 1,6 0,0 

Greve 89,1 21,2 3,6 9,7 8,3 0,4 17,0 35,5 3,3 1,0 0,0 

Roskilde 89,5 23,4 6,2 10,7 14,0 0,5 12,5 26,1 3,9 2,7 0,0 

Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. 

Anm. 2: A: Socialdemokraterne. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. 

Y: Ny Alliance. Ø: Enhedslisten. 

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 



Stem- 


me 


partierne 

Sjællands Storkreds (fortsat) 

Holbæk 86,7 25,5 5,2 8,8 12,6 0,5 15,2 27,4 3,0 1,8 0,0 

Kalundborg 85,3 24,6 4,0 6,6 12,5 0,3 20,2 27,9 2,4 1,5 0,0 

Ringsted 87,0 25,2 4,1 8,6 11,8 0,5 16,6 28,6 3,1 1,5 0,0 

Slagelse 84,5 26,0 2,9 7,6 12,0 0,4 19,9 27,5 2,4 1,3 0,0 

Fyns Storkreds 86,6 26,9 5,0 13,3 14,0 0,4 14,8 21,4 2,4 1,8 0,0 

Odense Øst 82,5 31,2 5,6 11,7 18,8 0,5 13,3 13,6 2,6 2,7 0,0 

Odense Vest 86,6 29,0 4,7 16,3 14,9 0,3 14,5 16,2 2,3 1,8 0,0 

Odense Syd 88,2 24,3 6,5 17,9 14,4 0,5 12,5 18,9 3,1 1,9 0,0 

Assens 86,7 26,9 4,3 13,2 11,7 0,4 15,9 24,1 2,4 1,1 0,0 

Middelfart 87,4 26,2 4,4 13,3 10,8 0,3 16,3 25,6 2,2 0,9 0,0 

Nyborg 87,5 28,4 3,9 11,7 13,2 0,3 15,9 23,4 2,0 1,2 0,0 

Svendborg 86,6 25,4 5,2 10,7 14,7 0,4 15,5 23,2 2,3 2,6 0,0 

Faaborg 87,2 24,9 5,0 12,1 12,5 0,4 15,0 26,3 2,3 1,5 0,0 

Sydjyllands Storkreds 85,9 22,9 3,4 8,3 11,4 1,0 15,7 34,6 1,9 0,8 0,0 

Sønderborg 86,7 25,6 3,0 7,2 9,5 0,5 18,2 33,5 1,8 0,7 0,0 

Aabenraa 85,5 22,9 3,0 8,3 8,5 0,8 17,1 37,2 1,6 0,6 0,0 

Tønder 84,2 22,0 3,0 7,7 8,9 1,3 15,4 39,4 1,6 0,7 0,0 

Esbjerg By 83,5 30,8 2,8 6,6 14,6 0,7 15,5 26,0 1,7 1,3 0,0 

Esbjerg Omegn 87,8 23,4 3,4 7,6 10,8 0,7 13,8 37,9 1,6 0,8 0,0 

Varde 87,0 18,4 3,5 7,2 7,6 1,3 14,0 45,9 1,5 0,6 0,0 

Vejen 85,9 20,4 3,1 7,9 8,6 1,2 15,5 40,9 1,9 0,5 0,0 

Vejle Nord 88,5 18,9 4,6 9,9 11,0 1,2 15,6 35,3 2,5 1,0 0,0 

Vejle Syd 84,7 22,6 4,4 9,4 13,4 1,2 15,8 29,5 2,6 1,1 0,0 

Fredericia 84,8 26,6 3,1 9,3 13,8 0,9 16,4 27,0 2,0 0,9 0,0 

Kolding Nord 86,5 18,6 4,4 11,3 15,8 0,8 13,8 32,0 2,4 0,9 0,0 

Kolding Syd 85,9 19,9 3,8 10,9 16,0 1,1 15,7 29,8 1,9 0,9 0,0 

Haderslev 86,1 23,2 2,9 7,2 11,3 1,2 15,8 35,8 1,9 0,7 0,0 

Midtjylland-Nordjylland 86,7 26,8 4,5 9,9 11,3 1,5 12,9 29,4 2,3 1,4 0,0 

Østjyllands Storkreds 87,3 27,6 5,4 8,7 13,3 0,8 12,2 27,0 2,9 2,1 0,0 

Århus Syd 89,3 26,9 7,2 10,3 15,8 0,7 9,3 23,9 3,4 2,5 0,0 

Århus Vest 86,3 30,9 5,2 7,9 15,4 0,9 12,2 20,8 2,9 3,8 0,0 

Århus Nord 87,3 29,5 7,9 8,0 19,5 1,3 9,2 17,4 3,4 3,8 0,0 

Århus Øst 88,7 24,1 9,4 10,5 18,5 0,8 7,2 21,8 3,8 3,9 0,0 

Djurs 85,1 27,3 3,7 8,0 10,9 0,6 15,3 30,8 2,1 1,3 0,0 

Randers Nord 85,3 34,9 3,1 6,6 9,4 0,7 14,7 27,9 1,8 0,9 0,0 

Randers Syd 85,0 30,7 3,3 8,0 9,6 1,1 14,5 29,8 2,0 1,0 0,0 

Favrskov 88,2 25,8 5,0 9,3 9,4 0,6 13,0 33,1 2,8 1,0 0,0 

Skanderborg 89,8 26,5 5,1 9,2 12,0 0,5 11,4 30,5 3,2 1,6 0,0 

Horsens 86,6 27,3 3,6 8,3 11,1 0,5 14,5 30,4 3,2 1,1 0,0 

Hedensted 88,4 20,0 3,0 8,0 8,2 1,8 16,5 39,6 2,2 0,7 0,0 



Stem- 


me 


partierne 

Vestjyllands Storkreds 87,3 23,0 3,9 7,7 9,4 2,8 13,0 37,3 2,1 0,8 0,0 

Struer 87,4 22,4 3,4 6,5 13,0 2,3 12,4 37,7 1,6 0,7 0,0 

Skive 86,1 28,2 4,6 5,4 10,1 1,0 13,2 35,2 1,4 0,9 0,0 

Viborg Vest 85,9 27,0 4,3 7,1 10,3 1,1 12,5 34,7 2,1 0,9 0,0 

Viborg Øst 87,7 22,8 4,1 8,3 8,3 1,9 12,6 39,2 2,1 0,7 0,0 

Silkeborg Nord 88,9 23,8 3,9 9,6 9,4 2,2 13,5 33,3 3,3 1,0 0,0 

Silkeborg Syd 87,8 27,6 4,5 12,4 12,4 0,9 11,1 25,5 3,8 1,8 0,0 

Ikast 86,9 19,9 3,1 8,4 7,0 3,8 17,3 38,2 1,7 0,6 0,0 

Herning Syd 85,8 21,2 4,5 7,3 8,2 3,5 13,8 39,1 1,7 0,7 0,0 

Herning Nord 90,0 17,7 3,8 7,1 6,2 4,7 12,9 45,2 1,7 0,6 0,1 

Holstebro 87,5 24,4 3,8 5,4 10,3 2,7 11,3 39,8 1,5 0,8 0,0 

Ringkøbing 87,2 17,2 3,3 7,7 7,8 6,5 13,6 41,5 1,9 0,5 0,0 

Nordjyllands Storkreds 85,3 29,3 3,9 13,4 10,3 1,1 13,6 25,5 1,8 1,1 0,0 

Frederikshavn 83,8 31,8 2,7 11,4 8,2 1,0 16,7 26,1 1,4 0,7 0,0 

Hjørring 84,9 27,4 3,8 16,2 9,9 1,1 13,2 26,0 1,6 0,8 0,0 

Brønderslev 85,9 29,8 3,0 12,5 9,0 1,3 14,2 28,0 1,5 0,7 0,0 

Thisted 86,1 26,7 3,9 11,0 9,2 1,6 14,2 31,0 1,5 0,9 0,0 

Himmerland 85,5 23,2 3,6 16,7 9,5 1,1 13,4 29,6 2,0 0,9 0,0 

Mariagerfjord 85,4 27,8 3,6 12,8 9,5 1,0 14,1 28,5 1,9 0,8 0,0 

Aalborg Øst 85,0 34,6 4,7 11,8 13,2 0,8 12,8 18,3 2,1 1,7 0,0 

Aalborg Vest 86,7 28,7 5,4 15,9 12,3 0,6 11,2 22,1 2,1 1,7 0,0 

Aalborg Nord 84,7 33,0 4,5 12,7 11,7 0,8 13,0 20,6 2,0 1,7 0,0 


Tabel 52 

Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling – rettelse 

8. februar 2005 13. november 2007 

Stemmefordeling Kandidater 

Valgte Stemmefordeling Kandidater 

Absolut Pct. Absolut Pct. 

Valgte 

Danmark 3 357 212 100,0 947 175 3 459 420 100,0 808 175 

Socialdemokraterne 867 349 25,8 104 47 881 037 25,5 93 45 

Radikale Venstre 308 212 9,2 96 17 177 161 5,1 80 9 

Konservative Folkeparti 344 886 10,3 101 18 359 404 10,4 90 18 

Centrum-Demokraterne 33 880 1,0 94 - • • • • 

Socialistisk Folkeparti 201 047 6,0 103 11 450 975 13,0 91 23 

Kristendemokraterne 58 071 1,7 93 - 30 013 0,9 77 - 

Minoritetspartiet 8 850 0,3 56 - • • • • 

Dansk Folkeparti 444 947 13,3 89 24 479 532 13,9 83 25 

Venstre 974 636 29,0 96 52 908 472 26,3 93 46 

Ny Alliance • • • • 97 295 2,8 97 5 

Enhedslisten 114 123 3,4 100 6 74 982 2,2 91 4 

Uden for partierne 1 211 0,0 15 - 549 0,0 13 - 

Færøerne 24 848 100,0 111 2 23 065 100,0 94 2 

Folkeflokken 5 990 24,1 22 1 4 728 20,5 19 - 

Sambandspartiet 5 329 21,4 23 - 5 414 23,5 22 1 

Socialdemokratiet 5 509 22,2 26 - 4 702 20,4 22 - 

Selvstyrepartiet 584 2,4 7 - 799 3,5 3 - 

Republikanske Parti 6 301 25,4 21 1 5 849 25,4 18 1 

Centerpartiet 829 3,3 10 - 1 573 6,8 10 - 

Uden for partierne 306 1,2 2 - - - - - 

Grønland 23 059 100,0 16 2 25 089 100,0 16 2 

Atàssut 3 774 16,4 4 - 4 094 16,3 4 - 

Demokraatit 4 909 21,3 2 - 4 584 18,3 4 - 

Inuit Ataqatigiit 5 774 25,0 4 1 8 343 33,3 4 1 

Siumut 7 761 33,7 4 1 8 068 32,2 4 1 

Udenfor partierne 841 3,6 2 - . . . . . . . . . - 



Tabel 53 

Folkeafstemninger 

Vælgere Afgivne stemmer Stem- Pct. af gyldige Pct. af vælgerne 

me- 

I alt Ugyldige pct. Ja- Nej- Ja- Nejstem- 

stem- stem- stemmer 

mer mer mer 

Grundlovsændring 

6/9 1920 1 291 745 640 759 6 940 49,6 96,9 3,1 47,5 1,5 

23/5 1939 2 173 420 1 063 764 11 770 48,9 91,9 8,1 44,5 3,9 

28/5 1953 2 585 800 1 527 658 25 231 59,1 78,8 21,2 45,8 12,3 

Valgretsalder 

28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år 2 815 100 1 608 625 67 688 57,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1 

30/5 1961: 23 til 21 år 2 880 337 1 074 558 9 299 37,3 55,0 45,0 20,3 16,6 

24/6 1969: 21 til 18 år 3 309 551 2 103 854 8 443 63,6 21,4 78,6 13,5 49,8 

21/9 1971: 21 til 20 år 3 378 087 2 911 749 78 201 86,2 56,5 43,5 47,4 36,5 

19/9 1978: 20 til 18 år 3 615 158 2 283 276 8 984 63,2 53,8 46,2 33,8 29,1 

Andre spørgsmål 

25/6 1963: Erhvervelse af landbrug 

Statshusmandslov 

Kommunal forkøbsret 

Naturfredning 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

3 043 170 ⎧ ⎨ 

⎩ 

2 222 264 

2 222 123 

2 222 238 

2 222 195 

23 920 

25 687 

22 160 

23 391 

2/10 1972: Tiltrædelse af EF 3 453 763 3 113 122 19 316 90,1 63,3 36,7 56,7 32,9 

2/6 1992: Danm. tiltrædelse af traktaten 

om Den Europæiske Union 3 962 005 3 290 610 30 879 83,1 49,3 50,7 40,5 41,7 

18/5 1993: Danm. tiltrædelse af Edinburghafgørelsen 

og Maastrichttraktaten 3 974 672 3 436 940 34 635 86,5 56,7 43,3 48,6 37,0 

28/5 1998: Danm. tiltrædelse af Amsterdamtraktaten 

3 996 333 3 046 781 56 494 76,2 55,1 44,9 41,2 33,6 

Vejledende folkeafstemninger 1916-86 

14/12 1916: Salg af De Vestindiske Øer 1 200 000 449 094 7 267 37,4 64,2 35,8 23,6 13,2 

27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken 3 883 429 2 927 652 29 383 75,4 56,2 43,8 41,9 32,7 

Specifikation af afstemningen 28/9 2000: 

Fælles valuta 

Hele landet 3 999 325 3 503 525 40 358 87,6 46,8 53,2 40,5 46,1 

København og Frederiksberg 446 155 376 291 5 874 84,3 45,7 54,3 37,9 45,1 

Øerne 1 707 985 1 510 086 15 576 88,4 46,4 53,6 40,6 46,9 

Jylland 1 845 185 1 617 148 18 908 87,6 47,4 52,6 41,0 45,6 

1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv. »for 23 år« og »for 21 år«. 

⎫ 

⎬ 

⎭ 

73,0 ⎧ ⎨ 

⎩ 

38,4 

38,6 

39,6 

42,6 

61,6 

61,4 

60,4 

57,4 

27,7 

27,9 

28,6 

30,8 

44,5 

44,3 

43,7 

41,5 


Tabel 54 Regionsvalg, oversigt. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 280 640 624 563 910 451 930 918 445 816 4 192 388 

Afgivne stemmer 839 611 439 859 649 562 671 884 307 578 2 908 494 

Ugyldige stemmer 32 894 21 441 33 809 26 899 10 776 125 819 

Blanke stemmer 30 154 19 955 31 763 25 479 10 143 117 494 

Andre stemmer 2 740 1 486 2 046 1 420 633 8 325 

Gyldige stemmer 806 717 418 418 615 753 644 985 296 802 2 782 675 

Personlige stemmer 378 677 130 419 277 342 287 374 137 616 1 688 452 

Kandidater 297 265 296 310 254 1 422 

Mænd 194 195 219 227 184 1 019 

Kvinder 103 70 77 83 70 403 

Valgte 41 41 41 41 41 205 

Mænd 23 30 27 27 29 136 

Kvinder 18 11 14 14 12 69 




Kvindeprocent, kandidater 34,7 26,4 26,0 26,8 27,6 28,3 

Kvindeprocent, valgte 43,9 26,8 34,1 34,1 29,3 33,7 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af 

gyldige stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort november 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/akva3 


Tabel 55 Regionsvalg. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 

Stemmeprocent 65,6 70,4 71,3 72,2 69,0 

pct. (hver kolonne = 100 pct.) 

Socialdemokraterne 31,0 31,9 32,2 37,8 45,5 

Radikale Venstre 10,2 5,9 4,4 5,0 3,3 

Konservative Folkeparti 14,8 7,4 12,9 5,9 5,8 

Socialistisk Folkeparti 8,3 7,4 6,1 5,8 4,9 

Dansk Folkeparti 7,6 9,7 7,6 6,3 5,9 

Venstre 17,7 30,6 30,0 32,2 27,4 

Enhedslisten 6,4 2,9 2,1 2,3 1,6 

Andre 4,2 4,3 4,7 4,6 5,6 

Valgte i alt 41 41 41 41 41 

valgte kvinder i pct. 

Socialdemokraterne 46,2 14,3 35,7 25,0 30,0 

Radikale Venstre 60,0 50,0 - 100,0 - 

Konservative Folkeparti 33,3 66,7 16,7 - - 

Socialistisk Folkeparti 33,3 33,3 50,0 50,0 50,0 

Dansk Folkeparti 66,7 50,0 66,7 100,0 - 

Venstre 25,0 23,1 30,8 28,6 41,7 

Enhedslisten 66,7 - 100,0 - - 

Andre - - - 100,0 - 



Tabel 56 Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling. 15. november 2005 

Stemmefordeling 

Absolut 

Pct. 

Kandidater 

Valgte 

I alt 2 782 675 100,0 1 422 205 

Socialdemokraterne 960 327 34,5 182 77 

Radikale Venstre 176 096 6,3 161 11 

Konservative Folkeparti 284 573 10,2 167 20 

Socialistisk Folkeparti 187 443 6,7 108 12 

Dansk Folkeparti 206 748 7,4 62 14 

Venstre 744 517 26,8 215 60 

Enhedslisten 96 689 3,5 143 6 

Andre 126 282 4,5 384 5 




Tabel 57 Kommunale valg, oversigt. 15. november 2005 

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt 

Vælgere 1 280 220 624 513 910 382 930 819 445 791 4 191 725 

Afgivne stemmer 841 114 440 410 650 210 672 839 307 939 2 912 512 


Blanke stemmer 6 963 4 089 5 808 5 044 2 767 24 671 

Andre stemmer 2 441 1 293 2 046 1 405 649 7 834 

Gyldige stemmer 831 710 435 028 642 356 666 390 304 523 2 880 007 

Personlige stemmer 606 941 350 082 542 931 552 389 259 243 2 311 586 

Kandidater 2 984 2 087 2 654 2 348 1 334 11 407 

Mænd 1 978 1 470 1 949 1 662 974 8 033 

Kvinder 1 006 617 705 686 360 3 374 

Valgte 673 457 588 517 287 2 522 

Mænd 436 337 443 395 222 1 833 

Kvinder 237 120 145 122 65 689 




Kvindeprocent, kandidater 33,7 29,6 26,6 29,2 27,0 29,6 

Kvindeprocent, valgte 35,2 26,3 24,7 23,6 22,6 27,3 

Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af 

afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/valgk3 

Tabel 58 

Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling 

20. november 2001 15. november 2005 




Valgte 

I alt 3 471 416 100,0 16 914 4 647 2 880 007 100,0 11 407 2 522 

Socialdemokraterne 1 125 859 32,4 3 611 1 551 986 829 34,3 2 295 900 

Radikale Venstre 134 018 3,9 993 88 148 882 5,2 1 067 86 

Konservative Folkeparti 391 111 11,3 2 107 444 295 596 10,3 1 430 257 

Centrum-Demokraterne 15 024 0,4 169 3 • • • • 

Socialistisk Folkeparti 261 301 7,5 1 325 237 211 793 7,4 1 071 162 

Dansk Folkeparti 188 452 5,4 829 168 169 902 5,9 611 125 

Kristendemokraterne 37 192 1,1 491 31 • • • • 

Slesvigsk Parti 4 072 0,1 69 7 4 301 0,2 74 4 

Venstre 983 856 28,3 3 846 1 666 793 061 27,5 2 283 804 

Fremskridtspartiet 9 609 0,3 268 5 • • • • 

Enhedslisten, De Rødgrønne 60 503 1,7 349 11 78 116 2,7 544 24 

Andre 260 419 7,5 3 857 436 191 527 6,7 2 032 160 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/valgk3 


Tabel 59 

Valg til Europa-Parlamentet, oversigt 

10. juni 1999 13. juni 2004 

Øerne Jylland I alt Øerne Jylland I alt 

Vælgere 2 159 493 1 850 101 4 009 594 2 159 795 1 852 868 4 012 663 

Afgivne stemmer 1 130 736 892 570 2 023 306 1 066 979 854 562 1 921 541 

Brevstemmer 1 42 792 25 047 67 839 54 254 32 703 86 957 


Blanke 25 341 20 842 46 183 12 734 10 682 23 416 

Andre 4 011 2 836 6 847 2 300 1 479 3 779 

Gyldige stemmer 1 101 384 868 892 1 970 276 1 051 945 842 401 1 894 346 

Heraf personlige 853 558 656 439 1 509 997 864 617 696 009 1 560 626 

Kandidater . . . . . . 205 . . . . . . 142 

Mænd . . . . . . 145 . . . . . . 92 

Kvinder . . . . . . 60 . . . . . . 50 

Valgte . . . . . . 16 . . . . . . 14 

Mænd . . . . . . 10 . . . . . . 9 

Kvinder . . . . . . 6 . . . . . . 5 


Brevstemmeprocent 3,8 2,8 3,4 5,1 3,8 4,5 


Personlige stemmepct. 77,5 75,5 76,6 82,2 82,6 82,4 

Kvindepct.-kandidater . . . . . . 29,3 . . . . . . 35,2 

Kvindepct.-valgte . . . . . . 37,5 . . . . . . 35,7 

Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister. 

1 Brevstemmer i betragtning. 


Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009. 

Tabel 60 

Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling 

10. juni 1999 13. juni 2004 




Valgte 

I alt 1 970 276 100,0 205 16 1 894 346 100,0 142 14 

A Socialdemokraterne 324 256 16,5 15 3 618 412 32,6 16 5 

B Radikale Venstre 180 089 9,1 20 1 120 473 6,4 16 1 

C Konservative Folkeparti 166 884 8,5 20 1 214 972 11,3 18 1 

D Centrum-Demokraterne 68 717 3,5 20 - • • • • 

F Socialistisk Folkeparti 140 053 7,1 20 1 150 766 7,9 18 1 

J JuniBevægelsen 317 508 16,1 20 3 171 927 9,1 19 1 

K Kristendemokraterne 39 128 2,0 18 - 24 286 1,3 14 - 

N Folkebevægelsen mod EU 143 709 7,3 20 1 97 986 5,2 20 1 

O Dansk Folkeparti 114 865 5,8 20 1 128 789 6,8 12 1 

V Venstre 460 834 23,4 12 5 366 735 19,4 9 3 

Z Fremskridtspartiet 14 233 0,7 20 - • • • • 

Anm.: Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved 2004-valget: AF, 

BK, CV og JN; - ved 1999-valget: CDV og JN. 




Tabel 61 Menighedsrådsvalg. 9. november 2004 

Køben- Hel- Ros- Lolland- Fyens Hader- Ribe Århus Viborg Aal- Hele 

havns 

Stift 

singør 

Stift 

kilde 

Stift 

Falsters 

Stift 

Stift slev 

Stift 

Stift Stift Stift borg 

Stift 

landet 

Antal provstier i alt 12 12 12 6 12 8 9 16 11 13 111 

Antal provstier med afstemning 7 8 9 3 8 8 9 13 10 10 85 

Antal sogne i alt 109 142 316 101 225 160 195 329 265 282 2 124 

Antal sogne med afstemning 10 15 19 8 18 16 22 22 34 33 197 

Antal sogne med afstemning, pct. 9,2 10,6 6,0 7,9 8,0 10,0 11,3 6,7 12,8 11,7 9,3 

Stemmeberettigede 43 711 92 964 46 692 19 697 46 465 54 101 83 702 84 667 80 337 87 521 639 857 

Afgivne stemmer 5 793 12 658 7 389 3 898 8 800 10 365 16 826 13 970 16 740 15 761 112 200 

Stemmeprocent 13,3 13,6 15,8 19,8 18,9 19,2 20,1 16,5 20,8 18,0 17,5 

Højeste stemmeprocent 40,6 27,0 68,0 67,2 42,1 50,6 58,0 40,6 52,9 53,3 68,0 

Laveste stemmeprocent 6,2 9,9 7,5 14,6 9,1 10,4 7,5 8,8 11,8 5,6 5,6 

Kilde: Kirkeministeriet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i 2009. 


Uddannelse og kultur 


1. Uddannelsessystemet 

Børnehaveklasse til 10. klasse 

I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen 

og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2006 gik 710.100 elever i grundskolen. 

Af disse var der 67.600, der begyndte i børnehaveklasse, mens 164.100 gik 

i 8.-10. kl., og blandt disse gik 25.400 på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige 

sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen 

steget med 7 pct. siden 1996. Antallet af elever i 8.-10. klasse er derimod faldet 

med 5 pct. fra 1996 til 1999, men herefter er det steget med 16 pct. Figur 1 giver et 

overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra 

grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. 

Figur 1 

Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2006 

Alder Årstrin ISCED 1) 

27 20 

26 19 Ph d 5.057 6 

25 18 

24 17 

23 16 5 

22 15 

21 14 

20 13 

Kandidatuddannelser 55.061 Mellemlange videregående Korte videregående 4 

Bacheloruddannelser 59.127 uddannelser 68.786 uddannelser 18.483 

19 12 Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og 

18 11 kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu 3 

17 10 nelser uddan. mv. uddannelser 

Forberedende uddannelser 

Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle 

uddannelser siale uddannelser 125.774 uddannelser 

75.018 34.041 Forberedende uddannelser 1.818 FUU 0 

Voksenuddannelse 

16 10 Efterskoler 

15 9 25.413 

14 8 2 

13 7 

12 6 

11 5 

10 4 1 

9 3 

8 2 

7 1 

Grundskole 617.062 

6 0 0 

Børnehaveklasse 67.639 

Undervisningspligt 

1 International Standard Classification of Education. 

Statistisk Årbog 2008 Uddannelse og kultur 73


Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen 

Tre måneder efter eleverne fra årgang 2005-06 forlod grundskolen, var 75 pct. i 

gang med en ny uddannelse. 50 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial 

uddannelse (hhx, htx), mens 25 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx 

tømrer, murer eller frisør. For årgang 1986-87 var der 40 pct., som var i gang med 

en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. 

var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 

Figur 2 

Årgange fordelt efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 

40 

Pct. 

35 

Almen gymnasial 

30 

Erhvervsuddannelse 

25 

20 

Ikke igang 

15 

10 

Erhvervsgymnasial 

5 

0 

1986- 

1987 

1988- 

1989 

1990- 

1991 

1992- 

1993 

1994- 

1995 

1996- 

1997 

1998- 

1999 

2000- 

2001 

2002- 

2003 

2004- 

2005 

17 pct. af studenterne fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 

17 pct. af studenterårgang 2005-06 fra almengymnasium startede på en uddannelse 

lige efter eksamen. Samme andel for årgang 1996-97 var 16 pct. Andelen, 

der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 36 pct. for årgang 

2005-06. 

71 pct. af studenterne årgang 2005-06 fra almen- og erhvervsgymnasium, som var 

i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. 

Figur 3 

1996 

2006 

Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. 

uddannelser 

Se tabel 63. 

Lange vidg. og 

bachelor uddannnelser 

74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2008


Flere tager en uddannelse 

I 2006 var der 125.800 studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i 

alt var 206.500 på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske 

eller læge, inkl. 5.100 ph.d. studerende. Siden 1996 er antallet af studerende steget 

med 11 pct. på erhvervsuddannelserne og 23 pct. på de videregående uddannelser. 

Flest unge studerer samfundsfag 

Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største 

uddannelser med hhv. 26, 19 og 18 pct. af de i alt 206.500 studerende på videregående 

uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, 

cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer 

dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, 

historie, filosofi og teologi. 

12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. 

ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 

13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut. 

273.600 kursister hos private kursusudbydere 

Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række 

forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle 

kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, 

erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. I 2006 deltog 

273.600 kursister hos private kursusudbydere. 

Flest kursister ved AMU-kurser 

Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser 

af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. 

Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. 

I skoleåret 2005-06 afsluttede lidt mere end 1 mio. kursister deres deltagelse i 

offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister 

ved AMU- og erhvervsuddannelserne 62 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, 

fx 8.-9. klasse og HF, udgjorde 26 pct. og ved videregående uddannelser 12 pct. 

Der var 39 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført 

uddannelse, 36 pct. havde en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse, 

og 17 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 

66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 

51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse 

var der 66 pct. kvinder mod kun 43 pct. på AMU-kurserne. På de videregående 

uddannelser var 55 pct. kvinder. 

Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence 

Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 49 pct. af årgang 1995-96 fuldført en 

erhvervskompetencegivende uddannelse. 31 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig 

og 18 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en 

uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse 

og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, 



udgjorde 25 pct. af årgang 1995-96. Samme andel var godt 30 pct. for årgang 

1986-87. 

2. Befolkningens uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveauet er steget 

I 2007 havde 67 pct. af de 30-69-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående 

uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget 

med 8 procentpoint fra 1997 til 2007. Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med 

en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre 

uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. 

Flest med erhvervsfaglig uddannelse 

Den højeste uddannelse blandt de 30-69-årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 

38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 29 pct. havde en videregående 

uddannelse i 2007. Andelene er steget med hhv. 2 og 7 procentpoint siden 1997. 

Blandt de resterende 33 pct. af de 30-69-årige i befolkningen havde 26 pct. en 

grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, 

mens de sidste 2 pct. er uoplyste. 

Store regionale forskelle 

Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i 2007. Andelen, 

der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for 

hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende 

uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og 

den laveste andel var i yderdistrikterne. 

Figur 4 

Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt 30-69-årige 

1997 2007 

0 - 44 

45 - 54 

55 - 64 

65 - 74 

75 + 


Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set 

Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse i de nye kommuner 

havde Allerød (78 pct.), mens den laveste andel fandtes i Ishøj (55 pct.). I den 

seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af 



yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver 

region er der stadig store forskelle. 

Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet 

Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, 

idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere 

afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1997 er 

forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, 

hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. 

Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser 

Fra 1997 til 2006 steg andelen af 20-24-årige ikke-vestlige efterkommere, der var i 

gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 33 pct. til 40 pct. Det 

var især på mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at 

andelen steg. 

3. Køn og uddannelse 

Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede 

Der er skarpe skel mellem 30-69-årige mænd og kvinders uddannelsesmønster 

både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige 

og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange 

videregående uddannelser i 2007. Forskellen er indsnævret på de lange videregående 

uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end 

mænd, der har fuldført en kandidatgrad. 

På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som 

jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), 

transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok 

og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) 

og sundhed (fx socialog sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. 

Figur 5 

Fag for 30-69-årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte 

Sundhed 

Transport 

Jordbrug og fiskeri 

1997 Mænd Kvinder 


Levnedsmiddel 

Service 

Teknik og industri 

Grafisk 

Bygge og anlæg 

Jern og metal 

Handel og kontor 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. 



De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede 

Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: 

Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx 

skovog landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. 

Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og 

sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, 

pædagog og sygeplejerske. 

Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser 

Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, 

men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: 

pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- 

(cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). 

Figur 6 

Fag for 30-69-årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 

Forsvar 

Sundhed 

Jordbrug mv. 



Levnedsmiddel 

Teknisk 

Naturvidenskabeligt 

Samfundsvidenskabeligt 

Kunstnerisk 

Humanistisk 

Pædagogisk 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. 

Kvindeandelen steg på nogle fagområder 

Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2007, er der dog i 

perioden fra 1997 til 2007 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. 

Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen 

kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange 

videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 9 procentpoint. 

4. Uddannelse og beskæftigelse 

Uddannelse har betydning for beskæftigelse 

Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau 

end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere 

uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. 



Figur 7 

30-69-åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2006 

Med 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Uden 

erhvervskompetencegivende uddannelse 

Under uddannelse 

I beskæftigelse 

Ledig 

Udenfor 

Se tabel 77. 

5. Uddannelse i internationalt lys 

Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt 

I alle OECD-landene var der i gennemsnit 26 pct. af de 25-64 årige, som havde 

fuldført en videregående uddannelse i 2005. Danmark lå med sine 34 pct. blandt 

de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA 

og Japan. De tre laveste andele havde Tjekkiet, Italien og Tyrkiet. 

Figur 8 

Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande. 2005 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Canada 

Japan 

Usa 

Finland 

Danmark 

Belgien 

Sverige 


Irland 

Spanien 

OECD 

Polen 

Portugal 

Tjekkiet 

Italien 

Tyrkiet 

Kilde: OECD, Education at a glance 2007. 

Danskerne uddanner sig i mange år 

Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2005, vil i gennemsnit uddanne 

sig i ca. 17,2 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse 

som fuldtidsuddannelse. Storbritannien og Australien har den længste uddannelsestid 

med 20,9 og 20,2 år, efterfulgt af New Zealand med 19,4 år, herefter 

Finland og Island med 19 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid 

med 13 og 11,9 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,7 år i 2005. 



6. Kultur 

Flest teatertilskuere til skuespil 

Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en fremgang på 2 pct. i sæsonen 

2006-2007 i forhold til sæsonen før. Af de 2,3 mio. tilskuere gik 33 pct. til 

skuespil, mens børneteater udgjorde 19 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: 

Opera (12 pct.), operette/musical (16 pct.), ballet/dans (11 pct.), mens 

performance og revy/kabaret tilsammen havde under 1 pct. af tilskuerne. I sæsonen 

2006-2007 støttede staten, herunder Kunstrådet, 114 teatre mod 121 året før. 

Ikke-statsstøttede teatre 

De 62 teatre, der ikke modtog statsstøtte i sæsonen 2006-2007, havde tilsammen 

148 forestillinger. Forestillingerne blev opført 3.516 gange og havde i alt 637.000 

tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 181 tilskuere pr. opførelse. Børneteater havde 

28 pct. af tilskuerne; ballet/dans havde 24 pct.; og skuespil 7 pct. De ikke-statsstøttede 

teatre havde 21 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i 

Danmark. 

Figur 9 

Bogudlån 

Museer - besøgstal 

Solgte 

biografbilletter 

Statsstøttede 

Teater - tilskuere 

Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner 

Indeks, 1989 = 100 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Tilbagegang for amerikanske biograffilm 

Der blev solgt 12,1 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2007, hvilket var 4 

pct. færre end i 2006. Amerikanske film solgte 3,8 pct. færre biografbilletter, mens 

danske film stort set havde et uændret billetsalg. De tre mest sete film i 2007 var 

Harry Potter og Fønixordenen, Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende og Shrek 

den tredje. 

Danske film havde en andel på 26 pct. af samtlige solgte billetter i 2007. Det er en 

stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var 

Anja og Viktor – brændende kærlighed, der solgte 339.500 solgte billetter i 2007. 

10,8 mio. museumsbesøg 

De danske museer havde i alt 10,8 mio. besøg i 2007. I forhold til besøgstallet i 

2006 er der sket en fremgang i det samlede besøgstal på 2,6 pct. Ud af de 272 museer, 

der indgår i statistikken, var 168 statsejede eller statsstøttede. De statsejede 

eller statsstøttede museer havde i 2007 8,5 mio. besøg, svarende til 78 pct. af det 

samlede antal besøg ved museerne i 2007. I 2007 havde de zoologiske og botani- 



ske haver samt akvarier i alt 3,8 mio. besøg, hvilket er en stigning på knap 100.000 

besøgende i forhold til 2006. 

Figur 10 

De ti mest besøgte museer 

Louisiana 

Statens Museum for Kunst 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 

Den Gamle By 

Ny Carlsberg Glyptotek 

Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby 

Aros, Aarhus Kunstmuseum 

Egeskov Slot, Park, 

Danfoss Museum & Danfoss Univers 

Kronborg Slot 

2007 

2006 

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 

Tusinde besøg 

Se tabel 108. 

Figur 11 

Gns. dagligt oplag i alt 

1.800 

1.500 

1.200 

900 

600 

300 

0 

Tusinde 

00 01 02 03 04 05 06 07 

Gratis aviser 

Regionale dagblade 

Landsdækkende dagblade 


Figur 12 

Gns. daglig seertid 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Minutter 

4-11 

år 

12- 

20 

år 

21- 

34 

år 

35- 

54 

år 

55 

år+ 

2002 2006 2007 

Se tabel 95. 

Louisiana det mest besøgte museum 

Louisiana var det mest besøgte museum med 468.200 gæster. Det var 117.100 

eller en tredjedel flere end i forhold til året før. Derefter følger Statens Museum for 

Kunst med 424.800 besøgende. Kunstmuseet Aros oplevede et fald på 38 pct. i 

besøgstallet. 

Faldende oplagstal 

Fra 2006 til 2007 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med 6,2 pct. 

eller ca. 115.000 aviser, mens søndagsoplaget faldt lidt mindre med 4,7 pct. eller 

53.000 aviser. I tallene for 2007 er medregnet gratisaviserne Urban og MetroeXpress. 

Ældre ser mest tv 

97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang 

til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 28 minutter dagligt i 

2007, hvilket er et fald på 3 minutter i forhold til 2006. 

Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant 

højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 20 minutter om dagen. 

Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 24 minutter og er dermed 

den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. 

I 2007 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, DR2, TV2 Zulu og TV3. 

Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. 

Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens 64 

pct. har adgang til TV3. 


Tabel 62 Uddannelsesinstitutioner. 2006 

Antal 

institutioner 

Mænd 

Elever 

Kvinder 

I alt 

I alt 2 968 569 488 582 973 1 152 461 

Almene skoler 2 778 391 374 392 155 783 529 

Offentlige grundskoler 1 868 304 114 288 737 592 851 

Private grundskoler 495 45 764 44 861 90 625 

Efterskoler 253 12 642 12 771 25 413 

Gymnasier, HF- og studenterkurser 152 28 708 45 481 74 189 

Husholdnings- og håndarbejdsskoler 10 146 305 451 

Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner 190 178 114 190 818 368 932 

Erhvervsskoler mv. 90 96 203 63 107 159 310 

Social- og sundhedsskoler (SOSU) 20 1 096 13 095 14 191 

Maritime uddannelsesinstitutioner 13 1 592 75 1 667 

Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar 6 1 932 549 2 481 

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner 18 2 431 3 281 5 712 

Centre for videregående uddannelser (CVU) 20 16 590 42 025 58 615 

Videregående uddannelssinstitutioner uden for CVU 11 1 806 5 335 7 141 

Universiteter 9 55 995 63 018 119 013 

Øvrige skoler 3 469 333 802 

Anm.: Antal institutioner er de juriske enheder. Tidligere blev antal afdelinger under de juridiske enheder opgjort. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u11 

Tabel 63 Elever i uddannelsessystemet. 2006 

1.10.2005 – 30.09.2006 Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen 

I alt 1 152 461 252 481 182 630 82 655 

Grundskole/forberedende 711 114 70 171 77 932 13 980 

Gymnasiale 109 059 44 577 31 796 8 679 

Erhvervsfaglige 125 774 71 767 29 460 40 402 

Korte videregående 18 483 9 389 5 402 2 856 

Mellemlange videregående 68 786 20 454 15 344 5 939 

Bachelor 59 127 20 490 10 156 6 726 

Lange videregående 60 118 15 633 12 540 4 073 

Mænd 569 489 120 250 84 895 42 005 


Gymnasiale 48 571 20 155 13 556 4 446 




Bachelor 27 891 9 348 4 492 3 335 


Kvinder 582 972 132 231 97 735 40 650 


Gymnasiale 60 488 24 422 18 240 4 233 




Bachelor 31 236 11 142 5 664 3 391 


1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 

10. klasses prøve. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u1107, u2107, u3107 og u4107 


Tabel 64 Elever. 2006 

Grundskole/ 

forberedende 

Gymnasiale 

Erhvervsfaglige 

Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

I alt 

Elever i alt 

i pct. af 

årgangen 

pct. 

I alt 62 9 11 2 6 5 5 1 152 461 27 

6 - 14 år 100 - - - - - - 603 979 97 

15 - 19 år 41 39 19 - - 1 - 259 666 83 

20 - 24 år - 5 32 7 20 28 7 134 357 46 

25 - 29 år - 1 17 6 26 14 36 83 864 25 

30 - 34 år - 1 22 6 26 10 35 33 459 9 

35 - 39 år - 1 29 6 30 9 25 15 816 4 

40 - 66 år - - 32 4 27 13 24 21 320 1 

Mænd 64 9 12 2 4 5 5 569 489 26 

06 - 14 år 100 - - - - - - 307 677 96 

15 - 19 år 42 33 24 - - 1 - 132 752 82 

20 - 24 år - 6 39 7 13 28 7 61 822 42 

25 - 29 år - 1 19 8 20 15 37 38 773 23 

30 - 34 år - 1 22 8 20 12 37 15 202 8 

35 - 39 år - 1 28 9 21 12 3- 5 987 3 

40 - 66 år - 1 29 7 21 17 27 7 276 1 

Kvinder 60 10 9 1 8 5 6 582 972 27 

06 - 14 år 100 - - - - - - 296 302 98 

15 - 19 år 41 45 13 - - 1 - 126 914 83 

20 - 24 år - 4 27 6 27 28 7 72 535 50 

25 - 29 år - 1 16 5 30 12 35 45 091 27 

30 - 34 år - 1 22 5 31 9 32 18 257 10 

35 - 39 år - 1 29 4 36 8 22 9 829 5 

40 - 66 år - - 34 2 30 11 22 14 044 1 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107 og bef1a 

pct. 

Tabel 65 Elever regionalt fordelt. 2006 

Bopæl 1. januar 2007 

Grundskole 

1 / 

forberedende 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

I alt 

Hele landet 27 18 21 3 11 10 10 607 265 

Region Hovedstaden 22 16 15 3 12 15 16 196 380 

Region Sjælland 34 21 26 2 10 3 3 73 358 

Region Syddanmark 32 20 24 3 11 5 5 122 165 

Region Midtjylland 28 19 21 3 11 9 9 142 393 

Region Nordjylland 30 19 24 2 10 8 6 62 998 

Uoplyst 2 5 4 18 8 13 18 35 9 971 

1 Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. 2 Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået cpr-nr., men som studerer i Danmark. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107 

pct. 


Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse. 2006 

Grundskole 

1 / 

forberedende 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

I alt 

pct. 

Mænd og kvinder i alt 27 18 21 3 11 10 10 607 265 

Heraf indvandrere og deres efterkommere 26 15 20 5 10 11 13 61 378 

Fra vestlige lande 11 9 12 6 14 21 27 14 509 

Fra ikke-vestlige lande 30 17 22 5 9 8 9 46 863 

Mænd i alt 29 17 24 3 7 10 10 290 081 




Kvinder i alt 26 19 17 3 15 10 10 317 184 




1 Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13 

Tabel 67 

Elever ved almene uddannelser 

Elever 1.10.2005 Tilgang 1 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Fuldført 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Elever 1.10.2006 2 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 412 538 408 525 55 066 59 682 53 017 56 711 411 522 408 651 

Grundskole/forberedende 366 120 349 986 34 911 35 260 39 461 38 471 362 951 348 163 

Gymnasier 23 622 37 309 9 956 15 306 6 800 11 046 25 299 39 682 

Hf 3 560 6 216 1 859 3 128 1 497 2 794 3 292 5 714 

Studenterkurser 346 471 242 358 137 192 341 522 

Adgangskurser til vidg. udd. 39 159 14 127 16 92 20 148 

Hhx 11 360 12 663 4 596 4 583 2 873 3 580 11 928 12 530 

Htx 6 876 1 572 2 954 741 1 824 401 7 175 1 744 

Adgangseksamen til 

ingeniøruddannelserne 615 149 534 179 409 135 516 148 

1 Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der 

trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u1107, u2107 og u3107 


Tabel 68 

Afgang fra gymnasiale uddannelser. 2006 – rettelse 

Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 13 556 18 240 4 446 4 233 • • 40 475 

Gymnasier 6 800 11 046 1 479 1 887 8,3 8,4 21 212 

Hf 1 497 2 794 630 836 7,9 7,8 5 757 

Studenterkurser 137 192 110 115 8,3 8,3 554 

Adgangskurser, videregående uddannelser 16 92 17 46 • • 171 

Hhx 2 873 3 580 1 155 1 136 7,9 8,0 8 744 

Htx 1 824 401 831 168 8,0 8,3 3 224 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne 409 135 224 45 • • 813 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/u3107 og u4107 

Tabel 69 

Elever ved erhvervsfaglige uddannelser 

Elever 

1.10.2005 

Tilgang 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Fuldført 1 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Elever 

1.10.2006 2 


I alt 69 359 54 510 36 811 34 956 13 681 15 779 70 684 55 090 

Pædagogisk 280 1 145 197 772 139 777 275 1 040 

Handel og kontor 12 415 21 726 6 681 11 707 2 458 4 537 12 868 22 927 

Bygge og anlæg 24 067 2 049 12 837 1 683 4 351 238 26 419 2 403 

Jern og metal 17 482 990 7 689 936 3 374 168 16 910 1 040 

Grafisk 1 917 1 080 1 436 952 241 142 2 108 1 183 

Teknik og industri iøvrigt 565 1 208 351 430 166 341 563 861 

Service 847 4 057 684 3 130 222 447 940 4 581 

Levnedsmiddel og husholdning 5 381 5 434 2 550 3 181 851 1 128 5 119 5 170 

Jordbrug og fiskeri 3 123 2 447 1 549 1 387 765 450 1 913 2 079 

Transport mv. 2 371 290 2 036 243 658 60 2 714 318 

Sundhed 898 14 081 801 10 535 443 7 488 855 13 488 

Sikkerhed 13 3 . . . . 13 3 . . . . 

1 Omfatter kun erhvervskompetencegivende uddannelser. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de 

elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u14, u24 og u34 

Tabel 70 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser. 2006 

Med eksamen Uden eksamen I alt 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

I alt 13 681 15 779 21 805 18 597 69 862 

Pædagogisk 139 777 63 100 1 079 

Handel og kontor 2 458 4 537 3 770 5 969 16 734 

Tekniske 4 351 238 6 134 1 091 11 814 

Jern og metal 3 374 168 4 887 718 9 147 

Bygge og anlæg 241 142 1 004 707 2 094 

Grafiske 166 341 187 436 1 130 

Service 222 447 369 2 159 3 197 

Levnedsmiddel og husholdning 851 1 128 1 961 2 317 6 257 

Jordbrug og fiskeri 765 450 1 994 1 305 4 514 

Transport mv. 658 60 1 035 155 1 908 

Sundhed 443 7 488 401 3 640 11 972 

Sikkerhed 13 3 . . . . 16 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u34 og u4107 


Tabel 71 

Elever ved videregående uddannelser 

Elever 

1.10.2005 

Tilgang 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Fuldført 

1.10.2005 - 30.9.2006 

Elever 

1.10.2006 1 


I alt 86 665 116 919 28 373 37 593 18 197 25 245 87 283 119 231 

Korte videregående 

uddannelser 9 299 8 053 5 184 4 205 3 003 2 399 9 784 8 699 

Formidling og erhvervssprog 948 531 623 395 296 168 1 063 635 

Kunstnerisk 313 535 78 149 69 105 309 550 

Samfundsfaglig 3 786 3 421 2 183 1 864 1 002 1 029 4 080 3 639 

Teknisk 1 703 1 859 928 1 003 578 567 1 747 2 044 

Levnedsmiddel og husholdning 135 120 67 61 43 30 136 130 

Jordbrug og fiskeri 474 209 510 166 376 82 556 273 

Transport mv. 402 41 284 28 258 26 318 29 

Sundhed 41 836 19 347 8 256 47 887 

Politi og forsvar 1 497 501 492 192 373 136 1 528 512 

Mellemlange videregående 

uddannelser 21 955 47 660 6 517 13 937 4 562 10 782 21 626 47 160 

Pædagogisk 9 858 26 860 2 595 6 846 1 889 6 117 9 559 25 747 

Formidling og erhvervssprog 848 1 024 257 345 193 267 845 1 002 

Kunstnerisk 242 404 71 99 57 114 242 370 

Samfundsvidenskabelig 386 2 825 169 1 021 62 581 443 3 101 

Teknisk 7 708 1 859 2 424 678 1 663 466 7 619 1 853 

Levnedsmiddel og ernæring 137 1 584 60 530 28 275 142 1 692 

Transport mv. 943 20 350 6 225 3 990 18 

Sundhed 1 510 13 062 492 4 401 302 2 953 1 513 13 350 

Forsvar 323 22 99 11 143 6 273 27 

Bachelor 26 370 29 149 9 348 11 142 4 492 5 664 27 891 31 236 

Humanistisk 7 423 11 933 2 401 4 202 1 291 2 382 7 478 12 205 

Kunstnerisk 257 179 131 98 14 6 358 265 

Naturvidenskabelig 4 792 2 828 1 270 891 691 480 4 747 2 864 

Samfundsvidenskabelig 10 284 10 299 3 692 3 818 2 169 2 239 10 525 10 723 

Teknisk 2 311 1 212 1 224 634 127 152 3 152 1 571 

Levnedsmiddel og ernæring 48 155 14 55 9 24 50 174 

Jordbrugsvidenskabelig 258 500 73 261 46 71 263 646 

Sundhed 997 2 043 543 1 183 145 310 1 318 2 788 

Lange videregående 

uddannelser 26 408 29 824 6 502 7 598 5 614 5 990 25 275 29 786 

Pædagogisk 622 1 857 229 697 26 100 780 2 343 

Humanistisk og teologisk 4 656 8 737 1 292 2 283 815 1 705 4 806 8 778 

Kunstnerisk 491 481 51 58 135 100 387 400 

Naturvidenskabelig 3 667 2 127 1 041 654 793 542 3 571 2 123 

Samfundsvidenskabelig 9 651 9 102 2 771 2 933 1 935 2 035 9 594 9 415 

Teknisk 4 490 2 010 763 360 1 202 474 3 746 1 794 

Levnedsmiddel og ernæring 45 200 12 75 15 52 42 215 


Sundhed 2 226 4 332 168 434 473 786 1 854 3 845 

Forsvar 132 3 117 10 130 3 117 10 

Forskeruddannelser 2 633 2 233 822 711 526 410 2 707 2 350 

Humanistisk og teologisk 334 354 91 88 70 69 322 333 

Kunstnerisk 62 56 23 18 11 12 72 60 

Naturvidenskabelig 479 285 201 145 110 57 533 361 

Samfundsvidenskabelig 312 298 94 88 68 57 257 270 

Teknisk 810 293 212 67 173 58 818 285 


Sundhed 479 716 161 244 68 116 540 800 

1 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår 

uden eksamen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u13, u23 og u33 


Tabel 72 Afgang fra videregående uddannelser. 2006 

Med eksamen Uden eksamen I alt 

Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 

Ialt 18 197 25 245 43 442 9 559 10 035 19 594 63 036 

Korte videregående 3 003 2 399 5 402 1 696 1 160 2 856 8 258 

Pædagogisk - - - - - - - 

Formidling og erhvervssprog 296 168 464 212 123 335 799 

Kunstnerisk 69 105 174 13 29 42 216 

Samfundsfaglig 1 002 1 029 2 031 887 617 1 504 3 535 

Teknisk 578 567 1 145 306 251 557 1 702 

Levnedsmiddel og husholdning 43 30 73 23 21 44 117 

Jordbrug og fiskeri 376 82 458 52 20 72 530 

Transport mv. 258 26 284 110 14 124 408 

Sundhed 8 256 264 5 40 45 309 

Politi og forsvar 373 136 509 88 45 133 642 

Mellemlange videregående 4 562 10 782 15 344 2 284 3 655 5 939 21 283 

Pædagogisk 1 889 6 117 8 006 1 005 1 842 2 847 10 853 

Formidling og erhvervssprog 193 267 460 67 100 167 627 

Kunstnerisk 57 114 171 14 19 33 204 

Naturvidenskabelig - - - - - - - 

Samfundsvidenskabelig 62 581 643 50 164 214 857 

Teknisk 1 663 466 2 129 850 218 1 068 3 197 

Levnedsmiddel og ernæring 28 275 303 27 147 174 477 

Jordbrug og fiskeri - - - - - - - 

Transport mv. 225 3 228 78 5 83 311 

Sundhed 302 2 953 3 255 187 1 160 1 347 4 602 

Forsvar 143 6 149 6 .. 6 155 

Bachelor 4 492 5 664 10 156 3 335 3 391 6 726 16 882 

Humanistisk 1 291 2 382 3 673 1 055 1 548 2 603 6 276 

Kunstnerisk 14 6 20 16 6 22 42 

Naturvidenskabelig 691 480 1 171 624 375 999 2 170 

Samfundsvidenskabelig 2 169 2 239 4 408 1 282 1 155 2 437 6 845 

Teknisk 127 152 279 256 123 379 658 

Levnedsmiddel og ernæring 9 24 33 3 12 15 48 

Jordbrugsvidenskabelig 46 71 117 22 44 66 183 

Sundhed 145 310 455 77 128 205 660 

Lange videregående 5 614 5 990 11 604 2 022 1 645 3 667 15 271 

Pædagogisk 26 100 126 45 111 156 282 

Humanistisk og teologisk 815 1 705 2 520 327 537 864 3 384 

Kunstnerisk 135 100 235 20 39 59 294 

Naturvidenskabelig 793 542 1 335 344 116 460 1 795 

Samfundsvidenskabelig 1 935 2 035 3 970 893 585 1 478 5 448 

Teknisk 1 202 474 1 676 306 101 407 2 083 

Levnedsmiddel og ernæring 15 52 67 .. 8 8 75 


Sundhed 473 786 1 259 67 135 202 1 461 

Forsvar 130 3 133 2 .. 2 135 

Forskeruddannelser 526 410 936 222 184 406 1 342 

Pædagogisk - - - - - - - 

Humanistisk og teologisk 70 69 139 33 40 73 212 

Kunstnerisk 11 12 23 2 2 4 27 

Naturvidenskabelig 110 57 167 37 12 49 216 

Samfundsvidenskabelig 68 57 125 81 59 140 265 

Teknisk 173 58 231 31 17 48 279 


Sundhed 68 116 184 32 44 76 260 

1 Inkl. Phd. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/u33 og u4107 


Tabel 73 

Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. 

Afgangsår 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

Årgangsstørrelse i alt 23 942 23 537 23 782 22 594 20 927 19 904 20 311 19 439 

I gang med en uddannelse tre år efter, i alt 16 980 17 013 17 479 16 865 15 807 15 336 15 769 15 250 

Gymnasiale uddannelser m.fl. 331 223 238 203 165 165 28 19 

Erhvervsfaglige uddannelser 1 880 1 801 1 728 1 540 1 438 1 368 1 515 1 322 

Heraf: Handel og kontor 919 893 822 722 636 562 646 553 

Sundhed 147 141 126 90 100 97 114 93 

Levnedsmiddel og husholdning 117 97 114 96 83 80 67 84 

Korte videregående uddannelser 958 1 117 1 290 1 108 837 828 911 943 

Heraf: Samfundsfaglig 520 573 709 540 400 361 433 415 

Teknisk 105 128 130 195 163 197 180 210 

Mellemlange videregående uddannelser 5 764 5 820 6 007 5 765 5 464 5 331 5 512 5 035 

Heraf: Pædagogisk 3 066 3 035 3 088 2 906 2 745 2 634 2 665 2 356 

Sundhed 1 639 1 712 1 724 1 615 1 551 1 541 1 633 1 556 

Teknisk 543 594 731 704 660 582 609 515 

Bachelor 5 954 6 045 6 329 6 415 6 225 6 205 6 628 7 183 

Heraf: Samfundsvidenskabelig 2 435 2 516 2 529 2 547 2 521 2 422 2 591 2 600 

Humanistisk 2 352 2 336 2 452 2 422 2 240 2 277 2 257 2 340 


Lange videregående uddannelser 2 093 2 007 1 887 1 834 1 678 1 439 1 175 748 

Heraf: Teknisk 839 813 799 793 679 552 413 145 

Humanistisk og teologisk 138 125 111 93 90 80 74 71 


Samfundsvidenskabelig 132 146 160 170 173 159 167 200 



Tabel 74 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse. 2007 

Alder 

1. januar 2007 

1. - 8. klassetrin 

eller uoplyst 

9. - 10. 

klassetrin 

Gymnasium, 

hf og 

studenterkursus 

Hhx, htx 

og adgangseksamen 

til 

ingeniørudd. 

I alt 

I alt 888 165 1 870 770 823 428 270 587 3 852 950 

15 - 24 år 112 451 356 730 103 198 46 697 619 076 

25 - 29 år 29 533 136 891 104 736 52 661 323 821 

30 - 39 år 56 659 378 063 227 544 105 328 767 594 

40 - 49 år 78 665 471 539 197 092 50 992 798 288 

50 - 59 år 241 783 339 147 134 646 11 663 727 239 

60 - 69 år 369 074 188 400 56 212 3 246 616 932 

Mænd 477 202 978 350 346 663 137 076 1 939 291 

15 - 24 år 60 532 194 243 36 929 24 615 316 319 

25 - 29 år 15 007 82 308 38 376 26 562 162 253 

30 - 39 år 31 078 217 420 89 248 49 462 387 208 

40 - 49 år 48 211 247 301 83 609 25 668 404 789 

50 - 59 år 135 262 153 466 67 435 8 418 364 581 

60 – 69 år 187 112 83 612 31 066 2 351 304 141 

Kvinder 410 963 892 420 476 765 133 511 1 913 659 

15 – 24 år 51 919 162 487 66 269 22 082 302 757 

25 – 29 år 14 526 54 583 66 360 26 099 161 568 

30 - 39 år 25 581 160 643 138 296 55 866 380 386 

40 - 49 år 30 454 224 238 113 483 25 324 393 499 

50 - 59 år 106 521 185 681 67 211 3 245 362 658 

60 - 69 år 181 962 104 788 25 146 895 312 791 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hfu1 


Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn. 2007 

Alder 

1. januar 2007 

Grundskole 

eller 

uoplyst 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

I alt 

pct. 

I alt 28,8 4,7 38,0 5,6 14,6 1,1 7,2 2 910 053 

30 - 39 år 21,9 7,3 36,2 7,1 14,9 2,5 10,1 767 594 

40 - 49 år 26,1 5,7 38,7 6,2 15,1 1,0 7,3 798 288 

50 - 59 år 29,5 3,3 39,3 5,0 16,0 0,4 6,5 727 239 

60 - 69 år 40,3 1,8 37,6 3,7 12,0 0,1 4,4 616 932 

Mænd 27,7 4,7 41,0 6,6 10,7 1,0 8,4 1 460 719 

30 - 39 år 24,3 6,9 38,2 8,4 9,9 2,1 10,3 387 208 

40 - 49 år 27,2 5,4 40,6 7,6 10,0 0,9 8,3 404 789 

50 - 59 år 26,3 3,8 44,0 5,5 11,6 0,5 8,3 364 581 

60 - 69 år 34,3 2,0 41,3 4,3 11,5 0,2 6,4 304 141 

Kvinder 30,0 4,6 34,9 4,6 18,6 1,2 6,0 1 449 334 

30 - 39 år 19,5 7,7 34,1 5,7 20,1 2,9 10,0 380 386 

40 - 49 år 24,9 5,9 36,7 4,8 20,2 1,1 6,3 393 499 

50 - 59 år 32,8 2,7 34,6 4,5 20,5 0,2 4,7 362 658 

60 - 69 år 46,1 1,6 34,1 3,2 12,5 0,1 2,5 312 791 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/krhfu1 

Tabel 76 

Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt. 2007 – rettelse 

30-69-årige 

Bopæl 1.1.2007 

Grundskole Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videregående 

Bachelor 

Lange 

videregående 

Uoplyst 

I alt 

Hele landet 764 385 135 860 1 105 227 162 413 425 427 30 711 210 904 75 126 2 910 053 

Region Hovedstaden 187 683 59 957 288 121 48 138 135 107 14 966 110 241 30 573 874 786 

København 55 766 22 809 65 575 13 182 38 713 7 159 39 064 13 552 255 820 

Frederiksberg 7 493 4 380 12 148 2 819 8 475 1 402 10 564 2 099 49 380 

Region Sjælland 128 122 16 916 190 466 24 252 61 438 2 855 20 976 9 370 454 395 

Region Syddanmark 183 197 22 183 253 583 36 605 91 989 4 644 26 701 14 953 633 855 

Region Midtjylland 171 564 27 180 250 946 37 551 96 103 6 171 39 407 13 539 642 461 

Region Nordjylland 93 819 9 624 122 111 15 867 40 790 2 075 13 579 6 691 304 556 

1 Inkl. Christiansø. 




Tabel 77 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt. 2006 

30-69-årige 

Under 

uddannelse 

Ikke under uddannelse 

Beskæftiget Ledig Udenfor 

arbejdsstyrken 

I alt 67 130 2 031 482 84 309 714 902 2 897 823 

Grundskole 1 13 249 445 631 31 323 363 852 854 055 

Gymnasial 12 454 94 758 4 697 22 080 133 989 

Erhvervsfaglig 17 806 826 521 29 870 226 913 1 101 110 

Videregående 23 621 664 572 18 419 102 057 808 669 

Mænd 26 353 1 081 192 40 041 307 493 1 455 079 

Grundskole 1 5 212 246 214 14 459 141 864 407 749 

Gymnasial 5 525 49 651 2 235 10 064 67 475 

Erhvervsfaglig 5 984 465 849 14 659 111 191 597 683 

Videregående 9 632 319 478 8 688 44 374 382 172 

Kvinder 40 777 950 290 44 268 407 409 1 442 744 

Grundskole 1 8 037 199 417 16 864 221 988 446 306 

Gymnasial 6 929 45 107 2 462 12 016 66 514 

Erhvervsfaglig 11 822 360 672 15 211 115 722 503 427 

Videregående 13 989 345 094 9 731 57 683 426 497 

1 Inkl. uoplyst. 



I alt 

Tabel 78 

Kursister ved private kursusudbydere 

2005 2006 Ændring 

I alt 273 102 273 655 553 

Private kommercielle kursusudbydere 94 736 107 193 12 457 

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer 30 174 32 498 2 324 

Lønmodtagerorganisationer 64 577 57 237 -7 340 

Dimittendforeninger 20 142 19 576 -566 

Selvejende institutioner, foreninger og selskaber 59 601 51 812 -7 789 

Oplysningsforbund 3 872 5 339 1 467 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konpriv1 

Tabel 79 

Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype 

2005 2006 Ændring 

I alt 273 102 273 655 553 

Ledelse og medarbejder udvikling 43 690 40 546 -3 144 

Jura, økonomi, forsikring og finansiering 25 162 22 735 -2 427 

Køb, salg og service 25 449 31 491 6 042 

Eksport 2 194 282 -1 912 

Edb 31 730 41 550 9 820 

Præsentation og undervisning 8 013 4 574 -3 439 

Kommunikation og medieteknik 11 650 3 894 -7 756 

Miljø og sikkerhed 7 312 11 044 3 732 

Personlig udvikling og træning 15 289 14 026 -1 263 

Sprog 4 135 4 313 178 

Politik, samarbejde m.m. 53 618 50 455 -3 163 

Andet herunder fagtekniske 40 988 43 406 2 418 

Almene u.n.a. 3 872 5 339 1 467 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konpriv1 


Tabel 80 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2005/2006 

Højeste fuldførte uddannelse 

Grundskole 

Gymnasiale 


Korte 

videregående 

Mellemlange 

videre 

gående 

Bachelor 

Lange 

videre 

gående 

Uoplyst 

I alt 

I alt 1 301 001 83 746 393 119 52 508 80 330 7 929 29 837 58 567 1 007 037 

Deltagelse i almene og 

forberedende kurser 124 502 29 391 46 791 5 368 11 486 665 4 131 39 782 262 116 

Grundskole 72 583 6 485 29 327 2 863 6 542 142 1 701 19 871 139 514 

Heraf: Almene voksenuddannelser 65 987 4 632 27 439 2 471 6 027 141 1 449 7 904 116 050 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 6 596 1 853 1 888 392 515 1 252 11 967 23 464 

Forberedende uddannelser 2 858 3 986 1 622 529 840 70 803 17 472 28 180 

Heraf: Almene og erhvervsrettede 

forløb 2 000 2 965 450 56 136 32 21 702 6 362 

Danskundervisning ved 

sprogcentre 858 1 021 1 172 473 704 38 782 16 770 21 818 

Almengymnasiale uddannelser 48 715 18 421 15 330 1 823 3 970 434 1 562 2 277 92 532 

Heraf: Hf 48 521 16 018 15 161 1 758 3 914 393 1 544 2 145 89 454 

Adgangskurser til 

videregående uddannelser 194 2 403 169 65 56 41 18 132 3 078 

Erhvervsgymnasiale uddannelser 346 499 512 153 134 19 65 162 1 890 

Deltagelse i erhvervsrettede kurser 176 499 54 355 346 328 47 140 68 844 7 264 25 706 18 785 744 921 

Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb 3 055 1 638 4 345 750 582 117 265 458 11 210 

Efteruddannelse af specialarbejdere og 

faglærte 166 765 37 497 313 743 32 937 29 814 3 835 9 488 14 613 608 692 

Heraf: Industri og metalindustri 30 267 4 784 63 603 4 822 3 870 362 1 161 2 816 111 685 

Handel, administration, 

kommunikation og ledelse 35 598 15 966 97 061 15 305 12 779 2 343 5 150 2 592 186 794 

Serviceerhverv 12 918 2 080 13 354 1 054 1 451 110 332 1 551 32 850 

Bygge, anlæg og industri 16 297 1 527 23 415 1 446 1 245 82 312 1 892 46 216 

Mejeri og jordbrug 6 348 787 11 353 1 501 512 53 272 296 21 122 

Køkken, hotel, restaurant, 

bager, konditor og 

kødbranchen 6 615 1 792 5 464 618 903 98 154 739 16 383 

Transporterhverv 35 352 6 087 41 502 3 252 2 776 374 769 2 971 93 083 

Det pædagogiske område, 

socialog sundhedsområdet 8 863 1 180 22 667 545 1 557 83 101 214 35 210 

Øvrige kurser 14 507 3 294 35 324 4 394 4 721 330 1 237 1 542 65 349 

Korte videregående uddannelser 5 097 4 622 16 210 6 919 3 222 853 2 313 1 186 40 422 

Mellemlange videregående 

uddannelser 1 335 9 198 11 284 5 817 30 729 1 713 7 624 1 144 68 844 

Bachelor 95 558 169 184 611 286 1 780 144 3 827 

Lange videregående uddannelser 152 842 577 533 3 886 460 4 236 1 240 11 926 

1 Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/veu107 


Tabel 81 Folkekirken og anerkendte trossamfund. 2001 

1. januar 

Medlemmer 

Kirker, 

sale 

Siddepladser 

Dåbshandlinger 

o.l. 

Konfirmationer 

o.l. 

Vielser 

Kirkelige 

begravelser 

Folkekirken 4 526 693 2 343 . . . 56 807 45 482 15 948 53 903 

Aalborg Menighedscenter 255 1 692 3 3 5 2 

Aars Vineyard Christian Fellowship 105 2 300 2 - 2 - 

Apostolsk kirke i Danmark 2 973 38 3 776 63 36 24 37 

Bahá'i 306 1 80 - - 1 3 

Bethel Missionary Baptist Church 139 2 330 13 - - 1 

Brahma Kumaris Åndelige 

Verdensuniversitet 325 2 70 - - - - 

Brønshøj Kristne Forsamling 100 1 100 - - - - 

City Kirke, Herning 99 1 70 - - 1 - 

Danske Baptistsamfund, Det 5 218 62 7 807 92 - 20 97 

Danske Missionsforbund, Det 2 017 23 2 915 21 27 20 32 

Danske Pinsemenigheder, De 5 273 50 7 903 282 - 42 51 

Evangelisk-Lutherske Frimenigheder, De 128 5 500 1 4 - 3 

Frelsens Hær 1 253 31 2 900 1 4 - 10 

Frikirken på Havnen 145 2 330 - - - 2 

Højbjerg Frikirke 66 1 100 - - - 1 

International Harvest Christian Centre 150 1 150 - - 2 - 

Jehovas Vidner 14 672 172 24 540 215 - 119 130 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige 4 143 23 3 070 80 80 - - 

Karma-Kadjypa Skolen 1 180 4 650 105 - 6 1 

Karmapa Trust, tibetansk buddhisme 592 3 70 5 - 2 3 

Kong Haakons Kirke 2 000 1 250 17 6 103 9 

Koptisk-Ortodokse Kirke, Den 300 1 170 12 - 4 2 

Krishnabevægelse/Iskcon 400 1 170 - - - - 

Kristent Center, Herning 210 1 400 - - - 2 

Kristent Centrum 290 4 320 - - - - 

Kristent Fællesskab i Nordsjælland 150 1 300 2 - - - 

Kristent Fællesskab, København 150 1 225 3 - 2 2 

Kristensamfundet 120 3 120 32 71 2 10 

Metodistkirken i Danmark 1 351 17 2 324 29 19 10 30 

Mosaiske Troessamfund, Det 3 000 1 700 - 31 9 71 

Nyapostolske Kirke i Danmark, Den 387 6 450 - - 1 2 

Ortodokse-RussiskeTrossamfund, Det 300 1 . . . 32 - 6 4 

Reformerte Menighed, Den 300 1 260 1 4 - 3 

Romersk-Katolske kirke, Den 34 884 70 8 128 642 462 122 307 

Russiske Ortodokse Kirke 

(Moskvapatriarkatet) 710 - - 12 - 8 1 

Sathya Sai Baba 182 8 265 - - - - 

Siri Guru Sing Sabha, Copenhagen 230 1 50 6 - 5 - 

St. Alban's English Church 142 1 200 18 - 9 3 

Sunnataram Copenhagen 1 350 1 300 9 15 2 2 

Svenska Gustafskyrkan 4 000 1 360 21 4 123 11 

Syvende Dags Adventistsamfundet 2 671 39 3 198 38 - 12 57 

The Brethren 71 1 180 3 - - - 

The International Church 172 1 200 3 4 1 - 

Trossamfundet Troens Ord 150 1 220 - - 4 - 

Tysk-reformerte Kirke, Den 280 1 300 4 - 2 - 

Wat Thai Danmark (Buddhister) 1 450 3 350 8 37 4 9 

Østens Assyriske Kirke 335 - - 16 - - - 

Andre trossamfund 422 14 1 328 17 - 4 5 

Anm.: Tabellen omfatter trossamfund, der af Kirkeministeriet er givet vielsesbemyndigelse. Det har ikke været muligt at opgøre antallet af medlemmer af de muslimske 

menigheder. 

Kilde: Meddelt af trossamfundene. 

antal 


Tabel 82 Folkekirkens inddeling. 2008 

Kirkelig inddeling 

1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne 

Hele landet 2 344 1 991 107 1 354 2121 

Københavns Stift 121 218 11 104 107 

Helsingør Stift 163 267 13 122 142 

Roskilde Stift 338 249 13 179 316 

Lolland-Falsters Stift 109 64 4 53 101 

Fyns Stift 244 187 12 142 225 

Haderslev Stift 186 179 14 161 284 

Ribe Stift 213 155 11 145 257 

Århus Stift 354 274 14 187 335 

Viborg Stift 288 176 8 125 184 

Aalborg Stift 328 222 7 136 170 

Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik. 


antal 

Tabel 83 Folkekirkens kirkelige handlinger. 2007 

Kirkelige handlinger 

Døbte 

i pct. af 

fødte 2007 

Konfirmerede 2007 

i pct. af 

14-15-årige 

1/1 2008 

pct. 

Kirkeligt 

begravede 

i pct. af 

døde 2007 

Hele landet 83.8 71.9 89.8 

Københavns Stift 53.6 43.4 78.2 

Helsingør Stift 79.8 61.7 85.1 

Roskilde Stift 93.6 67.9 91.0 

Lolland-Falsters Stift 104.7 76.3 89.9 

Fyns Stift 89.3 78.2 93.0 

Haderslev Stift 95.7 83.7 94.8 

Ribe Stift 93.1 81.9 95.9 

Århus Stift 88.7 78.0 92.4 

Viborg Stift 95.8 81.4 95.3 

Aalborg Stift 92.1 77.6 93.2 

Kilde: Kirkeministeriet. 



Tabel 84 Folkekirkemedlemmer. 2008 

1. januar 

Hele landet 

Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen 

Bopælsstift 

Mænd Kvinder I alt København Helsingør, 

Roskilde og 

Lolland- 

Falster 

Fyn 

Jylland 

Antal 

folkekirkemedlemmer 

i alt 

I alt 80,3 83,8 82,1 66,0 80,0 85,4 87,3 4 495 

Alder: 

0- 4 år 70,4 70,6 70,5 46,2 68,3 73,9 78,4 230 

5- 9 år 78,2 78,6 78,4 51,5 75,8 81,7 85,3 261 

10-14 år 80,7 81,2 81,0 55,7 77,8 84,4 87,1 285 

15-19 år 82,2 83,9 83,1 61,2 79,8 85,8 88,6 278 

20-29 år 76,0 77,9 76,9 65,6 73,3 81,4 83,6 480 

30-39 år 78,2 81,1 79,6 64,5 78,0 84,2 85,9 601 

40-49 år 79,9 84,9 82,4 67,9 81,0 85,2 86,5 666 

50-59 år 80,6 85,2 82,9 67,8 80,5 85,5 87,4 595 

60-69 år 84,9 89,8 87,4 74,5 84,9 90,0 91,5 560 

70-79 år 89,9 92,6 91,4 83,1 89,3 93,1 94,2 330 

80 år + 92,1 94,3 93,5 88,6 92,1 95,2 95,6 210 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/km55 

pct. 

tusinde 


Tabel 85 Udkomne bøger. 2007 

Bøger og småtryk 

Efter art Efter udgave I alt Heraf 

Decimalklassedeling 

Småtryk 

(17-48 sider) 

Bøger 

(o. 48 sider) 

Førsteudgaver 

Reviderede 

udgaver 

Skolebøger 

1,2 

Børnebøger 

1 

antal titler 

Udkomne titler i alt 3 647 9 787 10 983 2 451 13 434 861 1 992 

Skønlitteratur i alt 82-88 1 008 2 465 2 757 716 3 473 312 1 569 

Romaner og noveller 22 1 294 863 453 1 316 30 1 292 

Skuespil 4 52 56 - 56 - 21 

Digte 57 119 165 11 176 - 47 

Humor, tegneserier mv. 8 66 69 5 74 - 209 

Børne- og ungdomsbøger 917 934 1 604 247 1 851 282 • 

Faglitteratur i alt 00-81,89-99 2 639 7 322 8 226 1 735 9 961 549 423 

Almindelige skrifter 00-07 69 216 261 24 285 6 3 

Filosofi 10-19 64 430 375 119 494 17 8 

Religion 20-29 66 318 345 39 384 41 24 

Samfundsvidenskab 30-39, 59 751 1 634 1 874 511 2 385 61 47 

Geografi og rejser 40-49 139 362 374 127 501 25 30 

Naturvidenskab 50-58 254 434 617 71 688 127 95 

Anvendt videnskab 60-69 790 2 025 2 292 523 2 815 57 97 

Kunst, spil og sport 70-79 292 755 948 99 1 047 30 76 

Litteraturhistorie, sprog 80-81,89 68 248 239 77 316 146 4 

Historie 90-99 146 900 901 145 1 046 39 39 

Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. 

i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i 

mikroform (i alt 4.965 titler 2007). 

1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning 

og selvstudium. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter. 


Tabel 86 Oversatte bøger. 2007 

Svensk Norsk Nordiski 

øvrigt 1 

Originalsprog 

Engelsk/ 

amerikansk 

Tysk Fransk Russisk Andre 

sprog 

Oversatte 

titler 

til dansk 

i alt 

antal titler 

Oversatte titler i alt 358 146 20 1 960 209 145 18 230 3 086 

Skønlitteratur 197 83 18 1 224 108 112 14 199 1 955 

Faglitteratur 161 63 2 736 101 33 4 31 1 131 

1 Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. 

Kilde: Dansk Bibliotekscenter. 



Tabel 87 

Dagblade 

Antal dagblade 

Oplag 

Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Dagblade i alt 2 36 36 10 10 1 843 1 728 1 130 1 077 

Efter oplag pr. nummer: 

Under 10 000 7 6 - - 39 30 - - 

10 000-19 999 10 11 - - 138 146 - - 

20 000-29 999 5 5 - - 117 113 - - 

30 000-49 999 1 3 - 1 49 114 - 42 

50 000-99 999 7 6 5 4 514 456 350 293 

100 000 + 6 5 5 5 987 870 780 743 

1 Inklusiv gratisaviserne Urban og MetroExpress. 2 Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår 2007. 

Kilde: Dansk oplagsbulletin 2007. 



tusinde 

Tabel 88 

De 20 største dagblade 

Hverdage 2 

Oplag 1 

Søndage 

2006 2007 2006 2007 

Urban 233 246 • • 

MetroXpress 251 244 • • 

Jyllands-Posten 149 140 199 189 

Berlingske tidende 125 124 144 142 

Politiken 126 116 164 149 

Ekstra Bladet 104 98 139 133 

B.T. 90 87 133 129 

JydskeVestkysten 78 74 89 83 

Børsen 70 71 • • 

Nordjyske Stiftstidende 69 69 79 78 

Fyens Stiftstidende 60 57 75 71 

Frederiksborg Amts Avis 53 49 • • 

Erhvervs Bladet 94 34 • • 

Århus Stiftstidende 49 31 48 42 

Kristelig Dagblad 27 27 • • 

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 23 22 • • 

Information 21 22 • • 

Sjællandske 23 22 • • 

Lolland-Falster Folketidende 22 21 • • 

Fyns Amts Avis 18 17 • • 

tusinde 

Anm.: Herudover er der: 24timer Centrum og 24timerXtra med et gennemsnitligt dagligt oplag på henholdsvis 21.811 og 20.054. 

1 Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne Urban og MetroXpress. 




Tabel 89 Fagblade, tidsskrifter og magasiner. 2007 

Under 

10 000 

Antal blade fordelt efter oplag 

10 000 

-19 999 

20 000 

-49 999 

50 000 

-99 999 

100 000 

+ 

Antal 

blade 

I alt 

Fagblade og tidsskrifter 1 19 4 2 3 2 30 

Efter udgivelseshyppighed: 

Ugentlig - 1 - 1 - 2 

Hver 14. dag 3 - - 1 - 4 

Månedlig 9 1 1 - - 11 

Under 10 gange årligt 7 2 1 1 2 13 

Magasiner 2 5 17 29 9 7 67 

Efter udgivelseshyppighed: 

Ugentlig 1 2 2 5 6 16 

Hver 14. dag - 4 3 2 - 9 

Månedlig 2 9 21 2 1 35 

Under 10 gange årligt 2 2 3 - - 7 

1 1. juli 2006 - 30. juni 2007. 2 oplagskontrollerede, 1. halvår. 



Tabel 90 

Forbrugerbetalte magasiner 

Oplag 

2006 2007 

tusinde 

Familie Journalen 212 204 

Billed Bladet 198 201 

Se & Hør 193 188 

Ude og Hjemme 175 168 

Hjemmet 166 158 

Her & Nu 116 118 

Ugebladet Søndag 99 94 

Bo Bedre 88 84 

Alt for damerne 83 76 

Femina 76 71 

Illustreret Videnskab 69 68 

Kig Ind 69 67 

I Form 57 63 

Anders And og Co. 59 61 

Hendes Verden 48 48 

M! 49 46 

Woman 54 46 

Vi Unge 47 45 

Komputer for alle 45 43 

Q 45 41 

Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. 




Tabel 91 

Reklameforbrug 

2005 2006 

mio. kr pct. mio. kr pct. 

Reklameforbrug i alt 25 595 100,0 27 983 100,0 

Pressens annonceomsætning i alt 8 030 31,4 8 665 31,0 

Dagblade 3 139 12,3 3 493 12,5 

Magasiner 404 1,6 454 1,6 

Fagblade mv. 905 3,5 987 3,6 

Distriktsblade 2 323 9,1 2 467 8,8 

Andet 1 259 4,9 1 264 4,5 

Andre reklameaktiviteter i alt 17 565 68,6 19 318 69,0 

Radio 280 1,1 283 1,0 

TV 2 254 8,8 2 471 8,8 

Biografer 57 0,2 55 0,2 

Tryksager 6 538 25,6 6 405 22,9 

Sportssponsorering 1 060 4,2 1 136 4,1 

Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 370 1,4 405 1,4 

Internet 742 2,9 1 794 6,4 

Telemarketing . . . . . . . . . . . . 

Udstillinger og messer 1 335 5,2 1 363 4,9 

Reklameartikler 471 1,8 515 1,8 

Ufordelte adm.- og prod.omkostninger 4 458 17,4 4 891 17,5 

Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. 

Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2006, Dansk Oplagskontrol. 


Tabel 92 

DR og TV 2/DANMARK, indtægter og udgifter 

Danmarks Radio 

TV 2/DANMARK 

2005 2006 2005 2006 

tusinde 

Radio- og fjernsynslicenser i alt 1 

Fælles radio- og fjernsynslicens 2 230 2 2 264 3 2 230 2 2 264 3 

Heraf: Sort/hvid licens 4 • 4 • 

Farvelicens 2 226 • 2 226 • 

Radiolicens alene 93 80 • • 

Radiolicenser i alt 2 323 2 2 344 4 • • 

mio. kr. 

Årsregnskab 

Driftsindtægter 3 412 3 408 1 703 1 980 

Heraf: Licens 3 094 3 139 - - 

Reklame, sponsor 3 1 1 425 1 586 

Andet 315 268 278 394 

Samlede udgifter 3 112 3 225 1 495 1 752 

1 Danmarks Radio opkræver den samlede tv-licens for Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 2 1.1.2006. 3 Pr. 1.1.2007 

Medielicens. 4 1.1.2007. 

Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 



Tabel 93 

Radioudsendelser 


2005 2006 

Analog Digital Analog Digital 

Radioudsendelser i alt 54 245 161 539 53 653 208 199 

P1 8 760 • 8 760 • 

P2 8 760 • 8 760 • 

P3 8 760 • 8 760 • 

P4 26 555 • 26 420 • 

P5/P6 1 410 • 953 • 

Kortbølge 1 - - - - 

DR Barracuda • 7 128 • 8 670 

DR Dansk • - • - 

DR Erhverv • 2 760 • - 

DR Event • 500 • 93 

DR Gyldne Genhør • 8 760 • 8 526 

DR Jazz • 8 760 • 8 760 

DR Kanonkamelen • 7 405 • 28 

DR Klassisk • 8 760 • 8 525 

DR Litteratur • 6 501 • 8 520 

DR Oline • - • 8 732 

DR P2 Klassisk • - • 234 

DR P2 Plus • - • 228 

DR P4 Danmark • 5 424 • 234 

DR P4 Hit • - • 234 

DR Kultur (tidl. DR Plus) • 8 682 • 8 532 

DR Politik (tidl. DR Demokrati) • 525 • 686 

DR Rock • 8 760 • 8 760 

DR Boogie (tidl. Boogie Skum) • 8 760 • 8 760 

DR Hiphop (tidl. DR Ghetto) • 8 760 • 8 760 

DR Electronica (tidl. Electric Skum) • 3 285 • 8 760 

DR Soft • 8 760 • 8 397 

DR Sport • 8 760 • 8 525 

DR Nyheder • 8 760 • 8 760 

DR Allegro • 2 349 • 8 760 

DR Barometer • 8 760 • 8 760 

DR Country • 5 853 • 8 760 

DR Dansktop • 2 613 • 8 760 

DR Evergreen • 5 853 • 8 760 

DR Folk • 3 093 • 8 760 

DR Modern Rock • 3 021 • 8 760 

DR R&B • 5 853 • 8 760 

DR World • 3 093 • 8 760 

DR X • - • 6 545 

Programmer efter indhold 54 245 161 539 53 653 208 199 

Nyheder 4 780 10 969 • • 

Aktualitet og debat 20 754 3 203 • • 

Oplysning og kultur 6 459 6 878 • • 

Dramatik/Fiktion 695 9 427 • • 

Musik 12 244 106 622 • • 

Underholdning 6 587 14 710 • • 

Sport 813 9 260 • • 

Præsentation og Service 1 913 470 • • 

Kilde: Danmarks Radio. 


timer 


Tabel 94 

Fjernsynsudsendelser 


TV 2/DANMARK 

2005 2006 2005 2006 

Fjernsynsudsendelser i alt 10 534 10 981 11 884 12 382 

Landsprogrammer i alt 10 534 10 981 6 431 6 962 

Nyheder 1 1 058 1 034 570 564 

Aktualitet og debat 1 592 1 647 846 941 

Oplysning og kultur 3 173 3 164 656 510 

Undervisning 302 347 - - 

Musik 467 416 43 17 

Underholdning 378 419 358 361 

Dansk dramatik 414 466 219 254 

Udenlandsk dramatik 2 533 2 751 2 870 3 204 

Sport 264 417 579 775 

Præsentation & service 353 321 290 336 

Andet - - - - 

Regionaludsendelser i alt • • 4 348 4 115 

Reklamer • • 1 105 1 305 

Fordelt efter produktion 2 

Egen produktion 3 152 3 377 1 296 1 287 

Fremmed produktion 1 979 1 762 2 695 3 089 

Genudsendelser (inkl. snaprepriser) 5 403 5 842 2 440 2 586 

Anm.: Regionaludsendelser omfatter den tid, som regionerne har til rådighed på fladen. 

1 Ekskl. tekst-tv. 2 For TV 2/DANMARK ekskl. regionaludsendelser og reklamer. 

Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 


timer 

Tabel 95 

Gennemsnitlig daglig seertid på danske og andre tv-stationer 

4-11 år 12-20 år 21-34 år 35-54 år 55 år + I alt Mænd Kvinder 

(timer:minutter) pr. dag 

Alle, 2007 01:24 01:37 02:32 02:21 03:20 02:28 02:20 02:37 

DR1 00:29 00:16 00:27 00:38 01:02 00:39 00:36 00:43 

DR2 00:01 00:01 00:04 00:06 00:14 00:07 00:06 00:07 

TV 2 00:16 00:27 00:48 00:50 01:13 00:50 00:44 00:55 

TV 2 Zulu 00:01 00:05 00:08 00:03 00:02 00:04 00:04 00:03 

TV 2 Charlie 00:00 00:01 00:01 00:04 00:09 00:04 00:03 00:05 

TV3 00:02 00:09 00:15 00:08 00:05 00:08 00:06 00:10 

TV3+ 00:01 00:07 00:10 00:05 00:04 00:06 00:06 00:05 

Kanal 5 00:01 00:03 00:08 00:04 00:03 00:04 00:04 00:04 

TV Danmark 00:00 00:01 00:04 00:02 00:01 00:02 00:01 00:02 

Andre 00:33 00:27 00:27 00:21 00:27 00:24 00:30 00:23 

Alle, 2006 01:23 01:36 02:37 02:21 03:27 02:31 02:24 02:37 

Kilde: Gallup A/S og Danmarks Radios Medieforskning. 



Tabel 96 

Husstandenes adgang til tv-stationer 

2006 2007 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande 

med tv 

Antal 

husstande 

Andel af 

husstande 

med tv 

tusinde pct. tusinde pct. 

Antal husstande i alt, 1. januar 2 517 2 532 

Heraf antal husstande med tv 2 417 100 2 444 100 

TV 2 2 416 100 2 445 100 

DR 1 2 417 100 2 444 100 

DR 2 2 096 87 2 164 89 

TV3 1 600 66 1 629 67 

3+ 1 570 65 1 600 65 

TV 2 Zulu 1 509 62 1 480 61 

Discovery Channel 1 456 60 1 442 59 

TV 2 Charlie 1 354 56 1 425 58 

Kanal 5 / TvDanmark 1 1 428 59 1 403 57 

TV Danmark/ TvDanmark 2 1 826 76 1 392 57 

Animal Planet 1 285 53 1 307 53 

ARD 1 154 48 1 251 51 

ZDF 1 135 47 1 231 50 

Sverige 1 1 272 53 1 230 50 

MTV 1 256 52 1 219 50 

Cartoon Network 1 212 50 1 206 49 

TV 2 Film 1 068 44 1 202 49 

Sverige 2 1 210 50 1 143 47 

TV4 Sverige 1 098 45 1 143 47 

TV 2 News - - 1 082 44 

TV 2 Sport - - 1 068 44 

Voice TV 796 33 842 34 

TV2 Norge 722 30 829 34 

NRK/Norge 1 935 39 776 32 

NDR 846 35 759 31 

NRK 2 530 22 437 18 

Viasat Sport 1 1 096 45 

Anm.: Opgørelsen er baseret på spørgsmålet: Hvilke af følgende tv-stationer er mindst ét af husstandens fjernsyn fast 

indstillet eller af og til indstillet til at kunne modtage. 

Kilde: Gallup Markedsanalyse A/S, Annual survey 2007. 

Tabel 97 Biografer. 2007 

Region 

Hovedstaden 

Bornholm og 

Christiansø 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtsjælland 

Region 

Nordjylland 

Hele 

Danmark 

Biografernes antal ultimo året 

Antal biografer 44 3 25 39 34 22 167 

Antal faste siddepladser (tusinde) 22 1 6 12 13 5 59 

Biografernes virksomhed 

Antal solgte billetter (tusinde stk.) 5 400 67 1 130 2 110 2 489 925 12 121 

Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) 301 3 61 112 133 49 659 

Filmleje (mio. kr.) 129 1 28 50 59 22 289 

Anm.: Omfatter offentlige forevisninger af spillefilm. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bio1 og bio2 


Tabel 98 Film fordelt efter nationalitet. 2007 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 

Entréindtægt 

i alt 

Filmleje 

Filmleje 

i pct. af 

entréindtægt 

tusinde tusinde kr. pct. 

Biografforeviste spillefilm i alt 676 12 121 658 588 289 385 44 

Dansk 114 3 102 153 207 65 773 43 

Udenlandsk i alt 562 9 019 505 381 223 612 44 

Heraf Europæiske 226 1 742 90 492 37 006 41 

Amerikanske 293 7 043 403 009 182 389 45 

Øvrige og uoplyste 43 234 11 880 4 217 35 

Biografforeviste spillefilm i 2006 674 12 604 674 487 296 562 44 




Tabel 99 Film fordelt efter premieretidspunkt. 2007 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 


i alt 

Filmleje 

Filmleje 

i pct. af 



Biografforeviste spillefilm i alt 676 12 121 658 588 289 385 44 

Premieretidspunkt: 

2007 235 11 060 605 479 269 150 44 

2006 152 977 50 015 19 096 38 

2001-2005 158 58 1 914 675 35 

1996-2000 43 5 152 55 36 

1991-1995 15 2 73 25 34 

1981-1990 23 4 153 52 34 

1971-1980 16 5 389 158 41 

1961-1970 9 1 38 18 48 

1960 og tidligere 25 9 375 156 42 




Tabel 100 Film fordelt efter censurforhold. 2007 

Antal 

foreviste 

spillefilm 

Antal 

solgte 

billetter 


i alt 

Filmleje 

i pct. af 



Biografforeviste spillefilm i alt 676 12 121 658 588 44 

Tilladt for alle 1 274 5 020 255 405 43 

Tilladt for børn over 11 år 159 4 485 260 152 46 

Tilladt for børn over 15 år 131 2 229 121 032 41 

Ucensurerede eller uoplyst 112 387 21 999 42 

Anm.: Omfatter offentlige forevisninger af spillefilm. Enhver film, der forevises offentligt for børn under 11 eller 15 år, skal 

ifølge lov om filmcensur være godkendt hertil af Medierådet for Børn og Unge. 

1 Inkl. film, der efter 1. august 1980 er tilladt for alle, men frarådes børn under syv år. 




Tabel 101 

De mest sete biograffilm 

1976-2007 2007 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal solgte 

billetter 

Premiere 

uge-år 

Filmtitel 

Antal 

solgte 

billetter 

tusinde 

1 04-1998 Titanic 1 363 1 28-2007 Harry Potter og Fønixordenen 645 

2 51-2001 Ringenes Herre – Eventyret om ringen 1 330 2 21-2007 Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende 586 

3 40-1976 Olsen banden ser rødt 1 1 201 3 35-2007 Shrek den trejde 543 

4 51-2003 Ringenes Herre – Kongen vender tilbage 1 166 4 40-2007 Ratatouille 427 

5 51-2002 Ringenes Herre – De to tårne 1 122 5 03-2007 Anja og Viktor – brændende kærlighed 1 339 

6 11-1976 Gøgereden 1 120 6 26-2007 Die Hard 4.0 326 

7 39-1977 Olsen banden deruda’ 1 1 045 7 31-2007 The Simpsons movie 316 

8 51-1982 E.T. 1 019 8 02-2007 Ledsaget udgang 1 309 

9 37-1978 Grease 1 006 9 18-2007 Spider-man 3 288 

10 40-1978 Olsen banden går i krig 1 1 006 10 41-2007 Guldhornene 1 251 

1 Danske film. 



tusinde 

Tabel 102 

Salg af musikmedier 

Salg 

Omsætning 

2006 2007 2006 2007 

antal 

tusinde kroner 

Total 1 9 930 913 19 556 131 612 428 615 137 

CD-albums 8 713 707 7 475 289 509 957 455 144 

LP (plader) 10 648 12 407 975 1 136 

MC (kassettebånd) 115 7 663 22 488 

DVD-audio 39 255 41 109 2 992 3 274 

CD-sets 2 819 257 950 766 72 103 77 284 

CD/sacd 3 395 1 624 257 142 

CD-maxi 17 160 6 805 425 192 

CD-single 28 205 8 344 565 190 

Digital albums • 350 183 • 16 488 

Digital single • 4 782 934 • 25 548 

Digital andet • 4 736 782 • 4 813 

Andet 299 171 1 182 225 25 132 30 438 

Anm.: IFPI Danmarks medlemskreds består af både danske og udenlandske pladeselskaber, hvis omsætning udgør mere 

end 95 pct. af samtlige de musikudgivelser, der årligt sælges i Danmark. 

1 

Inkl. Grønland og Færøerne. 2 Dobbeltalbums og lignende produkter, der indeholder mere end ét fonogram, men som 

fremtræder som ét produkt. 

Kilde: IFPI Danmark. 



Tabel 103 Rigsarkivet og landsarkiverne. 2007 

Total hyldekapacitet 

Samlingerne 

Omfang 

ultimo året 

Modtagne 

bøger mv. 

i antal 

hyldemeter 

Læsesalene 

Besøg 

Ekspederede 

enheder 

Fjernlån 

ekspederede 

enheder 

Personale 

aflønnet 

af egne 

budgetter 

tusinde meter meter tusinde antal 

Arkiverne i alt 361 388 12 795 62 187 16 437 270 

Rigsarkivet 161 182 5 163 17 52 7 236 165 

Landsarkivet i: 

København 50 49 - 18 23 1 732 12 

Odense 24 18 1 310 9 8 903 15 

Viborg 62 66 4 441 11 90 4 527 40 

Aabenraa 17 19 7 4 5 725 11 

Erhvervsarkivet 47 54 1 874 3 9 1 314 16 

Dansk Data Arkiv - - - - - - 11 

Kilde: Rigsarkivet. 


Tabel 104 Statens Kunstfond. 2006 

3-årige 

stipendier 

Engangsydelser 

Konkurrencer 

og præmier 

Bestillinger 

og indkøb 

Andre 

ydelser 

I alt 

tusinde kr. 

I alt 23 880 41 671 2 907 5 114 17 633 91 205 

Billedkunst 5 880 9 050 965 3 554 14 557 34 006 

Forfattere 7 560 8 332 712 - -10 16 594 

Rytmisk tonekunst 1 680 3 679 400 - 833 6 592 

Klassisk tonekunst 1 680 2 390 100 220 2 058 6 448 

Fælles tonekunst 840 160 - - 195 1 195 

Kunsthåndværk og design 2 880 7 066 130 1 340 - 11 416 

Arkitektur 2 520 6 018 - - - 8 538 

Film og teater 840 4 976 600 - - 6 416 

Anm.: Uddelinger mv. i henhold til Lov om Statens Kunstfond af 12. april 1978 og senere ændringer. 

Kilde: Beretning for Statens Kunstfond. 


Tabel 105 Biblioteker. 2006 

Fuldtidsansat 

personale ultimo året 

Driftsudgifter 

(regnskabstal) 

Bøger, tidsskrifter 

og andet 

I alt 

Heraf 

bibliotekarer 

I alt 

Heraf 

lønninger 

Bestand 

ultimo 

året 

Udlån 

i året 

antal mio. kr. tusinde enheder 

Folkebiblioteker i alt 4 732 2 253 2 941 1 724 28 066 72 843 

Centralbiblioteker 1 868 871 1 084 642 9 910 32 055 

Øvrige heltidsbiblioteker 2 864 1 382 1 857 1 082 18 156 40 788 

Skolebiblioteker i alt 3 449 2 800 . . . . . . 38 426 25 145 

Forskningsbiblioteker i alt 1 519 588 953 564 40 941 1 10 119 

Det Kongelige Bibliotek 395 92 229 141 23 413 1 568 

Statsbiblioteket 237 66 145 89 4 420 1 132 

Universiteter og højere læreanstalter 488 172 320 187 8 308 3 532 

Andre videregående udd.institutioner 204 148 107 54 2 178 2 831 

Institutbiblioteker . . . . . . 47 26 2 622 238 

Specialbiblioteker 195 110 105 67 . . . 818 

1 Ekskl. specialbiblioteker. Tallet kan ikke opgives pga. af usammenlignelig population. 

Kilde: Biblioteksstyrelsen samt oplysninger fra Undervisningsministeriet (skolebiblioteker). 



Tabel 106 Folkebiblioteker, bøger. 2006 

Antal 

betjeningssteder 

med Bind pr. 

offentlig indbygger 

adgang 

Bestand 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Bind pr. 

indbygger 

Udlån 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Folkebiblioteker 681 4,38 3,54 8,34 8,95 6,75 19,39 

Københavns Kommune 22 3,20 2,75 5,91 10,35 8,42 21,97 

Frederiksberg Kommune 4 3,68 3,34 5,84 12,58 10,45 26,30 

Københavns Amt 61 5,06 4,11 9,32 10,74 8,09 22,74 

Frederiksborg Amt 39 5,07 4,03 9,50 9,98 7,25 21,68 

Roskilde Amt 28 5,26 4,50 8,49 9,46 6,80 20,78 

Vestsjællands Amt 40 4,53 3,55 9,11 7,73 5,79 16,84 

Storstrøms Amt 39 4,93 3,96 10,02 7,18 5,25 16,38 

Bornholms Regionskommune 7 6,27 4,95 13,57 8,81 6,07 24,04 

Fyns Amt 66 4,68 3,64 9,76 8,08 5,95 18,50 

Sønderjyllands Amt 32 4,12 3,15 8,68 6,88 5,09 15,33 

Ribe Amt 31 4,52 3,73 8,10 8,51 6,35 18,99 

Vejle Amt 39 3,94 3,29 6,82 7,74 6,01 15,38 

Ringkøbing Amt 39 5,05 4,29 8,39 8,69 6,25 19,31 

Århus Amt 75 3,22 2,69 5,64 9,07 7,08 18,28 

Viborg Amt 61 4,55 3,39 9,82 8,04 5,07 21,41 

Nordjyllands Amt 98 4,40 3,41 9,27 8,37 6,40 18,01 

Kilde: Biblioteksstyrelsen. 


Tabel 107 Folkebiblioteker, andre medier. 2006 

Antal 


med Bind pr. 

offentlig indbygger 

adgang 

Bestand 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Bind pr. 

indbygger 

Udlån 

Bind pr. 

voksen 

(14 år+) 

Bind pr. 

barn 

(0-13 år) 

Folkebiblioteker 681 0,74 0,71 0,87 3,74 3,20 6,31 

Københavns Kommune 22 0,51 0,49 0,64 4,47 4,06 6,94 

Frederiksberg Kommune 4 1,13 1,16 0,93 6,56 6,09 9,61 

Københavns Amt 61 1,05 1,02 1,23 5,04 4,29 8,42 

Frederiksborg Amt 39 0,83 0,79 0,99 3,68 3,16 5,89 

Roskilde Amt 28 0,82 0,82 0,84 3,60 3,01 6,11 

Vestsjællands Amt 40 0,64 0,61 0,81 3,05 2,53 5,47 

Storstrøms Amt 39 0,87 0,85 1,00 2,78 2,27 5,12 

Bornholms Regionskommune 7 0,68 0,59 1,16 2,97 2,33 6,54 

Fyns Amt 66 0,77 0,73 0,92 3,26 2,78 5,66 

Sønderjyllands Amt 32 0,53 0,51 0,62 1,95 2,17 4,24 

Ribe Amt 31 0,73 0,67 0,99 2,46 2,81 6,79 

Vejle Amt 39 0,65 0,66 0,60 3,01 2,80 3,93 

Ringkøbing Amt 39 0,90 0,91 0,87 3,82 3,16 6,72 

Århus Amt 75 0,56 0,52 0,71 4,40 3,79 7,21 

Viborg Amt 61 0,65 0,62 0,77 2,93 2,25 5,97 

Nordjyllands Amt 98 0,66 0,61 0,85 3,06 2,51 5,72 

Anm.: Betegnelsen andre medier består af materialekategorierne musikoptagelser, levende billeder, lydbøger og multimediematerialer. 

Disse materialekategorier dækker således også videobånd, cd-rom’er, musik cd’er og dvd’er. Bestanden af 

musik-cd’er og dvd’er udgør hhv. 63 pct. og 7 pct. af den samlede bestand af andre medier. Udlån og fornyelser af musikcd’er 

og dvd’er udgør hhv. 51 pct. og 24 pct. af det samlede udlån af andre medier. 

Kilde: Biblioteksstyrelsen. 



Tabel 108 

Besøg på museer 

2006 2007 2006 2007 

Antal museer i alt 256 256 Fiskeriets Hus 40 45 

Nationalmuseet og tilknyttede museer 7 7 Kvindemuseet 45 45 

Kulturhistoriske museer 184 184 Københavns Bymuseum 36 43 

Kunstmuseer 51 51 Museum Sønderjylland, Historiecenter Dybbøl Banke 38 43 

Naturvidenskabelige museer 8 8 Industrimuseet, Horsens 37 38 

Andre museer 6 6 Spøttrup Borgmuseum 32 36 

Morslands historiske museum 30 35 

Antal besøg tusinde Danmarks Mediemuseum 27 34 

Karen Blixen-Museet, Rungstedlund 32 34 

a. Nationalmuseet og tilknyttede museer i alt 815 823 Tirpitz Stillingen 31 33 

Heraf: Marstal Søfartsmuseum 29 32 

Nationalmuseet, Prinsens Palais 463 411 Helsingør Kommunes Museer 30 31 

Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby 225 265 Gavnø Slot 42 30 

Frihedsmuseet 56 61 Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder 29 30 

b. Kulturhistoriske museer i alt 6 239 6 416 c. Kunstmuseer i alt 2 762 2 820 

Heraf: 

Heraf: 

Den Gamle By 362 388 Louisiana 351 468 

Egeskov Slot, Park, Veteranmuseum 201 218 Statens Museum for Kunst 413 425 

Danfoss Museum & Danfoss Univers 165 191 Ny Carlsberg Glyptotek 285 311 

Kronborg Slot 190 191 ARoS, Aarhus Kunstmuseum 373 232 

Rosenborgsamlingen 222 188 Arken Museum for Moderne Kunst 95 116 

Frederiksborgmuseet 185 183 Skagens museum 124 110 

Fiskeri- og Søfartsmuseet 147 160 Kunstmuseet Trapholt 47 75 

Post & Tele Museum 155 142 Det Danske Kunstindustrimuseum 47 72 

Vikingeskibsmuseet 126 138 Ordrupgaard 66 67 

Carlsberg Besøgscenter 131 137 Thorvaldsens museum 61 62 

Fregatten Jylland 135 132 Bornholms kunstmuseum 52 58 

Moesgård Museum 120 120 Nordjyllands kunstmuseum 73 57 

Det Danske Filminstitut 120 112 Randers kunstmuseum 57 49 

Arbejdermuseet i København 103 111 Glasmuseet, Ebeltoft 46 46 

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup 94 106 Johannes Larsen Museet 35 46 

Gammel Estrup, Jyllands Herregårdsmuseum 94 106 Museet for fotokunst 30 38 

Den Fynske Landsby 103 105 Silkeborg kunstmuseum 35 38 

Hjerl Hedes Frilandsmuseum 91 102 Michael og Anna Anchers Hus og Saxilds Gaard 34 33 

Museet på Koldinghus 82 100 Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder 29 30 

Danmarks Jernbanemuseum 92 98 

H.C. Andersens Hus 115 92 d. Naturhistoriske museer i alt 300 312 

Museum Erotica 83 75 Heraf: 

Amalienborg Museet, Christian VIII's Palæ 53 74 Universitetets Zoologiske Museum 108 111 

Valdemars Slot, Herregårdsmuseum 56 73 Naturama 61 60 

Langelands museum 72 69 Fur Museum 44 53 

Den Antikvariske samling 63 67 Naturhistorisk Museum 49 48 

Lemvig Museum 51 65 

Museumscenter Hanstholm 63 65 e. Andre museer i alt 117 126 

Andelslandsbyen Nyvang 57 61 Heraf: 

Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Sønderborg 

Hist.-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre 55 53 

slot 57 58 

Møntergården 52 56 Voergård Slot 28 36 

Tøjhusmuseet 65 55 

Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg 41 48 

Kulturhistorisk museum Randers 43 46 

Danmarks Tekniske museum 47 46 

Elmuseet 45 45 a-e. Besøgstal i alt inkl. dobbeltregning 1 10 234 10 498 

Anm.: De totale besøgstal i tabellen omfatter kun museer, for hvilke besøgstal er oplyst begge år. Dobbeltmuseer omfatter både en kulturhistorisk afdeling og en 

kunstafdeling uden mulighed for fordeling af besøgstallet på de to afdelinger. I tabellen er kun specificeret museer, som i 2007 havde mere end 30.000 besøgende. 

1 I det samlede besøgstal medtælles det totale besøgstal på dobbeltmuseer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mus 

tusinde 


Tabel 109 

Zoologiske og botaniske haver mv. 

2006 2007 

Antal 16 16 

tusinde 

Besøg i alt 3 699 3 799 

Zoologisk Have 1 148 1 161 

Odense Zoo 378 420 

Aalborg Zoologiske Have 389 392 

Den selvejende institution Givskud Zoo 339 350 

Knuthenborg (Hippotigris A/S) 258 262 

Nordsømuseet 217 236 

Kattegatcentrets Driftsfond 215 215 

Jyllands Park Zoo Aps 179 178 

Danmarks Akvarium 162 159 

Ree Park - Ebeltoft Safari 73 102 

Skandinavisk Dyrepark A/S 150 100 

Fjord- og bæltcentret i Kerteminde 70 70 

Øresundsakvariet 29 53 

Odsherred Zoo - Dyrepark A/S 47 48 

Bornholms Sommerfuglepark & tropeland 26 31 

Skærup Zoo 19 22 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mus 


Tabel 110 Teatre. 2006/2007 

Faste 

scener 

Antal af 

opførelser 

Siddepladser 

I alt 

Antal forestillinger 

Heraf 

danske 

Premiere i sæson 

I alt 

Heraf 

danske 

Antal tilskuere 

I alt 

Solgte 

billetter 

Statsstøttede teatre i alt 85 11 275 26 937 497 363 323 219 2 327 . . . 

Det Kongelige Teater i alt 5 814 3 843 53 15 34 10 478 428 

Skuespil . . . 384 . . . 14 5 14 5 114 89 

Opera . . . 186 . . . 14 2 9 2 209 201 

Ballet . . . 221 . . . 24 7 10 2 120 105 

Andet . . . 23 . . . 1 1 1 1 35 33 

Landsdelsscenerne i alt 18 1 874 5 746 66 34 65 33 628 531 

Københavns Teater 5 767 2 940 17 13 16 12 373 312 

Landsdelsscenerne i provinsen 13 1 107 2 806 49 21 49 21 255 219 

Øvrige statsstøt. teatre i alt 62 8 587 17 348 378 314 224 176 1 221 . . . 

Den Jyske Opera og 

Det Danske Teater 3 451 1 964 11 5 11 5 195 . . . 

Små storbyteatre 20 2 324 2 936 74 55 62 48 286 . . . 

Egnsteatre 29 2 352 11 329 138 115 74 54 431 . . . 

Det Rejsende Børneteater 

og Opsøgende Teater 3 1 440 371 50 45 16 14 114 . . . 

Støtte ydet af Kunstrådet 7 2 020 748 105 94 61 55 195 . . . 

Ikke statsstøttede teatre i alt . . . 3 516 . . . 148 . . . . . . . . . 637 . . . 

Ballet og dans . . . 373 . . . 5 . . . . . . . . . 150 . . . 

Performance . . . 31 . . . 4 . . . . . . . . . 3 . . . 

Opera . . . 40 . . . 4 . . . . . . . . . 7 . . . 

Operette og musical . . . 129 . . . 2 . . . . . . . . . 93 . . . 

Skuespil . . . 505 . . . 20 . . . . . . . . . 147 . . . 

Børneteater . . . 2 162 . . . 98 . . . . . . . . . 180 . . . 

Revy og cabaret . . . 210 . . . 10 . . . . . . . . . 49 . . . 

Andet . . . 66 . . . 5 . . . . . . . . . 8 . . . 

Anm.: Teatrenes virksomhed er ekskl. gæstespil. Opgørelsen vedrører sæsonen, der går fra 1. juli til 30. juni. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/teat1, teat2 og teat3 

antal 

tusinde 


Tabel 111 

Ungdoms-, idræts- og friluftsorganisationer 

Antal medlemmer 

2006 2007 

tusinde 

Børne- og ungdomsorganisationer i alt 1 91 88 

Det Danske Spejderkorps 26 25 

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF 27 26 

De grønne pigespejdere 6 6 

KFUM-spejderne i Danmark 26 25 

Danske Baptisters Spejderkorps 1 1 

DUI - LEG og VIRKE 5 5 

Idrættens hovedorganisationer 2 

Dansk Idræts-Forbund 1 633 1 630 

Badminton 112 104 

Fodbold (DBU) 297 305 

Golf 133 142 

Gymnastik 133 126 

Håndbold 130 123 

Ridning 76 78 

Sejlsport 57 58 

Svømning 126 127 

Tennis 66 62 

Øvrige forbund 503 505 

Danske Gymnastik & Idræts Foreninger 1 582 . . . 

Badminton 157 . . . 

De danske Skytteforeninger 142 . . . 

Fodbold 263 . . . 

Gymnastik 311 . . . 

Håndbold 126 . . . 

Svømning 159 . . . 

Tennis 49 . . . 

Øvrige idrætsgrene 318 . . . 

Børnefamilier og handicapidræt mv. 30 . . . 

Efterskoler, ungdomsskoler mv. 27 . . . 

Dansk Firmaidrætsforbund 327 329 

Badminton 22 22 

Fodbold 41 38 

Håndbold 4 4 

Bowling 29 29 

Motionscenter 48 48 

Motionsgymnastik 10 11 

Motionsløb 21 23 

Øvrige idrætsgrene 152 154 

Friluftsorganisationer i øvrigt 

Dansk Camping Union 217 165 

Dansk Cyklist Forbund 19 18 

Danmarks Naturfredningsforening 140 140 

Danmarks Jægerforbund 93 93 

Det Danske Haveselskab 50 47 

1 Omfatter medlemmer af de uniformerede korps tilsluttet Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd. 2 DIF omfatter 

kun aktive medlemmer; de andre organisationer omfatter også passive medlemmer. Hvis en person samtidig dyrker flere 

idrætsgrene, vil den pågældende normalt blive talt med flere gange 

Kilde: Organisationerne. 



Tabel 112 

Danske Spil 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Spilleindtægter i alt 1 9 866 10 591 11 179 

Sportsspil 1 801 2 064 2 128 

Tips 218 197 181 

Oddset 2 1 546 1 867 1 947 

Måltips/Måljagt 37 • • 

Talspil 4 766 4 995 5 040 

Lotto 3 3 037 3 997 4 075 

Viking Lotto 715 • • 

Bingo • 19 116 

Joker 702 665 560 

Boxen 40 41 37 

Trackside 57 67 67 

Keno 215 206 184 

Skrabespil 839 803 941 

Quick 344 803 911 

Andre skrabespil 495 • 29 

Dantoto (tidligere Hestespil) 469 538 636 

Automatspil og andre indtægter 1 991 2 191 2 434 

Udgifter i alt 4 8 072 10 560 11 149 

Heraf til: 

Præmier 4 088 6 294 6 810 

Drift mv. 1 313 1 403 1 437 

Statsafgifter 1 072 1 243 1 283 

Restbeløb fordelt til formål vedrørende: 

Idræt 627 635 634 5 

Kultur 271 275 275 

Almennyttige og sociale foreninger 226 227 227 

Ungdoms- og oplysningsarbejde 203 205 205 

Andet 272 278 278 

Anm.: Jf. Lov om visse spil, lotterier og væddemål (tipsloven) samlet i lovbekendtgørelse nr. 438 af 26. juni 1998. For 

perioden før den nye tipslovs ikrafttræden er det tidligere lovbestemte tilskud fordelt på restbeløbet. 

1 Inkl. beløb henlagt til fonde og til finanslovsreserve. 2 Fra 2006 også Måltips/Måljagt. 3 Fra 2006 også Viking Lotto. 

4 Udgifter i alt omfatter kun Danske Spil og ikke hele koncernen. 5 Heraf 270 mio. kr. til Danmarks Idræts-Forbund, 246 

mio. kr. til De Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, 37 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund. 

Kilde: Danske Spil A/S (Årsberetningen). 



Tabel 113 

Tilskuertal til udvalgte sportsgrene 

Sæson 2005/2006 Sæson 2006/2007 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuere Kampe Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

Tilskuergennemsnit 

pr. kamp 

pct. udvikling 

2005/2006 

til 2006/2007 

Fodbold 

Sasliagen – herrer 1 574 217 198 7 951 1 605 459 198 8 108 2,0 

Viasat div. – herrer 283 894 240 1 183 401 909 240 1 675 41,6 

2. division – herrer 146 418 182 804 145 545 182 800 -0,5 

Håndbold 

Håndboldliga – herrer 221 975 190 1 168 227 682 191 1 192 2,1 

1. division– herrer 64 026 195 328 70 115 186 377 14,9 

Håndboldliga – damer 216 016 141 1 532 204 978 141 1 454 -5,1 

1. division – damer 30 850 196 157 37 472 186 202 28,7 

Ishockey 

Al-Bank ligaen – herrer 239 165 160 1 495 310 667 225 1 381 -7,6 

Play-off og slutspil – herrer 85 789 42 2 043 68 172 39 1 748 -14,4 

Sæsonen totalt 1 herrer 324 954 202 1 609 378 839 264 1 435 -10,8 

Badminton 2 

Denmark Open (Århus) 5 405 . . . . . . 5 243 . . . . . . . . . 

Copenhagen Masters (København) 4 542 . . . . . . 5 593 . . . . . . . . . 

DM (Aalborg) 2 362 . . . . . . 2 778 . . . . . . . . . 

Hold-finalen (Guldmatchen - Kbh.) 1 498 . . . . . . 1 936 . . . . . . . . . 

Basketball 

Basketligaen – herrer 44 569 131 340 54 698 152 360 5,9 

Anm.: Der opgøres ikke tal over sportsgrene, hvor tilskuerinteressen enten er for lille eller for afhængig af enkelte arrangementer, fx volleyball, tennis, damefodbold og 

damebasketball. 

1 Pokalkampe er ikke inkluderet. 2 Kun større turneringer, både dame- og herrebadminton. 

Kilde: Dansk Boldspil-Union, Dansk Håndbold Forbund, Danmarks Ishockey Union, Danmarks Badminton Forbund, Danmarks Basketball-Forbund. 



Tabel 114 Offentlige driftsudgifter til de enkelte kulturområder. 2006 

Skabende og 

udøvende virksomhed 

Støtte til Musik Teater Film Bibliokunstnere 

1 teker 

Bevaring og formidling 

af kulturarven 

Arkiver 

mv. 

Videregående 

uddan- 

Øvrige 

kulturelle 

Museer nelser udgifter 2 

Kultur 

i alt 

Udgifter i alt 654 531 1 003 418 2 901 144 1.027 840 854 8 373 

Stat. 654 212 653 416 656 144 670 840 384 4 629 

Amter . . . 63 219 - - . . . 108 . . . 32 423 

Kommuner . . . 256 130 2 2 245 . . . 249 . . . 438 3 321 

mio. kr. 

kr. pr. indbygger 

Udgifter i alt 120 98 185 77 535 27 189 155 157 1 543 

Stat 120 39 120 77 121 27 123 155 71 853 

Amter . . . 12 40 - - . . . 20 . . . 6 78 

Kommuner 

. . . 

47 24 0 414 

. . . 

46 

. . . 

81 612 

Anm.: Driftsudgifter omfatter bruttodriftsudgifter fratrukket evt. indtægter og statsrefusion. 

1 Herunder forfattere mv. 2 Omfatter statsregnskabets konto 21.11 ekskl. 21.11.71-79, 21.81 (Radio og TV) og Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne til 

almene kulturelle formål. De kommunale udgifter omfatter konto 3.64 (andre kulturelle opgaver) i de kommunale regnskaber. 

Kilde: Statsregnskabet og de kommunale regnskaber. 



Arbejdsmarked og løn 


1. Det danske arbejdsmarked 

Figur 1 

Erhvervsfrekvens for 

16-64-årige 

90 

85 

80 

75 

70 

Pct. 

81 85 89 93 97 01 05 

Mænd 

Kvinder 

Se tabel 125. 

I alt 

Mænds og kvinders erhvervsdeltagelse – forskellen mindskes 

Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den 

internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede 

og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) og personer uden for 

arbejdsstyrken. Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 

1981 og frem til 2007, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Den erhvervsaktive 

del af befolkningen (16-64-årige) er steget 9,2 pct. for mænd og 8,7 

pct. for kvinder som følge af den generelle befolkningsudvikling. Selve arbejdsstyrken 

er i samme periode steget 1,5 pct. for mænd og 14,1 pct. for kvinder. Andelen 

af erhvervsaktive kvinder er med andre ord generelt steget, mens andelen af 

erhvervsaktive mænd generelt er faldet. 

Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980’erne, mens mændenes erhvervsfrekvens 

faldt. I 1990’erne – hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur 

– var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det 

meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, 

mens faldet i mændenes erhvervsfrekvens er fortsat. Erhvervsfrekvensen er den 

andel, som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning. 

Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet 

Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra 

108.000 til 339.000 i perioden 1981-2007. Det er især antallet af indvandrere og 

efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen 

36.000 for 16-64-årige, mens antallet var 225.000 i 2007. 

Figur 2 

Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere. 2007 

90 

Pct. 

Mænd 

Kvinder 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Indvandrere fra 

vestlige lande 

Se tabel 125. 

Indvandrere fra 

ikke-vestlige lande 

Efterkommere 

fra vestlige lande 

Efterkommere fra Personer af dansk 

ikke-vestlige lande oprindelse 

Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 113


Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af 

dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har den laveste erhvervsfrekvens 

på 59,6 pct. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens 

relativ stor. 

Efterkommerne fra ikke-vestlige lande har højere erhvervsfrekvens (68,6 pct.) end 

indvandrerne. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder 

mindre end indvandrernes. Gruppen af efterkommere i de erhvervsaktive aldre 

er endnu forholdsvis lille, og derfor bør tallene tolkes med forsigtighed. Desuden 

er de fleste efterkommere i de erhvervsaktive aldre mellem 16 og 30 år, hvilket 

betyder, at mange er under uddannelse og dermed ikke erhvervsaktive. 

2. Pendling 

Længere pendlingsafstand 

Danskerne rejste i gennemsnit 17,6 km hver vej mellem hjem og arbejde i 2006. 

Det er 0,1 km længere end i 2005 og 0,5 km længere end i 2003. Mænd arbejder i 

gennemsnit 20,7 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 14,3 km til arbejde. 

Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 

6,4 km, hvilket er lidt mindre end i 2003, hvor den var 6,6 km. Pendlingsafstanden 

beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i 

opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. 

Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, 

men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. 

Københavnere pendler kortest – vest- og sydsjællandere længst 

Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 24,9 

km. Foruden beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har også beskæftigede 

med bopæl i Østsjælland og på Bornholm en gennemsnitlig pendlingsafstand på 

over 20 km. Beskæftigede med bopæl i Københavns by og Københavns omegn 

pendler derimod kun henholdsvis 12,0 km og 12,1 km til arbejde. 

Figur 3 

Pendlingsafstand. 2006 

25 

Km 

20 

Mænd 

Kvinder 

15 

10 

5 

0 

Transport, 

post og tele 

Bygge og 

anlæg 

Industri 

Landbrug, 

fiskeri, 

råstofudvinding 

Finansiering 

og 

forretningsservice 

Energiog 

vandforsyning 

Handel, Offentlige 

hotel og og personlige 

tjene- 

restauration 

ster 

Anm.: Pendlingsafstand er den korteste vejafstand fra bopæl til arbejde for beskæftigede, der ikke bor og arbejder på 

samme adresse. 

114 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008


Væsentlige brancheforskelle 

Der er væsentlig forskel på, hvor langt man pendler, alt afhængig af hvilken branche 

man arbejder indenfor. Beskæftigede inden for transport, post og tele pendler 

22,7 km i gennemsnit fulgt af bygge og anlæg med 22,1 km og landbrug, fiskeri og 

råstofudvinding med 21,3 km. Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand på 

15,9 km har beskæftigede inden for offentlige og personlige tjenester. Det er også 

her den største kønsforskel på pendlingsafstandene findes. De beskæftigede mænd 

i offentlige og personlige tjenester skal i gennemsnit rejse 8,2 km længere end kvinderne 

for at komme på arbejde. Den mindste forskel findes inden for energiog 

vandforsyning, hvor mændene i gennemsnit kun pendler 0,9 km længere end 

kvinderne. 

3. Løn og timefortjeneste 

Mænd ansat i finansverdenen tjener mest 

Uanset hvilken branche kvinder er ansat i, tjener de mindre end mændene i samme 

branche. Forskellen er størst i finansiering og forretningsservice, hvor kvinders 

løn var 22,5 pct. under mændenes, og mindst i bygge og anlæg med 10,5 pct. Dog 

skal man være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, hvad angår fordelingen 

på køn. Der er store forskelle på, hvilke job hhv. mænd og kvinder har 

inden for de forskellige brancher. Der er således generelt flere mænd end kvinder i 

lederjob. Lønstatistikken belyser bl.a., hvad den enkelte lønmodtager samlet set 

får ud af at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren pr. arbejdet time. 

Figur 4 

Timefortjeneste for privatansatte. 2006 

350 

Kr. 

300 

Mænd 

Kvinder 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Energi- og 

vandforsyning 

Finansiering 

og 


Offentlige og 

personlige 

tjenester 

Industri 

Handel, hotel 

og 

restauration 

Transport, 

post og tele 

Bygge og 

anlæg 

Se tabel 128. 



Figur 5 

Lønindeks og 

forbrugerprisindeks 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Indeks, 1980=100 

80 85 90 95 00 05 

Lønindeks 

for industrien 

Forbrugerprisindeks 

Reallønnen er steget i de sidste 20 år 

I perioden frem til sidst i 1980'erne fulgtes lønudvikling og prisudvikling stort set 

ad. Reallønnen var med andre ord stort set uændret i perioden. Fra slutningen af 

1980'erne og frem til i dag har lønnen udviklet sig hurtigere end priserne. Denne 

periode har dermed været præget af en relativ stor stigning i reallønnen. Dette 

betyder ikke nødvendigvis, at lønmodtagergrupperne hver for sig har haft en så 

kraftigt stigende realløn. I samme periode har arbejdsmarkedet ændret struktur, 

så der i dag er relativt flere højtuddannede end for 20 år siden, hvilket påvirker det 

gennemsnitlige lønniveau og dermed reallønnen i opadgående retning. 

4. Ledighed og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 

Tre perioder hvor ledigheden topper 

Figur 6 viser både den samlede ledighed omregnet til fuldtidsledige og fuldtidsledigheden 

for personer, der har været ledige i mere end 80 pct. af året (langtidsledige). 

Ser man på udviklingen i ledigheden fra 1981 til 2007, er der tale om en 

kurve med tre markante toppe. Toppene ligger i 1983, i 1993 og i 2004. Samtidig 

har perioderne mellem de tre toppe, inklusive de seneste to år, været præget af 

beskæftigelsesmæssige opsving. 

Fald i ledigheden i perioden 1994-2002 

Faldet i ledigheden fra 1994 til 2002 var drastisk, idet der var tale om mere end en 

halvering fra 343.000 fuldtidsledige i 1994 til knap 145.000 i 2002. For de langtidsledige 

faldt antallet til ca. en femtedel, fra 150.000 fuldtidsledige i 1994 til 

31.000 i 2002. 

Nuværende ledighedsniveau er det laveste i 33 år 

Fra 2002 til 2004 steg antallet af fuldtidsledige kortvarigt fra 145.000 til 176.000. 

Efterfølgende er ledigheden igen faldet markant, således at ledigheden næsten er 

halveret siden 2004. De sidste tre år er ledigheden således faldet med 82.000 til 

94.000. De 94.000 fuldtidsledige i 2007 svarer samtidig til det laveste ledighedsniveau 

siden 1974. 

Figur 6 

Ledige 

Ledige med en 

ledighedsgrad 

over 0,8 

Ledighed og langtidsledighed 

400.000 

Fuldtidsledige 

350.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Se tabel 140-145. 



Arbejdsmarkedets udkant 

Figur 7 belyser udviklingen i antallet af deltagere i udkanten af arbejdsmarkedet 

omregnet til fuld tid (fuldtidsdeltagere). Denne gruppe består af ledige, deltagere 

i støttet beskæftigelse med løn og deltagere, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken 

(støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger, orlov fra 

ledighed mv.) 

Udviklingen i antallet af personer i arbejdsmarkedets udkant 

Antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedets udkant faldt jævnt fra 358.000 i 

1996 til 250.000 i 2001. Det skyldtes overvejende et kraftigt fald i antallet af fuldtidsledige, 

mens antallet i støttet beskæftigelse med løn eller midlertidigt uden for 

arbejdsstyrken var nogenlunde konstant. Fra 2001 til 2004 steg antallet af fuldtidsdeltagere 

i arbejdsmarkedets udkant med 41.000 til 291.000. Siden 2004 er 

udviklingen vendt igen, hvorefter den samlede udkant er faldet med 55.000 til et 

foreløbigt minimum på 236.000 fuldtidsdeltagere i 2006. Fra 2004 til 2006 er 

ledigheden faldet med 52.000, mens personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken 

er faldet med 8.000. og personer i støttet beskæftigelse er steget med 5.000 

fuldtidsdeltagere. 

Figur 7 

Midlertidigt uden for 


Støttet beskæftigelse 

med løn 

Ledige 

Arbejdsmarkedets udkant 

Fuldtidsdeltagere 

450.000 

400.000 

350.000 

300.000 

250.000 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

5. Efterløn og overgangsydelse 

Faldet i antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedets udkant fra 1995 til 2000 

modsvaredes til dels af en mindre stigning i antallet af fuldtidsdeltagere, der har 

trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken for at gå på efterløn eller overgangsydelse. 

Antallet af fuldtidsdeltagere på efterløn steg i hele perioden, mens antallet af fuldtidsdeltagere 

på overgangsydelse var kraftigt stigende indtil 1996, hvorefter det 

faldt, fordi al tilgang til ordningen ophørte. Det føromtalte kraftige fald i antallet 

af langtidsledige i slutningen af 90’erne hænger nøje sammen med, at de langtidsledige 

i denne periode i stor stil valgte at forlade arbejdsmarkedet for i stedet at 

overgå til overgangsydelse. 

Antallet af personer på efterløn har været støt stigende fra 1995 til 2004. Antallet 

af fuldtidsdeltagere på efterløn steg lidt fra 2003 til 2004, på trods af nedsættelsen 



af pensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli 1939. Siden 2004 

har ændringen af pensionsalderen dog medført pæne fald i antallet af efterlønsmodtagere, 

således er antallet faldet med mere end 36.000 fuldtidsdeltagere fra 

2004 til 2006. Den sidste person på overgangsydelse forlod ordningen ved udgangen 

af 2006. 

Figur 8 

Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 

200.000 

Fuldtidsdeltagere 

150.000 

Overgangsydelse 

Efterløn 

100.000 

50.000 

0 

Se tabel 147. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

6. Præsterede arbejdstimer 

Antallet af præsterede arbejdstimer for beskæftigede steg med 2,2 pct. fra 2005 til 

2006. I samme periode steg antallet af beskæftigede med 1,5 pct. En beskæftiget 

arbejdede altså i gennemsnit flere timer i 2006 end i 2005. 

Det var især de fuldtidsbeskæftigede, defineret som dem, der arbejder mindst 27 

timer om ugen, som bidrog til den samlede stigning i de præsterede timer, idet de 

fuldtidsbeskæftigede udgør 80 pct. af de beskæftigede, men samtidig bidrog med 

90 pct. af stigningen i de præsterede timer fra 2005 til 2006. 

Figur 9 

Præsterede timer og gnsntl. beskæftigelse 

2.500.000 

Præsteret tid 

(1.000 timer), mænd 

Præsteret tid 

(1.000 timer), kvinder 

Gns. antal 

beskæftigede mænd 

Gns. antal 

beskæftigede kvinder 

2.250.000 

2.000.000 

1.750.000 

1.500.000 

1.250.000 

1.000.000 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 



Det var især fuldtidsbeskæftigede mænd, som arbejdede mere i 2006. Antallet af 

præsterede arbejdstimer steg således med 2,7 pct. for fuldtidsbeskæftigede mænd 

fra 2005 til 2006. For kvinder var den tilsvarende stigning 1,7 pct. En årsag til, at 

mænds arbejdstimer stiger mest, er bl.a. de gode konjunkturer indenfor branchen 

bygge og anlæg, der i overvejende grad beskæftiger mænd. 

Figur 10 

Præsterede timer og beskæftigelse 

115 

Indeks, 1996=100 

Præsteret tid, kvinder 

112 

Gnsntl. beskæftigelse, 

kvinder 

Præsteret tid, mænd 

109 

106 

Gnsntl. beskæftigede, 

mænd 

103 

100 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

I et længere perspektiv er det kvinderne, der har bidraget til den største stigning i 

antallet af præsterede arbejdstimer. I perioden 1997 til 2006 steg antallet af præsterede 

arbejdstimer for kvinder med 10,8 pct., mens mændenes arbejdstimer i 

samme periode steg med 5,7 pct. Stigningen har i høj grad været båret af en beskæftigelsesstigning 

på 7,7 pct. for kvinder, mens den tilsvarende beskæftigelsesstigning 

for mænd kun var på 2,0 pct. 

I 2006 var 23,6 pct. af kvinderne og 16,6 pct. af mændene deltidsbeskæftigede. I 

1997 var de tilsvarende andele 26,0 pct. for kvinderne og 15,4 pct. for mændene. 

7. Anciennitet 

Anciennitet på arbejdsmarkedet 

Arbejdskraftundersøgelsen for 2007 viser, at de 15-66-årige beskæftigedes anciennitet 

i deres nuværende job varierer, ikke bare mellem kønnene, men også mellem 

landsdelene og i forhold til, om man er offentlig eller privat ansat. 

Den gennemsnitlige anciennitet i det nuværende job er 8,3 år, med en mindre 

forskel mellem mænd og kvinder, idet ancienniteten er henholdsvis 8,6 år for 

mænd og 7,8 år for kvinder. De beskæftigede i Region Hovedstaden har den laveste 

anciennitet i deres nuværende job med 7,9 år, mens de beskæftigede i Region 

Nordjylland med 8,8 år har den højeste anciennitet. 



Figur 11 

Anciennitet i nuværende job. 2007 

10 

Års anciennitet 

9 

8 

7 

Mænd 

6 

5 

Kvinder 

4 

3 

2 

1 

0 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

Hvis man ser på den offentlige og den private sektor, er forskellen næsten lige så 

stor som mellem kønnene og mellem landsdelene. Beskæftigede i det offentlige 

har i gennemsnit 8,9 års anciennitet, mens beskæftigede i det private har 8,1 års 

anciennitet i gennemsnit. 

I den offentlige sektor er de regionale forskelle i anciennitet fra 8,4 år i Region 

Hovedstaden til 9,6 år i Region Nordjylland. I Region Sjælland og Midtjylland har 

de beskæftigede i gennemsnit 9,0 års anciennitet, mens det er 9,4 år i Region Syddanmark. 

I den private sektor er de regionale forskelle i anciennitet fra 7,7 år i Region Hovedstaden 

til 8,5 år i Region Nordjylland. I Region Midtjylland har de beskæftigede 

i gennemsnit 8,0 års anciennitet, mens det er 8,2 år i Region Syddanmark og 

8,3 år i Region Sjælland. 

8. Fravær 

Kvinder har mere sygefravær end mænd 

I gennemsnit er de ansatte i den statslige sektor fraværende 8,3 dage om året på 

grund af egen sygdom, mens det tilsvarende tal for de kommunalt ansatte er 12,5 

dage. I begge sektorer har kvinderne omkring 50 pct. større sygefravær end mændene. 

Statistikken over lønmodtageres fravær er en ny statistik, som er udviklet i etaper. 

Der opgøres bl.a. fraværsprocent og fraværsdagsværk per fuldtidsansat for fraværsårsagerne: 

egen sygdom, barns sygdom, arbejdsskade og barsel. I december 

2005 blev tal for den statslige sektor offentliggjort. Året efter fulgte også den 

kommunale sektor, og i december 2007 blev tal for fraværet i 2006 offentliggjort 

for både den statslige, kommunale og private sektor. 



Figur 12 

Fravær på grund af egen sygdom. 2006 

14 

Dage 

12 

I alt 

Mænd 

Kvinder 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Se tabel 126. 

Den statslige sektor 

Den kommunale sektor 

9. Et europæisk perspektiv 

Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU 

Med 77,4 pct. af befolkningen i alderen 15-64 år i beskæftigelse har Danmark den 

højeste beskæftigelsesfrekvens i EU ifølge arbejdskraftundersøgelsen. 

I 2006 var dette pænt over gennemsnittet på 64,5 pct. for de 27 nuværende EUlande 

(efter udvidelsen med Rumænien og Bulgarien i 2007). Danmark ligger 

flere procentpoint højere end Holland og Sverige, der har beskæftigelsesfrekvenser 

på henholdsvis 73,7 og 73,1 pct. 

Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er den højeste i EU for både mænd og kvinder, 

med 81,2 pct. for mænd og 73,4 pct. for kvinder. 

Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden 2004. 

Til gengæld er det første gang siden 1999, at Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens 

for mænd i EU. 

Figur 13 

Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. 2006 

80 

Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

Holland 

Sverige 


Østrig 

Cypern 

Finland 

Irland 

Estland 

Portugal 

Tyskland 

Slovenien 

Letland 

Tjekkiet 

Spanien 

EU27 

Frankrig 

Litauen 

Luxembourg 

Belgien 

Grækenland 

Slovakiet 

Rumænien 

Bulgarien 

Italien 

Ungarn 

Malta 

Polen 




Deltidsbeskæftigelse i EU 

I Danmark udgjorde deltidsbeskæftigelsen i 2006 23 pct. af den samlede beskæftigelse 

for aldersgruppen 15-64 år. Dette er noget højere end gennemsnittet på 17,5 

pct. for de 27 EU-lande. I arbejdskraftundersøgelsen er der ikke nogen fast definition 

af fuldtids- og deltidsarbejde. Deltidsarbejde er således beskæftigelse på mindre 

end normal tid i det enkelte medlemsland. 

EU-gennemsnittet på 17,5 pct. dækker over meget store forskelle mellem medlemslandene. 

I Holland, Tyskland, Storbritannien og Sverige er deltidsbeskæftigelsen 

højere end i Danmark. 

Holland har med 45 pct. den højeste andel deltidsbeskæftigede i EU, mens Bulgarien 

med 1,8 pct. har den laveste andel deltidsbeskæftigede. 

Danmark har en højere andel deltidsbeskæftigede mænd end de øvrige EU-lande, 

undtagen Holland. For kvinderne ligger Danmark knap så højt i forhold til de øvrige 

EU-lande. Således har både Holland, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Østrig, 

Sverige og Luxemburg en højere andel deltidsbeskæftigede kvinder end Danmark. 

Figur 14 

Deltidsbeskæftigelse i EU27. 2006 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

Holland 

Tyskland 


Sverige 

Danmark 

Belgien 

Østrig 

EU27 

Luxembourg 

Frankrig 

Finland 

Italien 

Spanien 

Malta 

Litauen 

Polen 

Rumænien 

Portugal 

Slovenien 

Estland 

Cypern 

Letland 

Grækenland 

Tjekkiet 

Ungarn 

Slovakiet 

Bulgarien 

Anm.: Oplysninger er ikke tilgængelige for Irland. 


Tilbagetrækningsalder 

Tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor folk i arbejdsstyrken endegyldigt beslutter 

sig for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, dvs. det er den alder, hvor 

de forlader arbejdsstyrken. Det vil sige, at en ændring i tilbagetrækningsalderen vil 

have en meget stor indflydelse på, hvor stor en arbejdsstyrke, der er til rådighed. 

Tilbagetrækningsalderen i Danmark er ganske tæt på gennemsnittet for de 27 EUlande. 

I Danmark var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 61,9 år i 2006, nøjagtig 

ligesom i Tyskland. 



Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for EU-landene er 61,2 år. Rumænien 

har den højeste tilbagetrækningsalder i EU på 64,3 år foran Bulgarien og Irland, 

der har en tilbagetrækningsalder på 64,1 år. 

Tilbagetrækningsalderen for danske mænd er 62,5 år og 61,3 år for danske kvinder. 

Sverige har den højeste tilbagetrækningsalder for mænd med 64,2 år, mens 

Irland har den højeste tilbagetrækningsalder for kvinder med 64,7 år. 

Figur 15 

70 

År 

Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet i EU27. 2006 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Rumænien 

Bulgarien 

Irland 

Sverige 


Letland 

Estland 

Finland 

Holland 

Spanien 

Danmark 

Tyskland 

EU27 

Grækenland 

Østrig 

Tjekkiet 

Italien 

Litauen 

Slovenien 

Frankrig 

Malta 

Anm.: Oplysninger er ikke tilgængelige for Belgien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal og Slovakiet. 



Tabel 115 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1834 1840 1845 1855 1860 1870 1880 1890 1901 

tusinde personer 

Befolkningen i alt 1 224 1 283 1 350 1 500 1 601 1 785 1 969 2 172 2 450 

Landbrug 704 720 744 816 853 934 1 006 997 1 015 

Fiskeri og søfart 34 35 37 40 45 47 54 59 73 

Håndværk og industri 261 302 334 389 423 460 511 606 721 

Handel og omsætning 51 56 60 78 95 121 152 214 277 

Immateriel virksomhed 81 82 83 86 92 106 132 159 194 

Formue 48 48 52 58 58 69 81 92 113 

Understøttelse 45 41 40 33 35 48 33 45 56 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug 58 56 55 54 53 52 51 46 41 

Fiskeri og søfart 3 3 3 3 3 3 3 3 3 

Håndværk og industri 21 24 25 26 26 26 26 28 29 


Immateriel virksomhed 7 6 6 6 6 6 7 7 8 

Formue 4 4 4 4 4 4 4 4 5 

Understøttelse 3 3 3 2 2 3 2 2 2 

Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i 1890. Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i 

huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, 

der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

pct. 

Tabel 116 

Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne 

1901 1906 1911 1930 1940 1950 1960 1965 1970 


Befolkningen i alt 2 450 2 589 2 757 3 551 3 844 4 281 4 585 4 768 4 938 

Landbrug mv. 975 999 1 041 1 127 1 066 1 012 861 703 495 

Industri 721 737 788 1 091 1 285 1 492 1 674 1 776 1 758 


Transportvirksomhed 126 138 162 236 249 306 335 331 330 

Administration og liberale erhverv 118 135 141 223 268 363 480 605 770 

Uoplyst branche 53 68 73 86 73 63 31 43 69 

Pension, formue, understøttelse 219 220 241 367 418 487 574 649 834 

Befolkningen i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 

Landbrug mv. 40 39 38 32 28 24 19 15 10 

Industri 29 28 29 31 33 35 37 37 36 


Transportvirksomhed 5 5 6 7 7 7 7 7 7 

Administration og liberale erhverv 5 5 5 6 7 8 10 13 16 

Uoplyst branche 2 3 3 2 2 1 1 1 1 

Pension, formue, understøttelse 9 8 9 10 11 11 13 14 17 

Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervsgruppering 

som ved tællingen i 1950. 1901-1911 er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. 

Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark 1901-76. 

pct. 


Tabel 117 

Beskæftigede personer fordelt efter erhverv 

1981 1990 2000 2007 


I alt 2 552 2 674 2 759 2 822 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 200 157 108 88 

Industri 481 504 464 396 

Energi- og vandforsyning 16 19 16 14 

Bygge og anlæg 180 167 168 191 

Handel, hotel og restauration 436 461 503 523 

Transport, post og tele 179 182 183 175 

Finansiering og forretningsservice 176 282 344 424 

Offentlige og personlige tjenester 871 886 962 998 

Uoplyst aktivitet 12 15 11 11 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras9 og rasb1 

Tabel 118 Beskæftigede fordelt efter køn, branche og socioøkonomisk status. 2007 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

Topledere 

Højeste 

niveau 

Lønmodtagere 

Andre 

Uden 

nærm. 

ang. 

Mellemniveau 

Grundniveau 

Lønmodtagere 

i alt 

Beskæftigede 

i alt 


Mænd og kvinder i alt 188,0 7,2 70,5 342,7 462,3 1 031,0 232,1 487,8 2 626,4 2 821,6 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 38,1 3,0 0,2 0,9 1,2 12,3 1,7 31,1 47,3 88,4 

Industri 9,1 0,4 14,1 27,4 50,8 205,8 29,5 59,2 386,7 396,3 

Energi- og vandforsyning 0,7 0,0 0,3 1,9 3,2 4,7 1,2 2,3 13,6 14,3 

Bygge og anlæg 20,2 0,5 4,5 3,4 8,4 104,5 19,0 30,9 170,6 191,4 

Handel, hotel- og restauration 39,2 1,7 16,4 10,6 58,8 202,9 49,8 144,1 482,5 523,4 

Transport, post og tele 9,7 0,3 2,7 6,3 25,3 76,4 13,3 40,6 164,6 174,6 

Finansiering og forretningsservice 34,5 0,8 9,7 66,8 83,9 79,6 51,7 97,0 388,6 423,9 

Offentlige og personlige tjenester 26,4 0,4 22,8 225,3 230,7 344,7 65,9 82,2 971,6 998,4 

Uoplyst aktivitet 10,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,6 0,8 11,0 

Mænd i alt 140,0 0,7 51,7 179,7 176,1 522,0 135,3 291,3 1 356,1 1 496,9 


Industri 7,3 0,0 12,1 19,6 29,0 146,5 19,2 38,1 264,6 271,9 


Bygge og anlæg 19,5 0,0 4,1 3,0 6,0 96,0 18,4 26,7 154,2 173,7 






Kvinder i alt 48,0 6,5 18,8 163,1 286,2 508,9 96,8 196,4 1 270,2 1 324,7 


Industri 1,8 0,4 2,0 7,8 21,8 59,2 10,4 21,1 122,2 124,3 


Bygge og anlæg 0,7 0,5 0,3 0,5 2,4 8,5 0,6 4,2 16,4 17,6 







Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/rasb1 


Tabel 119 Beskæftigede fordelt efter køn, bopæl og branche. 2007 

Landbrug, 

fiskeri og 


Industri Energi- og 

vandforsyning 

Bygge og 

anlæg 

Handel, 

hotel og 

restauration 

Transport, 

post og 

tele 

Finansiering 

og 


Offentlige 

og 

personlige 

tjenester 

Uoplyst 

aktivitet 

I alt 


Mænd og kvinder i alt 88,4 396,3 14,3 191,4 523,4 174,6 423,9 998,4 11,0 2 821,6 

Region Hovedstaden 6,3 74,3 4,3 45,4 157,3 59,2 182,1 328,5 3,8 861,1 

Region Sjælland 13,3 50,7 2,5 38,1 76,7 26,5 56,2 149,4 1,6 415,1 

Region Syddanmark 27,6 106,2 3,1 42,7 114,7 37,6 69,0 202,0 2,3 605,3 

Region Midtjylland 26,0 116,6 3,1 43,0 121,3 35,7 82,9 217,7 2,3 648,5 

Region Nordjylland 15,3 48,4 1,4 22,2 53,4 15,4 33,7 100,7 1,1 291,6 

Landsdel København by 1,0 22,7 1,3 14,4 61,9 27,3 80,2 145,4 1,6 355,9 

Landsdel Københavns omegn 1,1 22,7 1,3 14,7 49,1 18,6 54,9 92,6 1,0 256,0 

Landsdel Nordsjælland 3,1 26,5 1,5 14,8 42,5 11,9 45,6 82,5 1,2 229,4 

Landsdel Bornholm 1,1 2,4 0,1 1,5 3,8 1,4 1,5 8,0 0,1 19,8 

Landsdel Østsjælland 1,7 13,1 0,6 9,3 25,2 8,4 23,3 42,6 0,4 124,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 11,5 37,6 1,9 28,8 51,5 18,2 32,9 106,9 1,2 290,5 

Landsdel Fyn 10,5 35,4 1,0 17,7 44,2 13,3 29,0 86,5 0,9 238,5 

Landsdel Sydjylland 17,1 70,8 2,1 25,0 70,5 24,4 40,0 115,5 1,3 366,8 

Landsdel Østjylland 12,3 64,9 1,8 27,2 81,4 26,0 60,4 147,6 1,6 423,1 

Landsdel Vestjylland 13,7 51,7 1,2 15,8 40,0 9,7 22,5 70,1 0,7 225,4 

Landsdel Nordjylland 15,3 48,4 1,4 22,2 53,4 15,4 33,7 100,7 1,1 291,6 

Mænd i alt 70,0 271,9 10,8 173,7 288,6 128,4 236,4 310,5 6,5 1 496,9 












Landsdel Fyn 7,5 26,1 0,8 16,1 23,8 10,3 16,2 26,2 0,5 127,5 





Kvinder i alt 18,4 124,3 3,5 17,6 234,7 46,2 187,5 687,9 4,6 1 324,7 












Landsdel Fyn 3,0 9,2 0,2 1,6 20,4 3,0 12,8 60,3 0,4 111,0 







Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/rasb1 


Tabel 120 Befolkningen fordelt efter køn, alder og socioøkonomisk status. 2007 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen 

Løn- Arbejds- I alt 

Pen- 

i alt 

mod- løse 

sionister 

tagere 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbagetrækning 

fra 


Andre 

uden for 



Mænd og kvinder i alt 188,0 7,2 2 626,4 80,3 2 901,9 88,8 138,3 970,5 1 347,5 5 447,1 

I alt 16-66 år 165,3 6,4 2 560,4 80,3 2 812,4 88,7 138,3 306,7 292,1 3 638,3 

Under 16 år 0,0 0,0 34,5 0,0 34,5 0,0 0,0 0,0 1 052,1 1 086,6 

16-19 år 0,3 0,0 152,4 1,8 154,5 2,2 0,0 4,4 93,9 255,0 

20-24 år 2,7 0,0 223,0 6,6 232,3 6,8 0,0 3,9 53,2 296,2 

25-29 år 8,1 0,1 252,2 9,2 269,6 11,9 0,0 4,5 38,2 324,2 

30-34 år 15,2 0,4 305,5 11,2 332,2 14,7 0,0 7,7 23,9 378,6 

35-39 år 20,5 0,6 315,1 10,2 346,5 13,6 0,0 12,1 18,9 391,0 

40-44 år 25,2 0,8 338,7 9,5 374,1 12,4 0,0 19,7 17,0 423,3 

45-49 år 22,8 0,8 294,7 7,2 325,4 9,6 0,0 25,9 12,9 373,8 

50-54 år 21,6 0,9 276,9 6,7 306,3 8,2 0,0 36,1 11,0 361,5 

55-59 år 23,2 1,4 260,3 15,0 299,9 7,2 0,1 48,1 10,8 366,0 

60-64 år 19,7 1,1 125,3 2,9 149,0 2,1 138,2 60,0 11,2 360,5 

65-66 år 6,0 0,3 16,3 0,0 22,6 0,0 0,0 84,4 1,2 108,2 

67 år + 22,7 0,8 31,5 0,0 55,0 0,0 0,0 663,8 3,3 722,1 

Mænd i alt 140,0 0,7 1 356,1 36,2 1 533,2 31,3 58,8 400,1 673,4 2 696,6 

Mænd i alt 16-66 år 121,2 0,7 1 315,0 36,2 1 473,1 31,3 58,8 136,2 134,5 1 833,7 

Under 16 år 0,0 0,0 19,2 0,0 19,2 0,0 0,0 0,0 537,6 556,8 

16-19 år 0,2 0,0 78,2 0,9 79,3 1,1 0,0 2,3 48,2 131,0 

20-24 år 2,1 0,0 116,2 3,0 121,3 2,7 0,0 2,2 24,3 150,4 

25-29 år 6,1 0,0 130,3 4,0 140,4 3,5 0,0 2,5 16,1 162,5 

30-34 år 11,0 0,0 156,7 4,5 172,2 4,0 0,0 4,0 9,7 189,9 

35-39 år 14,7 0,0 161,2 4,3 180,2 4,0 0,0 6,1 8,1 198,4 

40-44 år 17,9 0,1 170,8 4,3 193,1 4,4 0,0 9,6 8,1 215,1 

45-49 år 16,3 0,1 147,0 3,5 166,9 3,8 0,0 12,0 6,4 189,0 

50-54 år 15,6 0,1 138,2 3,4 157,3 3,5 0,0 15,8 5,1 181,7 

55-59 år 17,0 0,1 131,9 6,7 155,7 3,1 0,0 19,9 4,3 183,0 

60-64 år 15,3 0,1 73,8 1,8 91,1 1,1 58,7 25,1 3,7 179,6 

65-66 år 4,9 0,0 10,8 0,0 15,7 0,0 0,0 36,7 0,5 53,0 

67 år + 18,8 0,1 22,0 0,0 40,9 0,0 0,0 263,9 1,4 306,2 

Kvinder i alt 48,0 6,5 1 270,2 44,0 1 368,8 57,5 79,6 570,5 674,1 2 750,4 

Kvinder i alt 16-66 år 44,1 5,8 1 245,4 44,0 1 339,3 57,5 79,6 170,5 157,7 1 804,6 

Under 16 år 0,0 0,0 15,3 0,0 15,4 0,0 0,0 0,0 514,5 529,9 

16-19 år 0,1 0,0 74,2 0,9 75,2 1,1 0,0 2,1 45,6 124,0 

20-24 år 0,5 0,0 106,8 3,6 111,0 4,1 0,0 1,7 28,9 145,7 

25-29 år 2,0 0,1 121,9 5,2 129,2 8,4 0,0 2,0 22,0 161,8 

30-34 år 4,3 0,3 148,8 6,7 160,1 10,7 0,0 3,7 14,2 188,6 

35-39 år 5,8 0,6 154,0 5,9 166,3 9,6 0,0 6,0 10,8 192,6 

40-44 år 7,3 0,7 167,8 5,3 181,1 8,0 0,0 10,1 9,0 208,2 

45-49 år 6,5 0,7 147,7 3,7 158,6 5,8 0,0 13,9 6,5 184,8 

50-54 år 6,0 0,8 138,8 3,4 149,0 4,7 0,0 20,2 5,9 179,8 

55-59 år 6,2 1,2 128,5 8,3 144,2 4,0 0,1 28,1 6,5 183,0 

60-64 år 4,4 1,0 51,4 1,1 57,9 1,0 79,5 34,9 7,6 180,8 

65-66 år 1,1 0,3 5,5 0,0 6,9 0,0 0,0 47,7 0,7 55,3 

67 år + 3,9 0,7 9,5 0,0 14,1 0,0 0,0 400,0 1,9 416,0 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ras207 


Tabel 121 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status. 2007 

Selvstændige 

Medarbejdende 

ægtefæller 

I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen 

Løn- Arbejdsløse 

I alt 

Pen- 

i alt 

modtagere 

sionister 

Midlertidigt 

uden for 


Tilbagetrækning 

fra 


Andre 

uden for 



Mænd og kvinder i alt 188,0 7,2 2 626,4 80,3 2 901,9 88,8 138,3 970,5 1 347,5 5 447,1 

Region Hovedstaden 52,5 1,2 807,3 27,8 888,9 25,0 33,9 275,3 413,6 1 636,7 


Region Syddanmark 40,2 1,9 563,1 14,9 620,2 20,5 32,4 225,7 291,0 1 189,8 

Region Midtjylland 43,2 1,9 603,4 14,5 663,0 21,1 30,6 204,8 308,0 1 227,4 


Mænd i alt 140,0 0,7 1 356,1 36,2 1 533,2 31,3 58,8 400,1 673,4 2 696,6 






Kvinder i alt 48,0 6,5 1 270,2 44,0 1 368,8 57,5 79,6 570,5 674,1 2 750,4 








Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ras207 


Tabel 122 Erhvervspendling for større kommuner. 2007 

Personer med arbejdssted 

i kommunen 

Beskæftigede personer 

med bopæl i kommunen 

Nettoindpendling 


personer 

København 171 811 170 328 342 139 142 731 134 578 277 309 29 080 35 750 64 830 

Århus 93 680 86 190 179 870 80 693 75 638 156 331 12 987 10 552 23 539 

Aalborg 55 958 49 678 105 636 52 338 45 528 97 866 3 620 4 150 7 770 

Odense 50 221 50 154 100 375 48 793 44 389 93 182 1 428 5 765 7 193 

Esbjerg 33 768 28 538 62 306 31 779 27 275 59 054 1 989 1 263 3 252 

Vejle 28 786 26 850 55 636 29 421 25 850 55 271 - 635 1 000 365 

Randers 22 319 21 156 43 475 25 513 21 622 47 135 -3 194 -466 -3 660 

Frederiksberg 17 815 21 036 38 851 25 293 25 505 50 798 -7 478 -4 469 -11 947 

Viborg 29 535 23 456 52 991 26 711 22 146 48 857 2 824 1 310 4 134 

Kolding 27 592 23 595 51 187 24 953 21 811 46 764 2 639 1 784 4 423 

Silkeborg 22 299 19 651 41 950 24 696 21 415 46 111 -2 397 -1 764 -4 161 

Herning 26 005 21 090 47 095 24 545 20 403 44 948 1 460 687 2 147 

Roskilde 20 840 21 477 42 317 22 271 20 989 43 260 -1 431 488 - 943 

Næstved 16 937 17 400 34 337 22 028 19 590 41 618 -5 091 -2 190 -7 281 

Horsens 22 232 19 342 41 574 22 473 19 305 41 778 - 241 37 - 204 

Slagelse 18 957 16 668 35 625 20 305 17 757 38 062 -1 348 -1 089 -2 437 

Sønderborg 19 968 18 199 38 167 20 150 17 514 37 664 - 182 685 503 

Gentofte 18 155 19 889 38 044 17 778 17 679 35 457 377 2 210 2 587 

Holbæk 14 395 15 170 29 565 18 909 16 814 35 723 -4 514 -1 644 -6 158 

Hjørring 16 683 14 773 31 456 18 161 15 258 33 419 -1 478 -485 -1 963 

Guldborgsund 13 856 13 458 27 314 16 210 14 062 30 272 -2 354 -604 -2 958 

Frederikshavn 17 145 14 064 31 209 16 966 14 029 30 995 179 35 214 

Gladsaxe 19 047 16 224 35 271 16 254 15 330 31 584 2 793 894 3 687 

Helsingør 11 618 11 592 23 210 15 591 14 538 30 129 -3 973 -2 946 -6 919 

Aabenraa 16 292 14 133 30 425 16 276 13 743 30 019 16 390 406 

Svendborg 12 615 12 963 25 578 15 155 13 313 28 468 -2 540 -350 -2 890 

Ringkøbing-Skjern 18 888 14 343 33 231 17 616 13 965 31 581 1 272 378 1 650 

Holstebro 16 720 14 936 31 656 16 447 14 054 30 501 273 882 1 155 

Køge 13 904 12 932 26 836 15 507 14 210 29 717 -1 603 -1 278 -2 881 

Haderslev 14 486 11 691 26 177 15 490 12 895 28 385 -1 004 -1 204 -2 208 

Skanderborg 13 135 11 055 24 190 15 919 14 212 30 131 -2 784 -3 157 -5 941 

Rudersdal 15 396 13 010 28 406 13 888 13 019 26 907 1 508 -9 1 499 

Lyngby-Taarbæk 18 813 15 798 34 611 13 363 12 877 26 240 5 450 2 921 8 371 

Faaborg-Midtfyn 12 359 9 950 22 309 13 962 11 759 25 721 -1 603 -1 809 -3 412 

Varde 13 611 10 823 24 434 14 726 12 062 26 788 -1 115 -1 239 -2 354 

Hvidovre 14 381 12 143 26 524 12 993 12 280 25 273 1 388 -137 1 251 

Kalundborg 11 562 10 032 21 594 13 285 11 216 24 501 -1 723 -1 184 -2 907 

Fredericia 15 519 12 328 27 847 13 499 11 593 25 092 2 020 735 2 755 

Lolland 10 295 8 976 19 271 11 484 9 389 20 873 -1 189 -413 -1 602 

Skive 14 415 10 979 25 394 14 004 11 215 25 219 411 -236 175 

Greve 9 232 8 162 17 394 13 144 12 515 25 659 -3 912 -4 353 -8 265 

Ballerup 21 719 17 570 39 289 11 829 11 197 23 026 9 890 6 373 16 263 

Høje-Taastrup 17 663 13 343 31 006 12 990 11 674 24 664 4 673 1 669 6 342 

Vordingborg 9 765 9 226 18 991 11 834 10 307 22 141 -2 069 -1 081 -3 150 

Hillerød 13 217 14 760 27 977 12 594 12 064 24 658 623 2 696 3 319 

Anm.: Kommunerne er opført efter antallet af indbyggere og er alle kommuner med over 25.000 indbyggere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pendab2 


Tabel 123 Ind- og udpendling for større kommuner. 2007 

Indpendlere i procent af 

personer med arbejdssted 

i kommunen 

Udpendlere i procent af 

beskæftigede personer 

med bopæl i kommunen 


København 52,4 48,3 50,3 42,7 34,5 38,7 

Århus 31,3 24,5 28,0 20,2 14,0 17,2 

Aalborg 24,8 20,5 22,8 19,6 13,2 16,6 

Odense 30,2 26,6 28,4 28,1 17,1 22,9 

Esbjerg 22,1 15,9 19,3 17,3 12,0 14,8 

Vejle 33,5 28,8 31,3 35,0 26,1 30,8 

Randers 24,7 21,0 22,9 34,1 22,7 28,9 

Frederiksberg 73,7 71,9 72,7 81,5 76,8 79,1 

Viborg 32,8 23,3 28,6 25,7 18,7 22,5 

Kolding 35,2 27,4 31,6 28,4 21,4 25,1 

Silkeborg 26,6 19,3 23,2 33,8 25,9 30,1 

Herning 28,3 23,5 26,1 24,0 20,9 22,6 

Roskilde 55,7 47,7 51,7 58,6 46,5 52,7 

Næstved 25,5 21,1 23,3 42,7 29,9 36,7 

Horsens 32,4 25,4 29,2 33,2 25,2 29,5 

Slagelse 30,8 21,2 26,3 35,4 26,1 31,1 

Sønderborg 12,4 11,2 11,8 13,2 7,7 10,7 

Gentofte 74,5 72,4 73,4 73,9 69,0 71,4 

Holbæk 32,3 29,3 30,7 48,5 36,2 42,7 

Hjørring 18,5 14,8 16,8 25,1 17,5 21,6 

Guldborgsund 16,9 16,0 16,5 29,0 19,6 24,6 

Frederikshavn 21,7 13,9 18,2 20,9 13,7 17,6 

Gladsaxe 77,5 71,1 74,6 73,6 69,4 71,6 

Helsingør 32,7 25,7 29,2 49,8 40,7 45,4 

Aabenraa 25,7 22,4 24,1 25,6 20,2 23,1 

Svendborg 19,5 18,0 18,7 33,0 20,1 27,0 

Ringkøbing-Skjern 22,3 17,6 20,3 16,7 15,4 16,1 

Holstebro 29,5 26,4 28,0 28,4 21,8 25,3 

Køge 51,1 42,2 46,8 56,2 47,4 52,0 

Haderslev 27,7 20,8 24,6 32,4 28,2 30,5 

Skanderborg 45,3 34,9 40,5 54,8 49,4 52,3 

Rudersdal 73,4 68,9 71,3 70,6 68,9 69,7 

Lyngby-Taarbæk 78,9 72,2 75,8 70,3 65,9 68,1 

Faaborg-Midtfyn 33,9 28,3 31,4 41,5 39,3 40,5 

Varde 25,4 20,0 23,0 31,0 28,2 29,8 

Hvidovre 76,4 65,3 71,3 73,8 65,7 69,9 

Kalundborg 26,0 20,3 23,3 35,6 28,7 32,4 

Fredericia 41,9 31,7 37,4 33,2 27,3 30,5 

Lolland 14,0 13,2 13,7 22,9 17,1 20,3 

Skive 23,5 17,6 21,0 21,3 19,3 20,4 

Greve 61,5 49,9 56,1 73,0 67,3 70,2 

Ballerup 82,4 74,3 78,8 67,7 59,6 63,7 

Høje-Taastrup 76,8 65,8 72,1 68,4 61,0 64,9 

Vordingborg 27,3 22,1 24,8 40,0 30,3 35,5 

Hillerød 60,0 57,0 58,5 58,1 47,4 52,9 

Anm.: Kommunerne er opført efter antallet af indbyggere og er alle kommuner med over 25.000 indbyggere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pendab2 

pct. 


Tabel 124 

Lønmodtagere fordelt efter køn, sektor og arbejdsomfang 

2006 2007 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

personer 

I alt Inkl. uoplyst og udenlandssektoren 1 322 544 1 236 577 1 356 142 1 270 249 

Heltid 1 142 986 1 031 608 1 171 082 1 059 683 

Deltid 179 558 204 969 185 060 210 566 

Privat 1 020 764 606 732 1 055 047 633 745 

Heltid 878 055 465 514 904 039 484 365 

Deltid 142 709 141 218 151 008 149 380 

Den offentlige sektor i alt 301 765 629 815 301 021 636 481 

Heltid 264 917 566 068 266 974 575 300 

Deltid 36 848 63 747 34 047 61 181 

Offentlige selskaber mv. 52 155 31 247 52 012 31 232 

Heltid 48 194 27 931 48 337 28 230 

Deltid 3 961 3 316 3 675 3 002 

Offentlig forvaltning og service i alt 249 610 598 568 249 009 605 249 

Heltid 216 723 538 137 218 637 547 070 

Deltid 32 887 60 431 30 372 58 179 

Stat 95 614 81 496 97 454 84 518 

Heltid 80 724 70 989 84 600 73 461 

Deltid 14 890 10 507 12 854 11 057 

Sociale kasser og fonde 633 1 463 690 1 798 

Heltid 608 1 402 666 1 737 

Deltid 25 61 24 61 

Amter 46 766 145 949 47 102 147 374 

Heltid 42 305 135 867 42 419 137 424 

Deltid 4 461 10 082 4 683 9 950 

Kommuner 106 597 369 660 103 763 371 559 

Heltid 93 086 329 879 90 952 334 448 

Deltid 13 511 39 781 12 811 37 111 

Udlandssektoren 3 5 3 2 

Heltid 2 3 3 1 

Deltid 1 2 0 1 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/rasoff11 


Tabel 125 

16-64-årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning 

2006 2007 

Befolkningen 

Arbejdsstyrken 

Beskæftigede 

Erhvervsfrekvens 

Beskæftigelsesfrekvens 

Befolkningen 


Beskæftigede 



personer pct. personer pct. 

Hele befolkningen 3 520 612 2 755 134 2 647 491 78,3 75,2 3 530 083 2 789 845 2 709 577 79,0 76,8 

Indvandrere fra: 

Vestlige lande 98 932 64 807 61 784 65,5 62,5 105 148 69 697 67 301 66,3 64,0 

Ikke-vestlige lande 196 156 110 441 96 327 56,3 49,1 200 886 119 641 107 270 59,6 53,4 

Bosnien-Hercegovina 14 752 8 755 7 936 59,4 53,8 14 954 9 180 8 583 61,4 57,4 

Irak 16 015 6 542 5 098 40,9 31,8 16 433 7 419 6 075 45,2 37,0 

Iran 10 542 6 082 5 379 57,7 51,0 10 597 6 450 5 879 60,9 55,5 

Jugoslavien (ex.) 10 070 5 984 5 329 59,4 52,9 9 951 6 021 5 502 60,5 55,3 

Libanon 11 289 4 483 3 569 39,7 31,6 11 332 4 859 4 017 42,9 35,5 

Pakistan 9 524 5 258 4 550 55,2 47,8 9 422 5 581 4 840 59,2 51,4 

Somalia 8 459 3 095 2 118 36,6 25,0 8 411 3 905 2 909 46,4 34,6 

Tyrkiet 28 693 18 078 15 371 63,0 53,6 28 719 18 843 16 479 65,6 57,4 

Efterkommere 30 494 20 711 19 584 67,9 64,2 33 434 23 697 22 637 70,9 67,7 

Personer af dansk 

oprindelse 3 195 026 2 559 174 2 469 795 80,1 77,3 3 190 615 2 576 810 2 512 369 80,8 78,7 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ras1f og ras2 

Tabel 126 Fravær på grund af egen sygdom. 2006 



Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt 

fraværsværk pr. fuldtidsansat 

Alder i alt 6,94 10,25 8,31 9,02 13,54 12,49 

- 19 år 5,26 7,54 6,00 6,63 10,17 9,49 

20-24 år 5,92 10,34 7,11 9,21 13,06 12,23 

25-29 år 5,95 9,48 7,42 8,86 15,20 14,01 

30-34 år 5,70 9,10 7,29 8,76 14,92 13,60 

35-39 år 5,93 9,58 7,69 9,05 14,28 13,19 

40-44 år 6,55 10,59 8,37 9,27 13,34 12,53 

45-49 år 6,96 11,14 8,59 8,99 12,69 11,88 

50-54 år 7,30 10,91 8,67 8,87 13,32 12,19 

55-59 år 9,08 11,68 10,10 9,66 13,09 12,13 

60 år + 7,60 8,76 8,03 8,38 11,63 10,47 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fra05 


Tabel 127 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, privat sektor. 2006 

Antal 

ansættelsesforhold 

Fortjeneste 

Pr. præsteret time, 

alle tid- og fastlønnede 

Månedsløn 

for fastlønnede 1 

Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn 

inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 1 276 704 242,41 238,15 171,18 208,59 268,92 715 912 35 571 

Mænd 788 744 255,85 250,52 178,13 215,17 284,07 414 889 38 862 

Kvinder 487 960 216,77 214,55 158,84 195,68 246,04 301 023 30 564 

Ledelsesarbejde på højt niveau 56 935 400,87 400,20 245,74 335,00 473,76 56 309 54 276 

Mænd 45 869 418,41 417,71 255,44 351,01 495,24 45 410 56 792 

Kvinder 11 066 322,35 321,81 217,59 277,44 379,28 10 899 43 007 

Højt kvalifikationsniveau 129 132 322,43 321,18 239,57 302,35 377,62 117 472 43 773 

Mænd 84 493 336,61 335,26 252,42 317,85 392,01 79 216 45 905 

Kvinder 44 639 291,07 290,05 218,01 268,51 341,91 38 256 38 995 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 245 047 272,64 270,81 205,39 247,99 310,68 222 436 36 736 

Mænd 133 432 295,31 292,77 218,40 268,74 338,31 124 606 40 050 

Kvinder 111 615 242,21 241,33 193,18 227,01 271,75 97 830 32 242 

Kontorarbejde 149 646 212,62 211,10 168,87 197,17 238,49 123 122 28 720 

Mænd 53 964 219,33 216,70 166,21 194,40 248,99 41 450 30 162 

Kvinder 95 682 209,30 208,33 170,47 198,24 234,96 81 672 28 027 

Salgs- og servicearbejde 158 660 175,41 171,43 133,31 160,36 193,98 74 980 24 859 

Mænd 60 779 187,10 182,04 140,55 172,64 207,90 30 747 26 880 

Kvinder 97 881 166,69 163,51 129,91 152,98 182,54 44 233 23 188 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 2 523 188,23 183,76 159,03 181,66 198,40 1 275 26 268 

Mænd 1 806 191,85 186,41 162,87 183,30 199,79 934 26 686 

Kvinder 717 177,72 176,04 151,66 171,25 194,43 341 24 889 

Håndværkspræget arbejde 164 122 218,75 212,46 183,33 204,06 232,28 34 255 30 354 

Mænd 152 908 220,67 214,21 185,18 205,37 233,71 31 444 30 711 

Kvinder 11 214 188,26 184,69 155,21 176,66 204,36 2 811 25 963 

Proces- og maskinoperatørarbejde 165 808 201,54 190,18 159,72 180,55 209,06 37 759 27 761 

Mænd 124 866 206,05 193,81 162,57 184,09 213,41 28 944 28 488 

Kvinder 40 942 185,65 177,42 152,89 169,61 191,24 8 815 24 937 

Andet arbejde 191 272 184,61 178,74 147,23 169,69 199,03 42 197 25 509 

Mænd 121 991 193,26 186,31 154,06 178,67 207,97 28 484 26 542 

Kvinder 69 281 164,72 161,34 139,01 152,84 173,56 13 713 23 126 

Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 

1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lon02 

kr. 


