Pengeblind

More documents

Recommendations

Info

Whistleblowing Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at skattely er lige ved at afgå ved døden“ John Christensen, leder af ngo’en Tax Justice Network ➼ bliver yderligere kompliceret af, at Elmers egen historie er mere end almindeligt speget. For det første er det ikke første gang, at han lækker navne på kunder i skattely gennem WikiLeaks. Det gjorde han allerede for et par år siden. Det er dog uklart, hvordan de nye lækager adskiller sig fra de tidligere. Og det forhold, at Rudolf M. Elmer allerede én gang har lækket til WikiLeaks, får iagttagere til at spekulere på, hvor meget nyt der kan være i de nye filer. For hvorfor blev de så ikke brugt den første gang? Han ville have haft adgang til de samme informationer, da det efterhånden er tæt ved otte år siden, han forlod sin tidligere arbejdsplads. Washington Post peger i en kommentar på, at timingen måske skal ses i sammenhæng med stifteren af WikiLeaks’, Julian Assange, personlige udfordringer i form af anklagerne om voldtægt i Sverige. Måske havde Assange brug for en konkret sag, hvor han kunne vise sin gavn for samfundet og tilbyde sit nuværende værtsland, England, en tjeneste. Assange har således talt om at udlevere navnene til Englands agentur for økonomisk kriminalitet. Ydermere så er Elmers forhold til sin tidligere arbejdsplads mildt sagt belastet. Han påstår, at hans tidligere arbejdsgiver, den schweiziske bank Julius Bär, fik ham skygget af detektiver, og at han blev truet på livet af overordnede i banken. Han skulle angiveligt have fået at vide, at ”det ville være en god idé at dykke lidt i havet“. Banken nægter alt og siger, at han blot er bitter over, at han ikke blev forfremmet. Omvendt mistænker banken Rudolf M. Elmer for at have sendt breve med hvidt pulver til bankens hovedsæde, og han skulle have forfalsket et brev til Tysklands Angela Merkel, hvor der står, at hendes konti ville blive lukket, fordi de gemte illegale midler. Der er tale om et brev, som Rudolf M. Elmer allerede for et par år siden har lækket til WikiLeaks, og som han påstår er autentisk. Selv blev Elmer arresteret af schweizisk politi kort efter at have afgivet papirerne til WikiLeaks i denne omgang. Politiet ville undersøge, om han har forbrudt sig mod reglerne om bankhemmelighed. Diamantsmugleren fra UBS Et tidligere eksempel på en lækage førte til et større opgør med den schweiziske megabank UBS. En enkelt whistleblower, bankmanden Bradley Birkenfeld, blev pågrebet, mens han hjalp amerikanske kunder med at gemme deres formuer i skattely, hvilket tidligere har været beskrevet i Magasinet Finans nr. 6, 2009. Birkenfeld fortalte om storbankens systematiske arbejde med at skjule formuer for det amerikanske skattevæsen, i håb om at samarbejdet med myndighederne ville reducere hans straf. Blandt andet fortalte han, at de ansatte i banken, der tidligere Mafia opfandt skattely Da mafialederen Al Capone blev dømt for skatteundvigelse i 1931, kastede hans partner, Meyer Lansky, sig over arbejdet med at udvikle muligheder for at sende penge ud af USA for at få dem hvidvasket. Lansky blev i en skattemæssig forstand mafiaens hjerne, og han fik nedkæmpet alle anklager mod sig indtil sin død i 1983. Første destination efter Capones dom blev i 1932 de legendariske banker i Schweiz. Her udviklede han tilbagelåns-teknikken, hvor pengene først blev transporteret ud af USA i kufferter som diamanter, flybilletter, værdipapirer – alt af værdi, der kunne transporteres. Pengene blev deponeret i schweiziske konti, måske gennem en såkaldt Liechtenstein Anstalt, som er et anonymt selskab med en enkelt ejer, for at gøre det endnu mere uigennemskueligt. Den schweiziske bank ville så låne penge til mafiosoen i USA, og dermed var de penge, der kom tilbage til USA, blevet hvidvasket. I 1937 havde Lansky gang i kasinooperationer i Cuba, som var langt væk fra de amerikanske skattemyndigheder. Essentielt fungerede Cuba som hvidvaskningscentral for mafiaen. Derefter spekulerede Lansky over, hvordan erfaringerne fra Cuba kunne overføres til en ny destination. En lille ø-destination, hvor politikerne kunne bestikkes, og samtidig tæt på USA: Bahamas blev det oplagte mål. Derefter fulgte det ene lille ø-rige efter det andet. Caribien blev en yndet destination for hvidvaskning af både nordamerikanske og sydamerikanske mafia-formuer. (Kilde: Nicholas Shaxson, Treasure Islands: Tax Havens and the Men Who Stole the World) 42 Finans marts 2011
