Pengeblind

Whistleblowing
Skattely overlever
WikiLeaks
Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med
deres afsløringer. Men selv om WikiLeaks nu kaster sig over skattely, så advarer
folk med indsigt i skattelys indre mekanismer mod, at kampen er for ulige
Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel
Da den tidligere bankmand Rudolf M. Elmer afleverede
to disketter med over 2.000 navne på klienter
i skattely til WikiLeaks’ stifter, Julian Assange, i midten
af januar, var det ikke kun 2.000 formuer, der
gik en ukendt fremtid i møde. Det var også et
grundstød mod hele tankesættet bag bankhemmelighed.
I det mindste var det sådan, den internationale
finanselite fik det formuleret, da den efterfølgende
skulle analysere konsekvenserne af endnu en whistleblower,
der udstillede råddenskaben i verdens
skattely.
For når en tidligere bankmand fra et skattely via
internettet pludselig fik ørenlyd for sin utilfredshed
på en global skala, varslede det ilde for bankhemmelighed.
Sagen er bare, at folk, der kender skattely indefra,
afviser en krise i globale skattely. Skattely har
overlevet en finansiel krise og vil også ryste fænomenet
med whistleblowere af sig. Faktisk trives de
bedre nogensinde.
John Christensen er netop en mand, der kender
40 Finans marts 2011
skattely indefra. Han er født på skattelyet Jersey og
var i 10 år økonomisk rådgiver for øen (det nærmeste
sådan en halv-autonom ø kommer en finansminister).
Han ”afhoppede“ og er i dag leder af
ngo’en Tax Justice Network, der prøver at modarbejde
skattelys skadelige virkninger.
“Ideen om, at internettets åbenhed sammen med
organisationer som WikiLeaks vil lukke skattely, er i
direkte modstrid med, hvad vi kan se“, forklarer
John Christensen fra Tax Justice Networks kontorer
i London.
“Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om
at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den
måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at
skattely er lige ved at afgå ved døden“, lyder det
fra John Christensen, der dog påpeger, at Rudolf M.
Elmers personlige opgør med sin fortid tjener et
formål.
Den slags private initiativer skaber nødvendig
opmærksomhed om skattely, men omfanget er så
beskedent i forhold til skattelyenes udbredelse, at
det på ingen måde truer deres eksistens.
Sagen er nemlig, at så store dele af den globale
økonomi bliver kanaliseret gennem skattely, at det i
praksis er umuligt at afvikle dem.
”Der er tale om kæmpe andele af multinationale
selskabers økonomi, der bliver kanaliseret gennem
skattely. Vi taler om flerleddede konstruktioner af
skuffeselskaber på flere kontinenter, og som generelt
er designet til at være uigennemskuelige. Som
et sidste element i skattelyenes palet er der selvfølgelig
bankhemmelighed, men det udgør i virkeligheden
kun et mindre element af de sindrige konstruktioner,
som skattely er“, siger John Christensen.
Selv hvis det viser sig, at Rudolf M. Elmers nye
informationer indeholder prominente navne, så vil
det være ekstremt svært at efterprøve sandheden
af de påstande.
“Folk bliver nødt til at forstå, at skattely over
hele verden er indrettet efter, at det skal være
umuligt at udforske dem“, siger John Christensen.
Whistleblower med speget fortid
Rudolf M. Elmers evne til for alvor at true skattely
➼