Tabel 128 Løn opdelt efter branche, privat sektor. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 1 276 704 242,41 238,15 171,18 208,59 268,92 715 912 35 571 

Mænd 788 744 255,85 250,52 178,13 215,17 284,07 414 889 38 862 

Kvinder 487 960 216,77 214,55 158,84 195,68 246,04 301 023 30 564 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3 5 192 328,34 315,63 209,92 254,39 376,05 3 102 50 147 

Mænd 4 509 329,78 316,07 209,99 253,21 376,00 2 476 51 845 

Kvinder 683 318,45 312,59 209,52 266,53 376,92 626 42 218 

Industri 341 197 235,63 228,53 173,73 202,72 249,57 153 266 36 178 

Mænd 237 170 244,61 236,33 179,54 207,96 257,17 97 266 38 787 

Kvinder 104 027 213,44 209,23 162,48 188,51 232,42 56 000 31 172 

Energi- og vandforsyning 7 371 304,41 299,18 219,13 262,24 344,67 7 245 40 780 

Mænd 5 259 318,92 312,28 225,69 271,99 359,66 5 163 42 973 

Kvinder 2 112 262,39 261,26 205,02 238,44 293,64 2 082 34 502 

Bygge og anlæg 102 153 233,80 229,50 188,21 212,49 250,61 22 354 35 710 

Mænd 93 966 235,86 231,22 189,57 213,69 252,26 16 973 37 732 

Kvinder 8 187 211,17 210,61 172,03 198,44 231,84 5 381 28 936 

Handel, hotel og restauration 290 029 220,13 217,92 152,23 190,24 244,49 184 468 31 708 

Mænd 161 202 239,81 237,22 165,28 203,60 268,09 103 605 35 054 

Kvinder 128 827 189,57 187,93 139,28 169,08 212,88 80 863 26 778 

Transport, post og tele 122 254 231,84 224,07 162,68 190,42 243,11 83 557 32 835 

Mænd 82 936 239,59 230,28 162,29 190,76 248,73 51 748 35 139 

Kvinder 39 318 212,86 208,85 163,71 189,76 232,81 31 809 28 671 

Finansiering og forretningsservice 296 420 282,13 280,59 189,76 250,52 336,43 185 237 40 566 

Mænd 155 293 312,55 310,67 204,23 283,42 374,90 103 289 45 331 

Kvinder 141 127 242,31 241,21 176,43 225,24 279,69 81 948 34 068 

Finansiering og forsikring 66 750 316,38 315,29 235,00 285,52 363,88 63 448 41 947 

Mænd 31 038 359,44 358,00 266,14 331,43 413,58 29 459 48 205 

Kvinder 35 712 274,87 274,11 220,64 256,86 305,09 33 989 35 918 

Udlejning og ejendomsformidling 22 677 236,93 235,66 172,66 205,22 258,86 15 614 33 265 

Mænd 14 495 245,48 243,75 173,92 203,97 268,41 9 942 34 874 

Kvinder 8 182 221,74 221,27 169,38 207,95 249,29 5 672 30 598 

Forretningsservice 206 993 272,87 271,09 175,07 237,24 329,36 106 175 40 803 

Mænd 109 760 304,63 302,57 195,45 273,38 367,30 63 888 45 515 

Kvinder 97 233 227,00 225,64 157,82 204,53 261,71 42 287 33 168 

Offentlige og personlige tjenester 111 610 235,47 233,11 173,74 213,83 264,75 76 522 32 775 

Mænd 48 115 250,39 246,71 178,22 220,94 282,20 34 274 35 104 

Kvinder 63 495 222,55 221,33 169,42 209,32 252,35 42 248 30 743 

Uoplyst aktivitet 478 188,38 184,66 143,53 170,36 203,85 161 26 675 

Mænd 294 200,41 195,57 153,16 175,30 221,26 95 26 733 

Kvinder 184 165,58 164,00 141,42 147,19 176,65 66 26 470 


1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. 3 Landbrug og fiskeri indgår ikke i statistikken. 



kr. 


Tabel 129 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, privat sektor. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre Median Øvre 

pension 2 

kvartil 

kvartil 

beløb i kr. 

I alt 1 276 704 242,41 238,15 171,18 208,59 268,92 715 912 35 571 

Mænd 788 744 255,85 250,52 178,13 215,17 284,07 414 889 38 862 

Kvinder 487 960 216,77 214,55 158,84 195,68 246,04 301 023 30 564 

Grundskole 329 956 199,92 193,38 152,84 179,04 213,78 113 211 28 943 

Mænd 200 808 208,66 200,64 159,09 184,85 219,54 61 771 30 865 

Kvinder 129 148 183,74 179,93 144,49 167,56 200,67 51 440 26 354 

Almengymnasiale 88 639 232,91 228,64 145,43 190,87 268,07 39 432 35 713 

Mænd 42 731 259,27 253,82 155,94 206,30 304,27 21 098 39 837 

Kvinder 45 908 200,77 197,94 135,60 173,60 235,14 18 334 30 326 

Erhvervsgymnasiale 46 561 228,93 226,05 153,17 197,44 259,83 26 654 33 211 

Mænd 25 097 248,27 244,49 156,39 205,99 289,15 13 653 37 030 

Kvinder 21 464 205,77 203,97 149,47 190,14 236,15 13 001 29 000 

Erhvervsfaglige 498 157 230,82 226,45 176,66 206,91 251,18 292 525 32 419 

Mænd 328 535 239,95 234,39 182,80 211,42 258,08 167 865 34 930 

Kvinder 169 622 210,97 209,18 163,88 195,42 238,00 124 660 28 711 

Korte videregående 75 118 258,30 256,21 196,00 235,33 291,31 63 260 35 521 

Mænd 42 766 274,63 271,78 204,39 249,44 311,73 34 769 38 501 

Kvinder 32 352 234,63 233,63 187,02 218,86 262,58 28 491 31 552 

Mellemlange videregående 90 830 318,29 316,17 223,69 287,74 368,65 76 071 43 900 

Mænd 57 029 345,38 343,15 245,91 315,41 394,20 51 080 47 823 

Kvinder 33 801 259,73 257,86 199,22 238,21 297,58 24 991 35 095 

Bachelor 24 122 264,93 263,44 174,73 225,27 301,11 16 160 37 826 

Mænd 11 400 300,53 298,70 183,69 248,40 354,96 7 712 43 771 

Kvinder 12 722 230,06 228,92 168,63 211,41 262,69 8 448 32 088 

Lange videregående 69 902 358,89 357,68 250,30 321,14 416,51 65 383 48 905 

Mænd 44 336 382,78 381,45 264,29 341,84 442,74 41 733 52 563 

Kvinder 25 566 313,17 312,20 229,95 287,82 365,39 23 650 41 932 

Forskeruddannelser 3 528 407,34 406,66 316,47 375,25 460,55 3 440 55 168 

Mænd 2 523 419,69 419,03 325,09 384,00 473,60 2 462 57 128 

Kvinder 1 005 373,79 373,07 300,90 353,32 421,74 978 49 843 

Uoplyst 49 891 237,78 231,77 149,94 186,36 254,48 19 776 38 600 

Mænd 33 519 250,93 243,64 155,85 191,87 264,41 12 746 42 007 

Kvinder 16 372 206,58 203,59 140,09 170,72 234,43 7 030 31 762 





kr. 


Tabel 130 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, amter og kommuner. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 778 235 220,54 212,60 172,24 201,35 236,36 709 222 28 483 

Mænd 174 945 245,31 237,01 182,70 218,33 262,76 158 464 32 452 

Kvinder 603 290 212,73 204,90 170,05 196,83 227,62 550 758 27 233 


Mænd 8 707 369,56 364,83 279,69 324,48 411,85 8 682 50 467 

Kvinder 8 971 291,57 289,52 236,52 261,64 309,92 8 960 39 447 


Mænd 57 043 294,59 284,77 235,13 257,74 304,00 54 392 38 944 

Kvinder 96 189 267,29 261,51 227,46 248,21 275,10 93 183 34 877 


Mænd 34 232 224,33 218,00 193,14 213,72 237,64 33 116 29 305 

Kvinder 190 625 218,19 210,50 189,68 208,36 225,13 185 642 27 595 


Mænd 4 187 198,81 196,79 175,74 197,47 214,59 3 790 26 843 

Kvinder 41 768 199,63 197,50 181,04 195,35 209,03 40 890 26 248 


Mænd 37 364 179,07 166,54 142,00 164,19 186,33 27 225 22 548 

Kvinder 224 533 182,04 170,54 154,93 169,19 183,36 185 941 22 659 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 1 882 209,52 205,15 185,05 200,41 219,35 1 875 27 313 

Mænd 1 497 211,55 206,76 187,24 201,36 220,11 1 495 27 706 

Kvinder 385 200,15 197,69 169,35 193,93 214,71 380 25 492 


Mænd 4 751 219,51 210,86 195,19 206,84 222,62 4 692 28 530 

Kvinder 385 208,21 205,92 183,60 202,70 220,81 360 27 201 


Mænd 1 659 200,37 188,25 169,27 182,98 195,68 1 644 24 823 

Kvinder 229 212,02 197,90 171,58 184,17 206,30 225 24 125 

Andet arbejde 64 927 174,58 169,86 152,57 165,84 183,43 57 851 22 892 

Mænd 25 264 185,75 180,09 162,39 178,19 194,90 23 191 24 537 

Kvinder 39 663 164,45 160,59 147,78 158,66 169,15 34 660 21 370 





kr. 


Tabel 131 Løn opdelt efter branche, amter og kommuner. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 778 235 220,54 212,60 172,24 201,35 236,36 709 222 28 483 

Mænd 174 945 245,31 237,01 182,70 218,33 262,76 158 464 32 452 

Kvinder 603 290 212,73 204,90 170,05 196,83 227,62 550 758 27 233 

Offentlig administration 60 093 252,00 250,12 202,45 225,81 274,40 59 536 33 755 

Mænd 19 176 289,68 285,83 218,24 262,00 317,17 18 982 39 178 

Kvinder 40 917 233,15 232,25 198,31 216,98 246,68 40 554 31 043 

Undervisning 129 222 241,41 237,08 210,32 238,59 258,13 121 744 31 797 

Mænd 43 819 247,92 243,34 213,79 242,66 265,93 40 503 33 174 

Kvinder 85 403 237,85 233,66 208,66 236,00 255,01 81 241 31 047 

Sundhedsvæsen 146 037 252,08 237,00 186,01 211,57 247,07 141 856 31 482 

Mænd 26 980 318,79 297,64 197,02 247,46 390,62 26 101 40 679 

Kvinder 119 057 236,24 222,60 184,60 208,27 234,04 115 755 29 304 

Sociale institutioner 379 704 192,86 185,14 160,31 179,28 205,32 328 488 24 641 

Mænd 54 176 196,99 190,08 156,73 186,41 216,04 44 128 25 805 

Kvinder 325 528 192,22 184,38 160,65 178,49 203,75 284 360 24 465 

Foreninger, kultur og renovation 31 059 206,00 200,85 169,73 191,09 224,45 28 504 27 495 

Mænd 19 096 204,76 198,43 170,21 188,40 216,02 17 901 27 183 

Kvinder 11 963 208,40 205,56 168,29 199,44 238,08 10 603 28 121 

Andre erhverv 32 120 203,02 195,94 160,61 183,18 213,54 29 094 26 564 

Mænd 11 698 218,53 209,59 171,56 194,62 225,38 10 849 28 595 

Kvinder 20 422 190,97 185,35 156,42 172,57 204,60 18 245 24 962 





kr. 


Tabel 132 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, amter og kommuner. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 778 235 220,54 212,60 172,24 201,35 236,36 709 222 28 483 

Mænd 174 945 245,31 237,01 182,70 218,33 262,76 158 464 32 452 

Kvinder 603 290 212,73 204,90 170,05 196,83 227,62 550 758 27 233 

Grundskole 127 091 181,43 175,22 154,23 169,95 190,02 104 990 23 565 

Mænd 29 549 192,31 185,16 158,97 178,81 201,37 24 668 25 131 

Kvinder 97 542 177,77 171,87 153,16 167,80 185,72 80 322 23 032 


Mænd 15 024 201,56 193,88 139,14 177,37 224,43 10 880 26 950 

Kvinder 40 283 178,18 170,95 133,13 165,76 202,19 28 184 23 309 


Mænd 3 940 183,15 177,35 133,82 164,03 213,45 2 809 24 532 

Kvinder 8 237 176,43 171,48 136,90 171,44 202,16 6 145 23 317 


Mænd 41 219 212,58 204,64 173,17 195,58 222,12 38 368 27 818 

Kvinder 186 221 194,22 184,67 163,27 178,83 199,21 175 226 24 437 


Mænd 4 518 225,30 218,31 185,08 213,52 240,60 4 122 29 911 

Kvinder 12 731 208,76 204,00 176,44 202,40 223,47 11 833 27 372 


Mænd 51 050 250,99 245,56 212,29 240,67 264,20 49 572 33 222 

Kvinder 217 103 231,62 224,31 198,17 218,05 243,21 211 191 29 495 

Bachelor 6 567 202,51 196,76 158,65 189,81 221,33 5 063 27 335 

Mænd 2 331 207,81 201,17 158,36 193,07 227,56 1 754 28 538 

Kvinder 4 236 199,49 194,25 158,81 188,30 217,56 3 309 26 674 


Mænd 22 122 364,39 347,96 266,75 309,70 437,09 21 736 48 061 

Kvinder 26 448 307,46 299,28 241,55 286,46 326,15 25 939 40 379 


Mænd 1 354 418,01 395,49 303,16 391,91 470,84 1 343 54 810 

Kvinder 1 096 388,56 372,19 297,38 365,97 452,96 1 085 51 038 

Uoplyst 13 231 210,36 198,30 150,85 180,75 222,05 10 736 27 019 

Mænd 3 838 234,58 220,03 162,71 194,48 246,24 3 212 30 417 

Kvinder 9 393 198,67 187,80 146,86 175,13 214,24 7 524 25 346 





kr. 


Tabel 133 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, staten. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 176 715 254,06 248,07 195,70 232,51 281,05 168 369 33 481 

Mænd 103 526 262,99 254,66 199,86 240,67 289,15 100 692 34 530 

Kvinder 73 189 240,74 238,25 191,01 220,78 269,26 67 677 31 865 

Militært arbejde 25 846 238,83 224,30 178,96 206,63 249,58 25 846 30 317 

Mænd 24 406 239,71 224,99 179,60 207,38 250,50 24 406 30 467 

Kvinder 1 440 223,61 212,37 169,28 194,32 234,49 1 440 27 721 


Mænd 2 338 429,93 429,50 336,35 410,51 496,11 2 334 59 448 

Kvinder 1 199 380,58 380,24 300,32 368,96 442,51 1 197 51 862 


Mænd 32 854 300,40 298,29 249,72 286,06 328,42 32 730 40 725 

Kvinder 25 487 287,51 286,09 242,13 273,20 312,01 25 312 38 116 


Mænd 10 529 259,49 254,58 215,43 246,99 275,29 10 316 34 330 

Kvinder 17 772 220,11 218,98 191,70 210,01 232,56 17 531 28 673 


Mænd 4 789 210,58 205,09 178,36 201,01 225,11 4 137 27 699 

Kvinder 15 779 204,27 202,54 180,84 198,11 216,58 15 101 26 427 


Mænd 12 524 233,58 218,37 185,09 217,51 246,46 12 502 29 001 

Kvinder 4 050 207,98 191,70 163,22 182,59 207,70 3 926 24 925 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 936 191,00 188,94 171,04 182,31 200,16 873 24 892 

Mænd 732 189,70 187,60 170,99 181,32 199,31 693 24 772 

Kvinder 204 197,12 195,22 174,78 190,46 205,84 180 25 469 


Mænd 4 731 225,69 217,88 198,75 212,36 231,02 4 718 29 059 

Kvinder 334 221,75 220,15 195,55 208,89 224,31 332 28 306 


Mænd 3 585 240,69 208,95 188,33 207,46 222,47 3 573 28 125 

Kvinder 207 219,86 200,88 179,58 196,71 212,24 206 26 515 

Andet arbejde 13 755 193,50 189,28 152,58 176,22 207,66 7 735 26 950 

Mænd 7 038 207,38 201,27 168,75 186,40 216,87 5 283 27 280 

Kvinder 6 717 175,41 173,66 138,51 156,71 186,52 2 452 26 140 





kr. 


Tabel 134 Løn opdelt efter branche, staten. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 176 715 254,06 248,07 195,70 232,51 281,05 168 369 33 481 

Mænd 103 526 262,99 254,66 199,86 240,67 289,15 100 692 34 530 

Kvinder 73 189 240,74 238,25 191,01 220,78 269,26 67 677 31 865 

Landbrug, gartneri og skovbrug 790 216,30 215,05 172,33 188,04 255,52 724 28 761 

Mænd 661 214,85 213,48 172,06 186,30 255,29 623 28 523 

Kvinder 129 226,90 226,52 180,16 202,91 272,79 101 30 537 

Bygge og anlæg 1 162 241,57 212,42 180,91 199,09 225,28 1 156 29 099 

Mænd 1 058 242,42 211,12 180,25 198,43 224,61 1 053 29 009 

Kvinder 104 230,61 228,89 193,53 210,73 243,19 103 30 241 

Transport 13 697 245,19 225,29 185,29 211,57 242,70 13 211 30 306 

Mænd 9 376 251,98 229,85 191,81 214,72 244,79 9 128 31 113 

Kvinder 4 321 227,03 213,09 161,89 197,08 236,70 4 083 28 134 

Forretningsservice 9 246 268,87 267,45 206,42 249,79 313,76 8 831 35 609 

Mænd 4 354 286,08 284,11 220,51 274,93 329,49 4 209 38 329 

Kvinder 4 892 251,80 250,92 199,99 228,76 287,66 4 622 32 865 

Offentlig administration 91 805 252,22 245,96 193,63 227,04 273,67 90 290 32 804 

Mænd 57 926 258,12 249,33 194,80 234,65 277,12 57 394 33 573 

Kvinder 33 879 242,28 240,28 191,95 218,13 266,89 32 896 31 502 

Undervisning 54 309 259,01 256,52 205,48 248,03 292,27 49 755 35 388 

Mænd 27 447 276,19 273,03 225,26 260,09 305,62 26 163 37 486 

Kvinder 26 862 239,50 237,78 191,59 228,86 272,51 23 592 32 821 

Sociale institutioner 967 227,08 220,52 182,48 205,58 242,37 760 30 043 

Mænd 390 228,58 219,56 181,95 202,09 236,68 296 30 004 

Kvinder 577 226,02 221,19 183,07 209,94 243,26 464 30 070 

Foreninger, kultur og renovation 3 603 238,63 236,99 188,25 219,53 272,07 2 998 32 358 

Mænd 1 786 243,17 241,20 190,65 222,84 281,50 1 506 33 147 

Kvinder 1 817 233,65 232,37 186,38 217,49 259,52 1 492 31 475 

Andre erhverv 1 136 251,06 248,53 208,46 246,52 282,79 644 35 271 

Mænd 528 262,41 259,39 227,65 252,19 285,28 320 36 295 

Kvinder 608 240,43 238,36 190,77 238,84 281,28 324 34 207 





kr. 


Tabel 135 Løn opdelt efter uddannelsesniveau, staten. 2006 

Antal 


Fortjeneste 



Månedsløn 



inkl. 

Gns. Nedre 

kvartil 

Median Øvre 

kvartil 

pension 2 

beløb i kr. 

I alt 176 715 254,06 248,07 195,70 232,51 281,05 168 369 33 481 

Mænd 103 526 262,99 254,66 199,86 240,67 289,15 100 692 34 530 

Kvinder 73 189 240,74 238,25 191,01 220,78 269,26 67 677 31 865 

Grundskole 22 209 211,71 202,60 169,85 193,81 223,00 20 006 27 511 

Mænd 13 635 219,45 207,31 174,15 195,46 226,63 13 194 27 915 

Kvinder 8 574 199,34 195,07 158,08 191,05 218,86 6 812 26 747 


Mænd 6 769 241,71 231,65 173,49 202,89 263,23 6 243 31 782 

Kvinder 3 703 229,68 223,87 169,01 204,61 255,49 3 038 30 565 


Mænd 2 841 212,90 201,30 164,32 187,23 223,93 2 679 27 500 

Kvinder 1 729 212,90 209,76 178,60 199,95 229,18 1 596 27 656 


Mænd 29 062 232,56 221,30 190,87 214,48 242,78 28 549 29 698 

Kvinder 24 316 211,80 209,83 182,89 203,10 225,95 23 104 27 553 


Mænd 13 688 253,40 243,44 211,74 242,55 261,38 13 530 32 517 

Kvinder 6 753 226,12 221,80 191,75 211,49 238,51 6 548 28 924 


Mænd 8 635 285,26 279,56 237,89 267,64 308,38 8 473 38 125 

Kvinder 6 608 257,09 254,69 219,03 245,19 276,02 6 324 34 072 

Bachelor 4 575 230,47 227,60 188,66 213,48 256,38 3 653 31 194 

Mænd 2 040 240,38 236,55 190,00 226,12 268,89 1 663 32 972 

Kvinder 2 535 221,27 219,30 187,95 205,55 239,55 1 990 29 541 


Mænd 19 763 329,58 326,79 269,26 307,11 362,79 19 446 44 740 

Kvinder 15 339 306,16 304,93 255,87 289,98 331,10 14 940 40 718 


Mænd 3 900 330,96 330,79 281,46 314,93 359,11 3 872 45 244 

Kvinder 1 918 316,54 316,37 271,88 303,02 334,17 1 893 42 263 

Uoplyst 4 907 258,80 252,11 197,18 245,08 283,94 4 475 35 050 

Mænd 3 193 271,22 262,59 207,02 250,49 296,85 3 043 36 244 

Kvinder 1 714 232,89 230,26 180,93 221,42 260,77 1 432 32 309 





kr. 


Tabel 136 (side 1 af 2) Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2008 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 1 1 251 367 613 554 Danske Afspændingspædagoger 697 662 

Danske Bioanalytikkere 5 431 5 155 

Blik og Rørarbejderforbundet i Danmark 8 741 30 Danske Forsikringsfunktionæreres Landsforening 6 504 4 553 

Dansk Artistforbund 1 426 605 Danske Fysioterapeuter 6 535 5 620 

Dansk EL-Forbund 29 769 282 Danske Produktionshøjskolers Lærerforening 617 321 

Dansk Frisør- og kosmetikerforbund 4 906 4 704 Ergoterapeutforeningen 5 826 5 551 

Dansk Jernbaneforbund 5 492 835 Farmakonomforeningen 4 440 4 392 

Dansk Metalarbejderforbund 132 113 6 159 Film- og TV-arbejderforeningen 760 304 

Dansk Serviceforbund, Funktionærforbund 18 777 4 572 Finansforbundet 46 527 25 227 

Fagligt Fælles Forbund 341 672 113 487 Foreningen af Mejeriledere og Funktionærer 512 63 

Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 204 979 180 004 Foreningen af Radiografer i Danmark 1 345 376 

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark 65 537 7 250 Frie Grundskolers Lærerforening 8 114 5 004 

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Funktionærforeningen Carlsberg Tuborg 799 305 

Danmark (HK) 329 679 244 490 Funktionærforeningen i FDB/COOP Danmarks 590 236 

Hærens Konstabel- og Korporalforening 4 492 253 Halinspektørforeningen 571 37 

Malerforbundet i Danmark 12 666 3 398 JID 1 205 374 

Næringsmiddelarbejderforbundet 29 454 9 484 Jordmoderforeningen 1 471 1 466 

Socialpædagogisk Landsforbund 33 236 25 592 Konstruktørforeningen 3 533 544 

Spillerforeningen 728 68 Kort- og Landmålingsteknikernes Forening 615 185 

Teknisk Landsforbund 27 700 12 341 Kost og Ernæringsforbundet 7 115 6 991 

Københavns Kommunale Embedsmandsforening 670 302 

Funktionærernes og Tjenestemændenes 

Landsforbundet af Voksen- og 

Fællesråd (FTF) 359 319 247 418 Ungdomsundervisere 3 781 2 529 

Lederforeningen i TeleDanmark 1 333 605 

Attorfillit Kattuffiat, Grønland 692 397 Lederforum – Social & Sundhedssektoren 690 614 

BUPL 55 521 47 591 Luftfartsfunktionærerne 1 100 737 

CO II – gruppen i FTF 30 072 9 574 Merkonomernes Hovedorganisation 1 442 779 

Heraf: PROSA – EDB-fagets fagforening 8 315 1 350 

Danmarks Kordegneforening 562 390 SAFU Sammenslutningen af Funktionærer 1 413 777 

Dansk Kirkemusiker Forening 466 310 Andre Foreninger 5 058 2 235 

Dansk Teknisk Lærerforbund 4 797 1 240 

Dansk Told- og Skatteforbund 4 866 2 683 Ledernes Hovedorganisation 76 260 16 735 

Erhversskolelederne i Danmark 501 114 Lederne 76 260 16 735 

Foreningen af Præliminære Organister 639 305 

Foreningen af Tekniske og Administrative 

Tjenestemænd (TAT) 1 075 561 

Forsvarets Civil-Etat 1 299 254 

Handelsskolernes Lærerforening 1 585 780 

Politiforbundet i Danmark 12 132 2 138 

Trafikforbundet 731 207 

Andre foreninger 1 419 592 

Cabin Union Denmark 1 637 1 171 

CS-Gruppen 5 875 333 

Danmarks Lærerforening 67 419 46 563 

Dansk Musiker Forbund 3 000 660 

Dansk Socialrådgiverforening 9 963 8 423 

Dansk Sygeplejeråd 55 406 53 492 

Dansk Tandplejerforening 1 047 1 025 

Dansk Teaterforbund 1 678 895 

Anm.: Tallene er ekskl. Danmarks Frie Fagforening pga. manglende indberetning. 

1 Inkl. hvilende medlemmer (pensionister og efterlønsmodtagere), indkaldte mv. 2 Kun lønmodtagere. 3 Skønnet tal for kvinder. 

Kilde: Hovedorganisationerne samt fagforbund uden for hovedorganisationerne. 



Tabel 136 (side 2 af 2) Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 2008 



1. januar 

I alt 

Heraf 

kvinder 

I alt 

Heraf 

kvinder 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 2 174 178 74 558 Uden for fællesorganisationerne 202 100 85 689 

Arkitektforbundet 4 450 2 033 Brancheafdelingen Trafik & Jernbane 3 3 423 1 712 

Bibliotekarforbundet 4 190 3 232 Danmarks Frie Fagforening - - 

Civiløkonomerne 9 895 3 464 Dansk Formands Forening 2 161 29 

Dansk Musikpædagogisk Forening 832 452 Dansk Fængselforbund 3 427 1 065 

Den Danske Dyrlægeforening 1 672 920 Dansk Journalistforbund 13 528 5 602 

Forsvarsgruppen i AC 3 650 128 Business Danmark 26 133 4 077 

Gymnasieskolernes Lærerforening 10 834 5 565 Fagforeningen Danmark 29 178 10 923 

Ingeniørforeningen i Danmark 43 475 7 621 Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 1 616 576 

Jordbrugsakademikerne 3 649 1 541 Forbundet for Tjenestemænd ved Fødevare- og 

Jurist- og Økonomforbundet 30 955 14 648 Undervisningsministeriet m.fl. 495 59 

Kommunikation og Sprog 5 565 5 137 Funktionærkartellet/Teknikersammenslutningen 22 558 11 674 

Landinspektørforeningen 788 171 Kristelig Fagforening 92 802 49 930 

Lægeforeningen 14 953 6 445 Maskinmestrenes Forening 6 779 42 

Magisterforeningen 25 795 14 399 

Pharma-Danmark 3 305 2 583 

Præsteforeningen 2 588 1 263 

Psykologforeningen 4 185 3 103 

Tandlægeforeningen 1 487 767 

Tandlægernes Ny Landsforening 857 703 

Andre foreninger 1 053 383 

Tabel 137 

Medlemmer i arbejdsløshedskasser 

2007 1 2008 1 

Antal a-kasser 30 29 

Arbejdsløshedsforsikrede i alt 2 255 569 2 086 488 

Heltidsforsikrede i alt 2 220 297 2 061 776 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 1 100 560 978 993 

FTF 3 356 032 335 300 

Lederne 4 82 032 79 201 

AC 5 239 231 237 719 

Øvrige forbund 6 442 442 430 563 

Deltids- og kombinationsforsikrede i alt 35 272 24 712 

Heraf: A-kasser hos LO-forbund 2 20 564 13 122 

FTF 3 5 515 4 165 

Lederne 4 40 32 

AC 5 739 649 

Øvrige forbund 6 8 414 6 744 

1 Opgjort 1. januar. 2 Landsorganisationen i Danmark. 3 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd. 4 Ledernes 

Hovedorganisation. 5 Akademikernes Centralorganisation. 6 Inkl. arbejdsløshedskasser med forbund tilmeldt forskellige 

hovedorganisationer. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet. 




Tabel 138 

Arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og overgangsydelse 

2006 2007 

Fuldtidsmodtagere af dagpenge 87 664,0 61 100,0 

Udbetalte dagpenge (ekskl. feriedagpenge) mio. kr. 14 609,0 10 406,6 

Udbetalte dagpenge mio. kr. 15 955,2 11 595,5 

Udbetalt efterløn mio. kr. 1 20 556,9 20 618,6 

Udbetalt overgangsydelse mio. kr. 143,6 0,2 

Nettotilskud fra staten: 

I mio. kr. 23 924,9 19 322,5 

I pct. af udbetalinger 65,3 60,0 

1 Ekskl. udbetalt skattefri præmie. 

Kilde: Arbejdsdirektoratet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2008. 

Tabel 139 

Dagpengemodtagere fordelt efter årsag til ledighed 

Fuldtidsmodtagere 

af dagpenge 

Udbetalte dagpenge 

(ekskl. feriedagpenge) i alt 

Gns. dagpengeudbetaling 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 

personer mio. kr. kr. 

I alt 116 363 87 665 18 925,8 14 529,1 162 644 165 735 

Opsagt af arbejdsgiver 62 729 46 828 10 376,1 7 892,1 165 407 168 536 

Midlertidigt hjemsendt 509 1 008 84,7 167,6 166 418 166 229 

Har selv sagt op 7 746 6 333 1 270,0 1 061,3 163 968 167 579 

Frigørelsesattest eller arbejdsfordeling 839 499 135,3 81,9 161 313 164 139 

Dimittend eller afsluttet værnepligt 6 616 5 076 925,1 723,8 139 827 142 572 

Ophørt med fuldført aktivering 16 975 11 909 2 754,0 1 972,8 162 220 165 654 

Ophørt med orlov eller barsel 3 614 3 176 579,0 516,8 160 232 162 737 

Midlertidig udtræden af 

arbejdsmarkedet 2 076 1 513 333,5 247,8 160 606 163 709 

Ophørt med selvstændig virksomhed 4 245 3 238 683,2 529,5 160 959 163 524 

Andet 10 368 7 664 1 681,6 1 267,7 162 172 165 396 

Ledighedsårsag uoplyst 645 419 103,7 67,9 160 810 161 835 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/durg3 og duru3 


Tabel 140 Fuldtidsledige fordelt efter køn og alder. 2007 

Ledige 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 


antal personer 

I alt 40 725 53 297 94 021 2,8 4,0 3,4 

16-17 år 3 13 16 0,0 0,0 0,0 

18-19 år 598 594 1 193 1,4 1,4 1,4 

20-24 år 2 929 3 365 6 295 2,4 3,0 2,7 

25-29 år 4 605 6 557 11 162 3,3 5,1 4,1 

30-34 år 5 318 8 527 13 845 3,1 5,3 4,2 

35-39 år 5 064 7 780 12 844 2,8 4,7 3,7 

40-44 år 5 090 6 951 12 041 2,6 3,8 3,2 

45-49 år 4 279 4 933 9 212 2,6 3,1 2,8 

50-54 år 3 951 4 288 8 239 2,5 2,9 2,7 

55-59 år 5 501 6 952 12 452 3,5 4,8 4,2 

60-64 år 3 386 3 336 6 722 3,7 5,8 4,5 

Anm.: Specifikationerne i tabellen er baseret på oplysninger for de pågældende personer refererende til ultimo december. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ru12207 og ras3307 

pct. 

Tabel 141 Fuldtidsledige fordelt efter køn, alder og region. 2007 

Ledige 




pct. 

Hele landet 40 725 53 297 94 021 2,8 4,0 3,4 

Region Hovedstaden 15 452 17 138 32 590 3,5 4,1 3,8 

Region Sjælland 5 767 7 892 13 659 2,7 4,0 3,3 

Region Syddanmark 7 597 10 738 18 335 2,4 3,8 3,1 

Region Midtjylland 7 091 10 478 17 569 2,1 3,5 2,8 

Region Nordjylland 4 770 7 012 11 782 3,1 5,2 4,1 

Hele landet 40 725 53 297 94 021 2,8 4,0 3,4 

Landsdel København by 8 743 9 022 17 765 4,7 5,1 4,9 

Landsdel Københavns omegn 4 058 4 504 8 562 3,1 3,6 3,4 

Landsdel Nordsjælland 2 125 2 881 5 006 1,9 2,6 2,2 

Landsdel Bornholm 525 731 1 256 5,0 7,6 6,3 

Landsdel Østsjælland 1 161 1 636 2 797 1,9 2,7 2,3 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 4 606 6 256 10 862 3,1 4,6 3,8 

Landsdel Fyn 3 608 4 815 8 423 2,9 4,3 3,6 

Landsdel Sydjylland 3 989 5 923 9 912 2,1 3,5 2,8 

Landsdel Østjylland 5 320 7 278 12 598 2,4 3,7 3,0 

Landsdel Vestjylland 1 772 3 199 4 971 1,5 3,2 2,3 

Landsdel Nordjylland 4 770 7 012 11 782 3,1 5,2 4,1 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ru12207 og ras3307 


Tabel 142 

Fuldtidsledige fordelt efter oprindelsesland 


2006 2007 2006 2007 2006 2007 


I alt 54 746 40 725 69 616 53 297 124 362 94 021 

Danmark 44 803 32 312 59 093 43 858 103 896 76 170 

Udenlandsk oprindelse i alt 9 914 8 368 10 503 9 414 20 417 17 782 

Heraf: Vestlige lande 1 759 1 341 2 058 1 720 3 816 3 060 

Ikke-vestlige lande 8 155 7 027 8 445 7 695 16 600 14 722 

EU-lande 27 1 414 1 086 1 521 1 309 2 935 2 395 

Heraf: Polen 188 146 380 333 568 479 

Storbritannien 295 215 133 111 428 326 

Sverige 174 120 296 217 470 338 

Tyskland 294 216 296 223 590 439 

Europa ekskl. EU 27 3 120 2 574 3 604 3 093 6 725 5 667 

Heraf: Bosnien-Herzegovina 402 284 463 388 865 672 

Jugoslavien (eks.) 390 334 413 356 803 690 

Norge 127 89 267 205 394 293 

Tyrkiet 1 791 1 561 1 736 1 592 3 526 3 153 

Afrika i alt 1 342 1 222 1 059 1 078 2 401 2 300 

Heraf: Somalia 567 521 418 464 985 986 

Nordamerika i alt 93 77 100 69 193 147 

Syd- og Mellemamerika i alt 143 128 216 204 359 332 

Asien i alt 3 669 3 218 3 901 3 622 7 570 6 840 

Heraf: Irak 850 784 651 684 1 501 1 468 

Iran 433 358 300 262 733 619 

Libanon 515 441 464 449 980 890 

Pakistan 498 469 564 533 1 062 1 002 

Sri Lanka 182 128 273 206 455 334 

Vietnam 269 187 376 289 645 477 

Oceanien i alt 27 19 15 13 42 31 

Statsløse 18 20 8 13 26 33 

Uoplyst 88 24 77 13 165 38 

Uoplyst herkomst 29 45 20 25 48 70 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ruie1 


Tabel 143 Forsikrede fuldtidsledige efter køn og a-kasse. 2007 

Forsikrede ledige 

Ledighedsprocent 


I alt 40 725 53 297 94 021 3,0 4,1 3,6 

Akademikere (AAK) 1 074 1 527 2 601 3,3 3,7 3,5 

Blik og Rør 104 0 104 1,4 1,2 1,4 

Business 407 167 574 1,9 3,8 2,3 

Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) 246 1 561 1 807 3,0 3,1 3,1 

Danske Lønmodtagere (DLA) 846 941 1 787 2,8 4,0 3,3 

Danske Sundhedsorganisationer (DSA) 44 597 642 1,2 0,9 0,9 

El-faget 140 4 144 0,6 2,2 0,7 

Fag og arbejde (FOA) 652 4 374 5 025 3,3 3,0 3,0 

Faglig Fælles a-kasse (3FA) 9 141 7 797 16 938 4,9 8,6 6,1 

Frie Funktionærer (FFA) 169 422 591 2,3 3,2 2,9 

Funktionærer og Servicefag 464 175 639 3,2 3,8 3,3 

Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 1 414 2 312 3 726 2,9 3,2 3,0 

Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 2 176 7 798 9 974 3,8 4,1 4,0 

Ingeniører (IAK) 1 053 277 1 330 1,9 2,9 2,1 

IT-faget og Merkonomer (PROSA) 286 93 379 3,0 2,8 3,0 

Journalistik, Kommunikation og Sprog 390 750 1 140 5,5 6,2 5,9 

Kristelig a-kasse 2 941 4 720 7 661 3,6 5,5 4,6 

Ledere 839 354 1 192 1,4 2,1 1,5 

Lærere (DLF-A) 561 1 430 1 991 2,6 2,8 2,8 

Magistre (MA) 1 333 2 104 3 436 5,9 7,9 6,9 

Malerfaget og Maritime 244 84 328 3,8 3,0 3,6 

Metalarbejdere 1 648 138 1 786 1,9 4,9 2,0 

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdere (NNF) 638 595 1 233 3,7 6,9 4,7 

Socialpædagoger (SLA) 218 779 997 2,8 3,3 3,1 

Selvstændige (DANA) 611 401 1 013 2,5 3,6 2,8 

Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 1 786 1 856 3 641 2,0 4,1 2,7 

Stats- og Teleansatte (STA) 397 342 739 2,0 3,3 2,4 

Teknikere 465 876 1 342 3,2 6,8 4,9 

Træ-Industri-Byg (TIB) 754 236 990 1,9 5,0 2,2 

Økonomer (CA) 534 460 994 3,0 3,6 3,3 

Anm.: Antal forsikrede personer opgøres ultimo året og er ekskl. personer på overgangsydelse og efterløn. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/ru12207 og ru122a07 


Tabel 144 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter forsikringskategori. 2007 

Ledige 



antal 

I alt 40 725 53 297 94 021 2,8 4,0 3,4 

Heltidsforsikrede 31 464 42 165 73 629 3,0 4,1 3,6 

Deltidsforsikrede 108 1 008 1 116 8,6 4,3 4,5 

Ikke-forsikrede 9 152 10 124 19 276 2,2 3,6 2,8 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ru12207, ras3307 og ab51307 

pct. 

Tabel 145 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter køn, alder og region. 2007 

Mænd Kvinder Mænd og kvinder i alt 

Under 

30 år 

30 år + I alt Under 

30 år 


30 år 

30 år + I alt 

Hele landet 2,4 2,9 2,8 3,3 4,2 4,0 2,8 3,5 3,4 

Region Hovedstaden 2,9 3,7 3,5 3,2 4,3 4,1 3,1 4,0 3,8 

Region Sjælland 2,8 2,7 2,7 4,2 4,0 4,0 3,5 3,3 3,3 

Region Syddanmark 2,1 2,5 2,4 3,3 4,0 3,8 2,6 3,2 3,1 

Region Midtjylland 1,6 2,3 2,1 2,7 3,8 3,5 2,1 3,0 2,8 

Region Nordjylland 2,6 3,2 3,1 4,2 5,5 5,2 3,3 4,3 4,1 

Landsdel København by 3,3 5,4 4,7 3,3 6,0 5,1 3,3 5,7 4,9 

Landsdel Københavns omegn 3,0 3,1 3,1 3,5 3,6 3,6 3,2 3,4 3,4 

Landsdel Nordsjælland 1,8 1,9 1,9 2,3 2,7 2,6 2,1 2,3 2,2 

Landsdel Bornholm 3,0 5,5 5,0 5,9 7,9 7,6 4,4 6,7 6,3 

Landsdel Østsjælland 1,6 1,9 1,9 2,1 2,9 2,7 1,9 2,4 2,3 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 3,2 3,0 3,1 5,0 4,5 4,6 4,1 3,7 3,8 

Landsdel Fyn 2,3 3,1 2,9 3,3 4,6 4,3 2,8 3,8 3,6 

Landsdel Sydjylland 1,9 2,2 2,1 3,3 3,6 3,5 2,5 2,8 2,8 

Landsdel Østjylland 1,8 2,6 2,4 2,7 4,0 3,7 2,3 3,3 3,0 

Landsdel Vestjylland 1,2 1,6 1,5 2,6 3,3 3,2 1,9 2,4 2,3 

Landsdel Nordjylland 2,6 3,2 3,1 4,2 5,5 5,2 3,3 4,3 4,1 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ru12207 og ras3307 


Tabel 146 Ugentlig arbejdstid i hovedbeskæftigelsen. 2007 

Gennemsnitlige normale antal arbejdstimer 

Gennemsnitlige faktiske antal arbejdstimer 


I alt 38,3 32,5 35,6 33,2 26,1 29,9 

Alder 

15-29 år 31,3 25,4 28,5 27,4 19,9 23,8 

30-54 år 41,0 35,2 38,3 35,4 28,4 32,1 

55-66 år 38,7 33,1 36,3 33,4 27,3 30,7 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 43,4 32,5 40,7 39,3 27,3 36,3 

Industri 39,0 34,1 37,4 33,6 27,5 31,7 

Energi- og vandforsyning 38,5 35,6 37,8 32,9 28,0 31,7 

Bygge og anlæg 40,3 33,6 39,7 34,8 27,3 34,1 

Handel, hotel, restauration 35,6 28,5 32,4 31,7 23,6 28,1 

Transport, post og tele 40,9 34,2 38,9 34,8 27,2 32,6 

Finansiering og forretningsservice 39,6 33,6 37,0 34,8 27,6 31,7 

Offentlige og personlige tjenester 36,3 33,1 34,1 30,5 26,2 27,6 

Uoplyst aktivitet 41,4 32,5 37,4 31,4 22,9 27,3 

Socioøkonomisk status 

Selvstændige 48,3 39,1 46,0 43,8 32,7 41,0 

Medarbejdende ægtefæller 14,9 28,9 25,7 9,7 24,7 21,2 

Lønmodtagere 37,1 32,3 34,7 31,9 25,8 28,9 

Topledere 45,1 40,0 43,5 38,9 30,9 36,5 

Højeste niveau 39,1 36,6 38,0 33,2 28,4 31,0 

Mellemniveau 38,3 34,2 35,9 33,0 27,4 29,8 

Grundniveau 36,7 30,8 33,8 31,5 24,9 28,2 

Andet arbejde 29,5 25,4 27,8 25,7 21,2 23,8 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/aku7, aku8 og aku9 

timer 


Tabel 147 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. 2006 


Deltagere 

i alt 

Antal 

fuldtidsdeltagere 

Deltagere 

i alt 

Antal 


Deltagere 

i alt 

Deltagelsesgrad 



Antal 


I alt 121 759 0,409 49 768 154 560 0,416 64 274 276 319 0,413 114 042 

Heraf: 

AF-aktivering 42 466 0,220 9 362 62 292 0,272 16 914 104 758 0,251 26 276 

Kommunal-aktivering 1 47 265 0,276 13 042 52 079 0,289 15 037 99 344 0,283 28 079 

Vejledning og opkvalificering i alt 70 547 0,184 12 968 89 361 0,226 20 229 159 908 0,208 33 197 

Korte vejlednings- og afklaringsforløb 30 037 0,091 2 721 34 516 0,101 3 500 64 553 0,096 6 221 

Særligt tilrettelagte projekter 2 23 301 0,223 5 202 22 969 0,236 5 432 46 270 0,230 10 634 

Særligt tilrettelagte uddannelsesforlløb 4 195 0,210 883 8 373 0,240 2 014 12 568 0,230 2 896 

Ordinær uddannelse 22 950 0,181 4 163 35 387 0,262 9 283 58 337 0,230 13 446 

Støttet beskæftigelse i alt 62 032 0,576 35 712 73 649 0,554 40 822 135 681 0,564 76 535 

Virksomhedspraktik 3 16 598 0,169 2 798 21 883 0,161 3 532 38 481 0,165 6 331 

Ansættelse med løntilskud 17 371 0,354 6 142 20 470 0,360 7 379 37 841 0,357 13 520 

Fleksjob 4 20 384 0,865 17 626 27 631 0,863 23 850 48 015 0,864 41 476 

Skånejob 4 3 890 0,868 3 375 2 934 0,874 2 563 6 824 0,870 5 938 

Servicejob 5 520 0,772 401 887 0,780 692 1 407 0,777 1 093 

Voksenlærlinge 7 731 0,695 5 370 4 439 0,632 2 807 12 170 0,672 8 177 

Integrationsuddannelse i alt 1 513 0,320 484 2 550 0,315 803 4 063 0,317 1 287 

Kursus i samfundsforståelse 6 19 0,486 9 27 0,460 12 46 0,471 22 

Danskeundervisning 1 406 0,310 436 2 394 0,304 729 3 800 0,307 1 165 

Særskilt tilrettelagt danskundervisning 121 0,315 38 176 0,352 62 297 0,337 100 

Andre foranstaltninger i alt 2 161 0,279 604 7 738 0,313 2 419 9 899 0,305 3 023 

Børnepasningsorlov 7 2 139 0,277 592 7 711 0,313 2 411 9 850 0,305 3 003 

Forsøg 13 0,595 8 26 0,281 7 39 0,386 15 

Frivilligt ulønnet arbejde 9 0,504 5 1 1,000 1 10 0,554 6 

1 Ikke-dagpengeberettigede, der aktiveres af en kommune. 2 Enkelte kommuner, bl.a. Københavns Kommune, bruger særligt tilrettelagte projekter til 

integrationspakker, hvor integrationsuddannelse indgår. 3 Indeholder også personer i arbejdspraktik. 4 Fuldtidsdeltagere er her beregnet under forudsætning af, at 

deltagerne arbejder en fuld arbejdsuge, så reduktionen fra antal berørte personer sker udelukkende mht. start- og slutdatoer. 5 Tilgang til servicejob er stoppet 1. april 

2002. 6 Tilgang til kursus i samfundsforståelse er stoppet primo 2004. 7 Kan kun gives til børn født eller adopteret før 27. marts 2002. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ab705 og ab706 og www.dst.dk/amfora 


Tabel 148 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger fordelt efter amter. 2006 


Under 

25 år 


25 år 


25 år 

25 år + I alt 

antal fuldtidsdeltagere 

Hele landet 1 3 472 46 296 49 768 3 376 60 897 64 274 6 848 107 194 114 042 

Københavns Kommune 258 4 564 4 822 240 4 645 4 886 498 9 211 9 708 

Frederiksberg Kommune 23 523 545 20 708 729 43 1 231 1 274 

Københavns Amt 290 3 834 4 124 263 5 002 5 264 553 8 835 9 388 

Frederiksborg Amt 152 2 199 2 352 111 3 002 3 113 263 5 203 5 465 

Roskilde Amt 102 1 383 1 485 84 1 976 2 059 186 3 359 3 544 

Vestsjællands Amt 189 2 483 2 673 200 3 292 3 493 390 5 777 6 166 

Storstrøms Amt 259 2 825 3 085 263 3 467 3 731 521 6 295 6 816 

Bornholms Regionskommune 27 487 515 17 529 544 44 1 015 1 059 

Fyns Amt 412 5 013 5 424 372 6 434 6 806 783 11 446 12 229 

Sønderjyllands Amt 196 2 161 2 356 200 3 106 3 304 396 5 263 5 660 

Ribe Amt 136 1 820 1 954 134 2 626 2 760 269 4 445 4 714 

Vejle Amt 221 3 209 3 430 251 4 487 4 739 472 7 697 8 169 

Ringkøbing Amt 160 2 210 2 370 160 3 172 3 331 320 5 382 5 702 

Århus Amt 493 6 560 7 053 519 8 916 9 435 1 013 15 475 16 487 

Viborg Amt 185 2 275 2 460 174 2 913 3 086 359 5 187 5 546 

Nordjyllands Amt 370 4 714 5 084 368 6 555 6 922 738 11 269 12 007 

Anm.: Ekskl. efterløn og overgangsydelse. 

1 Inkl. personer med bopæl uden for Danmark og uoplyst bopæl. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ab705 og www.dst.dk/amfora 

Tabel 149 

Arbejdsstandsninger 

Arbejdsstandsninger Berørte ansatte Tabte arbejdsdage 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

I alt 476 862 79 128 61 113 85 800 91 700 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 - 57 - - - 

Industri i alt 161 306 10 305 24 599 11 000 39 900 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 28 40 1 750 2 644 2 100 3 600 

Tekstil- og læderindustri - 2 - 65 - - 

Træ-, papir- og grafisk industri 24 28 597 1 154 800 5 900 

Kemisk industri og plastindustri 10 22 366 899 600 1 900 

Sten-, ler- og glasindustri 16 18 796 1 143 1 800 2 100 

Jern- og metalindustri 76 169 6 504 17 884 5 000 25 100 

Møbelindustri og anden industri 7 27 292 810 700 1 300 

Energi- og vandforsyning - - - - - - 

Bygge og anlæg 95 103 1 642 2 751 2 700 4 200 

Handel 39 106 1 772 4 097 1 700 6 500 

Hotel og restauration 7 4 979 479 600 - 

Transport, post og tele 59 214 4 246 8 407 5 700 19 000 

Stat, amter og kommuner 77 80 58 780 17 400 62 400 18 600 

Øvrige 29 49 734 3 380 1 100 3 500 

Uoplyst 7 - 613 - 700 - 


antal 


Tabel 150 Samlede arbejdsomkostninger fordelt efter branche. 2006 

Samlede 

arbejdsomkostninger 

Øvrige 


Fortjeneste 

inkl. 

genetillæg 

Genetillæg 

Løn 

under 

sygdom 

mv. 

Heraf 

Ferie Personaleog 

SHbetalinger 

goder 

Pension 

inkl. 

ATP 

Smalfortjeneste 

kr. pr. time 

Alle 252,39 9,97 242,41 4,26 6,48 30,05 1,84 26,69 173,09 

Industri 244,48 8,85 235,63 7,10 7,15 28,34 1,54 26,20 165,29 

Energi- og vandforsyning 317,85 13,44 304,41 5,23 7,76 37,09 1,60 39,51 213,22 

Bygge og anlæg 242,43 8,63 233,80 4,30 5,58 30,44 1,23 24,87 167,38 

Handel, hotel og restauration 226,83 6,69 220,13 2,21 5,72 26,63 3,18 21,95 160,44 

Transport, post og tele 238,55 6,70 231,84 7,77 5,48 27,93 1,42 26,41 162,83 

Finansiering og forretningsservice 300,09 17,95 282,13 1,54 7,22 36,35 1,86 33,50 201,66 

Finansiering og forsikring 360,83 44,45 316,38 1,09 9,56 44,76 1,24 46,83 212,90 

Udlejning og ejendomsformidling 250,80 13,86 236,93 1,27 6,19 30,50 1,70 25,03 172,24 

Forretningsservice 281,35 8,49 272,87 1,77 6,33 33,43 2,16 28,77 200,41 

Personlige tjenesteydelser og soc. inst. 243,32 7,84 235,47 2,36 6,57 29,82 0,61 23,99 172,12 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. Øvrige arbejdsomkostninger er arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for 

lønmodtageren. Som eksempler kan nævnes bidrag til forskellige sociale ordninger og fonde, tilskud til kantine, samt skatter og afgifter beregnet på basis af antal 

ansatte eller lønsummen. De samlede arbejdsomkostninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort november 2008. 

Flere tal oplysninger www.statistikbanken.dk/sao11 

Tabel 151 Samlede arbejdsomkostninger fordelt efter arbejdsfunktion. 2006 

Samlede 


Øvrige 


Fortjeneste 

inkl. 

genetillæg 

Genetillæg 

Løn 

under 

sygdom 

mv. 

Ferie 

og SHbetalinger 

Heraf 

Personalegoder 

Pension 

inkl. 

ATP 


kr. pr. time 

Samtlige lønmodtagere 252,39 9,97 242,41 4,26 6,48 30,05 1,84 26,69 173,09 

Ledelsesarbejde på højt niveau 412,79 11,92 400,87 0,67 8,18 48,00 13,27 57,02 273,74 

Højt kvalifikationsniveau 333,73 11,30 322,43 1,25 7,69 39,87 1,94 39,14 232,54 

Mellemhøjt kvalifikationsniveau 285,65 13,01 272,64 1,83 7,11 34,37 3,01 31,40 194,91 

Kontorarbejde 225,61 12,98 212,62 1,52 6,56 27,30 0,52 22,87 153,86 

Salgs og servicearbejde 180,79 5,38 175,41 3,98 4,39 21,28 0,41 14,78 130,56 

Arbejde i landbrug, gartneri mv. 194,76 6,53 188,23 4,48 5,32 23,57 0,17 17,45 137,25 

Håndværkspræget arbejde 226,69 7,94 218,75 6,29 6,23 27,20 0,21 22,24 156,58 

Proces og maskinoperatørarbejde 209,55 8,02 201,54 11,35 6,59 24,15 0,06 20,31 139,07 

Andet arbejde 191,48 6,88 184,61 5,87 5,02 23,16 0,15 16,34 134,07 

Anm.: Samlede arbejdsomkostninger er ekskl. elever og unge under 18 år. Øvrige arbejdsomkostninger er arbejdsomkostninger, der ikke har karakter af fortjeneste for 

lønmodtageren. Som eksempler kan nævnes bidrag til forskellige sociale ordninger og fonde, tilskud til kantine, samt skatter og afgifter beregnet på basis af antal 

ansatte eller lønsummen. De samlede arbejdsomkostninger angives netto, dvs. fratrukket eventuelle tilskud. 


Flere tal og oplysninger www.statistikbanken.dk/sao31 


Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 


1. Sociale forhold 

Formålet med det sociale sikringssystem 

Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: 

1) At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af 

indkomsterstattende ydelser. 

2) At yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af 

supplerende tilskudsordninger. 

3) At sørge for passende tilbud som fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for 

handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. 

Sociale udgifter på 465 milliarder kr. 

De samlede udgifter til sociale ydelser var 465 mia. kr. i 2006, hvilket svarer til 

86.000 kr. pr. indbygger. Heraf var de 339 mia. kr. offentlige udgifter til sociale 

ydelser, hvilket svarer til 42 pct. af de samlede offentlige driftsudgifter. Målt i forhold 

til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 29 pct. i 

2006. Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, 

plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed samt beskæftigelse 

og til kontanthjælp er faldende, mens de øvrige former for udgifter er stigende. De 

sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet 

og arbejdsmarkedsordninger. 

Figur 1 

Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål. 2006 

Alderdom, 176 mia. kr. 

Sygdom og sundhed, 100 mia. kr. 

Familier, 61 mia. kr. 

Arbejdsløshed og beskæftigelse, 34 mia. kr. 

Invaliditet og revalidering, 69 mia. kr. 

Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 14 mia. kr. 

Boligstøtte, 11 mia. kr. 

Se tabel 155. 

Finansiering af de sociale udgifter 

Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 67 

pct. i 2006, heraf 24 pct. for staten og 43 pct. for kommuner og amter. Arbejdsgiverne 

bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 21 pct. Statens andel er faldende, 

mens andelen for kommuner og amter samt arbejdsgivere og sikrede er stigende. 

Statistisk Årbog 2008 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 153


Danmark på en tredjeplads i international sammenligning 

Med en andel på 30 pct. i 2005 placerer Eurostat Danmark på en tredjeplads 

blandt de 27 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Sverige havde 

de højeste udgifter med 32 pct. i 2005, mens Frankrig var nummer to. Litauen, 

Estland og Letland lå i bunden af skalaen med andele på hhv. 13, 13 og 12 pct. 

Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser 

og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. 

Internationale sammenligninger er som regel vanskelige. Det gælder også ved 

sammenligning af de sociale udgifter. 

Figur 2 

Sociale udgifter som andel af BNP i EU27. 2005 

35 

Pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Sverige 

Frankrig 

Danmark 

Belgien 

Tyskland 

Østrig 

Holland 


Finland 

Italien 

Portugal 1) 

Grækenland 

Slovenien 

Luxembourg 

Ungarn 

Spanien 

Polen 

Tjekkiet 

Malta 

Cypern 

Irland 

Slovakiet 

Bulgarien 

Rumænien 

Litauen 

Estland 

Letland 

1 

Tal for Portugal er fra 2004. 

Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificering (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. 

Kilde: Eurostat, European social statistics, Social protection – Data 1997-2005. 

Personaleforbruget stiger 

Det samlede personaleforbrug i sociale institutioner og servicetilbud var 240.000 

årsværk i 2006-2007. Det svarer til ca. 279.000 ansatte. Siden 1985 er personaleforbruget 

i den sociale sektor steget med mere end 50 pct. 

Figur 3 

Ansatte i den sociale sektor 

250.000 

Årsværk 

Skolefritidsordninger, 

fritidshjem og klubber 

Daginstitutioner og dagpleje 

200.000 

150.000 

100.000 

Ældre- og voksenomsorg mv. 

50.000 

0 

1985 1990 1995 2000 2006-2007 

Anm.: Ældre- og voksenomsorg mv. omfatter også døgninstitutioner for børn og unge, inst. for stofmisbrugere mv. 


154 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Statistisk Årbog 2008


Personaleforbruget steg mest inden for børnepasning 

Stigningen i personaleforbrug hænger sammen med udviklingen i befolkningens 

størrelse og sammensætning og udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder især 

kvindernes stigende arbejdstid og erhvervsfrekvens. Personaleforbruget er steget 

mest inden for børnepasning. Personalet i skolefritidsordninger mv. er 2,4 gange 

større end i 1985, mens der er 1,5 gange så meget personale i daginstitutioner og 

dagpleje. Stigningen skyldes, at flere små børn passes i daginstitutioner og dagpleje, 

og at flere skolebørn går i skolefritidsordninger mv. 

Flere ældre 

Inden for ældreområdet hænger det stigende personaleforbrug i høj grad sammen 

med befolkningsudviklingen. Fra 1985 til 2007 er vi blevet 7 pct. flere i Danmark, 

men antallet af ældre på 80 år og derover er steget med 37 pct. Der er derfor også 

et meget større behov for hjemmehjælp og døgnpleje. 

Nye sociale og sundhedsmæssige ordninger 

Siden 1985 er der også oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom 

forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- 

og ledsageordninger mv. Fra midten af 1980'erne er ældreområdet 

blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning 

af ældreboligmassen som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. 

Der findes i dag 32.000 plejeboliger, 13.000 plejehjemsboliger og 2.000 beskyttede 

boliger samt 27.000 almene ældreboliger. 

Ældreomsorg 

Ud af i alt ca. 718.000 personer over 66 år i Danmark modtog ca. 174.000 hjemmehjælp, 

mens 65.500 boede i pleje- og ældreboliger i marts 2006. Andelen af befolkningen, 

der bor i disse boliger, er stigende med alderen. Det er tilfældet for 24 

pct. af alle mellem 85 og 89 år og for 42 pct. af alle på 90 år og derover. 

2,2 millioner personer modtager indkomsterstattende ydelser 

I 2006 modtog 2,2 mio. personer i Danmark indkomsterstattende ydelser. Modtagerne 

er belyst i statistiske opgørelser hver for sig, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, 

barselsdagpenge og kontanthjælp. Modtagerne bliver placeret under 

den dominerende ydelse, dvs. den ydelse, der er modtaget i længst tid inden for et 

år. Ydelserne opdeles i midlertidige og varige. Af de ca. 2,2 mio. modtagere af indkomsterstattende 

ydelser var 951.000 mænd, mens 1.209.000 var kvinder. 

Figur 4 

Mænd 

Modtagere af indkomsterstattende ydelser – midlertidige ydelser. 2006 

Ledighedsydelse 

Revalidering 

AF-aktivering 

Kommunal aktivering 

Orlovsydelser 

Barselsdagpenge 

Kontanthjælp 

Sygedagpenge 

Arbejdsløshedsdagpenge 

Kvinder 

200.000 150.000 100.000 50.000 0 

0 50.000 100.000 150.000 200.000 

Se tabel 158. 



Flere kvinder end mænd modtog indkomsterstattende ydelser 

Flere kvinder end mænd modtog i 2006 indkomsterstattende ydelser. For folkepension 

har dette en naturlig forklaring, idet 58 pct. af befolkningen over 66 år er 

kvinder. Også blandt modtagere af orlovsydelser og barselsdagpenge er der en stor 

kvindeandel. Men der er også mange kvinder i den personkreds, ordningen er tiltænkt 

at være til fordel for. 

Figur 5 

Mænd 

Modtagere af indkomsterstattende ydelser – varige ydelser. 2006 

Efterløn/overgangsydelse 

Førtidspension 

Folkepension 

Kvinder 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

Se tabel 158. 

0 

0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 

Supplerende tilskudsordninger 

Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at 189.000 husstande i alt 

modtog 212 millioner kr. i boligsikring i december 2007, mens 317.000 pensionisthusstande 

i alt modtog 704 millioner kr. i boligydelse. Den samlede udgift 

til boligsikring og boligydelse var hhv. 2,6 og 8,6 mia. kr. i 2006. 681.000 familier 

fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik 125.000 familier yderligere en 

eller flere former for børnetilskud i 4. kvartal 2006. De samlede udgifter til børnefamilieydelser 

og børnetilskud var 15 mia. kr. i 2006. 

Forældre holder barselsorlov i 297 dage 

Børn, der blev født i 2006, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 

297 dage efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 275 dage, mens 

fædrene holdt 22 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov med 

dagpenge. Blandt de øvrige finder man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere 

mv. Når 17.078 børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder 

det langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke 

erhvervsaktiv, eller han kan fx have brugt sine feriedage til at gå hjemme. 

Figur 6 

Barselsorlov efter fødslen. 2006 

350 

Dage 

300 

250 

Mors orlov 

Fars orlov 

200 

150 

100 

50 

0 

Se tabel 162. 

Kun far har orlov: 

5.260 børn 

Kun mor har orlov: 

17.078 børn 

Begge har orlov: 

35.077 børn 

Alle: 

57.415 børn 



Børnepasning 

I alt 533.000 børn under ti år blev passet i dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger 

i oktober 2007. Det svarer til 81 pct. af alle børn under ti år. Andelen 

af børn i offentlig pasning var størst i børnehavealderen, dvs. 3-5 år. I denne 

aldersklasse blev 96 pct. af alle børn passet i dagpleje og daginstitutioner. Andelen 

af børn, der passes, var 66 pct. for børn i vuggestue- og dagplejealderen, dvs. 0-2- 

årige, og 81 pct. for 6-9-årige. I 1997 var det hhv. 51 pct. for 0-2-årige, 87 pct. for 

3-5-årige og 70 pct. for 6-9-årige. Blandt de 0-2 årige passes kun få børn under 1 år 

(cirka 10.000 – svarende til 15 pct.), mens 85-90 pct. af de 1- årige og 2-årige blev 

passet i dagpleje og daginstitutioner i 2007. 

Bistand til børn og unge 

Ved udgangen af 2005 fik 29.000 børn og unge bistand. Bistanden omfatter anbringelser 

uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger. 

Andelen med forebyggende foranstaltninger har været markant stigende gennem 

flere år. 16.000 børn og unge fik ved udgangen af 2005 mindst én form for forebyggende 

foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde 

14.000. Mere end 90 pct. af anbringelserne er frivillige, dvs. med samtykke. Mere 

end halvdelen af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for 

børn og unge, der bor hjemme, og andelen, der har fast kontaktperson, er stærkt 

stigende. 

2. Sundhed 

Danskerne blandt dem med lavest middellevetid i Vesteuropa 

Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I 

Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men har siden 

midten af 1990’erne igen vist en positiv udvikling. Danmark er dog fortsat 

blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. I 2006-2007 var 

den 76,0 år for mænd og 80,5 år for kvinder. 

Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere 

peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn 

til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget 

af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. 

Danskernes livsstil 

Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til 

at udgøre ca. en fjerdedel i 2007. Der har i hele perioden været en større del af 

mændene end kvinderne, der har været rygere, men forskellen er indsnævret kraftigt. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om 

ugen og kvinder højst 14. I 2005 var der 18 pct. af mændene og 11 pct. af kvinderne, 

der angav at have overskredet denne grænse. 



Figur 7 

Danskernes livsstil 

60 

Pct. 

Rygning 

25 

Pct. 

Alkohol 

50 

40 

30 

20 

10 

20 

15 

10 

5 

Mænd 

Kvinder 

0 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

1980 1990 2000 2007 

Ingen motion 

1987 1994 2000 2005 

0 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

2003 2005 

Fedtindtag 

1985 1995 2000-2004 

Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger (21 genstande 

for mænd og 14 for kvinder). Motion viser den procentdel af befolkningen, der ikke er fysisk aktive i fritiden. 

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Fødevareforskning. 

I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 

var denne andel faldet til 13 pct. 

Eksperter anbefaler, at 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 

1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I 

2000-2004 var disse andele reduceret til 36 og 33 pct. 

Forbruget af sundhedsydelser belyser befolkningens sundhed 

Ud over middellevetiden bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte 

mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse 

og brug af sygesikringen findes i administrative registre, hvilket giver gode 

muligheder for statistiske opgørelser. 

Fald i antallet af sygehuse 

I 2005 var der 49 almindelige og ti psykiatriske sygehuse i Danmark. Det er et fald 

på hhv. 33 og to sygehuse på ti år. En del af faldet skyldes sammenlægninger af sygehuse. 

I alt var der i 2005 ca. 20.100 sengepladser på sygehusene, heraf ca. 1.600 

på de psykiatriske og ca. 18.500 på de almindelige sygehuse. Sammenlagt lå patienterne 

i disse 18.500 senge i 5,8 mio. dage, hvilket svarer til en belægningsprocent 

på 91 pct. På de psykiatriske sygehuse var belægningsprocenten ligeledes 91 

pct. Der sker ca. 1,2 mio. indlæggelser på sygehusene om året. Hertil kommer ca. 1 

mio. besøg på skadestuerne og ca. 6,2 mio. ambulante besøg. 



Hver niende indlægges mindst en gang om året 

Ca. 600.000 personer eller omkring 11 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller 

flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5- 

14-årige – under 5 pct. – og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen 

på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det 

gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen: Ca. tre dage for de 5-14-årige 

og ca. 15 dage for personer på 85 år og derover. 

Små drenge oftere på hospitalet end piger 

Drenge under ti år kommer oftere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene 

bliver især oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. Forskellen 

udligner sig i teenagealderen. 

De hyppigste indlæggelsesårsager 

Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede 

indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser 

for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og legemsbeskadigelse 

og forgiftninger. Årligt indlægges ca. 85.000 som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. 

Et tilsvarende antal indlægges som følge af legemsbeskadigelse. For hver 

af grupperne svarer det til ca. 13 pct. af de indlagte. Der er dog store aldersforskelle 

i diagnosemønstret. Fx er 40 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 35 pct. af de 

1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer og 16 pct. af de 65-74- 

årige indlagt pga. svulster. 

Sociale forskelle betinger sygehusforbruget 

Det har vist sig, at sygehusforbruget afhænger af de sociale forhold. Fx har voksne 

personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 

35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har 

et forbrug, der ligger ca. 20 pct. over gennemsnittet. 

Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har 

drenge og piger, der bor i familier, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks 

måneder, et sygehusforbrug, der ligger hhv. 25 og 21 pct. over gennemsnittet for 

alle børn. Børn, der bor i familier, som ikke har modtaget nogen form for sociale 

ydelser, har omvendt et forbrug på 15 pct. under gennemsnittet. 

Figur 8 

Indlæggelseshyppigheder fordelt efter familiens dominerende sociale ydelse. 2005 

140 

Indeks, alle = 100 

120 

100 

Drenge 

Piger 

80 

60 

40 

20 

0 

Anm.: Børn fra 0-17 år. 


Arbejdsløshedsdagpenge 

Sygedagpenge 

Kontanthjælp 

Ingen 

ydelser 



92 pct. benyttede den offentlige sygesikring i 2006 

Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af den offentlige sygesikring og 

kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, 

tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. 

Det benyttede lidt mere end 5 mio. personer eller ca. 92 pct. af befolkningen 

sig af i 2006, og hver indbygger havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, 

tandlæge eller anden læge ti gange. Lidt flere kvinder end mænd modtog sygesikringsydelser. 

Ca. 4,7 mio. havde kontakt med en praktiserende læge. Ca. 2,6 mio. 

personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller flere gange. Både øjenlæger og 

ørelæger blev kontaktet af ca. 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af 300.000 

personer. 

Figur 9 

Medicinudgifter 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mia. kr. 

97 99 01 03 05 07 

Se tabel 191. 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen. 

Udgifter til medicin stiger støt 

Ca. 40 pct. af den voksne befolkning bruger regelmæssigt medicin, og ca. 60 pct. 

har anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne 

end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. 

De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende 

medicin og hjertemedicin. 

Omsætningen af medicin er steget jævnt igennem de sidste ti år. I 1998 blev der 

omsat for 8,4 mia. kr. og i 2007 for 13,3 mia. kr. Det svarer til en stigning på 58 

pct. I 2007 udgjorde omsætningen af nervemedicin 3,8 mia. og af hjerte- og kredsløbsmedicin 

2,1 mia. 

Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1970’erne 

I 2003 blev der registreret ca. 34.000 nye tilfælde af kræft, og ved udgangen af 

2003 var der 229.500, der levede med en kræftsygdom. Blandt de nyregistrerede 

tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og hudkræft 

(ekskl. modermærkekræft) den hyppigste blandt mændene. 

Figur 10 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd 


120 

100 

Lungekræft 

Hudkræft 

Prostatakræft 

Tyktarms- og 

endetarmskræft 

80 

60 

40 

20 

0 

1974- 1984- 1994- 1999- 

1978 1988 1998 2003 

1974- 1984- 1994- 1999- 

1978 1988 1998 2003 

1974- 1984- 1994- 1999- 

1978 1988 1998 2003 

1974- 1984- 1994- 1999- 

1978 1988 1998 2003 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 


I løbet af de sidste 30 år er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens 

størrelse og alderssammensætning, steget med 34 pct. for kvindernes 

og med 24 pct. for mændenes vedkommende. Også for 30 år siden var brystkræft 



den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For 

mændene var det derimod lungekræft. 

Figur 11 

Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 


Brystkræft Hudkræft Lungekræft Livmoderhalskræft 

1974- 

1978 

1984- 

1988 

1994- 

1998 

1999- 

2003 

1974- 

1978 

1984- 

1988 

1994- 

1998 

1999- 

2003 

1974- 

1978 

1984- 

1988 

1994- 

1998 

1999- 

2003 

1974- 

1978 

1984- 

1988 

1994- 

1998 

1999- 

2003 

Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000. 


Antallet af AIDS-patienter er faldet drastisk 

I perioden 1980-2007 blev der i alt diagnosticeret 2.672 personer med aids. Af disse 

var 2.002 døde pr. 31. december 2007. Antallet af diagnosticerede toppede i 

1993 med 239 og har herefter været konstant faldende, bortset fra en stigning i 

2001 og i 2004. I 2007 blev der diagnosticeret 36 personer. Registreringen af hivpositive 

personer begyndte først i august 1990. Frem til udgangen af 2007 blev der 

i alt anmeldt 5.072 hiv-positive personer. Udviklingen i det årlige antal hivsmittede 

har været svingende i perioden 1995-2007. 

Stigning i forekomsten af gonoré-tilfælde 

Forekomsten af gonoré er i 2007 højere end for ti år siden. Stigningen skyldes især 

flere tilfælde blandt mænd. Mændene tegner sig også for langt hovedparten af tilfældene 

– i 2007 var det 82 pct. For klamydia er det omvendt: 63 pct. af tilfældene 

forekommer blandt kvinder. 

Figur 12 

Udviklingen i antal tilfælde af gonoré og aids/hiv (antal tilfælde) 

Laboratoriepåvist gonoré Aids-patienter Hiv-positive 

400 

100 

250 

Mænd 

Kvinder 

300 

200 

100 

80 

60 

40 

20 

200 

150 

100 

50 

0 

0 

0 

1997 1999 2001 2003 2005 2007 

199719992001 200320052007 

199719992001 200320052007 

Se tabel 184-186. 

Kilde: Statens Serum Institut. 



3. Retsvæsen 

Kriminalitet og retspleje 

Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. 

Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og 

civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige 

afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, 

samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den 

anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, 

mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. 

Figur 13 

Straffelovsanmeldelser 

Tusinde 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

35 45 55 65 75 85 95 07 

Se tabel 194. 

Væksten i anmeldelser kulmineret 

Væksten i antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven siden 1950 er kulmineret. 

Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca. 

110.000 til knapt 550.000. Siden har anmeldelsestallet været faldende. I 2007 

modtog politiet 445.000 anmeldelser – en lille stigning i forhold til 2006. I 1950 

svarede anmeldelsestallet til 3.500 anmeldelser pr. 100.000 indbyggere (over 15 

år) mod 12.700 i 1994 og senest 10.014 i 2007. 

Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for 

ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger 

og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, 

hvor erstatningsudbetaling forudsætter en anmeldelse til politiet. 

De mange indbrud og tyverier skal også ses i relation til den stigende velstand i 

samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom 

mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. 

Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, 

hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og 

her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne 

biler. 

Figur 14 

Anmeldte 

ejendomsforbrydelser 

Tusinde 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

50 60 70 80 90 00 04 06 

Se tabel 194. 

Ejendoms- og berigelsesforbrydelser 

Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør 90-95 pct. af det årlige anmeldelsestal. 

I 2007 blev der anmeldt 416.500 ejendomsforbrydelser, hvilket er 

lavere i forhold til første halvdel af 1990’erne, hvor der årligt blev anmeldt over 

500.000 ejendomsforbrydelser. I 2007 var der 79.000 indbrud og 175.000 tyverier 

– herunder 36.000 indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt 

16.000 tyverier af biler og 67.000 tyverier af cykler. 

Voldsforbrydelser 

Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig 

myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra 2.400 anmeldelser 

i 1950 til 19.400 i 2007. I alt 60 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig 

om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. 

lign. mod offentlig myndighed (17 pct.) og trusler (19 pct.). 



Figur 15 

Anmeldte volds- og 

sædelighedsforbrydelser 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Tusinde 

50 60 70 80 90 00 04 06 

Sædelighedsforbrydelser 


Se tabel 194. 

Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, 

alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt 11.635 anmeldelser i 2007. 

Simpel vold er mest udbredt (85 pct.) og er steget 46 pct. siden 1990. Drab eller 

forsøg på drab lå i 2007 på 232 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2007 var der i alt 

45 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab stort set 

ligget mellem 200-250. 


Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste 

halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og 

har siden ligget fast på 2-3.000 anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. I 

2007 blev der anmeldt 2.600 sædelighedsforbrydelser mod 2.500 i 1990. Næsten 

halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (47 pct.), 

mens voldtægt udgør en femtedel (22 pct.). 

Regionale forskelle i anmeldelsestallet – flest i byer og byområder 

De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne 

er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens 

landkommunerne ligger lavt – eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. 

Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, 

mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. 

Figur 16 

Anmeldte straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere. 2007 

0 - 49 

50 - 69 

70 - 89 

90 - 109 

110 + 




Mindre end hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse 

I under en femtedel af de 450.000 årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod en eller 

flere personer – i 2007 gjaldt det for 16 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten 

varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således rejses der 

gennemsnitligt sigtelser over for godt 80 pct. af voldsforbrydelserne og ca. 70 pct. 

af sædelighedsforbrydelserne, men kun over for 12-13 pct. af ejendomsforbrydelserne. 

Strafferetlige afgørelser 

På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen 

er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2006 truffet 206.100 

strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde, frihedsstraf eller 

frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært 

antal registrerede overtrædelser af færdselsloven. 

51.300 afgørelser angik i 2006 straffeloven, 124.400 færdselsloven og 30.400 øvrige 

særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven 

eller dyreværnsloven). 

De i alt ca. 206.100 afgørelser i 2006 omfattede 282.400 kriminelle forhold eller 

sigtelser, der var begået af omtrent 167.300 forskellige personer. Dvs. flere personer 

har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser 

omfatter mere end ét forhold. 

Hovedparten af afgørelserne ender i bøder 

Af de 206.100 afgørelser i 2006 var langt de fleste (ca. 163.600) bødeafgørelser, 

hvoraf tre fjerdedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser. 22.100 afgørelser var 

frihedsstraffe (fængsel), og de resterende 20.500 afgørelser omfatter tiltale undladt, 

tiltalefrafald eller frifindelse. 10.700 eller noget under halvdelen af frihedsstraffene 

var i 2006 ubetingede frihedsstraffe. 

Figur 17 

Strafferetlige afgørelser i alt samt afgørelser med bøde og frihedsstraf 

225 

Tusinde 

200 

175 

Frihedsstraf 

Bødestraf 

Afgørelser i alt 

150 

125 

100 

75 

50 

25 

0 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Se tabel 192, 199, 201 og 207. 



Flest mandlige lovovertrædere 

81 pct. af de strafferetlige afgørelser i 2006 angik mænd. Men kvindernes andel er 

stigende. I 2006 angik 17 pct. af de strafferetlige afgørelser kvinderne mod 9 pct. i 

1980. Kvindernes andel af strafferetlige afgørelser inden for straffeloven er i samme 

periode steget fra 15 til 17 pct. og fra 7 til 19 pct. inden for færdselsloven. En 

mindre del af afgørelserne (2 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af 

miljølove). 

Et stigende antal kvinder dømmes for vold 

Antallet af kvinder med voldsdomme er mere end tredoblet siden 1990 – fra 329 til 

1.211 i 2006. Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen 15-19 år, hvor antallet 

siden 1990 er syvdoblet, ligesom de 15-19-årige udgjorde næsten en tredjedel 

af afgørelserne, og 48 pct. eller næsten halvdelen var under 25 år. Specielt er det 

overtrædelser som simpel og alvorlig vold, der er steget, men også vold mod offentlig 

myndighed og trusler er steget. I forhold til tallet i 1990 bliver lidt over fire 

gange så mange kvinder idømt frihedsstraffe for vold – i alt 522 i 2006, hvoraf lidt 

over en fjerdedel blev idømt ubetinget frihedsstraf. 

Men de fleste voldsforbrydelser begås af yngre mænd 

Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2006 lidt over 35 år – for mænd 35 år 

og kvinder 38 år – men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger 

gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med 29 år. En femtedel af volden begås 

af unge mænd under 20 år – i alt begås over 90 pct. af volden af mænd. 

Gennemsnitsalderen for sædelighedsforbrydere er noget højere og var i 2006 på 

36 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for 

økonomisk kriminalitet. For gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig, grov 

skattesvig mv. eller overtrådt skatte- og afgiftslove, var gennemsnitsalderen i 2006 

mellem 41 og 44 år. 

Næsten hver anden med frihedsstraf havde også en tidligere frihedsstraf 

Ud af 19.600 personer, der i 2006 blev idømt frihedsstraf, havde 45 pct. – eller næsten 

halvdelen – tidligere modtaget en frihedsstraf inden for de seneste fem år. Af 

de i alt 8.900 personer i 2006 med tidligere frihedsstraf havde to tredjedele eller 

6.000 modtaget en tidligere frihedsstraf inden for de seneste to år. 

Ofre for straffelovsforbrydelser 

Næsten 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2007 var kvinder, mens 

stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Derimod var en tredjedel af voldsofrene 

kvinder, men også her blev over 90 pct. af forbrydelserne begået af mænd. 

Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser lå på 20 år, 

og 14 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre. De 

mandlige voldsofre var i gennemsnit 30 år og de kvindelige 32 år. Én pct. af voldsofrene 

var under ti år, ligesom under én pct. var over 70 år. 



Figur 18 

Ofre for straffelovsforbrydelser. 2007 

24 

Tusinde 

20 

16 

Mænd 

Kvinder 

12 

8 

4 

0 



Ejendomsforbrydelser 

Andre 

forbrydelser 

Se tabel 195. 


Tabel 152 Sociale institutioner for børn og unge. 2007 

Antal 

institutioner 

Indskrevne Personale 1 

Børnepasning mv. 7 398 638 569 97 332 

Dagpleje • 66 007 20 652 

Vuggestuer 361 13 339 6 057 

Børnehaver 2 083 98 682 18 524 

Aldersintegrerede institutioner 2 206 144 106 28 300 

Skolefritidsordninger 1 885 222 354 15 123 

Fritidshjem 243 20 398 3 749 

Klubber 601 73 382 4 834 

Legestuer 19 301 93 

Anm.: Opgørelsen er fra oktober 2007. 

1 Personalet er vedr. oktober 2006. Omregnet til fuldtidsbeskæftiget (37 timer pr. uge). 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/pas22 

Tabel 153 Sociale institutioner og serviceydelser for ældre mv. 2007 

Antal Indskrevne Personale 1 

institutioner 

Brugere Beboere 

I alt 1 167 30 109 2 85 012 99 643 

Ældreomsorg mv. • • • 99 643 3 

Varig hjemmehjælp • . . . 2 . . . . . . 

Plejehjem samt kombinerede pleje- og daghjem 351 • 12 235 . . . 

Beskyttede boliger 96 • 2 242 . . . 

Plejeboliger • • 31 081 . . . 

Almene ældreboliger • • 29 211 . . . 

Andre boliger for ældre • • 10 243 . . . 

Dagcentre og daghjem 720 30 109 4 • . . . 

1 Omregnet til fuldtidsbeskæftiget 37 timer pr. uge. 2 Opgørelsen af varig hjemmehjælp for 2007 foreligger ikke. 3 Omfatter 

personale i integrerede ordninger, hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger, 

ældreboliger, dagcentre, forebyggende hjemmebesøg og omsorgsarbejde for ældre og handicappede samt ansatte hos 

private leverandører af hjemmehjælp. 4 Inkl. brugere på kombinerede pleje- og daghjem. 



Tabel 154 Sociale institutioner og serviceydelser for voksne. 2006 

Antal Indskrevne Personale 1 

institutioner 

Brugere Beboere 

I alt 533 32 968 22 214 24 713 

Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige 

tilbud • 16 833 • . . . 

Botilbud til personer med særlige behov • 502 6 022 4 225 

Botilbud til personer med nedsat funktionsevne 433 588 11 270 17 295 

Forsorgshjem mv. 100 1 136 2 461 1 942 

Kontaktperson- og ledsagerordninger • 13 909 • 1 251 

1 Omregnet til fuldtidsbeskæftiget 37 timer pr. uge. 




Tabel 155 

Sociale udgifter 

Kontante ydelser Naturalydelser 1 I alt 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 

Sociale udgifter i alt 276 051 276 052 178 137 188 716 467 255 477 624 

Administration 2 • • • • 13 069 12 856 

Sygdom 14 996 16 046 79 128 84 117 94 124 100 163 

Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere 3 510 3 731 - - 3 510 3 731 

Dagpenge udbetalt af kommunerne 11 046 11 884 - - 11 046 11 884 

Sygesikring - - 12 523 13 283 12 523 13 283 

Hospitals- og sundhedsvæsen - - 58 365 62 005 58 365 62 005 

Medicin - - 6 474 6 864 6 474 6 864 

Andet 440 432 1 766 1 965 2 206 2 397 

Invaliditet og revalidering 45 795 48 043 19 704 21 185 65 498 69 228 

Førtidspension 27 655 28 530 - - 27 655 28 530 

Andet 18 140 19 512 19 704 21 185 37 843 40 698 

Alderdom 142 171 145 759 28 203 30 047 170 374 175 806 

Folke-, alm. førtids- og delpension 77 134 82 641 - - 77 134 82 641 

Efterløn mm. 23 457 21 012 - - 23 457 21 012 

ATP og SP 6 657 7 642 - - 6 657 7 642 

Tjenestemandspensioner 3 18 436 18 973 - - 18 436 18 973 

Arbejdsmarkedspensioner 4 16 463 15 467 - - 16 463 15 467 

Institutioner, hjemmehjælp mv. 5 24 24 28 203 30 047 28 227 30 071 

Efterlevende 1 1 133 132 134 133 

Familier og børn 23 958 24 429 34 770 36 591 58 728 61 020 

Dagpenge, graviditet og fødsel 8 374 8 574 - - 8 374 8 574 

Orlov til børnepasning 312 296 - - 312 296 

Børnetilskud og børnefamilieydelse 14 990 15 171 - - 14 990 15 171 

Forskud på børnebidrag 282 388 - - 282 388 

Daginstitutioner, dagpleje - - 24 170 25 357 24 170 25 357 

Døgninstitutioner o.l. - - 10 585 11 219 10 585 11 219 

Andet - - 15 15 15 15 

Arbejdsløshed 37 338 31 824 1 619 1 635 38 956 33 459 

Arbejdsløshedsdagpenge 20 405 15 955 - - 20 405 15 955 

Uddannelsesorlov - - - - - - 

Aktivering 16 933 15 869 1 619 1 635 18 551 17 504 

Boliger - - 10 916 11 217 10 916 11 217 

Boligsikring - - 2 590 2 604 2 590 2 604 

Boligydelse - - 8 323 8 606 8 323 8 606 

Andet - - 3 8 3 8 

Andre sociale ydelser 11 792 9 949 3 664 3 793 15 456 13 742 

Bistandshjælp 10 250 8 618 - - 10 250 8 618 

Lønmodtagernes Garantifond 295 211 - - 295 211 

Andet 1 247 1 120 3 664 3 793 4 911 4 913 

Sociale ydelser i alt 276 051 276 052 178 137 188 716 454 186 464 768 

Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EU-landene. 

1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller tjenester – naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant 

udbetaling mod dokumentation af de faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i én post. 3 Omfatter 

statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under 

Finanstilsynet. 5 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/udg1 

mio. kr. 


Tabel 156 

Satser for kontante, sociale ydelser 

Børnetilskud 

1/10-2006 1/10-2007 

kr./kvartal 

Ordinært pr. barn 1 081 1 107 

Særligt, forældreløse børn 5 520 5 652 

Særligt, børn af enker og enkemænd med flere 2 760 2 826 

Ekstra, pr. familie, maksimum 1 100 1 126 

Flerbørnstilskud 1 780 1 823 

Børnefamilieydelse, pr. barn 0-2 år 3 410 3 473 



Normalbidrag 

Faders-/moders bidrag 11 040 11 304 

Dagpenge 1 

kr./år 

kr./uge (7 dage) 

Ved sygdom, fødsel og adoption, maks. 3 332 3 415 

kr./uge (5 dage) 

Ved arbejdsløshed, maksimum: 

Fuldtidsforsikrede 3 335 3 415 

Deltidsforsikrede 2 225 2 275 

Nyuddannede, heltidsforsikrede 2 735 2 800 

Den ny efterløn (for personer født efter 1.7.1939) 

Start ved 60 år = 91pct. af dagpengenes højeste beløb 157 820 161 720 

Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb 173 420 177 580 

Sociale pensioner 

kr./år 

kr./md. 

Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: 

Grundbeløb, maksimum 4 836 4 952 

Pensionstillæg, maksimum 2 273 2 328 

Invaliditetsbeløb 2 352 2 408 

Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede 3 247 3 325 

Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: 

Grundbeløb, maksimum 4 836 4 952 

Pensionstillæg, maksimum 2 273 2 328 

Pensionstillæg, reelt enlige 4 868 4 985 

Invaliditetsbeløb 2 352 2 408 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 247 3 325 

Delpension, maksimum 30 timer/uge 9 600 9 839 

Samlet pension, højeste beløb 

Højeste førtidspension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 12 708 13 013 

Andre 15 303 15 670 

Ny førtidspension (fra 1.1.2003): 

Ægtepar 12 287 12 582 

Andre 14 456 14 803 

Folkepension: 

Ægtepar, begge berettigede, til hver 7 109 7 280 

Andre 9 704 9 937 

Begravelseshjælp 

Begravelseshjælp §16 (maksimum) 8 400 8 600 

Personer under 18 år (maksimum) 7 050 7 200 

1 Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. 




kr. 


Tabel 157 Indkomsterstattende ydelser. 2006 

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-66 år 67 år + I alt Gns. 

udbetalt 

beløb 


I alt 95 088 447 802 532 905 236 437 107 332 740 252 2 159 816 83 409 

Mænd 48 681 185 066 244 023 106 325 51 569 315 399 951 063 77 296 

Kvinder 46 407 262 736 288 882 130 112 55 763 424 853 1 208 753 88 201 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 22,8 41,1 34,9 64,9 14,0 100,0 50,5 • 

1 Inklusive 17.462 personer med uoplyst eller uden beløb, som ikke indgår i beregningen af det gennemsnitlige udbetalte beløb. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort september 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam11 og sam22 

pct. 

kr. 

Tabel 158 Indkomsterstattende ydelser fordelt efter ydelsesart. 2006 

18-24 år 25-39 år 40-59 år 60-64 år 65-66 år 67 år + I alt 

antal helårsmodtagere 

I alt 35 115 208 511 304 553 203 169 100 198 734 107 1 585 654 

Dominerende ydelse: 

Midlertidig i alt 31 367 180 637 162 124 15 353 430 1 276 391 187 

Arbejdsløshedsdagpenge 6 005 39 956 52 729 7 761 33 • 106 483 

Sygedagpenge 3 151 21 637 45 473 4 477 186 40 74 964 

Barselsdagpenge 2 483 50 841 3 108 1 • - 56 433 

Kontanthjælp 13 679 35 797 31 260 2 090 200 1 235 84 262 

Revalidering 2 313 11 042 6 033 42 • • 19 429 

Kommunal aktivering 3 144 7 192 4 815 226 • • 15 377 

AF-aktivering 495 9 543 8 988 365 2 • 19 392 

Orlovsydelser • 2 006 953 2 • • 2 961 

Ledighedsydelse 99 2 624 8 765 389 8 - 11 885 

Varig i alt 3 747 27 874 142 430 187 816 99 768 732 831 1 194 467 

Folkepension • • • • 79 127 732 686 811 813 

Førtidspension 3 747 27 874 142 430 58 991 4 944 13 237 999 

Efterløn/ overgangsydelse • • • 128 825 15 698 132 144 655 

Pct. af befolkningen i aldersgruppen 8,4 19,1 19,9 55,8 91,6 95,5 37,1 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sam77 

pct. 


Tabel 159 Bistand til børn og unge. 2005 

31. december 0-6 år 7-14 år 15-17 år 18 år + 

Fordelt efter alder Drenge Piger I alt 

Med bistand i alt (netto) 3 309 12 924 10 147 2 599 16 678 12 324 29 002 

Anbringelser uden for hjemmet 1 525 6 078 4 847 1 451 7 772 6 129 13 901 

Lovgrundlag: 

Frivillig anbringelse 1 200 5 441 4 623 1 421 7 143 5 542 12 685 

Tvangsanbringelse 320 629 212 30 615 576 1 191 

Foreløbig anbringelse 1 3 3 - 4 3 7 

Forlængelse af hjemtagelsesperioden 4 5 9 - 10 8 18 

Anbringelsessted: 

Familiepleje 1 234 3 460 1 267 439 3 388 3 012 6 400 

Døgninstitution 249 1 538 1 194 250 1 926 1 305 3 231 

Socialpædagogisk opholdssted 33 894 1 251 365 1 609 934 2 543 

Kommunalt døgntilbud - 147 550 80 38 36 777 

Kostskole og lignende - 5 527 297 443 334 829 

Eget værelse mv. 7 20 35 12 332 497 74 

Andet 1 og uoplyst 2 15 23 8 36 11 48 

Forebyggende foranstaltninger 1 810 7 058 5 727 1 299 9 338 6 556 15 894 

Beskikkelse af personlig rådgiver 14 293 466 170 559 384 943 

Fast kontaktperson 92 1 182 1 494 625 2 171 1 222 3 393 

Aflastningsophold for barn/ung med 

ophold i hjemmet 1 713 5 250 998 64 4 716 3 309 8 025 

Økonomisk støtte til ophold på 

kost/efterskole 3 462 2 693 96 1 671 1 583 3 254 

Formidling af praktikophold - 53 338 129 371 149 520 

Etableret udslusningsordning i det 

hidtidige anbringelsessted 1 24 140 295 294 166 460 

1 Anbragt på sygehus eller i skibsprojekt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bis2, bis4 og bis9 

Tabel 160 Børnefamilieydelser og børnetilskud. 4. kvartal 2007 

Antal Antal Udbetalte Udbetalt 

familier børn beløb beløb pr. 

tusinde kr. 

familie i 

gnsn. kr. 

Børneydelser i alt 1 684 760 1 200 400 3 805 898 5 558 

Børnefamilieydelse 684 684 2 1 200 323 3 313 583 4 840 

Ordinært børnetilskud 125 879 193 830 214 545 1 704 

Ekstra børnetilskud 124 363 • 140 046 1 126 

Særligt børnetilskud 28 066 40 901 120 388 4 289 

Flerbørnstilskud 9 346 18 166 17 335 1 855 

1 Antal familier og børn i alt er opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for tilskud. 2 At færre 

familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser i alt skyldes, at man kun kan modtage børnefamilieydelse, hvis 

tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. Hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bts44, bts55 og bts66 


Tabel 161 Børnebidrag. 2006 

Børn 

ialt 1 

Bidragsberettigede 

forsørgere 

Udbetalt af 

kommunerne 

Indbetalt 

af bidragspligtige 

Kommunale 

tilgodehavender 

ultimo året 2 

antal 

mio. kr. 

Hele landet 163 730 110 417 1 797,3 1 531,3 3 953,6 

Region Hovedstaden 44 108 30 686 490,7 428,3 1 214,7 

Region Sjælland 29 953 20 340 325,6 282,1 595,1 

Region Syddanmark 36 492 24 264 401,3 334,4 889,2 

Region Midtjylland 35 440 23 258 386,3 321,2 863,3 

Region Nordjylland 17 737 11 869 193,5 165,3 391,3 

Landsdel København by 16 935 11 685 189,9 187,3 610,3 

Landsdel Københavns omegn 14 891 10 426 163,4 131,9 341,1 

Landsdel Nordsjælland 10 833 7 575 120,0 94,0 230,3 

Landsdel Bornholm 1 449 1 000 17,4 15,2 33,1 

Landsdel Østsjælland 6 957 4 790 76,8 60,3 127,7 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 22 996 15 550 248,8 221,8 467,4 

Landsdel Fyn 14 806 9 966 166,8 139,1 391,4 

Landsdel Sydjylland 21 686 14 298 234,5 195,3 497,7 

Landsdel Østjylland 23 124 15 294 253,9 209,1 625,6 

Landsdel Vestjylland 12 316 7 964 132,4 112,1 237,6 

Landsdel Nordjylland 17 737 11 869 193,5 165,3 391,3 

1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag 

til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da disse beløb rent administrativt ikke kan 

udskilles. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bidrag11 og bidrag22 

Tabel 162 Barselsorlov 2006-2007 fordelt mellem mor og far – børn født i 2006 

Antal 

Gennemsnitligt antal dage pr. barn 

børn 

i alt Fars orlov Mors orlov Orlov i alt 

Alle 57 415 22 275 297 

0-2 uger pr. barn 3 292 13 0 14 

3-16 uger pr. barn 1 826 48 13 61 

17-30 uger pr. barn 2 410 29 149 178 

31-40 uger pr. barn 6 996 24 230 254 

41-47 uger pr. barn 17 060 13 303 316 

48 uger pr. barn 16 221 26 310 336 

49-78 uger pr. barn 9 152 27 366 392 

79+ uger pr. barn 458 38 566 604 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/socdag1 og socdag10 


Tabel 163 Børnepasning. 2007 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt 1 0-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år I alt 

I alt 128 094 187 621 217 790 29 532 563 037 65,6 96,1 81,3 10,5 59,9 

Dagpleje 65 495 512 . . . . 66 007 33,6 0,3 . . . . 7,0 

Vuggestuer 13 218 121 . . . . 13 339 6,8 0,1 . . . . 1,4 

Børnehaver 4 863 91 586 2 233 . . 98 682 2,5 46,9 0,8 . . 10,5 

Aldersintegrerede institutioner 44 433 85 188 12 666 1 654 143 941 22,8 43,6 4,7 0,6 15,3 

Skolefritidsordninger 85 9 506 184 990 26 357 220 938 . . 4,9 69,1 9,3 23,5 

Fritidshjem . . 708 17 901 1 521 20 130 . . 0,4 6,7 0,5 2,1 

Anm.: Opgørelsen er fra oktober 2007. 

1 Ekskl. 1.849 børn over 13 år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pas11 og bef1a07 

Tabel 164 

Takster for børnepasning 

2006 2007 2008 

kr. pr. år 

Kommunal dagpleje (0-2 år) 22 463 23 630 24 535 

Kommunal dagpleje (3-5 år) 13 453 22 091 23 448 

Vuggestuer 30 358 31 427 31 836 

Børnehave (3-5 år) 20 421 16 514 16 918 

Aldersint. institutioner (0-2 år) 29 049 30 116 31 173 



Skolefritidsordning (6-9 år) 14 952 15 402 15 976 

Skolefritidsordning (10-13 år) 11 548 11 168 10 481 

Fritidshjem (6-9 år) 14 675 14 341 12 665 

Fritidsklub (10-13 år) 4 863 5 789 5 189 

Ungdomsklub (14-18 år) 804 1 383 1 289 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/res8 og res88 

Tabel 165 Ældreomsorg. 2007 

Indskrevne 

Indskrevne pr. 100 i pågældende alder 

Under 67-79 80-89 90 år + I alt Under 67-79 80-89 90 år + I alt 

67 år år år 67 år 1 år år 

I alt 9 133 19 109 31 830 14 697 74 769 0,6 3,8 16,8 41,4 3,3 

Plejehjem 830 2 557 5 476 3 372 12 235 0,1 0,5 2,9 9,5 0,5 

Beskyttede boliger 383 512 866 481 2 242 0,0 0,1 0,5 1,4 0,1 

Plejeboliger 2 710 6 948 14 018 7 405 31 081 0,2 1,4 7,4 20,9 1,4 

Almene ældreboliger 5 210 9 092 11 470 3 439 29 211 0,3 1,8 6,1 9,7 1,3 

1 Beregnet for aldersklassen 45-66 år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/res6b og bef1a 


Tabel 166 Kontanthjælp. 2006 

Under 

18 år 

Modtagerens alder 1 Familietype Personer 

i alt 

18-24 25-39 40-67 68 år + Ægte- Øvrige 2 Heraf inklusive 

år år år 

par 

enlige uoplyste 

kvinder 

med børn 


Modtagere i alt netto 3 33 517 41 241 106 135 96 836 1 387 83 117 195 999 33 645 282 521 

Kontanthjælp mv. i alt 3 736 32 670 67 329 54 993 1 171 29 862 130 037 21 350 161 996 

Kontanthjælp forsørgere 387 7 273 44 376 29 945 27 24 138 57 870 20 805 82 958 

Kontanthjælp ikke-forsørgere 192 2 174 23 531 25 759 63 5 164 46 555 1 211 52 529 

Kontanthjælp til personer uden social pension 

og til asylansøgere 1 16 103 1 011 1 105 973 1 263 69 2 335 

Kontanthjælp til unge 3 268 26 001 2 374 122 3 432 31 336 355 32 064 

Særlig støtte 16 283 6 584 10 820 13 1 039 16 677 995 17 964 

Kontanthjælp til flygtninge 105 5 8 4 - 4 118 - 123 

Revalidering mv. i alt 497 5 334 23 823 21 243 2 16 842 34 057 5 902 51 172 

Revalideringsydelse 45 1 274 12 120 6 512 - 6 671 13 280 2 717 20 031 

Revalideringsydelse ifm virksomhedsrevalidering 16 639 4 724 4 031 - 3 349 6 061 1 142 9 458 

Støtte til særlige udgifter og merudgifter 

til bolig under revalidering 286 3 549 16 613 15 787 2 12 629 23 608 4 028 36 433 

Kontanthjælp under forrevalidering 288 2 283 2 391 1 555 - 636 5 881 788 6 541 

Løntilskud ved optræning el. uddannelse 21 21 151 94 - 116 171 31 292 

Løntilskud ifm virksomhedsrevalidering 2 127 889 710 - 697 1 031 152 1 735 

Tilskud til selvstændig virksomhed - 1 16 26 - 19 24 4 43 

Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber 5 94 359 487 - 331 614 89 952 

Hjælp til flygtninge 3 - 1 3 - 3 4 - 7 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 1 631 19 427 38 374 27 951 5 14 927 72 461 12 512 88 150 

Hjælp i særlige tilfælde 30 363 12 837 36 228 37 612 484 42 383 75 141 15 599 118 980 

Hjælp vedr. samværsret mv. 107 84 1 091 1 063 8 152 2 201 198 2 379 

Hjælp til sygebehandling mv. 593 4 884 11 992 13 317 304 6 106 24 984 4 971 31 470 

Hjælp til enkeltudgifter 908 7 786 15 346 11 449 87 3 444 32 132 7 141 36 262 

Merudgiftsydelse til børn med nedsat 

funktionsevne 28 639 241 1 382 1 545 40 18 272 13 575 2 936 32 097 

Hjælp til voksne med nedsat funktionsevne 404 1 859 4 044 7 012 71 5 591 7 799 577 13 600 

Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse 

af børn med nedsat funktionsevne 1 250 61 7 449 7 665 1 11 265 5 161 1 995 16 488 

Efterlevelseshjælp - - 23 410 34 2 465 50 476 

Særlig hjælp til flygtninge 184 11 48 32 - 140 135 24 282 

1 Alderen er pr. 31. december i tællingsåret. 2 Omfatter alle personer, der ikke er ægtefæller, dvs. enlige, samboende, samlevende par samt ikke-hjemmeboende børn 

under 18 år. 3 Tallet er mindre end summen af de enkelte ydelser, da samme person kan have modtaget flere ydelser. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kh1r 


Tabel 167 Modtagere af hjælp til forsørgelse. 2006 

Antal 

modtagere 

Antal 

helårsmodtagere 

Gns. antal 

måneder 

med hjælp 

pr. person 

Gns. 

udbetalt 

beløb 

pr. måned 

Udbetalt 

i alt 

personer måneder kr. mio. kr. 

Hjælp til forsørgelse i alt 213 260 132 569 7,3 10 479 16 670 

Kontanthjælp/starthjælp 161 996 82 254 6,0 9 201 9 082 

Heraf: hjælp til forsørgere 82 958 44 620 6,4 10 589 5 670 

hjælp til ikke-forsørgere 52 529 26 372 5,9 8 233 2 605 

hjælp til unge 32 064 9 405 3,4 4 630 523 

Hjælp til uddannelse mv. 51 172 24 632 5,7 13 454 3 977 

Heraf: Revalidering 27 956 17 332 7,0 13 943 2 900 

Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 88 150 35 485 4,6 8 480 3 611 

Anm.: Forsørgelseshjælp omfatter hjælp til underhold mv., hjælp til uddannelse mv. og aktiverede kontanthjælpsmodtagere. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kh1r 

Tabel 168 

Boligstøtte 

Husstande med boligstøtte Udbetalt boligstøtte Boligstøtte pr. husstand 

December 2006 2007 2006 2007 2006 2007 

antal tusinde kr. kr. 

Boligstøtte i alt 536 323 525 973 926 891 943 674 1 728 1 794 

Boligsikring i alt 196 748 188 675 217 123 211 866 1 104 1 123 

Almindelig boligsikring 195 195 187 453 215 566 210 709 1 104 1 124 

Byfornyelse 1 452 1 113 1 433 1 029 987 925 

Bofællesskaber 101 109 124 128 1 228 1 174 

Boligydelse i alt 323 919 317 487 688 291 704 153 2 125 2 218 

Lejere i alt 293 704 288 266 656 515 671 875 2 235 2 331 

Almindelige lejligheder 238 543 231 881 485 981 490 272 2 037 2 114 

Ældreboliger 55 161 56 385 170 534 181 603 3 092 3 221 

Ejere 1 462 1 226 1 956 1 687 1 338 1 376 

Andelshavere 27 970 27 274 28 416 29 175 1 016 1 070 

Bofællesskaber 783 721 1 404 1 416 1 793 1 964 

Boligstøtte til nye førtidspensionister i alt 1 15 656 19 811 21 477 27 655 1 372 1 396 

1 Boligstøtte til førtidspensionister og stærkt bevægelseshæmmede, som er nye boligstøttemodtagere efter førtidspensionsreformen af 1. januar 2003. 




Tabel 169 Dagpenge ved sygdom eller fødsel. 2007 

Udgifter 

i alt 1 

Dagpengeuger 

2 


mio. kr. tusinde antal personer 3 

I alt 23 102 7 588 264 418 342 851 601 098 

Sygdom i alt 14 011 4 606 215 351 253 002 468 353 

Lønmodtagere i alt 13 295 4 336 195 213 242 940 438 153 

Første 14/15 dage 1 284 339 113 667 122 285 235 952 

Efter 14/15 dage 12 011 3 998 121 361 166 915 288 276 

Selvstændige i alt 716 269 20 600 10 429 31 029 

Første 2 uger 171 53 16 305 8 315 24 620 

Efter 2 uger 545 216 12 274 5 472 17 746 

Graviditet, fødsel eller 

adoption i alt 9 091 2 982 49 067 103 548 152 615 

Graviditet 1 410 431 60 547 60 547 

Fødsel, adoption 7 681 2 551 49 067 97 507 146 574 

1 Omfatter alle udbetalinger i året, dvs. både afsluttede sager og sager, der var løbende ved årets udgang. 2 En 

dagpengeuge dækker udbetaling til en person for syv kalenderdage uanset antal arbejdsdage. 3 Antal personer er opgjort 

netto, dvs. at en person ved overgang fra en fraværstype til en anden inden for samme gruppe kun regnes med en gang. 

Personer, der både har modtaget dagpenge ved sygdom og ved fødsel mv., er dog optalt to gange. 4 Dagpengesager, hvor 

det offentlige har overtaget arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge. I andre tilfælde skal arbejdsgiverne udbetale 

sygedagpenge de første to uger (arbejdsgiverperioden). 5 Især selvstændige, der har tegnet en frivillig dagpengeforsikring. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/socdag11 

Tabel 170 Folkepension. 2007 

Grundbeløb 

I alt 

1. januar 

Fuldt 

beløb 

Reduceret 

beløb 

Intet 

beløb 1 

Modtagere i alt 788 652 40 500 6 483 835 635 

65-69 år 230 925 16 858 2 168 249 951 

70-79 år 339 853 18 078 3 075 361 006 

80-89 år 183 581 5 173 1 092 189 846 

90 år + 34 293 391 148 34 832 

Mænd i alt 336 989 21 342 3 193 361 524 

65-69 år 109 289 9 441 1 061 119 791 

70-79 år 152 929 9 558 1 579 164 066 

80-89 år 66 365 2 218 491 69 074 

90 år + 8 406 125 62 8 593 

Kvinder i alt 451 663 19 158 3 290 474 111 

65-69 år 121 636 7 417 1 107 130 160 

70-79 år 186 924 8 520 1 496 196 940 

80-89 år 117 216 2 955 601 120 772 

90 år + 25 887 266 86 26 239 

1 Pensionisten har enten for meget i indkomst til at få udbetalt grundbeløbet eller har opsat sin pension. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pen11, pen22 og pen33 


Tabel 171 Førtidspension. 2007 


I alt 

1. januar 

Højeste Mellemste Almindelig/ 

forhøjet 

almindelig 

Ny 

førtidspension 

Modtagere i alt 56 991 84 309 38 711 52 923 232 934 

18-29 år 2 792 1 409 96 4 526 8 823 

30-39 år 7 450 6 438 1 501 6 812 22 201 

40-49 år 13 863 16 865 6 817 13 504 51 049 

50-59 år 20 516 34 093 16 217 20 916 91 742 

60-64 år 12 244 25 229 13 886 7 135 58 494 

65-66 år 126 275 194 30 625 

Mænd i alt 29 838 36 670 14 962 24 840 106 310 

18-29 år 1 594 825 61 2 588 5 068 

30-39 år 4 257 3 369 816 3 201 11 643 

40-49 år 7 450 7 731 3 231 6 060 24 472 

50-59 år 10 248 14 095 6 430 9 360 40 133 

60-64 år 6 223 10 519 4 365 3 617 24 724 

65-66 år 66 131 59 14 270 

Kvinder i alt 27 153 47 639 23 749 28 083 126 624 

18-29 år 1 198 584 35 1 938 3 755 

30-39 år 3 193 3 069 685 3 611 10 558 

40-49 år 6 413 9 134 3 586 7 444 26 577 

50-59 år 10 268 19 998 9 787 11 556 51 609 

60-64 år 6 021 14 710 9 521 3 518 33 770 

65-66 år 60 144 135 16 355 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/pen11 

antal 

Tabel 172 Ansøgninger om førtidspension 1 . 2006 

Ansøgninger 

i alt 

Tilkendelser Frakendelser Opretholdelser 

Uoplyst 2 Afslag på førtidspension 

I alt I pct. af 

ansøgere 


I alt 15 610 14 254 3 143 96 1 114 7,1 

Mænd i alt 7 305 6 730 2 47 37 489 6,7 

Under 20 år 268 263 - - 2 3 1,1 

20-29 år 550 508 - 6 3 33 6,0 

30-39 år 1 088 958 14 6 110 10,1 

40-49 år 2 015 1 827 1 19 10 158 7,8 

50-59 år 2 847 2 669 1 8 13 156 5,5 

60-66 år 513 483 - - 2 28 5,5 

Uoplyst 24 22 - - 1 1 4,2 

Kvinder i alt 8 305 7 524 1 96 59 625 7,5 

Under 20 år 192 190 - 1 1 - - 

20-29 år 532 484 - 7 5 36 6,8 

30-39 år 1 346 1 171 - 32 10 133 9,9 

40-49 år 2 349 2 084 1 36 11 217 9,2 

50-59 år 3 381 3 148 - 20 26 187 5,5 

60-66 år 471 423 - - 2 46 9,8 

Uoplyst 34 24 - - 4 6 17,6 

1 Statistikken omfatter kun kommunale afgørelser. 2 Indeholder ansøgere med eller uden pension, hvor afgørelsen er uoplyst, samt ansøgere, hvor pensionsstatus er 

uoplyst. 

Kilde: Ankestyrelsen. 



Statistisk Årbog 2008 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 177 

pct.

Tabel 173 Udbetaling af folke- og førtidspension. Januar 2007 

Folkepension 

Højeste/ 

mellemste 


Modtagere 

Almindelig 

/forhøjet 

almindelig 


Ny 


I alt 

Udbetalte 

beløb 

i alt 

Gennemsnitligt månedligt beløb pr. modtager 

Folkepension 

Højeste/ Almindelig 

mellemste /forhøjet 

førtids- almindelig 

pension førtidspension 

Ny førtidspension 

I alt 

antal mio. kr. kr. 

I alt 835 635 141 300 38 711 52 923 1 068 569 9 059,7 7 613 11 869 9 321 12 474 8 478 

Mænd 361 524 66 508 14 962 24 840 467 834 3 841,1 7 085 12 257 9 825 12 776 8 210 

Kvinder 474 11 74 762 23 749 28 083 600 735 5 218,6 8 015 11 524 9 004 12 207 8 687 

Ydelsesart 

Grundbeløb: 

I alt 829 152 138 630 38 218 52 554 1 058 554 5 516,5 4 825 4 848 4 806 12 560 5 211 

Fuldt 788 652 130 670 35 296 33 165 987 783 5 190,4 4 952 4 952 4 952 13 963 5 255 

Reduceret 40 500 7 960 2 922 19 366 70 748 325,8 2 352 3 141 3 040 10 154 4 605 

Ingen udbetaling 6 483 2 670 493 369 10 015 - - - - - - 

Pensionstillæg til enlige: 

I alt 365 462 80 176 21 853 15 467 506 2 065,5 4 333 4 728 4 715 4 132 4 418 

Fuldt 251 214 69 549 18 831 10 339 604 1 692,9 4 985 4 985 4 985 4 985 4 985 

Reduceret 114 248 10 627 3 022 5 127 902 372,6 2 898 3 044 3 030 2 427 2 913 

Ingen udbetaling 25 373 1 663 379 25 226 52 641 - - - - - - 

Pensionstillæg til øvrige: 

I alt 356 449 41 274 12 983 12 410 718 837,8 2 030 2 108 2 103 1 828 2 040 

Fuldt 225 134 24 226 8 302 8 257 670 599,9 2 328 2 328 2 328 2 328 2 328 

Reduceret 131 315 17 048 4 681 4 153 048 237,9 1 518 1 795 1 703 828 1 554 

Ingen udbetaling 88 351 18 187 3 496 27 670 137 704 - - - - - - 

Ægteskabstillæg 39 42 1 - 82 0,1 656 653 656 - 654 

Bistands- eller plejetillæg 2 543 5 456 4 - 8 003 24,6 2 892 3 167 2 123 - 3 079 

Invaliditetsydelse 5 - - - 5 - 534 - - - 534 

Ventetillæg/venteydelse 2 646 - - - 2 646 1,0 365 - - - 365 

Invaliditetsbeløb 11 713 140 305 - - 152 018 362,1 2 375 2 383 - - 2 382 

Erhvervsudygtighedsbeløb 3 210 56 743 - - 59 953 197,9 3 293 3 302 - - 3 301 

Førtidsbeløb 6 117 - 38 185 - 44 302 54,3 1 218 - 1 226 - 1 225 

Ekstra tillægsydelse - - 38 145 - 38 145 42,7 - - 1 121 - 1 121 

Anm.: Beløbene vedrører kun udbetaling i januar måned. 




Tabel 174 

Pensionister med pension fra ATP 

2006 2007 

mio. kr. 

Ydelser 6 592 7 347 

Med egen pension i alt 636 200 660 700 

Mænd 315 200 324 100 

Årlig pension under 2 000 kr. 7 500 7 400 

2 000-3 999 kr. 21 700 20 900 

4 000 kr. + 286 000 295 800 

Kvinder 321 000 336 600 

Årlig pension under 2 000 kr. 22 000 21 600 

2 000-3 999 kr. 58 800 57 600 

4 000 kr. + 240 200 257 400 

Med ægtefællepension i alt 16 900 15 100 

Mænd 200 200 

Kvinder 16 700 14 900 

Kilde: ATP. 



antal 

Tabel 175 Sociale ankesager. 2007 

Afgjorte 

sager 

i alt 

Afvisning/ 

henvisning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

Afgjorte Afvisning/ 

sager henvisi 

alt ning 

Stadfæstelse 

Ophævelse/ 

ændring 

Hjemvisning 

antal 

pct. 

De sociale ankenævn i : 

Hele landet 11 117 1 173 6 888 1 438 1 618 100,0 10,6 62,0 12,9 14,6 

Statsforvaltningen Hovedstaden 4 616 468 3 033 541 574 100,0 10,1 65,7 11,7 12,4 

Statsforvaltningen Sjælland 1 378 154 794 248 182 100,0 11,2 57,6 18,0 13,2 

Statsforvaltningen Syddanmark 2 465 246 1 516 228 475 100,0 10,0 61,5 9,2 19,3 

Statsforvaltningen Midtjylland 1 612 216 927 249 220 100,0 13,4 57,5 15,4 13,6 

Statsforvaltningen Nordjylland 1 046 89 618 172 167 100,0 8,5 59,1 16,4 16,0 

Kilde: Ankestyrelsen. 



Tabel 176 Sygesikring. 2006 


tusinde personer tusinde kontakter mio. kr. 

I alt 2 405 2 606 5 011 21 951 33 685 55 751 4 441 6 470 10 966 

Almen læge i alt 2 164 2 492 4 655 15 231 23 605 38 929 2 430 3 573 6 029 

Almen læge, konsultation, dagtid 1 937 2 295 4 233 7 613 10 919 18 580 861 1 232 2 099 

Almen læge, konsultation, aften mv. 317 346 663 459 497 964 89 97 188 

Almen læge, besøg, dagtid 67 113 180 185 326 512 36 63 99 

Almen læge, besøg, aften mv. 99 125 223 154 192 349 43 53 97 

Almen læge, telefonkonsultation, dagtid 1 409 1 946 3 354 5 485 9 565 15 066 137 239 376 

Almen læge, telefonkonsultation, aften mv. 389 514 903 662 913 1 581 64 89 154 

Almen læge, email-konsultation 67 128 195 159 311 471 8 16 24 

Almen læge, forebyggelse, andre ydelser 316 470 786 515 880 1 407 539 826 1 382 

Almen læge, basishonorar og 

praksishonorar 1 • • • • • • 651 959 1 611 

Speciallæge i alt 627 886 1 512 1 871 2 896 4 776 911 1 400 2 317 

Ørelæge 226 248 475 487 503 991 228 226 454 

Øjenlæge 214 315 529 381 580 963 165 263 429 

Øvrig speciallægehjælp 284 495 779 1 003 1 813 2 822 519 910 1 434 

Tandlæge 2 1 283 1 509 2 792 1 976 2 365 4 346 596 661 1 258 

Kiropraktik 1 181 1 387 2 568 855 1 056 1 915 41 49 91 

Fysioterapi 152 158 309 1 953 3 569 5 525 329 518 847 

Fodterapi 143 256 398 . . . . . . . . . 4 7 11 

Psykologhjælp 10 32 42 52 180 233 21 74 95 

Laboratorier . . . . . . . . . • • • 100 180 302 

Øvrige ydelser 0 0 1 12 13 25 8 8 16 

Anm.: Tabellen omfatter ydelser fra sygesikringen bortset fra medicintilskud, rejsesygesikring mv. 

1 Beløbet er beregnet ud fra antallet af tilmeldte i den enkelte lægepraksis uanset brugen af lægen. 2 Børn og unge under 18 år er omfattet af børne- og 

ungdomstandplejen og indgår derfor ikke i sygesikringsstatistikken. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sygk, sygks, sygp, sygps, sygu og sygus 


Tabel 177 Sygehuse. 2005 

Antal 

sygehuse 

Patientdage 

Heldøgnspatienter 

Indlæggelser 

Sengepladser 

Belægningsprocent 

1 

Skadestuebesøg 

Ambulante 

besøg 2 

tusinde 

I alt 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Alm. sygehuse 3 49 5 751 1 187 18 464 91 966 5 878 

Psykiatriske sygehuse 10 512 18 1 594 91 15 303 

Hele landet 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Hovedstadens 

Sygehusfællesskab 4 6 1 221 196 3 851 95 174 1 210 

Københavns Amt 3 707 130 2 094 99 136 692 

Frederiksborg Amt 1 357 75 1 109 93 71 319 

Roskilde Amt 3 264 51 795 95 52 299 

Vestsjællands Amt 1 308 60 961 91 58 254 

Storstrøms Amt 2 267 55 801 94 43 218 

Bornholms Amt 1 43 7 142 83 7 37 

Fyns Amt 2 542 107 1 741 89 84 588 

Sønderjyllands Amt 5 232 46 776 85 38 212 

Ribe Amt 2 195 45 658 85 33 234 

Vejle Amt 7 368 74 1 307 80 77 461 

Ringkøbing Amt 6 238 49 746 89 19 223 

Århus Amt 11 734 160 2 395 90 111 768 

Viborg Amt 3 244 50 834 84 24 233 

Nordjyllands Amt 6 542 100 1 848 89 53 433 

Alle specialer i alt 59 6 263 1 205 20 058 91 981 6 181 

Medicinske afd. i alt . . . 2 645 484 8 081 94 43 2 596 

Fysiurgi og rehabilitering . . . 171 13 565 97 - 132 

Hud- og kønssygdomme . . . 26 4 83 82 - 125 

Andre medicinske specialer . . . 2 448 467 7 433 94 - 2 338 

Kirurgiske afd. i alt . . . 2 173 584 7 446 81 890 2 728 

Gynækologi og fødselshjælp . . . 524 195 1 388 80 1 706 

Neurokirurgi . . . 60 12 207 88 - 22 

Øjenkirurgi . . . 15 7 79 63 - 274 

Øre-, næse- og halskirurgi . . . 69 31 255 84 - 314 

Andre kirurgiske specialer . . . 1 505 50 5 517 81 889 1 412 

Øvrige Alm. afd. . . . 310 99 1 058 86 - 191 

Psykiatriske afd. 5 . . . 1 136 39 3 473 93 47 666 

1 Patientdage i forhold til gennemsnitligt antal disponible sengepladser. 2 Tidligere år viste tabellen afsluttede ambulante forløb. 3 Alm. sygehuse inkl. psykiatriske 

afdelinger. 4 Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har siden 1. januar 1995 drevet Rigshospitalet og sygehusene i Københavns og Frederiksberg Kommuner. 5 Inkl. 

psykiatriske afdelinger på alm. sygehuse. 



tusinde 


Tabel 178 Personer indlagt på almindelige sygehuse. 2005 



I alt netto 1 258 412 348 696 607 108 

Patienter uden symptomer eller sygdom 11 244 19 208 30 452 

Infektions- og parasitære sygdomme 11 981 11 701 23 682 

Svulster 21 758 27 596 49 354 

Ernærings- og stofskiftesygdomme 8 731 11 586 20 317 

Sygdomme i blod og bloddannende organer 4 777 5 620 10 397 

Psykiske lidelser 6 778 4 796 11 574 

Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 14 530 14 537 29 067 

Sygdomme i kredsløbsorganer 46 168 37 088 83 256 

Sygdomme i åndedrætsorganer 33 039 30 691 63 730 

Sygdomme i fordøjelsesorganer 31 652 32 262 63 914 

Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 625 29 125 45 750 

Sygdomme i svangerskab, under fødsel og i 

barselsseng • 75 516 75 516 

Sygdomme i hud og underhud 6 728 5 683 12 411 

Sygdomme i knogler, bevægelsessystem og 

bindevæv 21 606 26 807 48 413 

Medfødte misdannelser 3 134 2 476 5 610 

Visse årsager til sygdomme i perinatalperioden 262 215 477 

Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 61 595 66 907 128 502 

Traumer, forgiftninger og anden voldelig 

legemsbeskadigelse 41 784 42 067 83 851 

Anm.: Diagnose (S-listen). Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2005. Dvs. personer født eller 

indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 

1 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan have været indlagt med flere forskellige 

diagnoser. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa1a 

Tabel 179 Indlæggelser på almindelige sygehuse fordelt efter alder og køn. 2005 


Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

Indlæggelser 

Indlagte 

personer 

Andel af 

befolkningen 

antal pct. antal pct. antal pct. 

I alt 484 284 258 412 9,7 582 606 348 696 12,8 1 066 890 607 108 11,2 

11-14 år 28 605 17 627 13,2 20 999 12 922 10,2 49 604 30 549 11,7 

15-14 år 26 126 17 411 4,9 21 423 14 064 4,2 47 549 31 475 4,6 

15-24 år 22 221 16 309 5,3 36 706 26 102 8,9 58 927 42 411 7,1 

25-34 år 26 907 18 651 5,2 95 707 70 219 19,7 122 614 88 870 12,4 

35-44 år 41 145 25 972 6,3 65 960 44 866 11,2 107 105 70 838 8,7 

45-54 år 56 018 30 955 8,3 55 027 32 951 9,1 111 045 63 906 8,7 

55-64 år 88 502 43 507 12,0 73 961 39 943 11,0 162 463 83 450 11,5 

65-74 år 88 473 39 947 18,5 77 089 38 825 16,4 165 562 78 772 17,4 

75-84 år 78 148 34 607 28,4 84 657 42 109 24,5 162 805 76 716 26,1 

85 år + 28 139 13 426 36,6 51 077 26 695 31,5 79 216 40 121 33,1 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2005. Dvs. personer født eller indvandret i løbet af året er ikke medtaget i tabellen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa1 og ud1 


Tabel 180 Sengedage fordelt efter køn og alder. 2005 


Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

Antal 

sengedage 

Gns. antal 

sengedage 

I alt 2 174 110 8,4 2 619 683 7,5 4 793 793 7,9 

11-14 år 62 358 3,5 49 982 3,9 112 340 3,7 

15-14 år 54 449 3,1 48 130 3,4 102 579 3,3 

15-24 år 58 107 3,6 90 518 3,5 148 625 3,5 

25-34 år 78 546 4,2 272 243 3,9 350 789 3,9 

35-44 år 136 812 5,3 198 920 4,4 335 732 4,7 

45-54 år 225 569 7,3 207 625 6,3 433 194 6,8 

55-64 år 418 443 9,6 339 988 8,5 758 431 9,1 

65-74 år 478 334 12,0 437 456 11,3 915 790 11,6 

75-84 år 477 079 13,8 583 414 13,9 1 060 493 13,8 

85 år + 184 413 13,7 391 407 14,7 575 820 14,4 

Anm.: Tabellen omfatter kun personer, der var i befolkningen 1.1.2005. Dvs. personer født eller indvandret i løbet af året er 

ikke medtaget i tabellen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/ud3 

antal 

Tabel 181 Indlæggelseshyppigheder fordelt efter uddannelse ¹ . 2005 

Mænd 

Kvinder 

Ingen 

erhvervsuddannelse 

2 

Erhvervsfaglig 

uddannelse 

3 

Kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

Lang 

videregående 

uddannelse 

I alt 

Ingen 

erhvervsuddannelse 

2 

Erhvervsfaglig 

uddannelse 

3 

Kort 

videregående 

uddannelse 

Mellemlang 

videregående 

uddannelse 

Lang 

videregående 

uddannelse 

I alt 

alle=100 

alle=100 

I alt 120 100 83 76 65 100 119 99 81 83 67 100 

20-24 år 107 108 62 65 52 100 111 113 76 70 46 100 

25-29 år 133 102 67 75 56 100 137 109 81 79 57 100 

30-34 år 134 102 76 74 56 100 130 106 82 83 64 100 

35-39 år 130 101 79 69 58 100 128 100 87 84 64 100 

40-44 år 129 97 79 69 60 100 126 96 80 84 69 100 

45-49 år 124 96 84 72 65 100 121 97 74 86 68 100 

50-54 år 121 100 92 76 66 100 119 96 80 84 78 100 

55-59 år 115 100 92 86 71 100 116 95 78 88 75 100 

60-64 år 110 100 91 84 79 100 111 95 86 84 73 100 

Anm.: Indlæggelseshyppigheden angiver hvor stor en andel af en given befolkningsgruppe, der har været indlagt på sygehus. Hyppigheden er her angivet som 

indekstal, hvor hyppigheden for alle i en aldersgruppe er sat lig 100. De samlede indlæggelseshyppigheder er aldersstandardiserede, dvs. der er korrigeret for, at 

aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige uddannelsesgrupper. Indlæggelseshyppighederne er derfor indbyrdes sammenlignelige. 

1 Højeste igangværende eller afsluttede uddannelse 1.1.2005. 2 Inkl. personer med uoplyst uddannelse samt personer med Efg-basisår, kursus til handelseksamen mv. 

3 Efg 2. del, lærlingeuddannelser mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statstikbanken.dk/pa4a 


Tabel 182 De hyppigste kræftformer blandt nye kræfttilfælde. 2003 

0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt 1 

mænd 

I alt 67 219 730 3 234 6 957 5 440 16 647 

Anden hudkræft - 18 133 703 1 248 1 128 3 230 

Lunge - 3 33 371 986 643 2 036 

Tyk- og endetarm 1 3 51 320 821 714 1 910 

Prostata - - - 215 1 219 1 003 2 437 

Urinblære - 2 23 175 589 517 1 306 

Hjerne- og nervesystem 21 23 59 134 133 61 431 

Nyre 2 - 19 96 180 112 409 

Modermærke, hud - 25 76 165 166 103 535 

Leukæmi 20 7 19 76 132 153 407 

Lymfeknude, Non-Hodgkin 5 9 37 134 170 106 461 

Øvrige 18 129 280 845 1 313 900 3 485 

kvinder 

I alt 69 228 1 208 4 425 6 112 5 472 17 514 

Brystkræft - 11 359 1 419 1 411 838 4 038 

Anden hudkræft 1 25 224 857 1 116 1 223 3 446 

Tyk- og endetarm - - 37 264 595 819 1 715 

Lunge 1 5 31 353 811 435 1 636 

Æggestok 1 10 34 169 204 134 552 

Livmoder - - 10 172 270 180 632 

Livmoderhals - 37 132 105 74 60 408 

Hjerne- og nervesystem 18 25 52 142 138 116 491 

Modermærke, hud 2 49 150 205 145 134 685 

Urinblære - 1 11 64 168 181 425 

Øvrige 46 65 168 675 1 180 1 352 3 486 

1 Inkl. forventede yderligere tilfælde ved samkørsel med Dødsårsagsregistret. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret. 



Tabel 183 Personer der er i live efter tidligere at have fået konstateret kræft 1 . 2003 

31. december 0-14 år 15-29 år 30-44 år 45-59 år 60-74 år 75 år + I alt 

mænd 

I alt netto 2 548 1 783 6 688 18 651 33 715 29 681 91 066 

Kræft i hoved-hals 3 18 134 1 252 2 185 1 495 5 087 

Kræft i tyk- og endetarm 2 23 180 1 276 4 009 4 193 9 683 

Kræft i bronkier og lunge - 7 56 518 1 386 814 2 781 

Modermærkekræft, hud - 81 616 1 633 1 798 1 037 5 165 

Anden hudkræft 3 67 968 5 621 11 661 12 724 31 044 

Brystkræft - 1 8 42 68 95 214 

Kræft i blærehals - - - 450 3 864 4 623 8 937 

Kræft i testikel 14 412 2 331 2 395 1 075 260 6 487 

Kræft i urinveje 35 64 269 1 757 4 949 4 900 11 974 

Uspec. kræft i lymfeknuder og 

metastaser - - 29 126 147 91 393 

Kræft i lymfatisk væv 47 268 730 1 397 1 506 788 4 736 

Kræft i bloddannende væv 181 255 188 420 720 507 2 271 

Anden kræft 263 603 1 240 2 204 2 565 1 467 8 442 

kvinder 

I alt netto 2 480 1 531 8 595 32 533 48 017 47 301 138 457 

Kræft i hoved-hals 3 29 123 507 820 795 2 277 

Kræft i tyk- og endetarm 4 28 187 1 236 3 652 6 023 11 130 

Kræft i bronkier og lunge 2 5 67 554 1 291 596 2 515 

Modermærkekræft, hud 2 205 1 335 2 616 2 468 2 032 8 658 

Anden hudkræft 5 116 1 463 7 080 11 753 15 717 36 134 

Brystkræft 1 25 1 581 11 882 16 917 12 256 42 662 

Livmoderhalskræft - 74 1 349 2 634 2 781 2 739 9 577 

Kræft i livmoder og æggestok 6 64 384 2 171 4 805 6 001 13 431 

Kræft i urinveje 40 60 117 654 1 910 2 122 4 903 

Uspec. kræft i lymfeknuder og 

metastaser 1 1 17 106 157 107 389 

Kræft i lymfatisk væv 16 171 528 1 064 1 257 978 4 014 

Kræft i bloddannende væv 159 198 169 297 481 533 1 837 

Anden kræft 243 563 1 404 2 986 3 306 2 684 11 186 

1 Kræft i Danmark 1943-2003 inkluderer visse godartede svulster, for hvilke der er anmeldelsespligt; især svulster i hjerne, 

hjernehinder og urinveje. 2 Tallet er mindre end summen af underkategorierne, da samme person kan optræde med flere 

forskellige kræftformer. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisteret. 



Tabel 184 Laboratoriepåviste tilfælde af seksuelt overførbare infektioner. 2007 

1-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40 år + I alt 

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 

Klamydia 1 21 192 2 461 6 866 3 775 5 613 1 804 1 987 1 188 1 122 389 292 9 660 2 16 102 2 

Erhvervet syfilis - - 2 - 8 2 8 1 24 1 53 1 95 5 

Gonoré - - 9 15 44 16 56 5 91 9 75 15 275 60 

1 Der blev i 2007 påvist 33 tilfælde, hvor køn og/eller alder var uoplyst. Disse tilfælde er ikke medtaget i tabellen. 2 Inkl. 22 tilfælde for mænd og 30 tilfælde for kvinder 

under 1 år. Det er fortrinsvis nyfødte med øjenbetændelse. 



Tabel 185 

Diagnosticerede aids-patienter 

1990 1995 2000 2006 2007 I alt 1 

Mænd 

Antal diagnosticerede i alt 180 184 41 29 25 2 293 

Heraf døde pr. 31.12.2007 2 174 134 16 4 3 1 796 

Døde i året 3 141 206 17 16 15 1 796 

Kvinder 

Antal diagnosticerede i alt 17 29 18 20 11 379 

Heraf døde pr. 31.12.2007 2 17 24 4 3 1 206 

Døde i året 3 7 31 5 3 5 206 

1 I alt i perioden 1980-2007. 2 Diagnosticeret 1.1 til 31.12 det angivne år og døde pr. 31.12.2007. 3 I alt døde i året, uanset 

hvornår diagnosticeringen er sket. 



Tabel 186 

Anmeldte hiv-positive personer fordelt efter smittemåde 

1990 1995 2000 2006 2007 I alt 1 

I alt 140 304 260 244 303 5 072 

Mænd i alt 110 224 163 174 221 3 673 

Homo/biseksuel 80 116 72 100 140 1 995 

Stiknarkomaner 9 20 15 6 14 279 

Heteroseksuel 15 69 68 62 61 1 128 

Blodtransfusion 3 1 1 - - 15 

Medfødt smittede - 1 2 1 1 27 

Andet/ukendt 3 17 5 5 5 229 

Kvinder i alt 30 80 97 70 82 1 399 

Homo/biseksuel - - - - - - 

Stiknarkomaner 6 14 5 4 6 170 

Heteroseksuel 22 58 79 64 69 1 107 

Blodtransfusion - 3 4 - 1 22 

Medfødt smittede 1 2 4 1 6 50 

Andet/ukendt 1 3 5 1 - 50 

1 Anmeldte personer i alt i perioden 1.8.1990-31.12.2007. 




Tabel 187 Anmeldte arbejdsulykker fordelt efter branche og køn. 2006 

DB03 Branchegrupper Samtlige Heraf døde 2 

Mænd Kvinder I alt 1 Mænd Kvinder I alt 

I alt 29 845 18 778 48 774 53 5 58 

0109 Landbrug, gartneri og skovbrug 499 201 705 11 4 15 

0500 Fiskeri 12 1 13 - - - 

1009 Råstofudvinding 45 4 50 2 - 2 

1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2 688 1 119 3 809 - - - 

1709 Tekstil- og læderindustri 118 51 169 - - - 

2009 Træ-, papir- og grafisk industri 723 227 952 1 - 1 

2309 Kemisk industri og plastindustri 736 317 1 053 - 1 1 

2600 Sten-, ler- og glasindustri 730 38 771 - - - 

2709 Jern- og metalindustri 4 442 699 5 152 9 - 9 

3600 Møbelindustri og anden industri 532 220 752 - - - 

4009 Energi- og vandforsyning 250 26 276 1 - 1 

4500 Bygge og anlæg 5 255 137 5 422 7 - 7 

5000 Autohandel, service og tankstationer 635 49 688 2 - 2 

5100 Engroshandel undtagen med biler 1 448 342 1 800 2 - 2 

5200 Detailhandel og rep. virks. undt. biler 819 850 1 672 - - - 

5500 Hoteller og restauranter 312 506 823 1 - 1 

6009 Transportvirksomhed 2 363 411 2 788 4 - 4 

6400 Post og tele 1 014 633 1 649 2 - 2 

6509 Finansiering og forsikring 87 148 235 - - - 

7009 Udlejning og ejendomsformidling 386 98 489 2 - 2 

7209 Forretningsservice 942 766 1 713 2 - 2 

7500 Offentlig administration mv. 1 446 1 620 3 070 2 - 2 

8000 Undervisning 763 1 391 2 161 - - - 

8519 Sundhedsvæsen 312 1 542 1 858 1 - 1 

8539 Sociale institutioner 937 6 181 7 125 1 - 1 

9009 Foreninger, kultur og renovation 1 381 589 1 974 - - - 

9800 Uoplyst aktivitet 970 612 1 605 3 - 3 

Anm.: Omfatter kun arbejdsulykker, som er anmeldt til Arbejdstilsynet i 2006. 

1 Inkl. personer med uoplyst køn. 2 Omfatter dødsulykker, der er sket i 2006 og anmeldt frem til 1. april 2007. 

Kilde: Arbejdstilsynet. 



Tabel 188 Anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt efter branche og køn. 2005 

DB03 Branchegruppe Mænd Kvinder I alt 1 

I alt 6 395 7 490 13 896 

0109 Landbrug, gartneri og skovbrug 103 96 199 

0500 Fiskeri 39 2 41 

1009 Råstofudvinding 13 2 15 

1509 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 428 371 799 

1709 Tekstil- og læderindustri 16 61 77 

2009 Træ-, papir- og grafisk industri 173 127 300 

2309 Kemisk industri og plastindustri 126 194 321 

2600 Sten-, ler- og glasindustri 111 27 138 

2709 Jern- og metalindustri 807 440 1 247 

3600 Møbelindustri og anden industri 95 108 203 

4009 Energi- og vandforsyning 48 9 57 

4500 Bygge og anlæg 765 74 839 

5000 Autohandel, service og tankstationer 171 16 187 

5100 Engroshandel undtagen med biler 263 197 460 

5200 Detailhandel og rep. virks. undt. biler 103 312 415 

5500 Hoteller og restauranter 78 152 230 

6009 Transportvirksomhed 349 174 525 

6400 Post og tele 98 186 284 

6509 Finansiering og forsikring 31 119 150 

7009 Udlejning og ejendomsformidling 51 46 97 

7209 Forretningsservice 177 384 562 

7500 Offentlig administration mv. 472 1 280 1 753 

8000 Undervisning 138 418 556 

8519 Sundhedsvæsen 86 731 818 

8539 Sociale institutioner 118 1 163 1 281 

9009 Foreninger, kultur og renovation 210 312 522 

9800 Uoplyst aktivitet 1 326 489 1 820 

Anm.: Omfatter kun arbejdsbetingede lidelser, som er anmeldt til Arbejdstilsynet. 

1 Inkl. personer med uoplyst køn. 

Kilde: Arbejdstilsynet. 


Tabel 189 Anmeldelser og afgørelser i arbejdsskadesager. 2007 

Arbejdsulykker 

1 

Erhvervssygdomme 

Brilleskader 

Pludselige 

løfteskader 

Anmeldte sager 20 407 19 448 81 13 

Afgjorte sager i alt 2 21 874 20 573 95 70 

Anerkendte sager 16 651 4 789 43 27 

Afviste sager 4 579 14 888 29 43 

Henlæggelser 3 644 896 23 - 

Tildeling af erstatning 4 8 350 3 378 - 38 

Anm.: Omfatter kun arbejdsskader, som er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. 

1 Fra og med 1999 inkl. skader på tænder. 2 En sag bliver ikke nødvendigvis afgjort samme år, som den anmeldes. Derfor er 

antallet af anmeldte og afgjorte sager ikke identisk. 3 Sager henlagt før anerkendelse. Henlæggelse sker i tilfælde, hvor 

skadelidte ikke ønsker sagen behandlet, eller hvis skadelidte dør, uden at dødsfaldet har forbindelse med ulykken/erhvervssygdommen. 

4 Godtgørelse af mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Tildeling af erstatning vedrører sager, der 

tidligere er blevet anerkendt, enten i året eller i tidligere år. 

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen. 



Tabel 190 

Apoteker 

2005 2006 

Distributionsenheder i alt 1 310 1 364 

Apoteker 268 267 

Apoteksfilialer 50 55 

Apoteksudsalg 127 132 

Håndkøbsudsalg 664 675 

Medicinudleveringssteder 201 235 

Personale i alt 5 963 6 275 

Farmaceuter 742 758 

Farmakonomer 3 016 3 112 

Øvrigt personale 2 205 2 405 

Receptsalg i antal tusinde pakninger 53 477 55 574 

Til enkeltpersoner 49 679 51 643 

Til sygehuse 430 409 

Dyrlægeordinationer 3 369 3 522 

Antal pakninger pr. tusinde indbyggere 9 181 10 240 

Gennemsnitlig pris pr. pakning i kr. 172,5 174,4 

Bruttoomsætning i mio. kr. 11 383 11 987 

Salg efter recept 9 275 9 697 

Håndkøbssalg 1 855 1 973 

Andet 252 317 




Tabel 191 

Forbrug af medicin fordelt efter terapeutiske hovedgrupper 

ATCgruppe 

2006 2007 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

mio. kr. DDD pr. tusinde 

indb. pr. døgn 

Medicinforbrug i alt 12 404,0 1 286,5 13 305,4 1 356,1 

A Fordøjelse og stofskifte 1 453,0 136,0 1 572,3 138,0 

A02 Midler mod mavesyre relaterede 

forstyrrelser 593,3 40,3 636,3 43,3 

A10 Midler mod diabetes 410,8 35,8 458,9 38,1 

B Blod og bloddannende organer 420,2 89,4 441,6 94,3 

C Hjerte og kredsløb 1 923,7 444,8 2 146,8 490,3 

C03 Vanddrivende midler (diuretika) 238,3 110,8 232,8 109,7 

C07 Beta-receptorblokerende midler 236,8 32,9 254,7 33,8 

C08 Calciumantagonister 191,4 55,9 196,7 61,9 

C09 Midler med virkning på reninangiotensin 

systemet 814,1 108,4 904,2 120,9 

C10 Lipid-modificerende midler 300,8 116,9 430,8 144,3 

D Hudmidler 290,4 37,7 289,5 37,4 

G Kønshormoner, midler til 

kønsorganer og urinveje 909,5 101,8 934,8 100,8 

G03 Kønshormoner 530,2 88,8 555,4 86,3 

H Hormoner til systemisk brug 176,9 25,0 198,4 25,3 

J Systemiske lægemidler mod 

infektionssygdomme 727,2 15,9 883,5 16,9 

J01 Antibakterielle midler til 

L 

systemisk brug 371,1 15,2 382,8 16,1 

Cancermidler og lægemidler til 

immunsystemet 62,9 3,5 87,1 3,7 

L01 Cytostatika 6,3 … 7,4 … 

M Muskler, led og knogler 536,2 63,5 538,7 63,5 

N Centralnervesystemet 3 743,5 243,5 3 845,6 251,9 

N02 Smertestillende midler 1 171,8 91,2 1 154,1 92,5 

N05 Psykofarmaka 915,1 58,1 954,5 55,9 

N06 Antidepressiva mv. 791,5 66,5 815,2 72,1 

P Parasitmidler 76,9 1,3 79,6 1,3 

R Åndedrætsorganer 1 626,8 115,0 1 686,9 116,7 

R03 

Midler mod obstruktive 

luftvejssygdomme 1 138,5 59,2 1 176,4 58,9 

S Sanseorganer 283,2 9,0 287,7 9,0 

V Andet 1 174,0 - 305,8 - 

Anm.: Opgørelsen dækker lægemiddelforbruget i den primære sundhedssektor og bygger på oplysninger fra Lægemiddelstyrelsens 

Lægemiddelstatistikregister. Mængdeforbruget af medicin er opgjort i antal DDD (defineret døgndosis) pr. 1.000 

indbyggere pr. døgn, dvs. den promille af befolkningen, der dagligt kunne behandles med den forbrugte medicinmængde, 

hvis den definerede døgndosis indtages. Omsætningen er opgjort i apotekets udsalgspris inkl. moms og recepturgebyr. 

1 Inkl. magistrelle lægemidler m.m. 




Tabel 192 

Anmeldte og afgjorte lovovertrædelser 

2000 2005 2006 

Anmeldte lovovertrædelser 

Straffeloven 504 231 432 704 425 093 

Heraf: 

Sædelighedsforbrydelser 2 800 2 799 2 652 

Voldsforbrydelser 15 157 18 777 19 557 

Ejendomsforbrydelser 479 190 403 407 395 528 

Andre forbrydelser 7 084 7 721 7 356 

Særlovsovertrædelser 1 66 265 75 232 81 463 

Straffelovsanmeldelser med sigtelse 95 430 80 375 75 202 

Afgjorte lovovertrædelser 

Antal personer med afgørelser i alt 2 136 657 179 935 167 264 

Afgørelser i alt 3 165 487 222 799 206 089 

Straffeloven 52 455 56 552 51 307 

Heraf: 

Sædelighedsforbrydelser 1 024 1 393 1 285 

Voldsforbrydelser 9 421 12 657 12 486 

Ejendomsforbrydelser 38 851 37 747 33 046 


Færdselsloven 96 375 137 511 124 388 

Øvrige særlove 16 657 28 736 30 394 

1 Overtrædelser af færdselsloven registreres primært som afgørelser. 2 Antal forskellige personer med en eller flere 

straffelovs- og/eller særlovsafgørelser. 3 En afgørelse kan omfatte èn eller flere anmeldelser. 



Tabel 193 Anmeldte overtrædelser af visse særlove. 2007 

Region 

Hovedstaden 

Region 

Sjælland 

Region 

Syddanmark 

Region 

Midtjylland 

Region 

Nordjylland 

I alt 

Overtrædelser i alt 27 438 7 668 13 537 12 481 5 776 69 046 

Lov om euforiserende stoffer 8 226 1 215 2 818 3 306 1 028 16 691 

Udlændingeloven 1 180 755 864 386 85 3 270 

Våbenloven 2 812 845 1 461 1 285 445 6 917 

Skatte- og afgiftslove m.v. 435 120 313 250 111 1 303 

Politiloven (tidl. politivedtægten) 5 472 1 245 2 543 2 519 1 085 12 864 

Bygge- og boliglove 74 16 23 21 6 141 

Sundheds- og sociallove 535 134 348 377 267 1 684 

Miljølove 1 114 212 346 214 167 2 089 

Love om dyr, jagt mv. 883 1 100 1 498 1 592 1 036 6 232 

Love om arbejde, transport mv. 2 240 693 1 062 794 381 6 068 

Love om spil, bevilling, næring 2 083 537 919 726 412 4 704 

Andre særlove ekskl. færdselslov 2 384 796 1 342 1 011 753 7 078 

Anm.: Ekskl. færdselsloven, idet overtrædelser af færdselsloven kun undtagelsesvis anmeldes. I alt inkl. uoplyst kommune. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf22 


Tabel 194 

Anmeldelser og sigtelser for straffelovsovertrædelser 

Anmeldelser 

Anmeldelser 

med sigtelser 

Sigtelser i pct. 

af anmeldelser 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Straffeloven i alt 425 093 445 271 75 202 73 078 17,7 16,4 

Sædelighedsforbrydelser i alt 2 652 2 602 1 790 1 818 67,5 69,9 

Blodskam mv. 84 78 78 71 92,9 91,0 

Voldtægt mv. 527 566 367 387 69,6 68,4 

Heteroseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 188 184 164 162 87,2 88,0 

Heteroseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 262 256 240 234 91,6 91,4 

Homoseksuel sæd. forbryd. børn u. 12 år 17 14 17 14 100,0 100,0 

Homoseksuel sæd. forbryd. i øvrigt 16 18 12 17 75,0 94,4 

Blufærdighedskrænkelse 1 366 1 221 768 702 56,2 57,5 

Utugt mv. 192 265 144 231 75,0 87,2 

Voldsforbrydelser i alt 19 557 19 419 15 315 15 295 78,3 78,8 

Vold o.l. mod offentlig myndighed 3 071 3 068 2 727 2 710 88,8 88,3 

Opløb/forstyr. af offentlig orden 24 208 21 201 87,5 96,6 

Manddrab 29 45 29 41 100,0 91,1 

Forsøg på manddrab 127 187 113 166 89,0 88,8 

Vold mod privatperson 11 628 11 635 8 823 8 758 75,9 75,3 

Simpel vold 10 047 9 916 7 536 7 377 75,0 74,4 

Alvorligere vold 1 544 1 685 1 255 1 351 81,3 80,2 

Særlig alvorlig vold 37 34 32 30 86,5 88,2 

Uagts. manddrab/legemsbeskadigelse 30 44 29 43 96,7 97,7 

Forbrydelser mod liv og legeme 353 344 279 279 79,0 81,1 

Forbrydelser mod den personlige frihed 240 263 210 217 87,5 82,5 

Trusler 4 055 3 625 3 084 2 880 76,1 79,4 

Ejendomsforbrydelser i alt 395 528 416 478 51 913 50 374 13,1 12,1 

Dokumentfalsk 3 001 2 375 2 358 1 963 78,6 82,7 

Brandstiftelse 1 224 1 388 531 546 43,4 39,3 

Indbrud 71 583 78 787 4 956 4 856 6,9 6,2 

Indbrud i banker, forretninger 27 152 28 625 2 111 1 874 7,8 6,5 

Indbrud i beboelser 31 204 36 342 2 120 2 367 6,8 6,5 

Indbrud i ubeboede bebyggelser 13 227 13 820 725 615 5,5 4,5 

Tyverier 165 952 175 337 25 130 24 411 15,1 13,9 

Tyverier fra bil, båd mv. 45 340 46 713 2 026 1 764 4,5 3,8 

Butikstyverier mv. 18 195 17 892 14 875 14 065 81,8 78,6 

Andre tyverier 102 417 110 732 8 229 8 582 8,0 7,8 

Brugstyveri af indreg. køretøjer 16 712 17 754 2 619 2 605 15,7 14,7 

Brugstyveri af knallert 8 471 8 114 791 769 9,3 9,5 

Brugstyveri af cykel 66 273 67 307 517 399 0,8 0,6 

Brugstyveri af andet 6 361 8 525 579 717 9,1 8,4 

Ulovlig omgang med hittegods 693 689 497 484 71,7 70,2 

Underslæb, bedrageri, mandatsvig 7 124 7 725 4 825 4 964 67,7 64,3 

Afpresning og åger 201 220 170 178 84,6 80,9 

Skyldnersvig 89 82 69 58 77,5 70,7 

Hæleri 1 752 1 445 1 695 1 413 96,7 97,8 

Røveri 2 650 2 994 1 067 1 138 40,3 38,0 

Grov skattesvig mv. 150 482 101 368 67,3 76,3 

Hærværk 42 963 42 895 5 784 5 239 13,5 12,2 

Berigelsesforbryd. og formuekrænkelse 329 359 224 266 68,1 74,1 

Andre forbrydelser i alt 7 356 6 772 6 184 5 591 84,1 82,6 

Salg af narkotika mv. 1 010 848 963 831 95,3 98,0 

Smugling narkotika 101 131 93 119 92,1 90,8 

Uagtsomt manddrab mv. ved færd. u. 218 251 211 247 96,8 98,4 

Øvrige straffelovsbestemm. 6 027 5 542 4 917 4 394 81,6 79,3 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf22 


Tabel 195 Ofre for straffelovsovertrædelser. 2007 

Mænd Kvinder Uoplyst køn I alt 

I alt 21 240 32 065 2 878 56 183 

Sædelighedsovertrædelser 245 2 101 15 2 361 

Blodskam mv. 7 63 - 70 

Voldtægt mv. 16 542 2 560 

Hetero- el. homoseks. sædelighedsforbryd. 87 365 1 453 

Blufærdighedskrænkelse 135 1 131 12 1 278 

Voldsovertrædelser 11 784 6 388 1 425 19 597 

Vold eller lign. mod offentlig myndighed 879 644 1 246 2 769 

Drab og forsøg herpå 173 65 12 250 

Vold mod privat person 8 399 3 876 74 12 349 

Heraf: Simpel vold 6 969 3 493 55 10 517 

Alvorligere vold 1 408 378 19 1 805 

Særlig alvorlig vold 22 5 - 27 

Trusler 2 044 1 625 50 3 719 

Ejendomsovertrædelser 9 104 23 104 1 401 33 609 

Tasketyverier 313 2 347 52 2 712 

Tyveri fra lomme/taske 6 363 19 413 1 248 27 024 

Tricktyveri i beboelse 288 727 6 1 021 

Åger og afpresning 175 35 2 212 

Røveri 1 922 575 93 2 590 

Andre straffelovsovertrædelser 107 472 37 616 

Overtrædelse af politiudstedt advarsel 102 471 37 610 

Bagvaskelse, krænkelse, fornærmelser 5 1 - 6 



Tabel 196 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter køn og alder. 2007 

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst 

år 

I alt 

Ofre i alt 589 10 117 11 209 7 835 6 876 5 174 4 771 3 665 3 062 2 885 56 183 

Mænd 200 5 400 5 390 3 413 2 809 1 700 1 138 654 531 5 21 240 

Kvinder 389 4 717 5 819 4 422 4 067 3 474 3 633 3 011 2 531 2 32 065 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 2 878 2 878 

Sædelighedsovertrædelser 368 1 254 353 145 130 51 20 12 13 15 2 361 

Mænd 80 133 9 8 12 1 2 - - - 245 

Kvinder 288 1 121 344 137 118 50 18 12 13 - 2 101 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 15 15 

Voldsovertrædelser 185 4 994 4 879 3 310 2 780 1 364 530 95 31 1 429 19 597 

Mænd 105 3 497 3 303 1 993 1 613 827 353 74 16 3 11 784 

Kvinder 80 1 497 1 576 1 317 1 167 537 177 21 15 1 6 388 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 425 1 425 

Ejendomsovertrædelser 33 3 831 5 917 4 237 3 798 3 666 4 180 3 525 3 018 1 404 33 609 

Mænd 14 1 764 2 075 1 406 1 152 836 765 575 515 2 9 104 

Kvinder 19 2 067 3 842 2 831 2 646 2 830 3 415 2 950 2 503 1 23 104 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 1 401 1 401 

Andre straffelovsovertrædelser 3 38 60 143 168 93 41 33 - 37 616 

Mænd 1 6 3 6 32 36 18 5 - - 107 

Kvinder 2 32 57 137 136 57 23 28 - - 472 

Uoplyst køn - - - - - - - - - 37 37 




Tabel 197 Ofre for straffelovsovertrædelser fordelt efter art. 2007 

0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80 år + Uoplyst 

år 

I alt 

Straffelovsovertrædelser i alt 589 10 117 11 209 7 835 6 876 5 174 4 771 3 665 3 062 2 885 56 183 

Sædelighedsovertrædelser 368 1 254 353 145 130 51 20 12 13 15 2 361 

Blodskam mv. 38 32 - - - - - - - - 70 

Voldtægt mv 10 304 132 46 39 12 7 5 3 2 560 

Heteroseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 134 46 - 1 - - - - - - 181 

Heteroseksuel sæd.forbryd. i øvrigt 10 195 17 6 7 1 - 1 4 1 242 

Homoseksuel sæd.forbryd. m. børn under 12 år 10 3 - - - - - - - - 13 

Homoseksuel sæd.forbryd. i øvrigt - 14 1 1 1 - - - - - 17 

Blufærdighedskrænkelse i alt 166 660 203 91 83 38 13 6 6 12 1 278 

Voldsovertrædelser 185 4 994 4 879 3 310 2 780 1 364 530 95 31 1 429 19 597 

Vold mod tjenestemand i funktion - 7 173 444 482 338 78 1 - 1 246 2 769 

Vold mod politi mv. ved opløb - - - - - - - - - - - 

Manddrab, forsøg på manddrab, barnedrab 2 28 73 55 50 16 10 2 2 12 250 

Vold mod privatperson 153 3 964 3 619 1 968 1 535 645 306 64 19 76 12 349 

Simpel vold 124 3 532 2 964 1 642 1 312 552 261 56 17 57 10 517 

Alvorligere vold 29 424 647 322 220 91 44 7 2 19 1 805 

Særlig alvorlig vold - 8 8 4 3 2 1 1 - - 27 

Hensættelse i hjælpeløs tilstand - - 1 - 1 1 - - - - 3 

Forvolde fare for liv eller førlighed 9 32 56 34 45 20 19 1 1 41 258 

Undlade at hjælpe person i livsfare 1 2 - - - - - - - - 3 

Ulovlig tvang - 73 33 24 14 9 3 1 1 2 160 

Frihedsberøvelse 3 23 23 11 7 4 1 - 1 - 73 

Kvalificeret frihedsberøvelse - 3 5 2 1 - 2 - - - 13 

Trusler 17 862 896 772 645 331 111 26 7 52 3 719 

Ejendomsovertrædelser. 33 3 831 5 917 4 237 3 798 3 666 4 180 3 525 3 018 1 404 33 609 

Tasketyverier 2 264 693 374 296 310 295 234 192 52 2 712 

Tyverier fra lomme el. taske 29 2 514 4 625 3 540 3 185 3 068 3 677 2 991 2 144 1 251 27 024 

Trick tyveri i beboelse - 6 7 13 26 36 71 237 619 6 1 021 

Tyveri i forb. m. prostitution - - - - 3 - - - - - 3 

Tyveri i forb. m. vold - 14 14 10 7 2 - - - - 47 

Afpresning - 67 47 37 27 13 7 3 - 2 203 

Åger - - 1 - 3 - 1 1 3 - 9 

Røveri mod andre 2 951 504 244 236 222 119 54 56 88 2 476 

Særligt farligt røveri mod andre - 15 26 19 15 15 10 5 4 5 114 

Andre straffelovsovertrædelser. 3 38 60 143 168 93 41 33 - 37 616 

Overtrædelse af advarsler 3 38 60 143 167 89 40 33 - 37 610 

Forfølgelse ved gentagne beskyldninger - - - - - - - - - - - 

Ærekrænkelse, bagvaskelse, fornærmelse - - - - 1 4 1 - - - 6 

Anm.: Alderen er beregnet på gerningstidspunktet. 




Tabel 198 Afgørelser af straffelovsovertrædelser fordelt efter alder og køn. 2006 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Straffeloven i alt 12 540 8 961 6 646 10 830 7 307 5 017 42 326 8 975 51 301 

Sædelighedsforbrydelser 196 145 132 303 276 233 1 245 40 1 285 

Blodskam mv. 2 1 2 13 19 13 49 1 50 

Voldtægt mv. 51 44 35 56 42 12 240 0 240 

Heterosek. sæd. for. børn u.12 år 12 3 4 25 28 33 102 3 105 

Heterosek. sæd. forbr. i øvrigt 68 31 16 33 31 19 195 3 198 

Homosek. sæd. forbrydelser 2 4 0 7 8 3 22 2 24 

Blufærdighedskrænkelse 49 54 57 126 115 123 517 7 524 

Utugt mv. 12 8 18 43 33 30 120 24 144 

Voldsforbrydelser 3 288 2 462 1 627 2 596 1 756 757 11 275 1 211 12 486 

Vold o.l. mod off. myndighed 330 370 273 479 291 136 1 654 225 1 879 

Opløb/forstyrelse af off. orden 22 22 9 6 0 0 53 6 59 

Manddrab 4 11 7 11 14 4 48 3 51 

Forsøg på manddrab 9 6 7 9 5 6 39 3 42 

Vold mod privatperson 2 508 1 711 1 043 1 634 1 086 452 7 638 796 8 434 

Simpel vold 2 139 1 384 827 1 336 907 396 6 317 672 6 989 

Alvorligere vold 368 322 208 285 175 54 1 291 121 1 412 

Særlig alvorlig vold 1 5 8 13 4 2 30 3 33 

Forsætlig legemskrænkelse 0 0 1 0 0 0 1 0 1 

Uagts. manddrab/legemsbeskad. 2 5 2 2 5 6 19 3 22 

Forbrydelse mod liv og legeme 43 49 26 34 20 21 185 8 193 

Forbrydelse mod den pers. frihed 31 32 20 26 26 9 132 12 144 

Trusler 339 256 239 395 309 123 1 506 155 1 661 

Ejendomsforbrydelser 8 348 5 408 4 141 6 900 4 602 3 643 25 979 7 063 33 042 

Dokumentfalsk 141 222 212 308 229 109 936 285 1 221 

Brandstiftelse 120 50 29 51 50 40 278 62 340 

Indbrud 1 097 772 459 608 236 36 3 066 142 3 208 

Indbrud i bank. forretning mv. 550 435 236 330 119 17 1 630 57 1 687 

Indbrud i beboelser 422 272 188 246 99 13 1 164 76 1 240 

Indbrud i ubeboede bebyggelse 125 65 35 32 18 6 272 9 281 

Tyverier 3 144 2 177 1 930 3 495 2 570 2 657 10 892 5 081 15 973 

Tyveri fra bil. båd mv. 291 200 121 144 57 12 799 26 825 

Butikstyverier mv. 1 730 1 086 1 122 2 280 1 905 2 397 6 262 4 258 10 520 

Andre tyverier 1 123 891 687 1 071 608 248 3 831 797 4 628 

Brugstyveri af indreg. køretøj 586 299 205 277 122 21 1 375 135 1 510 

Brugstyveri af knallert 461 81 26 32 20 7 603 24 627 

Brugstyveri af cykel 128 66 37 89 36 13 345 24 369 

Brugstyveri af andet 197 65 33 55 30 4 370 14 384 

Ulovlig omgang med hittegods 102 66 53 95 51 40 370 37 407 

Underslæb, bedrag mandatsvig 201 317 360 738 497 286 1 784 615 2 399 

Afpresning og åger 36 18 22 15 17 1 102 7 109 

Skyldnersvig 1 3 7 29 25 19 67 17 84 

Hæleri 293 325 256 358 215 96 1 361 182 1 543 

Røveri 494 206 111 122 41 8 925 57 982 

Grov skattesvig mv. 0 6 9 33 37 38 94 29 123 

Hærværk 1 285 694 362 529 368 240 3 191 287 3 478 

Uagtsomt hæleri 15 14 10 18 13 7 65 12 77 

Berigelsesforbrydelser og 

formuekrænkelser 47 27 20 48 45 21 155 53 208 

Andre forbrydelser 708 946 746 1 031 673 384 3 827 661 4 488 

Salg af narkotika. 57 195 139 183 97 27 597 101 698 

Smugling mv. af narkotika 16 41 43 69 43 14 207 19 226 

Uagtsomt manddrab mv.v.færd.u. 16 37 18 41 25 47 155 29 184 

Øvrige straffelovsbestemmelser 619 673 546 738 508 296 2 868 512 3 380 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/straf33 


Tabel 199 Straffelovsovertrædelser fordelt efter afgørelsesart. 2006 

Frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

afgørelse 1 

Betinget fængsel Ubetinget fængsel 

Straffelov i alt 8 072 8 143 17 269 16 341 1 482 51 307 

Sædelighedsforbrydelser 184 206 188 632 75 1 285 

Voldtægt mv. 1 46 1 176 16 240 

Heteroseksuel usædelighed 50 70 2 163 18 303 

Homoseksuel usædelighed 5 5 - 13 1 24 

Blufærdighedskrænkelse 72 31 163 227 31 524 

Andre sædelighedsforbrydelser 56 54 22 53 9 194 

Voldsforbrydelser 3 010 3 552 709 4 553 662 12 486 

Vold o.l. m.off.myndighed mv. 400 596 340 488 55 1 879 

Manddrab - 22 - 29 - 51 

Forsøg på manddrab - 7 - 35 - 42 

Vold mod privatperson 2 275 2 483 192 2 963 521 8 434 

Andre voldsforbrydelser 335 444 177 1 038 86 2 080 

Ejendomsforbrydelser 4 312 3 289 15 009 9 818 618 33 046 

Dokumentfalsk 399 226 165 394 38 1 222 

Brandstiftelse 50 60 4 215 11 340 

Indbrud 774 678 112 1 604 40 3 208 

Tyveri, brugstyveri 1 500 1 262 11 504 4 382 216 18 864 

Underslæb,bedr.,mandatsvig 814 219 353 878 136 2 400 

Skyldnersvig 26 6 4 46 2 84 

Hæleri 276 203 509 524 31 1543 

Røveri 80 488 6 382 26 982 

Hærværk 246 67 1 930 1 142 93 3478 

Andre ejendomsforbrydelser 147 80 422 251 25 925 

Andre forbrydelser 566 1 096 1 363 1 338 127 4 490 

Narkotika 91 561 10 246 16 924 

Andre forbrydelser 475 535 1 353 1 092 111 3 566 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt og anden afgørelse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/straf3 og straf4 


Tabel 200 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter alder og køn. 2006 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50- år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Særlove i alt 1 3 871 5 614 3 965 6 144 4 801 3 326 25 357 2 364 27 721 

Lov om euforiserende stoffer 2 054 3 597 2 424 3 089 1 763 635 12 540 1 022 13 562 

Udlændingeloven 50 61 91 172 115 71 487 73 560 

Våbenloven 595 539 368 544 463 305 2 647 167 2 814 

Brandundersøg./Brandlovg. 16 15 15 63 78 119 264 42 306 

Sikring af den offentlige orden 

(tidl. Politivedtægten) 485 473 236 221 137 41 1 515 78 1 593 

Økonomiske love 5 38 37 103 102 105 358 32 390 

Sundheds- og sociallove 26 78 46 106 114 112 449 33 482 

Miljølove 14 61 73 225 263 270 769 137 906 

Love om dyr, jagt mv. 29 78 144 433 600 640 1 518 406 1 924 

Love om arbejde, transport mv. 10 100 210 542 660 680 2 107 95 2 202 

Love om spil, bevilling, næring 118 161 152 236 146 86 791 108 899 

Særlovgivning i øvrigt 469 413 169 410 360 262 1 912 171 2 083 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Tabellen medtager ikke tal for virksomheder. 3.895 virksomheder fik en dom i 2006. 



Tabel 201 Afgjorte overtrædelser af særlove fordelt efter afgørelsens art. 2006 

Dom til frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

Betinget 

fængsel 

Ubetinget 

fængsel 

I alt 

afgørelse 1 

Særlove i alt 738 890 1 628 27 203 1 485 78 30 394 

Lov om euforiserende stoffer 567 607 1 174 11 479 870 39 13 562 

Udlændingeloven 2 118 120 424 70 9 623 

Våbenloven 86 98 184 2 237 377 19 2 817 

Brandundersøgelser/Brandlovgivning - - - 313 - - 313 

Sikring af den off.orden 

(tidl. Politivedtægten) - - - 1 592 3 - 1 595 

Økonomiske love 57 46 103 297 5 3 408 

Sundheds- og sociallove 7 4 11 562 27 3 603 

Miljølove - 1 1 983 86 1 1 071 

Love om dyr, jagt mv. 10 8 18 2 036 17 1 2 072 

Love om arbejde, transport mv. 2 - 2 3 471 18 1 3 492 

Love om spil, bevilling, næring - - - 84 1 - 85 

Særlovgivning i øvrigt 7 8 15 3 725 11 2 3 753 

Anm.: Særlove ekskl. færdselsloven. 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. 




Tabel 202 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af straffelove. 2006 

Ubetinget frihedsstraf 

30 dage 31-60 dage 61 dage 

-3 mdr. 

3 mdr. + I alt 

Straffelove i alt 1 761 1 920 1 035 3 283 7 999 

Sædelighedsforbrydelser 17 19 21 145 202 

Voldtægt - - 1 43 44 

Voldsforbrydelser 750 1 099 490 1 170 3 509 

Vold o.l. mod offentlig myndighed mv. 259 169 58 102 588 

Vold mod privatperson 381 842 383 851 2 457 

Trusler 92 76 37 132 337 

Ejendomsforbrydelser 750 637 452 1 358 3 197 

Indbrud 89 135 124 324 672 

Tyveri/brugstyveri 474 259 191 328 1 252 

Hæleri 47 48 28 79 202 

Røveri 9 13 32 363 417 


Salg eller smugling af narkotika 12 21 22 504 559 



Tabel 203 Ubetinget frihedsstraf for overtrædelser af færdselslov og særlove. 2006 

Ubetinget frihedsstraf 

30 dage 31-60 dage 61 dage 

-3 mdr. 

3 mdr. + I alt 

Færdselslove i alt 961 454 131 85 1 631 

Færdselsluheld med spiritus 54 24 6 4 88 

Spiritus- og promillekørsel 525 255 94 70 944 

Færdselslov i øvrigt 382 175 31 11 599 

Særlove i alt 486 214 87 100 887 

Lov om euforiserende stoffer 319 136 73 77 605 

Udlændingeloven 69 44 3 2 118 

Våbenloven 65 16 5 12 98 

Økonomiske love 17 18 4 7 46 

Særlovgivning i øvrigt 85 44 5 4 138 




Tabel 204 Afgørelser efter straffelov og særlove pr. 100.000 personer. 2006 

Mænd 

Kvinder 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

Straffelov 

Færdselslov 

Øvrige 

særlove 

I alt 

I alt 15 år + 1 937 4 565 1 160 7 662 397 1 036 105 1 538 

Antal pr. 100.000 i alderen: 

15-19 år 6 272 5 459 2 158 13 888 1 239 513 149 1 901 

20-24 år 5 152 7 935 3 504 16 592 785 1 313 205 2 304 

25-29 år 3 543 7 220 2 298 13 061 585 1 562 164 2 311 

30-39 år 2 337 6 652 1 451 10 440 499 1 870 156 2 525 

40-49 år 1 413 5 281 1 034 7 727 389 1 548 147 2 085 

50 år + 387 2 176 321 2 883 145 490 39 674 



Tabel 205 Afgørelser efter straffelov og særlove fordelt efter straf pr. 100.000. 2006 


Bøde Frihedsstraf Andet Bøde Frihedsstraf Andet 

Betinget Ubetinget Betinget Ubetinget 

I alt 15 år + 5 940 445 465 700 1 322 74 22 107 4 547 

Antal pr. 100.000 i alderen: 

15-19 år 9 325 1 442 692 2 030 1 343 216 24 273 8 057 

20-24 år 12 106 1 025 1 304 1 883 1 833 153 38 254 9 578 

25-29 år 9 736 677 1 091 1 354 1 975 104 39 178 7 701 

30-39 år 8 183 513 721 859 2 216 98 48 143 6 514 

40-49 år 6 307 375 423 546 1 833 92 32 117 4 948 

50 år + 2 517 126 85 145 616 20 4 32 1 716 




Tabel 206 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter alder og køn. 2006 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50- år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

I alt 

Færdselsloven i alt 10 011 13 953 14 136 32 517 27 684 24 871 99 740 23 432 123 172 

Færdselsuheld med spiritus og 

spritkørsel 719 1 313 1 003 2 435 2 853 2 927 10 243 1 007 11 250 

Spritkørsel 566 1 122 867 2 153 2 572 2 653 9 099 834 9 933 

Mangler ved køretøj 3 839 1 050 537 673 466 323 6 492 396 6 888 

Øvrige overtrædelser 5 453 11 590 12 596 29 409 24 365 21 621 83 005 22 029 105 034 

Overtrædelse af hastighedsbest. 1 987 6 541 7 735 19 004 16 647 14 936 50 670 16 180 66 850 

Ikke efterkommet anvisning 80 73 55 66 35 40 326 23 349 

Vigepligtsforseelse 174 219 186 367 329 743 1 380 638 2 018 

Overlæs 12 72 128 346 411 375 1 320 24 1 344 

Andre 3 200 4 685 4 492 9 626 6 943 5 527 29 309 5 164 34 473 



Tabel 207 Afgjorte overtrædelser af færdselsloven fordelt efter afgørelsens art. 2006 

Dom til frihedsstraf Bøde Anden Frifindelse I alt 

afgørelse 1 

Betinget 

fængsel 

Ubetinget 

fængsel 

I alt 

Færdselsloven i alt 2 576 1 631 4 207 119 107 868 206 124 388 

Færdselsuheld med spiritus og 

spritkørsel 2 210 1 032 3 242 7 655 315 38 11 250 

Spritkørsel 1 931 926 2 857 9 177 27 3 070 

Mangler ved køretøj - - - 6 973 22 6 7 001 

Øvrige overtrædelser 366 599 965 104 479 531 162 106 137 

Overtrædelse af 

hastighedsbestem. 4 3 7 63 810 64 34 63 915 

Ikke efterkommet anvisning 2 - 2 343 2 2 349 

Vigepligtsforseelse - 4 4 1 978 10 26 2 018 

Overlæs - - - 1 805 11 - 1 816 

Andre 360 592 952 36 543 888 100 38 039 

1 Omfatter tiltalefrafald, tiltale undladt, anden afgørelse og frifindelse. 




Tabel 208 Afgjorte straffesager i første instans. 2006 

Byretterne Landsretterne I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland I alt Østre 2 Vestre 2 

Afsluttede sager 44 073 32 617 38 129 114 819 78 29 114 926 

Med domsmænd 4 255 4 568 6 245 15 068 • • 15 068 

Uden domsmænd 35 662 23 538 25 574 84 774 78 29 84 881 

Tilståelsessager 3 713 4 023 5 628 13 364 • • 13 364 

Øvrige straffesager 443 488 682 1 613 • • 1 613 

1 Retskredse i København og omegn. 2 Nævningesager. 

Kilde: Domstolsstyrelsen. 



