Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk

Billedserie om
Andelslandsbyen
Nyvang
ved Holbæk
Et historisk
oplevelsescenter der dækker
perioden 1870 - 1950
1

Om Andelslandsbyen
Nyvang
ANDELSLANDSBYEN NYVANG er
ikke et museum, men et historisk
oplevelsescenter. Den besøgende
kan både se, høre, lugte og smage
sig frem. Der foregår nemlig daglig
relevante aktiviteter i langt de
fleste af Andelslandsbyens
bygninger.
I Andelslandsbyen Nyvang kan du se og opleve rammerne om
den periode, hvor Andelstanken gennemsyrede næsten hvert
aspekt af en landsbys liv fra ca. 1870 – 1950.
2

Andelslandsbyen er anlagt på Nygårds jorde 5 km fra Holbæk.
3

Sct. Stefanskirken
Sct. Stefanskirken er en lille frimenighedskirke, bygget nær
Igelsø syd for Holbæk i 1884. Menighedens medlemmer byggede
selv kirken, der er i gule sten med skiffertag og kobberbeklædt
spir. Det kostede dem dengang 5000 kr.
4

5

6

Trønninge Brugsen
Den 16.april 2005 åbnede
Trønninge Brugsforening i den
nyopførte bygning, som er en
nøjagtig kopi af Brugsen, som
den så ud i tiden omkring
1940.
Trønninge Brugsforening, der
er oprettet i 1889 og nedlagt i
1979, var en typisk landbrugs,
som handlede med alt, også
med korn og foderstoffer.
Inventaret, som er fra
1940,erne, er samlet sammen
fra mange gamle brugser.
7

8

9

10

11

12

13

14

Zone-stationen fra Høng
Zone-Stationen i
Andelslandsbyen Nyvang er den
originale garage, som har stået
i Høng. Den er indrettet som en
typisk Zone-Brand-Vagt i en
provinsby i 1940'erne. Zone-
Redningskorpset kunne med
dette materiel udføre stort set
alle redningsopgaver.
15

16

Sandby Forsamlingshus
Sandby Forsamlingshus er en
kopi af det oprindelige
forsamlingshus i Sandby, som
stadig er i brug.
I forsamlingshuset ser vi frem
til at genoplive forgangne tiders
traditioner med familiefester og
højtider, dilettant og bankospil,
som man dyrkede det i første
halvdel af forrige århundrede.
17

Sandby Forsamlingshus er en kopi af det oprindelige
forsamlingshus i Sandby, som stadig er i brug.
I forsamlingshuset ser vi frem til at genoplive forgangne
tiders traditioner med familiefester og højtider, dilettant og
bankospil, som man dyrkede det i første halvdel af forrige
århundrede.
Vi har det originale gamle bankospil med træbrikker, og
ligeledes kan vi servere på det oprindelige spisestel med den
blå eg fra Bing og Grøndahl. Det ejedes oprindeligt af
Brugsforeningerne og blev lejet ud til forsamlingshusene.
18

19

20

Foran Sandby Forsamlingshus står et eksemplar af den mest udbredte, grønne
telefonbox, hvor man i mellemkrigsårene kunne tale lokalt så længe man havde lyst
for 10 øre.
21

Søstrup Andelsmejeri
Mejeriet blev grundlagt på
andelsbasis i 1892 af 74
landmænd med tilsammen 476
køer, der producerede ca. ½
mill. liter mælk om året.
Mejeriet blev moderniseret ved
en ombygning i 1929. Da det
blev lukket i 1968 – i takt med
dansk mejeribrugs udvikling –
var den årlige mælkemængde
ca. 2 mill. liter, der blev lavet
til smør. Skummetmælken blev
returneret til landmændene.
22

Mejeribygningen blev flyttet til Andelslandsbyen i 1992. Der
er dog tale om en delvis kopi, hvor kampestensfundamentet,
tilkørselsramperne ”perronerne”, den 18 m høje skorsten og
de store smedejernsvinduer er originale. Indermurene er
opført af sten fra det oprindelige byggeri. Det ydre murværk
er lavet efter de originale tegninger, men der er brugt nye
materialer.
23

24

25

26

27

28

29

Favrbjerg Smedie
En svensk stenhugger, Niels
Anderson, bosat i Plejerup,
huggede stenene til Favrbjerg
Smedje. Stenene har en samlet
vægt på 90 tons. I årene efter
1864-krigen var det meget
almindeligt at bygge med
kampesten på Tuse Næs, såvel
som andre steder i Danmark,
hvor der var mange store sten.
30

31

Bygningen er en delvis genopførelse af Favrbjerg Smedje,
oprindeligt beliggende ved Favrbjerg på Tuse Næs.
Kampestensmurene er de oprindelige fra 1869.
Kampestenene er muret op ved hjælp af jurakalk.
Teglstensmurværket i gavlene samt inventaret er genopført i
kopi efter gamle tegninger og beskrivelser, da det oprindelige
var ødelagt efter brand.
I smedjen udføres traditionelt smedearbejde, såsom skoning
af heste, ringning af vognhjul og reparation af redskaber fra
bl.a. statshusmandsbruget.
Foran bygningen findes en vindebrønd, en gammel møllesten,
der anvendes ved ringning af vognhjul samt et stentrug, som
bruges til afkøling af hjulene.
32

