29.09.2015 Views

Hjerl Hede Landsbykroen Skovsgaarde Bygget ca 1750

Landevejskro fra 1750 - drostrup.dk

Landevejskro fra 1750 - drostrup.dk

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong><br />

<strong>Landsbykroen</strong> <strong>Skovsgaarde</strong><br />

<strong>Bygget</strong> <strong>ca</strong>. <strong>1750</strong><br />

1


Om <strong>Skovsgaarde</strong> Kro<br />

<strong>Landsbykroen</strong> fra Skovsgårde syd for Bogense er<br />

bygget omkring <strong>1750</strong>.<br />

I 1932 åbnede Frilandsmuseet <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong>, som<br />

ligger mellem Skive og Holstebro. Der blev de<br />

følgende år flyttet gamle bygninger til museet og<br />

andre blev rekonstrueret. Formålet var og er at<br />

levendegøre fortiden.<br />

En af bygningerne er landsbykroen Skovsgårde.<br />

Den blev i <strong>1750</strong> bygget lidt syd for Bogense, og<br />

flytningen til <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong> har bevaret den for<br />

eftertiden.<br />

2


<strong>Landsbykroen</strong> i <strong>Skovsgaarde</strong> ved Bogense. Flyttet til <strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong> i 1933.<br />

3


Kroer langs Hærvejen<br />

Ved anlæggelsen af hovedlandevejene gennem<br />

Danmark i 1700 og 1800-tallet blev det fra<br />

kongelig side besluttet, at der skulle ligge en kro<br />

for hver anden mil - eller 15 kilometer. Det er<br />

var den afstand, man med rimelighed mente, at<br />

en rytter kunne tilbagelægge inden han skulle<br />

skifte hest - eller i det mindste give sig selv og<br />

hesten et hvil - før han kunne fortsætte sin<br />

videre færd.<br />

4


5


Privilligerede kroer<br />

Det er denne gamle regel, der er den væsentligste<br />

årsag til, at der aldrig er voldsomt langt mellem<br />

kroerne langs de danske landeveje og hovedveje.<br />

Flere af de kongeligt priviligerede kroer har<br />

udviklet sig til luksuriøse hoteller med<br />

gourmetmad og måske endda wellness på<br />

menukortet - mens mange andre danske kroer<br />

stadig leverer den klassiske krooplevelse med et<br />

godt solidt måltid mad og en god seng at sove i.<br />

6


7


Hærvejskroer<br />

En Hærvejstur med stude varede mange dage, så<br />

der var behov for overnatnings- og rastesteder,<br />

både for dyr og mennesker. Med mellemrum var<br />

der indrettet folde,ofte kaldet “Paradis”, hvor<br />

dyrene kunne græsse og få vand, og hvor de var i<br />

sikkerhed for ulve og tyve. Rastepladserne var<br />

ofte indrettet ved kroerne, der sørgede for<br />

drivernes forplejning.<br />

8


9


10


11


Kroværtens stue, hvor de fine gæster blev beværtet.<br />

12


13


14


15


16


17


18


19


20


Rejsestald og indgang til bissekammeret og bødkerværkstedet.<br />

21


Sovekammer til løsarbejdere (bisser) og farende svende<br />

22


23


Bødkerens værksted<br />

24


Smedien fra Vester Kærby øst for Odense . Opført i midten af 1700-tallet.<br />

25


Smedien fra Vester Kærby<br />

Smedien spillede i gamle dage en betydelig rolle og<br />

var i visse henseender byens centrum. Smedien<br />

forsynede befolkningen med nyheder,<br />

bekendtgørelser og skriftlige meddelelser, der blev<br />

slået op på døren til smedien.<br />

26


27


Ældste bevarede kro – Hærvejskroerne har givetvis været en del større. De kan også have set<br />

anderledes ud, men ingen er bevaret.<br />

28


<strong>Landsbykroen</strong> <strong>Skovsgaarde</strong><br />

<strong>Hjerl</strong> <strong>Hede</strong><br />

Fotos:<br />

Jørgen Drostrup Andersen<br />

Odense, Danmark<br />

2011<br />

All images protected by copyright<br />

www.drostrup.dk<br />

29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!