Tabel 209 Afgjorte civile retssager i første instans. 2006 

Byretterne 

Landsretterne 

I alt 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

Hele 

landet 

Østre 

Vestre 

Domssager i alt 33 786 39 740 52 072 125 598 618 537 127 159 

Sagens art 

Almindelige sager 24 618 29 415 39 119 93 152 618 537 94 713 

Boligsager 3 409 2 769 3 940 10 118 - - 10 118 

Ægteskabssager 3 018 3 590 4 592 11 200 - - 11 200 

Faderskabssager 413 481 650 1 544 - - 1 544 

Værgemålssager 237 268 256 761 - - 761 

Sager i h.h. til lov om social service § 124 - - - - - - - 

Andre sager 2 091 3 217 3 515 8 823 - - 8 823 

1 Retskredse i København og omegn og Sø- og Handelsretten. 





Tabel 210 Kriminalitetshyppighed fordelt efter alder, køn og national oprindelse. 2005 

Vestlige lande 

Ikke-vestlige 

lande 

Udenlandsk oprindelse 

Indvandrer 

Efterkommere 

I alt 

Dansk 

oprindelse 

Befolkningen 

i alt 

Mænd, 15-79 år, i alt 2 818 13 947 14 078 2 687 16 765 115 064 131 829 

Kvinder, 15-79 år, i alt 977 2 448 2 992 433 3 425 30 495 33 920 

Indeks, befolkningen i alt = 100 

Mænd, 15-79 år 76 157 127 176 133 97 100 

Heraf: 

15-19 år 93 162 157 149 154 94 100 

20-29 år 49 171 121 212 137 95 100 

30-39 år 68 153 125 178 128 97 100 

40-49 år 91 141 127 107 126 97 100 

50-59 år 106 153 132 120 132 98 100 

60-69 år 105 136 120 90 119 99 100 

70-79 år 120 76 100 92 99 100 100 

Kvinder, 15-79 år 96 107 100 141 104 100 100 

Anm.: Omfatter alene personer, der er fundet skyldige (dvs. ekskl. personer med påtale undladt eller frifindelse) i overtrædelse af straffelov, færdselslov eller andre 

særlove. Indeks = aldersbetingede kriminalitetshyppigheder for personer med afgørelser i 2005. 



Tabel 211 Personer med frihedsstraf i 2006 og tidligere frihedsstraf 1 

I alt 

Alder på afgørelsestidspunktet 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-39 

år 

40-49 

år 

50 år 

+ 

Mænd 

i alt 

Kvinder 

i alt 

antal med frihedsstraf 

I alt 19 609 3 595 3 309 2 623 4 635 3 406 2 041 17 493 2 116 

Straffelov i alt 14 346 3 474 2 827 2 032 3 250 1 909 854 12 702 1 644 

Færdselslov i alt 3 905 32 251 386 1 036 1 185 1 015 3 557 348 

Særlov i alt 1 358 89 231 205 349 312 172 1 234 124 

procentandel med tidligere frihedsstraf 

I alt 45,4 29,6 53,2 58,3 52,2 43,8 31,0 47,8 25,1 

Straffelov i alt 44,6 29,4 53,1 57,8 51,3 42,3 26,8 47,1 25,8 

Sædelighedsforbrydelser 21,7 13,2 26,3 29,4 29,7 21,2 12,2 22,4 10,0 

Voldtægt mv. 53,5 33,3 57,1 57,1 46,7 71,4 100,0 53,5 - 

Voldsforbrydelser 42,4 27,3 55,8 57,0 48,1 40,1 21,2 0,0 0,0 

Vold o.l. mod offentlig myndigh. mv. 47,0 36,6 57,1 60,0 50,0 41,1 24,6 49,6 27,5 

Vold mod privatperson 40,0 25,4 54,5 54,2 45,4 37,5 20,4 42,1 16,0 

Ejendomsforbrydelser 47,0 32,1 50,9 60,3 55,0 45,5 31,0 50,0 29,1 

Indbrud i banker, forretninger mv. 57,6 33,0 63,7 68,1 72,0 76,2 100,0 58,2 38,1 

Indbrud i beboelser 64,4 44,5 62,9 81,3 76,9 77,8 66,7 65,4 45,5 

Tyverier 53,3 28,3 45,0 63,2 63,8 64,3 50,6 55,5 44,4 

Tyveri/brugstyveri af indreg. køretøj 50,9 31,6 59,3 70,6 70,9 58,3 57,1 51,8 39,1 

Røveri 55,7 41,0 64,4 87,5 77,4 60,0 25,0 56,6 36,4 

Andre forbrydelser 49,0 30,9 54,9 55,1 51,9 46,6 40,2 52,2 27,6 

Salg af narkotika mv. 51,7 45,5 55,8 55,1 42,4 55,7 68,4 53,3 35,9 

Færdselslov i alt 45,9 37,5 51,8 57,0 53,6 44,8 33,8 48,2 21,6 

Færdselsuheld med spiritus 29,6 50,0 40,9 29,7 36,3 33,0 13,4 31,9 17,0 

Særlove i alt 52,1 33,7 57,1 65,4 56,7 49,4 34,9 54,8 25,8 

Lov om euforiserende stoffer 55,0 25,8 46,8 56,1 42,7 40,7 26,7 58,3 27,3 

1 Tidligere frihedsstraf inden for en forudgående 5-årsperiode (dvs. 2006-2001). 




Tabel 212 Indsatte i fængsler, arresthuse og pensioner 1 


2005 2006 2005 2006 2005 2006 

I alt 17 032 17 613 1 445 1 448 18 477 19 061 

Gennemsnitligt dagligt antal indsatte 4 019 3 903 187 197 4 206 4 100 

Arresthuse og Københavns fængsler: 


Varetægt og anholdelse 974 1 026 65 64 1 039 1 090 

Fængsel og forvaring 539 449 22 29 561 478 

Hæfte - - - - - - 

Bøde 7 5 - - 7 5 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven 34 37 3 3 37 40 

Andet - - - - - - 

Statsfængsler: 


Varetægt og anholdelse 4 7 1 1 5 8 

Fængsel og forvaring 2 275 2 199 84 85 2 359 2 284 

Hæfte - - - - - - 

Bøde 15 10 - - 15 10 

Frihedsberøvelse iht. udlændingeloven - - - - - - 

Andet 18 17 - - 18 17 

Pensioner: 

Gennemsnitligt dagligt antal beboere 154 155 11 13 165 168 

Varetægt - - - - - - 

Betinget dømte 4 1 1 - 5 1 

Prøveløsladte 6 3 - - 6 3 

Fængselsdømte 119 117 5 7 124 124 

Klienter i frivilligt tilsyn 21 29 2 1 23 30 

Ikke-klienter 4 5 4 5 8 10 

Anm.: Kriminalforsorgens lukkede institutioner er Anstalten ved Herstedvester og statsfængslerne i Østjylland, Nyborg, Ringe og Vridsløselille, mens de åbne 

institutioner er Horserød, Kragskovhede, Møgelkær, Midtjylland, Renbæk, Sdr. Omme, Søbysøgård i Jyderup samt på Holsbjergvej. Herudover findes 40 

arresthuse/arrestafdelinger rundt om i landet samt otte pensioner. 

1 Ekskl. Sandholmlejren og Åbenrå asylafdeling. 

Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen. 



Tabel 213 Anke og kære af strafferetlige afgørelser. 2006 

Østre 

Landsret 

Vestre 

Landsret 

I alt 

Fra 

Østre 

Landsret 

Fra 

Vestre 

Landsret 

Højesteret 

Fra 

anden 

ret 

I alt 

Ankesager i alt 1 512 1 128 2 640 40 16 1 57 

Herunder antal tiltalte i alt 1 711 1 268 2 979 - - - - 

skærpet afgørelse 259 216 475 2 4 - 6 

stadfæstet afgørelse 958 698 1 656 38 9 - 47 

formildet afgørelse 433 326 759 8 2 - 10 

anden afgørelse 32 28 60 - - - - 

Kæremål i alt 1 986 2 114 4 100 2 1 - 3 

Den kærendes påstand: 

Taget til følge 176 152 328 1 - - 1 

Ikke taget til følge 1 810 1 962 3 772 1 1 - 2 

Anm.: Ved den særlige klageret påkendtes i 2006 59 sager vedr. genoptagelse af straffesager, hvoraf fire sager medførte 

genoptagelse. 





Tabel 214 Frakendelser af kørekort og kørselsforbud. 2006 

Ubetinget 

frakendelse 

Betinget 

frakendelse 

Kørselsforbud 

I alt 

I alt 4 907 3 993 1 687 10 587 

Straffeloven i alt 826 305 68 1 199 

Færdselsloven i alt 4 081 3 688 1 619 9 388 

Uheld med personskade 120 17 13 150 

Motorfører med spirituskørsel 117 13 12 142 

Uheld uden personskade 306 46 33 385 

Motorfører med spirituskørsel 301 41 33 375 

Spiritus- og promillekørsel 3 151 518 403 4 072 

Motorfører med spirituskørsel 3 129 498 396 4 023 

Andre færdselsforseelser 324 2 354 769 3 447 

Vigepligtsforseelse 56 1 124 182 1 362 

Overtrådt 

hastighedsbestemmelsen 152 516 308 976 



Tabel 215 

Politiets virksomhed 

2000 2005 2006 

Personale 

Politistyrken 10 197 10 628 10 759 

Ordenspolitiet 8 162 8 361 8 478 

Kriminalpolitiet 2 035 2 267 2 281 

Kontorpersonale ved politiet 2 084 2 130 2 020 

Juridisk personale 416 453 454 

Køretøjer 2 115 2 503 2 503 

Opgaver 

Anholdelser i alt 78 090 61 280 60 984 

Sikring af den off.orden 

(tidl. politivedtægten m.m.) 20 815 13 369 14 343 

Frakendelser af kørekort 16 188 18 569 19 606 

Idømte parkeringsafgifter 1 82 556 56 245 55 876 

Fremmedsager 29 705 41 919 41 602 

Idømte bøder 2 407 918 601 791 532 452 

Meddelte polititilladelser 98 570 113 532 122 557 

Indleverede stk. hittegods 156 408 143 519 128 094 

Udlevere stk. hittegods 66 547 60 386 52 255 

Udstedte kørekort 283 065 315 179 333 128 

Udstedte pas 358 068 655 088 627 883 

Anm.: Tabellen indeholder ikke de dele af politiets virksomhed, der fremgår af andre tabeller i Statistisk Årbog. 

Ressourcerne er fordelt på Rigspolitichefens ni afdelinger og 54 politikredse. 

1 Pålagt af politiet og parkeringskorpset. 2 Svarende til en værdi af 1.030 mio. kr. i 2006. 

Kilde: Politiets årsberetning. 




Tabel 216 Fogedforretninger, tinglysninger, døds- og konkursboer m.m. 2006 

Hovedstaden 

1 

Øerne 

i øvrigt 

Jylland 

I alt 

Fogedforretninger 64 153 90 818 113 162 268 133 

Almindelige sager: 

Pengekrav 35 684 51 255 62 391 149 330 

Pengekrav med udpantningsret 1 737 3 419 3 716 8 872 

Kreditaftaleloven 347 494 617 1 458 

Øvrige almindelige sager 85 89 106 280 

Særlige sager: 

Forældremyndighedssager 338 612 774 1 724 

Umiddelbare fogedforretninger 10 213 7 248 9 531 26 992 

Forbud-/bevissikringssager 232 128 201 561 

Øvrige særlige sager 23 62 80 165 

Inkassoproces: 

Betalingspåkrav 13 998 23 379 30 272 67 649 

Begæringer om auktion om fast ejendom 741 2 025 2 700 5 466 

Afholdte tvangsauktion om fast ejendom 755 2 107 2 774 5 636 

Heraf: Gennemførte tvangsauktioner 27 214 448 689 

Notarialforretninger 23 400 16 580 24 004 63 984 

Tinglysningsforretninger i alt 483 573 981 345 1 642 718 3 107 636 

Heraf: 

Skøder og andre adkomst-dokumenter 32 278 78 372 114 958 225 608 

Pante- og løsørebreve i fast ejendom 117 917 252 500 287 868 658 285 

Bil- og personbogen - - 224 998 224 998 

Andre lysninger 333 378 650 473 1 096 867 2 080 718 

Dødsboer i alt 12 964 18 188 24 693 55 845 

Almindelige dødsboer: 

Boudlæg § 18 4 798 5 097 6 789 16 684 

Udlagt til efterlevende ægtefælle § 22 185 232 438 855 

Uskiftet bo § 24 1 978 4 227 5 760 11 965 

Privat skifte § 25 2 903 4 207 5 730 12 840 

Forenklet privat skifte §§ 33-34 1 520 2 308 3 545 7 373 

Bobestyrerbo § 36 1 132 1 520 1 742 4 394 

Sluttet i øvrigt 218 215 202 635 

Genoptagne sager med ændret 

bobehanlingsmåde 102 181 213 496 

Andre alm. sager 75 68 60 203 

Særlige dødsboer i alt 53 133 214 400 

Andre Skiftesager 2 202 4 183 6 387 14 094 

Konkursbegæring - 1 170 1 666 4 154 

Anmodning om gældssanering - 1 910 3 040 5 850 

Anmodning om betalingsstandsning - 86 207 360 

Anmodning om tvangsopløsning 1 617 917 2 436 

Ægtefælleskifter 194 301 386 881 

Øvrige sager 7 99 171 413 

Heraf: 

Konkursboer afsluttet pga. mgl.midler - 320 420 1 234 

Gældssanering taget til følge - 604 1 207 1 988 

Tvangsopløsningssager sluttet pga. 

mgl. midler 85 112 122 319 

Ægtefælleskifter sluttet u. off. skifte 

behandling 1 325 517 1 058 

1 Retskredse i København og omegn, dvs. nr. 1-12 og Sø- og Handelsretten. 2 Inklusive 3.322 sager behandlet i Sø- og 

Handelsretten. 






Indkomst, forbrug og priser 


1. Udviklingen i indkomst og forbrug 

Indkomstbegreber 

Indkomststatistikken omfatter både en familieog en personstatistik. Hovedbegreberne 

er hhv. samlet familieindkomst med nettorenter og personindkomst ialt. 

Familieindkomsten dannes som summen af erhvervsindkomst, formueindkomst 

netto, overførselsindkomst og anden familieindkomst, og personindkomst er lig 

erhvervsindkomst, formueindkomst netto, overførsler og anden personindkomst. 

Par med børn tjener mest 

Set i en familiesammenhæng havde par med børn den højeste gennemsnitlige indkomst 

i 2006 på 709.300 kr. For par uden børn var den gennemsnitlige indkomst 

528.500 kr. Ved denne sammenligning skal der tages højde for, at par uden børn 

typisk er ældre end par med børn, og at børn i et vist omfang kan bidrage til den 

samlede familieindkomst. 

Figur 1 

Gennemsnitlige familieindkomster. 2006 

800 

Tusinde kr. 

700 

600 

Samlet indkomst 

med nettorenter 

Disponibel indkomst 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Par 

uden børn 

Par 

med børn 

Enlige 

mænd uden 

børn 

Enlige 

mænd med 

børn 

Enlige 

kvinder uden 

børn 

Enlige 

kvinder med 

børn 

Se tabel 217. 

Mænd tjener mere end kvinder 

I 2006 var den gennemsnitlige indkomst i alt for personer på 15 år eller derover 

261.900 kr. Mændene havde en større indkomst end kvinderne, idet mænds gennemsnitlige 

indkomst var på 308.800 kr. mod kvindernes 221.500 kr. 

Statistisk Årbog 2008 Indkomst, forbrug og priser 207


Figur 2 

Gennemsnitlig personindkomst i alt i de enkelte aldersklasser. 2006 

Mænd 

Kvinder 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Tusinde kr. 

15-19 

år 

20-24 

år 

25-29 

år 

30-34 

år 

35-39 

år 

40-44 

år 

45-49 

år 

50-54 

år 

55-59 

år 

60-64 

år 

65-69 

år 

70-74 

år 

75 + 

år 

Se tabel 226. 

Nordsjællandske kommuner landets rigeste 

Den gennemsnitlige familieindkomst efter skat, dvs. den disponible familieindkomst, 

var 279.700 kr. i 2006. De højeste gennemsnitlige disponible familieindkomster 

fandtes i kommunerne nord for Københavns Kommune. I Rudersdal var 

den 476.600 kr. og i Gentofte 470.300 kr. De laveste gennemsnitlige familieindkomster 

fandtes i København med 218.900 kr. og på Lol-land, hvor den var 

232.400 kr. 

Figur 3 

Gennemsnitlig disponibel familieindkomst i de nye kommuner. 2006 

0 - 270.000 kr. 

270.000 - 300.000 kr. 

300.000 - 330.000 kr. 

330.000 - 360.000 kr. 

360.000 kr. + 


Socioøkonomisk indkomstfordeling 

Fordeles personerne efter både disponible personindkomst og efter socioøkonomisk 

placering er der blandt topledere kun 0,7 pct. med en disponibel indkomst 

208 Indkomst, forbrug og priser Statistisk Årbog 2008


under 100.000 kr. i 2006, mens der i den anden ende af skalaen var 98,2 pct. af de 

uddannelsessøgende og 43,8 pct. af kontanthjælpsmodtagere under denne indkomst. 

Figur 4 

Selvst. og medarb. ægtefæller 

Topledere 

Lønmodtagere højeste niveau 

Lønmodtagere mellemniveau 

Lønmodtagere grundniveau 

Øvrige lønmodtagere 

Arbejdsløse 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 

Uddannelsessøgende 

Pensionister mv. 

Kontanthjælpsmodtagere 

Øvrige uden for arbejdsstyrken 

Fordeling af disponibel personindkomst i socioøkonomiske grupper. 2006 

< 100.000 kr 

100.000 - 199.999 kr. 

200.000 - 299.999 kr. 

300.000 kr + 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Se tabel 222. 

Pct. 

Danmark har størst indkomstlighed 

Til at måle, hvordan indkomsten i et samfund er fordelt, anvender man ginikoefficienten. 

Gini-koefficienten viser, hvor stor en del af de samlede indkomster 

der skal dirigeres om, for at der er fuld lighed. Jo højere gini-koefficienten er, des 

mere ulige er indkomstfordelingen i landet. 

Hvis gini-koefficienten antager værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige fordelt 

– dvs. alle har præcis den samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien 

100, er indkomsterne fuldstændigt ulige fordelt, dvs. én person har al indkomst 

i landet. Af tallene ses, at Danmark, Sverige og Slovenien er de tre lande i Europa 

med mest ligelige indkomstfordeling, mens Letland og Portugal har den mest ulige 

indkomstfordeling. 

Figur 5 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Gini-koefficient 

Letland 

Portugal 

Litauen 

Grækenland 

Estland 

Ungarn 

Polen 

Gini-koefficienter i EU27. 2006 

Rumænien 



Irland 

Italien 

Spanien 

Cypern 

Statistisk Årbog 2008 Indkomst, forbrug og priser 209 

Belgien 

Luxembourg 

Malta 

Slovakiet 

Frankrig 

Tyskland 

Finland 

Holland 

Østrig 

Tjekkiet 

Bulgarien 

Danmark 

Slovenien 

Sverige


2. Hvordan bruges indkomsten? 

Størsteparten går til forbrug 

Af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske 

forhold bliver undersøgt, er det muligt at se, hvad den samlede husstandsindkomst 

bliver brugt til. En gennemsnitshusstand havde i 2005 en samlet indkomst 

på 504.912 kr. (forbrugsundersøgelsens indkomstbegreb og husstandsdefinition 

adskiller sig fra indkomststatistikkens). En stor del af denne indkomst tilfaldt 

dog ikke husstanden selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og eventuelle 

renteudgifter på husstandens lån (herunder lån i ejerboligen) – i alt 183.889 

kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand 321.024 kr. Størstedelen af indkomsten 

gik til forbrug – 272.977 kr. – mens 40.955 kr. gik til opsparing, herunder pensionsopsparing 

og opsparing i boligen. De sidste 7.091 kr. gik til bl.a. foreningskontingenter 

(herunder fagforeninger), gaver og velgørenhed. 

Figur 6 

Indkomstens anvendelse i forskellige husstande – procent af samlet indkomst. 2005 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

Pensionister mv. 

Indkomstskatter mv. 

Renteudgifter mv. 

Forbrug 

Opsparing 

Velgørenhed, 

kontingenter mv. 

Øvrige ude af erhverv 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 

Se tabel 229. 

Pct. 

Selvstændige og lønmodtagere betalte mest i indkomstskat 

Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2005 de grupper, hvor indkomstskatterne 

mv. udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande 

og øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende 

mv.) var bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til 

forbrug i forhold til de selvstændige og lønmodtagerhusstandene. Pensionister 

havde derudover den mindste opsparing. 

Husstandstyperne er meget forskellige 

Ved vurderingen af disse forskelle skal det tages i betragtning, at husstandene er 

meget forskellige. Husstande, hvor hovedpersonen er lønmodtager eller selvstændig, 

er væsentlig større end de øvrige husstande – hhv. 2,5 og 2,3 personer pr. husstand 

mod pensionisthusstandene på 1,4 personer og øvrige husstande på 2,1 personer. 

Den samlede indkomst er betydeligt lavere i husstandene uden for erhverv, 



nemlig i gennemsnit 278.405 kr. i pensionisthusstandene og 259.018 kr. i øvrige 

ude af erhverv. 

Lønmodtagerne har haft størst forbrugsfremgang 

Fra 2000 til 2005 har lønmodtagerhusstande haft den største stigning i forbruget 

(22 pct.) efterfulgt af pensionisterne (20 pct.) og husstande ude af erhverv (17 

pct.), mens de selvstændiges forbrug er steget med 9 pct. Forskellen i udviklingen 

skyldes især, at grupperne som helhed har haft en forskellig udvikling, mens den 

relative sammensætning inden for den enkelte gruppe kun har ændret sig i mindre 

grad. Opgørelsen er foretaget i årets priser, så der er ikke taget højde for inflationen. 

Figur 7 

Forbrugsændring fra 2000 til 2005 

350.000 

Kr. pr. husstand 

Fødevarer, beklædning mv. 

300.000 

250.000 

Bolig, opvarmning 

Transport 

Andet 

200.000 

150.000 

100.000 

50.000 

0 

2000 2005 2000 2005 2000 2005 2000 2005 

Selvstændige Lønmodtagere Pensionister mv. Øvrige 

De fleste penge gik til boligbenyttelse 

Boligbenyttelse var i 2005 den største forbrugspost, idet 22 pct. af det samlede 

forbrug gik til egentlige boligudgifter, dvs. husleje i lejeboliger og en beregnet husleje 

i ejerboliger samt vedligeholdelse mv. Hertil kom 7 pct. til opvarmning og 

elektricitet. Transport mv. indgik med 18 pct. Udgiften til fødevarer, drikkevarer 

og tobak var på 14 pct., og det samme var posten andre varer og tjenester, der bl.a. 

omfatter udgifter til undervisning, børnepasning, restauranter og hoteller, forskellige 

tjenesteydelser, forsikringer mv. Fritidsudstyr og underholdning tegnede sig 

for 12 pct., mens beklædning og fodtøj kun indgik med 5 pct. 

Figur 8 

Forbrugets fordeling efter vare/tjenesteydelse. 2005 

Føde-, drikkevarer og tobak, 14 pct. 

Boligbenyttelse, 22 pct. 

Boligudstyr mv., 6 pct. 

Medicin og lægeudgifter, 3 pct. 

Beklædning og fodtøj, 5 pct. 

Opvarmning og el, 7 pct. 

Transport og kommunikation, 18 pct. 

Fritidsudstyr, underholdning mv., 12 pct. 

Andre varer og tjenester, 14 pct. 

Se tabel 229. 



Vi bruger færre penge på fødevarer og flere på bolig 

Set over en længere periode har sammensætningen af forbruget ændret sig markant. 

Siden 1977 er forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak faldet fra at udgøre 

25 pct. af de private husstandes totalforbrug til at udgøre under 15 pct. i 2007. 

Omvendt er udgifterne til boligbenyttelse, opvarmning og el steget fra 21 pct. i 

1977 til 25 pct. i 2007, men dette er dog svagt faldende. Forbruget af beklædning 

og fodtøj er faldet en smule fra at udgøre 6 pct. i 1977 til 5 pct. i 2007, mens udgifterne 

til transport og kommunikation er steget fra 14 pct. i 1977 til 15 pct. i 2007. 

Figur 9 

1977 

1987 

1997 

2007 

Udvalgte forbrugsposters andel af det totale forbrug 

Pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Føde-, drikkevarer og 

tobak 

Beklædning og fodtøj 

Boligbenyttelse, 

opvarmning og el 

Transport og 

kommunikation 

Forbruget af alkohol faldt i 2006 

Danskernes forbrug af øl faldt i 2006, idet både det afgiftsbelagte salg i Danmark 

og grænsehandlen med øl faldt. Også vores forbrug af vin faldt en smule. Mens det 

afgiftsbelagte salg af vin i Danmark faldt, steg grænsehandlen med vin. Forbruget 

af spiritus og alkoholsodavand faldt også samlet set i 2006. Her stammer faldet 

primært fra en mindsket grænsehandel med spiritus. 

Figur 10 

Samlet forbrug af afgiftsberigtigede alkohol 

60 

Mio. liter à 100 pct. ren alkohol 

50 

Spiritus 

Vin 

Øl 

40 

30 

20 

10 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 235. 



Det gennemsnitlige alkoholforbrug pr. indbygger var på 10,0 liter ren alkohol i 

2006, hvilket er et fald fra 10,4 liter i 2005. Opgjort i ren alkohol faldt forbruget af 

alle typer af alkohol: Ølforbruget faldt fra 26 mio. liter i 2005 til 25 mio. liter i 

2006. Forbruget af vin faldt til 20 mio. liter fra 21 mio. liter året før. Forbruget af 

spiritus og alkoholsodavand under et var på 8 mio., et fald fra 9 mio. liter i 2005. 

Gennemsnitligt cigaretforbrug pr. indbygger over 14 år uændret 

Det samlede forbrug af cigaretter, cigarillos og cigarer steg 2,0 pct. i 2006 i forhold 

til året før, hvilket stammer fra en stigning i det afgiftsbelagte salg, mens grænsehandlen 

faldt. Det gennemsnitlige cigaretforbrug pr. indbygger over 14 år i 2006 

var derimod uændret i forhold til 2005 på 1.924 stk. 

Figur 11 

Forbruget af tobaksvarer 

9 

Mia. stk. 

3.000 

Tons 

8 

7 

6 

2.000 

5 

4 

3 

1.000 

2 

1 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Cigaretter. cigarer og cigarillos 

Røgtobak 

Se tabel 235. 

3. Husstandene og det offentlige 

Indirekte tilskud fra det offentlige 

Forbrugsundersøgelsen opgør også værdien af det indirekte tilskud fra det offentlige, 

som husstandene kan siges at modtage i det omfang, de udnytter gratis eller 

prisreducerede ydelser inden for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning. 

På den anden side er en del af husstandenes forbrugsudgifter i virkeligheden en 

betaling til det offentlige i det omfang, at forbruget er pålagt moms eller andre 

afgifter. For den enkelte husstand kan man opstille regnestykket i forhold til det 

offentlige som vist i tabellen nedenfor. 



Husstandenes tilskud til og fra det offentlige. 2005 

Alder 

Alle 17-29 30-49 50-59 60-66 67 + 

tusinde kr. 

Borgernes betaling til det offentlige 220 139 281 279 205 119 

Indkomstskatter mv. 156 93 203 201 139 79 

Moms, afgifter, ejendomsskatter mv. 65 45 78 78 66 41 

Offentlige ydelser til borgerne 146 122 153 95 160 187 

Indkomstoverførsler 83 57 63 58 136 135 

Udvalgte tilskud 63 66 91 37 24 52 

Nettoydelse til det offentlige 75 17 128 184 45 -68 

Gennemsnitlig husstandsindkomst 505 324 643 636 454 284 

Husstandene er her inddelt efter hovedpersonens alder. Ved vurderingen af tallene 

skal man være opmærksom på, at såvel de unge husstande som de ældre husstande 

er relativt små, mens husstandene mellem 30 og 59 år er større og som oftest består 

af to erhvervsaktive voksne. 

Indkomstskatter mv. omfatter også kontingent til arbejdsløshedskasserne. Indkomstoverførslerne 

omfatter en række overførselsindkomster som fx folkepension, 

bistandshjælp, dagpenge ved sygdom og arbejdsløshed, uddannelsesstøtte, boligydelse 

og børnefamilieydelse. Udvalgte tilskud omfatter de vigtigste ydelser inden 

for sundhedsområdet, uddannelse og børnepasning, idet medicintilskuddene dog 

ikke er opgjort af praktiske grunde. 

Nettoydelsen til det offentlige stiger med alderen 

Det ses, at husstandenes nettoydelse til det offentlige stiger med alderen indtil 60 

år. Fra denne alder bliver det især almindeligt at modtage efterløn og folkepension, 

så for den ældste gruppe er der tale om, at det offentliges ydelser overstiger det, 

som de betaler til det offentlige i skat og afgifter. 

4. Priser 

Forbrugerprisindeks og prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

Forbrugerprisindekset måler prisudviklingen på de varer og tjenester, som forbrugerne 

typisk køber. Den pris, som forbrugeren reelt betaler inkl. moms og afgifter, 

bliver brugt til beregningen af prisudviklingen. Udviklingen i forbrugerprisindekset 

udtrykker landets inflation. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning måler derimod 

prisudviklingen i første omsætningsled. Til beregningen af prisindekset for 

indenlandsk vareforsyning bliver der taget udgangspunkt i importørernes faktiske 

købspriser ekskl. moms og afgifter og producenternes faktiske salgspriser ekskl. 

moms og afgifter. 



Figur 12 

Årlige ændringer 

i prisindeks 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

Pct. 

70 75 80 85 90 95 00 05 

Forbrugerprisindekset 

Prisindeks for indenl. 

vareforsyning 


Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer mere 

Prisindekset for indenlandsk vareforsyning fluktuerer generelt mere end forbrugerprisindekset. 

Det skyldes bl.a., at prisindekset for indenlandsk vareforsyning indeholder 

en række råvarer, hvor priserne svinger relativt meget, og som ikke indgår i 

forbrugerprisindekset. 

Inflationen toppede i 1974 

I 1974 toppede inflationen med en årlig ændring i forbrugerprisindekset på ca. 15 

pct. og en ændring i prisindekset for indenlandsk vareforsyning på ca. 22 pct. I 

1980 var den årlige ændring i forbrugerprisindekset på ca. 12 pct. og ca. 17 pct. i 

prisindekset for indenlandsk vareforsyning. De høje olieprisstigninger i disse perioder 

havde på grund af den større vægt i prisindekset for indenlandsk vareforsyning 

et kraftigere gennemslag i dette indeks. Devalueringerne af den danske krone 

i slutningen af 1970'erne var desuden med til at hæve importpriserne, der slår stærkere 

igennem i prisindekset for indenlandsk vareforsyning. Prisindekset for indenlandsk 

vareforsyning var faldende i 1986-87, 1992-93 og 1998, mens forbrugerprisindekset 

har været stigende i hele perioden siden 1970, hvilket er ensbetydende 

med stigende priser for forbrugerne. 

Vare- og tjenesteindeksene 

Figur 13 viser de årlige ændringer i forbrugerprisindekset opdelt på varer og tjenester. 

Stigningerne i disse to delindeks afspejler det høje inflationsniveau fra starten 

af 1970'erne til starten af 1980'erne. Stigningerne i tjenesteindekset var større end 

stigningerne i vareindekset i perioderne før og efter oliekriserne. Siden slutningen 

af 1980’erne har tjenesteprisindekset i alle år ligget højere end vareprisindekset. 

Dette kan delvist henføres til, at tjenesteindekset i højere grad end vareindekset 

påvirkes af lønudviklingen. 

Figur 13 

Årlige ændringer i prisindeks 

20 

Pct. 

15 

Varer 

Tjenester 

10 

5 

0 

-5 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Bolig-, fødevare- og transportindeksene 

De årlige ændringer i tre af forbrugerprisindeksets delindeks (hhv. bolig-, fødevare- 

og transportindekset) er vist i figur 14. Overordnet viser disse delindeks samme 

udvikling som forbrugerprisindekset, dvs. størst ændringer i perioden omkring de 

to oliekriser. Fra 2002 til 2006 har stigningen i fødevarepriserne ligget noget under 



prisudviklingen for boliger og transport. I 2004 var priserne på fødevarer ligefrem 

faldende, mens de i de efterfølgende år er steget mere og mere. I 2007 steg priserne 

på fødevarer noget mere end priserne på bolig og transport. Prisudviklingen for 

transport og bolig har i perioden fra 2002 til 2007 været ganske stabil. 

Figur 14 

Årlige ændringer i udvalgte delindeks 

Pct. 

20 

Bolig 

15 

Fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

Transport 

10 

5 

0 

-5 

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Se tabel 239. 

Største ændringer i forbrugerpriserne siden 2000 

Figur 15 viser hvilke vare- og tjenestegrupper, der er faldet eller steget mest i pris 

fra januar 2000 til januar 2008. Telefoner er i perioden faldet med 87 pct. Her er 

det især mobiltelefoner, der har trukket priserne nedad. Computere (-64 pct.) og 

fotografisk udstyr (-55 pct.) er også faldet kraftigt. Radio og tv er faldet 28 pct., 

mens spiritus er faldet 24 pct. i perioden i høj grad som følge af afgiftsnedsættelserne 

i oktober 2003. Vandafledningsafgift er i perioden steget med 60 pct. Uddannelse 

er ligeledes steget med 60 pct., bl.a. som følge af, at tilskud til aftenskolerne 

er blevet nedsat. Bilforsikringer er steget 66 pct. siden 2000. Havearbejde 

mv. er steget 72 pct., og hjemmeservice (bl.a. rengøring og vinduespudsning) er 

steget 82 pct. Stigningen for de to sidste tjenestegrupper skyldes bl.a. bortfald af 

tilskud til hjemmeservice. 

Samlet set er det i væsentlig grad varer med et højt teknologisk indhold, der er 

faldet mest i pris siden 2000, mens tjenester er steget mest. 



Figur 15 

Procentvis ændring i forbrugerpriserne. Jan. 2000 – jan. 2008 

90 

Pct. 

70 

50 

30 

10 

-10 

-30 

-50 

-70 

-90 

Telefoner 

Computere 

Fotografisk 

udstyr 

Radio og TV 

Spiritus 

Vandafledning 

Uddannelse 

Bilforsikringer 

Havearbejde 

Hjemmeservice 

International sammenligning af prisudviklingen 

Frem til midten af 2001 lå inflationen i EU og USA på mellem knap 2 pct. og 4 pct. 

Fra 2001 og frem har inflationen ligget på et lavere niveau på mellem 1 pct. og 3 

pct. Siden starten af 2004 og frem til midten af 2006 har inflationen ligget noget 

højere i USA end i EU, mens Danmark til gengæld har haft en lavere inflation end i 

EU som gennemsnit. I anden halvdel af 2007 har inflationen i både USA, EU, 

Danmark og Japan taget et spring opad, hvilket bl.a. skyldes globalt stigende priser 

på fødevarer og energi. 

Figur 16 

Inflation i EU, Danmark, USA og Japan 

6 

Pct. 

5 

EU 

Danmark 

USA 

Japan 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 


Tabel 217 Samlet indkomst med nettorenter. 2006 

Antal familier Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 2 723,8 193,2 324,6 559,5 421,0 

Uden børn 1 974,3 168,1 259,5 420,9 341,5 

Med 1 barn 303,0 337,7 523,3 700,2 568,0 

Med 2 børn 322,6 461,0 616,3 787,1 671,7 

Med 3 eller flere børn 123,8 435,5 608,2 788,5 676,1 

Par 1 321,1 381,0 549,7 720,6 609,5 

Uden børn 729,2 309,3 457,4 627,4 528,5 

Med 1 barn 211,5 485,4 612,4 773,4 674,1 

Med 2 børn 271,8 535,1 657,9 826,2 731,8 


Enlige i alt 1 402,7 153,1 204,8 298,4 243,4 

Uden børn 1 245,1 148,9 191,2 282,1 231,9 

Med 1 barn 91,5 219,3 292,6 381,5 322,7 




Tabel 218 Familier fordelt efter familietype og indkomststørrelse før skat. 2006 

Familier i alt Enlige Par 

I alt 

Uden 

børn 

Med 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

eller 

flere 

børn 

I alt 

Uden 

børn 

Med 1 

barn 

Med 2 

børn 

Med 3 

eller 

flere 

børn 

Antal familier i alt 2 723,8 1 974,3 749,4 1 402,7 1 245,1 91,5 66,0 1 321,1 729,2 211,5 271,8 108,6 

Samlet indkomst, netto 

Under 50 000 kr. 55,5 52,3 3,2 51,1 49,9 0,8 0,3 4,4 2,4 0,7 0,8 0,5 

50 000 - 99 999 kr. 80,9 78,4 2,5 77,8 76,2 1,1 0,4 3,1 2,1 0,4 0,4 0,2 

100 000 - 149 999 kr. 204,9 199,5 5,4 197,0 193,3 2,9 0,8 7,8 6,2 0,8 0,6 0,3 

150 000 - 199 999 kr. 376,2 357,7 18,5 354,0 339,3 11,5 3,2 22,3 18,4 1,8 1,3 0,7 

200 000 - 249 999 kr. 290,0 257,2 32,8 207,0 180,7 15,8 10,5 83,0 76,5 3,0 2,2 1,4 

250 000 - 299 999 kr. 245,9 205,7 40,2 169,9 141,0 15,8 13,2 75,9 64,7 5,3 3,8 2,2 

300 000 - 349 999 kr. 208,7 165,0 43,7 126,5 100,4 13,9 12,2 82,2 64,6 7,1 6,1 4,4 

350 000 - 399 999 kr. 163,7 122,5 41,2 79,9 60,9 9,9 9,1 83,8 61,6 9,4 7,8 5,1 

400 000 - 449 999 kr. 136,7 95,0 41,7 47,6 35,5 6,4 5,6 89,1 59,4 12,8 11,3 5,5 

450 000 - 499 999 kr. 128,1 78,9 49,2 28,7 21,0 4,1 3,6 99,4 57,9 17,1 17,3 7,0 

500 000 - 599 999 kr. 251,2 129,7 121,4 30,0 21,5 4,7 3,7 221,2 108,3 42,3 52,1 18,5 

600 000 - 699 999 kr. 201,1 87,6 113,5 13,3 9,7 2,0 1,6 187,7 77,8 37,4 53,2 19,3 

700 000 - 799 999 kr. 134,7 52,7 82,0 6,7 5,1 0,9 0,7 127,9 47,6 26,8 39,3 14,3 

800 000 - 899 999 kr. 83,5 30,4 53,1 3,7 2,8 0,5 0,4 79,9 27,6 16,9 25,8 9,5 

900 000 - 999 999 kr. 50,8 17,8 33,0 2,3 1,8 0,3 0,2 48,5 16,0 10,1 16,3 6,1 

1 000 000 - 1 999 999 kr. 97,9 36,6 61,3 5,4 4,5 0,5 0,4 92,5 32,1 17,8 30,4 12,2 

2 000 000 - 2 999 999 kr. 8,3 4,0 4,3 0,8 0,7 0,0 0,0 7,5 3,3 1,2 2,0 1,0 

3 mio. kr. + 5,9 3,4 2,5 0,9 0,8 0,0 0,0 5,0 2,6 0,7 1,1 0,6 



tusinde 


Tabel 219 Familieindkomster fordelt efter boligforhold. 2006 

Boligtype 

Boligform 

Parcelog 

stuehuse 

Række-, 

kæde- og 

dobbelthuse 

Etageboliger 

Kollegieboliger 

Andre 

boliger 1 

I alt 

Ejerbolig 

Lejerbolig 

2 

Samlet familieindkomst med nettorenter 

tusinde kr. 

Familier i alt 537,6 378,8 309,3 146,4 323,0 421,0 572,4 282,6 

Uden børn 434,6 313,2 276,1 141,6 269,8 341,5 478,2 245,1 

Med 1 barn 665,3 518,8 433,7 273,6 545,5 568,0 687,3 410,1 

Med 2 børn 731,2 609,5 496,2 320,2 724,6 671,7 748,8 484,0 

Med 3 eller flere børn 750,1 604,1 463,9 379,4 665,7 676,1 772,3 476,5 

Par i alt 658,9 566,0 496,3 284,2 608,0 609,5 669,2 469,1 

Uden børn 570,7 483,7 456,7 277,4 534,5 528,5 585,3 414,2 

Med 1 barn 723,6 658,0 558,9 322,5 660,6 674,1 734,1 537,5 

Med 2 børn 762,1 710,9 589,4 354,0 808,4 731,8 771,7 586,8 


Enlige i alt 277,5 245,5 231,9 114,3 201,1 243,4 332,3 211,1 

Uden børn 262,8 228,5 224,0 113,4 194,6 231,9 319,6 200,5 

Med 1 barn 372,8 330,4 291,8 181,3 315,5 322,7 418,8 285,3 


Disponibel familieindkomst 

Familier i alt 353,0 256,3 208,3 104,8 218,8 279,7 375,2 192,4 

Uden børn 290,7 215,4 185,8 101,3 185,3 230,0 319,0 167,2 

Med 1 barn 428,3 340,9 288,4 196,6 357,3 369,7 441,8 274,3 

Med 2 børn 468,6 399,9 334,1 236,7 469,9 434,7 479,0 327,0 


Par i alt 430,5 374,6 328,5 199,0 402,7 399,9 436,9 312,8 

Uden børn 381,3 327,5 303,1 193,7 360,3 353,3 390,4 278,6 

Med 1 barn 464,3 424,2 362,7 227,1 428,2 433,9 470,8 350,0 

Med 2 børn 486,3 456,7 386,2 257,8 518,1 468,9 492,2 384,2 


Enlige i alt 186,9 172,1 158,6 82,9 140,2 166,5 222,1 146,3 

Uden børn 176,3 159,6 152,0 82,1 135,5 157,7 213,4 137,8 

Med 1 barn 247,5 228,3 204,1 139,1 215,4 221,3 275,8 200,1 


1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Andelsboliger er talt med under lejerboliger. 




Tabel 220 Børnefamiliers familieindkomst fordelt efter børnenes alder. 2006 

Antal 

familier 

Yngste barns alder 

0-2 år 3-6 år 7-12 år 13-14 år 15-17 år 18-24 år 

I alt 

Samlet indkomst med nettorenter 

tusinde 

tusinde kr. 

Familier i alt 749,4 570,5 607,2 644,0 658,9 670,1 710,5 630,5 

Med 1 barn 303,0 522,6 489,2 509,8 543,9 591,2 693,9 568,0 

Med 2 børn 322,6 603,0 642,7 678,5 712,9 782,8 831,2 671,7 


Par i alt 591,9 606,9 686,4 744,7 769,1 787,2 818,0 709,3 

Med 1 barn 211,5 566,8 611,6 670,5 694,0 725,3 804,9 674,1 

Med 2 børn 271,8 632,4 704,2 757,2 789,5 855,9 902,6 731,8 


Enlige i alt 157,5 238,7 292,2 330,2 350,2 369,7 429,1 334,3 

Med 1 barn 91,5 214,4 265,4 301,8 320,2 343,3 418,0 322,7 



Familier i alt 749,4 372,1 395,3 417,9 429,4 438,2 464,2 410,7 

Med 1 barn 303,0 338,3 319,7 331,1 353,4 386,0 452,7 369,7 

Med 2 børn 322,6 391,7 413,7 436,9 463,8 511,5 546,7 434,7 


Par i alt 591,9 393,2 440,7 476,8 495,5 509,6 532,2 457,2 

Med 1 barn 211,5 364,5 391,5 426,4 443,8 467,6 523,0 433,9 

Med 2 børn 271,8 408,4 448,1 481,4 508,0 555,1 590,5 468,9 


Enlige i alt 157,5 180,2 214,6 234,6 244,6 254,8 286,1 235,8 

Med 1 barn 91,5 155,8 188,3 207,8 218,5 235,3 278,1 221,3 





Tabel 221 Familieindkomstmassen fordelt efter familietype. 2006 

Antal 

familier 

1. kvartilgruppe 




Maksimal 

udjævningsprocent 

tusinde 

pct. 

Samlet indkomst med nettorenter 

Familier i alt 2 723,8 7,8 15,1 25,7 51,3 28,5 

Uden børn 1 974,3 8,6 15,4 24,1 51,9 27,9 

Med 1 barn 303,0 10,4 19,1 26,7 43,9 20,8 

Med 2 børn 322,6 11,9 20,3 25,8 42,0 18,3 

Med 3 eller flere børn 123,8 11,4 19,5 25,5 43,6 19,7 

Par 1 321,1 11,1 19,3 25,8 43,8 20,1 

Uden børn 729,2 11,0 18,1 25,5 45,4 21,7 

Med 1 barn 211,5 13,5 20,4 25,4 40,7 16,7 

Med 2 børn 271,8 14,1 20,4 25,0 40,4 16,2 


Enlige i alt 1 402,7 10,5 18,0 25,5 46,0 22,5 

Uden børn 1 245,1 10,5 18,1 25,1 46,3 22,6 

Med 1 barn 91,5 13,1 19,9 25,8 41,2 17,5 



Familier i alt 2 723,8 8,7 16,2 26,2 48,9 26,2 

Uden børn 1 974,3 9,4 16,7 24,4 49,5 25,6 

Med 1 barn 303,0 11,6 19,8 26,9 41,7 18,8 

Med 2 børn 322,6 13,3 21,2 26,0 39,5 15,7 


Par 1 321,1 12,5 20,2 26,0 41,3 17,7 

Uden børn 729,2 12,4 19,2 25,6 42,8 19,0 

Med 1 barn 211,5 14,5 21,1 25,6 38,7 14,7 

Med 2 børn 271,8 15,3 21,3 25,3 38,1 13,8 


Enlige i alt 1 402,7 11,3 19,7 26,0 43,1 19,6 

Uden børn 1 245,1 11,4 20,0 25,8 42,9 19,2 

Med 1 barn 91,5 14,8 21,1 25,8 38,2 14,3 





Tabel 222 Disponibel indkomst fordelt efter køn og socioøkonomisk gruppe. 2006 

Antal 

personer 

Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 

Mænd og kvinder 

Selvstændige i alt 1 193,1 102,0 176,8 294,0 286,8 

Selvstændige med ansatte 47,9 127,1 243,6 454,5 365,4 

Selvstændige uden ansatte 136,4 96,2 166,0 264,7 268,2 

Medarbejdende ægtefæller 8,9 112,1 145,0 179,4 147,5 

Lønmodtagere i alt 2 416,9 156,0 195,7 239,5 208,1 

Topledere 69,9 236,6 290,3 378,8 357,7 

Lønmodtagere på højeste niveau 320,2 211,5 249,1 300,0 266,3 

Lønmodtagere på mellemniveau 454,1 182,1 214,3 253,9 225,4 

Lønmodtagere på grundniveau 947,2 147,7 181,5 214,1 181,6 

Andre lønmodtagere 185,0 133,6 165,4 197,3 166,0 

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 440,5 133,2 176,7 227,2 199,1 

Arbejdsløse 82,0 111,7 130,7 156,3 138,1 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 47,1 110,8 126,5 146,2 130,5 

Uden for arbejdsstyrken 

Pensionister m.v 1 100,8 101,7 125,5 155,8 138,7 

Kontanthjælpsmodtagere 99,4 83,5 106,4 136,3 112,8 

Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 447,8 9,7 26,2 50,1 40,3 

Mænd 






Topledere 50,9 248,4 308,2 406,2 386,0 






Arbejdsløse 36,2 104,4 125,8 151,9 135,8 



Pensionister m.v 465,8 108,3 131,8 169,2 151,8 



Kvinder 






Topledere 19,0 218,7 253,7 308,3 281,6 






Arbejdsløse 45,8 116,8 134,5 158,8 139,9 



Pensionister m.v 635,0 94,9 121,7 147,1 129,2 



1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 




Tabel 223 Personindkomst fordelt efter indkomsttype. 2006 

Erhvervsindkomst Overførselsindkomst Formueindkomst, 

Løn mv. Virksomheds 

I alt Arbejds- Pensioner Sociale I alt 3 netto 

løsheds- mv. ydelser 

overskud 

dagpenge 

mv. 

o.l. 

Disponibel 

indkomst 


tusinde kr. 

Selvstændige i alt 1 27,7 386,8 414,4 1,9 16,5 6,4 28,9 -7,9 286,8 

Selvstændige med ansatte 14,3 624,6 638,9 0,3 7,2 5,6 15,7 -86,8 365,4 

Selvstændige uden ansatte 33,4 319,1 352,5 2,5 19,8 6,7 33,6 18,6 268,2 

Medarbejdende ægtefæller 11,6 143,1 154,8 0,6 14,6 5,4 28,6 11,5 147,5 

Lønmodtagere i alt 297,0 2,1 299,1 2,6 4,9 3,8 18,2 9,0 208,1 

Topledere 566,0 6,1 572,1 0,6 4,6 0,7 8,6 61,4 357,7 

Lønmodtagere, højeste niveau 402,3 4,6 406,9 2,0 3,7 2,4 14,9 15,0 266,3 

Lønmodtagere, mellemniveau 332,4 1,6 334,0 1,8 2,3 3,2 15,7 5,9 225,4 

Lønmodtagere, grundniveau 256,9 1,0 258,0 2,7 1,8 3,9 15,5 0,9 181,6 

Andre lønmodtagere 231,6 0,8 232,4 4,2 2,7 5,1 18,3 -0,6 166,0 

Uden nærmere angivelse 254,6 3,3 257,9 3,0 15,9 5,1 30,7 20,9 199,1 

Arbejdsløse 45,1 4,4 49,5 90,0 4,5 28,9 133,1 4,1 138,1 

Midlertidigt ude af 

arbejdsstyrken 10,6 0,2 10,9 38,2 5,5 99,7 159,4 -1,6 130,5 


Pensionister m.v. 2,2 0,5 2,7 0,2 149,6 1,2 159,1 22,7 138,7 

Kontanthjælpsmodtagere 6,1 0,1 6,2 0,3 3,0 120,1 142,5 -2,7 112,8 

Andre uden for arbejdsstyrken 2 12,6 0,9 13,5 0,2 5,7 4,4 23,7 5,2 40,3 

1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 3 Inkl. andre overførsler. 



Tabel 224 Disponibel indkomst fordelt efter køn og indkomstniveau. 2006 


tusinde 

pct. 

Antal personer i alt 2 153,1 2 233,9 4 387,1 49 51 100 


Under 50 000 kr 193,1 187,3 380,3 51 49 100 

50 000 - 99 999 kr. 247,9 352,9 600,8 41 59 100 

100 000 - 149 999 kr. 429,6 602,7 1 032,3 42 58 100 

150 000 - 199 999 kr. 464,2 554,0 1 018,2 46 54 100 

200 000 - 249 999 kr. 391,4 336,8 728,3 54 46 100 

250 000 - 299 999 kr. 197,5 121,0 318,5 62 38 100 

300 000 - 349 999 kr. 93,2 41,2 134,4 69 31 100 

350 000 - 399 999 kr. 46,5 16,3 62,8 74 26 100 

400 000 - 449 999 kr. 25,7 7,7 33,4 77 23 100 

450 000 - 499 999 kr. 15,5 4,1 19,6 79 21 100 

500 000 - 599 999 kr. 17,1 4,0 21,1 81 19 100 

600 000 - 699 999 kr. 8,9 1,9 10,8 82 18 100 

700 000 - 799 999 kr. 5,3 1,1 6,4 83 17 100 

800 000 - 899 999 kr. 3,5 0,7 4,2 84 16 100 

900 000 - 999 999 kr. 2,4 0,4 2,8 86 14 100 

1 000 000 - 1 999 999 kr. 7,9 1,3 9,2 86 14 100 

2 000 000 - 2 999 999 kr. 1,7 0,3 2,0 86 14 100 

3 mio. kr. + 1,8 0,3 2,2 85 15 100 




Tabel 225 Disponibel indkomstmasse efter køn og socioøkonomisk gruppe. 2006 

Antal 

personer 





Maksimal 


tusinde 

Mænd og kvinder 4 387,1 8,3 19,2 26,9 45,6 22,8 

Selvstændige i alt 1 193,1 -0,4 12,1 19,8 68,5 43,5 

Selvstændige med ansatte 47,9 -3,9 12,7 22,6 68,6 44,4 

Selvstændige uden ansatte 136,4 0,9 12,2 19,5 67,4 42,4 


Lønmodtagere i alt 2 416,9 13,7 21,2 25,9 39,1 15,3 

Topledere 69,9 13,4 18,4 23,0 45,3 20,4 

Lønmodtagere, højeste niveau 320,2 15,7 21,6 25,5 37,1 13,0 

Lønmodtagere, mellemniveau 454,1 16,4 22,0 25,8 35,9 11,8 

Lønmodtagere, grundniveau 947,2 15,0 22,8 27,1 35,0 12,2 

Andre lønmodtagere 185,0 14,6 22,7 27,2 35,5 12,7 

Lønmodtagere uden nærmere angivelse 440,5 11,4 19,5 25,1 44,0 19,8 

Arbejdsløse 82,0 15,4 22,1 25,7 36,8 12,8 

Midlertidigt ude af arbejdsstyrken 47,1 17,1 22,9 25,9 34,1 10,1 


Pensionister m.v. 1 100,8 14,4 20,6 24,9 40,1 15,7 

Kontanthjælpsmodtagere 99,4 15,6 20,9 26,8 36,7 13,6 

Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 447,8 0,2 10,7 23,2 65,9 42,1 

Mænd 2 153,1 7,4 18,6 26,3 47,8 24,4 

Selvstændige i alt 1 135,8 -1,3 11,5 19,4 70,4 45,4 





Topledere 50,9 12,9 18,0 22,7 46,5 21,6 






Arbejdsløse 36,2 14,3 21,4 25,2 39,0 14,7 



Pensionister m.v. 465,8 14,6 19,7 24,3 41,4 16,8 


Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 210,1 -0,5 9,9 21,4 69,2 44,7 

Kvinder 2 233,9 9,4 20,4 27,8 42,3 20,3 

Selvstændige i alt 1 57,4 2,6 14,7 21,9 60,9 36,0 





Topledere 19,0 16,1 20,9 24,7 38,2 13,7 






Arbejdsløse 45,8 16,5 22,5 26,0 35,0 11,1 



Pensionister m.v. 635,0 14,5 21,3 25,7 38,5 14,5 


Andre personer uden for arbejdsstyrken 2 237,6 0,9 11,5 24,8 62,8 39,7 

1 Inkl. medarbejdende ægtefæller. 2 Inkl. uoplyst. 



pct. 


Tabel 226 Disponibel indkomst fordelt efter køn og alder. 2006 

Antal 

personer 

Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gennemsnit 

tusinde 

tusinde kr. 


I alt 4 387,1 106,8 158,8 214,5 172,8 

15-19 år 319,6 10,7 23,6 45,3 32,1 

20-24 år 283,4 67,7 95,2 130,9 101,7 

25-29 år 313,9 100,2 147,8 184,8 144,6 

30-34 år 371,4 144,0 181,5 218,2 183,6 

35-39 år 386,2 156,9 196,1 238,5 205,5 

40-44 år 421,2 159,2 200,9 246,3 216,5 

45-49 år 372,4 155,4 199,1 247,0 218,9 

50-54 år 360,5 150,6 196,3 246,0 216,5 

55-59 år 364,6 143,7 191,8 246,2 217,4 

60-64 år 361,3 119,5 160,0 224,5 197,1 

65-69 år 254,3 95,8 127,9 177,9 161,2 

70-74 år 198,2 90,8 120,7 159,0 146,1 

74 år + 380,2 101,3 124,2 153,1 144,0 

Mænd 

I alt 2 153,1 111,9 173,3 232,7 191,9 

15-19 år 164,3 11,0 24,2 47,8 33,8 

20-24 år 144,6 68,7 100,9 145,0 108,8 

25-29 år 157,1 103,2 158,6 197,3 153,1 

30-34 år 185,8 147,2 191,1 230,9 193,3 

35-39 år 195,6 159,7 204,2 252,8 217,6 

40-44 år 213,8 162,2 208,8 262,9 231,9 

45-49 år 188,1 162,9 210,7 266,9 239,1 

50-54 år 181,1 162,5 212,1 268,9 241,1 

55-59 år 182,2 161,8 214,2 274,9 251,8 

60-64 år 180,1 134,2 186,5 257,9 234,9 

65-69 år 123,2 110,8 145,0 211,3 192,5 

70-74 år 92,2 103,7 130,4 186,0 171,5 

74 år + 145,0 103,1 126,3 170,8 162,2 

Kvinder 

I alt 2 233,9 102,1 147,9 197,7 154,3 

15-19 år 155,3 10,4 23,0 43,3 30,2 

20-24 år 138,8 67,0 90,8 119,5 94,3 

25-29 år 156,8 97,8 140,4 172,6 136,1 

30-34 år 185,5 142,1 174,0 206,1 173,9 

35-39 år 190,6 155,1 189,2 226,3 193,0 

40-44 år 207,3 157,1 194,0 233,3 200,6 

45-49 år 184,4 150,2 189,0 230,1 198,2 

50-54 år 179,4 143,3 183,0 225,7 191,6 

55-59 år 182,4 134,1 172,4 218,9 183,1 

60-64 år 181,2 112,1 140,2 190,8 159,5 

65-69 år 131,1 83,7 115,0 151,0 131,7 

70-74 år 106,1 77,3 113,3 140,5 124,0 

74 år + 235,2 99,1 123,4 145,3 132,7 




Tabel 227 (side 1 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2006 

Mænd Kvinder Mænd og kvinder 

Komm. 

kode 

Erhvervs- Overførselsindkomst 

indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Hele landet 230,1 52,5 191,9 144,0 69,4 154,3 186,3 61,1 172,8 

København by 218,3 49,7 180,6 154,1 65,9 156,4 185,2 58,1 168,1 

101 København 207,7 48,1 171,0 150,0 64,5 151,3 178,2 56,5 160,9 

147 Frederiksberg 265,5 55,6 218,3 169,1 72,6 174,7 213,5 64,8 194,8 

155 Dragør 289,6 61,5 248,0 184,4 68,0 188,8 234,9 64,9 217,2 

185 Tårnby 227,3 53,7 198,7 159,0 66,8 165,9 191,9 60,5 181,7 

Københavns omegn 256,9 56,1 219,0 163,1 71,9 174,4 208,0 64,3 195,7 

165 Albertslund 201,2 52,7 171,8 146,2 67,1 150,8 173,5 60,0 161,2 

151 Ballerup 224,4 60,4 192,8 153,7 72,9 161,2 187,8 66,9 176,4 

153 Brøndby 196,3 59,7 176,6 133,5 75,5 150,4 163,8 67,9 163,0 

157 Gentofte 433,8 63,6 375,1 211,3 75,3 233,4 313,4 70,0 298,4 

159 Gladsaxe 238,3 52,5 200,5 160,8 71,4 169,5 197,9 62,4 184,4 

161 Glostrup 235,2 52,9 193,9 154,1 71,0 160,9 192,6 62,4 176,6 

163 Herlev 217,5 57,0 189,1 147,8 73,0 160,4 181,0 65,4 174,1 

167 Hvidovre 217,4 52,4 183,5 151,1 69,3 157,4 183,1 61,2 170,0 

169 Høje-Taastrup 234,1 49,3 192,5 157,8 64,9 160,0 195,4 57,2 176,1 

183 Ishøj 209,7 46,9 172,1 146,0 65,1 150,0 177,5 56,1 161,0 

173 Lyngby-Taarbæk 294,2 62,5 251,7 177,3 78,4 199,7 232,1 71,0 224,1 

175 Rødovre 214,2 55,3 183,5 146,6 74,6 159,6 178,9 65,4 171,0 

187 Vallensbæk 273,8 53,2 228,4 189,4 59,7 181,6 231,4 56,5 204,8 

Nordsjælland 289,9 57,8 243,9 176,4 68,3 182,5 231,4 63,2 212,2 

201 Allerød 328,3 51,9 257,1 205,6 59,5 192,7 265,3 55,8 224,1 

240 Egedal 298,7 43,1 228,3 199,6 54,7 180,9 248,7 49,0 204,4 

210 Fredensborg 290,1 54,6 240,1 172,3 67,5 179,8 228,9 61,3 208,8 

250 Frederikssund 251,2 50,5 206,0 163,7 65,6 165,7 206,8 58,2 185,5 

190 Furesø 302,7 62,6 249,6 197,0 69,8 192,5 247,7 66,3 219,9 

270 Gribskov 240,3 54,3 210,7 161,5 65,9 172,4 200,5 60,2 191,3 

260 Halsnæs 209,8 56,8 186,3 147,3 71,0 157,9 178,3 64,0 172,0 

217 Helsingør 241,1 61,1 208,2 152,4 74,0 167,8 195,1 67,8 187,2 

219 Hillerød 274,3 51,5 219,9 178,2 63,8 175,4 224,5 57,9 196,8 

223 Hørsholm 425,1 74,1 349,0 188,7 77,2 210,9 298,1 75,8 274,8 

230 Rudersdal 390,7 74,2 359,3 194,6 76,6 219,2 287,5 75,5 285,6 

Bornholm 173,8 65,0 163,3 111,5 79,0 137,9 142,0 72,1 150,3 

Østsjælland 269,2 49,0 216,2 172,9 62,6 170,9 219,9 56,0 193,0 

253 Greve 272,2 49,9 222,5 179,5 61,7 176,5 224,8 55,9 199,0 

259 Køge 249,9 47,0 199,7 159,9 64,6 161,9 203,7 56,0 180,3 

350 Lejre 279,1 45,5 219,3 180,4 57,8 171,0 229,4 51,7 195,0 

265 Roskilde 268,0 52,0 217,2 171,6 64,5 171,9 218,3 58,5 193,8 

269 Solrød 307,0 45,4 239,5 189,3 57,3 178,4 246,9 51,5 208,3 

Vest- og Sydsjælland 209,8 55,9 179,1 134,0 72,2 147,7 171,3 64,2 163,2 

320 Faxe 233,8 48,2 183,8 145,3 67,2 149,9 189,1 57,8 166,7 

376 Guldborgsund 184,4 61,5 170,6 121,1 75,4 143,5 152,3 68,6 156,9 

316 Holbæk 231,2 48,8 187,3 149,8 66,4 154,4 189,7 57,8 170,5 

326 Kalundborg 217,0 55,0 183,7 135,6 72,2 148,3 176,0 63,7 165,9 

360 Lolland 163,0 68,9 157,1 104,9 82,8 133,0 134,0 75,8 145,0 

370 Næstved 222,8 51,6 183,4 140,7 69,3 149,7 180,8 60,6 166,2 

306 Odsherred 184,2 66,2 174,5 121,9 78,7 146,0 152,9 72,5 160,2 

329 Ringsted 240,7 46,0 190,6 152,4 65,2 154,6 195,9 55,7 172,3 

330 Slagelse 205,3 57,2 178,0 129,2 73,9 145,8 166,5 65,7 161,6 

340 Sorø 234,6 50,6 189,6 145,2 69,4 152,6 189,1 60,2 170,8 

336 Stevns 238,0 49,8 194,2 149,9 65,0 155,3 193,8 57,4 174,7 

390 Vordingborg 195,3 60,8 171,2 128,1 75,8 146,9 161,0 68,4 158,8 




Tabel 227 (side 2 af 2) Gennemsnitlig indkomst i de enkelte kommuner. 2006 

Mænd Kvinder Mænd og kvinder 

Komm. 

kode 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 


indkomst 

Disponibel 

indkomst 

tusinde kr. 

Fyn 204,4 56,1 175,3 127,9 73,3 143,5 165,4 64,9 159,1 

420 Assens 214,5 52,2 177,7 132,7 70,4 142,8 173,3 61,4 160,1 

430 Faaborg-Midtfyn 205,0 54,7 172,8 130,0 72,1 143,5 167,1 63,5 158,0 

440 Kerteminde 222,3 54,5 182,4 132,4 72,4 146,7 176,7 63,6 164,3 

482 Langeland 162,0 69,2 156,3 101,9 81,8 133,5 131,6 75,6 144,8 

410 Middelfart 229,4 53,9 188,2 142,0 70,4 150,8 185,1 62,3 169,2 

480 Nordfyns 215,1 49,3 175,5 130,5 69,9 141,7 173,0 59,5 158,7 

450 Nyborg 204,2 60,6 175,5 127,1 76,2 143,0 165,2 68,5 159,1 

461 Odense 201,0 55,8 173,3 127,0 73,5 143,2 162,9 65,0 157,8 

479 Svendborg 195,2 58,9 176,5 124,2 74,7 143,5 159,1 66,9 159,7 

492 Ærø 163,9 69,0 166,1 96,6 83,2 135,5 130,1 76,1 150,7 

Sydjylland 224,2 50,4 186,2 135,0 68,9 146,6 179,2 59,7 166,3 

530 Billund 232,8 45,0 186,9 136,4 68,1 147,3 184,7 56,5 167,1 

561 Esbjerg 220,6 53,0 187,0 132,8 70,6 145,6 176,3 61,9 166,1 

563 Fanø 217,2 64,8 209,9 133,3 72,7 150,5 174,5 68,9 179,7 

607 Fredericia 221,8 55,9 189,1 135,0 73,3 148,7 178,1 64,6 168,8 

510 Haderslev 213,6 53,1 180,3 128,9 72,3 143,5 170,9 62,8 161,7 

621 Kolding 239,5 46,6 193,4 142,6 66,1 150,4 190,4 56,5 171,6 

540 Sønderborg 205,8 54,1 177,5 130,8 69,5 143,0 167,9 61,9 160,1 

550 Tønder 208,2 51,5 173,7 120,7 71,4 139,4 164,1 61,5 156,5 

573 Varde 230,7 45,4 184,1 136,9 65,4 146,0 184,2 55,3 165,3 

575 Vejen 229,4 44,8 179,2 130,8 67,9 142,3 180,6 56,2 160,9 

630 Vejle 241,1 48,5 197,9 147,5 66,8 154,9 193,5 57,8 176,1 

580 Aabenraa 214,3 50,9 182,6 128,1 68,0 142,2 170,6 59,6 162,1 

Østjylland 231,1 49,9 190,5 140,5 67,9 151,2 185,1 59,0 170,5 

710 Favrskov 251,9 41,4 193,3 155,4 62,0 155,9 203,7 51,7 174,6 

766 Hedensted 250,1 40,4 198,7 146,9 63,1 151,6 198,8 51,7 175,3 

615 Horsens 226,5 47,5 186,2 137,7 67,7 148,0 181,9 57,7 167,0 

707 Norddjurs 202,0 55,3 172,1 120,3 73,1 139,2 161,2 64,2 155,7 

727 Odder 237,1 50,0 195,9 145,1 66,3 156,0 190,2 58,3 175,6 

730 Randers 215,6 53,1 178,3 127,7 73,0 143,2 171,0 63,2 160,5 

741 Samsø 171,9 68,0 163,8 107,0 84,5 137,5 138,3 76,5 150,2 

746 Skanderborg 271,1 43,1 212,5 165,3 60,3 162,7 217,7 51,8 187,3 

706 Syddjurs 222,6 54,1 188,9 134,8 70,2 151,8 178,4 62,2 170,2 

751 Århus 220,3 52,8 188,7 140,0 68,4 152,2 179,0 60,9 169,9 

Vestjylland 232,2 46,7 186,2 135,9 67,3 145,9 184,1 57,0 166,1 

657 Herning 233,7 44,9 188,2 136,3 66,6 147,6 184,8 55,8 167,8 

661 Holstebro 236,7 46,5 189,0 136,9 66,2 146,1 186,2 56,4 167,3 

756 Ikast-Brande 225,3 44,5 185,4 131,9 67,2 143,9 179,0 55,7 164,8 

665 Lemvig 233,7 50,2 186,8 124,5 70,1 140,6 179,8 60,0 164,0 

760 Ringkøbing-Skjern 243,5 44,0 194,9 137,0 65,2 146,4 190,9 54,5 171,0 

740 Silkeborg 263,8 46,5 204,4 145,0 66,3 154,0 203,6 56,6 178,9 

779 Skive 219,5 50,1 176,2 129,1 70,0 141,5 174,8 59,9 159,0 

671 Struer 221,0 50,9 181,6 131,7 69,9 142,7 176,6 60,4 162,2 

791 Viborg 233,2 47,5 183,8 143,1 67,5 149,0 188,0 57,6 166,3 

Nordjylland 212,3 53,0 177,2 127,3 72,0 142,2 169,6 62,6 159,6 

810 Brønderslev 209,9 52,2 174,6 125,1 72,9 141,7 167,5 62,6 158,2 

813 Frederikshavn 208,6 57,5 182,9 118,7 76,5 141,0 163,3 67,1 161,8 

860 Hjørring 207,3 54,8 175,6 123,0 74,2 141,5 164,7 64,6 158,4 

849 Jammerbugt 214,6 51,7 177,7 127,2 72,2 141,7 171,0 61,9 159,8 

825 Læsø 195,6 65,5 177,6 98,3 83,2 131,5 146,9 74,4 154,5 

846 Mariagerfjord 217,8 50,0 177,8 128,4 70,8 142,0 173,1 60,4 159,9 

773 Morsø 202,5 54,3 169,8 115,1 73,6 135,6 158,9 63,9 152,7 

840 Rebild 248,3 42,9 187,8 146,0 63,6 147,5 197,9 53,1 167,9 

787 Thisted 218,8 49,6 177,1 126,6 69,2 140,2 172,6 59,4 158,6 

820 Vesthimmerlands 212,6 50,2 171,0 124,9 72,0 139,4 168,9 61,1 155,3 

851 Aalborg 208,7 54,4 176,6 131,4 71,4 144,2 169,7 63,0 160,2 


Tabel 228 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter samlet indkomst. 2005 

Husstandens samlede indkomst 

Alle 

Under 

150 000 kr. 

150 000- 

299 999 kr. 

300 000- 

499 999 kr. 

500 000- 

799 999 kr. 

800 000 kr. 

+ 

kroner pr. husstand 

A. Erhvervsindkomst (B+C) 27 285 50 376 216 034 504 813 911 083 340 995 

B. Løn mv. 26 245 47 315 208 153 481 529 819 376 317 245 

C. Virksomhedsoverskud mv. 1 040 3 061 7 881 23 284 91 707 23 751 

D. Formueindkomster 4 379 16 610 30 972 41 853 89 912 37 391 

E. Overførsler fra private 5 005 24 088 43 888 30 076 57 440 34 287 

F. Overførsler fra det offentlige 70 620 121 541 96 302 60 508 37 423 82 951 

G. Andre indkomster og afstemning 2 574 1 846 6 160 4 528 8 807 4 723 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 109 862 214 462 393 356 641 778 1 104 665 500 347 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 243 1 373 2 281 4 182 15 645 4 565 

J. Samlet indkomst (H+I) 110 105 215 834 395 636 645 960 1 120 310 504 912 

K. Indkomstskatter mv. 24 097 52 683 112 992 198 943 385 646 155 604 

L. Private renteudgifter mv. 2 091 7 633 19 717 41 924 67 265 28 285 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 83 917 155 518 262 928 405 093 667 399 321 024 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner - 4 101 1 892 3 224 8 066 3 723 

O. Skat af udbetalinger fra kapitalpensioner - 1 640 756 1 289 3 218 1 488 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 83 917 157 978 264 063 407 028 672 247 323 259 

Q. Bøder 112 168 287 401 709 338 

R. Gaver, velgørenhed 3 747 4 783 2 618 3 219 8 601 4 460 

S. Kontingent til foreninger 922 1 261 3 718 6 907 9 374 4 529 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) -41 728 -14 865 13 928 54 248 191 079 40 955 

U. Pensions- og ATP-bidrag (eget og 

arbejdsgivers) 2 123 3 970 21 049 51 436 113 540 37 609 

V. Indbetaling til privat livsforsikring mv. 45 207 878 2 406 4 679 1 630 

X. Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 262 1 979 9 917 12 114 40 346 12 571 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual -44 157 -21 021 -17 917 -11 709 32 515 -10 856 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 120 864 166 631 243 512 342 253 462 485 272 977 

Fødevarer 12 881 17 871 25 610 35 629 45 482 28 203 

Drikkevarer og tobak 7 623 7 906 10 970 12 802 15 702 11 086 

Beklædning og fodtøj mv. 5 951 6 738 10 176 16 087 25 173 12 822 

Boligbenyttelse 33 179 46 496 57 998 66 604 81 359 58 852 

Elektricitet, opvarmning 8 940 14 765 18 298 21 517 29 277 19 203 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 4 840 9 050 13 090 20 334 32 041 16 242 

Medicin og lægeudgifter 3 530 6 043 6 905 8 311 9 610 7 196 

Køb af transportmidler 3 182 3 720 12 096 32 938 30 221 17 117 

Anden transport og kommunikation 13 372 16 155 28 037 38 462 58 590 31 203 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 14 483 19 633 26 392 37 737 60 418 32 012 

Andre varer og tjenester 12 884 18 254 33 941 51 833 74 610 39 042 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 84 535 45 992 49 379 69 508 90 708 62 886 

Børnepasning 2 684 3 863 11 523 22 936 22 681 13 312 

Uddannelse 33 716 13 120 24 121 35 950 58 389 30 350 

Sundhed 48 136 29 009 13 736 10 622 9 639 19 225 

Produktions- og importskatter i alt 24 769 36 040 56 996 84 148 114 287 64 776 

Moms 15 310 21 078 32 897 45 965 66 898 37 071 

Punktafgifter 8 128 12 008 19 703 32 135 36 871 22 525 

Stempelafgifter 1 115 307 359 922 345 

Ejendomsskatter 1 329 2 839 4 089 5 689 9 596 4 834 

Personer pr. husstand 1,1 1,3 2,0 2,8 3,2 2,1 

Heraf voksne 1,1 1,2 1,6 2,0 2,2 1,6 

Husstande i undersøgelsen 190 592 618 634 429 2 463 

Husstande i Danmark - tusinder 193 709 590 608 422 2 521 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fu5 og fu6 

antal 


Tabel 229 Indkomst, forbrug, skat mv. fordelt efter socioøkonomisk status. 2005 

Hovedindkomstmodtagerens socioøkonomiske status 

Alle 

Selvstændige 

Lønmodtagere 

på 

højesteniveau 

Lønmodtagere 

på 

mellemniveau 

Lønmodtagere 

på 

grundniveau 

Arbejdsløse 

Uddannelsessøgende 

Pensionister 

og 

efterlønsmodtagere 

Ude af 

erhverv 

i øvrigt 


A. Erhvervsindkomst (B+C) 558 520 742 890 550 843 437 222 125 221 56 552 9 162 83 560 340 995 

B. Løn mv. 168 826 721 394 545 632 431 958 120 377 52 568 11 327 80 921 317 245 

C. Virksomhedsoverskud mv. 389 694 21 496 5 212 5 263 4 843 3 984 -2 165 2 639 23 751 

D. Formueindkomster 57 587 46 752 40 853 38 983 12 932 1 983 34 894 12 780 37 391 

E. Overførsler fra private 33 114 21 855 14 780 14 257 16 547 11 587 75 077 29 929 34 287 

F. Overførsler fra det offentlige 57 552 36 384 39 041 47 383 152 705 52 106 154 017 146 773 82 951 

G. Andre indkomster og afstemning 10 469 8 915 4 016 3 458 5 140 501 2 447 13 946 4 723 

H. Bruttoindkomst (A+D+E+F+G) 717 242 856 797 649 532 541 304 312 545 122 729 275 597 286 988 500 347 

I. Kapitaloverførsler til husstanden 1 417 5 161 11 615 4 116 6 372 2 975 2 808 2 449 4 565 

J. Samlet indkomst (H+I) 718 659 861 957 661 147 545 420 318 917 125 705 278 405 289 438 504 912 

K. Indkomstskatter mv. 214 713 301 499 216 317 167 448 81 049 23 482 72 771 69 231 155 604 

L. Private renteudgifter mv. 38 311 54 254 42 789 33 436 18 755 2 868 8 755 10 639 28 285 

M. Disponibel indkomst (J-K-L) 465 635 506 204 402 041 344 535 219 112 99 354 196 879 209 568 321 024 

N. Udbetalinger fra kapitalpensioner 1 796 2 196 12 753 883 - 8 750 12 392 3 723 

O. Skat af udbet. fra kapitalpensioner 718 878 5 301 353 - 3 494 4 957 1 488 

P. Beløb til rådighed (M+N-O) 466 713 507 522 402 048 344 987 219 643 99 354 202 134 217 003 323 259 

Q. Bøder 524 532 563 385 152 288 116 196 338 

R. Gaver, velgørenhed 4 225 7 221 1 096 3 276 742 136 7 327 521 4 460 

S. Kontingent til foreninger 4 487 8 366 6 216 5 878 2 946 1 654 1 330 2 032 4 529 

T. Nettoopsparing (U+V+X+Y) 117 020 82 278 68 770 47 909 1 765 -40 121 2 104 21 700 40 955 

U. Pensions- og ATP-bidrag 57 569 86 056 56 057 43 406 20 510 1 481 6 800 13 011 37 609 

V. Indbetaling til privat livsforsikring 4 944 3 201 1 785 2 000 792 17 153 1 078 1 630 

X. Værdi af til- og ombygning af bolig 32 320 37 149 16 845 9 753 3 061 248 3 284 3 421 12 571 

Y. Opsparing i øvrigt inkl. residual 22 187 -44 128 -5 917 -7 251 -22 599 -41 867 -8 134 4 191 -10 856 

Z. Forbrug (P-Q-R-S-T) 340 456 409 126 325 405 287 540 214 038 137 398 191 258 192 553 272 977 

Fødevarer 35 473 40 606 33 482 29 094 27 720 14 943 19 885 25 117 28 203 

Drikkevarer og tobak 14 209 14 420 10 778 11 738 14 108 4 988 8 631 11 477 11 086 

Beklædning og fodtøj mv. 13 886 23 284 19 871 13 626 5 163 6 409 6 121 7 772 12 822 

Boligbenyttelse 65 865 72 870 64 090 57 465 52 430 32 484 55 303 47 508 58 852 

Elektricitet, opvarmning 24 167 23 066 21 494 19 345 20 050 8 426 17 058 14 540 19 203 

Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 22 419 25 459 20 283 17 230 11 415 6 102 10 480 10 043 16 242 

Medicin og lægeudgifter 7 513 8 903 7 195 6 221 3 667 4 264 8 634 3 487 7 196 

Køb af transportmidler 24 417 31 579 17 206 21 965 4 531 423 7 483 7 918 17 117 

Anden transport og kommunikation 35 463 51 955 42 076 34 370 20 198 20 516 16 020 24 268 31 203 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 37 430 53 319 36 189 33 523 27 330 19 674 21 977 18 047 32 012 

Andre varer og tjenester 59 612 63 665 52 739 42 962 27 429 19 169 19 667 22 375 39 042 

Indirekte tilskud fra det offentlige i alt 49 546 77 875 70 897 62 917 63 276 89 869 48 845 90 658 62 886 

Indirekte tilskud vedrørende børnepasning 12 579 23 173 22 218 15 437 31 934 11 712 59 23 967 13 312 

Indirekte tilskud vedrørende uddannelse 31 237 47 280 41 665 38 562 23 515 74 231 1 775 55 498 30 350 

Indirekte tilskud vedrørende sundhed 5 730 7 422 7 013 8 918 7 828 3 926 47 011 11 192 19 225 

Produktions- og importskatter i alt 89 610 100 960 75 918 69 096 48 622 24 642 43 152 41 404 64 776 

Moms 48 295 59 558 44 150 39 478 29 234 17 827 23 663 24 978 37 071 

Punktafgifter 32 002 33 195 25 577 25 021 16 282 5 477 15 157 14 084 22 525 

Stempelafgifter 475 925 525 313 118 109 126 13 345 

Ejendomsskatter 8 838 7 283 5 667 4 283 2 988 1 229 4 207 2 328 4 834 

Personer pr. husstand 2,3 2,8 2,6 2,4 2,0 1,4 1,4 2,4 2,1 

Heraf voksne 1,8 1,9 1,8 1,8 1,4 1,3 1,4 1,6 1,6 

Husstande i undersøgelsen 95 394 348 819 49 82 574 102 2 463 

Husstande i Danmark - tusinder 123 308 298 851 50 50 720 121 2 521 



antal 


Tabel 230 Forbrug fordelt efter boligform. 2005 

Eget 

hus 

Lejet 

hus 

Lejet 

lejlighed 

Lejet 

værelse 

Egen 

ejerlejlighed 

Andelsbolig 

Tjenestebolig 

mv. 1 

Alle 


Samlet indkomst 676 812 556 696 379 277 314 946 382 200 162 220 878 741 504 912 

Indkomstskatter mv. 211 992 172 147 112 833 92 244 121 844 39 361 307 206 155 604 

Beløb til rådighed 421 663 340 733 257 678 216 048 251 234 119 714 532 746 323 259 

Nettoopsparing 67 973 66 301 18 546 12 754 5 368 -5 337 113 159 40 955 

Forbrug i alt 341 850 266 517 227 886 197 751 236 059 122 602 413 962 272 977 

A Fødevarer 33 972 25 677 26 850 22 220 23 904 12 817 38 840 28 203 

B Drikkevarer og tobak 11 472 13 709 9 751 10 764 10 188 10 031 9 496 11 086 

C Beklædning og fodtøj 15 330 11 465 9 227 11 093 11 673 2 495 44 723 12 822 

D Boligbenyttelse i alt 69 278 59 597 54 291 49 009 50 987 21 375 46 968 58 852 

Husleje 483 514 45 305 42 816 41 114 18 868 26 965 19 965 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i andelsbolig - - - - 186 - - 15 

Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 148 171 23 157 249 - - 145 

Beregnet husleje mv., ejerbolig 43 384 30 653 - - - - - 22 112 

Ejendomsskat, ejerbolig 7 170 4 555 96 67 71 146 - 3 669 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i ejerbolig 238 938 - - - - - 155 

Værdi af fri bolig - - - 1 - - 11 192 16 

Beregnet husleje mv., fritidsbolig 1 623 2 150 710 823 1 499 - 3 533 1 288 

Ejendomsskat, fritidsbolig 490 820 299 193 602 - 1 462 399 

Stempelafg. mv. vedr. lån med pant i fritidsbolig - - - 5 - - - 2 

Materialer til vedligeholdelse af bolig 1 935 480 660 466 771 293 - 1 202 

Materialer til reparation af bolig 1 370 2 520 278 316 471 329 - 927 

Fliser mv. til have 406 - 185 3 3 - - 209 

Reparation mv., håndværker, bolig 3 404 3 933 1 519 347 1 838 - - 2 163 

Vandforsyning 1 839 1 458 1 273 1 039 1 211 497 1 639 1 455 

Renovation 2 125 1 501 1 925 1 725 1 504 790 918 1 873 

Vandafledningsafgift, kloak 2 204 1 642 1 293 937 1-98 363 1 258 1 596 

Diverse vedligeholdelse o.l. 2 096 435 697 63 192 77 1 1 110 

Fællesudgifter, kontingenter o.l. 363 7 830 27 51 178 14 1 550 

E Elektricitet, opvarmning 24 856 15 265 18 659 13 522 13 081 7 768 23 981 19 203 

F Boligudstyr, husholdningstjenester o.l. 21 345 17 210 13 562 10 381 13 619 4 225 19 177 16 242 

G Medicin og lægeudgifter 8 918 7 071 5 997 4 727 7 609 5 784 6 769 7 196 

H Køb af transportmidler 25 872 13 413 11 593 6 328 16-72 3 860 29 679 17 117 

I Anden transport og kommunikation 39 773 27 847 26 565 21 607 25 630 18 664 42 734 31 203 

J Fritidsudstyr, underholdning og rejser 41 092 33 176 23 929 21 836 26 993 17 045 53 726 32 012 

K Andre varer og tjenester 49 942 42-86 27 462 26 265 36 303 18 537 97 868 39 042 

Betalte boligrenter (renter af lån i bolig) 35 913 33 779 1 009 617 948 658 - 19 025 

Værdi af til- og ombygning mv. af bolig 22 158 24 602 2 068 1 066 5 271 - - 12 571 

Samlet indkomst pr. person 265 416 311 004 175 591 183 108 238 875 135 183 253 239 237 048 

Forbrug i alt pr. person 134 059 148 892 105 503 114 972 147 537 102 169 119 297 128 158 

Areal til beboelse, m 2 143 86 95 76 82 31 160 109 

Opførelsesår 1947 1938 1959 1954 1953 1939 1934 1950 

Antal personer i husstanden 2,5 1,8 2,2 1,7 1,6 1,2 3,5 2,1 

Heraf voksne 1,9 1,5 1,5 1,4 1,4 1,2 2,0 1,6 

Antal husstande i undersøgelsen 1 101 165 153 745 214 81 4 2 463 

Antal husstande i Danmark - tusinder 1 206 111 187 732 201 79 4 2 521 

Antal personer i Danmark - tusinder 3 075 199 405 1 257 321 96 13 5 365 

1 Pga. det lille antal husstande i stikprøven er tallene usikre. 



antal 


Tabel 231 (side 1 af 4) Forbrug fordelt efter husstandstype. 2005 

Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


Samlet indkomst 304 014 245 320 349 054 638 816 434 486 790 050 866 695 504 912 

Beløb til rådighed 194 040 171 975 247 652 405 418 304 347 478 542 541 766 323 259 

Nettoopsparing 12 919 2 641 26 963 67 030 27 345 75 749 94 458 40 955 

Forbrug i alt 176 235 159 503 216 372 329 170 264 972 391 697 431 511 272 977 

Fødevarer 14 377 15 280 27 643 31 097 29 083 44 784 47 856 28 203 

1111 Ris mv. 62 79 170 133 90 222 116 121 

1112 Brød, tørkager, småkager, kiks o.l. 1 685 1 658 3 093 3 622 3 228 5 306 5 795 3 273 

1113 Pastaprodukter 170 36 334 295 80 438 376 232 

1114 Kager, pizzaer, forårsruller mv. 457 323 528 794 582 905 669 614 

1116 Mel, gryn mv. 323 200 794 681 538 1 542 1 388 727 

1121 Okse-, kalvekød 943 637 1 788 2 061 1 764 2 863 3 023 1 750 

1122 Svinekød 537 803 1 050 1 607 1 918 1 632 2 117 1 292 

1123 Lammekød 41 37 135 86 205 187 107 107 

1124 Fjerkræ 523 436 835 929 861 1 461 2 087 929 

1125 Indmad, pålæg, bacon, pølser mv. 1 279 1 335 1 937 2 834 2 459 4 192 4 386 2 525 

1126 Forarbejdet kød, kødprodukter 161 308 150 264 238 290 243 243 

1127 Andet frisk kød 5 6 0 12 22 10 23 11 

1131 Frisk og frossen fisk 223 322 352 430 613 509 860 432 

1132 Skaldyr o.l., ej konserves 75 98 145 230 160 142 187 140 

1133 Røget og saltet fisk 61 165 104 196 207 131 151 142 

1134 Forarbejdet fisk, fiskeprodukter 328 494 537 718 849 778 897 628 

1141 Sødmælk 76 97 205 90 220 313 343 172 

1142 Let-, skummet-, kærnemælk 505 402 1 122 928 797 1 968 1 620 991 

1143 Modermælkserstatning, soyamælk 13 0 2 22 34 122 14 36 

1144 Ymer, yoghurt mv. 240 390 506 564 515 813 977 532 

1145 Ost 796 1 071 1 265 1 858 1 961 2 125 2 412 1 569 

1146 Andre mælkeprodukter 267 334 575 505 566 769 763 505 

1147 Æg 204 303 350 455 532 546 619 409 

1151 Smør, blandingssmør 218 355 510 417 531 725 798 469 

1152 Margarine, alle slags 44 123 57 180 241 164 256 145 

1153 Olivenolie 21 13 22 39 60 77 61 42 

1154 Andre vegetabilske madolier 24 15 57 36 60 81 70 45 

1155 Svinefedt mv. 2 18 0 17 21 9 3 11 

1161 Citrusfrugter 175 226 328 408 369 556 611 361 

1162 Bananer 165 184 378 331 288 595 532 332 

1163 Æbler 192 263 446 463 473 677 610 423 

1164 Pærer 65 80 112 122 113 186 144 115 

1165 Ferskner, blommer, avocado, kirsebær 74 59 141 136 185 235 250 143 

1166 Bærfrugter 162 303 420 408 465 524 661 384 

1167 Anden frugt 80 57 231 180 154 275 267 161 

1168 Tørret frugt, nødder 209 173 306 416 355 540 733 363 

1169 Konserverede frugter, frugtsalat 15 45 53 41 61 55 37 42 

1171 Salat, kinakål, persille mv. 195 203 356 480 354 631 824 402 

1172 Kål 83 175 129 243 279 274 299 206 

1173 Tomater, agurker, peberfrugter, ærter mv. 460 493 1 107 1 118 969 1 698 1 702 1 003 

1174 Rodfrugter, løg, champignon mv. 309 331 725 701 628 935 898 604 

1175 Tørrede grøntsager 9 2 66 23 32 34 14 21 

1176 Forarbejdede og blandede grøntsager 286 250 379 582 503 616 698 456 

1177 Kartofler 185 262 454 501 589 558 852 436 

1178 Kartoffelprodukter 145 53 380 301 158 524 454 265 

1181 Sukker mv. 66 106 142 115 265 223 427 167 

1182 Syltetøj, honning mv. 139 240 186 268 373 387 407 278 

1183 Chokolade 496 596 1 062 927 776 1 623 1 843 963 

1184 Slik, rå marcipan 791 391 1 981 1 402 848 2 595 2 547 1 367 





Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


1185 Is 293 291 845 726 594 1 235 1 041 668 

1186 Andre sukkerprodukter 9 20 21 16 23 41 12 21 

1191 Sovse, smagspræparater 299 212 480 774 475 865 1 095 563 

1192 Salt, krydderier,vanilje o.l. 83 89 159 204 209 243 290 170 

1193 Bagepulver, gær, suppe, bouillon mv. 102 99 129 189 183 309 209 176 

1194 Konserveringsmidler mv. 8 18 10 24 16 29 41 20 

Drikkevarer og tobak 9 074 6 462 9 080 14 589 11 437 12 571 16 439 11 086 

1211 Kaffe, andre kaffeprodukter 529 657 390 964 1 121 869 1 142 804 

1212 Te, andre teprodukter 73 62 148 133 162 153 217 122 

1213 Kakao 16 7 60 29 24 53 27 28 

1221 Mineralvand 68 59 69 181 97 136 188 111 

1222 Sodavand mv. 866 280 1 432 1 594 568 2 002 2 127 1 191 

1223 Frugtsaft, -juice 281 221 495 582 371 842 740 486 

1224 Grønsagssaft, -juice 6 1 0 12 27 28 18 14 

2111 Spiritus 570 618 312 1 018 1 197 587 1 191 770 

2121 Vin 1 310 1 484 1 421 3 108 3 243 2 502 3 735 2 305 

2122 Port-, frugt-, hedvin, champagne o.l. 75 85 37 220 201 176 348 155 

2131 Øl 1 428 560 831 1 781 1 352 1 204 1 774 1 287 

2211 Cigaretter 3 249 1 815 3 203 4 094 2 103 3 496 4 192 3 117 

2212 Cigarer, cerutter 35 166 0 105 128 26 1 75 

2213 Tobak, andre tobaksvarer 569 449 684 769 846 498 739 623 

Beklædning og fodtøj 7 792 5 239 16 355 13 821 9 187 23 350 19 219 12 822 

3111 Stof, læder til beklædning 79 30 110 82 50 137 17 76 

3121 Beklædning til mænd 2 228 611 1 591 3 670 2 003 3 631 6 387 2 711 

3122 Beklædning til kvinder 2 903 3 131 5 157 6 141 4 896 7 192 7 141 4 993 

3123 Beklædning til børn under 14 år 209 241 3 299 477 283 6 304 901 1 658 

3131 Andre beklædningsartikler, -tilbehør 388 261 765 831 467 750 822 571 

3141 Vask, rensning, reparation mv. af beklædning 260 191 439 189 162 398 94 248 

3211 Fodtøj til mænd 590 119 961 763 296 1 195 817 655 

3212 Fodtøj til kvinder 1 018 638 2 180 1 562 970 1 950 2 721 1 396 

3213 Fodtøj til børn under 14 år 91 0 1 853 76 6 1 764 294 487 

3221 Reparation af fodtøj 26 16 0 29 54 31 25 28 

Boligbenyttelse 42 328 51 749 55 791 62 421 67 646 70 369 72 634 58 852 

4111 Husleje 23 749 27 017 39 738 18 421 14 166 13 269 11 811 19 980 

4121 Fast leje af sommerhus og campingplads o.l. 60 95 92 204 407 95 79 145 

4211 Beregnet husleje mv., ejerbolig 10 187 16 335 9 861 29 889 35 291 39 881 42 987 25 936 

4221 Værdi af fri bolig 1 0 0 95 0 0 0 16 

4222 Beregnet husleje mv., fritidsbolig 1 047 1 011 633 2 257 3 255 1 486 2 284 1 689 

4311 Materialer til reparation mv. af bolig 1 389 255 360 2 825 2 796 4 285 4 084 2 338 

4321 Reparation mv., håndværker, bolig 1 392 2 182 315 1 437 4 484 2 260 2 934 2 163 

4411 Vandforsyning 997 1 109 1 258 1 537 1 662 1 859 2 144 1 455 

4421 Renovation 1 490 1 646 1 959 2 002 2 038 2 111 2 285 1 873 

4431 Vandafledningsafgift, kloak 963 1 146 1 330 1 678 1 800 2 207 2 555 1 596 

4441 Diverse vedligeholdelse o.l. 1 053 954 246 2 076 1 749 2 916 1 472 1 660 

Elektricitet og opvarmning 13 667 14 676 17 257 19 885 21 202 23 726 30 746 19 203 

4511 Elektricitet 5 480 4 170 5 869 6 277 7 008 8 805 11 244 6 669 

4521 Bygas, naturgas 576 1 162 1 014 1 970 1 292 2 837 2 942 1 633 

4522 Flaskegas 5 14 0 14 81 2 21 18 

4531 Flydende brændsel 634 1 665 1 080 1 953 2 987 2 271 2 733 1 825 

4541 Fast brændsel 362 541 592 501 819 1 672 1 852 846 

4551 Fjernvarme o.l. 6 610 7 125 8 702 9 170 9 015 8 139 11 954 8 212 

Boligudstyr og husholdningstjenester o.l. 9 389 7 758 9 703 23 666 16 330 24 407 21 212 16 242 

5111 Møbler, boligudstyr mv. 3 464 2 126 3 022 9 445 4 474 8 502 5 953 5 535 

5121 Tæpper, måtter 340 264 362 675 701 560 439 483 

5131 Reparation af møbler, boligudstyr mv. 30 268 0 68 117 60 206 104 

5211 Boligtekstiler 589 535 711 1 420 1 466 1 729 2 221 1 179 



Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


5311 Køleskabe, frysere 392 222 21 683 384 791 263 465 

5312 Vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemask. 473 421 691 1 056 1 075 1 609 805 899 

5313 Komfurer 201 80 232 536 449 523 359 346 

5314 El-emhætter, el-,gasvarmeovne o.l. 74 11 111 188 124 316 140 143 

5315 Støvsuger, andet rengøringsudstyr 122 66 126 268 114 241 202 166 

5316 El-symaskiner 58 29 0 87 73 71 6 56 

5317 Husholdningsapparater mv. 0 0 0 0 0 0 0 0 

5321 Elektriske husholdningsapparater u/500 kr. 79 104 335 338 279 217 123 195 

5331 Reparation af husholdningsapparater 0 122 0 0 3 7 0 22 

5411 Glas, service, køkkenudstyr 158 134 363 658 411 343 593 348 

5412 Spisebestik mv. 38 37 7 74 199 133 66 84 

5413 Køkkenudstyr mv. 815 413 656 1 565 1 306 1 542 1 913 1 152 

5511 Større redskaber 441 246 397 1 234 611 1 044 928 716 

5521 Husholdningsredskaber, el-artikler mv. 722 742 439 1 726 1 598 1 940 2 267 1 344 

5611 Rengørings-, pudsemidler 318 486 556 897 1 017 1 259 1 610 821 

5612 Andre ikke-varige forbrugsgoder 600 576 1 004 1 492 1 152 1 720 1 897 1 149 

5621 Rengøringshjælp mv. 299 568 487 694 572 1 274 772 680 

5622 Tjenesteydelser til husholdningen 174 309 183 562 207 527 451 356 

Medicin og lægeudgifter 3 344 6 038 3 354 10 538 12 672 6 403 8 533 7 196 

6111 Medicin, vitaminer mv. 1 025 1 687 1 313 2 093 3 615 1 667 3 125 1 940 

6121 Andre medicinske produkter 60 39 9 78 76 130 94 76 

6131 Briller mv. 607 1 126 4 3 007 3 977 633 764 1 531 

6211 Læge 25 66 33 68 139 202 119 96 

6221 Tandlæge 1 071 1 468 1 067 3 311 3 748 2 330 2 637 2 224 

6232 Fysioterapeut, kiropraktor, naturlæge mv. 454 1 446 619 1 215 1 021 1 078 1 443 1 021 

6233 Kontaktlinseabonnement, brilleleje 91 0 309 274 0 223 279 144 

6311 Hospitaler 11 206 0 492 96 140 72 165 

Køb af transportmidler 8 214 4 047 1 135 27 102 14 364 27 178 39 602 17 117 

7111 Biler 7 161 3 889 68 25 948 14 402 24 647 37 039 15 942 

7121 Motorcykler o.l. 626 27 289 348 - 237 862 1 845 482 

7131 Cykler 427 130 778 806 199 1 669 719 693 

Anden transport og kommunikation 21 685 12 133 23 153 40 916 25 489 44 640 61 410 31 203 

7211 Reservedele, tilbehør til transportmidler 765 643 469 1 576 1 076 3 051 2 903 1 507 

7221 Brændstof, smøremidler 6 256 2 543 6 235 13 145 8 738 14 146 22 993 9 846 

7231 Reparation mv. af transportmidler 2 201 1 724 3 362 4 677 3 357 5 649 6 958 3 755 

7241 Andre tjenesteydelser vedr. transportmidler 1 314 495 1 849 3 450 2 068 4 988 6 527 2 748 

7251 Vægtafgift, ejerafgift 1 438 1 267 1 309 2 905 3 071 4 169 4 960 2 648 

7321 Taxa 748 297 221 433 176 482 546 454 

7331 Fly 925 239 663 2 566 924 1 456 2 468 1 290 

7341 Færge 213 69 18 435 275 458 397 287 

7351 Kombinerede persontransport 2 720 1 306 2 670 3 697 741 2 319 3 589 2 372 

7361 Andre transporttjenester 259 135 53 365 234 227 24 221 

8111 Porto 201 236 151 343 417 294 267 280 

8211 Køb af telefon og udstyr 163 33 127 460 162 511 451 279 

8311 Telefonabonnementer, samtaleafgifter mv. 4 481 3 146 6 026 6 864 4 249 6 893 9 329 5 516 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 21 944 19 898 23 164 40 299 27 969 43 808 52 871 32 012 

9111 Radio, musikanlæg o.l. 2 246 14 402 1 093 681 1 335 493 1 090 

9112 Tv, videobåndoptagere 1 062 517 1 057 2 937 1 237 2 380 2 327 1 660 

9121 Fotoudstyr, videokameraer mv. 530 50 327 908 292 774 607 528 

9122 Mikroskop, kikkert, lup 0 0 0 92 0 0 0 16 

9131 Databehandlingsudstyr, pc mv. 3 174 278 1 531 2 666 828 3 899 3 642 2 400 

9141 Cd, videobånd, fotofilm mv. 987 409 965 1 163 878 1 679 2 053 1 116 

9151 Reparation af radio, tv, pc, fotoudstyr mv. 10 0 331 119 325 34 118 95 

9211 Campingvogn, båd mv. 168 2 508 -1 473 4 739 - 634 2 501 12 799 2 486 

9221 Musikinstrumenter, reservedele, tilbehør 437 5 212 130 380 373 578 292 

9231 Rep. af campingvogn, båd, musikinstrument mv. 0 0 3 15 21 1 0 6 

9311 Spil, legetøj, hobbyartikler 636 535 3 530 1 933 1 106 4 669 1 782 1 907 



Enlige 

under 

60 år 

uden 

børn 

Enlige 

60 år + 

uden 

børn 

Enlige 

med 

børn 

2 voksne, 

hovedperson 

u. 60 år 

uden børn 

2 voksne, 

hovedperson 

60 år + 

uden børn 

2 voksne 

med 

børn 

Husstande 

med 

mindst 

3 voksne 

Alle 


9321 Udstyr til sport, camping mv. 171 77 410 475 161 1 818 790 584 

9331 Planter, blomster, gødning o.l. 875 2 055 1 202 2 737 3 340 2 191 2 343 2 085 

9341 Kæledyr, foder og tilbehør 948 270 330 1 325 911 2 049 3 208 1 239 

9351 Dyrlæge, andre tjenester i forb. med kæledyr 274 177 307 731 311 811 739 480 

9411 Sportsaktiviteter, tivoli mv. 1 053 550 1 424 1 599 838 2 434 1 728 1 370 

9421 Biografer, teatre, koncerter 911 444 915 1 100 903 1 189 1 335 949 

9422 Museer, zoologiske haver o.l. 128 98 109 233 144 369 94 187 

9423 Licens, leje af tv-udstyr, film mv. 3 039 3 264 3 601 3 907 3 478 3 932 3 928 3 544 

9424 Musikere, fotograf, filmfremkaldelse mv. 134 59 189 285 178 676 396 280 

9431 Tipning, lotto, banko, spilleautomater o.l. 1 184 1 641 1 440 2 216 1 861 1 433 2 753 1 693 

9511 Bøger 1 316 591 954 1 661 1 032 1 471 1 863 1 269 

9521 Aviser, tidsskrifter 662 2 708 2 183 2 307 3 318 1 658 1 709 1 967 

9531 Diverse trykte materialer 72 94 262 176 147 228 188 151 

9541 Papir, kalendere, kontorartikler 154 137 310 369 203 519 434 292 

9611 Pakkede rejser 1 773 3 420 2 644 5 382 6 029 5 388 6 965 4 327 

Andre varer og tjenester 24 420 16 223 29 737 44 838 29 595 70 459 60 991 39 042 

9721 Skoleundervisning, gymnasium, andre udd. 181 157 1 779 714 77 1 712 2 329 777 

9741 Videregående uddannelser 214 0 257 214 0 117 73 124 

9751 Fritidsundervisning, ungdomsskole mv. 81 222 368 172 210 182 320 186 

9811 Restauranter mv. 8 296 2 320 5 315 12 492 5 287 13 591 12 645 8 831 

9812 Kantine 840 356 824 1 135 322 1 381 2 495 962 

9821 Hotel, campingplads mv. 1 107 577 768 2 935 1 959 3 542 2 959 2 033 

9911 Frisører, skønhedspleje o.l. 1 156 1 550 1 962 2 603 3 049 3 641 3 475 2 401 

9912 Apparater til personlig pleje 161 141 0 66 20 101 512 128 

9913 Sæbe, kosmetik, toiletpapir, bleer mv. 1 957 1 754 3 305 3 882 2 801 6 776 7 053 3 723 

9921 Prostitution 0 0 0 0 0 0 0 0 

9931 Smykker, ure mv. 359 426 583 2 734 880 1 585 2 199 1 221 

9932 Solbriller, piber, tasker, barnevogne mv. 553 155 1 247 800 371 1 390 1 558 771 

9941 Daginstitutioner mv. 119 662 4 825 8 14 16 333 162 3 584 

9951 Livsforsikring 625 81 608 1 994 274 2 059 2 259 1 116 

9952 Familie-, husforsikring 2 598 2 842 2 144 4 065 4 485 4 648 5 343 3 707 

9953 Ulykkes-, sygeforsikring 1 027 700 1 366 2 399 2 043 3 266 3 674 1 978 

9954 Transportforsikring 2 923 2 753 2 823 6 524 6 315 7 252 11 590 5 398 

9955 Andre forsikringer 285 169 317 517 303 567 827 402 

9962 Engangsgebyrer til bank, forsikring o.l. 418 221 230 795 350 968 903 574 

9972 Andre tjenesteydelser 1 522 1 139 1 016 789 836 1 347 613 1 123 

Personer i husstanden 1,0 1,0 2,5 2,0 2,0 3,9 3,7 2,1 

Heraf voksne 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,1 1,6 

Husstande i undersøgelsen 608 285 119 446 349 540 116 2 463 

Husstande i Danmark - tusinde 558 418 116 429 330 496 174 2 521 



Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

2000/ 

HS 

kapitel 1 

Vægtfordeling 

2006 

gns. 

2007 

gns. 

pct. 2000=100 

02 Kød og spiseligt slagteaffald 1,99 106,9 106,5 

03 Fisk og krebsdyr 1,42 140,5 141,5 

04 Mælk og mejeriprodukter mv. 1,99 103,9 111,3 

05 Diverse produkter af animalsk oprindelse 0,24 117,5 129,0 

07 Grøntsager 0,78 137,8 151,2 

08 Frugt, nødder, citrusfrugter og meloner 0,48 112,6 110,9 

09 Kaffe, te og krydderier 0,31 110,1 111,6 

10 Korn 1,53 89,8 133,1 

11 Mølleriprodukter, malt, stivelse, inulin og hvedegluten 0,34 98,2 125,7 

12 Olieholdige frø og frugter; div. andre frø og frugter mv. 1,10 124,5 127,5 

13 Schellak o.l., carbohydratgummier og naturharpikser mv. 0,20 97,5 99,8 

15 Animalske og vegetabilske fedtstoffer og olier 0,59 130,4 157,2 

16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr 1,45 114,3 118,9 

17 Sukker og sukkervarer 0,69 108,9 112,3 

18 Kakao og tilberedte varer deraf 0,43 104,4 105,7 

19 Tilberedte varer af korn, mel, stivelse eller mælk; bagværk 1,04 108,2 111,7 

20 Varer af grøntsager, frugter, nødder eller andre planter og plantedele 0,71 112,4 127,3 

21 Diverse produkter fra næringsmiddelindustrien 0,67 110,5 114,4 

22 Drikkevarer, ethanol og eddike 2,02 107,7 112,3 

23 Rest- og affaldsprodukter fra nærringsmiddelindustrien; tilberedt dyrefoder 1,50 116,8 132,2 

24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger 0,48 114,0 120,8 

25 Salt, svovl, jord og stenarter; gips, kalk og cement 0,77 115,8 122,5 

27 Mineralske brændselsstoffer, mineralolie og destillationsprodukter deraf 8,43 174,9 183,3 

28 Uorganiske kemikalier 0,56 118,2 118,3 

29 Organiske kemikalier 0,98 103,2 104,3 

30 Pharmaceutiske produkter 1,69 103,1 104,5 

31 Gødningsstoffer 0,32 142,9 155,9 

32 Farvestoffer, lakker og malervarer 1,01 112,2 113,4 

33 Flygtige vegetabilske olier og resionider; parfume, kosmetik og toiletmidler 0,45 110,5 113,7 

34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler 0,59 109,9 110,9 

35 Proteiner, modificeret stivelse, lim og klister samt enzymer 0,34 83,9 84,7 

37 Foto- og kinematografiske artikler 0,44 99,8 100,2 

38 Diverse kemiske produkter 1,05 107,4 111,7 

39 Plast og varer deraf 4,98 117,3 120,0 

40 Gummi og varer deraf 0,73 104,3 106,7 

41 Rå huder og skind samt læder 0,07 83,4 86,5 

42 Varer af læder; sadelmagerarbejder; rejseartikler håndtasker o.l. varer 0,21 99,7 99,6 

44 Træ og varer deraf 3,70 111,4 124,1 

47 Papirmasse af træ eller andre celluloseholdige materialer 0,11 87,1 96,3 

48 Papir og pap; varer af papirmasse 3,50 101,4 104,6 

51 Uld samt fine eller grove dyrehår; garn og vævet stof af hestehår 0,11 102,1 101,9 

52 Bomuld 0,19 91,9 91,1 

54 Endeløse kemofibre 0,32 106,0 106,6 

55 Korte kemofibre 0,19 101,5 102,0 

56 Vat, filt og fiberdug; særligt garn; sejlgarn, reb og tovværk samt varer deraf 0,15 105,5 105,8 

57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer 0,19 108,7 110,7 

58 Særlige vævede stoffer, tuftede tekstilstoffer; blonder og kniplinger; tapisserier, 

possementartikler; broderier 0,06 100,6 102,4 

59 Imprægneret, overtrukket, belagt eller lamineret tekstilstof; tekniske varer af tekstil 0,12 106,7 108,2 

60 Trikotagestoffer 0,15 93,4 93,3 

61 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædnings genstande, af trikotage 1,07 99,6 98,4 

62 Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædnings genstande, undtagen varer af 

trikotage 1,17 99,3 97,9 

63 Andre konfektionerede tekstilvarer 0,39 114,6 113,5 

64 Fodtøj, gamacher o.l., samt dele dertil 0,58 105,9 108,2 

68 Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer o.l. materialer 1,75 113,7 125,2 

69 Keramiske produkter 0,41 112,1 118,0 

1 

HS kapitel er Toldsamarbejdsrådets nomenklatur (Harmonized system). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris11 



Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 

2000/ 

HS 

kapitel 1 


2006 

gns. 

2007 

gns. 

pct. 2000=100 

70 Glas og glasvarer 1,16 109,3 118,3 

71 Ædle metaller og varer deraf 0,18 125,1 132,9 

72 Jern og stål 1,73 157,2 176,7 

73 Varer af jern og stål 4,13 126,6 133,8 

74 Kobber og varer deraf 0,44 128,2 138,7 

76 Aluminium og varer deraf 1,70 113,2 121,9 

79 Zink og varer deraf 0,07 218,2 256,8 

82 Værktøj og redskaber samt dele dertil af uædle metaller 0,49 110,3 110,4 

83 Diverse varer af uædle metaller 0,76 110,6 116,5 

84 Maskiner og apparater; mekaniske redskaber og dele dertil 11,65 91,1 89,3 

85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil 9,86 99,0 99,9 

87 Køretøjer og dele dertil 4,76 109,1 111,0 

90 Optiske og fotografiske instrumenter og apparater, samt målekontrol-, og 

præcisionsinstrumenter og apparater mv. 2,33 105,8 106,5 

91 Ure og dele dertil 0,08 103,9 98,2 

94 Møbler samt visse belysningsartikler 3,44 109,7 113,2 

95 Legetøj; spil, sportsartikler og dele dertil 0,47 100,5 100,2 

Tabel 233 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning efter varernes anvendelse 


2006 

gns. 

2007 

gns. 

pct. 2000 =100 

Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt 100,00 113,2 117,9 

Produktionsmidler 69,89 113,7 119,5 

Råvarer til landbrug 3,64 117,3 139,1 

Råvarer til øvrige erhverv 45,69 118,1 125,0 

Brændstoffer og smøreolier 4,39 163,4 170,9 

Maskiner og værktøj; varetransportmidler 16,17 92,0 91,2 

Forbrugsvarer 30,11 110,9 113,3 

Animalske fødevarer ekskl. fisk 5,37 107,2 110,8 

Fisk og fiskeprodukter 1,89 134,9 135,9 

Vegetabilske fødevarer 3,14 120,3 128,3 

Nydelsesmidler 2,88 113,8 118,3 

Andre forbrugsvarer 16,83 106,7 107,5 

Fordelt efter oprindelse: 

Danske varer 43,23 119,0 126,8 

Danske produktionsmidler 29,78 120,5 130,0 

Danske forbrugsvarer 13,45 114,3 118,4 

Importvarer 56,77 107,0 109,6 

Importerede produktionsmidler 40,10 107,5 110,7 

Importerede forbrugsvarer 16,67 106,0 107,1 

Importerede uforarbejdede råvarer i alt 

= Råvareprisindeks 1 i alt 10,03 144,1 155,8 

Råvarer til landbrug 0,87 107,9 134,2 

Råvarer til øvrige erhverv 6,95 140,9 151,0 

Brændstoffer og smøreolier 2,22 174,0 183,8 

1 

Råvareprisindekset omfatter uforarbejdede, importerede råvarer og brændstoffer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris10 og pris11 


Tabel 234 

Indenlandsk forsyning af nogle vigtige næringsmidler 

Forsyning i alt 

2005 2006 2007 

tusinde tons 

Mælk og fløde 

Sødmælk og letmælk 1 237 226 230 

Skummetmælk og kærnemælk 257 271 279 

Ymer og yoghurt 105 107 111 

Andre konsummælkprodukter 2 68 72 73 

Fløde (inkl. creme fraiche) 49 47 55 

Fedtstoffer 

Smør 3 11 9 10 

Margarine 50 47 46 

Ost . . . . . . 

Æg 92 92 . . 

Kød 

Oksekød og kalvekød 4 141 147 152 

Svinekød 4 239 240 . . 

Fjerkrækød 125 117 124 

Hestekød 1 1 . . 

Fårekød og lammekød 7 7 9 

Vildtkød 4 4 4 

Mel og gryn mv. 

Hvedemel 332 330 313 

Durumhvede fx pastaprodukter 27 33 38 

Rugmel 78 84 84 

Havregryn 23 26 26 

Risengryn og rismel 34 33 35 

Andet mel og gryn mv. 67 68 66 

Sukker 185 205 205 

Kartofler 298 299 299 

Økologiske produkter 5 

Mælk og fløde 144 148 166 

Æg 7 7 . . 

Anm.: Tallene angiver, hvor meget der er til rådighed til befolkningens forbrug af de nævnte varer. 

1 Ekskl. naturmælk hos producenter til konsum. 2 Omfatter forskellige syrnede produkter samt kakaomælk og kakaoskummetmælk. 

3 Hertil kommer blandingsprodukter, der siden 1996 har udgjort ca. 27 mio. kg årligt. 4 Tallene er eksklusive 

forbruget af spiselige biprodukter. Ny beregningsmetode for svinekød fra 2005. 5 Andel af samlet forsyning. 


Flere tal og oplysninger findes på og www.statistikbanken.dk/fvf1 


Tabel 235 

Forbrug af drikke- og tobaksvarer 

2004 2005 2006 

mio. liter 

Forbrug af øl 572 574 554 

Afgiftsbelagt salg af pilsnerækvivalenter 487 484 474 

Skønnet grænsehandel (netto) 85 90 80 

Forbrug af vin 171 173 172 

Afgiftsbelagt salg 159 164 162 


Forbrug af spiritus 32 32 25 



Forbrug af alkoholsodavand - - 5 

Afgiftsbelagt salg - - 5 

Skønnet grænsehandel (netto) - - - 

gns. antal liter 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger 10,3 10,4 10,0 

Forbrug af ren alkohol pr. indbygger over 14 år 12,7 12,8 12,1 

mio. stk. 

Forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 8 842 8 469 8 635 



Gns. forbrug af cigaretter, cigarillos mv. 3 654 3 489 3 513 

Pr. indbygger 1 637 1 564 1 589 

Pr. indbygger over 14 år 2 017 1 925 1 924 

Forbrug af røgtobak 1 775 1 497 1 332 

Afgiftsbelagt salg 1 325 1 122 1 032 


Anm.: Opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af øl, vin og spiritus indeholder til og med 2005 også alkoholsodavand baseret på den pågældende type alkohol. Tallene for 

salget og dermed også forbruget før og efter 2006 er således ikke direkte sammenlignelige. Gælder i særlig grad spiritus. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/alko1 

stk. 

tons 

Tabel 236 

Nettoprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. 

2000=100 

Stigning 

i pct. 

2000 98,1 98,9 99,5 99,7 100,1 100,4 100,0 99,8 100,6 100,8 101,0 100,9 100,0 3,1 

2001 100,4 101,4 102,0 102,5 102,9 102,9 102,4 102,3 102,8 103,0 102,8 103,0 102,4 2,4 

2002 103,1 104,1 104,7 105,1 105,2 105,1 104,8 104,8 105,5 105,7 105,6 105,6 104,9 2,5 

2003 105,8 107,0 107,8 107,8 107,6 107,5 106,9 106,9 107,5 107,6 107,8 107,6 107,3 2,3 

2004 107,4 108,3 108,9 109,0 109,4 109,1 108,7 108,4 109,0 109,4 109,1 108,9 108,8 1,4 

2005 108,7 109,9 110,6 111,2 111,1 111,2 111,0 111,0 111,9 111,8 111,5 111,6 111,0 2,0 

2006 111,3 112,4 112,8 113,4 113,5 113,7 113,5 113,5 113,8 113,6 113,6 113,6 113,2 2,0 

2007 113,3 114,7 115,1 115,4 115,6 115,5 115,1 114,9 115,6 116,0 116,8 116,7 115,4 1,9 

Nye tal til tabellen offentliggøres hver måned. 



Tabel 237 

Forbrugerprisindeks, årsgennemsnit 

År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 År Indeks Pct. 1 

1900=100 

1901 100 -0,2 1931 178 -5,7 1961 555 4,5 1991 4 353 2,4 

1902 101 1,3 1932 177 -0,7 1962 591 6,6 1992 4 445 2,1 

1903 101 -0,2 1933 181 2,7 1963 622 5,2 1993 4 500 1,3 

1904 102 1,3 1934 188 3,9 1964 645 3,6 1994 4 590 2,0 

1905 102 -0,5 1935 196 3,8 1965 686 6,4 1995 4 686 2,1 

1906 103 0,7 1936 198 1,2 1966 733 6,8 1996 4 785 2,1 

1907 106 3,5 1937 205 3,6 1967 787 7,4 1997 4 890 2,2 

1908 107 0,9 1938 207 1,2 1968 850 8,0 1998 4 980 1,8 

1909 108 0,7 1939 213 2,9 1969 880 3,5 1999 5 104 2,5 

1910 109 0,7 1940 266 24,4 1970 937 6,5 2000 5 253 2,9 

1911 109 0,2 1941 305 14,7 1971 992 5,9 2001 5 377 2,4 

1912 113 3,8 1942 315 3,5 1972 1 058 6,6 2002 5 507 2,4 

1913 116 2,6 1943 318 0,8 1973 1 156 9,3 2003 5 622 2,1 

1914 119 2,3 1944 325 2,2 1974 1 333 15,3 2004 5 687 1,2 

1915 140 18,0 1945 328 1,1 1975 1 461 9,6 2005 5 790 1,8 

1916 165 17,8 1946 326 -0,7 1976 1 592 9,0 2006 5 900 1,9 

1917 191 15,8 1947 335 2,9 1977 1 769 11,1 2007 6 001 1,7 

1918 223 16,8 1948 344 2,5 1978 1 946 10,0 

1919 264 18,6 1949 352 2,4 1979 2 133 9,6 

1920 315 19,3 1950 384 9,1 1980 2 396 12,3 

1921 268 -15,0 1951 429 11,7 1981 2 677 11,7 

1922 228 -15,0 1952 439 2,2 1982 2 948 10,1 

1923 237 4,2 1953 436 -0,5 1983 3 152 6,9 

1924 251 6,0 1954 444 1,9 1984 3 350 6,3 

1925 244 -2,8 1955 474 6,7 1985 3 507 4,7 

1926 207 -15,0 1956 498 5,0 1986 3 636 3,7 

1927 200 -3,4 1957 504 1,2 1987 3 782 4,0 

1928 199 -0,6 1958 509 0,9 1988 3 953 4,5 

1929 198 -0,6 1959 519 2,1 1989 4 142 4,8 

1930 188 -4,8 1960 531 2,3 1990 4 251 2,6 

1 Angiver den procentvise stigning i forhold til foregående år. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pris8 og pris9 

Tabel 238 

Forbrugerprisindeks 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Års 

gns. Stigning pct. 

i 

2000=100 

2000 98,3 98,9 99,6 99,7 100,1 100,4 100,0 99,9 100,6 100,8 100,9 100,8 100,0 2,9 

2001 100,6 101,3 101,9 102,4 102,8 102,7 102,4 102,4 102,9 103,0 102,8 103,0 102,4 2,4 

2002 103,1 103,8 104,5 104,9 105,0 105,0 104,7 104,8 105,4 105,6 105,6 105,6 104,8 2,4 

2003 105,8 106,8 107,5 107,5 107,3 107,3 106,7 106,6 107,4 107,1 107,2 107,1 107,0 2,1 

2004 107,0 107,8 108,3 108,4 108,7 108,5 108,1 107,9 108,6 108,9 108,6 108,4 108,3 1,2 

2005 108,1 109,2 109,8 110,4 110,3 110,4 110,3 110,3 111,2 111,1 110,8 110,8 110,2 1,8 

2006 110,4 111,5 111,9 112,4 112,5 112,8 112,5 112,5 112,9 112,8 112,7 112,8 112,3 1,9 

2007 112,4 113,6 114,1 114,3 114,5 114,4 113,9 113,7 114,3 114,7 115,5 115,4 114,2 1,7 

Nye tal til tabellen offentliggøres hver måned. 



Tabel 239 

Forbrugerprisindeks for hovedgrupper 

Vægte pr. 

jan. 2003 

2006 

gns. 

2007 

gns. 

2000 =100 

Forbrugerprisindeks i alt 100,00 112,3 114,2 

Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 13,23 110,2 115,1 

Fødevarer 11,49 110,0 114,8 

Ikke-alkoholiske drikkevarer 1,74 111,7 117,6 

Alkoholiske drikkevarer og tobak 4,78 99,4 101,1 

Alkoholiske drikkevarer 2,38 93,7 95,2 

Tobak 2,40 105,9 107,7 

Beklædning og fodtøj 5,11 99,1 97,4 

Beklædning 4,24 97,2 94,1 

Fodtøj 0,88 108,8 113,6 

Bolig 28,73 117,9 120,4 

Husleje 18,31 116,1 118,6 

Vedligeholdelse og reparation af boligen 1,52 112,6 117,7 

Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 2,18 128,8 139,3 

Brændsel, el, gas og varme 6,02 121,4 121,5 

Boligudstyr og husholdningstjenester 5,98 109,4 110,8 

Møbler og boligudstyr, tæpper mv. 2,24 105,3 105,8 

Boligtekstiler 0,51 107,1 107,5 

Husholdningsapparater og reparation heraf 0,88 101,2 102,7 

Glas, service og husholdningsredskaber 0,70 111,8 114,5 

Værktøj og udstyr til hus og have 0,59 106,8 107,7 

Varer og tjenester til almindelig husførelse 1,05 126,8 130,2 

Sundhed 2,67 109,0 109,7 

Medicinske produkter og udstyr 1,31 96,4 94,7 

Ambulant behandling 1,07 123,3 126,7 

Hospitalsbehandling 0,30 119,2 122,4 

Transport 12,94 117,6 119,5 

Anskaffelse af køretøj 4,09 113,5 112,5 

Drift af personlige transportmidler 7,16 118,7 121,9 

Transporttjenester 1,69 121,4 126,7 

Kommunikation 2,07 87,6 87,6 

Fritid og kultur 10,05 102,6 102,9 

Audiovisuelt og fotografisk udstyr og 

databehandlingsudstyr 2,47 69,7 63,0 

Andre større forbrugsgoder ifm. fritid og kultur 0,34 107,2 108,8 

Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr 2,19 101,9 102,8 

Tjenester ifm. fritid, kultur og sport 2,29 121,5 126,0 

Aviser, bøger og papirvarer 1,76 120,1 125,6 

Charterrejser 1,00 119,5 123,1 

Uddannelse 0,81 146,1 152,7 

Restauranter og hoteller 5,65 115,8 118,8 

Restauranter, cafeer, kantiner mv. 5,00 115,7 118,7 

Overnatning, hoteller, camping og vandrerhjem 0,65 118,9 123,3 

Andre varer og tjenester 7,95 122,4 122,9 

Personlig pleje 2,29 115,6 118,7 

Andre personlige effekter 0,76 109,9 113,7 

Daginstitutioner og social forsorg 1,66 122,3 119,1 

Forsikringer 2,09 137,5 138,6 

Finansielle tjenester 0,83 126,2 123,4 

Andre tjenester 0,32 119,2 123,7 

Varer i alt 53,94 107,2 108,3 

Tjenester i alt 46,06 118,8 121,6 




Tabel 240 

Prisindeks for ejendomssalg 

Enfamiliehuse 

2004 2005 2006 

1995=100 

Hele landet i alt 188,5 221,3 269,0 

Københavns Kommune 264,4 347,1 437,1 

Frederiksberg Kommune 232,5 310,2 425,2 

Københavns Amt 225,4 282,7 368,4 

Frederiksborg Amt 219,6 269,6 344,6 

Roskilde Amt 205,3 245,0 314,0 

Vestsjællands Amt 205,5 235,0 280,3 

Storstrøms Amt 199,3 226,7 263,6 

Bornholms Regionskommune 173,6 190,5 230,7 

Fyns Amt 165,7 190,0 232,3 

Sønderjyllands Amt 146,9 159,6 179,7 

Ribe Amt 145,9 158,9 180,4 

Vejle Amt 166,0 189,4 223,2 

Ringkøbing Amt 144,8 157,6 178,7 

Århus Amt 182,1 217,9 266,1 

Viborg Amt 147,2 158,1 181,2 

Nordjyllands Amt 163,6 181,7 209,3 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ejen9 

Tabel 241 

Tvangsauktioner fordelt efter ejendomskategori 

2006 2007 

I alt 1 231 1 392 

Landbrugsejendomme 50 38 

Enfamiliehuse 792 867 

Ejerlejligheder 98 148 

Fritidsboliger 79 94 

Flerfamilieejendomme 25 39 

Kombinerede beboelses- og forretningsejendomme 52 68 

Ubebyggede grunde 18 33 

Erhvervsejendomme 67 57 

Nedlagte landbrug 50 48 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/tvang1 


Tabel 242 

Indeks for udviklingen i kontantpriser, alm. fri handel 

2000 2006 

indeks 1995 = 100 

Enfamiliehuse 153,0 269,0 

Ejendomme med 2 lejligheder 156,3 276,7 

Ejendomme med 3 lejligheder 146,3 230,3 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 157,6 404,8 

Ejendomme med 9 eller flere lejligheder 180,6 527,1 

Blandet beboelse/forretning 161,7 347,3 

Rene forretningsejendomme 162,0 222,3 

Fabriks- og lagerejendomme 129,5 156,0 

Landbrug 157,9 306,4 

Sommerhuse 145,4 321,0 

Grunde under 2.000 m 2 118,2 160,4 

Ejerlejligheder 182,0 394,5 

Anm.: Beregningerne foretages på følgende måde: Forholdet mellem den kontante købesum og den kontante vurdering 

indekseres. Ved skift i vurdering foretages kædning på 1. kvartal i vurderingsåret. 



Tabel 243 

Vurderingsresultater 

Ejendomsvurdering 2005 Ejendomsvurdering 2006 

Vurderinger 

Ejendomsværdi 

Grundværdi 

Vurderinger 


Grundværdi 

antal mio. kr. antal mio. kr. 

Hele landet i alt 2 003 471 3 914 823 984 276 2 031 495 4 871 017 1 244 762 

Enfamiliehuse 1 139 213 1 578 661 459 764 1 153 321 1 701 139 492 976 

To- og trefamiliehuse 26 685 52 037 13 607 26 780 55 542 14 512 

Større boligejendomme samt forretningsejendomme 

med eller uden beboelse 95 643 752 193 154 977 96 882 1 234 340 264 981 

Ejerlejligheder 192 907 246 524 35 650 206 636 292 322 40 506 

Sommerhuse på egen jord 189 182 203 486 60 943 192 181 222 894 63 878 

Fabriks- og lagerejendomme 18 349 158 552 28 973 18 625 190 622 35 497 

Landbrugsejendomme 93 797 347 418 83 774 91 832 452 628 120 434 

Frugtplantage, gartneri, planteskole 2 076 6 882 821 2 084 7 879 1 137 

Særskilt vurd. skove, plantager 5 321 18 866 4 934 5 385 22 613 6 115 

Ubebyggede arealer 96 289 46 894 36 251 108 925 81 366 63 250 

Stats- og kommunale ejendomme 13 495 204 310 42 793 13 519 258 788 64 463 

Andre vurderinger 130 514 299 000 61 789 115 325 350 884 77 014 

Anm.: Sammenlægning af enkeltoplysninger vil pga. afrunding ikke i alle tilfælde danne de anførte totaler. 

Kilde: Skat. 




Tabel 244 

Ejendomssalg i alm. fri handel 

Antal salg 

i alt 

Gns. pris pr. ejendom 

tusinde kr. 

Købesum i pct. af 

ejendomsvurdering 1 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 

Enfamiliehuse 

Hele landet i alt 59 888 52 564 1 511 1 748 136,9 132,0 

Københavns Kommune 778 603 3 213 4 100 149,3 138,9 

Frederiksberg Kommune 64 46 5 629 6 983 147,7 145,7 

Københavns Amt 5 091 3 714 3 099 3 978 148,0 138,1 

Frederiksborg Amt 4 417 3 510 2 544 3 239 141,8 138,5 

Roskilde Amt 3 144 2 247 2 242 2 817 137,7 136,3 

Vestsjællands Amt 4 321 4 223 1 366 1 633 134,0 127,1 

Storstrøms Amt 4 485 3 929 1 057 1 212 132,1 122,8 

Bornholms Regionskommune 884 909 730 886 133,9 129,3 

Fyns Amt 6 336 5 624 1 139 1 365 132,6 133,2 

Sønderjyllands Amt 2 895 2 848 909 1 045 120,6 123,9 

Ribe Amt 2 629 2 452 1 008 1 139 126,6 125,0 

Vejle Amt 4 910 4 369 1 292 1 503 134,3 128,6 

Ringkøbing Amt 3 568 3 440 977 1 085 126,3 123,0 

Århus Amt 6 979 5 755 1 562 1 897 144,7 137,8 

Viborg Amt 3 276 3 043 868 971 121,2 123,1 

Nordjyllands Amt 6 111 5 852 1 020 1 161 126,5 125,2 

Ejerlejligheder 

Hele landet i alt 25 308 19 341 1 453 1 764 142,7 124,6 

Københavns Kommune 6 490 4 498 1 841 2 388 150,5 121,7 

Frederiksberg Kommune 1 412 921 2 337 2 964 148,2 129,1 

Københavns Amt 4 389 3 045 1 581 2 009 138,9 129,2 

Frederiksborg Amt 1 589 1 371 1 525 1 852 136,0 131,6 

Roskilde Amt 1 029 725 1 359 1 723 138,2 125,9 

Vestsjællands Amt 612 676 926 1 107 128,9 117,1 

Storstrøms Amt 581 527 773 931 128,5 116,8 


Fyns Amt 1 235 962 856 1 161 136,1 130,3 

Sønderjyllands Amt 300 294 816 1 036 118,4 122,5 

Ribe Amt 586 401 720 838 128,3 126,9 

Vejle Amt 924 786 844 1 206 131,6 122,7 

Ringkøbing Amt 588 519 748 840 122,5 118,0 

Århus Amt 3 545 2 656 1 269 1 411 148,2 119,2 

Viborg Amt 304 247 696 906 116,5 121,2 

Nordjyllands Amt 1 601 1 610 882 1 099 126,6 128,9 

Andre ejendomme: 

Ejendomme med 2 lejligheder 2 000 1 692 1 452 1 796 116,3 99,8 

Ejendomme med 3 lejligheder 391 390 1 692 1 742 136,6 106,2 

Ejendomme med 4-8 lejligheder 807 745 3 706 4 311 176,0 111,8 

Ejendomme med 9 lejligheder + 429 447 15 950 26 849 191,4 111,2 

Beboelses- og forretningsejendomme 3 087 3 004 5 179 5 524 140,7 117,6 

Forretningsejendomme 1 856 1 842 9 407 9 391 125,1 115,8 

Fabriks- og lagerejendomme 1 377 1 567 6 968 10 148 112,3 108,1 

Landbrug 4 875 4 192 160 197 131,0 123,1 

Sommerhuse 11 610 8 900 1 140 1 344 156,3 122,8 

Grunde under 2.000 m 2 12 279 11 894 284 484 147,2 130,9 

Grunde over 2.000 m 2 2 508 2 623 81 106 157,9 120,0 

Anm.: For grunde er gennemsnitsprisen pr. m 2 , for landbrug er gennemsnitsprisen prisen pr. ha., og for andre kategorier er det prisen pr. stk. 

1 For 2005 anvendes 2004-vurderingen, for 2006 anvendes 2006-vurderingen. 

Kilde: Skat. 





Generel erhvervsstatistik 


1. Den danske erhvervsstruktur 

Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat 

Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de seneste 

årtier. Danmark er gået fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive 

et samfund, hvor tjenesteydelser er dominerende. 

Ved indgangen til det nye årtusinde arbejdede næsten tre fjerdedele af de beskæftigede 

inden for de tjenesteydende erhverv. Tjenesteydelser omfatter såvel private 

tjenesteydelser i form af handel, transport, finansiering, forretningsservice og personlige 

tjenesteydelser som offentlige tjenesteydelser. Serviceerhvervenes vækst er 

fortsat ind i det nye årtusinde. 

Udviklingen kan illustreres ved at se på firmaernes salg i perioden 2001-2007. Erhvervslivets 

samlede vækst i omsætningen er på 36 pct. i perioden, men dækker 

over store forskelle branchegrupperne imellem. Forretningsservice er steget med 

55 pct., mens industriens omsætning kun er steget med 21 pct. Bygge og anlæg har 

oplevet en markant vækst i omsætningen i de seneste år med en vækst i perioden 

på 50 pct. 

Figur 1 

Udvikling i firmaernes salg for udvalgte brancher 

160 

Indeks, 2001=100 

150 

I alt 

Forretningsservice 


Industri 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Firmaer og arbejdssteder 

Erhvervslivets struktur beskrives ved at anvende to virksomhedsniveauer: Firmaer 

og arbejdssteder. Det overordnede niveau er firmaet, som er juridisk og økonomisk 

ansvarlig for virksomhedens drift. Et arbejdssted er en organisatorisk afgrænset del 

af et firma, som ligger på en given adresse og producerer en eller flere varer eller 

tjenesteydelser. Arbejdsstederne er således der, hvor den fysiske produktion af 

firmaets varer eller tjenesteydelser finder sted. 

Statistisk Årbog 2008 Generel erhvervsstatistik 245


Antal firmaer 

I Danmark er der ca. 294.000 reelt aktive firmaer. Der er flest firmaer inden for finansiering 

og forretningsservice (26 pct.) og handel, hotel og restauration (21 

pct.), mens 16 pct. af firmaerne har hovedaktivitet inden for landbrug, fiskeri og 

råstofudvinding. 6 pct. har hovedaktivitet inden for industri. 

Figur 2 

Firmaer fordelt efter branche. 2005 

Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 

Antal 

Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Offentlige og personlige tjenesteydelser mv. 

Bygge- og anlægsvirksomhed 

Fremstillingsvirksomhed 

Transportvirks., post og telekommunikation 

Energi- og vandforsyning 

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 

Se tabel 245. 

Størst koncentration inden for industri 

Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange helt små firmaer med under 

ti fuldtidsansatte (92 pct.). Alligevel arbejder mere end 1,3 mio. fuldtidsansatte 

– eller 62 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte – i de største firmaer med 100 

eller flere fuldtidsansatte. Den største koncentration findes inden for industrien, 

hvor 63 pct. er beskæftiget i de største firmaer, mens denne gruppe kun står for 21 

pct. af de fuldtidsansatte inden for bygge og anlæg. 

Figur 3 

Antal fuldtidsansatte fordelt efter firmastørrelse. 2005 

1-9 fuldtidsansatte 




100+ fuldtidsansatte 

Se tabel 247. 

246 Generel erhvervsstatistik Statistisk Årbog 2008


Omsætning og eksport 

Danske firmaer omsatte for i alt 2.775 mia. kr. i 2005. Heraf blev varer og tjenester 

for 676 mia. kr. eksporteret til udlandet. Resten blev solgt i Danmark. Industrifirmaer 

står direkte for 42 pct. af salget af varer og tjenester til udlandet. En betydelig 

del af industriens eksport består af forarbejdede landbrugs- og fiskerivarer. Dette 

forhold sammenholdt med, at uforarbejdede varer fra disse primære erhverv 

eksporteres via handelsvirksomheder, er forklaringen på, at eksporten direkte fra 

landbrug og fiskeri er af en meget beskeden størrelse (1.968 mio. kr.). Bygge og 

anlæg er helt overvejende et hjemmemarkedserhverv, hvor eksporten kun udgør 

ca. 1 pct. af den samlede omsætning. 

Udenlandsk ejede firmaer i Danmark 

Udenlandsk ejede firmaer står for næsten 20 pct. af den samlede omsætning, selvom 

de kun udgør 1 pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor i Danmark. 

Firmaerne med udenlandsk ejer havde en omsætning på 465 mia. kr. og beskæftigede 

228.000 ansatte (udtrykt som fuldtidsbeskæftigede) – det svarer til 16 

pct. af beskæftigelsen for lønmodtagere i den private sektor. 

De udenlandsk ejede firmaer beskæftiger en betydelig del af de ansatte inden for 

alle branchegrupper, især inden for industri og råstofudvinding samt handel, hotel 

og restauration (ca. 20 pct.). Bygge og anlæg er den branchegruppe, hvor udenlandsk 

ejede firmaer beskæftiger den laveste andel af de ansatte (8 pct.). 

Figur 4 

Ansatte fordelt efter udenlandske og danske firmaer. 2003 

100 

Pct. 

90 

80 

70 

Udenlandske 

Danske 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

I alt 

Bygge og 

anlæg 

Handel, hotel 

og 

restauration 

Transport, 

post og tele 

Industri og 



mv. 

Øvrige 

Se tabel 254. 

Firmaer med udenlandsk ejer er generelt langt større end firmaer med dansk ejer. 

Der var i gennemsnit 74 ansatte pr. firma i de udenlandsk ejede firmaer i 2003, 

mens der var fire ansatte pr. firma i de dansk ejede firmaer. 

Sverige og USA er de to lande med de største andele af den samlede omsætning, 

idet firmaer ejet fra disse to lande har hhv. 28 og 16 pct. af den samlede omsætning 

i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. 



Figur 5 

Udenlandsk ejede firmaer, andel af omsætning i alt. 2003 

Andre lande 

USA 

Sverige 

Norge 

Tyskland 

Øvrige EU-15 


og Irland 

Holland 

Betydelig stigning i antallet af nye firmaer 

Nye firmaer er en vigtig faktor i et dynamisk erhvervsliv, da de skaber økonomisk 

vækst gennem åbning af nye jobs, fornyelse af produktionsprocesser samt produktinnovation. 

Der blev etableret lige godt 35.500 nye firmaer i 2005, mens tallet i 

2004 lå på lidt over 30.000. Heraf startede lidt over en tredjedel inden for finansiering 

og forretningsservice, mens kun 4 pct. af de nye firmaer startede op inden for 

industri. Bygge og anlæg stod for den største procentvise stigning i antallet af nye 

firmaer. I alt ophørte 31.772 firmaer i 2005, hvilket er flere end i 2004, hvor 

28.580 ophørte. Nettotilgangen af firmaer var dog højere i 2005 end 2004, således 

at det danske erhvervsliv i 2005 – i modsætning til de foregående år – var karakteriseret 

ved flere nystartede firmaer end ophørte. 

Af de næsten 27.000 nye firmaer, der startede i 2002, havde 55 pct. overlevet frem 

til 2005. Den største overlevelsesandel har de nye firmaer inden for bygge og anlæg, 

hvor 64 pct. overlevede de første to år. Den laveste overlevelseshyppighed (47 

pct.) findes blandt de nye firmaer i landbrug og fiskeri. 

Figur 6 

Antal nye firmaer fordelt efter branche. 2005 

Finansiering og forretningsservice 

Handel, hotel og restauration 

Offentlige og personlige tjenester 


Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 

Industri 

Transport, post og tele 

Energi- og vandforsyning 

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 11.000 12.000 13.000 

Se tabel 248. 



2. Værditilvækst 

Lav værditilvækst i handelserhvervene 

For at fastholde et velfærdssamfund er det væsentligt, at firmaerne har en høj værditilvækst. 

Firmaernes værditilvækst, dvs. driftsindtægter minus forbrug af varer 

og tjenester, går bl.a. til at aflønne arbejdskraften og foretage nye investeringer. 

De danske firmaer havde i 2005 en gennemsnitlig værditilvækst på 28 pct. i forhold 

til driftsindtægterne. Hoteller og restauranter (42 pct.) og forretningsservice 

(48 pct.) lå højt, mens engros- og detailhandel lå under gennemsnittet (hhv. 14 og 

19 pct.). 

Figur 7 

Firmaernes resultater, udvalgte brancher. 2005 

Råstofudvinding 

Forretningsservice mv. 

Hotel og restauration 


Industri 

Transport 

Detailhandel 

Handel med biler 

Engroshandel 

Forbrug af varer 

og tjenester 

Løn mv. 

Andre udgifter 

Ordinært resultat før skat 

0 20 40 60 80 100 

Se tabel 251. 

Pct. 

Den lave overskudsprocent for handelsbrancherne skyldes, at firmaerne i disse 

brancher videresælger produkter uden at ændre dem. Derfor er arbejdsindsatsen 

pr. omsat krone væsentlig mindre i handelsfirmaerne end i firmaer i andre erhverv, 

og følgelig er indtjeningen i forhold til omsætningen mindre. Disse forhold afspejler 

sig i regnskabsposterne på den måde, at forbrug af varer og tjenester i handelserhvervene 

udgør en meget stor del af omsætningen, mens de øvrige serviceerhverv 

samt råstofudvinding har forholdsvis små omkostninger til forbrug af varer og tjenester. 

Til gengæld er lønninger en stor omkostning i serviceerhvervene ligesom i 

industri og bygge og anlæg. 

3. Arbejdssteder 

De fleste arbejdssteder er små 

I Danmark er der lidt over 296.000 arbejdssteder med beskæftigelse. Næsten halvdelen 

af arbejdsstederne ligger i Jylland, mens omkring en tredjedel findes i hovedstadsområdet. 

Der udføres lidt over 3 mio. job på disse arbejdssteder. I gennemsnit 

er der omkring ti job pr. arbejdssted, men arbejdsstederne er af meget forskellig 

størrelse. Langt den største del af arbejdsstederne er små. På to tredjedele af ar- 



bejdsstederne er der mindre end fem job, og der er kun lidt over 9.000 arbejdssteder 

i Danmark med 50 eller flere job. De store arbejdssteder er koncentreret omkring 

de store byer. Omkring 15 pct. af arbejdsstederne med 100 eller flere job ligger 

i Københavns Kommune. 

Figur 8 

Arbejdssteder fordelt efter branche og størrelse. 2006 

Landbrug og fiskeri 


Tjenesteydelser i øvrigt 

Handel og hotel 

1-4 job 

5-19 job 

20-49 job 

50 job + 

Industri 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 

Pct. 

Se tabel 258. 

Figur 9 

Job fordelt 

efter sektorer. 2006 

Privat sektor 

Offentlige selskaber 

Offentlig forvaltning 

og service 

Se tabel 260. 

Specielt inden for landbrug og fiskeri er arbejdsstederne meget små, da over 90 pct. 

af arbejdsstederne i disse brancher har under fem job. De fleste arbejdssteder omfatter 

kun ét job, og det er som hovedregel ejeren selv, der arbejder på dette arbejdssted. 

De største arbejdssteder findes i industrien og inden for tjenesteydelser. 

For tjenesteydelsesgruppen er det specielt inden for offentlig administration, at 

mange af arbejdsstederne er store. 

En tredjedel af alle job er i den offentlige sektor 

Den offentlige sektor, der omfatter offentlig forvaltning og service samt de offentligt 

ejede selskaber, står for lidt mere end en tredjedel af alle job i Danmark. 31 pct. 

af alle job ligger i offentlig forvaltning og service, mens offentligt ejede selskaber 

står for 3 pct. af jobbene. Den private sektor er næsten dobbelt så stor, idet op imod 

to tredjedele af alle job ligger i private virksomheder. 

De sociale institutioner besætter lidt over en tredjedel af alle job inden for den offentlige 

sektor. Knap 25 pct. af jobbene findes inden for undervisningssektoren, 

mens lidt under 10 pct. af jobbene findes inden for offentlig administration. 



4. Forskning og udvikling (FoU) og innovation 

Forsknings- og udviklings- samt innovationsaktiviteter er væsentlige faktorer for 

produktivitetsudviklingen og dermed for den økonomiske vækst i samfundet. Skabelse 

af ny viden og den efterfølgende anvendelse i firmaerne er centrale drivkræfter 

i erhvervslivets dynamik og fornyelse i form af introduktion af nye produkter og 

produktionsprocesser. 

Den private sektors andel af FoU er stigende 

FoU-aktiviteter foregår både i den private og offentlige sektor. De samlede danske 

FoU-udgifter for den offentlige og den private sektor er steget med 90 pct. i perioden 

1996-2005 og er opgjort til 38 mia. kr. i 2005. Den private sektors andel af de 

samlede FoU-udgifter har været stigende siden 1990’erne og udgjorde i 2005 mere 

end to tredjedele af de samlede FoU-udgifter. 

Figur 10 

FoU-udgifter i den offentlige og private sektor 

40 

Mia. kr. 

35 

30 

Den private sektor 

25 

20 

Den offentlige sektor 

15 

10 

5 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse. 

Industri og videnservice investerer mest i FoU 

Især industrien investerer i FoU og havde i 2004 en samlet udgift på 16,2 mia. kr. til 

egen FoU. Det svarer til 65 pct. af den private sektors udgifter til FoU. Virksomheder 

inden for videnservice, som bl.a. omfatter it-servicevirksomhed, forskning og 

udvikling og rådgivende ingeniører, havde 5,9 mia. kr. i egne FoU-udgifter i 2004, 

svarende til en fjerdedel (24 pct.) af den private sektors FoU. 



Figur 11 

Andel innovative firmaer fordelt efter udvalgte branchegrupper. 2002-2004 

60 

Pct. 

Har introduceret 

innovationer 


produktinnovation 


procesinnovation 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Industri 

Den finansielle 

sektor 

Videnservice Handel Øvrige erhverv I alt 


Mere end 40 pct. af alle firmaer er innovative 

Langt hovedparten af de mindre danske firmaer udfører ikke forsknings- og udviklingsaktiviteter. 

I stedet forsøger de at forbedre deres konkurrenceevne gennem at 

introducere nye produkter og produktionsprocesser, dvs. innovation. 42 pct. af de 

danske firmaer har introduceret produkt- eller procesinnovationer i perioden 2002- 

2004. De innovative firmaer findes især inden for videnservice og industri. De danske 

firmaers innovationsaktivitet er kendetegnet ved et stigende antal, der introducerer 

procesinnovation. I perioden 2002-2004 havde 31 pct. af firmaerne produktinnoveret 

og 30 pct. procesinnoveret. De samlede innovationsudgifter udgjorde 

45,8 mia. kr. i 2004. 


Tabel 245 

Firmaer fordelt efter virksomhedsform og branche. 2005 – rettelse 

Enkeltmandsvirksomhed 

Interessentskab 

m.v. 

Aktieselskab 

Fond, 

forening 

mv. 

Anpartsselskab 

Andelsselskab 

mv. 

Offentlig 

myndighed 

Anden 

ejer 

I alt 

antal firmaer 

I alt 167 288 18 691 29 415 54 585 15 290 1 543 454 6 619 293 885 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 39 923 4 063 683 1 343 174 21 . . . 70 46 277 

Industri 7 787 692 5 133 4 596 152 62 . . . 149 18 571 

Energi- og vandforsyning 465 976 239 81 1 588 473 . . . 10 3 832 

Bygge og anlæg 19 133 785 3 002 8 029 14 5 . . . 141 31 109 

Handel, hotel og restauration 34 134 3 401 8 393 14 889 654 623 . . . 937 63 031 

Transport, post og tele 9 920 627 1 506 2 274 285 51 2 194 14 859 

Finansiering og forretningsservice 33 598 5 530 9 696 19 317 5 782 201 . . . 1 032 75 156 

Offentlige og personlige tjenester 22 069 2 587 687 3 801 6 595 105 448 4 069 40 361 

Uoplyst aktivitet 259 30 76 255 46 2 4 17 689 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/gf5 

Tabel 246 Firmaer fordelt efter størrelse og branche. 2005 

Antal fuldtidsansatte 

0 1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal firmaer 

I alt 162 994 106 597 12 654 7 322 2 151 2 167 293 885 

Landbrug, gartneri og skovbrug 34 741 9 244 286 118 18 8 44 415 

Fiskeri 971 697 10 2 . . . . . . 1 680 

Råstofudvinding 74 72 17 9 3 7 182 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 329 936 242 138 59 81 1 785 

Tekstil- og læderindustri 455 396 77 46 21 13 1 008 

Træ-, papir- og grafisk industri 1 384 1 252 275 224 85 82 3 302 

Kemisk industri og plastindustri 256 380 135 122 60 71 1 024 

Sten-, ler- og glasindustri 274 197 51 57 21 37 637 


Møbelindustri og anden industri 880 569 132 125 36 43 1 785 

Energi- og vandforsyning 3 260 490 31 31 8 12 3 832 

Bygge og anlæg 14 779 12 973 2 020 1 043 205 89 31 109 

Autohandel, service og tankstationer 3 317 4 260 504 296 82 49 8 508 

Engroshandel undtagen med biler 5 457 8 175 1 390 933 280 176 16 411 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 10 816 11 908 1 079 528 81 80 24 492 

Hoteller og restauranter 6 549 6 281 494 214 48 34 13 620 

Transport 6 370 5 733 770 435 147 114 13 569 

Post og tele 914 262 39 33 18 24 1 290 

Finansiering og forsikring 3 560 1 019 112 104 49 89 4 933 

Udlejning og ejendomsformidling 19 569 6 718 350 168 38 24 26 867 

Forretningsservice 27 540 13 050 1 439 846 252 229 43 356 

Offentlig administration 4 65 24 31 27 352 503 

Undervisning 1 223 962 559 353 109 112 3 318 

Sundhedsvæsen 9 099 5 913 227 24 5 8 15 276 

Sociale institutioner 1 2 069 847 313 102 56 3 388 

Foreninger, kultur og renovation 7 728 8 901 651 376 122 98 17 876 

Uoplyst aktivitet . . . 679 4 1 1 4 689 

Anm.: Antal reelt aktive firmaer, dvs. firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk. 




Tabel 247 Fuldtidsansatte fordelt efter firmaernes størrelse og branche. 2005 

1-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal fuldtidsansatte 

I alt 305 385 169 140 218 180 146 992 1 345 510 2 185 207 

Landbrug, gartneri og skovbrug 19 634 3 689 3 353 1 147 1 610 29 433 

Fiskeri 1 398 113 53 . . . . . . 1 564 

Råstofudvinding 267 222 259 217 1 757 2 722 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 4 056 3 193 4 219 4 014 48 679 64 161 

Tekstil- og læderindustri 1 216 1 087 1 361 1 408 2 282 7 354 

Træ-, papir- og grafisk industri 4 375 3 717 6 688 5 890 23 142 43 812 

Kemisk industri og plastindustri 1 444 1 801 3 726 4 091 34 489 45 551 

Sten-, ler- og glasindustri 634 690 1 663 1 452 10 705 15 144 

Jern- og metalindustri 12 094 12 008 23 072 18 765 89 627 155 566 

Møbelindustri og anden industri 1 898 1 835 3 926 2 328 13 083 23 070 


Bygge og anlæg 42 788 26 939 30 501 13 923 29 472 143 623 

Autohandel, service og tankstationer 13 257 6 824 8 835 5 420 11 644 45 980 

Engroshandel undtagen med biler 26 346 18 860 28 225 19 122 50 258 142 811 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 35 506 14 308 15 126 5 344 50 955 121 239 

Hoteller og restauranter 16 195 6 497 6 226 3 279 8 406 40 603 

Transport 16 512 10 299 13 070 10 126 52 174 102 181 

Post og tele 702 527 1 082 1 247 41 335 44 893 

Finansiering og forsikring 2 627 1 539 3 356 3 266 60 171 70 959 

Udlejning og ejendomsformidling 14 502 4 603 4 883 2 588 4 808 31 384 

Forretningsservice 34 952 19 226 25 397 17 625 82 892 180 092 

Offentlig administration 249 321 1 090 1 913 619 300 622 873 

Undervisning 3 547 7 864 10 264 7 515 38 792 67 982 

Sundhedsvæsen 15 836 2 794 635 351 20 408 40 024 

Sociale institutioner 9 396 11 025 9 162 7 038 11 071 47 692 

Foreninger, kultur og renovation 23 527 8 700 11 172 8 327 27 726 79 452 

Uoplyst aktivitet 1 146 56 23 76 5 031 6 332 

Anm.: Omfatter antal fuldtidsansatte i reelt aktive firmaer. 



Tabel 248 

Reelt nye firmaer fordelt efter branche 

Antal fimaer 

2003 2004 2005 

I alt 30 084 30 090 35 473 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 471 2 802 3 557 

Industri 1 486 1 525 1 563 

Energi- og vandforsyning 132 135 140 

Bygge og anlæg 2 878 3 407 4 356 

Handel, hotel og restauration 7 176 6 944 7 085 

Transport, post og tele 1 181 1 298 1 510 

Finansiering og forretningsservice 11 544 10 125 12 545 

Offentlige og personlige tjenester 3 113 3 606 4 532 

Uoplyst erhverv 103 248 185 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjortnovember 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/demo4 


Tabel 249 Økonomiske oplysninger for firmaer fordelt efter branche. 2005 

Omsætning Eksport Ordinært 

resultat 

Investeringer, 

netto 

I alt 2 775 234 675 986 221 700 100 235 

Landbrug, gartneri og skovbrug 84 253 1 638 . . . . . . 

Fiskeri 3 666 330 . . . . . . 

Råstofudvinding 55 373 22 066 36 863 8 091 


Tekstil- og læderindustri 11 602 5 582 695 298 



Sten-, ler- og glasindustri 21 533 3 639 1 885 800 

Jern- og metalindustri 217 935 122 562 9 182 7 475 


Energi- og vandforsyning . . . . . . . . . . . . 

Bygge og anlæg 182 512 2 116 13 298 5 069 

Autohandel, service og tankstationer 162 602 7 102 5 445 1 781 

Engroshandel undtagen med biler 690 316 165 844 27 851 6 608 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 249 878 7 584 10 494 4 179 

Hoteller og restauranter 36 317 984 3 420 1 790 

Transport 287 420 138 254 26 300 19 113 

Post og tele 65 495 2 396 5 634 4 077 

Finansiering og forsikring . . . . . . . . . . . . 

Udlejning og ejendomsformidling 73 210 2 939 31 468 15 010 

Forretningsservice 222 567 35 619 24 245 7 962 

Offentlig administration . . . . . . . . . . . . 

Undervisning . . . . . . . . . . . . 

Sundhedsvæsen 22 985 65 . . . . . . 

Sociale institutioner . . . . . . . . . . . . 

Foreninger, kultur og renovation 48 461 1 643 2 554 3 025 

Uoplyst aktivitet . . . . . . . . . . . . 

Anm.: Beløbene er opgjort for reelt aktive firmaer. 



mio. kr 

Tabel 250 

Konkurser fordelt efter branche 

2006 2007 

I alt 1 987 2 401 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 50 35 

Industri 152 206 

Energi- og vandforsyning 2 1 

Bygge og anlæg 342 438 

Handel, hotel og restauration 586 674 

Engroshandel 223 245 

Detailhandel 180 215 

Hoteller og restauranter 129 151 

Transport, post og tele 124 110 

Finansiering og forretningsservice 405 493 

Finansiering 31 33 

Ejendomsudlejning og -formidling 39 51 

Anden forretningsservice 248 286 

Offentlige og personlige tjenester 99 105 

Uoplyst aktivitet 227 339 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konk2 


Tabel 251 (side 1 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2005 

I alt 1 


Industri 

Bygge og Autohandel, 

anlæg service og 

tankstationer 

Resultatopgørelse 

256 Generel erhvervsstatistik Statistisk Årbog 2008 

mio. kr. 

Omsætning 2 591 308 55 373 590 180 182 512 162 602 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 2,2 1,0 2,0 3,2 1,0 

Vareforbrug 54,7 4,2 51,8 41,0 81,7 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 2,1 0,1 1,2 14,0 0,3 

Løn, pension mv. 16,7 2,4 22,5 26,5 8,7 

Af- og nedskrivninger 3,1 13,1 4,1 2,0 0,8 

Andre ordinære udgifter 17,3 14,6 16,6 12,4 6,2 

Ordinært resultat 8,3 66,6 5,8 7,3 3,3 

Finansielle indtægter 7,3 11,5 4,5 1,2 1,1 

Finansielle udgifter 3,0 4,5 2,9 1,4 1,1 

Ekstraordinære udgifter, netto -1,4 0,0 -0,6 -0,4 -0,1 

Selskabsskat 2,8 46,0 1,9 1,2 0,6 

Resultat efter selskabsskat 11,2 27,6 6,1 6,4 2,8 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 2 868 754 67 269 573 112 102 385 60 004 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 61,6 77,9 54,4 37,1 30,1 

Immaterielle anlægsaktiver 2,2 0,4 3,4 1,4 1,2 

Grunde og bygninger 17,5 0,9 12,0 12,7 16,8 

Tekniske anlæg og maskiner 6,5 31,1 9,7 4,3 1,5 

Andre driftsmidler 4,7 4,7 4,4 11,5 6,5 

Finansielle anlægsaktiver 30,6 40,8 24,9 7,3 4,2 

Omsætningsaktiver i alt 38,4 22,1 45,6 62,9 69,9 

Varelagre 7,0 0,8 13,3 6,6 36,5 

Tilgodehavender fra salg 11,4 7,4 14,1 27,4 18,0 

Andre omsætningsaktiver 20,0 13,9 18,2 28,9 15,4 

Passiver: 

Egenkapital 47,4 45,9 43,0 27,3 26,0 

Hensættelser 2,5 5,8 3,1 3,0 2,8 

Langfristet gæld 19,1 25,8 15,9 13,8 13,9 

Kortfristet gæld 30,9 22,4 37,9 55,9 57,4 

mio. kr. 

Investeringer, netto 93 433 8 091 23 530 5 069 1 781 

Stigning fra 2004 til 2005 

Omsætning 11,0 38,2 5,1 14,1 11,4 

Resultat efter skat 14,7 16,3 6,9 36,5 35,0 

Aktiver i alt = passiver i alt 9,4 37,9 4,4 19,0 7,6 

Egenkapital 6,1 15,4 3,1 22,0 5,7 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 27,6 81,3 31,8 34,8 12,8 

Bruttoavance (pct.) 43,2 95,7 47,0 45,0 18,1 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 93 433 8 091 23 530 5 069 1 781 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 2 034 20 121 1 654 1 145 3 170 

Antal firmaer 194 782 182 18 571 31 109 8 508 

Antal beskæftigede (i årsværk) 1 301 339 2 779 363 763 164 373 51 825 

Heraf: ansatte (i årsværk) 1 175 218 2 718 354 592 143 670 45 950 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energiog vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene 

boligselskaber, offentlig administration mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regn3 og regn3a 

pct.

Tabel 251 (side 2 af 2) Regnskabsstatistik for firmaer for udvalgte erhverv. 2005 

Engroshandel 

Detailhandel 

Hoteller 

og 

restauranter 

Transport 2 , 

post og tele 

Fast ejendom 

3 og 


mv. 


mio. kr. 

Omsætning 690 316 249 878 36 317 328 353 295 777 

pct. af omsætningen 

Andre driftsindtægter 1,7 1,3 3,0 2,1 4,4 

Vareforbrug 79,3 71,9 33,4 27,5 24,4 

Køb af lønarbejde, underentrepriser 0,2 0,1 0,3 3,5 2,8 

Løn, pension mv. 8,5 13,2 30,4 14,0 29,8 

Af- og nedskrivninger 1,0 1,3 3,7 5,7 4,2 

Andre ordinære udgifter 8,7 10,5 25,7 43,2 24,4 

Ordinært resultat 4,0 4,2 9,4 8,3 18,8 

Finansielle indtægter 1,7 1,8 1,2 12,0 32,2 

Finansielle udgifter 1,3 1,0 3,2 3,0 10,6 

Ekstraordinære udgifter, netto -0,1 -0,2 -0,7 -2,4 -7,7 

Selskabsskat 1,0 1,0 0,3 3,3 4,1 

Resultat efter selskabsskat 3,5 4,2 7,8 16,5 44,1 

Balance 

mio. kr. 

Aktiver i alt = passiver i alt 317 582 119 112 29 483 445 163 1 154 643 

pct. af aktiver 

Aktiver: 

Anlægsaktiver i alt 34,6 42,7 75,0 70,5 73,5 

Immaterielle anlægsaktiver 2,5 1,7 3,0 3,1 1,4 

Grunde og bygninger 7,3 17,3 52,1 2,6 29,4 

Tekniske anlæg og maskiner 1,3 0,3 1,6 18,9 1,4 

Andre driftsmidler 5,9 7,3 14,0 6,2 2,8 

Finansielle anlægsaktiver 17,7 16,1 4,2 39,7 38,5 

Omsætningsaktiver i alt 65,4 57,3 25,0 29,5 26,5 

Varelagre 18,4 23,0 2,6 0,8 0,5 

Tilgodehavender fra salg 27,8 6,7 4,7 9,4 5,5 

Andre omsætningsaktiver 19,2 27,6 17,7 19,3 20,4 

Passiver: 

Egenkapital 35,6 40,4 24,5 47,6 57,1 

Hensættelser 1,6 1,5 3,4 2,4 2,3 

Langfristet gæld 10,1 12,8 42,8 25,1 21,2 

Kortfristet gæld 52,6 45,2 29,3 24,8 19,3 

mio. kr. 

Investeringer, netto 6 608 4 179 1 790 19 413 22 972 

Stigning fra 2004 til 2005 

Omsætning 14,4 4,3 6,9 13,0 14,5 

Resultat efter skat 32,8 24,3 24,7 15,1 10,8 

Aktiver i alt = passiver i alt 11,9 29,6 5,7 0,9 11,1 

Egenkapital 12,8 38,6 22,1 -5,4 7,4 

Nøgletal, gennemsnit 

Værditilvækst (pct.) 13,5 18,6 27,4 42,4 50,8 

Bruttoavance (pct.) 20,6 28,0 69,0 66,3 72,8 

Omsætn. pr. beskæftiget (tusinde kr.) 6 608 4 179 1 790 19 413 22 972 

Løn pr. ansat (tusinde kr.) 4 755 1 810 715 2 538 1 252 

Antal firmaer 16 411 24 492 13 620 14 539 67 350 

Antal beskæftigede (i årsværk) 147 641 139 866 52 359 132 035 246 698 

Heraf: ansatte (i årsværk) 142 738 121 295 40 772 120 975 202 508 

2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber. 

pct. 


Tabel 252 (side 1 af 3) Regionalfordelt regnskabsstatistik. 2005 

Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 

Bruttofortjeneste 


netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

I alt inkl. råstofudvinding 1 

mio. kr. 

Hele landet 2 595 824 1 473 821 1 122 003 84 099 43 213 436 1 177 582 

I alt ekskl. råstofudvinding 1 

Hele landet 2 540 192 1 471 272 1 068 920 76 019 42 213 127 1 174 678 

København og Frederiksberg 390 717 165 475 225 242 13 601 58 27 886 142 478 

Københavns Amt 469 151 273 003 196 148 12 909 42 25 505 191 447 

Frederiksborg Amt 133 015 76 503 56 513 3 656 42 16 975 63 718 

Roskilde Amt 78 621 46 905 31 716 2 170 40 10 252 40 177 

Vestsjællands Amt 107 640 67 753 39 887 2 788 37 11 358 49 328 

Storstrøms Amt 60 550 34 738 25 813 1 404 43 9 305 36 839 

Bornholms Amt 10 275 6 152 4 122 1 196 40 1 496 6 366 

Fyns Amt 166 156 102 822 63 335 5 650 38 16 588 88 393 

Sønderjyllands Amt 109 236 69 712 39 524 2 407 36 8 736 54 438 

Ribe Amt 112 067 59 938 52 129 3 594 47 8 350 54 327 

Vejle Amt 198 373 129 926 68 446 5 839 35 14 552 92 855 

Ringkøbing Amt 141 870 91 729 50 141 4 146 35 10 285 68 313 

Århus Amt 275 618 167 196 108 422 8 281 39 25 187 138 395 

Viborg Amt 94 165 57 999 36 166 2 903 38 8 798 51 366 

Nordjyllands Amt 192 737 121 421 71 316 5 475 37 17 854 96 238 


Hele landet 55 632 2 548 53 084 8 080 95 309 2 904 

Industri 

Hele landet 597 594 320 282 277 313 20 387 46 20 687 354 640 




Roskilde Amt 14 793 7 230 7 563 450 51 853 10 291 


Storstrøms Amt 17 401 8 751 8 650 500 50 918 11 368 

Bornholms Amt 3 198 2 093 1 105 120 35 177 1 843 

Fyns Amt 48 782 28 382 20 400 1 611 42 1 878 31 142 

Sønderjyllands Amt 33 593 18 294 15 299 898 46 931 23 318 

Ribe Amt 35 361 19 640 15 720 1 353 44 974 22 327 

Vejle Amt 56 928 32 667 24 262 2 216 43 1 774 35 026 

Ringkøbing Amt 56 565 33 787 22 778 1 942 40 1 425 31 452 

Århus Amt 63 527 34 137 29 390 1 861 46 2 562 40 529 

Viborg Amt 39 941 23 665 16 276 1 483 41 1 203 25 863 



Hele landet 184 136 101 248 82 888 4 854 45 31 680 144 869 

København og Frederiksberg 6 914 3 403 3 512 81 51 2 125 6 150 

Københavns Amt 38 224 22 360 15 864 605 42 3 472 25 725 

Frederiksborg Amt 11 987 6 636 5 350 201 45 3 028 8 076 

Roskilde Amt 8 223 4 401 3 822 159 46 1 949 6 195 

Vestsjællands Amt 10 807 5 555 5 252 268 49 2 450 8 951 

Storstrøms Amt 7 345 3 883 3 463 183 47 1 934 6 582 

Bornholms Amt 974 466 508 13 52 240 1 085 

Fyns Amt 14 734 7 882 6 852 1 127 47 2 592 12 733 

Sønderjyllands Amt 6 692 3 591 3 101 158 46 1 394 5 751 

Ribe Amt 8 446 4 651 3 795 181 45 1 318 7 246 

Vejle Amt 14 534 8 409 6 125 334 42 2 128 11 063 

Ringkøbing Amt 9 661 5 397 4 264 230 44 1 547 7 542 

Århus Amt 20 274 10 731 9 543 692 47 3 299 16 592 

Viborg Amt 7 484 3 977 3 506 200 47 1 521 6 560 

Nordjyllands Amt 17 838 9 905 7 933 422 44 2 683 14 619 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energiog vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/regn4 



Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 



netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

Autohandel, service og 

mio. kr. 

tankstationer 

Hele landet 163 904 134 324 29 580 1 743 18 9 795 46 525 

København og Frederiksberg 9 215 7 757 1 457 96 16 445 1 995 

Københavns Amt 36 039 30 520 5 519 226 15 876 6 522 

Frederiksborg Amt 11 180 9 282 1 898 178 17 715 3 143 

Roskilde Amt 8 221 6 397 1 824 159 22 469 2 395 

Vestsjællands Amt 7 735 6 204 1 530 96 20 662 2 707 


Bornholms Amt 617 486 131 10 21 70 290 

Fyns Amt 11 319 9 002 2 317 109 20 846 3 793 


Ribe Amt 6 260 5 068 1 193 80 19 457 2 328 

Vejle Amt 15 809 13 170 2 639 134 17 806 3 997 

Ringkøbing Amt 7 395 6 042 1 353 87 18 602 2 428 

Århus Amt 17 427 14 066 3 362 182 19 1 190 5 707 

Viborg Amt 7 031 5 723 1 308 51 19 564 2 286 

Nordjyllands Amt 12 182 9 742 2 440 182 20 979 4 356 

Engroshandel 

Hele landet 691 227 549 334 141 893 4 972 21 18 365 142 674 




Roskilde Amt 20 843 15 888 4 956 184 24 915 5 091 



Bornholms Amt 1 147 902 245 10 21 74 332 

Fyns Amt 42 252 34 833 7 419 182 18 1 433 9 345 


Ribe Amt 20 189 15 852 4 336 301 21 697 5 323 

Vejle Amt 61 573 50 868 10 706 677 17 1 486 11 626 


Århus Amt 79 924 65 121 14 804 700 19 2 285 17 295 

Viborg Amt 17 485 13 761 3 724 227 21 662 4 100 


Detailhandel 

Hele landet 240 439 170 489 69 950 3 807 29 31 155 120 969 




Roskilde Amt 11 967 8 485 3 483 166 29 1 271 5 701 



Bornholms Amt 2 107 1 547 560 23 27 265 1 060 

Fyns Amt 19 627 14 050 5 577 300 28 2 538 9 960 


Ribe Amt 9 411 6 678 2 732 105 29 1 315 4 863 

Vejle Amt 17 052 12 085 4 967 628 29 1 938 8 638 


Århus Amt 30 966 21 842 9 124 401 29 3 640 15 774 

Viborg Amt 9 229 6 835 2 394 112 26 1 297 4 414 




Omsætning 

Vareforbrug 

mv. 



netto 

Bruttoavance 

i pct. 

Antal 

arbejdssteder 

Antal 

ansatte 

Hoteller og restauranter 

mio. kr. 