havde verdens største afdeling for wealth management, ikke veg tilbage for at smugle diamanter i tandpastatuber for at skjule kundernes formuer for myndighederne. Birkenfelds afsløringer gav et blik ind i en beskidt del af en poleret finansverden, og USA erklærede total krig mod UBS ved at stævne dem. Men sagerne om de højtprofilerede whistleblowere peger på det indbyggede dilemma bag whistleblowere i skattely. For hvis skattely har ry for at være tågede og spegede affærer, så er motiverne bag whistleblowere i verdens forskellige skattely også tågede og spegede. Troværdigheden er med andre ord temmelig belastet. Skattely har aldrig haft det bedre En ny bog om skattely, Treasure Island, skrevet af den britiske forfatter Nicholas Shaxson, peger på, at selv om politikere over de seneste år højlydt har kæmpet mod skattely, så har sager som dem fra WikiLeaks eller før det de informationer, som whistlebloweren Bradley Birkenfeld udleverede til USA’s skattemyndigheder, langtfra medført et effektivt opgør med skattely. Ifølge bogen er det en illusion at tro, at åbenheden fra internettet kan afvæbne de systemer og forskellige former for bankhemmelighed, som skattely betjener sig af. Systemerne er simpelthen for komplekse. “Mere end halvdelen af den globale handel passerer, på papiret i hvert fald, gennem skattely. Mere end halvdelen af alle bankers aktiver og en tredjedel af investeringerne for multinationale selskaber ryger gennem offshore-destinationer. Internationale medier har siden begivenheder i 2008 og 2009 (Bradley Birkenfelds afsløringer og siden USA’s opgør med storbanken UBS, red.) skabt det indtryk, at skattely er under afvikling eller i hvert er inde i en proces med at blive tæmmet. Det modsatte er tilfældet. Skattely har aldrig haft det bedre – og vækster hastigt”, lyder det advarende i bogen Treasure Island af Nicholas Shaxson. I en dansk sammenhæng peger SKAT på, at man aldrig helt kan gardere sig mod folk, der virkelig vil skjule formuer i skattely. “Men vi kan i hvert fald sige, at der i de seneste år er åbnet op for udveksling af oplysninger på en niveau, som vi ikke tidligere har set. Hele Europa og mange destinationer i Fjernøsten er dækket. Det betyder, at man i dag virkelig skal tænke sig om, hvis man vil skjule penge“, siger Skatteministeriets ekspert i international beskatning, Ivar Nordland, fagdirektør for international beskatning. Han peger dog også på, at ideen om, at skattely på et tidspunkt helt vil forsvinde, nok er naiv: “Der vil altid være ét land et eller andet sted, der vil gøre sig attraktiv med bankhemmelighed“, lyder det. n SKAGEN Fondene – en anderledes investeringsforening Vi er til for dig og dine kunder Siden start i 1993 har vi leveret over 16 % i gennemsnitligt årligt afkast efter omkostninger i vores tre aktiefonde. director.dk SKAGEN Fondene er en norsk investeringsforening med kontor og 7 ansatte i København. Vi tilbyder tre aktiefonde; SKAGEN Global, SKAGEN Kon-Tiki og SKAGEN Vekst, samt en obligationsfond SKAGEN Tellus. Ønsker du svar på dine eller dine kunders spørgsmål eller mangler du generel information? Så ring til os eller send os en mail på kundeservice@skagenfondene.dk Du kan læse meget mere om SKAGEN Fondene i vores brochure, som du finder sammen med dette blad. Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010 Kontakt os på 70 10 40 01 eller skagenfondene.dk Kunsten at anvende sund fornuft Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Finans marts 2011 43
Page 2 and 3: www.bankpension.dk Man behøver ikk
Page 4 and 5: Nyheder 2010 var et vigtigt år for
Page 6 and 7: nyheder Rigsrevisionen undersøger
Page 8: nyheder Finansfædre vilde med orlo
Page 11 and 12: Tør du arbejde sammen med it-folk,
Page 13 and 14: ”En stor del af unges sociale liv
Page 15 and 16: ”Vi kan ikke målrette undervisni
Page 18 and 19: Regulering Forbundet får indflydel
Page 20 and 21: det grænseløse arbejde En hårfin
Page 22 and 23: det grænseløse arbejde ➼ En hå
Page 24 and 25: amagerbanken Nye øjne udløste ban
Page 26 and 27: ejendomspriser ➼ Mange øjne ser
Page 28 and 29: Personlig udvikling Find din indre
Page 30 and 31: TEMA rå tider i filialen 30 Finans
Page 32 and 33: TEMA rå tider i filialen ➼ ”Vi
Page 34 and 35: TEMA rå tider i filialen ➼ Medar
Page 36 and 37: TEMA rå tider i filialen ”Vi kom
Page 38 and 39: globalt I finansverdenens komplekse
Page 40: Whistleblowing Skattely overlever W
Page 45 and 46: finanskronik Vækstkautioner vinder
Page 47 and 48: Unikt samarbejde om risikostyring N
Page 49 and 50: Rettelse til svar i sidste nummer I
Page 51 and 52: DEBATMØDE FOR AKADEMIKERE DE STORE
Page 53 and 54: Bustur til København - Bus nr. 2 -
Page 55 and 56: Rejs med Finans Senior Rejser Forl
Page 57 and 58: Drypvise fyringer Siden 1. oktober
Page 59 and 60: Tænker du også på hjælpsomhed,

Pengeblind

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?