Oplev den klingende lyd fra jernet, når smeden svinger hammeren, se de smukke
rødglødende gnister flyve, mens smeden fortæller om sit håndværk og overtroen, der
fulgte smeden i gamle dage.
33

Statshusmandsbruget
Husmandsstedet er en lille
hvidkalket ejendom i to længer
med tegltag. Bygningerne er en
kopi af husmandsstedet, der ligger
på Løvenborg Allé 2, Løvenborg
Gods vest for Holbæk og opført i
1927.
Stuehuset indeholder køkken, stue,
stadsstue, soveværelse, entre,
spisekammer og bryggers med
gruekedel og opgang til loftet, hvor
der oprindeligt blev opbevaret
korn.
Rummenes størrelse og placeringen af døre og vinduer var meget ens på
langt de fleste statshusmandsbrug. Derfor er der heller ikke den store
forskel i møbleringen. Pladsforholdene tillader ikke megen variation, så
mange kan nikke genkendende til indretningen. Dog oplyses stadsstuen
her, som oprindeligt i Løvenborg, af en petroleumslampe, mens der er
elektrisk lys i de øvrige rum i stuehuset.
34

Statshusmandsbruget havde prydhave og køkkenhave samt 8 tdr. land agerjord med
græsning, korn og rodfrugter af gamle typer, som blev dyrket med hestetrukne
redskaber.
35

I det lille køkken fik vi en kop kaffe fra Madam Blå, og
en smagsprøve på middagsmaden: kaninragu
36

37

38

39

40

Soveværelset er en
lille oplevelse for sig
selv, med gamle
olmerdugsdyner,
smukke broderede
betræk og
zinkvarmedunk,
natpotte og sivsko.
41

Husmandsbruget var i høj grad selvforsynende med grøntsager, frugt, og kød fra
hønsegården, ænder og kaniner og svinekød.
42

43

44

45

Denne hønserace har galed i Dannevang lige siden jernalderen.
46

47

staldlængen er der lo, hakkelsesrum, svinestier samt båse til køer og heste.
48

Selvbinder
49

Om selvbinderen
Tilbage i 1800-tallet foregik høsten stadig for størstedelen
med håndkraft. Mændene høstede kornet med le, og
kvinderne, børnene og de gamle gik bagefter og bandt negene
op og satte dem i traver. De samme høstmetoder havde været
almindelige på vore breddegrader siden oldtiden bortset fra, at
seglet var blevet afløst af den mere effektive le.
Da selvbinderen blev lanceret i Danmark i 1880'erne,
markerede den en revolution. Maskinen kunne i samme proces
høste og opbinde kornet, og i forhold til tidligere kunne
maskinen udføre samme mængde arbejde, som man førhen
var mange personer om.
50

51

52

53

Glumsø Savværk
Det oprindelige Glumsø Savværk blev bygget i 1890. Efter en brand i
1916 blev det genopbygget og fortsatte driften frem til først i 1970-erne.
Andelslandsbyen fik lov til at overtage savene fra savværket, og ud fra
opmålinger på det gamle savværk, lokale arkiver, billeder og ikke mindst
på grund af de sidste ejeres store hjælpsomhed, har Andelslandsbyen
kunnet opføre en nøjagtig kopi af savværkets bygning til
langtømmersaven.
Langtømmersaven drives pt. af en traktor, men når resten af savværket
er på plads vil alle maskiner blive drevet af en dampmaskine.
54

55

56

57

58

59

Udstillingsladen
I den store røde lade til venstre for
Nyvangs gårdsplads er udstillet
gamle markredskaber og traktorer.
Det er også her, Andelslandsbyens
gamle veteranbiler står.
60

Andelslandsbyen har åbenbart fået besøg af en rutebil fra Jylland. Disse rutebiler
var et vigtigt bindeled mellem landsbyen og den nærmeste købstad, hvor man
kunne handle ting, som ikke kunne købes der hjemme.
61

isse vogne er blevet brugt til at forsyne landsbyens opland med fødevarer.
62

63

ylle- og ajlebeholder og en transportvogn
64

Ferguson-traktoren sendte tusindvis af arbejdsheste på pension og satte gang i
mekaniseringen af landbruget efter Anden Verdenskrig.
65

Andelslandsbyen Nyvang
Denne billedserie har til formål at inspirere til et besøg i
Andelslandsbyen.Tekster og nogle få billeder er hentet fra
Andelslandsbyens egen hjemmeside. Der finder du en mere
detaljeret skildring af landsbyen samt praktiske oplysninger om
åbningstider, vejviser og meget mere.
Jeg kan varm anbefale et besøg.
Link til Andelslandsbyens hjemmeside
http://www.andelslandsbyen.dk
66

Andelslandsbyen
Nyvang
Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
suppleret med billeder fra Internettet
Odense, Danmark
2008
www.drostrup.dk
67