Hele landet 36 822 12 405 24 416 1 438 66 14 627 41 814 



Frederiksborg Amt 1 980 685 1 295 20 65 846 2 132 

Roskilde Amt 1 111 387 725 31 65 458 1 278 

Vestsjællands Amt 1 404 503 901 47 64 724 1 507 

Storstrøms Amt 1 232 441 790 20 64 664 1 293 

Bornholms Amt 447 158 289 31 65 240 476 

Fyns Amt 3 052 1 103 1 949 189 64 1 234 3 509 

Sønderjyllands Amt 1 280 440 840 49 66 667 1 404 

Ribe Amt 1 620 596 1 024 53 63 609 1 861 

Vejle Amt 2 238 725 1 514 72 68 898 2 570 

Ringkøbing Amt 1 273 441 832 43 65 596 1 432 

Århus Amt 3 744 1 247 2 497 113 67 1 675 4 309 

Viborg Amt 1 095 479 615 55 56 578 1 099 


Transport 2 , post og tele 

Hele landet 329 574 102 922 226 652 18 289 69 16 093 121 360 



Frederiksborg Amt 6 853 2 255 4 598 153 67 967 4 125 

Roskilde Amt 5 059 1 625 3 434 210 68 836 3 306 



Bornholms Amt 1 246 388 858 963 69 89 859 

Fyns Amt 11 807 3 431 8 376 790 71 1 096 7 510 


Ribe Amt 25 176 6 194 18 982 1 316 75 711 5 658 

Vejle Amt 15 965 7 683 8 282 705 52 1 193 9 290 


Århus Amt 26 189 10 842 15 347 840 59 1 767 14 994 

Viborg Amt 4 235 1 608 2 627 210 62 695 2 863 


Fast ejendom 3 og forretningsservice 

mv. 

Hele landet 296 497 80 268 216 228 20 528 73 70 725 201 826 




Roskilde Amt 8 405 2 494 5 911 810 70 3 501 5 919 



Bornholms Amt 539 112 427 25 79 341 421 

Fyns Amt 14 583 4 138 10 446 1 342 72 4 971 10 402 


Ribe Amt 5 604 1 258 4 347 206 78 2 269 4 719 

Vejle Amt 14 273 4 320 9 953 1 073 70 4 329 10 646 


Århus Amt 33 567 9 212 24 355 3 492 73 8 769 23 196 

Viborg Amt 7 666 1 950 5 716 566 75 2 278 4 179 


2 Ekskl. havne mv., jernbane- og busdrift. 3 Ekskl. almene boligselskaber 


Tabel 253 Regnskabsstatistik for dansk og udenlandsk ejede selskaber. 2003 

Industri og råstofudvinding Handel, hotel og restauranter I alt 1 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Dansk 

ejede 

Udenlandsk 

ejede 

Omsætning mv. 440 140 655 219 1 552 462 

Omsætning mv. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Vareforbrug mv. 49,6 47,8 77,3 73,9 55,2 57,9 

Løn, pension mv. 22,8 19,3 10,0 12,4 18,1 17,2 

Andre ordinære omkostninger 19,8 20,5 9,8 12,4 21,3 20,2 

Finansielle indtægter, netto 1,2 0,1 0,4 -0,2 2,5 10,3 

Ekstraordinære indtægter, netto 0,0 0,1 0,0 0,0 0,2 0,1 

Resultat før selskabsskat 9,1 12,7 3,3 1,1 8,1 15,2 

Aktiver i alt 421 125 317 96 1 582 411 

Investeringer, netto 25 5 10 2 64 12 

Selskaber 9 617 515 21 932 1 412 66 583 2 835 

Ansatte 2 290 773 74 386 211 377 70 237 813 159 200 852 

Ansatte 2 pr. selskab 30 144 10 50 12 71 

mia. kr. 

pct. 

mia. kr. 

antal 

tusinde kr. 

Omsætning pr. fuldtidsansat 1 515 1 888 3 098 3 123 1 909 2 298 

Løn pr. fuldtidsansat 319 339 289 357 319 363 

Bruttoavance 49,7 51,7 22,1 25,4 44,1 41,3 

Overskudsgrad 7,9 12,4 2,9 1,3 5,4 4,7 

Egenkapitalens forrentning 15,9 30,0 13,4 4,0 12,4 37,2 

Soliditet 45,2 38,8 36,9 32,4 47,0 43,6 

1 Ekskl. landbrug, fiskeri, energiog vandforsyning, havne mv., jernbane- og busdrift, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. 

2 Lønmodtagere, som har ansættelse i firmaet. Udtrykt som fuldtidsbeskæftigede (årsværk). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fats1 og fats2 

pct. 

Tabel 254 

Dansk og udenlandsk ejede firmaer i den private sektor 

2002 2003 

I alt Danske Udenlandske I alt Danske Udenlandske 

mia. kr. 

Omsætning 1 2 384 1 916 468 2 392 1 927 465 

Ansatte 2 1 422 304 1 193 056 229 248 1 403 560 1 175 516 228 044 

Firmaer 274 316 271 279 3 037 268 530 265 464 3 066 

Ansatte 2 pr. firma 5 4 75 5 4 74 

Andel af omsætning 1 100,0 80,4 19,6 100,0 80,6 19,4 

Andel af antal firmaer 100,0 98,9 1,1 100,0 98,9 1,1 

Andel af fuldtidsansatte 100,0 83,9 16,1 100,0 83,8 16,2 

1 Omsætningen omfatter ikke energiog vandforsyning, pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed mv. 2 Lønmodtagere, som har ansættelse i firmaet. Udtrykt som 

fuldtidsbeskæftigede (årsværk). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/fatsf1 

antal 

pct. 


Tabel 255 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter amter. 2006 

Antal arbejdssteder 

ultimo november 

Antal job 


Antal 

fuldtidsbeskæftigede 

Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 296 379 3 095 179 2 245 506 753 880 

Købennhavns Kommune 28 535 378 530 275 122 106 996 

Frederiksberg Kommune 4 332 43 551 29 219 10 204 

Københavns Amt 29 662 404 332 317 298 119 633 

Frederiksborg Amt 20 944 175 912 124 895 43 002 

Roskilde Amt 12 625 113 706 81 114 26 675 

Vestsjællands Amt 17 183 148 818 104 539 32 907 

Storstrøms Amt 14 765 120 793 83 975 25 145 


Fyns Amt 24 091 247 660 175 108 54 947 

Sønderjyllands Amt 14 101 133 534 99 576 30 598 

Ribe Amt 12 921 132 417 95 769 30 468 

Vejle Amt 19 837 215 329 158 558 50 937 

Ringkøbing Amt 17 152 165 788 117 434 36 912 

Århus Amt 34 946 376 861 266 813 87 284 

Viborg Amt 15 183 136 955 97 107 29 975 

Nordjyllands Amt 27 412 269 272 192 535 60 314 

Uden for Danmark 273 10 616 9 575 2 925 

Uoplyst - - 2 042 688 

Anm.: Metoden er ændret fra 2004, så tallene er ikke direkte sammenlignelige med tidligere år før 2004. Ændringerne er nærmere beskrevet i Statistiske Efterretninger. 




Tabel 256 Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter sektor. 2006 

Antal arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 296 379 3 095 179 2 245 506 753 880 

Privat sektor 271 498 2 064 611 1 406 915 487 808 

Offentlig sektor i alt 24 879 1 030 556 838 522 266 024 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 1 906 87 154 79 123 27 877 

Offentlig forvaltning og service i alt 22 973 943 402 759 399 238 147 

Den statslige sektor 5 006 207 829 159 108 56 464 

De sociale kasser og fonde 161 2 586 2 706 943 

Den amtskommunale sektor 2 799 208 196 178 325 58 934 

Den kommunale sektor 15 007 524 791 419 260 121 807 

Udlandssektor 2 12 69 48 





Tabel 257 (side 1 af 3) Arbejdssteder, beskæftigelse og lønsum fordelt efter branche. 2006 

Antal 

arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

I alt 296 379 3 095 179 2 245 506 753 880 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 40 897 98 803 36 661 11 002 

Landbrug 33 795 66 729 16 988 4 503 

Gartnerier 1 364 8 795 5 502 1 393 

Maskinstationer og anlægsgartnere 2 623 11 314 6 913 1 962 

Skovbrug 1 364 3 748 1 940 591 

Fiskeri 1 490 3 793 1 420 720 

Udvinding af olie og naturgas 36 2 866 2 560 1 361 

Udvinding af grus og ler mv. 225 1 558 1 338 473 

Industri 18 763 413 540 355 852 122 059 

Slagterier 225 17 396 17 307 5 688 

Mejerier og isfabrikker 123 9 565 8 630 3 026 

Bagerier 970 12 742 5 555 1 375 

Anden fødevareindustri 583 26 964 23 484 7 899 

Drikkevareindustri 98 4 632 4 318 1 524 

Tobaksindustri 10 1 209 1 174 404 

Tekstilindustri 468 6 125 5 144 1 579 

Beklædningsindustri 377 2 465 1 812 578 

Læder- og fodtøjsindustri 53 373 277 85 

Træindustri 654 15 537 13 465 4 060 

Papirindustri 172 7 020 6 588 2 269 

Dagbladsvirksomhed 199 10 775 6 472 2 622 

Forlagsvirksomhed 1 052 14 326 8 487 3 289 

Trykkerier 1 142 12 420 9 954 3 568 

Mineralolieindustri 10 1 008 970 485 

Fremst. af kemiske råstoffer 78 4 931 4 677 1 934 

Fremst. af maling og sæbe 192 5 982 5 552 2 015 

Medicinalindustri 90 17 027 16 801 7 495 

Gummi- og plastindustri 672 21 157 18 670 6 200 

Glas- og keramisk industri 260 3 157 2 610 837 

Tegl-, cement- og betonindustri 591 13 428 12 008 4 221 

Fremst. af metal 170 5 707 5 172 1 702 

Fremst. af byggematerialer af metal 3 313 30 294 24 433 7 933 

Fremst. af diverse metalprodukter 895 16 901 14 976 4 699 

Fremst. af skibsmotorer og pumper 290 21 212 19 950 6 702 

Fremst. af ovne og køleanlæg 670 18 537 16 976 5 957 

Fremst. af landbrugsmaskiner 462 5 308 4 497 1 441 

Fremst. af industrimaskiner 789 14 880 13 178 4 735 

Fremst. af husholdningsapparater 55 3 039 2 701 862 

Fremst. af it-udstyr og el-motorer 944 24 175 21 625 7 394 

Fremst. af telemateriel 208 6 944 6 311 2 130 

Fremst. af medicinsk udstyr og ure 714 16 754 15 185 5 584 

Bygning af skibe og både 237 5 747 5 488 1 933 

Fremst. af øvrige transportmidler 248 9 293 8 739 2 879 

Møbelindustri 969 19 074 16 648 4 923 

Fremst. af legetøj og smykker 780 7 436 6 018 2 031 

Anm.: Metoden er ændret fra 2004, så tallene er ikke direkte sammenlignelige med tidligere år før 2004. Ændringerne er 

nærmere beskrevet i Statistiske Efterretninger. 





Antal 

arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

Energi- og vandforsyning 2 387 17 089 12 157 5 145 

Elforsyning 978 8 987 6 809 2 933 

Gasforsyning 33 1 749 1 573 764 

Varmeforsyning 357 3 069 2 431 917 

Vandforsyning 1 019 3 284 1 344 530 

Bygge og anlæg 31 624 204 406 156 400 48 760 

Entreprenørvirksomhed 5 618 60 594 50 041 17 063 

Murervirksomhed 3 598 17 980 12 551 3 689 

El-installationsvirksomhed 2 981 29 903 25 368 7 922 

VVS-virksomhed 3 224 21 403 16 919 5 296 

Tømrervirksomhed 8 606 40 014 28 207 7 797 

Maler- og glarmestervirksomhed 3 701 17 397 12 024 3 278 

Anden bygge- og anlægsvirksomhed 3 896 17 115 11 290 3 716 

Handel, hotel og restauration 67 059 568 429 363 329 113 680 

Autohandel 3 352 36 758 31 311 9 758 

Autoreparation 4 788 18 258 11 764 3 267 

Tankstationer 1 087 12 999 5 023 1 219 

Engrosh. m. korn og foderstof 652 6 408 5 259 1 847 

Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer 1 603 21 458 16 977 5 941 

Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. 4 050 40 850 33 359 12 819 

Engrosh. m. træ og byggematerialer 1 131 16 399 13 974 4 773 

Engrosh. m. øvrige råvarer 1 810 20 746 17 890 6 702 

Engrosh. m. maskiner og udstyr 4 215 49 890 44 287 18 066 

Anden engroshandel 2 378 14 902 11 389 4 316 

Supermarkeder og kolonialhandel 4 501 58 872 31 603 7 925 

Specialforretninger med fødevarer 2 631 11 701 5 253 1 281 

Varehuse og stormagasiner 199 32 100 17 542 4 436 

Apoteker og materialister 1 024 10 706 8 104 2 165 

Detailh. m. beklædning og fodtøj 6 062 31 167 17 489 4 309 

Detailh. m. boligudstyr 3 893 30 675 21 027 5 851 

Detailh. fra øvrige specialforretninger 9 561 41 598 23 577 6 414 

Reparation af husholdningsapparater 1 210 3 382 1 886 555 

Hoteller 1 587 26 492 13 724 3 782 

Restauranter 11 325 83 068 31 891 8 255 

Transport, post og tele 15 359 192 765 152 529 52 475 

Jernbane- og busdrift 444 21 741 19 844 6 260 

Taxi- og turistvognmænd 3 444 17 514 9 238 2 769 

Fragtvognmænd og rørtransport 6 674 40 856 29 220 9 396 

Skibsfart 383 15 114 12 273 4 692 

Lufttransport 109 5 835 6 555 2 792 

Hjælpevirksomhed til transport 2 328 37 092 31 610 11 422 

Post og tele 1 977 54 613 43 789 15 144 



Antal 

arbejdssteder 

ultimo 

november 

Antal 

job 

ultimo 

november 

Antal 


Årlig 

lønsum 

mio. kr. 

Finansiering og forretningsservice 64 170 487 886 318 568 130 413 

Pengeinstitutter 2 151 48 035 43 448 18 746 

Realkreditinstitutter 1 478 12 248 9 622 4 759 

Forsikring 524 19 006 16 370 7 998 

Finansiel service 465 5 293 4 384 2 178 

Ejendomsudlejning 13 139 30 798 14 385 4 670 

Ejendomsmæglervirksomhed 3 412 18 983 12 375 4 914 

Udlejning af transportmidler og maskiner 1 754 9 056 5 546 1 903 

It-service 7 046 50 216 41 858 20 350 

Forskning og udvikling 359 13 967 12 553 5 174 

Advokatvirksomhed 1 611 11 965 8 407 3 399 

Revision og bogføring 4 233 21 135 15 697 6 724 

Rådgiv. ingeniører og arkitekter 5 811 43 382 35 162 15 042 

Reklame og markedsføring 2 343 19 609 9 867 3 697 

Rengøringsvirksomhed 5 330 55 960 31 262 8 659 

Anden forretningsservice 14 514 128 233 57 632 22 202 

Offentlige og personlige tjenester 55 927 1 111 873 849 726 270 245 

Generel offentlig administration 602 59 707 52 294 18 478 

Offentlig sektoradministration 879 38 324 34 729 11 783 

Forsvar, politi og retsvæsen 840 67 448 53 249 18 822 

Folkeskoler mv. 2 989 118 489 98 566 32 626 

Gymnasier, erhvervsfaglige skoler 605 42 482 36 452 12 872 

Videregående uddannelsesinstitutioner 217 37 363 25 475 9 648 

Voksenundervisning mv. 2 824 35 624 18 997 6 969 

Hospitaler 225 112 703 101 166 34 491 

Læger, tandlæger, dyrlæger mv. 14 780 61 845 35 616 11 725 

Sociale institutioner mv. for børn og unge 7 905 168 856 132 374 35 226 

Sociale institutioner mv. for voksne 4 595 202 699 157 701 42 526 

Renovationsvæsen 955 21 043 19 829 6 158 

Organisationer og foreninger 4 524 51 226 30 543 11 784 

Forlystelser, kultur og sport 5 775 65 395 39 789 13 711 

Anden servicevirksomhed 8 212 28 669 12 946 3 427 



Tabel 258 Arbejdssteder fordelt efter størrelse, branche og amt. 2006 

Antal job på arbejdsstederne ultimo november 

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 119 004 77 960 43 496 29 184 17 446 5 700 3 589 296 379 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 24 918 11 843 2 995 839 247 44 11 40 897 

Industri 5 292 3 994 3 015 2 645 2 174 864 779 18 763 


Bygge og anlæg 13 433 8 375 4 952 2 852 1 566 316 130 31 624 

Handel, hotel og restauration 17 516 21 210 13 700 8 878 4 402 939 414 67 059 

Transport, post og tele 5 608 4 239 2 341 1 484 1 040 365 282 15 359 

Finansiering og forretningsservice 34 247 16 064 7 047 3 740 2 075 586 411 64 170 

Offentlige og personlige tjenester 16 943 11 206 9 144 8 663 5 878 2 564 1 529 55 927 

Uoplyst aktivitet 105 70 18 - - - - 193 

Amt 

Københavns Kommune 11 341 7 538 3 859 2 762 1 838 658 539 28 535 

Frederiksberg Kommune 2 028 1 084 545 328 236 61 50 4 332 

Københavns Amt 11 468 7 515 4 277 3 058 2 092 695 557 29 662 

Frederiksborg Amt 9 636 5 263 2 720 1 778 1 015 345 187 20 944 

Roskilde Amt 5 661 3 124 1 660 1 172 691 198 119 12 625 


Storstrøms Amt 6 441 3 856 2 072 1 361 726 198 111 14 765 

Bornholms Regionskommune 1 951 642 377 246 141 37 23 2 417 

Fyns Amt 9 384 6 321 3 726 2 490 1 397 506 267 24 091 

Sønderjyllands Amt 5 392 4 027 2 193 1 384 742 233 130 14 101 

Ribe Amt 4 715 3 544 2 122 1 381 740 271 148 12 921 

Vejle Amt 7 595 5 278 2 945 2 002 1 332 427 258 19 837 

Ringkøbing Amt 6 658 4 615 2 607 1 721 1 039 339 173 17 152 

Århus Amt 13 729 8 960 5 289 3 706 2 142 663 457 34 946 

Viborg Amt 6 274 4 094 2 179 1 430 812 271 123 15 183 

Nordjyllands Amt 10 311 7 479 4 441 2 755 1 615 522 289 27 412 

Uden for landet 35 77 81 34 23 14 9 273 






Tabel 259 Arbejdssteder fordelt efter størrelse og sektor. 2006 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + I alt 

antal arbejdssteder 

I alt 119 004 77 960 43 496 29 184 17 446 5 700 3 589 296 379 

Privat sektor 117 978 75 021 38 795 22 370 12 162 3 173 1 999 271 498 

Offentlig sektor i alt 1 026 2 938 4 700 6 814 5 284 2 527 1 590 24 879 

Offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder 161 325 369 328 380 157 186 1 906 

Offentlig forvaltning og service i alt 865 2 613 4 331 6 486 4 904 2 370 1 404 22 973 

Den statslige sektor 234 936 1 054 1 014 977 384 407 5 006 

De sociale kasser og fonde 7 38 61 23 20 7 5 161 

Den amtskommunale sektor 83 220 436 640 750 405 265 2 799 

Den kommunale sektor 541 1 419 2 780 4 809 3 157 1 574 727 15 007 

Udlandssektor - 1 1 - - - - 2 




Tabel 260 Job fordelt efter størrelse og sektor. 2006 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + Uoplyst I alt 

antal job 

I alt 119 004 211 207 287 350 393 678 517 233 391 527 938 363 236 817 3 095 179 

Privat sektor 117 978 202 402 254 685 298 830 358 992 215 386 480 069 136 269 2 064 611 

Offentlig sektor i alt 1 026 8 801 32 657 94 848 158 241 176 141 458 294 100 548 1 030 556 

Offentlige selskaber og selskabslignende 

virksomheder 161 965 2 497 4 495 11 661 11 132 55 936 307 87 154 

Offentlig forvaltning og service i alt 865 7 836 30 160 90 353 146 580 165 009 402 358 100 241 943 402 

Den statslige sektor 234 2 800 7 054 14 106 29 129 26 940 124 476 3 090 207 829 

De sociale kasser og fonde 7 117 411 303 566 485 697 - 2 586 

Den amtskommunale sektor 83 685 2 969 8 993 23 839 28 768 138 590 4 269 208 196 

Den kommunale sektor 541 4 234 19 726 66 951 93 046 108 816 138 595 92 882 524 791 

Udlandssektor - 4 8 - - - - - 12 





Tabel 261 Job fordelt efter arbejdsstedets størrelse, branche og amt. 2006 


1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100 + Fiktive 

enheder 

I alt 

antal job 

I alt 119 004 211 207 287 350 393 678 517 233 391 527 938 363 236 817 3 095 179 

Branche 

Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 24 918 30 383 18 824 10 663 7 263 2 872 3 198 682 98 803 

Industri 5 292 10 937 20 182 36 430 66 273 59 576 204 304 10 546 413 540 

Energi- og vandforsyning 942 2 577 1 751 1 126 1 868 1 536 7 212 77 17 089 

Bygge og anlæg 13 433 22 836 32 765 38 110 46 590 21 248 28 257 1 167 204 406 

Handel, hotel og restauration 17 516 59 081 90 506 118 905 128 122 62 629 80 265 11 405 568 429 

Transport, post og tele 5 608 11 492 15 373 19 962 31 148 25 119 76 732 7 331 192 765 

Finansiering og forretningsservice 34 247 42 309 46 202 49 956 60 265 40 585 110 361 103 961 487 886 

Offentlige og personlige tjenester 16 943 31 415 61 641 118 526 175 704 177 962 428 034 101 648 1 111 873 

Uoplyst aktivitet 105 177 106 - - - - - 388 

Amt 

Københavns Kommune 11 341 20 341 25 390 37 483 54 316 45 488 161 808 22 363 378 530 

Frederiksberg Kommune 2 028 2 916 3 564 4 399 6 913 4 430 15 742 3 559 43 551 

Københavns Amt 11 468 20 327 28 273 41 840 61 388 48 770 165 737 26 529 404 332 

Frederiksborg Amt 9 636 14 040 17 829 24 086 29 515 23 544 44 287 12 975 175 912 

Roskilde Amt 5 661 8 379 10 893 15 739 20 242 13 519 29 256 10 017 113 706 

Vestsjællands Amt 7 385 12 173 15 870 21 307 25 567 17 668 35 679 13 169 148 818 

Storstrøms Amt 6 441 10 364 13 695 18 341 21 385 13 399 26 747 10 421 120 793 

Bornholms Regionskommune 1 951 1 757 2 518 3 281 4 181 2 643 4 464 1 310 21 105 

Fyns Amt 9 384 17 268 24 685 33 587 42 229 34 481 63 070 22 956 247 660 

Sønderjyllands Amt 5 392 11 008 14 375 18 351 22 202 15 568 35 028 11 610 133 534 

Ribe Amt 4 715 9 651 14 076 18 449 21 925 18 293 35 560 9 748 132 417 

Vejle Amt 7 595 14 374 19 451 26 954 40 423 29 965 57 060 19 507 215 329 

Ringkøbing Amt 6 658 12 566 17 289 23 192 30 993 23 071 41 241 10 778 165 788 

Århus Amt 13 729 24 244 35 130 50 156 63 117 45 442 112 552 32 491 376 861 

Viborg Amt 6 274 11 028 14 417 19 102 24 360 18 454 35 187 8 133 136 955 

Nordjyllands Amt 10 311 20 546 29 360 36 964 47 751 35 835 67 254 21 251 269 272 

Uden for landet 35 225 535 447 726 957 7 691 - 10 616 






Landbrug, skovbrug og fiskeri 


1. Landbruget i Danmark 

EU's landbrugspolitik og statistikken 

Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, 

der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik 

har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og 

beslutningsadfærd og dermed de krav, EU stiller til landbrugsstatistikken. 

Faldende andel af samfundsøkonomien 

Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre 

sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske 

betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både 

omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den 

samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. 

Strukturen i dansk landbrug – færre, men større bedrifter 

Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et 

fald i antallet af bedrifter år for år. I 2006 var der godt 47.000 bedrifter over 5 ha i 

Danmark, hvilket er næsten en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en 

bedrift er nu 57 hektar, langt over gennemsnittet i EU. 

Figur 1 

Bedrifter efter arealstørrelse 

>+ 50,0 ha 

30,0-49,9 ha 

< 30,0 ha 

100.000 

90.000 

80.000 

70.000 

60.000 

50.000 

40.000 

30.000 

20.000 

10.000 

0 

Antal 

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Se tabel 262. 

De mindre bedrifter på under 30,0 ha udgør en betragtelig del af det samlede antal 

bedrifter. Denne andel er imidlertid faldet fra 63 pct. i 1987 til 53 pct. i 2006. Arealmæssigt 

er deres betydning dog reduceret drastisk, fra 29 pct. af det samlede 

areal i 1987 til 12 pct. af arealet i 2006. De store bedrifter på mindst 50 ha er om- 

Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 269


vendt steget kraftigt i betydning. Disse bedrifters andel er vokset fra 17 til 34 pct. 

fra 1987 til 2006, mens deres andel af samlet areal er steget fra 46 til 79 pct. 

Landbrugets arealanvendelse 

Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, 

der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles 

naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion 

af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som 

animalske fødevarer. Korn er fortsat den vigtigste produktionsgren med godt 55 

pct. af det samlede areal. 

Figur 2 

Landbrugets arealanvendelse 

100 

Pct. 

Andet 

Bælgsæd og rodfrugter 

80 

60 

Græs og grønfoder 

40 

Korn 

20 

0 

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Se tabel 270. 

Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen 

andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens 

græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, 

herunder brak. Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion 

af korn, mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder 

til husdyr. Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent 

tilsvarende stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er 

blevet erstattet af majs til ensilage. 

Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige 

grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. 

Vegetabilsk produktion 

Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. 

Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære 

kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, 

mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næstvigtigste aktivitet. 

Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer 

enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til fo- 

270 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008


der til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre 

non-food afgrøder. 

Figur 3 

Høstudbytter 

20 

15 

10 

5 

0 

Mia. foderenheder 

95 00 05 

I alt Korn 

Se tabel 272. 

Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, 

bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, 

sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden 

de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et naturligt 

grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære 

forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. Ud over korn, hvor en stor del af produktionen 

anvendes til svinefoder, dyrkes en lang række græs- og grønfoderafgrøder, 

som primært anvendes til kvægfoder. I figur 3 er vist de seneste års udvikling i 

det samlede høstudbytte for den vegetabilske produktion, dog undtaget frugt, 

grøntsager og andre gartneriprodukter. 

Husdyrbrug og animalsk produktion 

Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de 

to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960’erne er det alsidige landbrug 

med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. 

Over 50 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 4 pct. af bedrifterne 

har både kvæg og svin – mod over 70 pct. i 1968. 

Figur 4 

Specialiseringsgrad 

100 

Pct. 

80 

Uden kvæg og svin 

Med svin, uden kvæg 

Med kvæg, uden svin 

Både kvæg og svin 

60 

40 

20 

0 

1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 264. 

Husdyrtætheden indikerer en miljøbelastning 

Husdyrtætheden er et mål for antallet af husdyr omregnet til dyreenheder i forhold 

til det gødningsegnede areal. Dyreenhederne udtrykker mængden af kvælstof i 

husdyrgødningen, mens det gødningsegnede areal er jordtilliggendet, hvor denne 

gødning kan udbringes. 

Husdyrtætheden var 0,86 DE pr. ha i 2006, idet der er regnet i forhold til det samlede 

areal til udbringning i hele landet. Det er en stigning på 0,03 DE pr. ha sammenlignet 

med niveauet i 1990. Forøgelsen skete primært fra 1992 til 1993, hvorefter 

husdyrtætheden kun er steget periodisk. Årsagen er, at der fra 1993 blev indført 

krav om braklægning for at opnå hektarstøtte, og derfor blev det gødningseg- 



nede areal markant reduceret. Faldet i husdyrtætheden fra 2002 til 2003 skyldes, 

at faktorerne for kvælstofudskillelsen pr. dyr blev ændret. 

Figur 5 

Husdyrtætheden 

Dyreenheder pr. hektar landbrugsjord i alt 

1,0 

Andre husdyr 

0,8 

Fjerkræ 

Svin 

Kvæg 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 277. 

Siden 1990 har bidraget til husdyrtætheden fra kvæg været jævnt faldende, mens 

bidraget fra svin har været stigende. Svinene bidrog lidt mere end kvæget til husdyrtætheden 

i 2006. Langt størstedelen af gødningsproduktionen stammer dog fra 

kvæg og svin, idet de to husdyrkategoriers bidrag til husdyrtætheden tilsammen 

udgjorde 95 pct. Faldet i andelen fra svin fra 2002 til 2003 skyldes den nævnte 

reviderede omregning til dyreenheder. 

Figur 6 

Produktion og eksport af 

svinekød 

2.250 

2.000 

1.750 

1.500 

1.250 

1.000 

Mio. kg 

94 96 98 00 02 04 06 

Produktion 

Eksport 

Se tabel 279. 

Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende 

Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder 

dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. 

stk. i 1980 til nu knap 14 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i 

samme periode steget fra knap 150 til over 1.700. Samtidig med denne stigning er 

effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at svinekødsproduktionen 

er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I figur 

6 vises foruden den samlede produktion af svinekød også den eksporterede 

mængde, som har gjort Danmark til verdens største eksportør af svinekød. 

Mælkeproduktionen 

Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. 

Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en 

EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. I den samme periode er 

bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, men den store stigning i 

den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme produktion på 4,5 mia. 

kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion været 

økologisk og udgør nu 10 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. 



Figur 7 

Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko 

9.000 

Kg mælk 

8.500 

Mælkeydelse ifølge 

Kontrolforeningen 

8.000 

Mælkeydelse ifølge 

Danmarks Statistik 

7.500 

7.000 

6.500 

1991/1992 1993/1994 1995/1996 1997/1998 1999/2000 2001/2002 2003/2004 2005/2006 

Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. 

Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 88 pct. af den samlede 

malkekobestand. 

Se tabel 279. 

Økonomien i landbrugssektoren 

Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet 

for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af 

landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. 

I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst 

i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. 

Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, 

som landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren 

betaler. 

Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 8, varieret kraftigt de seneste 

ti år med et lavpunkt i 2003. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på 

svinekød, som er landbrugets vigtigste produkt og eksportvare. 

Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's 

landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte 

areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er 

nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. 

Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver ca. 16 pct. 

står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU (EU27). 

Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget 

til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. 

Ud af EU’s tilskud til landbruget fra garantifonden på omkring 400 mia. kr. gik ca. 

2,3 pct. til Danmark. 



Figur 8 

Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst 

30 

Mia. kr. 

28 

Bruttoværditilvækst 

i producentpriser 


i basispriser 

Bruttofaktorindkomst 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 283. 

Investeringer, gæld og renter 

Landbrugets faste bruttoinvesteringer var i 2006 på 11,7 mia. kr. og dermed ca. 

1,9 mia. kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner 

og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne 

blev opgjort til 8,8 mia. kr., og der er således en positiv nettoinvestering i landbrugserhvervet, 

hvilket også har sammenhæng med strukturudviklingen. Tallene 

er eksklusive gartneri og arealløse pelsdyrbedrifter. 

Landbrugets gæld er opgjort til 225 mia. kr. ultimo 2006 og har gennem flere år 

været stigende. Renteudgifterne beløb sig i 2006 til 8,9 mia. kr., en svag stigning 

efter flere års nedgang. Lavere renteniveau og nye lånetyper er hovedårsagerne til, 

at renteudgifterne har været vigende, mens gælden forøges. 

6 pct. af alle bedrifter økologiske 

Det økologiske landbrug i Danmark er steget betragteligt i omfang sammenlignet 

med for ti år siden, men har i en periode vist en mindre tilbagegang. De økologiske 

bedrifter udgjorde i 2006 ca. 6 pct. af alle bedrifter, mens det fuldt ud omlagte 

økologiske areal udgjorde ca. 5 pct. af det samlede landbrugsareal. I 1995 udgjorde 

de økologiske bedrifter blot ca. 1,5 pct. af alle bedrifter, og det økologiske areal 

kun godt 0,5 pct. af det samlede landbrugsareal. 

2. Skovbrug 

Skovtællinger 

Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige 

mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik 

blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skovtællinger. 

De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træarts- 

og aldersklassefordeling mv. 



Figur 9 

Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 

300 

Tusinde ha 

Løvtræ 

300 

Tusinde ha 

Nåletræ 

250 

250 

200 

200 

150 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 

0 

1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 

Se tabel 286. 

Figur 10 

Hugsten 

3.500 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Tusinde m³ 

90 95 00 05 

Nåletræ 

Se tabel 288. 

Løvtræ 

Skovloven 

I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles landsdækkende 

statistik på skovområdet. Den seneste skovtælling fandt sted i 2000 med 

opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev der som noget nyt indhentet 

oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder 

for den seneste tiårsperiode. 

I figur 9 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til 

2000. I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal – først og fremmest 

gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige 

udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 1997 om en 

yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en 

trægeneration (ca. 100 år). 

Skovens produktion 

Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem 

en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Knap halvdelen 

af den samlede hugst i 2006 var til energiformål. Stormfaldene i 1999 og 

senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets vedkommende. Der har i mange 

år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de nyeste tal indikerer en lille 

stigning. 

3. Fiskeri 

EU's fælles fiskeripolitik 

EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består 

bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer 

gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. 

Fiskerflåden 

Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som 

fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse 

fra Fiskeridirektoratet til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. 



Som et led i de løbende strukturforanstaltninger inden for fiskeri, der har til formål 

at tilpasse fiskerflådens fangstkapacitet til fiskerimulighederne, ydes støtte til fartøjers 

endelige ophør. Dette har medført, at et større antal fartøjer er udgået af fiskerflåden. 

I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer 

på seks meters længde eller derover. 

Figur 11 

Den danske fiskerflåde 

3.000 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

Antal 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 289. 

Brutto tonnage (BT) 

105.000 

100.000 

95.000 

90.000 

85.000 

80.000 

75.000 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Saltvandsfiskeriet 

Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været 

faldende i perioden 1997-2007. Fra 1,7 mio. tons i 1996 til knap 600.000 tons i 

2007. Værdien af fangsten i 2007 er med 2,6 mia. kr. ca. 25 pct. lavere end i 1997, 

når der måles i løbende priser. 

Figur 12 

Saltvandsfiskeriet – danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi 

Tusinde tons 

1.800 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Mio. kr. 

3.600 

3.400 

3.200 

3.000 

2.800 

2.600 

2.400 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 290. 

Statistik udarbejdes i Fiskeridirektoratet 

Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og 

markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Fiskeridirektoratet. 


Tabel 262 

Landbrugsbedrifter og dyrket areal 

1970 1980 1990 2000 2006 

antal bedrifter 

Antal bedrifter i alt 148 512 119 155 79 338 54 541 47 385 

Hovedstadsregionen 7 767 6 337 4 033 3 055 3 101 

Vestsjællands Amt 11 310 9 510 6 162 4 458 4 060 

Storstrøms Amt 11 647 8 807 5 510 3 723 3 119 

Bornholms Regionskommune 2 648 2 029 1 170 743 571 

Fyns Amt 16 180 12 805 7 488 4 827 3 944 

Sønderjyllands Amt 10 960 8 707 6 347 4 580 3 889 

Ribe Amt 9 639 7 727 5 534 3 806 3 400 

Vejle Amt 10 836 8 809 5 796 3 990 3 378 

Ringkøbing Amt 14 013 11 598 8 375 5 772 4 595 

Århus Amt 15 876 12 665 8 625 5 869 5 136 

Viborg Amt 15 624 12 485 8 912 6 122 5 328 


Under 10,0 ha dyrket areal 51 768 36 196 14 408 10 203 10 758 

10,0 - 19,9 ha 43 971 30 838 18 561 11 188 9 100 

20,0 - 29,9 ha 25 161 20 850 13 667 6 531 5 290 

30,0 - 49,9 ha 18 923 19 506 16 688 9 017 6 278 

50,0 - 99,9 ha 7 078 9 616 12 287 10 891 7 704 

100,0 ha + 1 611 2 149 3 726 6 711 8 254 

Samlet dyrket areal i alt i ha 2 965 545 2 904 745 2 788 276 2 646 982 2 710 507 

Hovedstadsregionen 139 418 132 111 122 561 111 904 121 164 

Vestsjællands Amt 210 806 209 795 203 468 193 508 191 520 

Storstrøms Amt 250 157 249 588 241 930 236 729 244 820 

Bornholms Regionskommune 37 510 37 200 35 406 34 850 35 534 

Fyns Amt 256 277 250 648 237 736 219 818 225 395 

Sønderjyllands Amt 295 415 290 129 281 928 276 683 281 322 

Ribe Amt 216 857 210 729 202 900 193 483 198 319 

Vejle Amt 210 034 205 805 196 822 181 065 180 348 

Ringkøbing Amt 327 773 322 547 316 827 299 549 300 075 

Århus Amt 306 807 297 046 278 626 264 426 271 578 

Viborg Amt 281 691 276 334 266 970 254 107 269 706 


Under 10,0 ha dyrket areal 270 024 187 739 93 531 62 946 67 985 

10,0 - 19,9 ha 628 478 447 535 269 576 164 418 131 245 

20,0 - 29,9 ha 606 751 509 476 336 162 161 145 130 064 

30,0 - 49,9 ha 703 232 739 268 642 319 352 518 244 770 

50,0 - 99,9 ha 456 934 631 294 826 533 769 273 552 242 

100,0 ha + 300 126 389 434 487 009 819 745 1 076 565 

Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af 

afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf 

ha 


Tabel 263 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2006 

Arealstørrelse 

Under 

10,0 ha 

10,0-19,9 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 

I alt 


Bedrifter uden forpagtning 9 431 6 657 3 286 2 964 1 957 723 25 018 

Bedrifter med forpagtning 1 327 2 443 2 005 3 314 5 747 7 531 22 367 

Forpagtet areal 4 926 16 076 18 487 40 293 122 649 543 767 746 198 

Gns. forpagtet areal pr. bedrift 3,7 6,6 9,2 12,2 21,3 72,2 33,4 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf2 

ha 

Tabel 264 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og amt. 2006 

Agerbrug Gartneri Permanente 

beplantninger 

Kvæg 

mv. 

Svin 

og 

fjerkræ 

Blandet 

planteavl 

Blandet 

husdyrhold 

Planteavl 

og 

husdyrhold 

Alle 

brugstyper 


Hele landet 25 251 778 494 8 808 2 478 1 036 574 7 965 47 385 

Hovedstadsregionen 2 003 112 76 472 37 71 12 319 3 101 




Fyns Amt 1 930 290 149 565 200 158 29 623 3 944 


Ribe Amt 1 510 17 14 1 070 123 34 40 591 3 400 

Vejle Amt 1 721 47 34 643 225 66 55 587 3 378 


Århus Amt 2 852 100 42 730 288 164 62 900 5 136 

Viborg Amt 2 600 36 22 1 089 367 93 97 1 024 5 328 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf 

Tabel 265 

Pelsdyrbedrifter på landbrugsbedrifter 

2004 2005 2006 

Pelsdyrbedrifter 2 091 1 948 1 850 

Pelsdyrbedrifter kombineret med landbrug 1 266 1 276 1 215 

Pct. af pelsdyrbedrifter på landbrug 60,5 65,5 65,7 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels3 


Tabel 266 

Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse 

2005 2006 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 

Procent af 

alle bedrifter 

antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. 

I alt 3 036 6,0 2 794 6,0 

Under 10,0 ha 727 7,0 723 7,2 

10,0-19,9 ha 509 4,8 463 5,1 

20,0-29,9 ha 322 5,2 284 5,4 

30,0-49,9 ha 368 5,1 319 5,1 

50,0-99,9 ha 524 5,8 410 5,3 

100,0 ha + 442 5,9 463 5,6 

Uoplyst areal 144 . . . 132 . . . 

Kilde: Plantedirektoratet. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009 


Tabel 267 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2006 

Økologiske 

bedrifter 

Alle bedrifter 

Økologiske 

bedrifter 


Økologisk 

areal i pct. af 

samlet areal 

ha 

pct. 

Samlet dyrket areal 1 130 667 2 710 507 100,0 100,0 4,8 

Korn 34 260 1 512 814 26,2 55,8 2,3 

Bælgsæd 1 960 11 353 1,5 0,4 17,3 

Rodfrugter 1 033 83 642 0,8 3,1 1,2 

Industrifrø 857 124 840 0,7 4,6 0,7 

Frø til udsæd 3 428 103 941 2,6 3,8 3,3 

Græs og grønfoder 82 453 474 084 63,1 17,5 17,4 

Gartneri 1 399 20 429 1,1 0,8 6,8 

Braklægning 4 770 167 502 3,7 6,2 2,8 

Andre afgrøder 508 22 518 0,4 0,8 2,3 

Anm.: Afgrødetallene for de økologiske landbrugsbedrifter vedrører arealer, der er fuldt ud omlagt til økologisk drift. 

1 Ekskl. skov, væksthus. gårdsplads, o.l. 


Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1 


Tabel 268 

Husdyr og produktion på økologiske bedrifter 

2005 2006 

Økologiske husdyr 1 170 601 1 196 726 

Kvæg 122 760 132 147 

Svin 53 541 82 328 

Fjerkræ 979 241 966 512 

Andre dyr 15 059 15 739 

Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 490 480 

mio. kg. 

Mælkeproduktion 404 417 

Andel af samlet produktion 9 9 

Økologiske bedrifter med ægproduktion 428 198 

pct. 

mio. kg. 

Ægproduktion 7,4 7,4 

Andel af samlet produktion 14 15 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8 

pct. 


Tabel 269 

Detailomsætning af økologiske fødevarer 

2005 2006 

tusinde kr. 

Omsætning i alt 2 285 173 2 701 330 

Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 232 198 288 287 

Heraf: Rugbrød 43 076 55 099 

Mel 43 389 47 530 

Gryn, cornflakes, müesli o.l. 73 884 85 474 

Kød, pålæg, indmad 193 908 254 633 

Heraf: Okse- og kalvekød 91 082 118 451 

Svinekød 31 943 38 366 

Pålæg af kød og fjerkræ 57 018 77 648 

Mælk, ost, æg 1 112 201 1 269 550 

Heraf: Letmælk 176 660 175 489 

Minimælk 228 571 272 044 

Skummetmælk 208 612 211 354 

Ost 92 766 98 043 

Æg 190 078 228 021 

Fisk, skaldyr - 505 

Fedtstoffer, madolier 127 163 131 465 

Heraf: Smør, blandingsprodukter 107 105 107 892 

Frugt 123 524 174 023 

Heraf: Citrusfrugter, friske 34 147 47 737 

Bananer, friske 15 652 24 074 

Æbler, friske 19 441 32 623 

Tørret frugt, frugtpålæg 27 618 35 025 

Grøntsager 271 411 327 118 

Heraf: Tomater, friske 26 548 34 298 

Gulerødder, friske 105 206 107 378 

Kartofler, friske 36 151 44 289 

Løg, friske 23 426 25 975 

Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 51 978 62 287 

Heraf: Sukker 19 446 22 603 

Sirup, honning, kagepynt 9 577 10 678 

Syltetøj, marmelade o.l. 11 620 12 865 

Krydderier, suppeterninger o.l. 55 534 58 320 

Heraf: Krydderier 15 766 10 806 

Babymad (konserves) 25 113 30 823 

Kaffe, te, kakao o.l. 63 330 72 026 

Juice, frugtsaft, vin, cider, øl o.l. 53 925 63 117 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko3 


Tabel 270 

Det dyrkede areals anvendelse 

2004 2005 2006 

Samlet dyrket areal 2 645 304 2 707 236 2 710 507 

Korn 1 485 639 1 510 833 1 512 814 

Bælgsæd 26 593 15 819 11 353 

Rodfrugter 96 027 92 895 83 642 

Industrifrø 121 755 113 571 124 840 

Frø til udsæd 90 781 96 122 103 941 

Græs og grønfoder i omdriften 431 941 464 164 474 084 

Gartneriprodukter 20 522 20 113 20 429 

Øvrige arealer 2 538 25 551 22 518 

Græs uden for omdriften 369 508 368 168 356 886 

Braklagt areal med tilskud 1 207 914 199 800 193 348 

Samlet dyrket areal i pct. 100,0 100,0 100,0 

Korn 56,2 55,8 55,8 

Bælgsæd 1,0 0,6 0,4 

Rodfrugter 3,6 3,4 3,1 

Industrifrø 4,6 4,2 4,6 

Frø til udsæd 3,4 3,6 3,8 

Græs og grønfoder i omdriften 16,3 17,1 17,5 

Gartneriprodukter 0,8 0,7 0,8 

Øvrige arealer 0,1 0,9 0,8 

Græs uden for omdriften 14,0 13,6 13,2 

Braklagt areal med tilskud 1 7,9 7,4 7,1 

1 Braklagt areal med tilskud er også inkluderet under græsarealerne og under industrifrø (udtaget areal med non food). 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/afg07 

ha 


Tabel 271 

Landbrugets råvareanvendelse 

2004/2005 2005/2006 2006/2007 

mio. FE 1 

Foderforbrug i alt 15 274 15 499 15 904 

Kraftfoder 

Korn i alt (inkl. klid mv.) 7 186 7 389 7 471 

Oliekager, -mel og -skrå 2 695 2 577 2 833 

Andre vegetabilske foderstoffer 921 651 590 

Fiskemel, -ensilage og -affald 386 410 443 

Mælk og mælkeprodukter 116 110 116 

Grovfoder 

Rodfrugter (rod) 358 331 208 

Roetop 3 - - 

Græs og grønfoder 3 391 3 834 4 056 

Halm 218 197 187 

Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer 

tusinde tons 

Kvælstof 206 192 195 

Fosfor 15 14 14 

Kalium 63 61 59 

Forsyning med bekæmpelsesmidler 

I alt (i virksomme stoffer) 3 073 3 229 1 606 

Mod ukrudt 2 198 2 394 1 240 

Mod svampe 649 615 268 

Mod insekter 29 47 29 

Vækstregulerende midler 198 175 70 

1 FE: Foderenhed. 1 foderenhed = foderværdien af 1,04 kg byg. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2 

tons 


Tabel 272 

Høstudbytte 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

tusinde tons mio. foderenheder 1 hkg pr. ha 

Samlet høstudbytte • • 15 208 15 161 • • 

Korn (kerne) i alt 8 632 8 220 8 545 8 126 58 57 

Vinterhvede 4 769 4 482 4 884 4 590 70 66 

Vårhvede 33 37 34 38 35 47 

Rug 130 135 130 135 47 45 

Triticale 156 150 156 150 50 47 

Vinterbyg 896 856 856 818 57 51 

Vårbyg 2 374 2 248 2 268 2 147 46 49 

Havre og blandsæd 274 312 218 248 40 48 

Raps i alt 435 589 741 1 003 35 33 

Vinterraps 430 586 733 998 35 33 

Vårraps 4 3 7 5 20 25 

Bælgsæd 2 32 19 35 21 31 34 

Halm i alt, der er bjærget 3 005 3 071 563 575 32 31 

Heraf kornhalm, der er bjærget 2 950 3 006 549 559 32 31 

Rod i alt 3 946 4 143 873 925 468 491 

Læggekartofler under kontrol 118 136 23 26 268 299 

Kartofler til melproduktion 747 950 203 258 397 458 

Spisekartofler 496 540 97 106 323 339 

Sukkerroer til fabrik 2 314 2 255 501 488 559 572 

Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 271 262 49 47 640 700 

Græs og grønfoder i alt 22 994 23 240 4 452 4 511 • • 

Lucerne 217 219 29 29 506 569 

Majs til ensilering 5 246 5 372 1 390 1 423 386 372 

Korn til ensilering 1 137 1 126 317 314 177 186 

Græs og kløver i omdriften 11 883 12 384 2 019 2 104 429 459 

Græs uden for omdriften 3 667 3 402 584 542 162 146 

Efterslæt efter korn og helsæd 845 738 113 99 73 59 

1 En foderenhed svarer omtrent til foderværdien af 1 kg byg (se ordforklaring). 2 Omfatter bl.a. foderærter og hestebønner. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hst6 

Tabel 273 

Anvendelse af korn 

2004 2005 2006 

tusinde tons 

Høstudbytte efter svind 8 694 9 005 8 373 

Import 847 750 619 

Primo lager 5 726 6 118 6 751 

Til rådighed 15 267 15 873 15 743 

Eksport 956 841 1 400 

Udsæd 285 287 285 

Industriforbrug 854 814 805 

Ultimo lager 6 118 6 751 5 918 

Anvendt til foder 7 054 7 179 7 337 


Flere tal og oplysninger findes www.statistikbanken.dk/korn 


Tabel 274 

Landbrugets husdyrhold – rettelse 

1970 1980 1990 2000 2006 

Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 52 882 

Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 534 763 

Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 650 351 

Heraf malkekøer . . . 1 039 623 753 114 635 519 550 279 

Heraf ammekøer . . . 64 845 86 874 124 791 100 072 

Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 13 361 099 

Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 127 345 

Slagtesvin . . . 2 449 211 2 425 004 3 363 118 3 689 079 

Får i alt 69 610 55 748 158 563 149 492 170 013 

Fjerkræ 

tusinde stk. 

Høns i alt 17 847 14 243 15 498 20 982 16 826 

Heraf høner 6 330 4 563 4 327 3 681 2 759 

Heraf slagtekyllinger 7 809 7 533 9 802 16 047 12 924 

Kalkuner 504 382 213 546 122 

Ænder 638 802 495 296 295 

Gæs 180 82 43 7 6 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr1 

Tabel 275 Landbrugets husdyrhold fordelt efter landsdele. 2006 

Øerne 

øst for 

storebælt 

Fyn Jylland I alt 

Heste 16 616 2 977 33 287 52 882 

Kvæg i alt 113 769 90 191 1 330 803 1 534 763 

Køer 45 627 40 465 564 258 650 351 

Heraf malkekøer 29 089 34 917 486 273 550 279 

Heraf ammekøer 16 540 5 548 77 984 100 072 

Svin i alt 1 831 438 1 246 319 10 283 343 13 361 099 

Søer 151 749 99 324 876 273 1 127 345 

Slagtesvin 505 423 371 674 2 811 983 3 689 079 

Får i alt 41 574 7 961 120 478 170 013 

Fjerkræ 

tusinde stk. 

Høns i alt 983 1 312 14 531 16 826 

Heraf høner 605 180 1 974 2 759 

Heraf slagtekyllinger 122 1 014 11 788 12 924 

Kalkuner 17 0 105 122 

Ænder 1 9 285 295 

Gæs 1 0 5 6 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr 


Tabel 276 Landbrugsbedrifter med fast medhjælp. 2005 

Arealstørrelse 

Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + I alt 

Antal bedrifter med fast medhjælp 1 265 1 071 725 1 224 3 338 5 450 13 072 

I pct. af samtlige bedrifter 11 10 12 17 37 72 25 

Antal faste medhjælpere 1 5 165 2 220 1 219 1 976 5 351 13 595 29 527 

1 Omfatter både slægtninge (dog ikke skolebørn), fremmede medhjælpere samt medejere på bedrifter, der drives af mere end én person, når disse medejere selv 

deltager i bedriftens arbejde. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf3 

Tabel 277 Husdyrtætheden på bedrifter. 2006 

Bedrifter Dyreenheder 1 Areal Husdyrtæthed 

antal de ha de pr. ha 

Hele landet 47 385 2 179 311 2 543 005 0,86 

Hovedstadsregionen 3 101 34 412 113 777 0,30 

Vestsjællands Amt 4 060 83 644 178 693 0,47 

Storstrøms Amt 3 119 84 522 228 055 0,37 

Bornholms Regionskommune 571 30 905 33 197 0,93 

Fyns Amt 3 944 166 966 211 715 0,79 

Sønderjyllands Amt 3 889 285 406 265 646 1,07 

Ribe Amt 3 400 191 634 185 893 1,03 

Vejle Amt 3 378 164 343 169 392 0,97 

Ringkøbing Amt 4 595 294 252 281 243 1,05 

Århus Amt 5 136 197 199 254 503 0,77 

Viborg Amt 5 328 277 510 255 640 1,09 

Nordjyllands Amt 6 864 368 517 365 251 1,01 

Brugstype 

Kvægbedrifter 9 133 878 532 596 260 1,47 

Svinebedrifter 5 523 1 069 224 604 059 1,77 

Fjerkræbedrifter 293 64 442 20 439 3,15 

Andre husdyrbedrifter 1 947 65 021 51 548 1,26 

Planteavlsbedrifter 30 488 102 093 1 270 699 0,08 

Anm.: Bedriftstyperne er defineret på baggrund af antallet af dyreenheder fra hhv. svin, kvæg, fjerkræ mv. 

1 En dyreenhed (de) svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødningen. 


For flere tal og oplysninger se www.statistikbanken.dk/brug6 


Tabel 278 

Pelsdyrhold 

Antal farme 1 

2005 2006 2007 

Mink 1 859 1 777 1 704 

Ræve 44 35 35 

Chinchilla 80 67 62 

Antal pelsdyr 

Mink 2 547 338 2 703 918 2 778 592 

Ræve 4 805 4 009 3 984 

Chinchilla 12 596 12 044 12 271 

Produktion af skind 

stk. 

tusinde skind 

Mink 12 900 13 500 14 500 

Ræve 20 10 . . 

Andre pelsdyr 25 28 28 

Gennemsnitspris 

kr. pr. skind 

Mink 311 224 224 

Ræve 438 426 . . 


Værdi af skind 

mio.kr. 

Salgsværdi i alt 4 022 3 032 3 255 

Mink 4 005 3 017 3 241 

Ræve 9 4 . . 


Værdi af besætningsforskydningerne 49 

32 . . . 

1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for hver af disse arter. 

Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels1 og pels3 


Tabel 279 

Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter 

Produktion 

Eksport 

Naturmælk 

2006 2007 2006 2007 

tusinde tons 

Mælk 4 627 4 650 . . . . . . 

Mælkeydelse pr. malkeko 8 319 8 520 • • 

Gennemsnitlig fedtprocent 4,31 4,26 • • 

Gennemsnitlig proteinprocent 3,42 3,42 • • 

Mejeriprodukter 

kg 

pct. 

mio. kg 

Smør 38 36 65 59 

Ost 335 346 . . . . 

Sødmælks- og flødepulver 91 93 76 76 

Skummetmælkspulver 27 19 21 17 

Æg (inkl. rugeæg) 77 78 44 . . . 

Kød 1 (inkl. spiselige biprodukter) 

Okse- og kalvekød 140 141 96 93 

Svinekød 1 957 2 046 1 824 . . 

Fjerkrækød 185 198 125 130 

Hestekød 1 1 0 . . 

Fåre- og lammekød 2 2 1 1 

Kød i alt 2 285 2 388 . . . . 

Heraf: Spiselige biprodukter 84 87 78 79 

Vildtkød 3 3 0 0 

Spiseligt okse- og svinefedt 82 85 32 31 

Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen produktion til konsum og til 

salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget til foder. 

1 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/08 og 13 

Tabel 280 

Kapitelstakster for byg og hvede 

Byg 

Hvede 

2006 2007 2006 2007 

kr. pr. 100 kg 

Gennemsnit for hele landet 87,81 140,06 87,39 148,19 

Kapitelstakstområder: 

Sjælland med omliggende øer 88,38 133,68 83,06 140,52 

Lolland-Falser med omliggende øer 98,31 129,00 83,45 145,19 

Bornholm 72,89 130,08 75,74 146,60 

Fyn med omliggende øer 91,37 141,56 92,91 158,62 

Sønderjylland 85,97 147,60 88,21 152,40 

Østjylland 86,08 137,61 87,48 144,93 

Vestjylland 86,33 145,45 88,97 150,39 

Nordjylland 83,63 142,87 85,79 147,53 

Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som 

landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december det pågældende år. Taksterne 

bruges ved regulering af leje af jord. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kapit1 


Tabel 281 

Landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen 

Vægte Mængdeindeks 

Prisindeks 

(2000- 

værdier) 2005 2006 2005 2006 

pct. 2000=100 

Salgsprodukter i alt 100,0 103,8 104,0 96,4 98,8 

Vegetabilske produkter i alt 34,8 97,8 99,5 96,6 100,3 

Korn i alt 13,3 106,7 105,8 89,1 98,2 

Byg 5,6 107,6 97,2 88,5 95,2 

Hvede 6,7 108,0 117,1 90,1 101,3 

Bælgsæd til modenhed i alt 0,3 41,8 25,4 93,2 98,1 

Kartofler i alt 1,8 98,5 94,9 98,4 111,0 

Frø til udsæd 1,3 127,0 126,6 72,1 74,3 

Industrifrø 0,8 112,3 142,8 101,2 111,2 

Sukkerroer 2,1 83,1 72,9 97,9 79,8 

Grøntsager, frugt og bær 2,1 89,2 91,0 118,9 122,4 

Potteplanter 4,4 93,3 95,4 104,1 105,0 

Animalske produkter i alt 65,2 106,9 106,4 96,3 98,1 

Naturmælk 21,0 97,0 98,0 91,7 91,6 

Konsumæg 1,0 109,7 106,7 97,7 102,8 

Kød og levende dyr i alt 38,9 111,2 109,3 92,6 97,0 

Kvæg 4,9 86,8 84,4 95,4 102,8 

Svin 31,5 115,8 114,6 91,5 96,8 

Fjerkræ 2,4 100,8 91,3 100,4 88,4 

Pelsdyr 4,1 116,4 121,5 154,0 139,3 

Forbrug i produktionen 100,0 99,8 101,1 108,0 110,2 

Udsæd i alt 4,2 95,1 94,5 109,0 111,0 

Foderstoffer i alt 52,1 97,2 101,4 102,1 101,6 

Enkeltfoderstoffer i alt 28,4 104,8 114,0 100,4 101,6 

Korn til foder i alt 10,1 120,5 123,4 89,9 96,6 

Blandingsfoderstoffer i alt 23,7 88,2 86,3 104,1 101,7 

Kvægfoderblandinger 5,5 72,4 74,6 104,0 101,1 

Svinefoderblandinger 14,7 91,0 87,5 104,0 101,4 

Gødningsstoffer i alt 4,0 85,9 80,6 122,9 125,4 

Bekæmpelsesmidler 3,2 115,5 115,5 99,8 99,8 

Energi 6,2 96,9 95,9 131,4 143,6 

Reparation og vedligeholdelse 9,4 91,2 89,3 116,7 120,6 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 13,9 111,8 111,9 113,8 118,5 

Anm.: Tabellen omfatter den udvidede landbrugssektor, dvs. landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Ved landbrugets 

salgsprodukter forstås bruttosalget af de enkelte produkter, herunder internt forbrug af vegetabilske produkter, 

producenternes private forbrug af egen produktion samt salget til mellemhandlere o.l. Ved landbrugets forbrug i 

produktionen forstås det samlede køb af de ved produktionen anvendte rå- og hjælpestoffer, herunder køb fra 

mellemhandlere, internt anvendte vegetabilske produkter, udgifter til vedligeholdelse af produktionsapparatet og udgifter 

til tjenesteydelser. De anførte prisindeks er beregnet på grundlag af udviklingen i et repræsentativt udvalg af priser for de 

enkelte produkter. Indeksene er generelt beregnet som Laspeyres-indeks med 2000 som vægtbasisår og sammenligningsår. 

Enkelte mængdeindeks er beregnet ud fra indtægterne og priserne 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pipris og mipris 


Tabel 282 Landbrugets regnskabsresultater. 2006 

Landbrugsareal 

Under 20,0 

ha 

20,0-29,9 

ha 

30,0-49,9 

ha 

50,0-99,9 

ha 

100,0 

ha + 


Kr. pr. bedrift 

Bruttoudbytte i alt 565 922 290 768 544 873 1 420 194 421 7487 1 476 921 

Korn 30 849 71 559 100 480 194 776 62 9248 209 887 

Ærter 173 19 493 1 050 2 990 1 039 

Raps 511 4 532 9 396 14 461 52 960 16 671 

Frø 37 1 383 6 646 14 286 65 841 18 150 

Kartofler 2 533 3 637 6 716 9 037 56 234 17 253 

Industrikartofler - 608 432 6 920 27 039 7 429 

Sukkerroer til fabrik 820 1 312 6 668 13 438 53 444 16 234 

Non-food - 483 1 328 3 847 10 963 3 425 

Konservesærter - - - - 1 547 352 

Tilskud til planteproduktion 16 133 227 1 553 7 122 1 920 

Gartneri 723 1 574 2 344 2 966 10 415 4 044 

Foderafgrøder 14 351 19 284 44 434 119 035 261 131 93 201 

Mælk 17 795 19 188 74 406 380 412 808 860 270 929 

Andet udbytte af kvæg 18 080 43 879 51 520 111 236 184 258 80 979 

Tilskud til kvægproduktion 1 650 8 225 5 679 9 211 16 803 8 277 

Svin 125 972 42 371 119 609 378 243 1 662 195 501 961 

Fjerkræ 73 387 7 869 18 244 40 752 94 650 43 801 

Pelsdyr 242 236 45 263 57 234 45 539 66 763 102 267 

Heste og andre husdyr 1 411 94 1 520 759 128 1 676 

Får 4 363 810 439 105 669 1 474 

Tilskud til moderfår 319 78 48 18 69 120 

Andre indtægter, husdyr 2 919 1 904 451 9 123 1 060 2 438 

Andre kilder 27 777 16 564 36 562 63 429 203 098 73 396 

Driftsomkostninger i alt 473 798 308 650 534 683 1 244 688 3 585 656 1 282 382 

Udsæd 5 170 9 477 15 181 30 382 88 430 30 473 

Kunstgødning 5 670 12 926 19 895 34 304 86 339 31 975 

Husdyrgødning, indkøbt 122 212 72 198 556 268 

Særlige gødningsstoffer til økologisk 

landbrug 9 6 53 89 446 126 

Kemikalier 2 893 7 673 14 266 28 066 89 234 29 199 

Salgsemballage 120 10 55 124 601 206 

Biologiske hjælpemidler - 61 - - 10 17 

Vandafgift 1 289 978 1 488 3 832 9 742 3 598 

Foder 191 760 86 011 176 798 483 225 1 385 860 485 595 

Energi 18 901 11 493 24 027 53 439 165 772 56 961 

Vedligeholdelse 33 967 28 291 47 491 94 242 239 899 91 538 

Maskinstation 12 134 20 758 39 408 66 882 168 215 62 867 

Omkostninger vedrørende 

planteproduktion 4 591 8 224 10 199 20 071 45 774 18 029 

Medicin 5 413 934 2 521 6 691 36 729 11 434 

Dyrlæge 5 627 3 678 7 476 22 148 50 148 18 621 

Inseminering/bedækning 2 911 858 3 856 12 334 36 425 12 082 

Diverse omkostninger, husdyrproduktion 20 235 6 488 11 104 30 858 80 896 32 426 

Andel i personbil 10 110 12 171 13 411 20 028 29 485 17 839 

Forsikringer 12 910 12 381 19 045 28 394 57 715 26 558 

Økonomisk rådgivning og regnskab 14 253 13 241 16 363 23 621 44 326 22 869 

Diverse omkostninger 11 756 9 852 11 750 18 942 42 775 19 663 

Afskrivninger 60 726 47 767 75 971 188 252 533 562 189 036 

Lønnet arbejdskraft 46 447 6 128 10 344 55 090 334 176 98 324 

Ejendomsskatter 5 024 8 005 11 744 18 201 41 996 17 069 

Grønne afgifter 1 761 1 027 2 167 5 278 16 547 5 610 

Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra ca. 2.000 landbrugsbedrifter på 10 ha + eller en tilsvarende produktion. 

Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. 


Flere tal og oplysninger findes på www.foi.life.ku.dk 


Tabel 283 

Landbrugets bruttofaktorindkomst 

2004 2005 2006 

A. Landbrugets salgsprodukter i alt 53 882 54 679 56 387 

Vegetabilske salgsprodukter i alt 18 602 17 943 18 992 

Korn i alt 6 999 6 831 7 502 

Heraf: Hvede 3 764 3 516 4 296 

Byg 2 837 2 867 2 787 

Bælgsæd til modenhed 91 49 31 

Frø til udsæd 830 619 625 

Industrifrø 742 534 753 

Sukkerroer 988 907 649 

Kartofler 998 961 1 019 

Grønsager, frugt og bær 1 270 1 248 1 298 

Blomster og potteplanter 2 452 2 349 2 425 

Planteskoleprodukter og juletræer 468 461 455 

Foderroer, græs og grønfoder 3 345 3 504 3 776 

Andre vegetabilske produkter 419 480 459 

Animalske salgsprodukter i alt 35 280 36 735 37 395 

Naturmælk 10 395 10 076 10 195 

Æg til konsum 613 573 586 

Kød og levende dyr i alt 21 247 21 955 22 665 

Heraf: Kvæg 2 227 2 311 2 389 

Svin 17 499 18 131 18 998 

Fjerkræ 1 395 1 383 1 141 

Pelsdyr 2 931 4 021 3 815 

Andre animalske produkter 95 111 133 

B. Værdi af landbrugsmæssige tjenester 1 549 1 934 1 983 

C. Værdi af sekundære aktiviteter 638 853 853 

D. Forskydninger hos producenter i alt 285 -183 573 

Lagerforskydninger (korn) 443 288 106 

Besætningsforskydninger -158 -471 468 

E. Forbrug i produktionen 39 593 40 403 41 608 

Udsæd i alt 1 627 1 609 1 595 

Foderstoffer i alt 19 311 18 829 19 531 

Enkeltfoderstoffer 10 730 10 876 11 908 

Blandingsfoderstoffer 8 581 7 952 7 623 

Gødningsstoffer 1 465 1 552 1 459 

Bekæmpelsesmidler 1 367 1 323 1 323 

Energi 2 366 2 880 3 117 

Reparation og vedligeholdelse 3 386 3 573 3 573 

Andre rå- og hjælpestoffer 213 183 187 

Landbrugsmæssige tjenester 2 910 3 075 3 180 

Indirekte bankomkostninger 892 1 043 1 043 

Tjenesteydelser fra andre erhverv 6 055 6 336 6 600 

F. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A+B+C+D+E) 16 761 16 880 18 189 

G. Produkttilknyttede driftstilskud 5 857 272 273 

H. Produkttilknyttede skatter og afgifter 4 - 63 

I. Bruttoværditilvækst i basispriser (F+G+H) 22 614 17 152 18 399 

J. Generelle driftstilskud 1 011 6 988 7 195 

K. Generelle skatter og afgifter 1 156 1 031 1 029 

L. Bruttofaktorindkomst (I+J-K) 22 469 23 108 24 565 

Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst 

følger de nyeste retningslinier vedtaget i EU-regi. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbfi 

mio. kr. 


Tabel 284 

Landbrugets bruttoinvesteringer 

Bruttoinvesteringer i årets priser 

2004 2005 2006 

mio. kr. 

Bruttoinvesteringer i alt 10 646 11 314 14 627 

Lager-og besætningsforskydninger i alt 557 -26 971 

Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) 114 -314 366 

Lagerforskydninger 443 288 605 

Faste bruttoinvesteringer i alt 10 089 11 340 13 655 

Avlsbygninger 3 831 4 154 5 025 

Inventar 4 729 5 563 6 553 

Grundforbedring og landvinding 75 108 106 

Avlsdyr 1 454 1 515 1 971 

Bruttoinvesteringer i 2000-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 10 090 10 110 11 881 

Lager-og besætningsforskydninger i alt 589 -243 -116 

Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) 134 -303 336 

Lagerforskydninger 456 60 -452 

Faste bruttoinvesteringer i alt 9 500 10 353 11 998 

Avlsbygninger 3 579 3 822 4 459 

Inventar 4 331 4 897 5 639 


Avlsdyr 1 521 1 539 1 811 

Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2000=100 

Bruttoinvesteringer i alt 1 119 127 164 

Faste bruttoinvesteringer i alt 2 117 131 158 

Avlsbygninger 100 108 131 

Inventar 100 118 139 


Bruttoinvesteringer i 2000-priser 

Bruttoinvesteringer i alt 1 113 113 133 

Faste bruttoinvesteringer i alt 2 117 128 148 

Avlsbygninger 93 100 116 

Inventar 92 104 119 


Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

1 Inkl. lager-og besætningsforskydninger. 2 Inkl. avlsdyr. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbf1 og lbf2 


Tabel 285 

Landbrugets renteudgifter og gæld 

2004 2005 2006 

mio. kr. 

Renteudgifter i alt 9 094 9 098 8 932 

Gæld i alt 1 191 204 212 677 225 173 

Realkreditlån (fast gæld) 145 740 160 081 164 004 

Kortfristet gæld (løs gæld) 37 634 42 797 50 795 

gns. beløb pr. bedrift i tusinde kr. 

Renteudgifter i alt 207 182 195 

Gæld i alt 1 4 346 4 248 4 916 

Realkreditlån (fast gæld) 3 313 3 197 3 581 

Kortfristet gæld (løs gæld) 855 855 1 109 

Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

1 Finanslån er kun inkluderet i Gæld i alt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rent 


Tabel 286 

Skov- og plantageareal 

Hele landet Øerne Jylland 

1976 1990 2000 1976 1990 2000 1976 1990 2000 

tusinde ha 

Skovareal i alt 493 445 486 153 141 149 340 305 337 

Hjælpearealer 87 28 13 24 8 4 63 21 9 

Skovbevokset areal i alt 406 417 473 129 133 145 277 284 328 

Midlertidig ubevokset 1 . . . 6 5 . . . 2 1 . . . 4 4 

Løvtræ i alt 137 143 174 80 81 90 57 63 85 

Bøg 75 72 80 46 43 44 29 29 36 

Eg 25 30 43 14 15 19 11 15 24 

Ask 10 10 13 6 6 8 4 4 5 

Ær (Ahorn) 5 8 9 4 6 6 1 2 3 

Andre løvtræarter 22 23 30 10 11 13 12 12 17 

Nåletræ i alt 269 268 294 49 51 54 220 218 240 

Rødgran, sitkagran mv. 168 170 166 36 34 31 132 136 135 

Ædelgran og andre granarter 25 34 56 5 8 15 20 26 41 

Andre nåletræarter 76 64 72 8 8 9 68 56 63 

1 Midlertidig ubevokset areal i 1976 er fordelt proportionalt på træarterne. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov1 

Tabel 287 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2000 

Privatejede 

Fonde 

mv. 

Selskaber 

og foreninger 

Skovog 

Naturstyrelsen 

Øvrige 

offentligt 

ejede 

skove 

I alt 

pct. 

Skovareal i alt 46,1 6,3 19,3 23,2 5,1 100,0 

Hjælpearealer 34,4 7,2 25,2 25,3 8,0 100,0 

Skovbevokset areal i alt 46,4 6,3 19,2 23,2 5,0 100,0 

Midlertidig ubevokset 60,1 4,8 25,4 4,2 5,5 100,0 

Løvtræ i alt 49,1 9,0 15,0 21,3 5,6 100,0 

Bøg 48,4 10,2 14,2 22,4 4,8 100,0 

Eg 39,2 8,2 17,3 29,2 6,0 100,0 

Ask 61,8 9,0 14,7 10,5 4,0 100,0 

Ær (Ahorn) 60,5 9,9 14,5 12,6 2,5 100,0 

Andre løvtræarter 56,3 6,6 13,7 14,4 9,1 100,0 

Nåletræ i alt 44,5 4,7 21,6 24,6 4,7 100,0 

Rødgran 44,9 5,2 24,6 20,5 4,8 100,0 

Sitkagran 32,2 6,8 23,6 32,9 4,5 100,0 

Nobilis 60,4 4,6 22,0 11,0 2,0 100,0 

Nordmannsgran 74,1 3,3 15,8 5,7 1,1 100,0 

Andre ædelgranarter 30,9 4,3 28,6 30,0 6,2 100,0 

Fyr 34,1 1,9 12,5 45,8 5,7 100,0 

Andre nåletræarter 47,0 5,8 21,9 18,6 6,6 100,0 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. 



Tabel 288 Hugst i skove og plantager. 2006 

Øerne Jylland I alt 0 – 100 ha 100 – 1.000 ha 1.000 ha + 

tusinde m 3 

Løv- og nåletræ i alt 601,2 1 747,8 2 349,0 593,0 824,4 931,6 

Gavntræ 311,8 881,8 1 193,6 184,5 463,1 546,0 

Brænde 192,5 216,2 408,7 178,4 119,3 111,0 

Energitræ 96,9 649,9 746,8 230,2 242,0 274,7 

Løvtræ i alt 300,9 163,1 464,0 130,2 155,1 178,7 

Gavntræ i alt 104,1 31,6 135,7 19,4 51,0 65,3 

Finér- og savværkskævler 71,0 21,7 92,7 15,9 37,5 39,4 

Industrikævler 28,0 6,3 34,3 2,8 10,9 20,6 

Andet gavntræ 5,2 3,6 8,7 0,8 2,6 5,3 

Brænde 176,6 96,1 272,6 77,0 96,9 98,7 

Energitræ 20,2 35,5 55,6 33,8 7,1 14,7 

Bøg i alt 152,6 66,7 219,3 36,5 80,5 102,4 

Gavntræ i alt 54,5 16,2 70,7 8,7 24,5 37,6 



Andet gavntræ 1,3 1,1 2,4 0,2 1,1 1,1 

Brænde 98,1 50,5 148,6 27,8 56,0 64,8 

Eg i alt 46,3 17,4 63,7 9,1 24,6 30,0 

Gavntræ i alt 26,1 7,5 33,6 3,6 13,1 16,9 



Andet gavntræ 1,8 1,2 3,0 0,4 0,4 2,2 

Brænde 20,1 9,9 30,0 5,5 11,5 13,1 

Andet løvtræ i alt 81,8 43,5 125,3 50,8 42,9 31,6 

Gavntræ i alt 23,5 7,9 31,3 7,2 13,4 10,8 



Andet gavntræ 2,1 1,3 3,4 0,2 1,1 2,0 

Brænde 58,4 35,6 94,0 43,7 29,5 20,8 

Nåletræ i alt 300,3 1 584,7 1 885,0 462,8 669,3 752,9 

Gavntræ i alt 207,7 850,2 1 057,9 165,1 412,1 480,7 

Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 35,2 176,6 211,8 39,4 81,5 90,8 

Korttømmer 76,2 288,1 364,3 48,9 133,1 182,3 

Industritræ 91,9 372,9 464,8 72,7 187,7 204,4 

Andet gavntræ 4,4 12,6 17,0 4,0 9,8 3,2 

Brænde 15,9 120,1 136,0 101,4 22,4 12,3 

Energitræ 76,7 614,4 691,0 196,2 234,8 260,0 

Anm.: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalerne. 



Tabel 289 

Fiskerfartøjer 

Bruttotonnage-grupper 2006 2007 

31. december Antal BT Antal BT 

I alt 2 017 84 984 1 866 75 810 

0 - 4,9 BT 822 2 391 798 2 294 

5 - 9,9 BT 367 2 500 344 2 339 

10 - 14,9 BT 143 1 741 131 1 597 

15 - 19,9 BT 113 1 965 98 1 713 

20 - 49,9 BT 273 8 828 236 7 555 

50 - 99,9 BT 131 8 869 117 7 950 

100 - 249,9 BT 86 14 714 71 12 051 

250 - 499,9 BT 58 20 450 49 17 505 

500 BT + 24 23 527 22 22 807 

Anm.: Erhvervs-fiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. For fartøjer, hvor bruttotonnagemålet (BT) er uoplyst, 

anvendes bruttoregistertonnage. 

Kilde: Fiskeridirektoratet. 



Tabel 290 

Saltvandsfiskeriet 

2006 2007 

Mængde Værdi Mængde Værdi 

tons tusinde tons tusinde 

Danske fiskeres samlede udbytte 811 359 3 007 036 594 892 2 577 725 

Heraf landet i Danmark i alt 731 882 2 650 830 519 025 2 256 380 

Heraf i: 

Esbjerg 182 232 259 387 123 743 188 878 

Frederikshavn 188 5 746 118 4 585 

Hirtshals 69 592 470 270 60 228 379 791 

Hvide Sande 50 319 197 847 23 672 174 361 

Skagen 83 272 291 603 77 758 272 111 

Thyborøn 164 308 357 585 93 119 263 997 

Hanstholm 79 390 334 624 64 603 298 399 

Fordeling efter fangststed 

Nordsøen 1 566 492 1 552 401 361 387 1 167 830 

Skagerrak 53 291 468 387 59 333 473 850 

Kattegat 29 726 196 977 24 510 192 147 

Øresund 4 376 51 915 5 645 61 203 

Bælthavet og vestlige Østersø 28 596 148 042 17 284 137 423 

Østlige Østersø 40 629 211 840 44 578 206 665 

Limfjorden 8 181 16 651 5 823 13 417 

Ringkøbing og Nissum fjorde 599 3 924 465 3 843 

Fordeling efter fangstart 

Konsumfisk i alt 211 823 2 095 534 172 643 1 839 163 

Sild, brisling og makrel 127 240 455 405 101 686 338 693 

Torskefisk 40 870 557 435 32 525 496 612 

Fladfisk 28 701 516 315 25 005 458 894 

Ål 565 35 865 509 33 592 

Andre fiskearter 3 799 95 508 2 943 81 882 

Hummer og rejer 10 648 435 006 9 975 429 490 

Industri- og foderfisk 2 520 068 554 602 346 383 417 216 

Danske fiskeres landinger 

i udenlandske havne i alt 79 477 356 206 75 867 321 345 

Heraf i: 

Sverige 4 408 32 844 2 435 27 925 

Norge 14 834 54 552 12 151 50 526 

Tyskland 11 809 31 573 22 758 50 612 

Storbritannien 14 885 61 691 12 410 58 704 

Holland 2 329 68 851 1 058 33 311 

Belgien 2 159 3 143 

Island, Færøerne og Grønland 21 761 89 614 12 974 74 819 

Udenlandske fiskeres landinger 

i danske havne i alt 456 882 1 183 430 478 290 1 346 472 

Heraf i: 

Esbjerg 17 864 47 001 29 696 115 739 

Thyborøn 58 934 158 706 70 556 172 800 

Hanstholm 75 522 287 906 64 749 300 771 

Hirtshals 28 938 165 124 21 872 111 739 

Skagen 218 436 384 890 212 937 405 016 

Bornholm 18 107 38 254 27 469 52 799 

Anm.: Vægt og værdi fra fiskeriet efter østers, muslinger og søstjerner er ikke medregnet i tabellen. Alle mængder angivet 

som hel fisk. 

1 Inkl. udbyttet i Den Engelske Kanal samt i fjernere farvande. 2 Fisk, som landes med henblik på fremstilling af fiskemel og 

fiskeolie. 

Kilde: Fiskeridirektoratet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.fd.dk 


Industri 

Industri 

1. Industriens betydning for den danske økonomi 

Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende 

Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale 

tal fra nationalregnskabet. Industrien har haft en faldende betydning i økonomien, 

uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller 

bruttoværditilvækst. 

Industrien udgør ca. 14 pct. af den samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst 

Industriens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 

26 pct. i 1967 til 14 pct. i 2007. Bruttoværditilvæksten er også faldet i samme periode 

men knap så markant fra 21 pct. til 14 pct. Endelig er også produktionen faldet 

fra 31 pct. i 1967 til 21 pct. i 2007. 

Figur 1 

Produktion 

Samlet antal 

beskæftigede 


Industriens andele af de samlede erhverv 

32 

30 

28 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

Pct. 

1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 

Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. 

2. Industriens konjunkturudvikling 

Indeks for industriproduktion 

Industriens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste 

priser. Perioden 1990-2007 dækker en række forskellige konjunkturforløb, som afspejles 

i produktionsindekset. 

1990-2000 

Perioden 1990-1991 var karakteriseret ved en beskeden økonomisk vækst, som var 

væsentligt påvirket af Golfkrisen. I efteråret 1992 fulgte en konjunkturtilbagegang 

i kølvandet på den internationale valutauro. Det følgende konjunkturopsving (medio 

1993) toppede i foråret 1995 og blev fulgt af en vækstpause på ca. et halvt år. 

Vækstpausen blev afløst af en fornyet vækst i 1996 og 1997, men i 1998 tabte den 

danske økonomi pusten efter en mere eller mindre uafbrudt opgang i fem år. Indu- 

Statistisk Årbog 2008 Industri 297

Industri 

striproduktionen steg igen i løbet af 1999 og 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale 

konjunkturer. 

2001-2004 

Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, 

som også kun steg meget beskedent i 2002 og 2003. Tendensen fortsatte i 

2004 og blev yderligere påvirket af den markante svækkelse af den amerikanske 

dollar. 

2005-2007 

Fra 2005 har den danske industriproduktion igen været i vækst. 

Figur 2 

Industriens produktion, sæsonkorrigerede værdier 

120 

Indeks, 2000=100 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 292. 

3. Industriens eksport 

Industriens eksportandel 

Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2007 udgjorde 

eksportomsætningen 58 pct. af den samlede industriomsætning. 

Figur 3 

Industri i alt 

Møbelindustri og anden industri 

Transportmiddelindustri 

Elektronikindustri 

Maskinindustri 

Fremst. og forarbejdning af metal 

Sten-, ler- og glasindustri 

Gummi- og plastindustri 

Kemisk industri 

Mineralolieindustri mv. 

Papir og grafisk industri 

Træindustri 

Tekstil-, beklædning og 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 

Industriens eksportandel fordelt efter branche. 2007 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Pct. 

298 Industri Statistisk Årbog 2008

Industri 

Industriens eksportandel svinger meget fra branche til branche. De laveste eksportandele 

findes i sten-, ler- og glasindustri samt papir og grafisk industri med hhv. 

16 og 17 pct. Den højeste eksportandel har kemisk industri, som inkluderer medicinalindustrien, 

med 84 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien 

med hhv. 77 og 76 pct. 

4. Industriens omsætning fordelt efter hovedbranche 

Industriens brancheprofil i 2007 

Siden 1993 er industriens samlede omsætning (i løbende priser) for virksomheder 

med mindst ti beskæftigede steget fra 343 mia. kr. til 687 mia. kr. inkl. råstofudvinding 

i 2007. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 21 pct. af industriens 

samlede omsætning og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. 

Herefter fulgte elektronikindustri og maskinindustri med hver 12 pct. 

og kemisk industri med 9 pct. Råstofudvinding udgjorde 9 pct. af den samlede omsætning 

i 2007. 

Figur 4 

Industriens omsætning fordelt efter branche 

Møbelindustri og anden industri 

Transportmiddelindustri 

Elektronikindustri 

Maskinindustri 

Fremst. og forarbejdning af metal 

Sten-, ler- og glasindustri mv. 

Gummi- og plastindustri mv. 

Kemisk industri 

Mineralolieindustri mv. 

Papir og grafisk industri 

Træindustri 

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri 

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 


2007 

1993 

0 5 10 15 20 25 30 35 Pct. 

Se tabel 291. 

Vækst i elektronik- og medicinalindustrien 

Dansk industris brancheprofil er ikke radikalt ændret siden 1993, hvor føde-, drikke- 

og tobaksvareindustri også dengang var den mest dominerende hovedbranche. 

Branchen har dog mistet relativ betydning, idet dens andel af den samlede omsætning 

er faldet fra næsten en tredjedel til en femtedel. Til gengæld er andre hovedbrancher 

steget i relativ betydning. Det gælder i særlig grad elektronikindustri, 

hvor især vindmølleindustrien har bidraget til den store vækst. 


Industri 

5. Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper 

Koncentration på industrivirksomheder 

Industriens tre største virksomheder bidrog med 10,0 pct. til industriens samlede 

omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 23,5 pct. Koncentrationsgraden, 

dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset 

antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. Således er 

omsætningen især koncentreret på ganske få store virksomheder, hvad angår mineralolieindustrien 

(de tre største virksomheder bidrog i 2007 med 100 pct. af den 

samlede omsætning), læder- og fodtøjsindustrien (de tre største virksomheder bidrog 

med 93,3 pct.), tobaksindustrien (de tre største virksomheder bidrog med 

91,8 pct.) samt mejerier og isfabrikker (de tre største virksomheder bidrog med 

86,6 pct.). Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration af store 

virksomheder, er eksempelvis fremstilling af byggematerialer af metal, hvor de ti 

største virksomheder stod for 20,9 pct., samt fremstilling af maskiner til industri 

mv., hvor de ti største virksomheder stod for 26,3 pct. af den samlede omsætning i 

2007. 

Industriproduktionen fordelt på varer 

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper. 

De ti mest producerede varegrupper i Danmark i 2007 fremgår af figur 5. 

Mineralsk brændsel mv. udgjorde 16 pct. af industriens omsætning, mens kedler, 

maskiner og mekaniske apparater udgjorde 11 pct. 

Figur 5 

De ti mest producerede industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2007 

Mineralsk brændsel mv. 

Kedler, maskiner og mekaniske apparater 

Elektriske maskiner, lyd og billedapparater mv. 

Kød 

Pharmaceutiske produkter 

Varer af jern og stål 

Bøger, aviser, tryksager mv. 

Møbler, dyner, lamper mv. 

Plastvarer 

Instrumenter og apparater 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 

Pct. 

Se tabel 293. 

10.000 forskellige varegrupper 

Produktionen af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, 

hvoraf der i alt eksisterer ca. 10.000. I denne opgørelse har produktion af 

jordolie, gasolie og naturgas en fremtrædende plads. Herefter kommer lægemidler 

med insulin samt vindmøller. En oversigt over de 25 mest producerede detaljerede 

varegrupper i dansk industri kan ses i tabelafsnittet. 


Tabel 291 Industriens omsætning fordelt efter brancher og koncentration. 2007 

DB03 Branche Totalomsætning 

Omsætningsandele 

De tre 

største 

De ti 

største 

mio. kr. 

pct. 

1009+2 Råstofudvinding og industri 686 732 10,0 23,5 

1009 Råstofudvinding 60 752 83,6 95,5 

2 Industri 625 980 9,8 20,9 

15009 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 146 243 28,8 43,9 

151000 Slagterier mv. 38 640 69,3 87,5 

155000 Mejerier og isfabrikker 24 763 86,6 94,2 

158909 Anden fødevareindustri 66 448 12,6 32,9 

159000 Drikkevareindustri 12 060 76,4 95,4 

160000 Tobaksindustri 4 333 91,8 100,0 

17009 Tekstil- og læderindustri 10 600 21,4 39,1 

170000 Tekstilindustri 7 319 29,3 50,1 

180000 Beklædningsindustri 2 850 34,0 66,5 

190000 Læder- og fodtøjsindustri 430 93,3 100,0 

20000 Træindustri 16 382 25,0 48,8 

21009 Papir- og grafisk industri 37 473 15,4 30,5 

210000 Papirindustri 9 610 26,9 61,5 

221200 Udgivelse af dagblade 7 439 48,7 74,3 

221309 Udgiver- og forlagsvirksomheder ekskl. dagblade 9 385 26,5 48,1 

222009 Trykkerier mv. 9 867 14,5 31,4 

23000 Mineralolieindustri mv. 37 554 100,0 100,0 

24000 Kemisk industri 58 989 46,8 66,7 

241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 10 813 62,1 86,5 

243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 14 374 27,0 57,1 

244000 Medicinalindustri 33 802 78,5 95,1 

25000 Gummi- og plastindustri 26 063 22,0 38,9 

26000 Sten-, ler- og glasindustri mv. 22 338 18,4 39,8 

261009 Glas- og keramisk industri 3 076 36,1 72,0 

263009 Tegl-, cement- og betonindustri mv. 19 261 21,3 46,0 

27009 Fremstilling og forarbejdning af metal 54 114 9,6 19,8 

270000 Fremstilling af metal 10 559 42,7 75,2 

281009 Fremstilling af byggematerialer af metal 25 433 10,6 20,9 

286009 Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. 18 122 15,6 30,4 

29000 Maskinindustri 81 632 22,6 34,4 

291000 Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. 31 541 58,5 80,8 

292000 Fremstilling af maskiner til generelle formål 24 384 14,0 30,2 

293000 Fremstilling af landbrugsmaskiner 5 478 32,8 63,7 

294009 Fremstilling af maskiner til industri mv. 17 378 9,5 26,3 

297000 Fremstilling af husholdningsapparater 2 850 42,2 77,0 

30009 Elektronikindustri 82 686 29,2 46,5 

300009 Fremstilling af edb-udstyr, el-motorer mv. 49 998 45,3 69,0 

320000 Fremstilling af telemateriel mv. 10 179 52,6 73,0 

330000 Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter 22 508 24,5 50,6 

35009 Transportmiddelindustri 18 245 38,2 57,8 

351000 Skibsværfter og bådebyggerier 8 225 78,4 93,1 

352009 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 10 020 21,8 50,9 

36000 Møbelindustri og anden industri 33 662 32,3 53,8 

361000 Møbelindustri 20 955 25,8 43,5 

365009 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 12 706 78,0 90,2 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oms2 


Tabel 292 

Produktionsindeks for industrien 

2006 2007 

2000 = 100 

1009+2 Råstofudvinding og industri i alt 107,8 110,0 

1009 Råstofudvinding 105,8 95,2 

2 Industri i alt 108,1 112,3 

15009 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 111,0 118,7 

151000 Slagterier mv. 94,5 94,5 

155000 Mejerier og isfabrikker 97,6 117,4 

158909 Anden næringsmiddelindustri 129,2 142,5 

159000 Drikkevareindustri 115,4 113,6 

160000 Tobaksindustri 80,1 72,5 

17009 Tekstil- og læderindustri 67,0 59,6 

170000 Tekstilindustri 80,8 78,5 

180000 Beklædningsindustri 63,3 42,9 

190000 Læder- og fodtøjsindustri 12,3 11,6 

20000 Træindustri 117,4 114,9 

21009 Papir- og grafisk industri 91,5 92,2 

210000 Papirindustri 89,7 86,9 

221200 Udgivelse af dagblade 96,6 93,4 

221309 Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade 91,0 88,4 

222009 Trykkerier mv. 90,1 97,8 

23000 Mineralolieindustri mv. 133,5 142,3 

24000 Kemisk industri 106,4 98,7 

241009 Fremstilling af kemiske råstoffer 91,0 95,5 

243009 Fremstilling af maling, sæbe, kosmetik mv. 100,3 78,2 

244000 Medicinalindustri 114,2 107,6 

25000 Gummi- og plastindustri 108,6 111,9 

26000 Sten- , ler- og glasindustri mv. 106,3 108,7 

261009 Glas- og keramisk industri 90,7 95,4 

263009 Tegl-, cement- og betonindustri mv. 110,5 112,3 

27009 Fremstilling og forarbej. af metal 101,7 109,9 

29000 Maskinindustri 110,1 119,9 

30009 Elektronikindustri 127,5 143,0 

35009 Transportmiddelindustri 113,8 100,7 

351000 Skibsværfter og bådebyggerier 111,4 91,5 

352009 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe 115,4 106,6 

36000 Møbelindustri og anden industri 110,7 109,0 

361000 Møbelindustri 91,4 88,2 

365009 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 175,0 178,1 

4009 Energi- og vandforsyning 123,2 90,7 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prod01 


Tabel 293 

De mest solgte dansk fremstillede varer 

2006 2007 

tusinde kr. 

Produktion i alt 580 421 144 603 327 262 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt. i form af kondensater af naturgas 43 029 714 40 919 090 

Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt % 16 845 931 18 337 992 

Naturgas, i gasformig stand 12 255 893 11 569 401 

Lægemidler, med insulin, detailpakning 11 245 537 11 098 503 

Vindmøller, effekt mellem 375 og 750 kVA 6 479 496 9 878 500 

Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser 8 754 039 9 046 208 

Vindmøller, effekt over 750 kVA 8 858 340 8 870 832 

Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal mellem 95 og 98 8 279 159 7 477 058 

Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt. skinke, bov, forende, kam, brystflæsk og stykker deraf 7 682 401 6 933 250 

Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 5 789 628 5 407 113 

Fuldt containeriserede skibe, søgående, nye 3 638 939 5 365 281 

Varer af jern og stål, i.a.n. 4 789 230 5 249 605 

Dagblade, udgivet mindst 4 gange ugentlig, fra forlag, ikke trykt i eget trykkeri 5 977 050 5 162 680 

Foderstoffer, til svin 3 799 797 5 152 531 

Jern og stålkonstruktioner samt dele, hovedsagelig af plader, undt. porte, skorstene og loftsplader med fals 3 876 561 4 531 946 

Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 771 306 4 438 800 

Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 4 186 114 4 304 549 

Varer af glasfibre til vindmøller 3 934 848 4 026 603 

Høreapparater, undt dele og tilbehør 2 999 581 3 464 585 

Varer af plast (ej plastfolie), i.a.n. 3 544 439 3 437 916 

Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 4 077 477 3 422 554 

Jern- og stålkonstruktioner, til vindmøller 3 467 895 3 403 834 

Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 810 728 3 323 464 

Køkkenelementer, af træ 3 217 994 3 268 354 

Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt %, ej til omdannelse ved bestemte processer 2 952 160 3 019 629 

Anm. 1: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. 

Anm. 2: I tabellen er anvendt en 10-cifret nomenklatur, der er baseret på den 8-cifrede KN (Kombinerede Nomenklatur). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varer1 



Byggeri og boligforhold 


1. Danskernes boligforhold 

Flest parcelhuse 

1. januar 2007 var der 2.684.002 boliger i Danmark, hvilket er en stigning på 

26.173 i forhold til året før. 58 pct. af boligerne er enfamiliehuse, 38 pct. etageboliger, 

mens de resterende boliger findes i andre typer af bygninger. Lidt over halvdelen 

af de beboede boliger benyttes af ejeren selv, mens 46 pct. er enten udlejnings- 

eller andelsboliger. Resten er uoplyst. 

Færre unge bor i en ejerbolig 

Kigger man nærmere på, hvordan befolkningen bor, viser det sig, at 60 pct. af alle 

personer bor i en ejerbolig. Dette tal har ligget nogenlunde jævnt siden 1981. Andelen 

af de 20-39-årige, der bor i en ejerbolig, er faldet fra 62 til 48 pct. i samme 

periode. Derimod er andelen af personer over 64 år, der bor i ejerbolig, steget fra 

47 pct. til 52 pct. 

Figur 1 

Andelen af personer på 20 år og derover, der bor i en ejerbolig 

80 

Pct. 

70 

60 

1981 

2007 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år + 

Mere plads til den enkelte 

Det gennemsnitlige antal kvadratmetre pr. beboer udgjorde 51,7 m² i 2007. Der er 

dog forskelle på, hvor mange kvadratmetre en beboer har til rådighed i ejer- og 

lejeboliger. I 2007 drejede det sig om hhv. 54,3 og 45,8 m². Når der er blevet mere 

plads til den enkelte, skyldes det, at husstandene er blevet mindre, samtidig med 

at boligerne er blevet større. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således 

faldet fra 2,5 personer i 1981 til 2,16 personer, og den gennemsnitlige boligstørrelse 

er i samme periode steget fra 106,4 m² til 110,2 m². 

Statistisk Årbog 2008 Byggeri og boligforhold 305


2. Opvarmning i boliger 

De fleste boliger er opvarmet med fjernvarme 

Siden 1981 er andelen af beboede boliger, der opvarmes med fjernvarme, steget 

fra 34 til 61 pct., mens andelen af boliger, der opvarmes med oliefyr, er faldet fra 

53 til 16 pct. Naturgas, som blev introduceret i begyndelsen af 1980’erne, findes 

nu i ca. 14. pct. af boligerne. Fjernvarme er den mest udbredte opvarmningsform i 

såvel parcelhuse som etageboliger, hvor den opvarmer hhv. 41 og 87 pct. af de 

beboede boliger. 

Figur 2 

Andet og uoplyst 

El 

Naturgas 

Oliefyr 

Fjernvarme 

Boliger fordelt efter varmeinstallation 

100 

Pct. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1981 1985 1990 2000 2007 

Anm.: 1. januar. 

Se tabel 305. 

3. Boligbestanden 

Ni ud af ti boliger opført efter 1900 

Ni ud af ti af Danmarks 2,7 millioner boliger er opført efter 1900. 4 pct. af parcelhusene, 

11 pct. af række-, kæde- og dobbelthusene og 4 pct. af boligerne i etageboligbebyggelse 

er opført efter år 2000. 

Figur 3 

Bestanden af boliger fordelt efter opførelsesår. 1. januar 2007 

20 

Pct. 

15 

10 

5 

0 

Før 

1900 

1900- 

1909 

1910- 

1919 

1920- 

1929 

1930- 

1939 

1940- 

1949 

1950- 

1959 

1960- 

1969 

1970- 

1979 

1980- 

1989 

1990- 

1999 

2000- 

2006 

Se tabel 303. 

306 Byggeri og boligforhold Statistisk Årbog 2008


4. Byggevirksomhed 

Boligbyggeriet toppede i 1970’erne 

Ændrede familiemønstre og øget velstand resulterede i slutningen af 1960’erne og 

1970’erne i en kraftig efterspørgsel efter boliger – hovedsageligt parcelhuse. Antallet 

af fuldførte boliger kulminerede i årene 1969-74 og toppede i 1973 med over 

55.000 fuldførte boliger. Den økonomiske vækst i de senere år har også betydet en 

markant stigning i antallet af fuldførte boliger siden 2003. Det er igen især parcelhusbyggeriet, 

der har stået for stigningen. 

Figur 4 

Fuldførte boliger 

Tusinde 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Se tabel 296. 

Flest kvadratmetre til erhvervsformål siden 1980 

Nedgangen i boligbyggeriet fra midten af 1970’erne slår også igennem, når byggeriet 

opgøres i fuldført samlet etageareal. Frem til 1980 blev der fuldført flere kvadratmetre 

om året til beboelse end til erhvervsformål. Men siden 1980 er billedet 

vendt, således at der siden er blevet fuldført flere kvadratmetre hvert år til erhvervsformål 

end til beboelse. Dog har stigningen i boligbyggeriet de senere år 

betydet, at antallet af kvadratmetre til beboelse kraftigt har nærmet sig – og i 2007 

næsten nået – omfanget af fuldført samlet etageareal til erhvervsbygninger. 

Figur 5 

Fuldført byggeri, samlet etageareal 

14 

Samlet etageareal i mio. m 2 

12 

Beboelse 

Erhverv 

I alt 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Se tabel 295. 



5. Bygningsbestanden 

Samlet etageareal steget med 16 pct. siden 1990 

1. januar 2007 udgjorde det samlede etageareal 633,1 mio. m² – heraf findes 48 

pct. i bygninger til helårsbeboelse, 42 pct. i erhvervsbygninger og 9 pct. i bygninger 

til kultur- og fritidsformål. 

Samlet antal bygninger steget med 4 pct. siden 1990 

Det samlede antal bygninger til helårsbeboelse er siden 1990 steget 9 pct. Her er 

det værd at bemærke, at antallet af sommerhuse er steget 24 pct., og at række-, 

kæde- og dobbelthuse er steget 28 pct. 

6. Bygge- og anlægsvirksomheds andel i samfundsøkonomien 

Værditilvækst 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede økonomi (målt ved andel af bruttoværditilvæksten) 

har været markant faldende siden starten af 1970’ere. Siden 

midten af 1990’erne har sektorens andel af den samlede bruttoværditilvækst på 5- 

6 pct. været rimelig konstant. 

Beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren 

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har siden slutningen 

af 1960’erne udgjort en stadig mindre andel af den samlede beskæftigelse i 

landet. Siden beskæftigelsesandelen toppede i 1970 med 9,5 pct. af den samlede 

beskæftigelse, er andelen i 2006 faldet til 6,5 pct. 

7. Byggebeskæftigelsens fordeling på aktivitet 

Fortsat stigning i byggebeskæftigelsen 

Siden 2004 har der været en stigning i beskæftigelsen inden for byggeriet. I 2007 

var der 182.000 beskæftigede mod 172.000 i 2006, svarende til en stigning på 6 

pct. 

Uændret fordeling af beskæftigelsen 

Stigningen i byggebeskæftigelsen fra 2006 til 2007 har ikke ændret på den overordnede 

fordeling af beskæftigelsen på nybygning, reparation, anlæg og andre 

typer af arbejde i byggebranchen. I 2007 var 49.000 beskæftiget med nybygning og 

tilbygning, svarende til 27 pct. af den samlede byggebeskæftigelse; 60.000 var 

beskæftiget med reparationsarbejde, svarende til 33 pct.; og 26.000 eller 14 pct. 

var beskæftiget med anlægsarbejde. 

Derudover var lige over 6.600 beskæftiget med andet arbejde, såsom transport, 

lagerarbejde, salg af varer mv. i 2007, hvilket svarer til 4 pct. af den samlede byggebeskæftigelse, 

mens i alt 25.500 udførte kontorarbejde. 



Figur 6 

Ikke på arbejde (sygdom mv.) 

Kontor arbejde 

Andet arbejde 

Anlægsarbejde 

Reparation og ombygning 

Nybyggeri og tilbygning 

Beskæftigelse i bygge- og anlæg fordelt efter aktivitet 

Personer 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Årstallene er et simpelt gennemsnit af de kvartalsvise tællinger, hvor beskæftigelsen opgøres midt i kvartalet. 

Se tabel 301. 

8. Byggeomkostningerne 

De samlede byggeomkostninger er steget eksplosivt 

I 2003 blev reguleringsindekset for boligbyggeri erstattet af byggeomkostningsindekset 

for boliger. Ud over indeks for boliger generelt udarbejdes der i det nye indeks 

også indeks for hhv. enfamiliehuse og etageboliger. 

De samlede byggeomkostninger er fra 1987 til 2007 steget med 96 pct. Materialeomkostningerne 

er i den samme periode steget med 92 pct. og arbejdsomkostningerne 

med 109 pct. På årlig basis er de samlede byggeomkostninger steget med 6 

pct. Materialeomkostningerne og arbejdsomkostningerne er i samme periode steget 

med hhv. 8 pct. og 2 pct. Årets stigninger i både materialeomkostninger og de 

samlede byggeomkostninger er de største set over 20 år. 

Figur 7 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

120 

Indeks, 1. kvt. 2003=100 

100 

Materialer 

80 

Arbejdsløn 

60 

I alt 

40 

20 

0 

1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 

Anm.: Tallene fra 1987 og frem til og med 2002 stammer fra reguleringsindekset for boligbyggeri, mens tallene for 2003 og 

frem stammer fra byggeomkostningsindeks for boliger. 

Se tabel 300. 


Tabel 294 Bygningsbestand. 2007 

1. januar 

Antal 

bygninger 

Fjernvarme 

Bygningens varmeform 

Centralvarme 

Ovne 2 

Ingen el. 

uoplyst 

varmeinstallation 

Bygningernes 

bebyggede 

areal 3 

Bygningernes 

samlede 

areal 4 

tusinde m 2 

Bygningsbestanden i alt 1 2 491 488 275 125 221 093 43 482 154 032 487 416 693 733 

Bygningernes hovedsagelige anvendelse 

Bygninger til beboelse i alt 1 502 059 187 605 137 591 20 640 2 348 206 597 348 184 

Parcelhuse og stuehuse 1 182 258 73 319 113 757 16 753 1 727 149 779 205 557 

Række-, kæde- og dobbelthuse 219 587 23 876 9 910 2 646 155 27 173 36 587 

Etageboligbebyggelse 88 079 85 462 11 611 1 013 364 25 374 98 449 

Andre bygninger til beboelse 12 135 4 948 2 312 228 102 4 271 7 590 

Bygninger til erhverv i alt 690 914 55 458 68 876 6 484 148 150 233 114 278 968 

Avls- og driftsbygninger 481 363 1 195 13 041 906 120 450 127 072 135 592 

Fabrikker, værksteder o.l. 70 076 11 299 30 711 2 300 11 008 48 297 55 317 

Bygninger til administration 

(herunder off.adm.), handel, lib. erhverv 73 993 36 035 19 931 1 986 7 928 41 120 65 880 

Andre bygninger til erhverv 65 482 6 929 5 193 1 292 8 765 16 625 22 179 

Øvrige bygninger i alt 298 515 32 062 14 626 16 358 3 534 47 705 66 581 

Bygninger til institution, undervisning, 

kulturelle formål mv. 46 785 27 970 11 410 1 014 1 693 25 533 42 087 

Sommerhuse 210 210 80 806 13 907 497 14 519 15 290 

Andre bygninger til fritidsformål 41 520 4 013 2 410 1 437 1 343 7 653 9 204 

Regioner 






1 Inkl. bygninger med uoplyst anvendelse, men ekskl. garager, carporte og udhuse. 2 Herunder også elpaneler. 3 Areal af stueetagen. 4 Arealet af samtlige etager, inkl. 

kælder, men ekskl. tagetageareal, der ikke kan udnyttes. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygb11 


Tabel 295 

Byggevirksomhed 

Udstedte byggetilladelser Påbegyndt i Fuldført i 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

tusinde m 2 

Byggeri i hele landet, målt i etageareal 13 430 9 615 12 278 7 972 9 763 8 854 

Beboelsesbygninger 5 235 3 219 4 641 2 579 3 666 3 786 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 3 110 2 235 2 666 1 751 2 066 2 052 

Række-, kæde- og dobbelthuse 995 487 834 415 666 688 

Etageboligbebyggelse 1 005 437 1 020 361 761 947 

Øvrige bygninger 126 60 120 53 172 98 

Produktions- og administrationsbygninger mv. 6 189 4 967 5 806 4 188 4 360 3 553 

Landbrug mv. 3 288 2 333 3 223 2 274 2 192 1 668 

Fabrikker, værksteder mv. 812 698 700 537 705 489 

El-, gas-, vand- & varmeværker 30 31 22 18 31 35 

Transport-, kommunikationsog garageanlæg 111 89 103 63 96 67 

Administration, handel, liberale erhverv 1 728 1 631 1 548 1 141 1 116 1 160 

Hoteller og servicevirksomheder i øvrigt 68 78 75 65 97 54 

Øvrige bygninger 153 107 134 90 123 82 

Bygninger til kulturelle formål samt 

institutioner 343 225 306 194 359 298 

Heraf: 

Bygninger til undervisning og forskning 152 119 158 101 211 101 

Hospitaler, sygehjem mv. 31 23 30 18 52 39 

Bygninger i øvrigt 1 663 1 204 1 526 1 012 1 379 1 217 

Heraf: Sommerhuse 497 320 445 246 418 349 

Geografisk fordeling 

Hele landet 13 430 9 615 12 278 7 972 9 763 8 854 

Region Hovedstaden 1 916 1 189 1 801 903 1 547 1 486 

Region Sjælland 1 970 1 320 1 780 1 105 1 429 1 168 

Region Syddanmark 3 401 2 648 3 136 2 233 2 581 2 176 

Region Midtjylland 4 277 3 019 3 780 2 591 2 799 2 698 

Region Nordjylland 1 866 1 439 1 780 1 141 1 407 1 327 

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for forsinkelser. 

1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bygv11 


Tabel 296 

Boligbyggeri 

Udstedte 

byggetilladelser 

Påbegyndt i 

Fuldført i 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

antal boliger 

Hele landet i alt 34 194 19 857 32 116 16 755 28 200 28 314 

Heraf: 

Til- og ombygninger 2 538 1 323 2 045 1 398 2 553 2 488 

Bygnings art 

Fritliggende enfamiliehuse 1 11 709 9 258 10 773 7 203 9 267 8 835 

Række-, kæde- og dobbelthuse 8 695 4 174 7 592 3 449 6 244 6 382 

Etageboligbebyggelse 10 726 4 550 10 679 4 432 8 962 10 675 

Kollegier 388 61 433 164 982 169 

Døgninstitutioner 726 266 869 295 1 216 808 

Øvrige bygninger 1 950 1 548 1 770 1 212 1 529 1 445 

Bygherreforhold 

Private bygherrer 31 283 18 385 29 224 15 385 24 820 25 063 

Boligforeninger 1 268 581 1 333 473 1 466 1 646 

Stat og kommune 1 643 891 1 559 897 1 914 1 605 

Geografisk fordeling 

Hele landet 34 194 19 857 32 116 16 755 28 200 28 314 

Region Hovedstaden 8 421 3 282 8 533 2 856 8 281 7 904 





1 Omfatter stuehuse og parcelhuse. 




Tabel 297 

Bygningernes samlede areal 

1986 1990 2000 2007 

I alt 566,4 598,8 648,3 693,7 

Bygninger til beboelse 293,8 305,4 326,9 348,2 

Heraf: 

Parcelhuse 146,8 152,1 166,9 178,4 

Række-, kæde- og dobbelthuse 22,9 27,1 31,7 36,6 

Etageboligbebyggelse 85,8 87,9 92,5 98,4 

Bygninger til erhverv 222,9 240,5 261,2 279,0 

Heraf: 

Avls- og driftsbygninger til landbrug 121,7 126,3 130,7 135,6 

Fabrikker og værksteder 41,7 46,3 52,2 55,3 

Kontor, handel, lager og administration 43,5 50,0 57,9 65,9 

Øvrige bygninger 49,7 52,8 60,2 66,6 

Heraf: 

Kulturelle formål og institutioner 32,9 34,8 38,9 42,1 

Sommerhuse 11,4 12,0 13,4 15,3 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bygb33 

mio. m 2 

Tabel 298 

Gennemsnitligt areal af fuldførte boliger 

1985 1990 1995 2000 2005 2007 

m 2 pr. bolig 

Helårsbeboelse i alt 1 99 85 98 120 112 131 

Stuehuse 196 206 196 230 195 243 

Parcelhuse 129 134 145 164 149 189 

Række-, kæde- og dobbelthuse 83 80 84 91 96 107 

Etageboligbebyggelse 74 73 77 99 94 98 

Kollegier 24 37 37 37 47 38 

antal boliger 

Fuldført boligbyggeri i alt 22 831 27 237 13 503 16 455 28 209 28 314 

Stuehuse til landbrugsejendomme 287 245 251 250 418 379 

Parcelhuse 7 391 3 147 3 106 5 346 8 579 8 456 

Række-, kæde- og dobbelthuse 8 863 12 431 2 444 3 711 6 786 6 382 

Etageboligbebyggelse 5 416 9 417 6 266 4 761 9 188 10 675 

Kollegier 227 833 306 391 944 169 

Øvrige boliger 647 1 164 1 130 1 996 2 294 2 253 

Anm.: Det gennemsnitlige areal af fuldførte boliger er beregnet alene på nybyggede boliger. 

1 Opgørelsen omfatter kun nybyggede boliger. 




Tabel 299 

Omkostningsindeks for anlæg 

Gns. 1997 Gns. 2006 Gns. 2007 

1995=100 

Veje 107,96 149,53 155,90 

Jordarbejder mv. 108,68 145,88 151,27 

Asfaltarbejder 108,25 153,65 160,67 

Betonkonstruktioner 106,00 147,75 154,63 

Jernkonstruktioner 102,59 155,55 162,39 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg7 

Tabel 300 

Byggeomkostningsindeks for boliger 

Sammenvejningsfaktorer 

Gns. 

2006 

Gns. 

2007 

1. kvt. 2003=100 

Byggeomkostningsindeks for boliger i alt 1 000 110,3 117,3 

Jord- og betonarbejde 164 109,7 114,7 

Betonelementarbejde 89 111,5 121,7 

Murerarbejde 165 111,1 116,3 

Tømrerarbejde 253 112,0 120,3 

Snedkerarbejde 127 101,9 109,9 

Malerarbejde 50 107,7 111,3 

Vvs-arbejde 87 116,2 124,6 

El-arbejde 65 112,1 117,0 

Undergrund 98 109,3 114,2 

Råhus 301 113,0 121,9 

Bygningskomplettering 379 109,1 115,5 

Vvs-anlæg 100 112,4 118,2 

El- og mekaniske anlæg 55 115,1 119,7 

Bygningsinventar 67 99,2 107,0 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg5 


Tabel 301 

Beskæftigede ved bygge og anlæg 

Gns. 

2006 

Gns. 

2007 

Antal beskæftigede i alt 171 848 181 981 

Entreprenører mv. 50 916 55 160 

Murermestre 13 216 14 435 

El-installatører 25 415 25 989 

Vvs-installatører 18 669 18 711 

Tømrermestre og bygningssnedkere 31 466 33 462 

Malermestre 12 288 13 100 

Glarmestre 1 311 1 367 

Anden bygge- og anlægsvirksomhed 11 777 13 905 

Offentlige virksomheder mv. 6 791 5 853 

Anm.: I tabellen indgår også virksomheder med bygge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og 

anlægssektoren. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/byg 

Tabel 302 

Befolkningens boligsituation 

1. januar 1960 1970 1980 1990 2000 2007 

Husstande (beboede boliger) 1 475 620 1 796 648 2 000 231 2 245 599 2 414 513 2 516 568 

Beboere 4 437 550 4 832 842 4 947 728 5 095 731 5 287 379 5 404 811 

Gennemsnitligt antal beboere pr. husstand 3,01 2,69 2,47 2,27 2,19 2,15 

Personer pr. bolig 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

1 beboer 16,0 23,7 27,9 33,8 36,7 38,6 

2 beboere 27,4 29,5 31,6 32,9 33,3 33,0 

3 beboere 20,9 18,5 16,1 15,0 12,8 11,5 

4 beboere 18,9 16,7 16,5 13,3 11,9 11,5 

5 eller flere beboere 16,8 11,6 7,9 5,0 5,3 5,4 

Boligart 

I alt (inkl. uoplyst) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Husstande i: 

Stuehuse 12,4 9,8 7,8 6,5 5,2 4,5 

Parcel-, række- og kædehuse 32,6 39,7 49,9 52,7 53,7 54,6 

Etageboliger og kollegier 55,0 49,0 41,6 39,4 39,3 39,2 

Andre boliger - 1,6 0,6 1,4 1,9 1,6 

Udlejningsforhold 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Benyttet af ejer 44,9 46,9 54,6 54,2 53,3 50,9 

Udlejet 55,1 53,1 44,1 44,2 46,4 46,2 

Uoplyst - - 1,3 1,6 0,4 2,9 

Installationsforhold: 

Andel af husstande med fjern- og centralvarme 47,0 84,0 91,3 89,1 92,1 93,2 

Andel af husstande med eget bad 45,0 71,3 84,0 89,5 93,9 95,5 

1 Ekskl. boliger i døgninstitutioner og sommerhuse. 



antal 

pct. 


Tabel 303 Boliger fordelt efter art, værelser m.m. 2007 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Andre 

stuehuse kæde- og boliger boliger boliger 1 

dobbelthuse 

Boliger 

i alt 

antal boliger 

Boliger i alt 1 195 672 367 306 1 029 128 36 687 55 209 2 684 002 

Antal værelser 2 : 

1 værelse 916 9 984 71 477 7 959 2 218 92 554 

2 værelser 22 324 73 017 356 048 3 355 5 417 460 161 

3 værelser 136 042 105 714 323 663 603 6 519 572 541 

4 værelser 346 022 116 710 144 620 42 6 488 613 882 

5 eller flere værelser 624 071 43 245 41 285 53 8 803 717 457 

Uoplyst 7 808 3 624 19 348 17 153 12 040 59 973 

Areal: 

0- 39 m 2 1 589 8 702 58 510 29 585 7 666 106 052 

40- 59 m 2 7 185 23 134 214 438 5 089 8 611 258 457 

60- 79 m 2 41 484 88 678 352 837 1 169 10 546 494 714 

80- 99 m 2 115 803 125 648 252 117 151 6 009 499 728 

100-119 m 2 192 552 73 362 88 655 48 3 826 358 443 

120-159 m 2 468 379 40 286 44 720 116 4 093 557 594 

160-199 m 2 231 994 5 315 10 812 69 2 029 250 219 

200-299 m 2 119 444 1 783 5 225 110 3 277 129 839 

300- m 2 17 242 398 1 814 350 9 152 28 956 

Opførelsesperiode: 

Før 1900 131 557 16 978 104 908 1 157 5 710 260 310 

1900-1919 126 249 12 372 134 606 991 5 609 279 827 

1920-1939 160 370 9 772 189 303 1 124 5 088 365 657 

1940-1949 53 152 13 576 79 427 814 1 725 148 694 

1950-1959 103 106 23 449 108 883 2 260 4 102 241 800 

1960-1964 95 059 12 675 59 961 2 218 3 407 173 320 

1965-1969 119 717 18 019 80 981 7 087 4 890 230 694 

1970-1974 140 018 30 212 84 071 10 146 6 024 270 471 

1975-1979 106 332 33 802 35 699 959 4 140 180 932 

1980-1984 39 395 47 584 29 894 1 134 2 648 120 655 

1985-1989 38 935 56 576 28 420 1 703 2 563 128 197 

1990-1994 11 004 33 582 30 447 2 641 1 468 79 142 

1995-1999 26 730 16 586 20 692 1 616 2 211 67 835 

2000-2004 26 821 28 264 25 163 1 585 3 249 85 082 

2005-2006 14 305 11 667 14 925 1 244 1 804 43 945 

Uoplyst 2 922 2 192 1 748 8 571 7 441 

Ejerforhold: 

Privatperson, A/S mv. 1 173 842 179 521 497 659 25 695 43 715 1 920 432 

Almene boligselskaber 9 413 132 429 363 087 8 602 1 926 515 457 

Private andelsboligforeninger 7 955 42 994 143 403 16 276 194 644 

Offentlig myndighed 4 462 12 362 24 979 2 374 9 292 53 469 

Udlejningsforhold 2 : 

Udlejet 92 195 222 681 801 544 26 773 19 935 1 163 128 

Benyttet af ejer 1 022 818 121 969 120 094 6 14 957 1 279 844 

Uoplyst samt ikke benyttet 22 170 7 644 34 803 2 386 6 593 73 596 

Installationsforhold 2 : 

Toilet, centralvarme, bad 1 094 015 346 336 886 893 25 336 29 931 2 382 511 

Toilet, centralvarme uden bad 15 893 2 997 48 425 127 2 046 69 488 

Toilet uden centralvarme 16 667 1 860 3 037 5 2 052 23 621 

Uden toilet og uoplyst 10 608 1 101 18 086 3 697 7 456 40 948 

1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Beboede boliger 




Tabel 304 Boliger, husstande og personer fordelt efter boligens art. 2007 

1. januar 

Boliger 

Husstande 

(beboede 

boliger) 

Personer 

Gns. antal 

personer pr. 

husstand 

I alt 2 684 002 2 516 568 5 404 811 2,15 

Boligens art 

Stuehuse 127 188 114 462 320 971 2,80 

Parcelhuse 1 068 484 1 022 721 2 668 326 2,61 

Række-, kæde- og dobbelthuse 367 306 352 294 681 040 1,93 

Etageboliger 1 029 128 956 441 1 608 407 1,68 

Kollegieboliger 36 687 29 165 36 286 1,24 

Boliger i døgninstitutioner 13 971 9 784 23 571 2,41 

Fritidshuse 15 435 15 435 27 596 1,79 

Anden helårsbeboelse 25 170 15 633 37 212 2,38 

Uoplyst 633 633 1 402 2,21 

Anm.: Oplysningerne er baseret på en samkøring af bygnings- og boligregistret (BBR) og det centrale personregister (CPR). 

En husstand består af personer tilmeldt samme adresse i CPR. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bol33. bol44 og bol66 


Tabel 305 Beboede boliger fordelt efter varmeinstallation. 2007 

1. januar 

Fjernvarme 

Olie 

Centralvarme fra eget anlæg med 

Natur 

gas 

Andet 

el. uoplyst 

I alt 

Ovne 1 

Ingen eller 

uoplyst 

varmeinstallation 

I alt 

antal boliger 

Boliger i alt 1 535 433 385 801 371 052 53 192 810 045 155 334 15 756 2 516 568 

Stuehuse 1 687 74 615 3 359 21 916 99 890 10 389 2 496 114 462 

Parcelhuse 424 734 239 438 230 520 28 281 498 239 94 136 5 612 1 022 721 

Række-, kæde- og dobbelthuse 232 869 20 242 70 285 1 136 91 663 26 144 1 618 352 294 

Etageboliger 837 014 45 326 60 075 766 106 167 9 310 3 950 956 441 

Kollegieboliger 25 707 412 2 401 277 3 090 249 119 29 165 

Andre boliger 13 422 5 768 4 412 816 10 996 15 106 1 961 41 485 

1 Inkl. elovne og elpaneler. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bol11 

Tabel 306 Boliger regionalt fordelt efter boligens art. 2007 

1. januar 

Boligens art 

Parcel- og Række-, Etage- Kollegie- Andre 

stuehuse kæde- og boligbebyggelse 

boliger boliger 1 

dobbelthuse 

antal boliger 

Boliger 

i alt 

Hele landet 1 195 672 367 306 1 029 128 36 687 55 209 2 684 002 






1 Inkl. uoplyst boligforhold. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bol33 


Tabel 307 Husstande fordelt efter boligens art. 2007 

1. januar 

Boligens art 

Husstande 

Heraf 

(beboede 

Parcel- og Række-, Etage Kollegie- Andre boliger) Udlejede Beboet 

stuehuse kæde- og boligbebyggelse 

boliger boliger 1 i alt boliger af ejer 

dobbelthuse 

Husstande i alt 1 137 183 352 294 956 441 29 165 41 485 2 516 568 1 163 128 1 279 844 

Heraf med: 

0 børn 714 159 267 387 796 400 28 153 35 503 1 841 602 943 541 841 849 

1 barn 151 732 39 856 85 651 808 2 489 280 536 109 279 163 025 

2 børn 196 533 35 367 52 743 161 2 164 286 968 77 549 203 095 

3 eller flere børn 74 759 9 684 21 647 43 1 329 107 462 32 759 71 875 

Husstande med enlig 

mand i alt 117 113 58 491 264 358 13 995 11 587 465 544 293 806 151 021 

Heraf med: 

0 børn 110 142 56 063 258 151 13 973 11 397 449 726 285 665 143 878 

1 barn 4 978 1 853 4 867 19 145 11 862 6 248 5 207 

2 børn 1 664 511 1 106 3 37 3 321 1 581 1 643 

3 eller flere børn 329 64 234 0 8 635 312 293 

Husstande med enlig 

kvinde i alt 116 715 127 909 353 107 10 302 11 553 619 586 445 219 154 005 

Heraf med: 

0 børn 96 210 103 808 298 300 10 080 10 680 519 078 368 124 134 486 

1 barn 8 295 12 308 32 086 174 429 53 292 41 824 9 402 

2 børn 9 089 9 530 17 254 44 328 36 245 26 830 8 033 

3 eller flere børn 3 121 2 263 5 467 4 116 10 971 8 441 2 084 

Husstande med ægtepar 

i alt 608 757 104 761 141 008 364 10 627 865 517 192 856 658 696 

Heraf med: 

0 børn 350 351 70 335 89 509 205 8 403 518 803 125 104 386 280 

1 barn 67 062 11 769 19 728 88 745 99 392 23 306 73 829 

2 børn 137 179 17 557 20 822 57 1 035 176 650 28 951 144 780 


Øvrige husstande med 

par i alt 129 433 31 750 110 515 2 410 2 610 276 718 124 554 141 644 

Heraf med: 

0 børn 63 464 18 476 83 748 2 205 1 732 169 625 87 444 74 999 

1 barn 29 279 6 826 16 772 155 419 53 451 20 771 30 764 

2 børn 28 358 5 198 8 026 44 359 41 985 12 597 28 316 


Husstande med voksne 

hjemmeboende børn i alt 108 141 19 374 29 909 13 1 367 158 804 41 586 114 998 

Heraf med: 

0 børn 64 384 12 419 19 971 12 971 97 757 26 663 69 755 

1 barn 30 955 5 161 6 282 1 258 42 657 9 523 32 564 

2 børn 10 417 1 395 2 401 0 101 14 314 3 581 10 489 

3 eller flere børn 2 385 399 1 255 0 37 4 076 1 819 2 190 

Andre husstandstyper 2 

I alt 57 024 10 009 57 544 2 081 3 741 130 399 65 107 59 480 

Heraf med: 

0 børn 29 608 6 286 46 721 1 678 2 320 86 613 50 541 32 451 

1 barn 11 163 1 939 5 916 371 493 19 882 7 607 11 259 

2 børn 9 826 1 176 3 134 13 304 14 453 4 009 9 834 

3 eller flere børn 6 427 608 1 773 19 624 9 451 2 950 5 936 

Anm.: Tabellen omfatter kun husstande med oplyst boligforhold. Boligforhold oplyst for husstande og personer betyder, at samme adresse findes både i BBR og CPR, 

mens uden boligforhold oplyst betyder, at den tilmeldte adresse for husstande og personer i CPR ikke findes i BBR, eller der ikke findes en boligenhed på adressen i 

BBR. Børn er defineret som ugifte, barnløse personer under 18 år, der bor på samme adresse som en af deres forældre. 

1 Inkl. uoplyst boligart. 2 Husstande bestående af flere familier samt ikke-hjemmeboende børn under 18 år. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bol44 


Tabel 308 Udlejede boliger fordelt efter forskellige kriterier. 2007 

Uden installationsmangler Med installationsmangler I alt 

1. januar 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstad 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstad 

Øvrige 

regioner 

Hele 

landet 

Region 

Hovedstad 

Øvrige 

regioner 

antal udlejede boliger (tusinde) 

I alt udlejede boliger 1086,8 428,9 657,9 76,3 42,3 34,1 1163,1 471,2 692,0 

Boligens art: 

Parcelhuse 74,2 8,8 65,4 4,6 0,7 3,9 78,8 9,5 69,2 

Række-, kæde- og dobbelthuse 219,7 47,5 172,2 3,0 0,8 2,2 222,7 48,3 174,4 

Etageboligbebyggelse 741,1 357,9 383,1 60,5 38,5 22,0 801,5 396,4 405,1 

Kvadratmeterinterval: 

Under 40 m 2 57,1 23,6 33,5 12,1 4,4 7,7 69,2 28,0 41,2 

40- 59 m 2 170,4 82,7 87,7 24,4 15,3 9,1 194,8 98,0 96,8 

60- 79 m 2 350,9 140,7 210,2 20,8 12,4 8,3 371,6 153,1 218,6 

80- 99 m 2 306,3 113,4 192,9 10,7 6,1 4,6 317,0 119,5 197,5 

100-119 m 2 111,7 38,7 73,0 3,9 2,1 1,8 115,6 40,8 74,8 

120-159 m 2 55,5 20,6 35,0 2,6 1,4 1,3 58,2 22,0 36,2 

160-199 m 2 18,2 5,3 12,9 0,7 0,3 0,5 19,0 5,6 13,4 

200 m 2 + 16,6 3,9 12,7 1,1 0,3 0,8 17,7 4,2 13,5 

Ejerforhold: 

Privatperson o.l. 154,3 26,4 127,9 23,3 5,6 17,7 177,6 31,9 145,6 

Alment boligselskab 483,3 183,2 300,2 6,2 2,9 3,3 489,5 186,1 303,4 

Aktie- og anpartsselskab m.m. 94,2 28,9 65,3 10,6 4,4 6,2 104,7 33,2 71,5 

Private andelsboligforeninger 162,1 104,8 57,2 22,7 21,6 1,0 184,7 126,5 58,3 

Kommuner og stat 32,1 9,0 23,1 4,7 2,6 2,0 36,7 11,6 25,1 

Udlejede ejerlejligheder 100,0 43,7 56,3 2,5 1,3 1,3 102,5 44,9 57,6 

Andet eller uoplyst 60,9 33,0 27,9 6,5 3,9 2,5 67,3 37,0 30,4 

Opførelsesperiode: 

Opført før år 1900 76,1 34,7 41,4 20,0 13,4 6,6 96,1 48,1 48,0 

1900-1919 91,2 39,7 51,6 21,4 12,6 8,8 112,7 52,3 60,4 

1920-1939 138,5 81,4 57,1 17,7 10,2 7,6 156,3 91,6 64,6 

1940-1949 73,0 35,8 37,2 6,5 3,2 3,3 79,5 39,0 40,5 

1950-1959 116,9 53,8 63,2 3,6 1,3 2,3 120,5 55,0 65,5 

1960-1964 62,8 27,3 35,5 1,4 0,4 1,0 64,2 27,7 36,5 

1965-1969 81,5 32,3 49,2 1,2 0,2 1,0 82,7 32,5 50,2 

1970-1974 91,2 36,4 54,9 0,7 0,2 0,5 91,9 36,5 55,4 

1975-1979 47,5 17,3 30,2 0,5 0,2 0,2 47,9 17,5 30,4 

1980-1984 60,7 15,4 45,4 0,8 0,3 0,5 61,5 15,7 45,8 

1985-1989 70,2 15,5 54,7 0,7 0,1 0,6 70,9 15,5 55,4 

1990-1994 61,6 14,7 46,9 0,5 0,1 0,4 62,1 14,7 47,3 

1995-1999 35,3 8,8 26,5 0,2 0,0 0,1 35,4 8,8 26,6 

2000-2004 46,6 7,3 39,3 0,2 0,0 0,1 46,8 7,3 39,5 

2005-2006 27,2 7,4 19,8 0,1 0,0 0,1 27,3 7,5 19,9 




Serviceerhverv og informationssamfundet 


1. Serviceerhvervenes struktur 

Serviceerhverv i fortsat vækst 

Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen 

af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller 

og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, 

finansielle tjenester og forretningsservice. Sidstnævnte omfatter it-servicevirksomhed, 

forskning og udvikling, revision og bogføring, rengøring, udlejning af maskiner 

og udstyr, vikarbureauer mv. Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen 

på 20 pct. i perioden 1992-1999, fulgt af en vækst på 8 pct. fra 1999 til 

2005. Til sammenligning er antallet af beskæftigede inden for industrien faldet 

med 3 pct. fra 1992 til 1999 og er derefter faldet med 13 pct. frem til 2005. 

Størst omsætning og beskæftigelse inden for handelserhvervene 

Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største 

beskæftigelse fandtes i 2005 inden for handelserhvervene, hvor der var 310.000 

fuldtidsansatte, efterfulgt af forretningsservice med 282.000. Handelserhvervene 

repræsenterede med 60 pct. den største andel af serviceerhvervenes samlede omsætning 

i 2005, mens transporterhvervene og forretningsservice stod for hhv. 19 

og 16 pct. Forretningsservice stod med 45 pct. for næsten halvdelen af det samlede 

antal firmaer inden for serviceerhvervene, mens handelserhvervene stod for 30 

pct. 

Figur 1 

Beskæftigelse, omsætning og antal firmaer inden for serviceerhvervene. 2005 

70 

Pct. 

60 

Fuldtidsansatte 

Omsætning 

Antal firmaer 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Handel 

Hotel og 

restauration 

Transport 


Renovation, 

forlystelser 

Statistisk Årbog 2008 Serviceerhverv og informationssamfundet 321


2. Detailhandel 

Svag stigning i detailomsætningen 

Detailhandlens omsætning opdeles i tre varegrupper: Fødevarer og andre dagligvarer, 

beklædning mv. og andre forbrugsvarer (udstyr til bolig og fritid). Fødevarer og 

andre dagligvarer og andre forbrugsvarer udgør hhv. omkring 50 pct. og 40 pct. af 

den samlede detailomsætning, mens beklædning mv. står for de resterende omkring 

10 pct. 

Omsætningen inden for detailhandel i alt har vist en svagt stigende tendens i de 

seneste år. Denne stigning dækker dog over store forskelle imellem de tre varegrupper. 

Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for fødevarer og andre dagligvarer 

viser en svag stigning til 106 mod slutningen af 2007. Beklædning mv. og andre 

forbrugsvarer steg derimod markant til hhv. 153 og 148 og er dermed hovedårsagen 

til den stigende detailomsætning. 

Figur 2 

Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningen 

Indeks, 2000 gns.=100 

160 

Detailhandel i alt 

Beklædning mv. 

Andre forbrugsvarer 

Fødevarer og andre 

dagligvarer 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

2002 2003 2004 2005 2006 2007 

3. Turisme 

Fremgang i antal overnatninger i 2007 

I 2007 var der tilsammen 46 mio. overnatninger på hoteller o.l., campingpladser, 

vandrerhjem, lystbådehavne og sommerhuse lejet gennem danske bureauer. Det er 

1,7 mio. eller 4 pct. flere end året før. Fremgangen fordeler sig med hhv. 6 pct. 

flere danske og 2 pct. flere udenlandske overnatninger sammenlignet med 2006. 

Ikke alle overnatningsformer havde fremgang i 2007: Sommerhuse udlejet igennem 

danske udlejningsbureauer steg 7 pct., hoteller o.l. steg 5 pct. og vandrerhjem 

steg 5 pct. Campingpladserne var på samme niveau, og lystbådehavnene havde 12 

pct. færre overnatninger. 

322 Serviceerhverv og informationssamfundet Statistisk Årbog 2008


Figur 3 

Overnatninger fordelt efter kategori 

Feriehuse 

Lystbådehavne 

Vandrerhjem 

Campingpladser 

Hoteller og feriecentre 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Mio. overnatninger 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 313. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser 

2,8 mio. voksne danskere, svarende til 64 pct. af voksenbefolkningen, foretog en 

eller flere ferierejser med mindst fire overnatninger i 2006. 60 pct. af rejserne til 

udlandet foregik med fly, mens ca. tre af fire af rejserne i Danmark foregik med bil. 

På 23 pct. af rejserne i Danmark var indkvarteringsformen lejet feriehus, 27 pct. 

var hos familie/venner og 12 pct. var i eget feriehus. Også camping var en populær 

ferieform i Danmark med 18 pct. af rejserne. På rejserne til udlandet havde 54 pct. 

valgt hotel som indkvarteringsform, mens 17 pct. boede hos familie/venner. Danskerne 

foretog i alt 5,9 mio. ferierejser med mindst fire overnatninger i 2006. Heraf 

gik 70 pct. af rejserne til udlandet. 

Figur 4 

Danskere, der foretog ferierejser, fordelt efter alder og destination. 2006 

70 

Pct. 

60 

Kun i Danmark 

Kun i udland 

Både Danmark og udland 

I alt 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

15-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år + I alt 

Se tabel 310. 



4. Forretningsservice 


Forretningsservice omfatter en række meget forskelligartede erhverv. Branchegruppen 

omfatter både videnintensive serviceerhverv som it-servicevirksomhed, 

rådgivende ingeniører, revision og bogføring, arkitekter o.l., men også erhverv, der 

yder operationelle tjenester, fx rengøring, pakkerier samt vagt- og overvågningsvirksomheder. 

Det fælles element er, at virksomhederne inden for forretningsservice 

primært leverer serviceydelser til andre virksomheder. 

Stor omsætning i it-servicevirksomhed 

I 2006 var den samlede omsætning i de undersøgte serviceerhverv 166 mia. kr. Itservicevirksomheder 

havde den største omsætning på 56 mia. kr. i 2006, svarende 

til en tredjedel af den samlede omsætning i de undersøgte serviceerhverv. Den 

mest omsatte serviceydelse i 2006 var computerprogrammering (19 mia. kr.). Den 

private sektor er den største kundegruppe målt på omsætningen, og 87 pct. af omsætningen 

stammer fra denne kundegruppe, hvor 79 pct. stammer fra virksomheder, 

og 8 pct. er fra organisationer og privatpersoner. Den offentlige sektor tegner 

sig for 13 pct. af omsætningen. 

Figur 5 

Omsætning inden for forretningsservice fordelt efter brancher 

It-servicevirksomheder 

Rådgivende ingeniører 

Reklame- og markedsføringsbureauer 

Revisions- og bogføringsvirksomheder 

Virksomhedsrådgivning 

Advokatvirksomhed 

Vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 

Arkitekter 

Teknisk afprøvning og analyse 

Meningsmåling og markedsanalyse 

2004 

2005 

2006 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Mia. kr. 

Anm.: Figuren indeholder de videnintensive serviceerhverv. Fra 2006 opgøres enkelte brancher kun hvert andet år. 

Eksport af serviceydelser 

I 2006 var Danmarks samlede eksport af serviceydelser 29,3 mia. kr., hvilket svarer 

til 18 pct. af omsætningen. Den største eksport var i speditørbranchen samt branchen 

it-servicevirksomhed. Tilsammen eksporterede de to brancher for 23,6 mia. 

kr. i 2006, svarende til 81 pct. af den samlede eksport i serviceerhvervene. Den 

største eksportydelse i 2006 var computerprogrammering (4 mia. kr.). Danske virksomheder 

eksporterede i 2006 i højere grad serviceydelser til EU end til resten af 

verden. Således udgjorde eksporten til EU 67 pct., mens de resterende 33 pct. blev 

udgjort af resten af verden. 



Figur 6 

Eksportens andel af omsætningen inden for forretningsservice fordelt efter brancher 

It-servicevirksomheder 

Rådgivende ingeniører 

Reklame- og markedsføringsbureauer 

Revisions- og bogføringsvirksomheder 

Virksomhedsrådgivning 

Advokatvirksomhed 

Vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 

Arkitekter 

Teknisk afprøvning og analyse 

Meningsmåling og markedsanalyse 

2005 

2006 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Pct. 

Anm.: Figuren indeholder de videnintensive serviceerhverv. Fra 2006 opgøres enkelte brancher kun hvert andet år. 

5. Informationssamfundet 

Om informationssamfundet 

Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af it-erhvervene 

og deres beskæftigelse, dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes, den 

offentlige sektors og borgernes anvendelse af it, fx internet. Danmarks Statistiks 

publikationer om informationssamfundet er tilgængelige på www.dst.dk/it. 

It-erhvervene 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der primært 

er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan opdeles i it-industri, 

it-engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed. 

Uforandret beskæftigelse i it-industri 

I 2005 havde it-erhvervene i Danmark 92.400 fuldtidsansatte, hvilket er stort set 

uforandret i forhold til 2004. Heraf var 41 pct. beskæftiget inden for it-konsulentydelser, 

24 pct. inden for it-engroshandel, mens hhv. 15 pct. og 21 pct. var beskæftiget 

inden for it-industri og telekommunikation. Den uændrede beskæftigelse for 

it-erhvervene i alt dækker dog over en stigning i beskæftigelsen på 1,4 pct. i itserviceerhvervene 

og et fald på 1,7 pct. i it-industri. 



Figur 7 

Fuldtidsansatte i it-erhvervene 

180 

Indeks, 1992=100 

160 

It-serviceerhverv 

140 

It- industri 

120 

It-erhverv i alt 

100 

80 

60 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Virksomhedernes it-anvendelse 

Stort set alle virksomheder havde internetadgang i begyndelsen af 2007, og mere 

end otte ud af ti virksomheder havde en hjemmeside. Ligeledes havde otte ud af ti 

virksomheder bredbåndsforbindelse til internettet (ADSL eller anden kabelbaseret 

forbindelse). Hvad angår elektronisk handel, havde ca. seks ud af ti virksomheder 

afgivet ordrer via internettet, og mere end hver tredje havde modtaget ordrer. 

Figur 8 

Virksomhedernes brug af it. 2007 

100 

Pct. af alle virksomheder 

80 

60 

40 

20 

0 

Egen 

hjemmeside 

Bredbånd 

Internetadgang 

Internetkøb 

Automatiseret 

dataudveksling 

Internetsalg 

Beskæftiger 

Open sourcespecialistesystemer 

itstyre- 

Anm. 1: Baseret på besvarelser fra 4.041 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. 

Anm. 2: Bredbåndsforbindelse omfatter ADSL o.l. eller anden kabelbaseret internetforbindelse. 

Se tabel 318. 



Den offentlige sektors brug af it 

Blandt de myndigheder, der modtager indberetninger fra borgere, mener næsten 

halvdelen (46 pct.), at blanketterne er digitaliseret i nogen grad, 27 pct. i høj grad 

og endelig mener 25 pct., at blanketterne kun er digitaliseret i ringe grad eller slet 

ikke. 

Figur 9 

Digitaliserede blanketter i den offentlige sektor. 2007 

Digitaliseringsgrad 

Borgere udnyttelsesgrad 

I høj grad 

I nogen grad 

I ringe grad / ingen 

Ved ikke 

Anm.: Tallene repræsenterer kvalificerede skøn over digitaliseringen snarere end eksakte tal. 

Hos de myndigheder, der har elektroniske blanketter, udnyttes blanketterne ikke i 

helt samme grad, som de er digitalt tilgængelige. Således vurderer 17 pct., at blanketterne 

bruges i høj grad, 46 pct. i nogen grad og 30 pct., at de bruges i ringe grad 

eller slet ikke. 

Stadig flere har it-produkter hjemme 

Flere og flere har adgang til it-produkter i hjemmet, såsom pc, internet og mobiltelefon. 

I 2007 havde 78 pct. af familierne adgang til internet i hjemmet mod 48 pct. 

blot seks år tidligere i 2001. Udbredelsen af mobiltelefoner har siden 2000 passeret 

udbredelsen af pc, og i 2007 havde hele 95 pct. af de danske familier mobiltelefon 

mod 68 pct. i 2000. 83 pct. af familierne havde i 2007 pc i hjemmet. 

Figur 10 

Familiernes adgang til it-goder 

100 

Pct. 

Pc 

Mobiltelefon 

Internet 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: 1. januar. 

Se tabel 323. 



Næsten ni ud af ti har adgang til nettet 

I 2007 havde 86 pct. af befolkningen adgang til internettet fra deres hjem, arbejdsplads 

eller uddannelsesinstitution. 51 pct. af befolkningen havde adgang til 

internettet både på arbejdet eller i skolen og i hjemmet. Andelen, der kun havde 

internetadgang fra hjemmet, var 32 pct. i 2007. 3 pct. havde kun adgang til internettet 

fra arbejde eller uddannelsessted men ikke i hjemmet. 

Figur 11 

Adgang til internet. 2007 

90 

Pct. af befolkningen 

80 

70 

I alt 

Kvinder 

60 

50 

40 

Mænd 

30 

20 

10 

0 

Adgang i 

hjemmet fra 

stationær pc 

Adgang i 

hjemmet fra 

bærbar 

Adgang i 

hjemmet fra tvapparat 

Adgang i 

hjemmet fra 

spillekonsol 

Adgang i 

hjemmet fra 

mobiltelefon 

Generel adgang 

i hjemmet 

Se tabel 321. 

Adgang til internet i hjemmet 

Antallet af apparater, der kan bruges til at få adgang til internet, er stigende. I dag 

er der mulighed for at anvende en pc, en mobiltelefon, en spillekonsol eller et tvapparat 

til internetadgang. 

I 2007 havde i alt 83 pct. af danskerne adgang til internet fra deres hjem. To tredjedele 

gik på nettet med en stationær pc. 47 pct. havde internetadgang fra en bærbar 

pc og hver fjerde fra en mobiltelefon. Andelen, der havde internetadgang i 

hjemmet fra et tv-apparat, var 6 pct. Endelig havde 5 pct. af danskerne internetadgang 

via spillekonsol (fx Xbox eller Nintendo Wii) i deres hjem i 2007. 

Lidt flere mænd end kvinder havde adgang til internet i 2007, hvilket gælder for 

samtlige kategorier. 


Tabel 309 

Værdiindeks for detailomsætning 

2005 2006 2007 

2000 = 100 

Detailhandel og reparationsvirks. undt. biler 123 128 131 

Detailhandel med fødevarer 114 115 119 

Supermarkeder og kolonialhandel 115 116 119 

Kolonialhandel 85 85 86 

Døgnkiosker 116 114 122 

Supermarkeder 105 108 110 

Discountforretninger 152 150 157 

Specialforretninger med fødevarer 108 113 115 

Frugt- og grøntforretninger 107 98 98 

Slagter- og viktualieforretninger 125 137 142 

Fisk- og vildtforretninger 112 150 160 

Bagerforretninger og brødudsalg 137 139 151 

Chokolade- og konfektureforretninger 90 107 88 

Vinforretninger 110 117 112 

Tobaksforretninger 64 66 61 

Osteforretninger 84 84 91 

Andre specialforretninger med fødevarer 212 205 212 

Varehuse og stormagasiner 116 121 123 

Apoteker, parfumerier og materialister 131 139 137 

Apoteker 129 135 135 

Parfumerier 132 155 176 

Materialister 144 155 147 

Detailhandel med beklædning og fodtøj 135 145 150 

Handel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 100 102 96 

Dametøjsforretninger 145 150 150 

Herretøjsforretninger 138 153 160 

Herre- og dametøjsforretninger 132 141 150 

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger 169 203 214 

Skotøjsforretninger 109 114 116 

Lædervareforretninger 158 182 197 

Detailhandel i øvrigt 147 156 158 

Detailhandel med boligudstyr 138 149 153 

Møbelforretninger 142 158 164 

Tæppeforretninger 135 142 143 

Boligtekstilforretninger 124 131 135 

Handel kun med køkkenudstyr, glas, porcelæn og lign. 229 236 224 

Handel med elektr. husholdningsmaskiner og apparater 177 203 208 

Radio- og tv-forretninger 87 94 97 

Pladeforretninger 117 123 128 

Forhandlere af musikinstrumenter 136 141 157 

Isenkramforretninger 1 101 107 109 

Byggemarkeder 181 192 200 

Farve- og tapetforretninger 119 106 98 

Detailhandel fra øvrige specialforretninger 166 171 170 

Bog- og papirhandlere 106 100 93 

Urmagerforretninger 140 156 208 

Urmager- og guldsmedeforretninger 126 140 138 

Guldsmede- og juvelerforretninger 123 134 130 

Optikere 142 152 157 

Fotoforretninger 86 96 100 

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 310 315 316 

Sportsforretninger 130 139 156 

Handel med legetøj og spil 129 133 138 

Cykel- og knallertforretninger 129 133 119 

Handel med pc’er, standardsoftware og kontormaskiner 141 148 151 

Blomsterforretninger, planteforhandlere og havecentre 169 165 161 

Handel fra postordreforretninger 123 123 126 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/deta11 og deta21 


Tabel 310 

Ferierejser 

Danmark 

4 overnatninger + 1-3 overnatninger 

Udlandet 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 

Rejser i alt 1 532 000 1 842 000 3 532 000 4 054 000 3 163 000 4 736 000 

Overnatninger pr. rejse 6,98 6,87 9,86 10,04 2,22 2,16 

Transportmiddel 

Fly 1 2 60 60 7 7 

Bil 78 76 26 28 69 68 

Bus 3 4 9 8 7 6 

Tog 13 13 3 2 13 16 

Skib 2 3 2 2 3 2 

Båd 2 1 0 0 . . . . 

Cykel 1 1 0 0 . . . . 

Andet 1 0 0 0 2 1 

Indkvarteringsform 

Hotel 6 9 55 54 24 22 

Feriecenter 4 4 3 2 4 3 

Camping 19 18 8 8 8 8 

Vandrerhjem 2 1 1 2 . . 3 

Lejet feriehus 24 23 11 9 5 6 

Eget feriehus 10 12 3 4 8 9 

Båd 2 0 1 1 . . . . 

Familie/venner 23 27 17 17 38 45 

Andet 10 5 1 2 13 3 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 76 80 

Norge • • 6 6 2 2 

Storbritannien • • 5 5 2 2 

Sverige • • 7 7 7 7 

Tyskland • • 6 7 7 6 

Frankrig • • 10 9 1 1 

Spanien • • 13 12 . . . . 

Grækenland • • 5 6 . . . . 

Europa i øvrigt 36 31 5 2 

Andre lande • • 12 18 . . . . 


pct. 


Tabel 311 

Forretningsrejser 

Danmark 

Udlandet 

2005 2006 2005 2006 

Rejser 964 000 1 174 000 1 178 000 1 128 000 

Overnatninger pr. rejse 2,31 2,06 3,79 3,54 

Transportmiddel 

Fly 4 8 78 73 

Bil 74 72 16 16 

Bus 6 3 3 6 

Tog 16 15 1 4 

Skib 1 0 3 1 

Båd . . . . . . . . 

Cykel . . . . . . . . 

Andet 0 0 0 0 

Destinationer 

Danmark 100 100 • • 

Norge • • 9 4 

Storbritannien • • 9 8 

Sverige • • 18 21 

Tyskland • • 13 17 

Frankrig • • 5 5 

Spanien • • 4 2 

Grækenland • • . . 1 

Europa i øvrigt • • 31 27 

Andre lande • • 11 15 


pct. 

Tabel 312 

Danskernes rejseintensitet 

2005 2006 

tusinde 

Befolkning 15 år + 4 393 4 412 

Pct. med ferierejse 

1 ferierejse 32 31 

2 ferierejser 17 18 

3 ferierejser 9 9 

4 ferierejser 

5 ferierejser og mere 

I alt med ferierejse 62 64 

Ingen ferierejse 36 36 

4 

2 

pct. 

tusinde 

Antal personer med ferierejse 2 814 2 841 

Antal ferierejser 5 064 5 892 

Rejser pr. rejsende 1,80 2,07 

Rejser pr. person 1,15 1,55 

Anm.: Tabellen er opgjort på baggrund af ferierejser med mindst fire overnatninger. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2008 

rejser 

4 

2 


Tabel 313 Overnatninger fordelt efter overnatningskategori. 2007 

Hoteller 

o.l. 


Vandrerhjem 


1 

Sommerhuse 

I alt 

tusinde personnætter 

Hele landet 15 086 11 684 1 297 1 503 16 465 46 034 

Region Hovedstaden 5 930 1 067 522 210 1 080 8 813 

Region Sjælland 1 617 1 566 165 253 1 361 4 962 

Region Syddanmark 3 148 4 255 304 584 4 730 13 016 

Region Midtjylland 1 797 2 533 170 261 6 495 11 256 

Region Nordjylland 2 595 2 263 136 195 2 799 7 987 

Landsdel København by 4 424 . . . 357 53 2 . . . 

Landsdel Københavns omegn 519 . . . 39 16 . . . . . . 

Landsdel Nordsjælland 502 . . . 79 93 403 . . . 

Landsdel Bornholm 485 . . . 48 47 674 . . . 

Landsdel Østsjælland 210 . . . 39 9 72 . . . 

Landsdel Vest- og Sydsjælland 1 407 . . . 126 244 1 289 . . . 

Landsdel Fyn 921 . . . 106 410 885 . . . 

Landsdel Sydjylland 2 227 . . . 198 174 3 845 . . . 

Landsdel Østjylland 1 262 . . . 108 239 1 476 . . . 

Landsdel Vestjylland 535 . . . 62 22 5 019 . . . 

Landsdel Nordjylland 2 595 . . . 136 195 2 799 . . . 

Nationalitet 

Danmark 9 255 8 677 808 763 3 889 23 392 

Sverige 1 214 222 83 123 361 2 003 

Norge 1 279 263 77 25 835 2 479 

Tyskland 684 1 842 100 500 10 738 13 864 

Storbritannien 521 34 24 . . . . . . . . . 

Holland 296 413 20 63 432 1 224 

Øvrige Europa 1 090 225 149 . . . . . . . . . 

USA 346 2 10 . . . . . . . . . 

Andre lande 401 5 25 28 211 670 

Anm.: Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 40 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. 

Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 

1 Statistikken dækker månederne maj-september. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/hotel1, camp1, vandrer, lyst1 og ferieh3 

Tabel 314 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne. 2007 

Hoteller 

o.l. 

Hotelsenge 

1 

Hotelværelser 

1 


1 

Campingenheder 

1 

Vandrerhjem 


Bådepladser 

Hele landet 552 109 778 44 068 418 88 270 100 296 52 488 






1 ”Hele landet” og summerne af regionerne stemmer ikke, da regionerne har deres maksimale kapacitet på forskellige tidspunkter. Kapaciteten er opgjort som det 

maksimale antal, der har været åbent i løbet af året i det pågældende område. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/hotel4 og camp3 


Tabel 315 Reklame- og markedsføringsbureauernes omsætning og eksport. 2006 

Reklamebureau virksomhed 

Anden reklamevirksomhed og 

reklameformidling 

Omsætning Heraf eksport Omsætning Heraf eksport 

I alt 11 946 1 044 7 293 621 

Produkter i alt 100 100 100 100 

Salg af reklameplads i trykte medier på honorareller 

kontraktbasis 17 24 25 11 

Salg af reklameplads eller -tid på Internettet på honorareller 


Salg af reklameplads eller -tid i radio og fjernsyn på 

honorareller kontraktbasis 11 14 11 22 

Andet salg af reklameplads eller -tid på honorareller 


Videresalg af reklameplads eller -tid på honorareller 

kontraktbasis 11 4 2 • 

Salg af reklame i forbindelse med events 1 • 0 • 

Totalrådgivning vedr. reklame 22 20 15 14 

Direct marketing og direct mailing 4 3 10 • 

Reklamedesign og konceptudvikling 22 20 2 1 

Andre reklametjenester ydet af reklamebureauer 4 5 12 9 

Andre serviceydelser i.a.n. 2 0 13 37 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/prdst605 

mio. kr. 

pct. 


Tabel 316 Vikarbureauer og rekrutteringsfirmaernes omsætning og eksport. 2006 

Vikarbureauer 

Rekrutteringsfirmaer 

Omsætning Heraf eksport Omsætning Heraf eksport 

I alt 7 849 487 1 213 65 

Produkter i alt 100 100 100 100 

Rekruttering af ledere og mellemledere 1 0 64 68 

Formidling af fast arbejde undtagen rekruttering 

af ledere og mellemledere 2 0 14 0 

It og telekommunikation 1 • 3 3 

Andet kontorpersonale 13 0 2 0 

Handelsbranchen 2 0 0 0 

Produktion og bygge/anlæg 36 52 2 0 

Transport, lager og logistik 10 4 • • 

Hotel- og restaurationsbranchen 3 0 • • 

Sygeplejersker 7 16 • • 

Social- og sundhedsassistenter 6 0 • • 

Social- og sundhedshjælpere 9 0 • • 

Læger 3 27 • • 

Øvrigt personale inden for sygepleje og sundhed 3 0 • • 

Anden personaleformidling 4 1 2 11 

Andre serviceydelser i.a.n. 0 0 12 18 



mio. kr. 

pct. 

Tabel 317 

It-servicevirksomhedernes omsætning og eksport 

Omsætning 

Heraf eksport 

2005 2006 2005 2006 

I alt 49 517 55 992 7 860 9 034 

Brancher i alt 100 100 100 100 

Konsulentvirksomhed vedr. hardware 7 4 2 2 

Udvikling af standardsoftware 13 13 43 43 

Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forb. 

med software 62 61 49 49 

Databehandling 7 11 2 2 

Databaseværter og formidlere 2 3 1 1 

Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edb-udstyr 1 1 • • 

Anden virksomhed i forbindelse med databehandling 7 7 3 3 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2008 


mio. kr. 

pct. 


Tabel 318 

Virksomhedernes brug af it 

Internetadgang 

Egen 

hjemmeside 

Bredbåndsforbindelse 

til internet 2 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 

Alle virksomheder 1 97 97 83 84 82 80 

Brancher 

Industri 98 98 87 88 84 81 

Bygge og anlæg 97 97 75 73 74 71 

Handel, hotel og restauration 97 98 84 86 83 83 

Transport, post og tele 95 92 68 70 79 73 

Finans. og forretningsservice 98 98 90 92 87 86 

Fuldtidsansatte 

10-19 fuldtidsansatte 95 97 77 80 77 76 



100 fuldtidsansatte + 100 99 97 94 95 95 

1 Baseret på besvarelser for januar 2007fra mere end 4.000 virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte. 2 ADSL o.l. eller 

anden kabelbaseret internetforbindelse (dvs. adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vita og www.dst.dk/it 

pct. 

Tabel 319 Virksomhedernes it-sikkerhedsforanstaltninger. 2007 

Alle 

10-49 

virksomheder 1 fuldtidsansatte 

50 

fuldtidsansatte + 

pct. af virksomheder med internetadgang 

Antivirus software 95 94 99 

Firewall 90 88 98 

Offsite back-up sikkerhed 85 84 94 

Server med sikker forbindelse 61 57 78 

Datakryptering af hensyn til fortrolighed 18 15 32 

1 Understøtter sikkerhedsprotokoller, fx SSL eller SHTTP. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vita og www.dst.dk/it 

Tabel 320 It-erhvervene i Danmark. 2005 

Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum 

mio. kr. 

It-erhverv i alt 9 987 92 357 222 425 44 213 

It industri 591 13 570 20 318 5 217 

It engroshandel 1 523 21 807 97 597 10 991 

Telekommunikation 317 19 149 48 851 8 342 

It konsulentvirksomhed 7 556 37 831 55 659 19 663 




Tabel 321 

Befolkningens adgang til internet 

Adgang til internet 

i alt 

Adgang i hjemmet og på 

arbejde/uddannelsessted 

Kun adgang 

i hjemmet 

Kun adgang på 

arbejde/uddannelsessted 

2006 2007 2006 2007 2006 2007 2006 2007 

I alt 89 86 57 51 26 32 6 3 

Køn 

Mand 90 88 57 52 26 33 6 3 

Kvinde 88 84 57 50 25 30 6 3 

Alder 

16-19 år 98 98 84 71 9 26 5 2 

20-39 år 96 95 67 67 21 24 8 4 

40-59 år 94 90 66 57 22 29 7 4 

60-74 år 65 58 16 7 46 50 3 1 

Beskæftigelse 

Grundskole 80 76 43 36 31 37 7 3 

Gymnasial og erhvervsfaglig uddann. 91 89 56 51 28 34 6 4 

Videregående uddannelse 97 96 76 75 17 19 4 2 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bebrit1 

pct. 

Tabel 322 

It og telefoni 

2005 2006 

Fastnetabonnementer 3 348 904 3 098 580 

Pr. 100 indbyggere 61,7 56,9 

Mobilabonnenter 5 449 206 1 5 830 479 1 

Pr. 100 indbyggere 100,4 1 107,0 1 

Internetabonnementer 1 808 765 1 900 010 

Pr. 100 indbyggere 33,3 34,9 

xDSL-abonnementer 835 863 1 063 205 

Kabelmodemabonnementer 461 634 509 950 

Kabel-TV-abonnementer 1 437 139 2 176 958 

mio. min. 

Indlandstrafik, fastnet 13 165 11 204 

Udlandstrafik, fastnet 631 595 

Indlandstrafik, mobil 6 270 7 314 

Udlandstrafik, mobil 209 252 

antal mio. 

Sendte SMS-beskeder 8 423 10 158 

Sendte MMS-beskeder 24 28 

mio. kr. 

Omsætning 40 062 40 527 

1 Inkl. taletidskort, som har været aktive inden for de seneste tre måneder. 

Kilde: IT- og Telestyrelsen, Teleårbog 2006. 


Flere tal og oplysninger findes på www.itst.dk/statistik/Telestatistik/Telearbog 


Tabel 323 

Familiernes besiddelse af varige forbrugsgoder 

1990 1995 2000 2005 2007 

tusinde 

Antal familier 2 174 2 227 2 269 2 356 2 382 

Ejerbolig 59 60 63 59 . . . 

Sommerhus 11 9 11 11 . . . 

Tørretumbler 24 33 40 47 47 

Vaskemaskine 70 72 76 79 78 

Opvaskemaskine 29 40 49 56 61 

Mikrobølgeovn 17 37 52 68 73 

Video 42 73 78 84 76 

CD-afspiller . . . 66 84 93 90 

PC 15 37 65 84 83 

Telefonsvarer . . . 26 42 47 . . . 

Mobiltelefon . . . 20 68 92 95 

Fastnettelefonabonnement 95 . . . . . . . . . 78 

Fax . . . 9 15 . . . . . . 

DVD-afspiller . . . . . . 7 68 84 

Videokamera . . . 15 20 24 30 

CD-rom . . . 11 53 80 . . . 

DVD-drev . . . . . . 13 59 . . . 

Internet . . . . . . 46 73 78 

Digital kamera . . . . . . . . . 48 65 

Digital videokamera . . . . . . . . . 12 21 

Dvd optager . . . . . . . . . 8 14 

Fladskærms TV . . . . . . . . . . . . 29 

Digitalt TV . . . . . . . . . . . . 27 

MP3-afspiller . . . . . . . . . . . . 47 

MP4-afspiller . . . . . . . . . . . . 8 

DAB radio . . . . . . . . . . . . 20 

GPS navigation . . . . . . . . . . . . 19 

Interviewede personer 1 385 1 533 948 948 965 

Anm.: Resultaterne er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Der er 

efterfølgende sket en opregning af resultaterne til antal familier i hele landet, bestående af en eller flere personer i alderen 

16-74 år, som bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være 

et ægtepar (samlevende par) i familien. Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 3 procentpoint. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/varforbr 

pct. 

antal 


Tabel 324 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

mio. kr. i løbende priser 

FoU-udgifter i alt 24 205 26 420 29 023 31 883 34 430 36 075 36 451 37 958 

Den offentlige sektor 8 810 9 269 9 657 10 017 10 666 11 146 11 663 12 050 

Den private sektor 15 395 17 151 19 366 21 866 23 764 24 929 24 788 25 908 

FoU-udgifter i alt 

i procent af BNP 2,08 2,18 2,24 2,39 2,53 2,58 2,50 2,45 

Den offentlige sektor 0,76 0,76 0,75 0,75 0,78 0,80 0,80 0,78 

Den private sektor 1,32 1,41 1,50 1,64 1,74 1,78 1,70 1,67 


Flere tal og oplysninger findes på www.forskningsanalyse.dk 

pct. 

Tabel 325 

Udgifter til Forskning og Udvikling (FoU) i faste priser 

1998 1999 2001 2002 2003 2004 2005 

mio. kr. i 2005-priser 

FoU-udgifter i alt 25 834 30 398 34 680 36 899 37 864 37 416 37 958 

Den offentlige sektor 10 048 10 664 10 896 11 432 11 699 11 959 12 050 

Den private sektor 15 787 19 734 23 784 25 467 26 165 25 458 25 908 


Flere tal og oplysninger findes på www.forskningsanalyse.dk 


Transport 

Transport 

1. Infrastruktur 

Flere km motorveje og motortrafikveje 

Der var 72.411 km offentlig vej i Danmark 1. januar 2007. Efter kommunalreformen 

i 2007 overtog de nye storkommuner administrationen af de lokalt orienterede 

tidligere amtsveje, mens staten overtog de øvrige amtsveje. Statsvejnettet omfattede 

herefter 5 pct. af det offentlige vejnet, mens de resterende 95 pct. blev administreret 

af kommunerne. Hovedparten af det offentlige vejnet (65 pct.) findes i 

Jylland, mens det resterende vejnet fordeler sig med 9 pct. i Region Hovedstaden 

og 26 pct. på øerne i øvrigt. Siden 1997 er motorvejsnettet øget med 28 pct. til 

1.071 km i 2007. De nye motorveje er især bygget i Nord- og Sydjylland. Også 

længden af motortrafikveje er vokset markant til 379 km, 28 pct. mere end i 1997. 

Figur 1 

Vejnettets og trafikarbejdets fordeling 

Vejnettet. 1. januar 2007 

Trafikarbejdet. 2006 

Personbiler 

Motorveje 

Øvrige statsveje 

Kommuneveje 

Varebiler 

Lastbiler og trækkere 

(2004) 

Cykler og knallert-30 

Andre 


Næsten en fjerdedel af jernbanenettet er nu elektrificeret 

Længden af det samlede jernbanenet var 1. januar 2007 på 2.644 km. Det er det 

samme som året før. I forhold til landets samlede areal er der 61 km jernbane pr. 

1.000 km 2 . Heraf er hovedparten statsbaner, som forvaltes af Banedanmark. De 

regionale baner driver næsten 500 km banenet og Københavns Metro 17 km. Siden 

1990 er jernbanenettet blevet mere end 200 km kortere, overvejende pga. nedlæggelse 

af godsbanestrækninger på Banedanmarks net. Sammenlignet med Sverige 

og Norge er jernbanetætheden for det danske, statsejede jernbanenet hhv. to og 

fire gange så stor, men i forhold til de fleste andre europæiske lande er det danske 

jernbanenet af noget mindre omfang. Primo 2007 var næsten en fjerdedel af jernbanenettet 

elektrificeret. Det er omtrent tre gange så meget som i 1990. 

Godsomsætning til søs er koncentreret på 30 havne 

Der var 118 danske havne med godsomsætning i 2006. En fjerdedel af havnene 

ekspederer mere end 500.000 ton gods om året og står for mere end ni tiendedele 

af den samlede søværts godsomsætning. Målt efter godsomsætning er Fredericia 

Statistisk Årbog 2008 Transport 339

Transport 

Havn og Århus Havn landets største havne med hhv. 15 pct. og 11 pct. af den samlede 

godsomsætning. 

Passagertrafikken til søs er koncentreret på knap 40 havne 

74 havne har passagertrafik. Heraf har halvdelen over 250.000 passagerer om året 

og står for mere end 90 pct. af skibspassagererne. Største havn er Helsingør Havn 

med 22 pct. af samtlige passagerer, efterfulgt af Rødby Færgehavn med 14 pct. af 

passagererne i 2006. 

2. Transportmidler 

Figur 2 

Bestanden af personbiler 

Tusinde 

2.100 

2.000 

1.900 

1.800 

1.700 

97 99 01 03 05 07 

Se tabel 330. 

Tre ud af fire motorkøretøjer er personbiler 

Der var 2.818.000 motorkøretøjer i Danmark 1. januar 2008. Heraf er 73 pct. personbiler, 

17 pct. varebiler, 7 pct. motorcykler og knallert-45, og resten busser og 

lastbiler. Væksten på 339.000 eller 14 pct. i bestanden af motorkøretøjer fra 2004 

til 2008 udgøres hovedsagelig af personbiler og varebiler. Herudover er der en 

markant tilgang af motorcykler. Antallet af busser og lastbiler er stort set uændret 

over perioden. 

Flere biler til rådighed 

I 2008 var der 377 personbiler pr. 1.000 indbyggere. Den største bilrådighed finder 

man i Nordsjælland med 430 personbiler pr. 1.000 indbyggere, mens København 

By ligger lavest med 249 personbiler pr. 1.000 indbyggere. 

Figur 3 

Nordjylland 

Vestjylland 

Østjylland 

Sydjylland 

Fyn 

Bornholm 

Vest- og Sydsjælland 

Østsjælland 

Nordsjælland 

Københavns Omegn 

København By 

Bestand af personbiler pr. tusinde indbyggere fordelt efter landsdele. 1. januar 2008 

Antal 

0 100 200 300 400 500 

Atter vækst i nyregistreringerne af personbiler 

Antallet af nyregistrerede personbiler var i 2006-2007 lige så stort som i 1997- 

1998, hvor bilsalget sidst var rekordstort. Dog er erhvervenes andel af registreringerne 

steget fra 24 til 37 pct., mens husholdningernes andel omvendt er faldet fra 

73 pct. til 63 pct. 

340 Transport Statistisk Årbog 2008

Transport 

Figur 4 

Nyregistrerede personbiler fordelt efter erhverv og private husholdninger 

I husholdningerne 

I erhvervene 

Personbiler i alt 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

0 

Antal 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 328. 

Energieffektiviteten er steget 

Energieffektiviteten for nyregistrerede benzin- og dieseldrevne personbiler i 2006- 

2007 var i gennemsnit 15,8 km/l mod 13,1 km/l for biler nyregistreret i 1997- 

1998. Det svarer til en stigning på 20,2 pct. For bilerne købt af de private husholdninger 

var de tilsvarende tal hhv. 16,2 km/l og 13,4 km/l, mens de for erhvervenes 

biler var hhv. 15,2 km/l og 12,4 km/l. 

Figur 5 

Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler 

26 

Km/l 

Benzin v. 1.000 kg 

Diesel v. 1.000 kg 

Benzin 

Diesel 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

Juli 1997 

Januar 1998 

Juli 1998 

Januar 1999 

Juli 1999 

Januar 2000 

Juli 2000 

Januar 2001 

Juli 2001 

Januar 2002 

Juli 2002 

Januar 2003 

Juli 2003 

Januar 2004 

Juli 2004 

Januar 2005 

Juli 2005 

Januar 2006 

Juli 2006 

Januar 2007 

Juli 2007 

Færre lokomotiver, flere togsæt og markant færre godsvogne 

Mens antallet af lokomotiver er faldet, er antallet af togsæt steget. Primo 2007 var 

der 535 togsæt i brug, 18 pct. flere end i 1997, mens antal strækningslokomotiver 

til gengæld er reduceret med 41 pct. Togvognene havde 124.000 siddepladser. Det 

er 13 pct. flere end for ti år siden. En tredjedel af pladserne er i S-tog. 


Transport 

Det meste af godstransporten med tog sker nu som transitkørsel med udenlandske 

godsvogne. I begyndelsen af 2007 ejede jernbanevirksomhederne således kun 192 

godsvogne mod 3.800 for ti år siden. 

To tredjedele af danske skibes bruttotonnage er nu i containerskibe 

1. januar 2008 var der 1.728 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 

20 BT. Det er 2 pct. færre end året før. 39 pct. af skibene var fiskerfartøjer og 29 

pct. lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 9,5 mio. BT. Det er 0,8 mio. BT 

mere end året før og det højeste nogensinde. Der har især været tilgang af tonnage 

for containerskibe, bulkcarriers og kemikalietankskibe. Containerskibenes bruttotonnage 

var primo 2008 på 5,8 mio. BT, svarende til to tredjedele af de danske 

lastskibes samlede bruttotonnage, og dobbelt så stort som for ti år siden. 

Figur 6 

Danske skibe fordelt efter anvendelse. 1. januar 2008 

Antal skibe 

Bruttotonnage, BT 

Tankskibe 

Containerskibe 

Tørlastskibe i øvrigt 

Passagerskibe/færger 

Fiskerfartøjer 

Andre skibe 

Se tabel 331. 

Unge skibe har størstedelen af bruttotonnagen 

Primo 2008 lå 76 pct. af den samlede bruttotonnage på skibe med en alder under ti 

år. 14 pct. af tonnagen var på skibe, der var 10-14 år gamle. For tankskibene var 91 

pct. af tonnagen på skibe under ti år, og under en halv procent af tonnagen var på 

skibe på 25 år eller ældre. 

Den danske handelsflåde er den 17. største i verden 

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. 

Den var i januar 2008 på 440 skibe med tilsammen 9,2 mio. BT. Den danske handelsflåde 

havde 1 pct. af den samlede verdenstonnage i juli 2007. Det var den 7. 

største handelsflåde i EU og den 17. største i verden. 

3. Trafik 

Vi kører mere i bil og mindre på cykel 

Det skønnes, at danske og udenlandske køretøjer i alt kørte 49 mia. km, når cykelog 

knallertkørsel medregnes, og 47 mia. km for motorkøretøjer alene. Siden 1990 

har cykeltrafikken stort set været aftagende, mens motorkøretøjer har haft en gennemsnitlig 

årlig trafikvækst på 1,6 pct. Det svarer nogenlunde til væksten i bestanden 

af biler. 70 pct. af det samlede trafikarbejde med motorkøretøjer blev udført af 

personbiler. 


Transport 

Øget bil- og togtrafik over Storebælt efter åbningen af broen 

På de mest befærdede indfaldsveje til København er der mellem 70.000 og 

105.000 biler i døgnet, mens der på de mindre trafikerede motorveje nord for Limfjorden 

kører omkring 10.000 biler i døgnet. Storebælt blev i 2006 passeret af over 

27.000 biler i døgnet, 46 pct. mere end i broens første år, mens færgerne mellem 

Øst- og Vestdanmark transporterede 2.900 biler i døgnet mod 12.700 året før broens 

åbning for vejtrafik. Togtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark er ligeledes 

tiltaget markant efter åbningen af Storebæltsbroen. 

Ti jernbanestrækninger med over 200 tog i døgnet 

Ti jernbanestrækninger havde mere end 200 tog i døgnet i 2006; heraf ligger de 

syv i Københavnsområdet. Strækningen København H-Østerport var den mest befærdede 

med 431 tog på et hverdagsdøgn, mens strækningen Nykøbing Falster- 

Gedser fortsat er den mindst trafikerede med bare to tog i døgnet. På næsten alle 

øvrige strækninger kørte mere end 20 tog i døgnet. På strækningen over Storebælt 

var der 118 persontog og 66 godstog i døgnet. 

4. Persontransport 

Vi transporterer os 40 km om dagen 

Gennemsnitligt tilbagelagde hver dansker næsten 15.000 km i løbet af 2006, svarende 

til 40 km om dagen. I de seneste år har der været en betydelig stigning i 

transport med personbil og varebil, men også i kørsel med tog. Mulige forklaringer 

herpå er stigningen i bilbestanden, udbygningen af især motorvejsnettet og øget 

afstand mellem bopæl og arbejde/uddannelse. 

Figur 7 

Persontransportarbejdet fordelt efter transportmidler. 2006 

Bil, 78 pct. 

Bus, 9 pct. 

Tog, 8 pct. 

Cykel, 3 pct. 

Andet, 2 pct. 

Se tabel 334. 

Vi kører mest i bil 

Den største del af persontransportarbejdet udføres med personbil eller varebil (78 

pct.), mens 9 pct. foregår med bus og 8 pct. med tog. Transport med cykel/knallert 

er faldet i de seneste år. I 2006 cyklede hver dansker gennemsnitligt 418 km. 

Øget landsdækkende togtransport 

Der har været en markant vækst i den landsdækkende persontransport med tog i 

de seneste år. I 2006 var der gennemsnitligt 177.000 togrejser om dagen, heraf 

100.000 øst for Storebælt, 56.000 vest for Storebælt og 22.000 over Storebælt. 

Desuden var der mere end 20.000 rejser over Øresund. 


Transport 

Færre med indenrigsfly efter åbningen af Storebæltsforbindelsen 

Antal passagerer med indenrigsfly faldt efter åbningen af Storebæltsbroen. Fra 

1996 til 2003 blev antal afrejsende indenrigspassagerer næsten halveret, men 

siden 2004 har der været passagerfremgang år for år. 

Støt stigning i udenrigspassagerer med rutefly 

Antallet af afrejsende passagerer med internationale rutefly har været støt stigende 

bortset fra en midlertidig opbremsning i 2003 pga. krigen i Irak, udbruddet af 

SARS mv. Tre ud af fire afrejsende flypassagerer fra danske lufthavne rejser nu 

med udenrigs rutefly. 

5. Godstransport 

Den nationale godstransport sker mest med lastbil – den internationale med skib 

I den nationale godstransport, dvs. transport med både på- og aflæsningssted i 

Danmark, blev der pålæsset 194 mio. tons i 2006. Lastbilen er langt det mest anvendte 

transportmiddel med 93 pct. af den samlede godsmængde; 7 pct. blev 

transporteret med fragtskib og under 1 pct. med tog. I den internationale trafik, 

dvs. ved transport mellem Danmark og udlandet, er skibstransport derimod den 

dominerende transportmåde. I 2006 fragtedes 93 mio. ton gods i international 

trafik, heraf 62 pct. med fragtskib, 17 pct. med danske lastbiler og 19 pct. med 

udenlandske lastbiler. Resten kørte hovedsageligt med tog. 

Figur 8 

Godsmængder – national og international trafik. 2006 

National 

International 

Udenlandske lastbiler 

Danske lastbiler 

Tog 

Skib 

Se tabel 336. 

Vognmandskørsel har øget sin andel af den nationale godstransport med lastbil 

Det samlede nationale transportarbejde med lastbil har i de seneste år ligget 

mellem 10 og 11 mia. tonkm. I 2006 øgedes transportarbejdet dog til 11,5 mia. 

tonkm. Stigningen skete udelukkende inden for firmakørsel, dvs. kørsel for egen 

regning, men hovedparten af transporten foregår fortsat ved vognmandskørsel, 

dvs. kørsel for fremmed regning. Vognmandskørslens andel har stort set været 

stigende fra 73 pct. i 1990 til 83 pct. i 2006 som resultat af, at flere virksomheder 

opgiver egen kørselsafdeling. 


Transport 

Megen kørsel af gods i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder 

To femtedele af godset var grus, sand, cement, jord og sten i 2006, men da transport 

i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder typisk foregår over kortere 

strækninger, udgjorde denne del kun en fjerdedel af det samlede transportarbejde. 

Næringsmidler, landbrugsprodukter og stykgods udgjorde ligeledes to femtedele 

af godset, men stod for mere end halvdelen af transportarbejdet. 6 pct. af godset 

var klassificeret som farligt gods. Det var især brandfarlige, flydende stoffer såsom 

benzin. 

Figur 9 

Nationalt godstransportarbejde fordelt efter varegrupper 

12 

Mia. tonkm 

10 

Stykgods 

Kemiske produkter 

Næringsmidler 

Landbrugsprodukter 

Grus osv. 

8 

6 

4 

2 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Det meste lastbilgods flyttes lokalt 

Det meste gods blev transporteret inden for samme amt, og hovedparten af det 

gods, der blev flyttet over amtsgrænsen, gik til et naboamt. Kun en lille mængde 

gods blev flyttet mellem landsdelene. Den gennemsnitlige turlængde var på 76 km. 

Figur 10 

Transportarbejde ved 

international lastbilkørsel 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mia. tonkm 

96 98 00 02 04 06 

Eksportkørsel 

Importkørsel 

Se tabel 335. 

International godstransport med danske lastbiler foregår i vognmandskørsel 

Transportarbejdet ved international vejgodstransport med danske lastbiler har 

siden starten af 1990’erne svinget mellem 10 og 13 mia. tonkm, men i 2006 indtraf 

en markant tilbagegang. Fra 2005 til 2006 faldt transportarbejdet med 20 pct. til 

9,8 mia. tonkm. I samme periode steg den samlede transport med lastbil mellem 

Danmark og udlandet dog med 2 pct., hvilket yderligere reducerede de danske 

lastbilers markedsandel. 

Danske lastbilers markedsandel er yderligere reduceret til 41 pct. 

De udenlandske lastbiler dækkede 59 pct. af det samlede transportarbejde med 

lastbil mellem Danmark og udlandet i 2006, mod 48 pct. i 2005 og 36 pct. i 2000. 

Blandt de udenlandske lastbiler var der overvægt af tyske, polske og hollandske 

lastbiler. Udviklingen skyldes bl.a. udflytning af danske firmaer til udlandet og det 

udvidede fælles marked i EU. 

Tyskland og Sverige er største modtager- og afsenderlande 

Godstransporten mellem Danmark og udlandet foregik især med Tyskland og Sverige 

som på- eller aflæsningsland. Danske lastbilers gennemsnitlige turlængde ved 


Transport 

kørsel med læs var på 617 km i 2006. Næsten halvdelen af turene med læs var på 

under 500 km, mens næsten en fjerdedel var på ture over 1.000 km. 

Figur 11 

Containeromsætning på 

de fem største havne 

(TEU, containerenhed på 

20 fod) 

Tusinde TEU 

700 

650 

600 

550 

500 

450 

400 

350 

97 99 01 03 05 

Hovedparten af skibsgodset er udenrigsgods 

Godstransporten over danske havne steg til næsten 93 mio. ton gods i 2006 – det 

højeste niveau siden 1998. Den søværts godstransport over danske havne varierer i 

stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet og med den indenrigske distribution 

af kul fra kuldepoterne. Hovedparten af skibsgodset er udenrigsgods. Kun 

en femtedel af godset var i indenrigstrafik mellem danske havne eller mellem søen 

og dansk havn. Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet halvdelen 

af godsomsætningen ligger på de seks største havne. To tredjedele af godset 

er enten fast bulk, især kul, sten, sand og grus, kalk, cement mv. og foderstoffer, 

eller flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel er færgegods, 

især gods på lastbiler. 

Støt vækst for containere 

Mængden af containeriseret gods med fragtskibe er fordoblet siden 1997. I 2006 

blev der ekspederet 420.000 containere i danske havne. Hovedparten i Århus 

Havn, som havde omkring 60 pct. af de ekspederede containerenheder. 

Figur 12 

Godstransportarbejde med jernbane 

1.200 

Mio. tonkm 

Transit 

International 

National 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Figur 13 

Godstransportarbejde 

i rørtransport 

6 

Mia. tonkm 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

96 98 00 02 04 06 

Naturgasrør Olierør 

Øget godstransport med tog i transit gennem Danmark 

Godstransporten på de danske jernbaner har ligget omkring 2 mia. tonkm i de 

seneste ti år. Der er dog sket store forskydninger inden for transporttyperne. Både 

den nationale og den internationale godstransport har stort set været faldende 

siden 1997, mens godstransport i transit gennem Danmark er steget markant siden 

1996. Transitkørslen dækker nu over halvdelen af transportarbejdet med tog. 

Mere transport af olie og naturgas i rørledninger 

Medregnes transport af olie og naturgas i rørledning i den indenlandske godstransport, 

dækker transport i rørledninger næsten en tredjedel af det samlede indenlandske 

transportarbejde. Transport i rørledning er øget betydeligt i det seneste 

årti. I 2006 blev der udført et transportarbejde på 7,5 mia. tonkm. Det er 44 

pct. mere end i 1996. En tredjedel af transporten i rørledninger er af naturgas, og 

resten er af råolie fra borefelterne i Nordsøen. 


Transport 

6. Færdselsuheld 

Figur 14 

Trafikdræbte 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Dræbte 

96 98 00 02 04 06 

Se tabel 347. 

Færre bliver dræbt i trafikken 

Antallet af færdselsuheld med personskade er fra 1996 til 2006 faldet med 33 pct. I 

1996 var der 8.080 færdselsuheld med personskade, hvilket var faldet til 5.403 i 

2006. I samme periode er antallet af trafikdræbte faldet fra 514 til 306, svarende 

til et fald på 40 pct. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne faldet 

34 pct. Antallet af færdselsuheld i 2006 var på samme niveau som i 2005 – ca. 

5.400 – mens antallet af dræbte faldt med 8 pct. fra 2005 til 2006. Spiritusuheld 

tegnede sig i 2006 for 16 pct. af uheldene og for 24 pct. af de færdselsdræbte. 

Stort mørketal i færdselsuheldsstatistikken 

Den officielle færdselsuheldsstatistik bygger på politiets indberetninger, som kun 

dækker en begrænset del af det totale antal personskader ved færdselsuheld. Ved 

at sammenligne politiets indberetninger med skadestuebesøg forårsaget af færdselsuheld, 

har Danmarks Statistik vist, at det samlede antal personskader er 

næsten syv gange større end det, der registreres af politiet. Det såkaldte mørketal – 

dvs. de ulykker, som politiet ikke har kendskab til – er størst for eneuheld, for cyklister 

og for børn og unge, hvor kun ca. 10 pct. af uheldene kommer til politiets 

kendskab. 

Figur 15 

Tilskadekomne i færdselsuheld 

Tilskadekomne 

10.000 

9.000 

Alvorligt 

tilskadekomne 

Lettere 

tilskadekomne 

Tilskadekomne i alt 

8.000 

7.000 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Anm.: Der er et brud i den relative fordeling af tilskadekomne fra 1997 på grund af en ny definition af skadestype. 

Se tabel 348. 

Tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift 

I tiårsperioden 1997-2006 har der gennemsnitligt været ti alvorligt tilskadekomne 

og ni dræbte personer i uheld ved jernbanedrift om året. 


Tabel 326 

Transportens infrastruktur 

1. januar 2006 2007 

Vejnettet i alt 72 362 72 411 

Heraf motorveje 1 032 1 071 

Statsveje 1 660 3 829 

Amtsveje 9 695 • 

Kommuneveje 61 006 68 582 

Jernbanenettet i alt 2 644 2 644 

Heraf privatbaner 495 495 

Standsningssteder 537 535 

Havne 118 118 

Lufthavne 23 23 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort febuar 2009. 

Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/vej11, bane41 og skib1 

km 

antal 

Tabel 327 

Udgifter til transportens infrastruktur 

2005 2006 

mio. kr. 

Vejnet 1 12 601 14 112 

Anlægsudgifter 6 913 8 882 

Drifts- og vedligelsesholdelse 5 688 5 230 

Banestyrelsens banenet 1 1 204 948 

Nyinvesteringer (nyanlæg) 386 364 

Reinvesteringer (fornyelser) 793 566 

Øvrige investeringer 25 18 

Privatbanerne 44 59 

Havne 531 . . . 

Anlæg 432 . . . 

Bygninger 99 . . . 

Lufthavne 255 . . . 

Storebæltsforbindelsen 29 26 

Øresundsforbindelsen 1 1 

Metroen i København 517 295 

1 Tallene er ekskl. Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej2, bane42, flyv2 og skib2 


Tabel 328 

Nyregistrerede motorkøretøjer 

2006 2007 

Køretøjer i alt 238 250 238 509 

Personbiler i alt 156 718 162 475 

Personbiler i husholdningerne 98 660 100 871 

Personbiler i erhverv 58 058 61 604 

Benzindrevne 113 058 97 558 

Dieseldrevne 1 43 657 64 915 

Busser 709 676 

Motorcykler 7 579 9 573 

Knallert 45 4 462 2 743 

Varebiler i alt 2 62 774 56 081 

Under 2.001 kg 33 1 444 

2.001-3.000 kg 48 898 38 584 

3.001-3.500 kg 13 843 16 053 

Lastbiler i alt 2 3 212 3 523 

3.501-6.000 kg 122 166 

over 6.000 kg 3 090 3 357 

Sættevognstrækkere 2 796 3 438 

1 Inkl. gas og el mv. 2 Totalvægt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil6 

antal 

Tabel 329 

Vare- og lastbiler mv. 


Bestand (primo) 

antal 

Varebiler i alt 1 459 082 485 786 

Under 2.001 kg 44 668 83 351 

2.001-3.000 kg 289 446 271 361 

3.001-3.500 kg 124 968 131 074 

Lastbiler i alt 1 35 154 35 442 

3.501-6.000 kg 3 265 3 070 

Over 6.000 kg 31 889 32 372 

Sættevognstrækkere 14 538 15 322 

Påhængsvogne over 2.000 kg 30 764 35 529 

Sættevogne 33 826 36 700 

1 Totalvægt. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/bil707 og bil909 


Tabel 330 

Personbiler, busser og motorcykler mv. 

Bestand (primo året) 


Personbiler i alt 2 020 013 2 068 493 

Heraf i husholdninger 1 873 984 1 914 039 

Heraf i erhverv 146 029 154 454 

Benzindrevne 1 759 679 1 745 668 

Dieseldrevne 1 260 334 322 825 

Alder: 

0- 3 år 497 514 562 347 

4- 7 år 438 332 394 040 

8-11 år 532 720 529 329 

12-15 år 305 331 334 362 

16-19 år 145 862 141 294 

over 19 år 100 254 107 121 

Gennemsnitsalder i år 9,1 9,1 

Busser i alt 14 552 14 482 

Rutebusser 5 194 5 256 

Turistbusser 9 358 9 226 

Campingvogne 131 708 136 905 

Motorcykler 118 752 133 914 

Knallert-45 65 283 63 263 

1 Inkl. gas og el mv. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bil8 og bil10 

antal 


Tabel 331 

Skibsbestand over 20 BT 

1. januar 2007 2008 

Danske skibe i alt 1 755 1 728 

Tankskibe 89 92 

Containerskibe 89 93 

Tørlastskibe i øvrigt 332 318 

Passagerskibe/færger 108 107 

Fiskerfartøjer 715 681 

Andre skibe 422 437 

antal 

tusinde BT 

Skibstonnage i alt 8 692 9 522 

Tankskibe 2 076 2 099 

Containerskibe 4 986 5 834 

Tørlastskibe i øvrigt 829 835 

Passagerskibe/færger 459 439 

Fiskerfartøjer 136 132 

Andre skibe 206 184 

Anm.: Inkl. skibe med hjemsted i Grønland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib11 

Tabel 332 

Flybestand 

2006 2007 

1. januar Fly Pladser Fly Pladser 

Danske fly i alt 1 039 • 1 058 • 

Jet, 3-4 motorer 11 1 905 13 1 977 

Jet, 2 motorer 122 13 739 132 12 362 

Turbo-propel, 4 motorer 6 325 6 309 

Turbo-propel, 2 motorer 71 2 358 61 1 874 

Propel, 2 motorer 58 387 52 320 

Propel, 1 motor 1 705 2 514 712 2 422 

Helikoptere 66 485 82 537 

Pladser i alt • 21 713 • 19 801 

1- 2 pladser 208 390 214 373 

3- 5 pladser 530 2 159 564 2 194 

6- 9 pladser 94 654 87 619 

10-99 pladser 126 3 693 125 4 004 

100 pladser + 81 14 817 68 12 611 

1 Denne kategori indeholder også enkelte turbo-propel fly med én motor. 

Kilde: Statens Luftfartsvæsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/flyv11 

antal 


Tabel 333 

Trafik på veje, jernbaner og lufthavne 

2004 2005 2006 

mio. køretøjkm 

Vejtrafik i alt 46 026 . . . . . . 

Personbiler 32 811 33 134 33 917 

Motorcykler 639 713 757 

Varebiler 7 432 7 507 7 687 

Lastbiler 1 355 . . . . . . 

Sættevogntrækkere 863 . . . . . . 

Rutebusser 349 . . . . . . 

Turistbusser mv. 252 . . . . . . 

Cykler/knallerter 2 230 2 322 2 322 

Knallert 45 94 93 . . . 

mio. togkm 

S-tog 15,1 15,8 15,7 

Metro 4,0 4,2 4,4 

Passagertog på Banedanmarks net 44,6 47,0 48,5 

Godstog på Banedanmarks net 4,6 4,1 3,8 

Privatbanerne 7,8 8,1 8,2 

tusinde anløb 

Passagerskibe og færger 516 517 513 

Fragtskibe 27 26 28 

tusinde operationer 

Indenrigsfly (rute og charter) 99 97 99 

Udenrigsfly (rute og charter) 271 267 253 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej20, bane31, skib22 og flyv21 


Tabel 334 

Persontransport 

2005 2006 

mio. personkm 

Persontransport i Danmark 78 201 79 908 

Bil 60 904 62 356 

Motorcykel 891 946 

Rutebus 2 977 3 069 

Turistbus 4 429 4 430 

Cykel/knallert 2 322 2 269 

Knallert 45 93 . . . 

S-tog og Metro 1 304 1 289 

Tog i øvrigt 4 832 4 985 

Færge 226 222 

Fly 1 316 342 

tusinde passagerer 

Indenrigsfærger i alt 10 348 10 574 

Heraf øst-vest Danmark 2 674 2 632 

Udenrigsfærger i alt 27 000 26 979 

Heraf: Danmark-Sverige 14 115 13 759 

Danmark-Tyskland 8 603 8 758 

Danmark-Norge 4 009 4 148 

Rute- og charterfly i alt 11 952 12 423 

Rutefly, indenrigs 1 537 1 666 

Rutefly, udenrigs 9 044 9 382 

Charterfly 1 371 1 375 

1 Omhandler kun persontransportarbejde ved indenrigsflyvning. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pkm1, bane21 og skib31 


Tabel 335 

Godstransport med lastbiler over 6 ton totalvægt 

2005 2006 

mio. ton 

National godstransport i alt 189,8 177,6 

Vognmandskørsel 159,0 143,0 

Firmakørsel 30,9 34,7 

mio. tonkm 

National godstransport i alt 11 058 11 495 

Vognmandskørsel 9 468 9 598 

Firmakørsel 1 590 1 896 

mio. ton 

International godstransport i alt 16,6 15,4 

Fra Danmark 8,1 7,2 

Til Danmark 7,6 6,8 

Tredjelandskørsel 0,5 0,5 

Cabotagekørsel 0,4 0,8 

mio. tonkm 

International godstransport i alt 12 241 9 760 

Fra Danmark 6 155 4 793 

Til Danmark 5 494 4 356 

Tredjelandskørsel 463 373 

Cabotagekørsel 128 238 

Anm.: Tredjelandskørsel er godskørsel, hvor på- og aflæsning sker i hver sit udland, og cabotagekørsel er kørsel, hvor påog 

aflæsning sker i samme udland. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nvg1 og ivg4 

Tabel 336 

Godstransport med tog, skib og fly 

2005 2006 

tusinde ton 

Godsmængde med tog 7 706 7 477 

National 1 865 1 409 

Til Danmark 1 694 1 858 

Fra Danmark 1 003 899 

I transit 3 144 3 311 

mio. tonkm 

Godstransportarbejde med tog 1 976 1 893 

National 442 260 

Til Danmark 297 344 

Fra Danmark 171 174 

I transit 1 066 1 115 

tusinde ton 

Godsmængde med fragtskib 65 202 70 457 

National 10 999 13 077 

Til Danmark 29 902 33 303 

Fra Danmark 24 302 24 077 

Godsmængde med færge 20 970 22 151 

National 4 784 4 907 

International 16 186 17 244 

Godsmængde med fly 106 111 

National 4 7 

International 102 105 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bane1, skib41 og flyv41 


Tabel 337 Familiernes rådighed over personbiler. 2007 

Familier Uden Med Med Med 

1. januar bil i alt bil i alt 1 bil 2 + bil 

pct. af familier 

Hele landet i alt 

2 933 191 43,9 56,1 45,1 11,1 

Københavns Kommune 326 706 72,3 27,7 25,0 2,6 

Frederiksberg Kommune 59 013 64,2 35,8 32,0 3,8 

Københavns Amt 331 718 47,3 52,7 41,9 10,8 

Frederiksborg Amt 192 901 36,8 63,2 46,4 16,8 

Roskilde Amt 121 828 36,7 63,3 47,3 15,9 

Vestsjællands Amt 162 837 37,4 62,6 48,9 13,6 

Storstrøms Amt 143 360 38,7 61,3 48,9 12,4 

Bornholms Regionskommune 23 461 40,5 59,5 50,1 9,4 

Fyns Amt 257 625 41,2 58,8 47,9 10,9 

Sønderjyllands Amt 130 324 33,5 66,5 53,8 12,7 

Ribe Amt 115 235 36,4 63,6 52,4 11,2 

Vejle Amt 188 091 36,6 63,4 49,1 14,2 

Ringkøbing Amt 139 751 34,1 65,9 54,3 11,6 

Århus Amt 357 031 44,8 55,2 44,1 11,1 

Viborg Amt 120 516 33,7 66,3 54,0 12,3 

Nordjyllands Amt 262 794 39,9 60,1 49,3 10,8 



Tabel 338 De 20 mest solgte personbilmærker. 2007 

Antal Andel i pct. Placering i 2006 

Nyregistreringer i alt 162 475 100,00 

1 Peugeot 19 519 12,01 (1) 

2 Volkswagen 14 298 8,80 (2) 

3 Toyota 13 733 8,45 (4) 

4 Citroën 13 273 8,17 (5) 

5 Ford 11 915 7,33 (6) 

6 Opel 11 076 6,82 (8) 

7 Suzuki 10 002 6,16 (3) 

8 Skoda 9 306 5,73 (7) 

9 Kia 6 065 3,73 (14) 

10 Hyundai 6 026 3,71 (9) 

11 Fiat 5 981 3,68 (10) 

12 Mazda 5 143 3,17 (11) 

13 Audi 4 996 3,07 (13) 

14 Volvo 4 712 2,90 (15) 

15 Renault 3 469 2,14 (12) 

16 BMW 3 411 2,10 (16) 

17 Chevrolet 2 981 1,83 (17) 

18 Mitsubishi 2 870 1,77 (20) 

19 Mercedes-Benz 2 738 1,69 (21) 

20 Seat 2 624 1,62 (19) 

Andre 8 337 5,13 




Tabel 339 

Familiernes køb af nye personbiler 

Familier pr. 1. januar 

Købt ny bil 

2006 2007 2005 2006 

Hele landet i alt 2 916 979 2 933 191 101 588 104 783 

pct. af familier 

Hele landet i alt 3,5 3,6 

Københavns Kommune 325 140 326 706 1,5 1,6 

Frederiksberg Kommune 58 852 59 013 2,1 2,3 

Københavns Amt 331 111 331 718 3,9 4,1 

Frederiksborg Amt 191 945 192 901 5,0 5,3 

Roskilde Amt 121 202 121 828 4,9 5,2 

Vestsjællands Amt 161 208 162 837 4,1 4,0 



Fyns Amt 255 936 257 625 2,8 2,9 

Sønderjyllands Amt 130 009 130 324 3,6 3,4 

Ribe Amt 114 854 115 235 3,5 3,3 

Vejle Amt 186 119 188 091 3,8 4,0 


Århus Amt 353 950 357 031 3,4 3,6 

Viborg Amt 119 781 120 516 3,5 3,4 

Nordjyllands Amt 261 599 262 794 3,6 3,6 



Tabel 340 

Familiernes køb af nye personbiler fordelt efter amter 

Familier 1. januar 

Købt ny bil 

2006 2007 2005 2006 

Hele landet i alt 2 916 979 2 933 191 101 588 104 783 

Hele landet i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 

Københavns Kommune 11,1 11,1 4,8 4,9 

Frederiksberg Kommune 2,0 2,0 1,2 1,3 

Københavns Amt 11,4 11,3 12,7 13,0 

Frederiksborg Amt 6,6 6,6 9,5 9,8 

Roskilde Amt 4,2 4,2 5,9 6,0 

Vestsjællands Amt 5,5 5,6 6,4 6,3 

Storstrøms Amt 4,9 4,9 5,6 5,6 

Bornholms Regionskommune 0,8 0,8 0,6 0,7 

Fyns Amt 8,8 8,8 7,1 7,2 

Sønderjyllands Amt 4,5 4,4 4,7 4,2 

Ribe Amt 3,9 3,9 3,9 3,7 

Vejle Amt 6,4 6,4 7,0 7,2 

Ringkøbing Amt 4,8 4,8 5,1 4,8 

Århus Amt 12,1 12,2 12,0 12,4 

Viborg Amt 4,1 4,1 4,1 3,9 

Nordjyllands Amt 9,0 9,0 9,2 9,1 



pct. 


Tabel 341 

Biltrafik på danske Europaveje, udvalgte broer o.l. 

Europavejstrækninger 

2005 2006 

gns. antal biler pr. døgn 

E20 Øresundsbroen 12 400 14 300 

Amagermotorvejen 82 000 85 100 

Øresundsmotorvejen, vest for Englandsvej 54 600 57 700 

Holbækmotorvejen, ved Vallensbæk Mose 83 300 . . . 

Vestmotorvejen, øst for Ringsted 36 700 38 800 

Storebæltsbroen 25 400 27 600 

Den Fynske Motorvej, nord for Nyborg 26 000 28 100 

Den Fynske Motorvej, syd for Odense 42 300 47 100 

Den Ny Lillebæltsbro 54 100 56 500 

Midtjyske Motorvej, ved Herslev 25 400 26 800 

Esbjergmotorvejen, vest for Kolding 24 100 25 700 

Esbjerg-Kolding, ved Holsted 15 700 17 000 

Gammelby Ringvej i Esbjerg 10 600 11 000 

E45 Landegrænsen, Kruså 13 100 14 200 

Sydjyske Motorvej, vest for Haderslev 27 700 29 600 

E20/45 Sydjyske Motorvej, nord for Kolding 60 900 63 800 

E45 Vejlefjordsbroen 58 500 61 400 

Midtjyske Motorvej, ved Stilling 46 000 48 800 

Midtjyske Motorvej, ved Løsning 43 900 45 700 

Nordjyske Motorvej, nord for Århus 35 600 37 600 

Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg 29 800 31 000 

Limfjordstunnelen 57 600 58 200 

Frederikshavnsmotorvejen ved Vodskov 15 700 16 400 

Frederikshavnmotorvejen ved Sæby 8 100 . . . 

E39 Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring 6 100 6 200 

Hirtshalsmotorvejen, øst for Hjørring 9 000 . . . 

Hirtshalsmotorvejen, syd for Hjørring 10 900 11 900 

E47/55 Helsingørmotorvejen, ved Nærum 73 800 74 800 

Motorring 3, ved Husum 75 400 . . . 

E20/47/55 Køge Bugt Motorvejen, ved Hundige 102 300 101 300 

Køge Bugt Motorvejen, ved Ølby 86 500 89 700 

E47/55 Sydmotorvejen, ved Tappernøje 22 800 23 600 

Sydmotorvejen, syd for Algestrup 34 400 35 900 

Farøbroerne, nord for Farø 20 800 21 700 

Guldborgsundtunnelen 11 900 11 600 

E47 Sydmotorvejen, syd for Rødby 6 600 6 800 

E55 Ørslev-Gedser 14 000 13 000 

Andre broer 

Alssundbroen 22 600 23 600 

Svendborgsundbroen 15 800 16 100 

Oddesundbroen 4 700 5 600 

Vilsundbroen 8 300 8 200 

Sallingsundbroen 10 100 10 200 

Frederik IX's Bro 20 800 19 500 

Rømødæmningen 4 200 . . . 

Limfjordsbroen 29 800 31 400 

Storstrømsbroen 4 900 5 100 

Bispeengbuen 44 900 49 500 

Knippelsbro, København 30 200 30 000 

Langebro, København 60 500 58 500 

Sjællandsbroen, København 52 500 53 300 

Kilde: Vejdirektoratet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vej22 


Tabel 342 

Observerede skibspassager gennem Sundet og Bælterne 

2006 2007 

observationer 

Øresund 

Nordligt observationssted 33 401 31 449 

Nordgående 15 532 15 086 

Sydgående 17 869 16 363 

Sydligt observationssted 36 180 35 518 


Sydgående 19 209 18 599 

Store Bælt 18 726 19 614 


Sydgående 8 172 8 661 

Kilde: Søværnets Operative Kommando. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib24 

Tabel 343 

Søulykker og forlis af danske skibe 

Handelsskibe Fiskerfartøjer I alt 

2005 2006 2005 2006 2005 2006 

I alt 41 59 25 31 66 90 

Heraf forlis - 2 6 6 6 8 

Heraf passagerskibe 19 18 • • 19 18 

Brand 8 5 4 2 12 7 

Grundstødning 14 17 3 2 17 19 

Kollission 4 12 5 8 9 20 

Påsejling af skib 4 3 1 - 5 3 

Kontaktskade 7 12 - 1 7 13 

Kæntring - - 3 3 3 3 

Havari 3 2 - 6 3 8 

Anden årsag 1 8 9 9 10 17 

Omkomne 1 - - - 1 - 1 

Tilskadekomne 1 - 2 2 2 2 4 

1 Som følge af ovenstående. 

Kilde: Søfartsstyrelsen. 


antal 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skib92 og skib93 

Tabel 344 

Alvorligt tilskadekomne og dræbte i uheld ved jernbanedrift 

2005 2006 Årsgennemsnit 

1996-2006 


Passagerer 6 4 4 

Heraf dræbte 1 - 1 

Ansatte ved banen 1 4 2 

Heraf dræbte - 1 1 

Andre 23 13 11 

Heraf dræbte 16 11 6 

Anm.: Ekskl. privatbanerne. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juli 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bane91 


Tabel 345 Færdselsuheld med personskade efter hovedsituation. 2006 

Hovedsituationer 

I alt 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Uheld i alt 1 131 602 481 586 447 565 610 229 656 96 5 403 

Uheld med impliceret: 

Almindelig personbil 695 474 401 456 402 479 528 171 434 30 4 070 

Taxi - 22 2 3 11 18 8 4 29 - 97 

Køretøj 0-3.500 kg 

under udrykning 2 4 2 2 - 2 2 - 1 - 15 

Varebil 0-2.000 kg 33 26 29 26 11 30 18 10 5 4 192 

Varebil 2.001-3.500 kg 54 70 80 61 32 56 45 30 35 2 465 

Lastbil over 3.500 kg 22 63 58 48 20 25 41 40 19 3 339 

Rutebus 1 17 10 9 7 13 12 2 28 - 99 

Bus i øvrigt 2 8 2 7 3 3 6 1 2 - 34 

Traktor 1 9 13 21 2 5 8 13 7 2 81 

Motorcykel 76 44 31 33 36 27 45 2 3 12 309 

Knallert 45 31 13 10 21 15 17 30 10 6 10 163 

Knallert 30 med 

konstruktive ændringer 27 8 13 32 11 22 19 10 9 1 152 

Knallert 30 i øvrigt 159 57 29 159 62 61 84 48 41 13 713 

Cykel 31 156 52 210 160 192 239 75 35 23 1 173 

Fodgænger • 4 - 3 1 1 2 2 656 - 670 

Anm.: I alt omfatter hovedsituationer 0-9: 0: Eneuheld; 1: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej med samme kurs; 2: Uheld mellem ligeud kørende på samme vej 

med modsat kurs; 3: Uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs og med svingning; 4: Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med 

svingning; 5: Uheld mellem ligeud kørende i kryds; 6: Uheld mellem kørende på hver sin vej med svingning; 7: Uheld med parkeret køretøj; 8: uheld mellem fodgænger 

og køretøj; 9: Uheld med dyr, faste genstande mv. på kørebanen; 10: I alt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uheld6 

Tabel 346 

Færdselsuheld med personskade 

1980 1985 1990 1995 2000 2006 

Uheld i alt 12 334 11 502 9 155 8 373 7 346 5 403 

Heraf: 

Spiritusuheld 1 2 622 2 403 1 613 1 282 1 272 863 

Personskader i alt 15 751 14 627 11 287 10 573 9 590 6 821 

Dræbte 690 772 634 582 498 306 

Alvorligt tilskadekomne 8 477 8 672 6 396 5 624 4 259 2 911 

Lettere tilskadekomne 6 584 5 183 4 257 4 367 4 833 3 604 

Personskader i spiritusuheld 3 654 3 255 2 057 1 672 1 696 1 093 

Dræbte 246 261 154 123 110 73 

Alvorligt tilskadekomne 2 004 1 923 1 176 893 738 470 

Lettere tilskadekomne 1 404 1 071 727 656 848 550 

Anm.: Opgørelsen omfatter kun færdselsuheld med personskade, som er kommet til politiets kendskab, og som har fundet 

sted på offentlig tilgængelig gade, vej eller plads, der blev benyttet trafikalt af mindst ét af de implicerede transportmidler, 

og hvor mindst ét af de implicerede transportmidler var kørende. I henhold hertil falder uheld alene med fodgængere, 

jernbaneulykker (bortset fra uheld i jernbaneoverskæringer), samt uheld på gårdspladser, marker, garager etc. uden for 

begrebet færdselsuheld. Som dræbte medregnes dødsfald, der indtræffer indtil 30 dage efter uheldet, og som er en følge 

deraf. 

1 Uheld med mindst én impliceret fører eller fodgænger med en spirituspromille, der overstiger 0,5. Til og med 1996 blev 

uheld med fører eller fodgænger med en promille på 0,5 medregnet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/uheld7 og uheld9 


Tabel 347 Dræbte ved færdselsuheld. 2006 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motorcykel 

Knallert- 

45 

Knallert- 

30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 101 23 6 19 6 16 17 31 219 

0- 6 år - - - - - - - 2 2 

7-14 år - - - - 1 - 1 - 2 

15-19 år 21 - - 1 - 6 - 4 32 

20-24 år 18 6 - 4 2 1 - 1 32 

25-44 år 28 7 1 11 1 1 5 7 61 

45-64 år 17 9 4 2 1 5 3 5 46 

65 år + 17 1 1 1 1 3 8 12 44 

Kvinder i alt 37 1 1 3 1 1 14 29 87 

0- 6 år 1 - - - - - - 2 3 

7-14 år 1 - - - - - 1 4 6 

15-19 år 5 - - - - 1 3 3 12 

20-24 år 4 - 1 1 - - 1 1 8 

25-44 år 7 1 - 1 1 - 1 1 12 

45-64 år 10 - - 1 - - 3 4 18 

65 år + 9 - - - - - 5 14 28 

1 Inkl. bus og traktor. 



Tabel 348 Dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld. 2006 

Personbil 

Varebil 

Benyttet transportmiddel 

Lastbil 

mv. 1 

Motor- Knallert- Knallertcykel 

45 30 

Cykel 

Fodgænger 

I alt 

Mænd i alt 1 881 2 267 100 298 2 137 689 561 316 4 250 3 

0- 6 år 22 1 2 - - - 1 16 42 

7-14 år 48 4 1 3 3 17 60 39 175 

15-19 år 352 26 9 17 15 265 53 39 776 

20-24 år 343 46 6 41 11 54 37 20 558 

25-44 år 663 114 37 155 55 164 159 79 1 426 

45-64 år 295 63 37 73 46 152 167 65 899 

65 år + 154 13 8 8 7 37 84 58 369 

Kvinder i alt 1 324 2 63 33 29 22 150 602 344 2 567 

0- 6 år 24 1 1 - - - 1 15 42 

7-14 år 53 2 - 1 1 7 38 35 137 

15-19 år 183 5 11 2 1 67 60 38 367 

20-24 år 153 9 4 7 6 8 79 18 284 

25-44 år 493 26 6 11 7 38 172 53 806 

45-64 år 268 17 3 8 7 23 178 69 573 

65 år + 149 3 8 - - 7 74 116 357 

Uoplyst køn og alder 3 - - - - - - - 4 

1 Inkl. bus og traktor. 2 Inkl. personer med uoplyst alder. 3 Inkl. en ryttere. 




Miljø og energi 


1. Landbrug 

Figur 1 

Forsyning med kvælstof i 

husdyr- og handelsgødning 

350 

300 

250 

200 

150 

Tusinde tons 

96 98 00 02 04 06 

Husdyrgødning 

Handelsgødning 

Mindre anvendelse af handelsgødning i landbruget 

Landbrugssektorens produktion af animalske og vegetabilske produkter medfører 

frembringelse og forbrug af husdyr- og handelsgødning. Derved tilføres jorden 

kvælstof og fosfor. En del kvælstof og fosfor optages ikke i planterne og udvaskes 

derfor af jorden. Det fører til udledning af disse stoffer til havet via vandløbene, 

hvilket bl.a. har medført en uønsket vækst af alger. Som følge af restriktioner i den 

samlede tilførsel af kvælstof samt en bedre udnyttelse af husdyrgødning har anvendelsen 

af handelsgødning været dalende. 

Vandmiljøplan II og III 

Sigtet med Vandmiljøplan II var at mindske landbrugets udledning af kvælstof. For 

at mindske udvaskningen af kvælstof ønsker man bl.a. at øge arealerne med vådområder, 

økologiske jordbrug og efterafgrøder samt at skærpe harmonikravene, 

dvs. sikre en bedre balance mellem den producerede mængde husdyrgødning og 

det tilhørende gødningsegnede areal på det enkelte landbrug. Begrænsning af 

fosforudledningen indgår som et hovedtema i Vandmiljøplan III. 

Økologisk landbrug i fremgang 

Den del af landbrugsarealet, der drives økologisk, er vokset markant siden 1995. 

Således blev arealet fordoblet fra 1997 til 1999. Væksten i det økologiske areal har 

i de senere år været let faldende, og i 2006 udgjorde arealet 131.000 ha, hvilket 

svarer til 5 pct. af det samlede landbrugsareal. 

Figur 2 

Samlet areal på de økologiske brug 

160 

Tusinde ha 

140 

120 

100 

Økologisk dyrket areal 

80 

60 

40 

20 

0 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 


Statistisk Årbog 2008 Miljø og energi 361


Bekæmpelse af ukrudt, svampe og insekter kan påvirke miljøet 

Pesticider er kemiske produkter, der fortrinsvis anvendes i landbruget til bekæmpelse 

af ukrudt, svampe og insekter. En effektiv bekæmpelse med pesticider af 

skadedyr og ukrudt i markerne har en indirekte effekt på diversiteten af dyr, som 

lever af fx bladlus og andre insekter. Pesticiderne opdeles i midler, som beskytter 

afgrøderne mod ukrudt (herbicider), mod svampesygdomme (fungicider) og mod 

insekter (insekticider). Desuden findes der midler, som virker stråforkortende 

(vækstregulatorer). Set over en længere årrække har forbruget af pesticider været 

faldende. 

Figur 3 

Udviklingen i salget af pesticider til landbruget 

6.000 

Tons virksomt stof 

5.000 

Insektbekæmpelse 

Svampebekæmpelse 

Vækstregulatorer 

Ukrudtsbekæmpelse 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Kilde: Miljøstyrelsen. 

2. Transport 

Transportsektorens miljøbelastning 

Transporten binder et samfund sammen, men belaster også miljøet. Transport 

kræver anlæg af veje, jernbaner, havne og lufthavne, hvilket kan føre til en negativ 

påvirkning af rekreative naturområder. I byområderne kan transporten belaste beboerne 

med støj, partikler, lattergas, kvælstofoxider, kulilte, svovldioxid, flygtige 

organiske forbindelser (NMVOC) mv. Transportsektoren defineres her som den 

samlede vejtransport, jernbanetransport samt luft- og søtransport i Danmark. 

Transportsektoren er blevet mindre miljøbelastende 

En måde at opgøre transportsektorens miljøbelastning på er at se, hvordan påvirkningsfaktorerne 

(udledning af stoffer og energiforbruget i transportsektoren) udvikler 

sig i forhold til samfundsaktiviteten udtrykt ved bruttonationalproduktet 

(BNP). Hvis et indeks i nedenstående figur ligger under 100 over tid, siges der at 

være tale om en afkoblingseffekt for det tilknyttede stof eller energiforbrug. 

362 Miljø og energi Statistisk Årbog 2008


Figur 4 

Afkoblingsindikatorer for transportsektoren 

N20 

CO2 

Energiforbrug 

NOx 

CO 

250 

200 

150 

100 

50 

Indeks, 1990 = 100 

NMVOC 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

Se tabel 352. 

Figur 5 

Transportsektorens andel 

af samtlige nationale 

udledninger. 2005 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Pct. 

CO2 

N2O 

NMVOC 

SO2 

NOx 

CO 

PM10 


I perioden 1990 til 2005 er der sket en betydelig afkobling af væsentlige miljøpåvirkninger 

fra transportsektoren. For flygtige organiske forbindelser (NMVOC) ses 

den største afkobling, idet udledningen i 2005 kun var 23 pct. af 1990-niveauet. 

For udslippet af kuldioxid er der sket en nogenlunde jævn afkobling siden 1997. 

For lattergas er der derimod en langt kraftigere stigning i udslippet fra transportsektoren 

end stigningen i den økonomiske vækst (stigning i produktionsresultatet i 

faste priser). 

Transportsektoren har størst andel af udledningen af kulilte 

Transportsektorens andel af de samlede nationale udledninger i 2005 er størst for 

kvælstofoxider med 44 pct. og mindst for lattergas med 6 pct. Vejtransporten bidrog 

i 2005 med 93 pct. af transportsektorens udslip af kuldioxid. Andelene siger 

ikke noget om den absolutte udledning i ton eller skadevirkningerne på miljøet. 

Transportsektoren har en stigende andel af energiforbruget 

Sammenlignes transportens energiforbrug udtrykt i energienheder med energiforbruget 

i husholdninger og erhverv i perioden 1990 til 2006 ses, at transportens 

andel af det samlede energiforbrug er steget svagt, mens erhvervenes og husholdningernes 

andel har været svagt faldende. Transportens andel er steget fra 29 pct. 

af det totale energiforbrug i 1990 til 32 pct. i 2006. 

Figur 6 

Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor 

700 

PJ 

600 

Erhverv 

Husholdninger 

Transport 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 364. 



3. Reaktionen fra den offentlige sektor 

Miljøskatter 

I den danske miljøpolitik anvendes miljøskatter i et stigende omfang. Miljøskatter 

inddeles i forureningsskatter, energiskatter, ressourceskatter og transportskatter. I 

2006 var de samlede indtægter fra miljøskatter 77,6 mia. kr., hvilket svarer til ca. 

10 pct. af Danmarks samlede skatter og afgifter. Transportskatterne vejer tungest. 

I 2006 udgjorde statens indtægter fra transportskatter 36,8 mia. kr., hvilket svarer 

til 47,4 pct. af de samlede indtægter fra miljøskatterne. Energiskatterne udgjorde 

samme år 36,8 mia. kr. eller 46,7 pct. af miljøskatterne. Forureningsskatterne udgjorde 

3,8 pct. og ressourceskatterne 2,1 pct. 

Figur 7 

Miljøskatter 

80 

Mia. kr. 

70 

Transportskatter 

Ressourceskatter 

Energiskatter 

Forureningsskatter 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

4. Energiforbruget 

Danmark selvforsynende med energi 

Siden 1997 har Danmark været selvforsynende med energi takket være den øgede 

indvinding af råolie og naturgas fra Nordsøen samt udvikling af vedvarende energi. 

Den samlede energiproduktion har været stigende i hele denne periode frem til 

2005. I 2006 var der et fald i energiproduktion i forhold til 2005, hvilket primært 

skyldes et fald i olie- og naturgasproduktionen. I 2006 var energiproduktionen 44 

pct. større end det samlede energiforbrug i Danmark. 

Energiforbruget er steget 

Bruttoenergiforbruget er forbruget af olie, naturgas, kul og vedvarende energi mv. 

Ved opgørelse af bruttoenergiforbruget korrigeres for import og eksport af elektricitet. 

Det samlede bruttoenergiforbrug steg med 1 pct. fra 2004 til 2005 og igen 

med 2 pct. fra 2005 til 2006. Siden 1990’erne har brændselssammensætningen 

ændret sig markant, idet der generelt har været et stigende forbrug af naturgas og 

vedvarende energi på bekostning af kul. Forbruget i 2006 adskiller sig fra dette 



mønster, idet der blev brugt 10 pct. mere kul og koks end i 2005, mens forbruget af 

naturgas og olie er faldet med 1 pct. 

Mere vedvarende energi 

Forbruget af vedvarende energi har været stigende i en lang årrække og udgør nu 

16 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug. Vedvarende energi spiller en særlig 

rolle i miljøsammenhæng, idet stigende anvendelse af vedvarende energi medfører 

reduceret kuldioxidudledning, når fossile brændsler som kul og olie erstattes. Vedvarende 

energi er dels kuldioxidfrie energiformer som fx vindkraft og solvarme, 

dels kuldioxidneutrale brændsler som fx halm og træ, der under væksten optager 

kuldioxid fra atmosfæren og derefter afgiver kuldioxiden igen ved afbrændingen. 

Figur 8 

Bruttoenergiforbruget 

1.400 

PJ 

1.400 

PJ 

1.200 

1.200 

1.000 

1.000 

800 

800 

600 

600 

400 

400 

200 

200 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Egen produktion 


0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Olie 

Naturgas 

Kul og koks Vedvarende energi 


Tabel 349 

Luftforurening i byer 

2002 2003 2004 2005 2006 

µg/ m 3 kvælstofdioxid 

København 47,0 47,0 46,0 47,0 53,0 

Aalborg 33,0 35,0 35,0 40,0 43,0 

Odense 37,0 35,0 32,0 31,0 34,0 

Århus 44,0 46,0 45,0 47,0 45,0 

ng/ m 3 bly 

København 17,5 15,1 10,7 9,1 7,8 

Aalborg 10,5 9,9 6,8 7,5 6,7 

Odense 12,0 19,5 11,4 11,8 8,8 

Århus 8,5 11,5 7,6 7,6 7,6 

µg/ m 3 partikler 

København 36,0 32,9 32,0 33,0 32,3 

Aalborg 31,8 31,2 27,0 32,9 39,1 

Odense 33,2 36,7 31,0 34,1 40,4 

Århus 29,6 29,4 23,2 29,2 31,8 

µg/ m 3 Kulmonooxid/kulilte 

København 4 605 3 588 3 624 4 076 2 208 

Aalborg 3 465 3 485 2 916 2 504 2 698 

Odense 3 322 3 835 2 816 3 148 2 190 

Århus 2 562 2 524 1 780 1 882 1 624 

Anm.: µg/m 3 svarer til milliontedel gram pr. kubikmeter, mens ng/m 3 svarer til miliardtedel gram pr. kubikmeter. 

Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser. Afdeling for Atmosfærisk Miljø. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/term8 

Tabel 350 

Råstofindvinding 

1990 1995 2000 2006 

tusinde m 3 

Råstofindvinding i alt 33 976 34 210 40 945 49 074 

Råstofindvinding på land i alt 28 106 28 558 33 809 41 661 

Sand, grus og sten 22 534 21 721 27 587 34 975 

Kvartssand 186 191 479 496 

Granit 811 662 199 186 

Ler 462 739 788 788 

Ekspand. ler 303 311 313 420 

Moler 195 186 227 236 

Kridt/kalk 2 924 4 049 3 405 3 912 

Tørv 399 259 247 336 

Andre råstoffer 292 440 563 312 

Indvinding fra Havområder 

Sand, grus, sten, sandfyld mv. 5 870 5 652 7 136 7 413 

Kilde: Råstofindvindingen fra havområderne indsamles af Skov- og Naturstyrelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rst og rst3 


Tabel 351 

Udslip fra transportsektoren 

CO 2 NO x SO 2 CO 

2004 2005 2004 2005 2004 2005 2004 2005 

tusinde tons 

I alt 1 12 860 13 065 84 82 2,5 2,1 205 197 

Vejtransport 12 024 12 157 71 68 0,4 0,1 196 188 

Jernbaner 216 232 4 4 0,0 0,0 1 1 

Luftfart 127 134 1 1 0,0 0,0 1 1 

Søtransport 493 543 9 10 2,1 2,0 8 8 

I alt 1 100 100 100 100 100 100 100 100 

Vejtransport 94 93 85 83 16 4 96 95 

Jernbaner 2 2 4 5 0 0 0 0 

Luftfart 1 1 1 1 2 2 0 0 

Søtransport 4 4 11 12 83 94 4 4 

1 Udslip fra militær aktivitet er ikke medtaget. 

Kilde: Danmarks miljøundersøgelser. 



pct. 

Tabel 352 

Afkoblingsindikatorer for transportsektoren 

1995 2000 2005 

Indeks 1990 = 100 

CO2 100 90 91 

Energiforbrug 97 91 91 

NMVOC 76 39 23 

N2O 167 211 232 

CO 80 46 31 

NOx 84 59 49 

Anm.: Afkoblingsindikatorerne viser udviklingen i udledningen af stoffer fra transportsektoren set i forhold til udviklingen i 

bruttonationalproduktet (BNP), dvs. hvis indekset er under 100, er BNP vokset hurtigere end stofudledningen. 


Tabel 353 

Badevandskvalitet 

1985 1990 1995 2000 2005 2006 

Målestationer 1 374 1 370 1 301 1 295 1 249 1 258 

Acceptabelt badevand 1 017 1 251 1 227 1 250 1 225 1 224 

Antal tvivlsomt badevand 288 70 54 28 10 20 

Badeforbud 69 49 20 17 14 14 



Flere tal og oplysninger findes på www.mst.dk 


Tabel 354 

Drikkevandsforbrug fra vandværker fordelt efter amter 

Husholdninger 

Industri, erhverv 

og institutioner 

Tab mv. 

I alt 

2004 2005 2004 2005 1 2004 2005 2004 2005 

Hele landet 250,0 259,3 191,6 122,0 28,0 27,8 469,6 409,1 

Københavns Amt 2 55,8 55,7 28,8 19,4 4,3 4,3 88,9 79,4 

Frederiksborg Amt 16,6 16,5 5,6 4,2 1,8 2,1 24,0 22,8 

Roskilde Amt 10,3 10,2 8,5 3,5 1,2 0,7 20,0 14,4 

Vestsjællands Amt 10,6 18,4 18,3 7,7 1,8 2,7 30,7 28,8 

Storstrøms Amt 11,1 13,6 7,5 6,5 1,4 1,5 20,0 21,6 

Bornholms Regionskommune 2,7 2,4 1,0 0,9 0,1 0,3 3,8 3,6 

Fyns Amt 21,2 21,4 16,5 11,7 2,8 2,5 40,5 35,6 

Sønderjyllands Amt 14,9 14,2 8,3 5,9 1,8 1,8 25,0 21,9 

Ribe Amt 10,9 11,3 13,3 9,0 1,3 0,8 25,5 21,1 

Vejle Amt 13,9 14,7 14,5 10,4 2,2 2,1 30,6 27,2 

Ringkøbing Amt 13,8 14,9 17,1 8,7 2,1 1,6 33,0 25,2 

Århus Amt 31,8 31,3 15,8 11,8 3,3 3,4 50,9 46,5 

Viborg Amt 13,6 12,4 9,7 7,2 1,7 1,5 25,0 21,1 

Nordjyllands Amt 23,0 22,2 26,7 15,2 2,1 2,5 51,8 39,9 

1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr. 2005 på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end normalt. 2 Københavns Amt omfatter også 

Københavns og Frederiksberg Kommuner. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vand1 

mio. m 3 

Tabel 355 

Drikkevandsforbrug fordelt efter anvendelsesgruppe 

2003 2004 2005 1 

mio. m 3 

I alt 629,8 658,8 409,1 

Husholdninger 245,5 250,0 259,3 

Industri, erhverv og institutioner 193,3 191,6 122,0 

Jordbrug mv. 162,8 189,2 . . . 

Tab mv. 28,2 28,0 27,8 

1 Der er ikke opgjort tal for egenindvinding pr. 2005 på nuværende tidspunkt. Industriens forbrug er derfor lavere end 

normalt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/vand1 


Tabel 356 

Salg af pesticider 

2004 2005 2006 

Salg af pesticidprodukter 1 

Salg i alt 11 634 12 389 12 234 

Herbicider 6 330 6 532 7 000 

Fungicider 1 849 2 046 1 691 

Midler mod algevækst 2 12 27 

Insekticider 686 807 964 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 33 46 - 

Midler mod utøj på husdyr mv 80 72 62 

Vækstregulatorer 364 408 283 

Kombinerede fungi- og insekticider 9 2 3 

Jorddesinfektionsmidler 4 5 4 

Gnavermidler 380 364 335 

Afskrækningsmidler 24 17 24 

Midler til behandling af træværk 1 874 2 078 1 842 

Heraf virksomt stof 2 

Virksomt stof i alt 3 513 3 928 3 775 

Herbicider 2 311 2 531 2 651 

Fungicider 720 845 660 

Midler mod algevækst 1 3 6 

Insekticider 82 88 112 

Midler mod slimdannende organismer i papirmasse 33 33 0 

Midler mod utøj på husdyr mv 1 1 1 

Vækstregulatorer 209 232 163 

Kombinerede fungi- og insekticider 8 2 1 

Jorddesinfektionsmidler 4 5 4 

Gnavermidler 4 4 4 

Afskrækningsmidler 3 3 4 

Midler til behandling af træværk 137 182 168 

1 Et pesticidprodukt består af ét eller flere virksomme stoffer, emulgatorer, klæbestoffer samt inaktive fyldstoffer. 2 Den del 

af produktet, der har den egentlige giftvirkning. 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pest2 

tons 


Tabel 357 

Offentlig sektors miljøregnskab, funktionel fordeling 

2000 2005 2006 

mio. kr. 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 23 399 25 538 26 229 

Luft og klima 2 315 674 665 

Spildevand 5 438 6 982 6 953 

Affald 7 119 9 038 9 341 

Jord og grundvand 752 807 1 005 

Støj 23 9 10 

Biodiversitet og landskab 2 118 2 538 2 847 

Stråling 14 16 20 

Forskning og udvikling 1 541 1 395 1 416 

Miljøbistand 1 840 1 366 1 243 

Andet (inkl. administration) 2 239 2 714 2 728 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 1 14 095 16 488 17 332 

Luft og klima 11 20 27 

Spildevand 5 534 6 789 7 286 

Affald 7 212 8 212 8 443 

Jord og grundvand 153 99 114 

Støj 0 0 1 

Biodiversitet og landskab 273 353 362 

Stråling 3 2 5 

Forskning og udvikling 576 578 631 

Miljøbistand 2 1 2 

Andet (inkl. administration) 332 433 460 

Anm.: Denne opgørelse omfatter også de markedsmæssige ydelser. 

1 Ekskl. miljøskatter. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mreg2 

Tabel 358 

Offentlig sektors miljøregnskab, realøkonomisk fordeling 

2000 2005 2006 

mio. kr. 


Driftsudgifter i alt 18 672 20 082 20 981 

Aflønning 4 121 4 730 4 978 

Forbrug i produktionen 10 597 12 021 12 756 

Løbende overførsler i alt 3 954 3 331 3 247 

Kapitaludgifter i alt 4 727 5 456 5 248 

Faste bruttoinvesteringer 3 211 5 117 4 984 

Andre kapitaludgifter 1 516 340 263 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 1 14 095 16 488 17 332 

Driftsindtægter i alt 13 657 15 780 16 408 

Salg af varer og tjenester 12 727 14 794 15 345 

Løbende overførsler i alt 930 987 1 063 

Obligatoriske ydelser 6 10 9 

Andre løbende overførsler 924 977 1 055 

Kapitalindtægter i alt 438 708 924 





Tabel 359 Offentlige delsektorers miljøregnskab, funktionel fordeling. 2006 

Stat Amt Kommune Offentlig 

sektor i alt 1 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 5 492 2 696 18 041 26 229 

Luft og klima 665 - - 665 

Spildevand 3 - 6 950 6 953 

Affald 252 - 9 089 9 341 

Jord og grundvand 165 792 48 1 005 

Støj 10 - - 10 

Biodiversitet og landskab 1 121 1 300 426 2 847 

Stråling 20 - - 20 

Forskning og udvikling 1 416 - - 1 416 

Miljøbistand 1 243 - - 1 243 

Andet (inkl. administration) 2 597 603 1 528 2 728 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 3 1 055 273 16 004 17 332 

Luft og klima 27 - - 27 

Spildevand - - 7 286 7 286 

Affald 2 - 8 441 8 443 

Jord og grundvand 66 46 2 114 

Støj 1 - - 1 

Biodiversitet og landskab 231 56 76 362 

Stråling 5 - - 5 

Forskning og udvikling 631 - - 631 

Miljøbistand 2 - - 2 

Andet (inkl. administration) 3 89 172 200 460 

1 Ukonsolideret. 2 Inkl. administration. 3 Ekskl. miljøskatter. 



mio. kr. 

Tabel 360 Offentlige delsektorers miljøregnskab, realøkonomisk fordeling. 2006 

Stat Amt Kommune Offentlig 

sektor i alt 

Drifts- og kapitaludgifter i alt 5 492 2 696 18 041 26 229 

Driftsudgifter i alt 4 926 2 498 13 557 20 981 

Aflønning 1 156 1 041 2 781 4 978 

Forbrug i produktionen 1 148 1 152 10 456 12 756 



Faste bruttoinvesteringer 293 201 4 490 4 984 

Andre kapitaludgifter 273 -4 -6 263 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 1 1 055 273 16 004 17 332 

Driftsindtægter i alt 1 043 245 15 120 16 408 


Løbende overførsler i alt 740 134 188 1 063 

Obligatoriske ydelser - - 9 9 

Andre løbende overførsler 740 134 180 1 055 

Kapitalindtægter i alt 11 28 884 924 




mio. kr. 


Tabel 361 Energiregnskab for Danmark. 2006* 

Råolie 

og halvfabrikata 

Kul og 

koks mv. 

Olieprodukter 

Naturgas 

Anden 

gas 

Vedvarende 

energi mv. 

El 

Fjernvarme 

tusinde tons mio. Nm 3 tusinde 

tons 

TJ GWh TJ 

Produktion 17 115 - 7 505 10 053 477 117 399 43 349 129 654 

Import 2 794 8 965 21 217 - 2 16 789 6 195 - 

Tilgang i alt (=anvendelse i alt) 19 909 8 965 28 722 10 053 479 134 189 49 544 129 654 

Lagerforøgelser - 65 - 706 451 53 - 1 1 657 - - 

Svind og ledningstab 81 89 78 3 5 713 2 171 25 962 

Eksport 11 849 56 6 463 5 091 88 905 13 132 - 

Erhverv og husholdninger i alt 8 044 9 526 21 729 4 905 388 130 913 34 241 103 692 

Alle erhverv 8 044 9 526 19 377 4 194 348 99 071 23 443 39 433 

Husholdninger - 0 2 352 711 40 31 842 10 798 64 259 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding - 85 849 821 4 3 010 1 875 1 988 

Landbrug, gartneri og skovbrug - 82 618 51 3 2 921 1 737 1 985 

Fiskeri mv. - - 187 - 0 - 59 - 

Råstofudvinding - 3 44 770 1 90 79 3 

Fremstillingsvirksomhed 8 044 352 658 966 316 4 334 9 463 7 095 

Nærings- og nydelsesmiddelindustri - 79 228 385 5 100 2 337 1 413 

Tekstil-, beklædnings- og læderindustri - - 8 18 0 8 167 132 

Træ-, papir- og grafisk industri - - 35 110 2 1 826 1 000 1 212 

Mineralolie-, kemisk og plastindustri 8 044 21 64 146 289 21 2 156 2 090 

Sten-, ler og glasindustri - 252 184 133 9 1 208 866 82 

Jern- og metalindustri - - 123 160 10 143 2 327 1 970 

Møbelindustri og anden industri - - 16 15 1 1 029 610 197 

Energi- og vandforsyning - 9 089 520 2 085 0 91 727 701 14 

Bygge- og anlægsvirksomhed - - 418 9 5 - 321 - 

Handel, hotel- og rest.virksomhed mv. - - 348 106 3 - 4 213 10 327 

Handel m. biler, autorep., servicestationer - - 84 11 0 - 414 1 107 

Engros- og agenturhandel undt. biler - - 187 42 2 - 1 310 4 094 

Detailh. og reparationsvirks. undt. biler - - 60 27 0 - 1 820 2 662 

Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. - - 17 25 1 - 669 2 464 

Transportvirksomhed, post og telekomm. - - 16 223 12 11 - 1 580 1 142 

Transportvirksomhed - - 16 201 6 11 - 1 204 544 

Post og telekommunikation - - 22 6 0 - 376 598 

Finansieringsvirk. mv. og forretningsservice - - 122 56 1 - 1 545 5 399 

Finansierings- og forsikringsvirksomhed - - 7 9 - - 248 884 

Udlejning og ejendomsformidling - - 25 8 0 - 147 756 

Forretningsservice mv. - - 90 39 1 - 1 151 3 760 

Offentlige og personlige tjenesteydelser - - 239 139 8 - 3 744 13 467 

Offentlig administration mv. - - 90 17 2 - 434 1 621 

Undervisning - - 32 31 2 - 831 2 963 

Sundhedsvæsen mv. - - 13 19 1 - 516 1 841 

Sociale institutioner mv. - - 37 31 - - 850 3 032 

Renovation, foreninger og forlystelser mv. - - 66 41 3 - 1 113 4 011 

Heraf dansk opererede skibes bunkring - - 14 110 - - - - - 

Heraf dansk opererede flys bunkring - - 339 - - - - - 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/ene1 


Tabel 362 

Energiforbrug for Danmark 

Energiforbruget (brutto) 

1980 1990 2000 2006 

tusinde tons 

Stenkul mv. 9 989 9 995 6 571 9 491 

Koks og cinders 121 45 41 36 

Brunkulsbriketter 29 6 2 0 

Affald 1 266 1 833 2 905 3 792 

Brænde, træpiller og træaffald 482 1 110 1 338 3 839 

Halm 334 861 843 1 387 

Petroleum 91 118 4 4 

Jetbrændstof og flyvebenzin 544 666 535 718 

Motorbenzin 1 472 1 571 1 965 1 803 

Anden olie til energiformål 1 18 19 1 251 15 

Gas- og dieselolie 5 218 3 906 3 493 3 728 

Fuelolie 4 304 947 596 720 

Petroleumskoks 36 182 224 290 

Flaskegas (LPG) 261 100 76 76 

Raffinaderigas 204 265 294 284 

mio. Nm 3 

Naturgas 2 - 1 703 4 205 4 196 

TJ 

Biogas 168 587 1 433 1 765 

Vind- og vandkraft 161 2 298 15 375 22 073 

El-forsyning 

mio. kWh 

El-salg i alt 21 942 28 547 32 824 34 212 

Boliger 7 567 9 015 9 592 9 946 

Landbrug mv. 1 918 2 349 2 568 2 584 

Industri 5 895 8 112 9 832 9 881 

Andre erhverv samt administration mv. 6 562 9 071 10 832 11 802 

Råolie og naturgas 

tusinde tons 

Råolie, dansk produktion 280 5 982 17 780 16 839 

mio. Nm 3 

Naturgas, dansk produktion 73 2 082 7 883 10 053 

1 Bl.a. spildolie og orimulsion. 2 Ekskl. forbrug på platforme i Nordsøen. 

Kilde: Dansk Energi og Danmarks Statistik. 




Tabel 363 Energiforbrug for industrien. 2005 

Fast 

brændsel 

Flydende 

brændsel 

Gas 

Elektricitet 

Fjernvarme 

tusinde GJ 

Industri i alt 1,2 13 601 15 356 52 835 28 739 5 294 

14009 Udvinding af grus og ler mv. 233 804 2 460 272 - 

15009 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 2 2 028 5 914 14 773 7 417 1 213 

151000 Slagterier 7 753 1 873 1 887 106 

155000 Mejerier og isfabrikker - 581 4 227 1 509 1 

158909 Anden fødevareindustri 2 021 4 389 5 750 3 252 807 

159000 Drikkevareindustri - 183 2 801 686 282 

160000 Tobaksindustri - 8 122 84 17 

17009 Tekstil- og læderindustri 5 37 585 466 51 

170000 Tekstilindustri - 33 572 445 34 

180000 Beklædningsindustri 5 3 10 17 18 

190000 Læder- og fodtøjsindustri - 1 4 4 - 

20000 Træindustri 1 236 488 184 784 351 

21009 Papir- og grafisk industri 27 135 3 705 1 598 135 

210000 Papirindustri 25 112 3 380 848 15 

221200 Dagbladsvirksomhed - - 11 101 32 

221309 Forlagsvirksomhed - 1 41 65 13 

222009 Trykkerier 2 21 273 584 75 

23000 Mineralolieindustri - 785 14 188 642 354 

24000 Kemisk industri 544 785 4 303 4 168 1 433 

241009 Fremst. af kemiske råstoffer - 433 2 346 1 834 392 

243009 Fremst. af maling og sæbe 544 148 906 889 80 

244000 Medicinalindustri - 204 1 051 1 445 961 

25000 Gummi- og plastindustri 20 132 1 156 2 230 107 

26000 Sten-, ler- og glasindustri 8 867 4 777 5 548 2 736 56 

261009 Glas- og keramisk industri - 12 1 292 497 13 

263009 Tegl-, cement- og betonindustri 8 867 4 765 4 256 2 238 43 

27009 Fremstilling og forarbejdning af metal 34 320 3 006 3 055 430 

270000 Metal - 56 1 703 1 387 46 

281009 Byggematerialer af metal 31 196 600 827 195 

286009 Diverse metalprodukter 3 69 702 841 188 

29000 Maskinindustri 25 919 1 295 2 068 511 

291000 Skibsmotorer og pumper - 506 627 1 095 282 

292000 Ovne og køleanlæg 15 223 248 420 96 

293000 Landbrugsmaskiner 1 62 147 128 13 

294009 Industrimaskiner 6 112 198 345 81 

297000 Husholdningsapparater 3 17 75 80 39 

30009 Elektronikindustri 18 95 645 1 318 439 

300009 It-udstyr, el-motorer 3 55 400 654 207 

320000 Telemateriel 13 8 120 289 75 

330000 Medicinsk udstyr og ure 2 31 125 375 157 

35009 Transportmiddelindustri 11 87 619 660 100 

351000 Bygning af skibe og både 4 45 310 232 30 

352009 Fremst. af øvrige transportmidler 8 42 308 428 69 

36000 Møbelindustri og anden industri 552 77 368 1 326 114 

361000 Møbelindustri 552 65 268 970 64 

365009 Fremst. af legetøj og smykker 1 13 101 356 50 

Anm.: Opgørelsen omfatter arbejdssteder i firmaer med 20 eller flere beskæftigede ved industri. 

1 Inkl. udvinding af grus, ler, sten og salt mv. 2 Ekskl. bagerforretninger. 




Tabel 364 

Endeligt energiforbrug fordelt efter sektor 

1990 2000 2006 

Transport 170,2 199,3 216,7 

Husholdninger 184,5 188,9 198,1 

Erhverv 236,5 248,2 252,2 

Anm.: Tallene er klimakorrigeret, dvs. der tages hensyn til de variationer, der har været i klimaet det pågældende år. 



PJ 

Tabel 365 

Produktion af vedvarende energi 

1990 2000 2006 

Vedvarende energi i alt 48 245 83 250 119 433 

Solvarme 100 335 435 

Vindkraft 2 197 15 268 21 989 

Vandkraft 101 109 84 

Halm 12 481 12 220 18 625 

Skovflis 1 724 2 744 7 426 

Brænde 8 757 12 432 17 667 

Træpiller 1 575 2 984 2 343 

Træaffald 6 191 6 895 6 290 

Biogas 752 2 912 3 919 

Affald 11 065 23 601 30 981 

Biodiesel - - 3 685 

Fiskeolie 744 49 970 

Jordvarme 1 2 558 3 702 5 020 

1 Varmepumper og geotermi. 

Kilde: Energistyrelsen. 


TJ 



Udenrigshandel 


1. Udviklingen i den samlede udenrigshandel med varer 

Overskud på handelsbalancen de seneste 21 år 

Danmarks udenrigshandel med varer siden afslutningen af 2. verdenskrig er karakteriseret 

ved, at der først var en meget lang periode med permanent underskud 

på Danmarks samhandel med udlandet, hvorefter der siden har været en lang periode 

med overskud. Vendepunktet kom i 1987, hvor handelsbalancen gik i plus. 

Handelsbalancen beregnes som forskellen mellem eksport og import af varer. 

Figur 1 

Handelsbalancen 

6 

Pct. af BNP 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

1945 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Anm.: Udviklingen fra 1945-1947 er beregnet på baggrund af BNP i 1948. 

Figur 2 

Import og eksport 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. af BNP 

45 55 65 75 85 95 05 

Import Eksport 

Anm.: Udviklingen fra 1945-1947 

er beregnet på baggrund af BNP i 

1948. 

Handelsbalancen fra 1945 til og med 1986 viser, at der i disse år var et gennemsnitligt 

årligt underskud i handelen med udlandet på 4,3 pct. af bruttonationalproduktet 

(BNP). I den efterfølgende periode frem til og med 2007 har der været 

et gennemsnitligt årligt overskud på 3,0 pct. af BNP, dog faldende i de seneste år. 

Siden 2. verdenskrig har både importen og eksporten i grove træk udgjort omkring 

en fjerdedel af BNP, i de seneste år lidt mere. Dog har udviklingen været præget af 

en række kortvarige skift i prisniveauet. 

Blandt de forhold, der har karakteriseret udviklingen siden 1945, er Korea-krigens 

udbrud, der i de første år af 1950’erne medførte stigende råvarepriser. Dette betød, 

at både importens og eksportens andele af BNP i disse år steg kraftigt. Også de 

to oliekriser i 1970’erne resulterede i, at importpriserne blev presset i vejret. 

Eksportens andel af BNP steg kraftigt i slutningen af 1970’erne frem til midten af 

1980’erne. Siden 1987 har eksportens andel af BNP oversteget importens – en udvikling, 

der har bidraget positivt til væksten i BNP. 

Statistisk Årbog 2008 Udenrigshandel 377


2. Samhandelspartnere 

Geografi præger samhandelen 

Danmarks største samhandelspartnere ligger geografisk tæt placeret ved Danmark. 

Således tegner de 27 EU-lande sig for 72 pct. af Danmarks samlede udenrigshandel 

med varer i 2007 og Norge 5 pct. 

Eksportmarkeder og importlande 

Danmarks udenrigshandel er koncentreret på få dominerende samhandelspartnere. 

I 2007 aftog de ti største eksportmarkeder 70 pct. af den samlede danske vareeksport, 

mens ti lande leverede 73 pct. af vareimporten til Danmark. 

Tyskland er fortsat Danmarks største samhandelspartner, men i de senere år har 

eksportandelen været faldende. I 2007 udgjorde importen fra Tyskland 22 pct. af 

Danmarks samlede import, og eksporten udgjorde 17 pct. I 1997 var importen fra 

Tyskland ligeledes 22 pct., mens eksporten var 21 pct. 

Kina er det land, der i de senere år er rykket hurtigst op ad listen over store samhandelspartnere, 

og er nu Danmarks fjerdestørste importland med 5,6 pct. i 2007. 

Danmarks eksport til Kina har ikke samme betydning, idet Kina ligger nr. 14 på 

listen med 1,7 pct. af den samlede vareeksport. 

Figur 3 

Top 10 eksportmarkeder og importlande 

25 

Pct. 

Andel af samlede eksport 

25 

Pct. 

Andel af samlede import 

20 

20 

15 

15 

10 

10 

5 

5 

0 

0 

Tyskland 

Sverige 


USA 

Norge 

Frankrig og 

Monaco 

Nederlandene 

Italien 

Spanien 

Finland 

Tyskland 

Sverige 

Nederlandene 

Kina 


Italien 

Norge 

Frankrig og 

Monaco 

Belgien 

USA 

1997 2007 

1997 2007 

Anm.: I 1997 indgår import fra Luxembourg i opgørelsen for Belgien. 

Se tabel 367. 

3. Udenrigshandelens fordeling på varegrupper 

Færdigvarer udgør halvdelen af importen 

Siden 1960 er færdigvarernes andel af den samlede import steget betragteligt, og 

handelen med disse varer udgør i dag halvdelen af den samlede import. I samme 

periode er handelen med halvfabrikata derimod reduceret, så andelen i dag kun 

udgør omkring en tredjedel af den samlede import. 

378 Udenrigshandel Statistisk Årbog 2008


Figur 4 

Halvfabrikata 

Brændselsstoffer 

Andre varer 

Færdigvarer 

Import af varer fordelt efter varegrupper 

Pct. af import i alt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Figur 5 

Eksport og import af råolie 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Mio. tons 

80 85 90 95 00 05 

Eksport Import 

Danmark er nettoeksportør af olie 

Importen af olie og olieprodukter tegnede sig frem til den første oliekrise i 1973 

for en forholdsvis stabil andel på omkring 10 pct. af den samlede import. Herefter 

betød en stigning i oliepriserne, at importen af disse varer i en periode frem til 

midten af 1980’erne værdimæssigt udgjorde 20 pct. af den samlede import. Efterfølgende 

er importen af olie og olieprodukter igen reduceret, så den i dag kun udgør 

4,6 pct. af den samlede import. Olieeksporten har udviklet sig anderledes, idet 

den steg kraftigt fra 1997 til 2004, hvorefter den har været kraftigt faldende. I dag 

udgør eksporten af olie og olieprodukter 7,9 pct. af den samlede eksport, og 

mængdemæssigt er eksporten af råolie over fire gange så stor som importen. Udviklingen, 

der skal ses i lyset af den danske energiproduktion i Nordsøen, betyder, 

at Danmark siden 1997 har været nettoeksportør af olie. 

Eksporten domineres af færdigvarer og halvfabrikata 

Siden starten af 1960’erne er landbrugsvarernes andel af den samlede eksport 

mere end halveret, så salget i dag udgør omkring 16 pct. af den samlede eksport. 

Færdigvarernes andel af eksporten er derimod steget betydeligt siden starten af 

1960’erne og udgør i dag 42 pct. af den samlede eksport. I samme periode er handelen 

med halvfabrikata ligeledes steget og udgør i dag over en fjerdedel af den 

samlede eksport. 

Figur 6 

Halvfabrikata 

Færdigvarer 

Andre varer 

Landbrugsvarer mv. 

Eksport af varer fordelt efter varegrupper 

Pct. af eksport i alt 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 



4. Mængder, enhedsværdier og bytteforhold 

Eksportmængden er steget betydeligt i nyere tid 

Den mængdemæssige udvikling i udenrigshandelen viser, at eksporten siden 1980 

er steget relativt mere end importen – en udvikling, der fremgår af mængdeindekset. 

Fra 1980 til 2007 har der været en gennemsnitlig årlig stigning i den 

eksporterede mængde på 4,8 pct., mens importmængden er steget 4,5 pct. 

Figur 7 

Mængdeindeks for 

import og eksport 

375 

350 

325 

300 

275 

250 

225 

200 

175 

150 

125 

100 

75 

Indeks, 1980=100 

80 85 90 95 00 05 

Import Eksport 

Målt på værdi er den samlede eksport gennemsnitligt steget med 6,7 pct. årligt 

siden 1980, mens importen gennemsnitligt er steget med 6,0 pct. om året. Den 

betydelige fremgang i samhandelen er derfor primært et resultat af øgede mængder 

frem for prisstigninger. 

Import- og eksportpriser følges ad 

Fra 1980 frem til 1985 var der en rimelig parallel udvikling i priserne på de importerede 

og eksporterede varer – en udvikling, der fremgår af enhedsværdiindekset. I 

perioden 1985-1987 faldt importpriserne drastisk som følge af en nedgang i oliepriserne. 

Efterfølgende har udviklingen i import- og eksportpriserne igen været 

nogenlunde parallel. 

Fra 1980 til 2007 har der været en gennemsnitlig årlig stigning i enhedsværdiindekset 

for import på 1,6 pct., mens indekset for eksporten er steget 1,8 pct. 

Udviklingen i import- og eksportpriserne har resulteret i, at der i perioden 1985- 

1987 var en positiv udvikling i Danmarks bytteforhold over for udlandet. Bytteforholdet, 

dvs. forholdet mellem enhedsværdierne i eksporten og importen, afspejler 

således i denne periode, at de varer, Danmark eksporterer, er dyrere end de importerede 

varer. Siden 1987 har bytteforholdet været nogenlunde konstant, men med 

et markant fald i 2007. 

Figur 8 

Indeks for enhedsværdier i import og eksport samt bytteforhold 

180 

Indeks, 1980=100 

170 

160 

Eksport 

Import 

Bytteforhold 

150 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 


Tabel 366 

Udenrigshandlens hovedtal 

Eksport 

Import 

2006 2007* 2006 2007* 

mio. kr. 

I alt 543 849 554 815 506 495 538 345 

ØMU-lande i alt 223 793 223 951 238 469 260 208 

Belgien 8 121 8 314 16 903 19 275 

Finland 16 369 15 548 11 305 12 070 

Frankrig og Monaco 24 989 25 359 22 273 22 249 

Grækenland 4 283 4 411 1 016 1 201 

Irland 7 415 8 719 5 937 6 067 

Italien 18 082 18 564 20 046 22 684 

Luxembourg 296 332 1 886 1 819 

Nederlandene 28 482 25 249 31 703 36 310 

Portugal 3 658 2 621 2 145 2 352 

Slovenien 654 620 1 433 1 573 

Spanien 15 599 15 976 9 644 10 257 

Tyskland 91 655 93 808 108 624 118 178 

Østrig 4 191 4 428 5 553 6 173 

Andre EU-lande 155 470 159 709 127 585 138 396 

Bulgarien 605 621 251 158 

Cypern 996 570 82 106 

Den Tjekkiske Republik 5 341 5 980 4 688 5 086 

Estland 1 848 1 957 1 596 1 620 

Letland 1 835 2 413 1 750 1 939 

Litauen 3 004 3 410 2 225 2 665 

Malta 253 274 52 72 

Polen 11 052 12 760 11 742 13 579 

Rumænien 1 174 1 484 427 334 

Slovakiet 1 136 1 429 1 803 2 698 


Sverige 77 096 81 203 71 587 78 323 

Ungarn 2 875 3 147 2 506 4 253 

Uoplyst land EU 567 56 0 0 

Øvrige lande i alt 164 585 171 154 140 441 139 741 

Argentina 621 735 2 011 2 049 

Australien 4 128 4 222 991 944 

Brasilien 1 868 1 967 1 726 2 202 

Canada 5 358 5 231 2 069 3 060 

De Forenede Arabiske Emirater 1 647 1 759 2 821 1 384 

Grønland 2 707 2 784 2 186 2 211 

Hongkong 6 682 4 330 2 939 2 181 

Indien 1 982 2 011 3 190 3 793 

Japan 11 027 10 309 4 655 3 940 

Kina 6 927 9 676 26 504 29 916 

Norge 30 664 33 385 23 388 22 330 

Rusland 9 785 10 475 8 219 7 801 

Schweiz 4 834 4 827 6 642 4 631 

Singapore 2 801 2 494 2 194 1 057 

Sydafrika 1 280 1 442 1 569 1 067 

Sydkorea 3 357 3 856 4 280 3 063 

Taiwan 1 445 1 316 3 997 4 084 

Thailand 1 390 1 127 1 909 2 481 

Tyrkiet 2 366 3 107 5 083 5 555 

USA 36 232 35 463 16 537 18 103 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/sitc2r3y og sitc2r4y 



Udenrigshandlen fordelt efter lande 

Eksport Import Handelsbalance 

2006 2007* 2006 2007* 2006 2007* 

tusinde kr. 

I alt 543 848 841 554 814 699 506 494 585 538 345 380 37 354 256 16 469 319 

Europa i alt 1 435 332 195 445 242 838 414 334 964 442 950 849 20 997 231 2 291 989 

Albanien 27 273 37 592 2 945 1 782 24 328 35 810 

Andorra 6 852 12 835 471 227 6 381 12 608 

Belgien 8 120 949 8 314 168 16 903 233 19 275 474 -8 782 284 -10 961 306 

Bosnien-Hercegovina 83 617 126 791 13 794 36 108 69 823 90 683 

Bulgarien 604 995 621 193 251 186 157 656 353 809 463 537 

Cypern 996 265 569 635 81 801 105 941 914 464 463 694 

Estland 1 847 919 1 957 239 1 596 185 1 620 178 251 734 337 061 

Finland 16 368 956 15 547 970 11 305 420 12 069 822 5 063 536 3 478 148 

Frankrig og Monaco 24 989 048 25 359 107 22 273 354 22 248 964 2 715 694 3 110 143 

Færøerne 1 2 163 406 2 588 828 965 714 932 060 1 197 692 1 656 768 

Gibraltar 62 497 152 009 2 234 2 416 60 263 149 593 

Grønland 2 2 706 844 2 783 796 2 186 112 2 210 918 520 732 572 878 

Grækenland 4 283 103 4 411 076 1 016 072 1 201 447 3 267 031 3 209 629 

Hviderusland 432 338 370 338 2 046 855 926 024 -1 614 517 -555 686 

Irland 7 415 020 8 719 196 5 936 694 6 066 843 1 478 326 2 652 353 

Island 2 754 032 3 088 833 683 845 845 057 2 070 187 2 243 776 

Italien 18 081 701 18 564 388 20 045 774 22 684 233 -1 964 073 -4 119 845 

Kosovo 14 545 31 448 30 75 14 515 31 373 

Kroatien 817 456 963 340 158 345 168 263 659 111 795 077 

Letland 1 835 095 2 413 174 1 749 811 1 939 474 85 284 473 700 

Liechtenstein 12 732 20 117 19 299 18 983 -6 567 1 134 

Litauen 3 003 797 3 410 362 2 225 037 2 664 978 778 760 745 384 

Luxembourg 296 453 332 307 1 885 808 1 819 482 -1 589 355 -1 487 175 

Makedonien 91 291 108 685 9 264 19 832 82 027 88 853 

Malta 252 926 273 635 52 174 72 067 200 752 201 568 

Moldova 34 220 44 224 1 186 13 684 33 034 30 540 

Montenegro 4 973 12 040 1 373 10 757 3 600 1 283 

Nederlandene 28 482 182 25 249 024 31 703 477 36 309 724 -3 221 295 -11 060 700 

Norge 30 664 360 33 384 853 23 387 643 22 330 314 7 276 717 11 054 539 

Polen 11 051 679 12 759 864 11 742 271 13 578 800 -690 592 -818 936 

Portugal 3 657 814 2 621 211 2 144 702 2 352 100 1 513 112 269 111 

Rumænien 1 173 994 1 484 200 427 382 334 490 746 612 1 149 710 

Rusland 9 784 777 10 475 009 8 218 749 7 801 209 1 566 028 2 673 800 

San Marino 35 729 23 258 7 964 9 974 27 765 13 284 

Schweiz 4 833 706 4 826 717 6 642 460 4 631 099 -1 808 754 195 618 

Serbien 294 662 498 793 50 843 62 472 243 819 436 321 

Slovakiet 1 136 464 1 428 651 1 803 421 2 697 946 -666 957 -1 269 295 

Slovenien 653 630 620 497 1 432 626 1 573 238 -778 996 -952 741 

Spanien 15 598 572 15 976 258 9 644 421 10 256 531 5 954 151 5 719 727 


Sverige 77 096 018 81 202 758 71 587 494 78 322 763 5 508 524 2 879 995 

Tjekkiet 5 340 584 5 979 930 4 687 830 5 085 885 652 754 894 045 

Tyrkiet 2 366 432 3 106 693 5 082 847 5 555 012 -2 716 415 -2 448 319 

Tyskland 91 654 676 93 807 929 108 624 109 118 177 845 -16 969 433 -24 369 916 

Ukraine 1 583 625 1 710 140 985 347 981 224 598 278 728 916 

Ungarn 2 875 495 3 146 919 2 505 974 4 252 808 369 521 -1 105 889 

Uoplyst EU-land 566 526 55 814 - - 566 526 55 814 

Vatikanstaten 14 - 88 74 -74 -74 

Østrig 4 191 061 4 428 049 5 553 409 6 172 661 -1 362 348 -1 744 612 

1 Færøerne medregnet i Europa. 2 Grønland medregnet i Amerika. 







2006 2007* 2006 2007* 2006 2007* 

tusinde kr. 

Afrika i alt 5 455 329 5 677 990 2 333 233 2 308 822 3 122 096 3 369 168 

Algeriet 444 712 486 788 3 436 179 441 276 486 609 

Angola 55 472 53 205 3 123 8 299 52 349 44 906 

Benin 12 005 13 436 67 537 36 714 -55 532 -23 278 

Botswana 19 737 6 344 96 20 19 641 6 324 

Britisk Territorium i Det Indiske Ocean 3 544 2 233 2 432 3 542 1 801 

Burkina Faso 21 142 16 226 3 020 58 055 18 122 -41 829 

Burundi 13 644 3 755 6 039 3 969 7 605 -214 

Cameroun 19 125 19 355 14 565 15 201 4 560 4 154 

Centralafrikanske Republik, Den 4 170 10 123 - 224 4 170 9 899 

Ceuta 3 831 7 028 39 28 142 3 792 -21 114 

Comorerne 297 149 27 20 270 129 

Congo 24 813 72 459 18 471 19 576 6 342 52 883 

Congo (Den Demokratiske Republik) 28 848 26 792 1 138 5 316 27 710 21 476 

Djibouti 8 551 8 377 29 - 8 522 8 377 

Egypten 749 510 1 029 450 107 054 146 583 642 456 882 867 

Elfenbenskysten 35 342 33 657 7 136 122 262 28 206 -88 605 

Eritrea 9 857 8 608 287 401 9 570 8 207 

Etiopien 54 450 71 823 17 108 3 533 37 342 68 290 

Gabon 57 367 13 335 5 935 6 544 51 432 6 791 

Gambia 15 401 25 287 84 33 15 317 25 254 

Ghana 85 372 108 995 107 699 200 562 -22 327 -91 567 

Guinea 17 325 18 770 905 1 790 16 420 16 980 

Guinea-Bissau 2 071 5 938 - - 2 071 5 938 

Kap Verde 5 926 3 908 524 34 5 402 3 874 

Kenya 106 578 108 529 29 166 37 069 77 412 71 460 

Lesotho 480 44 1 1 479 43 

Liberia 761 919 31 361 67 112 761 852 31 249 

Libyen 48 969 251 126 5 962 142 43 007 250 984 

Mandagaskar 26 852 22 325 16 286 10 423 10 566 11 902 

Malawi 17 887 24 191 33 902 32 796 -16 015 -8 605 

Mali 7 401 13 085 146 15 552 7 255 -2 467 

Marokko 209 547 254 552 47 607 27 900 161 940 226 652 

Mauritanien 51 180 2 186 51 314 51 129 1 872 

Mauritius 36 955 62 677 48 877 14 443 -11 922 48 234 

Mayotte 291 1 620 5 - 286 1 620 

Melilla 3 265 4 803 - - 3 265 4 803 

Mozambique 19 371 16 001 7 505 26 694 11 866 -10 693 

Namibia 11 570 33 682 34 610 44 283 -23 040 -10 601 

Niger 11 167 7 567 320 1 253 10 847 6 314 

Nigeria 602 348 512 758 29 287 10 444 573 061 502 314 

Rwanda 10 406 7 541 5 316 3 784 5 090 3 757 

Sao Tome, Principe 256 1 254 3 127 253 1 127 

Senegal 101 921 77 704 2 626 1 334 99 295 76 370 

Seychellerne 10 028 10 592 5 369 5 848 4 659 4 744 

Sierra Leone 17 063 22 571 2 252 1 032 14 811 21 539 

Somalia 1 318 584 - 2 1 318 582 

St. Helena mv. 11 298 1 8 10 290 

Sudan 116 232 116 720 3 646 5 420 112 586 111 300 

Swaziland 1 761 1 250 7 513 170 -5 752 1 080 

Sydafrika 1 279 858 1 441 747 1 568 949 1 066 535 -289 091 375 212 

Tanzania 49 950 64 803 6 783 8 676 43 167 56 127 

Tchad 11 128 14 592 23 443 11 105 14 149 

Togo 16 791 124 365 686 1 600 16 105 122 765 

Tunesien 139 213 308 083 50 573 44 399 88 640 263 684 

Uganda 49 536 49 086 15 294 19 544 34 242 29 542 

Zambia 13 903 19 195 21 999 18 082 -8 096 1 113 

Zimbabwe 17 999 12 470 23 868 25 413 -5 869 -12 943 

Ækvatorial Guinea 9 663 12 587 286 227 090 9 377 -214 503 





2006 2007* 2006 2007* 2006 2007* 

tusinde kr. 

Amerika i alt 51 793 525 51 090 052 28 191 275 31 867 276 23 602 250 19 222 776 

Heraf: Nordamerika 1 44 296 992 43 478 119 20 792 356 23 373 310 23 504 636 20 104 809 

Syd- og Mellemamerika 7 496 533 7 611 933 7 398 919 8 493 966 97 614 -882 033 

Amerikanske Jomfruøer 8 643 12 258 139 421 3 315 -130 778 8 943 

Anguilla 463 344 - 17 463 327 

Antiqua og Barbuda 30 608 120 884 27 947 20 349 2 661 100 535 

Argentina 620 818 735 227 2 011 215 2 049 184 -1 390 397 -1 313 957 

Aruba 17 253 19 747 142 376 701 -125 123 19 046 

Bahamaøerne 247 294 57 489 5 036 465 242 258 57 024 

Barbados 225 382 28 866 1 977 1 928 223 405 26 938 

Belize 10 000 13 499 945 41 9 055 13 458 

Bermudaøerne 265 703 13 917 628 232 452 265 075 -218 535 

Bolivia 35 063 31 318 10 586 6 666 24 477 24 652 

Brasilien 1 867 620 1 967 187 1 725 745 2 202 389 141 875 -235 202 

Britiske Jomfruøer, De 7 673 20 370 30 5 608 7 643 14 762 

Canada 5 358 258 5 231 160 2 068 866 3 059 720 3 289 392 2 171 440 

Caymanøerne 82 153 41 894 1 1 307 82 152 40 587 

Chile 596 822 705 663 946 798 915 347 -349 976 -209 684 

Colombia 224 069 238 228 762 642 1 333 234 -538 573 -1 095 006 

Costa Rica 59 660 67 477 85 974 13 332 -26 314 54 145 

Cuba 213 610 162 754 15 251 148 179 198 359 14 575 

Dominica 4 934 2 445 3 59 4 931 2 386 

Dominikanske Republik 353 732 537 770 8 903 7 370 344 829 530 400 

Ecuador 54 880 63 262 106 718 135 840 -51 838 -72 578 

El Salvador 54 276 67 664 5 792 2 371 48 484 65 293 

Falklandsøerne 2 885 1 900 - - 2 885 1 900 

Grenada 7 856 7 608 10 86 7 846 7 522 

Guatemala 56 259 68 011 13 047 13 565 43 212 54 446 

Guyana 10 399 10 318 1 088 1 463 9 311 8 855 

Haiti 17 955 22 466 3 99 17 952 22 367 

Honduras 36 084 35 049 29 409 24 601 6 675 10 448 

Jamaica 34 710 30 031 372 3 494 34 338 26 537 

Mexico 1 170 955 1 288 085 634 899 538 303 536 056 749 782 

Montserrat 499 1 560 20 - 479 1 560 

Nederlandske Antiller, De 39 575 82 939 8 364 1 647 31 211 81 292 

Nicaragua 4 533 12 593 2 936 8 051 1 597 4 542 

Panama 517 082 397 449 5 708 23 860 511 374 373 589 

Paraguay 8 538 10 090 2 224 5 432 6 314 4 658 

Peru 134 724 135 082 514 140 585 062 -379 416 -449 980 

St. Kitts, Nevis 15 088 7 344 2 140 1 974 12 948 5 370 

St. Lucia 4 298 6 449 199 102 4 099 6 347 

St. Pierre mv. 132 192 - - 132 192 

St. Vincent og Grenadinerne 6 801 40 577 4 170 6 797 40 407 

Suriname 5 653 9 867 6 214 5 647 9 653 

Trinidad og Tobago 93 828 66 129 1 136 1 890 92 692 64 239 

Turks- og Caicosøerne 78 244 134 1 -56 243 

Uruguay 85 908 119 465 43 978 40 503 41 930 78 962 

USA 36 231 758 35 462 971 16 537 378 18 102 672 19 694 380 17 360 299 

Venezuela 262 169 350 414 141 114 163 295 121 055 187 119 

Asien i alt 46 089 133 47 876 721 59 850 051 59 510 583 -13 760 918 -11 633 862 

Afghanistan 54 213 72 931 37 286 2 841 16 927 70 090 

Armenien 13 237 22 298 376 746 12 861 21 552 

Aserbajdsjan 32 766 54 620 454 79 057 32 312 -24 437 

Bahrain 160 585 150 706 14 457 3 953 146 128 146 753 

Bangladesh 213 934 254 283 943 244 883 812 -729 310 -629 529 

Bhutan 2 339 1 134 4 621 6 -2 282 1 128 

1 USA, Canada, Grønland, St. Pierre mv. 





2006 2007* 2006 2007* 2006 2007* 

tusinde kr. 

Brunei 3 466 6 856 536 828 2 930 6 028 

Cambodia 7 628 11 827 66 579 92 105 -58 951 -80 278 

For. Arabiske Emirater, De 1 646 983 1 759 183 2 821 070 1 384 406 -1 174 087 374 777 

Georgien 52 399 56 649 7 023 5 264 45 376 51 385 

Hongkong 6 681 781 4 329 830 2 938 694 2 181 169 3 743 087 2 148 661 

Indien 1 981 502 2 010 973 3 190 369 3 793 151 -1 208 867 -1 782 178 

Indonesien 519 690 482 949 1 206 448 1 250 199 -686 758 -767 250 

Irak 144 019 324 167 156 592 143 863 323 575 

Iran 620 366 868 469 71 379 75 994 548 987 792 475 

Israel 893 562 957 709 800 585 630 710 92 977 326 999 

Japan 11 027 328 10 309 057 4 654 660 3 939 510 6 372 668 6 369 547 

Jordan 207 729 262 357 5 441 10 775 202 288 251 582 

Kasakhstan 264 456 346 785 321 284 114 458 -56 828 232 327 

Kina 6 927 145 9 675 722 26 503 838 29 916 271 -19 576 693 -20 240 549 

Kirgistan 13 044 8 904 62 7 12 982 8 897 

Kuwait 314 491 394 847 171 791 436 186 142 700 -41 339 

Laos 1 598 11 999 7 597 7 728 -5 999 4 271 

Libanon 365 394 528 800 8 337 10 036 357 057 518 764 

Macao 24 807 17 593 140 511 129 174 -115 704 -111 581 

Malaysia 696 461 825 113 1 465 253 1 682 913 -768 792 -857 800 

Maldiverne 23 288 21 129 267 217 23 021 20 912 

Mongoliet 10 172 18 427 262 1 119 9 910 17 308 

Myanmar 6 466 3 921 55 028 55 547 -48 562 -51 626 

Nepal 8 833 19 054 11 873 12 911 -3 040 6 143 

Nordkorea 31 247 35 616 16 630 7 322 14 617 28 294 

Oman 195 634 426 833 2 279 1 655 193 355 425 178 

Pakistan 431 177 403 194 368 231 405 039 62 946 -1 845 

Philippinerne 418 628 464 009 591 401 379 432 -172 773 84 577 

Qatar 210 684 325 982 4 343 21 485 206 341 304 497 

Saudi Arabien 1 697 703 2 163 828 46 510 136 251 1 651 193 2 027 577 

Singapore 2 801 317 2 493 779 2 193 560 1 057 016 607 757 1 436 763 

Sri Lanka 197 066 121 520 96 519 123 710 100 547 -2 190 

Sydkorea 3 357 143 3 856 463 4 279 764 3 063 291 -922 621 793 172 

Syrien 158 783 184 362 8 581 12 790 150 202 171 572 

Tadsjikistan 5 085 4 947 54 61 5 031 4 886 

Taiwan 1 445 446 1 316 473 3 996 647 4 083 913 -2 551 201 -2 767 440 

Thailand 1 390 415 1 126 796 1 909 178 2 481 021 -518 763 -1 354 225 

Timor Leste 279 1 050 - 164 279 886 

Turkmenistan 17 610 37 181 267 1 17 343 37 180 

Usbekistan 22 277 36 126 4 832 497 17 445 35 629 

Vestbredden/Gaza-striben 1 931 5 839 - 1 1 931 5 838 

Vietnam 633 229 847 416 877 318 942 983 -244 089 -95 567 

Yemen 153 797 217 015 4 456 92 266 149 341 124 749 

Oceanien i alt 5 108 876 4 863 922 1 785 062 1 707 850 3 323 814 3 156 072 

Amerikansk Samoa 1 370 390 20 7 1 350 383 

Antarktis 349 - - - 349 - 

Australien 4 127 779 4 222 487 990 791 943 660 3 136 988 3 278 827 

Bouvetøen 134 114 - - 134 114 

Cocosøerne - - - 22 - -22 

Cookøerne 345 28 97 - 248 28 

Fiji 8 157 7 073 283 153 7 874 6 920 

Franske Terr., sydlige i Det Indiske Ocean 8 482 3 340 - 1 8 482 3 339 

Fransk Polynesien 18 437 16 105 879 2 533 17 558 13 572 

Guam 7 237 10 356 371 35 6 866 10 321 

Heard-McDonaldøerne - 398 - - - 398 

Juleøen 83 - - 4 83 -4 





2006 2007* 2006 2007* 2006 2007* 

tusinde kr. 

Kiribati 5 403 - 1 098 201 4 305 -201 

Marshalløerne 147 976 - - 147 976 

Nauru 18 383 - - 18 383 

New Zealand 874 580 549 381 765 019 742 520 109 561 -193 139 

Niueøen 48 - - - 48 - 

Nordmarianerne 825 1 080 14 26 811 1 054 

Norfolkøen 228 1 767 46 26 182 1 741 

Ny Kaledonien 27 992 21 625 22 78 27 970 21 547 

Palau 36 - - 2 36 -2 

Papua Ny Guinea 18 495 21 750 24 666 16 189 -6 171 5 561 

Pitcairn 19 - 58 41 -39 -41 

Salomonøerne 4 200 1 813 774 512 3 426 1 301 

Samoa 403 289 234 5 169 284 

Sammenslutningen af Mikronesiske Stater - - - - - - 

South Georgia/De Sydlige Sandwichøer - - - - - - 

Tokelauøerne 3 096 1 938 379 131 2 717 1 807 

Tonga 35 946 - 132 35 814 

Tuvalu 234 54 41 1 500 193 -1 446 

Wallis, Futuna - - - - - - 

Vanuatu 183 1 135 164 72 19 1 063 

Øer fjernt fra USA 561 494 106 - 455 494 

Uoplyst Ikke EU-land 69 754 63 176 - - 69 754 63 176 


Tabel 368 

Kvantum- og enhedsværdiindeks i udenrigshandlen 

Kvantum 

Enhedsværdi 

2005 2006 2007 2005 2006 2007 

1995=100 

Import 1 

Import i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 150 181 181 115 118 118 

Varer fortrinvis til anvendelse i landbrug og gartneri i alt 99 114 118 127 127 139 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 164 230 229 103 105 106 

Varer fortrinvis til direkte anvendelse i øvrige byerhverv i alt 128 159 159 113 115 117 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm i alt 103 91 91 271 318 302 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 184 214 216 112 109 105 

Transportmidler i alt 183 219 216 106 108 110 

Varer fortrinvis til direkte forbrug i alt 172 215 214 108 110 108 

Eksport 1 

Eksporten i alt (undt. skibe mv. og fortrolige forsendelser) 148 171 171 117 121 115 

Animalske landbrugsvarer 127 133 133 103 107 104 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 73 82 88 112 123 135 

Kød- og mælkekonserves i alt 81 80 80 117 117 123 

Industrivarer i alt 158 192 191 110 109 103 

Industriprodukter i alt, ekskl. maskiner og instrumenter 152 179 178 110 109 108 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 111 115 113 112 120 113 

Rå pelsskind 158 159 161 137 179 144 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 200 183 186 302 373 348 

Bytteforhold • • • 102 103 97 

Anm.: I eksporten er gruppen: Andre varer, udeladt, men den indgår i totaltallene. 

1 Ekskl. skibe over 250 GT, fly og bore- og produktionsplatforme. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bec42, konj42 og byt22 


Tabel 369 

Importen fordelt efter anvendelse og på varegrupper 

BEC - varegrupper 2006 2007 

Importen i alt 506 495 538 345 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i landbrug og gartneri i alt 10 028 12 245 

Korn, umalet samt lettere forarbejdede varer af korn 1 210 1 828 

Foderstoffer 5 894 7 058 

Gødningsstoffer 1 255 1 540 

Andre varer til landbrug og gartneri 1 668 1 819 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed i alt 40 660 46 415 

Tømmer af nåletræ, bearbejdet 3 550 4 193 

Varer af ikke-metalliske mineraler til bygningsbrug 4 052 4 412 

Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 9 057 10 787 

Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 7 098 7 612 

Andre varer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed 16 902 19 411 

Varer fortrinsvis til direkte anvendelse øvrige byerhverv i alt 164 606 177 946 

Oliefrø, -nødder og -kerner (undtagen mel) 1 104 1 344 

Papirmasse og papiraffald 342 464 

Papir, pap og varer deraf 9 446 9 939 

Tekstilfibre 292 302 

Tekstilgarn 1 192 1 199 

Tekstilstoffer 4 230 4 371 

Kemiske grundstoffer og forbindelser 7 485 7 936 

Plast, samt varer deraf 16 078 17 554 

Andre kemiske materialer og produkter 9 779 10 824 

Jern og stål 18 796 23 042 

Ikke-jernholdige metaller 7 712 8 043 

Forskellige metalvarer 5 533 6 111 

Andre råvarer og halvfabrikata 20 705 22 614 

Dele og tilbehør til ikke-elektriske maskiner og mekansike instrumenter 23 569 23 904 

Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater 15 654 14 414 

Andre dele og tilbehør 3 773 4 583 

Dele og tilbehør til transportmidler 17 651 20 016 

Flyvemaskinemotorer 383 319 

Motorer fortrinsvis til andre transportmidler 882 966 

Brændselsstoffer, smørestoffer, elektrisk strøm i alt 32 778 29 369 

Kul, koks og briketter 3 575 3 416 

Rå jordolie 7 982 7 007 

Lette og middelsvære olier (motorbenzin mv) 5 242 6 054 

Gasolier og brændselsolier 13 024 9 986 

Andre brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 2 955 2 905 

Maskiner og andet kapitaludstyr i alt 65 844 63 992 

Landbrugs- og mejerimaskiner 3 341 4 280 

Kontormaskiner og automatiske databehandlingsmaskiner 13 761 12 416 

Maskiner og mekaniske redskaber til bygge- og anlægsvirksomhed 3 098 3 674 

Andre maskiner, apparater og instrumenter, ikke elektriske 17 348 19 289 

Elektriske maskiner, apparater og udstyr 28 296 24 334 

Transportmidler i alt 41 517 43 235 

Skibe 4 153 2 147 

Fly 2 970 3 899 

Jernbanemateriel og motorkøretøjer til erhvervsmæssig brug 12 077 13 664 

Personbiler 22 316 23 525 

Varer fortrinsvis til direkte forbrug i alt 144 338 158 906 

Næringsmidler, drikkevarer og tobak 42 951 45 706 

Andre ikke-varige forbrugsvarer 24 296 26 320 

Beklædning 22 876 24 236 

Fodtøj 4 877 5 780 

Andre halvvarige forbrugsvarer 23 380 25 395 

Lystfartøjer, campingvogne og andre transportmidler til privat brug 2 624 2 770 

Andre varige forbrugsvarer 23 335 28 699 

Varer ikke andetsteds medtaget 6 724 6 237 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk.dk/bec2Y 

mio. kr. 


Tabel 370 

Eksportværdi fordelt efter varegrupper 

KONJ - varegruppe 2006 2007 

mio. kr. 

Eksport i alt 543 849 554 815 

Animalske landbrugsprodukter i alt 39 624 39 721 

Levende hornkvæg; okse- og kalvekød, fersk, kølet eller frosset 2 000 2 003 

Levende svin; svinekød 24 352 23 677 

Fjerkræ; fjerkrækød, fersk, kølet eller frosset 1 402 1 677 

Smør 1 524 1 451 

Ost 7 083 7 428 

Æg med skal 101 101 

Svine- og fjerkræfedt 391 412 

Kvæg- og hestehuder, uberedte 251 236 

Tarme, blærer og maver af andre dyr end fisk 474 537 

Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og heste 900 952 

Andre animalske landbrugsprodukter 1 145 1 246 

Vegetabilske landbrugsprodukter i alt 8 166 9 505 

Korn 1 498 2 307 

Frø, frugter og sporer til udsæd 1 818 2 030 

Blomster, planter, frugt og grøntsager 3 895 3 694 

Andre vegetabilske landbrugsprodukter 954 1 474 

Kød- og mælkekonserves i alt 5 159 5 537 

Kødkonserves 3 105 3 128 

Mælkekonserves 2 054 2 410 

Industriprodukter i alt (undtagen kød- og mælkekonserves, Skibe mv.) 392 256 414 807 

Sukker og melasse 883 901 

Andre industrielt forarbejdede landbrugsprodukter 19 433 21 390 

Fisk, krebs- og bløddyr, tilberedt eller konserveret 4 150 4 374 

Foderstoffer (undtagen halm og rodfrugter mv.) 5 369 5 319 

Øl 2 093 1 863 

Andre drikkevarer (undtagen frugt- og grøntsagssaft) 2 303 2 408 

Animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer 2 327 2 349 

Medicinske og pharmaceutiske produkter 38 661 40 529 

Andre kemiske artikler 29 821 32 960 

Læder og lædervarer; beredte pelsskind 582 583 

Gummi, bearbejdet 1 428 1 420 

Træ- og korkvarer, undtagen møbler 5 207 5 228 

Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 5 383 5 573 

Tekstil og beklædning 26 206 27 843 

Varer af ikke-metalliske mineraler 8 255 9 660 

Metaller 12 401 14 657 

Metalvarer mere bearbejdet 15 730 16 991 

Maskiner og instrumenter 138 143 145 132 

Transportmidler (undtagen skibe over 250 BT og fly) 17 416 17 222 

Møbler og dele dertil 16 465 16 902 

Forskellige varer af plast 8 994 8 402 

Andre industriprodukter 31 007 33 101 

Skibe over 250 BT, fly, bore- og produktionsplatforme 5 379 2 487 

Fisk, krebsdyr og bløddyr, ikke tilberedt eller konserveret 13 037 12 651 

Rå pelsskind 6 124 4 311 

Brændselsstoffer, smørestoffer og elektrisk strøm 63 438 55 371 

Andre varer 10 665 10 425 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/konj2y 


Tabel 371 (side 1 af 4) Eksport og import fordelt efter landområder og varegrupper. 2007* 

SITC Udvalgte varegrupper I alt Finland Frankrig, Monaco Holland 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 554 815 538 345 15 548 12 070 25 359 22 249 25 249 36 310 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 89 081 51 133 1 770 292 3 463 2 498 3 417 6 399 

01 Kød og kødvarer 28 987 7 505 222 18 621 390 226 1 266 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 12 513 4 121 395 26 352 388 491 504 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 16 927 10 327 251 26 1 567 162 1 120 331 

04 Korn og kornvarer 5 870 4 651 63 63 98 400 454 449 

05 Frugt og grøntsager 2 578 9 213 49 14 42 333 91 2 388 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 2 008 2 216 237 39 44 270 85 205 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 1 515 3 099 63 37 24 124 85 381 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 5 343 6 699 262 6 183 263 308 525 

1 Drikkevarer og tobak i alt 5 796 6 771 251 20 153 1 196 222 222 

11 Drikkevarer 4 271 5 603 226 20 99 1 182 157 167 

12 Tobak og tobaksvarer 1 525 1 168 25 0 54 14 64 55 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 21 463 16 212 818 898 975 263 1 116 1 926 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 4 556 969 166 68 135 39 14 29 

24 Træ og kork 1 042 6 389 10 767 14 32 5 59 

28 Malme og metalaffald 5 150 874 269 13 257 1 235 98 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer. i alt 55 813 29 984 1 822 416 1 353 27 3 505 340 

32 Kul, koks og briketter 67 287 0 9 11 0 3 10 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 43 887 24 274 1 822 370 1 341 21 1 239 328 

34 Gas 357 65 0 0 1 0 75 1 

35 Elektrisk strøm 2 662 1 762 0 0 0 0 0 0 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 2 665 3 210 25 17 23 36 145 225 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 73 326 59 643 2 307 1 036 3 863 4 152 2 639 6 765 

51 Organiske kemikalier 7 446 5 582 131 95 533 432 603 791 

52 Uorganiske kemikalier 780 2 610 17 104 13 66 78 451 

53 Farve- og garvestoffer 2 819 3 766 123 70 123 122 85 234 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 40 529 17 401 1 334 64 2 399 1 146 719 1 687 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 4 151 5 220 256 31 72 1 099 175 376 

57 Plast, ubearbejdet 1 755 10 538 63 213 39 545 60 1 960 

58 Plast, bearbejdet 5 121 6 830 153 264 228 357 345 461 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 61 241 94 824 1 226 4 694 3 186 3 453 3 073 4 683 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 420 4 483 24 73 150 116 99 240 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 5 180 6 839 54 465 238 71 298 330 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papir masse 5 573 12 136 145 1 117 559 436 341 1 035 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 7 492 8 440 162 151 411 242 370 474 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 8 830 8 429 149 97 259 300 363 481 

67 Jern og stål 10 450 24 457 169 2 283 438 1 382 561 976 

68 Ikke jernholdige metaller 4 165 9 023 38 246 420 348 162 282 

7 Maskiner og transportmidler i alt 148 386 188 288 4 205 3 744 7 537 8 629 5 772 11 059 

71 Kraftmaskiner og motorer 23 235 13 148 132 605 827 545 792 237 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 21 022 18 540 341 466 945 915 524 931 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 421 2 366 36 40 34 108 34 77 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 40 704 27 540 1 032 563 2 560 1 730 1 677 1 113 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 6 808 18 875 209 61 240 473 507 2 600 

76 App. til telekomm., lydoptag. /gengivelvelse 15 926 22 830 1 270 1 380 1 122 268 877 1 898 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n., tilbehør 19 349 28 123 576 444 989 1 190 740 1 837 

78 Køretøjer 14 870 46 225 508 162 497 3 077 452 2 285 

79 Andre transportmidler 4 838 10 641 86 24 317 322 141 81 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 88 824 82 464 3 048 906 4 404 1 887 4 838 4 472 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 2 266 3 636 110 107 299 105 47 115 

82 Møbler og dele dertil 16 458 9 422 292 52 1 238 52 651 277 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 601 1 306 33 7 11 67 54 74 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 20 345 24 162 1 441 86 583 313 1 955 700 

85 Fodtøj 3 737 5 856 164 40 33 90 351 354 

87 Tekniske / videnskabelige instrumenter i.a.n. 14 484 9 805 298 226 879 318 638 671 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 725 3 443 47 1 99 152 65 311 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 8 220 5 816 77 47 402 108 522 218 

Anm.: Kun udvalgte 2-cifrede SITC-kap. er vist i tabellen, som derfor ikke summerer til totalerne. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/sitc2r4y 

390 Udenrigshandel Statistisk Årbog 2008 

mio. kr.

Italien Polen Storbritannien Sverige Tyskland EU-lande i alt Norge 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

18 564 22 684 12 760 13 579 44 406 27 563 81 203 78 323 93 808 118 178 383 660 398 604 33 385 22 330 

5 533 2 006 2 728 1 504 12 053 1 753 9 311 4 333 16 351 11 868 64 396 36 520 2 919 2 339 

2 507 315 1 399 547 6 003 225 2 511 386 4 012 3 127 20 010 6 975 97 46 

172 211 88 174 1 418 106 1 338 503 2 776 961 8 688 3 648 251 44 

2 097 104 491 226 1 362 298 1 338 693 3 474 557 13 881 2 774 517 2 071 

92 339 201 64 464 412 634 684 1 601 1 562 4 153 4 296 440 34 

45 727 36 258 305 157 798 497 411 1 967 1 971 8 209 143 13 

9 17 19 16 66 97 577 288 227 738 1 473 2 021 401 17 

12 58 5 74 55 218 431 569 263 681 1 082 2 458 114 46 

352 110 229 131 357 123 701 51 694 1 550 4 078 3 235 677 36 

739 1 001 76 82 180 531 1 048 147 1 785 754 4 889 5 022 178 98 

730 979 23 4 159 516 731 128 1 401 613 3 703 4 389 111 50 

9 21 53 78 21 15 317 19 384 141 1 186 633 67 48 

773 222 304 594 769 370 2 385 4 296 5 817 2 334 15 129 12 804 673 772 

259 34 30 180 1 2 62 61 435 140 1 466 779 7 47 

2 12 32 209 55 11 235 2 891 291 715 786 5 587 124 89 

16 0 0 17 17 1 686 443 2 271 183 4 298 769 87 91 

268 19 280 504 5 842 382 24 349 6 441 8 338 607 48 241 9 291 2 125 9 655 

6 0 0 0 1 3 2 44 1 61 27 237 29 0 

261 18 274 362 5 762 371 22 273 5 355 1 423 357 36 794 7 864 1 682 8 879 

1 1 6 0 66 4 67 15 7 22 8 963 46 25 5 

0 0 0 0 0 0 460 981 1 997 163 2 457 1 144 205 618 

253 72 30 7 115 100 576 167 330 996 1 792 1 904 489 138 

2 006 1 888 1 703 589 3 349 5 898 8 463 7 535 8 358 13 460 44 229 52 233 2 742 1 366 

249 99 91 12 269 600 248 227 593 1 464 5 963 4 220 46 174 

8 16 11 62 9 243 98 167 77 732 492 2 263 61 120 

39 68 282 26 127 244 518 1 016 427 1 160 3 149 3 315 232 115 

1 204 511 621 72 1 777 2 336 3 742 2 526 4 063 2 208 20 643 15 077 905 219 

22 321 85 53 226 744 1 446 619 406 986 2 993 4 825 683 75 

24 200 155 45 38 660 511 1 219 270 2 336 1 481 9 732 79 441 

101 524 205 138 343 435 831 1 032 806 2 067 4 099 6 319 516 47 

1 711 4 415 2 906 4 023 4 913 3 989 9 001 15 106 13 813 24 537 47 539 76 175 5 114 3 567 

30 131 37 32 82 719 195 475 206 1 518 1 055 3 861 97 23 

163 40 290 1 106 960 128 643 799 890 1 514 4 569 5 338 225 168 

83 222 120 229 643 219 843 4 252 1 076 2 937 4 465 11 323 367 441 

203 491 682 382 890 423 797 612 1 203 1 732 5 835 6 191 487 133 

558 728 128 342 411 183 1 281 754 2 073 2 833 6 945 6 962 679 156 

190 1 072 653 599 503 1 196 2 118 3 623 3 316 5 762 8 846 19 271 939 510 

87 507 243 82 181 399 442 1 301 1 463 2 600 3 675 6 823 137 1 719 

4 922 8 643 2 972 3 656 9 613 10 353 13 729 29 004 22 880 51 539 90 285 151 999 8 576 2 680 

1 004 711 248 361 1 810 1 025 386 1 201 2 433 4 446 9 709 10 913 368 526 

371 1 588 531 285 1 039 1 685 1 815 1 522 2 156 6 569 10 256 16 707 2 061 519 

36 219 68 31 62 156 90 175 224 769 730 1 913 64 19 

1 440 2 768 1 005 919 2 740 1 450 3 498 3 263 6 211 7 649 25 513 23 854 2 029 207 

195 116 60 29 406 1 270 1 183 4 777 823 3 049 4 248 14 911 656 92 

748 102 161 71 982 1 276 2 276 4 908 1 978 2 816 11 877 17 108 698 228 

763 932 394 1 331 1 466 1 561 2 536 3 753 2 962 8 476 13 511 22 584 1 072 358 

256 2 138 479 544 709 1 735 1 839 9 154 4 837 16 716 11 713 41 667 1 293 314 

92 69 16 84 394 195 82 251 1 243 1 049 2 727 2 342 315 417 

2 113 4 310 1 673 2 557 6 816 3 900 11 791 10 970 14 966 11 426 62 229 50 523 9 224 975 

25 263 20 118 147 87 396 990 330 660 1 514 2 829 329 84 

250 608 261 605 1 778 145 1 833 1 928 3 069 924 11 334 5 938 2 466 434 

7 56 14 25 24 77 106 73 146 102 470 589 67 6 

508 1 681 353 685 1 188 442 3 020 1 802 4 409 1 386 16 795 9 631 2 073 25 

42 659 140 213 225 85 752 394 806 439 2 903 3 772 386 3 

652 168 268 299 1 147 1 423 1 386 1 008 1 699 2 041 9 415 7 471 665 111 

73 137 6 24 123 235 115 569 248 803 1 001 2 572 80 12 

247 107 87 62 755 286 551 324 1 170 655 4 932 2 132 1 343 740 


Tabel 371 (side 3 af 4) Eksport og import fordelt efter landområder og varegrupper. 2007* 

SITC Udvalgte varegrupper Rusland Europa i alt Afrika i alt USA 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

I alt 10 475 7 801 445 243 442 951 5 678 2 309 35 463 18 103 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 3 719 264 72 826 41 044 883 136 2 212 778 

01 Kød og kødvarer 1 742 0 22 015 7 023 75 0 1 032 0 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 104 0 9 209 3 706 391 2 440 64 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 700 134 15 683 5 834 4 16 71 217 

04 Korn og kornvarer 124 34 4 861 4 384 149 0 274 170 

05 Frugt og grøntsager 12 6 2 228 8 407 85 49 46 224 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 3 43 1 951 2 099 1 2 1 12 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 52 0 1 329 2 606 1 63 21 8 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 151 45 5 026 3 909 61 3 12 48 

1 Drikkevarer og tobak i alt 15 1 5 234 5 181 62 297 107 262 

11 Drikkevarer 6 1 3 898 4 477 61 191 58 140 

12 Tobak og tobaksvarer 9 0 1 336 704 1 107 49 122 

2 Råstoffer, ikke spiselige i alt 299 184 16 598 14 020 109 460 195 410 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 22 29 1 551 914 41 6 4 

24 Træ og kork 2 117 946 5 856 2 43 12 119 

28 Malme og metalaffald 0 0 4 487 867 2 1 0 1 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer i alt 1 4 306 50 568 24 079 162 867 2 056 657 

32 Kul, koks og briketter 0 67 64 1 321 635 0 0 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 1 3 182 38 851 20 945 161 232 2 056 644 

34 Gas 0 0 8 991 51 0 0 0 13 

35 Elektrisk strøm 0 0 2 662 1 762 0 0 0 0 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer, voks i alt 269 0 2 595 2 075 9 26 3 113 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 1 617 212 51 527 55 427 1 352 36 8 499 1 593 

51 Organiske kemikalier 28 10 6 260 4 507 58 13 508 216 

52 Uorganiske kemikalier 29 1 608 2 396 9 6 101 131 

53 Farve- og garvestoffer 89 4 3 612 3 499 18 6 56 37 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 806 0 24 207 16 377 1 031 1 7039 508 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 71 0 3 915 4 964 26 3 12 148 

57 Plast, ubearbejdet 25 1 1 636 10 203 9 5 74 42 

58 Plast, bearbejdet 30 0 4 864 6 588 42 1 117 77 

6 Bearb. varer, hovedsaglig halvfabrikata i alt 336 2 674 55 188 84 180 236 171 2 009 1 041 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 21 1 1 254 3 905 15 1 41 34 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 11 198 4 999 5 788 3 34 47 43 

64 Papir, pap; varer af papir, pap og papirmasse 18 17 5 112 11 828 11 1 81 43 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 53 3 6 702 6 758 17 41 261 74 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 21 5 8 119 7 393 33 4 810 187 

67 Jern og stål 28 2 439 10 004 22 682 29 0 35 172 

68 Ikke jernholdige metaller 7 11 3 886 8 779 35 78 51 24 

7 Maskiner og transportmidler i alt 2 989 8 108 105 157 498 2 423 152 14 875 8 918 

71 Kraftmaskiner og motorer 73 0 11 116 11 516 120 20 7 253 476 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 774 0 14 177 17 520 975 14 1 551 882 

73 Maskiner til metalbearbejdning 56 1 921 2 043 15 0 139 39 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 1 246 2 30 497 24 575 600 9 2 916 604 

75 Kontormaskiner; databehandlingsmaskiner 82 0 5 201 15 054 151 1 531 668 

76 App. til telekomm., lydopt. og -gengivelse 85 2 13 296 17 520 140 42 695 482 

77 Elektriske maskiner og app. i.a.n.; tilbehør 357 2 15 705 23 714 212 8 1 118 993 

78 Køretøjer 301 2 14 045 42 477 151 11 234 366 

79 Andre transportmidler 13 0 3 148 3 080 60 46 429 4 407 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 1 152 38 76 039 56 140 365 94 5 200 2 685 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsart. 45 0 2 002 2 970 7 1 81 49 

82 Møbler og dele dertil 54 23 14 651 6 572 39 7 745 19 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 17 0 574 618 1 3 2 10 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 263 9 19 822 13 136 24 58 72 51 

85 Fodtøj 105 0 3 496 3 796 4 1 156 7 

87 Tekniske/videnskabelige instrumenter i.a.n. 288 2 11 106 7 771 168 2 1 663 1 520 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 25 0 1 165 2 798 9 1 205 73 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 77 115 6 561 3 305 78 70 307 1 646 

mio. kr. 


Nordamerika i alt 

Syd- og Mellemamerika 

i alt 

Japan Kina Sydkorea Asien i alt Oceanien i alt 

Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import Eksport Import 

mio. kr. 

43 478 23 373 7 612 8 494 10 309 3 940 9 676 29 916 3 856 3 063 47 877 59 511 4 864 1 708 

3 117 3 917 1 096 3 890 4 469 10 1 124 544 481 5 10 033 1 485 1 105 604 

1 219 1 98 302 3 781 0 254 0 332 0 4 817 28 763 150 

612 64 555 6 288 0 21 0 22 0 1 965 45 106 360 

135 3 231 12 320 237 2 555 355 6 5 998 848 95 77 

388 177 181 37 43 0 25 8 15 0 258 45 34 0 

159 271 9 203 6 3 0 106 2 0 67 252 14 9 

45 34 0 31 3 0 0 4 0 0 27 58 0 0 

101 8 1 310 3 1 2 10 1 0 26 107 2 5 

44 65 19 2 678 24 0 7 32 53 0 191 42 2 2 

293 266 66 614 7 1 0 1 0 0 122 99 6 348 

178 143 57 470 4 1 0 0 0 0 61 8 4 348 

115 122 10 144 3 0 0 1 0 0 61 91 2 0 

299 622 164 271 221 43 758 225 112 11 4 271 789 22 50 

6 11 1 0 23 0 255 2 91 0 2 998 3 0 0 

38 204 1 92 14 0 16 41 2 0 55 186 0 8 

0 3 0 1 0 0 408 1 2 0 661 3 0 0 

4 060 729 335 1 487 1 196 1 50 0 0 688 2 725 0 96 

0 0 1 1 191 1 0 0 16 0 0 1 260 0 96 

4 055 715 335 297 0 196 0 1 0 0 686 2 465 0 0 

4 14 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

7 122 70 496 8 0 13 1 2 0 95 757 5 0 

9 539 1 691 1 852 378 2 471 286 1 351 749 517 95 8 253 1 773 681 52 

630 219 246 79 43 127 127 248 13 10 341 490 45 8 

114 137 8 2 4 32 12 47 9 2 68 132 4 1 

104 41 19 45 1 25 25 81 5 1 101 173 13 2 

7 731 539 1 042 227 2 163 9 868 115 266 1 5 983 240 521 15 

73 158 25 5 20 3 7 41 4 1 100 68 11 21 

140 58 19 2 5 39 34 26 107 65 195 270 3 0 

166 99 52 4 3 20 101 56 5 13 210 138 5 1 

2 783 1 214 319 511 224 463 644 4 690 150 565 2 382 8 753 329 16 

56 39 22 4 4 60 36 117 4 99 65 530 8 4 

98 47 3 280 16 1 10 361 10 0 67 688 10 3 

175 58 22 9 48 10 41 151 16 5 176 240 76 0 

312 77 36 21 27 94 125 665 15 51 403 1 541 21 2 

996 193 64 55 60 17 90 657 22 11 405 879 43 1 

152 240 20 21 2 86 36 595 6 164 232 1 513 14 1 

63 57 32 1 3 28 33 128 2 1 141 210 12 0 

16 687 10 192 2 876 675 1 390 2 362 4 953 8 595 1 956 2 248 16 421 19 171 1 736 201 

7 616 529 531 34 243 139 1 467 278 534 567 3 192 1 034 661 15 

1 882 930 810 19 210 208 612 322 203 25 3 004 706 258 13 

147 41 47 1 51 138 82 67 36 12 274 285 18 2 

3 260 656 838 162 304 232 1 731 1 821 748 99 5 183 2 687 404 13 

661 677 37 45 36 88 36 545 29 45 549 1 782 42 34 

850 539 53 9 163 230 148 2 126 80 373 1 258 4 255 119 40 

1 366 1 040 188 41 124 154 653 1 809 100 107 1 911 3 330 177 68 

385 388 26 16 61 987 14 549 3 1 019 237 3 321 26 12 

520 5 390 346 349 198 185 208 1 078 222 1 813 1 771 31 5 

6 328 2 845 754 99 1 446 431 651 15 002 323 111 4 511 23 473 941 211 

163 50 3 0 24 5 7 528 7 2 74 614 17 1 

913 22 97 19 304 2 59 2 142 21 1 672 2 801 79 1 

7 11 0 1 3 0 7 457 0 5 17 673 1 0 

252 66 8 13 36 7 9 7 000 6 35 224 10 886 13 4 

176 8 0 23 9 0 9 879 2 6 52 2 021 8 6 

1 887 1 585 296 14 472 209 341 387 182 10 1 881 902 233 30 

227 79 13 7 43 100 36 258 22 13 346 569 25 2 

365 1 776 79 73 72 150 181 61 315 28 1 102 484 37 129 


Tabel 372 

De mest importerede varer 

2006 2007* 

tusinde kr. 

Import i alt 506 494 585 538 345 380 

1 Motorkøretøjer til personbefordring,diesel- el semi-dieselmotor,nye,o 1500 max 2500 kubikcm,undt 

til beboelse el camping 7 877 776 8 705 191 

2 Personbiler, med forbrændingsmotor,med frem-/tilbagegående stempel,nye,o 1500 max 3000 

kubikcm, ej til beboelse/camping 8 946 958 8 478 991 

3 Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og 

jodforbindelser 6 904 503 7 477 004 

4 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 4 942 110 5 211 081 

5 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 3 210 521 4 839 895 

6 Dele (ej umagnetiske akselringe), til elektriske motorer, generatorer og roterende omformere, ej af 

støbejern/støbestål 2 895 154 4 237 734 

7 Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 11 354 862 3 942 916 

8 Bærbare digitale autom. databehandlingsmaskiner max 10 kg, bestående af mindst en 

centralenhed, et tastatur og en skærm 3 510 372 3 620 635 

9 Farvefjernsynsmodtagere med billedskærm, uden indbygget billedrør, skærmbredde min 1,5 af - 

højde 2 392 526 3 397 737 

10 Dele til flyvemaskiner el helikoptere, undt propeller, rotorer og landingsstel samt dele dertil 2 644 271 2 909 745 

11 Oliekager o a restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalet el i form af piller 2 322 990 2 895 822 

12 Lastbiler, nye, diesel- el semi-dieselmotor,totalvægt max 5 tons, max 2500 kubikcm, undt dumpers 2 588 129 2 816 781 

13 Jetpetroleum af middelsvær olie 1 532 417 2 805 084 

14 Lægemidler,doseret (ej detailpakning) undt med antibiotika,homoner, alkaloider, vitaminer og 


15 Dele til diselmotorer 1 751 708 2 618 631 

16 Dele og tilbehør til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, undt sammensatte 

elektroniske komponenter 3 089 086 2 550 837 

17 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 2 029 634 2 426 867 

18 Motorkøretøjer til godsbefordring, diesel- el semidieselmotor, totalvægt o 5 tons, max 20 tons, nye, 

undt dumpers 1 652 174 2 292 672 

19 Motorkøretøjer, til personbefordring,med forbrændingsmotor med frem-/tilbagegående stempel, 

nye, o 1000 max 1500 kubikcm 2 435 787 2 225 794 

20 Jordolie og rå olier hidrørende fra bituminøse mineraler, i form af kondensater af naturgas 4 771 797 2 167 119 

21 Sættevogne til godstransport, nye, undt med påmonteret tank og til transport af radioaktive stoffer 1 875 962 2 146 690 

22 T-shirt og undertrøjer, trikotage, af bomuld 2 079 119 2 136 742 

23 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr l, oktantal min 95 u 98 2 044 017 2 078 474 

24 Halvfabrikata af jern el ulegeret stål,u 0,25 vægt% kulstof, rektangulært, valset el støbt 1 474 075 2 025 626 

25 Digitale bearbejdningsenh,sammenbygget med en/to af følgende:lager-,indlæse-og udlæseenhed, 

i.a.n. 2 666 487 1 998 137 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kn8y 


Tabel 373 

De mest eksporterede varer 

2006 2007* 

tusinde kr. 

Eksport i alt 543 848 841 554 814 699 

1 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undt i form af kondensater af naturgas 32 892 852 27 685 106 

2 Lægemidler, med insulin, detailpakning 10 868 056 11 099 138 

3 Generatorer, elektriske, vinddrevne 7 017 010 9 481 137 

4 Lægemidler, detailpakning, undt med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og 


5 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undt forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 7 250 796 6 803 949 

6 Lægemidler,med hormoner (undt insulin og corticosteroide hormoner), detailpakning 4 573 547 5 506 827 

7 Skinke og stykker deraf,af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 5 063 803 4 809 060 

8 Dele (ej umagnetiske akselringe), til elektriske motorer, generatorer og roterende omformere, ej af 

støbejern/støbestål 3 959 743 4 599 115 

9 Hæmoglobin, blodglobuliner og serumglobuliner 4 674 022 4 571 338 

10 Varer af glasfibre, undt af tekstilfibre, i.a.n. 3 327 126 4 460 365 

11 Pelsskind af mink, rå, hele, også uden hoved, hale og ben 5 879 101 4 151 947 

12 Høreapparater, undt dele og tilbehør 3 223 615 3 992 674 

13 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glucose el stivelse i.a.n. 3 348 319 3 815 514 

14 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 3 555 266 3 560 499 

15 Gasolier, undt til behandling el omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 

vægt% 4 094 142 3 559 869 

16 Telefoner til celleopdelt radiotelefoni eller andre trådløse net 8 271 547 3 465 937 

17 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer, undt osteløbe,lipoprotein lipase og aspergillus 

alkalin protease 3 119 323 3 125 104 

18 Kanyler, katedre, nåle o l, undt sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 2 898 146 3 063 442 

19 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 2 991 960 2 972 006 

20 Soveværelsesmøbler af træ 3 183 286 2 971 286 

21 Spise- og dagligstuemøbler, af træ 2 917 667 2 834 502 

22 Elektrisk strøm 4 463 589 2 662 427 

23 Tilberedte næringsmidler,uden indhold af mælkefedt, glucose og stivelse, i.a.n. 2 337 299 2 642 735 

24 Dele til væskepumper 2 037 919 2 359 461 

25 Vinduer og glasdøre og rammer dertil af nåletræ 2 290 049 2 358 925 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2007. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kn8y 



Nationalregnskab og betalingsbalance 


1. Dansk økonomi 1997 til 2007 

Figur 1 

Årlig realvækst i BNP 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Pct. 

97 99 01 03 05 07 

Se tabel 374. 

Afdæmpet vækst i 2007 

I 2007 modereredes den højkonjunktur, der begyndte i 2004 og tog stigende fart i 

2005 og 2006. Den reale vækst i bruttonationalproduktet, BNP, blev i 2007 på 1,8 

pct. Trods den aftagende vækst har den gennemsnitlige årlige vækst i det reale 

BNP de seneste fire år været 2,6 pct. Til sammenligning voksede det reale BNP 

med gennemsnitligt 2,9 pct. årligt fra 1994 til 2000, som var den seneste periode 

med højkonjunktur, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2001-2003 var 0,4 pct. 

Fortsat fremgang i beskæftigelsen 

Trods den moderate vækst i dansk økonomi fortsatte beskæftigelsesfremgangen. 

Beskæftigelsen steg med ca. 50.000 personer i 2007, således at det gennemsnitlige 

antal beskæftigede var 2.857.900. Heraf var 40.100 personer på orlov i 2007. Ændringer 

i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i 

BNP. Det sås ligeledes tydeligt ved afdæmpningen af den økonomiske vækst i 2001 

og igen i 2004, hvor konjunkturerne vendte. Fra 1997 til 2002 steg beskæftigelsen 

med 102.000 personer, mens den i løbet af 2003 og 2004 faldt med 47.700 personer. 

Siden 2004 er den samlede beskæftigelse steget med 119.200 personer. 

Figur 2 

Årlig vækst i beskæftigelsen (inkl. orlov) 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

-20 

-30 

-40 


1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 385. 

De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energiog byggevirksomhed) 

beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 1997 var 27,9 pct. 

beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 23,7 pct. i 2007. I 

løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 36,8 

pct. i 1997 til 41,3 pct. i 2007). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige 

tjenesteydelser var 35,2 pct. i 1997, mens den i 2007 var 35,0 pct. 

Statistisk Årbog 2008 Nationalregnskab og betalingsbalance 397


2. Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel 

Den hjemlige efterspørgsel er drivkraft til væksten 

I de sidste ti år har den hjemlige efterspørgsel været en væsentlig drivkraft bag den 

økonomiske vækst. Ser man bort fra 1999 og 2001, har den hjemlige efterspørgsel 

i alle årene bidraget positivt til den årlige realvækst i BNP, mens nettoeksporten i 

adskillige tilfælde har bidraget negativt til BNP-væksten. Det skyldes bl.a., at ændringer 

i de udenlandske konjunkturer påvirker den danske eksport. Samtidig 

giver voksende indenlandsk efterspørgsel erfaringsmæssigt anledning til øget import 

af fx forbrugs- og investeringsgoder. 

Figur 3 

Bidrag til årlig realvækst i BNP 

6 

Pct. 

5 

4 

Nettoeksport 

Hjemlig efterspørgsel 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Figur 4 

Import og eksport i pct. 

af BNP, årets priser 

Pct. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1992 1997 2002 2007 

Import af varer og tjenester 

Eksport af varer og tjenester 

Se tabel 374. 

Voksende samhandel med udlandet 

Handlen med udlandet er steget relativt meget i perioden fra 1997 og frem, både 

opgjort i forhold til BNP og i løbende priser. Opgjort i løbende priser er ikke mindst 

tjenestehandlen steget kraftigt. Tjenesteimporten blev næsten tredoblet i perioden 

1997 til 2007, og tjenesteeksporten voksede lige så hurtigt. Vareimporten blev 

næsten fordoblet i samme periode, og vareeksporten steg ca. 70 pct. Den højere 

vækst i tjenestehandlen kan bl.a. tilskrives en kraftigere prisudvikling i forhold til 

varehandlen. Fusioner og virksomhedsopkøb i søfartserhvervet er en anden faktor, 

der har påvirket tjenestehandlen. 

398 Nationalregnskab og betalingsbalance Statistisk Årbog 2008


Figur 5 

Endelige anvendelser i pct. af BNP, årets priser 

450 

Indeks, 1990=100 

400 

Import af tjenester 

Eksport af tjenester 

Import af varer 

Eksport af varer 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005* 2006* 2007* 

Kapitalapparatet er vokset 

Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af 

fast realkapital), voksede i 2007 med 2,3 pct. og har fra 1997 til 2007 oplevet en 

realvækst på 14,1 pct. Nettobeholdningen af fast realkapital har i hele perioden 

været kontinuert voksende. Ændringen i kapitalapparatet (nettobeholdningen af 

fast realkapital) mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne 

(de faste bruttoinvesteringer med fradrag af forbrug af fast realkapital) 

og de nominelle omvurderinger i perioden. 

Figur 6 

Nettobeholdningen af fast realkapital 

4.200 

4.100 

4.000 

3.900 

3.800 

3.700 

3.600 

Mia. kr. 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 392. 

2,50 

2,25 

2,00 

1,75 

1,50 

1,25 

1,00 

0,75 

0,50 

0,25 

0,00 

Realvækst i pct. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Beskeden produktivitetsvækst 

Arbejdskraftens produktivitet, målt som bruttoværditilvæksten i faste priser pr. beskæftiget 

eksklusive orlov, steg i gennemsnit 1,3 pct. pr. år i perioden fra 1997 til 2007. 

Tallet dækker over store udsving i perioden fra en produktivitetsvækst på 3,7 pct. i 

2000 til faldende produktivitet året efter. I 2006 voksede produktiviteten mere end 2 

pct., men i 2007 aftog væksten til beskedne 0,2 pct., hvilket var på niveau med produktivitetsvæksten 

i 2002 og den laveste vækst siden 2001. 



Figur 7 

Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. beskæftiget (ekskl. orlov), årlig vækstrate 

4,0 

Pct. 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Generelt lavere vækst i timeproduktiviteten 

På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten 

beregnes som bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime. Resultatet heraf 

er en gennemsnitlig årlig vækstrate på 0,9 pct. i perioden fra 1997 til 2007 mod en 

gennemsnitlig vækst på 1,2 pct., hvis man bruger beskæftigelsen. Forskellen udtrykker, 

at de beskæftigede har haft en stigning i den gennemsnitlige arbejdstid. 

Det gjaldt også i 2007, hvor tallene indikerer faldende timeproduktivitet. 

Figur 8 

Bruttoværditilvækst i kædede 2000-priser pr. time, årlig vækstrate 

Pct. 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Stigende lønkvote i 2007 

De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne 

(bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de 

samlede indkomster var generelt stigende i perioden frem mod 2000, hvor den 

faldt mærkbart. I perioden fra 2001 til 2003 steg lønkvoten igen efterfulgt af et 

beskedent fald under de tre år med høj vækst fra 2004 til 2006. Med stigningen i 

2007 nåede lønkvoten atter op på niveauet fra 2003. Nedenstående figur viser 

udviklingen i lønnens andel af den samlede bruttofaktorindkomst. 



Figur 9 

Lønkvote 

64 

Pct. 

63 

62 

61 

60 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 375. 

3. Forholdet til udlandet 

Figur 10 

Overskud på betalingsbalancens 

løbende poster 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

-10 

-20 

Mia. kr. 

97 99 01 03 05 07 

Se tabel 397. 

Opsparing, betalingsbalance og gæld 

Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible indkomst) 

steg forholdsvis jævnt fra 22,1 pct. i 1997 til 24,3 pct. i 2001. I 2002 faldt opsparingskvoten 

til 23,7 pct. og lå herefter fladt frem til og med 2004. Efter stigninger i 

2005 og 2006 nåede opsparingskvoten op på 25,2 pct. i 2006, hvorefter den faldt 

til 24,5 pct. i 2007. På grund af høj investeringsvækst faldt fordringserhvervelsen, 

netto, for samfundet som helhed (overskuddet på betalingsbalancens løbende 

poster med tillæg af kapitaloverførsler, netto) i både 1997 og 1998, og var sidstnævnte 

år negativ (-10,4 mia. kr.). Fra 1999 har fordringserhvervelsen, netto, igen 

været positiv og var i 2005 hele 69,7 mia. kr. De seneste to år er fordringserhvervelsen 

mindsket og faldt i 2007 til 19,2 mia. kr., det laveste niveau siden 2000. 

Udlandsgælden, netto, stort set afviklet 

Periodens gennemgående positive fordringserhvervelse, netto, har som spejlbillede, 

at Danmarks udlandsgæld, netto, er nedbragt, og i 2005 havde Danmark for 

første gang siden 1950’erne ikke længere nogen udlandsgæld, netto. Udviklingen i 

gælden har desuden været stærkt påvirket af kursreguleringer. Nettogælden faldt 

igennem perioden og var især markant i 1999, hvor nettogælden faldt fra 285 mia. 

kr. til 152 mia. kr., mens hovedsageligt internationale kursændringer bragte gælden 

op på 218 mia. kr. i 2000. Udviklingen var ligeledes markant i 2005, hvor 

Danmark fik vendt en nettogæld på 78 mia. kr. til et nettotilgodehavende på 54 

mia. kr. ved udgangen af året. De seneste to år har Danmark igen opbygget en nettogæld 

på hhv. 17 mia. kr. i 2006 og 62 mia. kr. ved udgangen af 2007. 



4. Finansielle fordringer 

Fordobling i husholdningernes finansielle nettoformue 

Husholdningssektorens finansielle nettoformue er i den samlede periode fra 1996 

til 2006 mere end fordoblet trods en fordringserhvervelse, netto, som i alle årene 

var negativ. Forklaringen skal således findes i udviklingen af andre ændringer i 

status, netto, hvor positive kursreguleringer i årene 1996-2000 og 2003-2006 har 

givet husholdningerne markante kursgevinster. I modsætning hertil har negative 

kursreguleringer i perioden 2001-2002 påvirket husholdningernes finansielle nettoformue 

i nedadgående retning. Det er især kursreguleringer på aktier, som har 

påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem 

deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber 

for yderligere tre hovedsektorer: selskabssektoren, sektoren for offentlig 

forvaltning og service samt udland. Sektorernes finansielle fordringer udgøres af 

en række finansielle aktiver og passiver som omfatter bl.a. aktier, obligationer og 

lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle 

passiver udgør den finansielle nettoformue. 

Figur 11 

Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 

500 

Mia. kr. 

Fordringserhvervelse, 

netto 

Andre ændringer 

i status, netto 

Ændring i finansiel 

nettoformue 

400 

300 

200 

100 

0 

-100 

-200 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

5. Inflationen 

Lav inflation 

Siden 1997 har inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP, 

været lav. Kun i 2005 med en stigning på 3,1 pct. oversteg inflationen 3 pct. pr. år. 

Den relativt høje inflationstakt i 2005 må i høj grad tilskrives stigende energipriser. 

I 2007 lå inflationen på 1,5 pct., hvilket var det laveste niveau siden 1998. Den 

gennemsnitlige årlige prisstigning i perioden 1997-2007 var 2,1 pct. I forhold til 

tidligere har inflationen i det sidste årti været både lav og stabil. 



Figur 12 

Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 

4 

Pct. 

3 

2 

1 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

6. International sammenligning 

Dansk vækst som EU 

Blandt de lande, der har størst betydning for den danske økonomiske udvikling, 

har især USA, Storbritannien og Sverige haft høj økonomisk vækst i de senere år. 

Væksten i Tyskland har i flere perioder de sidste ti år været meget afdæmpet, og 

Japan har i enkelte år i samme periode haft direkte nedgang i den økonomiske 

aktivitet. Siden 1997 har Danmark haft en økonomisk vækst lidt under gennemsnittet 

i EU. 

Figur 13 

BNP i udvalgte lande, faste priser 

145 

Indeks, 1995=100 

Danmark 

USA 

Sverige 


EU (27 lande) 

Tyskland 

Japan 

140 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Kilde: Eurostat, New Cronos. 


Tabel 374 

Forsyningsbalance 

Bruttonationalprodukt 

i markedspriser 

Import af 

varer og 

tjenester 

Forsyning 

i alt 

Privat 

forbrug 

Offentlig 

forbrug 

Bruttoinvestering 

Eksport af 

varer og 

tjenester 

årets priser, mio. kr. 

2000 1 293 964 524 253 1 818 217 616 682 325 099 274 084 602 351 

2001 1 335 611 542 205 1 877 816 631 687 343 263 271 982 630 885 

2002 1 372 737 568 189 1 940 926 652 256 360 212 280 142 648 317 

2003 1 400 689 547 565 1 948 254 666 942 371 236 274 963 635 114 

2004 1 466 180 593 572 2 059 752 707 214 389 028 298 508 665 004 

2005* 1 548 153 685 191 2 233 344 759 776 401 276 310 728 761 564 

2006* 1 641 520 806 042 2 447 562 805 175 421 158 370 122 851 107 

2007* 1 696 237 864 941 2 561 178 840 999 439 179 396 592 884 408 

2000-priser, kædede værdier 1 , mio. kr. 

2000 1 293 964 524 253 1 818 217 616 682 325 099 274 084 602 351 

2001 1 303 085 534 167 1 837 252 617 185 332 233 266 597 621 238 

2002 1 309 155 574 249 1 883 146 626 727 339 124 270 408 646 970 

2003 1 314 179 564 864 1 879 249 632 924 341 541 263 792 640 802 

2004 1 344 359 608 332 1 950 920 662 781 347 698 281 586 658 561 

2005* 1 377 413 676 961 2 048 490 697 225 350 750 289 034 712 976 

2006* 1 431 176 772 364 2 192 486 723 789 357 878 337 129 776 809 

2007* 1 456 931 815 584 2 259 352 741 601 363 937 351 770 805 675 

årlig realvækst i pct. 

2000 3,5 13,0 6,1 0,2 2,3 11,6 12,7 

2001 0,7 1,9 1,0 0,1 2,2 -2,7 3,1 

2002 0,5 7,5 2,5 1,5 2,1 1,4 4,1 

2003 0,4 -1,6 -0,2 1,0 0,7 -2,4 -1,0 

2004 2,3 7,7 3,8 4,7 1,8 6,7 2,8 

2005* 2,5 11,3 5,0 5,2 0,9 2,6 8,3 

2006* 3,9 14,1 7,0 3,8 2,0 16,6 9,0 

2007* 1,8 5,6 3,0 2,5 1,7 4,3 3,7 

1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som 

indikator for resultaternes pålidelighed. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01, nat02 og nat04 


Tabel 375 

Indkomstbegreber og indkomstanvendelse – rettelse 

2005* 2006* 2007* 

årets priser mio. kr. 

Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) 821 184 867 980 915 300 

+ Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst 493 264 523 268 523 330 

Bruttofaktorindkomst, BFI 1 314 448 1 391 248 1 438 630 

+ Andre produktionsskatter minus -subsidier -2 940 -1 931 -2 867 

Bruttoværditilvækst 1 311 508 1 389 317 1 435 763 

+ Produktskatter 250 665 266 486 275 064 

÷ Produktsubsidier 14 019 14 283 14 590 

Bruttonationalprodukt, BNP 1 548 153 1 641 520 1 696 237 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 5 192 5 163 5 304 

÷ Aflønning af ansatte til udlandet 8 899 10 441 14 824 

+ Subsidier fra udlandet 8 596 8 835 8 684 

÷ Produktion-og importskatter til udlandet 3 401 3 499 4 021 

+ Formueindkomst fra udlandet 147 845 163 618 192 912 

÷ Formueindkomst til udlandet 127 760 133 205 156 792 

Bruttonationalindkomst, BNI 1 569 726 1 671 990 1 727 500 

+ Løb. indkomst-og formueskatter mv. fra udlandet 3 605 4 034 5 978 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 344 8 306 8 394 

÷ Løb. indkomst-og formueskatter mv. til udlandet 668 668 744 

÷ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 44 208 43 872 45 580 

Disponibel bruttonationalindkomst 1 539 798 1 639 790 1 695 548 

÷ Privat forbrug 759 776 805 175 840 999 

÷ Offentlig forbrug 401 276 421 158 439 179 

Bruttoopsparing 378 747 413 457 415 369 

÷ Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer 1 283 949 338 289 365 019 

÷ Offentlige bruttoinvesteringer 1 26 780 31 832 31 573 

Løbende saldo overfor udlandet 68 018 43 336 18 777 

+ Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet 4 543 2 072 2 377 

÷ Betalte kapitaloverførsler til udlandet 1 672 1 675 1 787 

÷ Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende 

aktiver, netto -1 210 -647 -205 

Fordringserhvervelse, netto 69 679 43 086 19 162 

1 Inkl. lagerændringer. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 og nat03 


Tabel 376 

Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering 

Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer 

Faste 

priser 

Årlig stigning 

i faste priser 

Faste 

priser 

Faste priser 

pr. indbygger 

Årlig stigning 

i faste priser 

pr. indbygger 

Faste 

priser 

1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980=100 

1870-1894 2 gns. 7 2,7 7 17 1,9 3 

1895-1914 2 gns. 14 4,2 23 41 2,2 13 

1921-1929 gns. 24 4,1 23 35 2,8 11 

1930-1939 gns. 31 2,5 28 40 1,4 17 

1940-1946 gns. 31 0,2 27 34 0,6 14 

1947-1950 gns. 39 4,4 36 44 0,6 26 

1951-1957 gns. 44 1,7 40 46 1,0 33 

1958-1965 gns. 57 4,6 53 58 4,1 56 

1966-1973 gns. 79 3,7 76 79 3,6 95 

1974-1975 gns. 88 -1,5 87 88 -0,9 101 

1976-1979 gns. 95 3,4 97 98 3,8 111 

1980-1981 gns. 100 -0,5 100 100 -1,4 94 

1982-1986 gns. 110 3,5 107 107 3,1 119 

1987-1993 gns. 121 0,8 114 113 -0,1 148 

1994-2000 gns. 140 2,9 132 128 2,1 192 

2001-2003 gns. 152 0,0 141 135 0,6 225 

2004-2007* gns. 159 2,1 156 147 2,9 266 

1 Inkl. lagerforøgelser. 2 Tallene før 1921 omfatter ikke Sønderjylland. 


Tabel 377 

Danmark og udlandet 

2005* 2006* 2007* 

årets priser i mio. kr. 

Eksport af varer 496 207 538 248 548 747 

+ Turistindtægter 35 073 36 510 37 027 

+ Eksport af øvrige tjenester 230 283 276 349 298 635 

+ Aflønning af ansatte fra udlandet 5 192 5 163 5 304 

+ Subsidier fra udlandet 8 596 8 835 8 684 

+ Formueindkomst fra udlandet 147 845 163 618 192 912 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. fra udlandet 3 605 4 034 5 978 

+ Andre løbende overførsler mv. fra udlandet 11 344 8 306 8 394 

Løbende indtægter fra udlandet i alt 938 145 1 041 062 1 105 681 

+ Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet 4 543 2 072 2 377 

+ Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 138 256 276 

Indtægter fra udlandet i alt 942 826 1 043 391 1 108 333 

Import af varer 460 435 532 335 565 656 

+ Turistudgifter mv. 46 237 49 425 52 339 

+ Import af øvrige tjenester 178 519 224 282 246 946 

+ Aflønning af ansatte til udlandet 8 899 10 441 14 824 

+ Produktions- og importskatter til udlandet 3 401 3 499 4 021 

+ Formueindkomst til udlandet 127 760 133 205 156 792 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. til udlandet 668 668 744 

+ Andre løbende overførsler mv. til udlandet 44 208 43 872 45 580 

Løbende udgifter til udlandet i alt 870 127 997 726 1 086 903 

+ Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet 1 672 1 675 1 787 

+ Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver 1 348 904 481 

Udgifter til udlandet i alt 873 147 1 000 305 1 089 171 

Varebalance (handelsbalance) 35 772 5 912 - 16 910 

Tjenestebalance 40 601 39 153 36 377 

Vare- og tjenestebalancen 76 373 45 065 19 467 

Saldo på de løbende poster 68 018 43 336 18 777 


Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat01 


Tabel 378 

Offentlig forvaltning og service 

2005* 2006* 2007* 


Produktion 425 757 445 486 458 913 

÷ Forbrug i produktionen 132 708 141 150 148 760 

Bruttoværditilvækst, BVT 293 048 304 336 310 153 

÷ Forbrug af fast realkapital 28 115 28 772 29 243 

Nettoværditilvækst 264 934 275 564 280 910 


÷ Andre produktionsskatter minus subsidier -2 484 -2 548 -2 767 

Bruttofaktorindkomst, BFI 295 532 306 884 312 920 

÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 267 417 278 113 283 677 

Bruttooverskud af produktionen 28 115 28 772 29 243 

+ Produktions- og importskatter 274 535 291 872 300 854 

÷ Subsidier 35 635 36 264 38 584 

+ Formueindkomst, netto -6 225 -531 2 061 

Primær bruttoindkomst 260 790 283 848 293 574 

+Løbende indkomstog formueskatter mv. 489 108 492 874 502 127 

+ Bidrag til sociale ordninger 31 343 31 554 31 661 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 

+ Andre løbende overførsler 11 487 12 197 11 796 

I alt bruttoindtægter 792 728 820 473 839 158 

+Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 

+ Bidrag til sociale ordninger • • • 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 255 265 254 719 257 571 


I alt bruttoudgifter 291 903 293 814 297 082 

Disponibel bruttoindkomst 500 825 526 659 542 076 

÷ Sociale overførsler i naturalier 282 521 297 316 307 425 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 218 304 229 343 234 651 


÷ Samlet forbrug 401 276 421 158 439 179 


Korrigeret disponibel bruttoindkomst 218 304 229 343 234 651 

÷ Faktisk kollektivt konsum 118 755 123 842 131 754 


+ Kapitaloverførsler, netto 3 841 4 779 4 494 

Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler 103 390 110 280 107 391 

÷ Faste bruttoinvesteringer mv. 27 356 31 724 31 154 

÷ Lagerændringer -576 108 419 

÷ Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerende aktiver, netto -752 -1 490 257 





Tabel 379 

Selskabssektor 

2005* 2006* 2007* 


Produktion 1 892 271 2 046 193 2 157 664 

÷ Forbrug i produktionen 1 061 188 1 160 613 1 232 387 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier 2 189 2 773 2 889 


÷ Aflønning af ansatte(indenlandske producenters udgifter) 504 220 536 804 572 966 

Bruttooverskud af produktionen 324 674 346 003 349 422 

+ Formueindkomst, netto -4 706 -5 085 -4 173 

Primær bruttoindkomst 319 968 340 918 345 248 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 

+ Bidrag til sociale ordninger 96 601 133 502 0 

+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier • • • 


I alt bruttoindtægter 463 984 518 276 546 845 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. 59 275 64 054 64 054 


+ Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier 44 942 53 564 59 887 




÷ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass. 51 659 79 938 82 548 


+ Kapitaloverførsler, netto 1 843 -42 -2 529 



÷ Lagerændringer 3 096 12 181 6 919 

÷ Anskaffelse af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto 2 337 2 865 76 


Anm.: Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med 2004. Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 




Tabel 380 

Husholdningssektor 

2005* 2006* 2007* 


Produktion 312 180 328 820 333 258 

÷ Forbrug i produktionen 124 803 129 419 132 925 





÷ Andre produktionsskatter minus -subsidier -2 645 -2 156 -2 989 


÷ Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) 49 547 53 063 58 656 

Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst 140 475 148 493 144 666 

+ Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) 817 477 862 702 905 779 

+ Produktions- og importskatter • • • 

+ Subsidier • • • 

+ Formueindkomst, netto 31 016 36 030 38 233 

Primær bruttoindkomst 988 968 1 047 225 1 088 678 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. • • • 


+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 298 378 306 244 315 331 


I alt bruttoindtægter 1 319 212 1 385 348 1 436 085 

+ Løbende indkomstog formueskatter mv. 426 896 425 454 432 839 

+ Bidrag til sociale ordninger 128 673 165 629 174 067 

+ Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier • • • 




+ Sociale overførsler i naturalier 282 521 297 316 307 425 

Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 011 032 1 055 946 1 100 949 


+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 51 659 79 938 82 548 

÷ Individuel forbrug 759 776 805 175 840 999 


Korrigeret disponibel bruttoindkomst 1 011 032 1 055 946 1 100 949 

+ Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser 51 659 79 938 82 548 

÷ Faktisk individuelt forbrug 1 042 297 1 102 491 1 148 425 


+ Kapitaloverførsler, netto -2 813 -4 340 -1 375 



÷ Lagerændringer 1 319 732 -13 

÷ Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto -376 -727 -129 

Fordringserhvervelse, netto -67 164 -72 252 -70 461 

Anm. 1: Tallene for selskabssektor samt husholdningssektor er ført frem til og med 2004. Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. 

Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). 




Tabel 381 

Produktion fordelt efter erhverv 

Årets priser 2000-priser, kædede værdier 1 

2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

Produktion i alt 2 630 208 2 820 498 2 949 835 2 383 454 2 476 547 2 524 797 

Heraf: Offentlig forvaltning og service 425 756 445 487 458 913 372 123 378 262 380 142 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 119 730 131 495 126 861 109 266 105 877 100 398 


Fiskeri 3 875 4 131 3 690 3 107 2 792 2 539 

Råstofudvinding 57 757 65 286 61 936 41 127 37 765 34 336 

Industri 562 604 601 458 631 677 524 245 540 379 555 847 





Sten-, ler- og glasindustri 18 155 20 890 22 569 16 686 18 465 18 498 



Energi- og vandforsyning 51 738 58 256 51 436 42 747 45 573 39 506 

Bygge og anlæg 186 132 212 972 229 679 164 764 181 075 185 149 

Handel, hotel og restauration 335 004 344 800 365 352 306 448 308 784 317 444 





Transport, post og tele 320 809 363 456 385 976 296 903 332 639 345 243 

Transport 256 409 298 159 318 206 226 036 259 057 268 804 

Post og tele 64 400 65 297 67 770 71 040 72 314 75 142 

Finansiering og forretningsservice 528 395 558 614 592 349 483 475 498 996 516 535 




Offentlige og personlige tjenester 525 796 549 447 566 504 455 772 463 705 467 443 

Offentlig administration 128 201 133 134 136 728 111 351 112 619 113 472 

Undervisning 100 164 102 158 104 272 86 206 85 656 85 731 

Sundhedsvæsen 91 369 97 658 99 253 79 394 82 583 82 325 







mio. kr. 


Tabel 382 

Bruttoværditilvækst fordelt efter erhverv 


2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

Bruttoværditilvækst i alt 1 311 508 1 389 317 1 435 763 1 163 639 1 208 475 1 232 545 

Heraf: Offentlig forvaltning og service 293 048 304 337 310 153 250 677 253 268 252 290 



Fiskeri 1 714 2 112 1 768 1 214 1 118 1 017 


Industri 178 430 193 595 203 165 167 171 176 260 183 812 









Bygge og anlæg 70 687 76 567 80 982 60 251 67 000 69 156 







Transport 89 007 89 755 91 141 70 041 77 151 80 204 

Post og tele 28 666 28 258 28 564 35 414 36 639 38 410 







Undervisning 73 658 75 373 76 771 62 348 62 127 62 325 








mio. kr. 


Tabel 383 

Aflønning af ansatte samt bruttooverskud af produktionen 

Aflønning af ansatte 

Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 

2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

I alt 821 184 867 980 915 300 493 264 523 268 523 330 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 267 417 278 113 283 677 28 115 28 772 29 243 



Fiskeri 794 728 670 939 1 402 1 122 


Industri 129 770 134 266 141 029 48 958 59 584 62 294 


Tekstil- og læderindustri 2 516 2 539 2 582 936 1 127 1 030 







Bygge og anlæg 53 350 59 757 64 865 17 273 16 718 15 989 







Transport 39 544 41 427 43 920 50 019 48 867 47 825 

Post og tele 15 839 16 123 16 745 12 535 11 820 11 459 







Undervisning 66 996 69 040 72 099 6 964 6 618 5 144 






mio. kr. 


Tabel 384 

Præsterede timer fordelt efter erhverv 

Samlede præsterede timer 

Præsterede timer for lønmodtagere 

2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

1.000 timer 

I alt 4 256 662 4 354 609 4 488 631 3 899 393 3 996 795 4 120 340 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 1 248 194 1 265 103 1 268 409 1 248 194 1 265 103 1 268 409 

Landbrug, fiskeri og 

146 295 142 695 148 000 74 778 74 491 76 092 



Fiskeri 6 935 6 593 6 218 3 771 3 503 3 111 


Industri 604 380 606 143 626 522 585 623 587 823 606 918 









Bygge og anlæg 296 069 313 389 334 610 250 039 266 246 287 042 







Transport 227 221 230 555 239 337 205 592 210 064 218 689 

Post og tele 75 572 75 820 76 108 73 740 74 106 74 293 





Offentlige og personlige tjenester 1 494 100 1 517 297 1 522 296 1 457 077 1 480 882 1 485 692 


Undervisning 308 928 310 556 313 174 305 751 307 431 310 022 







Tabel 385 

Beskæftigede og lønmodtagere, fordelt efter erhverv 

Beskæftigede i alt 1 Heraf lønmodtagere 2 

2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 


I alt 2 762 429 2 807 383 2 857 943 2 587 910 2 632 455 2 675 728 

Heraf : Offentlig forvaltning og service 843 375 842 991 844 239 843 375 842 991 844 239 



Fiskeri 4 013 3 730 3 613 2 388 2 131 1 932 


Industri 388 818 388 137 390 007 379 782 379 184 380 632 









Bygge og anlæg 170 956 179 834 187 176 149 613 158 242 164 639 







Transport 128 001 129 641 132 775 118 523 120 276 123 105 

Post og tele 50 622 50 396 50 375 49 880 49 639 49 561 





Offentlige og personlige tjenester 996 197 1 000 847 1 000 652 974 681 978 951 978 251 


Undervisning 204 572 206 001 206 995 202 929 204 334 205 261 




1 Inklusive beskæftigede midlertidigt på orlov. 2 Inklusive lønmodtagere midlertidigt på orlov. 




Tabel 386 

Privat forbrug 

Årets priser 2000- priser, kædede værdier 1 

2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

Privat forbrug i alt 759 776 805 175 840 999 697 225 723 789 741 601 

Husholdningers forbrug på dansk 

område 749 993 793 607 827 184 688 769 714 316 730 127 

Fødevarer 74 532 77 634 81 380 69 025 70 199 70 142 

Drikkevarer og tobak 37 383 38 589 37 797 36 149 36 644 34 993 

Beklædning og fodtøj 36 984 40 174 42 285 36 586 40 407 43 511 


Elektricitet og brændsel 45 181 47 671 44 213 39 119 39 075 35 990 

Boligudstyr, husholdningstjenester mv. 43 588 47 902 49 726 40 982 44 651 45 732 

Medicin, lægeudgifter o.l. 19 726 20 680 21 273 18 647 19 333 19 653 

Anskaffelse af kørekøjer 48 379 51 250 50 397 44 645 47 205 46 844 

Anden transport og kommunikation 69 973 72 962 78 922 67 090 67 874 71 464 

Fritidsudstyr, underholdning og rejser 85 148 90 845 93 838 81 035 85 222 87 256 

Andre varer og tjenester 137 170 146 863 160 294 125 067 131 537 140 708 

Turistbalance -1 659 -716 468 . . . . . . 

Turistindtægter -35 073 -36 510 -37 588 -33 351 -34 177 -34 417 

Turistudgifter 33 414 35 794 38 057 31 637 33 094 34 927 

Organisationer, foreninger mv. 11 442 12 284 13 347 10 025 10 426 10 869 

Varer 374 171 396 918 400 783 352 696 369 092 368 959 

Varige 95 279 103 964 104 476 92 638 101 663 103 346 

Halvvarige 83 166 89 398 93 081 80 104 86 565 90 577 

Ikke varige 195 726 203 556 203 226 180 535 181 831 176 464 

Tjenester 375 822 396 690 426 401 336 419 345 750 361 185 


Andre tjenester 223 892 237 653 259 341 205 690 212 958 226 437 





Tabel 387 

Investeringer fordelt efter art 

Statistisk Årbog 2008 Nationalregnskab og betalingsbalance 415 

mio. kr. 


2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

Maskiner og inventar 84 867 102 093 113 307 84 847 103 967 116 555 

Transportmidler 29 132 30 436 34 495 27 564 26 608 29 602 

Bygninger og anlæg 160 900 188 551 202 560 141 344 159 650 163 204 

Boligbyggeri 92 900 108 013 118 605 83 012 93 133 97 355 

Andet byggeri 43 941 54 787 58 600 38 495 46 309 47 213 

Anlæg 24 059 25 752 25 355 20 042 20 537 19 126 

Stambesætninger -141 -92 -154 7 5 3 

Anskaffelse af værdigenstande, netto 2 096 2 300 2 625 2 048 2 173 2 407 

Købt og egenudviklet software 27 594 31 129 33 783 27 778 31 458 33 333 

Orginalværker inden for underholdning, kultur og kunst 1 819 1 844 1 830 1 640 1 628 1 586 

Efterforskningsboringer 624 840 821 570 689 624 

Faste bruttoinvesteringer 306 890 357 100 389 267 285 852 325 813 345 885 

Heraf: nye investeringer i offentlig forvaltning og 

service 27 110 32 175 31 299 25 030 29 161 28 029 

Lagerforøgelser 3 838 13 022 7 325 3 604 11 870 6 468 

Bruttoinvesteringer 310 729 370 122 396 592 289 034 337 129 351 770 

Forbrug af fast realkapital 248 581 259 904 279 584 232 688 238 969 248 586 

Nettoinvesteringer 62 148 110 218 117 008 56 720 97 784 102 765 





mio. kr.

Tabel 388 

Faste bruttoinvesteringer fordelt efter erhverv og art 


2003 2004 2005* 2003 2004 2005* 

Faste bruttoinvesteringer i alt 1 269 835 282 941 301 985 257 240 267 293 . . . 

Maskiner, inventar og transportmidler 106 785 110 079 110 003 105 406 108 780 . . . 

Bygninger og anlæg 135 762 144 328 162 258 124 548 129 945 . . . 

Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 27 288 28 534 29 725 27 375 28 658 . . . 

Heraf: Offentlig forvaltning og service 22 238 27 242 27 279 21 395 25 962 . . . 




Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 19 748 17 554 17 820 18 556 16 150 . . . 



Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 1 374 847 1 002 1 423 864 . . . 

Industri 29 966 32 571 29 110 28 506 30 913 . . . 




Energi- og vandforsyning 9 345 8 484 7 741 8 677 7 495 . . . 



Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 200 162 221 202 164 . . . 

Bygge og anlæg 6 008 5 218 6 932 5 676 4 898 . . . 


Bygninger og anlæg 1 006 672 1 160 935 616 . . . 

Andre faste bruttoinvesteringer, i.a.n. 305 542 511 307 548 . . . 

Handel, hotel og restauration 20 754 21 104 21 098 19 714 20 211 . . . 




Transport, post og tele 40 804 41 888 39 473 41 051 40 988 . . . 




Finansiering og forretningsservice 105 150 111 065 135 561 98 885 104 187 . . . 




Offentlige og personlige tjenester 38 061 45 057 44 250 36 107 42 344 . . . 





indikator for resultaternes pålidelighed. 2 Ekskl. anskaffelser og afhændelser af værdigenstande. 



mio. kr. 


Tabel 389 (side 1 af 2) Forsyning med varer. 2004 

SITC 

Dansk 

omsæt- 

Anvendt til 

Import 

inkl. told 

Eksport Indenlandsk 

ning forsyning Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

0 Næringsmidler og levende dyr i alt 151 949 39 469 71 590 119 828 84 105 35 550 29 143 

00 Levende dyr 21 071 86 1 111 20 046 19 796 131 - 120 

01 Kød og kødvarer 37 086 5 243 26 841 15 487 5 777 9 865 - -154 

02 Mejeriprodukter og fugleæg 31 342 3 680 11 871 23 151 17 605 6 131 - -585 

03 Fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf 11 239 8 797 12 335 7 700 7 020 671 - 9 

04 Korn og kornvarer 16 674 3 484 4 567 15 591 10 871 4 150 - 570 

05 Frugt og grøntsager 6 863 6 894 1 938 11 819 5 597 6 249 - -27 

06 Sukker, sukkerprodukter og honning 4 187 1 366 1 965 3 588 2 156 1 465 - -34 

07 Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier 2 115 2 399 886 3 629 935 2 699 - -6 

08 Foderstoffer (undtagen umalet korn) 12 332 5 469 3 410 14 392 12 678 1 476 - 238 

09 Diverse næringsmidler i.a.n. 9 040 2 052 6 666 4 426 1 671 2 714 29 12 

1 Drikkevarer og tobak i alt 12 013 5 654 4 902 12 765 4 050 8 781 - -66 

11 Drikkevarer 8 567 4 840 3 489 9 917 3 326 6 516 - 75 

12 Tobak og tobaksvarer 3 446 814 1 413 2 848 724 2 265 - -141 

2 Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) i alt 17 948 12 791 13 028 17 710 16 111 3 038 - -1 439 

21 Huder, skind og pelsskind, uberedte 3 138 888 3 730 296 272 - - 24 

22 Olieholdige frø og frugter 976 1 073 64 1 984 1 889 10 - 86 

23 Gummi, herunder syntetisk og regenereret 67 240 42 264 264 - - -0 

24 Træ og kork 2 033 4 601 533 6 101 4 977 969 - 155 

25 Papirmasse og papiraffald 41 303 49 295 290 - - 4 

26 Tekstilfibre og affald 753 302 606 449 440 9 - 0 

27 Gødningsstoffer og mineraler 2 136 1 072 655 2 553 2 352 150 - 51 

28 Malme og metalaffald 488 512 1 769 -769 1 142 - - -1 911 

29 Animalske og vegetabilske materialer i.a.n 8 316 3 801 5 580 6 537 4 484 1 901 - 151 

3 Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. i alt 87 545 30 029 41 155 76 419 60 794 14 791 - 834 

32 Kul, koks og briketter 319 2 806 48 3 077 2 879 107 - 91 

33 Rå mineralolier og produkter deraf 50 020 25 594 34 627 40 987 35 080 5 334 - 573 

34 Gas 18 446 72 4 139 14 379 12 096 2 113 - 170 

35 Elektrisk strøm 18 761 1 557 2 341 17 977 10 739 7 237 - - 

4 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks i alt 3 302 2 249 2 037 3 514 3 150 192 - 171 

41 Animalske olier og fedtstoffer 1 360 434 882 912 854 34 - 24 

42 Veg. olier og fedtstoffer, rå el. delvis bearb. 938 1 259 535 1 663 1 386 140 - 137 

43 Anim. el. veg. olier mv., bearbejdede; voks 1 004 556 621 939 910 18 - 11 

5 Kemikalier og kemiske produkter i alt 61 532 44 300 54 305 51 527 42 516 5 116 3 367 527 

51 Organiske kemikalier 7 570 4 011 5 894 5 687 5 514 55 - 118 

52 Uorganiske kemikalier 680 2 063 466 2 277 2 242 28 - 7 

53 Farve- og garvestoffer 4 415 2 928 3 135 4 207 3 912 232 - 64 

54 Medicinske og farmaceutiske produkter 30 740 12 811 31 106 12 445 6 565 2 271 3 367 243 

55 Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler 3 085 4 245 2 730 4 599 2 362 2 193 - 44 

56 Gødningsstoffer, bearbejdede 428 1 208 421 1 216 1 244 20 - -48 

57 Plast, ubearbejdet 747 7 591 1 150 7 188 7 260 0 - -72 

58 Plast, bearbejdet 5 464 4 697 3 252 6 909 6 641 91 - 177 

59 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 8 404 4 745 6 150 6 999 6 777 226 - -4 

6 Bearb. varer, hovedsagligt halvfabrikata i alt 77 536 66 198 40 293 103 441 93 113 5 238 374 4 717 

61 Læder og lædervarer i.a.n.; beredte pelsskind 62 570 288 343 250 71 - 23 

62 Gummi, bearbejdet, i.a.n. 1 530 2 842 1 240 3 132 2 833 181 - 118 

63 Træ- og korkvarer, undt. møbler 11 188 4 927 3 994 12 120 11 180 338 - 602 

64 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 8 779 10 654 4 510 14 924 13 794 885 374 -130 

65 Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer 5 474 7 439 5 672 7 241 5 266 1 510 - 464 

66 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 14 366 5 917 5 391 14 892 13 767 765 - 361 

67 Jern og stål 3 803 15 445 5 767 13 481 13 384 5 - 92 

68 Ikke jernholdige metaller 3 054 5 663 2 124 6 594 6 528 5 - 61 

69 Metalvarer i.a.n. 29 280 12 740 11 308 30 713 26 111 1 478 - 3 124 

1 Varer, der indgår i produktionen af tjenesteydelser i offentlig forvaltning og service, er indeholdt i "Forbrug i produktionen". Varer anvendt til offentligt forbrug 

omfatter hovedsageligt tilskudsordninger, fx til medicin. 


Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/inputoutput/ 

Statistisk Årbog 2008 Nationalregnskab og betalingsbalance 417 

mio. kr.

Tabel 389 (side 2 af 2) Forsyning med varer. 2004 

SITC 

Dansk 

omsæt- 

Anvendt til 

Import 

inkl. told 

Eksport Indenlandsk 

ning forsyning Forbrug i 

produktionen 

Husholdningernes 

forbrug 

Offentligt 1 

forbrug 


lagre 

7 Maskiner og transportmidler i alt 107 904 143 025 105 268 145 660 59 734 22 151 326 63 449 

71 Kraftmaskiner og motorer 19 275 6 230 13 974 11 531 8 329 73 - 3 128 

72 Specialmaskiner til forskellige industrier 14 347 12 189 12 929 13 607 3 939 309 - 9 359 

73 Maskiner til metalbearbejdning 1 117 1 371 938 1 550 433 - - 1 117 

74 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 33 964 18 481 25 776 26 669 16 367 189 - 10 114 

75 Kontormaskiner; aut. databehandlingsmaskiner 1 300 19 773 6 558 14 516 2 590 1 158 7 10 760 

76 App. til telekomm.,lydoptagelse og -gengivelse 6 715 20 168 15 879 11 004 5 025 3 468 - 2 512 

77 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 16 151 19 015 11 265 23 901 16 000 3 299 1 4 601 

78 Køretøjer 8 128 31 435 10 675 28 888 4 881 13 278 318 10 411 

79 Andre transportmidler 6 907 14 362 7 276 13 994 2 171 375 - 11 448 

8 Bearbejdede varer i.a.n. i alt 81 799 58 097 64 535 75 361 40 279 22 254 849 11 979 

81 Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler 3 935 2 599 1 953 4 582 2 058 851 2 1 670 

82 Møbler og dele dertil 20 355 6 060 14 851 11 565 2 329 3 947 117 5 172 

83 Rejseartikler, kufferter, tasker o.l. 28 763 228 563 53 422 - 88 

84 Beklædningsgenstande og -tilbehør 4 401 19 117 14 230 9 288 1 266 7 804 - 218 

85 Fodtøj 523 4 026 2 295 2 254 327 1 867 7 53 

87 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 11 207 6 523 10 462 7 268 4 614 144 13 2 497 

88 Fotografiske og optiske artikler i.a.n.; ure 1 826 2 740 1 447 3 119 2 113 834 35 137 

89 Diverse forarbejdede varer i.a.n. 39 524 16 268 19 070 36 721 27 519 6 384 675 2 143 

9 Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt 41 1 673 168 1 546 1 559 -33 - 21 

93 Varer, ikke klassificeret efter art - 1 547 141 1 406 1 406 - - - 

96 Mønter 28 2 10 20 0 1 - 19 

97 Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og affald 13 124 16 121 153 -34 - 2 

mio. kr. 

Tabel 390 Bruttonationalprodukt fordelt efter amter. 2006 



pr. indbygger 1 



Gns. årlig 

realvækst 

2000-2006 

Årlig realvækst 

2006 

årets priser mio. kr. årets priser 1 000 kr. hele landet = 100 pct. 

Hele landet 2 1 641 520 302 100 1,7 3,9 

Hovedstadsregionen 3 641 050 350 116 2,2 4,8 

Københavns og Frederiksberg Kommune 260 829 439 145 2,2 5,7 

Københavns Amt 233 860 378 125 2,4 4,8 

Frederiksborg Amt 92 343 243 81 1,4 3,1 

Roskilde Amt 54 017 223 74 2,5 3,2 

Vestsjællands Amt 70 141 227 75 1,6 4,5 



Fyns Amt 115 378 241 80 1,3 3,9 

Sønderjyllands Amt 66 454 263 87 0,7 4,9 

Ribe Amt 65 861 294 97 2,2 4,7 

Vejle Amt 102 823 283 94 1,9 5,9 


Århus Amt 175 515 265 88 1,9 3,0 

Viborg Amt 66 155 281 93 1,5 5,0 

Nordjyllands Amt 126 610 256 85 1,5 4,2 

Udenfor amterne 4 69 517 • • -0,9 -9,1 

1 Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for region og amter. 2 For hele landet er tallene i overensstemmelse med den tidligere offentliggørelse – 

Nationalregnskab 2006, decemberversion. 3 Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt, Fredensborg Amt og Roskilde Amt. 4 Kategorien uden for amt 

omfatter aktiviteterne i forbindelse med udvinding af råolie og naturgas i Nordsøen, produktion af anlægsinvesteringer i Nordsøen samt danske ambassader og andre 

offentlige aktiviteter i udlandet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rnat1 


Tabel 391 Input-output tabel. 2004 

Input i brancher 

Landbrug, 

fiskeri og 


Industri 

Energi- Bygge 

og vandforsyning 

anlægs- 

og 

virksomhed 

Transport, 

post og 

tele 

Handel, 

hotel og 

restauration 

Finansiering 

og 


Offentlige 

og 

personlige 

tjenester 

I alt 


Landbrug, fiskeri og råstofudvind. 9 369 48 351 6 883 1 757 350 8 46 1 286 68 049 

Industri 12 361 85 002 898 32 531 16 911 6 487 12 900 10 159 177 250 

Energi- og vandforsyning 1 315 6 501 2 898 163 3 714 943 1 610 3 981 21 126 

Bygge og anlægsvirksomhed 1 391 2 304 3 101 1 475 2 013 4 845 26 528 7 006 48 663 

Handel, hotel og restauration. 4 565 28 398 416 19 459 14 025 6 885 5 763 9 254 88 766 

Transport, post og tele 1 080 12 779 384 2 634 29 068 33 479 16 166 17 406 112 997 

Finansiering og forretningsservise 6 746 30 179 2 565 25 463 43 695 15 997 82 303 38 754 245 701 

Offentlige og personlige tjenester 1 203 4 918 497 860 5 341 3 156 11 257 26 856 54 089 

Indenlandsk leverance i alt 38 030 218 433 17 643 84 342 115 116 71 800 156 574 114 702 816 641 

Import inkl. told 9 781 128 977 3 721 21 301 30 561 97 319 20 092 21 832 333 584 

Produktskatter, netto og moms 1 515 1 063 123 1 561 5 231 5 697 15 323 22 854 53 368 

Anvendelse i køberpriser 49 327 348 473 21 488 107 204 150 907 174 817 191 990 159 388 1 203 593 

Andre produktionsskatter, netto -923 -391 95 21 -45 -353 7 373 -3 684 2 093 

Aflønning af ansatte 9 653 126 755 4 728 48 474 120 094 54 472 128 084 293 221 785 480 

Bruttooverskud af produktionen og 

blandet indkomst 51 565 54 757 20 779 17 731 49 548 53 374 162 504 55 055 465 312 

Produktionsværdi 109 621 529 594 47 090 173 429 320 504 282 310 489 951 503 979 2 456 477 

Endelig anvendelse 

I alt 

Privat 

forbrug 

Offentligt 

forbrug 

Faste bruttoinvesteringer 

Maskiner 

og transportmidler 

Bygninger 

og anlæg 

Øvrige 

investeringer 

Lagerforøgelser 

Eksport 

I alt 


Landbrug, fiskeri og råstofudvind. 3 119 959 1 - 256 1 038 36 199 41 572 109 621 

Industri 49 131 565 26 806 - 1 627 1 612 272 604 352 344 529 594 

Energi- og vandforsyning 19 865 - - - 106 131 5 862 25 964 47 090 

Bygge og anlægsvirksomhed 3 753 7 293 76 113 544 92 - 7 124 765 173 429 

Handel, hotel og restauration 142 601 2 546 19 188 - 3 384 519 63 501 231 738 320 504 

Transport, post og tele 34 670 511 1 - 2 092 0 132 038 169 313 282 310 

Finansiering og forretningsservice 179 845 5 061 5 082 9 264 14 212 112 30 675 244 250 489 951 

Offentlige og personlige tjenester 78 016 365 627 7 180 3 674 -0 2 386 449 890 503 979 

Indenlandsk leverance i alt 510 999 382 562 51 162 122 987 25 442 3 412 543 272 1 639 836 2 456 477 

Import inkl. told 106 435 4 426 46 676 352 4 562 10 321 89 912 262 684 596 268 

Turistindtægter mv. -34 585 - - - - - 34 585 - - 

Produktskatter, netto og moms 

124 364 2 041 12 235 20 988 602 -232 -2 766 157 233 210 601 

Anvendelse i køberpriser 707 214 389 028 110 073 144 328 30 606 13 501 665 004 2 059 753 3 263 346 


Flere tal og oplysninger findes på www.dst.dk/inputoutput/ 


Tabel 392 

Fast realkapital 


2005* 2006* 2007* 2005* 2006* 2007* 

Bruttobeholdning i alt, primo 8 185 826 8 510 306 8 997 531 7 340 916 7 459 879 7 620 972 

Maskiner og inventar 1 009 808 1 056 734 1 125 543 976 041 1 000 662 1 042 162 


Bygninger og anlæg 6 634 016 6 889 563 7 275 636 5 863 740 5 944 852 6 049 172 

Boligbyggeri 3 482 260 3 637 322 3 869 542 3 167 333 3 237 521 3 324 769 

Erhvervsbygninger 2 095 236 2 135 850 2 228 890 1 819 104 1 823 377 1 834 312 

Anlæg 1 056 520 1 116 391 1 177 204 878 841 886 891 894 889 

Stambesætninger 7 905 7 772 7 902 6 446 6 302 6 252 


Originalværker inden for 

underholdning, kultur og kunst 10 232 10 640 11 094 9 241 9 447 9 610 

Efterforskningsboringer 20 432 23 283 25 893 18 483 18 622 19 363 

Forbrug af fast realkapital i alt 248 581 259 904 279 584 232 688 238 969 248 586 



Bygninger og anlæg 160 900 188 551 202 560 141 344 159 650 163 204 

Boligbyggeri 92 900 108 013 118 605 83 012 93 133 97 355 

Erhvervsbygninger 43 941 54 787 58 600 38 495 46 309 47 213 

Anlæg 24 059 25 752 25 355 20 042 20 537 19 126 

Stambesætninger - 141 - 92 - 154 7 5 3 




Efterforskningsboringer 624 840 821 570 689 624 

Nettobeholdning i alt, primo 4 454 994 4 642 402 4 913 130 3 998 059 4 057 579 4 149 745 



Bygninger og anlæg 3 594 609 3 740 707 3 947 992 3 181 720 3 217 586 3 272 559 

Boligbyggeri 1 868 417 1 949 593 2 074 075 1 696 952 1 732 712 1 779 441 

Erhvervsbygninger 1 106 587 1 144 540 1 201 031 971 744 974 358 985 552 

Anlæg 619 605 646 574 672 886 513 611 512 093 510 655 

Stambesætninger 7 905 7 772 7 902 6 076 5 940 5 894 




Efterforskningsboringer 11 261 12 640 14 233 10 187 10 110 10 644 




Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat08 og nat04 

mio. kr. 


Tabel 393 

Finansielle konti. Danmark og udlandet 

Finansiel konto 

2004 2005* 2006* 


Finansielle aktiver 113 331 325 639 282 926 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 223 -444 -1 260 

Sedler og mønt samt indskud 58 186 78 693 146 552 

Værdipapirer undtagen aktier 124 175 139 810 86 433 

Lån -27 838 54 739 84 835 

Aktier og andre ejerandelsbeviser -43 016 43 527 -53 078 

Forsikringstekniske reserver -222 -322 328 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 1 823 9 636 19 116 

Finansielle passiver 157 709 395 317 326 012 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder - - - 



Lån -47 042 62 497 29 217 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 66 006 153 204 179 989 

Forsikringstekniske reserver 1 272 1 287 -1 619 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -41 946 9 257 35 077 

Fordringserhvervelse, netto -44 378 -69 678 -43 086 

Konto for andre ændringer i status 


Monetært guld og særlige trækningsrettigheder • • • 

Sedler og mønt samt indskud -10 368 25 093 -16 792 

Værdipapirer undtagen aktier 24 265 7 375 -41 529 

Lån 32 595 10 833 -5 085 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 93 001 99 753 93 172 

Forsikringstekniske reserver 657 1 362 209 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 2 640 3 793 78 

Finansielle passiver 190 843 208 421 -84 912 


Sedler og mønt samt indskud 16 472 9 122 -30 349 


Lån 135 674 1 649 -2 691 


Forsikringstekniske reserver -33 -36 -40 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -12 557 5 003 -5 327 

Ultimostatuskonto 

Finansielle aktiver 2 754 147 3 228 439 3 542 680 



Værdipapirer undtagen aktier 1 018 181 1 165 366 1 210 270 

Lån 279 011 344 583 424 333 


Forsikringstekniske reserver 14 631 15 671 16 207 


Finansielle passiver 2 671 236 3 274 973 3 516 074 




Lån 426 054 490 200 516 726 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 825 894 1 112 381 1 316 694 



Finansielle aktiver, netto 82 911 -46 534 26 606 

Anm.: Finansielle konti for udlandet opstilles fra udlandets synspunkt. Et finansielt aktiv, som ejes af udlandet, er således 

et passiv for Danmark og omvendt. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/nat10, nat11, nat12 og nat13 


Tabel 394 

Finansielle konti. Offentlig forvaltning og service 

2004 2005* 2006* 



Finansielle aktiver 9 360 -10 905 30 999 


Sedler og mønt samt indskud 27 934 -8 024 1 285 

Værdipapirer undtagen aktier 1 745 -2 520 -2 843 

Lån 7 009 4 965 12 799 

Aktier og andre ejerandelsbeviser -15 541 5 485 -6 897 

Forsikringstekniske reserver 23 28 - 31 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -11 810 -10 839 26 687 

Finansielle passiver -17 966 -88 267 -48 938 


Sedler og mønt samt indskud 340 723 334 

Værdipapirer undtagen aktier -2 280 -79 895 -68 772 

Lån 4 173 4 036 2 817 

Aktier og andre ejerandelsbeviser • • • 

Forsikringstekniske reserver • • • 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender -20 198 -13 131 16 683 



Finansielle aktiver 50 317 -31 999 -2 983 


Sedler og mønt samt indskud - - 138 

Værdipapirer undtagen aktier 123 -2 025 -7 034 

Lån 10 800 779 1 682 


Forsikringstekniske reserver 5 8 9 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 22 219 -32 162 -9 104 

Finansielle passiver 7 160 5 365 -24 631 


Sedler og mønt samt indskud - - - 

Værdipapirer undtagen aktier 9 573 -2 468 -26 470 

Lån -4 767 1 448 1 838 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 2 353 6 385 - 






Lån 112 513 118 257 132 739 








Lån 111 664 117 149 121 805 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* • • • 



Finansielle aktiver, netto -177 086 -137 089 -35 505 

Anm.: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 




Tabel 395 

Finansielle konti. Selskabssektor 


2004 2005* 2006* 


Finansielle aktiver 650 243 1 181 783 966 740 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder -223 445 1 260 



Lån 234 817 414 639 403 874 


Forsikringstekniske reserver 1 717 2 247 -3 250 


Finansielle passiver 603 806 1 122 302 931 341 




Lån 120 448 191 908 272 783 






Finansielle aktiver 354 438 1 029 950 294 164 

Monetært guld og særlige trækningsrettigheder -222 1 868 727 

Sedler og mønt samt indskud 26 851 -16 564 -14 403 


Lån 55 999 -1 746 -25 430 




Finansielle passiver 597 601 1 381 064 643 431 




Lån -36 731 16 825 -22 273 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 495 826 1 144 817 689 565 

Forsikringstekniske reserver 96 121 167 804 62 




Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 5 334 7 647 9 633 

Sedler og mønt samt indskud 1 064 776 1 433 304 1 599 213 


Lån 2 841 713 3 254 605 3 633 050 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 2 213 837 3 334 020 4 020 561 





Sedler og mønt samt indskud 1 999 922 2 452 445 2 790 289 


Lån 1 106 231 1 314 965 1 565 475 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 2 995 617 4 269 364 4 990 506 

Forsikringstekniske reserver 1 435 299 1 652 507 1 715 911 


Finansielle aktiver, netto -1 109 409 -1 401 041 -1 714 908 

Anm. Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 




Tabel 396 

Finansielle konti. Husholdningssektor 


2004 2005* 2006* 





Værdipapirer undtagen aktier 2 989 -204 9 720 

Lån 13 20 -28 

Aktier og andre ejerandelsbeviser 28 149 34 541 -14 150 






Værdipapirer undtagen aktier -523 -1 896 1 317 

Lån 136 420 215 921 196 663 

Aktier og andre ejerandelsbeviser - - - 


Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender 24 279 8 870 -23 847 

Fordringserhvervelse, netto -29 385 - 67 164 -72 252 





Værdipapirer undtagen aktier 1 862 -513 -4 716 

Lån 2 2 2 


Forsikringstekniske reserver 95 274 166 140 -478 

Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender - - -2 

Finansielle passiver -3 746 -7 771 1 546 



Værdipapirer undtagen aktier -487 -542 -451 

Lån 5 218 -10 054 -5 705 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 








Lån 177 199 173 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* 708 084 997 971 1 192 364 

Forsikringstekniske reserver 1 400 216 1 615 093 1 679 289 






Lån 1 589 465 1 795 331 1 986 289 

Aktier og andre ejerandelsbeviser* - - - 



Finansielle aktiver, netto 1 208 919 1 592 311 1 733 440 

Anm. 1: Opgørelsen er ukonsolideret, dvs. at finansielle mellemværender mellem de enkelte enheder i sektoren ikke 

elimineres. 

Anm. 2: Husholdningssektor er inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 




Tabel 397 

Betalingsbalancen over for udlandet 

2005* 2006* 2007* 

mio. kr. 

Løbende indtægter i alt 933 271 1 034 690 1 095 567 

Eksport af varer (fob) 496 208 538 248 548 747 

Tjenester 264 025 312 373 334 942 

Søtransport 128 822 158 066 171 642 

Anden transport 34 056 39 347 44 947 

Rejser 31 755 33 221 33 492 

Kommunikation, informat. mv. 20 260 22 204 23 915 

Vareformidling, rådgivning mv. 41 226 50 293 51 618 

Finansielle og kulturelle tj. mv. 7 903 9 244 9 329 

Aflønning af ansatte 5 192 5 163 5 303 

Formueindkomst 144 301 157 732 183 529 

Løbende overførsler fra EU 9 639 9 597 9 586 

Andre løbende overførsler 13 905 11 577 13 458 

Løbende udgifter i alt 865 253 991 355 1 076 790 

Import af varer (fob) 451 518 522 205 554 889 

Tjenester 225 914 273 616 294 613 

Søtransport 83 989 112 469 127 429 

Anden transport 23 867 29 705 32 079 

Rejser 41 106 44 070 46 273 

Kommunikation, informat. mv. 18 736 21 183 21 303 

Vareformidling, rådgivning mv. 43 024 48 543 49 046 

Finansielle og kulturelle tj. mv. 15 193 17 644 18 484 


Formueindkomst 130 643 137 054 162 130 

Løbende overførsler til EU 16 431 17 459 19 845 


Overskud på løbende poster 68 018 43 336 18 777 

+ Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 1 660 -250 385 


+ Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -80 623 -79 822 -19 314 

Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -10 944 -36 737 -152 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bop6 

Tabel 398 

Udviklingen på betalings- og kapitalbalancen 

Varer og 

tjenester, 

netto 1 

Formueindkomst, 

netto 1 

Betalingsbalancens 

løbende poster, netto 1 

mio. kr. mio. kr. mio. kr. I pct. af bruttonationalproduktet 

mio. kr. 

Nettogælden over for 

udlandet ultimo året 2 

I pct. af bruttonationalproduktet 

Pr. indbygger 

kr. 

1960 -458 33 - 407 -1,0 417 1,0 90 

1970 -3 452 -334 -4 077 -3,4 14 929 12,6 3 016 

1975 -1 800 -1 866 -3 176 -1,5 26 818 12,4 5 294 

1980 -4 090 -9 580 -13 400 -3,6 99 700 26,7 19 457 

1985 -533 -27 045 -28 833 -4,7 243 500 39,6 47 593 

1990 41 863 -33 891 3 425 0,4 282 000 33,5 54 795 

1995 41 306 -25 815 7 153 0,7 268 000 26,3 50 657 

2000 77 693 -33 001 18 208 1,4 218 000 16,8 40 754 

2005* 82 801 13 658 68 018 4,4 -54 000 -3,5 -9 949 

2007* 34 187 21 399 18 777 1,1 62 000 3,7 11 323 

1 Ændret opgørelse fra og med 1988 til IMF's femte betalingsbalancemanual og ekskl. Færøerne og Grønland. 2 Fra og med ultimo 1991 er opgørelsen baseret på 

Nationalbankens reviderede opgørelse af udlandsgælden. 

Kilde (for gæld): Danmarks Nationalbank. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bop6 


Tabel 399 

Kapitalbalancen 

31. december 2005* 2006* 2007* 

INSTRUMENTER 

mia. kr. 

Tilgodehavender i alt (aktiver) 3 135 3 373 3 753 

Tilgodehavender i alt ekskl. Nationalbanken 2 920 3 196 3 578 

Direkte investeringer 820 845 910 

Porteføljeinvesteringer 1 239 1 408 1 532 

Aktier mv. 556 739 791 

Obligationer mv. 684 669 741 

Finansielle derivater,netto 85 47 7 

Andre investeringer 776 896 1 129 

Valutareserven (Nationalbanken) 216 177 175 

Gæld i alt (passiver) 3 082 3 392 3 816 

Gæld i alt ekskl. Nationalbanken 3 080 3 387 3 811 

Direkte investeringer 733 767 784 

Porteføljeinvesteringer 1 330 1 417 1 542 

Aktier mv. 311 358 428 

Obligationer mv. 1 019 1 059 1 113 

Andre investeringer 1 016 1 204 1 485 

Valutareserven (Nationalbanken) 3 4 5 

SEKTORER 

Tilgodehavender i alt (aktiver) 3 135 3 373 3 753 

Private selskaber og husholdninger 2 034 2 131 2 268 

Offentlig forvaltning og service 31 28 22 

Monetære og Finansielle Institutioner 854 1 037 1 288 

Nationalbanken (valutareserven) 217 178 176 

Gæld i alt (passiver) 3 082 3 392 3 816 

Private selskaber og husholdninger 1 289 1 399 1 494 


Monetære og Finansielle Institutioner 1 567 1 808 2 135 

Nationalbanken (valutareserven) 3 4 5 

Nettogæld i alt (passiver-aktiver) -54 17 62 

Private selskaber og husholdninger -745 -733 -774 


Monetære og Finansielle Institutioner 713 771 846 

Nationalbanken (valutareserven) -214 -174 -171 

Kilde: Danmarks Nationalbank. 



Offentlige finanser 


1. Den offentlige sektor 

Sammensætningen af den offentlige sektor 

Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber 

og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). 

Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der 

hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist 

gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, 

uddannelse og sygehuse). 

Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen 

mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at 

de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en 

del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 

Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller 

domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). 

Dvs. at det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, 

hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. 

I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige 

område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil 

dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning 

og service. 

Figur 1 

Den offentlige sektor fordelt efter område. 2007 

Den offentlige sektor 

Offentlig forvaltning og service 

Selskabssektoren 


De sociale kasser og 

fonde 


Den amtskommunale 

sektor 

Offentlige selskabslignende 

virksomheder 


Politi 

Dronningen 

Forsvar 

Folketinget 

Overordnet vejnet 

Videregående 

uddannelser 

Arbejdsløshedskasser 

Lønmodtagernes 

Garantifond 

Folkeskole 

Ældrepleje 

Daginstitutioner 

Rådhuse 

Lokalt vejnet 

Genoptræning 

Sygehuse 

Regional udvikling 

Trafikselskaber 

Institutioner for udsatte 

grupper 

Banestyrelsen 

Bornholmstrafikken 

IT- og Telestyrelsen 

Skov- og Naturstyrelsen 

Elektricitetsrådet 


Dansk Tipstjeneste 

DONG Energy A/S 

TV2 

Post Danmark A/S 

Statistisk Årbog 2008 Offentlige finanser 427


Kommunalreformen 

Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i 

den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt 

danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. 

Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret 

fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet 

fem regioner. 

I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og 

kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, 

mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. 

Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning 

af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. 

Kommunerne kommer samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 

2. Udviklingen i den offentlige sektor 

Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1995 

I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget 

konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden 1995. 

Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring 37 pct. af den samlede 

aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne de senere år har ligget 

på omkring 13-18 pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 90 pct. af udgifterne 

til løn i den offentlige sektor kan henføres til institutioner under offentlig 

forvaltning og service, mens investeringerne fordeler sig mere jævnt mellem markedsmæssige 

enheder og offentlig forvaltning og service. 

Figur 2 

Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI 


Offentlige selskabslignende 

selskaber 

Offentlig forvaltning og 

service 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Pct. 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 

Se tabel 415. 

Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. 

Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et 

428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2008


eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, 

hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. 

En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 

I 2006 skabte de offentlige selskaber 18 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 

10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 34 

pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 

Figur 3 

Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber. 2006 

Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer 


og service 

De offentlige 

selskaber 

Se tabel 415. 

Figur 4 

Det offentlige overskud 

i pct. af BNP 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 


Overskud på de offentlige finanser siden 1999 

Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. 

Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af 

en kortvarig højkonjunktur. Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser 

bortset fra et mindre underskud i 2003. 

Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur 

betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter 

og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. 

Den offentlige nettogæld faldet siden 1999 

Over- eller underskud på de offentlige finanser giver anledning til over- eller underskud 

på den offentlige saldo. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige 

økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. 

Den kommunale og regionale sektor kan ikke selv stifte gæld. De store udsving i 

nettogælden skyldes derfor primært gæld optaget af staten. 

Nettogælden har været faldende, siden den toppede i 1998 med 36,3 pct. Gælden 

udgjorde 2,2 pct. af BNP i 2006. Faldet i nettogælden har været størst i staten og 

udgør derfor i dag knap en tredjedel af den samlede offentlige nettogæld. 



3. Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service 

Figur 5 

Drifts- og kapitaludgifter 

i pct. af BNP 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

Pct. 

71 76 81 86 91 96 01 06 

Se tabel 416. 

Figur 6 

Ansatte i offentlig forvaltning 

og service i pct. af 

samlet beskæftigelse 

30 

25 

20 

15 

Pct. 

70 75 80 85 90 95 00 05 

Se tabel 385. 

Fald i de offentlige udgifter siden 1995 

Størrelsen af den offentlige sektor er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske 

og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold 

og sygehuse i 1970’erne førte til en kraftig vækst i den offentlige sektor. Endvidere 

førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. 

Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i 1994. Siden 1994 har 

der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2006 udgjorde 

drifts- og kapitaludgifterne 51 pct. af BNP. 

Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 

I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx 

lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter 

går til aflønning af ansatte. 

I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 16 pct. af den samlede beskæftigelse. 

Denne andel var i 1993 steget til ca. 29 pct., hvorefter den har været 

stort set konstant. 

Den realøkonomiske fordeling af udgifterne 

Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I 

den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler 

og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale 

om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. 

Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse 

med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende 

overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og 

arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, 

hospitaler og veje. 

Figur 7 

Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 

100 

Pct. 

Kapitaludgifter 

Løbende overførsler 

Offentligt forbrug 

80 

60 

40 

20 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

1 

Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. 

Se tabel 419. 



Fra 1975 og frem til midten af 1990’erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig 

mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde 

en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990’erne frem til 2006 skete der en 

svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt 

svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980’erne, hvorefter 

de har været nogenlunde konstant. 

Offentlige udgifter fordelt efter formål 

I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle 

fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de 

enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. 

Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 

1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige 

og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige 

tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 

Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og 

sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig 

forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 11,9 pct. af 

de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar 

og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,9 pct. og 2,1 pct. af ressourcerne. 

Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet 

som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 71,1 pct. af udgifterne i 2007 blev anvendt 

til disse tre store områder. 

Figur 8 

Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter. 2007 

Generelle offentlige tjenester, 11,9 pct. 

Forsvar, 2,9 pct. 

Offentlig orden og sikkerhed, 2,1 pct. 

Økonomiske anliggender, 6,8 pct. 

Miljøbeskyttelse, 1,1 pct. 

Boliger og offentlige faciliteter, 1,1 pct. 

Sundhedsvæsen, 13,2 pct. 

Fritid, kultur og religion, 3,0 pct. 

Undervisning, 15,2 pct. 

Social beskyttelse, 42,7 pct. 

Se tabel 422. 

Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (42,7 

pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. 

Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 

15,2 pct. og 13,2 pct. af de samlede udgifter. 



6,8 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og 

arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige 

faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,1 pct. og 3,0 pct. 

4. Finansieringen af de offentlige udgifter inden for offentlig forvaltning og service 

Figur 9 

Skatter og afgifter 

i pct. af BNP 

55 

50 

45 

40 

35 

Pct. 

75 80 85 90 95 00 05 

Se tabel 426. 

Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP 

Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, 

hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. 

Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 

pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2006 på 

48,8 pct. 

Skattestrukturen uændret i 30 år 

Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, 

produktionsog importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale 

ordninger. 

Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- 

og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder 

(fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til 

besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). 

Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af 

moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktionsog importskatter bruges til 

at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). 

Figur 10 

Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 

100 

Pct. 

Obligatoriske bidrag 

til sociale ordninger 

Kapitalskatter 

80 

60 

Løbende indkomstog 

formueskatter 

Produktionsog 

importskatter 

40 

20 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Se tabel 426. 



De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har 

provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre 

lande, hvor mange velfærdsydelserne finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor 

tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. 

5. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne 

Arbejdsdeling mellem delsektorerne 

Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, 

stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling 

mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved 

at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne 

fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen 

viser den sektor, der finansierer udgifterne. 

Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (i 

2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen 

tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer 

for en række udgifter – specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. 

Figur 11 

Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer. 2007 

Opgavefordeling 

Byrdefordeling 

Statslige sektor 

Sociale kasser og fonde 

Amtskommunale sektor 

Kommunale sektor 

6. International sammenligning 

Den offentlige sektors størrelse i et EU med 27 medlemmer i 2006 

1. januar 2007 blev EU udvidet med to nye øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien 

og Rumænien. EU blev før da udvidet 1. maj 2004 med ti nye øst- og centraleuropæiske 

lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, 

Cypern og Malta. De 12 nye EU-lande havde i 2006 tilsammen en BNP på 

747 mia. euro, svarende til 6,4 pct. af de 15 ”gamle” EU-landes BNP (EU15). 

Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer 

kraftigt i EU fra 33,0 pct. i Estland til 54,3 pct. i Sverige. Variationen kan være 



udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens 

til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i- 

lande en større offentlig sektor end u-lande. 

Figur 12 

De offentlige udgifter i procent af BNP i EU15 og EU27. 2006 

60 

Pct. af BNP 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sverige 

Frankrig 

Ungarn 

Danmark 

Italien 

Østrig 

Finland 

Belgien 

Portugal 

EU15 

EU27 

Holland 

Tyskland 

Slovenien 


Polen 

Malta 

Cypern 

Tjekkiet 

Grækenland 

Luxembourg 

Spanien 

Bulgarien 

Letland 

Slovakiet 

Irland 

Romænien 

Litauen 

Estland 


International skattesammenligning 

Danmark har det næsthøjeste skattetryk (skatter og afgifter i pct. af BNP) blandt 

udvalgte OECD-lande. Danmark er kun overgået af Sverige med en BNP på 50,7 

pct. 

Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket 

bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, 

bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, 

som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales 

skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket 

alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. 

Figur 13 

Skatter og afgifter i procent af BNP. 2005 

60 

Pct. af BNP 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sverige 

Danmark 

Belgien 

Frankrig 

Finland 

Østrig 

Italien 

EU15 

Holland 

EU19 

Luxembourg 

Tjekkiet 

Ungarn 


Spanien 

Tyskland 

Portugal 

Polen 

Canada 

Tyrkiet 

Slovakiet 

Irland 

Japan 

Grækenland 

USA 

Anm.: EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (dvs. at der ikke er taget højde for størrelsen af landene). 

Kilde: OECD. 



Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU 

I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige 

finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor 

i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. 

ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 

pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. 

Samlet havde EU27 et ØMU-underskud på 1,6 pct. Det offentlige ØMU-overskud i 

2006 er høj i bl.a. Danmark med 4,6 pct. af BNP og i Sverige med 2,5 pct. af BNP. 

Der er en række lande, der har underskud, og som ligger over grænsen på 3 pct., 

heriblandt Polen og Italien, som har et ØMU-underskud på hhv. 3,8 pct. og 4,4 pct. 

Figur 14 

ØMU-underskud (-) / ØMU-overskud (+) i procent af BNP i EU27. 2006 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

-6 

-8 

-10 

Pct. af BNP 

Danmark 

Finland 

Estland 

Bulgarien 

Irland 

Sverige 

Spanien 

Luxembourg 

Holland 

Belgien 

Letland 

Litauen 

Slovenien 

Cypern 

Østrig 

Tyskland 

EU27 

Rumænien 

Grækenland 

Frankrig 

Malta 


Tjekkiet 

Slovakiet 

Polen 

Portugal 

Italien 

Ungarn 

EU27 havde en ØMU-gæld på 61,4 pct. af BNP i 2006. Gennemsnit for EU27 ligger 

med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Grækenland og Tyskland 

havde en høj ØMU-gæld med hhv. 95,3 og 67,5 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og 

Irland havde en lav ØMU-gæld med hhv. 4,0 pct. og 25,1 pct. af BNP. Danmarks 

ØMU-gæld lå i 2006 på 30,3 pct. af BNP. 

Figur 15 

ØMU-gæld i procent af BNP i EU27. 2006 

120 

Pct. af BNP 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Italien 

Grækenland 

Belgien 

Tyskland 

Cypern 

Portugal 

Malta 

Frankrig 

Østrig 

EU27 

Holland 

Ungarn 

Polen 

Sverige 


Spanien 

Finland 

Slovakiet 

Danmark 

Tjekkiet 

Slovenien 

Irland 

Bulgarien 

Litauen 

Rumænien 

Letland 

Luxembourg 

Estland 


Tabel 400 

Statens finanser, sammenfatning 

2006* 2007* 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægsbudget 

Driftsbudget 

Udgift 

Indtægt 

Anlægsbudget 

mio. kr. 

§ 1. Dronningen 62,4 - - 64,3 - - 

§ 2. Medlemmer af det 

kongelige hus 20,4 - - 21,1 - - 

§ 3. Folketinget 836,6 - - 844,7 - - 

§ 5. Statsministeriet 107,5 - - 114,6 - - 

§ 6. Udenrigsministeriet 13 119,8 356,2 39,5 14 265,8 559,3 

§ 7. Finansministeriet 6 925,6 1 291,1 127,9 9 434,4 1 663,4 102,4 

§ 8. Økonomi- og 

Erhvervsministeriet 1 336,8 36,9 - 519,3 2,5 - 

§ 9. Skatteministeriet 5 537,4 137,4 - 5 780,6 305,2 - 

§ 11. Justitsministeriet 11 944,3 2 482,0 109,3 13 050,3 2 482,0 

§ 12. Forsvarsministeriet 18 394,3 23,3 1 881,9 19 178,6 23,3 1 543,1 

§ 15. Socialministeriet 112 378,0 - 3,5 108 482,7 - - 

§ 16. Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet 61 687,3 8,4 - 136 411,2 7,9 - 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 73 256,9 6,0 - 69 077,5 3,6 - 

§ 18. Ministeriet for 

Flygtninge, Indvandrere 

og Integration 2 300,8 - 5,7 2 156,1 - - 

§ 19. Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi 

og Udvikling 14 805,1 416,6 8,7 15 172,0 387,6 - 

§ 20. Undervisningsministeriet 32 275,1 36,6 9,1 40 990,8 20,5 - 

§ 21. Kulturministeriet 4 359,0 76,6 327,9 5 554,5 126,9 122,4 

§ 22. Kirkeministeriet 556,9 - 33,6 629,6 - 58,4 

§ 23. Miljøministeriet 1 376,1 50,9 74,3 2 257,4 50,9 153,5 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri 1 880,9 - -7,9 2 076,3 - 16,3 

§ 27. Ministeriet for Familieog 

Forbrugeranliggender 12 151,2 - - 12 831,7 - - 

§ 28. Transport- og Energiministeriet 

7 375,7 11 895,8 4 922,9 7 253,7 12 036,8 5 860,6 

§ 34. Arbejdsmarkedsfond - 87 368,0 - - 91 893,0 - 

§ 35. Generelle reserver 7 577,9 2 266,8 - 9 530,6 2 000,0 - 

§ 36. Pensionsvæsenet 14 118,0 - - 17 148,2 - - 

I alt 404 384,0 106 452,6 7 536,4 492 846,0 111 562,9 7 856,7 

§ 37. Renter 26 885,1 6 417,9 - 25 905,7 9 680,3 - 

§ 38. Skatter og afgifter 30 106,4 402 532,9 - 31 111,4 504 942,5 - 

I alt 461 375,5 515 403,4 7 536,4 549 863,1 626 185,7 7 856,7 

Overskud - 54 027,9 -7 536,4 - 76 322,6 -7 856,7 

Drifts- anlægs- og udlånsbudget 

- 46 491,5 - 68 465,9 - 

§ 40. Genudlån mv. 6 937,7 - - 6 615,0 - - 

§ 41. Beholdningsbevægelser 

mv. - -2 866,0 - -3 888,5 - 

§ 42. Afdrag på statsgælden 

(netto) 37 550,2 - - 57 962,4 - - 

I alt 44 487,9 43 625,5 -862,4 64 577,4 64 577,4 - 

Kilde: Finanslov 2007. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove 



Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto 

Udgiftsbudget 

Regnskab 

2005 

Budget 

2006 

Finanslov 

2007 

mio. kr. 

§ 1. Dronningen 61,5 62,4 64,3 

1. Statsydelse 61,5 62,4 64,3 

§ 2. Medlemmer af det kongelige hus 20,1 20,4 21,1 

1. Årpenge 20,1 20,4 21,1 

§ 3. Folketinget 801,2 836,6 844,7 

1. Udgifter ved Folketinget 594,7 617,7 612,8 

2. Folketingets Ombudsmand 40,4 44,2 46,6 

3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 166,1 174,7 185,3 

§ 5. Statsministeriet 112,8 107,5 114,6 

1. Fællesudgifter 112,8 107,5 114,6 

§ 6. Udenrigsministeriet 13 383,6 13 119,8 14 265,8 

1. Udenrigstjenesten mv. 1 925,1 1 757,1 1 928,6 

2. Internationale organisationer 386,1 376,3 381,9 

3. Bistand til udviklingslandene 10 973,3 10 899,0 11 863,8 

4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 

99,1 87,4 91,5 

§ 7. Finansministeriet 7 878,7 6 925,6 9 434,4 

1. Offentlig økonomi 4 194,6 3 190,6 5 609,5 

2. Grønland og Færøerne 3 684,1 3 735,0 3 824,9 

Grønland 3 068,6 3 119,5 3 202,1 

Færøerne 615,5 615,5 622,8 

§ 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 788,7 1 336,8 519,3 


2. Erhvervsregulering 233,2 214,7 300,8 

3. Erhvervsfremme og byggeri 189,6 546,0 -472,4 

4. Statistik 233,3 235,4 232,9 

5. Søfart 22,4 159,2 296,9 

§ 9. Skatteministeriet 4 021,9 5 537,4 5 780,6 


2. Forvaltning 3 829,1 5 333,3 5 571,6 

§ 11. Justitsministeriet 11 679,7 11 944,3 13 050,3 


2. Politivæsenet 7 420,8 7 565,4 8 240,3 

3. Kriminalforsorg 2 223,1 2 318,9 2 488,9 

4. Retsvæsenet 1 795,5 1 835,5 2 084,6 

§ 12. Forsvarsministeriet 18 150,7 18 394,3 19 178,6 


2. Militært forsvar 17 285,8 17 546,9 18 283,9 

3. Civil virksomhed 225,4 244,8 254,7 

4. Redningsberedskab 469,3 438,5 472,8 

5. Militærnægterområdet 30,6 26,1 21,9 

Kilde: Finanslov 2007. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/15 og www.oes-cs.dk/bevillingslove 



Specifikation af statens finanser, nettoudgifter 

Udgiftsbudget 

Regnskab 

2005 

Budget 

2006 

Finanslov 

2007 

438 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2008 

mio. kr. 

§ 15. Socialministeriet 104 804,9 112 378,0 108 482,7 

1. Fællesudgifter 8 136,3 8 496,6 2 442,2 

2. Individuel boligstøtte 7 139,8 7 591,2 7 766,3 

Boligydelse til pensionister 5 948,5 6 277,5 6 418,0 

Øvrig individuel boligstøtte 1 457,2 1 587,3 1 615,8 

Afdrag, afskrivninger mm for boligydelseslån 

boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -265,9 -273,6 -267,5 

3. Kontantydelser 1 271,5 1 350,6 1 434,2 

Anden kontanthjælp 265,5 305,4 251,4 

Hjælp til flygtninge 100,3 77,5 112,6 

Udgifter i forbindelse med børns pleje 821,3 818,3 869,2 

Udgifter til pleje af personer med betydeligt 

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 

82,1 145,9 198,2 

Efterlevelseshjælp 2,2 3,5 2,8 

4. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder 

1 967,7 1 708,8 1 416,4 

Alment boligbyggeri 1 371,1 1 204,1 953,9 

Privat boligbyggeri 436,7 255,7 213,5 

Byfornyelse 209,9 247,0 247,0 

Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri 

og andelsboliger - - - 

Hensættelser vedrørende byfornyelse og 

sanering -50,0 - - 

Støtte til boligområder - 2,0 2,0 

5. Bistand og pleje for handicappede 113,9 310,8 113,8 

Bistand og pleje for handicappede 0,0 - - 

Bistand og pleje for handicappede 113,9 310,8 113,8 

6. Øvrige bistandsordninger 1 200,7 1 645,7 1 451,5 

Forsorgshjem 372,9 377,0 410,2 

Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter 

til, fra og i Grønland 0,4 0,4 0,4 

Bistand til ikke-indlagte psykiatriske 

patienter 205,9 197,9 181,6 

Særligt udsatte grupper 621,5 1 070,4 859,3 

7. Sociale pensioner 84 975,1 91 274,3 93 858,3 

Folkepension 71 274,1 78 792,0 81 547,3 

Højeste og mellemste førtidspension 15 778,0 14 687,4 13 955,9 

Almindelig førtidspension 3 735,4 3 719,4 3 525,1 

Personlige tillæg til pensionister 813,3 875,9 848,1 

ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende 

arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 

375,1 362,7 416,2 

Reservation til førtidspensionsreformen 2,0 - - 

Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond -8 740,0 -9 570,0 -9 840,0 

Førtidspension 1 737,2 2 406,9 3 405,7 

§ 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet 54 707,9 61 687,3 136 411,2 

1. Fællesudgifter 1 136,9 1 142,3 1 524,3 

2. Forebyggelse 133,1 147,2 206,4 

3. Uddannelse og forskning 216,7 276,7 235,8 

4. Den primære sundhedstjeneste 39,4 23,1 70,8 

5. Sygehuse mv. 2 818,0 2 883,9 3 200,3 

6. Tilskud til kommuner mv. 50 363,9 57 214,1 131 173,6 

§ 17. Beskæftigelsesministeriet 75 950,2 73 256,9 69 077,5 


2. Arbejdsmiljø 1 133,7 1 079,9 1 132,7 

3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse 57 222,2 53 255,1 47 960,7 

Fællesudgifter 344,4 374,8 553,1 

Arbejdsløshedsdagpenge 20 405,2 19 200,0 14 900,0 

Efterløn 24 147,0 22 397,0 22 044,0



Udgiftsbudget 

Regnskab 

2005 

Budget 

2006 

Finanslov 

2007 

Statistisk Årbog 2008 Offentlige finanser 439 

mio. kr. 

Overgangsydelse 509,0 122,6 0,1 

Kontanthjælp mv. 5 627,6 4 945,2 3 726,0 

Dagpenge ved sygdom 6 079,3 6 067,1 6 459,5 

Tilbagetrækning 109,8 148,4 278,0 

4. Arbejdsmarkedsservice 17 439,5 18 576,5 19 638,5 

Fællesudgifter 107,2 100,6 104,4 

Beskæftigelsesindsats, drift - - 962,2 

Arbejdsformidling og virksomhedsservice 835,7 812,9 - 

Aktiv beskæftigelsesindsats 13 864,2 14 977,2 15 787,9 

Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv. 169,2 - - 

Aktiv socialpolitik mv. 2 046,6 2 268,7 2 354,2 

Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 416,7 417,1 429,8 

§ 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere 

og Integration 2 355,0 2 300,8 2 156,1 


2. Asylansøgere 511,6 489,2 470,4 

3. Integration 1 472,1 1 448,6 1 267,0 

Introduktionsprogram og danskundervisning 1 307,7 1 202,7 1 052,0 

Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 50,4 117,2 89,3 

Indsats vedr. boligområder mv. 44,7 66,5 54,0 

Øvrige integrationsinitiativer mv. 69,3 62,2 71,7 

§ 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi 

og Udvikling 15 419,3 14 805,1 15 172,0 

1. Fællesudgifter 1 008,2 789,9 411,1 

2. Forskning og universitetsuddannelser 12 169,3 11 458,4 11 527,2 

3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 217,5 1 417,0 1 933,8 

4. Forskningsinstitutioner 423,3 396,1 451,6 

5. Tele- og Oplysningsområdet 50,2 84,9 62,6 

6. Kompetence og teknologi 550,7 658,8 785,7 

§ 20. Undervisningsministeriet 30 529,9 32 275,1 40 990,8 

1. Administration m.m. 1 478,1 1 668,5 1 963,2 

2. Grundskolen 2 262,9 2 348,6 2 363,2 

3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 5 808,3 5 967,9 6 450,3 

4. Gymnasiale uddannelser 2 174,0 2 183,8 7 890,9 

5. Andre ungdomsuddannelser mv. 509,2 511,3 496,0 

6. Videregående uddannelser 3 784,4 3 886,3 4 407,1 

7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og 

videreuddanelser 2 141,8 2 304,2 3 513,4 

8. Tværgående og internationale aktiviteter 670,1 681,0 770,5 

9. Støtteordninger mv. 11 701,1 12 723,5 13 136,2 

Statens uddannelsesstøtte 10 084,4 10 948,3 11 129,9 

Støtte til befordring 158,1 106,0 215,7 

Støtteordninger for voksne 543,2 758,2 782,0 

Forskellige støtteordninger 915,4 911,0 1 008,6 

§ 21. Kulturministeriet 4 197,1 4 359,0 5 554,5 


2. Skabende og udøvende virksomhed 1 728,9 1 766,2 2 176,3 

Støtte til kunstnere, forfattere mv. 574,0 565,7 644,8 

Musik 173,1 189,9 228,0 

Teater 605,1 635,6 947,4 

Film 376,7 375,0 356,1 

3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 417,7 1 445,7 1 740,7 

Biblioteker 615,4 626,4 697,7 

Arkiver mv. 153,5 178,6 162,5 

Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv. 648,8 640,7 880,5 

4. Videregående uddannelse 831,8 828,5 848,7 

5. Idræts- og fritidsfaciliteter -5,0 4,9 8,4 

6. Radio og TV 4,4 3,6 2,9



Udgiftsbudget 

Regnskab 

2005 

Budget 

2006 

Finanslov 

2007 

mio. kr. 

§ 22. Kirkeministeriet 511,0 556,9 629,6 


2. Folkekirken 459,0 504,3 571,7 

§ 23. Miljøministeriet 1 349,6 1 376,1 2 257,4 


2. Miljøbeskyttelse 422,5 457,4 671,0 

3. Miljøundersøgelser - - 130,7 

4. Skov- og Naturforvaltning mv. 452,0 446,9 873,7 

5. Geologisk forskning og undersøgelser 133,1 129,5 132,9 

6. Kortproduktion 107,2 104,6 110,1 

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og 

Fiskeri 1 328,2 1 880,9 2 076,3 


2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 765,7 1 097,0 957,1 

3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 412,2 620,7 965,2 

4. Markedsordninger -2,8 -6,1 -7,1 

§ 27. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 

11 818,5 12 151,2 12 831,7 


2. Generelle familieog børneforhold 11 129,0 11 304,1 11 820,8 

3. Forbrugerforhold 87,0 75,3 79,9 

4. Fødevarer og husdyrforhold 552,8 506,2 780,5 

§ 28. Transport- og Energiministeriet 7 440,6 7 375,7 7 253,7 


2. Vejtrafik 240,5 254,2 392,4 

3. Luftfart og meteorologi 112,2 243,9 260,3 

4. Kyster, havne og færgetrafik 423,9 214,5 238,1 

5. Banetrafik 5 388,2 5 445,8 5 265,6 

6. Energi 644,0 693,1 791,8 

§ 34. Arbejdsmarkedsfond - - - 

§ 35. Generelle reserver 5 707,3 7 577,9 9 530,6 

Reserver mv. - 1 773,4 1 420,6 

Moms-refusion 5 707,3 5 804,5 8 110,0 

§ 36. Pensionsvæsenet 13 283,8 14 118,0 17 148,2 

1. Tjenestemand i staten og folkekirken 2 952,0 3 121,2 5 170,9 

2. Ansatte med tjenstemandspensionsret i 

aktieselskaber, koncessionerede selskaber 

mv. 2 552,5 2 707,0 2 829,2 

3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 6 452,5 6 945,6 7 767,7 

4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 

0,4 9,7 -1,0 

5. Indekskontrakter 1 276,4 1 290,0 1 330,0 

6. Administrationsudgifter mv. 50,1 44,5 51,4 

§ 37. Renter 32 709,9 26 885,1 25 905,7 

1. Renter af statsgæld 29 544,8 24 489,0 23 497,3 

Indenlandsk statsgæld 27 823,6 22 696,6 21 122,1 

Udenlandsk statsgæld 1 721,2 1 792,4 2 375,2 

2. Regulering af hensættelser 3 165,1 2 396,1 2 408,4 




Udgiftsbudget 

Regnskab 

2005 

Budget 

2006 

Finanslov 

2007 

mio. kr. 

§ 38. Skatter og afgifter 27 898,0 30 106,4 31 111,4 

1. Skatter på indkomst og formue 12 895,8 13 100,0 13 400,0 

Børnefamilieydelse 12 895,8 13 100,0 13 400,0 

2. Told- og forbrugsafgifter -66,0 -62,6 -84,0 

Afgifter vedrørende motorkøretøjer -68,8 -64,0 -84,0 

Øvrige punktafgifter 2,8 1,4 - 

3. EU-ordninger 15 068,2 16 646,2 17 383,7 

4. Overførsel til andre paragraffer - 422,8 411,7 

Nettodriftsudgifter i alt 446 910,2 461 375,5 549 863,1 

Tabel 402 

Statens gæld og låntagning 

1995 2000 2005* 2006* 

pct. af BNP 

Samlet statsgæld 1 75,5 55,0 39,2 32,5 

Indenlandsk statsgæld 63,7 48,4 33,4 27,7 

Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 4,9 

mio. kr. 

Samlet låntagning 149 876 76 095 46 446 18 591 

Indenlandsk låntagning 137 173 65 672 30 925 16 168 

Udenlandsk låntagning 12 703 10 423 15 521 2 423 

1 Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. 



Tabel 403 

Statens aktiver og passiver 

Aktiver 

2005 2006 

1. januar 31. december 1. januar 31. december 

Aktiver i alt 604 492,9 604 166,3 606 575,5 646 601,1 

Anlægsaktiver 282 107,4 288 458,3 288 155,8 304 348,1 

Ejendomme og anlæg i alt 141 099,4 145 049,5 144 038,4 149 080,4 

Udlån og tilgodehavender 132 548,9 137 066,8 137 654,1 147 797,7 

Værdipapirer 9 140,8 7 509,6 7 630,9 7 615,7 

Emissionskurstab, statslån -681,8 -1 167,7 -1 167,7 -145,7 

Indenlandsk statsgæld -2 045,2 -2 594,5 -2 594,5 -1 931,2 

Udenlandsk statsgæld 171,6 179,0 179,0 120,3 

Genudlån 1 191,8 1 247,8 1 247,8 1 665,2 

Omsætningsaktiver 176 198,1 167 862,6 170 574,5 195 010,7 

Driftsaktiver 6,2 - - - 

Lagerbeholdninger/EU interventionslagre - 116,7 116,7 121,9 

Andre lagerbeholdninger 16 055,5 15 456,2 17 791,0 16 287,4 

Debitorer 80 865,6 73 750,0 74 102,1 60 864,9 

Mellemværender med Danmarks Nationalbank 56 767,9 50 335,5 50 335,5 67 592,9 

Finansministeriets ordinære konto 56 702,1 50 355,5 50 355,5 67 586,3 

Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 65,8 -20,0 -20,0 6,6 

Likvidbeholdninger 22 502,8 28 204,1 28 229,1 50 143,5 

Andre aktiver 146 187,3 147 845,4 147 845,2 147 242,2 

Aktiver for særlige fonde 146 187,3 147 845,4 147 845,2 147 242,2 

Den sociale pensionsfond 145 205,1 143 025,7 143 025,7 139 935,0 

Andre fonde 982,2 4 819,7 4 819,4 7 307,2 

Passiver 

Passiver i alt 604 492,9 604 166,3 606 575,5 646 601,1 

Egenkapital -380 907,2 -303 560,9 -323 215,5 -224 916,4 

Balancekonto -380 907,2 -303 560,9 323 215,5 -224 916,4 

Langfristet gæld 660 877,4 589 321,6 591 772,8 537 366,9 

Indenlandsk statsgæld 535 955,6 456 387,2 456 387,2 411 757,6 

Udenlandsk statsgæld 83 911,9 90 681,0 90 681,0 79 818,9 

Prioritetsgæld 28,6 26,5 26,6 24,4 

Anden langfristet gæld 39 037,7 40 139,1 42 597,9 43 686,1 

Donationer 1 943,6 2 087,7 2 080,1 2 079,9 

Kortfristet gæld 178 335,3 170 560,2 190 173,0 186 908,3 

Indenlandsk statsgæld 68 602,0 60 092,0 60 092,0 42 660,0 

Udenlandsk statsgæld 16,6 - - - 

Periodiserede renter på statsgælden 5 866,1 3 381,3 3 381,3 1 760,4 

Afgivne tilsagn 74 626,7 76 116,5 95 101,0 97 142,1 

Mellemregning med særlige fonde 123,3 5,5 5,5 5,5 

Kreditorer 24 848,1 23 934,6 24 464,6 37 334,1 

Feriepengeforpligtelser mv. 4 252,4 7 030,4 7 128,6 8 006,2 

Andre passiver 146 187,3 147 845,4 147 845,2 147 242,2 

Kapitaler for særlige fonde 146 187,3 147 845,4 147 845,2 147 242,2 

Kilde: Statsregnskabet 2005 og 2006. 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2008. 


mio. kr. 


Tabel 404 

Statens finansieringsbehov 

2005 2006 

mio. kr. 

Nettofinansieringsbehov -75 851 -90 239 

+ Emissionskurstab, udenl. statslån 83 0 

+ Valutakursregulering af udenl. statslån mv. -1 103 -2 244 

+ Emissionskurstab, indenl. statslån -195 1029 

+ Ændr. i DSP’s beh. af statspapirer 1 -3 836 -476 

= Ændring af statsgælden -80 902 -91 930 

Samlet statsgæld pr. 31. december 429 228 337 298 

Indenlandsk gæld (netto), i alt 338 547 257 970 

Obligationsgæld i alt 456 387 411 379 

a. Statsobligationer 440 351 428 796 

b. Kortfristet statsgældsbeviser 33 980 - 

c. Præmieobligationer 200 200 

d. Swaps -18 144 -17 617 

DSP’s beholdning af statspapirer -124 635 -125 111 

Nettogæld til Danmarks Nationalbank -53 297 -70 958 

Skatkammerbeviser 60 092 42 660 

Udenlandsk gæld, i alt 90 681 79 819 

Bruttofinansieringsbehov 2 52 879 1 334 

Afdrag i alt 128 800 91 600 

a. Afdrag på indenlandske lån 119 500 78 600 

b. Afdrag på udenlandske lån 9 300 13 000 

Indenlandske låntagning, i alt 37 357 -1 089 

a. Obligationer 30 925 16 168 

b. Træk på Nationalbanken 6 433 -17 257 

Udenlandske låntagning, i alt 15 521 2 423 

1 DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. 

Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank. 


Tabel 405 

De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter 

A-kasser mv. 


Garantifond 

Sociale kasser 

og fonde i alt 

2006* 2007* 2006* 2007* 2006* 2007* 

Driftsudgifter 52 799 48 211 241 305 53 040 48 516 

Forbrugsudgift 3 044 3 105 30 33 3 074 3 138 

Renter mv. - - - 1 - 1 

Indkomstoverførsler til husholdninger 36 656 32 214 211 271 36 867 32 485 

Indkomstoverførsler til den statslige sektor 13 099 12 892 - - 13 099 12 892 

Driftsindtægter 54 531 51 051 619 441 55 150 51 492 

Renter og udbytter mv. 96 102 20 42 116 144 

Obligatoriske bidrag 16 341 17 404 468 227 16 809 17 631 

Indkomstoverførsler fra den statslige sektor 38 094 33 544 - - 38 094 33 544 

Andre løbende overførsler - 1 131 172 131 173 

Driftsoverskud 1 732 2 840 378 136 2 110 2 976 

Kapitaludgifter, netto 1 813 1 690 - - 1 813 1 690 

Drifts- og kapitaloverskud -81 1 150 378 136 297 1 286 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 


Tabel 406 Kommuners og amters regnskaber. 2006 

Amter 1,6 

København, 

Frederiksberg og 

Bornholm 

Øvrige 

Hele landet 1,6 

Kommuner 

Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt 

Samlet balance 134 750 134 750 53 111 53 111 295 747 295 747 483 608 483 608 

Driftsvirksomhed i alt 122 307 28 751 49 269 6 352 262 861 56 412 434 437 91 515 

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 850 320 1 691 722 5 859 2 198 8 400 3 240 

Forsyningsvirksomheder mv. - - 565 536 15 716 18 680 16 281 19 216 

Trafik og infrastruktur mv. 5 078 2 164 846 823 7 146 2 756 13 070 5 743 

Undervisning og kultur 13 966 4 208 5 988 678 53 011 7 042 72 965 11 928 

Heraf: 

Folkeskolevæsen 5 061 2 963 3 920 228 44 240 5 630 53 221 8 821 

Sygehusvæsen og sygesikring 74 284 9 686 10 005 52 • • 84 289 9 738 

Social- og sundhedsvæsen 21 511 11 472 25 848 3 190 157 240 22 654 204 599 37 316 

Heraf: 

Bistand og pleje 13 - 2 711 38 12 402 198 15 126 236 

Dagpleje og daginstitutioner 570 503 5 188 1 324 27 932 7 338 33 690 9 165 

Døgninstitutioner, opholdssteder og forebyggende 

foranstaltninger for børn og unge 4 165 2 269 1 591 140 9 114 1 631 14 870 4 040 

Boliger og institutioner for ældre samt foranstaltninger 

for voksne og handicappede 11 427 6 344 7 427 1 098 47 791 10 099 66 645 17 541 

Førtidspensioner og personlige tillæg - - 2 455 26 21 126 710 23 581 736 

Dagpenge - - 1 121 12 8 518 184 9 639 196 

Kontant hjælp (Passive ydelser) - - 995 0 3 198 8 4 193 8 

Boligstøtte mv. 3 0 1 412 33 9 844 306 11 259 339 

Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv. 341 75 679 84 3 197 423 4 217 582 

Øvrige socialog sundhedsvæsen 4 992 2 281 2 269 435 14 118 1 757 21 379 4 473 

Administration mv. 6 618 901 4 326 351 23 889 3 082 34 833 4 334 

Statsrefusion i alt • 486 • 4 732 • 32 141 • 37 359 

Anlægsudgifter i alt 5 976 615 1 696 590 19 672 10 517 27 344 11 722 

Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 175 283 624 557 5 084 8 073 5 883 8 913 

Forsyningsvirksomheder mv. - - 9 1 3 403 972 3 412 973 

Trafik og infrastruktur mv. 1 302 80 263 21 1 845 247 3 410 348 

Undervisning og kultur 666 3 490 1 3 233 225 4 389 229 

Sygehusvæsen og sygesikring 2 347 84 1 • • • 2 348 84 

Social- og sundhedsvæsen 1 304 83 225 3 3 798 535 5 327 621 

Administration mv. 182 82 84 7 2 309 465 2 575 554 

Renter 2 644 381 264 4 023 2 402 1 854 3 310 6 258 

Afdrag på lån 1 919 • 329 • 3 852 • 6 100 • 

Finansiering 3 904 99 399 1 553 41 553 6 960 195 334 12 417 336 286 

Optagne lån • 4 496 • 47 • 6 778 • 11 321 

Generelle tilskud - 15 066 3 - 7 282 4 - 42 281 - 64 629 3 

Udligning af moms 3 904 • 1 553 • 6 960 • 12 417 • 

Skatter til amter og kommuner - 79 837 - 34 224 - 146 275 - 260 336 

Finansforskydninger 5 - 5 118 - -4 139 - -511 - 468 

Anm.: Udgifterne er ekskl. moms. 

1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Ekskl. kurstab i forbindelse med låntagning. Kurstabet udgjorde 107 mio. kr. i 2006. 3 lnkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd 

samt Udviklingsrådets modsvarende indtægter. 4 Inkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd. 5 Finansforskydningerne for den samlede kommunale sektor består af en 

forøgelse af likviditeten på 3,6 mia. kr. 6 Mindre korrektion i forhold til tidligere publikation. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 

mio. kr. 


Tabel 407 Kommuners og amters 1 drifts- og anlægsregnskaber 4 . 2006 

Byudvikling, 

bolig 

og 

miljø 

Forsyningsvirksomheder 

mv. 

Trafik og 

infrastruktur 

Undervisning 

og 

kultur 

Sygehusvæsen 

og 

sygesikring 

Socialog 

sundhedsvæsen 

Administration 

mv. 

I alt 

Nettoudgifter i alt 2 129 -499 10 390 65 193 76 818 171 994 32 518 358 543 

Bruttoudgifter i alt 14 282 19 693 16 481 77 350 86 641 209 926 37 408 461 781 

mio. kr. 

Lønninger 2 2 813 1 677 3 271 45 077 30 473 78 880 20 959 183 150 

Varekøb 2 325 6 224 2 097 5 299 9 266 9 021 1 924 36 156 

Fødevarer 31 4 6 325 317 1 693 165 2 541 

Brændsel og drivmidler 505 5 040 695 1 267 711 1 298 263 9 779 

Køb af jord og bygninger 1 188 43 192 103 52 463 7 2 048 

Anskaffelser 78 91 179 169 941 256 212 1 926 

Øvrige varekøb 523 1 046 1 025 3 435 7 245 5 311 1 277 19 862 

Tjenesteydelser mv. 7 969 11 361 9 825 21 770 27 246 41 681 11 234 131 086 

Tjenesteydelser uden moms 1 542 1 552 3 923 4 092 6 421 10 976 2 505 31 011 

Entreprenør- og 

håndværkerydelser 3 500 4 203 3 953 4 348 2 082 5 103 958 24 147 

Betalinger til staten 35 104 43 4 097 1 479 70 8 5 836 

Betalinger til andre kommuner/amter 158 20 382 6 010 14 136 18 622 474 39 802 

Øvrige tjenesteydelser 2 734 5 482 1 524 3 223 3 128 6 910 7 289 30 290 

Tilskud og overførsler 964 258 1 632 5 015 19 594 80 053 3 559 111 075 

Tjenestemandspensioner mv. 160 245 92 437 731 461 2 748 4 874 

Overførsler til personer 66 8 19 869 18 824 77 918 159 97 863 

Øvrige tilskud og overførsler 738 5 1 521 3 709 39 1 674 652 8 338 

Finansudgifter 186 173 14 0 1 66 0 440 

Interne udgifter og indtægter 3 25 - -358 189 61 225 -268 -126 

Overførte lønninger 224 - 760 156 17 1 943 36 3 136 

Overførte varekøb 8 - 22 8 1 254 85 10 1 387 

Overførte tjenesteydelser 164 - 622 322 528 576 94 2 306 

Interne indtægter -371 - -1 762 -297 -1 738 -2 379 -408 -6 955 

Bruttoindtægter i alt 12 153 20 192 6 091 12 157 9 823 37 932 4 890 103 238 

Indtægter 11 982 20 063 6 068 12 056 9 225 36 976 4 781 101 151 

Egne huslejeindtægter 963 1 12 97 91 1 328 64 2 556 

Salg af produkter og ydelser 906 10 766 3 614 3 066 893 12 653 546 32 444 

Betalinger fra staten 205 13 208 687 1 067 1 016 217 3 413 

Betalinger fra andre kommuner/amter 200 13 382 6 320 5 956 18 607 935 32 413 

Øvrige indtægter 9 708 9 270 1 852 1 886 1 218 3 372 3 019 30 325 

Finansindtægter 171 129 23 101 598 956 109 2 087 


1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 3 Ved interne udgifter og indtægter forstås omposteringer inden for den enkelte kommunale 

enhed. 4 Mindre korrektion i forhold til tidligere publikation. 




Tabel 408 Balance i kommuner og amter. 2006 

Amter 1 

København, 

Frederiksberg 

og 

Bornholm 

Øvrige 

kommuner 

Hele landet 1 

mio. kr. 

Aktiver i alt 12 868 34 963 76 258 124 089 

Likvide aktiver -1 022 3 039 9 436 11 453 

Heraf: 

Kontante beholdninger 24 19 50 93 

Indskud i pengeinstitutter mv. -2 271 -93 -629 -2 993 

Realkreditobligationer 1 224 2 161 7 582 10 967 

Kommunekreditobligationer mv. 0 - 346 346 

Statsobligationer mv. 1 825 1 853 2 679 

Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande 0 127 234 361 

Kortfristede tilgodehavender hos staten 1 158 485 1 542 3 185 

Kortfristede tilgodehavender i øvrigt 7 002 5 937 18 937 31 876 

Langfristede tilgodehavender 4 312 25 380 37 074 66 766 

Udlæg vedrørende jordforsyning og 

forsyningsvirksomhed 0 -242 -1 808 -2 050 

Aktiver vedrørende beløb til opkrævning/ 

udbetaling for andre -0 54 976 1 030 

Aktiver tilhørende fonds, legater mv. 1 418 310 10 101 11 829 

Passiver i alt 12 868 34 963 76 258 124 089 

Kortfristet gæld til pengeinstitutter 665 45 1 623 2 333 

Kortfristet gæld til staten 13 2 165 3 285 5 463 

Kortfristet gæld i øvrigt 11 989 2 109 25 281 39 379 

Langfristet gæld 16 158 4 835 60 553 81 546 

Heraf: 

Indenlandsk gæld i alt 16 158 3 192 60 504 79 854 

Hvoraf: 

Selvejende institutioner med overenskomst 271 281 593 1 145 

Stat og hypotekbank 2 400 6 93 2 499 

Andre kommuner/amter 3 0 100 103 

Kommunernes Pensionsforsikring - - 15 15 

Andre forsikringsselskaber - - - - 

Realkredit 108 403 981 1 492 

Kommunekreditforeningen 10 767 1 557 32 670 44 994 

Pengeinstitutter 634 31 3 085 3 750 

Offentlig emitterede obligationer - - - - 

Anden langfristet gæld med 

indenlandsk kreditor 2 259 571 832 

Langfristet gæld vedrørende ældreboliger 358 537 15 513 16 408 

Langfristet gæld vedrørende færgegevinst 109 - 225 334 

Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver 1 506 118 6 658 8 282 

Udenlandsk gæld i alt - 1 643 49 1 692 

Hvoraf: 

Offentlig emitterede obligationer - 1 635 - 1 635 

Anden langfristet gæld med 

udenlandsk kreditor 2 - 8 49 57 

Passiver tilhørende fonds, legater mv. 1 565 340 11 130 13 035 

Passiver vedrørende beløb til opkrævning/ 

udbetaling til andre 0 54 2 251 2 305 

Balancekonto -17 522 25 415 -27 865 -19 972 

1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Idet de fleste kommuner fejlagtigt har konteret indenlandske lån i udenlandsk valuta 

på denne funktion, er beløbet blevet korrigeret i nedadgående retning. 




Tabel 409 Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber. 2006 

Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter 

– ind- 

Driftsvirksomhed Anlægsvirksom- 

I alt Heraf hed 

i alt 

Sygehus- Social- og 

væsen og sundhedssygesiking 

væsen 

I alt 1 Heraf tægter 

= 

Drifts- Skatter finansog 

anlægs- 

forvirksom- 

skydhed 

ninger 

Statusværdier (ultimo) 

Likvide 

beholdninger 

Samtlige amter 124 741 75 093 21 715 5 973 123 165 29 852 79 837 -4 387 -1 022 14 652 

Hovedstadens Udviklingsråd 2 865 - - 54 3 088 1 402 - 135 225 250 

Københavns Amt 16 205 10 440 2 696 730 15 327 3 723 13 197 -965 331 3 810 

Frederiksborg Amt 8 768 5 431 1 861 200 8 640 1 670 7 580 -328 -584 1 039 

Roskilde Amt 5 631 3 689 874 141 5 399 1 220 4 460 -285 -84 666 

Vestsjællands Amt 8 597 5 437 1 630 243 8 451 2 412 4 836 -245 -408 1 056 

Storstrøms Amt 7 485 4 262 1 774 332 7 626 2 093 4 006 11 -42 806 

Fyns Amt 13 373 8 015 2 040 603 12 663 3 043 7 440 -1 103 19 918 

Sønderjyllands Amt 5 906 3 726 899 548 6 024 975 3 752 -221 -258 642 

Ribe Amt 5 097 3 177 947 184 5 101 854 3 460 -180 53 347 

Vejle Amt 9 304 5 445 1 708 671 8 935 2 274 5 485 -667 -140 1 394 

Ringkøbing Amt 6 416 3 797 1 161 790 6 859 1 250 4 206 117 -27 948 

Århus Amt 17 355 10 700 2 915 819 17 442 5 394 10 432 -130 115 1 178 

Viborg Amt 5 997 3 589 1 207 341 5 896 1 268 3 597 -442 -377 412 

Nordjyllands Amt 11 742 7 385 2 003 317 11 714 2 274 7 386 -84 155 1 186 


1 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 og reg4 

mio. kr. 

Langfristet 

gæld 


Tabel 410 (side 1 af 7) Kommunernes regnskaber. 2006 


– ind- 

Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter 

virksom- 

= 


Drifts- Skatter finansi 

alt og anlægs- 

for- 

Under- Social- og 

virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 

og kultur væsen 


Likvide Langbehold- 

fristet 

ninger gæld 

Samtlige kommuner 318 171 1 60 523 184 201 21 443 338 151 110 746 180 499 7 236 12 474 58 614 

København 39 878 4 657 21 094 1 380 43 962 9 290 26 854 3 173 2 162 2 620 

Frederiksberg 6 644 966 3 268 276 7 623 1 517 5 637 845 882 1 448 

Københavns Amt i alt 36 114 7 633 21 133 2 454 37 252 11 835 24 180 -225 2 012 5 836 

Albertslund 2 148 436 1 145 46 2 179 802 944 20 88 437 

Ballerup 3 031 571 1 883 129 3 198 1 004 1 790 5 167 472 

Brøndby 2 232 453 1 429 126 2 282 664 1 087 75 172 364 

Dragør 617 129 362 22 670 162 565 31 21 197 

Gentofte 3 638 739 2 089 601 2 921 1 163 3 527 -992 250 398 

Gladsaxe 3 684 765 2 174 265 3 859 1 233 2 340 36 180 486 

Glostrup 1 288 259 728 70 1 405 470 768 80 60 223 

Herlev 1 640 362 1 010 66 1 724 555 892 54 79 72 

Hvidovre 2 773 487 1 788 192 2 881 734 1 679 -84 46 380 

Høje Tåstrup 2 747 649 1 594 145 3 024 855 1 640 143 121 628 

Ishøj 1 506 371 768 113 1 508 530 619 30 38 526 

Ledøje-Smørum 481 147 244 64 549 161 406 4 53 104 

Lyngby-Tårbæk 2 826 652 1 588 207 2 955 920 2 166 46 79 414 

Rødovre 2 247 430 1 356 113 2 265 710 1 211 -20 0 430 

Søllerød 1 610 391 916 47 1 811 470 1 901 155 190 374 

Tårnby 2 052 421 1 190 144 2 205 694 1 303 87 370 1 

Vallensbæk 608 167 292 49 692 310 485 24 38 192 

Værløse 986 204 577 55 1 124 398 857 81 60 138 

Frederiksborg Amt i alt 21 545 4 718 12 137 1 762 22 959 7 801 13 866 565 598 5 478 

Allerød 1 201 336 613 154 1 206 307 970 0 -86 179 

Birkerød 1 131 279 665 141 1 219 338 998 75 4 256 

Farum 1 136 263 600 40 1 145 398 804 -84 25 869 

Fredensborg-Humlebæk 1 097 229 628 42 1 136 362 788 3 -25 232 

Frederikssund 1 035 259 594 118 1 140 396 632 7 100 196 

Frederiksværk 1 282 258 749 220 1 476 526 631 -26 21 662 

Græsted-Gilleleje 1 059 246 610 148 1 279 416 676 197 151 347 

Helsinge 1 000 178 598 51 1 013 314 649 5 53 138 

Helsingør 3 982 703 2 279 145 4 114 1 454 2 183 55 278 710 

Hillerød 2 484 502 1 306 271 2 570 1 072 1 349 -119 51 515 

Hundested 563 114 336 60 687 268 305 116 -12 77 

Hørsholm 1 247 290 688 61 1 301 364 1 241 189 42 91 

Jægerspris 517 94 334 16 567 194 289 32 -6 134 

Karlebo 1 170 278 669 25 1 243 443 672 23 -22 278 

Skibby 399 73 253 30 410 139 211 -19 -11 154 

Skævinge 325 81 185 88 357 120 177 23 -35 63 

Slangerup 474 120 272 41 513 143 309 -2 -40 242 

Stenløse 689 185 378 54 775 285 517 93 67 177 

Ølstykke 754 230 380 57 808 262 465 -3 43 158 

Anm.: Udgifterne er primærkommuner ekskl. moms. 

1 Inkl. sygehusvæsen for København (7.728 mio. kr.) og for Frederiksberg (1.561 mio. kr.). 2 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, 

skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/reg31 og reg4 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Roskilde Amt i alt 12 884 3 032 7 126 855 13 654 4 758 7 844 76 553 2 846 

Bramsnæs 492 109 292 13 482 134 307 -26 47 145 

Greve 2 474 614 1 389 97 2 558 796 1 602 18 71 493 

Gundsø 713 198 391 55 757 184 559 27 -3 155 

Hvalsø 417 108 217 29 432 147 251 4 33 93 

Køge 2 359 533 1361 173 2 549 902 1 213 41 -23 254 

Lejre 381 113 204 74 395 127 297 1 22 57 

Ramsø 414 100 251 3 398 117 259 -17 -10 54 

Roskilde 3 464 690 1 805 216 3 636 1 509 1 905 41 241 997 

Skovbo 744 185 434 72 875 380 404 -111 46 202 

Solrød 919 266 486 58 1 002 265 742 75 115 210 

Vallø 507 116 296 65 570 197 305 23 14 186 

Vestsjællands Amt i alt 17 238 3 477 10 597 1 202 18 331 6 382 8 923 383 67 4 021 

Bjergsted 447 86 287 23 471 158 221 -0 -15 111 

Dianalund 427 83 278 51 512 163 202 69 -39 166 

Dragsholm 817 153 546 39 858 304 420 2 -43 157 

Fuglebjerg 342 74 208 27 368 112 172 9 2 70 

Gørlev 356 66 226 20 362 118 201 4 -12 102 

Hashøj 328 59 206 7 326 101 167 -5 6 74 

Haslev 761 167 455 46 829 231 455 53 -22 304 

Holbæk 1 912 416 1 174 118 2 148 779 1 059 128 161 506 

Hvidebæk 290 58 181 8 284 83 147 -9 -7 39 

Høng 433 84 280 14 452 154 214 11 21 37 

Jernløse 290 65 175 45 329 97 168 13 8 74 

Kalundborg 1 453 231 781 127 1 513 615 684 37 -18 258 

Korsør 1 148 209 717 59 1 188 398 577 -8 31 384 

Nykøbing-Rørvig 457 62 307 91 509 194 254 -17 -10 104 

Ringsted 1 793 429 1 030 150 1 863 642 900 29 -30 412 

Skælskør 662 140 381 21 675 225 357 -7 25 110 

Slagelse 2 065 410 1 339 76 2 104 740 1 011 -8 -6 409 

Sorø 828 163 517 91 947 363 473 62 101 274 

Stenlille 333 77 206 21 352 117 144 21 -51 104 

Svinninge 334 78 207 48 388 138 181 6 30 54 

Tornved 547 126 321 31 569 204 259 7 8 79 

Trundholm 713 133 463 66 767 281 382 -5 -74 81 

Tølløse 502 108 312 23 517 165 275 -9 1 112 

Storstrøms Amt i alt 15 115 2 781 9 254 1 005 15 757 5 794 7 079 185 339 4 158 

Fakse 701 125 462 49 769 308 356 18 39 134 

Fladså 370 87 214 49 407 151 196 -14 16 80 

Holeby 257 43 170 6 263 80 113 0 -5 32 

Holmegård 396 93 232 29 303 158 117 -121 20 111 

Højreby 244 44 153 7 246 80 110 -4 10 43 

Langebæk 305 64 185 22 333 109 161 14 39 84 

Maribo 701 134 408 23 761 321 310 41 86 116 

Møn 635 116 403 39 671 233 317 22 33 172 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Storstrøms Amt (fortsat) 

Nakskov 1 164 169 730 55 1 180 485 419 9 -20 584 

Nykøbing-Falster 1 588 273 902 64 1 581 627 669 -43 6 429 

Nysted 312 63 182 2 300 97 133 -14 -1 74 

Næstved 2 686 488 1 659 242 2 853 1 078 1 368 116 145 1 065 

Nørre Alslev 469 96 293 24 478 136 232 2 4 77 

Præstø 397 75 248 22 450 156 211 36 -8 104 

Ravnsborg 361 42 235 3 356 114 152 -8 -20 140 

Rudbjerg 205 29 130 6 205 70 92 -5 -2 37 

Rødby 448 66 297 18 453 153 184 1 -13 56 

Rønnede 365 76 216 35 378 123 203 8 -13 75 

Sakskøbing 529 80 363 31 546 190 238 -15 -13 145 

Stevns 604 133 358 48 630 205 330 5 22 95 

Stubbekøbing 382 64 255 56 469 148 160 77 6 145 

Suså 428 107 251 27 446 153 235 -9 20 74 

Sydfalster 347 65 208 28 372 112 212 15 37 31 

Vordingborg 1 221 249 700 120 1 307 507 561 54 -49 255 

Bornholms Regionskommune 

i alt 3 586 537 1 599 41 3 520 869 1 731 -112 -5 652 

Bornholm 3 586 537 1 599 41 3 520 869 1 731 -112 -5 652 

Fyns Amt i alt 26 954 5 347 16 350 1 773 28 255 9 832 13 495 187 911 5 346 

Assens 606 115 379 12 609 200 296 -22 -27 211 

Bogense 348 68 219 49 379 139 171 -17 4 75 

Broby 346 78 211 17 351 118 170 -11 -14 14 

Egebjerg 477 107 279 54 497 158 220 -9 -2 82 

Ejby 522 103 330 16 539 176 250 -4 6 78 

Fåborg 922 158 604 29 937 284 482 -3 -27 107 

Glamsbjerg 313 80 182 12 324 109 156 0 10 71 

Gudme 362 74 237 15 367 128 153 1 -4 51 

Hårby 249 54 152 20 247 73 131 -7 5 82 

Kerteminde 631 142 332 34 647 252 325 11 41 221 

Langeskov 341 75 190 17 364 131 170 9 28 111 

Middelfart 1 120 225 680 154 1 279 473 642 77 -32 210 

Munkebo 359 75 219 26 397 153 159 9 8 81 

Nyborg 1 048 181 708 57 1 117 347 608 17 60 209 

Nørre Åby 269 59 167 29 280 89 160 -2 -3 41 

Odense 10 964 2 151 6 552 664 11 444 4 093 5 431 94 760 1 541 

Otterup 564 126 327 23 579 203 275 -8 -8 145 

Ringe 618 125 392 40 634 223 296 -17 8 47 

Rudkøbing 459 95 284 34 466 181 184 -3 -11 73 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Fyns Amt (fortsat) 

Ryslinge 385 75 238 66 437 131 166 -15 -9 63 

Svendborg 2 561 446 1 563 158 2 683 965 1 283 74 49 1 010 

Sydlangeland 244 43 149 8 235 87 103 -10 -9 89 

Søndersø 564 126 353 36 616 221 288 16 -12 44 

Tommerup 389 93 230 58 426 126 219 1 17 125 

Tranekær 210 39 131 9 204 68 86 -13 -8 83 

Ullerslev 265 60 143 27 273 88 123 - 0 70 

Vissenbjerg 331 69 212 3 338 101 173 5 15 63 

Ærø 399 61 229 21 432 148 177 14 13 180 

Ørbæk 351 77 215 20 361 109 178 5 19 29 

Årslev 450 106 268 35 490 158 255 13 36 53 

Årup 287 61 175 30 303 100 165 -18 -2 87 

Sønderjyllands Amt i alt 13 181 2 614 8 019 810 13 529 4 430 6 744 -275 185 2 805 

Augustenborg 305 73 176 31 323 81 187 5 9 62 

Bov 518 106 301 44 565 195 312 14 -3 97 

Bredebro 194 42 116 7 194 59 82 -5 7 10 

Broager 301 70 180 10 317 91 170 8 17 42 

Christiansfeld 474 114 275 53 482 158 243 -20 -24 67 

Gram 260 51 163 6 256 78 123 -10 1 100 

Gråsten 393 65 234 36 405 143 206 -12 4 106 

Haderslev 1 772 340 1 080 130 1 826 644 909 -46 -3 259 

Højer 156 26 96 9 152 39 70 -10 9 14 

Lundtoft 318 67 194 9 313 91 153 -12 -17 90 

Løgumkloster 345 75 204 6 335 99 172 -12 34 15 

Nordborg 741 135 465 57 778 274 356 -20 29 221 

Nørre Rangstrup 490 111 287 54 474 144 225 -32 -17 62 

Rødding 529 114 302 34 513 147 242 -45 0 101 

Rødekro 553 120 338 15 563 183 283 1 -4 57 

Skærbæk 375 74 221 9 396 128 197 12 25 54 

Sundeved 227 57 131 15 240 68 127 -2 7 58 

Sydals 312 72 182 23 322 93 186 -4 19 115 

Sønderborg 1 571 270 1 010 102 1 703 564 839 30 78 552 

Tinglev 519 105 330 6 517 167 243 -8 -8 131 

Tønder 710 156 402 45 713 253 346 -28 12 159 

Vojens 892 175 540 40 877 304 419 -48 23 243 

Åbenrå 1 226 196 792 69 1 265 427 654 -31 -13 190 

Ribe Amt i alt 12 841 2 559 7 281 800 13 792 5 105 6 325 483 973 2 631 

Billund 455 105 246 50 504 157 281 -1 37 79 

Blåbjerg 327 73 169 30 331 95 180 -4 10 37 

Blåvandshuk 248 56 122 51 312 89 158 54 17 100 

Bramming 668 165 414 47 702 226 342 -13 23 133 

Brørup 316 71 194 21 336 106 162 5 9 27 

Esbjerg 5 560 946 3 059 172 5 962 2 617 2 494 291 557 1 013 

Fanø 181 28 89 19 187 68 102 -7 -1 67 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Ribe Amt (fortsat) 

Grindsted 926 199 543 74 967 333 455 17 29 206 

Helle 378 101 219 28 446 100 206 50 33 117 

Holsted 355 76 219 3 354 108 165 -2 16 55 

Ribe 924 203 560 53 934 311 498 -23 34 246 

Varde 1 100 215 624 118 1 260 439 543 81 137 303 

Vejen 871 195 507 92 959 308 465 51 75 168 

Ølgod 532 126 316 42 538 148 274 -16 -3 80 

Vejle Amt i alt 19 702 4 123 11 612 2 222 21 433 7 815 10 503 254 686 4 221 

Brædstrup 430 104 252 49 449 140 224 -13 9 166 

Børkop 572 126 328 74 674 290 308 28 36 101 

Egtved 690 166 413 56 705 195 384 -12 6 61 

Fredericia 2 986 523 1 777 323 3 223 1 348 1 500 145 38 634 

Gedved 507 121 307 57 595 195 258 86 20 105 

Give 666 167 391 50 695 210 360 -14 11 108 

Hedensted 789 207 443 151 942 331 450 61 -8 164 

Horsens 3 408 634 2 020 371 3 592 1 355 1 788 25 349 805 

Jelling 302 79 171 60 348 111 158 -12 -9 149 

Juelsminde 718 156 433 57 777 242 390 39 -5 106 

Kolding 3 592 773 2 063 381 3 947 1 445 2 042 32 6 612 

Lunderskov 272 73 152 24 281 88 139 -12 -9 45 

Nørre Snede 362 73 229 6 383 111 183 23 15 58 

Tørring-Uldum 619 149 381 63 677 222 330 15 -17 95 

Vamdrup 433 109 261 32 434 150 205 -26 -18 79 

Vejle 3 356 663 1 991 468 3 711 1 382 1 784 -111 262 933 

Ringkøbing Amt i alt 13 817 2 935 8 435 1 007 14 714 4 761 7 421 329 660 2 615 

Avlum-Haderup 305 57 197 23 315 85 161 -2 54 5 

Brande 443 94 267 45 484 162 259 8 19 102 

Egvad 463 98 279 22 512 138 243 47 4 158 

Herning 3 155 669 1 912 230 3 396 1 192 1 749 88 444 364 

Holmsland 278 53 147 36 327 120 149 37 19 71 

Holstebro 2 115 421 1 365 193 2 291 751 1 212 104 66 542 

Ikast 1 161 209 726 80 1 240 436 601 -5 -92 202 

Lemvig 916 227 535 94 973 301 483 31 46 286 

Ringkøbing 911 200 550 69 921 298 471 -20 25 150 

Skjern 622 128 385 24 662 196 318 28 18 89 

Struer 934 208 558 33 941 294 510 -8 46 202 

Thyborøn-Harboør 262 55 138 25 288 91 127 12 2 59 

Thyholm 177 34 107 9 179 56 74 -1 13 63 

Trehøje 449 115 270 41 516 159 233 30 2 48 

Ulfborg-Vemb 345 72 211 18 343 108 178 -14 -14 82 

Videbæk 570 136 345 31 594 168 298 -9 2 101 

Vinderup 381 84 238 16 387 103 190 -8 2 70 

Åskov 330 75 205 18 345 103 165 11 4 21 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Århus Amt i alt 38 701 7 154 22 659 2 739 41 298 15 922 19 893 1 237 1 637 6 373 

Ebeltoft 830 152 491 33 846 283 475 -9 -25 142 

Galten 536 131 325 69 597 199 317 37 16 128 

Gjern 423 103 252 31 429 142 218 -15 3 31 

Grenå 1 097 211 653 71 1 187 447 538 46 81 144 

Hadsten 567 146 333 58 604 186 331 3 1 129 

Hammel 521 115 321 27 541 157 312 6 -4 127 

Hinnerup 620 170 330 91 768 316 374 10 29 66 

Hørning 411 101 240 30 483 128 248 42 30 98 

Langå 425 98 254 32 446 141 230 -0 -6 124 

Mariager 444 94 269 14 436 135 222 -32 -40 63 

Midtdjurs 418 93 264 35 457 158 204 3 -12 94 

Nørhald 455 103 273 65 507 149 219 37 -9 118 

Nr. Djurs 404 92 254 10 401 124 201 -7 -2 112 

Odder 1 032 229 649 86 1 148 393 605 68 74 118 

Purhus 439 110 260 25 433 130 229 -12 11 106 

Randers 3 749 675 2 470 207 3 925 1 384 1 857 89 110 787 

Rosenholm 515 131 296 59 560 163 289 -15 -1 146 

Rougsø 459 85 304 29 467 161 192 -21 -37 144 

Ry 558 149 313 42 556 172 344 -30 46 176 

Rønde 349 88 208 22 374 118 210 3 -8 68 

Samsø 260 44 145 6 265 96 119 -1 16 54 

Silkeborg 3 149 628 1 794 275 3 325 1 254 1 733 59 124 387 

Skanderborg 1 110 278 686 68 1 141 361 658 -7 24 199 

Sønderhald 409 102 256 34 472 164 239 35 53 168 

Them 342 91 187 59 384 139 192 -9 13 41 

Århus 19 179 2 935 10 832 1 261 20 546 8 822 9 337 957 1 150 2 603 

Viborg Amt i alt 11 976 2 537 7 422 1 109 12 870 4 036 6 237 286 263 2 416 

Bjerringbro 649 152 396 24 681 190 374 22 5 188 

Fjends 369 91 212 22 382 103 193 11 12 23 

Hanstholm 333 59 203 38 332 121 155 -12 -1 49 

Hvorslev 333 80 199 44 352 107 175 -13 -9 65 

Karup 336 79 205 14 340 95 173 12 -27 75 

Kjellerup 703 173 434 98 767 269 342 23 2 142 

Morsø 1 151 205 746 68 1 190 368 552 27 21 159 

Møldrup 372 87 232 53 406 135 181 -21 13 89 

Sallingsund 296 65 174 40 324 84 157 16 13 64 

Skive 1 493 301 947 176 1 693 571 799 18 35 419 

Spøttrup 367 89 213 43 400 115 179 -3 17 105 

Sundsøre 307 65 173 68 375 87 162 -1 10 82 

Sydthy 577 116 363 66 644 189 262 56 -2 174 

Thisted 1 538 336 931 165 1 622 539 776 58 17 330 

Tjele 426 90 270 36 487 138 208 44 24 76 

mio. kr. 




– ind- 


virksom- 

= 




for- 


virksom- 

skydvisning 

sundheds- 

hed 

ninger 




fristet 

ninger gæld 

Viborg Amt (fortsat) 

Viborg 2 327 462 1 480 106 2 470 810 1 370 60 152 320 

Ålestrup 399 87 244 48 405 115 179 -11 -19 56 

Nordjyllands Amt i alt 27 995 5 453 16 215 2 008 29 202 10 599 13 767 -155 551 5 148 

Arden 457 108 280 30 486 156 207 10 -21 124 

Brovst 471 113 276 53 504 178 215 2 -4 108 

Brønderslev 1 231 227 705 122 1 308 519 490 -38 9 321 

Dronninglund 762 154 482 25 772 228 385 -20 -10 69 

Farsø 444 91 280 32 486 164 201 10 1 148 

Fjerritslev 446 100 271 29 459 157 209 -16 6 92 

Frederikshavn 2 041 338 1 116 152 2 169 858 949 -113 -88 613 

Hadsund 561 114 347 74 600 231 286 -22 -31 233 

Hals 549 133 326 65 611 181 318 19 23 171 

Hirtshals 759 166 457 26 765 261 367 -19 -65 289 

Hjørring 1 916 391 1 168 114 2 073 723 984 43 -7 467 

Hobro 871 189 533 93 887 318 421 -25 15 239 

Læsø 159 22 69 18 166 65 62 -3 2 36 

Løgstør 576 115 356 50 626 195 281 28 -1 106 

Løkken-Vrå 464 84 304 60 488 169 220 -36 28 117 

Nibe 407 75 256 33 427 142 211 1 29 77 

Nørager 294 63 176 19 302 89 128 -5 -6 109 

Pandrup 558 107 347 15 563 170 320 -10 -30 68 

Sejlflod 484 107 301 105 625 207 241 79 30 225 

Sindal 471 120 281 26 488 160 210 -3 1 59 

Skagen 700 109 416 43 794 312 379 68 33 195 

Skørping 474 109 279 28 491 150 260 8 -20 122 

Støvring 563 148 314 46 623 186 347 6 16 98 

Sæby 906 166 563 76 899 294 465 -69 -6 86 

Åbybro 554 129 331 36 582 188 311 -8 5 75 

Aalborg 10 165 1 819 5 560 590 10 274 4 051 4 941 -18 658 611 

Års 712 156 421 48 734 247 359 -24 -16 290 

mio. kr. 


Tabel 411 

Personindkomster og skatter 

Skattepligtige personer 

2005 2006* 


Danmarks befolkning ultimo året 5 427 5 447 

Heraf skatteydere 4 690 4 745 

mio. kr. 

Forskudsskatter 

+ Forskudsskat i alt 320 778 339 780 

A-skat inkl. § 68-indbetalinger 286 218 300 109 

B-skat 16 142 16 373 

Aktieskat 4 326 5 929 

Frivillige indbetalinger 14 335 17 595 

§ 55-udbetalinger -233 -226 

Overført restskat mv. 

÷ Overført restskat 4 135 4 382 

+ Hævede opsparede overskud 1 530 1 715 

Indkomster ved slutligningen 

+ Skattepligtig indkomst 823 071 854 349 

+ Beregningsfradrag 160 406 165 583 

+ Udskrivningsgrundlag 662 665 688 766 

Slutskatter 

+ Slutskat i alt 309 533 326 556 

+ Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) 65 347 68 881 

Bundskat 42 370 44 177 

Mellemskat 7 666 8 298 

Topskat 15 199 16 318 

+ Kirkeskat 4 812 5 003 

+ Amtskommunal indkomstskat 68 113 70 674 

+ Kommunal indkomstskat 147 599 153 522 

+ Virksomhedsskat 4 446 5 615 

+ Aktieskat 8 281 11 468 

+ Ejendomsværdiskat 10 935 11 393 

Arbejdsmarkedsbidrag 61 040 64 552 

Slutopgørelsen 

Beregnet overskydende skat - beregnet restskat 8 650 10 557 

Beregnet overskydende skat 17 084 19 371 

Beregnet restskat 8 434 8 814 

Reguleret overskydende skat - reguleret restskat 

(inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) 8 103 10 579 

Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling 17 325 19 503 

Reguleret restskat mv. til opkrævning 9 222 8 924 

Til opkrævning via forskudssystemet 4 255 4 220 

Til opkrævning via slutsystemet 4 967 4 704 

Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i december 2008. 

Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pskat1 



Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

Hele landet 24,58 24,81 0,88 0,88 177 042 185 123 4,6 

Region Hovedstaden 24,14 24,27 0,69 0,70 59 940 61 855 3,2 

101 København 24,00 24,00 0,80 0,80 16 639 17 122 2,9 

147 Frederiksberg 23,20 23,10 0,48 0,48 3 744 3 875 3,5 

165 Albertslund 24,63 24,60 0,80 0,80 888 893 0,6 

201 Allerød 25,28 25,30 0,58 0,58 1 097 1 139 3,8 

151 Ballerup 25,58 25,50 0,70 0,70 1 703 1 743 2,4 

400 Bornholm 25,92 25,90 0,93 0,93 1 246 1 262 1,2 

153 Brøndby 24,47 24,50 0,80 0,80 1 091 1 111 1,9 

155 Dragør 24,81 24,80 0,65 0,63 570 577 1,3 

240 Egedal 25,01 25,00 0,70 0,71 1 567 1 610 2,8 

210 Fredensborg 24,58 24,60 0,54 0,54 1 564 1 603 2,5 

250 Frederikssund 25,63 25,90 0,88 0,92 1 555 1 624 4,5 

260 Frederiksværk-Hundested 25,43 25,40 0,83 0,80 965 1 002 3,8 

190 Furesø 1 25,37 25,90 0,65 0,65 1 708 1 788 4,7 

157 Gentofte 22,41 22,80 0,42 0,41 3 600 3 763 4,5 

159 Gladsaxe 23,97 24,00 0,75 0,75 2 178 2 254 3,5 

161 Glostrup 23,67 24,20 0,66 0,66 718 752 4,6 

270 Gribskov 23,58 24,10 0,95 0,95 1 277 1 344 5,2 

217 Helsingør 24,78 25,40 0,78 0,78 2 163 2 253 4,2 

163 Herlev 23,67 23,70 0,75 0,77 887 903 1,8 

219 Hillerød 25,64 25,60 0,69 0,69 1 836 1 784 -2,8 

167 Hvidovre 25,17 25,60 0,72 0,72 1 679 1 754 4,5 

169 Høje-Taastrup 24,67 24,70 0,80 0,80 1 515 1 571 3,7 

223 Hørsholm 22,80 23,50 0,55 0,55 1 225 1 297 6,0 

183 Ishøj 24,41 25,00 0,80 0,80 614 649 5,7 

173 Lyngby-Taarbæk 23,67 23,70 0,59 0,59 2 263 2 322 2,6 

230 Rudersdal 23,16 23,00 0,52 0,54 2 690 2 710 0,8 

175 Rødovre 24,77 25,70 0,72 0,72 1 211 1 305 7,8 

185 Tårnby 22,87 23,30 0,61 0,61 1 266 1 340 5,9 

187 Vallensbæk 25,06 25,10 0,58 0,58 483 505 4,4 

Region Sjælland 24,82 25,16 0,97 0,97 25 947 27 246 5,0 

320 Faxe 26,10 26,10 1,08 1,08 1 137 1 228 8,0 

253 Greve 22,90 23,90 0,73 0,73 1 679 1 777 5,8 

376 Guldborgsund 24,24 25,10 1,16 1,15 1 743 1 845 5,9 

316 Holbæk 24,63 24,60 0,96 0,96 2 104 2 246 6,8 

326 Kalundborg 25,29 25,30 1,01 1,01 1 528 1 582 3,5 

259 Køge 24,91 24,90 0,87 0,87 1 811 1 915 5,8 

350 Lejre 24,30 24,60 1,04 1,06 917 943 2,8 

360 Lolland 26,71 26,70 1,23 1,23 1 460 1 492 2,2 

370 Næstved 24,70 25,00 0,98 0,98 2 488 2 626 5,6 

306 Odsherred 26,55 26,60 0,98 0,98 1 058 1 081 2,2 

329 Ringsted 25,68 26,70 1,00 1,00 1 025 1 125 9,8 

265 Roskilde 24,47 25,20 0,84 0,84 3 006 3 085 2,6 

330 Slagelse 24,66 24,70 0,96 0,96 2 257 2 337 3,6 

269 Solrød 23,81 24,60 0,92 0,92 765 809 5,7 

340 Sorø 26,39 26,40 0,94 0,91 968 1 029 6,2 

336 Stevns 24,21 25,00 1,09 1,04 685 730 6,6 

390 Vordingborg 24,53 24,50 1,02 1,02 1 317 1 394 5,9 

Region Syddanmark 24,91 25,05 0,92 0,92 36 131 37 949 5,0 

420 Assens 26,06 26,10 1,00 0,95 1 288 1 298 0,8 

530 Billund 24,97 25,20 0,89 0,89 814 849 4,3 

480 Bogense 25,51 25,50 1,04 1,04 851 868 2,0 

1 Der gælder særlige forhold for Furesø Kommune. I Farum er udskrivningsprocenten 26,60 pct. i 2007 og 27,10 pct. i 2008, mens den i Værløse er 24,30 pct. i 2007 og 

24,80 pct. i 2008. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pskat 



Den kommunale beskatning 

Kommunal 

udskrivningsprocent 

Kirkeskatteprocent 

Budgetteret 

kommunal indkomstskat 

Kommunenavn 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Stigning 

pct. mio. kr. pct. 

561 Esbjerg 25,37 25,40 0,81 0,81 3 594 3 749 4,3 

563 Fanø 22,32 24,30 1,14 1,14 91 101 10,3 

607 Fredericia 24,45 25,50 0,88 0,86 1 559 1 690 8,4 

430 Faaborg-Midtfyn 25,70 25,70 1,05 1,05 1 548 1 607 3,9 

510 Haderslev 25,34 25,50 0,95 0,95 1 755 1 814 3,3 

440 Kerteminde 25,33 25,80 1,02 1,00 726 782 7,7 

621 Kolding 25,23 25,00 0,94 0,94 2 846 2 958 3,9 

482 Langeland 25,88 27,80 1,25 1,20 389 435 11,9 

410 Middelfart 24,91 24,90 0,94 0,92 1 156 1 214 5,0 

450 Nyborg 26,12 26,10 1,15 1,15 978 1 028 5,1 

461 Odense 24,49 24,50 0,68 0,68 5 671 5 766 1,7 

479 Svendborg 26,09 26,10 1,07 1,06 1 766 1 824 3,3 

540 Sønderborg 24,42 25,20 0,93 0,93 2 304 2 450 6,3 

550 Tønder 24,04 25,00 1,20 1,20 1 112 1 220 9,8 

573 Varde 23,80 24,40 1,02 1,02 1 427 1 527 7,0 

575 Vejen 24,88 24,90 1,06 1,06 1 184 1 232 4,0 

630 Vejle 23,29 23,30 0,92 0,91 3 121 3 456 10,7 

492 Ærø 24,87 26,10 1,26 1,26 181 194 7,1 

580 Aabenraa 24,93 25,40 0,95 0,95 1 772 1 887 6,5 

Region Midtjylland 24,63 24,94 0,93 0,93 37 824 40 094 6,0 

710 Favrskov 24,85 25,20 1,03 1,03 1 396 1 466 5,1 

766 Hedensted 23,81 24,50 1,10 1,08 1 353 1 491 10,2 

657 Herning 24,86 24,90 0,99 0,99 2 571 2 683 4,4 

661 Holstebro 24,98 25,30 1,08 1,08 1 739 1 827 5,0 

615 Horsens 25,13 25,20 0,89 0,89 2 422 2 575 6,3 

756 Ikast-Brande 24,70 24,90 1,00 1,00 1 169 1 239 6,0 

665 Lemvig 24,01 24,80 1,27 1,27 641 673 5,0 

707 Norddjurs 24,88 24,80 1,01 1,00 1 098 1 134 3,3 

727 Odder 24,12 24,90 1,00 1,00 641 700 9,1 

730 Randers 25,27 25,60 0,91 0,91 2 806 2 970 5,9 

760 Ringkøbing-Skjern 2 23,26 24,30 1,07 1,05 1 635 1 802 10,2 

741 Samsø 25,98 26,00 1,50 1,50 119 121 1,6 

740 Silkeborg 24,70 25,50 0,95 0,95 2 726 2 958 8,5 

746 Skanderborg 24,08 24,90 0,86 0,86 1 760 1 913 8,7 

779 Skive 24,79 25,50 1,00 1,00 1 438 1 532 6,5 

671 Struer 24,21 24,50 1,20 1,20 674 709 5,1 

706 Syddjurs 24,54 24,60 1,00 1,00 1 219 1 283 5,3 

791 Viborg 25,58 25,80 0,95 0,95 2 868 3 057 6,6 

751 Århus 24,40 24,40 0,74 0,74 9 549 9 963 4,3 

Region Nordjylland 25,10 25,44 1,08 1,08 17 200 17 978 4,5 

810 Brønderslev-Dronninglund 25,65 25,90 1,10 1,10 1 015 1 074 5,8 

813 Frederikshavn 24,66 25,20 1,03 1,03 1 839 1 922 4,5 

860 Hjørring 24,80 24,90 1,17 1,19 1 937 1 980 2,2 

849 Jammerbugt 24,70 25,10 1,20 1,20 1 101 1 163 5,6 

825 Læsø 25,63 25,60 1,30 1,30 61 63 3,9 

846 Mariagerfjord 25,05 25,70 1,15 1,15 1 227 1 316 7,2 

773 Morsø 24,28 25,30 1,22 1,20 629 673 6,9 

840 Rebild 25,13 25,10 1,21 1,21 860 902 4,9 

787 Thisted 24,50 25,50 1,28 1,28 1 300 1 389 6,8 

820 Vesthimmerland 26,07 26,90 1,18 1,18 1 101 1 172 6,5 

851 Aalborg 25,37 25,40 0,93 0,93 6 129 6 324 3,2 

2 Der gælder særlige forhold for Ringkøbing-Skjern Kommune. I Holmsland er udskrivningsprocenten 20,14 pct. i 2007 og 21,90 pct. i 2008, mens den i resten af kommunen 

er 23,59 pct. i 2007 og 24,50 pct. i 2008. 


Tabel 413 Selskabsbeskatning. 2006 

Pålignet selskabsskat 1 

Under 100 000 kr. 100 000-1 mio. kr. Over 1 mio. kr. I alt 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

Antal 

selskaber 

Beløb 

i mio. kr. 

I alt 32 446 1 037 21 668 6 930 4 900 53 885 59 014 61 852 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 479 15 321 101 48 11 629 848 11 746 

Industri 1 425 51 1 088 347 319 2 811 2 832 3 209 


Tekstil- og læderindustri 58 3 39 11 15 64 112 77 



Sten-, ler- og glasindustri 37 2 29 9 10 137 76 148 



Energi- og vandforsyning 38 1 29 12 15 1 662 82 1 675 

Bygge og anlæg 2 813 105 1 626 431 100 383 4 539 919 

Handel, hotel, og restauration 4 997 174 3 574 1 094 715 3 105 9 286 4 374 

Transport, post og tele 809 27 503 149 88 866 1 400 1 042 

Finansiering og forretningsservice 11 462 368 8 166 2 735 2 451 29 564 22 079 32 667 

Finansiering og forsikring 1 703 51 1 188 431 551 17 116 3 442 17 598 

Udlejning og ejendomsformidling 3 266 98 2 034 683 595 2 448 5 895 3 229 

Forretningsservice mv. 6 493 218 4 944 1 622 1 305 10 000 12 742 11 840 

Offentlige og personlige tjenester 1 833 63 1 029 286 76 278 2 938 628 

Uoplyst aktivitet 8 590 232 5 332 1 774 1 088 3 586 15 010 5 592 

1 Inkl. alle tillæg, nedslag og lempelser. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/selsk1, selsk2 og selsk3 


Tabel 414 

Told og forbrugsafgifter 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Told og importafgifter 3 088 3 185 3 263 

Moms 151 752 165 813 174 281 

Lønsumsafgift 3 917 4 378 4 672 

Afgift af motorkøretøjer 31 842 35 078 35 130 

Vægtafgift og udligningsafgift 8 693 9 221 8 712 

Registreringsafgift 21 109 23 732 24 321 

Afgift af ansvarsforsikring 2 040 2 125 2 097 

Energiskatter 36 311 36 564 36 152 

Benzin 9 524 9 256 9 209 

Visse olieprodukter 8 029 8 204 8 548 

Elektricitet 8 427 8 697 8 664 

Stenkul, brunkul mv. 1 464 1 539 1 413 

Naturgas 3 717 3 678 3 124 

Kuldioxid (CO 2 ) 5 072 5 121 5 091 

Svovl (SO 2 ) 78 69 103 

Forureningsskatter 2 822 2 891 3 126 

Visse detailsalgspakninger 935 1 003 1 073 

Bekæmpelsesmidler 412 365 445 

Affald 1 087 1 143 1 239 

CFC (drivgasser) 53 61 48 

Klorerede opløsningsmidler 0 0 0 

Nikkel/kadmium batterier 23 24 17 

Spildevand 211 179 181 

Kvælstof 25 25 28 

Visse vækstfremmere 0 0 0 

PVC og ftalater 44 44 43 

Mineralsk fosfor 32 47 52 

Afgift af spiritus, vin og øl 3 354 3 302 3 349 

Spiritus m.m. 1 192 1 165 1 215 

Vin 1 011 1 010 1 032 

Øl 1 143 1 111 1 085 

Tillægsafgift af alkoholsodavand 8 16 17 

Afgift af ikke-alkoholiske drikke 768 803 688 

Kaffe 265 279 251 

Te 8 8 8 

Mineralvand 495 516 429 

Afgift af chokolade- og sukkervarer mv. 1 585 1 607 1 601 

Chokolade- og sukkervareafgift 1 404 1 419 1 423 

Konsum-is 181 188 178 

Tobaksafgift 7 230 7 400 7 280 

Cigaretter, røgtobak m.m. 7 138 7 321 7 203 

Cigarer, cerutter og cigarillos 54 49 44 

Cigaretpapir 38 30 33 

Afgifter i øvrigt 3 490 3 386 3 153 

Glødelamper, elektriske sikringer mv. 225 222 213 

Råstofmaterialer 195 223 219 

Ledningsført vand 1 389 1 378 1 380 

Lystfartøjsforsikring 84 91 96 

Spillekasinoer 209 243 262 

Passagerafgift 650 353 35 

Spilleautomater 754 802 860 

Andre afgifter -16 74 88 

Told og forbrugsafgifter i alt 246 159 264 407 272 695 

EU-afregninger -2 316 -2 392 -2 452 




Tabel 415 Den offentlige sektor. 2006 

Offentlig 

forvaltning 

og service 

Offentlige 

selskabslignende 

virksomheder 

Offentlige 

selskaber 

Den 

offentlige 

sektor 

mio. kr. 

Produktionskonto 

Produktion 445 486 32 795 119 197 597 477 

Forbrug i produktionen 141 150 20 867 64 331 226 348 

Bruttoværditilvækst 304 336 11 928 54 866 371 130 

Forbrug af fast realkapital 28 772 5 208 11 472 45 452 

Nettoværditilvækst 275 565 6 719 43 394 325 678 

Konto for indkomstdannelsen 

Bruttoværditilvækst 304 336 11 928 54 866 371 130 

Produktionsskatter, netto -2 548 326 -508 -2 730 

Produktionsskatter -2 548 326 - -2 222 

Produktionssubsidier - - 508 508 

Bruttofaktorindkomst 306 884 11 601 55 374 373 860 

Aflønning af ansatte 278 113 6 013 25 522 309 648 

Bruttooverskud af produktion 28 772 5 589 29 852 64 212 


Nettooverskud af produktion 0 380 18 380 18 760 

Konto for indkomstfordelingen 

Bruttooverskud af produktion 28 772 5 589 29 852 64 212 

Renter samt udbytter 35 699 713 18 369 54 781 

Produktions- og importskatter 291 872 - - 291 872 

Løbende indkomstog formueskatter 492 874 - - 492 874 

Faktiske bidrag til sociale sikringsordninger 17 610 - 6 270 23 880 

Imputerede bidrag til sociale sikringsordninger 13 944 - - 13 944 

Internationalt samarbejde 744 - - 744 

Andre løbende overførsler 11 453 392 - 11 845 

I alt bruttoindtægter 892 967 6 693 54 491 954 151 

Renter samt udbytter 36 230 5 237 18 903 60 370 

Subsidier 36 264 112 - 36 376 

Løbende indkomstog formueskatter - 2 7 161 7 163 

Sociale overførsler 254 719 101 4 078 258 897 

Internationalt samarbejde 22 628 8 - 22 636 

Andre løbende overførsler 16 467 42 - 16 508 

I alt bruttoudgifter 366 308 5 502 30 142 401 952 

Disponibel bruttoindkomst 526 659 1 191 24 349 552 199 


Disponibel nettoindkomst 497 887 -4 017 12 878 506 748 

Indkomstanvendelseskonto 

Disponibel bruttoindkomst 526 659 1 191 24 349 552 199 

Konsumudgift 421 158 - - 421 158 

Ændr. i husholdningernes nettoformue - - 1 826 1 826 

Bruttoopsparing 105 500 1 191 22 523 129 214 


Nettoopsparing 76 729 -4 017 11 051 83 763 

Kapitalkonto 

Bruttoopsparing 105 500 1 191 22 523 129 214 

Kapitalskatter 3 461 - - 3 461 

Andre kapitaloverførsler 7 821 108 - 7 929 

I alt bruttoopsparing og kapitaloverførsler 116 782 1 300 22 523 140 605 

Faste bruttoinvesteringer 31 724 10 350 5 780 47 854 

Lagerændringer 108 4 - 112 

Køb af jord og rettigheder, netto -1 490 -1 869 1 652 -1 708 

Investeringstilskud 6 520 - - 6 520 

Andre kapitaloverførsler 0 37 - 37 

Heraf til offentlige delsektorer 0 -2 - -2 

Fordringserhvervelse, netto 79 920 -7 223 15 091 87 789 




Tabel 416 

Udgifter og indtægter, offentlig forvaltning og service 

2005* 2006* 2007* 

mio. kr. 




Andre produktionsskatter og –subsidier, netto -2 484 -2 548 -2 767 

Sociale ydelser i naturalier 22 060 23 566 24 945 

Renter mv. 39 809 36 230 33 058 

Subsidier 35 635 36 264 38 584 




Formue- og erhvervsindkomster mv. 33 584 35 699 35 119 

Produktions- og importskatter 274 535 291 872 300 854 

Løbende indkomstog formueskatter 489 108 492 874 502 127 

Bidrag til sociale ordninger 31 343 31 554 31 662 



Kapitalakkumulation 26 028 30 342 31 830 

Kapitaloverførsler 6 106 6 520 5 823 

Kapitalindtægter i alt 9 947 11 299 10 317 

Kapitalskatter 3 202 3 478 3 901 

Andre kapitaloverførsler 6 745 7 821 6 416 

Driftsoverskud 99 549 105 500 102 897 

Drifts- og kapitaloverskud 77 362 79 937 75 560 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/off3 og off16 

Tabel 417 Udgifter og indtægter, fordelt på offentlige delsektorer. 2007* 

Den 

statslige 

sektor 

De 

sociale 

kasser og 

fonde 

Den 

samlede 

kommunale 

sektor 

Offentlig 

forvaltning 

og service 1 


mio. kr. 

Driftsudgifter i alt 587 350 48 525 521 180 823 340 

Aflønning af ansatte 80 450 2 351 200 876 283 677 

Forbrug i produktionen 56 389 796 91 574 148 760 

Andre produktionsskatter og –subsidier, netto 723 1 -3 490 -2 767 

Sociale ydelser i naturalier 101 - 24 844 24 945 

Renter mv. 30 763 1 2 295 33 058 

Subsidier 25 242 - 13 342 38 584 

Andre løbende overførsler 393 682 45 377 191 739 297 082 

Driftsindtægter i alt 682 845 51 501 525 606 926 237 

Salg af varer og tjenester 20 559 9 24 111 44 679 

Formue- og erhvervsindkomster mv. 32 142 144 2 832 35 119 

Produktions- og importskatter 281 681 - 19 173 300 854 

Løbende indkomstog formueskatter 312 010 - 190 117 502 127 

Bidrag til sociale ordninger 6 482 17 631 7 549 31 662 

Andre løbende overførsler 29 972 33 717 281 823 11 796 

Kapitaludgifter i alt 14 749 1 690 21 232 37 653 

Kapitalakkumulation 10 998 4 20 828 31 830 

Kapitaloverførsler 3 751 1 686 404 5 823 

Kapitalindtægter i alt 6 481 - 3 853 10 317 

Kapitalskatter 3 898 - 3 3 901 

Andre kapitaloverførsler 2 583 - 3 850 6 416 

Driftsoverskud 95 495 2 976 4 426 102 897 

Drifts- og kapitaloverskud 87 227 1 286 -12 953 75 560 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/off3

Tabel 418 

De offentlige udgifter og indtægter 

2005* 2006* 2007* 

mio. kr. 

Den statslige sektor 1 

Driftsudgifter 494 073 510 200 587 350 

Kapitaludgifter 11 595 12 840 14 749 

Driftsindtægter 581 611 604 036 682 845 

Kapitalindtægter 6 200 6 071 6 481 


Drifts- og kapitaloverskud 2 82 143 87 068 87 227 

De sociale kasser og fonde 




Kapitalindtægter - - - 


Drifts- og kapitaloverskud 2 388 297 1 286 

Den samlede kommunale sektor 1 






Drifts- og kapitaloverskud 2 -5 169 -7 428 -12 953 

Heraf: 

Den amtskommunale sektor 




Kapitalindtægter 232 254 213 

Driftsoverskud 2 001 -422 402 

Drifts- og kapitaloverskud 2 -3 342 -7 546 -3 720 







Drifts- og kapitaloverskud 2 -1 828 118 -9 233 

1 Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne offentlige overførsler. 2 Drifts- og kapitaloverskud = nettofordringserhvervelsen. 


Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/off3 


Tabel 419 

Det offentliges udgifter, realøkonomisk fordeling 

2005 2006 2007 

mio. kr. 





Andre produktionsskatter og 

andre produktionssubsidier, netto -2 484 -2 548 -2 767 

Sociale ydelser i naturalier 22 060 23 566 24 945 


Renter mv. 39 809 36 230 33 058 

+ Subsidier 35 635 36 264 38 584 

Til offentlige kvasi-selskaber 11 347 11 698 12 338 

Til andre virksomheder 24 288 24 567 26 246 


Til andre offentlige delsektorer • • • 

Til husholdninger 255 265 254 719 257 571 

Til NPIH’er 2 5 663 6 028 5 627 

Til udland (a-d) 30 975 33 067 33 885 

a. Færøerne, netto 755 752 766 

b. Grønland, netto 3 572 3 632 3 707 

c. EU's institutioner 13 024 13 961 14 611 

d. Udland i øvrigt 13 624 14 721 14 801 


Kapitalakkumulation i alt 26 028 30 342 31 830 

Faste nyinvesteringer 27 111 32 175 31 299 

+ Køb af bygninger o.a. eksisterende 

investeringsgoder, netto 245 -451 -145 

+ Lagerændring -576 108 419 

+ Køb af jord og rettigheder, netto -752 -1 490 257 

Kapitaloverførsler i alt 6 106 6 520 5 823 

Investeringstilskud og 

kapitaloverførsler i øvrigt 6 106 6 520 5 823 

Til offentlige kvasi-selskaber 149 260 163 

Til andre virksomheder 2 710 2 781 2 426 

Til andre offentlige delsektorer 0 0 0 

Til husholdninger 2 776 3 011 3 068 

Til NPIH’er 1 396 418 248 

Til udland (a-d) 76 50 -82 

a. Færøerne, netto 6 1 -132 

b. Grønland, netto 43 22 24 

c. EU's institutioner 0 0 0 

d. Udland i øvrigt 27 26 26 

1 Til non-profit institutioner rettet mod husholdningerne. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 og off16 


Tabel 420 

Det offentliges indtægter, realøkonomisk fordeling 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Drifts- og kapitalindtægter i alt 896 545 923 388 936 554 



Udtræk af indkomst fra kvasi-selskaber 4 905 4 407 3 084 

Renter samt udbytter 20 546 21 447 23 056 

Jordrente mv. 8 133 9 845 8 979 

Produktions- og importskatter 274 535 291 872 300 854 

Løbende indkomstog formueskatter 489 108 492 874 502 127 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 17 138 16 950 17 800 

Frivillige bidrag til sociale ordninger 656 660 657 

Imputerede bidrag til sociale ordninger 13 549 13 944 13 205 


Fra andre offentlige delsektorer • • • 

Fra andre indenlandske sektorer 10 327 11 453 11 082 

Fra udlandet 1 160 744 714 

EU's institutioner 943 604 500 

Udland i øvrigt 217 140 214 

Kapitalindtægter i alt 9 947 11 299 10 317 

Kapitalskatter 3 202 3 478 3 901 

Andre kapitaloverførsler 6 745 7 821 6 416 

Fra andre offentlige delsektorer • • • 

Fra andre indenlandske sektorer 6 264 7 290 6 152 

Fra udlandet 481 532 264 

EU's institutioner 481 532 264 

Udland i øvrigt - - - 


Drifts- og kapitaloverskud 1 77 362 79 937 75 560 

1 Drifts- og kapitaloverskud = fordringserhvervelsen, netto. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off3 og off16 

Tabel 421 

Det offentliges forbrugsudgift 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Forbrugsudgift (1+2+3) 401 276 421 158 439 179 

1. Produktion 425 757 445 486 458 913 


Forbrug af fast realkapital 28 115 28 772 29 243 


Andre produktionsskatter og andre 

produktionssubsidier, netto -2 484 -2 548 -2 767 

2. Sociale ydelser i naturalier 22 060 23 566 24 945 

3. Salg af varer og tjenester -46 540 -47 894 -44 679 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off26og off28 


Tabel 422 

Funktionel fordeling i offentlig forvaltning og service 

Udgifter 2005 2006 2007 

I alt 819 184 843 450 860 574 

1. Generelle offentlige tjenester 104 996 105 893 106 816 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen 23 481 26 445 27 757 

1.2 Økonomisk bistand til udland 15 463 15 983 16 055 

1.3 Generelle tjenester 3 633 3 383 4 403 

1.4 Grundforskning og F &U inden for generelle offentlige tjenester 2 126 2 387 3 334 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. 18 139 19 127 18 496 

1.6 Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld og overførsler af generel art 42 154 38 568 36 771 

2. Forsvar 23 118 26 382 25 627 

2.1 Militært forsvar mv. 22 236 25 572 24 884 

2.2 Civilforsvar 882 810 744 

3. Offentlig orden og sikkerhed 15 772 16 333 16 878 

3.1 Politi 8 250 8 609 9 035 

3.2 Brandvæsen 1 427 1 484 1 524 

3.3 Domstole 2 917 3 184 3 404 

3.4 Fængsler 2 923 2 793 2 617 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 255 263 298 

4. Økonomiske anliggender 55 809 57 445 59 734 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 22 374 22 927 21 651 

4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 1 858 2 011 2 305 

4.3 Brændstof og energi 293 291 176 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 338 305 297 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 27 784 28 983 29 734 

4.6 F & U i emner inden for økonomi 2 087 1 893 4 169 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 1 076 1 034 1 404 

5. Miljøbeskyttelse 8 443 8 803 9 314 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 2 201 2 415 2 259 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 2 444 2 580 2 467 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 3 798 3 808 4 587 

6. Boliger og offentlige faciliteter 9 236 7 953 8 889 

6.1 Boligbyggeri 8 563 7 304 8 286 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 673 649 602 

7. Sundhedsvæsen 109 042 115 680 121 453 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 6 752 7 132 8 715 

7.2 Ambulant behandling 16 434 17 373 19 646 

7.3 Hospitalstjenester 83 372 88 494 88 985 

7.4 F & U inden for sundhedsvæsen 956 1 009 331 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 528 1 672 3 774 

8. Fritid, kultur og religion 24 912 25 924 26 258 

8.1 Fritids- og sportstjenester 7 342 7 718 8 004 

8.2 Kulturtjenester 10 187 10 536 10 375 

8.3 Religiøse og andre organisationer 6 607 6 913 6 924 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 776 757 955 

9. Undervisning 122 983 125 865 127 971 

9.1 Folkeskolen og lign. 53 630 55 495 58 057 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 24 045 25 191 25 623 

9.3 Højere og videregående uddannelse 25 550 25 862 27 482 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 15 725 14 963 13 003 

9.5 Undervisning mv. 4 032 4 354 3 807 

10. Social beskyttelse 344 872 353 172 357 635 

10.1 Sygdom og invaliditet 71 829 76 077 78 442 

10.2 Alderdom 105 629 114 339 119 880 

10.3 Familie og børn 79 400 81 384 83 950 

10.4 Arbejdsløshed 48 635 41 792 37 348 

10.5 Bolig 10 644 10 968 10 951 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 19 503 18 711 16 972 

10.7 Social beskyttelse mv. 9 233 9 901 10 093 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off23 og off23b 

mio. kr. 


Tabel 423 Funktionel fordeling i delsektorer, off. forvaltning og service. 2007* 

Udgifter 

Den 

statslige 

sektor 

De sociale Den 

kasser amtsog 

kommunale 

fonde sektor 

Den 

primær- 

kommunale 

sektor 

Interne Offentlig 

over- forvaltning 

førsler og service 

i alt 

I alt 602 099 50 216 102 526 460 846 354 694 860 993 

1. Generelle offentlige tjenester 220 013 3 534 45 603 159 338 106 815 

1.1 Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen 27 757 - - - 0 27 757 

1.2 Økonomisk bistand til udlandet 16 057 - - 8 10 16 055 

1.3 Generelle tjenester 4 402 - - - 0 4 402 

1.4 Grundforskning og F & U inden for generelle offentlige tjenester 3 290 - 1 53 10 3 334 

1.5 Generelle offentlige tjenester mv. -46 - 104 18 482 43 18 497 

1.6 Transaktioner i forb. med offentlig gæld og overførsler af generel art 168 554 3 429 27 061 159 275 36 772 

2. Forsvar 25 787 - - 240 0 26 027 

2.1 Militært forsvar mv. 25 283 - - - 0 25 283 

2.2 Civilforsvar 504 - - 240 0 744 

3. Offentlig orden og sikkerhed 15 358 - - 1 524 1 16 881 

3.1 Politi 9 035 - - - 0 9 035 

3.2 Brandvæsen 1 - - 1 524 1 1 524 

3.3 Domstole 3 404 - - - 0 3 404 

3.4 Fængsler 2 620 - - - 0 2 620 

3.5 Offentlig orden og sikkerhed mv. 298 - - - 0 298 

4. Økonomiske anliggender 37 834 - 2 274 21 563 1 919 59 752 

4.1 Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked 15 127 - 611 7 772 1 860 21 650 

4.2 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt 2 305 - - - 0 2 305 

4.3 Brændstof og energi 207 - - 0 31 176 

4.4 Råstofudvinding, fremstillingsvirksomh. og bygge- og anlægsvirksomh. 297 - - - 0 297 

4.5 Transport, kommunikation og andre erhverv 14 581 - 1 394 13 788 28 29 735 

4.6 F & U i emner inden for økonomi 4 186 - 0 - 0 4 186 

4.7 Økonomiske anliggender mv. 1 131 - 270 3 0 1 404 

5. Miljøbeskyttelse 4 543 - 334 4 466 29 9 314 

5.1 Affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse 1 351 - 262 668 22 2 259 

5.2 Beskyttelse af biodiversitet og landskab 1 300 - 2 1 167 2 2 467 

5.3 Miljøbeskyttelse mv. 1 892 - 70 2 631 5 4 588 

6. Boliger og offentlige faciliteter 4 962 - 0 3 966 40 8 888 

6.1 Boligbyggeri 4 356 - 0 3 964 33 8 287 

6.2 Boliger og offentlige faciliteter mv. 606 - 0 2 7 601 

7. Sundhedsvæsen 1 041 - 92 360 29 273 1 220 121 454 

7.1 Medicinske produkter, apparater og udstyr 44 - 8 101 849 278 8 716 

7.2 Ambulant behandling 90 - 12 954 6 605 3 19 646 

7.3 Hospitalstjenester -619 - 69 005 21 536 937 88 985 

7.4 F & U inden for sundhedsvæsen 265 - 1 67 1 332 

7.5 Sundhedsvæsen mv. 1 260 - 2 298 216 1 3 773 

8. Fritid, kultur og religion 12 188 - 26 14 478 435 26 257 

8.1 Fritids- og sportstjenester 847 - 0 7 161 3 8 005 

8.2 Kulturtjenester 3 844 - 26 6 927 422 10 375 

8.3 Religiøse og andre organisationer 6 547 - - 387 9 6 925 

8.4 Fritid, kultur og religion mv. 950 - - 4 0 954 

9. Undervisning 72 419 - 190 59 522 4 160 127 971 

9.1 Folkeskolen og lign. 9 329 - 0 51 379 2 652 58 056 

9.2 Ungdomsuddannelsesniveau 25 416 - 46 205 45 25 622 

9.3 Højere og videregående uddannelse 27 483 - 2 17 19 27 483 

9.4 Undervisning uden for niveauplacering 8 345 - 11 6 077 1 429 13 004 

9.5 Undervisning mv. 1 846 - 130 1 844 13 3 807 

10. Social beskyttelse 207 954 50 213 6 808 280 212 187 552 357 635 

10.1 Sygdom og invaliditet 30 961 - 2 964 72 873 28 356 78 442 

10.2 Alderdom 97 535 - 2 165 102 594 82 414 119 880 

10.3 Familie og børn 26 445 - 1 271 70 316 14 080 83 952 

10.4 Arbejdsløshed 33 895 49 889 - - 46 436 37 348 

10.5 Bolig 7 570 - - 10 923 7 542 10 951 

10.6 Sociale ydelser i.a.n. 10 285 271 150 14 969 8 703 16 972 

10.7 Social beskyttelse mv. 1 264 53 259 8 538 21 10 093 


mio. kr. 


Tabel 424 

Subsidier 

2006* 2007* 

mio. kr. 

Subsidier i alt 45 099 47 268 

Fordelt efter modtager: 

Subsidier til offentlige kvasi-selskaber 11 698 12 338 

Subsidier til andre virksomheder 24 201 25 566 

Subsidier i medfør af EU-ordninger 9 200 9 364 

Fordelt efter art og ordning: 

1. Produktsubsidier i alt 14 283 14 590 

a. EU-ordninger i alt 1 216 682 

Heraf: 

Eksportstøtteordninger 996 595 

Øvrige EU-ordninger 220 87 

b. Danske ordninger i alt 13 067 13 908 

Heraf: 

DSB 7 910 7 723 

Kommunal busdrift mv. 1 837 2 003 

2. Andre produktionssubsidier i alt 30 816 32 679 

a. EU-ordninger i alt 7 984 8 683 


Heraf: 

Rentesikring 5 339 4 263 

Andre private virksomheder 12 078 13 624 

Fordelt efter finansiering: 

a. EU-ordninger i alt 9 200 9 364 

EU's andel af EU-ordninger i alt 8 835 8 684 

Dansk andel af EU-ordninger i alt 366 680 


c. Dansk finansierede subsidier i alt 36 264 38 584 



Tabel 425 

Indkomstoverførsler fra den offentlige sektor 

2006* 2007* 


mio. kr. 

Overførsler i alt 254 719 257 571 

Sociale ydelser undtagen 

overførsler i naturalier i alt 250 755 253 786 

Tjenestemandspensioner 17 580 18 854 

Specielle pensioner 194 191 

Generelle pensioner 110 250 115 805 

Efterløn 20 992 20 970 

Arbejdsløshedsdagpenge 15 955 11 596 

Kontantydelser if. bistandsloven 13 220 12 067 

Bruttorevalideringsydelse 3 917 3 454 

Syge- og barselsdagpenge mv. 20 818 22 774 

Børnetilskud og ungdomsydelser 3 906 3 965 

Orlovsydelse til forældre til børnepasning 312 322 

Børnefamilieydelse 13 060 13 309 

Boligsikring og boligydelse 10 959 10 859 

Uddannelsesstøtte 10 847 10 902 

Øvrige sociale overførsler 8 743 8 720 

Andre løbende overførsler i alt 3 964 3 784 

Befordring 751 238 

Øvrige overførsler 3 213 3 546 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/off10


Den samlede beskatning 

2006 * 2007 * 

mio. kr. 

Samlet beskatning 808 672 828 703 

Fordelt efter nationalregnskabsgrupper: 

Danske ordninger 

Produktions- og importskatter 291 872 300 854 

Løbende indkomstog formueskatter 492 874 502 127 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 950 17 800 

Kapitalskatter 3 478 3 901 

EU-ordninger 

Produktions- og importskatter 3 499 4 021 

Fordelt efter skatteart: 

Indkomstskatter 485 863 494 846 

Personlige indkomstskatter 402 768 427 102 

Statslig indkomstskat 73 830 139 351 

Amtskommunal indkomstskat 74 175 • 

Kommunal indkomstskat 158 285 184 496 

Kirkeskat 5 228 5 433 

Arbejdsmarkedsbidrag 71 413 76 300 

Ejendomsværdiskat 11 308 11 820 

Andre personlige indkomstskatter 8 528 9 702 

Selskabsskat 70 643 61 146 

Pensionsafkastskat 12 452 6 598 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 16 950 17 800 

Sociale bidrag fra medlemmer 16 478 17 571 

Sociale bidrag fra arbejdsgivere 472 229 

Andre arbejdsmarkedsbidrag 3 208 3 169 

Arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere 3 208 3 169 

Skat af formue, ejendom og besiddelse 31 564 32 992 

Afgift af arv og gave 3 461 3 896 

Afgifter på motorkøretøjer 9 824 10 130 

Ejendomsskatter 18 263 18 960 

Frigørelses- og afståelsesafgift 17 5 

Afgifter af varer og tjenester 270 940 279 733 

Moms 168 291 176 593 

Lønsumsafgift 4 455 4 669 

Told og importafgifter 3 456 3 651 

Afgifter af specielle varer 78 930 79 667 

Registreringsafgift af motorkøretøjer 23 784 24 285 

Energiskatter 36 282 36 707 

Forureningsskatter 2 942 3 148 

Tobaksafgifter 7 400 6 764 

Afgifter af øl, vin og spiritus 3 297 3 344 

Andre afgifter af specielle varer 5 225 5 419 

Afgifter af specielle transaktioner 8 792 8 679 

Tinglysningsafgift 8 667 8 565 

Andre afgifter af specielle transaktioner 124 114 

Afgifter af specielle tjenester 6 884 6 330 

Omsætningsafgift af tipning mv. 1 082 1 156 

Afgift af motorkøretøjs- og lystfartøjsforsikring 2 213 2 196 

Andre afgifter af specielle tjenester 3 589 2 979 

Diverse afgifter 132 144 

Andre produktionsskatter 148 164 





Den samlede beskatning 

2006 * 2007 * 

Fordelt efter modtagende delsektor: 

mio. kr. 

Statslig forvaltning og service 516 656 597 758 

De sociale kasser og fonde 16 809 17 631 

Amtskommunal forvaltning og service 83 067 • 

Kommunal forvaltning og service 188 641 209 293 

Supranationale myndigheder (EU) 3 499 4 021 

Skattetryk 1 i alt 49,3 48,9 

Produktions- og importskatter 18,0 18,0 

Løbende indkomstog formueskatter 30,0 29,6 

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 1,0 1,0 

Kapitalskatter 0,2 0,2 

1 Skatter og afgifter i procent af bruttonationalproduktet. 



pct. 

Tabel 427 

Statslig bistand til udviklingslande 

2006 2007 1 

1.000 kr. 

Samlet statslig bistand 11 573 064 12 419 297 

Bilateral bistand i alt 7 889 366 8 349 284 

Program og projektbistand 

Afrika 2 328 243 2 621 988 

Asien og Latinamerika 1 263 721 1 335 048 

Personelbistand 203 968 188 753 

Privat Sektor Programmet m.v. 189 830 212 842 

Blandede kreditter 299 600 349 674 

Lånebistand, gældslettelse 673 789 670 998 

Bistand til regional- og nærområder 207 183 254 898 

Menneskerettigheder og demokratisering 231 057 262 582 

Overgangsbistand til vestlige Balkan -1 196 -704 

Bistand gennem NGO’er 966 415 932 476 

Særlig miljøbistand til udviklingslandende 2 396 711 374 250 

Forskning og oplysning i Danmark 216 811 205 951 

Ekstraordinære humanitære bidrag & IHB 810 073 807 839 

Naboskabsprogrammet 104 750 140 439 

Andet -1 589 -7 750 

Multilateral bistand i alt 3 683 698 4 070 013 

International udviklingsforskning 43 112 34 300 

FN's udviklingsprogram 462 630 440 043 

FN's børnefond (UNICEF) 235 349 209 085 

HIV/AIDS, befolknings- og sundhedsprogrammer 515 158 559 430 

FN’s Landbrugs- og fødevareprogram 180 000 179 266 

Globale miljøprogrammer 224 890 251 738 

FN’s øvrige bistandsprogrammer 268 761 335 033 

Verdensbankgruppen 470 979 449 072 

Regionale banker 88 128 68 762 

Regionale og øvrige udviklingsfonde 205 098 489 504 

Bistand gennem Den Europæiske Udviklingsfond 424 417 454 817 

Multilateral regional og overgangsbistand 96 529 94 902 

Indsatser vedr. stabilitet og sikkerhed 113 304 56 718 

Div. multilaterale bidrag 111 282 145 129 

Multilateral humanitær bistand 261 978 320 039 

Andet -17 917 -17 825 

1 Budgettal. 2 Opgjort efter tilsagn. 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA. 




Tabel 428 (side 1 af 2) Statslig bistand fordelt efter lande. 2007 

Projekt og 

programbistand 

1 

Ikke 

statslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 2 

I alt 

Projekt og 


1 

Ikke 

statslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 2 

I alt 

mio. kr. 

I alt 5 888,33 932,47 1 528,48 8 349,28 Uganda 463,34 99,64 34,91 597,89 

Afrika i alt 3 921,20 476,12 601,49 4 998,81 Vestafrika 7,14 - 1,86 9,00 

Afrika 81,29 -0,02 43,98 125,25 Zambia 223,42 36,70 11,53 271,65 

Afrika syd for Sahara 21,64 3,53 2,69 27,86 Zimbabwe 22,99 29,98 6,65 59,62 

Afrikas Horn - - -1,16 -1,16 Østafrika 5,00 5,13 5,21 15,35 

Angola 9,00 15,05 10,93 34,99 Asien i alt 1 400,56 212,05 547,00 2 159,61 

Benin 240,05 - 2,89 242,94 Afghanistan 128,87 29,63 63,24 221,75 

Botswana - - 0,7 0,7 Armenien 6,57 4,45 0,00 11,02 

Burkina Faso 230,49 0,18 0,00 230,68 ASEM-landene 1,77 - 0,00 1,77 

Burundi 3,00 4,08 20,89 27,97 Asien 33,00 15,15 1,75 49,90 

Cameroun 89,16 0,91 0,00 90,07 Bangladesh 208,08 13,65 8,38 230,11 

Central Afrika 11,07 - - 11,07 Bhutan 66,53 0,61 1,14 68,28 

Congo, Republikken -0,08 - 0,00 -0,08 Burma 17,02 9,40 16,53 42,96 

D.R. Congo - 1,60 22,72 24,32 Cambodia 12,71 17,55 40,17 70,43 

Djibouti - 0,04 0,00 0,04 Caucasus - - 18,66 18,66 

Egypten 330,97 5,39 0,13 336,48 Centralasien 5,51 1,51 0,93 7,94 

Eritrea 0,29 2,63 3,13 6,04 Gaza/Vestbredden 45,87 5,02 22,56 73,45 

Etiopien 4,57 21,46 8,97 35,00 Georgien - 0,26 9,99 10,26 

Gambia - 1,65 0,00 1,65 Indien -23,13 21,95 0,35 -0,84 

Ghana 332,23 51,82 8,52 392,57 Indonesien 21,32 7,50 22,31 51,13 

Guinea Conacry - 0,23 - 0,23 Irak 90,35 0,25 129,96 220,57 

Guinea-Bissau - - 2,11 2,11 Iran -0,31 - -0,00 -0,32 

Kenya 220,00 22,80 27,64 270,44 Jordan 7,60 - 2,91 10,51 

Lesotho 0,30 0,06 0,00 0,36 Kazakhstan - 1,94 0,00 1,94 

Liberia 13,09 0,97 21,07 35,12 Kina 37,90 - 7,78 45,67 

Madagascar - 0,00 0,00 0,00 Kirgisistan - 2,32 0,00 2,32 

Malawi 0,38 24,80 2,36 27,54 Laos 0,20 3,82 0,10 4,12 

Mali 34,08 0,45 12,35 46,88 Libanon 0,44 - 19,44 19,88 

Marokko 8,29 0,33 0,00 8,62 Malaysia 0,46 - 35,10 35,56 

Mozambique 401,97 51,24 49,64 502,85 Maldiverne 0,88 - - 0,88 

Namibia 0,20 1,02 5,46 6,68 Mellemøsten 58,27 3,10 6,07 67,44 

Niger 64,50 9,26 -1,60 72,17 Mongoliet - 2,29 0,00 2,29 

Nigeria 514,64 - 0,00 514,64 Nepal 222,88 36,75 10,12 269,75 

Rwanda - 6,85 0,00 6,85 Nordkorea - - 5,00 5,00 

SADC 9,58 - 0,18 9,76 Pakistan 0,48 - 0,99 1,47 

Sahel-landene 1,80 - 0,00 1,80 Phillipinerne 19,96 8,54 0,00 28,49 

Senegal - 1,44 0,00 1,44 Sri Lanka 36,20 0,98 16,93 54,11 

Sierra Leone 4,94 4,02 0,32 9,28 Sydøst Asien 13,40 1,08 4,62 19,10 

Somalia 8,74 0,95 43,41 53,09 Syrien - - 0,50 0,50 

Sudan 88,11 4,89 143,15 236,14 Tadjikistan - - 2,10 2,10 

Swaziland 1,50 0,78 0,00 2,28 Thailand 1,31 2,65 34,87 38,82 

Sydafrikansk Rep. 56,46 7,52 49,81 113,79 Tonga 0,76 - 0,00 0,76 

Sydlige Afrika 9,55 15,86 6,76 32,17 Vietnam 365,40 20,28 64,53 450,20 

Tanzania 407,51 37,90 44,79 490,19 Yemen 19,15 0,38 0,00 19,53 

Tchad - - 9,50 9,50 Østasien - 1,00 0,00 1,00 

Togo - 4,99 0,00 4,99 Øst-Timor 1,12 - - 1,12 

Anm.: De negative beløb i tabellen figurerer, idet der ved afslutningen af et bistandsprojekt tilbagebetales uforbrugte beløb. 

1 Omfatter FL-konto 06.32 (program- og projektbistand Afrika, Asien og Latinamerika, personelbistand, B2B-programmer, blandede kreditter, gældslettelse, bistand til 

regional- og nærområder samt overgangsbistand til vestlige Balkan). 2 Omfatter FL-konto 06.34 (særlig miljøbistand. Reservationsbevilling, hvor forbruget opgøres efter 

tilsagn) og FL-konto 06.35.01 (Projekter i Danmark, forskningsprojekter, oplysningsvirksomhed, kulturelt samarbejde, seminarer, kurser, konferencer m.m) og FL-konto 

06.39.02. (ekstraordinær humanitær bistand, IHB og nærområdeindsatser). 3 Den ikke-landefordelte bistand omfatter interregionale sager. 

Kilde: Udenrigsministeriet, DANIDA. 

mio. kr. 


Tabel 428 (side 2 af 2) Statslig bistand fordelt efter lande. 2007 

Projekt og 


1 

Ikke 

statslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 2 

I alt 

Projekt og 


1 

Ikke 

statslig 

bistand 

(NGO) 

Anden 

bilateral 

bistand 2 

I alt 

mio. kr. 

Latinamerika i alt 414,87 138,77 5,71 559,35 Balkan i alt 1,54 3,50 122,54 127,59 

Bolivia 167,55 14,40 3,07 185,02 Albanien 0,20 0,05 1,31 1,56 

Centralamerika 39,03 37,83 - 76,86 Belarus - 0,07 4,73 4,80 

Columbia - 1,00 0,42 1,43 Balkan - 0,09 18,08 18,17 

Cuba - 0,09 0,00 0,09 Bosnien-Herzegovina - - 4,14 4,14 

Dominikanske Rep. 0,20 - - 0,20 Central- og Østeuropa - - 15,39 15,39 

Ecuador - 3,06 0,27 3,33 Kosovo -0,74 0,02 25,14 24,42 

El Salvador - 0,21 - 0,21 Kroatien - - 5,69 5,69 

Guatamala 0,01 13,08 0,00 13,09 Makedonien - 1,87 0,25 2,12 

Honduras 0,62 19,01 - 19,63 Moldova - 0,76 -0,35 0,42 

Latinamerika 6,44 1,62 1,20 9,26 Serbien - - 1,76 1,76 

Nicaragua 201,02 35,17 0,74 236,93 Serbien-Montenegro 1,58 - 15,16 16,74 

Panama - 0,93 - 0,93 Tyrkiet - - 8,03 8,03 

Paraguay - 0,69 - 0,69 Ukraine 0,51 0,65 23,22 24,37 

Peru - 4,39 - 4,39 Ikke landefordelte 3 150,15 102,03 251,74 503,92 

Sydamerika - 7,30 - 7,30 

mio. kr. 



Penge- og kapitalmarked 

Penge- og kapitalmarkedet 

1. Penge- og kapitalmarkedet 

Formidling af kapital fra långiver til låntager 

Et kapitalmarked er et marked, hvor der handles med finansielle produkter såsom 

lån, aktier, obligationer og kredit. Markedet gør det muligt at formidle kapital fra 

personer med opsparingsoverskud til personer med opsparingsunderskud. På den 

måde kan den enkelte tidsmæssigt adskille investeringer og forbrug i forhold til 

indtjeningen. Pengemarkedets formål er at sikre en velfungerende betalingsmekanisme, 

så en handel uden større omkostninger og besvær kan blive afsluttet med 

en betaling. Pengemarkedet vedrører derfor den likviditet, der bruges til betalingsformidling 

ved økonomiske transaktioner. Der er ingen skarp grænse mellem 

penge- og kapitalmarkedet. 

Øget internationalisering 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en markant udvikling på de danske finansielle 

markeder i retning af deregulering, internationalisering og øget konkurrence. 

Danske borgere kan uden større vanskeligheder eller omkostninger investere 

i eller optage lån fra udlandet. Den frie kapitalbevægelighed har sammen 

med en troværdig fastkurspolitik bl.a. betydet en udligning af priserne (renterne) 

på de finansielle produkter imellem landene. I 1980 var forskellen mellem den 

danske og tyske lange obligationsrente 10,6 procentpoint, hvor den var faldet til 

nul i 2007. 

Figur 1 

Renten på tiårige statsobligationer 

25 

Pct. 

20 

Danmark 

15 

Tyskland 

10 

5 

0 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Se tabel 445. 

Den lange rente var på 21 pct. i 1982 

Renten på en finansiel fordring udtrykker långivers kompensation for den udskudte 

forbrugsmulighed. Man sondrer mellem korte og lange renter, dvs. renter 

på hhv. kortfristede og langfristede fordringer. Som indikator for den korte rente 

Statistisk Årbog 2008 Penge- og kapitalmarked 473


bruges normalt pengeinstitutternes 3-måneders rente, hvor renten på 10-årige 

statsobligationer bruges som indikator for den lange rente. 

Den korte rente kan styres centralt. Nationalbanken kan regulere mængde og pris 

på likviditeten i forhold til pengeinstitutterne. Den rente, pengeinstitutterne får og 

betaler til Nationalbanken, påvirker de rentesatser, der fastsættes i forhold til kunderne. 

Den lange rente dækker over andre markedsbestemte faktorer, først og 

fremmest inflationsforventninger og risikoforventninger. Disse faktorer får mere 

indflydelse på renteudmålingen, desto længere løbetid fordringen har. Den lange 

rente vil normalt være højere end den korte rente. I 1981 var den lange rente helt 

oppe på 21 procent p.a. En del af forklaringen var de høje inflationsforventninger. 

Staten har opkøbt udenlandsk valuta for at holde kronekursen nede 

Kronekursen afhænger af udbud og efterspørgsel efter valuta. Efterspørgslen efter 

fremmedvaluta øges ved importbetalinger og kapitaleksport (f.eks. ved indlændinges 

køb af udenlandske værdipapirer eller ved indlændinges investeringer i udlandet). 

Omvendt vil eksportbetalinger og kapitalimport øge efterspørgslen efter 

kronen. I tilfælde af en merefterspørgsel efter fremmedvaluta presses prisen på 

denne op, og kronekursen falder. 

Nationalbanken handler på valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens 

kurs gennem køb og salg af valuta mod kroner. Det primære formål med valutareserven 

er således at give Nationalbanken mulighed for at anvende intervention 

som et instrument til at holde en stabil valutakurs mellem kronen og euroen. Køb 

af kroner vil således trække i retning af en styrkelse af kronen, mens salg af kroner, 

dvs. køb af valuta, trækker i retning af en svækkelse af kronen. Størrelsen af den 

danske valutareserve er siden begyndelsen af 1990'erne og frem til 2003 steget 

meget. Det er udtryk for, at Nationalbanken i den forløbne periode har været nødt 

til netto at opkøbe valuta for at holde kronekursen nede. Siden 2003 er valutareserven 

dog faldet igen, og specielt i 2006 var der et stort fald i valutareserven. 

Figur 2 

Valutareserven 

240 

220 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mia. kr. 

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 

Se tabel 430. 

Danmark i valutakurssamarbejdet ERM ll 

Fra 1. januar 1999 har Danmark deltaget i et valutakurssamarbejde med Den Europæiske 

Centralbank, som er en frivillig ordning for EU-lande, der ikke deltager i Den 

Økonomiske Monetære Union. Siden juni 2004 har Danmark, fra at være eneste med- 

474 Penge- og kapitalmarked Statistisk Årbog 2008


lem, fået selskab af Estland, Litauen, Letland, Cypern, Malta og Slovakiet. Aftalen betegnes 

ERM II (Exchange Rate Mechanism II) og ligner meget det tidligere samarbejde 

under EMS'en. Samarbejdet skal sikre, at valutakurserne holder sig inden for det tilladte 

valutabånd på +/- 15 pct. i forhold til centralkursen. Danmark har aftalt et snævrere 

bånd på +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen. I tilfælde af ekstraordinært pres 

på kronen kan Danmark ud over at sælge ud af sin egen valutareserve også trække på 

en interventionskredit/euro-konto i Den Europæiske Centralbank. Valutakurssamarbejdet 

er således med til at sikre kronekursen i forhold til de europæiske valutaer og 

euroen, men ikke over for andre vigtige valutaer som f.eks. amerikanske dollar og yen. 

2. Finansielle fordringer 

Penges funktion som betalingsmiddel 

Pengenes funktion som betalingsmiddel er i dag udelukkende baseret på tillid. 

Hvis en sælger skal modtage penge som betaling for sit produkt, må han kunne stole 

på, at andre ligeledes vil modtage pengene som betaling. I tilfælde af høj inflation 

vil pengenes værdi som betalingsmiddel falde. Frem til 1931 var det muligt at 

indløse værdien af sine sedler og mønter til guld i Nationalbanken. Selvom guldindløseligheden 

derefter blev afskaffet, eksisterede guldfodssystemet formelt stadig 

helt frem til 1971. Det betød, at Nationalbanken var forpligtet til at opretholde 

en beholdning af guld svarende til værdien af sedler og mønter i omløb. I dag er 

penge stadig fordringer på Nationalbanken, men nu blot uden dækning af Nationalbankens 

guldbeholdning. 

Figur 3 

Sedler og mønt 

hos »borgerne« 

Omsætning på 

dankort 

Dankortomsætning og beholdningen af sedler og mønt 

280 

260 

240 

220 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Mia. kr. 

1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 


Vanskeligt at vurdere pengemængden 

Det bliver stadigt sværere at vurdere mængden af den likviditet, der er til rådighed 

i samfundet. Brugen af dankort har betydet, at kontoformer, der er knyttet til et 

dankort, hermed er blevet lige så likvide som sedler og mønter. Samtidigt kan der 

til dankortet knyttes visse kreditfaciliteter, ligesom udenlandske pengeinstitutter 

kan stille kredit til rådighed for de danske borgere. Danmarks position som en lille 

åben økonomi med frie kapitalbevægelser gør, at pengemængden ikke længere har 

samme betydning som pengepolitisk måltal som tidligere. 



Den danske realkreditobligation er internationalt enestående 

Obligationer er let omsættelige standardiserede gældsbeviser med lav risiko og fast 

afdragsprofil. Det danske obligationsmarked var før introduktionen af euroen 

blandt de største i Europa 1 . Det er domineret af statsobligationer og realkreditobligationer. 

Realkreditobligationer er obligationer med sikkerhed i fast ejendom med lang løbetid 

(op til 30 år). De danske realkreditobligationer og deres rolle i boligfinansieringen 

er enestående for det danske marked. Den relativt høje grad af sikkerhed 

skyldes ud over sikkerhedsstillelsen i fast ejendom de tilknyttede betingelser til 

realkreditinstitutternes låneudmåling vedrørende lånegrænser, løbetid og opbygning 

af reservefonde. 

Ultimo 2007 var ca. 15 pct. af den samlede obligationsmasse ejet af udenlandske 

investorer. Der har i de senere år været en stigende udenlandsk interesse for investering 

i realkreditobligationer. Således lå 11 pct. af disse på udenlandske hænder 

ultimo 2007, hvor det kun var omkring 5 pct. i 1996. 

Figur 4 

Den cirkulerende aktie- og obligationsmasse på Københavns Fondsbørs 

3.500 

Mia. kr. 

3.000 

Cirkulerende børsnoterede 

obligationer, pålydende 

værdi 

Cirkulerende børsnoterede 

aktier, kursværdi 

2.500 

2.000 

1.500 

1.000 

500 

0 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 


Aktien et risikofyldt placeringsobjekt 

En aktie er et ejerandelsbevis i en virksomhed. Værdien af aktien afhænger først og 

fremmest af virksomhedens fremtidige indtjening. Da der er knyttet stor usikkerhed 

til den fremtidige indtjening, kan aktieinvesteringer give anledning til såvel 

store tab som store gevinster. Aktiekursen afspejler – ud over specifikke forventninger 

til den pågældende virksomhed – også mere generelle forventninger til 

branchen og til økonomien som helhed. Små ændringer i markedsinformationerne 

kan skabe betydelige fluktuationer på markedet. 

Det danske aktiemarked er ikke så stort som obligationsmarkedet. Det afspejler 

den danske erhvervsstruktur, som er karakteriseret af mange små og mellemstore 

1 Efter indførelsen af euroen 1. januar 1999 er eurolandenes markeder ikke længere regionalt opdelte, men udgør et samlet 

marked. 



virksomheder, hvor der ikke på samme måde som i udlandet er tradition for at gå 

på aktiemarkedet for at få finansieret sit kapitalbehov. I 2007 var 204 selskaber 

noteret på Fondsbørsen, hvoraf de 20 største udgjorde 61 pct. af den samlede markedsværdi. 

Figur 5 

Aktieindeks 

OMXC, totalindeks for samtlige aktier opgjort til markedsværdi 

500 

450 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Ultimo året, 1995=100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Se tabel 444. 

Som indikator for udviklingen på aktiemarkedet bruges forskellige indeks. De mest 

almindelige er det ovenfor viste totalindeks, OMXC, der angiver markedsværdien 

af samtlige noterede aktier, og OMXC20, der er et vægtet markedsværdiindeks for 

de tyve største og mest handlede aktier. Der har været en tendens til stigende kurser, 

som har afspejlet udviklingen på de internationale markeder. I 1998, 2001, 

2002 og 2007 skete udbredte kursfald. Udviklingen skete i takt med kursudviklingen 

på de udenlandske markeder. 

3. Virksomheder i den finansielle sektor 

Bank-, realkredit- og forsikringsvirksomhed stadig klart adskilte brancher 

Siden begyndelsen af 1980'erne er der sket en overlapning af forretningsområderne 

i den finansielle sektor. Man kan eksempelvis i dag få tilbudt pensionsopsparingsordninger 

af sin bank, der ligger tæt op ad de ordninger, som livsforsikringsselskaberne 

kan tilbyde. Det er dog stadig ikke tilladt at drive bank-, realkrediteller 

forsikringsvirksomhed i samme selskab. Ny lovgivning gjorde det muligt at 

etablere holdingselskaber og tværgående ejerskab blandt de finansielle selskaber 

indbyrdes. Det betyder, at et realkreditinstitut godt kan eje en bank og omvendt. 

Som resultat er der foretaget en række fusioner og koncerndannelser på kapitalmarkedet. 

I den sammenhæng er der oprettet finansielle supermarkeder, hvor 

forbrugeren kan ordne sine finansielle engagementer gennem samme udbyder. 

Få store pengeinstitutter og mange små 

Pengeinstitutsektoren varetager funktioner i forbindelse med betalings- og kreditformidling, 

omsætning af værdipapirer samt dertil hørende serviceydelser. På 

trods af de senere års fusioner blandt de større pengeinstitutter eksisterer der stadig 

et stort antal mindre pengeinstitutter. Der er registreret 152 virksomheder 

ultimo 2006, hvoraf de to største dækker 73 pct. af balancesummen i branchen. 



Der er ofte fokus på udlånsaktiviteten i pengeinstitutsektoren, da den er meget 

konjunkturfølsom og kan tolkes som indikator for væksten bl.a. i forbrug og investeringer. 

Rentemarginalen, dvs. forskellen mellem udlåns- og indlånsrente, tiltrækker 

også opmærksomhed. En stadig større del af bankernes indtjening ligger 

imidlertid på gebyrindtægterne, som det fremgår af figur 6. 

Figur 6 

Pengeinstitutternes indtjening fordelt efter art 

1996 2006 

Nettogebyr-indtægter 

Nettorente-indtægter 

Kursregulering 

Andre indtægter 

Se tabel 433. 

Realkreditinstitutternes låneaktivitet afhængig af renteændringer 

Realkreditinstitutter er eneberettigede til at drive realkreditinstitutvirksomhed her 

i landet. Med realkreditvirksomhed menes lån mod registreret pant i fast ejendom 

på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer. Der er i dag otte aktører på 

markedet. Låneaktivitet påvirkes især af renteudviklingen. Fluktuationer op eller 

ned resulterer i konverteringsbølger, hvor låntager søger at omlægge sine lån til 

bedre betalingsvilkår. 

Større del af den private opsparing i forsikringsselskaber og pensionskasser 

Der skelnes mellem skadesforsikring samt livs- og pensionsforsikring. De forskellige 

forsikringsformer må ikke drives i samme virksomhed, men kan godt bindes 

sammen via tværgående ejerskab. Det er særligt livs- og pensionsforsikringsområdet, 

der er vokset de senere år. Udviklingen af arbejdsmarkedspensioner og forskellige 

former for skattebegunstigelser i forbindelse med pensionsindbetalinger 

har betydet, at en stadig større del af den private opsparing forvaltes af pensionskasserne 

og livsforsikringsselskaberne, som herved er blevet vigtige aktører på de 

finansielle markeder. 

Kraftig ekspansion i investeringsforeninger 

En investeringsforening er en forening, der placerer midler, som den har modtaget 

som indskud fra sine medlemmer. Medlemmerne er ofte småsparere, men kan også 

være livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde. Fordelen ved at optræde 

i fællesskab er sparede administrationsomkostninger og bedre mulighed for risikospredning. 

Investeringsforeninger er i de senere år ekspanderet kraftigt. Den samlede 

balancesum udgjorde 881 mia. kr. ved udgangen af 2006 mod 290 mia. kr. 

ultimo 2002. Antallet af investeringsforeningsselskaber er dog faldet siden 2002, 

hvor der var 132 investeringsforeninger og specialforeninger. I 2006 var antallet 

nede på 115. 


Tabel 429 

Den finansielle sektor, hovedtal 

2005 2006 

Balance Virksomheder Ansatte Balance Virksomheder Ansatte 

mia. kr. antal mia. kr. antal 

I alt 7 944 554 59 075 8 849 531 61 465 

Pengeinstitutter 3 011 161 39 714 3 484 152 41 579 

Realkreditinstitutter 2 088 8 4 111 2 319 8 4 174 

Danmarks Skibskreditfond 63 1 54 63 1 53 

Fondsmæglerselskaber 2 31 353 3 31 371 

Investeringsforeninger og specialforeninger 782 116 . . . 881 115 306 

Skadesforsikringsselskaber 139 124 10 305 149 120 10 509 

Livsforsikringsselskaber 953 36 3 248 1 010 34 3 362 

Tværgående pensionskasser 381 29 493 402 28 388 

Firmapensionskasser 43 44 36 43 38 35 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 365 1 733 372 1 671 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 64 1 28 64 1 17 

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring 4 1 . . . 5 1 . . . 

Særlig Pensionsopsparing 51 1 . . . 54 1 . . .. . . 

Kilde: Finanstilsynet. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk55 

Tabel 430 


Ultimo året 2005 2006 2007 

mia. kr. 

Nationalbankens guldbeholdning 6,9 7,7 9,1 

Nationalbankens fordringer på udlandet 205,6 165,1 162,6 

Fordringer på Den Internationale Valutafond 2,7 3,2 2,5 

Valutareserven i alt, brutto 215,2 176,0 174,2 

Nationalbankens forpligtigelser over for udlandet 2,4 3,7 4,6 

Valutareserven i alt, netto 212,8 172,3 169,6 



Tabel 431 

Pengemængden 

2005 2006 2007 

mia. kr. 

Pengemængden 806,5 897,6 1 040,6 

Seddel- og møntomløb 47,3 50,7 51,9 

Indlån i banker og sparekasser 759,2 846,9 988,7 

- Anfordring 604,3 656,6 714,4 

- Aftaleindskud 1 154,9 190,3 274,3 

1 Dækker fx indlån på opsigelse og indlån på tidsindskud. 




Tabel 432 

Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse og balance 

2005 2006 2007 

mio. kr. 


Renteindtægter mv. i alt 9 349 10 469 13 895 

Rente af tilgodehavender i udlandet 5 420 5 320 6 736 

Rente og provision af udlån mv. 2 162 3 692 5 681 

Rente og udbytte af obligationer og aktier 1 767 1 457 1 478 

Renteudgifter mv. i alt 5 665 6 986 9 790 

Rente af forpligtelser over for udlandet 44 60 62 

Rente af indlån mv. og indskudsbeviser 5 621 6 926 9 728 

Omkostninger i alt 804 569 715 

Personaleomkostninger 326 309 327 

Andre omkostninger 478 260 388 

Kursregulering mv. i alt 1 210 -690 1 634 

Værdiregulering af guldbeholdningen 1 818 759 1 383 

Kursregulering af valutamellemværender -97 -780 591 

Kursregulering af obligationer og aktier -511 -669 -340 

Andre ordinære indtægter 848 48 59 

Udbytte af aktier og nedskrivninger 1 984 37 -98 

Årets resultat 2 954 2 235 5 181 

Balance 

Aktiver i alt 391 996 364 872 424 540 

Guldbeholdning 6 941 7 700 9 084 

Fordring på Den Internationale Valutafond (SDR) 3 557 3 189 2 561 

Fordringer på udlandet 204 204 164 556 161 722 

Udlån 139 619 157 207 219 368 

Obligationer og aktier 35 077 29 396 28 581 

Andre aktiver 2 598 2 824 3 224 

Passiver i alt 391 996 364 872 424 540 

Seddelomløb 50 953 54 249 55 782 

Møntomløb 5 264 5 518 5 771 

Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) 1 614 1 522 1 432 

Forpligtelser over for udlandet 2 391 3 729 4 585 

Indlån 15 028 10 277 11 518 

Indskudsbeviser 207 582 163 160 200 451 

Statens løbende konto 56 428 73 789 89 899 

Andre passiver 52 736 52 628 55 102 





Tabel 433 

Pengeinstitutternes resultatopgørelse og balance 

Ultimo året 2005 2006 

Antal pengeinstitutter 161 152 

Antal ansatte, ultimo året 39 714 41 579 


mio. kr. 

+ Renteindtægter 96 498 121 801 

– Renteudgifter 59 263 85 442 

Renteindtægter, netto 37 235 36 359 

+ Udbytte af aktier mv. og andre kapitalandele 766 1 514 

+ Gebyrer og provisionsindtægter 20 908 21 693 

– Afgivne gebyrer og provisionsindtægter 3 897 3 801 

Rente- og gebyrindtægter, netto 55 012 55 765 

+ Kursstigning på værdipapirer og valuta 5 202 12 584 

+ Andre ordinære indtægter 2 598 2 838 

Resultat af finansielle poster 62 812 71 187 

– Udgifter til personale og administration 33 802 37 128 

– Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver 2 291 2 585 

– Andre driftsudgifter 78 67 

– Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto) -942 -1 937 

+ Kursstigning på kapitalinteresser 7 647 8 945 

Resultat af ordinær drift 35 230 42 289 

+ Ekstraordinærer indtægter (netto) 1 23 

Resultat før skat 35 231 42 312 

– Skat 8 220 8 926 

Årets resultat 27 011 33 386 

Balance 

Aktiver i alt 2 994 323 3 473 735 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. 656 865 650 412 

Udlån 1 336 065 1 688 709 

Obligationer mv. 584 310 679 775 

Aktier mv. 25 299 31 488 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 83 316 93 256 

Immaterielle aktiver 6 717 7 902 

Materielle aktiver 15 281 16 631 

Andre aktiver 286 470 305 562 

Passiver i alt 2 994 323 3 473 735 

Gæld til kreditinstitutter mv. 803 352 1 038 380 

Indlån 1 175 682 1 287 502 

Udstedte obligationer mv. 318 542 379 510 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 449 102 467 339 

Hensættelser til omkostninger 4 327 4 248 

Efterstillede kapitalindskud 72 305 82 013 

Egenkapital 171 013 214 743 

Anm.: Ekskl. grønlandske banker. 





Tabel 434 

Større pengeinstitutters indenlandske indlån og udlån. 2007 – rettelse 

Indlån Udlån 1 

mio. kr. 

I alt 1 419 899 1 374 757 

Erhvervsmæssige indlån og udlån i alt 1 381 329 1 020 800 

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 28 086 55 297 

Landbrug, gartneri og skovbrug 25 258 52 006 

Fiskeri 943 2 726 

Råstofudvinding 1 885 565 

Industri 28 577 88 688 

Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 3 337 27 442 

Tekstil- og læderindustri 606 3 085 

Træ-, papir- og grafisk industri 3 116 8 070 

Kemisk industri og plastindustri 8 840 11 528 

Sten-, ler- og glasindustri 717 2 810 

Jern- og metalindustri 10 040 31 653 

Møbelindustri og anden industri 1 921 4 100 

Energi- og vandforsyning 12 018 16 429 

Bygge og anlæg 19 202 35 339 

Handel, hotel og restauration 44 778 90 326 

Autohandel, service og tankstationer 4 266 13 660 

Engroshandel undtagen med biler 22 496 50 741 

Detailhandel, reparationsvirksomhed undtagen biler 14 190 17 241 

Hoteller og restauranter 3 826 8 684 

Transport, post og tele 26 939 43 247 

Transport 19 130 37 130 

Post og tele 7 809 6 117 

Finansiering og forretningsservice 648 053 577 727 

Finansiering og forsikring 522 887 371 189 

Udlejning og ejendomsformidling 41 121 118 209 

Forretningsservice 84 045 88 329 

Offentlige og personlige tjenester 84 290 59 563 

Offentlig administration 47 284 37 639 

Undervisning 4 228 1 989 

Sundhedsvæsen 13 058 8 613 

Sociale institutioner 2 101 1 035 

Foreninger, kultur og renovation 17 619 10 287 


Lønmodtagere, pensionister, mv. 489 386 353 957 

Anm.: De større pengeinstitutter har en balancesum, der tilsammen udgør ca. 93 pct. af den samlede balance for pengeinstitutsektoren. 

1 Skyld ultimo året. 




Tabel 435 

Pengeinstitutternes særlige indlånsformer 

Ultimo året 2005 2006 Ændring i pct. 

i forhold til året før 

mio. kr. 

pct. 

I alt særlige indlånsformer 159 817 169 575 6,1 

Indekskonti 12 587 11 908 -5,4 

Kapitalpensionskonti 78 217 80 170 2,5 

Børneopsparingskonti 10 578 11 006 4,0 

Selvpensioneringskonti 4 397 3 799 -13,6 

Investeringsfondskonti 22 19 -13,6 

Etableringskonti 942 906 -3,8 

Boligopsparingskontrakter 631 568 -10,0 

Ratepensionskonti 41 933 52 048 24,1 

Uddannelsesopsparing 466 383 -17,8 

Gevinstopsparingskonti 10 008 8 731 -12,8 

Konjunkturudligningskonti 36 37 2,8 




Tabel 436 

Omsætning på dankort 

Dankort 

1985 1990 1995 2000 2007 

tusinde stk. 

Kort 609 1 731 2 703 3 018 3 859 

Transaktioner 

Elektronisk 106 65 783 218 119 390 851 733 230 

Notaer 1 060 15 803 22 622 8 722 3 931 

Omsætning 

mio. kr. 

Elektronisk 58 30 844 71 665 132 970 266 561 

Notaer 636 8 010 10 870 4 995 3 560 

Anm.: Transaktioner i de såkaldte KONTANTEN-automater er ikke medregnet. 

Kilde: PBS (Pengeinstitutternes BetalingsService). 




Tabel 437 

Realkreditinstitutterne 

2005 2006 

Antal institutter 8 8 

mio. kr. 


+ Renteindtægter 82 438 82 145 

– Renteudgifter 69 901 70 392 

Renteindtægter, netto 12 537 11 753 

+Gebyrer og provisioner mv. 666 -304 

Rente- og gebyrindtægter, netto 13 203 11 449 

– Udgifter til personale, administration og andre 

driftsudgifter 4 643 4 834 

– Afskrivninger og hensættelser -60 - 290 

+Kursstigning 3 010 5 094 

+Andre ordinære indtægter 58 183 

Ordinært driftsresultat 11 688 12 182 

+Ekstraordinære indtægter (netto) . . . . . . 

– Skat 2 660 2 808 

Årets resultat 9 028 9 374 

Balance 

Aktiver i alt 2 087 777 2 318 658 

Tilgodehavende hos kreditinstitutter mv. 188 074 265 674 

Udlån 1 711 815 1 851 085 

Obligationer og aktier, mv. 162 201 168 229 

Kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder 10 702 15 858 

Immaterielle aktiver 3 195 4 013 

Materielle aktiver 913 1 152 

Andre aktiver 10 877 12 647 

Passiver i alt 2 087 777 2 318 658 

Gæld til kreditinstitutter 151 553 227 436 

Udstedte obligationer mv. 1 754 273 1 898 421 

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter 50 546 50 525 

Hensættelser til omkostninger 2 295 2 273 

Efterstillede kapitalindskud 18 096 16 726 

Egenkapital 111 014 123 277 



Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/mpk47 og mpk48 


Tabel 438 

Realkreditinstitutternes nettoudlån 

2005 2006 2007 

mio. kr. 

Udlån inkl. indekslån i alt 165 509 158 046 176 823 

Ejerboliger og fritidshuse 115 088 105 736 94 664 

Udlejningsejendomme 21 996 24 122 24 720 

Erhvervsejendomme 26 804 27 121 55 467 

Andre ejendomme 1 621 1 067 1 972 

Anm.: Realkreditinstitutternes udlån er opgjort til kontantværdier. Nettoudlån er lig bruttonyudlån fratrukket førtidige 

indfrielser og ordinære afdrag. 

Kilde: Nationalbanken. 


Tabel 439 

Større finansieringsselskaber, factoring og anden udlån 

Tilgang 

i alt 2005 

Tilgang 

i alt 2006 

Status 

ult. 2005 

Status 

ult. 2006 

mio. kr. 

Factoring 28 389 30 951 3 848 3 521 

Anden udlån 11 784 15 153 32 296 32 736 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber. 



Tabel 440 

Større finansieringsselskaber, leasing 

Aktiviteter i årets løb 

2005 2006 

mio. kr. 

I alt 20 016 21 735 

Industriudstyr 2 765 3 178 

Edb- og kontorudstyr 3 321 3 253 

Lastvogne og varevogne 7 814 8 342 

Personvogne 3 406 3 577 

Skibe, fly, jernbanemateriel 118 130 

Bygninger 380 379 

Andet 2 212 2 876 

Status ultimo 48 371 54 198 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber. 




Tabel 441 

Forbrugerkredit 

Ultimo året 2005 2006 2007 

mio. kr. 

I alt 16 515 18 194 20 515 

Saldo på købekort og kontokort 6 686 6 882 7 550 

Heraf benzinselskaber 1 549 1 563 1 521 

Blankolån 6 881 8 279 10 216 

Kredit mod sikkerhed 2 948 3 033 2 749 

Kilde: De enkelte finansieringsselskaber og kontoringe. 



Tabel 442 Sektorfordeling af den cirkulerende obligationsmasse. 2007 

Pålydende værdi ultimo året 

Statsobligationer 

mv. 

Realkreditobligationer 

mv. 1 

Andre 

obligationer 2 

I alt 

mio. kr. 

I alt 467 568 2 579 279 261 515 3 308 362 

Ikke-finansielle selskaber 5 141 102 870 10 995 119 006 

Finansielle selskaber 46 166 1 382 796 159 243 1 588 205 

Monetære, finansielle institutioner 19 193 1 087 834 127 729 1 234 756 

Andre finansielle formidlere 26 973 294 962 31 514 353 449 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 102 584 575 824 36 724 715 132 

Offentlig forvaltning og service 127 673 34 614 3 740 166 027 

Statslig forvaltning og service 126 284 13 000 1 112 140 396 

Kommunal forvaltning og service 1 374 19 979 2 626 23 979 

Sociale kasser og fonde 15 1 635 2 1 652 

Husholdninger 947 27 838 1 106 29 891 

Non-profit institutioner, 

rettet mod husholdninger 4 154 115 413 30 546 150 113 

Uoplyst 6 746 48 926 5 207 60 879 

Udlandet 174 157 290 997 13 955 479 109 

1 Realkreditobligationer samt obligationer udstedt af andre obligationsudstedende institutter. 2 Kommuneobligationer, 

skibskreditfondsobligationer, erhvervsobligationer, udenlandske obligationer og CMO- obligationer. 

Kilde: Værdipapircentralen. 



Tabel 443 Børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser. 2007 

Kursværdi, ultimo året 

Udstedende selskaber 

Ejere 1 

Industri 

Ikke finansielle selskaber 

Transport, 

post og tele 

Øvrige 

selskaber 

Finansielle 

selskaber 

Udenlandske 

selskaber 

I alt 

I alt 297,4 365,7 371,3 772,3 63,5 1 871,5 

Ikke-finansielle selskaber 67,7 224,5 83,2 96,3 2,8 474,9 

Finansielle selskaber 21,4 12,5 39,5 129,2 16,0 219,1 

Forsikringsselskaber og pensionskasser 22,6 18,9 34,1 90,8 4,1 170,7 

Offentlig forvaltning og service 0,7 7,5 0,7 5,6 1,6 16,1 

Husholdninger 2 39,8 34,1 63,5 340,2 15,0 492,8 

Non-profit institutioner, rettet mod 

husholdninger 3,2 2,8 2,9 14,0 0,8 23,7 

Udlandet 139,6 62,6 141,5 74,1 22,3 440,1 

Uoplyst 2,5 2,8 5,8 22,1 0,9 34,1 

mia. kr. 

1 Ved ejere forstås kontohavere i Værdipapircentralen. 2 Husholdninger består af personligt ejede firmaer, lønmodtagere, pensionister, mv. 

Kilde: Nationalbanken. 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/dnvpdks 

Tabel 444 

Aktieindeks ved årets udgang 

OMXC-indeks 2005 2006 2007 

Ultimo ultimo 1995=100 

Aktier i alt 368 423 447 

Energi 182 218 236 

Materialer 257 339 369 

Industri 415 431 539 

Forbrugsgoder 258 316 238 

Konsumentvarer 159 192 188 

Sundhedspleje 477 641 699 

Finans 482 607 523 

It 343 515 395 

Telekommunikation 244 138 182 

Forsyning 948 1 363 2 004 

Kilde: Københavns Fondsbørs. 




Tabel 445 

Effektiv rente af obligationer 

Effektiv nominel kreditorrente 

2005 2006 2007 

pct. p.a. 

Statsobligationer: 

5-årige: Ultimo året 3,05 3,92 4,23 

Årsgennemsnit 2,90 3,59 4,22 



Realkreditobligationer: 








Tabel 446 

Pensionskasser 

Tværgående pensionskasser 

Firmapensionskasser 

2005 2006 2005 2006 

Antal medlemmer 640 747 668 735 19 066 18 882 

Erhvervsaktive medlemmer 554 752 575 017 8 172 7 760 

Pensionerede medlemmer 66 338 73 534 7 785 7 979 

Pensionerede ægtefæller 11 552 11 992 2 290 2 299 

Børn, der oppebærer børnepension 8 105 8 192 819 844 

mio. kr. 

Løbende årlig pension i alt 6 376 7 095 1 588 1 635 

Pension til medlemmer 5 268 5 891 1 319 1 357 

Pension til ægtefæller 913 962 255 264 

Pension til børn 195 242 14 14 

Diverse indtægter 

Medlemsbidrag 13 161 14 995 730 679 

Heraf ekstraordinære bidrag - - 405 326 

Renteindtægter og udbytte 10 290 10 309 1 496 1 433 

Diverse udgifter 1 

Pensioner 7 716 8 548 1 607 1 670 

Udtrædelsesgodtgørelser 433 651 94 68 

Aktiver i alt 381 048 402 367 42 474 42 920 

Statsobligationer 1 25 638 19 615 7 549 4 730 

Kommuneobligationer 1 1 582 1 654 318 313 

Realkreditobligationer mv. 1 59 457 80 933 16 000 18 521 

Likvide beholdninger 580 196 241 264 

Lån i fast ejendom 177 126 2 1 

Lån mod anden sikkerhed 21 665 10 082 61 2 

Andre aktiver 271 949 289 761 18 303 19 089 

Præmiereserver 299 834 303 847 36 268 34 465 

Anm.: Visse pensionskassers regnskabsår er ikke sammenfaldende med kalenderåret. 

1 Bogført værdi. 





Tabel 447 

Danmarks Nationalbanks diskonto 

Diskonto Diskonto Diskonto 

1994 1998 2002 

6. januar 6,00 6. maj 4,00 6. december 2,75 

19. januar 5,75 29. maj 3,75 2003 

18. februar 5,50 21. september 4,25 7. marts 2,50 

15. april 5,25 5. november 4,00 6. juni 2,00 

13. maj 5,00 4. december 3,50 2005 

1995 1999 2. december 2,25 

8. marts 6,00 4. februar 3,25 2006 

6. juli 5,75 9. april 2,75 3. marts 2,50 

3. august 5,50 5. november 3,00 9. juni 2,75 

25. august 5,00 2000 4. august 3,00 

9. november 4,75 4. februar 3,25 6. oktober 3,25 

15. december 4,25 17. marts 3,50 8. december 3,50 

1996 28. april 3,75 2007 

25. januar 4,00 9. juni 4,25 9. marts 3,75 

7. marts 3,75 1. september 4,50 7. juni 4,00 

19. april 3,25 6. oktober 4,75 

1997 2001 

10. oktober 3,50 14. maj 4,50 

31. august 4,25 

18. september 3,75 

9. november 3,25 


Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/disk 

pct. 

Tabel 448 

Valutakurser 

Møntenhed 2005 2006 2007 

Britiske pund GBP 1 090,02 1 094,32 1 089,81 

Bulgarske lev BGN 381,02 381,38 380,95 

Estiske kroon EEK 47,63 47,67 47,62 

Islandske kroner ISK 9,55 8,55 8,51 

Lettiske lats LVL 1 070,38 1 071,34 1 064,24 

Litauiske litas LTL 215,82 216,03 215,78 

Norske kroner NOK 93,11 92,71 92,99 

Polske zloty PLN 185,46 191,58 196,96 

Schweiziske franc CHF 481,30 474,22 453,66 

Slovakiske koruna SKK 19,31 20,05 22,06 

Svenske kroner SEK 80,29 80,62 80,57 

Tjekkiske koruna CZK 25,03 26,32 26,85 

Ungarske forint HUF 3,00 2,83 2,96 

EUR Euro EUR 745,19 745,91 745,06 

Amerikanske dollar USD 600,34 594,70 544,56 

Australske dollar AUD 457,13 447,76 456,06 

Canadiske dollar CAD 496,12 524,24 508,24 

Hong Kong dollar HKD 77,20 76,55 69,80 

Japanske yen JPY 5,45 5,11 4,62 

Singapore dollar SGD 360,41 374,17 361,21 

Effektiv kronekurs 1980 = 100 101,60 101,60 103,2 

Anm.: Kursen er et årsgennemsnit. 




kr. 


Tabel 449 

Livsforsikringsselskaber 

2005 2006 

Antal selskaber 36 34 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 67 371 74 877 

+ Overført investeringsafkast 94 576 32 042 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 161 947 106 919 

– Forsikringsydelser for egen regning 42 867 51 382 

– Forøgelse af livsforsikringshensættelser 84 620 27 524 

– Administrationsudgifter 4 095 4 184 

– Ændring i bonusudjævningshensættelser 28 041 21 467 

+ Resultat af syge- og ulykkesforsikring -371 269 

Resultat af forsikringsvirksomheden 1 953 2 631 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Samlet investeringsresultat 108 702 35 951 

– Realrenteafgift 14 126 3 909 

– Overført investeringsafkast til livs- og pensionsordninger 90 435 29 741 

– Overført investeringsafkast til syge- og ulykkesforsikringer - - 

Investeringsresultat 4 141 2 301 

C: Samlet virksomhed 

+ Resultat af primær drift 6 094 4 932 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto 22 164 

+ Ekstraordinære indtægter, netto 49 0 

– Skatter 1 423 855 

Årets nettoresultat 4 742 4 241 

D: Forøgelse af egenkapital 

+ Årets nettoresultat 4 742 4 241 

+ Balanceposteringer . . . . . . 

+ Kapitaltilførsler . . . . . . 

– Udbytte mv. 56 9 

Egenkapitalforøgelse, i alt 4 686 4 232 

heraf henlagt til sikkerhedsfond . . . . . . 

Balance 

Aktiver i alt 953 151 1 010 371 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 9 862 10 405 

Obligationer 556 842 544 677 

Kapitalandele 223 307 281 894 

Udlån 34 428 15 828 

Øvrige 18 548 21 981 

B: Øvrige aktiver 110 164 135 586 

Passiver i alt 953 151 1 010 371 

Egenkapital 55 809 56 511 

Hensættelser 869 411 920 530 

Øvrige passiver 27 931 33 330 





Tabel 450 

Skadesforsikringsselskaber 

2005 2006 

Antal selskaber 126 126 


mio. kr. 

A: Forsikringsvirksomheden 

+ Præmieindtægter for egen regning 39 568 43 643 

+ Forsikringsteknisk rente for egen regning 650 1 243 

Indtægt af forsikringsvirksomheden 40 218 44 886 

– Erstatningsudgifter for egen regning 29 283 28 511 

– Administrationsudgifter 7 013 8 648 

– Andre forsikringsmæssige poster 703 690 

Resultat af forsikringsvirksomheden 3 219 7 037 

B: Investeringsvirksomheden 

+ Resultat af investeringsvirksomheden 8 717 10 103 

C: Samlet virksomhed 

Resultat af primær drift 11 936 17 140 

+ Øvrige ordinære indtægter, netto -1 698 3 004 

+ Ekstraordinære indtægter, netto - 724 

– Skatter 1 981 2 916 


D: Forøgelse af egenkapitalen 


+ Balanceposteringer . . . 4 634 

+ Kapitaltilførsler . . . 8 

Tilgang i alt 8 189 16 509 

– Udbytte mv. 5 735 5 797 

Egenkapitalforøgelse, i alt 2 454 10 712 

Heraf henlagt til sikkerhedsfond . . . 201 

Balance 

Aktiver i alt 143 348 150 984 

A: Investeringsaktiver 

Grunde og bygninger 3 390 5 192 

Obligationer 68 022 75 055 

Kapitalandele 45 998 47 644 

Udlån 803 787 

Øvrige 5 729 4 548 

B: Øvrige aktiver 19 406 17 758 

Passiver i alt 143 348 150 984 

Egenkapital 61 198 66 532 

Hensættelser 70 107 69 506 

Øvrige passiver 12 043 14 946 





Tabel 451 

Skadesforsikring fordelt efter branche 

Præmier 

Erstatninger 

2005 2006 2005 2006 

mio. kr. 

I alt 44 543 47 641 35 222 29 714 

Erhvervsforsikring i alt 14 687 15 027 12 924 9 947 

Arbejdsskadeforsikring 3 716 3 871 3 711 3 757 

Bygningsforsikring 3 816 3 782 4 739 2 112 

Løsøreforsikring mv. 3 007 3 155 1 959 1 841 

Erhvervsansvarsforsikring 1 408 1 489 933 707 

Sø- og transportforsikring 1 037 1 137 673 970 

Luftfartsforsikring 990 889 443 199 

Anden erhvervsforsikring 714 704 467 361 

Privatforsikring i alt 8 341 8 765 6 764 5 988 

Familieforsikring 3 239 3 318 1 953 2 113 

Grundejerforsikring 3 578 3 694 3 552 2 544 

Fritidshusforsikring 472 484 332 249 

Ejerskifteforsikring 316 412 448 477 

Anden privatforsikring 735 857 479 605 

Personulykkesforsikring i alt 7 195 8 367 6 196 6 171 

Sundhedsforsikring 369 424 253 325 

Enkelt ulykkes- og sygeforsikring 6 888 7 587 5 752 5 631 

Erhvervsudygtighedsforsikring -62 356 191 215 

Motorkøretøjsforsikring i alt 12 038 12 555 7 973 6 536 

Ansvar 4 978 5 196 4 443 2 759 

Kasko 7 060 7 359 3 529 3 777 

Kredit- og kautionsforsikring 400 403 -22 7 

Turistassistance- og retshjælpsforsikring 63 73 27 33 

Direkte forretning i alt 42 724 45 190 33 862 28 682 

Indirekte forretning i alt 1 819 2 451 1 360 1 032 

Anm.: Præmier og erstatninger er angivet med reserveregulerede bruttobeløb. Indirekte forretning er den modtagne genforsikring, 

som det enkelte forsikringsselskab har overtaget fra andre forsikringsselskaber. 





Færøerne 

Mykines 

0km 10km 20km 30km 

Hestur 

Skopun 

Mikladal 

Gjógv Kunoy 

Eiði 

Funninfjørður 

oyndar- 

Haldórsvík 

El- 

Húsar 

du- 

vík 

Saksun 

Fuglafjørður 

Sunda Gøta Leirvík 

Hosvík 

Skála 

Vestmanna 

Streymoy Runavík 

Kvívík Sjógv 

Bø Kollafjørður 

Miðvág 

Nes 

Sandavág Skúvoy 

Sørvág 

Tórshavn 

Argir 

4 

FÆRØERNE 

Koltur 

Sand 

Argir 

Kirkjubø 

3 

Skálavík 

2 

Viðareiði 

Hvannasund 

svínoy 

Klaksvík 

Nólsoy 

1 

Fugloy 

Sysselgrænse 

Kommunegrænse 

Skúvoy 

Húsavík 

5 

Sysler 

1.Norðoya 

2.Eysturoyar 

3.Streymoyar 

4.Vága 

5.Sandoyar 

6.SuðuroyarNorðara 

7.SuðuroyarSunnara 

Hvalba 

Tvøroyri 

Fámjin 

Hov 

Porkeri 

Vágur 

6 

Sumba 

7 

© Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G.5-00) 

494 Færøerne Statistisk Årbog 2008

Grønland 

Qaanaaq 

Thule 

Upernavik 

Uummannaq 

Iloqqortoormiut 

Scoresbysund 

Qeqertarsuaq 

Godhavn 

Aasiaat 

Egedesminde 

Kangaatsiaq 

Ilulissat 

Jakobshavn 

Qasigiannguit 

Christianshåb 

Sisimiut 

Holsteinsborg 

Maniitsoq 

Sukkertoppen 

NUUK 

Godthåb 

Tasiilaq 

Ammassalik 

Paamiut 

Frederikshåb 

Narsaq 

Ivittuut 

Qaqortoq 

Julianehåb 

Nanortalik 

Kommunegrænse 

KALAALLITNUNAAT 

Grønland 

1:10mio 

100 0 100 200 300 400 500km 

© Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 

Statistisk Årbog 2008 Grønland 495

Færøerne og Grønland 


1. Det danske riges befolkning 

Hvis du vil vide mere… 

Danmarks Statistik har offentliggjort tal for Færøerne og Grønland helt tilbage til 

den første Statistiske Årbog i 1896. Både Færøerne og Grønland har i dag deres 

eget statistikbureau, som kan byde på mange flere tal og oplysninger end præsenteret 

i årbogen. De to landes statistikbureauer findes på hjemmesiderne 

www.hagstova.fo for Færøerne og www.statgreen.gl for Grønland. Grønland udgiver 

desuden sin egen årbog med udførlig statistik. Beretningerne fra Rigsombudsmanden 

på Færøerne og Grønland er desuden gode kilder til orientering. 

Ét rige – tre forskellige samfund 

Færøerne og Grønland har tilbage til den tidlige middelalder været i rigsfællesskab 

med Danmark. I det 20. århundrede har landene gradvist frigjort sig fra Danmark 

og har i dag et udbygget hjemmestyre. Hjemmestyret blev etableret på Færøerne i 

1948 og i Grønland i 1979. Det færøske og grønlandske hjemmestyre lovgiver om 

egne forhold som fx fiskeri, bolig, skole, handel, kommunale forhold mv., mens 

spørgsmål om udenrigs-, sikkerheds- og retspolitik er fællesanliggender efter 

dansk lov. Færøerne og Grønland er med tiden blevet mindre økonomisk afhængige 

af Danmark, men modtager betydelige midler fra den danske stat. I 2007 modtog 

Færøerne 616 mio. kr. i bloktilskud, mens Grønland i 2006 modtog 3.120 mio. 

kr. Oven i dette afholder den danske stat udgifterne til bl.a. retsvæsen og forsvar. 

Små befolkninger i forhold til den danske 

Den danske befolkning er langt større end den færøske og grønlandske. Der bor 

5,5 mio. mennesker i Danmark, mens der bor 48.000 på Færøerne og 56.000 i 

Grønland. Til sammenligning bor der omkring 50.000 i en middelstor dansk provinsby. 

Figur 1 

Danmark 

Grønland 

Færøerne 

Befolkningsudvikling i Danmark, Færøerne og Grønland 

108 

106 

104 

102 

100 

98 

96 

94 

92 

90 

Indeks, 1990=100 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Færøernes krise i midten af 1990’erne 

Mens befolkningen er steget svagt i Danmark og Grønland siden 1990, oplevede 

færingerne i midten af 1990’erne en kraftig tilbagegang i befolkningen. Hovedår- 

496 Færøerne og Grønland Statistisk Årbog 2008


sagen var en økonomisk krise med negativ vækst og en stærkt stigende arbejdsløshed. 

Det færøske samfund havde desuden en gæld til udlandet på næsten 150 pct. 

af BNP. Først i 2003 var der lige så mange mennesker på Færøerne, som der var i 

1990. 

Figur 2 

Ledighed i Danmark, Færøerne og Grønland 

15 

Pct. af arbejdsstyrken 

12 

Grønland 

Danmark 

Færøerne 

9 

6 

3 

0 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Anm.: Data for Færøerne er først gyldige fra og med 1995. 2007-tal for Grønland forelå ikke ved redaktionens afslutning. 

Figur 3 

Fertilitet 

4 

3 

2 

1 

0 

Børn pr. kvinde 

1970 2007 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Anm.: Data for Grønland er fra 2006. 

Færinger får flere børn… 

For alle tre dele af riget gælder det, at kvinder får færre børn i dag end for knap 40 

år siden. I 1970 fik en færøsk kvinde i gennemsnit 3,4 børn mod 2,5 børn i dag. I 

Grønland fik en kvinde 2,7 børn i 1970 mod 2,2 børn i dag, og i Danmark fik kvinderne 

næsten to børn i 1970 mod 1,8 i dag. Fertiliteten har således været mest 

nedadgående på Færøerne, men det er stadig der, kvinderne får flest børn. 

… og lever længere 

Det er også på Færøerne, at folk lever længst. Mænds gennemsnitlige levealder på 

Færøerne er 77 år, mens danske mænd lever, til de er 76 år, og grønlandske mænd 

til de er 66 år. Tilsvarende lever færøske kvinder i gennemsnit, til de er 82 år, mens 

danske kvinder gennemsnitligt lever, til de er 81 år, og grønlandske kvinder 71 år. 

Den betragteligt lavere middellevetid i Grønland afspejles i, at der er relativt færre 

ældre i Grønland end i de øvrige dele af det danske rige. I Danmark findes imidlertid 

den laveste andel af unge til at bære fremtidens samfund. 18 pct. af danskerne 

er børn og unge op til og med 14 år, mens den samme andel er 22 pct. på Færøerne 

og 24 pct. i Grønland. 

Figur 4 

Alderssammensætning i Danmark, Færøerne og Grønland 

Danmark (2008) 

Færøerne (2008) Grønland (2008) 

0-14 år 

15-64 år 

65 år + 

Statistisk Årbog 2008 Færøerne og Grønland 497


2. Det danske riges økonomi 

Små økonomier i forhold til den danske 

De færøske og grønlandske økonomier er ganske små i forhold til den danske. 

Mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) udgjorde 1.696 mia. kr. i 2007, var 

BNP i Grønland omtrent 11 mia. kr. i 2006. Færøernes BNP udgjorde i 2003 lige 

under 10 mia. kr. 

Figur 5 

Danmark 

Grønland 

Færøerne 

Udviklingen i BNP i løbende priser 

16 

Pct. 

11 

6 

1 

-4 

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Figur 6 

BNP pr. indbygger 

i løbende priser 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

Tusinde kr. 

98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 

Danmark 

Færøerne 

Grønland 

Fiskeriet har stor betydning for økonomien mod nord 

Foruden den generelle konjunkturafmatning har den økonomiske udvikling på 

Færøerne og Grønland været stærkt påvirket af udviklingen i fiskeriet. Grønlands 

økonomi er specielt sårbar over for prisen på rejer. Færøernes økonomi er ligeledes 

stærkt afhængig af fiskeriet, herunder antal fiskedage, udviklingen for opdrættede 

laks og prisen på bl.a. rejer og torsk. Trods pæne vækstrater mod slutningen af 

1990’erne havde Færøerne i 2003 en negativ vækst i BNP. Generelt er det kendetegnende 

for Færøernes og Grønlands økonomi, at de er sårbare for svingninger i 

et enkeltstående erhverv, fiskeriet, og de har derfor større konjunkturudsving end 

Danmark. 

Inflationen størst på Færøerne 

Set over de seneste år er forbrugerpriserne steget mest på Færøerne. Mens Danmark 

og Grønland har haft en gennemsnitlig inflation på hhv. 2,3 og 2,1 pct. siden 

1995, har inflationen på Færøerne gennemsnitligt været 3,1 pct. i samme periode. 

Figur 7 

Færøerne 

Danmark 

Grønland 

Årlige ændringer i forbrugerprisindekset 

140 

Indeks, 1995=100 

135 

130 

125 

120 

115 

110 

105 

100 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 



Nøgletal for Færøerne og Grønland 

År Danmark År Færøerne År Grønland 


Total areal, km 2 2008 43 098 2008 1 396 2008 2 166 086 

Højeste punkt, meter 2008 171 2008 882 2008 3 693 

Middeltemperatur, januar, celsius 1 1961-1990 0,0 1961-1990 3,4 1961-1990 -7,4 

Middeltemperatur, juli, celsius 1 1961-1990 15,6 1961-1990 10,3 1961-1990 6,5 

Nedbør, mm. 1 1961-1990 712 1961-1990 1 284 1961-1990 752 

Soltimer 1 1961-1990 1 495 1961-1990 839 . . . . . . 

Befolkning 

Befolkning 2008 5 475 791 2008 48 433 2008 56 462 

Indbyggere pr. km 2 2008 127,1 2008 34,7 2008 0,14 

Fertilitet 2007 1,8 2007 2,5 2006 2,2 

Middellevetid, mænd 2006-2007 75,9 2003-2007 76,5 2006 65,8 

Middellevetid, kvinder 2006-2007 80,5 2003-2007 82,0 2006 71,2 

Befolkning 0-14 år i pct. 2008 18 2008 22 2008 24 

Befolkning 65+ år i pct. 2008 16 2008 14 2008 6 

Vielser pr. 1.000 indbyggere 2005 6,7 2007 5,0 . . . . . . 

Skilsmisser pr. 1.000 indbyggere 2006 2,6 2007 1,3 . . . . . . 

Uddannelse 

Uddannelsesudgifter, mio. kr. 2006 125 865 2006 962 2006 1 477 

Uddannelsesudgifter i pct. af BNP 2006 7,7 2006 8,8 2006 13,9 

Uddannelsesudgifter pr. folkeskoleelev 2006 78 240 2003 40 083 2006 135 730 

Arbejdsmarked 

Arbejdsstyrken 2007 2 901 911 2007 29 500 2006 27 590 

Beskæftigede i alt 2007 2 821 641 2007 28 960 2005 22 045 

Ledige i pct. af arbejdsstyrken 2 2007 3,4 2007 1,8 2006 5,6 

Erhvervsfrekvens, mænd i pct. 2007 81,8 2007 86,8 2005 76,0 

Erhvervsfrekvens, kvinder i pct. 2007 76,2 2007 81,2 2005 71,7 

Sociale forhold 

Off. udgifter til social beskyttelse 2006 353 172 2006 2 133 2006 2 074 

Off. udgifter til social beskyttelse i pct. 

af BNP 2006 21,5 2006 19,6 2006 19,5 

Off. udgifter til social beskyttelse pr. 

indbygger 2006 64 497 2006 44 197 2006 36 538 

Anm.: Tabellen er for så vidt muligt delt op i de samme emneområder som de øvrige kapitler i årbogen. Det har dog ikke været muligt at skaffe sammenlignelige tal for 

transport, industri og penge- og kapitalmarked. 

1 Meteorologiske oplysninger målt i Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland. 2 Ledigheden på Grønland opgøres som medio-ledige i pct. af den potentielle 

arbejdsstyrke. 

Kilde: Danmarks Statistik, Færøernes Statistik, Grønlands Statistik, Statistisk Tiårsoversigt og Nordic Statistical Yearbook. 





Sundhed 

Sundhedsudgifter i pct. af BNP 2006 7,0 2006 7,9 2006 8,9 

Sundhedspersonale pr. 100.000 

indbyggere 2005 2 027 2005 1 330 2005 1 025 

Heraf: Læger pr. 100.000 indbyggere 2005 321 2005 188 2005 156 

Udførte aborter pr. 1 000 

levendefødte børn 2006 232 2007 67 2005 899 

Selvmord pr. 100.000 indbyggere 2005 11 2002-2006 3,4 2006 102 

Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 

levendefødte, drenge 2007 4,6 2007 6,2 2006 16,9 

Spædbarnsdødelighed pr. 1.000 

levendefødte, piger 2007 3,4 2007 2,9 2006 14,0 

Retsvæsen 

Anmeldte straffelovsovertrædelser 2007 445 271 2007 1 098 2006 5 998 

sædelighedsforbrydelser 2007 2 602 2007 27 2006 488 

voldsforbrydelser 2007 19 419 2007 93 2006 851 

heraf drab og drabsforsøg 2007 232 . . . . . . 2006 20 

tyveri 2007 175 337 2007 339 2006 1 846 

indbrud 2007 78 787 2007 94 2006 921 


Forbrugerprisindeks (inflation), 

årlig vækst i pct. 2007 1,7 2007 3,6 2007 5,4 

Gns. personindkomst, før skat, kr. 2006 261 909 2006 181 815 2005 184 769 

Gns. familieindkomst, efter skat, kr. 2006 279 686 . . . . . . 2005 257 591 


Firmaer 2005 293 885 2007 2 550 2006 1 988 

Beskæftigede fordelt efter erhverv, 

total pct. 2005 100 2007 100,0 2005 100,0 

Landbrug, jagt og fiskeri 2005 1,4 2007 12,0 2005 4,9 

Industri, råstof og forsyning 2005 16,8 2007 13,6 2005 5,0 

Bygge og anlæg 2005 6,6 2007 8,5 2005 7,3 

Handel, hotel og restauration 2005 16,0 2007 12,6 2005 19,7 

Transport, post og tele 2005 6,7 2007 6,6 2005 8,7 

Finansiering og forretningsservice 2005 12,9 2007 9,1 2005 4,6 

Offentlige og personlige tjenester 2005 39,3 2007 36,2 2005 47,0 

Uoplyst aktivitet 2005 0,3 2007 1,5 2005 2,7 

Fiskeri 

Fiskefartøjer 2007 3 138 2006 158 2006 863 

Samlet fiskerifangst, 1.000 tons 2007 595 2006 623 2004 192 

Fangst af rejer i pct. 2007 1,7 2006 0,7 2004 70,8 

Fangst af torsk og sej i pct. 2007 5,5 2006 17,7 2004 3,2 

Industri og foderfisk i pct. 2007 58,2 2006 70,5 . . . . . . 

Skudte sæler 2007 . . . 2006 - 2005 188 068 







Boligbestand 2007 2 684 000 . . . . . . 2007 22 075 

Gns. antal personer pr. bolig 2007 2,1 . . . . . . 2007 2,6 

Gns. boligareal, m 2 2007 110,2 . . . . . . 2007 65,5 

Tilgang af boliger 2007 28 314 2007 357 2006 225 

Serviceerhverv 

Overnatninger i alt 2007 46 035 605 2006 116 236 2006 245 432 

Indenlandske overnatninger i pct. 2007 51 2006 26 2006 42 

Udenlandske overnatninger i pct. 2007 49 2006 74 2006 58 

Heraf danske overnatninger i pct. af 

udenlandske overnatninger • • 2006 51 2006 72 

Adgang til internet pct. af befolkning 

mellem 16 og 74 år 2007 86 2007 44 2006 69 

Mobiltelefon pct. af befolkning mellem 

16 og 74 år 2007 110 2007 155 2006 125 


Import, mio. kr. 2007 537 549 2007 5 300 2006 3 491 

Heraf import fra Danmark i pct. • • 2007 29,9 2006 58,2 

Eksport mio. kr. 2007 555 839 2007 4 023 2006 2 349 

Heraf eksport til Danmark i pct. • • 2007 12,8 2006 86,1 

Eksport af fisk og fiskeprodukter i pct. 2007 3,0 2007 94,0 2006 86,9 

Nationalregnskab 

Bruttonationalprodukt (BNP), årets priser, 

mio. kr. 2007 1 696 237 2003 9 699 2006 10 636 

Årlig realvækst i pct. af BNP 2007 1,8 2003 . . . 2006 2,6 

BNP årets priser, pr indbygger, kr. 2007 309 770 2003 202 239 2006 187 341 

Betalingsbalancen, løbende poster, 

mio. kr. 2007 18 777 2003 -130 2005 790,3 

Betalingsbalancen i pct. af BNP 2007 1,1 2003 -1,3 2005 7,8 


Overskud på offentlige finanser, mio. kr. 2007 75 560 2003 407 2006 383 

Overskud på offentlige finanser i pct. 

af BNP 2007 4,5 2003 4,2 2006 3,6 

Offentlige sektors nettogæld, mio. kr., 

ultimo året 2007 -42 760 2003 3 052 2006 -2 251 

Offentlige sektors nettogæld i pct. 

af BNP, ultimo året 2007 -2,5 2003 31,0 2006 -21,2 

Bloktilskud fra den danske stat, mio. kr. • • 2007 616 2006 3 120 




International statistik 


1. Udviklingen i verdens befolkning 

Vi bliver flere mennesker på jorden 

I løbet af det tyvende århundrede blev jordens befolkning næsten fire gange større. 

I 1900 boede 1,65 mia. mennesker på jorden, mens dette tal er estimeret til omkring 

6,7 mia. i 2008. Udviklingen tog særlig til fra 1960’erne frem til 1990’erne 

med en vækst på omkring 20 pct. hvert årti. I 2050 forventes jordens befolkning at 

runde 9,2 mia. 

Figur 1 

Verdens befolkning 

10 

Mia. 

8 

6 

4 

2 

0 

1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 

Kilde: FN’s befolkningsprognose. 

Vi bliver også ældre 

Samtidig med, at vi bliver flere mennesker på jorden, lever vi også længere. I 1960 

var den forventede middellevetid for alle verdens nyfødte børn i gennemsnit 50 år. 

I 2008 er den forventede middellevetid steget til over 65 år. I 2050 forventes middellevetiden 

at være steget til 75 år. Tallene dækker over meget store forskelle 

mellem lande og verdensdele. Et barn født i Japan i 2008 kan forvente at blive omkring 

83 år, mens et barn født i Swaziland i Afrika kun kan forvente at fylde 40 år. 

Figur 2 

Gennemsnitlig forventet levetid for nyfødte over hele verden 

80 

Alder 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1955- 

1960 

1965- 

1970 

1975- 

1980 

1985- 

1990 

1995- 

2000 

2005- 

2010 

2015- 

2020 

2025- 

2030 

2035- 

2040 

2045- 

2050 


Statistisk Årbog 2008 International statistik 503


Der bor flest mennesker i Asien 

Verdens befolkning er vokset på alle kontinenter, men da kvinder i Asien og Afrika 

generelt føder flere børn, har verdensdelenes andel af jordens samlede befolkning 

ændret sig en del. I 1950 udgjorde den europæiske befolkning 22 pct. af verdens 

samlede befolkning, mens denne andel i 2005 var mindsket til 11 pct. Modsat er 

den asiatiske befolkning vokset fra at udgøre 56 pct. af verdens befolkning i 1950 

til 60 pct. i 2005. 

Figur 3 

Verdens befolkning fordelt efter verdensdel 

1950 

Nordamerika 

Oceanien 

Afrika 

2005 

Nordamerika 

Oceanien 

Europa 

Afrika 

Europa 

Latinamerika 

og 

Caribien 

Latinamerika 

og Caribien 


Asien 

Asien 

2. Verdensøkonomien 

Stabil vækst og øget samhandel 

Set over de seneste 37 år har verdensøkonomien været i stabil vækst med en gennemsnitlig 

årlig realvækst på 3,6 pct. af verdens samlede BNP. Periodens mest udtalte 

konjunkturnedgange har været i 1975, 1982 og 1991 med vækstrater nede på 

1-2 pct. BNP voksede for verdensøkonomien som helhed med næsten 5 pct. i 2007. 

Ligeledes har tiden siden 1970 vist en generelt øget verdenshandel, dog med mere 

varierende og i enkelte år negative vækstrater (1975 og 1982). I 2007 voksede 

verdenshandlen med 6,8 pct. I 2001 var væksten i samhandlen helt nede på 0,3 

pct. Forbrugerpriserne (inflationen) har de seneste år været på et historisk lavt niveau 

i de vestlige lande. I 2007 var inflationen i i-landene 2,2 pct. 

Figur 4 

Nøgleindikatorer for verdensøkonomien 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Pct. 

Årlig BNP-vækst 

Trend 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

Pct. 

Årlig vækst i verdenshandlen 

Trend 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Pct. 

Årlig inflation 

U-lande 

I-lande 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

1970 

1974 

1978 

1982 

1986 

1990 

1994 

1998 

2002 

2006 

Kilde: IMF – global indicators. 

504 International statistik Statistisk Årbog 2008


3. International statistik 

International statistik siden 1898 

Lige siden 1898 har årbogen indeholdt et afsnit med international statistik. Flere af 

statistikkerne fra dengang er medtaget i årbogen den dag i dag, fx areal og folkemængde 

i stater og landområder. Nogle tabeller er i mellemtiden røget ud, fx indvandringen 

til Amerikas forenede Stater, mens andre er kommet til, fx ØMU-gælden. 

Udvalget af tabellerne sker med øje for, at statistikkerne fortsat både har kontinuitet 

og aktualitet. 

International harmonisering af statistikker 

Udviklingen de sidste 100 år har forøget behovet for international statistik. En direkte 

sammenligning af de nationale statistikker er som regel vanskelig, fordi de 

enkelte lande ofte har forskellige opgørelsesmetoder. Derfor arbejder de internationale 

organisationer fortsat på at sikre, at definitioner, klassifikationer og opgørelsesmetoder 

er ensartet på tværs af landene. Dette harmoniseringsarbejde strækker 

sig fra vejledende retningslinier til mere direkte krav til de statistikker, som medlemslandene 

indberetter til organisationerne. 

Statistikpublicerende organisationer 

Blandt de helt centrale internationale statistikpublicerende organisationer – som 

også indgår som kilder i Statistisk Årbog – kan nævnes: 

Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor) 

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) 

UN/FN (United Nations – Forenede Nationer) – herunder bl.a.: 

- ECE (Economic Commission for Europe) 

- FAO (Food and Agriculture Organization of the United Nations) 

- ILO (International Labour Organisation) 

- IMF (International Monetary Fund) 

- UNESCO (United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization) 

- WHO (World Health Organization) 

- World Bank 

International sammenlignelig statistik publiceres i form af trykte statistiske publikationer, 

på cd-rom og i databaser med adgang fra de statistikproducerende institutioners 

hjemmesider. 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information 

Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er hovedfagbibliotek for beskrivende 

statistik, rummer Danmarks største samling af dansk, udenlandsk og international 

statistik. Samlingen udbygges løbende og suppleres med det nyeste materiale 

fra de statistikproducerende organisationer. Ud over den store bestand af 

trykte publikationer og cd-rom giver biblioteket adgang til en lang række internationale 

databaser. Biblioteket er åbent for offentligheden. 



Areal og folkemængde i stater og landeområder 

Samlet 

areal 

Areal 

Heraf Seneste opgørelse 

Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 

Bybefolkningens 

andel 

km 2 pct. tusinde pct. 

Europa 1 23 045 137 96,6 . . . . . . . . . . . . 

Albanien 28 748 95,3 2001 3 126 109 44 

Andorra 464 100,0 2004 77 166 93 

Belgien 30 528 99,2 01-01-04 10 396 341 97 

Bosnien og Hercegovina 51 129 100,0 2005 3 910 88 44 

Bulgarien 110 994 99,7 2005 7 730 72 70 

Cypern 9 251 99,9 2005 835 90 69 

Danmark ekskl. Færøerne og Grønland 43 098 98,5 01-01-08 5 476 127 86 

Estland 45 227 93,7 2005 1 330 30 70 

Finland ekskl. Åland 336 881 90,1 28-02-07 5 279 17 61 

Frankrig 2 543 965 99,7 2007 63 573 108 76 

Færøerne 1 399 100,0 01-02-08 48 35 39 

Gibraltar (kun civilbefolkningen) 6 100,0 2005 29 4 428 100 

Grækenland 131 957 97,7 2005 11 120 83 61 

Guernsey 63 100,0 2001 60 902 . . . 

Holland 41 528 81,6 01-01-08 16 404 481 68 

Hviderusland 207 600 99,9 2005 9 755 47 71 

Irland 70 273 98,0 2003 3 980 56 60 

Island 102 819 97,3 01-04-07 316 3 93 

Italien 301 277 97,6 2005 58 462 194 67 

Jan Mayen 377 . . . . . . . . . . . . . . . 

Jersey 116 99,8 2001 87 750 . . . 

Kroatien 56 542 98,9 2005 4 550 78 59 

Letland 64 589 96,1 2006 2 295 37 68 

Liechtenstein 160 100,0 2003 34 214 23 

Litauen 65 200 99,4 01-01-05 3 431 53 67 

Luxembourg 2 586 100,0 2005 455 175 92 

Makedonien 25 713 . . . 01-11-02 2 023 79 60 

Malta 3 316 100,0 2005 404 1 257 92 

Man 572 . . . 2001 76 134 73 

Moldova 33 848 . . . 2005 4 206 129 46 

Monaco 2 . . . 2000 32 21 477 100 

Montenegro 4 13 812 . . . 2003 620 45 . . . 

Nordirland 14 135 . . . 2004 1 710 121 . . . 

Norge 323 802 94,6 01-01-08 4 737 15 75 

Polen 312 685 97,4 2005 38 230 122 62 

Portugal 5 91 947 99,5 2005 10 495 113 55 

Rumænien 238 391 96,6 01-01-02 21 680 91 55 

Rusland 17 075 400 . . . 2005 143 474 9 73 

San Marino 61 100,0 2006 30 490 93 

Schweiz 41 284 95,8 31-12-04 7 415 178 68 

Serbien 4 88 361 99,8 2005 9 468 97 57 

Slovakiet 49 034 98,1 2005 5 401 110 58 

Slovenien 20 273 99,4 31-03-05 1 998 99 51 

Spanien 6 506 030 98,7 01-01-05 43 064 83 77 

Storbritannien 228 938 98,7 2006 60 587 249 89 

Svalbard 61 020 . . . 01-01-05 2 0 . . . 

Sverige 450 295 91,3 31-12-07 9 182 22 83 

Anm.: Seneste opgørelse kan indeholde beregnede folketal. Folkemængden pr. km 2 og bybefolkningens andel kan vedrøre andre år end dem i øvrige kolonner. 

1 Inkl. Rusland. 2 Ekskl. oversøiske besiddelser. 3 Inkl. Gozo. 4 Montenegro er udskilt af Serbien. 5 Inkl. Azorerne og Madeira. 6 Inkl. Balearerne, De Kanariske Øer og 

Spansk Nordafrika. 

Kilde: The Statesman's Yearbook 2008. Yderligere kilder: United Nations: Demographic Yearbook, (United Nation World Population Data Sheet. FAO: Production Yearbook. 

Eurostat: Demographic Statistics. Populations Division of the United Nations Secretariat, World Urbanization Prospects: The 1999 Revision. Demographic Bulletin. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Tjekkiet 78 866 98,0 2005 10 220 130 74 

Tyskland 357 093 97,8 31-12-05 82 438 231 88 

Ukraine 603 700 96,0 2005 46 481 80 67 

Ungarn 93 030 99,3 2005 10 098 110 65 

Vatikanstaten 0 . . . 2000 1 2 273 100 

Østrig 83 858 98,7 2006 8 299 96 66 

Åland 1 555 . . . 31-12-01 26 17 . . . 

Afrika 30 260 680 97,8 . . . . . . . . . . . . 

Algeriet 2 381 741 100,0 2005 32 850 12 59 

Angola 1 246 600 100,0 2005 15 940 13 36 

Benin 112 622 98,2 2002 6 770 60 45 

Botswana 581 730 97,4 2005 1 770 3 49 

Burkina Faso 267 950 99,9 2005 13 228 38 17 

Burundi 27 834 92,3 2005 7 548 271 10 

Cameroun 475 440 97,9 2005 16 320 34 51 

Centralafrikanske Republik 622 984 99,9 2003 3 895 6 43 

Comorerne 1 862 100,0 2003 576 309 35 

Congo demokratiske republik (Zaire) 2 344 798 96,7 2005 57 549 24 32 

Congo republik af 341 821 99,9 2005 3 999 12 53 

Djibouti 23 200 99,9 2002 688 30 84 

Egypten 1 001 450 99,4 2005 74 030 59 42 

Elfenbenskysten 322 460 98,6 2005 18 140 48 45 

Eritrea 121 100 . . . 2005 4 401 36 20 

Etiopien 1 127 127 90,6 2005 77 430 69 16 

Gabon 267 667 95,9 2005 1 384 5 84 

Gambia 10 689 80,6 2003 1 364 128 26 

Ghana 238 533 95,4 2005 22 113 79 45 

Guinea 245 857 99,9 2005 9 402 29 35 

Guinea-Bissau 36 125 77,9 2005 1 586 44 34 

Kap Verde 4 033 100,0 2005 507 108 56 

Kenya 582 646 98,1 2005 34 256 55 39 

Lesotho 30 355 100,0 2001 2 158 71 28 

Liberia 99 065 86,5 2005 3 283 33 45 

Libyen 1 759 540 100,0 2003 5 678 3 86 

Madagaskar 587 041 99,1 2005 18 606 32 27 

Malawi 118 484 79,4 2005 12 884 84 16 

Mali 1 248 574 98,4 2005 13 518 8 42 

Marokko 458 730 99,9 2004 29 536 42 57 

Mauretanien 1 030 700 100,0 2005 3 069 2 62 

Mauritius 2 040 99,5 2003 1 223 576 43 

Mayotte 376 . . . 2003 183 426 . . . 

Mozambique 799 380 97,8 2005 19 792 20 36 

Namibia 825 112 99,9 2005 2 031 2 32 

Niger 1 186 408 100,0 2005 13 957 9 22 

Nigeria 923 768 98,6 2005 131 530 142 47 

Rèunion 2 507 99,6 2005 785 291 90 

Rwanda 25 314 93,7 2002 8 129 321 18 

Sao Tome og Principe 1 001 100,0 2005 157 163 48 

Senegal 196 722 97,9 2005 11 660 59 50 

Seychellerne 455 100,0 2002 81 166 50 

Sierra Leone 71 740 99,8 2004 4 963 69 39 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Somalia 637 657 98,4 2005 8 228 13 33 

St. Helena 122 100,0 2001 5 53 35 

Sudan 2 505 810 94,8 2005 36 230 14 39 

Swaziland 17 363 99,1 2005 1 032 54 26 

Sydafrika 1 219 090 100,0 30-06-06 47 390 31 57 

Tanzania 942 799 93,5 2002 36 205 36 35 

Tchad 1 284 000 98,1 2005 9 749 8 25 

Togo 56 785 95,8 2005 6 140 108 35 

Tunesien 164 150 94,5 2004 9 911 60 64 

Uganda 241 548 81,7 2002 24 442 102 12 

Vestsahara 252 120 . . . 2004 356 1 95 

Zambia 752 612 98,8 2005 11 668 13 36 

Zimbabwe 390 757 99,0 2002 11 635 30 35 

Ækvatorialguinea 28 051 100,0 2003 510 18 48 

Amerika 42 531 094 96,7 . . . . . . . . . . . . 

Amerikanske Jomfruøer 346 100,0 2002 123 313 92 

Anguilla 155 . . . 2001 12 75 11 

Antigua og Barbuda 442 . . . 2002 67 153 38 

Argentina 1 2 780 400 98,4 2001 36 260 13 90 

Aruba 180 . . . 2000 91 506 . . . 

Bahamas 13 939 100,0 2005 323 20 89 

Barbados 430 100,0 2005 270 628 52 

Belize 22 964 99,3 2005 270 10 48 

Bermuda 53 100,0 2000 62 1 164 . . . 

Bolivia 1 098 581 98,7 2001 8 274 8 64 

Brasilien 8 514 877 99,5 2000 169 799 20 83 

Britiske Jomfruøer 151 100,0 2000 20 126 61 

Canada 9 984 670 91,1 01-07-05 32 624 3 80 

Caymanøerne 259 100,0 2005 52 203 . . . 

Chile 1 756 096 99,0 2002 15 116 20 87 

Colombia 1 141 748 91,2 2005 45 600 33 76 

Costa Rica 51 100 99,9 2005 4 330 71 61 

Cuba 110 861 99,1 2002 11 177 101 76 

Dominica 750 . . . 2001 71 95 72 

Dominikanske Republik 48 137 99,3 2002 8 563 169 59 

Ecuador 272 045 97,6 2001 12 157 45 62 

El Salvador 21 041 98,8 2005 6 880 327 59 

Falklandsøerne 12 200 100,0 2001 2 0 77 

Fransk Guayana 85 534 97,9 2005 187 2 78 

Grenada 344 . . . 2001 103 298 41 

Grønland 2 2 166 086 100,0 01-01-06 57 0 82 

Guadeloupe 1 705 98,8 2005 453 246 99 

Guatemala 108 889 99,6 2002 11 237 103 46 

Guyana 214 999 91,6 2005 751 3 38 

Haiti 27 700 99,3 2003 7 929 286 37 

Hollandske Antiller 800 100,0 2005 186 259 70 

Honduras 112 492 99,8 2005 7 200 58 54 

Jamaica 10 991 98,5 2005 2 650 237 57 

Martinique 1 128 96,4 2005 396 338 95 

Mexico 1 964 375 97,5 2005 103 263 53 76 

1 Ekskl. Antartis. 2 Den isfri del udgør 410.449 km 2 svarende til en befolkningstæthed på 0,1. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Montserrat 102 . . . 2002 4 . . . . . . 

Nicaragua 131 812 92,1 2005 5 142 39 57 

Panama 75 001 99,5 2005 3 232 38 57 

Paraguay 406 752 97,7 2002 5 163 13 57 

Peru 1 285 216 99,6 2005 26 152 20 74 

Puerto Rico 8 871 100,0 2006 3 928 1 112 94 

St. Kitts og Nevis 1 269 . . . 2001 46 166 34 

St. Lucia 617 . . . 2001 158 256 30 

St. Pierre og Miquelon 242 95,8 1999 6 28 32 

St. Vincent og Grenadinerne 389 . . . 2003 117 300 58 

Surinam 163 820 95,5 2004 493 3 74 

Syd Georgien 3 760 . . . 2004 0 3 . . . 

Trinidad og Tobago 5 128 100,0 2005 1 305 246 75 

Turks- og Caicosøerne 500 100,0 2004 26 32 45 

USA 9 826 629 93,2 2006 299 398 31 21 

Uruguay 176 215 98,5 2004 3 241 18 92 

Venezuela 916 445 96,7 2005 26 749 25 87 

Asien 31 738 931 97,2 . . . . . . . . . . . . 

Afghanistan 645 807 100,0 2005 29 900 31 22 

Armenien 29 743 94,6 2001 3 213 108 64 

Azerbaijan 86 600 100,0 01-01-04 8 266 92 52 

Bahrain 578 100,0 2003 689 957 90 

Bangladesh 147 570 90,4 2001 129 247 876 24 

Bhutan 47 000 100,0 2005 2 160 46 8 

Brunei 5 765 91,3 2005 374 58 76 

Cambodia 181 035 97,5 2005 14 071 54 19 

Filippinerne 300 076 99,4 2005 83 054 255 61 

Forenede Arab. Emirater 83 600 100,0 2005 4 104 49 85 

Georgien 69 700 . . . 2002 4 372 76 52 

Hongkong 1 091 92,5 2001 6 708 6 237 100 

Indien 2 3 166 285 90,4 2005 1 103 370 325 28 

Indonesien 1 890 754 95,1 2005 222 780 102 45 

Irak 434 128 99,8 2005 28 807 51 68 

Iran 1 648 195 99,3 2005 69 515 36 67 

Israel 3 22 072 97,9 2002 6 990 313 92 

Gazaområdet 365 100,0 2004 1 3 25 2 808 94 

Vestbredden 5 651 100,0 2004 2 311 333 . . . 

Japan (inkl. Ryukyuøerne) 377 915 99,7 01-10-05 127 768 343 66 

Jordan 89 342 99,7 2004 5 101 57 79 

Kasakhstan 2 724 900 98,3 2005 14 825 6 56 

Kina 9 572 900 97,2 01-11-00 1 265 830 132 36 

Kirgisistan 199 900 96,6 2005 5 264 24 34 

Kuwait 17 818 100,0 2005 2 213 124 96 

Laos 236 800 97,5 2005 5 924 19 21 

Libanon 10 452 98,4 2005 3 580 342 88 

Macau 27 100,0 31-12-03 448 16 428 99 

Malaysia 329 847 99,6 2005 25 347 71 64 

Maldiverne 298 100,0 2005 329 906 28 

Mongoliet 1 565 008 100,0 2005 2 646 2 57 

1 Tidl. Christopher. 2 Ekskl. Kinesisk besat område i Jammu og Kashmir. 3 Inkl. Golan Højen og Øst-Jerusalem mv. 




Samlet 

areal 

Areal 


Landareal 

År Antal 

Folkemængde 

Folkemængde 

pr. km 2 


andel 


Myanmar (Burma) 676 577 97,2 2005 50 520 75 30 

Nepal 147 181 97,2 2005 27 133 157 15 

Nordkorea 122 762 99,9 2005 22 488 167 81 

Oman 309 500 100,0 2003 2 341 8 78 

Pakistan 1 796 095 96,8 2005 157 935 168 34 

Qatar 11 493 100,0 2004 744 65 92 

Saudi-Arabien 2 149 690 100,0 2004 22 674 11 88 

Singapore 682 98,4 2001 4 131 6 055 100 

Sri Lanka 65 610 98,5 2005 20 743 286 21 

Sydkorea 99 585 99,5 2005 47 820 463 80 

Syrien 185 180 99,2 2005 19 043 103 50 

Tadsjikistan 143 100 98,3 2000 6 127 43 25 

Taiwan 36 188 100,0 2001 22 406 619 . . . 

Thailand 513 115 99,6 2005 64 233 119 32 

Turkmenistan 448 100 96,3 2005 4 833 10 45 

Tyrkiet 780 580 99,3 2005 73 193 81 66 

Usbekistan 447 400 92,6 2005 22 659 59 37 

Vietnam 332 934 98,1 2005 84 238 229 26 

Yemen 555 000 100,0 2004 19 721 36 26 

Øst Timor 2 17 222 . . . 2005 947 55 8 

Oceanien 8 515 347 99,1 . . . . . . . . . . . . 

Amerikansk Samoa 200 100,0 2000 57 286 89 

Australien 7 692 030 100,0 30-06-06 20 605 3 75 

Cocosøerne 14 100,0 2001 1 . . . . . . 

Cookøerne (ekskl. Niue) 235 100,0 2001 18 76 68 

Fiji 18 272 100,0 2005 848 42 52 

Fransk Polynesien 4 167 91,5 2002 246 59 53 

Guam 549 100,0 2000 155 282 41 

Heard og McDonaldøerne 412 . . . . . . . . . . . . . . . 

Juleøen 137 . . . 2001 2 . . . . . . 

Kiribati 811 100,0 2005 93 114 43 

Marshalløerne 181 100,0 2003 56 281 71 

Mikronesien 701 . . . 2005 110 153 28 

Nauru 21 . . . 2003 13 590 100 

New Zealand 270 534 99,1 30-06-05 4 098 14 86 

Niue 261 100,0 2001 2 7 71 

Norfolk 34 100,0 2001 2 51 . . . 

Nordmarianerne 464 100,0 2004 69 . . . . . . 

Ny Caledonien 18 575 98,4 2000 231 12 61 

Palau 488 100,0 2005 20 41 70 

Papua Ny Guinea 462 840 97,8 2005 5 887 11 13 

Pitcairn 5 . . . 2003 0 . . . . . . 

Salomonøerne 28 370 96,9 2005 478 14 16 

Tokelauøerne 12 100,0 2001 2 128 . . . 

Tonga 748 96,0 2005 102 131 33 

Tuvalu 26 100,0 2002 10 373 47 

Vanuatu 12 190 100,0 2005 211 15 23 

Vestsamoa 2 831 99,6 2005 185 59 22 

Wallis og Futuna 274 100,0 2003 15 55 . . . 

Antarktis 15 500 000 . . . . . . . . . . . . . . . 

1 Ekskl. Jammu og Kashmir. 2 Udskilt af Indonesien. 


Tabel 454 (side 1 af 7) Folkemængden i større byer. 1990-2008 

Folkemængde i byer Folkemængde i byer Folkemængde i byer 

tusinde tusinde tusinde 

EUROPA Færøerne 2004 Liechtenstein 2003 

THORSHAVN 13 VADUZ 5 

Albanien 2003 

TIRANA 556 Gibraltar 2005 Litauen 2002 

GIBRALTAR 29 Kaunas 377 

Andorra 2004 VILNIUS 553 

ANDORRA LA VELLA 23 Grækenland 2001 

ATHEN 746 Luxembourg 2005 

Belgien 2004 Thessaloniki 364 LUXEMBOURG 76 

Antwerpen 455 

BRUXELLE 1 000 Guernsey 2001 Makedonien 2002 

ST PETER PORT 16 SKOPJE 507 

Bosnien-Hercegovina 2003 

SARAJEVO 380 Holland 2005 Malta 2003 

Amsterdam 2 743 VALLETTA 7 

Bulgarien 2001 Eindhoven 302 4 

Plovdiv 338 HAAG 3 472 Man 2001 

SOFIA 1 174 Rotterdam 596 DOUGLAS 25 

Varna 321 Utrecht 366 4 Moldova 2003 

Cypern 2000 Hviderusland 2004 CHRISINAU 661 

NICOSIA 199 MINSK 1 741 

Monaco 2000 

Danmark 2008 Irland 2002 MONACO 32 

KØBENHAVN 1 1 153 DUBLIN 1 005 

Montenegro 2003 5 

Estland 2003 Island 2006 PODGOROCA 136 

TALLINN 397 REYKJAVIK 116 

Nordirland 2004 

Finland 2005 Italien 2001 BELFAST 269 

HELSINGFORS 561 Bari 316 

Bologna 371 Norge 2004 

Frankrig 1999 Catania 313 OSLO 794 

Bordeaux 754 Firenze 356 

Douai-Lens 519 Genova 610 Polen 2002 

Grenoble 419 Milano 1 256 Bydgoszcz 374 

Lille 1 001 Napoli 1 004 Gdansk 461 

Lyon 1 349 Palermo 686 Katowice 327 

Marseille 1 350 ROM 2 733 Krakow 759 

Metz 323 Torino 865 Lódz 789 

Nancy 331 Lublin 357 

Nantes 545 Jersey 2001 Poznan 579 

Nice 889 ST. HELIER 28 Szczeicin (Stettin) 415 

PARIS 9 645 WARSZAWA 1 672 

Rouen 390 Kroatien 2001 Wroclaw 640 

Strasbourg 427 ZAGREB 692 

Toulon 520 Portugal 2001 

Toulouse 761 Letland 2006 LISSABON 2 683 

Valenciennes 357 RIGA 728 Porto 1 261 

Anm.: I tabellen er for Europa medtaget byer med mindst 300.000 indbyggere; for Rusland, Ukraine og Hviderusland dog kun byer med mindst 1 mio. indbyggere. For 

de øvrige verdensdele er medtaget byer med mindst 1 mio. (1,5 mio. indbyggere for Kina). Desuden er medtaget hovedstæderne, som er fremhævet med store 

bogstaver. 

1 Hovedstadsområdet. 2 Hovedstad. 3 Regeringsby. 4 2000. 5 Udskilt af Serbien. 

Kilde: The Statesman's Yearbook 2008, FN. Demographic Yearbook . The Europe World Yearbook. Der Fischer Weltalmanach. Britannica Book of the Year. 





Rumænien 2002 Cardiff 305 1 Vatikanstaten 2000 

BUKAREST 1 926 Edinburgh 448 2 VATIKANET 1 

Clui-Napoca 318 Glasgow 577 2 

Constanta 310 Leeds 720 Østrig 2001 

Craiova 303 Liverpool 444 WIEN 1 550 

Iasi 321 LONDON 7 429 

Timisoara 318 Manchester 437 AFRIKA 

Sheffield 516 

Rusland 2002 Algeriet 1998 

MOSKVA 10 130 Sverige 2008 ALGIER 1 520 

Nizhinii Novgorod 1 310 Göteborg 494 

Novosibirsk 1 430 STOCKHOLM 795 Angola 2000 

Omsk 1 130 LUANDA 2 340 

Samara 1 160 Tjekkiet 2002 

St. Petersborg 4 160 Brno 371 Benin 2002 

Yekaterinburg 1 290 Ostrava 314 PORTO-NOVO 224 

PRAG 1 162 

San Marino 2005 Botswana 2001 

SAN MARINO 4 Tyrkiet, se under Asien GABORONE 186 

Schweiz 2004 Tyskland 2004 Burkina Faso 1999 

BERN 123 BERLIN 3 388 OUAGADOUGOU 1 026 

Zürich 343 Bielefeld 328 

Bochum 388 Burundi 1999 

Serbien 2002 Bonn 312 BUJUMBURA 321 

BEOGRAD 1 120 Bremen 546 

Dortmund 589 Cameroun 2001 

Slovakiet 2001 Dresden 487 Douala 1 495 

BRATISLAVA 429 Duisburg 504 YAOUNDE 1 248 

Düsseldorf 573 

Slovenien 2004 Essen 588 Centralafrikanske 

LJUBLJANA 252 Frankfurt am Main 647 Republik 2003 

Hamburg 1 735 BANGUI 623 

Spanien 2007 Hannover 516 

Barcelona 1 595 Köln 970 Comorerne 2002 

Bilbao 353 Leipzig 498 MORONI 40 

Cordoba 324 Mannheim 308 

Las Palmas (Canarias) 379 München 1 249 Congo demokratiske 

MADRID 3 132 Nürnberg 495 Republik (Zaire) 2003 

Malaga 561 Stuttgart 591 KINSHASA 5 277 

Murcia 423 Wuppertal 361 

Palma (Mallorca) 383 Congo Republik 1999 

Sevilla 699 Ukraine 2001 BRAZZAVILLE 1 187 

Valencia 797 Dnipropetrovsk 1 065 

Valladolid 316 Donetsk 1 016 Djibouti 2003 

Zaragoza 654 Kharkiv 1 470 DJIBOUTI 502 

KYIV 2 602 

Storbritannien 2004 Odessa 1 029 Egypten 2005 

Birmingham 992 Alexandria 3 821 

Bradford 468 1 Ungarn 2003 KAIRO 7 765 

Bristol 394 BUDAPEST 1 719 Giza 2 326 3 

1 2001. 2 2003. 3 1998. 





Elfenbenskysten 2000 Mauretanien 1999 Sydafrika 2000 

Abidjan 1 3 790 NOUAKCHOTT 881 Durban 2 370 

YAMOUSSOUKRO 2 299 Johannesburg 2 732 

Mauritius 2003 Kapstaden 1 2 715 

Eritrea 2002 PORT LOUIS 148 PRETORIA (Tshwane) 2 1 084 

ASMARA 501 

Mayotte 2002 Tanzania 2002 

Etiopien 1999 MAMOUDZOU 1 45 Dar-es-Salaam 2 336 

ADDIS ABABA 2 534 DODOMA 1 149 

Mozambique 2002 

Gabon 2003 MAPUTO 1 045 Tchad 2003 

LIBREVILLE 611 N’DJAMENA 797 

Namibia 2001 

Gambia 2003 WINDHOEK 234 Togo 2003 

BANJUL 357 LOMÉ 839 

Niger 2001 

Ghana 1999 NIAMEY 675 Tunesien 2004 

ACCRA 1 904 TUNIS 728 

Nigeria 1995 

Guinea 2003 ABUJA 339 Uganda 2002 

CONAKRY 1 366 Ibanda 1 365 KAMPALA 1 189 

Lagos 1 484 

Guinea-Bissau 2003 Vestsahara 2004 

BISSAU 336 Reunion 1999 EL AAIUN 184 

SAINT-DENIS 132 

Kap Verde 1999 Zambia 2000 

PRAIA 76 Rwanda 2002 LUSAKA 1 085 

KIGALI 603 

Kenya 1999 Zimbabwe 2002 

NAIROBI 2 143 Sao Tome og Principe 2001 HARARA 1 445 

SÃO TOMÉ 52 

Lesotho 1999 Ækvatorialguinea 2003 

MASERU 373 Senegal 2002 MALABO 93 

DAKAR 1 983 

Liberia 1999 

AMERIKA 

MONROVIA 479 Seychellerne 2002 

VICTORIA 25 Amr. Jomfruøer 2000 

Libyen 2003 CHARLOTTE AMALIE 11 

TRIPOLI 2 006 Sierra Leone 2003 

FREETOWN 921 Anguilla 2001 

Madagaskar 1999 THE VALLEY 1 

ANTANANARIVO 1 432 Somalia 1999 

MOGADISHU 1 162 Antigua og Barbuda 2001 

Malawi 1998 ST. JOHN´S 24 

Blantyre 2 000 St. Helena 1998 

LILONGWE 1 000 JAMESTOWN 1 Argentina 2001 

BUENOS AIRES 12 047 

Mali 1999 Sudan 1999 Cordoba 1 368 

BAMAKO 1 083 KHARTOUM 2 628 Rosario 1 161 

Marokko 2004 Swaziland 1999 Aruba 1998 

Casablanca 2 934 MBABANE 73 ORANJESTAD 29 

RABAT 1 623 

1 Ny Regeringsby. 2 Hovedstad. 





Bahamas 2000 Costa Rica 2000 Martinique 1999 

NASSAU 211 SAN JOSÉ 346 FORT-DE-FRANCE 94 

Barbados 1999 Cuba 2002 Mexico 2000 

BRIDGETOWN 133 HAVANNA 2 202 Ecatepec de Morelos 1 622 

Guadalajara 1 646 

Belize 2000 Dominica 2001 Juarez 1 187 

BELMOPAN 8 ROSEAU 15 Leon de Los Aldama 1 021 

MEXICO BY 8 605 

Bermuda 2000 Dominikanske Rep. 1999 Monterrey 1 111 

HAMILTON 1 Santiago de los Caballeros 1 289 3 Netzahualcoyòti 1 225 

SANTO DOMINGO 3 523 Puebla de Zaragoza 1 272 

Bolivia 2001 Tijuana 1 149 

La Paz 1 790 Ecuador 2001 

Santa Cruz 1 114 Guayaquil 1 985 Montserrat 2002 

SUCRE 2 194 QUITO 1 399 PLYMOUTH 4 0 

Brasilien 2000 El Salvador 2005 Nicaragua 2005 

Belém 1 281 SAN SALVADOR 2 232 MANAGUA 900 

Belo Horizonte 2 239 

BRASILIA 2 051 Falklandsøerne 2001 Panama 2000 

Curitiba 1 587 STANLEY 2 PANAMA BY 469 

Fortaleza 2 141 

Goiania 1 093 Fransk Guyana 1999 Paraguay 2002 

Guarulhos 1 073 CAYENNE 51 ASUNCIÓN 512 

Manaus 1 406 

Porto Alegre 1 361 Grenada 2001 Peru 2002 

Recife 1 423 ST. GEORGE'S 36 LIMA 6 953 

Rio de Janeiro 5 858 

Salvador 2 443 Grønland 2006 Puerto Rico 2005 

Sao Paulo 10 434 NUUK/GODTHÅB 14 SAN JUAN 433 

Br. Jomfruøer 2000 Guadeloupe 1999 St. Kitts og Nevis 2001 

ROAD TOWN 8 BASSE-TERRE 12 BASSETERRE 13 

Canada 2001 Guatemala 1999 St. Lucia 1999 

Montréal 3 426 GUATEMALA BY 3 119 CASTRIES 57 

OTTAWA 1 064 

Toronto 4 683 Guyana 2002 St. Pierre og Miquelle 1999 

Vancouver 1 987 GEORGETOWN 171 ST. PIERRE 5 

Caymanøerne 2005 Haiti 2003 St. Vincent og 

GEORGETOWN 21 PORT-AU-PRINCE 1 977 Grenadinerne 1999 

KINGSTOWN 28 

Chile 2002 Hollandske Antiller 2001 

SANTIAGO 4 668 WILLEMSTAD 125 Surinam 2004 

PARAMARIBO 243 

Colombia 2003 Honduras 2001 

Barranquilla 1 330 TEGUCIGALPA 820 Trinidad og Tobago 2000 

BOGOTA 6 866 PORT-OF-SPAIN 49 

Cali 2 317 Jamaica 2001 

Medellin 2 049 KINGSTON 579 Turks- og Caicosøerne 2001 

1 Regeringsby. 2 Ny hovedstad. 3 1995. 4 Befolkningen flyttet på grund af vulkanudbrud. 





GRAND TYRK 4 MANILA 1 673 Indonesien 2000 

Quezon City 2 160 Bandung 2 140 

Uruguay 2004 Bekasi 1 660 

MONTEVIDEO 1 270 Forenede Arabiske JAKARTA 8 350 

Emirater 2005 Medan 1 900 

USA 2000 ABU DHABI 1 292 Palembang 1 450 

Chicago 2 896 Dubai 1 200 Semarang 1 350 

Dallas 1 189 Surabaya 2 600 

Houston 1 954 Georgien 2005 

Los Angeles 3 695 TBILISI 1 100 Irak 1999 

New York 8 008 BAGDAD 4 689 

Philadelphia 1 518 Hongkong 2001 Irbil 1 743 2 

Phoenix 1 321 HONGKONG 6 708 

San Antonio 1 145 Iran 1996 

San Diego 1 223 Indien 2001 Esfahan 1 266 

WASHINGTON 572 Agra 1 331 Mashhad 1 887 

Ahmedabad 4 518 Shiraz 1 053 

Venezuela 2003 Allahabad 1 042 Tabriz 1 191 

CARACAS 3 326 Amritsar 1 004 TEHERAN 6 935 3 

Maracaibo 1 900 1 Asansol 1 067 

Bangalore 5 701 Israel 2002 

ASIEN Bhopal 1 458 JERUSALEM 680 

Bombay (Mumbai) 16 434 

Afghanistan 2002 Calcutta (Kolkata) 13 211 Gazastriben Jeriko- 

KABUL 2 680 Coimbatore 1 461 området 2000 

Delhi 12 877 GAZA BY 1 060 

Armenien 2001 Dhanbad 1 065 

YEREVAN 1 100 Faridabad 1 056 Japan 2005 

Hyderabad 5 742 Fukuoka 1 401 

Azerbaijan 2004 Indore 1 506 Hiroshima 1 154 

BAKU 1 840 Jabalpur 1 098 Kawasaki 1 327 

Jaipur 2 323 Kobe 1 525 

Bahrein 2001 Jamshedpur 1 105 Kyoto 1 475 

MANAMA 143 Kanpur 2 716 Nagoya 2 215 

Kochi 1 356 Osaka 2 629 

Bangladesh 2001 Lucknow 2 246 Saitama 1 176 

Chittagong 2 200 Ludhiana 1 398 Sapporo 1 881 

DHAKA 5 644 Madras (Chennai) 6 560 TOKYO 8 490 

Madurai 1 203 Yokohama 3 580 

Bhutan 2003 Meerut 1 162 

THIMPHU 35 Nagpur 2 130 Jordan 2000 

Nashik 1 152 AMMAN 1 147 

Brunei 2001 NEW DELHI 301 

BANDAR SERI BEGAWAN 27 Patna 1 698 Kasakhstan 2000 

Poona 3 761 Almatij 1 129 

Cambodia 2003 Rajkot 1 003 ASTANA 313 

PHNOM PENH 1157 Surat 2 812 

Vadodara 1 491 Kina 2000 

Filippinerne 2000 Varanasi 1 204 Anshan 1 560 

Davao 1 147 Vijayawada 1 040 Baotou 1 670 

Kalookan 1 233 Visakhapatnam 1 346 BEIJING (Peking) 11 510 

1 2000. 2 1995. 3 1999. 





Changchun 3 230 Yantai 1 720 Multan 1 197 

Changsha 2 120 Zaozhuang 2 000 Rawalpindi 1 410 

Chaoyang 2 470 Zhengzhou 2 590 

Chengdu 4 330 Zhongshan 2 360 Qatar 2004 

Chongqing 9 690 Zibo 2 820 DOHA 340 

Dalian 3 250 

Datong 1 530 Kirgisistan 1999 Saudi-Arabien 2004 

Dongguan 6 450 BISHKEK 750 Jedda 2 800 

Fuyang 1 720 Makkah 1 290 

Fuzhou 2 120 Kuwait 2004 RIYADH 4 090 

Guangzhou (Canton) 8 520 KUWAIT BY 439 

Guiyang 2 990 Singapore 2001 

Haerbin 3 480 Laos 1999 SINGAPORE 4 131 

Hangzhou 2 450 VIENTIANE 640 

Hefei 1 660 Sri Lanka 2001 

Jilin 1 950 Libanon 1998 Colombo 1 642 

Jinan 3 000 BEIRUT 1 500 SRI JAYE WARDENEPURA 

Kumming 3 040 KOTTE 2 116 

Lanzhou 2 090 Macau 1999 

Linyi 1 940 MACAU 437 Sydkorea 2000 

Liuan 1 600 Inchon (Incheon) 2 475 

Nanchang 1 840 Malaysia 2000 Kwangju (Gwangju) 1 353 

Nanchong 1 770 Kuala Lumpur 1 1 379 Pusan (Busan) 3 663 

Nanhai 2 130 PUTRAJAYA 2 . . . SEOUL 9 895 

Nanjing 3 620 Taegu (Daegu) 2 481 

Nanning 1 770 Maldiverne 2000 Taejon (Daejeon) 1 368 

Nanyang 1 580 MALE 74 Ulsan 1 014 

Ningbo 1 570 

Pizhou 1 540 Mongoliet 2000 Syrien 1999 

Puning 1 860 ULAN BATOR 761 Aleppo 1 840 5 

Qingdao 2 720 DAMASKUS 2 270 

Qiqihaer 1 540 Myanmar (Burma) 2003 

Shanghai 14 350 NAYPYIDAW 3 97 4 Tadsjikistan 2000 

Shenyang 5 300 Rangoon (Yangon) 1 3 874 DUSHANBÉ 562 

Shenzhen 7 010 

Shijianzhuang 1 970 Nepal 2001 Taiwan 2001 

Shude 1 690 KATMANDU 672 Kaohsiung 1 480 

Suizhou 1 600 TAIPEI 2 690 

Suzhou 1 600 Nordkorea 1999 

Taian 1 540 PYONGYANG 3 136 Thailand 2000 

Taiyuan 2 560 BANGKOK 6 355 

Tangshan 1 710 Oman 2003 

Tengzhou 1 550 MUSCAT 632 Turkmenistan 1999 

Tianjin 7 500 ASHGABAT 525 

Tianmen 1 610 Pakistan 1998 

Urumqi 1 750 Faisalabad (Lyallaur) 2 009 Tyrkiet 2000 

Wenzhou 1 920 Gujranwala 1 133 Adana 1 131 

Wuhan 8 310 Hyderabad 1 167 ANKARA 3 203 

Xiamen 2 050 ISLAMABAD 529 Bursa 1 195 

Xi'an 4 480 Karachi 9 339 Istanbul 8 803 

Xuzhou 1 680 Lahore 5 143 Izmir 2 232 

1 Kommerciel. 2 Administrativ og lovgivende. 3 Ny administrativ by. 4 2003. 5 1995. 





Usbekistan 2000 Fiji 1999 CHALAN KANOA (Saipan) 9 

TASJKENT 2 133 SUVA 196 

Ny Caledonien 2004 

Vietnam 2002 Fransk Polynesien 1996 NOUMEA 91 

HANOI 2 931 PAPEETE 79 

Ho Chi Minh byen 5 479 Palau 2006 

Guam 1990 MELEKEOK 3 . . . 

Yemen 2004 AGAÑA 1 

SANA’A 1 748 Papua Ny Guinea 1999 

Kiribati 1996 PORT MORESBY 293 

Øst Timor 1999 BAIRIKI 29 

DILI 180 Salomonøerne 1999 

Marshalløerne 1999 HONIARA 68 

OCEANIEN ULIGA-DARRIT 15 

Tonga 2003 

Amerikansk Samoa 1999 Mikronesien 2000 NUKUALOFA 35 

PAGO PAGO 14 PALIKIR 6 

Tuvalu 2002 

Australien 2004 Nauru 1999 FONGAFALE 4 

Adeleide 1 124 YAREN 1 1 

Brisbane 1 774 Vanuatu 1999 

CANBERRA 322 New Zealand 2001 VILA 26 

Melbourne 3 600 Auckland 1 075 

Perth 1 458 WELLINGTON 340 Vestsamoa 2001 

Sydney 4 232 APIA 39 

Niue 2001 

Cookøerne 2000 ALOFI 2 0 Wallis og Futuna 2003 

RAROTONGA 12 MATA-UTU 1 

Nordmarianerne 2000 

1 Ny hovedstad. 2 En cyklon ødelagde byen i januar 2004. 3 Nybygget hovedstad flyttede oktober 2006 fra Koror. 


Tabel 455 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater for verdensdele 

Beregnet folketal ved årets midte 

Årlig 

befolk- 

Årligt 

antal 

Årligt 

antal 

Befolkningsnings- 

levende- døde tæthed 

forøgelse fødte i ‰ af 

i ‰ af middelmiddel- 

folkefolke- 

mængden 

mængden 

2000- 2000- 2000- 

1970 1980 1990 2004 2005 2005 2005 

Areal 

i km 2 

Forsøgerbyrde 

1 

Verdensdele og regioner 

mio. pct. promille pr. km 2 i tusinde pct. 

Hele verden 3 697 4 442 5 280 6 389 1,2 21 9 47 136 127 36 

Europa 656 692 721 729 0,0 10 12 32 23 049 32 

Østeuropa 276 295 311 299 -0,5 10 14 16 18 814 30 

Nordeuropa 86 89 92 96 0,3 11 10 53 1 810 34 

Sydeuropa 127 138 143 149 0,4 10 10 113 1 317 32 

Vesteuropa 166 170 176 186 0,2 10 10 167 1 108 34 

Afrika 364 479 636 887 2,2 38 15 29 30 312 45 

Østafrika 109 146 198 281 2,4 41 17 44 6 361 47 

Midtafrika 41 54 73 107 2,6 46 20 16 6 613 49 

Nordafrika 86 112 144 188 1,7 26 7 22 8 525 38 

Det sydlige Afrika 26 33 42 54 0,7 24 17 20 2 675 37 

Vestafrika 102 134 178 258 2,4 42 18 42 6 138 47 

Nordamerika 232 256 283 328 1,0 14 8 15 21 776 33 

Latinamerika 285 362 444 554 1,4 22 6 27 20 546 36 

Caribien 25 29 34 39 0,9 20 8 166 234 36 

Mellemamerika 68 91 113 145 1,6 24 5 58 2 480 38 

Sydamerika 192 242 297 370 1,4 21 6 21 17 832 36 

Asien 2 140 2 630 3 169 3 860 1,2 20 8 121 31 880 35 

Østasien 987 1 178 1 350 1 516 0,6 13 7 129 11 763 30 

Det centrale Sydasien 780 978 1 226 1 586 1,6 26 9 147 10 791 38 

Sydøstasien 286 358 440 548 1,4 21 7 122 4 495 35 

Vestasien 88 116 154 210 2,1 26 6 43 4 831 39 

Oceanien 20 23 27 33 1,3 17 7 4 8 564 35 

Australien og New Zealand 16 18 20 24 1,1 13 7 3 8 012 33 

Melanesien 3 4 6 8 2,0 31 10 14 541 42 

Mikronesien 0,2 0,3 0,4 0,5 1,9 26 5 167 3 36 

Polynesien 0,4 0,5 0,5 0,6 1,2 24 5 75 8 38 

1 0-14-årige og 65-årige og derover i pct. af den samlede befolkning. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2004. 


Tabel 456 

Folkemængde, fødsels- og dødsrater i forskellige lande 

Beregnet 

folketal 

1. juli 

2004 

Pr. 1 000 indbyggere Døde i 

1. leveår 

Levende- Døde i ‰ af 

fødte 2004 samtlige 

2004 levendefødte 

2004 

Middellevetid 

År Mænd Kvinder 

0 år 65 år 0 år 65 år 

millioner 

promille 

Belgien 10,4 11,1 9,8 4,7 2000 74,6 15,5 80,8 19,5 

Bulgarien 7,8 9,0 14,2 11,6 2002 68,5 13,0 75,4 15,7 

Danmark 5,4 12,0 10,3 4,4 2006-2007 76,0 16,3 80,5 19,1 

Estland 1,3 10,4 13,2 8,8 2 2003 66,1 12,7 77,1 17,4 

Finland 5,2 11,0 9,1 3,3 2004 75,3 16,5 82,3 20,5 

Frankrig 60,4 12,7 8,4 4,0 1 2003 75,9 17,1 82,9 21,2 

Grækenland 11,1 1 9,5 1 9,6 1 4,0 1 2003 76,5 16,8 81,3 18,9 

Holland 16,3 11,9 8,4 4,4 2004 76,9 16,2 81,4 19,8 

Irland 4,0 15,3 7,0 4,9 2002 75,1 15,4 80,2 18,7 

Island 0,3 14,5 6,2 . . . 2002-2003 79,0 17,8 82,4 20,4 

Italien 58,2 9,7 9,4 4,1 2002 77,1 16,9 83,0 20,8 

Letland 2,3 8,8 13,8 9,4 2004 67,1 12,9 77,2 17,8 

Litauen 3,4 8,9 12,0 7,9 2004 66,4 13,5 77,7 18,0 

Luxembourg 0,5 12,0 7,9 . . . 2000-2002 74,8 15,8 81,0 19,7 

Norge 4,6 12,4 9,0 3,2 2004 77,5 17,0 82,3 20,5 

Polen 38,2 9,3 9,5 6,8 2004 70,7 14,2 79,2 18,4 

Portugal 10,5 10,4 9,7 3,8 2003-2004 74,5 16,0 81,0 19,3 

Rumænien 21,7 1 9,8 1 12,3 1 16,7 1 2003 67,4 13,0 74,8 15,8 

Rusland 143,8 10,4 16,0 11,5 2004 58,9 11,0 72,3 15,3 

Schweiz 7,4 9,9 8,1 4,2 2004 78,2 17,8 83,3 21,2 

Slovakiet 5,4 10,0 9,6 6,8 2004 70,3 13,3 77,8 16,8 

Slovenien 2,0 9,0 9,3 . . . 2003-2004 73,5 15,2 81,1 19,5 

Spanien 42,7 10,6 8,7 3,5 2001-2002 76,3 16,8 83,0 20,8 

Storbritannien 59,8 12,0 9,8 5,3 1 2000 75,3 15,7 80,1 18,8 

Sverige 9,0 11,2 10,1 3,1 2004 78,4 17,4 82,7 20,6 

Tjekkiet 10,2 9,6 10,5 3,7 2004 72,5 14,2 79,0 17,5 

Tyskland 82,5 8,6 9,9 4,1 2002-2004 75,9 16,3 81,5 19,8 

Ungarn 10,1 9,4 13,1 6,6 2004 68,6 13,1 76,9 16,9 

Østrig 8,2 9,7 9,1 4,5 2004 76,4 16,9 82,1 20,3 

Sydafrika 46,6 . . . . . . . . . 2004 49,9 . . . 52,9 . . . 

Argentina 38,2 19,3 7,7 14,4 2000-2001 70,0 14,1 77,5 18,4 

Brasilien 181,6 . . . . . . . . . 2002 67,3 15,8 74,9 18,3 

Canada 32,0 10,5 7,3 5,3 1 2003 77,4 17,4 82,4 20,8 

Mexico 105,4 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

USA 293,6 14,0 8,2 6,8 2003 74,8 16,8 80,1 19,8 

Hong Kong 6,9 7,2 5,4 2,7 2004 79,0 18,1 84,7 22,1 

Israel 6,8 21,3 5,5 4,6 2004 78,1 17,9 82,4 20,3 

Indien 1 085,6 24,1 7,5 58,0 1993-1997 60,4 12,6 61,8 14,2 

Japan 127,7 8,7 8,1 2,8 2004 78,6 18,2 85,6 23,3 

Kina 1 296,1 12,3 6,4 . . . 2000 69,6 . . . 73,3 . . . 

Saudi-Arabien 22,5 22,2 3,3 18,4 . . . . . . . . . . . . . . . 

Singapore 4,2 8,8 3,7 2,7 1 2004 77,4 16,6 81,3 19,0 

Sydkorea 48,1 9,9 5,1 4,6 2003 73,9 15,1 80,8 19,0 

Tyrkiet 71,2 19,1 6,2 24,6 2004 68,8 . . . 73,6 . . . 

Australien 20,1 12,7 6,6 4,4 2001-2003 77,8 17,6 82,8 21,0 

New Zealand 4,1 14,3 7,0 5,6 2002-2004 77,0 17,1 81,3 20,1 

1 2003. 2 2001. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2004. 


Tabel 457 

Levendefødte børn pr. 1.000 kvinder 

År Antal levendefødte pr. 1 000 kvinder Samlet 

fertilitet 

15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år pr. kvinde 

2005 

Belgien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,7 

Bulgarien 2003 40,4 80,5 75,3 37,2 11,3 1,8 0,1 1,3 

Danmark 2006 6,2 43,6 127,4 131,5 52,5 8,5 0,3 1,9 

Estland 2003 20,9 74,1 88,6 59,1 25,9 4,5 0,3 1,5 

Finland 2004 10,6 58,0 116,1 111,5 51,1 11,0 0,6 1,8 

Frankrig 2003 7,8 55,0 127,3 119,0 52,1 11,8 0,6 1,9 

Grækenland 2003 11,1 43,7 82,3 77,7 34,9 6,3 0,7 1,3 

Holland 2003 5,3 36,5 99,9 130,8 60,7 9,3 0,4 1,7 

Irland 2004 17,6 49,1 87,9 133,4 84,5 15,8 0,6 1,9 

Island 2003 16,2 75,9 130,3 115,7 48,5 11,8 0,4 2,0 1 

Italien 2003 6,7 31,6 71,5 86,9 46,3 9,2 0,5 1,3 

Letland 2004 16,1 69,6 78,3 53,2 24,7 5,7 0,3 1,3 

Litauen 2004 19,4 70,8 87,9 49,0 20,0 4,1 0,2 1,3 

Luxembourg 2004 11,0 57,8 109,3 108,2 46,5 8,2 0,3 1,7 1 

Norge 2004 8,2 59,6 123,9 117,1 49,1 7,9 0,3 1,8 

Polen 2004 13,8 60,9 89,1 55,5 21,9 4,8 0,2 1,2 

Portugal 2004 19,6 48,2 85,3 83,6 36,1 7,3 0,5 1,4 

Rumænien 2003 34,0 79,7 79,0 41,7 16,1 3,1 0,2 1,3 

Rusland 2004 28,2 93,4 80,2 45,9 17,6 2,9 0,1 1,3 

Schweiz 2004 5,2 39,4 87,0 98,6 45,1 7,5 0,3 1,4 

Slovakiet 2004 20,4 65,0 87,2 54,6 18,6 3,7 0,1 1,3 

Slovenien 2004 5,3 43,5 97,1 75,8 23,7 4,3 0,2 1,2 

Spanien 2003 10,8 29,3 65,6 99,0 50,2 8,3 0,4 1,3 

Storbritannien 2004 26,8 71,5 97,6 97,5 48,5 9,8 0,5 1,8 

Sverige 2004 5,9 46,9 111,9 122,3 52,9 10,7 0,4 1,8 

Tjekkiet 2004 11,4 51,8 98,4 62,4 20,3 3,4 0,1 1,3 

Tyskland 2004 11,0 49,5 86,4 81,5 35,5 5,8 0,2 1,4 

Ungarn 2004 21,0 51,8 88,5 66,2 25,2 4,4 0,1 1,3 

Østrig 2004 13,8 58,1 95,6 77,3 32,5 5,9 0,2 1,4 

Sydafrika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,8 

Argentina 2004 65,2 120,3 119,9 110,2 63,7 19,5 1,4 2,3 

Brasilien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3 

Canada 2003 14,5 52,7 98,8 93,9 38,8 6,5 0,3 1,5 

Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,1 

USA 2004 41,8 101,8 115,3 95,5 45,3 9,0 0,6 2,1 

Hong Kong 2004 3,9 30,5 54,5 53,4 24,1 4,2 0,2 1,0 

Israel 2004 15,3 112,6 174,3 162,3 90,9 23,1 2,2 2,8 

Indien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,8 

Japan 2004 5,6 36,2 86,2 85,6 34,9 4,8 0,1 1,3 

Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,8 

Saudi-Arabien 2004 14,7 66,1 228,3 117,5 97,9 58,7 30,0 3,8 

Singapore 2004 7,0 33,5 83,7 93,9 37,7 6,5 0,3 1,2 

Sydkorea 2004 2,3 20,6 107,3 86,9 19,7 2,6 0,2 1,1 

Tyrkiet 1997 50,0 173,6 144,9 73,3 36,1 15,5 3,4 2,2 

Australien 2003 16,1 53,8 102,8 112,7 54,4 10,0 0,5 1,8 

New Zealand 2004 27,6 71,1 110,0 119,7 61,1 12,3 0,6 2,0 

1 2004. 

Kilde: United Nations: Demographic Yearbook, 2004. United Nations: World Development Indicators, 2007 (kolonne 8). 


Tabel 458 Dødsfald pr. 100.000 fordelt efter udvalgte dødsårsager. 2004 

Sygdomme 

Ulykker og forgiftninger 

Lungekræft 

Øvrige 

kræftformer 

Kronisk 

leversygdom 

og skrumpelever 

Hjertesygdomme 

Kredsløbssygdomme 

Lidelser i 

åndedrætsorganer 

Lidelser i 

fordøjelsessystemet 

Trafikuheld 

Selvmord og 

selvtilføjet 

skade 

Belgien 61,6 . . . 11,5 126,2 187,7 . . . 30,7 . . . . . . 

Bulgarien 34,3 . . . 15,3 191,5 . . . . . . 20,9 . . . . . . 

Danmark 52,6 213,2 18,9 134,9 208,7 62,1 44,9 9,7 9,1 

Estland 50,9 204,3 20,3 405,6 668,2 27,9 32,2 . . . . . . 

Finland 31,5 138,5 13,4 252,4 261,2 54,5 25,9 7,0 18,4 

Frankrig 46,4 173,0 14,5 75,4 156,0 41,1 26,4 13,4 14,0 

Grækenland 54,6 153,0 7,1 109,1 279,7 39,6 14,9 16,7 3,2 

Holland 54,5 188,7 5,0 96,3 207,3 67,4 22,2 6,8 8,1 

Irland 40,9 184,1 5,2 161,4 262,7 117,3 24,4 9,5 11,0 

Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Italien 56,2 159,5 16,0 133,8 215,7 38,3 22,0 12,1 4,3 

Letland 45,4 245,8 12,3 348,1 772,5 33,8 1 30,3 26,2 36,9 

Litauen 33,0 . . . 12,0 267,8 . . . . . . 23,7 . . . . . . 

Luxembourg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Norge 35,3 163,2 4,6 167,7 239,2 54,7 18,8 8,2 12,8 

Polen 56,6 209,8 14,0 136,8 412,2 39,9 35,1 16,8 13,6 

Portugal 26,5 157,6 12,7 76,6 256,2 76,7 30,5 6,1 3,8 

Rumænien 40,7 191,5 30,5 225,9 697,8 59,7 67,7 . . . . . . 

Rusland 23,6 218,1 44,4 650,5 1 055,2 85,1 45,0 2 . . . . . . 

Schweiz 16,4 142,7 9,0 277,4 195,6 40,0 21,3 . . . 14,6 

Slovakiet 40,6 197,6 27,2 336,4 501,3 51,4 42,0 7,8 13,0 

Slovenien 56,7 230,9 42,3 122,1 205,9 65,8 41,2 15,1 29,3 

Spanien 44,9 161,8 11,8 50,4 197,0 83,3 27,2 15,2 6,4 

Storbritannien 53,1 174,9 12,0 185,8 231,8 107,6 27,9 5,2 7,0 

Sverige 34,6 149,0 8,5 218,9 228,8 33,3 14,7 5,6 11,9 

Tjekkiet 62,0 224,8 16,8 218,0 408,5 47,2 29,9 23,2 13,8 

Tyskland 46,9 162,8 18,8 204,0 265,6 36,2 31,0 10,3 8,6 

Ungarn 76,8 255,9 61,0 274,1 503,6 21,2 68,2 13,1 21,8 

Østrig 37,6 153,2 19,3 169,6 252,1 31,2 25,5 10,1 15,7 

Sydafrika 8,5 . . . 18,3 31,7 . . . . . . . . . . . . . . . 

Argentina 15,0 . . . 12,0 73,3 226,0 . . . 35,6 30,0 . . . 

Brasilien 10,1 . . . 10,7 44,2 . . . . . . 39,8 . . . . . . 

Canada 54,6 . . . 7,1 123,5 184,5 . . . 18,8 9,4 3 . . . 

Mexico 6,2 . . . 23,7 44,2 . . . . . . 87,8 . . . . . . 

USA 49,0 166,6 13,8 245,2 236,7 61,9 24,0 15,6 9,5 

Hong Kong 22,9 176,5 8,5 41,9 146,0 64,9 20,8 125,5 . . . 

Israel 19,5 . . . 2,8 140,2 . . . . . . 13,5 . . . . . . 

Indien 37,3 . . . 9,4 39,5 . . . . . . 23,4 . . . 12,4 

Japan 48,3 154,5 10,7 62,7 137,6 68,8 14,6 8,4 22,1 

Kina 42,3 220,0 9,7 42,8 215,1 137,8 29,7 9,3 14,6 

Saudi-Arabien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Singapore 22,9 101,9 2,5 84,3 126,2 54,5 31,0 4,0 6,6 

Sydkorea 33,5 159,6 13,1 34,5 169,6 36,1 11,3 31,9 15,6 

Tyrkiet 40,4 . . . 9,0 79,9 . . . . . . 35,7 . . . . . . 

Australien 34,3 155,3 6,1 123,3 180,8 34,3 21,3 11,2 12,6 

New Zealand 42,4 168,3 4,9 186,4 172,0 21,6 6,4 13,6 17,5 

1 1999. 2 2000. 3 1998. 

Kilde: Euromonitor International: World Health Databook, 2006. 


Tabel 459 Tilhængere af udvalgte religioner. 2001 

Europa Asien Afrika Nordamerika 

Latinamerika 

Oceanien 

Hele 

verden 

Pct. 

Lande 

Kristne 559 359 317 759 368 244 261 752 486 591 25 343 2 019 052 32,9 238 

Kristne, som tilhører en kirke 536 588 312 182 342 819 213 038 481 132 21 600 1 907 363 31,1 238 

Heraf: Romersk katolske 112 086 112 086 123 467 71 391 466 226 8 327 1 067 053 17,4 235 

Protestanter 77 497 50 718 90 989 70 164 49 008 7 478 345 855 5,6 232 

Ortodokse 158 375 14 219 36 038 6 400 564 718 216 314 3,5 134 

Anglikanere 26 628 735 43 524 3 231 1 098 5 428 80 644 1,3 163 

Andre kristne 29 456 160 126 87 978 91 779 47 136 2 004 418 479 6,8 . . . 

Kristne som ikke tilhører en kirke 22 771 5 577 25 425 48 714 5 459 3 743 111 689 1,8 232 

Muslimer 31 724 845 341 323 556 4 518 1 702 307 1 207 148 19,7 204 

Hinduer 1 425 813 396 2 384 1 350 775 359 819 689 13,4 114 

Buddhister 1 570 356 533 139 2 777 660 307 361 985 5,9 126 

Sikher 241 22 689 54 535 0 19 23 538 0,4 34 

Jøder 2 506 4 476 215 6 045 1 145 98 14 484 0,2 134 

Tilhængere af andre religioner 130 489 1 372 045 105 343 34 554 34 288 4 271 1 680 990 27,4 . . . 

Befolkningen i alt 728 270 3 730 168 802 150 311 877 525 878 30 164 6 128 512 100,0 238 

Anm.: Tallene er estimerede. 

Kilde: Britannica Book of the year. 

tusinde 

Tabel 460 Uddannelse i forskellige OECD-lande. 2005 

Folkeskole 

Forventet uddannelsestid 

Ungdoms- Videregående 

uddannelser uddannelser 

Personer i befolkningen, der har fuldført en videregående uddannelse 

I alt 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år I alt 

antal år 

OECD i alt 1 9,5 4,1 3,1 16,7 32 27 24 19 26 

Belgien 9,4 6,3 3,0 18,7 41 33 27 22 31 

Danmark 9,5 4,3 3,4 17,2 40 35 32 27 34 

Finland 9,0 5,4 4,6 19,0 38 41 34 27 35 

Frankrig 9,6 3,4 2,7 15,6 39 25 18 16 25 

Grækenland 9,1 3,4 4,4 16,9 25 26 19 12 21 

Holland 10,4 3,3 2,8 16,5 35 30 30 24 30 

Irland 10,8 3,6 2,9 17,3 41 30 22 17 29 

Island 9,9 5,5 3,6 19,0 36 34 29 21 31 

Italien 8,4 4,8 3,0 16,2 16 13 11 8 12 

Luxembourg 9,2 3,8 . . . . . . 37 27 22 19 27 

Norge 9,9 3,9 3,6 17,4 41 35 30 24 33 

Polen 9,0 3,9 3,4 16,3 26 16 12 13 17 

Portugal 10,4 3,1 2,6 16,1 19 13 10 7 13 

Schweiz 9,6 3,5 2,1 15,2 31 32 29 22 29 

Spanien 11,0 2,3 3,0 16,2 40 30 22 14 28 

Storbritannien 9,1 9,0 2,8 20,9 35 30 28 24 30 

Sverige 9,8 4,8 3,8 18,4 37 28 28 25 30 

Tjekkiet 9,0 4,3 2,3 15,6 14 14 13 11 13 

Tyskland 10,2 3,5 2,3 16,0 22 26 26 23 25 

Ungarn 8,1 4,8 3,1 16,0 20 17 16 15 17 

Østrig 8,1 4,6 2,3 15,0 20 19 17 14 18 

Canada . . . . . . . . . . . . 54 50 43 36 46 

Mexico 10,0 1,7 1,3 13,0 18 16 14 8 15 

USA 9,2 2,8 4,2 16,2 39 40 39 37 39 

Japan 9,1 3,0 . . . . . . 53 47 38 22 40 

Sydkorea 9,0 2,9 4,5 16,3 51 36 18 10 32 

Tyrkiet 7,6 2,7 1,6 11,9 12 8 9 7 10 

Australien 11,7 4,9 3,6 20,2 38 32 31 24 32 

New Zealand 10,2 5,0 4,1 19,4 31 28 27 21 27 

Anm.: Tallene er skønnede. 

1 Gennemsnit af procenterne for alle OECD-lande ved befolkningens højeste uddannelse. 

Kilde: OECD, Education at a Glance, OECD indicators, Britannica Book of the year. 

pct. 


Tabel 461 Analfabetisme i udvalgte lande. 2006 


pct. 

Algeriet 20,4 39,9 30,2 Maldiverne 3,8 3,6 3,7 

Argentina 2,8 2,8 2,8 Malta 13,6 10,8 12,1 

Bangladesh 49,7 68,6 58,9 Martinique 2,8 2,0 2,4 

Barbados 0,3 0,3 0,3 Mauretanien 40,5 56,6 48,8 

Belarus 0,2 0,6 0,4 Marokko 34,3 60,4 47,7 

Benin 52,1 77,4 66,4 Mozambique 37,7 68,6 53,5 

Botswana 19,6 18,2 18,8 Namibia 13,2 16,5 18,7 

Bulgarien 1,3 2,3 1,8 Nederlandske antiller 3,9 3,4 3,9 

Cambodja 15,3 35,9 26,4 Nigeria 21,8 39,9 30,9 

Cape Verde 14,6 32,0 24,3 Oman 13,2 26,5 18,6 

Colombia 7,1 7,3 7,2 Puerto Rico 6,1 5,6 5,9 

Comoros 36,5 50,9 43,8 Reunion 13,7 9,8 11,6 

Congo 9,5 21,0 15,3 Russisk Federation 0,3 0,8 0,6 

Costa Rica 5,3 4,9 5,1 Samoa 1,1 1,6 1,3 

Cuba 0,2 0,2 0,2 Saudi Arabien 12,5 25,7 17,1 

El Salvador 17,9 20,8 19,4 Slovenien 0,3 0,4 0,3 

Etiopien 50,8 77,2 64,1 Sri Lanka 7,7 10,9 9,6 

Guatemala 24,6 36,7 30,9 Trinidad og Tobago 1,0 2,1 1,5 

Haiti 46,2 50,0 48,1 Tunesien 16,6 33,7 25,7 

Indonesien 6,0 13,2 9,6 Uganda 23,2 42,3 31,1 

Israel 1,5 4,1 3,1 Ukraine 0,3 0,8 0,6 

Jamaica 25,9 14,1 20,1 Fore. Arabiske Emirater 24,4 19,3 22,7 

Jordan 4,8 13,0 8,9 Fore. Rep. Tanzania 22,5 37,8 30,6 

Kenya 22,3 29,8 26,4 Uruguay 2,7 1,9 2,3 

Kuwait 5,6 9,0 6,7 Usbekistan 0,4 1,1 0,7 

Liberia 41,7 54,3 48,1 Yemen 26,9 65,3 45,9 

Libyan Arab Jamahiriya 8,2 29,3 18,3 Zimbabwe 7,3 13,8 10,6 

Anm.: Analfabetisme er defineret som den procentdel af befolkningen over 15 år, som hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om sin dagligdag. 

Kilde: www.uis.unesco.org 

pct. 


Tabel 462 

Aviser, bøger, biblioteker og biografer 

Hverdagsaviser, 2004 Udgivne bøger, 1999 Folkebiblioteker, 1999 Biografbesøg, 1999 

Antal Oplag Antal 

udkomne 

Udkomne 

titler 

I alt pr. tusinde titler pr. tusinde 

indbyggere 

indbyggere 

Administrative 

enheder 

I alt 

Bogbestand I alt Pr. indbygger 

I alt pr. indbygger 

tusinde tusinde mio. 

Belgien 29 1 706 280 13 913 1 1,37 860 3 30 531 3 3,00 21,9 2,1 

Bulgarien 58 616 744 4 971 0,61 4 044 52 671 0,64 1,9 0,2 

Danmark 35 1 906 648 14 455 2,71 245 7 30 761 7 5,75 10,9 2,1 

Estland 13 257 964 3 265 2,31 597 10 777 7,63 0,9 0,6 

Finland 53 2 255 1 013 13 173 2,55 436 36 925 7,12 7,0 1,4 

Frankrig 103 9 9 973 169 39 083 0,66 1 620 3 89 766 3 1,53 155,4 2,6 

Grækenland 160 6 1 600 153 4 067 3 0,38 672 3 9 088 3 0,87 13,0 1,2 

Holland 37 5 001 228 34 067 4 2,20 579 3 41 489 3 2,68 18,6 1,2 

Irland 7 742 172 . . . . . . 32 2 10 838 2 2,89 12,4 3,3 

Island 3 162 1 024 1 796 2 6,44 149 2 081 7,46 1,5 5,5 

Italien 96 8 017 164 32 365 0,56 84 3 41 474 3 0,72 104,9 1,8 

Letland 23 357 993 2 178 0,90 1 000 2 15 344 2 6,31 1,4 0,6 

Litauen 14 371 407 4 097 1,11 61 22 666 6,13 1,8 0,5 

Luxembourg 6 115 1 326 681 5 1,61 2 3 528 3 1,25 1,3 3,0 

Norge 74 2 378 1 606 4 985 1,12 435 20 788 4,66 11,4 2,6 

Polen 42 4 345 110 19 192 0,50 9 046 135 379 3,50 27,5 0,7 

Portugal 27 . . . 258 2 186 2 0,22 304 8 965 0,90 15,2 1,5 

Rumænien 163 1 528 750 7 874 0,35 2 919 48 895 2,18 4,2 0,2 

Rusland 250 13 280 173 36 237 1 0,25 48 560 716 337 4,92 19,1 0,1 

Schweiz 96 3 105 1 299 18 273 2,56 44 3 27 970 3 3,96 15,4 2,2 

Slovakiet 13 677 241 3 153 0,58 2 696 18 819 3,49 3,0 0,6 

Slovenien 5 . . . 250 3 450 1,73 60 6 797 3,42 2,0 1,0 

Spanien 151 6 183 353 59 174 1,50 4 519 2 38 203 2 0,97 131,3 3,2 

Storbritannien 109 17 375 182 110 965 2 1,89 208 121 752 2,07 139,5 2,4 

Sverige 93 4 324 1 034 12 547 2 1,42 289 44 102 4,98 15,8 1,8 

Tjekkiet 81 1 861 795 12 551 1,22 6 076 53 985 5,25 8,4 0,8 

Tyskland 347 22 100 420 78 042 2 0,95 10 261 2 113 257 2 1,38 149,0 1,8 

Ungarn 34 2 195 336 10 352 0,94 2 586 46 356 4,60 13,4 1,3 

Østrig 17 2 570 206 8 056 1 0,99 973 2 9 342 2 1,14 15,0 1,9 

Sydafrika 18 1 408 38 5 418 6 0,13 670 4 . . . . . . . . . . . . 

Argentina 184 1 363 480 11 991 2 0,33 1 545 6 13 496 6 0,41 32,5 2 0,9 

Brasilien 532 6 552 289 21 689 2 0,13 2 739 6 . . . . . . 80,0 7 0,5 

Canada 103 5 578 322 22 941 0,75 2 739 75 033 2,46 112,8 2 3,7 

Mexico 300 8 9 251 295 6 952 2 0,07 5 313 27 112 0,28 120,0 1,2 

USA 1 486 57 347 501 68 175 1 0,25 . . . . . . . . . 1 421,0 7 5,0 

Hong Kong 46 . . . 659 . . . . . . . . . . . . . . . 28,0 6 4,5 

Israel 34 1 1 650 288 1 969 2 0,32 . . . . . . . . . 10,0 5 1,9 

Indien 1 874 79 243 168 14 085 2 0,01 . . . . . . . . . 2 860,0 2 2,9 

Japan 108 70 446 85 56 221 1 0,45 2 585 . . . . . . 145,0 1,1 

Kina 963 96 704 74 100 951 5 0,09 2 600 1 336 858 1 0,27 140,0 1 0,1 

Saudi Arabien 12 . . . 52 3 780 3 0,19 80 1 883 0,04 . . . . . . 

Singapore 11 1 542 257 . . . . . . . . . . . . . . . 17,0 3 5,0 

Sydkorea 62 1 17 700 394 30 487 1 0,68 304 1 13 020 1 0,29 54,7 1,2 

Tyrkiet 588 . . . 816 2 920 0,05 1 292 12 488 0,19 31,5 2 0,5 

Australien 49 3 114 244 10 835 5 0,61 497 5 27 000 5 1,51 88,0 4,6 

New Zealand 23 739 568 5 405 1,42 . . . . . . . . . 16,8 4,5 

1 1996. 2 1998. 3 1997. 4 1993. 5 1994. 6 1995. 7 2000. 8 2002. 9 2005. 

Kilde: UNESCO. 


Tabel 463 Beskæftigelse. 2006 


Beskæftigede 

personer 

Beskæftigede 

mænd 

Beskæftigede 

kvinder 


OECD-lande 561 730 527 574 299 852 227 403 

EU-lande 232 561 213 448 118 672 94 457 

De nordiske lande 12 778 12 122 6 384 5 738 

Belgien 4 647 4 264 2 392 1 872 

Bulgarien 3 416 3 110 1 653 1 457 

Danmark 2 904 2 787 1 482 1 304 

Estland 687 646 323 323 

Finland 2 670 2 466 1 288 1 178 

Frankrig 1 27 636 24 919 13 496 11 424 

Grækenland 4 880 4 453 2 726 1 727 

Holland 1 8 214 7 784 4 270 3 514 

Irland 2 108 2 017 1 162 855 

Island 173 168 90 78 

Italien 24 662 22 988 13 939 9 049 

Letland 1 168 1 088 559 529 

Litauen 1 588 1 499 756 743 

Luxembourg 329 319 … … 

Norge 2 446 2 362 1 251 1 111 

Polen 16 936 14 594 8 081 6 513 

Portugal 5 587 5 160 2 790 2 370 

Rumænien 10 042 9 313 5 074 4 239 

Rusland 74 146 68 834 34 685 34 149 

Schweiz 4 220 4 051 2 214 1 837 

Slovakiet 2 661 2 301 1 291 1 010 

Slovenien 1 030 969 521 448 

Spanien 21 585 19 748 11 743 8 005 

Storbritannien 1 29 517 28 166 15 061 13 104 

Sverige 4 585 4 340 2 273 2 067 

Tjekkiet 5 199 4 828 2 742 2 086 

Tyskland 41 601 37 322 20 462 16 860 

Ungarn 4 247 3 930 2 137 1 793 

Østrig 4 124 3 928 2 148 1 781 

Sydafrika 17 191 12 800 7 320 5 480 

Argentina 11 090 10 041 5 787 4 254 

Brasilien 2 92 860 84 596 49 242 35 354 

Canada 17 593 16 484 8 727 7 757 

Mexico 43 576 42 198 26 598 15 600 

USA 151 427 144 427 77 502 66 925 

Hong Kong 3 583 3 412 1 846 1 566 

Indien 3 385 600 368 966 262 484 106 482 

Israel 2 810 2 574 1 384 1 190 

Japan 66 570 63 820 37 300 26 520 

Kina , 772 390 764 000 . . . . . . 

Saudi Arabien 8 024 7 523 6 462 1 061 

Singapore 1 881 1 797 1 037 760 

Sydkorea 23 977 23 150 13 444 9 706 

Tyrkiet 24 777 22 330 16 520 5 810 

Australien 10 680 10 154 5 582 4 572 

New Zealand 2 200 2 117 1 143 974 

Anm.: For samtlige EU-lande dækker tallene de 15-64-årige, mens aldersafgrænsningen for de øvrige lande i reglen er 

15+. De fleste lande (bl.a. samtlige EU-lande) anvender harmoniserede interviewbaserede undersøgelser. Beskæftigelsen 

kan dog stadig opgøres forskelligt i de enkelte lande, hvorfor sammenligninger landene imellem bør tages med forbehold. 

De forskellige opgørelsesmetoder er samtidig medvirkende årsag til, at arbejdsstyrken for enkelte lande kan afvige fra 

summen af landets beskæftigede og landets ledige. 

1 Beskæftigelse 2005. 2 Beskæftigelse 2004. 3 Beskæftigelse 2000. 

Kilde: ILO, Yearbook of Labour Statistics 2007 


Tabel 464 

Ledighed. 2006 – rettelse 

Ledige 

personer 

Ledighedsprocenten 

Ledige 

mænd 

Ledige 

kvinder 

tusinde personer pct. tusinde personer 

OECD-lande 34 156 6,1 18 611 15 545 

EU-lande 19 113 8,2 9 761 9 352 

De nordiske lande 656 5,1 333 323 

Belgien 383 8,2 191 192 

Bulgarien 306 8,9 156 149 

Danmark 118 4,1 53 64 

Estland 41 5,9 21 19 

Finland 204 7,6 101 103 

Frankrig 1 2 717 9,8 1 328 1 389 

Grækenland 427 8,8 161 267 

Holland 1 430 5,2 221 209 

Irland 91 4,3 55 36 

Island 5 2,9 3 2 

Italien 1 674 6,8 801 873 

Letland 80 6,8 44 36 

Litauen 89 5,6 47 43 

Luxembourg 10 2,9 5 5 

Norge 84 3,4 45 39 

Polen 2 342 13,8 1 202 1 140 

Portugal 428 7,7 195 233 

Rumænien 728 7,3 452 276 

Rusland 5 312 7,2 2 811 2 501 

Schweiz 169 4,0 78 91 

Slovakiet 359 13,5 180 180 

Slovenien 61 5,9 28 33 

Spanien 1 837 8,5 792 1 046 

Storbritannien 1 1 352 4,6 793 558 

Sverige 245 5,3 131 114 

Tjekkiet 371 7,1 169 202 

Tyskland 4 279 10,3 2 358 1 921 

Ungarn 317 7,5 165 152 

Østrig 196 4,7 97 99 

Sydafrika 4 391 25,5 1 967 2 424 

Argentina 1 049 9,5 489 560 

Brasilien 2 8 264 8,9 3 591 4 673 

Canada 1 108 6,3 608 500 

Mexico 1 378 3,2 812 566 

USA 7 000 4,6 3 753 3 247 

Hong Kong 171 4,8 110 61 

Indien 3 16 634 4,3 11 838 4 797 

Israel 236 8,4 119 118 

Japan 2 750 4,1 1 680 1 070 

Kina 8 390 1,1 . . . . . . 

Saudi Arabien 501 6,2 319 182 

Singapore 84 4,5 45 40 

Sydkorea 827 3,4 533 294 

Tyrkiet 2 447 9,9 1 777 670 

Australien 526 4,9 284 242 

New Zealand 83 3,8 41 41 

Anm.: Ledigheden opgøres forskelligt i de enkelte lande, alt efter om der anvendes registre, officielle estimater eller 

interviewbaserede undersøgelser. De fleste lande (bl.a. samtlige EU-lande) anvender dog de interviewbaserede 

undersøgelser. Da ledigheden således er opgjort forskelligt i de enkelte lande, bør sammenligninger landene imellem tages 

med forbehold. De forskellige opgørelsesmetoder er samtidig medvirkende årsag til, at arbejdsstyrken for enkelte lande 

kan afvige fra summen af landets beskæftigede og landets ledige. 

1 2004. 2 2003. 3 2000 

Kilde: ILO, Yearbook of Labour Statistics 2007. 


Tabel 465 

Forbrugerpriser 

Årlig procentvis vækst i forbrugerpriser 

2005 2006 

Belgien 2,5 2,3 

Bulgarien 5,0 7,3 

Danmark 1,8 1,9 

Estland 4,1 4,4 

Finland 0,8 1,3 

Frankrig 1,9 1,9 

Grækenland 3,5 3,3 

Holland 1,5 1,7 

Irland 2,2 2,7 

Island 4,0 6,8 

Italien 2,2 2,2 

Letland 6,7 6,5 

Litauen 2,7 3,8 

Luxembourg 2,5 2,7 

Norge 1,6 2,3 

Polen 2,1 1,0 

Portugal 2,1 3,0 

Rumænien 9,0 6,6 

Rusland 12,7 9,7 

Schweiz 1,2 1,0 

Slovakiet 2,8 4,4 

Slovenien 2,5 2,5 

Spanien 3,4 3,6 

Storbritannien 2,0 2,3 

Sverige 0,8 1,5 

Tjekkiet 1,8 2,5 

Tyskland 1,9 1,8 

Ungarn 3,6 3,9 

Østrig 2,1 1,7 

Sydafrika 3,4 4,7 

Argentina 9,6 10,9 

Brasilien 6,9 4,2 

Canada 2,2 2,0 

Mexico 4,0 3,6 

USA 3,4 3,2 

Hong Kong 0,9 2,0 

Israel 1,3 2,1 

Indien 4,2 6,1 

Japan -0,3 0,3 

Kina 1,8 1,5 

Saudi Arabien 0,7 2,2 

Singapore 0,5 1,0 

Sydkorea 2,8 2,2 

Tyrkiet 8,2 9,6 

Australien 2,7 3,5 

New Zealand 3,0 3,4 

Kilde: IMF, International Financial Statistics. 


Tabel 466 Sammenligning af BNP pr. indbygger og prisniveau. 2006* 

BNP pr. 

indbygger 

omregnet 

med valutakursen 

BNP pr. 

indbygger 

omregent med 

købekraftparitet 

Prisniveau 

for husholdningernes 

forbrug i alt 

Prisniveau alene 

for fødevarer og 

ikke-alkoholiske 

drikkevarer 

EU27 = 100 

EU-27 100 100 100 100 

EU-15 118 112 105 106 

Belgien 128 120 106 110 

Danmark 172 126 139 142 

Tyskland 120 114 103 105 

Grækenland 82 97 89 98 

Spanien 95 105 93 92 

Frankrig 121 111 107 105 

Irland 175 146 125 125 

Italien 107 103 104 115 

Luxembourg 305 280 103 115 

Holland 139 131 104 89 

Østrig 133 128 101 110 

Portugal 62 75 86 88 

Finland 135 117 122 121 

Sverige 147 125 118 119 

Storbritannien 134 118 111 114 

Island 185 130 142 164 

Norge 245 186 140 159 

Schweiz 174 135 134 142 

Bulgarien 14 37 45 56 

Cypern 81 92 90 107 

Tjekkiet 47 79 62 69 

Estland 42 68 67 76 

Ungarn 38 65 60 71 

Litauen 30 56 57 64 

Letland 30 54 61 70 

Malta 53 77 73 84 

Polen 30 53 62 66 

Rumænien 19 39 57 71 

Slovenien 65 88 75 88 

Slovakiet 35 64 58 67 

Tyrkiet 24 41 68 84 

USA 149 158 92 . . . 

Japan 116 115 109 . . . 

Canada . . . . . . . . . . . . 

Australien . . . . . . . . . . . . 

Anm.: Tallene er foreløbige. Endelige tal foreligger december 2009. Tallene er beregnet i løbende priser og løbende købekraftspariteter. 

Kilde: Eurostat database. 



Udvalgte varer fordelt efter de 10 mest producerende lande 

2005 2006 2005 2006 

tusinde tons 

tusinde tons 

Hvede 

Majs 

Verdensproduktion 628 698 605 946 Verdensproduktion 712 878 695 228 

Kina 97 449 104 470 USA 282 311 267 598 

Indien 68 637 69 350 Kina 139 502 145 625 

USA 58 740 57 298 Brasilien 35 113 42 632 

Rusland 47 698 45 006 Mexico 18 012 21 765 

Frankrig 36 886 35 367 Indien 14 172 14 710 

Canada 26 775 27 277 Argentina 20 483 14 446 

Tyskland 23 693 22 428 Frankrig 13 688 12 902 

Pakistan 21 612 21 277 Indonesien 12 524 11 611 

Tyrkiet 21 500 20 010 Italien 10 428 9 671 

Australien 25 090 9 819 Canada 9 461 9 268 

Danmark 4 887 4 802 Danmark . . . . . . 

Rug 

Ris 


Rusland 3 628 2 965 Kina 181 999 184 070 

Tyskland 2 794 2 644 Indien 137 620 136 510 

Polen 3 404 2 622 Indonesien 53 985 54 400 

Hvide Rusland 1 155 1 072 Bangladesh 39 796 43 729 

Ukraine 1 054 920 Vietnam 35 791 35 827 

Kina 554 783 Thailand 30 292 29 269 

Canada 359 302 Myanmar 25 364 25 200 

Tyrkiet 270 246 Fillipinerne 14 603 15 327 

USA 191 183 Brasilien 13 193 11 505 

Spanien 129 159 Japan 11 342 10 695 

Danmark 132 130 Danmark . . . . . . 

Byg 

Naturgummi 


Rusland 15 791 18 154 Thailand 2 980 3 157 

Tyskland 11 614 11 967 Indonesien 2 128 2 350 

Ukraine 8 975 11 316 Malaysia 1 126 1 284 

Frankrig 10 313 10 412 Indien 803 831 

Canada 12 481 10 005 Viet Nam 482 546 

Tyrkiet 9 500 9 551 Kina 513 538 

Spanien 4 626 8 318 Philipinerne 316 352 

Storbritannien 5 495 5 239 Nigeria . . . 143 

USA 6 091 3 920 Côte d'Ivoire 135 135 

Australien 9 869 3 722 Liberia 112 115 


Havre 

Råsukker 

Verdensproduktion 23 553 23 101 Verdensproduktion 1 295 501 1 392 365 

Rusland 4 565 4 880 Brasilien 422 957 451 291 

Canada 3 432 3 602 Indien 237 088 181 170 

USA 1 667 1 361 Kina 87 513 100 684 

Kina 705 1 160 Mexico 45 195 50 597 

Polen 1 324 1 035 Thailand 49 586 47 658 

Finland 1 073 1 029 Pakistan 47 244 44 666 

Tyskland 964 830 Colombia 39 849 39 849 

Ukraine 791 700 Australien 37 822 38 169 

Sverige 746 635 Indonesien 29 300 30 150 

Australien 1 416 633 USA 25 308 26 835 


Anm.: Australien er reelt ikke nr. 10 på listen over hvedeproducenrendelande i 2006, dette skyldes en markant ringere høst end normalt. Tallet bringes fordi de normalt 

betegnes som en af de største hvedeproducenter. 

Kilde: www.fao.org/waicent/portal/statistics_asp 




2005 2006 2005 2006 

tusinde tons 

tusinde tons 

Sukkerroer 

Okse- og kalvekød 


Rusland 21 420 30 861 USA 11 243 11 910 

Frankrig 31 150 29 879 Brasilien 7 774 7 774 

USA 25 087 28 880 Kina 6 791 7 173 

Ukraine 15 468 22 421 Argentina 2 980 2 980 

Tyskland 25 285 20 647 Australien 2 162 2 077 

Tyrkiet 15 181 14 452 Rusland 1 793 1 755 

Polen 11 912 11 475 Mexico 1 557 1 602 

Italien 14 156 10 641 Frankrig 1 517 1 473 

Kina 7 884 10 536 Canada 1 523 1 391 

Storbritannien 8 687 7 150 Indien 1 483 1 334 

Danmark 2 763 2 314 Danmark 136 129 

Svinekød 

Hønsekød 


Kina 51 202 52 927 USA 15 945 15 945 

USA 9 382 9 546 Kina 10 377 10 700 

Tyskland 4 500 4 500 Brasilien 8 507 8 507 

Spanien 3 168 3 230 Mexico 2 437 2 411 

Brasilien 3 140 3 140 Indien 1 900 2 000 

Vietnam 2 288 2 446 Rusland 1 346 1 534 

Polen 1 956 2 092 Japan 1 273 1 337 

Frankrig 2 018 2 011 Indonesien 1 126 1 333 

Canada 1 914 1 898 Storbritannien 1 331 1 331 

Danmark 1 793 1 749 Iran 1 153 1 153 

Danmark 188 166 

Smør 

Ost 

Verdensproduktion 8 198 . . . Verdensproduktion 18 483 . . . 

Indien 2 700 . . . USA 4 497 . . . 

USA 609 . . . Tyskland 2 047 . . . 

Pakistan 574 . . . Frankrig 1 824 . . . 

Tyskland 444 . . . Italien 1 368 . . . 

Frankrig 426 . . . Holland 671 . . . 

New Zealand 336 . . . Egypten 661 . . . 

Rusland 265 . . . Polen 595 . . . 

Polen 190 . . . Rusland 533 . . . 

Iran 150 . . . Storbritannien 399 . . . 

Australien 148 . . . Australien 380 . . . 

Danmark 45 . . . Danmark 355 . . . 

Fåre- og lammekød 

Te 


Kina 2 431 2 540 Kina 954 1 050 

Australien 595 626 Indien 831 893 

New Zealand 543 500 Kenya 329 311 

Iran 389 389 Sri Lanka 317 311 

Storbritannien 331 331 Tyrkiet 218 205 

Tyrkiet 272 272 Indonesien 171 171 

Indien 239 239 Vietnam 133 142 

Spanien 224 227 Japan 100 100 

Syrien 180 200 Argentina 68 68 

Algeriet 178 185 Iran 59 59 





2005 2006 2005 2006 

tusinde tons 

tusinde tons 

Kaffe 

Komælk, frisk 

Verdensproduktion 7 301 7 843 1 Verdensproduktion 541 419 549 693 1 

Brasilien 2 140 2593 1 USA 80 254 82 463 1 

Vietnam 752 854 Indien 39 759 39 775 

Colombia 693 696 Kina 27 838 32 249 

Indonesien 640 652 Rusland 30 890 31 074 

Mexico 288 288 Tyskland 28 453 28 453 

Indien 275 274 Brasilien 25 333 25 333 

Ethiopien 172 260 Frankrig 24 886 24 195 

Guatemala 257 257 Storbritannien 14 577 14 577 

Honduras 191 191 New Zealand 14 498 14 498 

Peru 175 175 Ukraine 13 424 12 988 

Danmark . . . . . . Danmark 4 584 4 627 

Kartofler 

Vin 


Kina 73 460 70 338 Frankrig 5 341 5 349 

Rusland 37 280 38 573 Italien 5 057 4 712 

Indien 23 631 23 910 Spanien 3 644 3 644 

USA 19 091 19 713 USA . . . 2 232 

Ukraine 19 462 19 467 Argentina 1 522 1 540 

Tyskland 11 624 10 031 Australien 1 434 1 410 

Polen 10 369 8 982 Kina 1 350 1 400 

Hvide Rusland 8 185 8 329 Sydafrika 905 1 013 

Holland 6 777 6 500 Tyskland 1 290 892 

Frankrig 6 681 6 354 Portugal 705 715 



Tabel 468 

Vej- og jernbanetransport 

Vejtransport 2005 Jernbanetransport 2005 

Vejlængde 

Vejlængde 

pr. tusinde 

km 2 

Antal 

vare- og 

lastbiler 

Transportarbejdet 

Jernbanelængde 

Jernbanelængde 

pr. tusinde 

km 2 

Lokomotiver 

Personkilometer 

Tonkilometer 

km tusinde mio. tonkm km antal mio. 

OECD-lande 15 804 111 3 890 124 012 4 632 757 551 574 1 386 57 108 662 130 3 527 073 

EU-25 lande 4 946 267 3 607 29 875 1 457 426 195 568 1 298 25 877 352 740 359 117 

De nordiske 

lande 685 966 326 1 748 93 997 21 898 103 1 243 17 050 24 918 

Belgien 150 567 5 490 5 626 5 54 856 5 3 542 114 759 9 150 8 130 

Bulgarien 44 033 5 39 5 263 5 6 840 4 4 163 38 584 2 389 5 166 

Danmark 72 257 168 436 11 058 2 212 51 63 5 459 . . . 

Estland 57 016 126 143 7 641 959 21 113 248 10 311 

Finland 78 821 23 360 27 800 5 732 17 545 3 478 9 706 

Frankrig 950 985 172 6 117 193 000 29 286 53 4 588 78 306 41 898 

Grækenland 117 533 89 1 186 18 360 1 2 576 20 164 1 854 613 

Holland 126 100 4 372 4 981 3 77 100 4 2 813 69 121 14 730 . . . 

Irland 96 602 4 132 4 251 4 15 900 4 1 919 27 94 1 781 303 

Island 17 589 13 26 800 4 . . . . . . . . . . . . . . . 

Italien 484 688 4 159 4 4 133 192 700 3 16 751 55 3 389 47 368 21 045 

Letland 69 829 108 113 2 767 2 375 37 205 894 17 921 

Litauen 79 497 122 122 15 908 1 772 27 240 428 12 457 

Luxembourg 5 227 5 201 5 36 5 9 493 4 275 92 96 272 392 

Norge 91 916 4 28 4 465 14 966 5 4 087 13 102 2 440 2 092 

Polen 364 697 4 135 4 2 305 119 740 19 599 60 3 766 16 742 46 060 

Portugal 78 470 5 86 5 357 4 23 187 3 2 839 31 154 3 412 2 422 

Rumænien 198 817 5 83 5 740 5 37 220 5 10 781 45 1 127 7 960 16 032 

Rusland 537 289 2 3 2 4 401 1 25 200 4 85 542 5 18 066 5 164 262 1 801 601 

Schweiz 71 296 173 307 15 753 3 252 79 1 805 14 277 11 394 

Slovakiet 43 000 5 89 5 175 5 18 517 5 3 659 75 212 2 166 9 326 

Slovenien 38 485 190 109 11 033 1 228 61 149 777 3 245 

Spanien 666 292 4 132 4 4 363 4 132 868 4 14 484 29 1 046 21 047 11 586 


Sverige 425 383 94 461 39 373 9 867 22 533 5 673 13 120 5 

Tjekkiet 127 781 5 162 5 349 3 46 600 4 9 513 120 2 167 6 631 14 385 

Tyskland 231 480 65 2 758 237 609 34 228 96 4 789 72 568 88 022 

Ungarn 159 568 4 172 4 407 4 12 505 4 7 950 85 1 024 7 135 9 005 

Østrig 133 901 4 160 4 775 5 26 411 4 5 781 69 1 244 8 586 17 060 

Sydafrika 364 131 2 30 2 1 824 434 1 20 047 16 3 301 991 108 513 

Argentina 231 374 4 8 4 . . . . . . 35 753 4 13 4 . . . 6 979 4 . . . 

Brasilien 1 751 868 5 20 5 5 801 5 . . . 29 314 3 2 394 . . . 221 600 

Canada 1 408 900 5 14 5 589 4 184 774 4 57 671 5 6 5 2 880 5 2 790 5 338 661 5 

Mexico 355 796 18 7 111 204 217 26 662 5 14 5 1 203 5 74 5 54 387 5 

USA 6 544 257 68 62 641 2 116 532 5 228 999 24 23 055 8 869 5 2 717 513 

Hong Kong 1 955 179 111 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Israel 17 589 80 355 . . . 899 43 74 1 618 1 149 

Indien 3 383 344 3 103 3 3 488 4 . . . 63 465 19 7 866 575 702 407 398 

Japan 1 177 278 3 312 3 18 360 4 327 632 4 20 052 53 1 200 245 957 22 632 

Kina 1 930 544 21 10 246 8 693 200 62 200 6 16 453 583 320 1 934 612 

Saudi Arabien 152 044 1 7 1 . . . . . . 1 020 0 56 5 393 1 192 

Singapore 3 234 463 139 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

Sydkorea 102 293 103 . . . 12 545 3 392 34 587 5 31 004 10 108 

Tyrkiet 426 914 54 2 152 166 831 8 697 11 600 5 036 8 939 

Australien 812 972 4 11 4 2 529 168 630 9 528 1 506 1 290 46 164 

New Zealand 93 460 35 444 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

1 2000. 2 2001. 3 2002. 4 2003. 5 2004. 

Kilde: International Road Federation: World Road Statistics 2007. UIC: Railway Statistics-Synopsis 2005. 


Tabel 469 Skibsbestand. 2006 

Skibsbestand 

Samlet 

Heraf: 

Samlet 

Heraf: 

skibsbestand 

skibsbestand 

31. december Tankskibe Containerskibe Tankskibe Containerskibe 

antal 

tusinde BT 

Hele verden 94 936 12 213 3 904 721 855 245 276 110 714 

OECD-lande 34 934 3 921 951 176 386 61 373 32 492 

EU-25 lande 15 485 1 919 952 157 201 51 440 31 828 

De nordiske lande 4 158 512 89 32 505 12 244 5 150 

Belgien 231 31 8 4 313 2 219 302 

Bulgarien 134 14 6 875 21 66 

Cypern 971 121 152 19 032 3 551 3 300 

Danmark 1 798 87 81 8 580 2 050 4 955 

Estland 138 7 - 417 10 - 

Finland 282 12 1 1 423 256 10 

Frankrig 768 27 14 4 382 2 135 1 104 

Færøerne 165 3 2 219 6 18 

Grækenland 1 455 411 43 32 048 17 830 2 330 

Holland 1 258 64 62 5 818 385 1 341 

Irland 238 2 1 193 13 5 

Island 271 1 - 184 0 - 

Italien 1 566 284 27 12 571 3 739 973 

Letland 153 14 - 333 181 - 

Litauen 132 2 1 449 3 3 

Luxembourg 62 21 6 780 217 80 

Malta 1 294 272 61 24 850 8 013 1 224 

Norge 2 078 320 5 18 222 9 271 167 

Polen 355 12 - 193 11 - 

Portugal 460 27 7 1 224 453 38 

Rumænien 193 9 - 272 32 - 

Rusland 3 656 343 11 8 046 1 352 115 

Schweiz 29 4 6 510 25 169 

Slovakiet 54 1 - 233 3 - 

Slovenien 6 - - 2 - - 

Spanien 1 638 47 26 3 005 1 275 264 

Storbritannien 2 173 342 196 22 081 7 890 6 108 

Sverige 564 89 - 3 876 661 - 

Tyskland 881 46 264 11 364 546 9 787 

Østrig 8 - 2 34 - 4 

Liberia 1 907 712 560 68 405 32 318 19 480 

Sydafrika 242 3 1 173 6 27 

Argentina 565 30 1 838 365 13 

Bahamas 1 402 301 74 40 831 16 773 1 962 

Brasilien 525 71 9 2 281 1 119 195 

Canada 936 26 2 2 788 508 16 

Mexico 753 43 - 1 162 657 - 

Panama 7 183 1 350 681 154 965 39 309 23 953 

USA 6 498 81 76 11 218 2 725 2 928 

Israel 51 5 17 764 2 748 

Indien 1 181 150 9 8 381 5 212 127 

Japan 6 731 1 336 16 12 798 5 494 425 

Kina 4 876 850 312 56 176 12 317 8 325 

Saudi Arabien 304 42 4 1 022 425 149 

Singapore 2 079 681 214 32 174 17 332 4 639 

Sydkorea 2 820 404 81 10 477 1 404 1 224 

Tyrkiet 1 184 188 26 4 849 896 254 

Australien 672 12 1 1 853 661 7 

New Zealand 171 3 - 207 50 - 

Anm.: Kun handelsskibe over 100 BT er medtaget. 

1 Inkl. Grønland. 

Kilde: Lloyd’s Register. World Fleet Statistics 2006. 


Tabel 470 

Internationale SOx udslip 

1990 1995 2000 2005 

tusinde tons 

Danmark 178 136 29 22 

Finland 249 105 81 68 

Frankrig 1 333 968 612 465 

Holland 190 128 72 62 

Irland 183 160 137 70 

Island 7 7 8 8 

Italien 1 794 1 320 755 417 

Norge 52 34 27 24 

Polen 3 278 2 381 1 507 1 269 

Portugal 317 332 304 218 

Schweiz 42 27 18 17 

Spanien 2 166 1 783 1 455 1 254 

Storbritannien 3 687 2 322 1 315 706 

Sverige 109 71 46 40 

Tyskland 5 350 1 727 641 560 

Ungarn 1 011 705 486 129 

Kilde: OECD, Environmental Data, Compendium 2007. 

Tabel 471 

Forbrug af pesticider 

1980 1985 1990 1995 2000 2002 

tons i 1990 indeks 1990=100 

Belgien 9 922 76 86 100 110 96 . . . 

Danmark 5 650 . . . 121 100 85 50 51 

Finland 2 037 126 96 100 52 57 80 

Frankrig 97 701 84 100 100 86 97 84 

Grækenland 1 7 860 . . . . . . . . . 108 421 151 

Holland 18 837 . . . 111 100 58 51 43 

Irland 1 802 . . . . . . 100 125 116 . . . 

Italien 192 509 120 87 100 86 80 . . . 

Norge 1 183 116 129 100 79 32 69 

Polen 7 548 124 164 100 92 117 138 

Portugal 1 9 355 242 . . . . . . 126 165 . . . 

Schweiz 2 283 90 . . . 100 80 69 67 

Spanien 39 562 . . . . . . 100 70 96 103 


Sverige 2 344 189 156 100 52 70 73 

Tyskland 2 30 467 . . . . . . . . . 100 100 97 

Ungarn 24 719 136 106 100 31 22 33 

Canada 33 964 . . . 116 100 . . . 117 . . . 

USA 326 587 115 107 100 106 . . . . . . 

Japan 92 608 97 108 100 93 83 . . . 

Tyrkiet 34 055 79 108 100 98 . . . . . . 

Australien 3 119 654 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 

1 1991=100. 2 1995=100. 3 1992=100. 

Kilde: OECD, Environmental Data, Compendium 2004. 


Tabel 472 

Produktion af elektricitet i forskellige lande 

Produktion i alt Ved vandkraft Ved atomkraft 

1995 2005 1995 2005 1995 2005 

Hele verden 13 371 160 17 992 815 2 578 364 2 879 250 2 288 841 2 767 941 

EU15-lande 2 342 829 2 848 754 309 912 296 533 809 266 900 981 

De nordiske lande 379 836 412 050 209 430 230 272 89 151 95 648 

Belgien 74 477 86 944 1 230 1 604 41 356 47 595 

Bulgarien 41 789 44 362 2 314 4 730 17 261 18 653 

Danmark 38 054 36 275 30 23 - - 

Estland 8 693 10 002 2 22 - - 

Finland 63 896 70 550 12 925 13 784 19 216 23 271 

Frankrig 1 497 417 575 351 75 922 56 404 377 231 451 529 

Grækenland 41 995 60 020 3 782 5 610 - - 

Holland 80 832 100 219 88 88 4 018 3 997 

Hviderusland 24 918 30 961 20 36 - - 

Irland 18 254 25 970 1 273 975 - - 

Island 4 981 8 683 4 682 7 019 - - 

Italien 2 243 086 303 699 41 907 42 927 - - 

Kroatien 8 863 12 462 5 265 6 438 - - 

Letland 3 979 4 905 2 937 3 325 - - 

Litauen 13 898 14 784 751 820 11 822 10 337 

Luxembourg 1 181 4 135 835 883 - - 

Norge 124 470 138 108 123 633 136 572 - - 

Polen 139 007 156 936 3 865 3 778 - - 

Portugal 33 362 46 575 8 555 5 118 - - 

Rumænien 59 266 59 413 16 693 20 207 - 5 555 

Rusland 860 027 953 115 177 256 174 604 99 532 149 446 

Schweiz 3 64 600 59 612 37 474 33 086 24 895 23 341 

Serbien og Montenegro 37 176 36 474 11 220 12 032 - - 

Slovakiet 26 306 31 455 5 226 4 741 11 437 17 727 

Slovenien 12 648 15 117 3 240 3 461 4 779 5 884 

Spanien 169 615 294 077 24 569 23 023 55 455 57 539 

Storbritannien 338 412 400 524 7 942 7 891 88 964 81 618 

Sverige 148 435 158 434 68 160 72 874 69 935 72 377 

Tjekkiet 60 847 82 578 2 274 3 027 12 230 24 728 

Tyrkiet 86 255 161 955 35 541 39 561 - - 

Tyskland 537 226 620 300 24 217 26 717 153 091 163 055 

Ukraine 194 318 186 055 10 150 12 505 70 823 88 756 

Ungarn 34 017 35 756 164 202 14 026 13 834 

Østrig 56 587 65 681 38 477 38 612 

- - 

Sydafrika 4 187 825 244 920 1 803 4 199 11 301 11 293 

Argentina 67 085 107 053 26 986 34 263 7 066 6 873 

Brasilien 275 601 402 938 253 905 337 457 2 519 9 855 

Canada 560 091 628 194 336 144 363 626 97 844 92 040 

Mexico 152 360 234 895 29 065 27 732 5 409 10 805 

USA 3 558 145 4 286 357 352 126 290 423 673 402 810 726 

Hong Kong 27 916 38 451 - - - - 

Israel 30 388 49 843 25 28 - - 

Indien 418 043 697 351 72 596 99 882 7 982 17 313 

Japan 989 880 1 102 330 91 216 86 350 291 254 304 755 

Kina 1 007 726 2 497 441 190 577 397 017 12 833 53 088 

Saudi Arabien 99 833 176 124 - - - - 

Singapore 22 057 38 213 - - - - 

Sydkorea 205 102 389 390 5 478 5 189 67 029 146 779 

Australien 173 384 251 120 16 240 15 886 - - 

New Zealand 35 387 42 956 27 259 23 470 - - 

Anm.: Oplysningerne omfatter offentlige og private værker. 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Leichtenstein. 4 Omfatter Botswana, Lesotho, Namibia og 

Swaziland. 

Kilde: United Nations, UNData http://data.un.org 

GWh 


Tabel 473 

Forbrug af elektricitet i forskellige lande pr. indbygger 

1993 2004 1993 2004 

kWh 

Afrika 509 619 Algeriet 678 889 

Asien 1 007 1 588 Egypten 811 1 465 

Europa 5 613 5 452 Etiopien 4 25 36 

Nord- og Mellemamerika 8 814 10 021 Marocco 427 652 

Oceanien 7 402 8 848 Nigeria 141 157 

Sydafrika 5 3 856 4 818 

Tanzania 70 69 

Tunesien 754 1 313 

Belgien 7 167 8 986 

Bulgarien 4 438 4 582 Canada 17 356 18 408 

Danmark 6 935 6 967 Mexico 1 522 2 130 

Estland 7 072 6 168 USA 12 273 14 240 

Finland 13 588 17 374 

Frankrig 1 7 116 8 231 Argentina 1 888 2 714 

Grækenland 3 781 5 630 Australien 9 361 11 849 

Holland 5 715 7 196 Bangladesh 86 154 

Irland 4 664 6 751 Bolivia 348 493 

Island 17 973 29 430 Brazilien 1 828 2 340 

Italien 2 4 588 6 029 Chile 1 743 3 347 

Letland 2 462 2 923 Colombia 1 176 1 074 

Litauen 3 037 3 505 Filippinerne 401 686 

Luxembourg 12 957 16 630 Indien 398 618 

Norge 26 091 26 657 Indonesien 307 476 

Polen 3 421 3 793 Irak 1 365 1 280 

Portugal 3 190 4 925 Iran 1 171 2 460 

Rumænien 2 498 2 548 Israel 4 958 6 924 

Rusland 6 294 6 425 Japan 7 282 8 459 

Schweiz 3 7 622 8 669 Kazakhstan 5 295 4 320 

Serbien og Montenegro 3 277 3 530 Kina 719 1 684 

Slovakiet 4 979 5 335 Malaysia 1 850 3 476 

Slovenien 5 337 7 262 New Zealand 9 560 10 238 

Spanien 4 021 6 412 Pakistan 378 564 

Storbritannien 5 844 6 756 Paraguay 728 1 141 

Sverige 16 508 16 670 Peru 646 927 

Tjekkiet 5 520 6 720 Sydkorea 3 707 7 716 

Tyskland 6 520 7 442 Thailand 1 167 2 020 

Ukraine 4 396 3 727 Tyrkiet 1 245 1 979 

Ungarn 3 452 4 070 Venezuela 3 399 3 770 

Østrig 6 571 8 556 Vietnam 153 560 

1 Omfatter Monaco. 2 Omfatter San Marino. 3 Omfatter Liechtenstein. 4 Omfatter Eritrea. 5 Omfatter Botswana, Lesotho, Namibia and Swaziland. 

Kilde: United Nations, Energy Statistics Yearbook. 

kWh 


Tabel 474 Eksport fordelt efter varegrupper. 2005 

Heraf 

Fødevarer 

SITC-afsnit/kapitel 0 + 1 + 

22 + 4 

Landbrugsråstoffer 

2 ÷ (22 + 

27 + 28) 

Brændsel 

Mineraler 

og 

metaller 

3 27 + 28 

+ 68 

Bearbejdede 

varer 

5 - 8 

(÷ 68) 

Kemiske 

produkter 

Andre 

bearbejdede 

varer 

5 6 + 8 

(÷ 68) 

Maskiner 

og 

transportmidler 

Diverse 

varer 

i.a.n. 

7 9 

Total 

værdi 

pct. mio. US $ 

Belgien 8,1 1,2 6,9 2,6 78,8 27,6 25,9 25,2 2,4 334 106 

Bulgarien 10,5 1,8 10,4 14,2 59,3 7,6 37,5 14,2 3,8 11 725 

Danmark 17,6 2,5 9,4 1,3 65,3 13,2 24,1 28,1 3,9 82 415 

Estland 6,5 6,7 7,1 2,2 68,3 4,5 30,8 32,9 9,2 7 710 

Finland 1,9 5,2 4,4 3,5 84,3 7,6 32,6 44,1 0,7 65 238 

Frankrig 10,7 0,9 4,1 2,1 80,1 15,9 22,6 41,6 2,1 434 425 

Grækenland 22,0 2,4 9,4 8,3 55,3 14,6 28,0 12,7 2,6 17 434 

Holland 13,9 3,1 11,8 2,8 68,0 17,2 17,9 32,9 0,4 320 065 

Irland 8,4 0,4 0,7 0,8 85,7 45,6 13,6 26,5 4,0 109 994 

Island 58,5 0,8 1,4 19,0 19,3 3,5 6,5 9,3 1,0 3 091 

Italien 6,4 0,6 3,5 1,5 85,4 10,7 37,7 37,0 2,6 367 866 

Letland 11,3 17,1 8,9 3,5 55,4 6,0 37,0 12,4 3,8 5 303 

Litauen 12,4 3,3 26,6 1,5 55,5 8,4 25,5 21,5 0,7 12070 

Luxembourg 6,9 0,7 0,5 5,7 81,6 6,4 50,4 24,7 4,6 12 715 

Norge 5,2 0,5 67,7 6,0 17,1 2,7 6,2 8,2 3,5 103 759 

Polen 9,4 1,2 5,1 4,0 78,2 6,7 32,9 38,6 2,1 89 378 

Portugal 7,9 1,8 4,3 2,7 74,6 6,5 37,1 31,0 8,7 38 086 

Rumænien 3,0 2,3 10,7 4,2 79,2 5,7 48,1 25,4 0,6 27 730 

Rusland 1,6 2,8 49,0 6,6 19,0 4,2 10,8 4,1 21,0 241 244 

Schweiz 2,7 0,4 0,4 2,8 93,6 35,9 32,0 25,7 0,1 125 927 

Slovakiet 4,3 1,6 7,2 2,7 84,0 5,8 33,6 44,6 0,2 31 997 

Slovenien 3,3 1,8 2,1 4,7 88,1 12,4 36,8 38,9 0,0 19 285 

Spanien 14,1 1,2 4,3 2,5 76,3 12,0 24,2 40,2 1,6 192 798 

Storbritannien 5,2 0,6 9,5 2,8 77,0 14,9 22,5 39,6 4,9 384 365 

Sverige 3,5 4,0 5,0 3,1 78,4 10,6 26,1 41,8 6,0 130 264 

Tjekkiet 4,0 1,4 3,0 1,6 88,2 6,1 31,8 50,2 1,8 78 209 

Tyskland 4,2 0,8 2,1 2,4 83,3 13,6 20,9 48,8 7,2 977 028 

Ungarn 6,2 0,6 2,6 1,9 83,9 7,6 17,6 58,8 4,8 63 241 

Østrig 6,4 1,9 4,7 2,7 80,3 8,1 31,1 41,2 4,0 113 532 

Sydafrika 8,5 2,7 10,4 22,3 55,5 8,4 26,7 20,4 0,6 46 995 

Argentina 46,5 1,4 16,4 3,2 30,6 8,5 11,4 10,7 1,9 40 106 

Brasilien 26,2 4,0 6,1 10,2 53,1 6,3 20,6 26,2 0,4 116 129 

Canada 6,7 4,6 20,2 5,5 57,3 7,2 17,2 32,9 5,7 360 136 

Mexico 5,4 0,5 14,9 1,8 77,0 3,7 20,1 53,2 0,4 214 207 

USA 6,8 2,3 2,9 2,7 81,3 13,3 20,1 48,0 4,0 904 339 

Hongkong 0,9 0,6 0,3 1,4 95,8 4,8 38,7 52,3 1,0 292 119 

Israel 2,5 0,7 0,1 1,1 82,7 14,8 49,7 18,2 12,9 42 771 

Indien 8,9 1,5 11,5 7,2 69,8 11,6 47,3 10,9 1,1 103 404 

Japan 0,5 0,5 0,7 1,7 91,9 8,8 18,9 64,1 4,7 594 941 

Kina 3,2 0,5 2,3 1,8 91,9 4,7 41,0 46,2 0,3 761 953 

Saudi Arabien 0,3 0,1 89,6 0,4 9,6 8,1 0,9 0,5 0,0 160 126 

Singapore 1,7 0,3 12,2 1,1 80,6 11,4 10,5 58,7 4,1 229 652 

Sydkorea 1,1 0,8 5,5 1,7 90,8 9,8 20,1 61,0 0,1 284 418 

Tyrkiet 10,5 0,5 3,6 2,5 81,4 3,8 48,3 29,3 1,5 73 476 

Australien 16,1 3,9 25,6 22,8 20,5 4,6 6,4 9,5 11,1 105 751 

New Zealand 49,6 10,2 1,5 4,1 30,4 5,4 13,5 11,5 4,2 21 730 

Anm.: Grupperingen er baseret på SITC, Revision 3. 

Kilde: UN, UNCTAD Handbook of Statistics 2006-2007. 


Tabel 475 

Værdien af forskellige landes import, landefordelt 

År Danmark Finland Island Norge Sverige Belgien Frankrig Holland Italien Portugal 

Import fra: 

G G S G G S S S S S 

mio. U.S. $ 

Samlet import 2 2005 74 259 58 469 4 557 54 792 111 220 318 738 485 411 310 571 384 802 53 380 

2006 85 110 69 445 5 083 63 364 126 617 351 893 538 294 357 880 440 751 65 592 

Danmark 2005 • 2 700 355 4 056 9 958 1 288 3 996 3 884 2 786 411 

2005 • 3 079 374 4 429 11 609 1 344 3 947 4 760 2 892 387 

Finland 2005 1 655 • 66 1 748 6 472 1 757 2 479 3 425 2 245 364 

2006 1 924 • 84 2 056 7 200 2 002 2 552 4 097 2 848 262 

Island 2005 134 12 • 83 31 90 48 568 4 42 

2006 129 14 • 126 28 94 36 780 2 34 

Norge 2005 4 988 1 184 347 • 8 689 5 062 7 171 7 706 2 590 655 

2006 5 642 1 975 434 • 10 379 5 095 7 519 9 097 3 824 866 

Sverige 2005 10 399 8 303 419 8 001 • 6 315 6 184 5 793 4 598 680 

2006 12 206 9 466 426 9 641 • 7 302 6 689 6 818 4 968 617 

Belgien 2005 2 549 1 785 79 1 420 4 312 • 54 082 33 856 17 187 1 745 

2006 2 879 2 023 94 1 482 5 166 • 59 047 39 341 18 289 1 770 

Frankrig 2005 3 180 2 144 169 2 202 5 559 36 295 • 16 941 38 413 5 211 

2006 3 761 2 249 240 2 528 5 839 39 346 • 18 938 40 092 5 410 

Holland 2005 4 934 3 627 240 2 193 6 880 56 587 33 033 • 21 744 2 633 

2006 5 396 4 553 297 2 618 7 334 64 395 36 014 • 24 275 2 946 

Italien 2005 3 074 1 893 180 1 821 3 464 10 119 41 789 8 362 • 3 189 

2006 3 397 2 093 200 2 183 4 018 11 873 44 287 9 232 • 3 713 

Portugal 2005 356 246 19 193 358 1 774 4 608 1 518 1 720 • 

2006 361 313 25 203 421 1 333 4 834 1 605 1 935 • 

Spanien 2005 1 512 784 66 1 252 1 748 5 792 35 231 6 526 16 391 17 715 

2006 1 633 871 83 1 465 1 866 6 488 37 316 7 236 18 029 19 309 

Tyskland 2005 15 468 9 534 648 7 452 19 558 54 888 95 345 60 422 66 706 8 223 

2006 18 438 10 760 754 8 647 22 016 61 043 101 318 71 219 73 041 8 751 

Storbritannien 2005 4 451 2 531 288 4 033 7 333 21 659 29 783 21 215 15 529 2 587 

2006 4 789 3 224 324 4 107 7 588 23 187 34 863 24 645 15 489 2 653 

Polen 2005 1 491 595 76 958 2 554 2 461 4 924 2 648 5 166 306 

2006 1 984 722 67 1 269 3 297 2 841 6 474 3 471 6 981 397 

Schweiz 2005 929 493 93 582 1 110 2 552 12 899 3 010 11 638 409 

2006 1 107 457 138 715 1 221 2 456 13 360 2 844 13 158 455 

Østrig 2005 874 563 32 440 1 111 1 953 4 614 2 059 9 680 396 

2006 936 606 36 515 1 265 2 250 4 665 2 222 10 887 415 

Sydafrika 2005 196 36 4 121 303 1 681 1 111 2 372 2 971 321 

2006 260 98 10 104 376 1 842 994 2 619 2 891 253 

Canada 2005 274 271 75 1 410 392 1 340 2 443 2 109 1 726 129 

2006 310 354 175 1 724 462 1 628 2 286 2 751 1 762 116 

USA 2005 2 064 2 043 440 2 850 3 978 17 070 25 489 27 537 13 360 1 335 

2006 2 563 1 731 783 3 431 4 412 18 849 24 650 32 513 13 529 978 

Indien 2005 497 118 19 213 394 3 046 2 245 1 945 2 746 260 

2006 499 143 22 233 444 3 797 2 260 2 372 3 747 299 

Japan 2005 814 1 268 226 1 760 2 547 8 544 7 919 11 667 6 208 725 

2006 795 1 235 252 1 729 2 812 9 200 7 821 12 686 6 836 690 

Hongkong 2005 473 77 11 250 312 860 519 2 557 641 38 

2006 472 77 15 246 463 947 569 2 940 730 38 

Australien 2005 155 407 5 83 338 1 090 1 220 1 202 1 439 29 

2006 166 825 7 96 393 1 574 1 286 1 474 1 572 35 

Anm.: Tallene er opgivet i c.i.f., hvis ikke andet er meddelt; S = Specialhandel, G = Generalhandel. 

1 F.o.b. 2 Inkl. import fra lande, der ikke er opført i tabellen. 

3 Tallene for 2006 er oplyst af partnerlandet. 


Spanien Tyskland Storbritannien 

Polen Schweiz Østrig Sydafrika 1 Canada 1 USA Indien 3 Japan Hongkong 

Australien 

s 

S S G S S S G G G G G G G 

mio. U.S. $ 

287 584 780 444 483 017 100 904 119 770 120 075 54 830 323 466 1 732 487 138 840 514 922 299 533 118 783 

326 033 919 116 547 476 124 647 132 021 134 338 67 983 348 928 1 919 240 174 844 579 574 334 681 132 496 

2 083 11 899 6 200 1 631 855 699 191 1 301 5 303 357 2 381 578 723 

2 292 13 841 7 196 1 913 868 685 222 1 256 5 707 369 2 022 694 789 

1 629 9 263 3 998 1 320 681 801 457 1 003 4 531 532 1 235 381 637 

1 931 9 707 5 073 1 541 954 834 686 985 5 176 458 1 359 399 608 

105 529 652 66 30 6 6 46 282 5 138 3 7 

112 529 771 66 85 7 5 27 262 1 133 7 18 

2 377 18 604 22 529 1 365 242 61 71 4 988 7 112 260 1 134 215 211 

2 345 21 615 26 937 1 314 274 273 88 4 808 7 380 370 1 223 248 163 

3 606 14 048 8 607 2 598 1 192 1 577 765 1 886 14 228 1 099 2 170 450 1 583 

4 049 16 091 9 725 3 268 1 412 1 731 858 2 079 14 230 1 481 2 182 465 1 895 

10 703 38 710 22 389 3 597 3 850 2 798 745 1 477 13 399 4 676 2 126 1 915 1 034 

11 101 68 824 24 720 4 064 4 489 3 212 840 1 732 14 790 6 392 1 822 2 393 1 171 

42 582 67 876 34 391 5 792 12 694 4 778 2 444 4 068 34 774 1 801 8 507 2 532 3 805 

41 682 79 481 37 869 6 893 14 122 4 338 2 316 4 577 38 089 3 496 8 972 2 661 3 191 

14 326 66 313 31 765 5 993 6 065 4 766 852 1 263 15 503 977 2 132 1 702 975 

15 262 106 105 35 894 7 250 6 638 5 610 1 103 1 404 18 081 1 562 2 190 1 654 1 054 

24 710 44 280 19 526 6 676 13 276 8 446 1 621 3 772 32 419 1 715 6 888 3 417 3 329 

25 495 49 936 21 295 8 159 14 919 9 588 2 045 4 340 34 107 3 011 7 052 3 684 3 354 

9 507 5 065 2 964 187 379 241 100 244 2 415 27 196 103 124 

10 784 4 999 3 625 291 410 248 109 314 3 145 40 189 95 103 

• 22 405 15 519 2 008 3 198 1 452 877 974 9 128 530 1 765 502 982 

• 23 782 17 089 2 342 3 242 1 540 1 037 1240 10 402 729 1 871 551 1 029 

44 107 • 61 932 30 039 39 940 58 286 7 718 8 445 86 938 5 368 17 870 5 285 6 657 

46 489 • 69 856 36 899 44 807 62 400 8 565 9 812 91 222 8 460 18 311 5 709 6 782 

16 825 48 927 • 3 153 5 582 2 818 3 036 8 586 52 380 3 815 6 711 3 991 4 727 

15 888 53 965 • 3 806 5 537 2 739 3 382 9 575 54 630 5 492 6 667 4 047 4 688 

1 662 19 979 3 418 • 657 1 568 201 441 2 074 102 228 36 260 

2 377 26 153 4 989 • 750 1 735 208 864 2 377 223 267 47 145 

4 321 29 263 7 300 817 • 5 742 708 1 739 13 483 6 380 5 036 3 681 1 145 

4 256 33 553 8 312 888 • 6 156 601 1 871 14 774 1 656 5 078 3 625 1 358 

2 373 31 406 3 493 2 558 5 798 • 523 1 064 6 312 322 1 326 588 742 

2 607 38 642 4 240 3 014 6 071 • 609 1 249 8 527 564 1 511 599 763 

1 546 4 199 7 335 107 875 254 • 577 6 071 2 386 5 532 620 1 169 

1 664 4 344 7 313 198 1 006 243 • 720 7 751 860 6 695 494 1 185 

1 134 3 260 7 697 167 660 431 3 425 • 291 944 865 8 905 1 223 1 425 

885 3 575 9 270 219 806 370 496 • 307 823 1 632 9 565 1 425 1 680 

7 638 51 367 41 868 1 223 7 086 2 831 4 283 177 410 • 7 591 65 447 15 444 16 550 

8 751 45 957 48 562 1 665 8 726 3 185 5 180 191 946 • 11 100 69 329 16 047 18 789 

1 801 4 218 5 148 269 531 198 1 100 1 476 19 875 • 3 194 4 593 928 

2 135 4 671 5 857 354 587 222 1 586 1 692 22 993 • 4 117 4 743 961 

5 919 26 606 15 918 950 2 344 1 320 3 707 11 884 141 950 3 473 • 33 028 13 069 

5 881 21 779 14 679 1 181 2 476 1 412 4 465 13 520 152 244 4 935 • 34 549 12 752 

434 2 464 12 165 40 3 94 390 462 9 302 2 058 1 571 • 1 014 

564 2 768 13 847 69 2 114 391 452 8 285 3 253 1 556 • 1 215 

790 1 563 3 843 30 133 76 1 147 1 438 7 677 4 594 24 406 1 747 • 

986 1 317 3 935 75 142 96 1 406 1 409 8 563 7 413 27 776 2 116 • 

Kilde: Direction of Trade. A supplement to International Financial Statistics (International Monetary Fund, International Bank for Reconstruction and Development). 


Tabel 476 

Bytteforhold og kvantumindeks i udenrigshandlen 

Bytteforhold 

Kvantumindeks 

2005 2006 Eksport Import 

2005 2006 2005 2006 

2000 = 100 

Danmark 104 105 116 123 122 136 

Finland 86 83 … … … … 

Frankrig 111 102 74 137 80 87 

Grækenland 117 122 … … … … 

Holland 100 100 122 134 115 126 

Irland 99 94 113 117 112 117 

Italien 101 102 98 101 103 105 

Letland … ... … … … … 

Norge 122 139 108 106 129 142 

Polen 107 ... 189 … 148 … 

Schweiz 98 96 121 132 111 117 

Spanien 102 104 121 128 137 149 

Storbritannien 105 104 111 123 128 143 

Sverige 90 88 … … … … 

Tyskland 105 97 96 99 91 103 

Ungarn 97 95 164 192 147 166 

Brasilien 101 97 162 174 101 110 

Canada 111 111 105 107 119 127 

USA 97 96 109 120 125 132 

Hongkong 98 97 154 169 148 163 

Israel 95 94 119 124 105 105 

Indien … … … … … … 

Japan 83 75 114 123 118 123 

Singapore 87 86 174 192 134 149 

Sydkorea 79 73 178 204 140 155 

Australien 131 145 119 141 129 145 

New Zealand 111 112 118 120 151 152 



Tabel 477 Betalingsbalancens løbende poster for forskellige lande. 2006 

Eksport 

fob 

(a) 

Import 

fob 

(b) 

Varer, 

netto 

(a – b) 

Tjenester, 

netto 

Løn- og Løbende 

formueindkomst, 

netto 

overførsler, 

netto 

Løbende 

poster 

i alt, 

netto 

Løbende 

poster 

i pct. af 

BNP 

Nettogælden 

over for 

udlandet 

ultimo 

mio. U.S. $ pct. mio. U.S. 

Belgien 283 820 279 905 3 915 4 924 6 121 -7 104 7 855 2,0 -140 851 

Bulgarien 15 064 21 874 -6 809 932 47 821 -5 010 -15,9 17 473 

Danmark 90 903 87 997 2 906 6 796 1 412 -4 418 6 696 2,4 6 010 

Estland 9 636 12 374 -2 739 1 033 -751 11 -2 447 -14,9 16 470 

Finland 77 516 66 104 11 412 2 154 260 -1 612 12 214 5,8 26 772 

Frankrig 483 110 520 800 -37 690 10 480 26 450 -27 550 -28 310 -1,3 -114 250 

Grækenland 20 300 64 585 -44 285 19 395 -8 958 4 282 -29 565 -12,1 236 995 

Holland 390 253 342 255 47 998 5 617 16 124 -12 015 57 723 8,7 -5 590 

Irland 104 667 72 779 31 888 -9 337 -31 101 -544 -9 095 -4,1 14 682 

Island 3 477 5 716 -2 239 -715 -1 283 -34 -4 272 -26,3 19 316 

Italien 417 050 428 740 -11 690 -1 830 -17 110 -16 680 -47 310 -2,6 95 430 

Letland 6 140 11 271 -5 131 662 -532 479 -4 522 -22,5 14 519 

Litauen 14 122 18 291 -4 169 1 086 -827 665 -3 244 -10,9 15 258 

Luxembourg 16 371 20 798 -4 427 20 800 -10 375 -1 627 4 370 10,5 -58 667 

Norge 122 709 62 988 59 721 1 438 -2 574 -3 372 55 213 16,5 -212 842 

Polen 117 468 124 472 -7 004 2 217 -14 500 8 203 -11 084 -3,3 162 332 

Portugal 43 579 64 451 -20 872 6 197 -6 754 3 147 -18 281 -9,4 161 248 

Rumænien 32 336 47 172 -14 836 1 -3 768 5 767 -12 836 -10,5 45 653 

Rusland 303 926 164 692 139 234 -13 812 -28 563 -1 537 95 323 9,7 63 216 

Schweiz 167 251 162 213 5 038 23 194 38 468 -10 321 56 379 14,9 -459 150 

Slovakiet 2 21 944 22 593 -649 241 -119 245 -282 -0,9 8 704 

Slovenien 21 397 22 856 -1 458 1 090 -507 -214 -1 088 -2,9 5 202 

Spanien 216 483 317 212 -100 729 27 963 -26 454 -7 125 -106 344 -8,7 750 241 

Storbritannien 449 480 592 380 -142 900 53 790 33 510 -21 950 -77 550 -3,2 598 960 

Sverige 148 756 127 341 21 415 10 600 1 095 -4 696 28 413 7,4 . . . 

Tjekkiet 95 119 92 139 2 979 1 530 -8 204 -891 -4 586 -3,2 49 531 

Tyskland 1 131 300 934 080 197 220 -41 900 28 810 -33 380 150 750 5,2 -729 260 

Ukraine 38 949 44 143 -5 194 2 126 -1 722 3 173 -1 617 -1,5 44 309 

Ungarn 73 507 74 018 -511 1 323 -7 336 330 -6 194 -5,5 121 024 

Østrig 134 302 133 661 641 12 804 -1 830 -1 356 10 259 3,2 75 386 

Bangladesh 11 554 14 443 -2 889 -1 007 -841 5 933 1 196 2,1 19 979 

Kina 969 682 751 936 217 746 -8 834 11 755 29 200 249 866 9,5 -662 051 

Indien 123 617 180 860 -57 243 25 982 -4 264 26 109 -9 415 -1,0 45 275 

Indonesien 103 514 73 868 29 646 -10 107 -14 465 4 863 9 937 2,7 139 045 

Iran 1 28 345 15 207 13 138 -914 -200 621 12 645 . . . . . . 

Israel 43 725 46 958 -3 233 4 333 -576 7 466 7 990 5,7 13 625 

Japan 615 810 534 510 81 300 -18 260 118 160 -10 690 170 510 3,9 -1 808 170 

Pakistan 16 999 26 701 -9 702 -4 903 -3 129 10 940 -6 795 -5,3 36 666 

Filippinerne 46 158 53 113 -6 955 -669 -543 13 189 5 022 4,3 29 040 

Saudi-Arabien 211 305 63 914 147 391 -33 255 642 -15 711 99 066 28,4 . . . 

Singapore 274 971 230 226 44 745 -2 853 -4 184 -1 383 36 325 27,5 -129 246 

Sydkorea 331 845 302 631 29 214 -18 764 -538 -3 820 6 092 0,7 212 663 

Tyrkiet 91 937 133 175 -41 238 13 361 -6 584 1 687 -32 774 -8,1 200 331 

Egypten 20 546 28 984 -8 438 4 566 738 5 770 2 635 2,4 10 810 

Etiopien 1 025 4 106 -3 081 3 18 1 274 -1 786 . . . . . . 

Nigeria 3 48 069 17 288 30 781 -3 157 -6 732 3 311 24 202 . . . . . . 

Sydafrika 63 767 69 942 -6 175 -2 269 -5 294 -2 752 -16 489 -6,5 . . . 

Canada 401 786 356 641 45 146 -13 317 -10 416 -616 20 797 1,6 91 646 

USA 1 026 850 1 861 410 -834 560 76 030 36 630 -89 590 -811 490 -6,1 2 539 630 

Mexico 249 997 256 131 -6 133 -6 440 -13 286 23 421 -2 438 -0,3 405 326 

Australien 124 913 134 509 -9 596 833 -32 130 -348 -41 240 -5,7 478 264 

New Zealand 22 490 24 608 -2 118 96 -7 859 509 -9 373 -9,0 101 084 

Argentina 46 456 32 585 13 871 -934 -5 455 517 7 998 3,7 -19 579 

Brasilien 137 470 91 355 46 115 -9 656 -27 489 4 306 13 276 1,2 389 842 

1 2000. 2 2003 3 2005. 

Kilde: IMF: Balance of Payments Statistics, Yearbook 2007. IMF: International Financial Statistics, Yearbook 2007. 


Tabel 478 

Bruttonationalprodukt – rettelse 


Procentvis vækst i bruttonationalproduktet i faste priser 

i årets priser 

2007 1 2003 2004 2005 2006 2007 

mia. dollars 

Belgien 443 1,0 2,8 1,4 3,0 2,6 

Finland 236 1,8 3,7 2,9 5,0 4,3 

Frankrig 2 515 1,1 2,5 1,7 2,0 1,9 

Grækenland 356 4,9 4,7 3,7 4,3 3,9 

Holland 755 0,3 2,2 1,5 3,0 2,6 

Irland 253 4,3 4,3 5,9 5,7 4,6 

Italien 2 068 0,0 1,2 0,1 1,9 1,7 

Luxembourg 48 1,3 3,6 4,0 6,2 5,4 

Portugal 220 -0,7 1,5 0,5 1,3 1,8 

Spanien 1 415 3,1 3,3 3,6 3,9 3,7 

Tyskland 3 259 -0,3 1,1 0,8 2,9 2,4 

Østrig 367 1,2 2,3 2,0 3,3 3,3 

Eurozone 11 934 0,8 2,0 1,5 2,8 2,5 

Bulgarien 39 5,0 6,6 6,2 6,1 6,0 

Cypern 21 1,8 4,2 3,9 3,8 3,8 

Danmark 311 0,4 2,1 3,1 3,5 1,9 

Estland 21 7,2 8,3 10,2 11,2 8,0 

Letland 27 7,2 8,7 10,6 11,9 10,5 

Litauen 36 10,3 7,3 7,6 7,5 8,0 

Malta 6 -0,3 0,1 3,3 3,3 3,2 

Polen 413 3,9 5,3 3,6 6,1 6,6 

Slovakiet 159 5,2 8,5 4,1 7,7 6,3 

Slovenien 72 4,2 5,4 6,0 8,3 8,8 

Storbritannien 44 2,8 4,4 4,1 5,7 5,4 

Sverige 2 756 2,8 3,3 1,8 2,8 3,1 

Tjekkiet 432 1,7 4,1 2,9 4,2 3,6 

Ungarn 168 3,6 4,6 6,5 6,4 5,6 

Rumænien 136 4,2 4,8 4,2 3,9 2,1 

EU27 16 579 1,5 2,7 2,0 3,2 3,0 

Argentina 248 8,8 9,0 9,2 8,5 7,5 

Australien 890 3,1 3,7 2,8 2,7 4,4 

Brasilien 1 295 1,1 5,7 2,9 3,7 4,4 

Canada 1 406 1,9 3,1 3,1 2,8 2,5 

Hong Kong 203 3,2 8,6 7,5 6,9 5,7 

Indien 1 090 6,9 7,9 9,0 9,7 8,9 

Island 20 2,7 7,6 7,2 2,6 2,1 

Israel 154 2,3 5,2 5,3 5,2 5,1 

Japan 4 346 1,4 2,7 1,9 2,2 2,0 

Kina 3 249 10,0 10,1 10,4 11,1 11,5 

Mexico 886 1,4 4,2 2,8 4,8 2,9 

New Zealand 124 3,5 4,4 2,7 1,6 2,8 

Norge 369 1,0 3,9 2,7 2,8 3,5 

Rusland 1 224 7,3 7,2 6,4 6,7 7,0 

Saudi Arabien 374 7,7 5,3 6,1 4,3 4,1 

Schweiz 414 -0,2 2,5 2,4 3,2 2,4 

Singapore 153 3,1 8,8 6,6 7,9 7,5 

Sydafrika 275 3,1 4,8 5,1 5,0 4,7 

Sydkorea 950 3,1 4,7 4,2 5,0 4,8 

Tyrkiet 482 5,8 8,9 7,4 6,1 5,0 

USA 13 794 2,5 3,6 3,1 2,9 1,9 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook Database. IMF, International Financial Statistics 2007. 

pct. 


Tabel 479 

Bruttonationalprodukt, import og anvendelse. 2006 – rettelse 


i dollars 


Privat 

konsum 

Procentvis andel af bruttonationalproduktet 

Offentlig 

konsum 

Faste bruttoinvesteringer 


og tjenester 


og tjenester 

Belgien 34 749 52,9 22,6 20,4 85,0 87,6 

Finland 35 559 50,8 21,4 19,2 37,9 44,4 

Frankrig 31 825 56,7 23,6 20,4 28,3 26,9 

Grækenland 33 004 66,6 15,4 25,7 29,6 21,0 

Holland 36 937 47,1 25,3 20,1 66,5 74,2 

Irland 44 676 46,0 14,3 27,3 68,4 79,7 

Italien 31 051 59,3 20,3 20,8 28,7 27,8 

Luxembourg 81 511 38,4 16,0 18,1 149,2 177,0 

Portugal 22 937 65,2 20,6 22,0 38,9 31,1 

Spanien 27 914 57,7 17,9 30,3 32,3 26,1 

Tyskland 31 390 58,4 18,4 17,8 39,6 45,1 

Østrig 36 368 55,4 18,0 20,6 50,4 56,1 

Eurozone 31 410 57,0 20,3 21,2 38,9 40,0 

Bulgarien 10 022 69,2 17,4 26,2 83,0 64,0 

Cypern 29 870 65,3 17,9 19,3 50,0 47,2 

Danmark 36 920 48,3 25,6 22,4 49,0 51,9 

Estland 19 692 52,4 16,7 33,8 89,5 79,8 

Letland 15 806 65,4 16,9 34,4 64,4 44,2 

Litauen 16 373 66,6 17,3 23,1 69,8 59,6 

Malta 22 239 63,9 19,7 19,5 87,4 83,0 

Polen 15 149 62,1 18,0 19,9 41,2 40,4 

Rumænien 10 125 69,9 18,0 24,6 44,5 32,4 

Slovakiet 17 913 57,6 18,2 26,4 90,3 85,7 

Slovenien 24 571 54,0 19,3 25,8 69,9 69,2 

Storbritannien 35 486 63,7 22,1 17,2 32,6 28,4 

Sverige 34 735 47,3 26,8 17,9 43,2 51,3 

Tjekkiet 23 399 49,2 21,6 25,1 73,5 75,3 

Ungarn 20 047 66,4 9,7 21,8 76,5 77,3 

EU27 . . . 58,0 20,7 20,6 39,5 39,7 

Argentina 16 080 59,0 12,4 23,5 19,2 24,8 

Australien 33 037 56,6 18,2 26,5 21,8 20,3 

Brasilien 10 073 60,4 19,9 16,8 11,7 14,7 

Canada 35 514 55,7 19,6 21,5 33,9 36,5 

Hong Kong 38 714 58,3 8,3 21,8 194,0 205,7 

Indien 3 802 1 56,4 1 11,3 1 29,5 1 25,8 1 23,0 1 

Island 40 112 60,1 24,6 32,0 50,5 32,6 

Israel 31 561 54,8 26,9 17,3 43,8 44,5 

Japan 32 530 56,8 17,9 23,8 14,8 16,1 

Kina 7 722 38,0 1 13,9 1 41,5 1 5,5 1 1,1 1 

Mexico 11 369 67,6 11,7 20,4 33,2 31,9 

New Zealand 25 874 59,0 18,6 22,6 30,6 28,7 

Norge 44 648 40,6 19,4 18,6 28,3 46,6 

Rusland 12 178 48,7 17,5 17,9 21,2 33,9 

Saudi Arabien 16 505 25,5 25,2 17,0 30,7 62,2 

Schweiz 38 706 59,9 11,1 21,6 44,6 51,6 

Singapore 33 471 40,2 11,3 23,1 0,0 31,7 

Sydafrika 13 018 62,5 19,5 18,7 33,2 29,8 

Sydkorea 24 084 53,5 14,8 29,0 42,1 43,2 

USA 43 223 70,0 15,8 19,6 16,8 11,1 

Tyrkiet 9 240 66,3 13,1 21,0 35,9 28,2 

1 2005 tal. 2 Beregnet på baggrund af købekraftspariteter. 

Kilde: International Monetary Fund, World Economic Outlook Database. IMF, International Financial Statistics 2007. 

pct. 


Tabel 480 

Bruttoværditilvækst fordelt efter erhverv 

År 

Landbrug, 

gartneri 

skovbrug 

og fiskeri 

Råstofudvinding, 

industri samt 

energiog vandforsyning 

Bygge og 

anlæg 

Handel, hotel og 

restauration 

samt transport, 

post og tele 

Finansiering og 


Offentlige og 

personlige 

tjenester 

Belgien 2006 0,9 19,2 5,0 23,1 28,4 23,4 

Finland 2006 2,5 26,4 6,0 22,1 21,0 22,0 

Frankrig 2006 2,0 14,4 6,3 18,6 32,8 25,8 

Grækenland 2006 3,7 15,7 8,6 30,1 18,2 23,7 

Holland 2006 2,2 18,6 5,5 21,9 27,7 24,1 

Irland 2006 1,7 25,0 9,9 16,8 26,4 20,2 

Italien 2006 2,1 20,7 6,1 22,8 27,2 21,1 

Luxembourg 2006 0,4 9,3 5,3 21,0 48,5 15,6 

Portugal 2006 2,9 17,8 6,5 24,4 22,0 26,3 

Spanien 2006 2,9 18,2 12,2 24,6 21,3 20,9 

Tyskland 2006 0,9 25,4 4,0 17,9 29,5 22,3 

Østrig 2006 1,7 23,0 7,7 23,6 23,4 20,7 

Eurozone 2006 1,8 20,2 6,4 20,8 27,9 22,8 

Bulgarien 2006 0,9 25,4 4,0 17,9 29,5 22,3 

Cypern 2006 2,6 10,8 8,3 27,5 26,4 24,4 

Danmark 2006 1,6 20,5 5,5 21,5 24,0 27,0 

Estland 2006 3,1 21,0 7,4 29,6 23,2 15,8 

Letland 2006 3,7 14,6 6,8 35,7 21,0 18,2 

Litauen 2006 5,2 24,9 8,8 31,1 14,3 15,7 

Malta 2006 2,8 17,7 3,9 27,6 21,3 26,8 

Polen 2006 4,3 24,7 6,5 27,5 18,2 18,8 

Rumænien 2006 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 

Slovakiet 2006 3,9 28,6 6,9 26,6 18,7 15,2 

Slovenien 2006 2,3 27,4 6,2 22,0 21,7 20,3 

Sverige 2006 1,3 23,7 4,8 19,5 24,2 26,5 

Tjekkiet 2006 2,6 31,7 6,4 25,5 16,8 17,0 

UK 2006 0,9 17,5 5,5 21,2 32,7 22,3 

Ungarn 2006 4,2 25,4 4,8 20,6 22,3 22,7 

EU27 2006 1,8 20,2 6,2 21,2 27,9 22,6 

Argentina 2005 6,1 22,5 6,2 26,3 18,9 20,0 

Australien 2004 3,3 20,2 6,8 22,1 28,8 18,8 

Brasilien 2004 10,1 31,7 7,3 13,0 20,5 17,5 

Canada 2002 2,2 25,5 5,4 21,0 26,0 20,0 

Hong Kong 2004 0,1 6,8 3,2 37,1 21,3 31,5 

Indien 2003 21,7 21,6 5,2 25,6 12,8 13,0 

Island 2005 6,1 13,3 9,3 18,4 27,2 25,7 

Israel 2004 1,8 17,1 4,8 17,8 32,9 25,6 

Japan 2004 1,6 22,8 6,2 19,7 18,1 31,5 

Kina 2004 13,4 40,8 5,4 15,9 13,3 11,2 

Mexico 2004 3,8 20,6 5,4 30,9 12,8 26,5 

New Zealand 2001 9,2 19,8 4,4 22,5 26,8 17,3 

Norge 2006 1,5 40,5 4,6 16,0 17,5 19,9 

Rusland 2005 5,4 31,4 5,7 31,8 12,9 12,8 

Saudi Arabien 2004 3,9 53,0 5,4 9,9 9,6 18,1 

Schweiz 2006 1,2 21,9 5,6 22,1 23,0 26,1 

Singapore 2005 0,1 30,0 3,8 30,3 28,6 15,5 

Sydafrika 2004 3,1 28,5 2,3 24,0 21,0 20,3 

Sydkorea 2005 3,3 31,0 9,2 17,1 20,9 18,3 

Tyrkiet 2005 10,5 25,9 4,5 35,9 9,2 14,2 

USA 2004 1,3 18,0 5,1 23,1 34,9 17,7 

Kilde: Eurostat databasen. UN, National Accounts Statistics, Main aggregates and detailed tables 2007. China Statistical Yearbook 2006. 

pct. 


Tabel 481 Skattetryk. 2005 

Skatter og afgifter Person- Andre Bidrag Skat af Gene- Told Afgifter på 

i alt 

lige 

indkomstskatter 

indkomstskatter 

til 

sociale 

ordninger 

formue, 

ejendom 

og 

besiddelse 

relle 

omsætningsafgifter 

mv. specielle 

varer og 

tjenester 

samt obl. 

1995 2005 gebyrer mv. 

procent af BNP, årets priser 

Danmark 49,0 50,4 24,6 6,2 1,1 1,9 10,0 0,2 6,4 

Belgien 43,5 45,3 13,8 3,5 13,8 1,9 7,3 0,5 4,4 

Finland 45,7 44,0 13,5 3,3 12,0 1,2 8,7 0,1 5,1 

Frankrig 43,2 44,2 7,6 2,8 16,4 3,1 7,6 0,1 6,7 

Grækenland 25,1 27,3 4,0 2,9 9,6 1,2 6,1 0,1 3,4 

Holland 41,6 39,1 7,0 3,8 13,3 2,3 7,6 0,3 4,7 

Irland 32,1 30,6 8,4 3,4 4,5 1,3 7,7 0,1 5,2 

Island 31,2 41,3 14,4 4,4 3,3 2,4 11,5 0,3 5,1 

Italien 40,1 41,0 10,5 2,5 12,6 1,7 6,0 0,1 7,7 

Luxembourg 37,4 39,1 7,4 6,0 10,9 2,8 6,3 0,1 5,6 

Norge 40,9 43,7 9,7 11,8 8,9 1,6 7,9 0,1 3,7 

Polen 36,2 34,3 4,3 2,1 13,6 1,8 7,7 0,2 4,5 

Portugal 1 31,7 33,8 5,3 3,0 11,1 0,8 8,0 0,1 5,6 

Slovakiet . . . 31,6 2,7 3,0 12,8 1,0 7,9 0,1 4,1 

Spanien 32,2 36,2 6,5 4,1 12,2 1,9 6,3 0,3 4,8 

Storbritannien 34,7 36,5 10,6 3,4 6,9 4,0 6,8 0,2 4,6 

Sverige 48,1 50,7 16,0 3,8 13,5 1,6 9,4 0,2 6,2 

Tjekkiet 37,5 37,8 4,6 4,5 16,2 1,0 7,2 0,2 4,0 

Tyskland 37,2 34,8 8,1 1,7 13,9 1,0 6,3 0,2 3,6 

Ungarn 41,3 37,2 6,7 2,1 11,6 0,6 10,5 0,2 5,5 

Østrig 41,0 42,1 9,3 2,7 14,5 1,0 7,9 0,1 6,5 

Japan 26,9 27,4 5,0 4,3 10,1 2,9 2,6 0,2 2,3 

USA 27,9 27,3 9,6 3,1 6,7 3,9 2,2 0,2 1,6 

EU – 15 38,8 39,7 9,8 3,4 10,4 1,8 6,9 0,2 5,0 

OECD – lande i alt 37,5 38,1 8,9 4,5 10,4 1,8 7,0 0,2 4,6 

1 2004-tal. 

Kilde: OECD: Revenue Statistics of OECD Member Countries 1965-2006. Paris 2007. 


Tabel 482 

Effektiv rente af statsobligationer 

2006 2007 

pct. p.a. 

Belgien 3,82 4,33 

Bulgarien 4,18 4,54 

Danmark 3,81 4,29 

Finland 3,78 4,29 

Frankrig 3,80 4,30 

Grækenland 4,07 4,50 

Holland 3,78 4,29 

Irland 3,77 4,31 

Island 4,38 . . . 

Italien 4,05 4,49 

Norge 3,93 . . . 

Polen 5,23 5,48 

Portugal 3,92 4,42 

Rumanien 7,23 7,15 

Rusland 6,74 6,52 

Schweiz 2,49 3,11 

Slovakiet 4,41 4,49 

Slovenien 3,85 4,53 

Spanien 3,79 4,31 

Storbritannien 4,37 5,06 

Sverige 3,71 4,17 

Tjekkiet 3,68 4,65 

Tyskland 3,76 4,22 

Ungarn 7,12 6,74 

Østrig 3,80 4,30 

Sydafrika 7,94 7,99 

Canada 4,30 4,34 

Mexico 8,39 7,79 

USA 4,79 4,63 

Japan 1,73 1,65 

Sydkorea 5,07 . . . 

Australien 5,62 6,02 

New Zealand 6,01 6,81 

Anm.: Tallene er årsgennemsnit. 




Tabel 483 

ØMU-gælden 

2005 2006 2005 2006 

mio. euro 

pct. af BNP 

Belgien 278 273 279 236 92,2 88,2 

Tyskland 1 521 496 1 568 487 67,8 67,5 

Grækenland 194 666 204 218 98,0 95,3 

Spanien 390 926 389 124 43,0 39,7 

Frankrig 1 145 212 1 150 339 66,7 64,2 

Irland 44 229 43 771 27,4 25,1 

Italien 1 511 198 1 575 441 106,2 106,8 

Luxembourg 1 865 2 242 6,2 6,6 

Holland 266 221 255 831 52,3 47,9 

Østrig 155 526 159 053 63,4 61,7 

Portugal 94 812 100 563 63,7 64,8 

Finland 65 053 65 536 41,4 39,2 

Slovenien 7 740 8 246 27,4 27,1 

Euro-zone 5 677 221 5 801 886 70,3 68,6 

Danmark 75 464 66 698 36,3 30,3 

Sverige 148 347 147 227 52,2 47,0 

Storbritannien 772 242 854 025 42,1 43,2 

Tjekkiet 31 159 35 403 30,2 30,1 

Estland 492 531 4,4 4,0 

Cypern 9 491 9 445 69,1 65,2 

Letland 1 623 1 710 12,5 10,6 

Litauen 3 845 4 327 18,6 18,2 

Ungarn 53 707 61 922 61,6 65,6 

Polen 119 883 131 857 47,1 47,6 

Slovakiet 13 401 14 669 34,2 30,4 

Malta 3 357 3 252 70,8 64,7 

Bulgarien 6 389 5 721 29,2 22,8 

Rumanien 12 389 12 579 15,8 12,4 

EU27 6 929 011 7 151 270 62,7 61,4 



Tabel 484 

ØMU-underskud (-) / overskud 

2005 2006 2005 2006 

mio. euro 

pct. af BNP 

Belgien -6 846 1 143 -2,3 0,4 

Tyskland -75 350 -36 960 -3,4 -1,6 

Grækenland -10 085 -5 352 -5,1 -2,5 

Spanien 8 759 17 942 1,0 1,8 

Frankrig -50 639 -45 306 -2,9 -2,5 

Irland 1 935 5 107 1,2 2,9 

Italien -59 523 -65 504 -4,2 -4,4 

Luxembourg -33 234 -0,1 0,7 

Holland -1 350 3 036 -0,3 0,6 

Østrig -3 832 -3 516 -1,6 -1,4 

Portugal -9 146 -6 030 -6,1 -3,9 

Finland 4 293 6 401 2,7 3,8 

Slovenien -412 -366 -1,5 -1,2 

Euro-zone -202 229 -129 171 -2,5 -1,5 

Danmark 9 635 10 175 4,6 4,6 

Sverige 6 768 7 522 2,4 2,5 

Storbritannien -61 255 -52 187 -3,3 -2,7 

Tjekkiet -3 549 -3 352 -3,5 -2,9 

Estland 215 472 1,9 3,6 

Cypern -331 -175 -2,4 -1,2 

Letland -46 -45 -0,4 -0,3 

Litauen -105 -65 -0,5 -0,6 

Ungarn -6 918 -8 291 -7,8 -9,2 

Polen -10 582 -10 315 -4,3 -3,8 

Slovakiet -1 079 - 1 645 -2,8 -3,7 

Malta -147 -128 -3,1 -2,5 

Bulgarien 436 814 2,0 3,2 

Rumanien -1 127 -1 810 -1,4 -1,9 

EU27 -270 252 -188 249 -2,4 -1,6 



Bilag 


Dansk Branchekode og standardgrupperinger 

Dansk Branchekode (DB) er en sekscifret branchenomenklatur, der beskriver den økonomiske aktivitet. Den er først og fremmest udarbejdet til statistisk 

brug. Dansk Branchekode bygger direkte på EU's branchenomenklatur NACE, og NACE er en underopdeling af FN's branchenomenklatur ISIC. 

De to første cifre i Dansk Branchekode svarer således til ISIC, mens de to næste cifre svarer til NACE. Der er derved en direkte sammenhæng imellem 

DB og internationale branchenomenklaturer, hvor DB er yderligere underopdelt i de brancher, der er relevante at belyse mere detaljeret i forhold til 

den danske erhvervsstruktur. 

1. januar 2008 trådte Dansk Branchekode 2007 (DB07) samt nye standardgrupperinger i kraft, og alle virksomheder er fra 1. januar 2008 registreret 

med en DB07-branchekode. DB07 består af 726 branchekoder, og der er dermed sket en reduktion af antallet af 6-cifrede branchekoder i forhold til 

DB03´s 825 branchekoder. Den første statistik baseret på DB07-standardgrupperinger vil blive offentliggjort i slutningen af 2008, og i Statistisk Årbog 

2009 vil der første gang være statistik opgjort på begge standardgrupperinger. Yderligere information om DB07 kan ses på www.dst.dk/db07. 

Nedenfor er vist de fire standardgrupperinger med hhv. 9, 27, 53 og 111 grupper, som danner udgangspunkt for anvendelsen af DB03 i Danmarks 

Statistiks offentliggørelser. De fire standardgrupperinger afspejler et stigende detaljeringsniveau i opdelingen. Kodestrukturen knytter sig til koderne i 

DB03 og angiver, hvor i DB03 man befinder sig. 9-grupperingen anvender etcifrede løbenumre, mens 27-grupperingen er firecifret, 53-grupperingen 

femcifret og 111-grupperingen sekscifret. På www.dst.dk/db03 kan man se sammenhængen imellem standardgrupperingerne og de sekscifrede 

branchekoder. 

I nedenstående tabel er titler, der er identiske på flere niveauer, kun skrevet én gang ud for standardgruppernes numre. 

Standardgruppe 

9 27 53 111 Navn 

1 Landbrug, fiskeri, råstofudvinding 

01.09 Landbrug, gartneri og skovbrug 

01.10.9 01.10.09 Landbrug 

01.12.9 01.12.09 Gartnerier 

01.40.0 01.40.00 Maskinstationer og anlægsgartnere 

02.00.0 02.00.00 Skovbrug 

05.00 05.00.0 05.00.00 Fiskeri 

10.09 Råstofudvinding 

11.00.0 11.00.00 Udvinding af olie og naturgas 

14.00.9 14.00.09 Udvinding af grus og ler mv. 

2 Industri 

15.09 15.00.9 Føde-, drikke-, tobaksvareindustri 

15.10.00 Slagterier 

15.50.00 Mejerier og isfabrikker 

15.81.20 Bagerier 

15.89.09 Anden fødevareindustri 

15.90.00 Drikkevareindustri 

16.00.00 Tobaksindustri 

17.09 17.00.9 Tekstil- og læderindustri 

17.00.00 Tekstilindustri 

18.00.00 Beklædningsindustri 

19.00.00 Læder- og fodtøjsindustri 

20.09 Træ-, papir- og grafisk industri 

20.00.0 20.00.00 Træindustri 

21.00.9 Papir- og grafisk industri 

21.00.00 Papirindustri 

22.12.00 Dagbladsvirksomhed 

22.13.09 Forlagsvirksomhed 

22.20.09 Trykkerier 

23.09 Kemisk industri og plastindustri 

23.00.0 23.00.00 Mineralolieindustri 


9 27 53 111 Navn 

24.00.0 Kemisk industri 

24.10.09 Fremst. af kemiske råstoffer 

24.30.09 Fremst. af maling og sæbe 

24.40.00 Medicinalindustri 

25.00.0 25.00.00 Gummi- og plastindustri 

26.00 26.00.0 Sten-, ler- og glasindustri 

26.10.09 Glas- og keramisk industri 

26.30.09 Tegl-, cement og betonindustri 

27.09 Jern- og metalindustri 

27.00.9 Fremstilling og forarbejdning af metal 

27.00.00 Fremst. af metal 

28.10.09 Fremst. af byggematerialer af metal 

28.60.09 Fremst. af diverse metalprodukter 

29.00.0 Maskinindustri 

29.10.00 Fremst. af skibsmotorer og pumper 

29.20.00 Fremst. af ovne og køleanlæg 

29.30.00 Fremst. af landbrugsmaskiner 

29.40.09 Fremst. af industrimaskiner 

29.70.00 Fremst. af husholdningsapparater 

30.00.9 Elektronikindustri 

30.00.09 Fremst. af it-udstyr og el-motorer 

32.00.00 Fremst. af telemateriel 

33.00.00 Fremst. af medicinsk udstyr og ure 

35.00.9 Transportmiddelindustri 

35.10.00 Bygning af skibe og både 

35.20.09 Fremst. af øvrige transportmidler 

36.00 36.00.0 Møbelindustri og anden industri 

36.10.00 Møbelindustri 

36.50.09 Fremst. af legetøj og smykker 

3 40.09 40.00.9 Energi- og vandforsyning 

40.10.00 Elforsyning 

40.20.00 Gasforsyning 

40.30.00 Varmeforsyning 

41.00.00 Vandforsyning 

550 Dansk Branchekode og standardgrupperinger Statistisk Årbog 2008

Dansk Branchekode og standardgrupperinger 


9 27 53 111 Navn 

4 45.00 45.00.0 Bygge og anlæg 

45.21.09 Entreprenørvirksomhed 

45.25.10 Murervirksomhed 

45.31.00 El-installationsvirksomhed 

45.33.00 VVS-virksomhed 

45.42.00 Tømrervirksomhed 

45.44.00 Maler- og glarmestervirksomhed 

45.45.09 Anden bygge- og anlægsvirksomhed 

5 Handel, hotel og restauration 

50.00 50.00.0 Autohandel, service og tankstationer 

50.10.09 Autohandel 

50.20.00 Autoreparation 

50.50.00 Tankstationer 

51.00 51.00.0 Engroshandel undtagen med biler 

51.20.00 Engrosh. m. korn og foderstof 

51.30.00 Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer 

51.40.00 Engrosh. m. tekstiler og husholdningsart. 

51.53.00 Engrosh. m. træ og byggematerialer 

51.57.09 Engrosh. m. øvrige råvarer 

51.60.00 Engrosh. m. maskiner og udstyr 

51.70.09 Anden engroshandel 

52.00 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 

52.10.9 Detailhandel med fødevarer 

52.11.00 Supermarkeder og kolonialhandel 

52.20.00 Specialforretninger med fødevarer 

52.29.9 52.29.09 Varehuse og stormagasiner 

52.30.0 52.30.00 Apoteker og materialister 

52.41.9 52.41.09 Detailh. m. beklædning og fodtøj 

52.44.9 Detailh. iøvrigt, reparationsvirksomhed 

52.44.09 Detailh. m. boligudstyr 

52.47.09 Detailh. fra øvrige specialforretninger 

52.70.00 Reparation af husholdningsapparater 

55.00 55.00.0 Hoteller og restauranter 

55.10.09 Hoteller 

55.30.09 Restauranter 

6 Transport, post og tele 

60.09 Transport 

60.00.0 Land- og rørtransport 

60.10.09 Jernbane- og busdrift 

60.22.09 Taxi- og turistvognmænd 

60.24.09 Fragtvognmænd og rørtransport 

61.00.0 61.00.00 Skibsfart 

62.00.0 62.00.00 Lufttransport 

63.00.0 63.00.00 Hjælpevirksomhed til transport 

64.00 64.00.0 64.00.00 Post og tele 


9 27 53 111 Navn 

7 Finansiering og forretningsservice 

65.09 Finansiering og forsikring 

65.00.0 Finansiering 

65.10.00 Pengeinstitutter 

65.20.00 Realkreditinstitutter 

66.00.0 66.00.00 Forsikring 

67.00.0 67.00.00 Finansiel service 

70.09 Udlejning og ejendomsformidling 

70.00.0 Ejendomsudlejning og -formidling 

70.20.00 Ejendomsudlejning 

70.30.09 Ejendomsmæglervirksomhed 

71.00.0 71.00.00 Udlejning af transportmidler og 

maskiner 

72.09 Forretningsservice 

72.00.0 72.00.00 It-service 

73.00.0 73.00.00 Forskning og udvikling 

74.00.0 Rådgivning og rengøring mv. 

74.11.00 Advokatvirksomhed 

74.12.00 Revision og bogføring 

74.20.09 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 

74.40.00 Reklame og markedsføring 

74.70.00 Rengøringsvirksomhed 

74.80.09 Anden forretningsservice 

8 Offentlige og personlige tjenester 

75.00 75.00.0 Offentlig administration 

75.11.00 Generel offentlig administration 

75.12.09 Offentlig sektoradministration 

75.20.00 Forsvar, politi og retsvæsen 

80.00 80.00.0 Undervisning 

80.10.00 Folkeskoler 

80.20.00 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 

80.30.00 Videregående udd.institutioner 

80.40.00 Voksenundervisning 

85.19 85.10.9 Sundhedsvæsen 

85.11.00 Hospitaler 

85.12.09 Læger, tandlæger og dyrlæger 

85.39 Sociale institutioner 

85.31.9 85.31.09 Institutioner for børn og unge 

85.32.9 85.32.09 Institutioner for voksne 

90.09 Foreninger, kultur og renovation 

90.00.0 90.00.00 Renovation 

91.00.0 91.00.00 Organisationer og foreninger 

92.00.0 92.00.00 Forlystelser, kultur og sport 

93.00.9 93.00.09 Anden servicevirksomhed 

9 98.00 98.00.0 98.00.00 Uoplyst aktivitet 

Statistisk Årbog 2008 Dansk Branchekode og standardgrupperinger 551

Mål og vægt 

Metersystem Gl. dansk system Engelsk-amerikansk system 

1. Længdemål 1 cm 0,382344 tommer 1 0,39370 inch 2 

2,615446 » 1 » 1,02970 » 

2,5400 » 0,9712 » 1 » 

1 m 1,593100 alen¹ 1,09361 yard 2 

0,627707 » 1 » 0,68647 » 

0,91440 » 1,45673 » 1 » 

1 km 0,132758 mil 3 0,62137 mile 2 

7,532484 » 1 » 4,68046 » 

1,6093 » 0,2136 » 1 » 

2. Flademål 1 m 2 4 2,537968 kv. alen 10,7639 sq. feet 5 

0,394016 » 1 » 4,2411 » 

0,092903 » 0,235785 » 1 sq. foot 

1 ha 4 1,812834 td. ld. 6 2,471 acre 5 

0,551623 » 1 » » 1,363 » 

0,4047 » 0,7337 » » 1 » 

1 km 2 4 0,017625 kv.mil 7 0,38610 sq.mile 5 

56,738315 » 1 » 21,9066 » » 

2,5900 » 0,045649 » 1 » » 

3. Rummål 0,2200 eng. gallon 9 

1 l 1,035068 pot 8 0,264179 am. » 

4,545963 » 4,705381 » 1 eng. » 

3,785332 » 3,918076 » 1 am. » 

11, 12 

1 m 3 32,34571 kubikfod 10 35,31 eng. cu. feet 

0,030916 » 1 » 1,09 » » » 

0,028317 » 0,915933 » 1 » » foot 

1 hl 0,718798 td. 13, 14 2,75 eng. bushel 15 

2,8378 am. » 16 

3,83 eng. » 

1,391212 » 1 » 3,9480 am. » 

0,3637 » 0,2614 1 1 eng. » 

0,352383 » 0,253292 » 1 am. » 

1,58757 » 1,141142 » 1 am. barrel 17 

4. Vægt 1 kg 18 2 pund 19 2,2046 ln. 20 

0,453592 » 0,907185 » 1 lb. (=16 ounces) 

0,02835 » 0,05670 » 1 ounce 

0,37324 » 0,74648 » 1 troy lb. (=12 troy 

ounces) 21 

0,0311 » 0,0622 » 1 troy ounce 21 

1,968413 eng. cwt. 20 

100 kg 18 2 centner 19 2,20462 central 20 

50,80 » 1,016 » 1 eng. cwt 

45,359243 » 0,907185 » 1 central 

0,9842 long ton 20 

1 ton (=1000 kg) 20 centner 1,102311 short ton 20 

1 016 kg 20,32 » 1 long ton 

907,1849 » 18,1437 » 1 short ton 

Længdemål: 1 favn á 3 alen á 2 fod á 12 tommer á 12 linier = 1,883121m. 2 1 mile = 1760 yards per feet per 12 inches per10 lines. 1 fathom = 2 yards. 3 1 dansk mil 

á 12.000 alen = 1,0149 geografisk mil = 0,704700 svensk mil = 0,753200 ny norsk mil. 1 geografisk mil = 0,9853 dansk mil = 7,4221 km. 1 knob (fartmål) = 1 sømil 

i timen. 1 sømil á 10 kabellængder = 1,852 km. 

Flademål: 4 1 km 2 = 100 ha á 100 ar á 100 m 2. 5 1 sq. mile = 640 acres á 4 840 sq. yards á 9 sq. feet. 6 1 tønde land á 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 3 album = 14.000 

kv. alen. 7 1 dansk kv. mil. = 10.285 5 /7 tdr. land. 1 geografisk kv. mil. = 9986,54 td. land = 55,088 km 2 . 

Rummål: 8 1 pot = 4 pægle = 0,966120 l. 9 1 gallon = 4 quarts per 2 pints per 4 gills. 10 1 favn brænde = 72 kubikfod = 2,2259,40 m 3 . 11 1 register ton = 100 cubic 

feet = 2,8317 m 3 . Gross (brutto) register ton (G.r.t., BRT) er kubikindholdet af alle et skibs rum målt i register ton. Net (netto) register ton (n.r.t., NRT) er det samme 

kubikindhold ÷ rum til mandskabs-, navigations- og maskinrum. 12 1 cubic yard = 27 cubic feet per 1.728 cubic inches. 1 cord = 128 cubic feet 1 standard = 165 

cubic feet. 1 fathom = 216 cubic feet. 13 1 tønde korn á 8 skæpper á 4 fjerdingkar á 2 ottingkar DM 144 potter. 1 tønde øl = 136 potter = 1,313923 hl; 1 fad øl á 24 

ankre á 40 potter = 9,275 hl. 1 kultønde (ca.130 kg) = 176 potter 1,700371 hl. 1 tjæretønde = 120 potter = 1,159344 hl. 1 tønde sild = 112 potter = 1,082054 hl. 14 

1 td. hvede regnes lig med 106,5 kg rug, 98,5 2-radet byg 92,0, havre 70,0. boghvede 85,0, ærter og anden bælgsæd 112,5, kartofler 100,0, gulerødder og turnips 

80,0 og 1 td. runkelroer og kålroer 90,0 kg. 1 td. smør á 3 dritler = 112 kg. 15 1 eng. quarter = 8 eng. bushels per 8 eng. gallons. 16 1 am. quarter = 8 am. bushels. 17 

Mål der anvendes i oliebranchen (barrel = tønde). 

Vægt: 18 1 quintal = 100 kg. 19 1 pound = 100 kvint per 10 ort. 1 lispound = 16 pound. 1 centner = 100 pound. 20 1 long ton (l.t.) = 20 eng. hundredweights (cwt) per 

112 pounds (lbs). 1 short ton (sh.t.) = 20 centals (eng. mål) per 100 pounds = 20 am. hundredweights. 21 Engelsk målesystem, der anvendes ved vejning af guld og 

sølv. 

552 Mål og vægt Statistisk Årbog 2008

Definitioner og ordforklaringer 


Abort, legal 

Abortkvotient, samlet 

Affald 

Afgang (fra uddannelse) 

Afgiftsangivet 

omsætning 

Afgørelse 

Aflønning af ansatte 

Aids 

Aktieindeks 

Aktieselskab 

Aktiver 

Aldersbetinget 

fertilitetskvotient 

Almengymnasiale 

uddannelser 

Almindelig fri handel 

En fremkaldt abort foretaget i overensstemmelse med gældende lov. 

Det antal legale aborter, som ville blive foretaget på 1.000 kvinder i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) der i hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som 

angivet ved årets aldersbetingede abortkvotienter. 

Affald er ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, 

agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. 

Består i uddannelsesstatistikken af personer, som har fuldført en almen- eller 

erhvervskompetencegivende eksamen, og personer, som har forladt uddannelsen 

uden en kompetencegivende eksamen. 

Omfatter salg på hjemmemarkedet af afgiftspligtige varer og tjenesteydelser, 

samt den afgiftsfri eksport mv. I den afgiftspligtige salgsværdi indgår told- og 

punktafgifter, hvorimod moms og registreringsafgift (biler) ikke er medregnet. 

Resultatet af en retshandling foretaget på baggrund af en sigtelse. Afgørelsen kan 

fx være ubetinget eller betinget dom, bøde, tiltalefrafald eller frifindelse. 

Omfatter i nationalregnskabssammenhæng lønninger af enhver art, dvs. også 

akkord- og overtidsbetaling, tantiemer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag 

til pensionsordninger og andre sociale ordninger samt værdien af naturalydelser. 

Der medregnes alle lønninger, som udbetales i Danmark uanset modtagerens 

nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, 

fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark 

(danske residenter). Se også Løn/fortjeneste. 

Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom) er 

slutstadiet af hiv-infektionen. På dette stadium vil immunforsvaret fungere så 

dårligt, at en lang række sygdomme vil kunne forekomme. Se også Hiv. 

Benyttes til at vurdere den generelle udvikling på aktiemarkedet. Aktieindeks 

udtrykker værdistigningen af en kontantformue placeret i en aktieportefølje, hvis 

sammensætning afspejler sammensætningen af massen af børsnoterede aktier. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (aktionærerne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte aktiekapital. 

Et regnskabsmæssigt udtryk for formueværdi. Aktiver modsvares af passiver. 

Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i 

den pågældende aldersklasse i middelfolketallet eller 1.-juli-folketallet (anvendes 

fra 1989). 

De almengymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker over 

matematisk og sproglig studentereksamen, hf-eksamen og matematisk og sprogligt 

studenterkursus. 

Omsætning af ejendomme, bortset fra familiesalg og tvangsauktion mv. 

Statistisk Årbog 2008 Definitioner og ordforklaringer 553


Ammekøer 

Ammonium 

Analfabetisme 

Andelskasse 

Anden ejer 

Andre løbende 

overførsler 

Andre løbende 

overførsler til 

og fra udlandet 

Anke og kære 

Anlægsaktiver 

Anmeldelse 

Anpartsselskab 

Arbejder 

Arbejdsbetinget 

lidelse 

Arbejdsformidling 

Arbejdsfunktion 

Arbejdsløse 

Arbejdsløshedskasse 

Køer, der normalt ikke malkes, men dies af kalve til opdræt af kødrace. 

NH 4 

er den kemiske betegnelse for ammonium. NH 4 

opstår fx, når landbruget 

spreder ammoniakholdigt gylle på landbrugsjorden. NH 4 

bidrager til forsuring. 

Når et menneske over 15 år hverken kan læse eller skrive et simpelt udsagn om 

vedkommende hverdag. 

Lokalt pengeinstitut som modtager indskud fra og yder kredit til medlemmerne. 

Omfatter statslige, kommunale og selvejende institutioner samt foreninger 

Kommer fra andre indenlandske sektorer, EU og udland i øvrigt. 

Omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og offentlig forvaltning og 

service, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere 

er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import 

af tjenester, henført til denne gruppe. 

En afgørelse i første instans kan eventuelt forelægges en højere retsinstans, dvs. 

landsretterne eller højesteret, til fornyet afgørelse. 

Den del af de samlede aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for 

selskabet. 

En lovovertrædelse anmeldt til politiet eller som på anden måde er kommet til 

politiets kundskab. 

Et erhvervsdrivende selskab, hvor ingen af deltagerne (anpartshaverne) hæfter 

personligt for selskabets forpligtelser, men hvor hæftelsen er begrænset til den af 

deltagerne tilvejebragte indskudskapital. 

Ansatte mandlige og kvindelige arbejdere samt medarbejdende mestre, der i 

almindelighed deltager i håndværksfaget. Omfatter faglærte arbejdere, lærlinge, 

EU-elever og ikke-faglærte. 

Enhver sygdom, som er – eller formodes at være – opstået som følge af påvirkninger 

i arbejdsmiljøet. 

Den statslige arbejdsformidling udføres af AF-kontorerne. AF-kontorernes arbejdsformidling 

udgør en del af den samlede pladsomsætning på arbejdsmarkedet. 

Om den kommunale arbejdsformidling, som indførtes i 1990, foreligger 

ingen statistik. 

Arbejdsfunktionen angiver, hvilket arbejdsområde en person er beskæftiget med. 

Se Fuldtidsledige. 

En af staten anerkendt forening enten af lønmodtagere eller af selvstændige erhvervsdrivende, 

der har sluttet sig sammen med det formål at sikre sig økonomisk 

bistand i tilfælde af ledighed. For at blive statsanerkendt skal kassen opfylde 

en række betingelser; bl.a. har det siden 1. januar 1985 været en betingelse, 

at der er mindst 5.000 medlemmer, hvilket har medført en række sammenlægninger 

af mindre kasser mv. 

554 Definitioner og ordforklaringer Statistisk Årbog 2008


Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP) 

Arbejdsmarkedsplacering 

Arbejdsomfang 

Arbejdsstandsning 

Arbejdssteder og job 


Arbejdsstyrke 

Arbejdsulykke 

Areal 

Bachelor 

Basispriser 

BEC 

Bedrift 

Befolkningstilvækst 

Beskæftigede 

ATP er en obligatorisk aldersforsikring for lønmodtagere i alderen 16–66 år med 

mindst ni timers ugentlig arbejdstid. 

Arbejdsmarkedsplacering dannes ved først at udskille de ledige, herefter afgrænses 

personer som uddannelsessøgende, efterlønsmodtagere, pensionister, modtagere 

af overgangsydelse samt personer på orlov. Disse personer klassificeres 

som uden for arbejdsstyrken. Tilbage er de beskæftigede. Metoden er modificeret, 

således at personer, der er i gang med en uddannelse, udskilles først og placeres 

under uddannelse uanset personens arbejdsmarkedsplacering. 

For forsikrede personer er arbejdsomfanget beregnet ud fra forsikringskategorien. 

Således betragtes heltidsforsikrede som heltidsbeskæftigede og deltidsforsikrede 

som deltidsbeskæftigede. For ikke-forsikrede personer beregnes arbejdsomfanget 

ud fra det indbetalte ATP-beløb og ansættelseslængden. 

De mest almindelige udtryk for arbejdsstandsninger er strejker og lockouter. I 

statistikken skelnes der ikke mellem rets- og interessetvister eller mellem overenskomstmæssige 

og overenskomststridige arbejdsstandsninger. 

Antal arbejdssteder ultimo november er opgjort som de arbejdssteder, hvor der 

er henført jobs til på dette tidspunkt. Jobs består dels af beskæftigede lønmodtagere 

og dels af selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

Summen af beskæftigede og arbejdsløse. 

Pludselig indtrådt hændelse eller forgiftningstilfælde på arbejdspladsen, der har 

medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. 

Areal omfatter i boligstatistikken en bygnings samlede etageareal af samtlige etager 

i bygningen, målt til ydersiden af ydervæggene, samt areal i tagetagen, der 

kan udnyttes, men eksklusive kælderareal. 

Bacheloruddannelsen varer tre år, og den blev indført ved bachelorreformen i 

1993. Bacheloruddannelsen bygger oven på de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale 

uddannelser, og den er en forudsætning for master-, kandidat- og 

ph.d.-uddannelserne. 

Defineres for indenlandsk produktion som prisen ab fabrik eksklusive produktskatter, 

netto. For import er basisprisen defineret som cif-værdien plus told. Også 

værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). 

Classification by Broad Economic Categories. Udarbejdes af FN. 

Landbrugs- eller gartneribedrift. Teknisk-økonomisk enhed, der omfatter det 

areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, der af bedriftens indehaver 

betragtes som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller 

flere selvstændigt vurderede landbrugsejendomme og/eller en eller flere dele af 

selvstændigt vurderede landbrugsejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer 

medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer betragtes 

som hørende til den bedrift, der har forpagtet eller lejet arealet. 

Fødte og indvandrede minus døde og udvandrede. 

De beskæftigede består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. 

For at blive klassificeret som beskæftiget skal man udføre et arbejde mod 

en form for betaling i mindst en time i referenceperioden. Endvidere vil personer, 

der i referenceperioden er midlertidigt fraværende (pga. sygdom, ferie, orlov 



mv.), blive betragtet som beskæftiget. En lønmodtager skal have en fast tilknytning 

til en arbejdsgiver for at blive betragtet som midlertidigt fraværende. 


Betinget frihedsstraf 

Bilrådighed 

Bistand til 

børn og unge 

Bolig 

Bolig- eller 

erhvervsenhed 

Boligstøtte 

Brugte biler 

Bruttoavance 


Bruttofaktorindkomsten 

Bruttofortjenesten 

Bruttonationalproduktet 

i 

markedspriser 


i udvalgte lande 

Beskæftigelsesfrekvens angiver antal beskæftigede i alderen 16-64 år i procent af 

den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

En domfældelse, hvor frihedsberøvelsen kun iværksættes, hvis personen inden 

for en vis prøvetid begår et nyt strafbart forhold eller overtræder vilkår fastsat af 

retten. 

En familie har bilrådighed, når et eller flere familiemedlemmer er ejer af en eller 

flere personbiler eller varebiler, uden at ejeren har tilknytning til en erhvervsvirksomhed 

eller firmabil til rådighed. 

Hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service vedrørende 

børnefamilier med særlige behov. Omfatter anbringelse uden for eget hjem 

med eller uden forældres samtykke samt visse forebyggende foranstaltninger. 

Et eller flere værelser, der hovedsageligt anvendes til beboelse og med selvstændig 

adgang samt beliggende i en permanent bygning. 

En boligenhed eller en erhvervsenhed i en bygning defineres som et værelse eller 

flere sammenhængende værelser med tilhørende øvrige rum, anvendt til beboelse 

eller erhverv, eventuelt til både beboelse og erhverv. Der kræves selvstændig 

adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang- eller trappearealer. 

Det er afgørende, om enheden kan adresseres selvstændigt i overensstemmelse 

med ovenstående krav om selvstændig adgang. 

Hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomstog 

boligforhold kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder 

o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist. 

Boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller 

ejerbolig samt bofællesskaber. 

Køb af brugt bil omfatter køb ved genregistrering af tidligere registreret bil, herunder 

importeret brugt bil, eller ved ejerskifte af allerede registreret bil. 

Bruttofortjeneste i pct. af omsætning. 

Den mængde energivarer, der er til rådighed efter konvertering i raffinaderier og 

inden konvertering i el-, gas- og fjernvarmeværker. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre produktionsskatter, 

netto. Er lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes som omsætning minus vareforbrug minus køb af lønarbejde og underentrepriser. 

Fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktionsværdien i markedspriser 

at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser. 

Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus 

overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. 

Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser 

i køberpriser minus importen af varer (cif) og tjenester. 

Bruttonationalprodukt pr. indbygger er opgjort som indeks i forhold til gennemsnittet 

af EU25=100. Hvis indekset for et land er højere end 100, betyder det, at 



det pågældende lands BNP pr. indbygger er højere end EU-gennemsnittet og 

omvendt. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftpariteter udtrykker mængdemæssige 

forskelle mellem lande, da der ved omregning er taget højde for forskelle 

i prisniveauet mellem landene. Omregning med valutakursen tager imidlertid 

ikke fuldt ud hensyn til forskelle i prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Det medfører, at BNP overvurderes i lande med højt prisniveau og undervurderes 

i lande med lavt prisniveau. 

Bruttonationalindkomsten 


Bruttoopsparingen 

Bruttooverskud af 

produktion i 

offentlig forvaltning 

og service 

Bruttooverskud af 

produktionen og 

blandet indkomst 

Bruttoreproduktionstal 

Bruttotonnagen (BT) 


i basispriser 

Bygningens hovedsagelige 

anvendelse 

Bygningsbegrebet 

Byområde 

Bytteforholdet 

Bøger og småtryk 

Børnebidrag 

Denne dannes ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage formueindkomst 

samt udgifter til aflønning af ansatte (netto) til udlandet. 

Svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af 

privat og kollektivt forbrug. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringer 

plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. 

Er den del af bruttofaktorindkomsten, der tilfalder det offentlige selv. Da det 

offentliges produktion opgøres fra omkostningssiden, svarer bruttooverskuddet 

pr. definition til afskrivninger, også kaldet reinvestering eller forbrug af fast realkapital, 

i offentlig forvaltning og service. 

Beregnes som bruttoværditilvæksten i basispriser minus andre produktionsskatter, 

netto, og aflønning af ansatte. Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes 

fås nettooverskud af produktionen og blandet indkomst, der medgår til aflønning 

af selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning af kapital mv. 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder sætter i verden i løbet af de fertile 

aldre 15-49 år, hvis ingen af dem dør, før de er fyldt 50 år, og de i hver aldersklasse 

føder netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Er et ubenævnt tal, der er et udtryk for rumindhold af alle lukkede rum i skibet. 

Dette mål har nu afløst bruttoregistertonnagen (BRT). 

Er lig med bruttonationalproduktet i basispriser og opgøres for det enkelte erhverv 

som produktionsværdien i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser. 

Det er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, 

aflønning af ansatte og bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst. 

For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten tillige opgøres som bruttonationalproduktet 

i markedspriser minus produktskatter, netto. 

Svarer til bygningens faktiske anvendelse. I tilfælde af flere anvendelser er den 

anvendelse registreret, der beslaglægger det største etageareal. 

Ved en bygning forstås en sammenhængende bebyggelse, i det væsentligste opført 

af ensartede materialer og i reglen med samme antal etager. 

Omfatter mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 

200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige 

anlæg, idrætspladser, erhvervsmæssige anlæg eller lignende 

Udtryk for forholdet mellem enhedsværdiindekset for eksporten og enhedsværdiindekset 

for importen udtrykt i pct. 

Ikke-periodisk trykte publikationer gjort tilgængelige for offentligheden; bøger er 

defineret som publikationer på mindst 49 sider, mens småtryk er på 5–48 sider. 

Bopælskommunen udbetaler i visse tilfælde (fx efter aftale mellem forældrene, 

eller når bidrag ikke betales rettidigt) forskudsvis børnebidrag (normalbidrag) til 



børn født uden for ægteskab eller til separerede og fraskilte ægtefællers børn, når 

den bidragsberettigede ikke bor sammen med den anden af barnets forældre. 

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag dækker ikke de bidrag, der udbetales rettidigt 

af de bidragspligtige uden det sociale udvalgs medvirken. 

Børnefamilieydelse 

Børnetilskud 

Cirkulerende 

børsnoterede 

obligationer 

Dagpenge ved 

sygdom eller fødsel 

Dansk oprindelse 

Delpension 


Diskonto 

Disponibel bruttonationalindkomst 



Ydelse som udbetales uafhængigt af indkomstforholdene til alle familier med 

børn under 18 år som et fast beløb pr. barn. Ydelsens størrelse afhænger af barnets 

aldersgruppe (0-3 år, 4-6 år, 7-17 år). 

Tilskud som udbetales uden hensyn til indkomst som ordinært og ekstra børnetilskud 

til enlige forsørgere med børn under 18 år. Særligt børnetilskud udbetales 

til forældreløse børn, børn af pensionister, børn af enker/enkemænd samt børn 

født uden for ægteskab, hvor ingen er anset som bidragspligtig. 1. april 2000 blev 

særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Siden 1. januar 2001 er 

særligt børnetilskud desuden tildelt familier, hvor mindst én forælder deltager i 

en SU-berettiget uddannelse, og i disse tilfælde er tilskuddet indtægtsreguleret. 

Værdien af de udestående obligationer (inkl. statsgældsbeviser, skatkammerbeviser 

og CMO-obligationer) noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i 

værdipapircentralen. 

Dagpengeydelse som sikring ved indtægtstab pga. sygdom, tilskadekomst, fødsel 

eller adoption. Ordningen omfatter alle erhvervsaktive personer med bopæl og 

skattepligt i Danmark og består for sygedagpengenes vedkommende dels i en 

obligatorisk sikring for alle lønmodtagere fra første fraværsdag, dels i en frivillig 

sikring efter to ugers fravær for selvstændige. Statistikken omhandler alene de 

tilfælde, hvor kommunen udbetaler dagpenge. Ved sygdom skal private arbejdsgivere 

normalt udbetale dagpenge til lønmodtagere i de første to uger af fraværsperioden 

og offentlige arbejdsgivere i hele fraværsperioden. 

En person har dansk oprindelse, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger 

og født i Danmark. 

Ydelse til lønmodtagere og selvstændige i alderen 60–65 år, når visse betingelser 

om bopælstid og arbejdsforhold er opfyldt. Arbejdstiden skal nedsættes til 12–30 

timer pr. uge. Delpensionen beregnes ud fra dagpengesatsen og kan højst udgøre 

82 pct. af indtægtstabet ved arbejdstidsnedsættelsen. 

For hver arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning beregnes en deltagelsesgrad for 

opgørelsesperioden på basis af en registreret startdato, en kendt eller en planlagt 

slutdato og en oplysning om antal timer pr. uge i foranstaltningen. Deltagelsesgraden 

udregnes som forholdet mellem de dage i perioden, som en person deltager 

i en foranstaltning, og periodens dage ganget med forholdet mellem det 

ugentlige antal timer i foranstaltningen og det mulige antal ugentlige timer. 

Rente, beregnet som procentuelt fradrag ved salg eller indløsning af en fordring. 

Nationalbankens diskonto: Nationalbankens basisrente i forhold til hvilken renten 

på mellemværende med pengeinstitutterne fastsættes. 

Beregnes ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende 

overførsler mv. (netto) til EU’s institutioner og øvrige udland. 

Disponibel indkomst er det beløb, man har tilbage af indkomsten til forbrug og 

opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt. 



Distriktsblade 


Dødshyppighed 

Effektiv kronekurs 

Effektiv rente 

Efterkommer 

(rettelse) 

Egenkapital 

Ejendomsvurdering 


Ejer 

Ejerform 


og tjenester 

Elektronisk handel 

Energi- og ressourceafgifter 

Periodiske publikationer med begrænset, men varieret tekst, der husstandsomdeles 

gratis. Økonomien er baseret på annoncer. 

Mål for dødeligheden i et erhverv i forhold til alle mænd/kvinder i erhverv. Ved 

beregning er der taget højde for forskellen i aldersdelingen mellem erhvervene. 

Angiver (i 100.000-dele) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag 

til den næste. Anvendes i dødelighedstavler. 

Indekset for den effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen 

i 25 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den danske 

krone. 

Består af den direkte rente samt af den gennemsnitlige udtrækningsgevinst. Den 

direkte rente fås ved at multiplicere den pålydende rente med 100 og dividere 

med købskursen på det pågældende papir. 

En efterkommer er født i Danmark, og ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, 

og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. 

Hvis en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, 

vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder 

danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, klassificeres 

deres børn som efterkommere. 

Ejernes andel af kapitalen. Beregnes som aktiver i alt minus summen af hensættelser 

og gæld. 

Den offentlige ejendomsvurdering er en vurdering af alle landets faste ejendomme, 

der foretages årligt som baggrund for ejendomsskatten og ejendomsværdiskatten. 

Værdifastsættelse af fast ejendom (jord og bygninger) skete frem til 1996 normalt 

ved vurderinger hvert fjerde år samt ved årsreguleringer. Siden 1998 er 

værdifastsættelsen sket ved årlige vurderinger. Ejendomsværdien består af 

grundværdi og bygningsværdi (forskelsværdi). 

Omfatter i erhvervsstatistikken ansvarlige indehavere med hovedbeskæftigelse i 

firmaet, inkl. medarbejdende ægtefælle. 

Firma med begrænset ansvar mv.: Aktieselskab (A/S), anpartsselskab (ApS), 

andelsselskab med begrænset ansvar (AmbA). Ansvarligt firma: Enkeltmandsfirma, 

interessentskab, kommanditselskab, andelsselskab i øvrigt. Øvrige ejere er 

staten, kommunerne, fonde, foreninger og selvejende institutioner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte) som mod betaling eller gratis endeligt 

forlader dansk økonomisk område til et bestemmelsessted i den øvrige verden, og 

dels alle tjenester, som danske enheder leverer til udenlandske enheder. 

Salg eller køb baseret på ordrer afgivet via internettet. I visse sammenhænge omfatter 

elektronisk handel også ordrer afgivet via andre computerbaserede netværk, 

eksempelvis i form af EDI (Electronic Data Interchange). 

Afgifter på elektricitet, gas, benzin, naturgas samt visse olieprodukter. Desuden 

afgifter på stenkul, brunkul og koks mv. 



Enfamiliehus 

Enhedsværdiindeks 

Enlig 

Erhverv 


uddannelser 

Erhvervsgymnasiale 

uddannelser 


Erhvervsindkomst 

Stuehus til en landbrugsejendom, parcelhus, række-, kæde- eller dobbelthus. 

Enhedsværdiindekset udtrykker ændringer i prisen på de importerede og eksporterede 

varer. 

En enlig person er en person, der ikke lever i par. En enlig under 25 år må ikke 

være hjemmeboende barn (se dette) i forældrenes familier. I indkomststatistikkens 

familietabeller indgår også ikke-hjemmeboende børn, som ved årets 

slutning var fyldt 15 år, i gruppen enlige. Se også Par og Familie. 

Placering af de beskæftigede på erhverv. Grupperingerne af erhvervene følger 

Dansk Branchekode. Se årbogens afsnit om erhvervsgruppering. 

Erhvervsfaglige uddannelser er erhvervsfagligt grundforløb og erhvervsfagligt 

praktik- og hovedforløb. Disse uddannelser er erhvervskompetencegivende, men 

det gælder dog ikke for grundforløbet alene. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis 

murer, tømrer og elektriker. Uddannelserne er en blanding af praktisk 

oplæring på arbejdspladsen og skoleophold. 

De erhvervsgymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og omfatter 

højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 

Erhvervsfrekvens angiver antal personer i arbejdsstyrken i alderen 16-64 år i 

procent af den samlede befolkning i alderen 16-64 år. Før 2006: 16-66 år. 

Omfatter løn o.l., herunder bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger 

og nettooverskud af selvstændig virksomhed. 

Erhvervsmæssige renteindtægter og renteudgifter er holdt ude fra opgørelsen af 

virksomhedsoverskuddet. Bl.a. af denne grund er det ikke muligt direkte at sammenligne 

selvstændiges og lønmodtageres primærindkomster. 

Erhvervspendling 

Factoring 

Fagblade og 

tidsskrifter 

Faktisk arbejdstid 

Faktorpriser 

Familie 

Familieindkomst 

En person opgøres som erhvervspendler, når vedkommende ikke bor og arbejder 

i samme kommune. 

Ved factoring belåner finansieringsselskabet en kreditors fakturaer. 

Periodiske publikationer, der primært henvender sig til målgrupper med fælles 

faglige/økonomiske selektive interesser. Økonomien er baseret på medlemskontingenter, 

abonnementer og eventuelt annoncer. 

Faktisk arbejdstid er den faktiske ugentlige arbejdstid, inklusive evt. faktisk overarbejde. 

Faktorpriser er basispriser fratrukket andre produktionsskatter, fx vægtafgifter og 

ejendomsskatter, samt tillagt andre produktionssubsidier. Det er det prisniveau, 

bruttofaktorindkomsten (BFI) måles i. BFI kaldes også bruttonationalproduktet 

(BNP) i faktorpriser. 

En eller flere personer, som bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes 

relationer. En familie består af en enlig med eller uden børn, af et par med eller 

uden børn, eller af et ikke-hjemmeboende barn under 18 år. Hjemmeboende 

børn (se dette) regnes med til forældrenes familier. 

Omfatter i indkomststatistikken summen af primær-, overførsels-, formueindkomst 

(se definitionen af disse begreber) og visse udenlandske indkomster, som 

ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående tre typer indkomst. 



Fast ejendom 

Fast realkapital 

Faste 

bruttoinvesteringer 

Fastlønnede 

Ferie- og 

forretningsrejser 

Fertilitet, samlet 

Selvstændigt matrikuleret ejendom bestående af jord og bygninger. 

Fast realkapital opgøres både brutto og netto alt efter, om der tages hensyn til 

slid og faldende restlevetid for kapitalgoder, der indgår i en produktionsproces. 

Ved bruttobeholdningen af fast realkapital forstås værdien af alle kapitalgoder 

opgjort i genanskaffelsespriser for nye kapitalgoder. I faste priser er nettobeholdningen 

lig bruttobeholdningen minus det akkumulerede forbrug af fast realkapital 

og afspejler derved, at markedsprisen falder med dalende restlevetid. 

Omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) 

og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner, software og inventar mv. Hertil 

kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. 

Lønmodtagere, hvis løn opgøres på månedsbasis, typisk funktionærer, men fx 

også lønmodtagere ansat på funktionærlignende vilkår uden at være omfattet af 

funktionærloven. 

Danskernes ferie- og forretningsrejser med mindst én overnatning. Beskriver 

danskernes rejsemønstre, aldersfordeling, rejsegruppens størrelse, rejsens organisation 

og turisternes samlede udgifter ved rejsen. 

Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile 

aldre fra 15 til 49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50. år, 

og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets 

fertilitetskvotienter. 

Fertilitetskvotient, generel Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i den fertile alder 15-49 år. 

Fertilitetskvotient, 

summarisk 

Finansielle 

transaktioner 

Finanslån 

Firma 

Flerfamiliehus/ 

etagebyggeri 

Foderenhed (FE) 

Folkepension 

Antal levendefødte pr. år. pr. 1.000 indbyggere. 

Finansielle transaktioner i betalingsbalancen forekommer, når fx den danske stat, 

danske kommuner eller danske erhvervsvirksomheder optager lån i udlandet, 

eller danske værdipapirer bliver solgt til udlandet. I begge tilfælde fremkommer 

der en statusforringelse over for udlandet, der modsvares af en stigning i valutareserven. 

Det samme gælder, hvis man her i Danmark modtager afdrag på lån, 

der er ydet til udlandet. Omvendt vil et lån, ydet herfra til personer i udlandet, og 

de afdrag, som her i landet betales på en gæld, man har i udlandet, optræde som 

en forbedring af status, der modsvares af en nedgang i valutareserven. 

Lån optaget i udlandet, typisk i udenlandsk valuta, med en løbetid på mindst et 

år. 

I erhvervsstatistikken en juridisk enhed, der udøver én eller flere økonomiske 

aktiviteter på én eller flere lokale enheder (virksomheder). 

Typisk en udlejnings- eller ejerlejlighedsejendom, hvor der findes to eller flere 

lejligheder, der tjener som bolig. 

Regningsenhed med udgangspunkt i foderværdien. Fx er 1 foderenhed lig foderværdien 

af 0,97 kg hvede, 1,00 kg rug, 0,98 kg triticale, 1,05 kg byg, 1,26 kg havre, 

0,92 kg bælgsæd eller 0,59 kg raps. En foderenhed for halm beregnes med 5,5 

kg hvede-, havre- og triticalehalm, 5 kg byghalm eller 7,5 kg rughalm. For grønfoder 

og rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret på tørstofindholdet. 

En social alderspension for alle personer, der opfylder nærmere angivne betin- 



gelser om dansk indfødsret og bopælstid. 

Hvis man er født før den 1. juli 1939, kan man få folkepension, når man fylder 67 

år. Hvis man er født 1. juli 1939 eller senere, kan man få folkepension, når man 

fylder 65 år. 

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, der begge er indkomstbestemte. 

Grundbeløbets størrelse afhænger af indkomst ved personligt 

arbejde. Pensionstillæggets størrelse afhænger af ægtefælles/samlevers samlede 

indkomst ud over folke- og førtidspension. 

Forberedende 

uddannelser 

Forbrug 

Ikke-kompetencegivende uddannelser af kortere varighed, der forbedrer grundskolen 

og ungdomsuddannelserne, fx teknisk introduktionskursus og indgangsår 

til social og sundhed samt værkstedskurser. 

I forbrugsundersøgelsen opgøres forbruget som de private husstandes samlede 

udgifter til varer og tjenester, når hensigten er direkte behovstilfredsstillelse. 

Specielt opgørelsen af boligforbruget for boligejere indebærer visse problemer. I 

forbrugsundersøgelsen er problemet søgt løst ved at beregne en husleje (lejeværdi 

af egen bolig). Beregningen tager udgangspunkt i tilgængelige statistikker 

over, hvor stor huslejen ville være i en tilsvarende udlejningsbolig, altså i en bolig 

af samme størrelse og alder, samme beliggenhed og med samme faciliteter. 

Opdelingen af forbruget følger i hovedsagen de nationalregnskabsmæssige principper 

og bygger på det europæiske nationalregnskabssystem, ENS95. Efter dette 

system inddeles varer og tjenester efter formål. I den mest detaljerede form indgår 

i forbrugsundersøgelsen ca. 1.200 enkelte forbrugstyper, der hver er tildelt en 

ottecifret kode. I Statistisk Årbog sker offentliggørelsen på det to- eller det firecifrede 

niveau, mens detaljerede opgørelser leveres på servicebasis. 

Forbrug af fast 

realkapital 

Forbrug i 

produktionen 

Forbrugerbetalte 

magasiner 

Forbrugerprisindekset 

Forbrugerprisindeks, 

1900 = 100 

Forbrug af fast realkapital i årets priser er et mål for den faste realkapitals fysiske 

og tekniske værdiforringelse som følge af slid samt teknisk og økonomisk forældelse. 

Forbrug af fast realkapital adskiller sig fra begrebet afskrivninger i virksomhedsregnskaber. 

Afskrivninger i virksomhedsregnskaber kan tillige indeholde 

et element af omvurdering som følge af prisændringer. 

Beregnes som de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen. I offentlig 

forvaltning og service defineres det som køb af varer og tjenester til løbende forbrug, 

herunder udgifter til leje af lokaler og bygninger mv., forsikringspræmier 

samt indirekte skatter og afgifter betalt af det offentlige selv. Endvidere betragtes 

en del af anskaffelserne af varige goder til militæret (våbensystemer) fortsat per 

konvention som forbrug i produktionen. 

Periodiske publikationer med informativ og underholdende tekst udgivet ugentlig 

eller sjældnere, primært rettet mod familien/familiemedlemmer. Økonomisk 

baseret på løssalg og annoncer. 

Forbrugerprisindekset viser den økonomiske inflation i samfundet. Forbrugerprisindekset 

opgøres på grundlag af de faktiske priser, forbrugerne betaler for 

varer og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug. Vægtgrundlaget er baseret 

på nationalregnskabets opdeling af det private forbrug på dansk område 

kombineret med oplysninger fra forbrugsundersøgelsen. 

Frem til 1963 er indekset baseret på materiale fra beregning af detailpristallet, 

idet direkte skatter og kontingenter mv., som indgik i detailpristallet, er trukket 

ud. Herved er beregningsgrundlaget for årene før 1964 tilnærmet de principper, 



som fra 1964 er lagt til grund for forbrugerprisindekset. Vægtgrundlaget i detailpristallet 

var baseret på leveomkostningerne i arbejder- og tjenestemandsfamilier 

ifølge de afholdte forbrugsundersøgelser, mens vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset 

fra 1964 har været baseret på det private forbrug for alle husholdninger. 

Ved sammenkædningen af indeksene i 1964 er der set bort fra disse 

afvigelser, idet de erfaringsmæssigt vil være uden afgørende indflydelse. 

Formueindkomst 

Formueindkomst 

til og fra udlandet 

Forpagtning 

Forskning og udvikling 

(FoU) 

Forskningsbiblioteker 

Forsyning 

Fortjeneste 

Frivillige bidrag 

til sociale 

sikringsordninger 

Fuldført byggeri 

Fuldtidsbeskæftigede 

Består af renter og udbytter samt den beregnede husleje af ejerbolig. Indtægterne 

omfatter bl.a. renter af lån ydet udlandet, udbytter af aktier i udenlandske selskaber 

samt indtjening af overskud i danske virksomheder i udlandet. Udgifterne 

omfatter bl.a. renter af lån i udlandet, udbytter til danske aktier på udenlandske 

hænder samt udenlandske selskabers indtjening af overskud i deres filialer og 

datterselskaber her i landet. I Indkomststatistikken omfatter formueindkomst 

nettorenteindtægt, herunder også nettorenteindtægt i forbindelse med selvstændig 

virksomhed, aktieudbytte, fortjeneste ved salg af visse formuegoder og en 

beregnet lejeværdi af egen bolig. 

Omfatter fortrinsvis renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, 

selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske 

moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere o.l. På tilsvarende måde 

fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, 

moderselskaber osv. 

Leje af et areal. 

FoU omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge 

den eksisterende viden – herunder viden om mennesket, kulturen og samfundet – 

samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles 

for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. FoU-begrebet omfatter 

forskning og eksperimentel udvikling inden for teknik, naturvidenskab, 

sundhed, jordbrugs- og veterinærområdet samt inden for kendskabet til mennesket, 

kulturen og samfundet. Det betyder, at også forskning og udvikling i forbindelse 

med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser samt salg og 

afsætning medtages i opgørelserne. 

Alle biblioteker, som i det væsentlige er finansieret med offentlige midler, og som 

ikke er folke- eller skolebiblioteker eller knyttet til folkebibliotekssektoren. 

Industriens salg af egen produktion + import ÷ eksport. 

Se Løn. 

Er bidrag, der giver yderen ret til offentlige sikringsydelser. Frivilligheden betyder, 

at bidragene falder uden for skatte- og afgiftsområdet. De frivillige ordninger 

omfatter bidrag til frivillig syge-, dagpengesikring og frivillige bidrag til ATP, 

hovedsageligt fra selvstændigt erhvervsdrivende, der frivilligt har tilsluttet sig 

ordningen. 

Byggeri, hvortil der er udstedt enten ibrugtagningstilladelse, midlertidig ibrugtagningstilladelse, 

eller hvor byggeriet er konstateret fuldført, uanset om der 

foreligger en ibrugtagningstilladelse. 

Udtrykker den samlede præsterede arbejdsmængde målt i fulde arbejdsår. Ansatte, 

der arbejder på deltid eller kun har været ansat en del af året, indgår med 

en tilsvarende brøkdel. Beregnes på grundlag af bidraget til Arbejdsmarkedets 

Tillægspension (ATP), som varierer forholdsmæssigt med arbejdstidens længde. 



Fuldtidsledige 

Personer klassificeres som arbejdsløse, hvis de i referenceperioden ikke er i arbejde, 

men er til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger arbejde. Statistikken 

over registrerede arbejdsløse (CRAM) udarbejdes i bedst mulig overensstemmelse 

hermed. 

I CRAM beregnes en persons ledighed ud fra antal ledige timer i ugen. Antallet af 

fuldtidsledige beregnes ved at multiplicere antallet af personer, der har været 

ledige i perioden med deres gennemsnitlige ledighedsgrad. 

I den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS) opgøres antallet af ledige 

som de personer, der ifølge CRAM var fuldt ledige i sidste uge i november. 

Fungicider 

Funktionsfordeling 

Fængsel 

Færdselsuheld 

Fødte 

Første instans 

Svampebekæmpelsesmidler, der anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme. 

Den funktionelle fordeling belyser formålet med de offentlige udgifter. Den viser, 

hvad de offentlige udgiftskroner anvendes til. I statistikken for offentlig forvaltning 

og service opdeles funktionerne i tre hovedgrupper: Overordnede offentlige 

tjenester, samfundsmæssige og sociale forhold og erhvervsøkonomiske forhold. 

Ikke-funktionsfordelte udgifter er især rentebetalinger og andre omkostninger 

forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Frihedsstraf, som kan idømmes enten på livstid eller på tid fra 30 dage til 16 år. 

Uheld, der er sket på en offentlig tilgængelig vej, plads eller lignende, når uheldet 

står i forbindelse med den trafikale benyttelse af de nævnte områder, og mindst 

en af de implicerede parter har været kørende. Som dræbte medregnes i færdselsuheldsstatistikken 

alle dødsfald, der er en følge af færdselsuheld, og som indtræffer 

indtil 30 dage efter uheldet. Som tilskadekomne medregnes alle øvrige 

personer, der efter politiets oplysninger er kommet til skade ved færdselsuheld. 

Levendefødte + dødfødte. 

Omfatter første retsafgørelse i sager ved byretterne og landsretterne, herunder 

sø- og handelsretten. 

Førtidspension Social pensionsydelse, der efter ansøgning kan tilkendes personer i alderen 18-66 

år. Pension kan tilkendes, når der er tale om en varig nedsættelse af erhvervsevnen 

pga. fysisk eller psykisk invaliditet (helbredsbestemt førtidspension), eller 

når der foreligger et varigt forsørgelsesbehov af sociale og økonomiske grunde 

(behovsbestemt førtidspension). Tildelingskriterierne og de udbetalte beløbsarter 

varierer med pensionsformerne: Højeste, mellemste, almindelig og forhøjet 

almindelig førtidspension samt invaliditetsydelse. 

Genanvendelse 

Generalhandel 

Generel fertilitetskvotient 

Genetillæg 

Gennemsnitlig 

omsætning 

Gennemsnitlige 

antal deltagere 

Omfatter genbrug af affald i oprindelig form og genvinding af affald, fx genanvendelse 

af brugte flasker efter skylning og rensning. 

Opgørelse, der i princippet omfatter alle ind- og udførte varer. 

Antal levendefødte pr. år pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser (15-49 år). 

Overtidstillæg, holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg. 

Defineres som den samlede afgiftsangivne omsætning pr. registreringsenhed for 

de enheder, der har været i drift hele året. 

For AMFORA er det gennemsnitlige antal deltagere for en periode beregnet som 

summen af deltagelsesgraderne inden for gruppen. 



Godstransportarbejde 

Grundskolen 

Grundværdi 

Guldbeholdning 

Gæld 

Handelsbalance 

Hektar (ha) 

Hensættelser 

Herbicider 

HIV 

Hjemmeboende barn 

Hjælp efter lov om 

aktiv socialpolitik 

Hjælpeenhed 

Hotel 

Hovedstadsområdet 

Husdyrtæthed 

Ét ton transporteret én km. – måles i tonkm. 

Omfatter 1.-10. klasse. 1.-9. klassetrin er obligatorisk. 8.-10. klasse kan også tages 

ved efterskoler. 

Værdiansættelse af jorden til en ejendom. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af guld opgøres til en pris, der er baseret på 

den seneste officielle notering (”gold fixing”) i London. 

Beløb, som en virksomhed eller person skylder. Der skelnes mellem fast gæld i 

form af fx obligationer og løs gæld i form af fx kassekredit og varegæld. 

Værdien af udførslen minus værdien af indførslen. 

1 ha er lig 10.000 m², dvs. 100 ha er lig med 1 km². 

Forpligtelser, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt 

skat og pensionsforpligtelser. 

Ukrudtbekæmpelsesmidler, der benyttes til bekæmpelse af uønsket plantevækst i 

planteavlen. 

HIV (Human Immundefekt Virus) er en virus, som angriber kroppens immunforsvar. 

En person, som er smittet med HIV, vil danne antistoffer mod dette og kaldes 

pga. den positive prøve for antistoffer for HIV-positiv. 

En person, der er under 25 år, som bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 

som aldrig har været gift eller indgået registreret partnerskab, og som 

ikke selv har børn. 

Omfatter hjælpeforanstaltninger i henhold til lovene om aktiv social politik og 

social service i form af kontant støtte, fx hjælp til underhold eller uddannelse 

(revalidering) til familier eller enkeltpersoner, som pga. en social begivenhed er 

kommet i en økonomisk trangssituation uden mulighed for hjælp efter anden 

lovgivning. 

En særskilt placeret lokal enhed, som producerer hjælpestoffer eller tjenesteydelser 

til de virksomheder, den betjener. 

Virksomhed, der yder ekstra service som fx forplejning til de overnattende gæster. 

Omfatter hoteller, moteller, kroer, feriepensionater, feriecentre, o.l., der 

tilbyder overnatningsmulighed til rejsende. 

Hovedstaden og for perioden 1. januar 1970-1979 følgende 18 omegnskommuner: 

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvidovre, 

Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Taarnby, Vallensbæk, 

Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Pr. 1. januar 1980 yderligere syv omegnskommuner: 

Ledøje-Smørum, Ishøj, Allerød, Fredensborg-Humle-bæk, Karlebo, 

Greve og Solrød. Fra 1. januar 1999 er Ballerup, Dragør, Høje Taastrup, 

Ishøj, Ledøje Smørum, Søllerød, Værløse, Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg- 

Humlebæk, Hørsholm, Karlebo, Greve og Solrød kommuner udskilt af Hovedstadsområdet 

og opdelt i by/land efter samme principper som øvrige kommuner i 

landet. 

Husdyrtætheden udtrykker miljøbelastningen af plantenæringsstof (kvælstof) fra 

husdyrene på landbrugets dyrkede arealer. Et stigende antal kvæg, svin og fjer- 



kræ vil alt andet lige medføre en større gyllemængde, som skal udspredes på 

landbrugsbedrifternes arealer. Dette kan være et miljøproblem, hvis plantevæksten 

ikke optager alt næringsstoffet, fordi den overskydende mængde udvaskes til 

vandmiljøet og medfører øget algevækst. 

Husholdningers 

forbrug 

Husleje 

Husstand 

Hæfte 

Ikke-funktionsfordelte 

udgifter 

Ikke-markedsmæssig 

aktivitet 

Ikke-vestlige lande 

IMF 


og tjenester 

Imputerede bidrag til 

sikringsordninger 

Indirekte målte 

finansielle formidlingstjenester 

(FISIM) 

Indkomsten 

Består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark 

som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter mv.) og tillægges 

udlændinges køb i Danmark (turistindtægter mv.) fås husholdningernes 

forbrug på dansk område. 

Det beløb, der lovligt kan afkræves lejeren. Huslejen omfatter ikke varmebidrag, 

ligesom eventuel boligsikring ikke er fratrukket i huslejen. 

Omfatter i forbrugsundersøgelsen de personer, der bor sammen og har en høj 

grad af fælles økonomi. Logerende mv. danner egne husstande. I befolkningsstatistikken 

består en husstand af den eller de personer, der bor på en adresse. 

Frihedsstraf, som kan idømmes fra syv dage til seks måneder. Personer, der udstår 

hæftestraf, har særlige rettigheder i forhold til personer, der udstår en fængselsstraf. 

Denne hovedgruppe indeholder i offentlige finanser især rentebetalinger og andre 

omkostninger, der er forbundet med gæld i offentlig forvaltning og service. 

Betaling af renter på gæld er udtryk for, at nogle tidligere afholdte udgifter er 

finansieret ved låntagning snarere end ved hjælp af løbende skatter. Disse udgifter 

er ikke knyttet til de løbende aktiviteter og kan derfor ikke entydigt klassificeres 

til en særlig funktion. 

Karakteriseres ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger 

eller af private husholdninger med henblik på eget forbrug. 

Alle lande, der ikke er vestlige lande. 

International Monetary Fund – Den Internationale Valutafond. Reservestillingen 

i IMF opgøres som forskellen mellem Nationalbankens aktiver og passiver over 

for IMF. Det vil sige forskellen mellem det af Danmark indbetalte beløb til IMF og 

IMF’s beholdning af danske kroner. 

Omfatter dels alle varer (nye eller brugte), som mod betaling eller gratis definitivt 

får adgang til dansk økonomisk område fra den øvrige verden, og dels alle 

tjenester, som udenlandske enheder leverer til danske enheder. 

Beregnet bidrag fra tjenestemænd m.fl. Disse bidrag svarer til den værdi for optjent 

pensionsret, som er tilregnet deres løn. Bidraget beregnes i praksis som den 

udbetalte pension for igangværende pensionsordninger. 

Beregnes som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter mv. og renteudgifter. 

I henhold til internationale rekommandationer fratrækkes dette beløb 

under et fra den erhvervsfordelte bruttoværditilvækst med det formål at kunne 

medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed 

uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på råog 

hjælpestoffer i erhvervene. 

Er i nationalregnskabssammenhæng lig med bruttonationalproduktet i faktorpriser. 

Beregnes ved fra bruttoværditilvæksten i basispriser at fratrække andre 

produktionsskatter, netto. 



Indkomsten i 

markedspriser 

Indkomsterstattende 

ydelser 

Indtægter fra jord 

og rettigheder 

Indvandrer 

Input-output 

Insekticider 

Installationsmangler 

Interessentskab 

Investering 

Investeringer, netto 

It-sektoren 

Joule 

Kapitalakkumulation 

Denne dannes i nationalregnskabssammenhæng ved fra bruttonationalproduktet 

i markedspriser at fradrage formueindkomst samt udgifter til aflønning af ansatte 

(netto) til udlandet. 

Omfatter kontanthjælp efter lov om aktiv social politik mv., arbejdsløshedsdagpenge 

o.l., sygedagpenge, offentlige pensioner, efterløn mv., orlovsydelser, stipendier 

og rentetilskud fra Statens Uddannelsesstøtte. Renteindtægter indgår 

ikke i overførselsindkomsten. 

Omfatter væsentligst forpagtningsafgifter, koncessesionsafgifter o.l. 

En indvandrer er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger 

og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysning om nogen af forældrene, og 

personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. 

En input-output tabel giver en detaljeret beskrivelse af samfundets produktionsstruktur 

og anvendelse af varer og tjenester. Tabellen kan således opfattes som 

en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for hhv. varer 

og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Input-output tabellen udgør derfor 

en integreret del af nationalregnskabsstatistikken og er konsistent med nationalregnskabets 

data i såvel det enkelte år som over tid. 

Insektbekæmpelsesmidler, der benyttes i planteavl. 

En bolig har installationsmangler, hvis den mangler toilet, bad og/eller centralvarme. 

Et selskab med to eller flere deltagere, der har indgået en aftale om i forening at 

drive økonomisk virksomhed. Deltagerne er fuldt ansvarlige over for virksomhedens 

kreditorer. 

Anskaffelser minus salg af fast ejendom og driftsmidler. 

Tilgang minus afgang af anlægsaktiver, dvs. fast ejendom (grunde, bygninger 

mv.) og driftsmidler (maskiner, køretøjer, inventar mv.). Tilgang opgøres til anskaffelsespris 

før afskrivninger og andre reguleringer og omfatter såvel købte 

som leasede aktiver. Afgang værdisættes til salgsprisen. 

It-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser 

inden for elektronik, it, software, telekommunikation og andre områder, der 

primært er baseret på informationsteknologi. It-erhvervene kan statistisk opdeles 

i fire undergrupper, nemlig it-industri, it-engroshandel, telekommunikation og itkonsulentydelser. 

Disse grupper kan igen underopdeles på i alt 35 enkeltbrancer, 

heraf 16 industribrancher, ni engroshandelsbrancher, en telekommunikationsbranche 

og ni brancher inden for konsulentydelser. 

Måleenhed for energi (GJ = 1 mia. joule). 

I offentlige finanser omfatter reale kapitalaktiviteter i sektoren for offentlig forvaltning 

og service. Kapitalakkumulation opgøres som: 

Faste nyinvesteringer + køb af bygninger (netto) = faste bruttoinvesteringer 

Faste bruttoinvesteringer+ lagerforøgelse (netto) + køb af jord og rettigheder 

(netto) = kapitalakkumulation 



Kapitalapparat 

Kapitaloverførsler 

Kapitaloverførsler 


Kapitelstakster 

Kommanditselskab 

Kommuner, amter 

og regioner 

Kontantpris 

Korrektioner i 

befolkningsregnskab 

Korte videregående 

uddannelser 

Kriminalforsorgen 

Kriminalitetshyppighed 

Kursreguleringer 

Kvantumindeks 

Kvartil (nedre og øvre) 

Kvartilfordeling 

Se Fast realkapital. 

Påvirker enten givers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægsog 

investeringstilskud, visse erstatninger samt nedskrivninger af lån og lignende 

ydelser, oftest af engangskarakter. 

Omfatter transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige 

sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. 

Der kan være tale om investeringstilskud til eller fra EU's institutioner og arv. 

Gennemsnitlige producentpriser opnået ved salg af korn (byg og hvede) fra høstens 

begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksterne beregnes 

af Danmarks Statistik og anvendes hovedsagelig i forbindelse med forpagtningskontrakter. 

Et selskab, hvor en eller flere af deltagerne hæfter solidarisk og med hele deres 

formue for selskabets forpligtelser (komplementarerne), mens de øvrige deltagere 

kun hæfter med et bestemt beløb (kommanditisterne). 

Danmark var indtil 1. januar 2007 inddelt i 271 kommuner; de 268 kommuner 

udgør 13 amter. Bornholms regionskommune samt København og Frederiksberg 

kommuner var uden for den amtskommunale inddeling. Christiansø, der er uden 

for kommuneinddelingen, administreres af Forsvarsministeriet. Fra 1. januar 

2007 er Danmark inddelt i 98 kommuner og fem regioner. 

Kontant udbetaling på en ejendom med tillæg af kursværdien af prioriteterne. 

Omfatter forsvundne og genfundne danske statsborgere og er desuden en afstemningspost, 

hvori indgår annulationer af hændelser i foregående periode. 

De korte videregående uddannelser omfatter uddannelser med en længde op til 

to år oven på den almengymnasiale eller erhvervsgymnasiale uddannelse. Korte 

videregående uddannelser er fx ejendomsmægler, datamatiker og politibetjent. 

Direktoratet for Kriminalforsorgen varetager driften af åbne og lukkede anstalter, 

arresthuse og den fri kriminalforsorgs afdelinger. 

I undersøgelsen af kriminalitet og national oprindelse opgøres de aldersbetingede 

kriminalitetshyppigheder for de forskellige herkomstgrupper (indvandrer, 

efterkommer eller dansk) som indekstal, hvor 100 angiver landsgennemsnittet 

(dvs. talværdier over 100 angiver, at hyppigheden er over gennemsnittet). Endvidere 

er kriminalitetshyppighederne aldersstandardiseret, dvs. der er korrigeret 

for, at aldersfordelingen ikke er ens for de forskellige herkomstgrupper. 

Ændringer i værdien af aktier, obligationer og pantebreve, som følge af renteændringer 

siden sidste opgørelse. 

Kvantumindekset udtrykker de mængdemæssige ændringer i import og eksport. 

Nedre kvartil i en indkomstfordeling er det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at 25 pct. har en indkomst, der ligger under beløbet, og 75 

pct. har en indkomst, der ligger over. Øvre kvartil deler tilsvarende indkomstmodtagerne 

i 75 pct. med en indkomst, der ligger under, og 25 pct., der ligger 

over. 

Efter en sortering af indkomstmodtagere efter indkomststørrelse opgøres det, 

hvor stor en andel af indkomstmassen, hver fjerdedel af indkomstmodtagerne 



råder over. 

Kvotienter 

Kvotienter inden for befolkningsstatistikken: 

Aldersbetingede: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse 

pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Kvotienterne på femårs-aldersklasserne 

er beregnet som simple gennemsnit af kvotienterne for de enkelte 

étårs-aldersklasser af kvinder i de fertile aldre, hvorved man fjerner virkningerne 

af forskydningerne fra år til år i kvindernes aldersfordeling inden for de enkelte 

femårs-aldersklasser. 

Generelle: Antal levendefødte pr. 1.000 kvinder i de fertile aldersklasser, dvs. 15- 

49 år. 

Summariske: Antal levendefødte pr. 1.000 indbyggere. 

Kvælstofilter 

Kvælstofoxider (NOx) 

Køb af bygninger, 

netto 

Køb af jord og rettigheder, 

netto 

Købekraftpariteter 

Køretøjkm 

Lagerforøgelser 

Landbrugssektor 

Lange videregående 

uddannelser 

Leasing 

NOx er en betegnelse for nitrogenoxider eller på dansk: Kvælstofilter. Det er en 

kemisk forbindelse mellem et nitrogenatom og et eller flere oxygenatomer. Kvælstofilter 

spredes med vinden og bidrager til forsuring af miljøet. 

Forbindelser af kvælstof og ilt, der dannes ved forbrænding. Kvælstofoxider er 

sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til salpetersyre, 

der øger nedbørens surhedsgrad og bidrager til algevækst. 

Er ejendomserhvervelser, hvor de eksisterende bygninger er den væsentligste 

størrelse, minus tilsvarende salg. 

Omfatter for det første ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgørende, minus 

salg. Endvidere indgår udgifterne til varig erhvervelse af forskellige udnyttelsesrettigheder. 

Købekraftpariteter – også kaldet PPP (Purchasing Power Parities) – er forholdet 

mellem forskellige landes priser i de nationale valutaer for de samme varer eller 

tjenester. Købekraftpariteter anvendes først og fremmest ved omregning af BNP 

og andre nationalregnskabsposter til internationalt sammenlignelige størrelser. 

Ved anvendelsen af købekraftpariteter til omregning til en fælles valuta tages der 

højde for forskelle i prisniveauet. Ved omregning med valutakurserne tages der 

derimod ikke fuldt ud højde for forskelle i priserne. Købekraftpariteter anvendes 

derudover til opgørelse af prisniveauet i de lande, der sammenlignes. 

Et køretøj, der har flyttet sig en kilometer. 

Omfatter i nationalregnskabsstatistikken rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, 

engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, 

der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og 

øvrige besætningsforskydninger samt EU-interventionslagre i Danmark. Består i 

statistikken over offentlige finanser primært af køb af varer til interventionslagre 

og strategiske lagre minus salg fra disse lagre. 

Omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 

De lange videregående uddannelser omfatter både master-, kandidat- og ph.d.- 

uddannelser. Masteruddannelser er af længden et til to år, kandidatuddannelser 

er toårig og ph.d.-uddannelser varer tre-fire år. 

Ved leasing køber leasingselskabet typisk et leasingaktiv efter aftale med aktivets 



fremtidige bruger. Herefter leases – eller udlejes – aktivet til brugeren. 

Ledige 

Ledighedsgrad og 

gennemsnitlig 

ledighedsgrad 

Ledighedsprocenter 

Levendefødt 

Liniefart 

Luftkvalitet 




Løn/fortjeneste 

Se Arbejdsløse. 

Ved opgørelsen af ledigheden i arbejdsløshedsstatistikken (CRAM) beregnes der 

en ledighedsgrad for hver enkelt af de personer, der har været berørt af ledighed i 

perioden. For forsikrede personer beregnes ledighedsgraden ved at sætte antallet 

af ledige timer i forhold til antallet af forsikrede timer i ugen. Hvis en person er 

arbejdsløshedsforsikret for 37 timer om ugen, og pågældende er ledig i 19 timer, 

vil ledighedsgraden være 0,514; hvis den samme person havde været arbejdsløshedsforsikret 

for 26 timer om ugen, ville ledighedsgraden være 0,731. En 

person med ledighedsgraden 1 er fuldt ledig, dvs. at den pågældende har været 

ledig i det antal timer, den pågældende er forsikret for i en given periode. På baggrund 

af de enkelte personers ledighedsgrader beregnes en gennemsnitlig ledighedsgrad. 

Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for den gennemsnitlige 

varighed af en ledighedsperiode. Den gennemsnitlige ledighedsgrad fås ved at 

summere ledighedsgraderne i perioden og dernæst dividere med antallet af ledighedsberørte 

personer i perioden. 

Der beregnes ledighedsprocenter for hhv. arbejdsløshedsforsikrede personer og 

for registrerede ledige i alt, dvs. arbejdsløshedsforsikrede inkl. ikke-forsikrede 

ledige. For begge beregninger gælder, at aldersafgrænsningen er 16-64 år (før 

2006: 16-66 år), og at personer på efterløn og overgangsydelse ikke medtages. 

Ledighedsprocenten for registrerede ledige beregnes ved at sætte det gennemsnitlige 

antal ledige i forhold til arbejdsstyrken (RAS). Ledighedsprocenten for 

forsikrede beregnes ved at dividere den gennemsnitlige ledighed i perioden for 

de personer, der samtidig er forsikrede ultimo perioden, med antallet af forsikrede 

personer ultimo perioden. 

Barn, som kommer til verden med tydelige tegn på liv (dvs. ånder, skriger eller 

græder) uanset svangerskabsperiodens længde. 

Angiver sejlads med skib i faste ruter og i regelmæssige, forud planlagte rundrejser. 

Et mål for koncentrationen af forskellige forurenende stoffer i luften. Ren luft 

indeholder 78 pct. kvælstof, 21 pct. ilt og 1 pct. ædelgasser mv. 

Kategorien anvendes i statistikken over offentlige finanser. Påvirker de løbende 

disponible indkomster. De består først og fremmest af overførsler til husholdningerne. 

Disse overførsler opdeles i sociale overførsler som folke- og førtidspension, 

tjenestemandspension, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, bistandsydelse, syge- 

og barselsdagpenge, børnetilskud mv. samt boligsikring og boligydelse. Hertil 

kommer andre indkomstoverførsler som fx uddannelsesstøtte. 

Omfatter bl.a. private gaveydelser over grænsen og hjælp til udviklingslandene. 

Endvidere indgår overførsler mellem Danmark og EU's institutioner, på indtægtssiden 

støtten til dansk landbrug fra landbrugsfonden og på udgiftssiden Danmarks 

bidrag til EU's budget. 

Lønnen, også kaldet fortjenesten, omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse 

med ansættelsesforholdet, herunder løn og arbejdsgiverbetalte dagpenge 

i forbindelse med sygefravær mv., feriebetalinger og såvel arbejdsgiver- og 

lønmodtagerbidrag til pensionsordninger. 

Se også Aflønning af ansatte. 



Lønmodtagerorganisationer 


Garantifond (LG) 

Lønsum 

Løsøre 

Maksimal 


Markedsmæssig 

aktivitet 

Markedspriser 

Markedsværdi 

Medianen 

Mellemlange 

videregående 

uddannelser 

Sammenslutning af lønmodtagere og arbejdsløse med samme fag/uddannelse 

og/eller med samme type arbejdsopgaver med det formål at arbejde for medlemmernes 

fælles interesser. De fleste lønmodtagerorganisationer er medlemmer 

af en hovedorganisation (fx LO, FTF og AC), mens et mindre antal står uden for 

hovedorganisationerne. 

LG er en lovbestemt sikring af lønmodtagernes krav på løn, feriegodtgørelse mv. i 

tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedens ophør eller lign. 

Omfatter den samlede årlige lønudbetaling til alle ansatte på et arbejdssted samt 

eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. 

I beløbet indgår feriegodtgørelse, men ikke pensionsbidrag eller ATP. 

Rørlige ejendele, fx møbler og maskiner. 

Angiver, hvor stor en andel af indkomstmassen, der skal flyttes fra indkomstmodtagere 

med højere indkomst end den gennemsnitlige til indkomstmodtagere med 

lavere indkomst end den gennemsnitlige for at opnå en præcis ligelig fordeling. 

Udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning 

på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste 

herved. 

Svarer til køberpriser. Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab 

kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). 

For nettotilgangen af børsnoterede obligationer beregnes denne som bruttotilgangen 

til kursværdi fratrukket udtrækninger til pari (kurs 100) og anden afgang 

til kursværdi. 

I en indkomstfordeling er medianen det indkomstbeløb, der deler indkomstmodtagerne, 

således at halvdelen har en indkomst, der ligger under beløbet, og halvdelen 

har en indkomst, der ligger over. 

Mellemlange videregående uddannelser er af varigheden to til fire år og efterfølger 

en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Siden 2000 

har det været muligt at blive professionsbachelor med en mellemlang videregående 

uddannelse, som giver mulighed for videreuddannelse ved masteruddannelser 

og særlige kandidatuddannelser. Mellemlange videregående uddannelser 

er fx sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør. 

Middellevetid Det gennemsnitlige antal år, som personer i en given alder har tilbage at leve i, 

hvis deres dødelighed fremover (alder for alder) svarer til det niveau, som er 

konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til 

enhver alder. 

Miljøskatter 

Momsregistrerede 

virksomheder 

Naturalisation 

Nettoprisindekset 

Omfatter afgifter lagt på affald, CO 2 

, SO 2 

, emballage, engangsservice, CFC, bekæmpelsesmidler, 

råstoffer, ledningsført vand, NiCd-batterier og klorerede opløsningsmidler. 

Virksomheder registreret i toldvæsenets register over enheder indeholdelsespligtige 

for merværdiafgift (moms). 

Erhvervelse af dansk statsborgerskab. 

Nettoprisindekset opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer 

og tjenesteydelser, der indgår i det private forbrug, ekskl. indirekte skatter og 



afgifter og inkl. pristilskud. Vægtgrundlaget er baseret på nationalregnskabets 

opdeling af det private forbrug på dansk område kombineret med oplysninger fra 

forbrugsundersøgelsen. Fra januar 2001 er grupperingen af varer og tjenesteydelser 

baseret på den internationale klassifikation for opdeling af husholdningers 

forbrug (COICOP). 

Nettoreproduktion 

NH4 

Nitrat 

Normal arbejdstid 

NOx 

Nyregistrerede 

motorkøretøjer 

Obligationer 


og service 

Offentlig 

forbrugsudgift 

Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de 

fertile aldre 15-49 år, hvis de 1.000 kvinder fra 0-årsalderen antalsmæssigt reduceres 

svarende til årets dødelighedserfaringer, og de i hver aldersklasse føder 

netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter. 

Se Ammonium. 

Nitrat er et næringssalt, som i vandmiljøet bidrager til algevækst og forsuring. 

Normal arbejdstid er den sædvanlige ugentlige arbejdstid, inklusive evt. normalt 

overarbejde. 

Se Kvælstofilter. 

Nye motorkøretøjer, der indregistreres første gang. Importerede brugte motorkøretøjer, 

der registreres for første gang i Danmark indgår ikke i opgørelserne, 

men opgøres som brugtbilkøb. 

Efter Værdipapircentralens etablering i 1979 består obligationer ikke længere 

som fysiske enheder. Obligationer prisfastsættes dagligt på Københavns Fondsbørs 

og udstedes i serier af staten, realkreditinstitutterne, andre obligationsudstedende 

institutter eller af erhvervsvirksomheder. 

Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis 

hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester 

og/eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster. Afgrænsningen af 

den offentlige forvaltning og service skal ses i forhold til de offentligt ejede virksomheder, 

som sammen med den offentlige forvaltning og service udgør den 

samlede offentlige sektor. 

Den offentlige forbrugsudgift eller forbrug omfatter driftsaktiviteter i sektoren 

for offentlig forvaltning og service. Over halvdelen af den offentlige forbrugsudgift 

kan fordeles individuelt på personer. Resten er kollektivt offentligt forbrug. 

Opgøres fra omkostningssiden og fremkommer på følgende måde: 

Aflønning af ansatte + forbrug af fast realkapital = bruttofaktorindkomst (BFI) 

Bruttofaktorindkomst (BFI) + forbrug i produktionen = produktion 

Produktion + sociale ydelser i naturalier ÷ salg af varer og tjenester = offentlig 

forbrugsudgift 

Offentlige 

kursusudbydere 

Offentlige kvasi-selskaber 

Omfatter offentlige voksen- og efteruddannelsesinstitutioner samt selvejende 

institutioner, der modtager statslige tilskud. 

Offentlige kvasi-selskaber er karakteriseret ved, at deres regnskaber er integreret 

i stats- eller kommuneregnskaberne. Sektoren for offentlig forvaltning og service 

kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser og 

dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers driftsoverskud. Det 

betyder, at disse virksomheder kun indgår i statistikken for offentlig forvaltning 

og service med deres over- eller underskud. Det offentliges dækning af kapital- 



udgifter til fx faste nyinvesteringer i selskaberne fremgår dog ikke af statistikken, 

da der i statistisk forstand er tale om, at det offentlige erhverver ejerandelsbeviser. 

Eksempler på offentlige kvasi-selskaber er DSB, kommunale forsyningsvirksomheder 

og dele af renovationsbranchen. 

Følgende forudsætninger gælder for et offentligt kvasi-selskab: Regnskaberne er i 

stats- eller kommuneregnskaberne; produktionen er markedsbestemt, fremstilles 

i stor skala og sælges hovedsageligt til den private sektor, dvs. indtægter ved salg 

udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter; selskaberne drives erhvervsmæssigt. 

Offentlige udgifter 

til kultur 

Offentlige veje 

Omsætning 

Omsætning mv. 

Omsætningsaktiver 

De offentlige udgifter til kultur omfatter nettodriftsudgifterne under Kulturministeriet 

og uddelingen af tipsmidler til kulturelle formål. Endvidere er kommuners 

og amters nettodriftsudgifter til kultur omfattet. 

Veje, der er under bestyrelse af kommunerne, amtskommunerne eller Vejdirektoratet. 

Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der stammer fra firmaets primære 

drift. Omsætningen er opgjort efter rabatter og er ekskl. afgifter m.m., der 

direkte er forbundet med salget. Omfatter også arbejde udført for egen regning 

og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner. 

Omsætningen og andre driftsindtægter. 

Varelagre, likvide beholdninger, salgstilgodehavender samt let realisable værdipapirer, 

der ikke er bestemt til vedvarende eje. 

OMXC-aktieindeks Er fondsbørsens totalindeks og inkluderer alle aktier. OMXC erstattede den 15. 

juni 2001 det hidtidige totalindeks KAX. 

Opgave-/ 

byrdefordeling 

Belyser med udgangspunkt i opdelingen af offentlig forvaltning og service i stat, 

kommuner og sociale kasser og fonde, hvordan opgaver og finansieringsmæssige 

byrder er fordelt mellem delsektorerne. 

Ved opgavefordelingen inden for det offentlige ses på, hvilken sektor eller myndighed 

der har det direkte ansvar for løsning af opgaven, hvad enten der er tale 

om levering af en ydelse eller en overførsel til borgerne. Den opgaveudførende 

enhed kan i mange tilfælde få udgiften helt eller delvist refunderet af andre offentlige 

myndigheder. Byrdefordelingen viser, hvordan den endelige finansieringsbyrde 

er fordelt på de forskellige offentlige delsektorer. 

Overordnede 

offentlige tjenester 

Par 

Denne hovedgruppe består i princippet af aktiviteter, der i deres natur er offentlige, 

dvs. at de ikke kan udføres af enkeltpersoner eller virksomheder. Hovedgruppen 

omfatter bl.a. den lovgivende forsamling, de lokale myndigheder, de 

lokale og overordnede udøvende organer, de overordnede penge- og finanspolitiske 

aktiviteter og deres organer, generel offentlig personalepolitik, centraliserede 

salgs- og købsaktiviteter, internationalt samkvem samt politi og forsvarsaktiviteter. 

Alle disse aktiviteter må anses for at være uundværlige i ethvert organiseret 

samfund. 

To voksne personer, der bor på samme adresse udgør et par i familiestatistikken, 

hvis de enten er gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab, eller 

hvis de har fælles børn uden at være gift med hinanden. Desuden medregnes 

ikke-gifte par uden fællesbørn, hvis der ikke er andre voksne på adressen, de er af 

hvert sit køn, ikke er søskende, og aldersforskellen er mindre end 15 år. Personer 



ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Se også Enlig. 

Parcelhus 

Partikler 

Passiver 

Pengeinstitutter 

Pengemængden 

Personindkomst 

Personkm 

Persontransportarbejde 

Pesticider 

Prioriteter 

Prisindeks for indenlandsk 

vareforsyning 

Prisniveauindeks 

Prisrelation 

Privat forbrugsudgift 

Private kursusudbydere 

Produktionsskatter 

Fritliggende enfamiliehus, der overvejende eller udelukkende tjener som bolig, 

og hvor der som hovedregel kun er èn bolig. 

Betegnelse for partikler, der kan holde sig svævende i luft. I visse situationer defineres 

svævestøv som partikler med diameter mindre end 10 µm. I andre tilfælde 

er svævestøvet defineret som de partikler, der opsamles ved en bestemt procedure, 

og som godt kan omfatte partikler større end 10 µm. 

Regnskabsmæssigt udtryk for hvordan den samlede formue (aktiver) er finansieret. 

Består af danske banker og sparekasser med en arbejdende kapital (egenkapital, 

ansvarlig indskudskapital og indlån) større end 250 mio. kr. 

Pengemængden består af sedler og mønt uden for pengeinstitutsektoren med tillæg 

af husholdningernes, kommunernes og de ikke-finansielle virksomheders 

indskud på anfordring, opsigelse og tid i pengeinstitutterne. 

Omfatter summen af primær- og overførselsindkomst samt visse udenlandske 

indkomster, som ikke umiddelbart kan henføres til de ovenstående to indkomstarter. 

Transportenhed – en person transporteret en kilometer. 

Måles i personkm. 

Kemiske produkter til bekæmpelse af uønsket biologisk aktivitet, såsom insekter, 

ukrudt og svampe. 

Lån mod pant i fast ejendom. 

Indekset belyser udviklingen i producenternes og importørernes salgspriser eksklusive 

moms og indenlandske punktafgifter. Vægtgrundlaget, der er baseret på 

nationalregnskabets produktbalance for 1998, er lig summen af import- og produktionsværdierne 

til hjemmemarkedet ekskl. moms og punktafgifter 

Ved at sammenholde købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for 

den reelle forskel i prisniveauer mellem lande. I EU-prisundersøgelsen angiver 

prisniveauindekset prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet af 

EU. Hvis et land har et prisniveauindeks højere end 100, betyder det, at prisniveauet 

i det pågældende land er højere end gennemsnittet i EU og omvendt. 

Forholdet mellem to priser. Anvendes til at belyse udviklingen i forholdet mellem 

et produkts pris og et til produktets fremstilling vigtigt produktionsmiddel. 

Udgøres af summen af det samlede forbrug for husholdningerne og gruppen foreninger, 

organisationer mv., der omfatter den endelige anvendelse af den ikkemarkedsmæssige 

produktion i private forbrugsorienterede, ikke-udbyttegivende 

institutioner. 

Omfatter kursusaktivitet i privat regi, fx private kursusvirksomheder, lønmodtager- 

og arbejdsgiverorganisationer, forvaltningsskoler og en række selvejende 

institutioner, samt kurser i oplysningsforbund, der ikke er i regi af daghøjskoler. 

Omfatter afgifter på produkter samt andre produktionsskatter. Sidstnævnte består 

altovervejende af ejendomsskatter samt vægtafgifter på motorkøretøjer an- 



vendt i produktionen. 

Påbegyndt byggeri 

Realkredit-obligationer 

Registrerede skibe 

Registreret 

partnerskab 

Rejser 

Rene næringsstoffer 

Renteindtægter 

Renteindtægter, 

udbytter mv. 

Renteudgifter mv. 

Den fysiske påbegyndelse af byggearbejdet. For erhvervsbygninger til landbrug 

mv. anmeldelsestidspunktet for byggearbejdet. 

Obligationer udstedt af realkreditinstitutter. 

Skibe på mindst 20 BT i privat eller offentligt eje, dog undtagen Søværnets skibe. 

Registreret partnerskab er en ægteskabslignende relation mellem to personer af 

samme køn. 

Omfatter i betalingsbalancestatistikken indtjening ved udlændinges rejser og 

ophold her i landet og udgifter ved danskeres rejser og ophold i udlandet samt 

indtægter og udgifter ved grænsehandel. 

Gødningsforbruget: Indholdet af henholdsvis kvælstof (N), fosfor (P) og kalium 

(K) i de enkelte gødninger. 

Omfatter i indkomststatistikken såvel private som erhvervsmæssige renteindtægter. 

I forbrugsundersøgelsen indgår kun private renteindtægter. 

Omfatter inden for offentlige finanser – ud over de egentlige nominelle renter, 

dividender o.l. – tillige kursgevinster minus eventuelle tab. 

Omfatter inden for offentlige finanser, såvel egentlige, pålydende eller nominelle 

renter som fordelte emissionskurstab og udgifter til leje af jord og rettigheder. 

Emissionskurstabene indgår (afskrives) i takt med, at lånene faktisk afdrages. 

Reproduktionstallet, netto Se Nettoreproduktion. 

Returpapir 

Råvareprisindekset 

Salg af egne 

produkter 

Salg af varer og 

tjenester 

Samfundsmæssige og 

sociale forhold 

Samlet fertilitet 

Samlet indkomst 

Indsamlet, delvist renset og oparbejdet brugt papir. 

Indekset belyser udviklingen i priserne for importerede uforarbejdede råvarer og 

brændstoffer og er et delindeks af prisindekset for indenlandsk vareforsyning. 

Faktureret salg af varer, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, behandlet 

eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille andetsteds på 

basis af materiale leveret af virksomheden. 

Faktureret salg af varer og tjenester, som den enkelte virksomhed selv har tilvirket, 

behandlet eller samlet, samt varer, som virksomheden har ladet fremstille 

andetsteds på basis af materiale leveret af virksomheden. 

Denne hovedgruppe omfatter forskellige personorienterede tjenester, der udbydes 

til husholdningerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, 

sundhedsvæsen, social sikring, forskellige velfærdsmæssige tjenester, bolig 

og nærmiljø samt kulturelle, fritidsmæssige og religiøse tjenester. 

Se Fertilitet, samlet. 

Forbrugsundersøgelsens data fremkommer ved at sammenholde forskellige datakilder. 

Det har derfor også været muligt at opstille et bredere indkomstbegreb 

end i den generelle registerbaserede indkomststatistik. I forbrugsundersøgelsens 

samlede indkomst indgår således bl.a. også indkomst ved sort arbejde, forskellige 

gevinster mv. For selvstændige er evt. virksomhedsrenteudgifter fratrukket. 



Sammenhængende 

socialstatistik 

SDR 

Sigtelse 

SITC 

Skatkammerbeviser 

Skatter og afgifter 


SO2 

Sociale ydelser 

i naturalier 

Spillefilm 

Statsgældsbeviser 

Statsobligationer 

Statsstøttede teatre 

Straffelovsovertrædelser 

Samlet årlig opgørelse over personer, der har modtaget indkomsterstattende 

ydelser. Der kan enten være tale om modtagelse af midlertidige ydelser, dvs. arbejdsløshedsdagpenge, 

syge/barselsdagpenge, kontanthjælp/revalidering, orlov, 

aktivering – eller om modtagelse af varige ydelser, dvs. folkepension, førtidspension 

eller efterløn/overgangsydelse. I opgørelsen skelnes mellem berørt ydelse, 

som er de ydelsesarter, personen har modtaget i løbet af året, og dominerende 

ydelse, som er den ydelsesart, der inden for året dominerer mht. varighed. 

Særlige trækningsrettigheder i IMF (se IMF). SDR er et internationalt betalingsmiddel, 

som kan benyttes til betalinger mellem centralbankerne indbyrdes og 

mellem centralbankerne og IMF. 

Mistanke om strafbart forhold fremsat af politiet. 

Standard International Trade Classification, udarbejdet af FN. 

Værdipapirer udstedt af staten med tre eller seks måneders løbetid. Skatkammerbeviser 

har ingen påtrykt rente, men den effektive rente bestemmes som forskellen 

mellem priser på købstidspunktet og hovedstolen. Skatkammerbeviser sælges 

hovedsagelig til pengeinstitutterne. 

Defineres i statistikken over offentlige finanser som obligatoriske ydelser, der 

udskrives til sektoren for offentlig forvaltning og service uden nogen speciel 

modydelse. I den generelle statistik fordeles skatter og afgifter bl.a. på skattearter 

og nationalregnskabsgrupper. Indplaceringen af skatter og afgifter på de forskellige 

dele af nationalregnskabet er et forsøg på at afspejle de enkelte skatter og 

afgifters forskelligartede påvirkning af samfundsøkonomien. Skatterne og afgifterne 

opdeles i nationalregnskabet i produktionsog importskatter og løbende 

indkomstog formueskatter samt kapitalskatter, og endvidere i bøder og obligatoriske 

gebyrer samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Ved grupperingen 

af skatter og afgifter efter art er der alene taget hensyn til disses udskrivningsgrundlag. 

Begrebet er det, der kommer tættest på det, som de fleste lønmodtagere forstår 

ved en timeløn. 

Se Svovldioxid. 

Dette er betegnelsen for fx sygesikringsydelser og hjælpemidler, som sektoren for 

offentlig forvaltning køber på markedet og fordeler til husholdningerne i form af 

hel eller delvis betaling til markedsproducenter for at levere visse specifikke produkter 

til husholdningerne. 

Film optaget til forevisning som biograffilm (long film) med en længde på over 

1.600 meter 35 mm film (ca. en times spilletid). Film under 1.600 meter defineres 

normalt som kortfilm (ofte dokumentarfilm). 

Statspapirer med en løbetid på under to år. 

Obligationer udstedt i Danmark af den danske stat. 

Foruden Det Kgl. Teater og landsdelsscenerne de teatre, som af Teaterrådet i 

henhold til loven om teatervirksomhed får bevilget statsstøtte. 

Omfatter sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser, ejendomsforbrydelser og 

andre forbrydelser, heraf statsforbrydelser, falsk forklaring, salg af narkotika mv. 



Subsidier 

Summarisk 

fertilitetskvotient 

Svovldioxid 

Sygesikring 

Sælgerpantebrev 

Særlovsovertrædelser 

Søtransport 

Omfatter alle løbende overførsler fra det offentlige til virksomheder med en markedsmæssig 

produktion. De samlede subsidier fordeles til henholdsvis offentlige 

kvasi-selskaber og private virksomheder. Subsidierne opdeles efter om det er 

produktsubsidier, dvs. tildeles proportionalt med produktion af varer, eller andre 

produktionssubsidier. Dækning af underskud i offentlige kvasi-selskaber klassificeres 

som produktsubsidie. 

Se Fertilitetskvotient, summarisk. 

Svovldioxid (SO 2 

) – på dansk svovltveilte – er en giftig luftart, der fremkommer 

som biprodukt ved afbrænding af fx kul og olie. Svovldioxid spredes med vinden 

og bidrager til forsuring af miljøet. 

Ordning, der sikrer alle bosat i Danmark adgang til sygdomsbehandling og sundhedsvæsenets 

faciliteter uanset helbred, alder og indtægt. De sikrede kan uanset 

indtægtsforhold vælge mellem gruppe 1 med bl.a. fast og gratis lægehjælp og 

gruppe 2 med frit lægevalg og reduceret betaling. 

Pantebrev med sælger som kreditor og køber af fast ejendom som debitor. 

Lovovertrædelser, som ikke er omfattet af straffeloven, fx overtrædelser af færdselsloven, 

lov om euforiserende stoffer, våbenloven samt skatte- og afgiftslove. 

Kategori i betalingsbalancestatistikken. Indtægterne omfatter dels danske rederiers 

indtjening ved sejlads i udenrigsfart undtagen fragt af varer fra udlandet til 

Danmark, og dels udenlandske rederiers udgifter her i landet til bl.a. bugsering 

og skibsmæglere. Udgifterne omfatter dels danske rederiers udgifter i fremmede 

havne, og dels udgifter til søfragten på importen ved udenlandske rederier. 

Tilgang Omfatter i uddannelsesstatistikken personer, der i løbet af en given periode (1. 

oktober til 30. september det følgende år) tilmelder sig en uddannelse eller en 

uddannelsesgruppe. 

Tiltalefrafald 

Timecharter 

Togkm 

Tonkm 

Tonnage 

Trafikarbejde 

Transportarbejde 

Trampfart 

Transit/transfer 

lufttrafik 

Udslip 

Undladelse i henhold til retsplejeloven af at rejse tiltale i en straffesag, fx hvis 

sagen er bagatelagtig eller over for unge. 

Indtægter ved udlejning af skibe. 

Transportenhed – et tog bevæget en kilometer. 

Transportenhed – et ton gods transporteret en kilometer. 

Angiver kapacitet af et skib. Et mål for tonnagen er bruttotonnagen (BT). 

Antal kørte kilometre. 

En beregning af danske lastbilers transport, som både tager hensyn til godsmængde 

og turens længde. Det måles i tonkm, der defineres som et ton gods 

transporteret en kilometer. 

Angiver sejlads med skibe, der ikke er i linjefart. 

Angiver trafik, der mellemlander. Transit angiver, at rejsen fortsætter med samme 

fly. Transfer angiver, at der skiftes fly. 

Udslip af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. 



Udstedte byggetilladelser 

Udtræk af indkomst 

fra kvasiselskaber 

Valg, folketingsvalg 

Valg, regionsvalg 

Valg, kommunale 

Valg, menighedsrådsvalg 

Valg, Europa-parlamentet 


Vandforsyning 

Vandringsoverskud 

Vandværk 

Vareforbrug 

Vareforbrug mv. 

Varer 

Varetægtsfængsling 

Vestlige lande 

Videregående 

uddannelser 

Vielseskvotient 

Tilladelse til at påbegynde byggeri givet af den kommunale bygningsmyndighed. 

Beregnes for de offentlige selskabslignende driftsvirksomheder, der optræder på 

de offentlige regnskaber, men som ikke indgår i offentlig forvaltning og service, 

fx havnevæsener og Finanstilsynet. Ved beregningen af overskuddet indgår de 

beregnede afskrivninger som en driftsudgift. Endvidere indgår statens andel af 

Nationalbankens overskud. 

Folketingsvalg afholdes med højst fire års mellemrum. 

Regionsvalg afholdes hvert fjerde år. Første gang var i november 2005 med henblik 

på sammensætningen af regionsrådene, der trådte i funktion i forbindelse 

med reformen af den administrative struktur 1. januar 2007. 

Valg til de kommunale råd afholdes hvert fjerde år. 

Menighedsrådsvalg afholdes hvert fjerde år i november måned blandt folkekirkens 

medlemmer. 

Valg til Europa-parlamentet afholdes hvert fjerde år. 

Danmarks Nationalbanks beholdning af likvide midler, der kan benyttes til betalinger 

over for udlandet. Valutareserven består af Nationalbankens guldbeholdning, 

fordringen på Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Europæiske 

Central-bank, reservestillingen i IMF og Nationalbankens fordringer på udlandet. 

En vandforsyning består af ét eller flere vandværker, én eller flere indvindingsboringer 

og et forsyningsnet. Almene vandforsyninger karakteriseres ved enheder, 

som forsyner mindst ti husstande med drikkevand. 

Nettoindvandring: Indvandring minus udvandring. 

Ved vandværk forstås et vandbehandlingsanlæg med hertil knyttet rentvandsbeholder. 

Råvandstilførslen kan stamme fra én eller flere indvindingsboringer. 

Det forbrug, som medgår til omsætningen i form af rå- og hjælpestoffer, handelsvarer 

og energiprodukter samt direkte udgifter i forbindelse med købet som fx 

told og fragt. 

Vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. 

I betalingsbalancestatistikken opgøres både import og eksport af varer fob, hvilket 

i praksis vil sige, at udenrigshandelens importangivelser cif reduceres for 

påløbne fragtomkostninger ved søtransport. Endvidere korrigeres udenrigshandelsstatistikken 

for en række mindre poster. 

Frihedsberøvelse iflg. retskendelse for at sikre en sigtet persons tilstedeværelse. 

Vestlige lande omfatter alle EU-lande samt Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, 

Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New 

Zealand. 

Alle videregående uddannelser er erhvervskompetencegivende. Videregående 

uddannelser opdeles i korte, mellemlange og lange alt efter længden på uddannelsen. 

Antal vielser pr. 1.000 indbyggere. 



Virksomhed 

Virksomme stoffer 

Voksen- og 

efteruddannelse 

Værditilvækst 

Ægtepar 

ØMU-gæld 

Øvrige tjenester 

En lokal økonomisk enhed. 

Bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktive stoffer i de enkelte bekæmpelsesmidler, 

dvs. uden fyldstoffer, vand mv. Mængden af virksomme stoffer varierer med bekæmpelsesmidlet 

(fra ca. 10 pct. til ca. 80 pct. af handelsmængden). 

Omfatter voksen- og efteruddannelse efter afslutning af grundskoleniveauet. 

Kursusaktiviteten sigter mod at erhverve eller vedligeholde kompetencer. 

Værditilvækst beregnes som nettoomsætning minus vareforbrug. 

I familiestatistikken er et ægtepar to personer, der er gift med hinanden, og som 

bor på samme adresse. 

ØMU-gælden er en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter (til nominel 

værdi) for offentlig forvaltning og service. Disse passivposter er: 1) Sedler og 

mønt samt indskud, 2) værdipapirer undtagen aktier og 3) lån. En mere fuldstændig 

opgørelse er den såkaldte nettogæld (til markedsværdi) som offentliggøres 

i sammenhæng med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. 

Nettogælden beregner forskellen imellem de samlede finansielle aktiver og passiver. 

I betalingsbalancen en række transaktioner af løbende karakter, fx vedrørende 

land- og lufttransport, forsikringer og licenser. 


Stikordsregister 

Tallene angiver tabelnumre 


Der henvises til tabeller og ikke tekstafsnit. 

Tal angiver tabelnumre og ikke sidetal. 

A 

a-kasser 

arbejdsløse 143 

medlemmer 137 

regnskab 405 

aborter 24, 452 

administrativ inddeling 2 

adoptioner 44 

AF-aktivering 147, 158 

afgifter 414 

afkoblingsindikatorer 

transport 352 

aflastningsophold 

børn og unge 159 

aflønning af ansatte 

brancher 383 

aids 185 

Akademikernes Centralorganisation (AC) 136 

aktier 

børsnoterede 443 

KAX-indeks 444 

aktieselskaber 245 

aktivering 147, 155, 158 

akvarier 109 

aldersfordeling 12, 15, 17 

aldersintegrerede institutioner 152, 163 

aldrende befolkning 12, 15, 452 

alkoholholdige drikkevarer 

forbrug 235 

alternativ energi 361, 365 

amtsankenævn 175 

amtskommunale sektor 

arbejdssteder 256 

beskæftigede 124, 256, 259-260 

finansiel status 408 

grundskyldspromille 412 

indtægter 418 

løn 130-132 

lønsum 256 

miljøindtægter og -udgifter 359-360 

personbeskatning 412 

regnskab 406-407, 409-410 

skatteprocenter 412 

udgifter 418, 423 

amtskommunale valg 54-56 

amtskredse 2 

analfabetisme 

internationalt 461 

anbringelser uden for hjemmet 159 

andelsselskaber 245 

anerkendte trossamfund 81 

animalske landbrugsprodukter 

eksport 273, 279 

produktion 279, 281 

animalske landbrugsprodukter (fortsat) 

økologiske 234, 268 

ankesager 213 

Ankestyrelsen 175 

anlægsarbejder 

omkostningsindeks 299 

annonceomsætning 91 

anpartsselskaber 245 

apoteker 190 

arbejdsbetingede lidelser 188-189 

arbejdsformidlingskontorer 2 

arbejdsløse 

arbejdsløshedskasser 143 

indkomst 222-223, 225 


køn 142, 144 

køn og alder 120, 140 

køn og amt 121, 141, 145 

ledighedsprocent 140, 142-145, 452 

oprindelsesland 142 

arbejdsløshedsdagpenge 

modtagere 139, 158 

satser 156 

udgifter 138-139, 155 

arbejdsløshedsforsikrede 143-144 

arbejdsløshedskasser 


medlemmer 137 

regnskab 405 

arbejdsløshedsprocent 139-140, 142-145, 452 


Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 155, 174, 405, 429 

arbejdsmarkedsbidrag 411 

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 147-148 

arbejdsmarkedstilknytning 125 

arbejdsmarkedsuddannelse 

elever 80 

arbejdsomkostninger 150-151 

arbejdsskader 187, 189 

arbejdsstandsninger 149 

arbejdssteder 

amt 232 

beskæftigede 260 

brancher 257 

brancher, amt 252, 258 

sektor 256, 259 

arbejdsstyrken 120-121, 125, 452 


arbejdstid 124, 146 

brancher 384 

arbejdstilsynskredse 2 

arbejdstimer 

brancher 384 

arbejdsulykker 187, 189 

areal 1, 452 

benyttelse 4 

(fortsættes) 

580 Stikordsregister Tallene angiver tabelnumre Statistisk Årbog 2008



areal (fortsat) 

byer 4 

bygninger 297-298 

bygningsbestanden 294 

dyrket 4, 262, 270 

forpagtet 263 


jernbane 4 

landsdele 1, 3 

skove 4, 286-287 

søer 4-5 

vandareal 1, 4-5 

veje 4 

vådområder 4 

øer 3 

økologisk landbrug 266-267 

arkiver 103 

arresthuse 

indsatte 212 

asylsager 33 

atomkraft 


autohandel, service og tankstationer 


beskæftigede 247, 252 

regnskab 249, 251-252 

aviser 87-88 


B 

badeforbud 353 

badevandskvalitet 353 

badminton 

tilskuere 113 

banenet 326-327 


banker, se pengeinstitutter 

barselsdagpenge 155-156, 158, 169 

barselsorlov 162 

basketball 

tilskuere 113 

bebygget areal 294 

befolkning 1, 452 

amt 1, 14-16 


byer 10, 13-14 

byer, internationalt 453-454 

erhverv 115-116 

folketal 1, 3, 9-11 

folketal, internationalt 453, 455-456 

højde værnepligtige 45 

kommuner 14 


landdistrikter 10 


levetid 25, 30, 452 

levetid, internationalt 455-456 

befolkning (fortsat) 

socioøkonomisk status 118, 120-121, 222, 225, 229 

uddannelsesniveau 74-77 

uddannelsesniveau, internationalt 460-461 

udenlandske statsborgere 17-19 

øer 3 

befolkningsfremskrivning 46-48 

befolkningsprognose 46-48 

befolkningstilvækst 9, 16, 46 


udenlandske statsborgere 19 

befolkningstæthed 1, 9, 14, 452 


begravelse 83 

begravelseshjælp 156 

bekæmpelsesmidler 

forbrug 271, 356 

forbrug internationalt 471 

benzinforbrug 362 

beskyttede boliger 153, 165 

beskæftigede 

amt 255, 261 

arbejdstid 124, 146 

brancher 117-119, 247, 252, 257, 261, 385, 452 

bygge og anlæg 117-119, 247, 252, 257, 261, 317, 385 

dansk og udenlandsk ejede firmaer 254 

dansk og udenlandsk ejede selskaber 253 

finansielle sektor 429 


it-erhvervene 300 

køn 118-119 

køn og alder 120 

køn og bopæl 119, 121 

køn og sektor 124 

nationalregnskab 385 

nye firmaer 248 

offentlige sektor 117-119, 124, 153-158, 161, 247-248, 

256, 259, 385 

politiet 215 

private sektor 124, 127-129, 247-248, 256, 259, 385 

sociale institutioner 152-154 

socioøkonomisk status 118 

beskæftigelsesfrekvens 125 

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 147-148 

bestand 

andre medier 107 

betalingsbalance 397-398, 452 



antal 107 

biblioteker 105-106 


bilateral udviklingsbistand 427-428 

biler 

alder 330 

bestand 329-330 

bilmærker 338 

(fortsættes) 

Statistisk Årbog 2008 Tallene angiver tabelnumre Stikordsregister 581



biler (fortsat) 

familier med 337, 339-340 

nyregistreringer 328 

trafik 333, 341 

biogas 361, 365 

biografer 97-101 


bistand til børn og unge 159 

bistand til udviklingslande 427-428 

bistandshjælp 

udgifter 155 

boligbyggeri 

byggeomkostninger 300 

byggetilladelser 296 

bygherreforhold 296 

fuldført 295-296, 298 

påbegyndt 295-296 

boliger 

alder 303, 308 

amt 306 

areal 297-298 

bestand 294 

boligstøtte 155, 168 

byggeri 295-296, 298 

ejendomssalg 240, 242, 244 

ejendomsvurderinger 243 

ejerforhold 303, 308 

husstande 302 

installationsforhold 294, 302-303, 305, 308 

lejeboliger 297-298, 303, 308 

opvarmningsforhold 294, 302-303 

størrelse 296, 303, 308 

tvangsauktioner 241 

type 294-296, 303, 306, 308 

udlejningsforhold 303 

boligforhold 302-308, 452 

boligsikring 155, 168 

boligydelse 155, 168 

botaniske haver 109 

botilbud 154, 165 

broer 

trafik 341 

bruttoenergiforbrug 362 

bruttofaktorindkomst (BFI) 375 

husholdningssektor 380 

landbrug 283 

offentlig forvaltning og service 378 

selskabssektor 379 

bruttoinvesteringer 

brancher 388 


landbrug 284 

nationalregnskab 374, 376, 387-388 

bruttonationalindkomst (BNI) 375 

bruttonationalprodukt (BNP) 374-375, 452 

amt 390 

internationalt 478-479 

bruttoopsparing 

nationalregnskab 375, 378-380 

bruttooverskud af produktionen 378-380 

brancher 383 

bruttoreproduktion 21 

bruttovirksomhedsindkomst 


bruttoværditilvækst (BVT) 375 

brancher 382 

brancher internationalt 480 


landbrug 283 

offentlig forvaltning og service 378, 382 


brændselsforbrug 361-363 

buddhister 


busser 328, 330, 333-334 

byer 

areal 4 

folketal 10, 13-14 

folketal internationalt 453-454 

luftforurening 349 

bygge og anlæg 

aflønning af ansatte 383 

arbejdsomkostninger 150 

arbejdssteder 252, 257 

arbejdstimer 384 

beskæftigede 117-119, 247, 252, 257, 261, 317, 385 

bruttoinvesteringer 388 

bruttooverskud af produktionen 383 

bruttoværditilvækst 382 

byggeomkostninger 299-300 

energiforbrug 361 

firmaer 245-246 

input-output 391 

konkurser 250 

løn 128, 134 

lønsum 257 

produktion 381 

regnskab 249, 251-252 

selskabsbeskatning 413 

byggegrunde 241-244 

byggeomkostningsindeks for boliger 300 

byggeri 

amt 295 

boliger 295-296 

byggeomkostninger 300 

byggetilladelser 295-296 

erhvervsbygninger 295 

fuldført 295-296 

påbegyndt 295-296 

byggetilladelser 295-296 

bygherreforhold 296 

bygningsbestanden 294 

byretter 208-209 




bytteforhold 

udenrigshandel 368 

udenrigshandel, internationalt 476 

bødestraffe 199, 201, 205, 207 

bøger 

biblioteker 105-106 

biblioteker, internationalt 462 

udkomne titler 85-86 

udkomne titler, internationalt 462 

børn anbragt uden for hjemmet 159 

børne- og ungdomsorganisationer 111 

børnebidrag 155-156, 161 

børnedødelighed 11, 29, 452 


børnefamilier 41-42 

boligforhold 307 

indkomst 217-221 

type 42,43, 57 

børnefamilieydelser 155-156, 160 

børnehaver 152, 163 

børnepasning 

takster 176 

børnetilskud 155-156, 160 

børsnoterede aktier 443 

børsnoterede obligationer 442 

C 

campingpladser 313-314 

campingvogne 330 

cd-afspiller 

familier med 323 

cd-albums 

salg 102 

cd-rom 


chincillaavl 278 

cigaretforbrug pr. indbygger 235 

cirkulerende obligationer 442 

civile retssager 209 

cykler 

trafik 333-334 

D 

dagblade 87-88 


daghjem 153 

daginstitutioner 

børn 155, 163, 452 

voksne 154 

ældre 153 

dagpenge 

arbejdsløshed 138-139, 155-156, 158 

fødsel og graviditet 155-156, 158, 169 

satser 156 

sygdom 155-156, 158, 169 

dagpleje 152, 155, 163 

dagspressen 87-88 


dankort 436 

Danmarks Nationalbank 

diskonto 447 

guldbeholdning 430, 432 

regnskab 432 

valutareserve 397, 399, 430 

Danmarks Radio 92-94 

Dansk Data Arkiv 103 

dansk ejede firmaer 254 

dansk ejede selskaber 253 

Dansk Tipstjeneste 112 

delpension 

satser 156 

udgifter 155 

deltidsbeskæftigede 124, 146 

detailhandel 



omsætning 309 

regnskab 249, 251-252 

detailomsætning 269 

økologi 269 

detailomsætningsindeks 309 

digitalkamera 


diskonto 

Danmarks Nationalbank 447 

disponibel bruttoindkomst 

nationalregnskab 378-380 

disponibel bruttonationalindkomst 375 

domstole 208-209, 213 

drengenavne 36-37 

drikkevand 354-355 

drikkevarer 

afgifter 414 

forbrug 235 

dvd 


dyrket areal 4, 262, 270 

økologisk 266-267 

døde 11 

amt 16 

erhvervsfordelt 31 

fremskrivning 46 

ikke-naturlige årsager 26-28, 187, 343-344, 346-348, 452 




ulykker 26-28, 343-344, 346-348 

døde under 1 år 11, 25, 29, 452 


dødelighed 11, 25, 30 

erhverv 31 


dødsboer 216 




dødsårsager 26-27 

ikke-naturlige 26-28, 187, 343-344, 346-348, 452 


døgninstitutioner 152-155 

ældre 165 

dåb 83 

E 

effektiv kronekurs 448 

efterkommere 18 


befolkningsfremskrivning 48 

kriminalitet 210 

uddannelse 66 

efterløn 

modtagere 147, 158 

satser 156 


efternavne 38 

efterskoler 62 

efteruddannelse 78-80 

egen sygdom 126 

ejendomsforbrydelser 192, 194-199, 202, 452 



ejendomsværdi 243 

ejerboliger 308 





type 303 

eksamen 

uddannelsesinstitutioner 68, 70-72 

eksport 

anden virksomhedsrådgivning 322 

brancher 249 

energi 361 

enhedsværdiindeks 368 

internationalt 474, 476-477 

kvantumindeks 368 

landbrugsprodukter 273 

lande 366-367 

serviceydelser 315-316 

varer 370, 373, 389 

varer og lande 371 

varer og tjenester 374 

elektricitet 

energibalance 361 

forbrug 361-363 

forbrug internationalt 473 


produktion internationalt 472 

elektronikindustri 291-292 

elever 

arbejdsmarkedsuddannelse 80 

efterskoler 62 

elever (fortsat) 

efteruddannelse 78-80 

erhvervsskoler 62-66, 69-70, 80 

folkeskolen 62-68 

grundskolen 62-68 

gymnasieskolen 62-68 

national oprindelse 66 

private kursusudbydere 78-79 

videregående uddannelser 62-66, 71-72, 80 

voksenuddannelse 65-66, 78-80 

emigration 11, 16 


statsborgerskab 19, 32 

emission 


luft 349, 351 

energiog vandforsyning 



arbejdssteder 257-258 


beskæftigede 117-119, 247, 257, 261, 385 







konkurser 250 

løn 128, 131 

lønsum 257 


produktionsindeks 293 


energieksport 361 

energiforbrug 

brancher 361 

brutto 362 

husstande 361, 364 

industri 361, 363 

landbrug 281 

transport 364 

energiimport 361 

energiproduktion 361, 365 

energiskatter 414 

engroshandel 



regnskab 249, 251-252 

enhedsværdiindeks 


enkeltmandsfirmaer 245 

Erhvervsarkivet 103 

erhvervsbygninger 

areal 297 

bestand 294 

byggeri 295 

(fortsættes) 




erhvervsbygninger (fortsat) 

ejendomssalg 244 


opvarmningsforhold 294 


erhvervsfaglige uddannelser 62-66, 69-70, 80 

erhvervsfrekvens 125, 452 

erhvervspendling 122-123 

erhvervssygdomme 188-189 

EU-folkeafstemninger 53 

EU-subsidier 424 

Europa-Parlamentsvalg 59-60 

F 

factoring 439 

fagblade 89-90 

fagforeninger 136 

familieadoptioner 44 

familiecentre 152 

familiepleje 159 

familier 

beskatning 228-229 

bilrådighed 337, 339-340 

boligforhold 302, 304-305, 307 

boligstøtte 168 

energiforbrug 361, 364 

forbrug 228-231, 386 

indkomst 217-221, 228-229, 452 

it-anvendelse 321, 323 

tv-stationer 96 

type 41-43 

varige forbrugsgoder 323 

familiesammenføringer 33 

fangst 290, 452 

fast ejendom og forretningsservice 



regnskab 251-252 

fast medhjælp 

landbrug 276 

fast realkapital 392 

faste bruttoinvesteringer 374, 376, 387-388 


ferie 

overnatninger 313-314 

rejser 310, 312 

fertilitet 11, 21, 23, 452 


film 98-101 

filmcensur 100 

finansielle konti 

amtskommuner 408 

Danmark og udlandet 393 


kommuner 408 



finansielle sektor 429 

finansiering og forretningsservice 





beskæftigede 117-119, 257, 261, 385 





firmaer 245 


konkurser 250 

løn 128 

lønsum 257 


finansieringsselskaber 437-440 

finanslov 400-401 

firmaer 

beskæftigede 247-248, 251 

brancher 245-246 

dansk og udenlandsk ejede 254 

it-anvendelse 318-319 

nye 248 

regnskaber 249, 251-252 

virksomhedsform 245 

FISIM 382-383, 391 

fiskearter 

fangst 290 

fiskerfartøjer 289, 331, 452 

fiskeri 


fangst 290 

regnskab 249 

fjerkræhold 274-275 

økologiske 268 

fjernsyn 

licenser 92 

seertid 95 

udsendelser 94 

flybestand 332 

flygtninge 33 

flytninger 16, 34 

fodbold 

tilskuere 113 

foderstoffer 

forbrug 271, 281 

fogedforretninger 216 

folkeafstemninger 53 

folkebiblioteker 105-106 



folkekirke 81-84 

folkepension 

modtagere 158, 170, 173 

satser 156 





folkeskolen 62-68 

folketal 1, 9, 11, 452 

amt 1, 14-16 

byer 10, 13-14 

byer, internationalt 453-454 

internationalt 453, 455-456 

kommuner 14 


landdistrikter 10 


udenlandske statsborgere 17-19 

øer 3 

folketingsvalg 

kandidater 49, 52 

mandater 50, 52 

stemmefordeling 50-52 

stemmeprocent 49, 51 

stemmetal 49 

valgkredse 50-51 

vælgere 49 

folketællinger 115-116 

forbrug 

alkoholholdige drikkevarer 235 

bekæmpelsesmidler 271, 356 

drikkevand 354-355 

drikkevarer 235 

elektricitet 361-363 

elektricitet, internationalt 473 

energi 361-364 

fast realkapital 392 

foder 271, 281 

fødevarer 234 

handelsgødning 271, 281 

husstande 228-231, 386 

medicin 190-191 

offentligt 374, 378-380, 389, 391, 419, 422-423 

offentligt, internationalt 479 

pesticider 271, 356 

pesticider, internationalt 471 

privat 374, 380, 389, 391 

privat, internationalt 479 

reklamer 91 


tobak 235 

økologiske varer 234 

forbrugerkredit 441 

forbrugerprisindeks 237, 239 


forbrugsafgifter 414 

forbrugsgoder 

varige 323 

forbrydelser 192-207, 210, 214, 452 

fordringserhvervelse 375, 377-380 

foreninger kultur og renovation 249 

forlis 343 

fornavne 36-37 

forpagtning 263 

forretningsrejser 311 



løn 128, 134 

regnskab 249 

forsikringer 449 

forsikringsselskaber 429, 449-450 

forskning og udvikling (FoU) 

udgifter 324-325 

forskningsbiblioteker 105 

forskudsskatter 411 

forsorgshjem 154 

forsurende stoffer 349, 351 

forsyningsbalance 374, 389 

forsørgerbyrden 12, 15 


fortjeneste 

arbejdsfunktion 127, 130, 133 

brancher 128, 131, 134 

kommunale sektor 130-132 

køn 127-135 

offentlige sektor 128 

private sektor 127, 129 

statslige sektor 133-135 

uddannelsesniveau 129, 132, 135 

forurening 


luft 349, 351-352 

vand 351, 353 

forureningsskatter 414 

fravær 126 

fremstilling og forarbejdning af metal 291-292 

frihedsstraffe 199, 201-203, 205, 207, 211 

friluftsorganisationer 111 

fritidshjem 152, 163 

fugtighedsgrad 7 

fuldført byggeri 295-296, 298 

fuldtidsbeskæftigede 124, 146, 232, 247, 253-254, 256-257, 

300 

fungicider 356 

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 

136 

fængselsstraffe 199, 201-203, 205, 207, 211 

fængsler 

indsatte 212 

færdselslovovertrædelser 192-193, 206-207 

færdselsulykker 26-28, 343-348 

færgefart 

godstransport 336 

persontransport 334 

trafik 333 

Færøerne 

aborter 452 

aldrende befolkning 452 

arbejdsstyrken 452 

areal 1, 452 


befolkningstæthed 1, 452 

(fortsættes) 




Færøerne (fortsat) 


betalingsbalance 452 


bruttonationalprodukt (BNP) 452 

døde under 1 år 452 

fertilitet 452 

firmaer 452 

fiskerfartøjer 452 

fiskeri 452 

indkomst 452 

inflation 452 

internetadgang 452 

klima 452 


kystlinje 1 

ledighedsprocent 452 

levetid 452 

meteorologiske forhold 452 

mobiltelefoner 452 

nedbør 452 

offentlig gæld 452 

politiske partier 52 

realvækst 452 

selvmord 452 

skilsmisser 452 

sociale udgifter 452 

soltimer 452 

straffelovovertrædelser 452 

sundhedsvæsen 452 

temperaturforhold 452 

tilskud fra Danmark 452 

turisme 452 

uddannelsesudgifter 452 


valg 49, 52 

vejrforhold 452 

vielser 452 

føde-, drikke- og tobaksvareindustri 


fødevareforbrug 234 

fødevarer 


fødte 11, 16, 21 



kvindens alder 22 



modtagere 158, 171-173 

satser 156 


fårehold 274-275 

G 

gartnerier 264 

gas 



godstransport 


lastbil 335 

transportmåde 335-336 

graddage 6 

granitproduktion 350 

grundloven 


grundskolen 62-68 

grundskyldspromille 412 

grundværdier 243 

grusproduktion 350 

Grønland 

aborter 452 

aldrende befolkning 452 

arbejdsstyrken 452 

areal 1, 452 


befolkningstæthed 1, 452 



bruttonationalprodukt (BNP) 452 

døde under 1 år 452 

erhvervsfrekvens 452 

fertilitet 452 

firmaer 452 

fiskerfartøjer 452 

fiskeri 452 

indkomst 452 

inflation 452 

internetadgang 452 

klima 452 


ledighedsprocent 452 

levetid 452 

meteorologiske forhold 452 

mobiltelefoner 452 

offentlig gæld 452 

politiske partier 52 

realvækst 452 

selvmord 452 

sociale udgifter 452 

straffelovovertrædelser 452 

sundhedsvæsen 452 

temperaturforhold 452 

tilskud fra Danmark 452 

turisme 452 

uddannelsesudgifter 452 


valg 49, 52 

vejrforhold 452 

grønne afgifter 414 


gummi- og plastindustri 291-292 

gymnasieskolen 62-68 




gæld 

indenlandsk 402-404 

kapitalbalance 398-399 

landbrug 285 

offentlig 398-399, 402-404, 408-410, 452 

offentlig, internationalt 477, 498 

udenlandsk 398-399, 402-404 

gødning 271, 281 

H 

handel, hotel og restauration 





beskæftigede 117-119, 257, 261, 385 





firmaer 245 


konkurser 250 

løn 128 

lønsum 257 


regnskab 251 


handelsbalance 367, 377, 398 

handelsflåden 331 


handelsgødning 271, 281 

havforurening 351, 353 

havne 

bestand 326 


udgifter 327 

heltidsbeskæftigede 124, 146, 232, 247, 253-254, 256-257, 

300 

herbicider 356 

hestehold 274-275 

hinduer 


hiv 186 

hjemmecomputer 

familier med 321, 323 

hjemmehjælp 153 

hjemmesider 

virksomheder med 318 

hospitaler 177-181 

udgifter 155 

hoteller 313-314 

hoteller og restauranter 



firmaer 246 

regnskab 249, 251-252 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 

regnskab 409 

hugst 288 

husdyrhold 274-275, 277 


husdyrtætheden 277 

husholdningssektor 380, 385 

huslejetilskud 155, 168 

husstande 

beskatning 228-229 

bilrådighed 337, 339-340 

boligforhold 302, 304-305, 307 

boligstøtte 168 


forbrug 228-231, 386 

indkomst 217-221, 228-229, 452 

it-anvendelse 321, 323 

tv-stationer 96 

type 41-42 


højde 

værnepligtige 45 

Højesteret 213 

høstudbytte 272-273 

håndbold 

tilskuere 113 

håndkøbsudsalg 190 

I 

idrætsorganisationer 111 

ikkefamilieadoptioner 44 

ikkenaturlige dødsfald 26-28, 187, 343-344, 346-348, 452 


ikkestatsstøttede teatre 110 

immigration 11, 16 



import 

energi 361 




lande 366-367 

varer 369, 372, 389 


varer og tjenester 374 

importafgifter 414 

indbyggere pr. km 2 1, 9, 14, 452 


indenlandsk vareforsyning 

prisindeks 232-233 

indenlandske vandringer 16, 34 

indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) 

382-383, 391 

indkomst 

familier 217-221, 452 

(fortsættes) 




indkomst (fortsat) 

husstande 228-229 


personlig 222-226 

personlig, gennemsnitlig 227 

personlig, kommuner 227 

skattepligtig 411 

socioøkonomisk status 222, 225, 229 

indkomstanvendelse 


indkomstbegreber 


indkomsterstattende ydelser 

modtagere 138-139, 147, 157-158, 166-171, 173 

satser 156 

udgifter 138-139, 155, 167-169, 173, 425 

indkomstskatter 411-412 

indlæggelser 177-179, 181 

indsatte 

fængsler 212 

industri 



arbejdssteder 252, 257-258 


beskæftigede 117-119, 247, 252, 257, 261, 385 








konkurser 250 

kornforbrug 273 

løn 128 

lønsum 257 


produktion 293, 381, 467 


regnskab 249, 251-252 

indvandrere 11, 16, 18 


befolkningsfremskrivning 46, 48 



uddannelse 66, 147 

inflation 237-238, 452 


input-output 

brancher 391 

insektmidler 271, 356 

installationsforhold 294, 302-303, 305, 308 

integrationsuddannelse 147 

interessentskaber 245 

internetadgang 

befolkningens 321, 323, 452 

virksomheder med 318 

investeringer 

brancher 249, 251-252, 388 


landbrug 284 

nationalregnskab 374, 376, 387-388 

investeringsforeninger 429, 443 

ishockey 

tilskuere 113 

it-anvendelse 

befolkningens 321, 323 

virksomheder 318-319 

it-erhvervene 


omsætning 317, 320 

it-sikkerhed 319 

J 

jernbaner 

areal 4 

banelængde 326 

banelængde, internationalt 468 





udgifter 327 

ulykker 344 

jobtræning 147 

jordvarme 365 

jøder 


K 

kalkproduktion 350 

kapitalbalance 398-399 

kapitelstakster 280 

kartoffelforbrug 234 

kassettebånd 

salg 102 

KAX-indeks 444 

kemisk industri 291-292 

kirke 81-84 

kirkegårde 4 

kirkelig inddeling 2, 82-83 

kirkelige handlinger 83 

kirkeskat 412 

kirkesogne 2 

klima 6-8, 452 

klubber 152 

knallerter 330, 333-334 

kommunal aktivering 147, 158 

kommunale sektor 

arbejdssteder 256, 259 

beskæftigede 124, 153-156, 248, 256, 259 

fravær 126 

indtægter 417-418 

(fortsættes) 




kommunale sektor 

løn 130-132 

lønsum 256 


personbeskatning 412 

regnskab 406-407, 410 

skatteprocenter 412 

udgifter 417-418, 423 

kommunalvalg 57-58 

konfirmation 83 

konkurser 216, 250 

Konsum, se forbrug 

kontanthjælp 

modtagere 158, 166-167 

satser 156 

kontantpriser 

ejendomme 242 

kontokort 441 

kornanvendelsen 273 

kornpriser 280 

kreditaftaler 441 

kreditkøb 441 

kristendom 81-84 

kridtproduktion 350 

kriminalitet 192-201, 203-207, 210, 214, 452 

kriminalitetshyppighed 210 

kristne 


kræftsygdomme 26-27, 182-183 

kuldioxidforurening 351 

kuloxidforurening 351 

kulturudgifter 104, 114 

Kursister, se elever 

kvantumindeks 



kvartssandproduktion 350 

kvæghold 274-275 


kvælstofforurening 349, 351-352 

kystlinje 1 

kæremål 213 

købekort 441 

købekraftpariteter 466 

kød 

eksport 279 

forbrug 234 


kønssygdomme 184-186 

kørekort 

frakendelser 214-215 

udstedte 215 

L 

landbrug 

animalsk produktion 234, 268, 279, 281 

bedrifter 262, 264 

landbrug (fortsat) 

bekæmpelsesmidler 271, 281 

bruttofaktorindkomst 283 



dyrket areal 4, 262, 270 


fast medhjælp 276 

foderstoffer 271, 281 

forpagtning 263 

gæld 285 

gødning 271, 281 

husdyrhold 274-275, 277 

husdyrtætheden 277 

høstudbytte 272-273 

kapitelstakster 280 

mængdeindeks 281 

pelsdyravl 265, 278 

prisindeks 281 

regnskaber 282-285 

råvareanvendelse 271, 281 

subsidier 283, 424 

vegetabilsk produktion 272-273, 281 

økologisk 266-268 

landbrug, fiskeri og råstofudvinding 




beskæftigede 117-119, 257, 261, 385 





firmaer 245 


konkurser 250 

løn 128 

lønsum 257 


landbrug, gartneri og skovbrug 


løn 134 

regnskab 249 

landbrugsejendomme 

ejendomssalg 242, 244 


vurderinger 243 

landinger 

fisk 290 

landsarkiver 103 

Landsorganisationen i Danmark (LO) 136 

landsretter 208-209, 213 

lastbiler 

bestand 329 

bestand, internationalt 468 



trafik 333 




leasing 440 

Ledernes Hovedorganisation 136 

ledige 


forsikrede 143-144 

indkomst 222-223, 225 


køn 142, 144 


køn og amt 121, 141, 145 

oprindelsesland 142 

ledighedsprocent 139-140, 142-145, 452 


legale aborter 24 

legestuer 152 

lejeboliger 297-298, 303, 308 

lerproduktion 350 

levendefødte 11, 16, 21 



kvindens alder 22 


levetid 25, 30, 452 


ligeløn 127-135 

livsforsikringsselskaber 429, 449 

lovovertrædelser 

færdselsloven 192-193, 204, 206-207 

køn og alder 198, 204, 206 

miljølove 193, 200-201, 203 

national oprindelse 210 

straffeloven 192, 194-199, 202, 204-205 

særlove 192-193, 200-201, 203-205 

LP-plader 

salg 102 

luftfart 

flybestand 332 

forurening 351 



luftforurening 349, 351-352 


lufthavne 

bestand 326 

trafik 333 

udgifter 327 

lufttryk 6-7 

lystbådehavne 313-314 

lægemiddelforbrug 190-191 

læger 452 

løbende saldo over for udlandet 375, 377 

løn 

arbejdsfunktion 127, 130, 133 

brancher 128, 131, 134 


køn 127-135 

offentlige sektor 128 

private sektor 127-129 

løn (fortsat) 


uddannelsesniveau 129, 132, 135 

lønmodtagere 

arbejdstid 124, 146, 384 

brancher 118, 385 

indkomst 222-223, 225 



køn og arbejdsfunktion 127 

køn og bopæl 121 

køn og brancher 128 

sektor 124 

staten 133-135 

uddannelsesniveau 129, 135 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) 429 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 405 

lønmodtagerorganisationer 136 

lønsum 

brancher 257 

it-erhvervene 300 

sektor 256 

løvtræ 286-288 

M 

magasiner 89-90 

margarineforbrug 234 

maskinindustri 291-292 

medarbejdende ægtefæller 

arbejdstid 146 

brancher 118 

indkomst 222-223, 225 


medicinforbrug 190-191 

medicinudgifter 

offentlige 155 

medlemmer 

anerkendte trossamfund 81 

folkekirke 81, 84 

mejeriprodukter 

eksport 279 


melforbrug 234 

menighedsrådsvalg 61 

meteorologiske forhold 6-8, 452 

metroen 

udgifter 327 

middellevetid 25, 30 


mikrobølgeovn 


miljøforurening 


luft 349, 351-352 

vand 351 

miljølovovertrædelser 193, 200-201, 203 

miljøskatter 414 




miljøudgifter 357-360 

mineralolieindustri 291-292 

minkavl 278 

mobiltelefoner 

abonnenter 322, 452 


molerproduktion 350 

moms 414 

motorcykler 328, 330, 333-334 

motorkøretøjer 

afgifter 414 


dødsulykker 26-28 

færdselsuheld 345-348 



trafik 333, 341 

motorveje 

areal 4 

længde 326 

trafik 341 

multilateral udviklingsbistand 427-428 

museumsbesøg 108 

musikmedier 

salg 102 

muslimer 


mælk 

eksport 279 

forbrug 234 

produktion 268, 279 

økologisk 234, 268 

mængdeindeks 




møbelindustri 247, 249, 291, 293 

møntomløb 431-432 

månedsmagasiner 89-90 

N 

narkotikaforbrydelser 194, 198-199, 202 

Nationalbanken 

diskonto 447 


regnskab 432 


nationalregnskab 

indkomstbegreber og indkomstanvendelse 375 

naturalisationer 19 

naturgas 361-362 

navne 36-38 

nedbør 7-8, 452 

nettoindvandring 16, 57 


nettoprisindeks 236 

nettoreproduktion 21 

nettoværditilvækst 

nationalregnskab 376, 378-380 

notarialforretninger 216 

nye firmaer 

brancher 248 


næringsmidler 

forbrug 234 

nåletræ 286-288 

O 


cirkulerende 442 

præmieobligationer 404 

rente 445 

rente internationalt 482 

statsobligationer 404 

obligationsudstedende institutter 437-438 

offentlig administration 


løn 131, 134 





beskæftigede 124, 256, 259-260, 385 

bruttofaktorindkomst 378 



bruttoværditilvækst 378, 382 

disponibel bruttoindkomst 378 

finansielle konti 394 

indtægter 378, 415-418 

lønsum 256 


udgifter 378, 415-418, 422-423 

offentlig gæld 398-399, 402-404, 408-410, 452 


offentlige og personlige tjenester 





beskæftigede 117-119, 257, 261, 385 





firmaer 245 


konkurser 250 

løn 128 

lønsum 257 


offentlige sektor 


(fortsættes) 




offentlige sektor (fortsat) 

beskæftigede 117-119, 124, 247, 256-257, 259, 277, 385 


indkomstoverførsler 425 

indtægter 378-379, 415-418 

indtægter, realøkonomisk fordeling 420 

løn 130-135 

lønsum 256 

miljøindtægter 357-360 

miljøudgifter 357-360 


saldo, internationalt 484 

salg 421 

sociale ydelser 421 

udgifter 378-379, 384, 415-418 


udgifter, FoU 324-325 

udgifter, funktionel fordeling 423, 426 

udgifter, kultur 104, 114 

udgifter, realøkonomisk fordeling 419 

offentlige virksomheder 259-260, 415 

offentligt ansatte 117-119, 124, 247, 256-257, 259, 385 

løn 130-135 

offentligt forbrug 374, 378-380, 389, 391, 419, 422-423 


ofre 195-197 

olie 



omkostninger til arbejdskraft 150-151 

omkostningsindeks for anlæg 299 

omsætning 

anden virksomhedsrådgivning 322 

apoteker 190 

brancher 249, 252 

dankort 436 

dansk og udenlandsk ejede selskaber 253-254 

detailhandel 309 

industri 291 

it-erhvervene 317, 320 

musikmedier 102 

nye firmaer 248 

reklame- og markedsføringsbureauer 315 

rengøringsvirksomheder 299 

vikarbureauer og rekrutteringsvirksomhed 316 

økologi 269 

opholdstilladelser 33 

opsparing 

husstande 228 


opstillingskredse 2 

opvarmningsforhold 294, 302-303, 305 

opvaskemaskine 


orlovsordninger 

deltagere 147, 158, 162 

udgifter 155 

ost, forbrug af 234 

overførselsindkomster 

modtagere 138-139, 147, 157-158, 166-171, 173 

satser 156 

udgifter 138-139, 155, 167-169, 173, 425 

overgangsydelse 

modtagere 147 

udgifter 138 

overlevelsestabel 25 

overnatninger 310-314, 452 

ozonlagsnedbrydende stoffer 351-352 

P 

papir- og grafisk industri 291-292 

partikler 349 

pas 

udstedte 215 

pasningstilbud 152 

pastorater 2, 82 

patienter 177-181 

pc 


pelsdyravl 265, 278 

pendling 122-123 

pengeinstitutter 


bestand 429, 433 

ind- og udlån 431, 433-435 

regnskaber 433 

valutakurser 448 

pengemængden 431 

pension 

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 174 

satser 156 


pensionister 120-121, 158, 170-174 

indkomst 222-223, 225 

pensionskasser 429, 446 

personbiler 

alder 330 

bestand 330 





personfradrag 411 

personindkomst 222-226, 452 

kommuner 227 

personnavne 36-38 

personskader 343-348 

personskatter 411-412 

persontransport 

jernbane, internationalt 468 

transportmiddel 334 

pesticider 271, 281, 356 


pigenavne 36-37 

plantager 286-288 




plejeboliger 153 

plejefamilier 152 

plejehjem 153, 165 

politiet 215 

politiske partier 50-52, 55-56, 58, 60 

post og tele 


løn 134 

regnskab 249 

pressen 87-90 


priser 

pelsdyrskind 278 

prisindeks 

aktier 444 

byggeomkostninger 299-300 

ejendomspriser 240, 242 

forbrugerpriser 237-239 

forbrugerpriser, internationalt 465 

indenlandsk vareforsyning 232-233 

inflation 237-238, 452 

inflation, internationalt 465 

købekraftspariteter 466 


nettopriser 236 

privat forbrug 374, 380, 389, 391 


privatansatte 117-119, 124, 127-129, 247-248, 252-254, 

256-257, 259, 261, 385 

privatbaner 326, 333-334 

privatbiler 

alder 330 

bestand 330 





private kursusudbydere 

elever 78-79 

private sektor 

beskæftigede 117-119, 124, 128-129, 247-248, 250,253, 

252-253, 256, 259, 261, 385 

firmaer 245-246, 254 

løn 127-129 

udgifter, FoU 324-325 

produktion 

brancher 381 

udvalgte varer 293 

udvalgte varer, internationalt 467 

produktionsindeks 

industri 293 

provstier 2, 82 

præmieobligationer 404 

præster 82 

puljejob 147 

påbegyndt byggeri 295-296 

påhængsvogne 329 

R 

radiolicenser 92 

radioudsendelser 93 

realkreditinstitutter 429, 437-438 

realkreditobligationer 442, 445 

realvækst 374, 390, 452 


regnskaber 

amtskommuner 406-407, 409-410 


Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 405 

brancher 249, 251-252 

Danmarks Nationalbank 432 

Danmarks Radio 92 


forsikringsselskaber 449-450 

Hovedstadens Udviklingsråd 409 

kommuner 406-407 

kommuner, kommunefordelt 410 

landbrug 282-285 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) 405 

obligationsudstedende institutter 437 

pengeinstitutter 433 

pensionskasser 446 

sociale kasser og fonde 405 

staten 401, 403 

Særlig Pensionsopsparing 405 

TV 2/Danmark 92 

rejser 310-312 

reklame- og markedsføringsbureauer 


reklameforbrug 91 

rekrutteringsvirksomheder 316 

religion 81-84 

religioner 


rengøringsvirksomheder 


rentefod 


obligationer, internationalt 482 

ressourceskatter 414 

restskatter 411 

retskredse 2 

revalidering 

modtagere 158 

revalideringsinstitutioner 154 

Rigsarkivet 103 

rygning 235 

ræveavl 278 

råolie 361-362 

råstofindvinding 350 





(fortsættes) 




råstofudvinding (fortsat) 



regnskab 249, 251-252 

råvareanvendelse 

landbrug 271, 281 

S 

s-togskørsel 333-334 

saldo over for udlandet 375, 377 

sandproduktion 350 

seddelomløb 431-432 

seertid 95 

selskaber 


offentlige 124, 256-257, 415 

selskabssektor 379, 384 

selskabsskatter 

brancher 413 


selvmord 26-28, 452 


selvstændige 

arbejdstid 146 

brancher 118 

indkomst 222-223, 225 


køn og bopæl 121 

sengedage 180 

sengepladser 177 

servicejob 147 

SFO'er 152, 163 

sikher 


skadesforsikringer 451 

skadesforsikringsselskaber 429, 450 

skadestuebesøg 177 

skattepligtig indkomst 411 

skattepligtige personer 411 

skatteprocenter 

kommunale 412 

skatter 

amtskommunale 412 

husstande 228 

kommunale 412 

miljø 414 

personbeskatning 411-412 

samlede beskatning 426 


skattepligtige 411 


skatteregioner 2 

skattetryk 426 


skibe 

bestand 331 

bestand, internationalt 469 

skibe (fortsat) 

fiskerfartøjer 289, 331, 452 

søulykker 343 

skibsfart 333 


passager gennem Sundet og Bælterne 342 


skibsværfter 291-292 

skilsmisser 39-40, 452 

skindpriser 278 

skolebiblioteker 105 

skolefritidsordninger 152, 163 

skoler 62 

skove 

areal 4, 286-287 


ejerforhold 287 

hugst 288 

træarter 286-287 

skyldkredse 2 

slutskat 411 

smørforbrug 234 

sociale ankesager 175 

sociale institutioner 



børn og unge 152 

indskrevne 152-154 

løn 131, 134 

voksne 154 

ældre 153 

sociale kasser og fonde 


beskæftigede 124, 256, 259-260 


lønsum 256 

regnskab 405 

udgifter 417-418, 423 

sociale ydelser 

modtagere 152-154, 159-161, 166-169, 172-173, 176 

satser 156 

udgifter 138, 155, 160-161, 167-169, 173, 176, 425 

voksne 154 

ældre 153 

socioøkonomisk status 118, 120-121, 222, 225, 229 

sogne 2, 82 

solskinstimer 7 

solvarme 365 

sommerhuse 

areal 297 

bestand 294 

ejendomssalg 242, 244 



opvarmningsforhold 294 



spejderkorps 111 




sphagnumproduktion 350 

spillefilm 98-101 

spiritus 

afgifter 414 

forbrug 235 

spirituskørsel 203, 206-207, 211, 214 

spiritusuheld 346 

sportsgrene 

tilskuere 113 

sportsorganisationer 111 

spædbørnsdødelighed 11, 25, 29, 452 


staten 

aktiver 403 

budget 400-401 

finansieringsbehov 404 

fravær 126 

gæld 402-404 


indtægter, ministerier 400 

løn 133-135 

lønsum 256 

låntagning 402-404 


passiver 403 

regnskab 401, 403 

udgifter 417-418, 423 

udgifter, ministerier 400-401 

udviklingsbistand 427-428 

Statens Kunstfond 104 

statsansatte 124, 157-158, 161, 256, 259-260 

statsborgerskab 


indvandring 32 


skift til dansk 43 

udenlandske statsborgere 17, 19 

udvandring 32 

statsfængsler 212 

statsgældsbeviser 404 

statsobligationer 404, 442, 445 


statsstøttede teatre 110 

stedbarnsadoptioner 44 

sten-, ler- og glasindustri 




regnskab 249 

stenproduktion 350 

stifter 2, 82-83 

Storebæltsforbindelsen 

udgifter 327 

storkredse 2 

straffe 199, 201-203, 205, 207, 211, 214 

straffeloven 

afgørelser 192, 198-199, 202, 204-205, 236 

anke og kære 213 

straffeloven (fortsat) 

lovovertrædelser 192, 194-199, 452 


strejker 149 

studerende, se elever 

støttet beskæftigelse 147 

subsidier 

danske ordninger 424 

EU-ordninger 424 

landbrug 283 

sukkerforbrug 234 

sundhedsvæsen 


løn 131 


svampemidler 271, 356 

svinehold 274-275 


svovlforurening 351 


svævestøv 349 

sygdomme 

aids 185 

arbejdsbetingede 188-189 

dødsårsager 26-27 

egen 126 

hiv 186 

kræft 182-183 

kønssygdomme 184-186 

patienter 178 

sygedagpenge 155, 169 

modtagere 158 

satser 156 

sygehuse 177-181 

udgifter 155 

sygesikring 155, 176 

sædelighedsforbrydelser 192, 194-199, 202, 452 

Særlig Pensionsopsparing (SP) 405, 411, 433 

særlove 

afgørelser 200-201, 203-205 

lovovertrædelser 192-193 

sættevogne 329 

sættevognstrækkere 328-329 

søer (vandområder) 4-5 

søtransport 


søulykker 343 

T 

teatre 110 

tekstil- og læderindustri 




regnskab 249 

telefonabonnenter 322 




telefonsvarer 


telefonvæsen 322 

temperaturforhold 6, 8, 452 

tidsskrifter 89-90 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 120-121, 147 

tilskuere 

sportsgrene 113 

teaterforestillinger 110 

timeløn 


private sektor 127-129 


tinglysninger 216 

Tipstjenesten 112 

tjenestebalance 377, 398 

tobak 

afgifter 414 

forbrug 235 

togtrafik 333 

told 414 

toldregioner 2 

topledere 

brancher 118 

indkomst 222-223, 225 

trafik 

biler 333-334, 341 

broer 341 

cykler 333-334 

færdselsulykker 26-28, 343-348 

jernbane 333 

luftfart 333 

motorkøretøjer 333-334 

motorveje 341 

skibsfart 333 

veje 333, 341 

trafikarbejde 

transportmiddel 333 

trafikforurening 351-352 

trafikulykker 26-28, 343-348 

transaktioner med udlandet 375-377 

transport 

afkoblingsindikatorer 352 


forurening 351-352 

gods 335-336 

infrastruktur 326-327 


personer 334 

regnskab 249 

transport, post og tele 



arbejdssteder 252, 257-258 


beskæftigede 117-119, 247, 252, 257, 261, 385 



transport, post og tele (fortsat) 



firmaer 245 


konkurser 250 

løn 128 

lønsum 257 


regnskab 251-252 

transportarbejde 335-336 


transportmiddelindustri 291-292 

transportskatter 414 

trossamfund 81, 84 


træarter 286-287 

træhugst 288 

træindustri 291-292 

turister 310-314, 452 

TV 2/Danmark 92, 94 

tv-stationer 95-96 

tv-udsendelser 94 


tvangsfjernelser 159 

tyverier 194-199, 202, 452 

tørretumbler 


tørveproduktion 350 

U 

uddannelse 92 



indvandrere 66, 147 

uddannelsesinstitutioner 

bestand 62 

eksamen 68, 70-72 

elever 62-72 

uddannelsesniveau 74-77 


uddannelsesplacering 92 

udenlandsk ejede firmaer 254 

udenlandsk ejede selskaber 253 


aldersfordeling 17 



asylsager 33 

befolkningsfremskrivning 46, 48 

befolkningstilvækst 19 

døde 19 


familiesammenføringer 33 

flygtninge 33 

folketal 17-19 

(fortsættes) 




udenlandske statsborgere (fortsat) 

fødte 19 

indvandrere 18-19, 32 



opholdstilladelser 33 

statsborgerskab 17 

uddannelse 66, 147 

udvandrere 19, 32 

udenlandske vandringer 11, 16, 19, 32 

udenrigshandel 

bytteforhold 368 

bytteforhold, internationalt 476 

eksport, lande 366 

eksport, varer 370, 373 


forsyningsbalance 389 

handelsbalance 367, 398 

import, lande 366 

import, varer 369, 372 



lande 366-367 


varer 369-370, 372-373 


udlandsgæld 398-399, 402-404, 408 


udlandssektor 256, 259-260 



lønsum 256 

udlejning og ejendomsformidling 



løn 128 

regnskab 249 

udlændinge, se udenlandske statsborgere 

udlån 


udskrivningskredse 2 

udslip 


luftforurening 349, 351 

udvandrere 11, 16 

befolkningsfremskrivning 46 


udviklingsbistand 427-428 

ugeblade 89-90 

ukrudtsmidler 271, 281, 356 

ulykker 26-28, 187, 189, 343-348 

undervisning 


løn 131, 134 

ungdomsorganisationer 111 

unge anbragt uden for hjemmet 159 

V 

valg 

amtskommunale 54-56 

Europa-Parlamentet 59-60 


folketinget 49-52 

kommunale 57-58 

menighedsråd 61 

stemmeberettigede 49, 53-54, 57, 59, 61 

stemmeprocenter 49, 51, 53-55, 57, 59, 61 

valgkredse 2 

valgretsalder 53 

valutakurser 448 


vandareal 1, 4-5 


vandforbrug 354-355 

vandkraft 365 


vandkvalitet 

badevand 353 

vandrerhjem 313-314 

vandringer 

indenlandske 16, 34 

udenlandske 11, 16, 19, 32 

varebalance 367-368, 377, 398 

varebiler 328-329, 334 


vareproduktion 


mest producerede varer 293 

varer 

forsyningsbalance 389 

varer og tjenester 

afgifter 414 

nationalregnskab 374, 389 

varig hjemmehjælp 153 


vaskemaskine 


vedvarende energi 361, 365 

vegetabilske landbrugsprodukter 

produktion 272-273, 281 

veje 

areal 4 

længde 326 

længde, internationalt 468 

omkostningsindeks for anlæg 299 

trafik 333, 341 

udgifter 327 

vejledende folkeafstemninger 53 

vejrforhold 6-8, 452 

vejtransport 


Vestre Landsret 208-209, 213 

videobåndoptager 





videokamera 


videregående uddannelser 62-66, 71-72, 80 

vielser 35, 452 

vikarbureauer og rekrutteringsvirksomheder 316 

vin 

afgifter 414 

forbrug 235 

vindforhold 7-8 

vindkraft 365 

virksomheder 


brancher 245-246 


it-anvendelse 318-319 

nye 248 

offentlige 259-260, 415 

regnskaber 249, 251-252 

virksomhedsform 245 

virusangreb 319 

voksenomsorg 154 

voksenuddannelse 78-80 

voldsforbrydelser 192, 194-199, 202, 452 

voldtægt 194-195, 197-199, 202 

vuggestuer 152, 163 

vurderingskredse 2 

vækstregulerende midler 271, 356 

vælgere 49, 53-54, 57, 59, 61 

værdiindeks 

detailomsætning 309 

værnepligtiges højde 45 

vådområder 4 

øl 

afgifter 414 

forbrug 235 

ØMU 483-484 

Øresundsforbindelsen 

udgifter 327 

Østre Landsret 208-209, 213 

Å 

årlig realvækst 374, 390, 452 


Z 

zoologiske haver 109 

Æ 

æg 

eksport 279 

forbrug 234 


økologiske 234, 268 

ægteskaber 35, 40, 452 

ældreboliger 153, 165 

ældrebyrden 12, 15 


ældreomsorg 153, 165, 168 

Ø 

øer 1, 3 

økologisk landbrug 266-268 

økologisk mælk 234, 268 

økologiske husdyrhold 268 

økologiske varer 

forbrug 234 

økologiske æg 234, 268

Denmark Yearbook - 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?